Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 17. juni 2008 - Strasbourg

14. Import af slagtet fjerkræ (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om import af slagtet fjerkræ.

  Androula Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg har ført udtømmende diskussioner med mine kolleger om tilladelsen til at bruge AMT-stoffer til desinficering for at rense fjerkrækroppe ved mødet i kollegiet den 28. maj. Som De ved, blev muligheden for at fjerne overfladekontaminering med andre stoffer end drikkevand godkendt af Rådet og Parlamentet i hygiejneforordningerne fra 2004.

For godkendelse af stoffer til brug ved desinficering af alle typer kød, kræver loven et positivt, bevisbaseret resultat inden for komitologien, der viser, at brugen af de pågældende stoffer ikke udgør nogen risiko for sundhed eller miljø.

Jeg vil gerne minde Dem om, at USA længe har søgt om godkendelse af fire AMT-stoffer til brug ved desinficering af fjerkrækroppe. På den baggrund har vi anmodet om forskellige videnskabelige udtalelser, hvor man har vurderet risikoen ved brug af de fire AMT-stoffer med hensyn til sundhed, miljø og antimikrobiel resistens.

På grundlag af resultater af de forskellige videnskabelige udtalelser har vi besluttet at fremsætte et forslag. De videnskabelige udtalelser giver os mulighed for at gå videre med et forslag om godkendelse, men ikke for enhver pris. I henhold til de videnskabelige udtalelser skulle der formuleres en række betingelser for risikostyring. Ved fremsættelsen af dette forslag er mine betingelser ganske klare: Uanset hvilken handelspartner, der er tale om, må ingen internationale forpligtelser få lov at undergrave principperne om fødevaresikkerhed og EU-forbrugernes sundhed.

Deraf behovet for at sikre, at enhver brug af sådanne stoffer ikke træder i stedet for forpligtelsen til at overholde hygiejnebestemmelserne langs fødevarekæden i henhold til fællesskabslovgivningen, og at en sådan anvendelse ikke kan kompensere for dårlige hygiejneforhold. Efter min mening har EFSA anført, at AMT kan betragtes som et nyttigt værktøj, der kan supplere den hygiejnepraksis, der allerede anvendes inden for EU.

Derfor har jeg indført stramme, men dog forholdsmæssige betingelser. I henhold til disse betingelser kan vi garantere et forslag, der er forsvarligt ud fra et folkesundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt spørgsmål. Vi foreslår følgende betingelser. For det første, at der anvendes et enkelt stof. Eksponeringsperioden og koncentrationen af stofferne er fastlagt. Fjerkrækroppene skylles med drikkevand. Der findes ingen rester på det færdige produkt efter brugen af stoffet. Effektiviteten af skylningen overvåges for at sikre, at der ikke forefindes rester. Ved at opstille disse betingelser sikrer vi, at brugen af AMT-stoffer ikke kompenserer for dårlige hygiejneforhold, og at slutproduktet ikke indeholder nogen rester.

Jeg vil også gerne understrege, at brugen af AMT kun reducerer antallet af bakterier og ikke erstatter god hygiejnepraksis som et centralt krav, som både gælder i tredjelande og i Europa, og som gælder fra flokken til forarbejdningen af fjerkrækroppene. Vi vil fastholde en holistisk fremgangsmåde ved bekæmpelsen af salmonella i alle faser af produktionskæden: foder, farme og slagterier.

Desuden rummer forslaget krav om hensigtsmæssig mærkning. Som med andre godkendte stoffer som f.eks. tilsætningsstoffer har forbrugeren ret til at blive informeret. Derfor foreslår vi to alternative beskrivelser. Hensigtsmæssige miljøpræpareringsforanstaltninger på kvalitetsstandarder for spildevandsudledning som foreslået af GD Miljø. Disse består af betingelser for opsamling og behandling af spildevand på slagterier.

Sidst, men ikke mindst indeholder forslaget et krav om revision inden for to år efter anvendelsen af tilladelsen, hvor der gives yderligere mulighed for indsamling af data fra operatører af fødevarevirksomheder med hensyn til brugen af stofferne, så de videnskabelige spørgsmål om antimikrobiel resistens kan tages op. Ved denne revision lægges bevisbyrden på fødevareoperatørerne og ikke på Kommissionens videnskabelige instanser.

Når det er sagt, stemte 26 medlemsstater imod, mens en stemte hverken for eller imod, da forslaget blev forelagt Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 2. juni. Kommissionen vil nu overdrage forslaget til Ministerrådet, som skal træffe en beslutning.

De spørger sikkert, hvorfor Kommissionen gik videre med dette forslag trods EU-landenes modstand imod det. For det første, fordi den lovgivningsmæssige ramme giver mulighed for at godkende sådanne stoffer. For det andet, fordi der er blevet fremsat en ansøgning om godkendelse, som ikke må forblive ubesvaret, også i lyset af vores internationale forpligtelser. Endelig fordi nogle videnskabelige udtalelser gik i retning af, at vi kunne gå videre med tilladelsen, hvis den blev ledsaget af en række stramme betingelser, hvilket var det, vi gjorde. Derfor måtte Kommissionen påtage sig sit institutionelle ansvar og fremsætte forslaget.

Det næste, der sker, er en del af beslutningsprocessen. I den forbindelse har jeg noteret mig Deres meget klare holdning. Rådet vil nu blive bedt om at udtale sig om teksten. Som De ved, vil teksten ikke blive vedtaget, hvis et kvalificeret flertal af medlemsstaterne er imod forslaget, så vi får slutresultatet under det franske formandskab.

  Robert Sturdy, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Kommissæren sagde, at dette kemiske klormiddel ikke er farligt. Hvis dette er tilfældet, hvorfor er det så forbudt til brug på kyllinger i EU?

For det andet, hr. kommissær, sagde De, at vi har forpligtelser over for USA. Vi er en del af WTO-forhandlingerne og en del af WTO, men - ret mig, hvis jeg tager fejl - der findes ikke noget forbud mod kyllingekød fra USA, hvis det opfylder EU-standarderne. Hvorfor i alverden indfører vi lovgivning i EU, når vi rent faktisk spilder tiden?

Vi har netop vedtaget en betænkning om et direktiv om sikkert vand. Vi har taget en række kemikalier ud af teksten, og alligevel henter vi klor tilbage i teksten. De nævnte helt korrekt, at afstemningsresultatet den 2. juni var 26 mod en imod forslaget. Det var Det Forenede Kongerige, der hverken stemte for eller imod. De skal huske på, at Det Forenede Kongerige styres af supermarkedernes grådighed, og jeg vil påstå, at grunden til, at Det Forenede Kongerige hverken stemte for eller imod var, at landet blev presset af supermarkederne for at sikre billig mad. Jeg tror, at dette rent faktisk har en skadelig virkning.

De siger, at der ikke vil være rester tilbage på produkterne. Kan De uden at tøve lægge hånden på hjertet, hr. kommissær, og sige, at De vil kunne overvåge dette, for tidligere havde vi problemer med produkter, der importeres til EU? Jeg var ansvarlig for betænkningen om kemikalier i fødevarer, der importeres til EU og fødevarer i EU, og vi har store problemer med at overvåge dem.

Jeg tror, at De udsætter Dem selv for en virkelig risiko og ikke bare folkesundheden. Det er ikke et handelsspørgsmål - det drejer sig om folkesundhed, befolkningens tillid til produktet. Det sidste, vi ønsker, er, at befolkningen mister tilliden til EU og de fødevarer, vi fremstiller.

  Anne Ferreira, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke de kolleger, som har medvirket ved udarbejdelsen af dette beslutningsforslag, og jeg vil understrege, at det bakkes op af samtlige politiske grupper. Hvorfor så bred enighed? Utvivlsomt fordi den er udtryk for vores utilfredshed med Kommissionens indstilling og fremgangsmåde, der beror på en demokratinægtelse, som Parlamentet har været udsat for i flere uger i denne sag.

Det er nemlig særdeles chokerende, at Kommissionen hårdnakket sætter sig ud over parlamentsmedlemmernes og eksperternes holdning til dette spørgsmål om import af klorkyllinger. Vist er hr. Verheugen pålagt at forhandle med sin amerikanske kollega om at fremme samhandelen mellem vores to store regioner, men bør han derved tilsidesætte de europæiske sundhedskrav? Hvordan har kommissærkollegiet kunnet godkende et sådant projekt og nøjes med at foreslå f.eks. obligatorisk mærkning og revision af bestemmelserne om to år? Hvordan forklarer Kommissionen, at den efter at have indset, at der manglede oplysninger om disse stoffer, ikke følger forsigtighedsprincippet? Man kan i øvrigt undre sig over, at der ikke henvises til det amerikanske center for sygdomskontrol CDC's konklusioner, som for et par uger siden afslørede et stigende antal af infektioner med listeria, salmonella og andre bakterier. Hvorfor skulle vi importere en metode, som endnu ikke har bevist sin pålidelighed?

Et andet vigtigt punkt, som bør påpeges, er, at gennemførelsen af den europæiske lovgivning om fødevaresikkerhed har kostet årelangt arbejde og samarbejde med denne sektor, som har indvilliget i at investere for at leve op til de europæiske borgeres forventninger. Denne tilgang, der omfatter hele fødevarekæden, er den mest holdbare vej mod et lavere patogenniveau. Det er den vej, vi har valgt, og tror De, vi kan opbygge et stærkt og varigt tillidsforhold og partnerskab, hvis vi ikke håndhæver nogle af vores principper og værdier over for vores amerikanske partnere? Og endnu et spørgsmål for resten: Vil de importerede produkter blive underkastet samme regler som europæisk fjerkræ?

Endelig vil jeg slutte med at understrege, at denne afgørelse er så meget des mere uforståelig, som Kommissionen har besluttet at gå til modangreb på WTO vedrørende Tvistbilæggelsesinstansen DSB's beslutning om hormonbehandlet oksekød. Jeg tror, forbrugerne er meget forvirrede over og uforstående over for denne inkonsekvente og tvetungede holdning, og man kan med rette nære mistillid til Kommissionens politiske linje om fødevaresikkerhed og -hygiejne.

Rådet skal snart tage stilling til Kommissionens forslag. Vi anmoder om, at det tager hensyn til den holdning, Parlamentet og Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed har givet udtryk for, nemlig at der bør lægges mere vægt på sundhed end på forretning.

  Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen - (NL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg tilslutter mig hr. Sturdys og fru Ferreiras ord. Jeg forstår egentlig ikke, at Kommissionen hårdnakket stillede disse forslag den 28. maj. Det er tydeligt, at presset fra USA's side må have været stort. Det drejer sig om et økonomisk pres. USA mister markeder her i EU, og måske også i de nye lande, der er kommet til siden 2004.

På basis af de mange undersøgelser må jeg konkludere, at USA's tilgang til anvendelsen af antimikrobielle midler ikke er særlig effektiv. Antallet af personer, der smittes med salmonella eller camphylobacter, falder ikke i USA. Vores tilgang er til gengæld særdeles effektiv. Vi har jord til bord-konceptet, som omfatter alle niveauer fra landbrug til forbrugerens bord. Vi har i forlængelse af Kommissionens hvidbog fra 2000 vedtaget en streng lovgivning med hensyn til fødevaresikkerheden. Jeg ser nødigt denne indsats undermineret.

Det ønsker landmændene heller ikke, for de har investeret i denne tilgang. De ønsker ikke at blive udsat for illoyal konkurrence fra konkurrenter i andre dele af verden. Ydermere står de ikke alene. De støttes af forbruger- og miljøbevægelserne. Jeg anmoder derfor kommissæren om at genoverveje spørgsmålet og trække forslaget tilbage. De har ikke støtte hertil i Rådet og heller ikke i Europa-Parlamentet.

  Janusz Wojciechowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! På Gruppen Union for Nationernes Europas vegne støtter jeg fuldt ud det fremsatte forslag til beslutning. Jeg kan identificere mig med hele indholdet i forslaget til beslutning. Der tages et meget vigtigt spørgsmål op i dette dokument. I vores forhandlinger om situationen inden for landbruget, men også inden for international handel har vi gentagne gange opfordret til respekt for princippet om, at kravene skal være identiske for producenter i EU og for virksomheder, der eksporterer deres produkter til det europæiske marked. Dette princip overholdes normalt ikke, og det overholdes især ikke inden for landbrugsproduktion. Vi må fremsætte et absolut krav om, at dette princip overholdes. Vi kan ikke fortsætte med en procedure, hvor der kræves nogle standarder af producenter i EU og andre standarder af dem, der eksporterer deres produkter til det europæiske marked.

Situationen inden for fjerkræindustrien er meget vanskelig i en række europæiske lande. Mit land, Polen, er et af dem. Jeg har personligt haft mulighed for at deltage i mange diskussioner om dette emne. Fjerkræorganisationer har påpeget, at konkurrencebetingelserne er ulige, og at det europæiske marked er udsat for ulige konkurrence i forhold til andre lande i verden. Det glæder mig, at dette initiativ er kommet frem, for det går netop i retning af at skabe ligelige konkurrencebetingelser, for det er hvad den elementære retfærdighed tilsiger. Derfor støtter jeg dette forslag til beslutning.

  Konstantinos Droutsas, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Ved at ophæve forbuddet mod import af kyllinger fra USA viser Kommissionen endnu en gang, at den sætter de multinationale fødevareselskabers interesser over befolkningens og arbejdstagernes sundhed.

I årtier har USA har presset på for at få lov til at eksportere hormonbehandlet kød til os. Nu gør de det samme med deres kyllinger. I de tidligere år var forbuddet baseret på faren ved klor og dypningen af kyllingerne. Ifølge videnskaben truer klorbehandlede kyllinger forbrugernes og slagteriarbejdernes sundhed og giver farligt affald med rester af kræftfremkaldende stoffer.

De stoffer, der anvendes i USA, er naturligvis ikke holdt op med at være kræftfremkaldende, ligesom det videnskabelige samfund ikke har skiftet mening. Spørgsmålet er så, hvad der har fået Kommissionen til at give efter for pres fra USA og de multinationale, og hvad den får til gengæld for sin ændrede holdning?

Fødevareproduktionskæden sidder i stadig højere grad i de multinationale fødevarekæders skruestik. Kun nogle få dage efter skandalen med solsikkeolie blandet med mineralolie og afsløringen af, at lovgivningen tillader transport af olie i de samme tanke, som bruges til at transportere sundhedsfarlige væsker, hævede Kommissionen ikke et øjenbryn, da den annoncerede ophævelsen af forbuddet mod klorbehandlede kyllinger.

Den ene fødevareskandale følger den anden. EU flytter ansvaret for tilsynet over på dem, der burde føres tilsyn med, den frasiger sig sit eget ansvar ligesom medlemsstaternes regeringer, den overfører ansvaret på forbrugerne med den begrundelse, at de har mulighed for at vælge, hvis produkterne er mærkede.

Arbejdstagerne kræver korrekt kontrollerede, sunde fødevarer til rimelige priser. Modstanden hos arbejdstagerne, deres organisationer og det videnskabelige samfund mod ophævelsen af forbuddet skal få Kommissionen til at ændre sin beslutning. Forbuddet mod klorbehandlede kyllinger til konsum skal stå ved magt.

  Daniel Caspary (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Den transatlantiske handel ligger i øjeblikket på godt 600 milliarder euro årligt. Kommissionen foreslår nu at åbne markedet for kyllinger, som er desinficeret i en kloropløsning. Mit svar er klart: Jeg beklager dybt, at Kommissionen ikke er i stand til langt om længe at kræve og også opnå adgang til markedet i USA for vores uklorerede kyllinger. Jeg vil imidlertid alligevel sige, at jeg principielt støtter Kommissionens forslag, for de videnskabelige vurderinger er entydige. Det Europæiske Agentur for Fødevaresikkerhed har fremlagt en helt entydig vurdering. Vi har ikke brug for flere vurderinger.

Ingen ønsker, hver her eller på den anden side af Atlanten, at menneskers sundhed trues af fødevarer. Men hvis der virkelig er tvivl om de stoffer, man anvender i USA, så undrer jeg mig over, at de samme stoffer er tilladt i EU, her hos os, som tilsætningsstoffer til foder, som tilsætningsstoffer i drikkevand og som tilsætningsstoffer i andre fødevarer.

Jeg ved, at man heldigvis satser stærkt på fødevarekvaliteten og fødevaresikkerheden i mange medlemsstater i EU. Hvad ville Frankrig f.eks. være uden sin coq au vin? Dette verdenskendte eksportprodukt fra Frankrig fremstilles med henblik på eksport også efter den amerikanske metode med klorbehandling. Åbenbart er denne metode alligevel så god, at den kan anvendes til eksport af europæiske kvalitetsprodukter.

Derfor er det efter min mening en noget uærlig diskussion. Kommissionen har stillet klare forslag for at sikre de europæiske forbrugeres sikkerhed. Efter min mening skal navnlig mærkningen være entydig og synlig, så forbrugerne virkelig ser, hvad det er, de køber. Og så hævder jeg, at forbrugerne alligevel vil vælge vores europæiske kyllinger.

Men jeg vil opfordre alle til ikke at gemme sig bag angivelige miljø- eller sundhedsargumenter, men klart bekende, hvad det virkelig handler om. Det er et spørgsmål om ærlighed, og netop når det handler om at diskutere et emne seriøst med venner som USA, er der hårdt brug for ærlighed i politikken.

  Francisco Assis (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg forstår behovet for at forbedre handelsforholdet med USA, og i den forbindelse vil jeg gerne lykønske Kommissionen med det arbejde, den har udført på dette område. Der er imidlertid nogle "røde streger", og en af disse er beskyttelsen af de europæiske producenters og forbrugeres legitime interesser. Jeg mener, at i dette tilfælde står vi over for en situation, hvor disse streger helt klart overtrædes.

Der er tale om to forskellige begreber her, måske endda to modstridende begreber vedrørende sundhedsbeskyttelse og miljøbeskyttelse. Set ud fra et europæisk perspektiv er det tale om noget helt centralt, nemlig at sørge for sikkerheden gennem hele fødevarekæden. Set fra et amerikansk perspektiv ønsker man udelukkende at tage sig af sagen i de afsluttende faser af processen.

Vi må ikke opgive vores overbevisning, skikke eller standarder på dette område, og vi skal ikke bare sørge for, at de overholdes i Europa, men bør snarere forsøge at beskytte dem på den internationale scene. EU vil stå på meget gyngende grund med hensyn til at få sine standarder udbredt internationalt, hvis vi opgiver at få dem overholdt inden for Europa.

Af netop denne grund mener jeg, at det er vigtigt at sætte fokus på behovet for at udtrykke klar modstand mod Kommissionens forslag på dette område.

Der står vigtige emner på spil vedrørende miljøbeskyttelse, folkesundhed og grundlæggende rettigheder for de europæiske forbrugere. Men det drejer sig også om de europæiske producenter, for de europæiske producenter tvinges til at overholde disse standarder, og i de senere år har de måttet foretage betydelige investeringer for at sikre, at de overholder disse krav. Nu vil de pludselig være fuldkommen ude af stand til modstå konkurrencen på dette niveau.

Derfor mener vi, også af hensyn til en sund og retfærdig konkurrence, at EU skal gøre beskyttelsen af europæiske producenter til noget centralt. Med dette i baghovedet og uden at anfægte bestræbelserne på at forbedre handelsforbindelserne med USA (som er af vital betydning for EU) mener jeg, at dette forslag er dårligt, og naturligvis vil jeg gerne udtrykke min støtte til forslaget til beslutning.

  Frédérique Ries (ALDE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Denne afgørelse om - trods modstand fra alle, eller næste alle, sider - at hæve det nedlagte veto mod import af klorkyllinger i EU er et ægte skoleeksempel på, hvad Kommissionen, som formodes at beskytte de europæiske borgeres fælles og overordnede interesser, ikke længere kan og ikke længere bør gøre.

Som i alle levnedsmiddelsektorer har fjerkræsproducenterne og kyllingeproducenterne i særdeleshed gjort en umådelig indsats i de sidste årtier. De har foretaget betydelige investeringer for at opfylde kravene og skal overholde ikke mindre end 70 forordninger, direktiver og andre EU-beslutninger.

Sektoren er desuden som bekendt genstand for hård konkurrence i Europa, men navnlig fra Brasilien og USA. Behøver vi minde om, at fugleinfluenzaepidemien, som ingen har nævnt endnu, for blot tre år siden bevirkede en nedgang i forbruget af fjerkrækød på over 20 %? Så hvorfor skulle denne sektor nu udsættes for en sådan konkurrenceforvridning i forhold til amerikanske fjerkræsavlere, som ikke på nogen måde er underlagt samme hygiejne- og sikkerhedskrav?

Med denne korte opsummering ville jeg blot fremhæve det vigtigste. Her er det måske ikke et spørgsmål om miljø og sundhed, siges der, men jeg ser frem til flere oplysninger og undersøgelser om sagen.

Vores afvisning, fru kommissær, er i bund og grund et industrielt, kulturelt valg og i sidste ende et politisk valg.

Det er et kulturelt valg, fordi europæerne har ret til frit at vælge deres kostmodel. De føler sig som bekendt stærkt knyttet til deres traditioner og forskellighed, sådan som den franske landbrugsminister, Michel Barnier, understregede meget betimeligt i denne sammenhæng for nylig.

Dernæst et industrielt valg. Jeg har allerede omtalt de produktionsmetoder, de krav og høje standarder, der skal overholdes i Europa. En god handelsaftale bør også være fair. Kommissionen har ikke den ringeste chance for at overbevise os om, at ensidig import af 300.000 t klorkyllinger er en god nyhed for den europæiske fjerkræsektor.

Og endelig et politisk valg. Jeg kommer til det afgørende, for det er frem for alt et spørgsmål om tillid, om producenternes tillid og om forbrugernes tillid. Kan Kommissionen virkelig i den nuværende situation, som vi alle kender og oplever, tillade sig - jeg slutter af, hr. formand - at lade hånt om Rådets, Parlamentets, de praktiske aktørers og en stor del af Deres egne medlemmers mening? Jeg tror, spørgsmålet besvarer sig selv.

  Carl Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Tak, hr. formand! EFSA har til opgave at afgøre, hvorvidt noget er farligt. Det er Kommissionens og Parlamentets opgave at afgøre, hvorvidt noget er i overensstemmelse med politiske principper som f.eks. for god husdyravl, ikke at vildlede forbrugerne, og at bevare et miljø af høj kvalitet i henhold til forsigtighedsprincippet. Derfor et dette forslag uetisk og upassende, og det er ikke nogen ønskværdig måde at behandle kylling på. Desuden har Den Stående Komité for Fødevarekæden og Husdyrhold udtalt sig nærmest enstemmigt imod denne metode. Jeg vil tilføje en yderligere dimension: Svindlere har længe anvendt klorbehandling af kylling for at få den til at se mere lyserød og friskere ud. Skal vi favorisere svindlere frem for landmænd, der har investeret millioner, ikke mindst i mit eget land, for at forbedre situationen?

Nogle få mærkningsregler vil ikke virke, navnlig ikke på steder som restauranter.

Vend nu dette til en sejr, træk forslaget tilbage, og arbejd videre på grundlag af enstemmighed i Parlamentet og enstemmighed i Rådet og sig til USA: Nej, vi accepterer ikke jeres metoder.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Når jeg tager ordet i forhandlingen om import af fjerkræ til EU-markedet, er det for at gøre opmærksom på tre ting.

For det første skal landbrugsprodukter, der produceres inden for EU, opfylde meget strenge miljø-, sanitets- og sundhedskrav, og opfyldelsen af disse krav øger produktionsomkostningerne betydeligt, således at europæiske landbrugsprodukter bliver forholdsvis ukonkurrencedygtige på verdensmarkedet, hvad prisen angår. For det andet bør Kommissionens forslag om at ændre forordninger for at tillade import af klorbehandlet fjerkrækød fra USA betragtes som fuldstændig uacceptabelt, navnlig for de europæiske forbrugere. For det tredje og sidste skal det påpeges, at Kommissionens forslag om dette emne formodes at være en slags særlig gestus fra Unionens side, der er beregnet på at sikre en god atmosfære ved samtalerne og skabe en mere venlig kontakt forud for junitopmødet mellem EU og USA.

Jeg går ind for et varmere forhold, men jeg ville hellere have, at det ikke blev opnået på bekostning af mange EU-borgeres sundhed.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Eksperter i EU-medlemsstaterne har udtalt sig næsten enstemmigt imod Kommissionens forslag om at ophæve forbuddet mod import af klorbehandlet fjerkræ.

Denne import strider, selv på de betingelser, som Kommissionen foreslår, imod det stadige krav fra de europæiske borgere om distribution af sikre produkter af høj kvalitet og med høj næringsværdi.

Den europæiske sektor for fjerkræopdræt har investeret kraftigt for at overholde Unionens strenge bestemmelser, der gælder hele fødevarekæden, fra produktion til distribution. Rent bortset fra alt andet undersøger man i øjeblikket konkurrenceevnen for den europæiske sektor for fjerkræopdræt, og vi ved, at Kommissionens forslag er et udtryk for opbakning til amerikanske interesser i det transatlantiske økonomiske råd.

Som medlem af Udvalget om International Handel er jeg grundlæggende tilhænger af at udglatte meningsforskelle i forhold til vores handelspartnere. Men jeg kan under ingen omstændigheder acceptere løsninger, der truer borgernes sundhed og påvirker den europæiske fødevaremodel i negativ retning. Dette gælder både den sag, vi diskuterer her, og den verserende strid mellem Europa og USA om import af genetisk modificerede organismer.

EU skal overholde de strenge regler for fødevarekvalitet, hygiejne og sikkerhed. Vi er modstandere af at lempe disse regler. Det, vi har brug for, er en styrkelse af de internationale standarder og produktionsmetoder.

Derfor opfordrer vi Rådet til at fastholde forbuddet mod import af klorbehandlet fjerkræ.

  Rosa Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, de europæiske fjerkræsavlere gennemlever i lighed med andre dyreproduktionssektorer en vanskelig periode. I denne henseende er det om muligt endnu mere overraskende at se, hvor hurtigt Kommissionen har skyndt sig at bede om, at det i Europa skal være tilladt at indføre kyllingekød, der er behandlet med klorerede produkter, og tilsyneladende har denne anmodning udelukkende til formål at opfylde de kommercielle behov og bestræbelser i forhold til USA.

Jeg behøver ikke at minde Dem om, at fjerkræssektoren i Europa ikke modtager nogen direkte støtte fra den fælles landbrugspolitik. Det til trods for, at det siden 1997 har været forbudt for vores producenter at anvende de samme stoffer, som man nu ønsker at tillade, og derudover udsætter man dem for omfattende kontroller i løbet af hele produktionscyklussen for at undgå bakterieudvikling og leve op til de EU's høje hygiejnestandarder.

Men når det drejer sig om producenter fra tredjelande, mener Kommissionen, at et enkelt klorbad er mere end tilstrækkeligt, og det vil efter min mening komme til at betyde, at de bestræbelser, som vores producenter har lagt for dagen, vil have været fuldstændigt nytteløse.

Hvis De vil undskylde mig udtrykket, så er det ikke muligt, at vi er så dumme, og at de er så kloge. Jeg synes, at vi skal modsætte os Kommissionens anmodning.

  Esther De Lange (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Meget er allerede sagt i denne forhandling, og jeg skal afgjort ikke gentage alt. Efter min opfattelse står imidlertid to grundlæggende forhold på spil.

For det første drejer det sig om loyal konkurrence, "level playing field", mellem europæiske producenter og producenter fra tredjelande. Den europæiske fjerkræsektor har på basis af gældende europæiske forskrifter investeret millioner af euro i avanceret bekæmpelse af salmonella og andre forurenende stoffer i hele produktionskæden. Åbnes der for produkter, som ikke opfylder disse krav, vil den loyale konkurrence, som netop bør være hjørnestenen i vores handelspolitik, være truet. Alle bør skæres over en kam, som man siger. Det stillede vi for nylig krav om med hensyn til kød fra Brasilien. Det samme må vi forlange med hensyn til fjerkrækød fra USA.

For det andet drejer det sig om forsigtighedsprincippet. Rapporterne om disse teknikkers konsekvenser for sundhed og miljø sætter nu engang de nødvendige spørgsmålstegn. Kommissionens forslag om at give en tilladelse for to år, som skal efterfølges af en analyse på basis af nye data, er naturligvis klart i strid med forsigtighedsprincippet. Vi har behov for klarhed om sikkerheden og først derefter debat, ikke i omvendt rækkefølge. Forslaget om at mærke klorbehandlede kyllinger fra USA er ikke acceptabelt, da der stadigvæk er forskelle mellem landmændene her og i USA. Ydermere vil forarbejdede varer sandsynligvis slippe for denne mærkning. Og med forarbejdede varer tænker jeg eksempelvis på de betragtelige mængder kyllingenuggets og kyllingelår, der i aften vil blive fortæret af nederlandske, rumænske, franske og italienske fodboldfans, mens de sidder foran tv-skærmen.

Afslutningsvis vil jeg derfor opfordre Kommissionen til at fastholde de to europæiske grundprincipper, nemlig "level playing field" og forsigtighedsprincippet, sådan som et stort flertal i forvaltningsudvalget og i Europa-Parlamentet ønsker, og opgive dette ulyksalige forslag.

  Esther Herranz García (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, Kommissionen ønsker nu at tillade kyllinger fra USA, der er behandlet med klor, og den ønsker desuden, at vi accepterer dette uden at blinke for at forbedre handelsforbindelserne med USA.

Den overfladiskhed, som Kommissionen udviser i denne sag, står i stærk kontrast til den seriøsitet, den udviser, når det gælder om at udarbejde nye tekster om fødevaresikkerhed, og som til tider pålægger de produktioner, der foregår i EU, så store restriktioner, at det nogle gange næsten gør dem umulige.

Kommissionen mister troværdighed hos forbrugerne og blandt offentligheden med denne slags forslag, og jeg synes ikke, at medlemsstaterne skal acceptere denne kommercielle pression fra USA's side, ikke engang når det er Kommissionen, der beder om det.

I januar 2008 afslørede en undersøgelse, der blev offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Consumer Report, at der har været en stigning på 70 % i zoonosetilfældene i kyllinger, der er blevet behandlet i USA ved hjælp antibakterielle fremgangsmåder, i forhold til 2003. Der er også konstateret en stigning i antibiotikaresistensen hos smittede personer.

Samtidig har der i EU været et fald i forekomsten af zoonose i kyllingekød, og det uden at anvende de amerikanske metoder.

EU gør sin pligt, for den kontrollerer bakterieforekomsten fra starten af produktionskæden, og derudover anvender EU's producenter og industri minutiøst princippet om, at det er bedre at forebygge end at helbrede, selv om det er dyrt.

I det konkrete tilfælde vedrørende bekæmpelse af zoonose blev der i 2003 gennemført en meget streng forordning, som var meget svær at få skubbet i gang, og som styrker kontrollen med de sygdomme, der kan overføres til mennesker.

Anvendelsen af denne forordning har betydet en nedgang i antallet af disse sygdomme. De europæiske producenter og industrier i almindelighed skal overholde denne lovgivning, for i modsat fald bliver de straffet.

Hvorfor skal vi ikke også kontrollere amerikanerne lige så nøje?

  Françoise Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Denne sag om klorkyllinger viser tydeligt, at der desværre er en kløft mellem Kommissionen og borgerne, som regner med at kunne have tillid til EU. Det er et slag mod vores fødevarepolitik med dens høje standarder for forbrugerbeskyttelse. Der er altså en total mangel på forståelse.

Det er illoyal konkurrence over for vores landmænd, som har gjort en enorm indsats for at forbedre deres produktion, og over for vores slagterier, der skal overholde strenge regler. Det koster alt sammen penge, og derfor er konkurrencen illoyal. Det vil betyde, at der kan indføres billige kyllinger i EU, og det vil uheldigvis berøre de dårligst stillede befolkningsgrupper, som køber ind i discountbutikker. Disse klorkyllinger vil også forekomme i forarbejdede produkter, i færdigretter og i skolernes kantiner. Det er forkasteligt. Det er utænkeligt at tillade det. Og ingen kan komme og hævde, at varedeklarationen burde løse problemet, for på forarbejdede produkter vil det desværre ikke fremgå af varedeklarationen.

Så efter de seneste års uheld med fødevaresikkerheden må borgerne kunne have tillid til fødevarekæden. Derfor må vi ubetinget sige nej til import af klorkyllinger.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Tilbage i april sendte jeg en skriftlig forespørgsel til kommissæren, hvor jeg på det kraftigste protesterede over den planlagte import af kemisk desinficerede kyllinger fra USA til EU's marked. Heldigvis har dette forslag mødt modstand fra medlemsstaterne.

Hr. kommissær, vores landmænd og forædlingsvirksomheder overholder standarder, der hører til de mest restriktive i verden. De passer på miljøet, dyrevelfærd og opretholdelse af biodiversiteten. Det øger omkostningerne og svækker deres konkurrenceposition, at de skal overholde disse standarder. Derfor er jeg overrasket over Kommissionens forslag. Den amerikanske måde at producere kyllinger på opfylder ikke disse standarder. Den europæiske forbruger har intet ønske om at se den slags fødevarer på sin tallerken. Hvis vi er interesserede i at varetage sikkerheden for vores EU-forbrugere, kan vi ikke tillade import at fødevarer af ringe kvalitet.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Hvis vi accepterer klorbehandling af amerikanske kyllinger, hvordan kan vi så dæmme op for ønsker om klorbehandling af andre produkter i fremtiden, f.eks. andre kødprodukter - oksekød eller svinekød - som enten importeres til eller produceres i EU? Hvad med æg, ost, grøntsager eller frugt? Alle de betingelser, som kommissæren har fortalt os ville gælde på præcis samme måde for alle de produkter, jeg netop har nævnt.

Hvad med brugen af antimikrobielle midler? Måske får vi senere anmodninger om, at amerikanerne gerne vil bruge penicillin eller andre antimikrobielle stoffer på vores importerede kyllinger.

Under alle omstændigheder gælder det, at selv om tester på ydersiden viser, at der ikke er mikrober på kyllingens overflade, er der masser af mikrober inde i kyllingen, og dem vil vi ikke kunne afsløre, fordi overfladen fejlagtigt vil vise, at kyllingen er fri for salmonella og andre mikrober.

  Androula Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne indlede med at sige, at jeg respekterer medlemmernes synspunkter, og jeg vil gerne gentage, at dette ikke har været nogen nem beslutning. Der har fundet omfattende drøftelser sted i kollegiet.

For det andet vil jeg gerne endnu en gang præcisere, at vi ikke tilsidesætter vores hygiejnebestemmelser. Jeg nævnte vist, at EFSA sagde, at desinficeringen med AMT-stoffer kun må tillades, hvis producenten af kyllingen overholder hygiejnebestemmelserne. Så i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger på bedriftsniveau, skal alle bestemmelser om renligheden af de dyr, der sendes til slagtning, hygiejneforanstaltninger og kontrolprocedurer baseret på HACCP-principperne på slagteriet, anvendes.

Jeg kan fortælle Dem, at da amerikanerne hørte om alle disse betingelser, blev de meget misfornøjede, men vi fortalte dem, at disse betingelser umuligt kan trækkes tilbage.

Den anden ting, jeg gerne vil præcisere, er, at de foreslåede foranstaltninger ikke kun vil gælde for amerikanske kyllinger, men også vil blive tilladt for vores egne producenter, så vi forskelsbehandler ikke mellem udenlandske og vores egne producenter.

Som sagt ligger afgørelsen nu hos Rådet, og min erfaring fra Rådet (landbrug), hvor jeg sad, siger mig, at det ikke er ret sandsynligt, at vi får et positivt svar.

  Formanden. - Jeg har modtaget et beslutningsforslag⁽¹⁾,jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 19. juni 2008.

(1) Se protokollen.