Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Formandskabet ønsker på vegne af Rådet at bekræfte godkendelsen af ændringen af Den Europæiske Ombudsmands statut, der har været emnet for afstemning i Parlamentet.
Jeg ønsker at benytte lejligheden til at takke Europa-Parlamentet og Kommissionen for deres kreative samarbejde. På grundlag af dette kreative samarbejde er vi nået til enighed om at ændre statutten på relativt kort tid. Rådet ønsker især at takke ordføreren, fru Jäätteenmäki, formanden for AFCO, hr. Leinen, og hr. Méndez de Vigo, medlem af Europa-Parlamentet.
Rådet bifalder denne store bedrift. Vi mener, at ændringen af statutten vil styrke borgernes tillid til EU-institutionernes funktion og EU's funktion generelt.