Indeks 
Forhandlinger
PDF 2032k
Tirsdag den 20. maj 2008 - Strasbourg EUT-udgave
1. Åbning af mødet
 2. Modtagne dokumenter: se protokollen
 3. Reaktionen på Parlamentets beslutninger: se protokollen
 4. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen
 5. Medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (forhandling)
 6. Ligebehandling og ikkediskriminering (forhandling)
 7. EU-havpolitik (forhandling)
 8. Afstemningstid
  8.1. Sammenlignelighed af opnåede kvalifikationer ved erhvervsuddannelse (A6-0132/2008, Jan Andersson) (afstemning)
  8.2. Oplysninger på veterinærområdet og det zootekniske område (A6-0160/2008, Neil Parish) (afstemning)
  8.3. Tilbagelevering af kulturgoder (Kodificeret udgave) (A6-0152/2008, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg) (afstemning)
  8.4. Brændselsceller og brint (A6-0145/2008, Pia Elda Locatelli) (afstemning)
  8.5. Fællesskabsfonden for Tobak (A6-0164/2008, Sergio Berlato) (afstemning)
  8.6. Peace-programmet (A6-0133/2008, Bairbre de Brún) (afstemning)
  8.7. Kød- og husdyrstatistik (A6-0130/2008, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf) (afstemning)
  8.8. Medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (A6-0172/2008, Anne Van Lancker) (afstemning)
  8.9. Budgettet for 2009: Parlamentets overslag (A6-0181/2008, Janusz Lewandowski) (afstemning)
  8.10. Handel med råvarer og råstoffer (A6-0134/2008, Jens Holm) (afstemning)
  8.11. Regionerne i den yderste periferi (A6-0158/2008, Margie Sudre) (afstemning)
  8.12. Forbrugerpolitikken 2007-2013 (A6-0155/2008, Lasse Lehtinen) (afstemning)
  8.13. Ligebehandling og ikkediskriminering (A6-0159/2008, Elizabeth Lynne) (afstemning)
  8.14. EU-havpolitik (A6-0163/2008, Willi Piecyk) (afstemning)
 9. Stemmeforklaringer
 10. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 11. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
 12. Vildledende erhvervsguider (f.eks. European City Guides) (forhandling)
 13. Udøvelse af vejstransporterhvervet - Adgang til markedet for buskørsel (omarbejdning) - Adgang til markedet for international godskørsel (omarbejdning) (forhandling)
 14. Romaernes situation i Italien (forhandling)
 15. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)
 16. Meddelelse fra formandskabet: se protokollen
 17. De politiske gruppers sammensætning: se protokollen
 18. Parlamentets sammensætning: se protokollen
 19. Mobile satellittjenester (forhandling)
 20. Kvinder og videnskab (forhandling)
 21. Oplagring af metallisk kviksølv (forhandling)
 22. Ophugning af skibe (forhandling)
 23. Dagsorden for næste møde: se protokollen
 24. Hævelse af mødet


  

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

 
1. Åbning af mødet
  

(Mødet åbnet kl. 9.00)

 

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Reaktionen på Parlamentets beslutninger: se protokollen

4. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen

5. Medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænking af Anne Van Lancker for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (KOM(2007)0803 DEL V - C6-0031/2008 - 2007/0300(CNS)) (A6-0172/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissionens strategiske beretning fra december 2007 har sendt et meget positivt budskab, som fik støtte fra Det Europæiske Råd ved forårsmødet i marts 2008. Resultaterne af Lissabonstrategien, i dens nye form fra 2005, er allerede synlige nu ved slutningen af den første treårige cyklus. Den økonomiske vækst og væksten i beskæftigelsen er imponerende. Mange indikatorer peger i retning af, at strukturreformerne er begyndt at give resultater.

Selv om alle medlemsstater har gennemført reformer siden 2005, klarer nogle sig bedre end andre. Inden for det seneste år er en vis grad af træthed blevet synlig inden for dette område. Men Europa må ikke standse op eller sænke tempoet. Det er tværtimod nødvendigt at fortsætte gennemførelsen af reformerne, helst endnu mere veloplagt.

Dette er tanken bag Kommissionens forslag om at fastholde de centrale integrerede retningslinjer - herunder de centrale beskæftigelseretningslinjer - i deres nuværende form frem til 2010. Kommissionen tror fuldt og fast på, at disse centrale retningslinjer udgør den rette ramme for de nuværende opgaver på det europæiske arbejdsmarked, og at de tjener deres formål. Det Europæiske Råd støttede dette på mødet i foråret ved at vælge en generel tilgang baseret på stabilitet. Medlemsstaterne bør få mulighed for at afslutte de reformer, de har påbegyndt, og de bør også have en tidsramme for, hvornår resultaterne af reformerne bør begynde at vise sig.

Kommissionen mente også, at det var nødvendigt at foreslå ændringer med hovedvægten lagt på bestemte vigtige opgaver, der skal løses inden for den nærmeste fremtid vedrørende klimaændringer, energi, den sociale dimension og flexicurity. Kommissionen udtrykte ligeledes ønske om at lægge større vægt på behovet for øget integration og en mere stringent gennemførelse. Som en følge af dette blev de aftalte mål og referenceniveauer medtaget i teksten til de centrale retningslinjer.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Van Lancker, ordfører. - (NL) Hr. formand! Lad mig først og fremmest takke de kolleger, som jeg har samarbejdet med om denne betænkning, for det fortræffelige samarbejde. Efter min opfattelse er der foretaget lidt for mange ændringer af detaljer i betænkningen, men alligevel må budskabet være tydeligt, hr. kommissær. Europa-Parlamentet vil ikke acceptere, at vi bare fortsætter, som om intet var hændt, når det gælder beskæftigelsesstrategien.

Det er rigtigt, at der stadig skal gøres en hel del arbejde i medlemsstaterne, for at retningslinjerne anvendes i praksis, men det er også rigtigt, at retningslinjerne skal tilpasses for at afhjælpe en række væsentlige mangler. Jeg nævner tre vigtige tilpasninger. For det første skal beskæftigelsesstrategien have en meget stærkere social dimension. Der er stadig for mange grupper i samfundet, som ikke nyder godt af væksten og beskæftigelsen. Handicappede, indvandrere og lavtuddannede overlades stadig for ofte til deres skæbne, selv om vi har brug for alle i samfundet og på arbejdsmarkedet. Derfor skal beskæftigelsesstrategien også stræbe efter aktiv social inklusion for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse ved at tilbyde en anstændig løn og kvalitet i de sociale tjenester kombineret med en aktiv politik, hvad angår hjælp til og træning i jobsøgning.

For det andet er der kvaliteten af arbejdet. Der er klart skabt flere job, men derfor er det ikke altid bedre job. For mange mennesker er stadig mod deres vilje bundet af prekære kontrakter, i midlertidige job, i ufrivilligt deltidsarbejde og i job, som ofte kun garanterer dem en utilstrækkelig indkomst. Derfor skal der lægges større vægt på jobkvalitet og muligheder for at opnå faste job med en ordentlig indkomst. Uddannelsesbestræbelserne skal øges drastisk, og desuden skal alle arbejdstagere have sociale rettigheder uanset deres status. Der er ikke blot behov for fleksibilitet på arbejdsmarkedet, men arbejdstagerne skal også have større sikkerhed.

For det tredje er der kønsdimensionen. Kvinder har ganske vist gjort enorme fremskridt på arbejdsmarkedet, men der er stadig langtfra tale om lige muligheder. Lønkløften er stadig uacceptabelt bred. Kvinder har hverken samme adgang til uddannelse eller samme muligheder for at starte en virksomhed. Den, som efter en karriereafbrydelse vil i gang med at arbejde igen, har det ekstra svært. Overvindelse af vanskeligheder for at forene arbejde og familie er stadig for ofte kun et problem for kvinder, og følgerne for deres indkomst mærker de ofte også, når de pensioneres. Derfor skal der, hvad angår beskæftigelsesstrategien, lægges særlig vægt på kønsdimensionen for at fjerne alle uligheder mellem mænd og kvinder.

Endelig står og falder beskæftigelsesstrategien som metode med medlemsstaternes og EU's engagement, når det gælder en ordentlig social lovgivning. Derfor håber jeg, at alle EU's medlemsstater konsekvent vil omsætte den europæiske lovgivning i national lovgivning og anvende den, og jeg håber ligeledes, at Kommissionen snart, inden for nogle få måneder, måske uger, vil forelægge en ambitiøs social dagsorden.

Jeg håber, at rådsmødet i juni og kommissæren og Kommissionen lytter til vores budskab. Jeg beklager for øvrigt, at der overhovedet ikke er en repræsentant for rådsformandskabet til stede her, for faktisk er dette budskab især rettet mod rådsmødet i juni, som skal tage endelige beslutninger om beskæftigelsesstrategien. Jeg håber, at der er nogen, som allerede nu vil viderebringe Parlamentets budskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Morin, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, fru ordfører, kære Anne Van Lancker! Jeg vil først sige tak til ordføreren, Anne Van Lancker, og PPE-DE-Gruppens medlemmer for den glimrende samordning af vores arbejde, som har ført til denne tekst, der sammenfatter vores fælles overbevisninger og vores forhåbninger til de fremtidige retningslinjer for beskæftigelse.

Øget beskæftigelse i Europa skal i overensstemmelse med Lissabonstrategien fremover forfølges ud fra den seneste eller igangværende udvikling på tre væsentlige felter. For det første tvinger økonomiens globalisering os til at indtage en skarp holdning på det økonomiske plan og på det beskæftigelsesfremmende plan. For det andet er flexicurity en absolut betingelse for vores virksomheders udvikling og dermed for øget beskæftigelse. For det tredje gælder det naturligvis opbygningen af et socialt Europa.

For at nå disse mål har vi fokuseret på tre hovedpunkter i de fremtidige retningslinjer for beskæftigelse.

Det første punkt handler om at forhindre, at for mange forlader uddannelsessystemet uden kvalifikationer. Når man forlader uddannelsessystemet uden kvalifikationer, er man ikke rustet til faglig integration og altså heller ikke til social integration. Det er vores første pligt, og vi må arbejde kraftigt på at opfylde denne målsætning.

Det andet punkt, hvor vi skal vær særligt opmærksomme, går ud på at bevare og udvide adgangen til livslang læring, som er den eneste mulighed for at sikre arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed og mobilitet.

Det tredje punkt drejer sig om anerkendelse af erhvervede færdigheder, således at arbejdstagerne virkelig kan forbedre deres karriereudsigter og virksomhederne deres omstillingsevne til nye behov.

Det er altså disse tre punkter, vi er nået til enighed om, og jeg vil takke medlemmerne af PPE-DE-Gruppen for deres støtte ved afstemningen i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, for PSE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Da Anne Van Lancker begyndte at arbejde på Europa-Parlamentets svar, planlagde hun at koncentrere sig om nogle få vigtige punkter, for vi vidste, at både Kommissionen og Rådet ville foreslå, at retningslinjerne overhovedet ikke skulle ændres. Vores taktik gik ud på at koncentrere os om nogle få punkter i håb om, at de ville lytte til i det mindste noget af det, vi havde at sige.

Sådan skulle det ikke være. Selv om den grundlæggende fremgangsmåde er den samme, har vi nu masser af ændringsforslag i stedet for blot nogle få. Jeg mener, at det havde været bedre at koncentrere sig om det, fru Van Lancker sagde - at vi nu klart integrerer den sociale dimension, en politik for alle dem, der står uden for arbejdsmarkedet og ikke har andel i fremgangen. På trods af gunstige tendenser for beskæftigelsen kan vi konstatere, at mange af de nye job er usikre, og at folk ikke kan leve af dem. Beskæftigelsen giver ingen sikkerhed. Og vores diskussion om flexicurity bør afspejles mere klart i retningslinjerne, fordi dette spørgsmål har været drøftet i adskillige år. Det samme gælder ligestillingsspørgsmål.

Det forhold, at Rådet ikke er til stede, desværre, skyldes, at Rådet ikke ønsker at lytte til noget af det, Parlamentet har at sige. De vil gøre, præcis som de har besluttet tidligere. Jeg mener, at vi i Europa-Parlamentet nøje skal overveje at ændre taktik og vores arbejdsmetode ved den næste treårige revision, således at Parlamentet har en reel indflydelse på, hvordan retningslinjerne skal se ud fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  Ona Juknevičienė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! Tillykke til ordføreren, fru Van Lancker, med denne betydningsfulde betænkning. Jeg vil også gerne takke ordføreren for hendes nyttige samarbejde og forståelse ved accepten af ændringsforslagene. Jeg mener, at dette dokument har den rette balance, og jeg håber, at det vil finde støtte hos flertallet ved afstemningen i morgen.

Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på, at Kommissionens meddelelse til Rådet indeholder et særdeles velkomment forslag, der kan fremme udviklingen af markedet og øge beskæftigelsen.

Dette er videnfrihed, som bør tilføjes til de fire grundlæggende friheder - fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital. Denne femte frihed bør bidrage til at fremskynde EU's omstilling til en moderne, kreativ videnøkonomi. Jeg vil derefter gerne styrke videntrekanten bestående af videnskabelig forskning, uddannelse og innovation inden for EU.

Det initiativ, som Kommissionen foreslår, er uden tvivl ganske udmærket. Men ingen bestrider, at de oprindelige fire friheder har stor betydning med henblik på at styrke beskæftigelsen.

Det sker ikke desto mindre, at nogle medlemsstater undlader at tilslutte sig EU's politik og endda bryder de juridiske normer. Ved at forfølge en beskyttelsespolitik hæmmer de bevægeligheden for kapital og personer og skader udviklingen, ikke kun i deres egen deres egne lande, men for EU som helhed.

Efter min mening vil den fri bevægelighed for tjenesteydelser ikke garantere de små og mellemstore virksomheders frihed til at udvikle sig. Vi må ikke glemme Winston Churchills bemærkning om, at hvis man ødelægger et frit marked, skaber man et sort marked.

Kommissionen og medlemsstaterne må erkende, at vi kan opnå langt mere sammen end ved at gå hver vores vej.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Vi fra De Grønne hilser udtrykkeligt fru Van Lanckers betænkning velkommen. For det er fatalt, at Rådet først med store ord annoncerer reformer af de beskæftigelsespolitiske retningslinjer i 2008 og så siger: Åh, vi ønsker egentlig ikke nogen reform!

Hr. kommissær! De har fuldkommen ret, når De siger, at der synes at være indtrådt en reformtræthed hos Kommissionen og navnlig Rådet. Fru Van Lanckers betænkning sætter derimod helt tydeligt de rigtige prioriteter. Jeg vil særlig understrege fokuseringen på området for social integration. Det er af central betydning, at der herfra udgår et budskab om, at vi ikke har glemt borgerne derude, men at de er vigtige for os.

For det andet har vi fra De Grønne bidraget væsentligt til, at Parlamentets betænkning nu gennemgående får en betydelig gender mainstreamingdimension, og at familiepolitikken ikke simpelthen sælges som gender mainstreamingpolitik. Gender mainstreaming er mere omfattende og vedrører kvinder - ikke mænd og kvinder, som det er tilfældet i familiepolitikken.

Derimod ser vi fra De Grønne kritisk på området flexicurity, så længe den sociale beskyttelse ikke er sikret. Jeg vil endnu en gang gøre opmærksom på, at vi har brug for en reform og ikke stilstand!

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Medlemsstaternes fælles beskæftigelsespolitikker har bestået eksamenen. Korrekte programmer for beskæftigelsesvækst angives oftere og oftere for forskellige aldersgrupper, og der tages hensyn til gruppernes særlige behov, muligheder og beskæftigelsesrisici. I overensstemmelse med Lissabonstrategien er formålet med disse programmer først og fremmest at investere i mennesker, deres uddannelser og større muligheder på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesvæksten på 3,6 millioner i 2007 og den forventede beskæftigelsesvækst på 4,5 millioner i 2008-2009 er et markant resultat af disse politikker.

Arbejdet på dette område skal fortsat baseres på: promovering af en livscyklustilgang til arbejdet, interesse for de unge, der ikke afslutter skolen, tilpasning af arbejdsvilkårene til familiens behov, især til forældrenes forpligtelser, afskaffelse af forskelsbehandling på arbejdet, især i forbindelse med adgangen til uddannelse og andre former for kvalifikationsforbedrende tiltag, gradvis reducering af ældres erhvervsaktivitet

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne tilslutte mig dem, der ønsker takke ordføreren for hendes arbejde, for betænkningen, hvori hun understreger betydningen af en af søjlerne, der bærer Det Europæiske Fællesskab, nemlig den europæiske sociale model. Jeg glæder mig over, at man i betænkningen fremhæver spørgsmål som styrkelse af den sociale integration, bekæmpelse af fattigdom og fremhævelse af den sociale integration i beskæftigelsespolitikkerne. Ordføreren understreger også med rette behovet for at fremme ligestilling på arbejdspladsen. Uanset disse positive aspekter mener vores politiske gruppe, at man i forslaget lægger større vægt på princippet om fleksibilitet end på virkelig at skabe gode jobmuligheder og ret til kvalitet i arbejdet. Jeg har sympati med ordføreren. Det er vanskeligt at finde en kompromisløsning mellem disse to muligheder.

Jeg beklager, at udvalget kun vedtog et af de mange forslag fra vores politiske gruppe, og under disse omstændigheder må jeg sige, at til trods for alle de kompromisløsninger, der er vedtaget, vil vi ikke kunne støtte den endelige betænkning. Til trods for dette må jeg sige, at jeg har været beæret over at arbejde sammen med ordføreren. Fremtiden, resultatet af fleksibilitetskonceptet, den nye sociale erfaring og EU's borgere skal alle i sidste ende beslutte, hvem af os der er tættest på sandheden med hensyn til at søge efter og gennemføre projektet med det sociale Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Konklusionen i denne strategiske betænkning om Lissabonstrategien om vækst og beskæftigelse er, at Lissabonstrategien virker. Men ordføreren henleder opmærksomheden på, at beskæftigelsesstrategien ikke skaber resultater for alle borgerne. Seks millioner unge i EU forlader skolen for tidligt, og 16 % af EU's samlede befolkning er fattige eller risikerer at havne i fattigdom. Dette er en central udfordring, men desværre har vi endnu en gang ikke medtaget mennesker med plejeansvar på listen over risikogrupper.

Mennesker med plejeansvar er den største arbejdsstyrke i Europa. De er ikke arbejdsløse, men arbejder hårdere end mange af de mennesker, der er med i arbejdsstyrken. Da jeg tog spørgsmålet om mennesker med plejeansvar op i udvalget, fik jeg at vide, at mennesker med plejeansvar - som tager sig af vores ældre, handicappede og børn - er mennesker, der holder en karrierepause. Hvis man kalder det at have plejeansvar for en "karrierepause", udviser man uvidenhed over for, hvad mennesker med plejeansvar laver, og værdien af det, de laver.

Jeg beder Dem, hr. kommissær, sæt fokus på mennesker med plejeansvar og giv dem støtte. Mennesker med plejeansvar er nøglen til, hvordan vi administrerer vores aldrende europæiske befolkning med hensyn til behovene hos vores ældre medborgere og stabilisering af vores fødselsrater. Så gør mennesker med plejeansvar til en prioritering. Forhåbentlig vil vi her i Parlamentet også kigge specifikt på spørgsmålet om mennesker med plejeansvar.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Når man glæder sig over de 6,5 millioner nye arbejdspladser, der er opstået i de sidste to år, må man ikke fortie, at fire ud af 10 arbejdstagere nu arbejder i følsomme ansættelsesforhold. Vikarbureauer avancerer i mange lande til at være den største arbejdsgiver. Den tiltagende globalisering med udflytning af produktion til lande med lave lønninger medfører et massivt tab af arbejdspladser. Midlertidige job kan kun delvist udligne dette tab.

Med vikarjob, 1 euro-job og minijob må godt 78 millioner europæere nu leve tæt på fattigdomsgrænsen. Man kan ikke ernære en familie med et McJob. Og den tidligere beskæftigelsesgarant, en god uddannelse, hjælper nu kun i de sjældneste tilfælde. Bruttolønningerne er faldet, f.eks. i Tyskland med næsten 5 % i løbet af tre år, mens leveomkostningerne er steget massivt i forbindelse med indførelsen af euroen. At glæde sig over en ren vækst i beskæftigelsestallene på denne baggrund, er efter min mening en hån mod hver enkelt af de millioner af arbejdsløse og alle, der til trods for ærligt arbejde må leve i fattigdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Mann (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Som følge af globaliseringen ændres vores leve- og arbejdsvilkår så hurtigt, at mange borgere ikke længere kan overskue det. De føler, at der kræves for meget af dem, og er usikre. Lissabonstrategiens retningslinjer for vækst og beskæftigelse - konkurrencedygtige arbejdspladser, lige muligheder, socialt sammenhold - skal tydeliggøres for dem.

Flexicuritykonceptet forstås ikke i tilstrækkelig grad. Ikke kun arbejdstagere må være mere fleksible i egen interesse for at forbedre deres muligheder for beskæftigelse. Også virksomheder skal være mere fleksible, fra nye markedsføringsstrategier over udviklingen af innovative produkter til erobring af markedsnicher. Samtidig har arbejdstagerne brug for effektive sociale sikkerhedssystemer for at være sikre på ikke blive udstødt, men integreret. Deres arbejde skal honoreres passende afhængig af branche og region gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, ikke via statslig indblanding.

Det er den europæiske beskæftigelsespolitiks mål både at få flere mennesker i arbejde og at skabe job af en bedre kvalitet. Samtidig skal der investeres i uddannelse og kvalificering, således at konceptet om livslang læring gennemføres, og de svagere grupper inddrages. Det skal præciseres, at såvel ESF som Den Europæiske Fond for Regional Udvikling og den nye globaliseringsfond skal komme de mennesker direkte til gode, som er truet eller ramt af arbejdsløshed. De skal lettere kunne omstille sig ved forandringer og bevæge sig ind på nye arbejdsområder.

Vi måles også på, om det lykkes at fastholde ældre arbejdstagere længere i arbejde i stedet for at skubbe dem ud i førtidspensionen. De er meget motiverede, solide og har en stor viden. Bedste praksis skal demonstrere, hvordan unge og ældre kan samarbejde i teams, og hvordan begge parter kan profitere af samarbejdet.

Retningslinjerne for beskæftigelsespolitik i denne virkelig gode betænkning accepteres navnlig, hvis subsidiaritetsprincippet overholdes konsekvent. Anne Van Lancker har ret, når hun siger, at medlemsstaterne må bevise, at de deltager aktivt, for så vokser tilliden til vores model af den sociale markedsøkonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE). - (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske min kollega, fru Van Lancker, med hendes arbejde og understrege betydningen af denne betænkning. Man bør være særligt opmærksom på, at 78 millioner EU-borgere i dag er fattige eller udsat for en risiko for fattigdom, og at 6 millioner uge forlader skolen. Som europæiske socialdemokrater ønsker vi at give alle borgere lige muligheder for et ordentligt liv og for at styrke den sociale sammenhængskraft. Gennemførelsen af disse retningslinjer vil bidrage til at øge antallet af sikre og bedre betalte job, til at garantere en tilstrækkelig social sikring gennem adgang til sociale tjenester af høj kvalitet, ved at fremme en aktiv social integration for alle EU-borgere med henblik på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse.

I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at vi skal være omhyggelige med at give handicappede og ældre adgang til arbejdsmarkedet og med at afskaffe al diskrimination mellem kvinder og mænd på lønområdet. Jeg mener, at denne betænkning er et vigtigt instrument for gennemførelsen af målene i den nye Lissabonstrategi og vil bidrage til at styrke den sociale dimension af Lissabontraktaten, som Rumænien også har ratificeret. Jeg vil støtte og stemme for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Retningslinjerne for økonomisk vækst og beskæftigelse for de kommende tre år skal drøftes ved Det Europæiske Råds forårstopmøde. Lissabondagsordenen er begyndt at bære frugt. Det er udmærket, selv om vi sandsynligvis har fokuseret for lidt på social integration inden for disse aktiviteter. Lissabondagsordenen har virkelig skabt nye arbejdspladser, selv om de ikke altid er af bedste slags. Det er ikke nok at fastsætte dristige mål - der er behov for uddannelse og for at skræddersy skolesystemerne og øge deres muligheder, idet de skal opfylde behovene for den videnbaserede økonomi og det videnbaserede samfund.

Det er meget vigtigt at fremme en familievenlig tilgang til arbejdet. I Lissabondagsordenen kræves der en styrkelse af de sociale foranstaltninger. Man skal ikke kun være opmærksom på fleksibiliteten inden for arbejdsmarkedsrelationerne, men også på beskyttet fleksibilitet. Kun en balance mellem fleksibilitet og beskyttelse kan forbedre beskæftigelsen og den sociale beskyttelse. Vi skal arbejde for at sikre, at den positive udvikling inden for den økonomiske og sociale politik og beskæftigelsespolitikken supplerer hinanden. Jeg vil også gerne lykønske ordføreren med hendes fremragende arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Gabriele Zimmer (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand! Kommissionen påberåber sig, at der som følge af den beskæftigelsespolitik, der er afstemt med medlemsstaterne, er skabt 6,5 millioner arbejdspladser i løbet af de sidste to år. Det lyder godt, navnlig for dem, der vil tilpasse EU stadig mere til den globale konkurrence, mindre godt for dem, der for en stor dels vedkommende har fået disse job, men som dårligt kan leve af dem.

Fattigdomsrapporten, der blev offentliggjort i Tyskland i går, har også gjort det tydeligt, at stadig flere beskæftigede har brug for socialhjælp som supplement til deres arbejdsindkomst for ikke at komme ud i fattigdom, og at indkomstkløften mellem dem, der har høje indkomster, og dem, der så godt som ingen indkomst har, bliver stadig større. Det er derfor absolut nødvendigt, at EU's beskæftigelsesstrategi knyttes stadig mere konkret til bekæmpelsen af social udstødelse, bekæmpelsen af fattigdom, skabelsen af gode arbejdspladser, forhøjelsen af indkomsten og beskyttelsen af de beskæftigedes sociale sikkerhed. Men denne forbindelse knyttes helt bevidst ikke, hvad så end årsagerne kan være hertil.

EU bør omsider koncentrere sig om at fokusere på begrebet godt arbejde, som EU's beskæftigelsesministre også propaganderede for sidste år, så vi kommer et skridt videre. Flexicuritykonceptet er ikke tilstrækkeligt i denne forbindelse!

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Hvis Lissabonstrategien begynder at virke, hvorfor er deltidsarbejde da steget fra 16,2 % til 18,1 % i løbet af de seneste år? Hvorfor er andelen af mennesker med ufrivillige tidsbestemte kontrakter og ingen langsigtet sikkerhed nået over 6,5 %?

Ordføreren indrømmer, at arbejdsløsheden i EU nåede 8,9 % i 2005. Den ventes at falde til 7,1 % i år, men vil det ske? I Det Forenede Kongerige er arbejdsløsheden kun omkring 5,8 %. Bekæmpelse af arbejdsløsheden kræver ikke nogen politik. Det kræver en saltvandsindsprøjtning. I den forbindelse, blev det hypodermiske system opfundet af en kommission eller et parlament eller et udvalg? Nej. Nogen fik en lys idé, og lyse idéer breder sig altid. Lyse idéer kan læses som bedste praksis, og bedste praksis er til for at blive delt. Kig på Det Forenede Kongeriges overlegne beskæftigelsestal lige nu. De er bedre, fordi vores bedste praksis omfatter, at vi fastholder vores opt-out fra det ubrugelige arbejdstidsdirektiv og manglende indførelse af euroen, men at vi fortsætter med at handle med hele verden uden for EU mere end nogen andre medlemsstater. Det er min saltvandsindsprøjtning. Tager De imod den?

 
  
MPphoto
 
 

  Jacek Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne starte indlægget med en bemærkning, og jeg er meget tilfreds med og glad for at kunne sige det: Den fornyede Lissabonstrategi begynder at skabe resultater, og - hvilket er særlig glædeligt - antallet af personer, der har arbejde, stiger systematisk i EU.

Her må jeg dog forholde mig lidt polemisk til udtalelsen fra ordføreren, fru Van Lancker, om at kvaliteten af de nyoprettede arbejdspladser er urovækkende. Vi skal naturligvis gøre alt for, at det udbudte arbejde i EU er af højeste kvalitet, men jeg synes dog, at enhver form for arbejde er bedre end arbejdsløshed, der virker degraderende og bevirker, at de arbejdsløse holdes fast i en følelse af manglende selvtillid. Det vedrører især unge, der fortsat er udsat for en høj arbejdsløshed, og derfor bør deres fremtid have førsteprioritet gennem de kommende år.

Et effektivt instrument til oprettelse af flere arbejdstilbud, især for unge europæere, udgøres af konceptet om at forbinde fleksibilitet med sikkerhed på arbejdsmarkedet, den såkaldte flexicurity-tilgang. Der findes ikke én, almengyldig flexicurity-model, og derfor skal tilgangen realiseres under hensyntagen til de særlige forhold og traditioner, der findes i de forskellige medlemsstater. De ændringsforslag, som min gruppe har fremsat, går i øvrigt i denne retning. To elementer i denne tilgang er dog almengyldige og efter min opfattelse samtidig af afgørende betydning.

Det handler for det første om investering i uddannelse, især i livslang læring af høj kvalitet, så arbejdstagerne kan tilpasse færdighederne til de økonomiske trends, der hurtigt ændres, samt til arbejdsmarkedet.

Og det handler for det andet om en mere modig anvendelse af de såkaldte ikkestandardiserede arbejdsformer, der især kan forberede unge til deres start på arbejdslivet. De unge har både mulighed for at erhverve sig praktiske kvalifikationer samt at få dækket omkostningerne for deres erhvervsuddannelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Falbr (PSE). - (CS) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke min beundring over for Anne Van Lancker, som ikke brød sammen under vægten af ændringsforslagene og ikke tillod, at hendes betænkning blev udvandet. Jeg vil formentlig være endnu mere kritisk, fordi jeg mener, at den nye Lissabonstrategi kun bidrager med ganske lidt. Arbejdsløsheden falder ikke i nogen betydelig grad, de arbejdspladser, der skabes, er ikke af høj kvalitet, vi tolererer, at mennesker i EU's medlemsstater lever i fattigdom, selv om de er i arbejde. Alt dette betyder, at noget helt klart er forkert her. Ikke en gang grønbogen giver svar på de spørgsmål, som vi bliver stillet fra arbejdstagere og fagforeninger. Det eneste, vi skal gøre er at overholde konventionerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation. Vi bør huske på, at næsten alle medlemsstater med få undtagelser har ratificeret de vigtigste af disse. Det er forståeligt, at de europæiske fagforeninger har modtaget de seneste domme fra EF-Domstolen i Viking-, Laval- og Rüffert-sagerne med bekymring. Mit råd er at bruge færre sider og mere respekt på det, man har opnået gennem de seneste årtier, navnlig i de udviklede lande i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Hr. formand! Denne betænkning er inspireret af ånden fra de værdier, der bør være styrende på det frie arbejdsmarked. Men der er en stor ulempe: Det er forkert at indføre sådanne regler på EU-niveau. De bliver dermed en del af EU's fælles lovgivningssystem, acquis communautaire - de bliver en del af den hellige skrift. Muligheden for fremtidige reformer vil forsvinde over hele Europa.

Hvis Tyskland og Frankrig i 1970'erne havde gennemtvunget en fælles beskæftigelsespolitik for Fællesskabet baseret på de politiske koncepter, som var fremherskende dengang, ville Europas økonomi nu være i tilbagegang.

Det nuværende modeord, flexicurity, anvendes konstant i betænkningen. Det skyldes, at der ikke blev formuleret nogen beskæftigelsespolitik, hvilket igen er grunden til, at Danmark har kunnet udvikle noget, der nu ser meget lovende ud. Det vil gavne betænkningen, hvis man kogte den ned til en enkelt sætning: "Europa-Parlamentet anbefaler, at medlemsstaterne kigger på den danske flexicurity-model for at se, om de kan lære noget af den." Punktum.

 
  
MPphoto
 
 

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Tallene for beskæftigelsestendenserne er rent faktisk meget positive, og vi skal tilbage til 1980'erne for at finde tilsvarende værdier. Ikke desto mindre skal vi være klar over, at ikke alle europæiske regioner kan fremvise lige så opmuntrende resultater. Nyhederne om beskæftigelsens kvalitet er heller ikke de bedste.

Jeg er klar over, at når man taler om socialpolitik, er der altid tendens til at fastsætte prioriteringer, og det er ikke nogen let opgave - man er fristet til at opfatte alting som en prioritering. Erfaringen viser dog, at når alting er en prioritering, bliver resultatet, at intet bliver prioriteret.

Derfor vil jeg gerne opfordre os alle til at forsøge at sikre, at vi kan medtage definitionen af roller, ansvar samt tydelige og kvantificerbare mål i disse sociale spørgsmål, navnlig med hensyn til beskæftigelsespolitikken.

Som mit bidrag vil jeg gerne sige, at for mig findes der en meget klar prioritering: nemlig at forhindre, at unge forlader skolen for tidligt. Det gælder i dag 15 % af de unge mellem 18 og 24. Dvs. mere end 6 millioner unge.

Det er særligt alvorligt, at de unge forlader skolen tidligt i lyset af den forventede demografiske udvikling i Europa, som i 2030 vil have 18 millioner færre børn og unge, og 52 % flere personer over 65.

Jeg finder det uacceptabelt, at denne værdifulde og stadig mindre gruppe af unge, som de sociale sikringssystemer afhænger af, ikke er veluddannede og parate, så vidt muligt, til at klare de nye udfordringer på arbejdsmarkedet. Vi ved alle, at de lavest uddannede er mest udsat for arbejdsløshed og social udelukkelse i informationssamfundet og helt klart er i fare for at blive socialt udstødte.

Som vores ordfører, fru Van Lancker, som jeg ønsker tillykke, tror jeg fuldt og fast på, at den sociale dimension af Lissabonstrategien skal styrkes, navnlig gennem større fokus på spørgsmålet om integration.

 
  
MPphoto
 
 

  Juan Andrés Naranjo Escobar (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg synes, at det vigtigste i forbindelse med det arbejde, der er blevet udført, er den grundlæggende konsensus om diagnosen af situationen og de tiltag, der er brug for på nationalt niveau for at nå Lissabonstrategiens beskæftigelsesmål.

EU har brug for en særlig økonomisk soliditet for at kunne komme videre på det politiske område uden at give afkald på den sociale model, der ligger i dens gener. Den bedste socialpolitik er at give folk adgang til integration og fremskridt ved hjælp af arbejde.

Vi har i disse otte retningslinjer en køreplan for de reformer, der skal gennemføres frem til 2010. Det er mere end tilstrækkeligt til at sætte de nationale reformprogrammer i værk.

Men der er nogle meget afgørende områder, som vi skal være særlig opmærksomme på.

Det første er opnåelsen af et mobilitetsniveau, der åbner for jobmuligheder, især for de unge. Det er derfor helt nødvendigt, at der findes et effektivt system til sidestilling af kvalifikationer, ikke kun med hensyn til eksaminerne, men også med hensyn til videreuddannelse af arbejdstagerne igennem hele arbejdslivet.

Det andet er en modernisering af arbejdsmarkedsreglerne med det formål at opnå en gradvis og fleksibel pensionering. Dette ville hindre en forringelse af arbejdsindkomsten og fremtidige fattigdomssituationer.

Det tredje er at øge sprogkompetencerne i befolkningen generelt. For globaliseringen har sine egne regler. Den, der tilpasser sig, vinder. De øvrige taber.

Hvis vi ønsker større produktivitet, kvalitetsbeskæftigelse og bedre kompetencer, er det nødvendigt at fremme de reformer, der er anført i Lissabonstrategien.

Det er rigtigt, at der er opnået fremskridt, men hvis vi negligerer de udestående reformer, bryder det hele sammen.

Det er derfor, at en dialogbaseret gennemførelse af initiativer som "flexicurity" er så vigtig.

 
  
MPphoto
 
 

  Iles Braghetto (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Lissabonstrategien har betydet, at man har nået målet med at øge beskæftigelsen i Europa, men ikke alle har nydt godt af det: unge, kvinder og marginale samfundsgrupper har stadig en vanskelig vej at gå. Beskæftigelsens kvalitet er heller ikke forbedret: Antallet af tidsbestemte kontrakter er steget, og den større fleksibilitet modsvares ikke af jobsikkerhed. Derfor skal den sociale dimension af Lissabonstrategien styrkes gennem støtte til livslang uddannelse og anerkendelse af færdigheder.

Der skal udformes velfærdssystemer, der sikrer indtægtsstøtte og letter mobiliteten på arbejdsmarkedet, med de rette støddæmpere, og målsætningerne om balance mellem arbejde/familieliv skal gennemføres.

Forslaget til beslutning er et skridt i denne retning og derfor støtter vi det.

 
  
MPphoto
 
 

  Tadeusz Zwiefka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg er enig i, at den fornyede Lissabonstrategi har skabt flere job, men ikke nødvendigvis bedre job.

Behovet for at bekæmpe fattigdom og social udelukkelse skal altid inkluderes i alle EU-strategier. Jeg deler dog ikke opfattelsen om, at det vil løse alle vores problemer at vedtage fælles sociale standarder på EU-plan. Beskæftigelsespolitikkerne og den sociale politik hører under medlemsstaternes kompetenceområder, og alle EU-tiltag på området skal være i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Strategier baseret på konkrete modeller, bl.a. flexicurity, skal fastsættes og indføres på nationalt plan.

Og jeg vil her gerne understrege den fare, der er forbundet med en endimensional tilgang til dette område, samtidig med at der oprettes en platform på EU-niveau beregnet til udveksling af oplysninger og bedste praksis.

Efter min opfattelse kan ingen konkret strategi om beskæftigelsespolitik være helt succesfuld, hvis den ikke fuldstændig afskaffer de eksisterende hindringer af arbejdskraftens fri bevægelighed. Dette kan stimulere den økonomiske vækst og fremme beskæftigelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Renate Weber (ALDE). - (RO) Hr. formand! Jeg lykønsker Anne Van Lancker med betænkningen. Personligt er jeg bekymret over kvaliteten af arbejdspladserne. Vi har 78 millioner mennesker, der lever på fattigdomsgrænsen, også fordi medlemsstaterne har ulige løn til de ansatte. Jeg ved, hvilke diskriminationsproblemer mange rumænere, der arbejder lovligt i andre EU-medlemsstater, udsættes for, og at de tvinges til at arbejde under deres kvalifikationsniveau og til lavere lønninger end deres kolleger, som er borgere i de pågældende lande. Desværre mangler vi på EU-niveau en mekanisme til at vurdere jobkvaliteten, og det har vi brug for. Jeg tror virkelig på, at princippet om den rette løn er et incitament til levering af kvalitetsbetonede tjenesteydelser, og jeg er kraftig modstander af de nuværende tendenser til at underbetale de ansatte, og arbejdskraftens fri bevægelighed må ikke begrænses på nogen måde i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand! I realiteten findes der kun to løsninger på arbejdsløshedsproblemet: Den ene er, at folk tager derhen, hvor arbejdet er, og den anden er, at arbejdet skal derhen, hvor folk er. Jeg mener, at den sidste løsning er mest fornuftig, fordi ingen af de midler, der anvendes i den første metode (delt arbejde, fleksible kontraktforhold, mere fleksible arbejdstider osv.) har medført de ønskede resultater. Efter min mening rummer mulighed nummer to et større potentiale og er ganske velegnet til EU. En af mulighederne er at oprette en europæisk offentlig sektor, så EU begynder at fungere som en helhed, der skaber jobmuligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil først takke min kollega, Elisabeth Morin, for hendes fremragende indsats og forsvar for vores politiske gruppes holdninger.

Selv om det måske er sagen uvedkommende, vil jeg stille et spørgsmål om arbejdsmarkedets parters rolle, som jeg finder helt forbigået i denne betænkning. Vi træffer en afgørelse i henhold til artikel 128, dvs. at vi vil rette en henstilling til medlemsstaterne, men jeg synes, tiden er inde til mere konkret handling.

Hvad mener De, hr. kommissær, om at anvende traktatens artikel 139, som netop omhandler arbejdsmarkedets parters mulighed for at udforme en social- og arbejdsmarkedslovgivning på fællesskabsplan? Hvordan kan vi have en beskæftigelsespolitik, hvis vi ikke koordinerer social- og arbejdsmarkedslovgivningen? Og jeg tror, det ifølge artikel 138 er op til Dem, hr. kommissær, at fremme samarbejdet med arbejdsmarkedets parter, som bør inddrages i udformningen af en ægte europæisk social- og arbejdsmarkedslovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Første fase af gennemførelsen af målene i den nye Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse har allerede givet betydelige resultater: I 2007 blev der skabt 3,5 millioner arbejdspladser i EU, og arbejdsløshedsniveauet i perioden 2005-2007 faldt med 1,6 %.

Men det er kun den ene side af historien. I EU lever hele 14 millioner arbejdstagere i dag i fattigdom. Desuden er antallet af mennesker, der tvinges til at arbejde under midlertidige kontrakter eller på deltid, steget konstant. Unge i EU står også over for meget alvorlige problemer - omkring 6 millioner unge forlader skolen for tidligt, og beskæftigelsesgraden blandt unge ligger på under det halve i forhold til EU i almindelighed.

Jeg vil gerne påpege, at tempoet og effektiviteten for gennemførelsen af målene i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse varierer kraftigt i de forskellige medlemsstater. Jeg opfordrer Kommissionen til at sikre en konsekvent gennemførelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi og målene om livslang uddannelse i EU's Youth-program, EU's aftale om ligestilling mellem kønnene og EU's handlingsplan for handicappede 2006-2007.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil nu gerne henlede opmærksomheden på to tjenester, der skal styrkes over hele Europa. En af dem er rådgivning, information og rådgivning til unge og ansatte i alle aldre for at give dem mulighed for at finde egnet beskæftigelse, uddannelse og livslang uddannelse. Den anden tjeneste, der bør styrkes over hele Europa for at fremme værdige arbejdsforhold, er arbejdstilsynet. Arbejdstilsynene skal tage sig af uregistreret arbejdskraft, som er en svøbe for den legitime beskæftigelse.

Beskæftigelse samt iværksætterånd og samarbejde med arbejdsmarkedets parter er måske vores bedste håb i årene frem til 2010.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Den nuværende økonomiske situation i EU bliver bedre. Vi har en vækst i BNP, der dannes nye arbejdspladser, beskæftigelsesfrekvensen er stigende, arbejdsløshedsfrekvensen er faldende.

Man skal styrke den sociale integration for at gøre denne proces permanent, og man skal især: for det første hjælpe unge, der netop er startet på arbejdsmarkedet, med at komme i beskæftigelse. Man skal for det andet gøre det lettere for dårligt stillede at komme i beskæftigelse. Man skal for det tredje give de langtidsledige en chance.

Det er områder, hvor der er behov for EU's effektive støtte og effektive handlinger. Det er vigtigt at tilpasse den almene og faglige uddannelse, så den imødekommer behovene i Lissabonstrategien og bidrager til den økonomiske udvikling, hvilket senere vil indvirke på en øget beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg tror, at de små og mellemstore virksomheder spiller en stor rolle, når det gælder beskæftigelsen. Det er immervæk totredjedele af vores arbejdstagere, der arbejder i små og mellemstore virksomheder, og disse tegner sig for 50 % af bruttonationalindkomsten. Derfor bør vi i vores strategier tage højde for, at netop den erhvervsmæssige uddannelse og videreuddannelse i de små og mellemstore virksomheder fremmes, at der skabes nye muligheder for at opnå fradrag for de omkostninger, der opstår, og at højere nettolønninger i sidste ende muliggøres for vores medarbejdere.

Til syvende og sidst drejer det sig også om at opbygge infrastrukturen, så arbejdstagerne kommer sikkert i arbejde. Her kunne EU absolut tilbyde en model for bedste praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! De strenge regler i Parlamentet giver mig ikke mulighed for at give detaljerede svar på Deres indlæg. Men jeg vil gerne takke Dem for den vigtige forhandling, hvor vi analyserede mange aspekter af arbejdsmarkedet og af den europæiske beskæftigelsesstrategi, og jeg vil gerne komme ind på nogle få af de grundlæggende spørgsmål.

For det første har den europæiske beskæftigelsesstrategi ført til konkrete resultater. De nuværende statistikker for arbejdsløshed og beskæftigelse er langt bedre, end de har været siden 1980'erne, hvilket er en klar succes. I Deres forhandling udtrykte De ofte bekymring med hensyn til kvalitetsbeskæftigelse. Jeg vil gerne påpege, at princippet om flere job og job af højere kvalitet er en del af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. Hvad er resultatet? Ud af de millioner af nye job er mere end halvdelen fuldtidsjob, og der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved kvaliteten af disse. Mange af de resterende job er deltidsbeskæftigelse eller tidsbestemte arbejdsforhold.

Efter min mening holder hypotesen om, at ingen af de tidsbestemte job og deltidsjobbene er job er høj kvalitet, ikke vand. Den er ikke holdbar. Mange af disse job er kvalitetsjob. Men der er ingen tvivl om, at nogle af disse job ikke er kvalitetsjob, og dette er et af de områder, som vi skal have styr på. Min personlige holdning er, at problemet med de fattige i beskæftigelse, dvs. sige mennesker, der stadig er fattige, selv om de er i arbejde, er meget bekymrende, og vi er nødt til at være mere opmærksomme på dette. I henhold til de tilgængelige oplysninger udgør de fattige i arbejde omtrent 8 % af den erhvervsaktive befolkning, hvilket er et betydeligt antal. Vi taler om millioner af mennesker, og dette er et meget presserende spørgsmål.

Et andet spørgsmål, som De var inde på, er sammenhængen mellem beskæftigelsespolitikker og social integration. Jeg vil gerne påpege, at der i retningslinje nr. 19 lægges vægt på et inklusivt arbejdsmarked og på at fremme integrationen af ugunstigt stillede personer på arbejdsmarkedet. Dette skyldes, at Kommissionen i strategien anbefalede, at der ikke burde foretages grundlæggende ændringer af disse retningslinjer. Dette skyldes, at de har vist sig at være en succes, og fordi det er blevet klart, at for at sikre en forsvarlig forvaltning, en bedre balance mellem det europæiske og det nationale niveau (de fleste medlemsstater gav udtryk for en sådan holdning) ville det være bedst ikke at udvide disse retningslinjer. På den anden side er det klart, at teksten ikke er mejslet i sten, den vil fortsat udvikle sig, og de temaer, De var inde på, er utvivlsomt de temaer, der vil kræve et hensigtsmæssigt svar i henhold til den fremtidige udvikling.

Jeg vil gerne besvare et andet spørgsmål vedrørende anvendelsen af traktatens artikel 139. Det er paradoksalt, at kollektivaftalen inden for søfartssektoren skal underskrives i dag, og det er allerede blevet besluttet, at denne kollektivaftale skal indarbejdes i den europæiske lovgivning gennem artikel 139. Det er med andre ord et konkret skridt, der viser, at denne artikel ikke ignoreres. Jeg opfatter i øvrigt aftalen for søfartssektoren for et fantastisk vigtigt fremskridt, fordi dette er en meget kompleks og yderst international sektor, og det er lykkedes arbejdsmarkedets parter at opnå virkelig meget.

Forhandlingen drejede sig naturligvis også om andre temaer: spørgsmålet om uddannelse, det store antal unge, der går ud af skolen for tidligt, livslang uddannelse. Alle disse temaer er vigtige og vil til en vis grad blive medtaget i den nye sociale dagsorden. Med hensyn til integration vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på Kommissionens meddelelse om aktiv integration, som er et af de dokumenter, hvor Kommissionens strategi på dette område skitseres. Jeg vil gerne understrege, at selv om arbejdsmarkedet udgør grundlaget for en aktiv integration, når det ikke ud til alle de områder, hvor der er behov for en sammenhængende integrationspolitik. Eftersom der helt klart er mange, der står uden for arbejdsmarkedet af naturlige årsager, f.eks. pensionister eller mennesker, der befinder sig i usædvanlige omstændigheder, skal integrationspolitikken dække mere end blot arbejdsmarkedet. Den europæiske arbejdsmarkedsstrategi skal helt klart tage højde for dette aspekt.

Mine damer og herrer, jeg vil gerne endnu en gang takke Dem for denne forhandling, som efter min mening dækkede de fleste af de vigtige spørgsmål vedrørende det europæiske arbejdsmarked. Jeg mener, at de er et vigtigt bidrag til processen med at finde frem til en bedre og mere effektiv balance mellem den europæiske beskæftigelsesstrategi og de enkelte medlemsstaters aktiviteter. Som jeg sagde tidligere, fremkom der mange meget interessante bemærkninger i løbet af diskussionen, men Parlamentets regler gør det umuligt for mig at besvare dem alle, og det er grunden til, at jeg kun besvarede nogle af dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Van Lancker, ordfører. - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne først og fremmest takke medlemmerne mange gange for deres bidrag til denne forhandling. Jeg tror, det er tydeligt, at mange af Dem også lægger vægt på lige muligheder, social inklusion og jobkvalitet, og det betragter jeg som meget vigtigt. Jeg beklager, hvis jeg har skuffet nogle medlemmer ved ikke at have overtaget endnu flere af deres ændringsforslag, men jeg ville virkelig undgå, at denne betænkning blev et juletræ, der var overlæsset med alt for meget julestads.

Jeg vil lige sige noget i anledning af en bemærkning fra formanden for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Jan Andersson. Jeg håber faktisk ikke, at denne betænkning er forgæves, for traktatens artikel 128 giver Parlamentet ret til at blive hørt, men i praksis risikerer denne ret at blive udhulet. Jeg er klar over, hr. kommissær, at det er vigtigt for Rådet at kunne træffe beslutning tidligt på året, således at de nationale handlingsplaner kan udvikles med arbejdsmarkedets parter. Hvis Parlamentet fortsat skal kunne spille en rolle, forekommer mig at være væsentligt, at Kommissionen stiller sine forslag tidligere på året, således at de tre institutioner fuldt ud kan udfylde denne rolle i processen, således som det er fastlagt i traktaten.

Jeg takker endnu en gang alle medlemmerne. Lad os håbe, at Rådet alligevel lytter til os.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN) , skriftlig. - (PL) Ifølge de nyeste rapporter fra Kommissionen er 16 % af EU's borgere i fare for at blive fattige, herunder 8 % til trods for de er i fast beskæftigelse. 13 % af alle voksne polakker risikerer fattigdom, selv om de har fast arbejde.

Mine damer og herrer! Małopolska-regionen, som jeg repræsenterer i Europa-Parlamentet, har den laveste arbejdsløshed i Polen, og den er i øjebliket på 8 %. Det er dog ikke ensbetydende med et sikkert livsniveau, da de galopperede priser på fødevarer og energi skubber mange familier ud på randen af fattigdom. I Świętokrzyskie-provinsen, som jeg ligeledes repræsenterer, er situationen nærmest drastisk med en arbejdsløshed, der er dobbelt så høj som i Małopolska-regionen. Med udgangspunkt i disse to provinser kan vi observere en voksende social ulighed. Som fru Van Lancker korrekt har konstateret i betænkningen "retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker" har vi en situation i EU, hvor 14 millioner mennesker lever i fattigdom.

Dette tal kan meget snart stige, hvis ikke vi modificerer Lissabonstrategien med henblik på at skabe flere arbejdspladser af god kvalitet i EU. Dette problem vedrører især de nye medlemsstater, hvor forskellene i borgernes økonomiske situation er størst sammenlignet med de andre medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE ), skriftlig. - (PL) Vækst og beskæftigelse er nøgleelementer i Lissabonstrategien. Opbygningen af et konkurrencedygtigt og innovativt Europa er forbundet med ændringer på arbejdsmarkedet. Vores firmaer har behov for arbejdstagere, der kan opfylde de nye udfordringer og behovet for ændringer. Jeg er naturligvis enig i, at beskæftigelse skal skabe stabilisering, beskyttelse og sikkerhed om morgendagen. Forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren skal samtidig være tilpas fleksibelt til, at den forretningsdrivende kan gennemføre de nødvendige ændringer som følge af markedssituationen.

Det er derfor så vigtigt, at de forretningsdrivende og arbejdstagerne sørger for at forbedre arbejdstagernes færdigheder, hæve deres kvalifikationer og forbedre deres arbejdsevner. Det er i de forretningsdrivendes interesse, da de får kvalificerede, mere motiverede arbejdstagere. Det er også i arbejdstagernes interesse, da de takket være de forbedrede kompetencer får en bedre position på arbejdspladsen, og hvis de er nødt til at skifte arbejde, kan de være sikre på, at de takket være deres kvalifikationer ikke får problemer med at finde sig til rette på arbejdsmarkedet.

Jeg vil her til slut gerne gøre opmærksom på mobiliteten på det europæiske marked. Som vi ved, begrænser mange medlemsstater fortsat ansættelse af borgere fra de nye medlemsstater. Og det sker til trods for udtalelser fra repræsentanter fra forretningsmiljøet om, at der mangler arbejdskraft i mange økonomiske sektorer.

Så længe som der findes begrænsninger på det europæiske marked, vil den europæiske arbejdskrafts fri bevægelighed og den fri bevægelighed for tjenesteydelser kun delvist være bestemmende for vores økonomiers succes.

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE) , skriftlig. - (RO) Den reviderede Lissabonstrategi har ført til positive resultater. Vi bør dog alligevel undersøge de områder, hvor det stadig er nødvendigt at øge antallet af foranstaltninger på fællesskabsplan for at nå beskæftigelsesmålet.

Jeg henviser især til de problemer, som unge står over for ved deres kvalificering og adgang til arbejdsmarkedet. 6 millioner unge over hele EU forlader uddannelsessystemet, før de bliver 18. Det forhold, at 40 % af det samlede antal arbejdsløse i EU er unge, er lige så alvorligt. Desuden får de fleste af de unge, som det lykkes at komme ind på arbejdsmarkedet, mindre gunstige beskæftigelsesforhold såsom deltid, begrænset beskæftigelse eller beskæftigelse i henhold til en tjenesteydelseskontrakt.

Gennem de lovbestemte retningslinjer for beskæftigelsespolitikken skal vi levere flere løsninger vedrørende de programmer og fonde, som EU etablerer for at støtte medlemsstaternes foranstaltninger på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Magda Kósáné Kovács (PSE) , skriftlig. - (HU) Beskæftigelsesdirektivet gav medlemsstaterne i den udvidede Europæiske Union langsigtede retningslinjer, der også omfattede mål og instrumenter til forbedring af konkurrenceevnen og styrkelse af beskæftigelsen i anden fase af gennemførelsen af Lissabonstrategien. Det er siden blevet klart, at en økonomi ikke kan være konkurrencedygtig og effektiv i en verden, der skal leve med konkurrence, og at den ikke kan komme hurtigere frem end resten, hvis den er faret vild i den sociale ørken og forsøger at opnå dette, mens den er omgivet af mennesker, der risikerer social udstødelse.

Et værdigt liv kræver et ordentligt arbejde. Dette kræver igen en potentiel arbejdsstyrke, der er tilstrækkeligt kvalificeret og i stand til at få ajourført sine færdigheder, en arbejdsstyrke, der er sund og beskyttet mod diskrimination.

I 2006 gjorde de anerkendte behov hos de nye medlemsstater det nødvendigt at revidere direktivet. Denne gang lagde man vægt på mennesker, der står over for særlige ulemper på arbejdsmarkedet, den håbløse beskæftigelsessituation for ældre kvinder, isolationen af specifikke sprog og spørgsmål vedrørende romaernes beskæftigelse.

Gennem de seneste to år er antallet af arbejdspladser steget, beskæftigelsesgraderne er blevet forbedret, og de turbulente beskæftigelsesindikatorer er ligeledes faldet til ro. Stigningen i antallet af arbejdspladser af den klassiske type - fuldtids, kontraktligt beskyttet beskæftigelse på en arbejdsplads - er sket forholdsvis langsomt, mens der er sket en massiv stigning i deltidsarbejde, sæsonarbejde og arbejde, der udføres i henhold til en leverancekontrakt.

I denne ændrede situation anfægter vi ikke, den dogmatiske arbejdsmarkedslovgivnings tidsalder er forbi. En ekstensiv og intensiv økonomisk udvikling kræver fleksible lovgivningsbestemmelser, der forhindrer relativisme inden for arbejdsmarkedslovgivningen og en devaluering af partnerskabet på arbejdsmarkedet og af de kollektive aftaler.

 

6. Ligebehandling og ikkediskriminering (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Elizabeth Lynne for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om fremskridt på områderne ligebehandling og ikkediskriminering i EU (gennemførelse af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF) (2007/2202(INI)) (A6-0159/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Elizabeth Lynne, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke de øvrige grupper for deres samarbejde, navnlig nogle af skyggeordførerne. Jeg mener, at vi ved at samarbejde er nået frem til en god betænkning.

I denne betænkning har jeg kigget på omsætningen og gennemførelsen af de nuværende direktiver, med andre ord beskæftigelsesdirektivet og racedirektivet. Jeg har i højere grad koncentreret mig om beskæftigelsesdirektivet, fordi racespørgsmålet blev dækket af Udvalget om Borgernes Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender i en meget god betænkning sidste år. Omsætningen og gennemførelsen er ujævn rundt om i EU, navnlig i forbindelse med beskæftigelsesdirektivet, selv om der også er problemer med racedirektivet. Der er også tale om manglende information til borgerne om muligheden for erstatning i tilfælde af diskrimination.

Kommissionen, medlemsstaterne, fagforeninger samt statslige og ikkestatslige interessenter skal gøre alt, hvad der står i deres magt for at forbedre opmærksomheden om rettighederne i henhold til disse direktiver, og medlemsstaterne skal afsætte tilstrækkelige ressourcer til uafhængige organer, der kan fremme lighed og tilskynde medlemsstaterne til at sikre, at disse organer har mandat til at tage sig af alle former for diskrimination.

Alt for ofte overlades det til de enkelte ofre for diskrimination at kæmpe mod diskriminationen alene uden støtte i form af rådgivning eller juridiske midler til at anlægge sag, og det skal laves om. Medlemsstaterne bør sikre, at ofre for diskrimination automatisk sikres og bistås i forbindelse med retssager. Selv om jeg hilser de statistikker, som Kommissionen allerede har indsamlet om diskrimination velkommen, tror jeg, at vi har behov for flere oplysninger og en fælles standard for indsamling af disse oplysninger.

Jeg glæder mig over Kommissionens interesse for multipel diskrimination, og det er en af grundene til, at jeg i min betænkning opfordrer til en overordnet lovgivning mod diskrimination. Vi er nødt til at komme væk fra den sporadiske metode. Der må ikke findes noget hierarki inden for diskrimination. Et nyt direktiv skal dække diskrimination og adgang til varer og tjenester i alle de tilfælde, der endnu ikke er omfattet af lovgivning i henhold til artikel 13. Det skal dække handicap, alder, religion eller overbevisning og seksuel orientering. Race og køn er allerede dækket, og det samme gælder beskæftigelse.

Jeg beklager, at selv om kommissær Špidla har engageret sig i dette, og Kommissionen forpligtede sig til et horisontalt direktiv i sit arbejdsprogram for 2008 - og jeg vil rette en særlig ros til kommissær Špidla for dette - synes der at være tendens til at trække i land på dette område inden for Kommissionen. Kan Kommissionen fortælle os, hvor langt man er nået med konsekvensvurderingerne, hvad de omfatter, og hvornår de vil blive offentliggjort? Som jeg forstår det, siger man nu, at de måske kun vil fremlægge lovgivning om handicap og ikke andet. Det er ikke acceptabelt, deraf vores ændringsforslag.

Jeg har i årevis kæmpet for artikel 13-lovgivning vedrørende handicap og alder, men nu er jeg overbevist om, at vi skal have alle grupper med. Bekæmpelse af diskrimination og menneskerettigheder er grundlaget for EU, og alle EU-borgere skal behandles lige.

Jeg opfordrer Dem til at stemme for min betænkning og vigtigere endnu for et omfattende direktiv om bekæmpelse af diskrimination, så vi kan sende et signal til dem i Kommissionen, der ikke er enige i dette, og til medlemsstaterne om, at vi lægger vægt på, at Parlamentet i det mindste skal sætte en stopper for diskrimination en gang for alle og begrave den latterlige tanke, at det er i orden diskriminere mod nogen dele af vores samfund.

(Bifald)

 
  
  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest gerne takke fru Lynne for hendes detaljerede og relevante betænkning. Kommissionen er fuldstændig enig i indholdet. Kommissionen støtter entydigt opfordringerne til en fuldstændig omsætning af direktiverne 2000/43/EF og 2000/78/EF. Som De ved, har Kommissionen indledt en række retssager mod nogle medlemsstater på grund af manglende overholdelse af lovgivningen, og den vil ikke tøve med udnytte sine kompetencer til at sikre, at EU-lovgivningen overholdes til punkt og prikke fremover, og sikre en hurtig og systematisk forbedring i de tilfælde, hvor denne lovgivning endnu ikke er gennemført.

Kommissionen erkender ligeledes, at overvågningen af gennemførelsen af begge direktiver skal forbedres. Derfor arbejder Kommissionen i øjeblikket på programmer til forbedring af registreringen af tilfælde af diskrimination. Det helt centrale spørgsmål er den konkrete indvirkning på den enkelte, ikke bare et abstrakt billede af, hvordan tingene måske fungerer.

I betænkning understreger man også med rette den grundlæggende rolle, som institutionerne spiller med hensyn til at støtte af ligebehandling: De kan spille en central rolle ved overvågning, med at yde støtte til ofrene og forbedring af bevidstheden om rettighederne. Jeg vil gerne understrege den centrale betydning af den ikkestatslige sektor på dette felt. Kommissionen støtter, at institutionernes og den ikkestatslige sektors rolle udvides på en sådan måde, at den kommer til at omfatte diskrimination af andre årsager end etnisk oprindelse og køn.

Som nævnt i Kommissionens arbejdsprogram for 2008 har jeg til hensigt at fremsætte et ændringsforslag baseret på artikel 13 i EF-traktaten, hvorved den nuværende beskyttelse mod diskrimination vil blive udvidet til områder uden for arbejdsmarkedet. Dette vil blive medtaget i det overordnede program for muligheder, holdninger og solidaritet, der efter planen skal vedtages ved udgangen af juni.

Der foregår livlige politiske diskussioner om behovet for yderligere lovgivning til bekæmpelse af diskrimination på EU-niveau. Lad os sige det lige ud: Disse diskussioner drejer sig ikke om, hvorvidt diskrimination skal bekæmpes eller ej, men snarere om, hvordan man kan gøre det mest effektivt. I lyset af at der er tale om et politisk følsomt spørgsmål og den langtfra imødekommende indstilling hos nogle medlemsstater, skal forarbejdet være meget omhyggeligt.

Ved seminaret den 29. april, som fandt sted forud for lanceringen af den reviderede sociale dagsorden, blev vi enige om, at der er behov for mere tilbundsgående analyser, inden vi træffer beslutning om de bedst egnede foranstaltninger. Uanset hvad Kommissionen beslutter i løbet af de næste par uger, bliver der tale om en beslutning baseret på en detaljeret analyse. Den vil også tage hensyn til alle aspekter af multipel diskrimination og principperne om subsidiaritet og proportionalitet. Vigtigst af alt vil den blive udformet, så den indebærer virkelige fordele for dem, der har behov for det.

Sammenfattende vil jeg gerne nævne, at som opfølgning på det europæiske år for lige muligheder agter Kommissionen at fremlægge en meddelelse med konkrete foranstaltninger til forbedring af beskyttelsen mod diskrimination inden for EU. Sammen med denne meddelelse vil Kommissionen også offentliggøre en beretning om, hvordan EU-politikkerne bidrager til at forbedre situationen for romaerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Tatjana Ždanoka, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren, fru Lynne fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender på vegne af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og på vegne af min politiske gruppe for hendes fremragende arbejde og denne fremragende betænkning.

Desværre er diskrimination fortsat et af de største og mest udbredte menneskerettighedsproblemer i EU. Med hensyn til de gældende direktiver om bekæmpelse af diskrimination vil jeg gerne understrege, at de kun indeholder minimumsstandarder. Det er en skammelig situation, at en række medlemsstater ikke engang har omsat og gennemført disse minimumsstandarder. Vi mener, at Kommissionen bør anvende traktatbrudsproceduren mere aktivt over for sådanne medlemsstater.

Alle i Unionen skal være sikker på, at vedkommende ikke må diskrimineres, og at vedkommende har de effektive juridiske værktøjer til at kæmpe mod diskrimination. Medlemsstaterne og Kommissionen bør ligeledes aktivt støtte bevidstgørelse og uddannelse i bekæmpelse af diskrimination.

Et andet problem, som vi netop har hørt om i dag, gør mig endnu mere urolig. Det er, at vi virkelig har brug for omfattende juridiske rammer til bekæmpelse af diskrimination. Som jeg forstod af kommissærens erklæring, kan vi ikke være sikre på, at dette vil ske med det arbejdsprogram, som Kommissionen har vedtaget for 2008, som vi har glædet os meget over, og med forslaget til et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling på alle områder uden for arbejdsmarkedet.

For mig ville det være et stort chok, hvis Kommissionen udelukkende nogle årsager fra de områder, hvor man er sikret beskyttelse. Det ville betyde, at vi let kan opgive vores værdier, og så snart året for lige muligheder er forbi, vil vi igen føle os frie til at behandle europæerne forskelligt. Det kan vi ikke tillade.

 
  
MPphoto
 
 

  Edit Bauer, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Tak, hr. formand! Hr. formand, mine damer og herrer, at modsætte sig diskrimination er en grundlæggende menneskelig værdi; i den henseende er vi ikke uenige. Det Europæiske Folkeparti lægger særligt stor vægt på en politik til bekæmpelse af diskrimination. Det er vores overbevisning, at medlemsstaterne har et uomgængeligt og uundgåeligt ansvar for at sikre, at ikke en eneste EU-borger udsættes for diskrimination.

Vores gruppe er også klar over, at ikke alle problemer desværre kan løses gennem lovgivning. For gradvis at kunne bringe diskriminationen til ophør har vi brug for en hensigtsmæssig politisk kultur, vi har brug for tolerance i hverdagen, på arbejdspladsen, i det offentlige liv, inden for kommunikation, fra det nationale til det lokale niveau, og vi har brug for, at hele civilsamfundet trækker på samme hammel.

Som det har vist sig i praksis, er det ikke nogen let opgave at gennemføre EU-direktiver vedrørende diskrimination. Halvdelen af medlemsstaterne har ikke kunnet omsætte direktiverne korrekt til national lovgivning eller anvende dem korrekt. Faktum er, at der findes en reel kløft i den europæiske lovgivning mellem EF-traktatens artikel 13 og de eksisterende direktiver. Dette betyder, at ikke alle "beskyttede" grupper, med andre ord de grupper, der omtales i artikel 13, sikres lige rettigheder i henhold til europæisk lovgivning med hensyn til adgangen til varer og tjenester.

For at slå bro over denne kløft mener Det Europæiske Folkeparti ikke, at løsningen ligger i at vedtage et overordnet direktiv, der vil være vanskeligt at gennemføre og være ineffektivt. Vi mener i stedet, at det haster med at vedtage et EU-direktiv for på en ikkehierarkisk måde at bringe diskriminationen mod de 84 millioner handicappede, der bor i Europa, til ophør, så mennesker, der lever med et handicap, kan nyde de samme rettigheder over hele EU.

Når vi husker på, at befolkningens gennemsnitlige levealder er stigende, og at aldersrelaterede kroniske lidelser ofte medfører sundhedsskader, vil antallet af handicappede utvivlsomt sige fremover. Vi er overbevist om, at denne fremgangsmåde vil betyde mere effektiv praktisk hjælp til mennesker, der lever med et handicap. Vores gruppe vil derfor støtte et initiativ fra Kommissionen med dette formål. Tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Magda Kósáné Kovács, for PSE-Gruppen. - (HU) Tak, hr. formand! Fru Lynnes fremragende betænkning er baseret på det ansvar, der skyldes, at fænomenet med negativ diskrimination findes i vores midte. Ikke blot er det ikke forsvundet fra ekspertisens Europa, men ifølge Eurobarometer-undersøgelsen er det i stigning, og det fornemmer Europas borgere. Jeg vil også gerne tilføje, at udvidelsen har medført stigninger i nye former for diskriminationstrusler, f.eks. over for folk med flere forskellige problemer, diskriminationen over for romaerne bliver stadig voldsommere i dag.

Flertallet i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender stemte for at indføre et horisontalt direktiv. Vi husker alle sporene af mistillid i Parlamentet over for den nyudnævnte Kommission, en mistillid, der blev til en flertalsholdning på grund af en af de udnævntes erklærede syn på diskrimination. Dengang lovede Kommissionen, at den ville træffe foranstaltninger på grundlag af dens beføjelser i henhold til artikel 13 i EF-traktaten for at indføre lovgivning imod alle former for diskrimination og indføre et retsgrundlag for håndtering af overtrædelser.

Det haster også med, at Kommissionen vurderer medlemsstaternes omsætning af den eksisterende EU-lovgivning og ligeledes indleder traktatbrudsprocedurer for manglende omsætning af de eksisterende direktiver. For Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet er det uacceptabelt, at der indføres nogen form for hierarki, hverken i EF-traktaten eller i forbuddene mod diskrimination, der skal opføres i ændringerne af Lissabontraktaten. Spørgsmålet om, hvem der lider mest - mennesker med handicap, homoseksuelle eller ældre - er vi ikke parate til at tage stilling til.

Vi mener, at forslaget i fru Lynnes betænkning er en mulig juridisk løsning. Vi afventer med andre ord et generelt, horisontalt direktiv fra Kommissionen, selv om dette naturligvis ikke udelukker, måske vil det endda gøre det nødvendigt, at der udformes særlige bestemmelser for forskellige sektorer og andre tilfælde.

Jeg mener også, at dette er i overensstemmelse med holdningen hos de europæiske borgere, som er eller måske vil blive ofre for diskrimination. Mange tak skal De have.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernard Lehideux, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Ordførerens indsats for og engagement i denne vigtige sag har været enestående. Det var jeg et af vores gruppes første vidner til i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, og jeg vil rette en hjertelig tak til ordføreren.

Beskyttende lovgivning nytter kun, hvis den virkelig håndhæves. Derfor deler jeg ordførerens betænkelighed ved visse medlemsstaters mangelfulde gennemførelse af de direktiver, som skal beskytte mod diskriminering. Sådanne forhold er utilstedelige og bør få Kommissionen til at handle kraftigt og beslutsomt. Overbærenhed kan ikke tolereres i denne sammenhæng.

Men beskyttende lovgivning duer også kun, hvis den kan bruges i praksis af dem, den skal beskytte. Derfor tror jeg som ordføreren, at vi må sikre ofre for forskelsbehandling adgang til informationer og midler, som sætter dem i stand til at forsvare sig. Det er medlemsstaternes ansvar, og her tolereres heller ingen forsømmelser.

Men hvis denne betænkning er et afgørende skridt, skyldes det især den helhedsorienterede tilgang til forskelsbehandling, den forfægter. Jeg støtter uforbeholdent ordførerens ønske om et generelt direktiv om bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling. Jeg er også overbevist om, at en fælles tilgang er påkrævet, hvor alle aspekter af forskelsbehandling medtages. Artikel 13 opfordrer ikke til træghed eller til ukoordineret optræden, men til at handle.

Så lad os gemme vores bekymringer og teoretiske drøftelser væk. Det er nødvendigt og sund fornuft at foreslå et generelt direktiv. Et stort flertal af os her deler denne overbevisning og beder kommissæren lytte til den.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Vi hilser også Lynne-betænkningen velkommen og støtter fuldt ud engagementet i et omfattende direktiv og opfatter det som et led i den kulturelle omstilling, som fru Bauer henviste til. Men vi kan høre æggeskallerne knuses, mens Kommissionen forsøger at liste sig videre i denne sag, og vi opfordrer Kommissionen til at være virkelig modig og virkelig gå i spidsen i denne sag.

Vi mener, at det er vigtigt med en omfattende lovgivning. Den vil f.eks. fjerne nogle af de smuthuller, som racister og fremmedhadere forsøger at udnytte til religiøs diskrimination for at dække over deres racistiske holdninger.

Det er vigtigt, at vi slipper for nogle af disse vilkårlige kriterier, f.eks. vedrørende screening og sundhedsvæsen, som er baseret på alder og ikke på konkrete fakta.

Og vi kan fuldt ud støtte ordføreren i hendes ønske om en proaktiv fremgangsmåde med hensyn til at gøre folk opmærksomme på deres rettigheder og have mulighed for at få adgang til dem. Gennem behovet for effektiv juridisk bistand og stærke uafhængige instanser.

Derfor hilser vil denne betænkning velkommen og støtter den i dens nuværende form.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Tadeusz Masiel, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne ønske fru Lynne tillykke med betænkningen om dette så vigtige tema. Jeg er dog lidt overrasket over den anvendte sprogbrug i betænkningen, da den minder mig lidt om en totalitær sprogbrug. Hvis jeg ikke vidste, at ordføreren er fra Den Liberale Gruppe, ville jeg tro, at en af kommunisterne havde forberedt betænkningen. Jeg synes, at det er farligt, at ordføreren går ned i detaljer og nævner, hvilke former for forskelsbehandling, der ikke må finde sted, samt hvordan vi skal opføre os: Forskelsbehandling må simpelthen ikke finde sted. Menneskeheden har fastlagt alle påbud og forbud i de 10 bud, og det siges her kort: du må ikke slå ihjel, du må ikke bedrive hor. Vi skal formulere det simpelt: Du må ikke diskriminere. Og resten skal vi overlade til folkegruppernes og medlemsstaternes følsomhed og kompetence. Jeg synes dog, at det er muligt at vedtage betænkningen på den betingelse, at ændringsforslag 7 fra PPE-DE-Gruppen accepteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Bairbre de Brún, for GUE/NGL-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I Liz Lynnes betænkning sættes der fokus på behovet for omfattende lovgivningsmæssige rammer, der vi hindre diskrimination uden for arbejdspladsen, og som vil omfatte en lang række emneområder.

Der diskrimineres mod millioner af mennesker - ældre og andre grupper - hver eneste dag i EU, når de forsøger at få adgang til sundhed, uddannelse og transporttjenester, forsøger at købe forsikringer eller ansøger om et lån.

Disse samme grupper havde problemer på arbejdsmarkedet, før man indførte en strengere lovgivning på europæisk plan. Den effektive lovgivning på EU-plan ændrede arbejdsgivernes holdning. Det var et EU-direktiv, der tvang medlemsstaterne til at forsøge at standse diskrimination på arbejdsmarkedet - selv om der fortsat resterer et stort stykke arbejde. Der skal gennemføres omfattende lovgivning på europæisk plan for at styrke folks rettigheder vedrørende varer og tjenester.

Jeg vil gerne rose ordføreren for hendes betænkning, og jeg vil bede mine kolleger stemme imod ændringsforslag, der svækker beskyttelsen af menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I de seneste ni år har jeg siddet i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender sammen med min fortræffelige kollega fra West Midlands i Det Forenede Kongerige, vores ordfører Elizabeth Lynne.

Vi har næsten uden undtagelse været enige om stort set alle spørgsmål uden noget behov for at forhandle om kompromisændringsforslag, fordi vi allerede tænkte ens.

Jeg går ud fra, at der findes en undtagelse fra enhver regel, og til min store forbavselse er denne betænkning lige netop dette. Det er virkelig yderst skuffende, at politiske positurer tilsyneladende er kommet i vejen for en løsning af det egentlige problem.

Jeg vil gerne sige med det samme, før andre på venstrefløjen fremkommer med deres sædvanlige forvrængninger, at alle vi fra centrum-højre afskyr diskrimination i alle dens former. Alle vi fra centrum-højre ønsker at finde praktiske metoder til at bringe den til ophør og vil i princippet støtte et specifikt direktiv, der kan hjælpe handicappede, som Kommissionen behandler i øjeblikket.

Men vi er helt overbeviste om, at et "omfattende og bredt" EU-direktiv imod diskrimination, som i bund og grund er en åben invitation til Kommissionen om at udarbejde mere "enheds"-EU-lovgivning inden for noget, der er et meget følsomt område, vil ikke bidrage meget til at løse de nuværende problemer og kan endda virke mod hensigten. Vi har stillet vores egne ændringsforslag for at styrke dette punkt.

Selv om nogle aspekter af den nuværende diskrimination rent faktisk stadig kan være et problem, skyder man efter vores mening langt over målet, når man foreslår, at mere generel EU-lovgivning kan løse dette problem. Den eksisterende EU-lovgivning om diskrimination viser sig fortsat vanskelig at gennemføre i praksis. Der er behov for en bedre gennemførelse af den eksisterende lovgivning og en bedre forståelse af problemerne med gennemførelsen, før vi bevæger os i retning af endnu flere EU-direktiver.

Som en organisation fra Det Forenede Kongerige udtrykte det ganske rammende i sidste uge, vil størstedelen af diskriminationen ikke blive løst gennem mere lovgivning. Tiden vil kunne bruges langt bedre på multikulturelle begivenheder og arrangementer for flere trosretninger, der kan ændre på folks opfattelse. Det er vi enige i.

Jeg vil gerne takke kommissæren for hans velovervejede indledende bemærkninger og sige, at vi i høj grad ser frem til Kommissionens svar.

 
  
MPphoto
 
 

  Stephen Hughes (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg mener, at Philip Bushill-Matthews' kritik understreger, hvor god Elizabeth Lynnes betænkning egentlig er! Jeg mener, at vi bør ønske hende tillykke. Hun har gjort et virkelig godt stykke arbejde med at fremhæve den ringe grad af gennemførelse og omsætning af de to direktiver, som blev vedtaget tilbage i 2000 om risici og diskrimination på arbejdsmarkedet.

Men dengang, hr. kommissær, erkendte De selv og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender her, at diskriminationen ikke standser ved muren til kontoret eller fabrikken. Vi erkendte dengang behovet for at handle på et bredere plan ved at indføre et horisontalt direktiv til bekæmpelse af alle former for diskrimination i hele samfundet. De erklærede offentligt, at De støttede den tanke. Deres formand, hr. Barroso, forpligtede sig offentligt til et sådant horisontalt direktiv.

Derfor er vi meget bekymrede over at høre, at Kommissionen internt er ved at trække i land, idet man overvejer kun at fokusere på handicap. Jeg kan høre, at man i øjeblikket overvejer tre muligheder inden for Kommissionen: det horisontale direktiv, som stadig er i live, for det andet et særdirektiv om handicap eller den tredje mulighed, et direktiv om handicap og et om andre former for diskrimination.

Jeg kan simpelthen ikke se logikken i den sidste mulighed. Lige nu, hr. kommissær, har vi brug for en stærk fortaler for det horisontale direktiv, som De forpligtede Dem til. Som Elizabeth Lynne sagde, må der ikke være nogen former for diskrimination inden for EU. Alle borgere i EU er lige og skal behandles som sådan. Vi kan ikke tolerere nogen diskrimination af nogen årsager mod nogen grupper i vores Fællesskab.

Jeg hørte det sagt på et møde i sidste uge i Bruxelles, og De henviste selv til det i dag, hr. kommissær, og Philip Bushill-Matthews gjorde det lige nu, at vi ikke bør handle, fordi der er indledt traktatbrudsprocedurer mod en række medlemsstater for manglende overholdelse af de tidligere direktiver. Vi kan ikke argumentere på den måde. Vi må ikke tillade, at medlemsstaterne tvinger os til at arbejde i den langsomstes tempo ved gennemførelsen og senere ved håndhævelsen. De, hr. kommissær, har initiativretten. De skal udøve den ret. Vi er nødt til at handle konsekvent. De er nødt til at handle konsekvent for at sikre fuld overholdelse og ikke give medlemsstaterne lov til at indgå i en konspiration, som vil få os til at bevæge os i den langsomstes tempo.

Vi skal også være meget opmærksomme på behovet for retsmidler og håndhævelse, stærke retsmidler for at sikre, at medlemsstaterne virkelig overholder direktiverne fra 2000 fuldt ud. Jeg kan anbefale Elizabeth Lynnes betænkning i sin helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg vil gerne stoppe op et øjeblik for at byde velkommen til de forskellige besøgergrupper på tilhørerpladserne på hele Parlamentets vegne. Lad os fortsætte forhandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (EN) Hr. formand! I 2004 fik Kommissionen grønt lys fra Europa-Parlamentet, men kun efter at have lovet højt og helligt, at vi skulle være mestre i grundlæggende rettigheder. Men at sige smukke ord om ligestilling er ikke godt nok. EU-borgerne skal have de juridiske instrumenter til at forsvare deres rettigheder ved domstolene. Nu leder Kommissionen febrilsk efter undskyldninger for at undgå et generelt forbud mod diskrimination, som f.eks. at der er brug for endnu en undersøgelse - som om vi ikke alle kan se, at der findes diskrimination overalt - eller at der ikke er enighed i Rådet - tja, det har aldrig hindret Kommissionen i at presse på med sine forslag på andre områder som energipolitikken. Og vi må ikke glemme, at diskrimination allerede er forbudt i henhold til traktaterne, men hvis vi ikke lovgiver, vil domstolene gøre det for os. Så jeg forventer, at Kommissionen vil leve op til sit ansvar og sikre de europæiske borgeres rettigheder, fordi hvis det horisontale direktiv skal falde, så lad det ske i Rådet og ikke i Kommissionen.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Schroedter (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Fru in 't Veld har sagt det tydeligt, og jeg kan blot endnu en gang gøre opmærksom på, at vi har brug for et rammedirektiv for at give alle mennesker den samme beskyttelse mod diskrimination. Det kan ikke tolereres, at f.eks. homoseksuelle eller gamle har færre menneskerettigheder end mennesker med migrationsbaggrund. Denne tilstand må straks bringes til ophør!

Og jeg kan kun endnu en gang minde om, at hr. Barroso her personligt har lovet at fremlægge dette rammedirektiv, da han bad om Parlamentets støtte til Kommissionen. Som tysker vil jeg desuden sige, at jeg finder den tyske regerings adfærd kynisk. Hjemme hos os har vi en lov, der beskytter alle karakteristiske træk på lige vis, men her på europæisk niveau fører den en kompagne imod rammedirektivet, og det helt uden rimelig grund. Det er efter min mening ren populisme på bekostning af menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Bekæmpelsen af forskelsbehandling, uanset om det sker på grundlag af religion, køn eller handicap, er en af de grundpiller, som EU hviler på. Denne politik er fastlagt i alle vores traktater og ligeledes i lovgivningen.

Hvad angår bekæmpelsen af direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn, har EU's politik vist sig at være vellykket. Når vi nu undersøger, om situationen er i overensstemmelse med direktiver og traktater, kan vi konstatere, at politikken til trods for verdens mest udviklede lovgivningsproces ikke fungerer ordentligt.

Vi kan nu vælge mellem to ting. Oppositionen ønsker, at vi fremlægger en ny, bred strategi og løser problemerne på den måde. Jeg tror ikke, det kan gøres på den måde. Det blev bevist af lovgivningen fra 2000, som fastlagde, at der skulle indledes en overtrædelsesprocedure mod 10 medlemsstater, herunder Nederlandene, på grund af uklarhed om, hvorvidt visse bestemmelser i deres lovgivning om ligebehandling fungerer. En ny bred lovgivning vil altså heller ikke hjælpe. Det vil stadig bare være flotte ord.

Vi bør fokusere meget mere på mentalitet og handlingsprogrammer og sørge for, at der ikke længere diskrimineres, heller ikke indirekte. Vi må sørge for, at gennemførelsen forbedres, og derefter er vi også nødt til at finde en løsning på de problemer, som kan formuleres klart, nemlig handicappedes problemer.

Jeg tilslutter mig derfor helhjertet fru Bauers og en række af vores gruppemedlemmers opfordring, og jeg håber, at vores fortræffelige lovgivningsrammer nu også virkelig gennemføres i praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Lissy Gröner (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker fru Lynne for betænkningen. Den kommer på det rigtige tidspunkt. Nogle ord til medlemmerne af Det Europæiske Folkeparti: I 40 år har kvindernes løndiskrimination været nævnt i traktaten. På dette punkt har intet ændret sig væsentligt. Hvis De fra Det Europæiske Folkeparti fortsat afviser et horisontalt direktiv, bliver det meget klart for mig, at Deres værdier og principper kun gælder i taler ved festlige lejligheder i EU. De ønsker slet ingen ligebehandling! Diskriminationen af bøsser og lesbiske accepterer De f.eks. De påstår, at det er en politisk kultur. Nej, det er det ikke for mig!

Lige muligheder omfatter alle kriterier i artikel 13, og nu må der omsider også gøres noget ved multidiskriminationen. En antidiskriminationspolitik kan kun være troværdig, hvis den ikke selv diskriminerer. Der har været et stort antal retssager og klager i EU. Det har alt sammen været propaganda for at undergrave visse minimumsstandarder. De medlemsstater, der endnu ikke er kommet så langt, skal sætte farten op. Sager om overtrædelse af traktaten er rimelige, også mod mit land Tyskland.

Jeg appellerer nu til Kommissionen, til hver enkelt kommissær, om, at de entydigt går ind for et klart horisontalt direktiv og sætter en stopper for hierarkiseringen af menneskerettighederne i EU. Vi må gennemføre vores EU-politik i overensstemmelse med traktaten. Artikel 13 udgør en del af traktaten, og derfor skal det alt sammen gribes an som annonceret i fru Lynnes betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke fru Lynne for hendes arbejde. Parlamentet vil igen opfordre til et horisontalt direktiv. Det bliver niende gang, kommissær Špidla, at vi har gjort dette. Eftersom Parlamentet anmoder om præcis dette skridt for niende gang, havde vi forventet større klarhed i salen fra Kommissionens side i dag, dels fordi hr. Barroso har forpligtet sig til dette, og dels fordi vi tror på den konsekvensvurdering, der er i gang.

At nogle medlemmer af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater modsætter sig et horisontalt direktiv, er uforståeligt. Tidligere blev venstrefløjen med rette kritiseret for at ønske at opdele samfundet i korporationer og korporativ repræsentation. Det virker imidlertid, som om det netop er, hvad De forsøger at gøre nu: de handicappede, ja, fordi dette er mere politisk korrekt; andre former for diskrimination, nej, lad os vente.

Fru Oomen-Ruijten er her ikke, men venstrefløjen holder nogle gange også af at sige, at det kræver mere end lovgivning at ændre folks holdninger. Denne gang hører vi det fra medlemmer af PPE-DE-Gruppen. Lad os tale om individuelle rettigheder og om, hvordan vi ikke må spille en korporation, et mindretal ud mod et andet, men sikre, at ingen borgere diskrimineres. Det giver mening, og det er det, vi beder Dem om. Vi har helt ærligt ikke brug for foranstaltninger, der gavner en kategori mere end andre. Det har EU-borgere ikke brug for.

 
  
MPphoto
 
 

  Anja Weisgerber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Én ting er vi alle enige om. Vi er imod enhver form for diskrimination. Det vil jeg gerne præcisere indledningsvist. Der findes ganske vist forskellige indfaldsvinkler til, hvordan man kan nå dette mål. Jeg mener, at beskyttelsen mod diskrimination ikke nødvendigvis kan reguleres bedre på europæisk niveau end på nationalt niveau. Også her bør vi følge subsidiaritetsprincippet. Mange livsområder er nu reguleret af EU's antidiskriminationsbestemmelser. I de seneste år er der vedtaget fire antidiskriminationsdirektiver: race-, beskæftigelses- og ligebehandlingsdirektivet samt direktivet om ligestilling mellem mænd og kvinder.

I øjeblikket behandles der mange sager imod medlemsstater om overtrædelse af trakten på grund af problemer med gennemførelsen af disse direktiver. Det drejer sig præcis om hele 20 lande. Det er trefjerdedele af EU's medlemsstater. Retsusikkerheden er åbenbart meget stor. En ny, bred standardmodel i form af et rammedirektiv er det forkerte svar på den retsusikkerhed, der hersker her. De aktuelle problemer skal først analyseres, før Kommissionen fremlægger forslag om nye direktiver.

Ellers er resultatet mere bureaukrati, flere omkostninger for borgerne og mindre retsklarhed, hvilket ingen, især ikke kampen imod diskriminationen, kan være tjent med. Derfor er jeg og min gruppe imod de artikler i Elizabeth Lynnes betænkning, der kræver et rammedirektiv, et horisontalt direktiv. Hvis de øvrige grupper imidlertid får deres vilje, og kravet om et rammedirektiv fortsat består, ser jeg mig nødsaget til at stemme imod betænkningen. Ikke fordi jeg er imod en beskyttelse imod diskrimination, men fordi et rammedirektiv på europæisk niveau efter min mening er den forkerte fremgangsmåde. På handicapområdet har alle medlemsstater og også EU underskrevet FN's handicapkonvention. Her må og skal vi opfylde vores forpligtelser. Men vi hjælper ingen med et fortsat uklart og udflydende rammedirektiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand! Da jeg var Parlamentets medordfører om racedirektivet i 2000, lovede det daværende portugisiske formandskab os, at der ikke ville komme noget hierarki inden for diskrimination, og at yderligere lovgivning ville følge efter.

Den 26. oktober 2004 lovede hr. Barroso her i Parlamentet og i løbet af denne Kommissions embedsperiode et rammedirektiv om - citat - "alle former for diskrimination". Dette løfte blev gentaget i deres årlige politiske strategi for 2008. Nu er tiden kommet til at levere resultater.

Jeg vil sige, at det ikke er nogen undskyldning, at medlemsstaterne i nogle tilfælde bevidst trækker gennemførelsen af ikkediskrimination på arbejdspladsen i langdrag, men det er en undskyldning, og Kommissionen må ikke tillade, at den langsomste dikterer hastigheden for de øvrige.

For to uger siden mødtes jeg med forbundsminister Zypries i Tyskland og minister Follett i Storbritannien. De er villige til at tale. Giv dem noget at tale om!

Jeg er stolt over, at vi har indsamlet 1,3 millioner underskrifter til fordel for handicaplovgivning. Men som Parlamentets formand for intergruppen om handicap vil jeg gerne have min støtte til et horisontalt direktiv ført til protokols. De får ikke lov til at dele og herske.

Endelig er der ikke nogen god grund til, at de Konservative siger, at de afskyr diskrimination på grund af religion, alder eller seksuel orientering, men derefter stemmer imod lovgivning om disse årsager, hvorved man nægter europæere, homoseksuelle, unge og gamle og religiøse mindretal, lige muligheder. Og Business Europe burde skamme sig over at sige i sit indlæg til Kommissionens høring dateret den 12. oktober 2007, citat: "Business Europe mener ikke, at der findes noget bevis for diskrimination af nogle af de årsager, der nævnes i artikel 13". Undersøgelsen blandt Kommissionens eget Business Test Panel viste, at 89 % af de 293 adspurgte virksomheder sagde, at de ønsker EU-lovgivning for at sikre ensartet beskyttelse. De ønsker det, Parlamentet vil stemme for, Europa har brug for det.

(Bifald fra centrum og venstre)

 
  
MPphoto
 
 

  Holger Krahmer (ALDE). - (DE) Hr. formand! Jeg takker Liz Lynne for, at hun har taget emnet antidiskrimination under behandling, og jeg er på nær ét punkt helt på hendes side. Men kære Liz, Elisabeth Schroedter, Lissy Gröner, Sophia! De mener det godt, men De gør til syvende og sidst ikke sagen nogen tjeneste, når De nu kræver endnu et direktiv mod diskrimination, som rækker ud over, hvad vi allerede har i Europa.

Jeg siger det her helt bevidst og helt åbent som homoseksuel. De gør de mennesker, som De vil beskytte, en bjørnetjeneste. I sidste ende vil en vidtrækkende antidiskriminationslovgivning rette sig imod de mennesker, som De her vil beskytte. Hvorfor er det sådan? Når vi udvider antidiskriminationen til også at omfatte adgangen til varer og tjenesteydelser og til en omvendt bevisbyrde, så skaber vi et klima med skjult diskrimination. Der vil næppe findes en arbejdsgiver, der er indstillet på at tale åbent om diskrimination. Ansøgere, der muligvis er forbundet med en risiko, måske allerede på grund af deres pasfoto, kontakter arbejdsgiveren i tvivlstilfælde slet ikke længere.

I sidste ende gør vi ikke disse mennesker nogen tjeneste. Vi bør snarere bekymre os om, at det antidiskriminationsdirektiv, som vi allerede har, gennemføres, og konstatere, om det virker. Hvis vi fremkalder et kaos af bureaukrati og processer og også retsusikkerhed, vil accepten af antidiskriminationslovgivningen mindskes hos EU's borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har så meget tid, så jeg håber, at jeg kan udnytte den rigtigt, fordi jeg kun er vant til at tale i et minut. Jeg hørte min kollega hr. Bushill-Matthews sige, at han altid er enig med fru Lynne, og at der findes undtagelser fra enhver regel, men at hans holdning denne gang er helt anderledes.

Jeg må sige til min kære ven hr. Bushill-Matthews, at vi også altid er enige, men denne gang må jeg, uden at ville forråde vores traditionelle enighed i alle beslutninger, sige, at De står med en undtagelse, fordi jeg går fuldt og helt ind for forslaget om et horisontalt direktiv, som fru Lynne har sendt til Kommissionen. Hvordan kan jeg undlade at være for, når jeg gennem de seneste 40 år har set borgere i Italien, hvor jeg bor, der bliver diskrimineret på grund af deres alder, ældre, der fratages deres rettigheder, blot fordi de er ældre?

Jeg henviser navnlig til det forhold, at der findes en lov i Italien, hvori det hedder, at handicappede, hvis de er unge, har ret til ydelser, men hvis de er ældre og har de samme handicap, er de ikke berettigede til disse ydelser. Jeg kan ikke se, hvordan vi kan vente i årevis, før vi får en juridisk mulighed, som fru in't Veld forklarede, for at bruge domstolene til at gennemtvinge respekten for de rettigheder, som artikel 13 i Amsterdamtraktaten giver alle borgere i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Gurmai (PSE). - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Den europæiske enhed er ikke kun baseret på økonomi, men også på mange vigtige værdier. Disse værdier omfatter ukrænkeligheden af den menneskelige værdighed, frihed, ansvar, solidaritet, mangfoldighed og overholdelsen af princippet om frihed for diskrimination. De omfatter også tolerance og gensidig respekt.

Ved siden af politiske erklæringer er det vigtigt, at disse principper bør nedfældes i lovgivningen på en sådan måde, at man kan sikre, at man ikke længere kan sondre ud fra et diskriminerende grundlag, og at folk kan nyde omfattende beskyttelse. Det europæiske projekt vil kun være levedygtigt, hvis vi kan sikre, at ugunstigt stillede grupper i samfundet kan udøve deres rettigheder. Det er i vores fælles interesse at integrere disse grupper i udstrakt grad, og vi må træffe hensigtsmæssige forholdsregler for at sikre, at det sker.

Det er således i de enkelte medlemsstaters interesse at sikre, at bestemmelserne i EF-direktiv 2000/43 og 2000/78 omsættes korrekt og effektivt i deres helhed og gennemføres korrekt i praksis, således at omsætningen af direktiverne i national lovgivning virkelig vil gavne de ugunstigt stillede grupper.

Lovgivningen er kun værdifuld, hvis den også gennemføres i praksis. Overvågningen af gennemførelsen af lovgivningen er en særligt vigtig opgave, som må vies særlig opmærksomhed både fra medlemsstaternes og Fællesskabets side. Vi må udfore tilsynsmekanismer, der kan give os mulighed for at gennemføre konsekvensvurderinger. Vi er nødt til at inddrage ikkestatslige organisationer, der kan levere konkrete tilbagemeldinger og indgå i en social dialog med dem. Jeg er overbevist om, at hr. Barroso troede på det, han sagde i 2004, da han indledte sin embedsperiode. Det håber jeg fortsat, han gør.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne kommentere to aspekter af denne fremragende betænkning af Elizabeth Lynne. Jeg støtter fuldt ud opfordringen til, at medlemsstaterne og andre relevante aktører skal indsamle, kompilere og offentliggøre omfattende, nøjagtige, sammenlignelige, troværdige og separate statistikker over diskrimination og derefter offentliggøre disse statistikker på en måde, som er let forståelig for befolkningen. På den måde tror jeg, at borgerne selv kan se behovet for forandringer. Jeg støtter fuldt ud kravet om et omfattende og vidtgående direktiv. Dette er et område, hvor EU kan opnå en strategisk ændring, når lovgivningen gennemføres.

Endelig med henvisning til Lissabontraktaten glædede det mig at høre bemærkningerne fra det slovenske formandskab i sidste uge om arbejdsprogrammet for 2008 med hensyn til deres reaktion på kampagnen "En million underskrifter for handicap". Dette er et tegn på, at formandskabet og forhåbentlig Kommissionen lytter til borgerne og tager hensyn til deres ønsker. Dette er et meget forhåbningsfuldt tegn for borgerinitiativet i Lissabontraktaten, men jeg vil gerne igen have min stærke støtte til et omfattende direktiv ført til protokols. Der må ikke findes noget hierarki inden for diskrimination.

 
  
MPphoto
 
 

  Pier Antonio Panzeri (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg støtter det arbejde, som fru Lynne har udført. Jeg må sige, at denne forhandling kommer på et interessant tidspunkt for Europa. Jeg ønsker, at Kommissionen og De selv, hr. kommissær, er fuldt bevidste om, at De halter bagefter i øjeblikket.

Spørgsmålet drejer sig ikke kun om fremskridt inden for lige muligheder og ikkediskrimination på arbejdsmarkedet og inden for arbejdsbetingelserne. Det centrale spørgsmål er behovet for et horisontalt direktiv om ligebehandling, der dækker alle årsager til diskrimination. Der er ved at vokse et klima af intolerance og fjendtlighed frem i Europa. Dette giver allerede anledning til etnisk diskrimination - bare kig på immigrationen og romaerne. Himlen hjælpe os, hvis vi vender det blinde øje til.

Derfor findes der et tvingende behov for et omfattende direktiv, der dækker alle former for diskrimination for at færdiggøre pakken for bekæmpelse af diskrimination i henhold til traktatens artikel 13. Det vil også bidrage til at forbedre graden af tværkulturelle møder i Europa. Sådanne møder forbedrer kulturens kvalitet og er overbevisende, og der findes et tvingende behov for dem nu.

Derfor vil jeg bede Dem, hr. kommissær, og Kommissionen om at udvise lidt større politisk mod, for det har De undladt fuldstændig indtil videre!

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Beskæftigelse er en af de grundlæggende faktorer for social integration. På trods af dette forbliver arbejdsløsheden på et uacceptabelt højt niveau for mange grupper, især kvinder, handicappede, etniske mindretal, migranter, ældre personer og unge, der lige er trådt ind på arbejdsmarkedet.

Det er bekymrende, at man i nogle medlemsstater kan konstatere mangler i gennemførelsen i national ret og anvendelsen af direktiv 43 og direktiv 78 fra 2000, samt en mangel på information henvendt til borgerne i EU om mulige retsmidler i sager om forskelsbehandling. Det er meget vigtigt, at medlemsstaternes regeringer hurtigst muligt fjerner de forhindringer, der skyldes forskelsbehandling i ansættelsesprocedurer på arbejdsmarkedet.

De offentlige myndigheder indtager en nøgleposition i indsatsen for ligestilling og forebyggelse af forskelsbehandling, da medlemsstaterne i henhold til EF-traktatens artikel 13 skal sikre en fuldstændig, korrekt og effektiv gennemførelse i national ret og passende anvendelse af de nævnte direktiver, så kampen mod forskelsbehandling i EU har form af koordinerede handlinger, der stemmer overens med den ensrettede tilgang til bekæmpelse af forskelsbehandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Metin Kazak (ALDE). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Vedtagelsen og gennemførelsen af en omfattende lovgivning for bekæmpelse af diskrimination i EU's medlemsstater er et konkret resultat, og det er et tegn på, hvor nøje et samfund overholder principperne om ligebehandling af alle borgere, uanset deres etniske oprindelse, tro, køn, alder, sundhed eller økonomiske forhold.

Jeg støtter den appel, som fru Lynne fremsætter i sin betænkning, om at indføre et omfattende direktiv uden noget hierarki med hensyn til principperne om ikkediskrimination. Vi bør imidlertid bemærke, at i Europa er diskrimination imod personer, der tilhører etniske eller religiøse mindretal, den hyppigste form for overtrædelse af deres grundlæggende ret til at blive behandlet på samme måde som resten af borgerne fra flertalsgrupperne.

I nogle medlemsstater er det hadske ytringer, islamofobi og andre former for fremmedhad, der næres af stereotyper, fordomme og klichéer fra fortiden, der fremelsker en latent diskriminerende holdning over for etniske og religiøse mindretal. Derfor er det udmærket, at Europa-Parlamentet lægger vægt på at henlede Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed …

(Formanden afbrød Metin Kazak)

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Vi er alle enige om, at der skal træffes alle tænkelige forholdsregler imod diskrimination. Derfor er Europa-Parlamentet også igen og igen gået ind for at vedtage et nyt direktiv. Vi har allerede fire sådanne direktiver, hvoraf ét forligger i udkast. Vi dækker altså et meget bredt spektrum af forholdsregler imod diskrimination.

Nu gælder det om omsider at få gennemført disse forholdsregler. Der er 28 sager om overtrædelse af traktaten. Der rettes en således appel til medlemsstaterne om endelig at gennemføre det, der er blevet vedtaget i Parlamentet. Jeg er imod, at vi straks igen tager det andet skridt før det første, nemlig igen vedtager et nyt direktiv med en mangfoldighed af nye barrierer, hvor der kræves ligestillingsmyndigheder. Det betyder igen mere bureaukrati. At ngo'er som noget obligatorisk skal høres i forbindelse med alle love, bringer os ikke videre. Hvis vi går ind for antidiskrimination, så må vi også gå ind for, at det, der i dag er lov, nu også omsider gennemføres i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne rette opmærksomheden mod den uacceptable forskelsbehandling af gravide kvinder, især set i lyset af den demografiske kløft i Europa. På trods af retslige forbud kræver arbejdsgivere, at unge kvinder ved ansættelsen foreviser lægeerklæringer om, at de ikke er gravide. Hvis de ikke fremlægger en sådan erklæring, mindskes deres ansættelseschancer. Det er et svært, men nødvendigt handleområde for arbejdskontrollen. Børnerige familier bliver også forskelsbehandlet. Gennemsnitsindtægten pr. person i disse familier er som regel betydelig lavere end i familier med enlige mødre. Familieydelserne og den sociale bistand er i deres tilfælde som regel mindre, og beskatningen er højere. Der gøres normalt ikke opmærksom på denne slags problemer, når der tales om forskelsbehandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Gabriela Creţu (PSE). - (RO) Hr. formand! Mens vi venter på et horisontalt direktiv, kan vi se, at vi har en europæisk og en national lovgivning imod diskrimination, talrige politiske løfter samt specifikke institutionelle mekanismer. Trods denne tilsyneladende optimistiske situation er graden af omsætningen, gennemførelsen og effektiviteten af de vedtagne foranstaltninger fortsat meget lav i mange medlemsstater. For at skabe lighed mellem mænd og kvinder er det væsentligt med et arbejde med den rigtige løn.

Derfor foreslår vi, at Kommissionen iværksætter en integreret plan for positive foranstaltninger over for arbejdsmarkedet for at mindske den kunstige kønsopdeling på arbejdsmarkedet og de strukturelle lønkløfter, der stadig findes mellem de brancher, der anses for feminine, og dem, der anses for maskuline. I denne plan udgør indførelsen af ligestillingsdimensionen ved udformningen af de europæiske, nationale og lokale budgetter et vigtigt instrument til nedbringelse af de strukturelle forskelle og gennemførelsen af princippet om lige løn for lige arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Da ordføreren havde ordet, sagde hun, at alle EU-borgere skal behandles lige. Desværre tror ordføreren ikke selv på dette. Hvis hun gjorde, ville hun i denne betænkning protestere mod, at EU i form af en undtagelse tillader diskrimination af religiøse årsager i min valgkreds i Nordirland, navnlig diskrimination over for protestanter, der ønsker at gå ind i politistyrken i Nordirland.

Ja, her i EU forekommer der bevidst religiøs diskrimination, der sanktioneres på denne måde. Så når jeg lytter til de flotte erklæringer imod diskrimination tænker jeg på mange unge protestanter i min valgkreds, der ønskede at blive politifolk, som fik flere point end romersk-katolske ansøgere, men som kunne se disse blive udnævnt hen over hovedet på sig, fordi lovgivningen tillader diskrimination. Så indtil vi får en horisontal lovgivning imod diskrimination ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Ligestilling i henhold til lovgivningen og beskyttelse mod diskrimination er en menneskeret for alle - det fremgår af forfatningerne i medlemsstaterne, alle medlemsstaterne. Alligevel er vores borgere ikke fri for diskrimination. F.eks. reguleres ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet i henhold til fællesskabslovgivningen, men vi har imidlertid lagt mindre vægt på overholdelsen i forbindelse med gennemførelsen. Hvordan forklarer vi ellers Eurostats årlige offentlige undersøgelser, der viser store forskelle mellem mænds og kvinders løn i medlemsstaterne? I mit hjemland Estland er forskellen 27 % i mændenes favør. Sådan var situationen for mere end 10 år siden, og sådan er det fortsat i dag.

At sikre beskyttelsen af denne ret er lige så vigtigt som juridisk regulering af spørgsmålet. Vi skal behandle dette punkt, og det er nødvendigt at anlægge sag i tilfælde af overtrædelser. Vores borgere har brug for retssikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Neena Gill (PSE). - (EN) Hr. formand! Tillykke til fru Lynne med dette direktiv, for i det europæiske år for interkulturel dialog, der har til formål at fremme gensidig forståelse og hylde Europas mangfoldighed, bliver jeg chokeret og forstemt over graden af diskrimination - ikke kun på grund af race, men også på grund af handicap, køn, seksuel orientering og alder. Diskrimination er ikke kun et problem på arbejdsmarkedet, men også med hensyn til boliger, uddannelse, offentlige og private tjenesteydelser og selv i religiøse spørgsmål.

Jeg er navnlig bekymret over forskellene i graden af integration af mindretal i de forskellige medlemsstater, som kan læses ud af indekset for indvandringspolitikken. Dette viser, at gennemførelsen og håndhævelsen af minimumsstandarder inden for diskriminationsbekæmpelse, som vi har forsøgt at gøre EU-dækkende, er slået fejl. Jeg opfordrer Kommissionen til at tage dette spørgsmål op, ikke kun over for medlemsstaterne, men også til at handle mere aktivt inden for EU-institutionerne.

Endelig vil jeg gerne forud for valget til Europa-Parlamentet spørge, hvordan Parlamentet her forsøger at foregå med et godt eksempel på ikkediskrimination for resten af Europa. Det er fortsat kun 30 % af medlemmerne, der er kvinder, og kun 9 medlemmer er ikke hvide.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Mann (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Hvad er effektivt mod diskrimination og til beskyttelse mod forfordeling? Sensibiliseringskampagner, information, aktioner, men ikke en centralisering af retlige spørgsmål ved hjælp af ny EU-lovgivning. I stedet for et omfattende horisontalt direktiv muligvis en papirtiger? Det er vigtigt, at de fire eksisterende direktiver gennemføres. Alene i Tyskland har kurser, der var nødvendige i forbindelse med den almene ligestillingslov, kostet mere end 1,7 milliarder euro på årsbasis.

Jeg mener, at Civil Rights Act er rigtig. Den fastsætter bestemmelser for virksomheder fra 15 ansatte og opefter, og der undgås en masse administration og omkostninger - en sådan SMV-beskyttelsesklausul er på sin plads. Og jeg synes, at det er vigtigt, at vores betænkeligheder udtrykkes tydeligt. Dem har Liz Lynne desværre endnu ikke kunnet rydde af vejen, fordi hun ikke har taget hensyn til vores forslag. Vi kan ikke stemme for denne betænkning, der siger, at der skal anvendes offentlige midler til at støtte ofre for diskrimination. Her skulle Liz Lynne have lyttet til os, men det har hun desværre ikke.

 
  
MPphoto
 
 

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne nævnte to spørgsmål. Det første drejer sig om transport. Omkring en tredjedel af EU's befolkning har mobilitetsproblemer. For at give folk lige muligheder for adgang til information, arbejde osv. er der behov for en betydelig indsats for at indføre en transportstandard uden hindringer. Det andet spørgsmål drejer sig om mentalt handicappede. Jeg mener, at det vil være nyttigt at revidere hvidbogen om beskyttelse af den mentale sundhed, fordi et stort antal mennesker i EU lider af stress, som også udgør en ulempe for personer, der forsøger at tilpasse sig forskellige situationer på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Jeg erkender, at jeg ikke har fået ordet, men det, hr. Allister sagde om diskrimination mod protestanter i politistyrken i Nordirland, er fuldstændig usandt. Styrken er en 90 % protestantisk organisation ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne forhandling har vist, hvor vigtigt det er at bekæmpe diskrimination. Det første spørgsmål, som praktisk taget alle var enige om, er behovet for en mere effektiv gennemførelse af lovgivningen i medlemsstaterne. Som forhandlingen viste, er Kommissionen meget konsekvent i denne henseende og tøver ikke med at indlede traktatbrudsprocedurer mod de lande, der ikke har gennemført lovgivningen fuldt ud. Men simple numeriske statistikker giver os ikke det fulde billede, eftersom disse tal omfatter forskellige typer af traktatbrudsprocedurer, fra tekniske og organisatoriske procedurer til procedurer vedrørende beskyttelsens dækning. Under alle omstændigheder kan jeg med sindsro sige, at alle de lande, som vi diskuterer med, er parate, og at der ikke kan herske tvivl om deres vilje til fuldt ud at gennemføre direktiverne om diskriminationsbekæmpelse.

Den næste ting er spørgsmålet om fortsatte fremskridt vedrørende lovgivning. Jeg gav helt klart udtryk for, at Kommissionen har nået den sidste fase med hensyn til beslutningen om, hvilke endelige foranstaltninger der skal gennemføres. Denne fase slutter i juni i år, og vi vil så fremlægge de relevante forslag. Den diskussion, der foregår i Parlamentet i øjeblikket, er helt sikkert en vigtig kilde i beslutningsprocessen.

Jeg vil også gerne komme ind på to indlæg, der stod i kontrast til den mere overordnede diskussion, idet de indeholdt et lidt usædvanligt argument. Den ene var oplysningen om, at et kursus i ikkediskrimination i Forbundsrepublikken Tyskland koster 1,7 milliarder euro. Jeg anfægter ikke dette tal. Jeg mener, at det kunne være ganske interessant at sammenholde det med udgifterne til f.eks. kurser om skattelovgivning. Vi vil måske se, at tilsvarende overgangsudgifter normalt følger med lovgivningsændringer. Med andre ord kan rent økonomiske argumenter ikke give det fulde billede.

Det andet indlæg drejede sig om politistyrken i Nordirland. Jeg kan kun sige, at i henhold til de oplysninger, jeg har adgang til, har politikorpset i Nordirland iværksat positive foranstaltninger for at løse det problem, som hr. Allister var inde på.

Mine damer og herrer, den afsatte tid gav os ikke mulighed for at fortsætte denne dybtgående og meget interessante debat. Vi må blot sige, at vi er gået ind i en vigtig beslutningsfase, og at Deres forhandling er en del af denne beslutningsproces.

 
  
  

FORSÆDE: Mechtild ROTHE
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Elizabeth Lynne, ordfører. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke kollegerne for deres bemærkninger. Det glæder mig, at vi tilsyneladende har opbakning fra et flertal i Parlamentet til et omfattende direktiv. Jeg håber, at afstemningen senere i dag vil bevise dette.

Jeg vil også gerne endnu en gang rose kommissær Špidla, for jeg ved, at det oprindeligt var hans initiativ at udarbejde et omfattende direktiv og opfordre til det omfattende direktiv inden for arbejdsprogrammet. Jeg kan kun beklage, at hans holdning tilsyneladende ikke vækker genklang hos resten af Kommissionen. Og lad os håbe, at vi ved at viderebringe opfordringen om et omfattende direktiv kan give ham større styrke, når han skal argumentere for sin holdning.

Jeg bad kommissær Špidla om at få offentliggjort konsekvensvurderingerne. Jeg ved, at de allerede er udarbejdet. Jeg er lidt bange, fordi jeg har hørt rapporter om, at der har været forskellige konsekvensvurderinger, og at de ændres en smule i øjeblikket for at gavne det ene synspunkt i Kommissionen frem for det andet. Jeg vil gerne have en eller anden form for præcisering for at se, om de rygter, jeg har hørt, taler sandt.

Det glæder mig meget, at andre medlemmer har støttet Deres opfordring i arbejdsprogrammet om dette omfattende direktiv. Specifikke spørgsmål vedrørende alle områder - handicap, alder, religion eller tro, og seksuel orientering - kan efter min mening dækkes ind med ét omfattende direktiv. Uddannelse er ikke vejen frem. Det har vi forsøgt. Til de medlemmer, der har talt om uddannelse: Det virker ikke.

Vi taler også om adgangen til varer og tjenester, ikke om beskæftigelse. Jeg ved, at alle de tyske delegationer har problemer med dette, fordi den tyske regering har gjort beskæftigelsesdirektivet endnu strammere. Så lad det ligge. Der er forskellige medlemsstater, der har forskellige problemer: handicap, alder, seksuel orientering, religion eller tro. Nogle medlemsstater dækker nogle af dem, andre dækker andre, og det er grunden til, at det er vigtigt at gøre det rigtigt og udforme et omfattende direktiv, så vi får alle grupper med.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Iles Braghetto (PPE-DE) , skriftlig. - (IT) Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse over det arbejde, som ordføreren har udført med et emne, som jeg anser for at være af kolossal betydning for udviklingen af mere retfærdige effektive europæiske politikker til diskriminationsbekæmpelse.

Princippet om ikkediskrimination drejer sig rent faktisk om nøgleværdier, som altid har udgjort grundlaget for den europæiske integration, og som derfor skal beskyttes ordentligt, så de europæiske borgere, navnlig inden for de mest ugunstigt stillede kategorier som f.eks. handicappede, beskyttes effektivt mod enhver form for diskrimination.

Ikkediskrimination er af grundlæggende betydning på arbejdsmarkedet, men er nødvendig og at foretrække inden for alle dele af det offentlige liv (såsom uddannelse og sociale tjenester), fordi det kan være en stor hjælp for social integration og udvikling af potentialet hos alle europæiske borgere.

Jeg vil gerne slutte med at udtrykke min støtte til en hurtig vedtagelse af et komplet og effektivt rammedirektiv om ikkediskrimination, der giver medlemsstaterne mulighed for at forene deres kræfter på dette område og vedtage sammenhængende og effektive politikker, der sigter mod at give borgerne mulighed for at føle sig virkelig beskyttede af en entydig og omfattende lovgivning på europæisk og nationalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Genowefa Grabowska (PSE) , skriftlig. - (PL) Som medlem af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender støtter jeg med stor entusiasme Elizabeth Lynnes betænkning. Jeg er ikke i tvivl om, at den gældende internationale lovgivning og vores EU-beslutninger - fra en formel synsvinkel - er eftertragtede og gode. Jeg beklager derfor, at deres indførelse stadig støder på mange hindringer, hvilket også sker i vores Europa, som man skulle tro var meget demokratisk og frit for forskelsbehandling.

Det er forbløffende, at det er nødvendigt at opfordre EU's medlemsstater til fuldt ud at respektere bestemmelserne i direktiv 2000/78/EF samt at føre nøje kontrol med fremskridt i forbindelse med afskaffelsen af enhver forskelsbehandling i det offentlige, sociale og økonomiske liv.

Det er særlig vigtigt for de borgere fra mit land, Polen, der har draget nytte af det fælles marked og den fri bevægelighed for personer, hvorfor de nu bor og arbejder i mange EU-lande. Jeg må dog med stor beklagelse konstatere, at der findes stadig flere beviser på forskelsbehandling af mine landsmænd, hvilket alene skyldes deres nationalitet. Denne slags foruroligende oplysninger når oftere og oftere frem fra bl.a. Tyskland, Storbritannien og Irland. Det er paradoksalt, hvis Europa-Parlamentet, der er så stærkt og effektivt engageret i bekæmpelse af forskelsbehandling i verden, ikke er i stand til at respektere menneskerettighederne hos sig selv, altså i EU's medlemsstater. Alles EU's borgere har jo fortjent en lige behandling uden at blive forskelsbehandlet.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE) , skriftlig. - (FI) Denne sag vedrører lige muligheder og ikkediskrimination i EU.

Lige muligheder og ikkediskrimination på arbejdspladsen er grundlæggende principper på arbejdsmarkedet, og medlemsstaterne bør ikke have nogen problemer med at overholde dem. Ifølge fru Lynnes betænkning gennemføres direktiverne imidlertid ikke effektivt eller korrekt.

Problemet er alvorligt, for, som det hedder i fru Lynnes betænkning, er bekæmpelse af diskrimination og menneskerettigheder prioriteringer for EU i henhold til EF-traktatens artikel 13.

Et eksempel i Finland drejede sig om en kvinde, der ikke var berettiget til at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse, da hun var færdig med at passe sin handicappede søn. Det er forkert, at pasning i hjemmet ikke værdsættes efter fortjeneste, og at reglerne giver mulighed for denne type diskrimination. Med denne sag i tankerne støtter jeg punkt 36 i fru Lynnes betænkning, hvori det hedder, at dækningsområdet for principperne om lighed og ikkediskrimination skal være bredt og ligeledes gælde social sikring.

Jeg går også ind for fru Lynnes opfordring til, at Europa-Parlamentet skal anbefale medlemsstaterne at afsætte flere ressourcer til og indføre flere beføjelser for institutioner, der arbejder for at fremme disse principper. Jeg støtter også hendes opfordring til, at ngo'ernes status sikres bedre, således at de kan tage sig af eksisterende problemer i medlemsstaterne på en mere effektiv og omkostningseffektiv måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Katalin Lévai (PSE) , skriftlig. - (HU) Det er bestemt relevant, at fru Lynnes betænkning om lige muligheder er på dagsordenen for dagens forhandling. For nylig, den 17. maj, udtrykte vi vores solidaritet med transseksuelle, biseksuelle og homoseksuelle.

På særlige dage eller ved særlige lejligheder er det ofte sådan, at man kigger tilbage. Som det fremgår af betænkningen, mangler vi desværre stadig en masse med hensyn til lige muligheder. Arbejdsløsheden er stadig uacceptabelt høj blandt kvinder, indvandrere, handicappede, etniske mindretal og mennesker med meget specifikke og ikke anerkendte færdigheder. På beskæftigelsesområdet anbefaler jeg derfor, at man indfører et europæisk overvågningssystem for lige muligheder, som kan yde støtte i form af skattefordele og/eller pr-muligheder for arbejdsgivere, der lægger vægt på at skabe lige muligheder.

Det vil også føre til en "sort liste" over arbejdsgivere, der slet ikke opfylder kriterierne. Dette vil have en motiverende indvirkning på virksomhederne og samtidig give de jobsøgende nye perspektiver og klarhed. Desværre fortsætter udbredelsen af ekstremistiske og populistiske politikker i Central- og Østeuropa, men nogle gange får vi også et trist billede fra Vesteuropa. Den negative diskrimination over for romaerne er stigende, og ekstremistiske kræfter ødelægger romaernes boliger. Det er her, at det store behov for en europæisk romastrategi som foreslået af Socialdemokraterne og behovet for en hurtig indsats på europæisk plan er tydeligst. Lovgivningen i medlemsstaterne giver forskellige grader af beskyttelse mod diskrimination.

Der findes ofte ikke nogen ensartet metode til gennemførelse af lovgivningen med det resultat, at gennemførelsen er utilfredsstillende. Bestræbelserne på at gennemføre lovgivningen skal koordineres, idet man tager hensyn til det horisontale perspektiv for EU, nationale og lokale myndigheder og sikrer den overordnede overholdelse. Før man vedtager lovgivning, er det også vigtigt at gennemføre en social konsekvensanalyse og en årlig evaluering af gennemførelsen i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Mikko (PSE) , skriftlig. - (ET) Ikkediskrimination og menneskerettigheder er grundlæggende værdier i EU. De udgør grundlaget for vores opbygning af en fælles fremtid, og vi kan ikke gå på kompromis med hensyn til dem. Det siges helt tydeligt i artikel 13, der skal tjene som vejledning i alle spørgsmål vedrørende de europæiske borgere.

Beskyttelse mod diskrimination på grund af alder, seksuel orientering, religiøs overbevisning eller handicap er fraværende i dag på områder som social velfærd, varer og tjenester, sundhed og uddannelse. Desværre findes der ikke nogen EU-lovgivning på disse områder. Hvis ikkediskrimination og menneskerettigheder er af central betydning for os, kan der ikke herske nogen tvivl om, at vi har brug for et enkelt, horisontalt direktiv, så hierarkiet af rettigheder bringes til ophør. Det samme gælder situationen, hvor diskrimination er forbudt på ét område, men tilladt på andre. Og situationen, hvor race og handicap beskyttes betydeligt bedre end andre områder i artikel 13. I lyset af denne betænkning opfordrer jeg Kommissionen til ikke at løbe fra sit løfte og til at udforme et omfattende direktiv til bekæmpelse af diskrimination i henhold til EF-traktatens artikel 13.

I et hidtil uset initiativ har mange europæiske ikkestatslige organer talt for et horisontalt direktiv for at sikre denne beskyttelse; tilsvarende har flere paraplyorganisationer været aktive på forskellige områder i Bruxelles, som f.eks. European Women's Lobby, AGE og adskillige andre. Et horisontalt direktiv om ikkediskrimination, der omfatter social velfærd, varer og tjenester, sundhed og uddannelse er den eneste måde, hvorpå man kan fremme beskyttelsen af menneskerettighederne i EU. Der er mere end tilstrækkeligt med beviser på diskrimination på alle områder. Kommissionen må ikke lukke øjnene og genskabe et hierarki mellem rettighederne i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE) , skriftlig. - (HU) Som formand for intergruppen for nationale mindretal glæder jeg mig over fru Lynnes betænkning, hvori hun gør status over det, der allerede er opnået inden for frihed fra diskrimination, og skitserer, hvad der skal gøres.

Fællesskabslovgivningen om frihed fra diskrimination er særlig vigtig, for det er ikke tilstrækkeligt at beskytte den enkelte. Folk udsættes ikke for diskrimination som enkeltpersoner, men som medlemmer af en gruppe: F.eks. fordi de tilhører et etnisk mindretal, fordi de er gamle, fordi de er kvinder, fordi de er handicappede, fordi de tilhører et seksuelt mindretal, eller fordi de er romaer. Derfor kan man kun effektivt beskytte den enkelte, der tilhører de forskellige mindretalsgrupper, ved at beskytte hele gruppen. I betænkningen påpeges det med rette, at de to eksisterende direktiver kun indeholder minimumskrav, og derfor er vi nødt til at gå videre i retning af at udvikle en politik på fællesskabsplan imod negativ diskrimination og et horisontalt direktiv mod diskrimination. Det er ligeledes meget vigtigt med det punkt i betænkningen, hvor Kommissionen opfordres til at arbejde for en fælles, EU-dækkende definition af udtrykket "positiv foranstaltning". I betænkningen gøres der også særligt opmærksom på behovet for specifik social beskyttelse af mindretalssamfund, og navnlig romasamfundet. I den forbindelse vil jeg gerne minde Dem om artikel 25 i Ždanoka-betænkningen, også om dette emne, hvor man påpeger betydningen af, at traditionelle nationale mindretal deltager i den politiske beslutningstagning.

I henhold til denne artikel har de nationale mindretal behov for en politisk standardramme, der giver dem mulighed for at deltage effektivt i beslutningsprocesserne vedrørende deres identitet ved hjælp af forskellige former for selvbestemmelse eller selvstyre.

 

7. EU-havpolitik (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Willi Piecyk for Transport- og Turismeudvalget om en integreret EU-havpolitik (2008/2009(INI)) (A6-0163/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Willi Piecyk, ordfører. - (DE) Fru formand! Det glæder mig, at De nu for anden gang har forsæde under forhandlingen om havpolitikken. Det havde De også for et år siden.

Hr. kommissær, lad os begynde med den gode nyhed. I aften vil det første arrangement i anledning af den europæiske havdag finde sted i Jacobskirken i Lübeck. I denne kirke findes det internationale mindested for den civile søfart. Kommissær Barrot indviede det sidste år. I aften vil kaptajner her diskutere deres leve- og arbejdsvilkår på skibe. Præsterne har medvirket i tillid til, at formændene for Parlamentet, Rådet og Kommissionen i dag ved middagstid virkelig erklærer den 20. maj til europæisk havdag. Dette er en anledning til glæde og skal få Europa til at give sine have større opmærksomhed.

Men den, der tror, at sådan en dag allerede i sig selv udgør havpolitik, han er galt afmarcheret, eller udtrykt på en anden måde: Sådan en havdag må ikke svinde ind til den rene symbolik. Den skal konditioneres politisk. Der er brug for politik - om sociale forhold, skibssikkerhed, klimabeskyttelse. Tag f.eks. leve- og arbejdsvilkårene på skibene. Det er en elendig anakronisme, at en lang række sociale regler og arbejdssikkerhedsregler ikke gælder for søfolk. Det skal ændres. Kommissionen mener jo det samme. Vi forventer os initiativer fra Kommissionen på dette område.

Den Internationale Arbejdsorganisation har i 2006 vedtaget den maritime konvention. Hidtil har kun tre stater ratificeret den, nemlig Bahamasøerne, Liberia og Marshalløerne. Hvad bliver der egentlig af europæerne? Hvis jeg vil forbedre skibs- og havsikkerheden, så behøver jeg som Råd kun at gøre én ting, nemlig omsider vedtage Erika III-pakken. Det er et stift stykke, så langsommelig Rådet er med hensyn til sikkerheden til søs. Fra Parlamentets førstebehandling er der i mellemtiden nu gået mere end 12 måneder, og vi har i dag endnu ikke en eneste fælles holdning. Katastroferne med "Erika" og "Prestige" bør egentlig være incitament nok til omsider at handle.

I den klimabeskyttelsespakke, som kommissionsformanden, Barroso, fremlagde i januar, tales der nu om, at skibstrafikken måske kunne inddrages i emissionshandelen. Det er for slapt. Det er ikke nok. Havpolitik skal efter min mening mindst yde fire ting, når det gælder klimabeskyttelse: inddragelse af skibstrafikken i emissionshandelen, og det straks og ikke på et eller andet tidspunkt, en drastisk reduktion af emissionen af forurenende stoffer - CO2, SO2 og NOX - og anvendelse af vedværende energi som vind- og solenergi. I havnene skal det være slut med egen produktion af energi ved hjælp af skibsmotorer på bekostning af mennesker og natur. Omvendt har vi brug for energiforsyning fra land. Skibe i havne skal altså sætte stikket i stikkontakten.

I Nord- og Østersøen ligger der store mængder gammel ammunition fra tidligere krige. Den udgør en betydelig risiko. Derfor har vi brug for en handlingsplan til identificering og fjernelse af gammelt krigsaffald. I de seneste måneder har vi oplevet, at europæere og europæiske skibe er blevet overfaldet af pirater ud for den afrikanske kyst. Altså har vi brug for klare internationale regler og et system til bistand på havet. Og vi må ikke blot beskytte kysterne mod havene, men også beskytte havene mod kysterne. Den største fare for havene udgår stadig fra land. 80 % af alle forurenende udledninger stammer fra landbruget og industrien. For at afhjælpe dette må vi omsider også på dette område anvende og gennemføre europæisk lovgivning.

Når vi i eftermiddag efter afstemningen erklærer den 20. maj for europæisk havdag, håber jeg, at vi den næste 20. maj kan sige, at vi i mellemtiden har nået en masse.

Som De ser, var der tale om en præcisionslanding.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Efter min mening er det meget passende, at vi afholder denne forhandling, første gang vi fejrer den europæiske søfartsdag. Det var trods alt et medlem af Parlamentet, fru Kratsa-Tsagaropoulou, der først foreslog idéen for hr. Barroso i forbindelse med udarbejdelsen af grønbogen om den kommende søfartspolitik for EU. Det er også takket være Parlamentet, og navnlig formanden hr. Pöttering, der er værter for underskrivelsen af en fælles trepartserklæring om oprettelse af den europæiske søfartsdag senere på dagen. Denne festligholdelse viser, hvor langt vi er kommet med at udvikle ikke bare den integrerede søfartspolitik, men en ny vision for Europas oceaner og have. Det viser også, i hvor høj grad alle europæiske institutioner har været involveret i alle faser. Parlamentet har rent faktisk været en central aktør i udviklingen af den nye integrerede søfartspolitik både gennem afholdelse af en række konferencer, hvor der har været frugtbare drøftelser og en afsøgende debat, og ved at udarbejde betænkninger og afstikke en specifik retning for gennemførelsen af søfartspolitikken.

Lad mig igen udtrykke min store og dybtfølte tak og anerkendelse af ordføreren Willi Piecyk, fordi han har koordineret de væsentlige interesser fra de forskellige udvalg og for at have udarbejdet denne imponerende betænkning. Jeg vil også gerne takke ordførerne fra de forskellige udvalg og de mange andre medlemmer af Parlamentet, der gennem de forgangne to år har været involveret i særlig grad i udarbejdelsen af Parlamentets bidrag til denne nye europæiske politik. Jeg vil gerne undskylde, at jeg ikke kan nævne dem ved navn, hvilket jeg ellers ønskede.

Nu vil jeg gerne gå videre til selve betænkningen. Selv om betænkningen ikke indeholder nye forslag, koncentrerer den sig ikke desto mindre om bestemte krav, der blev fremsat i Parlamentet i juli 2007, som hjalp os med at fastlægge vejen frem, og som nu vil inspirere os til den fortsatte gennemførelse af havpolitikken.

Vedrørende nogle af sektorspørgsmålene glæder Kommissionen sig over det fortsatte fokus, som Parlamentet har på den miljømæssige dimension af havpolitikken og på udfordringerne ved især klimaændringerne, og ser frem til vedtagelsen af en strategi for tilpasning til klimaændringerne i 2008, hvor man vil tage disse problemer op.

Kommissionen glæder sig også over, at Europa-Parlamentet anerkender søfartens betydning for den europæiske økonomi og Parlamentets støtte til et fælles område for søtransport, til udviklingen af havets motorveje og den nære linjefart: Disse er alle projekter, som Kommissionen ønsker at fremme.

Med hensyn til forskning glæder Kommissionen sig over Parlamentets støtte til udviklingen af en omfattende strategi for havforskning, der bliver en hjørnesten for havpolitikken, og som bør være klar til vedtagelse medio 2008.

Kommissionen glæder sig over den positive indstilling i betænkningen til behovet for at sikre bæredygtighed inden for fiskeriet. Vi har taget en række skridt i denne retning siden vedtagelsen af "blåbogen", f.eks. vedtagelsen af meddelelsen om en fremgangsmåde baseret på økosystemet i april 2008 og to forslag om genudsætning, som vil være klar sidst på året.

Ud over den specifikke omtale af spørgsmål vedrørende miljø, søtransport, forskning og innovation, sociale aspekter, fiskeri og energi, glæder Kommissionen sig over, at man lægger særlig vægt på det regionale aspekt af havpolitikken gennem den ekstraordinere maritime dimension, som kendetegner EU i kraft af den lange kystlinje, øerne og de perifere regioner, og vi er helt enige i, at man inden for havpolitikken bør tage hensyn til de forskellige specifikke træk ved medlemsstaterne og de maritime regioner, inklusive kystområder, øer og de perifere regioner.

Mine damer og herrer, vi befinder os stadig i de tidlige faser af gennemførelsen af havpolitikken, men med Parlamentets fortsatte støtte, vil vi bestræbe os på at forbedre foranstaltningerne i forbindelse med gennemførelsen. Sammenfattende vil jeg gerne igen lykønske Europa-Parlamentet og de berørte ordførere for deres fremragende arbejde. Vi ser frem til at fortsætte vores tætte dialog med Dem i de kommende måneder med henblik på at gennemføre den integrerede havpolitik for Unionen, og vi regner ligeledes med Deres støtte og deltagelse, navnlig i de europæiske søfartsregioner ved søfartens dag i 2009.

 
  
MPphoto
 
 

  Sérgio Marques, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi lykønsker Kommissionen med dens meddelelse om en integreret havpolitik for EU og med forslaget til en handlingsplan for gennemførelsen af de første skridt i retning af gennemførelsen af denne politik.

Der har bestemt været nogle tilbageskridt mellem grønbogen og den nuværende blåbog, navnlig med hensyn til planlægningen af anvendelsen af havene, kystbeskyttelse, det europæiske flag og den europæiske repræsentant ved Den Internationale Søfartsorganisation, men der er helt sikkert også sket fremskridt, navnlig vedrørende den sociale dimension, investeringer, innovation og maritime klynger samt søtransport. Det overordnede resultat er positivt.

Samtidig med at vi overholder subsidiaritetsprincippet, må vi nu gennemføre en effektiv, integreret havpolitik i praksis, hvor vi sikrer koordineringen mellem de forskellige sektorpolitikker, der fører til de forventede synergier og skaber reel merværdi. Kun på denne måde kan politikken være et betydningsfuldt instrument til løsning af udfordringerne med bæredygtig udvikling, konkurrenceevne samt økonomisk og social samhørighed i Europa.

Frem for alt håber Regionaludviklingsudvalget, at den integrerede havpolitik vil have meget positive følger for udviklingen og beskyttelsen af EU's kystområder, øer og perifere områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro, ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget. - (PT) Fru formand! Jeg skal gøre det meget kort, men jeg vil gerne fremhæve værdien af at indarbejde forslagene fra Fiskeriudvalget, hvori vi understreger, at den centrale målsætning for den integrerede havpolitik for EU på fiskeriområdet bør være at fremme modernisering og en bæredygtig udvikling af branchen, sikre dens socioøkonomiske levedygtighed samt bæredygtigheden af ressourcer samt at sikre fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed, levering af fisk til befolkningen, bevarelse af arbejdspladser samt forbedrede levevilkår for fiskerne. I forslagene understreger vi også, at oprettelsen af flere og bedre job til søs, navnlig inden for fiskeriet, ligeledes afhænger af, at man kan sikre rimelige og tilstrækkelige indtægter til de mennesker, der arbejder i branchen. Der er også behov for mekanismer, så der kan ydes kompensation til fiskere, der påvirkes af planer for genoprettelse af bestandene, og for at øge støtten til videnskabelig fiskeriforskning i de forskellige medlemsstater, navnlig inden for det syvende rammeprogram, samt fællesskabsstøtte til hensigtsmæssige undsætnings- og redningsmuligheder for besætningerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Georg Jarzembowski, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Min gruppe vil først engang takke ordføreren Willi Piecyk. I mere end et år har han taget initiativ til gode samtaler og sammenfattet konklusionerne. Tak for det, Willi!

Vi støtter betænkningen enstemmigt. Men vi beklager, hr. kommissær, at handlingsplanen indeholder for få konkrete tiltag. Hr. Piecyk har allerede påpeget, at hele miljøproblematikken fortsat er uafklaret. Der mangler konkrete tiltag. Det er ikke klart, hvilket bidrag aktørerne, f.eks. rederne, skal yde til bekæmpelse af klimaændringerne, og hvordan de kan klare sig i den konkurrence, som de er udsat for på globalt plan. Det rækker fra tiltag som reducerede udslip af svovl og kvælstofilte til søs til tiltag i havnene, som f.eks. anvendelse af energi fra land.

Jeg er ærligt talt lidt skuffet. Når Kommissionen nemlig siger, at den vil fremlægge forslag herom til efteråret, så vil vi ikke kunne nå at gennemføre det i denne valgperiode. Måske kunne De "gå til biddet" og få lidt mere "drive"?

Det andet punkt angår spørgsmålet om overvågning af havene. Vi har efter min mening ikke kun brug for et bedre samarbejde mellem de nationale kystvagter. Vi må ikke kun styrke Frontex, hvad angår illegal indvandring, men vi har også brug for en europæisk kystvagt. Det har i årevis været en hjertesag for os, at man skulle samle alle medlemsstaternes aktiviteter inden for fiskeri, toldvæsen og politi i en slagkraftig europæisk kystvagt. Påtænker Kommissionen at fremlægge et forslag om kystvagt i denne valgperiode eller ikke?

Det sidste punkt, der er nyt, er forslagene om piraterne. Vi må beskytte fiske- og handelsflåden bedre i internationalt farvand og har derfor brug for såvel europæiske som globale aktioner. Havenes frihed må ikke blive piraternes frihed.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău, for PSE-Gruppen. - (RO) Fru formand! Jeg lykønsker vores kollega, hr. Piecyk, som jeg sætter stor pris på, og jeg er glad for, at vi behandler hans betænkning i dag, hvor trepartserklæringen om oprettelse af den europæiske søfartsdag, der skal afholdes hvert år den 20. maj, underskrives.

En integreret havpolitik for Unionen bør sikre synergi mellem sektorer med særlig økonomisk betydning såsom: skibsværftsindustrien, sø- og flodtransport, havneaktiviteter, fiskeri, energi, turisme, miljøbeskyttelse og beskyttelse af den maritime arv. Fra den 1. januar 2007 grænser Unionen op til Sortehavet, og Unionen bør ligeledes fremme sin fælles søfartspolitik i denne region. Der findes koordinatorer for TEN-T-projekterne for transport ad indre vandveje og for transport ad søfartskorridorer. Udvidelsen af TEN-T-netværket drejer sig om søfartskorridorer. Desværre vedrører de indkaldelser af forslag vedrørende europæiske søfartskorridorer, som Kommissionen har udsendt, overhovedet ikke Sortehavsregionen. Jeg anmoder Kommissionen om at udarbejde undersøgelser og projekter for Sortehavsregionen, som skal blive en strategisk region for TEN-netværket. Jeg beder også Kommissionen om at udarbejde en plan med konkrete foranstaltninger til beskyttelse af deltaer og flodmundinger, og her tænker jeg især på Donaus delta.

 
  
MPphoto
 
 

  Paweł Bartłomiej Piskorski, for ALDE-Gruppen. - (PL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil også gerne lykønske hr. Piecyk med den fremragende betænkning. Det er vigtigt, at vi forhandler på et symbolsk tidspunkt, men jeg vil dog henlede opmærksomheden på de praktiske aspekter af denne betænkning. Blandt de europæiske politikker, som vi gennemfører i vores Fællesskab, er havrelaterede forhold hidtil blevet negligeret, og de er ikke omfattet af en fællesskabspolitik. Det er vitterlig en stor anakronisme.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det ikke er det eneste område, men det er et område med vidtrækkende dimensioner, hvilket vises i betænkningen. Der findes også en økonomisk dimension: Der er rigtig mange folk, der levet af havet, der arbejder på havet. Det har en meget stærk social dimension, som vi også skal være opmærksomme på, når vi snakker om at omstrukturere denne industri, når vi snakker om, hvad der skal ske med de mennesker, der arbejder på og lever af havet. Vores diskussion har en meget vigtig økologisk dimension, hvilket betænkningen særligt lægger vægt på, og det vil jeg atter en gang gerne takke for. Der er også en meget vigtig regional dimension: Vi skal huske på, at de regioner, der lever af havet, de regioner, der er omgivet af hav, udgør en meget vigtig del af vores Fællesskab.

Jeg vil også gerne understrege noget, der allerede er blevet nævnt i forhandlingen, nemlig at vi hele tiden skal opfatte vores arbejde og vores diskussion som en form for indholdsfortegnelse og opråb til Kommissionen. Vi opridser visse svar, vi stiller spørgsmål og skitserer vores tvivl. Vores forventninger til Kommissionen er dog naturligvis meget store, og vi forventer så hurtige svar som muligt og konkrete løsninger.

Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at sagen har høj prioritet for mange lande, lige så høj prioritet som andre europæiske politikker, f.eks. landbrugspolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Margrete Auken, for Verts/ALE-Gruppen. - Fru formand! Endnu er det ikke lykkedes at få skibsfarten væk fra den gamle forestilling om, at havet sletter alle spor. Nej, havet husker så godt som jord og luft, som planter og dyr og menneskekroppen, og skibsfartens bidrag til forureningen er fortsat enormt. Tænk, om vi kunne få de store skibsfartsnationer til at gøre IMO til en aktiv medspiller i kampen for at redde det globale miljø i stedet for som nu uafladeligt at bruge IMO til at bremse gode initiativer. Denne betænkning fra hr. Piecyk er et glimrende bidrag til, hvad vi tidligere har lavet i Parlamentet, men jeg håber, at vi kan få den yderligere styrket ved at få støtte til vores ændringsforslag, så søfarten med sikkerhed kommer med i CO2-kvotehandelssystemet. Vi har fået luftfarten med. Det eneste logiske og forsvarlige er, at skibsfarten også bidrager. Derfor, mine damer og herrer, støt ændringsforslag 1 om at få Maritime Emission Trading Scheme med i betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Ó Neachtain , for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne lykønske Willi Piecyk med hans betænkning. Jeg kommer fra en ø og forstår udmærket betydningen af forskning og fremskridt på det maritime område.

Jeg mener, at dagens betænkning giver os en stor fordel med henblik på at opnå dette. Vi er ikke særligt glade for den fælles havpolitik i Irland, men det står mere end det på spil. For et stykke tid siden besøgte vi mit område i selskab med Fiskeriudvalget, og vi så det fremragende arbejde, der udføres af det maritime institut i Oranmore i grevskabet Galway. Sammen med andre institutter som det maritime institut vil vi kunne fremme den nødvendige forskning over hele Europa, således at den blå revolution, vi taler så meget om, kan komme til at bære frugt og støtte vores plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Fru formand! Jeg skal kun tale ganske kort og påpege, at alle initiativer vedrørende søfartspolitikken skal respektere medlemsstaternes suverænitet over for deres territorialfarvand og eksklusive økonomiske zoner.

Jeg vil gerne påpege, at det i artikel 5 i Republikken Portugals forfatning hedder, at staten ikke må afstå nogen del af portugisisk område eller de suveræne rettigheder, som den udøver over området - og dette omfatter også den tilhørende havbund. Desuden er det vigtigt at forbedre søfolkenes arbejdsbetingelser, garantere beskæftigelsen, respektere princippet om lige løn for lige arbejde, nedsættelse af arbejdstiden og at undlade at anvende kravet om flere færdigheder samt at modstå ethvert nyt forsøg på at liberalisere havnetjenesterne på EU-niveau, navnlig vedrørende skibsfart inden for Fællesskabet; det "forsvarlige økonomiske grundlag" for søfartspolitikken må ikke skabes på bekostning af Den Europæiske Fiskerifond og den fælles fiskeripolitik, men skal være baseret på princippet om, at nye prioriteringer kræver nye økonomiske ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Fernand Le Rachinel (NI). - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker min kollega Piecyk tillykke med hans fortrinlige betænkning om havpolitik og bifalder min kollega Jarzembowskis relevante bemærkninger.

Betænkningens store fortrin er, at den omfatter denne politiks forskellige aspekter, både de miljømæssige, de økonomiske og de sociale, men også de sikkerhedsmæssige. Her tænker jeg navnlig på problemerne i forbindelse med ulovlig indvandring, terrorisme, smugleri, som foregår langs Europas 320.000 km lange kyststrækning. Medlemsstater med kystlinje bør forstærke overvågningen og kontrollen med deres have. Der må absolut hurtigst muligt indledes et samarbejde mellem disse stater og de lande, disse ulovlige aktiviteter stammer fra.

Desuden ændrer videnskabelige opdagelser, de store teknologiske fremskridt, globalisering, klimaændringer og havforurening i højeste grad Europas forhold til have og oceaner med alle de vanskeligheder og udfordringer, det indebærer.

Jeg beklager dog, at den forelagte tekst ikke behandler havne- og fiskeripolitik mere indgående, da disse to emner som bekendt er særlig følsomme. I Frankrig spærrer erhvervsfiskerne havnene ved Atlanterhavet, Den Engelske Kanal og Middelhavet som reaktion på eksplosionen i oliepriserne og den fra Bruxelles dikterede kvotepolitik naturligvis.

Sektoren er i såvel strukturbetinget som økonomisk krise. Fiskeskipperne vil ikke længere investere i deres skibe, og derfor ældes flåden. De franske fiskerfartøjers gennemsnitsalder er 25 år. Færre og færre har lyst til at blive fiskere på grund af de ulemper, der er forbundet med faget.

En integreret havpolitik bør omfatte disse sektorhensyn og -problemer og hurtigst muligt få tendensen til at vende, inden den fører til fiskerisektorens langsomme død.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE). - (PT) Fru formand, mine damer og herrer, hr. Piecyk! Alle, der går forbi Berlaymont-bygningen i øjeblikket kan se en kolossal plakat med teksten "An Ocean of Opportunity", en henvisning til den europæiske søfartsdag (som er i dag) og til den europæiske havpolitik.

Kommissionen har helt ret, og jeg mener også, at den investering, vi står over for at foretage i havet, kan være en fremragende mulighed for at anvende denne kolossale ressource på en ansvarlig og konkurrencedygtig måde.

Desværre findes der masser at fortabte muligheder i verden, gode idéer, der har lidt skibbrud. Den skæbne må ikke overgå den europæiske havpolitik. Vi må ikke mangle viljen eller kapaciteten til at gennemføre politikken, som hr. Jarzembowski helt rigtigt påpeger.

Energien bag vores tro på potentialet i dette initiativ må ikke spildes på halvhjertede foranstaltninger eller flere opremsninger af idéer, der lyder generøse, men som grundlæggende er meget mindre ambitiøse, end vi ønsker os.

Vores vej mod succes vil omfatte: afgørende investeringer i blå teknologier, fremme af netværk af maritime klynger, der skal udvikle bedste praksis og de mest avancerede teknologier, udnyttelse af havet bedst mulig i kampen mod klimaændringer samt brug af havet som en vedvarende energikilde, fremme af søtransport og kystturisme, anerkendelse af de maritime regioner, navnlig de perifere regioner og deres betydning for sikkerheden og beskyttelsen mod ulovlig indvandring, menneskesmugling, smugleri og terrortrusler. Vi skal naturligvis også sikre, at vi har en strategisk og integreret vision og en bæredygtig finansiering af disse politikker.

Derfor appellerer jeg nu direkte til Kommissionen og mine kolleger om at sige, at de ambitioner, vi udviser, ikke må dreje sig om mindre end at opbygge endnu et europæisk interessecenter baseret på en integreret søfartspolitik.

Dette vand, hr. kommissær, vil ikke flyde under denne bro igen. Jeg spørger blot mig selv, hvornår Kommissionen og Parlamentet vil kunne leve op til deres egen udfordring.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Navarro (PSE). - (FR) Fru formand! Et af formålene med denne første europæiske havdag, som vi fejrer i dag, er at genoplive de maritime erhvervsgrenes prestige og give dem nye fremtidsudsigter. Ud over forbedrede arbejds- og beskæftigelsesvilkår i den maritime sektor og nytænkning af karriereplanerne skal en række strukturelle betingelser dog være opfyldt.

Overalt i Frankrig er fortvivlede fiskere ved at lægge blokader ved havnene, fordi de ikke længere tror på fremtiden. Ud over fiskerirestriktioner for at bevare fiskebestanden - hvis principielle berettigelse jeg ikke drager i tvivl, men den retfærdige fordeling kan sommetider diskuteres - truer de stigende oliepriser dem nu med konkurs.

I øjeblikket er det et problem i Frankrig, men det risikerer at brede sig snart til andre dele af Europa. Unionen kan og bør skride ind med støtte til omstruktureringerne og incitamenter til at indføre renere fartøjer, som bruger mindre brændstof. Men det haster især med at hjælpe virksomheder, som er ramt af denne konjunkturkrise, på ret køl igen. Jeg vil stærkt betone dette sidste punkt, for det ville være kedeligt, om vores medborgere forbandt disse første europæiske havdage med udryddelse af en hel erhvervsgren.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne E. Jensen (ALDE). - Fru formand! Hr. Piecyks betænkning påpeger, at der skal mere konkret handling på bordet, når vi taler havpolitik, og jeg er meget enig. Intet sted er en sådan aktiv havpolitik mere nødvendig end for Østersøen. Det er EU's mest forurenede havområde med stor forurening fra land samt forurening fra skibe, og dertil kommer det dumpede ammunition fra tidligere krige. Der skal være et renere miljø i Østersøen, og samtidig ser vi gerne en stærk økonomisk udvikling i området, og en udvikling, hvor nærskibstrafikken kan aflaste vejtrafikken. Så der skal findes løsninger for begrænsning af skibenes emissioner, der ikke samtidig forhindrer udviklingen af nærskibstrafikken. Jeg mener, at metodefrihed til at nå de politiske mål for emissionerne kombineret med økonomiske instrumenter er vejen frem. Jeg håber, at Kommissionen i sin Østersøstrategi vil styrke arbejdet for bedre miljø og bl.a. drage lære af de pilotprojekter, som Parlamentet fik sat på dette års budget.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE). - (EN) Fru formand! Jeg repræsenterer Skotland, en af Europas vigtigste maritime nationer. EU har omkring 68.000 km kystlinje, og heraf har Skotland omkring 11.000 km. Så hvad angår maritime interesser, befinder Skotland sig i Europas hjerte. Vi har meget at vinde og meget at bidrage med til en maritim strategi og politik.

Vi har vande, der er rige på mineraler, energi og biologiske ressourcer, og vi er ideelt placeret som maritim hub for Europa og den større verden. Maritime nationer vil have deres egne prioritering i form af strategier og politikker for de ressourcer, der findes i deres hav. Enhver EU-politik bør hjælpe de maritime nationer med at nå deres mål, f.eks. ved at finansiere forskning, ved at lette udviklingen af nye ruter til transport af gods og passagerer, støtte til sammenkobling af energinet, forbedring af sikkerheden på skibe og energieffektivitet.

Jeg vil gerne citere fra punkt 34 i Piecyk-betænkningen, hvor der står, at den "at den integrerede EU-havpolitik derfor bør udvikles på en sådan måde, at man undgår de svagheder, der har kendetegnet den fælles fiskeripolitik, f.eks. uforholdsmæssig centralisering". Med andre ord: Tilfør værdi, og lad være med at overtage som en undskyldning for beføjelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Fru formand! Kommissionens meddelelse om havpolitikken for EU har til formål at sikre rentabiliteten for rederne og de monopoler, der er aktive inden for sektoren.

Hvad kan man sige om forslagene om en integreret havpolitik?

For det første fremmer man nye privilegier og ændringer i de internationale rammer for Fællesskabet lovgivning og lovgivningen på det kommercielle område. Bortset fra alt andet skaber de splittelse og sociale problemer for arbejderne inden for skibsfarten og øboere.

For det andet slås havpolitikken sammen med transportområdet og tilhørende sektorer.

For det tredje indfører man overgribende ændringer vedrørende uddannelse og arbejdsmarkedsrelationer for at erstatte arbejdsstyrken med billig arbejdskraft. Arbejdsbyrden øges, og det samme gælder risiciene for menneskeliv og miljø.

For det fjerde sælges havnene til monopolistiske forretningskoncerner.

For det femte styrkes undertrykkelsesmekanismerne under påskud af, at man ønsker at bekæmpe terror.

For det fjerde er bekvemmelighedsflag symboler på konkurrence og EU's arbejdstagerfjendske søfartspolitik. Det er ikke for ingenting, at 68 % af kapaciteten af den græskejede flåde og 85 % af Tysklands skibsfartskapacitet sejler under fremmed flag, selv om de rent faktisk har base i EU-landene.

 
  
MPphoto
 
 

  Ashley Mote (NI). - (EN) Fru formand! Min valgkreds i det sydøstlige England omfatter halvdelen af kystlinjen i Den Engelske Kanal, et navn, som dette farvand har haft i århundreder.

Men på de nyeste kort over Arc Manche-regionen ændres navnet på Den Engelske Kanal til "Greater North Sea", mens Bristol Channel kaldes for "Celtic Sea". Hvem har givet tilladelse til, at sømil nu pludselig er blevet til kilometer på disse kort?

Nu mener De måske, at dette kun er småting, men ikke der, hvor jeg kommer fra. Kommissionen har en total mangel på forståelse for følgerne af den slags umotiveret og absurd nonsens i en østat, og de fremskynder den dag, hvor Det Forenede Kongerige vandrer væk fra EU og tager sit kontingent på 1,5 millioner britiske pund i timen med sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Struan Stevenson (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Nu har vi søfartens dag, vi har en integreret havpolitik, vi har GD MARE. Vi er helt sikkert kommet et godt stykke ad vejen, og jeg mener, at vi her i Parlamentet bør ønske kommissæren, men også Willi Piecyk tillykke med det hårde arbejde og de anstrengelser, de har lagt for dagen for at nå dette mål.

Europas maritime interesser påvirker hverdagen og beskæftigelsen for millioner af vores borgere. 90 % af vores udenrigshandel og 40 % af vores interne handel passerer gennem vores europæiske havne. Globaliseringen betyder, at disse tal kun vil vokse. Hvis man regner alle vores kystregioner og perifere regioner med, har vi over 320.000 km kystlinje, som er hjemsted for en tredjedel af den samlede befolkning i EU. Marine brancher og tjenester samt de øvrige aktiviteter i disse kystregioner udgør 40 % af vores BNP. Men vi er afhængige af vores maritime ressourcer til mere end handel: Vores have er en kilde til mad, energi, mineraler og fritid.

Havet er også en vigtig klimaregulator, og vi har allerede set resultaterne af klimaændringerne på fiskebestandene. På et tidspunkt med voksende efterspørgsel efter sunde proteiner fra havene fortsætter fiskebestandene med at falde. Vi er nu afhængige af import fra lande uden for EU for mere end 50 % af den fisk, vi forbruger. Kritikerne forsøger altid at skyde skylden for overudnyttelse af vores marine ressourcer over på fiskerne, men den globale opvarmning, miljøforurening og mange andre faktorer har også spillet en rolle.

Hvis vi skal udnytte det fulde potentiale ved Europas maritime interesser og gennemføre visionen om rene, sunde, sikre, produktive oceaner og have med biologisk mangfoldighed, er vi nødt til at gennemføre en forvaltningsplan, der sigter mod bæredygtighed inden for alle områder, og måden at gøre det på er at uddelegere et større forvaltningsansvar til vores regionale rådgivende råd.

 
  
MPphoto
 
 

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand! Først vil jeg lykønske kommissæren og Kommissionen med det fremlagte forslag og den fastlagte metode og så lykønske hr. Piecyk med hans imponerende arbejde og åbenhed i udarbejdelsen af denne fremragende betænkning.

Som borger i en gammel maritim nation, Portugal, og en fjerntliggende ø, Madeira, støtter jeg kraftigt denne betænkning, fordi den blandt andre grundlæggende aspekter sikrer den rette anerkendelse af de perifere regioner takket være deres effektive gennemførelse af havpolitikken, som skyldes deres beliggenhed og omfattende erfaring, med bl.a. innovation, forskning, miljø osv.

For det andet for at sikre en bedre forvaltning og bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og en hensigtsmæssig bekæmpelse af klimaændringer, styrkelse af kystområder, støtte til miljøvenlige former for søtransport og en effektiv havnepolitik, støtte til marin forskning, fremme af sociale rettigheder i overensstemmelse med tidligere vedtagne internationale krav, livslang uddannelse og støtte til turisme, der er en af de grundlæggende aktiviteter i denne havpolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE). - (PL) Fru formand! Der skal lyde rosende ord til Willi Piecyk. Willi! Du har vænnet os til, at du indgiver gode betænkninger, og det er også sket denne gang. Mange tak!

Min valgkreds er Szczecin, i regionen Pomorze Zachodnie. Vi har en havn, et skibsværft, skibsejere, fiskere og en maritim administration. Jeg er for det første tilfreds med erklæringen om at fejre en europæisk havdag. Skibsværftsarbejdere fra Szczecin, Gdynia, samt Malta og andre lande, vil for det andet have store forhåbninger til den nye havpolitik efter denne betænkning. Skibsværftsindustrien er en global industri. Vores skibsværfter skal arbejde under betingelser, der er sammenlignelige med dem, som vores konkurrenter arbejder under i verden.

Hr. kommissær! Vi har derfor behov for en fornuftig politik og vis omsorg for de europæiske skibsværfter.

 
  
MPphoto
 
 

  Rosa Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Fru formand! Mine damer og herrer, som en europæisk borger fra Galicien, en udpræget maritim region, er jeg stolt over ordføreren, min ven Willi Piecyks fremragende indsats, og jeg takker såvel ham som de øvrige politiske grupper, der har støttet mine ændringsforslag vedrørende forværrelsen af sørøveriet, der desværre er blevet aktuelt igen efter de to nylige bortførelser.

Det er godt, at vores bekymring er kommet med i beslutningen, for vi står over for et alvorligt problem vedrørende den internationale sikkerhed, som vi er nødt til at tage hånd om.

I løbet af de sidste 10 år er 3.200 søfolk blevet taget som gidsler, 500 er blevet såret og 160 er blevet dræbt under disse angreb.

Det, vi beder om, er ganske simpelt, nemlig en mekanisme, der gør det muligt for et krigsskib fra et hvilket som helst EU-land i internationalt farvand, at yde skibe fra EU bistand, det være sig fiskerfartøjer eller handelsskibe. Vi beder desuden om, at Europa støtter FN's initiativ om at udvide havretten.

Mine damer og herrer, jeg ønsker Dem en god europæisk maritim dag!

 
  
MPphoto
 
 

  Jamila Madeira (PSE). - (PT) Fru formand, mine damer og herrer! Efter grønbogen fra 2006 er der til den handlingsplan, som er behandlet i hr. Piecyks fremragende betænkning kommet en lang række foranstaltninger, som skal træffes inden for rammerne af den europæiske integrerede havpolitik.

Derfor skal vi arbejde videre med den overordnede vision, ikke kun for havene som sådan, men også i henseende til det tætte forhold til kystområderne og alt, hvad der har med dem at gøre: beskæftigelse, miljøspørgsmål, regionaludvikling, økonomisk udvikling, investering i havforskning og kvalitet, dvs. en lang række sektorpolitikker, som, hvis vi behandler dem samlet, vil gøre det muligt at skabe større samhørighed og succes i vores politikker og dermed opnå større social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, hvilket er absolut afgørende.

Netop derfor understreger denne betænkning behovet for, at forskning og innovation skal spille en central rolle i det regionale udviklingspotentiale og understøtte alle aktiviteter, der enten direkte eller indirekte er påvirket af havpolitikken.

Alternativerne for mobilitet på havet og udfordringerne ved bølgeenergi er nogle af de lovende idéer, der allerede nu er under udvikling og indebærer helt sikkert store forventninger i henseende til fremtidige økonomiske løsninger er naturligvis bæredygtige og fortjener vores støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Fru formand! Jeg vil gerne føje mine lykønskninger til mine kollegers, som allerede og med rette har lykønsket vores ordfører, hr. Piecyk, og som har rost det arbejde, som Kommissionen allerede nu har udført.

Det er allerede fire år siden, at den nuværende Kommission afgav, hvad der meget vel kan være et af de vigtigste politiske løfter, den nogensinde har afgivet. Derfor nævner jeg, at der nu vil blive taget meget vigtige initiativer, og det bør vi lykønske Kommissionen med.

Jeg vil dog understrege økosystemstrategiens betydning for havpolitikken. En sådan strategi er yderst vigtig, og da jeg har bemærket, at Kommissionen har været temmelig tilbageholdende i sin seneste meddelelse om den fuldstændige gennemførelse i lyset af problemerne i de forskellige europæiske have, vil jeg påpege, at vi skal se på de perifere regioner på baggrund af deres specifikke karaktertræk. Der er ingen problemer med en fuldt integreret tilgang der, og jeg opfordrer Kommissionen til at fastlægge en sådan hurtigst mulig.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Skibstransport, havne og skibsværfter er sektorer, der er lidt glemte, selv om de besidder et betydeligt vækstpotentiale. Vi har behov for et passende koncept for at udvikle en konkurrencedygtig og sikker skibstransport, konkurrencedygtige og sikre havne og lignende sektorer, og konceptet skal garantere en høj havsikkerhed.

Skibstransport er et meget mere energibesparende transportmiddel end vejtransport. Vi skal derfor give skibsværfterne en chance for at udvikle sig, herunder skibsværfterne i Gdynia, Gdańsk og Szczecin. Vi skal huske på, at 90 % af EU's eksterne handel og næsten 40 % af den interne handel går via havnene.

Europa har fra tidernes morgen været forbundet med havet. Det kan ikke være anderledes, når vores kyststrækning er 70.000 km lang, hvilket er tre gange længere end Afrikas kystlinje. Havet har gennem mange år sikret velstand til vores forfædre, udgjort en kilde til betydelige indtægter. I dag forholder det sig i øvrigt på lignende vis. Kun en integreret, koordineret tilgang, passende handlinger vil gøre det muligt at udnytte det potentiale, der findes i havbassinerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Mircea Paşcu (PSE). - (EN) Fru formand! I mit indlæg vil jeg gerne understrege to aspekter, som jeg finder meget vigtige. Det første er Donau-floden, som forbinder hele kontinentet, fra Nordsøen til Sortehavet. Dens potentiale udnyttes slet ikke i dag, hvilket til dels skyldes, at situationen i det tidligere Jugoslavien - som floden løber gennem - har blokeret alle initiativer. Men med udsigten til at en snarlig endelig løsning bliver det vanskeligt at begrunde, at der ikke tages et omfattende initiativ til at omdanne Donau til hele kontinentets vandvej, som skal skabe yderligere økonomisk udvikling langs hele dens kystline.

Det andet aspekt er især politisk. EU's maritime strategi deler den med lande, som ikke er medlemsstater. EU skal derfor sikre, at naboskabspolitikken og dens instrumenter udformes på en måde, der fremmer de ambitiøse mål i en omfattende integreret havstrategi.

 
  
MPphoto
 
 

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE). - (BG) Fru formand! Havet er helt klart det område, hvor vi i praksis gennemfører de mest integrerede politikker. Havene skaber grobund for en mangefacetteret kommunikation mellem lande, mennesker, aktiviteter og politikker. I Bulgarien siger vi, at "havet fjerner alle afstande." Jeg vil understrege, at Sortehavet, der er en grænse mod øst, og Sortehavsregionen skal behandles på lige fod med alle andre havpolitikker.

Moderne udvikling er en stor udfordring for havnationer, men ikke kun for dem. På den ene side er der behov for at beskytte miljø, hav, kystområder, biodiversitet og beskæftigelsesmuligheder, og på den anden side er det en udfordring at udnytte havets ressourcer til at skabe udvikling for samfund og mennesker. Der er mange vigtige komponenter i denne politik. Jeg gør Dem opmærksom på nødvendigheden af at have et klart overblik over søtransport og alle energiprojekter, der omfatter transport til havs, og af at sikre bæredygtighed og vedvarende marine ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Fru formand! Det glæder mig i dag, at vi kan se betydningen af en fælles tilgang til havpolitikken. Forbindelsen mellem skibsfart, klimaændringer og løsning af forureningsproblemer er vigtige, hvis vi skal bevare den fælles ressource i vores have og oceaner.

Men jeg håber, at vi kan få mere ud af den 20. maj, og jeg tror, at der findes en mulighed næste år med valget til Europa-Parlamentet i 2009, hvor alle kandidater ved valget kan bruge den 20. maj til at fokusere på betydningen af vores have, oceaner og kystsamfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Denne stimulerende debat og de mange interessante spørgsmål, De har rejst, viser klart Parlamentets ønske om at komme videre med dagsordenen for den integrerede havpolitik for EU.

Jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen fuldt og helt deler dette ønske. Mange talere har sagt, at vi ikke er gået langt nok i vores forslag, og at vi kunne og burde have været mere ambitiøse. Jeg opfatter disse bemærkninger som et tegn på Deres faste overbevisning om, at denne politik bliver en succes og vil gøre en betydelig forskel for de millioner af borgere og interessenter i EU, der er afhængige af vores have.

Lad mig gentage, at dette kun er begyndelsen på en hel proces, og at vores primære fokus på dette trin er at sikre, at vi har de rette værktøjer til på kort sigt at kunne udvikle og lede processen i den rigtige retning. Derfor er dette hovedpunkterne i den handlingsplan, som Kommissionen vedtog sidste oktober.

Med hensyn til finansiering er jeg enig med hr. Queiró i, at finansiering er et centralt tema, der vil få indvirkning på succesen for denne politik. Indtil videre har vi hentet finansiering fra besparelser på andre områder såsom fiskeriet. Dette sker ikke på bekostning af fiskeriprogrammer, men skyldes besparelser og uudnyttede midler. Den fremtidige finansiering af den integrerede havpolitik bliver et vigtigt spørgsmål i diskussionerne og de kommende finansielle overslag.

Og nu vil jeg gå over til et par specifikke punkter, som jeg gerne vil kommentere her og nu. Jeg vil dog forsikre Dem om, at vi vil overveje alle de punkter, der er blevet nævnt under denne forhandling.

Med hensyn til skibenes emissioner vil jeg gerne minde om den meget vigtige aftale, som netop er indgået med IMO om SOx og NOx. Nu ønsker jeg større fokus på CO2, og det skal vi først gøre i IMO, og hvis det ikke lykkes, er vi nødt til at gøre noget selv.

Vedrørende den punkt, som hr. Jarzembowski tog op vedrørende den europæiske kystvagt, som jeg er særligt opmærksom på, og jeg vil gerne understrege, at dette er et meget følsomt spørgsmål. Jeg forventer dog, at der vil blive udviklet et koordineret system af nationale kystvagter eller overvågningssystemer.

Og med hensyn til de stigende brændstofpriser vil jeg gentage, at dette bestemt ikke skyldes foranstaltninger, der er truffet i Bruxelles, men er et internationalt problem og en del af den nye virkelighed. Vi gør vores bedste for at finde gode løsninger for at hjælpe sektoren og håndtere dette nye forhold. Vi har netop indgået en aftale med Frankrig i denne sammenhæng, og jeg er sikker på, at detaljerne i denne aftale bliver offentliggjort i den kommende tid.

Med hensyn til pirater er Kommissionen naturligvis dybt bekymret over den øgede aktivitet på dette område. Vi ser et behov for og en lejlighed til gensidig hjælp og støtte mellem EU's medlemmer for at håndtere denne trussel og afventer yderligere retningslinjer fra Rådet og medlemsstaterne om dette spørgsmål.

Jeg er også enig i, at der er behov for en mere regional tilgang, og vi vil arbejde i denne retning. Vores overvågningsprojekt i det vestlige Middelhav er baseret på en sådan regional tilgang, og vi håber, at det kan tjene som eksempel, der kan anvendes i andre regioner også. Jeg vil igen se på havpolitikken for Østersøen og Sortehavet, som blev nævnt af en række talere her til formiddag, som vi også gør med hensyn til Middelhavet.

Jeg har ikke tid til at beskrive de aktiviteter, der allerede er iværksat eller planlagt på kort sigt for fiskeriet, blot nævne IEU, de strukturelle fiskeripraksisformer, økosystemstrategien, udsætninger, havnestrategi, søtransport, havforskning, havmiljø, energi, forvaltning, overvågning eller social udelukkelse af søfolk, som alle er spørgsmål, vi er i færd med at behandle. Men jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på at fremme denne nye politik sammen med især Parlamentet og med medlemsstaterne og interessenterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Willi Piecyk, ordfører. - (DE) Fru formand! Det er nemlig problemet, når det først er ens tur til sidst. Jeg håber, at kommissæren i det mindste forstår mig.

Først engang vil jeg gerne takke alle dem, der har deltaget i forhandlingen. Jeg er overbevist om, at en integreret havpolitik, således som Kommissionen har foreslået det, fra værfter over skibe, havne, fiskeriforskning til turisme, kan blive en kæmpechance for europæerne, hvis de blot vil udnytte den. Hr. kommissær! De har hørt det. Kommissionen har Parlamentets støtte til at agere med lidt mere mod, lidt mere energi. Jeg kender til de problemer, De har med Rådet, men det må ikke hindre Dem i modigt at realisere og fremme Deres egne idéer.

De har været inde på IMO. Det er naturligvis godt, hvis IMO har besluttet noget på området for klimabeskyttelse og reduktion, men De ved, hvor møjsommeligt det er, når medlemsstaterne så også skal underskrive IMO's resolutioner. Hr. Jarzembowski har talt om kystvagten. Hvis vi først engang overbeviser hver vores regering om, at den selv har en kystvagt, så håber jeg, at vi får tingene på plads. I øvrigt har Kommissionen stadig en opgave at udføre her, nemlig at fremlægge en ordentlig undersøgelse.

Mit sidste punkt er, at vi nu som før ved alt for lidt om havene. Derfor kræver det meget europæisk forskning og mange europæiske midler at opnå en større viden om havene. Når vi nu indfører den europæiske havdag, så har vi gjort noget godt. Som Catherine Stihler sagde, håber vi, at vi allerede til næste år kan notere fremskridt på området.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Vi går nu over til afstemningen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (MT) Jeg er helt enig i udsagnet om, at Europas have skal være "de reneste i verden med… den mest overskudsgivende økonomi, den bedste forskning og teknologi, de mest moderne og reneste skibe … og de mest innovative idéer". Vi må dog erkende, at Kommissionens handlingsplan for en integreret havpolitik skal være mere ambitiøs, hvis vi skal nå disse mål.

På den anden side står det klart, at handlingsplanen indeholder "for få praktiske foranstaltninger", og at vi er nødt til at erkende, at den europæiske havpolitik ikke er klar til at håndtere følgerne af klimaændringerne, især den stigende vandstand i havene og den øgede risiko for oversvømmelser i havne og kystregioner.

Medlemsstaterne skal gøre deres yderste for at sikre, at den europæiske havpolitik yder et vigtigt bidrag til at reducere drivhusgasemissionerne. Den landbaserede forurening af havene tegner sig desuden stadig for en betydelig andel af den samlede forurening af havene. Jeg konkluderer derfor, at Kommissionen bør blive bedt om at fremlægge en handlingsplan for at reducere den landbaserede forurening. For deres del opfordres medlemsstaterne til at handle nu og omsætte lovgivningen på dette område til national lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Rumiana Jeleva (PPE-DE) skriftlig. - (EN) Vi i Europa skal gøre vores bedste for at sikre en effektiv havpolitik, der beskytter og tager udgangspunkt i maritime spørgsmål.

Betænkningen understreger succeser, men påpeger også mangler.

I mine øjne er de centrale spørgsmål for at sikre denne forbedring et mere koordineret samarbejde og en styrkelse af de regionale myndigheder og kystsamfund. Disse lokale aktører skal inddrages i enhver ny strategi, for det er dem, som har ansvar for den praktiske gennemførelse af disse strategier.

Gennem øget samarbejde mellem forskellige kystenheder skal der gøres mere for at forbedre miljøbeskyttelsen af de lokale økosystemer.

For at undgå at miljøforurening på grund af skibsulykker såsom de grundstødte olietankere i Sortehavet for et par måneder siden, vil jeg gerne have klare retningslinjer for søfart i EU og nabofarvandene. Det betyder øget samarbejde med søfarende tredjelande. Om nødvendigt skal EU være rede til at bistå disse lande med at opfylde de strengere retningslinjer, som forhåbentlig snart bliver vedtaget. Vi ville alle have gavn af en sådan strategi.

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Lewandowski (PPE-DE) , skriftlig. - (PL) Ikke alle EU's medlemsstater har adgang til havet, men alle forstår betydningen af at udnytte havet. Det vurderes, at de maritime industrier, de maritime tjenesteydelser samt den aktivitet, der finder sted ved kystområderne samlet set bidrager med 40 % til Fællesskabets 27 landes BNP. Derfor kan man også forvente yderligere, praktiske skridt mod realiseringen af en integreret EU-havpolitik, og skridtene bør følge Kommissionens grønbog.

Vi noterer os bestræbelser på bedre udnyttelse af potentialet af cabotagetransport, så man kan mindske belastningen af landruterne, hvilket mit land desværre kun i begrænset omfang har medvirket til. Jeg har dog indtryk af, at det økonomiske aspekt er skubbet i baggrunden af økologiske og klimatiske prioriteter.

Det er en tendens, der generelt er karakteristisk for EU's politikker. Det er dog svært at forene det ene med det andet. Den tilspidsede tvist om fredningstiderne i Østersøen er blot et af de mange billeder på spændingerne mellem fiskeriets økonomiske interesser og beskyttelsen af naturressourcerne. For Polen, der er et land, der forsøger at komme på fode økonomisk set, er det nødvendigt at finde en balance mellem økonomi og økologi.

Jeg glæder mig over forbindelsen mellem den behandlede betænkning og den første fejring af den europæiske havdag. Det er dog vigtigere at udstyre den fælles EU-havpolitik med konkrete finansielle og lovgivningsmæssige tiltag, så den højtidelige fejring ikke er det eneste, der finder sted.

 
  
  

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

 

8. Afstemningstid
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningstiden.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

 

8.1. Sammenlignelighed af opnåede kvalifikationer ved erhvervsuddannelse (A6-0132/2008, Jan Andersson) (afstemning)

8.2. Oplysninger på veterinærområdet og det zootekniske område (A6-0160/2008, Neil Parish) (afstemning)

8.3. Tilbagelevering af kulturgoder (Kodificeret udgave) (A6-0152/2008, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg) (afstemning)

8.4. Brændselsceller og brint (A6-0145/2008, Pia Elda Locatelli) (afstemning)

8.5. Fællesskabsfonden for Tobak (A6-0164/2008, Sergio Berlato) (afstemning)

8.6. Peace-programmet (A6-0133/2008, Bairbre de Brún) (afstemning)

8.7. Kød- og husdyrstatistik (A6-0130/2008, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf) (afstemning)
  

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, ordfører. - (DE) Hr. formand! Det har virkelig været morsomt. Hvad angår indholdet, er det en vigtig betænkning, men det ville jeg ikke kommentere på nuværende tidspunkt.

Vi har ikke haft nogen diskussion, derfor var det aftalt, at jeg skulle fremsætte en kort kommentar. Denne betænkning drejer sig om den fælles beslutningsprocedure. Her har vi haft uoverensstemmelser med Rådet om udvalgsproceduren. Vi ville helt selvfølgelig, som De har forhandlet Dem til, have forskriftsproceduren med kontrol i den fælles beslutningsprocedure, altså at Parlamentet kan intervenere, hvis der ændres noget i den administrative procedure. Det ville Rådet nægte os. Vi har måttet forhandle med Rådet nogle gange, men har til slut vundet gehør. Hvis nemlig traktaten, der engang hed forfatning, træder i kraft, skal der ske en ændring af udvalgsproceduren. Så vil vi være nødt til at passe på, at det, som Rådet nu allerede har praktiseret, ikke sker igen, og vi grundlæggende mister indflydelse.

Jeg nævner det, så grupperne også kan behandle spørgsmålet.

 

8.8. Medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (A6-0172/2008, Anne Van Lancker) (afstemning)

8.9. Budgettet for 2009: Parlamentets overslag (A6-0181/2008, Janusz Lewandowski) (afstemning)

8.10. Handel med råvarer og råstoffer (A6-0134/2008, Jens Holm) (afstemning)

8.11. Regionerne i den yderste periferi (A6-0158/2008, Margie Sudre) (afstemning)

8.12. Forbrugerpolitikken 2007-2013 (A6-0155/2008, Lasse Lehtinen) (afstemning)
  

Før afstemningen om ændringsforslag 3

 
  
MPphoto
 
 

  Lasse Lehtinen, ordfører. - (EN) Hr. formand! I ændringsforslag 3 har jeg fået at vide, at der hersker en vis forvirring over den franske tekst. Ordene "efter behov" er ikke oversat korrekt til fransk. Jeg vil bare spørge, om dette kan blive kontrolleret senere af eksperter.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Det er således gjort.

 

8.13. Ligebehandling og ikkediskriminering (A6-0159/2008, Elizabeth Lynne) (afstemning)
  

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bushill-Matthews, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Vores gruppe havde til hensigt at anmode om tre yderligere opdelte afstemninger ved navneopråb, men af en eller anden grund blev de væk undervejs.

Jeg vil gerne anmode Dem om at genindsætte disse tre afstemninger, og sekretariatet har bekræftet, at det er i orden at anmode herom i dag. De vedrører punkt 2, ændringsforslag 4D, punkt 6 i originalteksten og endelig vores ændringsforslag 12 efter punkt 36. Jeg håber, at De forstår, at der er tale om et meget følsomt spørgsmål, og vi ønsker ikke blot at få ført til protokols. hvad vi er imod, men også hvad vi er for.

 
  
  

(Formanden fastslog, at der ikke var indsigelser mod det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 5

 
  
MPphoto
 
 

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (EN) Hr. formand! Vi har talt om lande, der ikke har gennemført antidiskrimineringsdirektivet korrekt i national lovgivning, men der er ét land, som ikke har gennemført det overhovedet, og jeg foreslår derfor følgende mundtlige ændringsforslag: "opfordrer den tjekkiske regering til at gennemføre beskæftigelsesdirektivet og det tjekkiske parlament til at underkende den tjekkiske præsidents veto".

 
  
  

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 5, 16 og 17

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil meget kort understrege, at jeg naturligvis støtter Deres fortolkning af forretningsordenen, men det er meget underligt, at PPE-DE-Gruppen ønsker at få foretaget afstemning ved navneopråb i sidste øjeblik efter fristens udløb med den begrundelse, at de ønsker at redegøre positivt for deres holdning, henset til at formålet med ændringsforslagene er at slette - at slette - punkter i denne betænkning. Jeg tror, at de forsøger at dække over problemer i deres egen gruppe snarere end rent faktisk at sige noget positivt om bekæmpelse af forskelsbehandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. Howitt! Det er sandsynligvis korrekt, at anmodningen om afstemning ved navneopråb er blevet fremsat for sent, men jeg har spurgt Dem, og i så henseende kommer De for sent med Deres anmodning om et indlæg til dagsordenen. Hvis De havde gjort det med det samme, ville vi muligvis have stemt på en anden måde.

 

8.14. EU-havpolitik (A6-0163/2008, Willi Piecyk) (afstemning)

9. Stemmeforklaringer
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Sergio Berlato (A6-0164/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! En række kontroverser findes i forbindelse med tobaksproduktion og -forbrug. Vi skal være bevidste om, at dyrkningen af tobak i EU faktisk ikke påvirker størrelsen af vores borgeres forbrug af tobaksvarer. Hvis vi begrænser eller indstiller tobaksproduktionen i Europa, betyder det ikke, at der vil blive røget færre cigaretter. Importeret tobak vil da blive anvendt. Jeg støtter fuldt ud, at den samfundsmæssige oplysningsvirksomhed om skadevirkningen af tobaksrygning udvikles, og den skal finansieres af cigaret- og tobaksproducenterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg støtter oplysningskampagner om tobaksforbrugets skadelige virkninger og Parlamentets beslutning om en langsigtet plan til finansiering af disse kampagner med 80 millioner euro, der skal fratrækkes støtten til tobaksdyrkere i Europa. Dette betyder, at EU-budgettet ikke vil blive belastet. Selv om den europæiske produktion af råtobak er marginal, mindre end 4 % af den globale produktion, er vi verdens førende importør af råtobak, og vi dækker det meste af vores forbrug via import fra tredjelande, hvor kontrollen med tobaksproduktionen ofte er mindre omfattende end i Europa. Jeg er imidlertid imod støtte til produktion af tobak i Europa, ikke kun af rent principielle årsager, men også fordi offentlige midler afsat til dette område kunne anvendes bedre på andre områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Hr. formand! Europa-Parlamentets medlemmer fra partiet PASOK har stemt for hr. Berlatos betænkning. Vi mener, at borgerne fortsat bør informeres om spørgsmål vedrørende tobak og tobaksprodukter.

Der bør indføres en lignende politik med selvfinansierede midler til oplysning af borgerne som sundhedsspørgsmål i forbindelse med andre produkter som f.eks. kød og fedtstoffer.

I regioner som f.eks. Grækenland, hvor tobaksproduktionen er blevet kraftigt reduceret, kan vi desuden ikke forstå, hvorfor den nuværende støtteordning ikke kan fortsætte indtil 2013.

 
  
  

Betænkning af Bairbre de Brún (A6-0133/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne sige undskyld. Som skyggeordfører var jeg forhindret i at være til stede i går aftes, da mit fly var forsinket. Det undskylder jeg.

Der er blevet skrevet meget om fredsprocessen i Nordirland, og dette er endnu en ikkelovgivningsmæssig betænkning. Spørgsmålet er, om det har nyttet noget? Ja, det har det. Det har betydet, at mange små grupper i Nordirland, navnlig kvindegrupper, fik mulighed for at komme i gang og for at gøre en indsats i deres områder.

Blev midlerne retfærdigt fordelt? Svaret er nej, det blev de ikke. Det første program, Peace 1, var helt sikkert ikke retfærdigt. Peace II var bedre, og jeg forventer, at Peace III bliver endnu bedre. Unionisttilhængerne får ikke rimelig andel i midlerne. Det skal i højere grad sikres, at de pågældende grænseoverskridende organer respekterer balancen i regionen. I modsat fald har de ikke nogen eksistensberettigelse. Et åbenlyst eksempel er ICBAN, et grænseoverskridende organ, der efter min mening ikke bør modtage yderligere midler, før det retter op på situationen.

Jeg vil gerne rose de mange mennesker, der siden iværksættelsen af Peace-programmet har ydet en frivillig indsats til gavn for alle, og jeg har tillid til, at Nordirland vil gøre fremskridt og få fremgang. Disse mennesker fortjener intet mindre, og jeg vil gerne advare imod de skadelige kræfter, der stadig eksisterer i regionen.

 
  
  

Betænkning af Anne Van Lancker (A6-0172/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for denne betænkning af hovedsagelig to årsager. For det første, fordi denne betænkning helt udtrykkeligt kræver, at medlemsstaterne omsider gennemfører Lissabonstrategien og dermed også beskæftigelsespolitiske tiltag. For det andet, fordi den kræver, at der omsider skabes gode og betalbare børnepasningsordninger i medlemsstaterne. Det er en helt afgørende forudsætning for, at familie og job kan forenes. Dette er især i enlige mødres interesse, fordi der dermed kan skabes beskæftigelsesmuligheder og bekæmpes fattigdom. Der er også tale om positive strategier, der er nødvendige for, at egnede beskæftigelsespolitiske tiltag kan realiseres.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Beskæftigelsen er en indikator for vores udvikling. Det er dog svært ikke at bemærke visse mangler i forbindelse med den sociale og territoriale samhørighed. I EU, der opfattes som et område med velstand, er 80 millioner fortsat, dvs. 16 % af alle borgere, fattige eller i fare for at blive fattige. Mange arbejdspladser er af lav kvalitet, der gøres ikke noget for at lette unges ansættelse eller gøre det lettere at forlænge mange erfarne arbejdstageres arbejdsliv, og det samme gælder for ansættelsen af handicappede. Man skal huske på, at det er de mest tilbagestående regioner, der kæmper med de største problemer. En høj arbejdsløshed, en lav beskæftigelsesfrekvens for ældre, handicappede, mange personer, der er arbejdsløse over 12 måneder, og en sværere situation for kvinder på arbejdsmarkedet end for mænd er blot nogle af de problemer, som regionerne møder.

I Polen findes denne situation i de regioner, der ligger i den del, der kaldes "den østlige væg". Jeg vil gerne rose Tjekkiet, der har gjort det en af prioriteterne for den kommende formandsperiode at reducere hindringerne af arbejdstagernes fri bevægelighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Fru Van Lanckers betænkning kan faktisk læses som en slags katalog over gode hensigter og ønsker. Lettere og bedre betalt adgang til arbejdsmarkedet for kvinder, handicappede og indvandrere nævnes altid i ét åndedrag, selv om det drejer sig om tre vidt forskellige grupper. Hen imod 2010 en gennemsnitlig pensionsalder i EU, der er fem år højere, perfekt børnepasning, næsten ingen unge, der forlader skolen uden job, et job til folk, som har været arbejdsløse i fire år osv.

Det er alt sammen udmærket, men det er ikke juleaften. Dette er et parlament og ikke et juleoptog. Fru Van Lancker burde vide bedre. Vi bor begge i et land, hvor desværre 10 millioner mennesker i de to dele af landet simpelthen trygler om fundamentalt forskellige løsninger af arbejdsproblematikken i hver deres del af landet. Vi har ikke brug for mere ensartethed på europæisk plan, men tværtimod mulighed for, at medlemsstaterne og regionerne hurtigt og effektivt kan træffe konkrete foranstaltninger, som er nødvendige på lokalt plan.

 
  
  

Betænkning af Janusz Lewandowski (A6-0181/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Dette er den første betænkning om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter, og faktisk er denne betænkning fuld af selvtilfredshed i denne institution, selv om det modsatte burde være tilfældet i denne første betænkning.

Alle ved, at Parlamentet smider om sig med penge. De to mødesteder koster enormt mange penge, uden at de faktisk betyder en merværdi. Hvert eneste år ser vi kæmpestore forhøjelser af denne institutions driftsomkostninger. Denne gang camoufleres så at sige som en nødvendig konsekvens af Lissabontraktaten, som, så vidt jeg ved, ikke engang er godkendt.

Så er der selvfølgelig den nye statut for medlemmerne, som eurofanatikere har fundet på for at klippe forbindelserne mellem parlamentsmedlemmerne og de befolkninger, de repræsenterer, endnu mere over, og det må naturligvis alt sammen godt koste penge, ikke sandt? Det er af alle disse grunde, og mange flere, at jeg med overbevisning har stemt imod denne betænkning.

 
  
  

Betænkning af Margie Sudre (A6-0158/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Madeleine Jouye de Grandmaison, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg har med støtte fra min gruppe stillet en række ændringsforslag til Sudre-betænkningen som led i en kompromisløsning. Disse ændringsforslag er til dels efterkommet, og det takker jeg udvalget for.

Ændringsforslagene gik på anerkendelse af den merværdi, regionerne i den yderste periferi tilfører, på områder som rumforskning, vedvarende energi, energimæssig selvforsyning og biodiversitet, den offentlige sektors betydning for udviklingen i regionerne i den yderste periferi, disse regioners beviseligt utilstrækkelige integration i det europæiske forskningsrum, anerkendelse af Netbiumprogrammets værdifuldhed og af disse regioners potentiale for at bidrage væsentligt til vedtagne internationale prioriteter.

Til gengæld beklager jeg, at betænkningen ikke i fuld udstrækning behandler den sociale og kulturelle sides betydning for den samlede udvikling, og at der ikke står noget om at støtte og anerkende regionale sprog i regionerne i den yderste periferi, finansiere forskning i slaveri og kolonialisme eller forsvare de indfødte befolkningers rettigheder i Fransk Guyana.

Jeg beklager, at der i betænkningen ikke slås mere til lyd for at øge forskningskapaciteten, så den svarer til potentialet.

Jeg beklager, at mit forslag om at regulere taksterne for post og telekommunikation mellem de nationale territorier og regionerne i den yderste periferi ikke er taget til følge.

Endelig beklager jeg i forbindelse med resultaterne, at min anmodning om at undersøge den sociale og miljømæssige indvirkning af de fælles markedsordninger for sukker og bananer er afvist.

Dog har jeg stemt for denne betænkning, som ganske afgjort indeholder interessante oplysninger og resultater for regionerne i den yderste periferi.

 
  
  

Betænkning af Lasse Lehtinen (A6-0155/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne følge op på den politisk ladede forhandling, som vi havde i går. Jeg støttede ikke socialdemokraternes forslag om kollektive klagemuligheder, da det ansvarlige efter min mening vil være at afvente resultaterne af konsekvensanalyserne med henblik på at vurdere de kollektive klagemuligheders effektivitet, navnlig hvad angår omkostningerne for forbrugerne. I dag ønsker jeg derfor at protestere imod min kollega fru Gebhardts upassende bemærkninger under forhandlingen i går, idet hun giver vælgerne det indtryk, at det kun er socialdemokraterne, der beskytter forbrugernes interesser, i modsætning til demokraterne, der beskytter industriens interesser. Manipulerende politisk retorik og demagogi af denne art har intet med virkeligheden at gøre, og det bryder jeg mig ikke om.

 
  
  

Betænkning af Elizabeth Lynne (A6-0159/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har med stor overbevisning stemt imod Lynne-betænkningen, fordi den efter min mening går meget længere end talrige betænkninger, som Parlamentet tidligere har vedtaget, og som faktisk var særdeles diskutable.

Nu sætter Parlamentet på ny døren på vid gab for en slags altomfattende europæisk antidiskrimineringspolitik, som lader et eneste samfundsmæssigt område urørt. Jeg har tidligere sagt det her i Parlamentet, og jeg siger det igen. Bekæmpelsen af forskelsbehandling, om nødvendig, er en kamp, som henhører under medlemsstaternes enekompetence, og Europa må ikke påtage sig en rolle som politibetjent eller tankepoliti på dette område.

Den, som læser Lynne-betænkningen opmærksomt, konstaterer for øvrigt, at den faktisk ikke så meget drejer sig om at bekæmpe forskelsbehandling konkret, men om at udhule ytringsfriheden yderligere og især om at gøre politisk korrekthed til et juridisk anliggende. Det kan jeg ikke gå med til, og derfor har jeg med overbevisning stemt imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Vi er alle enige om, at der skal træffes alle tænkelige forholdsregler imod diskrimination. Derfor har vi også bekendt os til fire direktiver. Et femte er under udarbejdelse. Også dette vil vi støtte.

Men jeg har stemt imod denne betænkning, fordi den vælger en forkert strategi. Fordi den ikke kræver, at eksisterende love gennemføres, men i stedet straks igen kræver et nyt direktiv, herunder nye myndigheder, nyt bureaukrati og nye kontrolprocedurer. Der skabes barrierer i stedet for løsninger. Samlet resulterer det ikke i, at diskrimination afskaffes.

Sammen med min samlede delegation vælger jeg en anden vej. Min delegation ønsker, at medlemsstaterne omsider opfordres til at gennemføre alt det, som allerede er eksisterende lovgivning, og ikke, som betænkningen foreslår, at tage det andet skridt før det første.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Respekt for menneskerettigheder er en grundlæggende opgave for Det Europæiske Fællesskab. EU håndterer det desværre ikke for godt. Situationen på området bliver ikke ændret via en forhandling af blot to timers varighed. Tiltag fra Kommissionen og andre myndighedsorganer skaber heller ikke nogen forhåbninger om, at det vil blive bedre. Europa og resten af verden kæmper stadig med forskelsbehandling på grund af race, køn, kultur eller nationalitet. Handel med mennesker, herunder børn, for penge, for fornøjelsens skyld eller for organer bliver større år for år. Der finder flere og flere voldshandlinger sted, og ofrene beslutter sig oftere og oftere for at tie stille, da de ikke tror, at staterne vil hjælpe.

Jeg har indtryk af, at vi her i Europa-Parlamentet hovedsagelig arbejder for virksomhedernes, koncernernes, regionernes interesser og for lidt for almindelige mennesker, der først og fremmest er interesseret i tilværelsen og lige rettigheder. Vores handlinger giver ikke de ønskede effekter, men beroliger blot samvittigheden, da vi gør noget. Det er på høje tid med radikale ændringer. Jeg har derfor stemt imod betænkningen.

 
  
  

Betænkning af Willi Piecyk (A6-0163/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I GUE/NGL-Gruppen er der stor tolerance over for mindretalsholdninger. I visse tilfælde ønsker disse mindretal på Parlamentets plenarmøder at gøre opmærksom på, at de har en anden holdning end det store flertal i vores gruppe.

Det var tilfældet for nylig i forbindelse med afstemningen om min betænkning om forholdet mellem Makedonien og EU. Vi tildelte den begrænsede taletid for vores gruppe til et af vores græske medlemmer, der erklærede, at EU ikke kan optage nogen nye medlemmer, da det ville være bedre at opløse hele Unionen. Denne bemærkning har muligvis skabt den misforståelse, at min gruppe ikke støttede mine forslag om at fremskynde forhandlingerne med dette kandidatland. Der er imidlertid tale om Grækenlands Kommunistiske Partis holdning og ikke om holdningen i vores gruppe som helhed, der støttede mine forslag i lighed med et stort flertal i Parlamentet.

Under den sidste forhandling i morges opstod en lignende situation. I forbindelse med Piecyks betænkning om en integreret europæisk havpolitik var de to talere fra vores gruppe det græske medlem Pafilis og det portugisiske medlem Guerreiro. Det var meget vigtigt for de partier, som de repræsenterer, at få ordet i forbindelse med dette punkt. I deres nationale debat ynder disse to partier at bruge Piecyk-betænkningen som et symbol på alt, der er galt med arbejdsvilkårene for søfolk og havnearbejdere, samt på alt, der kan knyttes sammen med NATO's planer om anvendelse af havet til militære formål.

Flertallet i vores gruppe, herunder den tyske og nederlandske delegation, er af den opfattelse, at Piecyk-betænkningen intet har at gøre med disse spørgsmål. To gange var vi med til at forkaste havnedirektivet, men vi er ikke imod havpolitik generelt. Vi støtter hr. Piecyks forslag, hvori der fokuseres på vigtige aspekter såsom miljø, beskyttelse af kystregioner, uddannelse og arbejdskraftens kvalitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen af mange årsager. Klimaændringerne er for det første en af de vigtigste udfordringer, som Europa skal håndtere. Det vedrører også direkte havområderne, især kystregioner, der er truet af en højere vandstand. Den betragtelige udnyttelse af havressourcerne, hvilket især skyldes overdrevne fangster, samt klimaændringerne er for det andet til alvorlig fare for havmiljøet. Relationerne mellem oceanerne og klimaet behandles som en vigtig del af EU's klimapolitik. Tæt på 80 % af forureningen i havmiljøet kommer for det tredje fra fastlandet. Økologiske risici såsom vrag, der ligger på havbunden, samt rester fra krigsammunition og kemiske våben er også af stor betydning. Intensive fiskefangster har for det fjerde medført, at økosystemets balance er rystet, og de har også bidraget til, at biodiversiteten er rystet. Oceanerne og havene spiller for det femte også en betydelig rolle i den europæiske strategi for sikring af energisikkerheden. På den ene side udgør de en kilde til olie og gas, og de udgør også en kilde til vedvarende energi. På den anden side udgør de et middel og en vej til transport af energi, hvilket styrker energisikkerheden. Vi skal altså skabe en bæredygtig politik for udvikling af havene og oceanerne.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Jan Andersson (A6-0132/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min svenske kollega Jan Anderssons betænkning under den forenklede procedure. Den bekræfter forslaget til Parlamentets og Rådets beslutning om at ophæve Rådets beslutning 85/368/EØF om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer. I denne beslutning blev Kommissionen og medlemsstaterne opfordret til at samarbejde ved udarbejdelsen af fællesskabsbeskrivelser for specifikke erhverv eller erhvervsområder og sammenholde de ved erhvervsuddannelse opnåede kvalifikationer, som er anerkendt i medlemsstaterne, med de vedtagne jobbeskrivelser.

Da beslutningen er vanskelig at gennemføre, bør den naturligvis ophæves. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) skal afhjælpe problemet med begrænsningerne i den beslutning, der skal ophæves, ved at fokusere på større gennemsigtighed i kvalifikationerne og ved at indføre en decentral model for samarbejde, som er mere hensigtsmæssig i forbindelse med den øgede kompleksitet ved kvalifikationer i Europa. Imidlertid viser denne uheldige sag, at det er nødvendigt at gøre fællesskabslovgivningen mere klar og enkel, sålede at borgerne kan tilegne sig den og bruge den i deres hverdag.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Beskæftigelsesvæksten i EU refererer direkte til erhvervsuddannelser og gensidig anerkendelse af kvalifikationerne. Jeg har støttet hr. Anderssons betænkning, eftersom jeg synes, at EU-medlemsstaterne skal skabe en fælles model til godkendelse af erhvervskvalifikationer, uanset hvor de er erhvervet. Det vil opmuntre arbejdstagerne til hele tiden at forbedre kvalifikationerne, de studerende til at læse, få nye erfaringer og lære fremmedsprog forskellige steder i Europa.

Som repræsentant for Małopolska-regionen, den region med tredjeflest studerende i Polen, vil jeg desuden gerne gøre opmærksom på betydningen af diplomers anerkendelse for de unge. Enhver form for akademisk udveksling, muligheder for at sammenligne kvalifikationer er utrolig vigtig for unge, der gerne vil tilegne sig erfaring i udlandet.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Et af de fire principper, som EU's fælles marked er baseret på, er den fri bevægelighed for personer. Den fri bevægelighed for personer giver EU's borgere mulighed for at blive ansat i andre medlemsstater.

Forskellige uddannelsessystemer og regler om erhvervskvalifikationer gør det ofte svært at blive ansat i de erhverv, som vi besidder kvalifikationer til. Det er derfor vigtigt at have mulighed for at sammenligne erhvervskvalifikationer opnået i de forskellige medlemsstater. Beslutning 85/368/EØF, der regulerer dette område, har efter både Kommissionens og ordførerens opfattelse ikke bidraget tilstrækkeligt til at skabe sammenlignelighed af erhvervskvalifikationerne, hvilket ellers er til gavn for arbejdstagere, der søger om arbejde i en anden medlemsstat.

Af denne årsag har man besluttet at erstatte den med et nyt og mere effektivt instrument, hvilket især sker med den europæiske referenceramme for kvalifikationer, der skal fremme større gennemsigtighed, støtte overførelse af kvalifikationer og lette bedømmelsen af læringsresultater.

Det glæder mig, at dette skridt har opnået en bred opbakning fra mange miljøer: sociale partnere, branche- og sektororganisationer, uddannelsesinstitutioner og ikkestatslige organisationer. Det garanterer en bred accept af de indførte ændringer.

Jeg støtter derfor beslutningens ophævelse, og jeg synes, at EQF, der som instrument gør det muligt at sammenligne kvalifikationer, skaber en større bevægelighed for personer og gør det muligt at opfylde de målsætninger, der ikke er gennemført med beslutning 85/368/EØF. Dette vil også højne arbejdstagernes mobilitet på det europæiske arbejdsmarked.

 
  
MPphoto
 
 

  Katalin Lévai (PSE), skriftlig. - (HU) Jeg stemte for hr. Anderssons betænkning, da jeg mener, at det er vigtigt at fjerne alle eventuelle hindringer for harmoniseringen af erhvervskvalifikationer. Det er vigtigt at ophæve beslutning 85/368/EØF, da gennemførelsen af denne beslutning ikke har sikret sammenligneligheden af de ved erhvervsuddannelse opnåede kvalifikationer.

Beslutningen erstattes nu af andre, nyere og mere effektive europæiske instrumenter som f.eks. den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF). EQF er et instrument til fremme af livslang læring og dækker hele spektret af kvalifikationer lige fra dem, der erhverves gennem den obligatoriske skolegang eller gennem voksenundervisning, til dem, der gives på de højere uddannelsestrin og inden for erhvervsuddannelserne. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne lægger stor vægt på uddannelse, da denne er grundlaget for beskæftigelse. Uddannelse og erhvervelse af almen og kulturel viden spiller en afgørende rolle for udviklingen af et tolerant europæisk samfund. Ud over at lære at anvende energi effektivt og beskytte miljøet skal den næste generation også lære at acceptere og respektere forskelle.

Uddannelse er også nøglen til en masse andet. Den giver mindretal, f.eks. romanibefolkningen, mulighed for at bevare deres kultur og sikre deres integration. I mindretalssamfund er der i dag et stigende antal veluddannede unge mennesker, der er i stand til at forsvare deres egne interesser over for lokale myndigheder og regeringer.

Hvis dette skal blive normen, er vi nødt til at udvikle sprogundervisning, lægge større vægt på minoritetskulturer i skoler, og minoriteterne er nødt til at tage mere aktivt del i undervisningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) I praksis er det stadig ikke lykkedes os at rydde alle problemer i forbindelse med den gensidige anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationsbeviser af vejen og herved på den ene side at opretholde arbejdets kvalitet uden på den anden side at bevare unødvendige hindringer. I denne sammenhæng er det betænkeligt, at der med tjenesteydelsesdirektivet gives udenlandske tjenesteudbydere et vist spillerum på grund af manglen på effektive kontrolmuligheder og uafklarede sanktionsmuligheder, mens indenlandske tjenesteudbydere fortsat strengt skal overholde lovgivningen og standarderne.

Om nogle år vil vores indenlandske virksomheder kræve en tilpasning til de regler, der gælder for udenlandske udbydere, for ikke at gå under i den nådesløse konkurrence. Underbudskonkurrencen i forbindelse med lønninger, arbejdsvilkår og social sikkerhed får dermed endnu bedre muligheder. EU må ikke også fremme denne udvikling ved at indføre det blå EU-kort. Vi har nok kvalificeret arbejdskraft, hvis vi blot er indstillet på også at betale den ordentligt.

 
  
  

Betænkning af Lydia Joanna Geringer de Oedenberg (A6-0152/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min polske kollega Lidia Joanna Geringer de Oedenbergs betænkning om godkendelse ved førstebehandlingen under den fælles beslutningsprocedure af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om at kodificere Rådets direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, hvilket direktiv er ændret ved direktiv 96/100/EF (EFT af 1. marts 1997) og 2001/38/EF (EFT af 10. juli 2001).

Jeg beklager, at kodificeringsprocessen tager så lang tid, og påpeger, at Kommissionen den 1. april 1987 besluttede at pålægge sine tjenestegrene at kodificere alle retsakter senest efter den 10. ændring og samtidig understregede, at dette var et mindstekrav, og at tjenesterne burde tilstræbe at kodificere de tekster, de havde ansvaret for, inden for et endnu kortere interval. Rådets formand har bekræftet disse krav (Edinburgh, december 1992).

Endelig indgik Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en interinstitutionel aftale den 20. december 1994 om, at der kunne anvendes en hurtig arbejdsmetode.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for Geringer-betænkningen, da jeg er enig i, at kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, bør tilbageleveres til den retmæssige ejer.

I betænkningen støttes forslaget om at indføre et europæisk direktiv om etablering af administrativt samarbejde mellem medlemsstater om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet. Dette direktiv vil indeholde bestemmelser om udpegning af en central myndighed i den enkelte medlemsstat, der udelukkende skal tage sig af denne opgave og samarbejde med lignende myndigheder i de øvrige medlemsstater og med Interpol.

Et sådant direktiv kan samtidig forenkle den nuværende administrative procedure i EU, og jeg ser frem til gennemførelsen af dette lovforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter kodificeringen af lovgivningen om kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område. Den nuværende lovgivning er blevet ændret flere gange, og det er vigtigt, at vi har en klar lovramme, inden for hvilken medlemsstaterne kan sikre tilbageleveringen af stjålne kulturgoder.

Jeg mener desuden, at kulturgoder bør tilbageleveres til lokalsamfund i medlemsstaterne, hvis der er en klar lokal støtte til et sådant initiativ. I denne forbindelse støtter jeg. f.eks. fuldt ud tilbageleveringen af Lewis-skakbrikkerne til en af de vestlige øer i Skotland samt tilbageleveringen af St. Ninians Isle's skatte til Shetland.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg stemte for fru Geringer de Oedenbergs betænkning om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område.

Jeg mener, at det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne får mulighed for at samarbejde om bilæggelse af tvister mellem nationale regeringer, og at de anerkender vigtigheden af at beskytte kulturværdier på europæisk plan. Kulturværdier og kunstværker er EU-borgernes arv, og de skal have mulighed for at besøge dem og beundre dem.

Der er rent faktisk en række skandaler og tvister omkring stjålne værker, der går flere årtier tilbage. Jeg mener, at det er helt nødvendigt, at EU griber ind for at løse disse problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Toomas Savi (ALDE), skriftlig. - (EN) Selv om jeg har stemt for betænkningen, er jeg nødt til at gøre opmærksom på artikel 13 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, hvori det fastslås, at direktivet kun finder anvendelse på ulovlig fjernelse fra en medlemsstats område, der finder sted fra den 1. januar 1993.

Jeg vil gerne minde om, at efter Sovjetunionens ulovlige indlemmelse af Republikken Estland i 1940 blev en lang række kunstgenstande, bl.a. præsidentkæden. fjernet fra Estland og anbragt forskellige steder i Sovjetunionen, og de er ikke blevet tilbageleveret. Jeg håber, at Kommissionen ikke har glemt dette, og at den snart vil udarbejde et direktivforslag om ulovlige udførsler, der har fundet sted før 1993.

 
  
  

Betænkning af Pia Elda Locatelli (A6-0145/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min italienske kollega Pia Elda Locatellis betænkning i forbindelse med høringsproceduren og vedrørende forslaget til Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint. Det er en glimrende politik at gøre Europa til banebrydende på verdensplan inden for brændselscelle- og brintteknologi.

Brændselsceller er støjsvage og meget effektive energiomdannere, der kan sikre en betydelig samlet reduktion af drivhusgasemissioner. De giver mulighed for fleksibilitet, da de kan anvende brint og andre brændstoftyper, såsom naturgas, ethanol og methanol.

Det var altså vigtigt at indføre en fællesskabsmekanisme med dette fælles teknologiinitiativ (FTI) for at kunne oprette offentlig-private partnerskaber på forskningsområdet som led i det syvende rammeprogram for forskning og udvikling (RP7). De fælles teknologiinitiativer, som først og fremmest er et resultat af arbejdet i de europæiske teknologiplatforme (ETP), afspejler EU's faste beslutning om at samordne bestræbelserne på forskningsområdet for at styrke det europæiske forskningsrum og nå de europæiske mål for konkurrencedygtighed. Jeg går ind for mere støtte til SMV'erne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Jeg er enig med ordføreren i, at vi bør anvende særprogrammet "Samarbejde", hvori brændselsceller og brint udpeges som et af de seks områder, hvor et FTI kunne være særlig relevant.

Dette forslag om oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint er resultatet af det arbejde, den europæiske teknologiplatform for brint og brændselsceller har udført, og har til formål at bidrage til gennemførelsen af handlingsplanen for miljøteknologi.

Brændselsceller er meget støjsvage og meget effektive energiomdannere, der kan sikre en betydelig samlet reduktion af drivhusgasemissioner og forurening, da de kan anvende brint og andre brændstoftyper såsom naturgas, ethanol og methanol. Indførelsen af brint som en fleksibel energibærer kan bidrage positivt til energisikkerheden og stabilisere energipriserne, da brint kan fremstilles af en hvilken som helst primær energikilde og derfor kan sikre diversitet i transportsystemet, som på nuværende tidspunkt er afhængigt af olie.

Selv om der er blevet afsat betydelige EU-midler til forskning i brændselsceller og brint, vil disse teknologier sandsynligvis ikke komme på markedet, så hurtigt som vi kunne håbe.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell (PSE), skriftlig. - (ES) En afstemning i Udvalget om Industri, Forskning og Energi skal ikke forhindre mig i at deltage i forhandlingen, hvorfor jeg ønsker at uddybe, hvorfor jeg stemmer for.

Parlamentet har taget vel imod denne FTI, fordi den hænger tæt sammen med EU's prioriteringer: energi og bekæmpelse af klimaændringen.

For de erfaringer, der er opnået ved behandlingen af de fire tidligere FTI'er, har været en stor hjælp ved udformningen af denne forordning. Kommissionen kendte allerede vores bekymringer i forbindelse med disse nye instrumenter med hensyn til finansieringen, reglerne for deltagelse, gennemsigtighed, åbning, betingelser for en fortsættelse af disse m.v.

Fordi ordføreren har gjort en god indsats. De foreslåede ændringer: At give EU en ledende rolle i forbindelse med disse teknologier, sikre førstehåndsstøtte til den langsigtede forskning, støtte, at reglerne om anvendelse og udbredelse bliver tilpasset reglerne for deltagelse i det syvende rammeprogram, styrke det videnskabelige udvalg, der skal definere de videnskabelige prioriteringer og undgå, at forordningen tvinger konsortiets koordinator til at komme fra en industrikoncern, det er spørgsmål, der styrker Kommissionens forslag.

FTI'erne er et godt instrument til at forbedre vores F&U-kapacitet, såfremt de gennemføres i henhold til de målsætninger, som de blev skabt til. Det er vores pligt at overvåge dette.

 
  
  

Betænkning af Sergio Berlato (A6-0164/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg glæder mig over Berlato-betænkningen om muligheden for at videreføre finansieringen af Fællesskabsfonden for Tobak indtil 2012.

EU mener, at det er nødvendigt at støtte denne vigtige sektor, da en fuldstændig tilbagetrækning af støtten ville få meget alvorlige negative konsekvenser for produktionen og beskæftigelsen i de berørte regioner.

I visse områder udgør tobak 35 % af landbrugseksporten, og en eventuel nedgang i produktionen vil få alvorlige økonomiske og sociale følger, navnlig hvis den lokale økonomi skranter i forvejen.

Det er vigtigt at understrege, at de øremærkede midler til Fællesskabsfonden for Tobak vil blive anvendt til at finansiere alle initiativer og uddannelses- og oplysningskampagner vedrørende tobaksforbrugets skadelige virkninger.

Jeg håber således, at forslaget om at overføre midler til antirygefonden støttes af min kolleger, således at forbrugerens interesser beskyttes.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Fællesskabsfonden for Tobak et blevet finansieret gennem overførsel af en del af tobaksstøtten for 2006 og 2007 og fremmer foranstaltninger, der skal forbedre offentlighedens kendskab til tobaksforbrugets skadelige virkninger.

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har foreslået at videreføre bevillingen ind til finansieringsperiodens udløb og forhøjet procenten til fonden til 6 %. Tobaksforbruget har ikke ændret sig i Europa, og det gradvise fald i den europæiske produktion opvejes af import af tobak.

Det parallelle spørgsmål om at bevare den fælles markedsordning for tobak og dermed udsætte 2004-reformen, som skulle træde i kraft i 2010, skal drøftes i forbindelse med den fælles landbrugspolitiks sundhedstjek, eftersom afkoblingen betyder en næsten fuldstændig indstilling af produktionen uden økonomisk og beskæftigelsesmæssigt bæredygtige alternativer. Denne udvikling har yderst alvorlige konsekvenser for de berørte landdistrikter, men ingen indvirkning på folkesundheden.

Jeg mener ikke, der er noget modsætningsforhold mellem bekæmpelse af tobaksrygning og en længere overgangsperiode, således at de europæiske tobaksproducenter kan finde alternative afgrøder, og de uheldige følger for vores regioner dæmpes.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Finansieringen af Fællesskabsfonden for Tobak har udelukkende til formål at fremme oplysningsinitiativer om de skadelige virkninger af tobaksprodukter. Ifølge Kommissionens forslag skal der overføres et beløb svarende til 5 % af tobaksstøtten for kalenderårene 2008 og 2009. Parlamentet foreslår, at der overføres 6 % af tobaksstøtten for perioden 2009-2012, under forudsætning af at støtten til producenterne videreføres.

Som bekendt er Kommissionen desværre gået over til et system med afkobling af støtten fra produktionen, hvilket har været en medvirkende årsag til nedgangen i tobaksproduktionen i Portugal, selv om tobak fortsat importeres fra producerende lande. Kommissionen knytter fortsat denne fonds eksistens sammen med støtteordningen for tobaksproducenter under henvisning til, at det er den eneste mulige finansmåde. Ud fra denne tankegang og i formodning om, at der også vil være behov for oplysningskampagner fremover, forekommer ændringsforslagene relevante.

Det forekommer også relevant at støtte den anmodning, der for nylig formelt blev rettet til Kommissionen af næsten samtlige producentmedlemsstater om at udarbejde et forslag til forordning om forlængelse af den nuværende støtteordning for tobak til 2013. Dette spørgsmål bør behandles i forbindelse med de igangværende drøftelser om "sundhedstjekket" af den fælles landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Neena Gill (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt imod denne betænkning. Jeg har helt fra begyndelsen argumenteret imod støtte til tobaksproduktion, og jeg mener således, at det vil være ødelæggende at forlænge udfasningen af tobaksstøtten fra 2009 til 2012.

Jeg støtter Kommissionens forslag, hvori det påpeges, at der ikke er nogen begrundelse for fortsat at knytte tobaksstøtten til tobaksproduktionen. Jeg mener, at Parlamentets betænkning, hvori der gøres forsøg på at genåbne debatten om udfasning af støtten inden 2009, er helt uacceptabel.

Jeg ser ikke nogen logisk grund til fortsat at støtte tobaksproduktionen, navnlig i lyset af tobakkens negative indvirkning på sundheden og sundhedsudgifterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod Berlatos betænkning om Fællesskabsfonden for Tobak. I overensstemmelse med tilgangen i en lang række medlemsstater har EU forsøgt at mindske tobaksforbruget gennem foranstaltninger som f.eks. forbuddet mod reklamer for tobaksvarer. Det er således fuldkommen hyklerisk, at EU fortsat yder støtte til tobaksproducenter i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard, Erik Meijer, Esko Seppänen, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Det foreslås i Parlamentets betænkning om Fællesskabsfonden for Tobak at forlænge landbrugsstøtteordningen for tobak. Vi stemmer imod i protest med tobaksstøtteordningen i sin helhed. Det er latterligt, at EU yder økonomisk støtte til tobaksdyrkning, og det er hyklerisk at anvende nogle af disse midler til finansiering af antirygekampagner. Al landbrugsstøtte til tobak bør afskaffes øjeblikkeligt. Antirygekampagner er nyttige, men kan nemt finansieres på andre måder.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I Sergia Berlatos betænkning om Fællesskabsfonden for Tobak gøres der forsøg på at genåbne debatten om en forlængelse af tobaksstøtten til 2012. Der er ingen begrundelse for at yde tobaksstøtte til landbrugere, hverken ud fra et folkesundhedsmæssigt eller økonomisk perspektiv, og det er således ganske enkelt ikke nødvendigt at forlænge denne støtteordning.

I lyset af EU's holdning til tobak er forslagene i betænkningen efter min mening ikke blot hykleriske, men umoralske. Jeg kunne derfor ikke stemme for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg har stemt for Berlato-betænkningen sammen med Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre. Den sikrer fællesskabsstøtte til tobaksdyrkere i Europa i en længere periode og beskytter dem mod forskelsbehandling i forhold til dyrkere af andre landbrugsprodukter, der fortsat vil blive støttet. Det er meget vigtigt at udnytte de eksisterende ressourcer og muligheder. Vi skal forhindre, at tobaksdyrkningen indstilles, og stoppe afvandringen fra landdistrikterne i afgrødens overgangsfase.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. - (PL) Afstemningen om Sergio Berlatos betænkning er positiv, men løser dog ikke problemet med rygning og tobaksproduktion.

Man kan sige, at vi har udskudt beslutningen om disse vigtige forhold i nogle år. Problemet vil altså vende tilbage til os, og så længe folk ryger tobak, vil det være tilfældet. Det er nødvendigt at løse det, men ikke på bekostning af landmændene, der har valgt at dyrke tobak og investeret i de fornødne midler.

Tobaksdyrkning udgør levebrødet for mange tusinde familier, der ofte er uden alternative indtægtskilder, hvilket bl.a. er tilfældet i Polen i regioner med svag jordbund.

Vi har derfor allerede i dag behov for strategiske beslutninger, der er fornuftsbetingede og ikke truffet under pres fra lobbyisterne, der repræsenterer mellemmænd og handelsmænd, der virker i et internationalt system.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg vil gerne lykønske hr. Berlato og give udtryk for min støtte til betænkningen.

Betænkningen er yderst velafbalanceret og er et sjældent og positivt eksempel på integrationen mellem EU's landbrugs- og sundhedspolitikker. Med forslaget om at øge procentsatsen for fradraget i støtten til tobaksdyrkere og frigivelsen af et yderligere beløb på over 81 millioner euro til antirygekampagner tilfredsstiller betænkningen begge parter på en række følsomme områder.

Det foreslås desuden i betænkningen at forlænge den delvis koblede støtte til producenter, hvilket ikke vil medføre nogen yderligere belastning for EU-budgettet eller forskelsbehandling mellem dem og andre landbrugssektorer, en bekræftelse af den holdning, som Parlamentet gav udtryk for i Strasbourg i marts 2004.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Som bekendt har Parlamentet gennem mange år med stor ildhu understreget tobaksrygningens skadelige indvirkning på helbredet.

På trods heraf har EU i samme periode ydet flere millioner euro i støtte til landbrugere til dyrkning af selv samme produkt.

Det er virkelig ekstremt hyklerisk at videreføre en sådan politik.

I betænkningen fra Udvalget om Landbrug gøres der forsøg på at genåbne debatten om forlængelse af tobaksstøtten til 2012. Kommissionens forslag, på baggrund af hvilket betænkningen er blevet udarbejdet, vedrører imidlertid en videreførelse af finansieringen af Fællesskabsfonden for Tobak, der som bekendt har til formål at advare mod farerne ved tobaksrygning.

Udvalget om Landbrug forsøgte at gennemføre et trick, som ville have gjort enhver førsteklasses tryllekunstner ære, men det er heldigvis blevet opdaget og forhåbentlig afsløret for, hvad det virkelig er, nemlig et forsøg på at forlænge støtteordningen for tobaksdyrkere. Parlamentet er nødt til at stå imod af moralske, etiske og sundhedsmæssige grunde.

Kommissionens holdning er klar. Der ikke er nogen begrundelse for at knytte tobaksstøtten til produktionen. Det er nu på høje tid, at Parlamentet indtager samme holdning ved at forkaste Udvalget om Landbrugs holdning til dette spørgsmål. Derfor vil jeg stemme imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) En halv million EU-borgere dør hvert år på grund af tobaksafhængighed. Fællesskabsfonden for Tobak bør overhovedet ikke få del i EU-skatteborgernes penge. Fællesskabsfonden for Tobak bør nedlægges.

 
  
  

Betænkning af Bairbre de Brún (A6-0133/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min britiske kollega Bairbre de Brúns initiativbetænkning om evaluering af Peaceprogrammet (EU's program for fred og forsoning i Nordirland), hvor det understreges, at en styrkelse af lokalsamfundenes indflydelse har været en væsentlig del af fredsopbygningen i Nordirland, og at civilsamfundets deltagelse i denne proces i høj grad har medført forbedringer i udformningen og gennemførelsen af de lokale politikker.

Jeg er enig i, at samarbejdet mellem deltagerne i programmerne, der finansieres af Peace og IFI (Den Internationale Fond for Irland), ikke bør ophøre, når programmerne udløber.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for de Brún-betænkningen om Peace-programmet, hvori det med rette understreges, at en styrkelse af lokalsamfundene er af afgørende betydning for fredsopbygningen. Peace-programmerne har ydet et vigtigt bidrag til fredsprocessen i Irland, og tiltag, der bygger videre på dette program, hilses velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over at give min støtte til Peace-programmet, og jeg håber, at det fortsat vil hjælpe lokalsamfund på græsrodsniveau.

 
  
  

Betænkning af Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (A6-0130/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min tyske kollega Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorfs betænkning om at ændre forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over kødproduktion og husdyrbestande, men således at der kan opnås enighed ved førstebehandlingen under den fælles beslutningsprocedure. Statistikker over husdyrbestande (to gange om året for svin og hornkvæg og en gang om året for får og geder), månedsstatistikker over slagtninger (antal og slagtet vægt af svin, hornkvæg, får, geder og fjerkræ) og prognoser over kødproduktionen (svin, hornkvæg, får og geder) er vigtige for styringen af EU's markeder, men det var nødvendigt at forenkle den gældende lovgivning, som var blevet for indviklet. Det forekommer rimeligt også at lave statistikker over fjerkræ ud over svin, hornkvæg, får og geder.

 
  
MPphoto
 
 

  Constantin Dumitriu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Forenklingen af procedurer er en vigtig målsætning for de europæiske institutioner, der er opmærksom på, at overregulering belaster deres virke og de økonomiske operatørers effektivitet og konkurrenceevne. Landbrugerne og landbrugsproducenterne i Rumænien kan ikke udnytte fordelene ved EU-medlemskab fuldt ud, før den bureaukratiske byrde mindskes.

Eurostat, og navnlig de nationale institutioner og virksomheder, bør tage hensyn til de statistiske rapporter. Statistikkerne over kødproduktion tegner et billede, der gør det muligt at gribe ind i tide med henblik på at regulere markedet gennem etablering af interventionsmekanismer.

De statistiske rapporter bør være ensartede, korrekte og rettidigt tilgængelige med henblik på at undgå store ubalancer på Fællesskabsmarkedet, der berører producenter, forbrugere eller begge grupper ligeligt.

Dette er netop formålet med denne betænkning, og den hilses således velkommen! De nationale myndigheder bør ligeledes samtidig konsekvent (og om nødvendigt med stor beslutsomhed) gennemføre foranstaltninger, der sikrer et seriøst svar fra respondenterne.

Den person, der indsamler og behandler statistiske data, samt de økonomiske aktører, der indsender disse data, bør udvise samme omhu. Ud over konsekvens vil denne forordning også sikre ensartede data gennem indførelse af fælles standarder i hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over hr. Graefe zu Baringdorfs betænkning om forslaget til forordning om statistikker over husdyrbestande og kødproduktion. Formålet med forordningen er at forenkle den eksisterende lovgivning på dette område. Jeg stemte for henstillingerne i betænkningen.

 
  
  

Betænkning af Anne Van Lancker (A6-0172/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min belgiske kollega Anne Van Lanckers betænkning under høringsproceduren og vedrørende forslaget til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

Jeg vil takke min kollega og ven, Elisabeth Morin, for hendes fremragende arbejde som ordfører for vores politiske gruppe bl.a. om flexicurity. Selv om det måske er sagen uvedkommende, går denne afgørelse fra Rådet egentlig kun ud på at rette henstillinger til medlemsstaterne i henhold til artikel 128 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), og jeg beklager, at Kommissionen, der ifølge samme traktats artikel 138 har pligt hertil, ikke lægger mere vægt på arbejdsmarkedets parter og understreger, at tiden er inde til at indføre en europæisk social- og arbejdsmarkedslovgivning med inddragelse af arbejdsmarkedets parter efter proceduren i traktatens artikel 139.

Vi kan ikke have en ambitiøs beskæftigelsespolitik, hvis vi ikke indfører en europæisk arbejdslovgivning med inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Lissabonstrategien er, navnlig efter midtvejsevalueringen, EU's vigtigste strategiske forpligtelse, og den er endelig ved at udmønte sig i konkrete resultater med hensyn til vækst og beskæftigelse.

Fru Van Lancker understreger i denne forbindelse, at kvaliteten og sikkerheden skal forbedres, og anerkender samtidig, at strategien har bidraget til jobskabelse. Det bør rent faktisk bemærkes, at antallet af arbejdstagere med tidsbegrænsede ansættelseskontrakter er stigende på trods af det konstante fald i antallet af arbejdsløse, hvilket har åbenlyse følger. Tallene viser, at det er nødvendigt at overvåge de enkelte medlemsstater for at sikre, at de anvender en stadig mere afbalanceret flexicurity-tilgang til håndtering af beskæftigelsessituationen, dvs. skabelse af flere arbejdspladser, men også bedre forhold for arbejdstagerne generelt.

Som understreget af ordføreren bør der i højere grad tages hensyn til medlemsstaternes fælles sociale målsætninger i Lissabondagsordenen. Kodeordet for vores strategi bør nu være inddragelse og ikke blot vækst og beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den nuværende situation viser, at 10 år efter indførelsen af de første retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker er der ikke desto mindre færre arbejdstagere med rettigheder, hvilket i sig selv viser, at strategien ikke har til formål at fremme arbejdstagernes rettigheder. De konstante ændringer af disse retningslinjer samt EU's stadig mere neoliberale økonomiske retningslinjer har derimod medført øget jobusikkerhed.

Selv om ordføreren har foreslået en række foranstaltninger til afhjælpning af fattigdom og fremme af social integration, nævnes der rent faktisk intet om nødvendigheden af at gå bort fra de nuværende makroøkonomiske og beskæftigelsesmæssige retningslinjer, der er udtryk for ren neoliberalisme, hvor der udelukkende fokuseres på konkurrence og fleksibilitet, hvorfor forslag af denne art blot er et røgslør, hvor der ikke tages fat på de underliggende årsager til problemerne.

En række andre forslag har endog til formål at fremme flexicurity, eller snarere dereguleringen af arbejdsmarkedet, gennem fremme af fleksible og sikre kontrakter baseret på en moderne arbejdsmarkedslovgivning, kollektive aftaler og arbejdstilrettelæggelse, og det understreges, at medlemsstaterne bør etablere deres egne tilgange baseret på de fælles principper for flexicurity, som Rådet har vedtaget.

Vi stemte derfor imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Van Lancker-betænkningen om medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Det understreges med rette i betænkningen, at medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af retningslinjerne skal tilstræbe at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering.

Medlemsstaterne opfordres ligeledes til at respektere nationale traditioner i forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsespolitikken. Jeg mener, at respekten for Europas mangfoldige traditioner bør være grundlaget for enhver EU-politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Stanisław Jałowiecki (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg har undladt at stemme om fru Van Lanckers betænkning om retningslinjer for beskæftigelsespolitikkerne. Det er desværre ikke lykkedes at undgå modsigelser i betænkningen. På den ene side tales der meget om "et videnbaseret samfund", "konkurrencedygtighed", "teknologiske udfordringer", og på den anden side om nødvendigheden af at sørge for "jobsikkerhed", "jobstabilitet" osv. De første eksempler har fokus på hensigter, og de andre på bibeholdelse. Det er ikke muligt at indføre nogen som helst fremskridt uden at ændre på beskæftigelsesstrukturen. Det er aldrig sket i historien.

Frem for at tale om jobsikkerhed, forstået som opretholdelse af den nuværende stilling og jobbets karakter, bør man tale om noget andet, nemlig at sikre adgangen til arbejde. Adgangen til det arbejde, der findes i dette historiske øjeblik. Det skal vi i fællesskab tage os af.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Beskæftigelsen har det dårligt i EU. Den gennemsnitlige arbejdsløshed - 7,3 % i 2007, hvor job med offentlig støtte ikke medregnes - er højere end i de andre store økonomiske enheder. I USA er den f.eks. under 5 %.

De forelagte retningslinjer vil ikke forbedre situationen, men tværtimod forværre den. Med Lissabonstrategien, som ordføreren bedømmer positivt, udsættes vores erhvervsliv for illoyal konkurrence, bl.a. fra det kommunistiske Kina, der betjener sig af ren og skær social dumping. Desuden kræves der i betænkningen, at ulighederne mellem tredjelandsborgere og EU-borgere bringes ned, hvorved den giver udtryk for den indvandringsfremmende politik, som har været ført i årtier i vores lande, og som ved at lade over 1,5 millioner nye ikkeeuropæiske indvandrere rejse ind hvert år er ved at gøre os til tredjeverdensnationer.

En genoprettelse af den nationale præference, som er retfærdig positiv forskelsbehandling, en formindskelse af indvandringsbyrden og dermed af det skattetryk, der tynger vores virksomheder og vores arbejdstagere, og anvendelse af fællesskabspræferenceprincippet er de hovedforanstaltninger, der skal træffes for at fremme beskæftigelsen i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over ordførerens bestræbelser på at styrke Lissabonstrategiens sociale dimension. Jeg tror, at kravet om indførelse af en afbalanceret flexicurity-tilgang og indførelse af en bestemmelse om aktiv integration vil styrke beskæftigelsespolitikken i hele Europa. Jeg stemte for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg finder mange modsigelser i betænkningen om medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

Ordføreren skriver, at den fornyede Lissabonstrategi har skabt resultater, bl.a. i forbindelse med de seneste års vækst i EU's BNP og den faldende arbejdsløshed. Hun skriver endvidere, at det ikke er nødvendigt at foretage en fuldstændig revision af retningslinjerne for beskæftigelse, men at man blot skal ændre mange konkrete punkter.

Ordføreren konstaterer desuden, at hele 6 millioner unge mellem 18-24 gennem de seneste år har forladt skolen tidligt og afbrudt uddannelsen, at ungdomsarbejdsløsheden udgør 40 % af den samlede arbejdsløshed i EU, og at tallet blandt indvandrere er dobbelt så stor. 78 millioner personer er fattige, hvilket er to gange mere end den polske befolkning.

Hun bemærker endvidere en vækst i antallet af arbejdspladser på bekostning af en kvalitetsforringelse, en vækst i antallet af personer, der er ansat på deltid eller i en tidsbegrænset periode, og disse personer har ofte været udsat for pres i forbindelse med ansættelsen.

Virkeligheden taler for sig selv, men vi ønsker ikke altid at lytte til den. Men virkeligheden er, at samfundet ikke bliver mere integreret, men tværtimod mere opdelt. Fattigheden bliver ikke mindre, men større år for år. Forskelsbehandlingen af kvinder, ældre arbejdstagere og migranter på arbejdsmarkedet bliver ikke mindre, og stereotyperne forsvinder hverken i tanke eller handling.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Betænkningens indhold er i det store og hele positivt, men det er hyklerisk at tale om socialt ansvar, lokal økonomi og lighed og samtidig søge at sikre, at der ikke må tages hensyn til sådanne aspekter i henhold til indkøbsreglerne. Det vil jeg ikke være med til. Betænkningen tegner et falsk billede af virkeligheden, og jeg undlader derfor at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter den nævnte betænkning og parlamentsmedlemmets holdning om, at der bør tages bedre hensyn til medlemsstaternes fælles sociale målsætninger i Lissabondagsordenen. Jeg støtter ligeledes, at den nuværende Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse omlægges til en strategi baseret på vækst, beskæftigelse og integration. Jeg synes, at det er vigtigt at fremme vedtagelsen af fælles sociale standarder på EU-plan. Det er nødvendigt at skabe kvalitetsjob og styrke værdierne i den europæiske sociale model.

Jeg synes, at en af de centrale opgaver for EU-strategien for bæredygtig udvikling er at skabe et socialt rummeligt samfund, hvorved der skabes operationelle målsætninger og mål til at nedbringe antallet af mennesker, der trues af fattigdom og social udstødelse, at øge kvinders, ældre arbejdstageres og migranters arbejdsmarkedsdeltagelse betragteligt samt at fremme øget beskæftigelse blandt unge.

 
  
  

Betænkning af Janusz Lewandowski (A6-0181/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning indeholder en række vigtige retningslinjer for budgetproceduren for 2009-budgettet, og vi er helt enige med ordføreren, der er fast besluttet på fortsat at respektere det loft på 20 % for Parlamentets udgifter, som Parlamentet har pålagt sig selv.

Der vil ske en lang række ændringer i Parlamentets arbejdsgange i 2009, og hvis vi skal fastholde denne disciplin, vil det efter vores opfattelse blive nødvendigt at undersøge alle udgiftsforslag nøje for at sikre, at EU-skatteyderne får valuta for pengene. Vi vil i denne forbindelse ikke lægge skjul på, at den største enkeltbesparelse, som Parlamentet kunne gennemføre, ville være at opgive det ene af Parlamentets to arbejdssteder. Vi støtter også på det kraftigste ordførerens forslag om at sikre midler til fjernelsen af asbest i Parlamentets bygninger i Strasbourg.

De britiske konservative ser frem til at modtage ordførerens yderligere forslag, når de foreligger, og har derfor undladt at stemme ved den endelige afstemning om denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min polske kollega Janusz Lewandowskis betænkning om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2009. Budgettet skal leve op til store udfordringer, bl.a. fordi Lissabontraktaten træder i kraft, hvis den bliver ratificeret af medlemsstaterne, fordi der er valg til Europa-Parlamentet i 2009, og fordi den nye statut for parlamentsmedlemmerne træder i kraft.

Selv om jeg naturligvis er indforstået med, at budgetudgifternes berettigelse bør overvåges, mener jeg ikke, vi må gå på akkord med udgifterne i forbindelse med flersprogethed (oversættelse og tolkning), som er en betingelse for EU's politiske succes. For øvrigt bør vi udvide parlamentsmedlemmernes muligheder for at modtage gæster, da borgerne sætter stor pris på disse besøg, som medvirker til at forbedre kendskabet til Unionen.

Endelig bør midlerne til parlamentsmedlemmernes og udvalgenes personale efter min mening øges, således at kvaliteten af deres arbejde og deres uafhængighed sikres f.eks. i forholdet til de øvrige europæiske institutioner, lobbyer og nationale parlamenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), skriftlig. - (PL) For Europa-Parlamentet bliver 2009 et år med mange udfordringer, der først og fremmest er forbundet med Lissabontraktatens ikrafttrædelse, valgåret for Parlamentet og medlemmernes nye statut og den nye mandatperiode. Det samlede niveau for 2009-budgettet skal sikre, at udfordringerne løses, på trods af at budgettet vil holde sig under den traditionelle frivillige andel på 20 % af de administrative udgifter.

Jeg glæder mig især over dette års pilotprocedure, der indebærer et tidligere og tættere samarbejde mellem Præsidiet og Budgetudvalget om alle poster, der har betydelige følger for budgettet. Den nye tilgang skal sikre, at de tilgængelige midler udnyttes så fornuftigt som muligt, samt at sparemuligheder angives.

Jeg er tilfreds med, at der er lavet fornuftige udgiftsvurderinger om medlemmernes nye statut, især eftersom det er muligt senere at tilpasse størrelsen. Jeg glæder mig ligeledes over integrationen af de foreslåede 65 nye stillinger i overslagene med henblik at styrke Parlamentets lovgivningsmæssige aktiviteter samt tjenester til medlemmerne, og samtidig overføres 15 % af disse bevillinger i reserven. Jeg glæder mig ligeledes over den varslede fortsættelse af prioriteterne fastsat i 2008-budgettet vedrørende tolkning og bibliotekets analysetjeneste. Med henblik på at afslutte dette års budgetprocedurer på succesfuld vis skal man øjeblikkeligt påbegynde forhandlinger og træffe konkrete beslutninger om Parlamentets bygningspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Budgetproceduren er nu blevet indledt med forelæggelsen af Kommissionens forslag til Fællesskabets budget for 2009.

I de tidligere budgetter har Europa-Parlamentets budget udgjort omkring 20 % af beløbet under udgiftsområde 5 - (administrative udgifter) i den flerårige finansielle ramme. Ordføreren foreslår, at dette niveau fastholdes i 2009-budgettet.

En sådan beslutning bør ikke indebære, at der ikke stilles de nødvendige finansielle ressourcer til rådighed til i tilstrækkelig grad at opfylde behovet for øget personale og forbedring af tolke- og oversættelsestjenesterne og samtidig overholde princippet om lighed og retten til at anvende alle de officielle sprog i Europa-Parlamentet og i forbindelse med de aktiviteter, det fremmer.

Dette har i øvrigt været et tilbageværende problem. Der gøres ofte opmærksom på behovet for at forbedre tjenester såsom tolkning og oversættelse, men der afsættes ikke de nødvendige finansielle ressourcer. Der anvendes ofte regler skabt med henblik på at mindske anvendelsen af forskellige sprog. Tænk blot på de kriterier, der vedtages i de blandede parlamentariske forsamlinger AVS-EU.

Der er imidlertid ikke nogen henvisninger i betænkningen til sikring af arbejdstagernes rettigheder, navnlig i forbindelse med Parlamentets stigende outsourcing af tjenester gennem de seneste år.

 
  
MPphoto
 
 

  Cătălin-Ioan Nechifor (PSE), skriftlig. − (RO) Parlamentet bør være opmærksom på betydningen af solidaritetsprincippet, i henhold til hvilket tilbagestående eller mindre udviklede regioner bør støttes, herunder økonomisk, over EU's budget. Desværre skraber Rumænien ca. et år efter tiltrædelsen stadig bunden med hensyn til bruttonationalprodukt pr. indbygger på regionalt plan. Seks ud af otte regioner er blandt de 15 mindre udviklede regioner i EU, og den nordøstlige udviklingsregion, som jeg kommer fra, er fortsat den fattigste region i de 27 medlemsstater.

Rumæniens økonomiske vækstrate er ikke tilstrækkelig høj til at reducere de forskelle, der adskiller os, og de forskelle, vi ser alle vegne, og den ekstremt langsomme absorption af strukturfondsmidler er helt sikkert en af årsagerne til vores placering øverst på EU's fattigdomsliste. Dette er årsagen til, at politiseringen af den centrale forvaltningslov gør Rumænien til en nettobidragsyder til EU's budget. Sidste år bidrog Rumænien således med omkring 1,1 mia. euro.

Den eneste trøst er, at der vil blive tilbageført 16 mio. euro til Rumænien, da der i 2007 for første gang blev registreret et budgetoverskud.

 
  
MPphoto
 
 

  Athansios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Kapitalismens politiske håndlangere i Europa-Parlamentet har med stor ivrighed bidraget til udarbejdelsen af de retningslinjer for beskæftigelsen, som EU har udarbejdet i samarbejde med en række centrum-venstre- og centrum højre-regeringer. De understøtter den mest barbariske udnyttelse af arbejderklassen for at opfylde Lissabonstrategiens målsætning om hæmningsløst stigende profitter til plutokraterne.

Omdrejningspunktet for EU's og regeringernes politik er den notoriske "flexicurity", der fuldstændig nedbryder forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. EU bruger arbejdsløsheden til at skræmme arbejdstagerne. Den afskaffer kollektive aftaler og fast fuldtidsarbejde, der erstattes af individuelle ansættelseskontrakter, primært deltidsstillinger med meget få rettigheder med hensyn til arbejde, løn, socialsikring, forsikring og pension. EU ønsker at give dødsstødet til statslige socialsikrings-, forsikrings- og pensionssystemer i alle medlemsstaterne. I henhold til EU's middelalderlige beskæftigelsesvilkår er den "ideale" arbejdstager som beskrevet i EU's retningslinjer for beskæftigelsen en "beskæftigelsesegnet" person, der arbejder i alle tænkelige former for deltidsstillinger. Han eller hun har ingen rettigheder og er blevet uddannet og omskolet for at erhverve færdigheder, der kan smides væk alt efter kapitalismens behov her og nu. Han eller hun er konstant på jagt efter et nyt arbejde, arbejder indtil en sen alder, eller endog til han eller hun dør, og skaber umådelig store rigdomme, som kapitaliststyret tilraner sig.

 
  
  

Betænkning af Jens Holm (A6-0134/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min svenske kollega Jens Holms initiativbetænkning om handel med råvarer og råstoffer. Jeg mener også, at EU's råvareforsyninger og adgang til råvarer på verdensmarkedet bør sikres, men må samtidig konstatere, at EU i øjeblikket ikke har en sammenhængende strategi for håndtering af de udfordringer, den øgede konkurrence om adgangen til råvarer medfører for landenes konkurrenceevne.

Jeg beklager, at betænkningen ikke kommer ind på problemerne i forbindelse med valutaspekulation på verdensplan, hvilket fordrejer loyal konkurrence med forvrængede valutakurser. Blandt råstofferne havde olie fortjent en særlig gennemgang, og jeg gentager mit forslag om at oprette et europæiske instrument til årlig regulering af råolieprisen, hvilket i det mindste burde overvejes - ikke for at bekæmpe de markedskræfter, vi er underlagt - men for at kunne regulere de voldsomme følger på det indre marked og dæmpe den kædereaktion, de stigende råoliepriser fremkalder i kostpriserne i de berørte sektorer (fiskeri, transport m.v.).

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Hr. Holms betænkning ser ud til ret tydeligt at afdække de problemer, verden står over for i dag på grund af den uhørte stigning i råvarepriserne. I de europæiske lande, som ikke har naturressourcer, drejer det sig bl.a. om konkurrenceevne og dermed beskæftigelse, forsyningssikkerhed og øget afhængighed. I de fattige lande står udviklingen på spil, og uroligheder bryder ud på grund af sult.

Men selv om nogle årsager nævnes, f.eks. visse vækstlandes, såsom Kinas, rovdyragtige adfærd og liberaliseringen af handelen med landbrugsvarer, kastes der mere eller mindre slør over andre bl.a. spekulation, Europas malthusianske landbrugspolitik dikteret fra Bruxelles og selve det ekstreme globale frihandelsprincip.

Hvad løsninger angår, har Parlamentet åbenbart stærk tiltro til det frie konkurrenceprægede markeds regulerende kræfter. Imidlertid viser netop dette marked nu sin begrænsning uden skånsel. Energi, fødevarer og råstoffer er ikke produkter som alle andre, fordi folk er afhængige af dem for at overleve. Det er på tide, Bruxelles' Europa først og fremmest forsvarer sine egne og medlemsstaternes interesser i sine internationale handelsforbindelser i stedet for at forsøge at virkeliggøre den utopiske En Verden for enhver pris, på det menneskelige og det samfundsmæssige plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasco Graça Moura (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I denne betænkning behandles aspekter, der rækker ud over den traditionelle handel med råvarer og råstoffer. I den nye internationale situation kan forskellige produktionsfaktorer og komponenter anses for at være råmaterialer, herunder energi. De stigende priser på disse produkter har alvorlig indvirkning på den europæiske industri, der importerer disse produkter. Markederne reagerer på den stigende efterspørgsel fra flere producenter, der står over for ændrede natur- og miljøforhold, og reagerer på økonomisk spekulation. Det er bekymrende, at priserne som følge af denne internationale situation har nået et niveau, der kan bremse den økonomiske vækst i Europa. Når denne udvikling har bidt sig fast, vil kapløbet om ressourcer skabe pres og knaphed, der meget vel kan blive en udfordring for mange generationer af ledere, og som helt sikkert vil få følger for forvaltningen af den moderne verden.

Parlamentet opfordrer i denne betænkning Kommissionen til at rejse spørgsmålet om adgang til markeder for råvarer inden for rammerne af WTO. Formålet er at opnå gensidighed, og dette kan bl.a. sikres via WTO. Forhandlinger om disse produkter bør altid kun ske på regionalt niveau med det formål at fremme integration, udvikling og bæredygtighed. For at undgå en omfattende spekulation og konflikter bør vi sikre, at vores handelspartnere, der har disse ressourcer, modtager en fair pris for deres varer.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er ikke enige i den holdning til handel med råmaterialer, der gives udtryk for i betænkningen.

Vi er ikke enige i kritikken om, at politikker og foranstaltninger indført af tredjelande skaber "hindringer for en fri og fair adgang til råvarer (...), hvilket har ført til en begrænsning af EU-virksomheders adgang til råvarer og råstoffer". Ethvert land har en umistelig suveræn ret til at beslutte, hvordan det anvender sine råmaterialer, eller hvordan det handler med råstoffer. Det er op til borgerne i hvert enkelt land at træffe afgørelse om anvendelsen af deres ressourcer og af den skabte velstand.

Det angives ikke i betænkningen, at det egentlige problem rent faktisk er EU's neoliberale model. EU har store neokoloniale ambitioner og søger således at få en lang række lande til på ny at påtage sig rollen som producenter af råmaterialer til EU-landene og at fremme økonomisk afhængighed og de multinationale selskabers udnyttelse gennem teknologi og dominans og kontrol over markedsmekanismerne - herunder økonomisk spekulation.

Der er behov for et klart brud med den herskende økonomiske og sociale model, at sætte en stopper for herre/tjener-forhold, at forsvare den nationale suverænitet, at udvikle det enkelte lands økonomiske muligheder og komplementaritet og solidaritet i dets eksterne forbindelse og en produktion, der er gearet mod at tilfredsstille befolkningens behov og beskytte kloden.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens Holm (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Der rejses en lang række vigtige spørgsmål set fra et udviklingsperspektiv i betænkningen om handel med råmaterialer og råstoffer. Der henvises til den problematiske spekulation i stigende priser og den voksende ustabilitet på markederne, der skal reguleres.

Der stilles desuden krav om øget støtte til diversificering i udviklingslandene, og det understreges, at det er vigtigt at styrke disse landes politisk spillerum, ikke mindst således at de får mulighed for at udvikle deres landbrugssektor. Ordføreren forholder sig ligeledes kritisk til det stigende kødforbrug, og der efterlyses metoder til at løse dette problem. Der gives imidlertid også udtryk for holdninger, som vi finder dybt problematiske. Vi tænker her navnlig på det vedvarende fokus på den internationale konkurrenceevne og den europæiske industris presserende behov for at sikre sig adgang til billige råmaterialer.

Vi støtter ikke denne målsætning og kan kun konkludere, at EU endnu en gang giver udtryk for sine neoliberale holdninger. Betænkningen er generelt et skridt i den rigtige retning sammenlignet med Parlamentets tidligere holdninger til handelspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over Jens Holms betænkning om råmaterialer og råstoffer. Det er vigtigt for EU's økonomi, at der er fri og fair adgang til råmaterialer. Der skal imidlertid også tages hensyn til følgerne af prisudsving på råvarer og råstoffer for udviklingslandene. Jeg stemte for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi kan ikke undgå at blive bekymret over følgerne af visse nyheder, selv om de er positive i sig selv. Dette er i et vist omfang tilfældet med de stigende priser på råmaterialer.

Som det fremgår af en række forskellige tal, er den gode nyhed, at en stadig større del af verdens befolkning er ved at nå op på et forbrugsniveau, de ikke har kendt til tidligere. Nogle af følgerne er imidlertid problematiske, navnlig de umiddelbare følger, som dette øgede forbrug - og således den øgede efterspørgsel - kan få. De økonomiske love gælder også på fordrejede markeder, og stigende efterspørgsel medfører enten øget udbud eller stigende priser som i dette tilfælde. Det er det, der er sket.

EU bør fremme en generel åbning af markederne, således at endnu flere producenter får mulighed for at drage fordel af den stigende efterspørgsel, og EU bør skabe mulighed for øget handel. Vi er samtidig forpligtet til at yde direkte støtte til de grupper, der rammes direkte af disse nye vilkår, og som ikke kan betale de stigende priser på væsentlige varer. Markedsforvridninger har sjældent positive følger, navnlig ikke på lang sigt, men der er ikke noget, der forhindrer os i at yde støtte til dem, der ikke har så meget, tværtimod.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Der er noget helt galt med handelen med råvarer og råstoffer. Der spekuleres i øjeblikket meget i råstofpriserne. Således er mineraler temmelig dyre. Til trods for deres naturlige rigdomme er mineralrige lande stadig fattige, eller også bliver de endnu fattigere.

Udviklingslande har heller ikke forsyningssikkerhed, når det gælder deres egne fødevarer til trods for, at der produceres mange fødevarer. Problemet er, at de i stor udstrækning eksporteres til alt for lave priser. Klimaændringerne tvinger os desuden til at håndtere dette energislugende marked anderledes. Udvinding af mineraler skal frarådes, og fødevareproduktionen og -forbruget på lokalt plan bør foretrækkes frem for verdenshandelen med landbrugsprodukter. Kort sagt, handelen med råvarer og råstoffer har, således som reglerne er i dag, en særdeles forstyrrende virkning og kræver en multilateral politik.

Betænkningen om handelen med råvarer og råstoffer indeholdt oprindeligt en retfærdig anklage mod den ultraliberale handelspolitik, som EU foreslog i slutningen af 2006, men den er undervejs blevet så afsvækket, at jeg ikke længere kan støtte den. Således indeholder den næsten ingen vigtige forslag til politik. Hvad der er endnu værre, er, at betænkningen fremstiller den frie adgang til råvarer og råstoffer som EU's ret og præsenterer en bilateral handelspolitik som det ideelle instrument.

 
  
  

Betænkning af Margie Sudre (A6-0158/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min franske kollega og ven Margie Sudres initiativbetænkning foranlediget af Kommissionens meddelelse om strategien for regionerne i den yderste periferi. Jeg er enig i, at hensyn til stadig mere aritmetiske begrundelser for foranstaltningerne ikke bør anvendes som påskud for at sætte spørgsmålstegn ved en del af Unionens politik til fordel for regionerne i den yderste periferi eller tage modet fra aktørerne ved at opstille betingelser, som er for vanskelige at opfylde for dem.

EU's foranstaltninger skal have til formål at skabe en katalysatoreffekt for en iværksætterånd, der bevirker, at regionerne i den yderste periferi bliver udgangspunkt for ekspertisecentre inden for de sektorer, som forstår at udnytte disse regioners særlige aktiver og knowhow, f.eks. forvaltning af affald, vedvarende energi, energimæssig selvforsyning, biodiversitet, studerendes mobilitet, klimaforskning og krisestyring. Endelig bifalder jeg, at den kommende fælles indvandringspolitik tager særligt hensyn til situationen i regionerne i den yderste periferi, som alle er en del af Unionens ydre grænseområder. Jeg takker Margie Sudre for hendes utrættelige indsats, store kompetence og beslutsomhed og dybe engagement i arbejdet for regionerne i den yderste periferi.

 
  
MPphoto
 
 

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE) , skriftlig. - (PT) Beslutningsforslaget i denne betænkning indeholder henstillinger om vurderingen af og fremtidsudsigterne for strategien for regionerne i den yderste periferi, herunder navnlig om:

- måling af graden af den opnåede samhørighed efter andre indikatorer end blot BNP;

- en bedre samordning af samhørighedspolitikken med de øvrige EU-politikker generelt for at øge synergieffekten og en bedre tilpasning af nuværende og kommende EU-politikker til de faktiske forhold i regionerne i den yderste periferi;

- gennemførelse af politikker og foranstaltninger til støtte for regionerne, der ikke er midlertidige, og som er tilpasset hver enkelt regions forskellige behov og bidrager til at løse de permanente problemer, som disse regioner står over for;

- fællesskabsstøtte til landbruget i regionerne i den yderste periferi og bistandsforanstaltninger til disse regioners fiskerisektorer;

- særbehandling af transportsektoren, herunder navnlig optagelse af den civile luftfart i emissionshandelsordningen;

- en debat om den fremtidige strategi for regionerne i den yderste periferi, der omfatter gennemførelsen af Lissabonstrategien i disse regioner;

- særlig fokus på situationen i regionerne i den yderste periferi i den kommende fælles indvandringspolitik;

- særlig fokus på regionerne i den yderste periferi i EU-havpolitikken;

- sikring af fremtidige fællesskabsmidler til strategien for regionerne i den yderste periferi og kompensation for de ulemper, der er forbundet med at være placeret i den yderste periferi.

Betænkningen fortjente min og min gruppes støtte. Jeg opfordrede medlemmerne til at støtte betænkningen og stemte for.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at et flertal i Parlamentet forkastede vores ændringsforslag om indarbejdelse i beslutningsforslaget om den fremtidige EU-strategi for regionerne i den yderste periferi - vedtaget på plenarmødet i dag - af de værdifulde og vigtige forslag til fordel for regionerne i den yderste periferi, der var blevet vedtaget i Fiskeriudvalget.

Nogle hævder, at der er tale om en beslutning om regionalpolitik snarere end om fiskeri. Det er en vildfarelse. Beslutningsforslaget er Parlamentets bidrag til de kommende fællesskabspolitikker i regionerne i den yderste periferi, og vi skal redegøre for de vedtagne forslag her i Parlamentet, navnlig forslag vedtaget i Parlamentets Fiskeriudvalg - hvilket skete i forbindelse med Parlamentets beslutning om havpolitik. Derfor forsøgte vi at fremsætte dem igen, også for at sikre overensstemmelsen med holdningen til Portugal.

Vi beklager imidlertid, at vores forslag, hvori det klart understreges, at Fællesskabets bistandsforanstaltninger til regionerne i den yderste periferi bør være permanente, blev forkastet. Ordføreren angiver, at målet er, at disse foranstaltninger i sidste ende ikke længere vil være nødvendige. Det er i bund og grund et pseudoargument, der skal dække over det forhold, at de problemer, som regionerne i den yderste periferi står over for, er permanente, og at det vil blive nødvendigt at forhandle herom i forbindelse med ethvert budget eller fællesskabsramme.

 
  
MPphoto
 
 

  Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) Frankrig er stærkt berørt af EU's politik over for regionerne i den yderste periferi.

Det er bydende nødvendigt, at der tages langt større og bedre hensyn til disse områders særlige karakter, end det er tilfældet i dag i Bruxelles' politikker, bl.a.:

- i handelspolitikken, da produkter fra regionerne i den yderste periferi konkurrerer med produkter fra nabolande, som EU har givet overmåde gunstige betingelser;

- i indvandringspolitikken, eftersom disse regioner er særligt udsatte, og strømmen af illegale indvandrere skaber økonomiske og sociale vanskeligheder, der langt overstiger de lokale muligheder for at overvinde dem;

- gennem statsstøtteforanstaltninger og især bibeholdelse af de skatte- og afgiftsmæssige undtagelser, som gælder for disse regioner, men som jævnligt anfægtes i fællesskabsrettens navn.

Jeg er navnlig foruroliget over den juridiske uklarhed, der hersker omkring Saint-Barthélemy, som har været en lokal administrativ enhed siden 2007. Da denne lille franske ø skiftede status, ønskede man at bevare den skatte- og afgiftsmæssige undtagelse, som er en betingelse for dens økonomiske overlevelse. Men EU lader til at betragte øen som en af regionerne i den yderste periferi, dvs. et EU-territorium underlagt fællesskabsretten. Det ville være urimeligt, om denne uklarhed skabte tvivl om det selvstyre, som 95 % af befolkningen klart har udtrykt ønske om.

 
  
MPphoto
 
 

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE), skriftlig. - (RO) Det største problem i de syv regioner i den yderste periferi er, at selv om de udgør 1 % af EU's befolkning, står de i en vanskelig økonomisk og social situation, der forværres af deres status som øsamfund langt væk fra kontinentet, vanskelige forhold med hensyn til jordoverflade, relief og klima og deres økonomiske afhængighed af et begrænset antal produkter.

Med de tiltag, som Kommissionen har opstillet, og som ordføreren støtter, herunder navnlig forbedring af konkurrenceevnen, afhjælpning af problemer med tilgængelighed og integration af regionerne i den yderste periferi i det regionale geografiske miljø, kan vi bidrage til at forbedre den socioøkonomiske situation i disse regioner, harmonisere deres udvikling med de øvrige regioner i EU og udnytte de ressourcer, som EU har behov for.

Det er også en af årsagerne til, at jeg stemte for denne betænkning, og jeg vil gerne tilføje, at det er nødvendigt at fokusere mere på havne, da seks af de syv regioner i den yderste periferi er øer. En modernisering af havneinfrastrukturen kan bidrage til at fremme og udvikle turistindustrien, produktionssektoren og lokale markeder.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det er i overensstemmelse med EU's solidaritetstanke at støtte de yderligt liggende EU-regioner, så de ulemper, der er opstået som følge af deres vanskelige tilgængelighed, kan mindskes. Især skal vi sørge for, at disse regioner ikke mister deres evne til selvforsyning med landbrugsvarer, hvilket imidlertid også gælder generelt for hele EU.

Herved må det være vores fælles mål at bevare strukturerne med små landbrugsenheder, f.eks. også bjergbønderne i Østrig, men også alle traditionelle små, mellemstore og økologiske landmænd, så de fortsat kan opretholde deres økologisk vigtige arbejde, og vi ikke mister vores fødevaresuverænitet til kæmpestore farme eller bliver afhængige af store landbrugskoncerner. Derfor har jeg stemt for Sudres betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Der skal tages højde for de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi i forbindelse med foranstaltninger til fremme af Europas vækst og udvikling. Der skal imidlertid stadig gøres en stor indsats, hvis vi skal fremme udviklingen i disse regioner og drage større fordel af disse områder, der grænser op til andre globale økonomiske blokke.

Horisontale og komplementære foranstaltninger til fordel for regionerne i den yderste periferi har medvirket til at forbedre den økonomiske og sociale situation i disse regioner, og det er forsat vigtigt at reducere transportproblemerne, styrke konkurrenceevnen og forbedre den regionale integration. Der er imidlertid fortsat problemer i regionerne, der ikke tages højde for, f.eks. bevarelse af det traditionelle landbrug, øget støtte til udvikling af nøglesektorer og opretholdelse af særlige beskatningsordninger. En udnyttelse af de særlige fordele i regionerne i den yderste periferi er således den strategi, der vil sikre disse regioner en bæredygtig udvikling. Det handler om at tiltrække og samarbejde.

Det er hensigtsmæssigt at fokusere på klimaændringer, demografisk udvikling og forvaltning af migrationsstrømme, landbrug og havpolitik, men ud over foranstaltninger på disse områder skal vi sikre den nødvendige diversificering af økonomierne i regionerne i den yderste periferi, udnytte deres specifikke karakter og udnytte de gældende regler så meget som muligt og i denne forbindelse anvende de mest hensigtsmæssige instrumenter til løsning af de konkrete problemer i regionerne i den yderste periferi.

 
  
  

Betænkning af Lasse Lehtinen A6-0155/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har undladt at stemme om min finske kollega Lasse Lehtinens intiativbetænkning som svar på Kommissionens meddelelse om EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013.

Jeg er naturligvis enig i, at de 493 millioner europæiske forbrugere bør sættes i centrum af de tre store udfordringer, Unionen skal tackle, nemlig vækst, beskæftigelse og behovet for en tættere forbindelse til borgerne, og at de er økonomiens bærende kraft, eftersom deres forbrug udgør 58 % af EU's BNP.

Ikke desto mindre er jeg stadig overbevist om, at selv om det indre marked er lykkedes gennem konkurrence, dvs. med særlig hensyntagen til forbrugeren, så mener jeg, at vi med de nuværende globale udfordringer bør fokusere på producenten. Desuden er jeg - eftersom der ikke foreligger saglige juridiske undersøgelser - meget forbeholden over for betænkningens forhastede behandling af spørgsmålet om forbrugeres kollektive søgsmål mod producenter, idet Kommissionen opfordres til at forelægge en sammenhængende løsning på europæisk plan, hvor alle forbrugere får adgang til kollektive klageordninger i forbindelse med grænseoverskridende klagesager.

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) I hr. Lehtinens betænkning foreslås det at forbedre den eksisterende lovgivning på de relevante områder, at forenkle den og udjævne eventuelle regionale forskelle med henblik på at give forbrugerne en bedre beskyttelse. EU er forpligtet til at udvikle en reel transnational økonomisk politik til beskyttelse af forbrugernes rettigheder og forbrugernes helbred.

Formålet med det pågældende forslag - som jeg støtter - er at skabe en harmonisk retlig ramme, der sikrer et solidt, integreret system for produktsikkerhed, og at give forbrugerne fuld tillid til varer på det europæiske marked, således at der sker en vækst i forbruget.

Hvis EU skal udvikle en effektiv forbrugerbeskyttelsespolitik, skal EU imidlertid gøre en stor indsats for at forbedre markedsovervågningen, om nødvendigt ved at styrke det internationale samarbejde, og iværksætte informations- og oplysningskampagner rettet mod forbrugerne. Det europæiske marked kan ikke udnytte sit fulde potentiale, før forbrugerne er blevet overbevist om, at produkterne er fuldstændig sikre.

Dette vil give Europa mulighed for at blive et egentligt konkurrencemarked, der kan opfylde forbrugernes behov og beskytte og tilskynde forbrugerne til at udvise større mod, til at blive egentlige markedsaktører.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har støttet hr. Lehtinens betænkning, eftersom det er gavnligt for forbrugerne, at reglerne til beskyttelse af de europæiske forbrugere er gennemskuelige, og det er også tilfældet for konkurrerende producenter. De økonomiske forandringer i de nye medlemsstater har medført nye principper for markedsoperatørerne. Udbuddet bliver i dag større og større for forbrugerne, både hvad angår produkter og tjenesteydelser. Jeg synes alligevel, at forbrugernes position er relativ svag i forhold til de store koncerner. Det gælder især i de nye medlemsstater, hvor vi alle kan huske det fri markeds begyndelse. Det skal være mere gennemskueligt med henblik på at kunne styrke positionen, og de relevante retslige rammer til sikring af en passende beskyttelse af forbrugernes rettigheder skal forbedres.

Jeg er ligeledes tilfreds med det fragment i betænkningen, hvor ordføreren udtrykker sin støtte til små og mellemstore virksomheder i EU. I min region, Małopolska-regionen, udgør de 95 %, og de fleste har eksisteret i kort tid (30 % i mindre end 5 år).

 
  
MPphoto
 
 

  Colm Burke og Malcolm Harbour (PPE-DE), skriftlig. - (EN) PPE-DE-Gruppen bakker fuldt ud op om et samlet program for foranstaltninger til oplysning og styrkelse af forbrugerne på det indre marked. Vi ønsker, at forbrugerne får størst muligt udbytte af de valgmuligheder og den mangfoldighed og innovationen, der er på et fremgangsrigt marked med næsten 500 millioner forbrugere, det største detailmarked i verden.

Vi ønsker også, at forbrugerne sikres en hurtig og effektiv klageadgang, hvis de får problemer. Vi støtter en nem og effektiv klageadgang, navnlig gennem udenretlige procedurer med retslige procedurer som et sidste retsmiddel.

Vi undlod at deltage i afstemningen i dag, da PSE har kapret en meget positiv betænkning ved at indføje et krav om en fuldstændig uprøvet og potentielt meget bekostelig lovbestemmelse om håndhævelse af kollektive rettigheder på europæisk plan. Kommissionen er allerede i gang med en omfattende høring om hele spørgsmålet om håndhævelse af forbrugernes rettigheder. Det er alt for tidligt at drage konklusioner om eventuelle nødvendige ændringer. Der kan gøres en del ved at forbedre de eksisterende klagemuligheder og styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne.

PSE skader forbrugernes rettigheder ved at forsøge at aflede opmærksomheden fra behovet for mere beslutsomme tiltag på alle niveauer for at forbedre håndhævelsen af forbrugernes rettigheder, samtidig med ...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) En reel forbrugerbeskyttelsespolitik skal være i overensstemmelse med en række principper.

Der skal for det første være en retfærdig fordelings- og omfordelingspolitik baseret på anstændige lønninger, tilstrækkelige afkast til producenter, navnlig små- og mikrolandbrug, fabrikanter og handelsvirksomheder, for at fremme markeder i nærheden af det sted, hvor fødevarerne produceres, og fremme fødevaresikkerheden og -suveræniteten.

For det andet skal der være et effektivt politi til at bekæmpe spekulativ handel og økonomisk spekulation, og forbrugerne skal have adgang til oplysninger og garanti for gennemsigtighed.

Der lægges imidlertid for lidt vægt på disse spørgsmål i betænkningen, hvor der i de holdninger, der fremføres, lægges mere vægt på at forsvare økonomiske og finansielle gruppers interesser og liberalisere tjenester end på forbrugerne generelt, selv om den indeholder en række positive forslag, omend inden for fuldstændig neoliberale rammer, hvor forbrugerne er det svageste led i hele processen.

Det understreges f.eks. i betænkningen, at der til fremme af konkurrencen navnlig er behov for en øget liberalisering af markedet for tjenesteydelser, således at der kan tilbydes lavere priser til forbrugerne, hvilket som bekendt er en selvmodsigelse, idet en sådan liberalisering udelukkende er til virksomhedernes fordel. Derfor kunne vi ikke stemme for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Det fælles marked er centreret om forbrugerne, og derfor skal forbrugerne nyde størst gavn af det. Jeg synes dog, at der skal findes en balance mellem en stærk lovgivningsmæssig forbrugerbeskyttelse og betingelser for virksomhedernes funktion.

Der er ikke nogen, der sætter spørgsmålstegn ved forbrugernes ret til at klage. Jeg synes dog, at vi især skal sikre, at forbrugerne har mulighed for hurtigt og effektivt at håndhæve deres rettigheder. Jeg er af den opfattelse, at udenretslige midler især skal fremhæves ved behandling af forbrugerklager. Jeg vil gerne understrege, at 90 % af tvisterne om forbrugersager ifølge Business Europe løses uden domstolenes medvirken. Det er heller ikke uden betydning, at omkostningerne for sådanne klagesager er betydelig lavere, når domstolene ikke involveres.

Europa-Parlamentet har vedtaget et ændringsforslag, der opfordrer til oprettelse af et europæisk system med fælles søgsmål, men jeg synes ikke, at det vil sikre en mere effektiv forbrugerbeskyttelse. Spørgsmålet skal behandles af Kommissionen, og vi skal vente med at træffe en beslutning, indtil resultaterne bliver offentliggjort. Det er muligt, at området reguleres tilstrækkeligt af medlemsstaternes lovgivning. Jeg er endvidere bange for, at systemet vil skabe vilkår for søgsmål, hvor det ikke er forbrugerne, der er de virkelige begunstigede, men advokatmiljøet, der vil nyde gavn af de højere gebyrer for de førte sager.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Jeg mener, at det er godt, at EU tager ansvar for forbrugerne, og jeg stemte derfor for betænkningen. Jeg er derimod imod forslagene om at harmonisere forbrugerbeskyttelsen i EU og om at opfordre flere lande til at indføre euroen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens Holm, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Det foreslås i betænkningen at indføre en europæisk forbrugerombudsmand. Vi er skeptiske over for dette forslag af flere grunde. Denne stilling kan medføre betydelige udgifter, der muligvis vil underminere finansieringen af forbrugerorganisationer.

Der er desuden risiko for, at der etableres endnu en stilling på europæisk plan, der ligger for langt væk fra borgerne. Vi støtter imidlertid fortsat betænkningen, da den styrker forbrugernes adgang til kollektive klagemuligheder, hvilket er af afgørende betydning, hvis vi skal gøre forbrugerne trygge ved at foretage sikre, grænseoverskridende køb.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod Lehtinen-betænkningen om strategien for forbrugerpolitikken, da jeg er grundlæggende imod forslaget om at liberalisere markedet for tjenesteydelser, selv om der var mange ting i betænkningen, som jeg kunne støtte. Det er rigtigt, at et liberaliseret økonomisk miljø er en fordel i forbindelse med visse tjenesteydelser, og den frie bevægelighed for tjenesteydelser er en af de fire grundlæggende frihedsrettigheder i EU.

Jeg mener imidlertid, at offentlige tjenester bør drives til gavn for de samfund og borgere, som de betjener, og ikke med gevinst for øje i private virksomheder. Tjenester på områder som f.eks. sundhed, uddannelse og livsvigtige transportforbindelser bør forblive statsejede, offentligt ansvarlige og medlemsstaternes ansvar.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I Lasse Lehtinens betænkning om EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013 understreges nødvendigheden af at styrke de europæiske forbrugere og øge deres velfærd og beskyttelse i hele EU. Min stemme afspejler behovet for højere forbrugerbeskyttelse i hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013 præsenterer en god udvikling af forbrugerbeskyttelsen, men man skal dog bemærke, at det slet ikke er tilstrækkeligt med ad hoc-handlinger. Vi skal foreslå en plan for videre konkrete og konsekvente skridt, der kan bidrage til, at forbrugerbeskyttelse bliver et element i hele EU-lovgivningen. Vi skal være klar over, at forbrugerbeskyttelsen i sig selv ikke udgør et separat område i den europæiske politik, men at den indgår i alle de europæiske politikker, der udgør det indre marked.

Uden gode beskyttelsesmekanismer bliver det vigtige europæiske projekt, oprettelsen af det indre marked, derfor ikke afsluttet. Vi skal også huske på, at EU's forbrugerbeskyttelse har en ekstern dimension - man kan f.eks. nævne det seneste problem med import af kinesisk legetøj. Vores formål bør være at vinde forbrugernes fulde tillid til alle produkter, der markedsføres på det indre marked.

Et ægte indre marked skal desuden indeholde et europæisk system med fælles søgsmål. I forbindelse med oprettelsen skal man tage ved lære af det amerikanske klassesystem, der lader meget tilbage at ønske.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Hr. Lehtinens betænkning støtter jeg i princippet. Således som den blev vedtaget i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, indeholder den alle de væsentlige punkter, som vi skal behandle i anledning af Kommissionens meddelelse. Stræben efter en horisontal tilgang, prioritering af aftaleret, anerkendelse af forbrugerorganisationernes rolle, krav om balance, det specifikke ved SMV'er, betydningen af blød lovgivning og af et forbedret videngrundlag, og kravet om øget fokus på tjenesteydelser. Også passagen om klageadgang finder vi vigtig. Det er en dimension af retshåndhævelsen. Det er imidlertid ærgerligt, at der på plenarmødet blev vedtaget et ændringsforslag til punkt 40, som støtter kollektive klageordninger, inden der er foretaget en analyse baseret på den undersøgelse, der anmodes om i betænkningen. Kollektive klageordninger er et fundamentalt indgreb i procesretten. Derfor er det ikke acceptabelt, at tingene gribes an i den forkerte rækkefølge, og derfor har jeg hverken stemt for eller imod.

 
  
  

Betænkning af Elizabeth Lynne (A6-0159/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har undladt at stemme om min britiske kollega Elizabeth Lynnes intiativbetænkning om fremskridt på områderne ligebehandling og ikkediskriminering i EU siden gennemførelsen af direktiverne fra 2000.

Jeg er enig i de i betænkningen anførte hovedprincipper om ikkediskriminering bl.a. på områder som uddannelse, livslang læring, beskæftigelse, social sikring, bolig- og sundhedsforhold, fremstilling af diskriminerede grupper i medier og reklamer, handicappedes fysiske adgang til information, telekommunikation, elektronisk kommunikation, transportmidler og offentligt tilgængelige områder, sociale goder og adgang hertil samt varer og tjenesteydelser, som står til rådighed for offentligheden m.v.

Dog er jeg ikke overbevist om, at det er nødvendigt med et nyt direktiv baseret på artikel 13 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Den politiske debat må fortsætte. Fortsættes...

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Konservative medlemmer af Parlamentet afskyr alle former for forskelsbehandling. Vi har stillet vores egne forslag til denne betænkning for at gøre dette helt klart. Selv om en række aspekter af den forskelsbehandling, der finder sted i dag, muligvis stadig er et problem, er det helt ved siden af at foreslå, at mere EU-lovgivning er løsningen.

Det Forenede Kongerige har allerede en lang række love til bekæmpelse af forskelsbehandling, der stadigvæk er meget vanskelige at gennemføre i praksis. De eksisterende love skal gennemføres mere effektivt, og der skal skabes en bedre forståelse for problemerne forbundet med gennemførelsen heraf, inden vi vedtager yderligere EU-direktiver.

Denne betænkning, en initiativbeslutning, hvori der stilles krav om endnu et "generelt og bredt" direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling, er i bedste fald politisk komediespil og i værste fald en åben invitation til Kommissionen om at udarbejde endnu mere EU-lovgivning, der skal gælde for alle, på et meget følsomt område.

Som et medlem af det britiske handelskammer udtrykte det: "De fleste former for forskelsbehandling vil ikke blive imødegået gennem yderligere lovgivning. Det ville være langt bedre at bruge tiden på multikulturelle, multireligiøse begivenheder, hvis der skal ske en holdningsændring." Det er vi enige i.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley (UEN), skriftlig. - (EN) I denne betænkning søges det at overskride den kompetence, som medlemsstaterne har givet EU på antidiskriminationsområdet. Det fastsættes klart i traktaterne, på hvilke områder EU har kompetence til at foreslå lovgivning, og på hvilke områder medlemsstaterne har enekompetence.

Denne betænkning, der er en initiativbeslutning, hvilket indebærer, at der ikke foreligger et lovgivningsforslag fra Kommissionen, går langt videre end de nuværende traktater tillader, og dette vil også være tilfældet, hvis Lissabontraktaten ratificeres. Enhver foranstaltning til bekæmpelse af forskelsbehandling, der henhører under EU's kompetence, er et anliggende for medlemsstaternes regeringer, og den enkelte regering har vetoret. Det er IKKE et anliggende for Europa-Parlamentet.

I henhold til de nuværende traktatbeføjelser skal alle medlemsstater være enige om love på antidiskriminationsområdet. Irland har rent faktisk en række meget klare nationale antidiskriminationslove, f.eks. ligestillingsloven, og har opnået glimrende resultater.

Det er prisværdigt at forbedre handicappedes rettigheder og tage fat på restriktioner for varer og tjenester. Denne betænkning overskrider imidlertid EU's kompetence, og Fianna Fáil-delegationen har derfor stemt nej.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for fru Lynnes betænkning om fremskridt på områderne ligebehandling og ikkediskriminering i EU, da vi er nødt til at opfordre Kommissionen til at føre streng kontrol med gennemførelsen af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF om ligebehandling af alle og gennemførelsen af nationale love baseret på disse direktiver.

Jeg vil gerne understrege, at kvinder i særlig grad udsættes for forskelsbehandling på arbejdspladsen, navnlig i forbindelse med de valg, som de træffer omkring moderskabet.

Retten til at blive beskyttet mod enhver form for forskelsbehandling er et grundlæggende princip i EU, og på trods heraf har vi ikke effektive retsinstrumenter, og princippet gennemføres ikke, og der er således fare for, at det bliver fuldstændig meningsløst.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen indeholder en række positive aspekter, idet Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at afskaffe enhver forskelsbehandling, der er baseret på ansættelseskontrakter, ved at sikre alle arbejdstagere ligebehandling, sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse, arbejdstids-/hviletidsbestemmelser, organisations- og repræsentationsfrihed, beskyttelse mod urimelig afskedigelse, kollektive forhandlinger og retten til at tage kollektive skridt.

Der gøres ligeledes opmærksom på vigtigheden af adgang til faglig uddannelse såvel som fortsat beskyttelse af erhvervede rettigheder ved at medtage undervisningsperioder, bedre plejemuligheder, opretholdelse af grundlæggende sociale rettigheder såsom ret til pension, ret til uddannelse og ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i perioder med ændringer i beskæftigelsessituationen, mellem to forskellige ansættelsesforhold og mellem ansættelse og selvstændig beskæftigelse

I lyset af ovenstående forsøgte Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater at ændre betænkningen på forskellige områder, navnlig med hensyn til indholdet i kravet om et direktiv til bekæmpelse af forskelsbehandling. Det lykkedes ikke, idet deres ændringsforslag blev forkastet.

Vi forkastede PPE-DE's ændringsforslag og støttede ordføreren, selv om vi er uenige i visse punkter i betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Lynne-betænkningen om bekæmpelse af forskelsbehandling i medlemsstaterne, herunder på beskæftigelsesområdet, er helt på linje med de af Parlamentet vedtagne tekster om dette emne. Bag de generelle vendinger og nogle bemærkninger om kvinder og handicappede er det ikke svært at skelne det sande mål for Deres opmærksomhed og tvangstanke, nemlig indvandrerbefolkningen.

For at skjule hensigten blandes alting sammen forsætligt: forskelsbehandling af kvinder, unge, gamle, på grund af etnisk oprindelse osv. men også på grund af national oprindelse. Men hvis der er én form for forskelsbehandling, som er helt berettiget moralsk, juridisk og politisk, så er det netop national og europæisk præference i forbindelse med beskæftigelse og sociale goder. Tilsvarende er Deres forslag om "positive foranstaltninger", eftersom De ikke tør bruge de rette ord, rent ud sagt omvendt forskelsbehandling, hvis første ofre bliver og allerede er europæerne selv i deres egne lande. Men den form for forskelsbehandling synes De, er i orden.

 
  
MPphoto
 
 

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Som medlem af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender støtter jeg med stor entusiasme Elizabeth Lynnes betænkning. Jeg er ikke i tvivl om, at den gældende internationale lovgivning og vores EU-beslutninger - fra en formel synsvinkel - er eftertragtede og gode. Jeg beklager derfor, at deres indførelse stadig støder på mange hindringer, hvilket også sker i vores Europa, som man skulle tro var meget demokratisk og frit for forskelsbehandling.

Det er forbløffende, at det er nødvendigt at opfordre EU's medlemsstater til fuldt ud at respektere bestemmelserne i direktiv 2000/78/EF samt at føre nøje kontrol med fremskridt i forbindelse med afskaffelsen af enhver forskelsbehandling i det offentlige, sociale og økonomiske liv.

Det er særlig vigtigt for de borgere fra mit land, Polen, der har draget nytte af det fælles marked og den fri bevægelighed for personer, hvorfor de nu bor og arbejder i mange EU-lande. Jeg må dog med stor beklagelse konstatere, at der findes stadig flere beviser på forskelsbehandling af mine landsmænd, hvilket alene skyldes deres nationalitet. Denne slags foruroligende oplysninger når frem fra bl.a. Tyskland, Storbritannien og Irland. Det er paradoksalt, hvis Europa-Parlamentet, der er så stærkt og effektivt engageret i bekæmpelse af forskelsbehandling i verden, ikke er i stand til at respektere menneskerettighederne hos sig selv, altså i EU's medlemsstater. Alles EU's borgere har jo fortjent en lige behandling uden at blive forskelsbehandlet!

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg vil til at starte med gerne understrege, at det er meget vigtigt at have forhandlinger om og tage skridt til at bekæmpe forskelsbehandling og ligebehandling.

Som ordføreren selv bemærker, har nogle medlemsstater imidlertid endnu ikke indført direktivet om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (2000/43/EF) eller direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF). Eftersom der har været problemer med at indføre de indeholdte beslutninger, er det af stor betydning, at vi har fokus på, at direktiverne gennemføres korrekt og håndhæves mere effektivt.

Situationen forbedres ikke ved at inkludere andre personkategorier i de nye retsakter. Det vigtigste er at gennemføre uddannelses- og oplysningskampagner samt bevidsthedsskabende aktiviteter, der hovedsageligt skal føres på medlemsstatsplan. De vil være det rette svar på de nævnte problemer. Udfordringerne forbundet med forskelsbehandling og ligebehandling er nemlig ikke de samme i alle medlemsstaterne.

Jeg er derfor imod at skabe nye lovgivningsakter, der ikke vil bevirke, at problemerne forbundet med ligebehandling og forskelsbehandling vil forsvinde. Jeg synes dog, at man særskilt skal bedømme forskelsbehandlingen af handicappede, da deres særlige situation gør det nødvendigt hurtigt at udarbejde et sammensat forslag, især om gennemførelse på medlemsstatsplan. Jeg håber, at Kommissionen hurtigst muligt iværksætter dette initiativ.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder Elizabeth Lynnes betænkning om fremskridt på områderne ligebehandling og ikkediskriminering i EU. Jeg mener, at vi ikke bør søge at fremme et hierarki inden for forskelsbehandling i EU.

Kolleger i det Konservative parti er tilsyneladende af en anden opfattelse, og jeg vil gerne udfordre dem til at finde en forklaring på den holdning, som jeg mener, det er grundlæggende umuligt at forsvare. Vi har brug for et horisontalt artikel 13-direktiv, og jeg har stemt for fru Lynnes betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Medlemmerne af Fine Gael-Partiet i PPE-DE-Gruppen, Mairead McGuinness, Avril Doyle, Gay Mitchell og Colm Burke, har undladt at stemme under den endelige afstemning om Lynne-betænkningen om fremskridt på områderne ligebehandling og ikkediskriminering i EU.

I betænkningen påpeges det, at der kan konstateres mangler i gennemførelsen i national ret og anvendelsen af direktiv 2000/43/EF, og medlemsstaterne kritiseres herfor. Desuden kræves der en strengere overvågning af, at medlemsstaterne gennemfører det i national ret og anvender det, samt en styrkelse af EU-lovgivningen på dette område.

Vi støtter kravet om fuld gennemførelse i national ret og anvendelse af EU-direktiver, men bemærker, at overtrædelsesprocedurer stadig ikke er afsluttet mod nogle medlemsstater.

Vi bakker kraftigt op om tiltag, der kan bidrage til at gøre en ende på forskelsbehandling, herunder supplerende tiltag, men kan ikke her og nu støtte et krav om yderligere EU-direktiver på området. Det er vigtigt, at de eksisterende EU-direktiver gennemføres fuldt ud, og Kommissionen bør fortsat sørge for, at de overholdes af medlemsstaterne, før der påtænkes nogen som helst nye tiltag i EU-regi.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg har stemt for denne betænkning, og jeg finder, at den er af betydning for de fremskridt, der er nået, men især for det, man vil blive nødt til at gøre for at opnå lige muligheder og bekæmpe forskelsbehandling. Bestemmelserne i betænkningen er udtryk for en af de mest progressive dele af lovgivningen, der giver reel udsigt til forbedret livskvalitet for et betydeligt antal EU-borgere.

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har fremlagt, synes 51 % af EU's borgere, at der ikke gøres tilstrækkeligt i deres lande for at bekæmpe forskelsbehandling og sørge for lige muligheder for alle.

77 % af EU-borgerne mener, at kvinder er underrepræsenteret i lederstillinger, og 72 % mener, at befolkningen over 50 er underrepræsenteret på arbejdspladserne.

Betænkningens succes garanteres af to forhold: Væsentlig støtte fra befolkningen til at vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, hvilket ville sikre lige muligheder for alle, såvel som vores politiske, udelte engagement, som socialdemokrater i EU, med hensyn til at opbygge et samfund, hvor ingen udelukkes, og hvor alle borgere har lige muligheder. Jeg lykønsker fru Lynne med betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det aktive og energiske forsvar for ikkediskriminering må ikke forveksles med relativisering, hvor alt er lige, alt er lige godt, og alle valg, muligheder eller forhold har lige stor værdi i retsordenen. F.eks. udgør fremme af en politik til beskyttelse af store familier på ingen måde et brud på princippet om ikkediskriminering. Ligesom det at nægte at opstille juridiske rammer for alle mulige former for forhold mellem mennesker ikke ville kunne sammenlignes med nogen form for forskelsbehandling. Det, jeg støtter, og som jeg føler, er min pligt at støtte i henseende til ikkediskriminering, er frem for alt et forsvar af den brede opfattelse af individuel frihed og ikke et kollektivistisk, statsligt syn på frihedsrettigheder, hvor kun det, staten fremmer, betragtes som ikkediskriminerende. Samfundet kan have og har præferencer, som giver sig udtryk i offentlige politikker. Det kan og må ikke påtvinge eller sætte begrænsninger for adfærd, der ikke er i modstrid med tredjeparters frihed.

 
  
MPphoto
 
 

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) Der findes allerede ikke mindre end fem direktiver om lige muligheder og ikkeforskelsbehandling i EU. I øjeblikket løber 28 retssager for overtrædelse mod medlemsstater, som ikke har gennemført dem i national ret. Det kan man kun beklage.

Skal man imidlertid systematisk gennemtrumfe ligestilling mellem kønnene med tvang og straf?

Det tror jeg ikke, tværtimod. Lad os holde op med at stigmatisere denne indstilling til forskelsbehandling, betegne mindretalsgrupper og -befolkninger, herunder indvandrere, som "gode" og give europæerne dårlig samvittighed, som om de konstant anvendte forskelsbehandling.

Vi må sætte en stopper for disse venstreorienterede omkvæd, som ikke hjælper dem, der udsættes for forskelsbehandling, men som derimod selv bliver stigmatiseret.

For at komme diskrimination af enhver art til livs bør vi snarere satse på den enkeltes ansvarsfølelse og understrege nødvendigheden af, at bl.a. indvandrere tilpasser sig vores regler, vores love og vores værdier.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Den indirekte og direkte forskelsbehandling på baggrund af køn, alder eller handicap findes stadig i Europa.

Internetportalen Pracuj.pl har lavet en spørgeundersøgelse blandt arbejdstagere, arbejdssøgende, arbejdsgivere, studerende og kandidater. Ifølge undersøgelsen er personer over 50 og handicappede de mest diskriminerede sociale grupper på arbejdsmarkedet.

Forskelsbehandling kommer hyppigst til udtryk på arbejdsmarkedet i forbindelse med fordomme og stereotyper ved valg af arbejdssøgende - knap 62 % af de adspurgte personer ser det som et problem. På de efterfølgende pladser finder vi: ulige adgang til arbejdstilbud/mangel på passende arbejdstilbud (56 %), modvilje mod ansættelse i tidsubegrænsede stillinger/i faste stillinger (44 %) samt en løn, der er under gennemsnittet i det pågældende miljø eller den pågældende branche (43 %).

Jeg synes, at antidiskriminationspolitikken, der er en af EU's vigtigste principper, står over for en særlig opgave på dette område.

 
  
  

Betænkning af Willi Piecyk (A6-0163/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme for denne initiativbetænkning, da den indeholder adskillige betragtninger, som er værd at overveje, og som vedrører oprettelse af et system, der skal varetage en bæredygtig, økologisk og økonomisk styring af EU's havmiljøer.

Vi har også valgt at støtte idéen om en "europæisk havdag". Der er grund til skepsis i forbindelse med flotte kampagner, der igangsættes af EU-institutioner, men i dette tilfælde har vi valgt at støtte idéen, fordi den miljømæssige situation i havene er en hastesag.

Vi finder imidlertid, at betænkningen indeholder passager, som kan fortolkes som havende en for gunstig indstilling til erhvervsfiskeri. Der er i øjeblikket en overkapacitet i EU's fiskerflåder, og man er nødt til at begrænse dem af hensyn til fiskebestandene, der er i tilbagegang. Det er forkert at garantere erhvervsfiskere job inden for fiskerierhvervet. Projekter inden for aktiv, faglig uddannelse er nogle af de mange tiltag, som kan anvendes for at hjælpe arbejdstagere og regioner, der er afhængige af fiskerisektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min tyske kollega Willi Piecyks intiativbetænkning om en integreret EU-havpolitik foranlediget af en meddelelse fra Kommissionen om samme emne. Europas maritime områder (to oceancer - Atlanterhavet og Det Nordlige Polarhav - og fire have - Østersøen, Nordsøen, Middelhavet og Sortehavet) og kyststrækninger (70.000 km) er afgørende for Europas velfærd og velstand. De fungerer som handelsveje, regulerer klimaet, forsyner os med fødevarer, energi og ressourcer og er europæernes foretrukne sted at bo og tilbringe fritiden.

Desuden har de et forråd af vand, som vil blive en mangelvare. I en globaliseret verden, hvor klimaet forandrer sig hurtigt, må vi skynde os at få indført en integreret EU-havpolitik baseret på erkendelsen af, at alle spørgsmål i forbindelse med Europas oceaner og have hænger sammen. Blandt de interessante spor, som bør forfølges, kan nævnes maritim overvågning, der er nødvendig for sikker og forsvarlig anvendelse af det maritime område, fysisk planlægning, som er et grundlæggende redskab for en miljømæssigt bæredygtig beslutningstagning, og en alsidig og tilgængelig data- og informationskilde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Til dels på grund af sin geografisk set strategiske beliggenhed skal Europa gå foran med et godt eksempel på internationalt niveau i sin havpolitik, idet man udnytter havenes økonomiske potentiale som en uvurderlig kilde til vedvarende energi. Oprettelse af regionale ekspertisecentre samt opbakning og støtte til de allerede eksisterende universitetsforskningscentre i kystområderne ville, sammen med en handlingsplan baseret på innovation, forskning og havmiljøbeskyttelse, udgøre yderligere et skridt mod en fuldt bæredygtig udnyttelse af havressourcerne.

I betænkningen foreslås det også, at handlingsplanen skal bidrage væsentligt til at nedbringe udledningen af drivhusgasser gennem fair emissionshandelssystemer, ved at samle forskningen i havene som vedvarende energikilde og ved at indføre en skattemæssig ens behandling af elektricitet og skibsbrændstoffer. Dette ville betyde, at skibe ville blive tilskyndet til at bruge en landbaseret elforsyning, når de ligger i havn.

Endelig ville et forslag om koordinering af de europæiske agenturer, der beskæftiger sig med overvågning af havene, modvirke og forhindre angreb på europæiske fartøjer og samtidig bekæmpe ulovlige aktiviteter, såsom smugling og narkotika- og menneskehandel, hvorved internationale farvande gøres betydelig sikrere.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) I forbindelse med diskussionen om hr. Piecyks betænkning om en integreret EU-havpolitik vil jeg gerne gøre opmærksom på indførelsen af vandrammedirektivet, der indeholder handlinger forbundet med identificering og fjernelse af kemiske våben fra Anden Verdenskrig i Østersøen og Nordsøen. Jeg tænker her på planerne om Nord Stream-rørledningen, da våben fra Anden Verdenskrig, der netop befinder sig på Østersøens bund, kan blive påvirket af bygningen. Ifølge foreløbige vurderinger eksisterer der omkring 40.000-60.000 t kemisk ammunition, inklusive 12.000-13.000 t krigsgiftstoffer. Der findes end ikke nøjagtige oplysninger om, hvor en stor del af våbnene er placeret, så der en enorm risiko for, at der opstår en katastrofe. Når rørledningen tages i brug, kan der desuden blive anvendt miljøskadelige kemikalier. Det kan føre til en økologisk katastrofe med meget alvorlige følger. Det udgør en direkte fare for østersøindbyggernes liv og helbred. Betænkningen minder om, at man skal sørge for, at Europas oceaner og have bliver de reneste i verden. Jeg vil derfor gerne appellere til, at Kommissionen i forbindelse med den integrerede EU-havpolitik iværksætter konkrete tiltag samt et forbud mod projekter, der er til fare for Europas borgeres sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (PSE), skriftlig. - Skibsfarten skal med i CO2-kvotehandel.

Den socialdemokratiske delegation arbejder for at inddrage skibstrafikken i CO2-kvotehandelssystemet. Skibstransporten står - selv om denne transportform er særdeles miljøvenlig i forhold til mængden af transporteret gods - for meget væsentlige CO2-emissioner, der klart overstiger andelene fra eksempelvis flytrafikken, der også snart bliver inddraget i kvotehandelssystemet.

I dag har delegationen derfor stemt for det punkt i betænkningen om en integreret EU-havpolitik, der klart siger, at vi skal inddrage skibsfarten i CO2-emissionshandelen.

Dermed har vi fravalgt et ændringsforslag fra De Grønne om samme emne. Det er uklart, hvorvidt det grønne ændringsforslag refererer til en specifik model for emissionshandel. Hvis det er tilfældet, mangler vi en forklaring på, præcist hvad den indeholder. Vi ønsker derfor ikke på nuværende tidspunkt at lægge os fast på en bestemt model, der i værste fald kan vanskeliggøre og forsinke en enighed om inddragelsen af CO2-emissionerne fra skibsfarten.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi er helt enige i nogle af de synspunkter, der fremlægges i denne betænkning, f.eks. at det haster med at bekæmpe svovl- og kvælstofoxidemissioner fra skibe, og at den fælles fiskeripolitik er for bureaukratisk og centraliseret.

De fleste af forslagene er imidlertid negative. Vi har svært ved at se, hvad der skulle kunne vindes, ved at EU indfører en "europæisk havdag". Vi betvivler også værdien af, at EU finansierer havforskning og en plan for overvågning og kortlægning af skibsvrag og undersøiske arkæologiske fundsteder, og stiller os kritiske over for idéen om, at EU-institutioner skal tage sig af fysisk planlægning på det maritime område.

Betænkningen er endnu et eksempel på, hvordan Parlamentet søger at få indflydelse på stadig flere politiske områder. Respekten for subsidiaritetsprincippet, som der ofte tales hyklerisk om, men som sjældent anvendes, glimrer ved sit fravær. Det kan vi ikke acceptere. Derfor har vi stemt imod betænkningen ved den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi mener, at en havpolitik, der er baseret på samarbejde mellem medlemsstaterne, og som giver en merværdi og fremmer de enkelte landes politikker og tiltag på havområdet, kunne få en positiv virkning.

Ikke desto mindre genbekræfter Parlamentet målsætninger - for en integreret havpolitik - som vi, omend de bekræftes mindre kraftigt end i den foregående betænkning, ikke kan være enige i.

Bortset fra, at den er gennemsyret af et føderalistisk og geostrategisk syn på brugen af de eksklusive økonomiske zoner i hver medlemsstat, tales der for en hurtig integrering af søtransport inden for fællesskabet i det indre marked, dvs. en liberalisering. Der lægges vægt på initiativerne til at oprette en europæisk kystvagt, et område, der henhører under hver medlemsstats kompetenceområde. Der slås til lyd for at inddrage skibsfarten i emmissionshandelen - endnu flere forhandlinger, og paradoksalt nok (eller måske ikke) erklærer man sig som fortaler for, at der skal tages passende hensyn til havpolitikken i EU-budgettet (?) efter 2013, dvs. der slås endnu en gang til lyd for en centraliseret politisk og økonomisk autoritet i EU, uden at man tilbyder noget til gengæld (selv om det nogensinde kunne accepteres).

Parlamentets forslag til beslutning indeholder absolut nogle forslag, vi er enige i - nogle af dem har vi stillet - men de opvejer ikke det negative indhold i forslaget til beslutning.

Vi har derfor stemt imod det.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for Piecyk-betænkningen om EU's havpolitik. Jeg bifalder især det afsnit, hvori det erkendes, at den fælles fiskeripolitik helt og aldeles har været en katastrofe, og at EU skal lære af sine fejltagelser med hensyn til at levere en integreret havpolitik.

Mit eget land, Skotland, ligger midt i Europa, når det gælder havanliggender, og vi kan drage fordel af en politik for hele EU, som dækker så forskellige områder som miljø, transport, turisme og beskæftigelse. Forskellene i Europas havområder skal imidlertid anerkendes, og der skal ikke træffes beslutninger ud fra devisen "one-size-fits-all", der er blevet et symbol på den mislykkede fiskeripolitik i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Roselyne Lefrançois (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne tekst, fordi jeg finder det vigtigt, at EU får en integreret havpolitik hurtigst muligt.

EU vil nemlig have mange fordele af at indføre en sammenhængende strategi for implementeringen af de forskellige sektorpolitikker, som berører det maritime område, f.eks. visse arbejdsmarkeds- og socialpolitikker, industri- og miljøpolitikker, og af at fremme oprettelsen af et rigtigt "solidarisk netværk".

Jeg bifalder også ønsket om at skærpe bekæmpelsen af klimaændringer og forurening gennem dannelse af innovationscentre, som desuden kan være kilde til konkurrencedygtighed og socialt velfærd i Unionens kystregioner.

Endelig støtter jeg betænkningens forslag om havpolitikkens sikkerhedsmæssige aspekter, navnlig tanken om at udarbejde fælles regler herfor og dele midlerne til overvågning af Fællesskabets have. Derved kan vi både bekæmpe sørøveri - en foreteelse, som er vendt tilbage i de senere år - og beskytte naturarv og arkæologiske værdier i disse områder samt forhindre eventuelle ulykker med skæbnesvangre følger for udviklingen af Unionens kystområder.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I Willi Piecyks betænkning om en integreret EU-havpolitik behandles de udfordringer, EU's havsektor nu står over for. Dens anbefalinger vil lette beslutningstagningen på området i hele EU.

Kun ved at etablere en integreret havpolitik kan globale spørgsmål, som f.eks. globalisering og klimaændringer og deres indvirkning på vores oceaner, tackles effektivt. Jeg har stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI) , skriftlig. - (IT) Jeg vil gerne udtrykke min støtte til hr. Piecyks betænkning om en integreret EU-havpolitik.

Jeg er enig i, at en integreret havpolitik er nødvendig, ikke kun fordi oceanerne og havene repræsenterer en af de vigtigste økonomiske og handelsmæssige ressourcer for EU og derfor skal beskyttes, men også fordi en effektiv og bæredygtig, samlet indsats blandt medlemsstaterne kan medvirke til at forbedre styringen og udviklingen af politikken. Et af de punkter, der efter min mening er grundlæggende, er, at havtrafikken bør reguleres og forbedres i overensstemmelse med målene for tackling af klimaændringerne, og at havressourcerne bør være i fokus som mulig kilde til ren, alternativ energi.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Vores have er vores fælles ressource. Vi har brug for en fælles indstilling til udnyttelse og forurening af vores have. Det kan vi kun få, hvis vi arbejder på tværs i de EU-lande, der har en interesse i havpolitik. Jeg håber, at flere EU-borgere næste år vil kunne deltage i den "europæiske havdag". Da denne dag næste år vil falde under EU-valget, vil alle kandidater måske bruge 20. maj til at sætte fokus på havpolitiske spørgsmål.

 

10. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
  

(Mødet udsat kl. 12.55 og genoptaget kl. 15.00)

 
  
  

FORSÆDE: Miguel Ángel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

 

11. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen

12. Vildledende erhvervsguider (f.eks. European City Guides) (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Arlene McCarthy for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Rådet om vildledende erhvervsguider (f.eks. European City Guides) (O-0078/2008 - B6-0152/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Arlene McCarthy, spørger. - (EN) Hr. formand! Det klare formål med dette mundtlige spørgsmål er at skabe handling for og give oprejsning til de tusinder af små virksomheder i hele EU, som dagligt bliver bedraget for millioner af euro af falske europæiske "erhvervsguideselskaber". Parlamentet har modtaget i hundredvis af andragender og en masse korrespondance til kontorerne i vores valgkredse fra virksomheder, der er blevet ofre for disse talrige fupnumre mod små virksomheder.

Vi skal selvfølgelig erkende, at disse fupnumre har eksisteret i mere end 40 år, ifølge de lovlige erhvervsguideforlag, der repræsenteres af EADP. Men dette er uden tvivl et fupnummer, der kræver reaktion på EU-niveau. F.eks. er strukturen i Maiwolfholdingselskabet, der ejer European City Guide og andre lignende selskaber, et kompliceret net af europæiske fupfirmaer, der er registreret og beliggende i samt virker i adskillige EU-medlemsstater og i EØS-landene Schweiz og Liechtenstein. Trods retssager og bøder udstedt af domstole i adskillige medlemsstater fortsætter selskabet sine aktiviteter og håner dermed EU-samarbejdet om retshåndhævelse. Faktisk tog det syv år i retssystemet, før selskabet blev lukket i Barcelona, hvorefter det blot straks startede op igen i Valencia. Maiwolf Holding er centrum i et net af selskaber, der beskæftiger sig med fupaktiviteter ikke kun på EU-niveau, men også globalt, og jeg er bange for, at de fortsat undslipper lovens lange arm.

Ved at svare European City Guide, er virksomheder blevet forledt til at tro, at de blot svarede på en forespørgsel om informationer eller opdaterede eller rettede deres oplysninger. De er blevet forledt til at tro, at der var tale om en gratis service, og pludselig blev de konfronteret med en faktura på tusinder af euro, som, hvis den overhovedet havde været nævnt, kun havde figureret med meget små typer og på en forvirrende og vildledende måde. Det samme Maiwolfholdingselskab ejer tilsyneladende også inkassofirmaerne, som så chikanerer, intimiderer og truer virksomhederne, så de betaler. Hjemmesiden "Stop the European City Guide", hvor der er organiseret en kampagne mod City Guide-svindelen, var også genstand for trusler om retssager, og internetudbyderen var nødt til at lukke den, men jeg er glad for at kunne fortælle, at den nu er kommet i gang igen.

Mange af dette bedrageriske selskabs aktiviteter overtræder helt tydeligt direktivet fra 1984 om vildledende reklame. Vi har brug for en bedre og mere koordineret håndhævelse for at lukke de smuthuller eller åbninger, som udnyttes af sådanne selskaber. Jeg kan oplyse formandskabet om, at mit udvalg vil gøre rede for anvendelse og gennemførelse af direktivet om vildledende reklame og naturligvis også af direktivet om urimelig handelspraksis. Vi er særligt interesseret i det østrigske eksempel på gennemførelse af direktivet om vildledende reklame, hvor virksomheder ikke kan bindes af en kontrakt, medmindre de klart og udtrykkeligt har skrevet under på dens betingelser. Dette er en model, som jeg håber, formandskabet vil følge i sine drøftelser med de andre medlemsstater.

Små virksomheder bliver selvfølgelig ikke hjulpet af direktivet om urimelig handelspraksis, eftersom dette ikke dækker transaktioner mellem erhvervsvirksomheder (business-to-business (B2B)) - selv ikke, når det drejer sig om små virksomheder. Man skal i medlemsstaterne gøre bedre brug af det håndhævelsesnetværk, der virker på tværs af grænserne, for at få disse "cowboy"-virksomheder til at stoppe deres aktiviteter én gang for alle. Sammen med mine kolleger her deler jeg absolut frustrationen hos de mange små virksomheder, som i årevis, ikke i månedsvis, har måttet tåle chikane og har haft økonomiske tab.

Hvis vi mener det, vi siger, om at de små virksomheder er rygraden i EU's økonomi, så er det på tide at gå i brechen for dem, forsvare deres rettigheder og forsvare dem imod denne bedrageriske praksis. Jeg bifalder absolut kommissær Kunevas interesse og hendes engagement med hensyn til at overvåge deres aktiviteter, men overvågning alene skaffer ikke resultater og er ikke rettet aktivt mod disse selskaber. Jeg finder det uacceptabelt, at virksomhedernes klager tilsyneladende er blevet fremført for døve øren, og at enkeltmandsvirksomheden bag City Guide har kunnet få lov til fortsat at falbyde sin bedrageriske praksis uden at føle den fulde rækkevidde af EU-lovgivningen. Så jeg opfordrer nu medlemsstaterne til at handle omgående, til at anerkende de alvorlige og ødelæggende følger af at tillade, at denne svindler fortsat flår vores virksomheder. Jeg ønsker, at medlemsstaterne, og sandelig også formandskabet, under forhandlingen i dag forpligter sig til at handle og ikke kun forhandler om de spørgsmål, vi har kendt til i mange år.

Jeg opfordrer derfor formandskabet indtrængende til at besvare disse spørgsmål og arbejde sammen med os for at finde en løsning for de virksomheder, som fortsat lider under dette bedrageri.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru McCarthy for hendes spørgsmål. Tak også til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Jeg skal forsøge at besvare spørgsmålet inden for de rammer, fru McCarthy har sat.

Hvad angår det første spørgsmål, om hvad medlemsstaterne har gjort for at lukke bedrageriske erhvervsguidetjenester, skal jeg oplyse, at Rådet endnu ikke har modtaget løsningsforslag fra medlemsstaterne. Tilsvarende er Rådet ikke blevet oplyst hverken om handlinger fra medlemsstaternes side for at lukke sådanne selskaber eller om deres kompetente myndigheders hensigt med hensyn til at udveksle oplysninger om selskaberne.

Hvad angår det andet spørgsmål om at tage skridt til at lukke smuthullerne ved gennemførelse af direktivet om vildledende reklame, er det Kommissionen, der er ansvarlig for dette direktiv og dets iværksættelse, sådan som det er fastlagt i artikel 211 i EF-traktaten. Så efter min mening bør Parlamentet rette dette spørgsmål til Kommissionen.

I forbindelse med disse to spørgsmål skal jeg også tilføje, at Rådet indtil nu ikke er blevet informeret om, hvilke tiltag medlemsstaterne har igangsat for at gøre erhvervslivet opmærksom på risikoen ved bedrageriske erhvervsguidetjenester.

Hvad angår spørgsmålet om at udvide rækkevidden af direktivet om urimelig handelspraksis, kan jeg imidlertid bekræfte over for fru McCarthy, at dette direktiv ikke dækker de tilfælde, der er beskrevet af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Med andre ord dækker det ikke tilfælde af bedragerisk erhvervsmæssig praksis, der er rettet mod små og mellemstore virksomheder.

Grunden hertil er, at det omtalte direktivs anvendelsesområde er begrænset til forhold mellem virksomheder og forbrugere (business-to-consumer (B2C)). Hvad angår en mulig udvidelse af dette direktiv til at omfatte B2B-forhold, kan jeg kun sige, at Rådet vil vedtage en holdning i dette spørgsmål, så snart det får forelagt et passende lovgivningsforslag.

Jeg skal dog minde Dem om, at Rådet allerede ved direktivets vedtagelse har drøftet spørgsmålet om, hvorvidt det pågældende direktiv også bør dække B2B-praksis. Jeg skal også minde Dem om, at i lighed med Kommissionen har også de fleste medlemsstater forkastet idéen om at udvide direktivet til at omfatte urimelig handelspraksis, som ikke skader forbrugere.

Desuagtet skal jeg imidlertid understrege, at virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, ikke står uden beskyttelse mod en sådan praksis. De beskyttes af direktivet om vildledende reklame.

Jeg vil sluttelig gerne udtrykkeligt og på vegne af formandskabet sige, at vi er enige i Udvalgets mening om, at urimelig og bedragerisk handelspraksis er uacceptabel på alle økonomiske områder. Jeg mener også, at det er nødvendigt at iværksætte tiltag mod en sådan fremfærd.

Medlemsstaterne håndterer urimelig handelspraksis, som det er foreskrevet i deres lovgivning. Eksemplet med European City Guide, som De nævnte i Deres spørgsmål, er også blevet forelagt domstolene i mindst én medlemsstat.

Jeg vil gerne igen takke Dem for spørgsmålet og vil under alle omstændigheder lytte opmærksomt til forhandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Simon Busuttil, for PPE-DE-Gruppen. - (MT) Hr. formand! Når man åbner denne guide - for det er en stor, tyk udgivelse - finder man hundreder af sider med tusinder af firmaer, ofte meget små firmaer, som har fundet sig selv i denne guide efter at være blevet snydt. De ønskede ikke at blive optaget i den, men blev det mod deres ønske. Parlamentets Udvalg for Andragender har modtaget omkring 400 andragender fra små virksomheder, der er fanget i denne fælde. Jeg mener, der er tre aspekter ved spørgsmålet. For det første er de omhandlede små virksomheder ofre for bedrageri. For det andet er der et grænseoverskridende, transnationalt aspekt, som derfor bør være af interesse for os i EU, i Parlamentet, i Rådet og i Kommissionen. For det tredje lukrerer selskaber som European City Guides på de utilstrækkeligheder, der er i lovgivningen.

Hvad gør Parlamentet, ud over hvad Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse gør, som fru McCarthy har fortalt os? Udvalget for Andragender vil udfærdige en betænkning om spørgsmålet. Jeg vil være ordfører, og min betænkning vil indeholde fire målsætninger. For det første vil den have som mål at øge opmærksomheden om dette problem, som er stort. For det andet vil vi fortsat opfordre især Rådet og Kommissionen til at handle entydigt, for hvis de ikke kan handle i dag, må de bringe sig i stand til det. For det tredje skal vi også have klarlagt, om der er lovmæssige utilstrækkeligheder, og dét er rollen for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Endelig skal disse ofre også tilbydes brugbar rådgivning. Udvalgt for Andragender vil holde samråd og mødes med ofrene og arbejdsmarkedets parter såvel som med Kommissionen, før betænkningen vedtages, hvilket forventes at ske inden udgangen af året.

 
  
MPphoto
 
 

  Genowefa Grabowska, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Når firmaer benytter sig af urimelig handels- og marketingpraksis, kan man kun fordømme deres aktivitet. Vi skal jo beskytte forbrugernes rettigheder mod denne form for falsk markedsvirksomhed samt støtte forbrugernes kamp mod firmaer, der føler sig fuldstændig straffri i den nuværende europæiske situation. Der er jo tusindvis af firmaer, der bliver snydt af de påståede gratis reklamer i forretningskataloger, som de i virkeligheden skal betale fra flere hundrede til flere tusinde euro for. Udgiverne af disse kataloger, der fra en forretningsmæssig og reklamemæssig synsvinkel er værdiløse, har imidlertid ikke blot sigtet rettet mod konkrete brancher, såsom turistbureauer, hoteller, læger, restauratører eller sågar den videnskabelige verden, men de henvender sig desværre også til statslige kontorer og institutioner. EU-borgerne spørger derfor, hvordan initiativtagerne til disse processer, der jo er identificeret ved for- og efternavn som indehavere af de selskaber, der udgiver katalogerne, har været i stand til at tjene formuer ved at føre bedragerisk og urimelig handelspraksis, da de har udnyttet små europæiske forretningsdrivendes frygt for inkassofirmaer og domstole.

Jeg opfordrer derfor det slovenske formandskab, endnu mere formandskabet end Kommissionen, til at begynde en koordinering af medlemsstaternes handlinger, især i forbindelse med udveksling af informationer og indbyrdes advarsler om denne type bedragerisk praksis. Jeg opfordrer endvidere formandskabet til at videresende oplysninger om selskabernes indehavere og bestyrelser samt at foreslå, at man indfører skærpede strafferetlige sanktioner for denne virksomhed. Hvis den nuværende situation fortsættes, vil det underminere de økonomiske enheders og EU-borgernes tillid til idéen om det europæiske fælles marked, og det vil også udviske forskellene mellem redelig forretningsførelse og virksomhed, der nærmest er af mafiøs karakter.

 
  
MPphoto
 
 

  Diana Wallis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Mange tak til fru McCarthy og Udvalget om det Indre Marked for at have stillet dette spørgsmål. Jeg må sige, at jeg kunne ønske, vi havde fået et noget mere håndfast svar fra Rådet.

Situationen er fuldstændig uacceptabel, og jeg vil begynde med at gøre en tilståelse. Først i 1980'erne var jeg advokat i England, men jeg oprettede en praksis sammen med en advokat i Tyskland. Vi begyndte at få disse krav om, at vi havde annonceret for vores praksis i en European City Guide, og selv som advokater følte vi os chikaneret og skræmt. Så hvis advokater føler sig skræmt af disse mennesker, er jeg sikker på, at det også gælder for små og mellemstore virksomheder.

Men det underlige ved det er, at der burde kunne findes et svar i EU-lovgivningen, hvilket tilsyneladende ikke sker, selv ikke efter 20-30 år, hvor dette har foregået. Hvis man læser nogle af brevene fra disse mennesker, citeres der faktisk EU-lovgivning i hovedet på folk for at chikanere dem yderligere som ofre. Og hvad får vi fra Rådet? Jeg beklager, men det er ikke godt nok: Okay, vi kunne se på vildledende reklame, og vi vil overveje det. Efter 30 år har vi virkelig brug for noget mere.

Hvad skal folk gøre? Vi har brug for en tilbundsgående forhandling om, hvorvidt vi bør omdefinere, hvem og hvad en forbruger er. Vi prøvede at bringe det på bane under drøftelserne om kontraktlovgivning. Vi er nødt til at gå længere og dybere, hvis vi skal gøre noget ved problemet.

Endelig, hvis medlemsstaterne er for sky eller for skræmte til at tage sig af det, så lad mig komme med et andet forslag, som måske er lidt af et stridsspørgsmål. Hvis Kommissionen giver os et solidt system til kollektiv klageadgang, kollektive søgsmål, så kan borgerne måske selv handle, hvis ingen andre vil gøre det for dem. Se det var en idé.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Efter fire år forhandler vi langt om længe om European City Guides. Jeg kunne ikke bære det arkiv over klager, jeg har modtaget, med herned, og som andre kolleger har skitseret. EU bliver drevet rundt i manegen, fordi den ikke har forbindelse til sine borgere, og her har vi en enestående mulighed - og dette henvender jeg til Rådet - for at skabe forbindelse til mennesker, som har et reelt problem, og som kommer til deres parlamentsmedlemmer for at finde en løsning.

Det er ikke kun virksomheder, der rammes. Jeg har hørt fra skolesekretærer, som har underskrevet det ved en fejltagelse, som er skræmte og har betalt ekstra penge. Det rystende ved European City Guides er, at det virker, fordi folk trues og skræmmes. Hvad enten du betaler eller ej, fortsætter de med at chikanere og bedrage folk. Men det er et europæisk problem, der derfor behøver en europæisk løsning. Jeg jubler nok lidt over, at vi nu har denne forhandling, og at min kollega, Simon Busuttil, skal udarbejde en betænkning og forberede informationer, men jeg synes, Rådet bør være lidt mere proaktiv her, og det gælder også Kommissionen.

Emnet er meget specifikt, og det rejser fem nøglespørgsmål, som skal behandles. Efter min mening er problemet enormt, men vi er nødt til at bestemme dets omfang. Det er en storartet idé at udveksle informationer, men det kunne skabe frustrationer, hvis det ikke følges op af handling. Vi skal lukke smuthullerne. F.eks. bliver EU-lovgivning citeret i Irland over for dem, der har skrevet under hos European City Guides. De får at vide, at de vil blive retsforfulgt i en anden medlemsstat, få bøder og blive straffet. De modtager telefonopkald med voldsomme chikanerier mod sig selv og deres medarbejdere. Det kan ikke accepteres. Vi har afgjort brug for at omdefinere, hvad en forbruger er, for som jeg sagde tidligere, drejer dette sig ikke kun om erhvervslivet. Men jeg gentager punktet. Vi har en oplagt mulighed her for at vise folk i hele EU, at vi er aktive i forbindelse med spørgsmål, der berører dem direkte. Lad os gribe muligheden og ikke forspilde den i dag med ord uden handling.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Styrken hos mange af disse bedrageriske erhvervsguideselskaber er, at de ligger i en anden medlemsstat, så de synes urørlige, medmindre EU griber ind på en eller anden måde. De indpoder også frygt i folk, hvoraf mange er meget små virksomheder uden juridisk bistand eller rådgivning, og mange giver til sidst op og betaler pengene, efter at være blevet chikaneret i årevis.

Som for mange af de andre taleres vedkommende er mit kontor blevet oversvømmet af klager, men sædvanligvis fra enkeltmandsvirksomheder: Blikkenslagere, tandlæger, læger, folk, som er blevet udvalgt som mål af European City Guide. Disse mennesker føler, at de står alene, at de blot har truffet en uheldig beslutning, at de er blevet grebet i en fejl, og på en måde bebrejder de nærmest sig selv.

Jeg synes, det er utroligt at høre, at flertallet af medlemsstaterne ikke ønsker nogen udvidelse af direktivet, så der kan gøres noget ved forholdene mellem virksomheder. Jeg gad vide, om det er, fordi de virksomheder, der bliver udvalgt som mål, er små virksomheder, fordi det ikke er de store selskaber, der rammes? Jeg mener, borgerne har brug for mere og bedre hjælp fra Rådet og Kommissionen, end de får i øjeblikket. Jeg finder, at den nuværende situation ikke er god nok, og jeg opfordrer Rådet til at gøre noget ved det straks.

 
  
MPphoto
 
 

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gå direkte til sagen. Lad mig henvende dette til det slovenske formandskab, jeg synes, de har gjort det flot under deres formandskab. Minister Lenarčič, lad mig blot give Dem fire ting, som jeg gerne vil have Dem til at tage op på Deres næste møde blandt ministrene i Rådet (konkurrenceevne).

Det første er, at De skal bede Kommissionen om at sætte Solvit, problemløsningsnettet for det indre marked - der er beregnet til brug i forbindelse med hver eneste klage vedrørende det indre marked, ikke kun markedsrelaterede klager - fast på dagsordenen. Få dem til at rundsende de informationer, der allerede er tilgængelige på uafhængige hjemmesider - og vi burde skamme os over, at det faktisk er de mennesker, der er berørt af det, som har taget dette op på egen hånd - der ligger masser af informationer, og gør det til en del af deres ansvarsområde. Det ville kunne ske straks. Så det er Deres første opgave.

Det andet er, at De bør sige til alle Deres kolleger, at deres erhvervsinformationstjenester (for de har tjenester, der når ud til de små og mellemstore virksomheder) også bør rundsende denne information til dem på deres egne sprog, og De bør stille bare en beskeden del af Deres budget til rådighed for egentlig at forklare virksomhederne, hvad der foregår.

For det tredje, giv disse til Deres politimyndigheder. Og sig også til Kommissionen og til dem, der står for Deres samarbejde om forbrugerbeskyttelse, at de skal sætte det på dagsordenen. Det vil ikke koste ret meget at gøre det. Informationerne er der. Det er ikke svært at gøre det. Så det er tre ting, De bør gøre.

Og den fjerde ting, De lige så godt kan gøre, er at sige til Deres kolleger, at denne praksis, hvis den praktiseres over for enkelte forbrugere, er aldeles ulovlig i henhold til direktivet om urimelig handelspraksis. Alle ved, at det forholder sig sådan. Og de berørte virksomheder påtager sig i grunden de private forbrugeres rolle. Men når De gennemfører det i de enkelte medlemsstater (og jeg må i øvrigt sige, at det ikke er lykkedes ret godt for medlemsstaterne at gennemføre det, og selv min egen medlemsstat er faktisk langt bagefter), kunne De let indføje en paragraf, så der i Deres gennemførelse specifikt inkluderes erhvervsguider og små virksomheder. Det ville ikke koste meget at gøre dét.

Der er således fire specifikke indsatsområder. Så jeg stoler på Dem, hr. minister, og vi vil se på dagsordenen i forventning om, at det vil være på den næste dagsorden for Rådet (konkurrenceevne). Hvordan kan vi gå rundt og sige til de små virksomheder, at de skal deltage i det indre marked, hvis vi ikke engang kan give dem den simpleste beskyttelse med en simpel handling som denne? Vi har i dette stykke alle skammeligt forsømt vores forpligtelser i det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! European City Guide og lignende erhvervsguider er i bund og grund et samling svindlere, men vores lovgivning har ikke været god nok til, at vi har kunnet håndtere dem. Dette spørgsmål skulle tilsvarende have været stillet til Kommissionen med henblik på et initiativ til et nyt lovgivningsforslag for at stramme op på den relevante lovgivning, så vi kan håndtere dem. I mellemtiden er mit råd til alle små virksomheder, der stilles over for krav fra European City Guide og lignende erhvervsguider ganske enkelt: Betal ikke. Ignorer dem. Ignorer presset.

Der er oprettet en organisation ved navn "Stop the European City Guide", en forening af ofre for denne erhvervsguide. Deres hjemmeside måtte fjernes på grund af pres og trusler om retssag mod deres internetudbyder for at få denne til at lukke deres hjemmeside. Derfor hoster jeg nu deres hjemmeside via min hjemmeside, så de kan fortsætte med at udbrede oplysninger om, hvordan virksomhederne kan beskytte sig selv. Der er brug for håndfast handling. Snart.

 
  
MPphoto
 
 

  Marcin Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske fru McCarthy med den fremragende mundtlige forespørgsel om firmaers urimelige handelspraksis vedrørende European City Guides. Udvalget for Andragender, som jeg er formand for, har givet hr. Busuttil til opgave at forberede en betænkning om dette emne. Vi har modtaget utrolig mange andragender med klager om netop denne praksis. Kommissionens repræsentant sagde, at Kommissionen ikke har modtaget denne slags klager, så den kan ikke undersøge sagen, men jeg synes, at dagens forhandling, samt den forhandling, der vil finde sted på grundlag af hr. Busuttils betænkning, vil være tilstrækkelig grund til, at Kommissionen kan beskæftige sig med denne sag, for der er tale om en praksis, der er meget urimelig og chikanerende for små firmaer og almindelige mennesker, altså dem, der ikke besidder en hær af advokater til deres forsvar.

Jeg anmoder meget om, at Kommissionen beskæftiger sig med denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg har behandlet 19 sager, hvor mennesker på bedragerisk vis er blevet udsat for udgifter og sagsanlæg i forbindelse med gæld på grund af European City Guides. Af disse 19 var 17 små virksomheder med tre eller færre ansatte. Og af disse 17 var seks ældre mennesker over 60, som var bange for at se et advokatbrev komme ind ad brevsprækken.

I realiteten var det, der var tale om her, faktisk vildledning i henhold til Sale of Goods and Supply of Services Act (købeloven) eller direktivet om urimelig handelspraksis, som hr. Harbour omtalte. Det i sig selv er bedrageri, fordi man, hvis man bliver enige om at gøre noget, forventer at få noget til gengæld, som tilbydes som vederlag. Hvad der faktisk var tale om, var vildledning hvad angår den tjeneste, der blev leveret. Jeg mener, som nogle af mine kolleger har sagt det, at dette er en sag, der sandsynligvis bedst kan behandles på kommissionsniveau. Det vil imidlertid være rimeligt, om Rådet (konkurrenceevne) og hver minister bliver gjort bekendt med det, og måske får bemyndigelse til at indføre lovgivning på nationalt niveau, hvilket kan være hurtigere at gøre end at forsøge at fremlægge et revideret EU-direktiv på området.

 
  
MPphoto
 
 

  Arlene McCarthy (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil blot tilslutte mig mine kollegers ord. Vi er nødt til at holde op med at lade sorteper gå videre i dette spørgsmål. Vi skal ophøre med at tillade disse selskaber at spille "fang mig, hvis du kan". Det er det spil, de spiller. Jeg forlader ikke plenarforsamlingen, hr. minister, uden et eller andet løfte om handling.

Hr. Harbour gav Dem nogle idéer, men det, jeg ønsker, at De skal gøre, er at fremføre noget specifikt, som jeg faktisk gjorde det i mit indlæg til at begynde med. Jeg ønsker, at De i Rådets arbejdsgruppe fremfører den østrigske model, hvor man i henhold til direktivet om vildledende reklame allerede forbyder denne praksis. Ikke alle medlemsstater gør det. De kunne bede andre medlemsstater følge trop, tage den østrigske model og forbyde denne praksis ved at indføre ændringer i deres nationale lovgivninger.

Jeg ønsker også, at De beder Rådet erklære sig enig i, at vi skal have håndhævelsesnetværk, der virker på tværs af grænserne for forbrugerne. Jeg ønsker, at De giver dem pålæg om at acceptere dette og undersøge og handle i forhold til erhvervsguideselskaberne inden for rammerne af det grænseoverskridende håndhævelsesnetværk. Efter min mening vil det sætte os i stand til at skabe handling hen over grænserne og forhindre, at disse folk undslipper lovens lange arm. Derfor beder jeg Dem om dette, så tror jeg, vi alle kan gå herfra lidt gladere.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Mange tak for at lade mig tale. Jeg vil også gerne takke alle vores kolleger, som har taget del i forhandlingen.

Lad mig begynde med at gøre én ting helt klar: Ingen i Rådet, og heller ikke hverken formandskabet eller nogen medlemsstat, støtter, at der fortsat sker eller overhovedet foregår bedragerisk adfærd i det indre marked, der udgøres af EU. Ganske tværtimod, og det er derfor, denne forhandling er så velkommen, og hvorfor jeg personligt bifalder den på vegne af formandskabet.

For det andet kan jeg forsikre Dem om, at formandskabet har taget de enstemmige krav om øget aktivitet og omgående indsats ad notam. De kan være forvisset om, at vi videregiver disse krav til vores partnere i Rådet.

For det tredje er jeg begejstret over, at Udvalget for Andragender har besluttet at udarbejde en særlig betænkning, og vi glæder os til at se denne betænkning fra hr. Busuttil. Med den bør der skabes yderligere incitament til passende aktiviteter på EU-niveau.

Jeg vil dog gerne understrege én ting. Fru McCarthy! De nævnte det eksempel, Østrig har sat. Gode eksempler tjener bestemt til at opmuntre andre til at følge dem. Og jeg tror og håber også, at denne forhandling vil bidrage til dét. Dog skal jeg understrege, at det er Kommissionen, der er ansvarlig for, at direktiverne gennemføres i national ret.

Som det allerede er blevet nævnt, og som De også mente i Deres spørgsmål, omfatter dette spørgsmål to direktiver. Direktivet om urimelig handelspraksis dækker ikke dette segment. En løsning kunne være enten at omdefinere forbrugerbegrebet eller at udvide direktivets anvendelsesområde. Jeg forventer, at begge muligheder vil komme på bordet, når der træffes beslutning om disse forhold.

Vi er klar over, at direktivet om urimelig handelspraksis ikke har været i kraft så længe, kun siden december. Jeg tror, vi snart er nødt til at vurdere, hvordan det anvendes.

For det andet ønsker jeg igen at understrege, at direktivet om vildledende reklame dækker dette område. Svindelnumre og bedrageri af denne art indebærer afgjort vildledende reklame, hvilket betyder, at der allerede er mulighed for visse juridiske retsmidler.

Endelig vil jeg gerne igen understrege, at jeg har fulgt forhandlingen meget opmærksomt, og at formandskabet vil gengive stemningen i forsamlingen for Rådets medlemmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  James Nicholson (PPE-DE) , skriftlig. - (EN) European Cities Guide og lignende bedrageriske foretagender har små og mellemstore virksomheder som specifikke mål. De trænger sig ind på virksomheder for at få dem til at tilmelde sig erhvervsguidetjenester, der fremstilles som værende gratis.

På grund af tvivlsomme og komplicerede aftaledele skrevet med små typer begynder man i disse systemer imidlertid at kræve penge af folk på en yderst truende og ondskabsfuld måde. Ironisk nok citerer disse bedrageriske selskaber EU-lovgivning for yderligere at skræmme deres ofre.

Disse fupnumre har naturligvis ikke nogen som helst værdi for forbrugerne eller virksomhederne. Faktisk lader de hånt om adskillige forhold i EU-lovgivningen, som f.eks. direktivet om vildledende reklame fra 1984. Problemet er åbenbart i lande i hele EU, og en hurtig indsats er derfor påkrævet.

Løsningen ligger i et samarbejde på EU-niveau, nemlig i form af en skrap lovgivning. Vi skal sikre, at ethvert EU-direktiv, der behandler dette spørgsmål, ikke indeholder smuthuller, og at det gennemføres på tilfredsstillende vis i alle medlemsstater.

Jeg opfordrer Rådet og Kommissionen til at hjælpe med arbejdet i Parlamentet og handle på en måde, der afspejler situationens hastende karakter. Når vi opfordrer vores små og mellemstore virksomheder til at konkurrere inden for det indre marked, skal vi i det mindste være i stand til at garantere dem beskyttelse mod disse græsselige fupnumre.

 

13. Udøvelse af vejstransporterhvervet - Adgang til markedet for buskørsel (omarbejdning) - Adgang til markedet for international godskørsel (omarbejdning) (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Silvia-Adriana Ţicău for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet (KOM(2007)0263 - C6-0145/2007 - 2007/0098(COD)) (A6-0087/2008),

- betænkning af Mathieu Grosch for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet for buskørsel (omarbejdet) (KOM(2007)0264 - C6-0147/2007 - 2007/0097(COD)) (A6-0037/2008) og

- betænkning af Mathieu Grosch for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (KOM(2007)0265 - C6-0146/2007 - 2007/0099(COD)) (A6-0038/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Radovan Žerjav, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand, fru Ţicău, hr. Grosch, mine damer og herrer! I juli 2007 offentliggjorde Kommissionen udkast til lovgivningsinstrumenter. De udgjorde forslag til en forordning om fælles regler for adgang til vejtransporterhvervet, forslag til en forordning om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel og forslag til en forordning om fælles regler for adgang til markedet for buskørsel.

Det portugisiske formandskab indledte arbejdet med forordningen om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel, og det slovenske formandskab fortsatte arbejdet og indledte også yderligere to dossierer. Sideløbende med arbejdet i arbejdsgruppen indledte vi ligeledes uformelle forhandlinger med ordførerne i Europa-Parlamentet.

På mødet i april i Rådet for Den Europæiske Union om transport, telekommunikation og energi førte ministrene en politisk debat baseret på en pakke med hovedtemaer og med følgende resultat. Det første punkt vedrører forordningen om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel, og det centrale spørgsmål vedrørende cabotage forblev ubesvaret. De fleste medlemsstater støttede grundlæggende det kompromis, der giver mulighed for inden for syv dage efter aflæsning i værtsmedlemsstaten at udføre op til tre cabotagekørsler.

En del medlemsstater støttet af Kommissionen opfordrede imidlertid til også at gøre transitcabotage mulig for dermed at undgå tomkørsel. Formandskabet forsøger på nuværende tidspunkt at finde en kompromisløsning i Rådet.

Det andet punkt vedrører forordningen om adgang til transporterhvervet, og der bør findes et kompromis i forbindelse med det nationale elektroniske register og registret for transportvirksomheder. Faktisk bør vi snart nå til enighed om tidsplanen for oprettelsen af dette register.

Tredje punkt omhandler forordningen om den internationale personbefordring, og drøftelserne bør fortsætte på arbejdsgruppeniveau. Vi er enige om, at de løsninger, der findes for de to andre forordninger, også skal finde anvendelse på denne forordning.

Det slovenske formandskab vil bestræbe sig på at opnå en politisk aftale om de tre foreslåede forordninger på TTE-Rådets møde den 13. juni 2008. Jeg vil gerne understrege, at vi så vidt muligt vil forsøge at tage de fremsatte ændringsforslag i betragtning og i høj grad rette vores synspunkter ind efter disse.

Det slovenske formandskab ønsker at bidrage til at konsolidere og gennemføre det indre marked. Jeg er overbevist om, at den hurtigt voksende vejtransportsektor udgør et af grundlagene for det indre marked for fri bevægelighed for varer og passagertransport, og at Fællesskabets juridiske regler skal moderniseres, så de bliver mere effektive, giver øget kontrol og sikrer ærlig konkurrence.

Det slovenske formandskab støtter uforbeholdent de mål, der er opstillet i forslagene til de tre forordninger. Jeg vil gerne understrege, at det slovenske formandskab har kendskab til de nuværende restriktioner på EU's transportmarked, hvilket betyder, at formandskabets opgave ikke kun er at styrke reglerne og kontrolmekanismerne i forbindelse med cabotage, men også at indføre ensartede regler om adgang til transporterhvervet.

Det elektroniske register vil især bidrage til at forbedre effektiviteten og gennemsigtigheden inden for transportsektoren og føre til en væsentlig reduktion i de administrative byrder. Endelig vil jeg gerne takke medlemmerne af Europa-Parlamentet og navnlig ordførerne hr. Grosch og fru Ţicău for de konstruktive drøftelser.

Jeg ønsker igen at nævne, at det slovenske formandskab vil gøre alt, hvad der står i dets magt, for at opnå en balance mellem de forskellige interesser og ligeledes sikre, at de vedtagne løsninger vil gøre den europæiske vejtransportindustri mere effektiv og mere konkurrencedygtig.

På dette tidspunkt vil jeg gerne understrege, at jeg håber og tror, vi vil fortsætte den konstruktive dialog, og at Europa-Parlamentet hurtigst muligt vil opnå enighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Leonard Orban, medlem af Kommissionen. - (RO) Hr. formand! Forordningerne om adgang til det internationale marked for personbefordring og godstransport udgør sammen med forordningen om adgang til udøvelse af vejtransporterhvervet en pakke. Disse emner er uløseligt forbundet. Det glæder mig, at der i dag skal stemmes om disse tre tekster for at fastsætte Deres holdninger under førstebehandlingen. Jeg takker ordførerne fru Ţicău og hr. Grosch for deres indsats samt de medlemmer, der har bidraget dertil. Der er behov for en hurtig aftale af følgende årsager: Det Europæiske Råd i marts 2007 udtrykte ønske derom, og den pågældende sektor, hvilket vil sige mere end 900.000 virksomheder, ønsker at harmonisere reglerne for adgang til erhvervet for at skabe loyal konkurrence og klare regler vedrørende dette begrænsede, men ømtålelige problem, herunder cabotage.

15 år efter de første forordninger om adgang til markedet for vejtransport er markedet fortsat fragmenteret med 27 nationale versioner af reglerne, hvad angår kontrollen med adgang til erhvervet og definitionen af et godt omdømme, som kræves i forbindelse med denne adgang. Jeg minder ligeledes igen om de forskellige fortolkninger af begrebet "midlertidig" i forbindelse med cabotage. Det er således på tide at stimulere fremskridtene, hvad angår integreringen af det indre marked på området for vejtransport. Det er muligt at indgå en hurtig aftale. Jeg tror, at Rådets og Deres holdninger i højere grad kan føre til en fælles holdning. Med hjælp fra det slovenske og det franske formandskab mener jeg, det er muligt hurtigt at opnå en aftale. Jeg kan forsikre Dem om min støtte, i det mindste i princippet, vedrørende de fleste ændringsforslag, som er fremsat af Transport- og Turismeudvalget. Eftersom Kommissionens detaljerede holdning til hvert enkelt ændringsforslag allerede er fremsendt til Parlamentets relevante tjenestegrene, vil mine forbehold eller bemærkninger udelukkende fokusere på få punkter.

Det første punkt vedrører cabotage, og dette begreb udgør tilsyneladende et centralt forhold i denne pakke. Der findes endnu ikke en god løsning, medmindre den kan kontrolleres. Den grundlæggende kvalitet i Kommissionens forslag er netop tydeliggørelsen, forenklingen og kontrollerbarheden af den indførte mekanisme: tre operationer inden for syv dage efter en international transport. Denne henvisning til en international transport er generelt anerkendt, og jeg forstår netop af denne grund den interesse, som ændringsforslag 17 i Grosch-betænkningen, der giver mulighed for cabotagekørsel i et transitland ved anvendelse af den korteste strækning, har givet anledning til. Den foreslåede formulering gør det ikke desto mindre svært at kontrollere dette ændringsforslag - og af denne grund kan jeg ikke støtte forslaget. For at undgå tomkørsel mener jeg på den anden side, at vi kan kontrollere en bestemmelse, der fastsætter, at en ud af tre operationer inden for syv dage kan udføres i et transitland inden for højst tre dage. Jeg har ingen problemer med at støtte et ændringsforslag i den retning. Det samme gør sig gældende for ændringsforslag 18, 37, 40, 44 og 47, som fastsætter, at restriktioner vedrørende antallet og varigheden af cabotageoperationer skal mindskes gradvist indtil deres fuldstændige afskaffelse i 2014.

Vi skal tage højde for markedsforholdene i de forskellige medlemsstater. De skattemæssige, sociale og lønmæssige forhold er stadig meget forskellige grundet manglen på tilstrækkelig harmonisering, og jeg frygter, at situationen vil være den samme i 2014. Den foreslåede pakke vil især bidrage til denne harmonisering, hvad angår kontrol med adgangen til erhvervet, men kan ikke i sig selv garantere en tilstrækkelig grad af harmonisering. Under disse omstændigheder vil en automatisk liberalisering af cabotage resultere i en deformering og ikke en konsolidering af konkurrenceforholdene. En bestemmelse om efterfølgende vurdering af disse forhold virker derfor mere hensigtsmæssig efter min mening. Indtil denne vurdering gennemføres, siger det sig selv, at forordningen på ingen måde forhindrer medlemsstaterne i fuldstændigt at åbne deres cabotagemarkeder, forudsat at de gør dette uden forskelsbehandling af andre medlemsstater eller aftaler mellem nationale regeringer, som går forud for de gældende fællesskabsregler vedrørende markedsadgang.

Ændringsforslag 21 udelader, således som det er formuleret, disse betingelser og støttes derfor ikke af Kommissionen. Hvad angår adgang til at udøve erhvervet, er aspektet vedrørende godt omdømme og alvorlige overtrædelser af loven afgørende. Jeg mener, at den foreslåede procedure vedrørende tilbagetrækning af godt omdømme i tilfælde af alvorlige overtrædelser af loven i høj grad har en afskrækkende virkning, selv om den stadig er hensigtsmæssig. Jeg glæder mig navnlig over ændringsforslag 104 til Ţicău-betænkningen, som giver en klar liste over disse overtrædelser. Vi kan derfor støtte Europa-Parlamentets forslag, hvad angår artikel 6. Det europæiske virksomhedsregister er især vigtigt for at sikre kontrollen af godt omdømme. I den forbindelse støtter vi i princippet ændringsforslag 70, 72-78 og 114, som giver mulighed for en hurtig og progressiv indførelse af sammenkoblede nationale registre.

Endelig giver forslaget til forordning små virksomheder mulighed for at anvende de såkaldte eksterne administratorer. De er med andre ord administratorer, som ikke arbejder direkte i de små virksomheder. Ændringsforslag 27 fastsætter ikke grænser for denne mulighed, som efter min mening skal fungere som en undtagelse og ikke en regel. Jeg kan derfor ikke støtte dette forslag. Jeg støtter dog ændringsforslag 109, som fastsætter en rimelig grænse på 50 køretøjer. Endelig hvad angår begrebet om 12 dage, minder jeg om det tidligere ændringsforslag 102 i Ţicău-betænkningen, der henviser til genindførelse af den såkaldte undtagelse på 12 dage i forbindelse med rutebiler. Jeg er enig i plenarmødets beslutning om at stemme om dette ændringsforslag vedrørende busser i forbindelse med Grosch-betænkningen. Kommissionen har på nuværende tidspunkt ikke vedtaget en holdning til indholdet. De sociale partnere beskæftiger sig nu med dette emne, så vi må vente på resultatet af de første drøftelser for ikke at lovgive i hast. Der er behov for en mere detaljeret undersøgelse af dette emne, så snart der er opnået en aftale mellem disse partnere, uden dog at bremse fremskridtene med opnåelse af en aftale om cabotage og register.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău, ordfører. - (RO) Først vil jeg gerne takke Kommissionen, Rådet, medordførerne og navnlig hr. Grosch, hr. Sterckx, fru Lichtenberger og alle kolleger, som jeg har samarbejdet med i forbindelse med udarbejdelsen af denne betænkning. Forslaget til forordning om udøvelse af erhvervet som vejtransportoperatør er vigtigt, da det vedrører 4,5 millioner arbejdstagere inden for vejtransport og mere end 900.000 europæiske virksomheder. Vi har forsøgt at gennemføre høringer, som var så omfattende som muligt, med de personer, der opererer på dette område. Til dette formål organiserede Transport- og Turismeudvalget en offentlig debat i slutningen af oktober for dermed at samle så mange holdninger som muligt vedrørende forslaget til forordning. Forordningen erstatter direktiv 96/26/EF, som blev anvendt forskelligt af medlemsstaterne. Forslaget til forordning fastsætter fælles regler for en virksomheds adgang til vejtransporterhvervet, for stabile hovedkvarterer, forvaltning fra et operationelt center, adgang til tilstrækkelige parkeringspladser, kriterier for den finansielle formåen, godt omdømme, transportlederens rolle og de betingelser, som han/hun skal opfylde. I den forbindelse henviser jeg til kompetencebeviset og beviset for godt omdømme samt medlemsstaternes forpligtelse til at indføre sammenkoblede nationale elektroniske registre.

Der blev fremsendt 193 ændringsforslag til Transport- og Turismeudvalget, som har medført ændringer til Kommissionens forslag. Europa-Parlamentet og Transport- og Turismeudvalget stræbte dermed mod en tekst, der kun henviser til grove og meget grove overtrædelser, hvor sidstnævnte defineres på passende vis i det nye bilag til forordningen. Hvad angår grove overtrædelser, vil Kommissionen fremlægge en liste over overtrædelser, som kan føre til fratagelse af førerbeviset, hvis de gentages. Listen vil blive vedtaget i henhold til forordningen om kontrolprocedurer. Hvad angår de nationale elektroniske registre, som skal sammenkobles den 1. januar 2012, skal de udvikles ud fra en fælles minimumsstruktur, som skal fremlægges af Kommissionen inden 1. januar 2010. De elektroniske registre vil indeholde et offentligt afsnit og et fortroligt afsnit. Det offentlige afsnit skal indeholde oplysninger om vejtransportoperatører og vejtransportledere, og det fortrolige afsnit skal indeholde oplysninger om begåede overtrædelser eller indførte sanktioner, og dette afsnit skal udelukkende overvåges af de relevante myndigheder i henhold til bestemmelserne vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Jeg ønsker at understrege, at de fortrolige oplysninger skal opbevares i særskilte registre.

Hvad angår opnåelse af et kompetencebevis, ønskede Transport- og Turismeudvalget at fjerne det fastsatte antal uddannelsestimer og erstatte disse med en obligatorisk skriftlig eksamen efterfulgt af en mundtlig eksamen i henhold til de enkelte medlemsstaters beslutninger. Et andet ændringsforslag fastsætter, at en transportleder kun skal kunne straffes for de hændelser, der kan tilskrives ham. Enhver beslutning om sanktion kan dermed blive omtvistet, og registreringen af sanktioner i det elektroniske register vil kun blive foretaget efter en endelig afgørelse i denne henseende.

Transport- og Turismeudvalget mente, det var tilstrækkeligt, at en virksomhed kunne bevise sin finansielle kapacitet på grundlag af et årsregnskab undersøgt af en revisor eller en behørigt godkendt person og baseret på en bankgaranti eller et lignende finansielt instrument, som f.eks. en forsikring. Minimumsgrænsen på 80 % for midler, som umiddelbart er til rådighed, blev derfor erstattet af en minimumsgrænse for kapital og reserver. Transport- og Turismeudvalget mener ligeledes, at det er vigtigt, at euroens værdi fastsættes hvert år i stedet for hvert femte år som foreslået af Kommissionen. Vi foreslog også fjernelsen af artikel 22 i Kommissionens forslag, som fastsatte nogle prioritetsrettigheder, som var forskellige i medlemsstaterne, samt indførelsen af artikel 52, der gør det muligt at fritage personer for en undersøgelse, hvis de kan bevise, at de løbende har administreret vejtransportsaktiviteter de seneste 10 år forud for forordningens ikrafttræden.

Vi foreslog at begrænse antallet af køretøjer, der administreres af en ekstern leder, til 50 og antallet af virksomheder til fire. Hvad angår interne transportledere, foreslog Den Socialdemokratiske Gruppe en grænse på 250 i forbindelse med køretøjer, der administreres direkte af transportlederne. Vi mener, at denne grænse er nødvendig for at give transportlederen anstændige arbejdsforhold.

Der blev ligeledes fremsendt to ændringsforslag til Transport- og Turismeudvalget vedrørende undtagelsen på 12 dage i forbindelse med hviletiden for chauffører, der beskæftiger sig med international personbefordring. Der ventes en aftale mellem arbejdstagere og fagforeninger på dette område, og af denne grund fremsendes to ændringsforslag på ny til Grosch-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch, ordfører. - (DE) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke ordføreren, skyggeordførerne, Rådet og Kommissionen for det gode samarbejde. For jeg tror, at vi forsøgte at skabe en samlet pakke for at opnå en vis sammenhæng mellem de tre betænkninger.

Ved første øjekast ville jeg sige, at Parlamentet spiller en vis pionerrolle. Vi havde måske håbet, at vi var kommet frem til et resultat i en uofficiel trilog. Men Parlamentet kan nu vise vejen. Jeg er også overbevist om, at Rådet på nyttig vis kan overtage meget af det, som der her forhandles om og også vedtages. Ved adgangen til erhvervet vil transportlederen som netop nævnt spille en vigtig rolle. Jeg tror, at det er vigtigt, at man på et så internationalt område fremover ved, hvordan virksomhederne er struktureret, hvem der har ansvaret, for det første hvad angår økonomien og pålideligheden, men for det andet også overordnet hvad angår de vigtigste bestemmelser inden for transport. Hvis man fremover arbejder internationalt, er det vigtigt at vide, hvordan partneren er struktureret, og at man kan stole på ham.

Vi har forsøgt at udforme dette så enkelt og gennemskueligt som muligt på det administrative niveau. Men vi regner også helt fast med Rådets samarbejde, for det netværk af informationer, som vi skal skabe, skal være transparent og effektivt og komme hurtigt på plads. Enhver form for forsinkelse, som det har været diskuteret, er i mine øjne unødvendig, for takket være informationsteknologien kan dette komme i stand meget hurtigt.

Forudsætningerne for erhvervet er også klare. Vi ønsker ingen særlige pålæg til mennesker, der allerede har erhvervserfaring og har dokumenteret pålidelighed. Men vi ønsker, at dette også fortsat skal kunne efterprøves med jævne mellemrum. Hvad angår adgangen til markedet, så er dette noget lettere inden for busbefordring. Vi har også her søgt overensstemmelse med adgangen til erhvervet.

Vi i Parlamentet har ønsket foreløbig at koncentrere os om de alvorlige overtrædelser. Det har i den forbindelse ikke ligget os særlig på sinde, at der fremover skal ske en informationsudveksling mellem landene om små overtrædelser. Hvis vi har gode informationer om de alvorlige overtrædelser, er vi vel allerede kommet et vigtigt skridt videre.

Eksisterende kontrakter skal efter vores mening ikke være i fare. Desuden mener vi, at den offentlige nærtrafik allerede beskyttes af sit eget regelsæt, og det påhviler medlemsstaterne at kontrollere, om der opstår problemer.

12-dages reglen skal selvfølgelig også diskuteres i denne forbindelse, og som det netop er blevet antydet, har denne 12-dages regel allerede tidligere været et ønske hos Parlamentet, men er dengang ikke blevet besluttet under det britiske formandskab. Parlamentet har altid udtalt sig klart om det, fordi vi ikke blot er markedsorienterede. Vi må også tage højde for sikkerhedskriterierne, og vi vil tage dette emne op endnu en gang. Jeg håber, at Parlamentet finder det rigtige tidspunkt og også en god formel til at få klaret denne sag.

Til slut nogle ord om adgangen til godstrafikken. Her er det berømte begreb cabotage naturligvis enormt vigtigt. Enkelt udtrykt drejer det sig i sidste ende om at regulere det såkaldte tjenesteydelsesdirektiv i transportsektoren på en eller anden måde. Hvordan må jeg, hvis jeg kommer fra et tredjeland, levere tjenesteydelser i et andet land? Må jeg gøre dette ubegrænset? Må jeg gøre det på visse betingelser? Det er til syvende og sidst det grundlæggende spørgsmål. Her er der tale om store transportvirksomheder. Der er også tale om virksomheder, der er struktureret i mindre enheder. På den ene side tager vi højde for miljøaspektet, ved at vi vil undgå tomkørsel. På den anden side må vi vel vidende, at de sociale og skattemæssige betingelser i øjeblikket er så forskellige fra land til land, heller ikke via denne regulering direkte fremme dumping på disse to områder.

En begrænsning af cabotagen til tre pr. uge er i mine øjne i det mindste et klart bud. Det er vel bedre end begrebet "midlertidig", der jo næsten ville have medført, at 27 lande i de kommende år kommer frem til 27 forskellige lovgivninger, hvilket bestemt ikke ville gavne sektoren. For jeg tror, at reguleringen er klar. At den nu skal afsluttes inden for en rimelig frist, er i mine øjne en klar sag, såfremt forskellene på løn- og skatteniveau reduceres.

Vi har også betragtet cabotagen noget mere praksisnært, hvilket vil sige, at man kan begynde med den allerede efter den første aflæsning. Jeg er i modsætning til Kommissionen af den mening, at cabotage ved international transport også skal være mulig på tilbageturen.

Når det gælder adgangen til markedet, ønsker vi altså også en vis sammenhæng, hvad angår de alvorlige overtrædelser og informationen herom, ligesom vi også vil forenkle de administrative procedurer.

Til slut vil jeg endnu en gang appellere til selve landene. Når det gælder disse direktiver, som vi forhandler om og vedtager i dag, især hvad angår cabotage, er det ikke hensigtsmæssigt at gå for langt ned i detaljerne, når landene ikke i fællesskab udstyrer sig med de fornødne midler til at gennemføre en korrekt kontrol af cabotagetransporten.

Det indebærer ikke urimeligt meget arbejde. Efter vores mening drejer det sig om for det første med tiden at standardisere de administrative dokumenter og for det andet at komme frem til, at de samlede omkostninger på 2 % cabotage på europæisk niveau - for visse lande betyder det imidlertid 30 % - 40 % af arbejdet på dette området - kontrolleres korrekt.

Kun sådan giver det, vi foretager os her, mening. Og så giver også visse detaljer, som vi ikke tager hensyn til, mening.

 
  
MPphoto
 
 

  Georg Jarzembowski, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Allerførst vil jeg gerne på vegne af min gruppe takke de to ordførere, fru Ticău og hr. Grosch, hjerteligt. De har udført et godt stykke arbejde. De har forsøgt at samle de forskellige strømninger i Transportudvalget.

Vores gruppe støtter principielt de nye bestemmelser, som Kommissionen har foreslået, for godkendelsen som udøver af landevejstransporterhvervet samt for adgangen til person- og godstrafikmarkedet. Alligevel vil vi med vores ændringsforslag udvirke yderligere harmoniserings- og liberaliseringsskridt. Jeg vil minde om, at vi stadig har idéen om det europæiske indre marked for øje, som egentlig skulle have været indført i 1958. Rådet har længe vægret sig, men Domstolen afgjorde så i 1985, at vi også skulle indføre det europæiske indre marked for transportområdet. I så henseende må vi udvise et noget større mod.

En kort bemærkning om erhvervstilladelsen. Kravet om, at Kommissionen senest i 2010 skal udvikle et standardkatalog over overtrædelser i vejtrafikken, er meget vigtigt. Det er vigtigt, for at der i medlemsstaterne f.eks. kan træffes afgørelse om frakendelse af tilladelsen efter ensartede kriterier. Det drejer sig nemlig ikke kun om tilladelsen, men også om inddragelse af tilladelsen. Hvis vi vil udelukke sorte får, må vi træffe beslutning i spørgsmålet om frakendelse af tilladelsen efter ensartede kriterier. Derfor håber jeg, at Kommissionen vil give tilsagn om at fremlægge et standardkatalog senest i 2010.

Med hensyn til adgangen til markedet for persontransport er jeg af den opfattelse, at vi omsider bør realisere det indre marked i det mindste kilometervist. Derfor håber jeg, at Kommissionen støtter os i, at man ved grænseoverskridende rutefart, der ikke når længere end 50 km ind over grænsen, ikke også har brug for den anden medlemsstats godkendelse. Man ser formelig protektionismen lure rundt om hjørnet.

Med hensyn til adgangen til godstransportmarkedet må vi på et eller andet tidspunkt holde op med cabotage, der jo ikke giver mening på et fælles indre marked. For det er jo hensigten med et fælles indre marked, at alle virksomheder skal kunne udbyde deres tjenesteydelser i alle dele af Fællesskabet. Af miljøårsager vil jeg nu sige til fru Lichtenberger, at når jeg ønsker, at der ikke længere skal foregå meningsløse tilbageture, så skal det gøres mere hensigtsmæssigt for virksomhederne også at udføre transporter i andre lande. Og nu skal De ikke nævne betingelserne! Vi taler om at afskaffe cabotage i 2014. Der er 6 år indtil da. Hvis ikke vi kan klare at tilpasse betingelserne nogenlunde på 6 år, så vil vi aldrig kunne klare det. Så vil De i år 3000 stadig være for cabotagebestemmelser. Jeg kender godt disse historier fra Hamborg, fordi vi altid troede, at naboerne uden for Hamborg angiveligt betalte uhyggeligt lave lønninger. Vi må holde fast i at etablere et indre marked.

Mit vigtigste punkt er spørgsmålet om 12-dages reglen. Her må vi lægge klare linjer. Vi har brug for 12-dages reglen til den lejlighedsvise bustransport. Her hjælper det heller ikke, hvis virksomhederne og fagforeningerne nu siger, at de er på vej til at blive enige. Vi må vedtage en lovgivning. Vi må åbne dørene for en revision af køre- og hviletiderne. Jeg vil gerne på et senere tidspunkt tale med fagforeningerne og virksomhederne om detaljerne ved udførelsen. Men det må være Parlamentet, der tager fat på lovgivningen om køre- og hviletiderne. Vi har klare forslag, som der var flertal for i udvalget, og jeg beder om, at vi i morgen stemmer tilsvarende om dem.

 
  
  

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Willi Piecyk, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. Jarzembowski! Grunden til, at Hamborg jo nu har en sort-grøn regering, er så de konservative kan lære lidt om dette spørgsmål. På den måde er det jo helt godt.

Jeg vil først engang lykønske fru Ţicău hjerteligt, hvis første betænkning det jo er. De har leveret et godt stykke arbejde. Ligesom naturligvis hr. Grosch, fra hvem Parlamentet jo er vant til at få gode betænkninger. Jeg er noget forbavset over de spørgsmål, som man får stillet udefra. Det drejer sig ikke om, at vi med disse tre betænkninger så at sige skal opfinde vejtransporten på ny. Det drejer sig derimod om, hvordan den kan organiseres fornuftigt, og hvordan til syvende og sidst også sikkerhedskriterierne kan højnes, fordi vi har ordentlige virksomheder, der vil bevæge sig på vejene. Og endelig drejer det sig om, hvordan den sociale beskyttelse er forbundet hermed.

Åbningen over for cabotage burde i princippet ikke være noget problem. Det er allerede blevet nævnt, at ingen kan være interesseret i tomkørsel. Det er det glade vanvid. Men vi må passe på, at der ikke anvendes metoder fra det vilde vesten. Derfor er det hensigtsmæssigt, at vi i morgen beslutter, at vi i 2012 ser på, hvad der er sket indtil da, og hvordan det hele har udviklet sig. Der foreligger jo et forslag fra hr. Grosch herom, som vi støtter. At vi altså så at sige har indbygget en reserve. Indtil 2014, hvor det hele rigtig skal starte, bør det hele også forsynes med en airbagklausul. Hvis der skulle opstå alvorlige forstyrrelser på markedet, kan en medlemsstat trække i nødbremsen og gå til Kommissionen. I så fald skal problemet afhjælpes.

Mit sidste punkt er 12-dages reglen. Jeg har altid været for den. Vi støttede den dengang. Men nu er der egentlig opstået en ny situation, for så vidt som fagforeningerne og virksomhedssiden er nået til enighed. Det kunne give tekniske problemer med forslaget. Derfor går vi ind for, at vi i morgen udskyder vedtagelsen af betænkningen, der indeholder delen om busserne, en måned og først vedtager den i juni, når vi har gjort den helt færdig. Så ville vi have foretaget os noget fornuftigt og også inddraget sektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Dirk Sterckx, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne citere fra hvidbogen. Citat: "I dag er en lastvogn ikke længere nødsaget til at køre tom tilbage efter en international transport. Den kan oven i købet laste og transportere gods i en anden stat end oprindelseslandet. Cabotagekørsel er blevet en realitet." Det var Kommissionens ord i 2001.

Siden da har en række medlemsstater på ny indført nogle begrænsninger, og derfor får vi igen et splittet marked, hvilket vi ikke havde i 2001. Og hvad siger Kommissionen nu? Vi vil opstille regler for denne splittelse, således at splittelsen er den samme for alle. Som jeg har sagt til Jacques Barrot, er jeg derfor meget skuffet over Kommissionens forslag, der betyder et tilbageskridt i forhold til direktivet fra 1993. Heldigvis har vi kunnet gribe ind, men efter min mening langtfra nok.

For hvad gør vi? Vi bruger milliarder af euro på gennem Galileo at sørge for, at vi ved, hvor transporten er. Transportvirksomheder kan således effektivt tilrettelægge deres arbejde på hele det europæiske marked, og nu siger vi nej, stop, det er bureaukrati. I skal indsende papirer, selv om I har travlt. I skal gøre alt muligt for at arbejde mindre effektivt og for endda evt. at lade jeres lastvogne køre tomme tilbage. Det er, hvad Kommissionen nu siger, og jeg synes, det er en meget stor skuffelse, at Kommissionen endog tør skrive det ned.

I dette tilfælde tror jeg, at det sociale er en slags undskyldning, som meget let bruges. Hvorfor skulle de franske myndigheder ellers henvende sig til belgiske transportvirksomheder for at finde ud af, om de udfører cabotagekørsler, og om de udfører for meget cabotagekørsel i Frankrig? Lønningerne i Belgien er højere end i Frankrig, ikke lavere. Dette er ikke et socialt anliggende, men beskyttelse af landets eget marked.

Resultatet vil derfor være, at vi belaster miljøet mere, og om et par uger stiller Kommissionen forslag om grøn transport. Tillykke! Heldigvis har vi, og også ordføreren, kunnet ændre noget på det. Jeg håber, at disse ting godkendes. Vi har udsigt til et åbent marked i 2014, men efter min mening er dette ikke nok. Jeg vil hellere have det i 2012. Jeg synes heller ikke, at vi har brug for nye undersøgelser. Vi må virkelig åbne dette marked denne gang - og, hr. Piecyk, jeg er enig i Deres ændringsforslag - for at sikre, at der gribes ind, hvis der er markedsforstyrrelser. Men det skal være på et åbent marked og ikke ved at skabe ekstra hindringer på et marked, hvor der i forvejen er hundrede hindringer.

Hvad angår fru Ţicăus betænkning, er jeg fuldstændig enig i, at vi skal være meget strenge over for folk, som begynder i dette erhverv. Jeg har for øvrigt gjort kravene endnu strengere på et par punkter. Jeg takker ordføreren for, at han har drøftet dette med mig. Hvis vi er strenge for markedsaktørerne, må vi også sørge for, at der virkelig er et åbent marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Som idé er cabotage naturligvis en god ting. Ved at undgå tomkørsel sparer man jo også emissioner, og til syvende og sidst skal transportsektoren jo også begynde at spare på emissionerne. Det er blot ærgerligt, at denne ordning tidligere så ofte er blevet misbrugt til at undergrave de sociale standarder og vinde markedsandele med dumpingpriser. Derfor er jeg taknemmelig for, at ordføreren her har valgt en tilgang, der tager hensyn til det. Min appel til medlemsstaterne går på, at kontrollen af det, der besluttes her, er afgørende. Ellers kan det hele ikke fungere. Denne del af pakken kan jeg altså gå ind for.

Noget anderledes ser det ud med betænkningen om bustrafikken. Her udtrykte en del af Trafikudvalget ønske om at tage den berømte 12-timers regel for køre- og hviletider op igen. Og den meget velorganiserede buslobby har nu i månedsvis overvældet os med informationer for at opnå dette. Men man har i alt for ringe grad spurgt til holdningen hos dem, der er beskæftiget på dette område.

Alene efter ændringsforslagene kunne jeg ikke gå ind for denne regel. Men hvis der kommer en aftale i stand mellem arbejdsmarkedets parter, altså virksomhederne og andre, der er berørt af den, så ønsker jeg, at denne regel også tages op. Den berører jo også mennesker, der ikke er medlemmer af nogen fagforening. På dette område har vi en meget lav organisationsgrad. Det må vi afvente. Denne fairness må man udvise, hvis man anerkender arbejdsmarkedets parter. Lad os derfor udskyde denne del og finde en bedre og klog løsning på et senere tidspunkt, så vi ikke må forhandle efterfølgende og så måske ikke længere kan opnå noget.

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Min gruppe finder en fortsat og forbedret beskyttelse af arbejdstagere og forbrugere vigtigere end stadig større frihed for virksomheder inden for det europæiske marked. Dette er endnu vigtigere ved grænseoverskridende transport over lange strækninger med bus og lastvogn end i mange andre erhvervssektorer.

Inden for bustransport gælder der siden april 2007 regler, som kræver, at busser under en grupperejse skal står stille en dag hver sjette dag for at beskytte chaufføren mod overtræthed. Vi er udtrykkeligt enige i formålet med denne foranstaltning. Ikke desto mindre er vi klar over, at metoden til gennemførelse af dette giver anledning til ærgrelser, ikke kun i virksomheder og hos kunder, men også hos chaufførerne selv. Jeg har tidligere kraftigt opfordret til, at gennemførelsen af dette forbedres gennem aftaler med fagforeningen, Det Europæiske Transportarbejderforbund. Det er bedre, at chauffører får garanti for, at de kan hvile ud hjemme i stedet for at tvinges til at gøre det undervejs, midt imellem overraskede og utilfredse kunder. Overensstemmelse herom er udmærket, men vi afviser alle forsøg på ensidig afskaffelse af denne beskyttelse.

Inden for godstransport ad landevej ærgrer man sig, fordi der gælder forskellige regler i de forskellige lande for, om man har lov at tage gods med på rejsen tilbage fra udlandet. Ofte kører lastvogne derfor unødigt ofte for en stor del tomme tilbage. Alligevel er det for tidligt for hele Europa at overtage det samme system, som nu fungerer rimeligt mellem Nederlandene, Belgien og Luxembourg. Noget sådant kan kun gøres mellem lande med samme indkomstniveau og sociale vilkår. Vi har intet imod grænseoverskridende løsninger, hvis disse sikrer chaufførerne en god løn, tilfredsstillende godtgørelser for udgifter og tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Derimod gør vi indvendinger, hvis de nuværende store lønforskelle mellem EU-medlemsstater i et sådant system misbruges til at nedsætte lønomkostningerne. Så mister alle, som betales hæderligt, deres job, og derefter arbejdes der kun på grundlag af de nuværende arbejdsvilkår i f.eks. Polen eller Rumænien.

Min gruppe har derfor stillet ændringsforslag 45 og 46 til betænkningen om godstransport for at gøre åbningen af markedet for cabotage afhængig af udviklingen hen imod lige arbejdsvilkår og en evaluering i 2012.

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Grosch og fru Ţicău for det arbejde, de har gjort, og fremsætte tre bemærkninger.

For det første kan ændringen af listen over overtrædelser i fru Ţicăus forslag føre til, at en transportvirksomheds tilladelse tilbagekaldes. Denne liste over overtrædelser er en væsentlig del af pakken, og den fører muligvis til en begrænsning af det indre marked. Derfor er det bedre, hvis listen over overtrædelser ændres gennem den fælles beslutningsprocedure i stedet for gennem komitologiproceduren. Jeg har derfor stillet et ændringsforslag om denne ændring, som De alle forhåbentlig vil støtte.

For det andet vil jeg fremhæve betydningen af en streng kontrol med listen over overtrædelser. De forslag, som drøftes her i eftermiddag, sigter mod at forbedre det indre marked. Det er imidlertid vigtigt, at der virkelig opstår lige konkurrencevilkår. Medlemsstaterne skal håndhæve forskrifterne i denne forordning på samme måde, og jeg beder derfor Kommissionen om nøje at overvåge, at medlemsstaterne anvender denne forordning korrekt.

For det tredje er der faktisk medlemsstater, som forsøger at begrænse cabotage til et minimum. Dette er fuldstændigt i strid med det indre markeds principper, og desuden forurenes miljøet dermed indirekte. Jeg vil derfor absolut støtte det ændringsforslag, som går ud på at ophæve begrænsningerne af cabotage fra 2012.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Forslagene, som er fremsat af hr. Grosch, er rettet mod en ensartet og streng anvendelse af forordningerne om vejtransport, og jeg støtter disse forslag. Jeg er enig i, at der bør fastsættes kriterier, som skal overholdes, før disse aktiviteter kan gennemføres, og at de relevante myndigheders overvågning skal optrappes gennem et enkelt dokument vedrørende et anerkendelsessystem og et sanktionssystem, og at tilladelser skal gives i de lande, hvor tjenesterne udføres.

I forbindelse med mine kollegers fremragende arbejde ønsker jeg blot at tilføje, at jeg ikke anser en forkortelse af tiden for international cabotage for mulig, medmindre der findes en helt igennem retfærdig og lige tilgang til fastlæggelse af regler, så vi undgår tilfælde af dumping, som ofte ender med at tilgodese nogle operatører på bekostning af andre. Jeg mener, 2014-fristen er passende, og at den endda kan forlænges.

 
  
MPphoto
 
 

  Timothy Kirkhope (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! De ventede en betænkning vedrørende busser og lastbiler, og i stedet blev der fremlagt tre på én gang. Spørgsmålet er, om de alle går i den rigtige retning? Hvad angår cabotage så erjeg er en af de stærkeste støtter i Parlamentet, med hensyn til liberalisering, navnlig på området for cabotage. Men jeg vil naturligvis være fuldstændig sikker på, at der er lige forhold for alle på dette område. I Det Forenede Kongerige har vi forskellige standarder for køretøjer og trafiksikkerhed, vi har en geografisk isolation, et særligt afgiftssystem, der er forskelligt fra andres, og vi har beskæftigelsesmæssige bekymringer. Disse punkter bør ligeledes tages i betragtning.

Selv om jeg mener, at Kommissionens forslag skaber stor klarhed, og selv om jeg glæder mig over dette forslag, mener jeg, at vi bør være meget forsigtige med at åbne markedet som foreslået.

Den generelle indvirkning på cabotage er temmelig tvetydig, og jeg ved, at mange vognmænd, som er involveret i denne industri, er meget bekymrede. Jeg mener derfor, vi skal være forsigtige og finde en balance på dette område, og jeg opfordrer især til genovervejelse af forslaget inden for fire år af gennemførelsen og i mellemtiden i fuldt samråd med industrien.

Jeg mener, det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at lige forhold og fuldstændig liberalisering har den tilsigtede virkning.

Jeg vil gerne tilføje et andet punkt til en af de øvrige betænkninger. Jeg bliver f.eks. bekymret, når lovgivningsrammerne i Europa udvides til at omfatte frivilliges befordring af ældre.

En anvendelse af loven på sådanne grupper er både unødvendig og uhensigtsmæssig. Den europæiske lovgivning bør altid sigte mod at øge mobilitet og adgang. I dette tilfælde mener jeg ikke, at vi i Det Forenede Kongeriges smukke områder, som min egen valgkreds, Yorkshire, bør have hindringer for at nyde vores regioner, og denne vejtransportpakke kombineret med forordningen om køre- og hviletidsbestemmelser bør ikke føre til, at offentlig transport i landområder bliver et begreb, der hører fortiden til.

 
  
MPphoto
 
 

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne komme med en særlig tak til mine kolleger Silvia Ţicău og Mathieu Grosch for deres tålmodighed og for deres evne til at samle alle skyggeordførerne om nogle forslag, der til tider har opnået mere støtte og til andre tider har været mere konfliktfyldte.

Sandheden er, at Parlamentet har benyttet lejligheden i forbindelse med sammenskrivningen af disse tekster om landevejstransport til at forsøge at forbedre lovgivningen og tage yderligere skridt frem mod en større åbning i tilfælde af cabotagekørsel af hensyn til bl.a. co-modaliteten, som vi arbejder på inden for andre områder, med det formål at fremme den frie bevægelighed og naturligvis også for at undgå kørsler uden last.

Derfor har vi netop foreslået muligheden for at fastsætte en klausul, der i tilfælde af en åbning forhindrer markedsforstyrrelser.

Jeg vil gerne understrege, at den primære årsag burde være social dumping, og derfor fastslår vi også 2014 som det tidspunkt, hvor cabotagekørslerne bliver fuldstændigt liberaliseret.

Det bør også nævnes, at teksten på sin vis vil blive mere troværdig, for vi har især koncentreret os om de alvorlige overtrædelser, da det er dem, der reelt kan kontrolleres.

Og vi afviser naturligvis forslaget om specifik og privilegeret cabotagekørsel mellem nabomedlemsstater, for, som det så udmærket er blevet sagt af flere af mine kolleger, vil det fragmentere markedet endnu mere.

Angående teksten om busserne gør vi opmærksom på, at Den Socialdemokratiske Gruppe vil anmode om, eller rettere sagt har anmodet om, en udskydelse af afstemningen om netop denne lovgivningstekst, da vi mener, at hvis der findes, og det er vi allerede blevet informeret om, en aftale mellem arbejdsgiverne og repræsentanter for arbejdstagerne og fagforeningerne om en revision af den såkaldte 12-dages regel, må det indrømmes, selv om nogle af mine kolleger ikke ønsker at gøre det, at det på en vis måde åbner en kattelem for en revision, som ikke er blevet tilstrækkeligt forklaret eller belyst, og hvor der derfor er brug for denne garanti om en aftale mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne.

Ellers kan borgerne ikke forstå, at vi i morgen stemmer om en tekst, der allerede er ubrugelig, fordi der findes en aftale uden for Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jeanine Hennis-Plasschaert (ALDE). - (NL) Hr. formand! I årevis har fænomenet cabotage bragt sindene i oprør. Den nuværende lovgivning skulle være utydelig på grund af ordet midlertidigt, og det giver adskillige medlemsstater en undskyldning for ulovligt fortsat at beskytte deres eget marked.

For at skabe klarhed én gang for alle fremlagde Kommissionen for et år siden en ny forordning. Som hr. Sterckx netop sagde, havde jeg store forventninger til denne. Det er imidlertid påfaldende, at Kommissionen foreslog, at mulighederne for cabotage skulle underkastes streng kontrol. I stedet for at få større frihed ville transportvirksomhederne blive konfronteret med flere begrænsninger på grundlag af det nuværende kommissionsforslag. Det er faktisk påfaldende, fordi de eksisterende regler fra 1993 i al den tid blev betragtet som et skridt hen imod fuldstændig frihed, også af Kommissionen.

Selvfølgelig har vi brug for en europæisk tilgang. Sektoren bør ikke én dag længere konfronteres med alle mulige nationale udgydelser for at begrænse cabotagemulighederne til et minimum. Selve kommissionsforslaget er imidlertid utilstrækkeligt, eller ærlig talt overhovedet ikke, i overensstemmelse med det indre markeds og Lissabonstrategiens principper og målsætninger. De nævnte argumenter for forslaget i kommissærens tale såsom trafiksikkerhed, miljø og færre administrative byrder rammer helt ved siden af.

For at opnå den størst mulige effektivitet er et frit marked simpelthen nødvendigt. Enhver begrænsning fører jo til flere transportbevægelser, hvad enten det nu drejer sig om cabotage, som i dette tilfælde, eller f.eks. om det fuldkommen vanvittige sammensurium af kørselsforbud. Som Dirk Sterckx netop fremhævede, stræber ALDE-Gruppen derfor efter et fuldstændigt frit marked og helst fra 1. januar 2012. Samtidig skal medlemsstaterne have frihed til, hvis de anser det for ønskeligt, allerede tidligere at indgå aftaler om ubegrænsede cabotageordninger. Endvidere skal det frem for alt være tydeligt, at tilladelser, som er afgivet inden den påtænkte forordning, under alle omstændigheder fortsat skal være gyldige.

Planen om "endnu en undersøgelse og derefter får vi se" afviser vi. At nedsætte udvalg og iværksætte undersøgelse nr. 250 vil næppe føre til noget som helst, i hvert fald ikke andet end en masse bureaukrati, dertil hørende udgifter og andet vanvid, og det kender vi alle sammen nok til. Sektoren og faktisk også forbrugerne har gavn af et frit marked, og dette bør opnås hurtigst muligt.

Til sidst vil jeg lige sige én ting, og det er, at der med rette er stort flertal her i Parlamentet for at fjerne henvisningerne til de såkaldte gentagne mindre overtrædelser. Det er der ikke plads til i denne forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! De tre forordninger, som vi her drøfter, er tæt forbundet med den fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Da de fire friheder blev indført i 1957, var der ingen, der klart havde forudset overgangsbestemmelserne for EU's nye medlemsstater. Vi møder naturligvis begrænsninger i tiltrædelsestraktaterne for de 10 nye medlemsstater. Selv efter åbningen af Schengengrænsen skal disse medlemsstater overholde overgangsbestemmelserne for transport af personer og gods, hvilket kan sammenfattes som følger: forbud eller begrænset cabotage. I forbindelse med drøftelserne om mindskelse af emissioner, og navnlig om vejtransportens effektivitet, er der efter vores mening nogle bestemmelser i de pågældende forordninger, som er temmelig futuristiske.

Jeg husker bøderne i forbindelse med tomkørsel og de såkaldte "godstransportcentre med fuld kapacitet", som fandtes i folkets demokrati. Vi er måske nødt til at vende tilbage til lignende bestemmelser. Vi gør grundlæggende det rigtige, når vi på det fælles område forsøger at harmonisere anvendelsen af de nuværende bestemmelser som supplement til de fælles CMR-dokumenter. Hvis adgangen til markedet forenkles, vil restriktionerne for cabotage blive delvist lempet, og sektorens grundlæggende arbejdsforhold vil blive harmoniseret. Sådanne forhold vil blive varmt modtaget af såvel arbejdsgivere som arbejdstagere inden for denne sektor, hvad angår beskæftigelse og de enkelte medlemsstaters indstilling til at håndhæve EU-lovgivningen. Efter at have overvejet disse punkter kan jeg nævne, at GUE/NGL-Gruppen støtter de pågældende forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Dieter-Lebrecht Koch (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis langturschaufførerne omkring stambordene, vognmændene og vogterne af den offentlige orden ikke kritiserer vores forslag om at udskifte og forenkle eksisterende direktiver, så er vi på rette vej. Efter min mening er det en god vej, for den bidrager til nogle væsentlige resultater. For det første at højne sikkerheden i trafikken, fordi kontroller og udvekslingen af de data, der opnås i forbindelse hermed, er vigtigere end nye love, men også fordi adgangen til erhvervet og tildelingen af tilladelser omfattes af ensartede kvalitetskriterier.

For det andet at fjerne konkurrenceforvridninger, fordi de sorte får inden for transporterhvervet kan fjernes, diskriminationen bekæmpes og den faglige stolthed styrkes. For det tredje at beskytte miljøet og spare energiressourcer, fordi omfanget af tomkørsel mindskes. For det fjerde at udforme busturismen mere attraktivt, fordi 12-dages rundrejser igen garanteres. For det femte at reducere de bureaukratiske krav, fordi nationale elektroniske registre forbindes, og der tilstræbes en enkel adgang, men også at der er defineret forenklede modeller for Fællesskabets tilladelser og førerattester. For det sjette at igangsætte moderniseringen i sektoren.

Jeg finder det særligt vigtigt, at der opstår retssikkerhed ved fremtidige cabotagetransporter, selv om disse i dag kun udgør 2-3 % af transportmarkedet. Enhver ensartet bestemmelse i Europa er bedre end den nuværende tilstand af lappeløsninger. Set ud fra et miljøperspektiv bør vi straks skabe cabotagefrihed. Set ud fra et socialt og nationaløkonomisk perspektiv er det mere fornuftigt at begrænse dem midlertidigt. Men målet må være den fuldstændige afskaffelse af alle begrænsninger ved cabotagetransporter udført af virksomheder i EU, hvis de opfylder de nye forudsætninger for tilladelsen. Jeg forventer konkrete tiltag herom inden 2014. I den forbindelse bør vi ikke stå i vejen for bilaterale aftaler, der bevirker en hurtigere åbning af markederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Saïd El Khadraoui (PSE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordførerne for det arbejde, de har gjort. Dette er en vigtig pakke med foranstaltninger, som har en meget konkret og stor indvirkning på rigtig mange mennesker i Europa.

Det mest iøjnefaldende er selvfølgelig alt, hvad der har at gøre med cabotage. I den forbindelse var det, og er det stadig, nødvendigt at tydeliggøre en række punkter, således at der kommer til at gælde samme regler for alle. Den måde, hvorpå de eksisterende cabotageregler er blevet fortolket, varierede for meget fra medlemsstat til medlemsstat, og derfor er der behov for regler. Desuden, for tydelighedens skyld, kan mere cabotage føre til en mere effektiv vejtransport, hvilket er godt for økonomien og miljøet, og det skal der derfor absolut tilskyndes til. Men det skal være klart, at dette ikke må føre til social dumping, og derfor skal den gradvise åbning af markedet gå hånd i hånd med indførelsen af samme sociale spilleregler for alle. Forskellene i skatte- og afgiftsmæssige vilkår og arbejdsvilkår skal så vidt muligt udlignes, dvs. at de bedste vilkår helst skal gøres til standard overalt.

Kompromiset om at åbne markedet fuldstændigt i 2014 forekommer mig derfor at være forsvarligt, forudsat at ændringsforslag 47 og 48 vedtages, at navnlig Kommissionen tager undersøgelsen i 2012 om forskellene i sociale vilkår og arbejdsvilkår alvorligt, og især at medlemsstaterne også efter 2014 stadig råder over en slags indberetningsprocedure i tilfælde af en alvorlig forstyrrelse af det nationale transportmarked. I afventning heraf er der brug for en tydelig definition af, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt, og selvfølgelig også tilstrækkelig kontrol.

Hvad angår køre- og hviletiderne for buschauffører forekommer det mig også logisk, som en række medlemmer allerede har sagt, at vi udsætter afstemningen, således at det kompromis, som arbejdsgivere og arbejdstagere udarbejdede i fredags i sidste uge, fuldstændigt kan indarbejdes i vores lovgivning. Kompromiset foreligger, men det skal lige omsættes til juridisk sprog. Resultatet af drøftelserne beviser, at den sociale dialog kan fungere på europæisk plan. Der er opnået en god balance, idet der tages hensyn til bussektorens specifikke kendetegn.

 
  
MPphoto
 
 

  Paweł Bartłomiej Piskorski (ALDE). - (PL) Hr. formand! I så kort et indlæg som dette er det kun muligt at forholde sig til nogle grundlæggende forhold forbundet med de diskuterede dokumenter. Det er værd at huske på, at vores mål er det fri marked. Et marked, der ligeledes er frit for disse tjenesteydelser - transporttjenesteydelserne. Og set i lyset af dette udgør de diskuterede dokumenter rigtig nok en form for servicedirektiv, der vel at mærke er rettet mod dette marked.

I denne forbindelse er det for det andet værd at gøre opmærksom på, at alle de anvendte restriktioner og indirekte veje - f.eks. løsninger om overgangsperioder, cabotage, 2014 - er delvise løsninger, der ikke må få os til at vige fra den vigtigste vej, nemlig en maksimal markedsåbning.

Det skal sluttelig understreges, at visse særlige begrænsninger på dette specifikke marked såsom arbejdstid, løsninger forbundet med økologi eller færdselssikkerhed, naturligvis er meget vigtige i denne forbindelse, men vi må ikke glemme, hvor grænsen for sikkerhed ligger, og hvornår vi har at gøre med sociale forhandlinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacky Hénin (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand! Man kan ikke behandle spørgsmålet om godstransport ad landevej uden at komme ind på problematikken omkring farligt gods. Men såvel i de netop forelagte tekster som i hele den europæiske lovgivning i øvrigt enten undervurderes dette problem, eller også håndteres det forkert. Hvis der er et område, hvor vi behøver mere EU, flere bindende fællesskabsbestemmelser, så er det ikke desto mindre lige præcis her.

Eftersom mange virksomheder sender deres farlige gods ud på vejene for at undgå, at deres fabrikker bliver Sevesoklassificeret, vokser strømmen af farligt gods på EU's veje uafbrudt, hvorved risikoen for alvorlige ulykker øges tilsvarende.

Hvad vejtransport af farligt gods angår, er der en enorm mangel på uddannelse og en katastrofal underforsyning af parkeringspladser, hvor de pågældende køretøjer kan holde forsvarligt i overensstemmelse med fællesskabsreglerne.

Faren ved blandet fragtgods undervurderes gevaldigt. Godstyper, som hver for sig er harmløse, kan blive farlige, hvis de befinder sig samtidig på samme parkeringsplads. Denne fare overses stadig helt og aldeles.

Jeg opfordrer til, at der oprettes et europæisk sikkerhedsagentur for transport af farligt gods over land til at sætte skub i en rigtig helhedspolitik på EU-plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bradbourn (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne nævne, at jeg især ønsker at tale om Ţicău-betænkningen. Da vi har et forslag, der er yderst uproblematisk, vil jeg gerne kommentere spørgsmålet om sanktioner.

Det er vigtigt at forstå, at der er behov for fælles sanktioner, men vi bør også berøre spørgsmålet om fælles håndhævelse. Selv om jeg er imod mere bureaukrati, bør vi finde et system, hvor chauffører og deres virksomheder nemmere kan retsforfølges, hvis de er skyld i ulykker i andre medlemsstater. På nuværende tidspunkt kan virksomhederne og deres chauffører undgå retsforfølgelse for overtrædelser, der eksempelvis er begået i Det Forenede Kongerige, eftersom det papirarbejde, der er nødvendigt for at kunne stille dem for en domstol, er alt for omfattende. Dette er især alarmerende, når man tager i betragtning, at der ifølge mine oplysninger er sket en stigning på 75 % i antallet af trafikulykker forårsaget af chauffører fra andre medlemsstater i dele af min valgkreds inden for de seneste fem år.

Jeg modtager ofte klager fra personer, som er blevet slemt såret af erhvervskøretøjer og deres chauffører, og det er frustrerende, at vores nuværende retshåndhævende myndigheder enten ikke kan eller ikke vil drage disse chauffører til ansvar. Jeg ser derfor frem til yderligere udvikling på dette område, så vi kan gøre det nemmere at stille disse hensynsløse personer for en domstol.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE). - (PL) Hr. formand! Vi debatterer på et ret særligt øjeblik - vi har netop mistet en god Kommissær for transport, jeg tænker her på Jacques Barrot - på et tidspunkt, hvor vi venter på en ny kommissær. Jeg kunne for resten godt tænke mig at vide, om den udpegede kommissærkandidat lytter til dagens diskussion, for det ville vist være fornuftigt i alle henseender.

Vi taler altså om vejtransportsektoren, en sektor, der har gjort det muligt at opnå en stigning på 40 % i den økonomiske udveksling mellem EU-medlemsstaterne gennem de sidste fem år. Der er tale om en sektor, der de facto holder Europa i bevægelse. Jeg er nemlig af den opfattelse, at vi på dette område har behov for så meget frihed som muligt, også i forbindelse med cabotage. Vi skal dog samtidig være så beslutsomme som muligt, især når vi bekæmper den praksis, som de såkaldte vilde transportvirksomheder udfører, da de ganske enkelt ødelægger markedet. Inddragelse af tilladelsen er ikke en anvendelig straf, da de ikke har nogen tilladelse, og det vil de heller aldrig få.

For hele sektoren ser jeg imidlertid nogle væsentlige farer: nemlig brændstofprisen og prisstigningen, internaliseringen af de eksterne transportomkostninger, håndhævelsen af arbejdstiden, og jeg har indtryk af, at transportvirksomhedernes rentabilitet generelt bliver mindre. Jeg støtter derfor meget varmt Willy Piecyks anmodning om, at vi skal diskutere bustransport til juni og stemme om det.

Jeg støtter hr. Sterckx' holdning om, at vi har brug for en ny undersøgelse om følgerne af markedets åbning, men samtidig skal der også foretages en vurdering af den økonomiske tilstand af vejtransportsektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Luis de Grandes Pascual (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil i første omgang komme ind på fru Ţicăus betænkning. Forslaget er helt centralt for moderniseringen af transporterhvervet ved hjælp af en ensartet gennemførelse af fælles regler i alle medlemsstaterne for at opnå tilladelse til adgangen til nævnte erhverv.

I denne henseende bifalder og hilser jeg i høj grad Kommissionens forslag. Jeg vil dog gerne gentage et spørgsmål, jeg i sin tid rejste under forhandlingen af denne betænkning i Transportudvalget. Det drejer sig om begrebet "et godt omdømme", som jeg foreslog, og som jeg efterfølgende trak tilbage af hensyn til konsensussen og foreslog erstattet af "etiske betingelser". Jeg har ikke på noget tidspunkt sat spørgsmålstegn ved dette krav. Tværtimod er jeg enig i, at man skal kræve, at transportlederne ikke er blevet idømt alvorlige strafferetlige sanktioner på grund af overtrædelse af fællesskabslovgivningen om landevejstransport.

Nuvel, jeg synes, at vi skal ændre ordvalget, for vi tager for givet, at det er et erhverv, der udøver en dårlig praksis, når det reelt er en central sektor for den europæiske økonomi, der skaber rigdom og beskæftigelse og sikrer den frie bevægelighed for personer og varer.

Vi bør tænke os om, inden vi siger, at en person ikke er hæderlig nok til at udøve et erhverv, så længe det ikke er blevet påvist.

For det andet vil jeg gerne understrege betydningen af hr. Groschs betænkning i forbindelse med fastsættelsen af fælles regler for adgang til godstransportmarkedet. Forslaget til forordning definerer og afgrænser cabotageaktiviterne og gør en ende på den nuværende manglende retssikkerhed. Transportvirksomhederne har adgang til at udføre op til tre cabotagekørsler i tilslutning til en international transport på syv dage. Vi skal dog gå endnu længere og ophæve alle begrænsningerne for cabotagekørsel og opnå en større åbning af de nationale markeder.

Endelig bifalder jeg det formindskede bureaukrati, som dette nye forslag til forordning medfører, hvad angår de nye forenklede formater til fællesskabstilladelser, bekræftede kopier og førerattester, hvilket vil bidrage til at reducere de forsinkelser, der opstår hver gang, der foretages en landevejskontrol.

Vi skal sikre, at vejtransportsektoren bliver mere effektiv og konkurrencedygtig.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE). - (RO) Hr formand! Jeg vil gerne lykønske de to ordførere med deres arbejde og henvise til Ţicău-betænkningen. Jeg glæder mig over indførelsen i betænkningen af et kvalitetskriterium for tilladelse til erhvervet som vejtransportoperatør for at sikre kvaliteten af licensoperatører og dermed ikke hindre deres adgang til dette erhverv. Hvad enten vi taler om transport af personer eller gods, indebærer vejtransportoperatørens erhverv udøvelsen af uundværlige aktiviteter for Unionens økonomiske udvikling i overensstemmelse med Lissabonmålene til fremme af økonomiske aktiviteter i det europæiske område.

Jeg mener, at gennemførelsen af denne forordning vil resultere i en stigning i antallet af job samt en højere grad af sikkerhed og korrekthed i forbindelse med vejtransport i EU. Jeg lykønsker endnu en gang ordførerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! I EU er vi altid - og ofte også med rette - stolte af, at vi kommer hinanden i møde og forsøger at komme frem til en fælles løsning, og at det ofte også lykkes for os. Det er ikke altid let. Dagens forhandling om de to betænkninger af Ţicău og Grosch leverer særligt gode og også særligt dårlige eksempler på det. 12-dages reglen og cabotage er blevet omtalt mere end én gang.

12-dages reglen er god og forhåbentlig også social. For en vis sektor af billig turisme er den imidlertid i stigende grad et problem, og vi vil jo her også tage hensyn til forbrugernes interesser. Vi har hørt, at der er bestræbelser på at komme frem til et godt kompromis, hvilket vi måske stadig skal bruge lidt tid på. Hvis det drejer sig om en begrænset tid, og det gør det vel, så bør vi også tage os den tid.

Tilsvarende gælder for cabotagereglen. Vi er alle enige om, at vi har brug for en bedre udnyttelse af forskellige infrastrukturer, men det har naturligvis konsekvenser for mange områder, især for transporterhvervet. Her er der også interesseforskelle i medlemsstaterne. Jeg er ikke helt sikker på, om ikke der er tale om en smule euromytologi, eftersom vi allerede i årevis har diskuteret cabotage. I lyset af de lange rækker af lastvogne, som man må eller ikke kan overhale på motorvejene ville jeg gerne vide, om der virkelig er tale om så meget tomkørsel, som vi altid hører. Måske ville et flag med oplysningen "Jeg kører tom" være ganske interessant.

Virkelig central i dagens forhandling er imidlertid mindre det, vi beslutter lovgivningsmæssigt, end det, der så fuldføres, anvendes og gennemføres heraf i medlemslandene.

 
  
MPphoto
 
 

  Gilles Savary (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil først takke vores to ordførere for det glimrende arbejde og derefter udtrykke ønsket om, at denne yderst vigtige vejtransportpakke får en fremtid og bliver afsluttet under det franske formandskab. Jeg vil starte mit indlæg med at fokusere på to områder.

Det første drejer sig om cabotagekørsel og det tidspunkt, Parlamentet har fundet hensigtsmæssigt, dvs. automatisk liberalisering i 2014. På det punkt vil der naturligt opstå forvridninger mellem landene i periferien og transitlandene. Lande som Frankrig, Tyskland og formentlig Østrig er naturligt de lande, der har mest cabotagekørsel. Det er udmærket, at vi netop har fastsat en definition på cabotagekørsel benævnt tilslutningscabotage, som følger efter en international transport, men det betyder samtidig, at det sociale spørgsmål vil forårsage betydelige forvridninger. Inden for vejtransport er det jo princippet om oprindelseslandet - fordi man er mobil - der gælder. Derfor tror jeg, det ville have været langt klogere at afvente - sådan som det oprindelig var planlagt - en rapport fra Kommissionen, således at vi kunne have gjort status over de sociale forvridninger, inden vi traf afgørelse om automatisk liberalisering.

Det andet punkt drejer sig om dispensation i forbindelse med køretiden for busser. Jeg har tidligere sagt - uden at gå i dybden - at jeg finder denne fremgangsmåde modbydelig. Under påvirkning af pressionsgrupper er der stillet et ændringsforslag, som er et ændringsforslag til en tekst, der er ikke er den oprindelige. Sagen burde ordnes med et nyt forslag fra Kommissionen om at ændre det, vi her kaldte "Markov-betænkningen". Desuden vil jeg påpege, at vi foreslår en ændring til Markov-betænkningen i form af en forordning, hvorimod Markov-betænkningen var et direktiv. Jeg er ikke - nå, det var en forordning, De har ret, det var en forordning - men under alle omstændigheder mener jeg, at der skal bruges samme form, og at vi ikke må få for vane at stille ændringsforslag under pres fra pressionsgrupper til andre tekster end de oprindelige.

 
  
MPphoto
 
 

  Ari Vatanen (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg siger ikke, at jeg giver hr. Grosch og fru Ţicău forrang, men ligesom min ærede kollega hr. Savary vil jeg tale om cabotage. Drøftelserne vedrørende cabotage har stået på i mange år. Som en af interessenterne sagde, kan Rådets adfærd sammenlignes med en snegls. Men uanset hvor langsomt Rådet har bevæget sig på dette område, har Parlamentet endelig taget sig sammen. Cabotage er vigtigere end antaget, og jeg må sige, at jeg ikke er enig med min kollega hr. Savary, når han udtrykker sin frygt for, at det sociale marked vil blive forvredet.

Hvad vil der ske, hvis vi ikke tillader cabotage? Det vil føre til unødvendigt høje transportomkostninger, hvilket igen vil resultere i ubelastet og tomme lastbiler på vejene.

Hvad handler EU om? EU handler grundlæggende om et åbent marked, og vi skal tage hensyn til EU-borgerne. Hvis vi nedbringer transportomkostningerne, vil det gavne EU-borgerne, hvormed vi giver dem en merværdi i dagligdagen.

På nuværende tidspunkt spørger borgerne: Hvad laver EU? Almindelige mennesker jagter i bogstavelig forstand penge, eftersom priserne stiger.

Vi kan ikke samtidig anvende protektionisme. Vi skal tillade personer et bedre liv, og hvis vi kan mindske omkostningerne, vil økonomien blive forbedret, og almindelige mennesker vil få glæde deraf. For at give et eksempel på handel mellem Finland og Rusland er al transport blevet overtaget af russiske lastbilchauffører, og det har de finske borgere gavn af. Jeg kan ikke se, hvorfor franske borgere - jeg står med et ben i hver lejr - ikke vil have gavn af cabotage. Dette er grunden til, at vi fremover skal stemme "ja".

 
  
MPphoto
 
 

  Radovan Žerjav, formand for Rådet. - (SL) Jeg er naturligvis enig med alle de talere, der mener, at dette emne omgående bør afsluttes.

Cabotage er ganske vist et følsomt område. Det er blevet klart i forbindelse med dagens drøftelser, navnlig hvad angår de enkelte medlemsstater. Nogle støtter en fuldstændig liberalisering, andre er for en delvis liberalisering, mens andre igen grundlæggende er imod liberaliseringen.

Det er naturligvis vigtigt at bringe vores holdninger i overensstemmelse på trods af de forskelle, der måtte eksistere. Vi skal også - hvilket jeg går helt ind for - tage hensyn til små og mellemstore virksomheder og navnlig de miljømæssige bekymringer. Her tænker jeg især på det forhold, der benævnes transitcabotage, selv om jeg gerne vil holde det uden for denne debat.

Det ville være absurd - for ikke at sige uacceptabelt - at tillade tomkørsel. Eftersom holdningerne er forskellige på dette punkt, er der efter min mening behov for en mellemliggende fase eller en overgangsperiode, før cabotagesektoren bliver fuldstændig liberaliseret.

Jeg håber naturligvis, at Europa-Parlamentet i morgen vil vedtage ændringsforslagene, som bidrager til at harmonisere cabotagetjenesterne inden for EU, og navnlig at Parlamentet vil acceptere den foreslåede afskaffelse af tomkørsel, hvilket jeg allerede har understreget, og som jeg igen ønsker at fremhæve. Cabotage bør dermed også være mulig i forbindelse med returrejser.

Efter min mening er forskellene mellem Europa-Parlamentet og Rådet ikke så store, at de bør forhindre fremskridt eller aftaler inden for den nærmeste fremtid.

Jeg er ligeledes enig med dem, der mener, at overvågning og kontrol er af stor betydning på dette område. Efter min mening kan dette også tages op i forbindelse med det elektroniske register, som skal oprettes, og i den forbindelse ønsker jeg at understrege, at vi er tæt på at nå en aftale, hvad angår tidsrammen og den faktiske indførelse af det elektroniske register. Det gælder også den traditionelle kontrol, såsom digitale fartmålere og fartbøder, hvilket De formentlig allerede kender.

Overtrædelser spiller ligeledes en vigtig rolle, hvis de fører til fratagelse af førerbeviset. På dette område skal vi naturligvis handle med forsigtighed og følsomhed og frem for alt være lydhøre over for virksomhederne.

"12 dages-reglen" for bustransport er blevet nævnt flere gange. Rådet har endnu ikke truffet en afgørelse på dette område. Det skal imidlertid fremgå tydeligt, at vi er opmærksomme på, at arbejdsmarkedets parter fører en dialog. Vi er naturligvis parate til at drøfte dette emne, så Rådet og Europa-Parlamentet hurtigst muligt kan nå frem til en aftale.

Jeg vil endnu en gang gerne takke de to ordførere, hr. Grosch og fru Ţicău, for de konstruktive drøftelser.

Det slovenske formandskab vil under alle omstændigheder gøre alt for at skabe overensstemmelse mellem de forskellige interesser og sikre, at den endelige kompromistekst bidrager til at gøre den europæiske vejtransportsektor mere effektiv og frem for alt mere konkurrencedygtig.

Jeg håber og tror, at denne produktive dialog vil fortsætte, og at vi hurtigst muligt vil indgå en aftale med Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Leonard Orban, medlem af Kommissionen. - (RO) Hr. formand! Jeg glæder mig over den aftale, som kan indgås i forbindelse med væsentlige elementer i pakken om vejtransport. Jeg henviser især til registret og tilbagetrækningen af visse kompetencer i forbindelse med grove overtrædelser af lovgivningen. På den anden side er det tydeligt, at spørgsmålet vedrørende cabotage er mere problematisk. Jeg vil ikke desto mindre minde om, at begrebet om midlertidig cabotage, som nu er gældende, har ført til alvorlig juridisk usikkerhed. Situationen er uacceptabel for den pågældende sektor. Ingen regel er perfekt, men Kommissionens foreslåede regel om tre operationer inden for en uge efter en international transport, er i det mindste klar og nemmere at kontrollere.

Dette medfører hverken mere eller mindre cabotage i de enkelte medlemsstater, men derimod en bedre udført cabotage, som på den ene side er mere kontrollerbar og på den anden side effektiv set ud fra et logistisk synspunkt. Jeg kan oplyse de personer, der ønsker mere cabotage, om, at det indre marked opbygges gradvist og går hånd i hånd med harmonisering. Eftersom jeg har nævnt harmonisering, vil jeg gerne minde om, at visse områder vedrørende skatter, lønninger og social harmonisering enten henhører under de enkelte medlemsstaters kompetenceområde eller kan opnås ved enstemmighed. I den forbindelse kan det nævnes, at fuldstændig åbenhed uden garantier eller sikkerhedsforanstaltninger under hensyntagen til, at cabotage pr. definition er midlertidig, vil føre os tilbage til den nuværende juridiske usikkerhed.

Kommissionen accepterer derfor, at liberaliseringen af cabotage er en langsigtet målsætning. På den anden side bør vi nøje overvåge udviklingen, og i den forbindelse er vi klar til at fremlægge en betænkning i 2012.

Afslutningsvis bemærker jeg de bekymringer, som er udtrykt i flere tilfælde i forbindelse med spørgsmålet om turistrejser af 12 dages varighed. Hvis Europa-Parlamentet er for en udsættelse af afstemningen om international personbefordring, vil Kommissionen ikke modsætte sig dette, eftersom der især er behov for en snarlig aftale om et register og om cabotage, men samtidig er der også behov for en aftale, som er så omfattende som muligt, mellem arbejdsmarkedets parter om spørgsmålet vedrørende 12 dage.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău, ordfører. - (RO) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke mine kolleger for de fremsatte holdninger. Jeg mener, at forordningen om adgang til udøvelse af vejtransporterhvervet vil bidrage til en bedre harmonisering af de standarder, der anvendes af medlemsstaterne, navnlig hvad angår den finansielle kapacitet og den professionelle kompetence, og vil fremme den fælles anerkendelse af erhvervets situation, således at vejtransporttjenesterne gøres mere professionelle, og sikkerheden og kvaliteten øges.

Hvad angår undtagelsen på 12 dage vedrørende hviletiden for buschauffører i forbindelse med international personbefordring, ventes en aftale på dette område mellem arbejdsgivere og fagforeninger, og de to ændringsforslag vil derfor blive fremsat igen i en form, som efterfølgende skal vedtages sammen med arbejdsmarkedets parter i forbindelse med betænkningen om adgang til markedet for offentlig rutebil- og bustransport.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

 

14. Romaernes situation i Italien (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om romaernes situation i Italien.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissionen fordømmer kraftigt alle former for overgreb på romaer og henstiller til myndighederne i alle medlemsstater at garantere den personlige sikkerhed for alle, der opholder sig på deres område. Begivenhederne i Ponticelli sidste uge er ikke et isoleret tilfælde. Racistisk vold, som næres af politisk populisme, af udtalelser, der opildner til had, og af mediernes opreklamering, er en almindelig foreteelse i mange medlemsstater.

Kommissionen forkaster kategorisk, at romaer stemples som eller sidestilles med kriminelle. Medlemsstaternes myndigheder bør ikke alene afstå fra en sådan adfærd, men også foregå med et godt eksempel i bekæmpelsen af racisme og fremmedhad. De har pligt til at efterforske racistiske overfald og straffe ophavs- eller gerningsmændene til den slags handlinger.

Jeg vil understrege en ting. Meningen med EU er netop at overvinde det, der har kendetegnet Europas historie i århundreder, racehad, forfølgelse, nedbrænding. Europa forsvarer alle mænds, kvinders og børns ret til at leve beskyttet mod forfølgelse og diskrimination. Europa er indbegrebet af social solidaritet, demokrati og retsstat såvel som respekt for alle med en anden religion, hudfarve eller levevis.

Vi må ikke lukke øjnene for de konkrete problemer, romanerne har at slås med i Italien og i de andre lande. Enhver kan se, at de er ofre for uendelig stor fattigdom, social udstødelse, tilbagevendende arbejdsløshed og et lavt uddannelsesniveau. Denne situation fører til menneskelige lidelser og sociale spændinger. Den tvinger romaerne til at være lidt på kant med samfundet. Dette spild af talenter og potentiale er frygteligt for romaerne og et tab for Europa.

Hvorfor forholder det sig sådan? Romaerne er ikke mindre intelligente end de fleste. De er heller ikke fødte tiggere eller forbrydere. Hvad kan vi gøre for at ændre det? Lad os være ærlige og indrømme, hvad Kommissionen kan gøre, og hvad medlemsstaternes regeringer bør gøre. Som det blev fremhævet i konklusionerne fra Rådets møde i december 2007, hvilket Parlamentet hilste velkommen, skal medlemsstaterne og Unionen sætte alt ind på at forbedre romaernes inklusion.

Med hensyn til fri bevægelighed for borgere i EU er direktiv 2004/38 baseret på velfunderede EU-retsprincipper. Mange af bestemmelserne har været i kraft i flere årtier. I direktivet indgår ligeledes EF-Domstolens retspraksis. Efter Rumæniens tiltrædelse af EU har rumænerne samme ret til fri bevægelighed som andre EU-borgere. Rumænerne er ikke længere indvandrere fra et tredjeland. Rumænerne er EU-borgere. De kan under ingen omstændigheder behandles dårligere end andre EU-borgere, og Kommissionen skal sikre sig, at deres rettigheder respekteres.

Ifølge direktivet har medlemsstaterne lov til at nægte EU-borgere, som ikke har arbejde og tilstrækkelige midler til ikke at blive en byrde for værtslandets sociale system, ret til at tage bopæl på deres område. Vurderingen af dette krav til økonomiske midler kan ikke foregå automatisk, men bør tage hensyn til den enkeltes adfærd.

Reglerne om fri bevægelighed er ikke indført for at gavne kriminelle. I henhold til direktivet er det tilladt at forbyde ophold af personer, hvis adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse. Bekæmpelse af kriminalitet bør foregå således, at retsstatsprincipperne overholdes til punkt og prikke. Opholdsforbud kan kun besluttes fra sag til sag, og de proceduremæssige garantier og grundlæggende forudsætninger skal være opfyldt. Hvis opholdsforbuddet er med omgående virkning, skal uopsætteligheden være behørigt begrundet. Opholdsforbud over for unionsborgere er en ekstrem foranstaltning. Det indskrænker en af traktatens grundlæggende frihedsrettigheder.

De fleste hovedaspekter i romaernes integration i samfundet, dvs. uddannelse, arbejde, social inklusion, sundhedsvæsen, bedre infrastrukturer og boliger hører under medlemsstaternes kompetence. Unionen er ikke desto mindre parat til at påtage sig sin rolle som koordinator, der støtter og fremmer de nationale politikker. Hvis vi lærer at udøve gensidigt jævnbyrdigt pres, kan vi opnå fremgang.

På det felt, hvor EU klart har beføjelser, nemlig bekæmpelse af forskelsbehandling, lover jeg at sørge for, at fællesskabslovgivningen bliver håndhævet. Direktiv 2000/43 er et vigtig instrument med et bredt håndgribeligt anvendelsesområde. Gennemførelsen på nationalt plan skal imidlertid ledsages af tiltag, der skaber forståelse for bl.a. rettigheder og forpligtelser. De ligestillingsansvarlige organers aktive opfølgning af klager og civilsamfundets fulde inddragelse i denne overvågningsproces er afgørende forudsætninger for at forbedre situationen.

Begivenhederne i Italien i sidste uge kæver en fælles indsats fra vores side. Vores romamedborgere har brug for vores solidaritet til at bryde den onde cirkel med udstødelse og vold næret af håbløshed. Jeg fortolker dette voldsudbrud som et råb om hjælp. Som politisk ansvarlige er det vores pligt at tilbyde hvert enkelt menneske udsigter til en varig løsning på disse problemer. Det er muligt at bekæmpe social eksklusion med målrettede skræddersyede programmer, som støttes af de europæiske strukturfonde, navnlig Den Europæiske Socialfond. Disse programmer kan forbedre levevilkårene for hele befolkningen og altså for mindretallene såvel som for flertallet.

Efter opfordring fra Rådet og Parlamentet er vi nu ved at undersøge, hvilke fællesskabsinstrumenter og -politikker der kan anvendes til at fremme romaernes inklusion. Jeg vil henstille til den italienske regering og de øvrige medlemsstaters regeringer at drøfte resultaterne af denne undersøgelse med os og være lydhøre over for det, vi kan lære heraf.

(Bifald)

 
  
  

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

Mange tak, kommissær Špidla. Social solidaritet, demokrati, retsstatsprincippet - jeg ville ønske, at Parlamentet var mere i harmoni med de værdier!

 
  
MPphoto
 
 

  Lívia Járóka, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Romafolkets forhold i Italien er - som det er tilfældet i hele Europa - forfærdelige, og det har de været i mange årtier. Vi har gjort overordentligt lidt, og de regeringer, vi vejleder eller støtter, endog regeringer, der tilhører vores egne politiske grupper, gør meget lidt for at stoppe det.

Det er hverken lykkedes for venstre- eller højreorienterede regeringer at gøre noget ved den manglende accept af romaerne inden for de seneste årtier, og derfor mener jeg, det er af yderste vigtighed at give dette emne en reel plads på dagsordenen og i debatten i Parlamentet. Vi vil gerne bede om et endnu større engagement fra de politiske gruppers side. Imidlertid mener jeg, at der er behov for programmer, en reel, korrekt gennemført integration af romaerne er påkrævet i Europa, hvis romafolket ikke skal være offer for overgreb som et resultat af denne form for massehysteri.

Jeg mener ikke, at det er nok at holde taler på plenarmøder, og det er fuldstændigt nytteløst at behandle dette emne som en partipolitisk sag, da hverken socialistiske, liberale eller konservative regeringer har været i stand til at gøre noget. Den vedvarende handlingslammelse i Europa i øjeblikket med hensyn til romaerne er noget vi opponerer imod, ligesom vi opponerer imod enhver henvisning til - eller anvendelse af - princippet om kollektiv skyld, ligesom vi opponerer imod kriminalitet.

Jeg mener, at det er meget vigtigt, at den italienske regering gør alt, hvad der står i dens magt, for at opfylde sit løfte og sikre, at den planlagte sikkerhedspakke ikke er rettet mod nogen enkelt etnisk gruppe, og at massedeportationer undgås. Endnu vigtigere er efter min opfattelse imidlertid det budskab, som vi kan sende til lande herfra, fra Europa, og det ansvar, som Kommissionen må påtage sig for at sikre, at der stilles minimumskrav om, at medlemsstaterne indgår en aftale om, hvordan de forventer at ændre romafolkets forhold i Europa på kort sigt.

Jeg mener, at det er nødvendigt for Europas omdømme, både på det moralske og konkurrencemæssige plan, at standse den tomme snak og i stedet fokusere på handling, på at gennemføre seriøse planer. Dette bør være hovedprioriteten. Jeg mener også, at det er vores opgave at fremme og kræve dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Den Socialdemokratiske Gruppe har bedt om denne forhandling, og jeg takker Dem, kommissær Špidla, for, at De har fremført de væsentlige elementer af det, der skal siges. Jeg er også meget taknemmelig for, at De udtrykker Dem så klart.

Lad mig derfor begynde med en appel til os alle sammen. Parlamentets højre og venstre side deler de samme værdier. Jeg er meget taknemmelig for, at også vores konservative parlamentsmedlemmer er enige med os i, at de problemer, vi skal løse, skal bevæge sig inden for humanitetens rammer.

Menneskenes værdighed i EU er ukrænkelig. At brænde lejre ned og jage mennesker gennem gaderne er helt uacceptabelt! Det løser intet problem. Jeg takker Dem, kommissær Špidla, for, at de har sat denne grundlæggende værdi i den europæiske politik i centrum for Deres redegørelse.

Vi vil bidrage til at løse problemer. Derfor vil jeg udtrykke mig meget klart. Det problem, vi diskuterer i dag, er intet italiensk problem, men et problem, som også vedrører Italien, og som i de senere år er forekommet overalt i EU. At vi nemlig i utilstrækkelig grad har integreret mindretal i de europæiske samfund, og at især romaerne i alle byer i EU lider under dette.

De hændelser, som vi nu med beklagelse har været vidne til i Italien, kendes også fra andre EU-lande. Derfor må jeg sige det endnu en gang. Det drejer sig ikke om at anklage Italien, men det drejer sig om, at vi skal tænke os om. Hvordan kan vi i fællesskab med myndigheder i Italien løse problemet frem for alt i romaernes interesse, der har brug for øjeblikkelig hjælp? I øvrigt også i de lokale myndigheders interesse, de små kommuner og byer, der til dels er overbebyrdet med integrationsopgaven. Borgmestrene her har brug for vores hjælp. Derfor var det også et klogt forslag, hr. kommissær, at vi bør overveje, hvordan vi på kort sigt kan hjælpe sådanne samfund med de økonomiske EU-midler, der er til rådighed.

Jeg tror, at de anstrengelser, vi nu gør os i fællesskab, skal gå i én retning. Nu bør vi ikke strides om, hvem der bærer ansvaret, og hvem der har forsømt noget! Vi bør i fællesskab bestræbe os på at bruge de sidste dages hændelser som anledning til at sige, at romaerne har brug for alle europæiske medlemsstaters, hele fællesskabet af europæiske borgeres vilje til at integrere dem. Og vi må af romaerne forlange, at de lader sig integrere i vores samfund. Det må være muligt med al mulig respekt for disse menneskers kulturelle identitet.

Jeg har i dag talt i telefon med udenrigsminister Frattini for at gøre det klart, at vi som Socialdemokratisk Gruppe i fællesskab med Kommissionen og Rådet nu ønsker at opnå en løsning på de mest presserende problemer, fordi jeg tror, at vi ikke må lade romaerne blive genstand for angreb fra mennesker, der vil drive retspopulistik politik på grund af disse problemer. Det er vores fælles opgave. Derfor har vi bedt om denne forhandling.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Viktória Mohácsi, for ALDE-Gruppen - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske kommissæren med hans meget fine tale om dette emne. Jeg vil gerne give udtryk for min mening som reaktion på de forfølgelser af romaerne, som fandt sted i Napoli den 13. maj i år, og den efterfølgende udvikling i Italien. Jeg besluttede at besøge Rom og Napoli sidste weekend som en slags feltundersøgelse og talte personligt med folk, der bor der. Jeg krævede også, at de italienske myndigheder straks greb ind for at sikre grundlæggende rettigheder og beskytte romaerne i landet mod yderligere voldshandlinger og racistiske aggressioner samt dæmme op for den romafjendtlige atmosfære i Italien. Jeg skrev et brev til Silvio Berlusconi den 23. februar. Sammen med 88 andre ngo'er var vi alvorligt bekymrede for, at den politiske kampagne, som var blevet ført, associerede romaer med negative stereotyper og brugte hele romanationen som syndebukke i valgkampen, hvilket står i fuldstændig kontrast til europæiske værdier. Nu kan vi se følgerne af den kampagne.

Roma-alarmklokken lød, da medierne rapporterede, at en 16-årig romapige havde forsøgt at kidnappe en seks måneder gammel baby fra hendes mor i Napoli. Ifølge min undersøgelsesmission er den historie falsk, politiet har ingen oplysninger om det, og der er ingen efterforskning af denne sag.

Den 13. maj brugte en flok på ca. 60 personer molotovcocktails til at sætte ild til fem romalejre i Napoli. Lignende voldelige udbrud har også fundet sted i andre italienske byer, som f.eks. Milano. Det virkelig skræmmende er, at der ifølge de oplysninger, jeg har modtaget fra politiet i Napoli, heller ikke er nogen politiefterforskning af denne sag. Jeg må sige, at den italienske regering lader til at være stærk over for dem, som er svage, og svag over for dem, som er stærke. Når de tager sikkerhedsspørgsmålet op, burde de først beskæftige sig med den organiserede kriminalitet, som Camorraen står for. De har til hensigt at tale om indvandring og romaspørgsmålet for at flytte fokus fra Italiens egentlige problemer. Jeg håber, at de italienske myndigheder vil sørge for rimelig og effektiv efterforskning af de begivenheder, som fandt sted i Napoli og i Milano, og i lovens videste omfang rejse tiltale mod alle ansvarlige personer, herunder offentlige embedsmænd, som kommer med fjendtlige udtalelser om romaer, og således ansporer til racehad.

Jeg opfordrer de italienske myndigheder til fuldt at samarbejde med mellemstatslige institutioner, internationale organisationer og det nationale civilsamfund for hurtigt og effektivt at sætte en stopper for undtagelsestilstanden for romaernes menneskerettigheder i Italien. Jeg opfordrer også Kommissionen til at finde frem til en EU-roma-strategi med det mål at gøre integrationen af romaerne til en hastesag og til at forestå ledelsen og koordineringen for medlemsstaterne af deres ansvar for at sikre, at deres romaborgeres rettigheder respekteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Parlamentet er ikke det rette sted for polemik mod den ene eller den anden regering. Det er et sted, hvor vi drøfter, undersøger og leder efter fælles løsninger på spørgsmål, som vedrører og bekymrer europæiske borgere, og det, der sker i Italien, bekymrer mange europæere.

Episoderne varierer enormt med hensyn til omfang og alvor, lige fra angreb på romaer, situationen med fornedrelse og fattigdom i hele områder, der kontrolleres af kriminelle bander, hvor italienere og indvandrere slås om ingenting, til den tragiske affaldskrise og endelig de utrolige udtalelser, som Italiens smukke nye ligestillingsminister kom med for nylig, som tangerede til homofobi.

Lad os derfor - uden steril polemik - holde os til fakta og finde ud af, hvad vi kan gøre for at hjælpe og forbedre forholdene snarere end at gøre dem værre. Det, vi ikke må gøre, er at bestride kendsgerningerne. Hvorfor er vi her for at drøfte romasituationen i Europa og Italien? Det er fordi romaerne er det mest diskriminerede mindretal i Europa, og Parlamentet har behandlet dette emne i årevis. Vi er ikke gode feer, men der har været episoder med ekstrem vold, intolerance og racisme, som bør kaldes ved deres rette navn, hvis vi vil begynde at rette op på dem.

Som jeg sagde, er vi ikke gode feer. Kernen i den løsning, vi alle leder efter, er lovlighed, og med det mener jeg respekt for alle regler. Det betyder regler, som forhindrer folk i at stjæle, besætte offentlig ejendom og tvinge børn til at tigge eller kvinder ind i slaveri, men også regler, som forbyder forskelsbehandling og forfølgelse af fattige og årtiers undertrykkelse af folk, som ikke længere ved, hvilken nationalitet de har, og er sigøjnere ikke af eget valg, men fordi det eneste, der er tilbage efter at have flygtet så mange gange, er livet på landevejen. Det er virkeligheden for mange romaer i Italien og Europa.

Til slut vil jeg gerne takke kommissær Špidla for hans bidrag, fordi han indtog en modig holdning og præciserede nogle af de punkter, som vi altid har fastholdt under hensyntagen til direktiv 2004/38/EF, og hvordan dette er blevet fejlfortolket visse steder af den italienske regering. Jeg håber, at hans arbejde for at indføre klarhed kan fortsætte med vores støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini , for UEN-Gruppen - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Måske burde alvoren af den økonomiske situation og energi- og sikkerhedssituationen for alle EU-borgere have overbevist Parlamentet om at tage det på egne skuldre at dæmme op for den bølge af frygt, som lader til at skylle hen over alle EU-landene.

I går tog det med sin partiske beslutning en anden vej, selv om dette måske kun var for mediernes skyld. Det er tydeligt, at grundlaget for beslutningen ikke er politisk, men partipolitisk, da dette er en debat uden beslutning. Dette taler for sig selv! Vi er enige i pavens synspunkt om solidaritet og generøsitet. Men før der kan være solidaritet, må der være respekt for lovgivningen. Italien er kendt for sin generøsitet. Mens andre lande har beskudt tredjelandsstatsborgere, mens andre lande har afvist skibe med flygtninge eller ladet folk, der klamrede sig til fiskenet eller skibsvrag, drukne, har Italien altid taget imod tredjelandsstatsborgere og EU-borgere med stor velvilje og generøsitet.

Selvfølgelig er der også sket overgreb, og de skal fordømmes, og er også blevet det af den nuværende regering. Vi undrer os imidlertid over, at romasituationen i Italien ikke blev taget op af fru Mohácsi sidste år, for fem måneder siden eller for halvandet år siden. Hvorfor taler Parlamentet om dette i dag, fem uger fra afstemningen, når det ikke tog klart stilling til dette spørgsmål, da det tydeligvis hastede? Nej, hr. Schulz, hvis titlen på denne debat havde været "Romaernes situation i Europa", kunne vi have troet, at dette var et generelt problem. Dette er et partipolitisk spørgsmål, hvorimod der er behov for politiske løsninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberto Musacchio, for GUE/NGL-Gruppen - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er enig med kommissær Špidla. Vi står over for politiske handlinger og begivenheder af en alvor uden sidestykke. Direktiver og erklæringer fra Europa-Parlamentet må gælde for alle, selv Italien. Vi siger dette til den nuværende regering, hvis handlinger og erklæringer ved tiltrædelsen gør os virkelig bekymrede og har chokeret os. Vi sagde også dette til den tidligere regering.

Kampen mod forskelsbehandling og forpligtelsen til at integrere romaerne er sikret ved parlamentariske afstemninger. Retten til fri bevægelighed og til at tage ophold er grundpiller i unionsborgerskabet. EU må gøre det lettere at gennemføre sine beslutninger. I sin egenskab af en europæisk mindretal, som blev forfulgt af nazisterne, bør romaernes ret til statsborgerskab anerkendes.

Jeg anser det, der er sket på det seneste, som meget alvorligt. Der er tale om politisk udnyttelse af frygt, f.eks. romafobi, for at vinde konsensus ved valget, frygt som et grundlag for at vinde stemmer. I processen kvæles politik og demokrati, fredelig sameksistens forpurres og selve den civilisation, som Europa opfordres til at udvikle, ødelægges. Denne debat bør frembringe konkrete resultater i form af medlemsstaternes kontrol af indsatsen, kontrol med den lokale indsats og kontrol med romaernes livsbetingelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Gerard Batten, for IND/DEM-Gruppen. - Fru formand! Det, der sker i Italien, er et eksempel på, hvad der kan ske, når virkeligheden kolliderer med EU's utopiske idealisme. EU's idealisme er, at det kan skabe en stor, ny stat uden grænser ved hjælp af ubegrænset, ukontrolleret og ukritisk indvandring. Realiteten er, at med en sådan ureguleret masseindvandring følger massive sociale problemer. Mit parti og jeg fordømmer til fulde den vold, som for nylig er blevet set i Italien mod befolkningsgrupper på grund af deres etniske oprindelse.

Vi har hørt om integrationen af befolkningsgrupper i værtssamfundene, men hvordan kan det ske, når det blotte antal af indvandrere ikke gør det muligt? EU's mission er at skabe en stor stat uden grænser, og det har medført store befolkningsstrømme i Europa i de seneste år, helt sikkert uden noget sammenligningsgrundlag siden det romerske riges fald. Signor Frattini, den nye italienske udenrigsminister, går ind for strammere lovgivning om indvandring. Det er den selvsamme Signor Frattini, som, da han var EU-kommissær, sagde, at Europa havde brug for mindst 20 millioner nye indvandrere fra Afrika og den tredje verden. Nu da Signor Frattini har forladt EU's elfenbenstårne og har et job i den rigtige politiske verden, har piben fået en anden lyd.

EU's politik om åbne grænser betyder, at ingen medlemsstat kan kontrollere, hvem der kan eller ikke kan rejse ind i deres land. I Storbritannien har dette ført til et uudholdeligt pres på infrastruktur, offentlige og sociale ydelser og boligbyggeri. Det har medført øget sygdom og kriminalitet. Det meste af den organiserede kriminalitet i London, min valgkreds, er nu underlagt udenlandske etniske bander. Ethvert land bør være i stand til at have en kontrolleret indvandringspolitik, så de kan vælge, hvilke indvandrere de ønsker, i et antal, der passer til deres behov. De forfærdende voldelige scener i Italien er en direkte følge af, at EU overtager kontrollen med det, som burde henhøre under nationale staters gebet og kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Medmindre jeg tager fejl, kommer de gentagne anklager fra spanske socialister mod Italien og dets suveræne ret til intern sikkerhed fra dem, som holder nøje øje med deres kystlinje, dem for hvem Ceuta- og Melillasagerne stadig står i frisk erindring, dem som behandler catalansk og baskisk separatisme ved at sætte lighedstegn mellem politisk polemik og terrorisme.

Ved spanske og europæiske socialister, hvor generøs Italien har været mod romaerne? Ved de, hvor meget bistand, økonomisk støtte, uddannelse og sundhedspleje, romaerne modtager, som selv italienske borgere ikke får? Ved de, hvor stor en procentdel af samfundsfjendtlige lovovertrædelser, disse "rejsende" står for? Jeg vil gerne spørge kommissær Špidla om, hvem der beskytter børnene, der er ude på gaderne for at tigge, sælge roser og vaske forruder på biler ved lyssignalerne i italienske byer, kort sagt børn, der udnyttes, og hvis herkomst ofte er ubestemt. Hvorfor tages der f.eks. ikke skridt til at analysere alle disse børns dna med det dobbelte formål at beskytte mindreårige og få bekræftet deres afstamning? Så vidt jeg ved, er dette sket i Argentina med hensyn til børn af "desaparecidos".

Efter min mening bør der ikke være nogen romalejre i Italien, eller for den sags skyld i Rumænien eller i noget andet EU-land. Faktisk foreslår jeg, for at give romaerne mulighed for at give ordentlig udtryk for deres identitet - og for deres egen beskyttelse og bedre selvstyre - at EU gør sig til talsmand for skabelsen af en romastat, måske endda i Østeuropa, da mange romaer kommer fra det område.

Dette ville sætte en stopper for deres diasporaer. De ville kunne styre og regere sig selv selvstændigt, deres livskvalitet og velfærd ville blive forbedret, og hvis jeg må sige det, det ville vores også!

 
  
MPphoto
 
 

  Stefano Zappalà (PPE-DE) - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Et minut er virkelig ikke nok tid til dette emne. Det er blevet sagt, at den italienske regering ikke er under anklage, men i de taler, som jeg har hørt, er populistisk højreorienteret politik ofte blevet nævnt.

Fru Mohácsi sagde, at sagen i Napoli om den seks måneder gamle baby ikke var sand. Fru Frassoni gav den italienske ligestillingsminister skylden. En regering, som blev indsat for kun seks dage siden, er målet for voldsomme beskyldninger fra spanske ministre, selv om langt alvorligere episoder har fundet sted i Spanien.

Jeg tror - faktisk er jeg overbevist om - at, det ville have været langt mere rimeligt, hvis kommissæren havde talt om solidaritet med borgere generelt, end kun med nogle af dem. Vi er, og jeg er, for universel solidaritet. Jeg mener imidlertid, at en regering har en forpligtelse til at sørge for alle sine borgeres sikkerhed, og ikke kun for nogle af dem. Den har en forpligtelse til at sørge for, at alle børn kan leve under de samme forhold, og ikke kun nogle af dem. Den har en forpligtelse til at stræbe efter integration, men ikke ved i nogle tilfælde at tilbyde at blive et tilflugtssted for kriminelle. Den skal forsvare alle.

Fru formand, De har været meget generøs, så lad mig venligst afslutte denne tanke. Jeg mener, at en regering ikke kan og ikke bør anklages, endda en regering, som blev valgt af et flertal uden fortilfælde i Italien. Jeg mener, at dette emne, som er ekstremt følsomt og ekstremt vigtigt, hvilket vi alle er enige om, skal behandles seriøst og ikke med politiske gestus. Jeg har altid støttet den tanke, at Parlamentet, EU, bør opgive det politiske komediespil en gang for alle og have en troværdig europæisk integrationspolitik uden at angribe de enkelte regeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Gianni Pittella (PSE) - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissær Špidla havde ret, da han sagde, at angrebene for nylig på romalejre i Rom og Napoli var meget alvorlige episoder, og at man må behandle dem ved at finde svar, som hverken frikender Europa for skylden, eller skaber syndebukke eller bruger et diskriminerende og ydmygende sprog. Hr. Romagnoli, som vi lige har hørt, bedes undskylde. Denne type reaktion risikerer at give næring til en farlig atmosfære, som kunne udvikle sig til vold og racisme.

Denne debat, hr. Zappalà, er ikke en retssag mod Italien eller den italienske regering. Kommissæren har sendt et klart budskab ud om samarbejde. Vi forventer overbevisende og konkrete svar fra den italienske regering på linje med to grundlæggende krav, nemlig integration og sikkerhed, og modtagelse, integration og sikkerhed i henhold til lovgivningen og håndhævet af staten, ikke af milits og vagtpatruljer, som minder om en sort periode i vores lands historie, som vi ikke ønsker at se genopstå. Nogle avisers overskrifter lyder i dag "Europa anklager Italien" eller "Kammerat Schulz, Berlusconis fjende, mod Italien". Det er latterligt.

Jeg vil gerne sige, at Italien, et meget værdsat land, som er elsket for sine civiliserede værdier, beder Europa om at opfylde sin rolle og styrke sikkerheden og fremme integrationen.

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Pannella (ALDE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige følgende: Til trods for disse episoders alvor, som jeg tror alle her anerkender, er der en vis tankegang og en uvidenhed om situationen i Italien og i Europa, som skræmmer mig. Det er altid andres fejl. Derfor kræver jeg pligten og retten til selvanklage. Vi har været ved magten i Rom og Napoli i 15 år! I Rom, Napoli og i hele Italien er der dukket en skandaløs tv-kampagne op. Andelen af sendetiden, som bruges på at fordømme kriminalitet, hvilket skaber en angstpsykose, er steget fra 10 % til 24 %.

Jeg vil bare sige, at der, hvor der ikke er demokrati, har romaerne, eller italienerne for den sags skyld, ikke fred. Italien er ikke et demokrati, der er ingen retsstat. Vi kan starte fra dette punkt og kæmpe, og vi kan håbe, men ikke med den billige moral, som for mange af os har.

 
  
MPphoto
 
 

  Elly de Groen-Kouwenhoven (Verts/ALE). - Fru formand! Jeg er dybt skuffet over, at formand Barroso ikke er tilstrækkelig engageret i romaspørgsmålet. I denne parlamentsperiode har vi vedtaget to fælles beslutninger om romaer og en rapport om romakvinder, og vi har haft en række møder med Kommissionen. I mellemtiden er antisigøjnerismen blevet større og tilsyneladende også den offentlige accept af racisme. Det er på høje tid at handle.

Denne sag i Italien med romaerne er et tydeligt eksempel på regeringssponsoreret racisme. Volden mod roma-syndebukkene i Italien minder mig om jøde- og romaforfølgelserne i 1930'erne. Berlusconis politiske taktik minder om Milosevics etniske udrensning i det tidligere Jugoslavien.

Jeg vil gerne anmode om solidaritet til at lægge pres på Kommissionen og Rådet for en EU-politik vedrørende romaerne. Jeg er overbevist om, at EU-formandskabet har hørt denne debat og vil undersøge romaspørgsmålet mere seriøst på næste EU-topmøde.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (UEN). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne rette en misforståelse. Enhver voldshandling eller forskelsbehandling skal fordømmes i utilslørede vendinger, men vi må overveje situationen og især undgå hykleri, eller, værre endnu, politisk udnyttelse. Jeg beklager, at jeg er så ligefrem, men jeg vil gerne sætte en stopper for de forsøg, som mange her i Parlamentet har gjort i dag for at lægge skylden for den aktuelle romasituation i Italien på Silvio Berlusconi.

Måske ved hr. Veltroni og hr. Bassolino mere om skyld, især når det drejer sig om elendighed i illegale romalejre. Jeg vil imidlertid bede enhver om at bestræbe sig på at handle ansvarligt og seriøst, hvilket vi har brug for nu efter alle forsinkelser og opfordringer til at finde en løsning, som er blevet fremsat for døve øren.

Vi må fordoble vores indsats og forsvare de folk, der bor i romalejrene under absolut inhumane og uacceptable vilkår. Vi må glemme moderen, hvis baby næsten blev kidnappet, og fru Reggianis familie, som blev voldtaget og dræbt for under et år siden, trist nok en sag, som har beskæftiget dette Parlament.

Vores forslag, som vi har fremsat i årevis, er klare. De blev inkorporeret i både Europa-Parlamentets sidste beslutning om romaernes situation i EU og i den europæiske strategi om barnets rettigheder. 1: Løs problemet med romalejre, hvor sundhed og sikkerhed er ikke eksisterende. 2: Foreslå drastiske midler, som f.eks. tab af forældremyndighed, for de forældre, som tvinger deres børn til tiggeri, prostitution og børnearbejde. 3: Nedsæt den andel af romabørn, 75 % i nogle medlemsstater, som dropper ud af skolen. 4: Gør bedre brug af fællesskabsmidler, der er til rådighed for alle borgere af romaoprindelse, som arbejder, som ønsker at blive integreret, og som sender deres børn i skole, men isoler og hjemsend samtidig vaneforbrydere.

Til slut vil jeg appellere til hele EU, idet problemet vedrører alle medlemsstater, som Europarådet for nylig præciserede med beklagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Umberto Guidoni (GUE/NGL). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, kommissær Špidla! Jeg er meget bekymret over de nylige begivenheder i Italien. Der er en atmosfære af heksejagt mod rumænere og romaer med et stort antal straffeekspeditioner og med sigøjnerlejre, der er blevet sat ild til. Den italienske regering fører en sygelig sikkerhedskampagne, der sætter spørgsmålstegn ved Europa, Schengentraktaten og fri bevægelighed i EU.

Vi må se på sikkerhedsspørgsmålet igen fra et retskulturelt synspunkt, som ikke kan blive påvirket af nødsituationsaspektet. Ifølge retsstatsprincippet er strafansvaret individuelt. Det kan ikke tildeles kollektive kategorier. At afvige fra dette princip skaber en farlig præcedens, som vil føre til kriminalisering af hele etniske grupper. Sikkerhedskravet er legitimt, men vi kan ikke ty til udnyttelse, som vil give næring til had og fremmedhad af politiske grunde.

Snarere end at gøre illegal indvandring til en forbrydelse bør den italienske regering anvende EU-midler mere effektivt til integrationspolitik. Kort sagt må vi genåbne debatten om fordrivelsen af romaerne i de rette europæiske rammer og bekræfte, at eksisterende lovgivning bør håndhæves, uden at der sættes spørgsmålstegn ved EU-borgeres frie bevægelighed, som er en umistelig ret ved EU-borgerskabet.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberto Fiore (NI). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige, at dette er en anklage mod en regering, som i to år har tilladt hundredtusindvis af folk at rejse ind i sit land og samtidig har tilladt disse folk at leve i en tilstand af absolut elendighed, hvorved et nyt underproletariat er blevet skabt. De, som ikke overvejede et moratorium, da Rumænien og andre lande sluttede sig til EU, bør også anklages.

Jeg mener ikke, at Italien kan tackle dette problem blandt andre presserende emner, som f.eks. håndtering af affald, beskæftigelse og boligbyggeri. Romaspørgsmålet er et uoverstigeligt problem, i betragtning af at denne "solidaritet" repræsenteres af lejre - som vist på gårsdagens "Porta a porta" (italiensk aktualitetsprogram) - som teoretisk set er lovlige, men hvor der vedvarende sker misbrug af børn, og hvor de sanitære vilkår er fuldstændig rædselsfulde.

Jeg mener, at det eneste, Italien kan gøre - og Europa må støtte det heri - er følgende: 1) Suspendere Schengentraktaten i mindst seks måneder for Italiens vedkommende, eftersom Parlamentet anerkender, at der er et problem med romanødsituationen i Italien, så der bør ske en suspendering af Schengentraktaten. 2) Gøre illegal indvandring til en forbrydelse i Italien, som det er tilfældet i andre lande. 3) Forhandle med Rumænien, Bosnien, Makedonien og Serbien - med andre ord både med EU-medlemsstater og tredjelande - med henblik på en human hjemsendelse af Italiens romabefolkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Mauro (PPE-DE) - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lade tvivlen komme hr. Schulz til gode, når han siger, at han ønsker en konstruktiv tilgang til modtagelse og de ufravigelige regler, som romaerne, ligesom alle andre, må følge, hvis de skal deltage i det sameksistensprojekt, som vi kalder EU.

Den konstante nedbrydning af disse folks rettigheder og værdighed og de italienske ofre, som har været involveret i den eskalerende vold i løbet af de seneste 18 måneder, er et eksempel på de modsætninger, der kendetegner disse regeringer og institutioner, som på den ene side prædiker forståelse og på den anden side tillader mennesker at bo i elendighed og at blive berøvet, voldtaget og dræbt for pøblens hånd.

Hvis vi virkelig er opsat på at finde en løsning, hr. Schulz, mine damer og herrer, så lad os indrømme, at ikke blot kollapsede hr. Prodis regering, men at både venstre- og højrefløjen må bestræbe sig på at acceptere hinanden. Dette vil gøre det lettere at påtage os et problem, som vi ellers ville være blevet holdt som gidsler i af "old-school"-politik, og som ville have tvunget os til at vække hr. Berlusconis spøgelse til live igen for at føle os frikendt for vores fejltagelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Adrian Severin (PSE). - (EN) Fru formand! I Italien, et land der fortjener vores respekt og kærlighed, er den populistiske retorik blevet forenet med doktriner fra den yderste højrefløj og har givet næring til interetnisk had, ansporet til romaforfølgelser og lagt grunden for racelove. På en bizar måde blev romafobien kombineret med en Rumænienfobi. Mens vi protesterer energisk mod inhuman adfærd og forskelsbehandling i Burma eller andre fjerntliggende steder, var antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet, som mente, at begivenhederne i Italien fordrer mere end en imødekommende et minuts-tale, i går kun seks mere end dem, som mener, at dette ikke er normal fremgangsmåde.

Problemet i Italien er ikke et romaproblem eller et rumænsk problem, som hr. Daul gav udtryk for i går. Rumænere og romaer er blot ofre. Italienerne er også ofre. Begivenhederne og udviklingen i Italien er blot et chokerende udtryk for en tendens, som ligger skjult mange andre steder i Europa. Og derfor kunne de sprede sig til hele Europa. Det er et europæisk problem. For at forebygge dette problem og klare romaudfordringen har vi ikke brug for mere undertrykkelse, men mere integration. Vi har ikke brug for mere politi, men mere retfærdighed, og især social retfærdighed. Vi har også brug for stater, som fungerer, medier, som aldrig blander kriminalitet sammen med etnicitet, og et EU, som er i stand til at udarbejde og forbedre en virkelig vidtfavnende og modig europæisk strategi vedrørende romaer i særdeleshed og interkulturelle relationer generelt. Hvis vi ikke klarer denne test, vil flammerne i Napoli sætte ild til hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Fru formand! I EU lever der over 10 millioner sinti og romaer i udkanten af samfundet. Hidtil har den nationale handlingsplan for inddragelse af romafolket i tiåret 2005-2015, der blev vedtaget i 2005, kun ændret lidt på dette. Episoderne i Italien viser tydeligt, at de hidtidige tiltag mod udelukkelse og diskrimination har haft ringe virkning og ikke er blevet gennemført.

I januar krævede vi igen en integrationsstrategi for romaerne. Her til morgen har vi forhandlet om og vedtaget rammedirektivet imod diskrimination. Progromerne i romakvartererne i Italien viser, hvor presserende vi har brug for en oprigtig og omfattende politisk løsning og ikkekonfrontation. En virkelig integration af romaerne i vores samfund ville være et godt bevis på, at EU er båret af grundpillerne demokrati, retstatsprincip og menneskerettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Som bekendt er det op til folket i vores land at anmode regeringen om at håndtere den kritiske kriminalitet, herunder romakriminalitet, realistisk og uden en for slap holdning.

Forsvar menneskerettighederne med alle midler - det skulle være sket i Ceuta, men i stedet var der konspiratorisk tavshed fra Socialistisk Internationale. Kammerat Schulz, er De enig? Forsvar frem for alt ærlige borgere mod andres ulovlige adfærd, også romaerne! Jeg vil personligt kæmpe for, at regeringen i vores land gør det til en strafbar lovovertrædelse at være medlem af en forbryderbande, ligesom de typiske romabander, som begår tyverier, indbrud og endda mere alvorlig kriminalitet.

Fremmedfjendsk vold er ikke karakteristisk for vores folk, og slet ikke folk i Kampanien eller Napoli. Den henhører under Camorraen, som vi må bekæmpe. Folk kræver sikkerhed, velvidende at det ikke udelukker humanitære og solidariske foranstaltninger. Sikkerhed har dog førsteprioritet, og det er lige så vigtigt at garantere dette.

Vi kan ikke tilslutte os Kommissionens tomme snak. Borgerne i Italien og i Europa kræver beskyttelse mod ukontrolleret indvandring og mod tilstrømningen af folk, som ikke emigrerer for at arbejde, men ofte er forbrydere, som emigrerer, snarere end emigranter, der begår forbrydelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE-DE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Den vanskelige lov og orden-situation og den naturlige reaktion fra offentligheden i kølvandet på de talrige voldsepisoder, som har rystet den offentlige mening i mit land, har fået den italienske regering til at vedtage nye sikkerhedsforanstaltninger. Jeg mener, at vi energisk må afvise forsøg på at definere bestemmelserne i sikkerhedspakken, som i øjeblikket ratificeres af det italienske ministerråd, som diskriminerende, racistisk og uden for Fællesskabets direktiver.

Strenge foranstaltninger vedrørende husbesættelse, udvisning af indvandrere uden visum og højere straffe for personer, som begår samfundsfjendtlig kriminalitet, er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Italien er og vil forblive et modtagende land, som udvikler en ny integrationspolitik, men det er ikke længere villigt til at tolerere tilstedeværelsen af illegale indvandrere.

Alle EU-borgere og tredjelandsstatsborgere er velkomne, så længe de retter sig efter reglerne for fredelig sameksistens. EU og dets 27 medlemsstater må alle gøre det, der står i deres magt, og vi må overvåge situationen for at sikre, at borgerrettighederne respekteres over hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Fava (PSE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne holde mig til kendsgerningerne. Kendsgerningerne fortæller os, at Silvio Berlusconis regering genintroducerer racebegrebet i det italienske retssystem og hurtigt er i gang med at marginalisere Italien inden for EU, systematisk overtræder de grundlæggende principper, som direktiv 2001/38/EF bygger på, først og fremmest det grundlæggende princip om personers ret til fri bevægelighed.

Jeg vil gerne nævne bare to af konsekvenserne. Den første så vi i Napoli for nogle få dage siden, da Camorraen blev udpeget til stedfortrædende ordenshåndhævere og fordrev enhver, som blev i byens romalejre med molotovcocktails. Den anden hørte vi fra hr. Romagnoli, som er kommet med et forslag, hvis oprindelse bestemt ikke kan forskønnes. Det er et fuldstændigt uoriginalt forslag: At genopbygge, opbygge eller skabe en stat, som alle romaborgere er bundet til. Jeg synes at erindre, at det samme forslag blev stillet om sigøjnere og jøder af Goebbels i 1930'ernes nazityskland, før krigen brød ud, og sigøjner- og jødestaten blev erstattet af krematorier. Det er budskabet bag det forslag, vi har hørt i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Romano Maria La Russa (UEN) - (IT). Fru formand, mine damer og herrer! Jeg havde planlagt at tale en gang, men jeg vil tale igen, efter at have hørt hr. Fava. Jeg beklager, men ud fra det, jeg har hørt i dag, mener jeg, at denne debat blev fremkaldt af et "forfølgerisk", anklagende og straffende angreb på en medlemsstat og en regering, som blev valgt af et overvældende flertal. Men uheldigvis for nogle er det ikke en venstreorienteret regering.

Det er ikke vores skyld, at romaerne næsten udelukkende er synlige i Italien på grund af deres kriminalitet - tyveri, røveri, kidnapning af børn og tiggeri. Det er det image, sigøjnere har i Italien. Det er det image, romaerne har skabt til trods for vores bestræbelser. Jeg leder stadig efter en roma i Italien - og vil nogen venligst lade mig høre, hvis de kender en - som er lovligt ansat og betaler skat.

Anklag mig ikke for racisme, vær seriøse. Jeg forsvarer bare ærlige europæere - vær stille og gå tilbage til tilhørerlogen, gå tilbage til tilhørerlogen! - Jeg blev afbrudt. Anklag mig ikke for racisme, vær seriøse. Jeg forsvarer bare ærlige europæere og ærlige romaer. Enhver medlemsstat bør sætte sine borgeres sikkerhed først, ellers vil borgerne føle sig i deres gode ret til selv at udøve justits.

Derfor vil jeg til slut bede de spanske parlamentsmedlemmer og medlemmerne af Europa-Parlamentet om at styre sig, tie stille og bringe lidt mere orden i deres egne sager.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. Hr. La Russa og hr. Pannella, vi er ikke i det italienske parlament, så De bedes opføre Dem ordentligt - og stop med at lave disse håndbevægelser, er det forstået? Lad os stoppe dette, ellers tilkalder jeg assistance!

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sógor (PPE-DE). - (HU) Fru formand! Tak. Det fylder mig med forfærdelse at notere, at vi, efter Tibet og Kosovo, nu er nået til EU-jord. Lad os ikke glemme, at romaerne er EU-statsborgere, de er også EU-borgere. Sociale spørgsmål og fremmedhad er altid forbundet med hinanden. Det ville have glædet mig, hvis vores socialdemokratiske venner også havde hævet stemmen, da socialist og tidligere kommunistisk premierministerkandidat Walter Veltroni stadig var borgmester og råbte op om deportation af uønskede elementer, idet han blandede romaer sammen med rumænere.

Dernæst må vi ikke glemme, at mindretalsspørgsmålet har mange lag. Der er romaer, nye indvandrere og nationale mindretal, men de er alle ens på den måde, at ethvert EU-land skal finde en løsning på deres problemer. Det mindste ville være at nedsætte et menneskerettighedsudvalg for mindretal fra 2009 og sikre, at lovgivningen er ens i hele EU.

Til slut vil jeg gerne sige et ord eller to om forebyggende strategi. EU's rolle skal ikke blot være at slukke brande, det skal snarere indtage den holdning, at der, medmindre der er social sikkerhed, respekt for grundlæggende menneskerettigheder og kulturel og territorial selvstændighed for mindretal, ikke er noget Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Enrique Barón Crespo (PSE). - (ES) Fru formand! Jeg vil indlede med at takke kommissær Špidla for hans klare og tydelige indlæg, og fordi Kommissionen har reageret så hurtigt. Tillad mig, fru formand, at jeg taler på vegne af et tidligere medlem af Europa-Parlamentet, det første spanske sigøjnermedlem, der blev valgt for 15 år siden, Juan de Dios Ramírez Heredia, der har sendt mig et brev, hvori han siger følgende:

"De kender udmærket til de triste begivenheder, der i den seneste tid har forvoldt hundredvis af uskyldige sigøjnerfamilier, der har været udsat for racistisk vold, stor sorg. Fra Romaniforeningens side ønsker vi denne forhandling, så ingen kan negligere, at vi altid - koste hvad det vil - skal forsvare menneskerettighederne og rettens forrang i forhold til politisk lidenskab.

Vi, de europæiske sigøjnere, tror på Europa. Der er ingen som sigøjnerne, der altid har forsvaret et Europa uden grænser. Derfor synes vi, at det, hvis man sætter vilkårlige grænser for personers frie bevægelighed inden for EU, ville være et alvorligt tilbageskridt for opbygningen af det Europa, vi alle drømmer om."

Lad mig slutte, fru formand, med at henvende mig til kommissær Špidla, der sammen med næstformand Frattini for tre år siden her i Parlamentet fremlagde en plan, en road-map, for lovlig indvandring. Jeg synes, at næstformand Frattini har gjort en god indsats som kommissær, og jeg håber, at han også vil være med til at få situationen i Italien tilbage på sporet.

 
  
MPphoto
 
 

  Magda Kósáné Kovács (PSE). - (HU) Fru formand! Tak. I Napoli er den sociale realitet, som midlertidigt blev skjult af symptomatisk administration, brudt op til overfladen med en overraskende styrke. I det 27 lande store EU kan problemet ikke længere håndteres på medlemsstatsniveau, det råber på en meget mere kompleks indsats på fællesskabsniveau.

Problemet er ikke et spørgsmål om relationer mellem én nation og en anden, eller mellem gamle og nye medlemsstater, eller mellem romafolket og andre. Krisen har synliggjort den håbløse situation, hvori en million EU-borgere lever, vaklende på samfundets rand i byernes forstæder, ramt af arbejdsløshed, i nødboliger, under uhygiejniske vilkår, og som ubemærkede kæmper for overlevelse uden ordentlig bistand eller uddannelse.

De Europæiske Socialdemokraters Gruppe har ikke været tavs. De har handlet, og ikke kun talt om det, og de har også erklæret, at det i et forenet Europa er uacceptabelt at give romabefolkningen skylden for den nuværende offentlige sikkerhedssituation.

Hvor meget vi forstår på grundlag af begivenheder som dem i Napoli, og hvordan vi bedst kan anvende de Fællesskabsmidler, der er til rådighed, til at råde bod på problemerne, er op til os. Som den person, der rapporterer til Parlamentet om romaspørgsmål, tilbyder jeg kommissæren vores samarbejde og beder mine kolleger i Parlamentet om at gøre det samme.

 
  
MPphoto
 
 

  Giuseppe Gargani (PPE-DE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Efter at have lyttet opmærksomt til hele debatten vil jeg gerne komme med en endelig udtalelse.

Debatten har for størstedelens vedkommende ikke levet op til samme niveau som kommissærens rapport og hr. Schulz' opfordring til at se bort fra et bestemt lands - specifikt Italiens - specifikke problemer eller intriger og overveje det generelle problem, som jeg tror, vi alle er enige om, er modtagelse og solidaritet med dem, som rejser ind i forskellige lande, med romaerne, som virkelig har et specifikt problem, og samtidig sikkerhed og lovlighed, for sikkerhed og lovlighed understøtter den modtagelse og solidaritet, vi må tilbyde.

Vi burde have svaret kommissæren, som stillede spørgsmålet: Hvad kan Kommissionen gøre? Jeg mener, at hr. Barón Crespo sagde for nylig, at Kommissionen - med støtte fra Parlamentet - kan udstede retningslinjer, EU-direktiver, når disse gennemføres. Som med affaldsspørgsmålet kan et direktiv være løsningen på spørgsmålet om tredjelandsstatsborgere og EU-statsborgere, dog ikke når Parlamentet, Kommissionen og Rådet ikke udnytter deres solidaritet, når de bruger den til at have en debat, som kun omhandler Italien og er manipulerende, idet regeringen kun har været ved magten i få timer og få dage.

Hvis hele Parlamentet på den anden side fokuserer på solidaritet - som forudset af kommissæren - så tror jeg, vi måske vil være i stand til at finde løsninger og opnå resultater.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Mircea Paşcu (PSE). - Fru formand! Da vi rumænere var et kandidatland, fik vi af bl.a. tidligere kommissær Frattini formaninger om det absolutte behov for at respektere mindretallenes rettigheder, herunder romaernes.

Nu er vi medlemmer, og mange romaer har som EU-borgere slået sig ned i andre lande, som f.eks. Italien, og har sluttet sig til andre romaer, som lever der, nogle i lejre, der allerede har eksisteret i 40 år.

Jeg er enig i, at nogle har begået kriminalitet og skal straffes ordentligt. Men at generalisere og anspore til aggressive, negative følelser mod alle sammen, herunder gennem falske rapporter i medierne, er ikke acceptabelt. Hvis vi tolererer denne grove overtrædelse af de europæiske kerneværdier, som vi er så glade for at påberåbe os, og lukker øjnene for de ansvarlige, opfordrer vi til det værste, som hurtigt ville komme fuldstændigt ud af kontrol med uoverskuelige negative konsekvenser for hele Unionen til følge.

 
  
MPphoto
 
 

  Renate Weber (ALDE). - (RO) Fru formand! Jeg mener, at denne debats navn kunne have været "Alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne i Italien", for vi beskæftiger os faktisk med den italienske regerings handlingslammelse i forbindelse med, at en befolkningsgruppe har været udsat for omfattende vold, og dette var muligt, fordi en del af den italienske presses samt nogle toppolitikeres racistiske ytringer de seneste måneder uheldigvis har mindet os om de værste perioder i Europas nyeste historie.

Den italienske regering har en forpligtelse til at eftersøge udøverne af disse voldshandlinger, som skal stilles for retten, og det italienske retsvæsen må træffe en afgørelse. Ellers overtræder den italienske regering i alvorlig grad EU-traktatens artikel 6. De ikkestatslige aktører, forbryderne, må stå til ansvar over for det italienske retsvæsen. Den italienske regering må stå til ansvar over for EU. Dette er ånden i traktatens artikel 6.

 
  
MPphoto
 
 

  László Tőkés (Verts/ALE). - (HU) Fru formand! Det skønnes, at Rumænien har adskillige millioner borgere med sigøjnerbaggrund, og i stedet for at føre en ansvarlig social mindretalspolitik, der beskæftiger sig med deres utålelige situation, har verden tendens til at høre om deres skæbne gennem sensationspressen. Det var vi vidne til i forbindelse med de forbrydelser, der blev begået af rumænske sigøjnere i Italien.

Det er beklageligt og bekymrende, at det kun er de chokerende begivenheder i Italien, som har kunnet nå Europa-Parlamentets minimumsgrænse for en social reaktion. Det er endnu mere trist, at nogle politiske kræfter behandler disse begivenheder som indblanding i Italiens indre anliggender og prøver på at slå politisk mønt af sigøjnerspørgsmålet.

Vi må på den anden side sætte os imod, at visse politiske kræfter udnytter følelser blandt offentligheden mod de rumænske sigøjnere til at skabe grobund for antirumænske følelser generelt. For det første er situationen i Italien ikke en intern italiensk sag, og det er heller ikke kun et spørgsmål om rumænske sigøjnere. Det er en sag vedrørende alle sigøjnere, der bor i EU, og en sag, som kræver og retfærdiggør mere end blot symptomatisk behandling eller sag til sag-behandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Giusto Catania (GUE/NGL). - (IT). Fru formand, mine damer og herrer! En politisk kampagne og mediekampagne er i gang med at kriminalisere indvandrere og romaer i Italien. En række italienske parlamentsmedlemmer har givet udtryk for den italienske regerings sande jeg her i dag, f.eks. hr. Fiore, hr. Borghezio og hr. La Russa, der, som vi alle hørte, klart sagde, at Schengen skulle suspenderes, illegal indvandring gøres til en strafbar lovovertrædelse og alle romaer udvises. Det er ensbetydende med at sætte lighedstegn mellem romaer og forbrydere.

Det er den italienske regerings sande jeg. Kampagnen er indlysende i lyset af, at regeringen lige har offentliggjort udnævnelsen af en særlig kommissær for romaer. Dette blev fulgt op af arrestationer af romaer, i stedet for at anholde dem som havde sat ild til romalejrene i Italien. Udtalelser af den slags, vi har hørt her, fremsættes ofte af forskellige ministre i den italienske regering.

Derfor, fru Muscardini, har vi debatten nu og ikke tidligere. Der er kun en ting tilbage at sige, og jeg vil slutte med dette punkt: Der er 200.000 romaer i Italien. Af dem er 80.000 italienske statsborgere. Af de resterende 120.000 blev 50.000 født i Italien. Hvis vi gav statsborgerskab, ville det sandsynligvis løse en stor del af romaproblemet i Italien.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Tak, fordi jeg har fået ordet efter at have lyttet til debatten. Tillad mig meget kort at berøre flere emner. Europas historie viser med al tydelighed, at racisme, etnisk had og intolerance altid ender med en katastrofe, før eller senere. De, som ikke lærer af historien, vil nogle gange opleve katastrofen igen. Menneskerettighedsbegrebet er Europas svar på historiens lære. Menneskerettighederne er udelelige og skal beskyttes af alle forfatningssystemer i Europa, i alle medlemsstater. Hver medlemsstat må rette sig efter dette og på passende vis bestræbe sig på at opfylde denne forpligtelse.

Der er en anden ting, som jeg gerne vil nævne i denne forbindelse: I morges drøftede vi fattigdom og social udstødelse. Det er rigtigt, at fattigdom i Europa er blevet meget individualiseret, meget relateret til personlige omstændigheder. Der er imidlertid én undtagelse. Hvis man tilhører romamindretallet, er man med kun få undtagelser socialt udstødt og fattig praktisk talt overalt i Europa. Det er realitet. På den anden side er det klart, at romaborgeres situation ikke er den samme i alle lande, og at der eksisterer effektive projekter og metoder, som forbedrer deres situation. Debatten viste også med tydelighed, at spørgsmålet om mindretal er meget komplekst og, som jeg sagde før, skal det primært behandles af medlemsstaterne, selv om EU og Kommissionen også har en rolle at spille. Jeg er derfor glad for at kunne sige, at vi så tidlig som i juni vil forelægge et begrebsmæssigt dokument for Rådet, hvori vores hidtil ineffektive politik vil blive evalueret. Det er desværre sandheden, og dette emne kræver en stor indsats fra vores side.

Debatten viste også klart, hvor let det er at forvandle sådanne ekstreme emner til politiske instrumenter. En af alle demokratiske kræfters pligter er at forhindre en sådan manipulation, som gør enhver effektiv indfaldsvinkel til emnet umulig.

Tak for de mange meningstilkendegivelser, som klart understregede de mange facetter i denne sag. Jeg vil måske lige tilføje en sidste lille ting: Der blev givet udtryk for en række forskellige synspunkter, hvoraf der er mange, jeg ikke støtter. Det er normalt, ligesom der sikkert er nogle, der ikke er enig i mine synspunkter. Men vi hørte et synspunkt, som er helt uacceptabelt. Jeg kan ikke huske, hvem der gav udtryk for denne holdning, men jeg vil tro, at det blev bemærket af andre end mig.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Tak, kommissær Špidla. Jeg ville ønske, at dette emne kunne blive diskuteret roligt med menneskelighed og værdighed, som formand Pöttering ofte siger.

Hr. Romagnoli, jeg har ikke glemt Dem. De indgav en anmodning på grundlag af artikel 145, som er personlig, således at De ville få mulighed for at tale efter debatten, hvilket er nu. De har et minut. Jeg vil lige minde Dem om, at De i henhold til artikel 145 ikke må gå ind på indholdet af debatten, men blot oplyse, om der er en personlig sag eller kommentarer, som De mener blev tilskrevet Dem fejlagtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at dette bør være et sted for fri og kvalificeret debat, men det kan ikke lade sig gøre, hvis man tolererer uforskammethed og fornærmelser, som måske er ubegrundede.

Personligt har jeg altid fordømt og fordømmer fortsat al vold mod og forskelsbehandling af både enkeltpersoner og befolkningsgrupper til enhver tid og i hvilken form det end måtte være. Jeg mener, at selvbestemmelse, hvis vi giver det til palæstinenserne, også må gælde for andre, så det var det, jeg mente, da jeg gav udtryk for mine synspunkter om romaerne.

Jeg er ked af, at mine ord blev fordrejet. Jeg er ked af, at nogle af mine kolleger kaldte mig noget, som jeg ikke fortjener, hvilket enhver, der kender mig, vil give mig ret i. Ingen sætter spørgsmålstegn ved menneskerettighederne. Jeg er hverken racist eller fremmedfjendsk, men jeg insisterer på retten til samfundsorden, som enhver til stede burde forsvare, og på Italiens ret til fuldstændig suverænitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Der var noget med en anmodning. Sekretariatet tjekker, for der er ikke nogen angivelse af, hvilken type anmodning det var. Som bekendt er der ikke nogen beslutning og ingen afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Jeg har fuld forståelse for den kendsgerning, at De ikke kan give ordet til alle ved mange opsigtsvækkende procedurer.

Men jeg har overhovedet ingen forståelse for, at valget så resulterer i, at hver gruppe får tildelt ordet én gang. Herigennem sker der en politisk skævvridning i Europa-Parlamentet. I grunden får de små grupperinger på denne måde igen betydeligt større vægt. Det er en legitim politisk fremgangsmåde, men det er ikke, hvad forretningsordenen siger om opsigtsvækkende procedurer.

Jeg beder i øvrigt om, at man også kommer til, når man fremover beder om at måtte fremsætte en bemærkning til forretningsordenen.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Vi har fem minutter tilbage af den tildelte tid. Dette blev besluttet af formandskonferencen, og det er den rette mængde tid. Jeg vil imidlertid notere de enkelte kommentarer.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Titus Corlăţean (PSE), skriftlig. - (RO) Stigningen af volden mod rumænske indvandrere og romabefolkningen i Italien er en direkte følge af ekstremistiske udtalelser af fascistisk tilsnit med støtte fra højrefløjen og den yderste højrefløj i den nylig overståede valgkampagne i Italien.

De italienske myndigheder bør tage den kendsgerning i betragtning, at de lovændringer, de har til hensigt at vedtage, nøje skal være i overensstemmelse med de europæiske normer og ikke foreskrive nogen kollektive udvisninger eller fortsætte med at fremme en fremmedfjendsk holdning over for Fællesskabsborgere bosat i Italien.

Faktisk er hovedproblemet ikke relateret til kriminalitet. Dette medfører et individuelt ansvar, og det bør sanktioneres som sådan af det italienske retsvæsen i henhold til italiensk lovgivning. Hovedprioriteten er en sammenhængende politik for integration i det italienske samfund og den italienske stats støtte, herunder ved udnyttelse af EU-midler på dette område.

Vi beklager den holdning, som den liberale regering i Bukarest og ALDE-Gruppen i Europa-Parlamentet gav udtryk for, da de afviste udvidelsen af mandatet for den kommissær, som Rumænien havde udnævnt for mindretalsspørgsmål i Europa, herunder spørgsmål med relation til romabefolkningen.

Rumænien har således mistet en vigtig politisk løftestang og muligheden for at frembringe europæiske løsninger vedrørende spørgsmålet om integration af romafolket i de europæiske samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg glæder mig over, at Europa-Parlamentet besluttede at afholde en debat om romasamfundets situation i Italien. Dette er et signal om, at dette emne er begyndt at blive set i sin sande dimension, nemlig den europæiske. Romaspørgsmålet er så komplekst, at der kun ved at mobilisere alle Unionens kræfter kan nås en konkret løsning på en situation, som er nedfældet i historien. Derfor har vi brug for en strategi og en fælles indsats på kontinentalt plan. Jeg anmoder de kompetente kommissærer om så hurtigt som muligt at foreslå en arbejdsplan i denne henseende.

Jeg mener også, at det er de europæiske foras pligt at indtage en fast holdning til den måde, de italienske myndigheder forstår at gennemføre ekstreme forholdsregler på. Nomadelejre i brand, natlige razziaer, anholdelser uden retskendelser og trusler om at inddrage hæren i kampen mod kriminalitet - alt dette afspejler en atmosfære af smertefuld intolerance for det 21. århundrede og udgør en farlig situation for EU's fremtid.

Hvis vi når til at lovgive om atmosfæren af moralsk og racerelateret had, mener jeg, at det er EU's pligt at overveje vedtagelsen af mulige sanktioner mod en regering, som krænker det forenede Europas værdier og fundament.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. - (RO) De nylige begivenheder i Italien og den fremmedfjendske holdning, som repræsentanterne for partierne på højrefløjen og den yderste højrefløj, som danner den nye regering, giver udtryk for i forbindelse med romafolket, beviser, at udtalelser og handlinger af fascistisk tilsnit desværre eksisterer i Europa anno 2008.

At gøre kriminalitet etnisk er ekstremt farligt, ligesom den kendsgerning, at politikere og massemedier ved hjælp af medier, der flyder over med kriminalitet begået af romaer, fremmer idéen om, at alle forbrydere kommer fra romabefolkningen. Kriminalitet er individuel og bør straffes i overensstemmelse med lovgivningen i den italienske stat.

Stigningen af vold mod romaerne i Italien både i ord og i handling er et europæisk problem som følge af de konsekvenser, den måtte have, og løsningen består i, at de italienske myndigheder fører en integrationspolitik over for romafolket. EU giver en række midler til finansiering af sådanne sociale integrationsprogrammer, som den italienske udøvende magt kan og bør udnytte.

For det andet bør Fællesskabets udøvende myndighed træffe foranstaltninger med hensyn til forskelsbehandlingen af visse etniske grupper på det italienske arbejdsmarked, idet Italien i øjeblikket er langt fra at nå målet om fuld beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Theodor Dumitru Stolojan (PPE-DE) , skriftlig. - (RO) Jeg glæder mig over den holdning, Kommissionen har givet udtryk for gennem EU-kommissær Vladimír Špidla om at fordømme volden mod romafolket, hvor end de befinder sig.

Jeg lægger også vægt på behovet for en europæisk strategi vedrørende integrationen af romaerne i det økonomiske, sociale og politiske liv i de europæiske lande, hvor de lever.

Når der ikke eksisterer en sådan europæisk strategi, vil hvert enkelt land forsøge at løse sine problemer vedrørende romabefolkningen, nogle gange ved at anvende politikker og midler, som er uforenelige med de grundlæggende menneskerettigheder og den frie bevægelighed for folk i EU-området. Derfor minder jeg Kommissionen om, at Europa-Parlamentet vedtog beslutningen om en europæisk strategi for romaerne i november 2007.

Mit land, Rumænien, har gjort en stor indsats for at integrere romabefolkningen. Resultaterne er begyndt at dukke op, men de igangværende programmer kræver mere tid, inden deres effektivitet kan vurderes. Fra disse programmer kan jeg især nævne uddannelse af specialister fra romafolket til den offentlige forvaltning og politiet, nedgangen i romabørn, der dropper ud af skolen, og deres integration på universiteterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) Et af de grundlæggende principper i EU er personers frie bevægelighed. Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed bør sikre alle EU-borgeres sikkerhed og særligt respekten for deres rettigheder.

Romafolkets nuværende forhold i Italien sætter spørgsmålstegn ved præcist de fælles grundlæggende værdier, som den europæiske konstruktion hviler på. Den 14. december 2007 blev Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder underskrevet og vedtaget. EU anerkender de værdier, der fremsættes i dette charter, i artikel 6, der lyder: "Unionen bygger på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet" og "Unionen sætter mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". Også i artikel 19 i chartret om grundlæggende rettigheder nævnes tydeligt, at kollektiv udvisning er forbudt.

Jeg anmoder den italienske regering om at sikre, at rumænske statsborgeres rettigheder i Italien overholdes, samt at garantere deres sikkerhed. Jeg anmoder den italienske regering om at skride til handling mod enhver form for forskelsbehandling på baggrund af kriterier om nationalitet eller etnicitet.

Jeg anmoder Kommissionen, i dens egenskab af traktaternes vogter, til på det bestemteste at sanktionere overtrædelsen af EU-borgeres grundlæggende rettigheder og ikke tillade vedtagelse af love eller forholdsregler, som vil begrænse personers frie bevægelighed.

 
  
  

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

 

15. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0156/2008).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Del 1

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 29 af Linda McAvan (H-0306/08)

Om: Handelspraksis med biobrændsstoffer

Hvilke foranstaltninger påtænker Kommissionen at træffe for at sætte en stopper for den rapporterede handelspraksis med biobrændstoffer, som udnytter landbrugsstøtte fra USA?

Handelspraksisen indebærer, at der fragtes biodiesel fra Europa til USA, hvor der tilføres nogle brændstoffer, så forhandlerne kan kræve 11 pence pr. liter i støtte fra USA. Derefter bliver den fragtet tilbage igen og solgt til priser, der ligger under EU-priserne. Det skønnes, at op til 10 % af biobrændstofeksporten fra USA til Europa indgår i denne ordning. Det er ikke ulovligt, men det udgør en trussel mod den europæiske biobrændstofindustri. Det indebærer også, at skibe krydser Atlanterhavet unødvendigt, hvilket fører til øgede drivhusgasemissioner.

Vil de bæredygtighedskriterier, som Kommissionen har foreslået, løse dette problem og gøre det ulovligt på det europæiske marked at sælge biogasbrændstoffer, der har været en del af denne handelspraksis?

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, fru McAvan! Skønt Kommissionen ikke kan udtale sig om omfanget af den praksis, som omtales i spørgsmålet, deler den bekymringen over indvirkningen af USA's skattestøtte på den europæiske industri.

Støtten lader til at vedrøre al biodiesel eksporteret fra og i øvrigt solgt i USA, hvor den end måtte stamme fra.

Ifølge industriens oplysninger steg USA's eksport til EU fra 100.000 t i 2006 til 1 million t i 2007, hvilket svarer til ca. 15 % af det europæiske marked.

Min kollega kommissær Mandelson har ved flere lejligheder taget dette op med sin amerikanske modpart, handelsrepræsentant Susan Schwab. Han har gjort sig til talsmand for en ændring i den amerikanske lovgivning, f.eks. at begrænse støtten til varer, der sælges i USA, som en mulig løsning på problemet. Indtil videre er der ikke sket noget fra USA's side, og skattefradraget er stadig gældende.

Kommissionen ville være parat til at overveje en antisubsidieundersøgelse, hvis den modtager en behørigt dokumenteret klage fra EU's industri indeholdende tilstrækkeligt bevis for udligningsberettiget subsidiering og tab.

Det ærede medlem spørger, om den bæredygtige ordning, som Kommissionen har foreslået i sit forslag til et direktiv til fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder, der blev vedtaget af Kommissionen i januar i år, vil løse det problem, som er skabt ved den handelspraksis, der henvises til i spørgsmålet.

Den bæredygtige ordning, som er indeholdt i direktivet om vedvarende energi, drejer sig om at sikre bæredygtigheden af biobrændstoffer. Det er beregnet på at fremme brugen af bæredygtigt fremstillede biobrændstoffer, samtidig med at anvendelsen af dårligt præsterende brændstoffer søges hindret. De vil sikkert huske 35 %-diskussionen. Den bæredygtige ordning vil derfor ikke være i stand til at tage hånd om en handelspraksis som den, der henvises til i spørgsmålet fra det ærede medlem.

 
  
MPphoto
 
 

  Linda McAvan (PSE). - (EN) Fru formand, fru kommissær! Jeg er glad for, at De tager Dem af dette anliggende. Jeg mener, det er en skandale, og det er en hån mod al vores arbejde med hensyn til klimaændringer. Hvad angår bæredygtighedskriterier, hvis vi har et kriterium for drivhusgasbesparelse, ville denne slags biobrændstoffer så ikke komme i konflikt med dette, fordi de er blevet sendt op og ned ad Atlanterhavet og tilfører drivhusgas fra emissioner af skibsfart, hvilket udgør 5 % af verdens CO2 i øjeblikket?

Hvis vi skal vente på en klage fra industrien, og på at der indledes en procedure om ulovlig statsstøtte, hvor lang tid vil det så tage? Jeg frygter, at den europæiske industri til den tid vil være lukket ned.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, fru McAvan! Metoden til beregning af drivhusgasemission fra biobrændstoffer sammenlignet med emission fra fossile brændstoffer, som er indeholdt i direktivet om vedvarende energi, følger, hvad vi kalder livscyklustilgangen, som også tager højde for det udledningsniveau, der skabes under transporten af biobrændstoffer både inden og uden for EU. I denne forbindelse vil jeg gerne gentage endnu en gang, at en reduktion af drivhusgasemission fra transport er et af de vejledende principper i biobrændstofpolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 30 af Johan Van Hecke (H-0332/08)

Om: EU's fødevarehjælpeprogram for de dårligst stillede

I 2005 vedtog Europa-Parlamentet en erklæring, hvori det henstillede, at EU's fødevarehjælpeprogram for de dårligst stillede blev gjort permanent. I erklæringen plæderede Parlamentet ikke alene for et permanent fødevarehjælpeprogram og en årlig bevillingsramme, men krævede også, at programmet blev udvidet. For at sikre en ligelig fordeling af fødevarerationer henstillede Europa-Parlamentet, at programmet blev udvidet til at omfatte nye produkter som f.eks. svinekød, fjerkrækød og æg.

Mariann Fischer Boel, kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter, fik til opgave at følge erklæringen op. Tre år senere kan man konstatere, at der endnu ikke er tale om, at man har skabt grundlaget for en ny forordning, og at der kun er taget nogle få mindre skridt. Det er fuldstændig uklart, hvilke budgetmidler der er til rådighed.

Fødevarehjælp er et vigtigt spørgsmål i EU, hvor 16 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Kan kommissæren sikre et fødevarehjælpeprogram på europæisk plan? Vil hun i denne forbindelse indlede en dialog med de europæiske ngo'er, der er aktive på området?

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! I 20 år har EU's fødevarehjælpeprogram været et afgørende bidrag til at opfylde underernærede menneskers fødevarebehov i Fællesskabet, hr. Van Hecke.

Den 4. april 2006 vedtog Parlamentet en støtteerklæring vedrørende EU-fødevarehjælpeprogrammet for de dårligst stillede i Fællesskabet. Denne erklæring opfordrer Kommissionen og Rådet til at afsætte en flerårig budgetbevilling og til at indføre en række fleksible foranstaltninger i styringen af programmet. Der lægges også stor vægt på behovet for at sikre en afbalanceret kost for nødstedte mennesker.

Dette program startede tilbage i 1987 som en nødforanstaltning i en tid med rigelige overskud af landbrugsproduktion. I de første år var fødevarehjælpeprogrammet hovedsagelig afhængigt af leverancer fra interventionslagre. Da lagrene er blevet mindre de seneste år som en følge af de på hinanden følgende reformer af den fælles landbrugspolitik, indførte Kommissionen en række ændringer for at sikre, at denne ordning kunne fortsætte, og disse ændringer omfatter muligheden for at købe produkter, som ikke kan fås på vores interventionslagre, på markedet, at bytte produkter inden for den samme "familie" og muligheden for at blande eller indføje interventionsprodukter og produkter købt på markedet.

Budgettet er også blevet justeret især for at tage højde for den nylige udvidelse af EU. Det er steget fra 213 millioner euro i 2004 til 305 millioner euro dette år, 2008. Derfor har Kommissionen på enhver måde bestræbt sig på at bevare et program, som er baseret på interventionslagre til trods for den kendsgerning, at disse var ved at forsvinde. Så vi kan faktisk sige, at vi har udnyttet programmet i størst muligt omfang.

Nu er tiden inde til at genoverveje dette programs fremtid uden at tabe dets overordnede perspektiv af syne. Med dette mål arbejder Kommissionens tjenestegrene allerede på en konsekvensanalyse, som undersøger mulighederne for fremtiden. Internethøringen har medført en skyhøj deltagelse med mere end 12.000 svar, hvilket beviser den høje interesse for dette initiativ blandt EU-borgere.

Ngo'er har faktisk spillet en afgørende rolle i gennemførelsen af programmet, og de vil fortsat være en central aktør i fremtiden. På et seminar, som vi afholdt i april, gav de udtryk for ønsket om at fastholde fødevarehjælpeprogrammet under administration af Generaldirektoratet for Landbrug, og de gjorde også opmærksom på behovet for at indføre en slags flerårlig tildeling af midler og for at levere en bredere vifte af forskellige produkter. Vi er nu ved at undersøge disse anmodninger fra ngo'erne, og vil forblive i tæt kontakt med dem.

Efter færdiggørelsen af konsekvensanalysen har jeg til hensigt til september for Parlamentet at fremlægge et forslag, som giver mulighed for at fortsætte denne ordning, men på et meget solidt grundlag for fremtiden. Så jeg takker Dem meget for Deres interesse for denne meget vigtige ordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Johan Van Hecke (ALDE). - (NL) Fru formand! Jeg vil gerne allerførst takke kommissæren for dette meget tydelige svar, som også giver udsigt til større bæredygtighed for dette fødevarehjælpeprogram, der er baseret på den igangværende evaluering.

Jeg ville blot spørge, om der i denne evaluering også tages hensyn til, at temmelig mange mennesker åbenbart er afhængige af dette fødevarehjælpeprogam, og at næsten 16 % af den europæiske befolkning lever under fattigdomsgrænsen, og om der ligeledes tages hensyn til den nuværende fødevarekrise og den spektakulære stigning i fødevarepriserne.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Van Hecke! Vi tager højde for alle de bidrag, vi får fra vores meget åbne indfaldsvinkel til denne proces. I henhold til de tal, der er til rådighed nu, benytter 13 millioner mennesker i EU sig af den særlige ordning for dårligt stillede folk. Så vidt vi kan se, falder efterspørgslen ikke i øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Fru formand! Netop børn lider jo også i stort omfang under fattigdom. Og en mangel på ernæring forringer jo ikke kun den fysiske udvikling, men også koncentrationsevnen og præstationerne i skolen. Derfor kan dette jo også have konsekvenser for fremtidschancerne. I hvilket omfang påtænker man også på dette problemområde at træffe foranstaltninger i skolerne i forbindelse med det planlagte fødevareprogram?

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Fru formand! Det bliver sikkert et godt udkast, især da De også har nævnt nødvendigheden af en afbalanceret ernæring. Det bør absolut være et fokuspunkt. I denne forbindelse kunne Kommissionen også foretage en yderligere prioritering ved at koncentrere sig om biologisk korrekt frembragte produkter, altså bioprodukter. Alle har ret til at spise noget dyrere, men meget sundere produkter. I hvor stor udstrækning vil De også tage hensyn hertil?

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Leichtfried! Først og fremmest er det, vi gør lige nu, at vurdere alle de idéer og oplysninger, vi har modtaget.

I denne forbindelse prøver vi at bedømme, om vi bør målrette vores penge i en bestemt retning. Vi har endnu ikke afsluttet vores interne drøftelser, men jeg kan sige dette vedrørende børn: Jeg mener, at det er af største vigtighed, at vi først og fremmest sikrer, at vores unge får den rette ernæring, og derfor vil vi også i år offentliggøre en idé (og jeg håber at få fuld støtte til den) om en skolefrugtordning, som skal medfinansieres af medlemsstaterne, og som kan give børn af en vis alder mulighed for at få et stykke frugt i skolen. Jeg mener, at det generelt er en god idé at give unge mennesker en god vane, som forhåbentlig vil følge dem livet igennem.

Med hensyn til at give førsteprioritet til økologisk produktion, så mener jeg, at vi må vælge mellem pest og kolera, for hvis vi vælger økologisk, får vi færre fødevarer, og jeg mener, at det vil være en meget vanskelig beslutning at tage.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 31 af Alain Hutchinson (H-0338/08)

Om: Spekulation og fødevarekrise

Økonomisk spekulation indtager en vigtig plads blandt de forskellige årsager til prisstigningen og fødevarekrisen i verden, idet bl.a. investeringsfonde i stadig højere grad interesserer sig for råvaremarkedet.

Kan Kommissionen acceptere, at ris eller hvede til fordel for nogle få bliver sikre pengeanbringelser, samtidig med at millioner af mennesker dør af sult?

Agter Kommissionen at træffe konkrete foranstaltninger for at sætte en stopper for enhver form for økonomisk spekulation, som bringer fødevaresikkerheden for millioner af mennesker i direkte fare?

Agter den desuden at fremme iværksættelsen på internationalt plan af en mekanisme, der vil gøre det muligt at forhindre visse stater i at begrænse deres fødevareeksport, selv om de ligger inde med betydelige lagre, og, mere generelt, i at forfølge enhver politik, hvis direkte konsekvens er at forhindre de mest udsatte persongrupper i at udøve deres ret til at spise?

Del to

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Hutchinson! Kommissionen er faktisk meget bekymret over konsekvenserne af de nuværende høje priser både i EU og også i en mere global kontekst. Udviklingslande og de mest sårbare befolkninger er faktisk blevet ramt uforholdsmæssigt hårdt med risiko for sult, fejlernæring og social uro til følge.

I den meddelelse, som Kommissionen har præsenteret i dag, forsøger man at analysere de grundlæggende årsager til disse høje priser. Kommissionen har fremlagt en række initiativer til at imødegå de kortsigtede følger af fødevareprischokket, til at øge udbuddet af landbrugsprodukter og sikre fødevaresikkerhed på længere sigt samt til at bidrage til de globale bestræbelser på at håndtere følgerne af prisstigningerne for fattige befolkningsgrupper.

Hvad angår de grundlæggende årsager, er der mange faktorer som på én og samme tid reducerer det globale udbud, f.eks Ugunstige vejrforhold i de vigtigste kornproducerende og -eksporterende lande, hovedsageligt Rusland og Ukraine, som tidligere blev kaldt Sovjetunionens kornkammer. Vi har haft ugunstige vejrforhold i Australien tre år i træk. Vi har haft højere energiomkostninger. Vi har haft mindre stigninger i udbyttet og stigende globalt forbrug. Disse direkte følger for udbud og efterspørgsel bidrager i væsentlig grad til priserne på landbrugsråvarer og til de stigninger, vi har været vidne til.

På baggrund af fødevareprisstigningerne og i kølvandet på krisen på det finansielle marked har der været øget aktivitet på de råvarerelaterede finansielle markeder med henblik på at afdække prisrisikoen eller sprede investeringsporteføljer. Disse aktiviteter kan have ført til øgede prisbevægelser og volatilitet på futuresmarkedet og spotmarkedet for råvarer og have forstærket de underliggende prisudsving, men der hersker fortsat usikkerhed om deres indflydelse på langsigtet prisdannelse. Så i dagens meddelelse forpligter Kommissionen sig til tæt at overvåge spekulative investorers aktiviteter på råvarerelaterede finansielle markeder og deres følger for bevægelserne i priserne.

I meddelelsen bemærkes det, at nogle eksportlande har reageret på de stigende priser ved faktisk at begrænse deres eksport. Indien har indført eksportforbud, Vietnam og Thailand riseksportbegrænsninger, Indonesien eksportafgift på palmeolie og Kasakhstan et forbud mod eksport af hvede. Sådanne afgifter og eksportforbud er beregnet på at beskytte hjemmemarkederne mod kortfristet udbudsmangel og kraftige prisstigninger. De indsnævrer imidlertid endnu mere de internationale landbrugsmarkeder til skade for især fødevareimporterende udviklingslande. På mellemlang sigt sender sådanne begrænsninger tydeligt de forkerte markedssignaler, hvilket nedsætter landmændenes incitament til at investere og øge deres produktion og bidrager til en ubalance på regionale markeder.

Spørgsmålet om eksportbegrænsningers meget negative indvirkning bør tages op på de relevante kommende møder i WTO og i andre relevante internationale fora. Kommissionen er fortsat overbevist om, at Doharunden giver udviklingslandene mulighed for betydelige potentielle gevinster, hvad angår nye markedsmuligheder, hvilket ville hjælpe med at skabe yderligere eksportindkomst, stimulere landbrugsproduktionen og lette adgangen til fødevarer og dermed lette de nuværende kraftige stigninger på fødevarer. Kommissionen vil derfor fortsætte sit arbejde for en vidtspændende og afbalanceret Dohaaftale.

Kommissionen er sikker på, at den kan regne med Parlamentets støtte til den politiske linje, som fremlægges i dagens meddelelse som et grundlag for at håndtere de udfordringer, som vi står over for i denne situation med priser, som faktisk er skyhøje på nogle områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Hutchinson (PSE). - (FR) Fru formand! Tak for det ret lange og interessante svar, fru kommissær. I forbindelse med en af faktorer, der har udløst krisen, nemlig økonomisk spekulation i landbrugsprodukter, vil jeg dog gerne spørge Dem om, hvilke skridt Kommissionen agter at tage efter visse europæiske bankers skandaløse adfærd - KBC og navnlig Deutsche Bank - der som bekendt har ført yderst uetiske reklamekampagner for spekulation i fødevarer.

Min kollega Marie-Arlette Carlotti og jeg skrev den 6. maj et brev til kommissionsformand Barroso. Modtagelsen er endnu ikke bekræftet, men jeg håber at få svar en dag. Jeg bad ham om, opfordrede ham til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forbyde - jeg læser teksten: "at tilbyde, udbrede eller fremme handel med finansielle instrumenter i EU, herunder forsikringsinvesteringer og navnlig forsikringsprodukter tilknyttet investeringsfonde, når deres udbytte afhænger direkte af spekulation i prisstigninger på levnedsmiddelråvarer".

Kan De sige mig, hvad Kommissionen agter at gøre i denne henseende?

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - Fru formand! Jeg vil svare ganske kort, hr. Hutchinson, for jeg berørte dette i mit første indlæg. Det kan være årsagen til, at det var ret langt. I den meddelelse, Kommissionen præsenterede i dag, forpligter den sig til tæt at overvåge spekulative investorers aktiviteter på råvarerelaterede finansielle markeder og disse spekulationsforretningers følger for priserne.

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE) - (LT) Fru formand, fru kommissær! Som forbrugere føler vi straks følgerne af enhver prisstigning. Imidlertid er der i priskæden med de spekulationsforretninger, der foretages, vindere og tabere, hvor producenterne af landbrugsprodukter som oftest finder sig selv i taberrollen.

Hvad mener De, der kan gøres for at sikre, at stigningen i prisen på landbrugsråvarer står i forhold til de generelle prisstigninger - med andre ord for at sikre, at råvarepriserne er retfærdige, og at landmændene kan have en værdig tilværelse?

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - Fru formand! Selv om jeg til fulde anerkender spørgerens gode motiver og kompleksiteten af dette emne, kan kommissæren da bekræfte, at hverken hun eller hendes kolleger i kommissærkollegiet har til hensigt at blande sig i råvaremarkedets virkemåde, hvilket kan gøre mere skade end godt, hvis denne vej tages?

Vi er enige om slutmålet, men ikke om midlerne til at nå derhen, vil jeg sige til spørgeren.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, fru Budreikaité, fru Doyle! Jeg er fuldstændig enig i det stillede spørgsmål om følgerne for primærproducenten, landbrugeren. Situationen er faktisk den, at vi har set stigninger, især i kornsektoren. Når vi taler om disse ekstraordinært høje priser, synes jeg, det er interessant at gå lidt tilbage i historien og se, hvordan priserne har udviklet sig, og de sidste 30 år er priserne faldet hele tiden fra primærproducenten.

Dette har ikke betydet, at priserne ikke er steget i detailsektoren. Men hvis man sammenligner priserne på korn i 1975 og i dag og ser på faste priser, var priserne to gange så høje i 1975 sammenlignet med i dag. Vi oplever en situation, hvor folk er vant til den kendsgerning, at det i gennemsnit i Europa kun er 14 %, mener jeg, af indkomsten, som bruges på fødevarer, og denne sats er også faldet over hele perioden.

Når det i meddelelsen angives, hvad der skal gøres, er det klart, at vi må se på hele kæden. Det er konkurrencekommissæren, som har til opgave at følge situationen, og vi ved endnu ikke, om udfaldet vil være positivt eller negativt. Vi vil imidlertid holde øje med alle årsagerne til de stigende priser, som vi har set siden sidst i august sidste år.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 32 af Avril Doyle (H-0271/08)

Om: Meddelelse og Lissabontraktaten

I forbindelse med plan D og den for nylig bebudede meddelelse "Europa - Debat - udlæggelse af erfaringerne fra plan D for demokrati, dialog og debat" kan Kommissionen aflægge beretning om dens kommunikationsstrategi i forbindelse med ratificeringsprocessen vedrørende Lissabontraktaten? Hvilke konkrete foranstaltninger har Kommissionen for at sikre en glat ratificering af Lissabontraktaten?

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand, fru Doyle! Hvad angår spørgsmålet om plan D og meddelelsen om "Debate Europe", så lad mig sige, at jeg ser det som vores pligt, sammen med medlemsstaterne og de andre EU-institutioner, at kommunikere med borgerne om alle vores politikker og holdninger. Mens medlemsstaterne i forbindelse med traktaten selvfølgelig har hovedansvaret, bør Kommissionen også være rede til at informere og forklare.

Vores nylige meddelelse "Debate Europe" har til formål at fremme en aktiv dialog mellem borgere og beslutningstagere, og selv om de ikke specifikt henviser til Lissabontraktaten, eller Lissabontraktaten alene, kan de foranstaltninger, der træffes i henhold til "Debate Europe", forbindes med kommunikationen om traktaten.

Traktaten er en af vores kommunikationsprioriteter for 2008. Vores aktiviteter er blevet decentraliseret og differentieret til at passe til de nationale realiteter i hver enkelt medlemsstat, og det er "lokalarbejde" i praksis.

Vores repræsentanter har arbejdet med hver enkelt medlemsstat og Parlamentets informationskontorer for at udarbejde nationale kommunikationsplaner for at opfylde forskellige behov, og aktiviteterne har omfattet kontakt til nationale interessegrupper, kurser for journalister, informationsformidlere og andre formidlere, drøftelser med det civile samfund og arrangementer på skoler og universiteter.

Vi har udarbejdet en bred vifte af støttematerialer, herunder PowerPointpræsentationer, oplysninger til taler, spørgsmål og svar, faktasider om forskellige områder - alt sammen med det formål at hjælpe kommunikationseksperter med at forelægge kendsgerningerne om emnerne.

Og fra Bruxelles har Kommissionen som bekendt også lanceret en internetside, som er viet til traktaten, på de 23 officielle sprog, og vores onlineforum "Debate Europe" er for nylig blevet relanceret med diskussioner om traktaten, hvilket har vist sig at være et af de mest populære områder med mange tusinde indlæg.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - Fru formand! Tak, fru kommissær. Hvorfor virker "Debate Europe" så ikke? I Irland bortleder de mængder tid, der er brugt til at reagere på en litani af spørgsmål - som ofte i sig selv er vigtige, men som er totalt irrelevante i forhold til Lissabontraktatens indhold - som skaber frygt og forvirring, tilsigtet eller ej, i alvorlig grad opmærksomheden fra det positive Lissabonbudskab. Og kendskab til emnerne i EU-folkeafstemninger. Vælgernes tillid til deres viden om emnerne i forbindelse med Lissabontraktaten er afgørende for et vellykket resultat af denne folkeafstemning, for at de kan stemme ja efter at have besluttet overhovedet at stemme.

"Graden af kendskabet til traktaten antyder, at den offentlige mening (i Irland) er mere som Nice 1 end Nice 2" - disse ord er professor Richard Sinnotts, ikke mine. Uagtet "Debate Europe", hvordan vil De, når nu Kommissionen og medlemsstaterne til dato fælt har forfejlet at formidle EU, og hvordan det fungerer, og en forståelse for dets nuværende traktater ud til over 90 % af vores borgere, råde os til at formidle ændringer til de selvsamme traktater, ændringer til EU, for at sikre den nødvendige grad af viden med henblik på ratificeringen af Lissabontraktaten? Det er ikke lykkedes os at formidle EU ud til borgerne. Hvordan vil vi så viderebringe ændringer til et EU, som ingen forstår?

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen.- (EN) Fru formand, fru Doyle! For det første er partnerskab nøgleordet. Vi kan ikke gøre det fra Bruxelles. Vi kan ikke gøre det fra Kommissionens side alene. Vi må arbejde sammen om at formidle beslutninger, som vi har truffet sammen. Jeg mener, at Kommissionen og institutionerne udfylder nogle andre roller end f.eks. ministre, som selvfølgelig også skal være derude alle steder i Irland og i alle andre medlemsstater for at hjælpe, forklare, lytte og formidle, hvad alt det her handler om.

Hvis man begynder med at viderebringe ændringer, er jeg bange for, at vi allerede har mistet tilhørerne. Min erfaring siger mig, at hvis man klart formidler de vigtigste emner, er det meget lettere, og det er lige, hvad vores repræsentationskontor i Irland forsøger at gøre - at formidle de forskellige substansemner. Jeg ved, at de efter opfordring har taget del i, mener jeg, ca. 20 forskellige lokalmøder, hvor de også involverer politikere, irske politikere, i at uddele oplysninger og i at behandle forskellige substansemner. Det er måske ikke nok, men vi må fortsætte denne kurs. Jeg mener selvfølgelig, at en af de vigtigste ting er at samarbejde med medierne. Samtidig er det meget vigtigt at overholde de meget specielle love og bestemmelser, som I har i Irland, når det drejer sig om debatter inden en folkeafstemning, og det forsøger vi naturligvis også.

Men vi har en forpligtelse til at formidle og samarbejde med borgerne om de politikker og standpunkter, institutionerne repræsenterer, og jeg håber, vi kan fortsætte med at gøre det hånd i hånd.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Findes der egentlig markedsundersøgelser og rundspørger, der afdækker hvilket behov den europæiske befolkning faktisk har for information om denne reformtraktat? Findes der et specielt fokus på politikerne i Europa, fra kommunalt til europæisk niveau? Hvilket behov for information findes der her, og hvad vil De foretage Dem på informationskontorerne i hovedstæderne for at kunne levere et bedre udbud?

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Fru formand, fru kommissær! De har omtalt folkeafstemningen i Irland, og om tre uger vil de afholde en meget vigtig, måske afgørende, afstemning i dette land. Vi husker alle udfaldet af folkeafstemningen om Nicetraktaten i det samme EU-venlige land for ca. 10 år siden.

Hvilken lektie har man lært af denne uheldige oplevelse, og på hvilken måde deltager Kommissionen i debatten op til folkeafstemningen i Irland?

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Mange tak for disse relevante spørgsmål, hr. Paleckis. Hvad med kendskabet til den offentlige mening? Vi har vores meningsmålinger via Eurobarometer, som vejleder os meget, og hvor vi også kan identificere nogle af de oplysninger, der er behov for. Desuden gennemføres forskellige meningsmålinger naturligvis i hver enkelt medlemsstat for at finde ud af flere enkeltheder og for at gøre det landespecifikt. Så jeg mener, vi kan sige, at vi har et rimeligt godt grundlag for at vide, hvad borgerne forventer, og hvilke oplysninger de har brug for, selv om jeg også mener, at det kan variere lidt fra den ene medlemsstat til den anden.

Jeg mener, at en af de lektier, vi lærte i Irland, var behovet for at deltage meget bredt, og derfor blev det Nationale Forum etableret. Jeg mener, at vi efter besøg både af mig selv og for nylig af formand Barroso har forsøgt at engagere os og lytte til det Nationale Forum og deres behov, og vi prøver gennem vores repræsentationskontor at reagere på disse behov, mens vi også respekterer, at det er en meget speciel situation, når man afholder en folkeafstemning: F.eks. skal man også overholde McKennaloven i Irland. Dette begrænser naturligvis eller sætter meget klare grænser for, hvad ministrene eller regeringen kan gøre.

Samtidig har vi en generel forpligtelse til at deltage og give oplysninger, som ikke kan tages fra os, og jeg mener, at det er sådan, vi har lært, hvordan vi samarbejder med det nationale forum, og også hvordan vi gør mere ved at benytte medierne, og især med unge mennesker, men også med kvinder, fordi de ifølge vores erfaring ofte er dem, som føler sig fremmedgjorte og langt fra debatten. Det er også der, vi skal bruge moderne kommunikationsværktøjer, som f.eks. internettet. En anden lektie, vi har lært, er, at vi skal deltage over internettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 33 af Justas Vincas Paleckis (H-0301/08)

Om: Forbedret samarbejde mellem Europa-Parlamentets og Kommissionens repræsentationer

Kommissionen ønsker, at EU's borgere skal deltage mere aktivt i debatterne om EU-anliggender, og den præsenterede i begyndelsen af april i år et nyt initiativ: "Debate Europe". Formålet med dette initiativ er at iværksætte aktiviteter på lokalt plan i EU-medlemsstaterne, dvs. høre borgerne, udveksle information, viden og idéer vedrørende EU samt arrangere møder mellem EU's embedsmænd og vælgerne.

I medlemsstaternes hovedstæder tales der om et dårligt samarbejde mellem Kommissionens og Europa-Parlamentets repræsentationer i forbindelse med gennemførelsen af målsætningen om at hjælpe borgerne i EU med bedre at kunne forstå, hvad der rører sig i EU, kende dets dagsorden, institutioner og medlemsstater. De to institutioners repræsentationer arbejder ofte adskilt, deres aktiviteter overlapper hinanden, og de iværksætter ingen store projekter i fællesskab.

Er der planer om at forbedre dette samarbejde mellem Kommissionens og Europa-Parlamentets repræsentationer i de enkelte medlemsstater, nu hvor valget til Europa-Parlamentet 2009 nærmer sig? Hvis ja, hvordan skal dette samarbejde helt konkret udføres?

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! 2008 er et centralt år, hr. Paleckis, for alle institutionerne med hensyn til at forberede valget til Europa-Parlamentet næste år. Det er i alles interesse, at der samarbejdes for at opnå den højst mulige valgdeltagelse i juni 2009. Det arbejde, der er blevet lanceret i form af den seneste meddelelse "Debate Europe" til fremme af den aktive dialog mellem borgere og beslutningstagere om europæiske emner, bør bidrage til dette arbejde.

Men Kommissionen og Parlamentet arbejder allerede tæt sammen inden for disse områder, både i Bruxelles og på vores repræsentations- og informationskontorer i medlemsstaterne. I sidste måned nedsatte vores tjenestegrene en ny arbejdsgruppe, som skal maksimere de fælles virkninger af vores aktiviteter og ligeledes søge at opnå et forstærket samarbejde mellem Kommissionens og Parlamentets repræsentationer og kontorer. Vi har til hensigt at foretage en revision af adfærdskodeksen fra 2001 om de arbejdsforhold, som skal vise os nye måder at samarbejde på og ligeledes gøre det lettere at anvende de fælles ressourcer, såsom audiovisuelle værktøjer og presseovervågningsværktøjer.

Vi har også forpligtet os til at nå målet om at gøre brug af de delte faciliteter i medlemsstaterne, de såkaldte Europa-huse, og i 25 ud af 27 medlemsstater deler vores kontorer allerede plads i den samme bygning. Som De ved, har vi iværksat et pilotprojekt i tre af disse Europa-huse, i Madrid, Dublin og Tallinn, med fælles kontorplads, som vi kalder et europæisk offentligt rum. Vi har formået at udvide området for vores aktiviteter til at omfatte kulturelle aktiviteter og også videnskabelige arrangementer og ungdomsarrangementer. Vi har nu en første rapport klar om dette pilotprojekt om europæiske offentlige rum. Det ser ud til at være meget positivt, og vi forsætter i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Fru formand! Tak for Deres omfattende og klare svar, fru kommissær. Jeg er overbevist om, at De er den fødte optimist. På den anden side kræver Deres position i Kommissionen også optimisme. Jeg er sikker på, at De forventer, at alle lande ratificerer Lissabontraktaten i år.

Jeg vil gerne spørge Dem om, hvordan valgkampagnen til valget til Europa-Parlamentet i 2004 efter Deres mening adskiller sig fra den til næste år, hvis vi tager i betragtning, at det med stor sandsynlighed bliver efter ratificeringen af Lissabontraktaten?

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg siger det lige ud, hr. Paleckis! Jeg tror, at vi fra Kommissionens side også er nødt til at engagere os mere gennem vores repræsentationskontorer for at mobilisere vælgerne, så vi kan sikre en høj valgdeltagelse. Vi kan ikke være for forsigtige. Jeg tror, vi alle må sige, at vi ønsker, at de europæiske borgere skal bruge deres stemmeret, og det er sådan, vi vil gribe situationen an sammen med medlemsstaterne. Endnu en gang gennem samarbejde, ikke ved at indtage en politisk holdning, men udelukkende for at mobilisere vælgerne.

Sammen med Parlamentet ser vi via Den Interinstitutionelle Informations- og Kommunikationsgruppe på, hvordan vi kan gøre dette. Parlamentet har allerede fremlagt en struktureret og gennemarbejdet plan for valget til Parlamentet, og vi vil bidrage hertil på bedst tænkelige vis ved at anvende vores værktøjer og navnlig vores repræsentationskontorer. Sammen med Parlamentet kan vi sikre en øget valgdeltagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Fru formand, fru kommissær! Jeg vil gerne understrege, at det er uendelig vigtigt for en informationsvirksomhed at få sit materiale udfærdiget på samtlige EU-sprog. Jeg håber meget…

(EN) Fru formand! Jeg vil tale på engelsk. De kan måske ikke høre mig, fru kommissær, da jeg kan se, at kommissæren er optaget.

Jeg ville bare sige, at det er svært at få information på litauisk, da jeg repræsenterer Litauen her. Hvis man prøver at ringe til frikaldsnummeret til Europe Direct og stiller et spørgsmål på litauisk, bliver man bedt om at vente i en halv time. Det er svært at finde bøger på litauisk selv her i Parlamentets kontor for besøgende, fordi pjecerne kun findes på hovedsprogene.

Jeg forstår godt, at der er et stort problem med hensyn til tolkning og et økonomisk problem, men måske burde De foretage nogle prioriteringer. Vil De være så venlig at tjekke, hvordan Europe Direct fungerer på de forskellige sprog, ligesom kommissær Kuneva f.eks. gør?

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand, fru kommissær! Jeg mener, det forholder sig sådan, at hvis man har et direkte budskab til borgerne, vil de også lytte. Vi drøftede European City Guides i dag, men vi fik kun meget få reaktioner fra Rådet, og jeg tror, at vi skal sende flere klare budskaber ud til folk om, hvad vi gør her i EU, og at vi faktisk er her for dem og ikke kun for at tale om dem.

Jeg ville foretrække, at Parlamentets repræsentation gik i front på medlemsstatsniveau snarere end Kommissionen. Men det skal jeg jo selvfølgelig sige, og jeg vil indtrængende opfordre til respekt og forsigtighed med hensyn til ratifikationsprocessen i Irland. Det er turbulente tider for øjeblikket, og de nyheder, som kommer fra WTO, er ingen støtte for os i den henseende. Jeg tror, vi skal være bevidste om vores vælgeres reelle bekymringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det er selvfølgelig en konstant kamp, fru Starkevičiūtė, at sørge for, at vi kan levere information, at vi kan levere tolke- og oversætterservice på alle 23 officielle sprog. Nogle gange kan vi ikke imødekomme dette, fordi vi mangler tolke f.eks., eller fordi vi endnu ikke har en fuld medarbejderstab, som kan efterkomme denne anmodning. Men jeg vil tage Deres bemærkning i denne sag til efterretning, og vi vil også undersøge det.

Jeg skal også snart på besøg i Litauen, og jeg er sikker på, at jeg vil høre mere til dette, men dette skyldes ikke manglende vilje fra Kommissionens side. Udgangspunktet for al kommunikation er, at man kan kommunikere, forhåbentlig på sit eget sprog, og forstå, hvad der bliver sagt, ligeledes på ens eget sprog. Derfor vil vi fortsat bestræbe os på at sikre, at vi kan stille alle de nødvendige ressourcer til rådighed i den forbindelse. Jeg har således stor respekt for Deres spørgsmål, og jeg synes, det er meget relevant.

Det andet punkt var selvfølgelig en bemærkning, og det ligger fast, at vi skal begynde, der hvor borgerne er. Vi skal besvare deres spørgsmål, og det er rigtig nok, at de kun sjældent starter med at spørge til bestemmelserne i traktaten eller til en ændring. De starter med at spørge om, hvad vi gør ved problemerne omkring immigration og klimaændringer, og hvordan vi bekæmper de problemer, som betragtes som grænseoverskridende problemer.

Og det er sådan, vi skal svare, og i et helt almindeligt sprog. Jeg tror, at det, som rent faktisk har hjulpet, og det er jeg stolt af, er, at vi nu er begyndt at lave disse oversigter til borgerne over alle vores forslag. I vores arbejdsprogram får vi også vedlagt en borgeroversigt, og jeg kan konstatere, at det er meget nyttigt, og at vi skal fortsætte ad dette spor.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 34 af Stavros Arnaoutakis (H-0316/08)

Om: Kommissionens plan D for demokrati, dialog og debat samt "Debate Europe"

Den plan D for dialog, demokrati og debat, som Kommissionen fremlagde i oktober 2005, var et svar på EU's betænkningstid efter de to folkeafstemninger, hvor befolkningerne stemte imod forfatningen. Mener Kommissionen, at den to et halvt år senere har opfyldt målene for denne plan? Hvis ikke, hvorfor ikke? Hvad har hindret Kommissionen i at gøre dette? I april 2008 præsenterede Kommissionen projektet "Debate Europe", hvis formål er at mindske afstanden mellem borgerne og EU og dets institutioner. Vil Kommissionen oplyse, hvilke udgifter der har været forbundet med denne støtte, hvilket beløb hver medlemsstat og organisation vil have til rådighed, samt hvem modtagerne er, der skal stå for gennemførelsen af de fælleseuropæiske rådgivningsprojekter for borgerne? Hvordan vil Kommissionen etablere rammerne for et samarbejde mellem EU's institutioner og især med Europa-Parlamentet? Hvordan agter Kommissionen at bidrage til oprettelsen af elektroniske netværk, som medlemmer af Europa-Parlamentet samt nationale og regionale parlamenter kan deltage i? Hvordan vil Kommissionen oprette offentlige rum til behandling af europæiske emner i medlemsstaternes hovedstæder? Hvordan vil Kommissionen blive mere aktiv på lokalt plan?

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg kan fortælle Dem, hr. Arnaoutakis, at plan D har spillet en hovedrolle med hensyn til at teste civilsamfundets organisationers nye metoder med hensyn til at involvere borgere fra alle samfundslag i debatterne om Europas fremtid.

Den gav os eksempler på høringer, som vi aldrig før har haft, hvor vi inviterede tilfældigt udvalgte borgere fra alle medlemsstater til at sætte sig ned sammen og diskutere EU's dagsorden. Det var virkelig en meget spændende oplevelse. En af de vigtigste ting, som vi lærte af denne oplevelse, var, at vi har behov for at styrke berøringsfladen mellem borgerne og EU's beslutningstagere, for hvis vi lover at blive bedre til at lytte, hvad gør vi så med det, vi hører? Det er det, de gerne vil vide.

Vi besluttede at forlænge plan D i perioden op til valget til Europa-Parlamentet i juni næste år. Denne nye fase kaldes Debate Europe. Vi har tildelt Debate Europe 7,2 millioner euro, hvoraf 2 millioner euro går til medfinansiering af transnationale projekter, og 5,2 millioner euro går til medfinansiering af decentraliserede indkaldelser og foranstaltninger til støtte for lokale projekter, som administreres af repræsentationerne.

Vi afgør ikke på forhånd, hvor mange penge, der er til rådighed pr. medlemsstat, eller hvilke modtagere, der vil varetage disse paneuropæiske høringsprojekter. Det afhænger af resultaterne af indkaldelserne af forslagene, som Kommissionen for tiden lancerer både centralt og gennem sine repræsentationer.

Vi mener, at Debate Europe også bør stille effektive rammer til rådighed for interinstitutionelt samarbejde. Et eksempel var slutkonferencen, som blev afholdt om første fase af plan D sidste december. Her var ikke kun Parlamentet og Kommissionen, men også Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg involveret. Jeg er overbevist om, at det var en hjælp i forhold til at tage hånd om borgernes særlige bekymringer, og at denne form for samarbejde bør være fremgangsmåden inden for rammerne af Debate Europe, også på nationalt og regionalt plan.

Det er også vores håb, at vi kan få medlemmer af Parlamentet til at deltage yderligere i disse lokale og regionale aktiviteter. Jeg har netop informeret denne gruppe, den såkaldte IGI, om anmodningen fra Parlamentet om at deltage i et pilotinformationsnetværk. Alt ligger klart, og vi vil meget snart fremlægge vores projekt for Parlamentet omkring forberedelse af sådan et netværk, mødes med nationale og europæiske parlamentsmedlemmer, og vi håber også at invitere journalister til at deltage i debatten om europæiske emner.

Jeg har allerede nævnt den offentlige sfære og de europæiske rum i pilotprojektet. På samme måde kan vi fortsætte plan D. Vi kan lære af de hidtidige erfaringer og arbejde sammen med borgerne om en række projekter og modeller, som vi forhåbentlig kan etablere permanent, ikke kun som noget, der løber i seks måneder eller lignende, og sikre, at vi på den måde kan bringe beslutningstagere og borgere tættere på hinanden.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Fru formand, fru kommissær! Problemet for os alle, fru kommissær, er, at Europa er afskåret fra almindelige mennesker. Trods Kommissionens og parlamentsmedlemmernes gode indsats, kan vi tydeligt se, at informationerne ikke når ud til almindelige mennesker.

Jeg vil gerne vide, hvilke agenturer, der skal bringe borgerne tættere på Europa, som beskrevet i planen for Debate Europe.

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Et af de nye initiativer, hr. Arnaoutakis, er selvfølgelig, at vi har behov for en europæisk politisk kultur, hvilket, som De ved, er det, vi har fremlagt. Og det er ligeledes blevet godkendt af Parlamentet at anvende politiske fonde, som kan bidrage til debatten. Det er derfor, vi har behov for dette i de almindelige politiske diskussioner på alle niveauer. EU-emner skal integreres bedre. Jeg tror, dette initiativ om at tillade europæiske politiske fonde vil hjælpe.

Jeg tror, vi skal gøre det gennem medierne. Vi skal have etableret et europæisk medie, som dækker EU-stof. Det er derfor, vi har lavet en ny internetstrategi og en ny audiovisuel strategi, hvor vi er bedre rustet til at lave mediedækning af europæiske emner over alt i Europa.

Jeg tror, vi skal kunne tilbyde mødesteder, offentlige rum, og det er det, vi har pilotprojekter til. Disse grænseoverskridende projekter, hvor vi har gennemført borgerhøringer, kan, tror jeg, give os en god forståelse og meget erfaring, så vi forhåbentlig på et tidspunkt kan iværksætte disse på et vedvarende grundlag.

Men vi skal bruge alle disse kanaler for at blive gode nok til ikke at afskære borgerne, men i stedet inddrage dem i vores arbejde ved at lytte til dem, forklare dem om og slå til lyd for, hvad det er, vi laver på EU-niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Før programmet for det indre marked i 1992 forelå Cecchini-rapporten om omkostningerne ved den manglende integration i Europa, fru kommissær.

Har Kommissionen til hensigt at forberede en særlig meddelelse om omkostningerne for det tilfælde, at Lissabontraktaten ikke bliver til noget? Hvor store bliver omkostningerne for Europa, hvis Lissabontraktaten ikke ratificeres?

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! At forudsige hvad, der sker, hvis man gør dette eller hint, er altid det allersværeste, hr. Papastamkos. Vi vil gerne proaktivt fortælle om fordelene, dvs., hvorfor vi mener, at der er behov for en ny traktat. Hvordan kan vi blive mere effektive? Fra Kommissionens side har vi forsøgt at beskrive og formulere spørgsmål og svar, vores forskellige baggrundsmaterialer og vores information på internettet, således at vi argumenterer proaktivt for, på en offensiv måde, hvorfor vi har behov for en ny traktat, og hvilke problemer, der skal løses.

Det har været vores udgangspunkt, men vi har fra Kommissionens side ligeledes forpligtet os til at forsøge at forklare, hvad prisen ville være for ikke at vedtage traktaten, fordi jeg mener, at det også vil have indflydelse på folks tiltro og tillid til, om vi kan håndtere de store problemer og udfordringer, som vi står over for.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 35-39 vil blive besvaret skriftligt.

Spørgsmål nr. 40 af Manuel Medina Ortega (H-0268/08)

Om: Sportssammenslutningers begrænsninger af muligheder

Sportssammenslutningerne i visse EU-lande prøver at indføre begrænsninger af deres medlemmers ret til at indgå aftaler og af sportsudøvernes frie bevægelighed. Dette er en klar overtrædelse af EF-retten. Har Kommissionen undersøgt konsekvenserne af denne praksis ud fra princippet om fri konkurrence?

 
  
MPphoto
 
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! En række sager ved EF-Domstolen, hr. Medina Ortega, har bekræftet, at EU-regler kan anvendes inden for sportssektoren.

I Walrave- og Donàafgørelserne f.eks. bekræftede EF-Domstolen, at bestemmelser, der er baseret på nationalitet, som begrænser sportsudøvernes frie bevægelighed, ikke er i overensstemmelse med princippet om personers frie bevægelighed.

I Bosmanafgørelsen undersøgte Domstolen to typer af begrænsninger, som den fandt ikke var forenelig med princippet om personers frie bevægelighed. Først og fremmest forbyder den som følge af forskelsbehandling på baggrund af nationalitet en UEFA-regel, som begrænsede antallet af udenlandske spillere fra EU-medlemsstater, der havde fået tilladelse til at deltage i nationale fodboldmesterskaber.

Dernæst fordømte den FIFA's transferregler, som kræver betaling af beløb ved kontraktens udløb i forbindelse med transfer af spillere, som er borgere i et EU-medlemsland, inden for EU, som værende en forhindring for personers frie bevægelighed.

Piau- og Meca Medina-sagerne var de første afgørelser ved Domstolen, hvor EU's konkurrenceregler blev anvendt på sektoren. Siden da har Kommissionen fulgt den systematiske tilgang i form af retspraksis, når det skal vurderes, om en regel, som er vedtaget af et sportsforbund eller en sportsforening, overtræder artikel 81 og 82. Enhver sportsregel, som har en konkurrencebegrænsende virkning, skal derfor undersøges i den konkrete sag for at afgøre, om den har en legitim målsætning.

Samtidig må Kommissionen være tilfreds med, at alle antikonkurrencevirkninger, som er et resultat af en sådan regel, er uløseligt forbundet med at forfølge dens målsætning og er proportionale med dens gennemførelse.

Kommissionen undersøgte spørgsmålet om international fodboldtransfer, da den undersøgte lovligheden af FIFA's regler om transferbetaling for spillere, som stadig var bundet af en kontrakt. Undersøgelsen blev afsluttet i 2002, efter at FIFA forpligtede sig til at ændre sine transferregler på baggrund af visse principper, som havde til formål at lette transferaktiviteten.

I Kommissionens hvidbog om sport, som blev vedtaget den 11. juli 2007, blev emner som sportsudøveres frie bevægelighed også drøftet indgående, især i det tilknyttede dokument, "The EU and Sport: Background and Context."

I den samme lovgivningspakke vedtog Kommissionen den handlingsplan, der er opkaldt efter Pierre de Coubertin, som anbefaler, at sportsrelaterede foranstaltninger tages på EU-niveau og indeholder en række forslag, som skal implementeres af og/eller støttes af Kommissionen inden for en række idrætsområder.

Et af disse områder omfatter personers frie bevægelighed, hvor målet er at bekæmpe forskelsbehandling på baggrund af nationalitet inden for samtlige sportsgrene. Dette mål skal nås gennem politisk dialog, gennem henstillinger, struktureret dialog med de involverede parter og, såfremt det er hensigtsmæssigt, gennem overtrædelsesprocedurer indledt af Kommissionen mod medlemsstater.

Derudover anvender Kommissionen EU's konkurrenceregler på sportsorganisationer for så vidt, at disse organisationer udøver økonomiske aktiviteter. Derved tager Kommissionen højde for sportens særlige rolle.

 
  
MPphoto
 
 

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Fru formand! Mange tak, fru kommissær, for Deres omfattende fyldestgørende svar på mit spørgsmål.

Som en yderligere bemærkning til kommissærens forklaring vil jeg blot udlede, at Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke har til hensigt at tage lovgivningsmæssige skridt, da den mener, at den nuværende lovgivning, herunder traktaterne og udviklingen af retspraksis er tilstrækkelig, og at vejen derfor går via uformelle aftaler med forbundene, adfærdskodekser og lignende.

Kommissionen synes ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for yderligere foranstaltninger, og at det er tilstrækkeligt at anvende den gældende lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det er korrekt, hr. Medina Ortega! EF-Domstolen - og hr. Medina Ortega har vist allerede en fornemmelse af, hvor jeg vil hen - har slået fast i Meca Medina-sagen, at det ikke kan vurderes, om sportsregler er forenelige med EU's konkurrencelovgivning ved at erklære, at visse kategorier af regler på forhånd er undtaget fra anvendelsen af EU's konkurrencelovgivning. Kommissionen er derfor nødt til at fortsætte med at anvende konkurrencereglerne på hver enkelt sag, idet der henvises til dens beslutninger og den eksisterende retspraksis.

Endelig sætter Meca Medina-sagen klare systematiske rammer i den henseende. For at vurdere, om en regel er forenelig med EU's konkurrenceregler, må dens virkninger stå i rimeligt forhold til den legitime rent sportslige interesse, som søges varetaget, således at proportionalitetstesten kun kan anvendes på den konkrete sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE). - (EL) Fru formand, fru kommissær! I samtlige medlemsstater, fru kommissær, klager de nationale sportsforbund, især fodboldforbundene, på baggrund af de internationale sportsforbunds vedtægter (FIFA, UEFA, osv.) højlydt, hver gang regeringen undersøger deres aktiviteter. Mens vi påskønner forbundenes uafhængighed, kan EU så tilslutte sig vedtægter, som overtræder, og som betragtes som værende hævet over, national lovgivning og et lands forfatning?

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Fru formand! Er Kommissionen enig i, fru kommissær, at UEFA's ordning om spillere, der er blevet trænet i hjemlandet, er forenelig med traktaten? Den tilskynder fodboldklubber til at sørge for, at en andel af deres spillere skal komme fra deres juniorhold og deres ungdomsakademier uden hensyntagen til nationalitet, og at UEFA's ordning derfor er retfærdig og legitim og tvinger klubber til at investere i træning af deres unge spillere, i stedet for bare at sætte deres lid til deres økonomiske styrke på det internationale transfermarked i modsætning til FIFA's ordning om 5+6-reglen, som er baseret på nationalitet og klart ville være ulovlig.

 
  
MPphoto
 
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil forsøge at besvare de to spørgsmål samtidig, da de angår et område, hvor der tydeligvis ligger de samme tanker bag, og hvor målet er at bekæmpe forskelsbehandling på baggrund af nationalitet på alle sportsområder. Jeg mener, at det er det vigtigste, og at det er et princip, om man så må sige. Dette mål bør nås ved hjælp af politisk dialog, henstillinger, struktureret dialog med de involverede parter og, når det er hensigtsmæssigt, ved hjælp af overtrædelsesprocedurer.

Derfor mener jeg, at vi må tage højde for, at denne holdning til konkurrence, som jeg forklarede om tidligere, ligger helt fast, og at den ikke bør tilsidesættes af andre måder at tænke på.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 41 af Giovanna Corda (H-0269/08)

Om: Prisstigninger og konkurrence

I løbet af de seneste måneder er der registreret mærkbare prisstigninger i flere medlemsstater særlig på fødevarer, hvilket indebærer en væsentlig svækkelse af borgernes købekraft. Flere iagttagere har fremhævet, at ud over prisstigninger på råvarer betyder de overdrevent store avancer i distributionsleddene også en eventuel begrænsning af den frie konkurrence.

Kan Kommissionen oplyse, om den råder over faste indikatorer, som sætter den i stand til at holde sig underrettet om tilfælde af løbske prisstigninger på bestemte forbrugsvarer, og om den for nylig har gennemført undersøgelser af distributionsleddene som følge af de pludselige prisstigninger, der er konstateret i visse medlemsstater?