Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 20. maj 2008 - Strasbourg

5. Medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænking af Anne Van Lancker for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (KOM(2007)0803 DEL V - C6-0031/2008 - 2007/0300(CNS)) (A6-0172/2008).

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissionens strategiske beretning fra december 2007 har sendt et meget positivt budskab, som fik støtte fra Det Europæiske Råd ved forårsmødet i marts 2008. Resultaterne af Lissabonstrategien, i dens nye form fra 2005, er allerede synlige nu ved slutningen af den første treårige cyklus. Den økonomiske vækst og væksten i beskæftigelsen er imponerende. Mange indikatorer peger i retning af, at strukturreformerne er begyndt at give resultater.

Selv om alle medlemsstater har gennemført reformer siden 2005, klarer nogle sig bedre end andre. Inden for det seneste år er en vis grad af træthed blevet synlig inden for dette område. Men Europa må ikke standse op eller sænke tempoet. Det er tværtimod nødvendigt at fortsætte gennemførelsen af reformerne, helst endnu mere veloplagt.

Dette er tanken bag Kommissionens forslag om at fastholde de centrale integrerede retningslinjer - herunder de centrale beskæftigelseretningslinjer - i deres nuværende form frem til 2010. Kommissionen tror fuldt og fast på, at disse centrale retningslinjer udgør den rette ramme for de nuværende opgaver på det europæiske arbejdsmarked, og at de tjener deres formål. Det Europæiske Råd støttede dette på mødet i foråret ved at vælge en generel tilgang baseret på stabilitet. Medlemsstaterne bør få mulighed for at afslutte de reformer, de har påbegyndt, og de bør også have en tidsramme for, hvornår resultaterne af reformerne bør begynde at vise sig.

Kommissionen mente også, at det var nødvendigt at foreslå ændringer med hovedvægten lagt på bestemte vigtige opgaver, der skal løses inden for den nærmeste fremtid vedrørende klimaændringer, energi, den sociale dimension og flexicurity. Kommissionen udtrykte ligeledes ønske om at lægge større vægt på behovet for øget integration og en mere stringent gennemførelse. Som en følge af dette blev de aftalte mål og referenceniveauer medtaget i teksten til de centrale retningslinjer.

  Anne Van Lancker, ordfører. - (NL) Hr. formand! Lad mig først og fremmest takke de kolleger, som jeg har samarbejdet med om denne betænkning, for det fortræffelige samarbejde. Efter min opfattelse er der foretaget lidt for mange ændringer af detaljer i betænkningen, men alligevel må budskabet være tydeligt, hr. kommissær. Europa-Parlamentet vil ikke acceptere, at vi bare fortsætter, som om intet var hændt, når det gælder beskæftigelsesstrategien.

Det er rigtigt, at der stadig skal gøres en hel del arbejde i medlemsstaterne, for at retningslinjerne anvendes i praksis, men det er også rigtigt, at retningslinjerne skal tilpasses for at afhjælpe en række væsentlige mangler. Jeg nævner tre vigtige tilpasninger. For det første skal beskæftigelsesstrategien have en meget stærkere social dimension. Der er stadig for mange grupper i samfundet, som ikke nyder godt af væksten og beskæftigelsen. Handicappede, indvandrere og lavtuddannede overlades stadig for ofte til deres skæbne, selv om vi har brug for alle i samfundet og på arbejdsmarkedet. Derfor skal beskæftigelsesstrategien også stræbe efter aktiv social inklusion for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse ved at tilbyde en anstændig løn og kvalitet i de sociale tjenester kombineret med en aktiv politik, hvad angår hjælp til og træning i jobsøgning.

For det andet er der kvaliteten af arbejdet. Der er klart skabt flere job, men derfor er det ikke altid bedre job. For mange mennesker er stadig mod deres vilje bundet af prekære kontrakter, i midlertidige job, i ufrivilligt deltidsarbejde og i job, som ofte kun garanterer dem en utilstrækkelig indkomst. Derfor skal der lægges større vægt på jobkvalitet og muligheder for at opnå faste job med en ordentlig indkomst. Uddannelsesbestræbelserne skal øges drastisk, og desuden skal alle arbejdstagere have sociale rettigheder uanset deres status. Der er ikke blot behov for fleksibilitet på arbejdsmarkedet, men arbejdstagerne skal også have større sikkerhed.

For det tredje er der kønsdimensionen. Kvinder har ganske vist gjort enorme fremskridt på arbejdsmarkedet, men der er stadig langtfra tale om lige muligheder. Lønkløften er stadig uacceptabelt bred. Kvinder har hverken samme adgang til uddannelse eller samme muligheder for at starte en virksomhed. Den, som efter en karriereafbrydelse vil i gang med at arbejde igen, har det ekstra svært. Overvindelse af vanskeligheder for at forene arbejde og familie er stadig for ofte kun et problem for kvinder, og følgerne for deres indkomst mærker de ofte også, når de pensioneres. Derfor skal der, hvad angår beskæftigelsesstrategien, lægges særlig vægt på kønsdimensionen for at fjerne alle uligheder mellem mænd og kvinder.

Endelig står og falder beskæftigelsesstrategien som metode med medlemsstaternes og EU's engagement, når det gælder en ordentlig social lovgivning. Derfor håber jeg, at alle EU's medlemsstater konsekvent vil omsætte den europæiske lovgivning i national lovgivning og anvende den, og jeg håber ligeledes, at Kommissionen snart, inden for nogle få måneder, måske uger, vil forelægge en ambitiøs social dagsorden.

Jeg håber, at rådsmødet i juni og kommissæren og Kommissionen lytter til vores budskab. Jeg beklager for øvrigt, at der overhovedet ikke er en repræsentant for rådsformandskabet til stede her, for faktisk er dette budskab især rettet mod rådsmødet i juni, som skal tage endelige beslutninger om beskæftigelsesstrategien. Jeg håber, at der er nogen, som allerede nu vil viderebringe Parlamentets budskab.

  Elisabeth Morin, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, fru ordfører, kære Anne Van Lancker! Jeg vil først sige tak til ordføreren, Anne Van Lancker, og PPE-DE-Gruppens medlemmer for den glimrende samordning af vores arbejde, som har ført til denne tekst, der sammenfatter vores fælles overbevisninger og vores forhåbninger til de fremtidige retningslinjer for beskæftigelse.

Øget beskæftigelse i Europa skal i overensstemmelse med Lissabonstrategien fremover forfølges ud fra den seneste eller igangværende udvikling på tre væsentlige felter. For det første tvinger økonomiens globalisering os til at indtage en skarp holdning på det økonomiske plan og på det beskæftigelsesfremmende plan. For det andet er flexicurity en absolut betingelse for vores virksomheders udvikling og dermed for øget beskæftigelse. For det tredje gælder det naturligvis opbygningen af et socialt Europa.

For at nå disse mål har vi fokuseret på tre hovedpunkter i de fremtidige retningslinjer for beskæftigelse.

Det første punkt handler om at forhindre, at for mange forlader uddannelsessystemet uden kvalifikationer. Når man forlader uddannelsessystemet uden kvalifikationer, er man ikke rustet til faglig integration og altså heller ikke til social integration. Det er vores første pligt, og vi må arbejde kraftigt på at opfylde denne målsætning.

Det andet punkt, hvor vi skal vær særligt opmærksomme, går ud på at bevare og udvide adgangen til livslang læring, som er den eneste mulighed for at sikre arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed og mobilitet.

Det tredje punkt drejer sig om anerkendelse af erhvervede færdigheder, således at arbejdstagerne virkelig kan forbedre deres karriereudsigter og virksomhederne deres omstillingsevne til nye behov.

Det er altså disse tre punkter, vi er nået til enighed om, og jeg vil takke medlemmerne af PPE-DE-Gruppen for deres støtte ved afstemningen i dag.

  Jan Andersson, for PSE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Da Anne Van Lancker begyndte at arbejde på Europa-Parlamentets svar, planlagde hun at koncentrere sig om nogle få vigtige punkter, for vi vidste, at både Kommissionen og Rådet ville foreslå, at retningslinjerne overhovedet ikke skulle ændres. Vores taktik gik ud på at koncentrere os om nogle få punkter i håb om, at de ville lytte til i det mindste noget af det, vi havde at sige.

Sådan skulle det ikke være. Selv om den grundlæggende fremgangsmåde er den samme, har vi nu masser af ændringsforslag i stedet for blot nogle få. Jeg mener, at det havde været bedre at koncentrere sig om det, fru Van Lancker sagde - at vi nu klart integrerer den sociale dimension, en politik for alle dem, der står uden for arbejdsmarkedet og ikke har andel i fremgangen. På trods af gunstige tendenser for beskæftigelsen kan vi konstatere, at mange af de nye job er usikre, og at folk ikke kan leve af dem. Beskæftigelsen giver ingen sikkerhed. Og vores diskussion om flexicurity bør afspejles mere klart i retningslinjerne, fordi dette spørgsmål har været drøftet i adskillige år. Det samme gælder ligestillingsspørgsmål.

Det forhold, at Rådet ikke er til stede, desværre, skyldes, at Rådet ikke ønsker at lytte til noget af det, Parlamentet har at sige. De vil gøre, præcis som de har besluttet tidligere. Jeg mener, at vi i Europa-Parlamentet nøje skal overveje at ændre taktik og vores arbejdsmetode ved den næste treårige revision, således at Parlamentet har en reel indflydelse på, hvordan retningslinjerne skal se ud fremover.

  Ona Juknevičienė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! Tillykke til ordføreren, fru Van Lancker, med denne betydningsfulde betænkning. Jeg vil også gerne takke ordføreren for hendes nyttige samarbejde og forståelse ved accepten af ændringsforslagene. Jeg mener, at dette dokument har den rette balance, og jeg håber, at det vil finde støtte hos flertallet ved afstemningen i morgen.

Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på, at Kommissionens meddelelse til Rådet indeholder et særdeles velkomment forslag, der kan fremme udviklingen af markedet og øge beskæftigelsen.

Dette er videnfrihed, som bør tilføjes til de fire grundlæggende friheder - fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital. Denne femte frihed bør bidrage til at fremskynde EU's omstilling til en moderne, kreativ videnøkonomi. Jeg vil derefter gerne styrke videntrekanten bestående af videnskabelig forskning, uddannelse og innovation inden for EU.

Det initiativ, som Kommissionen foreslår, er uden tvivl ganske udmærket. Men ingen bestrider, at de oprindelige fire friheder har stor betydning med henblik på at styrke beskæftigelsen.

Det sker ikke desto mindre, at nogle medlemsstater undlader at tilslutte sig EU's politik og endda bryder de juridiske normer. Ved at forfølge en beskyttelsespolitik hæmmer de bevægeligheden for kapital og personer og skader udviklingen, ikke kun i deres egen deres egne lande, men for EU som helhed.

Efter min mening vil den fri bevægelighed for tjenesteydelser ikke garantere de små og mellemstore virksomheders frihed til at udvikle sig. Vi må ikke glemme Winston Churchills bemærkning om, at hvis man ødelægger et frit marked, skaber man et sort marked.

Kommissionen og medlemsstaterne må erkende, at vi kan opnå langt mere sammen end ved at gå hver vores vej.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Vi fra De Grønne hilser udtrykkeligt fru Van Lanckers betænkning velkommen. For det er fatalt, at Rådet først med store ord annoncerer reformer af de beskæftigelsespolitiske retningslinjer i 2008 og så siger: Åh, vi ønsker egentlig ikke nogen reform!

Hr. kommissær! De har fuldkommen ret, når De siger, at der synes at være indtrådt en reformtræthed hos Kommissionen og navnlig Rådet. Fru Van Lanckers betænkning sætter derimod helt tydeligt de rigtige prioriteter. Jeg vil særlig understrege fokuseringen på området for social integration. Det er af central betydning, at der herfra udgår et budskab om, at vi ikke har glemt borgerne derude, men at de er vigtige for os.

For det andet har vi fra De Grønne bidraget væsentligt til, at Parlamentets betænkning nu gennemgående får en betydelig gender mainstreamingdimension, og at familiepolitikken ikke simpelthen sælges som gender mainstreamingpolitik. Gender mainstreaming er mere omfattende og vedrører kvinder - ikke mænd og kvinder, som det er tilfældet i familiepolitikken.

Derimod ser vi fra De Grønne kritisk på området flexicurity, så længe den sociale beskyttelse ikke er sikret. Jeg vil endnu en gang gøre opmærksom på, at vi har brug for en reform og ikke stilstand!

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Medlemsstaternes fælles beskæftigelsespolitikker har bestået eksamenen. Korrekte programmer for beskæftigelsesvækst angives oftere og oftere for forskellige aldersgrupper, og der tages hensyn til gruppernes særlige behov, muligheder og beskæftigelsesrisici. I overensstemmelse med Lissabonstrategien er formålet med disse programmer først og fremmest at investere i mennesker, deres uddannelser og større muligheder på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesvæksten på 3,6 millioner i 2007 og den forventede beskæftigelsesvækst på 4,5 millioner i 2008-2009 er et markant resultat af disse politikker.

Arbejdet på dette område skal fortsat baseres på: promovering af en livscyklustilgang til arbejdet, interesse for de unge, der ikke afslutter skolen, tilpasning af arbejdsvilkårene til familiens behov, især til forældrenes forpligtelser, afskaffelse af forskelsbehandling på arbejdet, især i forbindelse med adgangen til uddannelse og andre former for kvalifikationsforbedrende tiltag, gradvis reducering af ældres erhvervsaktivitet

  Jiří Maštálka, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne tilslutte mig dem, der ønsker takke ordføreren for hendes arbejde, for betænkningen, hvori hun understreger betydningen af en af søjlerne, der bærer Det Europæiske Fællesskab, nemlig den europæiske sociale model. Jeg glæder mig over, at man i betænkningen fremhæver spørgsmål som styrkelse af den sociale integration, bekæmpelse af fattigdom og fremhævelse af den sociale integration i beskæftigelsespolitikkerne. Ordføreren understreger også med rette behovet for at fremme ligestilling på arbejdspladsen. Uanset disse positive aspekter mener vores politiske gruppe, at man i forslaget lægger større vægt på princippet om fleksibilitet end på virkelig at skabe gode jobmuligheder og ret til kvalitet i arbejdet. Jeg har sympati med ordføreren. Det er vanskeligt at finde en kompromisløsning mellem disse to muligheder.

Jeg beklager, at udvalget kun vedtog et af de mange forslag fra vores politiske gruppe, og under disse omstændigheder må jeg sige, at til trods for alle de kompromisløsninger, der er vedtaget, vil vi ikke kunne støtte den endelige betænkning. Til trods for dette må jeg sige, at jeg har været beæret over at arbejde sammen med ordføreren. Fremtiden, resultatet af fleksibilitetskonceptet, den nye sociale erfaring og EU's borgere skal alle i sidste ende beslutte, hvem af os der er tættest på sandheden med hensyn til at søge efter og gennemføre projektet med det sociale Europa.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Konklusionen i denne strategiske betænkning om Lissabonstrategien om vækst og beskæftigelse er, at Lissabonstrategien virker. Men ordføreren henleder opmærksomheden på, at beskæftigelsesstrategien ikke skaber resultater for alle borgerne. Seks millioner unge i EU forlader skolen for tidligt, og 16 % af EU's samlede befolkning er fattige eller risikerer at havne i fattigdom. Dette er en central udfordring, men desværre har vi endnu en gang ikke medtaget mennesker med plejeansvar på listen over risikogrupper.

Mennesker med plejeansvar er den største arbejdsstyrke i Europa. De er ikke arbejdsløse, men arbejder hårdere end mange af de mennesker, der er med i arbejdsstyrken. Da jeg tog spørgsmålet om mennesker med plejeansvar op i udvalget, fik jeg at vide, at mennesker med plejeansvar - som tager sig af vores ældre, handicappede og børn - er mennesker, der holder en karrierepause. Hvis man kalder det at have plejeansvar for en "karrierepause", udviser man uvidenhed over for, hvad mennesker med plejeansvar laver, og værdien af det, de laver.

Jeg beder Dem, hr. kommissær, sæt fokus på mennesker med plejeansvar og giv dem støtte. Mennesker med plejeansvar er nøglen til, hvordan vi administrerer vores aldrende europæiske befolkning med hensyn til behovene hos vores ældre medborgere og stabilisering af vores fødselsrater. Så gør mennesker med plejeansvar til en prioritering. Forhåbentlig vil vi her i Parlamentet også kigge specifikt på spørgsmålet om mennesker med plejeansvar.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Når man glæder sig over de 6,5 millioner nye arbejdspladser, der er opstået i de sidste to år, må man ikke fortie, at fire ud af 10 arbejdstagere nu arbejder i følsomme ansættelsesforhold. Vikarbureauer avancerer i mange lande til at være den største arbejdsgiver. Den tiltagende globalisering med udflytning af produktion til lande med lave lønninger medfører et massivt tab af arbejdspladser. Midlertidige job kan kun delvist udligne dette tab.

Med vikarjob, 1 euro-job og minijob må godt 78 millioner europæere nu leve tæt på fattigdomsgrænsen. Man kan ikke ernære en familie med et McJob. Og den tidligere beskæftigelsesgarant, en god uddannelse, hjælper nu kun i de sjældneste tilfælde. Bruttolønningerne er faldet, f.eks. i Tyskland med næsten 5 % i løbet af tre år, mens leveomkostningerne er steget massivt i forbindelse med indførelsen af euroen. At glæde sig over en ren vækst i beskæftigelsestallene på denne baggrund, er efter min mening en hån mod hver enkelt af de millioner af arbejdsløse og alle, der til trods for ærligt arbejde må leve i fattigdom.

  Thomas Mann (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Som følge af globaliseringen ændres vores leve- og arbejdsvilkår så hurtigt, at mange borgere ikke længere kan overskue det. De føler, at der kræves for meget af dem, og er usikre. Lissabonstrategiens retningslinjer for vækst og beskæftigelse - konkurrencedygtige arbejdspladser, lige muligheder, socialt sammenhold - skal tydeliggøres for dem.

Flexicuritykonceptet forstås ikke i tilstrækkelig grad. Ikke kun arbejdstagere må være mere fleksible i egen interesse for at forbedre deres muligheder for beskæftigelse. Også virksomheder skal være mere fleksible, fra nye markedsføringsstrategier over udviklingen af innovative produkter til erobring af markedsnicher. Samtidig har arbejdstagerne brug for effektive sociale sikkerhedssystemer for at være sikre på ikke blive udstødt, men integreret. Deres arbejde skal honoreres passende afhængig af branche og region gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, ikke via statslig indblanding.

Det er den europæiske beskæftigelsespolitiks mål både at få flere mennesker i arbejde og at skabe job af en bedre kvalitet. Samtidig skal der investeres i uddannelse og kvalificering, således at konceptet om livslang læring gennemføres, og de svagere grupper inddrages. Det skal præciseres, at såvel ESF som Den Europæiske Fond for Regional Udvikling og den nye globaliseringsfond skal komme de mennesker direkte til gode, som er truet eller ramt af arbejdsløshed. De skal lettere kunne omstille sig ved forandringer og bevæge sig ind på nye arbejdsområder.

Vi måles også på, om det lykkes at fastholde ældre arbejdstagere længere i arbejde i stedet for at skubbe dem ud i førtidspensionen. De er meget motiverede, solide og har en stor viden. Bedste praksis skal demonstrere, hvordan unge og ældre kan samarbejde i teams, og hvordan begge parter kan profitere af samarbejdet.

Retningslinjerne for beskæftigelsespolitik i denne virkelig gode betænkning accepteres navnlig, hvis subsidiaritetsprincippet overholdes konsekvent. Anne Van Lancker har ret, når hun siger, at medlemsstaterne må bevise, at de deltager aktivt, for så vokser tilliden til vores model af den sociale markedsøkonomi.

  Rovana Plumb (PSE). - (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske min kollega, fru Van Lancker, med hendes arbejde og understrege betydningen af denne betænkning. Man bør være særligt opmærksom på, at 78 millioner EU-borgere i dag er fattige eller udsat for en risiko for fattigdom, og at 6 millioner uge forlader skolen. Som europæiske socialdemokrater ønsker vi at give alle borgere lige muligheder for et ordentligt liv og for at styrke den sociale sammenhængskraft. Gennemførelsen af disse retningslinjer vil bidrage til at øge antallet af sikre og bedre betalte job, til at garantere en tilstrækkelig social sikring gennem adgang til sociale tjenester af høj kvalitet, ved at fremme en aktiv social integration for alle EU-borgere med henblik på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse.

I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at vi skal være omhyggelige med at give handicappede og ældre adgang til arbejdsmarkedet og med at afskaffe al diskrimination mellem kvinder og mænd på lønområdet. Jeg mener, at denne betænkning er et vigtigt instrument for gennemførelsen af målene i den nye Lissabonstrategi og vil bidrage til at styrke den sociale dimension af Lissabontraktaten, som Rumænien også har ratificeret. Jeg vil støtte og stemme for denne betænkning.

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Retningslinjerne for økonomisk vækst og beskæftigelse for de kommende tre år skal drøftes ved Det Europæiske Råds forårstopmøde. Lissabondagsordenen er begyndt at bære frugt. Det er udmærket, selv om vi sandsynligvis har fokuseret for lidt på social integration inden for disse aktiviteter. Lissabondagsordenen har virkelig skabt nye arbejdspladser, selv om de ikke altid er af bedste slags. Det er ikke nok at fastsætte dristige mål - der er behov for uddannelse og for at skræddersy skolesystemerne og øge deres muligheder, idet de skal opfylde behovene for den videnbaserede økonomi og det videnbaserede samfund.

Det er meget vigtigt at fremme en familievenlig tilgang til arbejdet. I Lissabondagsordenen kræves der en styrkelse af de sociale foranstaltninger. Man skal ikke kun være opmærksom på fleksibiliteten inden for arbejdsmarkedsrelationerne, men også på beskyttet fleksibilitet. Kun en balance mellem fleksibilitet og beskyttelse kan forbedre beskæftigelsen og den sociale beskyttelse. Vi skal arbejde for at sikre, at den positive udvikling inden for den økonomiske og sociale politik og beskæftigelsespolitikken supplerer hinanden. Jeg vil også gerne lykønske ordføreren med hendes fremragende arbejde.

  Gabriele Zimmer (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand! Kommissionen påberåber sig, at der som følge af den beskæftigelsespolitik, der er afstemt med medlemsstaterne, er skabt 6,5 millioner arbejdspladser i løbet af de sidste to år. Det lyder godt, navnlig for dem, der vil tilpasse EU stadig mere til den globale konkurrence, mindre godt for dem, der for en stor dels vedkommende har fået disse job, men som dårligt kan leve af dem.

Fattigdomsrapporten, der blev offentliggjort i Tyskland i går, har også gjort det tydeligt, at stadig flere beskæftigede har brug for socialhjælp som supplement til deres arbejdsindkomst for ikke at komme ud i fattigdom, og at indkomstkløften mellem dem, der har høje indkomster, og dem, der så godt som ingen indkomst har, bliver stadig større. Det er derfor absolut nødvendigt, at EU's beskæftigelsesstrategi knyttes stadig mere konkret til bekæmpelsen af social udstødelse, bekæmpelsen af fattigdom, skabelsen af gode arbejdspladser, forhøjelsen af indkomsten og beskyttelsen af de beskæftigedes sociale sikkerhed. Men denne forbindelse knyttes helt bevidst ikke, hvad så end årsagerne kan være hertil.

EU bør omsider koncentrere sig om at fokusere på begrebet godt arbejde, som EU's beskæftigelsesministre også propaganderede for sidste år, så vi kommer et skridt videre. Flexicuritykonceptet er ikke tilstrækkeligt i denne forbindelse!

  Derek Roland Clark (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Hvis Lissabonstrategien begynder at virke, hvorfor er deltidsarbejde da steget fra 16,2 % til 18,1 % i løbet af de seneste år? Hvorfor er andelen af mennesker med ufrivillige tidsbestemte kontrakter og ingen langsigtet sikkerhed nået over 6,5 %?

Ordføreren indrømmer, at arbejdsløsheden i EU nåede 8,9 % i 2005. Den ventes at falde til 7,1 % i år, men vil det ske? I Det Forenede Kongerige er arbejdsløsheden kun omkring 5,8 %. Bekæmpelse af arbejdsløsheden kræver ikke nogen politik. Det kræver en saltvandsindsprøjtning. I den forbindelse, blev det hypodermiske system opfundet af en kommission eller et parlament eller et udvalg? Nej. Nogen fik en lys idé, og lyse idéer breder sig altid. Lyse idéer kan læses som bedste praksis, og bedste praksis er til for at blive delt. Kig på Det Forenede Kongeriges overlegne beskæftigelsestal lige nu. De er bedre, fordi vores bedste praksis omfatter, at vi fastholder vores opt-out fra det ubrugelige arbejdstidsdirektiv og manglende indførelse af euroen, men at vi fortsætter med at handle med hele verden uden for EU mere end nogen andre medlemsstater. Det er min saltvandsindsprøjtning. Tager De imod den?

  Jacek Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne starte indlægget med en bemærkning, og jeg er meget tilfreds med og glad for at kunne sige det: Den fornyede Lissabonstrategi begynder at skabe resultater, og - hvilket er særlig glædeligt - antallet af personer, der har arbejde, stiger systematisk i EU.

Her må jeg dog forholde mig lidt polemisk til udtalelsen fra ordføreren, fru Van Lancker, om at kvaliteten af de nyoprettede arbejdspladser er urovækkende. Vi skal naturligvis gøre alt for, at det udbudte arbejde i EU er af højeste kvalitet, men jeg synes dog, at enhver form for arbejde er bedre end arbejdsløshed, der virker degraderende og bevirker, at de arbejdsløse holdes fast i en følelse af manglende selvtillid. Det vedrører især unge, der fortsat er udsat for en høj arbejdsløshed, og derfor bør deres fremtid have førsteprioritet gennem de kommende år.

Et effektivt instrument til oprettelse af flere arbejdstilbud, især for unge europæere, udgøres af konceptet om at forbinde fleksibilitet med sikkerhed på arbejdsmarkedet, den såkaldte flexicurity-tilgang. Der findes ikke én, almengyldig flexicurity-model, og derfor skal tilgangen realiseres under hensyntagen til de særlige forhold og traditioner, der findes i de forskellige medlemsstater. De ændringsforslag, som min gruppe har fremsat, går i øvrigt i denne retning. To elementer i denne tilgang er dog almengyldige og efter min opfattelse samtidig af afgørende betydning.

Det handler for det første om investering i uddannelse, især i livslang læring af høj kvalitet, så arbejdstagerne kan tilpasse færdighederne til de økonomiske trends, der hurtigt ændres, samt til arbejdsmarkedet.

Og det handler for det andet om en mere modig anvendelse af de såkaldte ikkestandardiserede arbejdsformer, der især kan forberede unge til deres start på arbejdslivet. De unge har både mulighed for at erhverve sig praktiske kvalifikationer samt at få dækket omkostningerne for deres erhvervsuddannelse.

  Richard Falbr (PSE). - (CS) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke min beundring over for Anne Van Lancker, som ikke brød sammen under vægten af ændringsforslagene og ikke tillod, at hendes betænkning blev udvandet. Jeg vil formentlig være endnu mere kritisk, fordi jeg mener, at den nye Lissabonstrategi kun bidrager med ganske lidt. Arbejdsløsheden falder ikke i nogen betydelig grad, de arbejdspladser, der skabes, er ikke af høj kvalitet, vi tolererer, at mennesker i EU's medlemsstater lever i fattigdom, selv om de er i arbejde. Alt dette betyder, at noget helt klart er forkert her. Ikke en gang grønbogen giver svar på de spørgsmål, som vi bliver stillet fra arbejdstagere og fagforeninger. Det eneste, vi skal gøre er at overholde konventionerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation. Vi bør huske på, at næsten alle medlemsstater med få undtagelser har ratificeret de vigtigste af disse. Det er forståeligt, at de europæiske fagforeninger har modtaget de seneste domme fra EF-Domstolen i Viking-, Laval- og Rüffert-sagerne med bekymring. Mit råd er at bruge færre sider og mere respekt på det, man har opnået gennem de seneste årtier, navnlig i de udviklede lande i EU.

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Hr. formand! Denne betænkning er inspireret af ånden fra de værdier, der bør være styrende på det frie arbejdsmarked. Men der er en stor ulempe: Det er forkert at indføre sådanne regler på EU-niveau. De bliver dermed en del af EU's fælles lovgivningssystem, acquis communautaire - de bliver en del af den hellige skrift. Muligheden for fremtidige reformer vil forsvinde over hele Europa.

Hvis Tyskland og Frankrig i 1970'erne havde gennemtvunget en fælles beskæftigelsespolitik for Fællesskabet baseret på de politiske koncepter, som var fremherskende dengang, ville Europas økonomi nu være i tilbagegang.

Det nuværende modeord, flexicurity, anvendes konstant i betænkningen. Det skyldes, at der ikke blev formuleret nogen beskæftigelsespolitik, hvilket igen er grunden til, at Danmark har kunnet udvikle noget, der nu ser meget lovende ud. Det vil gavne betænkningen, hvis man kogte den ned til en enkelt sætning: "Europa-Parlamentet anbefaler, at medlemsstaterne kigger på den danske flexicurity-model for at se, om de kan lære noget af den." Punktum.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Tallene for beskæftigelsestendenserne er rent faktisk meget positive, og vi skal tilbage til 1980'erne for at finde tilsvarende værdier. Ikke desto mindre skal vi være klar over, at ikke alle europæiske regioner kan fremvise lige så opmuntrende resultater. Nyhederne om beskæftigelsens kvalitet er heller ikke de bedste.

Jeg er klar over, at når man taler om socialpolitik, er der altid tendens til at fastsætte prioriteringer, og det er ikke nogen let opgave - man er fristet til at opfatte alting som en prioritering. Erfaringen viser dog, at når alting er en prioritering, bliver resultatet, at intet bliver prioriteret.

Derfor vil jeg gerne opfordre os alle til at forsøge at sikre, at vi kan medtage definitionen af roller, ansvar samt tydelige og kvantificerbare mål i disse sociale spørgsmål, navnlig med hensyn til beskæftigelsespolitikken.

Som mit bidrag vil jeg gerne sige, at for mig findes der en meget klar prioritering: nemlig at forhindre, at unge forlader skolen for tidligt. Det gælder i dag 15 % af de unge mellem 18 og 24. Dvs. mere end 6 millioner unge.

Det er særligt alvorligt, at de unge forlader skolen tidligt i lyset af den forventede demografiske udvikling i Europa, som i 2030 vil have 18 millioner færre børn og unge, og 52 % flere personer over 65.

Jeg finder det uacceptabelt, at denne værdifulde og stadig mindre gruppe af unge, som de sociale sikringssystemer afhænger af, ikke er veluddannede og parate, så vidt muligt, til at klare de nye udfordringer på arbejdsmarkedet. Vi ved alle, at de lavest uddannede er mest udsat for arbejdsløshed og social udelukkelse i informationssamfundet og helt klart er i fare for at blive socialt udstødte.

Som vores ordfører, fru Van Lancker, som jeg ønsker tillykke, tror jeg fuldt og fast på, at den sociale dimension af Lissabonstrategien skal styrkes, navnlig gennem større fokus på spørgsmålet om integration.

  Juan Andrés Naranjo Escobar (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg synes, at det vigtigste i forbindelse med det arbejde, der er blevet udført, er den grundlæggende konsensus om diagnosen af situationen og de tiltag, der er brug for på nationalt niveau for at nå Lissabonstrategiens beskæftigelsesmål.

EU har brug for en særlig økonomisk soliditet for at kunne komme videre på det politiske område uden at give afkald på den sociale model, der ligger i dens gener. Den bedste socialpolitik er at give folk adgang til integration og fremskridt ved hjælp af arbejde.

Vi har i disse otte retningslinjer en køreplan for de reformer, der skal gennemføres frem til 2010. Det er mere end tilstrækkeligt til at sætte de nationale reformprogrammer i værk.

Men der er nogle meget afgørende områder, som vi skal være særlig opmærksomme på.

Det første er opnåelsen af et mobilitetsniveau, der åbner for jobmuligheder, især for de unge. Det er derfor helt nødvendigt, at der findes et effektivt system til sidestilling af kvalifikationer, ikke kun med hensyn til eksaminerne, men også med hensyn til videreuddannelse af arbejdstagerne igennem hele arbejdslivet.

Det andet er en modernisering af arbejdsmarkedsreglerne med det formål at opnå en gradvis og fleksibel pensionering. Dette ville hindre en forringelse af arbejdsindkomsten og fremtidige fattigdomssituationer.

Det tredje er at øge sprogkompetencerne i befolkningen generelt. For globaliseringen har sine egne regler. Den, der tilpasser sig, vinder. De øvrige taber.

Hvis vi ønsker større produktivitet, kvalitetsbeskæftigelse og bedre kompetencer, er det nødvendigt at fremme de reformer, der er anført i Lissabonstrategien.

Det er rigtigt, at der er opnået fremskridt, men hvis vi negligerer de udestående reformer, bryder det hele sammen.

Det er derfor, at en dialogbaseret gennemførelse af initiativer som "flexicurity" er så vigtig.

  Iles Braghetto (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Lissabonstrategien har betydet, at man har nået målet med at øge beskæftigelsen i Europa, men ikke alle har nydt godt af det: unge, kvinder og marginale samfundsgrupper har stadig en vanskelig vej at gå. Beskæftigelsens kvalitet er heller ikke forbedret: Antallet af tidsbestemte kontrakter er steget, og den større fleksibilitet modsvares ikke af jobsikkerhed. Derfor skal den sociale dimension af Lissabonstrategien styrkes gennem støtte til livslang uddannelse og anerkendelse af færdigheder.

Der skal udformes velfærdssystemer, der sikrer indtægtsstøtte og letter mobiliteten på arbejdsmarkedet, med de rette støddæmpere, og målsætningerne om balance mellem arbejde/familieliv skal gennemføres.

Forslaget til beslutning er et skridt i denne retning og derfor støtter vi det.

  Tadeusz Zwiefka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg er enig i, at den fornyede Lissabonstrategi har skabt flere job, men ikke nødvendigvis bedre job.

Behovet for at bekæmpe fattigdom og social udelukkelse skal altid inkluderes i alle EU-strategier. Jeg deler dog ikke opfattelsen om, at det vil løse alle vores problemer at vedtage fælles sociale standarder på EU-plan. Beskæftigelsespolitikkerne og den sociale politik hører under medlemsstaternes kompetenceområder, og alle EU-tiltag på området skal være i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Strategier baseret på konkrete modeller, bl.a. flexicurity, skal fastsættes og indføres på nationalt plan.

Og jeg vil her gerne understrege den fare, der er forbundet med en endimensional tilgang til dette område, samtidig med at der oprettes en platform på EU-niveau beregnet til udveksling af oplysninger og bedste praksis.

Efter min opfattelse kan ingen konkret strategi om beskæftigelsespolitik være helt succesfuld, hvis den ikke fuldstændig afskaffer de eksisterende hindringer af arbejdskraftens fri bevægelighed. Dette kan stimulere den økonomiske vækst og fremme beskæftigelsen.

  Renate Weber (ALDE). - (RO) Hr. formand! Jeg lykønsker Anne Van Lancker med betænkningen. Personligt er jeg bekymret over kvaliteten af arbejdspladserne. Vi har 78 millioner mennesker, der lever på fattigdomsgrænsen, også fordi medlemsstaterne har ulige løn til de ansatte. Jeg ved, hvilke diskriminationsproblemer mange rumænere, der arbejder lovligt i andre EU-medlemsstater, udsættes for, og at de tvinges til at arbejde under deres kvalifikationsniveau og til lavere lønninger end deres kolleger, som er borgere i de pågældende lande. Desværre mangler vi på EU-niveau en mekanisme til at vurdere jobkvaliteten, og det har vi brug for. Jeg tror virkelig på, at princippet om den rette løn er et incitament til levering af kvalitetsbetonede tjenesteydelser, og jeg er kraftig modstander af de nuværende tendenser til at underbetale de ansatte, og arbejdskraftens fri bevægelighed må ikke begrænses på nogen måde i EU.

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand! I realiteten findes der kun to løsninger på arbejdsløshedsproblemet: Den ene er, at folk tager derhen, hvor arbejdet er, og den anden er, at arbejdet skal derhen, hvor folk er. Jeg mener, at den sidste løsning er mest fornuftig, fordi ingen af de midler, der anvendes i den første metode (delt arbejde, fleksible kontraktforhold, mere fleksible arbejdstider osv.) har medført de ønskede resultater. Efter min mening rummer mulighed nummer to et større potentiale og er ganske velegnet til EU. En af mulighederne er at oprette en europæisk offentlig sektor, så EU begynder at fungere som en helhed, der skaber jobmuligheder.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil først takke min kollega, Elisabeth Morin, for hendes fremragende indsats og forsvar for vores politiske gruppes holdninger.

Selv om det måske er sagen uvedkommende, vil jeg stille et spørgsmål om arbejdsmarkedets parters rolle, som jeg finder helt forbigået i denne betænkning. Vi træffer en afgørelse i henhold til artikel 128, dvs. at vi vil rette en henstilling til medlemsstaterne, men jeg synes, tiden er inde til mere konkret handling.

Hvad mener De, hr. kommissær, om at anvende traktatens artikel 139, som netop omhandler arbejdsmarkedets parters mulighed for at udforme en social- og arbejdsmarkedslovgivning på fællesskabsplan? Hvordan kan vi have en beskæftigelsespolitik, hvis vi ikke koordinerer social- og arbejdsmarkedslovgivningen? Og jeg tror, det ifølge artikel 138 er op til Dem, hr. kommissær, at fremme samarbejdet med arbejdsmarkedets parter, som bør inddrages i udformningen af en ægte europæisk social- og arbejdsmarkedslovgivning.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Første fase af gennemførelsen af målene i den nye Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse har allerede givet betydelige resultater: I 2007 blev der skabt 3,5 millioner arbejdspladser i EU, og arbejdsløshedsniveauet i perioden 2005-2007 faldt med 1,6 %.

Men det er kun den ene side af historien. I EU lever hele 14 millioner arbejdstagere i dag i fattigdom. Desuden er antallet af mennesker, der tvinges til at arbejde under midlertidige kontrakter eller på deltid, steget konstant. Unge i EU står også over for meget alvorlige problemer - omkring 6 millioner unge forlader skolen for tidligt, og beskæftigelsesgraden blandt unge ligger på under det halve i forhold til EU i almindelighed.

Jeg vil gerne påpege, at tempoet og effektiviteten for gennemførelsen af målene i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse varierer kraftigt i de forskellige medlemsstater. Jeg opfordrer Kommissionen til at sikre en konsekvent gennemførelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi og målene om livslang uddannelse i EU's Youth-program, EU's aftale om ligestilling mellem kønnene og EU's handlingsplan for handicappede 2006-2007.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil nu gerne henlede opmærksomheden på to tjenester, der skal styrkes over hele Europa. En af dem er rådgivning, information og rådgivning til unge og ansatte i alle aldre for at give dem mulighed for at finde egnet beskæftigelse, uddannelse og livslang uddannelse. Den anden tjeneste, der bør styrkes over hele Europa for at fremme værdige arbejdsforhold, er arbejdstilsynet. Arbejdstilsynene skal tage sig af uregistreret arbejdskraft, som er en svøbe for den legitime beskæftigelse.

Beskæftigelse samt iværksætterånd og samarbejde med arbejdsmarkedets parter er måske vores bedste håb i årene frem til 2010.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Den nuværende økonomiske situation i EU bliver bedre. Vi har en vækst i BNP, der dannes nye arbejdspladser, beskæftigelsesfrekvensen er stigende, arbejdsløshedsfrekvensen er faldende.

Man skal styrke den sociale integration for at gøre denne proces permanent, og man skal især: for det første hjælpe unge, der netop er startet på arbejdsmarkedet, med at komme i beskæftigelse. Man skal for det andet gøre det lettere for dårligt stillede at komme i beskæftigelse. Man skal for det tredje give de langtidsledige en chance.

Det er områder, hvor der er behov for EU's effektive støtte og effektive handlinger. Det er vigtigt at tilpasse den almene og faglige uddannelse, så den imødekommer behovene i Lissabonstrategien og bidrager til den økonomiske udvikling, hvilket senere vil indvirke på en øget beskæftigelse.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg tror, at de små og mellemstore virksomheder spiller en stor rolle, når det gælder beskæftigelsen. Det er immervæk totredjedele af vores arbejdstagere, der arbejder i små og mellemstore virksomheder, og disse tegner sig for 50 % af bruttonationalindkomsten. Derfor bør vi i vores strategier tage højde for, at netop den erhvervsmæssige uddannelse og videreuddannelse i de små og mellemstore virksomheder fremmes, at der skabes nye muligheder for at opnå fradrag for de omkostninger, der opstår, og at højere nettolønninger i sidste ende muliggøres for vores medarbejdere.

Til syvende og sidst drejer det sig også om at opbygge infrastrukturen, så arbejdstagerne kommer sikkert i arbejde. Her kunne EU absolut tilbyde en model for bedste praksis.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! De strenge regler i Parlamentet giver mig ikke mulighed for at give detaljerede svar på Deres indlæg. Men jeg vil gerne takke Dem for den vigtige forhandling, hvor vi analyserede mange aspekter af arbejdsmarkedet og af den europæiske beskæftigelsesstrategi, og jeg vil gerne komme ind på nogle få af de grundlæggende spørgsmål.

For det første har den europæiske beskæftigelsesstrategi ført til konkrete resultater. De nuværende statistikker for arbejdsløshed og beskæftigelse er langt bedre, end de har været siden 1980'erne, hvilket er en klar succes. I Deres forhandling udtrykte De ofte bekymring med hensyn til kvalitetsbeskæftigelse. Jeg vil gerne påpege, at princippet om flere job og job af højere kvalitet er en del af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. Hvad er resultatet? Ud af de millioner af nye job er mere end halvdelen fuldtidsjob, og der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved kvaliteten af disse. Mange af de resterende job er deltidsbeskæftigelse eller tidsbestemte arbejdsforhold.

Efter min mening holder hypotesen om, at ingen af de tidsbestemte job og deltidsjobbene er job er høj kvalitet, ikke vand. Den er ikke holdbar. Mange af disse job er kvalitetsjob. Men der er ingen tvivl om, at nogle af disse job ikke er kvalitetsjob, og dette er et af de områder, som vi skal have styr på. Min personlige holdning er, at problemet med de fattige i beskæftigelse, dvs. sige mennesker, der stadig er fattige, selv om de er i arbejde, er meget bekymrende, og vi er nødt til at være mere opmærksomme på dette. I henhold til de tilgængelige oplysninger udgør de fattige i arbejde omtrent 8 % af den erhvervsaktive befolkning, hvilket er et betydeligt antal. Vi taler om millioner af mennesker, og dette er et meget presserende spørgsmål.

Et andet spørgsmål, som De var inde på, er sammenhængen mellem beskæftigelsespolitikker og social integration. Jeg vil gerne påpege, at der i retningslinje nr. 19 lægges vægt på et inklusivt arbejdsmarked og på at fremme integrationen af ugunstigt stillede personer på arbejdsmarkedet. Dette skyldes, at Kommissionen i strategien anbefalede, at der ikke burde foretages grundlæggende ændringer af disse retningslinjer. Dette skyldes, at de har vist sig at være en succes, og fordi det er blevet klart, at for at sikre en forsvarlig forvaltning, en bedre balance mellem det europæiske og det nationale niveau (de fleste medlemsstater gav udtryk for en sådan holdning) ville det være bedst ikke at udvide disse retningslinjer. På den anden side er det klart, at teksten ikke er mejslet i sten, den vil fortsat udvikle sig, og de temaer, De var inde på, er utvivlsomt de temaer, der vil kræve et hensigtsmæssigt svar i henhold til den fremtidige udvikling.

Jeg vil gerne besvare et andet spørgsmål vedrørende anvendelsen af traktatens artikel 139. Det er paradoksalt, at kollektivaftalen inden for søfartssektoren skal underskrives i dag, og det er allerede blevet besluttet, at denne kollektivaftale skal indarbejdes i den europæiske lovgivning gennem artikel 139. Det er med andre ord et konkret skridt, der viser, at denne artikel ikke ignoreres. Jeg opfatter i øvrigt aftalen for søfartssektoren for et fantastisk vigtigt fremskridt, fordi dette er en meget kompleks og yderst international sektor, og det er lykkedes arbejdsmarkedets parter at opnå virkelig meget.

Forhandlingen drejede sig naturligvis også om andre temaer: spørgsmålet om uddannelse, det store antal unge, der går ud af skolen for tidligt, livslang uddannelse. Alle disse temaer er vigtige og vil til en vis grad blive medtaget i den nye sociale dagsorden. Med hensyn til integration vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på Kommissionens meddelelse om aktiv integration, som er et af de dokumenter, hvor Kommissionens strategi på dette område skitseres. Jeg vil gerne understrege, at selv om arbejdsmarkedet udgør grundlaget for en aktiv integration, når det ikke ud til alle de områder, hvor der er behov for en sammenhængende integrationspolitik. Eftersom der helt klart er mange, der står uden for arbejdsmarkedet af naturlige årsager, f.eks. pensionister eller mennesker, der befinder sig i usædvanlige omstændigheder, skal integrationspolitikken dække mere end blot arbejdsmarkedet. Den europæiske arbejdsmarkedsstrategi skal helt klart tage højde for dette aspekt.

Mine damer og herrer, jeg vil gerne endnu en gang takke Dem for denne forhandling, som efter min mening dækkede de fleste af de vigtige spørgsmål vedrørende det europæiske arbejdsmarked. Jeg mener, at de er et vigtigt bidrag til processen med at finde frem til en bedre og mere effektiv balance mellem den europæiske beskæftigelsesstrategi og de enkelte medlemsstaters aktiviteter. Som jeg sagde tidligere, fremkom der mange meget interessante bemærkninger i løbet af diskussionen, men Parlamentets regler gør det umuligt for mig at besvare dem alle, og det er grunden til, at jeg kun besvarede nogle af dem.

  Anne Van Lancker, ordfører. - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne først og fremmest takke medlemmerne mange gange for deres bidrag til denne forhandling. Jeg tror, det er tydeligt, at mange af Dem også lægger vægt på lige muligheder, social inklusion og jobkvalitet, og det betragter jeg som meget vigtigt. Jeg beklager, hvis jeg har skuffet nogle medlemmer ved ikke at have overtaget endnu flere af deres ændringsforslag, men jeg ville virkelig undgå, at denne betænkning blev et juletræ, der var overlæsset med alt for meget julestads.

Jeg vil lige sige noget i anledning af en bemærkning fra formanden for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Jan Andersson. Jeg håber faktisk ikke, at denne betænkning er forgæves, for traktatens artikel 128 giver Parlamentet ret til at blive hørt, men i praksis risikerer denne ret at blive udhulet. Jeg er klar over, hr. kommissær, at det er vigtigt for Rådet at kunne træffe beslutning tidligt på året, således at de nationale handlingsplaner kan udvikles med arbejdsmarkedets parter. Hvis Parlamentet fortsat skal kunne spille en rolle, forekommer mig at være væsentligt, at Kommissionen stiller sine forslag tidligere på året, således at de tre institutioner fuldt ud kan udfylde denne rolle i processen, således som det er fastlagt i traktaten.

Jeg takker endnu en gang alle medlemmerne. Lad os håbe, at Rådet alligevel lytter til os.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Adam Bielan (UEN) , skriftlig. - (PL) Ifølge de nyeste rapporter fra Kommissionen er 16 % af EU's borgere i fare for at blive fattige, herunder 8 % til trods for de er i fast beskæftigelse. 13 % af alle voksne polakker risikerer fattigdom, selv om de har fast arbejde.

Mine damer og herrer! Małopolska-regionen, som jeg repræsenterer i Europa-Parlamentet, har den laveste arbejdsløshed i Polen, og den er i øjebliket på 8 %. Det er dog ikke ensbetydende med et sikkert livsniveau, da de galopperede priser på fødevarer og energi skubber mange familier ud på randen af fattigdom. I Świętokrzyskie-provinsen, som jeg ligeledes repræsenterer, er situationen nærmest drastisk med en arbejdsløshed, der er dobbelt så høj som i Małopolska-regionen. Med udgangspunkt i disse to provinser kan vi observere en voksende social ulighed. Som fru Van Lancker korrekt har konstateret i betænkningen "retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker" har vi en situation i EU, hvor 14 millioner mennesker lever i fattigdom.

Dette tal kan meget snart stige, hvis ikke vi modificerer Lissabonstrategien med henblik på at skabe flere arbejdspladser af god kvalitet i EU. Dette problem vedrører især de nye medlemsstater, hvor forskellene i borgernes økonomiske situation er størst sammenlignet med de andre medlemsstater.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE ), skriftlig. - (PL) Vækst og beskæftigelse er nøgleelementer i Lissabonstrategien. Opbygningen af et konkurrencedygtigt og innovativt Europa er forbundet med ændringer på arbejdsmarkedet. Vores firmaer har behov for arbejdstagere, der kan opfylde de nye udfordringer og behovet for ændringer. Jeg er naturligvis enig i, at beskæftigelse skal skabe stabilisering, beskyttelse og sikkerhed om morgendagen. Forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren skal samtidig være tilpas fleksibelt til, at den forretningsdrivende kan gennemføre de nødvendige ændringer som følge af markedssituationen.

Det er derfor så vigtigt, at de forretningsdrivende og arbejdstagerne sørger for at forbedre arbejdstagernes færdigheder, hæve deres kvalifikationer og forbedre deres arbejdsevner. Det er i de forretningsdrivendes interesse, da de får kvalificerede, mere motiverede arbejdstagere. Det er også i arbejdstagernes interesse, da de takket være de forbedrede kompetencer får en bedre position på arbejdspladsen, og hvis de er nødt til at skifte arbejde, kan de være sikre på, at de takket være deres kvalifikationer ikke får problemer med at finde sig til rette på arbejdsmarkedet.

Jeg vil her til slut gerne gøre opmærksom på mobiliteten på det europæiske marked. Som vi ved, begrænser mange medlemsstater fortsat ansættelse af borgere fra de nye medlemsstater. Og det sker til trods for udtalelser fra repræsentanter fra forretningsmiljøet om, at der mangler arbejdskraft i mange økonomiske sektorer.

Så længe som der findes begrænsninger på det europæiske marked, vil den europæiske arbejdskrafts fri bevægelighed og den fri bevægelighed for tjenesteydelser kun delvist være bestemmende for vores økonomiers succes.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE) , skriftlig. - (RO) Den reviderede Lissabonstrategi har ført til positive resultater. Vi bør dog alligevel undersøge de områder, hvor det stadig er nødvendigt at øge antallet af foranstaltninger på fællesskabsplan for at nå beskæftigelsesmålet.

Jeg henviser især til de problemer, som unge står over for ved deres kvalificering og adgang til arbejdsmarkedet. 6 millioner unge over hele EU forlader uddannelsessystemet, før de bliver 18. Det forhold, at 40 % af det samlede antal arbejdsløse i EU er unge, er lige så alvorligt. Desuden får de fleste af de unge, som det lykkes at komme ind på arbejdsmarkedet, mindre gunstige beskæftigelsesforhold såsom deltid, begrænset beskæftigelse eller beskæftigelse i henhold til en tjenesteydelseskontrakt.

Gennem de lovbestemte retningslinjer for beskæftigelsespolitikken skal vi levere flere løsninger vedrørende de programmer og fonde, som EU etablerer for at støtte medlemsstaternes foranstaltninger på dette område.

  Magda Kósáné Kovács (PSE) , skriftlig. - (HU) Beskæftigelsesdirektivet gav medlemsstaterne i den udvidede Europæiske Union langsigtede retningslinjer, der også omfattede mål og instrumenter til forbedring af konkurrenceevnen og styrkelse af beskæftigelsen i anden fase af gennemførelsen af Lissabonstrategien. Det er siden blevet klart, at en økonomi ikke kan være konkurrencedygtig og effektiv i en verden, der skal leve med konkurrence, og at den ikke kan komme hurtigere frem end resten, hvis den er faret vild i den sociale ørken og forsøger at opnå dette, mens den er omgivet af mennesker, der risikerer social udstødelse.

Et værdigt liv kræver et ordentligt arbejde. Dette kræver igen en potentiel arbejdsstyrke, der er tilstrækkeligt kvalificeret og i stand til at få ajourført sine færdigheder, en arbejdsstyrke, der er sund og beskyttet mod diskrimination.

I 2006 gjorde de anerkendte behov hos de nye medlemsstater det nødvendigt at revidere direktivet. Denne gang lagde man vægt på mennesker, der står over for særlige ulemper på arbejdsmarkedet, den håbløse beskæftigelsessituation for ældre kvinder, isolationen af specifikke sprog og spørgsmål vedrørende romaernes beskæftigelse.

Gennem de seneste to år er antallet af arbejdspladser steget, beskæftigelsesgraderne er blevet forbedret, og de turbulente beskæftigelsesindikatorer er ligeledes faldet til ro. Stigningen i antallet af arbejdspladser af den klassiske type - fuldtids, kontraktligt beskyttet beskæftigelse på en arbejdsplads - er sket forholdsvis langsomt, mens der er sket en massiv stigning i deltidsarbejde, sæsonarbejde og arbejde, der udføres i henhold til en leverancekontrakt.

I denne ændrede situation anfægter vi ikke, den dogmatiske arbejdsmarkedslovgivnings tidsalder er forbi. En ekstensiv og intensiv økonomisk udvikling kræver fleksible lovgivningsbestemmelser, der forhindrer relativisme inden for arbejdsmarkedslovgivningen og en devaluering af partnerskabet på arbejdsmarkedet og af de kollektive aftaler.