Forslag til beslutning - Forværring af situationen i Georgien (RC-B6-0278/2008)
Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne registrere, at vi, hvis vi opfordrer til at udsende en grænsemission under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) til Georgien, også i nærmeste fremtid bør overveje at udsende en EU-politimisison til Georgien.
Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! Jeg kan ikke støtte dagens beslutning om Georgien, som jeg mener er alt for ensidig. Situationen i Kaukasus er mere kompliceret, end den beslutningstekst, der nu ligger foran os, antyder. Jeg vil gerne minde Parlamentet om, at Georgien har Stalin at takke for sine nuværende grænser. Disse er et resultat af den politik, som Stalin, der selv kom fra Georgien, førte i 1920'erne og 1930'erne. Den politik, som georgierne førte i 1990'erne medvirkede endvidere betragteligt til at få myndighederne i Sukhumi til at ønske at bryde med Georgien. Desuden kan jeg ikke forstå, hvorfor de samme parlamentsmedlemmer, som for nylig med stor entusiasme støttede den serbiske Kosovo-provins' uafhængighed, nu nægter to historiske nationer i Kaukasus retten til selvbestemmelse. Jeg støtter imidlertid de internationale bestræbelser på at fremme dialogen og fredsprocessen i Kaukasus.
Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne støtte det oprindelige ændringsforslag af min kollega James Elles, som har foreslået et nyt punkt, hvori det fastslås, at EU anerkender, at den planlagte deployering af amerikansk missilforsvar i Europa vil yde et væsentligt bidrag til beskyttelsen af EU mod langtrækkende ballistiske missiler.
Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Beslutningsforslaget om topmødet mellem EU og USA omfatter selvfølgelig mange forskellige emner. Nogle standpunkter i dette beslutningsforslag er absolut uacceptable for mig, mens andre er særdeles værdifulde. Jeg kunne derfor ikke gøre andet end hverken at stemme for eller imod.
Hvad jeg imidlertid gerne vil tilføje, er, at dette beslutningsforslag først og fremmest burde have indeholdt en tydelig passage, der skulle gøre USA opmærksom på, at det ikke skal blande sig i en potentiel udvidelse af EU. Den måde, hvorpå USA systematisk griber ind for at forsvare den uacceptable tyrkiske sag, er efter min mening en uacceptabel indblanding i europæiske anliggender. USA må være klar over, at der er en enorm forskel mellem NATO's interesser på den ene side og EU's og den europæiske befolknings interesser på den anden side. Tyrkiet kan umuligt blive medlem af EU, eftersom det ikke er et europæisk land. Hvad det angår, anmoder vi om hverken mere eller mindre end respekt fra USA's side.
Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg griber spørgsmålet om kompensation til Guantánamofanger, som omhandles i denne betænkning, som en lejlighed til at minde om, at der er et andet tilfælde af civile og militære fanger, som stadig mangler at blive afviklet. Det omfatter en medlemsstat, og endda en af EU's grundlæggere.
I går gav Italiens appelhøjesteret Italiens militære og civile fanger, som søgte om kompensation for det arbejde, de havde udført i fangelejre under Anden Verdenskrig, medhold. Dette er et uløst moralsk problem, som jeg flere gange har forsøgt at henlede Parlamentets formands opmærksomhed på. Jeg har også taget spørgsmålet op med kansler Merkel i Parlamentet. Hun fastslog, at hun personligt var enig i, at der er behov for at afgøre sagen.
Nu hvor Forbundsrepublikken Tysklands forsøg på at forhale domstolenes afgørelse endelig er blevet forpurret, kan man spekulere på, om Tyskland - over 60 år efter krigens afslutning - nu vil beslutte sig for at kompensere italienske militære fanger.
Betænkning af Donato Tommaso Veraldi (A6-0182/2008)
Neil Parish (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Veraldi mange gange for hans betænkning om unge landbrugere. Jeg tror, at vi i dag lever i en verden, hvor fødevareproduktion er ved at blive meget vigtigt igen, og vi er nødt til at se fremad. En af måderne at se fremad på med hensyn til landbrug er via unge landbrugere.
Med reformen af den fælles landbrugspolitik har vi nu sundhedstjekket til især at se på ting, som kan hjælpe de unge landbrugere, og det drejer sig om mindre bureaukrati og afskaffelse af kvoter, således at unge landbrugere kan starte mælkeproduktion, som er en af de måder, man altid er kommet ind i landbruget på.
Vi skal også se lidt længere frem imod en slags venturekapitalordninger, for et af de problemer, som unge landbrugere står over for, er, at de har meget ringe mulighed for at stille sikkerhed, når de vil starte landbrug. Bankerne nægter meget ofte at låne dem den nødvendige opstartskapital, så det tror jeg også, vi må tage højde for. Jeg tror på, at unge landbrugere kan tage del i fødevareproduktionen, de kan få forbindelse til nichemarkederne, og de kan fremstille den slags fødevarer, man ønsker i regionerne, og virkelig få fodfæste på markedet. Jeg hilser betænkningen velkommen og ser frem til at støtte de unge landbrugere.
Astrid Lulling (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg har stemt for denne betænkning, fordi der, hvis der ikke er acceptable fremtidsperspektiver for unge landmænd, heller ikke er nogen fremtid for det europæiske landbrug. Af mange årsager, som vedrører fødevaresikkerheden, udbuddet af kvalitetsprodukter, miljøet og bevarelsen af vores smukke bjerglandskaber og vinmarker, er der imidlertid grund til at træffe foranstaltninger, som på positiv vis tilskynder de unge til at arbejde inden for landbruget og videreføre familiebrugene.
Jeg vil dog først og fremmest udtrykke tilfredshed med, at Europa-Parlamentet på basis af mit initiativ i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter netop har tilføjet et ændringsforslag, som har til formål at henlede opmærksomheden på, hvor vigtigt det er at oplyse om den status, der tillægges partnere, som hjælper landmænd. Jeg erindrer i den forbindelse om, at Europa-Parlamentet i 1997 - altså for mere end 10 år siden - med overvældende flertal vedtog min betænkning om medhjælpende ægtefæller i landbruget og deres status. I vores beslutning blev det navnlig understreget, at medlemsstaterne havde pligt til at sikre, at alle medhjælpende ægtefæller inden for landbruget blev berettiget til pensionsforsikring. Kommissionen fulgte ikke denne linje. I Luxembourg har vi et sådant system, altså obligatorisk forsikring. Man burde følge dette eksempel. Og for at nå dertil kræves et rammedirektiv.
Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at jeg har undladt at stemme for eller imod denne betænkning, men det er ikke fordi jeg ikke mener, at de unge landmænd har brug for støtte. Det mener jeg bestemt, for netop de unge landmænd står sikkert over for større problemer end mange andre landmænd.
Når jeg ikke har stemt, skyldes det afstemningen om punkt 4, hvor der tales om de såkaldte nye medlemslande. Jeg mener, at det efter næsten en hel valgperiode så småt er på tide at holde op med at betegne disse såkaldte nye medlemsstater som nye, og i stedet betegne dem som rigtige, fuldgyldige medlemsstater, hvilket de efter min mening har været længe.
Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Siden afslutningen på Anden Verdenskrig har vi arbejdet hårdt på at opnå den fred og stabilitet, vi nyder i dag. Trods det er vi i dag truet af terror, regionale konflikter og international kriminalitet. EU's rolle i det moderne samfund bør være at sprede fred, demokrati og frihed i hele verden. Unionen bør også sikre stabilitet og bekæmpe humanitære katastrofer og massive overtrædelser af menneskerettighederne. Det er den vision, som er fastsat i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi er i fællesskab ansvarlige for at fremme sikkerheden på globalt plan.
Sikkerhed omfatter i dag mere end at løse internationale konflikter og beskytte grænser. Vi har behov for en bredere fortolkning af sikkerhed. Vi må fokusere mere på de typer af sikkerhed, som ikke dækkes af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig fødevare- og energisikkerhed.
Man bør huske på, at målet kun kan nås gennem samarbejde og udveksling af bedste praksis. En koordineret indsats er væsentlig både på medlemsstatsplan og de forskellige EU-institutioner imellem. Der skal også samarbejdes med NATO og med andre regionale og globale organisationer.
Margaritis Schinas (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg har bedt om ordet, fordi vi netop med et overvældende flertal har stemt for at afsætte 90 millioner euro fra EU's Solidaritetsfond til Grækenland efter sidste sommers katastrofale skovbrande.
Den europæiske offentlighed var rystet over sidste sommers katastrofe. Parlamentets beslutning i dag er et udtryk for ægte solidaritet med de regioner og borgere, som blev hårdt ramt i august.
Tillad mig at rette en tak til mine kolleger i Budgetudvalget samt til Parlamentets medlemmer for at have udført et yderst interessant og hurtigt stykke arbejde og arrangeret en meget vellykket høring. Hvis jeg må komme med en sidste bemærkning, er vi måske det eneste parlament i verden, der formår at kvæle gode nyheder. I dag har vi truffet en vigtig beslutning om bevilling af penge til græske borgere. Af tekniske snarere end politiske årsager har vi desværre ikke kunnet træffe denne beslutning ved en forhandling. Det beklager jeg, men beslutningens effektive virkning er vigtigere end noget andet.
Betænkning af Donato Tommaso Veraldi (A6-0182/2008)
Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi står over for en kæmpemæssig udfordring med hensyn til, hvordan vi skal motivere unge mennesker til at blive boende i landdistrikterne. Der er også mangel på personer, som er villige til at gå ind i landbruget og til at overtage landbrug efter deres forældre. Unge landbrugere, som starter landbrug, møder mange forhindringer. Disse omfatter mangel på egnet land, høje priser, produktionsbegrænsninger, mangel på opstartskapital til investering, dyre lån og strenge landbrugsmiljøkrav.
Næsten en tredjedel af de polske landbrugere er unge mennesker under 40 år. Som gruppe er de åbne over for forandring, teknologisk fremskridt og innovation. Unge landbrugere er nøjagtig ligesom andre iværksættere. De er entusiastiske og ikke bange for nye udfordringer. De spiller endvidere en afgørende rolle for vores fremtid, fordi Europas og verdens fødevaresikkerhed afhænger af dem. De har brug for hjælp til at blive bedre kvalificeret gennem erhvervsuddannelse og rådgivning. Der skal endvidere gøres en indsats for at forbedre de finansielle vilkår for at drive virksomhed i landdistrikterne for at udligne forskellene i udviklingshastighed inden for teknisk og social infrastruktur mellem byområder og landdistrikter. Frem for alt skal vi sikre, at der er stabile udviklingsbetingelser.
Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1405/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav, blev der fastsat to slags støtte (støtte til forsyning og støtte til lokal produktion).
Visse tekniske aspekter skal imidlertid rettes, hvis denne forordning og disse to former for støtte skal udnyttes fuldt ud. Derfor støtter jeg Kommissionens forslag og Parish-betænkningen.
Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Vi noterer os, at det tredje foreløbige forslag til ændringsbudget indeholder positive skridt såsom at autorisere de i alt 849 millioner euro, som Microsoft skylder for at misbruge sin position på markedet, at vedtage bevillingerne til Grækenland og Slovenien gennem EU's Solidaritetsfond, at finansiere forsyningen af vaccine mod bluetongue for at bekæmpe sygdommen og sørge for 50 % af gennemførelsesomkostningerne pr. medlemsstat samt sørge for besparelser på løn og pensioner for institutionens medarbejdere.
Vi noterer os imidlertid også, at det foreløbige forslag til ændringsbudget indeholder uhensigtsmæssige tiltag såsom lønforhøjelsen til lederen af ligestillingsinstituttet og ændringer i stillingsfortegnelsen i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
Vi byder Virrankoski-betænkningens kritik af de to tidligere tiltag velkommen, og selv om vi er modstandere af beslutningen om at vedtage det tredje foreløbige forslag til ændringsbudget uden ændringer, så accepterer vi, at det store antal positive tiltag skal vedtages i denne samling.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for mine finske kolleger Kyösti Virrankoski og Ville Itäläs fælles betænkning om det tredje forslag til EU's ændringsbudget for 2008.
Det drejer sig hovedsagelig om opførelse på budgettet af indtægterne fra Microsoftsagen (bøder og renter på i alt 849.200.000 euro) og af besparelserne som følger af, at stigningen i vederlagene og pensionerne i 2007 var lavere end forventet, styrkelse af Veterinærberedskabsfonden på grund af bluetonguekrisen (130.000.000 euro i forpligtelsesbevillinger og 63.950.000 euro i betalingsbevillinger), oprettelse af den nødvendige budgetstruktur for fire fællesforetagender: initiativet om innovative lægemidler (IMI), Clean Sky, Artemis (indlejrede computersystemer) og ENIAC (den europæiske teknologiplatform for nanoelektronik) med 275,5 millioner euro i forpligtelsesbevillinger og 194,6 millioner euro i betalingsbevillinger fra det syvende forskningsrammeprogram og anvendelse af et beløb på 98.000.000 fra EU's Solidaritetsfond (skovbrande i Grækenland og oversvømmelser i Slovenien).
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette forslag til ændringsbudget dækker bl.a. en mobilisering af EU's Solidaritetsfond til fordel for Grækenland og Slovenien. Målet for dette er at hjælpe med at kompensere for skaderne forårsaget af de skovbrande og oversvømmelser, som har påvirket de to landes befolkninger stærkt i 2007.
Pga. bluetongue-krisen, som har påvirket adskillige medlemsstater, herunder Portugal, er en anden målsætning i forslaget at styrke katastrofefonden for veterinære tiltag. For at finansiere 100 % af prisen for forsyningen af vaccinen og 50 % af omkostningerne forbundet med udførelsen af vaccinationerne i ni medlemsstater er det således planlagt at indeholde en udgiftsforpligtelse på 130 millioner euro og en udbetaling på 63,95 millioner euro i fællesskabsbudgettet.
Vi vil imidlertid gerne fremhæve, at der under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration er indeholdt en udgiftsforpligtelse på mere end 257 millioner euro og en udbetaling på 194 millioner euro til at skabe et nyt partnerskab mellem det offentlige og det private. Disse partnerskaber dækker innovativ medicin (IMI), 'Clean Sky', den europæiske teknologiplatform for nanoelektronik og Artemis for integrerede computersystemer. Disse initiativer har som minimum brug for en offentlig udviklingsstrategi og offentlige investeringer, der ikke er afhængige af private kapitalinteresser.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min finske kollega Kyösti Virrankoskis betænkning om det fjerde forslag til EU's ændringsbudget for 2008. Det har egentlig kun til formål at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2007 svarende til 1.528.833.290 euro på budgettet.
For 2007 udviser forskellen mellem de indgåede indtægter (dvs. 117,4 milliarder euro) og de afholdte udgifter (dvs. 112,9 milliarder euro) et overskud på 4,5 milliarder euro, hvorfra der skal trækkes betalingsbevillinger fremført til 2008, dvs. 3,1 milliarder euro. Dette overskud på 1,4 milliarder skal forhøjes med bortfaldne bevillinger fremført fra 2006 til 2007 på 0,2 milliard og fratrækkes den negative saldo for omveksling mellem valutaer på 0,1 milliard for at komme frem til 2007-overskuddet på 1,5 milliarder euro. Dette overskud skyldes hovedsagelig en underudnyttelse af bevillingerne på lidt under 1,6 milliarder euro.
Jeg beklager, at anvendelsen af dette overskud - i stedet for automatisk at blive tilbagebetalt medlemsstaterne - ikke er blevet diskuteret på politisk plan, således at overskuddet f.eks. kunne være brugt til at finansiere investeringer som de transeuropæiske transportnet. Jeg kan stadig huske, hvilke vanskeligheder vi havde med at finde omkring 3,5 milliarder euro til at finansiere det fortrinlige Gallileoprojekt.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Målsætningen med dette ændringsbudget er at inkludere overskuddet fra 2007-budgettet i fællesskabsbudgettet for 2008. Dette overskud er på mere end 1,528 millioner euro og er bl.a. opstået ved forsinkelser i godkendelsen af overførslen af strukturfondenes og samhørighedsfondens operationelle programmer til de enkelte medlemsstater.
Udkastet indeholder også midler, der ikke er blevet brugt under EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, såsom "politimissionen" til Afghanistan og den såkaldte civile mission til Kosovo. Med hensyn til missionen i Kosovo vil vi gerne fremhæve USA-NATO-EU's ulovlige og illegitime militære og "civile" operation - med andre ord: indblanding, destabilisering, aggression, besættelse og en unilateral uafhængighedserklæring for den serbiske provins Kosovo, der fuldstændig tilsidesætter international lovgivning - samt den nuværende "stilstand i forhandlingerne om overførslen af ansvar fra FN's midlertidige administrative mission i Kosovo (UNMIK) til EULEX" (EU's retsstatsmission til Kosovo) i FN.
Til sidst vil jeg gerne påpege, at "overskuddet" fra 2007 vil mindske medlemsstaternes bidrag til fællesskabsbudgettet, specielt følgende steder: 300 millioner euro mindre for Tyskland, 258 millioner euro mindre for Storbritannien og 233 millioner mindre for Frankrig. Dette er, hvad vi kalder "at vinde på hvilken som helst måde"...
Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemte for en vedtagelse af betænkningen om forslaget til ændringsbudget for EU nr. 4/2008 for budgetåret 2008 (9904/2008 - C6-0207/2008 - 2008/2094(BUD)). Hr. Virrankoskis betænkning er grundig og præcis.
Jeg er enig med ordføreren i, at balancen i hvert års budget skal indregnes i det kommende års budget enten som indtægt eller udgift. I dette tilfælde vil det være budgettet for 2008. Dette burde gøres gennem et ændringsbudget, der skal indgives til Kommissionen.
Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De konservative undlod at stemme om denne betænkning, da den udgør en del at den europæiske målsætning om at udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i stedet for at foretrække en mellemstatslig tilgang.
Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) EU's strategi for forebyggelse og kontrol med organiseret kriminalitet antyder, at der er et behov for at udvikle en omfattende EU-politik mod korruption, som alle relevante spillere aktivt skal deltage i.
Effektiv forebyggelse og bekæmpelse af korruption i Europa afhænger derfor af tilstedeværelsen af et effektivt og kompetent samarbejde mellem de respektive myndigheder i de enkelte medlemsstater. De skal kortlægge muligheder, dele erfaringer med god praksis og udvikle høje faglige standarder.
Derfor støtter jeg idéen om en formel etablering af et antikorruptionsnetværk med kontaktpunkter i medlemsstaterne. Dette netværk skal være fuldstændigt tilknyttet (inden for de respektive kompetenceområder) andre organisationer og instanser, der spiller en grundlæggende rolle i denne kamp, som det er tilfældet med OLAF (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig), Europol og Eurojust.
Jeg støtter også ændringsforslagene fra ordføreren, Hubert Pirker, specielt med hensyn til ændringsforslaget om behovet for gennemskuelighed og information i forbindelse med dette netværks aktiviteter og anbefalinger, som skal udmunde i en årlig præsentation af en rapport til Kommissionen og Europa-Parlamentet.
Titus Corlăţean (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg bifalder Rådets beslutning om kontaktpunktsnetværk til bekæmpelse af korruption målrettet samarbejde mellem de myndigheder, der bekæmper korruption i EU.
Europæisk samarbejde er et grundlæggende element i kampen mod korruption, specielt i de nye medlemsstater, hvor ikkestatslige organisationer og europæiske eksperter understreger, at der stadig er visse betydelige mangler, herunder manglerne i retssystemets funktion.
Den seneste vurderingsrapport fra GRECO (Sammenslutningen af Stater mod Korruption) og Europarådet om Rumænien opridser for 2007, at vores land kun har implementeret 40 % af de antikorruptionstiltag, som EU-institutionerne har anbefalet. Jeg opfordrer ved denne lejlighed den rumænske højreregering til offentligt at vedkende sig, at regeringens programmer til bekæmpelse af korruption har fejlet.
Jeg mener, at kampen mod korruption skal være et af EU's væsentligste målsætninger, således at befolkningen sikres et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Kommissionen (gennem OLAF), Europol og Eurojust skal alle være en del af dette netværk.
I en række af de nye medlemslande, herunder Rumænien, bliver kampen mod korruption beklageligvis snarere brugt som et valgløfte og som et politisk våben direkte rettet mod de politiske partier i oppositionen.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Etableringen af et kontaktpunktsnetværk i samarbejde mellem de forskellige medlemsstater med en målsætning om at dele erfaringer og god praksis kunne være endnu et aktiv i kampen mod korruption i de enkelte lande.
I henhold til EF-traktaten er Fællesskabet og medlemsstaterne ansvarlige for at vedtage tiltag til bekæmpelse af svig og til at beskytte Fællesskabets økonomiske interesser. På fællesskabsniveau er der f.eks. behov for at garantere en højere grad af selvstyre og flere ressourcer til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
Vi er imidlertid ikke glade for, at dette tiltag ses som værende på udviklingsstadiet og vil blive brugt til, eller være en del af, at fremme den mere overordnede målsætning om af udvikle det såkaldte "område med frihed, sikkerhed og retfærdighed" i overensstemmelse med Haagprogrammet, specielt ved at bringe retlige og indre anliggender ind i fællesskabssystemet.
Denne fællesskabsproces bliver både tilskyndet og sikret af den traktat, nu kendt som Lissabontraktaten, der fjerner disse ansvarsområder, kernen i medlemsstaternes suverænitet, fra staternes suverænitet (fra deres parlamenter og andre nationale institutioner).
Vi gentager derfor vores forbehold med hensyn til etableringen af en europæisk anklagemyndighed, som vi ser som et skridt på vejen til at etablere et fremtidigt kontor for den europæiske anklagemyndighed omkring Europol, Eurojust og OLAF.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Korruption er et vidt udbredt problem, som berører alle områder af vores samfund, såvel erhvervslivet og fagbevægelsen som de officielle kontorer. Efter de milliardstore korruptionstilfælde hos Siemens er aviserne nu fulde af skandalen inden for polsk fodbold. Også EU kommer igen og igen i overskrifterne med anklager om korruption, dårlig forvaltning, ødslen med penge og lignende.
Derfor er det positivt, at antikorruptionskontoret GRECO beskæftiger sig med alle Europarådsstaternes anstrengelser med henblik på korruption. Så må man bare håbe, at man også drager de tilhørende konsekvenser. Det er ikke kun Bulgarien, som skal forbedre sin korruptionsbekæmpelse, også EU skal være fremme i forreste linje i denne kamp. Vi har fortsat en alt for løsagtig omgang med EU-midler, mangelfulde kontroller, langsommelige procedurer og næsten ingen tilbagebetaling af EU-støtte, som er udbetalt med urette.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen af min franske kollega Marie-Hélène Aubert, som foreslår under høringsproceduren at ændre forslaget til Rådets forordning om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU). Det er påtrængende at tage fat på dette spørgsmål, fordi ulovligt fiskeri er et alvorligt problem i hele verden.
Jeg støtter uforbeholdent dette initiativ, der som ordføreren påpeger blev foreslået af Europa-Parlamentet i februar 2007. Jeg bifalder præciseringen af, at adgangen til medlemsstaternes havne, ydelse af havnetjenester, landing, omladning og forarbejdning om bord i sådanne havne er forbudt for tredjelandsfiskerfartøjer, der er opført på EF-listen over IUU-fartøjer, undtagen i tilfælde af nødsituation eller force majeure naturligvis.
Hvis det ikke er for kompliceret, går jeg ind for en fangstattest for at forbedre fiskeproduktets sporbarhed.
Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Ulovlig, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri er på nuværende tidspunkt et af de største problemer, som forvaltningen af marine ressourcer står over for. Det truer ressourcernes bæredygtighed og den marine biodiversitet og har alvorlige økonomiske konsekvenser for de fiskere, der overholder loven.
Som den største forbruger og importør af fiskeprodukter har EF et særligt ansvar i kampen mod ulovligt fiskeri, i at vedtage løsninger, der forhindrer denne praksis i at fortsætte og i at lægge det nødvendige pres på det internationale samfund for at få indført lignende foranstaltninger.
Betænkningen fra Europa-Parlamentet indeholder 65 ændringsforslag, som supplerer Kommissionens forslag og strider mod nationale interesser.
Det skal nævnes, at dette forslag fastlægger et system, der er anvendeligt ved alt IUU-fiskeri eller tilhørende aktiviteter, der foregår på Fællesskabets område eller i farvande under en medlemsstats suverænitet eller jurisdiktion, noget der blev grundigt debatteret og forsvaret under det portugisiske formandskab.
Dette dokument fortjener derfor min støtte.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Fiskebestandenes bæredygtighed er grundlæggende, hvis fiskeriets eksistens i det lange løb og fiskeindustriens socioøkonomiske overlevelsesevne skal garanteres.
Ulovlig, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri truer denne bæredygtighed og sætter spørgsmålstegn ved både industriens overlevelsesevne og de fiskersamfund, der er afhængige af den.
Som sådan er det altafgørende, at der bliver gennemført tiltag, der styrker kampen mod disse ulovlige aktiviteter, specielt ved at styrke den enkelte medlemsstats kontrolmekanismer.
Dette forslag, som supplerer de allerede eksisterende tiltag under den fælles fiskeripolitik, fastsætter forskellige forholdsregler, som er rettet mod en begrænsning af denne praksis, der bliver udført af fartøjer, der sejler under en medlemsstats flag eller af fartøjer fra tredjelande.
Det forslåede tiltag indeholder derfor større kontrol fra medlemsstaterne i deres havne, kravet om et certifikat udstedt af flagstaten, der viser at fangsten er lovlig og udarbejdelsen af en liste over fartøjer, der er involveret i IUU-fiskeri.
Vi vil imidlertid gerne gentage, at en fremtidig harmonisering af disse forslag i en fremtidig revision af fællesskabslovgivning vedrørende kontrol skal sikre medlemsstaternes kompetencer, specielt med hensyn til inspektioner. Vi vil også gerne gentage, at alle spørgsmål i forbindelse med straffe falder under den enkelte medlemsstats kompetencer.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg byder betænkningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri fra min kollega fru Aubert velkommen. Det er i alle fiskerisamfunds interesse at IUU-fiskeri bliver håndteret, og EU spiller her en vigtig rolle. Forvaltningen af fiskeriressourcer skal ikke desto mindre være det enkelte fiskerilands ansvar, og EU må derfor arbejde for at opløse den fælles fiskeripolitik.
Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af fru Auberts betænkning om et forslag om en forordning fra Rådet, der etablerer et fællesskabssystem til at forhindre, afskrække fra og udrydde ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (KOM(2007)0602 - C6-0454/2007 - 2007/0223(CNS)).
Dette er en velfunderet betænkning, der giver et præcist billede af problemet med det ulovlige fiskeri, der er en reel trussel mod de marine ressourcer. Det virker derfor nødvendigt at etablere et fællesskabssystem til at bekæmpe den førnævnte praksis.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Fru Auberts betænkning om et fællesskabssystem mod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er en betænkning, som jeg i det store og hele støtter. Jeg er enig i flere af ordførerens forslag. Det virker f.eks. fornuftigt at sørge for, at medlemsstaterne skaffer attestering for lovligheden af de fisk, som deres både fanger. Det er nødvendigt med handling på europæisk plan for at imødegå ureglementeret fiskeri, og min stemme reflekterer disse synspunkter.
Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) I Frankrig, Spanien og Italien ytrer fiskerne deres berettigede oprør, deres ret til at leve af deres arbejde. I øvrigt gør landmændene det samme.
Det sidste år er vores fiskere som bekendt ved at blive kvalt økonomisk af oliepriserne. Dette slag kommer oven i den bureaukratiske kvælning af vores fiskere med kvoter, bøder, overvågning og inspektioner, som forvandler havets frihed til en flydende Sovjetunion.
Hvad tilbyder vi disse mennesker, regioner, landsbyer og lokalsamfund for at bøde på erhvervets tragiske situation? Ingenting! Bortset fra en vag overgangsstøtte som lindrende medicin.
Hvad værre er, taler vi her om flere strafferetlige sanktioner for ulovligt fiskeri den dag, middelhavsfiskerne er i Bruxelles for at påberåbe sig deres ret til at leve.
Selv muligheden for moms- og afgiftslettelser nægtes fiskerne.
Løsningen ligger i en europæisk gældsudligningsfond for fiskere, så de ikke lider under lighedskløften i det offentlige skattesystem foranlediget af importpolitikken og distributionsgiganternes overherredømme.
James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er et voksende problem, som kræver øget samarbejde mellem EU og det internationale samfund, hvis det skal håndteres effektivt.
Dette forslag fra Kommissionen reflekterer i vid udstrækning fiskerikomitéens anbefalinger, specielt fru Auberts første betænkning om IUU. Jeg støtter fuldt ud betænkningens hovedelementer, som omfatter et forbud mod import af IUU-fisk og en gennemførelse af havnekontrol, som vil forbyde adgang for fartøjer fra tredjelande, som er mistænkt for ulovligt fiskeri.
Indtil for nylig har EU udelukkende fokuseret på at regulere egne fiskere og koncentreret sig om at sikre at de ikke tilsidesætter EU-lovgivning, mens IUU-fiskeri blev mere eller mindre ignoreret. Det er opmuntrende at se, at Parlamentet og Kommissionen nu gør noget reelt for at imødekomme dette problem.
Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer for betænkningen fra vores kollega Marie-Hélène Aubert om et fællesskabssystem til at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Ulovligt fiskeri udgør en af de største trusler mod fiskebestandens bæredygtighed og den marine biodiversitet.
Kommissionens forslag er vigtigt, hvis EU skal være i stand til at spille en behørig ledende rolle inden for en stadig mere kompleks og forbundet industri. I denne sammenhæng finder jeg det ønskværdigt, at forslaget ikke kun skal gælde for fartøjer fra tredjelande, men også for fartøjer under fællesskabsflag, så vi kan vedtage ikkediskriminerende tiltag og indføre en fælles politik i EU.
Der kan ikke være tvivl om vigtigheden af et attesteringssystem til at sikre sporbarhed og gøre det muligt med en garantimærkning af fiskeprodukter, dette sammen med harmoniserede og afskrækkende sanktioner og et system med kontrol og inspektioner for at minimere ulovligt fiskeri.
Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil gerne støtte Aubert-betænkningen og samtidig fordømme ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.
Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, kendt som IUU, udgør et stort problem. I kampen for at håndtere problemet aktivt og effektivt burde EU drage nytte af erfaringerne fra lande, der, selv om de ikke er medlemmer af EU, ikke desto mindre har strengere regler målrettet bekæmpelse af ulovligt fiskeri. Disse lande er bl.a. Norge, Island og Canada. Vi skal først og fremmest koncentrere os om håndtere krænkelser af fiskeriet inden for EU. Dette har til dato været et stort problem. Det næste skridt skal være at støtte udviklingslande, som ønsker programmer til bekæmpelse af IUU. Disse udviklingslande har desværre ikke tilstrækkelige økonomiske ressourcer til dette formål.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min fortræffelige portugisiske kollega Duarte Freitas' betænkning med ændringsforslag under høringsproceduren til forslaget til Rådets forordning om beskyttelse af sårbare marine økosystemer i det åbne hav mod bundfiskeredskabers skadelige virkninger. Den foreslåede forordning gennemfører De Forenede Nationers henstillinger fra 2006 og sigter mod EU-fiskerfartøjer, som fisker i højsøområder, der ikke er reguleret af en af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og derfor kræver regulering fra flagmedlemsstatens side. I stedet for at lade stå til eller forbyde alt går jeg ind for den af EU foreslåede tredje vej baseret på stramme regler for bundfiskeri gennem fastsættelse af beskyttelses- og forvaltningsforanstaltninger godkendt af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO) og bestemmelse af, hvilke krav flagmedlemsstaterne skal stille til deres fartøjer, når de arbejder i højsøområder, der ikke er reguleret af en RFFO.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Visse marine økosystemer (såsom rev, undersøiske højderygge, hydrotermiske væld, koldtvandskoraller eller koldtvandssvampebund) er af natur sårbare over for visse former for fiskeriudstyr.
Dette forslag er rettet mod at beskytte disse økosystemer på åbent hav, specielt på områder, der ikke er reguleret af en regional fiskeriforvaltningsorganisation.
Vi er grundlæggende enige i det præsenterede forslag og i den vedtagne betænkning, men vi vil imidlertid gerne gentage, at visse aspekter af betænkningen skal tydeliggøres. F.eks. fremhæver betænkningen, med hensyn til en definition af "sårbare marine økosystemer", behovet for at vente på en definition fra FAO (De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation), der er i overensstemmelse med "den bedste videnskabelige information tilgængelig" med henvisning til manglen på dybdegående videnskabeligt kendskab til disse økosystemer. Vi vil ydermere også fremhæve behovet for at skelne mellem konsekvenserne af at bruge forskelligt udstyr. Dette skal gøres ved at udføre forskning på fiskeriområdet, som skal klarlægge den mulige påvirkning af bestanden og havbunden.
Endelig finder vi det også passende at gentage, at spørgsmålet om inspektioner eller observationsmissioner på fiskerifartøjer falder under de enkelte medlemsstaters kompetenceområde, specielt nu da der er blevet varslet nye føderale niveauer i den fælles fiskeripolitik.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Freitas-betænkningen omhandler sårbare marine økosystemer på åbent hav. Det åbne hav falder uden for alle landes og fiskeriorganisationers ansvar, og fiskeriet er stort set ikke blevet reguleret. Det er hensigtsmæssigt, at EU gør noget på dette område, da fiskeriet jo er internationalt.
Dette adskiller det åbne hav fra de kystnære områder, hvor de mest hensigtsmæssige kontrolinstanser er fiskerinationen selv og ikke EU-institutioner.
Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) EU's havpolitik er et af de positive initiativer, som den nuværende Kommission vil blive husket for. Dette forslag til Rådets forordning om beskyttelse af sårbare maritime økosystemer på åbent hav fra den uønskede påvirkning af bundfiskeriudstyr er en nødvendig tilføjelse til EU's strategi.
Da et stop for tab af biodiversitet blev gjort til en målsætning ved verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002, blev 2010 udpeget til deadline. Til vores store fortrydelse må vi nu sige, at målsætningen ikke vil være indfriet om to år. Selv om miljømæssige målsætninger nu har stået højt på verdens politiske dagsorden i mere end 20 år, er der stadig mange faktorer, der truer den marine biodiversitet. Forskning har vist, at dårligt organiseret fiskeri, på trods af det høje udbytte, der er ved dybhavsfiskeri, kan resultere i udryddelse af visse arter på mindre end 10 år.
Vi bliver nødt til at huske på, at selv om det er nødvendigt at indføre nye tilgange som disse i fiskeriet, så ved vi håbløst lidt om, hvordan man genopretter bestanden af dybhavsfisk, og alt i alt er truslerne mod dybhavsøkosystemer endnu større. Dette forslag til en forordning om fiskeriet er under alle omstændigheder klart og nødvendigt.
Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Beskyttelsen af sårbare marine økosystemer er altafgørende, hvis fremtidige generationer skal have glæde af havmiljøet.
Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Med Europa-Parlamentets godkendelse indføres strenge principper for EF-fiskerfartøjer, der fisker med bundredskaber på åbent hav i områder, der ikke er reguleret af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer.
Ved at efterkomme henstillingerne fra FN's generalforsamling, som er spydspids på dette felt, udfylder Parlamentet det juridiske tomrum, som muliggjorde den uafvendelige ødelæggelse af vores marine økosystemer. Det glæder mig, at Parlamentet har erkendt, at dybhavsøkosystemerne udgør en væsentlig kilde til marin biodiversitet, og at vores fællesarv risikerede at blive tilintetgjort, efter fiskeriindsatsen blev flyttet til disse habitater.
Parlamentsmedlemmernes miljøbevidsthed sigter ikke mod at hæmme vores fiskeres i forvejen vanskelige gerning eller øge det bureaukratiske pres. Fremover vil fiskeri i disse særlige områder være underlagt krav om tilladelse efter medlemsstatens forudgående vurdering af, at fiskeriet ikke vil få betydelige skadelige virkninger. Her finder forsigtighedsprincippet også anvendelse.
Bevarelse af den marine biodiversitet kan kun sikres, hvis den integreres lodret i de øvrige fællesskabspolitikker, bl.a. den kommende EU-havpolitik.
Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg byder Kommissionens målsætning om at forenkle, stabilisere og præcisere handelsregler og procedurer velkommen. Handel er et nøgleinstrument på den internationale scene i dag, hvor den tjener som både et middel til at forbedre de internationale markeders effektivitet og sikre social og kulturel vækst for de enkelte lande.
Handelsaftaler mellem lande kan garantere politisk stabilitet og danne et solidt fundament for forholdsvist holdbare diplomatiske forbindelser. Aftalerne er derfor i højere grad ved at blive hovedfaktorerne i en verden, der er mere og mere domineret af økonomiske relationer, som samtidig med at påvirke de kulturelle udvekslinger mellem folk, hjælper til at forhindre militære konfrontationer og opretholde fred.
Handel er derfor en ekstremt vigtig bærer af dialog og en mulighed for økonomisk og social udvikling. At gøre handel mindre usmidig er at gøre det økonomiske system mere effektivt. I lyset af dette spørgsmåls vigtighed håber jeg, at Parlamentet vil påtage sig sin del ansvaret for at nå disse målsætninger.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) I hr. Audys betænkning anmodes om harmonisering af import- og eksportprocedurerne for at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af EU's handelspolitik og ikke mindst en konsekvent håndhævelse ved alle adgangspunkter til EU for at gøre livet lettere for virksomhederne. Det kan virke logisk, eftersom vi har haft en toldunion i mere end 40 år.
Men hr. Audy opfordrer til total harmonisering af procedurerne, som overlades én samlet fælles europæisk toldmyndighed.
Toldvæsenets opgave består visselig i at kontrollere varebevægelser og varernes opfyldelse af krav og standarder (produktsikkerhed, forbrugerbeskyttelse, sundhed, miljø m.v.). Det varetager også en skattemæssig funktion, nemlig opkrævning af de relevante toldafgifter naturligvis, men også af moms, som stadig - med respekt at melde - er en national afgift. Det varetager endelig eller måske frem for alt en sikkerhedsmæssig funktion ved at bidrage til bekæmpelse af alle former for ulovlig handel, i første række narkotikahandel, i tæt samarbejde med politimyndighederne.
Ikke overraskende lægger ordføreren størst vægt på den første funktion af hensyn til den internationale handels velsignelser og undervurderer de to andre. Derfor stemmer vi imod denne betænkning.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter anbefalingerne i Jean-Pierre Audys betænkning "Gennemførelse af handelspolitikken ved hjælp af effektive import- og eksportregler og -procedurer". Jeg synes, at det er en velafbalanceret betænkning, som med rette ser fremad for Fællesskabets toldlovgivning efter Lissabontraktaten og USA's 100 % scanningslov.
Jeg er bestemt enig med ordføreren i, at en fælles tilgang til Fællesskabets toldsystem vil gøre noget ved de vanskeligheder, som medlemsstaterne har med ansvaret for gennemførelsen af told. Jeg stemte for betænkningen.
Rovana Plumb (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for betænkningen om effektive forskrifter og procedurer for import og eksport inden for handelspolitikken. Dette sikrer højere effektivitet på toldområdet og i samarbejdet mellem de europæiske toldkamre.
EU's marked står ansigt til ansigt med fænomenerne forfalskning og piratkopiering. Tabene forbundet med overtrædelser af immaterielle rettigheder beløb sig i 2007 til 62 millioner euro i Rumænien ifølge en analyse fra den internationale alliance om immaterialret. Dette tab vil reduceres, hvis Europa-Parlamentet vedtager denne betænkning og udvikler en plan for bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering på europæisk niveau.
Denne betænkning imødekommer den enighed, som medlemsstaterne og Kommissionen nåede med hensyn til et forhandlingsmandat i en international aftale mod forfalskning (den handelsmæssige aftale mod forfalskning), da denne aftale er yderst for EU's handelsstrategi.
Da europæiske regler for forbrugerbeskyttelse, specielt reglerne om helbred og sikkerhed, gælder for alle produkter på EU's marked, bedes Kommissionen og medlemsstaterne om at tage alle de nødvendige forholdsregler, så et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne kan sikres.
Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Der passerer mere end 2 milliarder tons varer gennem EU's lufthavne og havne hvert år. Toldmyndighederne håndterer mere end 100 millioner toldangivelser. Når de gør det, beskytter de dermed EU-borgernes helbred og sikkerhed.
Toldmyndighederne er også involveret i håndteringen af forfalskede varer. Dette er et voksende og mere og mere farligt fænomen, der ikke kun begrænser sig til moderigtige luksusvarer, men også indbefatter medicin, tandpasta og hudplejeprodukter. Toldmyndighederne beslaglægger forfalskede reservedele til motorkøretøjer, såsom bremsesystemer. Piratkopierede solbriller kan forvolde skade på bærerens syn. Det vil betyde en bedre beskyttelse og et højere sikkerhedsniveau for borgerne, hvis man bekæmper og sætter en stopper for denne praksis.
Toldmyndighederne indførte passende sikkerhedstjek for at beskytte det indre marked. Ved at arbejde tæt sammen med vigtige handelspartnere på internationalt niveau beskytter de international godstransport mod smugling af varer knyttet til terroraktiviteter.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen af min fortræffelige tyske kollega Reimer Böge, som anbefaler uden videre at godkende Kommissionens forslag om at anvende midler fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at hjælpe Slovenien og Grækenland, som i 2007 blev ramt af henholdsvis oversvømmelser og skovbrande, med et samlet beløb på 98 millioner euro, som skal opføres i et ændringsbudget, der vedtages parallelt. For ikke at forsinke tildelingen af økonomisk katastrofehjælp støtter jeg betænkningens henstilling om at bede Kommissionen forelægge ændringsbudgetter udelukkende med henblik på at frigøre midler fra denne fond, som kan anvendes inden for et årligt loft på 1 milliarder euro i henhold til den aktuelle interinstitutionelle aftale.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) De omfattende skovbrande, der hærgede Grækenland i sommeren 2007, og de voldsomme oversvømmelser i Slovenien i september 2007 berettiger denne (anden) mobilisering af EU's solidaritetsfond for 2007.
Denne fond har et årligt loft på 1 milliard euro, af hvilke 163 millioner euro allerede er blevet brugt efter forespørgsel fra Storbritannien efter oversvømmelserne, der ramte landet i 2007. Der er derfor stadig omkring 837 millioner euro til rådighed.
Forslaget, der blev vedtaget i dag, sikrer, at Grækenland får tildelt næsten 90 millioner euro, og at Slovenien får tildelt omkring 8 millioner euro. Dette er småpenge i forhold til de skader, som befolkningerne i de to lande har været udsat for - for Grækenlands vedkommende taler vi om mere end 2 milliarder euro.
Der er imidlertid mindst et spørgsmål, der skal besvares: Hvordan kan det være muligt, at det først er nu, næsten et år efter disse katastrofer, som befolkningerne har været igennem, der forelægger økonomisk støtte fra EU? Der er helt klart noget galt her ...
Vi vil gerne påpege, at vi har præsenteret forslag om at fremskynde procedurerne for mobiliseringen af denne fond, for at sikre at regionale katastrofer er kvalificeret til støtte og til at anerkende, under rammerne af fonden, det specielle ved naturkatastrofer i Middelhavsområdet, såsom tørke og brande.
Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Forslaget om endnu en mobilisering af solidaritetsfonden er indeholdt i ændringsbudget nr. 3/2008. Den seneste anvendelse til fordel for Storbritannien (162 millioner euro) efterlader sammen med den anvendelse, der nu er under overvejelse til fordel for Grækenland og Slovenien (sammenlagt 98 millioner euro), et betydeligt råderum i anden halvdel af 2008, hvis man tænker på, at det årlige loft for solidaritetsfondens midler er ca. 1 milliard euro. Ydermere er andre formelle krav i den tværinstitutionelle aftale fra den 17. maj 2006 imødekommet. Budgetudvalget var i stand til at fremskaffe al den nødvendige yderligere afklaring ved mødet i maj, der havde deltagelse af repræsentanter fra de lande, der var udsat for naturkatastrofer i 2007. Disse lande var Grækenland, der var udsat for skovbrande, og Slovenien, der var udsat for oversvømmelser.
Som det er kutyme i sådanne sager, er de eneste bekymringer i forbindelse med EU-institutionernes reaktionstid. Denne problemstilling er blevet taget op til bevidstløshed. Ansøgningerne fra Grækenland og Slovenien blev modtaget i oktober og november 2007. Ændringsbudgettet blev fremlagt af Kommissionen den 14. april 2008. Selv om det tyder på, at processen var hurtigere, end den har været, så er hastigheden stadig utilfredsstillende. Der er derfor endnu flere grunde til at fremhæve Europa-Parlamentets hurtige reaktionstid og det gode samarbejde mellem Regionaludviklingsudvalget og Budgetudvalget med hensyn til de positive overvejelser om forslaget om hjælp til de berørte lande.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Det er kærkomment, hvad der er blevet gjort for at hjælpe Grækenland og Slovenien med at komme sig over skovbrandene i 2007. Ved at love 89,7 millioner euro til Grækenland og 8,3 millioner euro til Slovenien har EU vist, at man er engageret i at støtte solidaritet mellem medlemsstaterne. Jeg stemte derfor for Reimer Böges betænkning om anvendelse af EU's solidaritetsfond.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Naturkatastrofer medfører ikke kun ubeskrivelige lidelser og utallige dødsofre, de ødelægger også uundværlig infrastruktur som elledninger, veje og broer. Foruden at tage sig at de sårede handler det derfor også om hurtigt at få repareret og udbedret skaderne. I lyset af skadernes store omfang besluttede man i 2002, at EU i sådanne tilfælde ville hjælpe ofrene økonomisk.
Naturligvis er det vigtigt at sørge for, at midlerne bliver brugt til de rigtige formål, men det må ikke udarte sig til, at udbetalingen, som Revisionsretten har konstateret, i gennemsnit lader vente på sig i 12 måneder.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det overordnede formål med det forslag, der blev præsenteret af Kommissionen, er at fortsætte liberaliseringen i hele EU af lejlighedsvis kørsel og rutekørsel med bus - især mellem de forskellige lande i EU og mellem disse og andre lande, herunder også cabotagekørsel - fra 1. januar 2009.
Følgende er nogle af de mange aspekter, vi afviser:
- dem, der har til formål at begrænse statens kompetence til at administrere personbefordring på eget område, især for at sikre denne offentlige tjeneste (ikke at forveksle med den såkaldte "tjeneste i offentlighedens interesse", der er privatejet men finansieret med offentlige midler);
- fjernelse af begrebet "arbejdstid" for udelukkende at henvise til "køretid" og "hviletid" med det formål at øge udnyttelsen af chaufførerne;
- (gen)indførslen af den særlige "12-dagesregel", eller med andre ord muligheden for at udskyde den ugentlige hvileperiode i 12 på hinanden følgende 24 timers perioder, hvilket efter vores mening kan føre til situationer, der er til fare for vognmænd og passagerer. Se blot på de situationer, der allerede har vist sig under mere restriktive regler for arbejdstid og hvileperioder.
Derfor kan vi ikke stemme for forslaget!
Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg vil gerne udtrykke min støtte til hr. Groschs betænkning om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til en regulering af de fælles regler for adgang til markedet for buskørsel (omarbejdet) (KOM(2007)0264).
Betænkningens formål er at identificere den bedste løsning for både rute- og lejlighedsvis kørsel. Det vigtigste mål er at forenkle de juridiske bestemmelser i forhold til bestemmelserne for buskørsel. I øjeblikket er adgangen til dette marked styret af to forordninger, som lejlighedsvis kørsel er blevet liberaliseret i overensstemmelse med.
I forhold til international rutekørsel er der stadigt et klart behov for at forenkle de foranstaltninger, der skal gælde i forhold til udstedelse af autorisationer om at levere disse tjenester i alle EU's medlemslande. Det juridiske rammearbejde bør strømlines, især ved at sammensmelte de førnævnte forordninger, styrke samarbejdet mellem medlemslandene og indføre fornuftige bestemmelser. Disse foranstaltninger vil i høj grad kunne forenkle den internationale varestrøm og forbedre kontrollen som et resultat af harmonisering af dokumentation og procedurer.
Det er også med glæde, at jeg har bemærket de foreslåede forenklede foranstaltninger i forhold til rutekørsel i grænseområder. Spørgsmålet om transitrejser med bus og rutebil er også blevet behandlet godt. Hvis sådanne rejser finder sted, vil de kompetente myndigheder i det aktuelle medlemsland kun informeres om, at tilladelsen er godkendt af de medlemslande i EU, der er berørt af den specifikke transporttjeneste.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Grosch-betænkningen er én blandt en række tekster om vejtransportaktiviteter og lovgivningen på det punkt i Europa. Denne omarbejdning har til formål at styrke de nationale myndigheders kapacitet og kompetence for at tilbagetrække tilladelsen til eller fra en vognmand i tilfælde af alvorlige brud på Fællesskabets bestemmelser. Tilfælde af alvorlige overtrædelser samt betingelserne for at etablere ikkediskriminatoriske sanktioner, der er proportionelle med overtrædelsens alvor, er derfor blevet klarlagt. Medlemslandene vil derfor som hjælp til vurderingen have adgang til et register over alvorlige overtrædelser begået af transportvirksomheder, hvilket er tilknyttet det nationale register for disse transportvirksomheder.
Jeg mener, at denne omarbejdning vil forenkle administrationen og give større juridisk sikkerhed for disse økonomiske aktiviteter og for de transportvirksomheder, der overholder reglerne. Betyder det, at vi endelig kan håbe på et vejtransportmarked for bus og rutebiler, der virkelig er åbent og konkurrencedygtigt, og som sikrer de strengeste vilkår i forhold til vejsikkerheden?
Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer for betænkningen, der er fremsat af vores kollega Mathieu Grosch, med forslaget om en regulering i Europa-Parlamentet og Rådet af de fælles regler for adgang til markedet for buskørsel.
Jeg er enig i forslaget om at liberalisere buskørsel inden for medlemslandene, ikke blot for at forenkle rammearbejdet for den europæiske lovgivning på området, men også for at styrke samarbejdet mellem EU-landene.
For at gøre dette er det nødvendigt at standardisere identitets- og identifikationsdokumenter på tværs af hele Europa for at lette de kontroller, som et medlemsland har ret til at foretage, når passagerer passerer såvel som indlader sig på cabotagekørsel.
Jeg håber, at myndighederne i de medlemslande, hvis territorier krydses, til det formål vil få forhåndsunderretning.
Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) Den ny omarbejdede betænkning følger aftalen mellem de sociale partnere i forhold til genindførslen af undtagelsen fra de 12 hviledage for buschauffører, der udfører international personbefordring.
Jeg stemte for ændringsforslag 31, der fastlagde de gældende betingelser for chauffører ansat i en international transportvirksomhed, om udsættelse af den ugentlige hvileperiode i op til 12 sammenhængende 24 timers perioder efter den periode, der går forud for den ugentlige hvileperiode. Betingelserne er følgende: Den internationale lejlighedsvise transport skal inkludere mindst 24 timer i et medlemsland eller et tredje land, andet end det, hvor tjenesten startede, den ugentlige hvileperiode skal efter udsættelsen altid indeholde mindst et normalt ugentligt hvil på 45 timer, der træder konsekvent en kompenserende hvileperiode på 24 timer i kraft inden slutningen af den tredje uge efter udsættelsen, i tilfælde af at køreperioden udføres uden afbrydelse mellem timerne 22.00-6.00 skal køretøjet være udstyret med to chauffører, ellers skal køreperioden reduceres til tre timer. Fra og med 1. januar 2014 er implementeringen af denne udsættelse kun mulig, hvis køretøjet er udstyret med registreringsudstyr i overensstemmelse med de europæiske bestemmelser.
Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström and Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har besluttet at stemme for denne betænkning. Hygiejnepakken har forårsaget debat i flere medlemslande, herunder Sverige.
I størstedelen af tilfældene har problemet dog ikke været selve lovgivningen, men de nationale myndigheders implementering af lovgivningen.
Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) EU ofrer folkesundheden til fordel for fortjenesten til de europæiske monopolforetagender, som kræver mindre kontrol og færre begrænsninger. Et typisk eksempel på EU's politik er den seneste fødevareskandale om solsikkeolie, hvori der var blandet petroleum, med katastrofale sundhedsmæssige virkninger. I stedet for at træffe foranstaltninger til en øget stramning af de multinationale selskabers ukontrollerede fremgangsmåder skrider EU og medlemsstaternes regeringer blot ind over for eksport af solsikkeolie fra Ukraine. Samtidig tillader EU's direktiv om fødevaresikkerhed, at olier og anden flydende last, som er bestemt til konsum, transporteres i containerskibe, der transporterer mineralolier og andre giftige væsker.
Under påskud af at ville reducere de administrative omkostninger for små virksomheder foreslår Kommissionen at gøre endnu en undtagelse fra direktivet om fødevaresikkerhed, som i sig selv er utilstrækkeligt. Det bliver endnu vanskeligere at foretage fødevarekontrol, fordi store multinationale selskaber bruger monopolforetagender til at gemme sig bag for at unddrage sig deres ansvar, mens de fortsætter med aktiviteter, der er farlige og meget skadelige for folkesundheden.
Der vil ikke være sikre fødevarer til rådighed i tilstrækkelige mængder og til lave priser for arbejderne, medmindre der sker en ændring i den EU-politik, som tjener de multinationale fødevareproducenters interesser og bidrager til at øge deres fortjeneste.
Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte mod Schnellhardt-betænkningen om fødevarehygiejne, da jeg finder, at Kommissionens ændringsforslag af forordning (EF) nr. 852/2004, der har til formål at fritage små og mellemstore virksomheder, der opererer inden for fødevarebranchen, fra HACCP-proceduren (Hazard Analysis and Critical Control Point), ikke på nuværende tidspunkt er berettiget, da der til dato ikke er dokumentation for, at der er problemer med anvendelsen af denne procedure. Jeg mener, at 2009, som er den dato, hvor denne bestemmelse skal evalueres, vil være det rigtige tidspunkt at foreslå ændringer, hvis de er berettigede.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Europa-Parlamentet vedtog i dag ved førstebehandlingen en betænkning om fritagelse af fødevarevirksomheder fra forordningen om fødevarehygiejne. Denne fritagelse skal gælde for mikrovirksomheder, der sælger fødevarer, og ikke for supermarkeder eller franchisesupermarkedskæder. Erfaringer fra Portugal viser, at denne fritagelse er nødvendig både for at forsvare den traditionelle gastronomi samt de tilknyttede vaner og skikke og for at beskytte familievirksomheder, der repræsenterer en stor del af de arbejdere, som står over for de største vanskeligheder i forhold til den konkurrencemæssige ubalance med store grupper inden for denne branche.
Derudover kan introduktionen, anvendelsen og vedligeholdelsen af processer, der er baseret på principperne bag HACCP-proceduren (Hazard Analysis and Critical Control Point), som kan være vigtige til at garantere fødevaresikkerheden i store virksomheder, ikke på samme måde være gældende for store og små virksomheder, især i cateringbranchen.
Selv om det er sandt, at lovgivningen om fødevarer skal sikre en høj grad af beskyttelse af folks liv og sundhed samt forbrugernes interesser, må det ikke forveksles med enden på traditioner og et angreb på hvert enkelt land og regions gastronomiske kultur.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) EU's bestemmelser om fødevarehygiejne er vigtige på tværs af medlemslandene. De har dog til tider vist sig at være en belastning for mindre virksomheder. Jeg hilser forslaget om at fritage mikrovirksomheder velkommen og stemte derfor for Schnellhardt-betænkningen.
Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Jeg stemte for Horst Schnellhardts betænkning, fordi det vil reducere de bureaukratiske belastninger for små og mellemstore virksomheder inden for fødevarebranchen, især for mikrovirksomheder (bagerier osv.), det vil gøre forretningsaktiviteter mere attraktive, og det vil skabe flere jobs.
Betænkningen indfører flere ændringer i forhold til små og mellemstore virksomheder, der fremstiller og sælger madvarer på regionale og lokale markeder. Disse er ikke veterinære bestemmelser. Parlamentet ønskede frem for alt med henblik på fødevarehygiejnepakken at sikre det højest mulige fødevaresikkerhedsniveau og på samme tid at etablere praktisk mulige og fleksible kontrolforanstaltninger.
De små og mellemstore virksomheder, som kan dokumentere, at der ikke er nogen farer på området for fødevarehygiejne, og at fødevarehygiejnen ofte kontrolleres, fritages for HACCP-procedurerne. HACCP-systemet indeholder en metode til risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter. Den blev udviklet i USA af NASA i 1960'erne, da agenturet havde brug for at garantere 100 % sikre fødevarer og næringsprodukter. Systemet blev inkorporeret i den europæiske lovgivning i 1992.
Den Slovakiske Republiks fødevarekodeks henviser til HACCP som "Proper Production Practice". Det er kompliceret at fremkomme med dokumentation, og ejerne af mikrovirksomheder afskrækkes fra at gøre forretning på grund af uberettiget bureaukrati. Da hygiejnebestemmelserne er væsentligt strengere i Slovakiet end i de 15 andre medlemslande, er det nødvendigt at harmonisere hygiejnereglerne på tværs af hele EU.
Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg støtter Horst Schnellhardts forslag om fødevarehygiejne.
Dette forslag tager fat på to problemer. For det første at reducere administrative hindringer i forhold til transportomkostninger og betingelser. For det andet at justere reglerne for fritagelse af mikrovirksomheder for de krav, der stammer fra HACCP-systemet, der har til formål at garantere den størst mulige fødevaresikkerhed og sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers liv og sundhed samt forbrugerinteresser.
Jeg er enig i, at HACCP-procedurer skal blive ved med at eksistere, eftersom fjernelsen af dem ville mindske sandsynligheden for at nå disse mål, da procedurerne tjener virksomheder inden for fødevarebranchens interesser, forbedrer fødevaresikkerhedsstandarder og sikrer en retfærdig konkurrence og fleksibilitet i den frie bevægelighed for fødevarer og foder, der er beregnet på indtagelse inden for Fællesskabet. Denne omarbejdning bør sidst, men ikke mindst udvides til og godkendes af alle medlemslande uden undtagelse, så der ikke fastlægges sikkerhedskrav på usikre betingelser.
Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Hvis vi mener det godt med SMV'erne, er vi nødt til at udarbejde lovgivning, som også de kan overholde.
Det gælder også for hygiejneforskrifterne for fødevaresektoren. Kommissionen stillede sidste år et forslag om at ændre reglerne i forordning 852/2004/EF for at bringe dem mere i overensstemmelse med det, som er gennemførligt for de mindste virksomheder.
De ændringer, som Kommissionen har foreslået, er meget nyttige, for de stiller stadig krav til små virksomheder, men de reducerer samtidig også det administrative besvær og de forpligtelser, som virkelig ikke er gennemførlige for små virksomheder. På den ene side er det ærgerligt, at Europa-Parlamentet ikke helt støtter Kommissionen. På den anden side stemte jeg for den endelige betænkning, fordi vi var i stand til at gøre nogle fremskridt i retning af en løsning.
Alligevel beklager jeg, at ansvaret skubbes over på medlemsstaterne. Medlemsstaterne er nu nødt til at påtage sig ansvaret og tillade deres SMV'er at afvige fra de strenge HACCP-krav.
Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) Forordning nr. 11 om eliminering af diskrimination i forhold til tariffer og transportbetingelser kræver, at chaufføren besidder et transportdokument, der bl.a. indeholder afstande, ruter og grænseovergange. Forslaget har inden for transportområdet til formål at reducere visse forpligtelser om at fremkomme med statistikker inden for transportområdet. Med hensyn til denne ændring er det dog indtil videre kun Europa-Paralmentet, der er blevet spurgt.
Jeg stemte for ændringsforslag nr. 12 fremsat af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe angående forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne, hvori de kompetente myndigheder kan fritage økonomiske agenter inden for fødevarebranchen fra implementering af en eller flere af de pålagte foranstaltninger, under forudsætning af, at disse myndigheder er i stand til at dokumentere, at der ingen risiko er, eller at alle identificerede risici kontrolleres tilstrækkeligt og jævnligt ved at anvende de generelle og specielle krav om fødevarehygiejne. Dette angår bagerier, slagtere, frugt- og grønsagsforretninger og især markedsstande. Jeg er ked af, at dette ændringsforslag ikke fik det nødvendige flertal.
Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Kvaliteten af varer og tjenester bliver et stadigt vigtigere emne i det europæiske samfund. Kvalitet er en faktor i konkurrencen mellem to virksomheder. En måde kvalitet kan dokumenteres, er gennem besiddelse af de relevante certifikater om efterlevelse af kvalitetsstandarder. Den mest udbredte og respekterede standard er ISO-9000-standardserien.
HACCP-systemet blev officielt accepteret af Verdenssundhedsorganisationen i 1975. I 1993 blev den godkendt af Codex Alimentarius-kommissionen som et passende redskab til regulering af fødevarefremstilling. Det menes, at korrekt implementering af et HACCP-system sammen med kvalitetskontrolsystemer i overensstemmelse med ISO 9000-standarderne er den bedste måde at sikre forsyningen af sunde fødevarer.
Det grundlæggende formål for metoden og det HACCP-system, der ligger til grund for det, er at forhindre risici gennem hele fødevarekæden og sikre det endelige produkts sikkerhed, samtidig med at det sørger for passende reaktioner, hvis der skulle opstå problemer.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Direktiv 96/22/EF forbyder brugen af stoffer såsom thyreostatika, stilbener, stilbenderivater, salte og estere heraf, som er på liste A i bilag II, til administration af "dyr af alle arter", dvs. til både dyr og animalske produkter, som indtages af mennesker og husdyr. De to produkter på liste B i bilag II kan dog benyttes i særlige tilfælde. I Kommissionens ændringsforslag foreslås det:
- at udelukke husdyr fra dette direktiv, hvilket betyder, at forbud mod brugen af visse stoffer simpelthen ikke gælder for dem længere, og husdyr kan derfor blive behandlet med disse stoffer,
- at hormonet østradiol 17 ß, som midlertidigt var tilladt at anvende i behandlingen af fostermaceration eller mumifikation samt pyrometer hos landbrugsdyr, nu fuldstændig vil blive forbudt. Den fjerde ansøgning til fremkaldelse af brunst hos kvæg, heste, får og geder blev godkendt indtil oktober 2006 og er allerede udløbet. Stoffet anses for at være kræftfremkaldende, og der er nu alternativer på markedet, hvilket overflødiggør brugen af dette hormon, som dermed kan forbydes fuldstændigt.
Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Kommissionen foreslår at udelukke husdyr fra direktiv 96/22/EF, hvilket giver mulighed for at behandle dem med stoffer med thyreostatisk virkning og med betaagonister.
Formålet med denne vigtige foranstaltning er at mindske husdyrs lidelser, og foranstaltningen vil betyde, at det for eksempel vil blive tilladt at anvende stoffer med thyreostatisk virkning i behandlingen af hyperthyreoidisme hos disse dyr.
Den seneste udvikling i den videnskabelige vurdering fortæller os dog, at det ikke er økonomisk rentabelt at anvende disse stoffer i animalsk produktion til menneskelig indtagelse, eller at de kan erstattes med alternative stoffer.
Derfor foreslås det helt at forbyde brugen af østradiol 17 ß og dets estere i animalsk produktion til menneskelig indtagelse og dermed bringe de forskellige undtagelser, som stadig findes i dag, til ophør. Jeg vil pointere, at når disse hormoner anvendes til at fremme vækst, kan de være kræftfremkaldende for mennesker, og alle eksisterende undtagelser kan nu endelig ophøre, da disse hormoner uden problemer kan erstattes af alternative stoffer.
Disse ændringer vil sikre beskyttelse på et højt niveau for forbrugere af kød og dele af dyr og samtidig tillade behandling af husdyr og mindskelse af disses lidelser.
Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg støtter fru Scheeles betænkning om forslaget om et direktiv fra Parlamentet og Rådet, som ændrer Rådets direktiv 96/22/EF om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af betaagonister i husdyrbrug (KOM(2007)0292). Denne betænkning udgør et forsøg på at finde en optimal løsning, som både imødekommer behovet for at beskytte mennesker, forbrugerne, og behovet for at sikre dyrevelfærd. Betænkningen tager også højde for videnskabelig forskning på området for veterinærforskning. Særligt glæder jeg mig over det fuldstændige forbud mod brugen af det hormonelle stof østradiol 17 ß i opdrættelsen af dyr til kødproduktion. Jeg mener, at forbuddet er helt relevant. Det skal prioriteres at forsøge at opnå et passende niveau inden for fødevaresikkerhed, særligt med tanke på at de produkter, der henvises til i direktivet, kan fremkalde alvorlig kræft hos mennesker.
På den anden side giver de foreslåede ændringer mulighed for effektiv behandling af husdyr såsom dem, der lider af hyperthyreoidisme eller andre smertefulde lidelser. Der er derfor bestemmelse for både husdyrs og landbrugsdyrs sundhed.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min tyske kollega Helmuth Markovs betænkning, som blev enstemmigt godkendt i Udvalget om International Handel, og hvori foreslås under høringsproceduren at ændre forslaget til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 og om ændring af diverse forordninger.
Dette forslag til forordning følger retningslinjerne fra 2004 vedrørende GSP's rolle i tiårsperioden 2006-2015, hvormed der blev indført flere nye målsætninger f.eks. målrettede præferencer mod lande med mest presserende behov, udvidelse af GSP's dækning til også at omfatte produkter af interesse for udviklingslandene, øget gennemsigtighed og stabilitet i gradueringsmekanismen og indførelse af en ny særlig ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse.
Jeg støtter fuldt og helt betænkningens krav om at inddrage Europa-Parlamentet mere aktivt i denne GSP-politik, som er afgørende for de lande, der har behov for den, og koster os 3,5 milliarder årligt i tabte toldafgifter.
Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) I et samfund, der nu er domineret af et globaliseret økonomisk marked, i en verden, hvor 3 millioner mennesker lever for mindre end to dollars om dagen, og mere end 1 milliard overlever for bare en dollar, er det en pligt, der påhviler Fællesskabets institutioner, at stimulere økonomisk udvikling i de såkaldte tredjelande ved hjælp af hensigtsmæssige handelspolitikker.
For at opnå dette fælles mål skal vi søge tilstrækkelige midler til både at skabe en forbedring af udviklingslandenes økonomiske omstændigheder og gradvist i stigende grad integrere dem i verdensmarkedet.
Ud over rent økonomiske faktorer som markedsandel er det desuden værd at huske andre kriterier, såsom støttemodtagernes udviklingsniveau og forpligtelse til at finde ind på demokratiets vej. Desuden skal de produkter, som ofte er særlige for et lands økonomi, fremmes.
Mens vi forfølger disse mål, må vi dog passe på, at vi ikke begrænser udviklingslandenes økonomier til at producere et begrænset udvalg af varer, særligt hvis disse er produkter med lav merværdi, da det vil hindre og ikke fremme udvikling og økonomisk vækst i disse lande.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Hr. Markovs betænkning om arrangementet med toldpræferencer for udviklingslandene er en trosbekendelse til de velgørende følger af global frihandelspolitik. Navnlig for de fattigste lande.
Men når jeg tænder for fjernsynet og ser nyhederne, forekommer det mig, at det er i disse lande, der er uroligheder på grund af sult. Det forekommer mig, at det er valget af eksportafgrøder på bekostning af lokale afgrøder, som kan sikre fødevareuafhængighed, der er en af årsagerne til disse uroligheder. Det forekommer mig, at 37 års præferencearrangementer ikke har haft synderlig indflydelse på disse landes og deres befolknings økonomiske og sociale situation.
Det forekommer mig, at hvis et arrangement er så lang tid om at føre til de konkrete velgørende resultater, som dets ideologiske tilhængere hævdede, hvis det lader så mange i stikken og i alle lande, hvis det forstærker uligheder og fattigdom, så er det overflødigt at lappe på det. Det skal slet og ret afskaffes.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som vi tidligere har belyst, er den nuværende generelle præferenceordning (GSP) baseret på en logik, som i sig selv er modstridende. Med andre ord bliver udvikling fremmet for at liberalisere international handel gennem en model, der fremmer eksport, som er reguleret på verdensniveau, med et "centrum" og en "periferi".
Denne logik udelukker retfærdige internationale forhold og støtte til udviklingen af de eksisterende faktorer hos mindre økonomisk udviklede lande, uden hvilken - sammen med tyveriet af udlandsgæld og indførelsen af store multinationale selskabers interesser fra USA, EU og Japan - disse lande fortsat vil have en perifer og underordnet status.
Handel er et udviklingselement, men langtfra det vigtigste.
Den generelle præferenceordning sikrer præferentiel adgang for produkter, der stammer fra en bred række lande. Den generelle præferenceordning gælder for produkter, der er af særlig vigtighed for Portugal (tun på dåse, tomatkoncentrat, tekstiler og tøj).
Tekstiler og tøj er især berørt, særligt på grund af sektorens høje gradueringstærskel. Dette og andre negative forhold skal ændres, ellers vil det få seriøse konsekvenser for den nationale produktive sektor, hvilket vil give sociale og økonomiske konsekvenser.
Forslag til beslutning - Forværring af situationen i Georgien (RC-B6-0278/2008)
Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Ruslands behandling af Georgien er ganske enkelt uacceptabel ud fra internationale standarder. Det er helt tydeligt, at Rusland udnytter sin økonomiske indflydelse i mange EU-lande for at se, hvor langt det kan forfølge sine nyimperialistiske ambitioner. Det gør sit yderste for at blokere alle relationer mellem Georgien og Vesten. Jeg vil endnu engang gerne understrege, at EU- eller FN-styrker straks skal erstatte Ruslands såkaldte fredsbevarende væbnede styrker i Abkhasien.
EU bør konstant vise sin fulde støtte til Georgien, som var tilfældet i Parlamentet i dag. Desuden bør EU systematisk styrke samarbejde og øjeblikkeligt indføre visumlettelsesforanstaltninger for georgiere, særligt nu hvor der er blevet afholdt fuldt demokratiske valg.
Den beslutning, som blev vedtaget i dag, er udtryk for præcis den form for støtte til et selvstændigt Georgien. Jeg er glad for, at det var på retlige medlemmers initiativ, at der var en forhandling i Parlamentet i begyndelsen af maj. Den forhandling resulterede i dagens beslutning, som repræsenterer Europas officielle holdning til emnet Georgien.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Blandt de forskellige vigtige aspekter, som kan blive belyst i forbindelse med denne betænkning, må jeg påpege det store hykleri hos dem, som i øjeblikket gentager deres fulde støtte til en stats selvstændighed og territoriale integritet, når det er de samme, som førte an og støttede USA's, NATO's og EU's ulovlige "operation" mod Jugoslavien. Denne operation var et eksempel på indblanding, destabilisering, aggression og militær besættelse og kulminerede med en ensidig uafhængighedserklæring fra Kosovos serbiske provins uden nogen som helst form for hensyntagen til international lov.
Igen ser vi tydelige tegn, som vi afviser, på indblanding og styrkelse af tilstedeværelsen af USA, NATO og EU, herunder militær tilstedeværelse, i denne region, som i forhold til geostrategi bliver stadig vigtigere.
Se f.eks. konklusionerne fra det seneste NATO-topmøde i Bukarest, hvor der blev indgået en politisk forpligtelse om Georgiens tiltrædelse til denne offensive militæralliance. Se f.eks. opfordringerne om "større europæisk involvering" og "styrkelse af den internationale tilstedeværelse i konfliktområdet ved at sende en ESFP-grænsemission" (sagt på en anden måde en mission fra EU, som består af 21 NATO-medlemsstater, og hvor ESFP - europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik - er NATO's europæiske grundpille). Se for eksempel initiativerne, som skal etablere "brede og omfattende frihandelsaftaler" mellem EU og Georgien.
Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af forslaget til beslutning om Georgien. Befolkningen i Georgien har brug for vores støtte og solidaritet. Solidaritet er ikke nær så nødvendig, når alt er godt, og alle er glade. Men der er et stort behov for det i tider med problemer og modgang. Befolkningen i Georgien oplever i øjeblikket modstand. Vi skal ikke bare vise befolkningen i Georgien vores støtte, men også gøre alt, hvad der står i vores magt, for at beskytte dem og deres land fra en konflikt, der potentielt kan få tragiske konsekvenser.
Der er meget, der tyder på, at Georgien og Rusland for nylig var tæt på en væbnet konflikt. Det er vores pligt at overbevise alle sider om at støtte fredelige politiske løsninger. Jeg er sikker på, at selv de mest vanskelige problemer kan blive løst gennem forhandling, ved at gå på kompromis og ved at lade sig føre af principperne om velvilje. Jeg håber også, at det internationale samfund aktivt og effektivt vil støtte mæglingsprocessen og søgningen efter en permanent og retfærdig løsning, der er acceptabel for begge sider.
Situationen i Georgien viser desuden, hvor vigtig vores naboskabspolitik er for vores samlede politik. Dette er især sandt i forbindelse med vores naboskabspolitiks østlige dimension.
Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. - (ET) Georgien gennemgår uden tvivl en vanskelig periode. På den ene side er der en modvilje mod dialog med det parti, der har magten, fra oppositionen, som findes i landet. På den anden side er der Georgiens forhold til Rusland på grund af separatisme i den georgiske provins Abkhasien samt situationen i Sydossetien, hvor Georgiens uafhængighed er truet. Rusland har ensidigt øget tilstedeværelsen af dets militærstyrker ved grænsen. Efter min mening skal EU begynde at forsøge at erstatte Ruslands såkaldte fredsbevarende styrker med den ægte vare.
Da udenrigsministrene fra medlemslandene støttede Georgiens uafhængighed og territoriale integritet ved de grænser, som er internationalt anerkendte, skal EU via sine repræsentanter efter min mening tage den ledende rolle og løse denne konflikt mellem Rusland og Tbilisi om Georgiens separatistregioner ved at foreslå tillidsskabende foranstaltninger og sikkerhedsforanstaltninger for begge parter.
Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Vores budskab er klart: at protestere mod den farlige optrapning af konflikten i denne region og forny EU's støtte til Georgien.
Den seneste udvikling i Georgien, særligt i Abkhasien, giver grund til bekymring. En forværring i forholdet mellem Georgien og Rusland risikerer at få en kedelig dominoeffekt i Kaukasusregionen.
Jeg var med i observatørdelegationen til Georgiens parlamentsvalg den 21. maj 2008 og konstaterede, hvor store bestræbelser, Tbilissi gjorde sig i sin demokratiseringsproces. Disse væsentlige fremskridt, som jeg observerede under kontrollen af 14 afstemningssteder i Gorisektoren, må ikke tilsløre de vanskeligheder, der fortsat hersker i regionen. Der er stadig meget at gøre, og EU bør spille en rolle ud over valgobservationen og støtte en reformproces på længere sigt.
EU må drage lære af erfaringen fra Balkan og kan ikke forholde sig passivt til en konflikt i nabolandene. Jeg henstiller til konfliktens to hovedparter at afstå fra nye handlinger, som kan føre til eskalering af spændingerne. Det er vigtigt at rette vores bestræbelser mod en genoptagelse af dialogen og få Rusland til at trække sine tropper ud af Abkhasien.
Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative afviser en stor del af punkt 6 og 8, som henviser til ESFP-missioner. Vi er principielt imod ESFP og anser ikke EU som den passende organisation til at tage sig af sikkerhedsmissioner i potentielle konfliktområder langt væk. Desuden er vi skuffede over, at NATO's topmøde i Bukarest ikke udvidede invitationen til Georgien om at tiltræde NATO's handlingsplan for medlemslande.
Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström and Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har besluttet at undlade at stemme om betragtning 6. FUSP og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik vil formodentlig kræve øgede budgetmidler i fremtiden, men vi ønsker ikke at foregribe en kommende midtvejsrevision af det langsigtede budget ved på nuværende tidspunkt at indtage en holdning til enkelte dele af den.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min fortræffelige polske kollega Jacek Saryusz-Wolskis initiativbetænkning om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), som har været med til at styrke den europæiske identitet og EU's rolle som global aktør. Jeg er enig i, at FUSP's demokratiske legitimitet bør styrkes ved at lade Parlamentet udøve en reel kontrolfunktion i forhold til denne politik og sikre, at det taler med én stemme, og ved at kræve forskellige prioriteringer: årsagerne til den aktuelle usikkerhed i Europa (terror, organiseret kriminalitet), energiforsyningssikkerhed, klimaændringer og bæredygtig udvikling, forbedring af stabiliteten i naboregionerne, krisestyring og konfliktforebyggelse og konfliktløsning, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben, migrationsforvaltning, fremme af menneskerettigheder og borgerrettigheder overalt i verden. Den geografiske topprioritet bør være stabilitet på Vestbalkan og intensivering af dialogen med Serbien og Kosovo.
Jeg går ind for, at Europa-Parlamentet fremsætter specifikke forslag om finansiering og budgetkontrol for den kommende tjeneste for EU's Optræden Udadtil (TEU).
Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg vil gerne starte med at lykønske hr. Saryusz-Wolski for sin betænkning om EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Jeg er enig med ordføreren i, at det ikke er nok blot at tale om en fælles udenrigspolitik. Vi skal bevise. at EU er klar til at tage et fælles standpunkt om afgørende emner. I forbindelse med vigtige emner såsom Ruslands aggressive energipolitik, begivenhederne i Kosovo og i tilfældet med Tibet har EU for nylig vist, at FUSP fortsat er et fjernt mål. Så længe EU tillader, at dens troværdighed på den internationale scene bliver undermineret som i de førnævnte tilfælde, og så længe enkelte medlemsstater fortsat handler på et bilateralt grundlag, vil gennemførelsen af FUSP fortsat bare være et mål.
Vi kan ikke opnå noget med endnu en bestemmelse om fælles politik, hvis vi ikke begynder at tale med én stemme om emner, der har altafgørende interesse for Europa.
Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemmer for denne betænkning. Jeg stemte også for De Grønnes ændringsforslag 7, som klager over præsident Sarkozys "salgsfremstød af atomteknologi i hele verden". Jeg er bange for, at denne machoteknologi er alt for præget af fransk udenrigspolitik. Rygtet siger, at det ikke er hensynet til menneskerettigheder, der er grunden til, at Frankrig er den eneste medlemsstat, som har etableret et diplomatisk forhold til Nordkorea. Derimod er det på grund af fiaskoen i 2001, hvor den daværende Sydkoreanske regering lovede den franske atomindustri en uforholdsmæssig del af de atomkontrakter, der var associerede med KEDO-projektet, til at bygge to letvandsreaktorer i Nordkorea mod til gengæld at gøre frysningen af deres grafitmodererede reaktor i Taechon i stand til at producere våbenberiget plutonium. Frankrigs atombesættelse får alle os andre til at være mindre sikre.
Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Jeg stemte nej, fordi jeg ikke ønsker, at EU's fælles udenrigspolitik og væbnede styrker bliver styrket, med alt hvad dertil hører.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud min egen gruppes ændringsforslag 7 til hr. Saryusz-Wolskis betænkning, som udtrykker bekymring for præsident Sarkozys salgsfremstød af atomteknologi i hele verden, hvilket kan føre til styrket atomspredning. Befolkningen i Skotland er meget interesserede i spørgsmål vedrørende atomkraft, da Det Forenede Kongeriges atomvåben befinder sig på vores område. Skotland afviser regeringen i Londons planer om at bygge en ny generation af atomvåben, og jeg støtter fuldt ud den skotske regerings arbejde for at sikre, at disse våben ikke kommer til at eksistere.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. Saryusz-Wolskis betænkning om FUSP's årsrapport forsøger at definere de fælles værdier og prioriteter i forhold til EU's rolle på globalt plan. Med Lissabontraktaten vil EU have en mere effektiv og sammenhængende stemme med hensyn til internationale anliggender, og jeg glæder mig over, at betænkningen omhandler traktatens bidrag i denne henseende. Jeg stemte for betænkningen.
Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative ønsker ikke, at britisk udenrigspolitik bliver omfattet af EU. Vi afviser Lissabontraktaten, alle idéer om en "EU-udenrigsminister" eller en plads for EU i FN's Sikkerhedsråd samt enhver EU-rolle i forbindelse med sikkerhed. Vi stemte derfor imod betænkningen. Vi glæder os selvfølgelig over, at 27 nationer har fået muligheden for at tale med én stemme, da dette fuldt ud er sammenhængende med interesserne i britisk udenrigspolitik. Ligeledes støtter vi en bedre koordineret humanitær aktion og en mere solid tilgang i forbindelse med afskyelige regimer i Zimbabwe, Burma og andre steder.
Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har undladt at deltage i afstemningen om de dele af betænkningen, der henviser til NATO, da vi kommer fra et land, som ingen militær alliance har.
Med hensyn til ændringsforslag 14 mener vi, at det er faktuelt ukorrekt at sige, at traktaten ikke tillader militære intentioner. Selv i dag bruges EU-ressourcer til militære operationer, men ikke til en fælles EU-forsvarsstyrke.
Graham Booth (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Vi stemmer generelt imod EU-lovgivning og stemte især imod denne betænkning som helhed. Vi følte dog, at der var en række ændringsforslag, som vi kunne tilslutte os. Vi stemte for ændringsforslag 10 og 12, da disse forkaster militariseringen af EU. Vi er også imod militariseringen af EU. I disse ændringsforslag blev Kommissionen ikke opfordret til at handle, og man anerkendte heller ikke Kommissionens eller EU's autoritet. Det drejede sig blot om simple erklæringer, som vi tilfældigvis var enige i på netop dette område. Vi kunne derfor stemme for disse to ændringsforslag uden at gå på kompromis med vores overordnede holdning til både denne betænkning som helhed og EU-lovgivningen generelt.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hvis De var i tvivl om den såkaldte Lissabontraktats reelle betydning, ambition og anvendelsesområde, skal De blot læse beslutningerne om ESFP (den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik) og FUSP (den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik), som blev vedtaget af et flertal i Parlamentet, grundigt igennem, og Deres tvivl vil straks forsvinde.
De, som ønsker at fremme "europæisk integration" - dvs. de store finansielle og økonomiske koncerner, socialdemokraterne og højrefløjen - forsøger at stadfæste EU som en imperialistisk blok kontrolleret af stormagterne.
Ud over at bekræfte EU's indblandingspolitik (som vi så ved missionerne til Afghanistan, Tchad/Den Centralafrikanske Republik, Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Guinea-Bissau) og operationelle kapacitet ("til hurtigt og på samme tid at iværksætte to militære operationer under ESFP") fungerer denne betænkning som en reel guide til militarisering og militarisme. F.eks. understreger betænkningen følgende mål: udvidelse af "Den Europæiske Sikkerhedsstrategi", militær dimension af "civile missioner", militarisering af "udviklingsbistand" og "udvikling" som et påskud for indblanding, forstærkning af militære transportmidler (A400M militære fly og helikoptere), øgede udgifter til "forsvar" og militære aktioner, herunder brug af Fællesskabets budget, operationel kapacitet til at foretage militære aktioner samt koordinering af projekter og våbenindustrien.
Dette danner sammen med en række andre årsager baggrunden for, at vi stemte imod denne betænkning.
Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Jeg stemte imod betænkningen, fordi jeg ikke ønsker, at EU's fælles udenrigspolitik skal styrkes. Desuden er jeg imod militariseringen af EU.
Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Parlamentsmedlemmerne fra det britiske Labour-Parti stemte for betænkningen, som sætter fokus på gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi og ESFP-missionernes kontinuerlige rolle. Labour-Partiets parlamentsmedlemmer bifaldt især betænkningens fokus på mere velfungerende civile ESFP-missioner.
Labour-Partiets parlamentsmedlemmer stemte imod ordlyden i punkt 39, som beskriver Eurocorps' rolle. Da Det Forenede Kongerige ikke har noget med Eurocorps at gøre, og denne styrke aldrig er blevet brugt, mener Labour-Partiets parlamentsmedlemmer, at det er væsentligt at understrege, at der ingen stående styrker er under permanent EU-kommando, og vi mener ikke, at der er behov for sådanne strukturer.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder Helmut Kuhnes betænkning om årsberetningen om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi og ESFP. Jeg er enig med ordføreren i, at Lissabontraktaten forstærker Unionens beføjelser ved at give den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik en mere central rolle.
Medlemsstaternes sikkerhedsanliggender vil være af international karakter og vil derfor kræve et bredere europæisk samarbejde. Jeg bifalder derfor indførelsen af en solidaritetsbestemmelse medlemsstaterne imellem i forbindelse med sådanne anliggender. Jeg stemte for betænkningen.
Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Europas sikkerhedsbehov er ikke længere de samme. Risikoen for territoriale angreb, som er underforstået i den klassiske opfattelse af forsvar, er i stor udstrækning blevet afløst af de farer, der lurer ved de regionale grænseområder, der grænser op til EU. Derudover er der terrortruslen og den enorme stigning i migrationsstrømme, radikaliseringen af fundamentalister og ekstremister af forskellig art, den øgede menneskehandel og risikoen for spredning af masseødelæggelsesvåben.
For EU handler det ikke blot om at være i stand til at klare internationale kriser på egen hånd, men derimod om at etablere et uafhængigt europæisk forsvarssystem. EU bør imidlertid ikke begrænse sig til kun den militære dimension, når det som ønsket udvider sine eksterne aktiviteter. EU må samtidig påbegynde udviklingen af en civil krisestyringsmekanisme, som involverer politi, civile administratorer, den dømmende magt, civilbeskyttelse osv.
Den fælles sikkerhedspolitik skal derfor styrkes for at give Unionen en central rolle på den internationale geopolitiske scene - en rolle, som er forskellig, men ikke langt fra NATO's rolle. Med denne optimistiske bemærkning stemmer jeg i dag for Jacek Saryusz-Wolskis betænkning.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) EU's ambitioner på sikkerheds- og forsvarsområdet er helt klart ikke så store som dets kapacitet, og dette skyldes ikke udelukkende de traditionelle problemer med koordinering af og samarbejde om eksterne prioriteter. Der er også et centralt anliggende, som skal håndteres. Vi ved, at den eksterne dimension og etableringen af operationel kapacitet mangler mandskab, tilgængelighed og samarbejde. De kræver dog også offentlighedens forståelse for nødvendigheden og anvendeligheden af dette samarbejde. Vi må sammensætte denne strategi på baggrund af samarbejde - ved især at investere i interoperabilitet og ved at skabe operationel kapacitet på stedet - men det er især offentlighedens opbakning, som vi ofte mangler i denne dimension af vores politikker. Anerkendelse af behovet for og vigtigheden og effektiviteten af en sikkerheds- og forsvarsdimension afhænger i høj grad af offentlighedens opbakning, som så i høj grad afhænger af vores evner til at skabe denne opbakning.
Endelig vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt at huske, at Den Atlantiske Alliance er en grundlæggende faktor for EU's sikkerhed og forsvar, der under ingen omstændigheder hverken må eller kan tilsidesættes.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) De to betænkninger, den ene om den fælles udenrigspolitik, den anden om sikkerheds- og forsvarspolitik, vi skal stemme om i dag, har noget til fælles, nemlig at medlemsstaterne berøves rådigheden over deres udenrigs- og forsvarspolitik til fordel for tjenestemændene i Bruxelles.
Diplomatiet lægges i en højtstående repræsentants hænder som den egentlige udenrigsminister. Og da forsvaret er blevet fælles, ender det med at blive ét samlet forsvar, denne gang i USA's regi via NATO og FN, sådan som det klart fremgår af Europas forfatning II, Lissabontraktaten. Vores militærkapacitet er skåret ind til benet, fordi hovedparten af budgetterne nu bruges af Frankrig og Det Forenede Kongerige og er underkastet stabilitetspagten. Det franske og det britiske permanente sæde i FN's Sikkerhedsråd kan forventes at blive slået sammen til ét, der overlades en magtfuld europæer ... Kort og godt vil ingen af EU-landene have politisk og militær kapacitet til selv at varetage sin egen uafhængighed og frihed. Men dem har de jo også allerede givet afkald på og overdraget til eurokraterne. Vi er absolutte modstandere af denne katastrofale udvikling.
Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg støttede beslutningen om topmødet mellem EU og USA, fordi den, ud over at vedrøre anliggender som bilateralt partnerskab og globale udfordringer, også vedrører visumspørgsmålet, som er et særdeles vigtigt anliggende for polske statsborgere.
Polske statsborgere, som ønsker at besøge USA, skal stadig igennem den komplicerede og dyre visumprocedure.
Ca. 25 % af visumansøgningerne fra polske statsborgere bliver afvist. Hovedårsagen, og somme tider den eneste årsag hertil, er konsulatets mistanke om, at ansøgeren har i sinde at arbejde illegalt. Det forholder sig rent faktisk således, at størstedelen af polakkerne rejser til USA for at besøge familie. Godt tre fjerdedele af de 10 millioner polakker, der bor i USA, stammer fra den polske region Małopolska, hvilket forklarer de lange køer foran det amerikanske konsulat i Krakow.
Jeg mener, at eksistensen af en sådan procedure i forhold til en EU-medlemsstat kræver, at Unionen indtager en stærk holdning i dialogen med USA.
Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg ønsker, inden for rammerne af denne forhandling, at rejse spørgsmålet om USA's planer om et missilforsvarssystem, særligt med hensyn til Den Tjekkiske Republik. To tredjedele af den tjekkiske befolkning er imod planerne om opførelsen af radarinstallationer tæt på Prag.
To tjekkiske fredsaktivister har sultestrejket i tre uger i protest over, at den tjekkiske regering hårdnakket støtter disse planer, selv om alt tyder på, at disse planer kun vil forringe sikkerheden i EU. Jeg bifalder det faktum, at fremtrædende politikere nu slutter sig til disse to fredsaktivister og faster i 24 timer.
Jeg er enig med dem i, at EU har behov for at finde en fælles holdning til installationen af disse Star Wars-teknologier i Europa. Der er brug for en uopsættelig forhandling med Rådet her i Parlamentet. Jeg håber, at formanden vil arbejde for dette i næste måned.
Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Svenske Junilistan tilslutter sig fuldt ud de dele af beslutningen, der drejer sig om behandlingen af amerikanske fanger og transporten heraf gennem EU's medlemsstater. USA bør enten stille fangerne for en domstol eller løslade dem i overensstemmelse med international ret. De forhold, der hersker på Guantánamo og i andre fængsler, er totalt uacceptable.
Desværre omhandler betænkningen foruden dette problem mange andre anliggender, som andre internationale organer, herunder FN, er ansvarlige for. Vi mener ikke, at det er op til Europa-Parlamentet at tage stilling til den politiske situation i lande som Iran, Kosovo eller Irak, der ikke er i EU's umiddelbare nærhed. Europa-Parlamentet bør heller ikke forsøge at udvide EU's udenrigspolitik ved at opfordre andre lande til at udvikle samarbejde og fælles strategier for terrorisme og masseødelæggelsesvåben. Disse emner er meget ømtålelige og bør behandles af medlemsstaterne selv eller i samarbejde med legitime internationale organisationer, som er kompetente til at behandle sådanne emner. Junilistan kritiserer den del af beslutningen, som har til formål at afsætte store dele af EU's og USA's budgetter til sponsering af landbrugsforskning.
Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Parlamentsmedlemmerne fra det britiske Labour-Parti glæder sig over at have stemt for beslutningen forud for topmødet mellem EU og USA den 10. juni. Vi håber, at denne beslutning vil være medvirkende til et produktivt topmøde. Labour-Partiet glæder sig især over beslutningen om, at EU og USA skal arbejde tæt sammen om en række politiske udfordringer, og Labour-Partiets parlamentsmedlemmer støtter desuden varmt beslutningen om, at EU og USA skal gøre millenniumudviklingsmålene til det centrale mål i den internationale udviklingspolitik.
Parlamentsmedlemmerne fra det britiske Labour-Parti undlod at stemme om ændringsforslag 8, da vi ikke mener, at ordlyden har en fornuftig tilgang til emnet. Vi mener, at diskussionen også bør fokusere på Ruslands forpligtelser og bør omfatte større internationale nedrustningsbestræbelser, som det udtrykkeligt blev anbefalet i Den Socialdemokratiske Gruppes vellykkede ændringsforslag til betænkningen om den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, der også har været til afstemning i dag.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Det kommende amerikanske præsidentvalg giver mulighed for at ændre den politiske kurs, der er blevet ført på udenrigsområdet under Bushregeringen. En sådan forandring bør involvere EU, og EU bør stræbe efter at styrke partnerskabet mellem EU og USA, især i forbindelse med globale udfordringer som klimaforandringer og fattigdom. Jeg støtter Jan Marinus Wiersmas beslutningsforslag.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg og mine kolleger fra Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) stemmer imod det fælles beslutningsforslag af følgende grunde.
• Det kræver, at det imperialistiske samarbejde mellem USA og EU styrkes ved at forstærke NATO med henblik på at manipulere og udnytte befolkninger og stater.
• Det bekræfter EU's og USA's strategiske befolkningsfjendtlige alliance mod "terrorisme". Skønt der er mange hykleriske opfordringer til at respektere menneskerettighederne, er alliancen intet andet end et påskud for at føre ubarmhjertig krig mod befolkningen.
• Beslutningsforslaget bruger klimaændringernes konsekvenser for lande og befolkninger som en undskyldning for at bane vej for nye imperialistiske indgreb i forbund med USA.
• Beslutningsforslagets politik om, at alle parter skal behandles ens, støtter i virkeligheden de israelske besættelsestropper og deres forbrydelser på bekostning af det palæstinensiske folk. Det accepterer den fortsatte besættelse af Irak og Afghanistan og foreslår konkrete samarbejdsaktiviteter mellem USA og EU inden for EU/NATO protektoratet for Kosovo.
Beslutningsforslaget er desuden endnu et bevis på den definitive strategiske aftale mellem EU og USA på bekostning af befolkningen. Det spiller med de politiske muskler for at vise, at EU er USA's rival, mens EU i virkeligheden føler sig underlegen i forhold til USA.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Et af de mest overraskende elementer i EU-politik er måden, hvorpå forbindelserne mellem EU og USA behandles, især når der sammenlignes med vores forbindelser med andre nationer, som både rent politisk og kulturelt er mere forskellige fra os.
Det er klart, at der er holdningsforskelle, uoverensstemmelser, konkurrence og interesser, især legitime økonomiske interesser, som stiller os forskelligt. Det er imidlertid vigtigt, at vi er i stand til at kontrollere spændinger og uoverensstemmelser mellem partnere, som arbejder på samme projekt. Det er væsentligt at anerkende dette, således at vi kan handle og reagere på, hvad end vi står over for. Det første skridt i denne henseende er at fjerne de unødvendige og uretmæssige handelshindringer imellem EU og USA. Hvis vi virkelig ønsker at gøre noget ved den voldsomt stigende fattigdom, som er et unødvendigt resultat af en øget global efterspørgsel, er det ligeledes væsentligt at samarbejde indbyrdes og især med resten af verden om at sikre, at kriseramte lande opnår den handelsmæssige åbenhed, som er nødvendig for opbygningen af egen velstand. En solid alliance mellem frie samfund stimulerer nyskabelse og danner grundlag for opbyggelsen af en mere velstående verden.
Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det britiske Konservative og Unionistiske Parti er ivrige tilhængere af den transatlantiske forbindelse, men vi går dog ikke ind for at redefinere den som en forbindelse mellem EU og USA, især på forsvarsområdet, og vi forkaster således en del af punkt 16.
Betænkning af Jacek Saryusz-Wolski (A6-0189/2008) og forslag til beslutning - Topmødet EU/USA (RC-B6-0277/2008)
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne beslutning viser klart sine interimperialistiske modsætninger, idet den bekræfter samarbejdet mellem EU og USA og målsætningen om at styrke deres partnerskab - navnlig i lyset af det kommende præsidentvalg i USA - når det gælder om at dele "ansvaret" i verden.
Beslutningen bekræfter, at EU er den europæiske søjle i NATO, sådan som det fremgår af den europæiske sikkerhedsstrategi, og "henstiller til EU og USA at arbejde tættere sammen om en lang række fælles politiske udfordringer, navnlig i Mellemøsten, Iran, Irak, Kosovo og Vestbalkan, Afghanistan og Afrika".
Idet man i beslutningen glæder sig over 60 år med NATO, opfordrer man til iværksættelsen af "et nydefineret og stærkere partnerskab mellem EU og NATO" og understreger, at den europæiske sikkerhedsstrategi bør justeres, så den passer til det nye strategiske NATO-koncept under forhandling. I tråd med militarismen i Lissabontraktaten ser man i beslutningen "frem til en revurdering af sikkerhedsdimensionen i forbindelserne mellem EU og USA i lyset af resultaterne af NATO's strategiske opdatering og opdateringen af den europæiske sikkerhedsstrategi og indsættelsen af en ny amerikansk regering".
Beslutningen bekræfter og fastlægger med andre ord, at EU er en politisk, økonomisk og militær blok, der håber på at dele kontrollen over verden med USA (ved at forsøge at genskabe balancen i forbindelserne) med USA. Verden og de mennesker, som man passer på ...
Forslag til beslutning - Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen (RC-B6-0281/2008)
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for det fælles beslutningsforslag, der er stillet af fem politiske grupper, om Middelhavsunionen. Da Middelhavsregionen og Mellemøsten er af strategisk betydning for EU, er der behov for en Middelhavspolitik, der bygger på solidaritet, dialog, samarbejde og udveksling, med det formål at overvinde fælles udfordringer og nå det mål at skabe et område med fred, stabilitet og fælles velstand. Jeg bifalder initiativet fra Den Franske Republiks præsident, Nicolas Sarkozy, som lægger stor vægt på denne Middelhavsunion, og jeg håber, det konstituerende topmøde i Paris den 13. juli 2008 bliver en succes. Jeg støtter det politiske forslag om at give denne kommende union en parlamentarisk dimension med udgangspunkt i Den Parlamentariske Euro-Middelhavsforsamling. Jeg bifalder eksemplerne på foreslåede initiativer som f.eks. motorveje til søs, sammenkobling af motorveje gennem Maghreb, rensning af Middelhavet for forurening, civilbeskyttelse og solarprogrammet for Middelhavsområdet, elektricitetsproduktion med høj effekt ved hjælp af solenergi i den nordafrikanske ørken, afsaltning af havvand for at forbedre adgangen til drikkevand osv.
Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af det fælles beslutningsforslag om Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen.
I beslutningen påpeges med rette, at Middelhavsregionen og Mellemøsten er af strategisk betydning for EU. Vores politik over for disse lande bør bygge på solidaritet, dialog og samarbejde.
Barcelonaprocessen bør tilføres en frisk drivkraft for at opnå optimal virkning. Ud fra denne betragtning går det af Kommissionen foreslåede initiativ i den rigtige retning og har det fortrin, at det er koncentreret om konkrete regionale projekter, som vil kunne imødekomme behovene hos regionens borgere effektivt.
Kommissionens forslag går også ud på at oprette et medformandskab for Barcelonaprocessen, et fælles permanent udvalg og et sekretariat, hvilket vil bidrage til bedre samarbejde og dialog mellem de forskellige parter.
Desuden påpeges, at denne politiks hovedmål bør være fremme af retsstatsprincippet, demokrati, respekt for menneskerettigheder og politisk pluralisme.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) EU er ikke færdig med at desavouere superpræsident Sarkozy. Hans forslag om brændstofafgifter er forkastet, han får advarsler om ukontrollerede budgetglidninger, og nu bliver Middelhavsunionsprojektet forvandlet til en fornyelse af Barcelonaprocessen, som har været en fiasko i mere end 10 år.
Projektet om samarbejde mellem stater omkring mare nostrum med Frankrig ved roret bores nu i sænk. Herefterdags er hele Unionen om bord med Kommissionen i Bruxelles som styrmand. Det har den egentlige kaptajn bestemt, nemlig fru Merkels Tyskland.
Denne sag illustrerer glimrende to sandheder, nemlig at Nicolas Sarkozys store armbevægelser og mediesensationer kun tjener til at skjule hans egen magtesløshed. Frankrigs interesser er i hænderne på tjenestemændene i Bruxelles og underlagt EU's interesser.
Lad os bede til, at det frihedselskende irske folk, som har betalt sin frihed dyrt i historiens lob, vil befri os fra denne eurokratiske konstruktion, som bliver mindre og mindre legitim og mere og mere herskesyg.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hvis man kun læser den beslutning, der er vedtaget i dag, vil man være tilbøjelig til at tro på de mest reelle og velgørende intentioner fra EU, hvad angår "Middelhavsunionen". EU's forsigtige formulering afslører kun få antydninger om indgreb og de allestedsnærværende målsætninger om "at oprette et Euro-Middelhavs-frihandelsområde" og "frihandel" ledsaget af, naturligvis, "sociale" og "miljømæssige" lappeløsninger og retorik.
Kommission gør det dog klart, at "Middelhavsområdet er af vital strategisk betydning for EU i både politisk og økonomisk henseende". Kommissionen taler om, at "der er sket en væsentlig udvikling mod oprettelse af et Euromedfrihandelsområde i 2010", mens der peges på behovet for at stræbe efter "yderligere og hurtigere reformer" for EU's Middelhavspartnere. Kommissionen fremsætter en række prioriteter såsom transport (der peger mod muligheden for indførelse af en koncessionsordning af interesse for den private sektor og ledsaget af regeringsforanstaltninger, som skal sikre frihandel og fjerne de forskellige ikketoldmæssige forhindringer) og forøgelse af integrationen af energimarkederne.
EU ønsker at kontrollere hele Middelhavsregionen økonomisk, politisk og militært og søger at dominere regionens markeder og udnytte dens enorme ressourcer.
Det er kapitalisme, dit fjols!
Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Bare selve titlen på denne beslutning understreger hr. Sarkozys fiasko. Ikke nok med at han var Den Franske Republiks præsident, han agtede også blive ophavsmand til og derefter formand for en Euro-Middelhavsunion, som kun var åben for lande ved Middelhavets kyst.
Endnu inden det franske formandskab starter, falder hans korthus sammen. Tyskland gennemtrumfede sit syn på sagen, nemlig at alle EU's medlemsstater skulle være med i projektet, der blot blev opfattet som en videreudvikling af Barcelonaprocessen under ledelse af eurokraterne i Bruxelles.
Denne fiasko illustrerer vores lands fornedrelse i de europæiske institutioner. I Bruxelles' Europa bliver Frankrig langtfra styrket, som UMP og PS påstår, men derimod svækket på alle områder, både økonomisk med udryddelsen af vores landbostand og vores industris undergang og udflytning, militært med sløjfningen af vores forsvar, der er henvist til at lade sig opløse i et eurokorps, og demografisk med en indvandring, der truer vores nationale identitet.
Kun i et nyt Europa, fædrelandenes Europa, som bygger på staternes suverænitet og vores europæiske, kristne civilisations grundlæggende værdier, vil Frankrig kunne genindtage en stilling som førende magt og drive en storstilet udviklingssamarbejdspolitik omkring Middelhavet, hvor en af målsætningerne bl.a. er at fremme indvandrerbefolkningens tilbagevenden til hjemlandet
Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) I længere tid har EU arbejdet på særlige samarbejdsforbindelser med lande ved den afrikanske og den asiatiske Middelhavskyst. Dette samarbejde rejser konstant spørgsmålet, om vi dermed støtter diktaturet i Syrien, og om vi kan acceptere den måde, hvorpå Israel forsinker oprettelsen af en ligeværdig og internationalt anerkendt palæstinensisk nabostat. Den franske præsident Sarkozys idé om en særlig union mellem EU og alle Middelhavslandene får især støtte af offentligheden i de EU-lande, som selv grænser op til Middelhavet. Oprettelsen af en sådan union kan medvirke til, at EU opbygger indflydelsessfærer i området med uligeværdige partnere og følger USA's eksempel med de traditionelle aftaler mellem USA og dele af Latinamerika. Det kan også tjene til at legitimere diktaturerne i Tunesien, Libyen og Syrien og i mindre grad i Algeriet og Egypten. Det gør det lettere at sende flygtninge tilbage til sådanne stater. Og det giver mulighed for allerede nu at opvurdere kontakterne med Israel i stedet for at vente til efter anerkendelsen af en palæstinensisk nabostat. Det skyldes kun disse tilgrundliggende problemer, at jeg ikke stemmer for dette beslutningsforslag nu.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Parlamentsmedlemmerne fra Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) har stemt imod det fælles beslutningsforslag. Når alt kommer til alt, har Middelhavsunionen ikke jævnbyrdige, gensidigt gavnlige forbindelser med staterne i regionen. I stedet understøtter den EU's imperialistiske planer for hele Middelhavsregionen og Mellemøsten. Målet med denne union er at liberalisere markeder, således at de er lettere tilgængelige for europæiske monopolforetagender, som vil stå bedre i den monopolistiske kamp for kontrol over markederne. Regionens energiressourcer og rigdomsproducerende ressourcer vil blive udplyndret. Middelhavsunionen vil blive gennemført gennem øgede trusler, øget afpresning samt politisk og endog militært pres på stater og på befolkningerne. Beslutningen er også afslørende. Middelhavsunionens primære politiske målsætning påstås at være eksport af demokrati og menneskerettigheder fra EU til Middelhavslandene. Det er det påskud, EU bruger til at retfærdiggøre sine imperialistiske indgreb overalt. Det, som her fremmes, er i virkeligheden den imperialistiske USA/NATO/EU-plan for det "nye Mellemøsten". Det er grunden til, at den israelske besættelse af palæstinensiske landområder og folkedrabet på det palæstinensiske folk ikke bliver nævnt.
Folk bør ikke gøre sig nogen illusioner om karakteren af Middelhavsunionen og dens målsætninger. De bør kæmpe imod den.
Betænkning af Donato Tommaso Veraldi (A6-0182/2008)
Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Andelen af unge landbrugere i EU falder fortsat. For tiden er kun 7 % af landbrugerne under 35 år. I mange tilfælde forlader de unge landbruget på grund af høje investeringsomkostninger, som betyder, at det er umuligt for dem at være konkurrencedygtige på markedet.
Vi bør derfor hjælpe unge landbrugere med at gøre brug af EU-støtte til dette formål. Unge landbrugere vil få gavn af lavt forrentede lån, der gør det muligt for dem at gennemføre deres planer uden at løbe risikoen for at blive højt forgældede. Derudover skal der med omhu sikres, at kriterierne for at få adgang til EU-støtte ikke er for krævende og ikke ekskluderer mindre landbrug, der fokuserer på egnsprodukter frem for masseproduktion. Størstedelen af landbrugerne i det sydlige Polen og i voivodskaberne Lille-Polen og Swietokrzyskie svarer til denne beskrivelse.
Veraldis betænkning omhandler alle disse punkter, og af den grund stemte jeg for betænkningen.
Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Under henvisning til vanskelighederne i forbindelse med generationsskiftet i det europæiske landbrug har Europa-Parlamentet ønsket at overveje mulighederne for at fremme etableringen af unge landbrugere, således at overvejelserne kunne anvendes som retningslinjer for sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik. Som skyggeordfører for PSE-Gruppen har jeg stillet følgende forslag:
- dette er en prioritet for at kunne imødegå udfordringerne i relation til fødevarer, energi, miljø og forvaltning af landområder
- de nye landbrugere bør have ret til støtteforanstaltninger, navnlig dem, som ikke arver bedriften, og dem, der etablerer sig i egne med naturligt vedvarende handicap: højere etableringsstøtte, rentegodtgørelse for landbrugslån og, opfølgningsforanstaltninger efter etablering
- disse støtteforanstaltninger bør være obligatoriske som led i den fælles landbrugspolitiks anden søjle, og spørgsmålet om adgangen til landbrugsjord bør undersøges
- levevilkårene i landdistrikterne bør forbedres, bl.a. med lige adgang til offentlige tjenesteydelser, service til befolkningen og steder for socialt samkvem
- vi bør udbygge adgangen til erhvervsuddannelse (vikar under videreuddannelse, adgang landbrugsforskningsresultater)
- vi bør øge opmærksomheden på landbrugserhvervet og kravene til landbrugerne på europæisk plan.
Lena Ek (ALDE), skriftlig. - (SV) EU bør ikke beskæftige sig med alting. Princippet om et slankere, men stærkere EU indebærer, at EU kun skal beskæftige sig med spørgsmål, som har hjemmel i den oprindelige traktat, og hvor der opstår problemer med hensyn til at fastlægge, hvor grænserne går, skal proportionalitet, effektivitet og relevans tages i betragtning.
Jeg har valgt at undlade at stemme om betænkningen om unge landbrugeres fremtid inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik. Betænkningen indeholder mange forslag, som forbedrer situationen for nyetablerede unge, såvel som forslag der kan bidrage til en øget produktion af fødevarer. Men samtidig indeholder teksten også punkter, der helt klart er af national betydning og burde besluttes på nationalt plan.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Mange af betænkningens forslag, som vi har stillet nogle få ændringsforslag til, går i den rigtige retning, særligt dem der henviser til de "fortsatte vanskeligheder" som de unge landbrugere står over for, som f.eks. høje etableringsomkostninger, store gældsbyrder og mangel på ledige bedrifter. Vi er kommet med forskellige forslag, som vi vil henlede Kommissionens opmærksomhed på i fremtiden, særligt:
- behovet for at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at støtte, følge og rådgive de unge landbrugere under etableringsstøtteordningen med henblik på at øge antallet af vellykkede etableringer og samtidig minimere eller undgå situationer, hvor landbrugere må opgive eller endog går fallit,
- oprettelsen af en jordbank på basis af arealer, der frigøres som følge af førtidspensionering,
- behovet for støtte til fælles indkøb af dyrt maskineri og udstyr, som den enkelte landbruger kun anvender i beskedent omfang,
Imidlertid betragter vi de foranstaltninger, som er vedtaget til løsning af de foreliggende problemer med, at Portugal er den EU-medlemsstat med den laveste andel af unge landbrugere (under 4 %), som utilstrækkelige. Det er vigtigt, at produktionsaktivitet bliver behørigt værdsat med rimelige priser for produktionen inden for den aktuelle revision af den fælles landbrugspolitik.
Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I de seneste årtier er europæiske landområder i højere grad blevet forladt, en tendens, som har været ledsaget af en gradvis aldring af befolkningen.
Denne aldring af landbrugsbefolkningen er bekymrende for landbrugets fremtid i Europa. Det er grunden til, at jeg mener, at Veraldis betænkning er meget vigtig, idet den undersøger forskellige aspekter, der er forbundet med unge landbrugeres forventninger og muligheder, som spiller en afgørende rolle for den bæredygtige udvikling af Europas landdistrikter.
Jeg mener, at unge landbrugere er særlig vigtige for udviklingen af en dynamisk landbrugssektor med henblik på at nå Lissabonstrategiens målsætninger. Generationsskiftet skal derfor betragtes som en af prioriteterne under den nye fælles landbrugspolitik.
Urszula Gacek (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Vi burde hilse det faktum, at Parlamentet med stort flertal har vedtaget betænkningen om unge landbrugeres fremtid inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik, velkommen.
Meddelelserne om stigende EU-støtte til unge landbrugere er af særlig betydning. En af disse meddelelser er en erklæring, der handler om lettere adgang til præferencelån for denne gruppe landbrugere.
Yderligere praktisk hjælp er vigtig i forhold til at skabe reelle muligheder for unge landbrugere, der ønsker at fortætte familietraditionerne i voivodskabet Lille-Polen for at opnå en rimelig indtægt.
Hvis den lovede hjælp har den ønskede effekt vil situationer, hvorved landsbyer i Lille-Polen, der udelukkende er beboet af ældre mennesker, som tager sig af deres børnebørn, hvis forældre føler, at den eneste mulighed, de har, er at søge arbejde i udlandet, måske blive mindre almindeligt. Denne betænkning har derfor en social såvel som en økonomisk dimension.
Unge landbrugere ønsker at bevare traditionerne, men de er ligeledes klar over, at hvis ikke de også trækker på anden erfaring og teknologi, vil de ikke være i stand til at omdanne deres familiebedrifter til moderne, konkurrencedygtige og rentable virksomheder. Støtte til udvikling af moderne metoder og landbrugsmaskinel er derfor et særligt vigtigt træk ved den beslutning, der er vedtaget i dag.
Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi fra Junilistan har som sædvanlig bemærket, at det i dette tilfælde er heldigt, at Europa-Parlamentet ikke har beføjelser i den fælles beslutningsprocedure om EU's landbrugspolitik, for hvis det havde haft beføjelser, ville EU være blevet fanget i en fælde af protektionisme og høje tilskud til forskellige grupper inden for landbrugssektoren.
Denne initiativbetænkning indeholder en række absurde forslag som f.eks. endnu et "europæisk år", denne gang for "en dialog mellem by og land". Hvis hvert europæiske år, der er blevet foreslået af Europa-Parlamentet, skulle gøres til en realitet, ville hvert år fra nu af og til slutningen af århundredet formentlig været reserveret på forhånd.
Bekræftelsen i punkt 35 af, at foranstaltninger for udvikling af landdistrikter skal sigte direkte mod landbrugere, styrker Junilistans indtryk om, at den gamle overbebyrdede "fælles landbrugspolitik" nu blot har skiftet navn til "udvikling af landdistrikterne" i EU-budgettet.
Det er med ængstelse, at vi bemærker, at Europa-Parlamentet nu opfordrer til en anerkendelse af ikkehandelsmæssige forhold som importkriterier i WTO-sammenhæng. Vi anser det blot for at være et indledende skridt mod en introduktion af barrierer mod handel og protektionisme over for resten af verden.
Jeg har derfor valgt at stemme imod denne betænkning.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Veraldi-betænkningen om unge landbrugeres fremtid kaster lys over en række vigtige punkter, som er af relevans for alle EU's landbrugsområder. Betænkningen anerkender ligeledes, at landbrugsmetoder, der har rødder i særlige geografiske områder og kulturelle traditioner i Europa, skal bevares, forbedres og fremmes. Jeg støtter med liv og sjæl disse synspunkter og mener, at de kan bruges på tværs af hele EU's arbejdsbyrde.
Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for denne betænkning, idet jeg mener, at de deri fastsatte foranstaltninger er et supplement til nationale programmer på dette område. Det nationale program for udvikling af landdistrikterne i Rumænien fremsætter en foranstaltning, der giver tilskud fra EU-fonde til udvikling af landdistrikter med op til 40.000 euro pr. person. Der er dog svære betingelser, der skal opfyldes, og dermed har vi endnu kun et lille antal af ansøgninger til dette område.
Den betænkning, som vi vedtager i dag, fremsætter en række betydningsfulde foranstaltninger, både hvad angår finansiel støtte af unge landbrugere og i forbindelse med visse vigtige juridiske aspekter, såsom lettelse ved overdragelse af arv af landbrugsejendomme eller lettere adgang til opnåelse af banklån. Erhvervsuddannelser og uddannelseskomponenter, der tilbydes de unge i landområder, er ligeledes vigtige. Jeg mener derfor, at den fremtidige lovgivning skal tage hensyn til det enorme misforhold mellem den yngre befolkning på 35 år, der er aktiv i landbrugssektorer (kun 8,5 % af alle landbrugere i Europa), og de andre alderskategorier på dette område.
Disse foranstaltninger vil uden tvivl bidrage til en succes for de nationale programmer, som er det største omdrejningspunkt i støtten til de unge landbrugere, og som er fremsat af det nationale program for udvikling af landdistrikterne (PNDR) i Rumænien.
Christa Klaß (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Hvilke overvejelser gør unge mennesker sig i dag, når de skal vælge erhverv? Handler det om fagets indhold, om fremtidsperspektiverne eller hurtige penge? Alle disse spørgsmål bliver ofte besvaret negativt, når det gælder landmandserhvervet. Kun 7 % af landmændene er under 35 år, og dette erhverv er dermed i alarmerende grad på retur. Mange unge mennesker har glæde ved landmandserhvervet, ved at arbejde i den frie natur med dyr og planter. Er det fremtidsperspektiverne eller en generel usikkerhed, som afskrækker de unge? Hvor det tidligere var en privilegeret og sikker position at være den, der skulle arve gården, så følger der i dag mange byrder og påbud med at være den, der overtager gården. Vi ved, at kun veluddannede og motiverede landmænd i Europa kan garantere vores levestandard, når det gælder sund mad og sund natur. Vi skal imidlertid også være klar over de udfordringer, som de unge landmænd står over for. Vi skal inddrage de unge landmænd mere i de politiske diskussioner og beslutninger. De er Europas håb! De tager de økologiske og økonomiske udfordringer op og sørger for et afbalanceret socialt miljø i landdistrikterne. De har brug for en politik, man kan stole på.
Roselyne Lefrançois (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg bifalder godkendelsen af denne betænkning, som fremhæver, hvor afgørende betydning generationsfornyelsen blandt landbrugere har for EU.
De unge landbrugere er faktisk bedst i stand til at tage de nye udfordringer til landbruget op. De kan udnytte de ældres erfaring og er i besiddelse af den nødvendige dynamik og entusiasme til at håndtere den uomgængelige omstilling i miljømæssig, teknologisk og økonomisk retning, der vil sikre fremtidens europæiske landbrug en central plads i verden.
Det gælder fremover om at forene en stadig stigende landbrugsproduktion med en vedvarende satsning på produktkvalitet og -sikkerhed som led i de globale bestræbelser på at bevare naturressourcer og -miljøer.
Men det kræver en større og større økonomisk og personlig investering fra de unge landbrugeres side. Derfor bør der til erhvervelse af tidssvarende materielle og intellektuelle værktøjer ydes mere støtte fra EU til unge landbrugere, som denne betænkning fremfører, navnlig med hensyn til adgang til teknologiske innovationer.
For den fælles landbrugspolitik kan ikke tillade sig at svigte dem, der skal sikre Fællesskabet en bæredygtig fødevareuafhængighed, som respekterer mennesker og natur.
Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for hr. Veraldis betænkning, fordi jeg altid støtter initiativer til at sikre EU et bæredygtigt, konkurrencedygtigt og produktivt landbrug fremover.
Det er vigtigt at fremme unges adgang til landbrugsfødevaresektoren for at gennemføre et generationsskifte, som kan sikre sektorens dynamik.
Hvis de unge landbrugere skal kunne leve op til de talrige udfordringer og forventninger, f.eks. fremstille kvalitetsfødevarer, garantere fødevaresikkerheden, beskytte miljøet, bevare biodiversiteten og vedligeholde landskabet, er det tvingende nødvendigt at revidere etableringspræmiens størrelse, som har været uændret i årevis. Desuden bør vi undgå at sammenkoble etableringspræmien med krav om en forretningsplan for ikke at hæmme de unge landbrugeres innovationsånd.
Imidlertid må vi også konstatere, at midaldrende landbrugere står over for samme udfordringer. Deres situation bør ikke forringes, så det går ud over eksisterende bedrifter.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Det er vigtigt at opmuntre de unge til at gå ind i landbrugssektoren for at garantere en fremtid for landbrugsområdet. Der skal gives støtte til nytilkommende i landbrugssektoren, inklusiv unge landbrugere. Jeg støtter den generelle linje i Veraldi-betænkningen om unge landbrugeres fremtid inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik og stemte i overensstemmelse hermed.
James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Statistikker viser, at landbefolkningen på tværs af Europa falder og ældes med lige stor hast. Ydermere er antallet af bedrifter, der på nuværende tidspunkt er ledet af unge mennesker, ekstremt lavt. Det er en bekymrende tendens, som berører alle medlemsstater.
Unge mennesker ser ikke landbrug som en karrieremulighed, da spørgsmål såsom arv af bedrifter og vanskeligheder med at optage lån i mange tilfælde ganske enkelt vejer tungere end fordelene ved at starte op.
Denne indsigtsfulde betænkning behandler de vigtigste spørgsmål, der afskrækker de unge fra at gå ind i landbrugssektoren, og foreslår nogle praktiske løsninger på disse problemer. Når alt kommer til alt, hvis vi ønsker at sikre stabilitet og udvikling af Europas landbrugssektor, må vi give de unge nogle incitamenter til at gå ind i landbrugssektoren, og vi må fjerne de problemer, som de står over for.
Denne betænkning anerkender ligeledes, at landbrug, som enhver anden moderne virksomhed, skal være konkurrencedygtigt, effektivt og i stand til at svare og tilpasse sig markedets behov. Vi er nødt til at træffe foranstaltninger, som støtter og opmuntrer de unge landbrugere i denne sammenhæng, eftersom de næste generationer af landbrugere er nøglen til en dynamisk og innovativ landbrugssektor i Europa.
Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Slovakiet har akkurat som andre nye medlemsstater en høj andel af landområder. Landområderne udgør næsten 80 % af landets totale areal, og i følge statistikkerne er det, hvor mere end 44 % af befolkningen bor.
Den nuværende situation i fødevareindustrien, høje priser på fødevarer og produktion af kvalitetsfødevarer er de største udfordringer for landområderne i Europa. Det er godt at se, at unge landbrugere særligt er interesseret i økologisk landbrug. Det giver en vis garanti for den voksende vigtighed af landbrug, der sigter mod at fremme udvikling af landområderne.
Iværksætterånden inden for landbrug har de typiske karakteristika og indebærer langt større risici end iværksætterånden i andre økonomiske sektorer. Mange unge mennesker mener, at det er umuligt at etablere en landbrugsbedrift på grund af de høje omkostninger. Ved at introducere forskellige incitamenter kan unge landbrugere hjælpes til enten at etablere en bedrift eller (senere) modernisere deres virksomheder.
Jeg stemte for ordfører Donato Tommaso Veraldis betænkning om unge landbrugeres fremtid inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik, da jeg er overbevist om, at vi ved at støtte de unge landbrugere kan bidrage markant til at forbedre beskæftigelsesgraden i de europæiske randområder og forhindre unge mennesker i at forlade landområderne.
Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for denne betænkning, men jeg må fremhæve, at ændringsforslag 35 efter min mening er uacceptabelt, og delegationen fra det britiske Labour-Parti og jeg vil stemme imod dette bestemte ændringsforslag.
Bæredygtig udvikling af landdistrikterne er nøglen til at opretholde vores landdistrikter og landbefolkningens traditionelle levevis. Medlemmerne husker måske, at det kun var det britiske Labour-Partis medlemmer der, vedrørende spørgsmålet om graduering, rent faktisk støttede den målrettede indsats for at styre vores prioriteter væk fra direkte betalinger og mod bæredygtig udvikling af landdistrikter.
Landbrugere har en vigtig rolle at spille i gennemførelsen af bæredygtighed i og udvikling af landdistrikterne, men de er ikke de eneste, der er involveret i denne gennemførelse, hvilket er grunden til, at jeg ikke kan støtte ændringsforslag 35.
Parlamentet har gjort det til en vane bestandigt at bede om direkte betalinger til landbrugere, og det vil uden tvivl gøre det samme, når vi skal diskutere sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i den nærmeste fremtid. Jeg tror, at de blandt os, som ønsker, at tingene må ændres på dette punkt, og at vi skal væk fra et system, som belønner manglende effektivitet på bekostning af effektivt landbrug, er dem, der virkelig tror på bæredygtig udvikling af landdistrikterne.
Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Den aldrende landbefolkning, opgivelsen af dyrkede arealer og det stadige fald i antallet af unge, der arbejder inden for landbruget, er en nyere udvikling, som er sket inden for de seneste 20 år. EU har i løbet af disse år undladt at give sig i kast med de problemer, som små og mellemstore landmænd, især unge landmænd, står over for. EU's foranstaltninger hører sammen med dets antilandbrugspolitik, som har til formål at begrænse produktionen og samle jorden på nogle få store landbrug. Resultatet bliver, at landbefolkningen skrumper ind, og landdistrikterne affolkes, og det gælder især med hensyn til unge mennesker.
Betænkningen indeholder kun konklusioner. De foranstaltninger, den nævner, falder inden for rammerne af denne politik, så de skjuler den virkelige årsag til problemerne, nemlig EU's konfrontationspolitik. Sammen med den landbrugsfjendtlige fælles landbrugspolitik sigter denne politik mod at fremme og øge de multinationale monopolforetagenders fortjenester og kaste sig over de små og mellemstore landmænds indtægter. Betænkningen støtter aktivt den delvise revision, der blev foretaget af den fælles landbrugspolitik i 2003, de foreslåede foranstaltninger i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, og inddragelsen af landbrugsøkonomien inden for rammerne af EU's befolkningsfjendtlige Lissabonstrategi.
En forkastelse af EU's befolkningsfjendtlige og landbrugsfjendtlige politik er den eneste løsning, der gør det muligt for landmændene at blive på deres jord. Det vil garantere dem en anstændig indtægt i stedet for at fremme de multinationale monopolforetagenders mål og interesser.
Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Som medlem af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU må jeg lykønske Alain Hutchinson for hans betænkning, som jeg fuldt ud støtter. Forsamlingens arbejde og især de muligheder, den giver for direkte kontakt mellem parlamentsmedlemmer på begge sider, bidrager i høj grad til at gøre EU synlig i de mest fjerntliggende regioner i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Forsamlingen arbejder ikke udelukkende efter en stram handlingsplan. Den er også i stand til at reagere hurtigt på krisesituationer og begivenheder under udvikling. Forsamlingen vedtager trods alt betænkninger og beslutninger, der resulterer i mobiliseringen af materiel og finansiel EU-støtte. Der er et stort behov for denne støtte, der afventes med utålmodighed, særligt i katastroferamte regioner.
Jeg ønsker at udtrykke min glæde over den organisatoriske ordning. Møderne, der på skift afholdes i EU og AVS-landene, giver medlemmerne af Forsamlingen mulighed for at gøre sig bekendte med og opnå en bedre forståelse af situationen på stedet. Jeg støtter ligeledes ordningen med workshopper og informations- og undersøgelsesrejser i samarbejde med Forsamlingen. Jeg ønsker især at udtrykke min fulde støtte til idéen om et kvindeforum, der gør det muligt at fremme drøftelsen af og udvekslingen af god praksis om ligebehandling af mænd og kvinder. Jeg mener, at hvis Europa-Parlamentet ønsker, at AVS-landene skal betragte det som en demokratifremmende institution, kan det ikke se igennem fingrene med den uretfærdighed, som kvinder i disse regioner så ofte oplever.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi hilser de nationale parlamenters og parlamentsmedlemmernes inddragelse og deltagelse i forhandlingerne om EU's økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) velkommen, men mener, at den vedtagne politiske stillingtagen til disse ØPA'er ikke kun må begrænses til "processen" uden omtale af deres indhold.
Hvis denne holdning blev indtaget, ville det være udtryk for et uhæderligt forsøg på at lede opmærksomheden væk fra det egentlige problem, nemlig at man med de foreslåede ØPA'er sigter mod at etablere neokoloniale forbindelser gennem frihandelsaftaler. Med disse aftaler kan EU, stormagterne og deres største finansielle og økonomiske koncerner tvinge disse lande til at åbne op for deres markeder, sælge deres varer og tjenesteydelser, udnytte landenes råstoffer og pålægge dem en eksportorienteret produktionsmodel, hvorved disse lande mister deres suverænitet, og deres udvikling gøres afhængig af EU's interesser.
Det ligger i kapitalismens natur ...
Efter princippet om at høste, som man sår, vil vores kapitalistiske hensigter for langt størstedelen af menneskeheden føre til prisstigninger, arbejdsløshed, fattigdom, sult osv.
Vi bør derfor sige nej til ØPA'er og til neokolonialisme.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Alain Hutchinsons betænkning. Det arbejde, Europa-Parlamentet gennem årtierne har udført i fællesskab med AVS-landene er noget, som vi som institution kan betragte med en vis tilfredshed.
Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Jeg har været medlem af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU siden min første mandatperiode. Alain Hutchinsons betænkning om Forsamlingens arbejde i 2007 er, efter min mening, en omfattende redegørelse for de fremskridt, der er gjort i det seneste år, og de udfordringer, som vi har stået over for.
Jeg er overbevist om, at det er et skridt i den rigtige retning, at de stående udvalg nu også vil være ansvarlige for at følge op på beslutninger. Det giver mulighed for en langt mere indgående dialog end det tidligere var tilfældet i den mere formelle opfølgning, der fandt sted på plenarmødet. Desuden har Forsamlingen spillet en nøglerolle i overvågningen af forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er). Interaktionen mellem parlamentsmedlemmer har fremmet gennemsigtigheden i processen og sikret, at der tages mere hensyn til spørgsmål på græsrodsplan.
Det er netop på grund af arbejdets karakter, at Den Parlamentariske Forsamling efter min opfattelse er blevet en vigtig aktør i EU's udviklingssamarbejde. Styrkelsen af den parlamentariske dimension og et tæt samarbejde i opfølgningsprocessen vil i stigende grad kunne sikre, at EU-midlerne går direkte til opfyldelsen af befolkningens behov og, for eksempel, opnåelsen af millenniummålene for sundhed og uddannelse.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser Alain Hutchinsons betænkning om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2007 velkommen. En større inddragelse af parlamenter og civilsamfundet kan forbedre og medvirke til at styrke forbindelserne mellem AVS og EU. Det er gennem et sådant samarbejde, at vi kan forbedre kvaliteten af udviklingsbistanden og gøre den mere målrettet. Jeg stemte derfor for betænkningens henstillinger.
Eoin Ryan (UEN), skriftlig. - (GA) Jeg støttede med glæde Alain Hutchinsons betænkning om sidste års arbejde i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. Jeg vil gerne henvise til nogle af aspekterne i betænkningen, som jeg er meget imponeret over.
Det er heldigt, at ordføreren nævnte de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er). EU bør nøje følge udviklingen i ØPA-forhandlingerne, og det har Den Blandede Parlamentariske Forsamling gjort. Som anført af ordføreren spiller Den Blandede Parlamentariske Forsamling en central rolle i opfølgningen af forhandlingerne og skabelsen af kontakter mellem de to sider. EU og landene i Syd.
Jeg vil også gerne rose ordføreren for hans henvisning til Somalia som en "glemt krise". Somalia står dog ikke alene, og EU og AVS-landene er forpligtet til at støtte, hjælpe og rette fokus mod disse regioner.
Frem for alt andet fremhæver denne betænkning dog den store indsats, der er blevet gjort af Den Blandede Parlamentariske Forsamling, en indsats, der ikke altid nyder tilstrækkelig respekt.
Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Ordføreren henleder med rette opmærksomheden mod behovet for at danne en hensigtsmæssig ramme for en åben, demokratisk og indholdsrig dialog om ØPA-forhandlingerne mellem EU's medlemsstater og AVS-landene.
Et andet vigtigt aspekt er den stigende deltagelse af nationale parlamenter og civile samfund fra forskellige lande, der skal styrke AVS-EU-samarbejdet. Der bør især lægges vægt på regionalt samarbejde og regional integration. Fredsstyrkende operationer bør også i høj grad støttes, navnlig i de AVS-lande, hvor den politiske situation fortsat er ustabil.
Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Jeg stemte for betænkningen om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. Jeg mener, at det er en god idé, at de stående udvalg i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU følger op på beslutninger ved at mødes med de embedsmænd i Kommissionen, som er ansvarlige for de pågældende områder. Denne opfølgning har hidtil kun fundet sted på plenarmøder. Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU står over for mange opgaver, som alle sigter på at fremme den økonomiske udvikling i AVS-landene.
Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer for denne betænkning, der yder endnu et væsentligt bidrag til Europas økonomiske udvikling. Jeg bifalder derfor det fremragende stykke arbejde, udført af Gianni Pittella, som tydeligt har formuleret de forslag og principper, der bør regulere denne yderst vigtige sektor.
Harmoniseringen af realkreditmarkedet er et andet skridt mod et yderst vigtigt mål, nemlig gennemførelsen af et fuldt ud integreret indre marked, der søger at imødegå de eksisterende lovgivningsmæssige forskelle mellem medlemsstaterne. Finansielle tjenesteydelser er af almen økonomisk interesse, idet de spiller en central rolle både for den økonomiske udvikling og for gennemførelsen af Schengenaftalen.
Jeg tænker på de borgere, der har store problemer med at indhente præcise oplysninger, og på de bøder ved udtrædelse - ofte i form af høje udtrædelsesgebyrer - som de brugere, der ønsker at skifte kreditinstitut, konfronteres med.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Mens der er visse positive aspekter ved den betænkning, der i dag er blevet vedtaget, herunder oplysninger om og lettelse af visse bankprocedurer for forbrugerne, ligger adgangen til disse tjenester stadig inden for rammerne af et liberaliseret finansmarked, hvor målet i sin natur er at få maksimalt udbytte og ikke at beskytte forbrugerne. Vi har derfor undladt at stemme.
Det er ikke tilstrækkeligt at sikre retten til en bankkonto. Vi må sikre, at gebyrer eller andre typer sanktioner ikke pålægges kunden for tjenester, navnlig hvor de hårdest ramte er de personer, der er økonomisk svage, har konti med begrænsede midler og transaktioner eller ganske enkelt har en bankkonto.
Det er vigtigt at sikre de offentlige tjenesteydelser, der også eksisterer i den finansielle sektor, da de sociale uligheder i modsat fald vil stige og få drastiske følger for personer med begrænsede finansielle ressourcer, institutioner for social solidaritet og andre sociale organisationer, herunder små virksomheder og mikrovirksomheder.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Gianni Pitellas betænkning, som jeg støttede, fremhæver betydningen af kultur, vaner og sprog for forbrugernes valg og beskyttelse af finansielle produkter. EU's forskellige kulturer, vaner og sprog fortjener at blive respekteret i alle EU's arbejdsområder og er væsentlige, hvis EU-institutionernes arbejde skal vinde offentlighedens opbakning.
Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg mener, at den indsats, der er blevet ydet af det korresponderende udvalg og ordføreren, Othmar Karas, har ført den parlamentariske debat et skridt videre og kan bidrage til at klarlægge de problemer, der bør behandles og løses på området. Endvidere glæder det mig, at der endelig bliver lagt særlig vægt på små aktører og ikke udelukkende på store kapitalbevægelser.
Sektoren for finansielle tjenesteydelser tjener ikke blot store virksomheder, der opererer på europæisk eller interkontinentalt plan, men er også et vigtigt redskab for dem, der ønsker at udvikle idéer og drive virksomhed uden for deres eget lokale marked. Lovgivningsinitiativer på EU-plan vil uden tvivl føre til øget konkurrence og lavere omkostninger for forbrugerne, hvilket vil have positive konsekvenser for et større udbud og bredere adgang til sådanne tjenesteydelser for brugerne.
I betragtning af vigtigheden af denne sektor og af de fordele, som en bedre lovgivning på området kan afstedkomme, glæder det mig at erfare, at Europa-Parlamentet takket være denne betænkning endelig vil kunne foreslå hensigtsmæssige foranstaltninger til direkte gavn for forbrugerne.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Liberaliseringen af finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked er Kommissionens seneste forslag i forængelse af de libearliseringer, der blev fastsat i Lissabonstrategien. Hensigten er at tage endnu et skridt mod en fuldstændig liberalisering af tjenesteydelser i EU.
Som følge heraf, og som følge af andre initiativer, fremsættes der nu forslag om liberalisering af forskellige finansielle tjenesteydelser i detailleddet, navnlig bankprodukter, forsikringer og pensioner. Målet er at fjerne enhver form for "hindring", ved at anvende de sædvanlige argumenter om lavere priser og større valgmuligheder for forbrugerne, mens erfaringerne faktisk viser præcist det modsatte. Det er de store virksomheder, der gradvist øger deres fortjeneste på bekostning af mere kostbare tjenesteydelser for forbrugerne.
Vi er tilfredse med vedtagelsen af ændringsforslaget, som blev stillet af vores gruppe. Der bør gælde en særlig pligt til omhu for markedsføring af opsparinger og pensionsprodukter, da forbrugernes beslutninger på dette område normalt er af stor betydning, og da de som regel kun træffer dem én gang i livet. Det er imidlertid en kendsgerning, at det meste af betænkningen er negativ. Vi har derfor stemt imod den.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Som ordføreren ganske rigtigt påpeger, kræver et marked både udbud og efterspørgsel. Det krav gælder tilsyneladende ikke et grænseoverskridende marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet. Betænkningen bygger i øvrigt på påstanden om, at hvis der åbnes mulighed på udbudssiden, vil det uundgåeligt fremme efterspørgslen.
Men selv om vi alle gerne vil have adgang til billigere lån eller mere indbringende investeringer, er det ret usandsynligt, at en italiener i nær fremtid vil optage lån i en dansk eller cypriotisk bank til at købe sit hus eller sin bil. Enhver forstår udmærket hvorfor: problemer med sproget, med korrekt risikovurdering, usikkerhed over for skatteforhold osv. Ordføreren, som nævner, at forbrugeren lægger vægt på forhold som tillid, nærhed, og personlig kontakt, lader sig ikke besnære.
Denne trang til at skabe et så kunstigt marked skjuler slet et af hovedformålene med manøvren, nemlig at tvinge medlemsstaterne til at harmonisere deres skatter og lovgivninger for at træffe forberedelser mod alle eventualiteter eller gennemtrumfe en 117. overstatslig retsorden og i tilgift indføre euroen i de lande, der har forkastet den, så de kan deltage fuldt ud i dette hypotetiske marked.
Vi kan ikke godkende disse forslag.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Othmar Karas' betænkning om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked. Mit eget hjemland, Skotland, har en række finansielle selskaber i verdensklasse, og de kan drage fordel af at få adgang til hele det indre marked. De forskellige finansielle kulturer og traditioner i EU's medlemsstater bør dog respekteres, og jeg mener, at Othmar Karas' betænkning finder den rette balance, idet der tages hensyn til behovet for subsidiaritet på dette område.
Rovana Plumb (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for betænkningen om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked, da forbrugeradgangen til grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser i detailleddet udgør en vigtig faktor for styrkelsen af det indre marked, forudsat at forbrugerne sikres et højt beskyttelsesniveau.
Der bør med en fælles indsats på nationalt og europæisk niveau udvikles forbrugeroplysningskampagner om grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser.
Rumænien bør fremme forbrugernes bevidsthed og viden om FIN-NET-systemet, der spiller en central rolle for koordineringen af offentlige oplysninger om adgang til klagemuligheder og alternative løsninger, hovedsagelig i forbindelse med grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser.
Eoin Ryan (UEN), skriftlig. - (GA) Jeg støtter fuldt ud Karas- og Pitella-betænkningerne og deres indsats for at sikre, at banksektoren fungerer mere effektivt og er mere tilgængelig for private kunder og mindre virksomheder. Jeg er især enig i den artikel i Karas- betænkningen, der fremhæver selvregulering frem for indførelsen af ny lovgivning. Lovgivning er ikke altid den rette løsning, hvert tilfælde skal undersøges og nøje overvejes, og hver sektors konkurrencedygtighed og bæredygtighed skal nøje overvåges. Det er ofte sådan, at det, der er til gavn for sektoren, også vil være til gavn for kunden.
Jeg har imidlertid et stort problem med en bestemt artikel i Othmar Karas' betænkning, i hvilken han henviser til forskelle mellem forskellige medlemsstaters skatteret. Det virker på mig, som om artiklen er en kritik af subsidiaritetsprincippet, hvilket der ikke er belæg for. Det er op til de enkelte lande at fastsætte deres egne afgiftsgrupper, og det er disse afgiftsgrupper, der fremmer konkurrencen på det indre marked, og ikke omvendt.