Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 8. maj 2008 - Bruxelles

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 09.00)

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Lobbyister (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Alexander Stubb overtaget af Ingo Friedrich for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om udvikling af rammer for interesserepræsentanters (lobbyisters) virksomhed i EU-institutionerne (2007/2115(INI)) (A6-0105/2008).

  Ingo Friedrich, ordfører. - (DE) Hr. formand! Baggrunden er denne. Med Lissabontraktaten udvides Europa-Parlamentets beføjelser igen betydeligt, og i lyset af denne udvidelse af beføjelserne er det særlig vigtigt for os endnu en gang at gennemføre en nøjagtig analyse af lovgivningsprocessen. I denne forbindelse har vi konstateret, at interesserepræsentanter - eller lobbyister, som de ofte kaldes - også spiller en meget betydelig rolle i Bruxelles. Vi anslår, at helt op til 15.000 interesserepræsentanter arbejder i Bruxelles, hvoraf 5.000 allerede er registreret ved Europa-Parlamentet.

Det er således vores opgave at fastsætte rammer, inden for hvilke lobbyaktiviteter kan udføres på et retfærdig og acceptabel måde. Parlamentet har ført sit eget næsten obligatoriske register over lobbyister helt tilbage fra 1996 og har en meget præcis adfærdskodeks. Opgaven er nu at se, om en lignende ordning kan opnås for alle EU-institutionerne. Indholdet af den betænkning, der skal stemmes om i dag, er derfor et vigtigt skridt i retning af mere åbenhed: Med andre ord i retning af at give mere nøjagtige oplysninger om, hvem der har deltaget som lobbyist - en interesserepræsentant - i udviklingen af europæisk lovgivning, hvordan de har gjort det og på hvilke områder.

For det andet ønsker vi at etablere etiske og moralske standarder for denne lobbyvirksomhed. For det tredje må der indføres ordentlige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at den politiske beslutningsproces i Parlamentet og Kommissionen er uafhængig. Lobbyvirksomhed skal fjernes fra det grå område, så vi kan få et klart og reelt billede af, hvor indflydelse virkelig gøres gældende. Vi har derfor indført følgende elementer i betænkningen, som er nye i forhold til den tidligere situation: For det første en relativt bred definition af, hvad lobbying betyder, eller hvad det er, nemlig "aktiviteter, der gennemføres med det formål at øve indflydelse på formuleringen af politikker og beslutningstagningen i EU's institutioner".

Det andet nye element er indførelsen af et "lovgivningsmæssigt fodspor". Dette vil betyde, at når et nyt direktiv drøftes og vedtages i et af Parlamentets udvalg, så vedhæfter sekretariatet en liste som bilag til dokumentet med angivelse af de organisationer, der har deltaget i debatten, og af, om de har deltaget inden for rammerne af en offentlig høring eller en anden form for møde. Denne liste skal også hjælpe interessegrupperne selv til at se, hvem der har været involveret i processen, og hvem der ikke ønskede eller var ude af stand til at deltage.

For det tredje ønsker vi at oprette et fælles register over interesserepræsentanter for EU's institutioner. Det er fortsat et åbent spørgsmål, om dette virkelig vil ske i samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet. Vi agter at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på dette spørgsmål. Det ville naturligvis være lettere for alle lobbyister, hvis vi kunne få en slags "one-stop-shop", hvor de kunne lade sig registrere og skrive under på, at de agter at følge reglerne. Dette er målet, men som ordfører må jeg sige, at jeg ikke på nuværende tidspunkt er sikker på, om vi virkelig vil få et fælles register. Under alle omstændigheder skal der etableres links mellem registrene, så det vil være lige til og ubureaukratisk at oprette et fælles register. Punkt 21 omhandler afgivelse af finansielle oplysninger, hvilket vil være et helt nyt element. Vi taler også om muligheden for sanktioner, der skal anvendes over for lobbyister, der bryder adfærdskodeksen. Her må vi overveje, hvilken form for sanktioner vi ønsker. De Grønnes idé er at have en sortliste, men efter min mening er dette en reminiscens fra middelalderens gabestok. Sortlister er virkelig ikke hensigtsmæssige i et demokrati. Det, vi i stedet ønsker, er, at opførelse i registret medfører så stor prestige, at seriøse organisationer vil ønske, at deres navn optræder i EU-institutionernes officielle register. Det skal være et anset og ønskværdigt mål, ikke blot fordi de dermed får udstedt et pas, som giver dem adgang til institutionerne, men også fordi opførelse i registret vil blive tilstræbt i sig selv, da det derved tilkendegives, at den pågældende organisation anerkendes som en vigtig og nyttig samtalepartner, som tages seriøst nok til, at institutionerne ønsker at have den opført i registret. I tilfælde af en alvorlig forseelse vil organisationen blive slettet fra registret og passet ville blive trukket tilbage: Det ville være en sanktion.

Ja, jeg skal fatte mig i korthed. Det er vigtigt, at kirkelige organisationer ikke defineres som lobbyister. Jeg er meget skuffet over ændringsforslag 3. Fru in 't Veld fra Den Liberale Gruppe har udtalt, at kirker bør være lobbyister. Det ville virkelig gå imod alt, hvad vi indtil nu har vedtaget i Parlamentet. Ifølge traktaterne er kirker partnere for vores institutioner, men de er ikke lobbyister.

Generelt er min vurdering, at der her er tale om et stort skridt fremad i retning af en mere åben, korrekt og retfærdig situation. Jeg håber, at vi på denne måde kan foregå med et godt eksempel, som vil blive fulgt verden over, ved at vise, at lobbying kan og bør tages seriøst.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er virkelig glad for at kunne deltage i dette plenarmøde, hvor Deres debat om det europæiske åbenhedsinitiativ vil blive afsluttet. Jeg har fulgt Deres drøftelser og har deltaget i drøftelserne i forskellige udvalg. Jeg er overbevist om, at betænkningen som sådan er et reelt skridt fremad i retning af at forbedre åbenheden i den europæiske beslutningsproces.

Kommissionen hilser Europa-Parlamentets positive reaktion på dens forslag om at overveje en interinstitutionel fremgangsmåde i forbindelse med et register og en adfærdskodeks for interesserepræsentanter velkommen, idet den mener, at en sådan one-stop-shop-registrering bedst vil kunne øge åbenheden og samtidig forhindre en unødvendig administrativ byrde. Jeg mener, at betænkningen er et fremragende udgangspunkt for drøftelserne i den fremtidige interinstitutionelle arbejdsgruppe, som foreslås.

Jeg vil gerne understrege et punkt. Kommissionen er overbevist om, at interesserepræsentanternes virksomhed er legitim og giver et værdifuldt bidrag til beslutningsprocessen, men tingene skal ske på en åben måde. Derfor sigter det europæiske åbenhedsinitiativ mod at åbne det, der alt for ofte opfattes som en sort boks. Borgere, berørte aktører, beslutningstagere og den brede befolkning kan så danne sig deres eget syn på, hvad der foregår i Bruxelles.

Når jeg ser på, hvilke oplysninger Parlamentet og Kommissionen forventer, at registranterne skal afsløre, kan jeg se, at vi også her i vid udstrækning er enige. Kommissionen mener, at det er vigtigt at vide, hvem interesserepræsentanterne er, hvilke interesser de repræsenterer, og hvad deres finansielle baggrund er. Det er klart, at brud på adfærdskodeksen skal følges op af sanktioner. Sanktioner vil betyde suspension eller endog fjernelse fra registret.

Kommissionen meddelte, at den ville lancere sit europæiske åbenhedsinitiativ i foråret 2008. Jeg kan forsikre om, at vi forventer at overholde denne frist. Jeg har for nylig talt med tjenestegrenene, og jeg forventer, at registret vil blive åbnet om ca. seks uger. Vi har også besluttet, at registret er et pilotprojekt, og at vi skal tage det op til fornyet behandling efter et år, hvilket betyder tidligt på sommeren 2009. Kommissionen er parat til at indlede drøftelser med Parlamentet og Rådet samt de to rådgivende udvalg om udvikling af en fælles ordning.

  José Javier Pomés Ruiz, ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. - (ES) For det første, hr. formand, er det en skam, at den finske udenrigsminister, Alexander Stubb, ikke er her i dag, da han har bidraget så meget i Budgetkontroludvalget og til denne betænkning.

Jeg skal her komme med udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. Efter kommissær Kallas' afsluttende ord vil jeg gerne endnu en gang understrege, at det er Europa-Parlamentets medlemmers opgave at forblive i så tæt kontakt som muligt med alle borgere - med interesserepræsentanter og med ikkeinteresserepræsentanter - og at Parlamentet derfor må have sine egne regler. Mit kontor er åbent for alle, som ønsker at drikke en kop kaffe med mig eller at gå en tur med mig. Jeg kan ikke kræve, at de er registreret i et særligt register. Jeg kan ikke sige til en, der ikke er registreret, at jeg ikke kan modtage dem i mit parti, Unión del Pueblo Navarro. Jeg kan ikke sige "du skal være registreret". Nej, overhovedet ikke: Administration er en ting, men Parlamentets politiske funktion er noget helt andet.

Det ville derfor være en god ting at have to metoder til at sikre åbenhed. Jeg var ordfører om åbenhed, det store projekt, der er årsagen til, at kommissær Kallas er her. Åbenhed må ikke forhindre vores kontakt med det virkelige liv, med interesserepræsentanter eller ikkeinteresserepræsentanter.

Tak. Jeg er sikker på, at kommissær Kallas har forståelse herfor.

  Pervenche Berès, ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg befinder mig i en paradoksal situation, som det er sket mange gange før, f.eks. når ordføreren, hr. Pistelli, som gik i forreste række med det, der uden tvivl vil blive Europa-Parlamentets holdning til åbenhed, desværre blev tilsidesat af vores udvalg. Jeg er derfor meget glad for det, jeg er sikker på bliver vores endelige resultat i dag. Det er umuligt at forestille sig, at markederne kan fungere ordentligt, uden at åbenhed er det helt grundlæggende princip. Vi lovgivere må selv anvende princippet, navnlig fordi vi alt for godt ved, at vores forbindelser med eksterne repræsentanter, uanset om der er tale om pressionsgrupper eller religiøse organisationer - og dette er henvendt til hr. Friedrich - spiller en afgørende rolle i den europæiske lovgivningsproces - og dette er henvendt til den forrige taler. Det er vores pligt at foregå med et godt eksempel på dette område, herunder at gå så langt som til at sikre en systematisk anvendelse af princippet om et "lovgivningsmæssigt fodspor", som jeg mener vil være yderst gavnligt.

  Claude Turmes, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (DE) Hr. formand! Uden åbenhed kan der ikke være noget europæisk demokrati. Bruxelles har allerede ry for at tillade store koncerner at sætte dagsordenen og trække i trådene. Det er farligt for det europæiske projekt, og det er et spørgsmål, der ligger mig meget på sinde personligt, og som De Grønne som helhed er meget optaget af. Da vi er Europa-Parlamentet, har vi derfor et ansvar for at bekende kulør over for vælgerne forud for det kommende valg til Europa-Parlamentet. Vi har en god betænkning foran os, men der er mørke kræfter på spil, og de ønsker at fjerne to af dens centrale elementer.

For det første ønsker de at forhindre finansiel åbenhed. Uden finansiel åbenhed kan vi aldrig være sikre på, hvem der reelt står bag kampagnerne. Jeg er forbløffet over at konstatere, at det rent faktisk er Den Socialdemokratiske Gruppe, der er imod finansiel åbenhed, og som dermed underminerer et af disse centrale elementer. Med hensyn til det andet centrale element, der undermineres, er der mennesker i Parlamentet, som mener, at advokater ikke bør betragtes som lobbyister, selv om de ikke forsvarer folk i retten, men i stedet forsøger at trække i trådene for at påvirke lovgivningen i Europa.

Lad mig citere fra et website for et advokatfirma i Bruxelles. Her står der, at eftersom vi ikke i øjeblikket betragtes som lobbyister i henhold til lovgivningen,

(EN) "vil lobbyvirksomhed udført af advokater blive stadig mere effektiv, og der er større sandsynlighed for, at målene vil blive nået med juridisk bistand. Alber & Geiger vil som et advokatfirma, der udelukkende har specialiseret sig i lobbyvirksomhed og regeringsforbindelser, stå på Deres side, når det drejer sig om at nå Deres mål i EU."

(DE) Som De kan se, indrømmer selv advokatfirmaerne, at de er lobbyister. Det er uacceptabelt. Hvis vi tillader dette, vil vi underminere vores egen troværdighed.

  Diana Wallis, ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (EN) Hr. formand! Retsudvalget støttede Kommissionens initiativ og ordførerens holdning. Jeg tror, at vi helt uden forbehold støttede, at der også skulle indføres en koordineret fremgangsmåde mellem alle institutionerne. Når det er sagt, vil vi dog gerne understrege denne institutions særlige åbenhed som et demokratisk beslutningstagende organ; endvidere skal lobbyister behandles ens. I denne forbindelse ønsker vi på længere sigt at gå i retning af et obligatorisk register, hvor alle behandles ens.

Lad mig vende tilbage til spørgsmålet om advokater som lobbyister, som hr. Turmes netop har rejst. Der er et problem her, og jeg vil gerne bede alle om at være meget opmærksomme på den meget nuancerede definition, som Retsudvalget har givet på, hvornår en advokat er en advokat, og hvornår en advokat er en lobbyist. Denne definition blev overvejet nøje, og jeg vil gerne anmode om, at det er denne definition, der tages i betragtning.

  Søren Bo Søndergaard, ordfører for udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - Hr. formand! Det er en god betænkning, som vi behandler. Den er et skridt i den rigtige retning, ikke et stort skridt, men dog et skridt. Der er også brug for handling. Ikke fordi al lobbyvirksomhed er skadelig, eller fordi alle lobbyister er onde, men fordi det er fuldstændig uacceptabelt, at lobbyisme har så stor indflydelse, uden at der findes bindende regler om maksimal åbenhed på området. Lobbyister har stor indflydelse i EU-systemet. Det viser alene størrelsen af de beløb, som bruges på lobbyvirksomhed, og det viser det antal af lobbyister, som er beskæftiget med at få indflydelse.

Men betænkningen kan blive bedre, og kontrollen med lobbyister kan blive stærkere, hvis I vedtager de ændringsforslag, som bl.a. ligger i forlængelse af udtalelsen fra LIBE-udvalget. Vi skal have et obligatorisk fælles register, som sikrer fuld klarhed og fuld gennemsigtighed over de finansielle midler, som bruges på lobbyvirksomhed. Vi skal have et register og en etisk adfærdskodeks for alle lobbyister, inklusive advokatfirmaer, der laver lobbyvirksomhed, som kan træde i kraft inden valget i 2009. Vi skal have effektive kontrolforanstaltninger og synlige sanktioner over for dem, som bryder vedtagne regler.

Men det handler også om at vende blikket indad. Der skal to til en tango. Derfor foreslår vi, at lobbyister skal være forpligtede til at afgive de samme oplysninger om udgifter til et enkelt medlem, som det enkelte medlem er forpligtet til at opgive i sin finansielle erklæring. Lidt mere kontrol med os selv skader ikke vores omdømme i vælgerbefolkningen.

  Philip Bradbourn, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Parlamentet bør hilse alle initiativer, der øger åbenheden i EU's institutioner, velkommen, og derfor støtter jeg de forslag, som vi drøfter i dag.

Vi må imidlertid sikre, at der tages hensyn til arten af de enkelte institutioners arbejde. Parlamentet arbejder i denne henseende på en helt anden måde end Rådet og på et andet trin i lovgivningsprocessen end Kommissionen. Når man tager dette i betragtning, er det efter min mening meget vanskeligt at nå frem til et enkelt fælles register for alle institutionerne, og med et sådant ville der rent faktisk blive indført en overbureaukratisk procedure for ansøgning om adgang, når man kun udfører lobbyvirksomhed over for Parlamentet. Vi er også en selvstændig institution, og jeg mener derfor ikke, at det vil være hensigtsmæssigt, at andre institutioner skal diktere vores politikker på dette område.

Jeg vil også gerne rejse et spørgsmål, som en række kolleger tidligere har bragt op her i Parlamentet: Hvordan især ngo'er finansieres af Kommissionen og dernæst anvender disse penge til at udøve lobbyvirksomhed over for parlamentsmedlemmer for at få dem til at indtage bestemte holdninger. Hvis slutresultatet af vores drøftelser er at øge åbenheden, skal Parlamentet være i besiddelse af en vis mængde ikke kommercielt følsomme data om, hvordan disse organisationer, der udøver lobbyvirksomhed over for os, er finansieret.

Mere generelt vil jeg gerne give udtryk for bekymring over nogle lobbyisters frie adgang til medlemmernes kontorer her i Parlamentet. Når de først er inde i bygningen, kan disse personer frit gå rundt og har ubegrænset adgang til private kontorer. At de har ret til frit at bevæge sig rundt i bygningen bidrager ikke til åbenhed, men fører til, at nogle personer begår forseelser. Jeg er sikker på, at alle medlemmer har oplevet dette. I mange af vores nationale parlamenter er der centrale lobbyområder, hvor lobbyister, der har aftaler, kan modtages og eskorteres til medlemmernes kontorområder. Vi bør efter min mening forsøge at indføre en lignende ordning. Generelt glæder jeg mig over, at Parlamentet beskæftiger sig med spørgsmålet om åbenhed, men vi må også sikre, at de organisationer, der udøver lobbyvirksomhed over for os, er lige så åbne, som vi er.

  Carlos Carnero González, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! for det første vil jeg på Den Socialdemokratiske Gruppes vegne sige, at jeg støtter den betænkning, som vi drøfter her i dag og efter al sandsynlighed vil vedtage senere på plenarmødet.

Jeg mener, at denne betænkning er et stort skridt i retning af åbenhed og kontrol på et område, som utvivlsomt er omgivet af mange myter. Lobbyister er ikke pr. definition gode eller dårlige, det afhænger af, hvordan de handler, og hvordan de kontrolleres.

Jeg må sige, at socialdemokraterne lige fra starten er gået forrest, når det drejer sig om at øge åbenheden og kontrollen, og som følge deraf demokratiet i forbindelse med lobbyister.

Hr. Turmes! Det ser ud til, at De lider af en besættelse, når det gælder Den Socialdemokratiske Gruppe. Ret fokus mod andre grupper. Jeg undrer mig over, om Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed i sin udtalelse besluttede at kritisere Den Socialdemokratiske Gruppe. De taler på vegne af Miljøudvalget. Jeg vil gerne anmode om, at De giver Deres mening om andre grupper til kende, når De taler på egne vegne, og ikke når De taler på vegne af et udvalg.

Vi mener, at den definition af lobbyister, der er indeholdt i betænkningen, er korrekt, selv om vi gerne så mere differentiering. Private profitsøgende virksomheder er helt klart ikke det samme som ikkestatslige organisationer eller fagforeningsorganisationer.

Fodaftrykket er imidlertid lovgivningsmæssigt. Det fælles og obligatoriske register og den fælles adfærdskodeks, de tilsvarende sanktioner og fremlæggelse af finansielle oplysninger er centrale spørgsmål, der helt korrekt er medtaget i betænkningen.

Hr. Turmes! Jeg vil også gerne henlede Deres opmærksomhed på, at De insisterer på, at socialdemokraterne er imod fremlæggelse af finansielle oplysninger, mens de ændringsforslag, Deres gruppe har fremsat, begrænser denne fremlæggelse af finansielle oplysninger, mens vi ikke ønsker nogen begrænsninger.

Vi ønsker også en ikrafttræden inden valget til Europa-Parlamentet i 2009, og at den planlagte arbejdsgruppe skal afslutte sine forhandlinger inden udgangen af 2008.

Er De f.eks. klar over, at Den Socialdemokratiske Gruppe vil støtte to af Deres ændringsforslag desangående? Det kan De ikke være klar over.

Myter og virkelighed indgår begge i dette spørgsmål, men socialdemokraterne har gået forrest i kampen for åbenhed og kontrol, og vi vil ikke tillade, at nogen spreder en falsk myte om, at vi har en skjult dagsorden. Vi har en åben dagsorden, der omfatter borgerne og åbenhed i EU.

  Anneli Jäätteenmäki, for ALDE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Mine damer og herrer! Europa-Parlamentets øgede magtbeføjelser under Lissabon-traktaten vil sætte yderligere pres på målet om større åbenhed i det lovgivningsmæssige arbejde. Det er af afgørende betydning, at EU's arbejde er gennemsigtigt, og at offentligheden ved, hvem der har haft indflydelse på indholdet i love. Formålet med registrering er ikke at begrænse eller vanskeliggøre lobbyisters arbejde. Deres arbejde er vigtigt. Det nuværende system med registrering af lobbyister i Europa-Parlamentet er dog først og fremmest et sikkerhedsanliggende frem for et spørgsmål om åbenhed.

Betænkningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har ændret sig betydeligt, siden de første udkast blev præsenteret af den tidligere ordfører, den nuværende finske udenrigsminister, Alexander Stubb. Jeg og min gruppe er særligt glade for, at betænkningens ordlyd nu er meget mere slagkraftig, end den var tidligere, og at det lovpligtige registreringssystem, som min gruppe støtter, bliver en realitet, da det sikrer objektivitet.

Jeg vil gere henvise til ændringsforslag 3, som allerede har været diskuteret her. Nogle af medlemmerne i min gruppe støtter det, men som den nuværende ordfører udtrykte det, og jeg er enig med ham, er kirker ikke lobbyister. I dette spørgsmål er min gruppe delt, og den vil sandsynligvis stemme i to retninger.

Betænkningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender foreslår, at ordføreren kan vælge at vedhæfte en liste til sin beretning om de registrerede interesserepræsentanter, der er blevet konsulteret i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen. Jeg håber, at det vil blive gjort til en officiel fremgangsmåde fremover. Det vil medføre, at ordførere lytter objektivt til de forskellige synspunkter, som kommer til udtryk. På denne måde vil det også blive belyst, om en person bliver manipuleret af en anden.

  Ryszard Czarnecki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det er mig en glæde at kunne få ordet efter Finlands tidligere statsminister, nu da vi diskuterer en betænkning fra den nuværende finske udenrigsminister, hr. Stubb, der indtil for nylig var medlem af Europa-Parlamentet. Herrens veje ser rigtigt nok ud til at være uransaglige, når det gælder medlemmer!

Den seneste rapport fra ngo'er antyder, at lobbyisters indflydelse på Kommissionens beslutningsproces er blevet et alvorligt problem. F.eks. har lobbyister et betydeligt antal ekspertembeder i forskellige instanser tæt på Kommissionen. Fem tusind lobbyister ud af de 15.000, der arbejder i Bruxelles, har adgang til Europa-Parlamentet. Disse 5.000 skal arbejde i henhold til meget klare regler. Forslaget om at etablere et fælles register over lobbyister er en god idé, ligesom truslen om sanktioner er det. Det er på høje tid, vores vælgere ved, hvem disse lobbyister er. Vælgerne er berettiget til at vide, hvordan lobbyister bliver finansieret, og hvem af dem, der har forsøgt at påvirke visse betænkninger på forskellige måder. Denne betænkning er et skridt i den rigtige retning. Den er et forsøg på at regulere en situation, som allerede findes.

  Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (IT) Hr. formand! Mine damer og herrer! For Gruppen de Grønne/Den Europæiske Fri Alliance er slagordet i eks-Stubb-betænkningen gennemsigtighed. Der er uden tvivl en tendens - og vi har hørt fra nogle af dets eksponenter her - til at undervurdere, sandsynligvis i god tro, effekterne og effektiviteten af lobbyisters arbejde, muligvis på måder, som ingen af os overhovedet kan forestille os som seriøse medlemmer, der arbejder i god tro og er anstændige og respektfulde over for andre. Fakta er tydelige og kommer dagligt frem i lyset. F.eks. har vi nu i nogle uger vidst, at 34 embedsmænd i Kommissionen bliver betalt direkte af private virksomheder.

Nogle nylige undersøgelser har påvist, at de fleste grupper - med undtagelse af blot en enkelt, min egen, men sikkert også andre - at de fleste af de ændringsforslag, de fremsatte til Reach, stammede fra en lobby. Endvidere kommer det frem, at nogle af de embedsmænd, der assisterer medlemmer i deres arbejde i visse komitéer, er - eller har været - ansat af virksomheder og nu arbejder for os som nationale eksperter, medlemmerne er tydeligvis ikke klar over dette.

Derfor sætter det arbejde, vi udfører i dag, efter vores mening, ikke en stopper for problemstillingen om lobbyer, og jeg tror ikke på, at kommissær Kallas' arbejde ender med den betænkning, vi vedtager i dag. Det er derfor, vi eftertrykkeligt har bakket op om alle de ændringsforslag og alt det arbejde, som alle har udført - herunder Den Socialdemokratiske Gruppe, GUE/NGL-Gruppen og Den Liberale og Demokratiske Gruppe - med hensyn til disse ændringsforslag og tekster, som er rettet mod at forbedre situationen og øge gennemsigtigheden.

Men der er stadig nogle problemer vedrørende Stubb-betænkningen, som vi håber kan løses ved afstemningen. Det første relaterer til advokater: når advokater arbejder med os og forsøger at påvirke lovgivningen, er de lobbyister, også når de giver udtryk for en juridisk mening. Vi håber, at dette ændringsforslag vil blive afvist.

Dernæst er der selvfølgelig spørgsmålet om bestemmelse af, hvornår disse etiske regler bør træde i kraft. Det skal de helt bestemt inden de kommende valg til Europa-Parlamentet, fordi vi ellers vil lægge ud med en ny periode, endnu en umådeholden lang tidsperiode.

Til slut, hr. formand, jeg tror virkelig ikke, at dette spørgsmål om lobbyisme kan løses ved at erklære, at vi ikke bryder os om det eller ved at kriminalisere lobbyer. Efter vores mening er problemet med gennemsigtighed at finde ud af, hvem vi har at gøre med, hvad de laver, og hvem der betaler dem, dvs. problemstillingen om finansiel offentliggørelse. Betænkningen gør måske endnu ikke alt dette helt klart, men det kan tydeliggøres, og her er jeg enig med hr. Carnero om arbejdsgruppens opgaver, som skal opstilles.

  Sylvia-Yvonne Kaufmann, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Selvfølgelig skal lobbyister ikke gøres til syndebukke. Naturligvis er det helt legitimt i et velfungerende demokrati, at de forskellige grupper i samfundet proaktivt repræsenterer deres interesser og sager og lader disse interesser indvirke på sociale processer. Det er også helt legitimt, at de bringer disse problemstillinger for de mænd og kvinder i institutionerne, der udarbejder og træffer beslutningerne. Vi har netop som lovgivere en forpligtigelse til at oplyse os selv så fuldstændigt og præcist som muligt, før vi træffer beslutninger om ethvert lovgivende tiltag, som vi behandler og tage højde for interessenters anliggender med alle deres modstridende synspunkter. Det er dog også klart, at gennemsigtighed er afgørende for at sikre en retfærdig repræsentation af interesser, og det er afgørende for Den Europæiske Unions troværdighed. Derfor mener vores gruppe, at de tre institutioner i det mindste skal fastsætte klare regler, som skal gælde for alle interesserepræsentanter. Efter vores mening er dette på høje tid.

Vi har en forpligtigelse til meget tydeligt at vise vores borgere, at EU-institutionerne ikke agerer som "mørke kræfters" medskyldige. Lobbyister bør derfor blive afkrævet at offentliggøre, hvilke interesser de repræsenterer, hvad deres mål er, og frem for alt, hvor de får deres finansiering fra.

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Arbejdsgruppen for intern reform af Parlamentet har været i Washington for at studere den amerikanske kongres.

Vi så, hvordan lobbyister skal registrere deres funktion og indkomst fra deres forskellige klienter. Det er lovpligtigt i USA og Canada og ikke frivilligt, sådan som Kommissionen foreslår. Vi så også, hvordan hvert medlem af Kongressen dokumenterede deres budget, herunder hver eneste betalt kop kaffe. Hvis de kan det, hvorfor kan vi så ikke? Hvorfor kan vi ikke være fuldt gennemsigtige med vores sekretariatstillæg i Europa-Parlamentet og derefter forlange gennemsigtighed i de andre institutioner?

Ved det sidste møde til Formandskonferencen blev vi bevidste om organiseret lobbyisme i vores eget hus. I et meget stort og flot rum på femte sal i Spinelli-bygningen havde 28 multinationale virksomheder deres eget kontor. Telefonnumre og e-mail-adresser betales af Parlamentet. Det kan godt være, det er en meget god ordning, som knytter virksomheder til MEP'er, men der er ikke nogen, der har forelagt os dette tilbud, det blev etableret uden om os.

De små og mellemstore virksomheders synspunkter mangler, forbrugernes, fagforeningernes og de grønne organisationers synspunkter mangler. Det er muligvis en god idé leje faciliteter til lobbyister, men så bør alle også indbydes, og en valgt bestyrelse kunne overvåge aktiviteterne.

Multinationale virksomheder er ikke dem, som har mest brug for vores økonomiske støtte. Støtte til ordningen er blevet håndplukket og er ikke blevet valgt af de politiske grupper. Dette er den seneste lobbyistskandale, jeg håber, De vil afhjælpe.

Dette er min sidste politiske tale i Europa-Parlamentet. Hvis jeg må have et ønske, så vil det være vedtagelsen af forslaget fra Konventionen underskrevet af 23 regeringer og hvert eneste medlem af de nationale parlamenter, alle MEP'er undtagen en: gør alle dokumenter og møder åbne, medmindre De vedtager en begrundet fravigelse. Dette enkle forslag vil også løse de fleste problemer, som fører til fordomme over for lobbyisme.

Derved ville vi være i stand til, at kunne se, hvad de skriver til os eller Kommissionen, og vi vil kunne tage del i fravigelsesbeslutninger i forhold til gennemsigtighed og derved vide, hvad der bliver skjult for os og hvorfor. Vi har brug for lobbyister til at forbedre lovene. Vi har brug for deres viden og råd og modargumenter fra andre interesser. Vi har brug for afbalancerede og pluralistiske oplysninger, eftersom vi valgt til at tjene alle borgere ligeligt.

  Formanden. - Tak, Hr. Bonde. Jeg er sikker på, at mange kolleger ønsker Dem det bedste for Deres pension.

Vi er ikke altid enige i, hvad De siger, men De er altid værd at lytte til.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Det er ingen hemmelighed, at vi lever i et EU, hvor begivenhederne går uden om borgerne og i stigende grad gavner de store selskaber. Dette skyldes uden tvivl først og fremmest lobbyisters indflydelse i Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Hvem ville derfor være overrasket over at høre, at Alpekonventionen, der er så upopulær hos speditørlobbyen, stadig ikke er implementeret? Hvem ville være overrasket over at høre, at stadig flere små og mellemstore virksomheder tvinges til at smide håndklædet i ringen, fordi de er ved at drukne i papirarbejde og forordninger, og fordi de i bogstaveligste forstand udsultes for støtte fra de tilgængelige finansieringsmuligheder, mens industrigiganter - de multinationale - kun alt for godt forstår, hvordan disse muligheder kan udnyttes, og på græshoppemaner konstant flytter fra en medlemsstat til en anden og efterlader sig et spor af ødelagte job i kølevandet?

Lad os som et eksempel tage debatten og beslutningsprocessen omkring det meget omtalte og omstridte emne Reach-lovgivningsudkastet, som har til formål at forbedre sikker anvendelse af kemikalier. Hvis borgerne hører, at 32 ud af 132 foreslåede ændringer var identiske og var ledsaget af skriftlige anbefalinger fra den kemiske industris sammenslutninger, hvis borgerne hører dette, vil de naturligvis langsomt miste tiltroen til Europa, og de vil have fornemmelsen af, at formulering af europæisk politik blot er til for at adlyde de multinationales befaling.

Hvis vi ønsker at forhindre dette, hvis vi ønsker at dæmpe den voksende EU-skepsis, skal vi nå en situation, hvor det er klart, hvem der har indflydelse på beslutningstagen i Europa, hvem der udfører lobbyarbejde på vegne af donorer, og hvem disse donorer er, samt hvem der søger at gøre indflydelse gældende over for lovgivningsprocessen.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! For det første vil vi lykønske Alexander Stubb med hans udnævnelse til udenrigsminister i Finland, for det andet vil vi lykønske Ingo Friedrich og takke ham for at overtage betænkningen og forhåbentlig bringe den til en god afslutning denne eftermiddag, for det tredje støtter vi konceptet og retningen af Stubb/Friedrich-betænkningen. Men ...

(DE) Jeg vil nu fortsætte på tysk. Efter denne dobbelte hyldest til Alexander Stubb er det nødvendigt med et men. Det er godt at have regler om lobbyarbejde, men i Parlamentet har vi allerede gode regler, og jeg er ikke helt sikker på, at dette forsøg på at opnå en kombineret ordning i virkeligheden er et klogt træk. Gennemsigtighed er en god ting, men det kan ikke udrette mirakler, især hvis det i det væsentlige er sammenstykket af natur.

Registrering og afsløring af de økonomiske interesser af registrerede lobbyister kan være meget godt, men hvad med de talrige brevskrivere, eksperter og vores andre kontakter? Hvordan skal de håndteres? Forventer vi, at de alle sammen skal registreres i fremtiden og afsløre deres økonomiske interesser? Det håber jeg sandelig ikke!

Så er der undtagelserne. Der foreslås især to undtagelser i to af ændringsforslagene, som bestemt ikke fremmer gennemsigtighed. Ændringsforslag 3 er allerede blevet nævnt. Formålet er at afstedkomme en situation, hvor kirkerne vil blive anset for at være officielle lobbyister. Efter min mening handler dette ikke om gennemsigtighed, men er blot en afspejling af en antiklerikal holdning, og det bør vi sige nej til.

Der gøres et lignende forsøg i ændringsforslag 10, nemlig at opnå en ordning via en undtagelse fra undtagelsen, hvilket heller ikke tjener den pågældende sag. I realiteten er dette blot et forsøg på at straffe visse sektorer. Vi bør sikre os, at vi har et gennemsigtigt system, og at vi forbedrer det. Vi bør imidlertid ikke som udgangspunkt antage, at dette nu repræsenterer en stor ændring sammenlignet med den aktuelle situation.

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Vi kan være stolte af, at Europa-Parlamentet på mange måder allerede er i front sammenlignet med visse nationale parlamenter med hensyn til, hvordan vi håndterer disse spørgsmål. Vi har allerede et register over interesser. Vi har en adfærdskodeks for lobbyister, og det er helt og aldeles forbudt for parlamentsmedlemmer at modtage gaver. Dette er godt. Spørgsmålet her er, om vi kan udvide dette system til at dække de andre institutioner. Vi er villige til at begynde forhandlinger for at forsøge at gøre dette for at prøve at nå til enighed - fordi det ville være bedre - og for det andet se, om vi kan opgradere kravene og være endnu mere i front med hensyn til åbenhed og gennemsigtighed.

Min gruppe støtter betænkningen, som forsøger at gøre dette. Vi støtter også mange af de ændringsforslag, der vil forbedre betænkningen og i sandhed vil øge kravene om gennemsigtighed. Vi støtter sågar nogle af ændringsforslagene fra Gruppen De Grønne, men ikke et ændringsforslag, som reelt vil begrænse den måde, det er skrevet, og reelt vil lægge et loft for kravet om gennemsigtighed.

Jeg var derfor ret forbavset over at høre talsmanden for Udvalget om Miljø angribe Den Socialdemokratiske Gruppe for at være mindre gennemsigtig end De Grønne, når De Grønne faktisk har et ændringsforslag, der, hvis det læses bogstaveligt, faktisk vil lægge et loft for kravet om gennemsigtighed. Dette er holdningen hos vores gruppe. Vi er i front med hensyn til åbenhed og gennemsigtighed for dette, og vi frabeder os uberettigede angreb på vores holdning fra grupper, som i den offentlige mening forsøger at portrættere sig selv som mestre for alt dette foran alle andre, når de ikke er det.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand! Jeg er enig i, at der skal være et obligatorisk register, et register ledsaget af en adfærdskodeks for lobbyister, men det bør gælde for alle institutionerne og frem for alt, om jeg så må sige, for Kommissionen. Det er tydeligvis nødvendigt, at kodeksen for etisk adfærd fastsætter sanktioner i tilfælde af uregelmæssigheder og gør afsløring af økonomiske interesser obligatorisk. Disse registreringer bør være lette at få adgang til og tilgængelige for opslag via internettet. Det ville være ideelt.

Friedrich-betænkningen anerkender, at der er tusindvis af lobbyister, som søger at påvirke institutionernes beslutninger, selv om det, når alt tages i betragtning, bør indrømmes, at de i mange tilfælde forsyner medlemmer af Europa-Parlamentet med detaljeret information om forskellige aspekter af de diskuterede initiativer. Som dem, der kender mig, vil bekræfte, er det meget usandsynligt, at jeg personligt vil blive påvirket af nogen overhovedet. Ikke desto mindre skal der for at garantere uafhængig beslutningstagen og for at føre tilsyn med aktiviteter, som ofte er gearede til at påvirke tildelingen af fællesskabsmidler, samt for overvågning og gennemførelse af lovgivning samvittighedsfuldt benyttes strenge etiske kriterier. Jeg stemmer derfor for Friedrich-betænkningen.

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! For at opklare visse misforståelser og korrigere de populistiske udtalelser fra nogle medlemmer både her og i pressen ønsker jeg at påpege, også i min egenskab af kvæstor, at Europa-Parlamentet har haft regler, som regulerer vores forhold til lobbyister, i 12 år. Disse regler, som er fremsat i artikel 9, stk. 4, i forretningsordenen - der ville være værd at læse mindst en gang! - foreskriver, at adgang til Europa-Parlamentet for lobbyister er kontrolleret, reguleret med adgangskort. For at opnå et kort skal lobbyister udfylde en akkrediteringsformular og levere en anbefaling samt et brev underskrevet af politiet. Europa-Parlamentet har et register over alle lobbyister, som er offentliggjort på Europa-Parlamentets hjemmeside. Akkrediterede lobbyister skal også overholde en adfærdskodeks. Fru Frassoni og andre nævner således bare det indlysende. En hvilken som helst overtrædelse af denne kodeks straffes med inddragelse af lobbyistens kort og udelukkelse fra registret.

Med hensyn til forslaget om et enkelt register mener jeg ikke, at der er noget behov for et sådant register med Kommissionen, eftersom Europa-Parlamentet og Kommissionen arbejder på helt forskellige måder og derfor har forskellige forhold til lobbyister. Af hensyn til magtadskillelsen på europæisk niveau skal Parlamentet for en hver pris fortsætte med at være den eneste instans, som er ansvarlig for dets forretningsorden. Kommissionen kan kopiere vores fremragende system, men vi skal have det sidste ord med hensyn til vores egne regler. Betænkningen benytter en forsigtig tilgang til dette register, og jeg er enig i dette.

Med hensyn til afsløring af økonomiske interesser kan jeg ikke se, hvorfor akkrediterede lobbyister skal levere detaljeret økonomisk information, som indikerer kilden til deres finansiering og allokeringen af disse ressourcer. Et sådant tiltag ville være fuldstændigt upraktisk og virke mod hensigten. Jeg er også af den mening, at omfanget af lobbyvirksomheden ikke altid afspejles af de økonomiske midler. En organisations gode ry og niveau af ekspertise er også afgørende. Jeg tilslutter mig fuldt beskrivelsen af lobbyarbejde givet i betænkningens punkt D. Der skal lyde hyldest til vores tidligere kollega Alexander Stubb, som jeg arbejdede meget sammen med om dette spørgsmål, og jeg ønsker at distancere mig selv fuldstændigt fra de omfattende anklager fra De Grønne, som har talt i denne debat.

  Formanden. - Jeg har lært for længe siden, at det ikke er værd at forsøge at forhindre Fru Lulling i at tale.

(Latter)

  Jo Leinen (PSE). - (DE) Hr. formand! Jo længere tid vores ærede kollega fru Lulling talte, des mere skyts gav hun os. Udvalget vil gerne have indført et lignende system i Bruxelles, idet borgerne ikke skelner mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet. For dem er det blot Bruxelles, det er EU! Hr. Kallas! Jeg mener, at et fælles system vil være godt, og vi appellerer til, at De tillader arbejdsgruppen at træde sammen snarest efter dagens forhandling for at udarbejde et fælles regelsæt, hvilket stadig vil give den enkelte institution den fornødne autonomi til at træffe sine egne beslutninger.

Jeg ønsker ligeledes, at Rådet involveres. Rådet er, som os, et lovgivende organ, hvor lobbyvirksomhed naturligvis også spiller en rolle. Opfordringen til at deltage i dette initiativ gælder af den grund også for Rådet.

I det store hele ønsker vi et nyt gennemsigtigt system - en ny gennemsigtighedskultur - i Bruxelles, således at vi på denne måde kan udvise åbenhed og skabe tillid. Lobbyvirksomhed er godt, og en varetagelse af interesser må naturligvis finde sted, men reglerne skal være klare. Det skal være en retfærdig og ærlig proces. Først og fremmest skal vi sikre, at det ikke blot handler om at sælge meninger.

Med vores beslutning i dag tager vi uden tvivl et vigtigt skridt fremad. Der er dog stadig en lang række opgaver, der skal løses, da sagen er mere kompliceret, end den umiddelbart ser ud til, f.eks. besvarelse af spørgsmål som: Hvad laver en lobbyist? Den definition, vi har givet i betænkningen, er meget bred. Kort sagt siger vi, at en lobbyist er en person, som vil øve indflydelse på os. Ikke desto mindre er der undtagelser. Kommunerne, regionerne, arbejdsmarkedets parter og de politiske partier: De er alle institutioner, som er forankret i traktaterne. De er også involveret i lobbyvirksomhed, men de er ikke defineret som lobbyister i vores system. Vi skal ligeledes fastlægge klare grænser for advokater og kirker. Det er spørgsmål, som stadig mangler at blive besvaret.

Efter min mening er det vigtigt at offentliggøre finansielle oplysninger, fru Lulling! Dette er det nye skridt fremad, som har manglet indtil nu. Penge er ikke alt, men penge bruges til at opnå mange ting. Det er tid til at begynde arbejdet, og jeg vil gerne takke hr. Stubb og hr. Friedrich og så sandelig også alle andre, der har bidraget til denne proces indtil nu.

  Costas Botopoulos (PSE). - (EL) Hr. formand! Dagens emne er efter min mening yderst interessant. For en gangs skyld mener jeg, at Europa-Parlamentet viser vejen frem på et område, der aldrig er blevet diskuteret i vores nationale parlamenter, mindst af alt i det græske parlament, og på et stridspunkt, hvor der ikke er fundet en løsning.

Der er tre vigtige politiske problemer involveret her. For det første, hvordan behandler vi denne sag? Er vi bange for den måde, hvorpå lobbyister håndterer deres arbejde eller prøver vi at arbejde gennemsigtigt?

Jeg mener, at vi bør gøre som følger: Vi må arbejde gennemsigtigt. Vi må ikke være bange for lobbyister eller for deres tilstedeværelse, og vi bør fastlægge nogle regler.

For det andet, hvordan opnår vi bedst gennemsigtighed? Svaret skal findes enten i meget strenge regler, hvor selv økonomien reguleres, eller i generelle obligatoriske rammer. Jeg vil her understrege, at dette register med fordel kunne være obligatorisk samt delt mellem alle tre EU-institutioner.

For det tredje taler vi om grupper, der arbejder uformelt, men inden for en institutionel proces. Det er afgørende at skelne mellem de forskellige typer af lobbyister. Greenpeace og Shell har intet til fælles, når de arbejder som lobbyister. Derfor er det væsentligt at skelne, i det mindste i registret.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Lobbyvirksomhed er en legitim del af ethvert demokratisk system. Hvis demokrati ikke skal ende som anarki, skal der tillige fastsættes et klart regelsæt for lobbyvirksomhed.

Amerikanske lobbyister finder deres lovgivning for streng. På den anden side findes der ingen regler i de nye medlemsstater, og det i en sådan grad, at folk ofte tænker på lobbyvirksomhed som noget negativt. Den nye EU-model skal derfor placeres et sted mellem disse ekstremer.

Jeg mener, at forslaget om at etablere et fælles interinstitutionelt system til en obligatorisk registrering af EU-lobbyister, en offentliggørelse af finansielle oplysninger og et "lovgivningsmæssigt fodspor" vil bidrage til gennemsigtige regler om lobbyvirksomhed. Imidlertid mener jeg også, at efter dagens afstemning vil kirker forblive vores partnere og ikke blive klassificeret som lobbygrupper.

Jeg er overbevidst om, at Stubb/Friedrich-betænkningen vil rydde alle former for fordomme mod og negative synspunkter på lobbyvirksomhed af vejen, og at de europæiske borgere vil betragte lobbyister som eksperter, der bidrager med viden baseret på praktiske erfaringer, som kan hjælpe med at forhindre europæisk lovgivning i at have negative følgevirkninger.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Lobbyvirksomhed i EU-institutionerne er et kompliceret anliggende. På den ene side er adgang til institutionernes aktiviteter en konsekvens af gennemsigtighedsprincippet i deres arbejde, som er fastlagt i de grundlæggende traktater. Det er ligeledes en måde, hvorpå mangler afhjælpes, og det såkaldte demokratiske underskud inddrages, idet ekspertorganisationer giver værdifulde ekspertanalyser, som har en positiv indvirkning på kvaliteten af den europæiske lovgivning.

På den anden side kan store internationale virksomheder imidlertid ty til specialiserede lobbyvirksomheder for at øve indflydelse på institutionernes arbejde og sigte mod først og fremmest at fremme virksomhedernes egne interesser.

Problemet med lobbyvirksomhed i Europa-Parlamentet er at vinde tilslutning, eftersom Parlamentets kompetencer øges. Vi bør derfor støtte Kommissionens initiativ om at foreslå et kooperativt interinstitutionelt arbejde for at definere en arbejdsramme for lobbyister, der inkluderer oprettelsen af et fælles lobbyregister. Princippet om gennemsigtighed, i henhold til hvilke lobbyister der har adgang til institutionernes arbejde, bør også gælde for lobbyisterne selv. Frivillig registrering er ikke nok. Det bør være obligatorisk for lobbyister at registrere sig for at få adgang til EU's institutioner.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har været medlem af Europa-Parlamentet i 12 år. Jeg må sige, at jeg føler, at jeg skal takke mange af lobbyisterne, som har vist sig at være kilde til betydelig ekspertviden i vores daglige arbejde. Efter min mening er det altid godt for medlemmerne at lytte til alle sider og holde deres dør til borgerne åben.

Der er for tiden 5.000 registrerede lobbyister i Parlamentet, som alle kan genkendes ved hjælp af deres badges, og som er akkrediteret eller godkendt så at sige, hvilket i gennemsnit kommer op på seks lobbyister for hvert medlem. Jeg mener, at det er yderst vigtigt for os at bruge denne ekspertise hensigtsmæssigt i vores lovgivningsarbejde, da medlemmerne ikke kan være eksperter på alle områder. Derfor er det vigtigt at lytte til aktørerne og erkende, at lobbyister i virkeligheden styrker vores parlamentariske arbejde.

  Carl Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand! Som hr. Bonde påpegede er Europa en af verdens mest underudviklede regioner, når det kommer til regler for lobbyvirksomhed. Vi kan dog forbedre situationen i dag ved at støtte ændringsforslaget, der kræver et obligatorisk register over finansielle interesser og reelle sanktioner over for dem, der bryder reglerne. Endvidere er vi nødt til at få præciseret, hvad de mennesker, der arbejder i Kommissionen, men som er betalt udefra, egentlig laver.

Som mange påpeger, er lobbyvirksomhed i sig selv ikke dårligt, men problemet er, at når vi centraliserer beslutninger, bliver det nemt for store virksomheder at vende økonomisk magt til politisk magt. Mindst fire femtedele af alle lobbyister er betalt af store virksomheder. Denne uligevægt påvirker vores lovgivning. Gennemsigtighed skal derfor betyde, at alle ændringsforslag af lovtekster, der er fremlagt af lobbyister, skal registreres åbent, således at vi kan se, hvem der står bag.

Når registret over de, som har fået adgang her til, er oprettet, vil jeg anmode fru Lulling om at sikre, at en tredjedel af pladserne bliver givet til virksomheder, en tredjedel til ikkestatslige organisationer og en tredjedel til andre. Det vil give os mulighed for at skabe balance.

  David Hammerstein (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand! Når vi taler om gennemsigtighed, kan vi ikke tale rent abstrakt. Vores vælgere bør vide, hvem der sidder i Udvalget om Industri, Forskning og Energi, når vi diskuterer Reach eller telekommunikationspakken. De bør vide, hvem der stiller ændringsforslag. De bør vide, hvem der udarbejder mange af Parlamentets betænkninger, som de kan finde på parlamentets websted, og de bør vide via et register, hvem der tilbringer hundredvis af timer i Parlamentets korridorer. Alt dette er muligt. Ligesom de bør vide, hvem der deltager i et udvalgsmøde, og hvem der deltager i plenarmøder - via Parlamentets websted - vores vælgere bør vide, hvilke lobbyister der tilbringer hundredvis af timer til vores møder.

Vi vil have gennemsigtighed, men vi vil, at det skal være troværdigt. Det skal være kendt efter afstemningen på hver enkelt betænkning, hvilke lobbyister der har stillet ændringsforslag, som former vores fremtid, ord for ord, ændringsforslag for ændringsforslag.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Forhandlingen om lobbyvirksomhed er altid interessant og spændende. Det har været en stor fornøjelse at lytte til udtalelserne fra de ærede medlemmer, der afspejler den opfattelse, som også var nævnt her af hr. Leinen: sagen er mere kompliceret, end den umiddelbart ser ud til. Jeg er fuldkommen enig med fru Frassoni i, at arbejdet ikke vil være færdigt med denne betænkning, ej heller ved åbningen af Kommissionens registre.

Jeg kan forsikre Parlamentet om, at vi er meget samarbejdsvillige, og vi gør alt, der står i vores magt for at iværksætte denne interinstitutionelle arbejdsgruppe og udarbejde en fælles fremgangsmåde så snart og så problemfrit som muligt. Jeg vil gerne sige, at, efter min mening er dette fælles register ikke et farligt dyr, som vil true alle. Det er en fælles informationspakke, en fælles lagring af alle nødvendige oplysninger, således at alle interesserede repræsentanter ikke behøver at rette forskellige henvendelser til forskellige institutioner, fordi disse henvendelser ikke er interoperable. Dette var Deres forslag om ikke at skabe en byrde. Men alle andre detaljer er blevet diskuteret over årene, siden vi startede denne forhandling i 2005.

Jeg vil kun sige, som svar på et af de punkter De fremhævede, at der naturligvis er mange komplekse detaljer ved at afgrænse, hvem der driver lobbyvirksomhed og på hvilket område. Vi har gennem vores diskussioner mødt advokatorganisationer. De har accepteret vores fremgangsmåde, der siger, at når og hvis de virkelig virker som lobbyister, skal de indgive dette som lobbyvirksomhed, og der er ingen til at erklære deres aktiviteter som juridiske rådgivere eller lignende.

Der er dog én ting, jeg må påpege i denne forbindelse, og det er problematikken med, at visse personer arbejder i Kommissionen og modtager løn fra den private sektor. Det er slut. Vi har stadig nogle kontrakter, der skal afsluttes, men denne praksis er ovre.

  Ingo Friedrich, ordfører. - (DE) Hr. formand! Jeg takker for, hvad der overvejende har været en fokuseret og velinformeret forhandling. Seriøs og gennemsigtig lobbyvirksomhed hjælper til at styrke effektiviteten af beslutningsprocessen. Hr. Turmes! De havde ikke ret i, hvad De sagde: Offentliggørelse af finansielle oplysninger er dækket i artikel 21. I denne situation havde De ikke ret til at angribe Den Socialdemokratiske Gruppe. Jeg føler mig tvunget til at påpege det.

For det andet, hvad angår advokater, kan vi ikke fremsætte den affejende påstand, at enhver advokat som udgangspunkt er lobbyist, fordi han eller hun har læst jura, og alt hvad det indebærer. Vi har den korrekte definition foran os: Enhver, som søger at øve indflydelse på formuleringen af politikker og beslutningstagningen i EU-institutionerne, er en lobbyist, og det inkluderer advokater.

Jeg vil gerne påpege en fejl i oversættelsen: "Kommuner" er oversat til "Städte" på tysk. Det amerikanske system er meget detaljeret. Det er rent faktisk så detaljeret, at nogle senatorer udfærdiger en 300 siders lang rapport sidst på året med det resultat, at det er næsten umuligt at opnå en klar indsigt i, hvad der i virkeligheden foregår, når det kommer til lobbyvirksomhed i USA.

Fra mit synspunkt var det interessant at se, at det ekstreme venstre og det ekstreme højre konvergerer virtuelt i deres grundlæggende kritik. "Les extrêmes se touchent", som franskmændene vil sige, og situationen er karakteristisk. Vi vil gerne nå frem til en seriøs løsning, som er en forbedring af, hvad der foregår i USA, og som ligeledes forbedrer, hvad der foregår i de fleste, eller måske i alle, medlemsstaterne.

  Formanden. - Jeg vil gerne takke hr. Friedrich for, at han har overtaget betænkningen fra hr. Stubb, som vi lykønsker med udnævnelsen til finsk udenrigsminister.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 11.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Urszula Gacek (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Interesseforskelle er et vigtigt træk ved demokrati. Det er derfor legitimt, at samfundsborgere organiserer og driver lobbyvirksomhed i deres interesse. Der er dog den risiko ved lobbyvirksomhed, at demokratiske principper kan korrumperes. Virksomheders magt til at øve indflydelse på politikerne kan føre til en ulige adgang til lovgivnings- og beslutningsprocesser over for den almindelige borger.

Ganske få europæiske lande har reguleret lobbyvirksomhed. Denne parlamentsbetænkning om lobbyvirksomhed er et betydeligt skridt mod at styrke gennemsigtighed, ansvarlighed og borgernes deltagelse i den demokratiske proces på europæisk niveau. Imidlertid viser erfaringen fra lande, der har implementeret lovgivning for lobbyvirksomhed, at det kun bør være en del af en bredere række retningslinjer og tiltag.

Der er ikke lang vej fra ikketransparent lobbyvirksomhed til korruption og markedsforvridning til skade for de virksomheder, som spiller efter reglerne.

Deltagelse af repræsentanter for industrien er velkommen i udarbejdelsen af denne betænkning. De burde nu blive opfordret til at tage initiativ og vise, at ansvarlige virksomheder har en afgørende rolle at spille i processen med at regulere lobbyvirksomhed.

  Bogdan Golik (PSE), skriftlig. - (PL) En særlig tak og lykønskning er passende, ikke kun til ordføreren, men også til kommissær Kallas, som gik i spidsen, hvad angår nye bestemmelser om principperne for lobbyvirksomhed. Dette er særligt vigtigt set i lyset af de nye kompetencer, som Europa-Parlamentet opnår i medfør af vedtagelsen af Lissabontraktaten. Ikke desto mindre vil jeg gerne udtrykke min bekymring for effektiviteten og troværdigheden af et frivilligt lobbyregister. Registret skal være obligatorisk og fælles for alle EU-institutioner. I betragtning af sin karakter skal Parlamentet dog bibeholde sin autonomi.

Der skal gælde en obligatorisk registrering for alle slags lobbyvirksomheder. Jeg tænker her bl.a. på regionale repræsentationer, brancheorganisationer, advokater, som driver en form for lobbyvirksomhed, og forskningsinstitutioner. Alle, der øver indflydelse for at opnå økonomiske eller sociale fordele, skal registreres. Kravet om kun at skulle afgive finansielle oplysninger er ikke altid pålideligt og muliggør ikke at foretage en indgående vurdering, som det var påtænkt.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) En regulering af lobbyvirksomhed skal bestemt være velkommen. I det mindste er der en chance for et gennemsigtigt samarbejde mellem Parlamentet og interesserede grupper, særligt lobbyister. Der foreslås at oprette et obligatorisk register af alle lobbyister, der er interesserede i at præsentere og forsvare deres interesser ved EU-institutionerne. Dette forslag fortjener vores støtte. En registrering i lobbyregistret vil tillade interesserede lobbyister at få adgang til Europa-Parlamentets bygninger, at deltage i møder og tillige at tage kontakt til medlemmerne på deres kontorer, dog uden at forstyrre dem i deres arbejde.

Effektiviteten af civiliseret og dermed gennemsigtig lobbyvirksomhed afhænger dog i stor udstrækning af lobbyistens opførsel. Det vil derfor samtidigt være nødvendigt at affatte en fælles kodeks for etisk adfærd for lobbyister.

Parlamentet bør også overvåge gennemførelse af disse bestemmelser, særligt hvad angår rigtigheden af oplysningerne i registret. Der bør gælde sanktioner for lobbyister, der indgiver mangelfulde eller usandfærdige oplysninger. De pålagte sanktioner skal stå i forhold til overtrædelsen og tjene som et afskrækkende middel, og det kan være alt fra suspendering til permanent slettelse af registret.

Man bør huske på, at dette nye forslag var fremsat på Europa-Parlamentets eget initiativ. Forslaget vil også vise sig nyttigt for andre EU-institutioner og for EU's medlemsstaters nationale parlamenter, som endnu ikke har vedtaget bestemmelser på dette område.

  Roselyne Lefrançois (PSE) , skriftlig. - (FR) Jeg hilser vedtagelsen af denne betænkning velkommen, som efter min mening vil gøre det muligt for os at forbedre forholdet betydeligt mellem interesserepræsentanter og EU-institutionerne.

I stedet for at forsøge at oprette og ajourføre en omfattende liste over disse repræsentanter - en langsommelig og måske endda umulig opgave - foreslås der især at give en global definition af termen "lobby", som vil sikre, at de organer, der ikke er på denne liste, ikke kan omgås de regler, som vi har fastsat.

Et andet vigtigt skridt fremad er harmoniseringen og forenklingen af de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for lobbyister og især oprettelsen af et centralt register, som er fælles for alle institutionerne, og som opstiller alle lobbyister, og der i det lange løb vil blive en reference og et løfte om seriøsitet og troværdighed over for alle godkendte organisationer.

Imidlertid vil dette register tillige befordre større gennemsigtighed over for den brede offentlighed, da det i sin helhed vil være tilgængeligt online, og det vil inkludere alle identifikationsoplysninger, der omfatter detaljer om såvel medarbejdere som relevante finansielle oplysninger, for hvert enkelt organ.

Foruden denne "one-stop shop", en fælles kodeks for etisk adfærd, vil medlemmer af Europa-Parlamentet, som udarbejder denne betænkning, have mulighed for på denne liste at opføre navne på organisationer, der har hjulpet dem med deres arbejde.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Det er et objektivt krav, at så mange interessegrupper som muligt konsulteres og inddrages i udarbejdelse, implementering og overvågning af denne håndhævelse af europæisk lovgivning for en god udvikling af den lovgivende proces, for at rette fejl og for at undgå partiske meninger.

Denne åbne dialog med repræsentanter for alle involverede aktører i denne proces er grundstenen for vores demokratiske system og repræsenterer en vigtig informationskilde, forudsat at dette foregår i fuldkommen åbenhed.

Af denne grund er initiativet til at introducere et "lovgivningsmæssigt fodspor", også selv om det er frivilligt, både for dokumenter, der er udarbejdet af Kommissionen og for Europa-Parlamentets betænkning, velkommen.

Det er af væsentlig betydning, at der konsulteres så mange interesserede parter som muligt, inklusiv antagonistiske parter, såvel som at gøre processen selv gennemsigtig for at udarbejde en kompleks og ærlig lovgivning, som kan dække alle aspekter af området og garantere balance og effektiv harmonisering af alle synspunkter samt undgå interessekonflikter og forebygge efterfølgende mangler.

Den korrekte udveksling af information, hvad angår lobbyvirksomheder, der er knyttet til EU-institutionerne, vil på lang sigt give ikke kun en lettelse af den lovgivningsmæssige proces, men også fastlægge det gennemsigtige og retfærdige samarbejde mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet, et samarbejde, hvis endelige modtagere uden tvivl er EU-borgerne.

  Katrin Saks (PSE), skriftlig. - (ET) Betænkningen om lobbyvirksomhed, som vi har diskuteret, er et vigtigt skridt mod gennemsigtighed. Når vi kan påvise, hvem der er blevet rådspurgt om hvilken som helst lovpakke, giver det legitimitet til processen, som er så vigtigt for os her.

Det er ligeledes vigtigt at sikre, at alle interesserepræsentanter, der henvender sig til Parlamentet, registreres. Vi kan ikke tillade smuthuller, hvor nogle interesserepræsentanter kan undlade at blive registreret. Først og fremmest er advokater og tænketanke, der tager del i lobbyvirksomhed, praktisk talt lobbyister, og de skal derfor registreres.

Kort sagt vil jeg hilse denne betænkning, som er et godt skridt frem mod større åbenhed, velkommen.

  Andres Tarand (PSE), skriftlig. - (ET) Betænkningen udarbejdet af Alexander Stubb er yderst vigtig, eftersom antallet af lobbyister i Bruxelles snart vil være det samme som antallet af Kommissionens tjenestemænd.

Det er et kærkomment faktum, at Parlamentet, til forskel fra Kommissionen, støtter idéen om, at et lobbyregister bør være obligatorisk. Hvis dette ikke var tilfældet, ville betænkningen ikke opfylde sit primære mål og så sandelig mislykkes i sit arbejde.

Hvad angår medtagelse af advokater på listen, hvilket for tiden er det vigtigste stridspunkt, foretrækker jeg en medtagelse i det obligatoriske register. Der er ingen grund til at ekskludere dem fra et register, eftersom lobbyvirksomhed i EU mere og mere føres gennem advokatfirmaer. Advokatfirmaer burde ikke få muligheden for ganske enkelt at klassificere enhver aktivitet som lovgivende konsultation og dermed undgå registret og kravet om gennemsigtighed ved lobbyvirksomhed.

Idéen om et "one-stop"-register er god. Det er vigtigt for Rådet at blive involveret i registret såvel som Europa-Parlamentet og Kommissionen. Af hensyn til anvendeligheden af de indsamlede data skal en central database, som skal være til rådighed online og tilgængelig for alle institutioner, etableres hurtigst muligt.

4. Hvidbog om idræt (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Manolis Mavrommatis for Kultur- og Uddannelsesudvalget om hvidbog om idræt (2007/2261(INI)) (A6-0149/2008).

  Manolis Mavrommatis, ordfører. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg ønsker først at takke Kommissionen og hr. kommissær Figel' for deres initiativ til at udarbejde hvidbogen om idræt og Pierre de Coubertin-handlingsplanen. Det er første gang, EU beskæftiger sig med sportslige forhold.

Jeg takker også kommissær Špidla for hans tilstedeværelse her i dag i stedet for kommissær Figel', som er på rejse uden for Europa.

Jeg takker også mine kolleger i Kultur- og Uddannelsesudvalget samt Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. Udvalgene har haft et fremragende samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen om hvidbog om idræt.

I Europa-Parlamentets betænkning var hvidbogens hovedpunkter omfattet af 16 kompromisændringsforslag, som blev vedtaget i fællesskab af alle politiske grupper i Kulturudvalget. De væsentligste punkter var ligeledes omfattet af 426 ændringsforslag, som var fremsat til hovedudvalget og syv andre udvalg, som derefter afgav deres udtalelse.

Doping er endnu en gang kommet på dagsordenen, og hvert år findes beklagelige eksempler derpå inden for stort set alle idrætsgrene. Europa-Parlamentet forsøger med hvidbogen at træffe foranstaltninger, der sikrer, at atleterne på grund af deres tætpakkede program ikke tvinges til at gøre brug af stoffer, der fremmer præstationen eller udholdenheden.

Interne og eksterne uafhængige kontroller af professionelle organisationer og idrætsorganisationer samt undervisning af de mandlige og kvindelige atleter om bivirkningerne ved doping kan desuden være med til at begrænse dette problem.

I forbindelse med den finansielle del af idrætten har drøftelserne fokuseret på to områder. Det første er sportsvæddemål. I Kulturudvalget er vi alle enige om, at en eventuel liberalisering af markedet for spil og lotterier vil være problematisk for finansieringen af amatøridræt, så længe de nuværende statsejede væddemålsagenturer giver betragtelige bidrag til idrætten.

Hvidbogen opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at vedtage forordninger, som sikrer, at amatøridræt og professionel idræt beskyttes mod enhver utilbørlig indflydelse fra spil.

Samtidig med at markedet for spil beskyttes, øger vi gennemsigtigheden og garanterer statsstøtte til amatøridræt, kultur og andre sociale aktiviteter.

Det andet område omhandler salg af medierettigheder. Som vi alle ved, foregår salget af medierettigheder til større sportsbegivenheder forskelligt i de 27 medlemsstater. Dette er især tilfældet i forbindelse med Champions League-kampe og UEFA-cuppen.

Rettigheder kan enten sælges individuelt eller kollektivt, men de udgør en væsentlig indkomstkilde for professionel idræt i Europa. På samme måde er rettigheder til sportsbegivenheder en vigtig kilde til programindhold og indkomst for mange medieejere.

Europa-Parlamentets betænkning anerkender ligeledes betydningen af en retfærdig omfordeling af indtægterne mellem idrætsforbund, uanset deres størrelse, og mellem den professionelle sport og amatøridrætten.

Det kollektive salg af medierettigheder, som Kommissionen mener er i strid med konkurrencelovgivningen, er derfor vigtigt for omfordelingen af indtægter. Det kan dermed bidrage til at fremme solidariteten inden for idræt.

Vi opfordrer derfor Kommissionen til at anerkende kollektive salg og acceptere, at denne praktiske solidaritet mellem små klubber sanktioneres af lovgivningen.

Sluttelig bør UEFA og FIFA, som angivet i Belet-betænkningen om professionel fodbold, nå til enighed og samarbejde med Kommissionens tjenestegrene. De skal sikre, at fodbold er generelt accepteret af befolkningen og EU's medlemsstater, uden at den mister sin uafhængighed; den må ikke overskride sine beføjelser i henhold til statutterne.

Det er vigtigt for alle, at UEFA og FIFA i deres vedtægter anerkender retten til at gå til domstolene. Vi skal naturligvis respektere princippet om selvregulering og den europæiske sportsmodels strukturer i forbindelse med tilrettelæggelsen af sportsbegivenheder.

Jeg vil gerne afslutningsvis gentage den tilfredshed, vi alle føler, hvad angår medlemsstaternes officielle anerkendelse af idræt i reformtraktaten. Vi anerkender og respekterer naturligvis idrættens særlige natur. Det er af afgørende betydning for medlemsstaterne og idrætsverdenen generelt, at EU fremover er i stand til væsentligt at bidrage til og fremme en europæisk politik for idræt.

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest nævne, at min kollega, kommissær Figel', har meldt afbud i dag, og han kan ikke deltage i dette møde på grund af et længe planlagt arbejdsbesøg i Egypten. Jeg accepterede forslaget om, at jeg skulle være suppleant for ham, bl.a. fordi mange af mine kompetenceområder er tæt forbundne med idræt.

Jeg vil gerne takke ordføreren for den fremragende betænkning, som han og hans kolleger i Parlamentet har brugt seks måneder på at udarbejde. Jeg er overbevist om, at betænkningen er et afbalanceret dokument, som omhandler alle relevante emner. Jeg takker for Europa-Parlamentets støtte til hvidbogen om idræt og for det gode samarbejde med Kommissionen.

Som Europa-Parlamentet har understreget, er det vigtigt at minde om princippet om anvendelsen af EU-retten, hvad angår idræt i Europa, samtidig med at idrættens særlige natur respekteres. Derfor beskæftiger Kommissionen sig fortsat med idræt, og fra nu af vil fællesskabsretten, herunder konkurrenceregler, finde anvendelse på dette område. Hvidbogen og dens bilag er en god støtte for idrætsorganisationer og medlemsstaterne i deres konkrete anvendelse af acquis communautaire vedrørende beslutninger på konkurrenceområdet eller domme afsagt af EF-Domstolen.

For så vidt angår spørgsmålet om idrættens særlige natur, vil Kommissionen føre og støtte en åben dialog med idrætsorganisationer, medlemsstater og Europa-Parlamentet inden for rammerne af en struktureret dialog om idræt. Denne dialog skal føres på en sådan måde, at spørgsmål vedrørende sportens særlige kendetegn skal behandles helt konkret.

Kommissionen har ingen generelle indsigelser mod de ændringsforslag, som skal drøftes på dette plenarmøde, navnlig ikke hvis deres formål er at bevare en passende og lige deltagelse af de repræsentative strukturer til kontrol af idrætten. Vi kan imidlertid ikke tilslutte os et ubetinget princip om, at undertegnelsen af en spillers første professionelle kontrakt skal ske med den klub, hvor vedkommende har fået sin sportslige uddannelse, da dette er i strid med den grundlæggende frihed, der omhandler fri bevægelighed for arbejdstagere.

Som bekendt fortsætter gennemførelsen af hvidbogen i mellemtiden som planlagt. 26 ud af 53 foranstaltninger i Pierre de Coubertin-handlingsplanen er allerede blevet gennemført; I år indledes eksempelvis tre undersøgelser (resultaterne foreligger i 2009) af følgende emner: støtte til idræt, spilleragenter og frivilligt arbejde inden for idræt.

Sidste efterår, under ledelse af mine kolleger, kommissær Frattini og kommissær Figel', blev der afholdt en konference om den omfattende vold inden for idræt, og der blev identificeret konkrete metoder til at forbedre bekæmpelsen af dette fænomen. Resultaterne af at vurdere idrættens indvirkning på økonomien kan ligeledes betragtes som en betydelig succes.

Hvad angår spillere af "egen avl", modtog Kommissionen for nylig resultaterne af en uafhængig ekspertrapport, som analyserede UEFA's regler. Kommissionen undersøger på nuværende tidspunkt disse reglers forenelighed med fællesskabsretten.

Der er ligeledes åbnet op for nye muligheder for støtte af idræt og fysiske aktiviteter i form af EU-programmer, navnlig programmerne for livslang læring "Aktive unge" og "Europa for borgerne". Vi håber, at Lissabontraktaten snart træder i kraft, og vi glæder os over Europa-Parlamentets støtte til de forberedende foranstaltninger på idrætsområdet, som bidrager til gennemførelsen af EU's nye beføjelse på dette område.

Jeg vil endnu en gang takke for Parlamentets bidrag, støtte og fine samarbejde inden for dette vigtige, følsomme og meget populære område.

  Emine Bozkurt, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (NL) Hr. formand! Kommissær Špidla har sagt alt, der skulle siges. Idræt spiller en vigtig rolle for beskæftigelsen og for de sociale anliggender. Idræt har især en vigtig social funktion f.eks. i forbindelse med bekæmpelse af problemer som racisme. Racisme i samfundet afspejles af racisme i sporten.

Jeg sætter stor pris på den opmærksomhed, som nærværende hvidbog retter mod afskaffelse af racisme og forskelsbehandling inden for såvel professionel sport som amatøridræt.

Idræt har også mange fordele for den sociale integration, integrationen af indvandrere eller reintegration på arbejdsmarkedet for blot at nævne nogle eksempler. Jeg glæder mig derfor over Kommissionens henstillinger, hvor medlemsstaterne opfordres til at benytte EU's nuværende fonde.

Idrætten bliver endvidere mere og mere professionel, og der er behov for, at idrætsudøverne får en god uddannelse, så de kan vende tilbage til samfundet, når deres karriere slutter.

Jeg vil gerne komme med en afsluttende bemærkning og nævne, at det ligeledes er vigtigt at forbedre idrætsledernes faglige kvalifikationer, hvorfor vi støtter et licenssystem på europæisk plan.

  Toine Manders, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne for det særdeles gode samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af denne betænkning. Jeg tror imidlertid, at det må have taget lang tid at nå frem til dette forslag.

Jeg mener desværre, at betænkningen på nogle områder ikke er tilstrækkeligt vidtrækkende. Efter min mening er det meget vigtigt at skabe retningslinjer, som idrætsorganisationerne skal forpligte sig til at overholde. For så vidt angår statsstøtte bør vi sigte mod at opnå samme vilkår i hele Europa, især for professionelle idrætsorganisationer.

Jeg mener desuden, at sondringen mellem sportens særlige kendetegn og de økonomiske aktiviteter, som ofte ledsager idrætten, er lidt for eksplicit, idet jeg mener, at økonomiske aktiviteter, herunder aktiviteter, der beskytter idrætten, ikke bør nyde godt af undtagelser i traktaten. Dette punkt nævnes dog heller ikke i betænkningen. Det er ligeledes grunden til, at jeg kan støtte betænkningen fuldt ud. Jeg mener, at det er positivt, at idrætsorganisationerne er begyndt at tale mere om dette, end de gjorde tidligere, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

  Gerardo Galeote, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (ES) Hr. formand! Jeg er overbevist om, at den efterfølgende udvikling af bestemmelserne i Lissabontraktatens artikel 149 vil have en positiv betydning for idrætten i EU.

I geografisk henseende, eller sagt på en anden måde, på stedet, mener jeg imidlertid, at Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af det lovgivningsmæssige initiativ bør handle varsomt med hensyn til de forskellige situationer på lokalt plan og forskellene mellem idrætsdiscipliner.

Kommissionens bidrag bør være af generel karakter og imødese overordnede europæiske interesser og dermed ikke være et forsøg på indgriben. Bidraget skal dermed respektere nærhedsprincippet.

Dette var holdningerne fra Regionaludviklingsudvalget. Jeg glæder mig dermed over de ændringsforslag, som forskellige parlamentariske grupper har fremsat om samme emne, og jeg håber, at Parlamentet i dag vil stemme for disse ændringsforslag.

  Neena Gill, ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over hvidbogen om idræt og støtter især, at der lægges vægt på at sikre større retssikkerhed, eftersom en behandling på enkeltsagsbasis ved domstolene har ført til en inkonsekvent tilgang med hensyn til forvaltningen af idræt. Jeg bemærker de foranstaltninger, som Kommissionen har beskrevet i dag, men vil bede kommissæren redegøre for, om Kommissionen agter at foreslå retningslinjer, som kan præcisere, hvilke aspekter ved idrætten der skal underlægges EU-lovgivningen, og hvilke der er undtaget, så de dermed skal forvaltes af organer inden for idrætten.

Et andet område, hvor jeg mener, Kommissionen bør finde en hurtig løsning, er i forbindelse med ulovlig handel med børn, navnlig fra Vestafrika til Den Europæiske Union grundet den europæiske efterspørgsel efter talentfulde afrikanske spillere. Dette har ført til en stigning i uautoriserede fodboldakademier i nogle afrikanske lande, og jeg er dybt bekymret over, at børn udnyttes af hensynsløse agenter, som sælger dem videre til andre klubber, som var de råvarer. Nogle bliver efterladt i Europa efter at have ofret hele deres families opsparing, så de kunne forfølge deres drøm. Medlemsstaterne, europæiske klubber og afrikanske regeringer bør yde en større indsats for at sikre, at de ikke deltager i denne fremgangsmåde.

Til sidst vil jeg gerne spørge Kommissionen, hvilke forhandlinger den har deltaget i vedrørende idræt og intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig med hensyn til den øgede adgang til sportstransmissioner via internettet.

  Esther de Lange, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (NL)

Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at takke ordføreren for hans enestående betænkning, og navnlig på vegne af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, for den opmærksomhed, der rettes mod borgerlige rettigheder og retlige og indre rettigheder på idrætsområdet. Jeg vil især opfordre til en styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde mellem politimyndigheder baseret på udveksling af oplysninger, samtidig med at principperne om beskyttelse af personoplysninger overholdes.

For det andet mener vi, at der i forbindelse med stimulering af licensordninger, bør lægges særlig vægt på beskyttelse af mindreårige samt begrænsning af forskelsbehandling, racisme og vold.

For det tredje er der, hvilket allerede er nævnt, spørgsmålet om at begrænse menneskehandel. Her tænker jeg navnlig på handel med børn og udnyttelse af talentfulde unge, som ofte kommer fra den tredje verden, men også kvindehandel i form af tvungen prostitution ved store sportsbegivenheder.

I forbindelse med den nye traktat er tiden nu kommet til, at betænkningen overføres til egentlig handling. Jeg vil derfor gerne slutte med en opfordring til Kommissionen, og jeg ved, at jeg nu citerer Feyenoords sang "not words, but actions", men jeg opfordrer til, at hvidbogen og Mavrommatis' enestående ord bliver overført til handling. Hr. kommissær! Som FC Groningen siger: "Let us once again shout for joy".

  Pál Schmitt, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! Få er klar over, at idræt tegner sig for 4 % af EU's bruttonationalprodukt og beskæftiger ca. 15 millioner mennesker. Hvis denne påstand er korrekt, er det sandsynligt, at indkomst- og beskæftigelsesindikatorer for idræt er tilsvarende i de forskellige medlemsstaters statistikker. Dette står imidlertid i stærk kontrast til det faktum, at nogle lande, herunder desværre mit eget land Ungarn, kun bruger en meget lille del af det nationale budget - omkring 0,5 % - til fremme af idræt og sund livsstil. Der er derfor god grund til at spørge, hvem der støtter hvem? Hvis vi tager idrættens rolle seriøst, bør sporten ikke kun betragtes som en indkomstskabende sektor; vi bør sikre, at regeringerne ikke kun støtter sporten moralsk, men også med flere økonomiske midler, end det hidtil har været tilfældet. Jeg mener, at næste generations sundhed, såvel den fysiske som mentale sundhed, deres arbejdsevne, ja hele deres velbefindende, er et strategisk spørgsmål, og jeg glæder mig over hvidbogen om idræt og det faktum, at Lissabontraktaten beskæftiger sig med dette område. Vi må ikke glemme, at idræt er et vigtigt redskab i forbindelse med uddannelse; idræt er vigtig for den sociale samhørighed og for bevarelsen af den almindelige sundhed, og den bidrager til vores livskvalitet. I den forbindelse er beløbet, som anvendes til idræt - knap 0,5 % i nogle lande - fuldstændig ude af proportioner, når man betragter idræt som et socialt fænomen. Jeg håber virkelig, at "Pierre de Coubertin"-handlingsplanen, som er en del af hvidbogen, vil blive taget seriøst af medlemsstaterne, og at Kommissionen vil give passende retningslinjer og, hvor det er hensigtsmæssigt, give økonomisk bistand fra udviklingsfondene. Jeg håber også, at ingen fremover i Europa kan sige, at de ikke rigtig ved, hvad vi mener, når vi taler om idræt, eftersom hvidbogen giver regeringer og ministre for idræt enestående retningslinjer for dette område. Som idrætsleder glæder det mig især, at betænkningen også omhandler uafhængighed, selvregulering og idrætsorganisationernes kendetegn. Jeg lykønsker hr. Mavrommatis med denne betænkning.

  Hannu Takkula, for ALDE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest takke ordføreren, hr. Mavrommatis, for hans fremragende arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af denne betænkning.

Først vil jeg gerne nævne, at det er vigtigt i forbindelse med hvidbogens gennemførelsesfase, at politikkerne vedrørende idræt som en frivillig aktivitet af almen interesse uden gevinst for øje fortsat prioriteres højt i Europa. Det er også vigtigt, at vi med denne betænkning kan sige, at vi respekterer sportens særlige kendetegn, selvregulering og en struktureret dialog, hvorfor vi ønsker at fastlægge retningslinjer for anvendelsen af fællesskabsretten inden for idræt.

Der er endvidere en væsentlig forbindelse mellem sport, motion og befolkningens sundhed. De problemer vi har i Europa på nuværende tidspunkt, og som vi forsøger at kontrollere, er problemer med stofskiftet, diabetes type II og fedme. Motion er den bedste måde, hvorpå vi kan løse disse problemer.

For det andet må vi erkende, at det er vigtigt, at den europæiske politik vedrørende sport for alle bevarer de nationale spilsystemer. De skal bevares, fordi de giver en enestående mulighed for at finansiere amatøridræt samt kultur, videnskab og forskning. Andre sociale sektorer har dermed haft glæde af idrætten. Disse forhold bør fremover tages i betragtning.

For det tredje ønsker jeg at nævne, at idræt forudsætter et bedre retsgrundlag i henhold til Lissabontraktaten. Vi bør forberede os på den nye situation ved allerede nu at planlægge et pilotprojekt samt budgetposterne for 2009. Vi skal gå fra ord til handling, og det gælder også i forbindelse med idræt.

Vi kan opnå meget ved at drøfte denne betænkning. Jeg vil endnu en gang takke kommissær Figel' og navnlig sportens store mand, hr. Mavrommatis, som har ydet en pioneragtig indsats for at fremme idrættens nye takter, hvad angår europæisk kultur og samfund.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det er korrekt antaget, at udviklingen af idræt og støtte til dens mange ansigter er en strategisk målsætning for EU.

Betænkningen omhandler nogle meget væsentlige områder, hvad angår regulering af organiseringen af idræt, og den understreger den økonomiske dimension. Jeg glæder mig ligeledes over den betydning, der tillægges begrebet sport for alle. Det er især vigtigt at støtte dette synspunkt, eftersom en stor del af aktiviteterne på klub- og foreningsplan ikke iværksættes af økonomiske årsager. Der er derfor en risiko for, at disse aktiviteter forsvinder på grund af, at markedet er blevet yderst kommercialiseret. Anerkendelsen af betydningen af amatøridræt er derfor i overensstemmelse med ønsket om at bringe idrætten tæt på borgerne.

Betænkningen gør med rette opmærksom på negative fænomener i sportens verden. Her henviser jeg f.eks. til doping og udnyttelsen af sportsfolk. Selv unge mennesker i starten af deres karriere er i risikogruppen, og det er en væsentlig prioritet at beskytte dem. Der er derfor strenge bestemmelser for transfer af unge sportsfolk og for godkendelsen af principperne vedrørende deres første kontrakt med de klubber, hvor de har fået deres sportslige uddannelse. Dette er et skridt i den rigtige retning, og det er ligeledes vigtigt med en fælles front mod doping og koordinerede aktiviteter på internationalt plan. Det er ligeledes vigtigt, at sportsfolk sikres samme rettigheder som andre kontraktansatte. Jeg vil afslutningsvis gerne lykønske hr. Mavrommatis med den fine betænkning.

  Jean-Luc Bennahmias, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Hvidbogen om idræt, som følger af initiativbetænkningen om den professionelle fodbolds fremtid, også kendt som Belet-betænkningen, er et afgørende og nødvendigt dokument. Det er på høje tid, at Europa-Parlamentet og Kommissionen behandler spørgsmålet vedrørende idræt. Gode hensigter er imidlertid ikke nok for at kunne håndtere de plager og problemer, som truer idrætten. Med hensyn til plager er racisme, mafialignende grupper, vold inden for og uden for sportsfaciliteterne, doping samt salget af unge spillere fra Afrika eller andre steder områder, hvor der er behov for øjeblikkelig indgriben!

I lyset af vanskeligheder som forvaltning af store pengebeløb, især inden for fodbold, men også inden for andre sportsgrene, hvor der findes alle former for agenter - agenter for spillere, klubber, trænere - ratinglister og liberalisering af spilsektoren, er der behov for klare direktiver, som giver mulighed for kontinuitet og udvikling af europæiske idrætsorganisationer og -ligaer på såvel amatørplan som professionelt plan.

Idræt, økonomi, finansiering, beskæftigelse, diplomati: I dag er alle disse faktorer tæt forbundne. Atleterne bør ikke betale prisen, heller ikke selv om de også er borgere, som kan og skal handle i god tro. Det er op til politikerne at påtage sig et ansvar. Den Europæiske Union skal gøre dette i forbindelse med De Olympiske Lege i Kina for at bekræfte, at respekten for forskellige kulturer, lokale og religiøse trosretninger samt for demokratiet er grundlæggende og kan ikke forhandles.

Vi stemmer for hr. Mavrommatis' betænkning om hvidbog om idræt, da det er en fremragende betænkning.

  Věra Flasarová, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand! Den olympiske flamme rejser på nuværende tidspunkt gennem alle kontinenter i verdenen og minder os dermed om formålet med idræt, hvorfor vi skylder Grækenland tak. Grækerne var nemlig de første til at forstå, hvilken rensende rolle idræt kan have for den menneskelige kultur. Idræt lærer os, at mennesker kan konkurrere mod hinanden uden at forårsage skade, ulykker eller endda dødsfald; idræt lærer os fairplay og giver alle de samme muligheder og rettigheder. De moderne tider har imidlertid gjort sporten til en forretning og et miljø, der er præget af negative påvirkninger, som vi allerede møder andre steder: penge, korruption, lobbyvirksomhed, racistiske fordomme og også et nyt fænomen af diverse præstationsfremmende stoffer. Disse faktorer skader sportens integritet og mindsker det positive potentiale, som sport har i forbindelse med opdragelse af unge mennesker eller nedbrydning af barrierer mellem mennesker og racer.

Jeg glæder mig derfor over Kommissionens hvidbog om idræt, og jeg værdsætter hr. Mavrommatis' betænkning. Begge dokumenter understreger behovet for at beskytte idrætten som en kulturel værdi. Personligt vil jeg også gerne understrege det tydelige behov for også at støtte sporten på amatørplan for dermed at skabe de forhold, der er nødvendige, for at folk kan deltage i fritidsrelaterede idrætsaktiviteter. Dette kan være vanskeligt, navnlig i store byområder, men det er vigtigt, at aktiviteterne gøres tilgængelige rent økonomisk, da de ellers er en begrænsende faktor for socialt dårligt stillede personer. Idræt giver børn og unge en alternativ mulighed i fritiden, hvor de kan være aktive. Idrætten gavner alle generationer i samme ånd, så vi må ikke glemme de ældre borgere, men i stedet finde nye måder, hvorpå de kan deltage i idrætsaktiviteter. Idræt er en måde, hvorpå fysikken kan forbedres, men den påvirker følgelig også den mentale sundhed. Professionel sport er kun toppen af pyramiden, hvis fundament skal skabes gennem sportslig aktivitet, som involverer størstedelen af verdens befolkning.

  Thomas Wise, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det vil sikkert ikke overraske Dem, men jeg kan ikke støtte konklusionerne i betænkningen. Det faktum, at den erklærer, at "idræt er underlagt den gældende fællesskabsret", er i åbenlys modstrid med alle nuværende oplysninger. Betænkningen ignorerer de europæiske idrætsorganisationers største offentlige beklagelse: Nemlig at Bosman- og Kolpak-dommene har gjort det vanskeligt at fremme udviklingen af sportstalenter af egen avl. Som et direkte resultat deraf leverer nationale hold ikke tilfredsstillende resultater på internationalt plan.

Selv FIFA's præsident, Sepp Blatter, mener, at reglerne bør ændres. Men hvis sportens organer mener, at den nuværende situation er slem, vil Lissabontraktaten gøre situationen endnu værre, idet den giver Kommissionen de traktatbeføjelser, som den kræver for at kunne gribe ind - undskyld, jeg mener lovgive - i forbindelse med idrætsmæssige spørgsmål.

Den britiske regerings manglende vilje til at holde løftet om at afholde en folkeafstemning om traktaten betyder, at vi ikke har samme mulighed for at frede sporten i Det Forenede Kongerige fra den truende skæbne, hvor Kommissionen kan gribe ind. Måske vil folkeafstemningen i Irland redde os alle.

  Slavi Binev (NI). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! De, der kender mig, er klar over, at idræt og alt, hvad der er forbundet med fysisk uddannelse, er en livsstil for mig. Jeg anerkender offentliggørelsen af hvidbogen om idræt og håber, at den vil danne grundlaget for en konsekvent politik i fremtiden. Når vi taler om europæisk politik på dette område, mener jeg, at vi først og fremmest bør tænke på vores børn, deres sundhed, fremtid og sociale integration.

Fremme af idræt i forbindelse med de uddannelsesmæssige standarder er af afgørende betydning for børns mentale og fysiske udvikling samt et vigtigt redskab til beskyttelse af deres sundhed. Vedtagelsen af hvidbogen og indførelsen af en integreret struktur på EU-plan er vigtig for udvikling, fremme og gennemførelse af fælles politikker inden for alle idrætsgrene lige fra sportsaktiviteter for de yngste til professionel idræt. I den forbindelse må vi naturligvis ikke glemme folk med et handicap. Hvidbogen og den integrerede struktur vil give alle borgere mulighed for deltagelse og personlig involvering i samfundet og samtidig bidrage til at fremme den interkulturelle dialog.

  Ivo Belet (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Hvad der skulle have været et uforglemmeligt øjeblik i dag, nemlig vedtagelsen af betænkningen om en hvidbog om idræt, er blevet overskygget af en af Belgiens store fodboldspilleres tragiske dødsfald. Fodboldspilleren François Sterckele var her til morgen involveret i en trafikulykke. Han var et af de største talenter i belgisk fodbold. Jeg vil gerne udtrykke min dybeste medfølelse med François Sterckeles familie og venner og tilhængerne af klubben Brugge.

Som ung fodboldspiller og et ungt talent havde Sterckele alle muligheder inden for forskellige klubber i Belgien, og han blev senere topscorer i den belgiske liga. Han er et fremragende bevis på, at det virkelig kan betale sig at investere i unge talenter og egne talenter. Det er nøjagtig det, vi ønsker at støtte med denne betænkning. Derfor støtter vi også bestemmelserne vedrørende "egen avl" samt de bestemmelser, der anvendes af UEFA. Vi sætter ligeledes pris på, at Kommissionen er villig til at støtte unge spilleres uddannelse.

Derudover vil jeg gerne opfordre Dem til at læse den netop offentliggjorte årsrapport fra den tyske bundesliga. Den tyske liga er efter min og mange andres mening rollemodel for Europa. Her gives et par eksempler: Ligaen har en meget streng licensordning, den investerer i egne talenter og har også klare regler, som skal afholde tyske klubber fra at sælge til investorer, der hverken har nogen forbindelse til klubben eller dens tilhængere.

Det fælles initiativ fra to repræsentanter for Rådet, den franske og hollandske minister for idræt, er et perfekt svar. Vi forventer derfor, at det franske formandskab til efteråret vil arbejde på at indføre foranstaltninger, der sikrer fremtiden for professionel sport og amatøridræt i Europa.

  Emine Bozkurt (PSE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest indlede med at takke hr. Mavrommatis for hans fremragende betænkning og fine samarbejde. Jeg talte for lidt siden som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, og nu taler jeg som skyggeordfører på vegne af pressen.

Jeg vil gerne fremhæve tre punkter: betydningen af klare direktiver, betydningen af lotterier og spillere af egen avl. Først vil jeg gerne fokusere på idrættens særlige kendetegn og det faktum, at sportsorganisationer kræver klare retningslinjer, hvor den europæiske lovgivning finder anvendelse. Jeg mener, vi må finde et svar frem for vores hidtil bekymrende behandling af enkeltsager.

For det andet bør vi overveje faktorer vedrørende spillere af egen avl. Vi skal sikre, at professionelle spillere fra en tidlig alder beskyttes og uddannes i et stabilt miljø. Vi støtter derfor den såkaldte regel om spillere af egen avl, så unge mennesker uddannes af en klub, som kan give dem deres første kontrakt. I den forbindelse vil der opstå en naturlig situation, hvor mange nationale spillere kan spille i en klub, uden at vi diskriminerer på grundlag af nationalitet, hvilket ikke er vores hensigt. Vi skal respektere den frie bevægelighed for spillere, og det er et vigtig princip for os. Derfor er vi ikke enige i FIFA's såkaldte "seks plus fem-regel".

Sidste punkt vedrører lotterier. Nationale lotterier spiller en vigtig rolle. Man kan sige, at de er en offentlig tjenesteydelse, eftersom de støtter mange sociale organisationer, herunder idrætsstrukturer. En liberalisering af dette marked vil have en positiv virkning, og før der træffes foranstaltninger, bør virkningerne og mulige alternativer derfor undersøges grundigt.

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE). - (RO) Hr. formand! Jeg lykønsker hr. Mavrommatis med hans betænkning.

Initiativet til hvidbogen om idræt er ikke kun belejligt, men også nødvendigt. Når man tager det store antal personer, der er beskæftiget inden for idræt, i betragtning, samt den indtægt sport giver, bør vi være mere opmærksomme på den måde, beskæftigelseslovgivningen gennemføres på inden for idrætten; resultater opnås ofte i en tidlig alder, men det er kun et skridt fra at udnytte mindreårige.

Vi bør sikre, at de indtægter, som kommer fra idrætsaktiviteter, opnås på lovlig vis og beskattes i henhold til lovgivningen.

Vold inden for idræt udgør et andet problem. Hvert år går menneskeliv tabt i konfrontationer mellem tilhængere. På den ene side skal politistyrker og klubber samarbejde for at sikre et godt og sikkert miljø i forbindelse med sportsbegivenheder. På den anden side skal det retslige system skærpe straffene for voldshandlinger i forbindelse med sportsbegivenheder.

Jeg mener afslutningsvis, at hr. Mavrommatis' betænkning viser, at der på europæisk plan er behov for en sammenhængende politik og konkrete foranstaltninger for at forbedre situationen og gøre idrætten mere effektiv, og jeg håber, vi vil se flere initiativer i den retning.

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Indsættelsen af en ny artikel 149 i Lissabontraktaten er en anerkendelse af den store økonomiske og sociale rolle, som idræt spiller. Hr. Mavrommatis' detaljerede betænkning fremhæver de mange områder, der har relation til idræt, og jeg vil hermed nævne nogle af dem.

Det første punkt er sammenhængen mellem idræt og sundhed: Selv om vi alle allerede ved, at fysisk aktivitet er afgørende for at kunne holde sig i form, er der en foruroligende tendens i visse medlemsstater til at reducere antallet af idrætstimer i skolen. Denne tendens kombineret med dårlig kost skaber en hær af fede unge, og det vil sandsynligvis få en negativ indvirkning på deres fysik.

Idræt er ligeledes en original og morsom måde at lære på. Det måtte jeg sande i starten af 1970'erne i forbindelse med et meget velorganiseret og udbredt system for studieophold i Det Forenede Kongerige. Opholdet havde til hensigt at undervise om Shakespeare gennem forskellige sportsdiscipliner. Idræt bør understøtte fællesskabet blandt nationer, men det er desværre ikke altid tilfældet: Vi er ofte vidner til voldsepisoder på og uden for stadion, navnlig i forbindelse med fodbold.

Amatøridræt og professional sport, ren og uspoleret sport, idræt som personligt udviklingsredskab, et instrument til fremme af samhørigheden og solidariteten blandt mennesker: Vi er stadig langt fra tilfredsstillende resultater på EU-plan, og ansvaret ligger alene inden for politik. Vi kan kun håbe, at hvidbogen om idræt vil fungere som en øjenåbner og ændre tendensen en gang for alle, så den kan gøre op med den manglende forståelse samt for de mange undladelser.

  Doris Pack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest gerne lykønske hr. Mavrommatis med hans fine betænkning og det fremragende samarbejde med de medlemmer, som var interesserede i dette emne, hvilket var mange. Idræt spiller en vigtigere rolle end tidligere antaget af Kommissionen og Rådet.

Efter min mening danner hvidbogen og betænkningen et godt grundlag for at udvikle fremtidige aktiviteter og politikker inden for idræt, navnlig fordi Lissabontraktaten endelig giver idrætten det retsgrundlag, som den fortjener. Hvidbogen og denne betænkning forsøger at finde en balance mellem konkurrerende interesser, forskellige idrætsgrene, amatøridræt og professionel sport, mellem idrættens særlige kendetegn og EU-lovgivningens bestemmelser, mellem sociale, kulturelle, økonomiske og finansielle interesser og mellem indtjening og frivilligt arbejde.

Jeg mener derfor, at denne bestræbelse fortjener vores fulde anerkendelse, da den gør det muligt at fremme og dyrke den europæiske idrætsmodel. Samtidig bevarer den de særlige kendetegn ved vores sportsorganisationer, som stort set arbejder uafhængigt og ønsker, at dette skal fortsætte, navnlig fordi de er afhængige af frivillige hjælpere.

Vi bør endvidere forsøge at støtte og fremme gennemførelsen af selvregulerende mekanismer såvel på nationalt plan som på EU-plan. I den forbindelse minder jeg om pkt. 16, som jeg mener er yderst relevant.

Betænkningen giver ligeledes øget retssikkerhed for så vidt angår anvendelsen af EU-lovgivningen på idrætsområdet. Idrættens rolle i forbindelse med uddannelse er et emne, som er nævnt tidligere, og jeg vil gerne minde om min betænkning af 2004 om dette emne.

Betænkningen omhandler økonomiske aspekter, herunder den nødvendige økonomiske forpligtelse, navnlig gennem lotterier, som ikke er udelukket fra de forskellige idrætsgrene.

For 10 år siden opfordrede vi i min betænkning om Europa-Parlamentets rolle på idrætsområdet til udarbejdelse af en hvidbog, og det glæder mig, at vi kan stemme om den i dag.

  Christa Prets (PSE). - (DE) Hr. formand! Samtlige idrætsorganisationer har i lang tid opfordret til, at idræt skulle tillægges større betydning og ikke mindst større gennemsigtighed, end det hidtil har været tilfældet. I dag besvarer vi denne opfordring, og opmærksomheden vil blive væsentligt øget med Lissabontraktaten.

De mange aspekter ved idræt - dens bidrag til samfundet, dens rolle for personlig udvikling og tilfredsstillelse og fremme af social integration osv. - er allerede blevet understreget. Idræt er også en vigtig faktor for fremme af sundheden, hvilket er grunden til, at det er værd at investere bredt i idræt, og navnlig i idrætsundervisning i skoler. Det er en investering, som virkelig kan betale sig.

Vi opfordrer derfor alle undervisningsministre i medlemsstaterne til at indføre en bestemmelse om mindst tre idrætstimer i skolerne om ugen. Dette skal ses som en minimumsgrænse, for ellers har det ikke nogen mening. Der findes 700.000 klubber og foreninger, som yder et uvurderligt bidrag til vores samfund, og dette er grunden til, at jeg er imod den mulige liberalisering af markedet for spil og lotterier. På nuværende tidspunkt går omkring 10 % af afgifterne fra denne sektor til idræt, kunst og sociale arrangementer, og uden disse midler kunne foreningerne ikke overleve. Jeg opfordrer alle til at tage dette i betragtning.

Idrættens vigtige økonomiske dimension kan aflæses i statistikkerne: I 2004 skabte sport en værditilvækst på 407 milliarder euro og beskæftigelse til 15 millioner mennesker. Der findes også andre tal, der understøtter min pointe. Det viser, at der er behov for regler. Vi skal finde en passende balance mellem de økonomiske aspekter ved idræt, gennemsigtighed, salg af klubber og licensordninger, som hr. Belet netop har understreget. Der er behov for regler, som er retfærdige, så konceptet "fairplay" får en ægte og praktisk betydning.

Vi skal sikre en passende fordeling mellem store og små klubber, så vi kan udvikle næste generation af idrætsudøvere. Efter min mening bør der være en mere ligelig fordeling i medierne. Der findes faktisk andre sportsgrene end fodbold. Ikke desto mindre vil jeg gerne opfordre alle til at deltage i Euro 2008 i Wien. Det er en stor sportsbegivenhed, som jeg virkelig ser frem til.

  Sharon Bowles (ALDE). - (EN) Hr. formand! Inden for idræt må vi ikke lade de gode intentioner få uhensigtsmæssige konsekvenser. Økonomiske konkurrenceregler kan ikke altid anvendes. Et kollektivt salg af medierettigheder er en økonomisk sikkerhedsline for mange klubber, som ellers ville blive presset væk af de større klubber. I en utopisk verden kan vi se alt uden at betale, men i realiteten vil dette resultere i få udsendelser af dårlig kvalitet.

Overholdelse af ophavsrettigheder beskytter den indkomst, som sikrer begivenheder af høj kvalitet. Flere tilfælde af ambush marketing og uberettiget transmission af begivenheder er lige så skadelig som alle andre former for piratkopiering. Det er ligeledes afgørende ikke at hindre fleksibiliteten, hvad angår stigende indkomster, spillernes frie bevægelighed og deres mulighed for at vælge, hvilken klub de ønsker at indgå deres første kontrakt med. Afslutningsvis bør vi stå fast på begreber som nærhed og sikre, at beslutningsprocessen forbliver hos idrætssektoren og tæt på tilhængerne.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Hvidbogen henviser til mangeårige problemer såsom doping og til forhold vedrørende finansielle uoverensstemmelser mellem tv-selskaber vedrørende medierettigheder: Disse problemer har tydeligvis negative konsekvenser for såvel tilhængere som seere. Hvidbogen omhandler desuden et langt mere alvorligt problem, som er en stigende trussel mod den ærlige sport, navnlig fodbold. Jeg henviser her til spiludbydere. De kan meget vel udgøre den største udfordring for idrætten i dag. Jeg kan vise dette ved et eksempel og nævne den seneste skandale, som har påvirket den nationale fodboldliga i Belgien, det land, vi netop nu befinder os i. Den kinesiske mafia skulle efter sigende have haft indflydelse på resultaterne i belgiske fodboldkampe i form af aftalt spil. Den kommende liberalisering af markedet for spil, herunder i relation til idrætsverdenen, vil øge fristelsen til at overtræde principperne om fairplay.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg ikke er enig i Europa-Parlamentets forslag, som går imod FIFA's holdning, hvad angår bestemmelsen om seks spillere fra et givent land. FIFA's forslag er fornuftigt og vil være med til at redde den nationale sport.

  Tadeusz Zwiefka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! En af de grundlæggende vanskeligheder, som jeg vil fremhæve, er manglen på retssikkerhed. Kommissionen har ikke tydeligt anført, hvilke aspekter ved organiseringen af idræt der hører under fællesskabsretten, og hvilke der er af ren idrætsmæssig karakter og derfor henhører under idrætsforeningernes enekompetence.

Jeg deler ordførerens holdning om, at det ikke skaber yderligere retssikkerhed udelukkende at satse på EF-Domstolen. Kommissionens holdning om, at reguleringen af idrættens organisering skal overholde traktaterne bidrager heller ikke dertil. Det er ikke tilstrækkeligt.

Jeg støtter derfor opfordringen til Kommissionen om at vedtage fortolkningsmæssige retningslinjer, som vil skabe klarhed og præcisering vedrørende foranstaltningerne på dette område. Det skal naturligvis understreges, at enhver foranstaltning fra Kommissionens side skal overholde princippet om selvregulering inden for idræt. Den skal ligeledes respektere strukturerne for den europæiske idrætsmodel og de grundlæggende principper vedrørende organiseringen af idrætskonkurrencer.

Jeg er uenig i nogle idrætsforeningers synspunkter om, at der ville være flere sager ved domstolene, hvis der foretages en form for konsolidering eller kodificering af principperne vedrørende idrætsaktiviteter i den mest snævre betydning, naturligvis under overholdelse af principperne om selvregulering. Jeg mener, at det modsatte vil være tilfældet. Større retssikkerhed kan kun være gavnlig.

Jeg vil også gerne opfordre idrætsforeningerne til at acceptere deres ret til at appellere til domstolene. Alle personer har ret til at appellere til domstolene. Det er ikke et spørgsmål om domstolenes beføjelser i forbindelse med sager af ren idrætsmæssig karakter, men visse idrætsforeningers begrænsning af disse rettigheder er uacceptabel.

Afslutningsvis vil jeg gerne rejse et andet vigtigt spørgsmål. Idræt spiller en vigtig rolle i samfundet. Medlemsstaterne skal derfor sikre retten til at træffe foranstaltninger, som skal beskytte retten til oplysninger og sikre, at seere har adgang til tv-udsendelser i forbindelse med større sportsbegivenheder. Her tænker jeg på OL, EM og VM. Alle bør have adgang til gratis at følge sådanne begivenheder. Før jeg slutter, vil jeg takke hr. Mavrommatis for hans fremragende indsats i forbindelse med denne betænkning.

  Richard Corbett (PSE). - Hr. formand! Idræt bør naturligvis forvaltes af idrætsmyndighederne selv, men eftersom der også er tale om en økonomisk aktivitet, hører idrætten uundgåeligt under beskæftigelseslovgivningen, konkurrencelovgivningen, lovgivningen for ophavsrettigheder, medierettigheder osv.

Problemet er, at disse lovgivninger ofte er udarbejdet uden hensyntagen til de særlige behov og krav, der kendetegner idrætten. I henhold til de nuværende traktater er der en lille margen, som tager hensyn til de særlige behov. Jeg glæder mig over, at der med Lissabontraktaten vil være et større spillerum, som gør det muligt at fravige, indføre undtagelser eller tolke lovgivningen under hensyntagen til idrættens særlige behov.

Vi kan f.eks. ikke anvende konkurrencelovgivningen i dens rent økonomiske betydning, da det i sidste ende vil ødelægge konkurrencen inden for idræt. Det bedste eksempel på dette er det kollektive salg af medierettigheder, som praktiseres i den engelske liga (Premier League), hvor rettigheder fordeles mellem alle klubber. Det forholder sig modsat i Spanien, hvor to klubber selv beholder mere end halvdelen af tv-indtægterne.

Vi bør ligeledes acceptere, at UEFA's regel om spillere af egen avl er et forholdsmæssigt træk, som accepteres i henhold til fællesskabsretten, hvilket ikke er tilfældet for FIFA's "seks plus fem-regel", der er som en hund i et spil kegler.

  Grażyna Staniszewska (ALDE). - (PL) Hr. formand! Som medlem af Regionaludviklingsudvalget vil jeg gerne fremhæve regionernes og de lokale myndigheders betydning for udviklingen af idrætsinfrastruktur, organisering af bredt tilgængelige begivenheder og fremme af idræt og sund livsstil blandt indbyggerne i lokalsamfundene, dvs. de europæiske borgere.

Jeg vil også henlede opmærksomheden på det område, der vedrører adgangen til idræt for elever med handicap. Medlemsstaterne bør i det mindste sikre, at handicappede elever har adgang til grundlæggende idrætsundervisning. Hvor det er muligt, bør de også have adgang til idræt på et højere niveau.

Vi bør huske på, at idræt er et af de vigtigste redskaber til opnåelse af social integration. Idrætten fortjener derfor endnu større støtte fra EU i form af særlige programmer, navnlig for de foreninger, der organiserer internationale sportsbegivenheder for unge, herunder de der yder et særligt bidrag til integrationen ved at inddrage handicappede personer. Idræt handler om mere end fysisk aktivitet og sundhed. Idrætten yder et uvurderligt bidrag til egenskaber som tolerance, ærlighed og respekt for principperne om fairplay. Disse faktorer er især vigtige for børn og unge, som i dag udgør EU's unge borgere.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Før jeg taler, vil jeg gerne erklære, at jeg har en del økonomiske interesser relateret til dette emne, og de fremgår af min erklæring, som er tilgængelig via internettet.

Jeg vil også gerne lykønske ordføreren med den bekymring og anerkendelse, han har vist dette emne, navnlig hvad angår doping inden for idræt.

Det første udkast til betænkning, før der kom ændringsforlag, var formentlig et så godt dokument om dette emne, som overhovedet kan findes i afkortet form. Som altid kom udvalgene til, og de ændringsforslag, der blev vedtaget i Kulturudvalget ødelagde nærmest alt det gode forarbejde. F.eks. den mærkværdige opfordring til oprettelse af et europæisk politikorps med fokus på idræt i punkt 59, eller omtalen af "finansiel doping" i punkt 16, som er mod private investeringer og i nogle tilfælde udefrakommende investeringer til Den Europæiske Union. Betænkningen betragter desværre idræt gennem den professionelle fodbolds briller. Som fodbolddommer gennem de seneste 28 år, navnlig på amatørbasis, kan jeg slå fast, at betænkningen overhovedet ikke omhandler de problemer, som præger amatørfodbold, men udelukkende de problemer, der generelt kendetegner amatøridræt.

Parlamentet siger, at vi ikke forsøger at påvirke de beslutninger, der træffes af de styrende organer, men vi har allerede set under debatten i dag et angreb mod FIFA's "seks plus fem-regel". De styrende organer skal tage sig i agt. Det er ikke en god ting at give EU prioritering på idrætsområdet.

Hvad angår sportsvæddemål, har vi hørt mange synspunkter i den retning. Men det er helt forkert at bruge denne betænkning som et forsøg på at lukke debatten om at liberalisere markedet for spil og lotterier. Debatten burde gå i en anden retning og komme fra et andet udvalg. De, der taler om dette, skal bare se på eksemplerne fra Italien, hvor den gradvise liberalisering af markedet har øget det beløb, der er til rådighed for alle.

Vi har talt om kollektivt salg af medierettigheder, hvilket jeg er for, da det har virket i Det Forenede Kongerige, men jeg tror især på nærhedsprincippet og mener, at dette salg skal overlades til medlemsstaterne.

Hvidbogen om idræt indeholder mange gode aspekter, selv om De Paraolympiske Lege og paraolympiske foreninger kun nævnes kort. Betænkningen er imidlertid grundlæggende en fornærmelse af de irske vælgere, idet der tales om Lissabontraktaten, som om den allerede var vedtaget, og som om deres stemme ikke tæller. Derfor vil den konservative delegation fra Det Forenede Kongerige i sidste ende være nødt til at stemme imod.

  Donato Tommaso Veraldi (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren for hans fremragende arbejde med en betænkning, som har til formål at give strategiske retningslinjer vedrørende idrættens rolle i EU.

Idræt er et socialt fænomen, som altid har skabt værdier såsom solidaritet, holdånd og identitet, som det hævdes i erklæringen om idrættens grundlæggende betydning, som er vedføjet som bilag til Amsterdamtraktaten. Idrætsaktiviteter bidrager til at udvikle fysiske, intellektuelle og sociale færdigheder, hvilket er grunden til, at idræt bør udøves inden for undervisningssystemet og i andre sociale aspekter.

Et punkt, der ikke bør undervurderes, er den glæde, som handicappede har af at dyrke idræt: Alle medlemsstater, lokale og regionale myndigheder samt idrætsforeninger skal sikre og lette handicappedes adgang til sportsfaciliteter. Idrætten står også over for nye trusler i dagens samfund såsom udnyttelse af unge spillere, doping, racisme, vold og hvidvaskning af penge. Problemet med vold stiger ikke kun på, men også uden for stadion.

Jeg komplimenter Kommissionen for dens indsats for at hindre uorden ved at fremme dialogen med medlemsstater, internationale organisationer, sportsorganer og politistyrker. Det er ligeledes vigtigt at understrege de økonomiske aspekter ved idræt. Medlemsstaternes diskriminerende skattesystemer til fordel for spillerne kan resultere i konkurrenceforvridninger. Der skal derfor vedtages regler, som kan sikre retfærdig konkurrence mellem sportsorganerne.

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! Jeg kan kun tilslutte mig betænkningens fokus på idræt. Idræt har stor betydning for samfundet, og den skaber mange vigtige værdier, som jeg næppe kan nå at nævne på to minutter. Idræt bidrager ligeledes til at føre Europa sammen. At noget er vigtigt, er imidlertid ikke ensbetydende med, at det er et politisk emne, og at noget fører Europa tættere sammen, er ikke EU's grundlæggende ansvar.

Jeg mener, at dette punkt er blevet glemt i debatten, ikke mindst hvis vi fastholder, at der skal tages flere idrætsrelaterede initiativer på EU-plan. Jeg er ikke af den holdning. Jeg mener derfor ikke, at der er behov for en særlig europæisk spillepolitik. Jeg mener heller ikke, at sportsagenter tjener for mange penge, og at vi har et argument for at oprette særlige uddannelsesprogrammer for sportsagenter. Vi skal heller ikke udligne indkomsten mellem succesfulde og knapt så succesfulde klubber. At forsøge at begrænse, hvad betænkningen kalder udøvernes alt for tætpakkede kalendere, vil formentlig ikke hjælpe dem med at modstå doping.

Vi bør imidlertid undersøge en række falske udsagn, som er fremsagt vedrørende markedet for spil i Europa. Der er ingen sammenhæng mellem private spillere på markedet for spil og aftalt spil. Nogle af de største skandaler, vi har set i Europa, har tværtimod påvirket lande med monopoler. Der er ingen sammenhæng mellem spillemonopoler og en restriktiv spillepolitik. Omvendt er mange af de statslige monopoler i medlemsstaterne nogle af de største annoncører. Det er ikke lande med konkurrence, der har et ureguleret spillemarked. Det er derimod i mange lande med monopoler, at spiltjenesterne reguleres dårligst, og monopolerne kan ofte gøre, som de har lyst.

Vi bør ikke gennem ukorrekte oplysninger forsøge at holde EU uden for et område, hvor Unionen faktisk spiller en vigtig rolle. Vi har fri bevægelighed for tjenesteydelser i Europa, hvilket naturligvis også skal gælde for spiltjenester. Medlemsstaternes forkerte tal vedrørende ludomani skal ofte skjule ren protektionisme og beskyttelse af egen indtjening fra spillemonopolerne. Alt det hykleri, hvad angår spillepolitik, viser blot, at det er finansministrene i medlemsstaterne, der lider mest under den værste form for ludomani. Dette er grunden til, at vi konservative fra Sverige har vanskeligt ved at støtte store dele af denne betænkning.

  Formanden. - Jeg har netop modtaget 11 anmodninger om få ordet, og da jeg ikke kan tildele dem alle, vil jeg minde de medlemmer, som ikke taler under debatten, om, at de kan sende en skriftlig redegørelse på højst 200 ord, som vil blive vedføjet som bilag til det fuldstændige forhandlingsreferat, eller de kan afgive en stemmeforklaring ved afslutningen af indlægget.

  Mihaela Popa (PPE-DE). - (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lykønske hr. Mavrommatis og samtidig takke for vores fine samarbejde, eftersom jeg fremlagde flere ændringsforslag til betænkningen.

Jeg mener, at det er af afgørende betydning at indføre fri adgang til sportsbegivenheder for børn under 14 år, at skabe europæiske mesterskaber for skoler og universiteter samt en "europæisk dag for fødevarer uden tilsætningsstoffer". Det er vigtigt at tilpasse infrastrukturen for idrætsanlæg og skoler til handicappede personers behov, at indføre obligatoriske sygesikringer for sportsudøvere på højt plan og at udarbejde europæiske projekter til bekæmpelse af vold i forbindelse med idræt. Det er ligeledes vigtigt at skabe europæiske projekter, som er tilpasset elever med særlige sportslige kvaliteter.

Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke min overbevisning om, at vi med vedtagelsen af hvidbogen om idræt vil bidrage til at fremme sundhed og værdier i det europæiske samfund.

  Costas Botopoulos (PSE). - (EL) Hr. formand! Jeg har altid elsket idræt både som deltager og som tilskuer. Jeg vil gerne tilføje, at jeg og hr. Mavrommatis for år tilbage skrev sportsartikler for samme avis.

Jeg er dog knapt så optimistisk efter dagens debat. Hvad end vi gør, og hvor meget vi forsøger at sætte disse punkter på dagsordenen, viser begivenhederne i sig selv, at situationen er ganske alvorlig.

Doping er et problem, vi møder hver dag, og som endda har medført dødsfald. Kommercialiseringen af idrætten har nået den yderste grænse. Grundet idrættens succes er det en bekymring, som især vises i stor målestok, og dette har ført til korruption. De største herskere inden for idræt er medierne.

Jeg mener derfor, at det er vigtigt med en symbolsk gestus. Hvis vi tænker på de problemer, der er i forbindelse med De Olympiske Lege, bør vi overveje, hvorvidt legene skal afholdes permanent i Grækenland.

  Toomas Savi (ALDE). - (EN) Hr. formand! Som formand for den estiske skiforening er jeg enig i den bekymring, der kommer til udtryk i denne betænkning, i form af en mindskelse af antallet af idrætstimer i grundskolen og skoler på sekundærniveau. Idrætsundervisning hjælper skoleelever med at udvikle vaner, som kan give dem en sund livsstil. Det er en stor udfordring for mange personer, der er involveret i idræt, at gøre skoleeleverne mere interesserede i sportsaktiviteter.

Den estiske skiforening har f.eks. oprettet et system, der kører året rundt, hvor børn og amatører kan deltage, men dette har vist sig at være et ret dyrt foretagende. I den sammenhæng vil jeg gerne understrege, at midlerne til sportsaktiviteter ofte kommer fra spil. Mange sportsgrene støttes gennem overskuddet fra statsejede lotterier samt licensbaserede spil. Jeg mener, at vi bør finde nogle alternative finansieringskilder, hvis vi ikke vil bruge disse penge.

  Antonio De Blasio (PPE-DE). - (HU) Tak, hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren med udarbejdelsen af denne betænkning. Vi har drøftet mange emner i dag, men jeg vil især gerne henlede Deres opmærksomhed på nogle få punkter. Fedme er blevet en sygdom, og vores i høj grad stillesiddende livsstil kan især være årsagen til dette. Som det blev nævnt i tidligere indlæg, kan dette problem afhjælpes ved at gøre daglig idrætsundervisning obligatorisk i medlemsstaterne lige fra folkeskolen og til de højere læreanstalter. Der er i den forbindelse behov for faciliteter, og vi er nødt til at ændre undervisningsplanerne. Hvad angår faciliteter, kan situationen forbedres, hvis regeringerne påtager sig en større rolle, eftersom mindst halvdelen af indtægterne fra idræt, som udgør 4 % af EU's bruttonationalproduktet, skal geninvesteres for at ændre situationen betydeligt. Jeg håber, at hvidbogen vil forandre situationen.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Eftersom afstemningen begynder om få minutter, kan jeg ikke holde en længere tale. Jeg vil alligevel gerne sige et par ting og besvare nogle spørgsmål. Efter min mening fremgår det klart af debatten, hvilket kompliceret fænomen idræt udgør i det moderne samfund. En anden ting, som glæder mig at nævne, er, at vi efter afstemningen om hr. Mavrommatis' betænkning vil have et solidt fundament for Europas kommende politik om idræt: Et fundament, som er skabt på grundlag af hvidbogen og Parlamentets betænkning.

Debatten har forståeligt nok afsløret en lang række tanker, og det vil i den nærmeste fremtid være nødvendigt at tage dem op og starte arbejdet. Jeg vil gerne understrege de punkter, jeg har anført, og som for mig især er vigtige. Et af de problemer, som omtales i hvidbogen, er uddannelse af sportsfolk, navnlig unge, så man undgår den situation, der tidligere er beskrevet, hvor de endnu ikke har sikret deres fremtid, når deres karriere slutter. Tilsvarende er det også vigtigt at løse problemer med menneskehandel eller risikoen for ulovlig handel inden for idrætten. Kommissionen skal også selv beskæftige sig med emnet vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig hvad angår internettet, som alt andet lige er en opgave for Kommissionen. Da jeg kan se, at der ikke er stemning for lange taler, vil jeg ganske kort besvare nogle af de spørgsmål, der er stillet i dag.

Først er der spørgsmålet vedrørende de såkaldte "retningslinjer". Kommissionen mener, at tiden endnu ikke er til formuleringen af disse; Kommissionen er dog af den holdning, at opmærksomheden skal henledes på dette problem. For så vidt angår øvrige spørgsmål vil jeg gerne nævne lotterier, som ofte er blevet omtalt. Jeg vil gerne slå fast, at lotterier ikke hører under servicedirektivet; de hører derfor under fællesskabsretten, og det er nødvendigt at finde en løsning i hvert enkelt tilfælde. Et andet vigtigt punkt er spørgsmålet vedrørende kollektivt salg af medierettigheder i forbindelse med tv-programmer. Kommissionen forestiller sig, at der skal findes en løsning, der tager hensyn til solidariteten, hvilket også er nævnt tidligere. Jeg har nu ganske kort berørt de væsentligste spørgsmål, som var stillet. Dette er kun et skridt, om end et vigtigt et, som er truffet i fællesskab mellem Kommissionen og Parlamentet.

  Manolis Mavrommatis, ordfører. - (EL) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke de medlemmer, der har haft ordet i dag, og dem, som har fremsat ændringsforslag til betænkningen om hvidbog om idræt.

De otte udvalg havde i alt fremsat 520 ændringsforslag. Jeg har så vidt muligt sigtet mod kompromisændringsforslag, og det har vi opnået. Det faktum, at disse ændringsforslag blev fremsat af otte udvalg, hvorefter der var afstemning, er udtryk for, hvor vigtig denne betænkning er. Dens betydning bliver naturligvis også tydelig, når den skal indføjes i reformtraktaten.

Dette er et vigtigt første skridt for idrætten og for EU. Vi kan opnå meget gennem fælles samarbejde og bistand.

  Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg er ikke klar over, hvilken regel jeg skal henvise til på dette vigtige tidspunkt, men jeg vil alligevel gerne komme med en opfordring. Jeg vil gerne anmode Dem om at oplyse Præsidiet om, at for mig personligt, men sikkert også for den øvrige formandsgruppe, er atmosfæren i mødesalen på nuværende tidspunkt helt uacceptabel. Vi kan ikke engang høre folk gennem hovedtelefonerne, fordi her er for meget larm; det er ret slemt.

En stor del af hr. kommissær Špidlas tale og hr. Mavrommatis' bemærkninger kunne ikke høres på grund af den forfærdelige larm i Parlamentet. Vil De venligst sikre, at Præsidiet giver mindst fem minutter mellem afslutningen af drøftelserne og afstemningen, da vi ikke kan acceptere denne situation.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningstiden finder sted umiddelbart herefter, så vi går nu over til afstemning.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Iles Braghetto (PPE-DE), skriftlig. - (IT) Jeg glæder mig over ordfører hr. Mavrommatis' arbejde, og jeg glæder mig over den længe ventede hvidbog om idræt, som er vedtaget af Kommissionen. Den udgør en nyttig og nødvendig foranstaltning, eftersom idrætsaktiviteter udgør en væsentlig del af det europæiske samfund.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på holdningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som understreger, at idræt har en social værdi, navnlig for unge, da den lærer dem tolerance, respekt og engagement. Jeg mener, at medlemsstaterne - støttet af klare og gennemsigtige retningslinjer og politikker - skal give den nødvendige plads til idræt og involvere samfundet i sin helhed, herunder dårligt stillede grupper, for at idrætsaktiviteter kan føre mennesker sammen og hjælpe med at bekæmpe fænomener som racisme og fremmedhad.

Eftersom manglende fysisk aktivitet fremmer sygdomme som fedme og andre kroniske sygdomme, mener jeg, at samarbejdet mellem idrætssektoren og sundhedssektoren er afgørende. EU spiller en væsentlig koordinerende rolle i forbindelse med at oplyse borgerne og opfordre dem til at deltage i en række idrætsaktiviteter.

  Magor Imre Csibi (ALDE), skriftlig. - (RO) Jeg vil gerne understrege betydningen af idrætsundervisning i EU's grundskoler og skoler på sekundærniveau. I øjeblikket er idrætsundervisning den eneste disciplin i undervisningsplanerne, som sigter mod at forberede eleverne på en sund livsstil. Jeg værdsætter EU's initiativ om at øge antallet af idrætstimer i skolerne.

Sammen med en stigning i antallet af idrætstimer bør vi også være opmærksomme på to vigtige punkter: Jeg henviser her til tiltrækning og muligheden for at have differentieret idrætsundervisning. Min udtalelse tager udgangspunkt i drøftelser, jeg har haft med elever og idrætsundervisere i Rumænien. Det faktum, at idrætsundervisningen ikke er tiltrækkende, fører desværre til stigende fravær.

En af årsagerne til dette fravær er manglen på passende materiale, som kan gøre undervisningen afvekslende. Et andet problem er manglen på særlig idrætsundervisning for overvægtige eller fede unge. Idrætsundervisningen skal prioriteres lige højt for såvel sunde børn som børn med problemer. Nogle gange er børn imidlertid tvunget til at blive væk fra idrætsfaciliteterne.

Dette er nogle af de problemer, vi finder i en række medlemsstater i EU, og hvor vi er nødt til at finde løsninger. Jeg opfordrer Kommissionen til at finde løsninger og eksempler på god praksis i medlemsstaterne.

  Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. - (HU) Betænkningen om idræt af min græske kollega er et vigtigt dokument og et emne, som jeg er meget optaget af. I flere tusinde år har idræt været en del af den europæiske kultur. Det gamle Grækenland gav bl.a. menneskeheden glæden ved De Olympiske Lege. I dag er mange optaget af, hvorvidt det er muligt at beskytte De Olympiske Lege fra boykot og fra politiske holdninger, som dog kan være berettiget i andre sammenhænge. Det glæder mig at kunne sige, at størstedelen af politikerne og offentligheden i Ungarn er modstandere af at boykotte De Olympiske Lege i Beijing. Så vidt jeg kan se, deles denne holdning af hele Europa. Jeg håber derfor, at politikerne denne gang, efter flere uheldige boykotter, ikke vil ødelægge den glæde, som sportsudøvere og hundrede millioner mennesker, som elsker sport, føler. Politikernes deltagelse ved åbningsceremonien er et helt andet emne. Det er op til politikerne i kraft af deres embede som politikere at vurdere, og hverken idrætten eller idrætsudøvere bør inddrages i denne beslutning.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Når vi taler om den reviderede Lissabonstrategi, kan vi ikke ignorere en sektor, som beskæftiger 15 millioner mennesker og står for omkring 4 % af EU's bruttonationalprodukt. Idræt kan især spille en vigtig rolle i forbindelse med vores to store målsætninger: økonomisk vækst og beskæftigelse.

Jeg vil derfor gerne fremhæve nogle budgetmæssige aspekter vedrørende EU's støtte til idrætssektoren. På nuværende tidspunkt har vi ingen tydelige henvisninger i traktaterne, som tillader vores aktive engagement gennem programmer og fonde. Ikke desto mindre kan vi, indtil Lissabontraktaten træder i kraft, indlede forberedende foranstaltninger i Budgetudvalget, som, om end begrænset til et vist beløb, kan indlede vigtige projekter for idrætten i Europa fra 2009.

Jeg beklager, at vi i løbet af denne uges fremlæggelse af det foreløbige budgetoverslag ikke i højere grad drøftede de budgetposter, som hører under EU-budgettets kapitel 3 - borgerskab. Jeg håber, at vi i forbindelse med førstebehandlingen af budgettet til efteråret vil kunne forelægge konstruktive forslag inden for dette område.

  Lívia Járóka (PPE-DE), skriftlig. - (HU) Først vil jeg gerne lykønske hr. Mavrommatis med betænkningen om idræt, som opfordrer medlemsstaterne i EU til at udveksle bedste praksis med det formål at undgå vold, racisme og fremmedhad både på og uden for banen. Foranstaltninger til bekæmpelse af racisme, som desværre forekommer oftere inden for sport, skal træffes i fællesskab af medlemsstaternes myndigheder, idrætsforeninger og konkurrencearrangører, hvilket også er i deres fælles interesse. Nogle fremragende initiativer, som skiller sig ud i denne sammenhæng, er UEFA's kampagne "fodbold mod racisme i Europa" samt en række begivenheder benævnt "racisme ødelægger spillet". Den mest effektive mekanisme til bekæmpelse af racisme og udstødelse, som forekommer på banen, er kampen selv, da den hos hver enkelt skaber en følelse af holdånd, samarbejde og retfærdig konkurrence, samtidig med at den styrker sociale værdier som samarbejde og solidaritet.

Ifølge statistikkerne er der visse grupper i samfundet, navnlig de dårligst stillede etniske minoriteter, der deltager mindre i idrætsaktiviteter og har mindre adgang til offentlige sportsfaciliteter. Der er derfor behov for, at EU skaber en passende referenceramme til fremme af lige muligheder i forbindelse med finansieringen af idræt. Sportsforeningernes ledere i medlemsstaterne skal i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder sikre, at dårligt stillede deltager inden for de forskellige sportsgrene.

  Roumyana Jeleva (PPE-DE), skriftlig. - (BG) Jeg vil gerne lykønske vores kollega hr. Mavrommatis med den fremragende betænkning. Jeg anbefaler en indførelse af idræt i Lissabontraktaten, bestemmelsen vedrørende budgettet for 2009 om en særlig budgetpost til aktiviteter inden for idræt samt udvikling af foranstaltninger til fremme af idræt i medlemsstaterne. Jeg mener, at dagens debat er en begyndelse til fremme af en konsekvent europæisk politik vedrørende idræt.

Som medlem af Regionaludvalget og fra Bulgarien, et land med en underudviklet idrætsinfrastruktur, navnlig hvad angår amatørsport, vil jeg gerne opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til mere aktivt at anvende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og andre finansielle redskaber til investering i bymiljø samt til udvikling af idrætsrelaterede infrastrukturer og projekter. Jeg mener, at idræt med EU's bistand bør og kan blive en fast bestanddel af strategierne til bæredygtig udvikling af vores regioner, kommuner, byer og landsbyer.

  Lasse Lehtinen (PSE), skriftlig. - (FI) Idræt er lig konkurrence, men af en sådan form, at EU's konkurrencelovgivning ikke kan anvendes.

For at bevare sportens særlige kendetegn bør den fremover have mulighed for selvregulering i henhold til hver enkelt idrætsgrens bedste traditioner. Som lovgivere skal vi vedtage love, som sikrer, at politikere og dommere holder sig så langt væk fra sporten som muligt. Dette tilsyneladende modstridende krav omhandles mere dybtgående i denne betænkning end i Kommissionens hvidbog.

Det er vigtigt for den europæiske sport og for græsrodsaktiviteterne, at medlemsstaterne kan bevare deres nationale spilsystemer, som er en essentiel del af sportens særlige kendetegn. Bivirkningerne ved spil er også lettere at undgå i de lande, hvor staten har monopol. I alle former for idræt har den professionelle idræt og forretningsstrukturen omkring den gavn af frivillige og ulønnede græsrodsaktiviteter og offentlig finansiering.

Parlamentet skal være i stand til at sikre, at det sociale grundlag for idrætten ikke mindskes på grund af pres fra markedskræfterne.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Idræt er så vigtig en del af dagligdagen, og den er så udbredt, at den fortjener EU-institutionernes opmærksomhed. En fælles indsats til bekæmpelse af visse relaterede fænomener er mere effektiv end foranstaltninger truffet af de enkelte medlemsstater.

Doping er en velkendt og udbredt plage i dagens konkurrenceidræt. Dette er grunden til, at bekæmpelsen af doping behandles i Europa-Parlamentets betænkning. Medlemmer, som kommer fra det tidligere kommunistiske styre, ved, hvordan doping kan blive en metode på nationalt plan til at skabe vindere, hvilket sanktioneres af myndighederne i et land, hvis prestige er bygget op omkring succesen inden for en given idrætsgren. Ordføreren kom med en klog bemærkning baseret på situationens faktiske omstændigheder. Han slog fast, at behandlingen af symptomer gennem øget kontrol ikke vil være effektiv i sig selv. Kontrollerne skal ledsages af foranstaltninger til mindskelse af de underliggende årsager til dette fænomen. Jeg forestiller mig en række begivenheder, som er mere omfattende end en person kan klare, samt uddannelse.

Et andet bemærkelsesværdigt problem ved massesport er fænomener som racisme og forskelsbehandling. Jeg skelner mellem disse forhold og de restriktioner, som er indført af FIFA, f.eks. vedrørende antallet af nationale og udenlandske spillere på et hold. Sådanne restriktioner er kendetegnet ved en bekymring over unge talenters fremskridt og udvikling (frem for transfer) og er ikke et eksempel på forskelsbehandling af spillere på grundlag af deres nationalitet.

Jeg glæder mig ligeledes over den opmærksomhed, som henledes på det fænomen, der kan kædes sammen med kommercialiseringen af idræt og dens konsekvenser, såsom spil og ulige adgang til transmissioner af sportsbegivenheder. Jeg er enig i, at disse områder også er vigtige.

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE), skriftlig. - (BG) Det er fremragende, at Parlamentet drøfter hvidbogen om idræt. Vi bør være opmærksomme på behovet for at afbalancere politikker målrettet mod udvikling af professionel sport og amatøridræt. Udøvelsen af idræt er dyr, men det er tilsvarende nødvendigt at øge finansieringen af massesport lige fra barndommen til alderdommen. Det er nødvendigt at anlægge infrastruktur, som muliggør integrering af alle sociale samfundsgrupper.

Idræt opfordrer til undervisning fra en tidlig alder og er afgørende for at mindske mange andre problemer såsom misbrug af stoffer, alkohol og tobak. Vi bør opfordre alle medlemsstater til at oprette områder til gratis idræt og områder, som er fri for stoffer, alkohol og tobak. Jeg har for nylig foretaget en offentlig meningsmåling, som klart viser, at unge mennesker, der er engageret i idræt, ikke tager stoffer eller drikker alkohol. Deres adfærdskultur er anderledes; tolerance og solidaritet er vigtige begreber, som sport skaber for dem. Derfor er deltagelse i idrætsundervisning af særlig betydning. Der er ligeledes et andet punkt, som jeg gerne vil dele med Dem: Der findes specialiserede idrætsskoler, og det er meget vigtigt, at deres aktiviteter afbalanceres med det arbejde, der gøres i idrætsklubberne, som rekrutterer deres idrætsudøvere. Det er nødvendigt med en lovmæssig regulering af dette både med hensyn til sporten og undervisning.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. - (ET) Der er blevet sagt meget om idrættens betydning for kulturen, dens indvirkning på sundheden osv. Idræt spiller en vigtig rolle både fysisk og mentalt. De seneste år er de sociale virkninger af idræt blevet fremmet aktivt i Europa for at give alle mulighed for på bedste vis at deltage i samfundets aktiviteter. Jeg beklager dybt, at det samme ikke kan siges om idræt for handicappede. Som formand for foreningen af fysisk handicappede i Estland ved jeg, hvor vanskeligt det er at organisere idrætsbegivenheder for handicappede. Det er svært at få mediedækning samt opnå midler fra regeringer og sponsorer. Vores idrætsudøvere er klar over, at lige betingelser og muligheder ikke gælder for dem.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) Kulturstatistikkerne, som blev offentliggjort af Eurostat i 2007, blev opnået på grundlag af de aktiviteter, som medlemsstaterne valgte at indføre i denne kategori. Desværre var idræt og turisme ikke indeholdt, og jeg mener, at dette forhold bør korrigeres. Jeg værdsætter den positive udvikling, der har kendetegnet sportsturismen de seneste år samt fremme af vinter- og vandsport.

Tilstedeværelsen af idrætsfaciliteter i hotelkomplekser eller oprettelsen af turistmæssige ruter for cyklister kan have en gavnlig virkning for befolkningens sundhed og for miljøet. I større europæiske byer findes der allerede parkeringsfaciliteter, som gør det muligt for turister med cykler at parkere gratis under hele deres ophold.

Den 1. maj i byen Galaţi, hvor jeg kommer fra, ventede jeg ved målstregen på de folk, som havde besluttet at bruge dagen på at deltage i et tværnationalt løb. Jeg var især glad for at se børn og handicappede, som krydsede målstregen. Undervisning er afgørende for at fremme idræt. I 2001 begyndte anlæggelsen af flere hundrede sportshaller ved folkeskoler og gymnasier i Rumænien, og de blev anlagt såvel i byer som i landdistrikter. Jeg mener, at sådanne investeringer bør fortsætte.

FORSÆDE: Martine ROURE
Næstformand

5. Afstemningstid

  Formanden. - Først har jeg fornøjelsen af at meddele Parlamentet, at det litauiske parlament ratificerede traktaten her til morgen.

(Bifald)

Næste punkt på dagsordenen er afstemningstiden.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

Før afstemningen

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM). - (EN) Fru formand! I dag er det min sidste afstemning i Parlamentet. I morgen vil Hanne Dahl repræsentere den danske Junibevægelse. Jeg vil gerne takke alle for de gode kampe om forfatninger og folkeafstemninger og for et godt samarbejde i vores fælles kamp for gennemskuelighed.

Det er lykkedes os at åbne den hemmelige telefonbog i Kommissionen. Vi har deres dagsordener og deres protokoller på nettet. Vi kommer snart til at se, hvem der giver Kommissionen råd, og hvem der får støtte. Disse sejre var kun mulige, fordi vi samarbejdede på tværs af politiske skel.

I forfatningskonventionen fik vi underskrifter fra 23 regeringer, hvert eneste medlem af de nationale parlamenter og alle medlemmer af Europa-Parlamentet med undtagelse af ét, for et meget enkelt forslag om at vende proceduren om gennemskuelighed på hovedet. Alt skal være åbent og gennemskueligt, medmindre man gør en undtagelse.

Jeg takker også for Deres støtte til flere ændringsforslag om F-gasser, om klima, pesticider og drikkevand, transfedtsyrer, nitrat i økologiske pølser.

Mit andet ønske er, at love ikke længere vil blive vedtaget af tjenestemænd bag lukkede døre. Vær venlige at sikre, at alle EU-love skal sendes gennem Parlamentet i en offentlig afstemning.

Tak til parlamentsmedlemmerne for 29 år her i Parlamentet ...

... og tak til de danske vælgere, der gjorde det muligt!

5.1. Fiskeriaftale EF/Seychellerne (A6-0085/2008, Josu Ortuondo Larrea) (afstemning)

5.2. Punktafgift på øl fra Madeira (A6-0146/2008, Sérgio Marques) (afstemning)

5.3. Anvendelse af komitologi (A6-0107/2008, Monica Frassoni) (afstemning)

Før afstemningen

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen hilser fru Frassonis betænkning, som godkender konklusionen af den bilaterale aftale mellem Parlamentet og Kommissionen om procedurerne for gennemførelse af Rådets afgørelse 1999/468/EF som ændret ved afgørelse 2006/512/EF, velkommen. I denne sammenhæng understreger Kommissionen, at punkt 11 i aftalen dækker yderst presserende sager generelt.

Kommissionen vil gerne takke Parlamentet og især hr. Galeote og hr. Corbett for den storartede samarbejdsånd, der herskede under forhandlingerne om denne aftale. I går godkendte Kommissionen aftalen, og kommissionsformand Barroso vil underskrive den en af de nærmeste dage.

5.4. Ændring af forretningsordenens artikel 81 (A6-0108/2008, Monica Frassoni) (afstemning)

5.5. Støtteordninger for landbrugere (bomuldsstøtte) (A6-0166/2008, Ioannis Gklavakis) (afstemning)

5.6. Det Transatlantiske Økonomiske Råd (afstemning)

Før afstemningen om punkt 13

  Erika Mann (PSE). - (DE) Fru formand! I vores drøftelser om det fælles beslutningsforslag, der fandt sted i mandags på tværs af partiskel, glemte vi, at IMF's anbefalinger om økonomiske kriser allerede er til rådighed, og at det nu er et spørgsmål om, at de bliver gennemført. Jeg vil derfor gerne anbefale - og jeg håber meget på Parlamentets støtte hertil - at følgende sætning bliver indsat i teksten:

(EN) "Til gennemførelse af begge parter af konklusionerne."

(DE) og så resten af teksten. Der ville ikke være andre rettelser til teksten.

(Parlamentet gav sin tilslutning til fremsættelse af det mundtlige ændringsforslag)

5.7. Menneskerettigheder (A6-0153/2008, Marco Cappato) (afstemning)

Før afstemningen om ændringsforslag 3

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Jeg vil ganske enkelt gerne afgive følgende erklæring for min gruppe: Vi ønsker at tage dette ændringsforslag 3 tilbage. Vi er stadig af den opfattelse, at ikkevold desværre ikke altid er nok til at sikre respekten for menneskerettighederne - jeg vil i den forbindelse blot minde om Kosovo og Darfur - men det burde ikke medføre, at vi er imod princippet om ikkevold. Vi ønsker derfor at tage vores ændringsforslag tilbage. Vi vil stemme for det ændringsforslag, der er stillet af PPE-DE-Gruppen, og fortsætte på dette grundlag.

Før afstemningen om ændringsforslag 7

  Marco Cappato, ordfører. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg ville gerne takke hr. Swoboda fra Den Socialdemokratiske Gruppe for at have taget dette ændringsforslag tilbage af hensyn til forenklingen og også for at tydeliggøre, at forslaget så at sige ikke er det eneste instrument.

Jeg vil gerne stille et mundtligt ændringsforslag til det ændringsforslag, der er stillet af PPE-DE-Gruppen, som også tager sigte på forenkling: Starten af punktet ville få følgende ordlyd: "betragter ikkevold som værende det mest hensigtsmæssige middel", og resten af punktet ville forblive uændret. Jeg vil også gerne anmode om, at ordet "ikkevold" skrives i ét ord på alle sprog, fordi det ikke kun er et negativt begreb, der udtrykker fravær af vold, men et positivt begreb, der udtrykker handling, som Dalai Lama, Gandhi og andre historiske personer har lært os.

(Parlamentet gav sin tilslutning til fremsættelse af det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om punkt 23

  Hélène Flautre (Verts/ALE). - (FR) Fru formand! Jeg vil gerne efter aftale med vores ordfører stille et mundtligt ændringsforslag til punkt 23 som følger:

(EN) "bemærker med bekymring, at det nye organ gennem det sidste år af aktiviteter ikke har bevist sin troværdighed, men understreger endnu en gang UNHCR's afgørende rolle inden for FN's samlede arkitektur;"

(Parlamentet gav sin tilslutning til fremsættelse af det mundtlige ændringsforslag)

5.8. Valgobservationsmissioner (A6-0138/2008, Véronique De Keyser, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra) (afstemning)

Før afstemningen

  Michael Gahler (PPE-DE). - (DE) Fru formand! I samråd med de to ordførere foreslår jeg følgende tilføjelse:

(EN) "hylder deltagelsen af observatører fra tredjelande, som f.eks. Schweiz, Norge og Canada, i EU's valgobservationsmissioner".

(DE) De implicerede havde anmodet om det, og jeg tror, at dette tilskynder dem til at deltage igen næste gang.

(Parlamentet gav sin tilslutning til fremsættelse af det mundtlige ændringsforslag)

5.9. ASEAN (A6-0151/2008, Glyn Ford) (afstemning)

Før afstemningen

  Glyn Ford, ordfører. - (EN) Fru formand! Efter forhandlingen i aftes har jeg accepteret at tage ændringsforslag 11 tilbage og få ændringsforslag 12 til punkt 17 som en tilføjelse. Dette er efter aftale med hr. Varela Suanzes-Carpegna fra PPE-DE-Gruppen.

(Parlamentet gav sin tilslutning)

5.10. Forvaltning af dybhavsfiskebestande (A6-0103/2008, Rosa Miguélez Ramos) (afstemning)

5.11. Lobbyister (A6-0105/2008, Ingo Friedrich)(afstemning)

Før afstemningen

  Hartmut Nassauer (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Jeg vil gerne for min gruppe anmode om en afstemning ved navneopråb om ændringsforslag 1 og om anden del af den delte afstemning om ændringsforslag 11.

  Formanden. - Jeg vil gerne minde om, at tidsfristen er overskredet. Hvis der imidlertid ikke er nogen, der gør indsigelse, vil vi acceptere Deres krav.

(Formanden konstaterede, at der ikke var nogen indsigelser mod anmodningen)

Før afstemningen om punkt 10

  Mario Mauro (PPE-DE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Formålet med dette ændringsforslag er at lade følgende ordlyd udgå: "når de handler i overensstemmelse med den rolle og udfører sådanne organers opgaver, som er fastsat i traktaterne". Det har at gøre med, at regionerne og de lokale myndigheder i modsætning til private lobbyister repræsenterer den almene interesse: Det ville derfor være naivt at sammenligne regioner og lokale myndigheder med private lobbyister. Vedtægterne i mange regionale og lokale myndigheder i EU tillader faktisk en meget større indgriben fra deres side, end traktaterne fastsætter, for at beskytte de pågældende offentlige interesser på EU-niveau. Derfor anmodede jeg om at få slettet den sidste sætning i ændringsforslaget.

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 3

  Adina-Ioana Vălean (ALDE). - (EN) Fru formand! Vi har et mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 3. Vi vil gerne erstatte ordet "kirker" med ordet "religiøs", således at sætningen får følgende ordlyd: " (...) bør betragtes som lobbyister og behandles ens: professionelle lobbyister, virksomheder, interne lobbyister, ngo'er, tænketanke, brancheforeninger, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, religiøse, filosofiske og ikkereligiøse organisationer (...)" osv.

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

  Monica Frassoni (Verts/ALE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Dette er et bevis på, at lobbyer virker!

(Bifald fra midten og fra venstre)

Før afstemningen om ændringsforslag 15

  Monica Frassoni (Verts/ALE). - (EN) Fru formand! Det ser ud til, at europæisk engelsk har forrådt os. Fordi teksten i dette ændringsforslag tilsyneladende ikke er særligt klart, vil min gruppe således tage ændringsforslag 15 om spørgsmålet om de penge, der kræves for at give finansielle oplysninger om en lobbyist, tilbage. Men vi håber virkelig, selv om afstemningen ikke falder ud, som vi ønsker det, at dette spørgsmål vil blive afklaret og komme igen.

Tak til alle for samarbejdet.

5.12. Hvidbog om idræt (A6-0149/2008, Manolis Mavrommatis) (afstemning)

6. Parlamentets sammensætning: se protokollen

7. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

8. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

9. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning af Ioannis Gklavakis (A6-0166/2008)

  Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Fru formand! For et fint og særligt vigtigt græsk landbrugsprodukt ville man forvente, at der med en reform, som om noget giver efter for presset fra EF-Domstolens afgørelser, ville være en beskyttelsesforanstaltning for den nye fælles markedsordning for bomuld indtil 2013. Konsolideringen ville blive baseret på principperne i den fælles landbrugspolitik efter enkeltbetalingsordningen, den økonomiske garanti for fællesskabsmidlerne i den nationale pulje for hvert land og muligheden for fleksibilitet i medlemsstaterne om administrationen af den nationale pulje.

Vi bør sigte mod størst mulige områdebetalinger pr. hektar inden for grænserne af budgettets neutralitet. Vi bør også kanalisere støtte til producenter, der vil forbedre kvaliteten af deres produkter.

Dette er imidlertid ikke opnået. Det er faktisk foreslået i et forslag til oprettelse af en omstruktureringsfond, som det er foreslået i betænkningen inden for rammerne af første søjle, at der burde være en fond til modernisering af sektoren, især egreneringsindustrien, som det primært er nævnt i ændringsforslag 9, 14, 16, 23, 26, 31 og 39. Der er en omstrukturering som modvægt til de tab, som egreneringsindustrien vil lide som følge af eventuelle nedgange i produktionen eller uro på bomuldsmarkedet.

Derfor har PASOK-partiet stemt imod betænkningen om den direkte støtteordning for bomuld.

Det Transatlantiske Økonomiske Råd (RC-B6-0209/2008)

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Mange tak for denne lejlighed til at forklare, hvordan jeg stemte om TEC-aftalen.

Jeg mener, at man med rimelighed kan sige, at vi alle hilser lovgivningsmæssigt samarbejde velkommen, især hvis dette hjælper med til at fremme mere handel, og især hvis det hjælper med til at fremme den transatlantiske handel, fordi vores to største handelsblokke - EU og USA - alt for ofte er oppe at toppes om handelsspørgsmål.

Vi bør imidlertid sikre os, at eventuelle aftaler, som vi indgår om fælles forskriftsmæssige standarder, ikke anvendes som et påskud for fælles protektionisme. Vi skal sørge for, at eventuelle globale standarder, som vi når frem til, ikke anvendes som en anledning til udelukkelse af producenter og leverandører fra andre verdensmarkeder.

Lad os derfor, mens vi søger at vedtage fælles globale standarder, sikre os, at vi også er i stand til at hjælpe producenter fra fattigere lande med også at indføre deres standarder, således at vi ikke anvender disse standarder som et påskud for at holde dem ude af verdensmarkederne.

Alt i alt tror jeg, at vi på begge sider hilser denne aftale velkommen, og derfor stemte jeg for.

Betænkning af Marco Cappato (A6-0153/2008)

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Fru formand! Jeg stemte for hr. Cappatos betænkning, fordi den omhandler en af Europa-Parlamentets vigtigste funktioner, nemlig at udføre en overvågningsfunktion med hensyn til Rådets og Kommissionens gennemførelse af menneskerettighedspolitikken. Dette styrker EU's rolle som vogter af menneskerettighederne verden over. Som en del af denne proces er det f.eks. afgørende for Underudvalget om Menneskerettigheder at foretage en systematisk evaluering af de relevante instrumenter og for Parlamentet at blive involveret i EU's drøftelser om menneskerettighederne.

Ikke desto mindre vil al politik, der føres på dette område, ganske enkelt blive camouflage, medmindre den som sit udgangspunkt tager det grundlæggende princip, at disse fundamentale rettigheder er udelelige. Det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre, at troværdighed sejrer over forskellige målestokke.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg stemte imod punkt 141, hvori der erklæres fuld støtte til Yogyakarta-principperne. Nu er disse principper alt andet end klart definerede, især med hensyn til så ømtålelige emner som seksuel orientering og kønsidentitet.

I stedet støttede jeg ændringsforslag 15, hvori disse principper "tages til efterretning". Sagen er, at disse principper ikke bør fortolkes som en slags norm for medlemsstaterne.

  Dimitar Stoyanov (NI). - (BG) Tak, fru formand! Jeg vil gerne sige noget om Cappato-betænkningen på grund af den ændring, der er foreslået af ordføreren, nemlig det første ændringsforslag, hvor ordføreren pludselig begynder at filosofere over den moderne nationalstats tilstrækkelighed og national suverænitet i moderne tid. Hr. Cappato er muligvis ikke helt tydelig med hensyn til disse ting. Det er op til ham, men det var fuldstændig de samme idéer, der blev arbejdet med af de totalitære kommunistiske regimer, der ikke bekymrede sig om menneskerettigheder overhovedet. Det samme, som optræder i hans ændringsforslag, blev forklaret af kommunisterne i Bulgarien og de andre østeuropæiske lande. Jeg vil derfor foreslå hr. Cappato, at han besøger Kim Chen Ir i Nordkorea, hvis han gerne vil fortsætte i samme retning. Der ville man med glæde tage del i hans idéer, er jeg sikker på.

Betænkning af Véronique de Keyser og José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (A6-0138/2008)

  Martin Callanan (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg tror, EU's arbejde i valgobservationsmissioner er yderst vigtigt, det er yderst betydningsfuldt, og det udføres med en høj grad af professionalisme. Det bidrager til den demokratiske proces og til demokratisk udvikling i mange underprivilegerede lande og udviklingslande.

Jeg havde det privilegium at være formand for Parlamentets valgobservationsmission i Sierra Leone, et vanskeligt land, et meget fattigt land, et land, der bød på mange logistiske vanskeligheder, især vejrmæssige vanskeligheder i regntiden, for den mission, der blev udført.

Man blev faktisk meget ydmyg af at se den entusiasme, hvormed valget blev betragtet af mange almindelige mennesker i Sierra Leone, der stod i kø i mange timer for at stemme ved et demokratisk valg. Vores bidrag hertil er det relativt lille pengebeløb værd, og det er mig en glæde at hilse denne betænkning velkommen og stemme for den.

Betænkning af Glyn Ford og Vicenzo Aita (A6-0151/2008)

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg takker mange gange for at få lejlighed til at afgive min stemmeforklaring om Fords betænkning om aftalen med ASEAN.

Generelt tror jeg, at vi foretrækker at forbedre og øge den internationale handel gennem WTO's multilaterale rammeaftale, men jeg tror, vi må anerkende den rolle, som de bilaterale aftaler spiller i udvidelsen af handelen, samt fordelene ved globaliseringen i hele verden.

Jeg syntes, det var særligt vigtigt i denne betænkning, at vi fremhævede spørgsmålene om menneskerettighederne. Jeg er generelt ret skeptisk, når vi gør det, fordi det ret ofte er en undskyldning for protektionisme mod produkter fra andre lande. Men i denne sammenhæng er det særligt relevant, fordi Burma er medlem af ASEAN.

Jeg havde imidlertid virkelig et problem med dette, fordi jeg i starten stillede udvalget et ændringsforslag, som blev accepteret, der gik ud på, at hvis særlige ASEAN-lande ikke ønskede at være en del af denne aftale, skulle vi stadig gå i gang med aftalerne med de lande, der ønskede det. Vi bør ikke lade de mest protektionistiske lande forsinke aftalerne.

EU vil desværre absolut have handelsblok til handelsblok-aftaler, og derfor undlod jeg at stemme for.

Betænkning af Ingo Friedrich (tidligere Alexander Stubb) (A6-0105/2008)

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Det er med stor tilfredshed, at jeg afgiver denne stemmeforklaring, mens De sidder i formandsstolen, fru Morgantini, og især med velkomstlyden fra medlemmerne, som klapper bag mig. På egne vegne vil jeg gerne sige, og dette angår mig personligt som individuelt medlem og også som repræsentant for pensionistpartiet, at jeg stemte imod betænkningen om reguleringen af lobbyer. Grunden er, at jeg er uimponeret over den kendsgerning, at det tages som en selvfølge, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i deres beslutninger er under indflydelse af andre mennesker, og at en regulering derfor anses for at være nødvendig.

Jeg har sandt at sige altid været påvirket i min beslutningstagning af Carlo Fatuzzo, kun af Carlo Fatuzzo og ingen andre end Carlo Fatuzzo. Jeg finder det derfor meget besynderligt, at en sådan mulighed kan accepteres. Hvis der skulle eller burde gøres noget overhovedet for at hjælpe os til bedre at forstå de dokumenter, vi stemmer om, bør vi have eksperter til rådighed, som siger det modsatte af hinanden. På den måde kan vi bruge vores egen intelligens, når vi skal tage en beslutning.

Jeg vil gerne afslutte med at stille mig selv og Dem et spørgsmål, fru formand: Hvem påvirkede beslutningen om at regulere lobbyer? Der er tydeligvis en lobby - lobbyen over alle lobbyer - der har påvirket reglerne om lobbyer!

  Formanden. - Jeg kan se, at De stadig er individualist. Jeg håber, at De får en lejlighed til at udveksle erfaringer med andre.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Fru formand! For det første er det en stor fornøjelse at se Dem i formandsstolen i dag. De burde være formand for flere møder. Det er også en stor fornøjelse at overvære hr. Fatuzzos stemmeforklaring. Det gjorde jeg heldigvis ikke under mit første mandat, ellers ville jeg aldrig have fået frokost i Strasbourg.

Jeg spekulerede på, da vi stemte om denne betænkning, om vi egentlig sigtede efter det rigtige publikum. Det er godt, at vi er ærlige med hensyn til de lobbyister, der er her, og det er godt, at vi får et notat om, hvem Kommissionen taler med. Men jeg spekulerer på, om vi ikke også skulle have et notat om, hvem Kommissionen påvirker for at forsøge at påvirke Parlamentets stemmer om de direktiver, den sender igennem.

Min kollega hr. Hannon har allerede på udmærket vis i spørgsmål til Kommissionen afsløret det beløb, som velgørenhedsorganisationer som NSPCC i Det Forenede Kongerige får direkte fra Kommissionen, og så kommer det ikke som nogen overraskelse, når de skriver til os for at sige, at vi faktisk burde gå ind for Lissabontraktaten.

Der er en hel masse organisationer, der modtog EU-penge i forbindelse med borgerforummøderne under opbygningen af Lissabontraktaten, alligevel var de alle på én side i drøftelserne. Vi har et lille problem med demokratiet: Vi har en tendens til støtte de forkerte mennesker, og det ville faktisk være bedre, hvis vi helt fjernede denne støtte.

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Fru formand! Lobbyister elsker Bruxelles. De ankommer til EU's institutioner, og de fornemmer straks, at systemet blev udformet af og for folk som dem.

De kan få lovgivning igennem her, som aldrig ville gå igennem en folkevalgt lovgivende forsamling. Jeg tænker på love som f.eks. forbuddet mod højere doser af vitaminer og mineraltilskud, som var genstand for heftig modstand i alle medlemsstater, men som blev presset igennem her ved hjælp af hemmelige aftaler med nogle få store lægemiddelfirmaer.

Dette tror jeg er almindeligt kendt uden for Parlamentet. Hvad der måske er mindre værdsat er, i hvor høj grad disse lobbyistorganisationer, som min kollega hr. Heaton-Harris lige sagde, selv er skabt af EU, fuldstændig afhængige af Kommissionen for at få støtte.

Og når så Kommissionen pligtmæssigt henvender sig til civilsamfundet, betyder det i virkeligheden, at den rådfører sig med journalisterne, Europæiske Kvinders Lobby, Den Europæiske Fagforeningskongres og en række andre organisationer, der er afhængige af den europæiske skatteborger for hver en euro af deres indtjening.

Jeg er nødt til at spørge, om der er nogen derude i de nationale stater, der oprigtigt støtter dette projekt uden også at blive betalt for det. Den måde, hvorpå det kan afprøves, om jeg har ret i dette, er at sende Lissabontraktaten ud til folkeafstemning. Pactio Olisipiensis censenda est!

Betænkning af Manolis Mavrommatis (A6-0149/2008)

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! I forbindelse med denne vigtige betænkning vil jeg gerne henlede opmærksomheden på spørgsmålet om sport blandt unge mennesker på lokalt niveau.

Aktiviteter, der er rettet mod at gøre fysisk aktivitet mere attraktivt for børn og unge mennesker, bør fremmes, og det samme gælder skoler, der aktivt støtter sporten. Det er derfor afgørende at støtte projekter, der er rettet mod udviklingen af sportsfaciliteter på skoler og senere hen, tillige med planer om at involvere børn i eksterne skoleaktiviteter.

Jeg tror, det er vigtigt at støtte sportsaktiviteter på græsrodsniveau, dvs. på det niveau, der er tættest på borgeren. Dette kan opnås ved at give passende økonomisk støtte til små klubber og sportsfaciliteter.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg talte om dette emne under hovedforhandlingen. Men hvad jeg faktisk ikke gjorde, var at forklare, hvorfor jeg stemte imod. Det gjorde jeg ikke af alle de grunde, som jeg angav i min stemmeforklaring. Jeg ville meget gerne have stemt for dette, hvis blot EU-institutionerne gjorde noget nyttigt for sporten.

Sidste år under budgetforhandlingen stemte vi faktisk som Parlament imod et pengebeløb, der var blevet tildelt på forhånd til bevægelsen for de særlige olympiske lege, et program, som ville have været holdt i 10 lande i EU og involveret 3.000 mennesker med mentale handicap.

Jeg tager dette forslag op igen - og jeg har talt med alle de forskellige ordførere her i Parlamentet - men man spekulerer faktisk på, om der er nogen her, der interesserer sig for sport. Man vil måske kun indynde sig og blande sig lidt i folks hverdag. Men man ønsker faktisk ikke at gøre noget positivt sommetider, når det drejer sig om mennesker med handicap.

Jeg tror, vi gik glip af en mulighed sidste år. Jeg vil presse på igen i år, og jeg registrerer denne interesse hos bevægelsen for de særlige olympiske lege, en dejlig organisation, her i dag.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg stemte for hr. Mavrommatis' betænkning. Det gjorde jeg ikke kun, fordi jeg anser det for at være en omfattende og velforberedt betænkning, men også fordi jeg er særlig taknemmelig for, at ordføreren og Kultur- og Uddannelsesudvalget har indarbejdet de ændringsforslag, som jeg stillede til dokumentet. Målet med disse ændringsforslag er at sikre ligebehandling for handicappede sportsfolk i forbindelse med sociale løsninger. Visse nationale lovgivningsmæssige systemer giver økonomisk støtte til olympiske atleter, der kommer ud for økonomiske vanskeligheder efter afslutningen af deres sportskarriere, men de pågældende bestemmelser gælder ikke for de paraolympiske atleter. Medvirken i sport højner den handicappedes følelse af personlig værdighed og selvværd.

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg ved ikke, om det er min tur eller ej. Jeg har ikke indgivet en skriftlig ansøgning om stemmeforklaring. Men hvis jeg blot meget kort må svare min gode ven og kollega hr. Heaton-Harris. Jeg tror, vi alle har vores meninger om værdien af EU-institutionerne, men jeg synes ikke, det er fair at angribe EU, nationale regeringer, lokale myndigheder for at være interesserede eller uinteresserede i spørgsmålet om de handicappede og sport.

Jeg har mange eksempler i min valgkreds, hvor EU ærlig talt har ydet stor hjælp til mennesker - handicappede eller ej. Jeg synes bare, det er uretfærdigt at angribe en institution på den måde. Jeg tror, at vi alle ønsker at gøre, hvad vi kan for at fremme sporten, at opmuntre alle til at deltage på hæderlig vis. Om man er for eller imod EU, det er en anden sag.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Fru formand! Jeg vil gerne sige et par ord om hr. Mavrommatis' betænkning. Jeg stemte for den, og jeg synes, den er fremragende. Det, der efter min mening er specielt godt ved den, er, at den anerkender sportens specificitet og retter opmærksomheden mod grupper med særlige behov, herunder de handicappede. Jeg er enig med hr. Beazley, og jeg forstår ikke helt min gode ven hr. Heaton-Harris' logik i denne sag, da det netop er på den måde, vi kan sikre, at grupper med særlige behov og handicappede får ligebehandling. Sund motion er en af de særlige prioriteringsområder i denne betænkning. Sport har også vist sige at være en god måde at forhindre racisme og fremmedangst på.

Jeg vil også gerne sige, at der var noget galt med min stemmemaskine, og f.eks. ved punkt 42 kunne jeg ikke få den til at fungere ordentligt. Jeg håber, at teknisk afdeling vil undersøge, hvorfor min stemmemaskine nogle gange satte sig fast. Jeg bemærkede, at andre havde de samme problemer, og jeg vil gerne sende et budskab til teknisk afdeling, så den forhåbentlig fungerer korrekt næste gang.

Betænkninger af Manolis Mavrommatis (A6-0149/2008) og Ingo Friedrich (tidligere Alexander Stubb) (A6-0105/2008)

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med hr. Mavrommatis' betænkning. Jeg stemte for betænkningen, fordi den især fremhæver bidraget til finansiering af sport ved hjælp af lotterier og Østrigs kasinoer. Jeg hilser det pågældende punkt velkommen. Jeg stemte for Friedrich-betænkningen, fordi den forkastede angrebet på den unikke og omfattende rolle, som de anerkendte kirker spiller i samfundet, og også giver en mere nuanceret opfattelse af advokaternes rolle. Jeg tillægger den ekspertise og information, vi udleder af vores udveksling af erfaringer og drøftelser om mulige løsninger med borgerne, interessenter, advokater og lobbyister, stor betydning.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke for de hundreder af drøftelser såvel som utallige e-mail og idéer, som jeg modtager. Nogle få af dem er irriterende, fordi de simpelthen optager værdifuld tid, men jeg finder, at de fleste er både informative og brugbare. Jeg vil endnu en gang sige tak for det, men jeg vil også gerne sige, at ansvaret for den måde, hvorpå vi behandler lobbyister, i sidste ende påhviler os. Vi bestemmer, hvem vi ønsker at tale med, hvor meget de må bruge af vores tid, og hvordan vi udvikler et arbejdsforhold. Jeg siger ja til klare og gennemskuelige regler, men nej til overregulering, som gør dette arbejdsforhold vanskeligere og mere bureaukratisk.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Josu Ortuondo Larrea (A6-0085/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Da vi mener, at det er vigtigt at opretholde og om nødvendigt forbedre aftalen med Republikken Seychellerne, er vi enige i den vurdering, at det er utilstrækkeligt at indføje overvejelser om den lokale havneinfrastrukturs tilstand og muligheden for at ændre aspekter (herunder anvendelsen af det økonomiske bidrag) under de seychelliske myndigheders enekompetence i teksten til protokollen (som fastsætter fiskemuligheder og deres økonomiske bidrag).

Vi er ligeledes uenige i forslaget om at medtage foranstaltninger, f.eks. ophævelse af licenser fra Kommissionens side, som navnlig ikke tager højde for at respektere og beskytte medlemsstaternes kompetencer.

Endvidere er princippet om lige løn for lige arbejde stadig ikke sikret, idet aftalen kun specificerer, at aflønningsforholdene for mandskab fra Seychellerne om bord på fartøjer fra EU-lande, som nyder godt af aftalen, ikke må være ringere end forholdene for mandskab fra Seychellerne, som udfører tilsvarende arbejde om bord på fartøjer fra dette land.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt imod hr. Ortuondo Larreas betænkning om fiskeriaftalen med Seychellerne. Den fælles fiskeripolitik har været en total katastrofe, og den har ikke fremmet en bæredygtig fiskeriindustri langs vores kyster.

Det har ført til, at hundredvis af skotske både har måttet ophugges, og fiskerisamfundene har lidt. Svaret på dette er ikke at eksportere andre medlemsstaters overkapacitet i form at fiskeriaftaler med tredjelande.

Hvis andre medlemsstater har for mange både til at fiske i deres egne traditionelle fiskefarvande, bør de selv tage fat på dette problem og ikke være afhængige af, at EU finder flere farvande til dem, som de kan udplyndre.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Det glæder mig, at Europa-Parlamentet har godkendt ændringerne af fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Seychellerne for perioden 2005-2011.

Ændringerne piller ikke ved de grundlæggende elementer i aftalen. De afspejler blot den succes, der er opnået, og skaber mulighed for en praktisk tilpasning, som svarer til de faktiske behov. Det er årsagen til, at referencetonnagen i lyset af den gennemsnitlige fangst i de sidste tre år er blevet forhøjet fra 55.000 t til 63.000 t. For at skabe balance i situationen har man desuden øget den afgift, som skibsejere betaler, til 35 euro pr. t for at bringe protokollen i overensstemmelse med andre tunaftaler, hvorved Fællesskabets bidrag reduceres fra 75 euro til 65 euro pr. t. Dermed stiger det samlede årlige bidrag fra 4.125.000 euro til 5.355.000 euro.

Denne aftales succes afspejler EU's klare og fælles interesse i at indgå partnerskabsaftaler, navnlig inden for fiskerisektoren. Réunionflåden har kunnet drage nytte af disse fiskerimuligheder, og jeg håber, at afstemningen i dag vil bidrage til at styrke og stimulere vores maritime økonomi.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM) , skriftlig. - (PL) Havet og de maritime ressourcer er meget vigtige for EU med hensyn til beskæftigelse og økonomisk vækst. De er en kilde til føde og energi. Samtidig oplever kystregionerne en markant udvikling i turistindustrien, som er en vigtig økonomisk sektor. De maritime ressourcer bør udnyttes på en ansvarlig måde.

EU's fiskerisektor er den næststørste i verden. Fiskeriet og akvakultursektoren leverer omkring 7,3 millioner t fisk hvert år, og 360.000 mennesker er ansat i fiskeriet og forarbejdningssektoren. Jeg mener derfor, at EU bør indgå aftaler med tredjelande om fælles fiskeripolitik eller forbedre de eksisterende ordninger.

Betænkning af Sérgio Marques (A6-0146/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi støtter anvendelsen af mere individuelle regler, med afvigelser og specifikke, forskellige og skræddersyede foranstaltninger, som er tilpasset de økonomiske realiteter i de mest perifere regioner og er mere gunstige for deres produktionskapacitet.

Hensigten med denne betænkning er at indføre en særlig punktafgiftssats for øl produceret på Madeira. Denne sats, som er lavere end den fastsatte nationale sats, skal anvendes i de tilfælde, hvor bryggeriets årlige produktion ikke overstiger 300.000 hl.

Som Kommissionen påpeger, ligger prisen for lokalt produceret øl, selv med afgiftsfordelen på 50 %, stadig 7,5 % over detailprisen for øl, som produceres på det portugisiske fastland og sælges på markedet på Madeira. Hvis begunstigelsen med afgiftsnedsættelsen bortfalder, vil de lokale bryggerier ikke kunne klare sig i konkurrencen.

Derfor støtter vi, i betragtning af de perifere regioners særlige karakteristika og behov, de foranstaltninger, som skal sikre retten til at producere i overensstemmelse med regionens specifikke potentiale, anerkender den regionale økonomi og dermed sikrer, at den lokale bryggeribranche kan overleve i konkurrencen på det nationale og internationale marked.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Den eneste årsag til, at jeg stemmer for denne beslutning om punktafgift, er dens begrænsede lokale rækkevidde, så den ikke kan have negativ indflydelse på Brauerei zu Göss i Østrig, der som bekendt producerer det bedste øl i Europa.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM) , skriftlig. - (PL) Dette spørgsmål giver anledning til at overveje, hvordan man kan forene støtten til et ægte konkurrencesystem med princippet om lighed for loven. Det er klart, at det frie marked er den bedste mekanisme til at regulere økonomien, indtil man finder på noget bedre, for at citere en vis udtalelse. Set fra dette standpunkt kan ordførerens initiativ ligne interventionisme, som ville have negative følger for økonomien. På den anden side sikres markedets bæredygtighed ved, at man beskytter underopdelingen og forebygger monopolisering. Der er behov for en bredere debat og flere undersøgelser, før man kan træffe en så vigtig beslutning som denne. Betænkningen behandler ikke alle aspekter af emnet. Derfor har jeg besluttet hverken at stemme for eller imod.

Betænkning af Monica Frassoni (A6-0107/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af min italienske kollega, Monica Frassoni, om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om procedurer for gennemførelse af Rådets afgørelse om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen som ændret ved afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006. Desværre fungerer komitologiproceduren ikke optimalt, og det er derfor nødvendigt at træffe foranstaltninger, som gør det muligt for Kommissionen at udøve dens gennemførelsesbeføjelser, samt at Europa-Parlamentet overvåger disse. Hvor det er relevant, skal henvisning i dokumentet til forskriftsproceduren med kontrol gøres obligatorisk for alle tre institutioner. Det glæder mig, at den nye aftale mere klart definerer Kommissionens forpligtelse til at holde Europa-Parlamentet underrettet i henhold til de foranstaltninger, som sikrer, at transmissionssystemet er gennemsigtigt og effektivt, og at de fremsendte oplysninger og procedurens forskellige faser identificeres. Jeg glæder mig over indførelsen af en "tidlig varslingsmekanisme", hvormed Europa-Parlamentet informeres om udkast til gennemførelsesforanstaltninger. Jeg støtter idéen om, at Kommissionen skal offentliggøre samtlige udkast til gennemførelsesforanstaltninger, så snart de formelt er fremsat.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg har stemt for Frassoni-betænkningen om de nye komitologiprocedurer.

Parlamentets nye kompetence i proceduren med kontrol, som giver medlemmerne mulighed for at blokere for vedtagelsen af en tekst, som er vedtaget af udvalget, hvis eksperterne ikke har opfyldt deres mandat, er en stor succes for Parlamentet og et vigtigt skridt hen mod at forbedre magtbalancen mellem EU-institutionerne.

Jeg er enig i, at det er tilrådeligt at gøre proceduren mere effektiv ved at gøre udvalgsbeslutningerne klarere og mere tilgængelige. På samme måde går jeg ind for at oprette et elektronisk register, som gør det lettere af verificere beslutninger, som træffes ved komitologi.

Det er naturligvis afgørende, at tremånedersgrænsen for Parlamentets ret til kontrol kun skal gælde i undtagelsestilfælde, i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale fra juli 2007. Der bør kun tillades en kortere frist, hvis det er begrundet i sagens hastende karakter eller effektiviteten.

Nogle af Europa-Parlamentets udvalg har allerede med succes truet med at bruge vetoretten for at opnå et øjeblikkeligt svar og præcisering fra Kommissionen. Jeg mener derfor, at dette er et instrument, som Parlamentet i højere grad bør gøre brug af for at udøve politisk kontrol også over tekniske beslutninger.

Betænkning af Monica Frassoni (A6-0108/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af min kollega, fru Monica Frassini, om ændring af artikel 81 i Europa-Parlamentets forretningsorden om de såkaldte "komitologiske" gennemførelsesforanstaltninger. Forretningsordenens artikel 81, stk. 4, fastsætter, at hvor gennemførelsesforanstaltningerne, som træffes af Kommissionen, er underlagt forskriftsproceduren med kontrol, skal kontrollen indledes, når Parlamentet modtager udkastet til foranstaltninger på alle officielle sprog. Jeg støtter forslaget om at indføre denne procedure, hvor kortere frister anvendes, som bestemt i artikel 5a, stk. 5, litra b, i afgørelse 1999/468/EF og i hastetilfælde som bestemt i artikel 5a, stk. 6, medmindre formanden for Europa-Parlamentets udvalg er imod. Kontrollen bør indledes, når Parlamentet har modtaget det endelige udkast til gennemførelsesforanstaltninger i de sprogversioner, der er sendt til udvalgets medlemmer i henhold til afgørelse 1999/468/EF.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Frassoni-betænkningen fremhæver den noget overlegne attitude, som Kommissionen indtager, når den har magt i forhold til Europa-Parlamentet. Ordføreren minder med rette Kommissionen om dens pligter, og vi støtter dette forsøg på at genoprette et minimum af demokratisk kontrol med Kommissionens aktiviteter.

Det er imidlertid tvivlsomt, om dette vil føre til en bedre anvendelse af denne kontrol i fremtiden, om ikke for andet, så på grund af Kommissionens hemmelige ønske om at forhindre Parlamentet i at afholde høringer om de foranstaltninger, den planlægger at gennemføre.

Vi beklager også, at man ikke nævner det grundlæggende problem, nemlig omfanget af Kommissionens gennemførelseskompetence, som ligner en ægte lovgivnings- og reguleringsmyndigheds kompetence, men er lagt i hænderne på tjenestemænd, og den demokratiske svindel, som udvalgsproceduren er.

Betænkning af Ioannis Gklavakis (A6-0166/2008)

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi mener, at den fælles landbrugspolitik bør afskaffes. Samtidig mener vi, at de aftaler, der er indgået, skal overholdes. Under afstemningen i dag har vi derfor stemt for Kommissionens forslag om at opfylde tiltrædelsestraktaterne med Portugal, Grækenland og Spanien, hvor EU desværre lovede at garantere støtte til bomuldsproduktionen, som også omfatter produktionsstøtte. Vi beklager derfor, at Kommissionen ikke har haft lejlighed til at fremlægge et forslag på dette område, som er i overensstemmelse med politikken for andre landbrugssektorer, hvor støtten er blevet afkoblet fra produktionen.

I Europa-Parlamentets betænkning (A6-0166/2008) foreslås en mulighed for endnu mindre afkobling af støtten, og vi har derfor valgt at stemme imod denne betænkning.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I betragtning af at bomuldssektoren har stor samfundsøkonomisk betydning i visse regioner af EU, navnlig Grækenland og Spanien, bør Kommissionen og Europa-Parlamentet være særligt opmærksomme på dette.

Sandheden er, at med reformen af den fælles landbrugspolitik, som begyndte i 2003, førte indførelsen af enkeltbetaling af afkoblet støtte i 2006 til, at Kommissionen anvendte dette princip i bomuldssektoren.

Spanien indbragte imidlertid sagen for EF-Domstolen med den begrundelse, at der ikke var gennemført nogen konsekvensvurdering forud for reformen. Domstolen gav Spanien ret og ophævede den nye støtteordning for bomuld.

Det forslag, som Kommissionen nu fremlægger, er imidlertid praktisk talt identisk med det tidligere forslag. Desuden kan man i dag kun godt et år efter gennemførelsen af reformen af den fælles markedsordning for bomuld allerede se de katastrofale konsekvenser. Produktionen i denne sektor er faldet med næsten 20 % i Grækenland og over 50 % i Spanien. På samme måde er antallet af bomuldsbrug faldet med 11 % i Grækenland og 25 % i Spanien. Også egreneringsfabrikkerne er i fare.

Derfor har vi stemt imod denne beslutning.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg har stemt imod Gklavakis-betænkningen, og det samme gjorde min politiske gruppe, fordi det samlede resultat er negativt trods et begrænset antal positive ændringer af Kommissionens oprindelige forslag. Det er nødvendigt med større støtte til bomuldsavlerne uden yderligere beskæringer af produktionen. Samtidig skal der vedtages omfattende foranstaltninger til beskyttelse af miljøet og udvikling af et bæredygtigt landbrug.

Det Transatlantiske Økonomiske Råd (RC-B6-0209/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning af 8. maj 2008 om Det Transatlantiske Økonomiske Råd, som understreger, at et tæt transatlantisk samarbejde er et betydningsfuldt redskab til at forme globaliseringen med henblik på fælles værdier og mod en afbalanceret politik samt en økonomisk og global dagsorden. Jeg deler det synspunkt, at et velfungerende og konkurrencedygtigt transatlantisk marked er grundlæggende for at styrke det transatlantiske samarbejde og gøre det muligt for EU og USA i fællesskab at imødegå politiske og økonomiske udfordringer på globalt plan. En sikker handel er især vigtig i en mere integreret global økonomi, men jeg mener, at forslaget om fuldstændigt at undersøge udenlandske containere som led i kampen mod terrorisme er uberettiget og urealistisk. Der er et presserende behov for samarbejde vedrørende anvendelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder foranstaltninger til styrkelse af samarbejde i forbindelse med bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering, med en klar køreplan til fremme af gensidig anerkendelse af den internationale patentlovgivning. Jeg beklager, at det økonomiske samarbejde om dollaren/euroen ikke blev øget yderligere.

  Anne Ferreira (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg undlod at stemme i den endelige afstemning om denne beslutning, navnlig af følgende grunde.

Betænkningen indeholder positive punkter, f.eks. henvisningen til forsigtighedsprincippet. Der er imidlertid visse forslag og mål, som jeg ikke kan støtte.

Jeg støtter princippet om et transatlantisk marked, men det vil hverken være muligt eller hensigtsmæssigt at gennemføre det inden 2015.

Hvis dette marked skal gennemføres, kræver det, at man fjerner ikkeafgiftsmæssige hindringer (punkt 17), f.eks. sociale, sundhedsmæssige, miljømæssige og andre standarder. De bestemmelser, som EU har vedtaget på disse områder gennem sin lovgivning, giver en tilfredsstillende beskyttelse for europæiske forbrugere og borgere, og de skal opretholdes og måske endda forbedres.

På samme måde er mærkning og sporbarhed ikke nok til at sætte forbrugerne i stand til at foretage informerede valg (punkt 28). Forbrugerbeskyttelsespolitik kan ikke reduceres til denne form for foranstaltninger. Forbrugernes valg af landbrugsprodukter skal også sikres ved at forhindre, at traditionelle og organiske afgrøder forurenes med gmo.

Endelig er formuleringen i teksten for tvetydig med hensyn til import af amerikansk fjerkræ, som er behandlet med kloreret vand. Denne import skal forbydes, hvis vi ønsker at opretholde Fællesskabets fødevaresikkerhedspolitik.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I en tid, hvor kapitalismens krise øges og dens modsigelser vokser, præsenteres denne beslutning og målsætningen om at oprette det "transatlantiske marked" ("på lang sigt") som en egentlig flugtvej, idet man peger på den voksende liberalisering af markederne i disse to poler i "triaden" og søjler i NATO som en "udvej".

Foruden at bekræfte det "transatlantiske" strategiske partnerskab fungerer beslutningen som en vejledning til liberaliseringen af de finansielle markeder og handelsrelationerne mellem EU og USA ved at anføre forhindringerne for en større konkurrence og kapitalistisk koncentration, til glæde og gavn for store finansielle og økonomiske grupper.

I beslutningen fremhæver man i et (umuligt) forsøg på at skjule de egentlige formål, modsigelser og konsekvenser af at gennemføre det "transatlantiske marked" visse potentielle sociale eller miljømæssige bekymringer. Det ser imidlertid ud til, at disse kun opstår som en funktion og variabel af kapitalistisk konkurrence, navnlig i Verdenshandelsorganisationen.

Selv om man forsøger at mildne situationen ved at konfrontere den "kapitalistiske globaliserings" brutale virkelighed, skjuler beslutningen de grundlæggende konsekvenser for arbejdstagere og mennesker generelt og for små og mellemstore virksomheder, ikke kun i EU og USA, men også internationalt.

  Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi har stemt imod ændringsforslag 4, fordi der står "mener, at mulige løsninger ikke må føre til konkurrenceforvridning".

I betragtning af emnet understreger dette, at økonomiske interesser er vigtigere end hensyn til folkesundheden. Vi finder denne argumentation uacceptabel. Vi mener, at når det gælder fødevaresikkerhed, bør EU følge forsigtighedsprincippet.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det er vigtigt at anerkende, at relationerne mellem USA og EU trives ganske godt, bortset fra spørgsmål vedrørende tredjelande (selv om uenigheden heller ikke nødvendigvis er uovervindelig her). Denne debat, teksterne og det dokument, der vedtages i dag, kan derfor vise sig at være meget nyttige.

Det er derfor afgørende at gennemføre de nødvendige skridt for at nå målet om at styrke den økonomiske integration på tværs af Atlanten. Nylige undersøgelser har vist, at de bestræbelser, der er gjort på dette område, har været meget nyttige, navnlig bestræbelserne for at fjerne ikketoldmæssige hindringer (obskure generelle regler, som er en alvorlig hindring for den internationale handel). Det må derfor føre til større engagement fra begge parter.

Desuden må engagementet på begge sider af Atlanten intensiveres og gøres mere konsekvent.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Som medforslagsstiller til denne beslutning støtter jeg de realistiske hensigter med TEC-processen.

Det er nødvendigt, at EU og USA gennemfører denne eftersøgning efter initiativer, som kan begrænse hindringerne. Jeg glæder mig især over det stabile fremskridt, der er gjort med hensyn til finansielle tjenesteydelser, IFRS og broker/dealeraftalen.

Der skal gøres mere, og andre veje skal undersøges, herunder en multilateral model. Jeg er imidlertid bekymret for, at begge parter ikke vil vente på instrumenter, som måske og måske ikke kan udligne forskellene mellem os. Dette vil i stedet kræve hårdt arbejde, og det er især tydeligt på forsikringsområdet og navnlig spørgsmålet om sikkerhedsstillelse.

TEC er i sig selv ikke et handelsspørgsmål. Det handler om at uddybe vores forhold på reguleringsniveauet, som forbedrer vores industrielle præstations åbenhed og effektivitet, og som fjerner fortidens dårlige undskyldninger.

Vi står over for en voksende udfordring i verden, hvor EU's og USA's interesse ligger i at have systemer, som fremmer vækst frem for protektionisme og isolationisme.

TEC bidrager til at bringe EU og USA tættere på hinanden, men det er ikke nok at forlade sig på resultaterne af TEC. Der skal gøres mere for at integrere denne tilgang i vores daglige overvejelser på dette niveau. Det er alt for let at forudsige fiasko på basis af vores politiske økonomier - der er brug for hårdt arbejde for at fjerne denne frygt.

Betænkning af Marco Cappato (A6-0153/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for det italienske medlem Marco Cappatos betænkning om menneskerettigheder i verden i 2007. Jeg støtter udtalelsen om, at Kommissionen og Rådet efter samme principper som for oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol bør prioritere støtten til internationale domstole, som arbejder med at beskytte menneskerettigheder. FN's nye Menneskerettighedsråd (UNHRC) har potentiale til at udvikle sig til en værdifuld ramme for forbedringer af menneskerettighedssituationen i verden. Jeg går ind for, at man fremmer ikkevold som et vigtigt middel til at sikre respekt for grundlæggende menneskerettigheder, og jeg støtter kampen mod dødsstraf. Ligesom andre medlemmer er jeg overrasket over, at en række europæiske lande endnu ikke har ratificeret den valgfrie protokol til konventionen mod tortur. Det glæder mig at se, hvor effektivt Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) har været, men dets budget er alt for lavt i forhold til forventningerne til det, og jeg støtter en forhøjelse af EIDHR's budget fra 2009.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg vil gerne forklare min stemme for betænkningen om beskyttelse af menneskerettigheder, eftersom de stadig bliver overtrådt alt for ofte.

EU nævner menneskerettighederne blandt sine grundlæggende principper, i så høj grad, at det med rette er en forudsætning for tiltrædelse, at de bliver overholdt.

EU har derfor et ansvar for at optræde som garant for menneskerettighederne i Europa og i tredjelande ved hjælp af en sammenhængende fælles udenrigspolitik, som er uafhængig af medlemsstaternes interesser og holdninger. EU skal fremme ratificeringen af Den Internationale Straffedomstols statut rundt omkring i verden for at beskytte individer mod såkaldte forbrydelser mod menneskeheden og for at forhindre, at man i fremtiden kan begå folkemord og andre grusomheder uden frygt for sanktioner. EU skal også bidrage til gøre UNHCR mere effektivt. Jeg mener også, at FN's resolution om et universelt moratorium for brugen af dødsstraf skal gennemføres.

EU skal også bidrage til, at menneskerettighederne overholdes af dets vigtigste handelspartnere. Jeg håber, at Kina vil ophøre med at anvende tortur som et vigtigt signal på åbenhed over for en kultur, som respekterer menneskerettighederne, og i overensstemmelse med den fredsånd, som altid har symboliseret De Olympiske Lege.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Det glæder mig, at vi i dag har vedtaget hr. Cappatos beslutningsforslag om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik.

Denne betænkning ser på de fremskridt, der er gjort i alle egne af verden på menneskerettighedsområdet, og vurderer de skridt, som EU har taget for at fremme menneskerettighederne i sine aktioner og politikker.

Den understreger med rette behovet for at øge sammenhængen mellem interne og eksterne politikker på dette område.

Betænkningen fokuserer navnlig på spørgsmålet om dødsstraf, kampen mod alle former for tortur og diskrimination og vold mod kvinder, og på behovet for at styrke beskyttelsen af børns rettigheder.

Den gentager EU's ansvar for at fremme civilsamfundets rolle for at gøre kampen mere effektiv og mere gennemgribende og for at styrke instrumenterne til dette formål.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilistan støtter det vigtige arbejde for menneskerettigheder, der sker i hele verden, men vi mener, at denne årsberetning er endnu et forsøg fra Parlamentets side på at udvide EU's kompetence på det udenrigspolitiske område.

Situationen i mange lande er meget foruroligende, og det internationale samfund skal naturligvis reagere. Dette skal imidlertid ske gennem FN og dets forskellige organer, som til forskel fra EU har legitimitet og bred støtte fra et flertal af stater.

Vi har derfor valgt at stemme imod betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hvert år præsenteres vi for denne øvelse i Europa-Parlamentets hykleri, når det gælder menneskerettighederne i verden.

Naturligvis indeholder betænkningen punkter, som vi støtter. I sin essens er den imidlertid et glimrende eksempel på, hvordan menneskerettighederne instrumentaliseres og på uacceptabel vis bruges som politisk våben til gavn for de vigtigste magter i EU og deres store finansielle og økonomiske grupper, og imod de mennesker, for forkaster deres diktater.

Der er således absolut ingen henvisninger til eller fordømmelser af de frapperende overtrædelse af menneskerettighederne i Palæstina, Irak, Afghanistan, det besatte Cypern eller Vestsahara, som begås af EU-lande og/eller deres allierede som USA, Israel, Tyrkiet eller Marokko.

Her forsøger man igen at adskille menneskerettighederne ved at underordne dem under økonomiske og sociale rettigheder. Rammen for vores politiske handlinger skal være forsvaret af menneskerettighederne - herunder den kendsgerning, at de er udelelige og ikke kan rangordnes - og deres status som forudsætning for respekt for menneskers rettigheder og for ægte social retfærdighed, fred, frihed og demokrati. For os handler menneskerettighederne om at forsvare menneskers rettigheder, det er ikke øvelser i hykleri.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for Cappato-betænkningen om menneskerettigheder. Der sker overtrædelser af menneskerettighederne rundt om i verden, og vi i EU skal altid optræde som forsvarere for dem, som lider under det.

Vi skal også være opmærksomme på overtrædelser af menneskerettigheder, som sker inden for vores egne grænser - her viser eksemplet med hemmelige flyvninger, hvor let sådanne overtrædelser kan ske.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Jeg har stemt imod min gruppe vedrørende ændringsforslag 12 til punkt 94 i Cappato-betænkningen, som ville slette begrebet "seksuel og reproduktiv sundhed". Selv om begrebet "seksuel og reproduktiv sundhed" også omfatter abort, som jeg ikke støtter som en absolut ret, skal det efter min opfattelse nævnes i denne forbindelse. Punkt 94 er en påmindelse om, at sundhedsprogrammer, herunder seksuel og reproduktiv sundhed, bør have en fremtrædende plads i EU's udviklings- og menneskerettighedspolitik, især hvor kønsbaseret vold er gennemgribende, og hvor kvinder og børn udsættes for risiko for hiv/aids eller nægtes adgang til oplysning, prævention og/eller behandling.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt for betænkningen om menneskerettighederne i verden i 2007 og EU's menneskerettighedspolitik. Menneskerettighederne er universelle rettigheder, som skal gælde uden begrænsninger. EU har mulighed for at forsvare menneskerettighedssagen globalt. Her er det nødvendigt at have en nøje analyse af den aktuelle situation, og derfor glæder jeg mig over hr. Cappatos initiativ.

Harmoniseringen af EU's menneskerettighedspolitik er særligt vigtig for at opnå en fælles tilgang, f.eks. mod dødsstraf eller tortur. Det er også hensigtsmæssigt at have et fælles standpunkt på den internationale arena. Visse lande såsom Kina, Rusland og Iran ser ikke ud til at gjort ret meget for at håndtere de grove overtrædelser af menneskerettighederne, som finder sted på deres område. EU må vise en stærk fælles front over for disse lande, og det er kun muligt med en fælles menneskerettighedspolitik for EU.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser hr. Cappatos betænkning om menneskerettighederne i verden i 2007 og EU's menneskerettighedspolitik velkommen. Betænkningen fremhæver, at EU må øge sit fokus på menneskerettighederne, navnlig i forhandlinger om handelsaftaler.

Jeg anerkender de mangler på menneskerettighedsområdet, som beskrives i betænkningen, og jeg støtter også visse løsninger, som hr. Cappato foreslår, f.eks. en større rolle til Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder og inddragelse af Rådet i sådanne debatter. Jeg har stemt for betænkningen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det er bizart, at EU foreslår at udråbe et "europæisk år for ikkevold", mens EU selv udsender missioner i Tchad, hvor franske interesser betyder, at man ikke kan opnå den nødvendige upartiskhed. Og hvad med CIA's hemmelige fængsler og hemmelige flyvninger, hvor ikkevoldelige var EU's handlinger dér, og overholdt man menneskerettighederne? For ikke at tale om, at man er i gang med tiltrædelsesforhandlinger med et land, som træder mindretalsrettighederne under fode, behandler den kvindelige del af befolkningen som andenrangsborgere og lystigt følger USA's eksempel og med USA's velsignelse indleder en angrebskrig mod sin nabo. Og for heller ikke at tale om tilsidesættelsen af demokratiske rettigheder - navnlig ved at lade hånt om resultatet af folkeafstemninger - og ofringen af flere og flere grundlæggende rettigheder under foregivende af at ville bekæmpe terror.

Hvis EU mener det alvorligt med sit ønske om at forsvare menneskerettighederne, så må det kaste lys over alle de ubesvarede spørgsmål vedrørende USA's torturfængsler og CIA's "ekstraordinære overførselsprogram" og øjeblikkeligt indstille forhandlingerne med Tyrkiet, for det må være et centralt element i EU's menneskerettighedspolitik at holde demokratiet og demokratiske værdier i hævd hjemme hos sig selv.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Jeg har ikke stemt for beslutningsforslaget om menneskerettighedsbetænkningen af følgende grunde.

1. Betænkningen indeholder en række punkter, som fortjener støtte. Den overser imidlertid fuldstændig de manglende sociale og økonomiske rettigheder i store dele af verden, som fører til, at millioner af mennesker dør af sult eller mangler boliger og arbejde. Betænkningen reducerer menneskerettigheder til civile rettigheder og negligerer dermed princippet om menneskerettighedernes udelelighed, som er fastsat i FN's charter.

2. Betænkningen behandler ikke overtrædelser af menneskerettigheder, som begås eller støttes af EU's medlemsstater. For at undgå at blive beskyldt for hykleri må EU imidlertid undersøge og kaste lys over overtrædelser af menneskerettighederne, som begås med EU-medlemsstaters deltagelse eller medskyldighed i tredjelande eller mod tredjelandsstatsborgere - dette omfatter f.eks. beskyldninger om tortur, som er blevet fremsat mod soldater i EU's operation Artemis i Congo.

3. Krig er stadig den værste af alle overtrædelser af menneskerettighederne, men den ignoreres fuldstændigt i betænkningen. Med Lissabontraktaten og de erklæringer, der blev fremsat i forbindelse med Frankrigs overtagelse af rådsformandskabet i anden halvdel af 2008, er der virkelig grund til at frygte, at EU vil blive involveret i flere militære missioner. Menneskerettighederne må ikke bruges som påskud for disse operationer. Dette aspekt er overhovedet ikke med i betænkningen.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den betænkning, som vi har stemt om i dag, og som bygger på Rådets og Kommissionens beretning, er generelt en opdateret og kritisk beskrivelse af menneskerettighederne i verden. Det er desværre også alt, hvad den er. Selv om man har forsøgt at opremse forskellige initiativer fra Parlamentets side vedrørende visse situationer, ser det ud til, at man ikke rigtig har nået målet, nemlig en vurdering af de europæiske politikkers virkelige indvirkning på arbejdet for at fremme menneskerettighederne. Hvis denne vurdering skulle have været effektiv, skulle den have omfattet en klar beskrivelse af de specifikke mål, en omfattende oversigt over alle de politiske instrumenter, der bruges i denne forbindelse, og derefter en evaluering af de resultater, der er nået. Vores betænkning er med andre ord en vigtig og signifikant liste, men den vil aldrig blive det, som den kunne og burde have været. Derfor deler jeg overvejelserne hos forskellige medlemmer, især i PPE-DE-Gruppen, om at revidere betingelserne for denne årlige betænkning og debat.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE), skriftlig. - (ES) PPE-DE-Gruppen har stemt imod og afviser kategorisk det punkt i Cappato-betænkningen, som henviser til Yogyakartaprincipperne. Kun et lille antal lande har underskrevet og anvendt disse principper, og kun det internationale samfund tager hensyn til deres indhold. Det samme kan man sige om det brede begreb "seksuel og reproduktiv sundhed", et overbegreb, som nogle forsøger at skjule eller indføre idéer under, hvor alt er tilladt. Dette kan vi ikke støtte.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Med den dramatiske stigning i fødevarepriserne på verdensplan må vi indse, at det er vigtigt at opfatte tilstrækkelig mad som en menneskeret. Denne fødevarekrise, hvor de fattigste i verden kommer til at lide mest, kræver omgående handling. Jeg opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage alle nødvendige midler i brug for at hjælpe dem, som rammes af de voldsomme stigninger i fødevarepriserne.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Jeg har valgt at undlade at stemme om denne sag, fordi hr. Cappatos betænkning indeholder dele, som går ind for, at beslutninger skal tages af EU (navnlig punkt 15, 45 og 141). Jeg mener, at det er op til medlemsstaterne at træffe afgørelser om spørgsmål, der har med menneskerettighederne at gøre.

  Konrad Szymañski (UEN), skriftlig. - (PL) Cappato-betænkningen har prioriteret spørgsmålet om uspecificeret diskriminering på grundlag af seksuel orientering samt reproduktive rettigheder.

Samtidig har den ikke ofret megen opmærksomhed på de aktuelle meget udbredte overtrædelser af trosfriheden.

Derfor har jeg ikke kunnet støtte denne betænkning under afstemningen i dag.

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Britiske konservative anerkender, at EU spiller en vigtig rolle for at fremme menneskerettigheder og demokrati i verden. Vi kan støtte en række vigtige punkter i Cappato-betænkningen.

Der er imidlertid en række punkter, som vi er fundamentalt uenige i. Det gælder f.eks. punkt 2, 5, 14, 15, 30 og 38. Desuden er de britiske konservative medlemmer som vanlig blevet stillet frit med hensyn til spørgsmål vedrørende dødsstraf og abort.

Vi har stemt for betænkningen i den endelige afstemning, fordi vi ønsker at vise vores principielle støtte til kampen for at opretholde og styrke menneskerettighederne i hele verden. Vi mener, at EU's medlemsstater har en vigtig rolle at spille i denne opgave.

  Sahra Wagenknecht (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Jeg har ikke stemt for menneskerettighedsbetænkningen, af følgende grunde.

1. Menneskerettigheder er umistelige, udelelige og gælder universelt. Ikke desto mindre optræder sociale og økonomiske rettigheder og den massive overtrædelse af disse rettigheder i hele verden stort set ikke i betænkningen. Den kendsgerning, at millioner af mennesker berøves deres mest grundlæggende rettigheder, den kendsgerning, at de - til dels som følge af EU's yderst problematiske politik - har mindre og mindre mad til deres rådighed, og at sult, sygdom og manglende anstændige boliger er den barske virkelighed for dem, at mange mennesker ikke har adgang til uddannelse, og at arbejdstagernes rettigheder trædes under fode - alt det ignoreres i vidt omfang.

2. Betænkningen nævner overhovedet ikke de overtrædelser af menneskerettighederne, der finder sted i selve EU, og som EU er involveret i rundt om i verden, til dels som følge af dets militær- og våbenpolitik og dets stadig voksende militære missioner. Man kritiserer kun overtrædelser af menneskerettighederne, som finder sted uden for EU - EU's egne missioner og ansvar ignoreres. De interne og eksterne følger af EU's neoliberale politik og de negative konsekvenser for menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder nævnes ikke i betænkningen.

3. Betænkningen har en yderst selektiv tilgang til kritik, som valget af lande, man har valgt at kritisere, og omfanget af denne kritik viser. Menneskerettighedspolitik kan imidlertid ikke baseres på politiske krav, hvis den skal bevare sin troværdighed.

Betænkninger af Véronique De Keyser og José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (A6-0138/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for Véronique de Keysers og José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra fælles initiativbetænkning om EU's valgobservationsmissioner. Observation af valg, navnlig i nye demokratier, skal fortsat prioriteres højt i EU, for selv om valg i sig selv ikke udgør demokratiet, er de et centralt element i det og dermed en grundlæggende rettighed for folket.

Ligesom andre medlemmer beklager jeg, at EU stadig ikke har en fælles, sammenhængende strategi for at fremme demokratiet. Det er vigtigt at fortsætte med at gennemføre operationer efter valget, for i nogle tilfælde er det ikke tilstrækkeligt at indtage en passiv holdning over for lande, hvis valgproces er blevet kritiseret skarpt af observatørerne.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter De Keyser- og Salafranca-betænkningen, idet jeg ved to lejligheder har været chefobservatør for EU, nemlig i Indonesien i 2004 og i Aceh i 2006-2007. Jeg mener, at EU's arbejde for at forbedre valgprocessens integritet er afgørende. Vores opgave er generelt ikke at ønske vinderne tillykke, men at forsikre taberne om, at de tabte på et fair grundlag, og dette arbejde kan være afgørende for at mildne spændinger efter valget.

Jeg er enig i, at statsborgere fra lande uden for EU bør deltage, f.eks. fra Schweiz, Norge og Canada, men vi skal sikre, at flertallet kommer fra EU. Der har efter mine oplysninger været et tilfælde, hvor de var tæt på at udgøre flertallet af de udsendte observatører.

Det er rigtigt, som der står i punkt 38, at vi bør yde støtte efter valget til nye parlamenter. Jeg ved, hvor nyttigt dette kan være, idet jeg på vegne af UNDP i 1999 var med til at rådgive det nye indonesiske parlament om revideringen af deres forretningsorden. Jeg ønsker de to medlemmer tillykke med betænkningen, som jeg er sikker på, at vi får at se igen i den nye valgperiode efter 2009.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi er modstandere af de passager i betænkningen, som vil gøre EU's valgobservatørmissioner til politik over for tredjelande. Uregelmæssigheder bør behandles af organer med større legitimitet og bredere støtte end EU, i dette tilfælde primært OSCE og FN.

EU har imidlertid en rolle at spille som valgobservatør sammen med disse andre internationale organer. Den erfaring og ekspertise, som EU har opbygget, er meget vigtig og bør også bruges i fremtiden.

Vi har derfor valgt at støtte betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne initiativbetænkning skal ikke ses isoleret, men snarere som et integreret element af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Som følge af dette er den efter vores mening gennemsyret af en arrogant og selvrosende holdning, f.eks. vurderingen af EU selv som "førende" inden for international valgobservation.

Det er på grundlag af denne holdning om, at EU's "værdier" og adfærd er "overlegne", at der ofte gøres forsøg på at bruge valgobservationsmissioner som et instrument til at lægge pres på og blande sig i landes interne anliggender, især de lande, som insisterer på, at udviklingsprojekter skal være baseret på en bekræftelse af national suverænitet og uafhængighed.

Eller sagt på en anden måde, hvad er det egentlig, EU forsøger at gøre med den "fælles strategi for fremme af demokrati"? Hvad er det, EU forsøger at gøre med finansieringen af nationale parlamenter og politiske partier i andre lande? Svaret fremgår af vores egen situation. EU forsøger at trække en fælles (kapitalistisk) model ned over folk. Hensigten med denne model er at intensivere udnyttelsen og pålægge en liberalisering af den internationale handel. Den accepterer at ofre fremskridt for mennesker og udvikling for lande til fordel for de multinationales interesser.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har støttet De Keyser/Salafranca Sanchez-Neyra-betænkningen, som behandler nogle vigtige spørgsmål. EU's indsats for at fremme demokratiske processer er en værdig sag, og betænkningen noterer med rette, at demokrati kun kan eksistere i en kontekst af langsigtet rodfæstelse af demokratiske værdier.

Denne afgørende kendsgerning overså man, da USA og Det Forenede Kongerige besluttede at gå i krig i Irak. De katastrofale forhold, der nu hersker i Irak, beviser kun, at demokratiske værdier skal næres og ikke kan eksistere for enden af et geværløb.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg går ind for at styrke EU's valgobservationsmissioner med henblik på at yde effektiv støtte til unge demokratier.

I denne forbindelse støtter jeg opfordringen til at finde en europæisk konsensus om fremme af demokrati, som kunne gøre valgobservationsmissioner mere effektive.

Valg er et vigtigt skridt i retning af et stabilt demokrati, og de har stor symbolværdi både for det pågældende land og for det internationale samfund i bredere forstand. EU har påtaget sig en ledende rolle inden for valgobservation og bør nu udvikle denne rolle intenst. I denne forbindelse er det navnlig vigtigt at forbedre opfølgningen efter valget. EU må identificere de centrale udfordringer som følge af afviklingen af valget og svare på en fælles og forståelig måde. Det ville også være hensigtsmæssigt, hvis Europa-Parlamentet støttede de nyvalgte parlamenter.

Jeg støtter fuldt ud alle disse mål, især da jeg ved fra mit eget virke som EU-valgobservatør i Guatemala, at de er nødvendige.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Valgobservationsmissioner er en central del af EU's udenrigspolitiske rolle. EU er en union af demokratiske stater, og denne erfaring bør deles effektivt, og vi bør støtte anmodninger om samarbejde i valgprocessen i hele verden.

Hvis vi forbedrer praksis og metodologi i EU's observationsmissioner, kan vi bidrage effektivt til at styrke demokratiet i hele verden. Jeg har derfor stemt for hr. Salafranca Sánchez-Neyras og fru De Keysers fælles betænkning.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Parlamentet holder demokratiets fane højt og sender observatører til diverse valg. For borgerne i de pågældende lande er det afgørende, at valgene bliver afviklet på en retfærdig og ordentlig måde. Her er vores indflydelse også et vigtigt bidrag til det demokratiske fremskridt, under forudsætning af, at man faktisk tager vores anbefalinger til sig.

Vi skal imidlertid ikke narre os selv, når det gælder vores egen overholdelse af demokratiske standarder i EU, så længe folk, som siger upopulære sandheder højt, bliver afskrevet som højreradikale; så længe en traktat, som er blevet forkastet ved folkeafstemninger i to medlemsstater, bliver presset gennem parlamenterne i en kosmetisk forbedret form; så længe man lader befolkningen stemme igen og igen, indtil man når det ønskede resultat - og i hvert fald så længe, der er planer om at optage Tyrkiet i EU imod den folkelige vilje.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Valgøjeblikket er ikke på nogen måde demokratiets eneste øjeblik eller eneste eksponent. Men det er ofte et vendepunkt. I lande uden valgtraditioner er afholdelsen af valg ofte den begivenhed, hvor demokratiseringsprocessen bliver irreversibel. Men det er en proces, vi taler om. Derfor er alt det, der står i denne betænkning om succesen, vanskelighederne, manglerne og behovet for reform af EU's valgobservationsmissioner vigtigt og fortjener vores fulde opmærksomhed, men det kan aldrig ramme det afgørende punkt, nemlig de forskellige europæiske instrumenters generelle bidrag til at opnå demokrati (som EU's valgobservationsmissioner selvfølgelig er involveret i). Det er den udfordring, som denne debat giver anledning til, og som vi må acceptere, nu hvor vi er bevidste om det. At fremme og beskytte demokratiet er ikke kun en del af EU's dna, det er også en del af EU's vision for verden, både med hensyn til principper og værdier og med hensyn til EU's egne interesser.

Betænkning af Glyn Ford og Vicenzo Aita (A6-0151/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for den fremragende initiativbetænkning af det agtede britiske medlem Glyn Ford om handel og økonomiske forbindelser med landene i Sydøstasien (ASEAN), som er en del af en bredere strategi for bilaterale og interregionale forhandlinger med handelspartnerne.

Det er en forudsætning for, at EU kan indgå en frihandelsaftale med et land, at der foreligger en partnerskabs- og samarbejdsaftale, som indeholder menneskerettighedsklausuler, der kan håndhæves. Det er afgørende at få løst spørgsmålet om bankhemmelighed i Singapore, hvis der skal være reelle udsigter til at indgå en frihandelsaftale mellem regioner. Ligesom andre medlemmer lægger jeg især vægt på kampen mod forfalskede lægemidler, som både er unfair konkurrence og en risiko for forbrugerne.

Jeg beklager, at man har vedtaget princippet om maksimal brug af fleksibilitet i erklæringen om ændring af aftalen om handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen) og adgang til lægemidler, da der mangler en seriøs evaluering af disse mekanismer.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg støtter denne betænkning, fordi jeg er overbevist om, at frihandel er et vigtigt skridt til at opnå velfærd i verden.

Vores støtte til enhver supranational økonomisk aftale afhænger imidlertid af, at der er strenge regler, som forpligter alle parter til at ratificere de grundlæggende ILO-konventioner og dermed garantere, at de ansatte er sikret og beskyttet.

Som ordføreren har anført, er ASEAN som helhed EU's femtestørste handelspartner. Dette fremhæver vores mange handelsinteresser i denne region, som uden tvivl er et hastigt voksende marked.

Regionens stærke position og fraværet af effektiv lokal beskæftigelseslovgivning betyder, at vi har en pligt til at sikre, at den nye aftale fastsætter nogle robuste regler, ikke bare af økonomisk art, men også frem for alt med hensyn til beskæftigelse, miljø og menneskerettigheder, som begrænser effekterne af social dumping.

Produktsikkerhed og beskyttelse af ansatte og miljøet må ikke sættes på spil af en ren økonomisk aftale.

Vi har alle, idet vi er forenet af identiske værdier, en moralsk og institutionel pligt til at være modige nok til at være mere strenge og selektive, når vi vælger handelspartnere. Alle vores partnere skal give Europa garantier for, at de sætter et eksempel for andre mennesker i hele verden.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi er modstandere af, at betænkningen indeholder en række aspekter, som ikke har noget med handelspolitik at gøre. Den politiske situation i Myanmar og løsladelse af politiske fanger er meget vigtige spørgsmål, men de bør ikke gøres til en del af EU's supranationale handelspolitik. Dette opfatter vi som endnu et forsøg på at udvide EU's magt på det det udenrigspolitiske område.

På den anden side mener Junilistan, at frihandelsaftaler mellem EU og andre regioner er en naturlig konsekvens af det indre marked og den fælles handelspolitik. Derfor har vi trods alt valgt at stemme for betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den bedste politiske strategi for Europa for at klare krisen er ifølge betænkningen at opnå kommercielle fordele ved at indgå frihandelsaftaler med forskellige regioner, i det mindste så længe dødvandet i Verdenshandelsorganisationen varer ved.

Betænkningen vil imidlertid gerne gå endnu længere. Sideløbende med frihandelsaftalerne argumenterer den for økonomisk integration af regioner, ligesom i EU, og om muligt økonomisk og politisk underordnet sidstnævnte.

Vores gruppes ændringsforslag er blevet forkastet over en bred front, og det afslører det endelige mål, som er at liberalisere uden hensyn til midler eller konsekvenser. Selv ændringsforslag, som understregede behovet for at tage hensyn til eksisterende uligheder mellem de to regioner og målsætningen om at skabe beskæftigelse og sikre en bæredygtig økonomisk udvikling, fødevaresuverænitet og sikkerhed samt miljøbeskyttelse blev forkastet. End ikke målsætningen om at lette adgangen til lægehjælp og teknologioverførsel blev accepteret af Parlamentets flertal uden forbehold.

Effekterne af denne politik er tydelige, f.eks. stigningen i energi- og fødevarepriserne og den voksende sociale ulighed og regionale forskel, fattigdom, sult og sygdom.

Vi kunne derfor kun stemme imod denne betænkning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter Glyn Fords betænkning om handel og økonomiske forbindelser med ASEAN. Det er afgørende, at Kommissionen medtager stærke bestemmelser om intellektuel ejendomsret i den nye generation af frihandelsaftaler, som den foreslår. Et sådant skridt ville ikke bare stimulere innovation og forskning i ASEAN-landene, men også, hvad der er vigtigere, beskytte forbrugerne mod usikre forfalskede varer, f.eks. falske lægemidler.

En ny OECD-undersøgelse om forfalskning, som blev drøftet i Parlamentet i denne uge, viser faktisk, at handelen med forfalskede varer i Malaysia og Filippinerne har nået proportioner, som kan sammenlignes med Kinas. Betænkningen behandler disse spørgsmål, og jeg har stemt for dens henstillinger.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for denne fremragende betænkning. Det centrale for mig har været ændringsforslag 7 og 14 samt punkt 42.

Disse sektioner anerkender, at det er vigtigt at sikre tilgængelige og bæredygtige offentlige tjenester - ændringsforslag 7; styrkelse af arbejdsstandarder gennem en stridsbilæggelsesmekanisme - ændringsforslag 14; og at det er nødvendigt at behandle miljøvenlige og fair trade-varer anderledes med hensyn til told - punkt 42.

Jeg ønsker ordføreren hr. Ford tillykke med betænkningen.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for Ford-betænkningen om handel og økonomiske forbindelser med ASEAN.

Jeg vil gerne understrege, at en aftale kræver engagement fra begge parter, hvis den skal bære frugt. I betragtning af beretningerne fra de seneste forhandlingsrunder kan udsigterne til en hurtig og ambitiøs aftale med ASEAN blive undergravet af manglende forhandlingskapacitet og vanskeligheder med at udvikle en fælles holdning. ASEAN er EU's femtestørste handelspartner.

Betænkningen støtter idéen om en frihandelsaftale med ASEAN under forudsætning af, at aftalen opfylder visse centrale forudsætninger. Det er vigtigt at sikre, at forbrugerbeskyttelsen ikke bliver beskåret eller miljøbeskyttelsen forringet.

Det er meget kompliceret og tidskrævende at forhandle en aftale med en region, som består af 10 uafhængige lande. Samtidig giver interregionale aftaler betydelige fordele, fordi de fremmer den regionale integration, som styrker partnerlandenes økonomier og reducerer antallet af regler.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) EU bør udvise særlig omhu, når man forhandler handel og økonomiske forbindelse med tredjelande.

Væksten i BNP i ASEAN-landene vokser år for år. I tråd med andre prognoser forventer Bangko Sentral ng Pilipinas en stigning på mellem 4,8 % og 5,5 % i Filippinernes BNP. Den forudsiger også en stigning på 11 % i eksporten og en stigning på 10 % i overførsler af fremmed valuta fra filippinere, som arbejder i udlandet.

Malaysias BNP svarer til 6.721 amerikanske dollars pr. indbygger Det forventes at stige til 7.596 amerikanske dollars i 2008. I 2007 registrerede Malaysias økonomi en vækst i BNP på 6,3 %. Den samlede vækst i BNP for alle ASEAN-landene skønnes at ligge omkring 6 %. Dette er vigtige indikatorer, når man vil vurdere handelsforbindelserne og de økonomiske forbindelser med de sydøstasiatiske lande (ASEAN).

Betænkning af Rosa Miguélez Ramos (A6-0103/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der er et akut behov for en løsning på problemet med mangel på information om dybhavsfiskebestande og også data om fangstmængder og indsatsen på fiskeriområdet og disses indvirkning på samtlige arters bestande.

Denne information er ikke kun vital for at kunne foretage undersøgelser og indsamle videnskabelige oplysninger, men kan også på afgørende måde bidrage til, at der iværksættes passende fiskeriforvaltningsforanstaltninger.

Vi mener derfor, at det er af stor betydning, at dette udgør en af prioriteterne i medlemslandenes indsats for at forbedre indsamlingen og tilgængeligheden af valide data, herunder en analyse af grundene til ikkeanvendelse eller mindre korrekt anvendelse af de gældende forvaltningsforanstaltninger som nævnt i betænkningen. Internationale organisationers udsagn om, at nogle af disse arter muligvis lider under overfiskeri, øger dette behov.

Målet er at anvende forsigtighedsprincippet, som forsøger at afveje fiskerimulighederne mod bestandenes stabilitet. Vi støtter derfor de stillede ændringsforslag. Vi mener, at de foranstaltninger, som skal vedtages, skal tage hensyn til hver enkelt arts specifikke beskaffenhed, området, hvori der fiskes, og det anvendte fiskeudstyr, især det, som er mere selektivt, og har mindre indvirkning på havbunden.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Ramos-betænkningen om dybhavsfiskeri. Dybhavsfiskeri er en forholdsvis ny opfindelse, og en række af tidligere uopdagede fiskebestande har kun været genstand for ringe videnskabelig undersøgelse eller lovmæssig regulering. Det er derfor på sin plads, at disse spørgsmål drøftes.

Jeg glæder mig over Ramos-betænkningens opfordring til fiskerne og de sammenslutninger, som repræsenterer dem, om at deltage fuldt ud i at få defineret de foranstaltninger, som skal beskytte havmiljøet. Et bæredygtigt fiskeri afhænger af de beslutninger, som tages på lokalt plan, og som involverer dem, de er møntet på.

Betænkning af Ingo Friedrich (tidligere Alexander Stubb) (A6-0105/2008)

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Omkring 2.500 lobbyorganisationer er for tiden aktive i Bruxelles. Mere end 300 af disse er repræsentationer for lokale og regionale myndigheder og arbejder, som om de var ambassader. De omfatter repræsentationen af Malopolskie (Lille-Polen), som er min europæiske kreds. Jeg vil gerne benytte lejligheden, som er opstået på baggrund af betænkningen, til at henlede Parlamentets opmærksomhed på spørgsmålet om forholdet mellem EU-institutionerne og denne type af organisationer. På samme måde som de lokale og regionale myndigheders repræsentanter forsøger at indhente troværdig information fra EU-institutionerne, leverer de også de nyeste data om situationen i deres regioner. Ordføreren udtalte, at gennemsigtighed går begge veje. I kølvandet på denne udtalelse vil jeg gerne lægge vægt på det vigtige i øget gennemsigtighed fra EU-institutionernes side og ligeværdig behandling af alle organisationer, som er repræsenteret i Bruxelles.

Jeg støttede den tidligere nævnte betænkning på grund af de specifikke eksempler på, hvordan Parlamentet kan forbedre gennemsigtigheden af de procedurer, som gælder for eksterne organisationer.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er almindelig kendt, at den professionelle lobbysektor, der har til formål at påvirke beslutningstagningen i EU, er under hurtig og konstant udvikling i Bruxelles. Det er derfor nødvendigt, at der i det mindste udarbejdes regler, som sikrer, at der gives information om de interesser, som repræsenteres af lobbyister. Men det til trods, er det altid vanskeligt at sikre, at der opnås gennemsigtighed, og at uetisk praksis undgås. Det er grunden til, at vi stemte for denne betænkning.

Vi kan dog kun beklage, at ændringsforslagene, som blev stillet af vores gruppe, ikke blev vedtaget. Især dem, som anfører, at interesserepræsentanter, som udover at være forpligtet til at tilmelde sig registret, også bør være forpligtet til at give oplysninger om deres finansielle udgifter i forbindelse med deres aktiviteter. Det drejer sig navnlig om, at de skal komme med oplysninger om udgifter til lobbyvirksomhed, anvendt på parlamentsmedlemmer, som modsvarer de oplysninger, som sidstnævnte er forpligtet til at komme med i deres finansielle erklæringer.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil støtte denne betænkning, da den styrker EU-institutionernes regler om lobbyister. For mere end 10 år siden, i januar 1996, var jeg ordfører for den første betænkning om dette emne, som blev udarbejdet af det tidligere Forretningsordensudvalg, og den nuværende lovgivning om lobbyister er den, som blev foreslået i min oprindelige betænkning.

Nu mere end 10 år efter er det absolut tid til at ændre og stramme disse regler. Sidste gang lykkedes det ikke for os at få et fælles system for samtlige institutioner, men det ser ud til at være muligt denne gang. For mig er lobbyister nogle, som vil ind i Parlamentet, Kommissionen og Rådet for at udøve indflydelse på beslutningstagningen, hvad enten det drejer sig om arbejdsgivere eller arbejdstagere, forbrugere, producenter eller særlige interessegrupper.

Det anslås, at der befinder sig ca. 5.000 lobbyister i Bruxelles - syv for hvert eneste parlamentsmedlem. Det store flertal udfører et godt stykke arbejde - en mindre del af dem gør ikke. Vi skal sikre, at de få ikke ødelægger det for de mange, og at vi i vores arbejde kan anvende den information, som kommer udefra, og ikke bliver forblændet af den. Jeg ser frem til forslagene om en "fælles lovgivning" inden udgangen af året.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg deltog ikke i afstemningen om Stubb-betænkningen om rammer for lobbyvirksomhed, fordi jeg mener, at nogle af mine kolleger i Parlamentet gør et stort nummer ud af noget, som har eksisteret siden tidernes morgen, nemlig forsøget på at påvirke beslutningstagerne. Det er helt normalt, at borgere står sammen om at forsvare deres interesser. Fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og ngo'er har ret til at forsvare deres interesser over for enhver lovgiver. Lovgiveren har pligt til at være lydhør over for disse interesser, før der tages en beslutning. Lovgiveren bør dog forblive uafhængig, hvorfor det er vigtigt, at medlemmerne kommer med erklæringer om deres finansielle interesser. Ikke desto mindre er betænkningens største mangel, at den ikke nævner noget om EU-budgettets finansiering af visse foreninger. Det er et område, hvor gennemsigtighed også bør komme på tale.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Det er helt normalt at henvende sig til de parter, som er berørt af den lovgivning, der er under forberedelse eller ved at blive vedtaget. Som parlamentsmedlem kræves det af os, at vi tager beslutninger om nogle emner, der til tider er ekstremt tekniske, og vi er derfor de første til at anerkende den meget vigtige, informative rolle, som spilles af en række aktører, der i det daglige er kendt som lobbyister. Deres aktivitet er nyttig, men deres forbindelser til samtlige institutioner bør kontrolleres inden for nogle faste rammer, og det er derfor, at vi vil stemme for denne betænkning. Jeg vil dog gerne komme med et par bemærkninger hertil. Det er vigtigt ikke at skære alle interesseorganisationer over en kam. Man kan ikke behandle repræsentanter for multinationale virksomheder og ngo'er på samme måde som repræsentanter for demokratisk valgte lokale og nationale myndigheder. Efter vores mening bør det lovgivningsmæssige fingeraftryk, dvs. referencen til de kontaktede organisationer, være tvungen, især for Kommissionens vedkommende. Vi ved, hvor stor indflydelse disse organisationer har på forberedelsen af lovgivningsforslag eller på retningen for en EU-politik, og hvor vanskeligt det er for lovgiveren at ændre særlig meget på sådanne forslag eller retninger. Endeligt bør de finansielle oplysninger, som lobbyisterne afkræves, være tilstrækkeligt detaljerede for at gøre det muligt for os præcist at identificere de økonomiske interesser, som står på spil, og finansieringskilden.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for denne betænkning, som sikrer større gennemsigtighed. Lobbyister er vigtige aktører, som kan komme med nyttig viden. Det er imidlertid afgørende at kunne identificere de organisationer, som er repræsenteret af pressionsgrupperne. Et tvunget, offentligt lobbyregister, som deles af Rådet, Kommissionen og Parlamentet, og hvori alle deres finansieringskilder registreres, er et godt initiativ, som vil give større klarhed. Oprettelsen af en one-stop shop, hvor lobbyister kan registrere sig en gang for alle for at få adgang til Parlamentet, Kommissionen og Rådet, vil også gøre situationen nemmere. Det er også normalt, at der må påregnes sanktioner over for lobbyister, som ikke overholder adfærdskodeks.

  Gunnar Hökmark (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Der bør være et regelsæt, som kontrollerer permanent adgang til Parlamentets bygninger. Vi støtter den gældende adfærdskodeks. Vi støtter øget gennemsigtighed i den politiske beslutningstagning.

Vi stemte imod betænkningen, fordi den fører til bureaukrati, hvilket går imod dens egne målsætninger. Omfattende regulering af politikeres kontakter obstruerer naturlig og åben kontakt mellem borgere og valgte repræsentanter. Borgere bør have mulighed for at kontakte deres repræsentanter, uden at deres samtaler og holdninger offentliggøres.

Det er ikke muligt at komme med en detaljeret opgørelse over, hvordan holdninger og meninger dannes. Begrundelsen og ansvaret for beslutningerne bør være gennemsigtige, ikke dialogen mellem individer. Det er vigtigt at sikre de enkelte parlamentsmedlemmers og de enkelte borgeres integritet.

Den gennemsigtighed, som er foreslået i denne betænkning, risikerer at blive illusorisk eller vildledende. Gennemsigtighed bør baseres på, at politikere tager ansvar for deres holdninger og står til regnskab for deres motiver.

Derudover vil et fælles lobbyregister, som deles af Parlamentet og Kommissionen, være ensbetydende med at fratage Parlamentet sin uafhængighed.

Sammenfattet kan det siges, at politisk beslutningstagning bør bero på de valgte repræsentanters faktiske og formodede integritet.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser det foreslåede lobbyregister velkommen. På et tidspunkt, hvor offentlighedens tillid til politik befinder sig på et lavpunkt, er det afgørende, at de politiske institutioner er så gennemsigtige i deres virke som overhovedet muligt.

Jeg hilser ligeledes idéen om, at advokater vil være undtaget fra registreringen, når de giver juridisk rådgivning, velkommen. Det er helt i tråd med princippet om fortrolighed mellem advokat og dennes klient, hvilket længe har været anerkendt inden for skotsk tradition.

En række af min egen gruppes vigtigste ændringer om strammere regler var imidlertid ikke nogen succes, og både jeg og gruppen deltog derfor ikke i den endelige afstemning.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for denne betænkning, men jeg mener, at flere foranstaltninger kunne iværksættes for at sikre en ligelig repræsentation af borgere uden at favorisere interessegrupper omkring EU-institutionerne.

Lobbyaktiviteten har oplevet en stor udvikling, og for tiden er der mere end 2.500 organisationer med mere end 15.000 ansatte alene i Bruxelles. Når Lissabontraktaten engang træder i kraft, og nye kompetencer udvikles for Parlamentet og Den Europæiske Union, vil denne tendens tage til. Mens interessegrupper med hovedkontor i Bruxelles har let adgang til den politiske proces i EU, har borgergrupper og ngo'er ikke samme muligheder for at blive hørt, når der skal vedtages europæiske retsakter. Det er klart, at vi bør gøre det lettere for EU-institutionerne og disse organisationer i medlemslandene at komme i dialog med hinanden.

Derfor mener jeg, at Kommissionens og Parlamentets repræsentationer bør sørge for at formidle borgernes synspunkter og forskellige initiativer til EU's beslutningstagende institutioner. Vi bør også etablere passende budgetmæssige grænser for finansieringen af denne aktivitet.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg er glad for, at Parlamentet tager lobbyvirksomhed op til behandling. Dette må ikke være et tabuemne for offentligheden Der kræves visse regler, og gennemsigtighed er altafgørende. Dette er et følsomt område i politisk og økonomisk henseende. Vi er klar over, at lovgiverne drager fordel af den emnespecifikke viden, som de får adgang til gennem deres kontakter med eksperter. Dette er også en slags dialog med samfundet og har på sin vis også en gensidig virkning. Når alt kommer til alt, lever Kommissionens og andre institutioners medlemmer og tjenestemænd ikke i en lukket verden. Den viden, som de har fået, gør det muligt for dem at lave bedre og mere brugervenlig lovgivning.

På den anden side rejser spørgsmålet sig om uretfærdig indflydelse på lovgivningsprocessen. Der er også tidspunkter, hvor loven fordrejes til fordel for særlige pressionsgruppers interesser såsom aborttilhængere og store virksomheder. Det fører til direkte korruption, og det endelige resultat er ikke oprigtig lovgivning, men et miskmask af bestemmelser.

Vil vi virkelig stræbe efter at gøre retlige bestemmelser strammere og skærpe dem for at forhindre upassende lobbyvirksomhed og korruption? Svaret er desværre ligetil. Vi vil ikke være i stand til at gøre det. Det vil altid være muligt at finde et smuthul i bestemmelserne eller komme udenom dem. Vi bør også holde os for øje, at den såkaldt dårlige lobbyvirksomhed også er mulig gennem direkte kontakter i medlemslandene.

Jeg er tilbøjelig til at være positiv over for betænkningen, men kan ikke acceptere ændringerne, hvor kirker anses for at være lobbygrupper. Vi skal tage højde for etikken, overholdelse af gennemsigtighedsprincippet og moral samt til lovens bestemmelser. Moral kan aldrig blive demokratiets fjende!

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Det er en skam, at ændringsforslag 7, som blev foreslået af min gruppe, ikke blev vedtaget. Ændringsforslaget ville have været afgørende for at forstå omfanget af debatten om lobbyvirksomhed. Ikke kun som en påmindelse til Kommissionen, men også til det brede publikum. Et godt eksempel er miljøorganisationerne, hvis ressourcer ofte sammenlignes med industriens, dog på en meget underlig måde. Budgettet for en enkelt organisations skovkampagne sammenlignes nogle gange med det totale beløb for samtlige budgetter for alle skovkampagner. Derved glemmer man, at skovvirksomheder ikke kan bruge alle deres penge på kommunikation. Faktisk skal de fremstille tømmer og papir. Det ville være mere rimeligt at sammenligne virksomhedernes kommunikationsbudgetter. Men herfra er det nødvendigt at trække udgifter til børsmeddelse, da disse gør indhug i ressourcerne. På den anden side ville man så være nødt til at beregne skovbrugskampagnens likvider for samtlige miljøorganisationer. Hvis vi går i dybden, viser det sig derfor, at de anvendte ressourcer meget ofte er mere ligeværdige, end man skulle tro.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for betænkningen om etableringen af rammer for interesserepræsentanters virksomhed i EU-institutionerne.

For at sikre gennemsigtigheden i EU-institutionerne er det nødvendigt at etablere en struktureret ramme for lobbyisters aktiviteter. Jeg er enig i definitionen på lobbyvirksomhed, som alle områder af aktiviteter, der udføres med det formål at øve indflydelse på formuleringen af politikker og beslutningstagningen i EU-institutionerne, og at alle, der falder ind under denne definition, bør betragtes som lobbyister og behandles ens.

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Halvfærdige løsninger vil ikke være til nogen hjælp overhovedet med hensyn til problemet omkring lobbyister. Kun fuldstændig gennemsigtighed og tvungne registreringer kan begrænse den industrielle lobbyvirksomheds voksende indflydelse. Vi har behov for dette hurtigt, da vi alt for ofte ser medlemmer, der stiller ændringsforslag her, som bogstavelig talt er blevet overtaget af en lobbyist. Politikere bør først og fremmest lade sig påvirke af deres vælgere, deres tilhængere og af deres egen sunde fornuft, ikke af en hær af professionelle lobbyister. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at komme med et langt mere vidtrækkende sæt af foranstaltninger.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen om interessegrupperne og velkendte lobbyister er en totalt kynisk indrømmelse af Parlamentets og EU's dybt reaktionære rolle i det store hele og af de klasseinteresser, som de varetager.

Parlamentet har i mange år officielt sanktioneret repræsentanter for monopolgruppers ret til fri adgang til Parlamentet for at anvende pression og bestikkelse og insistere på lovgivningsmæssig indgriben for at sikre og øge deres udbytte. Ved at benytte reglerne om gennemsigtighed som et påskud forsøger betænkningen at hvidvaske monopolernes direkte indgriben.

Den stempler fagforeninger, brancheforeninger og masseorganisationer som lobbyister. Arbejder- og folkebevægelser bliver således slået i hartkorn med kapitalister, som betænkningen vover at beskrive som repræsentanter for civilsamfundet. Den eneste forskel er, at Parlamentets døre står pivåbne for dem, mens arbejderne ikke så meget som får lov til at nærme sig disse.

Stik ikke arbejderne blår i øjnene. Parlamentet og dets medlemmer er ikke uafhængige. De er blevet valgt på en platform, der repræsenterer klasseinteresser, som de repræsenterer i Parlamentet.

For arbejdernes vedkommende er den fremgangsmåde, som tjener deres interesser bedst, at vælte politiske grupperinger, svække de kapitalistiske partier og modstå og opponere mod et kapitalistisk orienteret EU.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for henstillingen i betænkningen om rammer for lobbyvirksomhed i EU-institutionerne.

Disse forslag om mere gennemsigtighed inden for lobbyvirksomhed placerer Parlamentet langt foran næsten et hvert andet parlament i verden med hensyn til regulering af lobbyister og sikring af, at der gives fuldstændig indsigt i finansielle oplysninger.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) EU's politikker er i høj grad ved at blive dikteret af store virksomheders interesser, fordi de forsøger at styrke deres globale konkurrenceevne ved at reducere omkostningerne inden for områder som miljø, løn, arbejdssikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Det overrasker os ikke, at disse selskaber gør dette, men så længe de gør det, skal alle være klar over det. Det sætter fagforeningerne, miljøbevægelserne og forbrugergrupperne i en situation, hvor de skal gøre noget ved det.

I mange år har jeg, bl.a. i form af spørgsmål til Kommissionen, opfordret til at vedtage de strammest mulige bestemmelser til styring af gennemsigtighed med hensyn til lobbyister. Jeg kan konstatere, at den hårde version stadig ikke er blevet vedtaget i dag. Den gang opnåede de 10 særlige ændringsforslag, som blev stillet af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe og De Grønne, ikke et flertal. Disse forslag henviste til et fælles register for alle lobbyister, som har adgang til EU-institutionerne, til åbenhed omkring mål for og finansiering af lobbyister, til yderligere foranstaltninger, som skal introduceres i 2009, til offentliggørelse af lobbyisters uetiske adfærd, til klarhed omkring særlige konsulenter for Kommissionen og til en stramning over for tjenestemænd, som arbejder som aflønnede lobbyister, mens de er på orlov.

Til trods for at denne bedre mulighed er blevet afvist, er den beslutning, som er blevet taget i dag, et skridt på vejen. Af den grund stemte de to repræsentanter for det nederlandske Socialistiske Parti for den.

  Lydie Polfer (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Stubb-betænkningen om udvikling af rammer for interesserepræsentanters (lobbyisters) virksomhed i EU-institutionerne. Den giver en klar definition af lobbyisters aktiviteter. Der skønnes at være 15.000 lobbyister.

Jeg støtter derfor initiativet om at etablere et fælles register, hvor lobbyister vil have mulighed for kun at skulle registrere sig én gang for at få adgang til Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Derudover forpligter alle lobbyister sig til at overholde en adfærdskodeks. Det er afgørende for medlemmerne af EU-institutionerne og EU-tjenestemænd at kunne identificere de organisationer, som er repræsenteret af interessegrupper, og for disse grupper at respektere principperne om ærlighed og god opførsel.

  Vincent Peillon (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for denne betænkning, som har til formål at etablere en bedre ramme for interesserepræsentanters virksomhed i EU.

Der er en hær af lobbyister i Bruxelles. Det skønnes, at der er ca. 15.000 af dem, og at de repræsenterer 2.500 pressionsgrupper. Hovedformålet er at øve indflydelse på Fællesskabets beslutninger og dets aktivitet. Skønt visse borgere ser med mistillid og mistro på lobbyister, er de en vigtig del af demokratiet. F.eks. vil et af EU-institutionernes medlemmer altid have en bedre forståelse for et spørgsmål, som er omfattet af et lovforslag, efter at have lyttet til en udtalelse fra brancheforeninger, ngo'er, fagforeninger eller regionale repræsentanter.

Ikke desto mindre er lobbyvirksomhed kun til gavn for demokratiet, hvis der er gennemsigtighed omkring den. Medlemmerne af EU-institutionerne, såvel som borgerne, skal have mulighed for at fastslå disse aktørers præcise identitet. Hvem finansierer dem? Hvilke interesser forsvarer de egentlig?

Ved at kræve af lobbyisterne at de lader sig registrere i et offentligt register, som deles af alle Fællesskabets institutioner, og registrerer oplysninger om deres finansieringskilder, vil teksten imødekomme dette krav. Tilmed vil lobbyister fra nu af skulle overholde en adfærdskodeks og vil være omfattet af sanktioner, hvis de ikke respekterer bestemmelserne heri.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Ændringerne i vores globaliserede verden og deres konsekvenser for institutionerne resulterer utvivlsomt i stadig stigende kontakt med forskellige sociale aktører. Vi oplever derfor en stigning i antallet af grupper, som henvender sig til dette Parlament eller til Kommissionen, og som tilvejebringer vigtig specialviden. Det er derfor nødvendigt at skride til handling, så disse nye interesserepræsentanter tydeligt kan identificeres, og så der opstilles regler for deres aktiviteter, og at disse regler overholdes.

Betænkningen giver en definition på interesserepræsentanter sammen med foranstaltninger til vurdering af konsekvenserne af et fælles register for Parlamentet og Kommissionen. Den sigter ligeledes mod at øge omfanget af informationer med hensyn til de finansielle oplysninger, som er nødvendige for at sikre, at politiske beslutningstagere og offentligheden generelt kan identificere hoveddrivkræfterne bag en given lobbyaktivitet. Jeg er sikker på, at dette er et vigtigt skridt på vejen for at kunne sikre større klarhed og europæiske, politiske beslutningstageres legitimitet i beslutningsprocessen, navnlig fordi under afstemningen blev visse ændringer afvist, som kun ville have bidraget til at devaluere den korrekte vurdering af denne aktivitet i de forældede ideologiske fordommes navn.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Et parlamentsmedlem har altid behov for at få relevant information for at være i stand til at foretage fornuftige beslutninger. Det siger sig selv, at én person ikke kan være ekspert på alle områder. På den måde kan lobbyvirksomhed være et værdifuldt supplement til informationsindsamling ved at tilvejebringe ekspertise og relevant konsekvensanalyse.

Borgerne har dog ret til at vide, hvilke særinteresser der står på spil. En lobbygruppes grad af indflydelse afhænger ikke nødvendigvis af økonomisk styrke. Dyrerettighedsaktivister og andre sociale bevægelser kan være mindst lige så succesfulde som organisationer, der repræsenterer erhvervsinteresser. At registrere interesser er selvfølgelig ikke så simpelt. Slet ikke, når det drejer sig om en definition af, hvem eller hvilke grupper, der udfører lobbyaktiviteter. Som beslutningstager mener jeg dog, at det er relevant fortsat at overvåge, hvem der bruger tid og kræfter på at øve indflydelse på lovgivningen. Hvis man ikke har noget at skjule, har man heller ingen grund til bekymring. Ufine metoder tåler ikke dagens lys.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. - Jeg stemte for lobby-betænkningen i dens endelige udgave, fordi den trods alt er et mikroskopisk fremskridt i forhold til den nuværende situation. Når det ikke lykkedes at komme længere, er det i sig selv et bevis på, hvor stor indflydelse lobbyister har på EU-systemet.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Behovet for større gennemsigtighed inden for lobbyvirksomhed er afgørende i Parlamentet. Jeg håber, at denne betænkning vil øge åbenhed og gennemsigtighed inden for lobbyvirksomhed i Parlamentet.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Jeg stemte for lobbybetænkningen i dens endelige version, fordi den trods alt er et lillebitte skridt på vejen i forhold til den nuværende situation. At det ikke lykkedes at gå længere, er i sig selv et bevis på, hvor stor indflydelse lobbyister har på EU-systemet.

Betænkning af Manolis Mavrommatis (A6-0149/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Idræt er en del af Lissabontraktaten og vil således få en mere fremtrædende rolle i EU-politikken, når denne traktat træder i kraft. Vi socialdemokrater vil gerne understrege, at idræt allerede er en grænseoverskridende aktivitet, men at det ikke betyder, at EU-institutioner som Rådet, Kommissionen og Parlamentet bør involvere sig i den detaljerede forvaltning af idrætten. I stedet bør idrætten så vidt mulig forvalte sig selv med henblik på at opnå uafhængighed og selvregulering.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Det er en stor glæde for mig at stemme for Mavrommatis-betænkningen om beskyttelse af idræt. Jeg mener faktisk, at idræt er uadskillelig fra europæisk kultur og borgerskab. Når man tager i betragtning, at det er en bemærkelsesværdig måde at fremme social integration og interkulturel dialog på, bør idræt endeligt reguleres for at sikre unge mennesker og beskytte dem mod de farer, som eksisterer i idrættens verden, nemlig kommercielt pres, svig, udnyttelse af mindreårige og vold.

Selvfølgelig kan hele idrætsverdenen ikke overleve uden finansiering. I mange tilfælde kommer finansieringen fra tv-rettigheder, så af den grund mener jeg, at det er tilrådeligt ikke kun at tillade medieorganisationer at betale for at dække idrætsprogrammer, men også for at sikre, at den brede befolkning får adgang til de store begivenheder i det mindste.

Jeg er glad for at kunne konstatere, at Mavrommatis-betænkningen også indeholder en påmindelse om korrekt afvikling af idrætten og opfordrer til at iværksætte foranstaltninger til at tackle racisme og doping, som, helt forskelligt fra dets mulige virkninger, er den mest usportslige praksis, man kan forestille sig. Det er derfor en god idé med et forstærket samarbejde på alle niveauer for at bekæmpe problemet, fordi doping underminerer det mest centrale ved idrætten, nemlig kærligheden til konkurrence, det at bruge al sin energi og yde sit absolut bedste. Mennesket har altid taget denne udfordring op.

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) I forbindelse med debatten om idrættens rolle i EU vil jeg gerne understrege de lokale aktiviteters vigtighed. Jeg mener, at de repræsenterer første skridt på vejen mod udviklingen af en EU-politik, som har til formål at fremme idræt.

Jeg repræsenterer Malopolskie (Lille-Polen). I den region lider mere end 60.000 personer af diabetes. Kredsløbsygdomme er den hyppigste dødsårsag. I 2005 steg dødstallet til 51 %. Disse forhold er hovedsagelig konsekvenserne af fedme og mangel på motion. En af de vigtigste målsætninger for Voivodshipudviklingsstrategien er fremme af en sund livsstil. Hvis denne målsætning nås, vil det betyde investeringer i infrastruktur og opførelse af nye faciliteter såsom svømme- og, idrætsanlæg og indendørs idrætsfaciliteter i det område. Derudover vil min region tilskynde til at arrangere idrætsaktiviteter ved at tildele præmier i form af penge til de bedste unge idrætsudøvere. Over 120 unge mennesker har indtil videre fået tildelt præmier.

Støtte til denne type tiltag på regionalt plan bør være et hovedelement i indsatsen for at fremme en sund livsstil over alt i EU. Jeg støttede Mavrommatis-betænkningen, fordi jeg mener, at den rejser mange vigtige spørgsmål i forbindelse med udviklingen af idræt.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for betænkningen om hvidbogen om idræt.

Mangel på fysisk aktivitet har negative konsekvenser for de europæiske borgeres helbred og fører til en stigning i tilfælde af overvægt, fedme og mange kroniske sygdomme såsom hjertekarsygdomme og diabetes. Af denne grund mener jeg, at det er vigtigt, at kvinder får medicinsk rådgivning om de eventuelle fordele ved fysisk aktivitet under graviditet og efter fødslen.

Jeg må ligeledes påpege, at det er vigtigt, at ikkediskriminerende bestemmelser regulerer idrætskonkurrencer ved at fastsætte ens præmier for mænd og kvinder.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen indeholdt forslag, som vi stillede i udvalget, om henstillinger om, at de særlige foreninger for de forskellige kategorier af aktører i idrættens verden bør være passende repræsenteret i de internationale og nationale forbunds beslutningstagende organer og forsvarede forebyggende helbredsundersøgelser af unge idrætsfolk, så det sikres, at alle rettighederne i FN's konvention om barnets rettigheder overholdes.

Flere af vores forslag blev vedtaget på et plenarmøde, navnlig henstillinger om, at der er behov for at give unge idrætsfolk mulighed for at tage en uddannelse sideløbende med idrætskarrieren for at sikre, at professionelle idrætsfolk kan reintegreres på arbejdsmarkedet, når deres idrætskarriere slutter, at det er vigtigt at tilskynde folk til at dyrke idræt ved at garantere adgang til idrætsaktiviteter for alle og lige muligheder og ved investering i uddannelse af lærere og trænere samt i flere offentlige idrætsfaciliteter, hvor staten skal bære udgifterne til sikkerhed i forbindelse med ikkeprofessionelle konkurrencer, arrangeret af almennyttige organisationer, at det er vigtigt at anerkende kvinders sportspræstationer og sætte ind over for kampen mod præmiediskriminering, at det er vigtigt at forsvare kvinders karrieremuligheder på idrætsområdet, herunder stillinger med beslutningsansvar, og at gøre opmærksom på motionsidræt.

Vi er dog uenige i henvisningerne til Lissabontraktaten.

  Hélène Goudin and Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten er bestemt imod denne betænkning. For det første henviser betænkningen til Lissabontraktaten, som endnu ikke er blevet ratificeret, og som skal til folkeafstemning i Irland om ca. en måned. Parlamentets flertal af føderalister bryder således grundlæggende forfatningsprincipper. Lissabontraktaten er 96 % identisk med Forfatningstraktaten, som allerede er blevet afvist ved folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene. Det er derfor fuldstændig principløst at henvise til Lissabontraktaten i denne betænkning.

For det andet betyder denne betænkning, at EU vil gå ind på endnu et politikområde, som Junilisten betragter som værende et anliggende for medlemslandene.

Vi stemmer derfor imod denne betænkning.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg vil gerne sige tillykke til ordføreren og er glad for, at Parlamentet på eget initiativ tog et emne op, som er så vigtigt for EU's borgere. Det afsnit i betænkningen, som understreger vigtigheden af det budskab, som idræt sender, fortjener særlig opmærksomhed. Budskabet når normalt ud til os gennem det velkendte slogan, at sport er lig med et godt helbred. Dette slogan har resulteret i, at millioner af europæere passer bedre på deres fysiske og mentale helbred. Men ikke nok med det. Fra barnsben lærer idrætten os om fair konkurrence og ærlighed og hjælper os med at forstå, at vores såkaldte rolle i kampen afhænger af vores eget engagement, og at alt det arbejde og den enorme indsats, som er lagt i forberedelserne til konkurrencen, vil blive belønnet.

Udenlandske idrætsfolk deltager i sportskonkurrencer. Det hjælper med at dæmme op for diskriminering og lærer os at udvise tolerance på sportsstadionet. Tolerance er et grundlæggende element i respekten for menneskerettigheder. Det står skrevet i samtlige EU-dokumenter.

Der er yderligere et element i denne betænkning, som bidrager til dens værdi. Rigtig idræt skal være fri for vold, mens individuelle anstrengelser for at opnå de bedst mulige resultater skal være fri for vores dages plage, nemlig doping.

  Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Jeg stemte imod betænkningen, fordi jeg mener, at den er for tæt forbundet med Lissabontraktaten. Jeg vil ikke gøre idrætten overstatlig, og i stedet mene, at det er fint, som det er i dag. Dog mener jeg, at ændringsforslaget om kvinder og idræt var godt.

  Mary Honeyball (PSE), skriftlig. - (EN) Vi accepterer idrættens særlige betydning, men den engelske version af betragtning I er ekstrem uklar og giver anledning til misforståelse.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for ændringerne til Mavrommatis-betænkningen, som udtrykkeligt anerkender idrætsorganisationers selvstyre. Mit eget land, Skotland, har en lang tradition for selvstyrende, uafhængige idrætsorganisationer såsom det skotske fodboldforbund, der er anerkendt som en organisation i et medlemsland, der er fuldt medlem af FIFA. Det samme gør sig gældende for den skotske rugbyunion, som anses for at være et medlemslands organisation i det internationale rugbyforbund, IRB.

Anerkendelsen af skotsk idræts uafhængighed har spillet en afgørende rolle i mit lands historie og vil spille en afgørende rolle efter den skotske folkeafstemning om uafhængighed i 2010, når Skotland bliver et fuldt og uafhængigt medlemsland af EU.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemte for hvidbogen om idræt for at fremhæve idrættens vigtige rolle i EU og skabe en dialog om dette emne.

Idræt er et effektivt middel til at fremme social integration og gensidig forståelse på nationalt og internationalt niveau. Idræt har også en vigtig økonomisk dimension. Det er årsagerne til, at det er vigtigt at skabe en ramme, hvor medlemslandene kan støtte idrætsorganisationer og -begivenheder. Eftersom idræt for en stor dels vedkommende udøves på nationalt plan, skal medlemslandene have mulighed for selvregulering. Hvidbogen understreger denne holdning og er også et passende grundlag til håndtering af områder, som giver anledning til bekymring for samtlige lande, nemlig unges udvikling, antidopingprogrammer og antidiskriminering inden for idrættens verden.

Jeg hilser også oprettelsen af en særlig idrætsfond, som skal støtte idrætsaktiviteter og lette folks adgang til idrætsudøvelse, velkommen.

  Kartika Tamara Liotard, Erik Meijer, Esko Seppänen, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi anerkender, at idræt spiller en særlig rolle i samfundet med hensyn til social inddragelse og integration og med hensyn til fremme af lokalt demokrati. Vi indrømmer, at idræt har stor betydning for helbredet som forebyggende middel mod fedme og kroniske tilstande.

Vi støtter fuldt ud idéen om, at man bør styrke kvinders rolle i idrætten, at det er vigtigt at beskytte idrætsfolk i alle aldre under og efter deres idrætskarrierer, at man bør fremme idræt i samfundet, herunder motion i skolen, at der er behov for fordelingsmæssige foranstaltninger til finansiering af idræt, og at borgerne har ret til information og bred adgang til at følge sportsbegivenheder i medierne.

Vi støtter dog ikke den styrkede politiske rolle på EU-plan inden for idræt. Vi kan derfor ikke støtte de videre tiltag til at øge EU-politikken på dette område. Vi kan navnlig ikke støtte idéen om at etablere et europæisk politikorps med fokus på idræt.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen behandler ligesom Kommissionens hvidbog idræt, som er endnu et lukrativt forretningsområde. EU forsøger helt og holdent at gøre idræt til en vare, så den genererer endnu større økonomisk overskud til koncerner og multinationale virksomheder, der lever af at gøre forretning med idrætsverdenen. Det er grunden til, at EU udnytter Lissabontraktaten til at udvide sine beføjelser til at omfatte idræt.

Dette er ensbetydende med systematisk afvikling af amatøridræt, selv i skolen. Amatøridræt udvikler råmateriale til sportsindustrien og kommercialiserede mesterskaber. Unge mennesker og offentligheden generelt behandles som tilskuere og kunder til idrætsunderholdning, arrangeret af kommercielt orienterede føderationer. De store ord om idrættens værdier, kampen mod doping osv. forekommer latterlige, når ønsket om at kappes erstattes af benhård konkurrence. Korruption, doping, hykleri og intolerance er integrerede dele af den kommercialiserede idræt. De anvendes til at øge salget af de produkter, som er fremstillet af de virksomheder, der kontrollerer den.

Den idrætsudøvelse og motion, som unge mennesker har behov for, kan de kun få, ved at de rette faciliteter stilles til rådighed og ved at der udvikles idrætsmuligheder, der når ud til den brede befolkning. Værdier som kollektivitet og solidaritet skal fremmes for at modvirke det kapitalistiske systems korrupte idrætsmodel, som gør alt op i penge.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Generelt støtter jeg Manolis Mavrommatis' hvidbog om idræt. Jeg mener, at de fleste af dens henstillinger vil være til gavn for idrætten på alle niveauer over alt i EU. Jeg er faktisk af den opfattelse, at det er positivt for fodboldspillet, at fodboldklubber tilskyndes til at fokusere på udviklingen af talenter.

Enhver klub, selv de store, skal acceptere en form for træningsansvar og ikke udelukkende sætte sin lid til sin økonomiske styrke på transfermarkedet for at få fat på spillere, som er blevet trænet af andre. Fodbold bør ikke kun være en økonomisk kamp.

  Ioan Mircea Paşcu (PSE), skriftlig. - (EN) Hvidbogen om idræt er som en russisk babusjkadukke. Den første er amatørsport, den næste er professionel sport, og den sidste er fodbold (hvor de store penge er). Den giver således indtryk af, at amatørsport, som er dens deklarerede eksistensberettigelse, kun er et alibi for at lede emnet hen på professionel sport, navnlig fodbold, som synes at være hovedformålet. Hvidbogen er også uensartet i sin behandling af emner. Den er hård omkring udvidelse af de eksisterende bestemmelser inden for traditionelle områder som diskriminering, illegal indvandring, illegale lægemidler og konkurrence på idrætsaktiviteter. Men blød, når det kommer til at udtænke særbestemmelser for disse, som om de berørte personer på en eller anden måde ikke behøver at bekymre sig. Under alle omstændigheder indvarsler hvidbogen en ny tid, hvor EU-organisationer er aktivt involveret i regulering af professionel idræt, navnlig europæisk fodbold. Den gode nyhed er, at den har intentioner om at gøre dette ved først at diskutere tingene med de involverede personer.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg hilser Mavrommatis-betænkningen om hvidbogen om idræt velkommen. Jeg anerkender bestemt den vigtige rolle, som idræt spiller i hver enkelt menneskes liv og for samfundet, idet den er et middel for alle til at overvinde personlige udfordringer, opdage egne lidenskaber og talenter, identificere sig med en gruppe og forstå vigtigheden af at overholde regler. Ved at føre disse værdier over på et internationalt plan, bliver det forståeligt, hvorfor sport kan nedbryde geografiske barrierer og fremme social samvær og fred.

Jeg mener, det er nødvendigt at påpege, at enhver overtrædelse af civile og etiske regler i idrættens verden som doping, bevidste racistiske handlinger eller hasardspil skal straffes i et forsøg på at vende tilbage til de sportslige idealer og idrættens ultimative mål.

Til aller sidst vil jeg gerne påpege, at der ofte er en tendens til at retfærdiggøre den voksende betydning af visse idrætsgrene på bekostning af andre gennem enorme lønforskelle mellem udøverne af forskellige idrætsgrene.

Derfor mener jeg, at der bør indføres støtteforanstaltninger til fordel for de mindre udbredte og velkendte idrætsgrene.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Betænkningen om idræt indeholdt en del interessante og følsomme emner. Ingen kan med god grund være imod, at EU-medlemslande slår hårdt ned på doping og fremmedhad inden for idræt. Det var mere kontroversielt, men efter min mening fornuftigt, at støtte Kommissionens idé om et fælles europæisk politikorps til at holde ro og orden ved sportsbegivenheder. Jeg var klar til at støtte betænkningen så langt. Desværre skød man ved siden af målet, da det kom til det virkelig vigtige emne, nemlig liberalisering af spillemonopoler i Europa. Personligt mener jeg, at liberalisering under kontrollerede forhold og med autoriserede spille- og lottovirksomheder vil være i stand til at imødekomme forbrugernes ønske om adgang til en række spillemuligheder og idrætsbevægelsens behov for penge. Jeg undlod derfor at stemme.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Idræt er en vigtig del af dagligdagen. De fleste EU-borgere enten deltager i eller overværer en række idrætsbegivenheder, og idræt anses ofte for at være vigtigere end selve livet til tider.

Idræt bør ikke være hævet over loven. Men som lovgivere bør vi også anerkende den særlige stilling, som idræt har i EU, og den rolle, som spilles af en række forskellige styrende organer.

Vi bør også anerkende, at, selv om foreningsfodbold er den mest dominerende idrætsgren, så er det ikke den eneste idrætsgren. Vi skal anerkende, at andre idrætsgrene og fritidsinteresser, lige fra rugby og hockey eller græsbowling og brevdueflyvning spiller en vigtig rolle.

Det er ikke EU's rolle at forvalte disse idrætsgrene og absolut heller ikke at optræde i rollen som et slags politikorps. Denne rolle bør forblive et anliggende for det rette styrelsesorgan. EU kan dog principielt udfylde en komplementerende rolle og hjælpe med at udvikle alle former for idræt ved at komme med udtalelser mod idrætsdiskriminering, som stadig finder sted, når én idrætsgren føler sig truet af en anden. Den græske rugbyunion er et klassisk eksempel.

Jeg vil støtte Mavrommatis-betænkningen, måske ikke med så stor begejstring, som jeg støtter Wigan Warriors' rugby ligahold eller St. Mirren og Blackburn Rovers, men igen, dette er til syvende og sidst kun politik.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning om hvidbogen om idræt bør anerkende, at der foreligger et subsidiaritetsspørgsmål om idræt i EU. Det er derfor, at jeg støtter ændringsforslag 2.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi anerkender, at idræt spiller en særlig rolle i samfundet med hensyn til social inddragelse og integration og med hensyn til fremme af lokalt demokrati. Vi indrømmer, at idræt har stor betydning for helbredet som forebyggende middel mod fedme og kroniske tilstande.

Vi støtter fuldt ud idéen om at styrke kvinders rolle i idrætten. Vi mener også, det er vigtigt at beskytte idrætsfolk i alle aldre under og efter deres idrætskarrierer, at man bør fremme idræt i samfundet, herunder motion i skolen, at der er behov for fordelingsmæssige foranstaltninger til finansiering af idræt, og at borgerne har ret til information og bred adgang til at følge sportsbegivenheder i medierne.

Vi støtter dog ikke den styrkede politiske rolle på EU-plan inden for idræt. Vi kan derfor ikke støtte de videre tiltag til at øge EU-politikken på dette område. Vi kan navnlig ikke støtte idéen om at etablere et europæisk politikorps med fokus på idræt.

  Glenis Willmott (PSE), skriftlig. - (EN) På vegne af EPLP vil jeg sige, at vi accepterer idrættens særlige betydning, men den engelske version af betragtning I er ekstrem uklar og giver anledning til misforståelse.

10. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

11. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

12. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: se protokollen

13. Tid og sted for næste mødeperiode: se protokollen

14. Afbrydelse af sessionen

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.

(Mødet hævet kl. 12.25)