Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 22. maj 2008 - Strasbourg

11. Indlæg af et minuts varighed

Mundtlige stemmeforklaringer

Beslutningsforslag 6-0217/2008

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Fødevarepriserne er stigende og vil stige fremover, og problemerne med fødevareforsyningen vil blive forværret. Der er en række årsager til, at der vil blive fødevaremangel, og at flere mennesker vil få behov for fødevarer og endog sulte. Den vigtigste årsag er først og fremmest den øgede befolkningstilvækst i tredjelande. Den anden årsag er en utilstrækkelig fødevareproduktion og distribution. Den tredje årsag er, at en række forskellige interessegrupper er markedsaktører. Den fjerde årsag er den fælles landbrugspolitik, der har resulteret i en langt mindre fødevareproduktion i de nye medlemsstater. Denne politik vil også bidrage til fødevaremanglen og højere priser, indtil den ændres, indtil vi frigør fødevareproduktionen og vores reserver. Den femte årsag er relateret til de forskellige naturkatastrofer, som vi ikke har kontrol over, men som desværre resulterer i store tab og komplikationer.

Der er kun én konklusion, nemlig at fødevareproblemet er det vigtigste problem, da det trods alt berører den biologiske overlevelse. Der skal udvises fuld solidaritet, ikke blot i EU, men i hele verden. Derfor støtter jeg betænkningen.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg støttede tilføjelsen af det nye punkt efter punkt 12, hvori Kommissionen og medlemsstaterne opfordres "til at erkende EU's afhængighed af import af vegetabilske proteiner fra tredjelande" for det første med det meget vigtige formål at skabe "effektive importbestemmelser baseret på tærskler for genmodificerede produkter" og for det andet for at mindske "urimelige forsinkelser i EU's ordning for godkendelse af genmodificerede produkter".

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi har været vidne til en foruroligende stigning i fødevarepriserne på de globale markeder. Når fødevarepriserne stiger, stiger energipriserne også betydeligt, hvilket skaber øget inflation. Politikere og økonomer forsøger at analysere denne situation og identificere årsagerne. Hovedårsagerne er tilsyneladende ændringer i den globale økonomi, herunder højere energipriser, faldende høstudbytte og produktion af biobrændstoffer.

Den øgede efterspørgsel efter fødevarer og den øgede velstand blandt indbyggerne i vækstøkonomier som f.eks. Indien og Kina har også en indvirkning på de stigende fødevarepriser. Højere fødevarepriser berører såvel producenter som forbrugere.

Ændringer på de globale fødevaremarkeder tvinger os til at tænke alvorligt over vores fødevaresikkerhedsstrategi og måske endog til at tage hele strategien op til fornyet overvejelse. Det er imidlertid meget vigtigt at træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre situationen på fødevaremarkeder, ikke blot på ad hoc-basis, men gennem foranstaltninger, der vil føre til stabilitet på lang sigt.

Der har været for lidt fokus på produktionsstabilitet og på at fastholde tilstrækkelige reserver, der ville begrænse følgerne af produktionsudsving som følge af klimaændringer og andre faktorer.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg stemte for ændringsforslag 21 og imod ændringsforslag 28 til betænkningen om stigende fødevarepriser i EU. Afstemningsanlægget fungerede desværre ikke på daværende tidspunkt.

Jeg vil imidlertid gerne henlede opmærksomheden på, at i et Europa, hvor børn sulter, er det uacceptabelt at fastsætte produktionsgrænser og kvoter for fødevareproduktion, og jeg anmoder Kommissionen om at tage dette spørgsmål op til fornyet overvejelse. I forbindelse med det parlamentariske arbejde er der blevet udarbejdet en betænkning af fru Zimmer om fattigdom i Europa, herunder navnlig børnefattigdom og underernæring blandt børn i Europa. Vi bør ikke acceptere dette.

Beslutningsforslag B6-0233/2008

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! I 2001 undtog Rådet amerikanske statsborgere fra visumkravet. En tilsvarende undtagelse gælder desværre ikke for alle EU's borgere. USA fastholder stadig visumkravet over for statsborgere fra visse medlemsstater (i øjeblikket Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien og Slovakiet). Over 10 % af visumansøgningerne afslås. Ifølge ansøgerne er proceduren ofte baseret på uigennemsigtige kriterier.

På den ene side har Rådet siden ikrafttrædelsen af Amsterdamtraktaten i 1999 været ansvarlig for fastsættelsen af reglerne for EU's visumpolitik. På den anden side fører USA udelukkende bilaterale forhandlinger om at inkludere lande i Visa Waiver-programmet, da dette er i overensstemmelse med den amerikanske lovgivning, og da det kun er individuelle lande - og ikke internationale samfund - der kan omfattes af dette program.

Jeg glæder mig over Parlamentets beslutning om forhandlinger mellem EU og USA, der er resultatet af intense forhandlinger i Parlamentet. Jeg går ud fra, at beslutningen vil fjerne enhver tvivl om de nye medlemsstaters legitime bestræbelser på at fjerne forskellene mellem de gamle og nye EU-medlemsstater.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Principperne om solidaritet, samarbejde og ikkeforskelsbehandling med hensyn til nationalitet er af grundlæggende betydning for EU. USA's visumpolitik og visumkrav har imidlertid til en vis grad rokket ved disse principper. Medlemsstaterne tvinges til at føre særskilte forhandlinger om spørgsmål, der i vidt omfang henhører under EU's kompetenceområde.

Visumkravene berører navnlig de nye medlemsstater, der ikke kan regne med gensidighed fra amerikansk side, selv om de ikke selv anvender restriktioner eller stiller andre krav i forhold til USA.

Dette problem kan ikke løse unilateralt af de enkelte lande. Der er behov for udførlige regler for alle EU-landene. Jeg vil gerne understrege, at hvis USA's visumpolitik ikke bliver ændret, vil dette helt sikkert berøre de transatlantiske forbindelser.

Betænkning af Janusz Wojciechowski (A6-0147/2008)

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Problemet med dyresygdomme forværres af flere årsager. For det første er bedrifterne og dermed koncentrationen af dyr blevet større. For det andet er der ikke foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af dyresygdomme.

Vi kunne løse det første problem ved at begrænse opdræt på store bedrifter og i store flokke gennem retlige og administrative midler og ved at indføre en støtteordning for mindre bedrifter, navnlig familieejede landbrug.

Løsningen af det andet problem afhænger uden tvivl af tilførslen af de nødvendige EU-budgetmidler til bekæmpelse af dyresygdomme. Der er naturligvis også andre meget vigtige årsager, der ikke bør undervurderes, som f.eks. dyretransport, utilfredsstillende varslingssystemer og utilstrækkelige forebyggende foranstaltninger, herunder vaccinationsdækning.

Disse problemer behandles i hr. Wojciechowskis betænkning, og derfor stemte jeg for betænkningen.

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne ønske hr. Wojciechowski tillykke med betænkningen og resultatet af dagens afstemning. Kommissionens initiativ vedrørende en ændring af tilgangen til dyresundhed og den tidligere strategi har med al tydelighed vist, at det er afgørende at gøre en indsats for at forbedre reglerne på dette område, at forbedre sammenhængen med andre politikker og at øge lovgivningens effektivitet.

Den foreslåede nye tilgang i strategien vil gøre det muligt at minimere risikoen for udbrud af smitsomme sygdomme hos dyr. Som dyrlæge kender jeg alt til dette problem. Den vil også fremme den økonomiske vækst, gøre europæiske landmænd og virksomheder mere konkurrencedygtige og øge adgangen til eksportmarkeder.

Passende standarder for dyresundhed og -velfærd er desuden en garanti for en ordentlig handelspolitik i Fællesskabet. Denne politik, der har ændret sig som følge af en række alvorlige kriser og sygdomsudbrud i løbet af de seneste år, har vist, at der skal foretages en grundig analyse af de foranstaltninger, der er blevet truffet til dato. Jeg mener, at EU med dette forslag vil fremme videnskab, innovation og forskning med henblik på at sikre bedre foranstaltninger til bekæmpelse af dyresygdomme.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg er ked af, at ændringsforslaget til hr. Wojciechowskis betænkning om betingelserne for dyretransport blev forkastet med blot 10 stemmer. Dette er udtryk for vores manglende forståelse. Jeg håber, at dokumenter af denne art vil blive rettet fremover.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Kyösti Virrankoski (A6-0188/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) På grund af den forsinkede gennemførelse af de nye strukturprogrammer og således af medlemsstaternes operationelle programmer er forpligtelsesbevillinger på i alt 3.525 millioner euro på budgettet for 2007 for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF) ikke blevet anvendt.

En del af dette beløb er allerede blevet overført til 2008-budgettet, men 2.034 millioner euro er endnu ikke blevet anvendt.

I dette forslag til ændringsbudget foreslås det bl.a. at overføre dette uudnyttede beløb til det gældende budget (772 millioner euro) og at overføre det resterende beløb til efterfølgende år.

Sådanne forsinkelser har alvorlige følger for gennemførelsen af programmer, og det er tydeligvis bl.a. mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, smålandbrug og familieejede landbrug, der lider mest under disse følger, også henset til forværringen af den finansielle og samfundsøkonomiske krise, der skyldes de neoliberale politikker.

I lyset af de stigende fødevare- og brændstofpriser og den faldende økonomiske vækst i forskellige EU-lande, bør disse beløb desuden anvendes til at fremme offentlige investeringer for at stimulere økonomien og sikre en hurtig forbedring af arbejdstagernes indkomster.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Den anden ændring, der blev indført i budgettet for 2008 indeholder som sædvanlig en række elementer uden indbyrdes logik. Dette er ofte karakteristisk for ændringsbudgetter, og det gør det vanskeligere at vurdere forslaget. Det grundlæggende spørgsmål er imidlertid, om den angivne begrundelse er behørig, og om forslaget er i overensstemmelse med finansforordningen i proceduremæssig henseende. Det er helt begrundet at overføre uudnyttede strukturmidler fra EFRU, ELFUL og EFF (i alt 771,6 millioner euro) til 2008-budgettet, hvilket er i overensstemmelse med ordlyden og ånden i den interinstitutionelle aftale fra 2006, som følge af forventede forsinkelser i gennemførelsen af de nye finansielle overslag. Når vi stemmer for denne budgetændring, kan vi glæde os over, at over 500 af de 580 operationelle programmer for 2007-2013 allerede er blevet godkendt, hvilket betyder, at vi tager hul på gennemførelsesfasen i indeværende syvårsperiode. Parlamentets ordfører støtter også ændringerne af organisationsplanerne for to agenturer, nemlig Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, i overensstemmelse med Kommissionens forslag, der supplerer det foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 2/2008. Et supplement af denne art kan nemmere accepteres end tendensen til at øge antallet af EU-regulerings- og forvaltningsorganer.

Betænkning af Romana Jordan Cizelj (A6-0167/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) På baggrund af målet i Lissabonstrategien om genoprettelse af den europæiske konkurrenceevne, der blev bekræftet for nylig under mødet i Rådet (konkurrenceevne) i november 2007, har EU intensiveret sine bestræbelser på at forbedre EU's innovations- og vækstpotentiale for at imødegå den globale konkurrence.

SMV'er er nøglen til en reel genoplivning af forsknings- og udviklingsaktiviteten, da de i sagens natur er gearet mod innovation i deres kamp for at overleve på markedet. Det kan til tider imidlertid være meget vanskeligt at få adgang til F&U på grund af de økonomiske og bureaukratiske byrder.

Jeg støtter derfor denne betænkning, hvori det understreges, at EU skal anvende princippet om at "'tænke småt først" og fremme potentialet for innovation og originalitet i SMV'er, der stadig er en af de vigtigste drivkræfter for den europæiske økonomi.

Jeg mener, at en politik til fremme af små virksomheder bør omfatte subsidier og omfattende støtte til forskning. Eksempler inden for dette område er Bestprogrammet, der har gjort det nemmere for SMV'er at udveksle bedste praksis, CIP og 7-initiativet. Jeg mener imidlertid også, at det er af afgørende betydning at vedtage en række foranstaltninger til fremme af iværksættertiltag som f.eks. at mindske hindringerne for adgang til det indre marked, fjerne bureaukratiske hindringer og give SMV'er nemmere adgang til banklån.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Fine Gael-Partiets delegationen i PPE-DE glæder sig over Romana Jordan Cizeljs betænkning om midtvejsevaluering af industripolitikken. Med hensyn til punkt 7 i betænkningen anerkender vi, at de medlemsstater, der ønsker at konsolidere det europæiske marked for forsvarsudstyr og forbedre den europæiske forsvarsindustris globale konkurrenceevne, har ret til at gøre dette, under den klare forudsætning at Irlands militære neutralitet (der er udtrykkeligt redegjort for i en erklæring til traktaterne) respekteres fuldt ud.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I Parlamentets betænkning udarbejdet på baggrund af Kommissionens meddelelse ses der desuden bort fra de meget store sociale følger af forholdene i eksisterende industrivirksomheder, og man fastholder en neoliberal tilgang, der muligvis sikrer de store virksomheder store fortjenester, men som ikke sikrer arbejdstagernes rettigheder og forbedringer af folks livskvalitet.

Selv om det er rigtigt, at industrisektoren i EU bidrager med over 80 % af de midler, der investeres i forskning og udvikling i den private sektor, og at nyskabende produkter udgør omkring 73 % af EU's eksport, slås der i betænkningen til lyd for skabelsen af et åbent og konkurrencedygtigt indre marked inden for tjenester og industri. Dette er kun i de store økonomiske koncerners interesse, da det kan bringe mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i fare og føre til færre arbejdspladser. Dette kan berøre arbejdstagernes og mange mindre erhvervsdrivendes indkomster og således deres aktivitet som forbrugere.

Endelig er vi også imod styrkelsen af den europæiske forsvarsindustris rolle, selv om det kan få betydning for udviklingen af våbenindustrien. Vores forslag om fremskridt og social udvikling er foreneligt med fred snarere end med krig.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da der lægges vægt på en række spørgsmål, der efter min mening er af afgørende betydning, som f.eks. fremme af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i EU.

Da SMV'erne udgør over 90 % af de europæiske virksomheder, spiller de ikke kun en økonomisk rolle i EU, men også en social rolle på grund af deres væsentlige bidrag til vækst og beskæftigelse.

Initiativer som f.eks. Kommissionens bestræbelser på at reducere det unødvendige bureaukrati, som disse selskaber er underlagt, med 25 %, og fremme af investeringer i kvaliteten af de menneskelige ressourcer og i forskning er derfor glædelige.

Der er fortsat et stort potentiale for forbedringer i industrisektoren i EU, både hvad angår forskning i og udvikling af nye forretningsmuligheder og foregribelse af sådanne muligheder for at sikre en hurtigere tilpasning til markedsudviklingen.

Det er af afgørende betydning for styrkelsen af vores industrielle konkurrenceevne at forbedre lovgivningsrammen, navnlig på patentområdet, for at gøre det nemmere at få adgang til det indre marked og fremme europæiske iværksættertiltag. Det er efter min mening i denne forbindelse også meget positivt at fremme regionale klynger.

En europæisk industri i fremgang er naturligvis af afgørende betydning for opfyldelsen af Lissabonmålene.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Industripolitikken er af meget stor betydning for opfyldelsen af målene i Lissabonstrategien. Den bør skabe rammen for virksomhedernes vækst, industriinvesteringer, innovation og skabelse af nye arbejdspladser.

Jeg glæder mig i denne forbindelse over den særlige vægt, der er blevet lagt på de små og mellemstore virksomheders behov, idet de trods alt udgør 99,8 % af virksomhederne i Europa. Det er netop disse virksomheder, der mærker virkningerne af overdrevent bureaukrati. Udregnet pr. indbygger er de små virksomheders omkostninger i gennemsnit 10 gange højere end de store virksomheders omkostninger til opfyldelse af de forpligtelser, som de pålægges gennem lovgivningen.

Det kan desuden være vanskeligere for SMV'er at få adgang til markeder. Vi må ikke glemme, at SMV'erne, der er innovative og fleksible, i høj grad fremmer den økonomiske vækst og forbedrer det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne. Det er således meget vigtigt at skabe løsninger, der medvirker til at reducere administrative byrder og øge SMV'ernes adgang til det indre marked og offentlige udbud og hjælper dem med at imødegå nye udfordringer. Det europæiske charter om små virksomheder, som Kommissionen har bebudet, bør omfatte forslag af denne art.

Jeg er enig med ordføreren i, at en forbedring af de reguleringsmæssige vilkår på europæisk plan skal følges op af en indsats i medlemsstaterne. Uden nationale foranstaltninger til nedbringelse af den administrative bryde vil det ikke være muligt at opnå målbare økonomiske fordele.

Betænkning af Bernard Lehideux (A6-0131/2008)

  Sylwester Chruszcz (NI), skriftlig. - (PL) Jeg har besluttet at stemme imod betænkning A6-131/2008. Der er tale om endnu et dokument, der støtter tendensen til at oprette institutioner, der ikke giver mening, og som skal finansieres med midler fra Fællesskabets budget. På trods af eksistensen af fire strukturfonde, syv samhørighedsfonde, et rammeprogram og en lang række agenturer, der udelukkende har til opgave at malke EU, har vi nu endnu en organisation, der helt sikkert vil koste den europæiske skatteborger penge, men der nævnes intet om reelle foranstaltninger til bekæmpelse af arbejdsløshed eller om at gøre arbejdstagernes tilværelse nemmere (eller i det mindste ikke gøre den sværere).

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det, der skete i dag under afstemningen på plenarmødet, var beklageligt. PPE-DE-Gruppen stillede et ændringsforslag, der satte spørgsmålstegn ved, og som havde til formål at forbedre anvendelsen af den aftale, der allerede var blevet indgået med Rådet, og fremme kendskabet til og analysen af de nationale og lokale arbejdsmarkeder. Med hensyn til Rådets interaktion med Parlamentet var formålet med ændringsforslaget at sikre, at Parlamentet ville blive tættere inddraget i anvendelsen og overvågningen af aftalen.

Vedtagelsen af PPE-DE-Gruppens forslag, om end med et snævert flertal. underminerede hele grundlaget for den enighed, der var opnået. Imod forventningen skal vi således igennem en andenbehandling, hvilket betyder, at betænkningen på ny vil blive drøftet i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, da dette lovgivningsområde er omfattet af den fælles beslutningsprocedure.

Derfor undlod vi at stemme ved den endelige afstemning.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut spiller en vigtig rolle i forbindelse med udviklingen af uddannelsessystemer i tredjelande. Jeg mener, at Parlamentet bør inddrages fuldt ud i EFT's virksomhed, og jeg har således støttet ordførerens holdning.

Forslag til beslutning - Libanon (B6-0271/2008)

  Hélène Goudin and Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten støtter store dele af betænkningen. Vi glæder os over udviklingen af et fredeligt og demokratisk Libanon og ser gerne, at EU-medlemsstaterne bidrager aktivt til fredsprocessen. Vi mener imidlertid, at dette tiltag bør gennemføres inden for rammerne af den enkelte medlemsstats uafhængige udenrigspolitik, navnlig da den politiske situation i Libanon vedrører følsomme spørgsmål, som medlemsstaternes regeringer er meget uenige om. EU bør overlade det til FN at behandle spørgsmål af denne art og ikke forsøge at konkurrere og udvikle sin egen udenrigspolitik. FN er den internationale organisation, der er bedst egnet til at sikre en vedvarende fredsløsning i Mellemøsten og til at håndtere den politiske situation.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den seneste udvikling af situationen i Libanon kan ikke analyseres isoleret fra forværringen af situationen i Mellemøsten, hvor USA's og dets allieredes indblanding, intervention og militære besættelse optrappes med henblik på at få kontrol over denne strategiske region.

Ud over at hvidvaske den libanesiske regerings rolle i den seneste forværring af situationen i Libanon, hvidvasker denne beslutning - hvor det oprindelige forslag blev overhalet af begivenhederne - også Israels og USA's indblanding i landets interne anliggender, forsøg på blokade og udøvelse af pres, bl.a. Israels militærmanøvrer, stationering af den amerikanske sjette flåde i regionen og den foreslåede boykot af topmødet i Damaskus. Det bør også bemærkes, at flertallet af medlemmerne i Parlamentet endnu en gang peger fingre af Syrien og Iran, samtidig med at de dækker over USA's og dets allieredes rolle i regionen.

Der fokuseres ligeledes i beslutningen på politiske holdninger, der er udtryk for indblanding i Libanons interne anliggender uden hensyntagen til, at forværringen af situationen i Mellemøsten først og fremmest skyldes Israels militære besættelse af Palæstina, Syrien og endog libanesisk territorium.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Situationen i Libanon er meget bekymrende. Aftalen indgået i Doha mellem regeringen og oppositionsledere har åbnet mulighed for, at der forhåbentlig kan skabes relativ fred og stabilitet i landet.

Selv om afstemningen om udpegning af general Michel Sleiman som præsident endnu ikke har fundet sted, er tegnene på, at alle parter er indstillet på forhandling, meget opmuntrende. Jeg mener, at EU fortsat bør støtte foranstaltninger, der sikrer, at vi ikke længere er vidne til den vold og politiske uro, som det libanesiske folk lider under. Jeg støttede beslutningsforslaget.

Forslag til beslutning - Prisstigninger på fødevarer i Den Europæiske Union og i udviklingslandene (B6-0217/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme for beslutningen, da stigende fødevarepriser er et problem for fødevareforsyningen i hele verden.

Vi beklager imidlertid, at Parlamentet lukker øjnene for det forhold, at EU's protektionistiske landbrugspolitik bidrager til en situation, hvor store dele af verden ikke har et bæredygtigt fødevareproduktionssystem.

  Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Den globale fødevarekrise (en prisstigning på 83 %), der i øjeblikket giver sig udtryk i optøjer i udviklingslandene på grund af sult og faldende købekraft blandt de fattigste europæiske forbrugere, hænger efter min mening sammen med følgende:

- en hidtil uset børsspekulation i priserne på basale fødevarer, hvor spændingerne og de meget ustabile landbrugsmarkeder udnyttes på en uacceptabel måde;

- den øgede dyrkning af energiafgrøder på bekostning af basale fødevareafgrøder;

- en svag europæisk udviklingspolitik;

- det forhold, at der er blevet ydet støtte til eksportafgrøder i udviklingslandene på bekostning af fødevareafgrøder og selvforsyning med fødevarer, og

- de nuværende verdenshandelsregler, der skaber særlig ugunstige betingelser for små og mellemstore landmænd, navnlig i udviklingslandene.

Ud over nødforanstaltninger skal vi i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik ændre den måde, hvorpå vi intervenerer på de globale markeder (infrastruktur, interventionslagre, risikostyring, udsigter og økonomisk modellering af prisændringer osv.) og genoverveje afkobling af støtten og vores modeller for landbrugsproduktion med henblik på at sikre, at de er produktive og bæredygtige.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Jeg vil gerne gøre opmærksom på en uoverensstemmelse mellem Parlamentets beslutning og den foreslåede reform af den fælles landbrugspolitik, som den ansvarlige kommissær for landbrug har redegjort for her i Parlamentet i denne uge.

Det var navnlig chokerende, at kommissæren så fuldstændig bort fra det sociale drama og følgerne af de kraftigt stigende fødevarepriser gennem de seneste måneder - der er blevet forværret som følge af opgivelsen af arealer til dyrkning og nedlæggelsen af mange tusinde landbrugsbedrifter - og pressede på for en beskæring af den meget minimale støtte, der ydes til omkring 70.000 portugisiske husmandsbrug, ved at foreslå en minimumstærskel uden at angive en maksimumstærskel.

De negative følger af den seneste reform af den fælles landbrugspolitik er velkendte, navnlig afkoblingen af støtte fra produktion. Den bebudede tilbagetrækning af alle tilbageværende produktionsrelaterede betalinger (med undtagelse af ammekøer, geder og får) er derfor særlig alvorlig. Disse betalinger er blevet overført til enkeltbetalingsordningen, samtidig med at den gradvise afvikling af vigtige fælles markedsordninger og afskaffelsen af mælkekvoteordningen og interventionsordninger for f.eks. durumhvede, ris og svinekød skrider frem, hvilket sætter yderligere skub i opgivelsen af arealer til dyrkning og nedlæggelsen af landbrugsbedrifter.

  Neena Gill (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne beslutning navnlig med henblik på at støtte punkt 16 og 35, hvori den udviklede verden opfordres til at slå hårdt ned på landbrugstilskud.

Forslaget fra den franske landbrugsminister, Michel Barnier, om at EU etablerer en fødevaresikkerhedsplan og modsætter sig yderligere nedskæringer i EU's landbrugsbudget, er uovervejet. Jeg har siddet i Parlamentets Budgetudvalg i otte år, hvor jeg fik et godt indblik i skævhederne i den fælles landbrugspolitik, og jeg mener på denne baggrund, at en sådan tilgang ville virke imod hensigten. Den ville føre til stigende fødevarepriser i en krisesituation og ikke bidrage til et sundt europæisk landbrug på lang sigt.

Frankrig overtager snart EU-formandskabet, og en gennemgang af EU-budgettet har længe været påkrævet. Præsident Sarkozy skal benytte lejligheden til at påbegynde en virkelig reform af landbrugsstøtten inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og give EU mulighed for at opfylde sine forpligtelser over for udviklingslandene.

Det var imidlertid rigtigt af den britiske regering at stille krav om en handelsaftale, der giver fattige lande større adgang til de udviklede landes markeder. Den kunne hjælpe verdens 100 millioner mennesker i de fattige lande, der ellers ville blive tvunget ud i endnu dybere fattigdom. Der skal imidlertid gøres mere på EU-plan.

  Vasco Graça Moura (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den globale økonomiske vækst og biobrændstofpolitikken har skabt et paradoks. I lyset af den opnåede velstand globalt er det forfærdeligt, at mange familier kæmper for at få nok at spise. Markedet er præget af en hidtil uset koncentration af mennesker, der bor i byområder, ophør af landbrugsvirksomhed til fordel for den tertiære sektor og anvendelsen af basale fødevareprodukter i andre komplekse led i fødevarekæden som f.eks. husdyr.

Med biobrændstoffer er der kommet en tyv til landdistrikterne og en uventet gæst til bords. Konkurrencen mellem energi- og fødevarekilder styrer priserne på disse produkter.

Vi står over for problemer med hensyn til knaphed, bæredygtighed, sikkerhed og miljø. Der vedtages selvforsyningspolitikker som følge af strategiske reservers forsvinden, og der er frygt for krig. Som følge af de bebudede restriktioner på kornsalget vil høstudbytterne i år være af afgørende betydning. Spekulationen er så omfattende, at centralbanker gør opmærksom på den underliggende risiko for inflation, og handel med fødevare-futures er blevet forbudt i Indien.

Det er tvingende nødvendigt at vende situationen til gavn for landmændene, der stadig ikke kender deres høstudbytte, navnlig de mindste landmænd, der lider under forkvaklede og usammenhængende landbrugspolitikker. Teknologien og videnskaben, der tidligere gik i hver sin retning, indebærer således en ny mulighed, som vi alle vil drage fordel af.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) På grund af presset fra den forstærkede verdensomspændende kapitalistiske krise repræsenterer den vedtagne beslutning, om end med begrænsninger, ikke desto mindre en fordømmelse af konsekvenserne af EU's landbrugspolitik, idet afslører de virkelige og uacceptable mål for den fælles landbrugspolitik og WTO-aftalerne.

Beslutningen undlader imidlertid at placere ansvaret for den yderst alvorlige aktuelle situation, og den drager ikke de rigtige konklusioner af sin diagnose, idet den ikke sætter spørgsmålstegn ved den underliggende politik. Her er et par eksempler:

den gør ikke fødevaresuverænitet til et centralt spørgsmål for at sikre retten til mad

den betragter ikke en forøgelse af indtægten for smålandbrug og familielandbrug som en afgørende forudsætning for at bevare landbruget, landdistrikterne og fødevaresikkerheden

den forsøger ikke at sikre, at landbruget trækkes ud af WTO, og at man ophører med at behandle landbrugsfødevareprodukter som en simpel vare, og den forsøger ikke at få ændret Blair House-aftalen

den kræver ikke en afskaffelse af den fælles landbrugspolitik, yderligere afkobling af støtten fra produktionen, anvendelse af et virkeligt loft og differentiering til fordel for små landbrug og familiebrug eller en retfærdig omfordeling mellem lande og produkter, som fremmer den fulde udvikling af hvert enkelt lands jordbrug og husdyravl.

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Vi er gået ind i en periode, som er karakteriseret af usikkerhed på fødevareområdet. Priserne er steget drastisk, og efterspørgslen efter mad stiger hurtigere end udbudet. Situationen er blevet forværret af en kombination af klimatiske faktorer som f.eks. længere tørkeperioder og anvendelsen af korn i produktionen af biobrændstoffer.

Denne aktuelle situation forværres navnlig i forbindelse med udviklingslandene. I fattige lande som Haiti har mangel på fødevarer allerede ført til tilfælde af opstande og uroligheder. Som det påpeges i denne beslutning, bør det internationale samfunds prioritering være at sikre fødevareautonomi og selvforsyning for udviklingslandene.

De stigende fødevarepriser påvirker imidlertid ikke kun de fattige lande. EU må handle nu for at stabilisere denne situation. Først og fremmest bør vi opmuntre vores landmænd til at producere mere. Desuden er det nødvendigt at opnå en mere fornuftig balance mellem anvendelsen af korn til fødevarer og til energi. En vurdering af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik ville være et glimrende forum at behandle disse spørgsmål i.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for beslutningen om stigende fødevarepriser i EU og i udviklingslandene. Det er et problem, som berører hele verden. Der er mange årsager til denne situation. Blandt årsagerne findes en øget efterspørgsel efter fødevarer, stigende brændstofpriser, naturkatastrofer (især tørker), mindre arealer til planter til menneskeføde eller dyrefoder (prisen for at øge det areal, der anvendes til såkaldt energilandbrug) osv. Jeg støtter derfor FN's forslag om et moratorium for biobrændstoffer.

Man ser også tilfælde af finansiel spekulation på fødevaremarkederne. En anden medvirkende faktor er spørgsmålet om fejlagtige og unødvendige kvoter, som begrænser landbrugsproduktionen, f.eks. mælkekvoterne, som begrænser produktionen af mælk og mælkeprodukter i Polen. Den tragiske konsekvens er, at fødevarer fra vores overskud bliver foræret væk eller solgt til symbolske priser i de fattigste lande. Denne form for hjælp er kun nyttig som katastrofehjælp. I alle andre tilfælde er den ødelæggende for disse landes landmænd, fordi det ikke kan betale sig for dem at dyrke afgrøder eller holde dyr. Hastigt stigende fødevarepriser kombineret med arbejdsløshed kunne også føre til social ustabilitet i disse lande.

Vi har for nylig hørt om en dramatisk begivenhed i Afghanistan, hvor en familie solgte deres datter for at kunne brødføde resten af familien med pengene. Vi bør huske, at de stigende fødevarepriser har en inflatorisk effekt. Vi må håbe, at de ikke udløser en spiral af pludselige stigninger i alle priser.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) 850 millioner mennesker i hele verden sulter hver dag. Denne krise kræver hurtig og effektiv handling fra EU og medlemsstaterne. Jeg støtter opfordringerne til en konsekvensvurdering af detailhandelens rolle i fødevarekæden og til, at Kommissionen og medlemsstaterne skal analysere misforholdet mellem de priser, som landmændene får for deres produkter, og de priser, som de store detailhandlere får.

Denne krise er global, og der er et stort behov for at gøre noget i udviklingslandene. Vi bør derfor fokusere på at hjælpe udviklingslandene på områder som landbrug, udvikling af landdistrikterne og agribusiness. Jeg har stemt for beslutningen.

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I en tid med yderst bekymrende voldsomme stigninger i fødevarepriserne er det mere nødvendigt end nogensinde, at Europa-Parlamentet vedtager en beslutning.

For det første er det uacceptabelt, at der er mangel på fødevarer i mange lande i verden. Vi må foreslå nødforanstaltninger for at standse den hungersnød, som i dette øjeblik rammer de mest sårbare mennesker i udviklingslandene. Ud over disse nødforanstaltninger, som ikke kan løse problemet på lang sigt, skal EU formulere en strategi i samarbejde med internationale organisationer som Verdensbanken, IMF, FAO og WTO. Det skal være en grundlæggende strategi, som tager fat på alle årsagerne til krisen, de ændrede spisevaner i Asien, den hastige stigning i dyrkningen af biobrændstoffer osv.

For det andet giver den bekymrende stigning i forbrugerpriserne os anledning til grundigt at overveje at reformere den fælles landbrugspolitik. I en tid, hvor vi tager temperaturen på den fælles landbrugspolitik, må vi fremsætte konkrete forslag til at standse den inflation, som vi ser også på det indre marked, og til at sikre, at EU er selvforsynende med fødevarer.

  Toomas Savi (ALDE), skriftlig. - (EN) Da jeg deltog i valgobservatørmissionen i Nigeria i april sidste år, opdagede jeg til min overraskelse, at Nigeria, som en gang eksporterede landbrugsprodukter, nu importerer fødevarer. Den demografiske situation i udviklingslandene har ført til en drastisk stigning i efterspørgslen efter fødevarer, men de igangværende militære konflikter, kampen mod dødelige sygdomme som hiv og aids, malaria og tuberkulose samt ineffektiv forvaltning har bortledt regeringernes opmærksomhed fra at opfylde dette behov.

Jeg har støttet Europa-Parlamentets beslutning om de stigende fødevarepriser i EU og i udviklingslandene, og jeg håber, at EU vil fortsætte med at forbedre sin udviklingspolitik og engagere sige yderligere i fair international handel.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Beslutningen om stigende fødevarepriser i verden kunne have været et værdifuldt bidrag til den aktuelle debat om EU's landbrugspolitik og dens konsekvenser.

Resultatet er imidlertid en skuffelse. I den første del bemærkes det, at tendensen går mod øget regulering, og at der på ny opbygges lagre på trods af, at de høje fødevarepriser for første gang i årevis har gjort landbrug til en lukrativ sektor.

I den anden del tales der om "retten til mad" i den tredje verden og om vigtigheden af at prioritere fødevarer højere end brændstofproduktion. Samtidig var afstemningens endelige resultat meget spredt med hensyn til fordele og ulemper ved biobrændstoffer!

Politik består af konflikter omkring mål, og en politikers fornemste opgave er at finde balancen og prioritere disse mål. Det har beslutningen ikke opnået. Jeg har derfor undladt at stemme.

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Det er nødvendigt at bremse stigningen i fødevarepriserne, ellers er vi på vej mod alvorlige vanskeligheder. Vi har brug for en flerstrenget strategi, som på den ene side stimulerer fødevareproduktionen ved hjælp af foranstaltninger som f.eks. midlertidig ophævelse af hensat støtte, og som på den anden side giver mulighed for bedre koordinering og fordeling af fødevareforsyningerne. De fattige lande, som er hårdest ramt af de stigende priser, skal have hjælp til at klare krisen så hurtigt som muligt på en velorganiseret og især bæredygtig måde. Her må store eksportører af landbrugsprodukter som f.eks. Argentina og USA handle globalt og ikke kun fokusere på deres egne interesser.

I debatten om biobrændstoffer må man ikke glemme, at produktionen i Europa, hvor der dyrkes brændstofafgrøder på 2 % af landbrugsarealet, har haft en ekstremt lille effekt på fødevarepriserne. Produktionen af biobrændstoffer må ikke ske på bekostning af fødevarer, og vi derfor gøre os ihærdige anstrengelser for at fremme produktionen af anden generation af biobrændstoffer baseret på biomasse, som primært er organisk affald, som ikke kan bruges til andre formål.

Forslag til beslutning - Forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler (B6-0233/2008)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Efter gennemførelsen af de lovændringer i USA, som skærpede sikkerhedskravene i forbindelse med visumprogrammet, besluttede USA at foreslå separate aftalememoranda for hver enkelt medlemsstat i et forsøg på at dele og herske.

Disse aftaler er uacceptable, ikke kun fordi de ikke respekterer Fællesskabets kompetence på dette område, men også fordi de undergraver princippet om fair konkurrence og giver anledning til forskelsbehandling mellem forskellige medlemsstaters statsborgere med hensyn til visum.

Jeg foreslår, at man giver Kommissionen mandat til at forhandle en aftale mellem EU og USA, som sikrer ligebehandling og anvendelse af samme betingelser med hensyn til visumundtagelser for alle EU-borgere, som ønsker at rejse ind i USA (som EU faktisk allerede gør det for alle USA-borgere, som ønsker at rejse ind i EU).

Disse forhandlinger skal gennemføres hurtigt og i en fælles europæisk ånd, så alle medlemsstater i 2009 kan deltage i USA's reviderede program for visumundtagelser.

Jeg tror imidlertid kun, at forudsætningerne for dette vil være til stede, hvis de bilaterale aftaler, der i mellemtiden er indgået, bliver ophævet. Jeg afventer derfor udtalelsen fra Parlamentets juridiske tjeneste, som jeg håber vil bekræfte denne opfattelse.

  Urszula Gacek (PPE-DE), skriftlig. - (EN) PPE-DE-Gruppen glæder sig over vedtagelsen af forslaget til beslutning om forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler.

Det markerer et vigtigt skridt i koordineringen af medlemsstaternes og Kommissionens aktiviteter i deres forhandlinger med USA. Det anerkender, at diskriminationen af en stor gruppe EU-borgere er uacceptabel, og viser solidaritet fra de medlemsstater, som allerede er omfattet af programmet, med de medlemsstater, som stadig mødes af besværlige og nogle gange nedværdigende visumansøgningsprocedurer. Det henleder opmærksomheden på, at grundene til at nægte visum ikke er gennemsigtige. Et hurtigt fald i andelen af afslag i nogle lande og ikke i andre skaber mistanke om, at lande uden for visumundtagelsesordningen ikke bliver behandlet på samme vilkår af USA.

Jeg repræsenterer Polen, som ikke er med i visumundtagelsesordningen, og jeg har tillid til, at beslutningen vil føre til, at der hurtigt indgås en tilfredsstillende aftale, som giver alle EU-borgere ret til at rejse til USA på samme betingelser. EU og medlemsstaterne har gjort en fælles indsats for at løse problemet. Vi håber, at USA vil møde dette initiativ med et åbent og positivt svar.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi forstår af denne beslutning,

at selv om EU har underskrevet gensidige aftaler med flere tredjelande, men ikke med USA - hvilket er årsagen til, at Kommissionen i 2006 foreslog en midlertidig genindførelse af visumkravet for indehavere af diplomatiske og officielle pas for at fremme gensidigheden med dette land - så har Rådet ikke fulgt op på dette forslag, som i beslutningen beskrives som symbolsk

at situationen blev juridisk kompliceret, da USA reformerede sit visumundtagelsesprogram på grundlag af den såkaldte krig mod terror og tilføjede sikkerhedsforbedringer (herunder adgang til data og oplysninger om borgere fra tredjelande) og krævede, at andre lande, som ønskede at deltage i visumundtagelsesprogrammet, skulle underskrive et bilateralt aftalememorandum med tilhørende bindende gennemførelsesregler

og at EU's medlemsstater blev delt i lyset af USA's krav, hvilket i sidste ende vidnede om deres prioriteringer.

Beslutningen er en del af et forsøg på skadesbegrænsning, selv om den efter vores mening ikke sikrer principper, som vi anser for grundlæggende, f.eks. staternes suverænitet og borgernes rettigheder, frihedsrettigheder og garantier.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg støtter Europa-Parlamentets beslutning om visumforhandlinger med USA. Disse bør føres på vegne af alle EU-medlemsstater. Den amerikanske regering og regeringerne i de lande, som allerede har indledt bilaterale forhandlinger, bør tage højde for EU's holdning og dets kompetence til at indgå traktater.

Der er behov for klare retningslinjer for bilaterale drøftelser om rejser til USA uden visum, men der er emner, som ligger inden for EU's kompetence. Der er brug for gensidighed i denne sag. Desværre er den manglende symmetri meget iøjnefaldende i Polens tilfælde, som ensidigt fjernede visumkravet for borgere fra USA så langt tilbage som den 15. april 1991. Jeg føler mig ikke overbevist af argumentet om, at dette skyldes et forholdsvis højt niveau for afslag på visum.

Efter min opfattelse skyldes disse afslag ofte tilfældige beslutninger, som træffes af ansatte i den amerikanske konsulattjeneste, som antager - mange gange på et uklart grundlag - at folk kunne finde på illegalt at forlænge deres ophold i USA. Sådanne antagelser er næppe objektive og i nogle tilfælde simpelthen fornærmende. Desuden støtter vekselforholdet mellem den amerikanske dollar og den polske zloty ikke længere argumentet om illegalt arbejde. Det, der betyder noget i dag, er turistrejser, forretningsrejser og besøg hos venner og familie. Jeg mener også, at USA taber på denne politik, hvor de lukker deres grænser for deres allierede, men lukker potentielle terrorister ind. Hvordan kan man udvikle det transatlantiske samarbejde, hvis man ikke har tillid til sine allierede? Det er ikke kun et retorisk spørgsmål. Mange af mine vælgere har nævnt dette spørgsmål.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Europas borgere har sluttet sig sammen for at nyde godt af fordelene ved en europæisk union, som kan udtrykke sig ikke bare inden for Europa, men også uden for. Intetsteds bliver dette mere tydeligt end i behandlingen af EU's borgere, når de rejser udenlands. Allerede i dag kræver USA ikke visum for mange EU-lande. Jeg forstår godt USA's legitime ret til selv at træffe beslutning om emnet, men jeg mener, der er et rationelt argument for at udvide denne ret til alle EU's borgere. Jeg mener, at en ordentligt forhandlet aftale med USA bør afspejle den ikkediskriminerende model, som Parlamentet kræver.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg har stemt for Europa-Parlamentets beslutning om forhandlinger mellem EU og USA med hensyn til undtagelser fra visumregler.

Jeg har stemt for det mundtlige ændringsforslag, som det socialdemokratiske medlem Lambrinidis har fremsat, fordi han kræver udelukkelse af enhver form for direkte eller indirekte diskrimination blandt europæiske borgere, herunder diskrimination på grundlag af nationalitet. Således henledes opmærksomheden på konsekvenserne af den manglende koordinering mellem Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne i internationale forhandlinger.

Jeg har også stemt for ændringsforsalg 8 med den mundtlige ændring af hr. Gacek. Den nye tekst udtrykker Europa-Parlamentets utilfredshed med den nuværende situation, hvor kun borgerne fra 12 medlemsstater, bl.a. Rumænien, ikke er undtaget fra kravet om visum til USA.

Jeg har stemt for ændringsforslag 1, som er stillet af Den Socialdemokratiske Gruppe, og hvori Kommissionen opfordres til at garantere ligebehandling af alle medlemsstaters borgere med hensyn til fritagelse fra visumkravet ud fra princippet om loyalt samarbejde. Jeg har stemt for ændringsforslag 2, som er stillet af Den Socialdemokratiske Gruppe, fordi det fastslår, at USA på mødet den 13. marts 2008 mellem trojkaen bestående af justits- og indenrigsministrene anerkendte Fællesskabets kompetence til at forhandle en international aftale om visumpolitik.

Forslag til beslutning - Den tragiske situation i Burma (B6-0244/2008)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for det fælles beslutningsforslag om Burma, fordi den dramatiske situation i landet gør det nødvendigt omgående at genoprette demokratiet og sikre respekt for menneskerettighederne.

Jeg beklager de burmesiske myndigheders opførsel i forbindelse med cyklonen, som hærgede landet og krævede tusinder af døde og hjemløse, og jeg fordømmer stærkt det burmesiske regimes reaktion på denne tragedie, som har forhindret humanitær hjælp i at komme ind og har afslået hjælp til flygtningene.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Den humanitære katastrofe i Burma er en stor tragedie, og Junilistan er enig i, at den burmesiske regerings håndtering af situationen har været under al kritik. Der skal hjælp frem til de hundredtusindvis af mennesker, der er ramt. Dette har førsteprioritet. Vi støtter derfor varmt beslutningen i dens kritik af den burmesiske regering, som har sat sin egen magt over befolkningens overlevelse. På den anden side er det ikke EU's opgave at fordømme og formane andre lande til at lægge pres på Burma for at åbne landets grænser. Det er heller ikke op til EU at opfordre Den Internationale Straffedomstol til at retsforfølge den burmesiske regering. Det er det internationale samfund, der bør tage sig af disse vigtige folkeretlige spørgsmål gennem FN. Desværre er der en tendens i EU til at udnytte katastrofer til at fremme EU's egen position på det udenrigspolitiske område.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi vil gerne udtrykke vores dybeste medfølelse med ofrene for cyklonen den 2. og 3. maj, som ramte forskellige regioner i Myanmar (Burma).

Vi er overbevist om, at der bør gøres alle diplomatiske anstrengelser, navnlig inden for FN's rammer, for at yde hurtig hjælp og støtte til ofrene, for at forsøge at mindske antallet af dødsfald, for at reagere på de problemer, som folk står over for, og for at begynde genopbygningsarbejdet på den enorme mængde infrastruktur, som er blevet ødelagt, i samarbejde med de burmesiske myndigheder, som det understreges i beslutningen.

Vi er imidlertid uenige i de initiativer, som på grundlag af en såkaldt humanitær intervention vil fortsætte med at obstruere og sætte spørgsmålstegn ved den indsats, der i øjeblikket gøres af FN's organisationer, ASEAN og forskellige lande i regionen for at finde løsninger og hjælpe med at fjerne de aktuelle forhindringer og mindske de berørtes lidelser.

Hensigten med disse initiativer, som på uacceptabel vis udnytter mange tusinde menneskers dramatiske situation, er primært at bruge den humanitære katastrofe til politiske formål og som en mulighed for at opnå geostrategiske mål, og udsætter i sidste ende den hårdt tiltrængte humanitære hjælp for fare, som de hævder er så presserende og nødvendig. Dette skaber situationer, som kan føje krigens tragedie til den naturskabte tragedie.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud beslutningen om den tragiske situation i Burma. Den oprindelige naturkatastrofe, cyklonen, er nu blevet overtaget af den menneskeskabte katastrofe, som den burmesiske regerings reaktion har forårsaget. Den burmesiske regering har en moralsk og juridisk pligt over for sine borgere og må give adgang for den internationale hjælp for at undgå, at situationen forværres yderligere.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Den tragiske situation i Burma kræver omgående opmærksomhed. Ved indtil videre at afvise den internationale hjælp har det burmesiske regime bevist sin ligegyldighed over for den alvorlige situation. For ofrene for cyklonen Nargis er dette ikke et spørgsmål om politik, men om overlevelse. Jeg tilslutter mig de øvrige medlemmers opfordring til militærregimet om at tage imod tilbudet om hjælp fra det internationale samfund.

Vores asiatiske partnere har også en rolle at spille med hensyn til at lægge pres på regimet i Rangoon. Jeg vil gerne gentage, at vi ved at opmuntre andre ASEAN-lande til at genoverveje Burmas medlemskab kunne udvirke, at Rangoon blev mødt med et stærkt pres for langt om længe at anerkende befolkningens rettigheder og frihedsrettigheder, som den så længe har krævet og fortsat kræver. Jeg stemmer for denne beslutning.

Forslag til beslutning - Naturkatastrofen i Kina (B6-0242/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Hr. formand! Jeg vil gerne rose Kommissionens hurtige reaktion på den nødsituation, der opstod efter jordskælvet den 12. maj. Ifølge aviserne styrtede fabrikker, skoler og huse sammen. I nogle områder ødelagde jordskælvet 80 % af bygningerne, i nogle byer styrtede skolebygninger sammen og begravede eleverne, og kemiske fabrikker har desværre udledt tonsvis af forurenende stoffer i jorden.

Denne gang er vi i stand til at følge disse ødelæggelser i al deres barske virkelighed i pressen og gennem udtalelserne fra de kinesiske myndigheder, som tilsyneladende ikke holder noget tilbage. Det er værd at bemærke, at Kina i denne situation, i skarp kontrast til vanviddet hos det nærliggende burmesiske regime, er åbent over for hjælp og international bistand. Som kommissæren har udtalt ved flere lejligheder, må Europa fortsætte sin humanitære aktion i den ødelagte provins Sichuan.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Hjælp og penge til de mennesker i Kina, som er blevet ramt af denne naturkatastrofe, er en nødvendighed i denne tragiske situation. Men medlemsstaterne kan selv tilbyde denne hjælp direkte til den ramte region. Hjælpen behøver ikke gå gennem EU. Andre internationale organisationer er bedre rustet til at koordinere humanitær hjælp. FN er med sin lange erfaring og globale rækkevidde et oplagt eksempel på en sådan organisation. Vi mener, at denne beslutning er endnu et forsøg fra EU's side på at føre udenrigspolitik og bruge en katastrofe til at tage yderligere et skridt hen mod en føderal stat, som fører udenrigspolitik.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi udtrykker vores dybeste medfølelse med ofrene for jordskælvet, som ramte forskellige provinser og selvstyrende regioner i Folkerepublikken Kina den 12. maj, og vores solidaritet med det kinesiske folk, som har udvist mod og gensidig støtte i denne svære stund.

Som det er blevet påpeget, har de kinesiske myndigheder meget hurtigt og effektivt taget fat på den hastende opgave med at skaffe hjælp og støtte til ofrene og forsøge at minimere antallet af dødsfald, reagere på de problemer, som folk står over for, og begynde at genopbygge den enorme mængde infrastruktur, der er blevet ødelagt.

Det er derfor nødvendigt, at de forskellige medlemsstater og EU hurtigt sørger for ressourcer og nødhjælp, som kan bidrage til de kinesiske myndigheders enorme indsats for at hjælpe de mennesker, som er berørt af jordskælvet.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg tilslutter mig mine kollegers ros til Kinas bestræbelser for at hjælpe sit folk efter jordskælvet i Sichuanprovinsen. Det, vi ser i Kina, er et eksempel for andre stater i regionen, som står over for massive ødelæggelser efter naturkatastrofer.

Jeg er også enig i, at EU aktivt bør hjælpe Kina med genopbygningsarbejdet. Jeg har stemt for beslutningen.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Jeg har stemt for Europa-Parlamentets beslutning om naturkatastrofen i Kina. Jordskælv er katastrofale begivenheder, som kræver mange liv og forårsager enorme materielle skader.

Det kinesiske jordskælv, som havde en styrke på 7,8, har chokeret mennesker i hele verden. Dette ødelæggende jordskælv har krævet et stort antal ofre og har skabt ekstremt vanskelige betingelser for dem, som er blevet ramt af det, navnlig i Sichuanprovinsen. Jeg vil gerne udtrykke min dybeste medfølelse og solidaritet med det kinesiske folk og med de mange ofre for denne tragedie.

Vi glæder os over, at de kinesiske myndigheder har reageret hurtigt på katastrofen ved at sørge for hjælpeforanstaltninger. Det skal bemærkes, at Kina også var villig til at acceptere tilbud om hjælp fra eksterne kilder. Det er desuden tilfredsstillende at se, at de kinesiske og udenlandske medier har fået lov til at rapportere detaljere og nøjagtigt om katastrofen.

I henhold til mine skøn har EU allerede ydet over 10 millioner euro i støtte. Kina har imidlertid større brug for europæernes praktiske erfaring på dette område end for økonomisk støtte. Den nødhjælp, der ydes til civilbefolkningen, skal derfor omfatte gennemprøvede metoder til at mindske virkningen af denne type begivenheder. EU skal stille den viden til rådighed, som det har opnået fra seismologisk forskning, for at hjælpe med at finde årsagerne til bygningers manglende stabilitet. Jordskælvsregionen i Sichuan skal omdannes til et udendørs laboratorium, hvor mulige løsninger kan afprøves, og resultaterne kan bruges til at genopbygge denne provins.

Forslag til beslutning - Global konvention om et forbud mod uranvåben (B6-0219/2008)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Et forbud mod denne type våben skal gennemføres globalt, gennem FN, og på initiativ af nationalstater, ikke af Europa-Parlamentet. Vi er modstandere af en fælles europæisk sikkerhedspolitik, som vil føre til Europas Forenede Stater. Vi har derfor stemt imod denne beslutning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om vi er fuldt bevidste om beslutningens retrospektive natur, har vi stemt for den, især på grund af indholdet i punkt 7 og 8, som

gentager opfordringen til alle EU-medlemsstater og NATO-lande om at indføre et forbud mod brugen af forarmet uran, at fordoble indsatsen for at opnå et totalt forbud og systematisk standse produktion og indkøb af denne type våben

opfordrer medlemsstaterne og Rådet til at lægge sig i spidsen for arbejdet for en international traktat om at indføre et forbud mod udvikling, produktion, lagring, overførsel, test og brug af uranvåben samt destruktion eller recycling af eksisterende beholdninger (selv om Europa-Parlamentet på uacceptabel vis har fastsat betingelser for dette krav).

Vi må imidlertid understrege, at flertallet i Europa-Parlamentet har undgået at placere ansvaret for brugen af forarmet uran til militære formål. Det forsøger med andre ord at hvidvaske de forbrydelser, som NATO og USA og dets allierede har begået i Kosovo, Afghanistan og Irak (hvor der desuden foruden forarmet uran også er anvendt fragmentationsbomber eller hvid fosforbomber).

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud kravet om at oprette en international konvention om at forbyde uranvåben. Brugen af disse våben er skyld i dødelige sygdomme både hos det militære personale og civilbefolkningen. EU har en moralsk pligt til at lægge sig i spidsen i dette spørgsmål og arbejde for en total afskaffelse af disse våben.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) EU's medlemsstater og Rådet må lægge sig i spidsen for forhandlingerne om en international konvention med det sigte at indføre et forbud mod at udvikle, producere, lagre, overføre, afprøve og bruge uranvåben.

Efter min mening må konventionen imidlertid ikke stoppe her. Staterne må ikke have mulighed for at blive ved med at bruge gamle beholdninger af disse våben, hvis indvirkning på helbredet og miljøet efter min opfattelse fortsat er usikker. Eksisterende beholdninger skal destrueres eller genanvendes. Jeg har stemt for beslutningen.

Forslag til beslutning - Udkast til forordning om Reach-testmetoder (B6-0237/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne beslutning giver kontinuitet til Reach-processen, som vi undlod at stemme om, fordi den efter vores mening ikke opfylder forbrugernes og de små og mellemstore virksomheders legitime rettigheder og bekymringer og ikke beskyttede arbejderne eller miljøet. Vi mener, at man ikke helt fandt den nødvendige balance mellem at beskytte arbejdstagernes helbred, beskytte miljøet og udvikle industrien, fordi forbrugernes rettigheder ikke blev garanteret ordentligt, eftersom arbejdstagernes ret til oplysning og sundhed blev begrænset. Den tog heller ikke behørigt hensyn til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder - eftersom den uundgåeligt øgede udgifterne til registrering af stoffer uden at give en rimelig støtte - og heller ikke til de store virksomheder, som nu har udtrykt deres ønske om at erstatte farlige kemikalier.

Der henvises nu til foranstaltningerne for at strømline og fremskynde Kommissionens interne procedurer for at validere og godkende nye alternative testmetoder, hvor Kommissionen vil sørge for en mere gennemsigtig proces, som omfatter høring af alle interessenter i forløbet op til hvert forslag til en tilpasning af forordningen om testmetoder til det tekniske fremskridt. Vi har fastholdt samme holdning i forventning om, at der faktisk ville komme større gennemsigtighed.

Betænkning af Janusz Wojciechowski (A6-0147/2008)

  Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har støttet Wojciechowski-betænkningen om en ny dyresundhedsstrategi. Som medlem fra distriktet Massif Central er jeg især bekymret over den aktuelle spredning af den epizootiske sygdom katarralsk feber hos får, som er meget alvorlig med hensyn til varighed, formering, spredning af sygdommens forskellige serotyper i områder, som hidtil har været sygdomsfri, og de alvorlige samfundsøkonomiske virkninger af at lægge restriktioner på flytning af dyr og handel med dyr. Jeg mener, at Kommissionen bør formulere en handlingsplan for dyresundhed for at forbedre dens mulighed for reagere på sådanne alvorlige epizootiske dyresygdomme ved at finansiere forskning, erstatning for tab, forskud på betaling osv.

Jeg har stemt imod ændringsforslag 12, som handler om, at transport af levende dyr over lange afstande menes at øge risikoen, og at dyr til slagtning ikke bør transporteres i over ni timer. Modsat har jeg stemt for ændringsforslag 3 om, at kvaliteten af transporten er vigtigere for dyrevelfærden end varigheden. Der findes en stringent og specifik forordning om dette spørgsmål, og vi bør overvåge, at den gennemføres.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi mener, at betænkningen indeholder en række positive foranstaltninger, som bør lægges til grund, og som Kommissionen bør arbejde videre med, navnlig:

- behovet for et væsentlige bidrag fra Fællesskabet i forbindelse med større sygdomsudbrud for at sikre ligebehandling og lige muligheder, når de overstiger de berørte landes og producenters ressourcer

- anerkendelse af, at EU's producenter har større udgifter som følge af de højere EU-standarder, og at de skal beskyttes mod importerede animalske produkter, som er produceret under lavere standarder

- behovet for, at Kommissionen hjælper landmændene med at klare de store udgifter, der opstår som følge af indkøb af det nødvendige udstyr til at registrere dyr.

Vi har stadig nogle kritiske punkter, navnlig inden for den offentlige finansiering, som skal forhøjes for at undgå, at der oprettes private forsikringssystemer til at dække tab i forbindelse med sygdomsbekæmpelse. Vi kan ikke tilslutte os muligheden for at give landmændene det fulde ansvar for at udrydde sygdomme ved at betale for private forsikringer.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter dyresundhedsstrategien for 2007-2013, som Kommissionen har foreslået, fordi jeg mener, at der hurtigt bør sættes gang i en debat mellem de europæiske institutioner med henblik på at udarbejde yderligere lovforslag.

Handling på europæisk plan skal prioriteres højt, der skal skabes en moderne ramme for dyresundhed, og forebyggelse, overvågning og forskning skal forbedres.

Jeg godkender derfor Wojciechowski-betænkningen, selv om jeg må understrege med hensyn til begrænsningerne vedrørende transport af slagtedyr, at jeg er imod enhver form for ekstra krav, eftersom den eksisterende lovgivning allerede indeholder tilstrækkelige bestemmelser til at mindske dyrenes lidelser mest muligt.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Denne betænkning behandler et meget vigtigt spørgsmål. Men som sædvanlig foreslår Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter øgede bevillinger fra EU til landbruget i forskellige kontekster. Vi er derfor tvunget til at stemme imod betænkningen som helhed, selv om vi i princippet går ind for foranstaltninger, som kan fremme dyresundheden i EU.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt imod punkt 52 i Wojciechowski-betænkningen, som støtter princippet om elektronisk tagging. Forslagene på dette område har ikke været forholdsmæssige, og Kommissionen må genoverveje sin strategi. Fåreavl spiller en vigtig rolle i mange dele af Skotland, og EU må handle på en måde, som beskytter disse erhverv i landdistrikterne, ikke pålægge fåreavlerne ekstra byrder.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen om en ny dyresundhedsstrategi for EU, fordi jeg går stærkt ind for bæredygtigt landbrug, og jeg kan kun støtte enhver politisk foranstaltning eller praksis, som har til formål at fremme det.

Landbrugsdyrenes sundhed og velfærd er vigtige for at sikre folkesundheden gennem produktion af sund mad. Dyresundhed hænger tæt sammen med menneskers sundhed på grund af muligheden for direkte eller indirekte at overføre visse sygdomme.

Ekstremt høje belægningsgrader i intensivt landbrug kan øge risikoen for at sprede sygdomme og skade sygdomskontrollen. Selv om jeg er enig i, at vi skal fremme foranstaltningerne for at sikre biologisk sikkerhed på landbrugene, skal vi også sikre, at vi ikke forgylder princippet om miljøbetinget støtte.

Ikke desto mindre beklager jeg, at Kommissionen i sin meddelelse ikke lægger større vægt på de veterinære eksperter, som efter min mening er de bedste til at gennemføre en effektiv strategi for at beskytte dyresundheden.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser Janus Wojciechowskis betænkning velkommen. Betænkningen omfatter foranstaltninger, som skal forbedre såvel fødevaresikkerheden som dyresundheden. Der har været nogle opfordringer fra Det Skotske Nationalistparti og konservative medlemmer til at stemme mod obligatorisk indførelse af elektronisk og DNA-baseret genetisk identifikation og registrering af dyr på EU-niveau.

I en tid, hvor der er akut risiko for udbrud af nye og eksisterende dyresygdomme, og hvor denne risiko forventes at vokse som følge af klimaændringen, er det fornuftigt at have et sikkert og robust system for flytning af dyr med sådanne identifikations- og registreringsmetoder. Disse holdninger afspejles i den måde, jeg har stemt på.

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Efter en ophedet debat og en lang række ændringsforslag i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter foreslår Wojciechowski-betænkningen i den vedtagne form en række substantielle ændringer af Kommissionens forslag. Disse ændringer giver betænkningen en god balance og skaber mulighed for effektivt at ændre og forbedre de lovgivningsmæssige rammer for dyresundhed i EU.

Med hensyn til spørgsmålet om høje belægningsgrader inden for intensive landbrugssystemer har afstemningen i Landbrugsudvalget modereret ordførerens oprindelige holdning ved at anerkende, at disse kan vise sig at være problematiske, hvis sygdomskontrollen ikke er tilstrækkelig.

Desuden vil det ændringsforslag om transport af dyr over lange afstande, som er fremsat i plenum for PPE-DE, give EU mulighed for at begrænse unødvendige lidelser for slagtedyr og samtidig opretholde ypperlige sanitære forhold.

De øvrige forslag i betænkningen, navnlig om at fremme brugen af nødvaccinationer, at give landmændene en større ansvarsfølelse og belyse alle aktørernes rolle i udarbejdelsen af den fremtidige strategi, er et skridt i den rigtige retning og er passende midler til at styrke EU's lovgivning om dyresundhed.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, som fremhæver behovet for høje standarder for dyresundhed i EU, som kun kan opnås gennem en EU-handlingsplan. Hvad angår dyretransport, må vi kun lovgive på dette område på grundlag af forskningsresultater. Forsøgene på at specificere rejsetiderne er for snævre og lægger fokus et forkert sted. Det er vigtigt at sikre, at eksisterende transportbestemmelser bliver overholdt. Det er transportens kvalitet, der er afgørende, ikke dens varighed. Derfor glæder det mig, at en specifik rejsetid ikke er kommet med i betænkningen. Endelig skal EU insistere på, at vores standarder for dyresundhed og dyrevelfærd bliver accepteret internationalt, og at disse emner kommer med i betragtning i WTO.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Dette spørgsmål er meget vigtigt for mange millioner europæiske borgere, navnlig i det sydøstlige England. Det mest kontroversielle emne har været transport af dyr, hvilket er en følge af denne betænkning.

Jeg glæder mig over alle tiltag, som kan forbedre dyrenes velfærd under transport. Heri indgår naturligvis, at dyrlægerne har de rette til ressourcer til at gennemføre kontroller, og at de kan være sikre på en tilstrækkelig veterinærfond til disse aktiviteter.

Ligeledes bør de landmænd, som udfører transport af levende dyr, nyde godt af forsikringsinstrumenter, som beskytter dem mod indirekte tab.

Forslag til beslutning - EU's strategi for det tredje møde mellem de kontraherende parter i Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse (B6-0238/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Gennemførelsen af Århuskonventionen er blevet diskuteret, lige siden den trådte i kraft den 30. oktober 2001. Eftersom de fleste af de 35 kontraherende parter i konventionen er medlemmer af EU, har de et særligt ansvar for at etablere de mekanismer, der er nødvendige for at gennemføre den.

Det er lige så vigtigt at garantere specifikke bestemmelser - ligesom de rettigheder, der allerede findes i konventionen - som forbedrer den regionale og globale offentlige deltagelse i andre konventioner og traktater, som omhandler miljørelaterede emner.

Parlamentet og Rådet har nu vedtaget tre lovgivningsinstrumenter til gennemførelse af Århuskonventionen, men der er stadig vanskeligheder. Så selv om nogle aspekter af Europa-Parlamentets beslutning ikke er helt klare, støtter vi den generelt, fordi vi mener, at det er vigtigt at bidrage til at skabe universelle betingelser for domstolsadgang og procedurer, som omhandler miljømæssige spørgsmål.

Vi håber derfor, at der vil blive taget nogle positive skridt i processen på dette tredje møde mellem parterne, som afholdes i Riga i Letland fra den 11. - 13. juni 2008.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilistan støtter Århuskonventionen, men vi mener, at de nationale regeringer selv bør fastlægge deres forskellige holdninger på konferencen om Århuskonventionen i Riga.

De medlemsstater, som ikke har ratificeret Århuskonventionen, skal naturligvis selv bestemme, om de vil ratificere den eller ej. Efter vores mening er det ikke Europa-Parlamentets opgave at komme med anbefalinger i denne sag.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Jeg har været aktivt involveret i Århuskonventionen siden 2000, hvor vi diskuterede dens første søjle, borgernes ret til oplysninger om miljøet, og kort tid senere den anden søjle, offentlighedens mulighed for at tage del i beslutningerne. Da jeg mødtes med lokale miljøaktivister i Kasakhstan, oplevede jeg en ny dimension af de ting, som vi tager for givet i Vesten.

Århuskonventionen er et stort fremskridt i arbejdet for at øge offentlighedens ret til deltagelse og oplysninger, og den er en komponent i ethvert vellykket demokrati, og jeg forstår derfor udmærket Parlamentets holdning om, at det manglende element, offentlighedens ret til at appellere, skal på plads. Jeg forstår imidlertid også godt Rådet, når det frygter, at borgernes rettigheder kunne blive misbrugt ved, at sager blev appelleret blot for at forsinke projekter eller skabe lige betingelser for organisationers fundraisingkampagner. Rådets bekymring om en sådan udnyttelse af de demokratiske regler er berettiget. Det er imidlertid vigtigt, at spørgsmålet bliver taget op igen. Verden og vores samfund ændrer sig hele tiden, og politiske beslutninger skal kunne holde til en aktuel efterprøvning.

Derfor kan jeg godt lide det punkt i vores beslutning som forberedelse til mødet, som siger, at der er et ønske om at udvide Århuskonventionen til at gælde for alle principper om bæredygtig udvikling. På denne måde opfyldes kriterierne for bæredygtig udvikling takket være konventionens principper om åbenhed, mulighed for deltagelse og ansvar. Det er faktisk det, der er tanken bag Århuskonventionen, nemlig at den skal skabe en vidtrækkende og proaktiv måde at tænke om miljøet på, navnlig i offentligheden, og dermed skabe nye muligheder for at forbedre eksisterende praksis. Mødet i Riga vil være en fremragende mulighed for en midtvejsevaluering af konventionen, og jeg er overbevist om, at dette er vejen frem.

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Århuskonventionen anerkender, at alle mennesker har ret til at leve i et miljø, som passer til hans eller hendes helbred og velbefindende, og har en pligt til at beskytte miljøet, og at borgerne for at gøre brug af denne rettighed og opfylde denne pligt skal have adgang til oplysninger, kunne deltage i beslutningsprocessen og have adgang til retfærdighed i miljøspørgsmål.

I konventionens artikel 1 står der, at alle konventionens kontraherende parter skal garantere ret til adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocessen. Det er meget vigtigt, at de nationale og europæiske institutioner, som repræsenterer borgerne, i højere grad involveres i denne proces, både for at opnå fuld adgang til oplysninger om miljøspørgsmål og navnlig for at kunne sikre, at de oplysninger der gives, er korrekte. Der er mange modstridende teorier med større eller mindre videnskabeligt grundlag. Det er nødvendigt at fastsætte regler for at forhindre alarmerende og nogle gange overdrevne forudsigelser og gøre miljøbeskyttelse til en pligt for alle, borgere såvel som institutioner.

På vegne af UEN-Gruppen, som vil stemme for beslutningen, vil jeg gerne understrege, at det er nødvendigt, at den EU-delegation, som deltager i mødet mellem konventionens parter den 11. - 13. juni 2008, repræsenterer Parlamentet så bredt som muligt.

Betænkning af Johan Van Hecke (A6-0171/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Nogle aspekter af beslutningen er vigtigere end andre.

På grund af deres strukturelle betydning er nogle politikker bestemmende for alle de andre. Følgende er et eksempel.

Ved ikke at sætte spørgsmålstegn ved de økonomiske partnerskabsaftaler (EPA), men blot henvise til, at udviklingsbistanden ikke kun skal være tilgængelig for lande, som accepterer en større liberalisering af deres markeder, har man opgivet ethvert positivt aspekt, som kunne komme ud af denne støtte.

Økonomiske partnerskabsaftaler fastsætter vilkår for landenes suverænitet og pålægger dem en model, som favoriserer EU's multinationale selskaber og gør landenes produktion afhængig ikke af deres befolknings behov, men tværtimod af et stadig mere liberaliseret markeds krav.

Det er positivt, at militærudgifter skal udelukkes fra udviklingsstøtten, at der skal afsættes effektive ressourcer til at udvikle og forbedre de offentlige tjenester, at tildeling af støtte til formål, som ikke har noget med udvikling af gøre, skal ophøre en gang for alle, men alle disse foranstaltninger vil kun være effektive, hvis vi samtidig afviser liberaliseringen af handelen og de instrumenter til dominans og indblanding, som er fastsat i de økonomiske partnerskabsaftaler.

Kun hvis vi fjerner denne modsigelse, vil det være muligt at etablere en støtte, som er udtryk for ægte solidaritet, og som respekterer den nationale suverænitet.

  Jens Holm og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Jeg mener, at der stadig kan gøres meget for at effektivisere bistanden fra EU og dets medlemsstater, og Johan Van Heckes betænkning indeholder vigtige synspunkter. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at jeg ikke støtter formuleringen i punkt 1, som siger, at EU bør tale med én stemme, og at der er behov for større harmonisering.

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE), skriftlig. - (ES) Jeg har stemt for betænkningen om effektivisering, selv om jeg ikke er enig i hele betænkningen. For det første holder medlemsstaterne ikke deres ord, hvilket betyder, at alt det arbejde, som de europæiske institutioner udfører, ender med at være værdiløst. Desuden viser betænkningen ikke klart, hvordan medlemsstaterne lover at spille én rolle (støtte for partnerlande i gennemførelsen af bistanden), men i virkeligheden spiller en anden rolle (finansierer kun de initiativer, som er prioriteter for deres egne økonomier) uden hensyntagen til partnerlandenes sociale og økonomiske udvikling.

For det andet fordi der kræves større effektivitet og gennemsigtighed i forbindelse med finansieringen af projekterne. Naturligvis ønsker vi effektivitet. Gennemsigtighed er imidlertid ensbetydende med flere revisioner, flere høringer, flere kontroller - kort sagt større spild af tid og penge på bureaukrati, og dette letter ikke arbejdet, men sinker det for mange mennesker. Gennemsigtighed mindsker således effektiviteten. Jeg vil gerne se gennemsigtighed brugt som et redskab til at opnå effektivitet, og at effektiviteten altid vejer tungest.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser hr. Van Heckes opfølgning på Pariserklæringen af 2005 om bistandseffektivitet velkommen. Bistandssystemet skal forblive tro mod sit primære mål, at mindske fattigdommen. Hvis bistanden skal være effektiv, skal den gøre brug af de lokale systemer og engagere sig fuldt ud i modtageren.

Jeg støtter også opfordringen til Kommissionen og EU's medlemsstater til at gøre en markant indsats for at opfylde målsætningen i millenniumudviklingsmålene om at afsætte 0,7 % af Europas BNP til offentlig udviklingsbistand i 2015. Jeg mener, at betænkningen afspejler disse holdninger, og jeg har stemt for.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM) , skriftlig. - (PL) Med Pariserklæringen af 2005 blev der etableret et internationalt program for bistandseffektivitet, som især sigtede mod at fjerne fattigdommen. Dette dokument indeholder specifikke forpligtelser, som har til formål at øge bistandseffektiviteten på grundlag af internationalt samarbejde. Man skulle tro, at dette ville betyde effektiv bistand i ordets fulde betydning, og at modtagerne af bistanden skulle modtage den uden at skulle betale for den.

Desværre forekommer det, at personer, som modtager "bistand", må betale for den. I mange tilfælde er dette et instrument til at gøre den økonomisk svage afhængig af den stærke og den fattige afhængig af den rige. I begyndelsen af 1960'erne sagde en inder, som så, hvordan der blev givet "bistand" fra de udviklede lande til hans eget land, på et møde i verdensfødevareorganisationen: "For Guds skyld, hold os med at hjælpe os". Jeg tror, at tingene vil være anderledes denne gang.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Jeg vil gøre næsten hvad som helst for at tjene Parlamentet, men selv jeg har mine grænser. Jeg nåede næsten denne grænse i går aftes, da jeg valgte debatten om Århuskonventionen frem for aspargesspisning på den berømte aspargesaften. Jeg gik før desserten blot for at opdage, at debatten var blevet aflyst. Mit spørgsmål er, om vi må føje vores ubrugte taler til mødets protokol, eftersom svaret fra kommissæren er der under alle omstændigheder?