Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 22. maj 2008 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 10.05)

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Libanon (indgivne beslutningsforslag): se protokollen

4. Prisstigninger på fødevarer i Den Europæiske Union og i udviklingslandene (indgivne beslutningsforslag): se protokollen

5. Forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler (indgivne beslutningsforslag): se protokollen

6. Europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (omarbejdning) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Bernard Lehideux for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (omarbejdning) (KOM(2007)0443 - C6-0243/2007 - 2007/0163(COD))(Α6-0131/2008).

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand, hr. ordfører, mine damer og herrer! Jeg vil gerne rose Parlamentets arbejde med forslaget til omarbejdning af forordningen om oprettelse af det europæiske erhvervsuddannelsesinstitut og navnlig takke Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og dets ordfører, hr. Lehideux.

Som De ved, blev det europæiske erhvervsuddannelsesinstitut oprettet i 1990 for at støtte gennemførelsen Phare-programmet for ekstern bistand inden for erhvervsuddannelse. Dets arbejdsområde er i øjeblikket landene fra de tidligere Tacis-, Cards- og Meda-programmer. EU's politikker inden for almen og faglig uddannelse og eksterne forbindelser har udviklet sig, og derfor skal forordningen om erhvervsuddannelsesinstituttet også ajourføres for at tage højde for denne udvikling. Resultatet er de forslag fra Kommissionen, som De har arbejdet med.

Vores forslag indeholder ikke nogen nye aktiviteter for erhvervsuddannelsesinstituttet. Formålet er snarere at definere opgaverne tydeligere på grundlag af et bredere tematisk arbejdsområde, der omfatter princippet om udvikling af menneskelige ressourcer, navnlig almen og faglig uddannelse med henblik på livslang læring.

Forslaget udvider også instituttets geografiske dækningsområde i henhold til EU's nye instrumenter inden for eksterne forbindelser. I denne nye sammenhæng skal erhvervsuddannelsesinstituttets opgaver tilpasses, idet de stadig styres af klart definerede prioriteringer.

Jeg er taknemmelig over for Europa-Parlamentet, fordi det har behandlet Kommissionens forslag på en positiv måde. Takket være det gode samarbejde mellem institutionerne er det lykkedes os at finde løsninger, der tilfredsstiller dem alle tre, også inden for følsomme temaer som sammensætningen af bestyrelsen, og giver Europa-Parlamentet mulighed for at bidrage med sin specifikke ekspertise. Kommissionen accepterer derfor uden tøven den konsoliderede tekst, der er resultatet af den konstruktive trilog i sidste uge.

Jeg vil gerne på min kollega Jan Figel's vegne afslutte med at understrege, hvor vigtigt det er, at vores samarbejde bliver en succes, fordi det vil betyde, at det europæiske erhvervsuddannelsesinstitut kan anvende sit nye retsgrundlag i tide og dermed yde mere effektiv bistand til modtagerlandene, hvilket naturligvis er formålet med denne proces.

  Bernard Lehideux, ordfører. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Da jeg var i Torino, kunne jeg glæde mig over det fremragende arbejde, som instituttet udfører, et vigtigt og særdeles effektivt instrument til fremme af udviklingen af erhvervsuddannelsessystemer i EU's partnerlande. Kommissionens forslag indebærer en ajourføring af erhvervsuddannelsesinstituttets opgaver og administration for at sikre, at dets aktiviteter er baseret på et solidt retsgrundlag. Efter min mening fører det kompromis, vi har nået sammen med Rådet, til fremskridt i to vigtige retninger.

For det første vil den nye forordning give instituttet mulighed for at operere i alle EU's partnerlande, også i lande uden for rammerne af naboskabspolitikken og førtiltrædelsesprogrammerne. Dette er et centralt punkt. Unionen træffer f.eks. beslutninger, der har en direkte indvirkning på AVS-partnernes økonomi. Jeg behøver ikke at minde kommissær Michel om, at dette skete for nylig i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for sukker, hvor man tvang disse lande til at diversificere deres industrielle aktiviteter i betydelig grad. Erhvervsuddannelsesinstituttet kunne have ydet et nyttigt bidrag til denne udvikling og vil kunne gøre det fremover i tilsvarende sager.

Den anden fordel ved kompromiset, som jeg lægger særlig vægt på, er, at Parlamentets medlemmer virkelig inddrages i revisionen af instituttets aktiviteter. Dette spørgsmål rækker imidlertid ud over rammerne for dette agentur. Parlamentet har kun én mulighed, ofte meget kortvarigt, til at se på, hvordan agenturerne kører, ved afstemningerne om budgettet og om decharge for budgettet. Efter min mening er det ikke længere muligt, navnlig når Lissabontraktaten træder i kraft, at undlade at inddrage Parlamentet mere i de spørgsmål, som agenturerne beskæftiger sig med. I forbindelse med netop dette institut skal Parlamentet fremover udpege tre repræsentanter, uden stemmeret ganske vist, men tre repræsentanter i bestyrelsen, hvis de har særlige færdigheder inden for instituttets aktivitetsområder. Parlamentet kan vælge at udpege enten eksterne personer eller medlemmer af Parlamentet. Det bliver op til Parlamentet at tage en ansvarlig beslutning om graden af repræsentation i bestyrelsen. Det centrale punkt på nuværende tidspunkt er, at vi fremover har valgmuligheden, og at der iværksættes en diskussion om Parlamentets engagement.

I lyset af det voksende antal agenturer er det helt nødvendigt, at alle de europæiske institutioner kigger nærmere på mulighederne for at overvåge deres aktiviteter. I den forbindelse er jeg overbevist om, at vi skal skabe en reel forbindelse mellem Parlamentet og agenturerne. Den nye forordning har ligeledes til formål af formalisere høringerne af instituttets direktør i de parlamentariske udvalg. I adskillige år har direktøren været i Parlamentet en gang om året efter indbydelse fra Beskæftigelsesudvalget, men denne invitation har ikke tidligere været formaliseret. Endelig skal bestyrelsen udnævne direktøren for en periode på fem år på grundlag af en liste på mindst tre kandidater, som Kommissionen forelægger. Inden vedkommende udnævnes, skal den kandidat, som bestyrelsen vælger, afgive en erklæring over for Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne af disse udvalg.

Lad os sige det lige ud. Hvad angår Parlamentets involvering, er det kompromis, vi har nået, noget dårligere end det, vi havde håbet på. Men vi er nødt til at se situationen i øjnene. Som diskussionen står nu, er man ikke parat til at gå videre. Så det er fornuftigt at støtte den pakke, man har forhandlet sig frem til, så instituttet hurtigst mulig kan komme til at fungere på et solidt grundlag.

Derfor vil jeg bede medlemmerne stemme for kompromisændringsforslag 11, som er resultatet af den trilog, som kommissær Michel nævnte for lidt siden, at stemme for det i sin helhed og ikke give efter for fristelsen til at fremsætte et ændringsforslag, der vil forstyrre den balance, vi har nået.

Jeg takker det slovenske formandskab og Kommissionen for kvaliteten af vores dialog om disse spørgsmål, og jeg vil naturligvis takke alle skyggeordførerne for deres støtte.

  Gabriele Stauner, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne begynde med at takke for de konstruktive forhandlinger med Rådet og Kommissionen, idet vi naturligvis er i den største taknemmelighedsgæld til vores ordfører, hr. Lehideux.

I udvalget og ved trilogen nåede vi frem til et kompromis om instituttet i Torino, som får et helt nyt grundlag takket være den nye forordning. Vores hovedmålsætning med at ændre fokus for det Torinobaserede agentur er at styrke forbindelserne mellem instituttet og Europa-Parlamentet og forbedre instituttets overordnede effektivitet. Parlamentet lægger stor vægt på at fremme erhvervsuddannelse i Europa, og vi mener, at vi ikke længere blot skal vurdere instituttets arbejde efterfølgende som en slags revisionsorgan, men at vi skal kunne spille en rolle tidligere i processen med at fastlægge indholdet og formen af instituttets programmer, og at vi skal kunne bidrage med vores synspunkter.

Derfor lægger vi stor vægt på to punkter. Det første er bestyrelsens sammensætning, og det andet er proceduren for udnævnelse af instituttets direktør. Med hensyn til sidstnævnte nåede vi frem til en fornuftig løsning i udvalget på grundlag af et forslag fra PPE-DE. Som ordføreren sagde, skal direktøren i henhold til artikel 10 i den nye forordning udpeges fra en liste på tre kandidater, der forelægges af Kommissionen. Inden de udnævnes skal kandidaterne give møde i det eller de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet for at afgive en erklæring og besvare spørgsmål.

Et vanskeligere spørgsmål, som ikke er blevet løst tilfredsstillende for min gruppe gennem det nuværende kompromis, drejer sig om bestyrelsens sammensætning. Ordningen i den foreslåede artikel 7, som betyder, at Parlamentet kan udpege tre repræsentanter uden stemmeret, er uhensigtsmæssig. Vi ønsker at få mulighed for at være effektive aktører i bestyrelsens beslutningsprocesser og ikke bare staffage. Derfor er det efter vores mening vigtigt, at Parlamentet får mulighed for at sende tre specialiserede repræsentanter til bestyrelsen, og det siger sig selv, at de skal have samme stemmeret som alle andre bestyrelsesmedlemmer.

For at sikre, at bestyrelsen fungerer effektivt, mener vi, at man bør begrænse antallet af medlemmer. Vi mener ikke, at der findes noget tvingende behov for, at alle EU-medlemsstater skal sende en repræsentant. Vi bør i stedet klare os med repræsentanter fra to tredjedele af medlemsstaterne i henhold til rotationsprincippet, som foreskrives i Lissabontraktaten. Med tre repræsentanter hver fra Kommissionen, Parlamentet og partnerlandene vil medlemsstaterne stadig være i overtal. En bestyrelse er trods alt ikke nogen generalforsamling, men formodes at være aktionærernes repræsentant i den daglige beslutningstagning og træffe hurtige beslutninger.

Derfor vil jeg gerne igen appellere til Rådet - hvis repræsentant desværre ikke er til stede - om at genoverveje sin holdning. For at sikre en effektiv drift opfordrer jeg Parlamentet til at støtte vores ændringsforslag 10.

  Ole Christensen, for PSE-Gruppen. - Fru formand! Kommissær og kollegaer! Tak til ordføreren, hr. Lehideux, for samarbejdet og arbejdet med betænkningen om EU-erhvervsuddannelsesinstituttet i Torino. Jeg har været skyggeordfører for Socialdemokraterne, og vi har været igennem nogle hårde forhandlinger med Rådet, men jeg synes, at vi er kommet frem til et godt kompromisforslag. Selvom dette instituts arbejde er rettet mod lande, der ikke er med i EU og derfor ikke har vedtaget Lissabonmålene, giver det alligevel mening at tale om målene i denne sammenhæng. Lissabonmålene er jo i virkeligheden bare en måde, hvorpå fremskridt og vækst kan nås, og det behøver man jo ikke at være medlem af EU for at ønske.

Uddannelse er et bærende element for væksten og udviklingen inden for EU. Satsning på bedre uddannelse kan være med til, at vi i EU når Lissabonmålene og i fællesskab gør Europa til et bedre sted at leve i. Et andet vigtigt redskab for at nå Lissabonmålene er flexicurity på arbejdsmarkedet, og uddannelse og flexicurity hænger meget nøje sammen. Igennem uddannelse skaber man en bedre og mere konkurrencedygtig arbejdsstyrke, og på den måde kan man øge væksten.

Det er vigtigt, at vi tænker langsigtet, når vi overvejer EU's fremtid. Derfor er Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut et meget vigtigt agentur. EU skal ikke være en lukket klub. Det er vigtigt, at vi hjælper potentielle nye medlemslande, så godt vi kan. Vi skal selvfølgelig kræve, at nye medlemslande skal leve op til visse krav og standarder, men vi skal også hjælpe dem med at nå dertil. Jeg tror, at den nye struktur, som vi nu får indført for instituttet i Torino, er en stor fordel for de fremtidige udfordringer, og jeg tror, at instituttet kan være med til at hjælpe potentielle nye medlemslande nærmere optagelse i EU.

Jeg er også meget glad for, at denne nye struktur i instituttet styrker forbindelsen mellem Europa-Parlamentet og instituttet. Vi får mulighed for at udpege tre eksperter til bestyrelsen. Det viser, at Rådet er begyndt at acceptere, at Europa-Parlamentet skal have mere indflydelse også på dette område.

  Renate Weber, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke hr. Lehideux for hans betænkning. Jeg er helt enig i hans udtalelse om det udvidede geografiske mandat til det europæiske erhvervsuddannelsesinstitut.

Dette agentur, der fungerer som et instrument for EU's eksterne politik, giver mulighed for at reagere fuldt ud på de udfordringer, som områder som Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet skal håndtere. Den omfattende erfaring, som erhvervsuddannelsesinstituttet har indhentet gennem årene, skal nu kanaliseres i retning af områder, der har et desperat behov for erhvervsuddannelse for at kunne forbedre adgangen til undervisning og social integration.

De fleste lande i AVS-området står i øjeblikket over for bemærkelsesværdige økonomiske reformer, og hvis disse skal lykkes, har de brug for menneskelige ressourcer. Erhvervsuddannelsesinstituttet skal have mandat og ressourcer til at imødekomme sådanne anmodninger. Jeg vil endda gå videre og sige, at når vi udvider erhvervsuddannelsesinstituttet, bør vil planlægge at indføre midlertidige kontaktpersoner på de områder, hvor agenturernes aktiviteter er koncentreret. Sådanne kontorer vil give erhvervsuddannelsesinstituttet mulighed for at tilrettelægge sine aktiviteter bedre og vil gøre dets indsats i tredjelande mere synlig. Jeg er helt enig i ordførerens påstand om, at der er behov for større gennemsigtighed, og jeg er helt enig i hans forslag om at indsætte medlemmer af Parlamentet i agenturets bestyrelse.

Afslutningsvis mener jeg, at med hensyn til menneskelige ressourcer bør vi anlægge en bredere synsvinkel. Vi ønsker at indføre proceduren med det "blå kort", så kvalificeret arbejdskraft fra udlandet kan arbejde lovligt i Europa, idet EU formentlig bidrager til uddannelsen af disse kvalificerede arbejdstagere. Men som jeg allerede har sagt, er der også stor mangel på kvalificerede arbejdstagere i deres egne lande, hvis der skal ske en reel udvikling af disse regioner. Det europæiske erhvervsuddannelsesinstitut får derfor en væsentlig rolle.

  Sepp Kusstatscher, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne først rose det europæiske erhvervsuddannelsesinstitut i Torino for det værdifulde arbejde, det har udført siden 1994.

Arbejdet i agenturer og stiftelser anses ofte udelukkende som en omkostningsfaktor. Jeg tror virkelig, at det, som instituttet i Torino laver, udgør en meget værdifuld hjælp til vores naboer, både på Balkan, i Østeuropa og i Nordafrika. Den praktiske bistand, som erhvervsuddannelsesinstituttet yder til vores partnerlande inden for udvikling og oprettelse af uddannelsessystemer af høj kvalitet, kan næppe værdsættes højt nok. Derfor vil jeg gerne udtrykke min tak og værdsættelse til dets øverste ledelse.

Jeg vil også rette en åben kritik til Rådet, hvis forhandlingstaktik, efter at der var opnået enighed ved første runde, betød, at Rådets repræsentation blev sat op til 27, og så kunne man ikke forstå, hvorfor vi i Parlamentet også ønskede at være repræsenteret i bestyrelsen, hvorefter man accepterede tre specialiserede repræsentanter, men som medlemmer uden stemmeret. Rådets holdning var ganske enkelt uforståelig.

Jeg kan kun gentage, at jeg ikke fatter den nervøse og defensive holdning fra Rådets formandskab. Den er yderligere et bevis for de problemer, som medlemsstaternes regeringer støder på, når de skal vurdere, hvilken betydning de skal tillægge Europa-Parlamentet, den eneste demokratisk valgte institution i Unionen.

Jeg vil gerne takke ordføreren.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Endnu en gang er Kommissionen forud for lovgivningen. EU har ingen kompetence på uddannelsesområdet, i det mindste ikke før Lissabontraktaten ratificeres, og det afhænger af den irske folkeafstemning. Er det resultatet af en konklusion, som er nået på forhånd, eller vil man blot feje et "nej" til side som ved folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene?

Under alle omstændigheder skal vi se på, hvilken struktur dette uddannelsesinstituttet skal have. Jeg kan se, at vi foreslår, at det skal køres af seks skiftende repræsentanter fra medlemsstaterne plus seks fra Kommissionen og kun tre fra Parlamentet eller disse plus repræsentanter fra partnerlande, som udpeges af Kommissionen. I sidstnævnte tilfælde vil ansvaret til dels ligge hos lande, der ikke er medlemsstater, hvorved den ikke folkevalgte Kommission får et stort ord at skulle have sagt. Ikke særlig demokratisk.

I ændringsforslag 7 foreslås det, at Kommissionen foreslår kandidater til direktørposten for instituttet, og det vækker bekymring i mange kredse. Det har resulteret i yderligere forslag om sammensætningen af erhvervsuddannelsesinstituttets bestyrelse, helt op til en repræsentant fra hver medlemsstat, hvilket aldrig vil kunne fungere.

Så mange modstridende forslag til sammensætningen af erhvervsuddannelsesinstituttets bestyrelse er ikke lige den bedste start, men det fører til spørgsmålet: Hvorfor tror alle, at vi har behov for et sådant institut? Jeg vil påstå, at et erhvervsuddannelsesinstitut ikke bare er unødvendigt, det vil også virke mod hensigten. Hvis man kigger sig omkring i de enkelte lande i Europa i modsætning til EU, kan man se erhvervsuddannelsesprogrammer af enhver art spredt rundt omkring. Der findes forskellige standarder, men de udvikler tilsammen mange færdigheder, og det er grunden til, at Europa har en så rig arv. Man kan se, at de enkelte lande altid har frembragt kunstnere, komponister, forfattere osv. Selv små lande har f.eks. frembragt verdenskendte komponister. Alle lande frembringer sine ledere og eksperter, teknikere, bankfolk og sportsfolk og alle de øvrige kvalifikationer, der forbedres gennem erhvervsuddannelse.

Så der findes mange forskellige kvalifikationer, hvor de enkelte lande bidrager på deres egen måde. Hvis vi prøver at samle det i et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut, vil det suge livet ud af erhvervsuddannelsesordningerne i mange lande. Et enkelt erhvervsuddannelsesinstitut vil ikke have de indre kvaliteter, der ligger i det nationale aspekt. Vi har behov for mangfoldighed, ikke et harmoniseret enhedstema.

Vi vil kort sagt miste mere, end vi vinder med en sådan ordning. Glem det, og lad Europas lande komme med deres bidrag til helheden. Det kan endda skabe entusiasme for EU-projektet, for det mangler vi desværre at dømme efter "nej"-resultaterne i to af de grundlæggende stater og den løbende indsats, der gøres for at sælge EU til befolkningerne.

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Tak, fru formand! Jeg vil gerne begynde med at takke Bernard Lehideux for hans fremragende arbejde, for en fremragende kontakt med formanden og koordinatorerne gennem processen og for at give os mulighed for at nå til en afklaring ved førstebehandlingen. Jeg vil også gerne takke repræsentanterne for det europæiske erhvervsuddannelsesinstitut for deres input, vigtige bidrag med mange tråde videre ud. Almen uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring bliver stadig vigtigere. De er vigtige i EU, men også i partnerskabslandene. Der er brug for samarbejde mellem Cedefop og det europæiske erhvervsuddannelsesinstitut.

Dette forslag til en ny forordning indeholder nogle elementer, der vil være forbedringer. For det første udvides ansvarsområdet til at omfatte livslang læring i stedet for udelukkende at fokusere på erhvervsuddannelse. Dette er et koncept, som vi anvender stadig mere, og som er vigtigt i vores politik. For det andet kommer der flere lande med, som hr. Lehideux var inde på. De omfatter alle partnerskabslandene, ikke bare dem, der er med i naboskabs- og førtiltrædelsesprogrammerne, men alle partnerskabslandene. For det tredje styrkes forbindelserne med Parlamentet. Vi har haft et godt samarbejde, som nu kan udvikles gennem den nye forordning. Jeg mener, at vi er nået frem til en god løsning, både med hensyn til hvordan vi udpeger instituttets direktør, men også fordi vi kan udnævne tre eksperter uden stemmeret til bestyrelsen. Vi fik ikke alt det, vi ønskede, men det er stadig et godt kompromis, som lover godt for fremtiden. Det er et godt udgangspunkt. Vi kan udvikle livslang uddannelse som en samarbejdsproces mellem Parlamentet og de institutter, der arbejder med disse ting. Det er vigtigt.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand! Først vil jeg gerne sige tak og sige, at jeg glæder mig over de forskellige udtalelser her, som alle udgjorde en opbakning til hr. Lehideux' betænkning. Jeg støtter den naturligvis også, fordi jeg mener, at den virkelig er et stort fremskridt. Jeg kan allerede se og forestille mig nye muligheder, som - uanset hvad folk siger - åbner sig her, og derfor glæder det mig, at vi uden tvivl vil nå til bred enighed om dette forslag. Jeg vil gerne besvare to af de indvendinger, der blev fremsat.

For det første ændringsforslag 10 til artikel 7: Jeg vil blot minde fru Stauner om, at der findes en risiko for interessekonflikter, fordi Parlamentet er den myndighed, der giver decharge for budgettet. Rent juridisk vil der i hvert tilfælde helt klart være tale om en interessekonflikt.

For det andet mener jeg, at det er fornuftigt at adskille beføjelserne. Jeg har været parlamentariker i mange år, og jeg har aldrig gjort krav på beføjelser, der lå uden for dem, der tilkom parlamentarikerne. Parlamentarikerens grundlæggende rolle er ikke at styre, må jeg stadig sige. Parlamentarikerens grundlæggende rolle er at undersøge og lave love og naturligvis at overvåge regeringerne og den udøvende magt. Derfor forstår jeg ikke dette skift i fokus, som nogle mennesker finder naturligt. Jeg taler for mig selv, men vi er i gang med en parlamentarisk debat, og jeg mener, at Parlamentet blander sin overvågningsfunktion sammen med en styringsopgave, som er uforenelig med dets rolle, og det vil svække dets grundlæggende opgave. På den måde kan Parlamentet blive ødelagt. At et parlament ønsker at blive en slags regerende forsamling er uforeneligt med de høje demokratiske principper. Jeg siger dette, fordi jeg mener, at magtens deling er vigtig.

Jeg er overbevist om, at det kompromis, som man er nået frem til, er det mest effektive, primært fordi det sikrer Parlamentets uafhængighed ved udførelsen af dets overvågningsfunktion.

Jeg tilstår, at jeg ofte bliver overrasket over nogle af de synspunkter, der kommer til udtryk, men det er jo det, vi sidder her for. Jeg tror, at det var hr. Clark, der sagde, at Kommissionen overskred sine beføjelser, og at det europæiske erhvervsuddannelsesinstitut kunne virke mod hensigten. Det strider mod virkeligheden, erfaringen og fuldkommen uafhængige evalueringer af det bemærkelsesværdige arbejde, som instituttet udfører.

Som kommissær med ansvar for udvikling kan jeg allerede forudse - takket være de centrale ændringsforslag, som uden tvivl vil blive vedtaget - udsigterne til effektivitet, de positive udsigter, der vil blive tilbudt, navnlig, hvilket nogle talere var inde på, i lande inden for mit ansvarsområde, hvor erhvervsuddannelse er en væsentlig faktor. Jeg tænker f.eks. på centret for forvaltning af indvandring og information i Mali, et pilotprojekt, der snart vil blive startet op. Jeg kan forestille mig, at instituttet kan spille en nyttig rolle her.

Så jeg kan kun glæde mig over resultatet, og jeg afviser fuldstændig kritikken, der går på, at centret vil virke mod hensigten. Mennesker kan helt klart ikke ændre deres natur: De, der ikke bryder sig om Europa, siger overdrevne ting, og det - vil jeg sige med al respekt for det pågældende medlem - er overdrevet og derfor fuldkommen meningsløst.

  Bernard Lehideux, ordfører. - (FR) Fru formand, hr. kommissær! Jeg tror, at næsten alle her har det samme syn på sagens substans, og jeg vil takke kommissæren for det, han netop sagde om fremtidsudsigterne for instituttet.

Vi mangler naturligvis at afklare et enkelt punkt, og det vil jeg gerne knytte en bemærkning til: Det drejer sig om PPE's ændringsforslag 10. Dialogen mellem de europæiske institutioner er af helt central betydning. Den dialog fandt sted. Min kollega hr. Kusstatscher siger, at Rådets holdning ved denne dialog ikke lige var, hvad vi havde forventet. Han har ret, men i sidste ende havde vi trilogen, vi holdt adskillige møder, og ved slutningen af denne møderække annoncerede vi vores aftale. Jeg mener ikke, at det er muligt med dialog mellem vores institutioner, hvis vi efter at have erklæret os enige, nogle få dage senere kommer tilbage og fremsætter et ændringsforslag. Så vi diskuterede, vi var ikke helt enige om alt, alle tog et skridt i retning af en tilnærmelse med de andre, og vi endte med at nå frem til en kompromistekst.

Jeg beder grupperne, alle grupperne, om at acceptere tanken om, at vi udviser solidaritet i den beslutning, som vi nu har truffet, i den aftale, vi indgik med Rådet og Kommissionen ved udgangen af denne trilog, og jeg beder dem tage hensyn til denne solidaritet ved deres stemmeafgivelse. Når man beder om en ændring, må man også vide, hvor langt man kan gå. Jeg sagde for lidt siden, at jeg ville have foretrukket at gå lidt videre, men at jeg ikke mente, at alle mentalt var parat til dette endnu. Som ordfører for dette dokument har jeg opnået en hel del og fået støtte i mit arbejde af mine kolleger, og jeg vil bede dem fortsætte med at udvise solidaritet over for vores kompromisaftale frem til afstemningen.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

7. Pariserklæringen om bistandseffektivitet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Johan Van Hecke for Udviklingsudvalget om opfølgningen på Pariserklæringen fra 2005 om bistandseffektivisering (2008/2048(INI)) (Α6-0171/2008).

  Johan Van Hecke, ordfører. - (NL) Fru formand! For tre år siden indgik mere end 100 donorer og partnerlande en aftale i Paris om at gøre bistanden til udviklingslandene effektiv, bl.a. for at sikre større harmonisering, demokratisk kontrol, gensidig ansvarlighed og større gennemsigtighed.

I modsætning til de tidligere Monterreyerklæringer indførtes der med Pariserklæringen klare mål, der omsættes i 12 foranstaltninger og indikatorer, rent faktisk et stort fremskridt. I december i år skal vi i Accra foretage en første vurdering af, hvad der er kommet ud af disse fine løfter.

Det skal siges, at i de seneste år har Kommissionen gjort en stor indsats for at gennemføre denne nye bistandsdagsorden. Den kan være stolt af, hvad den har opnået med hensyn til arbejdsfordeling, bedre koordinering og respekt for det lokale bidrag. I 2006 gik den endda på initiativ af kommissær Michel videre end forpligtelserne fra Paris og godkendte en ambitiøs handlingsplan og princippet om arbejdsfordeling og resultatbaseret forvaltning. Naturligvis resterer der fortsat en del arbejde. Der er mange hensigter, der stadig skal omsættes til praksis.

Bistanden er f.eks. stadig ikke tilpasset tilstrækkeligt til de nationale systemer, og der er stadig tale om mange forskellige betalingssystemer. Med hensyn til afkobling af bistanden kommer vi stort set ikke nogen vegne. Det tekniske samarbejde er stadig for donorkontrolleret. Donoratlasset skal hurtigst mulig ajourføres og udvides og skal så især være fokuseret på de mest forsømte lande og sektorer.

Derudover er det problematisk at opnå godkendelse af adfærdskodeksen for arbejdsfordeling. For det første fordi medlemsstaterne ikke holder deres løfter. Medlemsstaterne halter bagefter, både med hensyn til dækningsområde og effektivitet. For første gang siden 2000 er procentdelen, der anvendes til statslig bistand, faldet fra 0,41 % i 2006 til 0,38 % i 2007. Der er naturligvis behov for radikale ændringer for at nå millenniummålene. Hvis Rådet ønsker at bevare sin troværdighed, skal det bekræfte sine løfter hurtigst mulig. Medlemsstaterne skal forpligte sig til en tidsplan for mængden og ligeledes kvaliteten af bistanden. Kvantitet og kvalitet hænger rent faktisk uløseligt sammen.

Den store udfordring ved kvalitetsreformen er og bliver at styrke sine egne bidrag og den gensidige ansvarlighed. Men det kræver en regelmæssig dialog med det sociale midterfelt, lokalregeringer og frem for alt med parlamenterne. Der er et stort behov for større gennemsigtighed. Større budgetstøtte kræver en effektiv parlamentarisk undersøgelse af alle de lovede og udbetalte midler. Derfor argumenterer man i denne betænkning for, at der tilføjes en 13. indikator til Parisdagsordenen. Hvis det er så vigtigt, at de europæiske og afrikanske parlamenter sikrer større effektivitet, hvorfor da ikke omsætte det til en ekstra indikator?

Som den største donor skal Unionen påtage sig sit ansvar i Accra. Den skal først og fremmest bringe orden i eget hus. Først da kan den troværdigt gå i spidsen i Accra og fremlægge en ambitiøs plan. Unionen har ikke kun ekspertisen, men også evnen til at blive den mest effektive donor. Det, der er behov for nu, er, at løfterne skal omsættes i konkrete foranstaltninger. Det er essensen i denne betænkning, som jeg vover at anmode Dem om at støtte.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren hr. Van Hecke og Udviklingsudvalget for denne fremragende betænkning. Det glæder mig også at konstatere, at vi har præcis samme indstilling og kæmper for at nå de samme resultater.

Jeg tror, at de kommende seks måneder bliver af vital betydning med hensyn til at afprøve EU's reelle beslutsomhed til at gøre konkrete fremskridt inden for de tre vigtige søjler i udviklingspolitikken: for det første at nå millenniummålene, for det andet at øge bistandens størrelse, for det tredje at forbedre effektiviteten af bistanden. Ved Accramødet i september får vi afprøvet troværdigheden af hele processen og hos alle de involverede aktører. Enten vil processen virkelig løfte sig, eller også vil den hænge fast i dyndet for altid.

Derfor er dagens forhandling meget vigtig, fordi vi kan sende et tydeligt budskab til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser). Rådet vil drøfte Kommissionens forslag vedrørende disse mål. Jeg håber, at Rådet for sin del vil udsende et budskab, der er lige så ambitiøst som det, der findes i hr. Van Heckes betænkning. Ved at handle i fællesskab gjorde vi europæere en forskel i Paris i 2005. Vi skal være lige så ambitiøse i dag og sikre, at vi i Accra kan gå fra retorik til handling vedrørende alle vores forpligtelser.

Jeg har hørt for mange stemmer i vores medlemsstater, der ønsker at gøre Accra og denne diskussion til en teknisk diskussion om gennemførlighed, effektivitet osv. Det er ikke en teknisk diskussion. Accra er ikke et teknisk møde. Det er et politisk møde, hvor vi vil finde ud af, om medlemsstaterne har den politiske vilje til at holde deres løfter.

Slaget er langt fra vundet. Kommissionen kan ikke handle alene. Derfor opfordrer jeg Dem til at mobilisere alle Deres ressourcer og kontakter for at sikre, at topmødet bliver en virkelig succes. Bevisbyrden ligger nu hos medlemsstaterne og de ikkeeuropæiske støtter. Derfor er det vigtigt med en alliance mellem Parlamentet og Kommissionen.

Jeg vil ikke gentage, hvad der står i betænkningen. Jeg er næsten 100 % enig i det. Vi har brug for konkrete fremskridt på vigtige områder, hvoraf jeg blot skal nævne nogle få. Det er første er bistandens forudsigelighed. Jeg er meget taknemmelig for Parlamentets støtte til kontrakter vedrørende millenniumudviklingsmålene. Det er et af de forslag, jeg vil fremsætte i Accra. Naturligvis skal partnerlandene også spille deres rolle i denne kontrakt, og vi skal naturligvis oprette overvågningsmekanismer.

For det andet er der spørgsmålet om at gøre bedre brug af partnerlandenes procedurer. Derfor har jeg sagt, at i de lande, hvor det er muligt, bør budgetbistand være det centrale instrument til kanalisering af bistanden. Det er interessant at bemærke - og jeg mener, at det er vigtigt, at De husker de tal, jeg nu vil nævne - at Tanzania hidtil har skullet udarbejde omkring 2.400 rapporter for de forskellige donorer og, lyt nu godt efter, mere end 8.000 revisionsrapporter for de multilaterale udviklingsbanker. De må indrømme, at det er forbløffende og udgør et reelt problem.

I betænkningen understreges det med rette, at der er behov for større gennemsigtighed og ansvarlighed inden for udviklingsbistanden, selv om det naturligvis er muligt med en sådan jungle af rapporter. Det kan lade sig gøre, hvis vi styrker den parlamentariske kontrol med udviklingsfinansiering og dennes medtagelse på det nationale budget, som ordføreren var inde på. Vi må tilskynde til "demokratisk ejerskab", og vi vil støtte partnerlandene i deres bestræbelser på at styrke dette ejerskab og dette overblik. Naturligvis spiller parlamenterne og civilsamfundet en central rolle her.

Mit tredje punkt drejer sig om arbejdsfordelingen. Adfærdskodeksen skal gøres til virkelighed. Et andet eksempel: I Mali arbejder 26 donorer med udvikling af landdistrikter, mens fem donorer i Burkina er involveret i halvdelen af alle sektorer i landet, og halvdelen af alle donorer er involveret i en tredjedel af alle sektorerne. Så der ligger mulighederne for forbedring i de forskellige lande med hensyn til effektivitet, og jeg vil gerne have Parlamentets støtte til at forsøge at overbevise medlemsstaterne om behovet for en bedre arbejdsfordeling. Det ville give en helt kolossal forbedring af bistandens effektivitet.

Mit fjerde punkt drejer sig om situationer med skrøbelighed. Et eksempel: I 2006 kom 65 % af bistanden til Côte d'Ivoire, Liberia og Den Centralafrikanske Republik fra kun tre bilaterale donorer. Her har vi også allerede foreslået pilotlande, der involverer det størst mulige antal medlemsstater. Rent proceduremæssigt har jeg opfordret Kommissionen til at være så fleksibel som mulig under de nuværende regler for at forbedre vores evne til at reagere. Når det er sagt, må vi ikke glemme, at spørgsmålet om bistandens effektivitet ikke udelukkende er forbeholdt donorerne. Det skal tværtimod også være det centrale i partnerlandenes indsats og det centrale i vores dialog med dem. Kun partnerlandene har mulighed for at tvinge os til yde en mere effektiv bistand ved aktivt at definere ikke bare deres udviklingsmål, men også mulighederne for at nå dem. Kun på den måde kan vores dialog komme videre på grundlag af et partnerskab baseret på lige rettigheder og forpligtelser.

Jeg vil gerne tage et sidste punkt op, inden jeg slutter. Parlamentet beder Kommissionen om at give delegationerne tilstrækkeligt manøvrerum. De har helt ret! Vi forsøger at gøre det gennem vores decentraliseringsproces. Vi beder vores delegationer om meget. Som De ved, er ressourcerne begrænsede, og i sidste ende afhænger muligheden for at benytte vores delegationer også af budgetmyndigheden.

Endnu en gang vil jeg bede Dem hjælpe os med at overbevise vores medlemsstater - noget, som hr. Van Hecke også tog op - om, at de har en moralsk pligt, en tvingende forpligtelse, til at respektere de løfter, de afgav i 2005 vedrørende den bistand, som de afsætter. De ved, at 2007 er et år, vi hurtigst mulig bør glemme, fordi nogle lande ikke levede op til deres løfter, hvilket kastede en skygge over andre landes gode indsats, som viste, at de var i stand til det.

Derfor vil vi for det første foreslå, at de gentager deres løfte fra 2005, og for det andet fremlægger en dagsorden, en køreplan, en trinvis plan, der viser, hvordan de vil nå de mål, som de har forpligtet sig til. Som jeg sagde indledningsvis, har vi ikke vundet endnu, for ifølge mine oplysninger viser de foreløbige møder, at nogle medlemsstater måske endda vil nægte at gentage deres løfter fra 2005, hvilket naturligvis er uacceptabelt, mens andre helt klart heller ikke vil være parat til at planlægge i faser. Derfor har jeg brug for Deres stærke overbevisning, og, hvis jeg må kalde det sådan, Deres evne til at vise frækhed, at få alle til at leve op til deres ansvar.

  Anna Záborská, for PPE-DE-Gruppen. - (SK) Fru formand! Betænkningen om bistandens effektivitet er vigtig af tre grunde. For det første drejer den sig om Kommissionens ansvar for at forvalte EU-borgernes midler korrekt. For det andet henleder den vores opmærksomhed på behovet for en bedre strukturering af udviklingsprogrammerne. Endelig opfordrer den til, at man udviser politisk mod for at overvåge budgettet og kæmpe mod budgetmisbrug.

Jeg vil lykønske min kollega hr. Van Hecke med betænkningen, som understreger Unionens dobbelte ansvar: både eksternt og internt. Hvis vi ønsker at være en troværdig aktør inden for vores eksterne forbindelser, er vi nødt til at give udviklingslandene den finansiering, som vi har lovet, og fordele det, som vi har sagt, vi ville. Vi ved alle, hvor vanskeligt det er at vurdere, hvorvidt vores økonomiske bistand anvendes effektivt. Ofte tvinger de politiske og kulturelle omstændigheder i udviklingslandene donorerne til at anvende en kreativ og fleksibel budgetmetode. Til trods for dette må kreativitet og fleksibilitet ikke komme i vejen for behovet for gennemsigtighed og ærlighed.

Vi vil være ærlige, hvis vi indrømmer, at de europæiske midler ofte ikke giver de ventede resultater, og hvis vi stopper det potentielle misbrug af disse midler. For at kunne bevise, at udviklingsbistanden har været effektiv, skal vi have en underskrift fra modtageren, hvor det bekræftes, at projektet virkelig har været operationelt på længere sigt. Jeg må sige, at det vigtigste ansvar for Kommissionen og Europa-Parlamentet er det interne ansvar for at være ærlige over for Europas borgere. EU finansierer udviklingsbistanden via vores skatter, og vi ved meget lidt om dens effektivitet. Jeg lykønsker min kollega hr. Bösch, som for nylig kritiserede den måde, hvorpå EU fordeler den udviklingsbistand, der hentes fra skatteydernes penge. Bistandens effektivitet er ikke kun en nødvendig budgetøvelse, det er også en test af det politiske mod til at påpege, at skatteydernes penge skal anvendes effektivt.

  Pierre Schapira, for PSE-Gruppen. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Gennem de seneste par uger har vores diskussioner om bistandens effektivitet været præget af de dramatiske nyheder om den verdensomspændende fødevarekrise. Den krise er en brutal påmindelse om, at hvis vi ikke kan sikre den mest grundlæggende rettighed, retten til livet og til nok mad, vil vores indsats vedrørende udviklingsbistand have været forgæves.

I sin betænkning påpeger hr. Van Hecke, hvis arbejde jeg bifalder, at en langsigtet strategi er den eneste måde, hvorpå man kan yde reel støtte til udviklingen i vores partnerlande. Med hensyn til fødevarer og folkesundhed og uddannelse har vi brug for varige løsninger, hvis vi skal kunne reagere på de dybt rodfæstede årsager til den nuværende krise.

I de mange ændringsforslag fra PSE støtter vi ordførerens holdning og forstærker den i nogle henseender. Vi påpegede, at vores prioriterede mål skal være at nå millenniummålene, hvoraf det første er at bekæmpe fattigdom og sult. For at gøre dette og gøre bistanden mere effektiv skal der være et lokalt ejerskab, så tæt på hjemmet som mulig og i henhold til den lokale befolknings behov. Derfor påpegede jeg behovet for en mere omfattende høring af de nationale parlamenter, civilsamfundet og de lokale myndigheder med hensyn til udformning, gennemførelse og evaluering af udviklingspolitikkerne.

Tilsvarende er det vigtigt, at vi bekæmper korruption effektivt og gør bistanden mere gennemsigtig. Helt konkret beder vi Kommissionen udarbejde en matrix over alle de midler, der afsættes til lokal styring, for at kontrollere sammenhængen mellem politikkerne og den forsvarlige forvaltning af disse midler.

Endelig vil jeg, fordi en diskussion om forbedring af bistandens effektivitet ikke kan adskilles fra spørgsmålet om bistandens størrelse, igen - som det skete for et øjeblik siden - påpege og fordømme den ubegrundende nedsættelse af den offentlige udviklingsbistand mellem 2006 og 2007, hvor den faldt fra 0,41 % til 0,38 % i Europa.

Accra-topmødet bliver virkelig politisk, som kommissæren sagde. Det vil give donorlandene en enestående mulighed for at gentage deres forpligtelser. Det er op til os at være til stede på dette møde og ikke at skuffe vores partnere.

  Toomas Savi, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke min kollega, Johan Van Hecke, for en fremragende betænkning. Jeg støtter fuldt ud punkt 1 i betænkningen. Men medlemsstaterne og Kommissionen kan kun gøre deres foranstaltninger mere harmoniserede, gennemsigtige, forudsigelige og kollektivt effektive, hvis de samler ressourcerne under en enkelt institution, der er ansvarlig for udviklingsbistanden. Det var mit første punkt.

Bistandens effektivitet ligger i vores egne hænder, for temmelig ofte bruger vi alt for meget på den myndighed, der har ansvaret for den ansvarlige brug af udviklingsbistanden i modtagerlandene. Vi bør f.eks. spare på uddannelse af personale, administration og udgifter, så mere af udviklingsbistanden rent faktisk når ud til modtagerne.

I øjeblikket findes der ikke nogen egentlig koordinering mellem medlemsstaterne vedrørende anvendelsen af deres midler. I henhold til subsidiaritetsprincippet bør de udøvende beføjelser ligge på det lavest mulige niveau, medmindre det giver betydelige fordele at overføre beføjelserne til et højere niveau.

Der findes ikke nogen universalløsning på problemet med lav bistandseffektivitet, men et af skridtene burde være seriøse og hurtige ændringer af de administrative rammer i form af yderligere centralisering, fordi vi konstant mister tid og menneskeliv.

  Margrete Auken, on behalf of the Verts/ALE Group. – (DA) Madam President, I would like to thank Commissioner Michel, and also Mr Van Hecke for a good report. It is excellent that agreement has been reached regarding the content, and that EU aid will be both increased and improved. Aid must be aid. We must not dilute it by using it for other purposes, such as debt cancellation, where money is simply moved from one post to another in the donor countries. This money must be used for those who need it, and we must be able to see that it is being used for that purpose. It is, of course, the only way to get Europeans to increase the growth in aid – they must be able to see that it is effective, as Jeffrey Sachs said so clearly recently. It is therefore important that Amendment 1 is adopted.

Aid must also continue to increase up to 2015, as we have promised on an incredible number of occasions. It is petty-minded and embarrassing that the EU aid decreased between 2006 and 2007. Without more money, aid cannot possibly be effective enough. We will not achieve the goals unless we live up to our many promises.

It would also be nice if the European Parliament could grasp the EU’s agricultural policy. There are many analyses from the World Bank, the IMF, the UN and others that document the fact that the common agricultural policy is undermining the opportunities open to developing countries to grow, and here I am not talking about export subsidies, which are grotesque enough but only account for a small fraction of the destruction being caused by this policy. As the situation now stands, we are giving with one hand and taking away with the other – sometimes taking away a little more than we have given. We cannot then wait for the United States to withdraw its agricultural support. US agricultural support is worse than ours, and the EU should lead by example.

  Eoin Ryan, for UEN-Gruppen. - (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg også gerne takke hr. Van Hecke og kommissæren for denne betænkning.

Afrika syd for Sahara modtager mere international bistand end nogen anden region i verden, men alligevel ligger fattigdommen på et konstant højt niveau. Undersøgelser har vist, at bistand kan nedbringe fattigdommen, og også har gjort det, i lande med forsvarlig økonomisk forvaltning og regeringsinstitutioner. Hvis bistanden tildeles korrekt, kan den hjælpe millioner af mennesker med at slippe ud af et liv, hvor de lever fra hånden i munden.

Men i virkeligheden findes der korruption i mange udviklingslande, og selv om vi fortsat skal fremme forsvarlig regeringsførelse i disse lande, har vi et mere presserende ansvar for at hjælpe de mange millioner mennesker, der dør af sult og sygdom i verden.

Vi skal holde de løfter, som vi har afgivet med hensyn til millenniumudviklingsmålene. Men kan vi vende det blinde øje til, at tre milliarder mennesker lever for det, der svarer til tre amerikanske dollars om dagen, eller at fem millioner børn i Afrika døde sidste år, inden de var fyldt fem år?

Og ja, vi har et ansvar over for de europæiske skatteydere for at sikre, at deres penge når ud til dem, der har størst behov, og at de bruges effektivt. I den forbindelse mener jeg, at Europa bør kigge på mere målrettede programmer som f.eks. den globale fond, der bekæmper aids, tuberkulose og malaria, verdens mest ødelæggende sygdomme, der dræber over seks millioner mennesker om året. Den globale fond har været en særdeles effektiv organisation med minimalt bureaukrati og maksimal virkning. Den står for en innovativ tilgang til international sundhedsfinansiering.

Den globale fattigdom er overvejende et problem i landdistrikterne. Tre fjerdedele af de meget fattige mennesker i udviklingslandene bor i landdistrikterne. Hvis vi skal ride stormen med klimaændringer og stigende fødevarepriser af, er vi nødt til at forbedre landbrugsproduktionen ved at målrette de landbrugsspecifikke programmer, så de kan have en stor fattigdomsbekæmpende virkning. Den præsentation, som professor Jeffrey Sachs kom med i udvalget for nylig, var et storartet eksempel på, hvordan disse penge kan målrettes.

Ifølge rapporten om verdens udvikling sidste år er den BNP-vækst, der genereres af landbruget, fire gange så effektiv med hensyn til at reducere fattigdommen som vækst inden for andre sektorer. I stedet for at skibe fødevarebistand af sted til lande i den tredje verden bør Europa gå forrest og hjælpe de afrikanske landmænd med at dyrke mere mad ved at give de små landmænd den rigtige såsæd, gødning og vandforvaltningsteknologier. Men naturligvis findes der mange andre måder, og, som kommissæren sagde, skal mange af disse være landespecifikke.

Tiden er ved at løbe ud for Afrika. Vi er nødt til at lære af fortiden, så vi kan redde fremtidige generationer fra sygdom og sult. Jeg mener, at Accra er en politisk mulighed, og jeg støtter det, andre talere har sagt om dette. Det er ikke bare et teknisk møde, der skal kigge på tekniske områder, det er en politisk mulighed. Vi må se, om vi ikke kan få en flyvende start i kampen mod fattigdom.

Vi har afgivet masser af løfter, og nogle af disse løfter holder vi ikke. Vi er halvvejs gennem tidsrammen for millenniumudviklingsmålene, og det er på tide, at vi virkelig presser på og forsøger at skabe resultater med hensyn til alle disse løfter. Vi er nødt til at få bistanden tilbage på rette spor. Vi skal arbejde med de afrikanske regeringer, vi skal bekæmpe korruption, vi skal forbedre forvaltningen, og vi er nødt til at skabe resultater for verdens fattige.

  Luisa Morgantini, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vi er alle klar over, at der fortsat skal gøres meget for at gøre de europæiske udviklingspolitikker mere effektive. Anbefalingerne i hr. Van Heckes fremragende betænkning, som jeg støtter fuldt ud, går helt sikkert i den rigtige retning.

Mens vi diskuterer denne betænkning, er Bruxelles vidne til fremlæggelsen af den nye årsberetning fra CONCORD, den europæiske sammenslutning af ngo'er på udviklingsområdet, om bistandsløfterne fra EU's regeringer. I betænkningen undersøger man, hvilke fremskridt de enkelte medlemsstater har gjort, og der fremkommer et billede af huller og modsigelser i vores politikker til bekæmpelse af fattigdom og forøgelse af bistandens effektivitet. F.eks. fortalte kommissæren mig, at man i betænkningen bemærker, at i 2007 steg bistanden fra de 27 ikke, som den skulle have gjort, men faldt rent faktisk. Samtidig viser betænkningen, at mange af problemerne i forbindelse med udviklingspolitikkerne stadig findes, f.eks. manglende gennemsigtighed for tilknyttet bistand.

Vi skal respektere de løfter, vi afgiver på internationalt plan. Vi må ikke knuse håbet hos befolkningerne i verdens sydlige lande eller hos de mennesker i de såkaldte nordlige lande, der arbejder med stort engagement for at sikre, at uretfærdighed, fattigdom og fødevarekrisen, som hr. Schapira netop har henvist til, håndteres korrekt.

Jeg er enig med kommissæren: Vi må holde inde med retorikken og skride til handling. Jeg vil også gerne takke hr. Michel for hans passion, hans engagement og hans mod. Med de to konferencer i Accra og Doha kan og bør 2008 blive et virkeligt vendepunkt og give EU en enestående mulighed for at vise, at vi kan påtage os vores ansvar som en førende donor i verden. Det virker nærmest overflødigt at sige, at vi er nødt til at øge bistandens mængde og kvalitet. Det er ikke to koncepter, der strider mod hinanden. Vi må ikke bruge behovet for at gøre bistanden mere effektiv som en undskyldning for at give mindre af den.

Samtidig er alle nu klar over, at det ikke er nok bare at øge mængden af bistand. Det er vigtigt, som vi alle har sagt, at have et mål for kampen mod fattigdom i stedet for geopolitiske og strategiske mål. Som vi altid siger, skal politikkerne for handel, indvandring og sikkerhed være i overensstemmelse med udviklingsmålene.

Det europæiske samarbejde skal ikke kun være baseret på vores egne interesser, men også på de reelle prioriteringer i de sydlige lande, der identificeres af de lokale regeringer og ligeledes af parlamenter og det civile samfund, og det er ligeledes vigtigt at styrke gennemsigtigheden og ansvarligheden inden for EU's bistandsprogrammer. I den forbindelse bør Parlamentet gives mulighed for at udøve større demokratisk kontrol, og jeg glæder mig over kommissærens opfordring til at arbejde hårdt for at sikre, at EU-landene holder deres løfter.

Jeg har et par spørgsmål vedrørende forslagsindkaldelsen. De ngo'er, der ønsker at deltage i Kommissionens udbudsprocedurer, mener, at de er for langvarige og besværlige, hvilket virkelig besværliggør deres aktiviteter og rent faktisk udelukker mange små lokale foreninger. Så hvorfor ikke spørge disse organisationer direkte, hvordan procedurerne kan strømlines? Jeg har stillet et ændringsforslag, som vi skal stemme om i dag, med dette for øje.

Så er der spørgsmålet om afkobling af bistanden, som tages op i Van Hecke-betænkningen. Der er sket fremskridt, men al bistand skal afkobles fuldstændig for at forhindre, at pengene vender tilbage til donorlandene i stedet for at afhjælpe fattigdommen i modtagerlandene.

Endelig vil jeg gerne fokusere på de lande, der stadig overdriver tallene for deres offentlige udviklingsbistand. I 2007 brugte EU-landene omkring 8 milliarder euro, med andre ord omkring 17 % af den samlede europæiske bistand, på vigtige sektorer, men ikke på udviklingssektoren. Gældseftergivelse, udgifter til flygtninge, stipendier til udenlandske studerende er udgifter, som bør holdes uden for tallene for udviklingsbistand, og derfor opfordrer jeg Dem til at støtte de relevante ændringsforslag.

Jeg har også store forhåbninger for 2008 og for løfterne om at vende tendensen. Jeg er helt enig med kommissæren, når han taler om et fælles ansvar for donorer og landene, hvor alle har en rolle at spille: rettigheder og forpligtelser. Det er vores styrke!

  Maria Martens (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Udviklingsmidlerne kan og bør anvendes bedre. Det er, hvad vi kan konkludere af den fantastisk velafbalancerede betænkning fra ordføreren. Jeg vil gerne lykønske ham. Betænkningen kommer på det rette tidspunkt. Europa er tilsyneladende ved at være træt af udgifter til udvikling. Den tendens er meget bekymrende, og vi må ikke undervurdere den. Selv i lande som Nederlandene, som altid har været kendt for sin internationale solidaritet, hører man stemmer, der taler for en nedskæring af udviklingsbistanden. Det eneste svar er, at arbejdet skal være gennemsigtigt, effektivt og resultatbaseret.

EU kan opnå en hel del her, navnlig gennem de tre K'er: kohærens, komplementaritet og koordinering. Kommissæren har ofte påpeget dette og arbejder i den retning. Vi kan også gøre mere ved udbredelsen af projekter og programmer. Hvis noget ikke kører godt, er et andet program ikke altid den bedste løsning. Det er bedre for os at gøre nogle enkelte ting godt end at gøre alting halvt.

EU er den største donor. Så vi har et stort ansvar. Derudover bliver vores muligheder for større konsekvens, yderligere politik og bedre koordinering styrket med den nye traktat. Effektiviteten af vores bistand er væsentlig, ikke kun for at begrunde det over for udviklingslandene derhjemme, men frem for alt for rent faktisk at kunne bekæmpe fattigdom i udviklingslandene. I sidste ende tæller resultatet mere end hensigten. I 2009-budgettet for udviklingssamarbejde vil jeg fremsætte forslag om, at evalueringen også skal være mere resultatbaseret. Vi skal fokusere mere på resultatet end på vage indikatorer.

Endelig vil jeg gerne spørge kommissær Michel om følgende. Kommissær Fischer Boel sagde, at Kommissionen ønskede at bruge flere af de ubrugte midler fra EU-budgettet for 2008 til at hjælpe lande, der rammes af den kraftige stigning i fødevarepriserne, med andre ord til fødevarekrisen. Jeg vil gerne høre, hvordan kommissæren reagerer på det. Kan kommissæren også fortælle, hvordan disse ekstra midler vil blive anvendt?

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

  Alain Hutchinson (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! For første gang i historien er det samlede beløb for den offentlige europæiske udviklingsbistand faldet, som kommissæren var inde på. Hvis vi fortsætter ad denne vej, vil EU mellem 2005 og 2010 have ydet flere milliarder mindre i bistand, end vi har lovet. Det er et betydeligt tilbageskridt i forsøget på at nå målet om at afsætte 0,7 % til udvikling, men også - og det er meget vigtigt - i forsøget på at nå millenniummålene og mere generelt i den kamp, som vi ønsker at kæmpe mod fattigdom i verden.

Den proces, vi indledte i 2006 for at forbedre effektiviteten af vores udviklingsbistand, og som vi fortsætter med hr. Van Heckes betænkning, og jeg vil gerne takke ham for det arbejde, han har udført, må medlemsstaterne ikke bruge som påskud for ikke at holde deres løfter om at forøge denne bistand. Det forholder sig rent faktisk omvendt, for alle er enige om, at i dag er der behov for flere ressourcer ud over de lovede beløb, hvis vi skal holde de mange løfter, vi har afgivet, og dem, vi uden tvivl stadig vil skulle afgive. Bistandens effektivitet er derfor af central betydning, for mere effektiv bistand betyder også mere bistand. Det er alle nødt til at erkende.

I den forbindelse vil jeg gerne påpege, at det som altid er på tide, at vi gør helt konkrete fremskridt med anvendelsen af nyskabende finansieringsinstrumenter inden for udviklingsbistanden, hvilket blev nævnt udtrykkeligt i Pariserklæringen.

Vi ønskede også, at vores betænkning skulle indeholde en henvisning til diasporaens rolle inden for udviklingssamarbejdet. EU er stadig alt for nervøs over dette, selv om vi ville have stor gavn af et udvidet og tættere samarbejde med vores medborgere fra partnerlandene, som bor i EU. Det ville være endnu en metode til at integrere og ikke udelukke en masse mennesker, og det er et budskab, som ligger mig meget på hjerte på et tidspunkt, hvor mange europæere indtager positioner, der er forbavsende, foranstaltninger, der er chokerende.

Endelig vil jeg gerne påpege, at, som kommissæren ofte har sagt, bistanden aldrig bliver virkelig effektiv, før der er tale om en reel sammenhæng mellem de forskellige EU-politikker, og før bistanden ikke længere er styret af politikker, der ikke har noget med udvikling at gøre. De aktuelle begivenheder viser, at vi endnu ikke har opnået denne sammenhæng overalt. Denne situation vil fortsætte, så længe OECD's Komité for Udviklingsbistand, som er den relevante myndighed, fortsætter med at anvende en ekstremt bred definition af udviklingssamarbejde. Det er en anden betingelse for, at vi kan forbedre effektiviteten af vores bistand.

For to år siden fremlagde jeg en første betænkning om bistandens effektivitet her i denne sal. Hvor står vi nu, efter alle disse ord, der gentages i én uendelighed? Under alle omstændigheder kan kommissæren regne med, at socialdemokraterne fortsætter den fælles kamp for at forbedre bistandens effektivitet af hensyn til verdens fattigste.

  Olle Schmidt (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Johan Van Hecke for en god og vigtig betænkning. En gang gik jeg ind i politik for at sørge for, at mit land, Sverige, nåede målet på 1 procent. Folkepartiet De Liberale - mit nationale parti - er og har altid været drivkraften bag disse foranstaltninger, og Sverige når rent faktisk dette mål.

Nu næsten 40 år senere må jeg imidlertid erkende, at der har været mange skuffelser. Fejladministration, korruption og fejlslagne projekter har desværre været dagens orden. Men udviklingen er også ofte gået i den rigtige retning. Millioner af mennesker verden over har fået et bedre liv, og der er oprettet mange demokratier. Der er virkelig grund til optimisme. Men hvis legitimiteten og støtten blandt EU's befolkning fortsat skal være stærk, er vi nødt til at forbedre vores evne til at handle hurtigt og effektivt. Bistanden skal leveres på en sådan måde, at man garanterer kvalitet og langsigtede nyttevirkninger, så vi kan nå millenniummålene.

Desuden skal bistandspolitikken formuleres på en mere antihierarkisk måde. De lande, der modtager bistand, skal betros et større ansvar for det, vi kan kalde problemdefinerende beføjelser inden for bistandsarbejdet. Der findes masser af ting, ifølge Kommissionen, der viser, at de fattige lande tvinges til at oprette et dyrere bureaukrati for at lette administrationen, som er en betingelse for, at bistandsmidlerne udbetales. Det var ikke hensigten! Det er også meget vigtigt at tale mere om, hvordan vi skal koordinere bistandsindsatsen. Et andet perspektiv, som vi ikke må glemme, er kvindernes vigtige rolle for bekæmpelsen af fattigdom.

At vi kritiserer formuleringen af kravene i dag betyder ikke, at vi ikke kan modsætte os, at der opstilles betingelser for udbetalingen af bistanden. Når man lytter til folk på stedet, må vi også turde overveje at klassificere visse militære bidrag som bistand, idet fredsbevarende operationer kan være vitale. Tag f.eks. situationen i Tchad, hvor flygtningene har lige så meget brug for beskyttelse som for bistand.

Endelig vil jeg gerne komme ind på det følsomme spørgsmål om vores landbrugspolitik, som fru Auken nævnte. I betænkningen opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte alle foranstaltninger, der kan bidrage til at stabilisere råvarepriserne for udviklingslandene. Her har jeg et forslag på linje med det, Margrete Auken sagde: en effektiv, men måske også bitter medicin - skrot EU's landbrugspolitik! Kommissionen er rent faktisk allerede gået i gang med det, og det hilser vi velkommen.

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand! Nu, hvor vi skal revidere Pariserklæringen, kan vi se, at ordet "hensigter" kun har været dette, ikke andet end et ord.

Selv om Kommissionen arbejder hårdt og gennemfører foranstaltninger for at sikre, at bistanden når frem til bestemmelsesstedet, kan vi ikke gøre fremskridt, hvis medlemsstaterne ikke bidrager med det, de har lovet.

Vi ved, at både donorer og partnerlande er ansvarlige for, at bistanden bliver mere effektiv, men vores største ansvar er at sikre, at bistanden virkelig bidrager til at hjælpe udviklingslandene til at klare de store udfordringer, de står over for.

Vi skal sikre, at vi overholder vores del af aftalen, og at vi ikke behøver at skamme os, fordi vi ikke gør det, vi lover.

Ideelt set har bistanden en positiv indvirkning på udvikling og god regeringsførelse, men bistanden kan også gøre stor skade, hvis den ikke fordeles korrekt. Udviklingslandene skal derfor tage ansvaret for at gennemføre deres egne politikker, og det skal vi donorer respektere, give dem vores støtte og give dem den nødvendige plads til, at det kan ske, i stedet for at finansiere vores egne prioriteringer, som nogle donorer gør.

Endelig vil jeg gerne understrege behovet for at sikre sammenhæng i vores egne politikker.

Al udviklingsindsats er spild af tid, hvis den undergraves og modarbejdes af handelspolitiske og pengepolitiske samt andre politiske mål.

I øjeblikket gør vi ikke, som vi selv prædiker.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren. Betænkningen er omfattende, vidtgående og udtømmende. Jeg må indrømme, at da jeg læste betænkningen tabte jeg faktisk det vigtigste mål af syne. Men ordføreren erklærede dette mål tydeligt sammen med hovedformålet med betænkningen under sit indlæg som indledning på vores forhandling.

Jeg besluttede at tage ordet, fordi der er dukket nogle nye problemer op i de seneste par år. Klimaændringer har haft en dramatisk indvirkning på nogle udviklingslande. Det vigtigste er, at når vi yder bistand, bør vi fremhæve det forhold, at vi gør det nu, fordi EU erkender, at truslen fra klimaændringer er en udfordring for vores civilisation, samtidig med at de er civilisationens ansvar. Vi bør derfor i lyset af risikoen for global opvarmning øge finansieringen betydeligt og styrke donorernes indsats. En sådan holdning og sådanne aktiviteter vil demonstrere arten af vores strategi med hensyn til EU's prioritering om "bekæmpelse af klimaændringer". Vi bør også rette vores bistand mod vedvarende energikilder i udviklingslandene (naturligvis er kampen mod sult den vigtigste, men her taler jeg om supplerende midler) og til at afhjælpe de direkte virkninger af den globale opvarmning, til tilpasningsforanstaltninger f.eks. i forbindelse med oversvømmelse af kystområder, forsaltning af jorden og et hidtil udset niveau af oversvømmelser og tørke.

Vi skal huske på, at vores mål og den politiske prioritering for EU er at nå en global aftale om bekæmpelse af den globale opvarmning. Der vil finde forhandlinger sted i Poznan i 2008 og i København i 2009. Hvis vi skal overbevise andre lande, skal vi nedbringe emissionerne og udvikle nye teknologier inden for EU og yde særlig bistand til udviklingslandene.

  Josep Borrell Fontelles (PSE). - (ES) Hr. formand! Når vi taler så meget om effektivitet, kan der ikke være tvivl om, at vi har et alvorligt effektivitetsproblem.

Den første forudsætning for at sikre større effektivitet er at planlægge en fast og bindende plan for bistandsstrømmene. Det er meget vanskelig at gøre noget effektivt, hvis der ikke findes et minimum af sikkerhed for, hvilke ressourcer der vil være til rådighed.

Kvaliteten afhænger også af kvantiteten og i lighed med mine kolleger beklager jeg, at de europæiske lande afsætter færre midler til udviklingsbistand. Jeg håber ikke, at De har noget imod, at jeg siger dette, men der er en bemærkelsesværdig undtagelse, og det er mit eget land, Spanien, som nu ligger i spidsen efter at have øget udviklingsbistanden med 33 % sidste år.

Hr. kommissær, vi har en mulighed i Accra, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at 20 % af bistanden bruges på uddannelse, sundhed, adgang til vand og grundlæggende sanitet.

Jeg vil også gerne forsikre Dem om, at Udviklingsudvalget støtter Deres forsøg på at koordinere de forskellige aktører. Der findes kun få ressourcer, og som De ofte har sagt selv, skal de fordeles mellem mange aktører, og denne udvandingsproces svækker effektiviteten.

Jeg vil også gerne påpege, således som det også gøres i betænkningen, behovet for at forenkle procedurerne for tildeling af bistand. Vi ser det samme problem, overalt hvor vi kommer: Der er ingen tvivl om, at den tid, der går, mellem at vi siger, at vi vil gøre noget, og det tidspunkt, hvor det bliver gjort, undergraver ethvert forsøg på at fremme en effektiv forvaltning af ressourcerne.

  Renate Weber (ALDE). - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne lykønske og takke min kollega, Johan Van Hecke, for hans bemærkelsesværdige arbejde. I sin betænkning bemærker han, at tilgangen til udviklingsbistand skal reformeres. Jeg kan kun være enig og understrege, at denne reform bør indledes med nytænkning helt fra rødderne - nemlig udviklingspolitikken - og opefter. Jeg tror fuldt og fast på, at bistanden ikke længere skal være begrænset til hjælp, støtte eller bistand. Vi skal tænke anderledes og se vores bidrag til udviklingslandene som investeringer i ordets bredeste betydning. Det skal være en investering, som vi foretager på lang sigt, ikke bare til at sikre disse landes overlevelse, men også med henblik på deres reelle udvikling som fungerende økonomier og demokratier.

Når vi investerer, er vi også nødt til at berøre de centrale spørgsmål, der kan bringe fattigdommen til ophør. For et par uger siden understregede professor Geoffrey Sachs under sit besøg i Parlamentet, hvor stor indflydelse, i positiv retning, anvendelsen af uudnyttet jord i Afrika vil have på fødevarepriserne. I stedet for levere fødevarer til Afrika bør vi overføre viden inden for landbruget, således at kontinentet kan brødføde sin egen befolkning og i et positivt scenario også levere fødevarer på globalt plan.

Jeg er dybt bekymret over et andet problem, der fremhæves i denne betænkning: programmeringen af pengestrømmen til modtagerlandene. Min erfaring siger mig, at projekter ikke kan nå deres mål, hvis ressourcerne ikke når frem i tide, og hvis de er mindre end det oprindeligt planlagte beløb. Her kan EU virkelig gå galt i byen. I 2007 faldt EU-bistandens niveau. Dette påvirkede mange projekter, og det var ikke muligt at nå målene med dem.

Sidst, men ikke mindst bør undervisning i udvikling og bevidstgørelse af vores egne borgere om dette tema også betragtes som en prioritering. Som medlemmer af Parlamentet har vi en central rolle at spille i denne henseende.

  Filip Kaczmarek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Nogle af eksperterne, økonomerne, politikerne og aktivisterne i ikkestatslige organisationer, der arbejder med udvikling, har tendens til at sige, at det eneste, der er nødvendigt for, at samarbejdet på udviklingsområdet kan nå sine ambitiøse mål, er, at der bevilges flere penge. Men så simpelt er livet ikke. Der er mange sociale og økonomiske problemer, der ikke kan løses umiddelbart ved bare at bevilge flere penge. Naturligvis hjælper penge med at løse problemerne, men penge er ikke eneste succeskriterium inden for udviklingspolitikken.

Et andet meget vigtigt spørgsmål er bistandens effektivitet. Dårligt organiseret bistand kan føre til afhængighed, eller som nogle siger, modernisering af afhængigheden. Bistandens effektivitet er lige så vigtig for modtagerne som for dem, der yder bistanden. For modtagerne af bistanden fordi penge trods alt ikke er et mål i sig selv, de har til formål at ændre virkeligheden og fremskynde gennemførelsen af millenniummålene. Det er nemt nok at bruge penge, tricket består i at bruge dem fornuftigt.

For donorerne er det på den anden side vigtigt med effektivitet, fordi de skal vise skatteyderne, at udviklingsudgifterne anvendes klogt. Disse to processer, en forøgelse af udviklingsudgifterne og en forøgelse af kvaliteten af disse udgifter, er ikke i modstrid med hinanden og kan nås samtidig.

Hr. Van Hecke har udarbejdet en fremragende betænkning, som han fortjener tak for. Jeg håber, at EU's repræsentanter ved forummet på højt niveau i Accra med denne betænkning får et klart og utvetydigt standpunkt.

Det lader til, at et særligt vigtigt ansvarsområde for EU i denne forbindelse bør være den fortsatte harmonisering af bistanden fra medlemsstaterne og EU. Dette er vigtigt, fordi dette spørgsmål udelukkende er op til os. Koordineringen inden for EU afhænger ikke af vores internationale partnere og heller ikke af, hvem vi yder bistand til, og udgifterne ved ikkekoordineret bistand er meget høje.

  Ana Maria Gomes (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg lykønsker hr. Van Hecke med denne vigtige betænkning.

For at forbedre effektiviteten af den europæiske bistand er det vigtigt at investere i menneskelig og finansiel kapacitet og løse problemerne med manglende sammenhæng mellem politikkerne og den institutionelle arkitektur. Lissabontraktaten giver mulighed for at oprette tjenesten for EU's optræden udadtil. Ud over at støtte den fremtidige højtstående repræsentant skal denne tjeneste udstyres til at bære EU's udviklingspolitik fremad ved siden af FUSP og ESFP.

Det er ikke nødvendigt at genopfinde hjulet for at garantere bistandens effektivitet. Det afhænger af, at man holder de løfter, man allerede har afgivet. Som kommissær Michel har understreget, skal medlemsstaterne øge den offentlige udviklingsbistand til de niveauer, man lovede i 2005, uden at puste dem om ved hjælp af gældseftergivelse, og bistanden skal rettes effektivt mod at nå millenniumudviklingsmålene, navnlig i en periode, hvor stigende olie- og fødevarepriser gør det endnu mere presserende at bekæmpe fattigdommen i verden.

Hr. formand, det er EU's troværdighed og effektivitet som global aktør, der står på spil, snarere end bistandens effektivitet.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Van Hecke med denne betænkning. For et par uger siden besøgte jeg IMF og Verdensbanken for Udviklingsudvalget, og på det møde spurgte jeg, hvordan verden vil se ud mellem 2030 og 2050. Det svar, jeg fik, var, at Kina vil være det mægtigste land i verden, mange af udviklingslandene have forandret sig, USA vil stadig være en magtfaktor, men ikke i så høj grad som i dag, men Indien og Brasilien vil være meget stærke.

Aldrig tidligere har vores egoistiske interesser og vores uselviske interesser været i overensstemmelse, som de er nu med behovet for at hjælpe udviklingslandene. Tidligere fik jeg at vide, at jeg brugte for meget tid sammen med de enkelte vælgere i min valgkreds, som havde dårlige boligforhold. Mit svar på det var, at man ikke kan sige til nogen, hvis hus brænder, at vi vil bygge en brandstation. Man er nødt til at planlægge brandstationen, men samtidig er man nødt til at hjælpe den enkelte. Dette skal være vores fremgangsmåde over for udviklingslandene. Hvis ikke vi gør det, vil Kina og de andre gøre det. Det er både i vores egoistiske og vores uselviske interesse at gøre dette.

Jeg kommer fra et land, der i den nyere historie har lidt af sult, der i dag burde have en befolkning på over 20 millioner Den er kommet over seks millioner for første gang siden midten af det 19. århundrede. Vi har en postkolonial fortid. Hvis man kigger på Irlands historie, hvad vi har kunnet gøre med investeringer i infrastruktur, især fra EU - som vi nu heldigvis snart bliver nettobidragydere til - er en angivelse af, hvad man kan gøre, når man giver folk de værktøjer, de skal bruge til at udføre opgaven.

Jeg opfordrer kommissæren til på mødet i Accra at sørge for, at EU synger fra samme blad. Lissabon vil give os instrumenterne til at kunne spille en mere effektiv rolle i verden. Sørg for, at vi gør det inden for udviklingsbistanden. Det er i vores interesse og også i udviklingslandenes befolkningers interesse.

(Bifald)

  Anne Van Lancker (PSE). - (NL) Hr. formand! Tillykke til ordføreren, hr. Van Hecke, med en god betænkning. Jeg vil også takke kommissæren for at virkeligt solidt internt arbejdsdokument til Accra.

Tre ting. For det første kræver en mere effektiv bistand, at donorlandene koordinerer deres bistand bedre i henhold til en landestrategi, hvor partnerlandene i syd kan gå i spidsen. Men det betyder, at prioriteringerne også skal fastlægges demokratisk i disse lande, dvs. i samarbejde med de nationale parlamenter og ngo'er, hvilket ikke sker i øjeblikket. For mig er det absolut nødvendigt at involvere kvinder i dialogen.

For det andet skal donorlandene absolut holde op med at indføre utallige betingelser for bistanden og satse meget på målbare resultater. De økonomiske betingelser, som IMF og især Verdensbanken pålægger, skal væk, fordi de ofte er i konflikt med millenniummålene. Derfor vil jeg sige til ordføreren, at punkt 28 i betænkningen skal væk.

For det tredje er bedre bistand ikke nogen undskyldning for mindre bistand. I øjeblikket falder udviklingsbistanden ikke kun, tallene blandes også sammen med noget, der kaldes for bistand, men som faktisk ikke er til megen hjælp for partnerlandene som f.eks. penge, der udbetales til studerende eller flygtninge i Europa eller gældseftergivelse. Derfor er det vigtigt, at donorlandene holder deres løfter om de 0,7 % og fastsætter konkrete tidsplaner. Jeg håber, hr. kommissær, at Rådet vil lytte til dette budskab på mandag.

  Gabriela Creţu (PSE). - (RO) Hr. formand! Nogle gange er vejen til helvede brolagt med gode hensigter. En sådan var hensigten hos myndighederne i modtagerlandene for udviklingsbistanden, nemlig at bringe beslutningsprocessen tættere på ud fra den begrundelse, at de bedst ved, hvilke behov de har. Det er i sig selv korrekt, men beslutningen har skabt en ond cirkel med negative virkninger for kvinderne. Eftersom kvinderne ikke er særlig meget til stede i beslutningsdokumenterne, anses deres handlinger for ubetydelige, og ligestillingsånden hos magthaverne er meget begrænset, endnu lavere end vores, og opmærksomheden om programmer, der er rettet mod disse behov, navnlig seksuelle rettigheder og reproduktionsrettigheder, er faldet. Derfor er vi vidner til en dramatisk situation.

Det eneste udviklingsmål, hvor der ikke er registreret fremgang, er dødeligheden hos fødende kvinder, der skyldes mangel på elementære betingelser, såsom muligheden for kejsersnit, grundlæggende antibiotika, præventionspiller eller kvalificeret personale. I nogle tilfælde er situationen blevet værre. Dødeligheden blandt fødende kvinder er den vigtigste årsag til kvinders dødelighed i mange lande, der befinder sig i en udsat situation.

Vi kræver overvågningsmekanismer for at sikre, at investeringer i infrastruktur omfatter sundhedsinfrastruktur og ansvarliggørelse af myndighederne i forbindelse med gennemførelsesforanstaltninger på dette område.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det tema, vi diskuterer i dag, er særligt vigtigt, fordi der er tale om et særligt ansvarsområde for EU.

Vi i Europa er ikke i tvivl om, at vores små og mellemstore virksomheder udgør en særdeles vellykket strukturmodel, og vi skal sikre, at BNP pr. indbygger kan vokse på grundlag af denne metode i de mindst udviklede lande. Der lægges i denne sammenhæng stor vægt på princippet om at hjælpe folk til at hjælpe sig selv.

Vi skal også sørge for, at vores strategier for energieffektivitet og fødevaresikkerhed er i centrum for disse bestræbelser. Disse lande har brug for indtægter fra beskæftigelse, og det kan små virksomheder og familievirksomheder bidrage til at skaffe, og de har brug for købekraft hos forbrugerne. Jeg mener, at dette hønen-og-ægget-princip skal forfølges, til det gennemføres med held.

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg lykønsker ordføreren med et godt stykke arbejde. En utilfredsstillende koordinering af bistanden og en mangfoldighed af programmer har ført til et fald i bistandens effektivitet. Samtidig har bistanden været fokuseret på de såkaldt "attraktive lande", og derved har man fuldstændig glemt mange regioner. Fragmentering har ført til en mangfoldighed af bistandsforanstaltninger, som i flere tilfælde er fuldstændig inkonsekvente.

Det er imidlertid af stor betydning for EU og medlemsstaternes politik for udviklingssamarbejde, at de supplerer og styrker hinanden. Medlemsstaterne skal koordinere deres aktiviteter. Man bør overveje det forhold, at adskillige medlemsstater først er ved at starte som bistandsdonorer, men alligevel er opmærksomme på bistandens effektivitet. F.eks. har Estland, som endnu ikke har tiltrådt Pariserklæringen, spillet en fremtrædende rolle inden for treparts samarbejdsprojekter. For at forhindre fragmentering af udviklingsbistanden og overdrevet fokus på donorerne benytter man metoden med den tyste partner.

Mere end halvdelen er verdens formelle udviklingsbistand stammer fra EU. Det er vigtigt at sikre EU's tilstedeværelse i svage lande og navnlig i de "glemte" lande. Når vi yder bistand, skal vi, EU, være generøse, så bistanden kan modtages med værdighed.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! At hjælpe de fattige og dem, der har behov, har stor betydning. EU er førende med hensyn til at yde hjælp til lande, der rammes af naturkatastrofer som tørke, oversvømmelse, sult og nye former for katastrofer, der skyldes klimaændringer.

Men der findes altid et dilemma, når man sender midler og ressourcer til udviklingslande, til fattige lande for at hjælpe dem med at udvikle sig. Hvor stor en del af disse ressourcer skal bruges til at nedbringe fattigdommen i dag, og hvor stor en del af pengene skal bruges til udviklingsformål som uddannelse, oprettelsen af forskellige institutioner, indførelse af et retssystem eller opbygningen af infrastruktur som veje eller internet, som kan hjælpe iværksættere med at etablere sig i disse områder, navnlig i form af oprettelse af små og mellemstore virksomheder, herunder landbrug?

Den leverede bistand skal kædes sammen med skabelse af social bevidsthed, demokratiske institutioner og uddannelsessystemer, så det lokale samfund kan forberede sig på at overtage kontrollen med den varige udvikling af disse regioner og lande.

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Mit første spørgsmål er allerede blevet stillet af Marianne Mikko: Findes der et problem med konkurrence eller manglende koordinering mellem de forskellige ngo'er, og spiller Kommissionen sin rolle med hensyn til at forsøge at koordinere den fremragende indsats, som de hver især udfører?

Andet spørgsmål: Da jeg gik i skole, fandtes der en organisation i England ved navn Voluntary Service Overseas. Har Kommissionen et program, hvor unge mennesker, der ønsker at være til hjælp, kan øve sig, måske, men også deltage i disse programmer inden for udviklingsbistand? Har Kommissionen et hjælpeprogram for unge, der ønsker at gøre dette?

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Tak for Deres støtte til fremgangsmåden og hovedlinjen i vores politikker. Jeg vil gerne vende tilbage til nogle få punkter og besvare dem kort.

For det første vedrørende fødevarebistand, navnlig de stigende priser på korn og spørgsmålet om landbrugsprogrammer, vil jeg gerne sige, at vi netop har færdiggjort en meddelelse om en europæisk udviklingsstrategi som reaktion på fødevarekrisen. De vil snart modtage oplysninger om dette dokument.

For det andet vil jeg gerne korrigere nogle af de ting, der er blevet sagt, og jeg forstår ikke, hvorfor man bliver ved med at påstå dem. Ensidige angreb på den fælles landbrugspolitik baseret på meget få reelle argumenter, skader EU, viderebringer forkerte oplysninger og antyder over for vores partnere, at den fælles landbrugspolitik er roden til alle deres onder. Jeg vil sige det igen: Det er ikke korrekt! Vi har afviklet systemet med landbrugsstøtte siden 1996, og virkningerne af vores fælles landbrugspolitik kan nu ikke anses for at være skyld i udviklingslandenes problemer. Jeg er parat til at drøfte dette spørgsmål nærmere på et andet møde, for anklagen her gentages som en slags refræn, som om det er sandheden. Folk siger ting, der ikke er korrekte. Europa har i vid udstrækning løst dette problem, selv om der fortsat resterer nogle spørgsmål. Jeg indrømmer, at der hersker en vis tvivl om sammenhængen i vores udviklingspolitikker. Med hensyn til landbrug vil jeg imidlertid sige, at hvis der er en sektor, hvor vi virkelig har gjort fremskridt, er det denne. Jeg finder det temmelig uretfærdigt, at man pletter vores ry uden god grund.

Jeg har lyttet til forslagene vedrørende en global fond, tror jeg. Jeg ved, at professor Geoffrey Sachs, som i øvrigt er en bemærkelsesværdig mand, kæmper og fører kampagne for en global fødevarefond. Jeg er ikke selv tilhænger af en sådan. Jeg stiller mig yderst tøvende over for dette. Det tog trods alt lang tid, før den globale fond, som hr. Ryan henviste til, og som efter hans mening var et mirakelmiddel, kom til at arbejde gennemsigtigt og effektivt. Hvorfor oprette endnu en fond, når vi har instrumenter som WFP, FAO m.fl.? Det er bestemt ikke det rette svar at opfinde nye værktøjer og instrumenter til løsning af de globale politiske svagheder. Værktøjerne findes allerede. De skal blot tilføres tilstrækkelig finansiering.

Vi er nødt til at reformere WFP, men hvordan? WFP skal have et forudsigeligt årligt budget, og dens økonomiske drift skal ændres. Det talte jeg om for nylig. Det er et stort problem. Så vi må heller ikke opfinde dårlige svar på gode spørgsmål. Jeg er ikke tilhænger af at skabe en ny fond, for det vil blot føre til en masse bureaukrati, en masse procedurer. Jeg vil gerne knytte et par bemærkninger til spørgsmålet om procedurer.

Med hensyn til landbrug vil jeg blot sige, at vi vil gå fra 650 millioner euro under den niende EUF til 1.250.000 milliarder under den 10. EUF. Jeg er enig i, at dette er meget i kvantitative, procentuelle tal, men det er ikke nogen reel forøgelse af den procentuelle EUF-finansiering. Det positive aspekt er, at vi har bevæget os fra fire lande, der vælger at fokusere på landbrugssektoren til 24 lande, dvs. mere eller mindre en tredjedel. Det viser, at der er sket fremskridt, at der er større opmærksomhed. Jeg vil imidlertid gerne minde Dem om, for dette er vigtigt, at valget af fokussektorer i princippet er baseret på ejerskab: Det er vores partnere, der beslutter, hvilken sektor de ønsker at fokusere vores finansiering på. Det er vigtigt, at vi husker på det.

Derefter fik jeg stillet et interessant spørgsmål: Hvad vil De gøre med de ubrugte midler, der var beregnet til landbruget? Vi vil rent faktisk hente en stor del af disse midler tilbage og bruge dem til at løse problemet med stigende priser og fødevarekrisen. Jeg foretrækker at tale om en fødevarekrise i stedet for om stigende priser. På Kommissionens seneste møde for en uge siden foreslog jeg - et forslag, som blev meget vel modtaget - at vi skal forsøge at kanalisere disse ressourcer sådan, at landmændene i de fattige lande får adgang til såsæd og gødning, for det er et af de største problemer, de står over for i dag. Hvis vi skal hjælpe dem med at blive selvforsynende, har de helt klart behov for bedre adgang til såsæd og gødning, som kan hjælpe dem med gradvis at blive selvforsynende med fødevarer. Jeg er stor tilhænger af at forkorte den periode, hvor der uddeles bistand, mest mulig. Jeg mener, at det er langt vigtigere at give landmændene produktionsmidler. Vi er alle enige, som jeg sagde i mine indledende bemærkninger og ikke behøver gentage: Accra er et politisk møde, og jeg beder Dem - fordi jeg ved, at De alle er klar over, at vi er nødt til dette - mobilisere vores medlemsstater, så de holder deres løfter og aftaler at overholde en tidsplan, der viser, hvilket hr. Borrell vist var inde på, at de har en virkelig politisk beslutsomhed og vil holde deres løfter.

Folk bliver ved med at tale om besværlige procedurer og beder mig om at strømline dem. Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke har nogen beføjelser i den henseende. Procedurerne findes, og jeg skal overholde dem. Andet kan jeg ikke gøre. Jeg kan foreslå fleksibilitetsforanstaltninger, men De ved udmærket, at det vil tage år, inden de træder i kraft. Det er ikke særlig velkendt, men ved slutningen af min mandatperiode har jeg til hensigt at fremlægge alle de erfaringer, som jeg har indhøstet vedrørende procedurer. Jeg hører fru Martens sige: "Vi har brug for større gennemsigtighed" - og jeg er parat til al den gennemsigtighed, De ønsker - "men vi har også brug for større effektivitet". Jeg vil gerne fortælle Dem, hvor uhøfligt og chokerende det end måtte lyde, at hvis De ønsker større gennemsigtighed, hvilket betyder endnu mere kontrol, endnu flere revisioner osv., så får De mindre effektivitet. Det var, hvad jeg gerne ville sige. De kan afvise det, men jeg er overbevist om, at det forholder sig sådan. Der stilles nu krav om så megen gennemsigtighed, at Kommissionen er blevet en kæmpe i lænker, en ny Gulliver. Personligt er jeg parat til at tale, og der findes måder, hvorpå man kan opnå en effektiv grad af gennemsigtighed, men jeg beder Dem om at holde op med at tale om "gennemsigtighed", "kontrol", hvordan tingene burde være. Det er alt sammen udmærket, men man er nødt til at se kendsgerningerne i øjnene. Jeg vil gerne have mulighed for at spore, hvordan en sag udvikler sig. Jeg kan sige, at det ikke er nogen spøg. Nogle gange er selv jeg fuldstændig fortabt, når jeg forsøger at følge en sag, og her skal man huske på samarbejdet på tværs af tjenestegrene og alle de andre, der er involveret. Det er en fantastisk kompliceret proces. Jeg ønsker ikke at karikere det, men jeg må sige, at det er et reelt problem.

Det var vist hr. Hutchinson, der talte om koordinering, sammenhæng og komplementaritet. Han har helt ret. Jeg tror, at vi ville kunne forøge effektiviteten af vores bistand meget, hvis vi havde en bedre arbejdsfordeling, hvis vi var mere sammenhængende, mere koordinerede, og hvis vi kunne skære ned på nogle af de mellemliggende, og ofte komplet unødvendige, kontroller. Tidligere gav jeg Dem nogle tal: Tanzania skal udarbejde 8.000 revisionsrapporter! Jeg ved ikke, hvilken byrde de udgør for et land som Tanzania, der rent faktisk har forvaltningsmæssig kapacitet. Der kommer et tidspunkt, hvor surrealismen grænser til galskab. Der er grænser. Jeg har ikke noget mod procedurer, men nok er nok. Jeg ønsker ikke flere procedurer. Hr. Hutchinson, med hensyn til arbejdsfordelingen gjorde De ret i at fremhæve diasporaens betydning. Vi forsøger at samarbejde med dem, men det er netop på grund af procedurerne, at det ikke kan lade sig gøre. Det er endnu et eksempel! De spurgte, hvorvidt der findes projekter, hvor unge mennesker tilskyndes til at rejse til udviklingslandene og arbejde der. Nej, det kan jeg ikke, det må jeg ikke for procedurerne. Jeg hører f.eks., at der findes bestemte ngo'er, som man ikke kan samarbejde med. Så jeg kan virkelig ikke samarbejde med bestemte ngo'er, fordi procedurerne ikke tillader det. Vores nye medlemsstater føler sig måske frustrerede, og det med rette, fordi deres ngo'er i de fleste tilfælde, selv om de er lige så gode som de andre, ikke kan arbejde, fordi de ikke opfylder de standarder, som er opfundet gennem Kommissionens procedurer. I en vis forstand udelukkes de derfor fra vores samarbejde og vores bidrag, hvilket ikke er rimeligt. Vi arbejder med dette, men det vil tage lang tid at finde en løsning.

Jeg er også enig i, at vi har brug for mere. Hr. Buzek talte om at bekæmpe klimaændringer. Hvis vi tilpasser udviklingsfinansieringen for at arbejde med klimaændringer, vil vi sætte alt det på spil, som vi har gjort eller haft til hensigt at gøre inden for den traditionelle udviklingspolitik. Det betyder, at vi har brug for nye, supplerende ressourcer for at løse problemerne med klimaændringer. Jeg vil gerne henvise til den idé, som vi og hr. Borrell fremlagde, om at indføre et internationalt lån, der skal knyttes til CO2-emissionskvoter. Det projekt gør fine fremskridt. Teknisk set er det afsluttet. Vi arbejdede med Verdensbanken. Jeg vender tilbage til det tema senere, for det er også en del af svaret på spørgsmålet om øget finansiering, fordi det vil hjælpe medlemsstaterne med at nå deres mål og forpligtelser på en måde, der vil være mindre smertefuld for deres budgetter på længere sigt.

Jeg til naturligvis tilslutte mig hr. Borrells lykønskninger til især Spanien, for det er korrekt, at det i en vis forstand var uretfærdigt. Nogle lande har gjort en reel indsats og afsat flere budgetmidler: Målt i forhold til BNP har Spanien virkelig gjort en kolossal indsats. Samtidig har en række andre lande virkelig været i frit fald, hvilket til en vis grad skyggede for nogle af de andre landes indsats. Jeg må sige, at dette er et vigtigt spørgsmål, der dukker op igen og igen: 20 % til uddannelse, sundhed, vand osv. De kender svaret.

For det første har jeg allerede svaret. Selv om jeg er enig i målsætningen, sagde jeg, at vi skal forsøge at finde ud af, hvor udgifterne til budgetbistand - fordi man brugte ordet budget - rent faktisk går hen, for det er ofte de sektorer, der finansieres. Det er imidlertid meget vanskeligt at komme med endelige tal.

For det andet er det vores partnerlande, der vælger de sektorer, de fokuserer på, ikke os. Så jeg kan ikke tvinge dem til at bruge penge på f.eks. uddannelse. Jeg kan foreslå, men ikke tvinge. Naturligvis er jeg enig med hr. Mitchell i, at - for nu at sige det lige ud - vi bør øge vores bistand til egoistiske foranstaltninger. Det er mere eller mindre korrekt. Jeg påpeger det ofte på møder. Lad dem, der ikke ønsker at give mere bistand af egoistiske grunde, i det mindste gøre det ud fra deres egoistiske interesser. I den forbindelse og når man især kigger på Afrika, kan vi se, at nogle nyindustrialiserede lande i meget høj grad er til stede der. Jeg anfægter ikke legitimiteten eller validiteten af deres tilstedeværelse der, jeg siger blot, at det vil være i Europas interesse at være noget mere til stede på et kontinent, som vi er naboer til, og som vi kan tilbyde stor merværdi, samtidig med at vi også selv henter merværdi fra det.

Jeg tror, at jeg har været omkring det hele nu. Jeg har besvaret de to spørgsmål fra den sidste taler, som efter min mening var særdeles relevante. Jeg er virkelig glad for at være her i Europa-Parlamentet. Det er virkelig stedet med størst dynamik og størst beslutsomhed med hensyn til at drive alle disse politikker, som vi tror på med så stor overbevisning, fremad.

  Johan Van Hecke, ordfører. - (NL) Hr. formand! Denne konstruktive diskussion på højt niveau her i dag har afsløret, at der er bred enighed, både i Parlamentet og mellem Parlamentet og Kommissionen, om, hvad vi skal gøre for at forbedre kvaliteten af vores bistand. Der skal tages større hensyn til de prioriteringer, som landene selv foretager. Bistanden skal være mere forudsigelig. Den tekniske bistand skal beskæres yderligere. Der er behov for mere budgetstøtte, men også større gennemsigtighed og inddragelse af parlamenterne, det samfundsmæssige midterfelt og de lokale myndigheder. Adfærdskodeksen skal være mere effektiv og donoratlasset skal udvides osv.

Men efter min mening er sagens kerne, at vi, Parlamentet og Kommissionen - og hvorfor ikke også inddrage de nationale parlamenter - skal lægge pres på medlemsstaterne, så de først og fremmest holder deres løfter og for det andet godkender en plan, hvor de anfører ganske klart, hvad der kan gøres og vil blive gjort inden for den pågældende periode. For det tredje skal de også involvere sig tydeligt i den arbejdsfordeling, der foreslås af Kommissionen. Mine damer og herrer, jeg mener, at med vores venner og kolleger i de nationale parlamenter, uanset partigrænser, bør vi tage initiativ til at intensivere presset på regeringerne, hvilket faktisk ikke kun vedrører det fælles, men også det individuelle ansvar hos en række medlemsstater.

Denne betænkning indeholder en hel række konkrete anbefalinger. Jeg håber virkelig, at Kommissionen og Rådet vil tage dem med til Accra. Parlamentet taler med én stemme her i dag, hvilket ikke altid sker, og udtrykker ønske om, at EU også vil tale med én stemme i Accra, en klar stemme, en høj stemme og frem for alt en troværdig stemme.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL) , skriftlig. - (PT) Da det ikke er muligt at kommentere de mange vigtige spørgsmål, der tages op i denne betænkning - både positive og negative - skal det bemærkes, at den ikke desto mindre, om end i en kvalificeret form, sætter fokus på de negative resultater af EU's "udviklingsbistand".

Selv om den ikke kritiserer, hvor ofte udviklingsbistand blot anvendes som symptombehandling, en (falsk) modpart og en betingelse for at deregulere markeder eller som instrument til indblanding - med velkendte negative mål og virkninger såsom EU's "europæiske konsensus" om udvikling, de økonomiske partnerskabsaftaler, som EU har til hensigt at indføre, eller økonomisk spekulation i fødevarer, hvilket også sætter spørgsmålstegn ved de erklærede mål for udvikling - fokuseres der ikke overraskende i betænkningen på de utilstrækkelige resultater af "udviklingsbistanden" og det betydelige fald i EU: 0,38 % i 2007 sammenlignet med 0,41 % i 2006, et godt stykke under de 0,7 % af BNP, som er den ønskede sats fra FN's side.

I betænkningen advares der også om den stigende brug af "udviklingsbistand" til formål, der intet har med udvikling at gøre (som f.eks. militærudgifter), og imod, at den "ofte udbetales i henhold til donorernes egne prioriteringer og tidsplaner".

  Tokia Saïfi (PPE-DE) , skriftlig. - (FR) I 2005 indførtes der med Pariserklæringen specifikke forpligtelser til at fremme øget effektivitet inden for udviklingsbistanden på grundlag af dialog og gensidig ansvarlighed. Disse internationale rammer er væsentlige for EU, der står for mere end 55 % af verdens samlede udviklingsbistand.

Med henblik på at forbedre kvaliteten og effektiviteten af denne bistand yderligere opfordrer EP også til en forenkling af procedurerne, korruptionsbekæmpende foranstaltninger og udbetaling af bistanden i henhold til partnernes egne prioriteringer. Disse foranstaltninger er så meget desto mere nødvendige på et tidspunkt, hvor medlemsstaternes udviklingsbistand er faldet en del, fra 0,41 % til 0,38 % af EU's BNP mellem 2006 og 2007.

På et tidspunkt, hvor fødevarekrisen påvirker de skrøbeligste udviklingslande, og adgangen til vand og uddannelse fortsat er begrænset, er det forståeligt, at EU er nødt til at fordoble sin indsats for at nå millenniumudviklingsmålet om at anvende 0,7 % af sit BNP på udviklingsbistand inden 2015. Tilsvarende er det for at sikre, at bistanden tager form af langsigtet og forudsigelig finansiering, væsentligt at frigive yderligere ressourcer ved hjælp af innovative finansieringsmekanismer og at mobilisere selvstyrende formuefonde til produktive investeringer.

(Mødet udsat kl. 11.50 og genoptaget kl. 12.00)

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

8. Erklæring fra formanden

  Formanden. - Som reaktion på et forslag fra arbejdsgruppen om Mellemøsten har Formandskonferencen bedt mig afgive en erklæring om Libanon.

Europa-Parlamentet har med dyb bekymring fulgt den seneste politiske udvikling i Libanon, hvor fremskridtene synes at være gået i stå, mens vold og blodsudgydelser i stigende grad går i svang.

Derfor er det med en voldsom følelse af lettelse og optimisme, at vi glæder os over den omfattende og grundlæggende aftale, som de libanesiske politiske ledere har indgået i Doha på et tidspunkt, hvor Europa-Parlamentet er på vej til at vedtage en beslutning om Libanon. Der findes en kompromistekst, som snart vil blive sat til afstemning med hr. Onesta som formand.

Dette betydelige politiske gennembrud, som er opnået takket være den dygtige og effektive mægling fra Den Arabiske Liga og navnlig Qatars regering, baner vejen for valget af general Michel Suleiman som præsident for Republikken Libanon inden for de kommende dage, dannelsen af en national enhedsregering og vedtagelse af en forbedret valglov.

I lyset af den positive reaktion fra nabostaterne og andre interesserede lande opfordrer Europa-Parlamentet alle parter til at gennemføre denne aftale fuldt ud. Vi må igen understrege vores konstante støtte til legitime, forfatningsmæssige, politiske institutioner i Libanon og til de libanesiske væbnede styrker, også for deres bestræbelser på at sikre Libanons stabilitet, suverænitet og geografiske integritet.

Vi ser frem til at kunne genoptage normale interparlamentariske forbindelser med vores libanesiske kolleger, med et libanesisk parlament, der mødes regelmæssigt, udøver sine demokratiske rettigheder og indfrier sine demokratiske forpligtelser.

(Bifald)

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

9. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

9.1. Ændringsbudget nr. 2/2008 (A6-0188/2008, Kyösti Virrankoski) (afstemning)

9.2. Strategi for vækst og beskæftigelse (A6-0167/2008, Romana Jordan Cizelj) (afstemning)

9.3. Europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (omarbejdning) (A6-0131/2008, Bernard Lehideux) (afstemning)

Før afstemningen om Kommissionens forslag

  Bernard Lehideux, ordfører. - (FR) Hr. formand! Vi har haft mange drøftelser med Kommissionen og Rådet med henblik på at nå til enighed under førstebehandlingen. Afstemningen om dette ændringsforslag skaber tvivl om aftalen. Vi må således igennem en andenbehandling, da det er åbenlyst, at Rådet som allerede meddelt ikke vil acceptere denne holdning.

Jeg beklager denne situation, og i lyset af dette problem bør vi undlade at stemme, ikke fordi vi ikke vil acceptere en betydelig del af den tekst, som vi vedtog i forbindelse med det første ændringsforslag, men for at holde ord over for Rådet.

  Formanden. - Jeg har noteret mig Deres bemærkning, men vil ikke desto mindre fortsætte afstemningen.

9.4. Libanon (afstemning)

Før afstemningen

  Jana Hybášková (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg anmoder om en sproglig rettelse, da beslutningen blev forhandlet på fransk. I den franske version bør udtrykket "notamment du Hezbollah" i punkt 5, første punktum, oversættes til engelsk med udtrykket "especially Hezbollah" og på tjekkisk med "a zejména Hizballáhu". Jeg kan ikke være ansvarlig for de øvrige sprogversioner.

Efter afstemningen om punkt 1

  Pasqualina Napoletano, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Ændringsforslaget erstatter punkt 1 i den oprindelige tekst og affattes således:

(EN) "glæder sig over den aftale, som er blevet indgået i Doha, om at vælge general Michel Sleiman til præsident for Libanon i de kommende dage, at udnævne en ny national samlingsregering og at vedtage den nye valglov; opfordrer aftalens parter til fuldt ud at gennemføre den; understreger betydningen af det internationale samfunds positive reaktion; ønsker de libanesiske parter tillykke med aftalen og Qatar og Den Arabiske Liga tillykke med den vellykkede mægling;"

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

9.5. Prisstigninger på fødevarer i Den Europæiske Union og i udviklingslandene (afstemning)

Før afstemningen om punkt 6

  Rosa Miguélez Ramos , for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil oplæse ordlyden i det mundtlige ændringsforslag stillet af min gruppe, PSE-Gruppen:

"erindrer om, at de primære formål med den fælles landbrugspolitik er at sikre markedsstabilitet, forsyningssikkerhed og rimelige priser for forbrugerne; understreger behovet for en fælles landbrugspolitik efter 2013 for at sikre EU's bæredygtige fødevarepolitik, idet der tages hensyn til landbrugsprodukternes bæredygtighed, sikkerhed og kvalitet;"

Jeg vil gerne understrege, at vi trækker den sidste del af ændringsforslaget tilbage efter anmodning fra PPE-Gruppen, mod at de støtter dette ændringsforslag.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 31

  Mairead McGuinness, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne slette ordene "fri og" i dette ændringsforslag. Den øvrige ordlyd ændres ikke.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

9.6. Forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler (afstemning)

Før afstemningen om punkt 1

  Stavros Lambrinidis , for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne stille et ændringsforslag til punkt 1 og tilføje ordet "bl.a.", så den lyder: "mener, at enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling mellem europæiske borgere, der udøves bl.a. på grundlag af nationalitet, bør forbydes".

Før afstemningen om ændringsforslag 8

  Urszula Gacek, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Ændringsforslaget fremgår af afstemningslisten i sin fulde ordlyd. Det retter i bund og grund op på en faktuel fejl, der blev påpeget af vores græske kolleger. Det vedrører tærsklen for visumafslag, der danner grundlag for fortsat at udelukke en række lande fra visumfritagelse. I Grækenlands tilfælde er satsen for visumafslag kun 1 % af ansøgningerne, og vi retter således op på en faktuel fejl, og jeg anmoder medlemmerne om at støtte dette ændringsforslag.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

9.7. Den tragiske situation i Burma (afstemning)

Før afstemningen

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg er ikke ansvarlig for denne betænkning, men jeg vil gerne gøre de kolleger, der har behandlet dette spørgsmål, opmærksom på, at vi stemmer om to betænkninger i dag, én om Kina og én om Burma, om en katastrofe og de forskellige reaktioner herpå. Betænkningen om Kina indledes med en sætning, hvori det angives, at Parlamentet "udtrykker sin dybe medfølelse og solidaritet med Kinas befolkning og de mange ofre og sørger med alle, der lider under følgerne af jordskælvet", men der er udelukkende politiske overvejelser i betænkningen om Burma.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Formanden. - De ved, at jeg godt kan lide Dem og respekterer Dem, men jeg er nødt til at følge proceduren. Jeg kan desværre ikke åbne forhandlingen om en komparativ analyse om to beslutninger. Det er jeg sikker på, at De forstår.

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (FR) Hr. formand! Jeg stiller et mundtligt ændringsforslag, som Parlamentet kan støtte eller forkaste, hvori der gives udtryk for sympati for befolkningen i samme vendinger, med nøjagtig samme ordlyd, som i betænkningen om Kina. Dette er det mundtlige ændringsforslag: sympati for befolkningen.

(Bifald)

  Formanden. - Eftersom De tog ordet, inden vi var nået til det pågældende punkt, foreslår jeg følgende. Hvis jeg forstår Dem ret, ønsker De at indføre dette punkt før punkt 4. Kan De præcisere punktet nøjagtigt?

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (FR) Hr. formand! Det mundtlige ændringsforslag bør være det første punkt og affattes således:

(EN) "udtrykker sin dybe medfølelse og solidaritet med Burmas befolkning og de mange ofre og sørger med alle, der lider under følgerne af katastrofen;"

(Bifald)

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om punkt 10

  Hartmut Nassauer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! I vores afstemningslister er der overhovedet ingen ændringsforslag til beslutningen om Burma. Den eneste afstemning vedrører beslutningen i sin helhed.

  Formanden. - Det er ikke et ændringsforslag, men delt afstemning efter anmodning fra ALDE-Gruppen.

9.8. Naturkatastrofen i Kina (afstemning)

9.9. Global konvention om et forbud mod uranvåben (afstemning)

Før afstemningen

  Stefano Zappalà, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! På vegne af min gruppe, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, vil jeg gerne give udtryk for støtte til det forslag til beslutning, der er blevet fremlagt i dag af de øvrige grupper, og PPE støtter således ordlyden i sin helhed.

  Formanden. - Det er en god nyhed. Det betyder, at det fælles beslutningsforslag stillet af seks politiske grupper, herunder PPE, erstatter alle beslutningsforslagene om dette spørgsmål, undtagen B6-0223/2008.

9.10. Udkast til forordning om Reach-testmetoder (afstemning)

9.11. Dyresundhedsstrategi (2007-2013) (A6-0147/2008, Janusz Wojciechowski) (afstemning)

Før afstemningen om ændringsforslag 12

  Lutz Goepel , for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne oplæse ordlyden: "peger på de potentielt forøgede risici i forbindelse med transport af levende dyr over lange afstande og mener i denne forbindelse, at der bør gennemføres hyppigere og mere grundige inspektioner for at sikre, at kun helt sunde dyr transporteres; mener, at der bør tages højde for, om transport af slagtedyr og dyr til videre opfedning" - og her kommer forskellen "kan begrænses til en maksimal transporttid på ni timer".

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! De må ikke tage parti. De må ikke opfordre medlemmerne til at rejse sig. Det har de selv styr på.

(Bifald fra PPE-Gruppen)

  Formanden. - Jeg understregede blot - og De har noteret Dem min gruppes holdning, og jeg har således ikke på nogen måde taget parti i denne sag - at medlemmerne skal rejse sig og blive stående, idet det er umuligt for os at foretage en optælling, hvis medlemmerne blot rejser sig meget kort for herefter at sætte sig ned igen. Jeg opfordrede således ikke medlemmerne til at rejse sig, men blot til at blive stående, efter at de havde rejst sig.

Jeg gjorde nøjagtig det samme under den anden optælling for et øjeblik siden af den anden fløj i Parlamentet.

9.12. Kommissionens strategi for det tredje møde mellem parterne i Århuskonventionen (afstemning)

Før afstemningen

Formanden. - Det er mit indtryk, at hr. Ouzký ønsker at få ordet, da forhandlingen i går var meget kort. Måske kunne De forklare hvorfor.

  Miroslav Ouzký (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg ønsker blot at få ordet for at understrege betydningen af denne beslutning. Der var ingen forhandling om denne beslutning, eller snarere om den mundtlige forespørgsel i går. Mit udvalg har allerede modtaget kommissærens svar, og jeg glæder mig derfor over, at dette spørgsmål er blevet fastholdt på dagsordenen, og at det vil blive sat under afstemning.

  Formanden. - Jeg understregede blot, at denne forhandling var på dagsordenen i går, men at der ikke var nogen forhandling, da der ikke var nogen, der bad om ordet. Derfor er det vigtigt at give ordet til formanden for det pågældende udvalg.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg ønskede at påpege, at der var talere, og at vi var til stede i Parlamentet. Det var hr. Ouzký, der var fraværende, og formanden besluttede derfor at aflyse forhandlingen. Talerne var parate, og en repræsentant for Kommissionen var ligeledes til stede.

  Formanden. - Det er helt korrekt. Talerne var til stede, men det pågældende udvalg havde trukket punktet tilbage.

9.13. Pariserklæringen om bistandseffektivitet (A6-0171/2008, Johan Van Hecke) (afstemning)

10. Kalender over mødeperioder

  Formanden. - Inden vi går over til stemmeforklaringerne, vil jeg gerne meddele, at Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 127, stk. 3, har besluttet at ændre mødekalenderen for 2008. Den indkalder til et ekstraordinært plenarmøde tirsdag den 24. juni 2008 fra kl. 9.00 til kl. 11.00 med henblik på en fælles drøftelse af resultaterne af Det Europæiske Råds møde den 19.-20. juni 2008 og det slovenske formandskabs aktivitetsrapport.

11. Indlæg af et minuts varighed

Mundtlige stemmeforklaringer

Beslutningsforslag 6-0217/2008

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Fødevarepriserne er stigende og vil stige fremover, og problemerne med fødevareforsyningen vil blive forværret. Der er en række årsager til, at der vil blive fødevaremangel, og at flere mennesker vil få behov for fødevarer og endog sulte. Den vigtigste årsag er først og fremmest den øgede befolkningstilvækst i tredjelande. Den anden årsag er en utilstrækkelig fødevareproduktion og distribution. Den tredje årsag er, at en række forskellige interessegrupper er markedsaktører. Den fjerde årsag er den fælles landbrugspolitik, der har resulteret i en langt mindre fødevareproduktion i de nye medlemsstater. Denne politik vil også bidrage til fødevaremanglen og højere priser, indtil den ændres, indtil vi frigør fødevareproduktionen og vores reserver. Den femte årsag er relateret til de forskellige naturkatastrofer, som vi ikke har kontrol over, men som desværre resulterer i store tab og komplikationer.

Der er kun én konklusion, nemlig at fødevareproblemet er det vigtigste problem, da det trods alt berører den biologiske overlevelse. Der skal udvises fuld solidaritet, ikke blot i EU, men i hele verden. Derfor støtter jeg betænkningen.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg støttede tilføjelsen af det nye punkt efter punkt 12, hvori Kommissionen og medlemsstaterne opfordres "til at erkende EU's afhængighed af import af vegetabilske proteiner fra tredjelande" for det første med det meget vigtige formål at skabe "effektive importbestemmelser baseret på tærskler for genmodificerede produkter" og for det andet for at mindske "urimelige forsinkelser i EU's ordning for godkendelse af genmodificerede produkter".

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi har været vidne til en foruroligende stigning i fødevarepriserne på de globale markeder. Når fødevarepriserne stiger, stiger energipriserne også betydeligt, hvilket skaber øget inflation. Politikere og økonomer forsøger at analysere denne situation og identificere årsagerne. Hovedårsagerne er tilsyneladende ændringer i den globale økonomi, herunder højere energipriser, faldende høstudbytte og produktion af biobrændstoffer.

Den øgede efterspørgsel efter fødevarer og den øgede velstand blandt indbyggerne i vækstøkonomier som f.eks. Indien og Kina har også en indvirkning på de stigende fødevarepriser. Højere fødevarepriser berører såvel producenter som forbrugere.

Ændringer på de globale fødevaremarkeder tvinger os til at tænke alvorligt over vores fødevaresikkerhedsstrategi og måske endog til at tage hele strategien op til fornyet overvejelse. Det er imidlertid meget vigtigt at træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre situationen på fødevaremarkeder, ikke blot på ad hoc-basis, men gennem foranstaltninger, der vil føre til stabilitet på lang sigt.

Der har været for lidt fokus på produktionsstabilitet og på at fastholde tilstrækkelige reserver, der ville begrænse følgerne af produktionsudsving som følge af klimaændringer og andre faktorer.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg stemte for ændringsforslag 21 og imod ændringsforslag 28 til betænkningen om stigende fødevarepriser i EU. Afstemningsanlægget fungerede desværre ikke på daværende tidspunkt.

Jeg vil imidlertid gerne henlede opmærksomheden på, at i et Europa, hvor børn sulter, er det uacceptabelt at fastsætte produktionsgrænser og kvoter for fødevareproduktion, og jeg anmoder Kommissionen om at tage dette spørgsmål op til fornyet overvejelse. I forbindelse med det parlamentariske arbejde er der blevet udarbejdet en betænkning af fru Zimmer om fattigdom i Europa, herunder navnlig børnefattigdom og underernæring blandt børn i Europa. Vi bør ikke acceptere dette.

Beslutningsforslag B6-0233/2008

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! I 2001 undtog Rådet amerikanske statsborgere fra visumkravet. En tilsvarende undtagelse gælder desværre ikke for alle EU's borgere. USA fastholder stadig visumkravet over for statsborgere fra visse medlemsstater (i øjeblikket Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien og Slovakiet). Over 10 % af visumansøgningerne afslås. Ifølge ansøgerne er proceduren ofte baseret på uigennemsigtige kriterier.

På den ene side har Rådet siden ikrafttrædelsen af Amsterdamtraktaten i 1999 været ansvarlig for fastsættelsen af reglerne for EU's visumpolitik. På den anden side fører USA udelukkende bilaterale forhandlinger om at inkludere lande i Visa Waiver-programmet, da dette er i overensstemmelse med den amerikanske lovgivning, og da det kun er individuelle lande - og ikke internationale samfund - der kan omfattes af dette program.

Jeg glæder mig over Parlamentets beslutning om forhandlinger mellem EU og USA, der er resultatet af intense forhandlinger i Parlamentet. Jeg går ud fra, at beslutningen vil fjerne enhver tvivl om de nye medlemsstaters legitime bestræbelser på at fjerne forskellene mellem de gamle og nye EU-medlemsstater.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Principperne om solidaritet, samarbejde og ikkeforskelsbehandling med hensyn til nationalitet er af grundlæggende betydning for EU. USA's visumpolitik og visumkrav har imidlertid til en vis grad rokket ved disse principper. Medlemsstaterne tvinges til at føre særskilte forhandlinger om spørgsmål, der i vidt omfang henhører under EU's kompetenceområde.

Visumkravene berører navnlig de nye medlemsstater, der ikke kan regne med gensidighed fra amerikansk side, selv om de ikke selv anvender restriktioner eller stiller andre krav i forhold til USA.

Dette problem kan ikke løse unilateralt af de enkelte lande. Der er behov for udførlige regler for alle EU-landene. Jeg vil gerne understrege, at hvis USA's visumpolitik ikke bliver ændret, vil dette helt sikkert berøre de transatlantiske forbindelser.

Betænkning af Janusz Wojciechowski (A6-0147/2008)

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Problemet med dyresygdomme forværres af flere årsager. For det første er bedrifterne og dermed koncentrationen af dyr blevet større. For det andet er der ikke foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af dyresygdomme.

Vi kunne løse det første problem ved at begrænse opdræt på store bedrifter og i store flokke gennem retlige og administrative midler og ved at indføre en støtteordning for mindre bedrifter, navnlig familieejede landbrug.

Løsningen af det andet problem afhænger uden tvivl af tilførslen af de nødvendige EU-budgetmidler til bekæmpelse af dyresygdomme. Der er naturligvis også andre meget vigtige årsager, der ikke bør undervurderes, som f.eks. dyretransport, utilfredsstillende varslingssystemer og utilstrækkelige forebyggende foranstaltninger, herunder vaccinationsdækning.

Disse problemer behandles i hr. Wojciechowskis betænkning, og derfor stemte jeg for betænkningen.

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne ønske hr. Wojciechowski tillykke med betænkningen og resultatet af dagens afstemning. Kommissionens initiativ vedrørende en ændring af tilgangen til dyresundhed og den tidligere strategi har med al tydelighed vist, at det er afgørende at gøre en indsats for at forbedre reglerne på dette område, at forbedre sammenhængen med andre politikker og at øge lovgivningens effektivitet.

Den foreslåede nye tilgang i strategien vil gøre det muligt at minimere risikoen for udbrud af smitsomme sygdomme hos dyr. Som dyrlæge kender jeg alt til dette problem. Den vil også fremme den økonomiske vækst, gøre europæiske landmænd og virksomheder mere konkurrencedygtige og øge adgangen til eksportmarkeder.

Passende standarder for dyresundhed og -velfærd er desuden en garanti for en ordentlig handelspolitik i Fællesskabet. Denne politik, der har ændret sig som følge af en række alvorlige kriser og sygdomsudbrud i løbet af de seneste år, har vist, at der skal foretages en grundig analyse af de foranstaltninger, der er blevet truffet til dato. Jeg mener, at EU med dette forslag vil fremme videnskab, innovation og forskning med henblik på at sikre bedre foranstaltninger til bekæmpelse af dyresygdomme.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg er ked af, at ændringsforslaget til hr. Wojciechowskis betænkning om betingelserne for dyretransport blev forkastet med blot 10 stemmer. Dette er udtryk for vores manglende forståelse. Jeg håber, at dokumenter af denne art vil blive rettet fremover.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Kyösti Virrankoski (A6-0188/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) På grund af den forsinkede gennemførelse af de nye strukturprogrammer og således af medlemsstaternes operationelle programmer er forpligtelsesbevillinger på i alt 3.525 millioner euro på budgettet for 2007 for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF) ikke blevet anvendt.

En del af dette beløb er allerede blevet overført til 2008-budgettet, men 2.034 millioner euro er endnu ikke blevet anvendt.

I dette forslag til ændringsbudget foreslås det bl.a. at overføre dette uudnyttede beløb til det gældende budget (772 millioner euro) og at overføre det resterende beløb til efterfølgende år.

Sådanne forsinkelser har alvorlige følger for gennemførelsen af programmer, og det er tydeligvis bl.a. mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, smålandbrug og familieejede landbrug, der lider mest under disse følger, også henset til forværringen af den finansielle og samfundsøkonomiske krise, der skyldes de neoliberale politikker.

I lyset af de stigende fødevare- og brændstofpriser og den faldende økonomiske vækst i forskellige EU-lande, bør disse beløb desuden anvendes til at fremme offentlige investeringer for at stimulere økonomien og sikre en hurtig forbedring af arbejdstagernes indkomster.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Den anden ændring, der blev indført i budgettet for 2008 indeholder som sædvanlig en række elementer uden indbyrdes logik. Dette er ofte karakteristisk for ændringsbudgetter, og det gør det vanskeligere at vurdere forslaget. Det grundlæggende spørgsmål er imidlertid, om den angivne begrundelse er behørig, og om forslaget er i overensstemmelse med finansforordningen i proceduremæssig henseende. Det er helt begrundet at overføre uudnyttede strukturmidler fra EFRU, ELFUL og EFF (i alt 771,6 millioner euro) til 2008-budgettet, hvilket er i overensstemmelse med ordlyden og ånden i den interinstitutionelle aftale fra 2006, som følge af forventede forsinkelser i gennemførelsen af de nye finansielle overslag. Når vi stemmer for denne budgetændring, kan vi glæde os over, at over 500 af de 580 operationelle programmer for 2007-2013 allerede er blevet godkendt, hvilket betyder, at vi tager hul på gennemførelsesfasen i indeværende syvårsperiode. Parlamentets ordfører støtter også ændringerne af organisationsplanerne for to agenturer, nemlig Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, i overensstemmelse med Kommissionens forslag, der supplerer det foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 2/2008. Et supplement af denne art kan nemmere accepteres end tendensen til at øge antallet af EU-regulerings- og forvaltningsorganer.

Betænkning af Romana Jordan Cizelj (A6-0167/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) På baggrund af målet i Lissabonstrategien om genoprettelse af den europæiske konkurrenceevne, der blev bekræftet for nylig under mødet i Rådet (konkurrenceevne) i november 2007, har EU intensiveret sine bestræbelser på at forbedre EU's innovations- og vækstpotentiale for at imødegå den globale konkurrence.

SMV'er er nøglen til en reel genoplivning af forsknings- og udviklingsaktiviteten, da de i sagens natur er gearet mod innovation i deres kamp for at overleve på markedet. Det kan til tider imidlertid være meget vanskeligt at få adgang til F&U på grund af de økonomiske og bureaukratiske byrder.

Jeg støtter derfor denne betænkning, hvori det understreges, at EU skal anvende princippet om at "'tænke småt først" og fremme potentialet for innovation og originalitet i SMV'er, der stadig er en af de vigtigste drivkræfter for den europæiske økonomi.

Jeg mener, at en politik til fremme af små virksomheder bør omfatte subsidier og omfattende støtte til forskning. Eksempler inden for dette område er Bestprogrammet, der har gjort det nemmere for SMV'er at udveksle bedste praksis, CIP og 7-initiativet. Jeg mener imidlertid også, at det er af afgørende betydning at vedtage en række foranstaltninger til fremme af iværksættertiltag som f.eks. at mindske hindringerne for adgang til det indre marked, fjerne bureaukratiske hindringer og give SMV'er nemmere adgang til banklån.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Fine Gael-Partiets delegationen i PPE-DE glæder sig over Romana Jordan Cizeljs betænkning om midtvejsevaluering af industripolitikken. Med hensyn til punkt 7 i betænkningen anerkender vi, at de medlemsstater, der ønsker at konsolidere det europæiske marked for forsvarsudstyr og forbedre den europæiske forsvarsindustris globale konkurrenceevne, har ret til at gøre dette, under den klare forudsætning at Irlands militære neutralitet (der er udtrykkeligt redegjort for i en erklæring til traktaterne) respekteres fuldt ud.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I Parlamentets betænkning udarbejdet på baggrund af Kommissionens meddelelse ses der desuden bort fra de meget store sociale følger af forholdene i eksisterende industrivirksomheder, og man fastholder en neoliberal tilgang, der muligvis sikrer de store virksomheder store fortjenester, men som ikke sikrer arbejdstagernes rettigheder og forbedringer af folks livskvalitet.

Selv om det er rigtigt, at industrisektoren i EU bidrager med over 80 % af de midler, der investeres i forskning og udvikling i den private sektor, og at nyskabende produkter udgør omkring 73 % af EU's eksport, slås der i betænkningen til lyd for skabelsen af et åbent og konkurrencedygtigt indre marked inden for tjenester og industri. Dette er kun i de store økonomiske koncerners interesse, da det kan bringe mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i fare og føre til færre arbejdspladser. Dette kan berøre arbejdstagernes og mange mindre erhvervsdrivendes indkomster og således deres aktivitet som forbrugere.

Endelig er vi også imod styrkelsen af den europæiske forsvarsindustris rolle, selv om det kan få betydning for udviklingen af våbenindustrien. Vores forslag om fremskridt og social udvikling er foreneligt med fred snarere end med krig.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da der lægges vægt på en række spørgsmål, der efter min mening er af afgørende betydning, som f.eks. fremme af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i EU.

Da SMV'erne udgør over 90 % af de europæiske virksomheder, spiller de ikke kun en økonomisk rolle i EU, men også en social rolle på grund af deres væsentlige bidrag til vækst og beskæftigelse.

Initiativer som f.eks. Kommissionens bestræbelser på at reducere det unødvendige bureaukrati, som disse selskaber er underlagt, med 25 %, og fremme af investeringer i kvaliteten af de menneskelige ressourcer og i forskning er derfor glædelige.

Der er fortsat et stort potentiale for forbedringer i industrisektoren i EU, både hvad angår forskning i og udvikling af nye forretningsmuligheder og foregribelse af sådanne muligheder for at sikre en hurtigere tilpasning til markedsudviklingen.

Det er af afgørende betydning for styrkelsen af vores industrielle konkurrenceevne at forbedre lovgivningsrammen, navnlig på patentområdet, for at gøre det nemmere at få adgang til det indre marked og fremme europæiske iværksættertiltag. Det er efter min mening i denne forbindelse også meget positivt at fremme regionale klynger.

En europæisk industri i fremgang er naturligvis af afgørende betydning for opfyldelsen af Lissabonmålene.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Industripolitikken er af meget stor betydning for opfyldelsen af målene i Lissabonstrategien. Den bør skabe rammen for virksomhedernes vækst, industriinvesteringer, innovation og skabelse af nye arbejdspladser.

Jeg glæder mig i denne forbindelse over den særlige vægt, der er blevet lagt på de små og mellemstore virksomheders behov, idet de trods alt udgør 99,8 % af virksomhederne i Europa. Det er netop disse virksomheder, der mærker virkningerne af overdrevent bureaukrati. Udregnet pr. indbygger er de små virksomheders omkostninger i gennemsnit 10 gange højere end de store virksomheders omkostninger til opfyldelse af de forpligtelser, som de pålægges gennem lovgivningen.

Det kan desuden være vanskeligere for SMV'er at få adgang til markeder. Vi må ikke glemme, at SMV'erne, der er innovative og fleksible, i høj grad fremmer den økonomiske vækst og forbedrer det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne. Det er således meget vigtigt at skabe løsninger, der medvirker til at reducere administrative byrder og øge SMV'ernes adgang til det indre marked og offentlige udbud og hjælper dem med at imødegå nye udfordringer. Det europæiske charter om små virksomheder, som Kommissionen har bebudet, bør omfatte forslag af denne art.

Jeg er enig med ordføreren i, at en forbedring af de reguleringsmæssige vilkår på europæisk plan skal følges op af en indsats i medlemsstaterne. Uden nationale foranstaltninger til nedbringelse af den administrative bryde vil det ikke være muligt at opnå målbare økonomiske fordele.

Betænkning af Bernard Lehideux (A6-0131/2008)

  Sylwester Chruszcz (NI), skriftlig. - (PL) Jeg har besluttet at stemme imod betænkning A6-131/2008. Der er tale om endnu et dokument, der støtter tendensen til at oprette institutioner, der ikke giver mening, og som skal finansieres med midler fra Fællesskabets budget. På trods af eksistensen af fire strukturfonde, syv samhørighedsfonde, et rammeprogram og en lang række agenturer, der udelukkende har til opgave at malke EU, har vi nu endnu en organisation, der helt sikkert vil koste den europæiske skatteborger penge, men der nævnes intet om reelle foranstaltninger til bekæmpelse af arbejdsløshed eller om at gøre arbejdstagernes tilværelse nemmere (eller i det mindste ikke gøre den sværere).

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det, der skete i dag under afstemningen på plenarmødet, var beklageligt. PPE-DE-Gruppen stillede et ændringsforslag, der satte spørgsmålstegn ved, og som havde til formål at forbedre anvendelsen af den aftale, der allerede var blevet indgået med Rådet, og fremme kendskabet til og analysen af de nationale og lokale arbejdsmarkeder. Med hensyn til Rådets interaktion med Parlamentet var formålet med ændringsforslaget at sikre, at Parlamentet ville blive tættere inddraget i anvendelsen og overvågningen af aftalen.

Vedtagelsen af PPE-DE-Gruppens forslag, om end med et snævert flertal. underminerede hele grundlaget for den enighed, der var opnået. Imod forventningen skal vi således igennem en andenbehandling, hvilket betyder, at betænkningen på ny vil blive drøftet i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, da dette lovgivningsområde er omfattet af den fælles beslutningsprocedure.

Derfor undlod vi at stemme ved den endelige afstemning.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut spiller en vigtig rolle i forbindelse med udviklingen af uddannelsessystemer i tredjelande. Jeg mener, at Parlamentet bør inddrages fuldt ud i EFT's virksomhed, og jeg har således støttet ordførerens holdning.

Forslag til beslutning - Libanon (B6-0271/2008)

  Hélène Goudin and Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten støtter store dele af betænkningen. Vi glæder os over udviklingen af et fredeligt og demokratisk Libanon og ser gerne, at EU-medlemsstaterne bidrager aktivt til fredsprocessen. Vi mener imidlertid, at dette tiltag bør gennemføres inden for rammerne af den enkelte medlemsstats uafhængige udenrigspolitik, navnlig da den politiske situation i Libanon vedrører følsomme spørgsmål, som medlemsstaternes regeringer er meget uenige om. EU bør overlade det til FN at behandle spørgsmål af denne art og ikke forsøge at konkurrere og udvikle sin egen udenrigspolitik. FN er den internationale organisation, der er bedst egnet til at sikre en vedvarende fredsløsning i Mellemøsten og til at håndtere den politiske situation.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den seneste udvikling af situationen i Libanon kan ikke analyseres isoleret fra forværringen af situationen i Mellemøsten, hvor USA's og dets allieredes indblanding, intervention og militære besættelse optrappes med henblik på at få kontrol over denne strategiske region.

Ud over at hvidvaske den libanesiske regerings rolle i den seneste forværring af situationen i Libanon, hvidvasker denne beslutning - hvor det oprindelige forslag blev overhalet af begivenhederne - også Israels og USA's indblanding i landets interne anliggender, forsøg på blokade og udøvelse af pres, bl.a. Israels militærmanøvrer, stationering af den amerikanske sjette flåde i regionen og den foreslåede boykot af topmødet i Damaskus. Det bør også bemærkes, at flertallet af medlemmerne i Parlamentet endnu en gang peger fingre af Syrien og Iran, samtidig med at de dækker over USA's og dets allieredes rolle i regionen.

Der fokuseres ligeledes i beslutningen på politiske holdninger, der er udtryk for indblanding i Libanons interne anliggender uden hensyntagen til, at forværringen af situationen i Mellemøsten først og fremmest skyldes Israels militære besættelse af Palæstina, Syrien og endog libanesisk territorium.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Situationen i Libanon er meget bekymrende. Aftalen indgået i Doha mellem regeringen og oppositionsledere har åbnet mulighed for, at der forhåbentlig kan skabes relativ fred og stabilitet i landet.

Selv om afstemningen om udpegning af general Michel Sleiman som præsident endnu ikke har fundet sted, er tegnene på, at alle parter er indstillet på forhandling, meget opmuntrende. Jeg mener, at EU fortsat bør støtte foranstaltninger, der sikrer, at vi ikke længere er vidne til den vold og politiske uro, som det libanesiske folk lider under. Jeg støttede beslutningsforslaget.

Forslag til beslutning - Prisstigninger på fødevarer i Den Europæiske Union og i udviklingslandene (B6-0217/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme for beslutningen, da stigende fødevarepriser er et problem for fødevareforsyningen i hele verden.

Vi beklager imidlertid, at Parlamentet lukker øjnene for det forhold, at EU's protektionistiske landbrugspolitik bidrager til en situation, hvor store dele af verden ikke har et bæredygtigt fødevareproduktionssystem.

  Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Den globale fødevarekrise (en prisstigning på 83 %), der i øjeblikket giver sig udtryk i optøjer i udviklingslandene på grund af sult og faldende købekraft blandt de fattigste europæiske forbrugere, hænger efter min mening sammen med følgende:

- en hidtil uset børsspekulation i priserne på basale fødevarer, hvor spændingerne og de meget ustabile landbrugsmarkeder udnyttes på en uacceptabel måde;

- den øgede dyrkning af energiafgrøder på bekostning af basale fødevareafgrøder;

- en svag europæisk udviklingspolitik;

- det forhold, at der er blevet ydet støtte til eksportafgrøder i udviklingslandene på bekostning af fødevareafgrøder og selvforsyning med fødevarer, og

- de nuværende verdenshandelsregler, der skaber særlig ugunstige betingelser for små og mellemstore landmænd, navnlig i udviklingslandene.

Ud over nødforanstaltninger skal vi i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik ændre den måde, hvorpå vi intervenerer på de globale markeder (infrastruktur, interventionslagre, risikostyring, udsigter og økonomisk modellering af prisændringer osv.) og genoverveje afkobling af støtten og vores modeller for landbrugsproduktion med henblik på at sikre, at de er produktive og bæredygtige.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Jeg vil gerne gøre opmærksom på en uoverensstemmelse mellem Parlamentets beslutning og den foreslåede reform af den fælles landbrugspolitik, som den ansvarlige kommissær for landbrug har redegjort for her i Parlamentet i denne uge.

Det var navnlig chokerende, at kommissæren så fuldstændig bort fra det sociale drama og følgerne af de kraftigt stigende fødevarepriser gennem de seneste måneder - der er blevet forværret som følge af opgivelsen af arealer til dyrkning og nedlæggelsen af mange tusinde landbrugsbedrifter - og pressede på for en beskæring af den meget minimale støtte, der ydes til omkring 70.000 portugisiske husmandsbrug, ved at foreslå en minimumstærskel uden at angive en maksimumstærskel.

De negative følger af den seneste reform af den fælles landbrugspolitik er velkendte, navnlig afkoblingen af støtte fra produktion. Den bebudede tilbagetrækning af alle tilbageværende produktionsrelaterede betalinger (med undtagelse af ammekøer, geder og får) er derfor særlig alvorlig. Disse betalinger er blevet overført til enkeltbetalingsordningen, samtidig med at den gradvise afvikling af vigtige fælles markedsordninger og afskaffelsen af mælkekvoteordningen og interventionsordninger for f.eks. durumhvede, ris og svinekød skrider frem, hvilket sætter yderligere skub i opgivelsen af arealer til dyrkning og nedlæggelsen af landbrugsbedrifter.

  Neena Gill (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne beslutning navnlig med henblik på at støtte punkt 16 og 35, hvori den udviklede verden opfordres til at slå hårdt ned på landbrugstilskud.

Forslaget fra den franske landbrugsminister, Michel Barnier, om at EU etablerer en fødevaresikkerhedsplan og modsætter sig yderligere nedskæringer i EU's landbrugsbudget, er uovervejet. Jeg har siddet i Parlamentets Budgetudvalg i otte år, hvor jeg fik et godt indblik i skævhederne i den fælles landbrugspolitik, og jeg mener på denne baggrund, at en sådan tilgang ville virke imod hensigten. Den ville føre til stigende fødevarepriser i en krisesituation og ikke bidrage til et sundt europæisk landbrug på lang sigt.

Frankrig overtager snart EU-formandskabet, og en gennemgang af EU-budgettet har længe været påkrævet. Præsident Sarkozy skal benytte lejligheden til at påbegynde en virkelig reform af landbrugsstøtten inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og give EU mulighed for at opfylde sine forpligtelser over for udviklingslandene.

Det var imidlertid rigtigt af den britiske regering at stille krav om en handelsaftale, der giver fattige lande større adgang til de udviklede landes markeder. Den kunne hjælpe verdens 100 millioner mennesker i de fattige lande, der ellers ville blive tvunget ud i endnu dybere fattigdom. Der skal imidlertid gøres mere på EU-plan.

  Vasco Graça Moura (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den globale økonomiske vækst og biobrændstofpolitikken har skabt et paradoks. I lyset af den opnåede velstand globalt er det forfærdeligt, at mange familier kæmper for at få nok at spise. Markedet er præget af en hidtil uset koncentration af mennesker, der bor i byområder, ophør af landbrugsvirksomhed til fordel for den tertiære sektor og anvendelsen af basale fødevareprodukter i andre komplekse led i fødevarekæden som f.eks. husdyr.

Med biobrændstoffer er der kommet en tyv til landdistrikterne og en uventet gæst til bords. Konkurrencen mellem energi- og fødevarekilder styrer priserne på disse produkter.

Vi står over for problemer med hensyn til knaphed, bæredygtighed, sikkerhed og miljø. Der vedtages selvforsyningspolitikker som følge af strategiske reservers forsvinden, og der er frygt for krig. Som følge af de bebudede restriktioner på kornsalget vil høstudbytterne i år være af afgørende betydning. Spekulationen er så omfattende, at centralbanker gør opmærksom på den underliggende risiko for inflation, og handel med fødevare-futures er blevet forbudt i Indien.

Det er tvingende nødvendigt at vende situationen til gavn for landmændene, der stadig ikke kender deres høstudbytte, navnlig de mindste landmænd, der lider under forkvaklede og usammenhængende landbrugspolitikker. Teknologien og videnskaben, der tidligere gik i hver sin retning, indebærer således en ny mulighed, som vi alle vil drage fordel af.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) På grund af presset fra den forstærkede verdensomspændende kapitalistiske krise repræsenterer den vedtagne beslutning, om end med begrænsninger, ikke desto mindre en fordømmelse af konsekvenserne af EU's landbrugspolitik, idet afslører de virkelige og uacceptable mål for den fælles landbrugspolitik og WTO-aftalerne.

Beslutningen undlader imidlertid at placere ansvaret for den yderst alvorlige aktuelle situation, og den drager ikke de rigtige konklusioner af sin diagnose, idet den ikke sætter spørgsmålstegn ved den underliggende politik. Her er et par eksempler:

den gør ikke fødevaresuverænitet til et centralt spørgsmål for at sikre retten til mad

den betragter ikke en forøgelse af indtægten for smålandbrug og familielandbrug som en afgørende forudsætning for at bevare landbruget, landdistrikterne og fødevaresikkerheden

den forsøger ikke at sikre, at landbruget trækkes ud af WTO, og at man ophører med at behandle landbrugsfødevareprodukter som en simpel vare, og den forsøger ikke at få ændret Blair House-aftalen

den kræver ikke en afskaffelse af den fælles landbrugspolitik, yderligere afkobling af støtten fra produktionen, anvendelse af et virkeligt loft og differentiering til fordel for små landbrug og familiebrug eller en retfærdig omfordeling mellem lande og produkter, som fremmer den fulde udvikling af hvert enkelt lands jordbrug og husdyravl.

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Vi er gået ind i en periode, som er karakteriseret af usikkerhed på fødevareområdet. Priserne er steget drastisk, og efterspørgslen efter mad stiger hurtigere end udbudet. Situationen er blevet forværret af en kombination af klimatiske faktorer som f.eks. længere tørkeperioder og anvendelsen af korn i produktionen af biobrændstoffer.

Denne aktuelle situation forværres navnlig i forbindelse med udviklingslandene. I fattige lande som Haiti har mangel på fødevarer allerede ført til tilfælde af opstande og uroligheder. Som det påpeges i denne beslutning, bør det internationale samfunds prioritering være at sikre fødevareautonomi og selvforsyning for udviklingslandene.

De stigende fødevarepriser påvirker imidlertid ikke kun de fattige lande. EU må handle nu for at stabilisere denne situation. Først og fremmest bør vi opmuntre vores landmænd til at producere mere. Desuden er det nødvendigt at opnå en mere fornuftig balance mellem anvendelsen af korn til fødevarer og til energi. En vurdering af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik ville være et glimrende forum at behandle disse spørgsmål i.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for beslutningen om stigende fødevarepriser i EU og i udviklingslandene. Det er et problem, som berører hele verden. Der er mange årsager til denne situation. Blandt årsagerne findes en øget efterspørgsel efter fødevarer, stigende brændstofpriser, naturkatastrofer (især tørker), mindre arealer til planter til menneskeføde eller dyrefoder (prisen for at øge det areal, der anvendes til såkaldt energilandbrug) osv. Jeg støtter derfor FN's forslag om et moratorium for biobrændstoffer.

Man ser også tilfælde af finansiel spekulation på fødevaremarkederne. En anden medvirkende faktor er spørgsmålet om fejlagtige og unødvendige kvoter, som begrænser landbrugsproduktionen, f.eks. mælkekvoterne, som begrænser produktionen af mælk og mælkeprodukter i Polen. Den tragiske konsekvens er, at fødevarer fra vores overskud bliver foræret væk eller solgt til symbolske priser i de fattigste lande. Denne form for hjælp er kun nyttig som katastrofehjælp. I alle andre tilfælde er den ødelæggende for disse landes landmænd, fordi det ikke kan betale sig for dem at dyrke afgrøder eller holde dyr. Hastigt stigende fødevarepriser kombineret med arbejdsløshed kunne også føre til social ustabilitet i disse lande.

Vi har for nylig hørt om en dramatisk begivenhed i Afghanistan, hvor en familie solgte deres datter for at kunne brødføde resten af familien med pengene. Vi bør huske, at de stigende fødevarepriser har en inflatorisk effekt. Vi må håbe, at de ikke udløser en spiral af pludselige stigninger i alle priser.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) 850 millioner mennesker i hele verden sulter hver dag. Denne krise kræver hurtig og effektiv handling fra EU og medlemsstaterne. Jeg støtter opfordringerne til en konsekvensvurdering af detailhandelens rolle i fødevarekæden og til, at Kommissionen og medlemsstaterne skal analysere misforholdet mellem de priser, som landmændene får for deres produkter, og de priser, som de store detailhandlere får.

Denne krise er global, og der er et stort behov for at gøre noget i udviklingslandene. Vi bør derfor fokusere på at hjælpe udviklingslandene på områder som landbrug, udvikling af landdistrikterne og agribusiness. Jeg har stemt for beslutningen.

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I en tid med yderst bekymrende voldsomme stigninger i fødevarepriserne er det mere nødvendigt end nogensinde, at Europa-Parlamentet vedtager en beslutning.

For det første er det uacceptabelt, at der er mangel på fødevarer i mange lande i verden. Vi må foreslå nødforanstaltninger for at standse den hungersnød, som i dette øjeblik rammer de mest sårbare mennesker i udviklingslandene. Ud over disse nødforanstaltninger, som ikke kan løse problemet på lang sigt, skal EU formulere en strategi i samarbejde med internationale organisationer som Verdensbanken, IMF, FAO og WTO. Det skal være en grundlæggende strategi, som tager fat på alle årsagerne til krisen, de ændrede spisevaner i Asien, den hastige stigning i dyrkningen af biobrændstoffer osv.

For det andet giver den bekymrende stigning i forbrugerpriserne os anledning til grundigt at overveje at reformere den fælles landbrugspolitik. I en tid, hvor vi tager temperaturen på den fælles landbrugspolitik, må vi fremsætte konkrete forslag til at standse den inflation, som vi ser også på det indre marked, og til at sikre, at EU er selvforsynende med fødevarer.

  Toomas Savi (ALDE), skriftlig. - (EN) Da jeg deltog i valgobservatørmissionen i Nigeria i april sidste år, opdagede jeg til min overraskelse, at Nigeria, som en gang eksporterede landbrugsprodukter, nu importerer fødevarer. Den demografiske situation i udviklingslandene har ført til en drastisk stigning i efterspørgslen efter fødevarer, men de igangværende militære konflikter, kampen mod dødelige sygdomme som hiv og aids, malaria og tuberkulose samt ineffektiv forvaltning har bortledt regeringernes opmærksomhed fra at opfylde dette behov.

Jeg har støttet Europa-Parlamentets beslutning om de stigende fødevarepriser i EU og i udviklingslandene, og jeg håber, at EU vil fortsætte med at forbedre sin udviklingspolitik og engagere sige yderligere i fair international handel.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Beslutningen om stigende fødevarepriser i verden kunne have været et værdifuldt bidrag til den aktuelle debat om EU's landbrugspolitik og dens konsekvenser.

Resultatet er imidlertid en skuffelse. I den første del bemærkes det, at tendensen går mod øget regulering, og at der på ny opbygges lagre på trods af, at de høje fødevarepriser for første gang i årevis har gjort landbrug til en lukrativ sektor.

I den anden del tales der om "retten til mad" i den tredje verden og om vigtigheden af at prioritere fødevarer højere end brændstofproduktion. Samtidig var afstemningens endelige resultat meget spredt med hensyn til fordele og ulemper ved biobrændstoffer!

Politik består af konflikter omkring mål, og en politikers fornemste opgave er at finde balancen og prioritere disse mål. Det har beslutningen ikke opnået. Jeg har derfor undladt at stemme.

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Det er nødvendigt at bremse stigningen i fødevarepriserne, ellers er vi på vej mod alvorlige vanskeligheder. Vi har brug for en flerstrenget strategi, som på den ene side stimulerer fødevareproduktionen ved hjælp af foranstaltninger som f.eks. midlertidig ophævelse af hensat støtte, og som på den anden side giver mulighed for bedre koordinering og fordeling af fødevareforsyningerne. De fattige lande, som er hårdest ramt af de stigende priser, skal have hjælp til at klare krisen så hurtigt som muligt på en velorganiseret og især bæredygtig måde. Her må store eksportører af landbrugsprodukter som f.eks. Argentina og USA handle globalt og ikke kun fokusere på deres egne interesser.

I debatten om biobrændstoffer må man ikke glemme, at produktionen i Europa, hvor der dyrkes brændstofafgrøder på 2 % af landbrugsarealet, har haft en ekstremt lille effekt på fødevarepriserne. Produktionen af biobrændstoffer må ikke ske på bekostning af fødevarer, og vi derfor gøre os ihærdige anstrengelser for at fremme produktionen af anden generation af biobrændstoffer baseret på biomasse, som primært er organisk affald, som ikke kan bruges til andre formål.

Forslag til beslutning - Forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler (B6-0233/2008)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Efter gennemførelsen af de lovændringer i USA, som skærpede sikkerhedskravene i forbindelse med visumprogrammet, besluttede USA at foreslå separate aftalememoranda for hver enkelt medlemsstat i et forsøg på at dele og herske.

Disse aftaler er uacceptable, ikke kun fordi de ikke respekterer Fællesskabets kompetence på dette område, men også fordi de undergraver princippet om fair konkurrence og giver anledning til forskelsbehandling mellem forskellige medlemsstaters statsborgere med hensyn til visum.

Jeg foreslår, at man giver Kommissionen mandat til at forhandle en aftale mellem EU og USA, som sikrer ligebehandling og anvendelse af samme betingelser med hensyn til visumundtagelser for alle EU-borgere, som ønsker at rejse ind i USA (som EU faktisk allerede gør det for alle USA-borgere, som ønsker at rejse ind i EU).

Disse forhandlinger skal gennemføres hurtigt og i en fælles europæisk ånd, så alle medlemsstater i 2009 kan deltage i USA's reviderede program for visumundtagelser.

Jeg tror imidlertid kun, at forudsætningerne for dette vil være til stede, hvis de bilaterale aftaler, der i mellemtiden er indgået, bliver ophævet. Jeg afventer derfor udtalelsen fra Parlamentets juridiske tjeneste, som jeg håber vil bekræfte denne opfattelse.

  Urszula Gacek (PPE-DE), skriftlig. - (EN) PPE-DE-Gruppen glæder sig over vedtagelsen af forslaget til beslutning om forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler.

Det markerer et vigtigt skridt i koordineringen af medlemsstaternes og Kommissionens aktiviteter i deres forhandlinger med USA. Det anerkender, at diskriminationen af en stor gruppe EU-borgere er uacceptabel, og viser solidaritet fra de medlemsstater, som allerede er omfattet af programmet, med de medlemsstater, som stadig mødes af besværlige og nogle gange nedværdigende visumansøgningsprocedurer. Det henleder opmærksomheden på, at grundene til at nægte visum ikke er gennemsigtige. Et hurtigt fald i andelen af afslag i nogle lande og ikke i andre skaber mistanke om, at lande uden for visumundtagelsesordningen ikke bliver behandlet på samme vilkår af USA.

Jeg repræsenterer Polen, som ikke er med i visumundtagelsesordningen, og jeg har tillid til, at beslutningen vil føre til, at der hurtigt indgås en tilfredsstillende aftale, som giver alle EU-borgere ret til at rejse til USA på samme betingelser. EU og medlemsstaterne har gjort en fælles indsats for at løse problemet. Vi håber, at USA vil møde dette initiativ med et åbent og positivt svar.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi forstår af denne beslutning,

at selv om EU har underskrevet gensidige aftaler med flere tredjelande, men ikke med USA - hvilket er årsagen til, at Kommissionen i 2006 foreslog en midlertidig genindførelse af visumkravet for indehavere af diplomatiske og officielle pas for at fremme gensidigheden med dette land - så har Rådet ikke fulgt op på dette forslag, som i beslutningen beskrives som symbolsk

at situationen blev juridisk kompliceret, da USA reformerede sit visumundtagelsesprogram på grundlag af den såkaldte krig mod terror og tilføjede sikkerhedsforbedringer (herunder adgang til data og oplysninger om borgere fra tredjelande) og krævede, at andre lande, som ønskede at deltage i visumundtagelsesprogrammet, skulle underskrive et bilateralt aftalememorandum med tilhørende bindende gennemførelsesregler

og at EU's medlemsstater blev delt i lyset af USA's krav, hvilket i sidste ende vidnede om deres prioriteringer.

Beslutningen er en del af et forsøg på skadesbegrænsning, selv om den efter vores mening ikke sikrer principper, som vi anser for grundlæggende, f.eks. staternes suverænitet og borgernes rettigheder, frihedsrettigheder og garantier.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg støtter Europa-Parlamentets beslutning om visumforhandlinger med USA. Disse bør føres på vegne af alle EU-medlemsstater. Den amerikanske regering og regeringerne i de lande, som allerede har indledt bilaterale forhandlinger, bør tage højde for EU's holdning og dets kompetence til at indgå traktater.

Der er behov for klare retningslinjer for bilaterale drøftelser om rejser til USA uden visum, men der er emner, som ligger inden for EU's kompetence. Der er brug for gensidighed i denne sag. Desværre er den manglende symmetri meget iøjnefaldende i Polens tilfælde, som ensidigt fjernede visumkravet for borgere fra USA så langt tilbage som den 15. april 1991. Jeg føler mig ikke overbevist af argumentet om, at dette skyldes et forholdsvis højt niveau for afslag på visum.

Efter min opfattelse skyldes disse afslag ofte tilfældige beslutninger, som træffes af ansatte i den amerikanske konsulattjeneste, som antager - mange gange på et uklart grundlag - at folk kunne finde på illegalt at forlænge deres ophold i USA. Sådanne antagelser er næppe objektive og i nogle tilfælde simpelthen fornærmende. Desuden støtter vekselforholdet mellem den amerikanske dollar og den polske zloty ikke længere argumentet om illegalt arbejde. Det, der betyder noget i dag, er turistrejser, forretningsrejser og besøg hos venner og familie. Jeg mener også, at USA taber på denne politik, hvor de lukker deres grænser for deres allierede, men lukker potentielle terrorister ind. Hvordan kan man udvikle det transatlantiske samarbejde, hvis man ikke har tillid til sine allierede? Det er ikke kun et retorisk spørgsmål. Mange af mine vælgere har nævnt dette spørgsmål.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Europas borgere har sluttet sig sammen for at nyde godt af fordelene ved en europæisk union, som kan udtrykke sig ikke bare inden for Europa, men også uden for. Intetsteds bliver dette mere tydeligt end i behandlingen af EU's borgere, når de rejser udenlands. Allerede i dag kræver USA ikke visum for mange EU-lande. Jeg forstår godt USA's legitime ret til selv at træffe beslutning om emnet, men jeg mener, der er et rationelt argument for at udvide denne ret til alle EU's borgere. Jeg mener, at en ordentligt forhandlet aftale med USA bør afspejle den ikkediskriminerende model, som Parlamentet kræver.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg har stemt for Europa-Parlamentets beslutning om forhandlinger mellem EU og USA med hensyn til undtagelser fra visumregler.

Jeg har stemt for det mundtlige ændringsforslag, som det socialdemokratiske medlem Lambrinidis har fremsat, fordi han kræver udelukkelse af enhver form for direkte eller indirekte diskrimination blandt europæiske borgere, herunder diskrimination på grundlag af nationalitet. Således henledes opmærksomheden på konsekvenserne af den manglende koordinering mellem Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne i internationale forhandlinger.

Jeg har også stemt for ændringsforsalg 8 med den mundtlige ændring af hr. Gacek. Den nye tekst udtrykker Europa-Parlamentets utilfredshed med den nuværende situation, hvor kun borgerne fra 12 medlemsstater, bl.a. Rumænien, ikke er undtaget fra kravet om visum til USA.

Jeg har stemt for ændringsforslag 1, som er stillet af Den Socialdemokratiske Gruppe, og hvori Kommissionen opfordres til at garantere ligebehandling af alle medlemsstaters borgere med hensyn til fritagelse fra visumkravet ud fra princippet om loyalt samarbejde. Jeg har stemt for ændringsforslag 2, som er stillet af Den Socialdemokratiske Gruppe, fordi det fastslår, at USA på mødet den 13. marts 2008 mellem trojkaen bestående af justits- og indenrigsministrene anerkendte Fællesskabets kompetence til at forhandle en international aftale om visumpolitik.

Forslag til beslutning - Den tragiske situation i Burma (B6-0244/2008)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for det fælles beslutningsforslag om Burma, fordi den dramatiske situation i landet gør det nødvendigt omgående at genoprette demokratiet og sikre respekt for menneskerettighederne.

Jeg beklager de burmesiske myndigheders opførsel i forbindelse med cyklonen, som hærgede landet og krævede tusinder af døde og hjemløse, og jeg fordømmer stærkt det burmesiske regimes reaktion på denne tragedie, som har forhindret humanitær hjælp i at komme ind og har afslået hjælp til flygtningene.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Den humanitære katastrofe i Burma er en stor tragedie, og Junilistan er enig i, at den burmesiske regerings håndtering af situationen har været under al kritik. Der skal hjælp frem til de hundredtusindvis af mennesker, der er ramt. Dette har førsteprioritet. Vi støtter derfor varmt beslutningen i dens kritik af den burmesiske regering, som har sat sin egen magt over befolkningens overlevelse. På den anden side er det ikke EU's opgave at fordømme og formane andre lande til at lægge pres på Burma for at åbne landets grænser. Det er heller ikke op til EU at opfordre Den Internationale Straffedomstol til at retsforfølge den burmesiske regering. Det er det internationale samfund, der bør tage sig af disse vigtige folkeretlige spørgsmål gennem FN. Desværre er der en tendens i EU til at udnytte katastrofer til at fremme EU's egen position på det udenrigspolitiske område.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi vil gerne udtrykke vores dybeste medfølelse med ofrene for cyklonen den 2. og 3. maj, som ramte forskellige regioner i Myanmar (Burma).

Vi er overbevist om, at der bør gøres alle diplomatiske anstrengelser, navnlig inden for FN's rammer, for at yde hurtig hjælp og støtte til ofrene, for at forsøge at mindske antallet af dødsfald, for at reagere på de problemer, som folk står over for, og for at begynde genopbygningsarbejdet på den enorme mængde infrastruktur, som er blevet ødelagt, i samarbejde med de burmesiske myndigheder, som det understreges i beslutningen.

Vi er imidlertid uenige i de initiativer, som på grundlag af en såkaldt humanitær intervention vil fortsætte med at obstruere og sætte spørgsmålstegn ved den indsats, der i øjeblikket gøres af FN's organisationer, ASEAN og forskellige lande i regionen for at finde løsninger og hjælpe med at fjerne de aktuelle forhindringer og mindske de berørtes lidelser.

Hensigten med disse initiativer, som på uacceptabel vis udnytter mange tusinde menneskers dramatiske situation, er primært at bruge den humanitære katastrofe til politiske formål og som en mulighed for at opnå geostrategiske mål, og udsætter i sidste ende den hårdt tiltrængte humanitære hjælp for fare, som de hævder er så presserende og nødvendig. Dette skaber situationer, som kan føje krigens tragedie til den naturskabte tragedie.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud beslutningen om den tragiske situation i Burma. Den oprindelige naturkatastrofe, cyklonen, er nu blevet overtaget af den menneskeskabte katastrofe, som den burmesiske regerings reaktion har forårsaget. Den burmesiske regering har en moralsk og juridisk pligt over for sine borgere og må give adgang for den internationale hjælp for at undgå, at situationen forværres yderligere.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Den tragiske situation i Burma kræver omgående opmærksomhed. Ved indtil videre at afvise den internationale hjælp har det burmesiske regime bevist sin ligegyldighed over for den alvorlige situation. For ofrene for cyklonen Nargis er dette ikke et spørgsmål om politik, men om overlevelse. Jeg tilslutter mig de øvrige medlemmers opfordring til militærregimet om at tage imod tilbudet om hjælp fra det internationale samfund.

Vores asiatiske partnere har også en rolle at spille med hensyn til at lægge pres på regimet i Rangoon. Jeg vil gerne gentage, at vi ved at opmuntre andre ASEAN-lande til at genoverveje Burmas medlemskab kunne udvirke, at Rangoon blev mødt med et stærkt pres for langt om længe at anerkende befolkningens rettigheder og frihedsrettigheder, som den så længe har krævet og fortsat kræver. Jeg stemmer for denne beslutning.

Forslag til beslutning - Naturkatastrofen i Kina (B6-0242/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Hr. formand! Jeg vil gerne rose Kommissionens hurtige reaktion på den nødsituation, der opstod efter jordskælvet den 12. maj. Ifølge aviserne styrtede fabrikker, skoler og huse sammen. I nogle områder ødelagde jordskælvet 80 % af bygningerne, i nogle byer styrtede skolebygninger sammen og begravede eleverne, og kemiske fabrikker har desværre udledt tonsvis af forurenende stoffer i jorden.

Denne gang er vi i stand til at følge disse ødelæggelser i al deres barske virkelighed i pressen og gennem udtalelserne fra de kinesiske myndigheder, som tilsyneladende ikke holder noget tilbage. Det er værd at bemærke, at Kina i denne situation, i skarp kontrast til vanviddet hos det nærliggende burmesiske regime, er åbent over for hjælp og international bistand. Som kommissæren har udtalt ved flere lejligheder, må Europa fortsætte sin humanitære aktion i den ødelagte provins Sichuan.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Hjælp og penge til de mennesker i Kina, som er blevet ramt af denne naturkatastrofe, er en nødvendighed i denne tragiske situation. Men medlemsstaterne kan selv tilbyde denne hjælp direkte til den ramte region. Hjælpen behøver ikke gå gennem EU. Andre internationale organisationer er bedre rustet til at koordinere humanitær hjælp. FN er med sin lange erfaring og globale rækkevidde et oplagt eksempel på en sådan organisation. Vi mener, at denne beslutning er endnu et forsøg fra EU's side på at føre udenrigspolitik og bruge en katastrofe til at tage yderligere et skridt hen mod en føderal stat, som fører udenrigspolitik.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi udtrykker vores dybeste medfølelse med ofrene for jordskælvet, som ramte forskellige provinser og selvstyrende regioner i Folkerepublikken Kina den 12. maj, og vores solidaritet med det kinesiske folk, som har udvist mod og gensidig støtte i denne svære stund.

Som det er blevet påpeget, har de kinesiske myndigheder meget hurtigt og effektivt taget fat på den hastende opgave med at skaffe hjælp og støtte til ofrene og forsøge at minimere antallet af dødsfald, reagere på de problemer, som folk står over for, og begynde at genopbygge den enorme mængde infrastruktur, der er blevet ødelagt.

Det er derfor nødvendigt, at de forskellige medlemsstater og EU hurtigt sørger for ressourcer og nødhjælp, som kan bidrage til de kinesiske myndigheders enorme indsats for at hjælpe de mennesker, som er berørt af jordskælvet.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg tilslutter mig mine kollegers ros til Kinas bestræbelser for at hjælpe sit folk efter jordskælvet i Sichuanprovinsen. Det, vi ser i Kina, er et eksempel for andre stater i regionen, som står over for massive ødelæggelser efter naturkatastrofer.

Jeg er også enig i, at EU aktivt bør hjælpe Kina med genopbygningsarbejdet. Jeg har stemt for beslutningen.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Jeg har stemt for Europa-Parlamentets beslutning om naturkatastrofen i Kina. Jordskælv er katastrofale begivenheder, som kræver mange liv og forårsager enorme materielle skader.

Det kinesiske jordskælv, som havde en styrke på 7,8, har chokeret mennesker i hele verden. Dette ødelæggende jordskælv har krævet et stort antal ofre og har skabt ekstremt vanskelige betingelser for dem, som er blevet ramt af det, navnlig i Sichuanprovinsen. Jeg vil gerne udtrykke min dybeste medfølelse og solidaritet med det kinesiske folk og med de mange ofre for denne tragedie.

Vi glæder os over, at de kinesiske myndigheder har reageret hurtigt på katastrofen ved at sørge for hjælpeforanstaltninger. Det skal bemærkes, at Kina også var villig til at acceptere tilbud om hjælp fra eksterne kilder. Det er desuden tilfredsstillende at se, at de kinesiske og udenlandske medier har fået lov til at rapportere detaljere og nøjagtigt om katastrofen.

I henhold til mine skøn har EU allerede ydet over 10 millioner euro i støtte. Kina har imidlertid større brug for europæernes praktiske erfaring på dette område end for økonomisk støtte. Den nødhjælp, der ydes til civilbefolkningen, skal derfor omfatte gennemprøvede metoder til at mindske virkningen af denne type begivenheder. EU skal stille den viden til rådighed, som det har opnået fra seismologisk forskning, for at hjælpe med at finde årsagerne til bygningers manglende stabilitet. Jordskælvsregionen i Sichuan skal omdannes til et udendørs laboratorium, hvor mulige løsninger kan afprøves, og resultaterne kan bruges til at genopbygge denne provins.

Forslag til beslutning - Global konvention om et forbud mod uranvåben (B6-0219/2008)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Et forbud mod denne type våben skal gennemføres globalt, gennem FN, og på initiativ af nationalstater, ikke af Europa-Parlamentet. Vi er modstandere af en fælles europæisk sikkerhedspolitik, som vil føre til Europas Forenede Stater. Vi har derfor stemt imod denne beslutning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om vi er fuldt bevidste om beslutningens retrospektive natur, har vi stemt for den, især på grund af indholdet i punkt 7 og 8, som

gentager opfordringen til alle EU-medlemsstater og NATO-lande om at indføre et forbud mod brugen af forarmet uran, at fordoble indsatsen for at opnå et totalt forbud og systematisk standse produktion og indkøb af denne type våben

opfordrer medlemsstaterne og Rådet til at lægge sig i spidsen for arbejdet for en international traktat om at indføre et forbud mod udvikling, produktion, lagring, overførsel, test og brug af uranvåben samt destruktion eller recycling af eksisterende beholdninger (selv om Europa-Parlamentet på uacceptabel vis har fastsat betingelser for dette krav).

Vi må imidlertid understrege, at flertallet i Europa-Parlamentet har undgået at placere ansvaret for brugen af forarmet uran til militære formål. Det forsøger med andre ord at hvidvaske de forbrydelser, som NATO og USA og dets allierede har begået i Kosovo, Afghanistan og Irak (hvor der desuden foruden forarmet uran også er anvendt fragmentationsbomber eller hvid fosforbomber).

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud kravet om at oprette en international konvention om at forbyde uranvåben. Brugen af disse våben er skyld i dødelige sygdomme både hos det militære personale og civilbefolkningen. EU har en moralsk pligt til at lægge sig i spidsen i dette spørgsmål og arbejde for en total afskaffelse af disse våben.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) EU's medlemsstater og Rådet må lægge sig i spidsen for forhandlingerne om en international konvention med det sigte at indføre et forbud mod at udvikle, producere, lagre, overføre, afprøve og bruge uranvåben.

Efter min mening må konventionen imidlertid ikke stoppe her. Staterne må ikke have mulighed for at blive ved med at bruge gamle beholdninger af disse våben, hvis indvirkning på helbredet og miljøet efter min opfattelse fortsat er usikker. Eksisterende beholdninger skal destrueres eller genanvendes. Jeg har stemt for beslutningen.

Forslag til beslutning - Udkast til forordning om Reach-testmetoder (B6-0237/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne beslutning giver kontinuitet til Reach-processen, som vi undlod at stemme om, fordi den efter vores mening ikke opfylder forbrugernes og de små og mellemstore virksomheders legitime rettigheder og bekymringer og ikke beskyttede arbejderne eller miljøet. Vi mener, at man ikke helt fandt den nødvendige balance mellem at beskytte arbejdstagernes helbred, beskytte miljøet og udvikle industrien, fordi forbrugernes rettigheder ikke blev garanteret ordentligt, eftersom arbejdstagernes ret til oplysning og sundhed blev begrænset. Den tog heller ikke behørigt hensyn til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder - eftersom den uundgåeligt øgede udgifterne til registrering af stoffer uden at give en rimelig støtte - og heller ikke til de store virksomheder, som nu har udtrykt deres ønske om at erstatte farlige kemikalier.

Der henvises nu til foranstaltningerne for at strømline og fremskynde Kommissionens interne procedurer for at validere og godkende nye alternative testmetoder, hvor Kommissionen vil sørge for en mere gennemsigtig proces, som omfatter høring af alle interessenter i forløbet op til hvert forslag til en tilpasning af forordningen om testmetoder til det tekniske fremskridt. Vi har fastholdt samme holdning i forventning om, at der faktisk ville komme større gennemsigtighed.

Betænkning af Janusz Wojciechowski (A6-0147/2008)

  Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har støttet Wojciechowski-betænkningen om en ny dyresundhedsstrategi. Som medlem fra distriktet Massif Central er jeg især bekymret over den aktuelle spredning af den epizootiske sygdom katarralsk feber hos får, som er meget alvorlig med hensyn til varighed, formering, spredning af sygdommens forskellige serotyper i områder, som hidtil har været sygdomsfri, og de alvorlige samfundsøkonomiske virkninger af at lægge restriktioner på flytning af dyr og handel med dyr. Jeg mener, at Kommissionen bør formulere en handlingsplan for dyresundhed for at forbedre dens mulighed for reagere på sådanne alvorlige epizootiske dyresygdomme ved at finansiere forskning, erstatning for tab, forskud på betaling osv.

Jeg har stemt imod ændringsforslag 12, som handler om, at transport af levende dyr over lange afstande menes at øge risikoen, og at dyr til slagtning ikke bør transporteres i over ni timer. Modsat har jeg stemt for ændringsforslag 3 om, at kvaliteten af transporten er vigtigere for dyrevelfærden end varigheden. Der findes en stringent og specifik forordning om dette spørgsmål, og vi bør overvåge, at den gennemføres.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi mener, at betænkningen indeholder en række positive foranstaltninger, som bør lægges til grund, og som Kommissionen bør arbejde videre med, navnlig:

- behovet for et væsentlige bidrag fra Fællesskabet i forbindelse med større sygdomsudbrud for at sikre ligebehandling og lige muligheder, når de overstiger de berørte landes og producenters ressourcer

- anerkendelse af, at EU's producenter har større udgifter som følge af de højere EU-standarder, og at de skal beskyttes mod importerede animalske produkter, som er produceret under lavere standarder

- behovet for, at Kommissionen hjælper landmændene med at klare de store udgifter, der opstår som følge af indkøb af det nødvendige udstyr til at registrere dyr.

Vi har stadig nogle kritiske punkter, navnlig inden for den offentlige finansiering, som skal forhøjes for at undgå, at der oprettes private forsikringssystemer til at dække tab i forbindelse med sygdomsbekæmpelse. Vi kan ikke tilslutte os muligheden for at give landmændene det fulde ansvar for at udrydde sygdomme ved at betale for private forsikringer.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter dyresundhedsstrategien for 2007-2013, som Kommissionen har foreslået, fordi jeg mener, at der hurtigt bør sættes gang i en debat mellem de europæiske institutioner med henblik på at udarbejde yderligere lovforslag.

Handling på europæisk plan skal prioriteres højt, der skal skabes en moderne ramme for dyresundhed, og forebyggelse, overvågning og forskning skal forbedres.

Jeg godkender derfor Wojciechowski-betænkningen, selv om jeg må understrege med hensyn til begrænsningerne vedrørende transport af slagtedyr, at jeg er imod enhver form for ekstra krav, eftersom den eksisterende lovgivning allerede indeholder tilstrækkelige bestemmelser til at mindske dyrenes lidelser mest muligt.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Denne betænkning behandler et meget vigtigt spørgsmål. Men som sædvanlig foreslår Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter øgede bevillinger fra EU til landbruget i forskellige kontekster. Vi er derfor tvunget til at stemme imod betænkningen som helhed, selv om vi i princippet går ind for foranstaltninger, som kan fremme dyresundheden i EU.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt imod punkt 52 i Wojciechowski-betænkningen, som støtter princippet om elektronisk tagging. Forslagene på dette område har ikke været forholdsmæssige, og Kommissionen må genoverveje sin strategi. Fåreavl spiller en vigtig rolle i mange dele af Skotland, og EU må handle på en måde, som beskytter disse erhverv i landdistrikterne, ikke pålægge fåreavlerne ekstra byrder.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen om en ny dyresundhedsstrategi for EU, fordi jeg går stærkt ind for bæredygtigt landbrug, og jeg kan kun støtte enhver politisk foranstaltning eller praksis, som har til formål at fremme det.

Landbrugsdyrenes sundhed og velfærd er vigtige for at sikre folkesundheden gennem produktion af sund mad. Dyresundhed hænger tæt sammen med menneskers sundhed på grund af muligheden for direkte eller indirekte at overføre visse sygdomme.

Ekstremt høje belægningsgrader i intensivt landbrug kan øge risikoen for at sprede sygdomme og skade sygdomskontrollen. Selv om jeg er enig i, at vi skal fremme foranstaltningerne for at sikre biologisk sikkerhed på landbrugene, skal vi også sikre, at vi ikke forgylder princippet om miljøbetinget støtte.

Ikke desto mindre beklager jeg, at Kommissionen i sin meddelelse ikke lægger større vægt på de veterinære eksperter, som efter min mening er de bedste til at gennemføre en effektiv strategi for at beskytte dyresundheden.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser Janus Wojciechowskis betænkning velkommen. Betænkningen omfatter foranstaltninger, som skal forbedre såvel fødevaresikkerheden som dyresundheden. Der har været nogle opfordringer fra Det Skotske Nationalistparti og konservative medlemmer til at stemme mod obligatorisk indførelse af elektronisk og DNA-baseret genetisk identifikation og registrering af dyr på EU-niveau.

I en tid, hvor der er akut risiko for udbrud af nye og eksisterende dyresygdomme, og hvor denne risiko forventes at vokse som følge af klimaændringen, er det fornuftigt at have et sikkert og robust system for flytning af dyr med sådanne identifikations- og registreringsmetoder. Disse holdninger afspejles i den måde, jeg har stemt på.

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Efter en ophedet debat og en lang række ændringsforslag i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter foreslår Wojciechowski-betænkningen i den vedtagne form en række substantielle ændringer af Kommissionens forslag. Disse ændringer giver betænkningen en god balance og skaber mulighed for effektivt at ændre og forbedre de lovgivningsmæssige rammer for dyresundhed i EU.

Med hensyn til spørgsmålet om høje belægningsgrader inden for intensive landbrugssystemer har afstemningen i Landbrugsudvalget modereret ordførerens oprindelige holdning ved at anerkende, at disse kan vise sig at være problematiske, hvis sygdomskontrollen ikke er tilstrækkelig.

Desuden vil det ændringsforslag om transport af dyr over lange afstande, som er fremsat i plenum for PPE-DE, give EU mulighed for at begrænse unødvendige lidelser for slagtedyr og samtidig opretholde ypperlige sanitære forhold.

De øvrige forslag i betænkningen, navnlig om at fremme brugen af nødvaccinationer, at give landmændene en større ansvarsfølelse og belyse alle aktørernes rolle i udarbejdelsen af den fremtidige strategi, er et skridt i den rigtige retning og er passende midler til at styrke EU's lovgivning om dyresundhed.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, som fremhæver behovet for høje standarder for dyresundhed i EU, som kun kan opnås gennem en EU-handlingsplan. Hvad angår dyretransport, må vi kun lovgive på dette område på grundlag af forskningsresultater. Forsøgene på at specificere rejsetiderne er for snævre og lægger fokus et forkert sted. Det er vigtigt at sikre, at eksisterende transportbestemmelser bliver overholdt. Det er transportens kvalitet, der er afgørende, ikke dens varighed. Derfor glæder det mig, at en specifik rejsetid ikke er kommet med i betænkningen. Endelig skal EU insistere på, at vores standarder for dyresundhed og dyrevelfærd bliver accepteret internationalt, og at disse emner kommer med i betragtning i WTO.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Dette spørgsmål er meget vigtigt for mange millioner europæiske borgere, navnlig i det sydøstlige England. Det mest kontroversielle emne har været transport af dyr, hvilket er en følge af denne betænkning.

Jeg glæder mig over alle tiltag, som kan forbedre dyrenes velfærd under transport. Heri indgår naturligvis, at dyrlægerne har de rette til ressourcer til at gennemføre kontroller, og at de kan være sikre på en tilstrækkelig veterinærfond til disse aktiviteter.

Ligeledes bør de landmænd, som udfører transport af levende dyr, nyde godt af forsikringsinstrumenter, som beskytter dem mod indirekte tab.

Forslag til beslutning - EU's strategi for det tredje møde mellem de kontraherende parter i Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse (B6-0238/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Gennemførelsen af Århuskonventionen er blevet diskuteret, lige siden den trådte i kraft den 30. oktober 2001. Eftersom de fleste af de 35 kontraherende parter i konventionen er medlemmer af EU, har de et særligt ansvar for at etablere de mekanismer, der er nødvendige for at gennemføre den.

Det er lige så vigtigt at garantere specifikke bestemmelser - ligesom de rettigheder, der allerede findes i konventionen - som forbedrer den regionale og globale offentlige deltagelse i andre konventioner og traktater, som omhandler miljørelaterede emner.

Parlamentet og Rådet har nu vedtaget tre lovgivningsinstrumenter til gennemførelse af Århuskonventionen, men der er stadig vanskeligheder. Så selv om nogle aspekter af Europa-Parlamentets beslutning ikke er helt klare, støtter vi den generelt, fordi vi mener, at det er vigtigt at bidrage til at skabe universelle betingelser for domstolsadgang og procedurer, som omhandler miljømæssige spørgsmål.

Vi håber derfor, at der vil blive taget nogle positive skridt i processen på dette tredje møde mellem parterne, som afholdes i Riga i Letland fra den 11. - 13. juni 2008.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilistan støtter Århuskonventionen, men vi mener, at de nationale regeringer selv bør fastlægge deres forskellige holdninger på konferencen om Århuskonventionen i Riga.

De medlemsstater, som ikke har ratificeret Århuskonventionen, skal naturligvis selv bestemme, om de vil ratificere den eller ej. Efter vores mening er det ikke Europa-Parlamentets opgave at komme med anbefalinger i denne sag.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Jeg har været aktivt involveret i Århuskonventionen siden 2000, hvor vi diskuterede dens første søjle, borgernes ret til oplysninger om miljøet, og kort tid senere den anden søjle, offentlighedens mulighed for at tage del i beslutningerne. Da jeg mødtes med lokale miljøaktivister i Kasakhstan, oplevede jeg en ny dimension af de ting, som vi tager for givet i Vesten.

Århuskonventionen er et stort fremskridt i arbejdet for at øge offentlighedens ret til deltagelse og oplysninger, og den er en komponent i ethvert vellykket demokrati, og jeg forstår derfor udmærket Parlamentets holdning om, at det manglende element, offentlighedens ret til at appellere, skal på plads. Jeg forstår imidlertid også godt Rådet, når det frygter, at borgernes rettigheder kunne blive misbrugt ved, at sager blev appelleret blot for at forsinke projekter eller skabe lige betingelser for organisationers fundraisingkampagner. Rådets bekymring om en sådan udnyttelse af de demokratiske regler er berettiget. Det er imidlertid vigtigt, at spørgsmålet bliver taget op igen. Verden og vores samfund ændrer sig hele tiden, og politiske beslutninger skal kunne holde til en aktuel efterprøvning.

Derfor kan jeg godt lide det punkt i vores beslutning som forberedelse til mødet, som siger, at der er et ønske om at udvide Århuskonventionen til at gælde for alle principper om bæredygtig udvikling. På denne måde opfyldes kriterierne for bæredygtig udvikling takket være konventionens principper om åbenhed, mulighed for deltagelse og ansvar. Det er faktisk det, der er tanken bag Århuskonventionen, nemlig at den skal skabe en vidtrækkende og proaktiv måde at tænke om miljøet på, navnlig i offentligheden, og dermed skabe nye muligheder for at forbedre eksisterende praksis. Mødet i Riga vil være en fremragende mulighed for en midtvejsevaluering af konventionen, og jeg er overbevist om, at dette er vejen frem.

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Århuskonventionen anerkender, at alle mennesker har ret til at leve i et miljø, som passer til hans eller hendes helbred og velbefindende, og har en pligt til at beskytte miljøet, og at borgerne for at gøre brug af denne rettighed og opfylde denne pligt skal have adgang til oplysninger, kunne deltage i beslutningsprocessen og have adgang til retfærdighed i miljøspørgsmål.

I konventionens artikel 1 står der, at alle konventionens kontraherende parter skal garantere ret til adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocessen. Det er meget vigtigt, at de nationale og europæiske institutioner, som repræsenterer borgerne, i højere grad involveres i denne proces, både for at opnå fuld adgang til oplysninger om miljøspørgsmål og navnlig for at kunne sikre, at de oplysninger der gives, er korrekte. Der er mange modstridende teorier med større eller mindre videnskabeligt grundlag. Det er nødvendigt at fastsætte regler for at forhindre alarmerende og nogle gange overdrevne forudsigelser og gøre miljøbeskyttelse til en pligt for alle, borgere såvel som institutioner.

På vegne af UEN-Gruppen, som vil stemme for beslutningen, vil jeg gerne understrege, at det er nødvendigt, at den EU-delegation, som deltager i mødet mellem konventionens parter den 11. - 13. juni 2008, repræsenterer Parlamentet så bredt som muligt.

Betænkning af Johan Van Hecke (A6-0171/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Nogle aspekter af beslutningen er vigtigere end andre.

På grund af deres strukturelle betydning er nogle politikker bestemmende for alle de andre. Følgende er et eksempel.

Ved ikke at sætte spørgsmålstegn ved de økonomiske partnerskabsaftaler (EPA), men blot henvise til, at udviklingsbistanden ikke kun skal være tilgængelig for lande, som accepterer en større liberalisering af deres markeder, har man opgivet ethvert positivt aspekt, som kunne komme ud af denne støtte.

Økonomiske partnerskabsaftaler fastsætter vilkår for landenes suverænitet og pålægger dem en model, som favoriserer EU's multinationale selskaber og gør landenes produktion afhængig ikke af deres befolknings behov, men tværtimod af et stadig mere liberaliseret markeds krav.

Det er positivt, at militærudgifter skal udelukkes fra udviklingsstøtten, at der skal afsættes effektive ressourcer til at udvikle og forbedre de offentlige tjenester, at tildeling af støtte til formål, som ikke har noget med udvikling af gøre, skal ophøre en gang for alle, men alle disse foranstaltninger vil kun være effektive, hvis vi samtidig afviser liberaliseringen af handelen og de instrumenter til dominans og indblanding, som er fastsat i de økonomiske partnerskabsaftaler.

Kun hvis vi fjerner denne modsigelse, vil det være muligt at etablere en støtte, som er udtryk for ægte solidaritet, og som respekterer den nationale suverænitet.

  Jens Holm og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Jeg mener, at der stadig kan gøres meget for at effektivisere bistanden fra EU og dets medlemsstater, og Johan Van Heckes betænkning indeholder vigtige synspunkter. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at jeg ikke støtter formuleringen i punkt 1, som siger, at EU bør tale med én stemme, og at der er behov for større harmonisering.

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE), skriftlig. - (ES) Jeg har stemt for betænkningen om effektivisering, selv om jeg ikke er enig i hele betænkningen. For det første holder medlemsstaterne ikke deres ord, hvilket betyder, at alt det arbejde, som de europæiske institutioner udfører, ender med at være værdiløst. Desuden viser betænkningen ikke klart, hvordan medlemsstaterne lover at spille én rolle (støtte for partnerlande i gennemførelsen af bistanden), men i virkeligheden spiller en anden rolle (finansierer kun de initiativer, som er prioriteter for deres egne økonomier) uden hensyntagen til partnerlandenes sociale og økonomiske udvikling.

For det andet fordi der kræves større effektivitet og gennemsigtighed i forbindelse med finansieringen af projekterne. Naturligvis ønsker vi effektivitet. Gennemsigtighed er imidlertid ensbetydende med flere revisioner, flere høringer, flere kontroller - kort sagt større spild af tid og penge på bureaukrati, og dette letter ikke arbejdet, men sinker det for mange mennesker. Gennemsigtighed mindsker således effektiviteten. Jeg vil gerne se gennemsigtighed brugt som et redskab til at opnå effektivitet, og at effektiviteten altid vejer tungest.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser hr. Van Heckes opfølgning på Pariserklæringen af 2005 om bistandseffektivitet velkommen. Bistandssystemet skal forblive tro mod sit primære mål, at mindske fattigdommen. Hvis bistanden skal være effektiv, skal den gøre brug af de lokale systemer og engagere sig fuldt ud i modtageren.

Jeg støtter også opfordringen til Kommissionen og EU's medlemsstater til at gøre en markant indsats for at opfylde målsætningen i millenniumudviklingsmålene om at afsætte 0,7 % af Europas BNP til offentlig udviklingsbistand i 2015. Jeg mener, at betænkningen afspejler disse holdninger, og jeg har stemt for.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM) , skriftlig. - (PL) Med Pariserklæringen af 2005 blev der etableret et internationalt program for bistandseffektivitet, som især sigtede mod at fjerne fattigdommen. Dette dokument indeholder specifikke forpligtelser, som har til formål at øge bistandseffektiviteten på grundlag af internationalt samarbejde. Man skulle tro, at dette ville betyde effektiv bistand i ordets fulde betydning, og at modtagerne af bistanden skulle modtage den uden at skulle betale for den.

Desværre forekommer det, at personer, som modtager "bistand", må betale for den. I mange tilfælde er dette et instrument til at gøre den økonomisk svage afhængig af den stærke og den fattige afhængig af den rige. I begyndelsen af 1960'erne sagde en inder, som så, hvordan der blev givet "bistand" fra de udviklede lande til hans eget land, på et møde i verdensfødevareorganisationen: "For Guds skyld, hold os med at hjælpe os". Jeg tror, at tingene vil være anderledes denne gang.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Jeg vil gøre næsten hvad som helst for at tjene Parlamentet, men selv jeg har mine grænser. Jeg nåede næsten denne grænse i går aftes, da jeg valgte debatten om Århuskonventionen frem for aspargesspisning på den berømte aspargesaften. Jeg gik før desserten blot for at opdage, at debatten var blevet aflyst. Mit spørgsmål er, om vi må føje vores ubrugte taler til mødets protokol, eftersom svaret fra kommissæren er der under alle omstændigheder?

12. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Mødet udsat kl. 13.00 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

13. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen

14. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (forhandling)

14.1. Sudan og Den Internationale Straffedomstol (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om Sudan og Den Internationale Straffedomstol⁽¹⁾.

  Jean Lambert, ordfører. - (EN) Fru formand! Vi vender endnu en gang tilbage til spørgsmålet om Sudan og hvad der kan gøres for at få regeringen i landet til at interessere sig for folkets lidelser og for konsekvenserne for nabolandene.

Beslutningen i dag omhandler specifikt Den Internationale Straffedomstol og det faktum, at denne domstol for over et år siden udstedte to arrestordrer på Ahmad Haroun, den daværende indenrigsminister, som i dag er minister for humanitære anliggender - hvilket er dybt chokerende for mange af os - og på en af de tidligere ledere af Janjaweedmilitsen, Ali Muhammad Ali Abd-Al-Rahman.

Vi har set en total mangel på samarbejde fra den sudanesiske regerings side med hensyn til at udlevere disse mennesker til Den Internationale Straffedomstol, selv om regeringen er udmærket klar over, at medlemskabet af FN fører forpligtelser med sig. Vi ser en kultur af straffrihed, hvor ingen tilsyneladende nogensinde stilles til ansvar for de mest afskyelige forbrydelser.

Vi mener, at alle regeringer bør tage skarp afstand fra dette, og beslutningen siger, at vi bør opfordre Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) til på sit møde i juni at vedtage målrettede straffeforanstaltninger fra EU's side mod en klart identificeret gruppe af sudanesiske embedsmænd, som bærer ansvaret for det manglende samarbejde, herunder klare økonomiske sanktioner - når menneskers skrig ikke virker, vil en afbrydelse af pengestrømmen måske gøre det.

Min gruppe anbefaler Parlamentet at stemme for denne beslutning. Vi ser frem til resolut handling og til forhåbentlig at se disse mænd, og andre, stillet for retten.

  Erik Meijer, ordfører. - (NL) Fru formand! For et år siden havde vi også en vigtig debat om Sudan. Siden da er situationen blevet værre, ikke bedre. Aftalen mellem det islamiske nord og det ikkeislamiske syd, som blev opnået efter en lang borgerkrig, er under pres. Det midlertidige samarbejde i en overgangsregering og forberedelsen af folkeafstemningen om uafhængighed for den sydlige del af landet i 2011 er under pres, fordi områdets grænser ikke er blevet endeligt defineret. Spørgsmålet om kontrollen med den olierige centrale del af landet er nu årsag til yderligere voldshandlinger.

Desuden gælder fredsaftalen ikke for det vestlige Darfur, eftersom arabiske nomader og soldater har fordrevet størsteparten af den sorte befolkning til nabolandet Tchad. Dette er ikke en konflikt mellem tilhængere af islam eller kristendommen, men mellem nomader og den bofaste agerbrugende befolkning om kontrol med tørt land, som kun giver meget lille udbytte. På grund af befolkningsvæksten og ørkendannelsen mister folk deres traditionelle indtægtskilder og vender sig mod hinanden. Regeringen har også ansvaret for fordrivelsen af den oprindelige ikkearabiske befolkning. Der er nu kampe fra Darfur helt ind til hovedstaden Khartoum.

Allerede den gang Sudan gik under betegnelsen angloegyptisk Sudan, var det til debat, om dette enorme område med meget forskellige befolkningsgrupper skulle være uafhængigt som en samlet stat. En samlet stat ville primært blive en stat for de arabiske befolkningsgrupper i den nordlige, østlige og centrale del af landet. Det vil blive svært for den sorte islamiske befolkning i vest og de sorte kristne og animister i syd at opnå ligestilling. Disse regioner, som på daværende tidspunkt var langt mindre udviklede, lå langt fra havet og fik kun meget begrænset international opmærksomhed. I sidste ende tog ingen notits af dem, og vi ser nu resultaterne af denne koloniale kortsigtethed.

Staten har ansvaret for mange forbrydelser, men samtidig er den i vidt omfang et instrument for en af de krigsførende parter. Det gør det vanskeligt for den at samarbejde med straffeforanstaltninger. Naturligvis forsøger vi at holde denne mulighed åben i beslutningen, men i den nuværende situation er der meget lidt grund til optimisme.

  Filip Kaczmarek, ordfører. - (PL) Fru formand! Det er virkelig chokerende, at den sudanesiske regering har udpeget hr. Haroun (den tidligere indenrigsminister med ansvar for Darfur i årene 2003-2004) som minister for humanitære anliggender. Det er en syg joke, at han har fået ansvaret for indbyggernes liv og sikkerhed i Darfur, når det var netop ham, som tidligere forfulgte dem, og at beslutninger vedrørende den største humanitære operation under den internationale fredsmission UNAMID ligger i hans hænder. Vi må ikke glemme, at formålet med denne mission er at beskytte civilbefolkningen mod forbrydelser, altså netop den type aktioner, som hr. Haroun var involveret i.

Det internationale samfund, EU, Den Afrikanske Union, FN, Den Arabiske Liga, alle disse organisationer bør lægge maksimalt pres på den sudanesiske regering, så disse mennesker langt om længe kommer til at stå til ansvar for Den Internationale Straffedomstol.

  Leopold Józef Rutowicz, ordfører. - (PL) Fru formand! Sudan er et enormt land med et areal på 2,5 millioner km2, en befolkning på omkring 42 millioner mennesker, som er blevet ødelagt af to borgerkrige, som har krævet millioner af ofre og ført til handicap, fornedrelse og ødelagt ejendom for mange flere millioner af indbyggerne. Et af de grundlæggende spørgsmål i disse broderkrige var etniske forskelle - 52 % af befolkningen er afrikansk, 39 % arabisk - og religiøse forskelle - 70 % er sunnier, 30 % er animister.

Under disse krige oplevede befolkningen alle mulige grusomheder fra dem, som havde våben og magt, herunder mord, tortur, voldtægt, røveri og fordrivelse - forbrydelser, som retsforfølges og straffes af Den Internationale Straffedomstol. Desværre har Den Internationale Straffedomstol ikke midlerne til at stille forbryderne for retten. Beslutningen udtrykker den europæiske opfattelse af den aktuelle situation, og jeg støtter den. Jeg mener imidlertid, at det under disse omstændigheder vil være værd at overveje at anvende mere radikale midler, f.eks. at bruge FN's specialstyrker til at føre de anklagede til Den Internationale Straffedomstol og derefter fængsle de skyldige og tilbageholde dem på livstid uden ret til at vende tilbage på en fjerntliggende ø med et sigende navn som f.eks. De Ondes Ø. Det tror jeg kunne hjælpe.

  Marios Matsakis, forslagsstiller. - (EN) Fru formand! FN vurderer, at konflikten i Sudan har medført 300.000 døde og omkring 2,5 millioner flygtninge.

De seneste år har vi set et hav af rapporter, der fortæller om, at der har fundet uhørte barbariske handlinger sted i regionen. Den uskyldige civilbefolknings lidelser har været forfærdelige. Dem, som formodes at have deltaget i eller udført krigshandlinger eller forbrydelser mod menneskeheden, bør stilles for en dommer og straffes, hvis de findes skyldige.

Dette er ikke kun nødvendigt for at sikre almindelig retfærdighed, men også for at sikre, at sådanne personer forhindres i at gentage deres forbrydelser, og at der statueres et eksempel for potentielle kriminelle for at undgå, at de gør sig skyldige i lignende forbrydelser.

Den Internationale Straffedomstol blev oprettet for at sikre, at dem, som begår krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, bliver straffet. Sudan har underskrevet Romstatutten, som skabte Den Internationale Straffedomstol, men har ikke ratificeret den.

Dette er ingen undskyldning for ikke at tilbyde domstolen sin fulde støtte i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1593. Den Internationale Straffedomstol har udstedt to arrestordrer på Sudans tidligere indenrigsminister, Ahmad Haroun, og på militsleder Ali Mohammed Ali Abd-al-Rahman. Ordrerne henviser til 51 anklager for påståede krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. I mere end et år nu har de sudanesiske myndigheder afvist at udlevere disse personer og obstruerer dermed Den Internationale Domstols arbejde.

Det er helt og aldeles uacceptabelt. En sådan opførsel gør den sudanesiske regering til medskyldig i disse påståede forbrydelser. Vi opfordrer Sudan til at tænke, og tænke hurtigt, på den alvorlige position, som de har sat sig selv i ved at beskytte disse påståede massemordere mod den internationale lovs arm. Vi håber, at de vil komme til fornuft og straks efterkomme Den Internationale Domstols anmodning.

  Tadeusz Zwiefka, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Fru formand! Det er temmelig skandaløst, når et land, som er medlem af FN, ikke respekterer de opfordringer, som rettes til det, fra FN's sikkerhedsråd om støtte til Den Internationale Straffedomstol. Hvad kan det internationale samfund gøre, når Sudans udenrigsminister nægter at yde sådan en støtte og også erklærer, at domstolen ikke har ret til at dømme sudanesiske statsborgere, og at Sudans regering ikke vil tillade, at sudanesiske statsborgere stilles for en domstol og dømmes af andre domstole end dets egne?

Vi befinder os i en temmelig vanskelig situation, eftersom Sudan til en vis grad ikke er afhængig af bistand fra hverken EU eller USA eller fra andre vestlige demokratier, men har baseret sin udvikling på støtte fra Kina. Kina er et land, som desværre ikke beskæftiger sig med menneskerettigheder, ikke engang inden for sine egne grænser. Vores eneste mulige reaktion er at henstille til, at de sudanesiske lederes aktiver fastfryses.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for PSE-Gruppen. - (PL) Fru formand! Siden 2003 har konflikten i Sudan krævet 300.000 ofre, og 2,5 millioner mennesker har forladt deres hjem for at flygte fra volden. Til trods for den delvise stabilisering i landet er der konstante sammenstød mellem regeringsstyrker og oprørere, hvilket gør det vanskeligt at anvende FN's fredsbevarende styrker og give humanitær hjælp. Det er ikke muligt at få en vedvarende resolution om konflikten i Sudan uden FN's medvirken og uden, at FN øger antallet af soldater i regionen. Rekrutteringen af børn til hæren og voldshandlinger mod civilbefolkningen, navnlig mod kvinder, er klare overtrædelser af internationale standarder og menneskerettighederne.

Det er navnlig bekymrende, at regeringen ikke samarbejder med Den Internationale Straffedomstol, og at der stadig sidder krigsforbrydere ved magten, som, og det lyder som en dårlig vittighed, nu bl.a. leder fordelingen af humanitær hjælp og står for kontakten til de fredsbevarende styrker. Sudan bør opfordres til straks at indlede et samarbejde med domstolen om at behandle krigsforbrydelserne, eftersom det er en nødvendig betingelse for at skabe demokrati og retssikkerhed. Samtlige forsøg på at ødelægge fredsaftalen og den militære hjælp fra tredjelande fra begge sider i konflikten bør fordømmes.

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Siden 2003 har Sudan været en slagmark som følge af religiøse og etniske forskelle. Konflikten i Darfur har resulteret i en udvandring på mere end 2,5 millioner mennesker. Civile ofre for denne konflikt er blevet slået ihjel, gennembanket og voldtaget. Der er udbredt sult, og der er mangel på basale sanitære forhold. Forældreløse og fortabte børn har ingen muligheder for uddannelse eller for en værdig fremtid. Der kommer stadig flere restriktioner i forbindelse med humanitære opgaver. Konflikten i Sudan har medført en ødelæggelse af civilisationen i Darfur og Tchad.

Sudans regering har afvist at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol, håner ICC, som udstedte arrestordre på krigsforbrydere, og er ude af stand til, eller vil bare ikke, afhjælpe situationen. I kølvandet på attentatet på Omdurman den 10. og 11. maj mistede yderligere 200 mennesker livet.

Vi opfordrer myndighederne i Sudan til straks at begynde at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol. Vi forventer, at Europarådet tager afgørende skridt med hensyn til at blokere for adgangen til banker i EU for dem, der er identificeret som finansieringskilder til konflikten i Darfur, og til at fastfryse deres aktiver.

  Jana Hybášková (PPE-DE). - (CS) Fru formand! Efter at have deltaget i Parlamentets undersøgelsesmission i forbindelse med Darfur og Tchad i 2004 er jeg en troværdig politisk rejsende. Jeg var til stede, da en 12-årig, voldtaget mor, som, da hun blev spurgt om navnet på sit barn, svarede, at hun ikke kendte navnet, og at barnet ikke havde noget navn. Derfor opfordrer vi Sudan til at ratificere Romstatutten, til at samarbejde uden tøven i henhold til resolution 1593 og til straks at udlevere Ali Kushayb og Ahmad Harun. Mest af alt opfordrer vi imidlertid europæerne til at stille krav i deres forhandlinger med Den Arabiske Liga og især med Kina om, at Kina og Den Arabiske Liga skal føre en stram politik i forhold til Sudan. Det er de partnere, som kan hjælpe os. Vi vil gerne opfordre Rådet og Kommissionen til at holde os informeret om deres forhandlinger.

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Fru formand, mine damer og herrer! Sudan er et land, som har udøvet sin ret til at være anderledes. Et land, hvor vold, terror og voldtægt i stor udstrækning er hverdagshandlinger, som passerer ustraffet. Et land baseret på andre værdier end menneskerettigheder. Situationen er kritisk. I de fem år, der er gået siden starten på konflikten i Darfur, har mere end 200.000 mennesker mistet livet. Personer, som har begået forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, lever i frihed. Nogle af dem har endda store stillinger i Sudan.

Retssystemet i Sudan er ikke i stand til og ikke villig til at tackle situationen i Darfur. Der er behov for reformer. Systemet skal baseres på internationale, anerkendte menneskerettighedsnormer. Der skal sættes en stopper for straffrihed. Der er et desperat behov for, at Sudans regering indgår et samarbejde med Den Internationale Straffedomstol. Landet skal ratificere Den Internationale Straffedomstols Romstatut og stille krigsforbrydere for en dommer. Situationen skal ikke ændres nu, men lige nu.

  Marcin Libicki (UEN). - (PL) Fru formand! I dag, som ved så mange af den slags lejligheder, når vi har diskuteret drab og overtrædelser af menneskerettigheder i verden, diskuterer vi, hvem der er ansvarlige derovre, på stedet. Det forekommer mig imidlertid, at situationen kræver en mere tilbundsgående analyse, eftersom der altid ligger handel med våben og olie bag disse konflikter. Denne våben- og oliehandel er ikke udelukkende organiseret af lokale folk, som vi ofte behandler som dårligere mennesker, men er organiseret af folk fra den gruppe af lande, som har en mere udviklet sans for ansvar og som skulle have en mere udviklet sans for ansvar over for andre. Hvis ikke det var for disse folks interesser, så er det meget sandsynligt, at disse forbrydelser, som vi normalt diskuterer torsdag eftermiddag, ligesom vi i dag diskuterer Sudan, ikke ville eksistere.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Vi har gentagne gange diskuteret Sudan torsdag eftermiddag, fordi grusomheder som mord, voldtægt, bortførelse, bortførelser af børn og beslaglæggelse af ejendom, alt sammen overtrædelser af menneskerettighederne, fortsætter. Dårlig sikkerhed er fortsat et problem for mænd, kvinder og børn i Sudan, men også for de folk, som arbejder inden for det humanitære område.

Denne forbigåelse af ICC's domsmagt har ført til, at forbrydere har fået lov til at gå fri, især højtstående personer som den tidligere indenrigsminister og den tidligere janjaweed militærleder. Vi må med al vores magt indtrængende opfordre Sudan til at ratificere Romstatutten.

Jeg opfordrer endnu en gang meget bestemt EU og resten af det internationale samfund til at udvise moralsk og social ansvarlighed ved at tage afgørende skridt, herunder en konfrontation med Kina omkring dets rolle i Sudan og den våbenhandel, som får situationen til at fortsætte, til at beskytte Sudans befolkning og flygtningene i nabolandet Tchad og om at stoppe denne konflikt.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand! I 2004 opfordrede EU FN til at oprette et undersøgelsesudvalg, som skulle se på de rædsler og forbrydelser, som blev begået i Darfur. På baggrund af dette udvalgs anbefalinger bad EU FN's Sikkerhedsråd om at henvise situationen i Darfur til Den Internationale Straffedomstol, hvilket Sikkerhedsrådet gjorde ved at vedtage resolution 1593 i 2005.

I løbet af de sidste fem måneder har EU gentagne gange opfordret Sudans regering til at indlede et ubetinget samarbejde med ICC.

Den 31. marts 2008, årsdagen for Sikkerhedsrådets henvisning af situationen i Darfur til ICC, vedtog EU-formandskabet en erklæring på vegne af EU, hvori det udtrykte forargelse over den sudanesiske regerings manglende vilje til at samarbejde med domstolen. EU udtrykte også dets vilje til at støtte vedtagelsen af nye passende foranstaltninger mod de personer, som bærer ansvaret for Sudans manglende samarbejde med ICC, hvis Sudans regering stadig ikke overholder FN-resolutionen.

Den 6. maj 2008 deltog jeg i et møde mellem donorgruppen og den sudanesiske regering, Det Sudanesiske Konsortium, som blev afholdt i Oslo. Mens jeg talte på konferencen, mindede jeg på dette møde mine sudanesiske samtalepartnere om, at vores udviklingsbistand har til hensigt at støtte en udvikling i Sudan, som kan føre til en reel omvæltning i landet, som det er vedtaget i Den Samlede Fredsaftale. Jeg understregede, at de underliggende principper i Den Samlede Fredsaftale ligeledes skal gælde for Darfur, og at der var et indtrængende behov for at genskabe sikkerheden, anvende FN-styrker og lette adgangen til humanitær bistand. Det seneste udbrud af vold i Abyei, en region belastet af komplekse problemer, udgør en af det vigtigste udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af Den Samlede Fredsaftale i Sudan, understreger vigtigheden af at gennemføre Den Samlede Fredsaftale fuldstændig. Jeg har lige offentliggjort en pressemeddelelse, som opfordrer begge parter til at overholde alle bestemmelser i Den Samlede Fredsaftale, herunder etablering af en omgående våbenhvile og tilbagetrækning af bevæbnede grupper fra Abyei by.

Den sudanesiske regering skal vide, at hele det internationale samfund fortsat vil være tro mod den vision, som blev fremsat i Den Samlede Fredsaftale, om et fredeligt, stabilt og demokratisk Sudan, som udviser respekt for retssikkerheden og for menneskerettighederne. Dette budskab er ikke kun rettet mod Sudans regering. Det er også møntet på de forskellige bevæbnede oprørsbevægelser, hvis politiske sag, hvad den end måtte være, ikke retfærdiggør kriminelle handlinger. Domstolen har udstedt en række arrestordre, herunder en på Ali Kushayb, som er en janjaweed militsleder.

FN's Sikkerhedsråds møde, som finder sted den 5. juni, hvor ICC-anklager, Luis Morenc-Ocampo, vil være til stede, kan vise sig at være en stor mulighed for det internationale samfund til at gøre fælles front og til at sende et stærkt signal til støtte for domstolens arbejde. På mødet i Rådet for eksterne forbindelser, som er fastsat til ultimo juni, vil dette emne højst sandsynlig blive drøftet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil gerne tilslutte mig fordømmelsen af Sudans gentagne mislykkede forsøg på at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol (ICC) og til at udlevere Ahmad Harun og Ali Kushayb til ICC.

Indtil nu har konflikten i Sudan krævet 300.000 ofre og resulteret i, at 2,5 millioner mennesker er blevet internt fordrevet. Alligevel giver vi fortsat støtte via Ahmad Haruns ministerium for humanitære anliggender. Jeg beder Kommissionen og medlemsstaterne om at indstille sådanne leveringer via dette ministerium, lægge pres på Sudans regering for at få den til at fjerne ham fra embedet og straks at anholde og udlevere ham til ICC.

Det er alt sammen meget fint at belære Kina om dets mislykkede forsøg på at gribe ind over for Darfur, men i dette tilfælde er EU lige så viljesvag som resten.

(1) Se protokollen.

14.2. Tilbageholdelse af medlemmer af oppositionen i Belarus (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om tilbageholdelse af medlemmer af oppositionen i Belarus⁽¹⁾.

  Marcin Libicki, forslagsstiller. - (PL) Fru formand! I dag diskuterer vi endnu en gang overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder i Belarus. Som sædvanlig i sådanne tilfælde bemærker vi det, som diktatorerne gør. Diktatorer kæmper selvfølgelig altid mod organiseret religion, fordi det meget ofte er befolkningens største stemme. De kæmper også altid mod fagforeningerne. Det forholder sig nemlig sådan, at fagforeningerne i Belarus er temmelig svage. Så set ud fra det synspunkt kunne Lukasjenko give indtryk af at være en rimelig reel person, da han ikke har nogen at kæmpe imod, eftersom der endnu ikke er blevet etableret fagforeninger der. Derudover kæmper diktatorer altid mod oppositionen, som kræver demokrati.

Der er imidlertid en ting, som vi skal huske på, nemlig at Belarus er en vigtig nabo for EU mod øst og bør behandles som sådan. Vi har en vis tendens til at se på Rusland som den eneste nabo mod øst og glemme, at Belarus også bør være en partner for EU i øst, eftersom det er et stort land med en lovende fremtid.

  Věra Flasarová, forslagsstiller. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Lukasjenkos regime i Belarus fortjener at blive kritiseret for at anvende undertrykkende metoder, anholde politiske modstandere, anvende autoritære ledelsesmetoder, udøve censur og isolere landet. Derudover forhindrer han medlemmer fra Parlamentet og nationale parlamenter i at se situationen med egne øjne ved at nægte at udstede indrejsevisa. Alt dette er fremhævet i min gruppes forslag. Jeg mener dog, at vores kritik af overtrædelserne af menneskerettighederne skal måles ved hjælp af absolutte kriterier i stedet for at følge en politisk målestok over, hvem der for tiden ligger nummer et i verden. Det er forkert. Vi løber hele tiden rundt i ring. Vi har ikke været i stand til at gøre fremskridt hen imod en objektiv vurdering i tusind år. Romerne havde altid ret, og deres krøniker malede det som en kriminel handling, når en angrebet modstander var modig nok til at forsvare sig selv.

Lad mig imidlertid vende tilbage til Belarus. Lukasjenkos regime er først og fremmest et forsøg på ikke at respektere den retning, som de Euro-Atlantiske initiativer bevæger sig i. Lukasjenko gør, hvad der passer ham, i sit eget lille land, men glemmer, at lande af moderat størrelse ikke kan te sig, som de vil, eftersom den internationale kapital ikke tillader det. Hvis du ikke adlyder, bliver du isoleret, og det internationale samfund vil støtte oppositionen i landet. Det er sådan, det fungerer, og det ved vi alle. Før eller siden kommer Lukasjenko og hans partimaskine til at betale dyrt for at opføre sig på denne måde. Belarus ligger i et område, som er strategisk vigtig for USA og NATO. Den siddende amerikanske regering og regeringerne i visse andre lande så meget gerne, at Belarus blev medlem af NATO sammen med Ukraine og Georgien til skade for Rusland.

Vores bekymringer om menneskerettigheder i Belarus ville ikke være så store, hvis det egentlige spørgsmål faktisk ikke var Rusland. Spørgsmålet er imidlertid, om forsøg på at svække Rusland løser problemet med sikkerhed i verden. Jeg er snarere bange for, at sådanne forsøg måske kan udløse kræfter, som ingen vil være i stand til at kontrollere. Rusland har selv været undertrykt i adskillige tusinde år.

  Jacek Protasiewicz, forslagsstiller. - (PL) Fru formand, hr. kommissær! De parlamentsmedlemmer, som er bekymrede over problemerne i Belarus, og som overvåger situationen i Belarus, står over for modstridende oplysninger. På den ene side er der det offentligt og officielt erklærede ønske om at normalisere forbindelserne med EU. Åbningen af Kommissionens repræsentationskontor i Minsk er et symbol på dette ønske.

På den anden side er der politiets brutale angreb i samme måned på demonstranter, som ønskede at fejre den 19. årsdag for landets uafhængighed. Den følgende dag indsatte myndighederne KGB's specialstyrker mod uafhængige journalister. En måned senere blev aktivisterne idømt lange fængselsstraffe, og det er ikke engang oppositionen, blot folk, som havde mod til at demonstrere til forsvar for borgernes rettigheder og små virksomheders rettigheder som Andrei Kim eller Sergei Parsukiewicz. Vi har også for nylig hørt, at Alexander Milinkiewicz blev arresteret og idømt en bøde, blot fordi han mødtes med borgere i Belarus for at diskutere samfundsproblemer med dem. Alexander Kazulin, som er den vigtigste politiske samvittighedsfange i nutidens Europa, sidder stadig fængslet.

I min egenskab af formand for den belarussiske delegation ser jeg meget frem til den dag, hvor vi kan fremsætte en beslutning til Parlamentet, som med tilfredshed konstaterer, at der er sket ændringer i Belarus, som gør landet til en del af det civiliserede europæiske samfund.

Det sker desværre ikke i dag. Uden garanti for en grundlæggende ret til frie og demokratiske valg, til at kunne udtrykke sine politiske holdninger, til at udøve pressefrihed og frihed til at kunne praktisere sin religion er der ingen udsigt til, at EU nogensinde vil anerkende Belarus, som et land, der er værd at samarbejde med, eller som et land, der er værd at hjælpe. Vi vil aldrig støtte den politik, som føres af Alexander Lukasjenko. Vi vil dog støtte uafhængige borgergrupper og individuelle borgere fra Belarus i deres forbindelser med EU i håbet om, at landet en dag vil vende tilbage til normale tilstande.

  Marios Matsakis, forslagsstiller. - (EN) Fru formand! Belarus er et smukt og vigtigt land med store potentielle fremskridtsmuligheder, der kan føre til misundelsesværdig velstand for dets borgere. Desværre er vitale demokratiske principper i overhængende fare i dette land for tiden. Det skyldes hovedsagelig de ledende myndigheders manglende evne til at indse, at der er behov for at respektere ytringsfriheden som en nødvendighed og andre demokratiske principper. En sådan respekt er et uomtvisteligt krav til enhver ikkediktatorisk regering.

Rapporter fra Belarus om vilkårlige anholdelser af medlemmer af civilsamfundet og oppositionsaktivister, om overdreven magtanvendelse mod fredelige demonstranter og undertrykkelse af uafhængige mediejournalister er beviser på handlinger, som straks bør og skal stoppes.

Vi opfordrer regeringen i Belarus til at komme til fornuft, til at ændre dets taktik og til at vælge frihedens og demokratiets vej i stedet for undertrykkelsens og totalitarismens vej, som kun kan føre til en forværring af konflikten med dets egen befolkning og med det internationale samfund.

  Milan Horáček, forslagsstiller. - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Magtanvendelse mod ikkestatslige organisationer, oppositionsaktivister og uafhængige journalister i Minsk og andre belarussiske byer i slutningen af marts fortæller om en drastisk forværring af den politiske situation i et land, som allerede er i kløerne på et autoritært og diktatorisk regime.

Den eneste tyske politiske fond, som har fået lov til at være aktiv i Minsk, har måttet lukke. Avisredaktioner ransages for at skræmme kritiske røster i pressen. Frie valg og forenings- og ytringsfrihed bliver stærkt begrænset. Oppositionspolitikere forfølges systematisk og idømmes længere fængselsstraffe. Myndighederne tager undertrykkende midler i brug mod bevægelser i samfundet, enten ved at påberåbe sig uforståelige love over for ngo'er eller antiekstremistisk lovgivning eller ved at anvende magt til at opløse fredelige forsamlinger.

Vi må også gøre noget for at fremme den politiske kulturpluralisme i Belarus. Mødet med demokratiske strukturer, især for unge mennesker, er særlig vigtig for dette lands fremtid. Genåbningen af det Europæiske Humanistiske Universitet i Vilnius, et belarussisk eksiluniversitet, som tilbyder et tilflugtssted for studerende, der er ofre for politisk forfølgelse, var et klogt træk.

Det næste skridt er at gøre det lettere at få et visum, hvilket dette Parlament har opfordret til ved adskillige lejligheder. Det er forkert, at EU yderligere bør begrænse folks ret til fri bevægelighed ved at opkræve et gebyr på 60 euro for at udstede et visum. Det er næsten en tredjedel af en månedsløn i Belarus og er derfor umuligt at få råd til for mange mennesker. Det, vi har gjort i Ukraine, Moldova og Rusland, bør vi også være i stand til at gøre i Belarus.

(Bifald)

  Eija-Riitta Korhola, for PPE-DE-Gruppen. - (FI) Fru formand! Belarus er det eneste europæiske land, som stadig har en totalitær regering, og hvor dødsstraffen stadig eksisterer. Præsident Lukasjenko fortsætter med at holde et vågent øje med civilsamfundet og er ikke villig til at løsne sit faste greb om landet.

Til trods for det har landets regering sagt, at det ønsker at etablere tættere forbindelser med EU. Det er endnu en gang tid for os til at forklare betingelserne for samarbejde klart og tydeligt for Belarus.

Som det fremgår af beslutningen, er de grundlæggende forudsætninger for et forstærket samarbejde i henhold til den europæiske naboskabspolitik en afskaffelse af dødsstraf, frie medier, ytrings- og forsamlingsfrihed, religionsfrihed, respekt for demokratiske værdier og omgående løsladelse af politiske fanger. Denne beslutnings opfordring til en omgående løsladelse af anholdte medlemmer af oppositionen er samtidig et udtryk for støtte til og solidaritet med alle dem, som lider under det nuværende regime i Belarus.

I næste uge kommer medlemmer af Belarus' politiske opposition her til Parlamentet for at bede EU om støtte til en anmodning, som blev afvist af Lukasjenko, om at ændre den lov, som begrænser religionsfrihed, og som trådte i kraft i 2002. Jeg håber, at denne vigtige beslutning og næste uges forhandling under ét vil overbevise regeringen i Belarus om, at det er i dens egen og i dets borgeres interesse.

  Marianne Mikko, for PSE-Gruppen. - (ET) Fru formand, mine damer og herrer! På Menneskerettighedsdagen den 10. december gik tv-stationen Belsat i luften i Polen med det formål at sende uafhængig information ud om, hvad der sker i Belarus, Europa og andre steder i verden til belarusserne. Den kanal, som hovedsagelig sender på belarussisk, når nu ud til ca. 10 % af belarusserne via satellit.

Stationen arbejder under konstant pres. I slutningen af marts foretog KGB og politiet i Belarus en ransagning for at anholde Belsats lokale journalister. Deres arbejdsredskaber, som f.eks. bærbare computere og sendeteknologi, blev beslaglagt. Uafhængige journalister lever i konstant frygt for forhør og anholdelse. Situationen i Belarus, som er en umiddelbar nabo til EU, er lige så barsk, som den var under jerntæppets tid. Som formand for Moldovadelegationen og som ester erklærer jeg her, at borgerne i Belarus, som også var en del af Sovjetunionen, i dag har behov for uafhængig information i lige så stor udstrækning, som de har brug for ilt. Belsat er en fremragende start, men godt tv har sin pris.

De journalister, som arbejder for Belsat i Belarus, kæmper for demokrati. De besøgte os i Parlamentet i marts, og de har behov for vores fulde støtte. Jeg opfordrer Kommissionen og alle vores medlemsstater til at støtte Belsat økonomisk og moralsk. Lad os ikke glemme, at en fri presse er demokratiets hjørnesten.

  Janusz Onyszkiewicz, for ALDE-Gruppen. - (PL) For nogle få måneder siden løslod Lukasjenko alle politiske fanger med undtagelse af Kazulin, som fik tilbud om at forlade landet. Dette minder om de metoder, som blev anvendt af de kommunistiske myndigheder mod oppositionen i Polen. Det ser ud til, at situationen dermed kunne være i færd med at ændre sig til det bedre. Men som den velkendte historie om helten af Ilia Ehrenburg sagde: "Hvis de løslader nogen, betyder det, at de vil sætte nogle nye ind". I dag er fængslerne igen fulde af fanger, som sidder fængslet på grund af deres politiske overbevisning, som de har givet udtryk for under forskellige demonstrationer.

Jeg er overbevist om, at der kun findes et rigtigt svar på dette, nemlig at udvide listen over personer, som har forbud mod at rejse ind i EU-lande. Denne liste findes allerede, men det faktum, at Lukasjenko selv ikke kan komme ind i EU, er ikke særlig overbevisende. Vi bør forlænge listen betydeligt.

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Vi taler endnu en gang om situationen i Belarus. Kazulin, som er Lukasjenkos rival i kampen om posten til præsidentembedet i Belarus, sidder stadig fængslet til trods for, at han er syg. De demonstranter, som ønskede at fejre den 19. årsdag for Belarus' korte uafhængighed, blev arresteret den 25. marts 2008 og er stadig anholdt. Oppositionen undertrykkes, og journalister får beslaglagt deres ejendom. De bliver gennembanket og sendt i eksil.

Lukasjenko har for nylig udtrykt ønske om at stille op som præsident igen. Derudover har han for første gang forsøgt at afpresse EU ved at minde os om, at 50 % af den olie, 50 % af olieprodukterne og 30 % af den gas, som vi få i EU, løber gennem Belarus. Dette er en henvisning til Yamal-Europagasledningen og Venskabsolieledningen. Til trods for dette og især på grund af dette skal EU fortsætte med at forsvare menneskerettighederne. Vi bør give støtte til det voksende civilsamfund i Belarus, og det omfatter materiel støtte og adgang til uafhængig information.

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Fru formand! I de 17 år, der er gået, siden de ændringer, der fandt sted under opløsningen af Sovjetunionen og udskillelsen/annekteringen af frie og uafhængige stater, står Belarus tilbage som den sidste diktaturstat i Central- og Østeuropa. I det land forekommer respekten for menneskerettigheder at være meget fjern. Snyd med valgresultater, eliminering af den politiske opposition, anholdelser, tæv, begrænsninger af ytrings- og pressefriheden, begrænsninger af forsamlingsretten og mest af alt en total overvågning af befolkningen ved hjælp af et højtudviklet sikkerhedsapparat. Det er hverdagens realiteter for borgerne i Belarus.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på en forværret situation for mange af de mennesker, som lever tæt ved grænserne, herunder repræsentanter for de polske mindretal, som bor der. Efter at Polen er blevet en del af Schengenområdet, har disse haft meget store vanskeligheder med at komme i kontakt med deres familier i Polen, navnlig på grund af de store omkostninger ved udstedelse af visum. Situationen, som stadig udgør et problem, kræver, at de europæiske lande iværksætter målrettede foranstaltninger. Der bør også tages højde for, hvilke metoder der er de bedst egnede med henblik på at yde reel støtte til de mest nødlidende.

  Urszula Gacek (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Regimet i Belarus udviser fortsat manglende respekt for samtlige institutionelle garantier, som er centrale for et demokrati. Det indskrænker friheden til at danne og tilslutte sig politiske partier og til at ytre sig, og det indskrænker retten til alternative informationskilder og retten til frie og retfærdige valg.

Anholdelsen af politiske modstandere i Belarus krænker alle disse grundlæggende friheder. Det 19. århundredes britiske politiker, Benjamin Disraeli sagde en gang, at ingen regering kan være sikker længe uden en formidabel opposition. Eftersom Lukasjenko kvæler al modstand, så lad os håbe, at Disraelis ord viser sig at være en profeti for regimet i Belarus, og at undertrykkelsen af oppositionen bliver årsagen til dets ultimative fald.

(Bifald)

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Fru formand, hr. kommissær! Her i Parlamentet bliver vi ved med at vende tilbage til problemet omkring Belarus. Et land, som faktisk ligger i Centraleuropa, og, hvis man ser det fra en geografisk synsvinkel, grænser op til EU. Det er et exceptionelt land ifølge europæiske standarder, fordi det ikke har et liberalt demokrati eller et retssystem, og fordi der udøves censur. Dagens debat finder sted på årsdagen for foråret i Prag i 1968, en årsdag på det tidspunkt, hvor Europa og folket endelig sagde stop for censur og pressekontrol.

I dag ønskede jeg at tildele min tale til lige netop det problem i Belarus. Vi havde et mærkeligt hackerangreb mod uafhængige internetmedier, nemlig mod Charter 97, Radio Liberty og Belarus Partisan. Det mærkelige var, at hackerangrebet begyndte dagen før oppositionens demonstration, som skulle finde sted på årsdagen for Tjernobylkatastrofen.

Internetmedierne i Belarus er virkelig de eneste uafhængige medier, da størstedelen af medierne er under Belarusregimets fuldstændige kontrol. Charter 97 besøges dagligt af ca. 9.000 surfere, og i Belarus har mere end 3.000.000 familier adgang til internettet, det er mere end 30 % af den samlede befolkning. Det er et udtryk for den dynamik og vitalitet, som findes i Belarus.

EU overvejer meget alvorligt, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at hjælpe almindelige mennesker i Belarus.

  Eugenijus Gentvilas (ALDE). - (LT) Fru formand! Da Lukasjenko begyndte at fornemme presset fra Vladimir Putin med hensyn til gas, udtrykte han sit ønske om tættere forbindelser med EU. I dag kan vi imidlertid konstatere, at dette blot var tomme ord, som ikke blev fulgt op af respekt for menneskerettigheder, pressefrihed og andre europæiske værdier. Der var ingen reaktioner på det uofficielle dokument: "Hvad EU kan bibringe Belarus". Politiske anholdelser og undertrykkelser fortsætter.

EU bør uden tøven sende deres eksperter, som skal observere forberedelserne til efterårets parlamentsvalg, dertil for at holde øje med, hvordan valglovene ændres, og om oppositionen får en chance for at handle. Vi kan ikke begrænse det til kun at omfatte valgobservation. Det ville være en kæmpe fejl. Vi skal naturligvis først og fremmest sikre, at EU-diplomater og parlamentsmedlemmer frit kan rejse ind i Belarus. Kommissionen og EU-medlemsstaterne bør gøre alt, hvad der står i deres magt for at opnå dette.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Fru formand! Som en af vores naboer er Belarus temmelig tæt på os, navnlig fordi der bor mange polakker der. Det er vigtigt for os polakker som for indbyggere fra andre nabolande, at der skabes en politisk og økonomisk stabil situation i regionen, da det giver grundlag for udvikling og forbedrer vores indbyggeres livskvalitet. Vi skal også huske på, at Belarus, ligesom Polen, blev glemt og underlagt sovjetisk dominans efter Anden Verdenskrig, og at landet ikke kunne belave sig på nogen form for hjælp udefra. Landet formåede dog at blive selvstændigt og kan nu prale med en vækst i BNP på mere end 8 %, og endda på 9,9 % i perioden 2003-2006.

Vi fornægter ikke præsident Lukasjenko retten til at vælge den politiske retning, som hans land tager. Men det, der bekymrer os, er, at man oftere og oftere hører om overtrædelser af menneskerettigheder i Belarus, hvilket er ensbetydende med en krænkelse af demokratiet. Dette berører ikke kun indfødte belarussere, men også andre, herunder polakkere. Denne beslutning er fornuftig og har således opbakning fra Gruppen Union for Nationernes Europas.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Vi i Europa er ved vores grænse mod øst kommet tættere på de tidligere Sovjetstater. Belarus har imidlertid modsat sig ethvert forsøg på dialog.

Som følge af at Belarus er et diktatur, har de borgere, som gerne så en mere åben og endda mere vestlig orienteret dialog, ikke nogen lovfæstet ret, der sikrer, at de kan komme til orde. Når befolkningen opfordrer til demokrati eller kaster lys over regimets misbrug, bliver de mødt med fængselsstraffe.

Vi skal fortsat opfordre regimet i Belarus til at løsne jerngrebet om sine borgere. En måde at gøre det på er ved at blive ved med at gøre offentligheden opmærksom på politiske og sociale sager og sager omkring religiøse fanger. Når vi ser tilbage på historien, vil disse fanger være heltene, som befriede Belarus, når det engang bliver frit.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Jeg tror, at det allerede er 9. gang, vi drøfter Belarus, og det bliver vi med, indtil repræsentanter fra Belarus sidder her sammen med os i Parlamentet i Strasbourg.

Vi har et indtrængende behov for tre fremstød. Først vil vi kraftigt opfordre regeringen i Belarus til langt om længe at løslade sine politiske fanger. Ikke kun de politiske fanger, som allerede har siddet fængslet i et stykke tid, som Kazulin, men også de mange nye fanger, som for nylig er blevet fængslet for at have udøvet deres elementære grundlæggende rettigheder, såsom frihed til at udøve deres erhverv som journalister, retten til at ytre sig eller retten til at demonstrere.

Dernæst opfordrer vi til en ændring af loven om religionsudøvelse og til fuldstændig religionsfrihed. Der findes europæiske kristne, som undertrykkes her i hjertet af Europa, og det kan vi ikke tolerere i Parlamentet. Vi må derfor modsætte os dette med al vores magt.

Til sidst har vi et indtrængende behov for at sikre, at Belarus endeligt åbner dørene for os parlamentsmedlemmer og for europæiske borgere, at isolationsmuren, som regimet i Belarus har brugt til systematisk at indespærre sit folk, rives ned, at vi kan være til stede der og diskutere problemer, og at vi kan hjælpe med at skabe noget, der minder om et forår i Belarus, 40 år efter foråret i Prag.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Vores budskab til Lukasjenko, men også til det internationale samfund, er, at Parlamentet er og bliver bekymret over situationen i Belarus, det sidste diktatur i Europa.

Det angår især anholdelser af fredelige borgere af politiske årsager. Regimet i Minsk har for nylig tilkendegivet, at det gerne vil forbedre forbindelserne til EU. For imidlertid at indgå i en meningsfuld dialog skal en helt almindelig forudsætning være til stede, nemlig forudsætningen om at løslade alle politiske fanger, undlade vilkårlige anholdelser, sikre ytringsfriheden og domstolenes uafhængighed og tillade oppositionen at deltage på almindelige vilkår i det politiske liv.

Til sidst vil jeg gerne tilslutte mig fru Mikkos appel om at opfordre EU til at udvide dets politiske og navnlig materielle støtte til driften af den uafhængige tv-station, Belsat. Det er den rette kanal til at ændre situationen i Belarus, ikke nødvendigvis vores beslutninger.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Fru formand, mine damer og herrer! Det gør mig virkelig ked af det, at situationen vedrørende demokrati, menneskerettigheder og retssikkerhed ikke er blevet forbedret i Belarus. Alexander Lukasjenkos magtbrynde kender ingen grænser. Den belarussiske regerings erklæring om dets intentioner om at forbedre forbindelserne til EU er det samme som at håne den demokratiske verden fuldstændigt.

Jeg tror, at den symbolske dato, den 25. marts 2008, da Lukasjenko satte politiet ind for at bekæmpe Belarus' fredelige borgere, vil markere begyndelsen på enden til det totalitære regime i Belarus, meget i stil med den historiske stearinlysdemonstration den 25. marts 1988 i Slovakiet. Jeg vil gerne vise min solidaritet med den forenede demokratiske opposition i Belarus og med alle borgerne i Belarus.

Jeg opfordrer Rådet og Kommissionen til at se på mulighederne for, at borgerne i Belarus kan få nedsat gebyrerne på visum til Schengenlandene. Det er den eneste måde at forhindre, at borgerne i Belarus bliver yderligere isoleret.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand, hr. kommissær! For at indføre demokrati og økonomiske ændringer skal myndighederne i Belarus gå i dialog med alle politiske kræfter, herunder oppositionen, og organisere frie valg. Landene i Central- og Østeuropa, heriblandt Polen, kan tjene som eksempel.

For at ændre den belarussiske befolknings bevidsthed og vise dem de demokratiske principper og det frie marked, er det altafgørende at forenkle og øge kontakten mellem det belarussiske samfund og EU-landene. Det kræver betydelige forenklinger og en liberalisering af visaproceduren, herunder en reduktion i udgifterne til betaling af visum for borgerne i Belarus.

EU-lande bør åbne deres universiteter og andre højere læreanstalter for studerende fra Belarus og give dem økonomisk støtte fra EU-fonde samt fra nationale, lokale og private fonde. EU bør være mere åben over for Belarus, også selv om de nuværende myndigheder ikke ønsker det.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne tilføje et punkt til disse politiske og økonomiske anliggender. Eftersom kommissær Michel giver udtryk for, at det er vigtigt med uddannelse både inden for Europa og uden for dets grænser, og jeg har personligt med studerende fra Belarus at gøre, eftersom vi uddanner mange af dem på Det Katolske Universitet i Dublin, vil jeg gerne sige til kommissæren, at i den udstrækning det er muligt, vil jeg gerne anbefale, at både den økonomiske og anden støtte øges i den henseende, fordi investering i uddannelse af studerende fra Belarus er hjælp til selvhjælp for Belarus og vil vise sig at være en investering for Europa.

  Tadeusz Zwiefka (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Belarus, Belarus anno 2008, er en skamplet på vores allesammens samvittighed. Det er skammeligt, at der i begyndelsen af det 21. århundrede findes en totalitær stat i Europa. I løbet af vores tordagsmøder i Strasbourg diskuterer vi overtrædelser af menneskerettigheder overalt i verden. Belarus er imidlertid EU's nærmeste nabo.

Det er min fornemmelse, at indtil 1989 gjorde vestlige demokratier alt, hvad de kunne for at befri mange undertrykte lande fra sovjetisk besættelse. I dag er Belarus stadig, som det var dengang. Det er min fornemmelse, at selv om der ikke længere er mange lande, kun et, gør vi mindre. Vi gør bestemt ikke nok. Det er klart, at vi ikke kan få direkte politisk og økonomisk indflydelse på det, der sker i Belarus, men vi kan få indflydelse på, hvorvidt der vil blive udsendt uafhængig information, som vil kunne stimulere befolkningen i Belarus til at kæmpe for uafhængighed.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Det positive momentum, som blev skabt i Belarus ved løsladelsen af fem af de seks politiske fanger, ser ud til at være gået i stå. Beklageligvis har fornyet pres på civilsamfundet og en række særligt strenge og uforholdsmæssigt hårde domme ødelagt denne positive atmosfære. Vi vil fortsat fordømme de politiske anholdelser og den måde, som civilsamfundet og de uafhængige medier behandles på.

Samtidig må vi gøre det forståeligt for Belarus, at vi mener det, vi siger, når vi foreslår et partnerskab under forudsætning af, at der gøres fremskridt med hensyn til respekt for demokrati, menneskerettigheder og retssikkerhed. For imidlertid at kunne gøre sådanne fremskridt, har Belarus behov for en række foranstaltninger, som for os er helt centrale. Disse omfatter ubetinget løsladelse af samtlige politiske fanger, herunder Alexander Kazulin.

De omfatter også afholdelse af parlamentsvalg i september, som skal overholde demokratiske principper. I den henseende forlanger vi, at de internationale OSCE/ODIHR-observatører får uhindret adgang. De belarussiske myndigheder har informeret os om deres intentioner om at tillade både kortsigtede og langsigtede observatører. Vi vil helt sikkert tage dem på ordet. Tilstedeværelsen af observatører fra Parlamentet ville naturligvis være en yderligere kilde til værdifuld ekspertise. Det er ligeledes vigtigt, at oppositionspartier deltager på retfærdig vis i disse valg. Vi vil tage højde for alle Parlamentets forslag i denne henseende.

Oppositionens tilstedeværelse i dette Parlament, hvilket for nuværende ikke er tilfældet, ville være et uimodsigeligt bevis på, at der imidlertid er gjort fremskridt. I det tilfælde ville EU være parat til at reagere positivt, som det bekræftede så sent som i sidste måned i en erklæring om sanktioner og om de fremskridt, som ville tilskynde os til at lempe disse sanktioner.

Jeg vil nu tage fat på et emne, som ligger os meget på sinde, nemlig forbindelserne med befolkningen i Belarus. Uanset hvor beklagelig situationen i Belarus måtte være, er vi nødt til at udvide vores forbindelser. Begrænsninger i forhold til forbindelser med belarussiske myndigheder på ministerniveau bevares naturligvis. Ikke desto mindre tror jeg, at det er nødvendigt at skelne mellem politiske og tekniske niveauer. Kommissionen holder på tilsvarende måde møder for at diskutere tekniske problemer, såsom energi, transport og miljø med eksperter fra den belarussiske regering. Disse forbindelser er tilsyneladende en måde til at komme igennem med forskellige budskaber om sager, som ligger os meget på sinde.

At vi for tiden har en delegation i Minsk vil også gøre det muligt for os at knytte tættere forbindelser med både den belarussiske regering og med civilsamfundet, lokale ngo'er, uafhængige medier og studenter, som vi har pligt til at støtte, som De, hr. Zwiefka, helt korrekt har fremhævet i Deres betænkning, og som adskillige talere har nævnt. Derudover yder vi bistand til det Europæiske Humanistiske Universitet, som for øjeblikket er i eksil i Vilnius, og som fortsætter sine aktiviteter der, indtil universitetet kan vende tilbage til Belarus.

Til sidst vil jeg gerne tage et tilbagevendende emne op, nemlig visaproblematikken. Som De og jeg ved, er vi, som tingene ser ud lige nu, ikke i stand til at åbne forhandlinger om lempelse af visarestriktioner med Belarus. Det er blevet afgjort af Rådet, men det skal ikke forhindre os i at drage fordel af den beføjelse, som medlemsstaterne har i henhold til Schengenreglerne, som er en del af deres konsulære rettigheder.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Alessandro Battilocchio (PSE) , skriftlig. - (IT) Det er desværre ikke første gang, at vi hører om vilkårlige anholdelser af folk, som er imod det herskende regime. Belarus er alt for ofte blevet drøftet i Parlamentet, hvor der er blevet sagt en masse, men uden at der har været handling bag ordene.

Vi bør bide mærke i, at Lukasjenkoregimet er decideret fjendtligt indstillet over for EU, og at vi taler for fuldstændig døve ører, når vi kommer med vores krav om menneskerettigheder og en demokratisering af Belarus. Vi vil øge vores forbindelser med civilsamfundet og med de interne bevægelser i forsøget på at opnå forandring. Sakharovprisen var det første konkrete bevis herpå.

Der er dog behov for yderligere fremskridt ad den vej. Jeg var for nylig i Belarus og bemærkede, at der blandt borgerne var ved at brede sig en øget bevidsthed om ønsket om forandring. En forandring, som giver garanti for frihed, retfærdighed, lighed og demokrati. Jeg opfordrer Kommissionen til navnlig at rette fokus mod Belarus, der er et land, som ligger strategisk godt placeret i forhold til at sikre fred og sikkerhed på hele det europæiske kontinent.

(1) Se protokollen.

14.3. Den kritiske situation i Burundi (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om den kritiske situation i Burundi⁽¹⁾.

  Alain Hutchinson, forslagsstiller. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Indledningsvis ønskede vi ikke, at Parlamentet skulle drøfte situationen i Burundi lige nu, for, som De ved, forhandler myndighederne i Burundi for øjeblikket med den nationale befrielsesfront FNL. De har nået et kritisk stadie, som endelig begynder at have lysere udsigter, og som skal, håber vi, føre til den praktiske gennemførelse af våbenhvileaftalen, der blev indgået i Dar es Salaam for at sætte en stopper for de kampe og den vold og usikkerhed, som plager landet. Som vi nu ved, kan en sommerfugl, som flagrer med vingerne i Strasbourg, sommetider udløse en orkan tusindvis af kilometer væk.

På den anden side ville det have været utænkeligt ikke at tale om situationen i dette lille land, som udviklingsmæssigt er blevet ladt i stikken, i og med at det har mistet de af sine naturlige ressourcer, som ofte tiltrækker donorer. Derfor ville vi - efter aftale med de andre politiske grupper - gøre denne beslutning til en opfordring til positiv handling med hensyn til dette associerede land i den kriseramte region De Store Søers Område i Afrika. Vi ville understrege EU's beslutsomhed, navnlig Parlamentets og Deres, hr. kommissær, med hensyn til at søge nye løsninger til mere effektiv udviklingsbistand i de lande, som er svækket af konfliktsituationer - i dette tilfælde borgerkrig - lande, hvor spørgsmål som demokratisk genopbygning, genopretning af ødelagte offentlige tjenester og genindførelse af politikker på så grundlæggende områder som sundhed og uddannelse kunne håndteres og støttes hurtigere og mere effektivt. Vi ønskede, at beslutningen skulle være en del af den handlingsplan, som Nederlandene er blevet anmodet om at udarbejde for Burundi, som er blevet udvalgt - hvilket vi er meget glade for - til at være et ud af tre pilotprojekter under denne nye tilgang. Vi har derfor gjort vores ønsker klart. Vi ønsker at gøre Burundi til en udviklingsmodel, og for at opnå dette ønsker vi, at myndighederne i dette lille land skal tildeles de finansielle ressourcer og den støtte, der er behov for til civil, politisk og økonomisk genopbygning.

Parlamentet vil følge udviklingen meget tæt, men opfordrer også parlamentsmedlemmerne i Burundi fra alle politiske grupper til at bestræbe sig på så hurtigt som muligt at finde muligheder for og midler til at sætte deres institutioner i drift igen - efter at de i månedsvis er blevet forhindret i at udføre deres arbejde - for at føre forhandlinger og holde afstemninger og gøre det muligt for Burundis regering at gennemføre genopbygningsprojekter, såsom den længeventede reform af rets- og sundhedsvæsenet og andre områder med akut behov for handling.

Endelig vil vi gerne påpege, at Burundi, som er et af verdens fattigste lande, er det land, som modtager den forholdsmæssigt mindste udviklingsbistand pr. indbygger. Sådan kan det ikke fortsætte. Vi vil gerne anmode om, at der hurtigt frigives yderligere finansielle ressourcer til at finansiere prioriterede udviklingsprogrammer og, i særdeleshed, genopbygningen af den ødelagte infrastruktur. Sammen med EU er kun fem medlemsstater til stede i Burundi - et land, hvor alting stadig mangler at blive gjort. Vi håber, at disse lande koordinerer deres indsats effektivt, før der træffes nogen beslutninger i Europas hovedstæder, og at delegationerne i Burundi, som har til opgave at gennemføre udviklingspolitiske foranstaltninger, vil fortsætte med at samarbejde, samt at delegationspersonalet øges.

Afslutningsvis vil jeg gerne fremhæve det punkt i vores beslutning, som henviser til, at den yderst nødvendige humanitære bistand opretholdes, og muligvis forøges, og jeg vil på det stærkeste opfordre til, at foranstaltninger til at tilbagetrække denne bistand træffes i tæt tilknytning til en optrapning af udviklingspolitikkerne, hvis gennemførelse er mere kompleks. Vi ønskede i den forbindelse at påpege dette for at sikre, at synligheden af de foranstaltninger, der træffes lokalt af myndighederne i Burundi, med støtte fra EU og medlemsstaterne, anerkendes behørigt. Ud over løsningen på konflikten med FNL og genoprettelsen af større sikkerhed har befolkningen i Burundi stort behov for at se forbedringer af landets udvikling afspejlet i deres vanskelige dagligdag.

  Raül Romeva i Rueda, forslagsstiller. - (ES) Fru formand! Fjendtlighederne, som igen er blusset op i Burundi, er et skridt tilbage i en allerede skrøbelig proces.

Snesevis af døde og yderligere tusinder af fordrevne personer viser med al tydelighed, at bestræbelserne for at skabe fred, i det mindste i øjeblikket, ikke er tilstrækkelige. Ansvaret for denne tilstand skal deles.

Det er naturligvis beklageligt, at FNL igen har grebet til våben, men det skal siges, at der har været mange anklager om menneskerettighedskrænkelser fra Burundis væbnede styrker og politiets side.

Det er også klart, at ustabiliteten i Burundi kunne få betydelige og alvorlige konsekvenser for regionen, navnlig i Den Demokratiske Republik Congo og Rwanda.

Jeg er enig i, at den nye forfatnings ikrafttræden og det efterfølgende parlamentsvalg har skabt større stabilitet i Burundi. Dette øger imidlertid også behovet for oprettelse af en freds- og forsoningskommission som en tillidsskabende foranstaltning. EU bør støtte et sådant initiativ finansielt og logistisk.

Det er i den forbindelse, og især i betragtning af, at EU, som det er blevet bemærket, har valgt Burundi til et pilotprojekt for iværksættelse af en prioriteret handlingsplan, der har til formål at sikre hurtigere og mere effektiv bistand, at jeg mener, denne beslutning fortjener særlig opmærksomhed. Ikke blot fra Kommissionen, men også grundlæggende fra medlemsstaterne, og i særdeleshed to af dens forslag.

For det første forslaget om en forhøjelse af de finansielle midler fra EU til Burundi i forbindelse med bl.a. midtvejsevalueringen af den 10. Europæiske Udviklingsfond.

For det andet at der, som led i den yderst tiltrængte handlingsplan, først og fremmest gives støtte til programmer til forbedring af landets regeringsførelse og demokratiske forvaltning, sundhedspolitikker gennem oprettelsen af sundhedscentre og renovering af hospitalssystemet, Burundis regerings beslutning om at indføre gratis grundskoleundervisning samt den fortsatte renovering af Burundis infrastrukturer.

  Erik Meijer, forslagsstiller. - (NL) Fru formand! Ligesom Sudan, som vi drøftede tidligere på eftermiddagen, er Burundi etnisk set et opdelt land, hvor der gennem lang tid har været disharmoni mellem de forskellige befolkningsgrupper.

De deraf følgende problemer er langt mere vanskelige at løse i Burundi end i andre afrikanske lande. Det er svært at trække en geografisk grænse mellem områder, som typisk huser forskellige etniske grupper. Det minder mere om det traditionelle kastesystem, der eksisterede i Indien. Endnu før den tyske og belgiske kolonisering var der et flertal af hutuer i Burundi og Rwanda, og tutsierne var i mindretal. Tutsierne, som også har en mærkbar anderledes fremtoning end hutuerne, var magthaverne. Hutuerne var under deres kontrol.

I Europas koloniperiode forsøgte man at ændre den situation, men ikke for at skabe lighed og lige rettigheder for hutuerne. Hovedformålet var på det tidspunkt at udspille de to etniske grupper mod hinanden for at styrke den nederlandske eller belgiske forvaltning. Selv efter uafhængigheden fandt man aldrig en holdbar løsning på de gamle uoverensstemmelser. Burundi blev forskånet for hutuflertallets massive felttog i nabolandet Rwanda mod nord for at udslette det plagsomme tutsimindretal. Dette kunne dog også skyldes, at frigørelse blandt hutuerne var mindre udbredt.

Når vi i beslutningen henviser til 14 år med borgerkrig, fredsforhandlinger, modstandsbevægelsen FNL, afvæbning af oprørere og kampene, som brød ud igen den 17. april, bliver vi nødt til at være opmærksomme på baggrunden og de uløste problemer. Hovedformålet med beslutningen er, at voldshandlingerne stoppes, og der nås til enighed. Det er jeg enig i, men netop på det punkt ser jeg kun ringe grund til at være optimistisk. I beslutningen opfordres der også til europæisk støtte til demokratisk regering, uddannelse og sundhedsvæsen. Det kan vi selv bidrage til.

  Filip Kaczmarek, forslagsstiller. - (PL) Fru formand, hr. kommissær! Det glæder os meget at høre, at der på ny indledes fredsforhandlinger mellem den nationale befrielsesfront og Burundis regering. Det er ikke første gang, at oprørerne og regeringen forsøger at nå frem til en aftale. Vi håber, at en aftale vil sætte en stopper for den blodige konflikt.

Denne konflikt har ikke bare krævet uskyldige ofre, men destabiliserer først og fremmest den fine balance og forstærker spændingerne i landet, som ellers viste positive resultater efter fredsaftalen i 2003. Efter mange år med konflikt i Burundi forsøger landet nu at genopbygge sig selv og vende tilbage til den internationale scene - og med nogen succes.

Et endnu større paradoks er det faktum, at det problem, som Burundi står over for på nuværende tidspunkt, ikke skyldes konflikten mellem hutu- og tutsistammerne, men er forårsaget af en enkelt, meget radikal, del af hutuernes FNL, som ikke accepterede fredsaftalen og stadig forsøger at bekæmpe koalitionsregeringen, som også omfatter hutuerne. Det internationale samfund skal give sin støtte til fredsaftalen og stoppe konflikten.

  Marcin Libicki, forslagsstiller. - (PL) Fru formand! Endnu en gang drøfter vi forbrydelser, som begås i forskellige lande rundt om i verden, og det kan vi blive ved med i al uendelighed, indtil EU får en fælles udenrigspolitik. Hvad mere er, så kan EU kun føre en effektiv fælles udenrigspolitik, hvis det har en militærstyrke. Lissabontraktaten, med hvilken der oprettes noget lignende et udenrigsministerium, vil ikke løse problemet, eftersom der ikke bliver nogen militærstyrke.

Præsident Lech Kaczyński sagde i sin tid, at EU burde have sin egen hær. Præsident Sarkozy har også nævnt dette for nylig. Jeg mener, at dette emne burde være på dagsordenen til offentlig debat i EU. Der burde være specifikke forslag til politiske løsninger og, som følge heraf, lovgivningsmæssige løsninger. Uden militærstyrke kan der ikke blive nogen udenrigspolitik. Hvis EU's integritet og styrke er vigtige for os, så skal EU have sin egen hær for at kunne gribe ind i situationer som den i Burundi.

  Marios Matsakis, forslagsstiller. - (EN) Fru formand! Burundis situation har været usikker gennem en årrække. De barbariske sammenstød, der i 1990'erne udspillede sig mellem hutuerne og tutsierne vil altid ligge dybt forankret i vores sind og vil altid plage vores samvittighed. På trods af at det internationale samfund, såvel som regionale aktører, har gjort mange forsøg på at skabe den meget ønskværdige varige fred og stabilitet i området, er dette endnu ikke lykkedes, selv om det dog skal siges, at der er blevet gjort store fremskridt.

De seneste militære sammenstød mellem de nationale forsvarsstyrker og den nationale befrielsesfront har medført tab af uskyldige liv og vækker stor bekymring. Begge sider må indse, at deres uoverensstemmelser skal løses ved forhandlingsbordet og ikke på slagmarken. De må begge indse, at vold kun avler mere vold. Oprørsgruppen må frasige sig voldshandlinger og nedlægge deres våben, men samtidig skal Burundis regering ophøre med at give straffefrihed til og dække over kriminelle inden for sikkerhedsstyrkerne, som gør brug af tortur og ulovlig tilbageholdelse.

Lad os håbe, at den sunde fornuft vil sejre til sidst, og at det vil lykkes hovedparterne i denne brutale interne kamp i Burundi at nå en løsning på deres stridigheder på en fredelig måde af hensyn til deres lands befolknings sikkerhed og trivsel.

  John Bowis, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! For mit indre øje ser jeg et smukt land. Jeg ser et folk, som kæmper for at bryde fri af eftervirkningerne af borgerkrigens rædsler. Jeg ser disse mindesmærker for voldshandlingerne. Jeg ser fattige mennesker, som kæmper for at klare sig. Jeg ser Bujumbura afspærret om aftenen, som én forsøger at komme ind igen inden spærretid på grund af voldshandlingerne. Jeg ser sundhedsproblemerne, malariaen, åndedrætsproblemerne og hygiejneproblemerne. Jeg ser flygtningelejre - folk, som vender tilbage uden helt at vide, hvor deres hjem lå, folk, som vender tilbage fra Tanzania, og folk, som kommer over fra Kivu i Congo.

Og nu ser vi selvfølgelig igen voldshandlinger - FNL, som bryder sine aftaler. Vi ser endnu en gang anklager om tortur og hård behandling. Burundi har brug for vores hjælp. Det har også brug for selvbeherskelse, hvis det skal undgå nogensinde igen at komme ud på det skråplan af intolerance og umenneskelighed.

  Glyn Ford, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Vi beklager de seneste sammenstød mellem de nationale forsvarsstyrker og den nationale befrielsesfront i Burundi. Vi opfordrer begge sider til at respektere den våbenhvile, der blev indgået den 7. september sidste år, og opfordrer i særdeleshed FNL's leder, Agathon Rwasa, meget kraftigt til fuldt ud at deltage i fredsprocessen. Vi beder Kommissionen om at stille ressourcer til rådighed til at fremme reintegrationen af FNL-tropperne i samfundet, til at bidrage til flygtningehjælp og i særdeleshed til at demobilisere børnesoldaterne i dette land.

Vi er nødt til at kræve, at Burundis regering respekterer retsstatsprincippet, sætter en stopper for klimaet med straffefrihed og sikrer, at skyldige hurtigt retsforfølges. Det er, hvad vi forventer af Kommissionen og af regeringen.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Fru formand! Som vi har hørt, har krigen i Burundi, som har varet i 14 år, medført et meget stort antal flygtninge i landet, mangel på fødevarer og frygtelige voldshandlinger, selv blandt dem, der skal forestille at beskytte folket.

Selv om de seneste væbnede sammenstød endnu en gang har forpurret landets søgen efter harmoni og fået os til at spekulere over, om der er tilstrækkelig tillid og politisk vilje blandt begge parter til fredsforhandlinger, synes der også at være blevet taget vigtige skridt i den rigtige retning. Som følge af lange, strenge forhandlinger blandt flere parter har oprørstropperne indvilliget i at løslade et betragteligt antal børnesoldater inden starten af maj.

Burundi har hårdt brug for EU-medlemsstaternes hjælp til at håndtere landets humanitære krise, som der opfordres til i beslutningen, og jeg opfordrer derfor alle til at støtte den.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Fru formand! De øgede spændinger i Burundi, borgerkrigen mellem etniske grupper og voldshandlingerne dér bør stoppes øjeblikkeligt. Hundredvis af dræbte og sårede er den pris, som ubevæbnede civilpersoner betaler for denne konflikt. Det er afgørende, at våbenhvilen overholdes, og det er afgørende, at der indsættes fredsbevarende styrker. Den finansielle støtte, som EU skal give til Burundi, skal nøje overvåges og skal gå hovedsagelig til humanitære formål, navnlig sundhedspleje, sikkerhed og børns uddannelse.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! For det første så opfordrede EU til genoptagelse af dialogen mellem parterne som det eneste middel til at opnå fremskridt mod fred og forsoning, hvilket er en grundlæggende forventning hos befolkningen i Burundi. Det glæder derfor Kommissionen, at en delegation fra Palipehutu-FNL - dvs. det FNL-tilknyttede parti for befrielsen af hutufolket - den 16. maj 2008 vendte tilbage til Bujumbura, og jeg håber, at det vil være muligt for begge sider at genoptage aktive forhandlinger.

Jeg foretrækker at lade det svar, jeg havde forberedt, ligge, for jeg har lyttet til en række bemærkninger, og jeg føler, at jeg har pligt til at fastslå nogle kendsgerninger.

Jeg vil gerne først og fremmest sige - for at gøre det kort og for ikke at gentage de fremragende indlæg, jeg har hørt, især hr. Hutchinsons, hr. Kaczmareks og hr. Bowis' - at situationen i Burundi i dag ikke har noget at gøre med etniske problemer, og det at foreslå, at det drejer sig om en etnisk krise, er at anskue situationen fra et anderledes og meget farligt perspektiv. Jeg er derfor tilbøjelig til at dele hr. Hutchinsons synspunkt, omend jeg finder det lidt beklageligt, at denne forhandling finder sted her og nu. Det kommer på et lidt uheldigt tidspunkt, for jeg føler, at vi nu bør give politisk dialog en chance. At tale om en etnisk årsag, som De har gjort, hr. Meijer, er utrolig farlige gætterier.

For det andet påpegede hr. Hutchinson det faktum, at det internationale samfund, hvor vi er så optaget, og dette angår Verdensbanken - jeg har drøftet emnet med Bob Zoellick - og Kommissionen, optaget af vores procedurer, som forhindrer os, når et land kastes ud i formelt demokrati, i at frigive midler for at vise, at fred har et udbytte. Dette er en af årsagerne til, at Burundi har svært ved at bevæge sig fremad igen, ligesom det er tilfældet i f.eks. Liberia, ligesom det er tilfældet i Den Demokratiske Republik Congo, og ligesom det er tilfældet i ethvert land, der kategoriseres som postkonfliktland. Vi er optaget af vores procedurer, vi udviser ingen fleksibilitet, og derfor kan vi heller ikke tilbyde en hurtig reaktion på disse landes behov for genopbygning, for det er her, at Burundis reelle problem ligger.

Jeg vil naturligvis undlade at kommentere det indlæg, som opfordrede til indsættelse af europæiske militærstyrker - jeg siger ikke, at dette er et separat emne, men det er tydeligvis et emne, som ligger noget uden for denne diskussions område. Vi fortsætter med aktivt at støtte Burundi, både politisk og økonomisk, i landets bestræbelser på at opbygge fred og skabe samfundsøkonomisk fremgang. Jeg vil gerne påpege, at vores samarbejdsaftaler for 2008-2013 på nuværende tidspunkt beløber sig til 188 millioner euro, og det er blevet foreslået at øge denne støtte yderligere under midtvejsevalueringen. Jeg må i den forbindelse gøre opmærksom på, at det ifølge reglen kun vil være muligt at øge støtten, hvis Burundi fuldt ud har udnyttet den støtte, der er blevet tildelt under den oprindelige bistandspakke. Det er reglen, og jeg håber, at landet vil være i stand til at drage fordel af denne midtvejsevaluering.

Den strategi, der er vedtaget for den nye periode, omfatter en stigning i budgetstøtten og fastsætter to områder, som der bør fokuseres på. Det første område er rehabilitering og udvikling af landdistrikter, som tydeligvis er af afgørende betydning for at sikre befolkningens overlevelse, og det andet punkt er sundhedssektoren. Vores bestræbelser på at fremme dette lands samfundsøkonomiske fremgang tager sigte på at vise Burundis befolkning, hvad de kan forvente sig af udbyttet af freden, som et incitament til at forbedre deres situation. Burundi er blevet udvalgt som pilotprojekt med henblik på at gennemføre konklusionerne fra Rådets møde i november 2007, dette er blevet nævnt, og det glæder mig, at landet er blevet udvalgt. Vi har også aftalt, sammen med Verdensfødevareprogrammet, at gennemføre aktioner i Burundi, navnlig inden for uddannelse og indførelse af kantiner for skolebørn, for det står helt klart, at børn, når de har adgang til gratis måltider, naturligvis ønsker at vende tilbage til at gå i skole. Vi gennemfører også et casestudie, som skal omfatte Burundi.

Jeg skal endvidere besøge Burundi inden længe, da Kommissionen er meget tæt involveret i en række mæglingsbestræbelser. Jeg vil gerne tilføje, at jeg, da jeg var udenrigsminister, deltog direkte i Arushaforhandlingerne med præsident Mandela, så det er et emne, jeg kender noget til, og jeg kan sige til Dem, hr. Meijer, at Burundis forfatning, Burundis lovgivningssystem og Burundis parlament - nationalforsamlingen og Senatet - bidrager med alle de institutionelle løsninger, der er behov for for at bringe de etniske problemer under fuld kontrol. Der er derfor ikke tale om et etnisk problem, men om en situation med usikkerhed inden for den ene etniske gruppe, ikke med den anden, og det er tydeligvis et andet problem end det, der vedrører FNL. FNL må nu sætte sig til forhandlingsbordet, gøre sig til et reelt politisk parti og deltage i landets fremgang og genopbyggelse.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.

(1) Se protokollen.

15. Parlamentets sammensætning: se protokollen

16. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

16.1. Sudan og Den Internationale Straffedomstol (afstemning)

16.2. Tilbageholdelse af medlemmer af oppositionen i Belarus (afstemning)

16.3. Den kritiske situation i Burundi (afstemning)

17. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

18. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

19. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

20. Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 116): se protokollen

21. Fremsendelse af tekster vedtaget under dette møde: se protokollen

22. Tidsplan for kommende møder: se protokollen

23. Afbrydelse af sessionen

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.

(Mødet hævet kl. 16.25)

Hvorledes evaluerer Rådet reformprocessen i Montenegro, navnlig for så vidt angår forvaltning, retsvæsen, uddannelsespolitik, mindretal og især det private skolevæsen?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

På basis af den statusrapport, som Kommissionen udarbejdede i december 2007, har Rådet noteret sig de fremskridt, som Montenegro har gjort i løbet af det seneste år, herunder vedtagelsen af en forfatning og etableringen af det fornødne lovgrundlag og de påkrævede institutioner efter uafhængighedserklæringen. Rådet understregede behovet for, at Montenegro indførte en ny forfatning efter europæiske standarder og fortsatte bestræbelserne på at udvide konsensussen omkring grundtrækkene af statsopbygningen. Det tilskyndede Montenegro til at fortsætte med at styrke sin administrative kapacitet og videreføre bestræbelserne for at opnå betydelige reformresultater, navnlig med hensyn til at styrke retsstaten og bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet.

Af forståelige grunde er administrativ kapacitet et svagt punkt for et nyetableret land. Myndighederne i Montenegro forsøger at afhjælpe manglerne. Regeringen fortsætter bestræbelserne på at øge den administrative kapacitet og gennemføre reformen af den offentlige forvaltning. Selv om lovgrundlaget er etableret, resterer der stadig et stort arbejde. Der er behov for adækvat finansiering, hvis regeringens mål skal kunne realiseres. De generelle fremskridt på dette område har været langsomme, og den offentlige forvaltning er derfor fortsat svag og ineffektiv.

Med den nye forfatning er der indført ændringer i retsvæsenet, der som følge heraf er blevet mindre afhængigt af parlamentet. Ikke desto mindre skal forfatningens bestemmelser gennemføres. Trods visse fremskrift er domstolsreformen i Montenegro stadig kun i sin vorden.

Også uddannelsespolitikken er langsomt ved at blive bragt op på europæisk niveau. Adgangen til grundskoleuddannelse er næsten optimal i Montenegro.

De nødvendige rammer er blevet fastlagt til beskyttelse af mindretal. Efter uafhængighedserklæringen undertegnede Montenegro rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog. Forfatningen udgør et solidt grundlag for beskyttelsen af mindretal, men gennemførelsen er tøvende på visse områder. Situationen for flygtninge og fordrevne personer, herunder et betydeligt antal romaer fra Kosovo, giver anledning til alvorlig bekymring.

I svaret på min forespørgsel af 6. februar om samme emne (H-0121/08⁽¹⁾) synes Rådet at beskrive et slags "hønen og ægget"-scenario, hvor Rådet ikke vil drøfte nogen eventuel reform uden et officielt forslag fra Kommissionen, mens Kommissionen ikke er villig til at forelægge et forslag, medmindre der opnås større enighed mellem medlemsstaterne om, hvilken slags reform de er villige til at acceptere.

Hvordan mener Rådet, at man bedst muligt kommer ud af dette dødvande?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

Det ærede medlem vil sikkert være vidende om, at Kommissionen i december 2006 offentliggjorde en grønbog og iværksatte en bred offentlig debat med berørte grupper (industrivirksomheder, erhvervsdrivende, forbrugerorganisationer osv.) om funktionen af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter (TDI).

En af konklusionerne af denne debat er, at et korrekt fungerende TDI-system er tvingende nødvendigt for at beskytte erhvervslivet i Fællesskabet mod urimelige handelspraksisser eller importsubsidiering og vinde offentlighedens tillid til fair handel. Det blev samtidig fastslået, at det ville være nødvendigt at ændre visse elementer af dette system.

De indledende drøftelser, der fandt sted i 2007 i Rådets forberedende organer, viste, at der kunne opnås konsensus vedrørende visse elementer i grønbogen, f.eks. omkring behovet for større retssikkerhed, forudsigelighed, gennemsigtighed og uafhængig beslutningstagning. Disse drøftelser afslørede imidlertid også indbyrdes divergerende holdninger til visse punkter.

Medio januar 2008 udtalte kommissær Mandelson, at der er behov for mere tid til at videreføre drøftelserne med interessegrupperne om, hvorledes man skal videreføre TDI-revisionsprocessen, og han forsikrede, at alle forslag ville afspejle samtlige berørte parters legitime interesser. Rådet har endnu ikke modtaget et forslag fra Kommissionen.

Formandskabet fortsætter sine uformelle bestræbelser på at skabe konsensus i dette spørgsmål mellem medlemsstaterne, og det næste formandskab vil helt sikkert videreføre disse bestræbelser. Vi støtter Europa-Parlamentets bestræbelser herpå og ser med tilfredshed på anbefalinger om reformen af Fællesskabets handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter fra Udvalget om International Handel som et væsentligt bidrag til de interne drøftelser.

Det bør også bemærkes, at der som led i verdenshandelsforhandlingerne i Genève i forbindelse med WTO-Dohaudviklingsdagsordenen finder drøftelser sted om ændringer i den eksisterende ordlyd af aftalerne om antidumping, subsidier og udligningsforanstaltninger. Disse drøftelser finder sted i en "regelgruppe", og resultaterne af drøftelserne i Genève vil også have følger for den grundlæggende EU-lovgivning om handelsbeskyttelsesforanstaltninger. Et af EU's mål er at styrke det regelbaserede internationale handelssystem og at sikre, at alle regler, der er vedtaget af handelspartnerne, anvendes mere konsekvent.

De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans har i to domme fra henholdsvis 2002 og 2004 (T-253/04 og T-229/02) fjernet Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) og dets efterfølger Kongra-Gel fra listen over personer og organisationer med forbindelse til terrorisme. Listen udarbejdes og ajourføres ved Rådets afgørelse i henhold til forordning (EF) nr. 2580/2001⁽¹⁾ om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme.

I lyset af, at PKK og Kongra-Gel stadig er opført på den gældende liste fra Rådet (Rådets afgørelse 2005/930/EF⁽²⁾), hvilket har følger for organisationerne og deres medlemmer, kan Rådet bekræfte, at der er tilstrækkelig begrundelse (adequate statement of reason) for, at ovennævnte organisationer fortsat er opført på listen? Hvilke rettigheder har medlemmerne af de ovennævnte organisationer, som bekæmpes af medlemsstaternes myndigheder?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

Som anført ophævede Retten i Første Instans den 3. april 2008 Rådets afgørelse 2002/460/EF af 17. juni 2002, for så vidt vedrører PKK, og Rådets afgørelse 2004/306/EF af 2. april 2004, for så vidt vedrører Kongra-Gel som følge af manglende begrundelse.

De afgørelser, som retten ophævede, er ikke længere i kraft og er erstattet af en anden afgørelse. Den nugældende rådsafgørelse vedtoges i december 2007 (2007/868/EF) og ændredes den 29. april 2008 (2008/342/EF og 2008/343/EF). PKK (og Kongra-Gel), der er et andet navn for PKK, opførtes i bilaget til denne afgørelse. Rettens seneste domme har ingen indvirkning på denne afgørelse, og det bør noteres, at sagsøgerne ikke ønskede at anfægte den i disse sager, selv om retten opfordrede dem hertil.

Hvad angår den procedure, der er anvendtes ved vedtagelsen af afgørelse 2007/868/EF, gennemførte Rådet i første halvår af 2007 en grundig revision og konsolidering af procedurerne for opførelse af personer, grupper og enheder på listen og sletning af sådanne på denne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001. Rådet anvender nu en klarere og mere gennemsigtig procedure. Det betyder, at Rådet nu fremkommer med en begrundelse, hvis en person eller et selskab gøres til genstand for en indefrysning af aktiver.

De nye procedurer blev første gang taget i brug i 2007 som led i en regelmæssig revision, der i juni 2007 afsluttedes med offentliggørelsen af en ajourført liste.

Der blev også taget hensyn til de nye procedurer ved vedtagelsen af den nugældende afgørelse, og PKK/Kongra-Gel blev følgelig officielt informeret om grundene til, at organisationen var opført på ovenstående liste. Hertil kommer, at Rådet for nylig gennemgik supplerende oplysninger om PKK/Kontra-Gel og den 29. april 2008 ændrede begrundelsen i overensstemmelse hermed og derefter fremsendte den ændrede begrundelse til PKK/Kongra-Gel og opfordrede organisationen til at fremsætte sine bemærkninger.

Som sammenfatning kan det oplyses, at personer, grupper og enheder, der er opført på listen, kan:

anmode Rådet om at tage deres sag op til fornyet behandling på basis af understøttende dokumentation

anfægte den nationale kompetente myndigheds afgørelse efter de nationale procedurer

anfægte Rådets afgørelse ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i overensstemmelse med de betingelser, der er foreskrevet i artikel 230, stk. 4 og 5, i traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, såfremt de er genstand for restriktive foranstaltninger i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001

anmode om humanitære undtagelser til dækning af de grundlæggende behov, såfremt de er genstand for restriktive foranstaltninger i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001.

Formandskabslandets parlament har ratificeret Lissabontraktaten. Formandskabslandet har dermed formodentlig haft en klar opfattelse af, hvilke sikkerhedsgarantier der indgår i traktatens afdeling om sikkerheds- og forsvarspolitik. Indeholder de også en forpligtelse til militær bistand i tilfælde af, at en medlemsstat udsættes for et militært angreb, eller indgår forpligtelsen til militær bistand kun i den såkaldte solidaritetsbestemmelse (artikel 222)?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

Medlemmets spørgsmål henhører ikke under Rådets kompetence, eftersom Rådet ikke deltog i den regeringskonference, som udarbejdede Lissabontraktaten. Hverken Rådet eller formandskabet er i stand til at fremlægge en fortolkning af Lissabontraktaten, som endnu ikke er trådt i kraft.

Formandskabet kan derfor blot oplyse, at den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik reguleres ved bestemmelserne i anden del, kapitel 2, afsnit V, i den konsoliderede udgave af traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union. Det faktiske spørgsmål om bistand til en medlemsstat i tilfælde af væbnet aggression mod dets område er reguleret ved bestemmelserne i artikel 42, stk. 7, i den konsoliderede udgave af traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union.

I forbindelse med opdelingen i systemoperatører og leverandører inden for el- og gasforsyning (EU-direktiv 2003/54/EF⁽¹⁾ og 2003/55/EF⁽²⁾) er spørgsmålet, hvorledes medlemsstaterne skal opkræve momsen på de separate systemoperatørers og leverandørers aktiviteter. Nogle anvender ”kommissionærmodellen", hvor leverandøren (transmissionsvirksomheden) skal opkræve momsen i hele kæden og også afleverer den til skattemyndighederne. Anvendes denne normale kommissionærmodel, kan leverandørens og underleverandørens moms behandles uafhængigt af hinanden. Men tillades denne model ikke (længere), skal de momsbeløb, som leverandøren beregner kunden for sin transmissionsservice, svare helt præcist til de momsbeløb, som transmissionsvirksomheden fakturerer samme specifikke kunde. På fakturaen skal leverandøren udtrykkelig angive moms for transmission ud over moms for sin egen service. Denne indbyrdes afhængighed mellem leverandør og transmissionsvirksomhed er ekstra besværlig i tilfælde af manglende betaling, flytning eller skift til en ny leverandør.

Kan Rådet bekræfte, at nævnte kommissionærmodel med en sådan samtidig opdeling i systemoperatører og leverandører er tilladt i henhold til gældende EU-ret? Mener Rådet, at der i den forbindelse skal foretages ændringer i forslagene fra 2007 til EP om den såkaldte tredje energipakke?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

Med hensyn til medlemmets første spørgsmål vil vi gerne understrege, at Kommissionen har ansvaret for at sikre den korrekte anvendelse af fællesskabslovgivningen.

Med hensyn til det andet spørgsmål vil vi gerne henlede medlemmets opmærksomhed på det forhold, at Kommissionens forslag i forbindelse med den "tredje energipakke" for 2007 ikke indeholder nogen bestemmelser om skatter og afgifter.

Som Lambert van Nistelrooij sikkert ved, træffer Rådet afgørelse på basis af forslag fra Kommissionen. Indtil dato har Rådet imidlertid ikke modtaget noget forslag fra Kommissionen vedrørende den sag, han omtaler.

Det Europæiske Råd besluttede på sit møde den 13.-14. marts 2008 at støtte og lancere initiativet "Barcelonaprocessen: en Middelhavsunion", der har til formål at skabe en union bestående af både EU-medlemsstater og tredjelande med henblik på at uddybe EU's forbindelser med landene i Middelhavsområdet.

Samtidig har Europa-Parlamentet gentagne gange udtalt, at EU bør udvikle det regionale samarbejde inden for rammerne af Sortehavssynergien, Euro-Middelhavspartnerskabet og den nordlige dimension på samme niveau.

I forbindelse med beslutningen om at oprette en Middelhavsunion og i betragtning af, at samarbejdet mellem EU og Sortehavsområdet er mindre udviklet, er det af afgørende betydning at uddybe samarbejdet i Sortehavsområdet, som omfatter europæiske lande, så det når et tilsvarende niveau. Agter Rådet at undersøge denne situation, og hvad ville det foreslå for at inddrage EU i langt højere grad i Sortehavsområdet?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

Siden Rumænien og Bulgariens tiltrædelse har EU to medlemsstater, der grænser direkte op til Sortehavsområdet. EU er følgelig ikke længere en ekstern aktør i området. Etableringen af tættere bånd mellem EU og landene i Sortehavsområdet er i EU's og Sortehavslandenes interesse. Dette område har en voksende strategisk betydning for EU, eftersom det har et stort økonomisk potentiale som marked for 190 mio. mennesker og også er en vigtig transitrute.

EU har allerede oprettet bilaterale forbindelser med alle landene i Sortehavsområdet, nemlig i forbindelse med:

– førtiltrædelsesprocessen med Tyrkiet

– den europæiske naboskabspolitik (fem handlingsplaner inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik – Moldova, Ukraine, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien)

– det strategiske partnerskab med Rusland

– udpegningen af to særlige EU-repræsentanter i området, nemlig for Sydkaukasus i 2003 og for Moldova i Moldova in 2005

– EU's grænsebistandsmission i Ukraine og Moldova (EUBAM) og

– EUSR-grænsestøttegruppen i Georgien.

EU vil fortsat udvikle bilaterale forbindelser med forskellige lande. Men på nuværende tidspunkt er det de lande, der står over for særlige udfordringer, som kræver en koordineret indsats på regionalt plan.

"Sortehavssynergiinitiativet", som Kommissionen lancerede i april 2007, tjener til at fremme samarbejdet i området og mellem EU og området som helhed.

"Sortehavssynergien" vil blive understøttet af den europæiske naboskabspolitik og de øvrige EU-politikker, som tages i anvendelse i forbindelserne med landene i området.

Det er desuden værd at notere sig følgende vigtige forhold:

For det første er stabiliteten i det europæiske nærområde et centralt strategisk mål for den europæiske sikkerhedsstrategi. For EU er dette knyttet til forankringen af demokratiet og retsstaten, fremme af menneskerettigheder, god regeringsførelse, socioøkonomisk udvikling og fattigdomsreduktion, med andre ord "europæiseringen" af overgangs- og reformprocesserne i området.

For det andet er de fordele, som en udvidet tilstedeværelse i området bringer EU, vokset i den seneste tid som følge af behovet for en diversificering af energikilderne og af energiforsyningsruterne. Sortehavsområdet er et produktions- og transitområde af strategisk betydning for EU's energiforsyningssikkerhed. Det rummer et betydeligt potentiale med hensyn til diversificeringen af energiforsyningen og er derfor et vigtigt led i EU's eksterne energipolitik. Diversificeringen af en sikker energiforsyning er i partnernes interesse i området og i EU. Følgelig er stabilitet og sikkerhed så meget desto vigtigere for EU, og dette ville derfor gerne se en løsning på konflikterne i området, der måske udgør den største hindring for varig fred og bæredygtig udvikling.

Hertil kommer, at gode naboskabsforbindelser og et nært samarbejde mellem landene i området er af største betydning for EU. Forbedrede forbindelser med området vil opbygge gensidig tillid og åbne vejen for varige fremskridt.

EU foreslår ikke, at der oprettes nye institutioner eller administrative strukturer. Sortehavslandene vil fortsat være EU's hovedkontakter såvel på bilateralt plan som i drøftelserne på regionalt plan. EU er dog naturligvis rede til at styrke kontakterne til de regionale organisationer.

"Sortehavssynergien" er ikke begrænset til økonomisk samarbejde. Målet er også at etablere et område kendetegnet ved et bæredygtigt demokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

EU udfolder særlige anstrengelser for at sikre, at mulighederne for at løse eksisterende konflikter i området udnyttes. Alt for mange liv er allerede blevet ødelagt af had, fattigdom og håbløshed som følge af disse konflikter. EU kan ikke acceptere at lukke øjnene for sådanne lidelser i sit naboområde i det 21. århundrede. EU kan og bør finde en vej ud af disse fortvivlende situationer.

EU-medlemsstaternes udenrigsministre mødtes med kolleger fra det bredere Sortehavsområde for første gang i Kiev den 14. februar 2008. Forsædet førtes i fællesskab med Ukraine, der på det tidspunkt varetog formandskabet for Black Sea Economic Cooperation Organisation (BSEC) (udenrigsminister Volodymyr Ohryzko), og EU (den slovenske statssekretær Andrej Šter og kommissæren for eksterne forbindelser og den europæiske naboskabspolitik, Benita Ferrero-Waldner). Den fælles erklæring, som vedtoges ved mødets afslutning, udgør et vigtigt politisk dokument, som er en rettesnor for det fremtidige arbejde.

På grund af Sortehavsområdets strategiske betydning for EU opfordrede Rådet i maj 2007 Kommissionen til at tage udviklingen i "Sortehavssynergiinitiativet" op til revision, hvorefter Rådet ville være i stand til at fortsætte gennemgangen af sine aktiviteter, hvad angår området som helhed.

Har Rådet planer om at undersøge drivhuseffekten?

For tiden bekymrer befolkningen sig meget over kuldioxidemissioner og den store risiko for global opvarmning, som de medfører. Det er en af EU's prioriteter at tackle dette fænomen. Der er dog ikke blevet forsket tilstrækkeligt i drivhuseffekten, og mange forskere og medlemsstater tvivler stadig på dets eksistens.

Vil Rådet overveje at gå i gang med mere rigorøse og detaljerede videnskabelige analyser og forskning på dette område?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) udarbejder vigtigt videnskabeligt materiale, der er af afgørende betydning for politikformuleringen. Panelet etableredes i 1988 ved FN's Generalforsamlings resolution med det formål at levere beslutningstagerne uvildige informationer om klimaændringer. Panelets rolle er på et udtømmende, objektivt, åbent og gennemsigtigt grundlag at vurdere de seneste videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske oplysninger, som offentliggøres i verden, hvilket bidrager til en forståelse af risikoen for menneskeskabte klimaændringer og af disses nuværende og potentielle følgevirkninger og mulighederne for tilpasning og begrænsning.

De evalueringsrapporter, IPCC har offentliggjort siden 1990 viser, at der er gjort fremskridt i den videnskabelige forståelse af klimaændringerne og deres følgevirkninger. Den fjerde IPCC-evalueringsrapport (AR4, 2007) giver den mest udtømmende og pålidelige vurdering af klimaændringerne indtil dato. Ifølge rapporten "er opvarmningen af klimasystemet utvetydig", og "hovedparten af den globale opvarmning over de seneste 50 år kan med stor sandsynlighed tilskrives antropogene stigninger i drivhusgasserne".

Rådet har gentagne gange henvist til IPCC's resultater, f.eks. i sine konklusioner af 30. oktober 2007 (14178/07, s. 10).

Kan Rådet give en omfattende redegørelse for den nuværende politiske situation i Kenya?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

EU hilste dannelsen af en koalitionsregering i Kenya velkommen. Den blev dannet takket være den beslutsomhed, som udvistes af kenyanske politiske aktører og det internationale samfund, der enstemmigt støttede panelet af højtstående afrikanske personligheder, som blev ledet af Kofi Annan.

EU mener, at koalitionsregeringen sætter lederne i Kenya i stand til at fortsætte den nationale forsoning og dialog, som vedtoges den 28. februar. En tilbagevenden til normale tilstande er af afgørende betydning for det kenyanske folk, der ønsker fred og velstand, samt for hele regionen fra Sudan til Somalia, herunder området omkring De Store Søer i Afrika, som ikke har kunnet undgå at mærke følgerne af begivenhederne i Kenya.

EU har gentaget sit tilsagn om at støtte en ægte magtdeling og samarbejde med den nye kenyanske regering med henblik på at bringe Kenya tilbage på sporet af udvikling og stabilitet. EU vil støtte den kenyanske regering med at gennemføre en koordineret og vidtrækkende reformplan med henblik på at fjerne de underliggende årsager til den tilbagevendende konflikt og bidrage til et bedre, sikrere og mere udviklet Kenya.

Kan Rådet redegøre for, hvad EU rent praktisk gør på nuværende tidspunkt for at kontrollere og sænke fødevarepriserne på verdensplan? Er Rådet opmærksomt på, at prisen på ris inden for de seneste to måneder er nået historiske højder med en stigning på omkring 75 % globalt, og at prisen på hvede er steget med 120 % i det seneste år, hvilket har mere end fordoblet prisen på brød i de fleste fattige lande?

Er Rådet opmærksomt på, at der for nylig har fundet optøjer foranlediget af fødevarepriserne sted i Haiti, Cameroun, Niger, Burkina Faso, i Indonesien og på Philippinerne?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

Rådet er opmærksomt på, at fødevarepriserne stiger over hele verden og dermed truer de seneste landvindinger med hensyn til at reducere fattigdom og underernæring og bringe gennemførelsen af milleniumudviklingsmålene i fare. Dette kan også medføre ustabilitet, således som optøjer verden over foranlediget af fødevarepriserne viser.

Rådet mener, at det er nødvendigt at tage skridt til på kort sigt at yde hjælp til de fattigste lande og de mest sårbare grupper i samfundet og samtidig lægge en dæmper på stigningen i fødevarepriserne gennem foranstaltninger på mellemlang sigt, specielt en øget landbrugsproduktion.

Problemet med den bratte stigning i fødevarepriserne rejser også en ekstra udfordring for udviklingspolitikken. Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser (GAERC) samt udvikling) vil på sin samling i maj drøfte spørgsmålet og vedtage konklusioner på kort, mellemlang og lang sigt for at løse problemet med de stigende fødevarepriser. EU har allerede forstærket fødevarehjælpen og den humanitære bistand til de værst ramte lande og har frigjort supplerende kapital for at hjælpe de mest sårbare grupper i samfundet. Kommissionen ydede i 2008 223 mio. euro i humanitær bistand og fødevarehjælp. Som følge af stigningen i omkostningerne til de eksisterende humanitære bistandsprogrammer og finansieringen af nye må EU nødvendigvis øge de forhåndenværende bidrag. En lang række medlemsstater vil også yde supplerende bidrag. På mellemlang sigt kunne andre udviklingssamarbejdsinstrumenter og andre egnede Kommissionsinstrumenter blive benyttet til at tackle de negative virkninger af den krise, som er fremkaldt af de stigende fødevarepriser. I sin dialog med tredjelande vil EU forsøge at overtale landene til at lade være med at indføre forbud mod fødevareeksport og i stedet fremme udviklingsvenlig anvendelse af den kapital, der er mobiliseret som følge af de høje fødevarepriser. På lang sigt vil EU anspore udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede, til at gennemføre en hensigtsmæssig landbrugspolitik, navnlig med hensyn til at øge fødevaresikkerheden. Rådet er overbevist om, at nøglen til en øget fødevareproduktion og øgede fødevareforsyninger på globalt plan ligger i at øge hjælpen til udviklingslandene, således at disse kan udvikle landbruget på en sådan måde, at det har positive langsigtede virkninger, eftersom det vil sætte disse lande i stand til at udnytte deres potentiale til landbrugsproduktion mere effektivt. I den forbindelse vil EU tage hensyn til konklusionerne fra FAO's konference på højt plan, som afholdtes i begyndelsen af juni.

Rådet (landbrug og fiskeri) drøftede de stigende priser på fødevarer og landbrugsprodukter på mødet i april og behandlede spørgsmålet igen på mødet i maj. Det Europæiske Råd vil vurdere situationen på sit møde i Juni og udstikke yderligere operationelle retningslinjer omkring dette spørgsmål, specielt inden for millenniumudviklingsmålenes bredere ramme. Rådet drøfter også dette problem med sine partnere i de kompetente internationale fora.

I praksis har EU allerede truffet foranstaltninger med henblik på at øge produktionen og bremse prisstigningerne som led i den fælles landbrugspolitik. Den midlertidige afskaffelse af braklægningskravet har gjort det muligt for landbrugerne i EU at afsætte yderligere 10 % af landbrugsarealet til produktion (specielt kornproduktionen). Forhøjelsen af mælkekvoten med 2 % fra april 2008 giver også mælkeproducenterne i EU mulighed for at producere mere mælk. Hertil kommer, at EU har ophævet importtolden på korn og agter at udvide denne ordning til også at omfatte de følgende produktionsår.

I forbindelse med "helbredstjekket" af den igangværende reform af den fælles landbrugspolitik vil der på ny blive lejlighed til at vedtage specifikke kortsigtede løsninger, som f.eks. den endelige afskaffelse af braklægningsordenen, en yderligere forhøjelse af mælkekvoterne, en yderligere afkobling af støtten fra produktionen inde for andre sektorer med bunden støtte og afskaffelsen af energiafgrødepræmien.

Hvad angår det mellemlange sigt, bør det noteres, at EU's landbrugsareal med tiltrædelsen af de nye medlemsstater øgedes med ca. 40 %. De nye medlemsstaters produktionskapacitet øges år for år. Dette forhold og den konstante fornyelse og effektivisering af landbrugsproduktionen i alle medlemsstater vil sætte EU i stand til at yde et endnu større bidrag til verdensfødevareproduktionen og dermed til en større fødevaresikkerhed i verden.

På lang sigt bør EU sikre en bedre koordinering af landbrugsforsknings- og landbrugsudviklingsprojekter på hele EU-området for at udvikle nye teknologier, der vil øge landbrugsproduktiviteten.

Kan Rådet give politiske garantier for, at Den Europæiske Union i år i alle vigtige internationale fora vil understrege det presserende internationale behov for at tackle børnefattigdom i verden?

Er Rådet også af den opfattelse, at der kræves en mere struktureret international kampagne med deltagelse af andre vigtige FN-organisationer for i større udstrækning at understrege behovet for en indsats over for børnearbejde i verden?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

Fremme og beskyttelse af barnets rettigheder er et vigtigt aspekt af EU's interne og eksterne politik. I december 2007 vedtog Rådet EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, hvori det gentog EU's ubetingede tilsagn om at fremme og beskytte børns rettigheder, der udspringer af centrale internationale og europæiske menneskerettighedsretsakter, –normer og –standarder samt politiske tilsagn om fremme og beskyttelse af barnets rettigheder.

EU har i mange år udfoldet og vil fortsat udfolde bestræbelser på at støtte fremme af børns rettigheder, der udspringer af multilaterale foranstaltninger, hvoraf de vigtigste er følgende:

gennemførelse af EU-retningslinjerne fra 2003 om børn i væbnede konflikter

skærpelse af tredjelandenes interesse for børns rettigheder, navnlig i den politiske dialog

finansiering af projekter til fremme og beskyttelse af barnets rettigheder, navnlig inden for rammerne af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)

overvågning af fremskridtet med hensyn til fremme af menneskerettighederne i udvidelsesprocessen og støtte til reformen af børnebeskyttelsen i kandidatlandene og potentielle kandidatlande

sammen med de latinamerikanske lande en årlig EU-opbakning bag en resolution om barnets rettigheder i FN og regelmæssige opfordringer til landene om at undertegne, ratificere og gennemføre konventionen om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller til konventionen

støtte til de kompetente internationale og regionale aktørers bestræbelser på at fremme barnets rettigheder, navnlig de bestræbelser, der udfoldes af FN's generalsekretær, FN's Sikkerhedsråd, FN's traktatorganer, navnlig Komitéen for Barnets Rettigheder og FN's særlige proceduremekanismer, de relevante FN-organer, navnlig FN's Børnefond (UNICEF), Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR), Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og De Forenede Nationers Befolkningsfond (UNFPA) samt regionale mekanismer, navnlig Europarådet, OSCE, det europæiske netværk af ombudspersoner for børn og civilsamfundsorganisationer

"Den europæiske konsensus om udvikling" som led i EU's udviklingspolitik (en fælles erklæring af Rådet, repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, der sædvanligvis deltager i Rådets samlinger, Europarådet og Kommissionen om EU's udviklingspolitik vedtaget af Rådet den 22. november 2005), der omfatter respekten for barnets rettigheder i medlemsstaterne; dokumentet henviser til de centrale menneskerettighedsretsakter og millenniumudviklingsmålene.

Kan Rådet redegøre for og give en opdateret vurdering af den politiske situation i Kosovo?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

Den 17. februar 2008 vedtog Kosovos forsamling en resolution, der erklærer Kosovo uafhængigt. Rådet gentog, at EU er parat til at spille en førende rolle i forbindelse med styrkelsen af stabiliteten i regionen, og erindrede om EU's tilsagn i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 14. december 2007 samt om aftalen om fælles aktioner om oprettelsen af en ESFP-politi- og retsstatsmission og udnævnelse af EU's særlige repræsentant i Kosovo. I sine konklusioner af 18. februar noterede Rådet sig, at medlemsstaterne i overensstemmelse med national praksis og folkeretten ville tage stilling til deres forbindelser med Kosovo. Rådet gentog EU's tilslutning til principperne i FN-pagten og Helsingforsslutakten, bl.a. suverænitetsprincippet og princippet om territorial integritet og alle FN's Sikkerhedsråds resolutioner. Det understregede, at det i lyset af konflikten i 1990'erne samt den lange periode med international administration i henhold til Sikkerhedsrådets resolution 1244 er overbevist om, at Kosovo udgør et sui generisspørgsmål, der ikke rejser tvivl om disse principper og resolutioner.

Som led i sin samlede tilgang til Kosovo besluttede EU den 16. februar 2008 at lancere en civil mission, nemlig Eulex Kosovo. Missionens har til opgave at støtte Kosovos myndigheder med at overvåge, vejlede og rådgive inden for alle områder, som vedrører retsstaten, navnlig politi, retsvæsen, toldvæsen og fængselsforvaltning. Det betyder, at missionen vil bistå institutionerne og retsmyndighederne i deres bestræbelser hen imod klare ansvarsrelationer og med hensyn til videreudvikling og styrkelse af et uafhængigt multietnisk retssystem og et multietnisk politikorps og toldvæsen. Missionens hovedprioritet består i at løse problemer, hvad angår mindretalssamfund, korruption og bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Efter uafhængighedserklæringen blev bygninger på to grænseovergange mellem Kosovo og Serbien angrebet. Nogle steder trådte etniske serbiske medlemmer af Kosovos politistyrke og andre organer tilbage i protest. Den 14. marts besatte en stor gruppe demonstranter i den nordlige del af den kosovoske by Mitrovica ulovligt UNMIK's retsbygning. UNMIK gjorde forsøg på at overtale demonstranterne til at forlade bygningen fredeligt, men uden held. Derfor blev der med UNMIK's tilladelse den 17. marts iværksat en politiaktion for at generobre retsbygningen. Aktionen forløb fredeligt, men situationen forværredes, da politiet forsøgte at føre de demonstranter, som ulovligt havde besat retsbygningen, bort til forhør. Medlemmerne af UNMIK's politikstyrke og KFOR blev da angrebet, bl.a. med dødbringende våben. Et ukrainsk medlem af UNMIK-politistyrken døde efterfølgende af sine kvæstelser, og mere end 10 politifolk og FKOR-soldater blev såret.

Kosovos forsamling vedtog den 9. april 2008 i overensstemmelse med uafhængighedserklæringen en forfatning, som forinden var blevet attesteret af den internationale civile repræsentant. I uafhængighedserklæringen forpligtede Kosovo sig til at efterleve bestemmelserne i det samlede forslag for Kosovo og andre former for international tilstedeværelse under ledelse af Eulex-missionen og det internationale civile kontor (ICO), der vil have en særlig tilsynsførende rolle. Forfatningen træder i kraft den 15. juni 2008. Gennemførelsen af lovgivningen om beskyttelse af mindretalsrettigheder, der er foreskrevet i det samlede forslag, fortsætter.

Med undtagelse af begivenhederne i Mitrovica i marts er situationen i Kosovo fredelig og fri for større etnisk motiverede tildragelser. Selv de lokalvalg (og parlamentsvalg), som Republikken Serbien trods UNMIK's advarsler afholdt i Kosovo den 11. maj i samarbejde med en række grupper af Kossovoserbere, forløb i det store og hele fredeligt og uden større tildragelser. UNMIK erklærede lokalvalgene for ulovlige og uden retsvirkninger, eftersom de afholdtes i modstrid med UNMIK's enemandat til at attestere valgene under FN's Sikkerhedsråds resolution 1244. Der afholdtes også serbiske parlamentsvalg i Kosovo.

Som FN's generalsekretær bemærkede i sin rapport i marts, udviste størsteparten af Kosovos befolkning tilbageholdenhed overfor reaktionerne fra et udsnit af den serbiske befolkning, og de kosovoske myndigheder har gentagne gange opfordret til ro, tålmodighed og tillid til den internationale tilstedeværelse i Kosovo. Premierminister Thaçi har aflagt mange besøg hos Kosovoserberne.

Den kosovoske og internationale offentlighed afventer med spænding, at den nye Kosovoforfatning, som Kosovos forsamling vedtog den 9. april, træder i kraft den 15. juni, og hvilke følger dette vil have med hensyn til ændringer i den internationale tilstedeværelse i Kosovo, navnlig hvad angår FN-missionens fremtidige rolle. Intensive drøftelser om dette spørgsmål er undervejs mellem alle berørte parter og de internationale aktører i Kosovo med henblik på udformningen af en klar plan for det nærmere samarbejde mellem UNMIK og Eulex-missionen.

Forordning (EF) nr. 725/2004⁽¹⁾ nævner ikke konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden (SUA). Desuden findes der en række protokoller fra 2005. "SUA-traktaterne" supplerer den internationale kode for sikring af skibe og havnefaciliteter (ISPS), som skal iværksætte foranstaltninger til forbedring af sikkerheden for international søtransport og havnefaciliteter i forbindelse med terrorhandlinger, og som er bindende inden for rammerne af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS). De nævnte instrumenter fastlægger en juridisk ramme i tilfælde af et terrorangreb. De øger i betydelig grad listen over strafbare handlinger i henhold til traktaterne og indeholder nye bestemmelser vedrørende lovlig opbringning af skibe, hvilket er af stor betydning, da medlemsstaterne dermed har det nødvendige retsgrundlag for at kunne forhindre terrorhandlinger til søs under planlægningen eller udførelsen.

Overvejer Rådet muligheden for at integrere "SUA-traktaterne" i fællesskabslovgivningen? Mener det, at dette ville kunne hjælpe EU til at kunne gribe effektivt ind i forbindelse med f.eks. gidseltagningen af 26 søfolk om bord på det baskiske skib "Playa de Bakio" i somalisk farvand?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

Når spørgsmål, der reguleres af SUA-traktaterne henhører under Fællesskabets kompetence, men ikke er omfattet af gældende fællesskabslovgivning, kan Kommissionen fremsætte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet, som det skønner nødvendige for at supplere gældende fællesskabslovgivning.

Men hvis Fællesskabet ikke har kompetence i disse spørgsmål, som det helt klart er tilfældet med hensyn til eventuelle strafbare handlinger, som omhandlet i spørgsmålet, er EU's interventionsmuligheder begrænset til dem, der er til stede inden for rammerne af EU-instrumenterne under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Ifølge den internationale presse, bl.a. The Guardian af 20. april http://www.guardian.co.uk/world/2008/apr/20/armstrade.iran" , er salget af våben, missilteknologi og nukleare komponenter fra Europa til styret i Iran i kraftig vækst.

Ud over at der er konstateret flere transaktioner, der er foretaget af virksomheder i Det Forenede Kongerige og anvendelse af Malta som mellemstation for de pågældende våben, har efterforskere fra det britiske toldvæsen konstateret, at de iranske virksomheder, der angives at være involveret, kun udgør et skalkeskjul for Irans luftvåben, forsvarsministerium og revolutionsgarden.

Har Rådet kendskab til disse eller andre tilsvarende transaktioner, som involverer EU's medlemsstater?

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe på baggrund af, hvad der synes at udgøre gentagne og åbenlyse overtrædelser af den sanktionsordning over for Iran, som er vedtaget af FN?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

Rådet er bekendt med disse artikler, men har endnu ikke indledt de undersøgelser, der er nævnt i artiklen.

Der bør imidlertid gøres opmærksom på, at artiklen i The Guardian vedrører et mislykket forsøg på at bryde EU's kontrolsystem i forbindelse med eksporter til Iran. Artiklen beskriver især en britisk eksportørs mislykkede forsøg på at omgå eksportkontrollen i forbindelse med fragt af brugte varer til Iran via Malta (en tilladelse til eksport af brugte varer fra Det Forenede Kongerige til Malta er ikke påkrævet, da dette udgør en overførsel inden for Fællesskabet). De maltesiske myndigheder har med rette og i overensstemmelse med EU's politik, afværget et forsøg på at fragte varerne videre til Iran. Det Forenede Kongerige anlagde med held sag mod eksportøren, som blev idømt tre års fængsel for forsøg på at bryde eksportkontrolsystemet. Eksemplet viser, at selv om eksportkontrolsystemet, der forvaltes af EU-medlemsstaterne, har mangler, er det ikke desto mindre robust og effektivt. Artiklen i The Guardian nævner på ingen måde et vellykket forsøg på at bryde EU's kontrolsystem.

Generelt set er der indført sanktioner i FN- og EU-regi og på nationalt plan vedrørende eksport af våben og andet relevant materiel til Iran. I henhold til det første kriterium i EU's adfærdskodeks for våbeneksport skal hver af staterne respektere de internationale forpligtelser, hvilket også omfatter FN-sanktionerne. EU's medlemsstater har i overensstemmelse med de nationale retssystemer enekompetence med hensyn til at straffe juridiske og fysiske personer, som overtræder disse forpligtelser.

Det portugisiske formandskab har i væsentlig grad rettet opmærksomheden mod foranstaltninger til beskyttelse af ofrene for kriminalitet, så meget desto mere som de nye teknologier som bekendt kan rumme en trussel mod børns og mindreåriges sikkerhed. Vi ved også, at globaliseringen kræver et styrket samarbejde mellem retsvæsen og politimyndigheder, især i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet. Dette styrkede samarbejde kan dog ikke alene være baseret på bidrag fra Europol og Eurojust, hvis betydning jeg i øvrigt ikke kan blive træt af at understrege.

Det er tvingende nødvendigt at styrke kampen imod kriminalitet, beskyttelsen af ofrene og garantien af de grundlæggende rettigheder. Hvilke nye foranstaltninger og initiativer har Rådet planer om at træffe, der kan skabe grundlag for en effektiv bekæmpelse af de nye former for kriminalitet og passende beskyttelse af ofrene, især børn og mindreårige?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

På nuværende tidspunkt arbejder Rådet ikke på nogen forslag i relation til spørgsmålet, idet det dog tillægger emnet stor betydning.

Rådet vil dog imidlertid gerne understrege, at der er vedtaget en lang række fyldestgørende retsakter på området, bl.a. Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA af 15. marts 2001 om ofres stilling i forbindelse med straffesager, direktiv 2004/80/EF af 29. april 2004 om erstatning til ofre for forbrydelser og Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

Siden begyndelsen af 2008 er i snesevis af ledere inden for arbejderfagbevægelsen blevet udsat for tortur eller brutalt myrdet i Colombia, hvilket således øger "rekorden" med i hundredvis af mord på fagforeningsfolk og journalister, der forsvarede menneskerettighederne, og i hundredvis af andre, som er blevet udsat for brutal tortur. De ansvarlige for disse mord og torturhandlinger er staten selv og hæren såvel som paramilitære grupper og de store jordbesidderes private milits. Disse handlinger er åbent rettet mod fagforeningsbevægelsen og forstærker den terrorstemning, som det colombianske folk lever i, og det på trods af befolkningens modstand, hvilket også kom til udtryk under de seneste præsidentvalg og lokalvalg.

Fordømmer Rådet disse handlinger, som finder sted med den colombianske regerings stiltiende accept og medvirken på trods af det colombianske folks modstand?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

Rådet fordømmer på det kraftigste chikanerier mod og mord på fagforeningsfolk og forsvarere af menneskerettigheder, uanset hvor disse handlinger finder sted, og hvem der begår dem. Rådet har gjort sig bekendt med de ekstra ressourcer, som den colombianske regering har mobiliseret til beskyttelse af menneskerettighedsaktivister, vidner, journalister, fagforeningsfolk og andre udsatte personer. Trods dette fortsætter angrebene på denne gruppe af personer.

I Colombias tilfælde har Rådet allerede flere gange henledt statsmyndighedernes opmærksomhed på disse problemer og drøftet dem med disse. Lederne af EU-missionerne drøfter disse spørgsmål regelmæssigt. I et fælles politisk initiativ taget af lederne af EU-medlemsstaternes missioner i Bogotá og EU-medlemsstaternes hovedstæder blev den 15. april 2008 en omfattende sagsmappe om menneskerettighedssituationen i Colombia overrakt til repræsentanten for udenrigsministeren med ansvar for multilaterale anliggender. Dagen efter overrækkelsen af sagsmappen mødtes lederne af EU-missionerne i Bogotá med repræsentanter for de relevante ikkestatslige organisationer for at drøfte de aktuelle menneskerettighedsproblemer. EU vil fortsætte sine aktiviteter til beskyttelse af menneskerettighederne. Hertil kommer, at formandskabet den 19. maj på vegne af EU afgav en erklæring, der fordømmer mord på og dødstrusler mod ledere af sociale organisationer og menneskerettighedsaktivister i Colombia i de seneste uger.

Rådet glæder sig over, at den colombianske regering i over et år har ført en regelmæssig dialog med fagforeningsfolk og har stillet ekstra ressourcer til rådighed til at beskytte disse og menneskerettighedsaktivister, vidner og journalister med det formål at afhjælpe denne foruroligende situation. Uafhængige undersøgere og observatører taler om en klar væsentlig forbedring i den almindelige sikkerhed og et markant fald i alle former for kriminalitet i Colombia. På baggrund af væksten i trusler og strafbare handlinger i 2008 har Det Europæiske Råd opfordret den colombianske regering til at gøre alt, hvad den kan for at sikre, at den colombianske befolkning og de organisationer, der kæmper for at forbedre menneskerettighedssituationen kan pleje deres interesser frit og uden frygt. Desuden opfordrer EU den colombianske regering til at sikre, at udøverne af vold, trusler og mord bliver krævet til regnskab uanset deres status.

Stigende globalisering, som bl.a. fører til, at kulturelt og økonomisk svagere landes sprog fortrænges af dominerende landes sprog, har skabt et behov for retlig beskyttelse af sprog. Udarbejdelsen af en pålidelig rapport om sprogenes situation, indeholdende de seneste statistikker vedrørende tendenserne i brugen af alle europæiske sprog, er en forudsætning for, at der kan træffes de fornødne foranstaltninger.

Findes der en sådan rapport, og er det muligt at rekvirere et eksemplar?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

For at opnå mere detaljerede oplysninger ville det være bedre at rette henvendelse til Europa-Kommissionen. Rådet ønsker for sit vedkommende at henlede det ærede medlems opmærksomhed på de mange rapporter, undersøgelser og meddelelser, som Kommissionen for nylig har offentliggjort, og som indeholder statistiske data og andre oplysninger om anvendelsen af og undervisningen i de europæiske sprog. Kommissionen forventes at udsende en ny meddelelse om flersprogethed i efteråret 2008.

Vi forventer, at denne meddelelse tager højde for beslutningerne på Rådets (undervisning) samling i maj dette år. Beslutningerne bygger på synspunkter, som blev fremsat på ministerkonferencen om flersprogethed under titlen "Fremme af sproglig mangfoldighed: vores fælles ansvar", som afholdtes i Bruxelles den 15. februar 2008 af Republikken Sloveniens uddannelses- og sportsministerium og Europa-Kommissionen.

Vi er overbevist om, at flersprogethed i EU kun kan styrkes på basis af en afbalanceret og stabil status for alle EU's officielle sprog uanset antallet af talere. Sprogene med det største antal talere er ofte bedst stillet, fordi de nyder en større støtte på det bredere marked, som udgøres af sprogindustrien, således at de er bedre rustet til at opfylde kravene til et moderne specialistsprog. Efter vores opfattelse bør den nye flersprogsstrategi på EU-plan også tackle disse spørgsmål. Vi er overbevist om, at de fælles anbefalinger til medlemsstaterne vedrørende forbedringen af deres sprogpolitik også kan hjælpe med at forbedre situationen for alle modersmål.

Ulovlig udnyttelse af naturrigdomme og manglende overholdelse af det etiske ansvar er forhold, som EU-virksomheder fortsat gør sig skyldige i i udviklingslandene. I Belgien har det nationale kontaktpunkt omtalt en række belgiske virksomheder, herunder Nami Gems og Cogecom, der har overtrådt OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder i Congo.

OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder er ikke bindende, således at de hverken kan håndhæves over for virksomhederne, eller der kan træffes sanktioner over for disse. Kampen mod ulovlig udnyttelse af naturrigdommene i udviklingslande som f.eks. Congo er imidlertid af afgørende betydning og bestemmende for disse landes muligheder.

Agter Rådet at udøve (moralsk) pres på virksomhederne i EU, således at de bringer deres aktiviteter i overensstemmelse med OECD's retningslinjer? Kan EU ikke spille en mere aktiv rolle i forbindelse med udarbejdelsen af et internationalt regelsæt eller en adfærdskodeks for virksomheders aktiviteter i udviklingslande? Vil Rådet inden længe drøfte spørgsmålet om ratifikation af de vigtigste af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) arbejdsnormer og de relevante retningslinjer, der er fastlagt inden for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD)?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

Rådet kan til fulde tilslutte sig det ærede medlem Johan Van Heckes synspunkt, nemlig at man bør støtte etisk acceptable forretningsaktiviteter, og det arbejder på at bekæmpe ulovlige aktiviteter i EU og i EU's forbindelser med partnerlandene. Bæredygtig udvikling er derfor et centralt element i EU's udviklingspolitik, og det understreges klart i den europæiske udviklingskonsensus, den politiske erklæring, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen afgav i forening den 20. december 2005, at

EU vil hjælpe med at styrke den sociale dimension af globaliseringen og således fremme beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle

EU vil gå i spidsen for globale bestræbelser for at give afkald på forbrugs- og produktionsmodeller, der ikke er bæredygtige

vi skal hjælpe udviklingslandene med at gennemføre multilaterale miljøaftaler og støtte miljøinitiativer på vegne af de fattige

EU til fulde er indstillet på at yde en indsats til forbedring af politikkohærensen af hensyn til udviklingen og de udviklingspolitiske målsætninger på alle politikområder, som kunne have virkninger for udviklingslandene, herunder handel, miljø og den sociale dimension af globaliseringen, beskæftigelse og anstændigt arbejde.

Med hensyn til anstændigt arbejde understregedes i Rådets konklusioner af 1. december 2006 om fremme af anstændigt arbejde for alle, at arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet og det bredere civilsamfund bør inddrages i initiativer til fremme af anstændigt arbejde, og virksomhederne og alle øvrige relevante aktører opfordredes til at fremme anstændigt arbejde gennem foranstaltninger vedrørende virksomhedernes sociale ansvar, dvs. foranstaltninger, der supplerer retsstatsprincipperne og kollektive aftaler, og som tager hensyn til internationalt vedtagne normer, navnlig dem, der udspringer af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention. Rådet støtter også ILO's trepartserklæring om principperne vedrørende de multinationale virksomheder og socialpolitikken og OECD's initiativer til fremme af større overholdelse af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og anbefalingerne om beskæftigelse og forbindelserne mellem arbejdsmarkedets to parter.

Bestemmelserne om etisk regeringsførelse er et centralt element i EU's partnerskabsaftaler med tredjelande, navnlig udviklingslandene.

I Cotonoupartnerskabsaftalen mellem EU og AVS-landene defineres ansvarlig regeringsførelse som gennemsigtig og ansvarlig forvaltning af menneskelige, naturlige, økonomiske og finansielle ressourcer med henblik på fair og bæredygtig udvikling. Aftalen indeholder også særlige bestemmelser om imødegåelse af alvorlige tilfælde af bestikkelse og korruption og bestemmelser om samarbejde om miljøbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse og forvaltning af naturressourcer.

Målene for det strategiske partnerskab mellem EU og Afrika, som blev indgået på EU-Afrikatopmødet i december 2007, omfatter samarbejde mellem Afrika og EU inden for rammerne af de internationale initiativer mod ulovlig handel og fremme af fair og gennemsigtig forvaltning af naturressourcerne, hvilket bekræfter Kimberleyprocessen; initiativerne udgøres bl.a. af "retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT)" og af "Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)". Afrika og EU vil også i fællesskab tackle spørgsmål i forbindelse med bekæmpelse af bestikkelse, korruption, falskneri, hvidvaskning af penge og skattesvig samt andre aspekter af økonomisk styring. Inden for disse rammer er der truffet foranstaltninger med henblik på at fremskynde kontroller og returnering af ulovligt erhvervede aktiver og kapital til de lande, hvorfra de kom. Det strategiske EU-Afrikapartnerskab fungerer allerede, selv om den nærmere udformning først finder sted i forbindelse med handlingsplanen for 2008-2010, der omfatter otte udvalgte partnerskaber og prioriterede foranstaltninger.

Cotonouaftalen og EU-Afrikapartnerskabet gennemføres i nært samarbejde med partnerlandene og i fuld overensstemmelse med uafhængighedsprincippet.

For at fuldstændiggøre billedet bør endnu et vigtigt element nævnes, nemlig rekrutteringen af personale fra udviklingslandene i overensstemmelse med etiske principper. I maj 2007 vedtog Rådet et EU-handlingsprogram til afhjælpning af den kritiske mangel på sundhedspersonale i udviklingslandene (2007-2013). I forbindelse med gennemførelsen af handlingsprogrammet er Kommissionen og medlemsstaterne i færd med at undersøge muligheden for at indføre en EU-adfærdskodeks for rekruttering af sundhedsarbejdere baseret på etiske principper og standardmetoder fra medlemsstaterne.

De egyptiske sikkerhedsstyrker greb ind på uacceptabel vis for at undertrykke de store folkelige protestdemonstrationer i byerne Almahalla, Alkobra, Alexandria og andre byer. Herved blev et antal mennesker slået ihjel, adskillige blev såret, og mange arbejdere, kommunister og andre progressive aktivister blev arresteret. Arbejdere og fattige bønder gik på gaden for at kræve bedre lønninger og arbejdsvilkår, sætte en stopper for spekulation og bringe de skandaløse prisstigninger på basisvarer til ophør.

Fordømmer Rådet denne optrapning af vold, provokationer og forfølgelser af fagforeningsfolk, kommunister og andre progressive kræfter i Egypten, der i årevis har kæmpet imod et uacceptabelt styre præget af forbud og undertrykkelse af enhver demokratisk rettighed og frihed? Agter Rådet at kræve omgående løsladelse af de arresterede og ophævelse af samtlige undertrykkende foranstaltninger truffet imod de egyptiske arbejdstageres retfærdige krav?

Svaret, der er udarbejdet af formandskabet og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i maj 2008 i Strasbourg.

Rådet har nøje observeret den seneste sociale uro i Mahala og andre byer i Nildeltaet, som det ærede medlem nævner. Disse uroligheder opstod først og fremmest på grund af de pludselige store prisstigninger på fødevarer, som er forbundet med den stigende hvedepris på verdensmarkedet. I en række tilfælde blev folk de uheldige ofre for politivold.

Vi drøftede disse anliggender på det fjerde møde i EU-Egyptenassocieringsrådet den 28. april 2008, hvor EU klart gav udtryk for sin bekymring og opfordrede Egypten til at respektere forsamlingsfriheden.

Den bredere drøftelse af denne sag vil blive videreført i underudvalget for politiske anliggender, der formentlig vil holde møde i starten af juni; en del af drøftelserne vil blive helliget menneskerettigheder.

Fremme af respekten for menneskerettighederne, som er universelle, udelelige og uafhændelige, er hovedmålet for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Hvis Lissabontraktaten ratificeres, vil den indføre det såkaldte borgerinitiativ, der giver én million borgere fra et vist antal medlemsstater mulighed for at opfordre Kommissionen til at fremsætte nye politikforslag. Hvordan forestiller Kommissionen sig, at denne nye procedure skal fungere i praksis, og hvilke forberedelser træffer den med hensyn til procedurens funktion?

Som det ærede medlem påpeger, udgør den nye bestemmelse i Lissabontraktaten om borgerinitiativet en større nyskabelse i EU's institutionelle ordninger. For første gang vil det være muligt for en million borgere fra et betydeligt antal medlemsstater at opfordre Kommissionen direkte til at fremsætte et forslag inden for rammerne af dens beføjelser. Det udgør i realiteten en ny borgerrettighed, som vil styrke demokratiet i Europa.

De proceduremæssige ordninger for fremsættelse af et borgerinitiativ vil blive fastlagt af Parlamentet og Rådet ved hjælp af en forordning efter forslag fra Kommissionen, når Lissabontraktaten er trådt i kraft.

Kommissionen ønsker, at borgerinitiativet bliver operationelt straks efter den nye traktats ikrafttræden. Den agter derfor at fremsætte et forslag til forordning, der udstikker rammerne for det nye borgerinitiativ, så hurtigt som muligt efter at den nye traktat er trådt i kraft. Kommissionen har allerede påbegyndt det forberedende arbejde i denne forbindelse og er i kontakt med Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender om, hvorledes man bedst kan komme videre. Kommissionen vil også lytte til alle de berørte interessenters synspunkter i forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag.

Hvordan er EU-oplysningskampagnen om Lissabonreformtraktaten, og EU's fremtid generelt, blevet planlagt for den kommende tid? Hvilke beløb vil der blive stillet til rådighed, nærmere bestemt i Grækenland? Hvordan og af hvilke organer vil de blive brugt? Mener Kommissionen, at der finder en ligelig udnyttelse sted af de menneskelige ressourcer hos de græske medlemmer af Europa-Parlamentet, videnskabsfolk med speciale i EU-spørgsmål og fagjournalister fra institutionernes repræsentationskontorer i Grækenland?

Kommunikationen med borgerne om Europas fremtid er generelt medlemsstaternes og EU-institutionernes opgave. Medlemsstaterne har hovedansvaret for ratificeringen af Lissabontraktaten, men Kommissionen bør naturligvis være rede til at bistå EU-borgerne med information og redegørelser.

Lissabontraktaten og navnlig dens bidrag til en mere ansvarlig beslutningsproces og de klarere regler med hensyn til retlige og indre anliggender og Relex-området⁽¹⁾ udgør en af Kommissionens kommunikationsprioriteter for 2008. Kommissionen startede med at planlægge sin kommunikationsindsats omkring Lissabontraktaten allerede i september 2007 ved at oprette et projektteam, der har til opgave at planlægge og koordinere kommunikationen. Kommissionen lancerede også et særligt websted om Lissabontraktaten på de 23 officielle sprog. Den nylige lancering af onlineforummet "Debate Europe"⁽²⁾ skulle også hjælpe borgerne med at drøfte traktaten og andre emner vedrørende Europas fremtid.

Hovedparten af Kommissionens kommunikationsaktiviteter bygger på en decentral tilgang. Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne sigter mod at yde grundlæggende og faktuelle oplysninger om Lissabontraktaten. Repræsentationerne har i et tæt samarbejde med medlemsstaternes regeringer og Parlamentets informationskontorer udarbejdet nationale kommunikationsplaner for at imødekomme borgernes behov for skræddersyet information.

Disse aktiviteter omfatter uddannelse af journalister, formidlingscentre og informationsnetværk, offentliggørelse af brochurer og foldere, afholdelse af debatter med civilsamfundet og de lokale myndigheder samt aktiviteter på skoler og universiteter.

Med hensyn til de aktiviteter, Kommissionens repræsentation i Grækenland har organiseret, inviterer repræsentationen så vidt muligt og med en ligelig repræsentation alle relevante talsmænd og –kvinder for samtlige grupper, der er nævnt i spørgsmålet, således at man udnytter disses viden og indsigt. Repræsentationen opfordrer også aktivt Europa Direkte-formidlingscentrene til – i det omfang, det er muligt - at invitere ærede medlemmer til at deltage i deres lokale arrangementer.

Inden for budgetrammen på 11,4 mio. euro, som er tildelt repræsentationerne til dækning af udgifter til decentraliseret kommunikation i 2008, skulle et anslået budget på 2,7 mio. euro anvendes til aktiviteter, der hovedsagelig fokuserer på Lissabontraktaten. En detaljeret oversigt over disse aktiviteter, som alle foregår i øjeblikket – herunder også aktiviteterne i Grækenland – vil være tilgængelig ved udgangen af 2008.

Kommunikationen med EU's borgere er blevet betegnet som en af denne Kommissions væsentligste opgaver, og der er i de seneste år blevet gennemført adskillige projekter baseret på de tre strategiske principper om at lytte til borgerne, formidle hvordan europæiske politikker påvirker borgernes hverdag og skabe kontakt til borgerne gennem kommunikation på lokalt niveau.

Kan Kommissionen kort beskrive, hvilke særlige foranstaltninger den har truffet for at formidle positive nyheder om EU?

Har Kommissionen oplysninger om, hvordan dens nye kommunikationsstrategi har forbedret borgernes kendskab til EU-anliggender, og om den har haft indvirkning på borgernes holdning til EU?

Er Kommissionen på baggrund af svarene på ovenstående spørgsmål tilfreds med de foreløbige resultater, og hvordan planlægger den at udvikle sin strategi fremover?

Denne Kommission har vedtaget en række kommunikationsinitiativer. Disse initiativer opstiller en langsigtet plan for, hvordan man kan forbedre formidlingen af EU. Det er også meningen, at disse instrumenter skal støtte dannelsen af en europæisk offentlig sfære, hvor borgerne får de oplysninger og de redskaber, som de har brug for for at kunne deltage aktivt i EU's aktiviteter og erhverve medansvar for det europæiske projekt. I denne sammenhæng understreger Kommissionen også vigtigheden af en partnerskabstilgang mellem EU-institutionerne og de vigtigste interessenter, herunder civilsamfundet.

Handlingsplanen fra 2005⁽¹⁾ sikrer en mere effektiv kommunikation i kraft af en moderne og mere professionel tilgang i alle tjenestegrene, herunder en mere effektiv organisation og en bedre udnyttelse af både menneskelige og økonomiske ressourcer og kommunikationsværktøjer og -tjenester.

Plan D⁽²⁾ har affødt en bredere debat mellem EU-institutionerne og borgerne. Den nylig vedtagne meddelelse om "Debate Europe"⁽³⁾, som følger op på plan D, tager først og fremmest sigte på at sikre borgerne et medansvar for EU-politikkerne og udvide EU-institutionerne oplysningspligt over for borgerne, på at anspore til en bred og løbende debat om EU's fremtid mellem EU-institutionerne og befolkningen, både på nationalt og på EU-plan, og på at øge borgernes indflydelse ved at give dem adgang til oplysninger, der sætter dem i stand til at deltage i en oplyst debat om EU-anliggender.

Det overordnede mål med Kommissionens meddelelse om "partnerskab om formidling af EU"⁽⁴⁾ er at styrke sammenhængen og synergien mellem de forskellige EU-institutioners og medlemsstaternes aktiviteter for at give borgerne nemmere adgang til og bedre mulighed for at forstå EU-politikkernes virkninger på europæisk, nationalt og lokalt plan.

For at imødekomme den store offentlige interesse for ny teknologi vedtog Kommissionen en internetstrategi⁽⁵⁾ med henblik på en større revision af Europawebstedet - et af de største i verden - og øge interessen for EU-anliggender på andre websteder for at give debatten om EU et bredere grundlag.

Kommissionen har indført en audiovisuel strategi for at fremme en større dækning af EU-anliggender på eksisterende og nye audiovisuelle platforme, anspore mediefagfolk til at etablere og deltage i europæiske audiovisuelle netværk, samtidig med at de bevarer den fulde redaktionelle frihed, og øge Kommissionens egen produktion og formidling af videoer og dokumentarfilm til illustrering af eller redegørelse for EU-politikkerne.

Selv om denne udvikling også afhænger af andre faktorer, viser standardeurobarometerundersøgelser, som gennemførtes i foråret og efteråret 2007 en stigning i støtten i befolkningen til EU-medlemskab og i tilliden til EU-institutionerne i forhold til 2006.

Mange af de nylig vedtagne initiativer (det europæiske radionetværk EuRaNet og internet) forventes at levere resultater i de kommende måneder, og Kommissionens kommunikationsstrategi vil således fokusere på gennemførelsen i den nærmeste fremtid.

Kommissionen arbejder også på nye initiativer, herunder etableringen af et tv-netværk (fra 2009) og offentliggørelsen af en indkaldelse af forslag vedrørende Europa Direkte-formidlingscentre. Der vil blive oprettet nye forvaltningspartnerskaber med medlemsstaterne fra 2008, og der er forhandlinger i gang om en yderligere forlængelse af ordningen i 2009. Kommissionen vil også undersøge, hvorledes den bedst kan bidrage til forberedelsen af valget til Europa-Parlamentet i 2009.

For at vurdere og forbedre effektiviteten af sin kommunikationspolitik har Kommissionen siden 2002 gennemført ca. 30 evalueringsundersøgelser, som har dækket en lang række aktiviteter (websteder, oplysnings- og formidlingscentre, kommunikationskampagner...). I overensstemmelse med Kommissionens normale praksis og handlingsplanen vil denne evalueringsindsats fortsætte og fremover blive styrket.

Der er mange tegn på, at Kommissionen og Rådet lader deres arbejde styre af en strategi om at undgå alt, der kan styrke de irske borgeres skepsis over for EU og dermed øge sandsynligheden for et nej ved den irske folkeafstemning om Lissabontraktaten. Sidste frist for "generelle konsultationer" om EU's langtidsbudget er nu flyttet fra 15. april til 15. juni. Hvad er årsagen til dette? Skyldes det, at EU-budgettet er politisk følsomt spørgsmål, og at færre penge til landbruget kan styrke nejsiden ved folkeafstemningen i Irland?

Med beslutningen om at iværksætte en bred høring om budgetgennemgangen har Kommissionen valgt en helt ny og innovativ tilgang til budgetreformen. Dens mål er at iværksætte en ægte Europadækkende debat, der rækker ud over de institutionelle cirkler, og opbygge en ny konsensus omkring den fremtidige ledelse af EU-finanserne.

Denne opfordring til aktiv inddragelse vækker fortsat stor interesse i hele Europa. Kommissionen har indtil videre modtaget mere end 200 svar og modtager fortsat løbende yderligere bidrag. Kommissionen er også blevet informeret om, at nogle af interessenterne stadig er i gang med at formulere deres holdninger.

På denne baggrund og for at sikre sig, at alle, der ønsker at bidrage, har mulighed herfor, blev det besluttet at forlænge høringsfristen med to måneder. Denne forlængelse vil ikke have nogen indflydelse på budgetgennemgangens timing. Den opfordring, der blev rettet til Kommissionen via den interinstitutionelle aftale om fastlæggelse af den finansielle ramme 2007-2013, var at afgive en rapport inden for tidsrammen "2008-2009", og denne timing vil blive respekteret.

Kommissionen vil også gerne gentage, at den iværksætter gennemgangen uden forudfattede meninger og med et ægte ønske om at høre de berørte parter og debattere om alle spørgsmål, der rejses. Det er for tidligt for Kommissionen at tage stilling til substansen i gennemgangen, og Kommissionen har aldrig haft til hensigt at gøre dette i det første halvår af 2008.

Irland holder folkeafstemning om Lissabontraktaten den 12. juni. Er det korrekt, at Margot Wallström har lovet Irlands regering, at Kommissionen er villig til at nedtone eller forsinke oplysninger, som kan få negative konsekvenser for den irske folkeafstemning?

Næstformanden med ansvar for institutionelle forbindelser og kommunikationsstrategi har ikke fremsat den udtalelse, hun er blevet tilskrevet, og har offentligt taget afstand fra påstandene.

I hvidbogen (KOM(2008)0165) foreslås et nyt system for erstatning til forbrugere og virksomheder, der rammes af overtrædelser af EU-traktatens bestemmelser vedrørende restriktiv handelspraksis og misbrug af dominerende markedsposition. Udover at indføre afledt ret i forbindelse med sagsanlæg vedrørende erstatningskrav fra tabsramte parter undersøger Kommissionen muligheden af at tage et lovgivningsinitiativ med henblik på harmonisering af straffevurderingen af handlinger eller forsømmelser, der vedrører beskyttelse af forbrugerne og de små og mellemstore virksomheder imod overtrædelser af konkurrencebestemmelserne. Mener Kommissionen, at beskyttelse af den frie konkurrence og forbrugeren er et juridisk gode af overordnet fællesskabsinteresse, der gør det nødvendigt med en effektiv indførelse af straffesanktioner imod disse overtrædelser på basis af Domstolens afgørelse af 13. september 2005 i sag C-176/03, Kommissionen mod Rådet?

Det ærede medlem henviser i sit spørgsmål til Kommissionens seneste hvidbog om erstatningssøgsmål i forbindelse med overtrædelse af kartel- og monopolreglerne og fællesskabslovgivningens mulighed for at sikre ofrene for overtrædelser af konkurrencereglerne effektive klageprocedurer. Kommissionen vil gerne benytte denne lejlighed til at understrege vigtigheden af disse effektive klageprocedurer, som skal sikre, at ofrene for overtrædelser af konkurrencereglerne kan få fuld erstatning for den skade, de har lidt. Med dette for øje indeholder hvidbogen konkrete forslag til at overvinde eksisterende hindringer for effektive klageprocedurer. Kommissionen håber, at Parlamentet fortsat vil støtte dette vigtige initiativ for de europæiske borgere og det europæiske erhvervsliv.

Hvad angår kriminaliseringen af konkurrencelovgivningen, henviser Kommissionen det ærede medlem til artikel 23 og 24 i forordning 1/2003, ifølge hvilke den kan pålægge virksomheder, der overtræder Fællesskabets konkurrenceregler bøder og tvangsbøder. Disse sanktioner har ikke strafferetlig karakter (jf. artikel 23, stk. 5, i nævnte forordning). Ifølge samme forordnings artikel 5, sidste led, kan de nationale konkurrencemyndigheder pålægge "bøder, tvangsbøder eller andre former for sanktioner, der er fastsat i deres nationale ret." Nogle lande opererer med strafferetlige sanktioner for brud på Fællesskabets konkurrenceregler. Selv om den hilser denne form for sanktioner velkommen på linje med enhver anden form for sanktioner, der bidrager til at afholde virksomhederne fra at overtræde konkurrencereglerne, har Kommissionen ingen aktuelle planer om at tage et lovgivningsinitiativ, som sigter mod at kriminalisere overtrædelser af konkurrencereglerne for hele EU.

Kommissionen udtalte i sagen om Azorerne, at det er dens faste praksis at kategorisere skatteregler som støtte, når de er gældende i bestemte regioner eller områder og er mere fordelagtige end de generelle regler i den pågældende medlemsstat.

Kan Kommissionen redegøre for sine argumenter? Vil Kommissionen ikke medgive, at det fra et konkurrencepolitisk synspunkt ikke giver megen mening at nægte et selvstyrende område eller en region som Skotland eller Baskerlandet status som referenceramme og samtidig bevilge en sådan status til for eksempel Luxembourg eller Malta?

Det ærede medlem henviser til sagen om Azorerne (C-88/03).

Kommissionen ønsker at understrege, at med nævnte dom stadfæstede Domstolen beslutning 2003/442/EF, i hvilken Kommissionen havde fastslået, at en nedsættelse på 30 % af selskabsskatten for virksomheder hjemmehørende i Azorerne i forhold til den nationale skattesats i Portugal udgjorde en selektiv statsstøtte. Kommissionen havde konkluderet, at skattenedsættelsen gav visse virksomheder beliggende i en særlig region i Portugal en fordel. I Kommissionens øjne var skattenedsættelsen ikke berettiget inden for rammerne af det portugisiske skattesystem, fordi den nævnte skattenedsættelse ikke også gjaldt andre virksomheder, som gennemfører tilsvarende investeringer eller aktiviteter end dem, der gennemføres af modtagerne i andre områder af Portugal.

Med ovennævnte beslutning har Kommissionen også taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den særlige skattemæssige status, som regionen Azorerne nød, kunne begrunde den pågældende skattenedsættelse. Kommissionen konkluderede imidlertid, at nedsættelsen ikke var udtryk for Azorernes egentlige skattemæssige uafhængighed, men snarere et incitament fra den centrale portugisiske regering til at fremme investeringerne i Azorerne. Dette var også et resultat at konstateringen af, at skattenedsættelsen i Azorerne ikke var led i en ordning, hvor alle lokale myndigheder i Portugal blev givet tilladelse til at fastsætte de lokale skattesatser, men snarere udgjorde en ad hocforanstaltning, hvor kun Azorerne kunne nedsætte den af centralregeringen fastsatte virksomhedsskat med 30 %, således at den faktiske skattenedsættelse ikke blev besluttet af Azorerne, men af centralregeringen.

Det ærede medlem spørger desuden, hvorfor Kommissionen ikke anerkender subnationale områders skattemæssige uafhængighed, f.eks. Skotland eller Baskerlandet, mens den anser medlemsstater som Luxembourg og Malta som uafhængige nationale områder.

Kommissionen vil for det første gerne understrege, at medlemsstaterne - uanset hvor små de er - ikke må forveksles med regioner – uanset hvor uafhængige disse end måtte være.

Når Kommissionen skal afgøre, om en skatteforanstaltning udgør en statsstøtte, tager den først og fremmest udgangspunkt i, om foranstaltningen udgør en fravigelse af skattereglerne til fordel for bestemte virksomheder i en medlemsstat. Den fælles referenceramme bør først fastslås, hvad enten den er lokal eller central.

Når Kommissionen gennemgår de lokale skatteforanstaltninger, skal ovennævnte afgørelse træffes i lyset af de kriterier, Domstolen har udstukket i den omhandlede dom vedrørende Azorerne. Mere præcist fastslår Kommissionen, om en foranstaltning er blevet vedtaget af en enhed som led i dennes udøvelse af uafhængige beføjelser, og om foranstaltningen rent faktisk gælder for alle virksomheder, der har hjemsted, eller for alle produktioner, der gennemføres på det område, som hører under denne enheds beføjelser (dommens præmis 62).

Endelig vil begrebet regional selektivitet på skatteområdet blive yderligere afklaret i sager, som i øjeblikket verserer ved Domstolen, navnlig vedrørende Baskerlandet (sagerne C-428/06 til C-434/06) og Gibraltar. Generaladvokatens forslag til afgørelse i sagen om Baskerlandet blev fremsat den 8. maj 2008.

Kosovos Befrielseshær, der minder om en terrororganisation, har fungeret som en bagvedliggende kraft i forbindelse med Kosovos ”selvstændighed”. Dens ledere har for øjeblikket ansvaret for ansvarsfulde opgaver i regionens forvaltningsorganer. Ifølge presseoplysninger har organisationen indtil de sidste år finansieret sine aktiviteter med at drive international handel med organer fra etniske serbiske fanger.

Har Kommissionen undersøgt disse påstande, og i benægtende fald, hvorfor ikke? Såfremt oplysningerne er korrekte, agter Kommissionen da at fortsætte samarbejdet med Kosovos nuværende ledere, som er ansvarlige for disse forbrydelser?

Europa-Kommissionen kender til de påståede forbrydelser med hensyn til ulovlig handel med organer fra pressen efter offentliggørelsen af en bog af Carla del Ponte, tidligere chefanklager ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende Det Tidligere Jugoslavien (ICTY). Sådanne alvorlige anklager må ikke ignoreres, men bør underbygges af kendsgerninger.

ICTY afsluttede alle undersøgelser ved udgangen af 2004 uden at finde pålidelige bevis for påstandene.

Kommissionen vil derfor foreslå, at alt relevant materiale, herunder materiale, som ICTY og de serbiske myndigheder er i ligger inde med, fremsendes til UNMIK⁽¹⁾ og til de kosovoske retsmyndigheder, som i nært samarbejde med de albanske myndigheder bør fastslå, om der er belæg for at indlede nye undersøgelser.

Da Kommissionen på det aktuelle stade kun har at gøre med påstande og ikke med bevisligheder, agter den ikke på nuværende tidspunkt at foretage ændringer i samarbejdet med de kosovoske myndigheder.

Kommissionen glæder sig over Parlamentets støtte i bekæmpelsen af handel med organer og organturisme illustreret ved betænkningen "Organdonation og -transplantation: EU's politikforanstaltninger", der indeholder forslag til en række foranstaltninger til løsning af disse spørgsmål.

Specielt vedrørende handelen med organer vil Kommissionen nøje overvåge enhver udvikling både i EU og på verdensplan i samarbejde med EU's internationale partnere - Europarådet og Verdenssundhedsorganisationen. Med dette for øje vil der inden længe blive iværksat en undersøgelse omkring de forskellige former for ulovlig handel, herunder handel med organer.

Den 28. januar 2008 traf Rådet afgørelse om EU's retsstatsmission i Kosovo "Eulex Kosovo". Der kan forventes vanskeligheder i forbindelse med denne mission, da den serbiske befolkning i den nordlige del af Kosovo har bebudet at ville yde heftig modstand mod Eulex. Samtidig er UN's mission UNMIK fortsat stationeret i Kosovo.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at forhindre, at der etableres faste, parallelle strukturer mellem UNMIK, Eulex og de serbiske myndigheder i den nordlige del af Kosovo?

Desuden er der det problem, at kvinderne i øjeblikket kun udgør 28 % af de hidtil ansatte EU-medarbejdere i Kosovo (jf. Den Europæiske Unions planlægningsgruppe for Kosovo EUPT 2007). I henhold til FN's resolution 1325 bør kvinders deltagelse i tidligere krigsområder øges betydeligt.

Hvilke foranstaltninger har Kommissionen til hensigt at træffe for at øge antallet af kvindelige ansatte i Eulex-missionen, som nu er under oprettelse?

Kommissionen er enig i, at etableringen af parallelle serbiske strukturer i det nordlige Kosovo ville udgøre en udfordring for det internationale samfund.

Der er en stærk tilslutning fra EU-medlemsstaternes side til stationeringen af Eulex⁽¹⁾ over hele Kosovo. Det er op til Rådet at fastlægge den nøjagtige tidsplan og de funktionelle og geografiske rammer for missionens stationering under hensyntagen til udviklingen i situationen i Kosovo og samarbejdet med FN.

Hvad Kommissionen angår, bistår den med at skabe et bedre miljø med henblik på den fulde deployering af Eulex gennem de instrumenter, den har til sin rådighed, herunder bistandsprogrammer, som tager sigte på at skabe tillid blandt medlemmerne af det serbiske samfund i Kosovo.

Disse programmer – både de igangværende og de planlagte – omfatter a) støtte til kommuner via infrastrukturprojekter og teknisk bistand, b) beskyttelse af kulturarven, c) støtte til fordrevne personers tilbagevenden og reintegrering og d) støtte til økonomisk og regional udvikling.

Kommissionen lægger en meget stor vægt på, at ligebehandlingen af kvinder og mænd respekteres. Kommissionen anvender princippet om lighed mellem kvinder og mænd i sin interne rekrutterings- og forfremmelsespolitik.

Hvad Eulex angår, er de eksperter, som rekrutteres inden for missionens rammer, udstationeret af EU-medlemsstaternes regeringer i overensstemmelse med de nationale procedurer og politikker, som det ikke er Kommissionens opgave at fastlægge.

Det er af stor betydning, at der kommunikeres en klar strategi for kommende EU-udvidelsesrunder ud til EU-borgerne. Debatten i Europa-Parlamentet om EU's udvidelsesstrategi drejer sig ikke kun om EU's strategi over for lande med et tiltrædelsesperspektiv; også EU's politik over for lande uden udsigt til medlemskab, som f.eks. den europæiske naboskabspolitik, indgår nemlig i denne debat. Der er stemmer, som kræver mellemstadier mellem naboskabspolitikken og udvidelsesprocessen. Det forlanges også, at generaldirektoraterne "Udvidelse" og "Eksterne Forbindelser" knyttes tættere sammen.

Er Kommissionen af den opfattelse, at EU's udvidelsesstrategi bør afgrænses nøje fra en række politiske tiltag under EU's udenrigspolitik, som f.eks. den europæiske naboskabspolitik og Barcelonaprocessen: en union for Middelhavet? Eller anser Kommissionen det for nødvendigt, at der i fremtiden indføres mellemstadier for lande, som endnu ikke er modne til medlemskab?

Mener Kommissionen, at EU bør revidere sin udvidelsesstrategi? Er den af den opfattelse, at EU's udvidelsesstrategi, som jo i grunden bygger på den hidtidige stadiemodel for udvidelser (stabiliserings- og associeringsaftale - kandidatstatus - tiltrædelsesforhandlinger - tiltrædelse), er realistisk?

EU's udvidelsesstrategi har medlemskab som det endelige mål for de pågældende lande og adskiller sig derfor fra den europæiske naboskabspolitik (ENP) og Barcelonaprocessen: en union for Middelhavet. Hvis et europæiske land deltager i ENP eller Barcelonaprocessen foregriber det imidlertid ikke dets mulige fremtidige tiltrædelsesperspektiv. Udvidelsesstrategien og ENP har en række vigtige principper til fælles, da begge sigter mod at styrke velstand, stabilitet og god regeringsførelse og fremme EU's værdier i dets nabolande. Derfor samarbejder kommissæren med ansvar for udvidelsen og hans tjenestegrene tæt sammen med kommissæren med ansvar for eksterne forbindelser og den europæiske naboskabspolitik og hendes tjenestegrene i Relex-Generaldirektoratet⁽¹⁾ på at udvikle og gennemføre disse politikker.

Et yderligere mellemstadium mellem et lands kandidatstatus og tiltrædelse forekommer ikke relevant eller hensigtsmæssig. I dette skæbneår for det vestlige Balkan og Tyrkiet bør Kommissionen håndtere betingelserne på fair vis, samtidig med at den holder løfterne om medlemskabsperspektiver for alle lande, der er involveret i processen. Der pågår forhandlinger med Kroatien og Tyrkiet med tiltrædelse som det endelige mål. I sit strategidokument fra 2005 har Kommissionen redegjort for Vestbalkanlandenes forskellige stadier på deres vej hen imod EU.

Udvidelsesstrategien revideres med jævne mellemrum for bedre at tackle de udfordringer, de pågældende lande står over for, og tilpasse strategien til omstændighederne. Dette sker navnlig i de årlige udvidelsesstrategidokumenter, hvori Kommissionen fremsætter anbefalinger om politikjusteringer. Kommissionen er af den opfattelse, at de grundlæggende principper, der er udstukket i den fornyede udvidelseskonsensus, som stats- og regeringscheferne enedes om i december 2006, fortsat er gyldige.

I det østlige Tchad står WFP nu over for den kæmpe udfordring at forudplacere seks måneders fødevareforsyninger til op til 500 000 flygtninge og internt fordrevne før regntiden, fordi vejene lukkes, så snart regnen kommer. Donorbidrag er absolut nødvendige for at sikre, at fødevarerne bliver købt i de kommende måneder, og at de når frem til Tchad i tide. Enhver forsinkelse kan få katastrofale følger for så mange mennesker, som er fuldstændig afhængige af WFP's hjælp for at kunne overleve.

Hvorledes reagerer Kommissionen på dette nødråb efter forsyninger? Hvilke foranstaltninger træffer Kommissionen for at fremme gennemførelsen af aftalen af 13. august 2007 (som den selv fik i stand)? Kan Kommissionen, eftersom den ikke er villig til at inkludere den væbnede politiske opposition i forsoningsprocessen, medmindre denne går med til at indgå våbenhvile, oplyse, hvilke foranstaltninger den træffer for at tilskynde disse grupper til at nedlægge deres våben? Hvad gør Kommissionen for at sikre, at den nationale undersøgelseskommission, der blev oprettet for at undersøge begivenhederne efter oprørernes offensiv i begyndelsen af februar, fortsætter sit arbejde objektivt og upartisk?

Den humanitære hjælp, som Kommissionen yder flygtninge og internt fordrevne personer i Tchad, vil i 2008 beløbe sig til 30 mio. euro. Gennem den samlede plan for Tchad med et budget på 17 mio. euro og beslutningen om fødevarehjælp i størrelsesordenen 13 mio. euro finansierer Kommissionen aktiviteter inden for sundhed, vandforsyning, fødevarehjælp og fødevaresikkerhed, beskyttelse, nødly og uddannelse, som implementeres af FN-organer, Røde Korsorganisationer og internationale ngo'er. Med hensyn til fødevarehjælpen under verdensfødevareprogrammet (WFP) i Tchad bidrog Kommissionen i 2007 med 7 mio. euro, og dette beløb forventes at vokse til 8,5 mio. euro i 2008.

WFP's problem i Tchad er ikke i denne fase af økonomisk art. Ifølge WFP's egne oplysninger besidder nødoperationen for det østlige Tchad på nuværende tidspunkt 75 % af de bidrag, den har behov for. Kommissionen har erklæret sig rede til at bidrage med yderligere 7 mio. euro i form af fødevarehjælp. Indtil dato har WFP ikke rettet henvendelse med anmodning herom.

Det ser ud til, at WFP's problem mere er af politisk og logistisk art, fordi den libyske forsyningslinje (der tegner sig for 37.000 mio. t fødevarer ud af de 68.400 mio. t, der bør forudplaceres) er blevet blokeret som følge af uenigheder over olieafgifter. For at fremskynde leveringen af forsyningerne har WFP åbnet en base i Faya Largeau, og Kommissionen har oplyst, at den er villig til at bidrage med 1,5 mio. euro til udgifterne hertil, men WFP har ikke rettet henvendelse med anmodning herom.

Det bør også præciseres, at der formentlig vil opstå leveringsproblemer på Camerounforsyningslinjen, hvor WFP, EUFOR⁽¹⁾ og MINURCAT⁽²⁾ er fælles om transporten.

Det er under alle omstændigheder svært at se, at WFP's problemer i Tchad skulle være af økonomisk art. I denne fase er det mere et spørgsmål om logistiske og organisatoriske problemer.

Kommissionen bekræfter, at den har en humanitær forpligtelse til at tackle denne krise, og at den er i færd med at overveje, hvilke muligheder der er for at opfylde de humanitære behov, som på nuværende tidspunkt ikke dækkes af WFP. Den bekræfter også, at den er villig til at rejse den kapital, WFP har behov for, hvis den modtager en henvendelse med anmodning herom.

Med henblik på at styrke Kommissionens rolle som observatør og formidler af aftalen af 13. august 2007 omfatter Kommissionens program under den niende EUF⁽³⁾ og stabilitetsinstrumentet bestemmelser om økonomisk og logistisk støtte til valgprocessen. Denne bistand har til formål at sikre, at der kan afholdes frie og fair parlamentsvalg i slutningen af 2009 – et hovedmål under aftalen af 13. august 2007.

Vedrørende spørgsmålet om den væbnede politiske opposition opfordrer Kommissionen til, at den nylige Dakaraftale om forbindelserne mellem Sudan og Tchad tages i anvendelse. Anvendelsen af aftalen vil kunne bidrage til indførelsen af en våbenstilstand med deltagelse af oprørsstyrkerne og dermed skabe mulighed for en samlet dialog, der kan føre til forsoning i Tchad.

I lighed med Frankrig og den internationale organisation for den fransktalende del af verden har Kommissionen observatørstatus i den nationale undersøgelseskommission, som er nedsat for at undersøge begivenhederne i starten af februar 2008 og oppositionsledernes efterfølgende forsvinden. Kommissionen har allerede noteret sig, at de tchadiske myndigheder har accepteret dens ønsker om, at undersøgelseskommissionen er objektiv og upartisk, og at de vil gøre alt, hvad de kan for at sikre, at disse værdier præger den tilgang, som den nationale undersøgelseskommission tager, samt dens konklusioner.

Kan Kommissionen redegøre for forholdet mellem den selv, "Artikel 133-Udvalget" og Rådet (almindelige anliggender)? Efterhånden som WTO-drøftelserne skrider frem er der opstået en del forvirring blandt borgerne med hensyn til åbenheden eller ej af den forhandlingsproces, der anvendes som led i bestræbelserne på at nå frem til en verdenshandelsaftale. Kan Kommissionen oplyse, hvorvidt systemet er effektivt, når drøftelserne i Artikel 133-Udvalget ikke offentliggøres, og når de som følge heraf synes at foregå uden mulighed for offentlig kontrol? Hvilke sikkerhedsforanstaltninger findes der til sikring af, at der under processen tages hensyn til de enkelte medlemsstaters berettigede bekymringer?

I EF-traktatens tredje del, afsnit IX (artikel 131-134), foreskrives en fælles handelspolitik. Det hedder i artikel 133, at Kommissionen fremsætter forslag til Rådet vedrørende iværksættelse af denne politik og fører forhandlinger med andre stater eller internationale organisationer i samråd med et særligt udvalg, der er udpeget af Rådet til at bistå Kommissionen i dette arbejde. Dette udvalg - "artikel 133-Udvalget" - bistår således Kommissionen med at føre forhandlingerne om handelsaftaler og rådgiver Kommissionen om den fælles handelspolitik. Alle medlemsstater deltager ugentligt i dette udvalg, hvor de informeres om de igangværende emner og kan reagere og tilkendegive deres støtte og/eller bekymringer. Udvalget ledes af det roterende formandskab og afholder sine møder i Rådets bygning.

Artikel 133-Udvalget udgør en vigtig platform for politikrådgivning og for at sætte Kommissionen i stand til at danne sig et godt overblik over medlemsstaternes synspunkter. Det vedtager ikke retligt bindende holdninger til Kommissionens forslag og træffer ikke formelle beslutninger i betydningen efter EF-traktatens artikel 249.

Når der er behov for en formel beslutning (f.eks. tilladelse til at indlede forhandlinger), fremsætter Kommissionen et forslag, som Ministerrådet derefter tager stilling til, normalt i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) og i princippet med kvalificeret flertal. Enstemmighed er påkrævet, hvad angår audiovisuelle tjenester, uddannelse, transport, kultur og sundhed, tjenester eller kommercielle aspekter af intellektuel ejendomsret, når handelsaftalen omfatter bestemmelser, hvor enstemmighed er påkrævet for vedtagelse af interne regler. Kommissionen udfolder imidlertid store bestræbelser på at skabe konsensus omkring alle vigtige spørgsmål. Dette er nødvendigt for at sikre en smidig håndtering af emnerne i Rådet, men også for at udstikke en sammenhængende fællesskabslinje, som har fuld opbakning, i de handelsforhandlinger, som pågår eller er under forberedelse, idet Fællesskabet er stærkere, når det er enigt. I alle sager bestræber Kommissionen sig derfor stærkt på at tage hensyn alle medlemsstaters bekymringer eller særlige problemer og søger en tilfredsstillende middelvej, som afspejler Fællesskabets interesser, frem for at isolere enkelte medlemsstater.

Parlamentets rolle er begrænset under den nuværende traktat. Det er imidlertid Kommissionens faste praksis at informere Parlamentet på lige fod med Rådet via INTA-Udvalget⁽¹⁾. Kommissionen hilser det desuden velkomment, at Lissabontraktaten vil øge Parlamentets beføjelser i handelsspørgsmål med udvidelsen af den fælles beslutningsprocedure for retsakter og en systematisk brug af samtykkeproceduren for internationale aftaler.

Den fælles handelspolitik gør det muligt for EU's 27 medlemsstater at tale med én stemme på den internationale scene. Dette giver EU - verdens største handelsblok - en særdeles stærk rolle i den internationale samhandel. De internationale ordninger vedrørende koordinering og beslutningstagning sikrer Kommissionens forhandlingspositioner legitimitet og ansvarlighed.

Kan Kommissionen oplyse, om den er bekymret over de priser, som irske forbrugere betaler for bredbånd, og om den mener, at disse høje priser skyldes manglen på konkurrence i Irland, eller om andre faktorer er skyld heri?

Kommissionen har indsamlet data om bredbåndspriser siden 2007 for at overvåge markedsudviklingen. Dataene indsamles to gange årligt og giver et overblik over de priser, som bredbåndsudbydere i detailleddet, der dækker ca. 80 % af hvert af de nationale markeder, beregner sig.

Ifølge de seneste data, som Kommissionen råder over, hører detailpriserne i Irland for typiske bredbåndsprodukter med downloadhastigheder på mellem 1 og 2 megabytes blandt de laveste i EU.

Dette harmonerer med de data, som det irske teletilsyn Comreg⁽¹⁾ har offentliggjort. Selv om metoden til måling af priserne er en anden, viser Comregs data også, at bredbåndspriserne i Irland klart ligger under EU-gennemsnittet. Kommissionen nærer derfor ingen speciel bekymring over de priser, som irske forbrugere betaler for bredbånd.

Snarer anvendes som en metode til at fange og dræbe dyr uden at gøre forskel på dyrene. De anbringes ofte af landbrugere og skytter med henblik på at fange ræve, men er Kommissionen klar over, at grævlinger, oddere, selskabsdyr, husdyr, truede dyr og andre vilde dyr fortsat såres og dræbes som følge af anvendelsen af snarer?

Det er nu blevet forbudt at anvende snarer i flere EU-lande, herunder Estland, Danmark og Ungarn, og mange andre EU-lande har planer om at indføre lignende forbud.

Er Kommissionen enig i, at det både er grusomt og ineffektivt fortsat at anvende snarer? Hvilke foranstaltninger vil den træffe for at sikre indførelse af et EU-forbud mod anvendelse af snarer?

Kommissionen fremlagde i juli 2004 et forslag til et direktiv om "indførelse af standarder for human fældefangst for visse dyrearter"⁽¹⁾ med det formål at gennemføre forpligtelser og tilsagn, som følger af en international aftale om internationale standarder for human fældefangst undertegnet af EF, Canada og Den Russiske Føderation og et protokollat om samme emne med USA. Disse forpligtelser og tilsagn omfatter indførelsen af harmoniserede standarder for fældefangst med henblik på at forbedre velfærdsniveauet for dyr, der fanges i fælder. Disse harmoniserede standarder for fældefangst, der er beskrevet i forslaget, omfatter også snarer, som anvendes til fangst af de 19 dyrearter, der er opført på listen i aftalen. Formålet med at indføre standarder for human fældefangst, som også gælder for snarer, var at forbyde anvendelsen af uhensigtsmæssige og inhumane fælder.

Kommissionens direktivforslag blev imidlertid af forskellige grunde forkastet af Parlamentet under førstebehandlingen. Disse grunde omfattede mangel på de seneste videnskabelige resultater som basis for forslaget, manglende fællesskabskompetence til at beskæftige sig med vilde dyrs velfærd, opfordring til anvendelse af nærhedsprincippet, hvad angår gennemførelsen i EU af de humane standarder for fældefangst, en generel kritik af aftalen om internationale standarder for human fældefangst, anmodning om større frihed til at imødekomme nationale og regionale bekymringer med hensyn til fældefangst, anmodninger om flere fordele, hvad angår dyrevelfærd, og opfordringer til, at der iværksættes en konsekvensanalyse.

For at imødegå Parlamentets bekymringer, f.eks. vedrørende den videnskabelige basis for de foreslåede standarder og konsekvensvurderingen, har Kommissionen iværksat en undersøgelse vedrørende en beskrivelse af det nuværende teknologiske stade, som forskning, videnskab og anvendelsen af de humane standarder for fældefangst, der er omhandlet i "aftalen om internationale menneskelige standarder for fældefangst", og som er beskrevet i Kommissionens forslag, befinder sig på, med henblik på at kortlægge de forbedrede standarder for fældefangst, der reducerer de fangede dyrs unødige smerte, pine og lidelse, så meget som det er teknisk muligt. Følgelig er det et vigtigt led i undersøgelsen at kortlægge de fælder, herunder snarer, der reducerer smerte, pine og lidelse mest muligt, og som er selektive. I lyset af resultaterne af undersøgelsen, som forventes at forelægge i første halvår 2009, vil Kommissionen tage stilling til mulige yderligere foranstaltninger med henblik på at tackle dette spørgsmål.

Tekstilvirksomheden STAF, fra gruppen SINTERAMA, har netop stillet syv ansatte fra sit anlæg Hénin Beaumont i Frankrig over for følgende valg: enten at acceptere en forflytning til Brasilien til en bruttoløn på 315 €, til Tyrkiet til 230 € eller en afskedigelse. Det bør bemærkes, at denne virksomhed har modtaget betydelig offentlig støtte.

I lyset af princippet om virksomhedernes sociale ansvar, mener Kommissions da ikke, at den bør foreslå et direktiv, som enten forbyder en sådan praksis eller i den aktuelle situation kræver tilbagebetaling af den modtagne statslige støtte til virksomheden?

Ifølge Kommissionens opfattelse forstås ved virksomhedernes sociale ansvar, at virksomhederne frivilligt inddrager sociale og miljømæssige hensyn i deres kommercielle aktiviteter og deres forbindelser med interessenterne. Virksomhederne optræder socialt ansvarligt, når de går videre med hensyn til imødekommelsen af de sociale behov end blot at opfylde de minimumskrav og –pligter, som lovgivningen og arbejdsmarkedsoverenskomsterne pålægger dem. Det er derfor ikke Kommissionens politik at indføre et direktiv vedrørende virksomhedernes sociale ansvar. Hvis virksomhederne respekterer principperne om socialt ansvar, vil de behandle de ansatte fair, når det gælder om at tackle de industrielle ændringer. Det samme gælder med hensyn til en korrekt anvendelse af støtte fra offentlige fonde.

Kommissionen erkender den negative virkning, som virksomhedsomstrukterering kan have på de berørte arbejdstagere, deres familier og de pågældende regioner. Det er imidlertid ikke Kommissionens opgave at give udtryk for sit synspunkt i sådanne sager eller at gribe ind i virksomhedernes beslutningstagning, medmindre EU-lovgivningen er overtrådt.

Det skal bemærkes, at der findes forskellige bestemmelser i EU-lovgivningen til sikring af arbejdstagernes rettigheder i tilfælde af omstrukturering. Direktiverne 2002/14/EF,⁽¹⁾ 94/45/EF⁽²⁾ og 98/59/EF⁽³⁾ er alle relevante. Kommissionen vil gerne minde Parlamentet om, at det først og fremmest er medlemsstaternes ansvar at anvende disse direktiver korrekt og effektivt.

Kommissionen er i færd med at forberede en række nye initiativer, som sandsynligvis vil blive vedtaget i en nær fremtid, for at anspore til en socialt ansvarlig styring af ændringer og omstrukturering – i fortsættelse af sin meddelelse fra 2005⁽⁴⁾ om dette emne.

I forbindelse med opdelingen i systemoperatører og leverandører inden for el- og gasforsyning (EU-direktiv 2003/54/EF⁽¹⁾ og 2003/55/EF⁽²⁾) er spørgsmålet, hvorledes medlemsstaterne skal opkræve momsen på de separate systemoperatørers og leverandørers aktiviteter. Nogle anvender ”kommissionærmodellen", hvor leverandøren (transmissionsvirksomheden) skal opkræve momsen i hele kæden og også afleverer den til skattemyndighederne. Anvendes denne normale kommissionærmodel, kan leverandørens og underleverandørens moms behandles uafhængigt af hinanden. Men tillades denne model ikke (længere), skal de momsbeløb, som leverandøren beregner kunden for sin transmissionsservice, svare helt præcist til de momsbeløb, som transmissionsvirksomheden fakturerer samme specifikke kunde. På fakturaen skal leverandøren udtrykkelig angive moms for transmission ud over moms for sin egen service. Denne indbyrdes afhængighed mellem leverandør og transmissionsvirksomhed er ekstra besværlig i tilfælde af manglende betaling, flytning eller skift til en ny leverandør.

Kan Kommissionen bekræfte, at nævnte kommissionærmodel med en sådan samtidig opdeling i systemoperatører og leverandører er tilladt i henhold til gældende EU-ret? Mener Kommissionen, at der i den forbindelse skal foretages ændringer i forslagene fra 2007 til EP om den såkaldte tredje energipakke?

I henhold til artikel 28 i momsdirektivet 2006/112/EF⁽³⁾ kan en afgiftspligtig person, der optræder som formidler i forbindelse med en ydelse, og som handler i eget navn, men på en anden afgiftspligtig persons vegne, modtage og levere denne ydelse. I sådanne tilfælde anses leverandøren for personligt at have (modtaget og) leveret den pågældende ydelse. Det betyder, at kunden, såfremt energileverandøren optræder i eget navn og på vegne af netselskabet, der transporterer energien, kan modtage en enkelt faktura fra energileverandøren, som dækker både dennes og netselskabets leverancer.

Hverken det nugældende eldirektiv 2003/54/EF eller gasdirektiv 2003/55/EF indeholder bestemmelser eller retningslinjer om beskatningsspørgsmål, der falder uden for deres anvendelsesområde. Det samme gælder den tredje energipakke, som i øjeblikket behandles i Parlamentet; Kommissionen forudser derfor ingen ændringer på beskatningsområdet.

Kommissionens meddelelse om lovgivnings- og arbejdsprogrammet for 2008 omfatter en række initiativer, som anses for strategiske eller prioriterede. Meddelelsen om beskyttelse af kritisk kommunikations- og informationsinfrastruktur er blandt de prioriterede initiativer. Dette initiativ har til formål at sikre, at der findes hensigtsmæssige og sammenhængende beskyttelses- og fleksibilitetsniveauer for kritisk informationsinfrastruktur med henblik på at garantere kontinuitet i ydelserne. Hvilke andre initiativer – herunder lovgivningsinitiativer – har Kommissionen planlagt frem til juni 2009 for at forbedre beskyttelsen af kommunikationsnetværk og it-systemer?

Det ærede medlems spørgsmål vedrører et grundlæggende emne, nemlig forbedringen af sikkerheden i informations- og kommunikationsnetværk og –systemer.

Kommissionen fremsatte i 2006 sine forslag til et europæisk program til beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP). Meddelelsen, som indeholdt en beskrivelse af den overordnede tilgang, ledsagedes af et forslag til direktiv om indkredsning og klassificering af den kritiske infrastruktur i Europa. Direktivet behandles i øjeblikket i Rådet.

Med EPCIP indføres en sektorspecifik tilgang til beskyttelse af kritisk infrastruktur. Hvad, Kommissionen forkyndte i sit lovgivningsprogram og arbejdsprogram for 2008 og vil fremlægge i 2009, er en specifik strategi for ikt-sektoren, der skal sikre en høj grad af sikkerhed og overlevelsesevne for kritiske kommunikationsnetværk og informationsstrukturer – f.eks. internettet – og garantere kontinuerte ydelser. Initiativet vil sigte mod at forbedre beredskabs- og responskapaciteten, idet man støtter sig på nationale og private sektoraktiviteter. Målet vil være at inddrage relevante offentlige og private interessenter, således at der sikres forsvarlige og konsistente beskyttelses-, detekterings-, nød- og genoprettelsesforanstaltninger.

Dette initiativ følger en række andre vigtige foranstaltninger vedrørende netværkssikkerhed, som for nylig blev foreslået af Kommissionen. For det første foreslås der i forbindelse med lovforslag til en reform af lovgrundlaget for e-kommunikation⁽¹⁾ foranstaltninger, som kan sætte alle interessenter, herunder teleoperatører og –tilsyn, i stand til at reagere hurtigere og på mere koordineret vis på sikkerhedsbrud og ondsindede angreb. Beslutningstagerne bør mere præcist informeres bedre om det faktiske netværkssikkerhedsniveau for at kunne foretage bedre policyvalg. Der bør være større klarhed med hensyn til de sikkerhedsforanstaltninger, teleoperatørerne træffer, for at sikre, at netværkerne og de ydelser, de leverer, er sikre, pålidelige og modstandsdygtige over for sikkerhedsbrist. Desuden bør tjenesteudbydere, der oplever sikkerhedsbrist, forpligtes til at informere kunderne, når deres personoplysninger bringes i fare, således at disse kan træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

For det andet har Kommissionen foreslået en øjeblikkelig forlængelse af ENISAs⁽²⁾ mandat, hvilket ville give tilstrækkelig tid til en grundig debat af den fremtidige netværks- og informationssikkerhed på fællesskabsplan, idet forlængelsen ikke ville have nogen virkninger for resultatet af debatten.

Endelig har Kommissionen netop lanceret en række forskningsprojekter inden for sikre og troværdige netværks- og serviceinfrastrukturer under temaet "informations- og kommunikationsteknologier (ikt)" under EU's syvende rammeprogram for forskning og udvikling, der løber fra 2007 til 2013.

Europa har behov for innovative teknologier for at stimulere EU's økonomi. Men uden gennemskuelige og ikkediskriminerende europæiske standardiseringssystemer kan SMV'er ikke drage fordel af det indre marked. En række innovative SMV'er er stødt på alvorlige hindringer i forbindelse med udviklingen af nye standarder. Standardisering bør ikke tjene som et redskab til at forhindre konkurrenter i at komme ind på markederne. Inden for rammerne af revisionen af direktivet om byggevarer (Rådets direktiv 89/106/EØF⁽¹⁾) agter Kommissionen da at undersøge gennemskueligheden, upartiskheden og effektiviteten af det europæiske standardiseringssystem med henblik på innovative produkter, i særdeleshed Den Europæiske Organisation for Teknisk Godkendelse og dens forbindelser til store selskaber?

Europa har brug for innovative teknologier for at nå sine mål for reduktion af CO2-udslip frem til 2020. Disse nye teknologier, der ofte er udviklet af SMV'er, er underlagt europæiske standardiseringsnormer. Det lader til, at visse innovative SMV'er, der fremstiller energibesparende produkter, har haft store problemer med det europæiske standardiseringssystem. I stedet for at bidrage til at skabe nye markeder for at imødekomme de nye udfordringer – som f.eks. dem, den globale opvarmning medfører – forhindrer den konkurrenterne i at komme ind på det eksisterende marked.

Kunne Kommissionen med henblik på ændring af Rådets direktiv 89/106/EØF⁽¹⁾ af 21 december undersøge det europæiske standardiseringssystems gennemsigtighed, uvildighed og effektivitet for så vidt angår innovative produkter (navnlig EOTA – Den Europæiske Organisation for Tekniske Godkendelser – og dens forbindelser med store selskaber) for at sikre, at systemet ikke er fordrejet?

Kommissionen deler fuldt ud det ærede medlems synspunkt om de nye innovative teknologiers store betydning for at opfylde målsætningerne om at nedsætte kuldioxidemissionerne inden 2020. Et gennemsigtigt og ikkediskriminerende europæisk standardiseringssystem er naturligvis en nødvendig forudsætning for opfyldelsen af disse mål og for de fortsatte bestræbelser på at opretholde europæiske små og mellemstore virksomheders store innovative potentiale. Det er vigtigt, at dette system fungerer effektivt også for dem, således som Kommissionen har understreget i sin seneste meddelelse om standardisering og innovation⁽²⁾.

Kommissionen deler imidlertid den opfattelse, at de små og mellemstore virksomheder bør være bedre repræsenteret i de nationale og europæiske standardiseringsorganisationers arbejde og har allerede taget fat på behandlingen af dette spørgsmål.

Mere specifikt med hensyn til revisionen af direktivet om byggevarer⁽³⁾ har Kommissionen for nylig vedtaget et forslag til en forordning, der erstatter dette direktiv. I forslaget vil de procedurer, som i øjeblikket koordineres af EOTA⁽⁴⁾, blive gennemgribende omstruktureret med henblik på i væsentlig grad at forenkle dem, idet de gøres mere gennemsigtige, samt sætte fabrikanterne i stand til at spille en afgørende rolle i dem. Hertil kommer, at der bør indføres nye og strengere kriterier for udpegning af organerne for teknisk bedømmelse, som udfører det praktiske arbejde. Ud over at tydeliggøre det nuværende system tager alle disse ændringer præcist sigte på at lette adgangen til systemet, specielt for de små og mellemstore virksomheder, og dermed styrke dets generelle troværdighed.

I henhold til en artikel i Washington Post har en revisionserklæring vist, at UNESCO har betalt for makulering af 100 000 bøger, herunder eksemplarer af Afrikas og Latinamerikas almene historie samt videnskabelige værker om oldtidsmonumenter. Makuleringen af bøgerne fandt sted i 2004 og 2005 i forbindelse med flytningen af UNESCO's boglager fra Paris til Bruxelles.

I lyset af, at denne makulering fandt sted på Den Europæiske Unions område, bedes Kommissionen oplyse, om den mener, at denne tilintetgørelse kunne have været undgået. Vidste Kommissionen på forhånd, at UNESCO's boglager i Paris på grund af pladsmangel skulle flyttes til Bruxelles, og var den blevet underrettet om antallet af bøger og måden, hvorpå de skulle transporteres fra den ene by til den anden? Hvis ja, hvilken afdeling i UNESCO gav denne oplysning, og hvilken afdeling i Kommissionen blev den sendt til?

Kommissionen er ikke vidende om den situation, det ærede medlem henviser til, og har ikke kompetence til at besvare et spørgsmål om en international organisations administrative aktiviteter, i dette tilfælde De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO). Eftersom det ærede medlems oprindelsesland er medlem af UNESCO i egen ret, vil Kommissionen foreslå, at Grækenland retter spørgsmålet direkte til denne organisations sekretariat.

Agter Kommissionen at reagere på konkurrencebegrænsningen i landbrugssektoren, hvor der er blevet indført begrænsninger på produktionen af en række landbrugsvarer?

Efter at markedet for biobrændstoffer er blevet åbnet op, er der opstået utallige afsætningsmuligheder for landbrugsvarer, som kan anvendes inden for denne industri. Dette har medført stigninger i fødevarepriserne, og produktionsbegrænsningerne forværrer blot situationen på bekostning af forbrugerne.

Hvis markedet blev åbnet op for konkurrence, ville det være muligt at bremse disse fænomener. Hvilke foranstaltninger vil EU træffe på dette område?

Siden 1992 har hovedtemaet i reformen af den fælles landbrugspolitik (FLP) været at styrke konkurrencen i EU's landbrugssektor og styrke markedsorienteringen ved at bevæge sig bort fra en pris- og produktionspolitik og hen imod direkte producentstøtte.

I forbindelse med reformen i 2003 af den fælles landbrugspolitik kan afkoblingen af direkte betalinger fra produktionen forventes at styrke konkurrencen i sektoren yderligere.

Kortsigtede politikjusteringer af den fælles landbrugspolitik er gået ud på at begrænse landbrugsproduktionen. Obligatorisk braklægning af landbrugsarealer er blevet nulstillet for produktionsåret 2008-2009, og mælkekvoterne vil blive øget med 2 % fra den 1. april 2008.

Det overvejes at foretage forskellige justeringer i lovforslagene omkring "helbredstjekket" af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik, som vedtoges den 20. maj 2008. Især afskaffelsen af braklægning og udfasningen af mælkekvoteordningerne vil åbne markederne yderligere for supplerende leverancer.

Kommissionen er af den opfattelse, at sådanne justeringer vil skaffe ekstra landbrugsareal og leverancemuligheder, som kan bidrage til at imødekomme den voksende efterspørgsel og til at lægge en dæmper på prisstigningerne.

De traditionelle kulturer i regionerne, som befolkningerne i de nyeste medlemsstater har en særlig tilknytning til, er en del af hele Europas arv, og de bør som sådan derfor nøje dokumenteres og bevares. Disse kulturer forsvinder hurtigt som følge af de ændringer, der finder sted i vores globaliserede verden, som f.eks. migration, ændring af landbrugsstrukturer, koncentration af velstand og forsvinden af følelsen af at tilhøre et samfund. Gamle erhverv forsvinder såvel som sjældne håndværk og selv værdier, der er et aktiv for turismen i landdistrikterne, og som kunne spille en afgørende rolle for at øge de mindre udviklede områders betydning.

Agter Kommissionen at udarbejde et program og afsætte midler til dokumentation og bevarelse af traditionelle kulturer i regionerne?

Bevarelse, vedligeholdelse og udvikling af den europæiske kulturarv er vigtige spørgsmål for os alle. Ifølge traktatens artikel 151 skal Fællesskabets indsats på dette område bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet Fællesskabet respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv. Kommissionen kan oplyse det ærede medlem om, at kulturprogrammet støtter samarbejdsprojekter inden for alle områder af kunst og kultur gennem en årlig indkaldelse af forslag. Dette program kan yde finansiel støtte til projekter vedrørende kulturarvsbeskyttelse.

Under politikken for udvikling af landdistrikterne går en særlig foranstaltning ud på at bevare kulturarven i landdistrikterne. Under foranstaltningen "bevarelse og opgradering af landdistrikternes natur- og kulturarv" kan ELFUL⁽¹⁾ yde støtte til "undersøgelser og investeringer, der er forbundet med bevarelse, genoprettelse og opgradering af kulturværdien såsom landsbyers og landlige områders kulturelle træk".

Andre fællesskabspolitikker beskæftiger sig også med kulturarven. F.eks. forudser Den Europæiske Fond for Regional Udvikling under konvergensmålet investeringer i kultur, herunder beskyttelse, fremme og bevarelse af kulturarven, udvikling af kulturelle infrastrukturer til støtte for socioøkonomisk udvikling, bæredygtig turisme og forbedret regional tiltrækningskraft samt støtte til at forbedre udbuddet af kulturelle ydelser gennem nye tjenester med en større merværdi.

Hertil kommer, at inden for rammerne af det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2007-2013) omfatter forskningsområdet under samarbejdsprogrammet for forskning i socioøkonomi og humaniora kulturel mangfoldighed.

Kommissionen minder dog om, at det er medlemsstaternes ansvar at vedtage regler til beskyttelse af særlige eksempler på kulturarv på deres områder.

Kan Kommissionen redegøre for, hvilke nye foranstaltninger den på nuværende tidspunkt støtter til bekæmpelse af ulovlig indførsel af narkotika til Den Europæiske Union, og kan Kommissionen skitsere, hvilke nye initiativer den støtter som bidrag til konfiskeringen af kriminelles besiddelser inden for EU's 27 medlemsstaters område?

Inden for rammerne af EU's narkotikastrategi for 2005-2012 er Kommissionen i øjeblikket i færd med at udarbejde et forslag til EU's nye narkotikahandlingsplan for 2009-2012, som vil omfatte nye politikforanstaltninger, der afspejler nye udfordringer, hvad angår ulovlig indførsel af narkotika i EU.

EU har internt iværksat et bredt spektrum af foranstaltninger til bekæmpelse af narkotikarelateret organiseret kriminalitet, f.eks. via Europol⁽¹⁾ (projekterne MUSTARD⁽²⁾, COLA⁽³⁾ og SYNERGY⁽⁴⁾), Eurojust, taskforcen af politichefer (COSPOL-projekter⁽⁵⁾), fælles efterretningshold og nye fælles toldaktioner vedrørende narkotika.

Kommissionen støtter også økonomisk en styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder i bekæmpelsen af heroinsmuglingen langs Balkanruten til EU (COSPOL-projekter, fælles toldaktioner og fælles efterretningshold).

Eksternt samarbejder EU i bilateral og regional sammenhæng med tredjelande for at tackle narkotikaproblemet og er blevet en større aktør på internationalt plan. Der allokeres betragtelige bidrag til narkotikabekæmpelse. Desuden bør nævnes bistanden til tredjelande for at styrke deres kapacitet til grænseforvaltning og bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.

I den forbindelse lægges der en særlig vægt på de vigtigste smuglerruter (for heroin/kokain) mod EU's område. Følgende eksempler giver mere konkrete oplysninger om de nuværende aktivitetstyper, som finansieres af Kommissionen inden for håndhævelse af narkotikalovgivningen og udveksling af efterretninger:

For at imødegå den stigende kokainsmugling til EU via Vestafrika samfinansierer Kommissionen (800.000 euro) UNODC⁽⁶⁾-projektet til fremme af udveksling af efterretningsoplysninger mellem Latinamerika og Vestindien og Vestafrika. Projektet vil løbe over tre år, har kontor i Colombia og Dakar og modtager bl.a. bistand i form af udstationering af en EU-politibetjent.

Et andet igangværende projekt (875.605 euro), som finansieres under Nord-Sydbudgetposten vedrørende narkotika, udgøres af arbejdsgruppen EU-Latinamerika og Vestindien (LAC) vedrørende udveksling af efterretninger om narkotika (ISWG), en mekanisme for udveksling af efterretninger mellem de lande, der deltager i EU-LAC-koordinerings- og samarbejdsmekanismen vedrørende narkotika, som implementeres af Det Forenede Kongeriges FCO⁽⁷⁾. Der er tale om et permanent forum, hvor repræsentanter for de retshåndhævende organer og domstolene i EU- og LAC-landene vedtager bedste praksis med hensyn til udveksling af operationelle efterretninger, som sigter mod at imødegå smugling af narkotika via LAC-regionen og mellem denne og EU.

Kommissionen lægger også en særlig vægt på at tackle den udfordring, som narkotikasmuglingen langs Balkanruten udgør, og der er iværksat forskellige projekter for at styrke de pågældende landes kapacitet under de forskellige geografiske finansielle instrumenter.

Forskellige initiativer er under udvikling for at styrke samarbejdet mellem EU-medlemsstaterne omkring bekæmpelse af narkotikasmuglingen:

Under programmet "forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet" har Kommissionen ydet et tilskud på 661.000 euro til "Maritime Analysis and Operations Centre - Narcotics (MAOC-N)", der har kontor i Lissabon. Dette initiativ, som syv EU-medlemsstater står bag, matcher "up-to-the-minute-efterretninger" med militære og retshåndhævende midler for at kunne reagere hurtigt på narkosmuglere, som forsøger at indsmugle kokain i EU. Hovedfokus er på ikkekommercielle skibe og fly, hovedsagelig fra Sydamerika og Vestafrika. Kommissionen har haft status som observatør i samarbejdet siden den 1. januar 2008.

En række tilsvarende regionale initiativer er under udvikling i andre regioner såsom Middelhavsområdet. Europa-Kommissionen har også ydet et tilskud på 95.000 euro til en konference, der er blevet til på fransk initiativ, og som svarer til MAOC-N, men som specifikt tager sigte på smugling gennem Middelhavet (CECLAD-M).

I forbindelse med programmeringen 2009/2011 af stabilitetsinstrumentet påtænker Kommissionen specielt at tage kampen op med smuglerne på kokain- og heroinruterne. Disse initiativer skal tjene til at yde en transregional og integreret respons og udvikle synergier og løsninger med henblik på en styrkelse af EU's interne og eksterne sikkerhed.

Konfiskation af aktiver

Ifølge handlingsplanen for Haagprogrammet skal Kommissionen gennemgå og i påkommende tilfælde foreslå et instrument til styrkelse af den nuværende EU-lovgivning om konfiskation af beslaglagte aktiver. Kommissionen planlægger at offentliggøre en meddelelse om konfiskation af udbyttet af strafbar handling i efteråret 2008. Meddelelsen vil fokusere på de politikforanstaltninger, som kunne styrke lovgrundlaget og procedurerne for konfiskation og inddrivelse af udbyttet af strafbar handling i EU. Denne meddelelse vil blive understøttet af resultaterne af en undersøgelse vedrørende medlemsstaternes praksis med hensyn til konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold, som vil fokusere på, hvad der har vist sig at være effektivt på nationalt plan med det formål at fremme og udveksle bedste praksis.

Som led i denne proces offentliggjorde Kommissionen i december 2007 en rapport om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold, som viste, at de fleste medlemsstater er tøvende med hensyn til at indføre foranstaltninger, som udvider konfiskationsmulighederne.

Kommissionen støtter endvidere gennemførelsen af Rådets afgørelse 2007/845/RIA om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver, som skulle tillade den hurtigst mulige identificering og opsporing af udbyttet fra strafbart forhold. Kommissionen samfinansierede f.eks. i marts 2008 en konference på højt plan om oprettelsen af kontorer for inddrivelse af aktiver.

Fragtskibet "Don Pedro" fra rederiet Iscomar sank den 12. juli 2007 i Ibizas havn. Økosystemet led alvorlig skade på grund af lækager i skibets tanke og udslip af brændselsolie og kulbrinter fra skibet, som førte til et tykt tæppe af asfalttjære på tre strande på Ibiza, der derfor måtte afspærres i nogle dage. De spanske myndigheder anordnede, at de konstaterede lækager på vraget blev forseglet, men i slutningen af august skete der på ny udslip af brændstoffer, da Ibiza blev ramt af flere storme, og der optrådte igen et olietæppe, som påførte skader på miljøet i det beskyttede område i naturparken. Skibet er fortsat ikke blevet hævet og befinder sig på 43 meters dybde med alle de risici, som dette indebærer.

Hvilken rolle har hhv. Kommissionen, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og CleanSeaNet spillet i denne sag? Hvilken form for teknisk bistand har CleanSeaNet ydet de spanske statslige myndigheder og regionalstyret på De Baleariske Øer, såfremt der er blevet anmodet herom?

Kan Kommissionen eller Det Europæiske agentur for Søfartssikkerhed pålægge eller tilråde de spanske myndigheder eller regionalstyret på De Baleariske Øer at hæve skibet af hensyn til miljøet og den offentlige sundhed?

De spanske myndigheder søgte ikke Kommissionens bistand i forbindelse med Don Pedros forlis.

Ikke desto mindre overvågede Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed området i flere uger i nært samarbejde med de spanske myndigheder og med assistance fra agenturets system CleanSeaNet. Der kunne ikke spores nogen olieforurening på satellitbillederne, formentlig fordi området er så tæt ved kysten.

Systemet CleanSeaNet – som er udviklet i medfør af direktiv 2005/35 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser – gør det muligt at opspore eventuel olieforurening af havet ved hjælp af satellitbilleder⁽¹⁾. Det frembyder imidlertid ikke nogen specifikke tekniske løsninger til bekæmpelse af forureningen.

Kommissionen vil gerne understrege, at ansvaret for den korrekte håndtering af spørgsmål omkring vraget påhviler kyststaten, der bør tage hensyn til de risici, som vraget frembyder for søfartssikkerheden og havmiljøet.

Den Europæiske Union spiller en vigtig rolle for Colombias udvikling og har et særligt ansvar i den politiske proces og i fredsprocessen.

De colombianske myndigheder og det colombianske folk anerkender EU's vigtige rolle og ønsker fortsat støtte fra EU.

Hvorledes forholder det sig med de såkaldte fredslaboratorier (Laboratórios de Paz), som EU støtter, og er der planer om støtte til flere laboratorier?

Hvorledes vil Kommissionen i øvrigt støtte udviklingen i Colombia fremover?

Hvorledes er Kommissionen i øjeblikket konkret engageret i den colombianske fredsproces?

Fred og stabilitet er afgørende forudsætninger for udviklingen i Colombia. EU's tidligere, nuværende og fremtidige politik over for Colombia fokuserer derfor på at sikre støtte til etableringen af et solidt og bæredygtigt fredsgrundlag. Dette mål er navnlig blevet forfulgt gennem EU's samarbejdsprogram for Colombia. Landestrategidokumentet 2007-2013 allokerer 70 % af de samlede bidrag under det første nationale vejledende program (2007-2010) til området "fred og stabilitet".

Den nuværende EU-støtte til de tre fredslaboratorier - som værdsættes meget af alle aktører (centralregering, departementer og kommuner, parlament og civilsamfund) - vil fortsætte indtil 2009 for de to førstnævntes vedkommende og indtil 2010-2011 for det tredje laboratorium. Derefter vil et nyt program, der iværksættes senere i 2008, tage over.

Dette program, der har et budget på 28 mio. euro, og som bærer titlen "regionaludvikling for fred og stabilitet", tjener til at understøtte de igangværende processer, som allerede er lanceret af de eksisterende fredslaboratorier. Det skal også gøde jorden for og tillade en overgang hen imod en eventuel fremtidig EU-støttet indsats, hvor de metoder, som med held er udviklet af fredslaboratorierne, iværksættes på et mere systemisk, ideelt landsdækkende plan.

Den 19. april 2008 foretog storproducenter af jordbær og deres håndlangere i Nea Manolada, Ilia, et morderisk angreb på indvandrerlandarbejdere, der deltog i en strejkeaktion, og på medlemmer af Den Fælles Arbejderfront (PAME) og KKE (det græske kommunistparti), der demonstrerede for at støtte deres retfærdige kamp. Den ligegyldige holdning og - i realiteten - støtte, som politiet og retsmyndighederne viste jordbærproducenterne, var provokerende. Sådanne episoder opmuntres og dyrkes som led i den politik med udnyttelse af indvandrerne, som regeringerne og EU fører i Grækenland, Italien og andre EU-lande.

Fordømmer Kommissionen de brutale og morderiske angreb på indvandrere, der arbejder under elendige vilkår uden forsikring, samt på de arbejdere, der skyndte sig at give udtryk for deres solidaritet?

Kommissionen kan ikke tage stilling til begivenheder, den kun har hørt om gennem pressen. Men ud over den specifikke begivenhed, det ærede medlem henviser til, forkaster Kommissionen al vold og udnyttelse af indvandrere uanset disses retlige status. Medlemsstaterne bør sikre, at de grundlæggende rettigheder respekteres og således beskytte menneskeliv og personers integritet.

EU's fælles indvandringspolitik anlægger en integreret tilgang, der behandler alle aspekter af migrationsstrømmen. Den lovlige migration bør styres gennem klare, gennemsigtige og fair regler. Samtidig er der behov for håndfaste foranstaltninger for at hindre og reducere den ulovlige indvandring.

Det er en mangeårig politik, at erhvervsaktive indvandrere med lovligt ophold bør nyde samme socioøkonomiske rettigheder som den pågældende medlemsstats egne borgere. Direktivet fra 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding og det seneste forslag til rammedirektiv om vandrende arbejdstagere med lovligt ophold i en medlemsstat er eksempler på en sådan tilgang.

Som annonceret i politikplanen fra 2005 om lovlig migration, vil Kommissionen snart fremsætte forslag til et direktiv om indrejse- og opholdsvilkår for sæsonarbejdere. Forslaget vil bl.a. indeholde bestemmelser om sæsonarbejderes rettigheder såsom retten til ikkediskriminering, hvad angår arbejdsforhold, herunder lønniveau.

Samtidig bør EU skærpe kampen mod ulovlig indvandring og sort arbejde, eftersom begge disse fænomener ikke alene undergraver mulighederne for at styre den lovlige migration, men også ofte resulterer i udnyttende arbejdsvilkår for de berørte personer. Dette er et komplekst fænomen med mange faktorer, hvilket bør afspejles i svarene.

I denne sammenhæng er det vigtigt at nævne Kommissionens forslag til et direktiv om sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU. Forslaget tager sigte på at bidrage til at reducere ulovlig indvandring. Forslaget går ud på, at medlemsstaterne indfører ensartede forebyggende foranstaltninger og sanktioner over for arbejdsgiverne og håndhæver dem effektivt. Sanktionerne skulle bestå i bøder og andre administrative sanktioner. Der bør også tages strafferetlige sanktioner i anvendelse i alvorlige tilfælde, f.eks. hvor tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold er blevet beskæftiget under særlig udnyttende arbejdsvilkår.

Kommissionen håber, at disse forslag vedrørende både ulovlig og lovlig migration vil blive vedtaget inden længe, da en stærkere EU-lovgivning kan bidrage til at forhindre situationer som f.eks. den, det ærede medlem omtaler.

De ansvarlige organisationer i Grækenland kritiserer den manglende statslige understøttelse til familier med handicappede børn, der overlades til deres egen skæbne, og understreger nødvendigheden af, at de offentlige myndigheder fuldt ud og på livsvarig basis støtter børn med særlige behov og deres familier. De minimale tilskud og ydelser, der i dag udbetales, er ikke en gang nok til at dække familiernes mest basale behov, hvorved de skaber en udpræget følelse af usikkerhed og skaber gunstige vilkår for folk, der vil slå mønt af den menneskelige lidelse.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at støtte børn med særlige behov og deres familier i deres bestræbelser på at sikre og opretholde offentlige infrastrukturer til dækning af moderne tiders behov, især hvad angår mentalt handicappede børn, samt afværge forsøg på kommerciel udnyttelse af den menneskelige sundhed og levevilkårene for personer med særlige behov gennem hele deres liv?

Ansvaret for børnebeskyttelse, herunder bistand til børn med særlige behov, såsom mentalt handicappede børn, og deres familier, påhviler medlemsstaterne. Kommissionen kan derfor ikke træffe særlige foranstaltninger med henblik på at bistå børn med særlige behov og deres familier i bestræbelserne på at indføre og styrke offentlige infrastrukturer, som imødekommer nutidige behov.

Det betyder ikke, at Kommissionen ikke er og aldrig har været ligegyldig over for børn med særlige behov og deres familiers behov. På dette område støtter Kommissionen medlemsstaternes indsats i vid udstrækning gennem strukturfondenes interventioner.

Økonomisk hjælp gennem Den Europæiske Socialfond, bedre adgang til kvalitetsbetonet støtte og pleje, bevidsthedsskabende aktiviteter og oprettelsen af platforme for udveksling af god praksis hører blandt de værktøjer, EU benytter for at fremme sociale inddragelse for børn med særlige behov og deres familier.

Endvidere har Den Europæiske Fond for Regional Udvikling gennem de operationelle programmer, den samfinansierer i forbindelse med den tredje fællesskabsstøtteramme for Grækenland (2000-2006), ydet økonomisk støtte til projekter, der sigter mod at støtte folk med særlige behov, herunder børn. For kun at nævne de mest relevante eksempler, tjener foranstaltning 5.1 i det operationelle program "almen uddannelse og grundlæggende erhvervsuddannelse 2000-2006" udelukkende til at forbedre den fysiske infrastruktur for undervisningsfaciliteter for elever med særlige behov med et samlet offentligt budget på 7.629.562 euro.

På lignende måde yder det operationelle program "sundhed og velfærd 2000-2006" støtte til en række projekter, som støtter grupper med særlige behov, herunder personer med sjældne og stærkt handicappende sygdomme såsom børnekræft. Et af disse projekter går f.eks. ud på at indkøbe røntgenudstyr til børn, der skal anvendes på børnehospitalet P.&A. Kyriakou i Athen (samlet offentligt budget på 7 mio. euro). Endelig omfatter hovedparten af Grækenlands 13 regionale operationelle programmer foranstaltninger, som tager sigte på forbedringer af sundhedsinfrastrukturen og fremme af sociale støttetjenester, der også kan tænkes at finansiere tiltag rettet mod personer med særlige behov, herunder børn.

Hertil kommer, at alle Grækenlands fem regionale operationelle programmer under den fjerde programmeringsperiode (2007-2013) omfatter prioriterede aktioner, der sigter mod at forbedre borgernes livskvalitet, og som bl.a. vil finansiere infrastrukturer samt sundheds- og socialtjenester, herunder relevante foranstaltninger for personer med særlige behov. Således henviser kriterierne for evaluering af projektforslag, der er udarbejdet af de græske myndigheder med henblik på udvælgelsen af projekter til finansiering under de ovennævnte operationelle programmer, da også tydeligt og i vidt omfang til handicappedes behov.

Europa-Kommissionen iværksatte i juni 2003 det europæiske handlingsprogram for trafiksikkerhed med det mål at halvere antallet af trafikofre i EU i perioden frem til 2010. Efter forelæggelse af en foreløbig evaluering af programmet, gjorde Parlamentet i sin beslutning af 18. januar 2007 (P6_TA(2007)0009) opmærksom på farerne ved at betjene et køretøj under påvirkning af stoffer.

Kommissionen iværksatte i oktober 2006 det fireårige projekt DRUID for at undersøge problemet med kørsel i alkohol- narkotika- og medicinpåvirket tilstand.

Disse initiativer understreger farerne ved kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, og hvor vigtigt det er at træffe foranstaltninger til reducering af forbruget af stoffer.

Har undersøgelserne under DRUID-projektet frembragt nogen (foreløbige) resultater?

Bliver der taget praktiske skridt på EU-plan til udvikling af en effektiv narkotikatest for bilister?

DRUID-forskningsprojektet ("kørsel under påvirkning af stoffer, alkohol og medicin") modtager ca. 19 mio. euro i økonomisk støtte fra Kommissionen - ca. 80 % af sit samlede budget. Projektet koordineres af det tyske vejforskningsinstitut (BASt) og omfatter 37 beslægtede forskningsorganer i ca. 20 EU-medlemsstater.

Projektets hovedmål er at fremme forskningen i stoffers indvirkninger på nervesystemet og trafikanters kørselsevne og at udvikle forskning i mere effektive midler til narkotikatest ved vejkontroller under udnyttelse af resultaterne af Rosita II-projektet⁽¹⁾, som EU og USA gennemførte i fællesskab.

Det ville være for tidligt på dette stade at fremsætte endelige forslag til specifikke aktiviteter med hensyn til narkotikatest af bilister, fordi de apparater, som man råder over i dag, ikke er tilstrækkeligt pålidelige eller effektive. Men når de endelige konklusioner af DRUID-projektet, som vil løbe over fire år, foreligger i oktober 2010, skulle de indeholde detaljerede løsninger i denne henseende.

Fra nu af og indtil 2010 – og jeg mener, dette vil besvare det ærede medlems første spørgsmål – vil de foreløbige resultater blive offentliggjort på projektets websted47.

Den græske regering har besluttet at rive to neoklassicistiske bygninger i nærheden af det nye Akropolismuseum for at skabe luft omkring museet. Disse bygninger, som måske er over hundrede år gamle, var blevet sikret som led i betingelserne fastlagt for de to første udbud om det nye Akropolismuseum. Det var i øvrigt derfor, at museet blev bygget, uden at de skulle rives ned. Desuden er de af hensyn til museet blevet eksproprieret og gjort til Kulturministeriets ejendom.

Mener Kommissionen, at kulturarven og den arkitektoniske arv skal beskyttes, og at man bør bevare den arkitektoniske kontinuitet i et område som det, der ligger omkring Akropolis, et historisk mindesmærke af verdensbetydning, som direkte er forbundet med byens historie, og mener Kommissionen, at man bør undgå handlinger, der fører til kommercialisering af mindesmærkerne med det formål at øge jordens værdi og tvinge priserne for serviceydelser i vejret, hvilket i sidste ende frastøder indbyggerne snarere end tiltrækker dem?

Kommissionen noterer sig det ærede medlems synspunkt vedrørende beslutningen om at nedrive neoklassiske bygninger i nærheden af Akropolismuséet. Den vil gerne understrege, at ifølge bestemmelserne i EF-traktatens artikel 151 er Fællesskabets rolle med hensyn til beskyttelsen af Europas kulturarv at bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet det respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv. Det følger heraf, at Kommissionen ikke har nogen direkte kompetence på det område, som spørgsmålet vedrører. Den foreslår derfor, at det ærede medlem rejser spørgsmålet over for de kompetente nationale myndigheder.

Efter Spaniens import af ukrainsk solsikkeolie kontamineret med mineralske olier, forsikrede Kommissionen, at de nationale myndigheder havde iværksat alle nødvendige foranstaltninger.

Men en række spanske landbrugsorganisationer har imidlertid beskyldt regeringen for ikke at garantere tilstrækkelig kontrol med import fra tredjelande, hvilket sætter fødevaresikkerheden i Spanien i fare.

Påtænker Kommissionen at undersøge grænsekontrollen i Spanien for at undgå flere sager af samme type, der sætter fødevaresikkerheden i fare? Findes der mulighed for at kompensere de spanske producenter for den økonomiske skade, de har lidt på grund af importen af kontamineret olie?

Det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) modtog den 23. april 2008 en underretning fra de kompetente franske myndigheder om forekomsten af mineralsk olie i solsikkeolie fra Ukraine.

Efterforskningen af kontamineringskilden er stadig i gang, men kontamineringen skyldes formentlig svigagtig tilsætning af mineralsk olie til rå solsikkeolie.

Eftersom forekomsten af mineralsk olie i solsikkeolie er forbundet med svig, er en sådan kontaminering ikke forudsigelig. Det er derfor meget vanskeligt at forhindre, at sådan kontamineret olie finder vej ind i fødekæden, selv med et stramt kontrolsystem.

Men efter opdagelsen af mineralsk olie i solsikkeolie fra Ukraine bad Kommissionen de ukrainske myndigheder på basis af stikprøver og analyser at garantere, at alle partier af solsikkeolie ikke indeholdt uacceptable niveauer af mineralsk olie.

Kommissionen bad de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kontrollere alle partier af solsikkeolie fra Ukraine for forekomst af mineralsk olie, inden de markedsføres.

Der blev også anmodet om en forstærket kontrol af forekomsten af mineralsk olie i alle vegetabilske olier, der indføres i EU.

Desuden lovede FEDIOL, der repræsenterer EU's vegetabilske olieindustri, at kontrollere alle importerede partier af vegetabilsk olie af enhver oprindelse for forekomst af mineralsk olie.

Disse foranstaltninger skulle minimere risikoen for, at en sådan kontaminering forekommer igen.

Der er ikke mulighed for over fællesskabsbudgettet at kompensere de spanske producenter for det mulige økonomiske tab, der er lidt som følge af importen af kontamineret olie.

Sidst i april forlød det i de tyske medier, at eksperter i regeringskoalitionspartierne CDU/CSU og SPD var nået til enighed om en forlængelse til 2011 af overgangsperioden for adgang til det tyske arbejdsmarked for statsborgere fra de nye medlemsstater. Denne beslutning blev bekræftet af Olaf Scholz, der er arbejdsminister i den tyske regering. Derfor tyder alt på, at dette snart vedtages af den tyske regering som sådan.

En sådan beslutning truffet af den største medlemsstat i EU, Tyskland, der samtidig opfordrer til en problemløs ikrafttræden af Lissabontraktaten, af hvis almindelige bestemmelser det fremgår, at Unionen "bekæmper [...] forskelsbehandling", ville være et klart tilfælde af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af nationalitet.

Hvad agter Kommissionen at foretage sig over for den tyske regering med hensyn til dennes åbning af det tyske arbejdsmarked for statsborgere fra de nye medlemsstater ved førstkommende lejlighed?

Det ærede medlems opmærksomhed henledes på, at medlemsstaterne under tiltrædelsestraktaterne er berettiget til ikke at give fri adgang til deres arbejdsmarkeder til arbejdstagere fra nogle af de medlemsstater, der tiltrådte i 2004 og 2007, og at dette ikke udgør en forskelsbehandling, som strider mod fællesskabslovgivningen.

De overgangsordninger, der er fastsat i tiltrædelsestraktaterne for de medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 og 2007, tillader de øvrige medlemsstaterne midlertidigt at begrænse den grundlæggende frihed til at flytte til andre EU-medlemsstater ved at gøre adgangen til arbejdsmarkederne for arbejdstagere fra de medlemsstater, som for nylig er tiltrådt, betinget af den nationale lovgivning. Det forhold, at disse arbejdstagere behandles anderledes end andre EU-arbejdstagere, udgør ikke forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i modstrid med fællesskabslovgivningen; EF-traktaten forbyder rigtig nok forskelsbehandling på grund af nationalitet, men vel at mærke uden at dette anfægter særlige traktatbestemmelser, som f.eks. overgangsordninger i tiltrædelsestraktaterne.

En medlemsstat, der begrænser adgangen til sit arbejdsmarked, skal ikke desto mindre opfylde de betingelser, som er fastsat i tiltrædelsestraktaternes overgangsordninger. Den samlede overgangsperiode på syv år er opdelt i tre faser (2+3+2 år) og forskellige betingelser gælder i hver af faserne; i den første og anden fase er det således op til hver af medlemsstaterne at beslutte, hvorvidt den vil åbne sit arbejdsmarked for arbejdstagere fra disse lande.

Men i princippet vil restriktionerne med hensyn til adgang til arbejdsmarkedet ende efter disse to faser, dvs. fem år efter tiltrædelsen (den 30. april 2009, hvad angår arbejdstagerne fra de medlemsstater, der tiltrådte i 2004). Restriktionerne kan kun fortsat gælde yderligere to år efter denne dato, såfremt der er alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet eller risiko herfor, og Kommissionen skal underrettes herom inden udgangen af det femte år efter tiltrædelsen.

Fra den 30. april 2009 kan medlemsstaterne derfor ikke længere efter eget skøn fortsætte med at begrænse adgangen til deres arbejdsmarkeder indtil 2011, og Kommissionen vil opfylde sin rolle som vogter af traktaterne med hensyn til at sikre, at betingelserne i tiltrædelsestraktaterne overholdes. Da overgangsordningerne udgør en afvigelse fra en grundlæggende frihedsrettighed, og da vilkårene for afvigelser fra grundlæggende frihedsrettigheder bør fortolkes strengt, forventer Kommissionen desuden, at medlemsstaterne fremlægger klare beviser for alvorlig forstyrrelse af arbejdsmarkedet eller risiko herfor.