Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B6-0239/2008

Forhandlinger :

PV 22/05/2008 - 14.2
CRE 22/05/2008 - 14.2

Afstemninger :

PV 22/05/2008 - 16.2

Vedtagne tekster :


Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 22. maj 2008 - Strasbourg EUT-udgave

14.2. Tilbageholdelse af medlemmer af oppositionen i Belarus (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om tilbageholdelse af medlemmer af oppositionen i Belarus(1).

 
  
MPphoto
 
 

  Marcin Libicki, forslagsstiller. - (PL) Fru formand! I dag diskuterer vi endnu en gang overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder i Belarus. Som sædvanlig i sådanne tilfælde bemærker vi det, som diktatorerne gør. Diktatorer kæmper selvfølgelig altid mod organiseret religion, fordi det meget ofte er befolkningens største stemme. De kæmper også altid mod fagforeningerne. Det forholder sig nemlig sådan, at fagforeningerne i Belarus er temmelig svage. Så set ud fra det synspunkt kunne Lukasjenko give indtryk af at være en rimelig reel person, da han ikke har nogen at kæmpe imod, eftersom der endnu ikke er blevet etableret fagforeninger der. Derudover kæmper diktatorer altid mod oppositionen, som kræver demokrati.

Der er imidlertid en ting, som vi skal huske på, nemlig at Belarus er en vigtig nabo for EU mod øst og bør behandles som sådan. Vi har en vis tendens til at se på Rusland som den eneste nabo mod øst og glemme, at Belarus også bør være en partner for EU i øst, eftersom det er et stort land med en lovende fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Věra Flasarová, forslagsstiller. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Lukasjenkos regime i Belarus fortjener at blive kritiseret for at anvende undertrykkende metoder, anholde politiske modstandere, anvende autoritære ledelsesmetoder, udøve censur og isolere landet. Derudover forhindrer han medlemmer fra Parlamentet og nationale parlamenter i at se situationen med egne øjne ved at nægte at udstede indrejsevisa. Alt dette er fremhævet i min gruppes forslag. Jeg mener dog, at vores kritik af overtrædelserne af menneskerettighederne skal måles ved hjælp af absolutte kriterier i stedet for at følge en politisk målestok over, hvem der for tiden ligger nummer et i verden. Det er forkert. Vi løber hele tiden rundt i ring. Vi har ikke været i stand til at gøre fremskridt hen imod en objektiv vurdering i tusind år. Romerne havde altid ret, og deres krøniker malede det som en kriminel handling, når en angrebet modstander var modig nok til at forsvare sig selv.

Lad mig imidlertid vende tilbage til Belarus. Lukasjenkos regime er først og fremmest et forsøg på ikke at respektere den retning, som de Euro-Atlantiske initiativer bevæger sig i. Lukasjenko gør, hvad der passer ham, i sit eget lille land, men glemmer, at lande af moderat størrelse ikke kan te sig, som de vil, eftersom den internationale kapital ikke tillader det. Hvis du ikke adlyder, bliver du isoleret, og det internationale samfund vil støtte oppositionen i landet. Det er sådan, det fungerer, og det ved vi alle. Før eller siden kommer Lukasjenko og hans partimaskine til at betale dyrt for at opføre sig på denne måde. Belarus ligger i et område, som er strategisk vigtig for USA og NATO. Den siddende amerikanske regering og regeringerne i visse andre lande så meget gerne, at Belarus blev medlem af NATO sammen med Ukraine og Georgien til skade for Rusland.

Vores bekymringer om menneskerettigheder i Belarus ville ikke være så store, hvis det egentlige spørgsmål faktisk ikke var Rusland. Spørgsmålet er imidlertid, om forsøg på at svække Rusland løser problemet med sikkerhed i verden. Jeg er snarere bange for, at sådanne forsøg måske kan udløse kræfter, som ingen vil være i stand til at kontrollere. Rusland har selv været undertrykt i adskillige tusinde år.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacek Protasiewicz, forslagsstiller. - (PL) Fru formand, hr. kommissær! De parlamentsmedlemmer, som er bekymrede over problemerne i Belarus, og som overvåger situationen i Belarus, står over for modstridende oplysninger. På den ene side er der det offentligt og officielt erklærede ønske om at normalisere forbindelserne med EU. Åbningen af Kommissionens repræsentationskontor i Minsk er et symbol på dette ønske.

På den anden side er der politiets brutale angreb i samme måned på demonstranter, som ønskede at fejre den 19. årsdag for landets uafhængighed. Den følgende dag indsatte myndighederne KGB's specialstyrker mod uafhængige journalister. En måned senere blev aktivisterne idømt lange fængselsstraffe, og det er ikke engang oppositionen, blot folk, som havde mod til at demonstrere til forsvar for borgernes rettigheder og små virksomheders rettigheder som Andrei Kim eller Sergei Parsukiewicz. Vi har også for nylig hørt, at Alexander Milinkiewicz blev arresteret og idømt en bøde, blot fordi han mødtes med borgere i Belarus for at diskutere samfundsproblemer med dem. Alexander Kazulin, som er den vigtigste politiske samvittighedsfange i nutidens Europa, sidder stadig fængslet.

I min egenskab af formand for den belarussiske delegation ser jeg meget frem til den dag, hvor vi kan fremsætte en beslutning til Parlamentet, som med tilfredshed konstaterer, at der er sket ændringer i Belarus, som gør landet til en del af det civiliserede europæiske samfund.

Det sker desværre ikke i dag. Uden garanti for en grundlæggende ret til frie og demokratiske valg, til at kunne udtrykke sine politiske holdninger, til at udøve pressefrihed og frihed til at kunne praktisere sin religion er der ingen udsigt til, at EU nogensinde vil anerkende Belarus, som et land, der er værd at samarbejde med, eller som et land, der er værd at hjælpe. Vi vil aldrig støtte den politik, som føres af Alexander Lukasjenko. Vi vil dog støtte uafhængige borgergrupper og individuelle borgere fra Belarus i deres forbindelser med EU i håbet om, at landet en dag vil vende tilbage til normale tilstande.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis, forslagsstiller. - (EN) Fru formand! Belarus er et smukt og vigtigt land med store potentielle fremskridtsmuligheder, der kan føre til misundelsesværdig velstand for dets borgere. Desværre er vitale demokratiske principper i overhængende fare i dette land for tiden. Det skyldes hovedsagelig de ledende myndigheders manglende evne til at indse, at der er behov for at respektere ytringsfriheden som en nødvendighed og andre demokratiske principper. En sådan respekt er et uomtvisteligt krav til enhver ikkediktatorisk regering.

Rapporter fra Belarus om vilkårlige anholdelser af medlemmer af civilsamfundet og oppositionsaktivister, om overdreven magtanvendelse mod fredelige demonstranter og undertrykkelse af uafhængige mediejournalister er beviser på handlinger, som straks bør og skal stoppes.

Vi opfordrer regeringen i Belarus til at komme til fornuft, til at ændre dets taktik og til at vælge frihedens og demokratiets vej i stedet for undertrykkelsens og totalitarismens vej, som kun kan føre til en forværring af konflikten med dets egen befolkning og med det internationale samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Milan Horáček, forslagsstiller. - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Magtanvendelse mod ikkestatslige organisationer, oppositionsaktivister og uafhængige journalister i Minsk og andre belarussiske byer i slutningen af marts fortæller om en drastisk forværring af den politiske situation i et land, som allerede er i kløerne på et autoritært og diktatorisk regime.

Den eneste tyske politiske fond, som har fået lov til at være aktiv i Minsk, har måttet lukke. Avisredaktioner ransages for at skræmme kritiske røster i pressen. Frie valg og forenings- og ytringsfrihed bliver stærkt begrænset. Oppositionspolitikere forfølges systematisk og idømmes længere fængselsstraffe. Myndighederne tager undertrykkende midler i brug mod bevægelser i samfundet, enten ved at påberåbe sig uforståelige love over for ngo'er eller antiekstremistisk lovgivning eller ved at anvende magt til at opløse fredelige forsamlinger.

Vi må også gøre noget for at fremme den politiske kulturpluralisme i Belarus. Mødet med demokratiske strukturer, især for unge mennesker, er særlig vigtig for dette lands fremtid. Genåbningen af det Europæiske Humanistiske Universitet i Vilnius, et belarussisk eksiluniversitet, som tilbyder et tilflugtssted for studerende, der er ofre for politisk forfølgelse, var et klogt træk.

Det næste skridt er at gøre det lettere at få et visum, hvilket dette Parlament har opfordret til ved adskillige lejligheder. Det er forkert, at EU yderligere bør begrænse folks ret til fri bevægelighed ved at opkræve et gebyr på 60 euro for at udstede et visum. Det er næsten en tredjedel af en månedsløn i Belarus og er derfor umuligt at få råd til for mange mennesker. Det, vi har gjort i Ukraine, Moldova og Rusland, bør vi også være i stand til at gøre i Belarus.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola, for PPE-DE-Gruppen. - (FI) Fru formand! Belarus er det eneste europæiske land, som stadig har en totalitær regering, og hvor dødsstraffen stadig eksisterer. Præsident Lukasjenko fortsætter med at holde et vågent øje med civilsamfundet og er ikke villig til at løsne sit faste greb om landet.

Til trods for det har landets regering sagt, at det ønsker at etablere tættere forbindelser med EU. Det er endnu en gang tid for os til at forklare betingelserne for samarbejde klart og tydeligt for Belarus.

Som det fremgår af beslutningen, er de grundlæggende forudsætninger for et forstærket samarbejde i henhold til den europæiske naboskabspolitik en afskaffelse af dødsstraf, frie medier, ytrings- og forsamlingsfrihed, religionsfrihed, respekt for demokratiske værdier og omgående løsladelse af politiske fanger. Denne beslutnings opfordring til en omgående løsladelse af anholdte medlemmer af oppositionen er samtidig et udtryk for støtte til og solidaritet med alle dem, som lider under det nuværende regime i Belarus.

I næste uge kommer medlemmer af Belarus' politiske opposition her til Parlamentet for at bede EU om støtte til en anmodning, som blev afvist af Lukasjenko, om at ændre den lov, som begrænser religionsfrihed, og som trådte i kraft i 2002. Jeg håber, at denne vigtige beslutning og næste uges forhandling under ét vil overbevise regeringen i Belarus om, at det er i dens egen og i dets borgeres interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Mikko, for PSE-Gruppen. - (ET) Fru formand, mine damer og herrer! På Menneskerettighedsdagen den 10. december gik tv-stationen Belsat i luften i Polen med det formål at sende uafhængig information ud om, hvad der sker i Belarus, Europa og andre steder i verden til belarusserne. Den kanal, som hovedsagelig sender på belarussisk, når nu ud til ca. 10 % af belarusserne via satellit.

Stationen arbejder under konstant pres. I slutningen af marts foretog KGB og politiet i Belarus en ransagning for at anholde Belsats lokale journalister. Deres arbejdsredskaber, som f.eks. bærbare computere og sendeteknologi, blev beslaglagt. Uafhængige journalister lever i konstant frygt for forhør og anholdelse. Situationen i Belarus, som er en umiddelbar nabo til EU, er lige så barsk, som den var under jerntæppets tid. Som formand for Moldovadelegationen og som ester erklærer jeg her, at borgerne i Belarus, som også var en del af Sovjetunionen, i dag har behov for uafhængig information i lige så stor udstrækning, som de har brug for ilt. Belsat er en fremragende start, men godt tv har sin pris.

De journalister, som arbejder for Belsat i Belarus, kæmper for demokrati. De besøgte os i Parlamentet i marts, og de har behov for vores fulde støtte. Jeg opfordrer Kommissionen og alle vores medlemsstater til at støtte Belsat økonomisk og moralsk. Lad os ikke glemme, at en fri presse er demokratiets hjørnesten.

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Onyszkiewicz, for ALDE-Gruppen. - (PL) For nogle få måneder siden løslod Lukasjenko alle politiske fanger med undtagelse af Kazulin, som fik tilbud om at forlade landet. Dette minder om de metoder, som blev anvendt af de kommunistiske myndigheder mod oppositionen i Polen. Det ser ud til, at situationen dermed kunne være i færd med at ændre sig til det bedre. Men som den velkendte historie om helten af Ilia Ehrenburg sagde: "Hvis de løslader nogen, betyder det, at de vil sætte nogle nye ind". I dag er fængslerne igen fulde af fanger, som sidder fængslet på grund af deres politiske overbevisning, som de har givet udtryk for under forskellige demonstrationer.

Jeg er overbevist om, at der kun findes et rigtigt svar på dette, nemlig at udvide listen over personer, som har forbud mod at rejse ind i EU-lande. Denne liste findes allerede, men det faktum, at Lukasjenko selv ikke kan komme ind i EU, er ikke særlig overbevisende. Vi bør forlænge listen betydeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Vi taler endnu en gang om situationen i Belarus. Kazulin, som er Lukasjenkos rival i kampen om posten til præsidentembedet i Belarus, sidder stadig fængslet til trods for, at han er syg. De demonstranter, som ønskede at fejre den 19. årsdag for Belarus' korte uafhængighed, blev arresteret den 25. marts 2008 og er stadig anholdt. Oppositionen undertrykkes, og journalister får beslaglagt deres ejendom. De bliver gennembanket og sendt i eksil.

Lukasjenko har for nylig udtrykt ønske om at stille op som præsident igen. Derudover har han for første gang forsøgt at afpresse EU ved at minde os om, at 50 % af den olie, 50 % af olieprodukterne og 30 % af den gas, som vi få i EU, løber gennem Belarus. Dette er en henvisning til Yamal-Europagasledningen og Venskabsolieledningen. Til trods for dette og især på grund af dette skal EU fortsætte med at forsvare menneskerettighederne. Vi bør give støtte til det voksende civilsamfund i Belarus, og det omfatter materiel støtte og adgang til uafhængig information.

 
  
MPphoto
 
 

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Fru formand! I de 17 år, der er gået, siden de ændringer, der fandt sted under opløsningen af Sovjetunionen og udskillelsen/annekteringen af frie og uafhængige stater, står Belarus tilbage som den sidste diktaturstat i Central- og Østeuropa. I det land forekommer respekten for menneskerettigheder at være meget fjern. Snyd med valgresultater, eliminering af den politiske opposition, anholdelser, tæv, begrænsninger af ytrings- og pressefriheden, begrænsninger af forsamlingsretten og mest af alt en total overvågning af befolkningen ved hjælp af et højtudviklet sikkerhedsapparat. Det er hverdagens realiteter for borgerne i Belarus.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på en forværret situation for mange af de mennesker, som lever tæt ved grænserne, herunder repræsentanter for de polske mindretal, som bor der. Efter at Polen er blevet en del af Schengenområdet, har disse haft meget store vanskeligheder med at komme i kontakt med deres familier i Polen, navnlig på grund af de store omkostninger ved udstedelse af visum. Situationen, som stadig udgør et problem, kræver, at de europæiske lande iværksætter målrettede foranstaltninger. Der bør også tages højde for, hvilke metoder der er de bedst egnede med henblik på at yde reel støtte til de mest nødlidende.

 
  
MPphoto
 
 

  Urszula Gacek (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Regimet i Belarus udviser fortsat manglende respekt for samtlige institutionelle garantier, som er centrale for et demokrati. Det indskrænker friheden til at danne og tilslutte sig politiske partier og til at ytre sig, og det indskrænker retten til alternative informationskilder og retten til frie og retfærdige valg.

Anholdelsen af politiske modstandere i Belarus krænker alle disse grundlæggende friheder. Det 19. århundredes britiske politiker, Benjamin Disraeli sagde en gang, at ingen regering kan være sikker længe uden en formidabel opposition. Eftersom Lukasjenko kvæler al modstand, så lad os håbe, at Disraelis ord viser sig at være en profeti for regimet i Belarus, og at undertrykkelsen af oppositionen bliver årsagen til dets ultimative fald.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Fru formand, hr. kommissær! Her i Parlamentet bliver vi ved med at vende tilbage til problemet omkring Belarus. Et land, som faktisk ligger i Centraleuropa, og, hvis man ser det fra en geografisk synsvinkel, grænser op til EU. Det er et exceptionelt land ifølge europæiske standarder, fordi det ikke har et liberalt demokrati eller et retssystem, og fordi der udøves censur. Dagens debat finder sted på årsdagen for foråret i Prag i 1968, en årsdag på det tidspunkt, hvor Europa og folket endelig sagde stop for censur og pressekontrol.

I dag ønskede jeg at tildele min tale til lige netop det problem i Belarus. Vi havde et mærkeligt hackerangreb mod uafhængige internetmedier, nemlig mod Charter 97, Radio Liberty og Belarus Partisan. Det mærkelige var, at hackerangrebet begyndte dagen før oppositionens demonstration, som skulle finde sted på årsdagen for Tjernobylkatastrofen.

Internetmedierne i Belarus er virkelig de eneste uafhængige medier, da størstedelen af medierne er under Belarusregimets fuldstændige kontrol. Charter 97 besøges dagligt af ca. 9.000 surfere, og i Belarus har mere end 3.000.000 familier adgang til internettet, det er mere end 30 % af den samlede befolkning. Det er et udtryk for den dynamik og vitalitet, som findes i Belarus.

EU overvejer meget alvorligt, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at hjælpe almindelige mennesker i Belarus.

 
  
MPphoto
 
 

  Eugenijus Gentvilas (ALDE). - (LT) Fru formand! Da Lukasjenko begyndte at fornemme presset fra Vladimir Putin med hensyn til gas, udtrykte han sit ønske om tættere forbindelser med EU. I dag kan vi imidlertid konstatere, at dette blot var tomme ord, som ikke blev fulgt op af respekt for menneskerettigheder, pressefrihed og andre europæiske værdier. Der var ingen reaktioner på det uofficielle dokument: "Hvad EU kan bibringe Belarus". Politiske anholdelser og undertrykkelser fortsætter.

EU bør uden tøven sende deres eksperter, som skal observere forberedelserne til efterårets parlamentsvalg, dertil for at holde øje med, hvordan valglovene ændres, og om oppositionen får en chance for at handle. Vi kan ikke begrænse det til kun at omfatte valgobservation. Det ville være en kæmpe fejl. Vi skal naturligvis først og fremmest sikre, at EU-diplomater og parlamentsmedlemmer frit kan rejse ind i Belarus. Kommissionen og EU-medlemsstaterne bør gøre alt, hvad der står i deres magt for at opnå dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Fru formand! Som en af vores naboer er Belarus temmelig tæt på os, navnlig fordi der bor mange polakker der. Det er vigtigt for os polakker som for indbyggere fra andre nabolande, at der skabes en politisk og økonomisk stabil situation i regionen, da det giver grundlag for udvikling og forbedrer vores indbyggeres livskvalitet. Vi skal også huske på, at Belarus, ligesom Polen, blev glemt og underlagt sovjetisk dominans efter Anden Verdenskrig, og at landet ikke kunne belave sig på nogen form for hjælp udefra. Landet formåede dog at blive selvstændigt og kan nu prale med en vækst i BNP på mere end 8 %, og endda på 9,9 % i perioden 2003-2006.

Vi fornægter ikke præsident Lukasjenko retten til at vælge den politiske retning, som hans land tager. Men det, der bekymrer os, er, at man oftere og oftere hører om overtrædelser af menneskerettigheder i Belarus, hvilket er ensbetydende med en krænkelse af demokratiet. Dette berører ikke kun indfødte belarussere, men også andre, herunder polakkere. Denne beslutning er fornuftig og har således opbakning fra Gruppen Union for Nationernes Europas.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Vi i Europa er ved vores grænse mod øst kommet tættere på de tidligere Sovjetstater. Belarus har imidlertid modsat sig ethvert forsøg på dialog.

Som følge af at Belarus er et diktatur, har de borgere, som gerne så en mere åben og endda mere vestlig orienteret dialog, ikke nogen lovfæstet ret, der sikrer, at de kan komme til orde. Når befolkningen opfordrer til demokrati eller kaster lys over regimets misbrug, bliver de mødt med fængselsstraffe.

Vi skal fortsat opfordre regimet i Belarus til at løsne jerngrebet om sine borgere. En måde at gøre det på er ved at blive ved med at gøre offentligheden opmærksom på politiske og sociale sager og sager omkring religiøse fanger. Når vi ser tilbage på historien, vil disse fanger være heltene, som befriede Belarus, når det engang bliver frit.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Jeg tror, at det allerede er 9. gang, vi drøfter Belarus, og det bliver vi med, indtil repræsentanter fra Belarus sidder her sammen med os i Parlamentet i Strasbourg.

Vi har et indtrængende behov for tre fremstød. Først vil vi kraftigt opfordre regeringen i Belarus til langt om længe at løslade sine politiske fanger. Ikke kun de politiske fanger, som allerede har siddet fængslet i et stykke tid, som Kazulin, men også de mange nye fanger, som for nylig er blevet fængslet for at have udøvet deres elementære grundlæggende rettigheder, såsom frihed til at udøve deres erhverv som journalister, retten til at ytre sig eller retten til at demonstrere.

Dernæst opfordrer vi til en ændring af loven om religionsudøvelse og til fuldstændig religionsfrihed. Der findes europæiske kristne, som undertrykkes her i hjertet af Europa, og det kan vi ikke tolerere i Parlamentet. Vi må derfor modsætte os dette med al vores magt.

Til sidst har vi et indtrængende behov for at sikre, at Belarus endeligt åbner dørene for os parlamentsmedlemmer og for europæiske borgere, at isolationsmuren, som regimet i Belarus har brugt til systematisk at indespærre sit folk, rives ned, at vi kan være til stede der og diskutere problemer, og at vi kan hjælpe med at skabe noget, der minder om et forår i Belarus, 40 år efter foråret i Prag.

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Vores budskab til Lukasjenko, men også til det internationale samfund, er, at Parlamentet er og bliver bekymret over situationen i Belarus, det sidste diktatur i Europa.

Det angår især anholdelser af fredelige borgere af politiske årsager. Regimet i Minsk har for nylig tilkendegivet, at det gerne vil forbedre forbindelserne til EU. For imidlertid at indgå i en meningsfuld dialog skal en helt almindelig forudsætning være til stede, nemlig forudsætningen om at løslade alle politiske fanger, undlade vilkårlige anholdelser, sikre ytringsfriheden og domstolenes uafhængighed og tillade oppositionen at deltage på almindelige vilkår i det politiske liv.

Til sidst vil jeg gerne tilslutte mig fru Mikkos appel om at opfordre EU til at udvide dets politiske og navnlig materielle støtte til driften af den uafhængige tv-station, Belsat. Det er den rette kanal til at ændre situationen i Belarus, ikke nødvendigvis vores beslutninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Fru formand, mine damer og herrer! Det gør mig virkelig ked af det, at situationen vedrørende demokrati, menneskerettigheder og retssikkerhed ikke er blevet forbedret i Belarus. Alexander Lukasjenkos magtbrynde kender ingen grænser. Den belarussiske regerings erklæring om dets intentioner om at forbedre forbindelserne til EU er det samme som at håne den demokratiske verden fuldstændigt.

Jeg tror, at den symbolske dato, den 25. marts 2008, da Lukasjenko satte politiet ind for at bekæmpe Belarus' fredelige borgere, vil markere begyndelsen på enden til det totalitære regime i Belarus, meget i stil med den historiske stearinlysdemonstration den 25. marts 1988 i Slovakiet. Jeg vil gerne vise min solidaritet med den forenede demokratiske opposition i Belarus og med alle borgerne i Belarus.

Jeg opfordrer Rådet og Kommissionen til at se på mulighederne for, at borgerne i Belarus kan få nedsat gebyrerne på visum til Schengenlandene. Det er den eneste måde at forhindre, at borgerne i Belarus bliver yderligere isoleret.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand, hr. kommissær! For at indføre demokrati og økonomiske ændringer skal myndighederne i Belarus gå i dialog med alle politiske kræfter, herunder oppositionen, og organisere frie valg. Landene i Central- og Østeuropa, heriblandt Polen, kan tjene som eksempel.

For at ændre den belarussiske befolknings bevidsthed og vise dem de demokratiske principper og det frie marked, er det altafgørende at forenkle og øge kontakten mellem det belarussiske samfund og EU-landene. Det kræver betydelige forenklinger og en liberalisering af visaproceduren, herunder en reduktion i udgifterne til betaling af visum for borgerne i Belarus.

EU-lande bør åbne deres universiteter og andre højere læreanstalter for studerende fra Belarus og give dem økonomisk støtte fra EU-fonde samt fra nationale, lokale og private fonde. EU bør være mere åben over for Belarus, også selv om de nuværende myndigheder ikke ønsker det.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne tilføje et punkt til disse politiske og økonomiske anliggender. Eftersom kommissær Michel giver udtryk for, at det er vigtigt med uddannelse både inden for Europa og uden for dets grænser, og jeg har personligt med studerende fra Belarus at gøre, eftersom vi uddanner mange af dem på Det Katolske Universitet i Dublin, vil jeg gerne sige til kommissæren, at i den udstrækning det er muligt, vil jeg gerne anbefale, at både den økonomiske og anden støtte øges i den henseende, fordi investering i uddannelse af studerende fra Belarus er hjælp til selvhjælp for Belarus og vil vise sig at være en investering for Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Tadeusz Zwiefka (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Belarus, Belarus anno 2008, er en skamplet på vores allesammens samvittighed. Det er skammeligt, at der i begyndelsen af det 21. århundrede findes en totalitær stat i Europa. I løbet af vores tordagsmøder i Strasbourg diskuterer vi overtrædelser af menneskerettigheder overalt i verden. Belarus er imidlertid EU's nærmeste nabo.

Det er min fornemmelse, at indtil 1989 gjorde vestlige demokratier alt, hvad de kunne for at befri mange undertrykte lande fra sovjetisk besættelse. I dag er Belarus stadig, som det var dengang. Det er min fornemmelse, at selv om der ikke længere er mange lande, kun et, gør vi mindre. Vi gør bestemt ikke nok. Det er klart, at vi ikke kan få direkte politisk og økonomisk indflydelse på det, der sker i Belarus, men vi kan få indflydelse på, hvorvidt der vil blive udsendt uafhængig information, som vil kunne stimulere befolkningen i Belarus til at kæmpe for uafhængighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Det positive momentum, som blev skabt i Belarus ved løsladelsen af fem af de seks politiske fanger, ser ud til at være gået i stå. Beklageligvis har fornyet pres på civilsamfundet og en række særligt strenge og uforholdsmæssigt hårde domme ødelagt denne positive atmosfære. Vi vil fortsat fordømme de politiske anholdelser og den måde, som civilsamfundet og de uafhængige medier behandles på.

Samtidig må vi gøre det forståeligt for Belarus, at vi mener det, vi siger, når vi foreslår et partnerskab under forudsætning af, at der gøres fremskridt med hensyn til respekt for demokrati, menneskerettigheder og retssikkerhed. For imidlertid at kunne gøre sådanne fremskridt, har Belarus behov for en række foranstaltninger, som for os er helt centrale. Disse omfatter ubetinget løsladelse af samtlige politiske fanger, herunder Alexander Kazulin.

De omfatter også afholdelse af parlamentsvalg i september, som skal overholde demokratiske principper. I den henseende forlanger vi, at de internationale OSCE/ODIHR-observatører får uhindret adgang. De belarussiske myndigheder har informeret os om deres intentioner om at tillade både kortsigtede og langsigtede observatører. Vi vil helt sikkert tage dem på ordet. Tilstedeværelsen af observatører fra Parlamentet ville naturligvis være en yderligere kilde til værdifuld ekspertise. Det er ligeledes vigtigt, at oppositionspartier deltager på retfærdig vis i disse valg. Vi vil tage højde for alle Parlamentets forslag i denne henseende.

Oppositionens tilstedeværelse i dette Parlament, hvilket for nuværende ikke er tilfældet, ville være et uimodsigeligt bevis på, at der imidlertid er gjort fremskridt. I det tilfælde ville EU være parat til at reagere positivt, som det bekræftede så sent som i sidste måned i en erklæring om sanktioner og om de fremskridt, som ville tilskynde os til at lempe disse sanktioner.

Jeg vil nu tage fat på et emne, som ligger os meget på sinde, nemlig forbindelserne med befolkningen i Belarus. Uanset hvor beklagelig situationen i Belarus måtte være, er vi nødt til at udvide vores forbindelser. Begrænsninger i forhold til forbindelser med belarussiske myndigheder på ministerniveau bevares naturligvis. Ikke desto mindre tror jeg, at det er nødvendigt at skelne mellem politiske og tekniske niveauer. Kommissionen holder på tilsvarende måde møder for at diskutere tekniske problemer, såsom energi, transport og miljø med eksperter fra den belarussiske regering. Disse forbindelser er tilsyneladende en måde til at komme igennem med forskellige budskaber om sager, som ligger os meget på sinde.

At vi for tiden har en delegation i Minsk vil også gøre det muligt for os at knytte tættere forbindelser med både den belarussiske regering og med civilsamfundet, lokale ngo'er, uafhængige medier og studenter, som vi har pligt til at støtte, som De, hr. Zwiefka, helt korrekt har fremhævet i Deres betænkning, og som adskillige talere har nævnt. Derudover yder vi bistand til det Europæiske Humanistiske Universitet, som for øjeblikket er i eksil i Vilnius, og som fortsætter sine aktiviteter der, indtil universitetet kan vende tilbage til Belarus.

Til sidst vil jeg gerne tage et tilbagevendende emne op, nemlig visaproblematikken. Som De og jeg ved, er vi, som tingene ser ud lige nu, ikke i stand til at åbne forhandlinger om lempelse af visarestriktioner med Belarus. Det er blevet afgjort af Rådet, men det skal ikke forhindre os i at drage fordel af den beføjelse, som medlemsstaterne har i henhold til Schengenreglerne, som er en del af deres konsulære rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE) , skriftlig. - (IT) Det er desværre ikke første gang, at vi hører om vilkårlige anholdelser af folk, som er imod det herskende regime. Belarus er alt for ofte blevet drøftet i Parlamentet, hvor der er blevet sagt en masse, men uden at der har været handling bag ordene.

Vi bør bide mærke i, at Lukasjenkoregimet er decideret fjendtligt indstillet over for EU, og at vi taler for fuldstændig døve ører, når vi kommer med vores krav om menneskerettigheder og en demokratisering af Belarus. Vi vil øge vores forbindelser med civilsamfundet og med de interne bevægelser i forsøget på at opnå forandring. Sakharovprisen var det første konkrete bevis herpå.

Der er dog behov for yderligere fremskridt ad den vej. Jeg var for nylig i Belarus og bemærkede, at der blandt borgerne var ved at brede sig en øget bevidsthed om ønsket om forandring. En forandring, som giver garanti for frihed, retfærdighed, lighed og demokrati. Jeg opfordrer Kommissionen til navnlig at rette fokus mod Belarus, der er et land, som ligger strategisk godt placeret i forhold til at sikre fred og sikkerhed på hele det europæiske kontinent.

 
  

(1) Se protokollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik