Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 4. juni 2008 - Bruxelles

17. Årsrapport om FUSP 2006 - Årlig betænkning om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi, ESFP (fortsat forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen under ét om betænkning af Jacek Saryusz-Wolski om årsrapport om FUSP 2006 (A6-0189/2008) og betænking af Helmut Kuhne om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi og ESFP (A6-0186/2008).

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Det er en glæde for mig at tale i disse delegationers overværelse, eftersom vi har nære forbindelser med dem. Det er, som den højtstående repræsentant nok formoder, netop Sydkaukasus, jeg vil koncentrere mig om i mit indlæg. Vi har hørt, at De i morgen rejser til Georgien og vil være der nogle dage. Det er en god nyhed. Det var på høje tid, og jeg vil gerne takke Dem for, at De tager af sted. De vil også besøge Abkhasien, og De anførte i den forbindelse, at weekenden måske ikke rækker til at løse problemet. Lykkes det Dem på en weekend, skal jeg være den første til at lykønske Dem. Det er en vanskelig opgave, det ved vi, men det vigtigste er, at EU involverer sig heri. Det er efter min opfattelse en form for prøve på EU's udenrigspolitik og dens modenhed. Vi ved, at Rusland, som er en af vores partnere, nu også er inddraget i konflikten. I henhold til FN's rapport har Georgien erklæret sig parat til at indstille flyvningerne med førerløse luftfartøjer (UAV) over Abkhasien. Til gengæld erfarede vi i går, at Rusland igen har sendt styrker fra det russiske forsvar, som efter sigende skal bygge jernbaner. I så fald mener jeg, det er for tidligt at tale om fredsbevarende styrker.

Det er således en vanskelig opgave. De udtalte, at De ville støtte Georgiens fredsplan. Mit spørgsmål er derfor, om De som EU's højtstående repræsentant også vil støtte, at der som led i fredsplanen etableres en abkhasisk-georgisk politistyrke, som overvåges af EU eller OSCE. Det ville virkelig være et fra EU's side længe ventet skridt i den rigtige retning i denne konflikt. Det drejer sig om et naboland. Det spørgsmål, der nu rejser sig, og som vores venner netop har stillet os, er derfor, om vi vil udvikle naboskabspolitikken som led i vores udenrigspolitik.

  Hanna Foltyn-Kubicka (UEN). - (PL) Hr. formand! Må jeg minde om, at Parlamentet i Rådets rapport fra sidste år omkring hovedaspekterne og de grundlæggende valg inden for fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik udtrykte dyb bekymring omkring den daværende russiske præsident, Vladimir Putins, bekendtgørelse af, at Rusland ville trække sig ud af yderligere deltagelse i traktaten om konventionelle væbnede styrker i Europa. Til trods for Europa-Parlamentets udtrykkelige tilkendegivelse har EU-myndighederne ikke foretaget sig noget seriøst på dette punkt. I juli 2007 vedtog den russiske Statsduma imidlertid enstemmigt en lov, der ophævede Ruslands deltagelse i denne traktat.

Der er ingen tvivl om, at dette er af afgørende betydning for sikkerheden i Europa, eftersom Rusland har det største potentiale for konventionelle væbnede styrker på vores kontinent. Derfor mener jeg, at spørgsmålet om at få Den Russiske Føderation til at gentiltræde denne internationale aftale er en vigtig prioritet. Myndighederne i EU og dens medlemsstater bør anvende alle til rådighed stående midler for at få dette til at ske, ikke mindst fordi Ruslands udgifter til våben på det seneste er steget med 700 %.

  Willy Meyer Pleite (GUE/NGL). - (ES) Hr. formand! Hr. El Baradei, som man ikke kan beskylde for at være radikal, sagde på den seneste konference i München om sikkerhedspolitik, at vi ved at spare 1 % på våbenudgifterne kunne løse sultproblemet i verden.

EU's bidrag til at klare denne udfordring er at bede medlemsstaterne om at øge militærudgifterne, og som et resultat heraf har vi opnået en civilisation, der befinder sig i en umoralsk situation, hvor 2006 blev afsluttet med det højeste tal for udgifter til våben i verden, højere end under den kolde krig. 17 gange mere end det, vi bruger på internationalt samarbejde.

Jeg synes, at vi har valgt den forkerte vej. Militariseringen af sikkerheden har skabt en mere uretfærdig og voldelig verden. Husk på, at man i forbindelse med den anstødelige invasion af Irak fortalte os, at det ville løse problemet i Mellemøsten og sænke olieprisen. Kendsgerningerne er overvældende. Jeg synes, at vi har valgt den forkerte vej. Vi skal afmilitarisere sikkerheden, og vi skal genskabe Europas gamle værdier, hvor personligheder som Willy Brandt eller Olaf Palme på udenrigsområdet, midt under den kolde krig, foreslog at stoppe oprustningen.

Hvad angår vores sammenknytning med den nordamerikanske sikkerhed, afhænger det af, hvilken regering vi taler om. Eller har vores principper og værdier været de samme som Bushregeringens? Husker De CIA's flyvninger, torturen i Guantánamo, dødsstraffen, den systematiske overtrædelse af menneskerettighederne i verden?

Nej, jeg synes, at vi er nødt til at arbejde os hen imod en selvstændig sikkerhed uden atomvåben og et system, som skaber tilstrækkelig sikkerhed til at kunne løse de grundlæggende problemer, der ud over terrorismen omfatter sult, fattigdom og forskelsbehandling.

  Hélène Goudin (IND/DEM). - (SV) Hr. formand! Dagens forhandling var en forsmag på, hvad der vil ske, hvis Lissabontraktaten vedtages. Øget militarisering, øget overnationalitet og øgede omkostninger for EU på bekostning af medlemslandenes selvstændighed. EU skal nu repræsentere os alle. 27 viljer skal blive til én. Med forbløffelse ser jeg derfor på, hvordan Europa-Parlamentet - som påstår at være demokratiets forsvarer - vælger at gå føderalisternes vej uden at respektere hverken Irlands folkeafstemning eller mellemstatsligt samarbejde. Lissabontraktaten indebærer yderligere et skridt mod en fælles udenrigsminister, et fælles militær og en fælles efterretningstjeneste, kort sagt en fælles forsvars- og udenrigspolitik. Irlands borgere, I er de eneste, som har fået mulighed for at stoppe denne farlige udvikling. Jeg opfordrer jeg til at stemme nej den 12. juni, ligesom vi bør gøre i Parlamentet i morgen.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg har et spørgsmål til Dem. Hvordan kan det være, at den højtstående repræsentant, hr. Solana, kan komme her i Parlamentet og fortælle os en direkte usandhed? Jeg sad her og hørte ham sige, at alle ønsker et stærkere EU og en stærkere FUSP. Jeg repræsenterer 4,2 millioner mennesker i East Midlands i Det Forenede Kongerige. Ikke én af dem har nogensinde sagt, at de ønsker et stærkere EU eller en stærkere FUSP, hvorimod mange har sagt til mig, at de gerne så vores land ude af EU.

Hvis De mener, at det er det, den europæiske befolkning ønsker, hvorfor vil De så ikke lade dem stemme om den europæiske forfatning og Lissabontraktaten, som har til formål at gennemføre den? Har De glemt, at franskmændene stemte imod den, og at hollænderne stemte imod den? Er De klar over, at 80 % af mine vælgere ønsker en folkeafstemning, og at 80 % af dem ville stemme nej, hvis de fik en?

Den britiske befolkning, som jeg repræsenterer, ønsker handel og samarbejde i Europa, men de er helt og aldeles imod politisk union og en europæisk hær.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Samarbejdet mellem Parlamentet og Rådet er blevet betydeligt bedre i de seneste år - og det anerkendes også i hr. Saryusz-Wolskis betænkning - især takket være fastsættelsen af fleksible mekanismer og formanden for Rådets, den høje repræsentants og de særlige udsendinges tilstedeværelse.

Men det står også i betænkningen, og det har formanden for min gruppe også givet udtryk for, at dette samarbejde mellem Parlamentet og Rådet kan forbedres, især på planlægningsområdet. Hr. Saryusz-Wolskis betænkning, som jeg gerne vil lykønske ham med, omhandler et konkret initiativ, der går ud på at indgå en interinstitutionel aftale fra begyndelsen af næste år, så der på grundlag af retningslinjerne i den nye traktat kan fastsættes nogle stabile og dynamiske samarbejdskriterier. Jeg kunne godt tænke mig, hr. høje repræsentant, at høre, hvad De mener om dette forslag i betænkningen.

Dernæst vil jeg også gerne lykønske den anden ordfører, hr. Kuhne, med hans betænkning om den europæiske sikkerhedsstrategi. Efter min mening har vi her brug for en langsigtet strategi, der gør det muligt for os at håndtere de nye trusler, og som skal kunne revideres, når situationen ændrer sig, og under alle omstændigheder hvert femte år, hvilket falder sammen med Parlamentets valgperioder.

Der har været flere bemærkelsesværdige indlæg. Jeg synes ikke, at det drejer sig om at bruge mere, men så længe vi har tre parallelle satellitsystemer - det har hr. von Wogau været inde på i dag - fem telekommunikationssystemer, 23 former for pansrede køretøjer og 87 forskellige våbenprogrammer, kan vi ikke komme videre ad den vej, vi ønsker.

EU har med sine 27 medlemsstater ca. 2 millioner soldater, 10.000 kampvogne og 3.000 kampfly. Jeg synes, at denne styrke er tilstrækkelig stor til, at vi kan agere seriøst.

Vi har dog også problemer med at sende en bataljon til konflikter, som f.eks. den i Tchad, hvor det ikke drejer sig om at føre krig, men derimod om at forebygge krisesituationer og mægle i konfliktsituationer.

Jeg synes derfor, at vi skal indsætte og mobilisere alle vores ressourcer, så EU ikke til trods for al den kapacitet, vi råder over, fortsat skal spille en irrelevant rolle på den internationale scene.