Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! En række kontroverser findes i forbindelse med tobaksproduktion og -forbrug. Vi skal være bevidste om, at dyrkningen af tobak i EU faktisk ikke påvirker størrelsen af vores borgeres forbrug af tobaksvarer. Hvis vi begrænser eller indstiller tobaksproduktionen i Europa, betyder det ikke, at der vil blive røget færre cigaretter. Importeret tobak vil da blive anvendt. Jeg støtter fuldt ud, at den samfundsmæssige oplysningsvirksomhed om skadevirkningen af tobaksrygning udvikles, og den skal finansieres af cigaret- og tobaksproducenterne.
Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg støtter oplysningskampagner om tobaksforbrugets skadelige virkninger og Parlamentets beslutning om en langsigtet plan til finansiering af disse kampagner med 80 millioner euro, der skal fratrækkes støtten til tobaksdyrkere i Europa. Dette betyder, at EU-budgettet ikke vil blive belastet. Selv om den europæiske produktion af råtobak er marginal, mindre end 4 % af den globale produktion, er vi verdens førende importør af råtobak, og vi dækker det meste af vores forbrug via import fra tredjelande, hvor kontrollen med tobaksproduktionen ofte er mindre omfattende end i Europa. Jeg er imidlertid imod støtte til produktion af tobak i Europa, ikke kun af rent principielle årsager, men også fordi offentlige midler afsat til dette område kunne anvendes bedre på andre områder.
Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Hr. formand! Europa-Parlamentets medlemmer fra partiet PASOK har stemt for hr. Berlatos betænkning. Vi mener, at borgerne fortsat bør informeres om spørgsmål vedrørende tobak og tobaksprodukter.
Der bør indføres en lignende politik med selvfinansierede midler til oplysning af borgerne som sundhedsspørgsmål i forbindelse med andre produkter som f.eks. kød og fedtstoffer.
I regioner som f.eks. Grækenland, hvor tobaksproduktionen er blevet kraftigt reduceret, kan vi desuden ikke forstå, hvorfor den nuværende støtteordning ikke kan fortsætte indtil 2013.
James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne sige undskyld. Som skyggeordfører var jeg forhindret i at være til stede i går aftes, da mit fly var forsinket. Det undskylder jeg.
Der er blevet skrevet meget om fredsprocessen i Nordirland, og dette er endnu en ikkelovgivningsmæssig betænkning. Spørgsmålet er, om det har nyttet noget? Ja, det har det. Det har betydet, at mange små grupper i Nordirland, navnlig kvindegrupper, fik mulighed for at komme i gang og for at gøre en indsats i deres områder.
Blev midlerne retfærdigt fordelt? Svaret er nej, det blev de ikke. Det første program, Peace 1, var helt sikkert ikke retfærdigt. Peace II var bedre, og jeg forventer, at Peace III bliver endnu bedre. Unionisttilhængerne får ikke rimelig andel i midlerne. Det skal i højere grad sikres, at de pågældende grænseoverskridende organer respekterer balancen i regionen. I modsat fald har de ikke nogen eksistensberettigelse. Et åbenlyst eksempel er ICBAN, et grænseoverskridende organ, der efter min mening ikke bør modtage yderligere midler, før det retter op på situationen.
Jeg vil gerne rose de mange mennesker, der siden iværksættelsen af Peace-programmet har ydet en frivillig indsats til gavn for alle, og jeg har tillid til, at Nordirland vil gøre fremskridt og få fremgang. Disse mennesker fortjener intet mindre, og jeg vil gerne advare imod de skadelige kræfter, der stadig eksisterer i regionen.
Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for denne betænkning af hovedsagelig to årsager. For det første, fordi denne betænkning helt udtrykkeligt kræver, at medlemsstaterne omsider gennemfører Lissabonstrategien og dermed også beskæftigelsespolitiske tiltag. For det andet, fordi den kræver, at der omsider skabes gode og betalbare børnepasningsordninger i medlemsstaterne. Det er en helt afgørende forudsætning for, at familie og job kan forenes. Dette er især i enlige mødres interesse, fordi der dermed kan skabes beskæftigelsesmuligheder og bekæmpes fattigdom. Der er også tale om positive strategier, der er nødvendige for, at egnede beskæftigelsespolitiske tiltag kan realiseres.
Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Beskæftigelsen er en indikator for vores udvikling. Det er dog svært ikke at bemærke visse mangler i forbindelse med den sociale og territoriale samhørighed. I EU, der opfattes som et område med velstand, er 80 millioner fortsat, dvs. 16 % af alle borgere, fattige eller i fare for at blive fattige. Mange arbejdspladser er af lav kvalitet, der gøres ikke noget for at lette unges ansættelse eller gøre det lettere at forlænge mange erfarne arbejdstageres arbejdsliv, og det samme gælder for ansættelsen af handicappede. Man skal huske på, at det er de mest tilbagestående regioner, der kæmper med de største problemer. En høj arbejdsløshed, en lav beskæftigelsesfrekvens for ældre, handicappede, mange personer, der er arbejdsløse over 12 måneder, og en sværere situation for kvinder på arbejdsmarkedet end for mænd er blot nogle af de problemer, som regionerne møder.
I Polen findes denne situation i de regioner, der ligger i den del, der kaldes "den østlige væg". Jeg vil gerne rose Tjekkiet, der har gjort det en af prioriteterne for den kommende formandsperiode at reducere hindringerne af arbejdstagernes fri bevægelighed.
Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Fru Van Lanckers betænkning kan faktisk læses som en slags katalog over gode hensigter og ønsker. Lettere og bedre betalt adgang til arbejdsmarkedet for kvinder, handicappede og indvandrere nævnes altid i ét åndedrag, selv om det drejer sig om tre vidt forskellige grupper. Hen imod 2010 en gennemsnitlig pensionsalder i EU, der er fem år højere, perfekt børnepasning, næsten ingen unge, der forlader skolen uden job, et job til folk, som har været arbejdsløse i fire år osv.
Det er alt sammen udmærket, men det er ikke juleaften. Dette er et parlament og ikke et juleoptog. Fru Van Lancker burde vide bedre. Vi bor begge i et land, hvor desværre 10 millioner mennesker i de to dele af landet simpelthen trygler om fundamentalt forskellige løsninger af arbejdsproblematikken i hver deres del af landet. Vi har ikke brug for mere ensartethed på europæisk plan, men tværtimod mulighed for, at medlemsstaterne og regionerne hurtigt og effektivt kan træffe konkrete foranstaltninger, som er nødvendige på lokalt plan.
Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Dette er den første betænkning om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter, og faktisk er denne betænkning fuld af selvtilfredshed i denne institution, selv om det modsatte burde være tilfældet i denne første betænkning.
Alle ved, at Parlamentet smider om sig med penge. De to mødesteder koster enormt mange penge, uden at de faktisk betyder en merværdi. Hvert eneste år ser vi kæmpestore forhøjelser af denne institutions driftsomkostninger. Denne gang camoufleres så at sige som en nødvendig konsekvens af Lissabontraktaten, som, så vidt jeg ved, ikke engang er godkendt.
Så er der selvfølgelig den nye statut for medlemmerne, som eurofanatikere har fundet på for at klippe forbindelserne mellem parlamentsmedlemmerne og de befolkninger, de repræsenterer, endnu mere over, og det må naturligvis alt sammen godt koste penge, ikke sandt? Det er af alle disse grunde, og mange flere, at jeg med overbevisning har stemt imod denne betænkning.
Madeleine Jouye de Grandmaison, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg har med støtte fra min gruppe stillet en række ændringsforslag til Sudre-betænkningen som led i en kompromisløsning. Disse ændringsforslag er til dels efterkommet, og det takker jeg udvalget for.
Ændringsforslagene gik på anerkendelse af den merværdi, regionerne i den yderste periferi tilfører, på områder som rumforskning, vedvarende energi, energimæssig selvforsyning og biodiversitet, den offentlige sektors betydning for udviklingen i regionerne i den yderste periferi, disse regioners beviseligt utilstrækkelige integration i det europæiske forskningsrum, anerkendelse af Netbiumprogrammets værdifuldhed og af disse regioners potentiale for at bidrage væsentligt til vedtagne internationale prioriteter.
Til gengæld beklager jeg, at betænkningen ikke i fuld udstrækning behandler den sociale og kulturelle sides betydning for den samlede udvikling, og at der ikke står noget om at støtte og anerkende regionale sprog i regionerne i den yderste periferi, finansiere forskning i slaveri og kolonialisme eller forsvare de indfødte befolkningers rettigheder i Fransk Guyana.
Jeg beklager, at der i betænkningen ikke slås mere til lyd for at øge forskningskapaciteten, så den svarer til potentialet.
Jeg beklager, at mit forslag om at regulere taksterne for post og telekommunikation mellem de nationale territorier og regionerne i den yderste periferi ikke er taget til følge.
Endelig beklager jeg i forbindelse med resultaterne, at min anmodning om at undersøge den sociale og miljømæssige indvirkning af de fælles markedsordninger for sukker og bananer er afvist.
Dog har jeg stemt for denne betænkning, som ganske afgjort indeholder interessante oplysninger og resultater for regionerne i den yderste periferi.
Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne følge op på den politisk ladede forhandling, som vi havde i går. Jeg støttede ikke socialdemokraternes forslag om kollektive klagemuligheder, da det ansvarlige efter min mening vil være at afvente resultaterne af konsekvensanalyserne med henblik på at vurdere de kollektive klagemuligheders effektivitet, navnlig hvad angår omkostningerne for forbrugerne. I dag ønsker jeg derfor at protestere imod min kollega fru Gebhardts upassende bemærkninger under forhandlingen i går, idet hun giver vælgerne det indtryk, at det kun er socialdemokraterne, der beskytter forbrugernes interesser, i modsætning til demokraterne, der beskytter industriens interesser. Manipulerende politisk retorik og demagogi af denne art har intet med virkeligheden at gøre, og det bryder jeg mig ikke om.
Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har med stor overbevisning stemt imod Lynne-betænkningen, fordi den efter min mening går meget længere end talrige betænkninger, som Parlamentet tidligere har vedtaget, og som faktisk var særdeles diskutable.
Nu sætter Parlamentet på ny døren på vid gab for en slags altomfattende europæisk antidiskrimineringspolitik, som lader et eneste samfundsmæssigt område urørt. Jeg har tidligere sagt det her i Parlamentet, og jeg siger det igen. Bekæmpelsen af forskelsbehandling, om nødvendig, er en kamp, som henhører under medlemsstaternes enekompetence, og Europa må ikke påtage sig en rolle som politibetjent eller tankepoliti på dette område.
Den, som læser Lynne-betænkningen opmærksomt, konstaterer for øvrigt, at den faktisk ikke så meget drejer sig om at bekæmpe forskelsbehandling konkret, men om at udhule ytringsfriheden yderligere og især om at gøre politisk korrekthed til et juridisk anliggende. Det kan jeg ikke gå med til, og derfor har jeg med overbevisning stemt imod betænkningen.
Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Vi er alle enige om, at der skal træffes alle tænkelige forholdsregler imod diskrimination. Derfor har vi også bekendt os til fire direktiver. Et femte er under udarbejdelse. Også dette vil vi støtte.
Men jeg har stemt imod denne betænkning, fordi den vælger en forkert strategi. Fordi den ikke kræver, at eksisterende love gennemføres, men i stedet straks igen kræver et nyt direktiv, herunder nye myndigheder, nyt bureaukrati og nye kontrolprocedurer. Der skabes barrierer i stedet for løsninger. Samlet resulterer det ikke i, at diskrimination afskaffes.
Sammen med min samlede delegation vælger jeg en anden vej. Min delegation ønsker, at medlemsstaterne omsider opfordres til at gennemføre alt det, som allerede er eksisterende lovgivning, og ikke, som betænkningen foreslår, at tage det andet skridt før det første.
Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Respekt for menneskerettigheder er en grundlæggende opgave for Det Europæiske Fællesskab. EU håndterer det desværre ikke for godt. Situationen på området bliver ikke ændret via en forhandling af blot to timers varighed. Tiltag fra Kommissionen og andre myndighedsorganer skaber heller ikke nogen forhåbninger om, at det vil blive bedre. Europa og resten af verden kæmper stadig med forskelsbehandling på grund af race, køn, kultur eller nationalitet. Handel med mennesker, herunder børn, for penge, for fornøjelsens skyld eller for organer bliver større år for år. Der finder flere og flere voldshandlinger sted, og ofrene beslutter sig oftere og oftere for at tie stille, da de ikke tror, at staterne vil hjælpe.
Jeg har indtryk af, at vi her i Europa-Parlamentet hovedsagelig arbejder for virksomhedernes, koncernernes, regionernes interesser og for lidt for almindelige mennesker, der først og fremmest er interesseret i tilværelsen og lige rettigheder. Vores handlinger giver ikke de ønskede effekter, men beroliger blot samvittigheden, da vi gør noget. Det er på høje tid med radikale ændringer. Jeg har derfor stemt imod betænkningen.
Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I GUE/NGL-Gruppen er der stor tolerance over for mindretalsholdninger. I visse tilfælde ønsker disse mindretal på Parlamentets plenarmøder at gøre opmærksom på, at de har en anden holdning end det store flertal i vores gruppe.
Det var tilfældet for nylig i forbindelse med afstemningen om min betænkning om forholdet mellem Makedonien og EU. Vi tildelte den begrænsede taletid for vores gruppe til et af vores græske medlemmer, der erklærede, at EU ikke kan optage nogen nye medlemmer, da det ville være bedre at opløse hele Unionen. Denne bemærkning har muligvis skabt den misforståelse, at min gruppe ikke støttede mine forslag om at fremskynde forhandlingerne med dette kandidatland. Der er imidlertid tale om Grækenlands Kommunistiske Partis holdning og ikke om holdningen i vores gruppe som helhed, der støttede mine forslag i lighed med et stort flertal i Parlamentet.
Under den sidste forhandling i morges opstod en lignende situation. I forbindelse med Piecyks betænkning om en integreret europæisk havpolitik var de to talere fra vores gruppe det græske medlem Pafilis og det portugisiske medlem Guerreiro. Det var meget vigtigt for de partier, som de repræsenterer, at få ordet i forbindelse med dette punkt. I deres nationale debat ynder disse to partier at bruge Piecyk-betænkningen som et symbol på alt, der er galt med arbejdsvilkårene for søfolk og havnearbejdere, samt på alt, der kan knyttes sammen med NATO's planer om anvendelse af havet til militære formål.
Flertallet i vores gruppe, herunder den tyske og nederlandske delegation, er af den opfattelse, at Piecyk-betænkningen intet har at gøre med disse spørgsmål. To gange var vi med til at forkaste havnedirektivet, men vi er ikke imod havpolitik generelt. Vi støtter hr. Piecyks forslag, hvori der fokuseres på vigtige aspekter såsom miljø, beskyttelse af kystregioner, uddannelse og arbejdskraftens kvalitet.
Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen af mange årsager. Klimaændringerne er for det første en af de vigtigste udfordringer, som Europa skal håndtere. Det vedrører også direkte havområderne, især kystregioner, der er truet af en højere vandstand. Den betragtelige udnyttelse af havressourcerne, hvilket især skyldes overdrevne fangster, samt klimaændringerne er for det andet til alvorlig fare for havmiljøet. Relationerne mellem oceanerne og klimaet behandles som en vigtig del af EU's klimapolitik. Tæt på 80 % af forureningen i havmiljøet kommer for det tredje fra fastlandet. Økologiske risici såsom vrag, der ligger på havbunden, samt rester fra krigsammunition og kemiske våben er også af stor betydning. Intensive fiskefangster har for det fjerde medført, at økosystemets balance er rystet, og de har også bidraget til, at biodiversiteten er rystet. Oceanerne og havene spiller for det femte også en betydelig rolle i den europæiske strategi for sikring af energisikkerheden. På den ene side udgør de en kilde til olie og gas, og de udgør også en kilde til vedvarende energi. På den anden side udgør de et middel og en vej til transport af energi, hvilket styrker energisikkerheden. Vi skal altså skabe en bæredygtig politik for udvikling af havene og oceanerne.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min svenske kollega Jan Anderssons betænkning under den forenklede procedure. Den bekræfter forslaget til Parlamentets og Rådets beslutning om at ophæve Rådets beslutning 85/368/EØF om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer. I denne beslutning blev Kommissionen og medlemsstaterne opfordret til at samarbejde ved udarbejdelsen af fællesskabsbeskrivelser for specifikke erhverv eller erhvervsområder og sammenholde de ved erhvervsuddannelse opnåede kvalifikationer, som er anerkendt i medlemsstaterne, med de vedtagne jobbeskrivelser.
Da beslutningen er vanskelig at gennemføre, bør den naturligvis ophæves. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) skal afhjælpe problemet med begrænsningerne i den beslutning, der skal ophæves, ved at fokusere på større gennemsigtighed i kvalifikationerne og ved at indføre en decentral model for samarbejde, som er mere hensigtsmæssig i forbindelse med den øgede kompleksitet ved kvalifikationer i Europa. Imidlertid viser denne uheldige sag, at det er nødvendigt at gøre fællesskabslovgivningen mere klar og enkel, sålede at borgerne kan tilegne sig den og bruge den i deres hverdag.
Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Beskæftigelsesvæksten i EU refererer direkte til erhvervsuddannelser og gensidig anerkendelse af kvalifikationerne. Jeg har støttet hr. Anderssons betænkning, eftersom jeg synes, at EU-medlemsstaterne skal skabe en fælles model til godkendelse af erhvervskvalifikationer, uanset hvor de er erhvervet. Det vil opmuntre arbejdstagerne til hele tiden at forbedre kvalifikationerne, de studerende til at læse, få nye erfaringer og lære fremmedsprog forskellige steder i Europa.
Som repræsentant for Małopolska-regionen, den region med tredjeflest studerende i Polen, vil jeg desuden gerne gøre opmærksom på betydningen af diplomers anerkendelse for de unge. Enhver form for akademisk udveksling, muligheder for at sammenligne kvalifikationer er utrolig vigtig for unge, der gerne vil tilegne sig erfaring i udlandet.
Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Et af de fire principper, som EU's fælles marked er baseret på, er den fri bevægelighed for personer. Den fri bevægelighed for personer giver EU's borgere mulighed for at blive ansat i andre medlemsstater.
Forskellige uddannelsessystemer og regler om erhvervskvalifikationer gør det ofte svært at blive ansat i de erhverv, som vi besidder kvalifikationer til. Det er derfor vigtigt at have mulighed for at sammenligne erhvervskvalifikationer opnået i de forskellige medlemsstater. Beslutning 85/368/EØF, der regulerer dette område, har efter både Kommissionens og ordførerens opfattelse ikke bidraget tilstrækkeligt til at skabe sammenlignelighed af erhvervskvalifikationerne, hvilket ellers er til gavn for arbejdstagere, der søger om arbejde i en anden medlemsstat.
Af denne årsag har man besluttet at erstatte den med et nyt og mere effektivt instrument, hvilket især sker med den europæiske referenceramme for kvalifikationer, der skal fremme større gennemsigtighed, støtte overførelse af kvalifikationer og lette bedømmelsen af læringsresultater.
Det glæder mig, at dette skridt har opnået en bred opbakning fra mange miljøer: sociale partnere, branche- og sektororganisationer, uddannelsesinstitutioner og ikkestatslige organisationer. Det garanterer en bred accept af de indførte ændringer.
Jeg støtter derfor beslutningens ophævelse, og jeg synes, at EQF, der som instrument gør det muligt at sammenligne kvalifikationer, skaber en større bevægelighed for personer og gør det muligt at opfylde de målsætninger, der ikke er gennemført med beslutning 85/368/EØF. Dette vil også højne arbejdstagernes mobilitet på det europæiske arbejdsmarked.
Katalin Lévai (PSE), skriftlig. - (HU) Jeg stemte for hr. Anderssons betænkning, da jeg mener, at det er vigtigt at fjerne alle eventuelle hindringer for harmoniseringen af erhvervskvalifikationer. Det er vigtigt at ophæve beslutning 85/368/EØF, da gennemførelsen af denne beslutning ikke har sikret sammenligneligheden af de ved erhvervsuddannelse opnåede kvalifikationer.
Beslutningen erstattes nu af andre, nyere og mere effektive europæiske instrumenter som f.eks. den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF). EQF er et instrument til fremme af livslang læring og dækker hele spektret af kvalifikationer lige fra dem, der erhverves gennem den obligatoriske skolegang eller gennem voksenundervisning, til dem, der gives på de højere uddannelsestrin og inden for erhvervsuddannelserne. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne lægger stor vægt på uddannelse, da denne er grundlaget for beskæftigelse. Uddannelse og erhvervelse af almen og kulturel viden spiller en afgørende rolle for udviklingen af et tolerant europæisk samfund. Ud over at lære at anvende energi effektivt og beskytte miljøet skal den næste generation også lære at acceptere og respektere forskelle.
Uddannelse er også nøglen til en masse andet. Den giver mindretal, f.eks. romanibefolkningen, mulighed for at bevare deres kultur og sikre deres integration. I mindretalssamfund er der i dag et stigende antal veluddannede unge mennesker, der er i stand til at forsvare deres egne interesser over for lokale myndigheder og regeringer.
Hvis dette skal blive normen, er vi nødt til at udvikle sprogundervisning, lægge større vægt på minoritetskulturer i skoler, og minoriteterne er nødt til at tage mere aktivt del i undervisningen.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) I praksis er det stadig ikke lykkedes os at rydde alle problemer i forbindelse med den gensidige anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationsbeviser af vejen og herved på den ene side at opretholde arbejdets kvalitet uden på den anden side at bevare unødvendige hindringer. I denne sammenhæng er det betænkeligt, at der med tjenesteydelsesdirektivet gives udenlandske tjenesteudbydere et vist spillerum på grund af manglen på effektive kontrolmuligheder og uafklarede sanktionsmuligheder, mens indenlandske tjenesteudbydere fortsat strengt skal overholde lovgivningen og standarderne.
Om nogle år vil vores indenlandske virksomheder kræve en tilpasning til de regler, der gælder for udenlandske udbydere, for ikke at gå under i den nådesløse konkurrence. Underbudskonkurrencen i forbindelse med lønninger, arbejdsvilkår og social sikkerhed får dermed endnu bedre muligheder. EU må ikke også fremme denne udvikling ved at indføre det blå EU-kort. Vi har nok kvalificeret arbejdskraft, hvis vi blot er indstillet på også at betale den ordentligt.
Betænkning af Lydia Joanna Geringer de Oedenberg (A6-0152/2008)
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min polske kollega Lidia Joanna Geringer de Oedenbergs betænkning om godkendelse ved førstebehandlingen under den fælles beslutningsprocedure af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om at kodificere Rådets direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, hvilket direktiv er ændret ved direktiv 96/100/EF (EFT af 1. marts 1997) og 2001/38/EF (EFT af 10. juli 2001).
Jeg beklager, at kodificeringsprocessen tager så lang tid, og påpeger, at Kommissionen den 1. april 1987 besluttede at pålægge sine tjenestegrene at kodificere alle retsakter senest efter den 10. ændring og samtidig understregede, at dette var et mindstekrav, og at tjenesterne burde tilstræbe at kodificere de tekster, de havde ansvaret for, inden for et endnu kortere interval. Rådets formand har bekræftet disse krav (Edinburgh, december 1992).
Endelig indgik Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en interinstitutionel aftale den 20. december 1994 om, at der kunne anvendes en hurtig arbejdsmetode.
Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for Geringer-betænkningen, da jeg er enig i, at kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, bør tilbageleveres til den retmæssige ejer.
I betænkningen støttes forslaget om at indføre et europæisk direktiv om etablering af administrativt samarbejde mellem medlemsstater om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet. Dette direktiv vil indeholde bestemmelser om udpegning af en central myndighed i den enkelte medlemsstat, der udelukkende skal tage sig af denne opgave og samarbejde med lignende myndigheder i de øvrige medlemsstater og med Interpol.
Et sådant direktiv kan samtidig forenkle den nuværende administrative procedure i EU, og jeg ser frem til gennemførelsen af dette lovforslag.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter kodificeringen af lovgivningen om kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område. Den nuværende lovgivning er blevet ændret flere gange, og det er vigtigt, at vi har en klar lovramme, inden for hvilken medlemsstaterne kan sikre tilbageleveringen af stjålne kulturgoder.
Jeg mener desuden, at kulturgoder bør tilbageleveres til lokalsamfund i medlemsstaterne, hvis der er en klar lokal støtte til et sådant initiativ. I denne forbindelse støtter jeg. f.eks. fuldt ud tilbageleveringen af Lewis-skakbrikkerne til en af de vestlige øer i Skotland samt tilbageleveringen af St. Ninians Isle's skatte til Shetland.
Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg stemte for fru Geringer de Oedenbergs betænkning om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område.
Jeg mener, at det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne får mulighed for at samarbejde om bilæggelse af tvister mellem nationale regeringer, og at de anerkender vigtigheden af at beskytte kulturværdier på europæisk plan. Kulturværdier og kunstværker er EU-borgernes arv, og de skal have mulighed for at besøge dem og beundre dem.
Der er rent faktisk en række skandaler og tvister omkring stjålne værker, der går flere årtier tilbage. Jeg mener, at det er helt nødvendigt, at EU griber ind for at løse disse problemer.
Toomas Savi (ALDE), skriftlig. - (EN) Selv om jeg har stemt for betænkningen, er jeg nødt til at gøre opmærksom på artikel 13 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, hvori det fastslås, at direktivet kun finder anvendelse på ulovlig fjernelse fra en medlemsstats område, der finder sted fra den 1. januar 1993.
Jeg vil gerne minde om, at efter Sovjetunionens ulovlige indlemmelse af Republikken Estland i 1940 blev en lang række kunstgenstande, bl.a. præsidentkæden. fjernet fra Estland og anbragt forskellige steder i Sovjetunionen, og de er ikke blevet tilbageleveret. Jeg håber, at Kommissionen ikke har glemt dette, og at den snart vil udarbejde et direktivforslag om ulovlige udførsler, der har fundet sted før 1993.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min italienske kollega Pia Elda Locatellis betænkning i forbindelse med høringsproceduren og vedrørende forslaget til Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint. Det er en glimrende politik at gøre Europa til banebrydende på verdensplan inden for brændselscelle- og brintteknologi.
Brændselsceller er støjsvage og meget effektive energiomdannere, der kan sikre en betydelig samlet reduktion af drivhusgasemissioner. De giver mulighed for fleksibilitet, da de kan anvende brint og andre brændstoftyper, såsom naturgas, ethanol og methanol.
Det var altså vigtigt at indføre en fællesskabsmekanisme med dette fælles teknologiinitiativ (FTI) for at kunne oprette offentlig-private partnerskaber på forskningsområdet som led i det syvende rammeprogram for forskning og udvikling (RP7). De fælles teknologiinitiativer, som først og fremmest er et resultat af arbejdet i de europæiske teknologiplatforme (ETP), afspejler EU's faste beslutning om at samordne bestræbelserne på forskningsområdet for at styrke det europæiske forskningsrum og nå de europæiske mål for konkurrencedygtighed. Jeg går ind for mere støtte til SMV'erne.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Jeg er enig med ordføreren i, at vi bør anvende særprogrammet "Samarbejde", hvori brændselsceller og brint udpeges som et af de seks områder, hvor et FTI kunne være særlig relevant.
Dette forslag om oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint er resultatet af det arbejde, den europæiske teknologiplatform for brint og brændselsceller har udført, og har til formål at bidrage til gennemførelsen af handlingsplanen for miljøteknologi.
Brændselsceller er meget støjsvage og meget effektive energiomdannere, der kan sikre en betydelig samlet reduktion af drivhusgasemissioner og forurening, da de kan anvende brint og andre brændstoftyper såsom naturgas, ethanol og methanol. Indførelsen af brint som en fleksibel energibærer kan bidrage positivt til energisikkerheden og stabilisere energipriserne, da brint kan fremstilles af en hvilken som helst primær energikilde og derfor kan sikre diversitet i transportsystemet, som på nuværende tidspunkt er afhængigt af olie.
Selv om der er blevet afsat betydelige EU-midler til forskning i brændselsceller og brint, vil disse teknologier sandsynligvis ikke komme på markedet, så hurtigt som vi kunne håbe.
Teresa Riera Madurell (PSE), skriftlig. - (ES) En afstemning i Udvalget om Industri, Forskning og Energi skal ikke forhindre mig i at deltage i forhandlingen, hvorfor jeg ønsker at uddybe, hvorfor jeg stemmer for.
Parlamentet har taget vel imod denne FTI, fordi den hænger tæt sammen med EU's prioriteringer: energi og bekæmpelse af klimaændringen.
For de erfaringer, der er opnået ved behandlingen af de fire tidligere FTI'er, har været en stor hjælp ved udformningen af denne forordning. Kommissionen kendte allerede vores bekymringer i forbindelse med disse nye instrumenter med hensyn til finansieringen, reglerne for deltagelse, gennemsigtighed, åbning, betingelser for en fortsættelse af disse m.v.
Fordi ordføreren har gjort en god indsats. De foreslåede ændringer: At give EU en ledende rolle i forbindelse med disse teknologier, sikre førstehåndsstøtte til den langsigtede forskning, støtte, at reglerne om anvendelse og udbredelse bliver tilpasset reglerne for deltagelse i det syvende rammeprogram, styrke det videnskabelige udvalg, der skal definere de videnskabelige prioriteringer og undgå, at forordningen tvinger konsortiets koordinator til at komme fra en industrikoncern, det er spørgsmål, der styrker Kommissionens forslag.
FTI'erne er et godt instrument til at forbedre vores F&U-kapacitet, såfremt de gennemføres i henhold til de målsætninger, som de blev skabt til. Det er vores pligt at overvåge dette.
Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg glæder mig over Berlato-betænkningen om muligheden for at videreføre finansieringen af Fællesskabsfonden for Tobak indtil 2012.
EU mener, at det er nødvendigt at støtte denne vigtige sektor, da en fuldstændig tilbagetrækning af støtten ville få meget alvorlige negative konsekvenser for produktionen og beskæftigelsen i de berørte regioner.
I visse områder udgør tobak 35 % af landbrugseksporten, og en eventuel nedgang i produktionen vil få alvorlige økonomiske og sociale følger, navnlig hvis den lokale økonomi skranter i forvejen.
Det er vigtigt at understrege, at de øremærkede midler til Fællesskabsfonden for Tobak vil blive anvendt til at finansiere alle initiativer og uddannelses- og oplysningskampagner vedrørende tobaksforbrugets skadelige virkninger.
Jeg håber således, at forslaget om at overføre midler til antirygefonden støttes af min kolleger, således at forbrugerens interesser beskyttes.
Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Fællesskabsfonden for Tobak et blevet finansieret gennem overførsel af en del af tobaksstøtten for 2006 og 2007 og fremmer foranstaltninger, der skal forbedre offentlighedens kendskab til tobaksforbrugets skadelige virkninger.
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har foreslået at videreføre bevillingen ind til finansieringsperiodens udløb og forhøjet procenten til fonden til 6 %. Tobaksforbruget har ikke ændret sig i Europa, og det gradvise fald i den europæiske produktion opvejes af import af tobak.
Det parallelle spørgsmål om at bevare den fælles markedsordning for tobak og dermed udsætte 2004-reformen, som skulle træde i kraft i 2010, skal drøftes i forbindelse med den fælles landbrugspolitiks sundhedstjek, eftersom afkoblingen betyder en næsten fuldstændig indstilling af produktionen uden økonomisk og beskæftigelsesmæssigt bæredygtige alternativer. Denne udvikling har yderst alvorlige konsekvenser for de berørte landdistrikter, men ingen indvirkning på folkesundheden.
Jeg mener ikke, der er noget modsætningsforhold mellem bekæmpelse af tobaksrygning og en længere overgangsperiode, således at de europæiske tobaksproducenter kan finde alternative afgrøder, og de uheldige følger for vores regioner dæmpes.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Finansieringen af Fællesskabsfonden for Tobak har udelukkende til formål at fremme oplysningsinitiativer om de skadelige virkninger af tobaksprodukter. Ifølge Kommissionens forslag skal der overføres et beløb svarende til 5 % af tobaksstøtten for kalenderårene 2008 og 2009. Parlamentet foreslår, at der overføres 6 % af tobaksstøtten for perioden 2009-2012, under forudsætning af at støtten til producenterne videreføres.
Som bekendt er Kommissionen desværre gået over til et system med afkobling af støtten fra produktionen, hvilket har været en medvirkende årsag til nedgangen i tobaksproduktionen i Portugal, selv om tobak fortsat importeres fra producerende lande. Kommissionen knytter fortsat denne fonds eksistens sammen med støtteordningen for tobaksproducenter under henvisning til, at det er den eneste mulige finansmåde. Ud fra denne tankegang og i formodning om, at der også vil være behov for oplysningskampagner fremover, forekommer ændringsforslagene relevante.
Det forekommer også relevant at støtte den anmodning, der for nylig formelt blev rettet til Kommissionen af næsten samtlige producentmedlemsstater om at udarbejde et forslag til forordning om forlængelse af den nuværende støtteordning for tobak til 2013. Dette spørgsmål bør behandles i forbindelse med de igangværende drøftelser om "sundhedstjekket" af den fælles landbrugspolitik.
Neena Gill (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt imod denne betænkning. Jeg har helt fra begyndelsen argumenteret imod støtte til tobaksproduktion, og jeg mener således, at det vil være ødelæggende at forlænge udfasningen af tobaksstøtten fra 2009 til 2012.
Jeg støtter Kommissionens forslag, hvori det påpeges, at der ikke er nogen begrundelse for fortsat at knytte tobaksstøtten til tobaksproduktionen. Jeg mener, at Parlamentets betænkning, hvori der gøres forsøg på at genåbne debatten om udfasning af støtten inden 2009, er helt uacceptabel.
Jeg ser ikke nogen logisk grund til fortsat at støtte tobaksproduktionen, navnlig i lyset af tobakkens negative indvirkning på sundheden og sundhedsudgifterne.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod Berlatos betænkning om Fællesskabsfonden for Tobak. I overensstemmelse med tilgangen i en lang række medlemsstater har EU forsøgt at mindske tobaksforbruget gennem foranstaltninger som f.eks. forbuddet mod reklamer for tobaksvarer. Det er således fuldkommen hyklerisk, at EU fortsat yder støtte til tobaksproducenter i Europa.
Kartika Tamara Liotard, Erik Meijer, Esko Seppänen, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Det foreslås i Parlamentets betænkning om Fællesskabsfonden for Tobak at forlænge landbrugsstøtteordningen for tobak. Vi stemmer imod i protest med tobaksstøtteordningen i sin helhed. Det er latterligt, at EU yder økonomisk støtte til tobaksdyrkning, og det er hyklerisk at anvende nogle af disse midler til finansiering af antirygekampagner. Al landbrugsstøtte til tobak bør afskaffes øjeblikkeligt. Antirygekampagner er nyttige, men kan nemt finansieres på andre måder.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I Sergia Berlatos betænkning om Fællesskabsfonden for Tobak gøres der forsøg på at genåbne debatten om en forlængelse af tobaksstøtten til 2012. Der er ingen begrundelse for at yde tobaksstøtte til landbrugere, hverken ud fra et folkesundhedsmæssigt eller økonomisk perspektiv, og det er således ganske enkelt ikke nødvendigt at forlænge denne støtteordning.
I lyset af EU's holdning til tobak er forslagene i betænkningen efter min mening ikke blot hykleriske, men umoralske. Jeg kunne derfor ikke stemme for betænkningen.
Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg har stemt for Berlato-betænkningen sammen med Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre. Den sikrer fællesskabsstøtte til tobaksdyrkere i Europa i en længere periode og beskytter dem mod forskelsbehandling i forhold til dyrkere af andre landbrugsprodukter, der fortsat vil blive støttet. Det er meget vigtigt at udnytte de eksisterende ressourcer og muligheder. Vi skal forhindre, at tobaksdyrkningen indstilles, og stoppe afvandringen fra landdistrikterne i afgrødens overgangsfase.
Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. - (PL) Afstemningen om Sergio Berlatos betænkning er positiv, men løser dog ikke problemet med rygning og tobaksproduktion.
Man kan sige, at vi har udskudt beslutningen om disse vigtige forhold i nogle år. Problemet vil altså vende tilbage til os, og så længe folk ryger tobak, vil det være tilfældet. Det er nødvendigt at løse det, men ikke på bekostning af landmændene, der har valgt at dyrke tobak og investeret i de fornødne midler.
Tobaksdyrkning udgør levebrødet for mange tusinde familier, der ofte er uden alternative indtægtskilder, hvilket bl.a. er tilfældet i Polen i regioner med svag jordbund.
Vi har derfor allerede i dag behov for strategiske beslutninger, der er fornuftsbetingede og ikke truffet under pres fra lobbyisterne, der repræsenterer mellemmænd og handelsmænd, der virker i et internationalt system.
Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg vil gerne lykønske hr. Berlato og give udtryk for min støtte til betænkningen.
Betænkningen er yderst velafbalanceret og er et sjældent og positivt eksempel på integrationen mellem EU's landbrugs- og sundhedspolitikker. Med forslaget om at øge procentsatsen for fradraget i støtten til tobaksdyrkere og frigivelsen af et yderligere beløb på over 81 millioner euro til antirygekampagner tilfredsstiller betænkningen begge parter på en række følsomme områder.
Det foreslås desuden i betænkningen at forlænge den delvis koblede støtte til producenter, hvilket ikke vil medføre nogen yderligere belastning for EU-budgettet eller forskelsbehandling mellem dem og andre landbrugssektorer, en bekræftelse af den holdning, som Parlamentet gav udtryk for i Strasbourg i marts 2004.
Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Som bekendt har Parlamentet gennem mange år med stor ildhu understreget tobaksrygningens skadelige indvirkning på helbredet.
På trods heraf har EU i samme periode ydet flere millioner euro i støtte til landbrugere til dyrkning af selv samme produkt.
Det er virkelig ekstremt hyklerisk at videreføre en sådan politik.
I betænkningen fra Udvalget om Landbrug gøres der forsøg på at genåbne debatten om forlængelse af tobaksstøtten til 2012. Kommissionens forslag, på baggrund af hvilket betænkningen er blevet udarbejdet, vedrører imidlertid en videreførelse af finansieringen af Fællesskabsfonden for Tobak, der som bekendt har til formål at advare mod farerne ved tobaksrygning.
Udvalget om Landbrug forsøgte at gennemføre et trick, som ville have gjort enhver førsteklasses tryllekunstner ære, men det er heldigvis blevet opdaget og forhåbentlig afsløret for, hvad det virkelig er, nemlig et forsøg på at forlænge støtteordningen for tobaksdyrkere. Parlamentet er nødt til at stå imod af moralske, etiske og sundhedsmæssige grunde.
Kommissionens holdning er klar. Der ikke er nogen begrundelse for at knytte tobaksstøtten til produktionen. Det er nu på høje tid, at Parlamentet indtager samme holdning ved at forkaste Udvalget om Landbrugs holdning til dette spørgsmål. Derfor vil jeg stemme imod.
Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) En halv million EU-borgere dør hvert år på grund af tobaksafhængighed. Fællesskabsfonden for Tobak bør overhovedet ikke få del i EU-skatteborgernes penge. Fællesskabsfonden for Tobak bør nedlægges.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min britiske kollega Bairbre de Brúns initiativbetænkning om evaluering af Peaceprogrammet (EU's program for fred og forsoning i Nordirland), hvor det understreges, at en styrkelse af lokalsamfundenes indflydelse har været en væsentlig del af fredsopbygningen i Nordirland, og at civilsamfundets deltagelse i denne proces i høj grad har medført forbedringer i udformningen og gennemførelsen af de lokale politikker.
Jeg er enig i, at samarbejdet mellem deltagerne i programmerne, der finansieres af Peace og IFI (Den Internationale Fond for Irland), ikke bør ophøre, når programmerne udløber.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for de Brún-betænkningen om Peace-programmet, hvori det med rette understreges, at en styrkelse af lokalsamfundene er af afgørende betydning for fredsopbygningen. Peace-programmerne har ydet et vigtigt bidrag til fredsprocessen i Irland, og tiltag, der bygger videre på dette program, hilses velkommen.
Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over at give min støtte til Peace-programmet, og jeg håber, at det fortsat vil hjælpe lokalsamfund på græsrodsniveau.
Betænkning af Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (A6-0130/2008)
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min tyske kollega Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorfs betænkning om at ændre forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over kødproduktion og husdyrbestande, men således at der kan opnås enighed ved førstebehandlingen under den fælles beslutningsprocedure. Statistikker over husdyrbestande (to gange om året for svin og hornkvæg og en gang om året for får og geder), månedsstatistikker over slagtninger (antal og slagtet vægt af svin, hornkvæg, får, geder og fjerkræ) og prognoser over kødproduktionen (svin, hornkvæg, får og geder) er vigtige for styringen af EU's markeder, men det var nødvendigt at forenkle den gældende lovgivning, som var blevet for indviklet. Det forekommer rimeligt også at lave statistikker over fjerkræ ud over svin, hornkvæg, får og geder.
Constantin Dumitriu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Forenklingen af procedurer er en vigtig målsætning for de europæiske institutioner, der er opmærksom på, at overregulering belaster deres virke og de økonomiske operatørers effektivitet og konkurrenceevne. Landbrugerne og landbrugsproducenterne i Rumænien kan ikke udnytte fordelene ved EU-medlemskab fuldt ud, før den bureaukratiske byrde mindskes.
Eurostat, og navnlig de nationale institutioner og virksomheder, bør tage hensyn til de statistiske rapporter. Statistikkerne over kødproduktion tegner et billede, der gør det muligt at gribe ind i tide med henblik på at regulere markedet gennem etablering af interventionsmekanismer.
De statistiske rapporter bør være ensartede, korrekte og rettidigt tilgængelige med henblik på at undgå store ubalancer på Fællesskabsmarkedet, der berører producenter, forbrugere eller begge grupper ligeligt.
Dette er netop formålet med denne betænkning, og den hilses således velkommen! De nationale myndigheder bør ligeledes samtidig konsekvent (og om nødvendigt med stor beslutsomhed) gennemføre foranstaltninger, der sikrer et seriøst svar fra respondenterne.
Den person, der indsamler og behandler statistiske data, samt de økonomiske aktører, der indsender disse data, bør udvise samme omhu. Ud over konsekvens vil denne forordning også sikre ensartede data gennem indførelse af fælles standarder i hele EU.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over hr. Graefe zu Baringdorfs betænkning om forslaget til forordning om statistikker over husdyrbestande og kødproduktion. Formålet med forordningen er at forenkle den eksisterende lovgivning på dette område. Jeg stemte for henstillingerne i betænkningen.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min belgiske kollega Anne Van Lanckers betænkning under høringsproceduren og vedrørende forslaget til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.
Jeg vil takke min kollega og ven, Elisabeth Morin, for hendes fremragende arbejde som ordfører for vores politiske gruppe bl.a. om flexicurity. Selv om det måske er sagen uvedkommende, går denne afgørelse fra Rådet egentlig kun ud på at rette henstillinger til medlemsstaterne i henhold til artikel 128 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), og jeg beklager, at Kommissionen, der ifølge samme traktats artikel 138 har pligt hertil, ikke lægger mere vægt på arbejdsmarkedets parter og understreger, at tiden er inde til at indføre en europæisk social- og arbejdsmarkedslovgivning med inddragelse af arbejdsmarkedets parter efter proceduren i traktatens artikel 139.
Vi kan ikke have en ambitiøs beskæftigelsespolitik, hvis vi ikke indfører en europæisk arbejdslovgivning med inddragelse af arbejdsmarkedets parter.
Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Lissabonstrategien er, navnlig efter midtvejsevalueringen, EU's vigtigste strategiske forpligtelse, og den er endelig ved at udmønte sig i konkrete resultater med hensyn til vækst og beskæftigelse.
Fru Van Lancker understreger i denne forbindelse, at kvaliteten og sikkerheden skal forbedres, og anerkender samtidig, at strategien har bidraget til jobskabelse. Det bør rent faktisk bemærkes, at antallet af arbejdstagere med tidsbegrænsede ansættelseskontrakter er stigende på trods af det konstante fald i antallet af arbejdsløse, hvilket har åbenlyse følger. Tallene viser, at det er nødvendigt at overvåge de enkelte medlemsstater for at sikre, at de anvender en stadig mere afbalanceret flexicurity-tilgang til håndtering af beskæftigelsessituationen, dvs. skabelse af flere arbejdspladser, men også bedre forhold for arbejdstagerne generelt.
Som understreget af ordføreren bør der i højere grad tages hensyn til medlemsstaternes fælles sociale målsætninger i Lissabondagsordenen. Kodeordet for vores strategi bør nu være inddragelse og ikke blot vækst og beskæftigelse.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den nuværende situation viser, at 10 år efter indførelsen af de første retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker er der ikke desto mindre færre arbejdstagere med rettigheder, hvilket i sig selv viser, at strategien ikke har til formål at fremme arbejdstagernes rettigheder. De konstante ændringer af disse retningslinjer samt EU's stadig mere neoliberale økonomiske retningslinjer har derimod medført øget jobusikkerhed.
Selv om ordføreren har foreslået en række foranstaltninger til afhjælpning af fattigdom og fremme af social integration, nævnes der rent faktisk intet om nødvendigheden af at gå bort fra de nuværende makroøkonomiske og beskæftigelsesmæssige retningslinjer, der er udtryk for ren neoliberalisme, hvor der udelukkende fokuseres på konkurrence og fleksibilitet, hvorfor forslag af denne art blot er et røgslør, hvor der ikke tages fat på de underliggende årsager til problemerne.
En række andre forslag har endog til formål at fremme flexicurity, eller snarere dereguleringen af arbejdsmarkedet, gennem fremme af fleksible og sikre kontrakter baseret på en moderne arbejdsmarkedslovgivning, kollektive aftaler og arbejdstilrettelæggelse, og det understreges, at medlemsstaterne bør etablere deres egne tilgange baseret på de fælles principper for flexicurity, som Rådet har vedtaget.
Vi stemte derfor imod betænkningen.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Van Lancker-betænkningen om medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Det understreges med rette i betænkningen, at medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af retningslinjerne skal tilstræbe at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering.
Medlemsstaterne opfordres ligeledes til at respektere nationale traditioner i forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsespolitikken. Jeg mener, at respekten for Europas mangfoldige traditioner bør være grundlaget for enhver EU-politik.
Stanisław Jałowiecki (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg har undladt at stemme om fru Van Lanckers betænkning om retningslinjer for beskæftigelsespolitikkerne. Det er desværre ikke lykkedes at undgå modsigelser i betænkningen. På den ene side tales der meget om "et videnbaseret samfund", "konkurrencedygtighed", "teknologiske udfordringer", og på den anden side om nødvendigheden af at sørge for "jobsikkerhed", "jobstabilitet" osv. De første eksempler har fokus på hensigter, og de andre på bibeholdelse. Det er ikke muligt at indføre nogen som helst fremskridt uden at ændre på beskæftigelsesstrukturen. Det er aldrig sket i historien.
Frem for at tale om jobsikkerhed, forstået som opretholdelse af den nuværende stilling og jobbets karakter, bør man tale om noget andet, nemlig at sikre adgangen til arbejde. Adgangen til det arbejde, der findes i dette historiske øjeblik. Det skal vi i fællesskab tage os af.
Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Beskæftigelsen har det dårligt i EU. Den gennemsnitlige arbejdsløshed - 7,3 % i 2007, hvor job med offentlig støtte ikke medregnes - er højere end i de andre store økonomiske enheder. I USA er den f.eks. under 5 %.
De forelagte retningslinjer vil ikke forbedre situationen, men tværtimod forværre den. Med Lissabonstrategien, som ordføreren bedømmer positivt, udsættes vores erhvervsliv for illoyal konkurrence, bl.a. fra det kommunistiske Kina, der betjener sig af ren og skær social dumping. Desuden kræves der i betænkningen, at ulighederne mellem tredjelandsborgere og EU-borgere bringes ned, hvorved den giver udtryk for den indvandringsfremmende politik, som har været ført i årtier i vores lande, og som ved at lade over 1,5 millioner nye ikkeeuropæiske indvandrere rejse ind hvert år er ved at gøre os til tredjeverdensnationer.
En genoprettelse af den nationale præference, som er retfærdig positiv forskelsbehandling, en formindskelse af indvandringsbyrden og dermed af det skattetryk, der tynger vores virksomheder og vores arbejdstagere, og anvendelse af fællesskabspræferenceprincippet er de hovedforanstaltninger, der skal træffes for at fremme beskæftigelsen i Europa.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over ordførerens bestræbelser på at styrke Lissabonstrategiens sociale dimension. Jeg tror, at kravet om indførelse af en afbalanceret flexicurity-tilgang og indførelse af en bestemmelse om aktiv integration vil styrke beskæftigelsespolitikken i hele Europa. Jeg stemte for betænkningen.
Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg finder mange modsigelser i betænkningen om medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.
Ordføreren skriver, at den fornyede Lissabonstrategi har skabt resultater, bl.a. i forbindelse med de seneste års vækst i EU's BNP og den faldende arbejdsløshed. Hun skriver endvidere, at det ikke er nødvendigt at foretage en fuldstændig revision af retningslinjerne for beskæftigelse, men at man blot skal ændre mange konkrete punkter.
Ordføreren konstaterer desuden, at hele 6 millioner unge mellem 18-24 gennem de seneste år har forladt skolen tidligt og afbrudt uddannelsen, at ungdomsarbejdsløsheden udgør 40 % af den samlede arbejdsløshed i EU, og at tallet blandt indvandrere er dobbelt så stor. 78 millioner personer er fattige, hvilket er to gange mere end den polske befolkning.
Hun bemærker endvidere en vækst i antallet af arbejdspladser på bekostning af en kvalitetsforringelse, en vækst i antallet af personer, der er ansat på deltid eller i en tidsbegrænset periode, og disse personer har ofte været udsat for pres i forbindelse med ansættelsen.
Virkeligheden taler for sig selv, men vi ønsker ikke altid at lytte til den. Men virkeligheden er, at samfundet ikke bliver mere integreret, men tværtimod mere opdelt. Fattigheden bliver ikke mindre, men større år for år. Forskelsbehandlingen af kvinder, ældre arbejdstagere og migranter på arbejdsmarkedet bliver ikke mindre, og stereotyperne forsvinder hverken i tanke eller handling.
Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Betænkningens indhold er i det store og hele positivt, men det er hyklerisk at tale om socialt ansvar, lokal økonomi og lighed og samtidig søge at sikre, at der ikke må tages hensyn til sådanne aspekter i henhold til indkøbsreglerne. Det vil jeg ikke være med til. Betænkningen tegner et falsk billede af virkeligheden, og jeg undlader derfor at stemme.
Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter den nævnte betænkning og parlamentsmedlemmets holdning om, at der bør tages bedre hensyn til medlemsstaternes fælles sociale målsætninger i Lissabondagsordenen. Jeg støtter ligeledes, at den nuværende Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse omlægges til en strategi baseret på vækst, beskæftigelse og integration. Jeg synes, at det er vigtigt at fremme vedtagelsen af fælles sociale standarder på EU-plan. Det er nødvendigt at skabe kvalitetsjob og styrke værdierne i den europæiske sociale model.
Jeg synes, at en af de centrale opgaver for EU-strategien for bæredygtig udvikling er at skabe et socialt rummeligt samfund, hvorved der skabes operationelle målsætninger og mål til at nedbringe antallet af mennesker, der trues af fattigdom og social udstødelse, at øge kvinders, ældre arbejdstageres og migranters arbejdsmarkedsdeltagelse betragteligt samt at fremme øget beskæftigelse blandt unge.
Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning indeholder en række vigtige retningslinjer for budgetproceduren for 2009-budgettet, og vi er helt enige med ordføreren, der er fast besluttet på fortsat at respektere det loft på 20 % for Parlamentets udgifter, som Parlamentet har pålagt sig selv.
Der vil ske en lang række ændringer i Parlamentets arbejdsgange i 2009, og hvis vi skal fastholde denne disciplin, vil det efter vores opfattelse blive nødvendigt at undersøge alle udgiftsforslag nøje for at sikre, at EU-skatteyderne får valuta for pengene. Vi vil i denne forbindelse ikke lægge skjul på, at den største enkeltbesparelse, som Parlamentet kunne gennemføre, ville være at opgive det ene af Parlamentets to arbejdssteder. Vi støtter også på det kraftigste ordførerens forslag om at sikre midler til fjernelsen af asbest i Parlamentets bygninger i Strasbourg.
De britiske konservative ser frem til at modtage ordførerens yderligere forslag, når de foreligger, og har derfor undladt at stemme ved den endelige afstemning om denne betænkning.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min polske kollega Janusz Lewandowskis betænkning om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2009. Budgettet skal leve op til store udfordringer, bl.a. fordi Lissabontraktaten træder i kraft, hvis den bliver ratificeret af medlemsstaterne, fordi der er valg til Europa-Parlamentet i 2009, og fordi den nye statut for parlamentsmedlemmerne træder i kraft.
Selv om jeg naturligvis er indforstået med, at budgetudgifternes berettigelse bør overvåges, mener jeg ikke, vi må gå på akkord med udgifterne i forbindelse med flersprogethed (oversættelse og tolkning), som er en betingelse for EU's politiske succes. For øvrigt bør vi udvide parlamentsmedlemmernes muligheder for at modtage gæster, da borgerne sætter stor pris på disse besøg, som medvirker til at forbedre kendskabet til Unionen.
Endelig bør midlerne til parlamentsmedlemmernes og udvalgenes personale efter min mening øges, således at kvaliteten af deres arbejde og deres uafhængighed sikres f.eks. i forholdet til de øvrige europæiske institutioner, lobbyer og nationale parlamenter.
Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), skriftlig. - (PL) For Europa-Parlamentet bliver 2009 et år med mange udfordringer, der først og fremmest er forbundet med Lissabontraktatens ikrafttrædelse, valgåret for Parlamentet og medlemmernes nye statut og den nye mandatperiode. Det samlede niveau for 2009-budgettet skal sikre, at udfordringerne løses, på trods af at budgettet vil holde sig under den traditionelle frivillige andel på 20 % af de administrative udgifter.
Jeg glæder mig især over dette års pilotprocedure, der indebærer et tidligere og tættere samarbejde mellem Præsidiet og Budgetudvalget om alle poster, der har betydelige følger for budgettet. Den nye tilgang skal sikre, at de tilgængelige midler udnyttes så fornuftigt som muligt, samt at sparemuligheder angives.
Jeg er tilfreds med, at der er lavet fornuftige udgiftsvurderinger om medlemmernes nye statut, især eftersom det er muligt senere at tilpasse størrelsen. Jeg glæder mig ligeledes over integrationen af de foreslåede 65 nye stillinger i overslagene med henblik at styrke Parlamentets lovgivningsmæssige aktiviteter samt tjenester til medlemmerne, og samtidig overføres 15 % af disse bevillinger i reserven. Jeg glæder mig ligeledes over den varslede fortsættelse af prioriteterne fastsat i 2008-budgettet vedrørende tolkning og bibliotekets analysetjeneste. Med henblik på at afslutte dette års budgetprocedurer på succesfuld vis skal man øjeblikkeligt påbegynde forhandlinger og træffe konkrete beslutninger om Parlamentets bygningspolitik.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Budgetproceduren er nu blevet indledt med forelæggelsen af Kommissionens forslag til Fællesskabets budget for 2009.
I de tidligere budgetter har Europa-Parlamentets budget udgjort omkring 20 % af beløbet under udgiftsområde 5 - (administrative udgifter) i den flerårige finansielle ramme. Ordføreren foreslår, at dette niveau fastholdes i 2009-budgettet.
En sådan beslutning bør ikke indebære, at der ikke stilles de nødvendige finansielle ressourcer til rådighed til i tilstrækkelig grad at opfylde behovet for øget personale og forbedring af tolke- og oversættelsestjenesterne og samtidig overholde princippet om lighed og retten til at anvende alle de officielle sprog i Europa-Parlamentet og i forbindelse med de aktiviteter, det fremmer.
Dette har i øvrigt været et tilbageværende problem. Der gøres ofte opmærksom på behovet for at forbedre tjenester såsom tolkning og oversættelse, men der afsættes ikke de nødvendige finansielle ressourcer. Der anvendes ofte regler skabt med henblik på at mindske anvendelsen af forskellige sprog. Tænk blot på de kriterier, der vedtages i de blandede parlamentariske forsamlinger AVS-EU.
Der er imidlertid ikke nogen henvisninger i betænkningen til sikring af arbejdstagernes rettigheder, navnlig i forbindelse med Parlamentets stigende outsourcing af tjenester gennem de seneste år.
Cătălin-Ioan Nechifor (PSE), skriftlig. − (RO) Parlamentet bør være opmærksom på betydningen af solidaritetsprincippet, i henhold til hvilket tilbagestående eller mindre udviklede regioner bør støttes, herunder økonomisk, over EU's budget. Desværre skraber Rumænien ca. et år efter tiltrædelsen stadig bunden med hensyn til bruttonationalprodukt pr. indbygger på regionalt plan. Seks ud af otte regioner er blandt de 15 mindre udviklede regioner i EU, og den nordøstlige udviklingsregion, som jeg kommer fra, er fortsat den fattigste region i de 27 medlemsstater.
Rumæniens økonomiske vækstrate er ikke tilstrækkelig høj til at reducere de forskelle, der adskiller os, og de forskelle, vi ser alle vegne, og den ekstremt langsomme absorption af strukturfondsmidler er helt sikkert en af årsagerne til vores placering øverst på EU's fattigdomsliste. Dette er årsagen til, at politiseringen af den centrale forvaltningslov gør Rumænien til en nettobidragsyder til EU's budget. Sidste år bidrog Rumænien således med omkring 1,1 mia. euro.
Den eneste trøst er, at der vil blive tilbageført 16 mio. euro til Rumænien, da der i 2007 for første gang blev registreret et budgetoverskud.
Athansios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Kapitalismens politiske håndlangere i Europa-Parlamentet har med stor ivrighed bidraget til udarbejdelsen af de retningslinjer for beskæftigelsen, som EU har udarbejdet i samarbejde med en række centrum-venstre- og centrum højre-regeringer. De understøtter den mest barbariske udnyttelse af arbejderklassen for at opfylde Lissabonstrategiens målsætning om hæmningsløst stigende profitter til plutokraterne.
Omdrejningspunktet for EU's og regeringernes politik er den notoriske "flexicurity", der fuldstændig nedbryder forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. EU bruger arbejdsløsheden til at skræmme arbejdstagerne. Den afskaffer kollektive aftaler og fast fuldtidsarbejde, der erstattes af individuelle ansættelseskontrakter, primært deltidsstillinger med meget få rettigheder med hensyn til arbejde, løn, socialsikring, forsikring og pension. EU ønsker at give dødsstødet til statslige socialsikrings-, forsikrings- og pensionssystemer i alle medlemsstaterne. I henhold til EU's middelalderlige beskæftigelsesvilkår er den "ideale" arbejdstager som beskrevet i EU's retningslinjer for beskæftigelsen en "beskæftigelsesegnet" person, der arbejder i alle tænkelige former for deltidsstillinger. Han eller hun har ingen rettigheder og er blevet uddannet og omskolet for at erhverve færdigheder, der kan smides væk alt efter kapitalismens behov her og nu. Han eller hun er konstant på jagt efter et nyt arbejde, arbejder indtil en sen alder, eller endog til han eller hun dør, og skaber umådelig store rigdomme, som kapitaliststyret tilraner sig.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min svenske kollega Jens Holms initiativbetænkning om handel med råvarer og råstoffer. Jeg mener også, at EU's råvareforsyninger og adgang til råvarer på verdensmarkedet bør sikres, men må samtidig konstatere, at EU i øjeblikket ikke har en sammenhængende strategi for håndtering af de udfordringer, den øgede konkurrence om adgangen til råvarer medfører for landenes konkurrenceevne.
Jeg beklager, at betænkningen ikke kommer ind på problemerne i forbindelse med valutaspekulation på verdensplan, hvilket fordrejer loyal konkurrence med forvrængede valutakurser. Blandt råstofferne havde olie fortjent en særlig gennemgang, og jeg gentager mit forslag om at oprette et europæiske instrument til årlig regulering af råolieprisen, hvilket i det mindste burde overvejes - ikke for at bekæmpe de markedskræfter, vi er underlagt - men for at kunne regulere de voldsomme følger på det indre marked og dæmpe den kædereaktion, de stigende råoliepriser fremkalder i kostpriserne i de berørte sektorer (fiskeri, transport m.v.).
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Hr. Holms betænkning ser ud til ret tydeligt at afdække de problemer, verden står over for i dag på grund af den uhørte stigning i råvarepriserne. I de europæiske lande, som ikke har naturressourcer, drejer det sig bl.a. om konkurrenceevne og dermed beskæftigelse, forsyningssikkerhed og øget afhængighed. I de fattige lande står udviklingen på spil, og uroligheder bryder ud på grund af sult.
Men selv om nogle årsager nævnes, f.eks. visse vækstlandes, såsom Kinas, rovdyragtige adfærd og liberaliseringen af handelen med landbrugsvarer, kastes der mere eller mindre slør over andre bl.a. spekulation, Europas malthusianske landbrugspolitik dikteret fra Bruxelles og selve det ekstreme globale frihandelsprincip.
Hvad løsninger angår, har Parlamentet åbenbart stærk tiltro til det frie konkurrenceprægede markeds regulerende kræfter. Imidlertid viser netop dette marked nu sin begrænsning uden skånsel. Energi, fødevarer og råstoffer er ikke produkter som alle andre, fordi folk er afhængige af dem for at overleve. Det er på tide, Bruxelles' Europa først og fremmest forsvarer sine egne og medlemsstaternes interesser i sine internationale handelsforbindelser i stedet for at forsøge at virkeliggøre den utopiske En Verden for enhver pris, på det menneskelige og det samfundsmæssige plan.
Vasco Graça Moura (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I denne betænkning behandles aspekter, der rækker ud over den traditionelle handel med råvarer og råstoffer. I den nye internationale situation kan forskellige produktionsfaktorer og komponenter anses for at være råmaterialer, herunder energi. De stigende priser på disse produkter har alvorlig indvirkning på den europæiske industri, der importerer disse produkter. Markederne reagerer på den stigende efterspørgsel fra flere producenter, der står over for ændrede natur- og miljøforhold, og reagerer på økonomisk spekulation. Det er bekymrende, at priserne som følge af denne internationale situation har nået et niveau, der kan bremse den økonomiske vækst i Europa. Når denne udvikling har bidt sig fast, vil kapløbet om ressourcer skabe pres og knaphed, der meget vel kan blive en udfordring for mange generationer af ledere, og som helt sikkert vil få følger for forvaltningen af den moderne verden.
Parlamentet opfordrer i denne betænkning Kommissionen til at rejse spørgsmålet om adgang til markeder for råvarer inden for rammerne af WTO. Formålet er at opnå gensidighed, og dette kan bl.a. sikres via WTO. Forhandlinger om disse produkter bør altid kun ske på regionalt niveau med det formål at fremme integration, udvikling og bæredygtighed. For at undgå en omfattende spekulation og konflikter bør vi sikre, at vores handelspartnere, der har disse ressourcer, modtager en fair pris for deres varer.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er ikke enige i den holdning til handel med råmaterialer, der gives udtryk for i betænkningen.
Vi er ikke enige i kritikken om, at politikker og foranstaltninger indført af tredjelande skaber "hindringer for en fri og fair adgang til råvarer (...), hvilket har ført til en begrænsning af EU-virksomheders adgang til råvarer og råstoffer". Ethvert land har en umistelig suveræn ret til at beslutte, hvordan det anvender sine råmaterialer, eller hvordan det handler med råstoffer. Det er op til borgerne i hvert enkelt land at træffe afgørelse om anvendelsen af deres ressourcer og af den skabte velstand.
Det angives ikke i betænkningen, at det egentlige problem rent faktisk er EU's neoliberale model. EU har store neokoloniale ambitioner og søger således at få en lang række lande til på ny at påtage sig rollen som producenter af råmaterialer til EU-landene og at fremme økonomisk afhængighed og de multinationale selskabers udnyttelse gennem teknologi og dominans og kontrol over markedsmekanismerne - herunder økonomisk spekulation.
Der er behov for et klart brud med den herskende økonomiske og sociale model, at sætte en stopper for herre/tjener-forhold, at forsvare den nationale suverænitet, at udvikle det enkelte lands økonomiske muligheder og komplementaritet og solidaritet i dets eksterne forbindelse og en produktion, der er gearet mod at tilfredsstille befolkningens behov og beskytte kloden.
Jens Holm (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Der rejses en lang række vigtige spørgsmål set fra et udviklingsperspektiv i betænkningen om handel med råmaterialer og råstoffer. Der henvises til den problematiske spekulation i stigende priser og den voksende ustabilitet på markederne, der skal reguleres.
Der stilles desuden krav om øget støtte til diversificering i udviklingslandene, og det understreges, at det er vigtigt at styrke disse landes politisk spillerum, ikke mindst således at de får mulighed for at udvikle deres landbrugssektor. Ordføreren forholder sig ligeledes kritisk til det stigende kødforbrug, og der efterlyses metoder til at løse dette problem. Der gives imidlertid også udtryk for holdninger, som vi finder dybt problematiske. Vi tænker her navnlig på det vedvarende fokus på den internationale konkurrenceevne og den europæiske industris presserende behov for at sikre sig adgang til billige råmaterialer.
Vi støtter ikke denne målsætning og kan kun konkludere, at EU endnu en gang giver udtryk for sine neoliberale holdninger. Betænkningen er generelt et skridt i den rigtige retning sammenlignet med Parlamentets tidligere holdninger til handelspolitik.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over Jens Holms betænkning om råmaterialer og råstoffer. Det er vigtigt for EU's økonomi, at der er fri og fair adgang til råmaterialer. Der skal imidlertid også tages hensyn til følgerne af prisudsving på råvarer og råstoffer for udviklingslandene. Jeg stemte for betænkningen.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi kan ikke undgå at blive bekymret over følgerne af visse nyheder, selv om de er positive i sig selv. Dette er i et vist omfang tilfældet med de stigende priser på råmaterialer.
Som det fremgår af en række forskellige tal, er den gode nyhed, at en stadig større del af verdens befolkning er ved at nå op på et forbrugsniveau, de ikke har kendt til tidligere. Nogle af følgerne er imidlertid problematiske, navnlig de umiddelbare følger, som dette øgede forbrug - og således den øgede efterspørgsel - kan få. De økonomiske love gælder også på fordrejede markeder, og stigende efterspørgsel medfører enten øget udbud eller stigende priser som i dette tilfælde. Det er det, der er sket.
EU bør fremme en generel åbning af markederne, således at endnu flere producenter får mulighed for at drage fordel af den stigende efterspørgsel, og EU bør skabe mulighed for øget handel. Vi er samtidig forpligtet til at yde direkte støtte til de grupper, der rammes direkte af disse nye vilkår, og som ikke kan betale de stigende priser på væsentlige varer. Markedsforvridninger har sjældent positive følger, navnlig ikke på lang sigt, men der er ikke noget, der forhindrer os i at yde støtte til dem, der ikke har så meget, tværtimod.
Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Der er noget helt galt med handelen med råvarer og råstoffer. Der spekuleres i øjeblikket meget i råstofpriserne. Således er mineraler temmelig dyre. Til trods for deres naturlige rigdomme er mineralrige lande stadig fattige, eller også bliver de endnu fattigere.
Udviklingslande har heller ikke forsyningssikkerhed, når det gælder deres egne fødevarer til trods for, at der produceres mange fødevarer. Problemet er, at de i stor udstrækning eksporteres til alt for lave priser. Klimaændringerne tvinger os desuden til at håndtere dette energislugende marked anderledes. Udvinding af mineraler skal frarådes, og fødevareproduktionen og -forbruget på lokalt plan bør foretrækkes frem for verdenshandelen med landbrugsprodukter. Kort sagt, handelen med råvarer og råstoffer har, således som reglerne er i dag, en særdeles forstyrrende virkning og kræver en multilateral politik.
Betænkningen om handelen med råvarer og råstoffer indeholdt oprindeligt en retfærdig anklage mod den ultraliberale handelspolitik, som EU foreslog i slutningen af 2006, men den er undervejs blevet så afsvækket, at jeg ikke længere kan støtte den. Således indeholder den næsten ingen vigtige forslag til politik. Hvad der er endnu værre, er, at betænkningen fremstiller den frie adgang til råvarer og råstoffer som EU's ret og præsenterer en bilateral handelspolitik som det ideelle instrument.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min franske kollega og ven Margie Sudres initiativbetænkning foranlediget af Kommissionens meddelelse om strategien for regionerne i den yderste periferi. Jeg er enig i, at hensyn til stadig mere aritmetiske begrundelser for foranstaltningerne ikke bør anvendes som påskud for at sætte spørgsmålstegn ved en del af Unionens politik til fordel for regionerne i den yderste periferi eller tage modet fra aktørerne ved at opstille betingelser, som er for vanskelige at opfylde for dem.
EU's foranstaltninger skal have til formål at skabe en katalysatoreffekt for en iværksætterånd, der bevirker, at regionerne i den yderste periferi bliver udgangspunkt for ekspertisecentre inden for de sektorer, som forstår at udnytte disse regioners særlige aktiver og knowhow, f.eks. forvaltning af affald, vedvarende energi, energimæssig selvforsyning, biodiversitet, studerendes mobilitet, klimaforskning og krisestyring. Endelig bifalder jeg, at den kommende fælles indvandringspolitik tager særligt hensyn til situationen i regionerne i den yderste periferi, som alle er en del af Unionens ydre grænseområder. Jeg takker Margie Sudre for hendes utrættelige indsats, store kompetence og beslutsomhed og dybe engagement i arbejdet for regionerne i den yderste periferi.
Emanuel Jardim Fernandes (PSE) , skriftlig. - (PT) Beslutningsforslaget i denne betænkning indeholder henstillinger om vurderingen af og fremtidsudsigterne for strategien for regionerne i den yderste periferi, herunder navnlig om:
- måling af graden af den opnåede samhørighed efter andre indikatorer end blot BNP;
- en bedre samordning af samhørighedspolitikken med de øvrige EU-politikker generelt for at øge synergieffekten og en bedre tilpasning af nuværende og kommende EU-politikker til de faktiske forhold i regionerne i den yderste periferi;
- gennemførelse af politikker og foranstaltninger til støtte for regionerne, der ikke er midlertidige, og som er tilpasset hver enkelt regions forskellige behov og bidrager til at løse de permanente problemer, som disse regioner står over for;
- fællesskabsstøtte til landbruget i regionerne i den yderste periferi og bistandsforanstaltninger til disse regioners fiskerisektorer;
- særbehandling af transportsektoren, herunder navnlig optagelse af den civile luftfart i emissionshandelsordningen;
- en debat om den fremtidige strategi for regionerne i den yderste periferi, der omfatter gennemførelsen af Lissabonstrategien i disse regioner;
- særlig fokus på situationen i regionerne i den yderste periferi i den kommende fælles indvandringspolitik;
- særlig fokus på regionerne i den yderste periferi i EU-havpolitikken;
- sikring af fremtidige fællesskabsmidler til strategien for regionerne i den yderste periferi og kompensation for de ulemper, der er forbundet med at være placeret i den yderste periferi.
Betænkningen fortjente min og min gruppes støtte. Jeg opfordrede medlemmerne til at støtte betænkningen og stemte for.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at et flertal i Parlamentet forkastede vores ændringsforslag om indarbejdelse i beslutningsforslaget om den fremtidige EU-strategi for regionerne i den yderste periferi - vedtaget på plenarmødet i dag - af de værdifulde og vigtige forslag til fordel for regionerne i den yderste periferi, der var blevet vedtaget i Fiskeriudvalget.
Nogle hævder, at der er tale om en beslutning om regionalpolitik snarere end om fiskeri. Det er en vildfarelse. Beslutningsforslaget er Parlamentets bidrag til de kommende fællesskabspolitikker i regionerne i den yderste periferi, og vi skal redegøre for de vedtagne forslag her i Parlamentet, navnlig forslag vedtaget i Parlamentets Fiskeriudvalg - hvilket skete i forbindelse med Parlamentets beslutning om havpolitik. Derfor forsøgte vi at fremsætte dem igen, også for at sikre overensstemmelsen med holdningen til Portugal.
Vi beklager imidlertid, at vores forslag, hvori det klart understreges, at Fællesskabets bistandsforanstaltninger til regionerne i den yderste periferi bør være permanente, blev forkastet. Ordføreren angiver, at målet er, at disse foranstaltninger i sidste ende ikke længere vil være nødvendige. Det er i bund og grund et pseudoargument, der skal dække over det forhold, at de problemer, som regionerne i den yderste periferi står over for, er permanente, og at det vil blive nødvendigt at forhandle herom i forbindelse med ethvert budget eller fællesskabsramme.
Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) Frankrig er stærkt berørt af EU's politik over for regionerne i den yderste periferi.
Det er bydende nødvendigt, at der tages langt større og bedre hensyn til disse områders særlige karakter, end det er tilfældet i dag i Bruxelles' politikker, bl.a.:
- i handelspolitikken, da produkter fra regionerne i den yderste periferi konkurrerer med produkter fra nabolande, som EU har givet overmåde gunstige betingelser;
- i indvandringspolitikken, eftersom disse regioner er særligt udsatte, og strømmen af illegale indvandrere skaber økonomiske og sociale vanskeligheder, der langt overstiger de lokale muligheder for at overvinde dem;
- gennem statsstøtteforanstaltninger og især bibeholdelse af de skatte- og afgiftsmæssige undtagelser, som gælder for disse regioner, men som jævnligt anfægtes i fællesskabsrettens navn.
Jeg er navnlig foruroliget over den juridiske uklarhed, der hersker omkring Saint-Barthélemy, som har været en lokal administrativ enhed siden 2007. Da denne lille franske ø skiftede status, ønskede man at bevare den skatte- og afgiftsmæssige undtagelse, som er en betingelse for dens økonomiske overlevelse. Men EU lader til at betragte øen som en af regionerne i den yderste periferi, dvs. et EU-territorium underlagt fællesskabsretten. Det ville være urimeligt, om denne uklarhed skabte tvivl om det selvstyre, som 95 % af befolkningen klart har udtrykt ønske om.
Ramona Nicole Mănescu (ALDE), skriftlig. - (RO) Det største problem i de syv regioner i den yderste periferi er, at selv om de udgør 1 % af EU's befolkning, står de i en vanskelig økonomisk og social situation, der forværres af deres status som øsamfund langt væk fra kontinentet, vanskelige forhold med hensyn til jordoverflade, relief og klima og deres økonomiske afhængighed af et begrænset antal produkter.
Med de tiltag, som Kommissionen har opstillet, og som ordføreren støtter, herunder navnlig forbedring af konkurrenceevnen, afhjælpning af problemer med tilgængelighed og integration af regionerne i den yderste periferi i det regionale geografiske miljø, kan vi bidrage til at forbedre den socioøkonomiske situation i disse regioner, harmonisere deres udvikling med de øvrige regioner i EU og udnytte de ressourcer, som EU har behov for.
Det er også en af årsagerne til, at jeg stemte for denne betænkning, og jeg vil gerne tilføje, at det er nødvendigt at fokusere mere på havne, da seks af de syv regioner i den yderste periferi er øer. En modernisering af havneinfrastrukturen kan bidrage til at fremme og udvikle turistindustrien, produktionssektoren og lokale markeder.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det er i overensstemmelse med EU's solidaritetstanke at støtte de yderligt liggende EU-regioner, så de ulemper, der er opstået som følge af deres vanskelige tilgængelighed, kan mindskes. Især skal vi sørge for, at disse regioner ikke mister deres evne til selvforsyning med landbrugsvarer, hvilket imidlertid også gælder generelt for hele EU.
Herved må det være vores fælles mål at bevare strukturerne med små landbrugsenheder, f.eks. også bjergbønderne i Østrig, men også alle traditionelle små, mellemstore og økologiske landmænd, så de fortsat kan opretholde deres økologisk vigtige arbejde, og vi ikke mister vores fødevaresuverænitet til kæmpestore farme eller bliver afhængige af store landbrugskoncerner. Derfor har jeg stemt for Sudres betænkning.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Der skal tages højde for de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi i forbindelse med foranstaltninger til fremme af Europas vækst og udvikling. Der skal imidlertid stadig gøres en stor indsats, hvis vi skal fremme udviklingen i disse regioner og drage større fordel af disse områder, der grænser op til andre globale økonomiske blokke.
Horisontale og komplementære foranstaltninger til fordel for regionerne i den yderste periferi har medvirket til at forbedre den økonomiske og sociale situation i disse regioner, og det er forsat vigtigt at reducere transportproblemerne, styrke konkurrenceevnen og forbedre den regionale integration. Der er imidlertid fortsat problemer i regionerne, der ikke tages højde for, f.eks. bevarelse af det traditionelle landbrug, øget støtte til udvikling af nøglesektorer og opretholdelse af særlige beskatningsordninger. En udnyttelse af de særlige fordele i regionerne i den yderste periferi er således den strategi, der vil sikre disse regioner en bæredygtig udvikling. Det handler om at tiltrække og samarbejde.
Det er hensigtsmæssigt at fokusere på klimaændringer, demografisk udvikling og forvaltning af migrationsstrømme, landbrug og havpolitik, men ud over foranstaltninger på disse områder skal vi sikre den nødvendige diversificering af økonomierne i regionerne i den yderste periferi, udnytte deres specifikke karakter og udnytte de gældende regler så meget som muligt og i denne forbindelse anvende de mest hensigtsmæssige instrumenter til løsning af de konkrete problemer i regionerne i den yderste periferi.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har undladt at stemme om min finske kollega Lasse Lehtinens intiativbetænkning som svar på Kommissionens meddelelse om EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013.
Jeg er naturligvis enig i, at de 493 millioner europæiske forbrugere bør sættes i centrum af de tre store udfordringer, Unionen skal tackle, nemlig vækst, beskæftigelse og behovet for en tættere forbindelse til borgerne, og at de er økonomiens bærende kraft, eftersom deres forbrug udgør 58 % af EU's BNP.
Ikke desto mindre er jeg stadig overbevist om, at selv om det indre marked er lykkedes gennem konkurrence, dvs. med særlig hensyntagen til forbrugeren, så mener jeg, at vi med de nuværende globale udfordringer bør fokusere på producenten. Desuden er jeg - eftersom der ikke foreligger saglige juridiske undersøgelser - meget forbeholden over for betænkningens forhastede behandling af spørgsmålet om forbrugeres kollektive søgsmål mod producenter, idet Kommissionen opfordres til at forelægge en sammenhængende løsning på europæisk plan, hvor alle forbrugere får adgang til kollektive klageordninger i forbindelse med grænseoverskridende klagesager.
Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) I hr. Lehtinens betænkning foreslås det at forbedre den eksisterende lovgivning på de relevante områder, at forenkle den og udjævne eventuelle regionale forskelle med henblik på at give forbrugerne en bedre beskyttelse. EU er forpligtet til at udvikle en reel transnational økonomisk politik til beskyttelse af forbrugernes rettigheder og forbrugernes helbred.
Formålet med det pågældende forslag - som jeg støtter - er at skabe en harmonisk retlig ramme, der sikrer et solidt, integreret system for produktsikkerhed, og at give forbrugerne fuld tillid til varer på det europæiske marked, således at der sker en vækst i forbruget.
Hvis EU skal udvikle en effektiv forbrugerbeskyttelsespolitik, skal EU imidlertid gøre en stor indsats for at forbedre markedsovervågningen, om nødvendigt ved at styrke det internationale samarbejde, og iværksætte informations- og oplysningskampagner rettet mod forbrugerne. Det europæiske marked kan ikke udnytte sit fulde potentiale, før forbrugerne er blevet overbevist om, at produkterne er fuldstændig sikre.
Dette vil give Europa mulighed for at blive et egentligt konkurrencemarked, der kan opfylde forbrugernes behov og beskytte og tilskynde forbrugerne til at udvise større mod, til at blive egentlige markedsaktører.
Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har støttet hr. Lehtinens betænkning, eftersom det er gavnligt for forbrugerne, at reglerne til beskyttelse af de europæiske forbrugere er gennemskuelige, og det er også tilfældet for konkurrerende producenter. De økonomiske forandringer i de nye medlemsstater har medført nye principper for markedsoperatørerne. Udbuddet bliver i dag større og større for forbrugerne, både hvad angår produkter og tjenesteydelser. Jeg synes alligevel, at forbrugernes position er relativ svag i forhold til de store koncerner. Det gælder især i de nye medlemsstater, hvor vi alle kan huske det fri markeds begyndelse. Det skal være mere gennemskueligt med henblik på at kunne styrke positionen, og de relevante retslige rammer til sikring af en passende beskyttelse af forbrugernes rettigheder skal forbedres.
Jeg er ligeledes tilfreds med det fragment i betænkningen, hvor ordføreren udtrykker sin støtte til små og mellemstore virksomheder i EU. I min region, Małopolska-regionen, udgør de 95 %, og de fleste har eksisteret i kort tid (30 % i mindre end 5 år).
Colm Burke og Malcolm Harbour (PPE-DE), skriftlig. - (EN) PPE-DE-Gruppen bakker fuldt ud op om et samlet program for foranstaltninger til oplysning og styrkelse af forbrugerne på det indre marked. Vi ønsker, at forbrugerne får størst muligt udbytte af de valgmuligheder og den mangfoldighed og innovationen, der er på et fremgangsrigt marked med næsten 500 millioner forbrugere, det største detailmarked i verden.
Vi ønsker også, at forbrugerne sikres en hurtig og effektiv klageadgang, hvis de får problemer. Vi støtter en nem og effektiv klageadgang, navnlig gennem udenretlige procedurer med retslige procedurer som et sidste retsmiddel.
Vi undlod at deltage i afstemningen i dag, da PSE har kapret en meget positiv betænkning ved at indføje et krav om en fuldstændig uprøvet og potentielt meget bekostelig lovbestemmelse om håndhævelse af kollektive rettigheder på europæisk plan. Kommissionen er allerede i gang med en omfattende høring om hele spørgsmålet om håndhævelse af forbrugernes rettigheder. Det er alt for tidligt at drage konklusioner om eventuelle nødvendige ændringer. Der kan gøres en del ved at forbedre de eksisterende klagemuligheder og styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne.
PSE skader forbrugernes rettigheder ved at forsøge at aflede opmærksomheden fra behovet for mere beslutsomme tiltag på alle niveauer for at forbedre håndhævelsen af forbrugernes rettigheder, samtidig med ...
(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) En reel forbrugerbeskyttelsespolitik skal være i overensstemmelse med en række principper.
Der skal for det første være en retfærdig fordelings- og omfordelingspolitik baseret på anstændige lønninger, tilstrækkelige afkast til producenter, navnlig små- og mikrolandbrug, fabrikanter og handelsvirksomheder, for at fremme markeder i nærheden af det sted, hvor fødevarerne produceres, og fremme fødevaresikkerheden og -suveræniteten.
For det andet skal der være et effektivt politi til at bekæmpe spekulativ handel og økonomisk spekulation, og forbrugerne skal have adgang til oplysninger og garanti for gennemsigtighed.
Der lægges imidlertid for lidt vægt på disse spørgsmål i betænkningen, hvor der i de holdninger, der fremføres, lægges mere vægt på at forsvare økonomiske og finansielle gruppers interesser og liberalisere tjenester end på forbrugerne generelt, selv om den indeholder en række positive forslag, omend inden for fuldstændig neoliberale rammer, hvor forbrugerne er det svageste led i hele processen.
Det understreges f.eks. i betænkningen, at der til fremme af konkurrencen navnlig er behov for en øget liberalisering af markedet for tjenesteydelser, således at der kan tilbydes lavere priser til forbrugerne, hvilket som bekendt er en selvmodsigelse, idet en sådan liberalisering udelukkende er til virksomhedernes fordel. Derfor kunne vi ikke stemme for denne betænkning.
Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Det fælles marked er centreret om forbrugerne, og derfor skal forbrugerne nyde størst gavn af det. Jeg synes dog, at der skal findes en balance mellem en stærk lovgivningsmæssig forbrugerbeskyttelse og betingelser for virksomhedernes funktion.
Der er ikke nogen, der sætter spørgsmålstegn ved forbrugernes ret til at klage. Jeg synes dog, at vi især skal sikre, at forbrugerne har mulighed for hurtigt og effektivt at håndhæve deres rettigheder. Jeg er af den opfattelse, at udenretslige midler især skal fremhæves ved behandling af forbrugerklager. Jeg vil gerne understrege, at 90 % af tvisterne om forbrugersager ifølge Business Europe løses uden domstolenes medvirken. Det er heller ikke uden betydning, at omkostningerne for sådanne klagesager er betydelig lavere, når domstolene ikke involveres.
Europa-Parlamentet har vedtaget et ændringsforslag, der opfordrer til oprettelse af et europæisk system med fælles søgsmål, men jeg synes ikke, at det vil sikre en mere effektiv forbrugerbeskyttelse. Spørgsmålet skal behandles af Kommissionen, og vi skal vente med at træffe en beslutning, indtil resultaterne bliver offentliggjort. Det er muligt, at området reguleres tilstrækkeligt af medlemsstaternes lovgivning. Jeg er endvidere bange for, at systemet vil skabe vilkår for søgsmål, hvor det ikke er forbrugerne, der er de virkelige begunstigede, men advokatmiljøet, der vil nyde gavn af de højere gebyrer for de førte sager.
Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Jeg mener, at det er godt, at EU tager ansvar for forbrugerne, og jeg stemte derfor for betænkningen. Jeg er derimod imod forslagene om at harmonisere forbrugerbeskyttelsen i EU og om at opfordre flere lande til at indføre euroen.
Jens Holm, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Det foreslås i betænkningen at indføre en europæisk forbrugerombudsmand. Vi er skeptiske over for dette forslag af flere grunde. Denne stilling kan medføre betydelige udgifter, der muligvis vil underminere finansieringen af forbrugerorganisationer.
Der er desuden risiko for, at der etableres endnu en stilling på europæisk plan, der ligger for langt væk fra borgerne. Vi støtter imidlertid fortsat betænkningen, da den styrker forbrugernes adgang til kollektive klagemuligheder, hvilket er af afgørende betydning, hvis vi skal gøre forbrugerne trygge ved at foretage sikre, grænseoverskridende køb.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod Lehtinen-betænkningen om strategien for forbrugerpolitikken, da jeg er grundlæggende imod forslaget om at liberalisere markedet for tjenesteydelser, selv om der var mange ting i betænkningen, som jeg kunne støtte. Det er rigtigt, at et liberaliseret økonomisk miljø er en fordel i forbindelse med visse tjenesteydelser, og den frie bevægelighed for tjenesteydelser er en af de fire grundlæggende frihedsrettigheder i EU.
Jeg mener imidlertid, at offentlige tjenester bør drives til gavn for de samfund og borgere, som de betjener, og ikke med gevinst for øje i private virksomheder. Tjenester på områder som f.eks. sundhed, uddannelse og livsvigtige transportforbindelser bør forblive statsejede, offentligt ansvarlige og medlemsstaternes ansvar.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I Lasse Lehtinens betænkning om EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013 understreges nødvendigheden af at styrke de europæiske forbrugere og øge deres velfærd og beskyttelse i hele EU. Min stemme afspejler behovet for højere forbrugerbeskyttelse i hele EU.
Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013 præsenterer en god udvikling af forbrugerbeskyttelsen, men man skal dog bemærke, at det slet ikke er tilstrækkeligt med ad hoc-handlinger. Vi skal foreslå en plan for videre konkrete og konsekvente skridt, der kan bidrage til, at forbrugerbeskyttelse bliver et element i hele EU-lovgivningen. Vi skal være klar over, at forbrugerbeskyttelsen i sig selv ikke udgør et separat område i den europæiske politik, men at den indgår i alle de europæiske politikker, der udgør det indre marked.
Uden gode beskyttelsesmekanismer bliver det vigtige europæiske projekt, oprettelsen af det indre marked, derfor ikke afsluttet. Vi skal også huske på, at EU's forbrugerbeskyttelse har en ekstern dimension - man kan f.eks. nævne det seneste problem med import af kinesisk legetøj. Vores formål bør være at vinde forbrugernes fulde tillid til alle produkter, der markedsføres på det indre marked.
Et ægte indre marked skal desuden indeholde et europæisk system med fælles søgsmål. I forbindelse med oprettelsen skal man tage ved lære af det amerikanske klassesystem, der lader meget tilbage at ønske.
Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Hr. Lehtinens betænkning støtter jeg i princippet. Således som den blev vedtaget i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, indeholder den alle de væsentlige punkter, som vi skal behandle i anledning af Kommissionens meddelelse. Stræben efter en horisontal tilgang, prioritering af aftaleret, anerkendelse af forbrugerorganisationernes rolle, krav om balance, det specifikke ved SMV'er, betydningen af blød lovgivning og af et forbedret videngrundlag, og kravet om øget fokus på tjenesteydelser. Også passagen om klageadgang finder vi vigtig. Det er en dimension af retshåndhævelsen. Det er imidlertid ærgerligt, at der på plenarmødet blev vedtaget et ændringsforslag til punkt 40, som støtter kollektive klageordninger, inden der er foretaget en analyse baseret på den undersøgelse, der anmodes om i betænkningen. Kollektive klageordninger er et fundamentalt indgreb i procesretten. Derfor er det ikke acceptabelt, at tingene gribes an i den forkerte rækkefølge, og derfor har jeg hverken stemt for eller imod.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har undladt at stemme om min britiske kollega Elizabeth Lynnes intiativbetænkning om fremskridt på områderne ligebehandling og ikkediskriminering i EU siden gennemførelsen af direktiverne fra 2000.
Jeg er enig i de i betænkningen anførte hovedprincipper om ikkediskriminering bl.a. på områder som uddannelse, livslang læring, beskæftigelse, social sikring, bolig- og sundhedsforhold, fremstilling af diskriminerede grupper i medier og reklamer, handicappedes fysiske adgang til information, telekommunikation, elektronisk kommunikation, transportmidler og offentligt tilgængelige områder, sociale goder og adgang hertil samt varer og tjenesteydelser, som står til rådighed for offentligheden m.v.
Dog er jeg ikke overbevist om, at det er nødvendigt med et nyt direktiv baseret på artikel 13 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Den politiske debat må fortsætte. Fortsættes...
Philip Bushill-Matthews (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Konservative medlemmer af Parlamentet afskyr alle former for forskelsbehandling. Vi har stillet vores egne forslag til denne betænkning for at gøre dette helt klart. Selv om en række aspekter af den forskelsbehandling, der finder sted i dag, muligvis stadig er et problem, er det helt ved siden af at foreslå, at mere EU-lovgivning er løsningen.
Det Forenede Kongerige har allerede en lang række love til bekæmpelse af forskelsbehandling, der stadigvæk er meget vanskelige at gennemføre i praksis. De eksisterende love skal gennemføres mere effektivt, og der skal skabes en bedre forståelse for problemerne forbundet med gennemførelsen heraf, inden vi vedtager yderligere EU-direktiver.
Denne betænkning, en initiativbeslutning, hvori der stilles krav om endnu et "generelt og bredt" direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling, er i bedste fald politisk komediespil og i værste fald en åben invitation til Kommissionen om at udarbejde endnu mere EU-lovgivning, der skal gælde for alle, på et meget følsomt område.
Som et medlem af det britiske handelskammer udtrykte det: "De fleste former for forskelsbehandling vil ikke blive imødegået gennem yderligere lovgivning. Det ville være langt bedre at bruge tiden på multikulturelle, multireligiøse begivenheder, hvis der skal ske en holdningsændring." Det er vi enige i.
Brian Crowley (UEN), skriftlig. - (EN) I denne betænkning søges det at overskride den kompetence, som medlemsstaterne har givet EU på antidiskriminationsområdet. Det fastsættes klart i traktaterne, på hvilke områder EU har kompetence til at foreslå lovgivning, og på hvilke områder medlemsstaterne har enekompetence.
Denne betænkning, der er en initiativbeslutning, hvilket indebærer, at der ikke foreligger et lovgivningsforslag fra Kommissionen, går langt videre end de nuværende traktater tillader, og dette vil også være tilfældet, hvis Lissabontraktaten ratificeres. Enhver foranstaltning til bekæmpelse af forskelsbehandling, der henhører under EU's kompetence, er et anliggende for medlemsstaternes regeringer, og den enkelte regering har vetoret. Det er IKKE et anliggende for Europa-Parlamentet.
I henhold til de nuværende traktatbeføjelser skal alle medlemsstater være enige om love på antidiskriminationsområdet. Irland har rent faktisk en række meget klare nationale antidiskriminationslove, f.eks. ligestillingsloven, og har opnået glimrende resultater.
Det er prisværdigt at forbedre handicappedes rettigheder og tage fat på restriktioner for varer og tjenester. Denne betænkning overskrider imidlertid EU's kompetence, og Fianna Fáil-delegationen har derfor stemt nej.
Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for fru Lynnes betænkning om fremskridt på områderne ligebehandling og ikkediskriminering i EU, da vi er nødt til at opfordre Kommissionen til at føre streng kontrol med gennemførelsen af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF om ligebehandling af alle og gennemførelsen af nationale love baseret på disse direktiver.
Jeg vil gerne understrege, at kvinder i særlig grad udsættes for forskelsbehandling på arbejdspladsen, navnlig i forbindelse med de valg, som de træffer omkring moderskabet.
Retten til at blive beskyttet mod enhver form for forskelsbehandling er et grundlæggende princip i EU, og på trods heraf har vi ikke effektive retsinstrumenter, og princippet gennemføres ikke, og der er således fare for, at det bliver fuldstændig meningsløst.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen indeholder en række positive aspekter, idet Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at afskaffe enhver forskelsbehandling, der er baseret på ansættelseskontrakter, ved at sikre alle arbejdstagere ligebehandling, sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse, arbejdstids-/hviletidsbestemmelser, organisations- og repræsentationsfrihed, beskyttelse mod urimelig afskedigelse, kollektive forhandlinger og retten til at tage kollektive skridt.
Der gøres ligeledes opmærksom på vigtigheden af adgang til faglig uddannelse såvel som fortsat beskyttelse af erhvervede rettigheder ved at medtage undervisningsperioder, bedre plejemuligheder, opretholdelse af grundlæggende sociale rettigheder såsom ret til pension, ret til uddannelse og ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i perioder med ændringer i beskæftigelsessituationen, mellem to forskellige ansættelsesforhold og mellem ansættelse og selvstændig beskæftigelse
I lyset af ovenstående forsøgte Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater at ændre betænkningen på forskellige områder, navnlig med hensyn til indholdet i kravet om et direktiv til bekæmpelse af forskelsbehandling. Det lykkedes ikke, idet deres ændringsforslag blev forkastet.
Vi forkastede PPE-DE's ændringsforslag og støttede ordføreren, selv om vi er uenige i visse punkter i betænkningen.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Lynne-betænkningen om bekæmpelse af forskelsbehandling i medlemsstaterne, herunder på beskæftigelsesområdet, er helt på linje med de af Parlamentet vedtagne tekster om dette emne. Bag de generelle vendinger og nogle bemærkninger om kvinder og handicappede er det ikke svært at skelne det sande mål for Deres opmærksomhed og tvangstanke, nemlig indvandrerbefolkningen.
For at skjule hensigten blandes alting sammen forsætligt: forskelsbehandling af kvinder, unge, gamle, på grund af etnisk oprindelse osv. men også på grund af national oprindelse. Men hvis der er én form for forskelsbehandling, som er helt berettiget moralsk, juridisk og politisk, så er det netop national og europæisk præference i forbindelse med beskæftigelse og sociale goder. Tilsvarende er Deres forslag om "positive foranstaltninger", eftersom De ikke tør bruge de rette ord, rent ud sagt omvendt forskelsbehandling, hvis første ofre bliver og allerede er europæerne selv i deres egne lande. Men den form for forskelsbehandling synes De, er i orden.
Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Som medlem af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender støtter jeg med stor entusiasme Elizabeth Lynnes betænkning. Jeg er ikke i tvivl om, at den gældende internationale lovgivning og vores EU-beslutninger - fra en formel synsvinkel - er eftertragtede og gode. Jeg beklager derfor, at deres indførelse stadig støder på mange hindringer, hvilket også sker i vores Europa, som man skulle tro var meget demokratisk og frit for forskelsbehandling.
Det er forbløffende, at det er nødvendigt at opfordre EU's medlemsstater til fuldt ud at respektere bestemmelserne i direktiv 2000/78/EF samt at føre nøje kontrol med fremskridt i forbindelse med afskaffelsen af enhver forskelsbehandling i det offentlige, sociale og økonomiske liv.
Det er særlig vigtigt for de borgere fra mit land, Polen, der har draget nytte af det fælles marked og den fri bevægelighed for personer, hvorfor de nu bor og arbejder i mange EU-lande. Jeg må dog med stor beklagelse konstatere, at der findes stadig flere beviser på forskelsbehandling af mine landsmænd, hvilket alene skyldes deres nationalitet. Denne slags foruroligende oplysninger når frem fra bl.a. Tyskland, Storbritannien og Irland. Det er paradoksalt, hvis Europa-Parlamentet, der er så stærkt og effektivt engageret i bekæmpelse af forskelsbehandling i verden, ikke er i stand til at respektere menneskerettighederne hos sig selv, altså i EU's medlemsstater. Alles EU's borgere har jo fortjent en lige behandling uden at blive forskelsbehandlet!
Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg vil til at starte med gerne understrege, at det er meget vigtigt at have forhandlinger om og tage skridt til at bekæmpe forskelsbehandling og ligebehandling.
Som ordføreren selv bemærker, har nogle medlemsstater imidlertid endnu ikke indført direktivet om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (2000/43/EF) eller direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF). Eftersom der har været problemer med at indføre de indeholdte beslutninger, er det af stor betydning, at vi har fokus på, at direktiverne gennemføres korrekt og håndhæves mere effektivt.
Situationen forbedres ikke ved at inkludere andre personkategorier i de nye retsakter. Det vigtigste er at gennemføre uddannelses- og oplysningskampagner samt bevidsthedsskabende aktiviteter, der hovedsageligt skal føres på medlemsstatsplan. De vil være det rette svar på de nævnte problemer. Udfordringerne forbundet med forskelsbehandling og ligebehandling er nemlig ikke de samme i alle medlemsstaterne.
Jeg er derfor imod at skabe nye lovgivningsakter, der ikke vil bevirke, at problemerne forbundet med ligebehandling og forskelsbehandling vil forsvinde. Jeg synes dog, at man særskilt skal bedømme forskelsbehandlingen af handicappede, da deres særlige situation gør det nødvendigt hurtigt at udarbejde et sammensat forslag, især om gennemførelse på medlemsstatsplan. Jeg håber, at Kommissionen hurtigst muligt iværksætter dette initiativ.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder Elizabeth Lynnes betænkning om fremskridt på områderne ligebehandling og ikkediskriminering i EU. Jeg mener, at vi ikke bør søge at fremme et hierarki inden for forskelsbehandling i EU.
Kolleger i det Konservative parti er tilsyneladende af en anden opfattelse, og jeg vil gerne udfordre dem til at finde en forklaring på den holdning, som jeg mener, det er grundlæggende umuligt at forsvare. Vi har brug for et horisontalt artikel 13-direktiv, og jeg har stemt for fru Lynnes betænkning.
Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Medlemmerne af Fine Gael-Partiet i PPE-DE-Gruppen, Mairead McGuinness, Avril Doyle, Gay Mitchell og Colm Burke, har undladt at stemme under den endelige afstemning om Lynne-betænkningen om fremskridt på områderne ligebehandling og ikkediskriminering i EU.
I betænkningen påpeges det, at der kan konstateres mangler i gennemførelsen i national ret og anvendelsen af direktiv 2000/43/EF, og medlemsstaterne kritiseres herfor. Desuden kræves der en strengere overvågning af, at medlemsstaterne gennemfører det i national ret og anvender det, samt en styrkelse af EU-lovgivningen på dette område.
Vi støtter kravet om fuld gennemførelse i national ret og anvendelse af EU-direktiver, men bemærker, at overtrædelsesprocedurer stadig ikke er afsluttet mod nogle medlemsstater.
Vi bakker kraftigt op om tiltag, der kan bidrage til at gøre en ende på forskelsbehandling, herunder supplerende tiltag, men kan ikke her og nu støtte et krav om yderligere EU-direktiver på området. Det er vigtigt, at de eksisterende EU-direktiver gennemføres fuldt ud, og Kommissionen bør fortsat sørge for, at de overholdes af medlemsstaterne, før der påtænkes nogen som helst nye tiltag i EU-regi.
Rovana Plumb (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg har stemt for denne betænkning, og jeg finder, at den er af betydning for de fremskridt, der er nået, men især for det, man vil blive nødt til at gøre for at opnå lige muligheder og bekæmpe forskelsbehandling. Bestemmelserne i betænkningen er udtryk for en af de mest progressive dele af lovgivningen, der giver reel udsigt til forbedret livskvalitet for et betydeligt antal EU-borgere.
Ifølge de oplysninger, Kommissionen har fremlagt, synes 51 % af EU's borgere, at der ikke gøres tilstrækkeligt i deres lande for at bekæmpe forskelsbehandling og sørge for lige muligheder for alle.
77 % af EU-borgerne mener, at kvinder er underrepræsenteret i lederstillinger, og 72 % mener, at befolkningen over 50 er underrepræsenteret på arbejdspladserne.
Betænkningens succes garanteres af to forhold: Væsentlig støtte fra befolkningen til at vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, hvilket ville sikre lige muligheder for alle, såvel som vores politiske, udelte engagement, som socialdemokrater i EU, med hensyn til at opbygge et samfund, hvor ingen udelukkes, og hvor alle borgere har lige muligheder. Jeg lykønsker fru Lynne med betænkningen.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det aktive og energiske forsvar for ikkediskriminering må ikke forveksles med relativisering, hvor alt er lige, alt er lige godt, og alle valg, muligheder eller forhold har lige stor værdi i retsordenen. F.eks. udgør fremme af en politik til beskyttelse af store familier på ingen måde et brud på princippet om ikkediskriminering. Ligesom det at nægte at opstille juridiske rammer for alle mulige former for forhold mellem mennesker ikke ville kunne sammenlignes med nogen form for forskelsbehandling. Det, jeg støtter, og som jeg føler, er min pligt at støtte i henseende til ikkediskriminering, er frem for alt et forsvar af den brede opfattelse af individuel frihed og ikke et kollektivistisk, statsligt syn på frihedsrettigheder, hvor kun det, staten fremmer, betragtes som ikkediskriminerende. Samfundet kan have og har præferencer, som giver sig udtryk i offentlige politikker. Det kan og må ikke påtvinge eller sætte begrænsninger for adfærd, der ikke er i modstrid med tredjeparters frihed.
Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) Der findes allerede ikke mindre end fem direktiver om lige muligheder og ikkeforskelsbehandling i EU. I øjeblikket løber 28 retssager for overtrædelse mod medlemsstater, som ikke har gennemført dem i national ret. Det kan man kun beklage.
Skal man imidlertid systematisk gennemtrumfe ligestilling mellem kønnene med tvang og straf?
Det tror jeg ikke, tværtimod. Lad os holde op med at stigmatisere denne indstilling til forskelsbehandling, betegne mindretalsgrupper og -befolkninger, herunder indvandrere, som "gode" og give europæerne dårlig samvittighed, som om de konstant anvendte forskelsbehandling.
Vi må sætte en stopper for disse venstreorienterede omkvæd, som ikke hjælper dem, der udsættes for forskelsbehandling, men som derimod selv bliver stigmatiseret.
For at komme diskrimination af enhver art til livs bør vi snarere satse på den enkeltes ansvarsfølelse og understrege nødvendigheden af, at bl.a. indvandrere tilpasser sig vores regler, vores love og vores værdier.
Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Den indirekte og direkte forskelsbehandling på baggrund af køn, alder eller handicap findes stadig i Europa.
Internetportalen Pracuj.pl har lavet en spørgeundersøgelse blandt arbejdstagere, arbejdssøgende, arbejdsgivere, studerende og kandidater. Ifølge undersøgelsen er personer over 50 og handicappede de mest diskriminerede sociale grupper på arbejdsmarkedet.
Forskelsbehandling kommer hyppigst til udtryk på arbejdsmarkedet i forbindelse med fordomme og stereotyper ved valg af arbejdssøgende - knap 62 % af de adspurgte personer ser det som et problem. På de efterfølgende pladser finder vi: ulige adgang til arbejdstilbud/mangel på passende arbejdstilbud (56 %), modvilje mod ansættelse i tidsubegrænsede stillinger/i faste stillinger (44 %) samt en løn, der er under gennemsnittet i det pågældende miljø eller den pågældende branche (43 %).
Jeg synes, at antidiskriminationspolitikken, der er en af EU's vigtigste principper, står over for en særlig opgave på dette område.
Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme for denne initiativbetænkning, da den indeholder adskillige betragtninger, som er værd at overveje, og som vedrører oprettelse af et system, der skal varetage en bæredygtig, økologisk og økonomisk styring af EU's havmiljøer.
Vi har også valgt at støtte idéen om en "europæisk havdag". Der er grund til skepsis i forbindelse med flotte kampagner, der igangsættes af EU-institutioner, men i dette tilfælde har vi valgt at støtte idéen, fordi den miljømæssige situation i havene er en hastesag.
Vi finder imidlertid, at betænkningen indeholder passager, som kan fortolkes som havende en for gunstig indstilling til erhvervsfiskeri. Der er i øjeblikket en overkapacitet i EU's fiskerflåder, og man er nødt til at begrænse dem af hensyn til fiskebestandene, der er i tilbagegang. Det er forkert at garantere erhvervsfiskere job inden for fiskerierhvervet. Projekter inden for aktiv, faglig uddannelse er nogle af de mange tiltag, som kan anvendes for at hjælpe arbejdstagere og regioner, der er afhængige af fiskerisektoren.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min tyske kollega Willi Piecyks intiativbetænkning om en integreret EU-havpolitik foranlediget af en meddelelse fra Kommissionen om samme emne. Europas maritime områder (to oceancer - Atlanterhavet og Det Nordlige Polarhav - og fire have - Østersøen, Nordsøen, Middelhavet og Sortehavet) og kyststrækninger (70.000 km) er afgørende for Europas velfærd og velstand. De fungerer som handelsveje, regulerer klimaet, forsyner os med fødevarer, energi og ressourcer og er europæernes foretrukne sted at bo og tilbringe fritiden.
Desuden har de et forråd af vand, som vil blive en mangelvare. I en globaliseret verden, hvor klimaet forandrer sig hurtigt, må vi skynde os at få indført en integreret EU-havpolitik baseret på erkendelsen af, at alle spørgsmål i forbindelse med Europas oceaner og have hænger sammen. Blandt de interessante spor, som bør forfølges, kan nævnes maritim overvågning, der er nødvendig for sikker og forsvarlig anvendelse af det maritime område, fysisk planlægning, som er et grundlæggende redskab for en miljømæssigt bæredygtig beslutningstagning, og en alsidig og tilgængelig data- og informationskilde.
Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Til dels på grund af sin geografisk set strategiske beliggenhed skal Europa gå foran med et godt eksempel på internationalt niveau i sin havpolitik, idet man udnytter havenes økonomiske potentiale som en uvurderlig kilde til vedvarende energi. Oprettelse af regionale ekspertisecentre samt opbakning og støtte til de allerede eksisterende universitetsforskningscentre i kystområderne ville, sammen med en handlingsplan baseret på innovation, forskning og havmiljøbeskyttelse, udgøre yderligere et skridt mod en fuldt bæredygtig udnyttelse af havressourcerne.
I betænkningen foreslås det også, at handlingsplanen skal bidrage væsentligt til at nedbringe udledningen af drivhusgasser gennem fair emissionshandelssystemer, ved at samle forskningen i havene som vedvarende energikilde og ved at indføre en skattemæssig ens behandling af elektricitet og skibsbrændstoffer. Dette ville betyde, at skibe ville blive tilskyndet til at bruge en landbaseret elforsyning, når de ligger i havn.
Endelig ville et forslag om koordinering af de europæiske agenturer, der beskæftiger sig med overvågning af havene, modvirke og forhindre angreb på europæiske fartøjer og samtidig bekæmpe ulovlige aktiviteter, såsom smugling og narkotika- og menneskehandel, hvorved internationale farvande gøres betydelig sikrere.
Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) I forbindelse med diskussionen om hr. Piecyks betænkning om en integreret EU-havpolitik vil jeg gerne gøre opmærksom på indførelsen af vandrammedirektivet, der indeholder handlinger forbundet med identificering og fjernelse af kemiske våben fra Anden Verdenskrig i Østersøen og Nordsøen. Jeg tænker her på planerne om Nord Stream-rørledningen, da våben fra Anden Verdenskrig, der netop befinder sig på Østersøens bund, kan blive påvirket af bygningen. Ifølge foreløbige vurderinger eksisterer der omkring 40.000-60.000 t kemisk ammunition, inklusive 12.000-13.000 t krigsgiftstoffer. Der findes end ikke nøjagtige oplysninger om, hvor en stor del af våbnene er placeret, så der en enorm risiko for, at der opstår en katastrofe. Når rørledningen tages i brug, kan der desuden blive anvendt miljøskadelige kemikalier. Det kan føre til en økologisk katastrofe med meget alvorlige følger. Det udgør en direkte fare for østersøindbyggernes liv og helbred. Betænkningen minder om, at man skal sørge for, at Europas oceaner og have bliver de reneste i verden. Jeg vil derfor gerne appellere til, at Kommissionen i forbindelse med den integrerede EU-havpolitik iværksætter konkrete tiltag samt et forbud mod projekter, der er til fare for Europas borgeres sikkerhed.
Ole Christensen, Dan Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (PSE), skriftlig. - Skibsfarten skal med i CO2-kvotehandel.
Den socialdemokratiske delegation arbejder for at inddrage skibstrafikken i CO2-kvotehandelssystemet. Skibstransporten står - selv om denne transportform er særdeles miljøvenlig i forhold til mængden af transporteret gods - for meget væsentlige CO2-emissioner, der klart overstiger andelene fra eksempelvis flytrafikken, der også snart bliver inddraget i kvotehandelssystemet.
I dag har delegationen derfor stemt for det punkt i betænkningen om en integreret EU-havpolitik, der klart siger, at vi skal inddrage skibsfarten i CO2-emissionshandelen.
Dermed har vi fravalgt et ændringsforslag fra De Grønne om samme emne. Det er uklart, hvorvidt det grønne ændringsforslag refererer til en specifik model for emissionshandel. Hvis det er tilfældet, mangler vi en forklaring på, præcist hvad den indeholder. Vi ønsker derfor ikke på nuværende tidspunkt at lægge os fast på en bestemt model, der i værste fald kan vanskeliggøre og forsinke en enighed om inddragelsen af CO2-emissionerne fra skibsfarten.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi er helt enige i nogle af de synspunkter, der fremlægges i denne betænkning, f.eks. at det haster med at bekæmpe svovl- og kvælstofoxidemissioner fra skibe, og at den fælles fiskeripolitik er for bureaukratisk og centraliseret.
De fleste af forslagene er imidlertid negative. Vi har svært ved at se, hvad der skulle kunne vindes, ved at EU indfører en "europæisk havdag". Vi betvivler også værdien af, at EU finansierer havforskning og en plan for overvågning og kortlægning af skibsvrag og undersøiske arkæologiske fundsteder, og stiller os kritiske over for idéen om, at EU-institutioner skal tage sig af fysisk planlægning på det maritime område.
Betænkningen er endnu et eksempel på, hvordan Parlamentet søger at få indflydelse på stadig flere politiske områder. Respekten for subsidiaritetsprincippet, som der ofte tales hyklerisk om, men som sjældent anvendes, glimrer ved sit fravær. Det kan vi ikke acceptere. Derfor har vi stemt imod betænkningen ved den endelige afstemning.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi mener, at en havpolitik, der er baseret på samarbejde mellem medlemsstaterne, og som giver en merværdi og fremmer de enkelte landes politikker og tiltag på havområdet, kunne få en positiv virkning.
Ikke desto mindre genbekræfter Parlamentet målsætninger - for en integreret havpolitik - som vi, omend de bekræftes mindre kraftigt end i den foregående betænkning, ikke kan være enige i.
Bortset fra, at den er gennemsyret af et føderalistisk og geostrategisk syn på brugen af de eksklusive økonomiske zoner i hver medlemsstat, tales der for en hurtig integrering af søtransport inden for fællesskabet i det indre marked, dvs. en liberalisering. Der lægges vægt på initiativerne til at oprette en europæisk kystvagt, et område, der henhører under hver medlemsstats kompetenceområde. Der slås til lyd for at inddrage skibsfarten i emmissionshandelen - endnu flere forhandlinger, og paradoksalt nok (eller måske ikke) erklærer man sig som fortaler for, at der skal tages passende hensyn til havpolitikken i EU-budgettet (?) efter 2013, dvs. der slås endnu en gang til lyd for en centraliseret politisk og økonomisk autoritet i EU, uden at man tilbyder noget til gengæld (selv om det nogensinde kunne accepteres).
Parlamentets forslag til beslutning indeholder absolut nogle forslag, vi er enige i - nogle af dem har vi stillet - men de opvejer ikke det negative indhold i forslaget til beslutning.
Vi har derfor stemt imod det.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for Piecyk-betænkningen om EU's havpolitik. Jeg bifalder især det afsnit, hvori det erkendes, at den fælles fiskeripolitik helt og aldeles har været en katastrofe, og at EU skal lære af sine fejltagelser med hensyn til at levere en integreret havpolitik.
Mit eget land, Skotland, ligger midt i Europa, når det gælder havanliggender, og vi kan drage fordel af en politik for hele EU, som dækker så forskellige områder som miljø, transport, turisme og beskæftigelse. Forskellene i Europas havområder skal imidlertid anerkendes, og der skal ikke træffes beslutninger ud fra devisen "one-size-fits-all", der er blevet et symbol på den mislykkede fiskeripolitik i EU.
Roselyne Lefrançois (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne tekst, fordi jeg finder det vigtigt, at EU får en integreret havpolitik hurtigst muligt.
EU vil nemlig have mange fordele af at indføre en sammenhængende strategi for implementeringen af de forskellige sektorpolitikker, som berører det maritime område, f.eks. visse arbejdsmarkeds- og socialpolitikker, industri- og miljøpolitikker, og af at fremme oprettelsen af et rigtigt "solidarisk netværk".
Jeg bifalder også ønsket om at skærpe bekæmpelsen af klimaændringer og forurening gennem dannelse af innovationscentre, som desuden kan være kilde til konkurrencedygtighed og socialt velfærd i Unionens kystregioner.
Endelig støtter jeg betænkningens forslag om havpolitikkens sikkerhedsmæssige aspekter, navnlig tanken om at udarbejde fælles regler herfor og dele midlerne til overvågning af Fællesskabets have. Derved kan vi både bekæmpe sørøveri - en foreteelse, som er vendt tilbage i de senere år - og beskytte naturarv og arkæologiske værdier i disse områder samt forhindre eventuelle ulykker med skæbnesvangre følger for udviklingen af Unionens kystområder.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I Willi Piecyks betænkning om en integreret EU-havpolitik behandles de udfordringer, EU's havsektor nu står over for. Dens anbefalinger vil lette beslutningstagningen på området i hele EU.
Kun ved at etablere en integreret havpolitik kan globale spørgsmål, som f.eks. globalisering og klimaændringer og deres indvirkning på vores oceaner, tackles effektivt. Jeg har stemt for betænkningen.
Luca Romagnoli (NI) , skriftlig. - (IT) Jeg vil gerne udtrykke min støtte til hr. Piecyks betænkning om en integreret EU-havpolitik.
Jeg er enig i, at en integreret havpolitik er nødvendig, ikke kun fordi oceanerne og havene repræsenterer en af de vigtigste økonomiske og handelsmæssige ressourcer for EU og derfor skal beskyttes, men også fordi en effektiv og bæredygtig, samlet indsats blandt medlemsstaterne kan medvirke til at forbedre styringen og udviklingen af politikken. Et af de punkter, der efter min mening er grundlæggende, er, at havtrafikken bør reguleres og forbedres i overensstemmelse med målene for tackling af klimaændringerne, og at havressourcerne bør være i fokus som mulig kilde til ren, alternativ energi.
Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Vores have er vores fælles ressource. Vi har brug for en fælles indstilling til udnyttelse og forurening af vores have. Det kan vi kun få, hvis vi arbejder på tværs i de EU-lande, der har en interesse i havpolitik. Jeg håber, at flere EU-borgere næste år vil kunne deltage i den "europæiske havdag". Da denne dag næste år vil falde under EU-valget, vil alle kandidater måske bruge 20. maj til at sætte fokus på havpolitiske spørgsmål.