Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af David Casa for Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Rådets beslutning i henhold til traktatens artikel 122, stk. 2, vedrørende Slovakiets tilslutning til den fælles valuta den 1. januar 2009 (KOM(2008)0249 - C6-0198/2008 - 2008/0095(CNS)) (A6-0231/2008).
Mine damer og herrer! Lad mig lykønske Slovakiet og vores slovakiske kolleger med deres lands og euroområets medgang.
Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand! Jeg vil først på Kommissionens vegne takke Økonomi- og Valutaudvalget og ordføreren, hr. Casa, for deres glimrende arbejde i forbindelse med vurderingen af, om Slovakiet opfylder konvergenskriterierne for at indføre den fælles valuta.
Med Slovakiets tiltrædelse af euroområdet vil dette omfatte 16 medlemmer, hvoraf fire tilhører den gruppe lande, som tiltrådte Unionen i 2004.
Det er den femte udvidelse af euroområdet siden indførelsen af den fælles valuta i 1999. Det er et klart bevis på, at det er åbent for alle medlemsstater, som opfylder betingelserne fastlagt i traktaten.
Slovakiets tiltrædelse af euroområdet er fuldendelsen af de fremskridt, den slovakiske økonomi har gjort i det sidste årti. Derefter vil landet kunne udnytte de betydelige fordele, Den Økonomiske og Monetære Union har at byde på, og som fremgår af den rapport, Kommissionen godkendte i maj måned, om 10 år med ØMU.
Rapporten viser også, at det for at få fuldt udbytte af fordelene ved euroen er nødvendigt at føre stramme makroøkonomiske politikker, således at landets konkurrencedygtighed bevares, når valutaens omregningskurs er uigenkaldeligt fastlåst. Det indebærer skattedisciplin, ansvarlig lønpolitik og strukturreformer bl.a. af arbejdsmarkedets funktion.
Uden en klar indsats på disse felter risikerer inflationen at blive et alvorligt og reelt problem. Det er et af de punkter, hr. Casas betænkning udtrykkelig påpeger, og deri er Kommissionen helt enig.
Økofinrådet billigede den 3. juni Kommissionens rapport om Slovakiets opfyldelse af konvergenskriterierne. Rådet skulle på sit møde torsdag og fredag i Bruxelles - når Parlamentets holdning foreligger - bekræfte den politiske støtte til Slovakiets tiltrædelse af den fælles valuta, der bliver endelig godkendt af Økofinrådet i juli måned.
Kommissionen vil i næste uge foreslå den slovakiske korunas endelige kurs i forhold til euro, som også skal godkendes formelt af Økofinrådet i juli.
Jeg vil i denne forbindelse gerne takke Økonomi- og Valutaudvalget og hr. Casa for det arbejde, der blev påbegyndt for flere måneder siden, således at Parlamentet kan afgive sin udtalelse inden for den snævre tidsfrist, vores tre institutioner har til at foretage en saglig vurdering af, om den pågældende medlemsstat opfylder kriterierne, og den får tilstrækkelig tid til de praktiske forberedelser inden tilslutningen til euroen den 1. januar 2009.
FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ Næstformand
David Casa, ordfører. - (MT) Hr. formand! Vi står over for et meget vigtigt øjeblik, fordi vi i Parlamentetendnu en gang drøfter udvidelsen af euroområdet med et tidligere kommunistisk land, et land, der som mig eget land, Malta, tilsluttede sig EU i 2004, et land som var nødt til at ændre sin økonomi for at kunne opfylde traktatens kriterier. Det var ikke nogen let opgave. Vi har i månedsvis haft drøftelser med Kommissionen, med Den Europæiske Centralbank, med Slovakiets regering samt med hele det slovakiske civilsamfund for at sikre, at processen virkelig kan hjælpe Slovakiet med at opfylde alle traktatens kriterier.
Efter at Kommissionen havde udarbejdet sin rapport, gik vi i Parlamentet ind i en drøftelses- og høringsproces, og det var virkelig et meget vigtigt øjeblik, selv for mig, for jeg kunne se, hvad Kommissionen sagde, ikke kun hvad Den Europæiske Centralbank eller den slovakiske regering sagde, men jeg forstod, hvordan Slovakiets befolkning opfattede dette historiske skridt, som de, om Gud vil, vil tage i januar.
Som kommissæren lige har sagt, står Slovakiet i dag med et ansvar, for der er en kø af lande bagved, og de fleste af dem er på vej ud af den kommunistiske æra ligesom Slovakiet, og de ønsker at tiltræde dette område, som er så vigtigt for EU. Derfor har det land, vi taler om i dag, et ansvar for at forblive stabilt med hensyn til konvergens, og især med hensyn til inflationsraten, som var genstand for meget debat selv i min betænkning. Men hvis vi ser på de statistikker, vi har i dag, er det klart, at vi har et problem i hele området, og vi kan ikke kun pege på Slovakiet, da vi i dag taler om en inflationsrate, som rent faktisk er steget i alle 21 lande i EU. Derfor må vi ikke bare sikre, at Slovakiet bevarer en stabil inflationsrate, men vi må se på, hvordan vi kan nedbringe inflationen så meget som muligt i alle de lande, som allerede er i euroområdet. Vi ved, hvilke problemer vi står over for for øjeblikket, olieproblemet som ikke påvirker os positivt, og derfor må vi overveje, hvordan vi skal gribe dette meget vigtige spørgsmål an.
Som jeg sagde, har Parlamentet besøgt Slovakiet for første gang, og jeg vil opfordre til, at Parlamentet sender delegationer til hvert enkelt land, som ønsker at komme med i euroområdet, fordi det giver lejlighed til at høre og lære mere om, hvordan det virkelig forholder sig med økonomien i det pågældende land.
Med hensyn til Kommissionen er jeg en smule skuffet over den nyvurdering, den foretog, efter at konvergensrapporten var blevet offentliggjort officielt. Jeg mener ikke, at Parlamentet bør behandles på den måde af Kommissionen, for vi burde i det mindste have været hørt. Jeg forstår, at en nyvurdering ikke kan offentliggøres lang tid i forvejen på grund af muligheden for spekulation, men Parlamentet kræver, at når der træffes lignende foranstaltninger, efter at konvergensrapporten er blevet udarbejdet, skal Parlamentet høres, selv om det bliver i sidste øjeblik.
Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle dem, der har hjulpet mig med at udarbejde denne betænkning, herunder skyggeordførerne fra alle de politiske grupper, min koordinator og udvalgsformændene, som altid har udvist samarbejdsvilje om denne betænkning. Jeg vil gerne til slut takke den slovakiske befolkning og ønske dem held og lykke med det historiske skridt, som de nu vil tage. Vi bør stemme for dette vigtige skridt, ikke bare for deres skyld, men for hele EU.
Alexander Radwan, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne takke ordføreren. Der er et par ting, jeg har tænkt over i de seneste dage i forbindelse med Slovakiets optagelse i euroområdet.
PPE vil stemme for betænkningen. Efter begivenhederne omkring ændringen i kronens forhold til euroen har vi stillet nye ændringsforslag og kompromisændringsforslag, fordi denne ændring på over 15 % også førte til en disput i Parlamentet. Vi kan faktisk kun bede - og ikke kun bede, men sågar opfordre - Kommissionen til at medvirke til at konkretisere visse kriterier, som er fastsat i traktaten, med henblik på kommende tiltrædelser.
Siden jeg kom ind i Europa-Parlamentet, har jeg været med til alle nye tiltrædelser. Hver gang er vi blevet præsenteret for nye argumenter, navnlig dette: De hidtidige stater fik jo lov til at gøre det samme. Og så får vi skruen uden ende. Jeg mener, det er vigtigt, at vi i mindre grad betragter tiltrædelse af euroområdet som et spørgsmål om national ære og i højere grad som en målsætning om at objektivere kriterierne for, hvad der er godt for staten.
Det er sikkert økonomisk berettiget at opskrive kronen med over 17 %. Det er imidlertid et andet spørgsmål, om det var rigtigt at kombinere tidspunktet for opskrivningen med tiltrædelsen til eurozonen. Derfor bør vi gøre alt for at sikre, at euroen og økonomien generelt giver noget godt, og ikke nøjes med at se på den politiske situation på kort sigt, om det nu er europæisk eller nationalt.
Jeg vil kort komme ind på det, der skete i torsdags. Jeg mener, det er forkert, hvis Europa-Parlamentet - og det skal vi jo have en stor debat om i morgen - bliver ved med at vige uden om det. I dag stemmer vi om Slovakiets tiltrædelse af euroområdet, Økofin stemmer til juli. I torsdags oplevede vi imidlertid, at et euroland sagde, at det ikke ønskede EU sådan, som det er. Hr. kommissær, Deres hjemland istemte jo straks denne sang med højtstående repræsentanter.
Euroen har aldrig været endemålet. Euroen har altid været en station på vejen mod en videre udvikling af EU. Og alle - desværre er Rådet ikke til stede - stiller i øjeblikket spørgsmålet om, hvad der nu skal ske med Europa. Hvordan ser de næste konkrete skridt ud? Nogle taler nu om Europas kerne, om andre alternativer, nogle sider udvidelsesstop, men nogle lader også som om intet ville ændre sig. Derfor tager vi i første omgang endnu en start med euroen og senere måske endnu en.
Vores beslutninger bør imidlertid også tage hensyn til den politiske virkelighed i EU. Derfor er jeg i forbindelse med afstemningen i dag lidt splittet med hensyn til, om det er den rigtige vej bare at ignorere folkeafstemningen - virkeligheden i Europa.
Dariusz Rosati, for PSE Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke hr. Casa for hans fremragende betænkning. Jeg vil gerne sige, at PSE-Gruppen vil støtte betænkningen.
Jeg vil også understrege, at vi her for første gang behandler et centraleuropæisk lands tiltrædelse af euroområdet, et tidligere kommunistisk land fra den gamle sovjetblok. Jeg opfatter det ikke kun som en symbolsk begivenhed, men også et vigtigt skridt på vejen mod europæisk integration. Det er en succes for Den Monetære Union, som bliver tiltrådt af en dynamisk og konkurrencedygtig økonomi uden offentlig gæld, og det vil helt sikkert være med til at styrke euroområdet. For det andet er det også en succes for Slovakiet, som med succes levede op til alle kriterierne for medlemskab og vil kunne nyde godt af fordelene ved en fælles valuta. Denne succes er særlig vigtig og nødvendig i dag, hvor den mislykkede folkeafstemning i Irland har rystet tilliden til den europæiske integrations fremtid. Det faktum, at Slovakiet kommer med i euroområdet, viser, at den europæiske integrations uddybning fortsætter, og jeg tror, at selv de største EU-skeptikere ikke vil kunne standse den.
Slovakiets optagelse i klubben af stater, der har indført den fælles valuta, er en bekræftelse på, at når man indfører konstante økonomiske og strukturelle reformer, giver det udbytte og positive resultater. Slovakiet er i dag en af de stater i EU, der udvikler sig hurtigst. Kommissær Špidla nævnte dette. En af grundene til denne succes er reformer, og her skylder vi tak og anerkendelse til både Mikuláš Dzurindas regering, som indførte disse vanskelige reformer, og til Robert Ficos nuværende regering, som fortsætter dem.
Slovakiets tiltrædelse af euroen er også en stor udfordring. Den slovakiske regering må især sikre, at overgangen til den nye valuta foregår på en organiseret måde, så vi ikke ser nogen prisstigninger, og således at den slovakiske befolknings støtte til den nye valuta fortsætter i fremtiden.
Jeg gratulerer mine slovakiske kolleger med deres succes, men jeg vil samtidig gerne som polsk medlem af Parlamentet udtrykke håb om, at mit land snart vil slutte sig til dem.
Wolf Klinz, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Slovakiet har virkelig ydet en bemærkelsesværdig præstation på få år. Hvem havde kunnet forestille sig, at Slovakiet ville være et af de første lande blandt de nye medlemsstater, som kan tiltræde euroområdet? Men det hårde arbejde er ikke overstået, tværtimod skal det i princippet fortsætte. Kommissionen og Den Europæiske Centralbank præciserer i deres analyse og vurdering, at det fortsat er uafklaret, om inflationen varigt kan holdes på det ønskede niveau. Slovakiet er også selv klar over dette problem. Det er den eneste forklaring på dette hidtil usete skridt at opskrive kronen, den nationale valuta, med over 17 % i forhold til euroen. Jeg kan kun appellere til Slovakiet om ikke at give os nogen grund til at opleve et nyt Slovenien, hvor inflationen begyndte at gallopere, lige så snart landet var blevet optaget i euroområdet.
Det skridt, De har taget med opskrivningen af kronen, viser, at De mener det alvorligt med at bekæmpe inflationen. Faktisk kan den importerede inflation, især også i forbindelse med energiprodukterne, på denne måde nok holdes noget i skak. Det betyder imidlertid ikke, at det ikke fortsat er meget vigtigt med foranstaltningerne på andre områder. Kommissær Špidla var inde på det. Det omfatter en restriktiv finanspolitik, en lønudvikling, som er baseret på stigende produktivitet og ikke på lønmodtagernes ønsker, samt en mobilisering af arbejdsmarkedet. Vi ved jo, at der er store forskelle på forholdene i Slovakiets enkelte regioner. I nogle regioner ligger arbejdsløsheden over gennemsnittet, og i andre mangler man uddannet arbejdskraft.
Hr. Radwan har helt ret i, at tiltrædelsen til euroområdet også er et politisk skridt, ikke kun et økonomisk. Den var i sin tid tænkt som indgangen til en fase, som slutter med en betydelig uddybelse af integrationen. Jeg håber, at Slovakiet med en moderat, rigtig og strukturorienteret politik vil yde sit bidrag til, at denne tiltrædelse i sidste ende vil kunne betegnes som en succes.
Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. (PL) Hr. formand! Når jeg tager ordet i denne debat på vegne af UEN-Gruppen, ønsker jeg at henlede opmærksomheden på følgende spørgsmål. Endnu en gang minder Kommissionen os om med reference til de nye medlemsstater, at for at kunne komme med i euroområdet, er det nødvendigt at opfylde alle Maastrichtkriterierne. Men samtidig forholder den sig tavs om, at da euroen blev indført, var der mange gamle medlemsstater, som ikke opfyldte kriterierne.
For det andet vil jeg gerne understrege, at til trods for ændringer i Vækst- og Stabilitetspagten, som lande som Tyskland og Frakrig nyder godt af, har Kommissionen ikke ændret sin karakteristiske milde holdning over for de største stater i euroområdet med hensyn til overholdelse af Maastrichtkriterierne. Kommissionen har tidligere både tolereret betydelige budgetunderskud og især et offentligt gældsniveau på over 60 % af BNP, og det synes den stadig at tolerere. I 2006 var den offentlige gæld i EU-15 gennemsnitligt 63 % af BNP, og helt op til halvdelen af landene i euroområdet havde en gæld på mere end 60 %. I denne situation er det især værd at nævne Slovakiets resultater i form af et underskud på 2,2 %, eller en offentlig gæld på knap 29 % med en inflation på 2,2 %.
Slovakiets tiltrædelse af euroområdet vil være en vigtig erfaring for de nye medlemsstater. De har alle et relativt lavt BNP pr. indbygger, en stor spredning i befolkningens indkomst, et lavt velstandsniveau eller et relativt lavt prisniveau. Følgerne af at indføre euroen i Slovakiet, især ...
(Formanden afbrød taleren)
Hanne Dahl, for IND/DEM-Gruppen. - Hr. formand! Slovakiet ønsker at deltage i euroen, og det kan jeg ikke fortænke det i, men jeg vil ikke desto mindre bruge lejligheden til at mane til besindighed. For man kan sige, at euroen står for at skulle bestå sin første eksamen. Af forskellige årsager ser vi prisstigninger, ikke bare i Europa, men i hele verden. Inflationen er stigende, og der er skabt en inflationsforventning. Dette er ikke prøvet før med euroen som valuta. Den Europæiske Centralbank opererer med en maksimal inflation på 2 %. Den har ikke andet middel til at håndhæve denne grænse end at hæve renten for at sænke aktivitetsniveauet og dermed forsøge at slå inflationen ned. Gør den det, kan man frygte en økonomisk recession. Stabilitetspagten fokuserer ensidigt på, at underskuddet på de offentlige finanser ikke må overstige 3 % af BNP. Med denne begrænsning på at stimulere økonomien kan man frygte yderligere økonomisk recession i Europa. Hvis jeg var Slovakiet, ville jeg i hvert fald vente med at afskaffe min egen valuta til fordel for euroen, indtil vi har set euroen bestå sin første eksamen i økonomisk krise.
Sergej Kozlík (NI). - (SK) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Vi kan lære en masse af historien. I 1990'erne var de fleste medlemmer af euroområdet ikke i stand til at opfylde konvergenskriterierne. De fleste af disse lande havde problemer med alt for store underskud, offentlige finanser og inflation.
I referenceåret, 1997, havde Tyskland problemer med at overholde kriteriet for offentlig låntagning, og som følge heraf blev endog de lande, som i betydeligt omfang havde overskredet kriterierne, som f.eks. Belgien eller Italien, tolereret. Nogle lande i det vordende euroområde havde endog benyttet sig af en såkaldt "kreativ bogføring", dvs. procedurer, der fik deres økonomiske resultater til at se bedre ud, end de var. Selv om der har været visse problemer, løste de fleste af euroområdets medlemmer dem og fortsætter med at løse dem under euroens paraply, en stærk fælles valuta. Jeg må understrege, at disse lande ikke har opfyldt alle underskudskriterierne. Derfor bør de, der peger fingre ad de lande, der søger tiltrædelse af euroområdet, passe på med ikke at kaste den første sten.
Men Slovakiet opfyldte ikke kun konvergenskriterierne, det gjorde det meget tidligt. Udviklingen af de slovakiske parametre var blevet overvåget længe og var fuldstændig gennemsigtig. Den frygt for fremtidig inflation, som Den Europæiske Centralbank gav udtryk for, gælder generelt for alle eurolande, da den europæiske økonomi ikke udfolder sig i et tomrum. Det er den nuværende globale priseksplosion et bevis på.
Jeg er defor glad for Kommissionens og Europa-Parlamentets positive holdning, som den er fremhævet i hr. Casas betænkning om Slovakiets tiltrædelse af den fælles valuta den 1 januar 2009. Dette er ikke blot et teknisk spørgsmål, men er også en vigtig politik gestus, som sender et signal til de andre ansøgerlande til euroområdet om, at deres bestræbelser kan føre til et konkret resultat.
Ján Hudacký (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Først vil jeg gerne sige tak til ordføreren, David Casa, for hans fremragende og afbalancerede betænkning og for hans pragmatiske holdning i vurderingen af de forskellige ændringsforslag.
Slovakiets tiltrædelse af euroområdet er ikke sket ved et tilfælde. Det er en naturlig kulmination af den slovakiske regerings store bestræbelser, som især mellem 1998 og 2006 skabte et solidt økonomisk grundlag ved at gennemføre radikale økonomiske reformer inden for finansområdet, skatter og sociale anliggender.
Disse reformer satte sammen med direkte udenlandske investeringer Slovakiet i stand til at nyde godt af en konstant og høj vækst. De fortsatte bestræbelser på at nå dette mål samt den slovakiske regerings og nationalbankens ansvarlige handlemåde gjorde det muligt at opfylde alle Maastrichtkriterierne, hvilket var nødvendigt for at komme med i euroområdet uden andre påvirkninger, som f.eks. skjult inflation eller en kunstig styrkelse af den slovakiske valuta, korunaen.
Nogle medlemmer af Økonomi- og Valutaudvalget har givet udtryk for bekymring over disse kriteriers langsigtede bæredygtighed, især en lav inflationsrate. Jeg er imidlertid overbevist om, at Slovakiet har alt, hvad det behøver for at leve op til disse kriterier på lang sigt, forudsat at man har indført i det mindste en standardskattepolitik, og at man gennemfører yderlige strukturelle reformer. Det, der sker på energiområdet og med fødevarer, er og bliver et globalt problem. Slovakiet vil helt sikkert ikke være et land, som overskrider den aftalte ramme.
Til sidst vil jeg gerne specielt takke Slovakiets befolkning, som accepterede disse grundlæggende og radikale reformer og derfor fortjener stor ros for dette positive resultat.
Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg tror, vi på grundlag af vores ordfører David Casas velafbalancerede betænkning kan se med tilfredshed på den politiske beslutning, vi skal tage, om Slovakiets tiltrædelse af euroområdet. Det er det første af de såkaldte Visegradlande, der tilslutter sig dette område, og jeg tror, det fra et politisk synspunkt har en væsentlig betydning, som bør fremhæves.
For slovakkerne er det enden på ét eventyr og begyndelse på et nyt. Det er enden på forberedelserne og tilpasningen til Maastrichtkriterierne. Men erfaringen viser, at efter et land har indført euroen, er det sværeste sommetider i vente. I Slovakiets tilfælde kan vi godt se, at der med hensyn til inflationsstyring, budgetbalance samt social samhørighed og gennemførelse af strukturreformer stadig er lang vej igen. For at nå dertil tror jeg, de påtænkte mekanismer, som sætter Den Økonomiske og Monetære Union i stand til fremover bedre at kunne støtte og samarbejde om den måde, medlemsstaterne bruger deres valuta på, vil være gavnlige.
Maastrichtkriterierne, som der er talt meget om, vil vi ikke ændre. Ingen har bedt om at få dem ændret, og dog skal de fortolkes og analyseres i en sammenhæng, der har forandret sig. Den Økonomiske og Monetære Union har nu eksisteret i 10 år, og vi kender dens svagheder i balancen mellem økonomisk politik, monetær politik og repræsentativ vægt udadtil. Det er denne Økonomiske og Monetære Union, Slovakiet tiltræder. Situationen er ikke den samme som for 10 år siden, og det må vi tage højde for.
Olle Schmidt (ALDE). - (SV) Hr. formand! Hvem ville have troet, da Vladimir Mečiar styrede Slovakiet, at landet 10 år senere ikke bare ville blive medlem af EU, men også ville indføre euroen. Det er i sandhed et slovakisk mirakel. Ordføreren understreger de fordele, euroen medfører, men også de risici og problemer, der kan opstå. Det er godt, at Slovakiet har accepteret Centralbankens synspunkt om risikoen for større inflation med indførelsen af euroen, og jeg mener derfor at det var nødvendigt, at man efter samråd revaluerede korunaen. Det viser både instinkt og tillid for en kommende god økonomisk politik som medlem af eurogruppen.
Jeg håber, at også mit eget land i den nærmeste fremtid indser både den økonomiske og politiske betydning af fuldt ud at være med i EU-samarbejdet. Selv om folkeafstemninger ikke er særlig populære i disse dage, håber jeg, at vi i 2010-2011 vil kunne afholde en folkeafstemning, som vil stemme for indførelsen af euroen i Sverige.
Den finansielle krise viser, hvad en stærk europæisk valuta og en effektiv centralbank betyder for beskyttelsen af EU's vækst og økonomi. Ved fortsat at have strenge kriterier for indtrædelse i euroen og konstruktivt hjælpe alle, der bliver medlem af eurogruppen, vil EU's økonomi blive endnu stærkere.
Zsolt László Becsey (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Dette er et stort øjeblik, da Parlamentet og senere Rådet i formel juridisk forstand skal beslutte, om det første af de tidligere lande fra Rådet for Gensidig Økonomisk Bistand (COMECON) og Warszawapagten vil blive optaget i euroområdet. Jeg takker ordføreren, hr. Casa, for det fremragende arbejde, han har udført.
Jeg er glad for, at Slovakiet har opfyldt alle EF-traktatens kriterier og betingelser for optagelse i euroområdet. Denne præstation er resultatet af 10 års arbejde. Jeg mener det er vigtigt kun at udtale sig om, om et ansøgerland har opfyldt kriterierne, da vi ellers diskriminerer blandt medlemsstaterne på grundlag af, om de kom med i euroområdet tidligere eller vil komme med i fremtiden. Løst definerede bæredygtighedskriterier - især med hensyn til inflation eller gæld - eller reel konvergens kan ikke udsættes for forskellige kvantitative analyser i betænkningen, da man må visse samme tillid til alle medlemsstater i euroområdet fra det øjeblik, de tilslutter sig for at gennemføre bæredygtighed. Det er særlig tilfældet, hvis det pågældende medlemsland har et lavt eller faldende gældsniveau sammenlignet med andre medlemmer af euroklubben. Det er et afgørende spørgsmål for den fremtidige udvidelsesproces.
Den slovakiske regering påtager sig et enormt ansvar. Så snart dens valutakurs bliver fastlåst, dvs. fra og med juli, må den bevise, at den ikke kun bekymrer sig om sit eget medlemskab af euroområdet, men også har et ansvar for de andre lande i regionen. Set i det lys må Slovakiet bruge alle til rådighed værende midler for at kontrollere inflationen, dvs. holde den inden for referenceværdien. Hvis man gør det, viser man, at den forståelige og berettigede frygt, som flere medlemmer af Parlamentet og Den Europæiske Centralbank (ECB) har givet udtryk for, nemlig at når den massive ændring i den centrale paritet sker, vil Bratislava ikke være i stand til eller ikke være villig til at bremse inflationspresset, som er et resultat af importpriserne og fjernelsen af prisforskellen, ikke bliver større på grund af en uansvarlig holdning.
Men dette er ikke det rigtige tidspunkt eller det rette sted at diskutere andre uløste problemer i forbindelse med udvidelsen af euroområdet. Andre spørgsmål må behandles særskilt, f.eks. at sikre, at ansøgerlandene indgiver deres anmodning i rette tid, at definere, hvad vi forstår ved disciplin i forbindelse med tidsrammen mellem udarbejdelsen af Kommissionens udtalelse og beslutningstidspunktet, eller at definere begrebet reel konvergens, eller hvor længe vi realistisk kan forvente valutakursstabilitet i tilfælde af revaluering. Disse spørgsmål bør ikke behandles her i dag på en selektiv og diskriminerende måde, og det er derfor, jeg vil afholde mig fra at stemme i disse spørgsmål.
Monika Beňová (PSE). - (SK) Hr. formand! I de seneste år har Slovakiet gennemført mange vanskelige reformer, og den nuværende regering har med succes hjulpet de fattigere lag i befolkningen, der blev berørt af dem. Slovakiet har i dag en af de mest succesfulde økonomier (ikke bare i EU), fordi regeringen udviste ansvarlighed og en samvittighedsfuld holdning ikke bare i spørgsmålet om kompensation for reformerne, men også i opgaven med at opfylde de obligatoriske kriterier og sikre, at processen forløb glat og udmundede i vedtagelsen af euroen den 1. januar 2009. Derudover er det lykkedes os at øge beskæftigelsen. Alt dette synes at vise, at det nye kriterium om en permanent bæredygtig inflation heller ikke vil være et uovervindeligt problem for Slovakiet.
Den slovakiske regering ønsker oprigtigt, at overgangen til euroen den 1. januar 2009 ikke får alvorlige konsekvenser for de fattigere lag i befolkningen. Regeringen har derfor allerede truffet foranstaltninger til at beskytte disse mennesker og for at skabe en komfortabel ramme for dem under forberedelsesperioden for den nye valuta og senere dens anvendelse.
F.eks. vil den slovakiske regering snarest diskutere et moratorium for prisen på udvalgte basisvarer. Et lignende skridt er den slovakiske regerings forsøg på at opnå bred enighed i samfundet om overgangen til euroen. Regeringen har inddraget regionale og lokale myndigheder, erhvervslivet og civilsamfundet samt kirkerne i dette program.
Mine damer og herrer! Til sidst vil jeg gerne sige, at samarbejde og gensidig respekt i stedet for ubekræftet og ofte populistisk kritik er den eneste succesfulde vej frem for EU på alle områder.
Ivo Strejček (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det er en lidt mærkelig dag for os. Vi plejede at leve i det samme land, Tjekkoslovakiet, og nu kan vi tjekkere i dag ønske slovakkerne held og lykke med deres tilslutning til euroen.
Der blev givet grønt lys for Slovakiets indtræden i euroen for nogle få uger siden. Den slovakiske regering og den slovakiske centralbank er helt klar over, at det bliver en krævende opgave at overholde de afgørende kriterier ikke på kort sigt, men på mellemlang og lang sigt.
Den slovakiske økonomi er ved at indhente resten af Den Monetære Union. Det kan føre til pris- og inflationspres, og jeg er sikker på, at slovakkerne vil kunne klare det. Men det er ikke det, jeg ønsker at tale om nu.
I dag vil jeg gerne fremhæve noget andet, noget som jeg personligt vil kalde den slovakiske historie, vejen til euroen. Slovakiets indtræden i euroen hviler på et sundt fundament og den slovakiske økonomis bemærkelsesværdige resultater. Det er rimeligt at understrege den positive rolle som den tidligere slovakiske centrum-højre-koalitionsregering, ledet af dens dygtige premierminister, Mikuláš Dzurinda, spillede. Alle vigtige strukturreformer blev gennemført, og den slovakiske økonomi opfyldte alle de vigtige kriterier, nemlig en reduktion af den offentlige gæld og kontrol med inflationen. Ophavsmændene til disse reformer var hr. Dzurindas regering og kabinet. Jeg ønsker slovakkerne alt mulig held og lykke i euroområdet.
Vladimír Maňka (PSE). - (SK) Hr. formand! I løbet af de sidste seks år er den slovakiske økonomi vokset gennemsnitlig over 6,5 % om året. Sidste år oversteg væksten endog 10 %. I henhold til indikatorerne lever Slovakiet op til kriterierne med plads til mere.
Den slovakiske regering er klar over situationen med hensyn til den slovakiske økonomis reelle og nominelle konvergens og dens eventuelle konsekvenser for den fremtidige økonomiske udvikling og inflationen. Efter deres opfattelse er Slovakiets konsolidering på linje med Stabilitets- og Vækstpagten. I overensstemmelse med det godkendte treårsbudget er det vigtigste finanspolitiske mål at nå til et underskud på 0,8 % inden 2010, og det betyder overholdelse af det finanspolitiske mål. I overensstemmelse med det, man er blevet enige om, er målet at have et afbalanceret budget inden 2011. Det betyder, at man må budgettere med et overskud på 1,3 % og se bort fra den anden søjle.
Den slovakiske regering har vedtaget foranstaltninger til kontrol af inflationen. I juni vedtog man et moderniseringsprogram, der omfatter strukturreformer på arbejdsmarkedet, konsolidering af de offentlige finanser og støtte til uddannelse, videnskab og forskning. Jeg vil gerne understrege, at repræsentanterne for erhvervslivet, iværksættere, arbejdsgivere, fagforeninger, pensionister, slovakiske byer og landsbyer og banker alle støttede indførelsen af euroen i Slovakiet. Regeringens arbejdsmarkedspartnere underskrev en erklæring, hvor de forpligtede sig til at holde lønstigninger på linje med væksten i produktionen. Det vil i betragtelig grad bidrage til at holde inflationen i ave i Slovakiet.
Jeg vil gerne takke ordføreren og skyggeordførerne for deres korrekte fremgangsmåde, der var baseret på tal, fakta og analyser. De slovakiske myndigheder og det slovakiske folk ønsker at bidrag til den europæiske økonomis udvikling, og således til euroens stabilitet og pålidelighed.
Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Da euroen er et vigtigt symbol på fjernelse af hindringer og europæernes samling, er Slovakiets tiltrædelse af euroen endnu et historisk skridt i den europæiske integrationsproces.
Forberedelserne til Slovakiets indtræden i euroen startede endog før, Slovakiet blev medlem af EU. Den tidligere slovakiske regering, ledet af Mikuláš Dzurinda, godkendte strategien for tilslutningen til euroen helt tilbage i 2003. Den gennemførte vigtige reformer, som gjorde Slovakiet til et succesfuldt land, økonomisk og politisk.
Da inflationen er steget i Slovenien, siden landet tiltrådte euroen, volder spørgsmålet om inflationens bæredygtighed og det offentlige underskud bekymring i Slovakiet. Men jeg er ikke enig med nogle af mine kolleger, der mener, at det er nødvendigt med yderligere kriterier til kontrol af den økonomiske stabilitet i Slovakiet.
Slovakiet opfylder alle Maastrichtkriterierne, som er betingelsen for at komme med i euroen. Det er for sent at diskutere en tilpasning af Maastrichtkriterierne til økonomier i hurtig vækst. I stedet vil jeg gerne nævne grunden til ændringen i den centrale paritet, som tyske medlemmer udtrykte sig negativt om. Ændringen af den centrale paritet afspejlede ved to lejligheder landets økonomiske udvikling, som for det meste var underbygget af produktivitetsvækst.
Jeg opfordrer den slovakiske regering til at styrke informationskampagnen for borgerne, og især informere de sårbare grupper. Jeg mener, at det bør være obligatorisk at vise priserne i de to valutaer, ikke kun i de seks måneder op til overgangen til euroen, men også i mindst et år bagefter. Det vil hjælpe forbrugerne til at vænne sig til europriserne.
Jeg er overbevist om, at et godt konkurrencepræget forretningsmiljø vil føre til mere udvalg for forbrugerne, og det er den bedste medicin for stigende priser. Jeg tror, at Slovakiet også vil lære af de erfaringer, man har gjort i de lande, som allerede er gået over til euroen.
Til sidst vil jeg gerne takke min kollega David Casa for hans støtte til Slovakiets indtræden i euroområdet. Jeg tror, at hans navn vil gå over i Slovakiets historie.
Elisa Ferreira (PSE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! 10 år efter sin fødsel er euroen unægteligt en succes og er i dag en af de søjler, der giver borgerne tillid til det europæiske projekt. Derfor hilser jeg udvidelsen af euroområdet velkommen. Efter lignende beslutninger om andre lande vil det nu også omfatte Slovakiet..
Men når vi nævner euroens 10-års-dag, må vi også tale om det, vi har lært hen ad vejen, det vi har lært om processens bæredygtighed og virkningerne for en reel konvergens, som hænger sammen med den fælles valuta. Måske er der plads til at forbedre anvendelsen af tiltrædelseskriterierne, og måske skulle man tænke lidt over processens bæredygtighed og styrke for gamle og nye medlemslande. I Slovakiets tilfælde giver revalueringen af dens valuta med 17 % stof til eftertanke, også selv om det var planlagt og på linje med traktatens kriterier.
Som jeg sagde, fortjener disse spørgsmål en seriøs debat, hvor Europa-Parlamentet må have en aktiv stemme, og det er Den Socialdemokratiske Gruppes ønske, at euroen bidrager med mere end blot økonomisk stabilitet. Den bør også være et instrument til fremme af EU's reelle konvergens, beskæftigelse og fremskridt. Vi foreslår, at vi fortsætter denne drøftelse og går mere i dybden under EMU@10-debatten, dvs. når vi fejrer euroens 10-års-dag.
For indeværende vil jeg blot gratulere ordføreren og skyggeordførerne og anerkende og rose den ekstraordinære indsats, som Slovakiet, dets regering og arbejdsmarkedets partnere har gjort, og den succes de allerede har opnået. Jeg håber, de vil få succes i deres kommende deltagelse i den fælles valuta, og jeg ønsker dem held og lykke med det.
Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand! Det er også godt, at Slovakiet har mulighed for at tiltræde euroområdet. Man kan jo forestille sig, hvad der ville være sket i Europa sidste år, hvis vi ikke havde haft euroen. De nationale valutaer ville have været angrebsmål som tidligere. Dog kan vi også se på Italiens eksempel, at det nogle gange er mindre godt at være fast forankret i euroen. Hvis man må give Slovakiet et råd - landet skal naturligvis selv træffe afgørelsen - så ville jeg nok overveje en mulighed for ikkedeltagelse, især i lyset af, hvad der sker på europæisk niveau i øjeblikket. Der er risiko for, at EU-topmødet ikke vil se disse tegn i tiden, men fortsætte ad samme spor. Afstanden mellem borgerne og den europæiske elite vokser i en grad, så hele det europæiske projekt er truet, i stedet for at man arbejder hen mod et virkeligt demokrati.
Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, David Casa, for hans arbejde med denne betænkning. I de sidste 10 år, især under Mikuláš Dzurindas regering, gennemførte det tidligere kommunistiske Slovakiet krævende socioøkonomiske reformer, som gjorde det muligt for økonomien at opfylde Maastrichtkriterierne.
Slovakiets tiltrædelse af euroen vil medføre ændringer. Der er behov for at forberede borgerne på ændringerne og overbevise dem om, at tiltrædelsen til euroområdet vil være til fordel for dem. Det er nødvendigt at skabe tillid til den nye valuta og give tilstrækkelig information. Flere slovakiske forretninger har frivilligt lovet at overholde den såkaldte forretningsetikkodeks for overgangen til euroen. De er gået med til at give deres kunder, partnere og borgerne nok oplysninger og har lovet på ingen måde at misbruge valutaskiftet til personlig økonomisk gevinst.
Jeg mener at disse skridt vil være med til at skabe tillid til det fælles europæiske projekt. Jeg tror også, at Europa-Parlamentet vil stemme for Slovakiets indtræden i euroen i dag
Miloš Koterec (PSE). - (SK) Hr. formand! Den nye valuta er et vendepunkt for samfundet og dets borgere. Som for alle andre ændringer hersker der en vis bekymring om resultatet. Jeg kender situationen i Slovakiet, og jeg er overbevist om, at alt vil forløbe godt, og alle bekymringer vil forsvinde nogle få måneder ind i 2009.
Min tillid bygger på to elementer. For det første er det almindeligt kendt, at Slovakiet fuldt ud levede op til Maastrichttraktatens makroøkonomiske kriterier, hvilket er bevis på, at Slovakiet formelt er rede til at gå over til euroen. Slovakiet vil også sikre kriteriernes bæredygtighed. Derudover lægger regeringen, parlamentet, arbejdsmarkedets partnere og hele samfundet seriøse planer til løsning af de praktiske problemer, som måtte følge med valutaskiftet.
Der vil blive dobbeltprisfastsættelse overalt, og overvågningsmekanismen er på plads, således at overgangen til euroen ikke kan misbruges. En række andre foranstaltninger er også på plads til at give borgerne informationer og hjælp med daglige vanskeligheder i forbindelse med brugen af euroen. Jeg tror, at Slovakiet fra næste år og videre frem vil være et eksemplarisk medlem af et stabilt euroområde, et uproblematisk udstillingsvindue for EU.
Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Kommissionen for at have givet Slovakiet grønt lys for tiltrædelse af euroområdet fra 1. januar næste år. Slovakiets overgang til euroen er et stort eksempel for andre lande og et incitament for dem til at øge deres bestræbelser og vedtage yderligere foranstaltninger for at kunne opfylde konvergenskriterierne.
Slovakiet vil tilslutte sig euroen på et tidspunkt, hvor EU og resten af verden oplever en meget kompliceret økonomisk situation med stigende brændstofpriser og voksende inflation. Derfor burde ethvert land, der søger optagelse i euroområdet, eller som allerede er et etableret medlem, lære af Slovakiets eksempel.
Jeg vil også gerne understrege, at nu hvor Slovakiet er ved at blive det 16. medlem af euroområdet, er det vigtigt at sikre, at vi har en effektiv beslutningsprocedure på plads i Den Europæiske Centralbanks styrelsesråd. Desværre har man endnu ikke truffet den endelige beslutning om rotationssystemet. Jeg vil gerne fremhæve, at det er vigtigt ikke at udsætte indførelsen at et rotationssystem, indtil antallet af medlemmer i Direktionen når op på 18 og at sikre, at det indføres så hurtigt som muligt med henblik på de forberedelser, som Slovakiet må foretage for at komme med i euroområdet og dettes yderligere udvidelse.
Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Jeg vil gerne gratulere min kollega hr. Casa. Jeg ved, han har lagt et stort arbejde i forberedelsen af denne betænkning, og jeg ønsker ham held og lykke. Jeg vil også gerne gratulere Slovakiet, som står over for at tiltræde euroen. Jeg kommer fra et land, der indførte euroen i år, og jeg kan forsikre alle om, at til trods for vanskelighederne og de ofre, et land må bringe for at komme med i euroområdet, er det helt sikkert en kilde til tilfredshed og stolthed for sådanne lande.
Jeg vil gerne sige, at det fremgår klart af denne drøftelse, at det er muligt at have et Europa med to hastigheder. Det siger jeg, fordi der i sidste uge blev afholdt folkeafstemning i Irland. Vi kender alle resultatet. Jeg mener, det er vigtigt at vise, at Europa kan komme videre med en anden hastighed, og det er også vigtigt, at vi begynder at overveje denne mulighed for den europæiske integrations fremtid.
Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Litauen er et land, som i sin tiltrædelsesaftale gav tilsagn om at tilslutte sig euroen. Hver eneste gang - og det er fire gange under vores mandat - vi træffer en beslutning om at give grønt lys for det ene eller det andet land for tiltrædelse af euroen, prøver vi hele tiden på at forbedre Maastrichtkriterierne eller forklare dem på en anden måde.
Det er med til at bekræfte, at vi stadig har tvivl om gennemførelsen af disse kriterier. Helt fra begyndelsen foreslog vi, som repræsentanter for Litauen og andre lande, at disse spørgsmål blev behandlet af Parlamentet og Rådet. Men det forslag er hele tiden blevet afvist. I stedet for at sætte sig ned og få klarlagt nuancerne og de tekniske spørgsmål, der forhindrer en vellykket udvidelse af euroområdet, vil vi hellere træffe særskilte, mere eller mindre tilfældige, beslutninger for hvert enkelt land.
Jeg vil gerne understrege, at det er helt klart, at vi må gennemføre en stram finanspolitik, og vi kan på ingen måde ændre vores …
(Formanden afbrød taleren)
Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr.formand! Grunden til forsinkelserne i det europæiske enhedsprojekt, som følger af ratificeringen af den nye traktat, er sandsynligvis, at den velstand, som europæerne har oplevet takket være det indre marked, allerede er noget, man tager for givet. Det er en skam, at vores ros af toldunionens succes, som nu fejrer sin 40-års-dag, ikke lyder højt nok. De 10 år med den fælles valutas succeser og resultater er også værd at fejre. Ved at tvinge regeringerne til at udøve budgetdisciplin, har euroområdet skabt en beundringsværdig stabil makroøkonomi, der er immun over for alle rystelser til trods for globaliseringen. Jeg er tjekkisk medlem af Parlamentet, og jeg vil gerne gratulere Slovakiet med dets indtræden i euroen. Hovedparten af deres succes skyldes hr. Dzurinda og de reformer, han gennemførte for fem år siden. Venstrefløjen kan nu fejre deres succes, for da de overtog regeringen, vedtog de optagelse i euroen i nationens interesse. Jeg håber, at de tjekkiske EU-skeptikere vil lære heraf, og at det en dag vil være slovakkerne, som gratulerer os. Desværre vil det tage mindst yderligere fem år eller måske længere.
Werner Langen (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Slovakiet har taget et stort økonomisk opsving, og efter den heftige debat om opfyldelsen af kriterierne vil vi stemme for Slovakiets tiltrædelse.
Jeg vil gerne takke ordfører Casa, fordi han har taget de betænkeligheder, der er blevet fremsat, med i sin betænkning. Det er ikke sådan, at reformprocessen og overvejelserne er slut, når man er blevet medlem af euroområddet, tværtimod begynder udfordringerne først her. Inflationen er og bliver et problem i Slovakiet. Det er ikke uden grund, at landet allerede har foretaget to opskrivninger - den sidste for nylig med 17,65 % - og jeg tør godt forudsige, at der vil komme endnu en opskrivning af den slovakiske krone før den endelige fastlæggelse af valutakursen. Det betyder altså, at vi alle sammen må medvirke til, at den reelle konvergens bliver opfyldt. Jeg håber, at Rådet og finansministrene vil tage Parlamentets betænkeligheder alvorligt, og at Kommissionen fremover vil føre en åben diskussion i denne proces.
Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand! Mine damer og herrer! Slovakiet har nu lejlighed til at komme med i euroområdet. Det er muligt på grund af Slovakiets socioøkonomiske resultater. Æren for dette skal tilskrives Slovakiets skiftende regeringer og deres faste fokusering på dette spørgsmål. Jeg mener, at den slovakiske ledelse generelt har vist sin vilje og evne til at foretage de nødvendige ændringer. Det skyldes også EU's konsekvente politikker, og igangsættelsen af det europæiske projekt, fordi Slovakiet har accepteret og opfylder alle de nødvendige kriterier. Det har åbnet døren for optagelsen i euroen, og der blev ikke udtrykt yderligere tvivl. Det er efter min opfattelse et meget vigtigt aspekt. Udvidelsen af euroområdet med endnu et land, Slovakiet, vil klart føre til en dybere europæisk integration. Det vil ikke kun være Slovakiet, men også hele EU, som vil nyde godt af en dybere integration, når denne meget succesfulde og hurtigt voksende økonomi kommer med.
Frygten for inflation blev nævnt i debatten. Denne frygt er naturligvis i en vis forstand berettiget. På den anden side er der lige så stærke argumenter, der viser at Slovakiets regering er konsekvent i sin reaktion, og det er under alle omstændigheder ikke i en regerings interesse at sætte skub i inflationen. Naturligvis er der en risiko for inflation, og det er et spørgsmål, man har gjort den slovakiske regering opmærksom på i alle dokumenter og drøftelser. Med hensyn til revalueringen af den slovakiske valuta må jeg understrege, at den altid foregik inden for de forventede grænser og inden for rammerne af den fleksibilitet, som hver regering, hvert land har i denne proces, så at man kan reagere bedst muligt. Dette er ikke en hverdagssituation, en hverdagssag. Det er en virkelig ekstraordinær situation, og medlemsstaterne må have et vist spillerum. Selv om den endelige fastlæggelse af værdien er et seriøst mål og en seriøs opgave, og selv om det vil være et ekstraordinært foretagende, finder det ikke sted for første gang. Euroområdet er blevet udvidet før, og denne komplicerede operation er blevet gennemført mange gange med succes.
Jeg vil gerne gratulere Slovakiet med dette store skridt og deres store succes. Jeg vil også gerne understrege, at det klart er et resultat af skiftende slovakiske regeringers arbejde og det slovakiske folks vilje.
David Casa, ordfører. - (MT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke mine kolleger for denne drøftelse. Jeg mener også, at der i Parlamentet er enighed om, at Slovakiet er parat til at tiltræde euroområdet. Der er visse ændringsforslag, der har sikret enighed fra flere politiske grupper.
Vi står som talere, jeg står som taler, over for et historisk øjeblik. Som flere medlemmer har sagt, har vi en klub, som ikke kun accepterer de største og mest udviklede lande, men som også hilser de lande velkommen, som er forberedte på og parate til opfylde EU's regler. Derfor har vi i dag et område, som accepterer alle, der opfylder traktatens kriterier. Som mine kolleger med rette har sagt, er der ingen tvivl om, at det ikke var let for Slovakiet, og det vil ikke blive let for landet i de kommende måneder.
Jeg vil slutte med endnu en gang at takke alle dem, som har hjulpet mig med at nå hertil, og jeg håber oprigtigt, at det slovakiske folk vil kunne bygge videre på den succes, de har opnået indtil nu. Jeg håber, at disse mennesker, som har arbejdet så hårdt på at nå op på dette niveau, vil opnå samme succes, som deres land har opnået på en række områder.