Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 4. juni 2008 - Bruxelles

1. Genoptagelse af sessionen

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

(Mødet åbnet kl. 15.00)

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt den 22. maj, for genoptaget.

2. Erklæring fra formanden

  Formanden. - Mine damer og herrer! Jeg vil gerne minde Dem om, at Litauen i går mindedes 20-års dagen for grundlæggelsen af den litauiske uafhængighedsbevægelse Sąjūdis. Med dens grundlæggelse indledtes ikke blot genindførelsen af den litauiske uafhængighed, men også Sovjetunionens sammenbrud. Hjerteligt tillykke med det!

(Bifald)

Jeg vil gerne gøre Dem opmærksom på den grønne uge, der i denne uge finder sted i Bruxelles og i de to kommende uger i Luxembourg og Strasbourg. Centrale emner vil være CO2-emissioner og de hermed forbundne klimaændringer. Vi har forpligtet os til at reducere Europa-Parlamentets CO2-udslip med 30 % inden 2020. For at kunne realisere dette udarbejder en velrenommeret rådgivningsvirksomhed et CO2-regnskab for os, som skal foreligge i september og præsenteres for Præsidiet. Projektet skal til slut munde ud i en handlingsplan, der både indeholder kortsigtede og langsigtede foranstaltninger, så Europa-Parlamentet kan nå det mål, det selv har sat sig. Livlig interesse fra Deres side ville glæde mig!

3. Velkomstord

  Formanden. - Jeg byder Deres Eminence hjerteligt velkommen. Ærkebiskop Galaktion af Stara Zagora i Bulgarien, der er ledsaget af ortodokse gejstlige, har taget plads på ærestribunen.

(Bifald)

Deres Eminence, det var en fornøjelse at kunne tale med Dem allerede her til morgen.

Derudover glæder det mig i dag at kunne byde vinderne af den første Karlspris for unge velkommen i Europa-Parlamentet. Denne pris uddeles af den internationale Karlsprisstiftelse i Aachen og Europa-Parlamentet i fællesskab. Prisuddelingen fandt sted den 29. april i Aachen. Vores unge venner har besøgt Europa-Parlamentet siden i går og befinder sig i øjeblikket på tribunen.

(Bifald)

Jeg byder repræsentanterne for vinderne af førstepræmien for projektet "Students Without Boundaries" velkommen - Emöke Korzenszky fra Ungarn, Ilona Mikoczy fra Slovakiet, Agota Demeter fra Rumænien og Zoltan Csadi fra Slovakiet. Lorenzo Marsili fra Storbritannien repræsenterer andenpræmien, der gik til projektet "Festival of Europe" i London. Sidst, men ikke mindst byder jeg vinderne af tredjepræmien velkommen, der gik til statsgymnasiet i Vyronas, en forstad til Athen i Grækenland. Hjerteligt velkommen, Paraskevi Christodoulopoulou!

På vegne af Europa-Parlamentet vil jeg gerne takke Dem for Deres bidrag, der medvirker til at fremme idéen om den europæiske integration blandt unge mennesker.

(Bifald)

Jeg vil gerne byde en delegation fra parlamentet i Navarra, Spanien, hjerteligt velkommen. Delegationen har taget plads på gæstetribunen og ledes af formanden for parlamentet, Elena Torres Miranda. Hjerteligt velkommen!

(Bifald)

De 10 medlemmer af delegationen vil i dag og i morgen møde forskellige repræsentanter for Europa-Parlamentet, og jeg vil selv have fornøjelsen at mødes med dem. Jeg håber, at Deres ophold i Bruxelles og Deres besøg i Europa-Parlamentet bliver en vellykket og positiv oplevelse. Bienvenidos!

4. Godkendelse af protokollen fra foregående møde

  Formanden. - Protokollen fra mødet den 22.maj er omdelt.

Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg den som godkendt.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke parlamentets medarbejdere for det arrangement, hvor "Energy Globe Awards" blev uddelt. Det var forbilledligt for denne verden og efterlod et vældigt godt indtryk af dette parlament. Tak til alle, der har arbejdet med det!

  Formanden. - Det er legitimt at takke for dette. Det var ikke til protokollen, men alligevel.

(Protokollen fra foregående møde godkendtes).

5. Parlamentets sammensætning: se protokollen

6. Anmodning om beskyttelse af parlamentarisk immunitet : se protokollen

7. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

8. Berigtigelser (forretningsordenens artikel 204a): se protokollen

9. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

10. Modtagne dokumenter: se protokollen

11. Skriftlige erklæringer og mundtlige forespørgsler (modtagne dokumenter): se protokollen

12. Bortfaldne skriftlige erklæringer: se protokollen

13. Arbejdsplan: se protokollen

14. Forværring af situationen i Georgien (indgivne beslutningsforslag): se protokollen

15. Årsrapport om FUSP 2006 - Årlig betænkning om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi, ESFP (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Jacek Saryusz-Wolski for Udenrigsudvalget om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de grundlæggende valg inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) forelagt Europa-Parlamentet i medfør af afsnit G, punkt 43, i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 - 2006 (2007/2219(INI)) (A6-0189/2008) og

- betænkning af Helmut Kuhne for Udenrigsudvalget om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi og ESFP

(2008/2003(INI)) (A6-0186/2008).

  Jacek Saryusz-Wolski, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg kunne godt tænke mig at kommentere og udtrykke Parlamentets holdninger til udenrigspolitik under denne debat, som er mere end blot en rutinemæssig årlig debat om udenrigspolitik og en situationsrapport over udenrigspolitik i Unionen - det, at hr. Solana deltager sammen med os, vidner om, at debatten er noget særligt. Tak, fordi De ville komme, hr. Solana.

Først og fremmest befinder vi os på et særdeles afgørende tidspunkt, ja, endog et vendepunkt, hvad angår udenrigspolitik, på grund af Lissabontraktatens nyskabelser. Vi må kigge tilbage for at evaluere, som vi plejer, men vi må også være fremadskuende. Vi har en stor og stigende støtte fra borgerne til udenrigspolitikken - til en udenrigspolitik, som er oprigtig og robust. Medlemsstaternes opfattelse ændrer sig i stigende grad, når de ser, at den eneste måde, hvorpå der kan føres en effektiv udenrigspolitik for Unionen, er at tale med én røst og handle i fællesskab.

Med dette nye kapitel af EU's udenrigspolitik, som vi går ind i, er vi på vej mod en kvalitativ forandring. Den nye udenrigspolitik bør hente sin legitimitet ikke blot fra sin mellemstatslige oprindelse, men også fra en grundig gennemgang i Europa-Parlamentet, og her kommer den voksende betydning og rolle ind, som Europa-Parlamentet har med hensyn til politikkens udformning, og som vi opfordrede til i vores rapport. Vi har brug for en integreret og holistisk tilgang til udenrigspolitik, med kohæsion, konvergens og komplementaritet i alle berørte institutioner, herunder medlemsstaterne.

EU bør fortsætte sin rolle som fredsstifter og mægler, som en blød magt, der hjælper med at stabilisere, rekonstruere og reformere, og som yder hjælp og humanitær bistand, og som en normativ kraft, der projicerer værdier og fremmer demokrati, frihed og menneskerettigheder, men samtidig bør vi supplere den bløde dimension med en hårdere dimension ved at udvikle ESFP-dimensionen og vores militære kapaciteter, så vi ligeledes er forberedt på magtprojektion.

Vi bør supplere vores reaktive politik over for udfordringer på kort og mellemlangt sigt med en mere langsigtet strategisk tilgang og en definition af europæiske interesser i det lange løb ved at tage fat om de virkelige årsager og ikke kun om virkningerne af nogle forandringer omkring os, såsom Darfur, der udgør såvel en klima- som en konfliktsituation.

Vi bør fortsat være aktive omkring forskellige geografiske prioriteter, men også tage nye udfordringer og horisontale anliggender op, som f.eks. klimasikkerhed, energisikkerhed, rumsikkerhed, cybersikkerhed, migrationsstrømme og mange andre.

Mens vi stræber efter at blive en global magt og en global aktør, bør vi ændre balancen mellem at være en yder, hvilket vi er og ønsker at være, og at være en hovedaktør på verdensarenaen. Den nye traktat rummer et kæmpe potentiale for en kohærent og effektiv udenrigspolitik, men vi er alle klar over, at gennemførelsen af den bliver afgørende. Vi har brug for kollektiv vilje og kollektivt samarbejde, ikke kun i den institutionelle trekant, men også hos medlemsstaterne, og vi må undgå rivalisering.

Vi har forsøgt at fremsætte en konstruktiv tilgang i denne rapport. Der er nogle udenrigspolitiske fejlslagninger, som bekymrer os, men vi ser mere fremad. Vi påskønner positiv udvikling, fremskridt og ting, der er lykkedes. Vi opfordrer til, at nederlagene udfordres, men at der bygges på resultater og peges på muligheder for yderligere fremskridt.

Europa-Parlamentets ambition er ikke kun at gå udenrigspolitikken efter i sømmene og at komme med anbefalinger, som den udøvende magt kan basere sine løsninger og valg på, men ligeledes at investere i sin egen udenrigspolitiske beslutningsproces, hvilket jeg kalder "parlamentarisk diplomati", eftersom den udføres inden for vores kompetence på parlamentsniveau.

Hvad angår prioriteter, mener vi, at vi har brug for en målrettet tilgang og et begrænset antal prioriteter. Vi understreger behovet for en værdistyret udenrigspolitik, ikke fordi vi er overdrevet idealistiske eller naive, men fordi det vil tjene vores sikkerheds- og velstandsinteresser bedst, hvis verden omkring os deler vores egne stærke universelle værdier.

Parlamentet betragter Unionens udenrigspolitik som medvirkende til at styrke den europæiske identitet og ligeledes som en merværdi for EU's borgere samt som en del af Kommissionens kurs mod et resultaternes Europa.

Vi betragter udenrigspolitikken som en af EU's hovedpolitikker, der skal udrustes med en passende institutionel opsætning, som Lissabontraktaten sørger for, passende instrumenter og tilstrækkelig finansiering fra EU-budgettet. Vi har brug for at få et sæt instrumenter til rådighed, hvilket er noget, som forestår.

  Helmut Kuhne, ordfører. - (DE) Hr. formand! Vi ville undgå, at vores betænkning kom til at indeholde de samme udsagn som tidligere betænkninger om den europæiske sikkerhedsstrategi. Det er måske ikke lykkedes os helt, men jeg tror, at vi fremover kan fortsætte ad denne vej.

Et punkt, som blev vedtaget i de tidligere betænkninger, og som vi netop derfor ikke har taget op igen, men som bør nævnes her, er f.eks. Europa-Parlamentets støtte til Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi. Vi ønsker, at det skal blive en reel institution og ikke blot en virtuel institution. Siden december 2003, hvor den europæiske sikkerhedsstrategi blev vedtaget, er tiden målt med europæisk målestok gået meget hurtigt, måske ikke ubetinget efter objektiv målestok, men man kan sige, at den europæiske sikkerhedsstrategi i denne periode har gjort betydelige praktiske fremskridt. Vi kan notere os nogle positive resultater på dette område. Jeg vil ikke her opregne de forskellige missioner af civil og militær art.

Det vi kan fremvise strukturelt, er, at Rådet nu i ca. et år også har haft et civilt styrings- og planlægningsinstrument, at der nu findes en klar linje fra bygningen derovre og ned til dem, der skal udføre aktiviteterne i praksis. På det militære område har vi udvidet den operationelle evne ud over anvendelsen af Natos kapacitet i henhold til Berlin Plus-aftalen. Vi har gjort de styrkeenheder, der skal rotere, operationelle. Vi har endvidere gennemført operationer, som vi kan kalde succesrige, f.eks. missionerne om retsstatsprincippet i Georgien o.l.

Men der er stadig opgaver, der skal udføres, og hvor der efter min mening stadig er mangler. Det gør ikke sikkerhedsstrategien dårligere, hvis man skriver disse punkter op. Der er målt efter EU-medlemsstaternes befolkningstal en skæv deltagelse i missionerne, især også på det civile område. Vi foreslår derfor, at medlemsstaterne forpligtes, hvad enten det er ved hjælp af moralsk pres eller på anden måde, til at fremlægge handlingsplaner for, hvilken personkapacitet de i påkommende tilfælde kan stille til rådighed for EU, herunder udsagn om, hvad de videre jobmæssige perspektiver er for mennesker, der efter EU-missioner igen vender tilbage til deres hjemlande. Når det gælder militære aktioner som i Darfur og Tchad, kan vi ikke i længden tillade os den hidtidige pinefulde mekanisme, hvormed der stilles styrker til rådighed. Vi foreslår derfor forskellige muligheder.

Vi har også flere forslag til afhjælpning af helikopterkrisen og til en øget rådighed over helikoptere. På lang sigt må det være slut med, at vi flyver rundt med 24 forskellige typer helikoptere i EU.

Der er endvidere nogle nye udviklinger, som man bør komme ind på ved de fortsatte overvejelser om sikkerhedsstrategien. I forbindelse med terroraktiviteter er der sket en udviskning af de indre og ydre grænser. Der skal arbejdes med at sikre energiforsyningen ved hjælp af diplomatiske, økonomiske og tekniske, og jeg siger udtrykkeligt ikke militære, midler. Sikringen af følsomme infrastrukturer mod elektroniske angreb er rykket længere frem i bevidstheden. Alle disse ting skal inddrages i overvejelserne om, hvad sikkerhedsstrategien i givet fald skal suppleres med.

Hr. Solana, EU's høje repræsentant, har tilsvarende af Rådet fået til opgave at overveje disse ting. Vi støtter ham i processen. Vi ønsker, at resultatet af disse overvejelser f.eks. fremlægges ved årsskiftet i form af en hvidbog, så der findes et fælles referencepunkt for den europæiske diskussion, ikke kun til diskussionen mellem hr. Solana og regeringerne, ikke kun mellem ham og os, ikke kun i de nationale parlamenter, men også i den interesserede europæiske offentlighed, fra Polen til Portugal.

  Javier Solana, højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. - (EN) Hr. formand! Lad mig lægge ud med at takke Parlamentet for at invitere mig med til denne vigtige debat om EU's udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar ved Europa-Parlamentets plenarmøde.

Lad mig dog, inden jeg kommer til sagen, med det samme fordømme terroristangrebene mod Den Danske Ambassade i Islamabad i mandags og kondolere danskerne og pakistanerne og familierne til de dræbte og sårede. Lad os mindes dem og navnlig dem, der blev ramt. Jeg var i Islamabad for ikke så længe siden og vil gerne berette om min tur, hvis forsamlingen vil give mig tid til det.

Jeg ønsker at takke de to ordførere, hr. Saryusz-Wolski og hr. Kuhne, for deres rapporter. Jeg synes, der i disse rapporter er mange fremragende argumenter for, hvordan vi kan styrke EU's generelle indflydelse verden over, i overensstemmelse med vores værdier og i overensstemmelse med vores interesser. Jeg vil gerne gratulere dem og forsikre dem - og Dem alle - at vi vil tage så mange af bemærkningerne som muligt i betragtning, da jeg synes, de er meget konstruktive og meget positive, og netop derfor vil jeg tage dem i betragtning.

Dette er et meget vigtigt møde, og jeg vil gerne tage fat om nogle af de spørgsmål, som er at finde i begge rapporter. I den tid, jeg har til rådighed, vil jeg gerne tale om de anliggender, der er mere relevante i dag på dagsordenen om internationale anliggender, med henblik på at se, hvordan vi kan bidrage til en afklaring på nutidens problemer.

Jeg kunne godt tænke mig at sige et par ord om traktaten, som ordførerne har omtalt. I begge rapporter refereres der mange gange til Lissabontraktaten, og årsagen er ganske indlysende. Disse rapporter opfordrer til større effektivitet. Traktatens primære formål er at gøre EU's arbejde mere effektivt og mere synligt, navnlig på de udenrigs- og sikkerhedspolitiske områder. Jeg er overbevist om, at traktaten vil løse mange af de problemer, som især hr. Kuhne peger på i sin rapport.

Førsteprioriteten for os alle sammen er at få traktaten ratificeret. Dette mål må vi alle stadig arbejde hen imod i de kommende dage. Jeg vil gerne understrege, at det slovenske formandskab ved Det Europæiske Råds møde i december blev bemyndiget til at fortsætte arbejdet med at forberede en gnidningsløs ikrafttrædelse for Lissabontraktaten.

Arbejdet har, som De ved, været styret af nogle få grundlæggende principper, som vi har til fælles. Udgangspunktet for hele denne diskussion er selve traktaten. Den må respekteres til fulde. Den anden prioritet er, at vi må have som overordnet mål, at traktaten træder i kraft som tidligere aftalt, hvilket vil sige den 1. januar 2009, hvis alt forløber gnidningsløst.

Mange af traktatens aspekter er af grundlæggende interesse for Dem, for Europa-Parlamentet og - nu, hvor vi taler om udenrigs- og sikkerhedspolitik - for netop dette spørgsmål. Såvel formandskabet som Kommissionen og jeg selv har haft lejlighed til at drøfte mange af disse spørgsmål med nogle af Dem, og jeg vil gerne garantere for, at jeg vil fortsætte med dette, fra mit indlæg her i dag, og til det øjeblik traktaten træder i kraft. Det er efter min opfattelse absolut nødvendigt, at de tre største institutioner arbejder sammen om at sikre, at traktaten gennemføres gnidningsløst.

Lad mig sige lidt om EU's udenrigstjeneste. Som De ved, giver traktatens erklæring nr. 15 mig som højtstående repræsentant mandat til at udføre forberedende arbejde sammen med Kommissionen og medlemsstaterne. Det er jeg i gang med. Jeg er ved at realisere dette mandat med det klare formål at få beslutningen om etableringen af EAS vedtaget så hurtigt som muligt efter traktatens ikrafttrædelse.

Hr. Kuhne nævnte den europæiske sikkerhedsstrategi. Lad mig fremsætte et par kommentarer om, hvordan jeg ser situationen i dag. Det mandat, jeg har fået - mandatet fra Det Europæiske Råds decembermøde - har pålagt mig at udarbejde endnu en rapport inden udgangen af december 2008. Jeg vil følge op med diskussioner med Dem alle for at opnå de bedste nødvendige ændringer.

Strategien har vist sig at være meget effektiv. Dette er anerkendt af ordføreren, hvilket jeg takker ham for. I de sidste fire år synes jeg, den har været et instrument, som har tjent sit formål godt. Det er et kort dokument, men det er samtidig et læsbart dokument, og derfor synes jeg, det har levet op til dette formål.

Jeg synes, denne strategi afspejler vores værdier, den afspejler vores principper, og den afspejler, hvordan vi skal komme tilbage til udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg synes, at opgaven, som blev bemyndiget af Det Europæiske Råd i december, ikke drejer sig om at ændre teksten. Den drejer sig mere om at forbedre teksten og fuldstændiggøre den, hvor som helst det er muligt.

Det er vigtigt at tage højde for den internationale situation på det tidspunkt, hvor den blev forfattet - husk på, det var i 2003. Der er sket ting og sager i denne periode - sandsynligvis ikke gennemgribende nok til at ændre på strategiens indhold, men de supplerer spørgsmålene fra den pågældende periode. Vi har taget ved lære, og der har fundet debatter sted i Parlamentet og institutionerne. Derfor anser jeg Parlamentets bidrag for at være meget værdifuldt, også gennem ordføreren hr. Kuhnes rapport, som jeg hilser varmt velkommen.

Jeg vil om to uger rapportere mundtligt til Det Europæiske Råd om dette anliggende, hvordan arbejdet bliver udført. Til den tid vil jeg få noget tilbage fra medlemsstaterne vedrørende overvejelsen af dette anliggende, og jeg vil lytte til Dem og samtlige af de kommentarer, De har fremsat i dag. Derpå vil der i september måned finde yderligere drøftelser sted samt et uformelt møde mellem udenrigsministre - Gymnichmødet - og vi vil fortsat drøfte disse anliggender indbyrdes her i Parlamentet.

I mine øjne er vores valg af tidspunkt meget vigtigt. I december 2008 har ESS fem-års-jubilæum. Til den tid vil Lissabontraktaten forhåbentlig være ratificeret og have givet vores handlinger større kohærens. Hvad angår de største trusler, som strategien forudser, mener jeg, at de, der blev peget på i 2003, var de rigtige. Det tror jeg godt, vi kunne blive enige om. Masseødelæggelsesvåben, terrorisme, organiseret kriminalitet, regionale konflikter - disse har i bund og grund ikke ændret sig. Det er som sagt stadig lige så relevant i dag, og vi må fortsætte med at kæmpe aktivt i den samme retning.

Strategien blev baseret på en analyse af de største globale udfordringer på daværende tidspunkt, men i dag, i sammenligning med for fem år siden, er nogle som sagt mere relevante end andre, og vi har tillige nogle nye. Husk på - som ordførerne allerede har nævnt - at klimaforandringerne og deres indvirkninger på den internationale sikkerhed og energisikkerhed - som nu skal tages indgående i betragtning - ikke blev taget i betragtning i strategien. Det samme gælder migration - navnlig ulovlig migration - og informationssikkerhed. Disse blev ikke taget i betragtning, men det bør de nu. Vi er nødt til at tage højde for udviklingen på disse områder.

Lad mig også sige lidt om ESFP, som blev nævnt af ordføreren. Jeg tror, vi uden at overdrive kan sige, at den har været en succes. Den har været en vigtig og særdeles synlig del af FUSP. Inden for de sidste fem år - hvilket er godt at anerkende - har vi indsat over 15 missioner - rent faktisk 17. Heraf har vi nu 14 - civile og militære - i gang på tre kontinenter: i Europa - på Balkan - i Afrika samt i Mellemøsten og Asien. Dette er almindeligt anerkendt i rapporterne, hvilket jeg sætter meget stor pris på.

Hr. Kuhnes rapport fremhæver dog nogle af de udfordringer og mangler, vi står over for i ESFP, og jeg er enig i det meste af det, der bliver sagt.

Vi er i gang med at arbejde på sagen: Vi tager højde for de ting, vi har lært fra missionerne, vi tilpasser vores strukturer, såvel på den civile som på den militære side, og vi forsøger at tilvejebringe et større civilt og militært samarbejde, dvs. at have en tilgang, hvor det hele er med, hvilket jeg ligeledes tror, er rapportens hensigt.

Der blev gjort gode fremskridt ved sidste uges møde i Rådet med udenrigs- og forsvarsministre. Der blev taget en vigtig beslutning. Ordføreren hr. Kuhne nævnte nøgleordet "helikoptere", hvilket, som De ved, er en af de vanskeligheder, det internationale fællesskab i øjeblikket står over for i forbindelse med krisestyringsoperationer. De kapaciteter, vi har brug for, er der ikke, og de kapaciteter, vi har, er enten ikke klar eller ikke de bedst egnede til de udfordringer, vi har i dag.

Beslutningen om, at Forsvarsagenturet skal koncentrere sig om det taktiske helikopterspørgsmål, er taget i brug fra i dag, og jeg håber oprigtigt, at De vil modtage oplysninger fra militæret i EU. Det er noget, som jeg håber vil blive håndteret på kohærent vis.

Lad mig sige et par ord om situationen i verden i dag: brændpunkterne og de ting, vi forsøger at finde en afklaring på. Lad mig starte med det vestlige Balkan. Som De ved, er der stadig elementer, der skal afklares på det vestlige Balkan. Det, der skete ved valget i søndags i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, er noget, som bør give os stof til eftertanke. Jeg kunne dog godt tænke mig at underrette Dem om, at der, siden vi sidst talte sammen, er sket to vigtige ting i Serbien: Stabiliserings- og associeringsaftalen med serberne er blevet underskrevet, og der har været valg. Jeg tror, valgresultaterne har noget at gøre med vores adfærd, og lad os håbe, at vi kan få en regering i Serbien, som vil vende sig mod Serbiens europæiske perspektiv.

Lad mig sige lidt om Kosovo. I Kosovo vil den globale lovpakke, herunder den forfatning, der blev lovet fra og med Kosovos uafhængighedsdag, som bekendt blive taget i anvendelse inden den 15. juni. Til den tid kunne vi godt tænke os, at situationen på stedet ville bevæge sig i den rigtige retning, dvs. at EULEX ville bevæge sig i den rigtige retning. Vi er i permanent forbindelse med FN's generalsekretær for at se, hvordan dette kan lade sig gøre, og jeg håber oprigtigt, at jeg om få dage vil kunne berette om, at der er sket fremskridt.

Det vil kun være naturligt, hvis jeg siger lidt om Georgien. Jeg rejser til Georgien i morgen tidlig. Her skal jeg besøge Tbilisi og de lokale myndigheder. Jeg skal ligeledes til Abkhazia. Det er meget vigtigt, at vi også tager til Abkhazia for i første omgang at etablere en direkte kontakt mellem de to sider af Gruppen af FN-Generalsekretærens Venner og derpå for at se, om vi kan få sat et andet, mere aktivt format i stand. Jeg tror ikke, vi vil kunne finde løsninger på noget i denne uge, men jeg håber oprigtigt, at vi kommer til at bidrage positivt og konstruktivt.

Jeg må også hellere berette om situationen i Libanon, hvor der ligeledes for nylig har fundet vigtige begivenheder sted. Jeg selv og formanden for Parlamentet havde det privilegium at være til stede den pågældende søndag. Det var et højst bevægende øjeblik, da aftalen blev indgået. General Suleiman er nu præsident efter halvandet år med ustabilitet. Den bygning, vi opholdt os i den eftermiddag, havde været lukket og var nu åben. Jeg håber, at den afgørelse, der blev truffet i Doha in Qatar, vil gøre det muligt for Libanon at arbejde hen imod fred og mod et valg i 2009.

Som De ved, er denne aftale ikke perfekt - den har positive elementer, men den har også elementer, der er mindre positive. Lad os håbe, at vores hjælp og kohærensen i vores handlinger i de kommende måneder vil bidrage til at fremme processen, for indtil videre er den endnu ikke fuldført. Premierministeren er blevet genudnævnt. Hr. Siniora er en værdig mand - en mand, vi bør respektere. Det er ham, der leder regeringen nu. Lad os håbe, at han vil være i stand til uden problemer at nå til valgprocessen i midten af 2009.

Jeg ville gerne tale om mange andre ting, men med dette indlæg - og jeg tror, jeg har overskredet min tid - har jeg givet Dem i hvert fald et indtryk af de anliggender, jeg vil skulle håndtere i de næste par måneder.

Jeg vil også lige fortælle, at jeg skal til Teheran. Der har jeg ikke været siden juni 2006. Siden dengang har jeg haft mange møder med Teherans ledere, men jeg og de seks lande, der er involveret i disse forhandlinger, har besluttet at rejse tilbage til Teheran og mødes med dens ledere. Med mig vil jeg have et tilbud, der er opgraderet i forhold til det, vi afgav i 2006. Jeg forventer ingen mirakler, men jeg tror, det er vigtigt for os at blive ved med at række hånden ud og at gøre det klart, at vi har en tosporet tilgang: forhandlinger med henblik på at løse de grundlæggende problemer - navnlig atomproblemet - men samtidig med henblik på at blive ved med at benytte det, som Sikkerhedsrådet kan tilbyde.

(Bifald)

  Formanden. - Højtstående repræsentant, vi takker for Deres indlæg og ønsker Dem alt godt på Deres farefulde rejser. Jeg tror, det sikreste sted, De kan opholde Dem, er i Europa-Parlamentet. Det må være en fornøjelse for Dem at være her hver gang!

  Günter Verheugen, Kommissionens næstformand. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Indledningsvis vil jeg gerne takke ordførerne, hr. Saryusz-Wolski og hr. Kuhne, for deres konstruktive, omfattende og retningsvisende grundtanke, som de to betænkninger er baseret på.

I betragtning af begge betænkningers store emnemæssige spændvidde vil jeg begrænse mig til nogle aspekter, som er særligt relevante for Kommissionen, nemlig gennemførelsen af Lissabontraktaten, den europæiske sikkerhedsstrategi, naboskabspolitikken samt spørgsmålet om den fælles ageren og i denne forbindelse især Kommissionens rolle, når det gælder krisestyring.

Ligesom de fleste af Dem håber Kommissionen også, at ratificeringsproceduren for den nye reformtraktat afsluttes positivt i år. Traktaten er nødvendig, så vi bedre kan repræsentere alle EU-borgeres interesser globalt. Et sikkert, et økonomisk og socialt afbalanceret Europa, som samtidig spiller en førende rolle på verdensscenen svarende til sin økonomiske styrke, forudsætter en stærk EU-udenrigspolitik. Derfor bør vi støtte alt, der omsider leder os frem til en helstøbt udenrigspolitik. Det er i første omgang intet institutionelt problem og intet procedureproblem, ikke engang et retligt problem - det er et politisk problem. En mere effektiv EU-udenrigspolitik forudsætter, at alle medlemsstater mønstrer den fornødne politiske vilje til at kæmpe for EU's fælles interesser. Det ville i hvert fald være i alles interesse. Sammen kan vi være stærke, men vi kan også være svage hver for sig. Valget er vores.

Kommissionen arbejder i øjeblikket på sit bidrag til en revision af den europæiske sikkerhedsstrategi. I dag ser vi nye farer og udfordringer, som det snævre sikkerhedsbegreb fra 2003 ikke længere kan reagere passende på. Trusselsbegrebet bør i dag formuleres bredere. Forbindelsen mellem sikkerhed og udvikling, sikkerhed og energi, sikkerhed og klimaændringer, ja selv spørgsmål, som vi oplever netop nu, nemlig prisudviklingen for og rådigheden over råstoffer, faren for fødevareknaphed og indvandringsproblematikken fortjener en mere fremtrædende plads.

FUSP-årsberetningen og ESS/ESFP-årsberetningen indeholder mange punkter i denne henseende, som Kommissionen er enig i. Jeg forventer, at Det Europæiske Råd i december 2008 giver udtryk for en tilsvarende holdning.

Et centralt element i vores udenrigspolitiske strategi skal fortsat også være støtten til demokratiseringsprocessen i andre lande. Vi har erfaring med det, udvidelsen er et godt eksempel på det. Vi har i den forbindelse gjort nogle vigtige erfaringer, som vi kan gøre brug af i den europæiske naboskabspolitik.

Naboskabspolitikken er i dag et af vores vigtigste instrumenter - om ikke det vigtigste instrument - til at styrke freden og stabiliteten i vores egen del af verden og fremme velfærd og sikkerhed. Vores ambition må være så meget integration i fællesskabspolitikkerne som mulig. For at vores partnerlande virkelig kan profitere af dette tilbud, har vi brug for en fredelig løsning på de konflikter, der stadig findes, og som hr. Solana netop har talt så indgående om, hvad enten det er i Kaukasus, Moldavien, Mellemøsten eller i Vestsahara.

Den samlede udvikling og dermed EU's globale indflydelse afhænger af den optimale udnyttelse af alle vores hjælpemidler og instrumenter. Heldigvis starter vi ikke på nulpunktet. Der er allerede anvendt en række fællesskabsinstrumenter, især udviklingsstøtte og humanitær støtte, til støtte for EU's krisehåndteringstiltag - fra Afghanistan til Kosovo, fra Mellemøsten til Tchad.

Desuden er FUSP-budgettet, som administreres af Kommissionen, siden 2002 blevet forhøjet til næsten det tidobbelte. I øjeblikket gennemføres der 11 ESFP-missioner på områderne politi, retsstatsprincip og overvågning og to andre på det militære område. Kommissionen inddrages nu fra starten systematisk i planlægningen af disse missioner. Sådan var det allerede ved indsatsen i Kosovo, Tchad og i Den Centralafrikanske Republik.

Lad mig i denne forbindelse komme en smule ind på stabilitetsinstrumentet. Med denne vigtige nye finansieringsmekanisme i Fællesskabet er der nu skabt et nyt instrument til krisehåndtering og konfliktforebyggelse, som i perioden fra 2007 til 2013 gennemsnitligt er udstyret med mere end 200 millioner euro årligt. Efter Kommissionens mening har stabilitetsinstrumentet stået sin prøve i løbet af det første år efter sin gennemførelse, både hvad angår administrationen af midlerne, og hvad angår kvaliteten af tiltagene.

Kommissionen ville hilse et tættere samarbejde mellem institutionerne velkomment, når det gælder EU's udenrigsaktiviteter, hvis vi på denne måde kunne sikre mere sammenhæng, effektivitet og synlighed i EU's udenrigspolitik. Kommissionen er af den opfattelse, at vi bør samle vores kræfter. Det er, hvad Europa har brug for. Det er, hvad borgerne i Europa forventer af os. Og det er også, hvad det internationale samfund forventer af os.

  Joseph Daul, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, hr. Solana, mine damer og herrer! Hvis Lissabontraktaten, som vi håber, træder i kraft den 1. januar 2009, indledes en ny æra i Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det var en modig satsning, da man iværksatte denne fælles politik, men det er lige netop det skridt, der gør det muligt for EU at markere sig som en global aktør. Trods markante fremskridt er der stadigvæk lang vej at gå, før Europa fra at være en økonomisk kæmpe og politisk dværg udvikler sig og opnår en global politisk indflydelse, som står mål med vores økonomiske tyngde.

Som vores kollega Jacek Saryusz-Wolski anfører i sin glimrende betænkning, er Europas sande potentiale på globalt plan endnu langtfra udnyttet. I Israel, i Palæstina og overalt i verden er der forhandlingspartnere, der ønsker en styrket europæisk indsats. Lad os lytte til deres ønsker. Og skal Unionen være troværdig i forhold til disse partnere, må den ikke kun tale med en stemme, men også råde over de instrumenter, der er påkrævet for at komme til orde. Unionens udenrigspolitik skal have demokratisk legitimitet, hvilket vil være sikret ved den parlamentariske kontrol, der indføres ved Lissabontraktaten.

Vi ønsker, at europæisk forsvar er troværdigt, ikke for at kunne føre krig, selvsagt, men for at kunne sikre freden og navnlig for at kunne hjælpe verdens fattigste. Vores fælles sikkerhed drejer sig ikke kun om militær beskyttelse mod angreb udefra. Det er også et spørgsmål om energiforsyning, bekæmpelse af klimaændringer, migrationsforvaltning og beskyttelse af menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder.

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater lægger stor vægt på, at der tages hensyn til alle aspekter af den fælles sikkerhed. Det er vores opfattelse, at EU's udenrigspolitik først og fremmest bør være koncentreret om vores nærmeste naboer. Vi anmoder derfor Kommissionen og Rådet om at bestræbe sig på at styrke den europæiske naboskabspolitik og stabilisere situationen i de vestlige balkanlande. Navnlig er det afgørende, at vi på den ene side fortsætter dialogen med Serbien og på den anden side fortsat støtter Kosovo. Samarbejdet mellem Rådet og Parlamentet har ikke altid været nemt, hvad disse emner angår. Rådet har stadigvæk ikke vist tilstrækkelig åbenhed og gennemsigtighed efter vores opfattelse, men vores forbindelser er ikke desto mindre væsentligt forbedret. Formandskabet for Rådet og hr. Solana anerkender fremdeles, at EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik fremstår styrket og med øget legitimitet, såfremt Europa-Parlamentet billiger den.

På vegne af PPE-DE-Gruppen anmoder jeg Rådet om at gå længere endnu. Jeg beder om, at man inddrager Parlamentet i drøftelserne om udnævnelsen af den første højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen og hører os på passende vis. Vi ønsker også, at Parlamentet høres, når det drejer sig om vilkårene for etableringen af en tjeneste for Unionens optræden udadtil. Hvad angår iværksættelsen af den europæiske sikkerheds- og forsvarsstrategi, anmoder PPE-DE-Gruppen den højtstående repræsentant om at udarbejde en hvidbog, som gør det muligt at foretage en evaluering af den strategi, der blev iværksat i 2003.

I forbindelse med den fremtidige traktat opfordrer vi til at styrke Europa-Parlamentets budgetbeføjelser inden for alle Unionens udgiftsområder. Vi arbejder også for, at der etableres instrumenter til brug for den parlamentariske kontrol og samarbejdet med Rådet.

I en verden, hvor det er de regionale magter, der er dominerende, bør EU udnytte de enestående muligheder, som traktatens nye instrumenter frembyder, og markere sig som en politisk magt, der er mere homogen og dermed i højere grad kan gøre sig gældende på den internationale scene, og som samtidig står stærkere i forhold til sine partnere. Den styrkede parlamentariske kontrol vil sikre, at denne politik bliver effektiv, i takt med at den bliver mere demokratisk og mere gennemskuelig.

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Allerførst vil jeg takke hr. Kuhne for hans betænkning, navnlig fordi han anvender et bredt sikkerhedsbegreb og tilsvarende også definerer et bredt sikkerhedspolitisk instrumentarium, som naturligvis indbefatter det militære instrument, men ikke udelukkende er baseret på dette. Hr. Wiersma vil komme nærmere ind på dette. Jeg vil også takke hr. Saryusz-Wolski for det gode samarbejde, som vi har haft i Udenrigsudvalget netop i forbindelse med hans betænkning.

Jeg vil komme ind på to ting. Den ene har vi allerede diskuteret i gruppen i dag, som hr. Schulz allerede har nævnt. Det er spørgsmålet om energisikkerhed og den fælles sikkerhedspolitik. For os gælder det ikke om at kritisere de tidligere bilaterale aftaler, der blev indgået i en tid, hvor der slet ikke var nogen diskussion om en fælles sikkerhedspolitik. Men i dag er der skabt sådanne forudsætninger. For fremtiden gælder det især om at præcisere, at sådanne aftaler skal udspringe af en fælles sikkerhedspolitik og en fælles energipolitik, når de indgås.

Jeg har i dag talt med en fremtrædende repræsentant for Aserbajdjsan, som befinder sig her i parlamentet, og han sagde: "Venner, I optræder helt anderledes end Kina og Rusland". Det er ikke acceptabelt! Vi må optræde i fællesskab, hvis vi vil stile efter fælles mål. Og det er godt, at der er sat ord på det.

Dette bringer mig videre til et andet emne, som vi vil komme nærmere ind på i forbindelse med hr. Broks betænkning. Vi taler i dag meget om Middelhavsunionen eller unionen for Middelhavet. Vores gruppe kræver også en union for Sortehavsregionen. For det er også en vigtig region, hvor vi især i egen interesse må gøre meget. Det glæder mig, at hr. Saryusz-Wolski har medtaget dette aspekt.

Forslaget i den udformning, som vi kender fra Polen og Sverige, er godt. Det støtter vi! Men det er ikke vidtrækkende nok. Vi må gå videre, hvis vi virkelig vil repræsentere vores politiske interesser i denne region. Da er det helt klart, at vi støtter dette i forbindelse med denne betænkning og fortsætter diskussionen i forbindelse med hr. Broks betænkning, så vores fælles naboskab i øst og syd også diskuterer, behandler og gennemfører de europæiske mål.

Til slut en bemærkning om den diplomatiske tjeneste - den høje repræsentant Solana har også nævnt det. Der diskuteres meget om dette emne, og vi vil også udarbejde en betænkning herom, men lad mig allerede nu præcisere, at vi har brug for en diplomatisk tjeneste, der kan etableres og er acceptabel for Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne, og som er effektiv og virkelig kan varetage det politiske ansvar også over for dette parlament. Det er afgørende for os, at det er klart, at denne tjeneste - hvordan den end måtte være organiseret - naturligvis via den høje repræsentant er ansvarlig over for Europa-Parlamentet.

En sidste bemærkning om Iran. Hr. Solana, jeg ønsker Dem held og lykke i Iran! Det er helt klart, at vi skal følge den fælles linje og være fleksible, men også klart udtrykke, at vi ikke ønsker flere atomvåben især ikke i denne region. Det ville resultere i mindre og ikke mere sikkerhed. Jeg ønsker Dem held til at gennemføre disse principper!

(Bifald)

  Annemie Neyts-Uyttebroeck, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, hr. højtstående repræsentant! Betænkningerne af Saryusz-Wolski og Kuhne er vigtige dokumenter, og det er umuligt at komme ind på alle aspekter på kort tid. Derfor vil jeg koncentrere mig om tre aspekter.

For det første Parlamentets rolle i udenrigs- og forsvarsanliggender, for det andet alle medlemsstaternes meget store ansvar for en sammenhængende og effektiv udenrigs- og sikkerhedspolitik og for det tredje behovet for at fortsætte bekæmpelsen af spredningen af atomvåben og fortsat at arbejde på en generel våbenkontrol. Den kendsgerning, at vi har denne forhandling her i eftermiddag med disse deltagere er et glimrende bevis på, i hvor høj grad det er lykkedes os i Europa-Parlamentet at tilegne os en større rolle, når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitik, selv om dette slet ikke oprindeligt var hensigten ifølge de gældende traktater. Det er vores vedholdenhed, som har ført til det, og ligeledes den forståelse, som vi har mødt hos både Kommissionen og den højtstående repræsentant, og som har ført til en interinstitutionel aftale, som muliggør forhandlinger som denne. Vi vil selvfølgelig benytte alle muligheder i Lissabontraktaten til at fortsætte med at spille vores rolle fuldt ud. I parentes bemærket har vi også kunnet spille denne rolle, fordi vi aldrig har overdrevet og har passet på - som englænderne ville sige - "not to overplay our hand", dvs. ikke at vove os for langt ud.

Det er tydeligt, at en effektiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, som hr. Swoboda understregede, kun er mulig, hvis alle medlemsstaterne og regeringerne i alle 27 medlemsstater, inklusive de store, optræder enigt. Vi kan godt holde flotte taler her, og det kan alle gøre, men hvis regeringscheferne, premierministrene eller udenrigsministrene optræder forskelligt på verdensplan, er det umuligt, og så lykkes det ikke. Vores medlemsstaters ansvar er derfor uhyre stort, ikke kun på det område, jeg nævnte, men også for at sikre, at deres ord følges op af handlinger. Det erfarede vi f.eks. på pinlig vis under forberedelsen af interventionen i Tchad. Der blev truffet en positiv beslutning, og derefter varede det flere uger, inden tropperne og alt materialet var samlet. Noget sådant skader vores troværdighed utroligt meget, og jeg håber derfor, at vi alle i fællesskab vil arbejde på, at dette vil gentage sig mindst muligt i fremtiden.

  Angelika Beer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Nu vil jeg ikke gentage al rosen og endnu en gang understrege, hvor vi faktisk er enige. Det er kravet om en sammenhængende udenrigs- og sikkerhedspolitik, som hr. Saryusz-Wolski har formuleret for os, og naturligvis spørgsmålet om parlamentarisk kontrol og gennemsigtighed. Når vi vender tilbage til vores egne medlemsstater, registrerer vi i alle diskussioner, at jo mere EU engagerer sig i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, desto mere ønsker og må vi reklamere for disse instrumenter til gennemsigtighed og legitimitet i befolkningen derhjemme.

Jeg vil nævne de punkter, der er omdiskuterede, og som ingen hidtil har nævnt. Vi har, hr. Verheugen, ved den første forhandling talt med kommissær Ferrero-Waldner om udkastet til hr. Kuhnes betænkning, og hun har præcis som min gruppe understreget, at det er godt, at vi tænker videre, at vi ikke blot diskuterer en revision af den europæiske sikkerhedsstrategi, men forsøger at skabe et fælles ideal, nemlig spørgsmålet om human security og responsibility to protect. De, der har fulgt med i, hvad der siden er sket, vil have oplevet denne mærkelige koalition af Karl von Wogau fra de konservative og Tobias Pflüger fra kommunisterne. Den relevante passus er blevet strøget med støtte fra begge grupper, og vi vil på ny fremsætte forslag om den. For hvis vi ikke tager denne politiske udfordring op, vil vi miste vores troværdighed i forhold til, hvordan vi behandler dette emne, altså forebyggelse af konflikter, men også spørgsmålet om, hvordan vi agerer, når det drejer sig om Darfur, når det drejer sig om Tchad, eller ved andre konflikter, som vi må frygte for.

Det andet, jeg finder absurd, selv om vi endnu ikke har opnået nogen enighed herom, er, at den konservative gruppe under hr. Wogau fremsætter forslag om, at vi fremover skal inddrage USA's nationale sikkerhedsstrategi i forbindelse med for den europæiske sikkerhedsstrategi og dennes revision. Det er fuldstændigt absurd, fordi denne politik er mislykkedes, og vi ved, at den amerikanske regering har indkasseret et nederlag med denne eskalering, unilateralismen, og at dette har kostet mange menneskeliv. At sige, at vi skal medtage dette i vores fremtidige europæiske udenrigspolitik, det anser jeg for at være mere end absurd!

Som tredje punkt vil jeg nævne noget meget vigtigt, nemlig spredningen. Hr. Solana, også jeg ønsker Dem held og lykke. Vi har brug for en dialog, også med Iran. Men jeg vil også spørge vores kolleger om følgende: Når vi taler om energisikkerhed, der jo udgør en del af den udvidede sikkerhed, er det så svaret, når Sarkozy som fremtidig rådsformand annoncerer, at han globalt vil kaste atomteknologi på markedet uden begrænsninger, uden kontrolmuligheder? Hvor er vores troværdighed så henne? For det første nedruster vi ikke nukleart, hvilket vi egentlig burde. For det andet udbreder vi denne teknologi, selv om vi ved, at den også altid kan misbruges til militære formål. Jeg tror, at vi begår en fejl her, og derfor vil vi fremsætte et ændringsforslag herom.

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (GA) Hr. formand! Det er vigtigt, at EU's medlemsstater samarbejder om og koordinerer den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). Vi har nogle nye globale trusler, og efter min opfattelse vil vi med Lissabontraktaten og FUSP komme tættere på en neutralisering af disse trusler. FUSP er mere end gennemførelse af politik. Den omfatter 27 medlemsstater, der arbejder sammen om at sikre fred, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og demokrati over hele verden. Lissabontraktaten indeholder de samme principper, som er helt i overensstemmelse med de irske værdier.

Når vi gratulerer de to ordførere med deres arbejde på dette specifikke område og tager vores erfaringer over de sidste par år i betragtning, er det særlig vigtigt, at vi er bevidste om, at Europa alt for ofte har talt med store ord uden at leve op til det forventede. Derfor, når vi ser frem til udviklingen af nye politikker uden overhovedet at tage højde for, hvad resultatet af folkeafstemningen i Irland bliver - hvilket jeg håber bliver et ja til vedtagelsen og ratificeringen af Lissabontraktaten - så må vi altid huske på, at hvis ikke medlemsstaterne handler kollektivt og kan enes om fælles positioner og om at komme videre, så kan der lyde nok så flotte ord, men de vil ikke blive ført ud i livet.

Det seneste eksempel herpå er det, der skete i Tchad. På trods af de rædsler, vi så med flygtningene ved grænsen mellem Tchad og Sudan, og på trods af hver eneste medlemsstats ønske om at sætte ind blev vores ufuldkommenhed sat i fokus, da det ikke lykkedes os at levere logistikken og sende styrker til Tchad.

Når vi taler om de fremtidige trusler, fremtidige muligheder og, ja, fremtidige farer, skal vi altid være bevidste om, at Europa er det største fredsprojekt af alle. Det arbejde, vi udfører, og det, vi har opnået og opbygget i EU siden 1958, har vist, at det at handle kollektivt og at samarbejde med tolerance og forståelse for forskellige synspunkter er en langt større magt og et langt større redskab end et hvilket som helst våben, vi kan stille til vores rådighed. Men det er ikke det samme som at være naiv og at sige, at vi ikke har ressourcer til vores rådighed. Vi må dog huske på, at alle medlemsstater er nødt til at handle enstemmigt, når der skal findes nye udenrigs- og forsvarspolitikker for fremtiden, og at et land ikke kan forklejnes eller dæmoniseres, hvis det siger nej.

  Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! De to betænkninger, vi diskuterer, er en tydelig indikation af, hvor langt militariseringen af EU efterhånden er fremskredet.

Jeg vil komme ind på nogle aspekter, f.eks. det meget tætte samarbejde mellem EU og NATO, som er helt fatalt. NATO er også en krigsførelsespagt, og vi er imod dette tætte samarbejde mellem EU og NATO.

Jeg takker endnu en gang for præciseringen af, at Lissabontraktaten vil medføre væsentlige ændringer på det militære område. Det er en væsentlig årsag til, at vi er imod Lissabontraktaten, og jeg vil gøre opmærksom på, at den ikke er blevet ratificeret endnu, og jeg håber på et nej i Irland den 12. juni.

En del af Lissabontraktaten, hvilket også dukker op i hr. Kuhnes betænkning, er, at der skal skabes et selvstændigt militærbudget i EU, kaldet startfond. Vi anser det for at være meget problematisk.

Den parlamentariske kontrol med ESFP-missionerne er ikke sikret. Battle Groups fra EU skal være klar til indsats i løbet af 5 til 30 dage. Dette tidsrum er ikke tilstrækkeligt til, at man kan nå at høre den tyske forbundsdag. Det var ikke muligt at opnå enighed om en parlamentarisk kontrol blandt alle grupper, bl.a. fordi vi har krævet, at alle grupper får de pågældende informationer, også de mindre. Det ønsker man tilsyneladende ikke i dette parlament.

Betænkningen kræver flere oprustningsprojekter. Det finder vi forkert. Det er nødvendigt at foretage en egentlig evaluering af de hidtidige EU-missioner. Det er på høje tid. Franske soldater har udøvet tortur i forbindelse med Artemis-missionen i Congo. Tchad-missionen er en katastrofe, og EULEX-missionen i Kosovo - en såkaldt retsstatsmission - savner det retlige grundlag.

De to betænkninger går i den helt forkerte retning. Derfor har vi som gruppe indgivet et mindretalsvotum. Vi ser nu, hvad det franske rådsformandskab annoncerer på dette militære område. Her vil der ske en yderligere militarisering. Der er tale om kampenheder fra marine og luftvåben. Vi ønsker ingen militær Europæisk Union. Vi ønsker ingen ny militærpagt. Vi ønsker en civil Europæisk Union! Det btyder, at vi helt klart stemmer nej til de to fremlagte betænkninger!

  Gerard Batten, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Begge disse rapporter antager, at Lissabontraktaten/den europæiske forfatning vil blive ratificeret, trods det, at resultatet af den irske folkeafstemning ikke vil være kendt før den 12. juni. Men Parlamentet har naturligvis allerede besluttet sig for at ignorere den irske folkeafstemning, hvis den ender med et nej.

EU ønsker ikke, at dens udenrigspolitik og militære ambitioner skal underlægges folkets vilje gennem folkeafstemninger i Europas nationer, fordi EU udmærket er klar over, at folket vil afvise disse ambitioner, hvis de får et valg. Og sikke nogle ambitioner. Disse rapporter viser, hvordan EU agter at opbygge sine militærstyrker ved hjælp af metoder som at forene multinationale styrker, opbygge fælles kommando- og kontrolstrukturer, vedtage fælles politikker til indkøb af udstyr og systemer og indføre fælles kommunikationssystemer. De forestiller sig at forene eksisterende multinationale styrker, og at der skal være en stående styrke under EU-kommando. Og her har vi starten på en stående europæisk hær. Disse planer bringer NATO i fare og undergraver nationalstaternes position inden for FN - som EU forsøger at tilrane sig.

Jeg deltog for nylig i en sikkerhedskonference i Bruxelles, hvor der var en, der stillede spørgsmålet: "Hvem frygter EU?" Hvilket naturligvis skulle betyde, at uden truslen om en militærstyrke vil ingen tage EU's udenrigspolitiske prætentioner alvorligt. Under sidste halvdel af anden verdenskrig sagde et medlem af Stalins stab, at paven misbilligede visse af hans udenrigspolitiske handlinger. Hvortil Stalin svarede: "Og hvor mange divisioner har paven?"

EU agter at have sine divisioner for at sætte sin vilje igennem og gøre sig frygtet på den globale scene. Og hvis vi vil vide, hvordan det kommer til at se ud, så forestil Dem den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik gengivet med geværer, kampvogne og luftfartøjer.

Det eneste folk i Europa, der har fået noget at skulle have sagt i denne henseende, er irerne ved deres folkeafstemning den 12. juni. En af de vigtigste faktorer, der har indflydelse på irernes indstilling, vil være at bevare deres historiske neutralitetspolitik. Men er de klar over, at hvis Lissabontraktaten ratificeres, så er det slut med neutraliteten, og så vil de være underkastet EU's udenrigspolitik og militære ambitioner? De vil imidlertid ikke kun miste deres neutralitet, men vil opdage, at de er med til at betale for soldater og forsvarsmateriel til militære operationer, som de måske ikke bifalder.

De bør overveje disse ting seriøst, inden de beslutter sig for, hvordan de vil stemme til folkeafstemningen. Den britiske regering og det britiske parlaments kamre har på skammelig vis forrådt den britiske befolkning ved at nægte dem en folkeafstemning om Lissabontraktaten. Den irske neutralitet står på spil, men det samme gør Storbritanniens sande evne til at forsvare sig.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand, mine damer og herrer! Lad mig starte med at sige, at jeg hilser årsberetningen for 2006 velkommen og ligeså de fremskridt, der er opnået i rapportens opbygning. Europa-Parlamentet skal antage en mere resolut position og agere som en helhed i de pågældende spørgsmål, som rådet skal behandle systematisk. I denne henseende hilser jeg de bestemmelser velkommen, som vedrører et tættere samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, og ligeså det øgede ansvar for de nationale parlamenter og medlemsstaternes regeringer med hensyn til strategiske beslutninger.

Jeg er overbevist om, at repræsentanterne for de nye medlemsstater også vil finde deres plads i de europæiske diplomatiske repræsentationers nye struktur. Efter min opfattelse vil Europa takket være Lissabontraktaten i højere grad stå sammen, når det drejer sig om eksterne relationer. Det er vigtigt, at medlemsstaterne hyppigere rådfører sig med deres partnere samt med EU's højtstående repræsentant, især når det handler om at vedtage grundlæggende beslutninger. Unionens status som én juridisk person vil gøre det muligt for EU at indgå internationale aftaler og tilslutte sig internationale organisationer. Når disse bindende beslutninger vedtages, skal der ligeledes tages højde for de europæiske borgeres bekymringer og forventninger omkring internationale spørgsmål.

  Javier Solana, højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. - (ES) Hr. formand! Lad mig begynde med kort at lykønske de medlemmer, der har talt på vegne af de parlamentariske grupper. Efter min mening har der overordnet set været om ikke enighed så dog en bred konsensus om mange af de spørgsmål, vi har drøftet under første del af forhandlingen.

(FR) Indledningsvis vil jeg gerne takke hr. Daul fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. De udtalte Dem klart om de mål, der forfølges med revisionen af sikkerhedsstrategien, og om Lissabontraktatens mål i almindelighed. Jeg deler fuldt ud Deres holdning og mener, det er afgørende at styrke Unionens stemme og menneskelige dimension.

Jeg mener oprigtigt, at Europa har forpligtelser ikke blot over for sine borgere, men også over for omverdenen. Overalt i verden udtrykker man ønske om, at Europa taler med større klarhed og handler mere effektivt. Jeg deler således fuldt ud PPE-DE-Gruppens betragtninger, og jeg vil gøre mit yderste for at opnå et effektivt samarbejde med alle institutionerne i tiden frem til traktatens ikrafttræden. Det er det mandat, der er givet mig i henhold til traktatens artikel 15, og jeg vil bestræbe mig for fuldt ud at opfylde denne forpligtelse.

(EN) Jeg vil også gerne svare hr. Swoboda - ikke for at være uenig med ham, men tværtimod for at sige, at mange af de ting, han har sagt, i høj grad er sådan, som jeg ser dem, og sådan, som jeg gerne så, tingene bevægede sig. Efter min opfattelse er det samarbejde mellem civile og militæret, som De nævnte, afgørende. Vi beskæftiger os med krisestyring og ikke med noget som helst andet. Til krisestyring bør EU have samtlige instrumenter rådighed med henblik på at udnytte dens kapaciteter til det yderste.

Men på den anden side er det vigtigste, at der er politisk vilje. Det kan godt være, vi har kapaciteterne, men hvis vi ikke har politisk vilje, så har vi ingenting. Kapaciteterne har vi måske ikke under alle omstændigheder. Derfor er vi nødt til at arbejde i begge retninger, med kapaciteter, men også med politisk vilje. Opbygningen af politisk vilje er noget, som alle i denne smukke bygning er nødt til at arbejde på, sammen med EU's øvrige institutioner.

Lad mig sige lidt om hr. Saryusz-Wolskis rapport. Der var afsnit i rapporten, som jeg er fuldstændig enig i. Jeg vil gerne fremhæve afsnittene om Afghanistan, for Afghanistan er et meget vigtigt anliggende, hvor vi har et ansvar. Jeg fik ikke lejlighed til at nævne under mine indledende bemærkninger, at Afghanistan for mig - og for os, håber jeg - er en af de udfordringer, vi har på dagsordenen, og vi er nødt til at kunne konstruere en beslutning, der skal være politisk. Derfor er det, De siger om politimissionen i rapporten, meget vigtigt. Vi har brug for medlemmer af politiet på stedet. Som bekendt blev vi ved det seneste møde i Det Europæiske Råd for Udenrigsanliggender enige om at fordoble antallet af de indsatte folk.

Jeg vil imidlertid også gerne fremhæve det, De sagde om kvalitet. Det er korrekt, at når vi taler om retsstatsprincippet, politi og dommere, så står de ikke til vores rådighed - de arbejder i deres nationale medlemsstater med andre spørgsmål, og derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi kan komme herfra og til en tid, hvor vi har en europæisk gruppe politifolk, en europæisk gruppe dommere og en europæisk gruppe sociale aktører til vores rådighed, som vil kunne indsættes hurtigt. Det er måske muligt med militæret, for hvis de ikke er i en krisestyringsoperation, så er det heldigvis muligt, at de står til rådighed til indsættelse. Det er vi nødt til at tænke på, og ikke kun tænke, men også finde svar på de pågældende spørgsmål.

Jeg kunne godt tænke mig at sige, at indlæggene i det store og hele har været meget konstruktive. Jeg kunne godt tænke mig at kommentere afsnittet om menneskers sikkerhed. Fru Beer, De ved udmærket, at jeg er tæt knyttet til dette begreb. Marie Colvin er en af mine venner, og jeg har skrevet nogle af de pågældende stykker sammen med hende. Jeg synes, det er et begreb, der belyser en stor del af vores moderne tankegang, hvad angår sikkerhed. Derfor er det lige meget, hvad vi kalder det - det vigtigste er, hvad vi gør. Betegnelsen er vigtig, men det, vi gør, er vigtigere end betegnelsen. Jeg synes, alle rapporterne er oplyst af denne opfattelse: at sikkerhed er andet og mere end et klassisk begreb.

Jeg er imidlertid, med al respekt, nødt til at være uenig i nogle af bemærkningerne, begyndende med bemærkningen, der blev fremsat af repræsentanten for Kommissionen. Jeg synes virkelig ikke, at sikkerhedsstrategien må revideres, fordi den har et meget snævert sikkerhedsbegreb. Jeg synes ikke, det er en god udtalelse. Hvad angår den sikkerhedsstrategi, der blev skrevet i 2003, er det min opfattelse, at de fleste begrænsninger i den er de samme elementer, de samme udfordringer og de samme problemer, som vi har i dag. Det kan være, vi er nødt til at supplere og til at gøre noget, men jeg karakteriserer ikke strategien som værende en snæver sikkerhedsvision. Tværtimod er det den mest åbensindede tilgang, EU nogensinde har haft til dette problem.

For klarheds skyld tror jeg, at det, vi skal gøre nu, er ikke at skrive en ny tekst, men at bevare mest muligt af kernen, dvs. det mandat, vi har, og forsøge at tilføje elementer. F.eks. har mange af Dem nævnt spørgsmålet om energisikkerhed - som er vigtigt - og spørgsmålet om klimaforandringernes konsekvenser i alle dets dimensioner samt spørgsmålet om, hvordan vi tackler det ansvar, vi har omkring katastrofer, der er naturlige og ikke menneskeskabt, hvor vi har ressourcer og kapaciteter, der er indsat til bekæmpelse af sådanne dramatiske begivenheder.

Hvad angår spredning: Dette har jeg talt om, næsten hver gang jeg har fået lejlighed til det - de risici og den betydning, dette problem har for os alle sammen. Jeg tror, at hvis vi skulle udvælge to horisontale spørgsmål, som vi skulle tackle, så ville det ene være klimaforandringer, og det andet ville være spredning og nedrustning. Disse er de to vigtigste spørgsmål, som udgør en risiko for en stor del af det, vi værdsætter i livet. Det er jeg derfor enig i.

Jeg vil gerne sige et par ord til min kære ven Brian Crowley. Jeg mener, at det vigtigste er at levere resultater, og jeg er enig med ham. Men tag nu eksemplet med Tchad. Jeg ved ikke, om det var det bedste eksempel, De kunne have valgt. Jeg var i Tchad for et par uger siden. Jeg var i hovedstaden, i den næststørste by og i Goz Beida, hvor den irske bataljon er indsat med særdeles højt humør og en enorm professionalisme. Det er noget, der bør gøre os stolte. Jeg er stolt af det arbejde, den irske bataljon udfører med et enormt storsind midt ude på savannen i et forsøg på at hjælpe de landsforviste folk i flygtningelejrene. Jeg bifalder de irske soldater på stedet, som har en meget storsindet indstilling, og som er fuldt og fast besluttet på at forbedre forholdene på stedet, hvilket er missionens formål.

Jeg vil gerne takke Dem, hr. formand, og alle parlamentsgrupperne, og jeg håber oprigtigt, at vi i den tid, vi har foran os, mens vi nærmer os afslutningen på 2008, vil kunne arbejde konstruktivt hen imod at virkeliggøre rigtig mange europæiske borgeres drøm - at gennemføre traktaten, så vi får et Europa, der er etableret i det internationale samfund og i verden, og som er proportionalt med vores idéer, vores principper, vores kapaciteter og vores levestandard.

  Karl von Wogau (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, høje repræsentant! Indledningsvis vil jeg gerne takke hr. Kuhne for hans betænkning og for den måde, som han har behandlet denne betænkning på, der har medført, at vi har kunnet opnå enighed på næsten alle punkter.

Høje repræsentant, for få måneder siden var De i Bayonne til soldaten Polins begravelse. Han var den første soldat, der er faldet ved en europæisk indsats. For mig var det en meget bevægende og sørgelig begivenhed, der har fået mig til endnu en gang at tænke grundigt over, hvornår vi faktisk indsætter en soldat og under hvilke vilkår.

Det er samtidig også mit svar til fru Beer og konceptet human security. Dette koncept er sikkert et interessant koncept - også for udviklingsstøtten. Uden sikkerhed sker der ingen udvikling. Men jeg tvivler på, om dette koncept egner sig til EU's sikkerheds- og forsvarspolitik. For man kan jo fortolke det således, at der skal interveneres i alle tilfælde over hele verden. Dermed vækker man forventninger, som man muligvis ikke kan opfylde. Mennesker søger ikke én, der har de bedste hensigter, når de er i nød, men én, der faktisk kan hjælpe dem. Heri ligger dette koncepts svaghed, og intet ville være værre end at vække falske forhåbninger. Derfor vil min gruppe stemme imod, at dette princip nævnes.

Vi har nu det franske formandskab foran os og sikkert også nogle vigtige beslutninger. Jeg har allerede nævnt det. Stadig flere soldater sendes ud på farlige missioner. Vi har et ansvar for, at de også faktisk har det fornødne og bedste udstyr til disse missioner. Det er endnu ikke altid tilfældet i dag. Der er mangler på området for telekommunikation, som er overordentlig vigtig, også på det civile område, også ved civile missioner. Der er mangler ved rekognosceringen og navigeringen. Her forventer jeg, at der kommer konkrete forslag, så der fremover arbejdes tæt sammen, og så sådanne projekter, sådanne mangler også afhjælpes i fællesskab.

Den foreliggende betænkning kræver, at Eurokorpset permanent henlægges under EU, og jeg tror, at det ville være et vigtigt fremskridt i forhold til kampenhederne, der jo kun er til rådighed for EU i et halvt år. Jeg kræver, at Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi, som hr. Kuhne har talt om, fremover ikke kun er et virtuelt akademi, men at det faktisk får et grundlag, så det også kan udføre sin opgave.

  Jan Marinus Wiersma (PSE). - (NL) Hr. formand! Jeg har nogle bemærkninger til sikkerhedsstrategien i hr. Kuhnes betænkning. Han har selvfølgelig arbejdet på den med min gruppes fulde støtte, og vi synes, at resultatet er fortræffeligt. Alligevel vil jeg fremsætte et par bemærkninger henvendt til den højtstående repræsentant.

Denne sikkerhedsstrategi er på plads, og den blev udviklet i 2003 som en vigtig innovation. Kernen i strategien bibeholdes selvfølgelig. Det, vi nu taler om, er tilpasninger til en ændret international dagsorden. Effektiv multilateralisme er et vigtigt princip. Kombinationen af civile og militære aspekter er uhyre vigtig. Også den moderne trusselsanalyse er vigtig. Der er mange positive eksempler på, hvordan EU under hr. Solanas ledelse i de forløbne år har håndteret denne. Det er faktisk den samme strategi, men der arbejdes med en bredere dagsorden. Alle siger, at man ikke kun kan tale om terrorisme og traditionelle sikkerhedsproblemer, men at man også skal se på, hvordan problemer, som har at gøre med energisikkerhed og trusler mod klimaet, har betydning for vores sikkerhedsdagsorden. Det er den brede dagsorden.

Jeg vil alligevel lige forsvare den smalle dagsorden. Det drejer sig ikke blot om staternes sikkerhed, men også om befolkningens sikkerhed. Jeg synes, det er godt, at hr. Kuhne har forsøgt at få denne debat i gang her i Parlamentet, ligesom vi i FN har haft hele diskussionen om "ansvaret for at beskytte". Her drejer det sig også om enkeltpersoner. Vi er faktisk nødt til at undersøge, hvordan dette kan indarbejdes i vores koncept, og jeg synes derfor, det er beklageligt, at PPE-DE-Gruppen ikke vil være med til at udforme disse idéer. Når vi taler om sikkerhed for mennesker, mener vi ikke automatisk intervention i enhver situation, hvor der måske er tale om en trussel mod menneskers sikkerhed, men snarere, at der tages bedre hensyn til dette vigtige aspekt.

Hvad denne brede dagsorden angår, er det også vigtigt, at EU takket være Lissabontraktaten - og lad os håbe og bede til, at irerne den 12. juni stemmer for den, hvilket vi går ud fra - vil kunne arbejde med en bred dagsorden, fordi den nye højtstående repræsentant, som skal kaldes sådan på grund af mit land, Nederlandene, også bliver næstformand i Kommissionen og derfor vil koordinere denne brede dagsorden effektivt.

Til sidst har jeg en bemærkning om USA. Der skal være valg, og vi ved ikke, hvem de to kandidater vil være. I hvert fald er det tydeligt, at det, uanset hvem det bliver - og jeg håber selvfølgelig, at det bliver Obama - vil blive lettere at samarbejde med vedkommende om en række sikkerhedsspørgsmål. Jeg nævner især ikkespredning af atomvåben. McCain har fremsat interessante udtalelser derom. Måske er det på tide ved årets udgang endnu en gang at forelægge initiativer med nye aftaler om f.eks. multilateraliseringen af det nukleare brændselskredsløb. Jeg håber, at den højtstående repræsentant vil gøre en indsats for at opnå dette.

  István Szent-Iványi (ALDE). - (HU) Hr. formand, højtstående repræsentant, hr. kommissær! Først vil jeg gerne gratulere hr. Saryusz-Wolski og hr. Kuhne for deres omfattende rapporter. De har gjort et fremragende stykke arbejde. En af de vigtigste konklusioner i hr. Saryusz-Wolskis rapport er, at stabilitet på det vestlige Balkan er EU's førsteprioritet i dag. Det er jeg fuldstændig enig i.

Hvad angår Kosovo, er det, der står på spil, ikke mindre end den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks troværdighed. Det, der er gået forud, er ikke særlig opløftende: Selv om alle medlemsstaterne har støttet Martti Ahrisaaris plan, er de stadig ikke blevet enige om at anerkende Kosovo. Men et endnu større problem er, at der stadig ikke er enighed om, hvorvidt UNMIK's beføjelser bør overdrages til EULEX. Men hvis dette ikke sker, kan EU ikke opfylde sine egne løfter, hvilket undergraver Unionens troværdighed. Opgaver, der er meget vigtige for EULEX-missionen, er at skabe forfatningsmæssighed, indføre en fungerende markedsøkonomi, styrke Kosovos multiraciale karakter samt opbygge tilliden mellem de folkeslag, som bor der.

EU kan ikke overlade Kosovo til sig selv. Vores politik om det vestlige Balkan må hvile på tre søjler. For det første må vi tilbyde de pågældende lande et troværdigt europæisk perspektiv, vi må undersøge vilkårene til bunds, og vi må vise konsekvens. Det ville være en stor fejltagelse, hvis vi i et kort øjeblik undlod at overveje vilkårene politisk, eller hvis vi på inkonsekvent vis tilbød indrømmelser til lande, som ikke samarbejder med os - indrømmelser, som vi ikke giver til dem, der gerne samarbejder. Disse ting vil helt sikkert fortsat true EU's troværdighed.

EU ønsker at spille en global rolle, og med rette, men indtil Unionen er i stand til at garantere mulighed for fred, stabilitet og fremskridt i sin egen umiddelbare nærhed, vil dette kun være ønsketænkning.

16. Velkomstord

  Formanden. - Det glæder mig meget at kunne byde velkommen til de parlamentariske delegationer fra Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova og Ukraine samt repræsentanterne fra den demokratiske opposition i Belarus, som har taget plads i den officielle loge.

Delegationen fra Georgien ledes af formanden for Georgiens Parlament, fru Burjanadze.

Delegationerne er kommet til Bruxelles for at deltage i konferencen om Den Europæiske Naboskabspolitik, der afholdes i Europa-Parlamentet i dag og i morgen.

Vi ønsker dem hjerteligt velkommen, og vi glæder os over, at de er med til denne forhandling under ét.

(Bifald)

17. Årsrapport om FUSP 2006 - Årlig betænkning om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi, ESFP (fortsat forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen under ét om betænkning af Jacek Saryusz-Wolski om årsrapport om FUSP 2006 (A6-0189/2008) og betænking af Helmut Kuhne om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi og ESFP (A6-0186/2008).

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Det er en glæde for mig at tale i disse delegationers overværelse, eftersom vi har nære forbindelser med dem. Det er, som den højtstående repræsentant nok formoder, netop Sydkaukasus, jeg vil koncentrere mig om i mit indlæg. Vi har hørt, at De i morgen rejser til Georgien og vil være der nogle dage. Det er en god nyhed. Det var på høje tid, og jeg vil gerne takke Dem for, at De tager af sted. De vil også besøge Abkhasien, og De anførte i den forbindelse, at weekenden måske ikke rækker til at løse problemet. Lykkes det Dem på en weekend, skal jeg være den første til at lykønske Dem. Det er en vanskelig opgave, det ved vi, men det vigtigste er, at EU involverer sig heri. Det er efter min opfattelse en form for prøve på EU's udenrigspolitik og dens modenhed. Vi ved, at Rusland, som er en af vores partnere, nu også er inddraget i konflikten. I henhold til FN's rapport har Georgien erklæret sig parat til at indstille flyvningerne med førerløse luftfartøjer (UAV) over Abkhasien. Til gengæld erfarede vi i går, at Rusland igen har sendt styrker fra det russiske forsvar, som efter sigende skal bygge jernbaner. I så fald mener jeg, det er for tidligt at tale om fredsbevarende styrker.

Det er således en vanskelig opgave. De udtalte, at De ville støtte Georgiens fredsplan. Mit spørgsmål er derfor, om De som EU's højtstående repræsentant også vil støtte, at der som led i fredsplanen etableres en abkhasisk-georgisk politistyrke, som overvåges af EU eller OSCE. Det ville virkelig være et fra EU's side længe ventet skridt i den rigtige retning i denne konflikt. Det drejer sig om et naboland. Det spørgsmål, der nu rejser sig, og som vores venner netop har stillet os, er derfor, om vi vil udvikle naboskabspolitikken som led i vores udenrigspolitik.

  Hanna Foltyn-Kubicka (UEN). - (PL) Hr. formand! Må jeg minde om, at Parlamentet i Rådets rapport fra sidste år omkring hovedaspekterne og de grundlæggende valg inden for fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik udtrykte dyb bekymring omkring den daværende russiske præsident, Vladimir Putins, bekendtgørelse af, at Rusland ville trække sig ud af yderligere deltagelse i traktaten om konventionelle væbnede styrker i Europa. Til trods for Europa-Parlamentets udtrykkelige tilkendegivelse har EU-myndighederne ikke foretaget sig noget seriøst på dette punkt. I juli 2007 vedtog den russiske Statsduma imidlertid enstemmigt en lov, der ophævede Ruslands deltagelse i denne traktat.

Der er ingen tvivl om, at dette er af afgørende betydning for sikkerheden i Europa, eftersom Rusland har det største potentiale for konventionelle væbnede styrker på vores kontinent. Derfor mener jeg, at spørgsmålet om at få Den Russiske Føderation til at gentiltræde denne internationale aftale er en vigtig prioritet. Myndighederne i EU og dens medlemsstater bør anvende alle til rådighed stående midler for at få dette til at ske, ikke mindst fordi Ruslands udgifter til våben på det seneste er steget med 700 %.

  Willy Meyer Pleite (GUE/NGL). - (ES) Hr. formand! Hr. El Baradei, som man ikke kan beskylde for at være radikal, sagde på den seneste konference i München om sikkerhedspolitik, at vi ved at spare 1 % på våbenudgifterne kunne løse sultproblemet i verden.

EU's bidrag til at klare denne udfordring er at bede medlemsstaterne om at øge militærudgifterne, og som et resultat heraf har vi opnået en civilisation, der befinder sig i en umoralsk situation, hvor 2006 blev afsluttet med det højeste tal for udgifter til våben i verden, højere end under den kolde krig. 17 gange mere end det, vi bruger på internationalt samarbejde.

Jeg synes, at vi har valgt den forkerte vej. Militariseringen af sikkerheden har skabt en mere uretfærdig og voldelig verden. Husk på, at man i forbindelse med den anstødelige invasion af Irak fortalte os, at det ville løse problemet i Mellemøsten og sænke olieprisen. Kendsgerningerne er overvældende. Jeg synes, at vi har valgt den forkerte vej. Vi skal afmilitarisere sikkerheden, og vi skal genskabe Europas gamle værdier, hvor personligheder som Willy Brandt eller Olaf Palme på udenrigsområdet, midt under den kolde krig, foreslog at stoppe oprustningen.

Hvad angår vores sammenknytning med den nordamerikanske sikkerhed, afhænger det af, hvilken regering vi taler om. Eller har vores principper og værdier været de samme som Bushregeringens? Husker De CIA's flyvninger, torturen i Guantánamo, dødsstraffen, den systematiske overtrædelse af menneskerettighederne i verden?

Nej, jeg synes, at vi er nødt til at arbejde os hen imod en selvstændig sikkerhed uden atomvåben og et system, som skaber tilstrækkelig sikkerhed til at kunne løse de grundlæggende problemer, der ud over terrorismen omfatter sult, fattigdom og forskelsbehandling.

  Hélène Goudin (IND/DEM). - (SV) Hr. formand! Dagens forhandling var en forsmag på, hvad der vil ske, hvis Lissabontraktaten vedtages. Øget militarisering, øget overnationalitet og øgede omkostninger for EU på bekostning af medlemslandenes selvstændighed. EU skal nu repræsentere os alle. 27 viljer skal blive til én. Med forbløffelse ser jeg derfor på, hvordan Europa-Parlamentet - som påstår at være demokratiets forsvarer - vælger at gå føderalisternes vej uden at respektere hverken Irlands folkeafstemning eller mellemstatsligt samarbejde. Lissabontraktaten indebærer yderligere et skridt mod en fælles udenrigsminister, et fælles militær og en fælles efterretningstjeneste, kort sagt en fælles forsvars- og udenrigspolitik. Irlands borgere, I er de eneste, som har fået mulighed for at stoppe denne farlige udvikling. Jeg opfordrer jeg til at stemme nej den 12. juni, ligesom vi bør gøre i Parlamentet i morgen.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg har et spørgsmål til Dem. Hvordan kan det være, at den højtstående repræsentant, hr. Solana, kan komme her i Parlamentet og fortælle os en direkte usandhed? Jeg sad her og hørte ham sige, at alle ønsker et stærkere EU og en stærkere FUSP. Jeg repræsenterer 4,2 millioner mennesker i East Midlands i Det Forenede Kongerige. Ikke én af dem har nogensinde sagt, at de ønsker et stærkere EU eller en stærkere FUSP, hvorimod mange har sagt til mig, at de gerne så vores land ude af EU.

Hvis De mener, at det er det, den europæiske befolkning ønsker, hvorfor vil De så ikke lade dem stemme om den europæiske forfatning og Lissabontraktaten, som har til formål at gennemføre den? Har De glemt, at franskmændene stemte imod den, og at hollænderne stemte imod den? Er De klar over, at 80 % af mine vælgere ønsker en folkeafstemning, og at 80 % af dem ville stemme nej, hvis de fik en?

Den britiske befolkning, som jeg repræsenterer, ønsker handel og samarbejde i Europa, men de er helt og aldeles imod politisk union og en europæisk hær.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Samarbejdet mellem Parlamentet og Rådet er blevet betydeligt bedre i de seneste år - og det anerkendes også i hr. Saryusz-Wolskis betænkning - især takket være fastsættelsen af fleksible mekanismer og formanden for Rådets, den høje repræsentants og de særlige udsendinges tilstedeværelse.

Men det står også i betænkningen, og det har formanden for min gruppe også givet udtryk for, at dette samarbejde mellem Parlamentet og Rådet kan forbedres, især på planlægningsområdet. Hr. Saryusz-Wolskis betænkning, som jeg gerne vil lykønske ham med, omhandler et konkret initiativ, der går ud på at indgå en interinstitutionel aftale fra begyndelsen af næste år, så der på grundlag af retningslinjerne i den nye traktat kan fastsættes nogle stabile og dynamiske samarbejdskriterier. Jeg kunne godt tænke mig, hr. høje repræsentant, at høre, hvad De mener om dette forslag i betænkningen.

Dernæst vil jeg også gerne lykønske den anden ordfører, hr. Kuhne, med hans betænkning om den europæiske sikkerhedsstrategi. Efter min mening har vi her brug for en langsigtet strategi, der gør det muligt for os at håndtere de nye trusler, og som skal kunne revideres, når situationen ændrer sig, og under alle omstændigheder hvert femte år, hvilket falder sammen med Parlamentets valgperioder.

Der har været flere bemærkelsesværdige indlæg. Jeg synes ikke, at det drejer sig om at bruge mere, men så længe vi har tre parallelle satellitsystemer - det har hr. von Wogau været inde på i dag - fem telekommunikationssystemer, 23 former for pansrede køretøjer og 87 forskellige våbenprogrammer, kan vi ikke komme videre ad den vej, vi ønsker.

EU har med sine 27 medlemsstater ca. 2 millioner soldater, 10.000 kampvogne og 3.000 kampfly. Jeg synes, at denne styrke er tilstrækkelig stor til, at vi kan agere seriøst.

Vi har dog også problemer med at sende en bataljon til konflikter, som f.eks. den i Tchad, hvor det ikke drejer sig om at føre krig, men derimod om at forebygge krisesituationer og mægle i konfliktsituationer.

Jeg synes derfor, at vi skal indsætte og mobilisere alle vores ressourcer, så EU ikke til trods for al den kapacitet, vi råder over, fortsat skal spille en irrelevant rolle på den internationale scene.

18. Velkomstord

  Formanden. - Det glæder mig meget at kunne byde velkommen til en delegation fra det japanske parlament, der har taget plads i den officielle loge. Vi byder den hjertelig velkommen. Den deltager i det 29. interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og Japan, der afholdes i Bruxelles og i Wien fra den 2. til den 6. juni.

Den japanske delegation ledes af hr. Nakayama Taro, der er en stor ven af Europa, og den består af syv medlemmer fra det japanske overhus og to medlemmer fra Underhuset.

Det interparlamentariske møde lægger særlig vægt på klimaændringerne med det formål at fremme en fælles tilgang til gennemførelsen af Kyotoprotokollen og det, der følger efter.

Vi er meget glade for dette frugtbare, stabile og fortsatte samarbejde med Japan, som er et land, med hvilket vi deler de grundlæggende, demokratiske værdier, respekten for menneskerettighederne og princippet om multilateralt samarbejde. Vi byder derfor vores japanske venner hjertelig velkommen!

(Bifald)

19. Årsrapport om FUSP 2006 - Årlig betænkning om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi, ESFP (fortsat forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen under ét om betænkning af Jacek Saryusz-Wolski om årsrapport om FUSP 2006 (A6-0189/2008) og betænking af Helmut Kuhne om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi og ESFP (A6-0186/2008).

  Ana Maria Gomes (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Kuhne med hans fremragende betænkning og i særdeleshed med hans insisteren på at introducere konceptet om menneskelig sikkerhed i kombination med princippet om beskyttelsesansvar - et koncept, som hr. Kuhne også har opretholdt her.

Disse må være tvillingegrundpillerne bag ved en europæisk tilgang til krisestyringsmissioner. På den ene side må det at beslutte at gribe ind i et land under ESFP være baseret på en fortolkning af FN-pagten, som understreger beskyttelsesansvaret: forpligtelsen til at forhindre folkemord, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden.

På den anden side, hvis EU bliver involveret i en krise, der kræver brug af militære midler, er det væsentligt, at brugen af magt styres af sikkerhedsdoktrinen. Dette vil betyde, at europæiske tropper vil skulle fokusere deres indsats på at etablere tilflugtssteder for ikkevæbnede civile befolkninger mere end på at tilintetgøre fjenden med henblik på militær sejr.

Disse to principper giver Europa en sammenhængende krisestyringsstrategi i begyndelsen af det 21. århundrede. Den Socialdemokratiske Gruppes ændringsforslag 1 afspejler derfor de moralske, retlige og operationelle krav, som vi står over for i Afghanistan, Tchad og Libanon, og som vi vil stå over for i fremtiden.

Af disse årsager mener jeg, at det er beklageligt, at Gruppen for det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre afviste dette ændringsforslag. Denne reaktionære alliance insisterer på at vende det blinde øje til menneskerettighedernes forrang - et koncept, der ville styrke legitimiteten af og den populære støtte til ESFP-missioner.

  Andrew Duff (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg er bange for, at der er to problemer med forhandlingen denne eftermiddag. Det første er det sludder, som vi hører om Lissabontraktaten fra det yderste højre. Det andet er, at der er en bestemt selvtilfredshed for alle dem, inklusive mig selv, som på det kraftigste forsvarer den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Formålet med en storslået europæisk sikkerhedsstrategi skal ikke beundres, men følges, og alt for ofte er det mislykkedes Rådet og medlemsstaterne at følge denne fremragende strategi.

Det er ikke lykkedes Det Forenede Kongerige og Frankrig at leve op til løfterne i Saint Maloaftalen. Visse andre lande har insisteret på en nærig og selvudslettende politik om, at militære udgifter skal betales, der hvor de bruges. Hvad er pointen med sådan en politik, når målet er at sprede byrden? Det er en kendsgerning, at kun 20 % af vores væbnede styrker kan kæmpe. Flere af ESFP-missionerne er udpint. Manglen på et europæisk hovedsæde for ESFP splitter kommandoerne og forringer samlingen af ressourcer.

Det triste problem er, at vi ofte ikke lærer af vores fejltagelser, og udelukkende at justere sikkerhedsstrategien vil ikke gøre forskellen.

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har hørt FUSP-programmet, men det virker en smule grinagtigt, da det kommer fra et Europa, som ikke engang kan kontrollere sine egne ydre grænser, som hver dag brydes af tusindvis af illegale indvandrere, smuglere og mafiamedlemmer. En sikkerhedspolitik uden baggrund - hvis der er en, så fortæl os venligst, hr. Solana, hvad dens baggrund er!

Betænkningerne bliver ved med at nævne klimaændringer, men faren for et muligt militært angreb, et biologisk eller endda atomterroristangreb, bliver ignoreret, selv om denne fare er langt mere seriøs og måske virkelig i lyset af de trusler, der kommer fra islamiske terrorister.

I forhold til politiske konklusioner er Europa svagt. Se f.eks. på Sortehavet, som er et slags skakbræt, hvor der ikke er nogen europæisk politik. Dette er på trods af, at vores energifremtid og sikkerhedsfremtid afhænger af dette skakbræt. Hvor er Europas politiske tilgang til dette skakbræt?

Lissabontraktaten vil ikke tilbyde mere end den smule, som allerede er opnået: manglen på perspektiver for et Europa, som ikke har nogen geopolitisk vision. Dette er et tomrum på 10 år med at forvalte udenrigspolitikken. I løbet af de 10 år er det eneste, De har opnået, et tomrum!

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! De to betænkninger viser helt klart, at EU's aggressivitet og imperialistiske planer eskalerer. De fastlægger en række prioriteringer for 2008, hvis mål det er at fremme den europæiske kapital i verden, både økonomisk, politisk og militært. EU sigter ligeledes mod at udplyndre befolkninger og lande, enten alene eller, når dette ikke er muligt, med hjælp fra USA og NATO.

Et af de iøjnefaldende punkter i den første betænkning er EU's indblanding og start af krige under et institutionelt dække af undskyldninger, såsom bekæmpelse af terrorisme og "beskyttelse af menneskerettigheder og demokrati". Hr. Solana! Punkt 15 indeholder den typiske, uacceptable og farlige sondring mellem demokratier og ikkedemokratier. Hvem har dog givet Dem ret til at beskrive befolkninger som demokratiske eller udemokratiske? I den sammenhæng anvender De også det nye begreb "befolkningens sikkerhed" som et påskud for at indlede en forebyggende krig.

Dertil kommer, at begge betænkninger, især den anden, fremmer EU's voksende militære engagement gennem det nye initiativ til kampgrupper og oprettelsen af et permanent EU-militær. Dette bliver muligt gennem udviklingen af Eurocorps, et permanent struktureret samarbejde og ved at tilpasse medlemsstaternes væbnede styrker til EU's aggressive planer. Dette følger i NATO's fodspor, da det gradvist vil øge bidraget fra EU's budget til våben og militærudgifter. Samarbejdet mellem EU og NATO optrappes forklædt som militære missioner, angiveligt ikkemilitært politi og lovlige styrker. Disse består af eksperter, som i virkeligheden forbereder og tager sig af EU's militære kampagner. De praler af de 17 militære missioner, der er blevet udført, og nu vil De have flere.

Det EU, De er ved at opbygge, er en krigerisk, aggressiv og imperialistisk Union. Derfor må folket gå modstandens, ulydighedens og opsætsighedens vej.

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! Vi taler i dag om et kompetenceområde, som hidtil har været forbeholdt suveræne europæiske stater. I dag bliver synet af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik en realitet som aldrig før, særligt efter indførelsen af den nye Lissabon-EU-forfatning.

Som polsk medlem ønsker jeg ikke og kan ikke acceptere, at Bruxelles, og ikke Warszawa, beslutter polsk udenrigspolitik, mens tyske generaler ved militære hovedkontorer uden for Berlin eller Bruxelles tager sig af vores sikkerhed. Jeg ønsker heller ikke, at polske soldater med EU-flag på deres uniformer handler på vegne af udenlandske interesser forskellige steder i Europa og verden.

Aktuelle tendenser og den nu åbne struktur af den enkelte europæiske stat er uacceptable. Selvfølgelig kan du narre dit eget folk ved slet ikke at spørge dem, hvad de mener om konstruktionen af et super-EU, men før eller siden vil dette projekt blive til støv.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Dagens besked bør være, at FUSP mere end nogensinde bør være baseret på fælles europæiske værdier. I forbindelse med de altid voksende sikkerhedsudfordringer er der et overbevisende svar: solidaritet og styrket koordinering af fælles udenrigs- og sikkerhedspolitikker. Disse værdibaserede mål bør prioriteres frem for bilaterale forhold, og Javier Solana havde ret, da han sagde til os, at det der virkelig betyder noget, er politisk vilje.

Med hensyn til energisikkerhed vil jeg gerne opfordre Kommissionen og Rådet til at tage hensyn til Parlamentets holdning om udenlandsenergisikkerhed fra sidste september, som også byder på nogle institutionelle forbedringer.

Denne betænkning opfordrer også Kommissionen til at koncentrere alle sine kræfter om at færdiggøre Nabuccorørledningsprojektet med succes. Jeg mener ikke, at det er et spørgsmål om det ene eller det andet. Vi bør effektivt og i praksis bygge vores eget rørledningsprojekt.

Til sidst er det på høje tid effektivt at tage fat på de nye cyberudfordringer, som ordføreren, hr. Kuhne, nævnte. Jeg vil gerne bruge udtrykket "cyberterrorisme". For et år siden blev en million computere i hele verden mobiliseret til at blokere for regeringsinstitutioner og banker i Estland. Jeg tror, at Parlamentet også skal forberede et præcist standpunkt for, hvordan man reagerer på truslerne fra de nyeste teknologier, som indtil nu lader til at have passeret det fremskridt, som Lissabonstrategien har opnået.

  Adrian Severin (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tage fat på et princip, nemlig Parlamentets neokonservative tendenser i forbindelse med EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det lader til at visse af os mener, at indholdet af en udenrigspolitik afhænger af det politiske regime, som tilstræber den, og derfor ser det ud til, at vores hovedformål er blevet eksporten af vores politiske model. Desværre har EU hverken beslutningstagningsmekanismerne eller midlerne til effektivt at fremme en indblandingspolitik.

Vi skal ændre denne tilgang og indføre realisme som basis for vores eksterne handlinger. Dvs. klart definere målet for vores udenrigspolitik i henhold til EU-borgernes fælles eksistentielle interesser, afstemme målet med ressourcerne, mens vi anerkender, at denne verden består af aktører, som er anderledes end os, og som ikke nødvendigvis altid deler vores værdier, at lære at operere med dem og opgive narcissisme for at forhandle og samarbejde med vores modstandere og ikke kun med vores venner.

Vi skal bestemt forsøge at gøre mange af vores udenlandske samarbejdspartnere til venner, men før vi gør det, og mens vi gør det, mener jeg, at vi skal lære at operere med dem, som ikke er som os. Jeg mener, at vi kan være mere tiltalende gennem vores midler, gennem den måde, vi fremmer vores mål på, snarere end gennem vores mål, og på den måde endelig fremme vores model i verden.

  Paweł Bartłomiej Piskorski (ALDE). - (PL) Hr. formand! Der er flere forhold, som vi skal overveje, når vi diskuterer EU's udenrigspolitik i dag. Betænkningerne af hr. Kuhne og hr. Saryusz-Wolski er virkelig rigtig gode, men der mangler nogle faktorer.

Jeg vil gerne understrege, at vi bør brug mere tid på at forklare europæisk udenrigspolitik for offentligheden, herunder dets sikkerhedsaspekt. Vores borgere, vores offentlighed, er udmærket klar over, hvad der udgår fra os, fra EU - landbrugspolitik, politik om infrastruktur - men de ved aldrig helt noget om europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, og hvad den hænger sammen med. Lad os ikke glemme, at EU ved sin oprettelse blev oprettet rundt om andre problemer end dette.

Det er også vigtigt at tage højde for Lissabontraktaten, som jeg stoler på vil træde i kraft så hurtigt som muligt og blive det nye grundlag for EU-foranstaltninger, og sikre, at et af dens resultater er en række instrumenter, som er så effektive som muligt. Mange af talerne her har mest dvælet ved militære anliggender. Kampgrupper og alt, der er forbundet med den europæiske sikkerhedsidentitet, er bestemt meget vigtigt, men det er ikke mindre vigtigt at diskutere modellen for europæisk diplomati, i stil med hvordan denne diplomatiske tjeneste skal operere.

Det er vigtigt, at betænkningen understreger, at EU udenrigs- og sikkerhedspolitik er forbundet med en række meget vigtige områder af livet i EU. Det er vigtigt at understrege, at vi også introducerer idéerne om en fælles energipolitik og fælles energisikkerhed som en del af vores fælles europæiske tanke.

Som konklusion er det vigtigt, at vi ser udenrigs- og sikkerhedspolitik som en udvidelse af sikkerheds-, stabilitets og demokratiområdet. I denne sammenhæng bemærker jeg med stor billigelse den kraftige betoning af både på Balkan og Georgien.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Sikkerheden for folk, der bor i Europa, er en af EU's vigtigste opgaver. Hvis vi tager et klart blik på de seneste års Fællesskabspolitik, ud over de politiske handlinger, er vi militært set letvægtere. Nogle europæiske lande prøver for at nå deres egne ambitioner at konkurrere politisk og militærmæssigt med NATO, som de er medlemmer af. Det er en fejltagelse at koncentrere sig om at lave kampgrupper, særligt udvidede kommandoer, i stedet for at gøre udvalgte enheder i enkelte medlemsstater professionelle. Det er også en fejltagelse, ikke fuldt ud at udnytte eksisterende NATO-strukturer.

Fællesskabets styrke burde ligge i stærke nationale hære. EU skal løse konflikter i EU, som i øjeblikket er fastlåste, ikke kun ved hjælp af erklæringsmidler, men også gennem rigtige politiske foranstaltninger. De nuværende problemer i Georgien er delvist fremprovokerede af EU's støtte til Kosovo.

  Francisco José Millán Mon (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Hr. Saryusz-Wolskis betænkning, som vi vedtager i morgen, er en meget fyldestgørende betænkning, der på afbalanceret vis omhandler praktisk taget alle de regioner i verden, som EU's udenrigspolitik omfatter. På blot to minutter vil jeg begrænse mig til nogle af de såkaldte horisontale aspekter, som betænkningen behandler på bedste vis.

I dag kan man ikke forklare udenrigspolitikken alene ud fra et geografisk synspunkt. Der er spørgsmål, der er af global eller horisontal karakter. Disse spørgsmål er desuden så betydningsfulde, at de vigtigste aktører i EU's udenrigspolitik bør blande sig i dem. Jeg tænker for det første på bekæmpelsen af terrorismen og den organiserede kriminalitet. Det er områder, som den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik bør være særlig opmærksom på.

Et andet vigtigt spørgsmål er migrationsstrømmene og bekæmpelsen af den ulovlige indvandring. Det er nødvendigt at opnå et samarbejde med oprindelses- og transitlandene, og EU bør involvere sig resolut via dets eksterne aktioner. Hvis vi ønsker, at EU skal være et område med sikkerhed, frihed og retfærdighed, er den eksterne dimension med andre ord absolut nødvendig, som det understreges i Saryusz-Wolski-betænkningen. Det er et område, der ikke kun kan henhøre under indenrigsministrenes eller kommissæren for retlige anliggender beføjelser.

Et andet vigtigt horisontalt aspekt er energisikkerheden. På grund af medlemsstaternes store afhængighed af eksterne forsyninger, er det nødvendigt at komme videre hen imod en fælles udenrigspolitik for EU på energiområdet. På grund af klimaændringernes åbenlyse globale karakter er det desuden nødvendigt, at EU iværksætter eksterne aktioner for at sikre et effektivt svar på denne trussel.

For mig er det vigtigt at komme videre på alle disse områder, og EU's udenrigspolitik skal være en del heraf. Det er spørgsmål, der bekymrer borgerne, og de mener, at EU skal bidrage til at fremme dem effektivt, eftersom den statslige suverænitet netop bliver delt for at klare de udfordringer, som medlemsstaterne ikke kan klare alene, dvs. de globale udfordringer.

Hvis der sker fremskridt inden for disse områder, kan EU derfor bedre begrunde sin eksistensberettigelse og på denne måde styrke sin legitimitet blandt offentligheden og borgerne.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg lykønsker begge ordførere, og jeg er enig i vigtigheden af vurderingerne af Lissabontraktaten, mens FUSP evalueres.

Hvis vi skulle have denne diskussion om 10 dages tid, efter den afgørende folkeafstemning - og jeg tror, at Irland vil stemme ja - ville debatten have været endnu mere konkret og optimistisk.

Hvis EU i dag ikke kan tale med én stemme, når trusler er stigende og kommer fra alle side, er det altafgørende, at EU i det mindste taler på en koordineret og stærk måde. Jeg er fuldstændig enig i hr. Solanas vurdering.

Det vil ikke blive let at begynde forhandlingerne om EU-Rusland-aftalen. Efter en forsinkelse på halvandet år er der en risiko for, at lige så lang eller længere tid vil gå tabt, hvis vi ikke fokuserer på de mest grundlæggende spørgsmål. Det er derfor, 27 lande skal koordinere deres interesser og koncentrere sig om, hvilke der er fælles og vigtige for alle. Alternativt til, at forhandlingerne bliver forlængede eller går i stå, er en udvidelse af Moskvas bilaterale forhandlinger med Rom eller Vilnius, Berlin eller Budapest, Paris eller Sofia. Dette er ikke en tiltrækkende mulighed, særligt for de nye medlemsstater.

Kommissionens og Rådets svar kom på et belejligt tidspunkt - i lyset af klimaændringerne - hvor de kaldte dette et centralt spørgsmål. EU skal fortsat følge og nøje gennemgå måden, hvorpå planer og foranstaltninger gennemføres for at bekæmpe truslen.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! I denne betænkning understreges vigtigheden af menneske- og borgerrettigheder, og det er en god ting. Trenden omkring energisikkerhed tildeles også en væsentlig rolle. I betænkningen udtrykkes også misbilligelse af, hvordan tredjeparter, i særdeleshed Rusland, bruger energi som politisk redskab og af, at medlemslande underskriver bilatterale energiaftaler uden EU-koordination.

EU bør virkelig kigge i spejlet. Rusland samarbejder direkte med EU-medlemslande, fordi EU ikke har nogen sammenhængende og koordineret energipolitik. Man må spørge sig selv, om medlemslandene overhovedet ønsker en sådan. Man må anerkende Ruslands rolle som en af EU's vigtigste energipartnere, måske endda den allervigtigste. I energisamarbejdet mellem Rusland og EU burde man bestræbe sig på at nå frem til en situation, hvor begge parter vinder. Jeg tror på, at det også er muligt at nå frem til en sådan win-win-situation gennem politisk vilje og færre fordomme.

Et energipolitisk samarbejde mellem Rusland og EU bør være baseret på samarbejde ikke konfrontation. I øjeblikket bestræber man sig på i nogle kredse, også inden for EU, at mindske samarbejdet gennem konfrontation. Rusland har allerede længe ønsket at være en ligeværdig partner for Europa. Så lad dem være det. Vi ved jo udmærket godt, at Rusland ikke er nogen let samtalepartner.

EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik bør have større indflydelse på den internationale politik. Jeg er kraftig fortaler for, at Parlamentet skal lægge pres på Rådet for at skaffe EU en permanent plads i FN's Sikkerhedsråd. Så længe EU ikke har denne plads, er det vanskeligt at tale med én stemme.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Det berørte dokument er dybest set baseret på den europæiske sikkerhedsstrategi vedtaget af Rådet i december 2003 og på beslutningen fra maj 2003 om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg sætter pris på arbejdet udført af ordføreren, hr. Saryusz-Wolski, og formanden for udenrigsudvalget, som har givet os en omfattende tekst af høj kvalitet, som vi skal stemme om.

Jeg vil gerne understrege flere aspekter af den europæiske udenrigspolitik, som ikke kan gennemføres uden strategisk samarbejde med vores stærkeste allierede, USA. Dette er tilstrækkeligt udtrykt i den transatlantiske partnerskabsaftale mellem EU og USA, som også omfatter økonomiske forhold. Dette emne er også tæt forbundet med militært samarbejde, ikke bare med USA, men også inden for NATO. Det er selvfølgelig nødvendigt at klarlægge og en gang for alle sige, om sikkerhedsparaplyen, der er lavet af radarsystemet i Polen og Den Tjekkiske Republik, effektivt vil tjene og beskytte europæiske interesser, eller om den blot er et ensidigt initiativ, som er lavet til at beskytte mod trusler fra Asien. Jeg tænker særligt på Irans fremfærd i Mellemøsten.

Vi ved alle, at Iran yder militær og økonomisk støtte til Syrien og særligt til de terrorgrupper, som opererer i regionen, grupper som udgør en konstant trussel mod stabilitet og fred gennem Hizbollahoperationer i det sydlige Libanon og Syrien. Iran hemmeligholder ikke sit ønske om at opnå en hegemonisk position, og formålet med dets militære atomprogram er at hjælpe til at nå det mål. Jeg må dog spørge, om det i dokumentet om ekstern politik, som diskuteres i dag, er muligt at referere til Lissabontraktaten, som det finder sted i mange tilfælde, fordi traktaten endnu ikke er trådt i kraft, da ratificeringsprocessen ikke er færdig i alle medlemsstater. Jeg har endnu et spørgsmål. Under hvilken retsbestemmelse har EU sendt EULEX-missionen til Kosovo? Var det faktisk ikke en ante legem-akt? Jeg er sikker på, at der ikke er en FN-resolution, som ville retfærdiggøre et sådant skridt.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

  Ioan Mircea Paşcu (PSE). - (EN) Hr. formand! Den verden, hvori EU opfordres til at fremme sin integration mod en helt fælles udenrigspolitik, bliver mere kompleks hver dag. Udsigten til økonomisk recession, næret af den aktuelle økonomiske krise og stigende energiudgifter, de transatlantiske forholds utilfredsstillende status og Ruslands stigende selvtilfredshed, som mere og mere konfronterer Europa med gammeldags geopolitiske udfordringer, som det ikke længere er rustet til, er kun en refleksion af det aktuelle internationale miljø.

I denne sammenhæng, mod baggrunden om at forøge EU's afhængighed af russiske forsyninger, synes energi at blive en afgørende prøve på succes eller fiasko i forbindelse med at opnå målet om en fælles EU-udenrigspolitik, da det gør hele forskellen, om Europa indvilliger i at lave et indre energimarked og dermed henvender sig til leverandører, særligt Rusland, med én stemme, eller fortsat beskytter de nuværende nationale skel og prioriterer bilaterale selektive forsyningskontrakter til at dække sit stigende energibehov. I dag handler verdenspolitik først om fremmest om gas og olie.

  Colm Burke (PPE-DE) . - (EN) Hr. formand! Jeg støtter udviklingen af FUSP, herunder ESFP, og ændringer til disse politiske områder, som Lissabontraktaten introducerer. Dette er også den irske regerings holdning. Disse ændringer vil gøre EU i stand til at udvikle dets kapacitet til konfliktforebyggelse og krisestyring, mens det sikrer, at nye ordninger stemmer fuldt ud overens med Irlands traditionelle politik om militær neutralitet.

Til Sinn Féins sympatisører, som formidler forkerte oplysninger om Lissabontraktaten, siger jeg, at der er et simpelt tretrins blokeringssystem i Irland, når det drejer sig om deployering af tropper. Først og fremmest skal der være en FN-beslutning, for det andet skal der være en regeringsbeslutning, og for det tredje skal det godkendes af det nationale parlament, Dáil Éireann. Dette ændrer sig ikke efter Lissabontraktaten.

Den aktuelle FN-autoriserede EU-mission i Tchad, hvor Irland spiller en ledende rolle, er et godt eksempel på EU's aktiviteter på dette område. Som én, der for nylig har besøgt Tchad og den fredsbevarende EU-missions base i den østlige del af landet, er jeg overbevist om, at denne mission vil skabe sikkerhed for humanitær nødhjælpsbestemmelsen for hundredvis af flygtninge og fordrevne folk såvel som beskyttelse for nødhjælpsarbejdere i området. ESFP-missionen i Tchad er første gang, en fredsbevarende aktion er iværksat af EU i næsten perfekt harmoni med alle interessenter.

Andre missioner, hvor Irland har været involveret, omfatter politiuddannelse i de palæstinensiske områder, overvågning af fredsprocessen mellem oprørere og regeringen i Indonesien og støtte til politimyndighederne i Bosnien.

Det har været mere en 20 sådanne missioner siden 2003. Der er stigende forespørgsler til EU om at assistere og yde støtte i disse områder. Det centrale punkt i forbindelse med omfanget af disse initiativer er, at deres formål er at gøre EU's fredsbevarende aktioner og krisestyring mere effektiv.

Fra et nationalt perspektiv bevarer vi vetoretten for enhver udvikling, som vi er uenige i, og vi bevarer den suveræne ret til at beslutte, om vi vil deltage i krisestyringsmissioner i henhold til vores egen retlige krav. Dette er en af mange grunde til, at irere vil stemme ja den 12. juni.

  Formanden. - Før vi går videre, vil jeg gerne sige velkommen i tilhørerlogen til alle vores besøgende, men særligt velkommen til en gruppe fra min egen valgkreds i Yorkshire and the Humber.

  Anna Záborská (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg henvender mig direkte til Dem, hr. Solana, med en forespørgsel vedrørende de forfølgelser, kristne udsættes for i Algeriet. Hvilke foranstaltninger har man fra EU's side truffet vedrørende forfølgelsen af kristne i en stat, vi har nære forbindelser med? Religionsfriheden er fastslået ved artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, ifølge hvilken det også pålægges enhver stat at sikre, at disse rettigheder respekteres. Algeriet er medlem af FN, men lader hånt om denne grundlæggende rettighed. De kristne er fuldgyldige borgere, de har samme ret til at dyrke deres religion som andre trossamfund. Jeg anmoder Dem derfor om at anvende alle direkte og indirekte diplomatiske midler for at bringe forfølgelsen af de kristne til ophør. Det drejer sig også om EU's troværdighed.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, hr. Solana! Jeg mener, at denne forhandling meget tydeligt har vist, at EU i sandhed kan være en politisk Union under visse omstændigheder. For det første kun hvis Lissabontraktaten bliver ratificeret, og for det andet kun hvis der kommer en reel europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, som er sit navn værdig, dvs., når den udvikler sig til noget bedre. Så vil EU have muligheden for at bevæge sig fra at være en global betaler til at blive en global spiller.

Der er ingen tvivl om, at vores første foranstaltninger i Tchad ikke var vores bedste, men det er et casestudie, som vi i EU har været i stand til at lære af, simpelthen fordi manglerne blev meget tydelige. Dette viste endnu en gang, at den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik kræver forenelige systemer og nye, hurtige mekanismer til at gøre tropperne tilgængelige. Tiden for forhandling er slut. Nu er det tid til, at vi handler!

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Kuhne med hans fremragende betænkning. Han har fuldstændig ret i, at 2008 bliver et afgørende år for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Ikke kun på grund af Lissabontraktaten, men også fordi Kosovo bliver en stor prøvelse i, hvorvidt EU bliver klar til at politisere Kosovo på hensigtsmæssig vis. Uheldigvis foreligger der endnu ingen aftale mellem FN og EU, og desværre har vi heller ikke forberedt os på det intellektuelle plan, siden vi ikke har lært lektien af vores tilstedeværelse i Bosnien-Herzegovina.

Hvad angår den anden betænkning, så finder jeg den antirussiske synsvinkel i hr. Saryusz-Wolskis betænkning uheldig. Rusland kan og skal kritiseres, men samtidig er landet en uundgåelig strategisk partner, og et dybere samarbejde er i vores fælles interesse. Det er ikke fordi, at EU's medlemsstater indgår bilaterale aftaler, at der ikke findes nogen fælles energipolitik, men fordi der, eftersom der ikke findes nogen fælles energipolitik, ikke er noget, som medlemsstaternes interesser kan reguleres efter eller tilpasses, og kritikken i hr. Saryusz-Wolskis betænkning er derfor uacceptabel.

  Monika Beňová (PSE). - (SK) Hr. formand! Ligesom andre har gjort det før mig, vil jeg også gerne takke hr. Saryusz-Wolski og hr. Kuhne for det stykke arbejde, de har udført - for den balance, det er lykkedes dem at finde, mellem det sociale, det retlige og det økonomiske aspekt i betænkningen. Jeg tror, at det i fremtiden bliver meget vigtigt for os at lægge mere vægt på, og at være bedre forberedt på, samarbejdet med vores to største partnere, USA og Rusland. Rusland har fået en ny præsident. Snart kommer der en ny regering i USA. Som følge heraf vil det være en god idé at fokusere på netop disse to lande i vores fælles udenrigspolitik.

Hvad angår den økonomiske dimension, skal vi især lægge vægt på at sikre energisikkerheden i EU. Jeg er sikker på, at der vil ske fremskridt i forhandlingerne med Den Russiske Føderation på dette område. Siden vi diskuterer vores to partnere her, så lad mig sige, at det ville hjælpe, hvis vi opførte os som en ligeværdig og lige så kompetent partner i vores forhold til begge parter, hvad enten det er USA eller Den Russiske Føderation, og hvis der var balance i politikkerne. Endelig vil jeg gerne sige, at jeg hilser henvisningerne til Lissabontraktaten velkommen. Ved at henvise til traktaten i betænkningen viser vi, at Parlamentet forventer, at den ratificeres, og støtter den fuldt ud.

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand! Tak. Vi havde ikke set hr. Solana blandt os gennem et stykke tid, og jeg var bekymret for hans helbred. Nu kan jeg se, at han er sund og rask, og at han ikke efter hændelserne i forbindelse med Kosovo hang sig, som Judas Iskariot gjorde. Det betyder, at jeg nu kan spørge ham, om han havde kendskab til, at Hasim Thaci og hans gutter drev ulovlig handel med menneskelige organer fra serbiske fanger? Vidste han dette eller ej?

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Begge ordførere har min fulde anerkendelse. Disse betænkninger er gode dokumenter. Jeg vil imidlertid gerne henlede opmærksomheden på en række spørgsmål i forbindelse med udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Jeg tænker her på vores europæiske potentiale inden for følgende områder:

Demografi - dette potentiale er for nedadgående. Vores økonomiske potentiale er ikke dårligt, men vi trues af finansielle kriser. Det militære potentiale - splittet og spredt - vi kan se, hvordan det står til. Energipotentialet, potentialet for adgang til vand og fødevarer. Vi har talt om andre trusler, og hertil vil jeg gerne tilføje f.eks. epidemiologiske trusler og informationssikkerhed. Efter min mening bør udenrigspolitikken i dag omfatte forening med lande, som ligger tæt på os, hvad angår civilisering, samarbejde med alle, som ønsker at samarbejde, og så en fast holdning over for resten.

  Csaba Sógor (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! For 88 år siden i dag traf de europæiske supermagter nogle beslutninger om sikkerhedspolitik - i Trianontraktaten, som markerede afslutningen på Første Verdenskrig - som ikke tog hensyn til nationale mindretals rettigheder eller kun garanterede dem på papiret. Paristraktaten efter Anden Verdenskrig løste heller ikke dette problem. Spørgsmålet om sikkerhedspolitik var reduceret til en garanti om grænsernes ukrænkelighed. Mange af de grænser, man skabte dengang, eksisterer ikke længere, og Tjekkoslovakiet og Jugoslavien findes ikke mere.

Tilbage er stadig spørgsmålet om mindretallene. Vi ungarere er endt i otte lande, hvoraf indtil videre kun Slovenien har været i stand til at sikre det ungarske samfunds rettigheder på betryggende vis. Ifølge betænkningen skal fremskridt ske i harmoni med europæiske standarder med henblik på at sikre reel beskyttelse af mindretallenes rettigheder.

Men hvilken slags europæiske standarder? Det ville være en god idé at presse på for at få at vide, hvad vi forventer af Vestbalkan inden for selve EU. Et latinsk ordsprog siger, at hvis man ønsker fred, må man forberede sig på krig. Vi ønsker i dag et sikkert Europa. Mindretallenes rettigheder skal slås fast både inden for og uden for EU ved hjælp af instrumenter, såsom regional og kulturel autonomi, som har vist sig at fungere i den vestlige halvdel af Europa.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand! Ligesom hr. Solana mener jeg også, at denne forhandling har vist, at der er bred enighed om den overordnede retning for den europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik, og det er jeg meget glad for.

Jeg vil gerne kort kommentere tre punkter. Først vil jeg vende tilbage til definitionen på sikkerhed. Jeg tror slet ikke, vi er så langt fra hinanden. Alle de store globale problemer, som vi skal tackle nu og i fremtiden er forbundet med sikkerhedspolitik. Selv krisen på det finansielle marked har et aspekt af sikkerhedspolitik, og det har fødevare- og råvaresituationen også, for ikke at forglemme de sædvanlige bekymringer.

Ikke desto mindre er der ingen risiko for, at vores udenrigspolitik bliver militariseret, eller for at EU bliver militariseret, for et militært svar på disse risici er kun muligt i meget sjældne tilfælde. Hvis det overhoved anvendes, vil det normalt kun være for at skabe nogle sikre omgivelser, hvori den reelle opgave kan løses, og denne vil være af politisk karakter og angå civilsamfundet. Vi skal dog være i stand til at gøre begge dele. Vi skal være forberedt på begge dele, og det er netop den retning, europæisk politik tager. Endvidere er vi særligt forudbestemt til at håndtere kriser i verden, fordi vi har en lang række instrumenter til rådighed til at gennemføre vores strategier.

EU kan ikke blot trække på FUSP og ESFP, men også på de forskellige fællesskabsinstrumenter, såsom instrumenter til generelt stabilitets- og udviklingssamarbejde, såvel som humanitær bistand og civilbeskyttelsesordningen.

Vi skal sikre, at vi altid vælger de rette instrumenter, og at der vil være et logisk samspil mellem de forskellige involverede parter. Der kan ikke være nogen tvivl om, at en af de største fordele ved Lissabontraktaten - når den træder i kraft - er, at dette harmoniske, effektive samspil bliver væsentlig lettere.

Lad mig afslutningsvis sige, at det, der virkelig betyder noget her, er vores fælles politiske vilje til at gøre brug af vores muligheder. Mulighederne er der; alt, hvad vi skal gøre, er at bruge dem. Vi skal bruge dem på en sådan måde, at vi alle trækker den samme vej. Virkeligheden er den, at vi i de omstændigheder, vi står i i dag, ikke har noget valg. Vi har simpelthen ikke råd til ikke at handle konsekvent eller til ikke at anvende midler effektivt. Vi må snarere samle og koncentrere vores ressourcer og instrumenter, hvis vi ønsker at opnå en fælles, troværdig og sammenhængende europæisk udenrigspolitik. Kun på den måde bliver vi i stand til at imødegå udfordringen og vores borgeres og partneres rimelige forventninger.

  Javier Solana, højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne besvare de to-tre spørgsmål, der er blevet stillet direkte til mig. Først hr. Salafranca Sánchez-Neyras spørgsmål.

(ES) Hr. Salafranca Sánchez- Neyra, jeg kan svare ja til de to spørgsmål, De har stillet mig, men først må vi dog se, om traktaten bliver vedtaget. Spørgsmål med udgangspunkt i ratificeringen af traktaten må vente, og så kommer aftalerne sandsynligvis bagefter.

(FR) Fru Záborská, vi følger sagen. Da fru Záborská ikke er til stede, vil jeg vente til senere med besvarelsen.

(ES) Hr. formand! I agenturet arbejdet vi meget hårdt på interoperabilitet. Det var noget, De spurgte om, og svaret er "ja". Hvad angår de andre spørgsmål, så besvarede jeg dem, da jeg talte tidligere.

Jeg har nøje noteret mig alle indlæggene, og jeg håber, at vi - som vi nærmer os sandhedens øjeblik - efter ratificeringen af traktaten, sammen vil kunne iværksætte nogle af de idéer, der er blevet foreslået. Før jeg giver ordet videre til de to ordførere, vil jeg gerne endnu en gang ønske dem tillykke, som jeg sagde til Dem alle før.

Sluttelig vil jeg gerne sige, at jeg er fuldstændig enig i det, som kommissær Verheugen sagde i sit sidste indlæg, og jeg har ikke noget at tilføje dertil.

  Jacek Saryusz-Wolski, ordfører. - (FR) Hr. formand! Det er vanskeligt at sammenfatte denne forhandling i få ord, men jeg glæder mig over dens indhold. Den vigtigste konklusion, vi kan drage, er behovet for samarbejde mellem Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne. For det andet er der ret bred enighed om indholdet. For det tredje anerkender man, at der allerede er opnået særdeles gode resultater. Endelig understreges behovet for at intensivere indsatsen.

Hr. kommissær! Næstformanden i Kommissionen, Günter Verheugen, mindede helt korrekt om, i hvor høj grad fællesskabspolitikkerne, som de administreres af Kommissionen, bidrager. Jeg deler hans holdning. Den integrerede udenrigspolitik ville således være særdeles ufuldstændig uden de resultater, der er opnået takket være fællesskabspolitikkerne.

Jeg tror, der for første gang er tale om en forhandling, som forbereder udnævnelsen af EU's fremtidige udenrigsminister, som jo i øvrigt kommer til at bære to kasketter.

(EN) Hr. formand! Det får mig til at stille spørgsmålet: Hvad skal vi gøre uden denne kreative spænding?

(FR) … i fremtiden, hvor der kun vil være én institution. Jeg tilslutter mig tanken om, at der på institutionelt plan er behov for en mere slagkraftig udenrigspolitik i indholdsmæssig henseende. Energisikkerheden er det emne, der hyppigst bringes på bane. Det land eller den geografiske lokalitet, der oftest omtales, synes at være Afghanistan, som om det var en prøve for EU og for det internationale samfund som helhed. Der har været divergerende meninger på flere områder. Uden disse meningsforskelle, som har givet næring til forhandlingerne, ville disse formodentlig have været en smule "tamme". Det er således mit håb, at de fremtidige forhandlinger må blive lige så levende og givende som denne. Hvad angår de overordnede principper, har vi imidlertid opnået en særdeles lovende enighed. Det er mit håb, at Rådet, den højtstående repræsentant og Kommissionen, med et beskedent bidrag fra Europa-Parlamentet naturligvis, fremover vil kunne udvikle Unionens udenrigspolitik, således at den bliver endnu stærkere, mere vidtfavnende og mere ambitiøs.

  Helmut Kuhne, ordfører. - (DE) Hr. formand! Denne sidste chance for at få ordet giver mig mulighed for at gøre noget, jeg ikke havde tid til tidligere, nemlig at takke kommissær Verheugen og hr. Solana for det fremragende samarbejde med deres personale, som stod til rådighed til diskussioner, og som jeg lærte meget af. Dette har haft en meget positiv indvirkning på betænkningen.

Jeg vil også gerne takke alle medlemmerne af udvalget, især formand for udvalget og ordfører for den anden betænkning hr. Saryusz-Wolski. Vi har indimellem sendt beskeder til hinanden - som skoledrenge - når spørgsmålene i vores betænkninger overlappede hinanden, for at opnå den samme ordlyd. Det fungerede også rigtig fint.

Jeg vil gerne tilføje tre punkter:

(EN) Hr. formand! Først på engelsk, eftersom nogle af talerne berørte spørgsmålet om den irske folkeafstemning.

Hvad angår legenden om militarisering, indeholder min betænkning en lang liste over forslag om våbenkontrol og nedrustning - en hel side. For det andet bibeholder Lissabontraktaten enhver medlemsstats ret til ikke at deltage i EU-missioner, især militære missioner. Dette krænkes på ingen måde af Lissabontraktaten. Det var meget interessant at høre selvudnævnte NATO-talsmænd udtrykke deres frygt for det neutrale Irlands uafhængighed i forbindelse med ESFP. Jeg synes, det var meget interessant.

(DE) Hr. formand! Et sidste punkt, som hr. Pflüger nævnte, vedrører parlamentarisk kontrol. Jeg ved ikke, om det er en overlagt misforståelse, men den tekst, som forekommer både i hr. Saryusz-Wolskis betænkning og i min egen afskærer ikke grupper fra adgang til fortrolig information. Det er en åben formulering. Her i Parlamentet laver vi først vores hjemmearbejde for at udvikle en form for forhandlingsposition over for Rådet. Hvilket niveau af sikkerhedsgodkendelse vil vi give til hvor mange medlemmer? Det er muligt, at vi siger, at alle gruppe tildeles et bestemt niveau og nogle grupper et andet niveau osv. Det bliver vi nødt til selv at udvikle først, og ingen af vores forslag forhindrer grupperne i at deltage.

Jeg ved ikke, om det var en overlagt misforståelse, eller om teksten var meget uforståelig - det mener jeg ikke, den var - men vi bør først sætte os sammen i Parlamentet og udvikle vores egen forhandlingsposition i forhold til Rådet.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 5. juni 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg vil gerne understrege vigtigheden af denne betænkning og takke ordføreren for, at han har medtaget alle mine forslag i den endelige tekst. I forbindelse med ratificeringen af Lissabontraktaten og Europa-Parlamentets kommende beføjelser er det nødvendigt at opsummere operationerne under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og at opstille dens primære målsætninger for 2008 og 2009.

Styrkelsen af den europæiske naboskabspolitik bør være en vigtig målsætning for 2008. Når det gælder løsningen af de samarbejdsspørgsmål, der vedrører Sorthavsregionen, vil jeg gerne understrege vigtigheden af, at der gøres en indsats i den nærmeste fremtid. Hvis 2007 var året, hvor EU-politikken for dette område blev fastlagt, skal vi i 2008 fokusere på den praktiske anvendelse af Sortehavssynergien. Det er også meget vigtigt, at vi mobiliserer alle kræfter for at få en vellykket gennemførelse af Nabuccoenergiprojektet så hurtigt som muligt og for at løse konflikterne i regionen.

Endelig bør også de vestlige balkanlande og deres beliggenhed tæt på EU prioriteres i EU's udenrigspolitik. Blandt de problemer, som vi skal holde grundigt øje med i regionen, vil jeg nævne nødvendigheden af en effektiv beskyttelse af mindretallenes rettigheder, herunder det rumænsktalende mindretals rettigheder.

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Først vil jeg gerne lykønske hr. Saryusz-Wolski med hans glimrende betænkning. Jeg vil komme ind på nogle af de tanker, vi gør os, når vi læser denne betænkning. Den mest bekymrende af disse er EU's voksende afhængighed af energiforsyning fra lande, der er ustabile og udemokratiske. Vi betragter det som en fuldstændig mangel på koordination, at medlemsstaterne undertegner bilaterale energiaftaler, som truer EU's strategiske projekters interesser og sætter spørgsmålstegn ved disse projekter. Sådanne handlinger fra visse medlemsstaters side svækker i høj grad EU's forhandlingsposition og dets indsats for at føre en fælles udenrigspolitik.

Jeg vil gerne endnu en gang understrege Nabuccorørledningens strategiske betydning for EU's energisikkerhed og opfordre Kommissionen og Rådet til at gøre den størst mulige indsats for at fremskynde arbejdet med dette projekt.

Hvad angår den todageskonference om den europæiske naboskabspolitik, som jeg er medarrangør af under denne parlamentssession, vil jeg gerne understrege vigtigheden af foranstaltninger, der tager sigte på at styrke denne politik. Fortsættelsen af uløste konflikter i de lande, som den europæiske naboskabspolitik omfatter, er en alvorlig udfordring for EU's sikkerhed.

Jeg er kort sagt af den opfattelse, at det bør have højeste prioritet i EU's udenrigspolitik at styrke den østlige naboskabspolitik, bringe provokationerne med konflikterne bag vores østlige grænse til ophør og sikre energisikkerheden.

  Alexandra Dobolyi (PSE), skriftlig. - (EN) Betænkningen giver et korrekt billede af vores holdninger til FUSP's fremtidige udvikling. FUSP er et afgørende element i EU's udenrigspolitik. Jeg vil gerne hilse de forbedringer, der introduceres med Lissabontraktaten vedrørende eksterne aktioner velkommen. Traktatens gennemførelse ville gøre FUSP mere effektivt og sammenhængende. De nye poster, der oprettes med traktaten, kunne give EU mere synlighed, men jeg mener, det er af afgørende betydning at definere de forskellige roller for at sikre, at deres forskellige funktioner bidrager til at gøre FUSP sammenhængende og effektivt.

Hvis vi ønsker, at EU skal være en aktiv drivkraft inden for international fred og stabilitet, skal vi have alle de nødvendige redskaber og instrumenter til vores rådighed. Men hvis vi skal opnå dette, er der brug for mere politisk vilje fra medlemsstaterne.

EU's globale tilstedeværelse bliver større, og der er EU-missioner over hele verden. Ved at hjælpe med at opbygge sikkerhed og stabilitet ude i verden bidrager EU også til at gøre livet sikrere for sit eget folk. Dette er den bedste måde at forsvare dets sikkerhed og fremme dets værdier på.

Efter min mening er disse skridt i den rigtige retning.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter den betænkning, der er blevet fremsat. Det er efter min mening et afbalanceret og ikkekonfrontatorisk dokument.

Der er på nuværende tidspunkt et særligt behov for en evaluering af EU's udenrigspolitik, især i forbindelse med de ændringer på området, der foreslås med Lissabontraktaten. Jeg er ikke i tvivl om, at denne traktat ved at afstive den højtstående repræsentants rolle vil muliggøre en mere langsigtet strategi inden for EU's udenrigspolitik. Den kendsgerning, at EU som helhed er baseret på fælles værdier, betyder, at disse værdier skal afspejles i dets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er den eneste tilgang, som vil give EU troværdighed på den internationale scene. FUSP kræver på den ene side politisk enhed blandt medlemsstaterne og på den anden side respekt for solidaritetsprincipperne, især i forbindelse med opbygning af nye politiske strategier i EU.

Jeg deler derfor den beklagelse og bekymring, der kommer til udtryk i betænkningen, over manglen på fremskridt i opbygningen af en fælles europæisk energipolitik. Jeg kan heller ikke acceptere, at visse medlemsstater indgår individuelle, bilaterale aftaler om energiforsyning fra Rusland. Dette svækker det samlede EU's handelsposition betydeligt og dets bestræbelser på at opbygge en fælles energipolitik. Det bliver endnu mere sørgeligt set i lyset af, at de samme stater for ikke så forfærdelig længe siden kritiserede individuelle visumaftaler med USA og anklagede centraleuropæiske stater, som havde indgået den slags aftaler, for at svække den fælles europæiske visumpolitik.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) EU er ved at blive en global spiller på den internationale bane, og det bedste bevis herpå er Fællesskabets geografiske deltagelse. Man behøver kun henvise til Rådets operationelle afgørelser i 2007 og begyndelsen af 2008, som nævnt i hr. Kuhnes betænkning: politimissionen i Afghanistan, den militære operation i Tchad, omorganiseringen af tropper i Bosnien og forberedelse af missioner i Kosovo og Guinea-Bissau.

Desværre går den globale geografi for deltagelse ikke hånd i hånd med udryddelse af mangler, som har været åbenlyse gennem nogen tid, i form af mangel på et civilt fredskorps i EU, mangel på transport og ulige engagement fra de forskellige lande.

Set i lyset af information, der for nylig er blevet kendt, er der behov for at introducere en ny dimension i debatten om europæisk sikkerhed. Jeg taler om sikkerheden i EU-institutionerne i Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg. Afsløringen af terrorgrupper, som har valgt EU-institutioner som mål for deres angreb, betyder, at sikkerhedsspørgsmålet ikke længere er teoretisk. Det tvinger os til at revurdere vores principper. Vi er klar over, at Europa-Parlamentet i sin natur er lettilgængeligt, og det er vanskeligt at finde en gylden middelvej mellem institutionens åbenhed og højere sikkerhedskrav. Det bliver imidlertid nødvendigt, og det bør afspejles i budgettet for 2009. Dette spørgsmål har ikke så stor vægt som andre problemer i betænkningen, men det fortjener dog noget opmærksomhed.

  Marianne Mikko (PSE), skriftlig. - (ET) En effektiv udenrigs- og sikkerhedspolitik kan ikke skabes af de enkelte medlemsstater. En bilateral tilgang til energi- og udenrigspolitiske spørgsmål har en destruktiv indvirkning på, hvor alvorligt vi bliver taget. Det er uacceptabelt, at EU's vægt i internationale forhold hidtil ofte har været mindre end visse medlemsstaters. EU skal tale til verdens store lande, især Den Russiske Føderation, med én stemme, som repræsenterer alle 27 medlemsstaters interesser. Kun på den måde vil vi blive set som en ligeværdig partner i både USA og Asien.

Jeg hilser den kendsgerning, at der i hr. Saryusz-Wolskis betænkning sættes fokus på en styrkelse af den europæiske naboskabspolitik som hovedmål for 2008 velkommen. Konferencen om den europæiske naboskabspolitik mod øst, som afholdes i Europa-Parlamentet i dag og i morgen, viser, at vi tager vores eget mål alvorligt. Der er hårdt brug for foranstaltninger for at demokratisere vores naboer og løse konflikter for at sikre EU's sikkerhed. Vi må hjælpe Moldova med at løse konflikten i Transnistrien.

Som formand for Moldovadelegationen må jeg også bemærke, at udsigten til EU-medlemskab er af stor betydning for både Moldova og Ukraine. Den mulighed er drivkraften bag økonomiske reformer og demokratisering. Det vil naturligvis tage tid at efterleve de tre Københavnskriterier, selv om Moldova og Ukraine har vist sig at være klar til europæisk udvikling. Det fjerde Københavnskriterie, nemlig EU's optagelsesevne, bør under ingen omstændigheder blokere disse to europæiske landes tiltrædelse af EU. Der er ingen tvivl om, at udvidelsen må fortsætte.

  Sirpa Pietikäinen (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Tak til ordføreren for en vellykket og omfattende betænkning. Jeg er enig i, at det er meget vigtigt, at Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i løbet af de kommende år fokuserer stadig kraftigere på at udvikle strukturer og foranstaltninger, som gør Unionen i stand til at reagere hurtigere og mere effektivt end før i forhold til internationale kriser. Civil krisestyring, fredsbevarende indsatser og forsvar for menneskerettighederne er nogle af hjørnestenene i FUSP.

Med Lissabontraktaten vil EU's udenrigspolitik få en ny topfigur i form af Unionens højtstående repræsentant. De ændringer, traktaten medfører, vil give mulighed for at skabe en mere effektiv og sammenhængende udenrigs- og sikkerhedspolitik: EU bør tale og agere mere konsekvent på verdensarenaerne.

Jeg håber dog, at Parlamentet i sine fremtidige årlige beretninger vil tage slå et kraftigere slag for, at EU kommer til at indtage en mere sammenhængende og stærkere rolle inden for FN. EU er en økonomisk og politisk stormagt. I årenes løb er Unionens internationale indflydelse vokset, og nu må Unionens vigtigste mission være at få opbygget en global organisation med respekt for mennesker og miljø.

EU må investere tid og penge i Middlehavs-, Østersø- og Sortehavsområdet for at få skabt økonomisk samarbejde og fremme politisk frihed og demokrati i disse regioner. I fremtiden får vi behov for flere ressourcer for at få implementeret Østersø-strategien, øget sammenhængskraften i regionen og løst dens miljøproblemer. Støtte til og en tættere integration af Sortehavsregionen som del af EU's naboskabspolitik vil være et middel til at øge den politiske stabilitet såvel i EU som i bredere forstand i hele Sortehavsområdet.

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Kuhne-betænkningen om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi og ESFP er velstruktureret, når man tager i betragtning, at den identificerer reelle problemer og fremsætter mulige løsninger. Jeg tror, at denne form for operationel "tjekliste"-tilgang vil fremme kontrollen med det fremskridt, der gøres. Med hensyn til indholdet har jeg følgende bemærkninger:

1. Man burde nævne Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi, som spiller en vigtig rolle i udviklingen af en fælles ESFP-aftale via træning på et strategisk niveau, især i forbindelse med at formanden for Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar (SEDE), hr. von Wogau, sendte et brev til SG/HR Solana, hvori han støttede ESDC's aktiviteter.

2. Erklæringen om EU-NATO-forholdet kunne have båret et stærkere budskab, set i lyset af Bukaresterklæringen, som blev vedtaget på NATO-topmødet.

3. Man kunne have henvist til betydningen af det strategiske partnerskab mellem EU og NATO. Budskabet om, at et stærkere EU vil bidrage til den fælles sikkerhed kunne kombineres med princippet om samarbejdspartnernes sikkerheds udelelighed, som således udvides til EU.

  Toomas Savi (ALDE), skriftlig. - (EN) Hr. Saryusz-Wolskis betænkning bekræfter EU's forpligtelse til FN's millenniumudviklingsmål, men dette udtryk er i sig selv blevet lidt tyndslidt efter at være blevet brugt i overmål i debatten om udviklingspolitik, selv om der faktisk er sket meget lidt fremskridt, og millenniumudviklingsmålene stadig er uden for vores rækkevidde.

Af alle medlemsstaterne bidrager kun Danmark, Luxembourg, Nederlandene og Sverige med mere end 0,7 % af deres BNP til officiel udviklingsstøtte, selv om målet om 0,7 % blev vedtaget så tidlige som den 24. oktober 1970 inden for rammerne af den internationale strategi for FN's andet udviklingstiår.

Jeg er overbevist om, at sikring af EU's troværdighed som global spiller burde være en væsentlig del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det ville være en god begyndelse, hvis vi opfyldte vores forpligtelser.

EU og dets medlemsstater må omdanne deres vidtløftige erklæringer om genbekræftelse af deres forpligtelser til harmoniseret og kollektivt effektiv handling. Efter min mening kan dette kun opnås ved at sammenlægge vores ressourcer og etablere en enkelt EU-institution med ansvar for akkumulering, fordeling og udbetaling af den officielle udviklingsstøtte.

  Esko Seppänen (GUE/NGL), skriftlig. - (FI) Med Lissabontraktaten bliver EU militariseret, da den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik suppleres med en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Det gør det vanskeligere for de alliancefri lande at bevare deres militære alliancefrihed. Det vil ske, når medlemslandene forpligter sig til at forøge de militære udgifter. Det vil ske, når man skaber en ny militær hård kerne for EU: et permanent strukturelt samarbejde. Forberedelsen til dette indledes allerede under det franske formandskab.

Saryusz-Wolskis betænkning støtter desværre en militarisering af EU. Betænkningens betoning af energisikkerheden er også meget agressiv og set ud fra et ensidigt polsk synspunkt.

20. Topmødet EU/USA

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om topmødet EU/USA.

  Dimitrij Rupel, formand for Rådet. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige lidt om det kommende topmøde mellem EU og USA. Jeg vil tale på mit eget sprog, hvis De tillader dette.

(SL) Selv om forholdet mellem EU og USA grundlæggende er bilateralt, har resultaterne af dette forhold global indvirkning. Det transatlantiske partnerskab ophørte med at være et rent økonomisk forhold for længe siden. EU og USA samarbejder tæt både bilateralt og inden for internationale organisationer om løsning af konflikter, herunder de meget presserende regionale konflikter i f.eks. Afghanistan, Mellemøsten og på Vestbalkan.

Som i alle forhold har EU og USA selvfølgelig forskellige holdninger til visse spørgsmål, men vi finder en pragmatisk løsning gennem en konstruktiv tilgang og gensidig forståelse. EU og USA udgør et vigtigt, det vigtigste, instrument, som har betydelig indflydelse på internationale forhold. Vi har vores forskelle, men i det store hele arbejder vi sammen som allierede og venner. Vi har mange fælles værdier og en historisk tilknytning, faktisk gennem hele det 20. århundrede, og i sidste ende stod vi sammen, side om side, ved slutningen af den kolde krig og udvidelsen af de euro-atlantiske forbindelser.

Når EU har vanskeligere ved at opnå enighed en USA, kører forholdet naturligvis ikke problemfrit. Men der kan heller ikke altid opnås enighed i USA. Hvis vi ser på beretningerne fra valgkampagnen, kan vi se, at det endda er vanskeligt at opnå enighed inden for det samme parti. EU er forenet i mangfoldighed, og vi er, må jeg sige, stolte af det. Det er også udgangspunktet for Lissabontraktaten, som forhåbentlig træder i kraft i begyndelsen af næste år.

Under vores formandskab for Det Europæiske Råd har vi, Slovenien, i vid udstrækning fokuseret på at styrke det transatlantiske forhold, herunder især den strategiske dimension af forholdet. Jeg vil gerne understrege, at vi allerede har afholdt mange vigtige møder, f.eks. trojkamødet mellem EU's og USA's udenrigsministre, mødet mellem de politiske direktører, mødet mellem EU's og USA's ministertrojka om retlige og indre anliggender og mødet i maj mellem europæiske og amerikanske lovgivere, der blev afholdt i Ljubljana. Den vigtigste begivenhed med hensyn til det transatlantiske forhold bliver dog topmødet mellem EU og USA, som Slovenien er vært for i Brdo pri Kranju den 10. juni.

Det glæder mig at kunne sige, at vi forventer, at denne begivenhed vil være velforberedt, og vi har allerede gjort en stor indsats. På topmødet vil vi få mulighed for at forklare vigtigheden af partnerskabet mellem EU og USA over for offentligheden og vise vores fælles værdier, produktiv dialog og forenelige interesser, når det drejer sig om at løse presserende regionale og globale problemer.

Topmødet opdeles i fire dele, nemlig mødet mellem statsoverhovederne, plenarmødet og frokost, som efterfølges af en pressekonference. Statsoverhovederne drøfter de mest presserende regionale problemer, såsom Mellemøsten, Balkan, Centralasien, Kaukasus og Iran, mens andre regionale problemer drøftes på plenarmødet og under frokosten. Talerne vil også omhandle andre globale spørgsmål, f.eks. klimaændringer, energi, forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen, udvikling, sundhed og sikkerhed samt fri handel og fri bevægelighed for personer.

Under plenarmødet vil topmødet se den første præsentation af statusrapporten fra Det Transatlantiske Økonomiske Råd, som blev etableret på topmødet mellem EU og USA i 2007 i Washington, og hvor Parlamentet spiller en vigtig rolle som rådgivende organ gennem den transatlantiske dialog mellem lovgivende organer.

Statusrapporten fra mødet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd, som blev afholdt i Bruxelles den 13. maj, fremlægges af formændene for Rådet, Daniel Price, den amerikanske præsidents assistent i forhold til internationale økonomiske anliggender, og Günter Verheugen, kommissær for erhvervs- og virksomhedspolitik og næstformand i Kommissionen, som er til stede her i dag. Pressekonferencen efter møderne vil være en vigtig del af topmødet, da det vil være en lejlighed til at sende et positivt budskab til offentligheden i Europa og hele verden om fremskridtene i det transatlantiske forhold og planlagte fælles projekter.

Det dokument, der skal vedtages på topmødet, har været genstand for mange måneders forhandlinger mellem EU og USA. Vi vil udforme en erklæring, som omfatter alle aspekter af det transatlantiske samarbejde. Den omfatter bl.a. regionale spørgsmål, global sikkerhed, transatlantisk økonomisk partnerskab og globale udfordringer, herunder klimaændringer og energi. Vores hensigt og formandskabets målsætning er at udforme et kort og præcist dokument med et målrettet politisk budskab, og jeg håber, at det vil lykkes for os.

Selv med hensyn til klimaændringer, hvor vi har forskellige synspunkter, har vi - håber jeg - fundet en kompromisløsning. Den foreslåede korte og faktuelle tekst om klimaændringer fastholder EU's væsentligste målsætninger og tager samtidig hensyn til USA's synspunkter. Jeg vil ikke gentage forhold, som Parlamentet allerede har kendskab til. Erklæringen justeres af arbejdsgruppen om transatlantiske forbindelser (COTRA), og status for forhandlingerne blev fremlagt for Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité den 20. maj, på mødet for de faste repræsentanter for EU's medlemsstater i Coreper den 21. maj og på mødet i Rådet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) den 26. maj, i sidste uge.

Vi søger at fastlægge en dato for underskrivelsen af aftalen om luftsikkerhed, hvis udarbejdelse nu er i den sidste fase, og vi vil gerne kunne underskrive den senest ved afslutningen af vores formandskab, dvs. i slutningen af juni. Vi støtter endvidere, at der så hurtigt som muligt etableres "open skies", som vil betyde en yderligere liberalisering af flytrafikken over Atlanterhavet og en ny fase i forholdet mellem EU og USA, som vil gavne befolkningerne på begge sider af Atlanterhavet.

Det slovenske formandskab er bekendt med, at visse medlemsstater endnu ikke er en del af det amerikanske visumfritagelsesprogram, som tillader indrejse i USA uden visum. Vi har haft fokus på dette spørgsmål i alle vores kontakter med USA og i vores forberedelser til topmødet. Det slovenske formandskab har opnået et kompromis, hvor medlemsstaterne af EU indgår bilaterale aftaler, hvis det drejer sig om forhold, der ligger uden for Kommissionens kompetence.

Jeg forsikrer, at det slovenske formandskab lægger et stort arbejde i forberedelserne til topmødet, og jeg er derfor overbevist om, at vi vil kunne betegne topmødet i Slovenien som vellykket.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! EU er i dag en vigtig og værdsat partner for mange lande. I en stadig mere polariseret verden har vi indgået strategiske partnerskaber med vores vigtigste partnere. Vi har dog mere til fælles med USA end med EU's øvrige strategiske partnere. Vi deler en stor del af ansvaret for en mere retfærdig verden, hvor vi alle får del i velstanden, og hvor vores sikkerhed er solidt forankret - politisk, økonomisk, socialt, økologisk og også militært.

Dette partnerskab er lige så ambitiøst, som det er hårdt arbejde. Det kræver, at vi som europæere viser mere solidaritet på den internationale arena, men det kræver også nytænkning fra vores amerikanske venner, da det fordrer, at de accepterer, at rollen som verdensleder skal deles. Situationen kræver en åbenhed, der er mere end blot forenklede proeuropæiske eller proamerikanske, antieuropæiske eller antiamerikanske reaktioner.

Hvad vi har behov for, er en generel bevidsthed om, at der ikke er meget, som deler os, men endnu mere, som forbinder os. Der vil blive drøftet en række vigtige spørgsmål på topmødet mellem EU og USA. Inden for udenrigspolitik vil drøftelserne fokusere på samarbejdet mellem EU og USA på Vestbalkan, især Kosovo, og i Mellemøsten. På dagsordenen er også en drøftelse af, hvordan vi sammen kan håndtere klimaændringerne. Det er et vanskeligt emne, hvor EU og USA stadig er langt fra hinanden.

Den politiske debat i USA har dog ændret sig betydeligt og bevæger sig i vores retning. Vores europæiske mål er at opnå en ambitiøs og væsentlig aftale for perioden efter 2012 inden for rammerne af den globale forhandlingsproces under FN's paraply. Det skal være en aftale, hvor vi har verdens vigtigste industrialiserede nation, USA, med.

Energipolitik er også på dagsordenen. Vi vil sætte skub i samarbejdet inden for videnskab og teknologi, og samtidig har vi brug for en konstruktiv og åben dialog med vores traditionelle og potentielle energileverandører. Det ville være fornuftigt, hvis vi udvekslede erfaringer over Atlanterhavet.

Vores samarbejde i kampen mod international terrorisme blev mere end nogensinde før et centralt spørgsmål den 11. september 2001. Vi ønsker at forbedre mulighederne for at udveksle personoplysninger med henblik på at spore efterlyste personer. Det forudsætter dog, at vi udvikler og overholder fælles principper for databeskyttelse.

Et uundgåeligt emne på topmødet er visumfritagelse. Sidste år banede reformen af det amerikanske visumfritagelsesprogram vejen for en løsning. Det glæder mig at kunne sige, at medlemsstaterne og Kommissionen arbejder sammen om dette, hvor Kommissionen koncentrerer sig om Fællesskabets kompetencer.

Jeg vil gerne sige klart, at politisk er det ubegribeligt, at vi europæere, som er forenede i Schengenordningen, behandles forskelligt, når vi rejser til vores vigtigste partnerland. Vi vil derfor minde den amerikanske præsident om hans løfte om at ophæve visumkravet.

Nu vil jeg vende tilbage til det økonomiske forhold, som formanden for Rådet omtalte. Ved sidste års etablering af Det Transatlantiske Økonomiske Råd blev der skabt et politisk instrument, der kan bane vejen frem for transatlantisk økonomisk integration. Denne økonomiske vækst er hjertet i den globale økonomi. Den er omdrejningspunktet for handel og investering i hele verden og vil være det mange år fremover. Vi vil derfor udnytte Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at finde løsninger på problemer, der har været uløste i årevis - nogle i 10, 15 og endda 20 år - og som udgør væsentlige hindringer for den transatlantiske handel.

Resultatet efter det første år ser godt ud. Vi har effektivt løst de første, vanskelige spørgsmål. Vi har frem for alt skabt en ånd af samarbejde og gensidig tillid, som vi ikke har oplevet tidligere. Det glæder mig, at vi kan regne med fuld støtte fra Parlamentet, som er inddraget i alle faser af dette samarbejde. Vi har et godt samarbejde med alle eksisterende partnere i den transatlantiske dialog, og jeg er taknemmelig for støtten fra Rådet, som også i fremtiden vil spille en vigtig rolle.

Der er skabt en række håndgribelige resultater: Vi har opnået fremskridt med hensyn til produktsikkerheden af importerede varer. Vi har opnået USA's accept af de europæiske regnskabsstandarder. Vi har fælles syn på styrkelsen af et åbent miljø for globale investeringer, som topmødet også vil udsende en erklæring om. Vi samarbejder allerede tættere om lovforslag, og vi ønsker at fremme fælles standarder mellem EU og USA, så vi ikke skal konkurrere mod hinanden med hver vores standarder på verdensmarkederne.

Vi er et væsentligt skridt tættere på gensidig anerkendelse af sikkerhedsbestemmelser for elektriske apparater - noget, som vi europæere har ønsket fra amerikansk side i mange år. Amerikanerne har nu taget netop denne sag op igen, hvilket vi ikke havde forventet så hurtigt. Vi er begyndt at koordinere vores økonomipolitiske interesser over for tredjelande og i international sammenhæng.

Alligevel har vi ikke opnået gennembrud med hensyn til 100 % scanning af fragtcontainere. Det er særdeles foruroligende. Jeg vil derfor bede Dem, mine damer og herrer, udnytte alle kontakter i den amerikanske Kongres, da denne beslutning blev truffet af den amerikanske Kongres og ikke den amerikanske regering. Mit arbejde for at finde en løsning gennem forhandlinger med den amerikanske regering er derfor ikke særligt lovende. Kongressen skal handle - regeringen kan ikke. Jeg håber, at Deres kontakter i Kongressen kan hjælpe os her.

Kommissionen har fremlagt to forslag i forbindelse med arbejdet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd vedrørende forbuddet mod import af amerikansk fjerkræ. Vi foreslår, at dette forbud mod import af fjerkræ ophæves. Det er hverken juridisk eller videnskabeligt holdbart. Jeg ved, at debatten om dette til tider har været meget følelsesbetonet og tydeligvis uden udførligt kendskab til baggrunden og omstændighederne. Jeg vil bede alle, der ønsker at udtale sig om dette emne, om først at sætte sig helt ind i sagen.

Det er desuden et spørgsmål, der vilkårligt blev trukket ud af den parlamentarisk forhandling for mange år siden, har jeg erfaret. Vi må ikke lade protektionisme sætte dagsordenen, og vi må ikke være så arrogante, at vi hævder, at vores løsninger er de eneste, der dur for forbrugerne, og at den måde, andre gør tingene på, automatisk er dårlig. Det kan faktisk være sådan, at dét, der er anderledes, ikke er værre end det, vi gør. Det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Bare fordi noget er anderledes, betyder det ikke, at det ikke er lige så godt.

Hvis vi ikke løser dette problem, som i virkeligheden er et meget lille problem, men alligevel et problem, som er særdeles væsentligt for amerikanerne, har vi ikke den ringeste chance - og det siger jeg med stor alvor - for at få de væsentlige landbrugspolitiske emner, som vi ønsker at drøfte med amerikanerne, på dagsordenen. Vi vil f.eks. ikke komme nogen vegne med vores anmodninger til amerikanerne på landbrugsområdet. Denne bemærkning er rettet mod de europæiske landbrugsministre, der valgte at sige nej til dette initiativ, allerede inden de havde set det. De har påført sig selv stor skade.

Jeg nærer ingen illusioner: Alle spørgsmål, som behandles i Det Transatlantiske Økonomiske Råd, er vanskelige, og der sker ingenting i en fart. Med den nødvendige klogskab og fremsynethed fra begge sider kan alle disse problemer dog løses. Dette instrument er for vigtigt og for sårbart til, at vi må sløse det væk. I lyset af de fastlåste Dohaforhandlinger må vi ikke undervurdere dets værdi, selv om vi på enhver måde er interesserede i, at forhandlingerne afsluttes med et vellykket resultat, som er gavnligt for alle involverede parter.

På topmødet vil vi opnå en hurtig konklusion af forhandlingerne om anden fase af lufttransportaftalen, som vil sætte yderligere skub i den transatlantiske økonomi.

Generelt udvikler forholdet mellem EU og USA sig i en særdeles lovende retning. Uanset de modsætninger, der uvægerlig opstår, er vores forhold konstruktivt og fremadrettet. Vi håber, at dette topmøde vil sende et stærkt signal om, at vi er partnere, der ønsker at tage et ansvar for den transatlantiske region og løse globale problemer, uanset de forskellige valgperioder og embedsperioder, der gælder for regeringerne, Rådet, Parlamentet og Kommissionen.

Jeg vil være dybt taknemmelig, hvis Parlamentet fortsat ihærdigt støtter og fremmer denne proces.

  James Elles, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! For få dage siden deltog vi i den transatlantiske dialog mellem lovgivende organer i Ljubljana, og vi glædede os over den varme velkomst fra det slovenske formandskab.

Vores drøftelser med vores kolleger i den amerikanske Kongres viste netop, hvor bred en dagsorden der nu er udviklet mellem den amerikanske Kongres og Europa-Parlamentet inden for denne transatlantiske ramme: økonomiske spørgsmål, som vi lige har hørt kommissæren tale om, politiske spørgsmål, der samtidig kan være økonomiske, f.eks. klimaændringer, men også vanskelige spørgsmål, som Afghanistan og sikkerhed i videre forstand. Vi glæder os derfor over denne forhandling inden topmødet mellem EU og USA i næste uge.

Jeg vil gerne bidrage til forhandlingen med tre korte bemærkninger. For det første er vi, når vi har en så bred dagsorden med så mange forskellige spørgsmål, som er af en væsentlig anden art end for 10 år siden, vel nødt til at begynde at skabe en form for fælles tilgang til en sikkerhedsdimension, en sikkerhedsstrategi. Vi har lige haft en forhandling om den europæiske sikkerhedsstrategi. Vi er nødt til at begynde at afstemme denne med den amerikanske sikkerhedsstrategi på længere sigt, så vi kan have en fælles tilgang til disse problemer på et bredere grundlag.

For det andet er dialogen mellem de lovgivende organer reelt fraværende i denne debat. Vi blev faktisk sat til side i Ljubljana, hvor topmødet afholdes to uger senere. Det ligner en organisation fra det 19. århundrede, fordi der ikke er reel kontakt med dialogen mellem regeringerne og de lovgivende organer. Som dette beslutningsforslag angiver, har vi nu brug for at planlægge en transatlantisk forsamling, hvor de vigtigste lovgivende organer på begge sider af Atlanterhavet kan drøfte og udforme fælles initiativer.

Min sidste bemærkning er en personlig overvejelse. Da EU, USA og NATO alle skal håndtere disse problemer i fællesskab, ville det måske være en idé, at topmødet mellem EU og USA blev afholdt inden for rammerne af NATO-topmødet i Kehl i foråret 2009 for at vise, at NATO, EU og USA løser disse problemer i fællesskab.

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! På min gruppes vegne takker jeg for ministerens og kommissærens taler. Jeg deler kommissær Verheugens konklusion, nemlig at atmosfæren er positiv, bedre en for nogle år siden. Vi forventer selvfølgelig en yderligere forbedring, når den nye regering tiltræder til næste år. Jeg tror, at begge kandidater ønsker en forandring og en større investering fra USA's side i samarbejde og multilaterale institutioner. Også dette giver udsigt til en yderligere forbedring af forbindelserne mellem EU og USA. De vil nok tilgive mig, at jeg selvfølgelig foretrækker en af de to kandidater, og det er i dag blevet tydeligt, hvem disse to kandidater vil være.

Der er en række problemer, som dog stadig står på dagsordenen. Jeg vil ikke tale om det økonomiske samarbejde. Det har kommissær Verheugen sagt noget om, og vi har allerede for nogle uger siden haft en udførlig forhandling derom. Et punkt, som jeg igen vil tage op, ligesom i den sidste forhandling, er spørgsmålet om ikkespredning af atomvåben. Tiden er inde til et nyt initiativ. Jeg synes, at USA bør gøre en gestus ved f.eks. at undertegne traktaten om et forbud mod atomprøvesprængninger, men der er nye muligheder, når det gælder om at indgå aftaler om multilateralisering af nukleare brændselskredsløb. Jeg er glad for de udtalelser, som præsidentkandidat McCain allerede har fremsat om tilbagetrækning af taktiske atomvåben fra Europa, hvilket er et tegn på, at han tager denne dagsorden alvorligt.

Det andet punkt er spørgsmålet om antimissilsystem. Hr. Rouček vil sige mere om dette emne, som vi fortsat finder vigtigt. Vi tror ikke, at dette kan klares ensidigt i de bilaterale forhandlinger med en række NATO-medlemsstater. Det er et europæisk problem. Det berører sikkerhedssituationen i Europa. Det skulle i det mindste have været drøftet multilateralt inden for de europæiske institutioner, som har beføjelser til det. Jeg deler kritikken af den manglende overensstemmelse indtil nu om visum og visumfritagelsesprogrammet. Vi synes selvfølgelig, at alle EU-medlemsstater - og i hvert fald alle lande, som deltager i Schengen - bør optages fuldgyldigt i programmet. Jeg håber, at Kommissionen, nu hvor den selv kan forhandle, vil gøre fremskridt på dette punkt.

Min sidste bemærkning er, at vi stadig er utilfredse med de amerikanske reaktioner på vores klager over CIA's metoder i forbindelse med ekstraordinære overførsler og Guantánamos fortsatte eksistens. Det er efter vores mening ligeledes stadig et vigtigt punkt på dagsordenen for de fælles drøftelser, at dette bringes til ophør.

  Anneli Jäätteenmäki, på vegne af ALDE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Det er vigtigt at have et åbent diskussionsforum og samarbejde mellem USA og EU. Kommissær Verheugen fremhævede også samarbejdet med repræsentanter for Kongressen. Jeg havde også muligheden for at deltage i et møde i EU's USA-delegation for en uges tid siden. Denne kontakt er vigtig. Der drøfter man, ligesom uden tvivl også andre steder, åbent selv vanskelige spørgsmål, og begge parter forsøger uden tvivl at fremme ting fra deres egen halvdel af jordkloden. Hvad der er kommet meget klart frem under disse drøftelser er, at når man fra USA's side henviser til sikkerhedsspørgsmål, handler det meget ofte om økonomisk og handelsmæssig protektionisme.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Wiersma, og jeg beklager også, at EU's medlemslande ikke er blevet behandlet fair og ens i visumsager. Når USA's regering skifter, kan EU forhåbentlig tale med USA om det med én stemme, og så vil medlemslandene måske alle blive behandlet ensartet og ligeligt.

Personligt vil jeg gerne runde af med at sige, at vi nu i Europa og i hele verden har fulgt første runde af kampen om præsidentposten i USA. Der får man faktisk virkelig et fortrinligt billede af USA's demokratiske maskineri. Her kunne EU godt kigge i spejlet. Her taler vi om valg til EU's topposter. Det er ikke nogen åben proces, og det er slet ikke særlig demokratisk, når disse poster fordeles inden valget. Kunne De forestille Dem, at de vigtigste administrative og politiske poster fordeltes inden valget i USA, således som det gøres her på EU-niveau? Med andre ord har vi bestemt meget at lære af USA, i hvert fald når det gælder demokrati.

  Cem Özdemir, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi ønsker et godt forhold mellem USA og EU. En forudsætning for dette er dog, at EU taler med én stemme. Udfordringer og kriser på Vestbalkan, Sydkaukasus, Mellemøsten og Afghanistan, den kamp mod terrorisme, der nu kæmpes i medierne, og den mærkbare fødevarekrise, spørgsmål om energisikkerhed, klimaændringer, økonomisk recession og spørgsmål om gennemskuelighed og regulering af de finansielle markeder - i alle disse spørgsmål har vi brug for hinanden, og vi skal arbejde sammen. Vi ønsker dog også at styrke den parlamentariske dimension ved at inddrage den amerikanske Kongres og Europa-Parlamentet.

Et punkt, som er ekstremt vigtigt for vores borgere, er - og det siger jeg, som absolut betegner mig selv som transatlantisk - lukningen af fængslet på Guantánamo-basen og af alle andre hemmelige fængsler i verden. Det er vigtigt, at vi forklarer vores amerikanske venner, at de tilbageværende tilfangetagne enten skal anklages formelt eller frigives og om nødvendigt kompenseres behørigt. Vi kan dog også yde et bidrag ved at give uighuriske fanger adgang til EU, så vi bidrager til at standse denne skandale så hurtigt som muligt.

Et andet punkt, som er vigtigt for det samlede omdømme af vores fælles demokratiske værdier, er, at vi på den ene side er enige om, at der er en terrortrussel, men at vi på den anden side må fremhæve, at denne debat også finder sted med forfatningsmidler. Det er netop ikke tilfældet med den aktuelle fremgangsmåde med lister over terrororganisationer i både EU og USA. Dette spørgsmål skal derfor omgående afprøves. Jeg vil igen fremhæve, at der skal tages fat om terrorisme og organiseret kriminalitet med respekt for grundlæggende rettigheder og fælles forfatningsmæssige principper. Det gælder også for udvekslingen af personoplysninger mellem USA og EU.

Endnu et vigtigt punkt er til sidst spørgsmålet om klimaændringer, fordi så mange aspekter berøres lige fra fødevaresikkerhed til energi og vandforsyning. Det spørgsmål har derfor fået høj prioritet på topmødet. Begge parter skal acceptere en fælles tilgang for at dæmme op for klimaændringerne. Vi skal søge at begrænse temperaturstigningen til højst to grader i forhold til de præindustrielle værdier. Vi kræver, at de industrialiserede lande opfylder deres ansvar.

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Rådets formand, Dimitrij Rupel, og kommissær Verheugen for deres indledning til denne debat. Det, vi oplever, er på mange måder en konvergens af idealer og mål mellem USA og EU. Alt for ofte fokuserer vi på de ting, der deler os. Geografisk er vi delt af Atlanterhavet, men det, der forener os, er de ting, vi sympatiserer med, vores værdisystemer og vores meninger med hensyn til demokratiske styreformer og fremme af demokratiske institutioner i hele verden.

Vi skal fokusere nøje på kerneelementerne i den type vision, som USA og EU kan give verden i det 21. århundrede. Mine kolleger har allerede nævnt mange af de udfordringer, vi står over for, herunder både klimaændringer, udviklingsmål osv. Men først og fremmest skal vi fokusere på at skabe fred og stabilitet i regioner og områder.

Derfor er det ganske passende, at det næste topmøde mellem EU og USA afholdes i Ljubljana, fordi vi i Ljubljana kan rette blikket vest og se, at der er stabilitet og fred i EU. Hvis vi retter blikket mod sydøst, kan vi se potentiel splittelse og uro på Vestbalkan. Hvis vi ser længere mod øst, kan vi se potentiel uro og splittelse på baggrund af de aktuelle begivenheder i Mellemøsten. Derfor er det efter min mening vigtigt, at vi mødes og drøfter problemer med en dagsordenen, der er så bred som muligt, så vi kan fokusere på de centrale elementer.

Disse centrale elementer skal efter min mening baseres på at sikre, at kvartetten fortsætter arbejdet med fredsprocessen i Mellemøsten, sikre, at Doha-aftalen mellem de libanesiske partier opmuntres og støttes med hensyn til den libanesiske situation, garantere, at Kosovo og andre områder på Vestbalkan får de sikkerhedsgarantier, de skal bruge for at udvikle deres demokratier i en stabil og fredelig fremtid. Vigtigst af alt er, at vi samles for at tilføre resten af verden lederskab, navnlig på området for klimaændringer, energi og fødevarer. For det største problem, som mange lande i verden står over for lige nu, og dette er ikke kun udviklingslandene, men også de udviklede lande, er fødevarepriserne og de vanskeligheder, de skaber.

Sammen kan USA og EU indtage en stærk position og samtidig tilbyde stærkt lederskab i fremtiden.

  Dimitrios Papadimoulis, på vegne af GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær! Jeg vil gerne bede Dem anføre, hvilke punkter De er uenig i.

Europa-Parlamentet kræver, at Guantánamo bliver lukket, og der har for nylig været afsløringer fremme om fangeskibe, som muligvis også har lagt til i europæiske havne. Vil De sige noget om dette til amerikanerne, eller vil De støtte amerikanske borgeres krav i denne sag? Vil De sige noget, der kan få dem til at stoppe med at undergrave den globale aftale om klimaændringer, vil De anmode dem om at opgive deres enegang i forbindelse med biobrændsel og måske indgå bare et lille kompromis for at få styr på den nuværende fødevarekrise, som presser fødevarepriserne i vejret? Hr. Verheugen! Eftersom De har spillet en ledende rolle i ophævelsen af forbuddet mod klorbehandlede kyllinger, som har eksisteret i EU siden 1997, lad mig da fortælle Dem, at alle vi, der er uenige med Dem - og vi er mange - ikke er det på grund af uvidenhed, men fordi vi anser det for vigtigere at beskytte den offentlige sundhed end kommercielle interesser. 21 af de 27 medlemsstater er uenige med Dem, det samme er et enstemmigt Europa-Parlament samt det relevante udvalg. Der er stærk modstand mod det selv i Kommissionen. Dette er ikke noget, der skal tages let på; De må komme med nogle argumenter.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Partnerskabet mellem EU og USA er en hjørnesten i EU's eksterne politik, således som det for øvrigt med rette står i det fælles beslutningsforslag. Et sådant partnerskab forudsætter en række indlysende aftaler, såsom princippet om, at vi ikke blander os i den anden partners indre anliggender. Jeg beklager at måtte konstatere, at vores amerikanske forbundsfæller ikke altid har overholdt dette i de seneste år, endda så sent som for ganske nylig. Gentagne gange har præsidenten og udenrigsministeriet f.eks. udtalt, at de er tilhængere af, at Tyrkiet tiltræder EU, og de har også udøvet pres med henblik herpå. Noget sådant er uacceptabelt. Det kan sammenlignes med, at Det Europæiske Råd eller Kommissionen skulle arbejde på Mexicos tiltrædelse af eller integration i USA. Blot fordi Tyrkiet er medlem af NATO, betyder det ikke, at landet også skulle være i stand til at blive medlem af EU. NATO er vigtig for EU, men det er ikke det samme som EU. Det er to forskellige ting, og topmødet i næste uge er en god lejlighed til endnu en gang venligt, men bestemt, at minde om dette.

  Elmar Brok (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær! Jeg mener, at det er ganske tydeligt, og at det er sagt tydeligt i de forskellige taler, at EU og USA sammen kan bidrage som ingen andre til fred og frihed i verden på grundlag af deres værdier.

Vi erkender dog, at vi til tider har forskellige synspunkter. Hvis vi også mener, at den amerikanske unilateralisme til tider er meget ubehagelig, har denne unilateralisme til dels også grobund i vores egen svaghed. Derfor er en bedre europæisk politik over for USA, indre styrke og én samlet udenrigspolitisk og sikkerhedspolitisk stemme forudsætninger for at skabe et ægte partnerskab. Med Det Transatlantiske Økonomiske Råd har vi nu et instrument til at konsolidere vores fælles interesser inden for et specifikt område.

Derfor bedrøver det mig, at tingene allerede nu ser ud til at bryde sammen omkring problemet med fjerkræ, at præsidenten for USA er nødt til at ringe på grund af fjerkræproblemet, og at vi heller ikke viser nogen vilje til at indgå kompromis på dette område. Vi skal overveje, om mange forhold ikke er blevet overdrevet her, og vi kan skabe et grundlag for udvikling af et transatlantisk marked, som sætter os i stand til at afgøre vores fælles interesser i verden, indføre standarder og, som James Elles tidligere sagde, inddrage Parlamentet i dette. Kommissær Verheugen har allerede nævnt, at lovgivning i mange sektorer allerede er berørt, og derfor skal parlamenterne på begge sider inddrages på forhånd for at bringe situationen under kontrol og gennemføre disse standarder sammen i verden.

Hvis det skal lykkes for os, og hvis vi kan opretholde dette momentum efter dette års valg i USA og næste års valg i EU, har vi måske banet vejen for en erkendelse af, at klimaændringer, organiseret kriminalitet, migration og meget andet kan håndteres i fællesskab for at skabe en bedre verden. Derfor skal vi arbejde tættere sammen med vores amerikanske venner.

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Hr. formand! Mine damer og herrer! I min tale vil jeg nævne et aspekt af forholdet mellem EU og USA, og det er det amerikanske antimissilsystem. I mit hjemland, Tjekkiet, hvor der skal installeres en radarbase som en del af missilskjoldet, er to tredjedele af befolkningen imod denne plan. Det tjekkiske folk mener, at missilskjoldet ikke kun vedrører det bilaterale forhold mellem USA og Tjekkiet eller Polen, men at spørgsmålet om missilskjoldet og ikkespredningen af våben har betydning for sikkerheden i Europa som helhed. Jeg opfordrer derfor igen Rådet til at etablere en platform for, at alle EU's medlemsstater kan deltage i debatten om dette spørgsmål. Jeg vil også benytte denne lejlighed til at opfordre USA til ikke at underskrive traktaterne om installation af elementer af deres missilskjold i Europa på nuværende tidspunkt. USA og Europa står over for en række langt mere presserende problemer: kampen mod terrorisme, energiforsyningssikkerhed, global opvarmning, Afghanistan og mange andre. Lad os derfor arbejde sammen (og jeg mener sammen som partnere) for at løse disse problemer. Vi kan vente med de problemer, der ikke er presserende, og som i øjeblikket deler os i stedet for at forene os.

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (EN) Hr. formand! Kommissær Verheugen har lige appelleret til parlamentsmedlemmerne om at bruge deres kontakter i Kongressen i forbindelse med problemet med 100 % screening af containere. Det tror jeg, vi ville gøre med glæde. Men så mener jeg til gengæld, at Parlamentet gerne vil inddrages yderligere i forhold, som f.eks. rammerne for transatlantisk databeskyttelse, fordi dette i de sidste 18 måneder har været behandlet af embedsmænd bag lukkede døre, som om det blot er et teknisk spørgsmål og ikke et spørgsmål, der vedrører vores borgerrettigheder og vores grundlæggende rettigheder. Dette er ikke et spørgsmål for diplomater. Det er på tide, at Kommissionen og Rådet bringer dette for Parlamentet.

Et andet spørgsmål vedrører noget, der blev annonceret forleden dag af de amerikanske myndigheder - den elektroniske rejseautorisationsordning. Jeg vil gerne høre, om Rådet og Kommissionen har til hensigt at rejse dette på topmødet med USA. Jeg får det indtryk, at vi nu har et kludetæppe af sikkerhedsforanstaltninger, der påvirker rejsende - elektronisk rejseautorisation, PNR, API, biometriske pas, fingeraftryk, ind- og udrejsesystemer, automatisk målretningssystem, visa, visumfritagelse - og EU kopierer blot det hele. Det er på tide, at vi i stedet begynder at tale om en sammenhængende, effektiv ramme af sikkerhedsforanstaltninger, der står i et rimeligt forhold til formålet.

I den forbindelse vil jeg gerne høre, om Rådet og Kommissionen har til hensigt at rejse følgende spørgsmål over for de amerikanske myndigheder. De har annonceret, at de - fra august, mener jeg - vil kræve, at luftfartsselskaber og rederier indsamler 10 fingeraftryk og ansigtsscanninger af alle rejsende og sender disse oplysninger til det amerikanske ministerium for indenrigssikkerhed inden for 24 timer. Jeg indsender en parlamentarisk forespørgsel om dette, og jeg vil gerne vide, om Rådet og Kommissionen er enige med mig i, at luftfartsselskaber og rederier ikke skal udføre lovhåndhævende og sikkerhedsmæssige opgaver, og om de har tænkt sig at gribe ind.

Med hensyn til visumfritagelse vil jeg gerne fremhæve et konkret problem. Vi har rejst dette flere gange og har aldrig fået et svar: Vil De rejse problemet med det uacceptable forbud mod indrejse i USA for hivpatienter?

  Mirosław Mariusz Piotrowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Parlamentet vedtog for ikke længe siden en beslutning, hvor det anmodede USA om at afskaffe visumkravet for alle borgere i EU's medlemsstater og respektere principperne om gensidighed.

Amerikanske statsborgere kan frit rejse til alle EU-lande, men de eneste EU-borgere, der ikke skal søge om visum til USA, er statsborgerne i nogle få af de rigeste lande i EU. Det viser en skævhed i behandlingen af fuldgyldige EU-medlemsstater. Dette problem har indtil nu ikke fået tilstrækkelig opmærksomhed fra EU-institutionerne, der ofte udviser overdreven nidkærhed i andre sager. Vi oplever en mærkelig situation, hvor f.eks. polske statsborgere behandles som potentielle økonomiske migranter, selv om det er længe siden, at deres mål var USA. De kan trods alt arbejde i EU-lande, der har åbnet deres arbejdsmarkeder for dem. Der er ingen økonomiske og bestemt ingen politiske årsager til, at de ikke skulle kunne rejse til USA uden visum.

Vi håber, at dette problem vil blive behandlet på en resolut måde og endeligt løst på det næste topmøde mellem EU og USA.

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand! På baggrund af kommissær Verheugens ihærdige tale om velstand forventer jeg, at topmødet først og fremmest søger efter en metode til at dæmme op for de stigende fødevarepriser. Jeg forventer en politisk korrekt reaktion på den kendsgerning, at millioner af mennesker vil dø af sult i år, og at yderligere 100 millioner vil blive ramt af endnu dybere fattigdom. Samtidig hældes mælk i øjeblikket i kloakken i Europa, og rapsfrø og sukkerrør, der nu blomstrer på markerne, hældes i brændstoftankene på biler. Høje tilskud og importtold gør det endnu mere rentabelt at dyrke brændstof i stedet for korn, selv om det er velkendt, at prisen på hvede omgående ville falde med 10 % og prisen på majs med hele 20 %, hvis landene vedtog et moratorium mod biobrændstof. Jeg mener, at det på mødet i Ljubljana om en uges tid vil blive gjort helt tydeligt, om EU og USA vil opfylde deres globale ansvar eller blot vil fortsætte med at tale om det på en populistisk måde. Når man tænker på, at de bogstaveligt talt står over for de dødbringende resultater af de eksisterende landbrugspolitikker, bør de så hurtigt som muligt afskaffe de meningsløse landbrugstilskud, kvoter og toldtariffer og standse promoveringen af biobrændstoffer.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi taler med EU's vigtigste partner. Vi har forskellige holdninger til mange ting, men det er en kendsgerning, at vi er tættere på USA, end vi er på noget andet oversøisk land.Globalt set er vores tilgang til flere centrale områder, som påvirker hele kloden, dog forskellig.

I EU har vi gjort kampen mod global opvarmning til et banner for vores aktiviteter - den prioriteres af alle tidligere og kommende formandskaber. USA er enig i, at det først og fremmest er menneskelige aktiviteter, der skaber klimaændringerne, men ønsker ikke at påtage sig byrden med at bekæmpe klimaændringerne. I modsætning dertil har vi i EU vedtaget et meget streng program med henblik på at begrænse emissionerne. Det vil være et program, som er usædvanligt belastende for vores økonomi. Vi har besluttet at gøre dette, fordi vi ønsker, at andre skal gå sammen med os. Det er vores mål, fordi vi ikke selv kan redde jordkloden.

USA er næsten den største udleder af drivhusgasser i verden. Hvis vi kan overtale denne største udleder til at påtage sig fælles forpligtelser, kan vi måske opnå en fælles forståelse i Poznań og København, og kun hvis det lykkes at skabe en sådan forståelse, vil vores program for at begrænse emissionerne ikke have været forgæves. Jeg mener derfor, at det er vigtigt - måske det allervigtigste for EU lige nu - at vi drøfter dette emne med USA, fremlægger vores projekter og overtaler amerikanerne til at handle sammen med os på den internationale arena på de næste møder om klimakonventionen.

  Ana Maria Gomes (PSE). - (PT) Hr. formand! Det sidste topmøde mellem EU og USA i Bushæraen finder sted den 10. juni. Denne æra vil altid blive kædet sammen med den ulovlige invasion af Irak og de vanærende handlinger i Abu Ghraib, Guantánamo og de hemmelige fængsler. Vi vil drage et lettelsens suk efter otte års tilbagegang. Otte spildte år af, hvad der kunne have været en effektiv kamp mod terrorisme i overensstemmelse med vores demokratiske værdier og menneskerettigheder. Spildte år, når vi taler om bestræbelserne for at skabe fred i Mellemøsten, spildte år, når vi taler om kampen mod organiseret kriminalitet, og spildte år, når vi taler om nedrustning og ikkespredning af atomvåben.

Men vi ved, at Barack Obama bliver demokraternes kandidat, og at håbet vender tilbage. Obama har lovet at ville støtte en styrkelse af traktaten om ikkespredning af kernevåben og ønsker endda fuldstændig nedrustning af kernevåben. Det har allerede frembragt en kædereaktion hos hans republikanske modstander, senator McCain, som har tilpasset sine synspunkter til Obamas, og som har tilføjet, at han støtter tilbagetrækning af taktiske kernevåben fra Europa. Det beviser, at der er en kritisk masse i USA, som er parat til en ændret strategi.

Europa skal henvende sig til den nye regering så hurtigt som muligt med henblik på at udforme fælles strategier for NPT-revisionskonferencen i 2010 og for alle forhold, der vedrører den globale sikkerhed og især ikkespredningen af masseødelæggelsesvåben, herunder forhandlinger med Iran. Med dette i baghovedet er kontakter mellem medlemmerne af Parlamentet og den amerikanske Kongres af stor vigtighed og bør omgående intensiveres.

Det amerikanske lederskab er ikke længere nok til at bekæmpe de aktuelle trusler og til at forhindre nye i fremtiden. Det er dog stadig uundværligt. Vi er sikre på, at præsident Obama - og jeg håber, det bliver ham - vil kunne møde udfordringen, og at Europa vil kunne udnytte enhver lejlighed til at bidrage til en varig styrkelse af det multilaterale system.

  Dariusz Maciej Grabowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Problemerne vokser globalt. Et eksempel er den økonomiske situation, som bliver stadig værre. Et andet er den politiske udnyttelse af adgangen til råvarer og stigningen i deres priser, herunder stigningen i fødevarepriser. Et tredje er terrorisme. Et fjerde er lokale væbnede konflikter. Ingen stat har alene magt til at løse disse problemer, så derfor er det nødvendigt med dialog og samarbejde mellem EU og USA.

Medaljen har dog en bagside, og det er den økonomiske og politiske kappestrid mellem EU og USA. I de vigtigste spørgsmål har vi derfor brug for effektive ordninger, der kan forhindre, at denne kappestrid skaber splittelse. Det er især nødvendigt med ordninger, når det drejer sig om økonomiske forhold. Verden må ikke blive gidsel for spekulative kapital- og råvaremonopoler. Europa må ikke tilslutte sig Al Gore som fortaler for idéen om global opvarmning på bekostning af dets egne virksomheder.

I lyset af det kommende præsidentskifte i USA bør Europa klart definere sine politiske prioriteter og forslag til løsning heraf.

  Dushana Zdravkova (PPE-DE). - (BG) Hr. formand! Som repræsentant for en ny EU-medlemsstat og medlem af delegationen for samarbejde med USA vil jeg gerne tale om den vigtige rolle, som den transatlantiske dialog mellem lovgivende organer spillede på mødet i Ljubljana for bare få dage siden.

Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed for de emner, der var medtaget på dagsordenen, fordi de tydeligt viste, at de udfordringer, som nogle nye EU-medlemsstater står over for, er øverst på dagsordenen i EU og EU-institutionerne, hvilket giver os en følelse af tryghed og beskyttelse af vores centrale interesser.

Jeg tænker dog først og fremmest på problemet med de meget omtalte sikkerhedsforanstaltninger. De omfatter visumordninger samt krav om 100 % scanning af alt fragt.

På den ene side påvirker disse foranstaltninger den frie bevægelighed for borgerne i mit land og især unge menneskers mulighed for at nyde samme rettigheder og chancer som deres jævnaldrende i andre lande. På den anden side skaber de økonomiske problemer for lande som Bulgarien, som har relativt små havne, og som skal bære en relativt stor økonomisk byrde i forbindelse med levering af det nye screeningsudstyr.

Disse foranstaltninger vil få havnene til at opgive håndtering af fragt, som vil blive ført videre til større havneanlæg. Det vil bestemt forringe den økonomiske situation for regioner, som f.eks. den region, jeg kommer fra, nemlig byen Varna, og andre regioner ved Sortehavet.

Under de møder, der blev afholdt for at drøfte visumspørgsmålet, informerede jeg vores kolleger fra den amerikanske Kongres om, at situationen i Bulgarien er væsentligt forskellig fra, hvad den var for 10 eller 15 år siden, hvor mange unge rejste til USA, og at antallet af afviste visumansøgninger var faldet. Det er grunden til, at en ny dialog mellem de to lande iværksættes.

Jeg mener alligevel, at Bulgarien stadig skal være loyal over for den fælles EU-politik og fastholde, at foranstaltninger til beskyttelse af EU's borgere anvendes på grundlag af gensidighed. Samtidig skal vores amerikanske kolleger forstå, at vi alle står over for fælles sikkerhedsproblemer, som vi skal løse ved at arbejde sammen i stedet for at sætte forhindringer op for hinanden. Jeg støtter derfor beslutningen og det kommende møde.

  Helmut Kuhne (PSE). - (DE) Hr. formand! Et grundlæggende positivt forhold til USA udelukker ikke forskelle i interesser og holdninger. Jeg mener, at et partnerskab på lige vilkår kun er muligt på et sådant grundlag. Kun på den måde kan vi effektivt imødegå antiamerikanisme.

Vi i Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet går derfor ind for en direkte dialog om sikkerhedspolitik med USA, hvad angår de spørgsmål, der er under EU's kompetence. Jeg vil fremhæve to eksempler på dette, nemlig troværdigheden af de vestlige værdier i kampen mod terrorisme og spørgsmålet om stabilisering og genopbygning.

Det er netop af disse årsager, at vi er imod EU's åbne eller skjulte forbindelser til den amerikanske nationale sikkerhedsstrategi, som vi ser dem i de ændringsforslag, der er fremlagt af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater til den rapport om sikkerhedsstrategi, som vi skal stemme om i morgen, fordi det er helt tydeligt, at ingen præsident for USA nogensinde vil acceptere, at en tredjepart, det være sig EU eller en anden, bliver medunderskriver af denne nationale sikkerhedsstrategi. Hvorfor skal vi så binde os til denne selvsamme ting med en blankocheck? Det er ikke lige vilkår, og vi er derfor imod holdninger som disse.

  Atanas Paparizov (PSE). - (BG) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min støtte til den foreslåede fælles beslutning og berøre to punkter, som også blev berørt under dialogen mellem lovgivende organer i Ljubljana, nemlig klimaændringer og energi, hvor begge parter, dvs. USA og Europa, bør udvide samarbejdet.

Jeg håber, at der vil komme flere muligheder i den henseende i kølvandet på det amerikanske præsidentvalg. Jeg håber navnlig, at de lovgivende aktiviteter i den amerikanske Kongres vil gøre det muligt at skabe globale løsninger på konferencen i København. Ellers risikerer vi, at konkurrenceevnen forringes for produkter og eksport fra lande som Bulgarien, hvis vi er de eneste, der gennemfører Kommissionens forslag vedrørende klimaændringer.

Hvad angår energisektoren, bør vores samarbejde ikke være begrænset til kun rene teknologier og de tilknyttede midler, men bør også omfatte kerneenergi, der tilsyneladende vinder frem i verden, især i lande som Kina og Indien. Vi kan kun være partnere på dette område, hvis EU vil inddrage spørgsmålet om kerneenergi mere åbent i politikkerne.

  Peter Skinner (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne fokusere på tre punkter. Jeg er enig i kommissærens udtalelse: Lad os følge op på Det Transatlantiske Økonomiske Råd og det arbejde, vi kan udføre her. Vi skal vise, at vi tager bestemte problemer alvorligt, og at vi kan foretage de nødvendige ændringer for at fjerne eventuelle uheldige hindringer, som i bund og grund er national beskyttelse. Det omfatter fjerkræ, og jeg beklager at skulle høre i Parlamentet, at vi ikke bør ophæve dette forbud.

For det andet skal vi fremme den positive dagsorden og udfordre hinanden i forbindelse med de vanskelige spørgsmål, f.eks. klimaændringer. Inden for finans går tingene godt, og jeg håber, at forsikring kan føjes til listen over opnåede fremskridt på dette område.

Endelig blev den nylige transatlantiske dialog endnu bedre i Ljubljana. Der blev drøftet mange forhold, og der blev opnået enighed om flere ting, og som mine kolleger mener jeg, at vi nu skal øge dette til det niveau, der blev aftalt i fælleserklæringen fra Houston i 1997.

  Corina Creţu (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil nævne nogle problemer, som forhåbentlig vil komme på dagsordenen på topmødet den 10. juni.

For det første er det med hensyn til Kosovo tydeligt, at det ikke er i nogens interesse, hvis vi får endnu en mislykket stat i Balkan, og Rumænien har derfor i årevis deltaget i indsatsen for at stabilisere regionen. Vi tænker først og fremmest på organiseret kriminalitet, prostitution og menneskehandel, narkotika og våben, og jeg mener, at myndighederne i Kosovo skal gøre mere for at kontrollere disse områder.

Jeg mener også, at det er meget vigtigt nøje at overvåge, hvordan den lokale kultur bevares, navnlig de ortodokse klostre i området.

Et andet problem, jeg vil rejse, vedrører visum for alle europæiske statsborgere, der rejser til USA. Jeg vil gerne takke kommissær Verheugen og Dimitrij Rupel for at rejse dette spørgsmål. Som De har set, føler vi en meget stærk solidaritet uanset politisk farve. Jeg må sige, at jeg på mødet i Ljubljana blev meget overrasket over, at vores kolleger fra den amerikanske Kongres lagde hele ansvaret for dette problem på udenrigsministeriet, når præsident Bush ellers plejer at sige, at Kongressen bærer det fulde ansvar. Jeg håber, De vil finde et svar på topmødet i Ljubljana.

Endelig vil jeg rejse spørgsmål om fødevarepriser og fattigdom.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Mine damer og herrer! Da Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse besøgte Washington i juli 2007, blev jeg opmærksom på vigtigheden af samarbejde mellem USA og EU.

Jeg mener, at fælles europæiske og amerikanske politikker på områderne for toldtariffer, intellektuel ejendom, gensidig anerkendelse, gensidig forståelse og harmonisering af standarder kan føre til etableringen af et nyt transatlantisk handelsområde til gavn for både virksomheder og forbrugere på begge sider af Atlanterhavet. Da legetøjsdirektivet drøftes i Parlamentet i øjeblikket, ville det være meget nyttigt, hvis vi også fandt frem til en fælles politik inden for legetøjssikkerhed. Jeg er sikker på, at kommissær Verheugen, som repræsenterer EU i den transatlantiske dialog, kan opnå gode resultater på dette område.

Jeg håber, at det amerikanske visumfritagelsesprogram vil blive udvidet til at omfatte alle EU-borgere, herunder mit hjemland, Slovakiet, som resultat af det kommende topmøde mellem EU og USA.

  Stolojan, Theodor Dumitru (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissær Verheugen for at have sat visumproblemet på dagsordenen for topmødet mellem EU og USA. Det er et problem for borgerne i mit land, som jeg repræsenterer her i Parlamentet. Jeg insisterer endvidere på, at USA deltager i indsatsen sammen med EU for at imødegå de udfordringer, der skabes af klimaændringerne. Ellers vil alle europæiske virksomheder stå i en ufordelagtig situation i konkurrencen mod USA.

  Dimitrij Rupel, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Tillad mig at besvare de tre spørgsmål, der efter min mening er de vigtigste.

Det første er Libor Roučeks spørgsmål vedrørende missilskjoldet. Libor Roučeks spørgsmål ligger på en måde uden for EU's kompetence, da det vedrører aftaler mellem to individuelle europæiske lande og USA, dvs. det er to lande, Tjekkiet og Polen, som indgår bilaterale aftaler med USA.

Jeg ville personligt foretrække, at sådanne forhold blev drøftet i NATO eller EU, men det er ikke muligt i øjeblikket. Som jeg sagde, er det et bilateralt forhold, der selvfølgelig falder inden for kompetencerne for de lande, der indgår aftalerne.

Hvad angår visumfritagelsesprogrammet, som har været genstand for omfattende kritik, og som er drøftet mange gange i Parlamentet, vil jeg gerne sige følgende: Med hensyn til udvidelse af dette program, visumfritagelsesprogrammet, håber vi, at der snart vil ske fremskridt i overensstemmelse med aftalen om en tilgang med indsats på to fronter, som er den tilgang, der blev vedtaget på mødet mellem EU's og USA's ministre for retlige og indre anliggender.

Indtil videre er det aftalt, at USA vil forhandle med hver enkelt medlemsstat om forhold, der hører under national kompetence, og med Kommissionen om forhold, der hører under EU's kompetence. Det sagde jeg tidligere under min åbningstale. Vi forventer derfor, at visumfritagelsesprogrammet udvides til at omfatte flere EU-medlemsstater ved udgangen af 2008. I øjeblikket er 11 lande ikke omfattet af programmet.

Hvis De tillader det, hr. formand, vil jeg sige et par ord om klimaændringer. Spørgsmålet var, om vi har gjort nok i forbindelse med dette spørgsmål eller problem. Jeg er glad for, at der er afholdt to vigtige møder om klimaændringer og energi under vores formandskab, først mødet med en dialog på højt niveau om klimaændringer, ren energi og bæredygtig udvikling og derefter den strategiske energiredegørelse.

Vi ville dog foretrække, hvis USA viste større engagement på dette område, og vi i EU vil forsøge at overbevise vores amerikanske venner om vigtigheden af at handle globalt og i enighed mellem europæere og amerikanere. I øjeblikket er der væsentlige forskelle mellem os.

Jeg vil også sige, at EU står fast på synspunktet om, at bekæmpelse af klimaændringerne skal ske inden for rammerne af FN. Dette er mit bidrag til drøftelserne.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil kort berøre to spørgsmål: Først samarbejdet om sikkerhedsspørgsmål, som Sophia in 't Veld så præcist skitserede for os, og som vedrører den måde, som vi finder den rigtige balance på mellem sikkerhedskrav fra vores amerikanske venner og vores egne krav med hensyn til borgernes individuelle frihed og rettigheder.

Jeg vil gerne sige lige ud, Sophia in 't Veld, at Kommissionen til fulde deler Deres bekymringer, og jeg vil selvfølgelig informere den relevante kollega om Deres kritik af manglen på gennemskuelighed i processen og bede ham sikre bedre gennemskuelighed.

Vi vil forhandle med amerikanerne, inden vi accepterer noget, vedrørende de principper, der skal danne grundlaget for vores samarbejde om disse spørgsmål. Hvis vi ikke kan blive enige om disse principper, kan vi næppe blive enige om de enkelte problemer. Det er selvfølgelig et af de emner, der vil blive drøftet på næste uges møde i Ljubljana.

Det glæder mig ikke at skulle sige mere om fjerkræ her, men flere talere har omtalt emnet her. Det er altid godt at vide, hvad vi egentlig taler om. Det er derfor vigtigt at vide, at vi ikke taler om et fødevaresikkerhedsproblem i dette tilfælde. I efterhånden mange år har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet forklaret, at der ikke er den mindste risiko for forbrugernes sundhed i forbindelse med importeret amerikansk fjerkræ. Vi taler ikke om et veterinært problem. Vi taler om et rent handelspolitisk problem, som skal håndteres ud fra, hvad der er i vores interesse, og hvordan vi bedst kan forsvare vores interesser. Jeg tror, jeg har sagt, hvad der er nødvendigt til Dem.

Der er heller ingen uenighed i Kommissionen. Kommissionen har fra starten sagt - som jeg også må sige - at vi ikke må lade denne noget bizarre tvist blive en byrde, og at vi selv må blive problemet kvit.

  Formanden. - Jeg har modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den. 5. juni 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Magor Imre Csibi (ALDE), skriftlig. - (RO) Som næstformand for ENVI-udvalget opfordrer jeg de EU-repræsentanter, som deltager i mødet med de amerikanske embedsmænd, til at analysere løsninger på problemerne med klimaændringer.

Klimaændringer er en global udfordring, hvor vi skal udforme globale løsninger. Europa træffer foranstaltninger i den henseende. Det samme forventes af vores naborer på den anden side af havet. Det glæder mig, at USA vil deltage i det internationale samfunds indsats efter 2012, når Kyotoprotokollen udløber.

Det glæder mig også, at USA's præsident endelig har erkendt, at vi har brug for lovgivning for at reducere niveauet af drivhusgasemissioner. Jeg opfordrer EU's repræsentanter til at drøfte en reel procentdel for reduktion for at sætte en stopper for den globale opvarmning. Vi kan ikke acceptere, at der skal lovgives i den henseende, og når vi kommer til tallene, vender vi om.

Samtidig skal de fremtidige drøftelser vedrørende en ramme for samarbejdet om klimaændringer baseres på virkelige undersøgelser af vedvarende energikilder. Jeg henviser primært til førstegenerationsbiobrændstoffer. Vi er nødt til at fastholde en lav anvendelsesprocent og et lavt tilskudsniveau for dem. På dem måde kan vi beskytte biodiversitet og undgå de prisstigninger for fødevarer, der opstår, fordi områderne til landbrugsaktivitet reduceres.

  András Gyürk (PPE-DE), skriftlig. - (HU) Topmødet mellem EU og USA, der afholdes om få dage, er en god lejlighed for os til at undersøge udviklingen af de transatlantiske relationer på de vigtigste områder. Vi mener, at samarbejde om energipolitik skal indtage en vigtig placering på dagsordenen.

Energiforsyningssikkerhed er stadig den primære målsætning på begge sider af Atlanterhavet. Det er almidendeligt kendt, at de største lagre findes i lande, som ikke altid opfylder kravene til demokrati. Det er netop af denne grund, at fælles og fortsat indsats er nødvendig for at fremme menneskerettigheder og forfatningsmæssighed. Det er vigtigt, at vi understreger, at vi vil opnå større energiforsyningssikkerhed, hvis vi udbreder de demokratiske principper.

Ud over ovennævnte skal det fremtidige samarbejde i højere grad fokusere på kampen mod klimaændringer. Det er en glædelig udvikling, at USA har forpligtet sig til at skabe grundlaget for en ordning efter Kyoto. EU's medlemsstater og USA skal spille en ledende rolle for at få de mest udviklede lande til at enes om de vigtigste hjørnesten i den internationale traktat inden udgangen af året. Den pakke af foranstaltninger vedrørende reduktion af emissioner, som for nylig blev introduceret i amerikansk lovgivning, er det seneste tegn på, at Washington vil påtage sig en aktiv rolle i kampen mod klimaændringer.

Oliepriser, som tordner mod niveauer, man ikke havde kunnet forestille sig tidligere, har gjort os opmærksomme på vigtigheden af en fælles international indsats på det energipolitiske område. Vi er overbeviste om, at USA og EU ikke kan undgå at påtage sig ansvaret på dette område.

  Gábor Harangozó (PSE), skriftlig. - (EN) Samarbejdet mellem EU og USA har på mange områder gennemgået markante ændringer i de seneste år og bevæger sig ind i en konsolideringsfase for mange dele af samarbejdet. De nylige forhandlinger om ophævelse af visumbegrænsningerne for rejsende fra EU er et godt eksempel - trods det positive resultat - som viser, hvorfor vi skal undgå bilaterale aftaler, der faktisk underminerer EU's forhandlingsstyrke som helhed, for at opnå et vellykket samarbejde mellem USA og EU.

For at understøtte EU's fælles visumpolitik var det afgørende, at vi fik en pakkeaftale, der omfatter 27 medlemsstater, baseret på fordelingen af kompetencer mellem EU og medlemsstaterne. Det er vigtigt at sikre, at vi opnår aftaler med vores strategiske partnere, f.eks. USA, for EU som helhed i de forhold, hvor EU har kompetence. Efter min mening er det i begge partneres interesse. Det er faktisk vores eneste mulighed for at sikre, at visumfritagelsesprogrammet giver fri rejse og ligebehandling til alle vores borgere med hensyn til status af deres pas - ligesom for amerikanske statsborgere.

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Vi bør nu tydeligt og ansvarligt understrege, at partnerskabet mellem EU og USA ikke kun er en hjørnesten for troværdigheden og effektiviteten af EU's udenrigshandlinger, men at kun tæt samarbejde og koordination mellem begge partnere vil sætte dem i stand til at spille en central rolle i den stadigt mere globale verden og optræde som garanter for stabilitet og demokrati.

EU har ingen anden partner i verden, som deler dets grundlæggende værdier: respekt for frihed, retsstatsprincippet og menneskerettigheder.

Det er på høje tid, at vi fuldt ud genoptager det normale samarbejde og den gensidige tillid efter de skader, der opstod som følge af invasionen af Irak. Sidstnævnte har også i høj grad splittet EU selv.

Jeg opfordrer derfor indtrængende begge partnere til uden forsinkelse at udføre opgaverne i Det Transatlantiske Økonomiske Råd. En fælles tilgang til problemerne med klimaændringer vil også i høj grad forbedre chancerne for at løse disse problemer. Det samme gælder for Iran. USA og EU skal nå til enighed om en fælles strategi for Iran for effektivt at standse forberedelserne af udviklingen af kernevåben i landet.

Endelig har vi brug for et stærkere og omdefineret partnerskab mellem EU og NATO, hvilket også vil forbedre samarbejdet i Afghanistan.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne stille to spørgsmål, som EU burde fokusere på til topmødet. Globale udfordringer kræver, at Vesten først og fremmest må vise enhed og ansvarsfølelse.

For det første burde EU have en konstruktion drøftelse af USA's position inden for klimapolitikken. Verden har halvandet år til at skifte kurs inden København. På den ene side må vi opfordre USA til at træffe de nødvendige klimalovgivningsprojekter. Vi må understrege, at løsningen på problemet med de globale klimaændringer er en global emissionsøkonomi. Dette kræver, at de forskellige landes emissionsmarkedsmekanismer bliver gjort kompatible og med tiden integreret med hinanden. USA's regionale emissionshandelssystemer vækker håb.

På den anden side må vi erkende, at vores partner er bedre end sit rygte, når det gælder bekæmpelse af klimaforandringerne. EU burde tage ved lære af og anerkende USA's frugtbare kappestrid om at få udviklet ren teknologi. EU har et stykke vej endnu, før vi når dertil. USA viser vejen frem ved at foreslå at grundlægge en international fond for miljøvenlig teknologi. Samarbejde mellem EU og USA er også vigtigt for at få gennemført effektive foranstaltninger til at tilpasse os klimaforandringerne.

For det andet burde man på topmødet sætte fokus på det værdigrundlag, vi sammen har forpligtet os til: demokrati, menneskerettigheder, retsstaten. Vi skal turde spørge, hvordan vi kan efterleve vores værdigrundlag i den vestlige verdens politik. Tåler verdens lederes handlinger dagens lys f.eks. i kampen mod terrorisme? Da terrorisme er en fælles trussel mod EU og USA, skal politikken over for den også kunne stå for en nærmere undersøgelse.

Nogle gange virker det som om man i den internationale politiske retorik og i dagligdagen glemmer det faktum, at vores værdigrundlag ikke i første række forpligter andre men os selv, hvad enten der så er tale om Mellemøsten, det vestlige Balkan eller Afrika.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Det kommende topmøde mellem EU og USA vil give begge de transatlantiske partnere en chance for at nå til enighed om problemer, der er relevante på begge sider af Atlanterhavet. Vores kontinenter deler en fælles civilisation og en historie. Vi skal sikre, at dette forhold bindes så fast sammen som muligt, så vi kan opnå mål, som ikke kun er vigtige for begge partnere, men som også er nødvendige for hele verden. Det stigende og ekstreme behov for energi i de nye økonomier, stigende fødevarepriser og konflikter i hele verden er kun nogle af de problemer, som partnerskabet mellem EU og USA skal samarbejde om for at skabe fred, bæredygtighed og respekt for menneskelige værdier i hele verden. En af succeshistorierne for dette forhold er NATO, en organisation, som vi alle bør støtte og styrke, da den har sikret fred i Europa og udviklet tættere bånd mellem EU og USA.

(1) Se protokollen.

21. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

  Emmanouil Angelakas (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Der har på det seneste lydt gentagne høje krav inden for EU om en udvidelse af den fredelige udnyttelse af atomenergi, først og fremmest for at kunne imødekomme Europas energibehov.

Problemet er den ukontrollerede stigning i olieprisen, det voksende behov fra en række lande med hastigt voksende økonomier, regionale uroligheder i olieproducerende lande samt det faktum, at vedvarende energikilder og naturgas kun vil kunne dække en brøkdel af Europas energibehov. Som følge heraf er opførelsen af atomkraftværker bragt op til debat.

Der er mange spørgsmål, der bekymrer Europas borgere. Er det muligt at garantere sikkerheden i forbindelse med driften af kernekraftværker? Eksisterer der advarselssystemer, der tidligt og tilstrækkelig klart advarer om eventuelle driftsproblemer? Og endelig, hvor sikker er håndteringen af atomaffald? Derfor tror jeg, at det på Parlamentets initiativ og i samarbejde med Kommissionen ville være nyttigt med en dialog, som kan føre til klare utvetydige konklusioner for Europas borgere. Jeg vil opfordre det franske formandskab til at sætte dette emne højt på dagsordenen.

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på et problem, som gør os ansvarlige for fremtiden for EU og verden set i et større perspektiv. Det drejer sig om handel med børn.

I det 21. århundrede - tiden med højteknologi og fremskridt - eksisterer dette problem stadig, og det er for inhumant og brutalt til at blive ignoreret eller forvekslet med andre problemer. Handel med børn finder sted. Det er en krænkelse, ikke blot af menneskerettighederne, men også af fremtiden.

Ethvert barns liv er en velsignelse, og ødelæggelse heraf er en forbrydelse mod menneskeheden. Handel med børn har grusomme følger. Det kaldes "moderne slaveri". Med dette følger fysisk og psykisk mishandling, seksuel udnyttelse og drab.

Der er brug for, at vi forener vore kræfter og bestræbelser og samarbejder i en fælles politik om at reducere og minimere problemet. Kommissionen bør udarbejde et særskilt program og en handlingsplan inden for rammerne af strategien for børn samt træffe de nødvendige foranstaltninger til at etablere fælles strukturer og politik.

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE). – (RO) Hr. formand! Kære kolleger! Den europæiske afhængighed af import af hydrogenbrændstof er steget, oliepriserne har nået et alarmerende højt niveau, og EU er i stadig stigende grad sårbar over for OPEC-landene og Rusland.

Der er behov for en fælles indsats med hensyn til at pleje udenrigsforbindelserne på energiområdet. De bilaterale aftaler mellem medlemsstater og tredjelande skal styrke frem for at svække den fælles europæiske tilgang. Aftalerne, som er indgået af Italien, Ungarn og Bulgarien med Rusland med hensyn til konstruktionen af rørledningen South Stream, skal forhindre, at en medlemsstat, som f.eks. Rumænien, uden økonomiske grunde i særlig grad påvirker den europæiske energipolitiks samhørighed og fremfører politiske strategier, som skal undgås blandt medlemsstaterne. Jeg forventede en mere fast holdning hos Kommissionen med hensyn til fordømmelse af denne situation.

Med hensyn til lovgivningen om energisikkerhed, som skal vedtages i anden halvdel af dette år, mener jeg, at vi bør vise et ambitionsniveau på højde med det, der gælder for lovgivningen vedrørende energi og klimaændringer. Princippet om at "tale med én stemme" skal føres ud i praksis, og Kommissionen bør foreslå en mekanisme vedrørende aftaler med tredjelande, eventuelt med inspiration fra atomenergiområdet. Hvis vi vil opnå succes, må vi handle samlet

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Sidste søndag slog reaktionære nationalister brutalt homosexuelle ved en fredsmarch i Moskva og naglede således endnu en gang billedet af et ufrit Rusland ind i vores bevidsthed. Der forekommer stadig i høj grad forskelsbehandling af bøsser og lesbiske. I de seneste år er den tyske grønne politiker Volker Beck blevet slået og arresteret ved fredsmarcher. Det kan ikke understreges ofte nok, hvor dårligt organiseret civilsamfundet er i Rusland.

I slutningen af juni skal en ny aftale mellem EU og Rusland endelig forhandles i Sibirien. Vi skylder det russiske folk og andre autokratiske regimer ikke at tillade, at emnet energisikkerhed overskygger alle andre sektorer. Menneskerettigheder og grundlæggende friheder må danne baggrund for denne nye aftale.

  Dariusz Maciej Grabowski (UEN). - (PL) Hr formand! Den polske skibsværftindustri er truet af fuldstændig lukning, fordi Kommissionen kræver tilbagebetaling af beløb udbetalt som offentlig støtte. Følgerne af dette vil være, at tusindvis af ansatte ved Østersøen mister deres job, og at titusindvis af ansatte på fabrikker, som arbejder sammen med skibsværfterne, såvel i Polen som i andre EU-lande, ligeledes vil være uden arbejde.

Bag sloganet om fri konkurrence gemmer der sig Kommissionens manglende indrømmelse af, at der i en periode med massive prisstigninger på globalt plan er behov for at beskytte visse dele af økonomien i lighed med de asiatiske lande. Kommissionen vil ikke erkende, at de østlige "Länder" modtog over 1,5 million tyske mark i støtte fra den tyske regering, og dette omfattede skibsværfter ved Østersøen.

Jeg undrer mig over, om det folk og det sted, hvor solidaritetsbevægelsen begyndte - Berlinmurens fald, Europas befrielse - skal blive ofre for arbitrære beslutninger truffet i Bruxelles af hensyn til spekulanterne, som søger at skabe profit af skibsværfternes murbrokker og jord. Vi anmoder om, at Kommissionen træffer afgørelser, som vil gøre det muligt at redde og udvikle skibsværftsindustrien i Polen.

  Věra Flasarová (GUE/NGL). - (CS) Mine damer og herrer! Jeg anmoder om Deres støtte til en gennemgang af Kommissionens forordning (EF) nr. 318/2007 eller af det oprindelige materiale fra 2005 på anmodning fra avlsorganisationer, der handler med eksotiske fugle i Tyskland, Nederlandene, Belgien og Den Tjekkiske Republik. Ændringsforslaget vedrører grundlæggende forbuddet mod import af eksotiske fugle fra naturen til Unionen. I betragtning af den praktiske situation for avl af mindre fugle er betingelserne for deres import vanskelige at opfylde. Det er klart, at mediehysteriet omkring fugleinfluenza blev udnyttet til at gennemføre ovennævnte standard. EU anvender et system med karantænefaciliteter, hvorved fjerkræssygdomme, der udgør en trussel mod mennesker, opdages. I en række tilfælde har opdrættere medvirket til, at flere forskellige dyrearter har kunnet vende tilbage til naturen. De overholder loven, som beskytter de mest truede arter, der er opført i CITES. Et forbud vil blot føre til modstrid og forsøg på at omgå det. Det sorte marked vil gå i gang, smugleriet vil blomstre, og priserne på fugle vil stige. Sundhedsricisiene kan også stige som følge heraf. Hvis de standardiserede, afprøvede og testede veterinærforordninger overholdes, herunder Washingtonkonventionen om international handel med truede, vilde dyre- og plantearter, er det ikke nødvendigt at bevare denne forordning.

  Urszula Krupa (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne anvende Europa-Parlamentets forum til at protestere mod den kontrakt, som den nationale miljøbeskyttelsesfond, der er underordnet den polske regering, har indgået med fonden Lux Veritatis om at gennemføre en geotermisk investering for Toruń, mens den samtidig meddeler, at ingen af de store beløb, som fonden har brugt på denne investering, vil blive refunderet. Omstændighederne viser, at denne beslutning er truffet af politiske hensyn, og den er i modstrid ikke blot med den nationale polske lovgivning, men også med fællesskabslovgivningen, hvilket beviser, at loven ikke overholdes i forbindelse med bekæmpelsen af personer, der betragtes som politiske fjender, og der gives ikke tilladelse til støtte til fornyelig energi, hvilket også giver næring til det grundlæggende EU-princip om ikkediskrimination af politiske eller religiøse årsager. De tidligere myndigheder for den nationale miljøbeskyttelses- og vandforvaltningsfond anfører, at ansøgningen fra fonden Lux Veritatis er kontrolleret meget grundigt og på ingen måde fundet uregelmæssig.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Mine damer og herrer! Jeg vil oplyse Dem om en hændelse, som for nylig har fundet sted i Det Forenede Kongerige. En slovakisk borger, som arbejdede lovligt i landet, overskred fristen for genregistrering af sit køretøj med fire dage, og på grund af denne forseelse truede britisk politi med at destruere hans køretøj. Under deres undersøgelser opførte politiet sig på fremmedhadsk og fornærmende vis og udnyttede hans passive kendskab til engelsk. Alle hans dokumenter blev konfiskeret uden gyldig grund, han fik udleveret et stykke avispapir i stedet for et officielt certifikat for køretøjskonfiskering, og hans dokumentation, som f.eks. hans europæiske bilforsikring (Green Card) eller slovakiske godkendelse, blev heller ikke accepteret af de britiske myndigheder. På grund af denne forseelse, og dermed mener jeg blot en forseelse, truede britisk politi og de britiske myndigheder med at skrotte hans køretøj.

Jeg vil gerne give udtryk for min taknemmelighed over for parlamentsmedlem hr. Chris Davies for hans hjælp med at undersøge denne uheldige sag samt over for de øvrige britiske medlemmer, som har vist interesse for denne sag. Jeg har fuld tillid til, at en sådan handling fra britisk politis side er et enkeltstående tilfælde, og at denne holdning over for borgere, som arbejder lovligt i Det Forenede Kongerige, snarere er undtagelsen end reglen. Fristen for tilbagelevering af køretøjet udløb i går, og vi råder endnu ikke over oplysninger om, hvorvidt køretøjet er blevet destrueret eller ej. Under alle omstændigheder råder vores borger ikke over sit køretøj, selv om de britiske myndigheder har modtaget al nødvendig dokumentation.

  Petya Stavreva (PPE-DE). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Om 10 dage, den 14. juni 2008, vil Bulgarien ære Alexander Stamboliiskis minde og livsværk - en statsmand, reformist og leder af landets landbrugsbevægelse.

Han kom til magten i Bulgarien i 1919 efter to nationale katastrofer og helligede sig den nationale sag, modernisering og demokratisk fornyelse af landet. Han blev indsat ved et statskup i 1923. Han blev dræbt på yderst brutal vis, men forbliver udødelig med sine idéer om et frit og uafhængigt Bulgarien på vej mod opbygning og integrering i Europa.

Stamboliiskis lære i statsmandskab synes særlig relevant i dag 85 år efter hans tragiske død, hvor Bulgarien er medlem af EU. Beskyttelsen af nationale interesser i den store europæiske familie, bevarelsen af den nationale identitet side om side med den hurtige tilvending til nye situationer bør samle kræfterne hos alle os, som er borgere i et forenet Europa, og for hvem værdier ikke blot er et vagt begreb, men en bestemt adfærd, holdning og social løsning.

  Iliana Malinova Iotova (PSE). - (BG) Hr. formand! De bulgarske operationelle programmer inden for rammerne af EU-fondene var blandt de første til at blive godkendt af Kommissionen for perioden 2007-2013.

Vi må indrømme, at vi som ny medlemsstat konfronteres med mange vanskeligheder i forbindelse med hver enkelt specifik gennemførelse. Problemerne spænder lige fra utilstrækkelig information til uregelmæssigheder, selv misbrug af ressourcer fra EU-fondene - "forstyrrelser", som ingen EU-medlemsstat spares for.

Den bulgarske regering betragter fondsanvendelse som en større opgave. Den har indført radikale reformer i alle institutioner med ansvar for EU-fonde. Der er udpeget en vicepremierminister for at sikre den overordnede koordinering af processen.

De hidtil utilfredsstillende resultater af fondsanvendelse bliver argumenter i en stærk kampagne for den hjemlige opposition, som gentagne gange har forsøgt at stille landet i dårligt lys, selv her i Europa-Parlamentets plenarsal.

Henvisningerne til anonyme kilder, der forventer en apokalyptisk rapport fra Kommissionen for Bulgarien i juli endnu inden denne har indledt arbejdet med at udfærdige den, er udelukkende forslag til hjemlige politiske formål, og bidrager ikke til løsning af problemerne. Desværre er det eneste, der opnås med disse, at mit lands gode ry og røgte undermineres. Jeg vil gerne understrege kraftigt, at den bulgarske stat træffer radikale foranstaltninger på de respektive områder og har en stærk vilje til at løse de eksisterende problemer.

  Marios Matsakis (ALDE). - Hr. formand! De er sandsynligvis klar over, at Europa-Parlamentets bygninger i Strasbourg indeholder en mere omfattende forekomst af asbest end oprindeligt antaget. Siden 2004 har der været udført restaureringsarbejder og senest fjernelse af asbest - tilsyneladende mens bygningerne har været i brug. Dette er efter min opfattelse uklogt og farligt, idet enhver form for arbejde med asbestholdige strukturer uundgåeligt frigiver kræftfremkaldende fibre i luften.

Jeg mener ikke, at Europa-Parlamentet i Strasbourg må anvendes, medmindre og indtil al asbest er fjernet på korrekt vis og bygningerne er blevet helt renset. Af hensyn til den offentlige sundhed og gennemsigtighed anmoder jeg om, at formanden for denne forsamling hurtigst muligt afgiver en fuldt forståelig erklæring om denne sag om asbestfjernelse fra Europa-Parlamentet i Strasbourg.

  Willy Meyer Pleite (GUE/NGL). - (ES) Hr. formand! Vi står i øjeblikket med en meget alvorlig fiskerikrise i hele EU, som kræver et hurtigt svar fra de europæiske institutioner. Jeg synes, at der er hårdt brug for at nedsætte et trepartisudvalg med deltagelse af de offentlige forvaltninger, fagforeningerne og rederne.

For én gang for alle at få klaret denne krise er det ikke nok med lappeløsninger, der er brug for at udforme et fyldestgørende strukturelt forslag, som behandler hele sektorens krise. Vi går naturligvis ind for et ansvarligt fiskeri, markedsføringen af produktet skal løses, vi skal klare manglen på mandskab på fiskerflåderne, vi skal sikre nogle ordentlige arbejdsforhold for arbejdstagerne og en vej ud af denne vanskelige situation.

Efter min mening er det meget vigtigt, at vi nu fra Europa-Parlamentets side støtter en løsning på denne krise, for den berører også kvalitetsbeskæftigelse, og derudover skal vi være på højde med omstændighederne.

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! En af mine vælgere fra London, hr. Budd Margolis, har underrettet mig om, at hans litauiske slægtning, Rachel Margolis, har offentliggjort sine erindringer om sine oplevelser under Anden Verdenskrig. Hun flygtede fra Vilnaghettoen og arbejdede derefter sammen med partisanerne, som kæmpede mod nazisterne. De litauiske myndigheder anvender nu hendes erindringer som bevis med henblik på at forfølge overlevende jødiske partisaner som krigsforbrydere. Disse omfatter Yitzhak Arad, den tidligere direktør for Israels holocaustcenter, og Fania Brancovskaja, bibliotekar ved jiddishinstituttet på Vilnius' universitet.

Litauen er forpligtet til at retsforfølge overlevende krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig, men har hidtil ikke haft success med at retsforfølge nogen. Jødiske partisaner, som kæmpede mod tyskerne og deres kollaboratører anses af nogle for at være forrædere over for Litauen.

På vegne af mange af mine jødiske og ikkejødiske vælgere stiller jeg spørgsmålet: Hvor er retfærdigheden i at retsforfølge jødiske partisaner, som kæmpede mod nazisterne, mens jødernes mordere ikke straffes?

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Rundt omkring i Europa har vi oplevet fuldt begrundede protester fra fiskere over den tårnhøje brændstofpris. Visse regeringer har levet op til deres ansvar, og andre, som f.eks. min egen, har ikke.

Vi formodes at have en fælles fiskeripolitik, men i mange regioner i Europa er tilgangen alt andet end fælles. I min lokale valgkreds betaler indehavere af mindre trawlere hver dag en brændstofregning på over 2.000 euro. Deres bøn om kortsigtet støtte er faldet for døve øren, selv om det ligger inden for den lokale ministers beføjelser at udbetale minimumsstøtte i henhold til statsreglerne. Hun har på skammelig vis nægtet dette. I Frankrig og Spanien har regeringerne nu skredet til handling.

Hvordan kan man have en bæredygtig fælles fiskeripolitik med en sådan ulighed med hensyn til et så grundlæggende produkt som brændstof? Jeg fordømmer minister Gildernews ligegyldighed og opfordrer ikke blot til kortsigtet støtte, men også til en langsigtet brændstofstrategi for vor fiskerisektor.

  Jim Higgins (PPE-DE). - (GA) Hr. formand! Den irske regering er ved at indføre en national bredbåndsordning. Bredbånd er utilgængeligt i 10 % af landet, og hovedparten af disse 10 % befinder sig i den region, jeg kommer fra - hovedsagelig den vestlige og indre del af landet. Selv om bredbånd er i vækst, er vækstraten ikke tilfredsstillende og harmonerer ikke med gennemsnittet for EU.

I Irland er bredbånd tilgængeligt i 86 % af byområderne, men tilgængeligheden af bredbånd i landområderne er meget mindre. Der må gøres noget. Vi misunder situationen i den nordlige del af landet, hvor bredbånd er tilgængeligt i alle områder. Jeg ønsker, at Kommissionen lægger pres på den irske regering, således at vi kan opnå Lissabondagsordenens mål.

  Cătălin-Ioan Nechifor (PSE). – (RO) Om kort tid vil Kommissionens rapporter blive offentliggjort og vidne om de fremskridt, som Rumænien og Bulgarien har gjort med hensyn til retsreformen.

I dag halvandet år efter integrationen udtaler et stigende antal utilfredse personer sig på europæisk plan om, at de fremskridt, som er opnået til dato, anses for at være ubetydelige i forhold til de formodede mål. Selv om eksperter til en hvis grad medgiver, at Rumænien og Bulgarien skulle have været optaget i EU meget tidligere, mener jeg, at disse to nye medlemsstater skal hjælpes og støttes yderligere af Kommissionen og Europa-Parlamentet.

I betragtning af at valget til Europa-Parlamentet finder sted næste år, er jeg overbevist om, at de kommende måneder vil være afgørende for Bulgarien og Rumænien med hensyn til fuldt ud at bevise deres europæiske medlemskab.

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne rejse et spørgsmål om sproglig forskelsbehandling i Europa-Parlamentet: grænsefladen på parlamentsmedlemmernes computere fungerer kun på engelsk. Der er kun mulighed for at navigere vore styresystemer og få adgang til filer ved hjælp af vore computere, hvis vi mestrer engelsk.

For mig at se er dette fuldstændig diskriminerende over for de parlamentsmedlemmer, som gerne vil udføre deres arbejde direkte på deres egne computere, selv om de ikke kan engelsk. Dette er et problem om sproggodkendelse, som vore venner i esperantobevægelsen forsøger at komme til livs i FN, og jeg undrer mig over, hvad frankofonibevægelsen beskæftiger sig med, hvis den ikke også tager sig af dette problem. Hr. formand, jeg håber, at dette problem kan blive løst, og at der også kan findes en løsning på den teknologiske forskelsbehandling, jeg oplevede, da jeg fremsatte en forespørgsel til skriftlig besvarelse den 2. juni i et åbent format - ODF-formatet - som er forskelligt fra Microsoftformatet, der i øjeblikket anvendes. Svaret, jeg modtog fra den ansvarlige afdeling, var, at det ikke var muligt at fremsætte spørgsmål i et åbent format.

Jeg håber, at disse former for sproglig og teknologisk forskelsbehandling straks ophører.

  Georgios Toussas (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Prisstigningerne på alle forbrugsvarer på massemarkedet og på transport og serviceydelser har sammen med lave lønninger og pensioner samt drastiske nedskæringer i sociale velfærdsydelser gentagne gange gjort et stort indhug i folks indtægter, samtidig med at de har skabt enorme fortjenester til monopolforetagender.

Priserne er steget helt ukontrolleret for almindelige arbejderfamilier i alle medlemsstater. De, der prøver at give nogle få onde spekulanter skylden for de høje priser, narrer befolkningen. De skjuler det faktum, at de høje priser er stimuleret af monopolforetagendernes fortjenester samt den frie markedspolitik og konkurrencepolitik, som er selve hjørnestenene i EU og dets politikker, således som de er blevet udformet og gennemført af medlemsstaterne og deres regeringer. Høje priser begynder med monopoler inden for produktion og handel, som domineres af virksomhedskoncerner, der udplyndrer folk og knuser tusindvis af små firmaer og virksomheder.

Vi opfordrer arbejderne til at intensivere kampen for reelle lønstigninger, pensioner, sociale velfærdsydelser og afskaffelse af momsen på almindelige forbrugsvarer, forsyningspligtydelser og brændstof, så de offentlige forsyningsselskabers priser sænkes.

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Den 15. maj blev der indført en lov i USA, som udgør en milepæl i krisen om ulovlig skovhugst, som opleves verden over. Kongressen var den første i verden til at indføre en sådan lov, som forbyder import af ulovligt hugget træ. I 2006 var 10 % af al import til USA produceret med ulovligt hugget træ. Efter lovens vedtagelse har analyser understreget, at denne lov bidrager til amerikanske fabrikkers konkurrencedygtighed, beskytter job og sender en klar besked, som skovsamfundene vil være lydhøre over for.

Mit spørgsmål lyder således: Hvor længe vil EU vente, og hvad venter det på? Skammer det sig og finder det det skandaløst, at vi venter med foldede arme? Men vi parlamentsmedlemmer kan gøre noget. Jeg opfordrer alle til at underskrive andragende 23, som blev fremført for et par måneder siden, og hvis mål er, at vi skal overbevise Kommissionen om endelig at indføre lovgivning, efter USA, mens vi stadig har skove.

  Neena Gill (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på situationen for en af mine vælgere, Alan Jones, fra Knighton, en provinsby i den vestlige indre del af landet, som er et slående eksempel på en virksomhedsleder i Europa, som er blevet ladt i stikken på grund af manglende bredbåndsforbindelse af høj hastighed i landområderne. Han ønsker at etablere et mindre onlinefirma, som skal tilbyde billedindramningstjenester. Da han lider af et handicap, vil det være ideelt for ham at arbejde hjemme i forbindelse med opstarten af ny virksomhed. Der er imidlertid kun en internetudbyder, som har monopol på bredbånd i byen, og selv om den udvider, er forbindelsen yderst langsom og kan ganske enkelt ikke anvendes til at drive virksomhed.

Kommissionen har planer om at slå bro over det digitale skel og udvide bredbånd til også at omfatte landområder, og den må omgående løse internetudbydernes problemer og sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer, samt at områderne ikke sakker bagud med hensyn til kvalitet, høj hastighed og lav pris.

Jeg vil gerne anmode Dem om at sikre, at Kommissionen sørger for, at virksomhedsledere som hr. Jones ikke forhindres i eller i frustration undlader at opstarte virksomhed, hvilket vil hindre oprettelsen af tiltrængte job i landområderne.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Kommissionen og medlemmer af WTO har travlt med at afslutte Dohaforhandlingerne om landbrug og åbning af markedet for industrivarer, NAMA. Den væsentlige påvirkning fra den nuværende situation med valget i USA er åbenlys. I forhold til suspenderingen af runden i 2006 er NAMA-spørgsmålet imidlertid tydeligvis et skridt baglæns. Det lykkes højt udviklede lande at fastholde en næsten uændret miljøsituation. EU's tekstil- og beklædningspriser vil falde fra 12 til 4 %. De nye markedsøkonomiers markeder vil ikke åbnes, da det ikke er priserne, men forpligtelsen til maksimumpriser, der skal indskrænkes. Desuden skal der gælde en 18-årig overgangsperiode for Kina, landet som invaderede Europa og resten af verden med lavkvalitetsvarer. Det planlagte NAMA-projekt er uacceptabelt for Litauen og andre EU-lande, da det vil sætte deres konkurrencedygtighed på spil. Der er åbenlys balance mellem landbruget og NAMA. EU bør ikke haste afslutningen af Dohaforhandlingerne igennem alene på baggrund af økonomien. Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage sig tid til dette og repræsentere EU-landenes interesser rimeligt.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske fiskere fra forskellige lande i EU, navnlig fra Portugal, med deres kamp for at beskytte den strategiske fiskerisektor samt job, værdige lønninger og livsbetingelser for tusindvis af fiskere og deres familier.

Stillet over for en fælles fiskeripolitik og et EU, som forholder sig passivt over for den langvarige socioøkonomiske krise, som denne sektor lider under, og som er tiltaget så meget desto mere på grund af prisen på og financiel spekulation i brændstof - diesel og olie - har fiskerne endelig vist, at der findes løsninger og foranstaltninger, som skulle have været truffet for længe siden. Løsninger og foanstaltninger, som kræver, at EU ophører med at vende det døve øre til, vedtager nye politikker, som beskytter og fremmer fiskerisektoren, ikke dens langsomme dødskamp og undergang. Fiskeriet har en fremtid.

Jeg kan ikke afrunde dette korte indlæg uden at takke de tusindvis af arbejdstagere, som vil demonstrere i Lissabon i morgen for at forsvare deres opnåelser og arbejdsrettigheder.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Udvidelsen af Schengenområdet var rigtig gode nyheder for mit lands borgere - et symbol på tjekkiske borgeres ligeværd med de øvrige Unionslande. Desværre er dagens aviser fulde af overskrifter om tjekkiske chauffører, der chikaneres af tysk og østrigsk politi. Siden april har der fundet systematisk og omfattende kontrol af busser og privatbiler med tjekkiske registreringsplader sted i Tyskland og Østrig. Efter blot over en måned med general kontrol meddelte Østrig, at landet ville forestage kontrol fra juni i forbindelse med det europæiske fodboldmesterskab. Dette er kun rimeligt. Jeg modsætter mig imidlertid på det kraftigste general kontrol af tjekkiske chauffører i Tyskland. Dette er en ensidet beslutning, som vanskeligt lader sig forklare, og den skader naboforholdene. Jeg modtager skrivelser fra borgere, der anmoder de tjekkiske myndigheder om at gøre gengæld. Dette er ikke nogen god situation, og den vil desuden påvirke det politiske klima forud for ratificeringen af Lissabontraktaten. Jeg har allerede fremført en anmodning, og jeg beder nu de tyske medlemmer om at se på denne sag hjemme i Tyskland.

  Rovana Plumb (PSE). - (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne hilse det fælles program på initiativ fra Europarådet velkommen, som sigter mod at fjerne al form for vold mod børn, og jeg er overbevist om, at i 2009 vil fysisk afstraffelse være forbudt i hele verden.

Jeg vil hermed gerne understrege behovet for en fælles kampagne på europæisk plan, der sigter mod at gøre børn opmærksomme på, at vold mod dem er ulovligt, og at de må angive enhver form for dårlig behandling, de udsættes for. I visse EU-medlemsstater betragter forældre fysisk afstraffelse som en normal opdragelsesmetode, og børnene formoder, at dette er normalt.

EU's fremtid afhænger af den måde, hvorpå børns rettigheder overholdes, og i forbindelse med deres opdragelse må vi undgå enhver form for vold.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Eurofound har for nylig oplyst, at 25 % af overskuddet i Polen mellem 2003 og 2006 stammede fra virksomhedsomlægninger. Oplysninger har vist, at adskillige multinationale selskaber har anvendt denne praksis efter at have modtaget millioner af euro i fællesskabsstøtte og efter at have høstet millioner i fortjeneste, hvilket er uacceptabelt.

Der findes arbejdstagere, som stadig ikke har modtaget den godtgørelse, de er berettiget til, som i tilfældet i Vila Nova de Gaia og Brax, hvis arbejdstagere i går gik rettens vej for at anmode om de godtgørelsesbeløb, de har haft krav på i fire år.

Arbejdsløshed fungerer også som en berettigelse for en stadig mere prekær beskæftigelse, som regeringen reagerer på med flere forsøg på at forringe arbejdstagernes rettigheder. Jeg hilser derfor den aktionsdag velkommen, som Portugals fagforening CGTP afholder i morgen i Lissabon, Portugal.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lige henlede forsamlingens opmærksomhed på den konference, der finder sted i Rom om den globale fødevarekrise. Vi har i denne forsamling givet udtryk for vor bekymring over dette problem i vor seneste beslutning om fødevarepriser.

Et af hovedspørgsmålene er underinvesteringen i landbruget i såvel de udviklede lande som landene i udvikling. Jeg fik kendskab til problemets omfang på en konference i Irland så sent som i sidste uge, da en nonne fra Holy Rosary, Nora MacNamara, i meget entydige vendinger nævnte, at der forekom investeringer, da hun for mange år siden beskæftigede sig med landbrug i Afrika. Og hun fortalte, at Afrika - eller snarere landbruget - var et fyord, når der blev søgt om fondsmidler til støtte af projekter i området. Vi er nødt til at vende tilbage til vore rødder med hensyn til investering i landbruget.

Lad mig blot i forbindelse med debatten om Lissabontraktaten i Irland nævne, at denne traktat rent faktisk vil øge EUs rolle i udviklingslandene og efter min mening hjælpe os med at løse den fødevarekrise, vi lige nu står over for ikke blot i Europa, men globalt.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Hr. formand! I februar dette år holdt hr. Erdogan, Tyrkiets premierminister, en yderst kontroversiel tale i Köln, hvori han kaldte assimilation en forbrydelse mod menneskeheden. Set ud fra en betragtning om frihed til at vælge sin identitet er denne erklæring uacceptabel; bevarelse af den kulturelle diversitet er et vigtigt mål, men valget kan ikke tages fra den enkelte.

Den naturlige situation for tyrkere i Vesteuropa kan være dobbelt identitet. Erdogans krav om et tyrkisksproget universitet i Tyskland er urealistisk, idet det i mange lande i Unionen forekommer, at det oprindelig hjemmehørende nationale mindretal, som har boet der i flere hundrede år, ikke har deres eget statsuniversitet, som f.eks. ungarerne i Transsylvanien, hvor det ungarske samfund ikke matte have et uafhængigt statsuniversitet under det kommunistiske diktatur.

Det er vigtigt, at Tyrkiet ikke manipulerer de migrantmindretal, som bor i Vesteuropa af indenrigspolitiske hensyn. Det ville desuden være ønskeligt, hvis premierminister Erdogan ville rydde op i egen bolig med hensyn til kurdernes situation, erkendelse af det armenske folkedrab og lige rettigheder for kvinder.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). – (RO) Hr. formand! De europæiske socialdemokrater håber, at Europa bliver et godt eksempel for hele verden med hensyn til livskvalitet. De 27 medlemsstater opbygger nu et nyt socialt Europa, som vil bringe velstand for alle borgere i EU.

I Unionens budget for 2008 er næsten 45 % afsat til vækst, innovation, jobskabelse samt økonomisk og social samhørighed, og 42,6 % er afsat til landbruget. Landområderne udgør 90 % af EU's territorium.

Trods de 41 millioner euro, som er afsat til landbruget i 2008, medførte de øgede priser på landbrugsarbejde og de øgede energipriser en stigning i landbrugsprodukternes priser og bevirkede, at den økonomiske situation forværredes. Jeg mener, at tilskudspolitikken for landbruget og passende betingelser for fremme af investeringer på området er løsningen på en del af de udfordringer, som Unionen vil stå over for de kommende år.

Et udviklet landbrug vil give alle europæiske borgere adgang til sunde fødevarer og tilstrækkelige mængder til overkommelige priser. Sund kost er et essentielt apekt af livskvaliteten.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

22. Generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Helmuth Markov for Udvalget om International Handel om forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 og om ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr. 1933/2006 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 964/2007 og (EF) nr. 1100/2006 (2007/0289(CNS)) (A6-0200/2008).

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, lad mig først undskylde på vegne af Peter Mandelson, som ikke kunne være her i dag for at drøfte forordningen om anvendelse af ordningen med generelle toldpræferencer (GSP) med Parlamentet. Han har bedt mig tale på hans vegne.

Jeg takker for Deres arbejde og værdifulde bemærkninger om forslaget til en GSP-forordning for 2009-2011. Kommissionen mente, at det var vigtigt, at Parlamentet fik lejlighed til at give udtryk for sin holdning, og vi sætter virkelig pris på Deres bestræbelser på at behandle forslagene og fremkomme med en udtalelse, selv med en ret kort tidsfrist. Vi hilser derfor udtalelsen og muligheden for at gennemføre drøftelser med Dem og for at forklare Kommissionens holdning velkommen.

De generelle toldpræferencer er et vigtigt handelspolitisk instrument til gavn for udviklingen. Kommissionen sætter derfor pris på, at det i udtalelsen anerkendes, at EU's generelle toldpræferencer er den vigtigste ordning af denne karakter i de udviklede lande, og at den fortsat yder et vigtigt bidrag til målet om at fremme udvikling og nedbringe fattigdommen i udviklingslandene.

Vi er enige med Parlamentet i, at ordningen fortsat skal fungere på en stabil, gennemskuelig og forudsigelig måde. Disse aspekter er vigtige for de begunstigede lande selv og giver dem og økonomiske aktører i EU et mere stabilt grundlag for deres egen beslutningstagning vedrørende handel og investeringsmuligheder.

Kommissionen mener, at alle ordningens tre komponenter - standard-GSP'en for alle begunstigede, "GSP-plus"-ordningen for de lande, der indgår særlige forpligtelser med hensyn til opfyldelse af internationale standarder for god regeringsførelse og bæredygtig udvikling, og Alt undtagen våben-initiativet for de mindst udviklede lande - fungerer godt og i overensstemmelse med de generelle politiske retningslinjer, der blev indført for perioden 2006-2015. Derfor er den grundlæggende fremgangsmåde, der ligger til grund for den foreslåede forordning for 2009-2011, baseret på kontinuitet i substansen kombineret med nogle tekniske opdateringer.

Vi arbejder aktivt sammen med medlemsstaterne i Rådet for at nå til enighed om den endelige forordning. Formandskabet har sat sig for, at dette mål skal nås inden udgangen af juni. Kommissionen støtter dette, da en hurtig beslutning er vigtig for at sikre, at de begunstigede lande og alle andre berørte parter, herunder erhvervsvirksomheder, har tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de ændringer, der vil blive gennemført fra januar næste år.

En anden meget vigtig årsag til, at der bør træffes en hurtig beslutning, er, at alle de lande, der ønsker at ansøge om "GSP-plus"-behandling, skal gøre dette inden udgangen af oktober, og snarest muligt skal have kendskab til de kriterier og processer, de skal opfylde.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at nogle af Parlamentets bemærkninger og forslag rent faktisk vedrører emner, der ligger uden for denne forordnings anvendelsesområde, selv om der helt sikkert er tale om vigtige spørgsmål ud fra et udviklingsmæssigt perspektiv.

En reform af EU's præferentielle oprindelsesregler, herunder med henblik på GSP-ordningen, behandles separat under ledelse af kommissær László Kovács.

En række bemærkninger vedrører også behovet for at sikre, at udviklingslandene har adgang til tilstrækkelig støtte af god kvalitet til handel for at hjælpe dem til at opbygge handelskapacitet og styrke handelens potentiale til at drive deres egen økonomiske vækst og bæredygtige udvikling. Her har EU allerede demonstreret sit stærke engagement, og har i EU's strategi for støtte til handel fra oktober 2007 indført et stabilt grundlag for yderligere forbedringer.

Lad mig afslutningsvis gentage, at vi sætter stor pris på den interesse, som Parlamentet har udvist for disse forslag.

  Helmuth Markov , ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! udviklingssamarbejde og handel er normalt de vigtigste eksterne kræfter, der kan bidrage til et lands udvikling. Ikkegensidige toldpræferencer for udviklingslandene er et vigtigt og internationalt anerkendt instrument, som EU har gjort brug af i mange år.

Der findes i øjeblikket tre ordninger. For det første den generelle ordning, som alle begunstigede lande er omfattet af.

For det andet GSP+-incitamentsordningen, der indebærer yderligere fordele for lande, som gennemfører visse internationale standarder for menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, narkotikabekæmpelse og god regeringsførelse.

For det tredje særordningen for de mindst udviklede lande, der i teorien giver dem toldfri og kvotefri adgang til EU's indre marked for "Alt undtagen Våben". Personligt mener jeg, at det er absolut katastrofalt, at der stadig ikke findes nogen retligt bindende forordning, der forbyder eksport af våben fra EU til disse lande.

Alle handelspræferencer i verden er nytteløse, hvis voldelige konflikter ødelægger grundlaget for en fungerende national økonomi.

Den foreslåede betænkning indeholder forbedringer af Kommissionens forslag til GSP-ordningen for perioden fra januar 2009 til december 2011 på følgende områder:

For det første forbedring af anvendelsen og effektiviteten. Dette omfatter også en forkortelse af fristerne for ændringer og afprøvning fra tre år til et år.

For det andet udviklingsreglerne for en reformproces, hvor de begunstigede lande medtages i passende omfang.

For det tredje sammenhængen med WTO's multilaterale rammer og dermed selvfølgelig med Dohaudviklingsrundens målsætninger. Den første af disse er sammen med den nødvendige konsekvensanalyse af EU's handelspolitiske instrumenters udviklingskapacitet den omstændighed, at reformen af EU's oprindelsesbestemmelser finder sted, samtidig med at den nye GSP-ordning træder i kraft, og for det andet og vigtigst af alt, at reglerne om kravene til de begunstigede lande forbedres. Jeg tænker derfor f.eks. på muligheden for interregional og tværregional kumulation. Dette betyder, at et produkt fremstillet i en regional, men grænseoverskridende produktionsproces ikke falder uden for GSP-ordningen på grund af meningsløse landeoprindelsesregler.

For det fjerde sikring af demokratisk og parlamentarisk kontrol med gennemførelsen og om nødvendigt tilpasning af den nugældende forordning. Jeg vil gerne her sige, at jeg glæder mig over, at Kommissionen har inddraget Parlamentet i høringsprocessen på dette tidspunkt, men at Parlamentet må træffe fælles beslutninger om disse spørgsmål i fremtiden på et rimelig regelmæssigt grundlag. Jeg antager således, at Kommissionen vil tage vores ændringsforslag alvorligt denne gang i stedet for i vid udstrækning at ignorere dem, som det var tilfældet med initiativbetænkningen om reformen for to år siden.

Jeg har en bemærkning til GSP+-incitamentsordningen. Jeg mener, det er yderst vigtigt, at de forskellige lande ikke vurderes ud fra forskellige standarder, når menneskerettighedssituationen og god regeringsførelse vurderes - og ikke blot i handelsrelationer. Samtidig står det dog fuldstændig klart, at en generel opgivelse af toldpræferencer kan have katastrofale følger for befolkningen i et udviklingsland og endog for menneskerettighedssituationen i dette land.

Beslutningen om, hvor godt eller dårligt de internationale aftaler, der er anført i bilaget til den nuværende forordning, rent faktisk gennemføres, og hvilke præferencer der om nødvendigt skal opgives, bør derfor afprøves yderst forsigtigt.

Jeg vil gerne støtte ændringsforslag 37, der er fremlagt her, og som minder os om, at alle muligheder bør kontrolleres, således at de lande, der ikke hører til de mindst udviklede, og som ikke har indgået nogen økonomisk partnerskabsaftale, kan nyde godt af nye handelsrammer, der tilbyder handelspræferencer, som i det mindste svarer til præferencerne i Cotonouaftalen.

I denne forbindelse vil jeg gerne takke alle skyggeordførerne og Udviklingsudvalget - og hr. Kaczmarek derovre - for deres samarbejde og vilje til at indgå kompromis. Udvalget om International Handel har kunnet vedtage denne betænkning enstemmigt, herunder indholdet af udtalelsen fra Udviklingsudvalget.

Der er ikke indgået nogen omfattende aftale med Rådet og Kommissionen - vi har også gennemført regelmæssige drøftelser af dette spørgsmål - og jeg håber derfor, at forordningen kan træde i kraft i god tid som planlagt, og at der ikke vil være nogen uoverensstemmelser mellem den nuværende og den nye præferenceperiode.

  Filip Kaczmarek, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (PL) Hr. formand! det internationale samfund anerkender handel som en grundlæggende udviklingsfaktor. En mere aktiv inddragelse af udviklingslandene i multilaterale forbindelser er et meget vigtigt skridt på vejen til at udrydde fattigdom i verden. Den generelle toldpræferenceordning bidrager derfor ikke til udviklingen af EU's handel. Den tjener hovedsageligt til at støtte udviklingslandene, herunder de mindst udviklede. Ordningens primære mål bør derfor være at nedbringe fattigdommen og at fremme bæredygtig udvikling og god regeringsførelse i udviklingslandene samt at gennemføre millenniumudviklingsmålene.

Som ordfører for Udviklingsudvalget vil jeg gerne understrege, at hr. Markovs betænkning er rigtig god, og jeg vil gerne takke både ordføreren og Udvalget om International Handel for at have accepteret Udviklingsudvalgets udtalelse. Disse to udvalg har ikke altid arbejdet sammen i en sådan harmoni, som det har været tilfældet her, så jeg vil gerne give udtryk for min dybfølte tak.

Blandt de spørgsmål, som begge udvalg anser for at være de vigtigste, kan nævnes: en styrkelse af Parlamentets rolle i beslutningsprocessen - for at øge gennemsigtigheden, retssikkerheden og den demokratiske kontrol, en lettelse af indførelsen af landeoprindelsesprincippet - for at optimere anvendelsen af præferencer, f.eks. via interregional kumulation, der samtidig vil fremme regionalt samarbejde i fattigere lande, lige behandling af alle lande som kandidater til GSP+, uanset hvornår de opfylder ordningens kriterier, og sidst, men ikke mindst, den mest omfattende, fuldstændige og detaljerede analyse af ordningens virkninger, før næste revision af den for perioden 2013-2014.

Parlamentet vil gerne vide, hvilke virkninger gennemførelsen af ordningen har. Et centralt element her er kendskab til, hvorvidt toldpræferenceordningen bidrager til en begrænsning af fattigdommen.

  Godelieve Quisthoudt-Rowohl, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! den ordning, der drøftes her, tjener til at bekæmpe fattigdom og tilbageståenhed. Tre punkter forekommer mig at være vigtige her. For det første, da dette nu er videreførelsen bør både adgang til og udtræden af ordningen, hvis parametrene i et land skulle ændre sig, være fleksibel. Med andre ord skal et land, der en gang har været et begunstiget land, altid forblive et begunstiget land? Dette forekommer mig ikke at være tilfældet. Vi må ikke glemme, at EU også har en pligt over for sine egne borgere, arbejdstagere og forbrugere. Der skal være en gensidig fordel; den bør ikke altid være ensidig.

For det andet glæder vi os over, at Europa-Parlamentet skal informeres i næste periode. Vi vil dog også gerne have en vurdering af ordningen. Denne vurdering bør omfatte en sammenligning med andre præferenceforanstaltninger, som f.eks. ØPA. Vi vil gerne realistisk set gøre opmærksom på, at der rent statistisk bliver en stadig større kløft mellem rig og fattig til trods for EU's forskellige foranstaltninger og til trods for medlemsstaternes foranstaltninger. Fører vores helt sikkert gode hensigter stadig til de rigtige resultater? Vi bør stille os selv dette spørgsmål.

For det tredje bør præferenceforanstaltninger, som f.eks. den GSP-ordning, vi drøfter her, knyttes sammen med følgende kriterier. Her har vi brug for en vis stramhed. For det første fremme af demokrati og retsstatsprincippet. For det andet indførelse af en minimumsramme for sociale og miljømæssige standarder i de begunstigede lande. Vi ønsker at bidrage hertil, hvilket også fremgår klart af betænkningen. Af hensyn til vores egen troværdighed bør vi ikke opgive kravene.

Jeg vil her gerne takke ordføreren for hans effektive samarbejde.

  Kader Arif, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Da Europa-Parlamentet udtalte sig om anvendelsen af generelle toldpræferencer for perioden 2005-2008, fandt Kommissionen det ikke hensigtsmæssigt at indarbejde vores forslag. Vi bekræfter igen i dag disse prioriteringer, navnlig at Europa-Parlamentet i højere grad bør involveres i tildelings- og opfølgningsprocedurerne for de forskellige arrangementer med generelle toldpræferencer.

Endvidere bør repræsentanterne for civilsamfundet, navnlig arbejdsmarkedets parter, spille en større rolle. De udgør en væsentlig informationskilde i forbindelse med kontrollen med iværksættelsen af de primære konventioner, der danner grundlag for anvendelsen af GSP+-ordningen. Jeg glæder mig i denne forbindelse over, at den nye forordning vil være mere kontant, hvad angår overholdelsen af bestemmelserne om god regeringsførelse på områder som arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og miljø. Unionen bør således være tro mod sine værdier og tilskynde sine samhandelspartnere til ikke blot at ratificere konventionerne, men også konkret at gennemføre dem.

Det er baggrunden for, at vi anmoder Kommissionen om at indføje et af vores forslag, som er afgørende for, at GSP+ fortsat er at betragte som en tilskyndelsesforanstaltning. I øjeblikket må et land, som ikke findes berettiget til at anvende GSP+-ordningen fra 2009, således vente, indtil næste forordning træder i kraft i 2012, før det igen kan anmode herom. Vi ønsker, at der åbnes mulighed for hvert år at indsende en ny ansøgning, således at der for udviklingslandene er en reel tilskyndelse til hurtigst muligt at gennemføre disse konventioner for at kunne nyde gavn af GSP+-ordningen.

Endelig erindrer jeg om, at der er behov for at ændre oprindelsesreglerne, således at der opnås et globalt, forenklet og harmoniseret system, der er rettet mod en styrkelse af den regionale integration, som er og bliver det primære sigte med systemet. Beregninger af den nationale værditilvækst bør derfor tage hensyn til de fattige landes særlige situation, idet de ikke kan drage nytte af for restriktive oprindelsesregler. Unionen har med GSP-ordningen indført et instrument, som er velegnet til at sikre ikke kun udviklingslandenes integration i verdenshandelen, men også spredning af god regeringsførelse.

Europa-Parlamentets forslag ville åbne mulighed for fremskridt på de to områder. Vi håber, Kommissionen vil indarbejde dem.

  Seán Ó Neachtain, for UEN-Gruppen. - (GA) Hr. formand, EU giver mest i økonomisk støtte til den tredje verden. Tredjeverdenslandene har imidlertid brug for mere end blot penge. Det er meget vigtigt, at disse landes økonomier udvikles og styrkes. Jeg støtter i allerhøjeste grad handel mellem Europa og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet.

Jeg er ikke enig med verdenshandelsforhandlingerne i Genève. Den foreslåede løsning vil ikke på nogen måde gavne det europæiske landbrug, den vil ikke bidrage til fødevaresikkerheden i Europa - eller i Irland. Vi er dog ikke de eneste, der er utilfredse. Amerika er også utilfreds. Og af de 152 lande, der er involveret i global handel, ser det ud til, at kun to er tilfredse.

Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at hilse den irske landbrugsforenings beslutning om at acceptere og støtte Lissabontraktaten velkommen. Om en uges tid vil der blive afholdt folkeafstemning om traktaten i Irland. Jeg vil også gerne sige, at vi ønsker, at traktaten godkendes og vedtages, så vi står stærkere og mere forenet i fremtidige forhandlinger.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! umiddelbart burde jeg gå ind for denne betænkning, der søger at hjælpe uudviklede lande. Når alt kommer til alt, var Storbritaniens Commonwealth præferenceordning til enorm gavn for de mindre velstillede medlemmer af det britiske Commonwealth, men jeg går ikke ud fra, at De har lyst til her at høre, hvordan en ond postimperialistisk magt rent faktisk hjalp sine fattigere naboer.

Problemet er, at EU-programmer altid ender med at få den modsatte virkning af, hvad der var hensigten. Den fælles fiskeripolitik, der skulle bevare fiskebestandene, er en katastrofe, der har dannet grundlag for, at EU med Parlamentets accept har tildelt licenser til, at EU's fiskerflåder kunne rasere farvandene omkring det ene tredjeverdensland efter det andet og skabe fattigdom og sult, hvor der engang i det mindste var et subsistensniveau. Den overskydende sukkerproduktion dumpes i den tredje verden, hvor svaret naturligvis er at nedsætte den europæiske produktion, og ikke at anvende den til noget andet. Tobak af dårlig kvalitet, der blev dyrket i EU med et årligt tilskud på 18 millioner euro af skatteydernes penge, blev dumpet, hvor den gjorde mest skade. Nu får vi at vide, at disse penge vil gå til antirygepropaganda og ikke til hjælp til den tredje verden.

EU's hjælpeprogrammer er et klassisk eksempel på at give med den ene hånd og tage tilbage med den anden. Den fælles landbrugspolitik begrænser importen og hæmmer udviklingslandene, mens EU samtidig dumper sit overskud i den tredje verden. Fattige lokale landmænd mister således deres levebrød, og tæppet trækkes væk under præcis de lande, som den generelle præferenceordning skulle hjælpe. Fødevarepriserne stiger så meget, at den tidligere sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov, advarer om en fødevarerevolution. Midt i alt dette fremmer EU sine biobrændstofmål, som vil få indflydelse på fødevareproduktionen i den tredje verden mere end nogen andre steder.

Så Parlamentet kan blive begejstret over, hvordan EU's GSP-ordning vil hjælpe de mindre udviklede lande, men sandheden er, at EU's politikker kun vil hjælpe til at sikre, at de fattige forbliver fattige, de sultne forbliver sultne, og de mindre udviklede lande forbliver uudviklede.

  Daniel Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne gentage den generelle præferenceordnings (GSP) betydning for den økonomiske og handelsmæssige udvikling i modtagerlandene.

Parlamentets ændringsforslag har i høj grad forbedret forslaget til forordning, der dækker perioden 2009-2011, og de har fokuseret på områder, der kan styrke betingelserne for modtagerlandenes anvendelse af systemet, f.eks. teknisk bistand fra EU, der er fundamental for at opnå en bedre udnyttelse af de handelsfordele, som GSP'en tilbyder.

Jeg vil også gerne understrege muligheden for, at landene kan anmode om optagelse i den særlige tilskyndede ordning for bæredygtig udvikling, dvs. den mest fordelagtige GSP+, og desuden at de kan gøre det hvert år. Jeg synes dog, at der er nogle af de forslag, der er vedtaget i Udvalget om International Handel, går for vidt.

Ændringsforslag 8, der omhandler muligheden for, at lande, som ikke er de endelige lande for eksporten, kan få gavn af den mere gunstige GSP+ og "Alt undtagen Våben"-initiativet, kan skade visse lande, der reelt fortjener at blive omfattet af disse ordninger. Det kunne generelt skabe mere forvirring om anvendelsen af GSP og af oprindelsesreglerne. Dette spørgsmål bør vi lade ligge til den næste revision af oprindelsesreglerne.

Jeg synes også, at det, som nogle af mine kolleger allerede har gjort, er nødvendigt at påpege vigtigheden af, at Kommissionen fremlægger undersøgelser, der vurderer de generelle præferenceordningers konsekvenser for modtagerlandene. Jeg synes dog, at denne undersøgelse bør fokusere på rent kommercielle aspekter og ikke omfatte flere områder, der ligger ud over denne forordnings anvendelsesområde.

Endelig vil jeg gerne i lighed med udvalgets egen formand, hr. Markov, understrege, at vores ændringsforslag styrker Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med gennemførelsen af forordningen. Det, der behandles i forordningen, er Europa-Parlamentets kommende rolle i forbindelse med handelspolitikken, når Lissabontraktaten er blevet vedtaget, hvilket jeg håber, den bliver.

  Erika Mann (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komme med en meget kort bemærkning til kommissæren. Kommissæren nævnte med rette, at GSP+ handler om bæredygtig udvikling og, som formanden for Udvalget om International Handel nævnte, hænger sammen med millenniumudviklingsmålene. Dette er meget vigtigt, og jeg husker tydeligt, at vi, da vi drøftede denne ordning første gang, sagde, at det var nødvendigt at evaluere og reevaluere, hvor værdifuld den er for landene og for os selv.

Der er et emne, som jeg meget gerne vil henlede opmærksomheden på, og som kan blive kompliceret og problematisk i fremtiden, nemlig de lande, der opererer inden for ordningen, men som har et meget kompliceret miljø. Eksempelvis Sri Lanka, der gerne ville opfylde målene, men som på grund af mange forskellige forhold - og jeg ønsker ikke her at gå i detaljer - måske ikke er i stand til det.

Jeg siger ikke, at vi skal ændre vores system. Jeg vil gerne - som min kollega Kader Arif allerede har gjort - anmode Kommissionen om at være meget forsigtig, når den evaluerer de enkelte tilfælde. Jeg vil bede Dem komme tilbage til vores udvalg og til Udenrigsudvalget, når De har gennemført evalueringen, og kom så tilbage til Parlamentet, så vi kan evaluere og drøfte det emne, jeg nævnte.

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil begynde med at sige, at jeg synes, at GSP, den generelle præferenceordning er et vældig godt instrument for udvikling, da det binder handel og udvikling sammen på en meget tydelig måde og giver de lande, som anstrenger sig, toldlettelser og dermed adgang til de europæiske markeder. Det er vigtigt, at vi netop også anvender det som et udviklingsværktøj.

Nu er det her en teknisk gennemgang, og så er det vigtigt, at vi ikke forværrer noget for dem, som allermest behøver udviklingshjælpen, men tværtimod styrker udviklingsdimensionen. Jeg synes på mange måder, at denne gennemgang gør det på en virkelig god måde, og at den fører værktøjet i den rigtige retning, men den når ikke hele vejen frem.

Jeg tænker feks. på Vietnam. Vietnam er i høj grad afhængigt af en enkelt produktgruppe, nemlig sko. Som De sikkert ved, findes der i GSP-systemet en tærskelværdi, som siger, at man skal opnå over 50 % af sin eksportværdi for at garanteres GSP-status. Lige nu havner Vietnam under 50 %. Det er på grund af os, Europa - det må vi være opmærksomme på, og på grund af, at vi har straffet Vietnam med toldafgifter på særligt skoeksport. De er under alle omstændighed stadig meget afhængige af netop skoeksporten, ikke mindst fattige kvinder i Vietnam.

Derfor spekulerer jeg på, hvorfor de ikke kan beholde deres præference? Det er jo bare 3,5 %. Det er ikke sådan, at de taber, at de får helt toldfri adgang. De får bare lidt lavere toldafgifter. I fremtiden skal vi jo desuden have en frihandelsaftale med Vietnam. Derfor spekulerer jeg på, hvorfor skal vi smide dem ud nu, når vi snart vil tage dem ind og optage eksporten gennem en frihandelsaftale?

Derfor håber jeg, at De vil kigge på dette i løbet af den næste forordningsperiode, således at intet land havner i den her situation, i det her limbo, som jeg synes, vi placerer Vietnam i inden for GSP-systemet.

  Francisco Assis (PSE). - (PT) Hr. formand! Arrangementet med den generelle præferenceordning (GSP) har vist sig at være et centralt handelspolitisk instrument til fremme af udviklingen og udryddelsen af fattigdom i verdens skrøbeligste lande og regioner ved hjælp af en gradvis integration af disse lande i det internationale handelssystem.

Som det allerede er blevet sagt her, har EU tre former for ordninger, der skal fremme en sådan udvikling. For størstedelens vedkommende fungerer de aktuelle mekanismer godt, men de kan naturligvis blive yderligere finpudset, og Europa-Parlamentet bør deltage aktivt for at sikre, at denne finjustering rent faktisk finder sted. Denne rapport sigter hovedsageligt tydeligt mod dette.

De forslag, den indeholder, om så vigtige emner som en forbedring og præcisering af oprindelsesbestemmelserne lader til at være meget relevante for at fremme princippet om regional sammenlægning, at vurdere konsekvenserne af udfaldet af de igangværende forhandlinger i Doharunden og for kravet om mere teknisk bistand til de mindst udviklede lande, så de fuldt ud kan udnytte denne støtte.

Alle disse overvejelser peger i én retning: At gøre disse redskaber mere anvendelige for de fattigste lande og således på afgørende vis bidrage til, at de når deres endelige mål om at bekæmpe tilbageståenhed, fattigdom og den absolutte uretfærdighed, som stadig findes i verden som følge af underudvikling.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som mange af mine kolleger i Parlamentet i dag glæder jeg mig over de ændringsforslag, som tilsigter en forbedring af Kommissionens forslag i overensstemmelse med ordførerens forslag. Det er ikke ofte, at vi kan sige det i Udvalget for International Handel, og at vi har den form for konsensus de forskellige partier imellem. Hans forslag går ud på at skabe et mere effektivt system, som lever bedre op til modtagerlandenes interesser, at udvikle regler om en bedre reguleret reformproces, at sikre, at reguleringen er i overensstemmelse med demokratisk og parlamentarisk kontrol, at bringe GSP-ordningen i overensstemmelse med WTO og Doharunden og ligeledes at forbedre GSP-ordningens gennemsigtighed.

På dette grundlag vil jeg på det kraftigste opfordre mine kolleger til at støtte en tværpolitisk global kampagne, der opfordrer til reel handel, og som jeg sammen med Abdi Abdirahman, formanden for Østafrikas lovgivende forsamling, er medformand for. Vi kræver fem ting. Lad os fjerne landbrugssubsidierne. Lad os fjerne landbrugstolden. Lad os liberalisere oprindelsesbestemmelserne. Lad os ophøre med at støtte korrupte regeringer gennem direkte budgetstøtte og lægge mere vægt på støtte til handel, så vi kan investere i ting, som f.eks. infrastruktur, og lad os tilskynde lavindkomstlande til at fjerne barrierer imellem landene.

Vi bør imidlertid også opfordre regeringerne i fattige lande til at overveje at gøre det samme med hensyn til grundlæggende nødvendigheder. Det er moralsk forkert, at fattige mennesker betaler mere for fødevarer og medicin på grund af statslige importtariffer. Ja, EU bør åbne sine markeder, men disse gode hensigter undergraves ofte, hvis andre regeringer udelukkende af ideologiske grunde begrænser adgangen og fastholder priserne på et højt niveau.

Vi bør derfor alle arbejde sammen om at bekæmpe handelstariffer, som fordømmer de fattige. Vi bør stoppe regeringssubsidier, som forstærker tyranni, og vi bør altid støtte dem, som ønsker at arbejde sig ud af fattigdommen, for med vores hjælp vil de sætte en stopper for sulten i verden.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! I dag drøfter vi en ændring i præferencetoldsatserne for udviklingslande i de næste tre år. Jeg støtter til fulde hr. Markovs opfordring i betænkningen om større fleksibilitet. Fru Quisthoudt-Rowohls ændringsforslag er vigtige. Kommissionen må foretage en langt mere detaljeret analyse af, hvilke konsekvenser generelle toldpræferencer har for udviklingslandenes økonomier, og undersøge deres virkning på den europæiske økonomi og forbrugerbeskyttelsen. Det er ikke kun GSP, men også ikketoldmæssige foranstaltninger, humanitær bistand eller tværtimod sanktioner som følge af alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne eller internationale aftaler, som påvirker udviklingen i de fattigste lande. Vi må derfor insistere på seriøse og dybtgående analyser af, hvilke konsekvenser alle disse foranstaltninger vil have for udviklingslandene. Først når vi har resultaterne, bør vi ændre satserne på en mere fleksibel måde end i dag. Dette bør ikke være en isoleret proces. Ændringerne bør ske samtidigt med alle de andre foranstaltninger. Vi bør også forbedre den måde, hvorpå vores udviklingspolitik koordineres med USA og andre lande.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Hvis formålet med vores indsats er en nedbringelse af fattigdommen i tredjelande og økonomisk integration, så er EU's toldpræferenceordning i sandhed den rette vej at følge. Samtidig må vi huske på, at det er vigtigt at stræbe efter den størst mulige gennemsigtighed i toldsystemet.

Derfor mener jeg, at det er nødvendigt at overvåge denne proces, og ved slutningen af hver fase ville det være værd her i Parlamentet i efterfølgende forhandlinger at kigge på resultaterne af de løsninger, som er under iværksættelse.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er imponeret over de ærede medlemmers interessante spørgsmål og især over det faktum, at næsten alle er kritiske på en konstruktiv måde. Alle er involveret i hele proceduren og gør deres bedste for at gøre det til et godt forslag.

Jeg kan forsikre Dem om, at Peter Mandelson vil kigge nærmere på indlæggene - det er der ingen tvivl om - og at han vil behandle ændringsforslagene seriøst og ikke ignorere dem. Jeg kender Peter en smule bedre. Han er ikke en person, som ignorerer sådanne forslag og idéer, men han vil gerne se på det fra begge sider - at hjælpe udviklingslandene (især de mindst udviklede, som hr. Kaczmarek omtalte) er, hvad han har planer om. Formålet er imidlertid at være både objektiv og forudsigelig.

Hvad angår fru Manns opfordring til at komme tilbage (og jeg er sikker på, at hun beder Peter Mandelson om at komme tilbage, selv om jeg med glæde ville komme tilbage), er jeg sikker på, at han vil tage imod opfordringen.

Hr. Ó Neachtain satte det i et større perspektiv, og jeg ser positivt på WTO-forhandlingerne i Genève. Peter Mandelson vil ikke blive overrasket over det ærede medlems synspunkter. Og hr. Kamall opfordrede på det kraftigste til, at vi gør vores bedste og støtter dem, som vil arbejde. Endnu engang tak for alle forslagene.

Udkastet er forelagt Rådet, hvor medlemsstaterne vil reflektere over Parlamentets ændringsforslag for at sikre, at der udfærdiges retningslinjer vedrørende stabilitet for GSP for 2005-2015.

Hvad er årsagen til, at Kommissionen ikke indfører væsentlige ændringer? Efter ét år er det for tidligt at drage nogen konklusioner, men det er noget, vi uden tvivl vil vende tilbage til.

Hvad angår hr. Kaczmareks og hr. Audys spørgsmål, så er de endelige mål med ordningen faktisk uddannelse og udryddelse af fattigdom. Samtidig ansporer EU til bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og ordentlige menneskerettigheder samt arbejdsstandarder for særligt børnearbejde.

Hvad angår bistand giver GSP-toldpræferenceordningen markedsadgang til udviklede lande. Bistandsprogrammerne er underlagt den fælles EU-strategi om støtte til handel, som blandt andre målsætninger hævder at give udviklingslandene mulighed for at udnytte GSP-ordningen.

Fru Mann og hr. Fjellner omtalte Sri Lanka. I øjeblikket nyder Sri Lanka godt af GSP+. Der er ingen antydninger af, at det vil stoppe med at nyde godt af GSP-ordninger i fremtiden. Hver enkelt lands situation vurderes omhyggeligt, gennemsigtigt og i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningerne. Et spørgsmål gik ud på, at GSP+-ordningens ansøgningsproces skal være hyppigere end én gang hver tredje år - jeg har allerede berørt dette - så lad os aftale, at det bør være fleksibelt, men vi bør ikke bare holde os til ét år.

Fru Mann spurgte, hvordan ansøgningen om GSP+ vil blive vurderet. Overvågningen og vurderingen af overholdelsen af betingelserne for adgang til GSP+-ordningen er baseret på resultaterne af de overvågningsmekanismer, som etableres i den relevante internationale organisations regi, som f.eks. FN, ILO og andre organisationer, samt på de monetære mekanismer, der fremhæves i selve konventionerne, og som offentliggøres af disse organisationer. Dette skaber grundlag for utvetydige og saglige tilsynsprocesser.

Jeg vil gerne svare på hr. Arifs spørgsmål om Kommissionens situation i GSP+-modtagerlande med hensyn til gennemførelsen af menneskerettighedskonventioner og forbundne standarder. Jeg kan forsikre om, at Kommissionen følger de nuværende GSP+-modtagerlandes udvikling nøje, hvad angår deres overholdelse af de internationale konventioner, som er relevante for GSP+.

Jeg vil lige nævne eksemplet med El Salvador (der som bekendt er et GSP+-modtagerland). Kommissionen har for nylig i samråd med EU-medlemsstaterne indledt en undersøgelse af dets overholdelse af GSP+-forpligtelserne. Jeg kan forsikre Dem om, at en korrekt gennemførelse af EU-handelsordningerne er en af Kommissionens prioriteter. Vi er meget opmærksomme på GSP+-modtagerlandenes overholdelse af deres forpligtelser, og disse spørgsmål stilles regelmæssigt i forbindelse med vores bilaterale kontakter med disse lande.

Hvad angår de nye GSP-oprindelsesregler, og hvordan de vil bidrage til GSP-målsætningerne, diskuteres de for tiden i forbindelse med en generel bred reform af oprindelsesreglerne. GD Beskatning og Toldunion er tovholder, så det henhører under min kollega, hr. Kovács. Formålet er at gøre dem mere udviklingsvenlige, og den proces styres i samråd med udviklingslandene.

Det sidste punkt vedrører sko i Vietnam, som var et af eksemplerne. Udelukkelsen - eller gradueringen, for det er rimeligt at bruge det ord om vietnamesiske produkter, som er omfattet af afsnit 12 (jeg taler nu om fodtøj i den kombinerede nomenklatur fra fordelene i den foreslåede GSP-forordning for årene 2009-2011) - har alle relevante kommissionstjenestegrenes fulde opmærksomhed. Kommissionen har også været i tæt kontakt med Vietnam om dette spørgsmål for at bidrage med al nødvendig hjælp og ekspertise.

Hvad angår Vietnams graduering i henhold til afsnit 12, er det et resultat af den tekniske og objektive anvendelse af GSP-bestemmelserne og afspejler det faktum, at vietnamesisk eksport af disse produkter er mere konkurrencedygtig på fællesskabsmarkedet. Derudover har Vietnam med succes diversificeret sit eksportgrundlag. Det er et positivt aspekt og betyder, at fodtøj ikke længere er så dominerende. Det er et andet betydningsfuldt tegn på stigende konkurrenceevne. Så Kommissionens forslag om graduering af Vietnam er baseret på omfattende mål og statistiske analyser, som er gældende på samme måde for alle GSP+-modtagerlande.

  Helmuth Markov , ordfører. - (DE) Hr. formand! Vi kunne sige, at der var stor enighed i Parlamentet om, at GSP+-systemet er et meget positivt system. Jeg ville selvfølgelig gerne have spurgt Kommissionen eller hr. Mandelson, som imidlertid ikke er til stede, om, hvordan han ville presse f.eks. Andeslandene, to lande som meget gerne vil fastholde GSP, til at indgå frihandelsaftaler som en del af partnerskabs- og associeringsaftalerne. Ecuador og Bolivia ønsker at fastholde GSP+. Vi bør så være i stand til at blive involveret i det. Det vil virkelig gøre en forskel for dem.

Det andet spørgsmål er, om vi bør eller ikke bør overveje at udvikle GSP+-systemet videre til GSP++. De udfordringer, vi står over for, er fuldstændigt nye. Vi har klimaændringer og stigende fødevarepriser. Vi kunne måske overveje, om vi skal indføre nye afsnit og nye vurderingsstandarder. Jeg er meget glad for, fru kommissær, at De har udtalt Dem tydeligt om Sri Lanka, for det var også det, der bekymrede mit udvalg, og fru Mann har endnu en gang udført dette med målbevidsthed.

Til slut vil jeg endnu en gang gerne takke alle dem, som jeg har arbejdet sammen med. Vi havde et godt samarbejde. Jeg synes, at vi er nået et lille skridt videre, og at dette GSP+-system er meget værdifuldt og nødvendigt som en del af EU's handelsaftale. Jeg mener også, at vi ikke altid udelukkende skal fokusere på frihandelsaftaler.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. - (RO) Fra etableringen var stabilitets- og vækstpagten et af de vigtigste værktøjer i EU's handels- og udviklingspolitikker. Hovedformålet med EU's og stabilitets- og vækstpagtens udviklingspolitik er at bidrage til fattigdomsbekæmpelse og fremme en bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, principper som anerkendes af internationale konventioner og redskaber, som f.eks. millenniumerklæringen, Rioerklæringen fra 1992 og IOM-erklæringen fra 1998.

Med anvendelsen af stabilitets- og vækstpagten i 1971 gjorde EU international handel med udviklingslandene og de mindst udviklede lande lettere, idet de fik den nødvendige tekniske bistand til at overholde de internationale konventioner og til at opbygge den nødvendige institutionelle og retlige ramme til at drage fordel af international handel og stabilitets- og vækstpagten. Samtidig kan Fællesskabet efter bekræftet underretning og efter underretning af Europa-Parlamentet gøre sanktionen om midlertidig tilbagetrækning af præferencerne gældende i forbindelse med lande, som overtræder kriterierne for medtagelse på listen over modtagerlande.

Rapporten understreger vigtigheden af den offentlige høringsproces, målgruppens inddragelse og konsolideringen af Europa-Parlamentets demokratiske kontrol.

Da både stabilitets- og vækstpagten og listen over modtagerlande revideres hvert tredje år, anmodes Rådet om ikke at udsætte deres fremlæggelse, så de kan godkendes af Europa-Parlamentet og undgå hullerne i international handel.

Jeg vil gerne ønske ordføreren tillykke.

23. Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS/EU (2007) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Alain Hutchinson for Udviklingsudvalget om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2007 (2008/2180(INI)) (A6-0175/2008).

  Alain Hutchinson, ordfører. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I den betænkning, jeg har udarbejdet på Udviklingsudvalgets vegne, gøres der status over arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS/EU i 2007. De af de tilstedeværende, som deltager aktivt i dette arbejde, eller som simpelthen er interesseret i det, ved, at der ikke kun er tale om en rent formel eller symbolsk konstruktion. Forsamlingen optræder i stigende grad som en egentlig parlamentarisk forsamling. Medlemmerne engagerer sig i stigende grad i arbejdet, og mange indflydelsesrige kræfter interesserer sig herfor, hvilket giver forsamlingen øget politisk betydning. Det var det første forhold, jeg gerne ville fremhæve.

Forsamlingens stigende politiske betydning er også et resultat af, at forsamlingen - ud over grundlæggende spørgsmål angående samarbejdet mellem AVS-landene og EU-landene - også i fællesskab drøfter spørgsmål, som er højaktuelle for både europæerne og AVS-landene. Det gælder eksempelvis forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler mellem Unionen og AVS-landene. I den sag har det takket være Kigalierklæringen været muligt for Den Blandede Parlamentariske Forsamling at bekræfte, at de ledere, som er berørt, klart ønsker, at Kommissionen giver AVS-landene den fornødne tid til at forhandle om regionale udviklingsaftaler. Kigalierklæringen er ikke bare en lejlighed til at vise, at der er reel modstand mod aftalerne, som de i øjeblikket er udformet, men også, at modstanden beror på fuldt legitime bekymringer, der nu bør tages behørigt hensyn til.

På samme måde har mange parlamentsmedlemmer fra AVS-landene kun ved at deltage i forsamlingens arbejde fået kendskab til de landespecifikke strategidokumenter, som definerer samarbejdsområderne mellem EU og deres egne lande vil være koncentreret omkring. Dette forhold er en påmindelse om, at forsamlingen for mange parlamentsmedlemmer fra AVS-landene er den eneste mulighed for at ytre sig på demokratisk vis.

Jeg vil i øvrigt gerne understrege, at vi i 2007 oplevede, hvordan civilsamfundet i AVS-landene i stigende grad engagerer sig, arrangerer glimrende møder og tager andre initiativer sideløbende med Den Blandede Parlamentariske Forsamlings samlinger. I forbindelse med kampen for udvikling, der føres af civilsamfundet i AVS-landene, udgør Den Blandede Parlamentariske Forsamling ligeledes en enestående mulighed for udveksling og møder. Hvad dette angår, bør Unionen i teknisk og økonomisk henseende kunne støtte disse sammenslutningers og ngo'ers tilstedeværelse i Den Blandede Parlamentariske Forsamlings arbejde.

Endelig vil jeg gerne understrege, at vi i vores betænkning opfordrer Den Blandede Parlamentariske Forsamling til at styrke Udvalget om Politiske Spørgsmåls rolle. Baggrunden herfor er ønsket om at gøre forsamlingen til et ægte forum for konfliktforebyggelse og -løsning og tilskynde til nær samordning af den indsats, der ydes af AVS-landenes og af EU-landenes parlamentsmedlemmer som valgobservatører inden for rammen af EU-valgobservation.

De skal endvidere vide, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling i 2007 var forsamlet først i Wiesbaden og siden i Kigali. Der blev vedtaget ni beslutninger. De stående udvalg mødtes fire gange, to gange sideløbende med samlingerne og to gange i Bruxelles mellem samlingerne. Udvalgene har til opgave at følge op på beslutningerne og har siden 2007 arrangeret høringer af de ansvarlige udvalgsmedlemmer inden for de relevante områder.

Under samlingen i Wiesbaden blev der ud over flere betænkninger vedtaget en beslutning om situationen i Darfur. Der udspandt sig en meget konstruktiv aktuel og uopsættelig debat om Zimbabwe. Hvad angår workshopperne om indvandring, klimaændringer og medicin til oversete sygdomme, samlede de mange deltagere, og der var stor interesse for dem. Under samlingen i Kigali blev der vedtaget tre beslutninger, som er indeholdt i betænkningerne fra de stående udvalg, samt to hastende beslutninger om naturkatastrofer i AVS-landene og situationen i Den Demokratiske Republik Congo.

Dette var et kort sammendrag af en helt formel betænkning, som jeg imidlertid har ønsket at give et politisk indhold for dermed forhåbentlig at bidrage til at øge kendskabet til og mere effektivt støtte det arbejde, der gøres i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS/EU.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Mange tak, men jeg kan forsikre Dem for, at jeg befinder mig ganske glimrende her, og jeg ved, at min kollega er meget ked af, at han ikke kan være her i dag. Han værdsætter disse meningsudvekslinger, men jeg kan love Dem, at han ikke spilder tiden. Han er på vej til et vigtigt møde lige uden for Bruxelles.

Den Blandede Parlamentariske Forsamling er en enestående institution. Hr. Michel er min sidemand til kollegiemøderne, og i morges forklarede han mig alt om forsamlingens måde at fungere på, så jeg kan tillade mig at sige, at det ved jeg nu lidt om.

Han nævnte, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling er der, hvor partnerskabets ånd, som er en væsentlig del af Cotonouaftalen, kan opleves direkte, da det er her de 156 valgte repræsentanter fra EU-staterne og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet diskuterer de væsentligste emner i deres samarbejde. Det er en ægte nord-syd-dialog på basis af lighed og gensidig respekt, som går langt ud over det traditionelle modtager-giver-forhold. Det er den parlamentariske udførelse af ejerskab og styring.

I de senere år er den Blandede Parlamentariske Forsamling blevet mere og mere parlamentarisk i betydning og i gennemførelse. Dette afspejler en modenhed i samarbejdet mellem EU og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Disse forhandlinger er mere åbne, og de regionale konflikter mindre hyppige. Det er virkelig en præstation, som er umagen værd.

Forsamlingen har bestemt stadfæstet nogle rammer for en åben politisk dialog, som viser, at man kan diskutere meget følsomme emner, og som udviser stor politisk relevans, såsom god ledelse, adgang til sundhedspleje og påvirkningen af direkte investeringer fra udlandet samt migration of faglært arbejdskraft og økonomiske partnerskabsaftaler.

Hr. Hutchinson og Udviklingsudvalgets fremragende betænkning er et vidnesbyrd på denne udvikling, og på vegne af hr. Michel og undertegnede vil jeg gerne lykønske ordføreren med dette arbejde. Det viser præstationerne og udfordringerne samt giver en idé om de fremtidige udviklingsmuligheder.

En af præstationerne var den ledende funktion, som den Blandede Parlamentariske Forsamling spillede i forbindelse med overvågningen af ØPA-forhandlingerne, som dermed sikrede en gensidig informationsstrøm, takket være diskussionerne med hovedforhandlerne og med min kollega hr. Michel i årets løb.

Et andet vigtigt skridt var fremsendelsen af landestrategidokumenterne og de regionale strategidokumenter fra Kommissionen til Forsamlingen. Det viser tillid til Forsamlingens evne til at spille en større politisk rolle og giver mulighed for at vise yderligere modenhed.

Med henblik på at fremme den parlamentariske kontrol bad kommissær Michel Kommissionens delegationer om også at fremsende disse strategipapirer til talerne i de nationale regeringer gennem den nationalt anvisningsberettigede fra EUF i modtagerlandene. Som De ved, må Kommissionen ikke fremsende dem direkte, da den nationale anvisningsberettigede i henhold til Cotonouaftalen er vores officielle kontaktorgan i alle spørgsmål om planlægning samt EUF-implementeringen.

Sekretariatet for Den Blandede Parlamentariske Forsamling har samtidigt fremsendt disse dokumenter til repræsentanterne for de respektive lande inden for den Blandede Parlamentariske Forsamling. Vi har derfor grund til at tro, at de nationale regeringer er blevet informeret og kan tage del i overvågningen og styringen af udviklingsprogrammerne.

Det er sandt, at de nationale regeringers evne til at spille deres rolle fuldt ud i klargøringen og udførelsen af den Europæiske Udviklingsfond ofte er begrænset. Det er derfor, at den Europæiske Udviklingsfond finansierer en institutionsstøtte i mange AVS-lande.

Ud over at læse landestrategipapirerne grundigt er den bedste måde at sikre parlamentarisk kontrol af EUF-midlerne at oprette generelle eller specialiserede budgetstøtteprogrammer. På denne måde bliver de eksterne midler fuldt integreret i den nationale budgetprocedure, hvor de nationale regeringer spiller en vigtig rolle. Det er en af grundene til, at Kommissionen besluttede at yde ca. 45% af den 10. europæiske udviklingsfond som budgetstøtte planlagt i 44 lande,sammenlignet med blot 25 lande ved begyndelsen af den 9. europæiske udviklingsfond, så der ses en opadgående tendens.

Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at lykønske Rwandas regering og parlament og det tyske formandskab for deres enestående organisering af sidste års forsamlingsmøder.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Filip Kaczmarek, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Hutchinson og lykønske ham med sin betænkning, som er ganske glimrende. Jeg er helt enig med ordførerens udtalelser, observationer og tilfredshed vedrørende emner såsom et større engagement fra forsamlingens medlemmer i forsamlingens arbejde, kvaliteten af forhandlingerne og disse forhandlingers mere relevante natur. Jeg er enig i, at et større engagement fra de ikkestatslige organisationer i forsamlingens arbejde er et meget positivt fænomen.

Dog kan jeg ikke undlade at nævne et par mindre positive aspekter, som stammer fra observationer af det arbejde, der udføres af den Blandede Parlamentariske Forsamling. Jeg finder det ærgerligt, at man under diskussionerne, debatterne og forhandlingerne om fælles projekter mellem AVS-landene og repræsentanter for Europa-Parlamentet ikke tackler alle emneområder med lige stor entusiasme og ikke altid når frem til en fælles holdning. Mit indtryk er, at AVS-landene koncentrerer sig mere om de økonomiske aspekter og er mindre opmærksomme på og udviser et mindre engagement i de politiske aspekter.

I 2007 blev der udvist en usædvanlig entusiasme og beslutsomhed under diskussionerne om økonomi, særligt i forhandlingerne vedrørende de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA), og det er der naturligvis ikke noget galt i. Men det er svært at genskabe en lige så stor motivation, når der skal løses vanskelige, men vigtige politiske problemer. Hr. Hutchinson nævnte, at vi havde diskuteret situationen i Zimbabwe, men der kom ingen løsning på problemet. Og denne tendens mod ikke at vedtage beslutninger fortsætter. I år afholdt vi en debat om Tchad, og der blev vedtaget en kompromistekst til en beslutning, men selve beslutningen blev nedstemt af vores AVS-partnere.

Jeg er af den opfattelse, at målet bør være at få en større balance mellem de økonomiske og politiske målsætninger. Jeg anerkender, at det sommetider er letter at koncentrere sig om økonomiske områder, da disse synes at være vigtigere og lettere at løse politisk. Men de europæiske medlemmer burde koncentrere sig om at vise, at der ikke kan være en videreudvikling uden fred, stabilisering, menneskerettigheder, et retssystem og bedre ledelse.

  Marie-Arlette Carlotti, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg gerne lykønske hr. Hutchinson med en glimrende betænkning.

I 2007 fik vi bekræftet, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling spiller en både større og mere relevant rolle, når det gælder de væsentligste udfordringer i forbindelse med Nord-Syd-dialogen. Eksempelvis når det gælder politiske krisesituationer, har vores aktuelle og uopsættelige forhandlinger givet mulighed for en dybtgående, konstruktiv, åben og fordomsfri dialog om emner såsom Haiti, Zimbabwe og Etiopien. Indførelsen af Den Blandede Parlamentariske Forsamlings regionale samlinger, hvoraf den første mig bekendt blev afholdt i Namibia, vil gøre det muligt yderligere at uddybe denne politiske dialog.

Hvad angår anvendelsen af Den Europæiske Udviklingsfond, er landestrategidokumenterne og de regionale strategidokumenter siden slutningen af 2007 blevet forelagt AVS-regeringerne. Den Blandede Parlamentariske Forsamling må nu vedtage en strategi og fastlægge en arbejdsmetode for at sikre den bedste opfølgning på kontrol med udnyttelsen af disse midler.

For Den Blandede Parlamentariske Forsamling blev de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA) et prioriteret politisk område i 2007 takket være drøftelser og møder med de økonomiske aktører og repræsentanter for civilsamfundet og takket være den åbne politiske dialog med vores parlamentariske kolleger i Syd. Herom vidner Kigalierklæringen, som hr. Hutchinson tidligere omtalte.

Jeg beklager, at Europa-Parlamentet afviste denne erklæring, til trods for at den var forhandlet og enstemmigt vedtaget af repræsentanter for de forskellige politiske grupper, der var til stede. Det synes, som om en holdning, der er vedtaget i Afrika, undertiden for nogle er vanskeligere at gennemføre, når man er tilbage i Europa.

Samtidig beklager jeg, at Kommissionen ikke er lydhør over for de synspunkter, AVS-parlamentsmedlemmerne giver udtryk for i Den Blandede Parlamentariske Forsamling, og foretrækker en bulldozerstrategi, hvor den afviser at overveje genforhandling eller omlægning af de økonomiske partnerskabsaftaler. Forslaget om at etablere en ny parlamentarisk instans i forbindelse med Vestindienaftalen øger blot forvirringen yderligere.

Endelig kan jeg ikke forlige mig med, at den offentlige udviklingsbistand fra Unionen samlet set faldt i 2007 for første gang siden 2000. Når det gælder international solidaritet, er det efter min opfattelse først og fremmest vigtigt, at man holder, hvad man lover, og adskillige medlemsstater - heriblandt min egen - holder ikke deres løfter. I 2008 bør Den Blandede Parlamentariske Forsamling ihærdigt og beslutsomt fortsætte kampen for de økonomiske partnerskabsaftaler og argumentere for reel genforhandling af de midlertidige aftaler - for dem, der ønsker en sådan genforhandling - i overensstemmelse med de løfter, kommissær Barroso afgav. Forsamlingen bør også fortsat kæmpe for den 10. Europæiske Udviklingsfond, som nu går ind i den aktive implementeringsfase, men som trues af en mulig overførsel af bevillinger til finansiering af de økonomiske partnerskabsaftaler.

Den Blandede Parlamentariske Forsamling er et enestående forum og et enestående værktøj, når det gælder Nord-Syd-dialogen. Det åbner mulighed for fair, bæredygtig og solidarisk udvikling. Alt dette er allerede nævnt af hr. Hutchinson, og jeg vil gerne lykønske ham endnu en gang.

  Juan Fraile Cantón (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil begynde med at lykønske hr. Hutchinson, fordi han så klart i sin betænkning giver udtryk for det arbejde, som Den Blandede Parlamentariske Forsamling (AVS) har udført i 2007.

Forsamlingen er ved at blive den stærkeste søjle i samarbejdet mellem EU og landene i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet. Jeg vil gerne understrege, at det er den eneste internationale forsamling, der jævnligt samler de valgte repræsentanter fra forskellige lande for at fremme Nord-Syd-samarbejdet.

Den Blandede Parlamentariske Forsamling har stået i spidsen for de økonomiske partnerskabsaftaler, som er instrumenter, der bistår udviklingspolitikken og den regionale integration blandt AVS-landene og bidrager til en fortsat inddragelse af disse lande i den globale økonomi på en bæredygtig måde.

Man kan dog ikke forhandle om de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'erne), som om de var rene frihandelsaftaler. Fra min gruppe insisterer vi på muligheden for i forbindelse med disse aftaler at genforhandle spørgsmål som tjenesteydelser, intellektuel ejendomsret og de såkaldte Singaporespørgsmål: investeringer, beføjelser og offentlige markeder samt arbejdsretlige og sociale regler og andre regler vedrørende bæredygtig udvikling.

  Alessandro Battilocchio (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg gratulerer hr. Hutchinson med sin betænkning og med den måde, han har grebet de politiske aspekter på, som jeg kun kan bifalde. Og jeg hilser den vej, han har valgt at gå med hensyn til dialog og samarbejde, velkommen.

Jeg vil gerne understrege et enkelt punkt. For at kunne opfylde behovene for befolkningen i AVS-landene og nå de ambitiøse millenniumudviklingsmål er det nødvendigt, at forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA) på nationalt og regionalt plan bliver mere og mere åbne over for en demokratisk deltagelse og overvågning. Jeg vil derfor gerne bekræfte, at de forpligtelser, vi gav tilsagn om i Kigali ved det 14. møde i Den Blandede Parlamentariske Forsamling, er væsentlige for vores handlinger.

Jeg bifalder ligeledes henvisningen til behovet for at tage højde for beskyttelsen og forsvaret af de demokratiske organer og menneskerettigheder ved forhandling og implementering af nye aftaler. Vores indsats kan ikke og må ikke reduceres til blot at være en økonomisk støtte.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil også gerne have lov til at lykønske hr. Hutchinson med sin glimrende rapport.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi kigger på det betydningsfulde i kontakter af denne type mellem regeringer, regeringssammenslutninger og Europa-Parlamentet samt både AVS-staterne og EuroLat, når vi taler om en global dialog. Jeg mener, at det er den udformning, som bør styre vores berøringsflader. Det, der fastlægges mellem de forskellige regeringer, er noget helt andet. Den dialog, der finder sted mellem regeringer, er en meget bredere dialog. Den omfatter bredere forhandlinger, og jeg synes, at den i større grad viser interesserne og bekymringerne for de lande, som deltager i en sådan dialog. Derfor mener jeg, at denne type dialog er særdeles værdifuld. De politiske aspekter, som vi gerne vil bevare, er også vigtige, nemlig fredsbevarelsen, overholdelsen af menneskerettigheder og civilsamfundets virke.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg har med stor interesse lyttet til de indlæg, som er fremført af vores ærede medlemmer. Jeg mener ikke, at det er passende for Kommissionen at reagere eller blande sig i Deres dagsorden og prioriteter, og jeg vil derfor ikke sige noget om vores meninger på området. Det er Dem, der bestemmer.

Angående genoptagelsen af forhandlingerne skal det gøres ganske klart, at interimsaftaler er den eneste måde, man kan opretholde samhandelen på efter vores deadline den 1. januar 2008, og de kan ikke genoptages. Men diskussionen og dermed forhandlingen mod en fuld ØPA - regionalt og med fuld dækning - er igangværende.

  Alain Hutchinson, ordfører. - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Tak for Deres svar og kommentarer. Jeg ønsker blot at påpege, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling ganske vist er parlamentsmedlemmernes anliggende, men Kommissionen spiller selvsagt en væsentlig rolle, når det drejer sig om udviklingspolitikker på europæisk plan. Set i lyset heraf er det mit håb, at Kommissionen ikke - og det tror jeg i alt fald gælder kommissær Michel - betragter Den Blandede Parlamentariske Forsamlings arbejde om anekdotisk, at den ikke betragter Forsamlingen som en form for sikkerhedsventil, hvor vi drøfter indbyrdes spændinger. Det er tværtimod mit håb, at Kommissionen virkelig vil tage hensyn til de synspunkter, der kommer til udtryk i Forsamlingen, eftersom det for mange af vores kolleger fra AVS-landene desværre er det eneste forum, hvor de har mulighed for at komme til orde.

Jeg vil i denne forbindelse gerne understrege, at vi har konstateret, at der ikke har været nogen forhandling i AVS-parlamenterne, hverken om de økonomiske partnerskabsaftaler eller om landestrategidokumenterne. Til trods for at vi støtter de folkevalgte repræsentanter, finansierer afholdelsen af valg både her og der og søger at eksportere vores demokratiske model, har vi ikke tid til at høre de pågældende valgte parlamenter, og nogle af Deres kolleger anlægger, som påpeget af fru Carlotti, en bulldozerstrategi, når det gælder alle disse forhold. Det er derfor mit håb, at De i Kommissionen reelt vil tage hensyn til dette arbejde og dets kvalitet.

Man har lykønsket mig med betænkningen. Jeg vil gerne takke mine kolleger. Og jeg ville også gerne takke fru Kinnock, som imidlertid ikke er til stede, da hun som næstformand i Forsamlingen rent faktisk befinder sig et sted i Vestindien. Jeg ville gerne komplimentere hende for det enestående arbejde, hun gør som næstformand i Den Blandede Parlamentariske Forsamling.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Et godt forhold mellem EU og AVS-landene ligger mig meget på sinde, og jeg er derfor meget glad for, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling fortsætter med at få en mere politisk udformning og natur.

I forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler og meget generelt i samarbejdet mellem EU- og AVS-landene skal emner som bæredygtig udvikling, menneskerettigheder, demokrati og oprettelsen af et funktionelt retssystem alle uden tvivl være på dagsordenen.

Vi skal ikke under nogen omstændigheder se bort fra miljøbeskyttelse, særligt kampen mod klimaændringer. Selv i AVS-landenes regioner kan påvirkningen af en klimaforandring vise sig at have katastrofale følger.

EU skal her foregå med et godt eksempel og opfylde de mål og forpligtelser, der blev fastlagt i 2007. Først da kan vi forvente det samme fra AVS-landene.

Et andet emne, vi bestemt også skal tage fat på, er vand. Vandmangel og tørke er et meget stort problem i AVS-landene, og der skal findes en løsning herfor, således at en miljørelateret migration ikke finder sted.

24. Konkurrence - Sektorundersøgelse i detailbanksektoren - Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Gianni Pittella for Økonomi- og Valutaudvalget om konkurrence: Sektorundersøgelse i detailbanksektoren

(2007/2201(INI)) (A6-0185/2008) og

- betænkning af Othmar Karas for Økonomi- og Valutaudvalget om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked (2007/2287(INI)) (A6-0187/2008).

  Gianni Pittella, ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Takket være Kommissionens grundige undersøgelsesarbejde, har vi kunnet rette søgelyset mod den ufleksibilitet, der er kendetegnende for detailbanksektorens tjenesteydelser. Side om side med hr. Karas har vi også selv fordybet os i dette undersøgelsesarbejde, og det er indtil videre blevet modtaget med meget bred enighed og faktisk næsten enstemmighed i det relevante udvalg. Jeg vil derfor benytte mig af lejligheden til især at takke kommissær Kroes for altid at være villig til at drøfte dette følsomme spørgsmål med Europa-Parlamentet.

Forholdet mellem forbrugere og banker i Europa er fortsat kompliceret som følge af de forvridninger, der præger sektoren. Forholdet er dog af grundlæggende betydning, og vi bør derfor rette op på det ved at sætte fingeren på mangler og ineffektivitet, påpege de vigtigste problemer og mulige løsningsforslag. Som det fremgår af min og hr. Karas' betænkninger bør sådanne foranstaltninger først og fremmest lette forbrugernes mobilitet, således at bankerne indirekte tvinges til at fungere på et højere effektivitetsniveau.

Det er grunden til, at jeg i min betænkning anmoder om, at det skal være enkelt og billigt for forbrugerne at skifte bank. Bankskifte er stadig i alt for mange tilfælde i Europa en langsommelig og vanskelig operation. Vi er også imod enhver form for unødig kontraktlig forbindelse, der hindrer kundernes mobilitet. Vi anbefaler, at den europæiske banksektor forbedrer procedurerne i forbindelse med lukning af bankkonti, og at den udelukkende opkræver fuldt berettigede gebyrer, således at denne tjenesteydelse sker hurtigt og ikke medfører dobbelte udgifter.

Vi opfordrer også Kommissionen til at sikre, at bankerne tilvejebringer oplysninger, der er af bedre kvalitet og mere tilgængelige for forbrugerne, i en informationspakke om omkostninger i et format, der gør det let at foretage sammenligninger. Jeg har selv en bankkonto, og når jeg modtager informationsmateriale i mit hjem, smider jeg det ud, da det ikke er forståeligt. Det samme gør sig gældende for millioner af borgere som mig. Det er ikke længere acceptabelt. Fru Kroes, hr. McCreevy! Hvis bankerne ikke indretter sig efter disse forslag, vil jeg anmode Kommissionen om at fremsætte et lovforslag om dette punkt.

Jeg anmoder også om, at der foretages en vurdering af muligheden for at oprette en europæisk internetsøgemaskine, der skal gøre det lettere for forbrugerne at sammenligne tjenesteydelser på forskellige bankers hjemmesider. Vi bør kunne tænde for computeren, få adgang til internettet og søge en it-platform, der gør os i stand til at sige: her er et bedre tilbud til mig. Den mulighed har vi ikke i dag.

Interbankgebyrer er derimod et andet problem. På grundlag af Kommissionens holdning til denne debat har jeg fremsat et forslag om, at man én gang for alle via en eller anden form for retningslinje bør give operatørerne kriterierne for etableringen af en metode til beregning af interbankgebyrer, således at man kan sikre en korrekt og gennemsigtig funktionsmåde i sektoren.

Jeg vil afslutte her, så jeg ikke overstiger mine fire minutter. Jeg håber, at Kommissionen på baggrund af disse forslag, som jeg håber bliver vedtaget af Europa-Parlamentet i morgen formiddag, vil sørge for en umiddelbar opfølgning, der om ikke andet er hurtig og konkret.

  Othmar Karas, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. kommissær, hr. Pittella! For det første ønsker jeg at påpege, at Kommissionens forslag, målene og kravene fra parlamentsmedlemmerne i begge betænkninger samt disse betænkningers følger for Europas borgere havde fortjent en bedre debattid og flere tilhørere.

For det andet tager vi med disse betænkninger og forhandlingen med Kommissionen det næste skridt til at styrke udbuddet og efterspørgslen inden for den finansielle sektor. Jeg ønsker at takke hr. Pittella, Olle Schmidt og fru Starkevičiūtė for det gode samarbejde. Det store flertal i udvalget har vist, at vi har nærmet os hinanden og alligevel har defineret mange nye krav.

Hvad vil vi? Vi ønsker at videreudvikle det indre marked for detailtjenester inden for den finansielle sektor og gøre det til et hjemmemarked for alle forbrugere og de små og mellemstore virksomheder. Jeg siger dette, selv om jeg ved, at detailmarkedet snarere er lokalt end globalt, og at det fortsat vil være sådan. Alligevel er der et stort potentiale, da kun 1 % af EU's forbrugere gør brug af finansielle tjenester på tværs af grænserne via fjernkommunikation, indenlands er det trods alt 26 %.

På trods af forskellige beføjelser ved vi fra betænkningerne fra Kommissionen og fra Parlamentet, at der findes uberettigede hindringer, men det betyder dog ikke, at der intet er sket indtil nu. Jeg ønsker at gøre opmærksom på, at liberaliseringen af kapitalstrømmen i Europa er gået fremad siden 1988. Indførelsen af euroen har givet fordele for forbrugere og for erhvervslivet. Handlingsplanen om finansielle tjenester, hvidbogen om politik vedrørende finansielle tjenester 2005-2010 og SEPA, det fælleseuropæiske betalingsområde - forbrugere og udbydere drager nytte af denne politiske udvikling. Den er endnu ikke afsluttet, men vi går beslutsomt videre ad denne vej!

De to betænkninger fra Kommissionen har naturligvis svage punkter, og det har vores måske også. Et svagt punkt findes i grønbogen. Her tales der næsten udelukkende om forbrugerne. Det indre marked for detailtjenester omfatter endvidere små og mellemstore virksomheder. Endvidere kan - og det ved vi - forbrugerbeskyttende tiltag i sig selv ikke få udbydere til at krydse grænsen. I forbindelse med sektorundersøgelsen er det svage punkt uden tvivl, at vi støtter os til få data. På denne måde går man ud fra en potentiel spærring af markedet alene på grund af priserne.

Derfor opfordrer vi også i vores betænkning Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af følgerne, som også skal indeholde en korrekt identifikation af de oprindelige markedsbetingelser og en bedømmelse af integration og konkurrence på markedet samt følgerne af et initiativ, ikke kun på basis af en enkelt indikator, men på basis af et så bredt antal måleværdier som muligt.

Vi støtter dog også Kommissionens tilgang, nemlig at man kun fortsætter med initiativer, som påviseligt giver konkrete fordele for borgerne og er grundigt dokumenterede gennem omhyggeligt gennemførte cost-benefit-analyser og passende undersøgelser af indvirkningen.

Nu kunne jeg anføre yderligere svage punkter, men jeg ønsker at begrænse mig til, hvad vi ellers i særlig grad har hæftet os ved i betænkningerne. Det er et væsentligt budskab fra Parlamentet, at vi entydigt anerkender den decentrale sektor. Vi har brug for sparekasser og andelsselskaber ved siden af aktieselskaberne. Vi har brug for grænseoverskridende lokale vindere, ikke kun globale vindere. De er ansvarlige for forsyningen i nærområdet, for den økonomiske udvikling i de enkelte regioner og for forsyningssikkerheden. Det andet punkt er, at vi har brug for en balance mellem udbud og efterspørgsel. Og for det tredje har vi brug for en harmonisering af tilladelses- og anmeldelsespligt. Forsikringsselskaber og banker, der arbejder på tværs af grænserne, er under opsyn af flere finansielle myndigheder. Her bør vi harmonisere og skaffe ens adgangsbetingelser.

Vi bør udvikle den elektroniske handel. Støtten til indgåelse af handelsaftaler via fjernkommunikation skal fremme udbredelsen af en sikker elektronisk signatur, og direktivet om hvidvaskning af penge bør ændres på de områder, hvor det hæmmer denne udvikling.

Af yderligere punkter skal nævnes: Agenter og mæglere har betydning for mere konkurrence inden for den finansielle sektor. Vi har brug for lettere adgang til kreditdataregistre og til kreditkortregistre, og vi har brug for at få gruppefritagelsesforordningen forlænget, da vi ikke anser samarbejde inden for dette område for at være konkurrenceforvridende, når betingelserne er tydeligt fastlagt.

Jeg opfordrer Kommissionen og medlemmerne til at se disse betænkninger som en helhed, og til at man vedtager og støtter de yderligere overvejelser - de 44 præciseringer og tiltag i min betænkning.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er mig en sand fornøjelse at være her i dag for at tale om Kommissionens evaluering af og holdninger til Pitella-betænkningen.

Lad mig dog først lykønske både hr. Pitella og hr. Karas med det fremragende arbejde og takke Europa-Parlamentet for sin interesse i spørgsmålet.

Vi deler mange synpunkter om dette spørgsmål, og det er et godt udgangspunkt. Mine tjenestegrene og jeg har sammen med min kære kollega, Charlie McCreevy, og GD for det Indre Marked og Tjenesteydelser gjort en stor indsats for at studere detailbanksektoren, og i lighed med Dem spørger vi os selv, hvad der kan forbedres. Det ville selvfølgelig være dumt at sige, at alt er perfekt, så vores overordnede tilgang til spørgsmålet er "Hvad kan forbedres?".

I vores sektorundersøgelse var vi især opmærksomme på markedet for betalingskortsystemer på 1.350 milliarder euro om året. Det er ikke småpenge - 1.350 milliarder euro om året. Vi så også nærmere på en forbedring af kreditregistre, nyttigt og unyttigt samarbejde mellem banker og bankgebyrer.

Som et specifikt svar på et centralt punkt i Pitella-betænkningen kan jeg konkludere, at vi er enige på mange punkter og uenige på et punkt. Hvad angår kundernes mobilitet ligger bolden nu hos banksektoren. Den skal udarbejde en adfærdskodeks og kan risikere lovgivning, hvis ikke den imødekommer denne mulighed og denne udfordring.

Med henyn til forbrugeroplysninger og gennemsigtighed er prissammenligning og produktinformation af afgørende betydning for forbrugerne. Industrien protesterer dog kraftigt imod forslag om ændringer, så jeg er bange for, at der ikke vil ske fremskridt. Min kollega, kommissær Meglena Kuneva, indsamler materiale om bankgebyrer i detailbanksektoren som led i opfølgningen på en af hendes resultattavler for forbrugermarkedet. Hun vil uden tvivl kunne vurdere bankgebyrernes diversitet og gennemsigtighed og det tilsvarende forbrugerbevidsthedsniveau. Denne indsamling af oplysninger er det første skridt hen imod en ændring.

Jeg har gode nyheder vedrørende kreditregistre. Ekspertgruppens første møde om kredithistorie skal efter planen afholdes i september 2008, hvilket der ikke er lang tid til nu. Eksperter skal fremlægge deres henstillinger for Kommissionen senest den 1. maj 2009.

Kreditformidlere som f.eks. kreditmæglere er et erhverv i vækst med mange sårbare kunder, så Kommissionens undersøgelse af dem vil være yderst interessant. Resultaterne af undersøgelsen forventes at ligge klar i oktober 2008.

Hvad angår samarbejdet mellem banker er GD for Konkurrence stadig ved at indsamle materiale til vores sektorundersøgelse, så det er endnu for tidligt at fremsætte mere detaljerede bemærkninger herom på nuværende tidspunkt.

SEPA er helt ny, og der skal konkurrence til for at få ordningen til at fungere i fuldt omfang. Jeg er i høj grad enig med Europa-Parlamentet om dette. Jeg er dog overbevist om, at ordningen fungerer lige så godt, som vi kunne forvente på dette stadium.

Det område, hvor der synes at herske uenighed er som før nævnt anmodningen om, at Kommissionen udvikler retningslinjer for multilaterale interbankgebyrer (MIF'er). Jeg må være ærlig over for Dem og sige, at jeg ikke er overbevist om, hvorvidt udarbejdelsen af retninglinjer vil være den rette strategi på nuværende tidspunkt, og på baggrund af vores erfaringer på området skal jeg forsøge at forklare hvorfor.

Kravet om retningslinjer og "klarhed" fra Kommissionens side - og jeg forstår ordføreren og hans gruppes spørgsmål - er en forudsigelig opfølgning på vores sag mod MasterCard. MasterCardafgørelsen blev imidlertid udelukkende truffet på grundlag af sagens specifikke omstændigheder. Med kun én sag at bygge sådanne retningslinjer på, risikerer vi at udvikle nogle dårlige retningslinjer, der underminerer vores bestræbelser på at hjælpe forbrugerne (det er endnu et mål vi har til fælles: Vi - Europa-Parlamentet og Kommissionen - vil gerne være forbrugerne til hjælp). En sag kan ikke danne grundlag for en magisk løsning.

Andre grunde til, at retningslinjer muligvis ikke vil fungere, er, at nogle betalingskortsystemer i EU fungerer med og andre uden MIF'er. Beslutninger om et kortsystems forretningsmodel og finansieringsmekanismer bør tages af kortsystemerne selv. Kommissionen kan naturligvis ikke foreskrive bestemte forretningsmodeller. Vurderingen af MIF'er i et udviklet system såsom MasterCard og vurderingen af de MIF'er, som nye markedsdeltagere ønsker at opkræve i konkurrenceøjemed, er ikke nødvendigvis den samme. Kommissionen har til dato kun vurderet MIF'er i Visa- og MasterCardsystemer. Efter den nye ramme, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1/2003, er det parternes ansvar at vurdere lovligheden af deres praksis i henhold til de europæiske konkurrenceregler.

Vi har offentliggjort en ikkefortrolig version af MasterCardafgørelsen på vores hjemmeside, så vi er gennemsigtige og vi er klare. Kommissionens vurdering af MasterCards MIF'er kan anvendes af andre betalingskortsystemer som reference, selv om afgørelsen bygger på vurderingen af MasterCards MIF'er og ikke på alle andre MIF'er. Men jeg fremsætter et forslag om at bistå markedet i dette sagsforløb - det er en gestus fra min side. Mine tjenestegrene er rede til at fortsætte drøftelserne med markedsdeltagere og alle interessenter, og de er allerede i tæt kontakt med betalingsbranchen i denne sag.

Men lad mig afslutte på en positiv måde. Kommissionen glæder sig meget over Europa-Parlamentets stærke støtte til behovet for foranstaltninger, der skal forbedre effektivitetsniveauet og funktionsmåden i detailbanksektoren, som fortsat er delt op i nationale markeder.

Jeg er fast besluttet på at samarbejde med Dem for at løse problemerne med MIF'er. Jeg håber, at vi kan konkludere, at fremtiden er vores.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, navnlig hr. Karas og hr. Schmidt, med deres glimrende arbejde, som førte til udarbejdelsen af en grundig og gennemført betænkning.

Jeg glæder mig helhjertet over Deres brede støtte til vores strategi for finansielle tjenesteydelser i detailleddet og over det betydelige bidrag, De har givet til drøftelserne af en lang række spørgsmål. På den tid, jeg har fået tildelt, kan jeg desværre ikke nå at gøre rede for vores holdning til alle de spørgsmål, som denne omfattende betænkning dækker. Derfor vil jeg gerne fokusere på to spørgsmål, der er af særlig vigtighed på detailområdet, nemlig vores opfattelse af rammen for investeringsprodukter i detailleddet og vores arbejde med bankkontomobilitet.

Jeg vil starte med at sige noget om investeringsprodukter i detailleddet. Jeg er taknemmelig for Deres støtte til vores fortsatte arbejde med at sikre, at lovgivningsrammen for salget af investeringsprodukter i detailleddet giver et konsekvent højt niveau af investorbeskyttelse. Jeg er overbevist om, at konkurrencen mellem investeringsprodukter i detailleddet kan give forbrugerne nogle reelle fordele. Vi er dog nødt til at være sikre på, at salget af alle investeringsprodukter ledsages af et højt niveau af produktinformation og forretningsdisciplin. Det er det eneste, der kan sikre, at forbrugerne får en rimelig behandling og kan træffe informerede beslutninger.

Jeg glæder mig over den klare holdning, som De har indtaget til disse spørgsmål i Deres betænkning. Som De ved, har jeg dog ikke for vane at træffe beslutninger, før jeg er helt overbevist om, at det er nødvendigt med en ændring. Harmonisering eller ensretning af informations- og distributionsreglerne ville være en dyr og kaotisk proces. Der er måske nogle objektive årsager til, at det er nødvendigt med en vis differentiering mellem produkttyper eller distributionskanaler.

Af disse årsager er det efter min mening alt for tidligt at konkludere, at der er mangler i de eksisterende investorbeskyttelsesordninger, som kræver en ny, tværgående lovgivning. Senere i år vil jeg fremlægge en meddelelse, der underbygger den dokumentation, vi har indsamlet i vores undersøgelser. Vi vil identificere de områder, hvor der skal gøres et yderligere stykke arbejde, med det formål at undersøge og gøre en klar indsats for at tackle de mangler, der viser sig at være i den eksisterende lovbeskyttelse.

Jeg vil nu komme ind på bankkontomobiliteten. At skabe et konkurrencedygtigt og effektivt marked for bankkonti er et kerneelement i vores strategi for finansielle tjenesteydelser i detailleddet. Mange forbrugere støder jævnligt på forhindringer, når de forsøger at skifte udbyder. Denne situation må ikke fortsætte, og derfor er vi glade for, at De støtter os på dette punkt.

Jeg bifalder Deres opfordring til, at sektoren for finansielle tjenesteydelser gennem selvregulering arbejder målrettet hen imod målene i grønbogen og dermed mindsker nødvendigheden af bindende retsakter. Dette afspejler vores ønske - der gentages i undersøgelsen af det indre marked - om i de tilfælde, hvor det er passende, og hvor det kan give det ønskede resultat, at bruge selvreguleringsforanstaltninger i stedet for at vedtage lovgivning.

I den forbindelse opfordrede vi i november sidste år den europæiske banksektor til senest at udarbejde en europæisk adfærdskodeks i sommeren 2008. Denne kodeks skal indeholde en køreklar indenlandsk bankskiftetjeneste, som kunderne skal have mulighed for at bruge, når de skifter bank. Banksektoren behøver ikke at starte fra nul. Den bør snarere bygge videre på bedste praksis i nogle af medlemsstaterne.

Endelig bliver banksektorens udarbejdelse af en adfærdskodeks af høj kvalitet afgørende, når det gælder om at bevise selvreguleringens fordele. Jeg vil gerne udtrykke mig helt klart her i dag. Hvis kodeksen ikke opfylder Kommissionens forventninger, er vi nødt til at overveje alternativer såsom et lovgivningsforslag.

  Zuzana Roithová, for PPE-DE-Gruppen. - (CS) Hr. formand! Jeg bifalder hr. Karas' betænkning, som omhandler et meget vigtigt emne, nemlig let adgang til banktjenester for alle borgere og virksomheder i EU. Dette vil være med til at åbne - eller rettere gennemføre - det indre marked. Jeg vil dog gerne henlede Deres opmærksomhed på det meget alvorlige problem med høje bankgebyrer i mange medlemsstater. I nogle af disse lande - og mit eget land, Den Tjekkiske Republik, er en af de største syndere - kan disse bankgebyrer være latterligt høje. Her er der virkelig brug for konkurrence fra udlandet. Kun Polen er værre end Den Tjekkiske Republik. På den anden side er banktjenester billigere i f.eks. Nederlandene eller Østrig.

De instrumenter, der hurtigt kan ændre denne situation (og det gælder også de utroligt høje gebyrer for udstedelse af kreditkort), er i Kommissionens og Parlamentets hænder. Fjernelsen af hindringer for grænseoverskridende elektroniske banktjenester ville forbedre forholdene for forbrugere og forretningskunder, som ville nyde godt af en sund økonomisk konkurrence. Foruden nødvendigheden af at sætte bankgebyrerne ned og gøre dem mere gennemsigtige bliver der ligeledes behov for at fokusere på en forbedring af banktjenesternes kvalitet og af såvel forbrugernes som de små og mellemstore virksomheders finansielle viden. Sidst, men ikke mindst, skal EU se på reguleringen af den såkaldte mikrokredit, som i høj grad kan sætte skub i den elektroniske handel (og ikke blot via den elektroniske handel). Nu er det op til os.

  Antolín Sánchez Presedo, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Fru kommissær Kroes, hr. kommissær McCreevy, mine damer og herrer, detailbanksektoren spiller en vigtig rolle i familiernes dagligdag og for langt de fleste europæiske virksomheder. Dens økonomiske betydning er stor, den skaber ca. 2 % af EU's BNP, den står for mere end 3 millioner job og udgør den største banksektor med bruttoindtægter på over 50 % af EU's samlede indtægter.

For at forstå dens betydning skal vi huske på, at en af dens karakteristiske tjenesteydelser - boliglån - udgør den største økonomiske risiko for de europæiske borgerne, med en udestående balance på næsten 50 % af EU's BNP, og størrelsen af investeringsfondene udgør i medlemsstaterne mellem 4 og 24 % af de nationale økonomier.

Til trods for fremskridtene i forbindelse med reguleringen af sektoren og de forbedringer, der er opnået med euroens indførelse, ser det ikke ud til, at integrationen af EU's markeder for finansielle tjenesteydelser og stimuleringen af konkurrencen har nået sit fulde potentiale.

Kun en procent af de europæiske forbrugere køber grænseoverskridende tjenesteydelser. Der er store prisforskelle mellem selskaberne. Valgmulighederne er begrænsede. Der er fortsat strukturelle hindringer, der gør det vanskeligt at tilbyde disse tjenesteydelser og sikre, at de fungerer ordentligt mellem de forskellige lande. Detailbanksektorens rentabilitetsniveauer er meget forskellige. Selskaberne i de nordiske lande, Spanien og Irland ligger over gennemsnittet.

Alle disse spørgsmål bliver behandlet rimeligt afbalanceret i de betænkninger, vi drøfter. Jeg lykønsker ordførerne, hr. Pitella og hr. Karas, og jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med, at de endte med at inddrage aspekter som f.eks. anerkendelsen af, at detailbankerne spiller en vigtig rolle i forbindelsen med i relevant omfang at videreformidle pengepolitiske betingelser til markedet, at pluralistiske bankmarkeder og mange forskellige udbydere i form af banker og sparekasser er en forudsætning for de europæiske detailbanker, at der findes et samarbejdsmiljø, der fremmer konkurrencen mellem uafhængige foretagender, at der er brug for en passende ramme for de finansielle formidlerne, og at der sikres sammenlignelighed mellem de finansielle produkter.

En forbedring af detailbanksektorens funktion vil bidrage med mere effektivitet og udvikling af det potentiale, der ligger i alle de europæiske regioner, og det vil fremme adgangen til de finansielle tjenesteydelser samt sikre en større tilfredshed med dækningsbetingelserne for vores borgere.

  Margarita Starkevičiūtė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! Det vigtigste punkt i dagens debat er spørgsmålet om, hvad der skal gøres for at sikre, at EU-borgerne er i stand til at få det fulde udbytte af de fordele, som det indre marked giver inden for den finansielle sektor, eftersom sektoren er alt for splittet. Hvordan kan vi tackle dette problem? Der er tre måder at tackle det på. Den første måde er at fremme forbrugermobiliteten. Hvordan kan vi gøre dette? Det kan vi først og fremmest ved at standardisere informationen om alle tilgængelige produkter og sikre gennemsigtighed i forbindelse med omkostningerne ved disse finansielle produkter i detailleddet, så forbrugerne får mulighed for at vælge ved at anvende visse metoder - måske en søgemaskine på internettet, sådan som hr. Pittella foreslog. Vi er ikke enige i, at det er nødvendigt at standardisere alle produkter, eftersom de bør afspejle de sociale og kulturelle forskelle i de forskellige lande. Derfor bør en standardisering defineres klart. Desuden vil vi gerne gøre det muligt for kunder at lukke konti op i andre lande. Nu, hvor vi har Schengenområdet, der giver alle mulighed for at flytte fra land til land uden vanskeligheder, er dataregistrering ikke længere et problem. Bankerne ønsker dog ikke at åbne konti for borgere fra andre lande. Dette er efter min mening uacceptabelt i vores tidsalder, hvor vi råder over moderne teknologi. Jeg mener ikke, at disse problemer kan løses ved hjælp af selvkoordinering alene, når man tænker på antallet af detailbanker, og hvor svært de har ved at koordinere deres aktiviteter. Kan Kommissionen foreslå noget initiativ i den retning?

En anden måde ville være at fremme leverandørernes mobilitet ved at give dem mulighed for at levere deres tjenesteydelser via internettet eller sms. Under alle omstændigheder er det nødvendigt at fastlægge den økonomiske forvaltning på forhånd, så det klart fremgår, hvem der er ansvarlig for hvad, hvis noget går galt. Jeg vil slutte af med at sige til fru Kroes, at vi forventer gennemsigtighed fra Kommissionens side. Hvad angår gebyrerne for betalingskort, er man lige nu ved at indføre nye gebyrer, dvs. inden De har stillet Deres forslag. Forbrugerne i butikkerne er måske ikke engang klar over de øgede gebyrer, eftersom bankerne er ved at tilpasse sig til de nye krav. Måske burde informationerne om betalingskortgebyrer offentliggøres oftere og i et bredere forum, så forbrugerne bliver i stand til at sammenligne dem og får større magt i deres forhold til bankerne.

  Roberto Fiore (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er ingen tvivl om, at Parlamentet har viljen til at harmonisere den europæiske banksektor. Jeg tror dog, at familierne og de små og mellemstore virksomheder er særligt bekymrede - navnlig i mit land, Italien - over visse former for praksis, som offentligheden i øjeblikket ser grundigt efter i sømmene.

Her tænker jeg f.eks. på gebyrer for maksimalt overtræk og sammensat rente, som er rentes rente. Disse former for praksis er kommet i konflikt med forfatningsdomstolen og kassationsdomstolen. Jeg forstår således ikke, hvordan man kan tale om gebyrgennemsigtighed eller klarhed over den måde, som gebyrerne betales på, når der i et land som Italien stadig er alvorlige konflikter mellem banker og retsmyndigheder.

Der samme gælder for lånefleksibiliteten. Der er i øjeblikket særlig bekymring over, at mange tusinde eller hundredtusinde familier står over for alvorlige problemer med hensyn til lånefleksibiliteten. Derfor mener jeg, at Parlamentet først og fremmest bør få den nationale banksektor til at overholde nogle mere retfærdige kriterier.

  Harald Ettl (PSE). - (DE) Hr. formand! Såvel Karas' som Pittellas betænkning viser, at der inden for privatkundeområdet, herunder bankkonti, udlån og forsikringer, stadig er meget at gøre for forbrugerne. Banker, hvis markedsvolumen udgøres af op til 50 % detailforretninger, er som sådan ikke interesserede i kundemobilitet og kun delvist i gennemsigtige sammenligninger af ydelser. Også det fortrolige forhold mellem bank og kunde, som i sig selv er positivt, men som ofte tolkes forkert, virker bindende og fremmer kun i ringe grad kundemobilitet og konkurrence.

Konkurrencekorrigerende forhold foranlediges derfor primært af oplyste og velinformerede kunder. Jeg vil også gerne minde om, at vi endvidere har etableret en EU-budgetpost for at opbygge faglig viden om de finansielle markeder i forbrugerorganisationer og i organisationer for små og mellemstore virksomheder.

Herudover må graden af forbrugerbeskyttelse ikke blive ringere som en følge af nedbrydning af barrierer. Endvidere er kravet, besluttet i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, om kollektiv retshjælp ved grænseoverskridende klager vedrørende finansielle produkter et egnet supplement til at opnå retfærdige markedsbetingelser. Generelt må dog gælde, at nye finansielle produkter skal præsenteres objektivt og korrekt.

Kommissionen opfordres til at forankre juridisk bindende pålæg vedrørende information, salg og organisering af sammenlignelige produkter til privatkunder i alle retsbestemmelser, der gælder for det finansielle marked. Især ved eksempelvis fondsbundne livsforsikringer og andre langfristede opsparingsprodukter bør principperne i MiFid-direktivet om den bedst mulige rådgivning også gøres anvendelige. Hovedformålet med vores tiltag må være at hjælpe forbrugeren, kunden, og derved at etablere et blomstrende marked.

  Wolf Klinz (ALDE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først ønsker jeg at takke Pittella og Karas for deres betænkninger. Jeg deler deres konklusion, der kan læses ud af hele betænkningen, at enhver borger i EU bør have adgang til banktjenester. Tillad mig alligevel tre kommentarer.

For det første angående kundemobilitet. Ja, det er vores mål at opnå, at enhver kunde også har adgang til banktjenester på tværs af grænser i et voksende, fuldt funktionsdygtigt indre marked. Men denne ret er også forbundet med pligter. Derfor er jeg en anelse forsigtig, når det kræves her, at i det tilfælde hvor en kunde opsiger samarbejdet med sin bank og ønsker at skifte, så skal risikoen forblive hos den hidtidige bank, hvis kunden ikke rettidigt har fået en ny bankforbindelse. Det er ikke i orden! En kunde skal handle på eget ansvar, og han skal også selv påtage sig dette ansvar sammen med de rettigheder, han har fået. Vi bør ikke være dem, der hjælper ham ud af kniben, hvis han selvforskyldt havner i dette dilemma.

For det andet, kundeinformation. Her kan jeg kun tilslutte mig den forrige taler, Harald Ettl. Det er stadig i høj grad tilfældet, at sammenlignelige, indbyrdes konkurrerende produkter ikke har samme grad af gennemsigtighed, fordi de er underlagt forskellige oplysningspligter. Det er ikke i orden! Jeg går stærkt ind for, at kunder modtager informationer, men her gælder også, at vi ikke skal skylle barnet ud med badevandet, ikke overdænge kunden med for megen information. Kunden har brug for de nødvendige informationer, så han kan træffe en beslutning på eget ansvar, men kvalitet går forud for kvantitet.

Slutteligt om bankstrukturerne. Jeg er enig med Othmar Karas i, at vi i de enkelte medlemslande rent faktisk har historisk betingede forskellige bankstrukturer. I et land findes der kun private banker, i andre findes der sparekasser, andelsbanker, lokale banker med mere. Det er ikke vores opgave at reorganisere sammensætningen af banker. Hvis overhovedet, skal dette foretages af de enkelte medlemslande. Men det er heller ikke vores opgave at værne om traditionerne. Her mener jeg, at hvorvidt strukturerne bibeholdes, eller om de ændrer sig, det skal markedet bestemme. De tjenester og produkttilbud, som de enkelte markedsdeltagere tilbyder deres kunder - det skal være afgørende, og ikke hvad vi mener fra centralt hold.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har bare et par korte kommenterer til et par af forhandlingens punkter.

Uddannelse af forbrugerne er et meget vigtigt emne. Forbrugerne skal kunne forstå finansielle tjenesteydelser, og vi er især nødt til at målrette uddannelsen mod unge mennesker, der bruger kreditkort i stor stil.

Men lad mig blot sige, at vi, der troede, at vi var uddannede, ikke altid kan undsige os fra at komme ud i økonomisk uføre fra tid til anden. Hvor mange af os skulle ikke række hånden op, hvis vi f.eks. var blevet tillokket af særlige kreditformer med pant i fast ejendom? Jeg ville i så fald skulle række begge hænder op. På trods af uddannelse og viden sker der alligevel fejl, og de forkerte produkter bliver solgt til forbrugerne.

Jeg er ikke sikker på, hvor længe Kommissionen vil teste adfærdskodekserne, inden den lovgiver. Jeg er ikke tilhænger af lovgivning, hvor det ikke er nødvendigt, men nogle gange har vi brug for bedre lovgivning, der er effektiv fra et forbrugersynspunkt. Vi har en situation med stramme kreditforhold nu, og hvor man i den irske banksektor tidligere uddelte penge og havde boliglån på 100 % som normen, har vi nu den modsatte situation med knappe finansielle ressourcer. Dette er en problemstilling, der berører os alle, og jeg håber, at denne forhandling bidrager til, at der skabes bedre finansielle tjenesteydelser for de europæiske forbrugere.

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil endnu en gang takke de ærede medlemmer for deres arbejde med dette emne. Det er blevet sagt, at vi har brug for gennemsigtighed og et tydeligt overblik over, hvad forbrugerens situation er. Kvalitet er vigtigere end kvantitet, men nogle gange er man nødt til at have lidt kvantitet for at få god kvalitet.

Kommissionen hilser Deres klare støtte til behovet for at træffe foranstaltninger meget velkommen. Vi er klar over, at vi skal forbedre effektiviteten, og at vi skal forbedre den måde, detailbanksektoren fungerer på, da den stadig er fragmenteret mellem de enkelte lande. Det er ikke i tråd med det fællesmarked, vi alle tror på. Derfor er detailbanksektoren - som er en åben dør - af afgørende vigtighed for os alle, for alle forbrugere og for økonomien som helhed. Parlamentets betænkning afspejler den vigtighed, De tillægger området.

Fru Roithová talte om situationen i sit land, men nævnte, at det ikke kun var i hendes land, at de høje gebyrer ofte skyldes et fragmenteret marked, hvor der kun er få aktører. Den situation, vi fandt i betænkningen om sektorundersøgelsen, hvilket jeg allerede har været inde på, er meget tydelig.

Vi mener og forventer, at indførelsen af det fælleseuropæiske betalingsområde løser mange af problemerne, da det skaber konkurrence på tværs af landegrænserne, og det er det, der er behov for. Det er en markedsorienteret løsning, og den burde fungere. Vi giver derfor dette initiativ vores fulde støtte, og vi arbejder sammen med sektoren, så målsætningerne med det fælleseuropæiske betalingsområde bliver indfriet. Som hr. Sánchez Presedo så rigtigt sagde, er nøglen til hele denne løsning at tilskynde til konkurrence, da vi alle ved, at bankerne forsøger at snyde os, hvis der ikke er nogen konkurrence.

Med hensyn til den faktiske pris på betalingskort, som Fru Starkevičiūtė spurgte om, deler vi det ærede medlems ønske om mere gennemsigtighed på markedet. Tilskyndelse til konkurrence betyder, at vi skal være opmærksomme på, hvad der sker på markedet, og det faktum, at det ikke stod klart, hvorfor forbrugerne fik fordel af dette, var en af årsagerne til, at MasterCards formidlingsgebyrer blev forbudt - her var der ingen tvivl. Vores mål er at få gebyrer, som har klare og legitime fordele for forbrugerne.

Hr. Klinz nævnte meget rigtigt rettigheder, og disse er altid forbundet med pligter: ikke kun for forbrugerne, men for os alle - bankerne og alle spillets aktører. Vi har brug for mere gennemsigtighed, og vi skal være helt bevidste om, hvad vi vælger ud. Ændringerne af markedet fører forhåbentlig i den retning.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som jeg nævnte tidligere, er betænkningerne fremragende arbejde. De er tilbundsgående og konsistente og bliver et vigtigt bidrag til vores igangværende arbejde med detailbanksektoren og finansielle tjenesteydelser.

Jeg er klar over, at nogle gerne så, at vi arbejdede hurtigere med nogle af initiativerne, men hastighed giver ikke altid den største lighed. Vi arbejder efter vores principper for bedre lovgivning, herunder gennem konsekvensanalyser. Nogle af vores initiativer, f.eks. angående bankkonti, har været undervejs i flere år og skulle munde ud i resultater i år. Andre såsom vores arbejde med projekter med detailinvestering er lidt nyere og kræver flere undersøgelser, inden vi kan nå frem til nogen sikre konklusioner.

Fru Roithová nævnte bankgebyrer, og min kollega Neelie Kroes har også talt om det emne. Jeg vil blot påpege, at vi ikke kan lovgive konkret om bankgebyrer, men hvad vi virkelig har brug for, er ægte konkurrence, og at forbrugerne nemt kan skifte fra en udbyder, de er utilfredse med. Naturligvis ønsker vi at gøre det nemmere for dem at skifte, og at der er en række forskellige aktører på markedet. Det vil i sig selv få priserne ned. Fru Starkevičiūtė nævnte en række problemstillinger. Jeg har noteret mig alle hendes forslag, og vi vil følge op på dem så hurtigt som muligt. Hr. Ettl talte om detailbanker. I den grønbog, vi har udgivet, belyses præcis nogle af disse reelle bekymringer.

Jeg er normalt enig med min ven hr. Klinz, men medmindre jeg har misforstået det, så fornemmede jeg, at han ikke var så bekymret over det at skifte bank. Det, vi forsøger at gøre, er at gøre det nemt for forbrugerne at skifte bank inden for medlemsstaterne. Jeg vil blot påpege, at det ikke er rumforskning. Andre medlemsstater har indført adfærdskodeks og har gjort det uden de store vanskeligheder. Vi har givet banksektoren en mulighed for at foretage selvregulering inden for dette område. Jeg har mødt folk fra banksektoren. Nogle kom med en masse fantastiske og forunderlige undskyldninger for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre, men jeg kan forsikre Dem om, at det ikke er astrofysik, vi har med at gøre. Det er ganske nemt at håndtere, og det er en mulighed for dem at bevise, at selvregulering er den bedste løsning. Men som jeg tidligere nævnte, har vi ingen alternativer, hvis vi ikke gør dette.

Jeg er dog enig med hr. Klinz angående hans andet punkt om bankstrukturerne i forskellige medlemsstater. Det er helt op til hver medlemsstat at fastsætte strukturen, og der er forskellige bankstrukturer i alle medlemsstaterne. En medlemsstat kan selv fastsætte sine strukturer, på en hvilken som helst måde den ønsker, men hvis den bliver en del af det frie marked, skal den overholde traktatens regler, og det kan nogle gange føre til konflikter. Fastsættelsen af bankstrukturen i en medlemsstat er dog udelukkende en sag for den pågældende medlemsstat.

Jeg er enig i de synspunkter, fru McGuinness har givet udtryk for om adfærdskodekserne. Hun nævnte den periode, hvor særlige kreditformer med pant i fast ejendom (endowment mortgages) vandt frem. Jeg var selv lidt tilbageholdende med at hoppe med på vognen og modstod det i flere år, men på et tidspunkt gav jeg mig sammen med en anden person også i kast med en af disse. Jeg var dog en af de heldige. Jeg kom ud af perioden med et overskud, hvilket var en overraskelse for mig selv og alle andre set i lyset af min tidligere skepsis på området.

Jeg mener dog ikke, at man kan bebrejde nogen for den måde, hvorpå det gik med de særlige kreditformer med pant i fast ejendom. Det var oppe i tiden. Alle troede på, at det var måden at gøre det på, og der foregik en del aggressivt salgsarbejde. Jeg mener dog, at forbrugerne blot skal være klar over de mange faldgruber. Det er, hvad adfærdskodeks eller en hvilken som helst type forbrugerbeskyttelse skal sikre. Jeg siger altid til forretningsfolk, uanset om de er i store eller små virksomheder - og vi skal være påpasselige som forbrugere - at hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt, så er det for godt til at være sandt.

  Gianni Pittella, ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil hurtigt takke alle de medlemmer, der har talt, og igen takke kommissærerne og hr. Karas.

Jeg har en kort bemærkning angående formidlingsgebyrer. Mit forslag til retningslinjer er baseret på den overbevisning - og her er vi naturligvis nok uenige, fru Kroes - at formidlingsgebyret er nyttigt for udviklingen og effektiviteten af betalingsinstrumentet. Hvis der ikke fandtes formidlingsgebyrer, var der desuden risiko for, at forbrugerne ville komme til at betale omkostningerne.

Med hensyn til hvad der er den bedste måde at regulere de finansielle markeder på, mener jeg - hvilket jeg også ofte har sagt til Kommissær McCreevy - at underregulerede og dårligt regulerede finansielle markeder og den ofte ineffektive selvregulering, der foretages af banksektoren, er elementer, hvis negative indvirkninger tydeligt er kommet til udtryk under den nuværende finansielle krise.

Jeg mener derfor, at det ville være forkert at tro, at en fuld integration af detailbanksektoren kan ske via selvregulering i sektoren. Markedet for finansielle tjenesteydelser i detailleddet kan først kalde sig fuldt integreret, når den grad af fuld harmonisering, som reglerne for forbrugerbeskyttelse har til formål at få indført, er opnået og garanteret. Det kan bedst ske via et lovforslag fra Kommissionen.

  Othmar Karas, ordfører. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker at gentage den tak, som jeg gav alle deltagende i begyndelsen, og jeg beder Kommissionen om at overtage Parlamentets forslag i fuldt omfang i forbindelse med dens overvejelser om lovgivning.

Det andet punkt er en henvisning: Jeg ønsker at gøre medlemmerne opmærksom på, at betænkningen om forbrugeruddannelse, som vi har talt meget om i dag, inden for området for finansielle tjenester debatteres i Parlamentet, og at den skal diskuteres i plenum til efteråret.

Et yderligere punkt er følgende: Vi bør ikke glemme, at forskellige skattesystemer i medlemslandene er en væsentlig hindring for at kunne yde finansielle tjenester på tværs af grænserne, og at dette også medfører en ringere interoperabilitet, særlig der hvor finansielle produkter begunstiges rent skattemæssigt. Jeg ønsker også at appellere til branchen og til bankerne om at foretage reguleringer på egen hånd for at arbejde hen imod målet i grønbogen. Endvidere er der følgende at sige til spørgsmålet om standardisering og produktmangfoldighed: Standardisering ja, medmindre at det truer produktmangfoldigheden. Hvad angår bankgebyrerne, som fru Roithová har gjort opmærksom på, så har kommissæren jo allerede henvist til det fælleseuropæiske betalingsområde.

Men vi har mange andre forhindringer, nemlig den forhindring, at rettigheder, som man har fået i ét land, ofte ikke kan overføres til et andet land, den forhindring, at man kun kan åbne en konto, hvis man flytter. Endvidere den manglende udformning af elektronisk handel. Betaling på tværs af grænserne fungerer, men ved åbning af en konto og i forbindelse med andre rettigheder er der barrierer, som vi må skaffe af vejen. Vi har nok at gøre, forslagene ligger på bordet. Vi bør stræbe efter at opnå resultater og fortsætte arbejdet konsekvent!

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Et velfungerende finansielt marked er en nødvendig forudsætning for at opfylde målsætningerne i Lissabondagsordenen. Bankerne spiller en vigtig rolle i forbindelse med at videreformidle pengepolitiske betingelser til markedet, navnlig til små og mellemstore virksomheder og forbrugere. Selv om mange kunder ville være interesserede i at benytte finansielle tjenesteydelser på tværs af grænserne, er det at åbne en bankkonto i en medlemsstat forbundet med så meget bureaukrati, at kunderne ofte afholder sig fra at gøre det.

Den europæiske banksektor burde forbedre og forenkle sin procedure for lukning af konti. Kontoudtog er stadig meget indviklede, og mange forbrugere forstår dem ikke. De finansielle produkters kompleksitet gør det svært for forbrugerne at træffe velbegrundede valg. Forbrugerne er også pålagt uforholdsmæssige høje bankgebyrer for tjenesteydelser og udstedelse af kreditkort.

Jeg mener, at EU i stedet for at regulere bankgebyrer bør sikre, at der er konkurrence i banksektoren. Velinformerede forbrugere er en vigtig del af økonomisk konkurrence blandt banker.

Efter min mening spiller forbrugerorganisationerne en vigtig rolle, da de kan definere, hvilke oplysninger de anser for at være nødvendige for at sikre, at forbrugerne kan træffe det rette valg, når det kommer til bankprodukter. De kan koordinere finansielle uddannelsesprogrammer, som har til formål at gøre forbrugerne mere opmærksomme på, hvilke muligheder de har for at forvalte deres penge. De hjælper også meget sårbare forbrugere.

Jeg tror, at det engang bliver sådan i EU, at forbrugerorganisationerne ikke skal kæmpe for at overleve. Når de bliver ansvarlige for forbrugerpolitikken, vil de forstå, hvor vigtige finanserne er.

  Katrin Saks (PSE), skriftlig. - (EN) Kommissionen foreslår tre strategier i grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet, nemlig lavere priser og større udvalg, magt til forbrugerne og en forbedring af forbrugerbeskyttelsen.

Jeg vil starte med at komme ind på forbrugenes magt, og her vil jeg gerne understrege, at det er nødvendigt at øge forståelsen af finansielle sammenhænge. Ved den høring om finansinformation til forbrugerne, der fandt sted for nylig, så vi en række praktiske eksempler på programmer for finansiel information til forbrugerne. Medlemsstaterne kunne gøre en yderligere indsats for at dele bedste praksis på dette område, navnlig med tanke på de nye medlemsstater.

Hvad forbrugernes udvalg angår, er det klart, at forbrugere, som ønsker at skifte finansiel tjenesteudbyder, skal være i stand til dette med et minimum af omkostninger og juridiske hindringer.

Når det gælder forbrugerinformation, er det ikke nok at give forbrugerne så meget information som muligt. At give forbrugerne alt for meget information vil have den modsatte effekt. Det er dog nødvendigt at sørge for en tilstrækkelig information, der hjælper forbrugerne med at træffe informerede valg.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) Ifølge Pittella-betænkningen analyserede man i sektorundersøgelsen konkurrencesituationen med hensyn til betalingssystemer, herunder kortsystemer, kreditinstitutter, samarbejdet mellem banker og pris- og banketableringspolitikker. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle på de gebyrer, man betaler for bankernes kort. Man opdagede således, at størstedelen af de nationale kreditkortnetværk lægger gebyrer banker imellem på et væsentligt lavere niveau end de internationale netværk, og at størstedelen af bankerne i de fleste medlemsstater giver lov til at optage realkreditlån, personlige lån og lån til SMV'er i forbindelse med åbningen af en bankkonto.

Kunden har normalt ikke samme forhandlingsstyrke, når han indleder kontraktforholdet med den bank, hvor han bliver kunde. Kunden underskriver en kontrakt, som han ikke altid læser, og selv om han læser den og vil foreslå nogle ændringer, er det ikke muligt. Ud fra dette synspunkt mener jeg, at de kompetente reguleringsmyndigheder bør overvåge den form for kontrakter, som bankerne tilbyder, så både kundens og bankens interesser beskyttes. Efter min mening bør det være obligatorisk, at en kunde, som åbner en bankkonto, først får en kort præsentation af gebyrerne for hele brugsperioden.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

25. EF-ordning mod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Marie-Hélène Aubert for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ((KOM(2007)0602 - C6-0454/2007 - 2007/0223(CNS)) (A6-0193/2008).

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren for hendes arbejde med denne betænkning. Det glæder mig at se, at Fiskeriudvalget yder stor støtte til dette vigtige forslag om at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).

Som De ved, udgør IUU-fiskeri en væsentlig trussel mod bæredygtige fiskebestande og biodiversiteten i havet, og det underminerer selve essensen i den fælles fiskeripolitik. Jeg mener ikke, at det er nødvendigt at komme nærmere ind på de katastrofale globale miljømæssige og økonomiske konsekvenser af IUU-fiskeri, da De er fuldstændig klar over det. Det er dog vigtigt at huske, at IUU-fiskeri er et verdensomspændende fænomen, der især påvirker udviklingslandene. Derfor er forslaget ikkediskriminatorisk og gælder for al EU-handel med fiskeriprodukter, der stammer fra IUU-fiskeri i alle farvande, og for alle EU-statsborgere, der udøver eller støtter IUU-fiskeriaktiviteter, der gennemføres under et hvilket som helst flag.

Internationalt samarbejde er nøglen til en effektiv standsning af IUU-fiskeri. Derfor har Kommissionen allerede indledt bilaterale kontakter med tredjelande. Kommissionen har også fastlagt et arbejdsprogram i tæt samarbejde med GD Udvikling og EuropeAid for at støtte udviklingslandene, hjælpe dem med en problemfri og vellykket implementering af forordningen, specielt hvad angår fangstattesteringsordningen. Dette arbejdsprogram omfatter seminarer og kurser i en lang række tredjelande.

Kommissionen er enig i næsten alle de foreslåede ændringer, som enten er omfattet af forslaget eller formandskabets kompromistekst.

Jeg er meget glad for, at betænkningen især støtter implementeringen af den administrative bestemmelse for alle fartøjer, fangstattesteringsordningen og harmoniseringen af sanktioner.

Det er vigtigt, at EU-fartøjer inkluderes, da det sikrer, at der ikke sker diskrimination, og at WTO-reglerne følges. Det er også vigtigt at vise, at Fællesskabet seriøst bekæmper IUU-fiskeriaktiviteter ved at inkludere alle fartøjer, der overtræder bestemmelserne for bevarelse og forvaltning.

Fangstattesteringsordningen er det rette instrument til at sikre styring af fiskeriprodukters sporbarhed. Den er inspireret af aktuel praksis i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og toldforordninger, og den skal gælde for alle fiskeriprodukter, herunder også forarbejdede produkter, for at være effektiv. Akvakulturprodukter og produkter med marginal handel i EU vil dog ikke blive omfattet af anvendelsesområdet. Det kan vi gøre under de endelige forhandlinger i Rådet.

Harmoniserede sanktioner vil styrke medlemsstaternes mulighed for at træffe foranstaltninger til at forebygge IUU-aktiviteter og sikre, at de pålagte bøder vil være større end enhver økonomisk fordel. Kommissionen mener absolut, at et system med afskrækkende, relevante og harmoniserede sanktioner og ledsageforanstaltninger er nøglen til, at forordningen overholdes.

Jeg vil gerne igen takke fru Aubert for betænkningen og komitéen for opmærksomhed om dette meget vigtige emne. Betænkningen er et væsentligt bidrag til en effektiv bekæmpelse af IUU-fiskeri.

  Marie-Hélène Aubert, ordfører. - (FR) Fru formand! De demonstrationer, vi oplever netop i dag i Bruxelles, viser, i hvor høj grad europæisk fiskeris fremtid er truet, hvis EU ikke er i stand til at gennemføre en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og en gennemgribende omlægning af de hidtidige politikker. Kampen mod ulovlig, urapporteret og ureguleret fiskeri er et væsentligt element i denne mere krævende og mere sammenhængende politik. Globaliseringen af samhandelen, fri bevægelighed for kapital og fremskridtene inden for transport og kommunikation har imidlertid ført til en markant forøgelse af det ulovlige fiskeri i de senere år.

Situationen er ikke længere holdbar, og de europæiske fiskere kræver samstemmende - i øvrigt i lighed med alle aktører i fiskerisektoren, herunder ngo'erne - at dette fænomen bekæmpes mere effektivt. Det fremskynder nedbrydningen af ressourcerne og giver anledning til unfair konkurrence i forhold til dem, som efterlever forskrifterne. Medlemsstaterne har imidlertid mildt sagt ikke hidtil været i stand til at kontrollere og straffe den ulovlige praksis på behørig vis. Revisionsrettens rapport, som blev offentliggjort for nogle måneder siden, er i denne henseende forstemmende læsning.

Kommissionens ambitiøse forslag, der blev offentliggjort i oktober 2007, blev derfor også særdeles vel modtaget i Fiskeriudvalget, som med overvældende flertal havde vedtaget en initiativbetænkning om EU's handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri fra februar 2007. De vigtigste af vores anbefalinger er i virkeligheden indarbejdet i Kommissionens forslag til lovgivningsmæssig beslutning, hvilket glæder os meget. Det gælder offentliggørelse af en liste over fartøjer, som udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, skærpelse af havnestaternes kontrolforanstaltninger, obligatoriske fangstattester fra flagstaterne og dermed afvisning af import af varer, som stammer fra ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, til EU's marked, skærpede og harmoniserede sanktioner, varslingssystem osv. Kommissionens forslag efterlader således ikke ret mange ubesvarede spørgsmål.

Som De ved, er der tre forhold, som har givet anledning til livlig debat i Rådet. Det gælder navnlig forordningens anvendelsesområde. Personligt glæder jeg mig over, at det til sidst lykkedes os at fastholde det anvendelsesområde, De havde foreslået, og som omfatter såvel fartøjer, der fører EU-flag, som tredjelandsfartøjer. Fangstattesten har også været betragtet som for tung og kompleks, og sanktionernes omfang og art har ligeledes givet anledning til hård debat.

Spørgsmålene har også været rejst i vores udvalg. Men vores ændringsforslag gjorde det efter min opfattelse til sidst muligt at tydeliggøre teksten og samtidig bevare ambitionerne for forordningen og dens primære målsætninger. Betænkningen blev vedtaget enstemmigt, og jeg vil gerne takke mine kolleger for den støtte, de har bidraget med, og som har gjort det muligt at nå dette resultat. Sektoren er i krise, og Europa-Parlamentet ønsker hermed at sende et meget klart budskab, navnlig til Rådet, som har tøvet for længe med at tage ansvar på dette felt.

Ikke desto mindre er kampen mod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri kun en del af en bredere politik, som omfatter kontrolforordningen og forordningen om alvorlige overtrædelser. Denne skelnen har mildt sagt ikke bidraget til at skabe klarhed under drøftelserne. Vi venter fortsat på Deres præcisering af, hvordan de tre forordninger bliver struktureret. Ligeledes har bekymringen over fangstattestens kompleksitet blot været et påskud for at svække eller forhale teksten. Vi har rent faktisk behov for procedurer, som er forståelige for alle, som er gennemførlige for et pålideligt, effektivt og kompetent personale, i passende antal. Samtidig skal de være tilgængelige for udviklingslandene, som under alle omstændigheder er de første, der rammes af piratfiskeri. Vi forventer også på dette felt præcisering og forpligtelser fra Deres side.

Endelig stoler vi på, at De, hr. kommissær, som er kendt for at være særdeles beslutsom, hurtigt vil sætte en stopper for det ulovlige fiskeri, som i særlig grad rammer atlantisk tun og torsk. Begge arter vurderes højt, og der drives i øjeblikket rovdrift på begge arter. Det ville i det mindste nu og her være et konkret svar på de alvorlige problemer, fiskerisektoren står over for i øjeblikket. Der er som bekendt stadigvæk meget arbejde, som skal gøres for at sikre de europæiske fangstområders fortsatte beståen. Der vil imidlertid i de kommende uger blive taget et vigtigt skridt, og jeg glæder mig med Dem herover.

  Daniel Varela Suanzes-Carpegna, ordfører for udtalelse fra Udvalget om International Handel. - (ES) Fru formand! Hr. kommissær, mine damer og herrer, denne forhandling finder sted samtidig med den mest alvorlige krise inden for fiskerisektoren i mands minde.

Det er et sammenfald af forskellige årsager, der gør, at sektoren ikke kan få dækket sine omkostninger, og at det i dag ikke er rentabelt at tage ud på fiskeri. Importen og indførslen af fisk, der stammer fra ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) i EU, er en af årsagerne hertil. Vi støtter derfor forslaget og betænkningen, men det er ikke nok.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til her fra Europa-Parlamentet at anmode Kommissionen og Rådet om at gøre noget øjeblikkeligt, og at de ikke lader denne sektor dø, for hvis det fortsætter som nu, går den konkurs.

Jeg anmoder kommissæren og Rådet om at udarbejde og vedtage en fælles hastenødplan, som også omhandler foranstaltninger på mellemlangt og langt sig. Frankrig går forrest i denne kamp, og det forestående franske formandskab er en gylden chance for at gøre det.

Kommissionen bør udøve sin initiativbeføjelse mere aktivt - støtte, kompensationer, omstruktureringer, nyskabelser - for at afbøde de omkostninger, sektoren lider under, og stoppe den unfair konkurrence, som importen indebærer. Tiden er knap.

Vi havde gerne set, at Udvalget om International Handel havde været til stede under denne forhandling, for det er ikke meget værd at forbyde det ulovlige, urapporterede og uregulerede fiskeri, hvis EU derefter åbner sine markeder.

Er det for meget at forlange, at der i EU kun sælges fisk, der stammer fra lovligt fiskeri?

Der er brug for flere kontroller, bedre sporbarhed, mere og bedre mærkning, kort sagt flere garantier i forbindelse med det, der kommer ind i EU. Det er ikke nok, at det kun er EU, der gør det. Det skal ske på verdensplan, såvel multilateralt som bilateralt.

Partnerskabsaftalerne bør også være et instrument i den henseende, med den pågældende tekniske bistand og uddannelse, så der ikke indføres nye handelshindringer, men derimod sikres effektive foranstaltninger for alle de implicerede parter.

Fremtiden for en hel økonomisk sektor, der er meget koncentreret omkring visse regioner i EU, der er dybt afhængige af fiskeriet, og som har meget store sociale følger, afhænger heraf.

Det er også afgørende for at sikre bæredygtige fiskebestande, som er en grundlæggende kilde til sunde fødevarer på et tidspunkt, hvor vi har en fødevarekrise.

  Ioannis Gklavakis, på vegne af PPE-DE-Gruppen. - (EL) Fru formand, hr. kommissærer, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke fru Aubert for betænkningen.

Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er et af de største problemer inden for denne sektor, idet det først og fremmest forårsager stor skade på miljøet, og dette er et enormt problem for denne klode. Det er konkurrenceforvridende, da de, der driver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, stilles i en mere fordelagtig position end dem, der driver lovligt fiskeri, og som det er vores pligt at beskytte. Urapporteret fiskeri betyder tab af indtægter for staten.

En af foranstaltningerne i det forslag til forordning, som vi stemmer om, er oprettelsen af en havnestatskontrolordning, som vil forbyde adgang for skibe fra tredjelande, der udfører ulovligt fiskeri. Forslaget indebærer et forbud mod import af fisk fra ulovligt fiskeri, at der oprettes en liste over fartøjer, der udfører ulovligt og urapporteret fiskeri, at der udvikles et EU-varslingssystem til brug ved mistanke om fisk fra ulovligt fiskeri samt et forbud mod import af fisk fra lande, der er kendt for ikke at ville samarbejde med EU-ordningen.

Der er visse kontroversielle punkter i forordningen, f.eks. dens anvendelsesområde. Nogle medlemsstater anmoder om, at det begrænses til at gælde for EF-fartøjers fiskeriansvar uden for EF-farvande, da der allerede er rigeligt med bestemmelser til kontrol af fiskeriet i EF-farvande. Desuden forventes en revision af grundforordningen om fiskerikontrol i slutningen af 2008. Jeg tror, at de to forordninger vil overlappe hinanden, og at de ikke vil gøre processen med at forenkle den fælles fiskeripolitik nemmere.

Lad mig derfor til slut sige, at dette er et meget alvorligt emne, og at vi bør behandle det som sådan. Vi må håndtere det med disciplin og beslutsomhed og altid i samarbejde med fiskerne, hvis meninger og samarbejde vi har meget brug for.

Under alle omstændigheder støtter vi fru Auberts betænkning, som vi takker for.

  Luis Manuel Capoulas Santos, for PSE-Gruppen. - (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Aubert-betænkningen om ulovligt fiskeri blev enstemmigt vedtaget i Fiskeriudvalget, hvilket ordføreren, som jeg gerne vil lykønske, allerede har nævnt. Alene dette kaster sandsynligvis mere lys på emnet, end det, jeg kan sige på dette tidspunkt.

Det kan dog aldrig gentages for ofte, at ulovligt fiskeri er en miljømæssig og økonomisk forbrydelse, som desværre ofte ikke bliver straffet, og som vi er nødt til at bekæmpe med beslutsomhed og mod. Jeg vil derfor gerne takke kommissær Borg og Kommissionen for hurtigt at have behandlet de anliggender, som Parlamentet gav udtryk for i februar 2007, og for at have fremlagt et forslag til en forordning, der overstiger alle forventninger, og som med rette fortjener vores bifald.

Uanset hvor meget den administrative ramme er blevet forbedret, bliver det dog ikke nemt at opnå succes i en kamp, hvor fremskridt hæmmes af yderst vanskelige forhold, hvis vi ikke har medlemsstaternes forpligtelse og tilstrækkelige menneskelige ressourcer og materialer stillet til rådighed. Derfor er vi nødt til også at få medlemsstaterne med.

Under alle omstændigheder tager EU et meget vigtigt skridt med denne betænkning og den efterfølgende forordning og foregår med et ædelt eksempel, som vi er stolte af. Jeg er sikker på, at Kommissionen fortsat vil tage imod Parlamentets bidrag med henblik på at forbedre forslaget yderligere.

Fru formand, hr. kommissær! Jeg undskylder, hvis jeg nu bryder protokollen, men jeg kan ikke lade denne anledning til at komme med en indtrængende bøn gå fra mig. Fiskerisektoren er inde i en meget vanskelig periode på grund af stigningen i brændstofpriserne. Alle lider i øjeblikket, men de mest udsatte endnu mere.

Jeg ved, at mange medlemsstater, herunder mit eget hjemland, Portugal, har til hensigt at bede om eller har allerede bedt om Deres støtte til at finde løsninger inden for EU's rammer ved at benytte Den Europæiske Fiskerifond på en fleksibel måde til at vedtage foranstaltninger, der kan dæmpe den aktuelle krises sociale følger. Jeg ved, at dette ikke er nødvendigt, men jeg taler til den solidaritet og åbensindethed, som De altid har udvist i forbindelse med fiskerisektorens problemer, og beder Dem hjælpe med at finde en tilfredsstillende løsning hurtigst muligt.

  Elspeth Attwooll, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! ALDE-Gruppen vil gerne udtrykke sin fulde støtte til fru Auberts fremragende betænkning. De ændringer, den foreslår, tydeliggør og uddyber i nogle tilfælde diverse aspekter af Kommissionens forslag, bl.a. med nyttige tilføjelser om force majeuresubsidier og -sanktioner.

Det glæder mig især, at der lægges så stor vægt på, at forordningens anvendelse ikke bliver diskriminatorisk, for der er ingen tvivl om, at IUU-fiskeri skal bekæmpes globalt, og at EU-foranstaltningerne er et vigtigt trin i den retning.

Jeg var i sidste uge heldig at deltage i Fiskeriudvalgets delegation til Norge. Vi fik at vide, at der i de seneste tre år, og specielt siden indførslen af en havnestatkontrolordning for Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav i maj 2007, er sket en enorm begrænsning af IUU-fiskeriet i det område. Ordningen omfatter alle EU-medlemsstater foruden Norge, Island, Færøerne og Rusland. Norges minister for fiskeri og kystanliggender har da også rost EU's samarbejde i denne henseende.

Men der foreligger også en aftale om, at lokaliserede foranstaltninger kan medføre, at problemet forskydes uden at blive løst. Derfor er det specielt godt at se ændringsforslag 5, 6 og 54, som forsøger at gøre mere for at begrænse eventuelle negative indvirkninger på udviklingslandene. Jeg vil også gerne tilføje, at jeg mener, at vi har et særligt ansvar for at hjælpe med at forbedre inspektions- og kontrolsystemer i udviklingslandene, og ikke kun i de lande, som vi har partnerskabsaftaler med på fiskeriområdet.

Endvidere håber jeg, at Kommissionen, Parlamentet og Rådet vil arbejde lige aktivt på at få vedtaget en bindende konvention om havnestatkontrol på FN-niveau. Forberedelserne er allerede påbegyndt i FAO og vil med den rette vilje kunne vedtages i marts 2009.

  Ian Hudghton, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke min kollega, Marie-Hélène Aubert, fra min gruppe for hendes store og flotte arbejde med betænkningen.

Det er helt klart i alle fiskerinationers og fiskerisamfunds interesse at standse ulovligt fiskeri. Det er trods alt fiskerisamfundene selv, som får glæde af en bevarelse af ressourcen. Internationalt samarbejde er ubetinget nødvendigt, hvis det på verdensplan skal lykkes at standse ulovligt fiskeri, der udøves af pirater og kriminelle organisationer, som arbejder på dette område.

I den fælles fiskeripolitik har den rapport, som for nylig blev udsendt af Revisionsretten om kontrol og håndhævelse, været genstand for alt for meget opmærksomhed. Rapporten var baseret på data, som angiveligt er indsamlet fra de seks største fiskerimedlemsstater. De data, som medlemsstaterne anførte, omfattede Det Forenede Kongerige (England og Wales). Skotland står for ca. 70 % af Det Forenede Kongeriges fiskeri og var ikke omfattet af disse data. Jeg vil blot gerne pointere, at der er særskilte og separate kvotaer og forvaltnings- og håndhævelsesorganisationer i Skotland.

I de senere år er kontrollerne i min fiskerination også blevet forbedret. Vi har indført registrering af købere og sælgere, og vi har udpeget modtagerhavne. Det er naturligvis vigtigt, at håndhævelsen er effektiv, men det er lige så vigtigt, at der findes en fornuftig forvaltningsordning, der tilskynder til bevarelse, f.eks. ved at sikre, at Skotlands fiskere på lang sigt får fordel af de bevarelsesforanstaltninger, de er nødt til at anvende fra tid til anden. FFP har ganske enkelt ikke givet nogen garanti på dette område.

Kommissær Borg, jeg var glad for at høre, at De for nylig udtalte Dem til fordel for FFP's rod- og branchereform. Jeg er enig med Dem og mener, at vi skal overdrage den daglige forvaltning og kontrol af ressourcen til de fiskerinationer, som har fiskekvoter for logiske fiskeområder, som f.eks. Nordsøen, og gå væk fra den uigennemførlige idé om, at vi kan have ens adgang til vand og ressourcer.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Fru formand! Bortset fra enkelte punkter, hvor vi har forbehold, er vi enige i initiativet om at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og vi er enige i betænkningens generelle effekt.

Vi understreger bl.a., hvor vigtigt det er, at de regler, der er anført i dette initiativ, kommer til at gælde for alle fartøjer, både fra EU-lande og tredjelande. Vi vil dog gerne gøre opmærksom på, at hvis disse forslag skal stemme overens med en revision af Fællesskabsforordningerne om kontrol i fremtiden, skal medlemsstaternes kompetencer beskyttes, særligt hvad angår procedurer og udførelse af inspektioner. Vi mener også, at kompetencen for hele registret med spørgsmål om sanktioner ligger hos den enkelte medlemsstat.

Til slut vil jeg blot gerne pointere, at hvis Kommissionen kunne behandle sektorens krav om retfærdighed lige så hurtigt, som den har behandlet dette initiativ, ville sektoren ikke opleve, at den socialøkonomiske situation hele tiden blev forværret.

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Fru formand! Forordningen, som diskuteres i dag, er både omfattende og kompleks, og jeg vil bare betone et par punkter.

For det første er forslaget om, at fiskere, som bliver taget i at fiske ulovligt skal tilbagebetale de tilskud, som de har modtaget fra EU, rigtig godt. Vi kan ikke tillade, at skattebetalerne tvinges til at støtte illegal virksomhed. På den anden side udføres der illegalt fiskeri fra alle typer både. Derfor burde forslaget omfatte alle fartøjer, både EU-fartøjer og tredjelandsfartøjer.

For det andet er det foreslåede fangstcertifikat positivt. Certificeringsprocessen har en vigtig rolle i bekæmpelsen af det illegale fiskeri. Fælles maksimumbøder stiller jeg mig dog mere tvivlende over for. Medlemslandene skal kunne tage deres ansvar gennem afskrækkende afgifter.

Endelig mener jeg, at den fælles europæiske fiskeripolitik har vist sig at være mislykket og må reformeres. For virkelig at kunne bekæmpe det ulovlige fiskeri har vi brug for internationalt samarbejde, både med regionale fiskeorganisationer og med andre internationale organer.

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri skal absolut standses. Der er derfor meget i denne betænkning, som jeg er enig i, men jeg kan ikke godtage dens angreb på subsidiaritet ved at kræve, at EU skal fastlægge strafferetlige sanktioner, og heller ikke, at EU skal nedsætte en gruppe med kontrollører. Jeg er også imod det udnødvendige ekstra bureaukrati i forbindelse med gennemførelsen af forordningen for fartøjer, der sejler under EU-flag, da disse fartøjer allerede er underlagt de strenge bestemmelser i den fælles fiskeripolitik.

Vi har ikke brug for flere bestemmelser for vores egne fiskere for at håndtere tredjelandene, der fortsætter deres skadelige aktiviteter. Efter at jeg i de seneste måneder har set lokale fiskere i Det Forenede Kongerige blive pålagt bøder, afviser jeg for mit vedkommende forslaget om, at vi har brug for flere og strengere bestemmelser og straffe for vores egne flåder.

  Carmen Fraga Estévez (PPE-DE). - (ES) Fru formand! Jeg vil gerne takke fru Aubert for hendes betænkning. Efter min mening fremgår det klart af betænkningen, at Parlamentet har politisk vilje til at bakke op om alle de aktioner, der måtte være nødvendige, for at udrydde det ulovlige fiskeri inden for alle områder, og vi kan begynde med det, der vedrører os, nemlig at lukke EU af for import og handel med produkter fra det illegale fiskeri.

Man kan dog ikke se bort fra det ansvar, der som følge af dette forslag påhviler havnestaten og selve Kommissionen. Vi taler om en meget ambitiøs forordning, der vil tvinge medlemsstaterne til at foretage en meget streng overvågning og til ikke at sky nogle materielle eller menneskelige midler - et af de svage punkter i enhver kontrolpolitik - så forordningens ånd bliver ført ud i livet. Det betyder desværre endnu en gang, at det er nødvendigt at få andre politiske viljer end vores egne i spil.

Den skade, som det ulovlige fiskeri forårsager, ikke kun for de biologiske ressourcer, men også for de lovlydige fiskere, har vi kunnet konstatere hver eneste dag i årevis. Nu er en stor del af sektoren i oprør på grund af et nyt stort fald i rentabiliteten, som naturligvis først og fremmest skyldes den store stigning i dieselpriserne. Men der er andre faktorer, der bidrager til tabene, herunder den massive indførsel via vores grænser af billige importprodukter af tvivlsom oprindelse, der under disse omstændigheder er særlig skandaløs.

Lad mig komme med et eksempel. Alene i de første fem måneder i år er dieselprisen i Spanien steget med 38 %, men prisen på sværdfisk - der importeres i stort omfang - er faldet med 40 %. Der er ingen virksomheder inden for nogen branche, der kan overleve under sådanne økonomiske forhold, og ikke desto mindre er det en kendsgerning, at de priser, der betales til fællesskabsproducenterne, straks stiger igen, når man har haft politisk vilje til at overvåge disse importer tæt, hvilket man har gjort tidligere, og det kan jeg bevidne.

Jeg beder Dem derfor om, hr. kommissær, at De sammen med medlemsstaterne står fast og snarest mulig iværksætter denne forordning.

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne rette en tak til ordføreren for at have udført et førsteklasses stykke arbejde med denne betænkning.

Vi i EU må nu endelig indse, at jo mere vi tillader denne ukontrollerede situation at udvikle sig, desto flere veksler trækker vi på fremtiden for havfiskeriet og det globale marine økosystem. EU bør straks skride til handling og ikke kun handle som en union af regler, der er bureaukratiske, komplekse og ofte ikke engang gennemført af dens medlemsstater, men tage et globalt initiativ uden at være bange for de enorme interesser, der er på spil, og uden at give efter for internationalt eller andet pres. Det vil få hele den del af verdenssamfundet, der har med fiskeri at gøre, til at forstå, acceptere og omsider blive enige om, at illegalt og urapporteret fiskeri skal begrænses mest muligt. En betingelse for et sådant initiativ vil naturligvis være, at der indgås en globalt accepteret aftale om opretholdelse af fiskeriet. Også jeg vil gerne sammen med mine kolleger i Parlamentet give udtryk for min bekymring over den alvorlige krise, der har ramt de europæiske fiskere. Vi bør straks undersøge disse forhold og træffe foranstaltninger til løsning af problemerne.

  Zdzisław Kazimierz Chmielewski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Rådets forordning er et interessant eksempel på forebyggende lovgivning, der er rettet mod ulovlige fangster, en praksis, der truer opretholdelsen af fiskebestandene på et bæredygtigt niveau. Hovedårsagen til, at dette forslag har en chance for at blive effektivt, er, at det er klart formuleret med en præcis definition af lovgiverens intentioner.

Ordføreren har på fremragende vis forstået bestemmelsens særlige beskaffenhed og har givet usædvanligt nyttige fortolkninger, der ganske enkelt gør det nemmere at tyde de vigtigste bestemmelser. Regeringerne i de syd- og østbaltiske lande har i vidt omfang reageret på dette vigtige lovinitiativ. Blandt eksperter fortsætter diskussionerne om det kriterium, som Rådet har foreslået til straf af fiskere, der udøver ulovligt fiskeri.

Spørgsmålet opstår igen, om idéen med at finde en garanti for en effektiv straf via den omfattende formalisering tager højde for differentieringen i de europæiske farvandes fangstpotentiale? Burde den følgende lovgivning ikke tage hensyn til, at det er muligt at lade strafniveauet afhænge af fiskebestandene og bindende fangstkvoter for de fangede arter? Jeg mener, at den seneste ændring af ICES' evaluering af det baltiske økosystem er tegn på en optøning i fiskeripolitikken i forbindelse med tilpasningen af EU's revolutionerende foranstaltninger for at beskytte bestandene.

Europa-Parlamentets Fiskerikomité var så fremsynet, at den udarbejdede et specielt ændringsdokument, der behandler bestemmelsens første gennemførelsesår som en overgangsperiode, en tilpasningsperiode, så medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at indordne sig.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Fiskeriet er i krise på verdensplan. Fiskeriet er i krise i EU, og krisen forværres af en 30 % stigning i prisen på skibsbrændstof gennem de seneste måneder. Fiskerne demonstrerer i Bruxelles og i EU-medlemsstaterne. Deres reaktion haster, hr. kommissær. Vi bevæger os fra et ikkebæredygtigt økonomisk pres til et ikkebæredygtigt miljømæssigt pres, og eksperter rapporterer, at 75 % af fiskepladserne er betydeligt udfisket og udsat for rovdrift. Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er et globalt problem, der vanskeliggør den aktuelle fiskerikrise yderligere.

I henhold til FAO udgør IUU-fiskeri generelt op til 30 % af de samlede fangster for nogle af de større fiskepladser, og fangster af specielle arter kan være op til tre gange den tilladte mængde. IUU-fiskeri underminerer bæredygtigt fiskeri, skader og ødelægger levesteder i havet og truer ansvarlige fiskeres og fiskerisamfunds eksistensgrundlag. Ulovligt fiskeri bringer fødevaresikkerheden i fare, særligt for dem, som er afhængige af fisk som en kilde til animalsk protein.

Bifangst, der hovedsagelig skyldes storstilet industrielt fiskeri med bundtrawl, som ofte udføres ureguleret, ulovligt og urapporteret af højsøfiskeflåder, har en altødelæggende effekt for lokale fiskere og fiskebestande. Mere end en tredjedel af verdens fangst bliver simpelthen kasseret på grund af forkerte fiskestørrelser eller blot på grund af utilsigtet fangst. Uheldige EU-fiskeriforordninger har opfordret til metoder, som slet ikke er bæredygtige, f.eks. at frasortere fisk i stor målestok, da det - helt grotekst - er ulovligt at lande bifangster. En undersøgelse heraf ville være værdiløs for forskere.

Da de fleste dybthavsfiskebestande er yderst sårbare over for hurtig udfiskning, betyder det, at denne fiskeritype muligvisk ikke længere findes, når forordningerne implementeres. Jeg vil gerne spørge kommissæren, om han har set på mulighederne for satellitsporing af fartøjer, elektroniske dokumentationssystemer for fangster og indbygget CCTV som mulige foranstaltninger for at bekæmpe ulovligt fiskeri, som det er tilfældet i andre jurisdiktioner.

For at denne forordning kan blive korrekt implementeret, kræver det, at de enheder, der er ansvarlige for inspektion og kontrol, er stærkt integreret på fællesskabsniveau. Det kræver også, at fiskere og andre relevante parter tager ansvar og tager politikken til sig.

  Iles Braghetto (PPE-DE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Det er EU's pligt og ansvar at spille en væsentlig rolle i ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og det gøres med en række initiativer til at håndhæve loven samt øge kontroller, inspektioner og sanktioner.

Det mest ambitiøse mål er imidlertid forebyggende i sig selv, idet det giver mulighed for og garanterer produkternes sporbarhed fra fangsten til den endelige destination. Dette skyldes, at de mål, der skal opnås for at beskytte forbrugerne med et højkvalitetsprodukt og for at beskytte fiskernes erhverv, ikke er mindre vigtige, selv om den skade, der er opstået på grund af disse ulovlige aktiviteter, både økonomisk og med hensyn til beskyttelse af havmiljøet, er alvorlig. Disse erhverv er mere end nogensinde i fare på grund af mange faktorer, bl.a. økonomiske, men også strukturelle faktorer.

Det er disse vigtige sociale målsætninger, der er EU's rettesnor for at forebygge, bekæmpe og standse ulovligt fiskeri, hvilket er formålet med denne forordning, som også styrker EU's engagement i at sikre, at bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik overholdes i Fællesskabets farvande.

Det enstemmige tilsagn til Aubert-betænkningen i komitéen er et vigtigt tegn på, at medlemmerne ønsker at gennemføre de foreslåede foranstaltninger i praksis.

  Петя Ставрева (PPE-DE). - (BG) Fru formand, medlemmer af Europa-Parlamentet! Denne betænkning omhandler meget vigtige problemer relateret til beskyttelsen af farvande og foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt fiskeri.

På grund af det stigende omfang af dette fænomen, som truer økosystemer og fiskepladser i Fællesskabet, er det blevet nødvendigt at ændre det eksisterende retsgrundlag. Ordføreren bemærker også det væsentlige faktum, at nogle medlemsstater ikke følger den fælles fiskeripolitik.

De eksisterende sanktioner varierer fra én medlemsstat til en anden, og det er diskriminerende for nogle fiskere i EU. Det er derfor meget vigtigt at forbedre samarbejdet, koordineringen og udvekslingen af god praksis blandt EU-landene for at forebygge og afværge ulovligt og urapporteret fiskeri.

Oprettelsen af et kontrolsystem, der er tilpasset fiskerisektorens behov, er et væsentligt skridt fremad. Ulovligt fiskeri skader miljøet og medfører økonomiske og sociale konsekvenser, der får lovligt fiskeri til at lide tab på milliarder euro.

Forbuddet mod import af fiskeprodukter fra ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri i EU kan også have indflydelse på fortjenesten ved ulovligt fiskeri. Kontrolpolitikken og de alvorlige sanktioner for overtrædelse giver mulighed for en bedre forvaltning af fiskeressourcerne.

Fiskere demonstrerer også i Bulgarien, fordi de oplever mange vanskeligheder. Vi er derfor nødt til at træffe ansvarlige beslutninger om sektorens fremtid. Jeg støtter fru Auberts betænkning.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke fru Aubert for denne betænkning.

Det problem, som bør fremhæves, er, at forbrugerne ikke er klar over problemet med ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, så det er vi nødt til at tale mere om.

Som andre har nævnt, er den lovlige fiskerisektor under stærkt pres, og indvirkningen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er blot en del af problemet. Brændstofudgifter er et stort problem for dem, og vi har brug for en reaktion fra Kommissionens side på den krise, som har medført, at fiskere i medlemsstaterne forærer fisk væk og demonstrerer. Måske er en del af det problem, vi har med den ulovlige side af fiskeriet, for meget regulering i den lovlige sektor, men måske er det en anden debat.

Ja, vi har brug for en global aftale om dette emne, men vi er nødt til at begynde herhjemme. Uanset hvad vi vælger at gøre, skal vi sikre os, at de forordninger, vi indfører, er effektive og behandler problemet ved kilden, så vi ikke ødelægger både økonomien og miljøet. Bureaukratiet skal ikke blot tilføjes endnu et lag, som vi ofte bliver beskyldt for her.

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Fru formand! Dette er en fremragende betænkning, tillykke til ordføreren. Dette forslag er godt, hvilket Kommissionen allerede har udtalt, men jeg vil gerne understrege den besked, vi fik af ordføreren for udtalelsen fra Udvalget om International Handel, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, nemlig at det præcis er et instrument som dette, der kan være et effektivt svar på den krise, vi oplever i fiskerisektoren i øjeblikket.

Det er netop på grund af, at reglerne om bæredygtighed ikke overholdes på fiskepladser, at fiskerne er kommet i krise, og det er den grundlæggende lektion, som jeg håber, vi alle vil drage heraf. Problemet er, at uret tikker, og tiden står ikke stille for vores lovgivningsproces. Set ud fra dette synspunkt skal der, som det allerede er blevet sagt, hr. kommissær, træffes foranstaltninger meget hurtigt, da vi ellers ikke reagerer på udfordringerne i tide.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Hvis fem minutter af catch the eye-proceduren ikke er besat, kan selv de personer, som har deltaget i forhandlingen, stille et spørgsmål til kommissæren. Det har jeg gjort flere gange, siden catch the eye-proceduren blev indført. Med Deres tilladelse vil jeg derfor gerne stille et specifikt spørgsmål til kommissæren.

  Formanden. - Jeg har fået at vide, at jeg kun må vælge to spørgere. Jeg giver Dem gerne ordet.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg ønsker ingen fortrinsbehandling, men der er faciliteter til fem minutters catch-the-eye.

Kunne kommissær Borg kommentere på, at der anvendes subsidier til skibsbrændstoffer i nogle medlemsstater og ikke i andre, og på en fair tilgang til subsidier? Hvordan kan dette stemme overens med den fælles fiskeripolitik - med tryk på fælles - og stemmer det overens med konkurrencepolitikkens regler? Vi er nødt til at hjælpe fiskersamfundet, som for tiden er i alvorlig økonomisk krise, særligt på grund af en 30 % stigning i priserne på skibsbrændstof. Vil De svare specifikt på dette spørgsmål, som flere spørgere har anmodet om?

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! For det første vil jeg gerne sige, at debatniveauet for dette vigtige emne viser, at vi står sammen om et stærkt ønske om at løse IUU-problemet på en effektiv og omfatttende måde. Sandheden er ikke blot, at IUU-fiskeriet truer fiskebestandens bæredygtighed, men det truer også fremtiden for ærlige fiskere både i og uden for EU.

For at vores bestræbelser skal lykkes, må vi sikre tre altafgørende principper. Det første er, at forslagets dækningsområde forbliver omfattende. For det andet skal den indførte certificeringsordning være effektiv, men dog sikre, at ordningen ikke medfører, at der pålægges unødvendige byrder. Og den sanktionsordning, vi foreslog, skal fungere som en effektiv og afstraffende foranstaltning og således virke afskrækkende i sig selv.

Med hensyn til disse tre principper har jeg fået bekræftet, at det er lykkedes Dem at løse diverse problemer med medlemsstaterne vedrørende dækningsområdet, certificeringsordningen og sanktionerne. Det har De gjort uden at forringe forslaget eller gøre det mindre effektivt. Specielt om sanktionerne vil jeg gerne sige, at et af de største problemer med kontrol er, at den serie sanktioner, som medlemsstaterne anvender, er så uens, at sektoren selv konstant og konsekvent har bedt om et fælles grundlag for dens virke. Det er grunden til, at vi som et minimum har foreslået niveauer, som skal indføres på en passende og effektiv måde.

Med hensyn til det mere omfattende spørgsmål om en reform af den fælles fiskeripolitik kan jeg bekræfte, at vi er begyndt at overveje emnet og holder et orienterende møde i Rådet i de kommende måneder. Det er nemlig vores idé at afholde et uformelt ministermøde i september. Vi skal også behandle overregulering med henblik på at forenkle det aktuelle reguleringsregime.

Jeg vil også gerne sige, at jeg er helt enig med fru Auberts kommentar om, at en effektiv bekæmpelse af IUU vil hjælpe fiskerne med bedre at overvinde deres aktuelle vanskeligheder. Dette har andre af de medlemmer, som har talt, også lagt vægt på. Jeg er dog også enig i, at dette ikke er tilstrækkeligt.

Med hensyn til spørgsmålet om udviklingslande ønsker vi at løse problemet effektivt, som jeg sagde i mine indledende bemærkninger. Det er vigtigt at træffe foranstaltninger til at støtte udviklingslandene, hvis vi skal løse problemet og ikke blot forskyde det.

Hvad angår kontrolspørgsmål vil jeg gerne forsikre ordføreren om, at Kommissionen vil fremlægge et vægtigt forslag i løbet af tredje kvartal i år, og det bliver også slået sammen eller harmoniseret med det IUU-forslag, vi har foran os. På den måde bliver begge konvergerende og opnår de samme resultater.

Med hensyn til brændstofkrisen har vi allerede mulighed for at benytte de indførte mellem- og langsigtede foranstaltninger, og de skulle kombineres med en omstrukturering af sektoren. Vi vil se på de gældende markedsforanstaltninger, der fungerer således, at de øgede omkostninger betales af fiskerne og ikke pålægges forbrugeren, som det sker i andre sektorer. Dette punkt er også blevet omtalt af nogle af de medlemmer, som har deltaget. Vi er derfor nødt til at undersøge dette forhold for at finde årsagen.

Nogle af de indførte systemer medfører en situation, hvor det er fiskeren, der i sidste ende lider, og som i sidste ende skal betale de øgede omkostninger, i modsætning til dem, der pålægges forbrugerne.

Vi giver også fiskerne mulighed for at få øjeblikkelig hjælp i relation til en omstrukturering i form af rednings- og omstruktureringsstøtte. Jeg må dog lige indføje, at jeg også undersøger sagen og diskuterer den med mine kolleger for at prøve at finde andre måder og midler til at hjælpe fiskerne med at overvinde denne nye realitet i løbet af meget kort tid. Jeg må imidlertid understrege, at vi kun kan gøre dette, hvis der foreligger et fast og tidsbegrænset tilsagn om en omstrukturering, fordi problemet også omfatter overkapacitet. Medmindre vi løser problemet med overkapacitet, vil det opstå igen, så længe brændstofpriserne er så høje som nu, eller hvis de - hvilket vil være endnu værre - fortsætter med at stige, hvilket det kunne se ud til.

Det er det, vi har gjort med Frankrig, hvor der blev indgået en aftale mellem Kommissionen og Frankrig om en pakke med foranstaltninger, der skal hjælpe med en omstrukturering af den franske fiskerisektor. Jeg må indrømme, at det ikke var tilstrækkeligt, og at de franske fiskere ikke var tilfredse.

Jeg må understrege, at vi har brug for, at medlemsstaterne samarbejder og engagerer sig aktivt, for at Kommissionen reagerer. Vi kan ikke handle på egen hånd. I denne henseende forstår jeg, at spørgsmålet om krisen bliver rejst og behandlet på det kommende Råd i juni, og personligt er jeg glad for det.

På det spørgsmål, der blev stillet helt til sidst af fru Doyle om anvendelsen af subsidier i nogle medlemsstater og ikke andre, har Kommissionen fået oplyst, at de subsidier, der er blevet tildelt af forskellige medlemsstater, enten ligger inden for de minimis (og enhver medlemsstat kan tildele subsidier, så længe de ligger inden for grænsen af de minimis) eller er givet i forbindelse med de omstruktureringsprogrammer, jeg tidligere henviste til. Der foreligger en erklæring med hensyn til rednings- og omstruktureringsstøtte, og hvis der indgås en aftale - hvis Kommissionen giver grønt lys for et omstruktureringsprogram - er der visse muligheder for subsidier, hvad angår statsstøtte, som ellers ikke ville være til stede.

Når vi får oplysninger om andre subsidier, der ikke hverken er givet i forbindelse med de minimis eller omstruktureringsprogrammer, undersøger vi dem. Der er f.eks. lige blevet givet en notifikation til Frankrig om, at beløbet, der blev udbetalt i form af en forsikringsordning, skal tilbagebetales. Så vi griber ind for at sikre, at EU-konkurrencereglerne overholdes. Jeg vil dog gerne slutte af med at sige, at den aktuelle krise kræver, at vi behandler den meget forsigtigt og benytter måder og midler til at finde øjeblikkelige løsninger, som også har den konditionalitet, at der på kort sigt foreligger et fast løfte, om at fiskerisektoren bliver omstruktureret, så kapacitetsniveauerne tilpasses et bæredygtigt fiskeri.

  Marie-Hélène Aubert, ordfører. - (FR) Fru formand! Indledningsvis vil jeg gerne takke kommissæren og alle, der har deltaget i forhandlingen. Vi har selvsagt også været inde på baggrunden for den alvorlige krise, der i øjeblikket præger sektoren. Jeg takker kommissæren for at have bestræbt sig på at besvare de spørgsmål, der blev rejst om dette emne, så præcist som muligt, selv om det i sagens natur er vanskeligt at gå i detaljer på visse områder. Under alle omstændigheder er det uheldigt, at EU - Bruxelles, som man ofte siger - systematisk får skylden for alt. Jeg tror netop, vi her har en god anledning til at vise, at EU - Bruxelles - ikke er en del af problemet, men først og fremmest en del af løsningen. Jeg indrømmer, at man, når man mærker, hvilken uvilje der undertiden er mod EU, må erkende, i hvor høj grad medlemsstaterne og en række aktører inden for sektoren i årevis har unddraget sig ansvaret og prioriteret meget kortsigtede interesser med en formodning om at kunne drage fordel heraf for en tid, men samtidig har nægtet at se i øjnene, at de dermed førte en hel sektor mod afgrunden.

Der står vi så nu. Hvordan finder vi umiddelbare løsninger på en situation, som har varet i årevis? Det er ikke enkelt. De har foreslået nogle mulige veje. Men det lykkes os ikke, hvis vi ikke træffer strenge og drastiske foranstaltninger og tager alle fornødne midler i brug. For disse tekster bliver ikke gennemført uden finansielle og menneskelige ressourcer og heller ikke uden samtidig at vedtage sanktioner, som er langt mere afskrækkende end dem, der eksisterer i dag, hvad angår ulovligt fiskeri. Sidstnævnte bliver ikke noget større problem, i betragtning af hvor beskedent et antal bøder der er blevet udstedt i den senere tid.

Der er endvidere behov for i langt højere grad at tilskynde til og belønne intelligent og bæredygtig optræden og praksis. Fiskere og fiskeindustrivirksomheder, der vælger en praksis, som fuldt ud er i overensstemmelse med forskrifterne, og som er innovativ med hensyn til bæredygtig forvaltning af fiskeområderne, savner ofte anerkendelse og belønning. Det er også min opfattelse, at der, både når det gælder bekæmpelse af ulovligt fiskeri, og når det gælder andre af de emner, vi har været inde på, såsom udsmidning af fisk, ressourceforvaltning og overholdelse af kvoter, er grund til at føre en politik, som i langt højere grad belønner dem, som går foran og går i den rigtige retning. Det synes ikke at være tilfældet i dag.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at denne betænkning efter min mening giver os anledning til at rejse alle disse spørgsmål. Denne forhandling løser naturligvis ikke i sig selv problemerne. Jeg tror, vi vil opleve, at drøftelserne fortsætter i forbindelse med den næste betænkning. Det er imidlertid efter min opfattelse på tide, vi får en bred høring uden disse top-down-forhandlinger mellem Kommissionen, regeringer og industriens repræsentanter. Der er behov for en langt bredere, mere horisontal, tværfaglig høring. Den ville give os nogle svar, og EU og Europa-Parlamentet ville igen få mulighed for at udfylde deres rolle og påtage sig deres ansvar for at finde løsninger for den kriseramte sektor.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 5. juni 2008.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Europa-Parlamentet har rettet et nyt angreb mod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, som udgør en sand international svøbe.

De vedtagne foranstaltninger supplerer på effektiv vis den eksisterende ordning. Jeg henviser navnlig til havnestaters etablering af en kontrolordning for skibe, der anløber havnen. Ordningen vil indebære, at der udstedes en fangstattest, og den vil indebære forbud mod at lade piratfartøjer få adgang til havnen. Jeg hilser også forbuddet mod import af fisk fra ulovligt fiskeri velkommen, og det samme gælder offentliggørelsen af en liste over fartøjer, som udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

Merværdien i forbindelse med disse nye europæiske forskrifter følger også af udviklingen af et EF-varslingssystem, som udløses, hvis der er mistanke om piratfiskeri. Sanktionssystemet er i øvrigt styrket, og det er udvidet til også at omfatte et forbud mod at lade skibe, som udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, få del i offentlige tilskud og til agebetaling af offentlig støtte modtagne subsidier om nødvendigt.

Først og fremmest kæmpede jeg med succes for, at Europa-Parlamentet viser randområderne særlig opmærksomhed i forbindelse med kampen mod ulovligt fiskeri, eftersom disse områders økosystemer er særligt sårbare. Hermed sendes et stærkt budskab til hensynsløse flåder, hvilket vil gøre det muligt reelt at bremse den illoyale konkurrence, som langsomt, men sikkert, kvæler vores fiskere.

26. Beskyttelse af sårbare marine økosystemer (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Duarte Freitas for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om beskyttelse af sårbare marine økosystemer i det åbne hav mod bundfiskeredskabers skadelige virkninger (KOM(2007)0605 - C6-0453/2007 - 2007/0224(CNS)) (A6-0183/2008).

  Joe Borg, medlem af Kommissionen - (EN) Fru formand! Hr. Freitas’ betænkning beskæftiger sig med et forslag, som baner vejen for indførelse af princippet om vurdering af indvirkninger på miljøet på fiskeriområdet. Det kan ikke siges tydeligt nok, hvor vigtigt dette er med henblik på et regimeskift og en tilpasning af reguleringen af fiskeri til de mange andre aktiviteter på havet.

Endvidere imødekommer dette princip et ganske bestemt mål - nemlig at undgå skade på sårbare marine økosystemer. Forslaget er helt i overensstemmelse med den økosystembaserede tilgang, som Kommissionen har forpligtet sig til at gennemføre som led i den fælles fiskeripolitik.

Med dette forslag imødekommer vi FN's Generalforsamlings opfordring fra 2006 om at træffe virkningsfulde foranstaltninger for at undgå, at sårbare marine økosystemer i det åbne hav ødelægges eller i væsentligt omfang skades af bundfiskeri. For fartøjer, som fisker i områder, hvor der ikke gælder nogen internationale bevarelses- og forvaltningsordninger, er det op til flagstaten at regulere sine fartøjers aktiviteter på en sådan måde, at denne beskyttelse sikres. Da EU under international ret udøver flagstatens reguleringskompetence, må vi indføre passende foranstaltninger for at imødekomme FN's opfordring inden årets udgang.

Forordningen vil derfor, som foreslået, gælde for fartøjer under EU-flag, der udøver fiskeri i det åbne hav i områder, der ikke er reguleret af en RFFO. Vi har p.t. en anselig flåde i det sydvestlige Atlanterhav, som er et sådant område. Teksten er udformet med henblik på at fastsætte flagmedlemsstaternes resultatforpligtelser, nemlig at sikre, at der ikke gives nogen fiskeritilladelser til fiskeri med bundredskaber, medmindre en vurdering af de potentielle virkninger tydeligt viser, at risikoen for skade på sårbare marine økosystemer er lav. Dette betyder, at Kommissionen ikke går i detaljer med, hvordan medlemsstaterne skal foretage sådanne vurderinger, men snarere fastsætter minimumsstandarderne på baggrund af videnskabelige oplysninger og derefter lader det være op til medlemsstaterne at finde ud af, hvordan de kan opnå de krævede resultater.

Ifølge vores forslag må der ikke anvendes bundredskaber under 1.000 m dybde. Argumentet om, at den foreslåede regel ikke har noget videnskabeligt grundlag, holder ikke. På den ene side er vores viden om de dybe oceaner stadig under udvikling, og vi står over for en så stor usikkerhed, at vi til fulde bør lade forsigtighedsprincippet råde. Den foreslåede dybdegrænse er et fornuftigt valg, da den ikke berører EU-flådernes nuværende aktiviteter, som foregår på meget lavere dybder. På den anden side søger denne regel at sikre, at vi giver os selv tid til at teste, hvordan denne nye lovgivningspolitiske tilgang virker, før vi tillader vores fiskere at bevæge sig ud på dybere vand.

Dette handler om at holde fiskeriet inden for dets nuværende omfang, indtil vi ved nok til med sindsro at kunne udvide aktiviteterne på forsvarlig vis. Kommissionen er parat til at vende tilbage til dette specifikke punkt om ca. to år, hvor vi forelægger Rådet og Europa-Parlamentet en rapport om forordningens gennemførelse og effektivitet. Det er af disse grunde, at Kommissionen ikke kan acceptere, at denne regel udelades som foreslået i betænkningen.

For det andet foreslår hr. Freitas’ betænkning en ændring af den bestemmelse, hvorigennem forordningen ville indføre fuld observatørdækning af flåderne, og forlanger i stedet et stikprøvesystem. Kommissionen har også svært ved at acceptere denne ændring, fordi der uden observatører kun er FOS tilbage som kontrolredskab til at overvåge det enkelte fartøjs overholdelse af dets godkendte fiskeriplan. Dette er ikke nok, og det er sandsynligvis urealistisk at forvente, at nationale fiskeriovervågningscentre vil sikre individuel realtidsovervågning af hver enkelt enhed i flåden. Desuden vil den meget vigtige "sejl bort-regel", som gælder i tilfælde af, at fartøjet ved et tilfælde støder på et ukendt økosystem, simpelthen være virkningsløs uden en observatør om bord, da det er umuligt at overvåge overholdelse af denne regel via FOS. Ligesom i det foregående tilfælde kan dette krav revurderes om ca. to år med henblik på dets effektivitet.

De fleste øvrige ændringsforslag kan Kommissionen acceptere, og mange af dem er faktisk allerede blevet stillet i en lignende form under Rådets drøftelser.

Jeg vil gerne takke Parlamentet for den støtte, det har udtrykt over for Kommissionen i vores bestræbelser på at gøre en effektiv indsats på dette område.

  Duarte Freitas, ordfører. - (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne ønske Kommissionen tillykke som initiativtager til dette forslag, og dét af to grunde. For det første, fordi det er i overensstemmelse med og følger op på EU's initiativ og proaktive holdning på dette område i FN's Generalforsamling, og for det andet, fordi det er baseret på et meget vigtigt princip, som går ud på at vurdere fiskeriets indvirkning, allerede før der gives tilladelse til de pågældende fiskeriaktiviteter.

Dette skyldes, at vi taler om områder, hvor der p.t. ikke er nogen regionale fiskeriorganisationer. Sandheden er, at det i kystområder er staternes ansvar at indføre foranstaltninger for at beskytte sårbare økosystemer mod bundfiskeri. I internationale farvande fastlægges beskyttelsen af havmiljøet generelt af regionale havkonventioner, hvor disse findes, mens indførelse af foranstaltninger til beskyttelse og forvaltning af levende marine ressourcer og regulering af fiskeriets indvirkning på sårbare økosystemer falder under de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer. Imidlertid er der dele af det åbne hav, der ikke er dækket af nogen fiskeriorganisation, hvilket i praksis er det samme som at opmuntre til ødelæggende fiskeriaktiviteter.

Det var med denne kendsgerning i tankerne, at FN's Generalforsamling - som forventeligt med EU i en førende rolle - efterhånden blev klar over nødvendigheden af at gøre noget for at beskytte havbunden, hvor der i dag ikke er nogen kontrol overhovedet.

Dette er virkelig en positiv udvikling, som vi bør fremhæve og glæde os over, ligesom vi bør glæde os over Kommissionens eget forslag. Men forslaget kan også kaldes meget generøst, eftersom vi skal tvinge skibe under vores medlemsstaters flag til at respektere et regelsæt, mens vi samtidig via diplomatiske kanaler må sikre, at andre tredjelande, som fisker i disse områder, som vi taler om - på dybhavsbunden - også følger trop. Ellers er der ikke meget vundet ved, at EU går foran og forpligter sine skibe til at gennemføre disse undersøgelser og opfylde en række krav, hvis andre skibe under andre flag så anvender ødelæggende fiskerimetoder i selvsamme område, som vi ønsker at beskytte.

Derfor er der i dette generøse forslag, som vi må ønske Kommissionen tillykke med, et område, som må have konsekvenser i form af diplomatiske tiltag, også baseret på den opnåede aftale med FN's Generalforsamling, så vi for alvor kan tage et skridt fremad på dette område.

Hvad angår nogle af de her nævnte spørgsmål - jeg tænker her på 1.000 meter-spørgsmålet - så har vi i Fiskeriudvalget haft mulighed for at afholde en høring med eksperter. Jeg havde lejlighed til at lytte til adskillige eksperter, og de var enige om, at 1.000 m - eller 800, eller 500, eller 1.200 - ikke er nogen teknisk foranstaltning, men blot et politisk valg. Men hvis vi med dette forslag allerede tvinger dem, der ønsker at fiske i et bestemt område, til først at undersøge havbunden og risikoen for havbunden i det pågældende område, er jeg overbevist om, at denne undersøgelse vil omfatte alle dybder fra 800-1.100 eller til 1.500 meter. Og derfor vil det slet ikke være nødvendigt at fastsætte en klar definition på 1.000 m, da denne dybde allerede beskyttes på anden måde.

Vi afventer dog stadig yderligere begrundelse, muligvis af teknisk art, som eksperterne, vi hørte, ikke umiddelbart kunne præcisere, men jeg tror ikke, at det, kommissæren indtil nu har sagt, giver tilstrækkelig grund til, at vi bør betragte 1.000 meter-forslaget som begrundet. Men vi vil fortsætte med at vente, og vi håber faktisk, at Europa-Parlamentets forslag vil blive taget i betragtning efter afstemningen i morgen.

  Marios Matsakis, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne ønske ordføreren tillykke med en fremragende betænkning.

Mange marine økosystemer i det åbne hav er unikke og sårbare og har - helt afgjort og hævet over enhver tvivl - brug for beskyttelse mod de sommetider aldeles katastrofale virkninger af brugen af bundfiskeredskaber.

Den foreslåede forordning er utvivlsomt et godt skridt i den rigtige retning, men det kan blive nødvendigt at gøre meget mere i fremtiden, efterhånden som der indhøstes mere viden om og erfaring med dybhavsbiologi. Vi vurderer, at det er både nødvendigt og klogt at anvende forsigtighedsprincippet som grundlag for formuleringen af nogle af denne forordnings parametre. Enhver forordnings succes afhænger i vidt omfang af, i hvor høj grad den gennemføres korrekt, og i denne henseende vil observatører om bord være en hjælp.

Vi håber meget, at denne forordning på trods af visse uundgåelige iboende svagheder bliver en succes både i teorien og i praksis.

  Carmen Fraga Estévez, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Det er tydeligt, at vi alle ønsker at beskytte de sårbare marine økosystemer mod de ødelæggende fiskeripraksisser.

Jeg bakker faktisk så meget op om dette, at jeg endda ville være fortaler for at beskytte dem mod alle former for ødelæggende praksis, også dem, der ikke skyldes fiskeriet. Men vi ved allerede, at det i disse tilfælde er fiskerisektoren, der skal vise vejen og være et eksempel til efterfølgelse.

Nuvel, som jeg allerede sagde det i anledning af fru Miguélez' betænkning om dybhavsarter, synes jeg, at vi først og fremmest bør bekymre os om at beskytte alle de sårbare økosystemer, der er blevet identificeret som sådanne, uanset hvor de befinder sig, og ikke kun dem, der er så heldige at befinde sig i mere end 1.000 meters dybde.

Som hr. Freitas allerede har sagt det, har FN's Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) afvist dybdekriteriet som værende tilfældigt og uvidenskabeligt, og de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, herunder Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO), har endda afvist 2.000 meters kriteriet - det drejede sig ikke engang om en 1.000 meters grænse - eftersom de mente, at en sådan grænse ikke kunne bruges til noget, hvorfor de har fjernet den.

Men mit spørgsmål, hr. kommissær, er følgende: De har sagt, at dette vil gælde for de flåder, der fisker på det patagoniske plateau. For nylig havde vi besøg af repræsentanter fra Det Oceaniske Institut, der forelagde nogle evalueringsundersøgelser, hvor man ikke har fundet nogle sårbare marine økosystemer i dette område. Jeg vil derfor gerne spørge Dem, om De fortsat vil insistere på, at dette forslag skal finde anvendelse på den fællesskabsflåde, der fisker i dette område.

Endelig vil jeg gerne komme ind på spørgsmålet om observatørerne, og i den forbindelse synes jeg, at hr. Freitas' betænkning har bidraget med en god dosis fornuft. Jeg synes, og jeg er enig med betænkningen, at det er vigtigt, at disse observatører er videnskabsmænd, for de skal vurdere sårbare marine økosystemer, og det kan enhver observatør ikke gøre.

Disse videnskabsmænd har dog sagt, at det er absurd, at der skal være én pr. skib, for ud over at lægge vores oceanografiske institutter øde tjener det ikke noget formål at have én pr. skib, da det er meget vigtigere at overveje planlagte og organiserede prøveindsamlingsprogrammer, der fastholdes over tid, hvilket vil give os et god overblik i forbindelse med opfølgningen på dette fiskeri.

Jeg vil derfor gerne, hr. kommissær, bede Dem om at besvare mine spørgsmål, og jeg beder samtidig om opbakning til hr. Freitas' betænkning.

  Paulo Casaca, for PSE-Gruppen. - (PT) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at ønske vores ordfører tillykke med hans fremragende betænkning og gentage, at vi her har at gøre med beskyttelse af havbunden, bl.a. dybhavskoralrev, undersøiske bjerge, hydrotermiske væld og dybhavssvampe, som er uvurderlige skatte i vores økosystemer.

Jeg vil også gerne minde om, at beskyttelsen af disse økosystemer længe var sikret i den selvstyrende region Azorerne, og at den først i 2003 blev sat på spil af EU-institutionerne, da de besluttede helt udifferentieret at åbne op for fiskeri i denne region uden hensyntagen til behovet for at beskytte disse økosystemer.

Først og fremmest forekommer det vigtigste spørgsmål mig at være, at vi bør have en fuldstændig sammenhængende lovgivning. Problemet med de 1.000 m er, at det ikke giver mening at sige, at man ikke må fiske under 1.000 meters dybde uden for europæiske farvande, mens man gerne må fiske under 1.000 meters dybde i europæiske farvande - dette giver ingen mening i henseende til lovgivningens miljømæssige fornuft. Det, der bekymrer mig mest, er, at denne FN-resolution - den vigtige resolution 61/105 af 8. december 2006 - vedrører adskillige andre foranstaltninger, nemlig foranstaltninger til beskyttelse af havskildpadder, som lever i overfladen, og at Kommissionen uheldigvis - flere år senere - besluttede at starte punkt for punkt og sektor for sektor frem for at gennemføre denne beslutning i dens helhed. Dette forekommer mig ikke at være den bedst tænkelige måde at lovgive på. Det ville være bedre, hvis hele FN-beslutningen blev gennemført på EU-niveau. Dette ville forenkle tingene umådeligt og gøre lovgivningen meget mere funktionsdygtig både i og uden for EU-farvandene.

  Josu Ortuondo Larrea, for ALDE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Hr. kommissær, mine damer og herrer, vi er alle enige i behovet for at træffe foranstaltninger, der fjerner de ødelæggende fiskeripraksisser, der truer de sårbare marine økosystemer.

I denne henseende støtter vi idéen om, at de EU-fartøjer, der fisker i dybhavsområder, der ikke er underlagt nogen regional fiskeriorganisation eller -aftale, skal underkastes en fællesskabsforordning, som regulerer de betingelser, der skal være opfyldt for at få de pågældende specielle tilladelser til disse havbunde, og som konkretiserer, hvilken adfærd de efterfølgende skal overholde, hvilke oplysninger de skal indsende osv.

Nuvel, vi er ikke enige i de restriktioner, som Kommissionen foreslog i artikel 6, hvor den fastsatte en maksimumsdybde på 1.000 meter som et fornuftigt valg for anvendelse af bundredskaber, da den mener, at denne grænse giver et passende beskyttelsesniveau, for der er ingen oplysninger, der underbygge dette. Der er heller ingen videnskabelige undersøgelser, der viser, om de sårbare økosystemer befinder sig under eller over disse 1.000 meter.

Vi mener, at der er brug for yderligere tiltag og bedre dokumentation af havbundene i de enkelte områder, så det kan blive klarlagt, hvor de mest sårbare områder er, inden vi fastsætter en maksimal dybde. Vi synes, at det er en god idé, at fartøjet, såfremt der sker et hændeligt uheld med et muligt sårbart marint økosystem, afbryder fiskeriet og informerer de kompetente myndigheder herom. I den forbindelse er vi enige i forslaget om, at et repræsentativt udvalg af de fartøjer, som den enkelte medlemsstat har udstedt en særlig fiskeritilladelse til, skal tage en videnskabelig observatør om bord, hvorved der sikres en passende rotation mellem alle fartøjerne i løbet af de successive fangstture.

Endelig er vi også enige i, at kaptajnen i tilfælde af teknisk havari af satellitlokaliseringsudstyret, som det enkelte fartøj skal være udstyret med, skal meddele sin geografiske placering hver anden time, og at han, når fartøjet er tilbage i havn, ikke kan tage ud på havet igen, før det er godtgjort, at lokaliseringsudstyret fungerer korrekt igen.

Alt dette foreslås ikke kun med det formål at sikre en bedre bæredygtighed i vores marine miljø, men også for at sikre de nødvendige fiskeriaktiviteter, så vi har fødevarer nok.

  Seán Ó Neachtain, for UEN-Gruppen. - (GA) Fru formand! Jeg vil gerne ønske hr. Freitas tillykke med hans fremragende betænkning. En central del af den maritime forvaltning er beskyttelsen af sårbare økosystemer. I de seneste år er der gjort en betydelig indsats for at opnå dette. Det glæder mig, at EU påtager sig dette pionerarbejde for at beskytte miljøet - det vil komme os alle til gode.

Den økosystembaserede tilgang er internationalt accepteret, og nu er det op til os at gennemføre den i videst muligt omfang. Et system bestående af små skridt er egnet til at gennemføre denne tilgang. Vi kan lære af hvert enkelt lille skridt, før vi tager det næste. Udvikling er nøgleordet - ikke revolution.

Beskyttelse af sårbare økosystemer er kompliceret. Vi har et vidunderligt eksempel på dette i Irland. Der findes dybhavskoraller ud for landets vestkyst. Som led i Natura 2000-projektet blev der i dette kystområde udpeget fire områder, og for at beskytte dybhavskorallerne har man fastsat begrænsninger på fiskeriet i disse områder.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Fru formand! Vi støtter i store træk de forslag i betænkningen, som sigter på at beskytte sårbare marine økosystemer i det åbne hav, men vil samtidig gerne understrege nødvendigheden af, at de nødvendige foranstaltninger på dette område indføres baseret på videnskabelig fiskeriforskning og på en passende måde, med andre ord, i lyset af de mange forskellige nuværende situationer.

Nødvendigheden heraf fremgår umiddelbart, når det gælder definitionen af et sårbart marint økosystem, hvilket betænkningen faktisk også fremhæver ved at påpege, at det er nødvendigt at finde en definition ifølge de bedste foreliggende videnskabelige oplysninger. Tilsvarende er vi nødt til at skelne mellem de forskellige konsekvenser af at anvende de forskellige redskaber, idet vi må vurdere deres potentielle virkninger for de marine ressourcer og havbunden ved hjælp af videnskabelig fiskeriforskning. Sidst, men ikke mindst vil vi endnu en gang erklære, at vi mener, at spørgsmålene om kontrol eller undladelse af observation falder under de enkelte medlemsstaters kompetence.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Forskere inden for fiskeindustrien ved i dag, at det dybe, åbne hav myldrer af liv, hvoraf størstedelen endnu ikke er opdaget. Faktisk er ca. 50 % af de dyr eller planter, der hentes fra områder under 3.000 m, nye arter. Forskere gætter på, at der bor helt op til 10 millioner arter i dybhavet - en artsrigdom, som tåler sammenligning med verdens frodigste tropiske regnskove. Gradvis opdager forskerne de forunderligste økosystemer, ofte hjemsted for arter, som ikke findes noget andet sted på kloden.

Derfor glæder jeg mig over Kommissionens forslag om at forlange, at fiskeri med bundredskaber i det åbne hav skal kræve tilladelse, og at den ansvarlige myndighed skal fastslå, at fiskeriet ikke vil få nogen betydelige skadelige virkninger for økosystemer i det åbne hav, før tilladelserne udstedes. Det er på allerhøjeste tid, at der gøres noget på dette område, og jeg vil gerne takke Duarte Freitas for hans betænkning.

I dag øver bundtrawlfiskeri skade på dybhavskoraller og svampesamfund i et hidtil uset omfang. Bundredskaber, som der ikke er regler for, kan også nå ned til undersøiske bjerge og ødelægge alt liv på deres vej, når de fræser hen over havbunden. Arter uddør måske, inden forskerne så meget som får en chance for at identificere dem.

Desværre befinder EU sig i epicentret for dybhavsbundtrawlfiskeriet. I 2001 stod EU-medlemsstater, inklusive vores nye baltiske medlemsstater, for ca. 60 % af fangsten fra bundtrawlfiskeri i det åbne hav, og samme år stod Spanien alene for ca. to tredjedele af den rappporterede EU-fangst og 40 % af den rapporterede fangst på verdensplan fra bundtrawlfiskeri i det åbne hav.

Jeg er enig med ordføreren i, at Kommissionen også på andre områder end fiskeriet bør fremme en samordnet indsats for beskyttelse af de sårbare økosystemer, og vi bør i vores tilgang orientere os efter to hovedprincipper: forsigtighedsprincippet, som påbyder os at reagere, når der mangler videnskabelige oplysninger eller er usikkerhed, og - først og fremmest - princippet om økosystembaseret forvaltning.

Hr. kommissær! Er 1.000 meter-grænsen et tilfældigt tal? Jeg mener, det handler om, hvorvidt der findes sårbare økosystemer over denne grænse og ikke kun under den - et spørgsmål, som nogle af mine kolleger har været inde på.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Fru formand! Flere talere har hævdet, at der ikke foreligger nogen videnskabelig dokumentation - eller dokumentation i det hele taget - som giver grundlag for valget af dybdegrænsen på 1.000 m. Dette er ikke rigtigt. For eksempel foreligger der faktisk videnskabelig dokumentation fra fiskeri på 840-1.300 meters dybde i det vestlige Irland. Kulstof 14-dateringsmetoden viste, at de koldtvandskoraller, der endte som bifangst under disse fiskeriaktiviteter, var mindst 4.550 år gamle.

Så der er altså - som den videnskabelige dokumentation viser - sårbare økosystemer på den dybde. Foruden at anvende forsigtighedsprincippet mener jeg også, det er klogt at vælge at have en sådan grænse.

  Zdzisław Kazimierz Chmielewski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! EU spiller en aktiv rolle, når det gælder om at finde globale løsninger på spørgsmålet om anvendelse af bundtrawl. Frem for at indføre totalforbud mod brugen, går EU ind for at indføre strenge begrænsninger på brugen.

Den forordning, vi drøfter, er en slags midlertidig ordning. Men de opnåede retsvirkninger er ikke altid baseret på en klar og overbevisende bestemmelse. Mindre fiskersamfund, som ikke har mulighed for at foretage regelmæssige og detaljerede undersøgelser, er simpelthen bekymrede for måske ikke at kunne leve op til kravene om at udarbejde en tilsvarende fiskeriplan og oplyse, hvilken dybde trawlredskaberne vil blive brugt på, eller - hvilket er særligt bekymrende for de fattigere områder - hvordan havbundens profil er beskaffen.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg glæder mig over de mange synspunkter og kommentarer, som er blevet fremført, og som understreger, hvor stor betydning Parlamentet tillægger spørgsmålet om håndtering af ødelæggende fiskerimetoder.

Som jeg sagde før, er vores forslag en reaktion på en opfordring fra det internationale samfund, og vi må vise, at vi for alvor ønsker at imødekomme den opfordring.

Angående den foreslåede dybdegrænse på 1.000 m vil jeg gerne sige, at det er afgørende vigtigt, at vi lader forsigtighedsprincippet råde, og den valgte grænse er designet således, at vi kan være sikre på, at der ikke pludselig opstår nye fiskeriaktiviteter i et bestemt område. Samtidig vil den på nuværende tidspunkt ikke have nogen betydning for det nuværende fiskeri, og hvis dette er tilfældet, forstår jeg ikke, hvorfor der er så stor modstand mod 1.000 meter-grænsen. Men jeg vil se på det igen og håber, at dette spørgsmål kan løses på tilfredsstillende måde i Rådet i juni.

Men jeg vil også sige, at jeg ikke er enig i, at vi bør tillade ubegrænset bundfiskeri, før vi har identificeret sårbare økosystemer. Når skaden først er sket, så er den sket, og så er det for sent. Det er derfor, vi insisterer på forsigtighedsprincippet.

Angående spørgsmålet om observatører må jeg sige, at dette er et afgørende punkt, hvis vi skal vise, at vi mener det alvorligt med at ville beskytte sårbare marine økosystemer i det åbne hav. At have fuld dækning er af central betydning for Kommissionen. Jeg er sikker på, vi også kan finde en løsning på dette spørgsmål i Rådet i juni uden at give køb på princippet om fuld observatørdækning.

  Duarte Freitas, ordfører. - (PT) Fru formand! Det er med beklagelse, at jeg først og fremmest vil sige, at Kommissæren ikke har ænset, hvad så godt som alle mine kolleger har sagt, og hvad betænkningen siger med hensyn til de 1.000 m.

Der er ingen, og jeg gentager, ingen som helst videnskabelig dokumentation for, at grænsen på 1.000 m er passende. Hvorfor 1.000? Hvorfor ikke 800 eller 1.200? Der er ingen videnskabelig dokumentation. Vi har afholdt en høring med eksperter, hvor vi var så heldige at have lederen af afdelingen for oceanografi og fiskeri på Azorerne iblandt os. Han har gennemført mange gode, internationalt anerkendte undersøgelser af havbunden, og jeg talte også med andre tekniske eksperter: Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at grænsen på 1.000 m er et fornuftigt valg.

Faktisk er det meget muligt, at tallet på 1.000 m er hentet fra drøftelserne om Middelhavet. Men det her drejer sig ikke om det samme område - faktisk taler vi om nogle helt andre områder! Så lad os vente og se. Hvis vi (med rette) forpligter EU til at gå foran i bestræbelserne på at beskytte dybhavsbunden - hvilket er positivt og forhåbentlig får andre til at følge trop - så påhviler der os et miljømæssigt ansvar, men vi er også nødt til at være objektive og fornuftige. Hvis vi kræver, at flåderne for at kunne fiske i de områder, vi taler om, forelægger videnskabelige undersøgelser - som Kommissionen ikke har kunnet sætte tal på udgifterne ved, ej heller har den kunnet fortælle os, om medlemsstaterne vil være i stand til at vurdere kvaliteten og reagere på disse videnskabelige undersøgelser - men hvis vi kræver, at flåderne forelægger sådanne undersøgelser for at få vished for, om havbunden er sårbar eller ej, så lad os selv være fornuftige! Så lad os ikke længere tale om 1.000 m.

Hvis der findes sårbare dybhavsøkosystemer, kan de ligge på 800 eller 1.200 meters dybde, men dette vil fremgå af de undersøgelser, vi får flåderne til at forelægge for at kunne få fiskeritilladelse. Så enkelt er det, og derfor mener jeg, det er et spørgsmål om at være fornuftig i denne sammenhæng.

Lad mig afslutningsvis komme med en sidste henvisning til denne sags vigtighed. Det siges, at vi ved mere om månens overflade, end vi ved om dybhavsbunden. Lad os derfor her i Europa-Parlamentet hver især gøre en ekstra indsats for at bidrage til, at vi lærer noget mere om dybhavsbunden.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 5. juni 2008.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. - (RO) Styrkerne i forslaget til forordningen er indførelsen af forsigtighedsprincippet og udstedelsen af fisketilladelser under anvendelse af en vurdering, som bekræfter, at fiskeriet ikke har negative indvirkninger på marine økosystemer. Som fiktiv ordfører finder jeg det nødvendigt, at disse vurderinger baseres på kriterier, som er harmoniseret på EU-plan, og undersøges af Kommissionen for at sikre en ensartet bedømmelse i alle medlemsstater.

Endvidere foreslår jeg, at der oprettes et elektronisk kortlægningssystem med henblik på oprettelse af en database over de sårbare marine økosystemer. Dette skal nedbringe udgifterne og anstrengelserne i forbindelse med vurdering og udstedelse af fisketilladelser. De foreslåede elementer er med andre ord medtaget for at forbedre systemets effektivitet og sikre optimal beskyttelse af havets artsrigdom.

Det er også afgørende, at Kommissionen inden udgangen af 2008 opstiller en liste over de områder, der skal lukkes, som både angiver allerede bekræftede områder og områder, hvor der højst sandsynligt findes sårbare marine økosystemer. Men samtidig må vi ikke glemme den rolle, medlemsstaterne spiller for beskyttelsen af havets dyr ved at gennemføre de forpligtelser, som følger af habitatdirektivet, og på nationalt plan udpege de marine økosystemer, som skal indgå i Natura 2000-netværket.

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

27. Gennemførelse af handelspolitikken ved hjælp af effektive import- og eksportegler og -procedurer (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jean-Pierre Audy for Udvalget om International Handel om effektive import- og eksportregler og -procedurer til fordel for handelspolitikken (2007/2256(INI)) (A6-0184/2008).

  Jean-Pierre Audy, ordfører. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Toldunionen kan i 2008 fejre 40-års-fødselsdag. Den var et af de første skridt hen imod europæisk integration. Toldunionen åbnede mulighed for at ophæve alle toldafgifter EU-landene imellem og vedtage en fælles toldsats udadtil. Toldunionen er en afgørende forudsætning for et velfungerende indre marked og behørig gennemførelse af Unionens handelsaftaler. Inden for toldunionen er effektive import- og eksportprocedurer helt afgørende for Unionens konkurrenceevne og for beskyttelsen af dens borgere.

Hr. kommissær! De offentliggjorde for nylig toldstatistikkerne for 2007. De viser, som De påpegede, nye og alarmerende tendenser. Plagiering er fortsat en alvorlig trussel mod vores sundhed, vores sikkerhed og vores økonomi, anførte De. Der er mange bekymrende forhold, når det gælder hensynet til beskyttelsen af forbrugerne, og min betænkning indeholder flere forslag, som vedrører overholdelse af de europæiske standarder, navnlig hvad angår sundhed og sikkerhed.

Et andet eksempel er spørgsmålet om cigaretsmugling. Det blev rejst her i Europa-Parlamentet i september 2007, og jeg var personligt ordfører for min politiske gruppe i det spørgsmål. Problemets omfang blev dengang klarlagt, og der blev afdækket svagheder i vores ordning for fællesskabsforsendelse. Udvalget om International Handel sætter på baggrund heraf spørgsmålstegn ved kvaliteten af vores toldsystem, og hvorvidt det er egnet til at imødegå de udfordringer, der er indbygget i globaliseringen af samhandelen, samtidig med at borgerne forventer, at Unionen sikrer dem beskyttelse. Det er forslag, der indgår i Lissabontraktaten, som er under ratificering i medlemsstaterne. I artikel 1, punkt 4, hedder det således, at det er et af Unionens mål i forbindelserne med den øvrige verden at beskytte borgerne.

På internationalt plan knytter den største usikkerhed sig til udfaldet af Verdenshandelsorganisationens forhandlinger inden for rammerne af Doharunden. En aftale synes at ligge langt ude i fremtiden. Vi ved alle, at vi, hvis de multilaterale handelsforhandlinger bryder sammen, kommer til at opleve bilateral konkurrence, og ingen er i tvivl om, at det i den sammenhæng er den stærkeste, der overlever, og at vi vil have behov for en stærk og effektiv toldunion. I Verdenstoldorganisationen som sådan gøres der færre fremskridt med hensyn til effektivitet og global harmonisering af toldprocedurerne i kølvandet på de sikkerhedsmæssige hensyn, der opstod i USA efter attentaterne i september 2001.

Hvad angår international samhandel, påpeger betænkningen dog, at for strenge import- og eksportprocedurer kan udgøre en ikketoldmæssig hindring for samhandelen. Jeg opfordrer Kommissionen til navnlig at være opmærksom på de små og mellemstore virksomheder, som betragter uforholdsmæssigt strenge toldprocedurer som nogle af de væsentligste hindringer for den internationale handel. Toldsystemet bør bidrage til at lette samhandelen, og det foreslås i betænkningen, at dette forhold gøres til genstand for en separat global aftale, som behandles uafhængigt af Doharunden.

Betænkningen omhandler også de mange spørgsmål, der knytter sig til varernes toldklassificering og værdi, og til hvorvidt de er omfattet af toldpræferencer eller ej, og der udtrykkes ønske om, at Kommissionen er opmærksom på de berørte industrisektorers ønsker.

Endelig vil jeg understrege, at den vedblivende mangel på harmonisering efter min opfattelse helt klart er en af årsagerne til svækkelsen af det europæiske toldsystem. Jeg forstår på Dem, hr. kommissær, at reformen af toldkodeksen er et af de områder, De prioriterer højt, og at opgaven i sig selv er så kompleks, at der ikke er grund til at kombinere den med en institutionel reform. Jeg vil imidlertid gerne foreslå, at man undersøger mulighederne for at skabe integrerede og samordnede nationale toldmyndigheder som et skridt på vejen hen imod en fællesskabsmyndighed med ansvar for toldunionen, og jeg opfordrer til debat herom. En stadig mere omfattende harmonisering af toldreglerne indebærer nemlig, at toldfunktionen i praksis bliver identisk i hele Unionen.

Udvikling på fællesskabsplan kræver tid, navnlig når det gælder udvikling, der påvirker medlemsstaternes beføjelser, og set i lyset heraf er det efter min opfattelse på tide at tage dette spørgsmål op. Spørgsmålet er symbolsk, da det markerer afslutningen på mere end 40 års stadig mere omfattende toldintegration, og samtidig er det pragmatisk, da målet er en mere effektiv administration af toldprocedurerne i en verden, som bliver stadig mere kompleks, som er i hastig udvikling og ikke venter på os.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand ! Jeg er glad for, at De giver mig lejlighed til at reagere på den betænkning, Jean-Pierre Audy har forberedt, og som Udvalget om International Handel godkendte enstemmigt den 6. maj. Jeg komplimenterer ordføreren for hans helt igennem fyldestgørende understregning af, hvordan toldlovgivning og toldtjenester bidrager afgørende til en effektiv implementering af vores fælles handelspolitik, og for hans identificering af de alvorlige udfordringer, Unionen står over for på det område.

Min tjeneste gør sit bedste for at sikre, at internationale handelsaftaler eller -reguleringer fuldt ud tager hensyn til de fordele, men også de nødvendige begrænsninger, som ligger i toldbegreber og -procedurer. Den forsvarer også aktivt Fællesskabets interesser i de internationale organisationer, som har at gøre med toldspørgsmål, dvs. først og fremmest Verdenstoldorganisationen og WTO.

Det er især tilfældet, når det drejer sig om oprindelsesreglerne, både i præferencehandelsordninger og i ikkepræferencehandelsordninger. Den 27. maj blev Udvalget om International Handel underrettet om, hvordan det skred frem med at reformere disse regler i Den Generelle Toldpræferenceordning. Efter at have set de forskellige indlæg er jeg sikker på, at Kommissionen vil få medlemsstaternes støtte til at færdiggøre denne reform.

Det samme vil være tilfældet i WTO-forhandlingerne om at lette samhandelen. På dette stadium er Kommissionen stadig overbevist om, at en handelslettelsesaftale skal være en af grundpillerne i afslutningen af Doharunden, og at den ikke må opgives. Naturligvis må de resultater, der allerede er nået i forhandlinger om handelslettelser, under ingen omstændigheder tabes på gulvet.

Der er blevet taget væsentlige skridt som svar på de trusler, som varemærkeforfalskninger og farlige produkter udgør. Der er skrevet nye procedurer ind i toldlovgivningen, som skal garantere sikkerhed. Den moderniserede EF-toldkodeks, som bliver offentliggjort i dag, og e-toldbeslutningen, som blev offentliggjort i januar, er betydningsfulde milestene blandt toldlovgivningens konstante, men dynamiske bidrag til beskyttelse af Europas borgere og til vores økonomis konkurrenceevne gennem lettelser af den legitime samhandel. De er eksempler på godt samarbejde mellem forskellige institutioner.

Betænkningen understreger også helt berettiget, at der er et behov for mere harmonisering og ensartethed i implementering af toldlovgivning og for at forbedre vore toldsystemers organisation og administration.

Efter min mening kan følgende initiativer sikre mere harmonisering i implementeringen af toldlovgivning. For det første det igangværende arbejde med at føre den moderniserede toldkodeks og e-toldbeslutningen ud i livet. For det andet et nyt og målrettet program til overvågning af korrekt og ensartet anvendelse af toldlovgivningen. For det tredje skal der i samarbejde med medlemsstaterne foretages en vurdering af behovet og mulighederne for at ensarte sanktionerne for overtrædelse af toldlovgivningen. "Told 2013"-programmet er også et vigtigt redskab på det område.

Som afslutning vil jeg berøre de punkter i betænkningen, som vedrører USA's beslutning om 100 %-scanning. Kommissionen bruger alle mulige kanaler for at gøre det klart for myndighederne i USA, at de er slået ind på en forkert vej til sikring af forsyningskæden. Kommissionen overrakte i april en grundig rapport, skrevet med bidrag fra medlemsstaterne, som understreger de negative konsekvenser, det skridt har for de europæiske havne, den internationale samhandel og trafikken på verdenshavene.

  Zuzana Roithová,. for PPE-DE-Gruppen - (CS) Fru formand ! Jeg hilser den betænkning, min kollega hr. Audy har skrevet på eget initiativ, velkommen. Betænkningen beskriver vigtigheden af en konsekvent implementering af toldprocedurer, så det indre marked kan fungere ordentligt. Desværre forvrides vores hjemmemarked mere og mere af illegal import fra tredjelande. Det drejer sig ikke bare om smugling, varemærkeforfalskning og toldunddragelse, vores marked bliver også oversvømmet af varer, som ikke lever op til europæiske sikkerhedsstandarder, selv om mange af dem bærer godkendelsesstempler. Desværre har toldmyndighederne ikke de tilstrækkelige ressourcer til effektiv grænsekontrol. Vores komité var i Antwerpen vidne til, at der kun bliver undersøgt en halv % af containerne dagligt. Alt dette underminerer tilliden til det indre marked, det skader forbrugere og de europæiske producenter, som ikke på egen hånd kan hamle op med den form for unfair konkurrence. Selv om vores Toldunion nu har eksisteret i 40 år, anvender medlemsstaterne stadig ikke toldreglerne tilstrækkelig ensartet. For eksempel er der betydelige forskelle i reglerne for tarifering af varer efter værdi og præference- eller ikke præferenceoprindelse. Jeg er enig med ordføreren i, at vi ville være tjent med mere harmonisering på det område. Kommissionen bør også tage hensyn til de berettigede indvendinger mod den ensartede anvendelse af merværdikriteriet, som tekstilindustrien er kommet med. Alt for strenge og komplicerede toldregler vanskeliggør særligt de små og mellemstore virksomheders adgang til verdensmarkedet. Det er klart, at Europas konkurrencedygtighed ville få stor gavn af simplificering, modernisering og harmonisering af regler og procedurer for import og eksport.

  Francisco Assis, . for PSE -Gruppen - (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer ! Jeg vil indlede med en lykønskning til hr. Audy for en betænkning af høj kvalitet, både hvad angår de idéer og de forslag, den indeholder.

Det forholder sig faktisk sådan, som det også siges udtrykkeligt i betænkningen, at toldvæsenet i dag er et instrument med mange funktioner. Det har stadig den oprindelige fiskale betydning, men det har også en økonomisk betydning og en stadigt mere væsentlig rolle som sikkerhedsværn for europæisk erhverv og for europæiske forbrugere.

Økonomisk set skal det naturligvis lette den internationale handel, og Unionen kan kun være interesseret i, at det sker. Men det skal også varetage en sikkerhedsfunktion. Toldvæsenet skal forhindre og tage kampen op mod forfalskning og varemærkepirateri. Det skal sætte en stopper for en helt igennem unfair konkurrence, der underminerer europæiske virksomheder, særligt i de mere følsomme sektorer. Det skal også sikre miljø og sundhed, dvs. goder, som vores samfund vurderer højere og højere. Det er derfor, vi er nødt til at gøre flere fremskridt.

Set fra vores side er ordførerens oplæg et godt oplæg, fordi det følger princippet om harmonisering af toldsystemerne. Fællesskabet har en handelspolitik, og det har en toldpolitik, men vi har også en serie nationale administrative systemer, der ikke altid samarbejder på den mest hensigtsmæssige måde. De europæiske producenter og forbrugere ville have stor fordel af det, hvis vi kunne gøre hurtigere fremskridt mod harmonisering. De fremskridt skal nås med nye procedurer, der giver bedre koordinering, og som skaber forudsætningerne for en effektiv harmonisering af toldadministration på unionsniveau. Europas borgere ville have stor gavn af det, både som producenter og som forbrugere.

Der er endnu et emne, som jeg finder meget vigtigt og af stor betydning for små og mellemstore virksomheder. Emnet bliver berørt i betænkningen, og det blev taget op af den forrige taler. Når vi bliver generet af unfair konkurrence, går det især ud over vores små og mellemstore virksomheder, og vores toldsystemer er ikke altid i stand til at håndtere de risici. Her må vi satse massivt og selv forbedre koordineringen med de små og mellemstore virksomheder. De har ikke altid ekspertise i regler og procedurer, og de er derfor hæmmede i deres adgang til verdensmarkedet.

Jeg vil slutte, som jeg begyndte, med en lykønskning til forfatteren af denne betænkning, som jeg mener er af stor betydning for Europa og dette specifikke, meget væsentlige område for toldsystemet.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk,. for UEN-Gruppen - (PL) Fru formand ! Når jeg på vegne af UEN-Gruppen tager ordet i denne forhandling, er det for at henlede opmærksomheden på tre ting.

For det første er der mange af de lande, som er med i forhandlinger om handelslettelser, selv WTO-medlemmer, som ikke respekterer sociale og miljømæssige standarder. Det betyder en formindskelse af de markedsmæssige produktionsomkostninger, men det betyder også, at der ikke er tale om fair konkurrence. Hvis vi letter adgangen for varer fra de lande, må vi også tage det aspekt i betragtning, ellers vil mange erhvervssektorer i Europa pr. automatik blive udraderet.

For det andet er åbningen af det europæiske marked for tredjelandes landbrugsprodukter til gengæld for, at de lande åbner deres marked for europæiske industriprodukter, egentlig en virkeliggørelse af hr. kommissær Madelsons idé om, at EU i WTO-forhandlingerne skal gøre indrømmelser over for tredjelande, fordi det tjener mere på eksport af industrivarer, end det taber på at svække beskyttelse af landbruget. Men desværre betyder det en yderligere undergravning af Europas landbrugsmæssige potentiale.

Og endeligt for det tredje må Kommissionen reagere langt mere prompte end hidtil på tredjelandes overtrædelser af aftaler om adgang til det europæiske marked, og hvis eksport fra de pågældende lande skader europæisk produktion, må Kommissionen handle uden tøven og ikke med flere måneders forsinkelse.

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Fru formand, hr. kommissær! Toldmørket har sænket sig over os i aften. Først hr. Markovs betænkning om generelle toldpræferencer og dernæst hr. Audys betænkning om ikketoldmæssige hindringer for samhandelen eller med andre ord regler og procedurer for import og eksport, også betegnet administrativ protektionisme eller farisæiske toldskranker. I WTO tales der meget om at reducere GATT-satserne, men samtidig praktiserer vi en behændig protektionisme i form af toldkontingenter, maksimaltold - i Europa er der 110 sådanne tilfælde af maksimaltold, og indrømmet 430 i Canada - og progressiv importtold, som forhindrer små lande i at opnå industrialisering, hvortil kommer listen over følsomme produkter og den generelle toldpræferenceordning, som beror på menneskerettigheder og det subjektive spillerum i forbindelse med oprindelsesregler, toldværdi og toldpositioner. I Europa arbejdes der med mere end 5.000 toldpositioner. Alene inden for landbrugssektoren opereres der med 2.726 toldpositioner. Det skal siges, at Japan har 1.890 og USA 1.779 toldpositioner. Hvad gør vi så med en vare i forhold til toldpositionerne? Hvordan klassificerer vi eksempelvis en mumie, som indføres fra Egypten til brug for en udstilling? Den klassificeres som tørret fisk!

Audy-betænkningen omhandler alle disse problemer, og det anerkendes, at USA er vendt tilbage til maccartismen i toldmæssig sammenhæng med sin jagt efter sikkerhed eller måske rettere jagt på usikkerheden. Det er slut med den pacifisme i toldmæssig sammenhæng, pave Johannes Paul II opfordrede til i sin berømte homilie fra 1978 - åbn staternes grænser, de politiske og økonomiske systemer, "non avere paura", frygt ikke. Man frygter. Derfor har Doharunden efter 10 år ikke udmøntet sig i nogen aftale, hvorimod Uruguayrunden kun - om jeg så må sige - krævede otte års indsats.

Hvad er årsagen til problemet? Problemet har sin rod i det forhold, at toldafgifter er en 2.000 år gammel opfindelse, som går tilbage til det gamle Rom og de romerske afgifter. Nu befinder vi os som bekendt i det 21. århundrede, og der er behov for at udvikle en ny toldteknologi. Denne er heldigvis udviklet af videnskabsmænd og omfatter fradragsberettigede toldafgifter, toldafgifter, som kan tilpasses forskelle med hensyn til produktionsomkostningerne, toldafgifter, som kan tilbagebetales, som kan handles på børsmarkedet, og som kan ændres med henblik på at bistå udviklingslandene.

Det er, hr. kommissær, denne nye toldteknologi, De bør præsentere under forhandlingerne i WTO, og som bør erstatte vores forældede toldsystem.

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE). - (BG) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer ! Vi debatterer en meget vigtig betænkning i dag. En effektiv handelspolitik er et instrument til sikring af integration regionalt og i bredere forstand.

Import og eksport på grundlag af effektive regler og procedurer gør det muligt for os at beskytte Europas indre økonomiske rum. Ånden i betænkningen er objektiv og kritisk, men også konstruktiv. Den fokuserer på flere teser, dvs. på gensidigt udbytte regionalt, unilateralt og multilateralt, de fælles fremtidsudsigter regionalt og på forbedring af Unionens konkurrenceevne ved hjælp af markedsbaserede instrumenter, der kan forhindre, at europæiske produkter presses ud af markedet.

Handel er helt afgørende for den økonomiske vækst i visse lande. Derfor er import- og eksportregler af afgørende vigtighed. Deres implementering og kontrol er af stor betydning, særligt for nye medlemsstater som Bulgarien, hvor et højere eksportniveau er afgørende for, om der er et handelsunderskud.

I det tilfælde bliver adgang til tredjelandsmarkeder af afgørende betydning. Når varer fra de nye medlemsstater har svært ved at komme ind på eksterne markeder, selv om de lever op til alle krav, så skaber det betingelser for ulige behandling. Vi har derfor behov for konsistens i lovgivningen og i de reguleringer, der skal implementere den.

De nationale toldmyndigheders arbejde er af afgørende betydning for, om et handelssystem kan fungere effektivt. Man kan her særligt henvise til udvidelsen af deres arbejdsområde, så det også omfatter kampen mod falsknerier og svindel, beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret og forbrugerbeskyttelse.

De nationale toldmyndigheder skal samarbejde på velorganiseret vis. Det er lige så vigtigt at tage initiativer, der inden for rammerne af medlemsstaternes administrative praksis kan motivere toldmyndighederne, som at understøtte og beskytte deres arbejde.

Man må kunne overveje etableringen af særlige centre i de lande, der har en nøgleposition i samhandelen med tredjelande eller regionalt.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand! Der er et emne, som endnu ikke er blevet diskuteret. Jeg vil spørge kommissæren, hvilke skridt Unionen indtil dato har taget mod de bestemmelser, USA har taget i brug. Hvordan koordinerer vi efter hans mening bedst handelsprocedurerne inden for rammerne af de transatlantiske relationer? Og kan hr. kommissær egentlig se en mulighed for at tilvejebringe en god balance mellem sikkerhedsinitiativer og behovet for mere fleksibilitet i de økonomiske forbindelser mellem Europa og USA? Jeg henviser her til de krav for containere, som også bliver omtalt i min kollega hr. Audys betænkning.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand ! Jeg vil først takke Dem for Deres interesse og for Deres bidrag til forbedring af vores lovgivning og praksis på toldområdet. Jeg vil understrege, at de to lovdokumenter - om modernisering af EF-toldkodeksen og e-toldbeslutningen - vil få Unionens toldtjeneste til at fungere bedre, hurtigere og desuden billigere. Jeg står naturligvis til rådighed for Parlamentet med oplysninger om hovedtrækkene af udviklingen inden for toldlovgivningen og implementeringen af den.

Den 1. april vedtog Kommissionen en ny meddelelse om en strategi for videreudvikling af Toldunionen, som fandt støtte i en rådsresolution. De toldinitiativer, som bliver resultatet af denne meddelelse, vil understøtte toldsystemerne, så de kan give passende og balancerede svar på de udfordringer, de står over for - dvs. på den ene side at varetage en sikker og pålidelig varekontrol ved de ydre grænser og på den anden side at lette samhandelen. Med det formål forestiller man sig med initiativet, at det nuværende transaktionbaserede princip i toldkontrol og -procedurer bliver opgivet og erstattet med et systembaseret princip, hvor man koncentrerer sig om de økonomiske operatørers forsyningskæde. Dette nye princip forudsætter nye arbejds- og kontrolmetoder og i fremtiden tillige en risikostyringsstrategi for toldsystemerne. Det vil også sikre, at vi til sin tid får en platform med de bedst mulige operationelle strukturer for arbejde med medlemsstaterne og for en effektiv Toldunion.

Om fru Roithovás spørgsmål vedrørende den amerikanske Kongres' 100 %-scanninginitiativ: Allerede før det blev vedtaget af Kongressen, forsøgte vi på mange forskellige måder at få lovforslaget ændret, men det lykkedes os ikke. USA's regering viste stor forståelse, for den erkendte også, at der ville være tale om et unilateralt skridt i strid med vores bilaterale og multilaterale politik. USA's regering indså, at det helt sikkert ikke ville forbedre sikkerheden, men tværtimod skabe et falsk indtryk af sikkerhed, der ville bortlede ressourcer og opmærksomhed fra de reelle sikkerhedsinitiativer.

Vores tilgangsvinkel er en fremtidig accept af sikkerhedsstandarder, af sikkerhedskontrol og af sikkerhedskontrollens resultater, men også den gensidige accept af toldhandelspartnerskabet, dvs. på USA-siden af CT-pakten og på EU-siden af begrebet den Autoriserede Økonomiske Operatør. Jeg nævner dette, fordi der i forbindelse med SMV'erne var en henvisning til det faktum, at det Autoriserede Økonomiske Operatørsystem er et godt system, der gør livet nemmere og lettere for de små og mellemstore virksomheder.

For nylig præsenterede vi et informationsmateriale for den amerikanske regering. I april overrakte vi en betænkning til Michael Chertoff og til USA's Customs and Border Protection. Heri forklarede vi, hvilke vanskeligheder vi venter at få med 100 %-scanningen: besværligheder for samhandelen, forstyrrelser af handelsruter og af bilaterale handelsrelationer. Bare for at give Dem et tal: I løbet af et enkelt år modtager USA flere end 10 millioner containere. Vi sender omtrent to millioner containere fra EU, og systemet skal, hvis det sættes i værk, dække flere end 700 havne verden over. Så De kan forestille Dem, hvilke problemer det vil give. Vi håber på, at ikke bare USA's regering, men også de lovgivende forsamlinger lidt efter lidt vil indse, at det helt sikkert ikke vil give øget sikkerhed, men skabe meget alvorlige problemer i bilateral og multilateral handel.

Og så til sidst - som det fremhæves i betænkningen, har Toldunionen 40-års-jubilæum i 2008. Det år vil også været året for en ny start på det område for Unionen og medlemsstaterne.

  Jean-Pierre Audy, ordfører. - (FR) Fru formand, hr. kommissær Kovǎcs! Tak for Deres svar. Og lad mig tilføje en tak til Kommissions medarbejdere, som jeg har samarbejdet med, til medlemmerne af Udvalget om International Handel, ikke mindst Philippe Musquar, og til ordførerne for de politiske grupper, bl.a. Francisco Assis. Endvidere glæder det mig at se fru Lyubcheva igen. Vi samarbejdede for nylig om en anden sag.

Fru Roithová, det er helt berettiget, at De henleder opmærksomheden på problemet med 100 % scanning, og i den forbindelse tak til Dem, hr. kommissær, for den beslutsomhed, hvormed De har erklæret at ville forsvare os. Det er ikke første gang, EU er under angreb fra USA's side, hvad disse spørgsmål angår. En sag om vores toldsystem har således været indbragt for WTO's tvistbilæggelsesorgan. Vi vandt sagen, i øvrigt takket være Deres medarbejderes indsats, hr. kommissær. De gør ret i at forsvare os.

Hr. Martinez fremlagde sin teori om inverterede toldafgifter. Han fremlagde den for mig allerede i december 2005, hvor vi var i Hongkong. Jeg har stadigvæk ikke forstået teorien, men jeg har bevaret håbet om en skønne dag at forstå, hvordan man anvender inverterede toldafgifter på mumier og tørret fisk.

Jeg vil gerne takke alle de politiske grupper for den støtte, de har ydet til min betænkning. Jeg tror, det nu står klart, at verden tidligere ville have afgjort internationale konflikter ved militær krig, mens denne form for krig i dag er afløst af økonomisk og social krig - i en verden, som bliver stadig mere kompleks, og hvor tempoet er højt. I stedet for døde har vi nu arbejdsløse, og vi ved ikke længere med sikkerhed, hvem der er fjenden. I forbindelse med denne verdensomspændende økonomiske og sociale krig har vi brug for en stærk toldunion og import- og eksportsystemer, som beskytter vores virksomheder, borgerne og EU i almindelighed - og beskyttelse er ikke ensbetydende med protektionisme.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.00.

28. Tvangsprostitution og handel med kvinder med henblik på seksuel udnyttelse (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Anna Záborská for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Kommissionen om tvangsprostitution og handel med kvinder med henblik på seksuel udnyttelse (O-0062/2008 - B6-0160/2008).

  Corien Wortmann-Kool, spørger. - (NL) Fru formand, hr. kommissær! Med disse mundtlige forespørgsler vil Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling på ny gøre opmærksom på de kæmpestore problemer omkring kvindehandel og tvangsprostitution i EU. Der mangler præcise tal, men ifølge grove vurderinger handler kriminelle bander hvert år med i hundredtusindvis af kvinder og piger, og derefter ender de i tvangsprostitution i vores medlemsstater. Dette er et nedværdigende problem, og EU's og medlemsstaternes tackling af problemet har desværre næsten ingen virkning.

Det er kendt, at store arrangementer såsom store fodboldmesterskaber tiltrækker kriminelle bander, som beskæftiger sig med disse nedværdigende metoder. Derfor havde Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling på den internationale kvindedag den 8. marts 2006 startet en kampagne for at gøre offentligheden opmærksom på nødvendigheden af at forhindre og bekæmpe kvindehandel og tvangsprostitution under verdensmesterskaberne i fodbold i 2006. Denne "rødt kort til tvangsprostitution"-kampagne var en stor succes, ikke blot for at bevidstgøre offentligheden og supporterne, men også for at øge offentlighedens bevidsthed om, at kvindehandel og tvangsprostitution skal aktivt bekæmpes. Alligevel er resultaterne af Kommissionens og de fleste medlemsstaters strategi desværre stadig skuffende. Derfor vil vi på ny tage problemet op og gøre det klart over for tilskuerne til Euro 2008 i denne måned og også over for samfundet, at den slags vold mod kvinder og piger er uacceptabel.

I 2005 vedtog Kommissionen og Rådet en detaljeret handlingsplan om udveksling af bedste praksis, normer og procedurer for forhindring og bekæmpelse af kvindehandel. Det er vigtigt, at medlemsstaterne også virkelig gennemfører denne handlingsplan. Det fokuserer et af vores spørgsmål også på. Der er jo behov for en koordineret politik på de områder, som har forbindelse med hinanden, såsom kønsspecifikke forebyggende strategier, også i de lande, som disse kvinder og piger kommer fra, og bevidstgørelsesforanstaltninger og en evaluering af deres effektivitet. Kan Kommissionen derfor besvare følgende spørgsmål?

Er handlingsplanen om kvindehandel med henblik på seksuel udnyttelse gennemført, hvad er resultatet, og hvor effektiv har den været? Hvilke specifikke foranstaltninger har medlemsstaterne truffet til bekæmpelse af menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse? I hvilken udstrækning har medlemsstaterne omsat og gennemført direktiv 204/81/EF korrekt, og hvilke skridt har Kommissionen taget, hvis dette ikke var tilfældet? Er undersøgelsen af forbindelsen mellem prostitutionslovgivning og omfanget af handelen med kvinder og piger med henblik på seksuel udnyttelse, som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling siden januar 2006 har anmodet om, til rådighed nu? Kan Kommissionen oplyse, om den agter at opmuntre medlemsstaterne til at udvide og videreudvikle det grænseoverskridende politisamarbejde om bekæmpelse af menneskehandel og tvangsprostitution? I bekræftende fald, hvordan? Hvordan kan den støtte "rødt kort til tvangsprostitution"-kampagnen, som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har iværksat? Er den ansvarlige kommissær også rede til at sende et brev til regeringerne i Østrig og Schweiz for at opfordre dem til at bekæmpe kvindehandel og tvangsprostitution under de kommende europamesterskaber i fodbold, Euro 2008, og støtte vores røde kort-aktion?

Det er almindeligt kendt, at store fodboldmesterskaber udløser stor glæde og fornøjelse hos publikum og supporterne, men dette er alligevel et problem, som udgør en skyggeside, der også skal lægges vægt på, ikke blot i ord, for ordene i en kendt nederlandsk fodboldsang lyder jo "ikke ord, men handling". Jeg håber, at kommissæren også vil arbejde for dette.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Selv om dette emne ikke falder ind under min portefølje, træder jeg gerne i stedet for min gode ven og kollega Jacques Barrot som deltager i denne forhandling, da jeg mener, at dette emne er yderst vigtigt.

Jeg vil gerne forsikre Dem om, at Kommissionen går helhjertet ind for at bekæmpe menneskehandel som en brutal krænkelse af menneskerettighederne og en meget alvorlig forbrydelse, særligt tvungen prostitution.

Hvad angår de særdeles relevante spørgsmål, som dækker hele det komplekse emne, vil jeg starte med spørgsmål 1. EU's handlingsplan fra 2005 vedrørende de bedst egnede metoder, standarder og procedurer, som Rådet introducerede, indeholder en meget ambitiøs række forholdsregler til bekæmpelse af menneskehandel. På basis af de oplysninger, som medlemsstaterne har fremlagt, er det vores indtryk, at selv om der er opnået visse resultater, er situationen stadig utilfredsstillende, både hvad angår straffesager og hjælp til ofre, hvilket er særdeles vigtigt.

Kommissionen vil fremlægge en rapport om, hvad der er implementeret, i slutningen af året. Denne status kunne danne grundlag for en beslutning af de tiltag, der skal iværksættes i nærmeste fremtid, samt for deres form.

Spørgsmål 2: Bekyttelsen af ofrene for menneskehandel er en forpligtelse under menneskerettighederne. Den er endvidere en afgørende betingelse for at kunne gennemføre en retsforfølgelse af menneskehandlere, da ofrenes vidneudsagn er af afgørende betydning for domsfældelse. Rådets direktiv 2004/81/EF følger denne linje ved at give ofrene mulighed for en periode til reflektion, hvor de kan komme til kræfter og slippe væk fra menneskehandlernes påvirkning, og ved at give dem en opholdstilladelse.

Alle medlemsstater, der er forpligtet af ovennævnte direktiv, har officielt givet tilsagn om fuld overdragelse af retsmidler til Kommissionen med undtagelse af Spanien og Luxembourg. Kommissionen har besluttet at henvise disse to medlemslande til EF-Domstolen.

Hvad angår analysen af den materielle omsætning og implementering, indledte Kommissionen i januar 2007 en undersøgelse til vurdering af omsætningen af 10 direktiver til national lov på området for asyl og immigration, herunder dette direktiv.

De endelige resultater af denne undersøgelse forelægges for Kommissionen i nær fremtid og vil danne grundlag for en systematisk overvågning af de eksisterende regler på dette område i overensstemmelse med artikel 226 i EF-traktaten.

Spørgsmål 3: Kommissionen har også igangsat en undersøgelse til evaluering af medlemsstaternes lovgivning og situationen vedrørende menneskesmugling. Resultaterne af denne undersøgelse forventes at foreligge i slutningen af februar 2009.

Spørgsmål 4: Tvangsprostitution og menneskehandel er en krænkelse af fundamentale rettigheder og er én form for organiseret kriminalitet. Bestræbelserne på at bekæmpe kriminelle netværk må og skal gå på tværs af grænser. Samarbejdet på tværs af grænserne mellem medlemsstaternes politistyrker har en privilegeret kanal i Europol. Endvidere er kampen mod menneskehandel et prioriteret område i det økonomiske program forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, som støtter transnationale samarbejdsprojekter, der involverer retshåndhævende myndigheder, samt ngo'er.

Og så til sidst spørgsmål 5. Kampagnen "rødt kort til tvangsprostitution", der blev igangsat i forbindelse med verdensmesterskabet i fodbold i 2006, var et rigtig skridt i retning af at vække opmærksomhed mod menneskesmugling med henblik på seksuel udnyttelse. Selv om den vurdering, som Tyskland foretog, viser, at frygten for en stigning i tvangsprostitution og menneskesmugling ikke materialiserede sig i 2006, hilser vi alle initiativer, der tilsigter at oplyse offentligheden og forøge den offentlige opmærksomhed, så den slags afskyelig kriminalitet forhindres, og ofrene hjælpes, velkommen.

  Manolis Mavrommatis, på vegne af PPE-DE-Gruppen. - (EL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! På lørdag starter europamesterskaberne i fodbold i Østrig og Schweiz. Dette er den næststørste sportsbegivenhed efter verdensmesterskaberne. Ca. 2,5 millioner fodboldfans fra hele Europa vil angiveligt overvære kampene. Det forlyder imidlertid også, at et stort antal kvinder, ca. 25.000, som altid ved sådanne større begivenheder vil komme fra hele verden til de byer, hvor kampene spilles, desværre ikke kun for at støtte deres hold, men fordi de er tvunget ud i prostitution. Jeg er sikker på, at det internationale samfund, og særligt EU og Europa-Parlamentet, ikke er upåvirket af dette.

Vi har hørt, at Europa-Parlamentets indgreb i 2006 i en lignende situation ved verdensmesterskaberne i Tyskland gav positive resultater. Der var dengang forlydender om, at antallet af kvinder, der var tvunget til prostitution, var mellem 40.000 og 60.000. Det vil derfor være umagen værd, hvis vi griber ind igen, som vi gjorde det i 2006, hvor det skete på foranledning af et spørgsmål fra fru Wortmann-Kool. Jeg foreslår, at Parlamentets formand og den relevante kommissær sender et brev som det, hr. Frattini sendte til Angela Merkel i 2006. Det bør rettes både til organisationskomitéen og til UEFA og tydeligt forklare vores bekymring over faren for, at en sportsbegivenhed forvandles til ukontrolleret underholdning med kvinder som ofre.

Jeg er sikker på, at hvis vi står sammen og får rettet opmærksomheden mod det, vi siger, vil vi kunne afværge farer, der hverken gør os eller samfundet ære, men i stedet tillader udnyttelse af mennesker, der er i nød.

  Lissy Gröner, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Få dage før europamesterskabet i fodbold starter, giver Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling - og forhåbentlig hele Parlamentet - igen tvangsprostitutionen det røde kort. Verden over bliver op mod 800.000 kvinder om året ofre for menneskehandel og seksuel udnyttelse. Det er et af de værste brud på menneskerettighederne i vor tid, og netop i forbindelse med store sportsbegivenheder er den hurtige sex omkring kampene også forbundet med denne moderne form for slavehandel.

Vi tog for to år siden i forbindelse med verdensmesterskaberne i fodbold her i Parlamentet fat på en bred debat og startede en kampagne, som med støtte fra fansene gennem medierne har sørget for at forhindre den store bølge af tvangsprostitution og de tilsvarende bivirkninger, som eksperterne i første omgang frygtede. Men siden er opmærksomheden om emnet igen dalet.

Vi har taget retlige initiativer, og med de erfaringer, som vi havde fra den tyske kampagne, der blev understøttet bredt af kvindeorganisationerne, er det lykkedes os at træffe forholdsregler til beskyttelse af ofrene og at vise situationen for kvinderne, der for det meste kommer fra Mellem- og Østeuropa. De befinder sig i en desperat situation, dels som kriminelle, da de ikke har opholdstilladelse, og dels som ofre, fordi de udnyttes nådesløst af menneskehandlerne.

Som en følge af forholdsreglerne til beskyttelse af ofrene, samarbejdet på tværs af grænserne og den juridiske tildeling af opholdstilladelser er vi kommet et skridt videre. I Østrig og Schweiz vil vi nu også udnytte mediedækningen af turneringen for igen at sætte fokus på emnet. I Tyskland har den socialdemokratiske justitsminister annonceret alvorlige straffe til de tvangsprostitueredes kunder.

Der er dog stadig mange mangler, og Parlamentet må sørge for, at disse mangler afhjælpes. Jeg beder Kommissionen om støtte til dette arbejde.

  Siiri Oviir, på vegne af ALDE-Gruppen. - (ET) Mine herrer og damer! Der synes at ligge en symbolsk betydning i vores diskussion af lyssky emner på en mørk aften. Hvert år misbruges i tusindvis af kvinder i den europæiske sexindustri. Denne industri vokser hurtigt og kombinerer ny teknologi, kriminalitet, narkotika og store beløb, selvom den kan betegnes med et enkelt ord: krænkelse.

Det er almindeligt kendt, at de fleste kvinder lokkes ind i sexbranchen pga. dårlige sociale forhold, primært fattigdom og arbejdsløshed. De fleste prostituerede er fra netop de områder, hvor arbejdsløsheden er høj, hvilket i forbindelse med EU betyder de fattige, østeuropæiske lande. Dette viser, at EU og de enkelte medlemsstater skal handle primært for at forbedre den faglige viden for kvinder i risikogrupper og bruge aktive arbejdsmarkedstiltag til dette.

Der er ingen tvivl om, at kampagnerne, der øger opmærksomheden på emnet prostitution som f.eks. "rødt kort til tvangsprostitution", er vigtige, og at de i en vis periode påvirker offentlighedens opmærksomhed på emnet. Ikke desto mindre mener jeg, at det er vigtigt, at tvangsprostitution og kommerciel seksuel udnyttelse af kvinder konstant er i samfundets og offentlighedens fokus. Efter min mening er det ofte mere effektivt og billigere at støtte forebyggende foranstaltninger end konstant at skulle behandle følgerne af problemet.

Ud over forebyggende foranstaltninger er det vigtigt at øge effektiviteten af politiets samarbejde på tværs af medlemsstaterne, særligt i Schengenområdet. Jeg beder Kommissionen og de politiske partier, der er repræsenteret her, om at være beslutsomme og medvirke til at gøre prostitution til noget, der hører fortiden til, og om at støtte et forbud mod køb af seksuelle ydelser i deres egne stater. En fastfrysning af efterspørgslen vil også medføre, at vi når vores ultimative mål. Endelig er det også vigtigt at understrege, at der må herske en politik med nultolerance i hele EU over for prostitution og menneskehandel. Vi bør begynde at træffe beslutninger og at handle.

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE. - (DE) Fru formand! Vi ved, at handel med kvinder med henblik på seksuel udnyttelse skal fordømmes og bekæmpes globalt. Det er en skandale, der er uværdig for et værdiernes og menneskerettighedernes Europa! Vi ved også, at handel med kvinder ikke længere standser ved grænserne. Derfor har vi brug for et europæisk, et globalt svar på problemet, som skal gå langt videre end bare grænsekontrol og fortrængning.

Det er som udgangspunkt positivt, at dette emne nu har stået på dagsordenen i omkring 10 år, men fokus er for ensidigt på grænsekontrollen - prævention og offerbeskyttelse forsømmes desværre i for høj grad. Problemet er heller ikke blevet mindre. Stadig flere mennesker - børn og kvinder - bliver ofre for seksuel udnyttelse, selv om den frygtede stigning i forbindelse med verdensmesterskabet 2006 udeblev, som fru Gröner allerede har nævnt. Vi ved dog, at det ukendte antal er højt. Der er for få razziaer mod menneskehandlere og for få processer mod de skrupelløse kriminelle. Det har Kommissionen bekræftet på en parlamentarisk forespørgsel fra mig.

Vi satser på en forbedret beskyttelse af ofrene, ikke kun i Tyskland, men i hele Europa. I tilknytning hertil finder jeg det beklageligt, at Kommissionen åbenbart kun taler pænt om emnet uden virkelig at gøre noget for at forbedre tingene. Det er ikke klart, hvordan Kommissionen understøtter implementeringen i medlemsstaterne af direktivet om beskyttelse af ofre, og hvordan implementeringen kontrolleres. Jeg finder det meget beklageligt, at Kommissionen bare henviser til en undersøgelse som svar på min anden parlamentariske forespørgsel om, hvordan direktivet om beskyttelse af ofre for menneskehandel er implementeret i Tyskland.

Jeg opfordrer helt entydigt Kommissionen til endelig at tage stilling til, hvorvidt EU's direktiv er blevet implementeret korrekt, ikke kun i Tyskland, men også i de andre medlemslande. Det kan da ikke være rigtigt, at Kommissionen ikke ved, om dens egen lovgivning er blevet implementeret korrekt! Det ville være en falliterklæring.

I forbindelse med migrationen skal vi ikke alene kigge på familiesammenføring, men også på kvinders muligheder for legalt at migrere, så de ikke behøver at komme i kløerne på menneskehandlere.

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Fru formand! Hundredetusinder af kvinder og børn transporteres som varer inden for EU. De udnyttes seksuelt, mishandles, trues, forbruges og fratages al menneskelig værdighed. Hvad er deres forbrydelse, som dømmer dem til sådan en tilværelse? Jo, det er fattigdom og mangel på sociale rettigheder, og det at der findes mænd, som mener, at de med deres penge har ret til at forbruge kvinder og børn som varer. Som oftest narres unge piger med falske løfter om arbejde og gode indkomster, men så begynder mareridtet.

Det er en skændsel for EU og medlemslandene, at denne handel fortsætter og endda øges. Ingen kan længere undskylde sig med, at vi ingenting vidste. Vi ved det, men der bliver gjort alt for lidt. Derfor må vi nu have svar fra Kommissionen på vores spørgsmål med afsæt i kampagnen "rødt kort til tvangsprostitution".

Jeg påstår, at sexslavehandelen er en form for terrorisme. EU og medlemslandene har været særdeles effektive til at vedtage mere eller mindre gode foranstaltninger mod terrorisme. Men denne terrorisme, som finder sted og rammer kvinder og børn, har ikke fået den samme prioritet, hverken af EU eller medlemslandene.

Vi har også brug for, at stadig flere mænd engagerer sig i denne tragiske handel. Mænd må ikke bare selv afstå fra at købe seksuelle tjenester. De må også vise andre mænd, at det ikke er ok at købe kvinders kroppe. Det er mændene, der skal sørge for, at efterspørgslen mindskes og dermed også handelen med kvinders kroppe. Så længe der findes efterspørgsel og et marked med store økonomiske gevinster, så vil handelen fortsætte. Jeg gentager: Kvinder er ikke til salg. Vi må stoppe det her.

  Ivo Belet (PPE-DE). - (NL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I beslutningsforslaget om professionel fodbold, som vi vedtog sidste år her i salen, opfordrer vi udtrykkeligt Ministerrådet til at træffe foranstaltninger for at bekæmpe kriminelle aktiviteter inden for professionel fodbold, herunder tvangsprostitution. Det står der ordret i teksten. For tydelighedens skyld, det er ikke fodboldinstansernes skyld, at dette fænomen indtræffer under store turneringer. Det er næsten kendetegnende for alle store internationale begivenheder. Men sporten har naturligvis al mulig interesse i, at dette problem gribes effektivt og drastisk an. Der er jo selvfølgelig ingen mening i, at vi opfordrer til og arbejder på mere fairplay i stadioner og forsøger at bekæmpe racisme på stationerne, hvis der i og omkring stadionerne tolereres former for slaveri. "Rødt kort"-kampagnen fungerede fortræffeligt under verdensmesterskaberne i 2006 i Tyskland. Omkring 1000 lokale og regionale aktionsgrupper og foreninger blev inddraget i denne præventive kampagne, og det virkede klart afskrækkende for menneskehandlerne og andre kriminelle netværk. Som kommissæren også henviste til, resulterede det i, at antallet af tilfælde af tvangsprostitution under verdensmesterskaberne i 2006 i Tyskland var begrænset til et mindre antal, og disse havde for det meste ingen direkte forbindelse med verdensmesterskaberne.

Det er således tydeligt, at bevidstgørelse og præventive aktioner virker. De er meget effektive, og vi må derfor anvende dem igen, også ved de kommende europamesterskaber, som begynder i denne uge. Derfor, hr. kommissær, opfordrer vi kraftigt til, at Kommissionen sender et brev herom til de involverede regeringer, i Østrig og i Schweiz, således som fru Wortmann-Kool netop med rette sagde. Jeg gentager lige vores spørgsmål. Kan De imødekomme vores anmodning, kan De her bekræfte, at De vil støtte dette initiativ?

Jeg har endnu en bemærkning. Forebyggelse alene vil ikke være nok. Medlemsstaterne blev i 2005 enige om at forhindre og bekæmpe menneskehandel, men den handlingsplan, som De omtalte, hr. kommissær, er på nationalt plan ofte mere end nogensinde tomme ord. Tiden er derfor inde til at minde myndighederne om den. Daværende kommissær Frattini sagde allerede for to år siden her, at Europols og Eurojusts rolle i den forbindelse skal forstærkes, og det har Parlamentet også udtrykkeligt krævet i sit beslutningsforslag. Vi regner derfor også med, hr. kommissær, at Kommissionen og Rådet i anledning af denne turnering mere end nogensinde vil omsætte disse løfter til praksis.

  Christa Prets (PSE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Menneskehandel er, som vi har hørt, en forbrydelse mod menneskeheden, særlig mod kvinderne - en ny form for slaveri, og en meget givtig forretning, meget udviklet med en omsætning ifølge OSCE på 44 milliarder euro om året. Det er værd at diskutere dette emne yderligere og at afdække dets mange forskellige facetter.

Vi beskæftiger os i dag med handelen med kvinder og tvangsprostitution i tilknytning til den kampagne, som vi allerede gennemførte i forbindelse med verdensmesterskaberne i Tyskland i 2006. Her i Parlamentet udfærdigede jeg en betænkning om tvangsprostitution, hvori vi forlangte, at Kommissionen skulle træffe forskellige forholdsregler. Reaktionen var handlingsplanen. Spørgsmålet om implementeringen er blevet stillet flere gange i dag, og jeg ønsker at understrege: Det drejer sig om opholdstilladelser til ofre, det drejer sig om uddannelsestiltag på politiskoler, på sociale uddannelsessteder og lignende, og det drejer sig også om oplysning i hjemlandene og om undervisnings- og uddannelsesmuligheder for kvinderne på hjemstedet og for unge mænd. De rammes også stadig oftere.

Synlig er den 18. oktober som international dag mod menneskehandel, som vi sidste år gennemførte for første gang. Derudover ser jeg ikke meget til kampagnen. Opmærksomheden omkring dette emne er også aftaget efter "rødt kort"-kampagnen og efter VM, og derfor ønsker vi at sparke kampagnen i gang igen. Det drejer sig her ikke om forbuddet mod prostitution eller om diskrimineringen af de prostituerede. Tværtimod! Det drejer sig om en bevidsthedsændring, og her er det også vigtigt at afvise stigmatisering og at opbygge et socialt netværk for også at beskytte de prostituerede i forbindelse med deres arbejde.

Bedømmelsen af tvangsprostitution er heftig. europamesterskaberne i fodbold i Østrig og Schweiz giver os mulighed for at gøre opmærksom på dette. Jeg kan forsikre Dem for, at de østrigske myndigheder træffer de nødvendige forholdsregler, og jeg byder Dem hjerteligt velkommen til et dejligt europamesterskaberne , hvor jeg ønsker fair play og fair sex.

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Fru formand! Mange glæder sig til europamesterskaberne i fodbold i juni 2008. Her bør vi dog ikke glemme, at menneskehandel og tvangsprostitution af kvinder samt misbrug af børn stiger i forbindelse med kampene, og at menneskehandlernes kriminalitet er grænseoverskridende.

Kampene finder sted i Østrig og Schweiz, og dermed forstærkes de tilgrænsende mellemeuropæiske landes rolle som transitlande for yderst lukrative forbrydelser. Her må det være EU's opgave at træffe forebyggende foranstaltninger. Overvågningen på tværs af grænserne og retsforfølgningen skal organiseres og koordineres bedre. De europæiske mekanismer til fælles efterforskning skal forbedres. Alle medlemslande opfordres til at beskytte ofrene bedre og til at anvende disse instrumenter aktivt. Kun på denne måde kan det lykkes os at udmanøvrere forbryderne og give dem det røde kort!

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Det er af afgørende betydning, at vi udnytter europamesterskabet i fodbold mesterskab i 2008 til endnu en gang at oplyse offentligheden om, at prostitution og den særdeles indbringende handel med kvinder med seksuel udnyttelse som formål ikke kan accepteres, da det er en krænkelse af kvinder, unge piger og børn.

Det er derfor yderst vigtigt, at vi træffer foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af denne menneskehandel og samtidig støtter ofrene for denne situation i de forskellige medlemsstater med oplysninger om resultaterne af de udførte handlinger.

Men vi må dog ikke tabe stigende ulighed, usikkert og dårligt betalte arbejde, arbejdsløshed og fattigdom af syne, som leder tusinder af kvinder og unge piger til prostitution, og som gør livet lettere for menneskehandlerne. Det medfører derfor endnu et spørgsmål. Hvordan vil EU's ledere bekæmpe de fundamentale årsager til disse alvorlige brud på menneskerettighederne for kvinder og unge mennesker i hundredtusindvis, så der kan sættes en stopper for disse nye typer slaveri?

  Emine Bozkurt (PSE). - (NL) Fru formand! Under verdensmesterskaberne i 2006 blev der også gjort opmærksom på en telefonisk hjælpetjeneste for ofre for kvindehandel og tvangsprostitution. I Tyrkiet har der f.eks. i nogle år eksisteret en telefonisk hjælpetjeneste, hvor kvinder kan melde tilfælde af kvindehandel. Europa-Parlamentet anmodede allerede i 2006 om, at der blev oprettet en sådan telefonisk hjælpetjeneste, som kan tale med ofre for menneskehandel på flere sprog og tilbyde hjælp. Nu to år senere, er en sådan hjælpetjeneste stadig ikke oprettet.

For to uger siden var jeg til stede ved kommissær Kunevas oprettelse af en telefonisk hjælpetjeneste for skuffede forbrugere under Euro 2008. Det er et godt initiativ, at der oprettes ét fælles telefonnummer. Det kan altså godt lade sig gøre. Men hvorfor tilbydes forbrugere hjælp og ikke ofre for kvindehandel? Denne ganske nye forbrugertelefontjeneste viser, hvor hurtigt det er muligt at handle, og hvor lille en umage det kan være. Nu er tiden inde til at kombinere disse initiativer og give ofrene for kvindehandel et middel til at bede om hjælp. For at bruge Barack Obamas ord: "We can do it, yes we can".

  Anna Hedh (PSE). - (SV) Fru formand! På lørdag sparkes fodbold-EM i gang igen og festen kan begynde. Men medaljen har en bagside. Ved sportsarrangementer af den her størrelse øges den illegale handel med kvinder og unge piger til prostitution altid. Derfor er det vigtigt, at vi reagerer og agerer, præcis som vi gjorde for to år siden med kampagnen "rødt kort til tvangsprostitution". Det er meget vigtigt, at vi i EU sammen sørger for, at vi får en nultolerance i forhold til menneskehandel. Derfor appellerer jeg til alle EU's regeringer, som endnu ikke har gjort det, om umiddelbart at implementere den handlingsplan, som EU udviklede i 2005 for at bekæmpe sexslavehandel.

Jeg ville ønske, at flere lande havde en sexkøbelov, for det er helt klart en præventiv foranstaltning, der bremser sexslavehandel. Desuden ser jeg frem til den undersøgelse, som Kommissionen vil fremlægge om, hvordan prostitutionen ser ud i medlemslandene, og jeg håber, at vi snart kan få adgang til den.

Jeg vil gerne have, at fodbold-EM både på og uden for banen skal præges af de værdier, som er sportens hjerteblod, nemlig kammeratskab, sund aktivitet og fairplay. Ikke at tage afstand fra den forkastelige menneskehandel til prostitution, er at give den sin indirekte støtte.

  Gabriela Creţu (PSE). - (EN) Fru formand! Menneskehandel er ganske vist ulovligt, men det er ikke desto mindre et marked med både leverandører og efterspørgsel. Et land, hvor der er en betydelig efterspørgsel, spiller en lige så aktiv rolle i menneskehandel som det land, den udgår fra. Ud over at være en reminiscens fra slaveri udgør menneskehandel en kontinuerlig udfordring og overtrædelse af loven og kan sammenkædes med andre kriminelle aktiviteter såsom hvidvaskning af penge, vold, smugleri, prostitution, skatteunddragelse og tvangsarbejde.

Menneskehandel giver en alvorlig ombytning af værdiernes orden i vores samfund ved at opretholde gamle uligheder - kvinder og børn opfattes som handelsvarer - og skabe nye. De penge, menneskehandlerne tjener, underminerer troen på værdien af arbejde og ærlig virksomhed.

Det er nødvendigt, at alle medlemsstater hurtigst muligt ratificerer Europarådets konvention om menneskehandel og sætter de aftalte foranstaltninger i værk startende med at bekæmpe årsagen til menneskehandel med henblik på prostitution, som er mænds efterspørgsel efter kvinder og piger.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Med starten på europamesterskabet i fodbold 2008 i Østrig og Schweiz på lørdag mindes vi endnu en gang om emnet tvangsprostitution. Dem, der holder af at se god fodbold, får helt sikkert en herlig tid. Uheldigvis skaber disse sportsbegivenheder også grobund for mafialignende aktiviteter og udgør en større risiko for øget menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse end normalt.

Jeg er enig med de andre talere om, at kampagnen "rødt kort til tvangsprostitution", der blev iværksat af Udvalget for kvinders rettigheder og ligestilling i marts 2006, var en succes, fordi den bragte et af de mest brændende sociale emner frem i lyset.

Jeg er overbevist om, at kun en god informationskampagne under europamesterskabet i fodbold i 2008 om behovet for at forhindre handel med kvinder og tvungen prostitution kan åbne offentlighedens øjne og afdække denne rædselsfulde krænkelse af unge piger og kvinder.

  Britta Thomsen (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg har et direkte spørgsmål til Kommissionen om, hvilke initiativer der konkret er taget i forbindelse med europamesterskaberne i Østrig og Schweiz i relation til kvindehandel. Nu har vi jo hørt her i aften, og vi har også erfaringer med, at der sker handel med kvinder i forbindelse med den slags store sportsarrangementer. Jeg vil gerne spørge om følgende: Har man for det første henvendt sig til regeringen i de to lande og bedt dem om at støtte Parlamentets "rødt kort"-kampagne. Har man for det andet gjort dem opmærksom på, at det er nødvendigt at skærpe politiindsatsen i forbindelse med mesterskaberne og endelig, har man opfordret de to regeringer til at gøre en indsats i forhold til ofrene.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Som mange talere allerede har sagt - undertegnede inklusive - blev lignende initiativer og forslag fremsat, og handlinger blev vedtaget af Parlamentet og Kommissionen før verdensmesterskaberne i fodbold i 2006 i Tyskland. Heldigvis holdt de tyske myndigheders og EU's institutioners bekymringer og frygt ikke stik.

Men det er så sandelig ikke grund til at konkludere, at vi ikke skal gøre noget nu, og at vi bare kan sidde med hænderne i skødet. Det er mere end fornuftigt at have denne forhandling nu, da det er langt bedre at være på den sikre side og at være bedre forberedt, end nødvendigt er. Samtidig er det fornuftigt at drage nytte af denne mulighed for at vurdere handlingerne og sætte Parlamentet i stand til at stille forslag til Kommissionen. Og det er en god mulighed for at vække offentlighedens opmærksomhed.

Jeg forstår ikke nogle af talernes utilfredshed. Jeg nævnte tidligere, hvor mange konkrete betænkninger, Kommissionen har udarbejdet, og vi afventer de planlagte undersøgelser og konklusion, som kan danne grundlag for yderligere handlinger og handlingsprogrammer.

Fru Bozkurt omtalte muligheden for telefoniske hjælpetjenester, hvilket jeg mener er en god idé, om end ikke så let at omsætte i praksis. Det er en ganske anden sag end den anden telefoniske hjælpetjeneste til forbrugerbeskyttelse. Så jeg tror ikke, at denne telefoniske hjælpetjeneste, der er etableret eller iværksat af kommissionsmedlem fru Kuneva, kan anvendes i forbindelse med f.eks. beskyttelse af ofre, fordi emnerne er så forskellige. Det er langt mere kompliceret.

Fru Breyer omtalte også beskyttelse af ofrene, hvilket jeg mener er et meget vigtigt punkt. Jeg vil gerne understrege, at der vil indgå et specifikt kapitel om hjælp til ofre i vurderings- og overvågningsrapporten for den handlingsplan, der vil ligge klar i oktober eller november 2008, hvorefter vi vil vurdere den reelle implementering af foranstaltninger til beskyttelse af ofre.

På den første EU antimenneskehandelsdag den 18. oktober 2007 fremlagde GLS anbefalinger vedrørende identifikation af ofre og henvisningsservices. Jeg vil gerne forsikre om, at vi er fast besluttede på at sikre ordentlig opfølgning, og jeg vil gerne forsikre parlamentsmedlemmerne om, at Kommissionen er klar til at intensivere kampen mod menneskehandel, mod tvangsprostitution og den organiserede kriminalitet, der ligger bag.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen torsdag kl. 11.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Urszula Gacek (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Nu, hvor fodboldfans over hele Europa venter på, at europamesterskaberne 2008 skal gå i gang, er tiden inde til at gøre sig nogle tanker om farerne for de kvinder, navnlig fra de tidligere sovjetrepublikker, som bliver ofre for menneskehandel og tvangsprostitution for at tilfredsstille efterspørgslen efter seksuelle ydelser de steder, hvor fodboldkampene finder sted.

Det, der for mange bliver en vidunderlig fejring af de bedste europæiske sportstraditioner, bliver også en tid med fysisk og psykisk lidelse for de uheldige unge kvinder, som i deres naivitet tror, at de attraktive job, som de tilbydes inden for restaurations- og udskænkningssektoren, blot vil bestå i at arbejde som servitrice eller stå i en bar.

Vi bør gentage opfordringen til de resterende 17 EU-medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret den europæiske konvention om bekæmpelse af menneskehandel, om straks at gøre dette.

EU-medlemsstaterne, som forsvarer menneskerettighedssager, har så afgjort ikke nogen undskyldninger for ikke at ratificere denne konvention, der blev vedtaget i Warszawa for over tre år siden.

  Neena Gill (PSE), skriftlig. - (EN) Kan Kommissionen over for Parlamentet gøre rede for de fremskridt, der er gjort i forhold til planen fra 2005 til bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel i Europa?

Af bekymring for forsinkelsen af medlemslandenes implementering af denne plan beder jeg om, at Kommissionen gør rede for den virkning, dette kan have på kampagnen "rødt kort til tvangsprostitution" i medlemslandene. Vil Kommissionen også oplyse os om, hvilken kampagne man agter at iværksætte for at øge opmærksomheden på menneskehandel med henblik på prostitution under europamesterskabet i fodbold 2008?

Jeg er dybt bekymret over, at sportsbegivenheder, der glæder mange millioner over hele verden, også hensynsløst bruges som en mulighed for at udnytte kvinder og unge piger.

Jeg er chokeret over, at der handles omkring 100.000 kvinder om året i Europa med prostitution som formål. Mest fordømmer jeg, at det også drejer sig om piger helt ned til 14 år.

Vi kan ganske enkelt ikke lade denne form for moderne slaveri fortsætte. Seksuel udnyttelse er ikke blot en forbrydelse, det er også en grov overtrædelse af menneskerettighederne.

  Katalin Lévai (PSE), skriftlig. - (HU) Unionen er ansvarlig for med alle tænkelige midler at forhindre den seksuelle udnyttelse og menneskehandel, der følger i kølvandet på sportsbegivenheder inden for sit område. Europamesterskabet i fodbold 2008 er en sportsbegivenhed, der samler mange mennesker, og hvorunder der forekommer en midlertidig stigning i efterspørgslen efter seksuelle ydelser. Det er derfor af helt afgørende betydning, at vi beskytter os selv ved hjælp af midlertidige kampagner såsom dem, der blev igangsat af fru Záborská under verdensmesterskaberne i fodbold i 2006, og som også bør fortsættes denne gang. Men for at initiativet kan nå ud til så mange som muligt, mener jeg, at der er behov for en bredere offentliggørelse i medierne (også på europamesterskabets officielle hjemmeside) med deltagelse af politikere, sportschefer, sportsfolk og tilhængere (udformet i programmet "unge mod racisme").

Men en midlertidig kampagne er ikke nok i sig selv. For uden vaklen at kunne skride ind over for menneskehandel må vi skabe nogle retningslinjer, men det er frem for alt nødvendigt at efterleve dem, der allerede foreligger, så hurtigt som muligt. Jeg vil gerne henlede Kommissionens opmærksomhed på, at mange lande har problemer med at omsætte og fortolke direktiver, så implementeringen af disse forsinkes yderligere. Derfor mener jeg, det er specielt vigtigt, at vi får et nøjagtigt svar på fru Záborskás spørgsmål i relation til direktiv 2004/81/EF.

Selv om grænsekontrol spiller en vigtig rolle ved frasorteringen af seksuel udnyttelse og menneskehandel i forbindelse med sportsbegivenheder, der finder sted i Unionen, mener jeg ikke, vi kan opnå dette ved hjælp af strengere grænsekontrol, men ved at forstærke de eksterne kontroller i samarbejde med grænsevagter. På den måde gør vi det ikke vanskeligere for lovlydige borgere at deltage i europæiske begivenheder!

  Lívia Járóka (PPE-DE), skriftlig. - (HU) Mine damer og herrer! Lad mig følge op på fru Záborskás spørgsmål ved igen at henlede opmærksomheden på sigøjnerkvinders forsvarsløshed i områder med menneskehandel og tvangsprostitution. Social udelukkelse og - ofte - mangel på officielle dokumenter gør sigøjnerpiger særligt udsatte og til "let bytte" for mennesker, der tjener på menneskesmugling. Deres situation forværres af den racefordom, de møder fra hele samfundet, den seksuelle fordom, der forekommer i deres egne samfund, og af den generelle mistillid, sigøjnerne nærer til retssystemet.

Der er behov for individuelle programmer til hjælp til dem, der er blevet ofre for menneskehandel, og til deres familier, og til at forhindre, at ganske unge piger tvinges til at leve og arbejde i et miljø med udnyttelse. Oprettelsen af flere rådgivende netværk og centre er vigtig, både på vegne af ngo'er og medlemsstater, ligesom indsamling og analyse af pålideligt statistisk materiale om forholdet mellem sigøjnersamfund og menneskehandel. På sidstnævnte område kan nogle ngo'er og internationale organisationer fremvise resultater, men Kommissionen og medlemsstaterne må også påtage sig en større rolle.

Men den væsentligste årsag til menneskehandel og seksuel udnyttelse er den fattigdom, der gør livet til en daglig kamp for overlevelse, hvor faren for ulovlige aktiviteter vokser kraftigt, når der ikke er økonomiske og uddannelsesmæssige muligheder. Ud over programmer til forøgelse af opmærksomhed og hjælp til dem, der allerede er blevet ofre, er det derfor vores primære, fælles pligt at sætte en stopper for umenneskelig fattigdom.

29. Erklæring om økonomisk interesse: se protokollen

30. Dagsorden for næste møde: se protokollen

31. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 23.45)