Forhandlinger

Mandag den 19. maj 2008 - Strasbourg

19. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

  Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! En akademikerstilling i Parlamentets informationstjeneste i Luxembourg har været ledig i to år. Jeg vil gerne vide, hvad der er kommet ud af stillingsopslaget, hvorfor der var en ansøger, hvis ansøgning var mangelfuld, og hvilke dokumenter der manglede? Hvorfor er vi ikke informeret? Og jeg vil gerne vide, hvad administrationen har til hensigt at gøre for at få besat denne stilling, som har været ledig så længe.

  Antonio Masip Hidalgo (PSE). - (ES) Hr. formand! Mange tak for Deres ord ved indledningen af denne plenarforsamling til den myrdede civilgardists familie, de spanske væbnede styrker og naturligvis det spanske folk. Tak, hr. formand.

Jeg tror, at den eneste måde, vi kan bekæmpe ETA og terroristerne på, er ved at stå sammen mod terrorismen.

Jeg synes, at alle de europæiske demokraters enhed bør give sig udtryk i en opbakning til den spanske og franske regering i forbindelse med denne fælles opgave, og vi skal lægge de absurde opsplitninger, vi har set tidligere, bag os. Lad os vise, at vi står sammen over for terrorismen.

  Jelko Kacin (ALDE). - (SL) Den 28. april blev et fly, der tilhørte det makedonske luftfartsselskab MAT, og som var på vej til Egypten med 76 passagerer om bord, tvunget til at lande i Istanbul, fordi de græske myndigheder afviste at tillade, at det krydsede græsk luftrum.

I februar afviste de græske myndigheder at give MAT tilladelse til charterflyvninger til Korfu med luftfartsselskabets navn MAT (Macedonian Airlines) som begrundelse. Målet med aftalen om oprettelse af et fælles europæisk luftfartsområde, som blev underskrevet i juni 2006, var at etablere et udvidet fælles luftfartsområde med nabostaterne, herunder Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

I henhold til aftalen er de græske myndigheder forpligtede til at imødekomme anmodningen fra MAT. Den græske blokade af MAT's flyvninger er et brud på den gældende lovgivning, EU-traktaterne og den internationale lovgivning om flytrafik. At bruge luftfartsselskabets navn som begrundelse for deres beslutning er desuden i strid med de fælles europæiske værdier.

Jeg vil gerne høre, hvilke tiltag de europæiske institutioner og Kommissionen vil foreslå for at bringe denne diskriminerende praksis til ophør, som er i strid med den frie bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser, og som er rettet mod lande, der ansøger om EU-medlemskab.

  László Tőkés (Verts/ALE). - (HU) Hr. formand! I det østlige centraleuropæiske område kæmper vi også med den skadelige miljøarv fra kommunismen. Det kan på ingen måde betragtes som et udelukkende nationalt spørgsmål. Det er et fælles europæisk problem, som angår os alle. Efter styreskiftet var vores lande, herunder Rumænien, uforberedte, hvad angår miljøbeskyttelsesstrategier.

Jeg støtter betænkningen fra Hartmut Nassauer fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater (PPE-DE) om strafferetlig beskyttelse af miljøet, og jeg ønsker, at alle, der skader miljøet alvorligt, drages til strafferetligt ansvar for det ved at skærpe og sikre overholdelse af EU's lovgivning.

Cyanidteknologi skal forbydes i Roşia Montană (Verespatak). Ødelæggelsen af skove i Szeklerområdet og andre områder i Rumænien skader også miljøet. Den motorvej, som er ved at blive anlagt i Transsylvanien, kan ligeledes forårsage alvorlige skader på miljøet. Anlægsarbejdet i forbindelse med Bystroyekanalen i Ukraine fortsætter. I Bulgarien opføres der et nyt kernekraftværk, efter at denne medlemsstat blev tvunget til at lukke Kozloduy-værket. Vi bør fokusere mere på disse problemer.

  Sylvia-Yvonne Kaufmann (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand! I debatten om Lissabontraktaten i Tyskland hævder nogle venstreorienterede grupper under henvisning til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, at traktaten vil genindføre dødsstraffen i Europa, så - som de hævder - folk kan blive eksekveret med henblik på at slå en opstand ned. Det er i grunden en uhyrlig forhånelse af EMRK, som udgør en urørlig kerne i det europæiske værdisystem og således står som et symbol på et Europa, der er forpligtet i forhold til fred, frihed og retsstatsprincippet.

Jeg er rystet over, at folk bliver udsat for den form for panikmageri om EMRK, som EU skal tiltræde i henhold til Lissabontraktaten. Jeg protesterer også på det kraftigste mod udtalelser fra nogle venstreorienterede, som sidestiller reformtraktaten med Hitlers bemyndigelseslov fra 1933. De er ikke blot fuldkommen absurde, de er også udtryk for en uhørlig bagatellisering af den tyske fascisme. Det overskrider grænserne for anstand og moral!

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Storbritannien er et ud af syv lande, som foreslår en lovgivning for vedtagelsen en rammeafgørelse fra Rådet om fælles regler for håndhævelsen af retsafgørelser, der er truffet in absentia. Det vil betyde, at en britisk borger kan blive retsforfulgt, kendt skyldig og idømt straf i et fremmed land uden at være til stede i retssalen og herefter forflyttet til det land for at afsone. De vil befinde sig i en position, hvor de ikke kan forsvare sig selv ved en retssag, men skal bevise, at de er uskyldige efter kendelsen.

Selv om der er en bestemmelse for genoptagelse af retssager, anerkender alle EU-medlemsstater ikke disse i deres retssystemer. Dette vil yderligere ødelægge princippet om habeas corpus og friheden som følge af vilkårlige arrestationer og fængsling, der opleves af britiske borgere, og som er grundlæggende i de engelske love og friheder. Alt, der var godt ved Storbritannien, bliver gradvist ødelagt af medlemskabet af denne ondskabsfulde organisation, kendt som EU.

  Slavi Binev (NI). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! De bulgarske myndigheders handlinger i de seneste uger viser endnu en gang tydeligt, at de overhovedet ikke har til hensigt at tage fat om det hovedproblem, som vores land står overfor: at reformere retssystemet og de indre anliggender. I stedet for at beskytte borgernes liv og rettigheder er præsidenten, premierministeren, indenrigsministeren og borgmesteren for Sofia fusioneret i en symbiotisk enhed, der udelukkende udnytter deres magtbeføjelser til at genere alle, der er uenige i deres politik.

Det værste af det hele er, at de fleste af medierne i Bulgarien, som urokkeligt burde beskytte vores lands vej mod demokrati, nu gennem økonomiske interesser er blevet tæt forbundet med det kriminelle element og deres magtbeføjelser og er blevet til deres indædte beskyttere og medskyldige.

Alle, der er uenige i den officielle linje, tysses ned og nægtes adgang til den offentlige scene. Desværre er alle vores anstrengelser for at bringe disse problemer på banen og drøfte dem i Bulgarien blevet mødt af indædt modstand fra de korrupte myndigheders side, og derfor har vi været nødt til at inddrage EF-Domstolen for at redde vores land som stat.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne sige noget om den meget kritiske og dybt foruroligende situation i Libanon.

Vi har fulgt situationen i Parlamentet, og vi har ved mange lejligheder drøftet konsekvenserne af en langvarig krise forårsaget af sammenbruddet i institutionernes evne til at fungere, den manglende evne til at vælge en præsident for republikken, det økonomiske dødvande, der er opstået som følge af besættelsen af det kommercielle og administrative centrum, og frygten for terrorangreb.

Denne situation har kulmineret i alle former for vold fra Hizbollahs side som følge af regeringens beslutning om at forbyde brugen af organisationens ukontrollerede telekommunikationsnetværk.

Jeg vil gerne minde om, at en omtålelig national høring er på vej i Qatar. Vi skal på enhver mulig måde forsøge at støtte denne nationale dialog, som skal gennemføres under behørig hensyntagen til de libanesiske borgeres interesser og deres ønske om velstand, sikkerhed og national uafhængighed. Lad os udnytte alle de muligheder, vi har i kraft af associeringsaftalen med landet.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil bede Dem slutte Dem til mig på vegne af EU og sende alle EU-medlemsstaternes tropper, der gør tjeneste i Chad, de bedste ønsker. Denne højrisiko EU-mission, som er godkendt af FN, vil betyde 4.000 medlemsstatstropper på jorden til at beskytte og hjælpe de 430.000 flygtninge og internt fordrevne personer, der bor i 42 lejre. Heriblandt er mange irske tropper, som følger den irske hærs stolte tradition for at spille en fredsbevarende og humanitær rolle.

Missionen er et eksempel på, hvad vi nu kan gøre i EU, og bestemt en angivelse af, hvad vi kan gøre endnu mere effektivt og på en mere rettidig måde, så snart vi kan indføre den humanitære hjælp, Petersbergopgaverne og Lissabontraktatens fælles udenrigs- og forsvarsbestemmelser.

Jeg vil opfordre Dem, hr. formand, til at overbringe vores bedste ønsker til landtropperne.

  Graham Watson (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om romamindretallet og borgere fra nye medlemsstater i Italien. I de seneste dage har der været politirazziaer på romasamfund i Rom. Der er givet ordre til øjeblikkeligt at udvise 118 af de arresterede, og den nye borgmester har sagt, at han vil udvise 20.000 personer. Der har været brandstiftelse i romalejre i forstæderne til Napoli, hvor folkemængden har forhindret brandvæsenet i at komme frem for at slukke brandene. Hundredvis af indvandrerfamilier er flygtet for livet, og der er meldinger om, at flere børn savnes. Min kollega, Viktória Mohácsi, har været i Rom. Hun har sendt bekymrende rapporter, og jeg håber, at hun vil få mulighed for at besvare Rådets udtalelse i morgen.

Vi ved, at angreb på indvandrersamfund er et problem i mange af vores medlemsstater, men vold på dette niveau i Italien er ualmindeligt. OSCE har anklaget Italien for at stigmatisere indvandrere, og for mig ser det ud, som om den seneste valgkampagne har ført til en kultur, hvor de, der begår disse angreb, ikke bliver straffet. Selv kommissær Frattini, som var den første, der forelæste de nye medlemsstater om integration af etniske minoriteter, sætter nu spørgsmålstegn ved Schengenkonventionen. Emnet er et anliggende for hele Europa. Det handler om grundidéen for etableringen af EU, og jeg vil opfordre Kommissionen og Rådet til snarest at diskutere emnet, så vi kan finde ud af, hvad der kan gøres for at hjælpe.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Ved topmødet i Lima fremlagde et medlem af Europa-Parlamentet et forslag om proabortændringsforslag til resolutionen om fattigdom og social udstødelse. Dette er et spørgsmål, der overskrider de europæiske institutioners beslutningstagningsbeføjelser. Sådanne forhold reguleres af de nationale lovgivninger.

Under drøftelserne i Udvalget for Sociale Anliggender, Udvekslingsprogrammer, Miljø, Uddannelse og Kultur afviste repræsentanterne for Europa-Parlamentet ændringsforslaget i en separat afstemning for repræsentanterne for de to kontinenters parlamenter, hvilket betød, at udvalget ikke vedtog den. Ingen af parlamenterne fandt forslaget værdigt til vedtagelse. I tiden mellem udvalgets drøftelser og plenarmødet blev afstemningsproceduren ændret til en fælles afstemning med deltagelse af repræsentanterne for begge parlamenter. Ændringsforslagene blev derefter vedtaget takket være stemmerne fra de latinamerikanske parlamentarikere. Hvis vi accepterer denne praksis, betyder det, at hver enkelt af os på vegne af EU kan indføre bestemmelser, der overskrider EU's mandat og ansvar, i internationale dokumenter. Jeg protesterer mod denne form for praksis.

  Daniel Strož (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at de relevante organer og institutioner i EU omgående bør tage fat på et alvorligt fænomen, der i øjeblikket ses i visse medlemsstater, navnlig Tjekkiet og Ungarn, hvor nationalistiske paramilitære grupper dukker op. Såkaldte nationalgarder er blevet dannet i disse lande, og de tolereres af de statslige myndigheder. Formålet med disse ekstreme højreorienterede organisationer er at støtte nationalisme og racisme og at intimidere ikkestatsborgere og alle med venstreorienterede meninger. Det så vi tydeligt i Prag for få dage siden. Mens den ungarske nationalgarde primært koncentrerer sig om at ødelægge forholdet mellem ungarerne og nabolandene, intimiderer den tjekkiske nationalgarde, som også er bigot, ikke kun de venstreorienterede, men alle demokratiske borgere. Disse organisationer, der er uforenelige med idéen om et Europa baseret på venskab mellem nationer, er så meget desto farligere, fordi de rekrutterer både tidligere og nuværende medlemmer af disse landes militære styrker. Jeg ønsker, at gøre Dem opmærksomme på disse forholds presserende karakter.

  Thomas Mann (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Formandskonferencen besluttede for nylig at begrænse de tværpolitiske gruppers indflydelse. Vores møder kan fra nu af kun finde sted om torsdagen i Strasbourg. Men den dag kan menneskerettighedseksperter f.eks. ikke deltage i møderne i de tværpolitiske grupper, fordi de er på talerlisten under de aktuelle og uopsættelige debatter. Desuden tager de fleste parlamentsmedlemmer hjem til valgkredsene torsdag eftermiddag, og mange af dem må rejse adskillige timer, før de er fremme.

Jeg har fuld forståelse for behovet for tilstrækkelig tid til lovgivningsarbejdet, hvorfor de tværpolitiske grupper er uundværlige. Vi har frivilligt sluttet os sammen for at behandle de emner, der ikke er tid til i udvalgene, f.eks. Tibet, familien og beskyttelse af børn, den fjerde verden, Baltikum eller dyrebeskyttelse. Vi er synlige, vi er hørbare, og vi står bag mange af de initiativer, der udgår fra Parlamentet. Nu får de mest aktive parlamentsmedlemmer mundkurv på og bliver stillet over for et fait accompli i form af en beslutning om, at de nu ikke længere må holde møde hverken om tirsdagen eller om onsdagen. Hr. formand, sørg venligst for, at denne ukloge beslutning bliver ændret.

  Formanden. - Jeg ønsker ikke at kommentere beslutningen, men bliver nødt til at sige, at formanden for Parlamentet ikke er så mægtig, som De lader til at antage. Men jeg vil naturligvis undersøge sagen.

  Magda Kósáné Kovács (PSE). - (HU) Tak, hr. formand! Paven modtog i sidste uge medlemmerne af den ungarske konference af katolske biskopper i Vatikanet. Ved denne audiens udtrykte den katolske kirkes overhoved forståelse for den ungarske kirkes aktiviteter og kritiserede den sekulære stat, der efter hans mening straffer familier. Han fordømte den lov, der tillader ugifte par at registrere juridisk partnerskab, fordi den legaliserer, at ugifte par lever sammen, og accepterer homoseksuelle partnerskaber. Han hævdede, at denne lov ikke kun er i strid med kirkens doktriner, men også med den ungarske forfatning.

I det sekulære Europa blander medlemsstaterne sig ikke i religiøse forhold, og kirken lægger ikke ideologisk pres på staten. Lissabontraktaten garanterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder religionsfrihed, og fastlægger det institutionelle forhold mellem EU og kirkerne.

Samarbejde skal baseres på gensidighed, og derfor opfordrer vi på det kraftigste Kommissionens formand, José Manuel Durâo Barroso, til at handle ud fra det mandat, han har fået, og indlede en dialog med den katolske kirke for at beskytte det sekulære Europa og de europæiske værdier.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne fortsætte med det emne, min kollega, Thomas Mann, bragte op om at flytte de tværpolitiske gruppemøder til torsdag eftermiddag. Hvis formålet er, at parlamentsmedlemmerne skal kunne koncentrere sig bedre på plenarmøderne, tvivler jeg stærkt på det. På en måde er det vores job at være Mädchen für alles, at fordele vores tid på forskellige aktiviteter, og et sådan skridt kan heller ikke forhindre parlamentsmedlemmer i at gå torsdag eftermiddag, fordi de skal nå et fly for at komme hjem og møde deres vælgere dagen efter, om fredagen. Jeg er bange for, at på denne måde vil de tværpolitiske møder på en uhensigtsmæssig måde blive lagt mellem plenarmødets hammer og valgkredsenes ambolt. Jeg tror, det ville være et invaliderende stød for deres dynamiske aktiviteter.

Måske er det bedst at have tillid til, at de tværpolitiske grupper selv kan finde den mest praktiske og fleksible modus vivendi, og jeg er opmuntret af Deres svar til Thomas Mann, hr. formand.

  Catherine Guy-Quint (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Det er foruroligende, at man er nødt til at minde Kommissionen om, at den har ansvaret for en retfærdig gennemførelse af EU's politikker i alle nationale områder.

Imidlertid har den franske stat i en eneste region, nemlig Auvergne, frataget de lokale programmer for integration og beskæftigelse ansvaret for forvaltningen af Den Europæiske Socialfond. Denne holdning i uforståelig. De pågældende programmer har et glimrende forvaltningsresultat, og denne partiske beslutning bringer deres eksistensgrundlag i fare, efter de i årevis har arbejdet på social integration af de dårligst stillede.

Kommissionen må påpege over for den franske stat, at den har pligt til at være konsekvent og overholde reglerne for anvendelse af EU-fonde. Aftaler med EU kan ikke håndhæves sekterisk og partisk i et og samme land.

  Toomas Savi (ALDE). - (EN) Hr. formand! Åbningen af forhandlinger om et nyt EU-partnerskab og en samarbejdsaftale med Den Russiske Føderation har oplevet visse tilbageslag på grund af nogle medlemsstater, som mange måske vil opfatte som obstruerende. Jeg er glad for, at EU's formandskab, Kommissionen og Litauen er nået til enighed, hvilket gør det muligt for os at forny den gamle aftale, som ophørte sidste år.

Ved at forsinke forhandlingerne med Rusland saver vi den gren af, vi sidder på. Der er flere emner, fra miljø og energi til visumregler, indvandring, projekter på tværs af grænserne og uløste spørgsmål vedrørende Georgien og Moldova, som kræver en omfattende politisk aftale om fælles mål og midler. Jeg har tillid til, at Kommissionen vil benytte sit mandat i forhandlingerne i alle medlemsstaters bedste interesser.

  András Gyürk (PPE-DE). - (HU) Tak for ordet, hr. formand! Mine damer og herrer! Det kommende topmøde mellem Rusland og EU i Sibirien kan åbne op for nye muligheder. Et muligt vigtigt resultat af mødet vil være den bilaterale traktat, der på lang sigt vil kunne definere forholdet mellem de to parter. Energispørgsmål skal have en central placering i denne aftale, samtidig med at princippet om gensidighed holdes for øje.

En vigtig forudsætning for at skabe gensidighed er Ruslands ratificering af energichartertraktaten. Denne traktat skaber transparente forhold på energimarkedet, bidrager til forsyningssikkerhed og stimulerer investering. Alle disse spørgsmål er også af stor betydning for Rusland. Hvis der ikke investeres i udvikling, kan Rusland pludselig komme i en situation, hvor landet ikke kan opfylde dets forpligtelser. Det er derfor i begge parters interesse, at Kremlin ratificerer energichartertraktaten.

Det kommende topmødes succes vil afhænge af, om medlemsstaterne kan træde ud af skyggerne af kortsigtede hensyn og tale med én stemme for at beskytte de fælles interesser.

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand! De sagde for lidt siden, at De ikke havde uindskrænket magt. Alligevel er jeg sikker på, at De har magt til at gennemføre Formandskonferencens beslutninger.

Den besluttede med god grund den 24. april i år at henstille til kvæstorerne at tage deres beslutning af 26. september 2007 op til fornyet overvejelse, hvorved European Business and Parliament Scheme fik tildelt faciliteter i Europa-Parlamentets lokaler.

Vi vedtog i sidste mødeperiode Stubb/Friedrich-betænkningen om lobbyer. Men jeg synes ærlig talt, at hvis arbejdsgiverrepræsentanter slår sig ned i selve den parlamentariske institution, risikerer tingene at blive blandet sammen og vores forbindelse med arbejdsmarkedets parter at få slagside, hvilket ganske er i modstrid med hele vores parlamentariske tradition i EU.

Og jeg forstår ikke, hvorfor vi efter denne beslutning fra Formandskonferencen har modtaget en invitation fra Parlamentets næstformand, hr. Vidal-Quadras, i Deres navn til indvielse af denne European Business and Parliament Scheme den 3. juni.

Jeg håber, hr. formand, De vil bruge Deres indflydelse til at genoprette ordenen i denne hus og sikre, at Formandskonferencens beslutning bliver efterlevet.

  Filiz Hakaeva Hyusmenova (ALDE). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Den næste overvågningsrapport om Bulgarien nærmer sig. Som næstformand for Regionaludviklingsudvalget og som medlem af Movement for Rights and Liberties, et parti, der er en del af det regerende flertal, har jeg nøje fulgt gennemførelsen af aftalen om Bulgariens tiltrædelse af EU. Jeg er sikker på, at regeringen for vores land igen har givet en uvildig analyse af de problematiske områder og har erklæret sin vilje til at håndtere problemerne.

Det ses bl.a. af, at der med henblik på at forbedre absorptionen af europæiske midler er oprettet en ny post som vicepremierminister, som skal føre tilsyn med og koordinere de operationelle programmer. Det vil forbedre kommunikationen med Kommissionen, og hun vil overvåge, at de indgåede forpligtelser opfyldes nøjagtigt og korrekt.

Strukturmæssige ændringer er undervejs for at strømline administrationernes arbejde i ministerier og statslige agenturer. Der er sket udskiftning af ministre i regeringen, den retlige ramme for interne anliggender og sikkerhed ændres, og ledende embedsmænd udskiftes. Den nye indenrigsminister træffer foranstaltninger med henblik på at bekæmpe korruption og kriminalitet.

Bulgarien fortsætter sin vej mod samhørighed med medlemsstaterne, og jeg er sikker på, at de europæiske institutioner vil give en objektiv vurdering af vores lands indsats.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Jeg vil gerne benytte lejligheden til at tale om EU's diplomatiske mission i Belarus.

For ganske nylig blev Kommissionens kontor åbnet i Minsk. I alt 14 medlemsstater har diplomatiske missioner i den belarussiske hovedstad. Yderligere to EU-lande - Nederlandene og Finland - dækker Belarus fra andre EU-lande. Men så mange som 11 medlemsstater dækker Belarus fra Moskva. Det gælder f.eks. Østrig, Belgien, Grækenland, Danmark, Spanien og desværre også det land, som aktuelt har formandskabet i EU, Slovenien. Der sendes efter min mening det forkerte signal til borgerne i Belarus, især fordi de kæmper mod styrets planer om at ofre Belarus til Rusland. Jeg mener, at det er på tide, at alle medlemsstaterne opfordres til at dække Belarus fra landets eget territorium og ikke fra Moskva.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.