Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 20. maj 2008 - Strasbourg

7. EU-havpolitik (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Willi Piecyk for Transport- og Turismeudvalget om en integreret EU-havpolitik (2008/2009(INI)) (A6-0163/2008).

  Willi Piecyk, ordfører. - (DE) Fru formand! Det glæder mig, at De nu for anden gang har forsæde under forhandlingen om havpolitikken. Det havde De også for et år siden.

Hr. kommissær, lad os begynde med den gode nyhed. I aften vil det første arrangement i anledning af den europæiske havdag finde sted i Jacobskirken i Lübeck. I denne kirke findes det internationale mindested for den civile søfart. Kommissær Barrot indviede det sidste år. I aften vil kaptajner her diskutere deres leve- og arbejdsvilkår på skibe. Præsterne har medvirket i tillid til, at formændene for Parlamentet, Rådet og Kommissionen i dag ved middagstid virkelig erklærer den 20. maj til europæisk havdag. Dette er en anledning til glæde og skal få Europa til at give sine have større opmærksomhed.

Men den, der tror, at sådan en dag allerede i sig selv udgør havpolitik, han er galt afmarcheret, eller udtrykt på en anden måde: Sådan en havdag må ikke svinde ind til den rene symbolik. Den skal konditioneres politisk. Der er brug for politik - om sociale forhold, skibssikkerhed, klimabeskyttelse. Tag f.eks. leve- og arbejdsvilkårene på skibene. Det er en elendig anakronisme, at en lang række sociale regler og arbejdssikkerhedsregler ikke gælder for søfolk. Det skal ændres. Kommissionen mener jo det samme. Vi forventer os initiativer fra Kommissionen på dette område.

Den Internationale Arbejdsorganisation har i 2006 vedtaget den maritime konvention. Hidtil har kun tre stater ratificeret den, nemlig Bahamasøerne, Liberia og Marshalløerne. Hvad bliver der egentlig af europæerne? Hvis jeg vil forbedre skibs- og havsikkerheden, så behøver jeg som Råd kun at gøre én ting, nemlig omsider vedtage Erika III-pakken. Det er et stift stykke, så langsommelig Rådet er med hensyn til sikkerheden til søs. Fra Parlamentets førstebehandling er der i mellemtiden nu gået mere end 12 måneder, og vi har i dag endnu ikke en eneste fælles holdning. Katastroferne med "Erika" og "Prestige" bør egentlig være incitament nok til omsider at handle.

I den klimabeskyttelsespakke, som kommissionsformanden, Barroso, fremlagde i januar, tales der nu om, at skibstrafikken måske kunne inddrages i emissionshandelen. Det er for slapt. Det er ikke nok. Havpolitik skal efter min mening mindst yde fire ting, når det gælder klimabeskyttelse: inddragelse af skibstrafikken i emissionshandelen, og det straks og ikke på et eller andet tidspunkt, en drastisk reduktion af emissionen af forurenende stoffer - CO2, SO2 og NOX - og anvendelse af vedværende energi som vind- og solenergi. I havnene skal det være slut med egen produktion af energi ved hjælp af skibsmotorer på bekostning af mennesker og natur. Omvendt har vi brug for energiforsyning fra land. Skibe i havne skal altså sætte stikket i stikkontakten.

I Nord- og Østersøen ligger der store mængder gammel ammunition fra tidligere krige. Den udgør en betydelig risiko. Derfor har vi brug for en handlingsplan til identificering og fjernelse af gammelt krigsaffald. I de seneste måneder har vi oplevet, at europæere og europæiske skibe er blevet overfaldet af pirater ud for den afrikanske kyst. Altså har vi brug for klare internationale regler og et system til bistand på havet. Og vi må ikke blot beskytte kysterne mod havene, men også beskytte havene mod kysterne. Den største fare for havene udgår stadig fra land. 80 % af alle forurenende udledninger stammer fra landbruget og industrien. For at afhjælpe dette må vi omsider også på dette område anvende og gennemføre europæisk lovgivning.

Når vi i eftermiddag efter afstemningen erklærer den 20. maj for europæisk havdag, håber jeg, at vi den næste 20. maj kan sige, at vi i mellemtiden har nået en masse.

Som De ser, var der tale om en præcisionslanding.

(Bifald)

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Efter min mening er det meget passende, at vi afholder denne forhandling, første gang vi fejrer den europæiske søfartsdag. Det var trods alt et medlem af Parlamentet, fru Kratsa-Tsagaropoulou, der først foreslog idéen for hr. Barroso i forbindelse med udarbejdelsen af grønbogen om den kommende søfartspolitik for EU. Det er også takket være Parlamentet, og navnlig formanden hr. Pöttering, der er værter for underskrivelsen af en fælles trepartserklæring om oprettelse af den europæiske søfartsdag senere på dagen. Denne festligholdelse viser, hvor langt vi er kommet med at udvikle ikke bare den integrerede søfartspolitik, men en ny vision for Europas oceaner og have. Det viser også, i hvor høj grad alle europæiske institutioner har været involveret i alle faser. Parlamentet har rent faktisk været en central aktør i udviklingen af den nye integrerede søfartspolitik både gennem afholdelse af en række konferencer, hvor der har været frugtbare drøftelser og en afsøgende debat, og ved at udarbejde betænkninger og afstikke en specifik retning for gennemførelsen af søfartspolitikken.

Lad mig igen udtrykke min store og dybtfølte tak og anerkendelse af ordføreren Willi Piecyk, fordi han har koordineret de væsentlige interesser fra de forskellige udvalg og for at have udarbejdet denne imponerende betænkning. Jeg vil også gerne takke ordførerne fra de forskellige udvalg og de mange andre medlemmer af Parlamentet, der gennem de forgangne to år har været involveret i særlig grad i udarbejdelsen af Parlamentets bidrag til denne nye europæiske politik. Jeg vil gerne undskylde, at jeg ikke kan nævne dem ved navn, hvilket jeg ellers ønskede.

Nu vil jeg gerne gå videre til selve betænkningen. Selv om betænkningen ikke indeholder nye forslag, koncentrerer den sig ikke desto mindre om bestemte krav, der blev fremsat i Parlamentet i juli 2007, som hjalp os med at fastlægge vejen frem, og som nu vil inspirere os til den fortsatte gennemførelse af havpolitikken.

Vedrørende nogle af sektorspørgsmålene glæder Kommissionen sig over det fortsatte fokus, som Parlamentet har på den miljømæssige dimension af havpolitikken og på udfordringerne ved især klimaændringerne, og ser frem til vedtagelsen af en strategi for tilpasning til klimaændringerne i 2008, hvor man vil tage disse problemer op.

Kommissionen glæder sig også over, at Europa-Parlamentet anerkender søfartens betydning for den europæiske økonomi og Parlamentets støtte til et fælles område for søtransport, til udviklingen af havets motorveje og den nære linjefart: Disse er alle projekter, som Kommissionen ønsker at fremme.

Med hensyn til forskning glæder Kommissionen sig over Parlamentets støtte til udviklingen af en omfattende strategi for havforskning, der bliver en hjørnesten for havpolitikken, og som bør være klar til vedtagelse medio 2008.

Kommissionen glæder sig over den positive indstilling i betænkningen til behovet for at sikre bæredygtighed inden for fiskeriet. Vi har taget en række skridt i denne retning siden vedtagelsen af "blåbogen", f.eks. vedtagelsen af meddelelsen om en fremgangsmåde baseret på økosystemet i april 2008 og to forslag om genudsætning, som vil være klar sidst på året.

Ud over den specifikke omtale af spørgsmål vedrørende miljø, søtransport, forskning og innovation, sociale aspekter, fiskeri og energi, glæder Kommissionen sig over, at man lægger særlig vægt på det regionale aspekt af havpolitikken gennem den ekstraordinere maritime dimension, som kendetegner EU i kraft af den lange kystlinje, øerne og de perifere regioner, og vi er helt enige i, at man inden for havpolitikken bør tage hensyn til de forskellige specifikke træk ved medlemsstaterne og de maritime regioner, inklusive kystområder, øer og de perifere regioner.

Mine damer og herrer, vi befinder os stadig i de tidlige faser af gennemførelsen af havpolitikken, men med Parlamentets fortsatte støtte, vil vi bestræbe os på at forbedre foranstaltningerne i forbindelse med gennemførelsen. Sammenfattende vil jeg gerne igen lykønske Europa-Parlamentet og de berørte ordførere for deres fremragende arbejde. Vi ser frem til at fortsætte vores tætte dialog med Dem i de kommende måneder med henblik på at gennemføre den integrerede havpolitik for Unionen, og vi regner ligeledes med Deres støtte og deltagelse, navnlig i de europæiske søfartsregioner ved søfartens dag i 2009.

  Sérgio Marques, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi lykønsker Kommissionen med dens meddelelse om en integreret havpolitik for EU og med forslaget til en handlingsplan for gennemførelsen af de første skridt i retning af gennemførelsen af denne politik.

Der har bestemt været nogle tilbageskridt mellem grønbogen og den nuværende blåbog, navnlig med hensyn til planlægningen af anvendelsen af havene, kystbeskyttelse, det europæiske flag og den europæiske repræsentant ved Den Internationale Søfartsorganisation, men der er helt sikkert også sket fremskridt, navnlig vedrørende den sociale dimension, investeringer, innovation og maritime klynger samt søtransport. Det overordnede resultat er positivt.

Samtidig med at vi overholder subsidiaritetsprincippet, må vi nu gennemføre en effektiv, integreret havpolitik i praksis, hvor vi sikrer koordineringen mellem de forskellige sektorpolitikker, der fører til de forventede synergier og skaber reel merværdi. Kun på denne måde kan politikken være et betydningsfuldt instrument til løsning af udfordringerne med bæredygtig udvikling, konkurrenceevne samt økonomisk og social samhørighed i Europa.

Frem for alt håber Regionaludviklingsudvalget, at den integrerede havpolitik vil have meget positive følger for udviklingen og beskyttelsen af EU's kystområder, øer og perifere områder.

  Pedro Guerreiro, ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget. - (PT) Fru formand! Jeg skal gøre det meget kort, men jeg vil gerne fremhæve værdien af at indarbejde forslagene fra Fiskeriudvalget, hvori vi understreger, at den centrale målsætning for den integrerede havpolitik for EU på fiskeriområdet bør være at fremme modernisering og en bæredygtig udvikling af branchen, sikre dens socioøkonomiske levedygtighed samt bæredygtigheden af ressourcer samt at sikre fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed, levering af fisk til befolkningen, bevarelse af arbejdspladser samt forbedrede levevilkår for fiskerne. I forslagene understreger vi også, at oprettelsen af flere og bedre job til søs, navnlig inden for fiskeriet, ligeledes afhænger af, at man kan sikre rimelige og tilstrækkelige indtægter til de mennesker, der arbejder i branchen. Der er også behov for mekanismer, så der kan ydes kompensation til fiskere, der påvirkes af planer for genoprettelse af bestandene, og for at øge støtten til videnskabelig fiskeriforskning i de forskellige medlemsstater, navnlig inden for det syvende rammeprogram, samt fællesskabsstøtte til hensigtsmæssige undsætnings- og redningsmuligheder for besætningerne.

  Georg Jarzembowski, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Min gruppe vil først engang takke ordføreren Willi Piecyk. I mere end et år har han taget initiativ til gode samtaler og sammenfattet konklusionerne. Tak for det, Willi!

Vi støtter betænkningen enstemmigt. Men vi beklager, hr. kommissær, at handlingsplanen indeholder for få konkrete tiltag. Hr. Piecyk har allerede påpeget, at hele miljøproblematikken fortsat er uafklaret. Der mangler konkrete tiltag. Det er ikke klart, hvilket bidrag aktørerne, f.eks. rederne, skal yde til bekæmpelse af klimaændringerne, og hvordan de kan klare sig i den konkurrence, som de er udsat for på globalt plan. Det rækker fra tiltag som reducerede udslip af svovl og kvælstofilte til søs til tiltag i havnene, som f.eks. anvendelse af energi fra land.

Jeg er ærligt talt lidt skuffet. Når Kommissionen nemlig siger, at den vil fremlægge forslag herom til efteråret, så vil vi ikke kunne nå at gennemføre det i denne valgperiode. Måske kunne De "gå til biddet" og få lidt mere "drive"?

Det andet punkt angår spørgsmålet om overvågning af havene. Vi har efter min mening ikke kun brug for et bedre samarbejde mellem de nationale kystvagter. Vi må ikke kun styrke Frontex, hvad angår illegal indvandring, men vi har også brug for en europæisk kystvagt. Det har i årevis været en hjertesag for os, at man skulle samle alle medlemsstaternes aktiviteter inden for fiskeri, toldvæsen og politi i en slagkraftig europæisk kystvagt. Påtænker Kommissionen at fremlægge et forslag om kystvagt i denne valgperiode eller ikke?

Det sidste punkt, der er nyt, er forslagene om piraterne. Vi må beskytte fiske- og handelsflåden bedre i internationalt farvand og har derfor brug for såvel europæiske som globale aktioner. Havenes frihed må ikke blive piraternes frihed.

  Silvia-Adriana Ţicău, for PSE-Gruppen. - (RO) Fru formand! Jeg lykønsker vores kollega, hr. Piecyk, som jeg sætter stor pris på, og jeg er glad for, at vi behandler hans betænkning i dag, hvor trepartserklæringen om oprettelse af den europæiske søfartsdag, der skal afholdes hvert år den 20. maj, underskrives.

En integreret havpolitik for Unionen bør sikre synergi mellem sektorer med særlig økonomisk betydning såsom: skibsværftsindustrien, sø- og flodtransport, havneaktiviteter, fiskeri, energi, turisme, miljøbeskyttelse og beskyttelse af den maritime arv. Fra den 1. januar 2007 grænser Unionen op til Sortehavet, og Unionen bør ligeledes fremme sin fælles søfartspolitik i denne region. Der findes koordinatorer for TEN-T-projekterne for transport ad indre vandveje og for transport ad søfartskorridorer. Udvidelsen af TEN-T-netværket drejer sig om søfartskorridorer. Desværre vedrører de indkaldelser af forslag vedrørende europæiske søfartskorridorer, som Kommissionen har udsendt, overhovedet ikke Sortehavsregionen. Jeg anmoder Kommissionen om at udarbejde undersøgelser og projekter for Sortehavsregionen, som skal blive en strategisk region for TEN-netværket. Jeg beder også Kommissionen om at udarbejde en plan med konkrete foranstaltninger til beskyttelse af deltaer og flodmundinger, og her tænker jeg især på Donaus delta.

  Paweł Bartłomiej Piskorski, for ALDE-Gruppen. - (PL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil også gerne lykønske hr. Piecyk med den fremragende betænkning. Det er vigtigt, at vi forhandler på et symbolsk tidspunkt, men jeg vil dog henlede opmærksomheden på de praktiske aspekter af denne betænkning. Blandt de europæiske politikker, som vi gennemfører i vores Fællesskab, er havrelaterede forhold hidtil blevet negligeret, og de er ikke omfattet af en fællesskabspolitik. Det er vitterlig en stor anakronisme.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det ikke er det eneste område, men det er et område med vidtrækkende dimensioner, hvilket vises i betænkningen. Der findes også en økonomisk dimension: Der er rigtig mange folk, der levet af havet, der arbejder på havet. Det har en meget stærk social dimension, som vi også skal være opmærksomme på, når vi snakker om at omstrukturere denne industri, når vi snakker om, hvad der skal ske med de mennesker, der arbejder på og lever af havet. Vores diskussion har en meget vigtig økologisk dimension, hvilket betænkningen særligt lægger vægt på, og det vil jeg atter en gang gerne takke for. Der er også en meget vigtig regional dimension: Vi skal huske på, at de regioner, der lever af havet, de regioner, der er omgivet af hav, udgør en meget vigtig del af vores Fællesskab.

Jeg vil også gerne understrege noget, der allerede er blevet nævnt i forhandlingen, nemlig at vi hele tiden skal opfatte vores arbejde og vores diskussion som en form for indholdsfortegnelse og opråb til Kommissionen. Vi opridser visse svar, vi stiller spørgsmål og skitserer vores tvivl. Vores forventninger til Kommissionen er dog naturligvis meget store, og vi forventer så hurtige svar som muligt og konkrete løsninger.

Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at sagen har høj prioritet for mange lande, lige så høj prioritet som andre europæiske politikker, f.eks. landbrugspolitikken.

  Margrete Auken, for Verts/ALE-Gruppen. - Fru formand! Endnu er det ikke lykkedes at få skibsfarten væk fra den gamle forestilling om, at havet sletter alle spor. Nej, havet husker så godt som jord og luft, som planter og dyr og menneskekroppen, og skibsfartens bidrag til forureningen er fortsat enormt. Tænk, om vi kunne få de store skibsfartsnationer til at gøre IMO til en aktiv medspiller i kampen for at redde det globale miljø i stedet for som nu uafladeligt at bruge IMO til at bremse gode initiativer. Denne betænkning fra hr. Piecyk er et glimrende bidrag til, hvad vi tidligere har lavet i Parlamentet, men jeg håber, at vi kan få den yderligere styrket ved at få støtte til vores ændringsforslag, så søfarten med sikkerhed kommer med i CO2-kvotehandelssystemet. Vi har fået luftfarten med. Det eneste logiske og forsvarlige er, at skibsfarten også bidrager. Derfor, mine damer og herrer, støt ændringsforslag 1 om at få Maritime Emission Trading Scheme med i betænkningen.

  Seán Ó Neachtain , for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne lykønske Willi Piecyk med hans betænkning. Jeg kommer fra en ø og forstår udmærket betydningen af forskning og fremskridt på det maritime område.

Jeg mener, at dagens betænkning giver os en stor fordel med henblik på at opnå dette. Vi er ikke særligt glade for den fælles havpolitik i Irland, men det står mere end det på spil. For et stykke tid siden besøgte vi mit område i selskab med Fiskeriudvalget, og vi så det fremragende arbejde, der udføres af det maritime institut i Oranmore i grevskabet Galway. Sammen med andre institutter som det maritime institut vil vi kunne fremme den nødvendige forskning over hele Europa, således at den blå revolution, vi taler så meget om, kan komme til at bære frugt og støtte vores plan.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Fru formand! Jeg skal kun tale ganske kort og påpege, at alle initiativer vedrørende søfartspolitikken skal respektere medlemsstaternes suverænitet over for deres territorialfarvand og eksklusive økonomiske zoner.

Jeg vil gerne påpege, at det i artikel 5 i Republikken Portugals forfatning hedder, at staten ikke må afstå nogen del af portugisisk område eller de suveræne rettigheder, som den udøver over området - og dette omfatter også den tilhørende havbund. Desuden er det vigtigt at forbedre søfolkenes arbejdsbetingelser, garantere beskæftigelsen, respektere princippet om lige løn for lige arbejde, nedsættelse af arbejdstiden og at undlade at anvende kravet om flere færdigheder samt at modstå ethvert nyt forsøg på at liberalisere havnetjenesterne på EU-niveau, navnlig vedrørende skibsfart inden for Fællesskabet; det "forsvarlige økonomiske grundlag" for søfartspolitikken må ikke skabes på bekostning af Den Europæiske Fiskerifond og den fælles fiskeripolitik, men skal være baseret på princippet om, at nye prioriteringer kræver nye økonomiske ressourcer.

  Fernand Le Rachinel (NI). - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker min kollega Piecyk tillykke med hans fortrinlige betænkning om havpolitik og bifalder min kollega Jarzembowskis relevante bemærkninger.

Betænkningens store fortrin er, at den omfatter denne politiks forskellige aspekter, både de miljømæssige, de økonomiske og de sociale, men også de sikkerhedsmæssige. Her tænker jeg navnlig på problemerne i forbindelse med ulovlig indvandring, terrorisme, smugleri, som foregår langs Europas 320.000 km lange kyststrækning. Medlemsstater med kystlinje bør forstærke overvågningen og kontrollen med deres have. Der må absolut hurtigst muligt indledes et samarbejde mellem disse stater og de lande, disse ulovlige aktiviteter stammer fra.

Desuden ændrer videnskabelige opdagelser, de store teknologiske fremskridt, globalisering, klimaændringer og havforurening i højeste grad Europas forhold til have og oceaner med alle de vanskeligheder og udfordringer, det indebærer.

Jeg beklager dog, at den forelagte tekst ikke behandler havne- og fiskeripolitik mere indgående, da disse to emner som bekendt er særlig følsomme. I Frankrig spærrer erhvervsfiskerne havnene ved Atlanterhavet, Den Engelske Kanal og Middelhavet som reaktion på eksplosionen i oliepriserne og den fra Bruxelles dikterede kvotepolitik naturligvis.

Sektoren er i såvel strukturbetinget som økonomisk krise. Fiskeskipperne vil ikke længere investere i deres skibe, og derfor ældes flåden. De franske fiskerfartøjers gennemsnitsalder er 25 år. Færre og færre har lyst til at blive fiskere på grund af de ulemper, der er forbundet med faget.

En integreret havpolitik bør omfatte disse sektorhensyn og -problemer og hurtigst muligt få tendensen til at vende, inden den fører til fiskerisektorens langsomme død.

  Luís Queiró (PPE-DE). - (PT) Fru formand, mine damer og herrer, hr. Piecyk! Alle, der går forbi Berlaymont-bygningen i øjeblikket kan se en kolossal plakat med teksten "An Ocean of Opportunity", en henvisning til den europæiske søfartsdag (som er i dag) og til den europæiske havpolitik.

Kommissionen har helt ret, og jeg mener også, at den investering, vi står over for at foretage i havet, kan være en fremragende mulighed for at anvende denne kolossale ressource på en ansvarlig og konkurrencedygtig måde.

Desværre findes der masser at fortabte muligheder i verden, gode idéer, der har lidt skibbrud. Den skæbne må ikke overgå den europæiske havpolitik. Vi må ikke mangle viljen eller kapaciteten til at gennemføre politikken, som hr. Jarzembowski helt rigtigt påpeger.

Energien bag vores tro på potentialet i dette initiativ må ikke spildes på halvhjertede foranstaltninger eller flere opremsninger af idéer, der lyder generøse, men som grundlæggende er meget mindre ambitiøse, end vi ønsker os.

Vores vej mod succes vil omfatte: afgørende investeringer i blå teknologier, fremme af netværk af maritime klynger, der skal udvikle bedste praksis og de mest avancerede teknologier, udnyttelse af havet bedst mulig i kampen mod klimaændringer samt brug af havet som en vedvarende energikilde, fremme af søtransport og kystturisme, anerkendelse af de maritime regioner, navnlig de perifere regioner og deres betydning for sikkerheden og beskyttelsen mod ulovlig indvandring, menneskesmugling, smugleri og terrortrusler. Vi skal naturligvis også sikre, at vi har en strategisk og integreret vision og en bæredygtig finansiering af disse politikker.

Derfor appellerer jeg nu direkte til Kommissionen og mine kolleger om at sige, at de ambitioner, vi udviser, ikke må dreje sig om mindre end at opbygge endnu et europæisk interessecenter baseret på en integreret søfartspolitik.

Dette vand, hr. kommissær, vil ikke flyde under denne bro igen. Jeg spørger blot mig selv, hvornår Kommissionen og Parlamentet vil kunne leve op til deres egen udfordring.

  Robert Navarro (PSE). - (FR) Fru formand! Et af formålene med denne første europæiske havdag, som vi fejrer i dag, er at genoplive de maritime erhvervsgrenes prestige og give dem nye fremtidsudsigter. Ud over forbedrede arbejds- og beskæftigelsesvilkår i den maritime sektor og nytænkning af karriereplanerne skal en række strukturelle betingelser dog være opfyldt.

Overalt i Frankrig er fortvivlede fiskere ved at lægge blokader ved havnene, fordi de ikke længere tror på fremtiden. Ud over fiskerirestriktioner for at bevare fiskebestanden - hvis principielle berettigelse jeg ikke drager i tvivl, men den retfærdige fordeling kan sommetider diskuteres - truer de stigende oliepriser dem nu med konkurs.

I øjeblikket er det et problem i Frankrig, men det risikerer at brede sig snart til andre dele af Europa. Unionen kan og bør skride ind med støtte til omstruktureringerne og incitamenter til at indføre renere fartøjer, som bruger mindre brændstof. Men det haster især med at hjælpe virksomheder, som er ramt af denne konjunkturkrise, på ret køl igen. Jeg vil stærkt betone dette sidste punkt, for det ville være kedeligt, om vores medborgere forbandt disse første europæiske havdage med udryddelse af en hel erhvervsgren.

  Anne E. Jensen (ALDE). - Fru formand! Hr. Piecyks betænkning påpeger, at der skal mere konkret handling på bordet, når vi taler havpolitik, og jeg er meget enig. Intet sted er en sådan aktiv havpolitik mere nødvendig end for Østersøen. Det er EU's mest forurenede havområde med stor forurening fra land samt forurening fra skibe, og dertil kommer det dumpede ammunition fra tidligere krige. Der skal være et renere miljø i Østersøen, og samtidig ser vi gerne en stærk økonomisk udvikling i området, og en udvikling, hvor nærskibstrafikken kan aflaste vejtrafikken. Så der skal findes løsninger for begrænsning af skibenes emissioner, der ikke samtidig forhindrer udviklingen af nærskibstrafikken. Jeg mener, at metodefrihed til at nå de politiske mål for emissionerne kombineret med økonomiske instrumenter er vejen frem. Jeg håber, at Kommissionen i sin Østersøstrategi vil styrke arbejdet for bedre miljø og bl.a. drage lære af de pilotprojekter, som Parlamentet fik sat på dette års budget.

  Ian Hudghton (Verts/ALE). - (EN) Fru formand! Jeg repræsenterer Skotland, en af Europas vigtigste maritime nationer. EU har omkring 68.000 km kystlinje, og heraf har Skotland omkring 11.000 km. Så hvad angår maritime interesser, befinder Skotland sig i Europas hjerte. Vi har meget at vinde og meget at bidrage med til en maritim strategi og politik.

Vi har vande, der er rige på mineraler, energi og biologiske ressourcer, og vi er ideelt placeret som maritim hub for Europa og den større verden. Maritime nationer vil have deres egne prioritering i form af strategier og politikker for de ressourcer, der findes i deres hav. Enhver EU-politik bør hjælpe de maritime nationer med at nå deres mål, f.eks. ved at finansiere forskning, ved at lette udviklingen af nye ruter til transport af gods og passagerer, støtte til sammenkobling af energinet, forbedring af sikkerheden på skibe og energieffektivitet.

Jeg vil gerne citere fra punkt 34 i Piecyk-betænkningen, hvor der står, at den "at den integrerede EU-havpolitik derfor bør udvikles på en sådan måde, at man undgår de svagheder, der har kendetegnet den fælles fiskeripolitik, f.eks. uforholdsmæssig centralisering". Med andre ord: Tilfør værdi, og lad være med at overtage som en undskyldning for beføjelser.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Fru formand! Kommissionens meddelelse om havpolitikken for EU har til formål at sikre rentabiliteten for rederne og de monopoler, der er aktive inden for sektoren.

Hvad kan man sige om forslagene om en integreret havpolitik?

For det første fremmer man nye privilegier og ændringer i de internationale rammer for Fællesskabet lovgivning og lovgivningen på det kommercielle område. Bortset fra alt andet skaber de splittelse og sociale problemer for arbejderne inden for skibsfarten og øboere.

For det andet slås havpolitikken sammen med transportområdet og tilhørende sektorer.

For det tredje indfører man overgribende ændringer vedrørende uddannelse og arbejdsmarkedsrelationer for at erstatte arbejdsstyrken med billig arbejdskraft. Arbejdsbyrden øges, og det samme gælder risiciene for menneskeliv og miljø.

For det fjerde sælges havnene til monopolistiske forretningskoncerner.

For det femte styrkes undertrykkelsesmekanismerne under påskud af, at man ønsker at bekæmpe terror.

For det fjerde er bekvemmelighedsflag symboler på konkurrence og EU's arbejdstagerfjendske søfartspolitik. Det er ikke for ingenting, at 68 % af kapaciteten af den græskejede flåde og 85 % af Tysklands skibsfartskapacitet sejler under fremmed flag, selv om de rent faktisk har base i EU-landene.

  Ashley Mote (NI). - (EN) Fru formand! Min valgkreds i det sydøstlige England omfatter halvdelen af kystlinjen i Den Engelske Kanal, et navn, som dette farvand har haft i århundreder.

Men på de nyeste kort over Arc Manche-regionen ændres navnet på Den Engelske Kanal til "Greater North Sea", mens Bristol Channel kaldes for "Celtic Sea". Hvem har givet tilladelse til, at sømil nu pludselig er blevet til kilometer på disse kort?

Nu mener De måske, at dette kun er småting, men ikke der, hvor jeg kommer fra. Kommissionen har en total mangel på forståelse for følgerne af den slags umotiveret og absurd nonsens i en østat, og de fremskynder den dag, hvor Det Forenede Kongerige vandrer væk fra EU og tager sit kontingent på 1,5 millioner britiske pund i timen med sig.

  Struan Stevenson (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Nu har vi søfartens dag, vi har en integreret havpolitik, vi har GD MARE. Vi er helt sikkert kommet et godt stykke ad vejen, og jeg mener, at vi her i Parlamentet bør ønske kommissæren, men også Willi Piecyk tillykke med det hårde arbejde og de anstrengelser, de har lagt for dagen for at nå dette mål.

Europas maritime interesser påvirker hverdagen og beskæftigelsen for millioner af vores borgere. 90 % af vores udenrigshandel og 40 % af vores interne handel passerer gennem vores europæiske havne. Globaliseringen betyder, at disse tal kun vil vokse. Hvis man regner alle vores kystregioner og perifere regioner med, har vi over 320.000 km kystlinje, som er hjemsted for en tredjedel af den samlede befolkning i EU. Marine brancher og tjenester samt de øvrige aktiviteter i disse kystregioner udgør 40 % af vores BNP. Men vi er afhængige af vores maritime ressourcer til mere end handel: Vores have er en kilde til mad, energi, mineraler og fritid.

Havet er også en vigtig klimaregulator, og vi har allerede set resultaterne af klimaændringerne på fiskebestandene. På et tidspunkt med voksende efterspørgsel efter sunde proteiner fra havene fortsætter fiskebestandene med at falde. Vi er nu afhængige af import fra lande uden for EU for mere end 50 % af den fisk, vi forbruger. Kritikerne forsøger altid at skyde skylden for overudnyttelse af vores marine ressourcer over på fiskerne, men den globale opvarmning, miljøforurening og mange andre faktorer har også spillet en rolle.

Hvis vi skal udnytte det fulde potentiale ved Europas maritime interesser og gennemføre visionen om rene, sunde, sikre, produktive oceaner og have med biologisk mangfoldighed, er vi nødt til at gennemføre en forvaltningsplan, der sigter mod bæredygtighed inden for alle områder, og måden at gøre det på er at uddelegere et større forvaltningsansvar til vores regionale rådgivende råd.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand! Først vil jeg lykønske kommissæren og Kommissionen med det fremlagte forslag og den fastlagte metode og så lykønske hr. Piecyk med hans imponerende arbejde og åbenhed i udarbejdelsen af denne fremragende betænkning.

Som borger i en gammel maritim nation, Portugal, og en fjerntliggende ø, Madeira, støtter jeg kraftigt denne betænkning, fordi den blandt andre grundlæggende aspekter sikrer den rette anerkendelse af de perifere regioner takket være deres effektive gennemførelse af havpolitikken, som skyldes deres beliggenhed og omfattende erfaring, med bl.a. innovation, forskning, miljø osv.

For det andet for at sikre en bedre forvaltning og bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og en hensigtsmæssig bekæmpelse af klimaændringer, styrkelse af kystområder, støtte til miljøvenlige former for søtransport og en effektiv havnepolitik, støtte til marin forskning, fremme af sociale rettigheder i overensstemmelse med tidligere vedtagne internationale krav, livslang uddannelse og støtte til turisme, der er en af de grundlæggende aktiviteter i denne havpolitik.

  Bogusław Liberadzki (PSE). - (PL) Fru formand! Der skal lyde rosende ord til Willi Piecyk. Willi! Du har vænnet os til, at du indgiver gode betænkninger, og det er også sket denne gang. Mange tak!

Min valgkreds er Szczecin, i regionen Pomorze Zachodnie. Vi har en havn, et skibsværft, skibsejere, fiskere og en maritim administration. Jeg er for det første tilfreds med erklæringen om at fejre en europæisk havdag. Skibsværftsarbejdere fra Szczecin, Gdynia, samt Malta og andre lande, vil for det andet have store forhåbninger til den nye havpolitik efter denne betænkning. Skibsværftsindustrien er en global industri. Vores skibsværfter skal arbejde under betingelser, der er sammenlignelige med dem, som vores konkurrenter arbejder under i verden.

Hr. kommissær! Vi har derfor behov for en fornuftig politik og vis omsorg for de europæiske skibsværfter.

  Rosa Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Fru formand! Mine damer og herrer, som en europæisk borger fra Galicien, en udpræget maritim region, er jeg stolt over ordføreren, min ven Willi Piecyks fremragende indsats, og jeg takker såvel ham som de øvrige politiske grupper, der har støttet mine ændringsforslag vedrørende forværrelsen af sørøveriet, der desværre er blevet aktuelt igen efter de to nylige bortførelser.

Det er godt, at vores bekymring er kommet med i beslutningen, for vi står over for et alvorligt problem vedrørende den internationale sikkerhed, som vi er nødt til at tage hånd om.

I løbet af de sidste 10 år er 3.200 søfolk blevet taget som gidsler, 500 er blevet såret og 160 er blevet dræbt under disse angreb.

Det, vi beder om, er ganske simpelt, nemlig en mekanisme, der gør det muligt for et krigsskib fra et hvilket som helst EU-land i internationalt farvand, at yde skibe fra EU bistand, det være sig fiskerfartøjer eller handelsskibe. Vi beder desuden om, at Europa støtter FN's initiativ om at udvide havretten.

Mine damer og herrer, jeg ønsker Dem en god europæisk maritim dag!

  Jamila Madeira (PSE). - (PT) Fru formand, mine damer og herrer! Efter grønbogen fra 2006 er der til den handlingsplan, som er behandlet i hr. Piecyks fremragende betænkning kommet en lang række foranstaltninger, som skal træffes inden for rammerne af den europæiske integrerede havpolitik.

Derfor skal vi arbejde videre med den overordnede vision, ikke kun for havene som sådan, men også i henseende til det tætte forhold til kystområderne og alt, hvad der har med dem at gøre: beskæftigelse, miljøspørgsmål, regionaludvikling, økonomisk udvikling, investering i havforskning og kvalitet, dvs. en lang række sektorpolitikker, som, hvis vi behandler dem samlet, vil gøre det muligt at skabe større samhørighed og succes i vores politikker og dermed opnå større social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, hvilket er absolut afgørende.

Netop derfor understreger denne betænkning behovet for, at forskning og innovation skal spille en central rolle i det regionale udviklingspotentiale og understøtte alle aktiviteter, der enten direkte eller indirekte er påvirket af havpolitikken.

Alternativerne for mobilitet på havet og udfordringerne ved bølgeenergi er nogle af de lovende idéer, der allerede nu er under udvikling og indebærer helt sikkert store forventninger i henseende til fremtidige økonomiske løsninger er naturligvis bæredygtige og fortjener vores støtte.

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Fru formand! Jeg vil gerne føje mine lykønskninger til mine kollegers, som allerede og med rette har lykønsket vores ordfører, hr. Piecyk, og som har rost det arbejde, som Kommissionen allerede nu har udført.

Det er allerede fire år siden, at den nuværende Kommission afgav, hvad der meget vel kan være et af de vigtigste politiske løfter, den nogensinde har afgivet. Derfor nævner jeg, at der nu vil blive taget meget vigtige initiativer, og det bør vi lykønske Kommissionen med.

Jeg vil dog understrege økosystemstrategiens betydning for havpolitikken. En sådan strategi er yderst vigtig, og da jeg har bemærket, at Kommissionen har været temmelig tilbageholdende i sin seneste meddelelse om den fuldstændige gennemførelse i lyset af problemerne i de forskellige europæiske have, vil jeg påpege, at vi skal se på de perifere regioner på baggrund af deres specifikke karaktertræk. Der er ingen problemer med en fuldt integreret tilgang der, og jeg opfordrer Kommissionen til at fastlægge en sådan hurtigst mulig.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Skibstransport, havne og skibsværfter er sektorer, der er lidt glemte, selv om de besidder et betydeligt vækstpotentiale. Vi har behov for et passende koncept for at udvikle en konkurrencedygtig og sikker skibstransport, konkurrencedygtige og sikre havne og lignende sektorer, og konceptet skal garantere en høj havsikkerhed.

Skibstransport er et meget mere energibesparende transportmiddel end vejtransport. Vi skal derfor give skibsværfterne en chance for at udvikle sig, herunder skibsværfterne i Gdynia, Gdańsk og Szczecin. Vi skal huske på, at 90 % af EU's eksterne handel og næsten 40 % af den interne handel går via havnene.

Europa har fra tidernes morgen været forbundet med havet. Det kan ikke være anderledes, når vores kyststrækning er 70.000 km lang, hvilket er tre gange længere end Afrikas kystlinje. Havet har gennem mange år sikret velstand til vores forfædre, udgjort en kilde til betydelige indtægter. I dag forholder det sig i øvrigt på lignende vis. Kun en integreret, koordineret tilgang, passende handlinger vil gøre det muligt at udnytte det potentiale, der findes i havbassinerne.

  Ioan Mircea Paşcu (PSE). - (EN) Fru formand! I mit indlæg vil jeg gerne understrege to aspekter, som jeg finder meget vigtige. Det første er Donau-floden, som forbinder hele kontinentet, fra Nordsøen til Sortehavet. Dens potentiale udnyttes slet ikke i dag, hvilket til dels skyldes, at situationen i det tidligere Jugoslavien - som floden løber gennem - har blokeret alle initiativer. Men med udsigten til at en snarlig endelig løsning bliver det vanskeligt at begrunde, at der ikke tages et omfattende initiativ til at omdanne Donau til hele kontinentets vandvej, som skal skabe yderligere økonomisk udvikling langs hele dens kystline.

Det andet aspekt er især politisk. EU's maritime strategi deler den med lande, som ikke er medlemsstater. EU skal derfor sikre, at naboskabspolitikken og dens instrumenter udformes på en måde, der fremmer de ambitiøse mål i en omfattende integreret havstrategi.

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE). - (BG) Fru formand! Havet er helt klart det område, hvor vi i praksis gennemfører de mest integrerede politikker. Havene skaber grobund for en mangefacetteret kommunikation mellem lande, mennesker, aktiviteter og politikker. I Bulgarien siger vi, at "havet fjerner alle afstande." Jeg vil understrege, at Sortehavet, der er en grænse mod øst, og Sortehavsregionen skal behandles på lige fod med alle andre havpolitikker.

Moderne udvikling er en stor udfordring for havnationer, men ikke kun for dem. På den ene side er der behov for at beskytte miljø, hav, kystområder, biodiversitet og beskæftigelsesmuligheder, og på den anden side er det en udfordring at udnytte havets ressourcer til at skabe udvikling for samfund og mennesker. Der er mange vigtige komponenter i denne politik. Jeg gør Dem opmærksom på nødvendigheden af at have et klart overblik over søtransport og alle energiprojekter, der omfatter transport til havs, og af at sikre bæredygtighed og vedvarende marine ressourcer.

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Fru formand! Det glæder mig i dag, at vi kan se betydningen af en fælles tilgang til havpolitikken. Forbindelsen mellem skibsfart, klimaændringer og løsning af forureningsproblemer er vigtige, hvis vi skal bevare den fælles ressource i vores have og oceaner.

Men jeg håber, at vi kan få mere ud af den 20. maj, og jeg tror, at der findes en mulighed næste år med valget til Europa-Parlamentet i 2009, hvor alle kandidater ved valget kan bruge den 20. maj til at fokusere på betydningen af vores have, oceaner og kystsamfund.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Denne stimulerende debat og de mange interessante spørgsmål, De har rejst, viser klart Parlamentets ønske om at komme videre med dagsordenen for den integrerede havpolitik for EU.

Jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen fuldt og helt deler dette ønske. Mange talere har sagt, at vi ikke er gået langt nok i vores forslag, og at vi kunne og burde have været mere ambitiøse. Jeg opfatter disse bemærkninger som et tegn på Deres faste overbevisning om, at denne politik bliver en succes og vil gøre en betydelig forskel for de millioner af borgere og interessenter i EU, der er afhængige af vores have.

Lad mig gentage, at dette kun er begyndelsen på en hel proces, og at vores primære fokus på dette trin er at sikre, at vi har de rette værktøjer til på kort sigt at kunne udvikle og lede processen i den rigtige retning. Derfor er dette hovedpunkterne i den handlingsplan, som Kommissionen vedtog sidste oktober.

Med hensyn til finansiering er jeg enig med hr. Queiró i, at finansiering er et centralt tema, der vil få indvirkning på succesen for denne politik. Indtil videre har vi hentet finansiering fra besparelser på andre områder såsom fiskeriet. Dette sker ikke på bekostning af fiskeriprogrammer, men skyldes besparelser og uudnyttede midler. Den fremtidige finansiering af den integrerede havpolitik bliver et vigtigt spørgsmål i diskussionerne og de kommende finansielle overslag.

Og nu vil jeg gå over til et par specifikke punkter, som jeg gerne vil kommentere her og nu. Jeg vil dog forsikre Dem om, at vi vil overveje alle de punkter, der er blevet nævnt under denne forhandling.

Med hensyn til skibenes emissioner vil jeg gerne minde om den meget vigtige aftale, som netop er indgået med IMO om SOx og NOx. Nu ønsker jeg større fokus på CO2, og det skal vi først gøre i IMO, og hvis det ikke lykkes, er vi nødt til at gøre noget selv.

Vedrørende den punkt, som hr. Jarzembowski tog op vedrørende den europæiske kystvagt, som jeg er særligt opmærksom på, og jeg vil gerne understrege, at dette er et meget følsomt spørgsmål. Jeg forventer dog, at der vil blive udviklet et koordineret system af nationale kystvagter eller overvågningssystemer.

Og med hensyn til de stigende brændstofpriser vil jeg gentage, at dette bestemt ikke skyldes foranstaltninger, der er truffet i Bruxelles, men er et internationalt problem og en del af den nye virkelighed. Vi gør vores bedste for at finde gode løsninger for at hjælpe sektoren og håndtere dette nye forhold. Vi har netop indgået en aftale med Frankrig i denne sammenhæng, og jeg er sikker på, at detaljerne i denne aftale bliver offentliggjort i den kommende tid.

Med hensyn til pirater er Kommissionen naturligvis dybt bekymret over den øgede aktivitet på dette område. Vi ser et behov for og en lejlighed til gensidig hjælp og støtte mellem EU's medlemmer for at håndtere denne trussel og afventer yderligere retningslinjer fra Rådet og medlemsstaterne om dette spørgsmål.

Jeg er også enig i, at der er behov for en mere regional tilgang, og vi vil arbejde i denne retning. Vores overvågningsprojekt i det vestlige Middelhav er baseret på en sådan regional tilgang, og vi håber, at det kan tjene som eksempel, der kan anvendes i andre regioner også. Jeg vil igen se på havpolitikken for Østersøen og Sortehavet, som blev nævnt af en række talere her til formiddag, som vi også gør med hensyn til Middelhavet.

Jeg har ikke tid til at beskrive de aktiviteter, der allerede er iværksat eller planlagt på kort sigt for fiskeriet, blot nævne IEU, de strukturelle fiskeripraksisformer, økosystemstrategien, udsætninger, havnestrategi, søtransport, havforskning, havmiljø, energi, forvaltning, overvågning eller social udelukkelse af søfolk, som alle er spørgsmål, vi er i færd med at behandle. Men jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på at fremme denne nye politik sammen med især Parlamentet og med medlemsstaterne og interessenterne.

  Willi Piecyk, ordfører. - (DE) Fru formand! Det er nemlig problemet, når det først er ens tur til sidst. Jeg håber, at kommissæren i det mindste forstår mig.

Først engang vil jeg gerne takke alle dem, der har deltaget i forhandlingen. Jeg er overbevist om, at en integreret havpolitik, således som Kommissionen har foreslået det, fra værfter over skibe, havne, fiskeriforskning til turisme, kan blive en kæmpechance for europæerne, hvis de blot vil udnytte den. Hr. kommissær! De har hørt det. Kommissionen har Parlamentets støtte til at agere med lidt mere mod, lidt mere energi. Jeg kender til de problemer, De har med Rådet, men det må ikke hindre Dem i modigt at realisere og fremme Deres egne idéer.

De har været inde på IMO. Det er naturligvis godt, hvis IMO har besluttet noget på området for klimabeskyttelse og reduktion, men De ved, hvor møjsommeligt det er, når medlemsstaterne så også skal underskrive IMO's resolutioner. Hr. Jarzembowski har talt om kystvagten. Hvis vi først engang overbeviser hver vores regering om, at den selv har en kystvagt, så håber jeg, at vi får tingene på plads. I øvrigt har Kommissionen stadig en opgave at udføre her, nemlig at fremlægge en ordentlig undersøgelse.

Mit sidste punkt er, at vi nu som før ved alt for lidt om havene. Derfor kræver det meget europæisk forskning og mange europæiske midler at opnå en større viden om havene. Når vi nu indfører den europæiske havdag, så har vi gjort noget godt. Som Catherine Stihler sagde, håber vi, at vi allerede til næste år kan notere fremskridt på området.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Vi går nu over til afstemningen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (MT) Jeg er helt enig i udsagnet om, at Europas have skal være "de reneste i verden med… den mest overskudsgivende økonomi, den bedste forskning og teknologi, de mest moderne og reneste skibe … og de mest innovative idéer". Vi må dog erkende, at Kommissionens handlingsplan for en integreret havpolitik skal være mere ambitiøs, hvis vi skal nå disse mål.

På den anden side står det klart, at handlingsplanen indeholder "for få praktiske foranstaltninger", og at vi er nødt til at erkende, at den europæiske havpolitik ikke er klar til at håndtere følgerne af klimaændringerne, især den stigende vandstand i havene og den øgede risiko for oversvømmelser i havne og kystregioner.

Medlemsstaterne skal gøre deres yderste for at sikre, at den europæiske havpolitik yder et vigtigt bidrag til at reducere drivhusgasemissionerne. Den landbaserede forurening af havene tegner sig desuden stadig for en betydelig andel af den samlede forurening af havene. Jeg konkluderer derfor, at Kommissionen bør blive bedt om at fremlægge en handlingsplan for at reducere den landbaserede forurening. For deres del opfordres medlemsstaterne til at handle nu og omsætte lovgivningen på dette område til national lovgivning.

  Rumiana Jeleva (PPE-DE) skriftlig. - (EN) Vi i Europa skal gøre vores bedste for at sikre en effektiv havpolitik, der beskytter og tager udgangspunkt i maritime spørgsmål.

Betænkningen understreger succeser, men påpeger også mangler.

I mine øjne er de centrale spørgsmål for at sikre denne forbedring et mere koordineret samarbejde og en styrkelse af de regionale myndigheder og kystsamfund. Disse lokale aktører skal inddrages i enhver ny strategi, for det er dem, som har ansvar for den praktiske gennemførelse af disse strategier.

Gennem øget samarbejde mellem forskellige kystenheder skal der gøres mere for at forbedre miljøbeskyttelsen af de lokale økosystemer.

For at undgå at miljøforurening på grund af skibsulykker såsom de grundstødte olietankere i Sortehavet for et par måneder siden, vil jeg gerne have klare retningslinjer for søfart i EU og nabofarvandene. Det betyder øget samarbejde med søfarende tredjelande. Om nødvendigt skal EU være rede til at bistå disse lande med at opfylde de strengere retningslinjer, som forhåbentlig snart bliver vedtaget. Vi ville alle have gavn af en sådan strategi.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE) , skriftlig. - (PL) Ikke alle EU's medlemsstater har adgang til havet, men alle forstår betydningen af at udnytte havet. Det vurderes, at de maritime industrier, de maritime tjenesteydelser samt den aktivitet, der finder sted ved kystområderne samlet set bidrager med 40 % til Fællesskabets 27 landes BNP. Derfor kan man også forvente yderligere, praktiske skridt mod realiseringen af en integreret EU-havpolitik, og skridtene bør følge Kommissionens grønbog.

Vi noterer os bestræbelser på bedre udnyttelse af potentialet af cabotagetransport, så man kan mindske belastningen af landruterne, hvilket mit land desværre kun i begrænset omfang har medvirket til. Jeg har dog indtryk af, at det økonomiske aspekt er skubbet i baggrunden af økologiske og klimatiske prioriteter.

Det er en tendens, der generelt er karakteristisk for EU's politikker. Det er dog svært at forene det ene med det andet. Den tilspidsede tvist om fredningstiderne i Østersøen er blot et af de mange billeder på spændingerne mellem fiskeriets økonomiske interesser og beskyttelsen af naturressourcerne. For Polen, der er et land, der forsøger at komme på fode økonomisk set, er det nødvendigt at finde en balance mellem økonomi og økologi.

Jeg glæder mig over forbindelsen mellem den behandlede betænkning og den første fejring af den europæiske havdag. Det er dog vigtigere at udstyre den fælles EU-havpolitik med konkrete finansielle og lovgivningsmæssige tiltag, så den højtidelige fejring ikke er det eneste, der finder sted.

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand