Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 16. juni 2008 - Strasbourg

27. EU's udnyttelse af visse biologiske naturressourcer (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Frithjof Schmidt for Udviklingsudvalget om sammenhæng i udviklingspolitikken og indvirkningen på udviklingen i Vestafrika af EU's udnyttelse af visse biologiske naturressourcer (2007/2183(INI)) (A6-0137/2008).

  Frithjof Schmidt, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Lad mig starte med at oversætte titlen på min betænkning. Når vi taler om "biologiske naturressourcer", så taler vi om træ og fisk. Træ og fisk er nøgleressourcer for den sociale og økonomiske udvikling i Vestafrika. Men vi taler også om skovrydning.

Vi ved alle, hvor alarmerende udviklingen er. Af de skovarealer, der eksisterede i Vestafrika for 50 år siden, er der nu kun ca. 13 % tilbage. Dvs., at 87 % af de arealer, der engang var beplantet med skov, allerede er blevet ryddet. Vi ved alle, hvilken indvirkning det har på klimaudviklingen og på ørkendannelsesprocessen.

Vi har lige så alarmerende tal for overfiskning i dette område af Atlanterhavet og de store problemer, det skaber. Vi kender naturligvis også alle billederne af overfyldte kanoer med migranter fra Vestafrika, der lander på De Kanariske Øer. Sammenhængen mellem den udvikling, jeg har beskrevet, og den voksende migration fra Vestafrika til EU er åbenbar og ubestridelig, og den er naturligvis også et emne i den politiske debat i vores samfund.

EU er hovedaftager af produkter som træ og fisk. Vi siger selv, at vi køber ca. 80 % af disse produkter. Derfor er det nødvendigt og godt at evaluere sammenhængen mellem udviklingspolitikken, fiskeripolitikken og politikken for handel med træ for at finde ud af, om der er et frugtbart samspil imellem dem, eller hvorvidt deres mål modarbejder hinanden i visse henseender.

For begge produkters vedkommende er det nødvendigt at forhindre rovdrift og få etableret en bæredygtig ressourceforvaltning. For begge produkters vedkommende er der behov for at sikre, at den lokale økonomis og de lokale forbrugeres behov går forud for den internationale handel. Hvis vi ikke når disse mål, vil enhver selvforsynende udvikling blive undergravet og ethvert succesfuldt udviklingssamarbejde bragt i fare. Derfor er det så vigtigt at foretage denne evaluering af sammenhængen for at sikre, at de andre politikker, vi forfølger, ikke svækker og undergraver vores udviklingspolitik.

Vi kender de instrumenter, som vi kan forbedre situationen med. Der er behov for en bedre overvågning af fiskebestandene, skovene og træ- og fiskeriindustrien. Der skal også etableres en passende infrastruktur inden for forskning i bestandenes udvikling og inden for kontrol og overvågning af industriens aktiviteter. Det har vi vidst længe, og det er også den politiske kurs, vi har fulgt gennem nogen tid.

I den forbindelse skal vi især koncentrere indsatsen om at bekæmpe ulovlig skovrydning, ulovligt fiskeri og handel med ulovlige produkter. Det skal vi gøre lokalt i Vestafrika. Her må vi støtte vores partnerlande i Vestafrika, hvilket indebærer at hjælpe dem med at få adgang til det europæiske marked. Vi må udbygge vores kontrolsystemer. En af de vigtigste opgaver for udviklingspolitikken er at rette bestræbelserne mod en bæredygtig, skånsom tilgang til skovhugst, skovforvaltning og fiskeri.

Lad mig tage endnu et punkt op og komme ind på en konflikt vedrørende betænkningen. Vi sagde i betænkningen, at vi må forbedre rammebetingelserne for joint ventures mellem virksomheder i EU og afrikanske partnere, og at vi må skabe investeringssikkerhed. Det synes jeg er rigtigt og nødvendigt, men vi må sikre, at disse foranstaltninger ikke skaber overkapaciteter, som undergraver de andre tiltag, vi har iværksat, f.eks. med henblik på at bekæmpe overfiskning.

Det er meget vigtigt, at vi løser denne konflikt omkring målene. Derfor udvidede vi udtalelsen fra Fiskeriudvalget med denne tilkendegivelse som et ekstra punkt. Det ligger mig meget på sinde, at den proceduremæssige konflikt om, hvem der har ret til at komme med tilføjelser om hvad og hvornår, ikke må overskygge tilføjelsens indhold. Jeg finder det absolut vigtigt at fastholde princippet om, at der ikke må skabes nye overkapaciteter. Som De ved, er det blevet foreslået at fjerne dette punkt fra betænkningen, men det må vi ikke lade ske.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at lykønske ordføreren, hr. Schmidt, med denne betænkning. Sammenhæng i udviklingspolitikken er et vigtigt spørgsmål, og lad mig forsikre Dem om, at en mindskelse af de skadelige virkninger og den fulde udnyttelse af synergierne mellem EU's politikker og udviklingen er en integreret del af vores indsats for at nå millenniumudviklingsmålene.

Andre politikker ud over udviklingspolitikken kan faktisk bidrage betydeligt til udviklingen, og det har naturligvis en direkte virkning på effektiviteten af vores støtte.

Som De med rette konstaterer i betænkningen, er tropisk skovrydning noget, vi alle bekymrer os om, og jeg mener, at der her bør skelnes mellem to aspekter, nemlig skovrydning og klimaforandringer på den ene side og bekæmpelse af ulovlig udnyttelse af skovene på den anden.

På Bali identificerede det internationale samfund klart ødelæggelsen af skovene som en af hovedårsagerne til klimaforandringerne. I tråd med ånden fra FN's Klimakonference agter Kommissionen at bidrage med 5 millioner EUR i 2008 til Forest Carbon Partnership Facility, som forvaltes af Verdensbanken. Yderligere 60 millioner EUR vil blive øremærket frem til 2010 til at finansiere den globale klimaalliance, som er et initiativ, vi tog sidste år for at understøtte de fattigste landes bestræbelser for at tilpasse sig klimaforandringerne.

Endelig har adskillige lande, bl.a. Ghana, Cameroun, Mali, Sierra Leone og Côte d’Ivoire også indarbejdet foranstaltninger til forvaltning af naturressourcer og god forvaltningsskik i denne sektor i deres nationale programmer vedrørende 10. EUF.

Vestafrika er også en vigtig partner for EU, når det gælder bekæmpelse af ulovlig udnyttelse af skovene, f.eks. Cameroun, Ghana, Liberia og Côte d'Ivoire, som eksporterer betydelige mængder tømmer til Europa.

To af disse lande, Cameroun og Ghana, er i øjeblikket i færd med at indgå en frivillig FLEGT-partnerskabsaftale med EU, og Liberia går meget snart i lignende forhandlinger.

Med hensyn til fiskeripolitikken, som De med rette understregede, har de nye fiskeripartnerskabsaftaler fremmet en større sammenhæng mellem den fælles fiskeripolitik og udviklingspolitikken. Disse nye aftaler er ikke længere begrænset til tilvejebringelsen af fiskerimuligheder til EU-fartøjerne, men gælder også befordringen af en dialog med andre partnere for at hjælpe dem med at indføre en reelt bæredygtig og ansvarlig fiskeripolitik i deres farvande.

Ud over den økonomiske kompensation, som ydes i henhold til fiskeriaftalerne, der ofte bidrager betydeligt til vores partnerlandes indtægter og dermed deres makroøkonomiske stabilitet, udgør aftalerne et væsentligt politisk og retligt grundlag. Det sætter EU i stand til at fremme udviklingen af vores fiskeripolitikker på baggrund af dialog og i lyset af de prioriteter, som vores partnere har fastlagt i deres fiskeripolitikker.

Men jeg er ikke enig med Dem i udtalelsen om at knytte indvandring sammen med fiskeriaftalerne. Selv de berørte lande - tag f.eks. Senegal repræsenteret ved minister Djibo Ka - har offentligt afvist beskyldningerne om, at EU-fartøjers tilstedeværelse har en betydelig indvirkning på ressourcerne og på faldet i rentabiliteten for de ikkeindustrielle fiskere, som ofte er den gruppe, der er mest påvirket af ulovlig indvandring.

Vi arbejder sandelig sammen med fiskere, ngo'er og private partnere i Europa og i disse lande netop for at forsøge i videst muligt omfang at mindske alt negativt samspil og unfair konkurrence mellem vores fiskere og de mest sårbare fiskere i disse lande.

I øjeblikket er der ikke nogen EU-flåde, der konkurrerer med de vestafrikanske ikkeindustrielle flåder. Det samme kan ikke siges om andre udenlandske industrielle flåder.

  Carmen Fraga Estévez, ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget. - (ES) Jeg vil først og fremmest beklage Udviklingsudvalgets uacceptable opførsel, som om dette udvalg ikke var underlagt Europa-Parlamentets forretningsorden, og som har set stort på den forstærkede samarbejdsprocedure, der er fastsat i artikel 47. Udvalget har rettet på det, som Fiskeriudvalget har at sige om spørgsmål, der specifikt hører under dets kompetence. Det har samtidig optrådt helt igennem illoyalt siden starten på denne betænkning, hvilket skyldes dets forhippethed på at tilrane sig kompetencer, som tilfalder Fiskeriudvalget, f.eks. associeringsaftalerne om fiskeri. Mens Fiskeriudvalget er kommet med en udtalelse, som helt igennem har tilstræbt at respektere de bekymringer, som dette spørgsmål vækker i Udviklingsudvalget, er sidstnævnte endt med, som det havde haft til hensigt hele tiden, at blande sig i spørgsmål, som udelukkende har med den fælles fiskeripolitik at gøre.

Der er visse udvalgsformænd, der tror, at de står over Parlamentets forretningsorden, selv om de burde være de første til at forsvare den. Det giver anledning til ufrugtbare sammenstød mellem udvalgene og skader hele institutionens troværdighed.

Jeg håber, at denne sag kan sikre, at disse forsøg på magtmisbrug ophører, og at alle dem, der er interesseret i at kende den rolle, som fiskeriassocieringsaftalerne spiller for udviklingen af befolkningerne og de nationale fiskerierhverv i Vestafrika, kan undersøge dette nærmere i en fuldstændig og ucensureret betænkning.

Med det stillede ændringsforslag ønsker jeg, med PPE-DE-Gruppens opbakning, at vise min vilje til at medvirke til, at tingene falder i lave igen, selv om vi i modsat fald, såfremt der ikke opnås en forpligtelse fra de politiske gruppers side til at støtte dette ændringsforslag, vil anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling i det korresponderende udvalg.

  Filip Kaczmarek, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Schmidt for en meget grundig og detaljeret rapport. Hvis der skal være en reel sammenhæng i vores udviklingspolitik, skal vi have sådanne detaljerede betænkninger om emner, der vedrører forskellige aspekter af udviklingsarbejdet. Samarbejdet med andre samfund skal naturligvis reguleres, men hvis vi skal tale om politisk sammenhæng, så er der brug for præcisering med hensyn til, hvordan de enkelte parlamentsudvalg bør samarbejde.

Analysen af EU's udnyttelse af naturressourcerne i Vestafrika giver en reel og ikke halvhjertet bedømmelse af EU's rolle i den afrikanske region. Vi bør være klar over, at udnyttelsen af naturressourcer har meget konkrete og af og til meget smertelige og komplekse sociale følger. I denne sammenhæng er det meget bekymrende, at fiskeressourcerne i Vestafrika bliver overudnyttet, hvilket kan udgøre en fare for den lokale udvikling, eftersom disse ressourcer sikrer fødevareforsyningen i regionen.

Ganske vist beskæftiger afrikanske nationer sig ofte ikke med bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, og i givet fald er det i et utilstrækkeligt omfang. Derfor bør vi se på vores aktiviteter i denne region fra både et økonomisk og etisk synspunkt. Jeg kan forstå, at mange politikere foretrækker at se EU's fiskere ud for Afrikas vestkyst frem for i Bruxelles' gader. Men vi må passe på ikke at bære os hyklerisk ad, for vi kan ikke tale om en sammenhængende udviklingspolitik uden en bæredygtig fiskeriøkonomi i Vestafrika.

Ligeledes bør vi ikke forsøge at eksportere vores egne sociale problemer, for selv om det var muligt, risikerer vi, at de vender tilbage til os i form af migrationsproblemer. Jeg har også det indtryk, at vi afpresser os selv på en måde ved at sige, at hvis vi fjerner vores flåder fra Vestafrika, tager andre flåder måske vores plads, og de har en endnu ringere standard end den, der sættes i øjeblikket. Det er en farlig tankegang, og jeg tror ikke, at vi bør anvende sådanne argumenter.

  Thijs Berman , for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Hvis vi fisker havet tomt ud for Mauretaniens kyst, presser vi de allerfattigste mennesker til at rejse til Europa som indvandrere, fordi de ikke længere kan se en fremtid i deres hjemland. Det er vores fattigste områder, der skal klare den udfordring, og ikke de velstående områder. Så vil EU miste vælgerstøtten, navnlig fra vælgere med de laveste indkomster. Også af den grund er samhørighedspolitikken en absolut nødvendighed. Det er trist på rigtig mange måder, men også helt forståeligt, at Irland har afvist Lissabontraktaten.

Lissabontraktaten er et reelt fremskridt for udviklingspolitikken. Det er det første dokument, der definerer samhørighed ordentligt. Unionen bør ikke give til de fattigste lande med den ene hånd og tage det igen med den anden. EU's politik for landbrug, fiskeri, handel osv. bør ikke være i modstrid med udviklingspolitikken. Den er ganske vist knyttet til flere politikområder, men det er ikke et spørgsmål om rivalisering mellem parlamentsudvalgene. Det er en ubetydelig detalje.

Nicetraktaten krævede kun af EU, at den skulle optræde som en sammenhængende kraft i verden. Det viste sig ikke at være nok. Landbrugspolitikken var det skamløse grundlag for, at vores overskud, f.eks. sukker og korn, blev dumpet på verdensmarkedet med eksportstøtte. Heldigvis hører det nu fortiden til.

Det er imidlertid kun i Lissabontraktaten, at de fattige landes støtteydere kan finde et retsgrundlag, der sætter dem i stand til at sikre solidariteten med verdens fattigste. Irland stemte alligevel imod. Det var primært vælgerne med de laveste indkomster, der stemte nej, fordi de fattigste i Europa ikke identificerer sig nok med EU. Der er for megen usikkerhed, for mange risici for dem, og de skal leve med konsekvenserne af denne usammenhængende og antisociale politik.

Som ordfører Frithjof Schmidt har udlagt krystalklart, er opgaven nu at vise solidaritet med alle borgere i Europa og i udviklingslandene, samtidig med at vi beskytter miljøet. Det er ikke nogen beskeden opgave. Det er meget fristende at bytte en af disse typer solidaritet ud med en anden. Men de står ikke i modsætning til hinanden. Solidaritet med udviklingslandene er nødvendig for den ægte solidaritet med lavindkomstgrupper i Europa og resten af verden.

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Når EU-landene udnytter naturressourcerne i fattigere lande, efterlader de tydelige fodspor. Fiskeressourcerne i Vestafrikas farvande er tæt på at blive opbrugt, handel med ulovligt tømmer ødelægger miljøet, og udnyttelsen af andre naturressourcer har vist sig at have vidtrækkende konsekvenser i en fattig og politisk ustabil region. Vores aktiviteter har følger for lokalbefolkningen.

I betænkningen efterspørges større sammenhæng mellem EU-landene og mere indflydelse fra Europa-Parlamentet. Men der er mange særinteresser repræsenteret i dette parlament, hvilket betyder, at et forsøg på at udforme en fælles bistandspolitik kun kan strande. Det internationale arbejde bør ledes af FN og andre organisationer. Hvis vi virkelig ønsker at ændre verden, som vi hævder, må vi ty til andre midler. Hvad EU bør gøre, er at revidere og reformere sin egen politik.

EU må ophøre med at støtte mislykket europæisk landbrug, fjerne den skjulte protektionisme, som kendetegner dens handelspolitik, og opgive sine umoralske fiskeriaftaler.

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Hr. formand! I henhold til EU's beslutninger koncentrerer de fleste medlemsstater deres støtteaktiviteter om Afrika syd for Sahara, hvilket også omfatter staterne i Vestafrika. Denne region har de største udviklingsbehov. Også Polen støtter EU's standpunkt, for så vidt angår udviklingspolitikken, og støtter opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene i denne region. Der er voksende støtte i den polske befolkning til, at vi yder bistand til udviklingslande. Sidste år gik 77 % ind for det. Samtidig er vi klar over, at det er nødvendigt at øge de enkelte medlemsstaters indsats for at opfylde deres forpligtelser og øge den fælles udviklingspolitiks sammenhængs- og gennemslagskraft. Lige nu er det i lyset af meningsforskellene her meget vigtigt at nå frem til et fælles standpunkt for EU og Europa-Parlamentet med henblik på konferencerne i Accra og Doha.

Afrika har som regionen med det største antal udviklingslande ringe erfaring med at beskytte sine egne biologiske ressourcer. På den anden side er det meget vigtigt for Europa at have adgang til Afrikas mineralressourcer, og det er en politik, som også Kina og Rusland forfølger. Det er afgørende for EU's partnere at forbedre deres kommercielle tiltrækningskraft og gøre udviklingsstøtten mindre afhængig af demokratiske reformer i Afrika. Navnlig er adgangen til EU's fødevaremarkeder vigtig for afrikanske nationer. Det er dem, vi bør give adgang, frem for Brasilien, USA eller Australien. Det, der skal til, er større komplementaritet, sammenhæng og samordning i EU's og de enkelte medlemsstaters støtteprogrammer For så vidt angår udnyttelsen af naturressourcer i Vestafrika, er det nødvendigt med et effektivt system til vurdering af omfanget af denne udnyttelse og til bedre kontrol heraf.

Jeg vil gerne takke hr. Schmidt for at henlede opmærksomheden på disse problemer.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Ifølge betænkningen er tømmer og fisk to af Vestafrikas vigtigste ressourcer. Da EU er den primære destination for disse produkter, har vi til gengæld en vigtig opgave i at fremme bæredygtig udvikling i Vestafrika. EU overvejer aktuelt at give Marokko avanceret status, hvilket åbner flere handelsmuligheder, udbygger den politiske dialog og samarbejdet om udenrigspolitikken og sikkerhedsanliggender.

Vi er ikke principielt imod denne aftale, forudsat at Marokko lover at standse enhver overtrædelse af menneskerettighederne i de ulovligt besatte områder i Vestsahara, at Marokko lover at afholde en fri og retfærdig folkeafstemning for indbyggerne i Vestsahara, og at fiskeripartnerskabsaftalen revideres, samt at saharawi-befolkningen i Vestsahara får de samme borgerrettigheder som deres marokkanske medborgere.

Der er mange grunde til, at Marokko ikke er berettiget til at få avanceret status. Navnlig vil EU ved at give Marokko avanceret status helt afgjort styrke Marokkos ulovlige besættelse og vanskeliggøre den politiske proces mod en fri og retfærdig folkeafstemning. At give Marokko avanceret status ville desuden være i strid med FN-missionen for en folkeafstemning om selvbestemmelse i Vestsahara.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Drøftelsen på dette sene tidspunkt har tydeligt indikeret, hvor vigtigt vi alle finder denne problemstilling, så endnu en gang tak til Parlamentet for betænkningen.

Som det med rette er blevet påpeget, er tømmer og fisk to nøgleprodukter for Vestafrikas økonomiske og sociale udvikling. Lad mig endnu en gang stærkt understrege, at det fortsat skal være højt prioriteret for EU og landene i Vestafrika at sikre, at udnyttelsen af disse naturressourcer er i overensstemmelse med udviklingsmålene.

Som jeg forklarede i min første præsentation og gerne gentager nu, har Kommissionen forpligtet sig på dette mål, og Parlamentets beslutning, som det vedtager i morgen, vil være et vigtigt bidrag til vores arbejde.

  Frithjof Schmidt, ordfører. - (DE) Hr. formand! Det første, jeg vil gøre - hvilket måske kan komme som en overraskelse i lyset af hendes indlæg - er at takke fru Fraga Estévez, for vi samarbejdede meget konstruktivt om betænkningen og løste også mange problemer. Det bør vi holde adskilt fra den institutionelle konflikt mellem Fiskeriudvalget og Udviklingsudvalget vedrørende fortolkningen af forretningsordenen. Det har noget at gøre med, at vi som følge af ICEI's undersøgelse er blevet pålagt den nye opgave med at foretage evalueringer af sammenhængen. Rådet har besluttet, at 12 politikområder skal evalueres med henblik på deres sammenhæng med udviklingspolitikken. Disse politikområder falder altid sammen med andre udvalgs kompetenceområde, og så opstår der naturligvis institutionelle konflikter. Det er et problem, men jeg vil alligevel gerne takke for det gode personlige samarbejde om betænkningens indhold.

Fru kommissær, jeg tror, at Kommissionen har været på rette vej med FLEGT-processen og de nye fiskeripartnerskabsaftaler efter 2002. Det er vigtige holdepunkter, men jeg vil gerne opmuntre Dem til at forfølge denne vej beslutsomt hen mod fremme af bæredygtig udvikling. Her er der stadigvæk meget, der skal gøres. Denne rigtige tilgang skal videreudvikles, og her kan De være sikker på at få Parlamentets opbakning.

Lag mig komme med et par afsluttende bemærkninger om sammenhængen mellem migration og overfiskning. Jeg behøver vel næppe at sige, at det ikke er den eneste grund til migration, som der er mange årsager til. Men der er klare indikationer på, at overfiskning faktisk spiller en rolle. Og EU m.fl. er involveret i denne overfiskning. Den Internationale Organisation for Migration har netop dokumenteret denne sammenhæng meget konkret for Senegals vedkommende. For så vidt gør Senegals præsident meget uklogt i at lukke øjnene for virkeligheden i sit eget land og ud for landets kyster. Vi bør undersøge disse forhold mere kritisk og tage fat på problemerne og få dem løst i fællesskab.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.