Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 21. maj 2008 - Strasbourg

13. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0156/2008).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

Spørgsmål nr. 1 af Manuel Medina Ortega (H-0267/08)

Om: Forskelsbehandling i forbindelse med pasudstedelse i EU

I nogle EU-lande udstedes der pas og andre dokumenter, der benyttes ved passage af grænser, ikke blot til statsborgere, men også til statsløse, som har varigt ophold i disse lande. Eftersom størstedelen af de pågældende personer tilhører etniske mindretal, vil Rådet så træffe foranstaltninger eller foreslå modeller for pas og andre tilsvarende dokumenter, hvor der ikke optræder negative betegnelser som "aliens", for at afskaffe en forskelsbehandling, der bygger på etnisk oprindelse?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg har et rimelig kort svar. Nemlig at udstedelsen af pas eller rejsedokumenter til statsløse personer, som har permanent ophold i en medlemsstat, ikke henhører under EU's kompetenceområde.

Derfor er hverken Kommissionen eller Rådet kompetente til at foreslå ændringer i forhold til denne slags pas eller andre rejsedokumenter.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand! Formanden for Rådets svar var slående: Han vil ikke drøfte denne slags spørgsmål. Måske burde jeg formulere spørgsmålet på en anden måde. Forudser Rådet, at der er mulighed for en EU-harmonisering af pas og identifikationsdokumenter, eller mener det, at det er et spørgsmål, der altid skal henhøre under medlemsstaternes beføjelser?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand, hr. Medina Ortega! Mange tak for Deres tillægsspørgsmål.

I øjeblikket er de eneste fælles standarder eller fælles benchmarks, som er blevet vedtaget, dem på området for sikkerhedselementer, pas og andre rejsedokumenter.

Personligt kan jeg kun forvente yderligere foranstaltninger på dette område, og med hensyn til andre områder kan jeg ikke gætte mig til, om der bliver nogen kompetenceoverførsel.

Dette er ikke et spørgsmål om, om dette emne er vigtigt nok. Det er et spørgsmål om kompetence. I øjeblikket er kompetencen for at udstede dokumenter til personer uden statsborgerskab udelukkende i medlemsstaternes hænder, og Rådet og Kommissionen har ingen autoritet.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Jeg har et spørgsmål om en anden form for diskrimination. Deres land Slovenien vil indføre motorvejsvignetter fra juli og vil udstede to varianter til et halvt og et helt år. Det er diskrimination af mange millioner EU-europæere på vej på sommerferie ved Middelhavet. Hvad vil det slovenske formandskab foreslå den slovenske regering i denne sag?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand, hr. Rack! Tak for dette spørgsmål. Det skal dog bemærkes, at spørgsmålet bør stilles til den specifikke medlemsstat og ikke til Rådet, som ikke varetager det i dette tilfælde.

Da jeg dog har haft fordelen af at kende denne medlemsstat ganske godt, vil jeg gerne tilføje, at dette er en midlertidig foranstaltning, indtil satellittolden bliver indført, og at de relevante EU-institutioner er blevet informeret om denne foranstaltning, og de har ikke fortolket den som værende diskriminerende.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 2 af Avril Doyle (H-0270/08)

Om: Ratificering af Lissabontraktaten

Kunne det slovenske formandskab aflægge beretning om den nuværende situation vedrørende ratificeringsprocessen for Lissabontraktaten? Hvilke skridt har Rådet taget hidtil for at sikre et positivt resultat af ratificeringsprocessen?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg vil gerne informere fru Doyle om, at fra dags dato den 21. maj 2008 har 13 medlemsstater ratificeret Lissabontraktaten.

Måske bør jeg opremse dem: Ungarn underskrev først, så tidligt som sidste år, efterfulgt af Slovenien og Malta. Rumænien, Frankrig, Bulgarien, Polen, Slovakiet, Danmark, Østrig, Letland, Litauen og Portugal - hvilket svarer til 13 lande eller næsten halvdelen.

Allerede under sit seks måneders formandskab har Slovenien bekræftet dets ønske om, at ratificeringsproceduren forløber problemfrit under vores formandskab og derefter fortsætter lige så effektivt under Frankrigs efterfølgende formandskab. Målet er, at Lissabontraktaten skal træde i kraft den 1. januar 2009 som planlagt.

Jeg må dog understrege, at ratificeringen ikke hører under hverken formandskabets eller Rådets domæne, men at det falder inden for medlemsstaternes kompetencer, traktatens underskrivere, i hvert tilfælde i henhold til det lands forfatningsmæssige forordninger.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tak til formandskabet. Jeg glæder mig over, at 13 medlemsstater indtil videre har ratificeret Lissabontraktaten. Som bekendt er Irland det eneste land, som vil ratificere traktaten gennem en folkeafstemningsproces.

Vi har i øjeblikket mange problemer derhjemme med at forsøge at modarbejde de forskellige grupper på nejsiden. Disse grupper spreder, bevidst eller ubevidst, frygt og forvirring i forhold til Lissabontraktaten og ofte omkring emner, som er vigtige, men ikke har noget med traktaten at gøre. Kan De bekræfte over for mig, hr. formand, at Irlands ret til at nedlægge veto mod fremtidige skatteforslag på ingen måde vil blive kompromitteret af ratificeringen af Lissabontraktaten, og at der slet ikke er nogen sammenhæng mellem WTO-forhandlingerne og ratificeringen af Lissabontraktaten?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Tak for Deres to tillægsspørgsmål, fru Doyle.

Jeg kan bekræfte, at for det første vil enhver diskussion på skatteområdet fortsat foregå ved konsensus. Med andre ord vil Irland og enhver anden medlemsstat fortsat have vetoret på alle skatteområder, selv når Lissabontraktaten træder i kraft, forudsat at den bliver ratificeret af alle medlemsstater.

Med hensyn til Deres andet spørgsmål, som omhandler de forhandlinger, som i øjeblikket foregår i WTO, kan jeg også bekræfte, at disse forhandlinger ikke har nogen direkte sammenhæng med ratificeringen af Lissabontraktaten.

Derfor er svaret på begge Deres tillægsspørgsmål ja.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne stille ministeren et spørgsmål med hensyn til traktaterne og den nuværende ratificeringsproces i Irland.

Et af de argumenter, som raser i øjeblikket, er, at efter ratificeringsprocessen taber landene måske deres vetoret i forbindelse med ratificeringen af handelsaftaler - f.eks. WTO-aftaler.

Som det forholder sig nu, er der vetoret, og nejsiden fastholder, at efter ratificeringen af Lissabontraktaten vil dette ændre sig. Jeg vil gerne have bekræftet af det slovenske formandskab, om dette er tilfældet eller ej.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Til irernes held skal irske vælgere alene beslutte sig for en traktat, som grundlæggende påvirker fremtiden for os alle. Vil De på vegne af Rådet forpligte Dem til at acceptere deres demokratiske dom, eller vil de som vælgerne i Frankrig og Holland blive behandlet med foragt, hvis de vover at sige nej, hvilket er efter samme tradition som i sangen "Croppies, lie down!" og Nice II?

  Formanden. - Mine damer og herrer, jeg kan desværre ikke give ordet til flere talere, da forretningsordenen ikke tillader det. Jeg tror, at vi alle er klar over, at vi er i gang med at undersøge en ændring af spørgetiden, så den bliver mere fleksibel og frugtbar. Jeg deltager selv i arbejdsgruppen, og om et stykke tid har vi uden tvivl positive nyheder. Indtil da er reglerne, som de er, og jeg kan ikke give ordet til hr. Higgins, selv om han har bedt om det, for han er den tredje, der har bedt om det.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Først vil jeg besvare fru Harkins spørgsmål.

Der vil være ændringer i forhold til indgåelsen af aftaler med tredjelande og internationale organisationer. Dette nævnes i artikel 207 i den kommende Lissabontraktat. Det er dog selvsamme artikel, som samtidig meget klart giver en liste over utallige områder, hvor medlemsstaterne vil bibeholde deres vetoret, da artiklen angiver en række emner og områder, hvor Rådet fortsat vil benytte konsensusprincippet, når der træffes beslutninger.

Det er stk. 4 i artikel 207. Jeg bør nævne, at der er en hel række af disse områder. Det er områderne for tjenesteydelser, de handelsmæssige aspekter ved intellektuel ejendom, direkte udenlandske investeringer, kulturelle og audiovisuelle tjenester, sociale ydelser, uddannelse, sundhedspleje og andet. Selv når Lissabontraktaten træder i kraft, vil konsensusprincippet gælde for alle disse områder, når Rådet træffer en beslutning, hvilket betyder, at alle medlemsstater skal godkende disse.

I forbindelse med hr. Allisters spørgsmål vil jeg gerne sige, at jeg allerede i mit første svar på det relevante spørgsmål har nævnt, at ratificeringen af Lissabontraktaten er medlemsstaternes domæne. Ved at underskrive traktaten i december sidste år forpligtede medlemsstaterne sig til at gøre alt i deres magt for at få ratificeret den tekst, de underskrev, i henhold til deres interne regler og andre retlige bestemmelser.

Det er her, formandskabet ikke har en rolle. Det er f.eks. på grund af formandskabet, at Slovenien, som i øjeblikket har formandskabet i EU, var blandt de første til at udføre denne opgave. Hvis ratificeringen ikke lykkes, hvilket forhåbentlig ikke vil ske, vil ansvaret udelukkende ligge hos det land, hvor dette er sket, og ikke hos Rådet eller andre.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 3 af Colm Burke (H-0272/08)

Om: Forhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med henblik på EU-medlemskab

Kan Rådet udtale sig om den nuværende situation vedrørende forhandlingerne med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien?

På hvilket område mener Rådet der har været de største fremskridt? Hvilke områder ser ud til at være de sværeste at gøre fremskridt på under drøftelserne?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Da rammerne for dette spørgsmål er ret vide, bliver mit svar en anelse længere.

Forhandlingerne med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om landets EU-medlemskab er endnu ikke påbegyndt. Indtil det på et tidspunkt tiltræder EU, danner stabiliserings- og associeringsaftalen på nuværende tidspunkt den primære ramme for Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens europæiske forhold.

På linje med de prioriterede opgaver, som er defineret i associeringspartnerskabet, er landets udvikling mod at opnå EU-medlemskab blevet vurderet i Kommissionens statusrapport. Som regel bliver rapporten udgivet i slutningen af oktober eller i starten af november. Rådet ser frem til, at Kommissionen foretager sin næste vurdering i efteråret.

I sine konklusioner af 10. december 2007 bemærkede Rådet det fremskridt, som Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien havde opnået, og beklagede, at gennemførelsen af dets reformer var blevet udskudt. Årsagen til udskydelsen var interne politiske spændinger, hvilket resulterede i, at landets politiske institutioner blev drejet væk fra prioritetsopgaverne vedrørende europæisk integration.

Vi kan nu nævne nogle positive eksempler, som antyder, at Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien forsøger at undgå sådanne udskydelser. I forhold til de politiske kriterier har landet gjort fremskridt på områderne for decentralisering, antikorruptionspolitik, samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende Det Tidligere Jugoslavien samt forholdene mellem etniske grupper og gennemførelsen af Ohridaftalen.

Efter udgivelsen af Kommissionens statusrapport i november vedtog landet loven om offentlige anklagere, loven om anklagerådet samt lovgivning om bestyrelsen for emner vedrørende forholdene mellem etniske grupper, og den tomme plads i retsrådet er også blevet fyldt. Der er også sket fremskidt på området for dokumentsikkerhed, grænsekontrol og migration.

Rådet vil gerne fortsat opfordre alle politiske partier til at intensivere deres dialog og samarbejde med forskellige etniske grupper, så landet kan gøre fremskidt i forbindelse med integrationsprocessen.

Rådet vil også fortsat opfordre begge sider til konstruktivt at forny deres foranstaltninger, så en gensidigt acceptabel aftale om spørgsmålet om navnet kan opnås i forhandlingerne i FN-regi. Dette vil forbedre regionalt samarbejde og bidrage til et godt forhold til deres naboer.

De primære reformer, som landet stadig skal gennemføre i overensstemmelse med anbefalingerne fra associeringspartnerskabet er:

- at fortsætte med decentralisering i henhold til Ohridaftalen - to tredjedele af kommunerne er allerede på andet niveau af den økonomiske decentralisering - og

- at forbedre den ligelige repræsentation af etniske minoriteter inden for offentlig administration. Området for interne anliggender er et godt eksempel på dette.

De næste reformer er politireformen, reformen af retsvæsnet samt de to store uløste spørgsmål fra den såkaldte majaftale, som kræver bredere politisk konsensus, særligt loven om sprog og aftalen om at regulere status for ofrene fra konflikten i 2001.

Den 18. februar 2008 vedtog Rådet en afgørelse om principperne, hovedopgaverne og betingelserne fra EU's associeringspartnerskab med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Rådet har opdateret det nuværende partnerskab ved at definere de nye hovedopgaver for fremtidigt arbejde på baggrund af resultaterne fra Kommissionens statusrapport for 2007.

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Mange tak for Deres svar. Jeg vil gerne vide, om De er sikker på, at spændingerne nu er mindsket nok til at tillade fremskridt? Og hvis de er mindsket tilstrækkeligt, hvilken tidsramme regner De så med, i forhold til at de nødvendige reformer bliver helt indført, så forhandlingsprocessen kan komme tilbage på sporet?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Som vi ved, skal der være valg i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien den 1. juni. Vi håber, at valgperioden ikke vil give forsinkelser i forbindelse med gennemførelsen af de nødvendige reformer. Forhåbentlig vil reformerne også fortsætte før og efter valgperioden.

Formandskabet bestræber sig især på at opnå fremskridt i forbindelse med integreringen af landene på det vestlige Balkan, herunder Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som er på vej mod EU-medlemskab.

Vi håber, at dette fremskridt bliver opnået så hurtigt som muligt, og at landet bl.a. får en dato for, hvornår medlemskabsforhandlingerne kan påbegyndes.

Selvfølgelig afhænger dette primært af landet selv, tempoet for og kvaliteten af dets reformer, som stadig skal færdiggøres, og som jeg nævnte i mit svar.

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 4.

Spørgsmål nr. 5 af Gay Mitchell (H-0276/08)

Om: Klimaændringer og international sikkerhed

Javier Solanas nylige rapport om klimaændringer og international sikkerhed henleder Rådets opmærksomhed på nogle store klimaændringsrelaterede spørgsmål. Den beskæftiger sig især med virkningerne af territoriale krav, eksklusive økonomiske zoner og adgang til nye handelsruter opstået, som følge af klimaændringer. Der lægges meget vægt på sikkerhed og geopolitiske magtmuligheder, hvilket afviger fra EU's hidtidige tilgang til klimaændringer, hvormed formålet er at nedbringe emissionerne og øge EU's og det globale beredskab. Arbejder Rådet på at fastlægge en holdning og en strategi i forbindelse med disse vigtige spørgsmål?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand, hr. Mitchell! Som De alle ved, indbød Det Europæiske Råd i juni 2007 dets generalsekretær, den højtstående repræsentant Javier Solana, og Kommissionen til at fremlægge et fælles dokument om, hvordan klimaforandringer påvirker den internationale sikkerhed.

Det fælles dokument blev fremlagt på Rådets møde i marts i år. Rapporten klarlægger mulige trusler og former for konflikt, som kan opstå i forskellige dele af verden som et resultat af klimaændringerne.

Jeg vil gerne nævne nogle af dem som eksempel: Konflikter på grund af ressourcemangel, særligt når adgang til ressourcer bruges til politiske formål. Forøget migration, hvor konsekvensen er yderligere pres på transit- og destinationslandene, hvilket kan føre til politiske og etniske spændinger. Mulige politiske spændinger på grund af ændringer af kystområder, forsvindende øer eller adgangsproblemer i forbindelse med nye trafikveje og ressourcer.

Ud over dette indeholder den nævnte rapport flere anbefalinger, som kræver videre undersøgelse, og indførelsen af disse skal så følges op med handlingsplaner i EU.

Det er derfor, Det Europæiske Råd har indbudt Rådet til at undersøge det fælles dokument og senest i december i år komme med sine egne anbefalinger om yderligere nødvendige foranstaltninger. Målet med disse foranstaltninger ville bl.a. være at styrke samarbejdet med tredjelande og regioner i lyset af klimaændringer og international sikkerhed.

Jeg bør nævne, at EU ikke tager afstand fra den allerede kendte fælles tilgang til klimaændringer. Tværtimod fastsætter EU med dette dokument et nyt og meget vigtigt aspekt ved klimaændringerne, som ikke vil kunne undgå i fremtidige debatter på forskellige planer.

Som hr. Mitchell sikkert er klar over, vedtog Det Europæiske Råd ved dets forårsmøde i 2007 målene for EU vedrørende nedbringelse af drivhusgasemissionerne inden 2020. Dette skulle have været EU's bidrag til den globale og integrerede aftale for perioden efter 2012.

Det Europæiske Råd har også understreget, at EU er forpligtet til at gøre Europa til en energieffektiv økonomi med lave drivhusgasemissioner. Det har vedtaget den afgørelse, at indtil en global og integreret aftale er vedtaget for perioden efter 2012, vil EU bestræbe sig på enstemmigt at nedbringe dets egne drivhusgasemissioner med ikke mindre end 20 procent i 2020 sammenlignet med 1990.

Inden for klima- og energibundet drøfter Parlamentet og Rådet hvert medlemslands bidrag for at opnå ovennævnte EU-mål. Bortset fra bekæmpelse af konsekvenserne ved klimaændringer vil der ved de internationale forhandlinger om klimaændringer også blive lagt vægt på nye teknologier og sikringen af fonde.

I juni 2007 udgav Kommissionen en grønbog under titlen "Tilpasning til klimaændringerne - hvad kan der gøres på EU-plan". Efter intensive konsultationer med alle interesserede grupper vil Kommissionen i år udgive en hvidbog om tilpasning, som vil udgøre grundlaget for videre drøftelser om EU's politik på dette område.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg takker ministeren for hans svar, men jeg tænker på, om institutionerne til en vis grad modarbejder hinanden.

På den ene side står vi over for en miljøkatastrofe, hvor Europa og resten af verden fortsætter som normalt, og på den anden side arbejder vi på at indgå forpligtelser i forhold til problemet med klimaændringer og træffe de svære beslutninger, som vores fremtidige generationer er afhængige af.

Som ministeren sagde, påtog Rådet sig i sine forårsmødekonklusioner at bevæge sig hen imod at tackle det seriøse klimaændringsproblem og at træffe de nødvendige seriøse afgørelser.

Men synger hr. Solana fra samme sangbog? Han har sagt forskellige ting. Han har talt om behovet for udnyttelsesrettigheder i forbindelse med fossile brændstoffer på et af de sidste miljømæssigt uberørte steder på jorden og har kaldt dette for en mulighed. Går det ikke imod Rådets udtalelser? Kan vi ikke koordinere vores udtalelser?

Vi har ordføreren for klima her, fru Doyle, som lytter til alt det her.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg kan forsikre Dem om, hr. Mitchell, at Rådets generalsekretær - den højtstående repræsentant for fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - uden tvivl har samme holdning som Rådet. Han forberedte sine anbefalinger på vegne af Rådet. Rådet har glædet sig over hans betænkning og har ikke fundet nogen uoverensstemmelser eller modsigelser i forhold til Rådets andre afgørelser, herunder afgørelser på området for integreret klimabeskyttelse og energipolitik.

Så jeg deler ikke holdningen, at der er uoverensstemmelse mellem den højtstående repræsentants aktiviteter og Rådets afgørelser og intentioner.

  Carlos Carnero González (PSE) . - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne benytte mig at Rådets svar på vores kollegas velanbragte spørgsmål til at foreslå, at vi inden for rammerne af Middelhavsunionen også behandler klimaændringsspørgsmålet.

Et af forslagene i Kommissionens meddelelse går ud på at styrke Horisont 2020-initiativet om en formindskelse af forureningen i Middelhavsområdet, der på én gang er offer for og årsag til klimaændringerne. Der er ingen tvivl om, at det ved hjælp af dette forslag er muligt at handle meget pragmatisk. Mener Rådet ikke, at det er en regional prioritering i bekæmpelsen af klimaændringerne inden for rammerne af EU's globale agenda?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Tak, hr. Carner Gonzáles, for Deres tillægsspørgsmål. Vi er enige i dette initiativ. Faktisk er en af de regioner, som hr. Solana især udpeger i sin betænkning, Middelhavsregionen, som er en region, der i stigende omfang kan blive problematisk på grund af klimaændringer, men også på grund af migration og lignende pres.

Der er ingen tvivl om, at klima- og miljøbeskyttelse generelt vil blive et af hovedemnerne i Barcelonaprocessen, som snart skal opdateres med forslag om vedtagelsen af en Middelhavsunion. Jeg gentager, at dette vil være en opdatering af den eksisterende Barcelonaproces.

Som De ved, er der i dokumentet fra Kommissionen, som for nylig blev præsenteret, og som henviser til disse emner, fundet en måde, hvorpå emnerne kan tackles. Medlemmerne har berørt dette, men i øjeblikket nævner dokumentet ingen specifikke projekter. Vi kan dog forvente, at dette bliver et af de største emner i forbindelse med vores intensiverede dialog med landene rundt om Middelhavet.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 6 af Jim Higgins (H-0278/08)

Om: Effektiv beskyttelse af EU's ydre grænser

Kan Rådet oplyse, hvilke fremskridt der er gjort under det nuværende formandskab med hensyn til at sikre en mere effektiv beskyttelse af EU's ydre grænser, og om problemet med narkotikahandel på forskellige steder langs kysterne er blevet drøftet i Rådet?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg tror, at hr. Higgins er bekendt med, at Rådet tillægger den effektive varetagelse af eksterne grænser stor betydning. Med den frie bevægelighed af personer i EU er en hensigtsmæssig beskyttelse og varetagelse af eksterne grænser af afgørende betydning for at sørge for intern sikkerhed for medlemslandene samt bekæmpe terrorisme, illegal indvandring og menneskehandel.

I denne forbindelse er Rådet indtil videre kommet med en række vigtige foranstaltninger. Det har bl.a. vedtaget retlige instrumenter, såsom Schengengrænsekodekset, Fonden for De Ydre Grænser og Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser - kaldet Frontex. Rådet har også vedtaget foranstaltninger i henhold til oprettelsen af grænseindsatsholdene.

Jeg vil også gerne henlede Deres opmærksomhed på tre meddelelser, som Kommissionen offentliggjorde den 13. februar i år. Disse meddelelser indeholdt forslag og anbefalinger om mulige grænsevaretagelsesforanstaltninger på EU-plan, den fremtidige udvikling af Frontex, den mulige oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (EUROSUR) og de eksterne grænsers entry/exit-system.

Drøftelsen af Kommissionens forslag og anbefalinger fra disse meddelelser fandt sted den 12. marts på ministerkonferencen i Slovenien. Det forventes, at Rådet (retlige og indre anliggender) i juni vil vedtage Rådets konklusioner om varetagelse af medlemsstaternes ydre grænser. Disse konklusioner bør angive de kortsigtede og langsigtede prioriteter for den fremtidige udvikling af Frontex, yderligere anbefalinger vedrørende Kommissionens arbejde med at benytte moderne sikkerhedsteknologi, bedre varetagelse af ydre grænser og retningslinjer for yderligere arbejde med at oprette EUROSUR.

Bortset fra dette har vi nøje overvåget Frontexs aktiviteter, særligt hvad angår gennemførelsen af fælles operationer, det europæiske kystpatruljenetværk, yderligere opgradering og anvendelse af udstyr, som registreres på centralt plan, det såkaldte CRATE, samt den yderligere indførelse af hurtige grænseindsatshold.

Oprettelsen af et maritimt analyse- og operationscenter - narkotika (MAOC-N) i september sidste år var et vigtigt skridt fremad for grænsekontrollen. Dette er et center for retsforfølgelse med militær støtte, som blev oprettet af syv medlemsstater: Det Forenede Kongerige, Frankrig, Spanien, Irland, Nederlandene, Italien og Portugal. Centret er også tilgængeligt for alle andre medlemsstater.

Centrets mål er at udrydde den ulovlige handel med forbudte stoffer ad sø- eller luftvejen på tværs af Atlanten til Europa og Vestafrika.

Dette mål skal opnås ved hjælp af intensiveret indsamling, udveksling og analyse af information samt optimal anvendelse af medlemsstaternes maritime faciliteter og luftfaciliteter.

Styrket grænsekontrol og indsamling og udveksling af klassificerede oplysninger for ruterne for narkotikahandel bør også være blandt Rådets prioritetsopgaver.

  Jim Higgins (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Idet brugen af narkotika forøges, og idet flere stoffer bliver tilgængelige, er det tydeligt, at sikkerhedsmyndighederne ikke er i stand til at stoppe narkotikaudbuddet i at komme ind i landene, særligt fra Sydamerika.

De henviste til kystpatruljen. Har De og Rådet kendskab til, at der kun lejlighedsvis er en kontrollør på arbejde på havne og i lufthavne ved Atlanterhavets kyst i Vestirland? Der er kun én båd. Og det er kun alt for tydeligt, at Irland bliver benyttet som passage for eksporten af narkotika til andre medlemsstater - til Deres eget land og andre lande i EU. Er De og Rådet bekymrede over denne situation?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg takker hr. Higgins for hans tillægsspørgsmål. Jeg vil gerne understrege, at Rådet er meget bekymret over dette og fortsat vil være bekymret, så længe der foregår narkotikahandel.

I forhold til Irland vil jeg gerne understrege, som jeg nævnte tidligere, at Irland er et af de lande, som i september sidste år oprettede det maritime analyse- og operationscenter - narkotika (MAOC-N). Dets opgaver er præcis at udrydde ulovlig handel med forbudte stoffer, som foregår via denne rute, dvs. ad sø- eller luftvejen tværs over Atlanterhavet mod Europa og Vestafrika.

Så i lyset af den nylige oprettelse af dette center, forventer jeg, at det i fremtiden vil være mere aktivt, og at formandskabet vil støtte denne udvikling ved tilskyndelse gennem den finansiering, det har til rådighed.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. minister! Udvidelsen af Schengenområdet i december sidste år har hos en række borgere vakt bekymring for, at de som følge af forskydningen af Schengengrænserne ikke længere nyder samme sikkerhed som før. Kan man efter flytningen af Schengengrænsen udadtil sige, at samarbejdet mellem politimyndighederne i medlemsstaterne har ført til tilsvarende resultater?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Tak, hr. Rack, for Deres tillægsspørgsmål.

Det er vigtigt at indse, at udvidelsen af Schengenområdet ikke skete automatisk, på grund af et momentum eller af sig selv. Det skete, da de omfattende forberedelser var færdige i alle medlemsstater, som ønskede at være en del af Schengenområdet. Det skete, da de ansvarlige EU-organer og institutioner foretog en grundig vurdering af disse forberedelser.

Og da det blev bekræftet, at der var etableret tilstrækkelig kontrol med de fremtidige ydre grænser af det udvidede Schengenområde, kunne denne udvidelse foregå.

Jeg vil især gerne understrege, at da vi tager folks bekymringer alvorligt, er det selvfølgelig nødvendigt at informere dem om, at der ikke er nogen objektiv grund for dem til at være bekymret.

Jeg gentager, at udvidelsen af Schengenområdet ikke bare var noget, der skete. Det skete efter grundig forberedelse, og efter der blev foretaget grundige undersøgelser af, at alle tekniske og sikkerhedsmæssige vilkår blev overholdt, og da de blev overholdt, kan vi i dag forsikre om, at sikkerheden ved de ydre grænser for det udvidede Schengenområde er i gode hænder.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 7 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0281/08)

Om: Fattigdomsbekæmpelse

Hvordan ser Rådet udviklingen i fastlæggelsen af minimumsbetingelserne for ordentlige leve- og arbejdsvilkår med fuldstændig og produktiv beskæftigelse for europæiske borgere og alle, der lever i EU, således at fænomenet fattigdom, navnlig blandt børn, kan bekæmpes?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Tak for spørgsmålet fra fru Panayotopoulos-Cassiotou.

Beskæftigelse og kampen mod fattigdom og social udstødelse er de største udfordringer for EU og dets medlemsstater. Jeg vil dog påpege, at både beskæftigelsespolitik og socialpolitik henhører under medlemsstaternes kompetenceområder, og EU støtter og supplerer deres aktiviteter.

Det er derfor, medlemsstaterne skal udvikle den mest passende kombination af politikker, som tager hensyn til deres økonomiske og sociale situation samt deres beskæftigelsessituation.

Tillad mig at nævne nogle EU-foranstaltninger, der er truffet på dette område, og hvor intentionen, som jeg allerede har nævnt, var at støtte og supplere politikkerne, som henhører under medlemsstaternes kompetenceområder, som udfører disse.

For det første regulerer EU-lovgivningen et stort antal emner i forbindelse med beskæftigelse, herunder fri bevægelighed af arbejdsstyrken, information og rådgivning, arbejdsvilkår og antidiskriminationsforanstaltninger.

For det andet er der redskaber, såsom retningslinjer for beskæftigelse, integrerede anbefalinger og fælles principper for flexicurity samt politiske retningslinjer for medlemsstaterne til gennemførelsen af deres politikker.

For det tredje har medlemsstaterne også inden for denne type koordinering vist en stærk politisk forpligtelse til at udveksle oplysninger og lære af hinanden. Den åbne koordineringsmetode har bidraget til dette ved at skabe fælles indikatorer, tilskynde til undersøgelser og gensidige vurderinger og gennem et stærkere samarbejde på EU-plan.

I forbindelse med arbejdstagernes rettigheder og forbedringen af arbejdsvilkår regulerer EU-lovgivningen frem for alt bevægelighed for arbejdstagere, informations- og rådgivningsfrihed, arbejdsvilkår, herunder arbejdstid, sundhed og sikkerhed, samt antidiskriminationsforanstaltninger, som også dækker ligestillingsforanstaltninger.

Tillad mig at nævne, at der i artikel 137 i aftalen står, at denne artikels bestemmelser ikke gælder lønninger. Dette betyder, at EU ikke har beføjelse til at fastsætte mindstelønnen eller tilpasse mindstelønnen mellem medlemslandene.

Inden for den åbne koordineringsmetode, som allerede er blevet nævnt, tilskyndes medlemsstaterne faktisk til at bidrage med passende minimumstandarder. Beslutningen om standarder - type og rettighedsniveau - er fuldt ud medlemsstaternes område.

Da situationen varierer medlemsstaterne imellem, er der efter vores mening ingen grund til at pålægge en fælles standard. Vi må huske på, at mange medlemsstater står over for emner på EU-området såsom disponible midler, gældsætning og sociale sikringsordningers bæredygtighed. Det vil derfor være tvivlsomt at opstille eller pålægge fælles standarder på disse områder.

Alt dette angiver, at medlemsstaterne nøje skal både planlægge og drøfte spørgsmålet om minimumstandarder og på denne måde bidrage til udryddelsen af fattigdom.

I sit spørgsmål henviser fru Panayotopoulos-Cassiotou særligt til børnefattigdom. Børn står over for fattigdom i husholdninger, hvor forældrene er arbejdsløse, i husholdninger, hvor beskæftigelsesgraden er lav og familiens indkomst ikke er tilstrækkelig, eller i tilfælde, hvor indkomststøtte ikke er tilstrækkeligt for at undgå fattigdom.

Derfor vil gennemførelsen af afbalancerede og integrerede strategier samt strategier til aktiv integration i hvert fald til en vis grad bidrage til at fremme børns og unge menneskers velfærd.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Rådets repræsentant for svaret på mit spørgsmål om at sikre mindstestandarder for værdige leve- og arbejdsvilkår. Værdige arbejdsvilkår er et mål både for verdenssamfundet - dvs. FN via ILO - og for EU. Vi har også vedtaget et beslutningsforslag om dette emne.

Hvordan agter Rådet at gennemføre disse værdige arbejds- og levevilkår for borgerne og især børnene?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Mange tak for tillægsspørgsmålet, fru Panayotopoulos-Cassiotou.

I forhold til denne beslutning skal det også tages i betragtning, at dette emne henhører under medlemsstaternes kompetenceområder. Rådet kan kun udtale sig generelt. Det tilskynder selvfølgelig medlemsstaterne til at overholde de generelle bestemmelser i den angivne beslutning eller i de standarder, der fremmes af Den Internationale Arbejdsorganisation. Alle medlemsstater er også medlem af Den Internationale Arbejdsorganisation.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand! Vi er enige i målsætningerne for de alternative energiformer, men det er klart, at fødevare- og sultproblemet, der ser ud til at være stigende, får mange mennesker til at overveje, om biobrændstoffer er det rigtige skridt. Mit spørgsmål er, idet jeg er enig i, at vi skal komme videre med den alternative energi, om vi er i stand til offentligt at sige til og forsikre vores borgere om, at denne vej ikke får fødevarepriserne og sulten til at stige.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Tak for Deres tillægsspørgsmål, hr. Fernandes.

Spørgsmålet om højere fødevarepriser er bestemt et stort problem, og derfor har dette forum på højt plan planlagt en debat om emnet. Rådet er klar til effektivt at tackle problemet med højere fødevarepriser. For at gøre dette må vi dog finde årsagerne til, at fødevarepriserne stiger - og årsagerne er formodentlig talrige.

De faktorer, der skaber de forhøjede fødevarepriser, er mange og varierede, og derfor håndterer Rådet dem gennem forskellige organer. For nylig blev dette drøftet i Rådet (fiskeri), der vedtog bestemte retningslinjer, som skal bidrage til at sinke stigningen i fødevarepriserne.

For noget tid siden blev biobrændstoffer nævnt i Parlamentet som en af faktorerne, der formodes at bidrage til de højere fødevarepriser. Der er global opmærksomhed omkring biobrændstoffers potentielle påvirkning, og derfor foregår der en intensiv udvikling af såkaldte bæredygtige kriterier inden for produktionen af brændstoffer. Blandt disse bæredygtige kriterier er ganske givet også den sociale effekt, som vi vil forsøge at tage i betragtning.

Arbejdet er ikke færdigt, men det fortsætter intensivt. Jeg vil dog gerne understrege, at påvirkningen af biobrændstoffer som en faktor, der skaber højere priser, bestemt er blandt de mindre vigtige faktorer, og at der er en række andre, som er mere vigtige, og som samtidig også tages intensivt i betragtning af Rådet.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 8 af Robert Evans (H-0283/08)

Om: Menneskerettigheder på Cuba

I februar 2008 undertegnede den cubanske regering i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York to retligt bindende aftaler afledt af verdenserklæringen om menneskerettigheder. Disse retligt bindende aftaler forpligter Cuba til at give borgerne ytrings- og foreningsfrihed og ret til at rejse.

Kan Rådet, i betragtning af denne positive handling fra Cubas side og kommissær Louis Michels konstruktive besøg på Cuba i marts, oplyse, hvilke foranstaltninger det træffer for at normalisere sine forbindelser med den cubanske regering? Hvilken form for pres lægger Rådet på Cuba for at få landet til at opfylde sine internationale forpligtelser?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! I forbindelse med hr. Evans spørgsmål vil jeg gerne sige følgende:

EU glæder sig over, at Cuba har underskrevet FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR).

I sin udtalelse den 4. marts i år vurderede formandskabet, at Cubas underskrivelse af de to aftaler er positiv. Da Cuba er blevet underskriver af de retligt bindende internationale instrumenter, har det selvfølgelig accepteret de forpligtelser, der er forbundet med dem.

Formandskabet har tilskyndet Cuba til at fortsætte med sådanne positive foranstaltninger og yderligere øge deres samarbejde med de internationale strukturerer på området for menneskerettighedsbeskyttelse. EU vil nøje følge gennemførelsen af disse retligt bindende forpligtelser for menneskerettigheder, som Cuba har accepteret.

I sine afgørelser om Cuba inviterede Rådet i juni 2007 Cuba til at foretage politiske og økonomiske reformer, der er nødvendige for at forbedre hverdagen for det cubanske folk. EU anerkender cubanernes ret til selv at træffe beslutninger om deres fremtid. EU er forberedt på at bidrage med yderligere konstruktiv støtte til fremtidig udvikling inden for alle områder af det cubanske samfund, herunder foranstaltninger inden for udviklingssamarbejde.

EU fortsætter dog med at minde de cubanske myndigheder om deres særlige forpligtelser til at tilskynde til og respektere menneskerettigheder og deres befolknings frihed.

Yderligere drøftelser finder sted i Rådet og handler om mulighederne for at genetablere en generel og åben dialog med Cuba på linje med de afgørelser, der blev truffet i juni sidste år. Om dette vil ske afhænger dog af Cuba, og om landet er forberedte på at acceptere forslaget om en politisk dialog.

Formandskabet inviterer Cuba til at tage endnu et vigtigt skridt og ratificere begge FN-aftaler uden forbehold, som kan underminere deres karakter og effektivitet.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg takker formanden for det yderligere visit, han har foretaget i dag. Jeg tænker på, om han og Rådet har konstateret nogen ændringer og tiltag i cubanernes entusiasme over at indgå i den politiske dialog, han nævnte? Jeg tænker også på, om han kunne vurdere den aktuelle debat, som finder sted i USA, og den debat, som uden tvivl finder sted mellem Rådet og USA i forhold til vores transatlantiske forhold. Kan han konstatere nogen ændringer af politikkerne der, som kan fremme yderligere udvikling af menneskerettighederne i Cuba?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Mange tak til hr. Howitt for tillægsspørgsmålet.

Jeg kan ikke sige, at vi har bemærket nogen væsentlige ændringer, selv om vi er opmærksomme på muligheden for forandring og muligheden for et nyt kapital i forholdet mellem EU og Cuba. Dette vil også blive drøftet på Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) næste møder.

Vi håber, at dette potentiale vil blive udnyttet, og at det kan blive til virkelighed. Selv om dette, og jeg gentager, primært er op til Cuba.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Løsladelsen af fire cubanske samvittighedsfanger er et meget positivt skridt, og ligeledes er den cubanske regerings underskrivelse af to retligt bindende konventioner fra verdenserklæringen om menneskerettigheder i FN den 28. februar 2008. Men mindst 58 personer er fortsat indespærret i cubanske fængsler udelukkende for at have holdt på deres grundlæggende rettigheder. I forbindelse med disse to FN-menneskerettighedskonventioner hvad kan Rådet så gøre for de 75 samvittighedsfanger fra "martsgruppen"? Jeg er sikker på, at Rådet vil henvende sig til højtstående cubanske tjenestemænd for at gennemgå alle de sager, der omhandler cubanske systemkritikere, ved upartiske og uafhængige domstole og forsøge at få dem løsladt.

  David Martin (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg var en smule skuffet over Deres svar, da jeg mener, at cubanerne viser oprigtig vilje til at flytte sig, og at ændringen i regeringen er en ændring, der skal fremhæves i forhold til den cubanske tilgang til resten af verden. Det ville virkelig være en skam, hvis EU ikke brugte denne mulighed og greb chancen for at få en seriøs debat med Cuba. Så lad os ikke blive ved med at presse Cuba til at gøre indrømmelser. Lad os starte med, at EU samarbejder med cubanerne.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Først vil jeg gerne besvare fru Pleštinskás spørgsmål.

Faktum er, at antallet af politiske fanger er blevet nedbragt, og EU bifalder dette. EU vil dog fortsætte med at kræve, at de cubanske myndigheder løslader alle politiske fanger. Primært fordi Cuba er medlem af FN's Menneskerettighedsråd, og det indebærer selvfølgelig, at det har visse forpligtelser. Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om menneskerettigheder vil være et af de grundlæggende emner i vores drøftelse med Cuba.

Her vil jeg så gerne tale om hr. Martins kommentar. Jeg kan forsikre ham om, at formandskabet eller Rådet ikke vil gå glip af enhver mulighed for at genoptage dialogen, hvis denne opstår. Emnet for dialogen vil selvfølgelig indbefatte menneskerettighedssituationen, og vi håber, at Cuba vil acceptere et sådant forslag om at etablere en dialog.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg forstår overhovedet ikke, at Rådet bare kan gå så roligt. Jeg har været i Parlamentet i lang tid. Tidligere lå spørgetiden til Rådet kl. 21.00, og Rådet var her til 22.30. Så bad Rådet om at få flyttet spørgetiden til kl. 18.00 eller 19.00. Det gjorde vi så af hensyn til Rådet. Det var den første fejl. Siden da begynder spørgetiden altid forsinket, og Rådet skal gå lige så præcist som en håndværker kl. 19.00. Det er ikke noget, det slovenske formandskab kan gøre for, det er et generelt problem, som vi virkelig må drøfte med Rådet. Rådet kan udmærket i et halvt år blive til torsdag i denne smukke by Strasbourg og stå til rådighed for os om aftenen.

  Formanden. - Deres kommentarer er noteret. I dag startede vi faktisk til tiden, kl. 18.00. Mødet er derfor ikke begyndt for sent. Rådet har dog bedt om ordet, som det får nu.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Tak, fordi De tillader mig at tale.

Jeg vil bare gerne fortælle hr. Posselt, at Rådet respekterer og har tilpasset sig de beslutninger, som Parlamentet har vedtaget, selvfølgelig med rådgivning fra Rådet. Det er dog blevet besluttet, at spørgetiden skal være én time - og i dag startede den til tiden. Det er også blevet besluttet, at spørgetiden som regel skal være om onsdagen mellem kl. 18 og 19. Rådet har tilpasset sig dette, respekterer det og vil forsætte med dette i fremtiden.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne oplyse Rådet om, at spørgetiden normalt varer halvanden time, og at vores præsidium, når vi beklager os, altid siger, at det er en undtagelse, at spørgetiden kun varer en time. Denne undtagelse har vi nu hver eneste gang.

  Formanden. - Hr. Posselt, det er op til Formandskonferencen at afgøre dette. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt jeg er enig eller ej. Jeg ville ønske, at vi havde mere tid, men vi er nødt til at respektere Formandskonferencens beslutning. Deres kritik er dog blevet noteret og vil blive sendt til Formandskonferencen.

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl 19.05 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand