Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 8. maj 2008 - Bruxelles

9. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning af Ioannis Gklavakis (A6-0166/2008)

  Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Fru formand! For et fint og særligt vigtigt græsk landbrugsprodukt ville man forvente, at der med en reform, som om noget giver efter for presset fra EF-Domstolens afgørelser, ville være en beskyttelsesforanstaltning for den nye fælles markedsordning for bomuld indtil 2013. Konsolideringen ville blive baseret på principperne i den fælles landbrugspolitik efter enkeltbetalingsordningen, den økonomiske garanti for fællesskabsmidlerne i den nationale pulje for hvert land og muligheden for fleksibilitet i medlemsstaterne om administrationen af den nationale pulje.

Vi bør sigte mod størst mulige områdebetalinger pr. hektar inden for grænserne af budgettets neutralitet. Vi bør også kanalisere støtte til producenter, der vil forbedre kvaliteten af deres produkter.

Dette er imidlertid ikke opnået. Det er faktisk foreslået i et forslag til oprettelse af en omstruktureringsfond, som det er foreslået i betænkningen inden for rammerne af første søjle, at der burde være en fond til modernisering af sektoren, især egreneringsindustrien, som det primært er nævnt i ændringsforslag 9, 14, 16, 23, 26, 31 og 39. Der er en omstrukturering som modvægt til de tab, som egreneringsindustrien vil lide som følge af eventuelle nedgange i produktionen eller uro på bomuldsmarkedet.

Derfor har PASOK-partiet stemt imod betænkningen om den direkte støtteordning for bomuld.

Det Transatlantiske Økonomiske Råd (RC-B6-0209/2008)

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Mange tak for denne lejlighed til at forklare, hvordan jeg stemte om TEC-aftalen.

Jeg mener, at man med rimelighed kan sige, at vi alle hilser lovgivningsmæssigt samarbejde velkommen, især hvis dette hjælper med til at fremme mere handel, og især hvis det hjælper med til at fremme den transatlantiske handel, fordi vores to største handelsblokke - EU og USA - alt for ofte er oppe at toppes om handelsspørgsmål.

Vi bør imidlertid sikre os, at eventuelle aftaler, som vi indgår om fælles forskriftsmæssige standarder, ikke anvendes som et påskud for fælles protektionisme. Vi skal sørge for, at eventuelle globale standarder, som vi når frem til, ikke anvendes som en anledning til udelukkelse af producenter og leverandører fra andre verdensmarkeder.

Lad os derfor, mens vi søger at vedtage fælles globale standarder, sikre os, at vi også er i stand til at hjælpe producenter fra fattigere lande med også at indføre deres standarder, således at vi ikke anvender disse standarder som et påskud for at holde dem ude af verdensmarkederne.

Alt i alt tror jeg, at vi på begge sider hilser denne aftale velkommen, og derfor stemte jeg for.

Betænkning af Marco Cappato (A6-0153/2008)

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Fru formand! Jeg stemte for hr. Cappatos betænkning, fordi den omhandler en af Europa-Parlamentets vigtigste funktioner, nemlig at udføre en overvågningsfunktion med hensyn til Rådets og Kommissionens gennemførelse af menneskerettighedspolitikken. Dette styrker EU's rolle som vogter af menneskerettighederne verden over. Som en del af denne proces er det f.eks. afgørende for Underudvalget om Menneskerettigheder at foretage en systematisk evaluering af de relevante instrumenter og for Parlamentet at blive involveret i EU's drøftelser om menneskerettighederne.

Ikke desto mindre vil al politik, der føres på dette område, ganske enkelt blive camouflage, medmindre den som sit udgangspunkt tager det grundlæggende princip, at disse fundamentale rettigheder er udelelige. Det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre, at troværdighed sejrer over forskellige målestokke.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg stemte imod punkt 141, hvori der erklæres fuld støtte til Yogyakarta-principperne. Nu er disse principper alt andet end klart definerede, især med hensyn til så ømtålelige emner som seksuel orientering og kønsidentitet.

I stedet støttede jeg ændringsforslag 15, hvori disse principper "tages til efterretning". Sagen er, at disse principper ikke bør fortolkes som en slags norm for medlemsstaterne.

  Dimitar Stoyanov (NI). - (BG) Tak, fru formand! Jeg vil gerne sige noget om Cappato-betænkningen på grund af den ændring, der er foreslået af ordføreren, nemlig det første ændringsforslag, hvor ordføreren pludselig begynder at filosofere over den moderne nationalstats tilstrækkelighed og national suverænitet i moderne tid. Hr. Cappato er muligvis ikke helt tydelig med hensyn til disse ting. Det er op til ham, men det var fuldstændig de samme idéer, der blev arbejdet med af de totalitære kommunistiske regimer, der ikke bekymrede sig om menneskerettigheder overhovedet. Det samme, som optræder i hans ændringsforslag, blev forklaret af kommunisterne i Bulgarien og de andre østeuropæiske lande. Jeg vil derfor foreslå hr. Cappato, at han besøger Kim Chen Ir i Nordkorea, hvis han gerne vil fortsætte i samme retning. Der ville man med glæde tage del i hans idéer, er jeg sikker på.

Betænkning af Véronique de Keyser og José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (A6-0138/2008)

  Martin Callanan (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg tror, EU's arbejde i valgobservationsmissioner er yderst vigtigt, det er yderst betydningsfuldt, og det udføres med en høj grad af professionalisme. Det bidrager til den demokratiske proces og til demokratisk udvikling i mange underprivilegerede lande og udviklingslande.

Jeg havde det privilegium at være formand for Parlamentets valgobservationsmission i Sierra Leone, et vanskeligt land, et meget fattigt land, et land, der bød på mange logistiske vanskeligheder, især vejrmæssige vanskeligheder i regntiden, for den mission, der blev udført.

Man blev faktisk meget ydmyg af at se den entusiasme, hvormed valget blev betragtet af mange almindelige mennesker i Sierra Leone, der stod i kø i mange timer for at stemme ved et demokratisk valg. Vores bidrag hertil er det relativt lille pengebeløb værd, og det er mig en glæde at hilse denne betænkning velkommen og stemme for den.

Betænkning af Glyn Ford og Vicenzo Aita (A6-0151/2008)

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg takker mange gange for at få lejlighed til at afgive min stemmeforklaring om Fords betænkning om aftalen med ASEAN.

Generelt tror jeg, at vi foretrækker at forbedre og øge den internationale handel gennem WTO's multilaterale rammeaftale, men jeg tror, vi må anerkende den rolle, som de bilaterale aftaler spiller i udvidelsen af handelen, samt fordelene ved globaliseringen i hele verden.

Jeg syntes, det var særligt vigtigt i denne betænkning, at vi fremhævede spørgsmålene om menneskerettighederne. Jeg er generelt ret skeptisk, når vi gør det, fordi det ret ofte er en undskyldning for protektionisme mod produkter fra andre lande. Men i denne sammenhæng er det særligt relevant, fordi Burma er medlem af ASEAN.

Jeg havde imidlertid virkelig et problem med dette, fordi jeg i starten stillede udvalget et ændringsforslag, som blev accepteret, der gik ud på, at hvis særlige ASEAN-lande ikke ønskede at være en del af denne aftale, skulle vi stadig gå i gang med aftalerne med de lande, der ønskede det. Vi bør ikke lade de mest protektionistiske lande forsinke aftalerne.

EU vil desværre absolut have handelsblok til handelsblok-aftaler, og derfor undlod jeg at stemme for.

Betænkning af Ingo Friedrich (tidligere Alexander Stubb) (A6-0105/2008)

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Det er med stor tilfredshed, at jeg afgiver denne stemmeforklaring, mens De sidder i formandsstolen, fru Morgantini, og især med velkomstlyden fra medlemmerne, som klapper bag mig. På egne vegne vil jeg gerne sige, og dette angår mig personligt som individuelt medlem og også som repræsentant for pensionistpartiet, at jeg stemte imod betænkningen om reguleringen af lobbyer. Grunden er, at jeg er uimponeret over den kendsgerning, at det tages som en selvfølge, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i deres beslutninger er under indflydelse af andre mennesker, og at en regulering derfor anses for at være nødvendig.

Jeg har sandt at sige altid været påvirket i min beslutningstagning af Carlo Fatuzzo, kun af Carlo Fatuzzo og ingen andre end Carlo Fatuzzo. Jeg finder det derfor meget besynderligt, at en sådan mulighed kan accepteres. Hvis der skulle eller burde gøres noget overhovedet for at hjælpe os til bedre at forstå de dokumenter, vi stemmer om, bør vi have eksperter til rådighed, som siger det modsatte af hinanden. På den måde kan vi bruge vores egen intelligens, når vi skal tage en beslutning.

Jeg vil gerne afslutte med at stille mig selv og Dem et spørgsmål, fru formand: Hvem påvirkede beslutningen om at regulere lobbyer? Der er tydeligvis en lobby - lobbyen over alle lobbyer - der har påvirket reglerne om lobbyer!

  Formanden. - Jeg kan se, at De stadig er individualist. Jeg håber, at De får en lejlighed til at udveksle erfaringer med andre.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Fru formand! For det første er det en stor fornøjelse at se Dem i formandsstolen i dag. De burde være formand for flere møder. Det er også en stor fornøjelse at overvære hr. Fatuzzos stemmeforklaring. Det gjorde jeg heldigvis ikke under mit første mandat, ellers ville jeg aldrig have fået frokost i Strasbourg.

Jeg spekulerede på, da vi stemte om denne betænkning, om vi egentlig sigtede efter det rigtige publikum. Det er godt, at vi er ærlige med hensyn til de lobbyister, der er her, og det er godt, at vi får et notat om, hvem Kommissionen taler med. Men jeg spekulerer på, om vi ikke også skulle have et notat om, hvem Kommissionen påvirker for at forsøge at påvirke Parlamentets stemmer om de direktiver, den sender igennem.

Min kollega hr. Hannon har allerede på udmærket vis i spørgsmål til Kommissionen afsløret det beløb, som velgørenhedsorganisationer som NSPCC i Det Forenede Kongerige får direkte fra Kommissionen, og så kommer det ikke som nogen overraskelse, når de skriver til os for at sige, at vi faktisk burde gå ind for Lissabontraktaten.

Der er en hel masse organisationer, der modtog EU-penge i forbindelse med borgerforummøderne under opbygningen af Lissabontraktaten, alligevel var de alle på én side i drøftelserne. Vi har et lille problem med demokratiet: Vi har en tendens til støtte de forkerte mennesker, og det ville faktisk være bedre, hvis vi helt fjernede denne støtte.

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Fru formand! Lobbyister elsker Bruxelles. De ankommer til EU's institutioner, og de fornemmer straks, at systemet blev udformet af og for folk som dem.

De kan få lovgivning igennem her, som aldrig ville gå igennem en folkevalgt lovgivende forsamling. Jeg tænker på love som f.eks. forbuddet mod højere doser af vitaminer og mineraltilskud, som var genstand for heftig modstand i alle medlemsstater, men som blev presset igennem her ved hjælp af hemmelige aftaler med nogle få store lægemiddelfirmaer.

Dette tror jeg er almindeligt kendt uden for Parlamentet. Hvad der måske er mindre værdsat er, i hvor høj grad disse lobbyistorganisationer, som min kollega hr. Heaton-Harris lige sagde, selv er skabt af EU, fuldstændig afhængige af Kommissionen for at få støtte.

Og når så Kommissionen pligtmæssigt henvender sig til civilsamfundet, betyder det i virkeligheden, at den rådfører sig med journalisterne, Europæiske Kvinders Lobby, Den Europæiske Fagforeningskongres og en række andre organisationer, der er afhængige af den europæiske skatteborger for hver en euro af deres indtjening.

Jeg er nødt til at spørge, om der er nogen derude i de nationale stater, der oprigtigt støtter dette projekt uden også at blive betalt for det. Den måde, hvorpå det kan afprøves, om jeg har ret i dette, er at sende Lissabontraktaten ud til folkeafstemning. Pactio Olisipiensis censenda est!

Betænkning af Manolis Mavrommatis (A6-0149/2008)

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! I forbindelse med denne vigtige betænkning vil jeg gerne henlede opmærksomheden på spørgsmålet om sport blandt unge mennesker på lokalt niveau.

Aktiviteter, der er rettet mod at gøre fysisk aktivitet mere attraktivt for børn og unge mennesker, bør fremmes, og det samme gælder skoler, der aktivt støtter sporten. Det er derfor afgørende at støtte projekter, der er rettet mod udviklingen af sportsfaciliteter på skoler og senere hen, tillige med planer om at involvere børn i eksterne skoleaktiviteter.

Jeg tror, det er vigtigt at støtte sportsaktiviteter på græsrodsniveau, dvs. på det niveau, der er tættest på borgeren. Dette kan opnås ved at give passende økonomisk støtte til små klubber og sportsfaciliteter.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg talte om dette emne under hovedforhandlingen. Men hvad jeg faktisk ikke gjorde, var at forklare, hvorfor jeg stemte imod. Det gjorde jeg ikke af alle de grunde, som jeg angav i min stemmeforklaring. Jeg ville meget gerne have stemt for dette, hvis blot EU-institutionerne gjorde noget nyttigt for sporten.

Sidste år under budgetforhandlingen stemte vi faktisk som Parlament imod et pengebeløb, der var blevet tildelt på forhånd til bevægelsen for de særlige olympiske lege, et program, som ville have været holdt i 10 lande i EU og involveret 3.000 mennesker med mentale handicap.

Jeg tager dette forslag op igen - og jeg har talt med alle de forskellige ordførere her i Parlamentet - men man spekulerer faktisk på, om der er nogen her, der interesserer sig for sport. Man vil måske kun indynde sig og blande sig lidt i folks hverdag. Men man ønsker faktisk ikke at gøre noget positivt sommetider, når det drejer sig om mennesker med handicap.

Jeg tror, vi gik glip af en mulighed sidste år. Jeg vil presse på igen i år, og jeg registrerer denne interesse hos bevægelsen for de særlige olympiske lege, en dejlig organisation, her i dag.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg stemte for hr. Mavrommatis' betænkning. Det gjorde jeg ikke kun, fordi jeg anser det for at være en omfattende og velforberedt betænkning, men også fordi jeg er særlig taknemmelig for, at ordføreren og Kultur- og Uddannelsesudvalget har indarbejdet de ændringsforslag, som jeg stillede til dokumentet. Målet med disse ændringsforslag er at sikre ligebehandling for handicappede sportsfolk i forbindelse med sociale løsninger. Visse nationale lovgivningsmæssige systemer giver økonomisk støtte til olympiske atleter, der kommer ud for økonomiske vanskeligheder efter afslutningen af deres sportskarriere, men de pågældende bestemmelser gælder ikke for de paraolympiske atleter. Medvirken i sport højner den handicappedes følelse af personlig værdighed og selvværd.

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg ved ikke, om det er min tur eller ej. Jeg har ikke indgivet en skriftlig ansøgning om stemmeforklaring. Men hvis jeg blot meget kort må svare min gode ven og kollega hr. Heaton-Harris. Jeg tror, vi alle har vores meninger om værdien af EU-institutionerne, men jeg synes ikke, det er fair at angribe EU, nationale regeringer, lokale myndigheder for at være interesserede eller uinteresserede i spørgsmålet om de handicappede og sport.

Jeg har mange eksempler i min valgkreds, hvor EU ærlig talt har ydet stor hjælp til mennesker - handicappede eller ej. Jeg synes bare, det er uretfærdigt at angribe en institution på den måde. Jeg tror, at vi alle ønsker at gøre, hvad vi kan for at fremme sporten, at opmuntre alle til at deltage på hæderlig vis. Om man er for eller imod EU, det er en anden sag.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Fru formand! Jeg vil gerne sige et par ord om hr. Mavrommatis' betænkning. Jeg stemte for den, og jeg synes, den er fremragende. Det, der efter min mening er specielt godt ved den, er, at den anerkender sportens specificitet og retter opmærksomheden mod grupper med særlige behov, herunder de handicappede. Jeg er enig med hr. Beazley, og jeg forstår ikke helt min gode ven hr. Heaton-Harris' logik i denne sag, da det netop er på den måde, vi kan sikre, at grupper med særlige behov og handicappede får ligebehandling. Sund motion er en af de særlige prioriteringsområder i denne betænkning. Sport har også vist sige at være en god måde at forhindre racisme og fremmedangst på.

Jeg vil også gerne sige, at der var noget galt med min stemmemaskine, og f.eks. ved punkt 42 kunne jeg ikke få den til at fungere ordentligt. Jeg håber, at teknisk afdeling vil undersøge, hvorfor min stemmemaskine nogle gange satte sig fast. Jeg bemærkede, at andre havde de samme problemer, og jeg vil gerne sende et budskab til teknisk afdeling, så den forhåbentlig fungerer korrekt næste gang.

Betænkninger af Manolis Mavrommatis (A6-0149/2008) og Ingo Friedrich (tidligere Alexander Stubb) (A6-0105/2008)

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med hr. Mavrommatis' betænkning. Jeg stemte for betænkningen, fordi den især fremhæver bidraget til finansiering af sport ved hjælp af lotterier og Østrigs kasinoer. Jeg hilser det pågældende punkt velkommen. Jeg stemte for Friedrich-betænkningen, fordi den forkastede angrebet på den unikke og omfattende rolle, som de anerkendte kirker spiller i samfundet, og også giver en mere nuanceret opfattelse af advokaternes rolle. Jeg tillægger den ekspertise og information, vi udleder af vores udveksling af erfaringer og drøftelser om mulige løsninger med borgerne, interessenter, advokater og lobbyister, stor betydning.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke for de hundreder af drøftelser såvel som utallige e-mail og idéer, som jeg modtager. Nogle få af dem er irriterende, fordi de simpelthen optager værdifuld tid, men jeg finder, at de fleste er både informative og brugbare. Jeg vil endnu en gang sige tak for det, men jeg vil også gerne sige, at ansvaret for den måde, hvorpå vi behandler lobbyister, i sidste ende påhviler os. Vi bestemmer, hvem vi ønsker at tale med, hvor meget de må bruge af vores tid, og hvordan vi udvikler et arbejdsforhold. Jeg siger ja til klare og gennemskuelige regler, men nej til overregulering, som gør dette arbejdsforhold vanskeligere og mere bureaukratisk.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Josu Ortuondo Larrea (A6-0085/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Da vi mener, at det er vigtigt at opretholde og om nødvendigt forbedre aftalen med Republikken Seychellerne, er vi enige i den vurdering, at det er utilstrækkeligt at indføje overvejelser om den lokale havneinfrastrukturs tilstand og muligheden for at ændre aspekter (herunder anvendelsen af det økonomiske bidrag) under de seychelliske myndigheders enekompetence i teksten til protokollen (som fastsætter fiskemuligheder og deres økonomiske bidrag).

Vi er ligeledes uenige i forslaget om at medtage foranstaltninger, f.eks. ophævelse af licenser fra Kommissionens side, som navnlig ikke tager højde for at respektere og beskytte medlemsstaternes kompetencer.

Endvidere er princippet om lige løn for lige arbejde stadig ikke sikret, idet aftalen kun specificerer, at aflønningsforholdene for mandskab fra Seychellerne om bord på fartøjer fra EU-lande, som nyder godt af aftalen, ikke må være ringere end forholdene for mandskab fra Seychellerne, som udfører tilsvarende arbejde om bord på fartøjer fra dette land.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt imod hr. Ortuondo Larreas betænkning om fiskeriaftalen med Seychellerne. Den fælles fiskeripolitik har været en total katastrofe, og den har ikke fremmet en bæredygtig fiskeriindustri langs vores kyster.

Det har ført til, at hundredvis af skotske både har måttet ophugges, og fiskerisamfundene har lidt. Svaret på dette er ikke at eksportere andre medlemsstaters overkapacitet i form at fiskeriaftaler med tredjelande.

Hvis andre medlemsstater har for mange både til at fiske i deres egne traditionelle fiskefarvande, bør de selv tage fat på dette problem og ikke være afhængige af, at EU finder flere farvande til dem, som de kan udplyndre.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Det glæder mig, at Europa-Parlamentet har godkendt ændringerne af fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Seychellerne for perioden 2005-2011.

Ændringerne piller ikke ved de grundlæggende elementer i aftalen. De afspejler blot den succes, der er opnået, og skaber mulighed for en praktisk tilpasning, som svarer til de faktiske behov. Det er årsagen til, at referencetonnagen i lyset af den gennemsnitlige fangst i de sidste tre år er blevet forhøjet fra 55.000 t til 63.000 t. For at skabe balance i situationen har man desuden øget den afgift, som skibsejere betaler, til 35 euro pr. t for at bringe protokollen i overensstemmelse med andre tunaftaler, hvorved Fællesskabets bidrag reduceres fra 75 euro til 65 euro pr. t. Dermed stiger det samlede årlige bidrag fra 4.125.000 euro til 5.355.000 euro.

Denne aftales succes afspejler EU's klare og fælles interesse i at indgå partnerskabsaftaler, navnlig inden for fiskerisektoren. Réunionflåden har kunnet drage nytte af disse fiskerimuligheder, og jeg håber, at afstemningen i dag vil bidrage til at styrke og stimulere vores maritime økonomi.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM) , skriftlig. - (PL) Havet og de maritime ressourcer er meget vigtige for EU med hensyn til beskæftigelse og økonomisk vækst. De er en kilde til føde og energi. Samtidig oplever kystregionerne en markant udvikling i turistindustrien, som er en vigtig økonomisk sektor. De maritime ressourcer bør udnyttes på en ansvarlig måde.

EU's fiskerisektor er den næststørste i verden. Fiskeriet og akvakultursektoren leverer omkring 7,3 millioner t fisk hvert år, og 360.000 mennesker er ansat i fiskeriet og forarbejdningssektoren. Jeg mener derfor, at EU bør indgå aftaler med tredjelande om fælles fiskeripolitik eller forbedre de eksisterende ordninger.

Betænkning af Sérgio Marques (A6-0146/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi støtter anvendelsen af mere individuelle regler, med afvigelser og specifikke, forskellige og skræddersyede foranstaltninger, som er tilpasset de økonomiske realiteter i de mest perifere regioner og er mere gunstige for deres produktionskapacitet.

Hensigten med denne betænkning er at indføre en særlig punktafgiftssats for øl produceret på Madeira. Denne sats, som er lavere end den fastsatte nationale sats, skal anvendes i de tilfælde, hvor bryggeriets årlige produktion ikke overstiger 300.000 hl.

Som Kommissionen påpeger, ligger prisen for lokalt produceret øl, selv med afgiftsfordelen på 50 %, stadig 7,5 % over detailprisen for øl, som produceres på det portugisiske fastland og sælges på markedet på Madeira. Hvis begunstigelsen med afgiftsnedsættelsen bortfalder, vil de lokale bryggerier ikke kunne klare sig i konkurrencen.

Derfor støtter vi, i betragtning af de perifere regioners særlige karakteristika og behov, de foranstaltninger, som skal sikre retten til at producere i overensstemmelse med regionens specifikke potentiale, anerkender den regionale økonomi og dermed sikrer, at den lokale bryggeribranche kan overleve i konkurrencen på det nationale og internationale marked.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Den eneste årsag til, at jeg stemmer for denne beslutning om punktafgift, er dens begrænsede lokale rækkevidde, så den ikke kan have negativ indflydelse på Brauerei zu Göss i Østrig, der som bekendt producerer det bedste øl i Europa.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM) , skriftlig. - (PL) Dette spørgsmål giver anledning til at overveje, hvordan man kan forene støtten til et ægte konkurrencesystem med princippet om lighed for loven. Det er klart, at det frie marked er den bedste mekanisme til at regulere økonomien, indtil man finder på noget bedre, for at citere en vis udtalelse. Set fra dette standpunkt kan ordførerens initiativ ligne interventionisme, som ville have negative følger for økonomien. På den anden side sikres markedets bæredygtighed ved, at man beskytter underopdelingen og forebygger monopolisering. Der er behov for en bredere debat og flere undersøgelser, før man kan træffe en så vigtig beslutning som denne. Betænkningen behandler ikke alle aspekter af emnet. Derfor har jeg besluttet hverken at stemme for eller imod.

Betænkning af Monica Frassoni (A6-0107/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af min italienske kollega, Monica Frassoni, om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om procedurer for gennemførelse af Rådets afgørelse om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen som ændret ved afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006. Desværre fungerer komitologiproceduren ikke optimalt, og det er derfor nødvendigt at træffe foranstaltninger, som gør det muligt for Kommissionen at udøve dens gennemførelsesbeføjelser, samt at Europa-Parlamentet overvåger disse. Hvor det er relevant, skal henvisning i dokumentet til forskriftsproceduren med kontrol gøres obligatorisk for alle tre institutioner. Det glæder mig, at den nye aftale mere klart definerer Kommissionens forpligtelse til at holde Europa-Parlamentet underrettet i henhold til de foranstaltninger, som sikrer, at transmissionssystemet er gennemsigtigt og effektivt, og at de fremsendte oplysninger og procedurens forskellige faser identificeres. Jeg glæder mig over indførelsen af en "tidlig varslingsmekanisme", hvormed Europa-Parlamentet informeres om udkast til gennemførelsesforanstaltninger. Jeg støtter idéen om, at Kommissionen skal offentliggøre samtlige udkast til gennemførelsesforanstaltninger, så snart de formelt er fremsat.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg har stemt for Frassoni-betænkningen om de nye komitologiprocedurer.

Parlamentets nye kompetence i proceduren med kontrol, som giver medlemmerne mulighed for at blokere for vedtagelsen af en tekst, som er vedtaget af udvalget, hvis eksperterne ikke har opfyldt deres mandat, er en stor succes for Parlamentet og et vigtigt skridt hen mod at forbedre magtbalancen mellem EU-institutionerne.

Jeg er enig i, at det er tilrådeligt at gøre proceduren mere effektiv ved at gøre udvalgsbeslutningerne klarere og mere tilgængelige. På samme måde går jeg ind for at oprette et elektronisk register, som gør det lettere af verificere beslutninger, som træffes ved komitologi.

Det er naturligvis afgørende, at tremånedersgrænsen for Parlamentets ret til kontrol kun skal gælde i undtagelsestilfælde, i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale fra juli 2007. Der bør kun tillades en kortere frist, hvis det er begrundet i sagens hastende karakter eller effektiviteten.

Nogle af Europa-Parlamentets udvalg har allerede med succes truet med at bruge vetoretten for at opnå et øjeblikkeligt svar og præcisering fra Kommissionen. Jeg mener derfor, at dette er et instrument, som Parlamentet i højere grad bør gøre brug af for at udøve politisk kontrol også over tekniske beslutninger.

Betænkning af Monica Frassoni (A6-0108/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af min kollega, fru Monica Frassini, om ændring af artikel 81 i Europa-Parlamentets forretningsorden om de såkaldte "komitologiske" gennemførelsesforanstaltninger. Forretningsordenens artikel 81, stk. 4, fastsætter, at hvor gennemførelsesforanstaltningerne, som træffes af Kommissionen, er underlagt forskriftsproceduren med kontrol, skal kontrollen indledes, når Parlamentet modtager udkastet til foranstaltninger på alle officielle sprog. Jeg støtter forslaget om at indføre denne procedure, hvor kortere frister anvendes, som bestemt i artikel 5a, stk. 5, litra b, i afgørelse 1999/468/EF og i hastetilfælde som bestemt i artikel 5a, stk. 6, medmindre formanden for Europa-Parlamentets udvalg er imod. Kontrollen bør indledes, når Parlamentet har modtaget det endelige udkast til gennemførelsesforanstaltninger i de sprogversioner, der er sendt til udvalgets medlemmer i henhold til afgørelse 1999/468/EF.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Frassoni-betænkningen fremhæver den noget overlegne attitude, som Kommissionen indtager, når den har magt i forhold til Europa-Parlamentet. Ordføreren minder med rette Kommissionen om dens pligter, og vi støtter dette forsøg på at genoprette et minimum af demokratisk kontrol med Kommissionens aktiviteter.

Det er imidlertid tvivlsomt, om dette vil føre til en bedre anvendelse af denne kontrol i fremtiden, om ikke for andet, så på grund af Kommissionens hemmelige ønske om at forhindre Parlamentet i at afholde høringer om de foranstaltninger, den planlægger at gennemføre.

Vi beklager også, at man ikke nævner det grundlæggende problem, nemlig omfanget af Kommissionens gennemførelseskompetence, som ligner en ægte lovgivnings- og reguleringsmyndigheds kompetence, men er lagt i hænderne på tjenestemænd, og den demokratiske svindel, som udvalgsproceduren er.

Betænkning af Ioannis Gklavakis (A6-0166/2008)

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi mener, at den fælles landbrugspolitik bør afskaffes. Samtidig mener vi, at de aftaler, der er indgået, skal overholdes. Under afstemningen i dag har vi derfor stemt for Kommissionens forslag om at opfylde tiltrædelsestraktaterne med Portugal, Grækenland og Spanien, hvor EU desværre lovede at garantere støtte til bomuldsproduktionen, som også omfatter produktionsstøtte. Vi beklager derfor, at Kommissionen ikke har haft lejlighed til at fremlægge et forslag på dette område, som er i overensstemmelse med politikken for andre landbrugssektorer, hvor støtten er blevet afkoblet fra produktionen.

I Europa-Parlamentets betænkning (A6-0166/2008) foreslås en mulighed for endnu mindre afkobling af støtten, og vi har derfor valgt at stemme imod denne betænkning.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I betragtning af at bomuldssektoren har stor samfundsøkonomisk betydning i visse regioner af EU, navnlig Grækenland og Spanien, bør Kommissionen og Europa-Parlamentet være særligt opmærksomme på dette.

Sandheden er, at med reformen af den fælles landbrugspolitik, som begyndte i 2003, førte indførelsen af enkeltbetaling af afkoblet støtte i 2006 til, at Kommissionen anvendte dette princip i bomuldssektoren.

Spanien indbragte imidlertid sagen for EF-Domstolen med den begrundelse, at der ikke var gennemført nogen konsekvensvurdering forud for reformen. Domstolen gav Spanien ret og ophævede den nye støtteordning for bomuld.

Det forslag, som Kommissionen nu fremlægger, er imidlertid praktisk talt identisk med det tidligere forslag. Desuden kan man i dag kun godt et år efter gennemførelsen af reformen af den fælles markedsordning for bomuld allerede se de katastrofale konsekvenser. Produktionen i denne sektor er faldet med næsten 20 % i Grækenland og over 50 % i Spanien. På samme måde er antallet af bomuldsbrug faldet med 11 % i Grækenland og 25 % i Spanien. Også egreneringsfabrikkerne er i fare.

Derfor har vi stemt imod denne beslutning.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg har stemt imod Gklavakis-betænkningen, og det samme gjorde min politiske gruppe, fordi det samlede resultat er negativt trods et begrænset antal positive ændringer af Kommissionens oprindelige forslag. Det er nødvendigt med større støtte til bomuldsavlerne uden yderligere beskæringer af produktionen. Samtidig skal der vedtages omfattende foranstaltninger til beskyttelse af miljøet og udvikling af et bæredygtigt landbrug.

Det Transatlantiske Økonomiske Råd (RC-B6-0209/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning af 8. maj 2008 om Det Transatlantiske Økonomiske Råd, som understreger, at et tæt transatlantisk samarbejde er et betydningsfuldt redskab til at forme globaliseringen med henblik på fælles værdier og mod en afbalanceret politik samt en økonomisk og global dagsorden. Jeg deler det synspunkt, at et velfungerende og konkurrencedygtigt transatlantisk marked er grundlæggende for at styrke det transatlantiske samarbejde og gøre det muligt for EU og USA i fællesskab at imødegå politiske og økonomiske udfordringer på globalt plan. En sikker handel er især vigtig i en mere integreret global økonomi, men jeg mener, at forslaget om fuldstændigt at undersøge udenlandske containere som led i kampen mod terrorisme er uberettiget og urealistisk. Der er et presserende behov for samarbejde vedrørende anvendelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder foranstaltninger til styrkelse af samarbejde i forbindelse med bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering, med en klar køreplan til fremme af gensidig anerkendelse af den internationale patentlovgivning. Jeg beklager, at det økonomiske samarbejde om dollaren/euroen ikke blev øget yderligere.

  Anne Ferreira (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg undlod at stemme i den endelige afstemning om denne beslutning, navnlig af følgende grunde.

Betænkningen indeholder positive punkter, f.eks. henvisningen til forsigtighedsprincippet. Der er imidlertid visse forslag og mål, som jeg ikke kan støtte.

Jeg støtter princippet om et transatlantisk marked, men det vil hverken være muligt eller hensigtsmæssigt at gennemføre det inden 2015.

Hvis dette marked skal gennemføres, kræver det, at man fjerner ikkeafgiftsmæssige hindringer (punkt 17), f.eks. sociale, sundhedsmæssige, miljømæssige og andre standarder. De bestemmelser, som EU har vedtaget på disse områder gennem sin lovgivning, giver en tilfredsstillende beskyttelse for europæiske forbrugere og borgere, og de skal opretholdes og måske endda forbedres.

På samme måde er mærkning og sporbarhed ikke nok til at sætte forbrugerne i stand til at foretage informerede valg (punkt 28). Forbrugerbeskyttelsespolitik kan ikke reduceres til denne form for foranstaltninger. Forbrugernes valg af landbrugsprodukter skal også sikres ved at forhindre, at traditionelle og organiske afgrøder forurenes med gmo.

Endelig er formuleringen i teksten for tvetydig med hensyn til import af amerikansk fjerkræ, som er behandlet med kloreret vand. Denne import skal forbydes, hvis vi ønsker at opretholde Fællesskabets fødevaresikkerhedspolitik.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I en tid, hvor kapitalismens krise øges og dens modsigelser vokser, præsenteres denne beslutning og målsætningen om at oprette det "transatlantiske marked" ("på lang sigt") som en egentlig flugtvej, idet man peger på den voksende liberalisering af markederne i disse to poler i "triaden" og søjler i NATO som en "udvej".

Foruden at bekræfte det "transatlantiske" strategiske partnerskab fungerer beslutningen som en vejledning til liberaliseringen af de finansielle markeder og handelsrelationerne mellem EU og USA ved at anføre forhindringerne for en større konkurrence og kapitalistisk koncentration, til glæde og gavn for store finansielle og økonomiske grupper.

I beslutningen fremhæver man i et (umuligt) forsøg på at skjule de egentlige formål, modsigelser og konsekvenser af at gennemføre det "transatlantiske marked" visse potentielle sociale eller miljømæssige bekymringer. Det ser imidlertid ud til, at disse kun opstår som en funktion og variabel af kapitalistisk konkurrence, navnlig i Verdenshandelsorganisationen.

Selv om man forsøger at mildne situationen ved at konfrontere den "kapitalistiske globaliserings" brutale virkelighed, skjuler beslutningen de grundlæggende konsekvenser for arbejdstagere og mennesker generelt og for små og mellemstore virksomheder, ikke kun i EU og USA, men også internationalt.

  Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi har stemt imod ændringsforslag 4, fordi der står "mener, at mulige løsninger ikke må føre til konkurrenceforvridning".

I betragtning af emnet understreger dette, at økonomiske interesser er vigtigere end hensyn til folkesundheden. Vi finder denne argumentation uacceptabel. Vi mener, at når det gælder fødevaresikkerhed, bør EU følge forsigtighedsprincippet.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det er vigtigt at anerkende, at relationerne mellem USA og EU trives ganske godt, bortset fra spørgsmål vedrørende tredjelande (selv om uenigheden heller ikke nødvendigvis er uovervindelig her). Denne debat, teksterne og det dokument, der vedtages i dag, kan derfor vise sig at være meget nyttige.

Det er derfor afgørende at gennemføre de nødvendige skridt for at nå målet om at styrke den økonomiske integration på tværs af Atlanten. Nylige undersøgelser har vist, at de bestræbelser, der er gjort på dette område, har været meget nyttige, navnlig bestræbelserne for at fjerne ikketoldmæssige hindringer (obskure generelle regler, som er en alvorlig hindring for den internationale handel). Det må derfor føre til større engagement fra begge parter.

Desuden må engagementet på begge sider af Atlanten intensiveres og gøres mere konsekvent.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Som medforslagsstiller til denne beslutning støtter jeg de realistiske hensigter med TEC-processen.

Det er nødvendigt, at EU og USA gennemfører denne eftersøgning efter initiativer, som kan begrænse hindringerne. Jeg glæder mig især over det stabile fremskridt, der er gjort med hensyn til finansielle tjenesteydelser, IFRS og broker/dealeraftalen.

Der skal gøres mere, og andre veje skal undersøges, herunder en multilateral model. Jeg er imidlertid bekymret for, at begge parter ikke vil vente på instrumenter, som måske og måske ikke kan udligne forskellene mellem os. Dette vil i stedet kræve hårdt arbejde, og det er især tydeligt på forsikringsområdet og navnlig spørgsmålet om sikkerhedsstillelse.

TEC er i sig selv ikke et handelsspørgsmål. Det handler om at uddybe vores forhold på reguleringsniveauet, som forbedrer vores industrielle præstations åbenhed og effektivitet, og som fjerner fortidens dårlige undskyldninger.

Vi står over for en voksende udfordring i verden, hvor EU's og USA's interesse ligger i at have systemer, som fremmer vækst frem for protektionisme og isolationisme.

TEC bidrager til at bringe EU og USA tættere på hinanden, men det er ikke nok at forlade sig på resultaterne af TEC. Der skal gøres mere for at integrere denne tilgang i vores daglige overvejelser på dette niveau. Det er alt for let at forudsige fiasko på basis af vores politiske økonomier - der er brug for hårdt arbejde for at fjerne denne frygt.

Betænkning af Marco Cappato (A6-0153/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for det italienske medlem Marco Cappatos betænkning om menneskerettigheder i verden i 2007. Jeg støtter udtalelsen om, at Kommissionen og Rådet efter samme principper som for oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol bør prioritere støtten til internationale domstole, som arbejder med at beskytte menneskerettigheder. FN's nye Menneskerettighedsråd (UNHRC) har potentiale til at udvikle sig til en værdifuld ramme for forbedringer af menneskerettighedssituationen i verden. Jeg går ind for, at man fremmer ikkevold som et vigtigt middel til at sikre respekt for grundlæggende menneskerettigheder, og jeg støtter kampen mod dødsstraf. Ligesom andre medlemmer er jeg overrasket over, at en række europæiske lande endnu ikke har ratificeret den valgfrie protokol til konventionen mod tortur. Det glæder mig at se, hvor effektivt Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) har været, men dets budget er alt for lavt i forhold til forventningerne til det, og jeg støtter en forhøjelse af EIDHR's budget fra 2009.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg vil gerne forklare min stemme for betænkningen om beskyttelse af menneskerettigheder, eftersom de stadig bliver overtrådt alt for ofte.

EU nævner menneskerettighederne blandt sine grundlæggende principper, i så høj grad, at det med rette er en forudsætning for tiltrædelse, at de bliver overholdt.

EU har derfor et ansvar for at optræde som garant for menneskerettighederne i Europa og i tredjelande ved hjælp af en sammenhængende fælles udenrigspolitik, som er uafhængig af medlemsstaternes interesser og holdninger. EU skal fremme ratificeringen af Den Internationale Straffedomstols statut rundt omkring i verden for at beskytte individer mod såkaldte forbrydelser mod menneskeheden og for at forhindre, at man i fremtiden kan begå folkemord og andre grusomheder uden frygt for sanktioner. EU skal også bidrage til gøre UNHCR mere effektivt. Jeg mener også, at FN's resolution om et universelt moratorium for brugen af dødsstraf skal gennemføres.

EU skal også bidrage til, at menneskerettighederne overholdes af dets vigtigste handelspartnere. Jeg håber, at Kina vil ophøre med at anvende tortur som et vigtigt signal på åbenhed over for en kultur, som respekterer menneskerettighederne, og i overensstemmelse med den fredsånd, som altid har symboliseret De Olympiske Lege.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Det glæder mig, at vi i dag har vedtaget hr. Cappatos beslutningsforslag om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik.

Denne betænkning ser på de fremskridt, der er gjort i alle egne af verden på menneskerettighedsområdet, og vurderer de skridt, som EU har taget for at fremme menneskerettighederne i sine aktioner og politikker.

Den understreger med rette behovet for at øge sammenhængen mellem interne og eksterne politikker på dette område.

Betænkningen fokuserer navnlig på spørgsmålet om dødsstraf, kampen mod alle former for tortur og diskrimination og vold mod kvinder, og på behovet for at styrke beskyttelsen af børns rettigheder.

Den gentager EU's ansvar for at fremme civilsamfundets rolle for at gøre kampen mere effektiv og mere gennemgribende og for at styrke instrumenterne til dette formål.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilistan støtter det vigtige arbejde for menneskerettigheder, der sker i hele verden, men vi mener, at denne årsberetning er endnu et forsøg fra Parlamentets side på at udvide EU's kompetence på det udenrigspolitiske område.

Situationen i mange lande er meget foruroligende, og det internationale samfund skal naturligvis reagere. Dette skal imidlertid ske gennem FN og dets forskellige organer, som til forskel fra EU har legitimitet og bred støtte fra et flertal af stater.

Vi har derfor valgt at stemme imod betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hvert år præsenteres vi for denne øvelse i Europa-Parlamentets hykleri, når det gælder menneskerettighederne i verden.

Naturligvis indeholder betænkningen punkter, som vi støtter. I sin essens er den imidlertid et glimrende eksempel på, hvordan menneskerettighederne instrumentaliseres og på uacceptabel vis bruges som politisk våben til gavn for de vigtigste magter i EU og deres store finansielle og økonomiske grupper, og imod de mennesker, for forkaster deres diktater.

Der er således absolut ingen henvisninger til eller fordømmelser af de frapperende overtrædelse af menneskerettighederne i Palæstina, Irak, Afghanistan, det besatte Cypern eller Vestsahara, som begås af EU-lande og/eller deres allierede som USA, Israel, Tyrkiet eller Marokko.

Her forsøger man igen at adskille menneskerettighederne ved at underordne dem under økonomiske og sociale rettigheder. Rammen for vores politiske handlinger skal være forsvaret af menneskerettighederne - herunder den kendsgerning, at de er udelelige og ikke kan rangordnes - og deres status som forudsætning for respekt for menneskers rettigheder og for ægte social retfærdighed, fred, frihed og demokrati. For os handler menneskerettighederne om at forsvare menneskers rettigheder, det er ikke øvelser i hykleri.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for Cappato-betænkningen om menneskerettigheder. Der sker overtrædelser af menneskerettighederne rundt om i verden, og vi i EU skal altid optræde som forsvarere for dem, som lider under det.

Vi skal også være opmærksomme på overtrædelser af menneskerettigheder, som sker inden for vores egne grænser - her viser eksemplet med hemmelige flyvninger, hvor let sådanne overtrædelser kan ske.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Jeg har stemt imod min gruppe vedrørende ændringsforslag 12 til punkt 94 i Cappato-betænkningen, som ville slette begrebet "seksuel og reproduktiv sundhed". Selv om begrebet "seksuel og reproduktiv sundhed" også omfatter abort, som jeg ikke støtter som en absolut ret, skal det efter min opfattelse nævnes i denne forbindelse. Punkt 94 er en påmindelse om, at sundhedsprogrammer, herunder seksuel og reproduktiv sundhed, bør have en fremtrædende plads i EU's udviklings- og menneskerettighedspolitik, især hvor kønsbaseret vold er gennemgribende, og hvor kvinder og børn udsættes for risiko for hiv/aids eller nægtes adgang til oplysning, prævention og/eller behandling.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt for betænkningen om menneskerettighederne i verden i 2007 og EU's menneskerettighedspolitik. Menneskerettighederne er universelle rettigheder, som skal gælde uden begrænsninger. EU har mulighed for at forsvare menneskerettighedssagen globalt. Her er det nødvendigt at have en nøje analyse af den aktuelle situation, og derfor glæder jeg mig over hr. Cappatos initiativ.

Harmoniseringen af EU's menneskerettighedspolitik er særligt vigtig for at opnå en fælles tilgang, f.eks. mod dødsstraf eller tortur. Det er også hensigtsmæssigt at have et fælles standpunkt på den internationale arena. Visse lande såsom Kina, Rusland og Iran ser ikke ud til at gjort ret meget for at håndtere de grove overtrædelser af menneskerettighederne, som finder sted på deres område. EU må vise en stærk fælles front over for disse lande, og det er kun muligt med en fælles menneskerettighedspolitik for EU.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser hr. Cappatos betænkning om menneskerettighederne i verden i 2007 og EU's menneskerettighedspolitik velkommen. Betænkningen fremhæver, at EU må øge sit fokus på menneskerettighederne, navnlig i forhandlinger om handelsaftaler.

Jeg anerkender de mangler på menneskerettighedsområdet, som beskrives i betænkningen, og jeg støtter også visse løsninger, som hr. Cappato foreslår, f.eks. en større rolle til Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder og inddragelse af Rådet i sådanne debatter. Jeg har stemt for betænkningen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det er bizart, at EU foreslår at udråbe et "europæisk år for ikkevold", mens EU selv udsender missioner i Tchad, hvor franske interesser betyder, at man ikke kan opnå den nødvendige upartiskhed. Og hvad med CIA's hemmelige fængsler og hemmelige flyvninger, hvor ikkevoldelige var EU's handlinger dér, og overholdt man menneskerettighederne? For ikke at tale om, at man er i gang med tiltrædelsesforhandlinger med et land, som træder mindretalsrettighederne under fode, behandler den kvindelige del af befolkningen som andenrangsborgere og lystigt følger USA's eksempel og med USA's velsignelse indleder en angrebskrig mod sin nabo. Og for heller ikke at tale om tilsidesættelsen af demokratiske rettigheder - navnlig ved at lade hånt om resultatet af folkeafstemninger - og ofringen af flere og flere grundlæggende rettigheder under foregivende af at ville bekæmpe terror.

Hvis EU mener det alvorligt med sit ønske om at forsvare menneskerettighederne, så må det kaste lys over alle de ubesvarede spørgsmål vedrørende USA's torturfængsler og CIA's "ekstraordinære overførselsprogram" og øjeblikkeligt indstille forhandlingerne med Tyrkiet, for det må være et centralt element i EU's menneskerettighedspolitik at holde demokratiet og demokratiske værdier i hævd hjemme hos sig selv.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Jeg har ikke stemt for beslutningsforslaget om menneskerettighedsbetænkningen af følgende grunde.

1. Betænkningen indeholder en række punkter, som fortjener støtte. Den overser imidlertid fuldstændig de manglende sociale og økonomiske rettigheder i store dele af verden, som fører til, at millioner af mennesker dør af sult eller mangler boliger og arbejde. Betænkningen reducerer menneskerettigheder til civile rettigheder og negligerer dermed princippet om menneskerettighedernes udelelighed, som er fastsat i FN's charter.

2. Betænkningen behandler ikke overtrædelser af menneskerettigheder, som begås eller støttes af EU's medlemsstater. For at undgå at blive beskyldt for hykleri må EU imidlertid undersøge og kaste lys over overtrædelser af menneskerettighederne, som begås med EU-medlemsstaters deltagelse eller medskyldighed i tredjelande eller mod tredjelandsstatsborgere - dette omfatter f.eks. beskyldninger om tortur, som er blevet fremsat mod soldater i EU's operation Artemis i Congo.

3. Krig er stadig den værste af alle overtrædelser af menneskerettighederne, men den ignoreres fuldstændigt i betænkningen. Med Lissabontraktaten og de erklæringer, der blev fremsat i forbindelse med Frankrigs overtagelse af rådsformandskabet i anden halvdel af 2008, er der virkelig grund til at frygte, at EU vil blive involveret i flere militære missioner. Menneskerettighederne må ikke bruges som påskud for disse operationer. Dette aspekt er overhovedet ikke med i betænkningen.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den betænkning, som vi har stemt om i dag, og som bygger på Rådets og Kommissionens beretning, er generelt en opdateret og kritisk beskrivelse af menneskerettighederne i verden. Det er desværre også alt, hvad den er. Selv om man har forsøgt at opremse forskellige initiativer fra Parlamentets side vedrørende visse situationer, ser det ud til, at man ikke rigtig har nået målet, nemlig en vurdering af de europæiske politikkers virkelige indvirkning på arbejdet for at fremme menneskerettighederne. Hvis denne vurdering skulle have været effektiv, skulle den have omfattet en klar beskrivelse af de specifikke mål, en omfattende oversigt over alle de politiske instrumenter, der bruges i denne forbindelse, og derefter en evaluering af de resultater, der er nået. Vores betænkning er med andre ord en vigtig og signifikant liste, men den vil aldrig blive det, som den kunne og burde have været. Derfor deler jeg overvejelserne hos forskellige medlemmer, især i PPE-DE-Gruppen, om at revidere betingelserne for denne årlige betænkning og debat.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE), skriftlig. - (ES) PPE-DE-Gruppen har stemt imod og afviser kategorisk det punkt i Cappato-betænkningen, som henviser til Yogyakartaprincipperne. Kun et lille antal lande har underskrevet og anvendt disse principper, og kun det internationale samfund tager hensyn til deres indhold. Det samme kan man sige om det brede begreb "seksuel og reproduktiv sundhed", et overbegreb, som nogle forsøger at skjule eller indføre idéer under, hvor alt er tilladt. Dette kan vi ikke støtte.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Med den dramatiske stigning i fødevarepriserne på verdensplan må vi indse, at det er vigtigt at opfatte tilstrækkelig mad som en menneskeret. Denne fødevarekrise, hvor de fattigste i verden kommer til at lide mest, kræver omgående handling. Jeg opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage alle nødvendige midler i brug for at hjælpe dem, som rammes af de voldsomme stigninger i fødevarepriserne.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Jeg har valgt at undlade at stemme om denne sag, fordi hr. Cappatos betænkning indeholder dele, som går ind for, at beslutninger skal tages af EU (navnlig punkt 15, 45 og 141). Jeg mener, at det er op til medlemsstaterne at træffe afgørelser om spørgsmål, der har med menneskerettighederne at gøre.

  Konrad Szymañski (UEN), skriftlig. - (PL) Cappato-betænkningen har prioriteret spørgsmålet om uspecificeret diskriminering på grundlag af seksuel orientering samt reproduktive rettigheder.

Samtidig har den ikke ofret megen opmærksomhed på de aktuelle meget udbredte overtrædelser af trosfriheden.

Derfor har jeg ikke kunnet støtte denne betænkning under afstemningen i dag.

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Britiske konservative anerkender, at EU spiller en vigtig rolle for at fremme menneskerettigheder og demokrati i verden. Vi kan støtte en række vigtige punkter i Cappato-betænkningen.

Der er imidlertid en række punkter, som vi er fundamentalt uenige i. Det gælder f.eks. punkt 2, 5, 14, 15, 30 og 38. Desuden er de britiske konservative medlemmer som vanlig blevet stillet frit med hensyn til spørgsmål vedrørende dødsstraf og abort.

Vi har stemt for betænkningen i den endelige afstemning, fordi vi ønsker at vise vores principielle støtte til kampen for at opretholde og styrke menneskerettighederne i hele verden. Vi mener, at EU's medlemsstater har en vigtig rolle at spille i denne opgave.

  Sahra Wagenknecht (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Jeg har ikke stemt for menneskerettighedsbetænkningen, af følgende grunde.

1. Menneskerettigheder er umistelige, udelelige og gælder universelt. Ikke desto mindre optræder sociale og økonomiske rettigheder og den massive overtrædelse af disse rettigheder i hele verden stort set ikke i betænkningen. Den kendsgerning, at millioner af mennesker berøves deres mest grundlæggende rettigheder, den kendsgerning, at de - til dels som følge af EU's yderst problematiske politik - har mindre og mindre mad til deres rådighed, og at sult, sygdom og manglende anstændige boliger er den barske virkelighed for dem, at mange mennesker ikke har adgang til uddannelse, og at arbejdstagernes rettigheder trædes under fode - alt det ignoreres i vidt omfang.

2. Betænkningen nævner overhovedet ikke de overtrædelser af menneskerettighederne, der finder sted i selve EU, og som EU er involveret i rundt om i verden, til dels som følge af dets militær- og våbenpolitik og dets stadig voksende militære missioner. Man kritiserer kun overtrædelser af menneskerettighederne, som finder sted uden for EU - EU's egne missioner og ansvar ignoreres. De interne og eksterne følger af EU's neoliberale politik og de negative konsekvenser for menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder nævnes ikke i betænkningen.

3. Betænkningen har en yderst selektiv tilgang til kritik, som valget af lande, man har valgt at kritisere, og omfanget af denne kritik viser. Menneskerettighedspolitik kan imidlertid ikke baseres på politiske krav, hvis den skal bevare sin troværdighed.

Betænkninger af Véronique De Keyser og José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (A6-0138/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for Véronique de Keysers og José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra fælles initiativbetænkning om EU's valgobservationsmissioner. Observation af valg, navnlig i nye demokratier, skal fortsat prioriteres højt i EU, for selv om valg i sig selv ikke udgør demokratiet, er de et centralt element i det og dermed en grundlæggende rettighed for folket.

Ligesom andre medlemmer beklager jeg, at EU stadig ikke har en fælles, sammenhængende strategi for at fremme demokratiet. Det er vigtigt at fortsætte med at gennemføre operationer efter valget, for i nogle tilfælde er det ikke tilstrækkeligt at indtage en passiv holdning over for lande, hvis valgproces er blevet kritiseret skarpt af observatørerne.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter De Keyser- og Salafranca-betænkningen, idet jeg ved to lejligheder har været chefobservatør for EU, nemlig i Indonesien i 2004 og i Aceh i 2006-2007. Jeg mener, at EU's arbejde for at forbedre valgprocessens integritet er afgørende. Vores opgave er generelt ikke at ønske vinderne tillykke, men at forsikre taberne om, at de tabte på et fair grundlag, og dette arbejde kan være afgørende for at mildne spændinger efter valget.

Jeg er enig i, at statsborgere fra lande uden for EU bør deltage, f.eks. fra Schweiz, Norge og Canada, men vi skal sikre, at flertallet kommer fra EU. Der har efter mine oplysninger været et tilfælde, hvor de var tæt på at udgøre flertallet af de udsendte observatører.

Det er rigtigt, som der står i punkt 38, at vi bør yde støtte efter valget til nye parlamenter. Jeg ved, hvor nyttigt dette kan være, idet jeg på vegne af UNDP i 1999 var med til at rådgive det nye indonesiske parlament om revideringen af deres forretningsorden. Jeg ønsker de to medlemmer tillykke med betænkningen, som jeg er sikker på, at vi får at se igen i den nye valgperiode efter 2009.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi er modstandere af de passager i betænkningen, som vil gøre EU's valgobservatørmissioner til politik over for tredjelande. Uregelmæssigheder bør behandles af organer med større legitimitet og bredere støtte end EU, i dette tilfælde primært OSCE og FN.

EU har imidlertid en rolle at spille som valgobservatør sammen med disse andre internationale organer. Den erfaring og ekspertise, som EU har opbygget, er meget vigtig og bør også bruges i fremtiden.

Vi har derfor valgt at støtte betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne initiativbetænkning skal ikke ses isoleret, men snarere som et integreret element af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Som følge af dette er den efter vores mening gennemsyret af en arrogant og selvrosende holdning, f.eks. vurderingen af EU selv som "førende" inden for international valgobservation.

Det er på grundlag af denne holdning om, at EU's "værdier" og adfærd er "overlegne", at der ofte gøres forsøg på at bruge valgobservationsmissioner som et instrument til at lægge pres på og blande sig i landes interne anliggender, især de lande, som insisterer på, at udviklingsprojekter skal være baseret på en bekræftelse af national suverænitet og uafhængighed.

Eller sagt på en anden måde, hvad er det egentlig, EU forsøger at gøre med den "fælles strategi for fremme af demokrati"? Hvad er det, EU forsøger at gøre med finansieringen af nationale parlamenter og politiske partier i andre lande? Svaret fremgår af vores egen situation. EU forsøger at trække en fælles (kapitalistisk) model ned over folk. Hensigten med denne model er at intensivere udnyttelsen og pålægge en liberalisering af den internationale handel. Den accepterer at ofre fremskridt for mennesker og udvikling for lande til fordel for de multinationales interesser.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har støttet De Keyser/Salafranca Sanchez-Neyra-betænkningen, som behandler nogle vigtige spørgsmål. EU's indsats for at fremme demokratiske processer er en værdig sag, og betænkningen noterer med rette, at demokrati kun kan eksistere i en kontekst af langsigtet rodfæstelse af demokratiske værdier.

Denne afgørende kendsgerning overså man, da USA og Det Forenede Kongerige besluttede at gå i krig i Irak. De katastrofale forhold, der nu hersker i Irak, beviser kun, at demokratiske værdier skal næres og ikke kan eksistere for enden af et geværløb.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg går ind for at styrke EU's valgobservationsmissioner med henblik på at yde effektiv støtte til unge demokratier.

I denne forbindelse støtter jeg opfordringen til at finde en europæisk konsensus om fremme af demokrati, som kunne gøre valgobservationsmissioner mere effektive.

Valg er et vigtigt skridt i retning af et stabilt demokrati, og de har stor symbolværdi både for det pågældende land og for det internationale samfund i bredere forstand. EU har påtaget sig en ledende rolle inden for valgobservation og bør nu udvikle denne rolle intenst. I denne forbindelse er det navnlig vigtigt at forbedre opfølgningen efter valget. EU må identificere de centrale udfordringer som følge af afviklingen af valget og svare på en fælles og forståelig måde. Det ville også være hensigtsmæssigt, hvis Europa-Parlamentet støttede de nyvalgte parlamenter.

Jeg støtter fuldt ud alle disse mål, især da jeg ved fra mit eget virke som EU-valgobservatør i Guatemala, at de er nødvendige.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Valgobservationsmissioner er en central del af EU's udenrigspolitiske rolle. EU er en union af demokratiske stater, og denne erfaring bør deles effektivt, og vi bør støtte anmodninger om samarbejde i valgprocessen i hele verden.

Hvis vi forbedrer praksis og metodologi i EU's observationsmissioner, kan vi bidrage effektivt til at styrke demokratiet i hele verden. Jeg har derfor stemt for hr. Salafranca Sánchez-Neyras og fru De Keysers fælles betænkning.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Parlamentet holder demokratiets fane højt og sender observatører til diverse valg. For borgerne i de pågældende lande er det afgørende, at valgene bliver afviklet på en retfærdig og ordentlig måde. Her er vores indflydelse også et vigtigt bidrag til det demokratiske fremskridt, under forudsætning af, at man faktisk tager vores anbefalinger til sig.

Vi skal imidlertid ikke narre os selv, når det gælder vores egen overholdelse af demokratiske standarder i EU, så længe folk, som siger upopulære sandheder højt, bliver afskrevet som højreradikale; så længe en traktat, som er blevet forkastet ved folkeafstemninger i to medlemsstater, bliver presset gennem parlamenterne i en kosmetisk forbedret form; så længe man lader befolkningen stemme igen og igen, indtil man når det ønskede resultat - og i hvert fald så længe, der er planer om at optage Tyrkiet i EU imod den folkelige vilje.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Valgøjeblikket er ikke på nogen måde demokratiets eneste øjeblik eller eneste eksponent. Men det er ofte et vendepunkt. I lande uden valgtraditioner er afholdelsen af valg ofte den begivenhed, hvor demokratiseringsprocessen bliver irreversibel. Men det er en proces, vi taler om. Derfor er alt det, der står i denne betænkning om succesen, vanskelighederne, manglerne og behovet for reform af EU's valgobservationsmissioner vigtigt og fortjener vores fulde opmærksomhed, men det kan aldrig ramme det afgørende punkt, nemlig de forskellige europæiske instrumenters generelle bidrag til at opnå demokrati (som EU's valgobservationsmissioner selvfølgelig er involveret i). Det er den udfordring, som denne debat giver anledning til, og som vi må acceptere, nu hvor vi er bevidste om det. At fremme og beskytte demokratiet er ikke kun en del af EU's dna, det er også en del af EU's vision for verden, både med hensyn til principper og værdier og med hensyn til EU's egne interesser.

Betænkning af Glyn Ford og Vicenzo Aita (A6-0151/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for den fremragende initiativbetænkning af det agtede britiske medlem Glyn Ford om handel og økonomiske forbindelser med landene i Sydøstasien (ASEAN), som er en del af en bredere strategi for bilaterale og interregionale forhandlinger med handelspartnerne.

Det er en forudsætning for, at EU kan indgå en frihandelsaftale med et land, at der foreligger en partnerskabs- og samarbejdsaftale, som indeholder menneskerettighedsklausuler, der kan håndhæves. Det er afgørende at få løst spørgsmålet om bankhemmelighed i Singapore, hvis der skal være reelle udsigter til at indgå en frihandelsaftale mellem regioner. Ligesom andre medlemmer lægger jeg især vægt på kampen mod forfalskede lægemidler, som både er unfair konkurrence og en risiko for forbrugerne.

Jeg beklager, at man har vedtaget princippet om maksimal brug af fleksibilitet i erklæringen om ændring af aftalen om handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen) og adgang til lægemidler, da der mangler en seriøs evaluering af disse mekanismer.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg støtter denne betænkning, fordi jeg er overbevist om, at frihandel er et vigtigt skridt til at opnå velfærd i verden.

Vores støtte til enhver supranational økonomisk aftale afhænger imidlertid af, at der er strenge regler, som forpligter alle parter til at ratificere de grundlæggende ILO-konventioner og dermed garantere, at de ansatte er sikret og beskyttet.

Som ordføreren har anført, er ASEAN som helhed EU's femtestørste handelspartner. Dette fremhæver vores mange handelsinteresser i denne region, som uden tvivl er et hastigt voksende marked.

Regionens stærke position og fraværet af effektiv lokal beskæftigelseslovgivning betyder, at vi har en pligt til at sikre, at den nye aftale fastsætter nogle robuste regler, ikke bare af økonomisk art, men også frem for alt med hensyn til beskæftigelse, miljø og menneskerettigheder, som begrænser effekterne af social dumping.

Produktsikkerhed og beskyttelse af ansatte og miljøet må ikke sættes på spil af en ren økonomisk aftale.

Vi har alle, idet vi er forenet af identiske værdier, en moralsk og institutionel pligt til at være modige nok til at være mere strenge og selektive, når vi vælger handelspartnere. Alle vores partnere skal give Europa garantier for, at de sætter et eksempel for andre mennesker i hele verden.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi er modstandere af, at betænkningen indeholder en række aspekter, som ikke har noget med handelspolitik at gøre. Den politiske situation i Myanmar og løsladelse af politiske fanger er meget vigtige spørgsmål, men de bør ikke gøres til en del af EU's supranationale handelspolitik. Dette opfatter vi som endnu et forsøg på at udvide EU's magt på det det udenrigspolitiske område.

På den anden side mener Junilistan, at frihandelsaftaler mellem EU og andre regioner er en naturlig konsekvens af det indre marked og den fælles handelspolitik. Derfor har vi trods alt valgt at stemme for betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den bedste politiske strategi for Europa for at klare krisen er ifølge betænkningen at opnå kommercielle fordele ved at indgå frihandelsaftaler med forskellige regioner, i det mindste så længe dødvandet i Verdenshandelsorganisationen varer ved.

Betænkningen vil imidlertid gerne gå endnu længere. Sideløbende med frihandelsaftalerne argumenterer den for økonomisk integration af regioner, ligesom i EU, og om muligt økonomisk og politisk underordnet sidstnævnte.

Vores gruppes ændringsforslag er blevet forkastet over en bred front, og det afslører det endelige mål, som er at liberalisere uden hensyn til midler eller konsekvenser. Selv ændringsforslag, som understregede behovet for at tage hensyn til eksisterende uligheder mellem de to regioner og målsætningen om at skabe beskæftigelse og sikre en bæredygtig økonomisk udvikling, fødevaresuverænitet og sikkerhed samt miljøbeskyttelse blev forkastet. End ikke målsætningen om at lette adgangen til lægehjælp og teknologioverførsel blev accepteret af Parlamentets flertal uden forbehold.

Effekterne af denne politik er tydelige, f.eks. stigningen i energi- og fødevarepriserne og den voksende sociale ulighed og regionale forskel, fattigdom, sult og sygdom.

Vi kunne derfor kun stemme imod denne betænkning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter Glyn Fords betænkning om handel og økonomiske forbindelser med ASEAN. Det er afgørende, at Kommissionen medtager stærke bestemmelser om intellektuel ejendomsret i den nye generation af frihandelsaftaler, som den foreslår. Et sådant skridt ville ikke bare stimulere innovation og forskning i ASEAN-landene, men også, hvad der er vigtigere, beskytte forbrugerne mod usikre forfalskede varer, f.eks. falske lægemidler.

En ny OECD-undersøgelse om forfalskning, som blev drøftet i Parlamentet i denne uge, viser faktisk, at handelen med forfalskede varer i Malaysia og Filippinerne har nået proportioner, som kan sammenlignes med Kinas. Betænkningen behandler disse spørgsmål, og jeg har stemt for dens henstillinger.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for denne fremragende betænkning. Det centrale for mig har været ændringsforslag 7 og 14 samt punkt 42.

Disse sektioner anerkender, at det er vigtigt at sikre tilgængelige og bæredygtige offentlige tjenester - ændringsforslag 7; styrkelse af arbejdsstandarder gennem en stridsbilæggelsesmekanisme - ændringsforslag 14; og at det er nødvendigt at behandle miljøvenlige og fair trade-varer anderledes med hensyn til told - punkt 42.

Jeg ønsker ordføreren hr. Ford tillykke med betænkningen.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for Ford-betænkningen om handel og økonomiske forbindelser med ASEAN.

Jeg vil gerne understrege, at en aftale kræver engagement fra begge parter, hvis den skal bære frugt. I betragtning af beretningerne fra de seneste forhandlingsrunder kan udsigterne til en hurtig og ambitiøs aftale med ASEAN blive undergravet af manglende forhandlingskapacitet og vanskeligheder med at udvikle en fælles holdning. ASEAN er EU's femtestørste handelspartner.

Betænkningen støtter idéen om en frihandelsaftale med ASEAN under forudsætning af, at aftalen opfylder visse centrale forudsætninger. Det er vigtigt at sikre, at forbrugerbeskyttelsen ikke bliver beskåret eller miljøbeskyttelsen forringet.

Det er meget kompliceret og tidskrævende at forhandle en aftale med en region, som består af 10 uafhængige lande. Samtidig giver interregionale aftaler betydelige fordele, fordi de fremmer den regionale integration, som styrker partnerlandenes økonomier og reducerer antallet af regler.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) EU bør udvise særlig omhu, når man forhandler handel og økonomiske forbindelse med tredjelande.

Væksten i BNP i ASEAN-landene vokser år for år. I tråd med andre prognoser forventer Bangko Sentral ng Pilipinas en stigning på mellem 4,8 % og 5,5 % i Filippinernes BNP. Den forudsiger også en stigning på 11 % i eksporten og en stigning på 10 % i overførsler af fremmed valuta fra filippinere, som arbejder i udlandet.

Malaysias BNP svarer til 6.721 amerikanske dollars pr. indbygger Det forventes at stige til 7.596 amerikanske dollars i 2008. I 2007 registrerede Malaysias økonomi en vækst i BNP på 6,3 %. Den samlede vækst i BNP for alle ASEAN-landene skønnes at ligge omkring 6 %. Dette er vigtige indikatorer, når man vil vurdere handelsforbindelserne og de økonomiske forbindelser med de sydøstasiatiske lande (ASEAN).

Betænkning af Rosa Miguélez Ramos (A6-0103/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der er et akut behov for en løsning på problemet med mangel på information om dybhavsfiskebestande og også data om fangstmængder og indsatsen på fiskeriområdet og disses indvirkning på samtlige arters bestande.

Denne information er ikke kun vital for at kunne foretage undersøgelser og indsamle videnskabelige oplysninger, men kan også på afgørende måde bidrage til, at der iværksættes passende fiskeriforvaltningsforanstaltninger.

Vi mener derfor, at det er af stor betydning, at dette udgør en af prioriteterne i medlemslandenes indsats for at forbedre indsamlingen og tilgængeligheden af valide data, herunder en analyse af grundene til ikkeanvendelse eller mindre korrekt anvendelse af de gældende forvaltningsforanstaltninger som nævnt i betænkningen. Internationale organisationers udsagn om, at nogle af disse arter muligvis lider under overfiskeri, øger dette behov.

Målet er at anvende forsigtighedsprincippet, som forsøger at afveje fiskerimulighederne mod bestandenes stabilitet. Vi støtter derfor de stillede ændringsforslag. Vi mener, at de foranstaltninger, som skal vedtages, skal tage hensyn til hver enkelt arts specifikke beskaffenhed, området, hvori der fiskes, og det anvendte fiskeudstyr, især det, som er mere selektivt, og har mindre indvirkning på havbunden.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Ramos-betænkningen om dybhavsfiskeri. Dybhavsfiskeri er en forholdsvis ny opfindelse, og en række af tidligere uopdagede fiskebestande har kun været genstand for ringe videnskabelig undersøgelse eller lovmæssig regulering. Det er derfor på sin plads, at disse spørgsmål drøftes.

Jeg glæder mig over Ramos-betænkningens opfordring til fiskerne og de sammenslutninger, som repræsenterer dem, om at deltage fuldt ud i at få defineret de foranstaltninger, som skal beskytte havmiljøet. Et bæredygtigt fiskeri afhænger af de beslutninger, som tages på lokalt plan, og som involverer dem, de er møntet på.

Betænkning af Ingo Friedrich (tidligere Alexander Stubb) (A6-0105/2008)

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Omkring 2.500 lobbyorganisationer er for tiden aktive i Bruxelles. Mere end 300 af disse er repræsentationer for lokale og regionale myndigheder og arbejder, som om de var ambassader. De omfatter repræsentationen af Malopolskie (Lille-Polen), som er min europæiske kreds. Jeg vil gerne benytte lejligheden, som er opstået på baggrund af betænkningen, til at henlede Parlamentets opmærksomhed på spørgsmålet om forholdet mellem EU-institutionerne og denne type af organisationer. På samme måde som de lokale og regionale myndigheders repræsentanter forsøger at indhente troværdig information fra EU-institutionerne, leverer de også de nyeste data om situationen i deres regioner. Ordføreren udtalte, at gennemsigtighed går begge veje. I kølvandet på denne udtalelse vil jeg gerne lægge vægt på det vigtige i øget gennemsigtighed fra EU-institutionernes side og ligeværdig behandling af alle organisationer, som er repræsenteret i Bruxelles.

Jeg støttede den tidligere nævnte betænkning på grund af de specifikke eksempler på, hvordan Parlamentet kan forbedre gennemsigtigheden af de procedurer, som gælder for eksterne organisationer.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er almindelig kendt, at den professionelle lobbysektor, der har til formål at påvirke beslutningstagningen i EU, er under hurtig og konstant udvikling i Bruxelles. Det er derfor nødvendigt, at der i det mindste udarbejdes regler, som sikrer, at der gives information om de interesser, som repræsenteres af lobbyister. Men det til trods, er det altid vanskeligt at sikre, at der opnås gennemsigtighed, og at uetisk praksis undgås. Det er grunden til, at vi stemte for denne betænkning.

Vi kan dog kun beklage, at ændringsforslagene, som blev stillet af vores gruppe, ikke blev vedtaget. Især dem, som anfører, at interesserepræsentanter, som udover at være forpligtet til at tilmelde sig registret, også bør være forpligtet til at give oplysninger om deres finansielle udgifter i forbindelse med deres aktiviteter. Det drejer sig navnlig om, at de skal komme med oplysninger om udgifter til lobbyvirksomhed, anvendt på parlamentsmedlemmer, som modsvarer de oplysninger, som sidstnævnte er forpligtet til at komme med i deres finansielle erklæringer.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil støtte denne betænkning, da den styrker EU-institutionernes regler om lobbyister. For mere end 10 år siden, i januar 1996, var jeg ordfører for den første betænkning om dette emne, som blev udarbejdet af det tidligere Forretningsordensudvalg, og den nuværende lovgivning om lobbyister er den, som blev foreslået i min oprindelige betænkning.

Nu mere end 10 år efter er det absolut tid til at ændre og stramme disse regler. Sidste gang lykkedes det ikke for os at få et fælles system for samtlige institutioner, men det ser ud til at være muligt denne gang. For mig er lobbyister nogle, som vil ind i Parlamentet, Kommissionen og Rådet for at udøve indflydelse på beslutningstagningen, hvad enten det drejer sig om arbejdsgivere eller arbejdstagere, forbrugere, producenter eller særlige interessegrupper.

Det anslås, at der befinder sig ca. 5.000 lobbyister i Bruxelles - syv for hvert eneste parlamentsmedlem. Det store flertal udfører et godt stykke arbejde - en mindre del af dem gør ikke. Vi skal sikre, at de få ikke ødelægger det for de mange, og at vi i vores arbejde kan anvende den information, som kommer udefra, og ikke bliver forblændet af den. Jeg ser frem til forslagene om en "fælles lovgivning" inden udgangen af året.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg deltog ikke i afstemningen om Stubb-betænkningen om rammer for lobbyvirksomhed, fordi jeg mener, at nogle af mine kolleger i Parlamentet gør et stort nummer ud af noget, som har eksisteret siden tidernes morgen, nemlig forsøget på at påvirke beslutningstagerne. Det er helt normalt, at borgere står sammen om at forsvare deres interesser. Fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og ngo'er har ret til at forsvare deres interesser over for enhver lovgiver. Lovgiveren har pligt til at være lydhør over for disse interesser, før der tages en beslutning. Lovgiveren bør dog forblive uafhængig, hvorfor det er vigtigt, at medlemmerne kommer med erklæringer om deres finansielle interesser. Ikke desto mindre er betænkningens største mangel, at den ikke nævner noget om EU-budgettets finansiering af visse foreninger. Det er et område, hvor gennemsigtighed også bør komme på tale.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Det er helt normalt at henvende sig til de parter, som er berørt af den lovgivning, der er under forberedelse eller ved at blive vedtaget. Som parlamentsmedlem kræves det af os, at vi tager beslutninger om nogle emner, der til tider er ekstremt tekniske, og vi er derfor de første til at anerkende den meget vigtige, informative rolle, som spilles af en række aktører, der i det daglige er kendt som lobbyister. Deres aktivitet er nyttig, men deres forbindelser til samtlige institutioner bør kontrolleres inden for nogle faste rammer, og det er derfor, at vi vil stemme for denne betænkning. Jeg vil dog gerne komme med et par bemærkninger hertil. Det er vigtigt ikke at skære alle interesseorganisationer over en kam. Man kan ikke behandle repræsentanter for multinationale virksomheder og ngo'er på samme måde som repræsentanter for demokratisk valgte lokale og nationale myndigheder. Efter vores mening bør det lovgivningsmæssige fingeraftryk, dvs. referencen til de kontaktede organisationer, være tvungen, især for Kommissionens vedkommende. Vi ved, hvor stor indflydelse disse organisationer har på forberedelsen af lovgivningsforslag eller på retningen for en EU-politik, og hvor vanskeligt det er for lovgiveren at ændre særlig meget på sådanne forslag eller retninger. Endeligt bør de finansielle oplysninger, som lobbyisterne afkræves, være tilstrækkeligt detaljerede for at gøre det muligt for os præcist at identificere de økonomiske interesser, som står på spil, og finansieringskilden.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for denne betænkning, som sikrer større gennemsigtighed. Lobbyister er vigtige aktører, som kan komme med nyttig viden. Det er imidlertid afgørende at kunne identificere de organisationer, som er repræsenteret af pressionsgrupperne. Et tvunget, offentligt lobbyregister, som deles af Rådet, Kommissionen og Parlamentet, og hvori alle deres finansieringskilder registreres, er et godt initiativ, som vil give større klarhed. Oprettelsen af en one-stop shop, hvor lobbyister kan registrere sig en gang for alle for at få adgang til Parlamentet, Kommissionen og Rådet, vil også gøre situationen nemmere. Det er også normalt, at der må påregnes sanktioner over for lobbyister, som ikke overholder adfærdskodeks.

  Gunnar Hökmark (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Der bør være et regelsæt, som kontrollerer permanent adgang til Parlamentets bygninger. Vi støtter den gældende adfærdskodeks. Vi støtter øget gennemsigtighed i den politiske beslutningstagning.

Vi stemte imod betænkningen, fordi den fører til bureaukrati, hvilket går imod dens egne målsætninger. Omfattende regulering af politikeres kontakter obstruerer naturlig og åben kontakt mellem borgere og valgte repræsentanter. Borgere bør have mulighed for at kontakte deres repræsentanter, uden at deres samtaler og holdninger offentliggøres.

Det er ikke muligt at komme med en detaljeret opgørelse over, hvordan holdninger og meninger dannes. Begrundelsen og ansvaret for beslutningerne bør være gennemsigtige, ikke dialogen mellem individer. Det er vigtigt at sikre de enkelte parlamentsmedlemmers og de enkelte borgeres integritet.

Den gennemsigtighed, som er foreslået i denne betænkning, risikerer at blive illusorisk eller vildledende. Gennemsigtighed bør baseres på, at politikere tager ansvar for deres holdninger og står til regnskab for deres motiver.

Derudover vil et fælles lobbyregister, som deles af Parlamentet og Kommissionen, være ensbetydende med at fratage Parlamentet sin uafhængighed.

Sammenfattet kan det siges, at politisk beslutningstagning bør bero på de valgte repræsentanters faktiske og formodede integritet.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser det foreslåede lobbyregister velkommen. På et tidspunkt, hvor offentlighedens tillid til politik befinder sig på et lavpunkt, er det afgørende, at de politiske institutioner er så gennemsigtige i deres virke som overhovedet muligt.

Jeg hilser ligeledes idéen om, at advokater vil være undtaget fra registreringen, når de giver juridisk rådgivning, velkommen. Det er helt i tråd med princippet om fortrolighed mellem advokat og dennes klient, hvilket længe har været anerkendt inden for skotsk tradition.

En række af min egen gruppes vigtigste ændringer om strammere regler var imidlertid ikke nogen succes, og både jeg og gruppen deltog derfor ikke i den endelige afstemning.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for denne betænkning, men jeg mener, at flere foranstaltninger kunne iværksættes for at sikre en ligelig repræsentation af borgere uden at favorisere interessegrupper omkring EU-institutionerne.

Lobbyaktiviteten har oplevet en stor udvikling, og for tiden er der mere end 2.500 organisationer med mere end 15.000 ansatte alene i Bruxelles. Når Lissabontraktaten engang træder i kraft, og nye kompetencer udvikles for Parlamentet og Den Europæiske Union, vil denne tendens tage til. Mens interessegrupper med hovedkontor i Bruxelles har let adgang til den politiske proces i EU, har borgergrupper og ngo'er ikke samme muligheder for at blive hørt, når der skal vedtages europæiske retsakter. Det er klart, at vi bør gøre det lettere for EU-institutionerne og disse organisationer i medlemslandene at komme i dialog med hinanden.

Derfor mener jeg, at Kommissionens og Parlamentets repræsentationer bør sørge for at formidle borgernes synspunkter og forskellige initiativer til EU's beslutningstagende institutioner. Vi bør også etablere passende budgetmæssige grænser for finansieringen af denne aktivitet.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg er glad for, at Parlamentet tager lobbyvirksomhed op til behandling. Dette må ikke være et tabuemne for offentligheden Der kræves visse regler, og gennemsigtighed er altafgørende. Dette er et følsomt område i politisk og økonomisk henseende. Vi er klar over, at lovgiverne drager fordel af den emnespecifikke viden, som de får adgang til gennem deres kontakter med eksperter. Dette er også en slags dialog med samfundet og har på sin vis også en gensidig virkning. Når alt kommer til alt, lever Kommissionens og andre institutioners medlemmer og tjenestemænd ikke i en lukket verden. Den viden, som de har fået, gør det muligt for dem at lave bedre og mere brugervenlig lovgivning.

På den anden side rejser spørgsmålet sig om uretfærdig indflydelse på lovgivningsprocessen. Der er også tidspunkter, hvor loven fordrejes til fordel for særlige pressionsgruppers interesser såsom aborttilhængere og store virksomheder. Det fører til direkte korruption, og det endelige resultat er ikke oprigtig lovgivning, men et miskmask af bestemmelser.

Vil vi virkelig stræbe efter at gøre retlige bestemmelser strammere og skærpe dem for at forhindre upassende lobbyvirksomhed og korruption? Svaret er desværre ligetil. Vi vil ikke være i stand til at gøre det. Det vil altid være muligt at finde et smuthul i bestemmelserne eller komme udenom dem. Vi bør også holde os for øje, at den såkaldt dårlige lobbyvirksomhed også er mulig gennem direkte kontakter i medlemslandene.

Jeg er tilbøjelig til at være positiv over for betænkningen, men kan ikke acceptere ændringerne, hvor kirker anses for at være lobbygrupper. Vi skal tage højde for etikken, overholdelse af gennemsigtighedsprincippet og moral samt til lovens bestemmelser. Moral kan aldrig blive demokratiets fjende!

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Det er en skam, at ændringsforslag 7, som blev foreslået af min gruppe, ikke blev vedtaget. Ændringsforslaget ville have været afgørende for at forstå omfanget af debatten om lobbyvirksomhed. Ikke kun som en påmindelse til Kommissionen, men også til det brede publikum. Et godt eksempel er miljøorganisationerne, hvis ressourcer ofte sammenlignes med industriens, dog på en meget underlig måde. Budgettet for en enkelt organisations skovkampagne sammenlignes nogle gange med det totale beløb for samtlige budgetter for alle skovkampagner. Derved glemmer man, at skovvirksomheder ikke kan bruge alle deres penge på kommunikation. Faktisk skal de fremstille tømmer og papir. Det ville være mere rimeligt at sammenligne virksomhedernes kommunikationsbudgetter. Men herfra er det nødvendigt at trække udgifter til børsmeddelse, da disse gør indhug i ressourcerne. På den anden side ville man så være nødt til at beregne skovbrugskampagnens likvider for samtlige miljøorganisationer. Hvis vi går i dybden, viser det sig derfor, at de anvendte ressourcer meget ofte er mere ligeværdige, end man skulle tro.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for betænkningen om etableringen af rammer for interesserepræsentanters virksomhed i EU-institutionerne.

For at sikre gennemsigtigheden i EU-institutionerne er det nødvendigt at etablere en struktureret ramme for lobbyisters aktiviteter. Jeg er enig i definitionen på lobbyvirksomhed, som alle områder af aktiviteter, der udføres med det formål at øve indflydelse på formuleringen af politikker og beslutningstagningen i EU-institutionerne, og at alle, der falder ind under denne definition, bør betragtes som lobbyister og behandles ens.

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Halvfærdige løsninger vil ikke være til nogen hjælp overhovedet med hensyn til problemet omkring lobbyister. Kun fuldstændig gennemsigtighed og tvungne registreringer kan begrænse den industrielle lobbyvirksomheds voksende indflydelse. Vi har behov for dette hurtigt, da vi alt for ofte ser medlemmer, der stiller ændringsforslag her, som bogstavelig talt er blevet overtaget af en lobbyist. Politikere bør først og fremmest lade sig påvirke af deres vælgere, deres tilhængere og af deres egen sunde fornuft, ikke af en hær af professionelle lobbyister. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at komme med et langt mere vidtrækkende sæt af foranstaltninger.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen om interessegrupperne og velkendte lobbyister er en totalt kynisk indrømmelse af Parlamentets og EU's dybt reaktionære rolle i det store hele og af de klasseinteresser, som de varetager.

Parlamentet har i mange år officielt sanktioneret repræsentanter for monopolgruppers ret til fri adgang til Parlamentet for at anvende pression og bestikkelse og insistere på lovgivningsmæssig indgriben for at sikre og øge deres udbytte. Ved at benytte reglerne om gennemsigtighed som et påskud forsøger betænkningen at hvidvaske monopolernes direkte indgriben.

Den stempler fagforeninger, brancheforeninger og masseorganisationer som lobbyister. Arbejder- og folkebevægelser bliver således slået i hartkorn med kapitalister, som betænkningen vover at beskrive som repræsentanter for civilsamfundet. Den eneste forskel er, at Parlamentets døre står pivåbne for dem, mens arbejderne ikke så meget som får lov til at nærme sig disse.

Stik ikke arbejderne blår i øjnene. Parlamentet og dets medlemmer er ikke uafhængige. De er blevet valgt på en platform, der repræsenterer klasseinteresser, som de repræsenterer i Parlamentet.

For arbejdernes vedkommende er den fremgangsmåde, som tjener deres interesser bedst, at vælte politiske grupperinger, svække de kapitalistiske partier og modstå og opponere mod et kapitalistisk orienteret EU.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for henstillingen i betænkningen om rammer for lobbyvirksomhed i EU-institutionerne.

Disse forslag om mere gennemsigtighed inden for lobbyvirksomhed placerer Parlamentet langt foran næsten et hvert andet parlament i verden med hensyn til regulering af lobbyister og sikring af, at der gives fuldstændig indsigt i finansielle oplysninger.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) EU's politikker er i høj grad ved at blive dikteret af store virksomheders interesser, fordi de forsøger at styrke deres globale konkurrenceevne ved at reducere omkostningerne inden for områder som miljø, løn, arbejdssikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Det overrasker os ikke, at disse selskaber gør dette, men så længe de gør det, skal alle være klar over det. Det sætter fagforeningerne, miljøbevægelserne og forbrugergrupperne i en situation, hvor de skal gøre noget ved det.

I mange år har jeg, bl.a. i form af spørgsmål til Kommissionen, opfordret til at vedtage de strammest mulige bestemmelser til styring af gennemsigtighed med hensyn til lobbyister. Jeg kan konstatere, at den hårde version stadig ikke er blevet vedtaget i dag. Den gang opnåede de 10 særlige ændringsforslag, som blev stillet af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe og De Grønne, ikke et flertal. Disse forslag henviste til et fælles register for alle lobbyister, som har adgang til EU-institutionerne, til åbenhed omkring mål for og finansiering af lobbyister, til yderligere foranstaltninger, som skal introduceres i 2009, til offentliggørelse af lobbyisters uetiske adfærd, til klarhed omkring særlige konsulenter for Kommissionen og til en stramning over for tjenestemænd, som arbejder som aflønnede lobbyister, mens de er på orlov.

Til trods for at denne bedre mulighed er blevet afvist, er den beslutning, som er blevet taget i dag, et skridt på vejen. Af den grund stemte de to repræsentanter for det nederlandske Socialistiske Parti for den.

  Lydie Polfer (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Stubb-betænkningen om udvikling af rammer for interesserepræsentanters (lobbyisters) virksomhed i EU-institutionerne. Den giver en klar definition af lobbyisters aktiviteter. Der skønnes at være 15.000 lobbyister.

Jeg støtter derfor initiativet om at etablere et fælles register, hvor lobbyister vil have mulighed for kun at skulle registrere sig én gang for at få adgang til Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Derudover forpligter alle lobbyister sig til at overholde en adfærdskodeks. Det er afgørende for medlemmerne af EU-institutionerne og EU-tjenestemænd at kunne identificere de organisationer, som er repræsenteret af interessegrupper, og for disse grupper at respektere principperne om ærlighed og god opførsel.

  Vincent Peillon (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for denne betænkning, som har til formål at etablere en bedre ramme for interesserepræsentanters virksomhed i EU.

Der er en hær af lobbyister i Bruxelles. Det skønnes, at der er ca. 15.000 af dem, og at de repræsenterer 2.500 pressionsgrupper. Hovedformålet er at øve indflydelse på Fællesskabets beslutninger og dets aktivitet. Skønt visse borgere ser med mistillid og mistro på lobbyister, er de en vigtig del af demokratiet. F.eks. vil et af EU-institutionernes medlemmer altid have en bedre forståelse for et spørgsmål, som er omfattet af et lovforslag, efter at have lyttet til en udtalelse fra brancheforeninger, ngo'er, fagforeninger eller regionale repræsentanter.

Ikke desto mindre er lobbyvirksomhed kun til gavn for demokratiet, hvis der er gennemsigtighed omkring den. Medlemmerne af EU-institutionerne, såvel som borgerne, skal have mulighed for at fastslå disse aktørers præcise identitet. Hvem finansierer dem? Hvilke interesser forsvarer de egentlig?

Ved at kræve af lobbyisterne at de lader sig registrere i et offentligt register, som deles af alle Fællesskabets institutioner, og registrerer oplysninger om deres finansieringskilder, vil teksten imødekomme dette krav. Tilmed vil lobbyister fra nu af skulle overholde en adfærdskodeks og vil være omfattet af sanktioner, hvis de ikke respekterer bestemmelserne heri.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Ændringerne i vores globaliserede verden og deres konsekvenser for institutionerne resulterer utvivlsomt i stadig stigende kontakt med forskellige sociale aktører. Vi oplever derfor en stigning i antallet af grupper, som henvender sig til dette Parlament eller til Kommissionen, og som tilvejebringer vigtig specialviden. Det er derfor nødvendigt at skride til handling, så disse nye interesserepræsentanter tydeligt kan identificeres, og så der opstilles regler for deres aktiviteter, og at disse regler overholdes.

Betænkningen giver en definition på interesserepræsentanter sammen med foranstaltninger til vurdering af konsekvenserne af et fælles register for Parlamentet og Kommissionen. Den sigter ligeledes mod at øge omfanget af informationer med hensyn til de finansielle oplysninger, som er nødvendige for at sikre, at politiske beslutningstagere og offentligheden generelt kan identificere hoveddrivkræfterne bag en given lobbyaktivitet. Jeg er sikker på, at dette er et vigtigt skridt på vejen for at kunne sikre større klarhed og europæiske, politiske beslutningstageres legitimitet i beslutningsprocessen, navnlig fordi under afstemningen blev visse ændringer afvist, som kun ville have bidraget til at devaluere den korrekte vurdering af denne aktivitet i de forældede ideologiske fordommes navn.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Et parlamentsmedlem har altid behov for at få relevant information for at være i stand til at foretage fornuftige beslutninger. Det siger sig selv, at én person ikke kan være ekspert på alle områder. På den måde kan lobbyvirksomhed være et værdifuldt supplement til informationsindsamling ved at tilvejebringe ekspertise og relevant konsekvensanalyse.

Borgerne har dog ret til at vide, hvilke særinteresser der står på spil. En lobbygruppes grad af indflydelse afhænger ikke nødvendigvis af økonomisk styrke. Dyrerettighedsaktivister og andre sociale bevægelser kan være mindst lige så succesfulde som organisationer, der repræsenterer erhvervsinteresser. At registrere interesser er selvfølgelig ikke så simpelt. Slet ikke, når det drejer sig om en definition af, hvem eller hvilke grupper, der udfører lobbyaktiviteter. Som beslutningstager mener jeg dog, at det er relevant fortsat at overvåge, hvem der bruger tid og kræfter på at øve indflydelse på lovgivningen. Hvis man ikke har noget at skjule, har man heller ingen grund til bekymring. Ufine metoder tåler ikke dagens lys.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. - Jeg stemte for lobby-betænkningen i dens endelige udgave, fordi den trods alt er et mikroskopisk fremskridt i forhold til den nuværende situation. Når det ikke lykkedes at komme længere, er det i sig selv et bevis på, hvor stor indflydelse lobbyister har på EU-systemet.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Behovet for større gennemsigtighed inden for lobbyvirksomhed er afgørende i Parlamentet. Jeg håber, at denne betænkning vil øge åbenhed og gennemsigtighed inden for lobbyvirksomhed i Parlamentet.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Jeg stemte for lobbybetænkningen i dens endelige version, fordi den trods alt er et lillebitte skridt på vejen i forhold til den nuværende situation. At det ikke lykkedes at gå længere, er i sig selv et bevis på, hvor stor indflydelse lobbyister har på EU-systemet.

Betænkning af Manolis Mavrommatis (A6-0149/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Idræt er en del af Lissabontraktaten og vil således få en mere fremtrædende rolle i EU-politikken, når denne traktat træder i kraft. Vi socialdemokrater vil gerne understrege, at idræt allerede er en grænseoverskridende aktivitet, men at det ikke betyder, at EU-institutioner som Rådet, Kommissionen og Parlamentet bør involvere sig i den detaljerede forvaltning af idrætten. I stedet bør idrætten så vidt mulig forvalte sig selv med henblik på at opnå uafhængighed og selvregulering.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Det er en stor glæde for mig at stemme for Mavrommatis-betænkningen om beskyttelse af idræt. Jeg mener faktisk, at idræt er uadskillelig fra europæisk kultur og borgerskab. Når man tager i betragtning, at det er en bemærkelsesværdig måde at fremme social integration og interkulturel dialog på, bør idræt endeligt reguleres for at sikre unge mennesker og beskytte dem mod de farer, som eksisterer i idrættens verden, nemlig kommercielt pres, svig, udnyttelse af mindreårige og vold.

Selvfølgelig kan hele idrætsverdenen ikke overleve uden finansiering. I mange tilfælde kommer finansieringen fra tv-rettigheder, så af den grund mener jeg, at det er tilrådeligt ikke kun at tillade medieorganisationer at betale for at dække idrætsprogrammer, men også for at sikre, at den brede befolkning får adgang til de store begivenheder i det mindste.

Jeg er glad for at kunne konstatere, at Mavrommatis-betænkningen også indeholder en påmindelse om korrekt afvikling af idrætten og opfordrer til at iværksætte foranstaltninger til at tackle racisme og doping, som, helt forskelligt fra dets mulige virkninger, er den mest usportslige praksis, man kan forestille sig. Det er derfor en god idé med et forstærket samarbejde på alle niveauer for at bekæmpe problemet, fordi doping underminerer det mest centrale ved idrætten, nemlig kærligheden til konkurrence, det at bruge al sin energi og yde sit absolut bedste. Mennesket har altid taget denne udfordring op.

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) I forbindelse med debatten om idrættens rolle i EU vil jeg gerne understrege de lokale aktiviteters vigtighed. Jeg mener, at de repræsenterer første skridt på vejen mod udviklingen af en EU-politik, som har til formål at fremme idræt.

Jeg repræsenterer Malopolskie (Lille-Polen). I den region lider mere end 60.000 personer af diabetes. Kredsløbsygdomme er den hyppigste dødsårsag. I 2005 steg dødstallet til 51 %. Disse forhold er hovedsagelig konsekvenserne af fedme og mangel på motion. En af de vigtigste målsætninger for Voivodshipudviklingsstrategien er fremme af en sund livsstil. Hvis denne målsætning nås, vil det betyde investeringer i infrastruktur og opførelse af nye faciliteter såsom svømme- og, idrætsanlæg og indendørs idrætsfaciliteter i det område. Derudover vil min region tilskynde til at arrangere idrætsaktiviteter ved at tildele præmier i form af penge til de bedste unge idrætsudøvere. Over 120 unge mennesker har indtil videre fået tildelt præmier.

Støtte til denne type tiltag på regionalt plan bør være et hovedelement i indsatsen for at fremme en sund livsstil over alt i EU. Jeg støttede Mavrommatis-betænkningen, fordi jeg mener, at den rejser mange vigtige spørgsmål i forbindelse med udviklingen af idræt.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for betænkningen om hvidbogen om idræt.

Mangel på fysisk aktivitet har negative konsekvenser for de europæiske borgeres helbred og fører til en stigning i tilfælde af overvægt, fedme og mange kroniske sygdomme såsom hjertekarsygdomme og diabetes. Af denne grund mener jeg, at det er vigtigt, at kvinder får medicinsk rådgivning om de eventuelle fordele ved fysisk aktivitet under graviditet og efter fødslen.

Jeg må ligeledes påpege, at det er vigtigt, at ikkediskriminerende bestemmelser regulerer idrætskonkurrencer ved at fastsætte ens præmier for mænd og kvinder.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen indeholdt forslag, som vi stillede i udvalget, om henstillinger om, at de særlige foreninger for de forskellige kategorier af aktører i idrættens verden bør være passende repræsenteret i de internationale og nationale forbunds beslutningstagende organer og forsvarede forebyggende helbredsundersøgelser af unge idrætsfolk, så det sikres, at alle rettighederne i FN's konvention om barnets rettigheder overholdes.

Flere af vores forslag blev vedtaget på et plenarmøde, navnlig henstillinger om, at der er behov for at give unge idrætsfolk mulighed for at tage en uddannelse sideløbende med idrætskarrieren for at sikre, at professionelle idrætsfolk kan reintegreres på arbejdsmarkedet, når deres idrætskarriere slutter, at det er vigtigt at tilskynde folk til at dyrke idræt ved at garantere adgang til idrætsaktiviteter for alle og lige muligheder og ved investering i uddannelse af lærere og trænere samt i flere offentlige idrætsfaciliteter, hvor staten skal bære udgifterne til sikkerhed i forbindelse med ikkeprofessionelle konkurrencer, arrangeret af almennyttige organisationer, at det er vigtigt at anerkende kvinders sportspræstationer og sætte ind over for kampen mod præmiediskriminering, at det er vigtigt at forsvare kvinders karrieremuligheder på idrætsområdet, herunder stillinger med beslutningsansvar, og at gøre opmærksom på motionsidræt.

Vi er dog uenige i henvisningerne til Lissabontraktaten.

  Hélène Goudin and Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten er bestemt imod denne betænkning. For det første henviser betænkningen til Lissabontraktaten, som endnu ikke er blevet ratificeret, og som skal til folkeafstemning i Irland om ca. en måned. Parlamentets flertal af føderalister bryder således grundlæggende forfatningsprincipper. Lissabontraktaten er 96 % identisk med Forfatningstraktaten, som allerede er blevet afvist ved folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene. Det er derfor fuldstændig principløst at henvise til Lissabontraktaten i denne betænkning.

For det andet betyder denne betænkning, at EU vil gå ind på endnu et politikområde, som Junilisten betragter som værende et anliggende for medlemslandene.

Vi stemmer derfor imod denne betænkning.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg vil gerne sige tillykke til ordføreren og er glad for, at Parlamentet på eget initiativ tog et emne op, som er så vigtigt for EU's borgere. Det afsnit i betænkningen, som understreger vigtigheden af det budskab, som idræt sender, fortjener særlig opmærksomhed. Budskabet når normalt ud til os gennem det velkendte slogan, at sport er lig med et godt helbred. Dette slogan har resulteret i, at millioner af europæere passer bedre på deres fysiske og mentale helbred. Men ikke nok med det. Fra barnsben lærer idrætten os om fair konkurrence og ærlighed og hjælper os med at forstå, at vores såkaldte rolle i kampen afhænger af vores eget engagement, og at alt det arbejde og den enorme indsats, som er lagt i forberedelserne til konkurrencen, vil blive belønnet.

Udenlandske idrætsfolk deltager i sportskonkurrencer. Det hjælper med at dæmme op for diskriminering og lærer os at udvise tolerance på sportsstadionet. Tolerance er et grundlæggende element i respekten for menneskerettigheder. Det står skrevet i samtlige EU-dokumenter.

Der er yderligere et element i denne betænkning, som bidrager til dens værdi. Rigtig idræt skal være fri for vold, mens individuelle anstrengelser for at opnå de bedst mulige resultater skal være fri for vores dages plage, nemlig doping.

  Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Jeg stemte imod betænkningen, fordi jeg mener, at den er for tæt forbundet med Lissabontraktaten. Jeg vil ikke gøre idrætten overstatlig, og i stedet mene, at det er fint, som det er i dag. Dog mener jeg, at ændringsforslaget om kvinder og idræt var godt.

  Mary Honeyball (PSE), skriftlig. - (EN) Vi accepterer idrættens særlige betydning, men den engelske version af betragtning I er ekstrem uklar og giver anledning til misforståelse.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for ændringerne til Mavrommatis-betænkningen, som udtrykkeligt anerkender idrætsorganisationers selvstyre. Mit eget land, Skotland, har en lang tradition for selvstyrende, uafhængige idrætsorganisationer såsom det skotske fodboldforbund, der er anerkendt som en organisation i et medlemsland, der er fuldt medlem af FIFA. Det samme gør sig gældende for den skotske rugbyunion, som anses for at være et medlemslands organisation i det internationale rugbyforbund, IRB.

Anerkendelsen af skotsk idræts uafhængighed har spillet en afgørende rolle i mit lands historie og vil spille en afgørende rolle efter den skotske folkeafstemning om uafhængighed i 2010, når Skotland bliver et fuldt og uafhængigt medlemsland af EU.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemte for hvidbogen om idræt for at fremhæve idrættens vigtige rolle i EU og skabe en dialog om dette emne.

Idræt er et effektivt middel til at fremme social integration og gensidig forståelse på nationalt og internationalt niveau. Idræt har også en vigtig økonomisk dimension. Det er årsagerne til, at det er vigtigt at skabe en ramme, hvor medlemslandene kan støtte idrætsorganisationer og -begivenheder. Eftersom idræt for en stor dels vedkommende udøves på nationalt plan, skal medlemslandene have mulighed for selvregulering. Hvidbogen understreger denne holdning og er også et passende grundlag til håndtering af områder, som giver anledning til bekymring for samtlige lande, nemlig unges udvikling, antidopingprogrammer og antidiskriminering inden for idrættens verden.

Jeg hilser også oprettelsen af en særlig idrætsfond, som skal støtte idrætsaktiviteter og lette folks adgang til idrætsudøvelse, velkommen.

  Kartika Tamara Liotard, Erik Meijer, Esko Seppänen, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi anerkender, at idræt spiller en særlig rolle i samfundet med hensyn til social inddragelse og integration og med hensyn til fremme af lokalt demokrati. Vi indrømmer, at idræt har stor betydning for helbredet som forebyggende middel mod fedme og kroniske tilstande.

Vi støtter fuldt ud idéen om, at man bør styrke kvinders rolle i idrætten, at det er vigtigt at beskytte idrætsfolk i alle aldre under og efter deres idrætskarrierer, at man bør fremme idræt i samfundet, herunder motion i skolen, at der er behov for fordelingsmæssige foranstaltninger til finansiering af idræt, og at borgerne har ret til information og bred adgang til at følge sportsbegivenheder i medierne.

Vi støtter dog ikke den styrkede politiske rolle på EU-plan inden for idræt. Vi kan derfor ikke støtte de videre tiltag til at øge EU-politikken på dette område. Vi kan navnlig ikke støtte idéen om at etablere et europæisk politikorps med fokus på idræt.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen behandler ligesom Kommissionens hvidbog idræt, som er endnu et lukrativt forretningsområde. EU forsøger helt og holdent at gøre idræt til en vare, så den genererer endnu større økonomisk overskud til koncerner og multinationale virksomheder, der lever af at gøre forretning med idrætsverdenen. Det er grunden til, at EU udnytter Lissabontraktaten til at udvide sine beføjelser til at omfatte idræt.

Dette er ensbetydende med systematisk afvikling af amatøridræt, selv i skolen. Amatøridræt udvikler råmateriale til sportsindustrien og kommercialiserede mesterskaber. Unge mennesker og offentligheden generelt behandles som tilskuere og kunder til idrætsunderholdning, arrangeret af kommercielt orienterede føderationer. De store ord om idrættens værdier, kampen mod doping osv. forekommer latterlige, når ønsket om at kappes erstattes af benhård konkurrence. Korruption, doping, hykleri og intolerance er integrerede dele af den kommercialiserede idræt. De anvendes til at øge salget af de produkter, som er fremstillet af de virksomheder, der kontrollerer den.

Den idrætsudøvelse og motion, som unge mennesker har behov for, kan de kun få, ved at de rette faciliteter stilles til rådighed og ved at der udvikles idrætsmuligheder, der når ud til den brede befolkning. Værdier som kollektivitet og solidaritet skal fremmes for at modvirke det kapitalistiske systems korrupte idrætsmodel, som gør alt op i penge.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Generelt støtter jeg Manolis Mavrommatis' hvidbog om idræt. Jeg mener, at de fleste af dens henstillinger vil være til gavn for idrætten på alle niveauer over alt i EU. Jeg er faktisk af den opfattelse, at det er positivt for fodboldspillet, at fodboldklubber tilskyndes til at fokusere på udviklingen af talenter.

Enhver klub, selv de store, skal acceptere en form for træningsansvar og ikke udelukkende sætte sin lid til sin økonomiske styrke på transfermarkedet for at få fat på spillere, som er blevet trænet af andre. Fodbold bør ikke kun være en økonomisk kamp.

  Ioan Mircea Paşcu (PSE), skriftlig. - (EN) Hvidbogen om idræt er som en russisk babusjkadukke. Den første er amatørsport, den næste er professionel sport, og den sidste er fodbold (hvor de store penge er). Den giver således indtryk af, at amatørsport, som er dens deklarerede eksistensberettigelse, kun er et alibi for at lede emnet hen på professionel sport, navnlig fodbold, som synes at være hovedformålet. Hvidbogen er også uensartet i sin behandling af emner. Den er hård omkring udvidelse af de eksisterende bestemmelser inden for traditionelle områder som diskriminering, illegal indvandring, illegale lægemidler og konkurrence på idrætsaktiviteter. Men blød, når det kommer til at udtænke særbestemmelser for disse, som om de berørte personer på en eller anden måde ikke behøver at bekymre sig. Under alle omstændigheder indvarsler hvidbogen en ny tid, hvor EU-organisationer er aktivt involveret i regulering af professionel idræt, navnlig europæisk fodbold. Den gode nyhed er, at den har intentioner om at gøre dette ved først at diskutere tingene med de involverede personer.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg hilser Mavrommatis-betænkningen om hvidbogen om idræt velkommen. Jeg anerkender bestemt den vigtige rolle, som idræt spiller i hver enkelt menneskes liv og for samfundet, idet den er et middel for alle til at overvinde personlige udfordringer, opdage egne lidenskaber og talenter, identificere sig med en gruppe og forstå vigtigheden af at overholde regler. Ved at føre disse værdier over på et internationalt plan, bliver det forståeligt, hvorfor sport kan nedbryde geografiske barrierer og fremme social samvær og fred.

Jeg mener, det er nødvendigt at påpege, at enhver overtrædelse af civile og etiske regler i idrættens verden som doping, bevidste racistiske handlinger eller hasardspil skal straffes i et forsøg på at vende tilbage til de sportslige idealer og idrættens ultimative mål.

Til aller sidst vil jeg gerne påpege, at der ofte er en tendens til at retfærdiggøre den voksende betydning af visse idrætsgrene på bekostning af andre gennem enorme lønforskelle mellem udøverne af forskellige idrætsgrene.

Derfor mener jeg, at der bør indføres støtteforanstaltninger til fordel for de mindre udbredte og velkendte idrætsgrene.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Betænkningen om idræt indeholdt en del interessante og følsomme emner. Ingen kan med god grund være imod, at EU-medlemslande slår hårdt ned på doping og fremmedhad inden for idræt. Det var mere kontroversielt, men efter min mening fornuftigt, at støtte Kommissionens idé om et fælles europæisk politikorps til at holde ro og orden ved sportsbegivenheder. Jeg var klar til at støtte betænkningen så langt. Desværre skød man ved siden af målet, da det kom til det virkelig vigtige emne, nemlig liberalisering af spillemonopoler i Europa. Personligt mener jeg, at liberalisering under kontrollerede forhold og med autoriserede spille- og lottovirksomheder vil være i stand til at imødekomme forbrugernes ønske om adgang til en række spillemuligheder og idrætsbevægelsens behov for penge. Jeg undlod derfor at stemme.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Idræt er en vigtig del af dagligdagen. De fleste EU-borgere enten deltager i eller overværer en række idrætsbegivenheder, og idræt anses ofte for at være vigtigere end selve livet til tider.

Idræt bør ikke være hævet over loven. Men som lovgivere bør vi også anerkende den særlige stilling, som idræt har i EU, og den rolle, som spilles af en række forskellige styrende organer.

Vi bør også anerkende, at, selv om foreningsfodbold er den mest dominerende idrætsgren, så er det ikke den eneste idrætsgren. Vi skal anerkende, at andre idrætsgrene og fritidsinteresser, lige fra rugby og hockey eller græsbowling og brevdueflyvning spiller en vigtig rolle.

Det er ikke EU's rolle at forvalte disse idrætsgrene og absolut heller ikke at optræde i rollen som et slags politikorps. Denne rolle bør forblive et anliggende for det rette styrelsesorgan. EU kan dog principielt udfylde en komplementerende rolle og hjælpe med at udvikle alle former for idræt ved at komme med udtalelser mod idrætsdiskriminering, som stadig finder sted, når én idrætsgren føler sig truet af en anden. Den græske rugbyunion er et klassisk eksempel.

Jeg vil støtte Mavrommatis-betænkningen, måske ikke med så stor begejstring, som jeg støtter Wigan Warriors' rugby ligahold eller St. Mirren og Blackburn Rovers, men igen, dette er til syvende og sidst kun politik.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning om hvidbogen om idræt bør anerkende, at der foreligger et subsidiaritetsspørgsmål om idræt i EU. Det er derfor, at jeg støtter ændringsforslag 2.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi anerkender, at idræt spiller en særlig rolle i samfundet med hensyn til social inddragelse og integration og med hensyn til fremme af lokalt demokrati. Vi indrømmer, at idræt har stor betydning for helbredet som forebyggende middel mod fedme og kroniske tilstande.

Vi støtter fuldt ud idéen om at styrke kvinders rolle i idrætten. Vi mener også, det er vigtigt at beskytte idrætsfolk i alle aldre under og efter deres idrætskarrierer, at man bør fremme idræt i samfundet, herunder motion i skolen, at der er behov for fordelingsmæssige foranstaltninger til finansiering af idræt, og at borgerne har ret til information og bred adgang til at følge sportsbegivenheder i medierne.

Vi støtter dog ikke den styrkede politiske rolle på EU-plan inden for idræt. Vi kan derfor ikke støtte de videre tiltag til at øge EU-politikken på dette område. Vi kan navnlig ikke støtte idéen om at etablere et europæisk politikorps med fokus på idræt.

  Glenis Willmott (PSE), skriftlig. - (EN) På vegne af EPLP vil jeg sige, at vi accepterer idrættens særlige betydning, men den engelske version af betragtning I er ekstrem uklar og giver anledning til misforståelse.