Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 21. maj 2008 - Strasbourg

4. Statusrapport 2007 for Tyrkiet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Ria Oomen-Ruijten for Udenrigsudvalget om statusrapport 2007 for Tyrkiet (2007/2269(INI)) (A6-0168/2008).

  Ria Oomen-Ruijten, ordfører. - (NL) Hr. formand! Siden den sidste betænkning om Tyrkiet er der sket en række positive udviklinger i landet. Jeg tænker her på vedtagelsen af loven om foreninger eller, for ganske nylig, den første ændring af artikel 301, der skal føre til yderligere reformer, som er nødvendige for at garantere fuld ytringsfrihed. Det er imidlertid også tydeligt, at Tyrkiet viser et blandet billede, og at der skal gøres meget mere for at overholde aftalerne med Europa, men også for at indfri løfterne til Tyrkiets egen befolkning.

Denne betænkning er afbalanceret. Jeg håber, at nogle af de kæpheste, der rides nu, ikke støttes, for så vil betænkningen stadig være afbalanceret. I betænkningen har jeg nævnt alle problemer, og der er tre vigtige budskaber.

For det første er vi bekymrede over følgerne af den retssag, som føres mod AKP. Vi forventer, at forfatningsdomstolen respekterer retsstatsprincipperne, de europæiske normer og Venedigkonventionens retningslinjer om forbud mod politiske partier. Vi glæder os over, at demokratiet i 2007 sejrede over hærens forsøg på at forstyrre den politiske proces. Men vi er også foruroligede over, at der stadig er kræfter, som forsøger at destabilisere landet. Det er klart, at det er nødvendigt at modernisere Tyrkiet og indføre reformer nu. Premierminister Erdogan har lovet, at 2008 bliver året for reformer, og vi vil med glæde minde ham om, at han skal opfylde sit løfte. Regeringen skal nu benytte det stærke parlamentariske flertal til resolut at gå i gang med at indføre reformer, der er afgørende for Tyrkiets omdannelse til et moderne og velstående demokrati, som er baseret på en sekulær stat og et pluralistisk samfund. Sådanne reformer er først og fremmest i Tyrkiets egne borgeres interesse.

For det tredje er forfatningsprocessen en ideel mulighed for at udarbejde en ny civil forfatning, hvor beskyttelse af menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder udgør en central del. Kun på den måde kan der opstå et system med "checks and balances" til at garantere demokratiet, retsstaten, den sociale samhørighed og adskillelsen mellem religion og stat. Når man ser på de seneste tal, fremgår det, at opretholdelse af adskillelsen mellem religion og stat fremkalder spændinger i det tyrkiske samfund. Ikke mindre end 72 % af de højtuddannede tyrkere er bekymrede over Tyrkiets sekulære karakter, 60 % af borgerne i alle store byer og næsten 50 % af de andre tyrkiske borgere. Denne bekymring benytter retsvæsenet og anklagerne, som tillader sig at lade hånt om et parlamentarisk flertal og gå særdeles uafhængigt til værks. Et retsapparat bør i en retsstat være uafhængigt, men også upartisk. Den nye forfatning er den eneste måde, hvorpå den tyrkiske regering kan gennemføre reformer i landet og forankre adskillelsen mellem religion og stat og retsstaten for på den måde at opnå ny tillid fra borgerne.

Dette kræver, at der garanteres et bredt engagement fra alle organisationer i det civile samfund i denne forfatningsproces. Det indebærer efter min opfattelse, at der opnås overensstemmelse om denne modernisering med alle politiske partier, etniske og religiøse mindretal og arbejdsmarkedets parter. Denne modernisering skal garantere, at borgernes individuelle rettigheder, borgernes frihedsrettigheder, bringes i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention.

Vi skal med respekt fortsætte forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet, men også uden hykleri, således at vi tør være åbne og ærlige over for hinanden. Jeg beklager i høj grad, at min kollega, Joost Lagendijk, angribes så kraftigt, når han åbent og ærligt siger, hvor der begås fejl, og når han anmoder om, at alle politiske partier samarbejder, hvad angår reformprocessen.

Sammenfattende vil jeg sige, at der stadig skal gøres en hel del, når det gælder de forskellige religiøse mindretals stilling i Tyrkiet, den kurdiske befolknings og andre mindretals stilling, den socioøkonomiske udvikling af regionerne, forbedring af kvinders stilling, de tyrkiske myndigheders dialog med arbejdsmarkedets parter, hvor jeg navnlig gør opmærksom på fagbevægelsen, som ofte er udsat for pres, konstruktivt samarbejde om en løsning på Cypernspørgsmålet og godt naboskab i området. Kort sagt, opfyld venligst de aftaler, som er indgået.

Jeg understreger endnu en gang, at jeg er overbevist om, at kun et samfund, som lader sig lede af respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og som er baseret på demokrati, retsstatsprincippet og en socialt orienteret markedsøkonomi kan udvikle sig til et fredeligt, stabilt og velstående samfund.

FORSÆDE: Martine Roure
Næstformand

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Først vil jeg gerne takke for betænkningen udarbejdet af Ria Oomen-Ruijten, som efter Rådets mening er et vigtigt bidrag til debatten i forbindelse med Tyrkiets tiltrædelsesproces.

Det slovenske formandskab har opfordret Tyrkiet til at opnå yderligere fremskridt i processen med at tilnærme sig EU. Der er på nuværende tidspunkt drøftelser i gang i Rådet om de otte resterende rapporter om gennemgangen af tilpasningen af lovgivningerne, de såkaldte screeningsrapporter. Hvis der sker fremskridt vedrørende de tekniske forberedelser, kan vi i juni måske tage hul på to nye kapitler i forbindelse med tiltrædelseskonferencen mellem EU og Tyrkiet.

Hvad angår reformerne i Tyrkiet, er vi enige i Europa-Parlamentets vurdering af, at dette år er afgørende for processen, og vi mener ikke, at Tyrkiet må forpasse denne mulighed.

Et revideret tiltrædelsespartnerskab, som blev vedtaget i februar 2008, definerer de væsentligste prioriteringsområder, hvor et land bør tilskynde reformer. Det er naturligvis de faktiske fremskridt i forbindelse med reformerne, som direkte påvirker den efterfølgende forhandlingsproces.

Jeg vil også gerne understrege, at vi deler Europa-Parlamentets bekymringer vedrørende sagsanlæggene mod AKP-partiet. Formandskabet udsendte en udtalelse, som understregede, at en adskillelse mellem den lovgivende og udøvende magt er et grundlæggende princip i alle demokratiske samfund, og at dette princip skal respekteres. Vi bør nøje overvåge udviklingen. Vi håber, at resultatet af sagen vil være i overensstemmelse med demokratiske standarder i henhold til de grundlæggende retsstatsprincipper, og vi håber, at den nødvendige reformproces ikke vil blive påvirket af dette sagsanlæg.

Jeg vil gerne nævne nogle aspekter vedrørende sikring af grundlæggende friheder og respekt for menneskerettighederne. Disse aspekter udgør områder, hvor der i Tyrkiet især er behov for reformer.

Hvad angår ytringsfrihed, glæder vi os over ændringen af straffelovens artikel 301. Det er et skridt i den rigtige retning. For rent faktisk at sikre ytringsfrihed er det imidlertid nødvendigt at sikre en korrekt gennemførelse af denne artikel. Derudover er der behov for at harmonisere enkelte bestemmelser med de europæiske standarder.

Hvad angår religionsfrihed, glæder vi os over vedtagelsen af lovgivningen om foreninger, som er et skridt i den rigtige retning. Samtidig understreger vi, at der er behov for yderligere fremskridt på dette område for at sikre religionspluralisme i overensstemmelse med de europæiske kriterier.

Hvad angår de civile og militære forbindelser, bekræftede resultatet af sidste års forfatningsmæssige krise, at den demokratiske proces er af afgørende betydning. Ikke desto mindre har de væbnede styrker fortsat en betydelig politisk indflydelse. I den forbindelse er det nødvendigt at styrke den civile demokratiske kontrol frem for den militære samt yderligere at styrke parlamentets kontrol med forsvarsudgifterne.

I forbindelse med situationen i landets sydøstlige del fordømmer vi i høj grad terrorangreb, og vi udtrykker vores solidaritet med den tyrkiske befolkning. Vi støtter Tyrkiets indsats for at beskytte befolkningen og bekæmpe terrorisme. Samtidig advarer vi om, at det er absolut nødvendigt at respektere bestemmelserne i international ret og bestræbe sig på at bevare fred og stabilitet i hele regionen.

Som De alle ved, vurderer EU Tyrkiets fremskridt på grundlag af landets opfyldelse af de politiske Københavnskriterier og dets overholdelse af bestemmelserne for Tyrkiets forhandlingsrammer. Rådet vil ligeledes vurdere gennemførelsen af tillægsprotokollen til Ankaratraktaten. I den forbindelse beklager jeg, at Tyrkiet endnu ikke har opfyldt sine forpligtelser, og at der ikke er sket fremskridt med henblik på en normalisering af forholdet til Republikken Cypern.

Blandt de væsentligste aspekter for fremskridt vedrørende tiltrædelsesforhandlingerne er der uden tvivl sket bestræbelser på at skabe gode forbindelser til naboområder og en fredelig løsning af stridigheder i overensstemmelse med FN's forfatningsdokument.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil først og fremmest takke fru Oomen-Ruijten og Udenrigsudvalget for en meget solid, fast og afbalanceret betænkning. I forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet er der indtil videre åbnet seks kapitler, og som hr. Lenarčič nævnte, bør det være muligt yderligere at åbne to kapitler under det slovenske formandskab, navnlig selskabsret og intellektuel ejendomsret.

I den forbindelse minder jeg om et enkelt, men fuldstændigt grundlæggende vejledende princip for EU's udvidelsespolitik, som gælder alle kandidatlande, herunder Tyrkiet: Forhandlingstempoet afhænger af fremskridtene i retslige og demokratiske reformer - og navnlig af deres gennemførelse. De tekniske drøftelser af kapitler udgør med andre ord husets vægge og rum - måske en skønne dag også taget - mens de retslige og demokratiske reformer udgør selve fundamentet for enhver ny medlemsstats opbygning. Som enhver entreprenør ved, er det nødvendigt først at skabe et meget solidt fundament, før væggene kan opbygges. Der skal dermed først indføres reformer og dernæst ske fremskridt i de tekniske forhandlinger.

Dette er grunden til, at jeg finder fru Oomen-Ruijtens betænkning relevant. Kommissionen deler hendes synspunkter vedrørende reformernes langsomme udvikling. Visse lovgivningsreformer er allerede gennemført. Jeg bemærker, at De glæder Dem over den nye lovgivning om foreninger, og på Deres anmodning vil Kommissionen udtale sig om denne lovgivning og dens gennemførelse i den næste statusrapport om Tyrkiet det kommende efterår.

Den seneste ændring af den berygtede artikel 301 er et skridt i den rigtige retning. Det, der i sidste ende tæller, er imidlertid selve gennemførelsen for at sikre ytringsfrihed for alle i Tyrkiet.

Ud over de grundlæggende ytrings- og religionsfriheder er der et afgørende behov for yderligere fremskridt med henblik på kulturelle og sproglige rettigheder, kvinders og børns rettigheder og fagforeningsrettigheder. Generelt set er et fornyet fokus på EU-relaterede reformer af afgørende betydning, og det skal ligeledes bidrage til at løse den nuværende politiske krise.

Denne meddelelse kom fra formand Barroso under vort seneste besøg i Tyrkiet. Såvel regeringen som oppositionspartierne skal indgå i en dialog og søge et kompromis om følsomme emner, som dominerer den nationale debat, herunder processen vedrørende forfatningsreformer. Såvel sekularisme som demokrati skal forsvares i den henseende.

Jeg beklager, at forfatningsdomstolen har udsat lovgivningen om ombudsmanden i to år. Jeg glæder mig over det faktum, at De opfordrer til en ophævelse deraf, således at ombudsmandens kontor kan oprettes uden forsinkelser. Vi er alle bevidste om, hvor væsentlig ombudsmandens funktion har været i forbindelse med at lade myndighederne stå til ansvar samt styrke borgernes rettigheder i EU-medlemsstaterne.

Essensen i disse reformer er at sikre Tyrkiets overgang til et åbent og moderne samfund med fuld respekt for frihed og demokrati, mangfoldighed og tolerance - dvs. demokratisk sekularisme.

Selve eksistensen af vores Union hviler på grundlæggende demokratiske værdier, retsstaten og menneskerettigheder, som vi alle deler. Disse værdier er grundlaget for den familiære ånd og en ægteskabskontrakt, som vi alle har forpligtet os til, sådan som Jacques Delors udtrykte det.

Forhandlingsrammen med Tyrkiet definerer disse værdier, og det er Kommissionens opgave at overvåge dem. Kommissionens rolle i tiltrædelsesprocessen kan beskrives som "en ven, der fortæller sandheden", også selv om sandheden ind imellem er uønsket i dele af EU eller Tyrkiet.

Vi kan derfor ikke være ligeglade med, hvad der sker i kandidatlandene, og slet ikke med begivenheder, der påvirker vores fælles demokratiske værdier. Jeg bemærker Deres bekymring over følgerne af sagen om lukning af AKP-partiet. Forfatningsdomstolens afgørelse skal være forenelig med de demokratiske værdier og retsstaten, herunder retningslinjerne fra Europarådets Venedigkommission.

Vi ønsker, at Tyrkiet frigør sig fra denne sag og respekterer de europæiske værdier. Tyrkiet har ikke råd til at spilde endnu et år på reformer, og vi skal se udvikling og ikke forringelser i form af overholdelse af de demokratiske principper.

Lad mig slutte med et par bemærkninger vedrørende Cypern. Det er nu på tide, at lederne i de to samfund bryder dødvandet og i stedet bevæger sig mod en genforening af øen. Jeg tror, at Tyrkiet vil bidrage fuldt ud til en løsning. Kommissionen støtter en fornyet FN-proces og støtter fuldt ud begge samfund på øen i deres bestræbelser på at indgå de nødvendige og vanskelige kompromiser.

  Emine Bozkurt, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder. - (NL) Fru formand! For nylig blev der i Tyrkiet vedtaget vigtige social- og arbejdsmarkedslove. Én vigtig målsætning er at få flere kvinder på arbejdsmarkedet, for økonomisk deltagelse er hårdt tiltrængt for at forstærke kvinders stilling.

Det er overflødigt at sige det, men kvinders rettigheder er menneskerettigheder. For kvinder er det vigtigt, at de kan gøre krav på grundlæggende rettigheder såsom seksuelle og reproduktive rettigheder og ikke bliver ofre for vage kriterier som f.eks. "strider mod sædeligheden". Dette er for øvrigt også væsentligt for homoorganisationer. Jeg opfordrer derfor til, at der i det tyrkiske parlament nedsættes et udvalg om kvinders rettigheder med fuldstændige lovgivningsbeføjelser.

Til næste år er der lokalvalg i Tyrkiet. På landsplan var der en fordobling af antallet af kvindelige parlamentsmedlemmer. Men der er brug for mere, for lokalt er deltagelsen under 1 %. Det er altså en kæmpestor udfordring omsider virkelig at føre en fair repræsentation af kvinder i politik ud i livet.

  Giorgos Dimitrakopoulos, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Fru formand! Først vil jeg gerne rose fru Oomen-Ruijten både for hendes betænkning og for hendes samarbejde i hele denne periode.

Med betænkningen sendes et klart signal til Tyrkiet om, at vejen til Europa og til optagelse i den europæiske familie går via:

For det første fortsættelse og udvidelse af reformerne inden for alle sektorer og strukturer.

For det andet fuld og absolut respekt for menneskerettighederne og minoriteternes rettigheder

For det tredje skal de tyrkiske tropper forlade Cypern, og Tyrkiet skal bidrage til en retfærdig og varig løsning på det cypriotiske problem. Det er på tide, vi alle står bag præsident Christofias' initiativer i denne retning.

For det fjerde gode naboskabsforhold generelt og specielt til Grækenland. Det betyder, at krænkelserne af flyveinformationsregionen og alle former for provokationer skal ophøre.

Der er ganske vist kræfter i Tyrkiet, der ønsker destabilisering, men samtidig er der også tyrkiske borgere, der håber på et mere demokratisk, progressivt, udviklet, miljøbevidst, socialt bevidst samt mere fredselskende og europæisk orienteret samfund. Disse borgere skal vi sende et signal om, at de ikke kæmper forgæves, og det er det signal, fru Oomen-Ruijtens betænkning samt forhandlingen her i dag sender.

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke fru Oomen-Ruijten for det meget frugtbare og konstruktive samarbejde. Jeg vil gerne på min gruppes vegne give udtryk for vores solidaritet med hr. Langendijk, fordi vi vil afvise alle de unfair angreb mod ham.

Jeg vil begrænse mig til et vigtigt spørgsmål, nemlig spørgsmålet om risikoen for forbud mod to partier, AK-partiet og DTP. I begge tilfælde vil vi klart og tydeligt sige, at disse forbud ville være helt uacceptable for os og være alvorlige hindringer for Tyrkiets vej til EU. Ud fra vores demokratiske forståelse er det også utænkeligt, at en domstol efterfølgende bare fratager mange vælgere retten til at påvirke den politiske situation i deres land gennem valg. Det er uacceptabelt for regeringspartiet, men det er også uacceptabelt for DTP. Der er altså principielle retlige og demokratiske overvejelser, som taler imod det.

Hvad DTP angår, så vil man forbyde dette parti i stedet for at udnytte chancen for at tale med repræsentanterne for den kurdiske befolkning og gå i dialog med dem, fordi vi sammen med tyrkerne afviser terrorismen. Jeg ved godt, at ikke alle i DTP er rede til en dialog. Så må man gensidigt nærme sig hinanden og udvikle denne dialog. Derfor opfordrer vi klart og tydeligt alle moderate kræfter i Tyrkiet til at gøre alt for at sikre, at disse to partier fortsat kan agere i det politiske spektrum i landet.

Vi ved, at processen er langvarig. Resultatet er åbent. Men den må have et mål, og det mål skal være medlemskab. Et mål, som vi må gøre meget for i EU i kommunikation med vores befolkning, men som også Tyrkiet må gøre meget for ved at gennemføre de nødvendige reformer.

(Bifald)

  Alexander Lambsdorff, for ALDE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Også fra mig allerførst hjertelig tak til Ria Oomen-Ruijten for det gode samarbejde. Det var lige så konstruktivt som i efteråret. Teksten er også præget af stor konsensus. Grupperne er enige om, at Tyrkiet fortsat skal forbedre sin adfærd selvstændigt og kontinuerligt, men også væsentligt hurtigere. Det er vi også enige om, at man godt kan forlange af en tiltrædelseskandidat, ja at man må forlange det.

Vi mener også, at reformerne skal fortsætte trods den alvorlige indenrigspolitiske krise. Jeg vil gerne kommentere noget, som hr. Swoboda netop sagde, nemlig at EU ikke er part i denne forbudssag. Her har kommissær Rehn ret: sekularisme og demokrati skal forsvares, eller tror jeg ligesom De, hr. Swoboda, at der er et principielt demokratisk problem under opsejling, som vil være en alvorlig belastning for tiltrædelsesforhandlingerne.

Det er vigtigt at forstå, at mange af de problemer, vi taler om her, har eksisteret gennem længere tid. Der er altså kun nogle punkter, som vi bør fremhæve her. Sidste år hilste vi det velkommen, at den tyrkiske regering fik et klart og entydigt mandat til yderligere reformer. Vi krævede, at dette mandat skulle bruges til faktisk at fremme reformerne. Vi glæder os over vedtagelsen af lovgivningen om foreninger. Det er et positivt skridt, men som facit må vi sige - og det tror jeg, der er enighed om - at vi generelt er skuffede over, hvad der er opnået.

Lad os tage forfatningsreformen. Den domineres i så høj grad af tørklædedebatten, at der ikke er sket nogen virkelige fremskridt med den grundlæggende fornyelse af Tyrkiets forfatning. Tørklædedebatten er også et spørgsmål om ytrings- og trosfrihed, men den må ikke blive brugt til at undertrykke sekulært indstillede kvinder kulturelt.

Et andet vigtigt spørgsmål - netop for Den Liberale Gruppe - er spørgsmålet om ytringsfriheden. Den såkaldte reform af artikel 201 er i hvert fald ikke tilfredsstillende efter vores opfattelse. Jeg har selv talt med mange mennesker i Tyrkiet, og også der er det kun få, der mener, at dette forsøg på at reformere artikel 301 virkelig er alvorligt og velunderbygget, især da der er tale om en symbolsk paragraf. Der er mange andre paragrafer i straffeloven, som begrænser ytringsfriheden - jeg vil ikke remse dem alle op her - men her er stadig meget at gøre.

Et andet punkt, som jeg kort vil nævne, er forholdet til Tyrkiet inden for EU og NATO. Her understreger vi, at vi forventer en konstruktiv holdning fra Tyrkiets side til ESFP-missioner. Vi forstår de vanskeligheder, der findes. Alligevel forventer vi en europæisk ånd fra tiltrædelseskandidaten, når det handler om europæisk personales sikkerhed i missioner som EUPOL eller EULEX.

  Joost Lagendijk, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Fru formand, mine damer og herrer! Som De sandsynligvis ved, har kommissæren og jeg i de sidste par uger været udsat for en del kritik fra visse kredse i Tyrkiet. Det siges, at vi ikke forstår Tyrkiet rigtigt, og at vi ikke er helt klar over, hvad der i øjeblikket foregår i Tyrkiet.

Jeg må indrømme, at der sommetider er nogle ting i Tyrkiet, som jeg ikke forstår. F.eks. forstår jeg ikke, at der er mange mennesker i Tyrkiet, der ikke har indvendinger imod, at regeringspartiet, som ved det sidste valg opnåede 47 % af stemmerne, risikerer at blive forbudt af forfatningsdomstolen. Hvad jeg heller ikke forstår, er, at man så let ignorerer Europarådets henstillinger om forbud mod politiske partier, fordi det er tydeligt, at sagen mod AKP på ingen som helst måde opfylder disse kriterier. Hvad jeg heller ikke forstår, er, at man så let ignorerer, at 90 % af stemmerne i den sydøstlige del af landet erklæres ugyldige med alt, hvad deraf følger, hvis AKP og DTP forbydes. Hvad jeg faktisk heller ikke forstår, er, at der er opstået så stort et postyr i Tyrkiet over, at kommissæren og jeg har kritiseret, at det efter vores opfattelse er en politisk retssag, som, hvis den fører til et forbud mod regeringspartiet, virkelig vil få alvorlige konsekvenser. Det er efter min mening vores pligt at sige dette, og det vil vi også fortsætte med at gøre.

Der er imidlertid flere ting, jeg ikke forstår. Hvad jeg heller ikke forstår, er, hvorfor det for myndighederne var umuligt at tillade fagforeningerne at demonstrere fredeligt den 1. maj i Istanbul, også på Taksimpladsen, som har været et meget symbolsk sted siden 1977. Hvad jeg faktisk heller ikke forstår, er, hvorfor det for myndighederne var umuligt at skelne mellem urostiftere og fagforeninger, som ønsker at benytte deres demokratiske rettigheder. Og hvad jeg heller ikke forstår, er, hvorfor det var nødvendigt at anvende så uforholdsmæssigt omfattende vold mod fredelige demonstranter og uskyldige forbipasserende.

Lad mig slutte med at udtrykke håb om, at Parlamentet fortsætter, som i denne betænkning, med at opmuntre til at indføre reformer, men også med at kritisere regeringen og oppositionen, hvis disse reformer ikke indføres, på en måde, som jeg vil beskrive som klar, tydelig, med respekt for hinandens opfattelser, men uden tabuer. Jeg er overbevist om, at vi i Tyrkiet og i EU, hvis dette sker, i sidste instans vil forstå hinanden endnu bedre.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Denne meget gode betænkning bliver ikke nogen let læsning i Ankara. På den ene side fremhæver vi nogle bestræbelser: vedtagelsen af lovgivningen om foreninger, reformerne af straffeloven vedrørende ytringsfriheden, de varslede forfatningsændringer. På den andens side har vi de stadig uløste problemer forbundet med muslimernes religionsfrihed, indgrebene i den økumeniske patriarks arbejde, den langsommelige undersøgelse af mordene på Hrant Dink og de tre kristne i Malatya. Bestemmelserne fra associeringsaftalen er sluttelig ikke gennemført. Vi skrev sidste år om disse forhold. Man kan have indtryk af, at tiden går meget langsomt ved Bosporusstrædet.

Frem for at fremtvinge en proces med fuld integration bør vi måske allerede i dag skabe de retlige rammer for et samarbejde mellem Tyrkiet og EU, der er bedre tilpasset de to partnere. Rammerne kan have betragtelig mere politisk vægt end den europæiske naboskabspolitik. Denne alternative pakkeløsning vil ikke skabe den samme slags spændinger, der nu findes i Ankara og de europæiske hovedstader i forbindelse med debatten om Tyrkiets fuldgyldige medlemskab af EU.

  Vittorio Agnoletto, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vi vil afholde os fra at stemme om denne beslutning, navnlig på grundlag af den måde, hvorpå det kurdiske problem er tilsidesat. Jeg mener især ikke, at Tyrkiets handlinger i det nordlige Irak blot kan beskrives som "uforholdsmæssige militære operationer"; vi bør i stedet understrege, at disse handlinger er en åbenlys overtrædelse af den internationale lovgivning.

Det kurdiske problem kan ikke reduceres til blot at være et socialt spørgsmål. Det er først og fremmest et politisk spørgsmål, og vi skal gøre det klart og præcist over for regeringen, at den skal indlede drøftelser med lokale myndigheder i den kurdiske region og med DTP. Vi kan ikke acceptere det faktum, at afgørelsen afsagt af Domstolen i Luxembourg om den forskellige status, der gives til PKK vedrørende listen over terrorister, slet ikke nævnes, sådan som det indtil videre har været tilfældet.

Vi mener, at Tyrkiet har modtaget mange opfordringer vedrørende det kurdiske problem, men at der indtil videre ikke er bemærket en vidtrækkende ændring. Dette er grunden til, at vi afholder os fra at stemme.

  Georgios Georgiou, for IND/DEM-Gruppen. - (EL) Fru formand! Jeg har med stor interesse og respekt læst fru Oomen-Ruijtens betænkning, og jeg vil gerne rose hende for den.

Hvor meget jeg end forsøger, kan jeg imidlertid ikke få den til at stemme med de aktuelle begivenheder, da udviklingen i Tyrkiet forhindrer os i at se, hvordan fremtiden vil forme sig for dette land med den asiatiske baggrund.

Tyrkiet har også tidligere forsøgt at skabe reformer. Vi bør ikke glemme Tanzimat-reformerne eller Abdul Hamits og Hatt-ı Hümayuns reformer. Reformer har været forsøgt gennemført i flere hundrede år, men uden held.

Vi står over for en stor trussel, nemlig forfatningsdomstolens afgørelse. Partier bliver opløst, og jeg forstår ikke, hvorfor Tyrkiet ikke skal følge Europas eksempel, når det er et tiltrædelsesland, og når …

(Formanden afbrød taleren)

  Philip Claeys (NI). - (NL) Fru formand! Til hr. Swoboda vil jeg gerne sige, at det faktisk er sket i Europa, at et politisk parti blev forbudt, og jeg henviser til Belgien, hvor Den Flamske Blok, det største flamske parti, de facto blev forbudt i 2005. Det er selvfølgelig ingen undskyldning for Tyrkiet for også at forbyde politiske partier.

Når dette er sagt, er jeg forbløffet over, at Rådet og Kommissionen er tilfredse med den kosmetiske ændring af den berygtede artikel 301 i den tyrkiske straffelov, som stadig begrænser ytringsfriheden lige så meget som før. I stedet for at "krænke den tyrkiske identitet", bliver det nu strafbart at "krænke den tyrkiske nation". Det er udelukkende et spørgsmål om semantik, et spørgsmål, som faktisk stadig kan føre til fængselsstraffe.

Artikel 301 skal ikke ændres, men fjernes, sammen med alle andre lovartikler, som er i strid med ytringsfriheden og med de demokratiske grundlæggende rettigheder. Hvis det ikke sker, skal forhandlingerne simpelthen suspenderes, således som man altid har lovet. Man har lovet, at forhandlingsprocessen skulle holde trit med reformprocessen i Tyrkiet. Dette er absolut ikke tilfældet, især nu, hvor man allerede lover, at der snart vil blive åbnet to nye kapitler. Hvis EU således godkender den slags kosmetiske forbedringer, mister det enhver troværdighed, og hele den videre forhandlingsprocedure bliver en grotesk farce.

  Werner Langen (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Først vil jeg gerne takke fru Ria Oomen-Ruijten varmt. Hun har fremlagt en åben og ærlig statusrapport. Den føjer sig til rækken af betænkninger, som vi har vedtaget i de foregående år.

Der er imidlertid et punkt, hvor jeg er langt mere skeptisk end Dem og hr. kommissær Rehn. Jeg har ikke kunnet se, at der er sket nogen fremskridt i Tyrkiet i det sidste år. Tværtimod. Der har været stilstand over alt. Vi har den allerstørste interesse i, at Tyrkiet er moderne, demokratisk, stabilt og vestligt orienteret og plejer tætte økonomiske, politiske og kulturelle forbindelser til Europa.

Men hvis man ser på kendsgerningerne, er signalet stilstand.

Vi har endnu ikke fået en ordning på spørgsmålet om toldunionen. Tyrkiet har en særstatus i forhold til EU, hvad Cypern angår. Vi har i denne reformproces ganske vist et forslag til artikel 301. Men jeg vil gerne minde om, at den tidligere ministerpræsident Tansu Çiller lovede denne reform allerede i 1995, for 13 år siden, før vi accepterede toldunionen. Der er intet sket. Så er der forslaget om forbud, som viser Tyrkiets manglende demokratiske modenhed. Partierne hidser sig slet ikke op over, at man vil forbyde regeringspartiet, og at ministerpræsidenten muligvis får et personligt forbud mod at deltage i politik. Militæret er på samme tid en stabiliserende faktor og en hindring for demokratiet. Denne modsigelse er heller ikke løst. Og jeg ser en ny nationalisme i Tyrkiet, som er dokumenteret på mange punkter. Også adfærden over for vores delegationsformand Joost Lagendijk viser, at det ikke i virkeligheden kan handle om ytringsfrihed, men at man offentligt vil påvirke den offentlige mening gennem en hvilken som helst form for pres. Det kan vi ikke lade os byde.

Jeg siger, at der i øjeblikket overhovedet ikke er nogen grund til at være optimistisk med hensyn til Tyrkiet, og at vi derfor seriøst bør begynde at overveje alternativer. Her er betænkningen åben og ærlig, og vi vil støtte den.

  Jan Marinus Wiersma (PSE). - (NL) Fru formand! Også jeg vil gerne rose ordføreren og den måde, hvorpå hun har udarbejdet denne betænkning. Betænkningen viser klart, i hvilken retning Parlamentet ønsker at gå, nemlig forhandle om EU-medlemskab og intet andet.

I Tyrkiet er 2008 bebudet som året for reformer. Vi støtter selvfølgelig denne ambition, men vi afventer, hvordan de interne udviklinger i Tyrkiet fortsætter. Det har hr. Swoboda sagt tilstrækkeligt om. Hvis det går galt, får vi at gøre med et Tyrkiet, som ikke rigtig kan handle.

Nu vi taler om reformer, vil jeg endnu en gang gøre opmærksom på artikel 301 i straffeloven, som bruges til at begrænse ytringsfriheden i Tyrkiet på en række punkter. Regeringen har bebudet, at den vil ændre denne artikel. Vi mener, at dette er et godt skridt, men hvad vi helst ville have, og hvad der efter vores mening er den bedste løsning, er, at denne artikel helt fjernes, ligesom andre begrænsende bestemmelser, for at gøre en ende på en praksis, som desværre stadig findes, nemlig at disse artikler misbruges til at begrænse ytringsfriheden.

For det andet vil jeg i tilslutte mig hr. Lagendijk og sige, at vi er meget forargede over den måde, hvorpå politiet greb ind under 1. majdemonstrationen i Istanbul. De vil nok forstå, at dette var meget foruroligende for os socialdemokrater, fordi 1. maj er en vigtig dag. Vi håber, at dette aldrig vil gentage sig, og opfordrer myndighederne til at sikre, at dette aldrig mere vil ske.

Til sidst har jeg en bemærkning om det kurdiske spørgsmål. Vi ønsker, at den politiske debat i Tyrkiet også virkelig finder sted, at der søges en politisk løsning, at der søges løsninger gennem decentralisering, men også f.eks. ved at fremme anvendelsen af kurdisk i al almindelighed. Jeg synes, at dette er et vigtigt punkt, der skal fremhæves endnu en gang i dag.

Endelig vil jeg gøre opmærksom på et punkt, som vi gentagne gange har taget op, nemlig udtryk for støtte til den spanske premierminister Zapateros og hans tyrkiske modstykke premierminister Erdoğans initiativ til, hvad de kalder "civilisationernes alliance ". Vi håber, at Parlamentet i dag omsider vil støtte vores ændringsforslag herom.

  Andrew Duff (ALDE). - (EN) Fru formand! Først vil jeg gerne forsvare Joost Lagendijk mod de skandaløse angreb på hans integritet fra CHP og visse nationale journalister. Joost Lagendijk er en god ven af Tyrkiet og en glimrende formand for JPC. De, der angriber Lagendijk, angriber også Parlamentet, og de forsøger at ofre demokratiet på grundlag af en aggressiv form for lægprædiken. Vores meddelelse skal være fuldstændig klar: Hvis Tyrkiets højesteret fortsætter med at lukke politiske partier, kan de glemme alle udsigter om tyrkisk optagelse i EU.

  Cem Özdemir (Verts/ALE). - (DE) Fru formand! Også jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren for det fair samarbejde og for den meget afbalancerede betænkning. Betænkningen nævner de kritiske punkter, som også diskuteres kritisk af folk i Tyrkiet, f.eks. løsningen på det kurdiske spørgsmål, i konsensus, med sikring af alle etniske gruppers rettigheder i Tyrkiet. F.eks. en løsning på hovedtørklædeproblemet i Tyrkiet, som også omfatter, at man sikrer de kvinders interesser, som ikke ønsker at bære hovedtørklæde. F.eks. spørgsmålet om trosfriheden, som skal gælde for alle i Tyrkiet, også for alevierne, også for de kristne, også f.eks. for den økumeniske patriark i Istanbul.

Vi siger alt dette, fordi vi er Tyrkiets venner, fordi vi ønsker at se et europæisk Tyrkiet i EU. Derfor denne kritik fra venner til venner. EU kan også gøre mere. Signaler som dem fra hr. Sarkozy om, at Tyrkiet ikke kan komme ind i EU, uanset hvad det gør, hjælper bestemt ikke.

  Roberta Angelilli (UEN). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren for det fremragende arbejde med henblik på klart at skildre den nuværende politiske, sociale og administrative situation i Tyrkiet.

Uanset om holdningen til Tyrkiets tiltrædelse af EU er positiv, lunken eller til tider fjendtlig, kan det ikke argumenteres, at Tyrkiet er langt bagefter, hvad angår modernisering og menneskerettigheder. Der er ganske vist sket fremskridt, men korruption er fortsat en skamplet, og Cypernproblemet er endnu ikke løst, for ikke at nævne det faktum at der stadig skal gøres meget i forhold til Armenien. Der er ligeledes spørgsmålet om Kurdistan, og vold mod kvinder udgør fortsat et ømt punkt, hvilket også gælder for tvangsægteskaber og æresdrab.

En anden grund til bekymring er situationen for registrering af et barns fødsel og det lave undervisningsniveau. Listen er bestemt ikke udtømmende, men den giver et lille billede af den vanskelige situation, som Parlamentet fortsat bør overvåge meget nøje og fast. Der kan ikke indgås kompromis i forbindelse med frihed og grundlæggende rettigheder

(Formanden fratog taleren ordet)

  Adamos Adamou (GUE/NGL). - (EL) Fru formand! Når først Tyrkiet til punkt og prikke opfylder alle Københavnskriterierne og de forpligtelser, landet har indgået, med associeringsaftalen og tillægsprotokollen til Ankaraaftalen, kan og bør det optages i EU.

For os står det klart, at målet er Tyrkiets fulde optagelse, og at et partnerskab i en eller anden form ikke er noget alternativ. Tyrkiets udsigter til EU-medlemskab er også en løftestang for respekten af alle tyrkiske indbyggeres menneskerettigheder, herunder kurderne og religiøse mindretal.

Selv om vi er bekymrede over den retssag, der er i gang, vedrørende regeringspartiet og den overfladiske ændring af straffelovens § 301, mener vi, at Tyrkiet har gjort fremskridt. For at landets optagelsesproces kan fortsætte uhindret, må det imidlertid gøre det samme som tidligere tiltrædelseslande og tilpasse sig de traktatmæssige forpligtelser over for EU som helhed.

Tyrkiet er derfor nødt til at opfylde sine forpligtelser. Det er nødt til at åbne sine lufthavne og havne for Republikken Cyperns fly og skibe og ophæve sit veto mod Cyperns deltagelse i internationale organisationer.

Tyrkiet må ikke stille sig i vejen i dag, hvor vi ser fremskridt takket være det græskcypriotiske og det tyrkiskcypriotiske samfunds indsats efter aftalen af 21. marts mellem de to cypriotiske parters ledere.

  Bastiaan Belder (IND/DEM). - (NL) Fru formand! Republikken Tyrkiet diskvalificerer sig selv til medlemskab af EU. Jeg kan ikke konkludere andet af den dårlige behandling af det ganske lille kristne mindretal, måske 100.000 borgere eller blot en hundrededel procent af den samlede befolkning. Og på grundlag af Københavnskriterierne har Rådet, Kommissionen og Parlamentet for øvrigt heller ikke noget andet valg.

Den direkte forfølgelse, som syrisk-ortodokse og andre kristne i det sydøstlige Tyrkiet, Tur Abdin, i årevis har været udsat for, udgør en direkte anklage mod den tyrkiske stat. Hører et land, hvor statsborgere, som deltager i kristne gudstjenester og jævnligt forhøres derom af politiet eller efterretningstjenesten, hjemme i EU? Forhør, som desuden ledsages af trusler mod deres personlige liv eller job og endda i nogle tilfælde af tortur. Det er tyrkiske tilstande og tyrkisk selvdiskvalificering. Spørgsmålet er imidlertid, hvor ærlig EU er over for sig selv, hvad dette angår.

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Fru formand! Med al respekt for den tyrkiske nation og relationerne og naboskabet mellem mit land, Polen, og Tyrkiet synes jeg, at Tyrkiets medlemskab af EU er en fuldstændig fejltagelse.

Til trods for den århundredlange territoriale tilstedeværelse i Europa er Tyrkiet ikke et europæisk land. Vi skal samarbejde med Tyrkiet så godt som muligt, men man kan ikke forestille sig konsekvenserne af et muslimsk lands tiltrædelse til den europæiske klub. Den aktuelle situation i Tyrkiet vidner i det mindste ikke om, at myndighederne i Ankara er blevet bedre integreret med Europa.

Jeg vil ud over forholdet til EU også gerne rette opmærksomheden mod Tyrkiets forhold til Armenien. Jeg er glad for, at vi opfordrer den tyrkiske regering til at standse den økonomiske blokade i beslutningsforslaget. Det er en skam, at dokumentet ikke rummer noget om forbrydelserne begået på armenierne.

  Jacques Toubon (PPE-DE). - (FR) Fru formand! Vores kollega Ria Oomen-Ruijtens betænkning er grundig, oprigtig og fuld af mod på et afgørende tidspunkt for Tyrkiet, og det jeg vil ønske hende tillykke med. Imidlertid hører betænkningens substans til noget, som efter min opfattelse bliver mere og mere uvirkeligt. Parlamentet og mange andre institutioner bliver ved med at hykle, som om vores utrættelige pædagogik kunne lave om på Tyrkiet! For det er det, det handler om, nemlig modsætningen mellem dette land, denne nation, dette store folk, dets udvikling og det projekt, vi ønsker at fremme i fællesskab.

Tyrkiet er en nationalstat, en af de sidste, en af de stærkeste og en af de mest bevidste. Dens enhed er nationalistisk, og det kan tydeligt ses i forbindelse med anerkendelsen af folkedrabet på armenierne. Statens politik inspireres mere og mere mærkbart af én religion, og den bevæger sig dermed væk fra den sekularisme, som var selve grundlaget for landets forfatning. Den tilkendegiver et ønske om uafhængighed, mens vi her bestræber os på at gennemføre et princip om integration, delegation af beføjelser og suverænitet. Der er et frontalt og fundamentalt sammenstød mellem de to ønsker.

Så lad os holde op med at gøre os illusioner, med at sige hvad som helst og det modsatte til tyrkerne og med at bilde dem ind, at vi er parate til enten at indvillige i deres medlemskab, selv om de egentlig ikke opfylder Københavnskriterierne, eller afvise det på grund af samme kriterier, når det faktisk drejer sig om os, om hvordan vi ønsker, det europæiske projekt skal udvikle sig fremover. Lad os i stedet fastlægge en holdbar partnerskabsstruktur ud fra princippet om gensidige fordele, således at Tyrkiet kan varetage sin rolle som regionalmagt og EU fortsætte opbygningen af sin identitet over for verden.

  Véronique De Keyser (PSE). - (FR) Fru formand! Da jeg kun har et minut, vil jeg gå lige til sagen.

Ordføreren, fru Oomen-Ruijten, har med sin imødekommenhed undgået mange skær. Imidlertid er der stadig et, en uenighed om ændringsforslag 14 om reproduktiv sundhed. Vi socialdemokrater mener ikke, at dette ændringsforslag er en underordnet detalje, et lille kvindeproblem. Det er et klart tegn på adskillelse af kirke og stat og symbol på sekularisme.

Så hvis vi ikke længere vil have, at tyrkisk sekularisme forsvares af hæren eller med retslige kup, så overlad det til kvinderne. De vil forsvare den med deres krop. I et land, hvor der stadig begås æresdrab, betyder et krav om seksuelle rettigheder for kvinder, at man modsætter sig fundamentalistisk forløbelse fra enhver kant.

  István Szent-Iványi (ALDE). - (HU) Fru formand! Lad os ikke kaste glans over situationen. Spørgsmålet vedrørende Tyrkiets tiltrædelse har nået et kritisk punkt. Tyrkiets tiltrædelse holdes tilbage både på grund af usikkerhed i forbindelse med landets indenrigspolitik og på grund af tøven fra EU's side. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at tiltrædelsesprocessen er en tidsubegrænset proces, men det fælles mål er optagelse i EU. Vi har ligesom Tyrkiet forpligtet os til dette.

Det er i vores strategiske interesse, at Tyrkiet på lang sigt bliver en del af det politiske organ i Europa. Et associeret medlemskab via Middelhavsunionen kan kompensere for, men ikke erstatte, integrationsprocessen. Tyrkiet skal også yde en større indsats end hidtil for at styrke demokratiske institutioner, den civile kontrol med militæret, reformere retssystemet og fremme menneskerettighederne og rettighederne for minoriteter. Vi har et fælles ansvar for at sikre, at denne proces bliver en succes, eftersom det også er vores skyld og ikke kun Tyrkiets, hvis forhandlingerne støder på grund.

  Mogens Camre (UEN). - Fru formand! Tyrkiet er for stort og for anderledes til at blive optaget i EU. Hvis Tyrkiet ønskede at efterleve Kemal Atatürks berømte ord: "Der er kun én civilisation", stod vi ikke her år efter år og konstaterede, at Tyrkiet aldeles ikke er villig til at efterkomme EU's krav om at antage europæiske værdier og opgive de ottomanske. Tyrkiet regner tydeligvis med at kunne køre EU træt ved blot at forhandle videre uden at efterkomme vores centrale krav om forandring. På 34. år holder Tyrkiet over en tredjedel af et EU-lands territorium besat. Cypern lider som helhed under en tyrkisk okkupation, og allermest lider det besatte område. Det er åbenbart, at det store flertal af de europæiske borgere ikke ønsker, at Tyrkiet bliver medlem af EU. Og det ser også ud til, at en stigende del af de tyrkiske borgere ikke ønsker det. Det er på tide at standse denne teaterforestilling. Tyrkiet kan få en udvidet handelsaftale. Europa hører ikke til i den fremtid, som Tyrkiet skal satse på.

  Ioannis Kasoulides (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg lykønsker Ria Oomen-Ruijten med den afbalancerede og retfærdige, men strenge tilgang til dette kontroversielle emne. Militærkup er nu gammeldags og erstattes af politiske partiers statskup. Det er ikke til at tro, at forfatningen og lovgivningen tillader en retslig omstyrtelse af regeringer, som er valgt på demokratisk vis af 47 % af befolkningen, på en måde, som er fuldstændig uforholdsmæssig set i lyset af den afsagte dom sammenlignet med standarderne for EU, Europarådet eller Venedigkommissionen.

EU-principperne er uforelige med en statslig eller militær hindring af, at regeringen kan imødese de nye udfordringer. For at give et eksempel har forhandlingerne vedrørende Cypern ført til, at Ankara har den politiske vilje til at nå frem til en løsning baseret på de principper, som danner grundlaget for EU, og uden tilstedeværelsen af tyrkiske tropper på øen eller anvendelse af retten til en ensidig militær indgriben. Jeg henviser ligeledes til menneskerettighederne og ytringsfriheden i artikel 301, respekt for ikkemuslimske religiøse minoriteters rettigheder og det økumeniske patriarkat, Tyrkiets forpligtelser i henhold til Ankaraprotokollen, vold mod kvinder og den konspiratoriske tavshed, der kendetegner dette område, samt folkemordet på armenierne og den hidtidige blokade af Armenien.

Disse områder udgør udfordringer, som Tyrkiet står over for, hvis landet ønsker at bevise, at det er et kandidatland, der har intentioner om at blive medlem af EU.

  Maria Eleni Koppa (PSE). - (EL) Fru formand! Tyrkiet hører til i den europæiske familie, og det eneste mål bør være fuldt medlemskab. EU bør belønne det for dets engagement. Tyrkiet på sin side bør tilpasse sig Københavnskriterierne og de forpligtelser, landet har indgået.

I det seneste år er der dog kun sket få fremskridt på menneskerettighedsområdet. Ophævelsen af den famøse § 31 samt alle bestemmelser, der er til hinder for udtryksfriheden, er det endelige mål.

Samtidig kræver situationen i det sydøstlige Tyrkiet øjeblikkelig behandling. Vi fordømmer volden og mener, der bør findes en endelig løsning med fredelige midler. Vold må ikke mødes med vold. I den samme ånd mener jeg, at der bør iværksættes en grundig undersøgelse af amerikanske flys brug af tyrkisk territorium i forbindelse med de hemmelige bortførelser af mistænkte til Guantánamo.

Målet bør være at opbygge et fredeligt, demokratisk og stabilt samfund. På denne baggrund er vi især bekymret over de seneste begivenheder i Tyrkiet vedrørende konsekvenserne af et eventuelt forbud mod AKP-partiet.

Til sidst vil jeg gerne komplimentere ordføreren …

(Formanden afbrød taleren)

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Fru formand! Vi er alle klar over, at den største hindring for Tyrkiets vej mod demokrati er den tyrkiske hær - en hær, som ikke kun kontrollerer millioner af soldater og deres familiemedlemmer, men også kontrollerer politiske partier og processer, politiet og efterretningstjenesten samt en stor del af retssystemet (herunder højesteret og forfatningsdomstolene) samt landets religiøse, uddannelsesmæssige, sociale og økonomiske anliggender.

Siden general Atatürks revolution i 1920'erne har Tyrkiet i realiteten været underlagt militærdiktatur, enten direkte eller indirekte. De seneste udsigter til optagelse i EU har givet nogle modige personer, som lederne af AKP-partiet, mulighed for at udfordre hærens suverænitet. Det er vores pligt at bistå disse personer ikke kun med ord, men også med handling. Hæren får størstedelen af sin styrke gennem støtte fra vesten. Milliarder af euro i direkte støtte og lukrative forsvarsmæssige joint ventures kommer fra USA, Storbritannien, Tyskland, Italien og Spanien. Disse lande og andre, herunder Rusland og Kina, har pligt til at standse denne form for økonomisk støtte til den tyrkiske hær, indtil der er indført et ægte og sikkert demokrati i landet.

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Kun stærke geopolitiske og geoøkonomiske interesser og ikke folkets interesse og vilje kan sikre Tyrkiets optagelse i EU.

Denne betænkning virker som et opslagsværk af argumenter mod medlemskab af EU for et land, som hver dag bliver mere islamiseret, hvor muftier offentligt forkynder, at kvinder, som ikke bærer slør, tilhører djævelen. Den tyrkiske forfatning er en samling regler, der opretholdes, men som er i strid med de menneskerettigheder, vi værner om.

Betænkningen kaster desværre glans over væsentlige spørgsmål: Cypern, folkemord på armeniere og det kurdiske spørgsmål. Såfremt Tyrkiet bliver medlem af EU, vil dette islamiske lands regler, som strengt forbyder indtagelse af alkohol, også blive overført til vores befolkninger, herunder de glade keltere fra irerne til briterne samt os fra Podalen, som er stolte over vores vin- og ølkultur.

  Francisco José Millán Mon (PPE-DE). - (ES) Fru formand! Oomen-Ruijten-betænkningen, som vi vedtager i dag, er en seriøs og generelt afbalanceret betænkning, men det er også et krævende dokument.

Den omhandler de opnåede fremskridt, men understreger også de udestående reformer.

Vi glæder os alle over, at de tyrkiske myndigheder anser 2008 for et reformår, for vi ved, at det er påkrævet i henhold til tiltrædelsesforhandlingerne. Derudover vil disse ændringer i sig selv være gode for Tyrkiet.

På grund af den tyrkiske regerings brede flertal i det tyrkiske parlament bør reformerne ikke trække ud. Hvis de bliver vedtaget, kan EU's borgere også se, at Tyrkiet tager sin forpligtelse i forbindelse med tiltrædelsen af EU og dens værdier, herunder respekten for menneskerettighederne og frihedsrettighederne, alvorligt.

I denne henseende understreger betænkningen vores stærke ønske om, at der ikke opstår hændelser, der kan sætte landets demokratiske politiske liv på spil.

Vi ønsker reformer, og vi ønsker også, at Tyrkiet opfylder sine forpligtelser. Blandt disse er der fortsat normaliseringen af forbindelserne med Cypern og opfyldelsen af Ankaratraktatens tillægsprotokol.

Et andet meget vigtigt spørgsmål for EU er kontrollen med indvandringen. Det er derfor vigtigt at hindre de ulovlige indvandringsstrømme, der i nogle tilfælde bruger Tyrkiet som transitland, og bekæmpe de mafiaer, der tjener på disse strømme.

Det er nødvendigt at kontrollere de ydre grænser og fremme hjemsendelsen af de ulovlige indvandrere. Der er brug for Tyrkiets samarbejde for at løse disse opgaver, og jeg beklager derfor, at der stadig ikke er opnået en hjemsendelsesaftale.

Terrorismen er også en reel trussel i Tyrkiet og i EU. Vi bør styrke vores samarbejde for at bekæmpe denne svøbe mere effektivt.

Nu slutter jeg. Der er også andre store områder, f.eks. udenrigspolitikken, hvor EU og Tyrkiet bør koordinere deres holdninger bedre. Jeg tænker f.eks. på Middelhavet og Centralasien.

Vi har også mange sammenfaldende interesser på energisikkerhedsområdet, en af de store udfordringer i vores tid.

Tyrkiet og EU har kort sagt brug for hinanden, og det er denne bevidsthed, vi skal arbejde videre på.

  Béatrice Patrie (PSE). - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg bifalder denne velafbalancerede betænkning, som sender et positivt signal til Tyrkiet. Socialdemokraterne vil holde øje med, at tiltrædelsesforhandlingerne fortsætter i positiv retning under det franske formandskab. Netop fordi vi ønsker tiltrædelse, må der ikke ligge mørke skygger over begivenheder, som berører vores fælles demokratiske værdier.

Det er uantageligt, at intellektuelle som journalisten af armensk oprindelse, Hrant Dink, sætter livet på spil, når de taler om visse perioder i Tyrkiets historie. Det er også uantageligt at være vidne til, at en officiel påstand bliver ved med at bagatellisere det armenske folkedrab som en stor tragedie og med hånden affeje et folks lidelser og sammenligne antallet af deporterede med britiske ofre for influenza.

Jeg mener som filosoffen Bernard-Henri Lévy, at benægtelse af folkedrab er en grundlæggende del af selve folkedrabet. Derfor henstiller jeg indtrængende til de tyrkiske myndigheder at slå ind på sandhedens og fornuftens vej og bidrage til rehabilitering af alle nationale mindretal.

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil først og fremmest takke fru Oomen-Ruijten for denne betænkning. Den understreger, at Tyrkiet på mange områder allerede er en del af de europæiske projekter, men den fremhæver også, at der sker udvikling og en bevægelse med hensyn til en reform af det tyrkiske samfund. Samtidig understreger betænkningen, at disse reformer og forandringer sker alt for langsomt, og at der stadig er meget at gøre.

Vi står derfor tilbage med et grundlæggende spørgsmål: Er EU, og er Europa og de europæiske værdier, bedre tjent med et Tyrkiet, der opfylder alle bestemmelser, og som har gennemført alle de reformer, der nævnes i denne betænkning, eller er vi bedre tjent med et Tyrkiet, der måske fremover vil læne sig mere mod andre dele af verden og mod andre værdier? Jeg tror, at svaret på dette spørgsmål er ganske åbenlyst, hvilket understreger, at vi naturligvis fortsat skal lægge pres på med henblik på alle de forandringer, der er nødvendige i Tyrkiet, hvad angår ytringsfrihed, reform af afsnittet i artikel 301 om religionsfrihed, lige rettigheder for kvinder og mænd, ikke kun hvad angår lovgivning, men også i virkeligheden, og naturligvis behovet for en løsning på Cypernproblemet samt en række andre spørgsmål. Hvis tiltrædelsesforhandlingerne giver alle disse resultater, er det på denne baggrund meget vigtigt, at EU er åben over for Tyrkiets medlemskab, eftersom dette vil styrke de europæiske værdier, Europa og EU, og jeg tror, at det er den nødvendige og åbenlyse konklusion af denne debat.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Fru formand! Først vil jeg gerne takke for ordførerens afbalancerede og pligtopfyldende tilgang samt især Kommissionens og formandskabets holdning til dette vigtige dokument. Jeg vil gerne fremhæve tre punkter.

Til min tyrkiske ven: Tilbageholdelsen af 530 fagforeningsfolk den 1. maj 2008 var i strid med den grundlæggende ILO-rettighed til frit at danne forening og med Københavnskriterierne. Jeg anmoder Dem om at beskytte fagforeninger, herunder bekæmpe yderligere angreb på den tyrkiske fagforening for vejtransport Tümtis.

Til modstanderne af Tyrkiets tiltrædelse: Udnyt ikke forfatningsdomstolens sag mod AKP-partiet til at nå de politiske målsætninger. Efter krisen vedrørende præsidentvalget blev der afholdt valg, og demokratiet vandt. I dag forventer jeg, at demokratiet igen vil vinde på den ene eller den anden måde.

Til hr. Claeys, hr. Langen, hr. Belder, hr. Toubon og andre, som enten verbalt eller i form af trusler ved dagens forhandling bevidst forsøger at underminere offentlighedens støtte til Tyrkiets tiltrædelse af EU: Tyrkiets offentlige mening skal forstå, at De ikke har flertal, og at De ikke taler på vegne af Europa-Parlamentet, og at det ikke vil lykkes dem at ødelægge de europæiske perspektiver.

  Elmar Brok (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Tyrkiet er i dag et vigtigere land for EU end nogensinde før. Derfor skal reformprocessen i Tyrkiet støttes, og det er vigtigt for os at få et demokratisk Tyrkiet, der bygger på retsstatens principper.

Vi må imidlertid have visse betænkeligheder, som også kommer til udtryk i Oomen-Ruijten-betænkningen, nemlig om Tyrkiet i tilstrækkelig grad er i stand til at gennemføre reformer. Når jeg ser, hvad der sker med straffelovsartiklen 301 - religionsfrihed og foreningsfrihed, mindretalsrettigheder - så forsøger Erdogans regering at gøre fremskridt, men den kommer hele tiden til kort, fordi man i den interne kontekst i landet helt åbenlyst har nået grænserne for reformevnen.

Når jeg så samtidig ser, at man uden videre siger, at regeringspartiet skal forbydes, og at det så et par uger senere bliver genindsat under et andet navn uden visse personer, som ikke længere må deltage i politik, så betyder det, at ...

(Formanden afbrød taleren)

  Emilio Menéndez del Valle (PSE). - (ES) Fru formand! Den voldelige islamiske fundamentalisme, som ønsker at skade Vesten, men som også skader islam, vokser i Mellemøsten og Maghreblandene.

Den radikale, men ikke voldelige, islamiske fundamentalisme vokser også i flere lande. Det er derfor, at Tyrkiet sammen med EU kan spille en vigtig rolle over for den muslimske verden.

Det kan det gøre i kraft af dets egenskab af et officielt verdsligt land, der naturligvis har muslimske rødder og en muslimsk kultur, hvilket er et aktiv for forbindelserne mellem EU og den muslimske verden.

Derfor har min gruppe stillet to ændringsforslag for at lykønske Tyrkiet, der sammen med Spanien står bag Alliancen af civilisationer, der er et projekt, der støttes officielt af FN. Det skal vi huske på, for via nævnte projekt viser Tyrkiet sin forpligtelse til at fremme forståelsen mellem Vesten og den arabisk-muslimske verden.

  Vural Öger (PSE). - (DE) Fru formand! Kære Ria! De skal have ros og respekt for denne betænkning. Den er afbalanceret og fair. Denne linje bør vi bibeholde i dag.

Vi understreger med rette, at Tyrkiet skal anstrenge sig yderligere. Målsætningen om at opbygge et stabilt og velhavende demokrati i Tyrkiet er ikke kun i Tyrkiets interesse, det er også en vigtig strategisk interesse for EU.

Jeg er bekymret over den kommende rådsformand Sarkozys holdning. Hans politik med hensyn til Tyrkiet satser ikke på optagelse i EU. Han insisterer på at slette betegnelsen tiltrædelseskandidat i EU-dokumenterne og understreger, at Frankrig kun vil tilslutte sig at åbne kapitler, som ikke går ud på et fuldt medlemskab. Dermed sættes EU's troværdighed på spil. Jeg understreger: Pacta sunt servanda! Det blev enstemmigt besluttet at indlede tiltrædelsesforhandlinger, også Frankrig sagde ja.

EU bør behandle Tyrkiet konstruktivt i stedet for at sende negative signaler. Vi har i Parlamentet med flertal besluttet, at vi med Tyrkiet...

(Formanden afbrød taleren)

  Evgeni Kirilov (PSE). - (EN) Fru formand! Fru Oomen-Ruijten har udarbejdet en meget afbalanceret og målrettet betænkning, som er yderst rosværdig. Der er bred enighed blandt nabolandene om, at der bør være et klart perspektiv for Tyrkiets medlemskab af EU. Dette er ikke tilfældigt; nabolandene har altid det bedste kendskab til situationen. Tyrkiet har allerede gjort store fremskridt i forbindelse med de reformer, der er gennemført for at nå de europæiske demokratiske standarder. Der er naturligvis fortsat meget, der skal gøres, men vi skal bistå Tyrkiet i denne proces; vi skal opfordre til proeuropæiske reformbestræbelser i Tyrkiet, såvel blandt regeringen som oppositionen.

Hvad angår forfatningsdomstolens afgørelse om lukning af AKP-partiet, der endnu ikke er truffet, så er denne situation naturligvis ikke acceptabel. Jeg mener, vi skal forholde os rolige, da jeg er sikker på, at Tyrkiet vil være i stand til at afhjælpe en potentiel krise.

Vi bør som nabolande bistå Tyrkiet og bestræbe os på at styrke det bilaterale og trilaterale grænseoverskridende samarbejde og dermed nå nye standarder for gode naboskabsforbindelser. Dette indebærer en løsning på alle uløste bilaterale spørgsmål, såsom

(Formanden fratog taleren ordet)

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Ria Oomen-Ruijten har fremlagt en god og nøgtern betænkning. Hun har peget på nogle fremskridt og på mange spørgsmålstegn og uløste problemer. Det centrale spørgsmål bliver kun behandlet indirekte, nemlig spørgsmålet om, om Tyrkiet ville have krav på medlemskab, hvis det var reformeret. Vores gældende EU-ret sætter et politisk alternativ ved afslutningen af forhandlingerne, for os i EU og for Tyrkiet selv. Derfor plæderer vi i Østrig og andre steder for forhandlinger, hvor resultatet er åbent. Medlemskab er en mulighed, ikke et resultat, som er fastlagt på forhånd.

  Pierre Pribetich (PSE). - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Eftersom Tyrkiet er en del af Europas historie, eftersom Tyrkiet bidrager til europæisk kultur, eftersom Tyrkiet er en økonomisk og demografisk chance for EU, betyder denne gunstige stilling for tiltrædelse, at jeg kan tillade mig at være endnu mere krævende med hensyn til respekt for demokratiske principper, sekularisme og menneskerettigheder.

EU blev bygget på værdier og principper, som vi ikke kan forråde med øredøvende tavshed under en tiltrædelsesprocedure for diplomatiets skyld. Tyrkiet må anerkende folkedrabet på armenierne, hvilket vil være en historisk og symbolsk handling, som bevidner dets politiske modenhed. Parlamentet har siden juni 1987 udtalt sig med overbevisning og eftertryk om denne anerkendelse. Skal vi 21 år efter nøjes med en tam formulering? Hvis Parlamentet accepterer, er det et tilbageskridt. Jeg opfordrer mine kolleger til at stemme for ændringsforslag 23 og dermed kraftigt pointere over for myndighederne …

(Formanden fratog taleren ordet.)

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Siden Atatürks dage har den tyrkiske mentalitet ikke ændret sig ret meget. Den religiøse tradition anviser dem en vej, der afviger fra den europæiske, geografisk naboskab betyder ikke kulturelt ægteskab, og de uskrevne sociale regler vidner ikke om et nært slægtskab med den europæiske identitet.

Man må derfor spørge: Vil Tyrkiet ændre sig og overtage vores socialpolitiske model, for forskønnelsen af artikel 301 taler her imod. Skal vi give Tyrkiet ordrer og kræve, at de udfører dem? Socialdemokraterne vil i ændringsforslagene pålægge tyrkerne nogle løsninger af ideologisk karakter, men tyrkernes nuværende situation er fin. Reformfremskridtene er ubetydelige, og hæren har fortsat meget at sige. Skal man således med tvang gøre en nation glad, ændre dens identitet, traditioner og kultur? Kan ændringer overhovedet foretages?

Rådet besluttede at føre forhandlinger i den gode tro, at Tyrkiet kunne blive en bro mellem Europa og den islamiske verden, men nu er Rådet ikke længere overbevist om beslutningens rigtighed. Man kan nu blot håbe på det bedste.

  Joel Hasse Ferreira (PSE). -(PT) Fru formand! Generelt hilser jeg fru Ria Oomen-Ruijtens betænkning velkommen, og den har min opbakning, især dér, hvor der udtrykkes bekymring for følgerne af sagen om opløsning af AKP-partiet. Derudover har vi nu en enestående chance for at løse Cypernspørgsmålet.

Som det står i rapporten, er det også vigtigt, at den tyrkiske regering fortsætter reformerne og respekterer pluralismen og diversiteten i et demokratisk og sekulært Tyrkiet, og at alle borgerne kan udfolde deres kulturelle identitet inden for rammerne af en demokratisk tyrkisk stat.

Der er naturligvis også brug for fremskridt inden for andre områder, f.eks. forsvaret af fagforeningsrettigheder og større fremskridt på vejen frem mod en effektiv ligestilling af kønnene. Men det anerkendes i betænkningen, at der allerede er sket flere nødvendige fremskridt i moderniseringen af det tyrkiske samfund.

Fru formand, Tyrkiets vej mod fuld integration skal fortsætte i overensstemmelse med de betingelser, der er blevet aftalt af Det Europæiske Råd og vedtaget her i Parlamentet. Hverken mere eller mindre.

  Panayiotis Demetriou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Vi ved alle, at stemningen i Cypern har ændret sig. Både græskcyprioter og tyrkiskcyprioter ønsker en løsning på det cypriotiske problem, og de vil gerne tjene Cyperns interesse til gavn for både tyrkiskcyprioter og græskcyprioter. Her er det netop, Tyrkiet kommer ind, idet tyrkisk militær holder en del af Cypern besat. Tyrkiet kontrollerer situationen politisk, og det er på tide, det indser, at det må opgive denne politik. Det er i Tyrkiets interesse at få løst det cypriotiske problem. Først og fremmest bør hæren, som har blandet sig på en negativ måde under hele processen, indse, at det cypriotiske problem skal løses.

Det er på tide, at Tyrkiets besættelse og intervention bliver bragt til ende, så græskcyprioterne og tyrkiskcyprioterne kan leve fredeligt side om side i EU. Vi kan gøre det, og jeg tror på, at vi kan leve fredeligt side om side.

  Janez Lenarčič, Formand. - (SL) Fru formand! Grundet manglen på tid og larm i salen vil jeg forsøge at fatte mig i korthed.

Forhandlingen, som netop er afsluttet, og navnlig betænkningen udarbejdet af fru Oomen-Ruijten, har bekræftet det, som Rådet er bekendt med: Enhver reformproces er vanskelig. Det gælder også for Tyrkiet.

I denne proces har landet stået over for en række dilemmaer vedrørende værdier som sekularisme, demokrati og menneskerettigheder.

Det fremgår af de retssager, som er nævnt adskillige gange, og som nævnes i betænkningen, og som Rådet ligeledes har overvejet. Det gælder retssager, såsom sager mod politiske partier og bl.a. debatten om kvinders tørklæde, kvinders status generelt, religionsfrihed og ytringsfrihed.

Jeg vil understrege følgende: På de områder, hvor Tyrkiet har gjort fremskridt, er fremskridtene synlige, selv om de ikke er tilstrækkelige. Der er sket tydelige fremskridt i forbindelse med det strafferetlige system, grundlæggende lovgivning, og kvinders status - se blot på antallet af kvinder i det tyrkiske parlament, som er steget - men på alle disse områder er fremskridtene naturligvis endnu ikke tilstrækkelige.

Hvad angår Cypern, vil jeg gerne understrege, at Rådet hovedsageligt forventer to ting af Tyrkiet: en konstruktiv rolle i forbindelse med forhandlingerne under ledelse af FN og gennemførelse af protokollen, som blev vedføjet Ankaratraktaten. Disse punkter udgør hovedområderne, men der findes også andre.

I den forbindelse er det naturligvis hensigtsmæssigt, hvis Tyrkiet har en målsætning. Denne målsætning er kommet til udtryk og er genstand for en gensidig aftale, hvor EU gav Tyrkiet kandidatstatus, og tiltrædelsesforhandlingerne er fortsat ud fra denne forudsætning.

Det slovenske formandskab har fastsat tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet som en af dets primære målsætninger, og vi håber, at dette mål vil blive opnået, så vi kan åbne yderligere forhandlingskapitler i den nærmeste fremtid.

Opnåelsen af den endelige målsætning er naturligvis ikke sikker. Den afhænger af tiltrædelsesforhandlingerne og af, hvor succesfulde reformerne er, og denne opnåelse afhænger også af os, medlemsstaterne, samt af kandidatlandene.

  Olli Rehn, Medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren og medlemmerne for en meget seriøs og ansvarlig debat på et meget kritisk tidspunkt for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet. Jeg har taget behørigt hensyn til Deres meddelelser, som også er kodificeret i udkastet til forslag til beslutning og i kompromisændringsforslagene.

Jeg vil gerne udvælge tre bestemte meddelelser. Den første omhandler det faktum, at det er afgørende fuldstændigt at genindføre reformerne, så den tyrkiske befolknings grundlæggende friheder styrkes, og Tyrkiet selv bidrager til at opfylde Københavnskriterierne.

Den anden meddelelse er, at borgernes rettigheder skal respekteres i samfundets dagligdag. Jeg deler Deres bekymring i kompromisændringsforslag 32 om det tyrkiske politis omfattende magtanvendelse over for demonstranter ved dette års 1. maj-møde i Istanbul. Det er vigtigt, at vi gentager, at foreningsfrihed og den fredelige organisering af fagforbund udgør en grundlæggende rettighed i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention.

Den tredje og sidste meddelelse er, at Europa-Parlamentet klart er bekymret over sagen om lukning af et parti. Det at lukke et parti er ikke og må ikke være et status quo-scenarium. Der må ikke tages let derpå i et europæisk demokrati.

Igen i år er der meget på spil for Tyrkiet med hensyn til forbindelserne mellem EU og Tyrkiet. Den bedste metode til fuldstændigt at puste nyt liv i Tyrkiets tiltrædelsesproces af EU er at sikre, at der sker fremskridt i forbindelse med reformerne, og at der indledes en fælles politisk dialog i Tyrkiet, samt at såvel demokrati som sekularisme respekteres.

  Ria Oomen-Ruijten, ordfører. - (NL) Fru formand! Jeg takker mine kolleger, som har samarbejdet fortræffeligt. Jeg gentager, at vi kun, hvis vi er enige, kan gøre det klart, at reformprocessen i Tyrkiet er nødvendig. Vi kan alle sammen afgive et positivt signal ved med stort flertal at stemme for betænkningen. Dermed hjælper vi Tyrkiet med at indføre reformer og med at sikre, at de individuelle frihedsrettigheder garanteres, og at retsstaten forankres. Det er alt sammen nødvendigt for et moderne samfund, hvor mænd og kvinder trives.

Jeg opfordrer endnu en gang medlemmerne til ved afstemningen om ændringsforslagene at undlade at lege politiske julelege og sikre, at der på plenarmødet er et stort absolut flertal til at vedtage denne betænkning om Tyrkiet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Tunne Kelam (PPE-DE) , skriftlig. - Tyrkiet, som det største land med perspektiver for tiltrædelse, er og vil blive en strategisk betydningsfuld partner og allieret for Europa. Det er i alles interesse at udvikle en pålidelig forbindelse baseret på værdier og gensidig respekt. EU skal støtte den demokratisk valgte regering og fordømme forsøg på at underminere denne.

Opnåelse af EU-medlemskab kan imidlertid kun være pålideligt, hvis kandidatlandet anerkender og har normale forbindelser med hver enkelt EU-medlemsstat. Selv om den nuværende situation viser tegn på konsolidering, er det i sidste ende fortsat op til Tyrkiet at opfylde de grundlæggende tiltrædelseskriterier, hvad angår anerkendelse af Cypern og tilbagetrækning af de tyrkiske hærenheder.

En fuldstændig opfyldelse af Københavnskriterierne er fortsat en forudsætning for medlemskab af EU. Den tyrkiske administration har gjort betydelige fremskridt på dette område. I 2007 blev demokratiet styrket. Der ventes stadig et politisk initiativ for en varig løsning på det kurdiske spørgsmål, herunder en reel mulighed for at studere og anvende det kurdiske sprog. Vi ser også frem til overbevisende foranstaltninger, som kan standse vold mod kristne minoriteter på grundlag af deres religion, samt lige muligheder for alle religiøse samfund til frit at opføre kirker.

  Lasse Lehtinen (PSE) , skriftlig. - (FI) Jeg ønsker at takke ordføreren for den afbalancerede betænkning. Efter min mening sender den et ærligt og kritisk, men samtidig også et positivt og optimistisk signal til Tyrkiet. Betænkningen støtter de forsøg, som de progressive og moderate kræfter i Tyrkiet har gjort for at gennemføre reformer, og den henviser klart til de aspekter i samfundet, hvor landet især har gjort fremskridt. Samtidig udtrykker betænkningen bekymring over situationen, hvad angår ytringsfrihed, ligestilling mellem kønnene, kurderne og andre minoriteter og myndighedernes magtanvendelse. Vi skal huske, at vi nu er involveret i tiltrædelsesforhandlingerne baseret på Københavnskriterierne.

Hvis Tyrkiet opfylder kriterierne og overholder principperne for et europæisk land i henhold til retsstaten, ser jeg ingen grund til, at denne tiltrædelse skal blokeres. Det Tyrkiet, som måske vil tiltræde EU om 10 eller 20 år fra nu, vil være et anderledes Tyrkiet end det, vi kender i dag. Hvis vi virkelig ønsker et demokratisk, stabilt og fredeligt Tyrkiet, bør vi i det mindste ikke lukke døren i for medlemskab. Vi vil ikke beskyldes for letkøbt populisme eller fremmedhad. Et europæisk Tyrkiet er ikke kun i EU's og Tyrkiets interesse, men i hele verdens som helhed. Tyrkiet skal have en chance.

  Csaba Sógor (PPE-DE) , skriftlig. - (HU) Vi drøfter Tyrkiets tiltrædelse eller med andre ord, hvorvidt dette land med dets asiatiske arv kan blive europæisk. Anerkendelse af folkemord på amenierne, sikring af de kurdiske minoriteters rettigheder og lige muligheder for kvinder. Disse faktorer udgør blot nogle af de grundlæggende problemer. Vi taler om EU's forventninger og standarder, men i mellemtiden er der fortsat problemer inden for EU, hvad angår demokrati, menneskerettigheder og minoriteters rettigheder.

I Rumænien forbereder vi på nuværende tidspunkt lokalvalg. De seneste dage har fortiden igen vist sit ansigt i Timişoara eller Temesvár: Ved flertalsafgørelse opretholdt valgkomiteen i kommunen Timis en klage indgivet af en fysisk person, som anmodede om fjernelse af nogle plakater tilhørende RMDSZ, den demokratiske alliance af ungarere i Rumænien.

De eneste stemmer for RMDSZ-medlemmet kom fra det liberale demokratiske parti, PDL, og to kvindelige dommere fra valgkomiteen. Denne antimindretalsholdning og antiungarske holdning, som visse medlemmer af politiske partier gav udtryk for, er utilstedelig og uacceptabel. Hvad kan vi forvente af Tyrkiet, hvis vi selv kæmper med sådanne problemer inden for EU? Holdninger mod romaer i Rom, kollektiv skyld i Slovakiet, og antiungarske holdninger i Timişoara ...

  Feleknas Uca (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Vi har siden årets begyndelse beklageligvis fortsat modtaget sørgelige og bekymrende rapporter om det tyrkiske militærs grænseoverskridende aktioner, om dræbte og sårede ved kampe i den sydøstlige del af landet og ved grænsen mellem Tyrkiet og det nordlige Irak, om sikkerhedskræfternes uforholdsmæssige og brutale overgreb på især børn og kvinder under den kurdiske Newrozfest i år.

Betænkningen fra det nederlandske medlem Oomen-Ruijten berører ganske vist vigtige punkter, men den er alt for forsigtig i lyset af den alvorlige politiske situation i Tyrkiet. For ikke at ærgre de ansvarlige i Tyrkiet kræver man ikke de centrale dele af den påkrævede reform med den nødvendige klarhed. Hertil hører efter min mening helt klart:

1. en civil begrænsning og kontrol med militærets indflydelse i Tyrkiet

2. et endeligt farvel til idéen om at løse det kurdiske spørgsmål med militære midler, og en klar bekendelse til en politisk løsning og forsoning

3. betingelsesløs slettelse af artikel 301 og alle andre artikler, som begrænser ytrings- og tankefriheden

4. en klar politisk vilje til en omfattende kvindefrigørelse

På disse punkter burde betænkningen have være meget tydeligere og mere beslutsom.

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand