Forhandlinger

Mandag den 19. maj 2008 - Strasbourg

20. Strafferetlig beskyttelse af miljøet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Hartmut Nassauer for Retsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet (KOM(2007)0051 - C6-0063/2007 - 2007/0022(COD)) (A6-0154/2008).

  Hartmut Nassauer, ordfører. - (DE) Hr. formand! EU tyer til strafferetten som et middel. For fremtiden skal der med andre ord ikendes straffe i EU's navn, i første omgang for overtrædelser af miljølovgivningen. Det er et vidtgående og bemærkelsesværdigt skridt, for strafferetten ligger faktisk uden for EU's kompetenceområde. Den er sågar et af kerneområderne i medlemsstaternes nationale suverænitet.

Derfor krævede det to domme fra EF-Domstolen at bane vejen for dette direktiv. Underligt nok, for både Rådet, Kommissionen og Parlamentet har længe været enige om, at miljølovgivningen også kan håndhæves ved hjælp af straffeforanstaltninger. Det har dog taget adskillige år at få afklaret, hvor ansvaret for sådanne foranstaltninger ligger - hos medlemsstaterne på grundlag af rammebeslutninger eller hos Fællesskabet på grundlag af et direktiv.

EF-Domstolen støttede Kommissionens holdning, hvilket ikke er overraskende. Nu, hvor striden er blevet afdramatiseret, vil den sandsynligvis ikke blusse op igen, da den nye Lissabontraktat tager problemet op og løser det til fordel for Fællesskabet i endnu højere grad end dommene fra EF-Domstolen.

Det er også grunden til, at vi har opnået enighed under førstebehandlingen. Vi ville nemlig gerne forhindre, at hele proceduren skulle starte forfra, hvis der ikke kom en løsning i stand i år. På grund af ændrede materielle retsgrundlag og med henblik på de forestående valg til Europa-Parlamentet ville der utvivlsomt være gået en rum tid, før lovgivningen på området kunne blive vedtaget. Derfor var vi enige om at gøre alt for at opnå en løsning under førstebehandlingen. Med "vi" mener jeg det slovenske formandskab - og jeg beklager meget, at det ikke er repræsenteret, da jeg har taget et fint slips på til ære for det - Kommissionen og skyggeordførerne, som jeg gerne vil fremhæve i særdeleshed for det kollegiale, konstruktive og saglige samarbejde. Det var en glæde at arbejde sammen med dem.

Det nye direktiv hviler på tre søjler, som jeg gerne vil skitsere kort. For det første har vi ikke kun defineret de ulovlige handlinger, som vil være strafbare i fremtiden, men også fastlagt de nærmere bestemmelser i et bilag, der kan benyttes som grundlag for en strafbar handling. Det er i overensstemmelse med det strafferetlige specialitetsprincip. Det er ikke enhver miljøforseelse, der vil være strafbar, men overtrædelse af en af de love, der er defineret præcist i bilaget. Det var vigtigt at få det princip forankret i lovgivningen.

Det andet punkt vedrører til en vis grad en inddragelse af proportionalitetsprincippet. Formålet med direktivet kan ikke være at ramme enhver, der måtte begå en ubetydelig forseelse, men at bekæmpe større overtrædelser. Derfor vil bagatelforseelser ikke være strafbare under direktivet.

For det tredje har vi også fastlagt, at strafbarhed forudsætter ulovlig adfærd. Disse tre principper har vi enstemmigt indføjet i forslaget. Vi har også forbedret definitionerne. Jeg imødeser nu debatten med spænding. Jeg vil gerne takke alle de parlamentsmedlemmer igen, der har gjort dette kompromis muligt.

  Formanden. - Tak, hr. Nassauer! De henviste til Deres slips' særlige kvalitet. Det havde jeg også lagt mærke til, men jeg vovede ikke at kommentere det. Nu, hvor De selv har gjort det, bekræfter jeg gerne, at jeg også bemærkede det.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg har ikke helt samme slips som hr. Nassauer, men jeg bifalder i højeste grad hans glimrende arbejde, som jeg vil takke ham mange gang for.

Kommissionen glæder sig over udfaldet af forhandlingerne med Parlamentet og Rådet og over, at der er mulighed for at nå til enighed ved førstebehandlingen. Endnu en gang er det lykkedes de tre institutioner, og det viser, hr. formand, at den fælles beslutningsprocedure er yderst effektiv, selv når det drejer sig om komplicerede og vanskelige sager. Jeg må tilstå, at Retsudvalgets ordfører, hr. Nassauer, ordføreren for udtalelsen fra Miljøudvalget og skyggeordførerne alle har arbejdet ihærdigt og konstruktivt sammen med Rådets formand og Kommissionen på gennem den uformelle trilog at nå frem til det kompromis, vi står med her i dag.

Hr. Nassauer har forklaret det udmærket, så derfor vil jeg fatte mig i korthed. Det er klart, at effektiv beskyttelse af miljøet er betinget af, at Fællesskabets politik gennemføres i praksis og i sin helhed. Strafferet er et uundværligt redskab i denne henseende. Ved de groveste overtrædelser virker kun skarpe, strafferetlige våben tilstrækkelig afskrækkende, men samtidig må det er erkendes, som De rigtigt har fremhævet, at relativitetsprincippet bør overholdes.

Kommissionen havde gerne set en tilnærmelse af sanktionsniveauet, men EF-Domstolens dom fra oktober 2007 gør ikke dette muligt på traktatens retsgrundlag, og EF-Domstolens afgørelse må følges. Men selv uden denne tilnærmelse af sanktionsniveauet, vil direktivet bidrage væsentligt til en mere effektiv beskyttelse af miljøet, navnlig på grund af den afskrækkende virkning. Medlemsstaterne vil blive enige om, hvordan overtrædelser af miljølovgivningen skal defineres, hvor langt virksomhedernes ansvar for sådanne overtrædelser rækker, og hvorvidt det er nødvendigt at fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner.

Derfor ønsker og håber vi inderligt, at det vil lykkes på baggrund af det hidtidige forløb. Europarådets konvention om strafferetlig beskyttelse af miljøet blev underskrevet her i Strasbourg for 10 år siden. Og den er stadig ikke trådt i kraft! Det er altså på høje tid, at der endelig oprettes et effektivt instrument i europæisk ret til strafferetlig beskyttelse af miljøet. Jeg regner med Parlamentets støtte, således at vi snart når dette mål, og jeg vil endnu en gang takke ordføreren.

Afslutningsvis må Kommission afgive nogle erklæringer, som er en del af det med de lovgivende myndigheder indgåede kompromis. Jeg vil nu læse dem op.

Erklæring nr. 1: Kommissionen tager følgende ændringsforslag vedtaget af Parlamentets Retsudvalg til efterretning. Såfremt en løbende aktivitet efter et stykke tid medfører miljøskader, der igen efterfølgende kan medføre et strafferetligt ansvar i henhold til dette direktiv, skal det fastslås, hvorvidt lovovertræderen handlede forsætligt eller uagtsomt, ud fra det tidspunkt, hvor lovovertræderen fik kendskab til eller burde have haft kendskab til de forhold, der udgjorde den strafbare handling, og ikke ud fra det tidspunkt, hvor lovovertræderen påbegyndte sin aktivitet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at forudgående udstedelse af en tilladelse, licens eller bevilling ikke kan udgøre nogen ansvarsfrihedsgrund. Kommissionen forstår udmærket de betænkeligheder, dette ændringsforslag giver udtryk for. Disse spørgsmål henhører under medlemsstaternes kompetence, og vi har tillid til, at medlemsstaterne tager disse vigtige spørgsmål i betragtning.

Kommissionens erklæring nr. 2: Afledt ret om sundhed og sikkerhed knyttet til dette direktivs bilag 2 med henblik på at beskytte befolkningen og miljøet mod risici i forbindelse med aktiviteter, der indebærer ioniserende stråling, er vedtaget på basis af Euratomtraktaten. Således gælder medlemsstaternes forpligtelse til at indføre strafferetlige sanktioner som følge af direktivets gennemførelse også ulovlig adfærd, som er en overtrædelse af bestemmelserne i den vedtagne lovgivning baseret på Euratomtraktaten, og de skal defineres med henvisning til denne lovgivning.

Undskyld jeg læste disse to tekster op, men det var jeg nødt til. Derefter vil jeg lytte opmærksomt til forhandlingen.

  Dan Jørgensen, ordfører for udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - Hr. formand! Jeg vil starte med at sige, at der ikke kun er grund til at rose hr. Nassauers slips. Der er også grund til at sige mange pæne ting om hans store arbejde i forbindelse med at finde et kompromis i denne vanskelige sag. Det er en meget vigtig beslutning, vi nu træffer. Et af de store problemer med EU's miljøpolitik er, at den desværre ikke bliver implementeret ens i de enkelte lande og specielt ikke bliver håndhævet ens i de enkelte lande. Det er altså det problem, vi nu prøver på at løse med dette store skridt fremad. Vi vil i fremtiden sikre, at de samme overtrædelser vil blive straffet i alle EU-lande, lige meget hvor en sådan overtrædelse måtte blive begået. Jeg noterer mig også og glæder mig over, at vi har fået nogle definitioner på, hvad sådanne overtrædelser består i. Vi har fået en klar liste, som vi understreger ikke skal være statisk, men netop dynamisk, og som viser, hvornår man forbryder sig mod miljøpolitikkens grundprincipper. I Miljøudvalget har vi været meget optagede af at sikre, at specielt habitatområder blev beskyttet, og vi er glade for, at det er kommet med. Vi havde gerne set, at det også i højere grad var blevet specificeret, hvor hårde straffene skulle være. Det kunne desværre ikke lade sig gøre på nuværende traktatsgrundlag, men vi er alt i alt meget glade for resultatet. Det er et stort skridt fremad for miljøbeskyttelsen.

FORSÆDE: Manuel Antonio dos SANTOS
Næstformand

  Georgios Papastamkos, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Sidste sommer oplevede Grækenland en af de værste katastrofer i nyere tid. Der var mere end 60 dødsofre, mange sårede, og flere tusinder ha jord blev reduceret til aske. Det var det tragiske resultat af brandene i det vestlige Peloponnes, Attica og Evia. Andre EU-lande ved Middelhavet, f.eks. Spanien, Italien og Portugal, har tidligere oplevet lignende katastrofer.

Brandstiftelse i skove er til fare for både menneskeliv og naturressourcer i en region. Det er utvivlsomt en af de alvorligste og mest grufulde forbrydelser i vores tid.

Der er fremlagt forslag om et direktiv fra Kommissionen om strafferetlig beskyttelse af miljøet. Direktivet tager ikke højde for det endelige resultat af den relevante lovgivningsproces, der i højere grad kan tillægges forskelle i juridiske detaljer end væsentlige problemstillinger. Der tages dog et skridt i den rigtige retning. Det vil være et effektivt middel til at beskytte miljøet mere effektivt i de kommende år.

Jeg vil gerne takke Parlamentets ordfører, Hartmut Nassauer, for den følsomhed, han har udvist i bestræbelserne på at opnå en kompromisændring ved at vedtage en bestemmelse, der definerer brandstiftelse som en strafbar handling. Jeg vil også gerne takke medlemmerne af den spanske delegation af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, der har støttet mit ændringsforslag.

  Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg tror, at man om nogle år vil tale om dette møde i Europa-Parlamentet som et møde, der har skabt en vigtig præcedens for udviklingen af EU-retten.

I princippet har EU ingen beføjelser på det strafferetlige område. Der er tale om statslige beføjelser. Som påpeget af ordføreren har Domstolens to domme åbnet for visse EU-beføjelser på det strafferetlige område, men der er tale om begrænsede beføjelser.

Hr. Jørgensen påpegede, at det ikke drejer sig om harmonisering, men derimod om tilnærmelse af lovgivningen, og i denne forbindelse mener jeg, at såvel Parlamentet, via dets ordfører hr. Nassauer, som Rådet og Kommissionen, det slovenske formandskab og kommissær Barrot har medvirket til at nå en aftale, som jeg på nuværende tidspunkt mener, er acceptabel for alle.

Vi taler som tidligere nævnt ikke om tilnærmelse af lovgivning, men om harmonisering. Vi skal harmonisere de forskellige typer af kriminalitet, som det er princippet inden for strafferetten, og med en juridisk præcisering kan de forskellige kategorier af forbrydelser som nævnt af hr. Nassauer ikke være generelle eller tilfældige.

Vi respekterer proportionalitetsprincippet, når vi fjerner minimumsstraffene, og vi knæsætter princippet om retsstridighed. Man kan ikke straffe en adfærd, som ikke er strafbar.

Jeg tror, at vi kan bruge Kommissionens erklæring, især om uagtsomhed og tidspunktet for ansvarsfastsættelse, til at hjælpe os med at komme videre inden for dette område. Men nu kan vi ikke komme videre. Jeg tror kun, at vi kan komme videre med ændringen af EU's materielret, med de nye forfatningsregler. Men Parlamentet gør sammen med Rådet og Kommissionen alt, hvad det kan, for at skærpe miljøbeskyttelseslovgivningen og strafferetten i overensstemmelse med Europarådets gamle konvention, der fastsatte det strafferetlige ansvar for overtrædelse af miljølovgivningen.

  Diana Wallis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Som det allerede er blevet nævnt, bør vi takke hr. Nassauer for hans arbejde for at nå til enighed under førstebehandlingen. En særlig tak bør også gå til Kommissionen for at have hjulpet os med til sidst at nå derhen.

Som hr. Medina netop har sagt, har det været og vil det være bemærkelsesværdigt, at vi når til enighed under førstebehandlingen. Det er historisk på grund af udviklingen af den fælles beslutningsprocedure, og især fordi Parlamentet er involveret i udmålingen af straf i forbindelse med strafferet. Det er virkelig en bemærkelsesværdig udvikling. Dette direktiv vil endelig give retssikkerhed på et område, hvor vi tidligere har været vidne til en temmelig uværdig pingpong mellem EF-Domstolen og den lovgivende myndighed i Europas grene. Nu har vi fået en vis form for sikkerhed og klarhed.

Frem for alt er det et stort plus for miljøbeskyttelsen. Som medlem af Udvalgte for Andragender har jeg i løbet af årene bemærket, at det oftest er ødelæggelse af miljøet, der får vores borgere til at søge hjælp til at indføre, hvad de mener bør være europæisk lovgivning. Nu vil vi endelig kunne sige, at vi har - eller bør have - de virksomme midler til at sikre, at europæisk miljølovgivning faktisk er blevet indført og håndhævet i hele Europa, som vores borgere forventer.

Men ikke kun det - der er også et andet stærkt signal fra Parlamentet. En af de ting, vi insisterede på i denne aftale, var de såkaldte korrelationstabeller. Disse ville gøre det muligt for os i denne meget komplekse lovgivning at se præcis, hvor medlemsstaterne har indføjet europæisk lovgivning i deres nationale lovgivning. Det er noget, vi er seriøse omkring i Parlamentet, og endelig er vi blevet hørt. Jeg tror, dette er et godt stykke hen imod at vise vores kompetence og voksende effektivitet som lovgivende myndighed, hvilket varsler gode ting for den kommende tiltrædelse af Lissabontraktaten.

  Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Min gruppe synes normalt ikke om enighed ved førstebehandlingen, fordi det ofte går ud over kvaliteten af lovgivningen, når man søger at opnå enighed i hast og under pres. Jeg må sige, at hvis De havde spurgt mig for et år siden, om vi efter min mening ville nå frem til en topartiaftale om strafferetlig beskyttelse af miljøet med Hartmut Nassauer som ordfører og ved førstebehandlingen, ville jeg næppe have troet det. Det er alligevel, hvad der er sket takket være et fremragende samarbejde, som er muliggjort af streng overholdelse af procedurerne for uformel dialog med Kommissionen og Rådet, der har involveret ordføreren og skyggeordførerne, hvor det har været muligt, og også takket være det værdifulde arbejde i Miljøudvalget. Jeg vil derfor gerne rette en dybfølt tak til ordføreren og hans kolleger, fordi dette er et vigtigt resultat, som de øvrige talere også har sagt.

Domstolen har klart forhindret os i at fastlægge straffe, og det har i nogen grad stækket vores vinger, men jeg håber, at vi, EU, efter afstemningen alle vil have dette problem i baghovedet som resultat heraf. Jeg mener, at fokus skal rettes stift mod dette spørgsmål, når Lissabontraktaten er blevet ratificeret.

Som alt andet i livet er dette direktiv naturligvis ikke perfekt. Vi er f.eks. ikke særligt begejstrede for det komplicerede bilag, der indeholder en lang om end udtømmende liste over de direktiver, som denne nye lov gælder for. Vi ville have foretrukket et system som det, der blev foreslået af Kommissionen og godkendt af Miljøudvalget, der tydeligt præciserede, at en række overtrædelser ud over de pågældende direktiver automatisk blev klassificeret som strafbare i henhold til straffeloven.

Vi er heller ikke begejstrede for den kendsgerning, at overgangsperioden er på to år. Vi mener, at den kunne have været forbedret, og ligesom Diana Wallis er vi meget tilfredse med den forpligtelse, der pålægges medlemsstaterne med hensyn til at udforme overensstemmelsestabeller, dvs. at medlemsstaterne hurtigt skal informere os om, hvordan de anvender lovene, hvilket de ofte forsømmer.

Vi støtter dog fuldt ud indsatsen for at sikre, at en række overtrædelser ikke længere kan forblive ustraffede. Jeg kommer fra et land, Italien, hvor man ofte har været fristet til at tillade dette, hvor det faktisk er sket, og jeg er glad for, at dette direktiv afviser denne mulighed, og at ødelæggelse af naturområder, hærværk og andre lignende forhold ikke længere vil forblive ustraffede.

  Jens Holm, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Der er ingen tvivl om, at alle, der overtræder miljølovene, skal straffes. Straffen skal være alvorlig og have en afskrækkende virkning, så kriminalitet mod miljøet ikke gentages. Men bør vi harmonisere de strafferetlige normer? Bør EU fastlægge sanktionerne - frihedsstraffe, bøder og andre straffe? Nej, det er medlemsstaterne, der træffer beslutninger om sådanne forhold.

Risikoen ved harmonisering af lovgivning er altid, at progressive lande kan blive tvunget til at sænke standarden i deres bestemmelser. Det er ikke acceptabelt. Hvis vi overdrager retten til at træffe beslutning om sådanne sager til EU, hvad bliver så det næste trin? EU skal selvfølgelig handle for at sikre, at medlemsstaterne forbedrer deres miljølovgivning. Vi kan og skal udbrede god praksis, og vi kan hjælpe og støtte de medlemsstater, der af forskellige grunde er sakket bagud. Udformning af tabeller med konkrete indikatorer, som medlemsstaterne kan sammenlignes efter, er et fremragende eksempel. På den måde etablerer vi et system, der har en høj grad af legitimitet, og som er demokratisk forankret. Det er også den måde, vi bedst kan arbejde for at forsvare miljøet.

  Aloyzas Sakalas (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for et så betænksomt samarbejde og fortælle, hvor tilfreds jeg er med, at det er lykkedes os at finde en løsning på vores diskussioner, som alle kunne acceptere. Når det er sagt, vil jeg gerne påpege tre ting.

For det første støtter jeg fuldt ud idéen om, at denne betænkning skal vedtages, før Lissabontraktaten træder i kraft. Det vil betyde, at alle medlemsstater hurtigst muligt skal anvende strafferetlige sanktioner i henhold til det nye direktiv. Afbrændingen af skove i Grækenland bør være meget lærerigt for os.

For det andet vil jeg gerne understrege ønsket om en ny formulering af punkt "h" i artikel 3 i forbindelse med enhver adfærd, der medfører "væsentlig forringelse af et opholdssted inden for et beskyttet område". Dette udgør en betragtelig forbedring i forhold til den smalle formulering, som ordføreren oprindeligt foreslog.

For det tredje handlede vores mest kontroversielle diskussioner om bilagene. I den sammenhæng bemærker jeg, at området for medlemsstaternes kompetence ikke vil blive begrænset deraf, i henhold til EF-traktatens artikel 176. Desuden vil en liste med relevant fællesskabslovgivning give den nødvendige retssikkerhed på området for strafferet. Denne fremgangsmåde udelukker også behovet for at definere forskellige termer i direktivet, såsom vand og affald. Derfor støtter jeg indførelsen af de to bilag i direktivet.

Jeg støtter fuldt ud det dokument, som hr. Nassauer foreslår.

  Mojca Drčar Murko (ALDE). - (SL) I Miljøudvalget forventede vi, at der ville blive fastlagt fælles standarder for strafferetlig forfølgelse i forbindelse med miljøovertrædelser, som gik videre end dette kompromis, og som ud over fællesskabslovgivningen ville omfatte medlemsstaternes lovgivning. Det viser sig dog, at det opnåede kompromis i øjeblikket er grænsen for det, der kan accepteres. Det er alligevel et vigtigt skridt fremad for miljøbeskyttelse, da koordineret anvendelse af effektive, hensigtsmæssige og afskrækkende sanktioner i forbindelse med alvorlige strafbare handlinger mod miljøet som anført i bilaget er omhandlet.

Med hensyn til de enkelte landes straffelovspolitik, som udvikles på dette grundlag, vil vi gerne påpege reglerne for moderne strafferet, som fastlægger, at niveauet af de mulige straffe er mindre vigtigt end pålideligheden af retsforfølgelse. Gerningsmændene kan være sikre på, at de ikke kan søge tilflugt noget sted i Europa.

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Det er virkelig meget opmuntrende, at Kommissionen ikke har ladet sig gå på af medlemsstaterne og har fremlagt et forslag om at straffe miljøsyndere, for vi kan ikke blive ved med at behandle overtrædelser af miljølovgivningen som småforseelser. På dagen hvor FN-konferencen om biodiversitet er startet, er det også positivt, at lovforslaget definerer naturområder bedre og mere klart og skærer ud i pap, hvad der udgør en overtrædelse.

Men det er beklageligt, at der ikke er nogen sanktioner, og at en overtrædelse ikke generelt bliver behandlet som en strafbar handling. Det åbner desværre op for smuthuller, navnlig med hensyn til beskyttelse af flora og fauna, hvor overtrædelser ikke straffes generelt, og mange slipper for straf ved at hævde at være uvidende om lovgivningen. Det ville derfor have været logisk og gavnligt, hvis direktivet også havde omfattet genteknologien. Kriminelle handlinger på miljøområdet skal straffes, og jeg håber, at direktivet vil være en milepæl og vise klart, at miljøet er et gode, det er værd at værne om, og at vi må gøre alt for at straffe overtrædelser af miljølovgivningen.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Forhandlingen har netop vist, at vi virkelig tager et afgørende skridt, eller rettere vil tage et afgørende skridt, hvis denne tekst, som vi håber - og jeg vil endnu en gang takke hr. Nassauer for hans indsats - virkelig er en tekst, der slår fast, at lovovertrædelser ikke længere skal være straffrie, som fru Frassoni sagde. Jeg tror, det er det, der tæller. Det er et ægte fremskridt. Jeg kan i øvrigt oplyse, at Kommissionen til at begynde med ikke var særlig stemt for bilag, men selv om Kommissionen stadig mener, at et sådant bilag ikke behøves, er det forsvarligt at medtage det, sådan som de fleste medlemsstater ønsker. Bilaget går uforkortet til afstemning og omfatter alle miljølovgivningens vigtigste instrumenter, som kan være relevante for de i direktivet omhandlede lovovertrædelser.

På den anden side kan man naturligvis heller forestille sig en udtømmende liste, og det ville have været farligt at hævde, at en liste er udtømmende. Derimod er jeg sikker på - og jeg vil blot minde parlamentsmedlemmerne om det - at når medlemsstaterne efter direktivets vedtagelse har 18 måneder til at gennemføre indholdet i national ret, vil Kommissionen naturligvis nøje overvåge gennemførelsesprocessen. I lyset af den retlige ramme vil den så igen overveje, om det er nødvendigt at foreslå yderligere lovgivningsinstrumenter.

Jeg tror altså, at en særlig agtpågivende screening er påkrævet for at sikre, at gennemførelsen nu også sker i den ånd, som ansporede Parlamentet til denne lovgivning. Er der 24 måneders frist for kompromiset? Javel, det er et kompromis med 24 måneders frist. Jeg var mere ambitiøs. Under alle omstændigheder forpligter Kommissionen sig nu til at være meget agtpågivende over for implementeringen af denne tekst, som virkelig markerer en stort fremskridt for miljøbeskyttelsen i Europa.

  Hartmut Nassauer, ordfører. - (DE) Hr. formand! Lad mig begynde med det sidste punkt, nemlig gennemførelsesfristen, og sige, at direktivet udgør et præcedens. Hr. Medina påpegede med rette, at i lyset af de nye definitioner af strafbare handlinger vil al miljølovgivning i EU skulle gennemgås for at se, om den holder i strafferetlig henseende. Det vil blive gjort for første gang og er et meget omfattende arbejde. Derfor giver det mening at give medlemsstaterne 24 måneder og ikke kun 18.

Det andet, jeg ville sige, er møntet på Kommissionen. Hr. kommissær Barrot, dette falder måske ikke nødvendigvis ind under Deres kompetenceområde for øjeblikket, men det vil det i fremtiden. Kommissionen har nu en ny mulighed. Den har nu et nyt sæt instrumenter til rådighed, der som sagt er et helt grundlæggende anliggende for medlemsstaterne. Jeg tror, at Kommissionen vil gøre klogt i at udvise varsomhed i brugen af disse instrumenter. Gennemgangen af fællesskabsretten i forhold til det strafferetlige aspekt er naturligvis ikke begrænset til miljølovgivning, men kan i princippet overføres til alle andre fællesskabsområder. Derfor tror jeg, at Kommissionen vil gøre klogt i at gå varsomt frem her, for strafferetten er den sidste udvej for at håndhæve lovgivningen, og den er ikke et middel, der skal bruges hver dag. Medlemsstaterne vil ikke ligefrem være begejstrede over alt dette. For øvrigt er dommene afsagt af EF-Domstolen, for at sige det mildt, blevet mødt med store forbehold inden for retslæren og retsvidenskaben.

Derfor lyder mit råd til Kommissionen. Brug de nye instrumenter varsomt, og direktivet vil være langt mere effektivt, når det bliver gennemført i praksis bagefter.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 21. maj 2008.