Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 4. juni 2008 - Bruxelles

22. Generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Helmuth Markov for Udvalget om International Handel om forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 og om ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr. 1933/2006 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 964/2007 og (EF) nr. 1100/2006 (2007/0289(CNS)) (A6-0200/2008).

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, lad mig først undskylde på vegne af Peter Mandelson, som ikke kunne være her i dag for at drøfte forordningen om anvendelse af ordningen med generelle toldpræferencer (GSP) med Parlamentet. Han har bedt mig tale på hans vegne.

Jeg takker for Deres arbejde og værdifulde bemærkninger om forslaget til en GSP-forordning for 2009-2011. Kommissionen mente, at det var vigtigt, at Parlamentet fik lejlighed til at give udtryk for sin holdning, og vi sætter virkelig pris på Deres bestræbelser på at behandle forslagene og fremkomme med en udtalelse, selv med en ret kort tidsfrist. Vi hilser derfor udtalelsen og muligheden for at gennemføre drøftelser med Dem og for at forklare Kommissionens holdning velkommen.

De generelle toldpræferencer er et vigtigt handelspolitisk instrument til gavn for udviklingen. Kommissionen sætter derfor pris på, at det i udtalelsen anerkendes, at EU's generelle toldpræferencer er den vigtigste ordning af denne karakter i de udviklede lande, og at den fortsat yder et vigtigt bidrag til målet om at fremme udvikling og nedbringe fattigdommen i udviklingslandene.

Vi er enige med Parlamentet i, at ordningen fortsat skal fungere på en stabil, gennemskuelig og forudsigelig måde. Disse aspekter er vigtige for de begunstigede lande selv og giver dem og økonomiske aktører i EU et mere stabilt grundlag for deres egen beslutningstagning vedrørende handel og investeringsmuligheder.

Kommissionen mener, at alle ordningens tre komponenter - standard-GSP'en for alle begunstigede, "GSP-plus"-ordningen for de lande, der indgår særlige forpligtelser med hensyn til opfyldelse af internationale standarder for god regeringsførelse og bæredygtig udvikling, og Alt undtagen våben-initiativet for de mindst udviklede lande - fungerer godt og i overensstemmelse med de generelle politiske retningslinjer, der blev indført for perioden 2006-2015. Derfor er den grundlæggende fremgangsmåde, der ligger til grund for den foreslåede forordning for 2009-2011, baseret på kontinuitet i substansen kombineret med nogle tekniske opdateringer.

Vi arbejder aktivt sammen med medlemsstaterne i Rådet for at nå til enighed om den endelige forordning. Formandskabet har sat sig for, at dette mål skal nås inden udgangen af juni. Kommissionen støtter dette, da en hurtig beslutning er vigtig for at sikre, at de begunstigede lande og alle andre berørte parter, herunder erhvervsvirksomheder, har tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de ændringer, der vil blive gennemført fra januar næste år.

En anden meget vigtig årsag til, at der bør træffes en hurtig beslutning, er, at alle de lande, der ønsker at ansøge om "GSP-plus"-behandling, skal gøre dette inden udgangen af oktober, og snarest muligt skal have kendskab til de kriterier og processer, de skal opfylde.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at nogle af Parlamentets bemærkninger og forslag rent faktisk vedrører emner, der ligger uden for denne forordnings anvendelsesområde, selv om der helt sikkert er tale om vigtige spørgsmål ud fra et udviklingsmæssigt perspektiv.

En reform af EU's præferentielle oprindelsesregler, herunder med henblik på GSP-ordningen, behandles separat under ledelse af kommissær László Kovács.

En række bemærkninger vedrører også behovet for at sikre, at udviklingslandene har adgang til tilstrækkelig støtte af god kvalitet til handel for at hjælpe dem til at opbygge handelskapacitet og styrke handelens potentiale til at drive deres egen økonomiske vækst og bæredygtige udvikling. Her har EU allerede demonstreret sit stærke engagement, og har i EU's strategi for støtte til handel fra oktober 2007 indført et stabilt grundlag for yderligere forbedringer.

Lad mig afslutningsvis gentage, at vi sætter stor pris på den interesse, som Parlamentet har udvist for disse forslag.

  Helmuth Markov , ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! udviklingssamarbejde og handel er normalt de vigtigste eksterne kræfter, der kan bidrage til et lands udvikling. Ikkegensidige toldpræferencer for udviklingslandene er et vigtigt og internationalt anerkendt instrument, som EU har gjort brug af i mange år.

Der findes i øjeblikket tre ordninger. For det første den generelle ordning, som alle begunstigede lande er omfattet af.

For det andet GSP+-incitamentsordningen, der indebærer yderligere fordele for lande, som gennemfører visse internationale standarder for menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, narkotikabekæmpelse og god regeringsførelse.

For det tredje særordningen for de mindst udviklede lande, der i teorien giver dem toldfri og kvotefri adgang til EU's indre marked for "Alt undtagen Våben". Personligt mener jeg, at det er absolut katastrofalt, at der stadig ikke findes nogen retligt bindende forordning, der forbyder eksport af våben fra EU til disse lande.

Alle handelspræferencer i verden er nytteløse, hvis voldelige konflikter ødelægger grundlaget for en fungerende national økonomi.

Den foreslåede betænkning indeholder forbedringer af Kommissionens forslag til GSP-ordningen for perioden fra januar 2009 til december 2011 på følgende områder:

For det første forbedring af anvendelsen og effektiviteten. Dette omfatter også en forkortelse af fristerne for ændringer og afprøvning fra tre år til et år.

For det andet udviklingsreglerne for en reformproces, hvor de begunstigede lande medtages i passende omfang.

For det tredje sammenhængen med WTO's multilaterale rammer og dermed selvfølgelig med Dohaudviklingsrundens målsætninger. Den første af disse er sammen med den nødvendige konsekvensanalyse af EU's handelspolitiske instrumenters udviklingskapacitet den omstændighed, at reformen af EU's oprindelsesbestemmelser finder sted, samtidig med at den nye GSP-ordning træder i kraft, og for det andet og vigtigst af alt, at reglerne om kravene til de begunstigede lande forbedres. Jeg tænker derfor f.eks. på muligheden for interregional og tværregional kumulation. Dette betyder, at et produkt fremstillet i en regional, men grænseoverskridende produktionsproces ikke falder uden for GSP-ordningen på grund af meningsløse landeoprindelsesregler.

For det fjerde sikring af demokratisk og parlamentarisk kontrol med gennemførelsen og om nødvendigt tilpasning af den nugældende forordning. Jeg vil gerne her sige, at jeg glæder mig over, at Kommissionen har inddraget Parlamentet i høringsprocessen på dette tidspunkt, men at Parlamentet må træffe fælles beslutninger om disse spørgsmål i fremtiden på et rimelig regelmæssigt grundlag. Jeg antager således, at Kommissionen vil tage vores ændringsforslag alvorligt denne gang i stedet for i vid udstrækning at ignorere dem, som det var tilfældet med initiativbetænkningen om reformen for to år siden.

Jeg har en bemærkning til GSP+-incitamentsordningen. Jeg mener, det er yderst vigtigt, at de forskellige lande ikke vurderes ud fra forskellige standarder, når menneskerettighedssituationen og god regeringsførelse vurderes - og ikke blot i handelsrelationer. Samtidig står det dog fuldstændig klart, at en generel opgivelse af toldpræferencer kan have katastrofale følger for befolkningen i et udviklingsland og endog for menneskerettighedssituationen i dette land.

Beslutningen om, hvor godt eller dårligt de internationale aftaler, der er anført i bilaget til den nuværende forordning, rent faktisk gennemføres, og hvilke præferencer der om nødvendigt skal opgives, bør derfor afprøves yderst forsigtigt.

Jeg vil gerne støtte ændringsforslag 37, der er fremlagt her, og som minder os om, at alle muligheder bør kontrolleres, således at de lande, der ikke hører til de mindst udviklede, og som ikke har indgået nogen økonomisk partnerskabsaftale, kan nyde godt af nye handelsrammer, der tilbyder handelspræferencer, som i det mindste svarer til præferencerne i Cotonouaftalen.

I denne forbindelse vil jeg gerne takke alle skyggeordførerne og Udviklingsudvalget - og hr. Kaczmarek derovre - for deres samarbejde og vilje til at indgå kompromis. Udvalget om International Handel har kunnet vedtage denne betænkning enstemmigt, herunder indholdet af udtalelsen fra Udviklingsudvalget.

Der er ikke indgået nogen omfattende aftale med Rådet og Kommissionen - vi har også gennemført regelmæssige drøftelser af dette spørgsmål - og jeg håber derfor, at forordningen kan træde i kraft i god tid som planlagt, og at der ikke vil være nogen uoverensstemmelser mellem den nuværende og den nye præferenceperiode.

  Filip Kaczmarek, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (PL) Hr. formand! det internationale samfund anerkender handel som en grundlæggende udviklingsfaktor. En mere aktiv inddragelse af udviklingslandene i multilaterale forbindelser er et meget vigtigt skridt på vejen til at udrydde fattigdom i verden. Den generelle toldpræferenceordning bidrager derfor ikke til udviklingen af EU's handel. Den tjener hovedsageligt til at støtte udviklingslandene, herunder de mindst udviklede. Ordningens primære mål bør derfor være at nedbringe fattigdommen og at fremme bæredygtig udvikling og god regeringsførelse i udviklingslandene samt at gennemføre millenniumudviklingsmålene.

Som ordfører for Udviklingsudvalget vil jeg gerne understrege, at hr. Markovs betænkning er rigtig god, og jeg vil gerne takke både ordføreren og Udvalget om International Handel for at have accepteret Udviklingsudvalgets udtalelse. Disse to udvalg har ikke altid arbejdet sammen i en sådan harmoni, som det har været tilfældet her, så jeg vil gerne give udtryk for min dybfølte tak.

Blandt de spørgsmål, som begge udvalg anser for at være de vigtigste, kan nævnes: en styrkelse af Parlamentets rolle i beslutningsprocessen - for at øge gennemsigtigheden, retssikkerheden og den demokratiske kontrol, en lettelse af indførelsen af landeoprindelsesprincippet - for at optimere anvendelsen af præferencer, f.eks. via interregional kumulation, der samtidig vil fremme regionalt samarbejde i fattigere lande, lige behandling af alle lande som kandidater til GSP+, uanset hvornår de opfylder ordningens kriterier, og sidst, men ikke mindst, den mest omfattende, fuldstændige og detaljerede analyse af ordningens virkninger, før næste revision af den for perioden 2013-2014.

Parlamentet vil gerne vide, hvilke virkninger gennemførelsen af ordningen har. Et centralt element her er kendskab til, hvorvidt toldpræferenceordningen bidrager til en begrænsning af fattigdommen.

  Godelieve Quisthoudt-Rowohl, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! den ordning, der drøftes her, tjener til at bekæmpe fattigdom og tilbageståenhed. Tre punkter forekommer mig at være vigtige her. For det første, da dette nu er videreførelsen bør både adgang til og udtræden af ordningen, hvis parametrene i et land skulle ændre sig, være fleksibel. Med andre ord skal et land, der en gang har været et begunstiget land, altid forblive et begunstiget land? Dette forekommer mig ikke at være tilfældet. Vi må ikke glemme, at EU også har en pligt over for sine egne borgere, arbejdstagere og forbrugere. Der skal være en gensidig fordel; den bør ikke altid være ensidig.

For det andet glæder vi os over, at Europa-Parlamentet skal informeres i næste periode. Vi vil dog også gerne have en vurdering af ordningen. Denne vurdering bør omfatte en sammenligning med andre præferenceforanstaltninger, som f.eks. ØPA. Vi vil gerne realistisk set gøre opmærksom på, at der rent statistisk bliver en stadig større kløft mellem rig og fattig til trods for EU's forskellige foranstaltninger og til trods for medlemsstaternes foranstaltninger. Fører vores helt sikkert gode hensigter stadig til de rigtige resultater? Vi bør stille os selv dette spørgsmål.

For det tredje bør præferenceforanstaltninger, som f.eks. den GSP-ordning, vi drøfter her, knyttes sammen med følgende kriterier. Her har vi brug for en vis stramhed. For det første fremme af demokrati og retsstatsprincippet. For det andet indførelse af en minimumsramme for sociale og miljømæssige standarder i de begunstigede lande. Vi ønsker at bidrage hertil, hvilket også fremgår klart af betænkningen. Af hensyn til vores egen troværdighed bør vi ikke opgive kravene.

Jeg vil her gerne takke ordføreren for hans effektive samarbejde.

  Kader Arif, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Da Europa-Parlamentet udtalte sig om anvendelsen af generelle toldpræferencer for perioden 2005-2008, fandt Kommissionen det ikke hensigtsmæssigt at indarbejde vores forslag. Vi bekræfter igen i dag disse prioriteringer, navnlig at Europa-Parlamentet i højere grad bør involveres i tildelings- og opfølgningsprocedurerne for de forskellige arrangementer med generelle toldpræferencer.

Endvidere bør repræsentanterne for civilsamfundet, navnlig arbejdsmarkedets parter, spille en større rolle. De udgør en væsentlig informationskilde i forbindelse med kontrollen med iværksættelsen af de primære konventioner, der danner grundlag for anvendelsen af GSP+-ordningen. Jeg glæder mig i denne forbindelse over, at den nye forordning vil være mere kontant, hvad angår overholdelsen af bestemmelserne om god regeringsførelse på områder som arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og miljø. Unionen bør således være tro mod sine værdier og tilskynde sine samhandelspartnere til ikke blot at ratificere konventionerne, men også konkret at gennemføre dem.

Det er baggrunden for, at vi anmoder Kommissionen om at indføje et af vores forslag, som er afgørende for, at GSP+ fortsat er at betragte som en tilskyndelsesforanstaltning. I øjeblikket må et land, som ikke findes berettiget til at anvende GSP+-ordningen fra 2009, således vente, indtil næste forordning træder i kraft i 2012, før det igen kan anmode herom. Vi ønsker, at der åbnes mulighed for hvert år at indsende en ny ansøgning, således at der for udviklingslandene er en reel tilskyndelse til hurtigst muligt at gennemføre disse konventioner for at kunne nyde gavn af GSP+-ordningen.

Endelig erindrer jeg om, at der er behov for at ændre oprindelsesreglerne, således at der opnås et globalt, forenklet og harmoniseret system, der er rettet mod en styrkelse af den regionale integration, som er og bliver det primære sigte med systemet. Beregninger af den nationale værditilvækst bør derfor tage hensyn til de fattige landes særlige situation, idet de ikke kan drage nytte af for restriktive oprindelsesregler. Unionen har med GSP-ordningen indført et instrument, som er velegnet til at sikre ikke kun udviklingslandenes integration i verdenshandelen, men også spredning af god regeringsførelse.

Europa-Parlamentets forslag ville åbne mulighed for fremskridt på de to områder. Vi håber, Kommissionen vil indarbejde dem.

  Seán Ó Neachtain, for UEN-Gruppen. - (GA) Hr. formand, EU giver mest i økonomisk støtte til den tredje verden. Tredjeverdenslandene har imidlertid brug for mere end blot penge. Det er meget vigtigt, at disse landes økonomier udvikles og styrkes. Jeg støtter i allerhøjeste grad handel mellem Europa og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet.

Jeg er ikke enig med verdenshandelsforhandlingerne i Genève. Den foreslåede løsning vil ikke på nogen måde gavne det europæiske landbrug, den vil ikke bidrage til fødevaresikkerheden i Europa - eller i Irland. Vi er dog ikke de eneste, der er utilfredse. Amerika er også utilfreds. Og af de 152 lande, der er involveret i global handel, ser det ud til, at kun to er tilfredse.

Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at hilse den irske landbrugsforenings beslutning om at acceptere og støtte Lissabontraktaten velkommen. Om en uges tid vil der blive afholdt folkeafstemning om traktaten i Irland. Jeg vil også gerne sige, at vi ønsker, at traktaten godkendes og vedtages, så vi står stærkere og mere forenet i fremtidige forhandlinger.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! umiddelbart burde jeg gå ind for denne betænkning, der søger at hjælpe uudviklede lande. Når alt kommer til alt, var Storbritaniens Commonwealth præferenceordning til enorm gavn for de mindre velstillede medlemmer af det britiske Commonwealth, men jeg går ikke ud fra, at De har lyst til her at høre, hvordan en ond postimperialistisk magt rent faktisk hjalp sine fattigere naboer.

Problemet er, at EU-programmer altid ender med at få den modsatte virkning af, hvad der var hensigten. Den fælles fiskeripolitik, der skulle bevare fiskebestandene, er en katastrofe, der har dannet grundlag for, at EU med Parlamentets accept har tildelt licenser til, at EU's fiskerflåder kunne rasere farvandene omkring det ene tredjeverdensland efter det andet og skabe fattigdom og sult, hvor der engang i det mindste var et subsistensniveau. Den overskydende sukkerproduktion dumpes i den tredje verden, hvor svaret naturligvis er at nedsætte den europæiske produktion, og ikke at anvende den til noget andet. Tobak af dårlig kvalitet, der blev dyrket i EU med et årligt tilskud på 18 millioner euro af skatteydernes penge, blev dumpet, hvor den gjorde mest skade. Nu får vi at vide, at disse penge vil gå til antirygepropaganda og ikke til hjælp til den tredje verden.

EU's hjælpeprogrammer er et klassisk eksempel på at give med den ene hånd og tage tilbage med den anden. Den fælles landbrugspolitik begrænser importen og hæmmer udviklingslandene, mens EU samtidig dumper sit overskud i den tredje verden. Fattige lokale landmænd mister således deres levebrød, og tæppet trækkes væk under præcis de lande, som den generelle præferenceordning skulle hjælpe. Fødevarepriserne stiger så meget, at den tidligere sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov, advarer om en fødevarerevolution. Midt i alt dette fremmer EU sine biobrændstofmål, som vil få indflydelse på fødevareproduktionen i den tredje verden mere end nogen andre steder.

Så Parlamentet kan blive begejstret over, hvordan EU's GSP-ordning vil hjælpe de mindre udviklede lande, men sandheden er, at EU's politikker kun vil hjælpe til at sikre, at de fattige forbliver fattige, de sultne forbliver sultne, og de mindre udviklede lande forbliver uudviklede.

  Daniel Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne gentage den generelle præferenceordnings (GSP) betydning for den økonomiske og handelsmæssige udvikling i modtagerlandene.

Parlamentets ændringsforslag har i høj grad forbedret forslaget til forordning, der dækker perioden 2009-2011, og de har fokuseret på områder, der kan styrke betingelserne for modtagerlandenes anvendelse af systemet, f.eks. teknisk bistand fra EU, der er fundamental for at opnå en bedre udnyttelse af de handelsfordele, som GSP'en tilbyder.

Jeg vil også gerne understrege muligheden for, at landene kan anmode om optagelse i den særlige tilskyndede ordning for bæredygtig udvikling, dvs. den mest fordelagtige GSP+, og desuden at de kan gøre det hvert år. Jeg synes dog, at der er nogle af de forslag, der er vedtaget i Udvalget om International Handel, går for vidt.

Ændringsforslag 8, der omhandler muligheden for, at lande, som ikke er de endelige lande for eksporten, kan få gavn af den mere gunstige GSP+ og "Alt undtagen Våben"-initiativet, kan skade visse lande, der reelt fortjener at blive omfattet af disse ordninger. Det kunne generelt skabe mere forvirring om anvendelsen af GSP og af oprindelsesreglerne. Dette spørgsmål bør vi lade ligge til den næste revision af oprindelsesreglerne.

Jeg synes også, at det, som nogle af mine kolleger allerede har gjort, er nødvendigt at påpege vigtigheden af, at Kommissionen fremlægger undersøgelser, der vurderer de generelle præferenceordningers konsekvenser for modtagerlandene. Jeg synes dog, at denne undersøgelse bør fokusere på rent kommercielle aspekter og ikke omfatte flere områder, der ligger ud over denne forordnings anvendelsesområde.

Endelig vil jeg gerne i lighed med udvalgets egen formand, hr. Markov, understrege, at vores ændringsforslag styrker Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med gennemførelsen af forordningen. Det, der behandles i forordningen, er Europa-Parlamentets kommende rolle i forbindelse med handelspolitikken, når Lissabontraktaten er blevet vedtaget, hvilket jeg håber, den bliver.

  Erika Mann (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komme med en meget kort bemærkning til kommissæren. Kommissæren nævnte med rette, at GSP+ handler om bæredygtig udvikling og, som formanden for Udvalget om International Handel nævnte, hænger sammen med millenniumudviklingsmålene. Dette er meget vigtigt, og jeg husker tydeligt, at vi, da vi drøftede denne ordning første gang, sagde, at det var nødvendigt at evaluere og reevaluere, hvor værdifuld den er for landene og for os selv.

Der er et emne, som jeg meget gerne vil henlede opmærksomheden på, og som kan blive kompliceret og problematisk i fremtiden, nemlig de lande, der opererer inden for ordningen, men som har et meget kompliceret miljø. Eksempelvis Sri Lanka, der gerne ville opfylde målene, men som på grund af mange forskellige forhold - og jeg ønsker ikke her at gå i detaljer - måske ikke er i stand til det.

Jeg siger ikke, at vi skal ændre vores system. Jeg vil gerne - som min kollega Kader Arif allerede har gjort - anmode Kommissionen om at være meget forsigtig, når den evaluerer de enkelte tilfælde. Jeg vil bede Dem komme tilbage til vores udvalg og til Udenrigsudvalget, når De har gennemført evalueringen, og kom så tilbage til Parlamentet, så vi kan evaluere og drøfte det emne, jeg nævnte.

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil begynde med at sige, at jeg synes, at GSP, den generelle præferenceordning er et vældig godt instrument for udvikling, da det binder handel og udvikling sammen på en meget tydelig måde og giver de lande, som anstrenger sig, toldlettelser og dermed adgang til de europæiske markeder. Det er vigtigt, at vi netop også anvender det som et udviklingsværktøj.

Nu er det her en teknisk gennemgang, og så er det vigtigt, at vi ikke forværrer noget for dem, som allermest behøver udviklingshjælpen, men tværtimod styrker udviklingsdimensionen. Jeg synes på mange måder, at denne gennemgang gør det på en virkelig god måde, og at den fører værktøjet i den rigtige retning, men den når ikke hele vejen frem.

Jeg tænker feks. på Vietnam. Vietnam er i høj grad afhængigt af en enkelt produktgruppe, nemlig sko. Som De sikkert ved, findes der i GSP-systemet en tærskelværdi, som siger, at man skal opnå over 50 % af sin eksportværdi for at garanteres GSP-status. Lige nu havner Vietnam under 50 %. Det er på grund af os, Europa - det må vi være opmærksomme på, og på grund af, at vi har straffet Vietnam med toldafgifter på særligt skoeksport. De er under alle omstændighed stadig meget afhængige af netop skoeksporten, ikke mindst fattige kvinder i Vietnam.

Derfor spekulerer jeg på, hvorfor de ikke kan beholde deres præference? Det er jo bare 3,5 %. Det er ikke sådan, at de taber, at de får helt toldfri adgang. De får bare lidt lavere toldafgifter. I fremtiden skal vi jo desuden have en frihandelsaftale med Vietnam. Derfor spekulerer jeg på, hvorfor skal vi smide dem ud nu, når vi snart vil tage dem ind og optage eksporten gennem en frihandelsaftale?

Derfor håber jeg, at De vil kigge på dette i løbet af den næste forordningsperiode, således at intet land havner i den her situation, i det her limbo, som jeg synes, vi placerer Vietnam i inden for GSP-systemet.

  Francisco Assis (PSE). - (PT) Hr. formand! Arrangementet med den generelle præferenceordning (GSP) har vist sig at være et centralt handelspolitisk instrument til fremme af udviklingen og udryddelsen af fattigdom i verdens skrøbeligste lande og regioner ved hjælp af en gradvis integration af disse lande i det internationale handelssystem.

Som det allerede er blevet sagt her, har EU tre former for ordninger, der skal fremme en sådan udvikling. For størstedelens vedkommende fungerer de aktuelle mekanismer godt, men de kan naturligvis blive yderligere finpudset, og Europa-Parlamentet bør deltage aktivt for at sikre, at denne finjustering rent faktisk finder sted. Denne rapport sigter hovedsageligt tydeligt mod dette.

De forslag, den indeholder, om så vigtige emner som en forbedring og præcisering af oprindelsesbestemmelserne lader til at være meget relevante for at fremme princippet om regional sammenlægning, at vurdere konsekvenserne af udfaldet af de igangværende forhandlinger i Doharunden og for kravet om mere teknisk bistand til de mindst udviklede lande, så de fuldt ud kan udnytte denne støtte.

Alle disse overvejelser peger i én retning: At gøre disse redskaber mere anvendelige for de fattigste lande og således på afgørende vis bidrage til, at de når deres endelige mål om at bekæmpe tilbageståenhed, fattigdom og den absolutte uretfærdighed, som stadig findes i verden som følge af underudvikling.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som mange af mine kolleger i Parlamentet i dag glæder jeg mig over de ændringsforslag, som tilsigter en forbedring af Kommissionens forslag i overensstemmelse med ordførerens forslag. Det er ikke ofte, at vi kan sige det i Udvalget for International Handel, og at vi har den form for konsensus de forskellige partier imellem. Hans forslag går ud på at skabe et mere effektivt system, som lever bedre op til modtagerlandenes interesser, at udvikle regler om en bedre reguleret reformproces, at sikre, at reguleringen er i overensstemmelse med demokratisk og parlamentarisk kontrol, at bringe GSP-ordningen i overensstemmelse med WTO og Doharunden og ligeledes at forbedre GSP-ordningens gennemsigtighed.

På dette grundlag vil jeg på det kraftigste opfordre mine kolleger til at støtte en tværpolitisk global kampagne, der opfordrer til reel handel, og som jeg sammen med Abdi Abdirahman, formanden for Østafrikas lovgivende forsamling, er medformand for. Vi kræver fem ting. Lad os fjerne landbrugssubsidierne. Lad os fjerne landbrugstolden. Lad os liberalisere oprindelsesbestemmelserne. Lad os ophøre med at støtte korrupte regeringer gennem direkte budgetstøtte og lægge mere vægt på støtte til handel, så vi kan investere i ting, som f.eks. infrastruktur, og lad os tilskynde lavindkomstlande til at fjerne barrierer imellem landene.

Vi bør imidlertid også opfordre regeringerne i fattige lande til at overveje at gøre det samme med hensyn til grundlæggende nødvendigheder. Det er moralsk forkert, at fattige mennesker betaler mere for fødevarer og medicin på grund af statslige importtariffer. Ja, EU bør åbne sine markeder, men disse gode hensigter undergraves ofte, hvis andre regeringer udelukkende af ideologiske grunde begrænser adgangen og fastholder priserne på et højt niveau.

Vi bør derfor alle arbejde sammen om at bekæmpe handelstariffer, som fordømmer de fattige. Vi bør stoppe regeringssubsidier, som forstærker tyranni, og vi bør altid støtte dem, som ønsker at arbejde sig ud af fattigdommen, for med vores hjælp vil de sætte en stopper for sulten i verden.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! I dag drøfter vi en ændring i præferencetoldsatserne for udviklingslande i de næste tre år. Jeg støtter til fulde hr. Markovs opfordring i betænkningen om større fleksibilitet. Fru Quisthoudt-Rowohls ændringsforslag er vigtige. Kommissionen må foretage en langt mere detaljeret analyse af, hvilke konsekvenser generelle toldpræferencer har for udviklingslandenes økonomier, og undersøge deres virkning på den europæiske økonomi og forbrugerbeskyttelsen. Det er ikke kun GSP, men også ikketoldmæssige foranstaltninger, humanitær bistand eller tværtimod sanktioner som følge af alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne eller internationale aftaler, som påvirker udviklingen i de fattigste lande. Vi må derfor insistere på seriøse og dybtgående analyser af, hvilke konsekvenser alle disse foranstaltninger vil have for udviklingslandene. Først når vi har resultaterne, bør vi ændre satserne på en mere fleksibel måde end i dag. Dette bør ikke være en isoleret proces. Ændringerne bør ske samtidigt med alle de andre foranstaltninger. Vi bør også forbedre den måde, hvorpå vores udviklingspolitik koordineres med USA og andre lande.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Hvis formålet med vores indsats er en nedbringelse af fattigdommen i tredjelande og økonomisk integration, så er EU's toldpræferenceordning i sandhed den rette vej at følge. Samtidig må vi huske på, at det er vigtigt at stræbe efter den størst mulige gennemsigtighed i toldsystemet.

Derfor mener jeg, at det er nødvendigt at overvåge denne proces, og ved slutningen af hver fase ville det være værd her i Parlamentet i efterfølgende forhandlinger at kigge på resultaterne af de løsninger, som er under iværksættelse.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er imponeret over de ærede medlemmers interessante spørgsmål og især over det faktum, at næsten alle er kritiske på en konstruktiv måde. Alle er involveret i hele proceduren og gør deres bedste for at gøre det til et godt forslag.

Jeg kan forsikre Dem om, at Peter Mandelson vil kigge nærmere på indlæggene - det er der ingen tvivl om - og at han vil behandle ændringsforslagene seriøst og ikke ignorere dem. Jeg kender Peter en smule bedre. Han er ikke en person, som ignorerer sådanne forslag og idéer, men han vil gerne se på det fra begge sider - at hjælpe udviklingslandene (især de mindst udviklede, som hr. Kaczmarek omtalte) er, hvad han har planer om. Formålet er imidlertid at være både objektiv og forudsigelig.

Hvad angår fru Manns opfordring til at komme tilbage (og jeg er sikker på, at hun beder Peter Mandelson om at komme tilbage, selv om jeg med glæde ville komme tilbage), er jeg sikker på, at han vil tage imod opfordringen.

Hr. Ó Neachtain satte det i et større perspektiv, og jeg ser positivt på WTO-forhandlingerne i Genève. Peter Mandelson vil ikke blive overrasket over det ærede medlems synspunkter. Og hr. Kamall opfordrede på det kraftigste til, at vi gør vores bedste og støtter dem, som vil arbejde. Endnu engang tak for alle forslagene.

Udkastet er forelagt Rådet, hvor medlemsstaterne vil reflektere over Parlamentets ændringsforslag for at sikre, at der udfærdiges retningslinjer vedrørende stabilitet for GSP for 2005-2015.

Hvad er årsagen til, at Kommissionen ikke indfører væsentlige ændringer? Efter ét år er det for tidligt at drage nogen konklusioner, men det er noget, vi uden tvivl vil vende tilbage til.

Hvad angår hr. Kaczmareks og hr. Audys spørgsmål, så er de endelige mål med ordningen faktisk uddannelse og udryddelse af fattigdom. Samtidig ansporer EU til bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og ordentlige menneskerettigheder samt arbejdsstandarder for særligt børnearbejde.

Hvad angår bistand giver GSP-toldpræferenceordningen markedsadgang til udviklede lande. Bistandsprogrammerne er underlagt den fælles EU-strategi om støtte til handel, som blandt andre målsætninger hævder at give udviklingslandene mulighed for at udnytte GSP-ordningen.

Fru Mann og hr. Fjellner omtalte Sri Lanka. I øjeblikket nyder Sri Lanka godt af GSP+. Der er ingen antydninger af, at det vil stoppe med at nyde godt af GSP-ordninger i fremtiden. Hver enkelt lands situation vurderes omhyggeligt, gennemsigtigt og i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningerne. Et spørgsmål gik ud på, at GSP+-ordningens ansøgningsproces skal være hyppigere end én gang hver tredje år - jeg har allerede berørt dette - så lad os aftale, at det bør være fleksibelt, men vi bør ikke bare holde os til ét år.

Fru Mann spurgte, hvordan ansøgningen om GSP+ vil blive vurderet. Overvågningen og vurderingen af overholdelsen af betingelserne for adgang til GSP+-ordningen er baseret på resultaterne af de overvågningsmekanismer, som etableres i den relevante internationale organisations regi, som f.eks. FN, ILO og andre organisationer, samt på de monetære mekanismer, der fremhæves i selve konventionerne, og som offentliggøres af disse organisationer. Dette skaber grundlag for utvetydige og saglige tilsynsprocesser.

Jeg vil gerne svare på hr. Arifs spørgsmål om Kommissionens situation i GSP+-modtagerlande med hensyn til gennemførelsen af menneskerettighedskonventioner og forbundne standarder. Jeg kan forsikre om, at Kommissionen følger de nuværende GSP+-modtagerlandes udvikling nøje, hvad angår deres overholdelse af de internationale konventioner, som er relevante for GSP+.

Jeg vil lige nævne eksemplet med El Salvador (der som bekendt er et GSP+-modtagerland). Kommissionen har for nylig i samråd med EU-medlemsstaterne indledt en undersøgelse af dets overholdelse af GSP+-forpligtelserne. Jeg kan forsikre Dem om, at en korrekt gennemførelse af EU-handelsordningerne er en af Kommissionens prioriteter. Vi er meget opmærksomme på GSP+-modtagerlandenes overholdelse af deres forpligtelser, og disse spørgsmål stilles regelmæssigt i forbindelse med vores bilaterale kontakter med disse lande.

Hvad angår de nye GSP-oprindelsesregler, og hvordan de vil bidrage til GSP-målsætningerne, diskuteres de for tiden i forbindelse med en generel bred reform af oprindelsesreglerne. GD Beskatning og Toldunion er tovholder, så det henhører under min kollega, hr. Kovács. Formålet er at gøre dem mere udviklingsvenlige, og den proces styres i samråd med udviklingslandene.

Det sidste punkt vedrører sko i Vietnam, som var et af eksemplerne. Udelukkelsen - eller gradueringen, for det er rimeligt at bruge det ord om vietnamesiske produkter, som er omfattet af afsnit 12 (jeg taler nu om fodtøj i den kombinerede nomenklatur fra fordelene i den foreslåede GSP-forordning for årene 2009-2011) - har alle relevante kommissionstjenestegrenes fulde opmærksomhed. Kommissionen har også været i tæt kontakt med Vietnam om dette spørgsmål for at bidrage med al nødvendig hjælp og ekspertise.

Hvad angår Vietnams graduering i henhold til afsnit 12, er det et resultat af den tekniske og objektive anvendelse af GSP-bestemmelserne og afspejler det faktum, at vietnamesisk eksport af disse produkter er mere konkurrencedygtig på fællesskabsmarkedet. Derudover har Vietnam med succes diversificeret sit eksportgrundlag. Det er et positivt aspekt og betyder, at fodtøj ikke længere er så dominerende. Det er et andet betydningsfuldt tegn på stigende konkurrenceevne. Så Kommissionens forslag om graduering af Vietnam er baseret på omfattende mål og statistiske analyser, som er gældende på samme måde for alle GSP+-modtagerlande.

  Helmuth Markov , ordfører. - (DE) Hr. formand! Vi kunne sige, at der var stor enighed i Parlamentet om, at GSP+-systemet er et meget positivt system. Jeg ville selvfølgelig gerne have spurgt Kommissionen eller hr. Mandelson, som imidlertid ikke er til stede, om, hvordan han ville presse f.eks. Andeslandene, to lande som meget gerne vil fastholde GSP, til at indgå frihandelsaftaler som en del af partnerskabs- og associeringsaftalerne. Ecuador og Bolivia ønsker at fastholde GSP+. Vi bør så være i stand til at blive involveret i det. Det vil virkelig gøre en forskel for dem.

Det andet spørgsmål er, om vi bør eller ikke bør overveje at udvikle GSP+-systemet videre til GSP++. De udfordringer, vi står over for, er fuldstændigt nye. Vi har klimaændringer og stigende fødevarepriser. Vi kunne måske overveje, om vi skal indføre nye afsnit og nye vurderingsstandarder. Jeg er meget glad for, fru kommissær, at De har udtalt Dem tydeligt om Sri Lanka, for det var også det, der bekymrede mit udvalg, og fru Mann har endnu en gang udført dette med målbevidsthed.

Til slut vil jeg endnu en gang gerne takke alle dem, som jeg har arbejdet sammen med. Vi havde et godt samarbejde. Jeg synes, at vi er nået et lille skridt videre, og at dette GSP+-system er meget værdifuldt og nødvendigt som en del af EU's handelsaftale. Jeg mener også, at vi ikke altid udelukkende skal fokusere på frihandelsaftaler.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. - (RO) Fra etableringen var stabilitets- og vækstpagten et af de vigtigste værktøjer i EU's handels- og udviklingspolitikker. Hovedformålet med EU's og stabilitets- og vækstpagtens udviklingspolitik er at bidrage til fattigdomsbekæmpelse og fremme en bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, principper som anerkendes af internationale konventioner og redskaber, som f.eks. millenniumerklæringen, Rioerklæringen fra 1992 og IOM-erklæringen fra 1998.

Med anvendelsen af stabilitets- og vækstpagten i 1971 gjorde EU international handel med udviklingslandene og de mindst udviklede lande lettere, idet de fik den nødvendige tekniske bistand til at overholde de internationale konventioner og til at opbygge den nødvendige institutionelle og retlige ramme til at drage fordel af international handel og stabilitets- og vækstpagten. Samtidig kan Fællesskabet efter bekræftet underretning og efter underretning af Europa-Parlamentet gøre sanktionen om midlertidig tilbagetrækning af præferencerne gældende i forbindelse med lande, som overtræder kriterierne for medtagelse på listen over modtagerlande.

Rapporten understreger vigtigheden af den offentlige høringsproces, målgruppens inddragelse og konsolideringen af Europa-Parlamentets demokratiske kontrol.

Da både stabilitets- og vækstpagten og listen over modtagerlande revideres hvert tredje år, anmodes Rådet om ikke at udsætte deres fremlæggelse, så de kan godkendes af Europa-Parlamentet og undgå hullerne i international handel.

Jeg vil gerne ønske ordføreren tillykke.