Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 16. juni 2008 - Strasbourg

26. Samhørighedspolitikkens konsekvenser for integrationen af sårbare samfundsgrupper (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Gábor Harangozó for Regionaludviklingsudvalget om samhørighedspolitikkens konsekvenser for integrationen af sårbare samfundsgrupper (2007/2191(INI)) (A6-0212/2008).

  Gábor Harangozó, ordfører. - (HU) Tak, hr. formand! Kommissær Hübner, mine damer og herrer! Der findes regioner, hvor befolkningen ikke kan udnytte de muligheder, vi forsøger at give dem ved hjælp af EU's ressourcer med det formål at sætte dem i stand til at indhente EU-gennemsnittet så hurtigt som muligt og sætte en stopper for den fattigdom, de lever i.

Jeg igangsatte denne betænkning for at undersøge årsagerne til, at vi ikke har kunnet få udviklet disse regioner, og for at fremsætte henstillinger med henblik på at ændre denne situation og bringe den til ophør. Som der står i Kommissionens fjerde situationsrapport om samhørighed, fungerer samhørighedspolitikken meget godt på nationalt plan i nogle lande. I praktisk henseende er udviklingen blevet mere dynamisk, og der sker positive fremskridt med samhørigheden i lande, som allerede er EU-medlemmer og modtager støtte fra Samhørighedsfonden. Hvis vi ser på de lidt lavere territoriale niveauer, kan vi imidlertid se, at forskellene regionerne imellem ikke svinder ind i samme grad. Jeg vil gerne tage Ungarn som eksempel. I Ungarn er BNP pr. indbygger i den centrale del nået op på 110 % af EU-gennemsnittet. I fire af Ungarns syv regioner er BNP pr. indbygger imidlertid mindre end 45 % af EU-gennemsnittet. Her er forskellen dog i det mindste ikke længere voksende. I mange tilfælde står der imidlertid i den fjerde situationsrapport om samhørighed, at de territoriale forskelle inden for regionerne fortsat øges.

Hvad kan være grunden til, at nogle regioner er i stand til at udnytte de tilgængelige muligheder til deres fordel, mens andre ikke kan? Hvis vi ser nærmere på det, kan vi se, at der er nogle meget alvorlige underliggende strukturelle årsager på det territoriale plan. Områder, hvor der kun sker en ringe udvikling, mangler tydeligvis de menneskelige ressourcer til at generere egnede projekter, de mangler den basale infrastruktur til at skaffe investeringer til området, og de mangler passende uddannelse og ordentlige sundhedsydelser. Der findes mange mikroregioner, f.eks. i Ungarn, hvor den mandlige befolknings forventede levetid er mere end 15 år kortere end det nationale gennemsnit.

Hvad skal vi gøre ved det? Siden denne problemstilling er meget kompleks og tydeligvis koncentreret i visse mikroterritorier og mikroregioner, mener jeg, at vi skal vurdere, om det er rigtigt kun at undersøge samhørighedspolitikken på tværregionalt plan, altså på regionsniveau. Ville det ikke være bedre i stedet at undersøge, om vi har brug for mere fokuseret, mere præcist målrettede målinger på mikroregionalt plan, hvor de værste problemer forekommer? Fra nu af må vores udgangspunkt være at undersøge arten af de statistikker, som vi bruger som basis for vores beslutningstagning. Jeg var klar over problemet under udfærdigelsen af denne betænkning, men jeg kan ikke oplyse noget konkret grundlag for statistiske sammenligninger, da der er mangel på sammenlignelige mikroregionale statistiske data for hele EU. Fra nu af må vi undersøge, om det er hensigtsmæssigt at knytte samhørighed i landdistrikter, selv om disse primært er landbrugsområder, sammen med landbrugspolitikken. Ville det ikke være meget mere passende at løse problemerne i landdistrikterne i forbindelse med samhørighedspolitikken og anvende samhørighedspolitiske instrumenter og kun lade de landbrugspolitiske foranstaltninger spille en rent supplerende rolle?

På dette afgørende tidspunkt vil jeg gerne takke skyggeordførerne for deres usædvanligt konstruktive bidrag til udarbejdelsen af betænkningen. Samtidig vil jeg også gerne påpege, at efter flere ugers forhandlinger, og efter at jeg havde accepteret betænkningen fra PPE-DE-Gruppen, hvori de havde et væsentligt ændringsforslag til et vitalt punkt i betænkningen, så valgte PPE-DE-Gruppen alligevel at stemme imod sit eget ændringsforslag. Det får mig til at spørge: Hvad vil vi egentlig? Vil vi blot konstatere, at problemet findes, og ikke gøre mere ved det, eller er vi rede til at konfrontere os selv med problemet og udstede henstillinger om, hvordan vores politik skal ændres, og fokusere nærmere på, hvilke områder vi faktisk kan udrette noget på med hensyn til at løse problemet?

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Harangozó for betænkningen og også for hans indsats for at opnå enighed i udvalget om det vanskelige emne med sårbare samfund og grupper. For at undgå, at den økonomiske vækst ledsages af social polarisering i vores samfund, er samhørighedspolitikken målrettet social udstødelse, navnlig af sårbare samfund og grupper, og det vil fortsat være et samhørighedspolitisk mål i fremtiden.

Det er også rigtigt, at de problemer, der nævnes i betænkningen, ligger på grænsen mellem territorial samhørighed og social samhørighed, og at problemerne med social polarisering og social segregering, når disse er koncentreret i visse områder, bliver til spørgsmål om territorial samhørighed.

Vi står over for social udstødelse i de fattigste egne af EU, men vi har også lommer af social forarmelse i de rigeste byer i EU. I betænkningen opfordres Kommissionen til at fremlægge en omfattende definition af territorial samhørighed i forbindelse med den kommende grønbog om territorial samhørighed, og jeg kan bekræfte, at grønbogen, der skal offentliggøres i slutningen af september i år, vil bidrage til fremskridtene mod en fælles forståelse på tværs af EU af begrebet territorial samhørighed.

I betænkningen erkendes det også, at begrebet sårbare grupper og samfund som sådan ikke er let at definere og ikke bør begrænses til romasamfund alene. Men det erkendes generelt, at romasamfundenes situation i Europa fortjener særlig opmærksomhed. For at afhjælpe det mangesidede problem med udelukkelse af romaer må vi anlægge en integreret tilgang, og Parlamentet drøftede det til bunds i januar, da det vedtog en beslutning om en europæisk strategi for romaerne. I pakken om den reviderede social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden vil Kommissionen i begyndelsen af juli forelægge sit arbejdsdokument om EU's instrumenter og politikker for inddragelse af romaer.

Jeg deler ordførerens synspunkt om behovet for at udnytte synergien og komplementariteten mellem EU-politikkerne bedre og også mellem de forskellige finansielle instrumenter, vi råder over. Kommissionen var meget opmærksom på dette under forhandlingerne med de nationale og regionale myndigheder om de operationelle programmer i samhørighedspolitikken.

Med hensyn til spørgsmålet om at stille sammenlignelige regionsinterne data til rådighed fra alle regioner i EU, særligt med hensyn til sociale indikatorer, hvilket ganske vist er væsentligt, deler jeg ordførerens synspunkt, nemlig at det er en mere kompliceret sag. Som det vil være medlemmerne bekendt, producerer Eurostat ikke selv data, men forvalter data, der fremsendes fra de nationale statistiske systemer.

Vi har netop færdiggjort anden udgave af byrevisionen Urban Audit for perioden frem til 2004, og vi kan tydeligt se, hvor begrænsede mængder territoriale data der er til rådighed under det klassiske regionale NUTS 2-niveau. For at klare denne udfordring og samtidig udnytte sammenhængen med udarbejdelsen af grønbogen om territorial samhørighed har Generaldirektoratet for Regionalpolitik arbejdet på at forbedre kvaliteten af undersøgelsen af regionalpolitikken, herunder det statistiske grundlag. Som et resultat heraf er udgifterne for 2000-2006 i dag inddelt på NUTS 3-niveau, i 20 udgiftskategorier på dette niveau, og er tilgængelige for Mål I-regioner, Mål II, Urban, Interreg og Samhørighedsfonden.

En landdistriktrevision - en "Rural Audit" - er stadig en udfordring, vi har foran os. Desværre må jeg erkende i dag, at der endnu ikke findes pålidelige data om, hvor bestemte udstødte grupper er koncentreret, og derfor er det umuligt at krydse vores nyligt tilgængelige information om, til hvad og hvor de samhørighedspolitiske midler anvendes, med data om, hvor disse grupper befinder sig. Jeg mener, at som det ser ud i dag, opnår vi på dette område de største fremskridt med specifik forskning ved hjælp af kvalitative analyser.

Endnu engang takker jeg Parlamentet for at henlede vores opmærksomhed på alle disse vigtige spørgsmål, og jeg ser frem til debatten i dag.

  Ilda Figueiredo, ordfører for udtalelsen fra Landbrugsudvalget. - (PT) Hr. formand! Som ordfører for udtalelsen fra Landbrugsudvalget vil jeg gerne gentage, at der er behov for at støtte landdistrikterne, herunder bjergregioner, hvor kvinderne spiller en central rolle. Deres arbejde skal værdsættes, og de skal også sikres anstændig indkomst.

Der skal tilvejebringes velbetalte produktive aktiviteter og offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet for at fastholde de unge og forebygge affolkningen af landdistrikterne. Særligt skal der fokuseres på familielandbrug og små og mellemstore landbrug gennem en reform af den fælles landbrugspolitik, som er i gang i øjeblikket, for at fremme retfærdigheden, bekæmpe affolkningen af landdistrikterne og støtte landbrugsprodukter.

Jeg understreger også behovet for at støtte alle de mindre gunstigt stillede regioner, områder med permanente strukturelle ulemper, regioner og områder i EU's yderste periferi, som oplever industriel omstrukturering, flytninger og virksomhedslukninger, med henblik på at styrke den økonomiske og sociale samhørighed og den sociale inddragelse af sårbare samfund og grupper.

  Maria Petre, for PPE-DE-Gruppen. - (RO) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren for det arbejde og den indsats, han har gjort, for at forene de forskellige synspunkter. Vi er alle enige om, at sårbare grupper og samfund kæmper med mange vanskeligheder i deres udvikling og kræver speciel opmærksomhed på det samhørighedspolitiske område såvel som gennem de øvrige tilgængelige finansielle støtteinstrumenter.

Jeg har i alle arbejdets faser støttet behovet for at opdele betænkningen i to forskellige dele. Den ene om sårbare samfund med etnisk tilhørsforhold som synsvinkel, den anden om sårbare samfund bestemt ud fra visse geografiske handicap. Desværre er vores anmodning ikke slået igennem i betænkningens nuværende udformning. Vores gruppe har stillet tre ændringsforslag, hvis godkendelse vores stemme afhænger af, nemlig fjernelsen af betragtning Ee, hvis indhold er identisk med indholdet i betragtning I, hvor begrebet sårbart område forklares i form af en fortegnelse, samt fjernelsen af stk. 17. Vi håber, vi får ordførerens godkendelse i så henseende.

Endelig vil jeg gerne understrege to ting yderligere. Problemerne med sårbare samfund set fra en hvilken som helst synsvinkel, etnisk og/eller geografisk, kunne behandles mere effektivt, hvis der var samarbejde på dette område mellem lokale, regionale, nationale og europæiske myndigheder. Samtidig er uddannelsessystemet og de offentlige, sociale og transportmæssige infrastrukturer uundværlige for integrationen af sårbare grupper og samfund.

Jeg vil slutte med at præcisere, at vores endelige holdning er betinget af, som jeg allerede har nævnt, accepten af de tre ændringsforslag og særligt fjernelsen af stk. 17, som blev vedtaget i Kommissionen. Hvis disse ændringsforslag accepteres, vil vi naturligvis støtte betænkningen.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren for hans arbejde med at udarbejde betænkningen, som er blevet forelagt os i dag. Jeg er enig i, at der er behov for en mikroregional tilgang med fokus på regionsinterne forskelle og på de meste følsomme områder.

I visse tilfælde spiller de regionsinterne forskelle en endnu større rolle end forskellene regionerne imellem. Vi bør huske, at målet for og antagelsen bag EU's regionalpolitik er en nedbringelse af forskellene i udvikling mellem de enkelte områder i EU, og fænomenet med territorial udstødelse er der endnu ikke taget hensyn til i de politiske instrumenter. I de nye medlemsstater er det oftest i landdistrikterne, at der opstår social segregering, og tilvejebringelsen af lige muligheder mislykkes, mens økonomiske og sociale initiativer i regionerne er koncentreret i dynamiske centre, primært byområder.

Ressourcerne til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse varierer afhængigt af landet, men for at skabe et EU, som territorialt og social hænger sammen, må vi gennemføre ekstra foranstaltninger, der er rettet mod at frigøre det potentiale, som ligger latent i økonomisk tilbagestående områder.

  Ramona Nicole Mănescu, for ALDE-Gruppen. - (RO) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne ønske ordføreren tillykke med arbejdet.

Samhørighedspolitikken er afgørende for samfundene i de underudviklede regioner og delregioner. De samfundsøkonomiske aspekter som fattigdom, mangel på infrastruktur, administrativ kapacitet, afindustrialisering, lavt niveau for almen og erhvervsfaglig uddannelse, høj arbejdsløshed, ringe levevilkår samt indskrænket adgang til tjenesteydelser af almen interesse gør disse samfund til sårbare grupper, som udgør en endnu større udfordring for samhørigheden mellem EU's forskellige områder. Dermed opstår en indbyrdes afhængighed mellem behovet for at mindske de sociale og økonomiske forskelle mellem regionerne og behovet for social integration af sårbare grupper, hvilket naturligt bør føre til en konstruktiv proces med en territorial tilgang på såvel nationalt som europæisk plan.

Jeg tror, at manglen på statistikker for spredningen af disse grupper og graden af deres sociale udstødelse samt de manglende indikatorer for tværregionale forskelle, så der kan skaffes pålidelige data, endnu en gang beviser, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne og Kommissionen arbejder tættere sammen for at kunne tegne et reelt billede af de sårbare regioners og gruppers situation og udforme konkrete programmer og strategier for territorial udvikling og afhjælpning af social udstødelse.

Jeg mener også, at medlemsstaterne bør tage det første skridt ved at identificere disse sårbare grupper og prioritere dem i deres nationale strategiplaner og siden ved at indføre systemer til evaluering og overvågning. Vi bør ikke glemme, at migration som oftest er en konsekvens af fattigdom, og at migration som fænomen i sig selv genererer ustabilitet og konflikter. Derfor mener vi, at sårbare grupper i alle medlemsstater bør nyde godt af social bistand, lige muligheder og specifikke programmer, der fremmer udviklingen af regionen, hvor de kommer fra.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Harangozó for hans arbejde med dette vanskelige emne, selv om betænkningen ikke omhandler alle de spørgsmål, der vedrører situationer, personer eller miljøer, der er udstødt eller i risiko.

Trods det forhold at en betydelig del af EU's budget afsættes til gennemførelsen af den fælles samhørighedspolitik, er der fortsat alvorlige forskelle. Hvis vi f.eks. ser på BNP pr. indbygger, har de rigeste regioner et næsten 10 gange højere BNP end de fattigste regioner. Vi må huske, at der også er betydelige forskelle inden for den enkelte region. Der findes desuden fattige distrikter inden for store byområder. Og yderligere er det også et stort problem i mange landdistrikter. Denne fattigdom kan gå i arv fra generation til generation.

Lad os derfor beskytte børn og familier mod dette fænomen. Hvad der skal til her, er først og fremmest lige muligheder, navnlig med hensyn til uddannelse, sundhedsydelser og boliger. Det vil blive beviset for social og territorial samhørighed, som endnu ikke er blevet defineret ordentligt. Fremtidsudsigterne for grupper, der lever i geografisk, kulturel og kommunikationsmæssig isolation er betydeligt ringere. Der er her tale om områder, der både involverer teknisk og social infrastruktur samt job og fremme af et klima af intern aktivitet i disse samfund.

Lad os hjælpe vores medborgere, som bliver forskelsbehandlet på den ene eller anden måde, så de kan genvinde troen på en bedre tilværelse end den, de har på samfundets bund. Desuden må vi gøre op med de stereotyper, der gør disse grupper undervurderede. Det berører mange mennesker, som er handicappede og hjemløse, samt sigøjnersamfundene, som også har været drøftet her. Denne type segregering strider mod vores fælles solidaritet og er et symptom på en mangel på respekt for den menneskelige værdighed. Lad os huske, at vi ofte har at gøre med familier med mange børn og indvandrerfamilier i sådanne miljøer.

Og endelig har vi brug for en fælles politik for at skabe ligestilling på både regionalt, nationalt og europæisk plan. Og vi har brug for frivillige og ngo'er.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, fru kommissær! Jeg takker hr. Harangozó for hans opmærksomhed på sårbare grupper. Samhørighedspolitikken har nu længe været et vægtigt bidrag til bedre vilkår for sårbare grupper. Tag f.eks. Irland, som engang havde meget sårbare grupper, som bar præg af meget høj ungdomsarbejdsløshed, nedslidte byer, underudviklede landdistrikter og reelt ingen muligheder. Også for mange andre lande skal social udstødelse erstattes af beskæftigelse, uddannelse og deltagelse. Det er den retning, vi går i, og den er yderst vellykket.

Mit andet punkt er, at vi navnlig hører, at vi ved for lidt og har for få oplysninger. Jeg er enig i, at det kunne forbedres, navnlig af medlemsstaterne, regionerne og byerne selv. Hr. Harangozó spørger, hvorfor ungarernes forventede levetid er 15 % lavere end EU-gennemsnittet. Jeg ved det heller ikke, men jeg har besøgt hospitaler. Spise- og drikkevanerne er ualmindeligt dårlige, og det kan EU ikke gøre noget ved. Jeg tror, at en af de primære grundstene i vores politik er, at folk skal lære at tage ansvar for sig selv i regionerne.

Hvad er endelig den underliggende grund til, at PPE er imod NUTS 4? Vi er i mod den, fordi vi i 2004 valgte at styrke politikken frem til 2013 for at få mere substans og mere fokus. Vi besluttede også at indlemme hele den daværende ydre grænse i politikken for Interreg-områderne op til de ydre grænser. De vil betyde, at vi kommer til at fragmentere og sprede vores indsats, og det bør ikke være den retning, vi skal gå i på dette område fremover. Det ville være en fejl. Jeg beder derfor atter om, at den pågældende artikel udgår. Ellers accepterer jeg den udfordring, som ordføreren har givet med hensyn til en intensiv indbyrdes debat om territorial samhørighed i det næste halve år.

  Iratxe García Pérez (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil begynde med at takke ordføreren for denne betænkning, fordi han har taget initiativ til udarbejdelse af en tekst, hvori det står, at et af de vigtigste mål for EU er at reducere de sociale, økonomiske og territoriale forskelle mellem regionerne.

Samhørighedspolitikken har bidraget effektivt til at udligne disse forskelle, men der er stadig lang vej endnu, sådan som det nævnes i den fjerde samhørighedsrapport.

I alle regioner - herunder de mest velstillede - er der sårbare grupper af mennesker, der har en større risiko for at blive ramt af social udstødelse og tung fattigdom. Det er nødvendigt at have en integreret tilgang til manglerne i forbindelse med begrebet "lige muligheder". Det er nødvendigt, at medlemsstaterne og de regionale forvaltninger udarbejder strategier til at modernisere de sårbare områder og udvikle deres infrastrukturer og derved stimulere deres reelle udviklingsmuligheder i overensstemmelse med deres specifikke økonomiske potentiale og opretholde de offentlige tjenesteydelser via styrkede lokalforvaltninger med decentralisering af den offentlige sektor.

  Emmanouil Angelakas (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, fru kommissær! Harangozó-betænkningens målrettede og emnespecifikke karakter udgør et yderst betydningsfuldt skridt fra Europa-Parlamentets side med hensyn til at række ud mod sårbare samfund og grupper og integrere dem gnidningsløst ved hjælp af en europæisk samhørighedspolitik. Som initiativ betragtet får den min fulde godkendelse, og jeg anerkender ordførerens indsats, men jeg må dog erklære mig uenig i den måde, emnet er blevet behandlet på. Visse aspekter af betænkningen mangler stadig substans trods min kollegas samvittighedsfulde bestræbelser.

Nogle af aspekterne omhandler sårbare samfund og grupper, der repræsenterer et bredt spektrum af samfund og mikrosamfund og ikke kun romaer. Europa-Parlamentet har allerede viet denne kategori sin opmærksomhed i en særlig betænkning, hvis omfang burde have været bredere for at dække både de sociale og geografiske aspekter. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har insisteret på, at denne bredere tilgang var nyttig, men det er der ikke taget hensyn til. Betænkningen er stadig ensidig og antager også en kortsigtet tilgang til spørgsmålet.

Jeg tænker især på ø- og bjergområder, da ingen kan betvivle den sårbarhed, der præger disse samfund. De nævnes ikke nogetsteds i betænkningen. Jeg er ikke tilhænger af, at man konstant undgår definitioner eller specifikke referencer til ting eller situationer. Lad mig også påpege, at sårbare samfund og grupper ikke kun findes på tværregionalt plan, men også på regionsinternt plan. De har brug for materiel og teknisk støtte, teknologisk og videnskabelig knowhow, almen og erhvervsfaglig uddannelse og et forvaltningsmæssigt fundament. Der bør lægges vægt på decentralisering af den offentlige sektor og en udvidelse af transportnettet. Her kan en frivillig indsats måske også spille en vigtig rolle i disse grupper og bidrage til at aktivere og demarginalisere dem.

Trods ordførerens uomtvistelige bestræbelser kan jeg ikke sige, at betænkningen overordnet set er tilfredsstillende. Den er kendetegnet ved tvetydigheder og mangel på klar strukturering af de enkelte dele. Hvis vi ønsker at bidrage til at løse problemerne hos de sårbare grupper, må vores tekster være klart og udtrykkeligt formuleret og være baseret på en samlet synsvinkel på problemet.

  Evgeni Kirilov (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske min kollega hr. Harangozó med hans initiativbetænkning.

Den særlige opmærksomhed på sårbare grupper i EU's samhørighedspolitik betyder, at vi ikke har glemt, at det primære mål for denne politik er at bidrage til borgernes velfærd.

Den regionale dimension af dette spørgsmål er klar. Ikke desto mindre er det nødvendigt for at kunne identificere de sårbare gruppers specifikke behov og placering at analysere udviklingens styrke i de små territoriale enheder. Selv om vi kunne konstatere, at sårbarheden er et problem på de lavere niveauer - i de fattigste regioner f.eks. - har den indflydelse på hele området og berører alle samfundskategorier. Derfor skal politikken, strategien og tiltagene til afhjælpning af sårbare gruppers problemer være omfattende og baseret på en fælles tilgang på vegne af EU-institutionerne og på nationalt og lokalt plan.

  Bernadette Bourzai (PSE). - (FR) ) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil først takke vores kollega Gábor Harangozó for hans glimrende arbejde og for de overvejelser, han har sat i gang, om dette komplicerede og vanskelige emne. Jeg ønskede at deltage aktivt i udarbejdelsen af udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om denne betænkning, fordi de mest sårbare mennesker ofte er koncentreret i de mindst udviklede landdistrikter og i områder med vedvarende naturlige ulemper, hvorfor landbruget og politikken for udvikling af landdistrikter spiller en væsentlig rolle.

Samhørighedspolitikken mener jeg, bør stile mod at fastholde lønnede aktiviteter inden for og uden for landbruget i landdistrikterne for at holde på befolkningen, som ofte fristes til afvandring fra landområderne, men også for at trække nye borgere til. Det er vigtigt at fremme familielandbrug, som skaber job, og lige adgang til offentlige tjenesteydelser og til udbuddet af offentlige tjenesteydelser, således at familiernes, lokalsamfundenes og de dårligt stillede gruppers behov imødekommes. Kort sagt må landdistrikterne gøres mere attraktive og beboelige. Men for at nå dette mål er det nødvendigt at skabe synergi mellem de forskellige politikker, der føres i disse egne, og som er rettet mod disse sårbare befolkningsgrupper, og altså i højere grad udnytte komplementariteten mellem de forskellige finansielle instrumenter, vi har til rådighed.

  Miloš Koterec (PSE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Harangozó for hans glimrende betænkning, som omhandler spørgsmål, der hidtil ikke har fået høj prioritet, men alligevel udgør en slumrende kilde til åbenlyst alvorlige problemer. Jeg vil gerne komme ind på to konkrete områder i betænkningen: at puste nyt liv i sårbare samfund bestående primært af mennesker i landdistrikter og randområder og at udvikle de tilbagestående mikroregioner, der har en uregelmæssig situation i forhold til de enkelte landes specifikke egenskaber og er næsten ikkeeksisterende i de nuværende statistikker.

Begge ovenstående områder negligeres, fordi de ikke er klart defineret. Vi skal have en klar definition af de meget sårbare samfund (både økonomisk og socialt), som findes i EU, vi må analysere de underudviklede mikroregioners typer og placeringer i EU, og vi må finde løsninger på disse problemer. De er begge vanskelige at se på baggrund af samhørighedspolitikkens overordnede succes. Vi ønsker ikke, at samhørighedspolitikken skal sammenlignes med en emmentalost, som ser meget kompakt ud på ydersiden.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Den omhandlede betænkning understreger korrekt forholdet mellem at løse sociale problemer og sikre regional udvikling og nødvendigheden af, at EU viser solidaritet og gennemfører samhørighedspolitikken på dette område.

Personligt vier jeg meget af min tid til problemer i forbindelse med støtte til tilbagestående regioner, navnlig i Slovakiet. Bevaringen af levedygtige og attraktive europæiske landboområder er afgørende af økonomiske såvel som kulturelle og økologiske grunde. Jeg støtter opfordringen til Kommissionen om i forbindelse med den kommende grønbog om territorial samhørighed at øge finansieringen for at afhjælpe de regionale problemer. Som led i denne proces vil det blive nødvendigt at sikre, at regionerne spiller en aktiv rolle og samarbejder tæt med ngo'erne.

I denne forbindelse vil jeg også gerne sige, at sociale aktiviteter, der gennemføres af kirker og religiøse samfund, fortjener særlig ros. Jeg ved af erfaring, at deres tjenester til gavn for underprivilegerede samfundsgrupper og regioner er meget effektive og ofte uundværlige. Derfor må vi se disse tjenester som en integreret del af EU's indsats for at hjælpe sårbare grupper og støtte dem i tilstrækkelig grad på EU-plan.

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Også jeg vil gerne påpege, at vi med denne betænkning udtrykker vores overbevisning om, at samhørighedspolitikken 20 år efter sin udformning fortsat skal bringe EU's solidaritet ud til ikke blot de mest ugunstigt stillede regioner og lande, men også til de mest ugunstigt stillede samfund og grupper blandt vores borgere.

Vi må ikke alene styrke samhørighedspolitikken ved hjælp af finansielle midler, men også med passende mekanismer og procedurer, der gør det muligt at identificere og afhjælpe komplekse, mangesidede sociale og økonomisk forskelle på lokalt plan.

De udfordringer, som vores regioner står over for i dag, er af en sådan karakter, at de ikke tillader os at lade problemerne med fattigdom og social og territorial udstødelse ligge uløste. En koordineret indsats er nødvendig på alle plan ligesom en integreret tilgang med ressourcer og politikker, der virker i forening til afhjælpning af problemerne.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! For nuværende er den økonomiske vækst koncentreret om hovedstæder og store byområder. Andre områder, herunder landdistrikter, udvikler sig meget langsommere, og det betyder, at de er meget mere sårbare over for problemer. Målet for samhørighedspolitikken bør være at hjælpe disse områder og støtte den territoriale samhørighed.

Derfor er det afgørende at forbedre infrastrukturen, øge disse områders tiltrækningskraft på investorerne, fastholde offentlige tjenesteydelser og forbedre boligforhold og livskvalitet. Det er meget vigtigt for udviklingen af landdistrikter at anlægge kommunikationsinfrastruktur. Primært vil det sige veje foruden spildevandsbehandlingsanlæg, da disse skaber de nødvendige forudsætninger for investeringer og jobskabelse, der gør det muligt for folk at blive i de pågældende områder og have en anstændig levestandard.

Hidtil har den fælles landbrugspolitik været fokuseret primært på fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed og konkurrenceevne, mens den har haft mindre at gøre med udvikling af landdistrikter uden for selve landbrugsområdet. Det er afgørende at sikre en bedre samordning af samhørighedspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikter og beskæftigelsespolitikken.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! I punkt N i betænkningen påpeges det med rette, at fattigdom og udstødelse har en stærkt territorial karakter. Ud fra princippet om solidaritet, som generelt overholdes i EU, i kombination med indholdet af punkt N så jeg gerne, at tildelingen af midler fra EU's fonde skete til støtte for integrationen af økonomisk ugunstigst stillede områder.

Desværre er dette princip i år blevet overtrådt i mit eget land. Midler, der var afsat til infrastrukturforbedringer, og anden støtte bliver hovedsagelig tildelt rigere områder, som allerede er inde i en god udvikling. Det er ofte en konsekvens af, at de, der søger om midlerne, har forberedt sig bedre. Jeg håber, at dokumentet, vi har set på her, vil hjælpe med at bekæmpe disse uregelmæssigheder i hele EU.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg har fundet debatten god, og jeg vil gerne takke alle, der har bidraget til den. Den viste, at den integrerede politiske tilgang er den bedste måde at bekæmpe problemet med forskellige sårbare samfund og grupper på med godt resultat. Forbindelsen mellem samhørighedspolitikken og politikken om udvikling af landdistrikter forekommer særlig vigtig her.

Jeg deler også medlemmernes mening om, at det er berettiget at anlægge en territorial tilgang, hvor der er en territorial koncentration af problemer i forbindelse med sårbare grupper. Social integration bør ikke adskilles fra territorial samhørighed.

Jeg værdsætter også medlemmernes understregning af regionsinterne forskelle. Som mange medlemmer har påpeget, ville det være til stor hjælp i denne forbindelse at udvikle pålidelige statistikker af god kvalitet for regionsinterne forhold. Som jeg sagde i mine indledende bemærkninger, agter Kommissionen at investere yderligere i udvikling af en sådan database. Vi er i øjeblikket i færd med at opbygge en "Rural Audit" - en landdistriktrevision - på samme måde, som vi har iværksat "Urban Audit". Et godt samarbejde med medlemsstaterne på dette punkt bliver afgørende, og jeg regner bestemt med Parlamentets støtte i denne forbindelse.

  Gábor Harangozó, ordfører. - (HU) Tak, hr. formand! Fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest gerne takke kommissær Danuta Hübner for ikke blot hendes svar på denne betænkning og dagens debat, men også for det igangværende arbejde med at gøre denne politik bedre og mere effektiv. Jeg sætter enorm pris på hendes indsats og takker hende også for hendes ærlige kommentarer til min betænkning.

Jeg vil gerne svare på en række spørgsmål, der er blevet rejst. For det første tror jeg, at vi, hvis vi tager problemet alvorligt, skal gøre det samme, som da vi tog behovet for Lissabonprocessen og betydningen af at sikre gennemførelsen af Lissabonprocessen inden for rammerne af samhørighedspolitikken alvorligt, hvilket førte til indførelsen af et system med øremærkning af samhørighedspolitiske midler for at støtte Lissabonprocessen. På samme måde kan vi tage fat på bekæmpelsen af den territoriale koncentration af fattigdom, hvis vi ønsker det. Hvis vi beslutter det.

Jeg vil også gerne sige til PPE-DE-Gruppen og frem for alt hr. van Nistelrooij, at hvis vi lader pkt. 17 udgå, ville der stå i betænkningen, at vi er enige om, at der er mikroregioner, som ikke er i stand til at udnytte de muligheder, vi tilvejebringer. Vi er enige om, at disse er mikroregioner, men hvorfor skulle vi ønske at fjerne netop det punkt fra betænkningen, hvori vi anmoder Kommissionen om at undersøge, om det ikke derfor ville være mere effektivt at give samhørighedsstøtte til disse mikroregioner på mikroregionalt niveau? Jeg forstår stadig ikke, hvorfor vi skulle gøre det.

Jeg vil gerne sige til fru Petre, at jeg anser denne betænkning for at høre ind under regionalpolitikken. En regionalpolitisk betænkning er ikke et sted for en drøftelse af etniske grupper, og jeg forstår ikke, hvorfor vi bør diskutere etniske grupper i enhver sammenhæng. Hvis vi skulle se sagen fra en etnisk synsvinkel i Rumænien f.eks., hvilke grupper ønsker hun da, at jeg skal inddrage i betænkningen? Romaerne, som lever under meget fattige forhold i bestemte områder? Csangoerne, som også lever i yderste fattigdom i et enkelt område? Eller Rumænerne i højlandsregionerne? Vi kan ikke træffe beslutninger på det grundlag. Vi må have komplekse indikatorer, en kompleks tilgang og en integreret gennemførelse.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. - (GA) Jeg bifalder hr. Harangozós betænkning om virkningen af samhørighedspolitikken for integrationen af sårbare samfund og grupper. Der er en stigende tendens til at mene, at der skal tages hensyn til de vanskelige fremtidsudsigter for distrikter eller områder, hvis befolkning har befundet sig i periferien af beslutningsprocessen og den almindelige økonomiske udvikling.

Fra min egen valgkreds kender jeg vanskelighederne for ugunstigt stillede byområder, men også randområderne i de amter, de grænser op til i Nordirland. Disse landdistrikter har ofte vanskeligt ved at sikre investeringer i erhvervslivet eller infrastrukturen. Der bør som nævnt i denne betænkning sættes en stopper for affolkningen af landdistrikterne, og det bør politikerne prioritere.

Hr. Harangozó har udlagt den betydning korrekt, som små og mellemstore landbrugere har for landbosamfundenes overlevelse. Landbosamfund bør ikke nedrangeres i samhørighedspolitikken, og der må skabes en bedre forbindelse mellem udvikling af landdistrikter og regionaludvikling i bekæmpelsen af social udstødelse.

Lang afstand fra kommunikations- og transportnet er et praktisk problem, der skal løses.

  Bogdan Golik (PSE), skriftlig. - (PL) Samhørighedspolitikken, som aftager ca. 33 % af EU's budget, har vital betydning for alle EU-lande. I Polen er vi glade for at deltage i enhver aktion med henblik på fuld økonomisk integration af samfundet i Europa og på at minimere forskellene på mikroregionalt plan. Jeg mener, at foranstaltningerne, der er truffet i henhold til samhørighedspolitikken, er grundlaget for at fremme bæredygtig udvikling og fjerne arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, som indebærer alvorlige sociale og økonomiske problemer i Europa. Samarbejde mellem alle europæiske lande og erfaringsudveksling er særlig vigtigt i så henseende.

Problemerne, der hæmmer EU's bæredygtige udvikling, herunder lave indkomster, ringe infrastruktur og lav social mobilitet, vedrører primært landdistrikter. Situationen forværres af den stigende fraflytning fra landet og den øgede sociale udstødelse i disse områder. Hertil kommer, blandt de problemer, som EU's samhørighedspolitik skal løse i begyndelsen af det 21. århundrede, problemer af ekstern karakter, f.eks. den stigende udviklingsmæssige forskel mellem EU og USA. I årene 1995-2005 var væksten i produktiviteten i Europa meget lavere end i USA eller Japan. Det har en betydelig indvirkning på det europæiske markeds konkurrenceevne.

Jeg vil gerne takke hr. Harangozó for at henlede opmærksomheden på disse problemer.

  Lívia Járóka (PPE-DE), skriftlig. - (HU) Af hensyn til stimuleringen af beskæftigelsen, væksten og konkurrenceevnen må EU udnytte det erhvervs- og arbejdskraftpotentiale, som vi har til rådighed, til fulde. Da de fleste af de næsten 10 millioner romaer i Europa berøres af strukturel og/eller absolut arbejdsløshed eller deltager i den grå eller sorte økonomi, kunne integrationen af romaerne få en afgørende virkning på udbyttet af Lissabondagsordenen og samhørighedspolitikken. I betænkningen bemærkes det, at samhørighedspolitikken har hjulpet de fattigste regioner med at lukke hullerne i deres økonomiske og sociale udvikling. Men der mangler meget endnu såvel i kvantitativ som kvalitativ betydning. Kommissionen og medlemsstaterne må arbejde på at sikre de tilgængelige finansielle midlers samordning og komplementaritet. EU's finansielle instrumenter og primært Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling skal i mellemtiden udnyttes til at støtte et stort antal individuelle programmer såsom mikrolån til virksomheder og investeringer i udvikling af infrastruktur. For at sikre, at disse programmer lykkes, og at midlerne når deres tiltænkte mål, er det afgørende, at vi identificerer og fjerner hindringer af både generel og specifik art. Tilbagestående regioner, der kæmper med komplekse problemer, er ikke i stand til at rejse de counterpartmidler, der er nødvendige for at opnå den EU-støtte, som de er berettiget til. I tilfældet med romaerne mangedobles med tiden de ulemper, som disse mennesker kæmper med som følge af lavt uddannelsesniveau og generationers arbejdsløshed.

  Cătălin-Ioan Nechifor (PSE), skriftlig. - (RO) Europa-Parlamentet har udarbejdet et beslutningsforslag om samhørighedspolitikkens konsekvenser for integrationen af sårbare samfundsgrupper, hvor der henstilles til, at man fastholder visse lønnede aktiviteter i landdistrikterne med særlig vægt på familielandbrug, men også på små og mellemstore landbrug.

Den fælles landbrugspolitik skal være mere rimelig, således at det vil være muligt at etablere befolkningen i landdistrikterne med en større landbrugsprofil i forbindelse med den forventede fødevarekrise.

Vedtagelsen af denne beslutning vil efter min opfattelse fremme støtten til Rumænien betydeligt i bekæmpelsen af fattigdom i landdistrikterne, hvor 10 millioner mennesker lever, og hvor social og territorial udstødelse truer Rumæniens eksistens samt fødevare- og forsyningssikkerheden.

Ved at fokusere på små selvforsynende landbrug og familielandbrug med meget lidt landbrugsjord vil landbruget i Rumænien have en reel chance og dermed øge sektorens bidrag til bruttonationalproduktet.

Jeg ønsker at benytte lejligheden til at anmode den rumænske regering om at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at vedtage denne beslutning for at redde alt, hvad der kan reddes, på landbrugsområdet, hvor den europæiske integration endnu ikke har skabt resultater.