Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 19. maj 2008 - Strasbourg

25. Peace-programmet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Bairbre de Brún for Regionaludviklingsudvalget om evaluering af Peace-programmet og strategier for fremtiden (2007/2150(INI)) (A6-0133/2008).

  Bairbre de Brún, ordfører. - (GA) Hr. formand! Programmet for fred og forsonlighed har i vid udstrækning bidraget til den nationale freds- og forsoningsproces i Irland.

Der blev tildelt 750 millioner euro fra det første program, Peace I, i perioden 1995-1999 og 994 millioner euro fra det andet program, Peace II, i perioden 2000-2007. Der vil blive tildelt 333 millioner euro fra det tredje program, Peace III, fra nu og indtil 2013.

De tildelte penge blev fordelagtigt anvendt til at støtte dem, der ville give afkald på konflikt og deltage i forsoningsprocessen. Disse pengesummer var en god investering, som vi kan se nu, hvor en driftig økonomi er ved at vokse frem i Nordirland og grænseregionerne.

Forsonings- og fredsprocessen er en vedvarende proces. Lokale spørgsmål for de lokale håndteres nu via en magtdeling inden for forvaltningen i Belfast. En vigtig investeringskonference blev afholdt i Belfast for 10 dage siden, hvor investorer entusiastisk undersøgte investeringsmulighederne. Disse trin fremhæver en ny tillid til vores politiske og økonomiske fremtid. Bidraget fra Peace og bidraget fra Den Internationale Fond for Irland, hvor EU er hovedbidragyderen, har været vigtige for at skabe tillid.

Mens deltagerne begynder at gennemføre det tredje program, Peace III, glæder det mig at fremlægge Parlamentets udtalelse om arbejdet og en række gennemgange af den fremtidige rolle for Peace. Jeg vil gerne takke medlemmerne af Regionaludviklingsudvalget for deres støtte og skyggeordførerne for alle deres bidrag.

Deltagelse, anerkendelse af indbyrdes afhængighed, fremme af diversitet og vellykket eliminering af ulighed er alle vigtige elementer til at skabe fred og genopbygge et samfund og til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder.

Peace-programmet har givet de mennesker, der var mest berørte af konflikten, tillid til aktivt at medvirke til skabelsen af fred. Styrkelse af de lokales indflydelse er et centralt element for Peace-programmet, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at hylde de mange frivillige organisationer, virksomheder, foreninger og lokale rådgivere og mennesker, der arbejder med tidligere indsatte, ofre og overlevende, for deres utrolige engagement over for samfundet og over for forsoningsprocessen.

Samarbejdet mellem deltagerne i programmer, der er finansieret af Peace, bør ikke ophøre, når disse programmer afsluttes. Vi anmoder ministerierne om at fremme dette arbejde, der er blevet startet så effektivt, og sikre, at dette værdifulde arbejde fortsat modtager støtte. Vi skal finde en metode til at give grupper, der yder støtte til ofre og overlevende, adgang til økonomisk støtte, når finansieringen fra Peace ophører.

Vi får selvfølgelig noget igen, og erfaringer kan deles om de elementer af initiativerne, der var finansieret af Peace I og Den Internationale Fond for Irland, som lykkedes. Erfaringer fra disse initiativer bør nu deles med alle parter, som beskæftiger sig med internationalt fredsarbejde, og disse muligheder drøftes i øjeblikket.

Denne betænkning søger at fremlægge de erfaringer, der kan drages, og jeg glæder mig over aftenens forhandling.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, mine damer og herrer, Bairbre de Brún! Lad mig først takke Dem mange gange for Deres arbejde på evalueringen af Peace-programmet og strategier for fremtiden. Kommissionen deler Deres holdning om, at EU's indgriben som støtte til fredsprocessen i Nordirland har bidraget til, at de to samfund er kommet tættere på hinanden og har hjulpet på udviklingen af forbindelser på tværs af samfund og grænser.

Kommissionen anerkender, at opnåelsen af fred er en langsigtet og flerdimensionel proces, og vi anerkender også, at opnåelse af fred kræver en fleksibel tilgang og vilje til at tillade eksperimenter og vedtagelse af innovative foranstaltninger. Men måske er den bedste lektion fra Peace-programmet bottom-up-metodens effektivitet. Denne har gjort det muligt for folk og organisationer, som arbejder lokalt, at tackle de problemer og emner, som samfundene står over for på lokalt plan. Det har bragt folk fra begge samfund sammen og har givet dem en følelse af ejerskab samt ansvar for fredsprocessen, hvilket er meget vigtigt.

Det er vigtigt at fokusere på dem, der er mest berørt af konflikten, men de projekter, som omhandler unge mennesker, vores fremtid, har været lige så vigtige for at ændre holdningen og folks opfattelser. Sidst, men ikke mindst har vi lært, at de projekter, der støtter kvinder, er altafgørende, da kvinders rolle i det at opnå fred og fremme forsoning er en nøglefaktor, når det gælder om at bringe stabilitet og holdbarhed ind i processen.

Kommissionen overvejer også, at erfaringen fra EU's indgriben i Nordirland og initiativerne til opnåelse af fred bestemt skal optages med det formål at videregive bedste praksis til andre områder af verden, såsom postkonfliktlande eller lande, der står over for lignende problemer med social integration. Jeg ved, at Nordirland aktivt arbejder på at etablere et center for konfliktløsning, og de har min støtte til at fortsætte med dette.

Tillad mig også at nævne den vellykkede workshop om Nordirland under åbent hus-arrangementerne i oktober sidste år. Arrangementet var ikke blot fuldt booket, men skabte et netværk, som på nuværende tidspunkt bliver nedsat til at dele erfaringer med fred og forsoning. Det vil også blive efterfulgt af en workshop under dette års åbent hus-arrangementer først i oktober.

Jeg stopper her. Jeg takker for Deres fremragende betænkning og vil nu lytte til Parlamentets debat.

  Lambert van Nistelrooij, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Når der i Europa er ganske særlige omstændigheder, skal vi også træffe ganske særlige foranstaltninger. I dette tilfælde er der virkelig fundet en skræddersyet og innovativ løsning takket være midlerne fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Her er vi virkelig nået ud til folks hjerter, her er vi nået ud til deres hjem, og vi har været i stand til at arbejde i organisationer i det civile samfund, hvor tillid er så vigtig. Befolkningens tillid til deres omgivelser, som der var så stort behov for efter de stærke spændinger, som der har været i Nordirland. I den forbindelse er jeg fuldstændig enig med kommissær Hübner om, at dette er et godt eksempel på et tilfælde, hvor den slags instrumenter, den slags midler, skal anvendes ligesom i lignende situationer såsom på Cypern.

Hr. Nicholson, PPE-DE-Gruppens skyggeordfører, nåede ikke sit fly. Derfor taler jeg først. Jeg vil gerne sige, at jeg som koordinator fuldt ud støtter Peace III-programmet, især befolkningens rolle og, som jeg allerede sagde, de grænseoverskridende aspekter. Det er meget vigtigt, at også befolkningen i resten af Irland inddrages, og at infrastrukturen støttes.

  Catherine Stihler, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Du kan ikke sætte en pris på fred, men rækken af Peace-programmer i Nordirland siden 1995 har støttet fredsprocessen i Irland med målet om at sikre et fredeligt og stabilt samfund og fremme forsoning i regionen. Jeg lykønsker Bairbre de Brún for denne initiativbetænkning, som beskriver de positive resultater og den bedste praksis, der er opnået gennem dette EU-program. Aspektet om opnåelsen af fred er afgørende for Nordirlands fremtid og giver andre EU-medlemsstater med en baggrund med konflikter en lektion.

Peace II-programmet tillod værdifulde erfaringsudvekslinger mellem områder - herunder Albanien, Belarus, Moldova, Serbien, Ukraine og Bosnien. Jeg glæder mig over den nuværende diskussion om mulighederne for at skabe et fælles europæisk netværk af regioner og byer, som kommer ud af konflikter, har erfaring i at komme ud af konflikter, eller som lever med konflikter og eksklusion. Forsoning er en langvarig proces, og jeg støtter fortsættelsen af Peace-programmet. Inden for processen er det vigtigt at involvere de lokale samfund, og Bairbre de Brúns betænkning fremhæver den brede vifte af programmer, herunder barnepleje, efter skole-projekter, virksomhedsparker og mindre virksomheder i landdistrikterne og byområderne. Mange af de programmer, som blev støttet gennem Peace, blev iværksat for at opfylde de lokale behov. De tiltrak også mange deltagere med henblik på at fastlægge fælles målsætninger eller resultater og fremme udviklingen af modeller for offentlig deltagelse i forbindelse med fastlæggelse af politikker. Kvindegrupper spillede en meget positiv rolle i opnåelsen af fred. Jeg takker Bairbre de Brún, og jeg håber, at alle vil støtte denne konstruktive betænkning.

  Marian Harkin, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! For det første vil jeg gerne lykønske ordføreren, Bairbre de Brún, med hendes fremragende betænkning, som fremhæver Peace-programmets vigtige bidrag til at fremme fred og forsoning i Nordirland og de tilstødende lande. Betænkningen opridser også, hvordan det, der er lært i situationen, samt den bedste praksis bør deles med dem, som er involveret i andet internationalt arbejde for opnåelse af fred.

Det glæder mig, at ordføreren har accepteret mit ændringsforslag, som anfører, at det er afgørende, at programmer til opnåelse af fred, særligt de, som inddrager grupper i lokalsamfundet og frivillige grupper, fortsat bliver støttet økonomisk, når Peace-fondene udløber. Betænkningen gør det klart, at statslige myndigheder på begge sider af grænsen bør sikre, at den traditionelle støtte til dette vigtige arbejde fortsætter, når EU-støtten forsvinder. Det er altafgørende, at man ikke trækker tæppet væk under grupper i lokalsamfundet og frivillige grupper, som er optaget af dette værdifulde arbejde. Det ville ødelægge tilliden for grupperne og formindske meget af det gode arbejde, der er i gang. Grupper i lokalsamfundet og frivillige organisationer har brug for at kunne arbejde ud fra en strategisk plan og ikke på et kortsigtet grundlag, hvor de ikke kan planlægge fremtiden.

I denne sammenhæng er det også vigtigt, at disse grupper ikke bliver fanget i finansieringshullet mellem Peace II og Peace III. Jeg har skrevet til Kommissionen og modtaget et svar på denne problemstilling. Før jeg kom her til Parlamentet i aften, så jeg igen på den lange liste af grupper i lokalsamfundet på begge sider af grænsen, som har modtaget Peace-støtte, og som aktivt har været involveret i opnåelsen af fred, i forsoningsprocessen og i genopbygningsprojekter. EU kan være sikker på, at pengene fra Peace var godt givet ud, og at merværdien fra frivilligt arbejde har gjort Peace-programmet til en model for begrebet værdi for pengene.

Vi taler i Parlamentet ofte om at bringe Europa tættere på borgerne. Peace-programmet var og er en håndgribelig mekanisme til at forbinde Europa med dets borgere. Som kommissær Hübner sagde her i aften, viser det værdien af bottom-up-metoden og opridser kvinders vigtige rolle i opnåelsen af fred. Dette er et eksempel på EU, der rækker ud til sine borgere og optræder som en katalysator for forandring, og borgerne reagerer i dette tilfælde fuldt ud og med liv og sjæl.

  Seán Ó Neachtain, for UEN-Gruppen. - (GA) Hr. formand! Først vil jeg sige, at jeg glæder mig over denne betænkning. Da Nordirland var delt af konflikt og strid, gav EU's ledere og institutioner særlig støtte og opmuntring til befolkningen i nord ved at hjælpe dem på vejen til fred. Som ordføreren, Bairbre de Brún, anførte, beløb støtten sig til 1,65 milliarder euro, og der vil blive tilført endnu 333 millioner euro.

Jeg vil gerne lykønske ordføreren, Bairbre de Brún. Det er dog underligt, at blandt de parter, der har modtaget flest fordele og mest støtte fra kampagnen, er det Sinn Féin, som er imod Lissabontraktaten og den europæiske proces. Lederen af Sinn Féin, Gerry Adams, omtaler sjældent disse 1,65 milliarder euro. Hvis vi lyttede til dem, ville Irland ikke være med i EU. Vi ville ikke være med i en ordning, hvor vi kunne modtage penge til fredsprocessen i Europa. Og jeg må sige, at det er faktisk dét, som skuffer mig allermest denne eftermiddag i Parlamentet.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Denne betænkning er et udtryk for ordgyderi, ikke indhold - ligesom meget af Peace-støtten selv blev brugt på ingenting.

Ironien af, at en IRA/parlamentsmedlem for Sinn Féin er ordfører på en betænkning om fred, vil selvfølgelig ikke være tabt for de tusindvis af mennesker i Nordirland, som hendes ondskabsfulde organisation gjorde til ofre gennem dets ædelæggende terroristkampagne.

Det kommer ikke som en overraskelse for mig, at hun kan udforme en betænkning om fred uden en eneste rødmende reference, uden antydningen af anger over, hvordan vi fik behov for fred. Tag ikke fejl, det var på grund af hendes IRA's årtier af terror.

Det kommer heller ikke som en overraskelse for mig, at hun ikke nævner en af Peace-programmets værste fiaskoer, nemlig distributionsuligheden mellem de to samfund i Nordirland, hvor det protestantiske samfund ikke fik sin fair del af støtten. Men det er tilsyneladende ikke noget, der bekymrer Bairbre de Brún.

Til sidst vil jeg gerne understrege, at den relative fred, vi i dag har i Nordirland, ikke hovedsageligt er på grund af et eller andet fredsprogram i EU, men på grund af vores fantastiske sikkerhedsstyrkers bemærkelsesværdige ihærdighed, mod og afkald, som så IRA i øjnene, der i så lang tid berøvede os fred.

  Ioannis Kasoulides (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Peace-programmet har ikke bare bidraget til fredsprocessen i Nordirland med hensyn til finansiel støtte, men også ved at hjælpe med at bringe de to samfund sammen. Dets tilgang har været at arbejde med det civile samfund og ngo'er for at fremme aktivt borgerskab. Dette er et eksempel på Kommissionens bidrag til opnåelsen af fred og forsoning, og den bør lykønskes for dette.

Betænkningen henviser til at dele den erfaring, der er opnået gennem Peace, med andre regioner, der står over for lignende problemer. Som parlamentsmedlem fra Cypern mener jeg, at det virkelig ville være interessant at bruge denne erfaring i praksis i Cypern. Jeg opfordrer Cyperns regering og Kommission til at undersøge muligheden som en del af bestemmelserne af enhver politisk løsning.

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Hr. formand! Peace-programmet har vist, hvilket bidrag det kan yde til fredelig sameksistens og forsoning mellem forskellige grupper i Nordirland. Idet jeg forsikrer, at vi støtter fortsættelsen af dette program i Irland, vil jeg fremhæve følgende.

Programmet er et mønstereksempel på god praksis, der kan anvendes i andre regioner i EU, f.eks. Cypern. Den måde, som Peace-programmet er gennemført på, og særligt den måde, det forvaltes på af lokale partnerskaber og ngo'er, udviklingen af ordninger på tværs af grupper, nemmere adgang til finansiering for ordninger og grupper, der ikke kan finansieres via andre fællesskabskilder eller nationale kilder, giver os alt sammen værdifulde erfaringer. Det viser veje og muligheder, der kan anvendes bredere i programmer, der kører under strukturfondene. En sådan tilgang arbejder opad nede fra græsrødderne, især når det drejer sig om programmer, der fokuserer på lokal udvikling og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

  Jean Marie Beaupuy (ALDE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Som mine kolleger vil jeg først fremhæve de glimrende resultater, der er opnået med Peace I og Peace II, især for dem, programmet er møntet på i Irland, i Nordirland, som nu har genvundet værdighed og håb. Når det er sagt, vil jeg gerne betone to punkter, som jeg virkelig håber, De vil have held med, fru kommissær.

Som fru Brún indskærper i sin betænkning, må den britiske og den irske regering for det første bakke op om Parlamentets, Kommissionens og Rådets beslutninger, således at de to regeringer sørger for, at overgangs- og tillægsforanstaltningerne bliver gennemført.

For det andet vil det ikke undre Dem, fru kommissær, eftersom De har ansvaret for taskforce, at jeg beder Dem sikre, at der med den integrerede tilgang opnås sammenhæng i de forskellige aktørers arbejde, i de forskellige programmer, de forskellige fonde, i de forskellige geografiske områder.

Last but not least håber jeg, at det irske eksempel vil være et forbillede for andre steder i verden.

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! Hvorfor vedtager vi dette beslutningsforslag? Er det et særligt middel mod et identificeret problem? Eller vedtager vi det snarere, for at vi kan få det bedre med os selv, og så vi kan føle, at vi har gjort vores lille del for fredsprocessen?

Jeg stiller det spørgsmål med en del beklagelse. Jeg støtter lige så meget fredsprocessen i Nordirland som ethvert andet medlem af Parlamentet og måske endda mere end nogle. Da jeg på den ene side er Ulster-katolik og på den anden side skotsk-presbyterianer, har jeg altid følt, at jeg har en vis personlig interesse i magtdeling.

Men fredsprocessen garanteres ikke af eksterne bevillinger. Tværtimod er der en fare for, at denne pengestrøm ændrer det, der var en driftig og påpasselig del af verden, til at være en støttejunkie, der er afhængig af ydelser andetsteds fra.

Spørg Dem selv - og jeg mener dette seriøst - når De underskriver de checks på hundreder millioner euro, om De faktisk mener, at De køber stabilitet og fred i den del af verden, eller om De bare tillader Dem at få det lidt bedre et øjeblik.

Idéen om, at politisk vold skabes af afsavn, er simpelthen ikke affødt af virkeligheden. Det er en af de mange idéer, der stammer fra Karl Marx, og som mange af hans idéer lyder det sandsynligt på papiret, men det viser sig ikke at være sandt i virkeligheden.

Verdens mest støttede territorium, som får mere støtte pr. indbygger end hvor som helst i Afrika, er Palæstina, som også er et af de mest voldelige territorier.

Sandheden er, at hvis vi ønsker at støtte fredsprocessen i Nordirland, bliver vi nødt til at skabe et ægte demokrati der, hvor der er en ægte opposition og evnen til at ændre Deres regering. Hvis De gør det, har vi ikke brug for pengene.

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over betænkningen fra Bairbre de Brún, og jeg vil gerne lykønske alle de personer, som bidrog til denne betænkning, særligt skyggeordførere Jim Nicholson og Marian Harkin samt alle de involverede personer.

Peace III-programmet er i gang, og 333 millioner euro er afsat på et område, der skal hjælpe på hele udviklingen af infrastruktur og samfundene i Nordirland og grænselandene. Jeg mener, at Peace-programmerne har bidraget enormt til opnåelsen af fred i dette område. Jeg vil gerne lykønske alle de folk, der var involveret i at få det i stand, men også alle de politiske partier i Nordirland og grupperne i lokalsamfundet, som har arbejdet sammen for at sikre, at fredsprogrammet fortsat fungerer.

Jeg glæder mig også over taskforcen, som er blevet etableret i Nordirland, men jeg tror, at der er også er behov for en taskforce i de seks grænselande i republikken for at håndtere udviklingen af infrastruktur i det område. Det er uheldigt, at den irske regering ikke har gjort noget tilsvarende i forhold til de seks lande. Det er noget, der bør ses på, da disse lande også led i en periode på 30 til 35 år. Vi har brug for et sådant initiativ i de seks amtsområder. Jeg ser gerne, at den irske regering sørger for det.

Igen tak til Dem, der er involveret.

  Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Der er næppe nogen her i Parlamentet, der for alvor sætter spørgsmålstegn ved Peace-programmets succes, hverken hvad dets konkrete bidrag til den økonomiske og sociale samhørighed eller dets bidrag til en styrkelse af lokalsamfundenes indflydelse angår, herunder aktivt medborgerskab og civilsamfundets deltagelse i fredsopbygning.

Betænkningen, som er blevet til efter et initiativ fra Regionaludviklingsudvalget, fremhæver med rette de positive erfaringer med dette enestående og meget innovative strukturprogram og viser samtidig, hvad der kan gøres bedre i fremtiden, hvilke udfordringer der venter, og hvilke konklusioner der kan drages.

Behovet for udvikling af det grænseoverskridende arbejde samt samarbejdet mellem lokale handelskamre, offentlige institutioner og frivillige organisationer på begge sider af grænsen ligger mig, der beskæftiger mig meget med EU's regionalpolitik, derfor særligt på sinde. Jeg behøver næppe at sige, at min gruppe og jeg støtter denne betænkning uforbeholdent.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Siden ingen andre beder om ordet, vil jeg gerne lige komme med en kommentar. Jeg er nok ikke rigtig overrasket, men måske en smule skuffet over at høre Jim Allisters kommentarer her i aften. Vi diskuterer Peace-programmet og ikke konflikten. Som alle konflikter går denne konflikts rødder så dybt, og det begyndte ikke i nyere tid, og som alle konflikter er det meget mere kompliceret, end hr. Allister giver udtryk for. Men uanset dem, som stiller spørgsmål til Peace-programmets virkeevne, og som giver udtryk for deres modvilje mod EU-støtte, er der ingen tvivl om, at Peace-støtten har fungeret som en katalysator, og som jeg sagde tidligere, har man gennem frivilligt arbejde opnået værdi for pengene. Måske er det bedste at sige, at der findes en afslutning på konflikten, og at Peace-støtten har spillet en rolle i at hjælpe til at opnå dette meget positive resultat.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Det er alt sammen meget let og meget godt, at Marian Harkin kommer til Parlamentet og taler på den måde, hun gør.

Hvor mange vælgere har hun begravet, som blev myrdet af terrorister? Hvor mange mennesker er døde i hendes valgkreds, fordi den organisation, som Marian Harkin repræsenterer, besluttede, at de skulle dø i forfølgelsen af en politisk kampagne?

IRA myrdede 2.000 af mine vælgere, så ingen i Parlamentet skal belære mig om de dybtliggende følelser, jeg har, og ingen kan med rette modsige mig for at påpege, at de folk, som lagde så mange af mine vælgere i graven, er IRA, som Bairbre de Brún repræsenterer i Parlamentet.

At se dem nu sidde i mit lands regering får det til at vende sig i maven på mig og at finde ud af, at de er her, fordi de myrdede og som bestikkelse, så de ikke vil myrde igen, gør det kun værre.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at denne debat klart har bestyrket vigtigheden af fredsprocessen i Nordirland, og at vi har lært noget vigtigt i løbet af denne proces. Kommissionen vil fortsætte sit bidrag til at konsolidere forsoningsprocessen og vil også fremme delingen af den erfaring lektioner, der er opnået ved denne oplevelse af opnåelsen af fred med alle andre områder, der står over for lignende problemer. Parlamentets støtte vil bestemt betyde meget i disse bestræbelser.

Jeg vil gerne komme med yderligere to kommentarer.

Til Jean Marie Beaupuy vil jeg sige, at taskforcen for Nordirland er blevet etableret for at forstærke og fremme deltagelsen af det nordirske folk i alle EU-politikker og også for bedre at kunne koordinere og få mere sammenhæng mellem forskellige processer, der bidrager til konsolideringen af freds- og forsoningsprocessen.

Den anden kommentar er, at i disse bestræbelser vil Kommissionen også gerne hjælpe folk i Nordirland med at formindske den eksisterende afhængighed af den offentlige sektor, statsstøtten og støtten i form af bevillinger. Den konference, som Bairbre de Brún nævnte, sigtede også præcis på at bidrage til denne proces med at få flere private investeringer - en mere dynamisk privat sektor - til livet på denne del af øen. Mange tak igen for alle Deres kommentarer.

  Bairbre de Brún , ordfører. - (GA) Hr. formand! Jeg takker alle, der har deltaget i forhandlingen i aften. Jeg har lyttet nøje til dem og de punkter, de har rejst. Jeg er dog skuffet over James Hugh Allisters udtalelse, og jeg er ikke enig i hans påstande. Jeg vil gerne rose det arbejde, som Parlamentet og Kommissionen har udført i de år, Peace-programmet har kørt.

Jeg vil især takke kommissær Hübner for det personlige engagement, hun har udvist fra sin første dag på posten, og for hendes regelmæssige besøg i Nordirland. Kommissær Hübner og de tidligere kommissærer har været den irske fredsproces' sande venner, og det er beroligende at se den fortsatte rolle, som Kommissionen vil spille gennem den taskforce, Kommissionens formand Barroso har nedsat.

Peace-programmet har sat et grænsesamfund, der har været splittet siden delingen, i stand til at fungere som ét samfund. Det har bragt unge nationalister og unionstilhængere sammen, så de kunne lære om hinandens kulturer. Vi anerkender særligt den vigtige rolle, som kvinderne har spillet i fredsprocessen, og det vigtige arbejde, der er udført på tværs af samfundsgrupper og på tværs af grænser.

Min betænkning fremhæver, at det er de mest marginaliserede mennesker i samfundet, der har fået størst gavn af Peace, og det er netop sådan, det skal være. Hvis der alligevel stadig er grupper, som ikke allerede har udnyttet muligheden for at søge om midler under Peace I og Peace II, skal de opmuntres til at deltage. Det næste trin er at sikre, at det gode arbejde, som Peace har skabt, ikke standses, og at kommende generationer vil få gavn af det værdifulde arbejde, der blev startet med Peace-programmerne, og af den fantastiske støtte, de europæiske institutioner har ydet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 20. maj 2008.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE ), skriftlig. - (RO) Peace-programmet repræsenterer ikke kun et middel til at opretholde fred, men også et instrument, der fremmer økonomisk udvikling og territorial samhørighed. De regionale regeringers og ngo'ers gennemførelse af programmet har inddraget en bred række samfundsgrupper, lokale organisationer og marginaliserede grupper i forvaltnings- og udviklingsprocessen. Finansiering af regionale projekter gennem Peace bidrager endvidere til fremme af dialog, forsoning af aftaler med henblik på at opfylde fælles interesser og som følge deraf undgå enhver form for konflikt.

Nordirland er et eksempel på god praksis for alle andre medlemsstater, der har oplevet konflikter eller oplever problemer, der truer deres fred.

Derfor støtter jeg etableringen af et netværk af europæiske regioner og byer med en potentiel risiko for konflikt, og jeg mener, at fremme af lokale partnerskaber, deling af bedste praksis og effektivt samarbejde mellem regionerne og de formidlende finansieringsorganer er væsentlige faktorer, der får de lokale samfundsgrupper til at samarbejde og arbejde for at opretholde freden.

Jeg opfordrer til, at der gennemføres programmer svarende til Peace i det sydøstlige Europa, navnlig i Balkan, hvor de seneste års begivenheder har været et alarmsignal.