Forhandlinger

Tirsdag den 17. juni 2008 - Strasbourg

11. Det indre marked for elektricitet - Betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling - Agentur for samarbejde mellem energimyndigheder - Vejen til et europæisk charter om energiforbrugernes rettigheder (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Eluned Morgan for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/54/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet (KOM(2007)0528 - C6-0316/2007 - 2007/0195(COD)) (A6-0191/2008),

- betænkning af Alejo Vidala-Quadrasa for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1228/2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (KOM(2007)0531 - C6-0320/2007 - 2007/0198(COD)) (A6-0228/2008),

- betænkning af Giles Chichester for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder (KOM(2007)0530 - C6-0318/2007 - 2007/0197(COD)) (A6-0226/2008) og

- betænkning af Mię De Vits for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om vejen til et europæisk charter om energiforbrugernes rettigheder (2008/2006(INI)) (A6-0202/2008).

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Mange energispørgsmål har været på dagsordenen under det slovenske formandskab for Rådet. Forsyningssikkerhed, energimarkedernes funktion samt bæredygtig forvaltning af miljøet er spørgsmål af stor strategisk betydning for EU og dets borgere.

Det står også stadigt mere klart, at energi er et område, hvor der skal ny viden og nye tjenester på banen, hvis den europæiske økonomi fortsat skal bevare sin konkurrenceevne i verden. For over et år siden forpligtede repræsentanter for regeringer og medlemsstater sig til bæredygtige mål samt til at styrke effektive energimarkeder. Europa-Parlamentet støttede også de opstillede mål og formulerede forslag, som Rådet læste med stor interesse.

Den tredje pakke om naturgas- og elektricitetsmarkedet var et meget vigtigt lovgivningsdokument for det slovenske formandskab. Dets primære formål - hovedformålet med denne pakke - er at fortsætte liberaliseringen af energimarkederne samt at øge deres effektivitet og gennemsigtighed. I tråd med Kommissionens forslag behandlede Rådet i sin gennemgang af dette dokument alle fem lovgivningsforslag som én samlet pakke, og derfor bevarede det, hvor det var logisk, de samme løsninger for dokumenter vedrørende elektricitets- og naturgasmarkedet.

På energirådets møde den 6. juni sikrede det slovenske formandskab bred støtte til de centrale elementer af pakken af fem lovgivningsforslag. Det vigtigste element bag denne brede enighed er selvfølgelig den tredje løsning fra organisationen af energivirksomheder. Her blev Kommissionens oprindelige to forslag også vedtaget. Disse forslag definerer enten fuldstændig ejerskabsadskillelse eller en uafhængig systemoperatør, mens medlemsstaterne også var enige i den tredje løsning, der muliggør oprettelsen af en uafhængig transmissionsnetoperatør.

Jeg vil gerne kort opsummere de vigtigste og måske også de mest følsomme punkter i denne aftale, der også skal behandles her i det højt agtede Parlament. Valget vedrørende en uafhængig transmissionsnetoperatør kan anvendes i lande, hvor transmissionsnettene efter ikrafttrædelsen af det nye direktiv vil tilfalde en vertikalt integreret virksomhed. Denne løsning kan anvendes både for naturgassektoren og for elektricitet, og den gør det muligt for virksomhederne at bevare ejerskabet af transmissionsnetværket, forudsat at det forvaltes af en uafhængig operatør.

Med hensyn til organiseringen af transmissionssystemet og systemoperatøren i en vertikalt integreret virksomhed er der opstillet en række krav, der definerer systemoperatørens uafhængighed, en afbalanceret og upartisk drift, sikkerhed for gennemførelsen af de nødvendige investeringer og sikkerhed for beskyttelsen af selve den vertikalt integrerede virksomhed.

Dette vil sikre følgende:

1. uafhængighed for operatøren, ledere og tilsynsmyndigheder,

2. undgåelse af interessekonflikter,

3. retfærdig og ikkediskriminerende adgang til nettet,

4. retfærdig tilskyndelse til investeringer, herunder investeringer i internationale forbindelser,

5. uafhængig adgang til midler og ressourcer til transmissionsnetoperatørernes arbejde, hvilket i sidste ende vil sikre ekstra kompetence til nationale myndigheder vedrørende uafhængige transmissionsnetoperatører.

Et andet element af den aftale, der blev indgået i Rådet, vedrører tredjelandes investeringer i EU. Efter Rådets mening bør teksten sikre en ikkeprotektionistisk tilgang til netværkskontrollerende tredjelande. Samtidig skal der udstedes en garanti for, at virksomheder fra tredjelande vil overholde de samme regler, som er gældende for EU's virksomheder. Her skal vi tage hensyn til tredjelandenes interesser samt til de af deres virksomheder, der søger at etablere gode partnerskabsforbindelser med energiselskaber i medlemsstaterne. Vi skal også analysere en række allerede igangsatte energiinvesteringer på begge sider.

Et andet meget vigtigt område er investeringer og planlægning af netværksudvikling og især formuleringen af EU's tiårsplan for netværksudvikling. Der sikres en konsekvent og effektiv strategi på alle niveauer, specielt for transmissionsnetoperatører, i en åben og gennemsigtig høringsproces, samt for alle de vigtige aktører og agenturet.

I sidstnævnte forbindelse - Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder - er det efter formandskabets opfattelse lykkedes os at skabe et helt uafhængigt agentur med en effektiv forvaltning. Dets opgaver er koncentreret om det internationale og regionale samarbejde, og det vil især behandle spørgsmålet om grænseoverskridende forbindelser.

Andre vigtige elementer af aftalen vedrører offentligt ejerskab, behandlingen af grænseoverskridende sager, et forbedret regionalt samarbejde, markedets drift, forbrugerbeskyttelse og retningslinjer, der skal vedtages af Kommissionens udvalg gennem komitologiprocedurer.

Med disse få punkter håbede jeg at kunne give Dem et kort overblik over hovedelementerne af den konsensus, der blev skabt i Rådet. Jeg er overbevist om, at kompromisteksten også er et fint udgangspunkt for den næste formandskabstrio og et samarbejde med det højtagtede Parlament.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne lykønske alle ordførerne, fr. Morgan, hr. Chichester, hr. Vidal-Quadras og fr. De Vits, med deres udmærkede betænkninger samt skyggeordførerne og alle medlemmerne af de involverede udvalg. Der har været meget korte tidsfrister, og pakken er udfordrende og kompliceret. Jeg har i høj grad påskønnet de seneste måneders store arbejdsindsats samt europaparlamentsmedlemmernes store engagement.

Jeg vil gerne endnu en gang fremhæve de vigtigste udfordringer, som vi står over for. Jeg ved, at de ligger Europa-Parlamentet meget på sinde.

Med denne vidtrækkende pakke har Kommissionen ét mål for øje, nemlig EU-borgernes interesser.

En markedsåbning kan selvfølgelig ikke i sig selv standse olieprisstigningerne. Men netop i en tid med høje priser skal vi sikre en effektiv konkurrence på vores energimarkeder for at minimere effekten af disse priser på vores borgere. Allerede nu har nogle af Europas borgere nydt godt af større udvalg, af øget konkurrence om at holde priserne så lave som muligt samt af øgede service- og sikkerhedsstandarder.

For alt for mange af Europas borgere er processen med at udvikle ægte konkurrencemarkeder imidlertid langtfra færdig, og de har ikke noget reelt leverandørvalg.

Det handler ikke kun om bedre priser og større valgfrihed. For at sikre forsyningssikkerheden skal der investeres massivt i nye netværk i de kommende årtier. Hvis vi tillader en fastholdelse af status quo, vil der ikke blive investeret i det fornødne omfang.

Endvidere er et velfungerende indre marked et af de centrale elementer i EU's bestræbelser på at håndtere klimaændringerne. En ordning for handel med emissionsrettigheder vil aldrig komme til at fungere ordentligt uden konkurrenceprægede elektricitets- og gasmarkeder, ligesom vores målsætning vedrørende vedvarende energi ganske enkelt vil slå fejl.

Vi er alle enige om behovet for at gennemføre lovgivningsmæssige reformer for at afhjælpe de utallige mangler i de aktuelle lovgivningsmæssige rammer. I Vidal-Quadras-betænkningen af 10. juli 2007 viste Europa-Parlamentet sin beslutsomhed med hensyn til at gennemføre en sådan ambitiøs politik på energiområdet.

Nu vil jeg gå mere i detaljer med nogle af emnerne i betænkningerne. Betænkningerne er selvfølgelig meget omfattende, og jeg vil derfor kun fokusere på nogle elementer.

Kommissionen kan støtte mange af ændringsforslagene. Den glæder sig over størstedelen af ændringsforslagene om en styrkelse af forbrugerrettighederne i fr. Morgans betænkning, der går hånd i hånd med intentionerne i betænkningen fra fr. De Vits. Kommissionen glæder sig også over vægtningen af et stærkere regionalt samarbejde blandt netoperatører. En række ændringsforslag afklarer eller supplerer også på fornuftig vis Kommissionens forslag - i særdeleshed med hensyn til netoperatørens rolle, de nationale myndigheders beføjelser og et velfungerende og sikkert indre energimarked.

I en række spørgsmål støtter Kommissionen også udvalgets overordnede målsætning, selv om den kan have visse forbehold vedrørende forslagenes præcise ordlyd.

Jeg vil endnu en gang understrege, at beskyttelsen af sårbare forbrugere og kampen mod energifattigdom har afgørende betydning for gennemførelsen af en markedsåbning, og at disse områder bestemt bør styrkes. Kommissionen vil se nøje på ordlyden for at sikre overholdelse af nærhedsprincippet. En prisregulering bør heller ikke forhindre ordentlige investeringssignaler og markedsadgang.

Jeg finder fr. De Vits' betænkning om et forbrugercharter samt de fleste af ændringsforslagene meget relevante. Mange af idéerne går igen i fr. Morgans betænkning, og Kommissionen er enig i mange af dem og ikke mindst i behovet for hurtigst muligt at give forbrugerne bedre oplysninger. Som bekendt præsenterer Kommissionen snart medlemsstaterne for en forbrugercheckliste, der skal medvirke til at indsamle og viderebringe relevante oplysninger til forbrugerne om deres energimarkeder.

Jeg er helt enig i, at der skal introduceres mulige nye forbrugerrettigheder i forbindelse med den igangværende lovgivningsproces, og at formålet med chartret er en bedre formidling af energiforbrugernes rettigheder, så forbrugerne får et større kendskab til dem.

Det bliver vanskeligt at forsøge at harmonisere alle offentlige tjenesteforpligtelser på EU-plan. Kommissionen vil imidlertid overvåge den korrekte gennemførelse af direktiverne med henblik på først og fremmest at sikre, at sårbare forbrugere defineres på nationalt plan, og at nationale støtteordninger gøres tilgængelige på gennemsigtig og effektiv vis.

Borgernes energiforum bliver drivkraften bag oprettelsen af konkurrencedygtige detailmarkeder i EU, samtidig med at man sørger for at beskytte sårbare forbrugere. Efter konferencen om chartret for energiforbrugernes rettigheder den 6. maj har Kommissionen iværksat en høringsproces med alle berørte parter.

Med hensyn til energieffektivitet og fremme af vedvarende energikilder deler Kommissionen fuldt ud bekymringerne hos Udvalget om Industri, Forskning og Energi, men efter vores mening er direktivet om det indre marked ikke det bedste sted at diskutere dette emne. Efter vores mening kan udvalgets mål forfølges inden for rammerne af det nye direktiv om vedvarende energikilder, der i øjeblikket er under udarbejdelse.

Med hensyn til kampen mod markedskoncentration er vi enige med udvalget i, at det er en vigtig kamp, men efter vores mening giver Kommissionens forslag allerede lovgiverne rettigheder og beføjelser til at træffe foranstaltninger, der kan sikre et velfungerende marked.

På to vigtige punkter er vi imidlertid ikke helt enige i udvalgets konklusioner: brugen af komitologi og visse spørgsmål vedrørende agenturets rolle.

Med hensyn til brugen af komitologi vil en generel fjernelse af denne procedure fjerne effekten af hele processen med hurtigt og effektivt at udvikle nye og meget detaljerede markedskoder. De får afgørende betydning for at bevæge os hen mod helt integrerede energimarkeder i løbet af år snarere end årtier. Det vigtigste spørgsmål er muligheden for at gøre de tekniske koder, der vedtages under agenturets opsyn, juridisk bindende for alle netoperatører. Til dette formål skal Kommissionen kunne vedtage dem hurtigt og effektivt gennem komitologiproceduren. Ellers kan de ikke gøres juridisk bindende inden for en rimelig tidsramme.

Mere overordnet set er der brug for retningslinjer netop for at få et stærkt agentur i overensstemmelse med holdningerne i betænkningerne af hr. Chichester og hr. Vidal-Quadras. Uden retningslinjer for udformningen af dets beføjelser vil agenturet ganske enkelt ikke kunne udstede bindende individuelle afgørelser om markedsaktører.

Hvis disse vigtige elementer bevares for at tage hensyn til udvalgets bekymringer, vil Kommissionen imidlertid kunne acceptere en sletning af nogle af de udvalgsprocedurer, der efter vores mening er mindre væsentlige.

Med hensyn til agenturet ønsker Kommissionen at etablere et agentur med stærke beføjelser. Kommissionen kan acceptere ændringsforslag, der overdrager generelle opgaver til agenturet, og som også sikrer en mere åben og gennemsigtig høring af interessenterne. Det er imidlertid ikke muligt at gå ud over EF-traktaten.

En række af udvalgets ændringsforslag vedrørende agenturets beslutningskompetence er ikke forenelige med det princip, der blev fastlagt gennem Meroni-dommen. Det drejer sig specielt om graden af skønsbeføjelser, der overdrages til agenturet. Jeg er helt enig i, at der er behov for et stærkt og effektivt agentur, hvilket efter min mening kan sikres gennem den fremgangsmåde, som Kommissionen foreslår, hvor agenturet udvikler koder, der involverer en ægte påpasselighed, og som efterfølgende vedtages gennem komitologi.

Jeg vil ikke slutte uden at komme ind på spørgsmålet om effektiv adskillelse af netdrift fra produktion og forsyning. Med de nuværende regler kan et stort antal netoperatører på effektiv vis forskelsbehandle nytilkomne aktører. Det har en særligt undertrykkende effekt på investeringer i nettet samt tilførelsen af ny kapacitet.

Vi står derfor over for en målsætning om at finde en fremgangsmåde, der fuldt ud fjerner den iboende interessekonflikt hos vertikalt integrerede netoperatører, samtidig med at de får passende incitamenter til at investere og forvalte nettet på en ikkediskriminerende måde.

Rådet skabte bred enighed om alle afgørende dele af pakken på energirådets møde den 6. juni. Målet er, at man efter afstemningen her i Parlamentet kan vedtage pakken under andenbehandlingen ved årets udgang. Hvis processen forsinkes, risikerer man, at pakken ikke vedtages inden valgene i 2009. Jeg regner med, at Parlamentet og det kommende franske formandskab fuldt ud udnytter de kommende måneder til at finde frem til en samlet løsning.

Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen på energirådets møde den 6. juni formelt forbeholdt sig sin stilling til pakken - specielt med henblik på at tage hensyn til morgendagens afstemning her i Parlamentet.

De mine damer og herrer er kommet med stærke bidrag til denne proces siden dens start. Jeg ser frem til et fortsat samarbejde med Dem om disse forslag i de kommende måneder i de europæiske energiforbrugeres interesse.

  Eluned Morgan, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg håber, at hvis Parlamentet vedtager elektricitetsbetænkningen i morgen, så bliver det et signal til alle europæiske energivirksomheder om, at vi ønsker forbrugeren tilbage i førersædet.

Inden jeg taler om det mest kontroversielle aspekt af dette direktiv, vil jeg gerne dvæle ved nogle af de områder, hvor vi hidtil har formået at skabe konsensus i Parlamentet.

Der kan ikke findes nogen i EU, der ikke har bemærket de seneste måneders voldsomme stigning i energipriserne. I hele EU er der folk, der kæmper for at betale deres energiregninger, så efter vores mening bør spørgsmålet om "energifattigdom" have en fremtrædende plads på EU's dagsorden. Emissionshandelsordningen og målene for vedvarende energi er trods alt europæiske, og de påvirker energipriserne.

Vi har respekteret subsidiariteten, hr. kommissær, i vores anmodning om, at medlemsstaterne skal komme med deres egne definitioner på energifattigdom og en handlingsplan til håndtering af problemet. Så hvis Rådet ønsker en aftale om denne pakke, skal man forstå, at det er et vigtigt krav fra Parlamentets side.

Der findes allerede mange forbrugerrettigheder på energiområdet, men de håndhæves ikke. Vi har derfor bedt de nationale tilsynsmyndigheder om at sikre forbrugerbeskyttelsen gennem incitamenter og sanktioner.

Vi har også nævnt ekstra forbrugerrettigheder i form af f.eks. overkommelige priser for lavindkomstfamilier, lettere mulighed for at skifte leverandør, øget repræsentation for forbrugerne - særligt når de har klager - og en ordentlig behandling af folk i landområder og fjerntliggende områder.

Efter vores mening skal der indføres intelligente målere inden for 10 år, hvilket vil øge energieffektiviteten, og virksomhederne skal være kreative i deres måder at opkræve betaling for energi, så de ikke belønner folk, der bruger mere energi, sådan som det er tilfældet i øjeblikket. Vedvarende energikilder skal have prioriteret adgang til nettet, så vi kan nå op på målsætningen om 20 % vedvarende energi.

Vi er nødt til at forstå, at når vi taler om transmissionssystemer, så taler vi om monopoler, så der er helt klart et behov for en meget stram lovgivning.

Vi vil meget gerne have et meget bedre samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og konkurrencemyndigheder. På denne måde kan vi nå til et punkt, hvor det ikke er næsten halvdelen af EU-landene, hvor ét selskab hersker over 70 % af markedet.

Nu kommer jeg til den mest kontroversielle del af betænkningen - spørgsmålet om adskillelse. Det står helt klart, at det nuværende system ikke har fungeret. Der er mistanke om, at nogen ikke spiller ærligt spil. De giver prioriteret adgang til deres egne virksomheder og indfører hindringer, der kan kvæle konkurrencen. Derfor mener jeg som ordfører, at en total adskillelse af energiforsyningen fra transmissionsselskaber eller en fuld ejendomsretlig adskillelse - som Kommissionen oprindeligt foreslog - skal være den eneste mulighed for elselskaberne.

Kun på denne måde kan man fjerne interessekonflikten. Man kan bygge så mange kinesiske mure, man vil, men der er ikke noget incitament for virksomhederne til at fremme konkurrencen på markedet, hvis de også ejer transmissionsselskaberne.

Vi har brug for lige konkurrencevilkår samt lettere adgang for vedvarende energikilder og smv'er, men vi har først og fremmest brug for en stabil rammelovgivning for den trillionstore investering, der er nødvendig på EU-markedet. Hvis vi viger uden om emnet nu, sender vi ikke et klart signal til disse investorer, og vi risikerer, at lyset slukkes i Europa. Spørgsmålet forsvinder ikke, og hvis lyset går ud, kan regeringer falde.

Hvem vægrer sig? Tyskland, Frankrig, Østrig, Luxembourg, Grækenland og Bulgarien. Efter deres mening rækker det at styrke disse kinesiske mure. Der er også nogle, der taler om, at man forsøger at beskytte nationale mestre, der er glade for at investere i andre markeder, men som er uvillige til at give andre adgang til deres egne markeder. Vi skal imidlertid ikke fremhæve modellen for stærkt. Det er ikke sandsynligt med en prisreduktion under nogen som helst model.

Vi ved, at Rådet er nået frem til en uformel aftale om dette spørgsmål. De har foreslået en styrkelse af disse kinesiske mure. Mange af os føler imidlertid, at det ikke er tilstrækkeligt for de europæiske forbrugere, og vi har foreslået en fastholdelse af en skarp holdning.

Vi vil gerne rette en særlig tak til skyggeordførerne samt alle andre, der har været involveret i denne pakke, for deres samarbejde om dette meget komplicerede dokument.

  Alejo Vidal-Quadras, ordfører. - (ES) Hr. formand! Energi er fortsat af mange årsager en af EU's akilleshæle, især på grund af visse elitære lederes eller virksomhedslederes modstand mod at indrømme, at konsekvensen af den fælles energipolitik naturligvis er et integreret indre marked, der er åbent for konkurrence, hvor forbrugerne frit kan vælge deres leverandør, og hvor energien flyder fra Stockholm til Athen og fra Lissabon til Wien uden større forhindringer. For at opnå dette stadig fjerne mål har vi lang vej igen, og der er mange hindringer, vi skal fjerne.

Den betænkning om forordningen, som jeg er ordfører for, er blevet vedtaget næsten enstemmigt i udvalget, og vi har understreget vigtigheden af at øge samkøringerne mellem medlemsstaterne, behovet for at harmonisere de tekniske standarder på EU-plan, betimeligheden i, at agenturet for de regulerende myndigheder får større magt, at tildele systemoperatørerne større ansvar, så de påtager sig at udarbejde netregler og høre de interesserede parter i forbindelse med udarbejdelsen af disse regler, samt give dem mulighed for selv at foreslå regler, såfremt de ikke er i strid med de overordnede retningslinjer.

Disse forslag udspringer af ønsket, som Parlamentet allerede har givet udtryk for, om at få et europæisk koordineringsorgan for de nationale regulerende myndigheder med kapacitet til at træffe beslutninger om europæiske anliggender og på denne måde undgå overlapninger med de beslutninger, der træffes på nationalt niveau, samt iværksætte et europæisk netværk af systemoperatører, der udvikler de tekniske standarder, der er nødvendige for at sikre, at energien flyder frit på det europæiske marked. I denne henseende er min betænkning helt i samklang med Chichester- og Paparizov-betænkningerne.

For at opnå et indre elektricitetsmarked bør vi have harmoniserede standarder og forskrifter og sikre, at alle aktørerne spiller efter de samme regler, vi skal fremme samkøringerne og råde over uafhængige regulerende myndigheder, der har tilstrækkelige beføjelser til at sikre investeringerne.

Min gode veninde, fru Morgans, betænkning indeholder i stort omfang de rigtige svar til at klare disse problemer. Spørgsmålet om adskillelse af ejendomsretten har givet anledning til vores mange diskussioner, der til tider har været ret intense. Vi er dog stadig venner, hvilket viser, at Europa har en fremtid.

Jeg synes, at vi taler om et emne, hvor den nationale interesse spiller en hovedrolle, og hvor der er forskellige modsatrettede markedsmodeller på banen, og hvor der er grundfæstede forhold, vi er nødt til at være opmærksomme på. Men det er netop disse asymmetrier, der i vidt omfang forhindrer os i at komme videre, og jeg tror ikke, at udarbejdelsen af en lang varieret a la carte-liste over modeller er løsningen.

Adskillelsen af ejendomsretten er ikke et vidundermiddel, men det er en nødvendig betingelse - selv om den helt sikkert ikke er tilstrækkelig - for at opnå et integreret fælles marked.

Der er andre af fru Morgans idéer, der er mere diskutable, f.eks. de sociale tariffer for at håndtere problemet med den fattigdom, der skyldes energipriserne, for hvis vi gør det, risikerer vi at blande os i markederne.

Rådet opnåede en generel aftale om pakken for mere end en uge siden. Vi afslutter vores førstebehandling før sommeren. Men afslutningsvis vil jeg gerne understrege over for Rådets repræsentant, vores kære og respekterede ven, hr. Lenarčič, at Parlamentet er villig til at forhandle en aftale ved andenbehandlingen, der er tilfredsstillende for EU som helhed.

Valgperioden er ved at være forbi, og det ville være forkert at bruge taktikken om "alt eller intet", for Europa-Parlamentet, hr. rådsformand, tager det meget ilde op, når det ikke bliver respekteret, eller det føler sig under et for stort pres.

Tiden er ikke til, at vi deler os op i grupper, der støtter henholdsvis en blød eller en hård linje, eller udelukkende handler ud fra nationale interesser. Vi skal tværtimod være fornuftige, afbalancerede og europæiske i ordet bedste forstand.

  Giles Chichester, ordfører. - (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne anerkende det store bidrag fra den forrige taler samt dennes medordfører hr. Brunetta, der var nødt til at forlade Europa-Parlamentet til fordel for en stilling i sit hjemland. Jeg vil gerne takke skyggeordførerne for deres konstruktive samarbejdstilgang, der satte os i stand til at skabe bred enighed.

Det er en interessant udfordring at finde den rette balance mellem at lade de nationale tilsynsmyndigheder klare sig selv og så indføre en EU-myndighed. Myndighederne spiller en afgørende rolle for markedernes funktion. Dette agentur vil på fællesskabsniveau supplere de reguleringsopgaver, der varetages af de nationale regulerende myndigheder, og det vil gøre det ved at opstille rammer, inden for hvilke disse kan samarbejde med hinanden, i form af et reguleringsmæssigt opsyn med samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører ved at give agenturet selvstændige beslutningsbeføjelser og en generel rådgivende rolle. Agenturet vil have en rådgivende rolle over for Kommissionen i spørgsmål vedrørende markedsregulering, og det er en vigtig funktion.

Under forhandlingen om denne forordning er vi blevet mere overbevist om behovet for at gå ud over Kommissionens forslag til agenturet om at skabe et agentur med mere uafhængighed og større beslutningskompetencer. Hvis agenturet skal bidrage effektivt til udviklingen af et integreret konkurrencedygtigt energimarked for EU, skal agenturet have mere omfattende beføjelser og være uafhængig af Kommissionen for at håndtere grænseoverskridende situationer og levere et effektivt samarbejde mellem transmissionssystemoperatører og de nationale tilsynsmyndigheder.

Vi foreslog derfor nye beslutningskompetencer til agenturet - især med hensyn til udvikling af de tekniske regler, som min kollega netop har nævnt, samt investeringsplanerne for transmissionssystemoperatørerne og større reguleringsmæssig og økonomisk uafhængighed. Udvidede beføjelser og større uafhængighed bør imidlertid ledsages af større ansvar over for specielt Parlamentet men også over for interessenter. Vi har derfor foreslået en udvidelse af agenturets høringsforpligtelser, dets gennemsigtighed og dets pligt til at stå til ansvar over for Parlamentet.

Jeg vil understrege, at vi har tilstræbt at skabe sammenhæng mellem denne betænkning og denne forordning og de andre dele af pakken. Vi har været opmærksomme på de spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med Meroni-dommen, men vi mener ikke desto mindre, at vores forslag er hensigtsmæssige.

De foreslåede strukturmæssige ændringer skal sikre den mest effektive balance mellem behovet for reguleringsmæssig uafhængighed på den ene side og passende politisk kontrol på den anden side. Det er et centralt princip for mig og for os, at agenturets uafhængighed er afgørende, ikke kun for dets effektivitet, men også for dets troværdighed. Vi foreslår derfor en stærkere rolle for repræsentantskabet, en tidsfrist for at sikre en hurtig beslutningstagning samt større økonomisk uafhængighed for agenturet.

Det europæiske energimarkeds fremtid og dets udvikling efter gennemførelsen af den tredje energipakke kræver, at agenturet spiller en vigtig rolle, og derfor skal man forbedre agenturets indflydelse og uafhængighed ud over det niveau, som Kommissionen har foreslået.

  Mia De Vits, ordfører. - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Fru Morgans betænkning og min betænkning om et charter om energiforbrugernes rettigheder bør efter min opfattelse ses som en helhed. Strukturel opdeling inden for energisektoren er i dag vigtigere end nogensinde, men det må ikke være et mål i sig selv. Spørgsmålet er og bliver, om det er til kundens fordel. Det er ikke indlysende. Jeg kan for Belgiens vedkommende konstatere, at energiregningen til forbrugerne i 2008 i gennemsnit vil være 300 euro højere end i 2007. Jeg er klar over, at det i vid udstrækning må tilskrives de stigende oliepriser, men det er ikke den fulde forklaring.

Det fremgår eksempelvis af kommissær Kunevas tal, at 20-32 % af briterne, som har skiftet operatør, siden markedet blev åbnet, i dag er ringere stillet end tidligere. Derfor er det helt afgørende, at forbrugerne kender deres rettigheder i forhold til energisektoren. Det er afgjort ikke tilfældet i dag. Der er en reel mangel på forståelig information om disse rettigheder. Og der er således behov for et stærkt, klart og forståeligt dokument, som opregner de eksisterende rettigheder. Der er brug for et charter.

Fru Morgan har allerede været inde på, hvad et sådant charter skal omhandle. Jeg vil gerne tilføje et par elementer. Forbrugerne bør kunne skifte operatør, ingen tvivl om det, og det skal kunne ske gratis og med en måneds varsel, heller ingen tvivl om det. Forbrugerne skal således have mulighed for at sammenligne tilbuddene, og derfor er det væsentlig, at der anvendes standardkontrakter og -fakturaer. For at kunne foretage en sammenligning har forbrugerne behov for at kunne danne sig et overblik over det aktuelle forbrug, og de bør mindst fire gange om året modtage oplysninger om deres aktuelle forbrug. Fru Morgan var også inde på dette - og jeg støtter tankerne, som også er omhandlet i min betænkning. Intelligente målesystemer, bekæmpelse af "energifattigdom" og de nationale energihandlingsplaner, der skal udarbejdes med dette sigte, betegner et væsentligt skridt i den rigtige retning.

Hvad angår sociale takster, vil jeg gerne sige til hr. Vidal-Quadras, at medlemsstaterne efter vores opfattelse bør have mulighed for at anvende sådanne takster som et virkningsfuldt instrument. Det var vores eneste kommentar til sociale takster, hr. Vidal-Quadras. Jeg finder det derfor ikke umuligt, at vi vil kunne støtte forslaget.

Endvidere anser vi det for væsentligt, at der findes fysiske kontorer, som kan kontaktes, og hvor der kan hentes oplysninger. Den digitale kløft er i allerhøjeste grad stadigvæk en realitet.

Endelig det måske vigtigste punkt. Ønsker forbrugerne at kende deres rettigheder og være velunderrettede, er det efter vores opfattelse påkrævet, at de, når der indgås en aftale, får tilsendt en kopi af et charter, hvori deres rettigheder opregnes på klar og forståelig vis. Vores gruppe anmoder således om, at de eksisterende rettigheder samles og tilstilles forbrugeren i form af et lettilgængeligt dokument, hverken mere eller mindre. Jeg har derfor også vanskeligt ved at forstå Kommissionens, kommissær Piebalgs' og de øvrige politiske gruppers holdning. Kommissionen annoncerede for få måneder siden, at der ville blive udarbejdet et charter. Her, nogle måneder senere, er vi blot endt med en enkel, oplysende tjekliste. Vi bør efter vores opfattelse gå et skridt videre. Jeg opfordrer derfor de øvrige politiske grupper til at støtte Den Socialdemokratiske Gruppes forslag. Det er virkelig ikke et spørgsmål om at genopfinde den dybe tallerken. Vi anmoder blot om, at forbrugerne ved indgåelsen af en aftale informeres om gældende rettigheder og får tilsendt en kopi. Eftersom det største problem, vi står over for i dag, er manglen på klar information - som også Kommissionen bemærker - mener jeg, vores forslag anviser en løsning herpå.

  Ján Hudacký, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Økonomi og valutaspørgsmål. - (SK) Hr. formand! Energisituationen i Europa og hele verden tvinger os til at søge nye effektive løsninger for at sikre medlemsstaternes forsyning til rimelige priser under iagttagelse af en yderligere liberalisering af energimarkederne, større markedsgennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling.

Jeg glæder mig over Kommissionens indsats for at skabe fremskridt og skabe et rum for tydelige regler og forbindelser mellem de relevante parter på energimarkederne. På den ene side bør det føre til oprettelsen af et mere konkurrencepræget miljø, og på den anden side bør det skabe en effektiv reguleringsmekanisme, der kan forhindre krisesituationer.

Intentioner og virkelighed er imidlertid to vidt forskellige ting. Skønt energipakken har været genstand for mange forhandlinger og kompromisforslag, giver den fortsat anledning til mange spørgsmålstegn og megen tvivl. Vi ved alle meget vel, at den største hindring er Kommissionens forslag om en ejendomsretlig adskillelse af produktion og transmission inden for rammerne af vertikalt integrerede virksomheder.

Er det virkelig den mest effektive model til at sikre større konkurrence, mindre diskrimination, lavere priser og større investeringer? De utallige analyser, der angiveligt bekræfter disse fordele, modsvares af en række modargumenter, der objektivt sår tvivl om disse fordele.

Min mening er rimelig enkel, men den støttes af diskussioner med både tilhængere og modstandere af ejendomsretlig adskillelse. De medlemsstater, der arbejder med andre modeller, må kunne træffe et valg. Otte af dem foreslog den såkaldte tredje vej, som jeg præsenterede som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål som et alternativ til modellen for ejendomsretlig adskillelse.

Ovennævnte udvalg har allerede vedtaget dette forslag. Inden vi når frem til de endelige konklusioner, bør vi sikre os, at den enkelte foreslåede model er funktionel, leverer fortsat energiforsyning, er gennemsigtig og ikkediskriminerende, ligesom vi bør undersøge, hvorvidt dens gennemsigtighed samt ikkediskriminerende karakter kan opnås gennem en mere effektiv regulering.

Vi skal også klart fastslå, hvorvidt den foreslåede løsning er et brud på den private ejendomsret. I denne forbindelse er kompromisændringsforslag 166, der er stillet af 40 medlemmer, og som muliggør anvendelsen af den såkaldte tredje vej, efter min mening og under de givne omstændigheder en optimal løsning, der opfylder behovene hos et betydeligt antal medlemsstater.

  Mariela Velichkova Baeva, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. - (BG) Hr. formand! Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om at ændre forordning nr. 1228 om netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling skal gennemføre etableringen af et energimarked i EU. Økonomiudvalgets udtalelse fremhæver forbedringen af et konkurrencedygtigt miljø, overvindelsen af eksisterende hindringer for nye aktørers adgang til netværket samt fremme af investeringer, der har afgørende betydning for de nationale økonomier og de enkelte forbrugere. Et regionalt samarbejde og interaktion blandt netoperatører hjælper med at kanalisere ressourcer hen til en sammenkobling og diversificering af forsyninger. For mit hjemland Bulgarien, der ligger ved EU's ydre grænse, er dette en mulighed for at blive aktivt integreret i det europæiske elektricitetsnet. Energiområdet drives af efterspørgsel, udbud og miljøhensyn. I alle beslutninger bør der tages hensyn til den drivkraft, der hentes i energisektoren samt dens strategiske betydning for udviklingen af moderne økonomier.

  Alain Lipietz, ordfører for udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Økonomi- og Valutaudvalget har været i Paris for at gennemgå alle disse direktiver, og vi havde møde med både fagforeninger og elektricitetstransmissionsoperatører.

Alle ønskede et stærkere agentur end det af Kommissionen foreslåede. Vi er bekendt med EF-Domstolens retspraksis og har taget til efterretning, at Kommissionen henstillede ikke at ændre traktaten for at komme uden om vanskelighederne.

Derfor anbefaler Økonomi- og Valutaudvalget i sin udtalelse at styrke alt, hvad der har med overvågning, anbefalinger og opsættende virkning på beslutninger at gøre, men ikke at tildele dette agentur beføjelser som administrativt politi, der kan gå så vidt som til at pålægge bøder.

Det er nemlig kun Kommissionen, der har denne beføjelse som administrativt politi. Jeg tror, vi inden for disse rammer tager hensyn både til traktaterne i deres nuværende form og til behovene for at regulere markedet.

  András Gyürk, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (HU) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Tak, fordi jeg fik ordet. Utilfredsheden blandt energiforbrugerne er steget markant i de seneste år som følge af stigende priser og manglende lovgivningsmæssig gennemsigtighed. Netop derfor er det så vigtigt, at Europa-Parlamentet om kort tid velsigner en lovgivningspakke, der vil medvirke til at sikre, at elektricitetsmarkedet fungerer mere effektivt. Jeg er overbevist om, at den kraftige prisstigning og forbrugernes stigende hjælpeløshed primært skyldes markedets utilstrækkelige funktion. I mange medlemsstater er det fortsat ofte forbrugerne, der konkurrerer om leverandørerne og ikke omvendt.

I Ungarn f.eks. er markedsliberaliseringen i øjeblikket ensbetydende med højere priser og dårligere servicestandarder takket være den rodede måde, hvorpå liberaliseringen foregår som følge af fejl fra regeringens side. En vedtagelse af den pakke af betænkninger, som vi forhandler om i dag, vil gøre en ende på denne situation. Den nye lovgivning kan endelig gøre det muligt at gennemføre ægte konkurrence på energimarkedet, og leverandørerne kan endelig blive nødt til at konkurrere om forbrugerne.

Energipakken skaber også bedre forhold for de investeringer, der har helt afgørende betydning for EU's fremtidige energiforsyning. Den vil være et incitament til energieffektivitet, og jeg tror også, at den vil fremme udbredelsen af vedvarende energikilder. Et andet kærkomment træk ved forslagene er det faktum, at de vil styrke forbrugerbeskyttelsesbestemmelserne, der i øjeblikket ofte ikke overholdes. En af grundene til, at det er særligt vigtigt nu, er det faktum, at de løbske energipriser er en vigtig fattigdomsårsag. Efter min mening bør indsatser på det energipolitiske område altid vurderes i lyset af forbrugernes tilfredshed. Vi tager et vigtigt skridt i retning af en mere effektiv forordning. Pakken af forslag vil fremme konkurrencen og samtidig forbedre forsyningssikkerheden. Vi håber, at vedtagelsen af denne pakke vil sikre, at Europas energiforbrugere fremover ikke udsættes for urimelige priser som følge af lovgivningsmæssige mangler. Mange tak.

  Gabriela Creţu, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! Det oprindelige projekt fra agenturet for samarbejde mellem energimyndigheder gav Parlamentet to muligheder: at kassere en ubrugelig institution eller at skabe en mere effektiv institution.

Parlamentet har valgt den anden løsning, ikke til trods for Meroni-bestemmelsen men inden for traktatens bestemmelser. De ændringsforslag, der blev vedtaget i udvalgene, generelt konvergente, har markant ændret de oprindelige beføjelser. Følgelig forventer vi på nuværende tidspunkt, at agenturet med denne aktivitet vil styrke de nationale myndigheders rolle og støtte deres virke samt tillade en teknisk harmonisering af de europæiske net som en betingelse for et ægte indre marked, og at det vil muliggøre en gensidig energiforsyning blandt medlemsstaterne, tage hensyn til forbrugernes interesser og nøje overvåge udviklingen på energimarkedet.

Vi forventer, at agenturet bliver et nyttigt instrument for den fælles energipolitik. Vi forventer hverken, at disse beføjelser vil reducere Kommissionens muligheder i forhold til Parlamentet og ved gennemførelsen af energipolitikken, eller at beslutninger af teknisk art vil erstatte politiske beslutninger. Vores endelige mål er fortsat leveringen af tilstrækkelig energi til en pris, der er overkommelig for alle.

  Leopold Józef Rutowicz, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (PL) Hr. formand! Det vil i høj grad være politiske beslutninger, der afgør, hvorvidt vi får gavn af den vedtagne energipakke. Kun Frankrigs ledere har i høj grad gjort energien og økonomien uafhængig af gas- og olieimport. Lederne i de andre lande manglede fantasi.

Den uventede voldsomme stigning i olie- og gaspriserne tvinger os til at beslutte, i hvor høj grad vi vil satse på at udvikle atomkraft og andre energikilder. Hvordan skal vi udnytte netværket for at afværge en krise? De foreslåede forordninger om netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og fælles principper for det indre energimarked skal fremme fuld synkronisering af netværkene i det gamle Europa og de nye lande. Det vil sikre større energiforsyningssikkerhed, og det kan begrænse energipriserne ved at øge konkurrencen.

Det nye Agentur for Samarbejde mellem Energimyndigheder skal i samarbejde med markedsaktørerne sørge for, at markederne fungerer ordentligt. Agenturets beføjelser skal øges for at opfylde markedets behov.

Jeg støtter forordninger, der fremmer konkurrencen og kraftfremstillingen.

  Gunnar Hökmark, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne lykønske fru Morgan med hendes effektive indsats med betænkningen.

Jeg vil blot sige én ting som svar på hendes indlæg tidligere på dagen. Lad ikke medlemsstaterne flygte fra deres ansvar for at bekæmpe energifattigdom og sikre borgernes trivsel. Lad ikke nogen regering frasige sig dette ansvar.

Når det er sagt, vil jeg gerne understrege det, der efter min mening er det mest grundlæggende spørgsmål i denne diskussion, nemlig: Er de europæiske energimarkeder gode nok? Fungerer de godt nok? Er lovgivningen god nok med hensyn til forbrugernes trivsel, lave priser, industri og konkurrenceevne samt mulighederne for at udnytte alle energikilder og ikke mindst de vedvarende energikilder bedst muligt?

Jeg finder det rimeligt at sige, at svaret er "nej" hvis vi skal tilgodese udfordringerne ved klimaændringer, mindske energiafhængigheden og forbinde de europæiske energimarkeder med hinanden.

Derfor har vi brug for reformer, og derfor er det vigtigt at sikre lige konkurrencevilkår for nye markedsdeltagere, så vi får en åben og fair konkurrence. Det er i dette perspektiv, vi skal se på diskussionen om ejendomsretlig adskillelse. Efter min mening er Rådet ansvarligt for at finde en kompromisløsning blandt dets medlemmer. Parlamentet er også ansvarligt for at forsøge at bidrage til den bedst mulige løsning, og vi har et fælles ansvar.

Jeg beder båder det nuværende og det kommende formandskab om at tage dette spørgsmål alvorligt. Dagens energimarkeder er ikke gode nok. Vi har et fælles ansvar for at finde den bedst mulige løsning, og derfor håber jeg, at De vil lytte til Parlamentet, og at vi vil lytte til Dem.

  Reino Paasilinna, for PSE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordførerne og alle andre, men i særdeleshed fru Morgan, der har fuldført en vanskelig opgave. Vi foreslår bl.a., at forbrugerne skal have ret til kompensation, hvis en tjeneste ikke leveres som aftalt og i den rette kvalitet. Forbrugerne skal have ret til hurtigt at skifte leverandør og få adgang til oplysninger om et produkts energimæssige baggrund og f.eks. dets indvirkning på miljøet.

Både min gruppe og et flertal i udvalget støttede Kommissionen i sagen om ejendomsretlig adskillelse. Der skal være et system til adskillelse af energiproducenter, der gør dem til systemoperatører, som er uafhængige af energinettenes ejere. Vi har med andre ord ikke tiltro til den "store" model. Den tabte med en smal margen under afstemningen.

I nogle lande fungerer konkurrencen, og det er let for forbrugerne at træffe valg. I andre lande er det imidlertid fortsat praktisk talt umuligt. De fleste lande har åbnet deres markeder, men nogle få lande fortsætter deres årtigamle protektionistiske politik, samtidig med at de overtager andres markeder.

I mange lande er det praktisk talt umuligt for nye energiselskaber at få fair konkurrence på markedet. Det ønsker vi at gøre noget ved. Situationen har ført til konkurrenceforvridning, dårlige investeringer og urimelige forbrugerpriser.

Hele 77 % af energien i EU fremstilles af fossile brændstoffer. De nuværende ødsle måder at bruge energi på er nået til vejs ende, da de fossile reserver er magre og mere sjældne med stadigt færre til at kontrollere dem. Kun på et levedygtigt og succesrigt marked er det muligt at udvikle en effektiv ordning for handel med emissionsrettigheder, en industri baseret på emissionsfrie energikilder og et EU, der er selvforsynende med energi.

Den aftale, der blev indgået i Luxembourg i fredags, kan være noget i retning af det, som Parlamentet ønsker at se omend med nogle enkelte ekstra karakteristika. Forbrugerbeskyttelsen skal f.eks. styrkes. Det er Parlamentets ønske. Kommissionen har fortsat for mange beføjelser i det nærværende forslag. Komitologiproceduren må ikke blive et grundprincip i lovgivningsprocessen. Det er ikke et grundprincip.

Vi har brug for særskilte regler om sanktioner i forbindelse med gennemførelsen af nye direktiver. EU's overtrædelsesproceurer er ineffektive, for langsomme og for politiske. Det er vores målsætning at skabe harmoni under det franske formandskab, og jeg håber, at det kommende formandskab påtager sig sine forpligtelser, så det aktuelle emne kan afsluttes inden årets udgang.

  Šarūnas Birutis, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren fru Morgan og udtrykke min taknemmelighed over for mine medskyggeordførere for deres konstruktive indsats. Dette dokument er et vigtigt skridt hen imod oprettelsen af et forenet og konkurrencedygtigt EU-energimarked. Vi er nødt til at tage dette skridt, da det er en vigtig betingelse for at sikre konkurrence på markedet og varetage forbrugernes interesser.

Efter min mening er den ændrede aftale i det store og hele i overensstemmelse med de strategiske mål i de fleste medlemsstaters energipolitik - nemlig oprettelsen af et effektivt og integreret indre marked i EU.

Jeg vil blot påpege nogle få ting. For det første er spørgsmålet om energisikkerhed fortsat af stor betydning i forbindelse med dette direktiv. Med hensyn til energiprojekter, der skal eliminere energiøer såsom Litauen og andre baltiske lande samt visse andre regioner, er den politiske viljestyrke af afgørende betydning sammen med en generel EU-politik baseret på fælles finanser.

Det er helt afgørende, at tanken om et samarbejde mellem transmissionssystemoperatører med henblik på at udvikle et integreret europæisk energimarked faktisk føres ud i praksis og ikke kun forbliver et debatemne. Jeg vil derfor gerne opfordre mine kolleger til at støtte ændringsforslag 168. Det vil hjælpe os med at træffe en afgørelse i spørgsmålet om forbindelser.

For det andet hersker der ingen tvivl om, at princippet om gensidighed fortsat har afgørende betydning i forbindelserne med aktører fra tredjelande.

For det tredje vil indførelsen af et europæisk agentur i høj grad lette samarbejdet mellem de nationale myndigheder samt konsolideringen af det indre marked. Agenturet bør have den fornødne beslutningskompetence.

For det fjerde kan man ikke overvurdere spørgsmålet om de nationale myndigheders uafhængighed. Deres udnævnelse skal være gennemsigtig og åben, og deres aktiviteter fri for enhver indflydelse fra politikere eller ledelsesmæssig forvaltning. Indflydelsen fra alle medlemsstaternes kontrollerende institutioner bør koordineres.

Gradvist vil så både det fælles energimarked og den fælles energipolitik blive udviklet, hvilket vil garantere forsyningssikkerheden sammen med den højest acceptable pris for alle forbrugere. Jo før det sker, desto bedre.

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke for det gode samarbejde mellem ordførerne om denne pakke, og jeg vil som det første reagere på en beskyldning, som spiller en meget stor rolle i den tyske diskussion om energipakken og især om adskillelse af produktion og net.

Vi europæere bliver egentlig permanent beskyldt for at ville plage store og succesrige virksomheder. Denne negative holdning er jeg overhovedet ikke stødt på i de debatter, vi har haft i udvalgene. Det er efter min mening en positivliste, som Bruxelles slet ikke kan fremhæve ofte nok. For os handler det om fair priser på energi, navnlig elektricitet. For os handler det om en gennemsigtig prisdannelse, om fair markedsvilkår - også for nye og mindre produktionsselskaber. For os handler det om bedre betingelser for decentralitet - en vigtig forudsætning i forbindelse med organiseringen af nettene for at kunne tage hensyn til vedvarende energiformer og effektivitet. Og for os handler det også om at undgå det spild, der i dag finder sted overalt med de eksisterende netstrukturer. Hvis det ikke er en positiv samlet kanon, der findes i denne energipakke, så ved jeg ikke, hvad der er positivt.

Mange medlemmer, som ikke bryder sig om det, der er vedtaget med flertal i Industriudvalget, siger, at alle disse mål kan markedet selv opfylde, hvis det fungerer og man politisk lader det være i fred. Men hidtil har netop det såkaldte energimarked i Europa skabt priser på højeste niveau, og tendensen er stigende. Der er total uigennemsigtighed i nogle lande i forbindelse med prisdannelsen og voksende koncentration på energimarkedet, og klimamålene, miljømålene, er hidtil kun blev opfyldt utilstrækkeligt eller højst middelmådigt.

Adskillelsen af produktion og net er et vigtigt skridt for at komme tættere på energipolitikkens positive mål. I lyset af resultatet af irernes folkeafstemning i sidste weekend er det heller ikke godt, at et tysk-fransk politisk kartel stiller sig op imod Parlamentets forslag og også imod Kommissionens oprindelige forslag, for det er en klassisk afvejningskonflikt. Tyskerne og franskmændene, Angela Merkel og Nicolas Sarkozy, støtter i øjeblikket deres hjemlige virksomheder.

Det, der efter vores mening skal tages hensyn til, er forbrugernes interesser og spørgsmålet om, hvorvidt vi virkelig vil fremtidssikre vores energibranche eller ej. Flertallet af borgerne ville ikke vælge koncernernes Europa, men forbrugerbeskyttelsens og retfærdighedens Europa. Jeg takker for Deres opmærksomhed.

  Romano Maria La Russa, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Trods de fine forslag, der er vedtaget af Udvalget om Industri, Forskning og Energi, og som gav holdningen i Morgan-betænkningen en varm velkomst - og jeg vil også lykønske ordføreren med hendes udmærkede arbejde - må jeg beklageligvis sige, at der på det seneste er fremkommet holdninger, der efter min mening har til formål at ændre udvalgets fine resultater.

Jeg tænker på Rådets konklusioner, der kun levner lidt plads til en konkret ændring af tilgangen til at skabe et konkurrencedygtigt og konkurrencebaseret energimarked. Rådet foreslår ITO-modellen, der faktisk meget ligner den tredje vej. Denne holdning er efter min mening slet ikke i overensstemmelse med udvalgets arbejde, der blev støttet af et betydeligt flertal, om fuld ejendomsretlig adskillelse og en komplet modstand mod oprettelsen af alternative systemer for ikke at nævne agenturets marginale rolle. Jeg spørger derfor mig selv, hvad formålet er med at oprette et agentur, hvis det kun formodes at have en rent rådgivningsmæssig funktion?

Hvis vi forsøgte at få bugt med den nuværende mangfoldighed af retslige rammer, ville vi ifølge Rådet forværre situationen og skabe endnu større skævvridning. Jeg håber derfor, at Parlamentets medlemmer vil stemme bevidst og holde sig til den linje, som fru Morgan har afstukket.

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Miloslav Ransdorf, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Fru formand! Jeg vil gerne sige, at hr. kommissær Piebalgs er på vildspor, og at han grundlæggende set er blevet offer for de bureaukrater, der får os til at handle overilet og uden tilstrækkelig omtanke. Det er også sandt, at de tilgængelige oplysninger ikke er pålidelige. Vores oplysninger stammer fra 2003/2004, mens energimarkederne rent faktisk først blev fuldt liberaliseret i juni 2007, og de praktiske oplysninger vedrørende forskellene mellem de gamle og de nye medlemsstater er endnu ikke blevet evalueret. Det skal også nævnes, at de praktiske oplysninger fra de første to energipakker ikke er blevet evalueret. Ud over denne kritik, der også gælder for undervurderingen af risiciene vedrørende medlemsstaternes energisikkerhed - risici der er for høje, fordi man hældte en formue ud på markedet uden nogen form for mekanisme til at sikre, at den ikke faldt i de forkerte hænder - skal der også leveres nogle positive løsninger.

Efter min mening bør agenturet have de fornødne kompetencer til at forhindre strømafbrydelser, og Kommissionen skal have beføjelser til at indføre et prismoratorium, hvis de gennemsnitlige energipriser stiger med mere end 30 % fra år til år i alle medlemsstaterne. Hvis den gennemsnitlige vækst i medlemsstaterne når op på 30 %, skal hr. kommissær Piebalgs og hans kolleger også kunne indføre et prismoratorium, hvilket erfaringerne med nogle EU-borgere, nemlig fiskere og landevejstransportvirksomheder, viser i øjeblikket. Jeg tror, at denne foranstaltning vil blive positivt modtaget i EU's medlemsstater, og at den vil forbedre Fællesskabets prestige.

  John Whittaker, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Disse betænkninger giver os den sædvanlige ønskeseddel over uforenelige mål: forsyningssikkerhed, et effektivt energimarked, CO2-reduktion, harmoniserede regler for alle lande og billig energi til pensionister. Hvis nogle skal have billig energi, må resten af os betale.

Vi tror måske, at vi får venner ved at tvinge regeringerne til at levere subsidieret energi til de personer, der lider af den såkaldte "energifattigdom". Findes der slet ikke noget aktivitetsområde, hvor EU stoler på, at de nationale regeringer gør, hvad de finder bedst for deres egne befolkninger? Disse betænkninger burde fremhæve det tåbelige i målene for CO2 og vedvarende energi, men de gør det ikke. Olieprisen er høj og vil formentlig forblive høj, og ikke desto mindre må forbrugerne betale endnu mere for deres energi, for at man kan subsidiere vedvarende energikilder.

Ironisk nok er vedvarende høje oliepriser en forudsætning for en reducering af CO2-emissionerne. De vil reducere forbruget og stimulere udviklingen af alternative energikilder langt mere effektivt end et hvilket som helst antal målsætninger og direktiver. Hvem ved, måske bliver selv vindkraften til sidst levedygtig.

I sidste ende bliver det meget vanskeligt at indføre harmoniserede adskillelsesregler i de 27 medlemsstater til trods for de fordele, som de muligvis vil medføre. Det vil være tåbeligt af landene at lade deres energiforsyninger afhænge alt for meget af deres naboer. Når lyset slukkes, og hospitalerne ikke har nogen strøm, vil de nationale interesser sejre, uanset ordrer fra den foreslåede regulerende EU-myndighed. Sådan er det bare.

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Fru formand! Jeg er helt enig i, at medlemsstaterne skal bevare deres ret til frit at etablere ejerskabsforbindelser mellem energiproducenter og transmissionsnet. Jeg glæder mig også over den styrkede uafhængighed med hensyn til de nationale tilsynsmyndigheders rettigheder og forpligtelser. Med hensyn til adgangen til de transeuropæiske net ser jeg eksplicitte auktioner som en god løsning. Selvfølgelig skal provenuet fra auktionerne investeres i taksterne. Jeg er også enig i, at Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder skal drives efter et princip, hvor hvert land har én stemme.

Jeg må imidlertid sige, at jeg ikke er overbevist om, at ejendomsretlig adskillelse, auktionering eller indførelse af endnu et agentur er de bedste måder at skabe bedre elektricitetsmarkeder på. Vi står med stigende energipriser og energiforbrug, og efter min mening kræver det opførelse af langt flere kraftværker og i særdeleshed en massiv styrkelse af transmissionsnettene. Det er også nødvendigt at støtte og fremme den nukleare løsning som en ren og sikker energikilde. Vi skal holde op med at frygte atomkraften.

  Nickolay Mladenov (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg tror, at både Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er stærke tilhængere af, at den europæiske energisektor skal være veldefineret og godt beskyttet. Vi er alle overbevist om, at mekanismerne skal udbedre de aktuelle mangler i vores systemer i hele EU.

Vi er også alle sammen enige i, at der er brug for et værktøj, hvormed man kan præcisere og konsolidere de eksisterende energirettigheder i den europæiske og den nationale lovgivning. Vi er enige om, at dette værktøj skal være en del af en større kommunikationsstrategi, som Kommissionens checkliste også er en vigtig del af.

Den betænkning, som fru De Vits er mester for - og jeg vil rose hendes indsats samt de øvrige skyggeordføreres indsats - er et vigtigt bidrag til denne forhandling. Den besvarer nogle af EU-borgernes centrale spørgsmål til os, og jeg vil gerne ganske kort fokusere på nogle af disse spørgsmål.

De europæiske statsborgere vil betale for det, de forbruger, og de vil vide, hvad de betaler for. I betænkningen tales der meget om behovet for gennemsigtige priser, og der insisteres på, at disse priser kun skal baseres på forbrug, at fakturaerne skal udvikles i overensstemmelse med den bedste praksis i EU, at de skal være sammenlignelige, og at takstsimulatorer skal vise forbrugerne, hvilket selskab der er det bedste valg for dem.

Forbrugerne ønsker et valg, og de ønsker at blive beskyttet mod frygten for at blive frakoblet nettet, og det er grunden til, at der er særlig fokus på dette i betænkningen. I betænkningen tales der om behovet for at indføre sikkerhedsforanstaltninger mod frakobling, der kun må benyttes som en sidste udvej i medlemsstaterne.

Endelig er der spørgsmålet om sårbare forbrugere. Jeg er helt enig med hr. Gunnar Hökmark, der tidligere sagde, at vi ikke skal lade medlemsstaterne slippe for deres ansvar. Medlemsstaterne har ansvaret for at beskytte sårbare forbrugere. Det er det, vi betaler vores skat for.

Jeg vil opfordre Dem til under morgendagens afstemning at stemme for denne betænkning i den form, den blev forelagt plenarforsamlingen.

  Anne Laperrouze (ALDE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil starte mit indlæg med spørgsmålet om ejendomsretlig adskillelse, selv om jeg ikke synes, det er det vigtigste. Tværtimod mener jeg, vi har spildt alt for meget tid på det.

At være adskilt eller ikke at være adskilt er ikke spørgsmålet. At drive et system kræver industriel knowhow. Elektricitet kan ikke oplagres, og netfrekvens og -spænding skal følge efterspørgslen. Med ejendomsretlig adskillelse fjerner Kommissionen imidlertid ikke risikoen for, at systemet drives i spekulationsøjemed eller ud fra politiske hensyn. Spørgsmålet om ejendomsret, erhvervsmæssig drift og nettenes sikkerhed er efter min mening ikke undersøgt tilstrækkeligt.

Bortset fra dette spørgsmål er det lykkedes os at styrke en hovedaktør i det indre markeds funktion, nemlig de regulerende myndigheder. De bør have virkelige beføjelser, som sætter dem i stand til at håndhæve deres rettigheder og opfylde deres pligter. Gennem EU-Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder vil de regulerende myndigheder komme til at spille en central rolle i alle grænseoverskridende forhold og for harmoniseringen af de tekniske markedsregler, således at nettene kan fungere bedre og mere sikkert.

Min gruppe har stillet tre ændringsforslag. Det første går ud på at sætte private og industrielle forbrugeres interesser i centrum af det indre marked. Det er en indlysende selvfølge, som dog bør gentages. Det andet drejer sig om langtidskontrakter betinget af, at bestemte principper overholdes. De skal ikke opfattes som en begrænsning af konkurrencen, men som en stabiliserende faktor. Det bør understreges, at det er et ønske fra industrielle forbrugeres side. Endelig skal vores tredje ændringsforslag tilskynde til nærmere overvejelse. Kommissionen bør nemlig i samråd med samtlige markedsaktører overveje at oprette en europæisk transmissionssystemoperatør. Dette endelige mål ligger ganske vist langt ud i fremtiden, men det er værd at overveje. Det indre elmarkeds fremtid kunne nemlig sikres bedre med et europæisk elektricitetstransmissionssystem.

  Claude Turmes (Verts/ALE). - (EN) Fru formand! Dette marked er ikke et marked men et røveri, der koster EU's forbrugere i omegnen af 70 milliarder euro årligt i form af urimelige uventede ekstrafortjenester til 10-12 store energioligopoler i Europa. Jeg forstår udmærket, at disse selskaber ønsker at fortsætte som hidtil. Hvordan bevarer de disse urimelige uventede ekstrafortjenester? For det første forhindrer man ejendomsretlig adskillelse. Jeg beklager, men Frankrig og Tyskland er ikke små perifert beliggende EU-medlemsstater. Hvis ikke de foretager en adskillelse, får vi aldrig et rigtigt integreret net, og vi løser aldrig konflikten mellem at producere elektricitet, handle med elektricitet og fremme konkurrencen med Deres net.

For det andet - og det er det, der sker nu - forsøger de at undslippe en regulering både fra tilsynsmyndighederne og fra kartelmyndighederne. Derfor ønsker de at skabe regionale markeder. Men hvis ikke vi har et stærkt EU-agentur, bliver disse regionale markeder et reguleringsmæssigt ingenmandsland. E.ON, RWE og EDF er for store til et regionalt marked - Frankrig, Tyskland og Beneluxlandene. Uden et stærkt EU-agentur og uden en bedre grænseflade mellem tilsynsmyndigheder og kartelmyndigheder vil dette 70 milliarder euro store røveri derfor fortsætte.

  Eugenijus Maldeikis (UEN). - (LT) Fru formand! Først vil jeg gerne takke ordførerne for deres afbalancerede arbejde og deres udmærkede samarbejde. De stod over for en temmelig vanskelig udfordring, da Kommissionen havde foreslået en meget kompleks og hidtil ukendt tilgang til dokumentet, pakken af dokumenter. Det europæiske elektricitetsmarked (modellen er etableret gennem årtier) var baseret på nationale vertikalt integrerede selskaber, der opererede på deres markeder og beskyttede dem.

Efter min opfattelse har vi tre hovedkurser og tre hovedbegreber: udviklingen af koncentrationsprocessen på europæisk plan og ophævelsen af nationale restriktioner med gennemførelsen af princippet om adskillelse af aktiviteter. Jeg ser det andet princip som forbedringen af centraliseringsprocessen gennem oprettelse af et europæisk agentur med henblik på at skabe en bedre koordinering med de nationale myndigheder. Det er et glimrende princip, som de fleste af os går ind for.

Det tredje princip, der ikke var afklaret, og som efter min mening fortsat er ganske uklart og giver anledning til en del spørgsmål, er princippet om isolation fra tredjepartsinvesteringer i europæiske transmissionssystemer, der kunne... Det lykkedes ikke Kommissionen at give klare svar vedrørende dens vision for fremtiden samt de deraf følgende politiske, finansielle og økonomiske farer, samt hvordan konsekvenserne af at gennemføre dette kunne påvirke energipolitikken eller den generelle EU-politik.

Der er en anden ting, jeg gerne vil nævne. De nævnte markedsimpulser og princippet om adskillelse af aktiviteter er ikke stærke nok til at ændre beskaffenheden af et naturligt monopol på et energimarked, da der fortsat findes isolerede markeder samt regionale markeder. Derfor skal der skabes politiske aftaler i stor målestok under sådanne omstændigheder...

(Formanden afbrød taleren)

  Esko Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Fru formand, hr. kommissær! Det mest sikre slutresultat af liberaliseringen og harmoniseringen af EU's energimarkeder er en stigning i elpriserne. Det sker på grund af elektricitetens prisfastsættelsesmekanisme, sådan som hr. Turmes viste.

Markedsprisen fastsættes på engrosbørserne for strøm. Her fastsættes priserne på al elektricitet på baggrund af de dyreste produktionsomkostninger for det dyreste produkt. Når den dyreste energiform er kulbaseret, er børsen en pengemaskine for producenterne af vandkraft og atomkraft. De samme virksomheder nyder også godt af EU's emissionshandelssystem. Emissionsrettigheder på børserne bliver også lagt på elprisen, selv om de ikke er nødvendige til produktionen heraf.

Vi er nødt til at lære af USA's erfaringer. Den ngo, der kendes som Public Citizen, har vurderet, at elpriserne i de 14 stater, hvor priserne ikke er reguleret, ligger 52 % højere end i de 36 stater, hvor elpriserne er reguleret. Der er ikke taget højde for problemet med elprisfastsættelsesmekanismen i fru Morgans betænkning.

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Fru formand! Elektricitetsmarkedet har været mere eller mindre monopoliseret i alle industrilande. Økonomisk forskning har vist, at nationaløkonomierne står til store gevinster ved at indføre konkurrence på elektricitetsmarkedet, men at det i denne forbindelse er vigtigt at bryde med de vertikale integrationsstrukturer. Elproducenterne bør heller ikke håndtere eldistributionen til forbrugerne. Der er behov for adskillelse i elektricitetssektoren. Et lille antal EU-lande gennemfører sådanne reformer. Det er de nordiske lande, Det Forenede Kongerige, Nederlandene og Spanien. Der var ikke behov for EU-institutioner. Landene gør det i deres egne indlysende interesser. Der er stor modstand i mange store lande - f.eks. Frankrig og Tyskland - der er mere interesserede i en EU-stat end i den velstand, som et frit indre marked kan tilbyde.

Der er stærke grunde til, at EU skal slå tonen an. Der bliver større effektivitet og velstand for alle europæere, hvis konkurrencen i elektricitetssektoren omfatter hele det enorme EU-marked. Der skal lægges politisk pres på de medlemsstater, der ikke ønsker konkurrence.

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Fru formand! Irland har stemt. Respekter irernes beslutning. Så har Europa århundredets chance, for så må Europa langt om længe blive demokratisk og effektivt. For energimarkedet betyder det, at man skal have mod til at gå i kødet på de store tigre, på RWE, på EDF, mod til at gå ind i midten, hvor problemet ligger, til at adskille og samtidig anvende subsidiaritetsprincippet. Det kan lade sig gøre, det ville være visionært, men det har ikke noget at gøre med det hidtidige EU, som lader sig styre af lobbyinteresser og tilsvarende kraftcentre. Men hvis man ikke ændrer noget på dette område, og hvis man ikke tager hensyn til afstemningen i Irland og erklærer reformtraktaten for død, så får vi i stedet for århundredets chance for et demokratisk Europa og for et fair energimarked en verden, hvor ekstremt venstreorienterede og ekstremt højreorienterede bestemmer.

  Herbert Reul (PPE-DE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Vi var enige om, at det handler om bedre priser, om flere investeringer i net og grænseoverskridende forbindelser, om mere konkurrence og færre monopoler og oligopoler.

Da vi så så på kendsgerningerne, konstaterede vi, at de kendsgerninger, som Kommissionen har fremlagt, ikke stemmer. Der er nemlig ikke noget bevis for, ingen kendsgerninger for, at ownership unbundling er ensbetydende med bedre priser og flere investeringer. Det passer ikke. Eller kan De forklare mig, hvorfor priserne i Storbritannien er højere? Er der flere investeringer i Spanien? Er der mindre eller mere konkurrence der end i andre stater? Kendsgerningerne viser entydigt, at denne ene løsning, som angiveligt skulle være en løsning på alle denne verdens problemer, ikke findes.

Derfor er det faktisk klogt at forsøge at finde et kompromis for, hvordan man kan give medlemsstater, som ønsker at gå andre veje for at nå dette mål, som skal nås, mulighed for at gå disse andre veje. Det er baggrunden for forsøget på at skabe en tredje mulighed, en tredje vej. Det er i øvrigt interessant, at vi har bevæget os et stykke i Industriudvalget i løbet af de seneste måneder. Der er andre udvalg, som har stemt imod ownership unbundling. Der er nået et nyt kompromis i vores udvalg med hensyn til gassen, som fru Laperrouze og hr. Vidal-Quadras har udarbejdet. Der er også et nyt kompromis i Rådet. Er det virkelig vores alvor, at vi i morgen med hensyn til elektriciteten vil beslutte det, som var status for mange måneder siden? Det er jo for længst forældet, og det bliver heller ikke resultatet.

Et Parlamentet, som vil tages alvorligt, må indstille sig på nye forhold og forandringer. Vi er hastet gennem hele proceduren, og hele tiden har man sagt, at vi skulle gøre det hurtigere, vi skulle skynde os, vi kunne jo med henblik på Parlamentets beslutning stadig forsøge at finde kloge løsninger. Derfor beder jeg inderligt om, at De i morgen stemmer for forslagene om at finde kompromiser i retning af det, vi har besluttet vedrørende gassen, og det, som Rådet har besluttet, på tværs af alle partigrænser.

  Edit Herczog (PSE). - (HU) Fru formand, hr. kommissær! Vi har taget et enormt skridt det seneste år, fordi indførelsen af en fælles energipolitik er et enormt skridt for hele EU. Vi taler om en form for energipolitik, der både fremmer EU-medlemsstaternes strategiske interesser, rettigheder og beskyttelse af Europas indbyggere, den europæiske økonomis konkurrenceevne og vækst samt bevarelse af vores miljø. Disse fem forslag giver udsigt til at få den form for markedsintegration, der ikke kun vil ændre den måde, virksomhederne i energisektoren opererer på og adskille og øge gennemsigtigheden af energiproduktions-, transmissions- og forsyningsfunktioner, men også give større prioritet end nogensinde tidligere til energiforbrugernes grundlæggende rettigheder og beskyttelse. Med hensyn til europæisk koordination skal opgaven med at overvåge retfærdig markedskonkurrence, stimulere grænseoverskridende handel med energi og sikre overholdelse af høje standarder som svar på forbrugerefterspørgsel overdrages til en myndighed med bredere beføjelser end hidtil, og som er uafhængig af både regeringer og energisektoren. Derfor er den europæiske lovgivende myndighed gået målrettet efter oprettelsen af et Agentur for Samarbejde mellem Energimyndigheder. Det forslag til en betænkning, der blev påbegyndt af min kollega hr. Brunetta, og som senere blev overtaget af hr. Chichester, har dette som sit mål. Jeg var glad for at få lejlighed til at samarbejde med dem som skyggeordfører for Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet (PSE). Efter min mening er det en stor succes, at dette i fællesskab udarbejdede forslag til forordning ikke kun vil fremme et samarbejde blandt myndigheder i medlemsstaterne men også hjælpe med at nå det primære mål om at skabe regionale markeder og udvikle netværkerne. Som socialister insisterede vi på oprettelsen af en stærk og uafhængig myndighed, da vi ved, at alle på et liberaliseret europæisk marked ønsker at købe, hvor det er billigst, og sælge, hvor det er dyrest. Vi har derfor virkelig brug for denne form for tilsynsmyndighed, der vil gøre en indsats for at bekæmpe alle de makedsforvridninger, der måtte forekomme. Det er i Ungarns og alle de øvrige små medlemsstaters interesse at skabe en stærk myndighed og dermed medvirke til at sikre dens uafhængighed, etablere et samarbejde, forbedre markedsgennemsigtigheden og sikre investeringer til udvikling.

Hr. formand, jeg vil gerne minde alle om, at den europæiske energiforsyning ikke er et ideologisk spørgsmål. Verden har ændret sig for altid. Hele kontinenter begynder at konkurrere i energisektoren, og lad os være oprigtige: Ingen kan forblive isoleret fra elektricitet eller motorisering. Målet med energipolitikken er at sikre Europas forsyningssikkerhed og konkurrenceevne. Jeg vil ikke desto mindre afslutningsvis sige, at PSE-Gruppen mener, at forbrugerne skal behandles som det centrale element i Europas energipolitik. Vi må beklage, at vores konservative kolleger ikke går ind for at gøre forbrugerchartret obligatorisk. Mange tak for Deres opmærksomhed.

  Wolf Klinz (ALDE). - (DE) Fru formand! Vi har talt meget om industrien i de sidste minutter. Det glæder mig, at Mia De Vits i sin betænkning beskæftiger sig meget med forbrugernes rettigheder. Det handler faktisk om at sikre, at forbrugerne kender deres rettigheder, og at de også har sikkerhed for, at deres rettigheder faktisk bliver indfriet.

I modsætning til Mia De Vits tror jeg imidlertid ikke, at vi principielt har brug for nye love på dette område, da slet ikke på europæisk niveau. Det handler jo egentlig om at gennemføre de allerede eksisterende love rigtigt og adækvat i national lovgivning. Vi har altså brug for stærke tilsynsmyndigheder, som sørger for dette, og vi skal sikre, at vi har tilstrækkelig gennemsigtighed, så forbrugerne faktisk kender deres rettigheder. Her kan chartret være et fornuftigt supplement, men ikke i den forstand, at det nu bliver et bindende retligt dokument, men simpelthen i den form, at det ved at sammenfatte forbrugerbeskyttelseslovgivningen på energiområdet bliver en slags rettesnor for politik og erhvervsliv.

Vi ved alle sammen, det er en selvfølge, at vores borgere kun kan deltage fornuftigt i samfunds- og erhvervslivet, hvis de har adgang til en passende energiforsyning. Derfor er det sikkert rigtigt, at vi sørger for, at alle, også de fattige og de fattigste, får deres ret på dette område. Jeg tror imidlertid ikke, at det handler om at foreskrive sociale takster fra Bruxelles. Det bør vi overlade til medlemsstaterne og industrien i medlemsstaterne. Ellers vil det igen bare være omfordelingsmekanismer, vi gennemfører. Det bedste ville være, hvis vi kobler beskyttelse af de fattige med effektivitetsforanstaltninger, som er nødvendige for at nå vores klimabeskyttelsesmål. Her kan intelligente løsninger som digitale målere være nyttige. Derfor har jeg ikke noget imod, at vi forsøger at opmuntre industrien til at indføre disse målere i løbet af 10 år. Så ved forbrugerne præcis, hvor meget de bruger, og kan indstille sig på det og spare på energien.

  Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gentage de forrige taleres lykønskninger til vores ordførere. Jeg synes, at Parlamentet har gjort et godt stykke arbejde for Europas forbrugere, men jeg koncentrerer mig specielt om ét emne og ét ændringsforslag. Det er ændringsforslag 161 i Morgans betænkning, der vil sikre bedre adgang til nettet for virksomheder, der arbejder med vedvarende energi. Jeg håber, at ændringsforslaget bliver vedtaget under morgendagens afstemning. Jeg vil nu opfordre til en stærkere indsats fra Kommissionens side i sager, hvor de nationale myndigheder faktisk er en del af problemet snarere end en del af løsningen.

I Det Forenede Kongerige har vi f.eks. vores nationale myndighed Ofgem, der har en lokaliseringsfremmende prismekanisme for adgang til det britiske net, der faktiske diskriminerer de virksomheder, der arbejder med vedvarende energi, i mit hjemland Skotland. Jeg ser gerne en større europæisk koordination og indsats mod operatørerne i de enkelte medlemsstater, hvor de er en del af problemet. Jeg synes, at vi har fået en god start i denne retning i dag, og jeg ser frem til at se mere af samme skuffe.

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg gratulerer med betænkningerne, der håndterer de vigtigste forbrugermæssige og politiske problemer, som vores kontinent står over for. Adskillelsen af distribution fra produktion af og handel med energi er af afgørende betydning for både individuelle og industrielle kunder. Hvor adskillelsen indføres, falder energipriserne eller vokser langsommere. I de lande, hvor adskillelsen er blevet gennemført, var den gennemsnitlige stigning i energipriserne for husholdningerne på 3 % i perioden 1998-2006. Hvor adskillelsen ikke blev gennemført, steg energipriserne med 28 %. Lignende tendenser ses i markedet for industrielle forbrugere.

Nu om stunder handler energi imidlertid også om forsyningssikkerhed - eller med andre ord politik. Det russiske statsmonopol har stigende investeringer i 16 EU-lande. I Tyskland, Frankrig og Italien har Gazprom tilmed adgang til individuelle kunder. Det er tilstrækkelig grund til at gennemføre gensidighedsprincippet i kommercielle forbindelser med tredjelande. Ellers bliver vi forsvarsløse, og vi kommer til at betale for det med vores sikkerhed.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Fru formand! Det fælles tema for forslagene til energimarkedet er omstrukturering til fordel for private virksomheder, mens offentlige energileverandører svækkes, selv om de skal bære de bagvedliggende omkostninger.

I mit land, hvor energimarkedet kontrolleres af offentlige leverandører til gavn for almenvellet, vil noget sådant få meget uheldige konsekvenser. EU beder om, at pyramidens basis overlades til kapitalvirksomheder, så priserne for andre varer kan fastsættes. Det skyldes, at energien i høj grad bestemmer prisen på produktionsprocessen, der gradvis videregives til forbrugeren.

I disse tider med en fortsat stigende energiefterspørgsel vil det være katastrofalt at overlade energimarkedet til de private energigiganters nåde, og der vil sandsynligvis blive dannet karteller. Teorien om prisregulering gennem konkurrence er ganske enkelt en myte. Den har ført til oprettelse af kraftige monopoler i en række sektorer af økonomien med en ødelæggende effekt for markedet og forbrugerne.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Fru formand! Senest nu, i lyset af de rekordhøje oliepriser, må energiautonomi være et højt prioriteret spørgsmål for Europa. EU må mindske den nuværende afhængighed af Golfstaterne. Vi skal ikke kun forbedre vores forhold til Rusland - uden at det må blive til et knugende afhængighedsforhold. På lang sigt kommer vi nok også til at overveje et eller andet med hensyn til Iran. Når en undersøgelse konkluderer, at vi i forbindelse med rørledningsprojektet Nabucco stoler for meget på vage løfter fra centralasiatiske diktatorer og ubekræftede meldinger om oliereserver, så bliver vi nødt til at finde et konstruktivt forhold til Iran, som trods alt har verdens næststørste oliereserver.

Vi må heller ikke glemme, at Golfstaternes indtægter, som fortsat vokser takket være de svimlende oliepriser, også bliver brugt til at støtte den islamiske fundamentalisme i verden. Også af denne grund er det efter min mening påkrævet, at vi i EU styrker investeringerne i alternative energikilder.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg lykønsker kommissæren og også ordførerne med deres glimrende betænkninger og deres gode indsats med at udarbejde direktiver, der kan forene det europæiske energimarked. Langsigtede investeringer, solidaritetsprincippet, markedsadgang, regulering af strømme på tværs af grænserne - det er de vigtige målsætninger med disse forordninger. Lad os ikke glemme, at når alt kommer til alt, så er forbrugeren nummer et, og det er det, som alle disse forordninger handler om: beskyttelse af forbrugerne, forbrugernes interesser og energi i EU. Lad os også huske på, at vores forordninger ikke løser alle problemer som f.eks. olieprisstigningerne, og de vil heller ikke forhindre en stigning i energipriserne, der hænger sammen med indførelsen af CO2-emissionsomkostninger, men de vil i høj grad forenkle og støtte vores aktioner til fordel for energiforbrugerne.

Lad os sige til os selv, at vi ved, at den foreslåede løsning i fru Morgans betænkning sandsynligvis ikke bliver endegyldig. Vi har et udmærket grundlag for diskussioner med Rådet om en endelig løsning. Med hensyn til elektricitet skal denne endelige løsning være et stykke vej fra løsningerne i den anden pakke, da det ellers ikke giver nogen mening at indføre den tredje pakke. Samtidig skal løsningerne for gas minde om løsningerne for elektricitet, men de må bestemt ikke være identiske. I dag ser vi tydeligt, at ejerskabsopdelingen for energimarkedet bliver større og mere vidtrækkende end for gas Det må vi acceptere og respektere.

Dette punkt er også meget vigtigt - tredjepartsadgang til markedet, adgang til parter fra tredjelande. Derfor er det også et vigtigt emne for ikke at give privilegier til investorer uden for EU.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at dette er en af de vigtigste diskussioner, vi har haft, og at den er blevet gennemført korrekt og med respekt for alle parter.

  Evelyne Gebhardt (PSE). - (DE) Fru formand! Det glæder mig meget, at vi med De Vits-betænkningen har en rigtig god betænkning, og det glæder mig, at alle medlemmerne er enige, hvad soliditet, gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse angår. Det synes jeg er helt fantastisk!

Men jeg må sige, at jeg finder medlemmerne på Parlamentets højrefløj både utroværdige og kyniske. Utroværdige, fordi De ikke går ind for, at vi får et forpligtende charter om forbrugernes rettigheder - noget, som er utrolig vigtigt, så borgerne overhovedet ved, hvilke rettigheder de har - og kyniske, fordi vil alle sammen i Parlamentet gik ind for, at flypassagerer skulle kende disse rettigheder, og flypassagerer er jo ikke de fattigste i vores samfund. Men de fattigste mennesker, som netop har brug for at vide det, får det ikke.

Derfor beder jeg Dem virkelig om at overveje det endnu en gang og sørge for, at vi gør dette charter om rettigheder forpligtende!

  Patrizia Toia (ALDE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Denne pakke kommer til Parlamentet lige midt i den store udfordring, som energien giver vores samfunds fremtid.

Det, som den uholdbare og ustandselige stigning i råoliepriserne, de urimelige effekter af biobrændstoffernes anvendelse for tilgængeligheden af fødevarer samt den store energiefterspørgsel fra udviklingslandene fortæller os, er, at det ikke længere kun er en nødvendighed, at EU gør en indsats - det er helt afgørende. Vi har først og fremmest brug for en lovgivning, der omsider vil skabe et europæisk marked for elektricitet og gas - et marked der kan regulere sig selv på en afbalanceret måde, der har nationale og europæiske regulatorer, der også sikrer konkurrenceevne, åbenhed, gennemsigtighed og effektivitet for forbrugerne, der tillader store virksomheder at forblive stærke, samtidig med at nye virksomheder kan etableres og vokse sig større, og som skaber fremskridt i stedet for tilbagegang. I denne forstand håber vi, at adskillelse for elektriciteten ikke betyder et tilbageskridt, dvs. at der ikke tabes terræn med hensyn til de gode praksis, der allerede findes i mange lande med hensyn til adskillelse af netværk. Vi har brug for et marked, der giver sikkerhed for investorer og operatorer samt ægte muligheder for forbrugerne, uanset om de er virksomheder eller enkeltpersoner. Afslutningsvis vil jeg sige, at vi virkelig skal styrke forbrugernes position ved at tilbyde sikkerhed, garantier og fair priser.

  Roberts Zīle (UEN). - (LV) Fru formand! Først vil jeg gerne takke kommissæren og størstedelen af mine kolleger for en sand liberal adgang til elektricitetsmarkedet, hvilket sammen med energieffektivitetsforanstaltninger virkelig vil give os mulighed for at reducere priserne i fremtiden. To teser - adskillelse af ejerskab og transmission - er og vil forblive den grundlæggende model for ægte decentraliseret produktion og sikkerhed for netværk, der giver adgang til elektricitet fremstillet af vedvarende energikilder. Jeg har endnu drøm, som denne pakke gerne må få til at gå i opfyldelse - at der endelig bliver oprettet et forenet europæisk elektricitetsnetværk, og at de baltiske stater også bliver medlemmer af dette elforsyningsnetværkssamarbejde, som har mødt en endeløs række af forhindringer både i og uden for EU. Mange tak.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! I et Europa, der hver dag lider under en stadigt stigende inflation og galoperende priser, der i høj grad skyldes energipriserne, har vi efter min mening en klar pligt til at tale om et europæisk charter af forbrugerrettigheder, og jeg vil derfor tilslutte mig betænkningen og takke både mine kolleger og selvfølgelig Kommissionen.

Det er korrekt at fremhæve, at energiforsyningen er en afgørende forudsætning for deltagelse i det økonomiske og sociale liv. Der findes ikke desto mindre allerede en lovgivning, men ofte respekteres borgernes rettigheder ikke med hensyn til priser, takster eller takstgennemsigtighed, med diskriminerende regler, der ofte forhindrer sammenligning af takster.

Jeg kan derfor kun håbe, at en fælles aktion fra EU og medlemsstaterne, der altid overholder det afgørende subsidiaritetsprincip - hvilket understreges i den udmærkede betænkning af fru De Vits - er afgørende. Vedtagelsen af den tredje pakke vil efter min mening også medvirke til at sikre bedre beskyttelse for forbrugerne og de små og mellemstore professionelle brugere.

  Nikolaos Vakalis (PPE-DE). - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Det er et faktum, at den tredje energipakke har delt de politiske grupper - især i spørgsmålet om ejendomsretlig adskillelse.

Denne splittelse er ikke ideologisk begrundet men skyldes forskellige interne situationer og udgangspunkter i de forskellige medlemsstater. Den stammer fra tilsvarende splittelser blandt medlemsstaterne i Rådet. Disse interne situationer bør respekteres, hvis vi ønsker at undgå interne sociale omvæltninger.

Personligt kan jeg fuldt ud tilslutte mig tanken om ejendomsretlig adskillelse, men jeg er udmærket klar over, at adskillelse under ingen omstændigheder kan pålægges mit land i øjeblikket. Der skal være en overgangsperiode, hvor alle involverede parter får tid til at tilpasse sig den nye situation.

Efter langtrukne og anstrengende forhandlinger har Rådet skabt et forlig om "den tredje vej". Jeg mener derfor, at vi har pligt til i dette vanskelige spørgsmål at støtte forliget ved om muligt at forbedre det på visse punkter på basis af vores erfaringer.

Det er vigtigt, at vi alle kommer ud af forligsproceduren med højt løftede hoveder. Det kan kun lykkes, hvis ikke visse medlemsstaters vitale interesser bringes i fare. Vi skal ikke gå på kompromis med grundlæggende principper som uafhængighed og effektivitet, der bør ligge til grund for energitransmissionssystemoperatørernes og energiregulatorernes aktiviteter.

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske alle ordførerne for deres fremragende indsats, og især give udtryk for min støtte til fru Morgan, hvad angår den faktiske adskillelse af ejerskabet mellem produktions- og leveringsaktiviteterne på den ene side og ejerskabet og udnyttelsen af nettet på den anden side.

Det er klart, at de store vertikalt integrerede selskaber gør det vanskeligt for nye konkurrenter at komme ind på markedet og i særdeleshed at udvikle og installere vedvarende energikilder. Alt dette fjerner os fra de mål om konkurrenceevne og bekæmpelse af klimaændringer, som vi har sat os som europæere.

Jeg opfordrer derfor det mindretal, der er imod adskillelsen, til at lægge de nationale og kortsigtede interesser til side og komme videre ad den vej, der fører os mod opbygningen af et energimæssigt stærkt og sikkert Europa.

Endelig vil jeg gerne understrege, at selv om det er afgørende for os, at de vedvarende energikilder får adgang til nettet, hvis vi skal nå vores mål, er det ikke mindre vigtigt at styrke muligheden for samkøring af el-ledningerne, især for de mest isolerede markeder på vores energimarked.

Jeg takker også ordføreren for, at hun har taget hensyn til dette spørgsmål.

  Adina-Ioana Vălean (ALDE). - (EN) Fru formand! Efter min mening afspejler dagens europæiske energimarked fortsat en gammel markedsstruktur, der er domineret af nationale eller regionale monopoler til trods for de indlysende fordele, som liberaliseringen giver de europæiske forbrugere med hensyn til pris, omkostningsreduktion og effektivitet. Det betyder, at liberaliseringen af gas- og elektricitetsmarkederne fortsat er i gang. Vi skal f.eks. fortsat bevæge os fremad i de østeuropæiske lande for at standse den statsejede dominans over elproduktionen og liberalisere den, sådan som vi gjorde i distributionssektoren. Jeg glæder mig også over vores tiltag for at sikre ejendomsretlig adskillelse som en nødvendig foranstaltning for endelig at færdiggøre liberaliseringen af energimarkedet.

Ud over liberalisering skal Europa også støtte udviklingen af LPG- og LNG-terminaler og -teknologier. Vi skal fremme oprettelsen af et verdenshandelsmarked for LPG og LNG for at reducere Europas afhængighed af en enkelt naturgaskilde. Risikospredning samt energiforsyningssikkerhed skal nu stå lige så højt på dagsordenen som liberalisering.

  Romana Jordan Cizelj (PPE-DE). - (SL) Fru formand! Først vil jeg gerne lykønske ordførerne og skyggeordførerne med deres flotte arbejde. Europa begyndte liberaliseringen af elektricitets- og gasmarkedet for et årti siden, og netop nu er vi tættere end nogensinde på de ægte og længe ønskede resultater. De foreslåede foranstaltninger sætter forbrugeren i første række, og på et velfungerende internt energimarked kan forbrugeren vælge mellem forskellige leverandører efter eget skøn. Jeg regner med, at et åbent og gennemsigtigt indre marked også vil sikre de små virksomheder adgang til markedet og på denne måde øge konkurrenceevnen, forbedre betingelserne for investeringer i kraftværker og transmissionsnet, øge forsyningssikkerheden og fremme en bæredygtig udvikling.

Den vigtigste forudsætning for et velfungerende indre marked er standardiserede og klare regler, der gælder for alle markedsdeltagere. Forskellige modeller i de enkelte medlemsstater vil bestemt ikke føre til det opstillede mål.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at lykønske det slovenske formandskab. Formandskabet har udelukkende fokuseret på koordination og en kompromisløsning, og trods medlemsstaternes stærke nationale interesser, formåede det at skabe enighed i Rådet.

Vejen til et kompromis er heller ikke let i Europa-Parlamentet. Der er et stort pres - også fra medlemsstaterne. Jeg har tillid til, at Parlamentet vil bekræfte det kompromis, vi nåede frem til i ITRE. Trods holdningsmæssige forskelle i Rådet og Parlamentet er Parlamentets kompromisforslag efter min mening et godt udgangspunkt for videre forhandlinger og en videre koordinering mellem EU-institutionerne.

Endelig vil jeg også udtrykke min forventning til, at det franske formandskab med indfrielsen af målsætningerne for den tredje liberaliseringspakke vil gøre sit yderste for at koordinere arbejdet, finde en kompromisløsning og helt tilsidesætte de private interesser. Jeg forventer også et lignende engagement i bestræbelserne på at finde betimelige fælles løsninger på Kommissionens vegne. I denne forbindelse takker jeg hr. kommissær Piebalgs, der indledningsvis slog fast, at vi skal finde en fælles aftale inden årets udgang.

(Bifald)

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Fru formand! Noget, som undrer mig ved denne debat, er at nogle medlemmer nok vil lave detaljerede bestemmelser om, hvordan konkurrencen skal finde sted - og her er der flere muligheder - men de vil ikke tale om større gennemsigtighed, om flere incitamenter til at spare på energien, om klagemuligheder for energikunder eller om kampen mod energiknaphed. Det er netop de punkter i Morgan-betænkningen, som jeg synes er helt afgørende - og naturligvis også i De Vits-betænkningen. Det er det signal, vi skal sende til Europas borgere i morgen. Vi skal sige, at folk ikke skal rammes med fuld vægt af prisstigningerne, men at der skal være muligheder for at undvige ved at spare mere på energien og især også for at få større gennemsigtighed, så man også kan vælge andre energiudbydere. Jeg mener, det er helt afgørende, at borgerne får denne valgfrihed og får mulighed for at klage, når der er tale om misbrug. Jeg er fru Morgan meget taknemmelig for denne del af betænkningen.

  Françoise Grossetête (PPE-DE). - (FR) Fru formand! Efter at have lyttet til mine kolleger her i eftermiddag undrer jeg mig lidt, fordi alle er enige om behovet for et fælles indre energimarked, men jeg synes, vi især bør arbejde på energieffektivitet, således at forbrugeren kommer til at betale så lidt som muligt. Vi er altså alle enige om målet, men ikke om, hvordan vi når det.

Jeg har ikke hørt ret meget tale om eller hørt særlig mange henvisninger til den enighed, der blev opnået i Rådet den 6. juni, og som ikke nødvendigvis kræver adskillelse af ejendomsret, produktion og distribution. Men hvis ejendomsretlig udskillelse og det indre marked havde ført til lavere energipriser, ville det ikke være gået ubemærket hen. Det er hverken tilfældet i Spanien eller i Storbritannien, og Kommissionen har aldrig kunnet bevise det.

Så lad os holde op med at forkætre visse store selskaber, som i virkeligheden har den erhvervsmæssige knowhow, og som har formået at vise deres effektivitet. Hvis vi vil have sammenkoblinger, hvis vi vil have solidaritet, er det uden tvivl bedst at give medlemsstaterne frihed til at vælge forskellige modeller.

Lad os gøre en ende på denne ensporede tankegang, som afviser den tredje vej, som kommer med beskyldninger om et påstået fransk-tysk kartel. Vi ved godt, at markedet alene ikke kan løse problemet med monopoler, som for øvrigt findes overalt. Medlemsstaterne har taget et skridt mod en forsvarlig pakke, som kan forbedres lidt efter lidt. Hvis vi ikke accepterer den, risikerer vi at stå helt uden tekst og skuffe vores medborgeres forventninger. Jeg ønsker især ikke, at vi i Parlamentet på den ene side har de gode og på den anden de onde, som trods alt gerne vil nå til enighed med Rådet.

  Angelika Niebler (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg tror, at vi alle vurderer situationen på det indre marked i Europa på samme måde. Vi har endnu ikke et indre europæisk marked, vi har nationale markeder, og vi har monopoler eller oligopoler på de nationale markeder. Vi har den situation, at energipriserne stiger dagligt, og at vi er afhængige af importeret energi. Denne situation vurderer vi på samme måde, og vi er også alle enige om målet.

Mange medlemmer har været inde på, at vi ønsker mere konkurrence, faldende priser, flere investeringer i nettene, udbygning af interkonnektorerne, så der også kan ske en grænseoverskridende udveksling. Vi ønsker ikke en markedskoncentration på nogle få store udbydere. Det store spørgsmål er, hvordan vi vil opnå det, og her skilles vandene. Der er mange medlemmer, som også har været på talerstolen i dag, som siger, at ownership unbundling, altså ejendomsretlig adskillelse, er mirakelmidlet. Jeg mener, at hvis vi kun satser på denne vej, så er vi blinde på det ene øje. Sådan kan det ikke være.

Lad mig pege på nogle lande, fru Grossetête var også inde på det, hvordan situationen ser ud der. I Spanien ligger Endesas andel af den producerede effekt på 48,3 %, og Iberdrolas andel er på 28 %. I Sverige er Vattenfall dominerende, her ligger andel af den producerede effekt også på næsten 48 %, og i Italien har vi en markedskoncentration med ENEL, som har en markedsandel på 43,9 %. Der er ingen, der skal bilde mig ind, at vi med instrumentet ownership unbundling opnår det, vi ønsker, nemlig at bryde markederne op og skabe konkurrence.

Derfor beder jeg alle medlemmerne om i morgen at støtte ændringsforslag 165 og 168 og ikke være blinde på det ene øje. Alt andet i Morgan-betænkningen synes jeg er godt. Min kompliment til fru Morgan. Hun har arbejdet meget engageret med betænkingen. Men på det punkt mener jeg, at vi bør åbne en anden vej for de lande, som har adskilt på en anden måde. De lande, hvor staten stadig ejer 100 % af produktionen og salgsnettet, må bevare denne form, f.eks. Sverige. Så kan man jo ikke tale om, at vi i morgen vedtager en pakke, hvor der er ens konkurrencebetingelser. Det er en fejlslutning!

  Norbert Glante (PSE). - (DE) Fru formand! Undskyld, jeg kom for sent. Parlamentet har nogle gange lange strækninger og meget langsomme elevatorer. Det spørgsmål, som vi diskuterer i dag og stemmer om i morgen, er ikke ubetinget et spørgsmål om venstre eller højre - de debatter har vi naturligvis også i Parlamentet - her står striden om de instrumenter, der skal til for at nå målet. Målet er vi enige om, som fru Niebler netop understregede. Vi vil have mere konkurrence på det europæiske marked, vi vil have gennemsigtige priser, vi vil have overskuelige priser. Instrumenterne til at opnå det med er imidlertid meget forskellige.

Jeg hører til dem, som mener, at muligheden for en tredje vej også kan være et instrument. Vi har stillet disse forslag og hele tiden udtrykkeligt understreget, at vi ikke kun har foreslået den tredje vej, Rådets oprindelige forslag, men at vi har tilføjet yderligere reguleringskomponenter, fordi vi også syntes, at Rådets forslag om den tredje vej ikke var helt nok.

Ud fra dette synspunkt bør vi tale om det igen og tillade denne anden og tredje vej som supplerende muligheder. Det vigtige er, at vi får en fælles regulering i Europa, at de regulerende i medlemsstaterne får fælles kompetencer og uafhængighed til at gennemføre det, som vi vedtager her, for i sidste ende er det dem, der skal reagere lokalt.

At Kommissionens karteltilsyn og konkurrencetilsyn fungerer, har vi jo set to markante eksempler på i de seneste uger, selv om man nogle gange kan undre sig lidt over timingen. Men en virksomhed, som overtræder kartellovgivningen, har fortjent en straf - punktum, slut. Det giver jeg ikke køb på. Men vi bør drøfte, om det instrument, som vi giver os selv og de regulerende myndigheder til dette formål, virkelig behøver være ownership unbundling, eller om vi bør tilbyde lidt større fleksibilitet.

Jeg håber, at afstemningen i morgen ender med, at vi alligevel finder et kompromis. Eller kommer vi nok til at forsøge at finde et kompromis med Rådet, og det vil også lykkes. Mange tak og endnu en gang undskyld for min forsinkelse.

  Ieke van den Burg (PSE). - (NL) Fru formand! Jeg udtaler mig på vegne af den nederlandske delegation i Den Socialdemokratiske Gruppe, og jeg vil gerne komplimentere ordføreren, fru Morgan, for den måde, hvorpå hun så glimrende har forberedt denne udtalelse. Vi er tilhængere af opdeling, "unbundling". Vi har i Nederlandene allerede klart omsat dette til praksis og har gode erfaringer med det. Det gælder også investeringerne og et velfungerende marked, hvad angår såvel gas- som elektricitetssektoren. Det er efter min opfattelse afgørende, at det også gennemføres på europæisk plan. Jeg vil i den forbindelse også gerne påpege, at kommissæren for konkurrence, Neelie Kroes, har ydet sit bidrag til denne udvikling, herunder hendes aktuelle indsats i forhold til de tyske energiselskaber RWE og E-ON. Det er således efter min opfattelse en vigtig udvikling.

Det andet aspekt er "energifattigdom". Vi mener derfor, at den foreliggende betænkning er ganske fremragende, og det er vores håb, at den bliver vedtaget.

  Arlene McCarthy (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne nævne et eksempel, hvor chartret for energiforbrugernes rettigheder virkelig kan gøre en forskel. En lille lokalsamfundsorganisation i Manchester bad om min hjælp til at behandle en klage over dets energileverandør. I fem år havde selskabet aflæst målerne uden at udsende regninger. I marts 2008 modtog gruppen en faktura på i alt 7.540,37 engelske pund for fem års elforbrug, hvilket betød, at de måtte gældsætte sig.

At sørge for, at forbrugerne kender deres rettigheder - i dette tilfælde den enkle ret til at modtage en regelmæssig regning - er grundlæggende for at give forbrugerne kontrollen med deres energiforbrug. I en tid, hvor alle forbrugere i alle europæiske lande står over for himmelstræbende energiregninger, skal vi give dem de fornødne oplysninger og redskaber til at forvalte deres regninger, skære i forbruget og omkostningerne og samtidig bidrage til en reduktion af CO2-emissionerne.

Jeg opfordrer Kommissionen til at være tydelig i fremlægningen af et rettighedscharter i samarbejde med regulatorer, medlemsstater og virksomheder for aktivt at fremme og offentliggøre disse rettigheder og opgive tanken om en udvandet checkliste, der ikke er rimelig for forbrugerne med dagens komplekse energimæssige udfordringer og priser. Hvis vi kan have et charter om rettigheder for flyrejsende, hvorfor kan vi så ikke have et charter om energiforbrugere? Jeg vil gerne bede Dem om at besvare dette spørgsmål, hr. kommissær.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Det Europæiske Energiagentur i Paris har konstateret, at der bliver knaphed på energi i 2012. Derfor er det nødvendigt med nogle grundige overvejelser af, hvordan vi kan skabe incitamenter til større investeringer i net og produktion. Dette direktiv er et godt incitament, også til at afkorte godkendelsesfristerne, så vi ikke får et blackout i 2012.

Det er også vigtigt at styrke de nationale regulerende myndigheder, så vi har mulighed for at håndhæve vores egen industris interesser i nabolandene. Det ville også være godt, hvis vi fik en regulator for atomkraftspørgsmål, som på dette område kunne udtale sig om sikkerhed og sikring efter den franske model. Det er også noget, man bør diskutere i Rådet i denne uge.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Fru formand! Jeg lykønsker ordføreren fr. Morgan. Energiforsyningssikkerheden for EU kræver enorme investeringer, og investorerne har brug for et forudsigeligt miljø, der fremmer lang- og mellemsigtede investeringer.

Med hensyn til klimaændringer agter EU inden 2020 at hente mindst 20 % af sin energi fra vedvarende energikilder. Adgang til energitransportnet er afgørende. I de seneste år har der været hastige stigninger i energipriserne, og de europæiske borgere forventer, at EU-institutionerne finder en løsning på deres problemer. Tilgængeligheden af energi har afgørende betydning for det økonomiske og sociale liv.

Oprettelsen af Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder vil sikre en bedre beskyttelse af energiforbrugernes interesser. Efter min mening falder ændringsforslag 18 i Chichester-betænkningen ind under Rådets kompetenceområde.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske Kommissionen med den foreslåede pakke af dokumenter til oprettelse af et realistisk indre energimarked i EU, samt fru Morgan, der i sin betænkning har givet os en ekspertvurdering af markedssituationen sammen med mulige løsninger.

Jeg er glad for, at der er gjort opmærksom på eksistensen af "energiøer". Litauen er en del af en sådan "ø" med hensyn til elektricitets- og gasforsyning. Efter lukningen af Ignalina-kernekraftværket i 2009 bliver landets situation uforudsigelig på grund af dens ensidige afhængighed af Rusland. Derfor er integrationen i et fælles EU-transmissionssystem helt afgørende.

Den foreslåede gennemførelse af ejerskab som det eneste middel til at sikre transmissionsoperatørernes uafhængighed sammen med udelukkelsen af tredjelande fra kontrollen med transmissionssystemer og transmissionssystemoperatører, prioriteringen af beskyttelsen af forbrugernes interesser - det er de midler, der vil garantere energisikkerheden i EU samt befolkningens trivsel.

  Vladimír Remek (GUE/NGL). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Som skyggeordfører for betænkningen fra min kollega hr. Chichester var jeg en af tilhængerne af forslaget om, at Kommissionens oprindelige plan om én stemme pr. land skulle forblive uændret i tilfælde af en afstemning i Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder. Hvis den såkaldte "vægtede" stemmeprocedure gennemføres, vil det give en fordel til de større medlemsstater på bekostning af de mindre lande. Et flertal i ITRE-udvalget støttede det mere rimelige princip, og jeg tror, at det samme vil ske under afstemningen i plenarforsamlingen. Størstedelen af de nationale energimarkedsmyndigheder gik også ind for søsætningen af et agentur, der skulle være mere end blot endnu en bureaukratisk debatklub uden beføjelser. Hvis der anvendes ulige betingelser for de enkelte lande, vil det dybest set devaluere indsatsen for at skabe et respekteret og velfungerende agentur. Forskellige nationale energimarkeder blev til under forskellige omstændigheder, og de er endnu ikke blevet kædet effektivt sammen. Agenturet har mulighed for at medvirke til at skabe en ægte sammenkobling.

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Jeg er stærk tilhænger af adskillelse af produktion og transmission, men jeg vil sige, at den skal være grundig, og jeg sætter spørgsmålstegn ved, om den kan gå hånd i hånd med statsejerskab i nogen som helst sektor. Det siger jeg delvis på baggrund af erfaringer fra min egen valgkreds i Nordirland, hvor vi for nylig indførte et indre marked for elektricitet på øen Irland med mange løfter om, hvad det ville gøre for prisstabiliteten.

Erfaringerne har været ganske anderledes. For et par uger siden besøgte jeg en af de største forbrugere i min valgkreds. For tre år siden betalte de blot en smule mere end den gennemsnitlige britiske pris. I dag betaler de under det indre marked for elektricitet i Irland 76 % mere end gennemsnitsprisen for hele Det Forenede Kongerige. I realiteten er de blevet frakoblet uden at høste nogen fordel, og efter min mening skyldes det primært, at det indre marked blev oprettet uden tilstrækkelig håndtering af spørgsmålet om ESB's statsmonopol.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Jeg skal fatte mig i korthed. Investeringerne på elektricitetsmarkedet er i de senere år sakket agterud, navnlig når det gælder grænseoverskridende net. Der er følgelig behov for en ny lovpakke, og både kommissær Piebalgs og Europa-Parlamentets medlemmer ved, hvor vigtigt det er for mig, at der skabes "level playing field". Opdeling af ejendomsretten er i så henseende den bedste løsning. Lykkeligvis har Rådet (energi) indset, at der i dag ikke eksisterer nogen "level playing field".

Forbuddet mod overtagelser via horisontale, ikkeopdelte virksomheder i de kommende år er således berettiget. Vi ønsker ikke nogen "cherry picking", hvor ikkeopdelte organisationer overtager mindre nøglevirksomheder. Det giver i Nederlandene producenter såsom Nuon og Essent mulighed for at vende sig mod Europa. Det vil sikre et pusterum i den kommende tid. Set i dette perspektiv støtter jeg helhjertet opdelingen af ejendomsretten som foreslået i fru Morgans betænkning.

  Neena Gill (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg lykønsker ordføreren med hendes udmærkede betænkning, og jeg støtter hendes holdning om at få en mere rimelig aftale for forbrugerne.

Fru Morgan har med rette givet udtryk for, at det bedst sikres gennem ejendomsretlig adskillelse, hvilket betyder, at vi skal reducere magtkoncentrationen af store virksomheder og give bedre adgang for små og mellemstore virksomheder.

En bedre regulering af elektricitets- og gasmarkedet har afgørende betydning for at sikre fair konkurrence og bedre priser for forbrugerne, og jeg er meget bekymret over, at stærkt stigende energipriser sætter europæerne - og især de ældre og mest sårbare - i større fare for energifattigdom.

I lyset af de aktuelle forhold inden for energisikkerhed har vi absolut brug for et velfungerende gas- og elektricitetsmarked i Europa. Vi har for nylig oplevet problemer med energiforsyningen, og denne betænkning forsøger med rette at løse nogle af disse problemer.

Jeg har modtaget en række breve fra mine vælgere til støtte for ændringsforslag 159, der vil forbyde medlemsstaterne at tillade opførelsen af nye kraftværker, der udsender mere end 350 g CO2 pr. produceret kilowatt.

  Joel Hasse Ferreira (PSE). - (PT) Fru formand, mine damer og herrer! Den regionale integration af grænseoverskridende elektricitetsmarkeder skal ikke kun ses i lyset af det, der diskuteres i dag, men også i forhold til oprettelsen af et indre europæisk marked for elektricitet.

Endvidere fortjener rækken af energispørgsmål i de europæiske rammer en mere omfattende og fremsynet tilgang. Derfor tog vi initiativet vedrørende Parlamentets STOA-panel med udarbejdelsen af energiscenarier for de kommende årtier med 2030 som basisreference. Parlamentet og nogle parlamentariske grupper står delte i spørgsmålet om adskillelsen af energitransmissionsnet og energivirksomheder. Det er nogle gange mere relevant for nationale forhold end for politiske og strategiske valg.

Jeg vil imidlertid være helt klar i mælet i denne sag. Jeg går personligt ind for en klar adskillelse mellem de netværk/virksomheder, der opererer på elektricitetsnettet, og den virksomhed eller det organ, der forvalter nettene. Efter min mening er det den mest fordelagtige løsning for forbrugerne, der sikrer muligheden for at indføre et ægte indre marked for elektricitet, hvilket bør være et af vores mål som medlemmer af Europa-Parlamentet og som europæiske statsborgere.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Fru formand! De europæiske el- og gasforbrugere har ret til en universel tjeneste, dvs. en ret til at få en bestemt mængde til rimelige priser, der er let og klart sammenlignelige og gennemsigtige.

Det glæder mig, at betænkningen af min kollega fru De Vits om forslaget om et charter om energiforbrugernes rettigheder også er medtaget i forhandlingen om den tredje energipakke. I øjeblikket fastsættes energiforbrugernes rettigheder i forskellige EU-dokumenter, men ofte gennemføres de ikke i den nationale lovgivning. Jeg glæder mig over ordførerens indsats for at gøre forbrugerrettighederne mere gennemsigtige. Forbrugerne skal have valgfrihed og muligheden for at ændre leverandør uden beregning. De skal forstå, hvad de betaler for. Jeg vil gerne takke ordføreren for at have optaget mine ændringsforslag, hvor jeg opfordrede medlemsstaterne til at yde økonomisk støtte til forbrugerorganisationer inden for rådgivning, i betænkningen. Forbrugerorganisationerne gør en stor indsats på vegne af energiforbrugerne og specielt de sårbare forbrugere.

  Anni Podimata (PSE). - (EL) Fru formand! Jeg vil først tilslutte mig det, som ordføreren fru Morgan sagde om behovet for at beskytte de mere sårbare forbrugere imod specielt stigende brændstofpriser. Jeg er også enig i behovet for at bekæmpe energifattigdom samt behovet for at fremme investeringer i vedvarende energikilder.

Med hensyn til det vigtige spørgsmål om at oprette et indre marked for energi vil mulighederne for at nå dette mål ikke kun afhænge af planlægningen og gennemførelsen af en fælles strategi men også af kendskabet til de specifikke karakteristika for de enkelte deltagere.

En komplet ejendomsretlig adskillelse er ikke en betingelsesløs ubetinget nødvendighed for investeringer i en forbedring af netværket. Forsinkelserne i moderniseringen kan skyldes en fejlagtig energipolitik, der behandler energi som et produkt, der primært skal distribueres med henblik på at øge profitten snarere end at forbedre systemet.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Tillad mig først at komme med en generel betragtning. I Rådet er vi helt sikkert enige i, at situationen på det indre marked for energi hverken er god eller tilfredsstillende. Af denne grund har vi brugt lange år på at forsøge at nå frem til en aftale om oprettelse af et egentligt indre marked for gas og elektricitet for at skabe ægte konkurrence og lige vilkår for alle aktører på dette marked.

Som tidligere nævnt blev der gjort store fremskridt i Rådet den 6. juni. I dag har adskillige talere inklusive fru Morgan understreget, at fuld ejendomsretlig adskillelse er den mest effektive metode til at etablere et ægte indre marked for gas og elektricitet. Kommissionen og et flertal af medlemsstaterne er af samme opfattelse. Ikke desto mindre var det nødvendigt med et kompromis for at skaffe en aftale. Dette kompromis var ikke let, men vi formåede at få det i hus.

Dette kompromis betyder, at der er tre valgmuligheder, og efter formandskabets skøn kan anvendelsen af disse valg i overensstemmelse med de foreslåede regler føre til en situation, hvor der bliver skabt lige forhold for alle aktører på det indre marked for gas og elektricitet, når først den sande konkurrence er etableret.

Jeg har endnu et par punkter. Vi har flere gange hørt tale om fattigdom eller snarere energifattigdom. Det er et meget vigtigt emne - specielt under omstændigheder, hvor energipriserne ryger i vejret. Det er imidlertid de enkelte medlemsstaters ansvar og pligt i overensstemmelse med nærhedsprincippet - og som det blev påpeget af hr. Hökmark og visse andre, er medlemsstaterne forpligtet til at sikre de fattige adgang til energi.

Spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse blev nævnt flere gange. Faktisk blev det et tema i et betydeligt antal indlæg. Jeg vil gerne understrege, at formandskabets tekst eller formandskabets kompromis indeholder en meget vigtig bestemmelse vedrørende forbrugerbeskyttelse. Ifølge denne skal forbrugerne have fyldestgørende information om deres energiforbrug og de deraf følgende udgifter, ligesom de skal informeres tilstrækkeligt hyppigt til at kunne klare deres udgiftsforpligtelser. Man undersøger naturligvis også muligheden for til enhver tid at skifte leverandør samt for at blive hurtigt og regelmæssigt informeret om leverandørernes priser.

Adskillige indlæg - inklusive indlægget fra hr. Turmes - nævnte agenturets beføjelser. Agenturet bliver ingen papirtiger. Specielt i anliggender vedrørende to eller flere medlemsstater vil agenturet have mulighed for at træffe bindende afgørelser, hvilket er en væsentlig nyskabelse.

I adskillige indlæg - særligt indlæggene fra hr. Biruti, hr. Zile med flere - nævnte man problemet med små og isolerede systemer. Jeg vil påpege, at teksten med den aftale, man nåede frem til i Rådet, lægger op til undtagelser for sådanne lande og sådanne markeder, indtil deres isolation brydes.

Jeg vil også sige et par ord om vedvarende energikilder. Vores pakke, Rådets pakke, lægger op til prioriteret adgang til netværk for energi produceret af vedvarende kilder.

Afslutningsvis vil jeg sige følgende: Jeg vil gerne rose hr. Vidal-Quadras for hans beslutsomhed med hensyn til at sørge for, at Parlamentet og Rådet kunne nå til enighed under andenbehandlingen. Det er også Rådets ønske. Formandskabet er enig i, at aftalen fra den 6. juni har gjort det muligt at skaffe en aftale inden årets udgang. Det er særligt vigtigt i lyset af vores ambition om at skaffe en aftale om klima- og energipakken hurtigst muligt i 2009.

Denne forhandling har overbevist mig om, at Rådets og Parlamentets holdninger ikke er langt fra hinanden. Jeg vil gerne takke ordførerne og alle de øvrige deltagere i forhandlingen. Jeg tror, at denne forhandling bliver særdeles nyttig for Rådet i dets videre arbejde og i bestræbelserne for at nå frem til vores fælles overenskomst inden for den ønskede tidsfrist.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Dagens forhandling har handlet meget om husholdningerne, men Kommissionens forslag rækker ud over husholdningerne og omfatter bestemt også industrien. Med al respekt for sårbare forbrugere, forsøger vi faktisk at skabe et velfungerende marked. Man kan ikke subsidiere alting for altid, fordi det betyder, at man tager noget fra nogen for at give det til andre. Jeg ved, at der bliver sårbare forbrugere, som vi skal være opmærksomme på, men grundlæggende set forsøger vi at skabe et velfungerende og indbyrdes forbundet europæisk marked baseret på vores værdier og erfaringer fra andre områder.

Energimarkedets udvikling er først startet for nylig, og det tager tid at få det på plads, men efter min mening viser dagens forhandling virkelig, at Kommissionens forslag behandler alle de vigtige områder korrekt.

Der har været en smule tvivl om, hvorvidt en forandring er nødvendig. Jeg tror, at forandring er nødvendig, hvilket fremgår ikke alene af Kommissionens årsberetninger men også af undersøgelser af den konkurrencedygtige sektor. Ifølge Parlamentets betænkning af Vidal-Quadras har vi brug for forandring og forslag.

Af den grund har vi også haft en vis udvikling i konkurrencelovgivningen på det seneste. Det vanskelige er, at hvis man kan opdage konkurrencebegrænsende opførsel, så er det alt sammen en efterfølgende betragtning. Man idømmer bøder, men forbrugeren har allerede betalt prisen. Der er således behov for strukturmæssige forandringer, og efter min mening er vores forslag et svar herpå.

Der er et par spørgsmål, hvor vi efter min mening går ud over et energimarkedsforslag. Lad os starte med agenturet. Jeg er helt enig i, at et uafhængigt agentur er en nøgle. Mit problem er det, at vi også har en domspraksis, der trækker grænser, og at Kommissionen gøres så stærk som muligt inden for de juridiske rammer, hvis vi får et agentur.

Med hensyn til komitologi forstår jeg Parlamentets spørgsmål hertil, men det er den procedure, vi har, og som vi skal bruge for at få et resultat.

Med hensyn til overtrædelser sagde hr. Paasilinna, at det er den procedure, vi har, og at vi skal bruge den, fordi vi ikke har nogen anden procedure.

Så var der et spørgsmål om forbrugerrettigheder. Der er subsidiaritet, men luftfart er mere et grænseoverskridende emne. Efter min mening er energichartret tættere forbundet med subsidiaritet. Vi viser et godt eksempel, men bør vi virkelig indføre en europæisk lovgivning? Jeg har mine tvivl. Jeg er ikke nødvendigvis imod det, men der er en grænse mellem de steder, hvor der er behov for en europæisk lovgivning og de steder, hvor den nationale lovgivning starter i denne henseende. Under alle omstændigheder mener jeg, at dette er spørgsmålene, og jeg er overbevist om, at Parlamentet finder den rette løsning.

Til slut vil jeg endnu en gang takke fru Morgan, fru De Vits, hr. Giles Chichester og hr. Alejo Vidal-Quadras for deres udmærkede betænkninger. Efter min mening viste forhandlingen tydeligt, at der var en stor intern debat, og jeg ser frem til morgendagens afstemning, fordi betænkningen af hr. Alejo Vidal-Quadras banede vejen for, at vi kunne stille forslaget. Jeg ved, at Rådet og Parlamentet skal gøre en indsats for at finde en afbalanceret løsning. Begge parter er klar. Meget afhænger af morgendagens afstemning, hvor Parlamentet vil give sin mening til kende, men det er mit klare indtryk, at der er en politisk vilje til at finde en aftale, og at vi får forslaget vedtaget under denne forsamling til fordel for vores forbrugere, hvilket jeg finder glimrende.

Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag

Betænkning af Morgan (A6-0191/2008)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 1, 2, 4, 5, 6, 8, 12, 14, 15, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 25, 26, 29, 30, 33, 34, 35, 36, 40, 44, 46, 48, 50, 54, 56, 57, 58, 61, 65, 70, 71, 73, 74, 77, 83, 84, 88, 89, 92, 93, 94, 97, 99, 101, 102, 105, 106, 107, 108, 111,112, 113, 114, 118, 119, 120, 122, 123, 124, 126, 128, 129, 130, 131, 132, 133, 134, 135, 136, 137, 146, 147, 148, 149, 150, 151 og 152.

Kommissionen kan delvist acceptere ændringsforslag 10, 11, 16, 24, 38, 39, 41, 42, 43, 45, 47, 55, 59, 60, 66, 68, 72, 79, 80, 82, 85, 86, 87, 95, 98, 100, 109, 110, 115, 117, 121, 125, 127, 138, 153, 155, 165, 166 og 167.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 3, 7, 9, 13, 27, 28, 31, 32, 37, 49, 51, 52, 53, 62, 63, 64, 67, 69, 75, 76, 78, 81, 90, 91, 96, 103, 104, 116, 139, 140, 141, 142, 143, 144, 145, 154, 156, 157, 158, 159, 160, 161, 162, 163, 164, 168, 169, 170, 171 og 176.

Betænkning af Vidal-Quadrast (A6-0228/2008)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 21, 22 og 29.

Kommissionen kan delvist acceptere ændringsforslag 6, 14, 15, 16, 17, 18, 20, 24, 25, 28, 31 og 32.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 13, 19, 23, 26, 27, 30 og 33.

Betænkning af Chichester (A6-0226/2008)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 1, 6, 9, 10, 12, 16, 45, 48, 49, 53, 54, 64 (vedrørende punkt 3), 64 (punkt 4), 66, 72 og 75.

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 3, 4, 5, 7, 11, 13, 14, 15, 19 (punkt 1a), 19 (punkt 1da), 19 (punkt 1db), 19 (punkt 1de), 19 (punkt 1df), 19 (punkt 1dh), 23, 24, 26, 27, 28, 31, 32, 33, 35, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 47, 51, 57, 58, 59, 61, 64 (punkt 1), 68, 70, 74 og 76 delvis.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 8, 17, 18, 19 (punkt 1c), 19 (punkt 1d), 19 (punkt 1dc), 19 (punkt 1dd), 19(punkt 1dg), 20, 21, 22, 25, 29, 30, 34, 36, 37, 38, 46, 50, 52, 55, 56, 60, 62, 63, 64 (punkt 2), 64 (punkt 5), 64 (punkt 7), 64(8), 65, 67, 69, 71 og 73.

  Eluned Morgan, ordfører. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle dem, der har bidraget til en meget interessant forhandling.

Jeg vil gerne reflektere lidt over det, hr. Hökmark sagde om at udvikle det bedst mulige system for at sikre forsyningssikkerhed, bæredygtighed og konkurrenceevne. Jeg må sige, at Rådets holdning er vidtrækkende. Jeg er skuffet over den uformelle aftale i Rådet, fordi den har taget for meget hensyn til mindretallet. Jeg forstår selvfølgelig, at der er brug for et kompromis her og nu, men jeg finder det for vidtgående.

Jeg er også skuffet over, at Kommissionen ikke er mere ihærdig med at forsvare sin egen holdning. Glem ikke, at det er Deres egen holdning, vi forsvarer nu. Jeg vil blot minde Dem om, at De og ikke vi har trukket i land, og at vi forsvarer Deres holdning.

Det, vi har i øjeblikket, er ikke godt nok. Vi har store industrielle energiforbrugere, der i fortrolighed beder os om at foretage en adskillelse, men når vi fortæller dem, at vi vil forsøge at gøre det, og vi beder dem om at fortælle os det offentligt, siger de, at de ikke kan gøre det, da de er sårbare! Det betyder, at forbrugeren ikke har kommandoen - forbrugeren styrer ikke markedspladsen - og det er problematisk.

Jeg tror, at der har været en misforståelse vedrørende særlige takster for sårbare forbrugere. Jeg står fast på dette emne. Jeg ønsker særlige takster for sårbare forbrugere. Det er imidlertid ikke noget, vi beder EU om. Vi beder medlemsstaterne om at gøre det og om at tage hele sagen alvorligt. Specielt vi socialdemokrater har lyttet til vores vælgere. De fortæller os, at høje priser gør ondt, og at de virkelig lider i øjeblikket, og vi ønsker at få spørgsmålet om energifattigdom på dagsordenen i medlemsstaterne. Det er den ikke engang i øjeblikket. Kun ét land i Europa har en definition på energifattigdom. Sæt den på dagsordenen i medlemsstaterne, for det er den ikke i øjeblikket!

  Alejo Vidal-Quadras, ordfører. - (ES) Jeg vil begynde med at takke for det fremragende samarbejde og klima, der har været i forbindelse med udarbejdelsen af disse betænkninger, især med fru Morgan, hr. Chichester og alle de stedfortrædende ordførere.

Nuvel, det drejer sig her om at finde ud af, hvad vi ønsker, og om vi alle ønsker det samme, for man kan naturligvis ikke sige, at adskillelse af ejendomsretten er en slags magisk hovednøgle, som åbner alle døre, og som vil give os løsningen på alle problemerne. Det er der ingen, der har sagt.

Adskillelsen af ejerskabet til transportnettet og produktionen er en nødvendig betingelse, der hjælper til, som fremmer, som gør det muligt, at markedet fungerer korrekt, at tredjeparter kan komme ind på markedet, og at investeringerne er sikret. Men det løser naturligvis ikke alle problemerne. Hvem har sagt det? Det er der ingen, der har sagt.

I mit land, hvor ejerskabet er adskilt, er der f.eks. mange problemer. Agenturet for de regulerende myndigheder er ikke tilstrækkeligt uafhængigt. Der er underskudsgivende takster, der er regulerede takster, der forvrider markedet. Vi er som energiøer, der har brug for at blive forbundet. Betyder det, at alt vil blive løst, hvis vi adskiller ejerskabet? Nej, for det skyldes nogle andre årsager, som ikke har noget med adskillelsen af ejerskabet at gøre. Lad os se, hvad der sker, hvis vi bruger denne logik, udover politik og nationale interesser.

Jeg kan derfor ikke, hr. rådsformand, tale på vegne af Europa-Parlamentet, for jeg er blot et medlem blandt 785 andre, men jeg kan give Dem et indtryk, som er resultatet af ni år her i huset, og jeg kan sige Dem én ting, nemlig at der er vilje til at nå en aftale, der er vilje til at forhandle, der er velvilje, hr. rådsformand, men De må sige til Rådet, at denne velvilje skal være gensidig. Og hvis den er gensidig, kan vi, som det tidligere har været tilfældet med gasmarkedet, nå frem til løsninger, der opfylder vores mål.

  Giles Chichester, ordfører. - (EN) Fru formand! Det har været en fascinerende forhandling. Parlamentet er delt på en ny måde sammenlignet med vores normale venstre/højre- eller tilmed nord/syd-antagonisme, og det har været interessant for mig som medlem af det britiske Konservative parti at se, hvordan mine kolleger fra visse medlemsstater har vendt og drejet sig i deres desperate bestræbelser på at undgå en forandring. Jeg havde aldrig troet, at mine tyske kolleger ville være langt mere konservative end jeg selv i deres modstand mod forandring.

Da jeg først kom til Parlamentet, var jeg stærk fortaler for privatisering - hr. Allister nævnte det for et stykke tid siden - dvs. at fjerne ejerskabet af disse virksomheder fra staten og gøre det muligt for private virksomheder at drive dem mere effektivt end et statsmonopol. Nu erkender jeg, at det er et foruroligende begreb i Europa, men at den ultimative retning, vi skal bevæge os i, måske er hinsides ejendomsretlig adskillelse til privatisering.

Personligt er jeg overbevist om vigtigheden af at se nærmere på problemet med brændstoffattigdom. Efter min mening kunne en bloksats være en mulig løsning. Det forekommer mig ganske usædvanligt, at vi skal sætte marginalprisen for energi lavere end den oprindelige pris og dermed tilskynde til forbrug i en tid, hvor vi ønsker at fremme besparelser og effektivitet og gøre det dyrere at forbruge mere.

Måske ordner markedskræfterne sagen for os. Oliepriserne får folk i mit hjemland til at ændre vaner, og jeg har bemærket - og nyder at nævne det for mine tyske kolleger - at E.ON har set markedskræfternes fordel i dens beslutning om at adskille dets distributionstjeneste.

Vi får måske brug for en fjerde pakke i fremtiden, men jeg lykønsker fru Morgan med hendes hidtidige resultater. Stå fast! Vi søger et stort flertal i morgen, fordi forbrugerne på de ikkeadskilte markeder i sidste ende vil skæve til de adskilte markeder og sige "det vil vi også gerne have".

  Mia De Vits, ordfører. - (NL) Fru formand! Det glæder mig, at vi i dag ikke kun har talt om opdeling, "unbundling", men også om forbrugerrettigheder. Jeg vil med henblik på torsdagens afstemning gerne opfordre til, at man støtter tre ændringsforslag, som tager sigte på at forbedre forbrugernes rettigheder yderligere og regelmæssigt oplyse forbrugerne om deres forbrug. Det er ikke for meget forlangt, at det sker fire gange om året. Endvidere er der tanken om intelligente målesystemer og fastsættelse af en tidsfrist for indførelsen af sådanne, nemlig 10 år efter direktivets ikrafttræden.

Endelig vil jeg gerne sige til hr. Vidal-Quadras, at vi, hvad angår de nationale handlingsplaner vedrørende "energifattigdom", kun anfører sociale takster som et eksempel på et muligt instrument, medlemsstaterne kan tage i brug. Vi anmoder om støtte til de her nævnte tre ændringsforslag med henblik på at forbedre forbrugernes rettigheder.

Afslutningsvis må jeg sige, at jeg er skuffet over kommissærens svar med hensyn til forbrugerrettigheder, som han i subsidiaritetsprincippets navn overlader til medlemsstaterne. Vi bevæger os i retning af et europæisk energimarked. I fremtiden vil britiske borgere således stå over for en tysk leverandør. Jeg mener, at det europæiske energimarked indebærer, at vi må kunne give forbrugerne et fælles europæisk svar.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen om betænkningerne af Morgan, Vidal-Quadras og Chichester finder sted onsdag den 18. juni 2008.

Afstemningen om betænkningen af De Vits finder sted torsdag den 19. juni 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. - (RO) Med hensyn til Chichester-betænkningen om Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder støtter jeg oprettelsen af dette agentur og dets tilførsel af øgede kompetencer.

Med hensyn til ændringsforslaget om oprettelsen af denne institutions hovedkvarter i Bruxelles vil jeg først og fremmest anmode om en udtalelse fra den juridiske tjeneste vedrørende Europa-Parlamentets kompetencer til at træffe en afgørelse vedrørende dette emne, fordi jeg personligt tror, at det hører ind under Rådets kompetenceområde.

Med hensyn til Bruxelles tilstår jeg, at jeg ikke har noget imod selve byen.....jeg kan tilmed lide den.

Ikke desto mindre mener jeg, at den irske afstemning i sidste uge udsendte et ekstremt vigtigt politisk signal med hensyn til borgernes mening om bureaukraterne i Bruxelles samt den måde, hvorpå der træffes beslutninger i den "lukkede" kreds i Bruxelles.

Alle europæiske statsborgere skal føle sig som en del af den europæiske beslutningsproces. Det er vigtigt, at alle europæiske statsborgere føler sig repræsenteret, og at institutionerne er spredt ud over hele EU.

Lad os bringe institutionerne tættere på borgerne og få borgerne involveret i den europæiske debat! Hvis vi centraliserer alt i Bruxelles, bringer vi den europæiske konstruktion i fare.

Jeg forkaster bestemt tanken om at lade denne nye institution få hovedkvarter i Bruxelles.

  Desislav Chukolov (NI), skriftlig. - (BG) Begrebet "energimafia" findes i en hel del lande rundt omkring i verden. Det er et generelt udtryk, som vi ofte bruger, når vi taler om urene ting i energisektoren. I modsætning til det, der foregår i andre lande, udsender den bulgarske energimafia imidlertid et klart signal om, at den er på vej ind i politik, og at den ikke agter at gøre det ved hjælp af fair og gennemsigtige valg men ved hjælp af den fremgangsmåde, den altid har benyttet, nemlig ved at købe sig ind.

Det nyoprettede Lider-parti træder ind i den politiske arena i mit hjemland på en usædvanlig aggressiv måde, hvor det nu og da ligger tæt på stilen hos Bevægelsen for Rettigheder og Frihed med hensyn til grovhed og hensynsløshed. Begge partier køber stemmer, men mens Bevægelsen for Rettigheder og Frihed udelukkende handler i Tyrkiets interesser, handler Lider-partiet og dets leder Hristo Kovachki udelukkende til egen fordel.

Under de seneste valg i mit hjemland blev borgerne pr. brev adviseret om, at deres forbrugsregninger ville blive droppet, hvis de stemte for dette parti.

Hr. formand, jeg beder Dem om at gøre Deres indflydelse gældende over for de bulgarske politikere for at forhindre en situation, hvor vi efter valgene i 2009 risikerer at få medlemmer af Europa-Parlamentet, der er valgt på denne uretfærdige og grimme måde.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud min kollegas betænkning, og jeg ville gerne have gjort det personligt, hvis det havde været muligt. Jeg tror imidlertid ikke, at det er ensbetydende med, at vi ikke kan bygge nye kulkraftværker.

Kulindustrien er atter på forkant med en revolution, nu hvor vi stærkt nærmer os 25-årsdagen for minearbejdernes strejke. Revolutionen bygger på teknologier til opsamling og lagring af rent kul og kulstof, der udvikles af Hartfield-kulminen nær Doncaster. Disse teknologier vil betyde, at 90 % af kraftværkets CO2-emissioner opsamles og overføres til geologisk oplagring. Sådanne teknologier kunne revolutionere Det Forenede Kongeriges måde at tilfredsstille sine energikrav på.

Ud over fordelene ved at bruge en naturlig ressource, som vi besidder i overflod, kan de job, der skabes i et vordende agentur for rent kul være en livline for de minesamfund, der i et halvt århundrede har været ramt af økonomisk og social tilbagegang.

  Urszula Gacek (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg er meget glad for at acceptere Parlamentets holdning til det europæiske charter om energiforbrugernes rettigheder og specielt forslaget om, at forbrugerne skal debiteres på basis af deres faktiske energiforbrug.

Forhåbentlig vil det betyde, at regninger for alle individuelle gasforbrugere udfærdiges i kWh og ikke i kubikmeter, sådan som det f.eks. er tilfældet i Polen.

Udskrivning af regninger på basis af energiværdi og ikke gasvolumen vil bestemt blive positivt modtaget af de forbrugere, der har mistanke om, at de betaler for "luft".

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg er enig med kommissæren i, at hvis vi bliver enige om at fortsætte med den nuværende status quo, hvor vi i højere grad ønsker at beskytte nationale interesser end forsvare fælleseuropæiske interesser og værdier, så vil EU ikke være i stand til at håndtere de meget store udfordringer, vi står over for.

Derfor har EU brug for en ægte reform.

Jeg vil på det stærkeste slå til lyd for en national myndighed - et effektivt agentur med de fornødne beføjelser til at føre tilsyn med en fair funktionsmåde for det fælles marked for elektricitet.

Jeg har imidlertid følgende hovedpunkt: Da EU bygger på principperne om fri konkurrence, er vi forpligtet til at sikre - ikke kun i teorien men også i praksis - at forbrugerne i alle medlemsstater frit og problemfrit kan vælge mellem forskellige elproducenter og -distributører og selv afgøre, hvem der er det bedste valg. Den virkelige udfordring for medlemsstaterne består i at vælge mellem forbrugernes og de store virksomheders interesser. Hvis man tøver med at sætte individet, forbrugeren, i centrum for vores aktiviteter, vil det logisk set føre til begivenheder såsom irernes nej og en stigende ligegyldighed blandt borgerne over for EU.

Fuld ejendomsretlig adskillelse er en afgørende betingelse for reformer. "Den tredje vej" er ikke en troværdig løsning.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Med den aktuelle udvikling har EU's energiprioriteter - miljøbeskyttelse, sikkerhed og markedsliberalisering - fortsat stor betydning, men man skal revurdere deres hierarki. Opskruede priser for energibærere, sociale spændinger og bekymringer plus Gazprom-offensiven - alt dette kræver hurtige reaktioner og udstiller behovet for forsyningssikkerhed og billig energi. De ambitiøse mål for miljøbeskyttelse og kampen mod global opvarmning er imidlertid mere langsigtede mål, og de medfører udfordringer, der kan forringe den europæiske økonomis konkurrenceevne og mangedoble de sociale spændinger.

Man kan beklage, at der i vores kreds af 27 lande ikke er enighed om at skabe et fælles og konkurrencedygtigt energimarked. En ophævelse af monopolerne møder modstand i adskillige lande, der ellers opfattes som førende inden for europæisk integration. Der er også mangel på solidaritet i kontakterne med de eksterne olie- og gasleverandører. Vores forhandlingsposition svækkes af bilaterale forhandlinger som dem, der foregår med Gazprom i det vestlige og østlige EU. De gør det lettere at udføre energiafpresning over for de medlemsstater, der historisk set har været forbundet til en monopolleverandør.

Forskellige nationale interesser mærkes i forbindelse med opbygningen af et indre marked for energi. EU skal bevise, at det kan finde tilfredsstillende kompromiser trods forskellighederne. Intet område er vigtigere end energiområdet, hvor vi skal vise vores evner til at skabe enighed trods vores forskelligheder.

  Bogusław Rogalski (UEN), skriftlig. - (PL) Fru formand! Adgang til energi til overkommelige priser er et af de elementer, der fremskynder social integration og adgang til viden og uddannelse. Energiforsyningerne har stor indvirkning på den måde, hvorpå borgerne fungerer i det sociale og det økonomiske liv. Desværre er det ofte tilfældet, at forbrugerne - specielt privatpersoner samt små og mellemstore virksomheder - har begrænsede muligheder for at slå effektivt til lyd for deres interesser med hensyn til energiadgang.

Ifølge de tilgængelige oplysninger har medlemsstaterne ikke på tilfredsstillende vis udført deres pligt til at levere målrettede offentlige tjenester, der når ud til de dårligst stillede sociale grupper. Det europæiske charter om energiforbrugernes rettigheder skulle kunne løse nogle af problemerne på dette område. Dette charter bygger angiveligt på tanken om et samarbejde mellem medlemsstaterne under fuld anvendelse af subsidiaritetsprincippet og med tanke på, at visse praksis inden for forbrugerbeskyttelse kan give forskellige resultater i forskellige medlemsstater.

Energileverandører og netoperatører bør forpligte sig til at respektere miljøet og begrænse det radioaktive affald mest muligt. De bør også prioritere brugen af vedvarende energikilder og sikre brugerne retten til at træffe et bevidst valg af energikilde.

Der skal også opstilles grænser for formaliteter i forbindelse med et leverandørskift. Forbrugerne skal beskyttes mod urimelig handelspraksis, og der skal oprettes forbrugerorganisationer. Der skal imidlertid først og fremmest findes en løsning på energifattigdom for at sætte alle borgerne i stand til at deltage i mange vigtige områder af livet.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand