Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 18. juni 2008 - Strasbourg

7. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Godkendelse af det nye ansvarsområde for Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen (B6-0306/2008)

  Urszula Gacek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg støttede kommissær Barrots kandidatur i dagens afstemning. Kommissæren har besluttet at indtage en målrettet holdning i forhandlingerne med USA om spørgsmålet om turistrejser uden visum for alle EU-borgere. Kommissærens forslag om at håndtere problemerne for asylansøgere i solidaritetens navn og især forslaget om at yde støtte til lande som Polen, der er ansvarlig for at sikre de eksterne grænser i Schengenområdet, har bestyrket mig i min tro på, at kommissær Barrot har en god forståelse af problemerne inden for rammerne af Generaldirektoratet for Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed.

Betænkning af Manfred Weber (A6-0339/2008)

  Jean-Luc Bennahmias, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at beklage, at jeg ikke kunne være til stede under denne afgørende afstemning. Da toget fra Paris til Strasbourg var en time og et kvarter forsinket, var det desværre umuligt for mig selv og flere af mine kolleger at stemme om direktivet og beslutningen. Ligesom Verts/ALE-Gruppen ville jeg have stemt imod beslutningen og direktivet.

Jeg ønsker her og nu at give udtryk for min dybeste afstandtagen. Det er ikke i overensstemmelse med Parlamentets og mere generelt EU's overordnede målsætninger at acceptere interneringscentre, hvor der tilbageholdes mange tusinde medborgere, som er indvandrere eller fra en indvandringsbaggrund. Det giver mistanke om, at EU fokuserer mest på selvbeskyttelse, og det finder jeg og Verts/ALE-Gruppen helt uacceptabelt.

I den nuværende situation skal der naturligvis træffes foranstaltninger med henblik på at kontrollere indvandringsstrømmen, men de defensive foranstaltninger, som Parlamentet netop har stemt om, er ikke en rimelig reaktion på økonomisk migration eller klimamigration, som også vil være en realitet om ikke alt for længe. Hvis EU, Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet skal yde den udviklingsstøtte, der er af så afgørende betydning, kunne denne reaktion måske forsvares, men vi er ikke i denne situation endnu. Situationen er nu 0,38 % af budgettet i stedet for 0,42 % efter at have regnet med 0,7 %.

Jeg ønsker helt alvorligt at sige, at jeg er skuffet i forhold til Parlamentet og skuffet i forhold til EU, som vi forsøger at opbygge, og som skulle forestille at være åbent og gæstfrit og byde alle borgere i verden velkommen.

  Sylvia-Yvonne Kaufmann, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Kompromisset mellem Europa-Parlamentets ordfører Weber og indenrigsministrene om det såkaldte repatrieringsdirektiv er fordægtigt. Det sætter i sin kerne spørgsmålstegn ved EU's troværdighed, når det gælder menneskerettighederne. Derfor afviser min gruppe resolut direktivet.

Som medansvarlig for lovgivningen var parlamentet både retligt og moralsk forpligtet til at gå ind for acceptable og frem for alt menneskeværdige regler. Det burde have varetaget sit ansvar fuldt ud og kæmpet for det. I stedet har parlamentsflertallet ladet Rådet påtvinge sig regler blot for at få direktivet igennem ved førstebehandlingen. Selv om direktivet i visse medlemsstater forbedrer den retlige situation i det enkelte tilfælde, f.eks. fordi der slet ikke er fastsat nogen fængslingsfrist, er det dog den samlede sammenhæng, der er afgørende.

Direktivet legitimerer, at mennesker, som man ikke kan "beskylde" for andet end at ville søge et bedre liv for sig selv og deres familie i Europa, kan indespærres i op til 18 måneder. Den nuværende praksis i medlemsstaterne med frihedsberøvelse med henblik på udsendelse retfærdiggør og undskylder efter vores mening ikke, at mennesker i nød også fremover behandles som kriminelle. I stedet for nu også på europæisk niveau at sanktionere denne almindelige praksis, der krænker menneskerettighederne for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig illegalt, skulle medlemsstaterne hellere skabe en holdbar løsning på migrationsproblemet.

For vores gruppe vil det især sige, at der omsider skal skabes en legal migrationspolitik i EU, hvor migranters menneskerettigheder garanteres, og der gives de mennesker et perspektiv, som i stor nød og ofte under livsfare kommer til Europa.

Europa-Parlamentet har forpasset muligheden for her at vise ansvarlighed og at byde Rådet imod. Utallige menneskeretsorganisationers og kirkers indtrængende appeller forbliver desværre uhørte.

  Kinga Gál (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Jeg ønsker at tilføje en stemmeforklaring vedrørende Weber-betænkningen. Som medlem af Parlamentet er det efter min opfattelse vigtigt at vedtage betænkningen, der repræsenterer et første skridt i retning af en EU-politik om indvandring. Samtidig mener jeg som advokat med menneskerettigheder og mindretalsrettigheder som arbejdsområde, at mit ja er berettiget. Weber-betænkningen er resultatet af et vanskeligt kompromis, hvor Parlamentet har været i stand til at sikre, at der inkorporeres en lang række synspunkter om humanitære rettigheder og menneskerettigheder i teksten. På områder, hvor der ikke er fastsat lovgivning, er der tale om fremskridt. På områder, hvor der allerede er fastsat vidtrækkende lovgivning, vil der ikke kunne fastlægges højere standarder. Som det er tilfældet med alle kompromiser, er der svage punkter, følsomme punkter i teksten. Jeg kan derfor godt forstå de betænkeligheder, som nogle religiøse organisationer og lægmænd har givet udtryk for, og jeg er enig i, at vi ikke kan acceptere, at det højtravende sprog i lovgivningen anvendes til at omgå hensynet til humanitære rettigheder eller menneskerettigheder. Vi kan ikke acceptere, at teksten skal være årsag til nye tragedier eller splittelse af familier. De indvandrere, der er kommet til Europa for at opnå en mere human eksistens, har allerede lidt tilstrækkeligt.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt for Weber-betænkningen, men jeg må understrege, at jeg har haft mine betænkeligheder. Personer på venstrefløjen og den yderste venstrefløj har taget stærkt afstand fra direktivet. De har udlagt det som om de illegale indvandrere fuldstændig nægtes menneskerettigheder i henhold til direktivet, hvor det modsatte faktisk er tilfældet. For det første vil f.eks. legitimering af illegale indvandrere gennem et europæisk direktiv blive fremmet som en acceptabel politisk mulighed. For det andet vil medlemsstaterne også være forpligtet til at yde gratis juridisk assistance til illegale indvandrere, der anmoder herom.

Det er uacceptabelt at tildele rettigheder til mennesker i en ulovlig situation. Derudover er der mange af elementerne i direktivet, som ikke er obligatoriske. Når dette er sagt, giver direktivet nogle af medlemsstaterne mulighed for at tilbageholde illegale indvandrere i en længere periode med henblik på deportering. En anden positiv bestemmelse er indførelsen af forbud imod genindrejse i fem år efter deportering for at forhindre de pågældende personer i at få adgang til de øvrige lande i Europa. Indvandringsproblemet kræver langt mere radikale foranstaltninger end de foranstaltninger, der støttes i betænkningen, men det er et skridt i den rigtige retning.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Lad os lige se på tallene. Om ca. 100 år vil verdens befolkning være syvdoblet, fra 1 milliard til 7 milliarder indbyggere. Befolkningseksplosionen kan ikke fortsætte uden konsekvenser for et fremgangsrigt europæisk kontinent, som også skal håndtere et meget stort demografisk underskud. De indvandringsproblemer, som vi oplever i dag, er meget alvorlige, men de kan stadig håndteres i forhold til de problemer, der vil opstå i de kommende årtier. Når vi betragter situationen ud fra dette perspektiv, er de foranstaltninger, der er fastsat i tilbagesendelsesdirektivet, faktisk irrelevante og helt klart utilstrækkelige. Vi skal træffe nogle langt mere hensigtsmæssige foranstaltninger, hvorved vi tager to skridt frem og et skridt tilbage i håndteringen af den illegale indvandring. Men da et lille signal om en politik om tilbagesendelse af illegale indvandrere er bedre end ingenting, har jeg stemt for Weber-betænkningen, dog uden den store entusiasme.

  Romano Maria La Russa (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Ved at stemme for Weber-betænkningen i dag har vi formentlig taget et uhyre vigtigt skridt i retning af fastlæggelse af rammerne for foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring, der vil opfylde kravene til sikkerhed for et meget stort antal europæiske borgere, hvoraf mange er ofre for forbrydelser begået af tredjelandsstatsborgere.

Det glæder mig at have bemærket, at Europa-Parlamentet, som er garant for grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, endelig har opnået en fælles politik, der kan opfylde behovet hos medlemsstaterne i bekæmpelsen af illegal indvandring. Vi har understreget, at målsætningen ikke blot er at finde de personer, der opholder sig ulovligt i en medlemsstat, men også at fastlægge tydelige, gennemsigtige og hurtige tilbagesendelsesprocedurer. Det er derfor ikke blot et spørgsmål om at slå ned på fænomenet, som nogle vil foretrække, f.eks. med forbuddet imod genindrejse …

(Formanden afbrød taleren)

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (ES) Hr. formand! Jeg har stemt for nogle af de ændringsforslag - fire, helt konkret - der havde til formål at forbedre dette direktiv. Men jeg er også endt med at stemme for direktivet til sidst, selv om ændringsforslagene ikke blev vedtaget.

Jeg synes, at direktivet i væsentligt grad forbedrer rettighederne for de indvandrere, der befinder sig på ulovligt ophold i en række lande i EU, og det er en kendsgerning, vi ikke kan benægte, for vi kan blot sammenligne de lovgivninger, der i dag findes i EU som helhed.

Det er bestemt ikke det direktiv, som nogle af os ville have udformet, hvis man havde ladet os gøre det. Men sådan er balancen i medbestemmelsesprocessen mellem Europa-Parlamentets legitimitet og de nationale parlamenters og regeringers legitimitet.

Det er disse parlamenter, der i dag har et stort ansvar i forbindelse med anvendelsen af direktivet, og Kommissionen og Domstolen er ansvarlige for at følge op på dets gennemførelse. Fra nu af er begrænsningerne af rettighederne i medlemsstaterne underlagt europæisk lovgivning. Det er ikke længere nationale beslutninger.

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glæder mig at se, at jeg stadig får opmærksomhed fra mange af mine kolleger, som jeg naturligvis gerne vil takke for at have ventet for at høre, hvorfor jeg har stemt for Weber-betænkningen.

Hr. formand, vi står over for noget, der ikke adskiller sig meget fra barbarernes invasioner i Romerriget for over 2.000 år siden. På denne tid blev Romerriget invaderet af væbnede styrker, og romerne forsøgte at forsvare sig, men bukkede under, som alle ved, med tragiske konsekvenser.

Nu, hvor Europa er destinationen for indbyggere fra alle andre lande i verden - og det har de naturligvis ret til, da de er hungrende, ligesom barbarerne var hungrende efter næring fra Roms kilder - har Europa også ret til at forsvare sig selv og fastslå, at personer, der ønsker at invadere vores territorium, skal sendes tilbage til grænsen.

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand! Med 10 millioner illegale indvandrere i Europa og en Boeing med 300 passagerer skal der bruges over 30.000 Boeing-fly for at opfylde bestemmelserne i tilbagesendelsesdirektivet. Det vil betyde, at der skal lette over 1.000 Boeing-fly fra hver af de 27 hovedstæder i Europa i en periode på tre år.

Hvis man ser på tallene, er det helt klart et vanvittigt og surreelt forslag. Men der er noget, som er endnu mere vanvittigt. Da indvandring faktisk ikke er andet end en social afspejling af økonomisk globalisering, hvor verdenskapitalismen får arbejdstagerne til at konkurrere mod hinanden, har vi rent faktisk udarbejdet et direktiv med afspejlingen af et problem. Jeg ved ikke, om det er hykleri, eller om det skal opfattes som en morsomhed, men det er under alle omstændigheder meget kortsigtet. Nomaderne i verden er fortsat i bevægelse, da de ønsker at spise og drikke, passe sig selv og uddanne sig selv. Fødevarer og fødevaremangel, vand og fordelingen af vand, pandemier og den måde, hvorpå de spredes, er alt sammen noget, som nationerne på nuværende tidspunkt har til fælles. Jo hurtigere vi handler i samlet flok med henblik på at håndtere og forvalte vores fælles problem på politisk plan, jo hurtigere vil vi opnå resultater ...

(Formanden afbrød taleren)

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! Fortalerne for udvandring har startet en vildledningskampagne i relation til direktivet om tilbagesendelse af illegale indvandrere, som de kalder "skammens direktiv". Det er blot et velorganiseret politisk skuespil mellem venstre- og højrefløjen. Venstrefløjen protesterer for at opnå yderligere rettigheder for indvandrere, og når venstrefløjen så opnår disse rettigheder, foregiver den, at hele processen er firkantet og tung.

I henhold til direktivet med ændringer har indvandrere, der kan tilbagesendes, langt større mulighed for at blive i Europa i forhold til risikoen for at blive sendt tilbage. Tilbageholdelse af personer i interneringscentre er en meget begrænset foranstaltning, der træffes som sidste udvej, og tilbageholdelsesperioden på 18 måneder er den absolut øvre grænse og skal udelukkende anvendes i meget exceptionelle situationer. De lande, som har øvre grænser under denne grænse, kan opretholde disse grænser. Tidsfristen for frivillig tilbagevenden fritager de pågældende personer fra forbuddet imod genindrejse til EU's territorium, og ethvert påskud benyttes for at få medlemsstaterne til at legitimere de pågældende situationer. Med andre ord vil Frankrig, som har den mest afslappede lovgivning i Europa, ikke blive tvunget til ændre den eller at træffe strengere foranstaltninger. Hr. Sarkozy vil muligvis gerne have os til at tro det modsatte med hjælp fra venstrefløjen. Det er kun på grund af nogle af de positive aspekter af dokumentet, at ...

(Formanden afbrød taleren)

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! Der var en vidunderlig symbolik her til morgen. Én efter én rejste talerne sig op og udtalte, at de ville respektere den irske befolkning. Umiddelbart efter vedtog vi denne betænkning, som er det første skridt i retning at oprettelsen af en fælles politik om indvandring og asyl, der ville have været en stor del af Lissabon-traktaten.

Hvis vi mener det alvorligt med at respektere den irske befolknings afstemning, bør vi i stedet for at fortsætte processen til gennemførelse af bestemmelserne i den pågældende tekst begynde at revidere de dele, der blev indføjet på grund af forventningen om et ja, herunder den fælles udenrigstjeneste og EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Fru Wallström udtalte her til morgen, at det er vigtigt at finde ud af, hvorfor borgerne har stemt imod. Hvad er det, de har stemt imod, spurgte hun. Lad mig klarlægge situationen. Jeg vil tro, at de har stemt imod Lissabon-traktaten. Det, der afslørede dette mysterium, var stemmesedlen, hvor man skulle angive, om man ønsker at støtte Lissabon-traktaten.

Hr. Cohn-Bendit udtalte, at det vil være helt forkert, at en million mennesker skal afgøre skæbnen for 500 millioner europæere. Det er jeg helt enig i. Lad også disse 500 millioner borgere svare med folkeafstemninger. "Pactio Olisipiensis censenda est!"

(Bifald)

Betænkning af Eluned Morgan (A6-0191/2008)

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har ikke villet stemme for denne betænkning, fordi den skyder forbi målet, når det gælder tre vigtige punkter. For det første har det ikke været muligt at få vedtaget ændringsforslag 170 og 171, som især ville have handlet om de regionale netværks forhold og ville have skabt undtagelser, der er berettiget af hensyn til størrelsen.

For det andet blev den tredje vej heller ikke accepteret. Det er vigtigt, at vi skaber planlægningssikkerhed i energisektoren. Desværre har Kommissionen sejret med sin legal unbundling og total unbundling. Jeg tror ikke, at dette fører i den rigtige retning.

For det tredje har vi ikke været i stand til at fastsætte et nukleart ansvar i tilfælde af uheld. Af alle disse årsager har det østrigske parti ÖVP talt og stemt imod denne pakke.

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg stemte for fru Morgans betænkning, da jeg er enig i, at det er nødvendigt at sikre forsyningen af gas og elektricitet, et bæredygtigt energimarked med lave CO2-emissioner og den globale konkurrenceevne. Opfyldelsen af denne målsætning var et af de spørgsmål, som blev drøftet på plenarmødet i går. Der er ingen klare beviser for, at ejerskabsmæssig adskillelse automatisk resulterer i øget investering og bedre netværksydelse. I denne sammenhæng er der efter min opfattelse stadig mulighed for at finde en løsning, der er gunstig både for forbrugerne og andre parter, der evt. ønsker at komme ind på markedet. For at skabe et paneuropæisk elektricitetsmarked har vi brug for mere intensivt regionalt samarbejde på området for grænseoverskridende transmission og koordinering af investeringsaktiviteter og operationelle aktiviteter. Jeg støtter derfor princippet om at styrke mekanismerne til koordinering af regionalt samarbejde.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! I vores fælles marked indgår større konkurrence og dermed højere standarder. Deltagerne i markedet er derfor forpligtet til at foretage de rette investeringer og fremme kapaciteten i deres distributionsnet. Det vil resultere i større forsyningssikkerhed og færre problemer med energiforsyning. Oprettelsen af et indre marked for energi er uhyre vigtigt, da vi kan se, at behovet for energi konstant stiger. Det indre marked for energi er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men det er stadig ikke nok til at sikre Europas energiforsyningssikkerhed. Vi skal fastlægge en fælles energipolitik med fokus på solidaritet. Der skal udvikles relevante mekanismer, hvorved medlemsstaterne kan støtte hinanden, hvis der opstår energikriser. Det er imidlertid endnu mere vigtigt, at Europa omsider taler med én stemme om ekstern energipolitik. Vi kan kun opnå energiforsyningssikkerhed gennem en sammenhængende, effektiv og især fælles politik.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har stemt for Morgan-betænkningen. Der er efter min opfattelse nogle meget vigtige punkter i betænkningen. Vi har helt tydeligt brug for en langt mere konkurrencedygtig energiindustri i Europa for at sikre, at alle i Europa har fordele af større konkurrence, lavere priser og tjenesteydelser af højere kvalitet.

Jeg bifalder især afsnittet om decentraliseret produktion, især følgende: "Der skal sørges for, at borgerne får indflydelse i kraft af støtte til lokal produktion og mikroproduktion og lokale kraftvarmeværker". De af os, der støtter et direkte demokrati og styring på nationalt plan, vil tænke, at der ikke er nogen grund til at stoppe ved energi. Hvorfor ikke give mere indflydelse tilbage på en lang række områder, ikke blot til de nationale myndigheder, men også til lokalsamfundene - de personer, der er tættest på det spørgsmål, hvorom der fastsættes lovgivning? Jeg sidder her med mine kolleger, Daniel Hannan og Chris Heaton-Harris, der også er medlemmer af en fantastisk organisation, der hedder Direct Democracy Movement. Hvis De virkelig tror på, at borgerne skal have indflydelse, skal vi sørge for, at de får den pågældende indflydelse og spørge dem, hvad de ønsker. Hvis De virkelig ønsker at spørge borgerne om Lissabontraktaten - som vi har gjort i Irland - vil de sige nej.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg støtter også Morgan-betænkningen, da jeg er overbevist om, at vi skal have adskilt ejerskab i denne sektor, og medlemsstaternes erfaringer viser, at adskilt ejerskab resulterer i øgede investeringer og bedre netværksydelse.

Jeg ønsker imidlertid også at tale om lokal produktion, da det efter min opfattelse er et positivt skridt i den rigtige retning, så længe de lokale projekter støttes af lokalbefolkningen og gavner lokalområdet.

I den region, som jeg repræsenterer, i Daventry, er der en række uønskede vindmølleforslag. Nogle af forslagene er ikke blevet til noget, og nogle er iværksat, men ingen vil tjene lokalområdet. Forslagene er alle baseret på en ny form for støttelandbrug, som er oprettet af den britiske regering gennem et direktiv, hvori det er fastsat, at vi skal fokusere på vedvarende energi og intet andet. Det er en meget kortsigtet fokusering på de foranstaltninger, vi skal træffe.

Hvis vi skal have de lokale områder til at fremstille vores energi, skal vi således have tillid til, at lokalbefolkningen kan finde de rette løsninger.

Betænkning af Alejo Vidal-Quadras (A6-0228/2008)

  Richard Seeber, for gruppen PPE-DE. - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for denne betænkning. Jeg tror, at det er fornuftigt at skabe et europæisk indre marked på energiområdet. Da har vi også brug for dette netværk af transmissionssystemoperatører. Blot skal vi ved gennemførelsen sørge for, at vi virkelig får skabt et level playing field, mens vi samtidig tilvejebringer muligheder for regionale undtagelser. Det skal være muligt at foretage krydssubsidieringer mellem forskellige energiområder for at sikre energiforsyningen også til de fjernest liggende regioner, dale og øer. Man må gå ud fra, at energiforsyningen dér er væsentligt dyrere og økonomisk ikke så interessant for koncernerne. Derfor skal der være en mulighed for at skabe en balance her.

Jeg har en kort bemærkning til mine britiske kolleger. Så vidt jeg ved, har der indtil nu kun været en folkeafstemning i Storbritannien. Det var dengang ved tiltrædelsen. Måske bør De først ændre den nationale forfatning, så dette direkte demokratiske instrument nu indføres generelt. Det ville jeg hilse meget velkomment.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg beklager, at jeg var længe om at komme i gang med min tale. Jeg klappede af den tidligere taler, der kom med et meget værdifuldt bidrag.

Mine kommentarer er også relevante for Chichester-betænkningen, så jeg tror, at jeg vil kommentere begge betænkninger samtidig i stedet for at anmode om to separate taletider. På nogle områder fremhæver betænkningen den noget misforståede tankegang, som eurokrater og andre personer, der ofte er til stede i Parlamentet, har, nemlig at EU skal være løsningen på alle problemer. Jeg bifalder naturligvis et agentur for samarbejde mellem europæiske myndigheder, men vi må ikke glemme, at de myndigheder, som har det bedste grundlag for at forstå de lokale omstændigheder, er de nationale myndigheder.

Det pågældende organ må derfor ikke være en europæisk overmyndighed. Vi skal sikre, at myndigheden forstår de lokale situationer og er ansvarsbevidste over for lokalbefolkningen. Hvis vi skal være ansvarsbevidste over for lokalbefolkningen, skal de have mulighed for at stemme imod forfatningen.

Betænkning af József Szájer (A6-0086/2008)

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg tænker allerede på min pressemeddelelse, og jeg tror, at jeg vil starte med at tale til en fyldt sal - selv om jeg måske blot skal sige til en fyldt tolkeboks. Jeg er taknemmelig over, at tolkene bliver her i frokostpausen og lytter til talerne.

Jeg er en britisk fodbolddommer, og jeg frygter derfor enhver polsk politiker i Parlamentet, som ønsker at slå en sådan person ned. Jeg tænker dog efter at have set fodbold i aftes - især kampen mellem Frankrig og Italien - at det franske hold måske skulle gøre som Frankrigs politiske ledere og fuldstændig ignorere resultatet og deltage i kvartfinalerne alligevel, for det er det, vi er i færd med at gøre i forbindelse med Lissabontraktaten.

Begrundelsen for - og hr. formand, De spekulerer måske på, hvornår jeg kommer til betænkningen, og det samme gør jeg - ikke at have brug for Lissabontraktaten er fastsat i betænkningen. EU vil ikke gå i stå uden traktaten. I dag har vi stemt med positivt resultat om en meget stor ændring af de forfatningsmæssige rammer i EU - og det behøvede vi ikke en ekstra traktat for at gøre.

Skriftlige stemmeforklaringer

Godkendelse af det nye ansvarsområde for Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen (B6-0306/2008)

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg bifalder i høj grad den faste overbevisning og målrettethed, som hr. Barrot har udvist i støtten til rettighederne for EU-borgerskab og især fri bevægelighed ved høringen i mandags.

EU-borgernes rettigheder og frihedsrettigheder er de vigtigste fordele ved europæisk integration og må under ingen omstændigheder sættes over styr.

Borgerne i Rumænien, som jeg repræsenterer i dette forum, følger omhyggeligt og med bekymring drøftelserne om fri bevægelighed fra visse medlemsstater.

De rumænske borgere i udlandet, som næsten alle er pligtopfyldende og hårdtarbejdende arbejdstagere, bringer uomtvistelige fordele til økonomien i de lande, hvor de arbejder.

De - og jeg er overbevist om, at de ikke er de eneste - forventer, at Kommissionen spiller en aktiv og målrettet rolle i forsvaret af fri bevægelighed.

Jeg håber af hele mit hjerte, at hr. Barrots fulde mandat vil blive opretholdt under denne forpligtelse til at forsvare EU-borgernes rettigheder.

Betænkning af Ewa Klamt (A6-0139/2008)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi står over for et humanitært drama, hvor mange familier ikke blot lider under, at deres pårørende savnes, men også lever i årevis med den frygtelige uvished om, hvad der er sket.

Derfor mener jeg, at det er uhyre vigtigt, at alle berørte parter fortsætter det konstruktive samarbejde, således at de undersøgelser, der foretages af alle de savnede personer i Cypern, kan afsluttes hurtigst muligt.

Den rolle, som CMP (udvalget for savnede personer i Cypern) har spillet, er også af afgørende betydning vedrørende identifikation af de menneskelig, der er fundet.

Da EU's økonomiske bidrag til CMP-projektet dækker perioden indtil udgangen af 2008, støtter jeg tildelingen af yderligere økonomisk støtte til CMP, således at udvalget kan fortsætte sine aktiviteter i 2009. Dette bidrag skal også kunne dække en forøgelse af udvalgets kapacitet, især på stedet, ansættelse af flere videnskabsmænd og finansiering af mere udstyr om nødvendigt.

  Hélène Goudin and Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi har ingen indvendinger imod, at udvalget for savnede personer i Cypern modtager yderligere hjælp og økonomisk støtte til sit fortsatte arbejde, men vi mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt at yde støtte til Røde Kors, som har erfaring og ekspertise på området. Vi har derfor besluttet at stemme imod forslaget.

  Ewa Klamt (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Som ordfører glæder jeg mig over den overvældende tilslutning til Europa-Parlamentets beslutning om forsvundne personer i Cypern. Opgravningen og identificeringen af de jordiske levninger af de forsvundne personer er alle berørte pårørendes ret. Kun ved at finde deres pårørende, der har været forsvundet i årtier, og ved at gennemføre en værdig begravelse kan græske og tyrkiske cyprioter afslutte dette smertelige kapitel i deres liv, fordi de så har fået endelig vished om deres pårørendes skæbne. Jeg er overbevist om, at dette kan yde et vigtigt bidrag til den positive udvikling i retning af en genforening af Cypern.

EU støtter allerede aktivt Komitéen for Forsvundne Personers (CMP) arbejde på opgravningsstederne, i de antropologiske laboratorier og hos de berørte familier ved at tildele økonomiske midler. I den forbindelse er det vigtigt, at Komitéen for Forsvundne Personer gennemfører enhver nødvendig undersøgelse og efterforskning, så længe der stadig er øjenvidner, der har oplysninger om dette humanitære problem.

Derfor anser jeg det for vigtigt, at EU's økonomiske bidrag for 2009 forhøjes med et yderligere bidrag på to millioner euro. Jeg vil samtidig gerne opfordre Rådet og Kommissionen til at vedtage denne yderligere økonomiske støtte.

Betænkning af Manfred Weber (A6-0339/2007)

  Gerard Batten (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt imod betænkningen, da den vil medføre, at det bliver vanskeligere for stater at sende illegale indvandrere tilbage. Og når disse illegale indvandrere har fået opholdstilladelse i EU-medlemsstaterne, vil det være meget lettere for dem at få adgang til Det Forenede Kongerige og dermed øge byrden i forbindelse med illegal indvandring i Det Forende Kongerige. Indvandrings- og asylpolitik skal under alle omstændigheder fastlægges af demokratiske stater og ikke af EU.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Mange tak, hr. formand! Jeg har stemt imod Weber-betænkningen efter forkastelsen af PSE-Gruppens ændringsforslag.

Der er utvivlsomt behov for lovgivning på dette meget uberettigede følsomme område, ikke mindst i lyset af de vilkårlige fortolkninger, der ofte foretages af medlemsstaterne. Der er dog visse mangler i forslaget. F.eks. er behandlingen af uledsagede mindreårige uacceptabel ligesom de manglende garantier for personer i vanskeligheder, f.eks. ofre for menneskehandel, gravide kvinder, ældre og handicappede.

En anden absurditet er bestemmelsen, hvorved perioden for tilbageholdelse kan forlænges i mangel af "forvaltningsretligt" samarbejde fra oprindelseslandet. Situationen for de sudanske flygtninge vil f.eks. være afhængig af de kommunale registreringskontorers effektivitet. Der er brug for faste regler til at garantere sikkerheden for vores borgere, ikke chikane, der er en krænkelse af den menneskelige værdighed. Europa har indskrevet et kedeligt afsnit i historien i dag.

  Michael Cashman (PSE), skriftlig. - (EN) Parlamentets Labour-medlemmer har undladt at stemme om lovforslaget med den begrundelse, at Det Forenede Kongerige ikke er forpligtet til at følge dette direktiv på grund af en opt out-/opt in-ordning om foranstaltninger vedrørende retlige og indre anliggender i forbindelse med indvandring og asyl. Det har imidlertid været meget vigtigt at overveje vores ansvar omhyggeligt, da det vil have en direkte betydning for de lande, der er retligt bundet af direktivet.

Med Weber-betænkningen var det nødvendigt at indføre en række ændringsforslag, som ville have forbedret ordførerens betænkning. Det var vigtigt at indføre de særlige ændringsforslag fra PSE-Gruppen i betænkningen. Da disse ændringsforslag ikke blev vedtaget, har vi undladt at stemme om betænkningen. Ændringsforslagene var følgende:

Ændringsforslag 98 om sikring af beskyttelse af uledsagede mindreårige

Ændringsforslag 103 om tidsrum for tilbageholdelse og betingelserne herfor

Ændringsforslag 95 om definitionen af risikoen for forsvinden.

Generelt mener Parlamentets Labour-medlemmer, at der ikke er fokuseret tilstrækkeligt på EU-medlemsstaternes muligheder for at håndtere tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU effektivt, men humant, men at der i stedet er pålagt ekstra byrder i relation til et i forvejen kompliceret og meget følsomt spørgsmål.

  Maria da Assunção Esteves (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Direktivet om illegal indvandring er et umuligt dilemma. På den ene side er der på grund af manglende regler mulighed for mange former for umenneskelig praksis, der involverer indvandrere. På den anden side er der meget lidt enighed om direktivet, som er opbygget omkring mange vage koncepter og henvisninger til medlemsstaternes skøn. Direktivet er med andre ord svagt. Europas målsætninger opfyldes ikke med kompromisaftalen. Parlamentet står nu over for den umulige opgave at vælge mellem kaos, der kan føre til barbariske handlinger, eller mangelfulde og ufuldstændige regler uden omfattende drøftelser i Parlamentet. På grund af uheldige omstændigheder kan der ikke forventes mere fra Rådet, og Kommissionen er meget længe om at oprette en europæisk solidaritetsfond med oprindelseslandene for illegal indvandring og medlemsstaterne i den sydlige del af Europa, der direkte lider som følge deraf. Det er ironisk, at en reel stemme i dag er det samme som en afstemning med lukkede øjne.

  Nigel Farage (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Vi har stemt imod betænkningen, da vi ikke ønsker nogen form for fælles europæisk indvandringspolitik. Vi mener, at det skal være op til de enkelte medlemsstater at afgøre, hvem der skal udvises fra deres territorium og under hvilke omstændigheder.

Selv om vi næsten aldrig stemmer for nogen lovgivning, ønsker vi at understrege, at vi faktisk stemte for ændringsforslag 75, hvorved Kommissionens forslag om en fælles udvisningspolitik blev forkastet, men ikke af de årsager/begrundelser, som blev angivet af den gruppe, der stillede ændringsforslaget. Vi havde vores egne årsager til at forkaste forslaget.

Og selv om direktivet ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige, er det princippet bag, der har været afgørende for vores beslutning.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Det glæder mig, at Weber-betænkningen om tilbagesendelsesdirektivet er vedtaget med stort flertal.

Denne afstemning illustrerer, at Europa-Parlamentet ikke har givet op over for den populistiske kampagne og valgagitation, der er gået forud for dette direktivforslag, men i stedet har valgt den ansvarlige og pragmatiske retning.

Parlamentet har udvist modenhed og ansvar med vedtagelsen af et dokument, der uden tvivl vil øge sikkerhedsniveauet for tredjelandsstatsborgere med ophold i de medlemsstater, som har et lavt eller ikkeeksisterende sikkerhedsniveau.

Denne afstemning har også den fordel, at de gældende nationale bestemmelser, hvormed der allerede ydes tilstrækkelig garanti - som i Frankrig, f.eks. - ikke undermineres, og at man samtidig sikrer, at de medlemsstater, hvis lovgivning er meget restriktiv og ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, bringes op på et mere menneskeligt niveau.

Teksten, der ikke omfatter asylansøgere, er blot det første skridt i retning af fastlæggelse af rammer og grundlæggende harmonisering af regler om indvandring. Det skal ikke opfattes isoleret, men som en del af EU's globale politik til fremme af lovlig migration, som er noget, EU har brug for.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt imod tilbagesendelsesdirektivet. Jeg var villig til at støtte et direktiv, der - selv om det ikke var perfekt - ville skabe relevante retningslinjer for de EU-medlemsstater, som ikke har fastlagt indvandringslove, og de medlemsstater, hvis lovgivning er for restriktiv.

Da et flertal af højrefløjen og De Liberale forkastede de 10 ændringsforslag fra Socialdemokraterne, herunder de ændringsforslag der omhandlede bedre beskyttelse for mindreårige, stemte jeg imod direktivet sammen med PSE-Gruppen. Jeg er stadig overbevist om, at Europa fortsat skal være åben over for indvandring, der er baseret på et fornuftigt grundlag og grundig overvågning, selv om EU ikke kan tage sig af alle problemer i verden.

Illegal indvandring med de tilknyttede menneskelige tragedier og ulykke og den kriminalitet, som er forbundet med illegale netværk, skal bekæmpes. Tredjelandsstatsborgere, der er kommet ind i et land illegalt, skal sendes tilbage, men det skal gøres med en proces, der er værdig for en retligt funderet stat.

Jeg var villig til at støtte et direktiv, der - selv om det ikke var perfekt - ville skabe relevante retningslinjer for de ni EU-medlemsstater, der ikke har indvandringslovgivning, og ikke mindst de medlemsstater, hvis lovgivning er for restriktiv.

  Hélène Goudin and Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junibevægelsen har en meget kritisk holdning til betænkningen og det kompromis, der støttes af visse politiske partier. Et lands flygtningepolitik er fuldt ud et nationalt anliggende, og det skal afgøres inden for rammerne af det pågældende lands retskultur. Med denne betænkning tager EU et stort skridt i retning af fastlæggelse af en europæisk indvandringspolitik, der fokuserer på illegale indvandrere. Det, der fokuseres på, er den vilkårlige og systematiske tilbageholdelse af personer, der ikke har begået nogen forbrydelse, men blot har krydset en international grænse. I betænkningen foreslås det, at personer skal udelukkes fra EU's territorium i en periode på fem år uanset den pågældende situation, hvilket vil medføre en situation, hvor der skabes et fort Europa.

EU skal forestille at være en union, der er baseret på grundlæggende værdier som menneskerettigheder og menneskelige værdier, men forslaget er ikke i overensstemmelse hermed. Organisationer som f.eks. FN's Højkommissariat for Flygtninge og FN's Flygtningehøjkommissær eksisterer allerede med det formål at opretholde menneskerettighederne for sårbare personer og fastlægge acceptable regler og standarder for human behandling.

Junibevægelsen stemmer imod betænkningen og håber, at de øvrige medlemmer vil gøre det samme.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Forslaget, som vi stillede for at forkaste dette uværdige direktiv, blev desværre forkastet af et flertal i Parlamentet på grund af Socialdemokraterne og højrefløjen.

Vi har med vores stemme forsøgt at forhindre Rådet i at komme videre med aftalen om at fastlægge en fælles indvandringspolitik, der er restriktiv, selektiv og kriminaliserende, og som ikke respekterer indvandrernes menneskerettigheder.

De mange uacceptable aspekter af direktivet omfatter følgende: muligheden for at tilbageholde indvandrere i en periode på maksimalt 18 måneder, tilbageholdelse af familier, selv mindreårige, udvisning af mindreårige uden at aflevere dem hos et familiemedlem eller en juridisk udpeget værge og begrænsning af adgangen til EU-lande i en periode på op til fem år for indvandrere, der er udvist.

Hvis EU-institutionerne ønsker at træffe foranstaltninger om indvandrere, bør de foreslå, at medlemsstaterne ratificerer FN's konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder.

Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved menneskers værdighed. Menneskerettigheder skal beskyttes og anerkendes uanset den pågældende situation. Vi skal ikke indføre politikker, der krænker menneskerettigheder og kriminaliserer mænd og kvinder, som blot ønsker et arbejde og i mange tilfælde den grundlæggende ret til livet.

  Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Menneskerettigheder kan ikke forhandles.

Frihedsberøvelse som fastsat i dokumentet er en alvorlig handling, selv når det drejer sig om en begrænset periode. Hvorfor taler vi ikke om at byde de personer velkommen, der ankommer til Europa, og om modtagelsesfaciliteter i stedet for interneringscentre? Vi har vidst i årtier, at smuglere har en kriminel interesse i menneskehandel, og at der ofte er medskyldige involveret i situationen for de illegale arbejdstagere, som er dårligt betalt og har ringe boligforhold.

Der er hårdt brug for retlige foranstaltninger til bekæmpelse af aktiviteterne for menneskesmuglere og menneskehandlere. Hvad angår frivillige tilbagesendelsespolitikker vil støtte af disse politikker med et målrettet samarbejde sende et bedre signal end fængsling af de personer, som ikke har begået nogen forbrydelse. Vi ejer ikke hele verden, vi har ikke ret til at betragte os selv som herskere over kontinentet, og selv retligt baserede stater som vores har ikke ret til at overtræde retten til personlig integritet.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt imod Weber-betænkningen og tager stærkt afstand fra betingelserne i det foreslåede tilbagesendelsesdirektiv. I henhold til direktivet kan medlemsstaterne tilbageholde indvandrere i op til 18 måneder, selv på grundlag af forhold uden for de pågældende personers kontrol. Det er ikke en del af en civiliseret indvandringspolitik og er under den standard, vi burde kunne forvente af EU.

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE), skriftlig. - (ES) Jeg stemmer imod, fordi det er et meget følsomt spørgsmål, der berører flere og flere mennesker, og det er ikke acceptabelt, at det behandles som et logistisk problem i stedet for et menneskeligt problem. Bestemmelser som indførelsen af et forbud mod at vende tilbage på op til fem år i hele EU, den nye mulighed for at tilbageholde familier og ikke ledsagede mindreårige, at returnere mennesker via transitområderne, den ringe beskyttelse af personer, der er sårbare over for adskillelsen, og det faktum, at det ikke hindrer tilbageholdelse af asylansøgere eller de manglende grundlæggende garantier for appel af afgørelser om hjemsendelse og internering er simpelthen ikke acceptable.

Desuden hænger indvandringen nøje sammen med udviklingspolitikken. EU skal stille de nødvendige midler og bistand til rådighed, så der sker en reel udvikling i tredjelandene. De ulovlige indvandrere har ikke selv valgt at blive det, men de kan ikke tillade sig at forblive i deres hjemegne, for ofte kan de ikke få de basale behov dækket. I det 21. århundrede er det et forhold, vi burde skamme os over.

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Tilbagesendelse af illegale indvandrere til deres oprindelsesland er et meget kontroversielt emne. I henhold til en bredere fortolkning af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fra 1950, FN's konvention forbundet med flygtningestatus fra 1951 som ændret ved protokollen af 1967 og FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989 er sådanne aktioner som regel forbudt. Når jeg tager højde for udvalgenes kritik (f.eks. LIBE-udvalgets kritik) og ovennævnte tekster, må jeg sige, at et direktiv, i henhold til hvilket man kan tilbageholde mennesker i 18 måneder, og de forhold, som besøgende medlemmer har oplevet i interneringscentre, skaber endnu større uoverensstemmelse. Enhver, der begår en forbrydelse, skal straffes, herunder personer, som beskæftiger tredjelandsstatsborgere - ulovligt og under dårlige betingelser. Der er ingen måde, hvorpå GUE/NGL-Gruppen kan støtte direktivet.

  Romano Maria La Russa (UEN), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag har vi ved at stemme for Weber-betænkningen taget et uhyre vigtigt skridt i retning af fastlæggelse af omfattende foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring, foranstaltninger der vil opfylde sikkerhedskravene for et stort antal EU-borgere, hvoraf mange er ofre for en forbrydelse, der er begået af tredjelandsstatsborgere.

Det glæder mig at bemærke, at Europa-Parlamentet som garant for grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder endelig er positivt stemt over for en fælles politik til opfyldelse af medlemsstaternes behov i forbindelse med bekæmpelse af illegal indvandring. Vi har klarlagt, at formålet ikke blot er at finde de personer, der opfolder sig illegalt i de pågældende lande, men også at fastlægge klare, gennemsigtige og hurtige tilbagesendelsesprocedurer.

Det er ikke kun et spørgsmål om at slå ned på fænomenet, f.eks. med forbuddet imod genindrejse, men også for at yde hjælp til mindreårige. Disse foranstaltninger skal sikre fuldstændig respekt for menneskerettigheder i modtagelsescentre. Illegal indvandring skal helt overordnet bekæmpes ved at indgå aftaler med oprindelseslandene, som ikke kan være tilskuere til udviklingen af en tragedie, der ikke længere blot er national, men også europæisk, og ved at sende et tydeligt signal til personer, der påtænker at komme til Europa illegalt. Vores kontinent er ikke noget, man bare kan erobre, og der er forpligtelser lige så vel som rettigheder, der skal respekteres.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Der har været meget snak fra venstrefløjen og den yderste venstrefløj med det formål at stemple Weber-betænkningen, der er Parlamentets fortolkning af tilbagesendelsesdirektivet, som ikke er helt tilstrækkeligt i forhold til det, der kræves for indvandringspolitik.

Vi tør dårligt nok gøre opmærksom på det oplagte i, at det at krydse en grænse illegalt uden visum eller opholdstilladelse, er en lovovertrædelse og skal behandles som en sådan.

Personer, der overlagt mister deres papirer eller nægter at sige, hvor de er fra, for ikke at blive sendt tilbage til oprindelseslandet, er illegale indvandrere, og de alene er ansvarlige for den periode, de tilbageholdes, og som nogle fejlagtigt mener er for lang.

Talen om menneskerettigheder dækker blot over situationens alvor. Europa oversvømmes af illegale indvandrere, der dybest set ikke kan kontrolleres, og det skal lægges til den lovlige indvandring, der fremmes af nationale og europæiske myndigheder.

Weber-betænkningen er et skridt i den rigtige retning, selv om den ikke er helt tilstrækkelig. Jeg håber, at det blot er første skridt. Er de nationale myndigheder og Europa-Parlamentet endelig ved at vågne op og anerkende problemets omfang? Det er ved at være sidste øjeblik ...

  Roselyne Lefrançois (PSE), skriftlig. - (FR) Det dokument, der er vedtaget i dag, udgør en reel reevaluering af det arbejde, som LIBE-udvalget har udført, og som har banet vejen for en betydelig forbedring af Kommissionens oprindelige forslag.

Sandsynligvis vil det såkaldte kompromis ikke i praksis medføre ændringer, der vil forbedre beskyttelsen af borgerne i de medlemsstater, som har de mindst acceptable indvandringspolitikker. Den væsentligste årsag er dokumentets begrænsede anvendelsesområde. Asylansøgere og personer, der er tilbageholdt ved grænsekontroller, er ikke omfattet, selv om de udgør en betydelig andel af alle illegale indvandrere. En anden mere relevant årsag er, at medlemsstaterne i henhold til dokumentet har for meget råderum med hensyn til vigtige spørgsmål som mindreåriges rettigheder og tilbageholdelsesperiodens varighed. Varigheden kan forlænges til 18 måneder sammenlignet med de seks måneder, som Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet har foreslået.

Jeg beklager dybt, at et flertal i Parlamentet har støttet forslaget om at tilbageholde personer, hvis eneste forbrydelse er at komme til Europa for at få bedre levevilkår, og som ofte er meget sårbare, i så lang en periode.

Jeg har i overensstemmelse med min samvittighed stemt imod dokumentet. Hvis der er brug for grundlæggende fælles regler, skal disse udarbejdes som led i en ansvarlig og human tilgang til illegal indvandring, og reglerne skal under ingen omstændigheder indføres på bekostning af de grundlæggende rettigheder og værdier, som vi lægger så stor vægt på.

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. - (FR) Det meget omtalte tilbagesendelsesdirektiv foreslået af Kommissionen i Bruxelles og helt fejlagtigt stemplet af venstrefløjen og den yderste venstrefløj som "skammens direktiv", der krænker menneskerettighederne, er netop vedtaget af Europa-Parlamentet, til deres store ærgrelse.

Direktivet, der har til formål at skabe rammer for tilbagesendelse af illegale indvandrere, er overhovedet ikke undertrykkende. Indvandrere, der er kommet til Europa illegalt, bliver ikke kriminaliseret i henhold til direktivet. Og endnu bedre - det giver dem mulighed for at vælge mellem legalisering og frivillig tilbagesendelse, som bakkes op af privilegier og garantier til beskyttelse af de grundlæggende menneskerettigheder.

Hvad med borgernes ret til at beskytte sig selv og ikke blive opslugt af den globale indvandring? Ingen kommentarer.

Fort Europa som beskrevet af alle medierne i Frankrig og andre steder eksisterer ikke. Det er en idé, som er opstået for at bane vejen for en lovgivning, der er positivt indstillet over for indvandring og indvandrere, under dække af sammenligningen med undertrykkelse.

Det er ikke et godt direktiv. Det er en skinmanøvre. Det har imidlertid den ene berettigelse at være det første skridt i retning af mindre indvandringsvenlig politik. Det skal ikke fjerne opmærksomheden fra den omstændighed, at der er udarbejdet andre bestemmelser som f.eks. det europæiske blå kort, der sikrer lovlig indvandring med beskæftigelsesformål, og at den eneste målsætning for disse foranstaltninger er at fremme indvandringen til Europa.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt for Weber-betækningen, fordi jeg mener, at EU kun kan bekæmpe og forhindre den illegale indvandring ved hjælp af strenge, men retfærdige fælles regler. Dette repatrieringsdirektiv er en vellykket begyndelse på en fælles europæisk indvandringspolitik.

Europa kan kun åbne sig for den legale indvandring, hvis den illegale indvandring kan defineres klart og bekæmpes effektivt med fælles regler.

Efter min mening er der også taget hensyn til de humanitære betænkeligheder ved udvisningsproceduren, især ved at indføre en maksimal fængslingsvarighed på seks måneder. I lyset af den kendsgerning, at ni medlemsstater, herunder også Luxembourg, indtil nu ikke har haft nogen øvre grænser, er det et stort fremskridt.

De, der er berørt af udvisningsproceduren, får desuden mulighed for at gå rettens vej for at ændre beslutningen. I sidste ende kan de også gå til EF-Domstolen. Desuden garanterer dette direktiv, at de berørte får gratis juridisk bistand. Dermed gøres der en ende på den vilkårlige udvisningspolitik, som visse medlemsstater har haft, og retsstatsprincippet styrkes.

Jeg vil også præcisere, at en maksimal fængslingsvarighed på 18 måneder, der kan idømmes som en 12-måneders forlængelse af de seks måneders fængsling, kun kan anvendes i ekstreme undtagelsestilfælde. Denne fængslingsvarighed kan kun anvendes, hvor der er risiko for den offentlige sikkerhed eller består akut flugtrisiko.

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE), skriftlig. - (RO) Forslaget til direktiv, som vi drøftede i går og stemte om i dag, nærmer sig direkte og for første gang den europæiske indvandringspolitik ved at etablere standarder og tiltag til udvisning af indvandrere, der bor ulovligt på medlemsstaternes territorier. Ud over målet med retlig harmonisering af indvandrersituationen var dette direktivs rigtige udfordring at finde det kompromis, som respekterer menneskerettighederne og fri bevægelighed for personer, og som samtidig tager hensyn til behovet for individuel og særligt kollektiv sikkerhed.

De fleste medlemsstater har oplevet indvandring, og de tiltag, som deres regeringer har iværksat, har vekslet i henhold til indvandringsstrømmen. Af denne årsag mener jeg, at hr. Webers betænkning regulerer disse forskelle mellem medlemsstaternes indvandringspolitikker ved at tage hensyn til hvert retssystems principper og indføre fælles standarder og procedurer for indvandring. Jeg kan derfor sige, at jeg stemte for denne betænkning, netop på grund af den integrerede tilgang til indvandring.

Tiltag såsom frivillig tilbagevenden til hjemlandet, midlertidig tilbageholdelse og særlig opmærksomhed på beskyttelsen af uledsagede mindreårige såvel som adgang til sundheds- og uddannelsessystemet repræsenterer ikke en overtrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, men er tværtimod beviset på, at EU har taget endnu et skridt mod at skabe en fælles politik på området for ulovlig indvandring.

Jeg vil også gerne lykønske Rådet og hr. Weber med deres opnåede kompromis.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Krig, diktaturer, diskrimination, naturkatastrofer og fattigdom driver befolkningen fra Afrika og Asien til Europa. For mange flygtninge er det ikke et spørgsmål om at vælge at forbedre deres forhold, men udelukkende et spørgsmål om at overleve. På topmødet i Tampere i 1999 forsøgte man at mindske strømmen af flygtninge til en række EU-medlemsstater. Dette blev ikke gjort ved at appellere til gensidig solidaritet med henblik på at fordele flygtningene mere ligeligt i EU-medlemsstaterne, men ved yderligere at begrænse adgangen til Europa langs de eksterne grænser. Situationen er forværret i løbet af de seneste år. Mange mennesker drukner, og hvis de overlever og når ind til kysten, tilbageholdes de i en periode, tvinges til ulovlige handlinger eller til at tage tilbage til et land, hvori de ikke kan overleve.

Weber-betænkningen og forsøget på at indgå en aftale med Rådet under førstebehandlingen har forværret situationen yderligere. Det er med god grund, at der opstår mere og mere modstand fra forskellige sider. Hvis betænkningen vedtages trods modstanden, vil det være muligt at tilbageholde personer uden retsproces i en periode på seks måneder. Det vil endvidere være lettere at deportere børn, og de personer, der er deporteret, vil blive forbudt adgang til EU i de næste fem år, uanset om situationen i deres oprindelsesland er forværret i den mellemliggende periode.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) De fleste af de skønnede 42 millioner flygtninge i 2007 er økonomiske migranter, der kommer i kløerne på illegale menneskesmuglere og risikerer deres liv på deres vej mod det forjættede land. Dette resulterer ikke blot i utallige menneskelige tragedier, men modtagerlandenes sociale systemer belastes, og domstolene blokeres af udsigtsløse asylsager, hvilket også vanskeliggør livet for dem, der faktisk ville have krav på asyl.

Tidligere har nogle medlemsstater lokket yderligere millioner af illegale med masselegaliseringer eller minifængslinger og automatiske opholdstilladelser. Selv om repatrieringsdirektivets planlagte foranstaltninger er alt for slappe, udgør de i det mindste et skridt i den rigtige retning, bl.a. hvis den minimale fængslingsvarighed udgør en skærpelse i visse EU-medlemsstater, hvorfor jeg også har stemt for.

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Jeg vil ønske LIBE-udvalget tillykke med det kompromis, der er indgået med Rådet. Det er første gang, at det er lykkedes EU at fastlægge fælles regler om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Det er positivt, at formålet med direktivet ved at fastlægge fælles gennemsigtige tilbagesendelsesprocedurer er at sikre human behandling af de involverede personer og forstærke samarbejdet med både indvandrernes nationale myndigheder og blandt medlemsstaterne, herunder oprettelsen af forbuddet imod genindrejse, der er gældende i hele EU og ikke må overstige fem år.

Frivillig tilbagesendelse, varigheden af den midlertidige forvaring med alternativer for de forskellige situationer, organisering af forvaringsfaciliteter, forbud imod kollektive tilbagesendelser, særlig behandling af mindreårige og sårbare personer i forbindelse med beslutninger om tilbagesendelse og bevaring af familieenheder er alle positive træk i direktivforslaget ligesom gratis retshjælp, hvis det er nødvendigt, til at appellere imod beslutningen om tilbagesendelse.

Jeg stemmer for denne foranstaltning i den sikre forvisning om, at illegal indvandring vil blive bekæmpet mere effektivt med fælles gennemsigtige regler. Disse regler vil øge sikkerheden for vores borgere og endnu en gang bekræfte, at Europa i forbindelse med fælles problemer som de problemer, der er forbundet med indvandring, skal tale med én stemme og bekræfte, at koncepterne for adgang og lovlig adfærd hænger sammen.

  Robert Navarro (PSE), skriftlig. - (FR) Et flertal i Europa-Parlamentet har i dag vedtaget et forslag om tilbagesendelsesdirektivet. Direktivforslaget, der har til formål at fastsætte fælles minimumsstandarder for behandlingen af illegale indvandrere, blev oprindeligt udarbejdet som reaktion på den ofte tragiske situation i de ca. 224 interneringscentre rundt om i Europa. Det er et fornuftigt initiativ, da vi ved, at nogle lande slet ikke har nogen regler eller begrænsninger for tilbageholdelse af illegale asylansøgere. Under afstemningen på udvalgsplan opnåede Socialdemokraterne betydelige fremskridt ved at fastlægge vigtige garantier om menneskerettigheder, der manglede i det oprindelige forslag. Disse garantier er nu fjernet af Rådet og PPE-DE-ordføreren, da de tilsyneladende foretrækker en undertrykkende pakke i håb om, at det vil afholde personer, der allerede er desperate. Resultatet er et direktiv, hvorved en proces til kriminalisering af indvandrere ratificeres, og hvorved de tilbageholdes under forfærdelige forhold i lange perioder, og hvor mindreårige adskilles fra deres familier, mens de såkaldte garantier for retten til retshjælp og appel rent faktisk overlades til medlemsstaterne. Det er helt enkelt uacceptabelt og i strid med de værdier, som Europa hævder at repræsentere. Derfor har jeg besluttet at stemme imod teksten.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Det konservative flertal i Europa-Parlamentet har endnu en gang ignoreret borgernes synspunkter og fornuftige indstilling. Med vedtagelsen af "skammens direktiv" i et forsøg på at skabe fort Europa fratages indvandrernes grundlæggende menneskerettigheder, og de dømmes til et liv i ulovlighed. Rådets skandaløse og umenneskelige forligsaftale er i strid med det eksisterende internationale retsgrundlag. Forsikringerne om større beskyttelse af indvandrere i Europa står i stærk kontrast til de uhyggelige billeder af "modtagelsescentrene".

Europa kan ikke gemme sig bag denne uacceptable lovgivning og lukke døren for indvandrerne.

Nyt Demokrati (ND) og de medlemsstater, der aktivt har støttet dagens beslutning, er hovedansvarlige. Hr. Karamanlis' udtalelse i tv, da han besøgte modtagelsescentret på øen Samos for et par dage siden, står i modsætning til Nyt Demokratis aktioner.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Hvorfor jeg har stemt imod repatrieringsdirektivet

Direktivet, der er forhandlet på plads af EU-indenrigsministrene, indeholder ikke blot en mulig fængslingsvarighed i forbindelse med udvisning på op til 18 måneder for såkaldte "uretmæssige indvandrere", men fastsætter også et femårigt indrejseforbud for flygtninge, der engang er blevet udvist. Med direktivet er ca. otte millioner ikkeEU-borgere, der ikke har nogen gyldig opholdstilladelse, i fare for at blive fængslet og udvist til deres "hjemland".

Derudover giver direktivet mulighed for at fængsle og udvise uledsagede mindreårige. Det er en klar overtrædelse af FN's Konvention om Barnets Rettigheder. Man planlægger at udvise migranter til transitlande, der ikke er deres hjemlande. Mange retsgarantier og retskrav for migranter, der giver dem mulighed for at klage over deres udvisning, er forsvundet fra den endelige tekst, hvorved også de migranters rettigheder er truet, der kan ansøge om asyl.

Samlet skaber direktivet et grundlag for stigmatisering og kriminalisering af migranter, der berøves deres frihed og fængsles i menneskeuværdige udvisningsfængsler uden at have begået nogen forbrydelser. Direktivet sænker europæiske og internationale menneskerettighedsstandarder, ved at det forringer levevilkårene for migranter yderligere. Dette nye skridt er logikken i den indvandrings- og asylpolitik, som EU-staterne har ført siden 1990, og som udmærker sig ved en permanent forringelse af migranters rettigheder. Nu er det nødvendigt at modsætte sig dets gennemførelse.

  Lydie Polfer (ALDE), skriftlig. - (FR) Forslaget til et direktiv om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold har til formål at fastlægge en fælles indvandringspolitik for EU med kriterier for den maksimale varighed af midlertidig tilbageholdelse gennem en frivillig tilbagesendelsesprocedure og indførelse af forbud imod genindrejse i EU for de personer, der er udvist.

Den foreslåede tekst er et kompromis, og som alle kompromiser kan det forbedres. Således er den maksimale tilbageholdelsesperiode, der er på seks måneder og kan forlænges til 12 måneder, langt over den maksimale forvaringsperiode, som er tilladt i Luxembourg (3 måneder).

Dog er der i dokumentet fastlagt visse garantier for familier og spædbørn samt betingelser for princippet om "non-refoulement" til oprindelseslandet.

Da dette spørgsmål hører under den fælles beslutningsprocedure er Parlamentet på lige fod med Ministerrådet, og en afstemning med negativt resultat vil føre til forsinkelser, som vil være en hindring for dette meget følsomme spørgsmål.

Derfor og trods visse forbehold har jeg stemt for direktivforslaget.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) På et område med fælles eksterne grænser og ingen interne grænser skal der være visse harmoniserede regler om adgang, bevægelse, ophold og afgang for tredjelandsstatsborgere. En fremgangsrig økonomi og velfærdsstat med høj grad af beskyttelse - sammenlignet med nabolandene - skal fastlægge regler og betingelser for adgangen for tredjelandsstatsborgere.

Det er derfor uhyre vigtigt at regulere og opnå en bestemt sammenhæng mellem reglerne for de forskellige områder med fælles grænse. Dette skal gøres på det grundlag, at indvandring er et aktiv og en fordel for destinationslandene og en potentiel fordel for oprindelseslandene, forudsat at indvandringen er reguleret og lovlig. Vi skal endvidere huske, at, når vi viser medmenneskelighed over for mennesker, der kæmper, er det et tegn på en civiliseret kultur, som vi ikke kan ignorere.

Jeg støtter generelt betænkningen, da vi med betænkningen ikke tvinges til at begrænse vores garantier, men rent faktisk fremmer disse garantier - om end i utilstrækkelig grad - hvor de ikke eksisterer.

Endelig er der i forbindelse med forhandlingen om spørgsmålet et enkelt punkt, som ikke er berørt. Destinationerne for indvandring, i det mindste for indvandring i Europa, skifter. Da indvandringsstrømmene er en af de mest afslørende indikatorer, skal vi se nærmere på dette spørgsmål.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Det er ikke fordi, jeg ikke finder teksten utilstrækkelig på visse punkter, især i relation til spørgsmål om tilbageholdelse af mindreårige og sundhed, men her fastlægges der endelig efter tre års forhandlinger med Rådet i det kompromis, der er indgået med bestemte medlemsstater, regler for de lande, som aldrig har haft regler, og - et vigtigt punkt - andre lande forhindres ikke i at opretholde deres lovgivning eller indføre endnu mere fleksible love.

Jeg støtter ikke den heksejagt, som igen i dag føres imod de personer, der forsøger at sætte grænser for indvandringen i Europa. Europa er ikke et fort. Der ankommer næsten to millioner indvandrere lovligt hvert år. Og det er ikke fastsat i direktivet, at indvandrere skal tilbageholdes i 18 måneder. Den generelle regel er maksimalt seks måneder, med meget få undtagelser, i de ni lande, som har en ubegrænset tilbageholdelsesperiode. I Belgien er den gennemsnitlige tilbageholdelsesperiode 22 dage.

At stemme nej i dag er den lette løsning, og i dette tilfælde er jeg overbevist om, at det ikke vil tjene de personer, som det i virkeligheden drejer sig om, nemlig indvandrerne, der skal have hjælp og i nogle tilfælde retningslinjer.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemmer for hr. Webers betænkning. Europa har endelig indset, at problemet med illegal indvandring skal løses på en ansvarlig og effektiv måde. Tilbagesendelsesdirektivet er et indledende skridt i retning af fastlæggelse af en hensigtsmæssig politik til bekæmpelse af dette problem. Illegale indvandrere skal tvinges til at forlade Europa - med al respekt for minimumsstandarder til sikring af, at de pågældende personer bliver behandlet ordentligt. Som vi altid har fastslået, er illegal indvandring et meget alvorligt problem, og ansvaret for at løse problemet skal hvile på de enkelte lande. Dog er problemet ofte et europæisk problem, og derfor kan hele ansvaret og alle omkostningerne ikke blot overgives til visse lande, først og fremmest Italien.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Den alt for lange tilbageholdelsesperiode er en af de vigtigste årsager til min stemme. Muligheden for at tilbageholde voksne mennesker og endda børn i 18 måneder er at gå for langt, især da de også tages i forvaring, hvis deres oprindelseslande ikke samarbejder ved at fremlægge de rigtige dokumenter. Ofte er det ikke muligt for de pågældende personer at vende tilbage. Den omstændighed, at personer, som opholder sig illegalt i et land, kan blive sendt tilbage til det land, som de rejste igennem, er heller ingen løsning. Et forbud imod genindrejse på op til fem år er ikke i overensstemmelse med princippet om, at personer skal modtage beskyttelse i Europa, hvis de har behov herfor. Denne foranstaltning vil også resultere i ulovlig menneskehandel og -smugling. EU har stærkt brug for aftaler om, hvem der skal have adgang, men er i øjeblikket mest fokuseret på deporteringsforanstaltninger. Derfor er forslaget ensidigt og meget uafbalanceret. Aftaler som denne er kun meningsfulde, hvis de indeholder bestemmelser om retlig beskyttelse af personer uden gyldige dokumenter. Kompromiset indeholder ikke tilstrækkelige bestemmelser om retlig beskyttelse. Det vil ikke være fordelagtigt for den europæiske indvandringspolitik at stemme for betænkningen.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Forkastelsen af ændringsforslag 98 om behandling af uledsagede mindreårige, dvs. børn, og ændringsforslag 103 om betingelserne for og varigheden og rigtigheden af at tilbageholde indvandrere er meget beklagelig for de af os, der tror på den menneskelige værdighed.

  Daniel Strož (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Beslutningsforslaget om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold er efter min opfattelse ikke hensigtsmæssigt. I forslaget forsøger man at "løse" problemerne ved hjælp af administrative og undertrykkende metoder, et alvorligt problem, der faktisk kræver en politisk løsning med det formål at eliminere årsagerne til illegal indvandring. Udkastet til betænkningen fremsat af Manfred Weber for Europa-Parlamentet på plenarmødet indeholder stort set kun kosmetiske ændringer, der ikke går ind til sagens kerne.

Indførelse af undertrykkende foranstaltninger over for såkaldte illegale indvandrere ligesom såkaldt midlertidig frihedsberøvelse og tilbageholdelse under de forfærdelige forhold, der er i nogle af interneringscentrene (ifølge LIBE-udvalget), er en overtrædelse af de internationalt anerkendte konventioner om beskyttelse af menneskerettighederne.

Derudover findes der ét grundlæggende problem i begrundelsen, som påvirker dokumentets overordnede koncept. Selv om der i dokumentet fremlægges et alternativ - muligheden for at give såkaldte illegale indvandrere lovlig opholdstilladelse - er både Kommissionens forslag og betænkningen, der skal vedtages af Europa-Parlamentet, baseret på en enkelt forudsætning: at illegale indvandrere skal forlade Europa. Under hensyntagen til de ovennævnte fakta henstiller jeg til, at betænkningen afvises.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) EU er bygget på fælles værdier og beskytter menneskerettighederne. Jeg stemte for de europæiske socialdemokraters ændringsforslag, fordi de krævede, at medlemsstaterne giver alvorligt syge personer en uafhængig opholdstilladelse eller en anden autorisation, der giver dem opholdsrettighed.

Hensigten er at drage fordel af passende adgang til lægebehandling, undtagen i tilfælde hvor det kan bevises, at de givne personer kan drage fordel af passende lægebehandling i deres eget hjemland. Jeg mener også, at det er væsentligt, at statsborgeren fra det pågældende tredjeland straks bliver løsladt, hvis den offentlige varetægtsfængsling ikke er lovlig. Varetægtsfængslede mindreårige skal kunne deltage i underholdningsaktiviteter, herunder leg og ferieaktiviteter passende for deres alder, og have adgang til uddannelse.

Uledsagede børn skal indkvarteres i institutioner, der har personale og udstyr, som passer til behovet for personer i denne aldersgruppe. Barnets bedste tarv repræsenterer et væsentligt grundlag i forbindelse med at varetægtsfængsle mindreårige, mens de afventer udvisning. Jeg beklager, at disse ændringsforslag ikke blev vedtaget. Jeg mener ikke, at Weber-betænkningen respekterer de europæiske værdier uden disse ændringsforslag, og derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Vi har stemt imod betænkningen, fordi vi ikke ønsker nogen form for fælles europæisk indvandringspolitik. Vi mener, at det skal være op til de enkelte medlemsstater at afgøre, hvem der skal udvises fra deres territorium og under hvilke betingelser.

Selv om vi næsten aldrig stemmer for nogen lovgivning, ønsker vi at understrege, at vi faktisk stemte for ændringsforslag 75, hvorved Kommissionens forslag om en fælles udvisningspolitik blev forkastet, men ikke af de årsager/begrundelser, som blev angivet af den gruppe, der stillede ændringsforslaget. Vi havde vores egne årsager til at forkaste forslaget.

Og selv om direktivet ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige, er det princippet bag, der har været afgørende for vores beslutning.

Betænkning af Eluned Morgan (A6-0191/2008)

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) For at styrke dominansen på EU's elektricitets- og naturgasmarked for kapitalinteresser i stor målestok udarbejder Kommissionen nu fem forslag til en lovpakke. Formålet er at omdanne et socialt gode til en markedsvare og fremme den kapitalistiske omstrukturering af energisektoren gennem masseprivatisering af energiproduktion og -distribution.

I henhold til forslaget skal konkurrencen øges voldsomt, især inden for engrosenergimarkedet. Det vil medføre en komplet separation af netværkene (transmissionssystemer eller transmissionsforvaltningssystemer) fra forsyning og produktion. Således vil der i princippet ikke være diskrimination mellem de offentlige og private sektorer med det resultat, at offentlige selskaber vil miste deres konkurrencefordele, og konkurrenter, der kommer ind på markedet, vil være beskyttet.

På et tidspunkt med hastigt stigende internationale oliepriser føler arbejdstagerne presset. EU favoriserer kapitalinteresser og sikrer og øger indtægterne.

Ofrene for denne politik er de ansatte i energisektoren og mere generelt arbejderklassen. De vil opleve stigende priser og dårligere service, sådan som det altid sker, når energimarkedet privatiseres.

Massemobiliseringen af ansatte og nej-stemmerne i folkeafstemningerne afslører en stigende offentlig utilfredshed med denne politik og skaber grobund for ophævelse heraf.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er interessant at notere sig, hvordan de samme argumenter stadig anvendes i tredje pakke om liberaliseringen af elektricitetssektoren til trods for den omstændighed, at vi har mindre kontrol over de økonomiske og finansielle grupper, der opererer på markedet og fastlægger deres egne regler, hæver priserne, afskediger ansatte, øger usikkerheden omkring beskæftigelsessituationen og undlader at opfylde deres forpligtelser i relation til offentlige tjenester.

Selv om det er sandt, at det for et EU uden et effektivt marked for elektricitet og gas vil være vanskeligt at garantere energiforsyningssikkerhed og bæredygtighed for et energimarked med få kulressourcer og global konkurrenceevne, er det også sandt, at dette marked kun vil være muligt, hvis der er en stærk offentlig sektor.

Det, der foreslås, er imidlertid præcis det modsatte. Det, der foreslås, er mere liberalisering og destruktion af det, der er tilbage af den offentlige sektor i nogle lande. I et frugtesløst forsøg på at dække over dette foreslås det at udarbejde et charter til beskyttelse af forbrugerne. Vi må vente og se, hvordan det kommer til at fungere. Under alle omstændigheder er det grundlæggende spørgsmål liberaliseringen af sektoren, og det er derfor, at vi er nødt til at stemme imod betænkningen.

  Neena Gill (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. formand! Jeg talte om Morgan-betænkningen under forhandlingen, men jeg havde ikke lejlighed til at tale om ændringsforslag 159. I henhold til ændringsforslaget vil det ikke være muligt for medlemsstaterne at opføre nye kraftværker, der kan afgive over 350 g kuldioxid pr. producerede kilowatttime. Jeg ønsker at klarlægge holdningen på vegne af Parlamentets Labour-medlemmer, der alle har modtaget en række skrivelser om ændringsforslaget.

Selv om vi erkender, at klimaændringerne er en realitet, og at vi har en forpligtelse til at løse dette problem, har vi stemt imod ændringsforslag 159, da det ville hæmme udviklingen af alle nye kraftværker fyret med gas, olie eller kul. Det vil være helt ødelæggende for Europas forsyningssikkerhed og mulighed for at tænde lyset.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt imod Morgan-betænkningen og energipakken, da det efter min opfattelse er et skridt i den forkerte retning. Det foreslåede agentur vil blot være endnu et bureaukratisk organ. Et netværk med nationale regulerende myndigheder med udvidede beføjelser vil være en mere effektiv metode til at sikre, at mindre producenter har adgang til netværkene. Adskillelse har udviklet sig til en slags trylleformular, hvorimod erfaringen hos de lande, som har praktiseret det, bestemt ikke viser tegn på, at det er liberale foranstaltninger af denne type, som skal træffes. Energimarkedet er et globalt marked. Konkurrencen for Gazprom og de olieproducerende stater vil ikke komme fra biogaskooperativerne, men fra de store europæiske selskaber.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Da Europa-Parlamentet stemte for obligatorisk adskillelse af ejerskab af energikoncerner i EU, tog Parlamentet et målrettet skridt i retning af oprettelse af et fælles marked for elektrisk energi. Opdeling af disse koncerner til virksomheder, der er ansvarlige for energiproduktion, og virksomheder, som er ansvarlige for transmission deraf, er den eneste måde, hvorpå man kan skabe et åbent og konkurrencedygtigt marked, hvor der ikke er interessekonflikter.

Forbrugeren skal være den målgruppe, der får størst glæde af de foreslåede ændringer. Det godkendte forslag styrker i betydelig grad forbrugernes rettigheder. Det giver bl.a. forbrugerne ret til at ophæve en kontrakt med et elselskab uden yderligere omkostninger. Forbrugerne har endvidere ret til at skifte energileverandør på kort tid.

Det skal erindres, at elektricitetsmarkedet på nuværende tidspunkt domineres af monopoler, der misbruger deres position på markeder, som ikke er konkurrencedygtige. Jeg mener, at prisforskellene vil beskytte energibrugerne imod udnyttelse uden at afholde nye virksomheder fra at få adgang til markedet.

Det er helt klart, at de løsninger, der er foreslået, ikke vil løse alle de problemer forbundet med energi, som vi står over for, f.eks. de stigende oliepriser. Disse løsninger er alligevel hensigtsmæssige skridt i retning af udvikling af et mere konkurrencedygtigt marked. Forhandlingen skal fortsætte i Rådet. Det er dog desværre usandsynligt, at alle Europa-Parlamentets forslag vil blive accepteret. Som ordføreren helt korrekt pointerede, ønsker mange af medlemsstaterne at beskytte deres egne nationale interesser.

  Jacky Hénin (GUE/NGL), skriftlig. - (FR) I denne tredje energipakke følger man målrettet en kurs, hvorved energiproduktionen vil blive totalt adskilt fra distributionsnettene.

Formålet med pakken er at underkaste hele energisektoren lovene for det frie marked og alles konkurrence med alle.

Da samme årsager har samme virkning, vil det resultere i en større katastrofe for EU end den katastrofe, der fandt sted i Californien i 2000.

Denne politik er uheldig for forbrugerne, uheldig for industriens ansatte, uheldig for små og mellemstore virksomheder og små og mellemstore industrivirksomheder, uheldig for beskæftigelsen, uheldig for sikkerheden og uheldig for miljøet. Markedet og den private sektor er ude af stand til at opfylde europæernes energibehov og tackle udfordringerne forbundet med den globale opvarmning og perioden efter fossile brændstoffer. Deres primære mål er at udbetale så meget som muligt til deres aktionærer, ikke at handle i nationens generelle interesse.

Vi har brug for et hensigtsmæssigt indre marked for energi i Europa, og det vil vi kun opnå med samarbejde. Energisektoren skal styres af medlemsstaternes koordinerede offentlige foranstaltninger, ikke af aktiviteterne på de finansielle markeder. EU skal tage skridt til at sikre, at energi anerkendes som en global offentlig ressource og ikke blot som endnu en vare, der kan købes og sælges.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg var skuffet over, at Verts/ALE-Gruppens ændringsforslag om risikoen for atomkraftulykker ikke blev vedtaget. Den endelige Morgan-betænkning indeholder dog meget positivt, og jeg bifalder henvisningerne til det foreslåede charter om energiforbrugernes rettigheder. Efter nøje overvejelse har jeg derfor stemt for betænkningen.

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. - (ET) Jeg støtter i høj grad disse ændringsforslag, da den frie konkurrence i Europa med ændringsforslagene fremmes, og priserne holdes på et rimeligt niveau, hvorved forbrugerne samtidig kan udøve deres ret til at skifte elselskab efter ønske. Hermed fremmes grænseoverskridende elektricitetsdeling, som også beskytter lande og forbrugere imod pludselig elektricitetsmangel. Jeg anmoder om gennemførelse af hurtige aktioner på dette område i hele EU for at fremme den frie konkurrence og hjælpe forbrugerne med at træffe bevidste valg.

  Roselyne Lefrançois (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte imod denne betænkning, som giver sig ud for at fremsætte fælles regler for det indre marked for elektricitet, men som faktisk foreslår at afvikle arven fra Europas traditionelle opererende netværk.

At opdele elektricitetsproduktion og elektricitetsdistribution vil efter min mening ikke skabe nogen yderligere garantier for effektiviteten, sikkerheden eller adgangen til netværket, særligt i den nuværende situation med stabil vækst i forbindelse med global elektricitetsefterspørgsel og stor usikkerhed omkring ressourcer.

Denne sidstnævnte faktor kræver endnu større strukturel investering for at sikre vores udbud og fremme forskning og innovation, en udsigt, der synes at være meget uforenelig med filosofien om stærk konkurrence og kortsigtet rentabilitet, som understreger beslutningen om at bevæge os mod fuldstændig deregulering i denne sektor.

Den "tredje måde", som støttes af de franske socialdemokrater, men desværre ikke blev vedtaget, lader til at være en meget mere fornuftig løsning, da den giver os mulighed for at beholde Europas store energigruppers patrimoniale integritet, mens den samtidig placerer organiseringen af elektricitetsdistribution i hænderne på uafhængige tilsynsmyndigheder.

Ikke desto mindre glæder jeg mig over det fremskridt, som denne betænkning står for, hvad angår forbrugerbeskyttelse, særligt introduktionen af regler til at bekæmpe energifattigdom og sikre gennemsigtighed og informationstilgængelighed for slutbrugeren.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Elektricitetsforsyning er ikke en handelsvare, men en tjenesteydelse. Tjenesteydelsen skal uden ophold ydes til alle interessenter med mindst mulig virkning på miljøet. Kravet er ikke i overensstemmelse med de risici, der er forbundet med international handel med konkurrerende selskaber. Elektricitet vil fortsat være et sjældent og sårbart produkt i fremtiden, især nu hvor de fossile brændstoffer snart er brugt op, og den globale opvarmning fortsætter.

Derfor er det positivt, at det i mange EU-medlemsstater er staten eller de lokale myndigheder, der har udviklet kraftværkerne og elnettene. Privatisering af disse tjenesteydelser er uønsket og risikabel. Salget af tjenesteydelserne skaber nye ejere og monopoler på transmissionssystemet. Transmissionssystemet er en ikkeprofitskabende ressource mellem produktion og salg, men ejerskab i denne sammenhæng kan misbruges til at lægge en høj afgift på forbrugere og konkurrenter. Fastlæggelse af elpriser gennem aktiemarkeder medfører forbrugerpriser, der er langt højere end produktionsomkostningerne.

Det er fornuftigt, at EU-medlemsstaterne undersøger, hvordan man kan bekæmpe disse risici. Situationen varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. Det er bedst, at disse spørgsmål undersøges i medlemsstaterne. Jeg er fortaler for, at medlemsstaterne skal have den størst mulige frihed, den tredje metode i Glante-ændringsforslaget, men jeg er modstander af dette EU-direktiv generelt.

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) Det reelle formål med denne tredje energipakke er helt tydeligt ikke forsyningssikkerhed, tjenesteydelsernes kvalitet, overkommelige priser eller forbrugernes muligheder for frit at vælge udbyder, men snarere at fjerne det, der er tilbage af de tidligere offentlige elektricitetsmonopoler.

Den beslutsomhed, der udvises af Kommissionen og mange af medlemmerne af Parlamentet, i ønsket om at pålægge "patrimonial adskillelse", hvor man med andre ord tvinger "historiske" udbydere som EDF til at opgive ejerskab over deres netværk, er helt uacceptabel. Der er ingen beviser på, at de aktiviteter, som virksomhederne anklages for at udføre, nemlig begrænsning af konkurrenternes adgang til netværket og overlagt begrænsning af investeringer i infrastrukturprojekter, har fundet sted. Det er heller ikke klart, hvordan overdragelsen af kontrollen af et netværk til en enkelt operatør, som ikke er elleverandøren, kan garantere et rimeligt og tilstrækkeligt investeringsniveau, ingen misbrug af en nøgleposition og bedre forvaltning af overbelastning.

Derfor vil vi, selv om vi altid har forsvaret medlemsstaternes eksklusive ansvar for energispørgsmål, som er et strategisk område af for stor betydning til at blive styret af eurokrater, støtte det bedste af to onder, som er den løsning med "effektiv adskillelse", der bl.a. foreslås af Frankrig og Tyskland. Vi skal endvidere stemme imod de tekster, hvor vi er grundlæggende uenige med synspunkterne.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg kunne kun stemme for betænkningen. At sige ja til større liberalisering af elektricitetsmarkedet er at sige ja til et mere retfærdigt, konkurrencedygtigt og mere gennemsigtigt marked.

Det er imidlertid ikke kun det vigtige aspekt af betænkningen, hvor der fokuseres på forbrugeren, som glæder mig. Med stigende energipriser og mangel på konkurrence i nationale markeder er der fare for at øge antallet af borgere, som ikke har adgang til energi. Jeg kan derfor tilslutte mig de sociale spørgsmål, der rejses, f.eks. konceptet om "energifattigdom", som defineres for første gang, og øget fokus på betydningen af, at medlemsstaterne udvikler nationale planer, der dækker alle borgere.

På grund af den nuværende situation på de nationale energimarkeder i EU er det uacceptabelt, at et selskab både skal eje elnettet og være ansvarlig for eltransmissionen og dermed i realiteten have monopol, da det dermed kan blokere adgangen til markedet for nye operatører, der i mange tilfælde er mere konkurrencedygtige.

I betænkningen identificeres således behovet for at fremme gennemsigtigheden og konkurrencen i energisektoren og samtidig beskytte forbrugeren effektivt imod konsekvenserne af et lukket og ufleksibelt marked.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg kunne kun stemme for betænkningen. At sige ja til fremme af liberalisering af elektricitetsmarkedet er at sige ja til et mere retfærdigt, konkurrencedygtigt og mere gennemsigtigt marked.

Det er imidlertid ikke kun det korrekte aspekt af betænkningen, hvor der fokuseres på forbrugeren, som glæder mig. Med stigende energipriser og mangel på konkurrence i nationale markeder er der fare for at øge antallet af borgere, der ikke har adgang til energi. Jeg kan derfor tilslutte mig de sociale spørgsmål, der rejses, f.eks. konceptet om "energifattigdom", som defineres for første gang, og øget fokus på betydningen af, at medlemsstaterne udvikler nationale planer, der dækker alle borgere.

På grund af den nuværende situation på de nationale energimarkeder i EU er det uacceptabelt, at et selskab både skal eje elnettet og være ansvarlig for transmissionen af elektricitet og dermed i realiteten have monopol, da det dermed kan blokere adgangen til markedet for nye operatører, der i mange tilfælde er mere konkurrencedygtige.

I betænkningen identificeres således behovet for at fremme gennemsigtigheden og konkurrencen i energisektoren og samtidig beskytte forbrugeren effektivt imod konsekvenserne af et lukket og ufleksibelt marked.

Betænkning af Alejo Vidal-Quadras (A6-0228/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette er en anden del af den tredje pakke med foranstaltninger til liberalisering af energimarkederne i EU som opfølgning på de henstillinger, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet i juni 2007. Ordføreren kan tilslutte sig følgende: Indførelse af større og mere uafhængige beføjelser for de regulerende myndigheder, større krav om gennemsigtighed på markedet, bedre rammer for samarbejde på europæisk plan mellem nationale regulerende myndigheder og mellem transmissionssystemoperatører, fremme af yderligere udvikling af sammenkoblingskapacitet blandt medlemsstaterne og forslaget om adskillelse af ejerskab som det mest effektive, men ikke det eneste, middel til at fremme investeringer og undgå diskrimination over for nye operatører på markedet.

EU har med andre ord gennemtrumfet privatisering af en sektor, der er strategisk for den økonomiske udvikling, og forsøger nu at træffe foranstaltninger til håndtering af de alvorlige problemer, der er opstået som følge af de økonomiske grupper, som har overtaget sektoren. Derfor rejser ordføreren selv nogle spørgsmål om den frivillige gennemførelse af kodekser og regler med argumenter for, at disse skal være obligatoriske.

Der er dog ingen, som vil indrømme, at den rigtige løsning vil være at bevare en stærk offentlig sektor på energiområdet, og derfor har vi stemt imod betænkningen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) E.ON og RWE har ikke blot trukket sig ud af transmissionsnettene efter pres fra Kommissionen. I lyset af de regnskabsmæssige adskillelser, der er sket indtil dato, har netadgangen i vid udstrækning mistet sin strategiske funktion til udelukkelse af nye konkurrenter. Der er overalt i Europa et enormt behov for at investere i kraftværks- og netinfrastrukturen, der til dels er årtier gammel. Som erfaringerne fra den radikale jernbaneprivatisering i England viser, har finansielle investorer ikke megen interesse i en sikker infrastruktur. Under visse omstændigheder kunne de nye netadgangsbestemmelser, man nu tilstræber, have den samme effekt. Af denne årsag har jeg stemt imod betænkningen af Vidal-Quadras.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Ordføreren har forberedt en meget god og grundig betænkning.

Jeg tror, at Parlamentets forslag i sin nuværende form vil muliggøre, at arbejdet på EU's energimarked kan fortsætte. Jeg er sikker på, at det vil vise sig at være muligt at nå til enighed om alle grænseoverskridende spørgsmål.

Betænkning af Giles Chichester (A6-0226/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette er endnu en del af energipakken, der omhandler oprettelsen af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder, som passer i en global strategi, og som er defineret af Kommissionen og Rådet, med henblik på liberalisering og regulering af energisektoren, som de har kaldt "energipakken".

Strategien er altid den samme. Først privatiseres den offentlige sektor. Så opstår problemerne, og der oprettes regulerende myndigheder og nye bureaukratier, og de store selskaber opnår øget kontrol over situationen i hver enkelt medlemsstat.

Ifølge ordføreren (fra PPE-DE-Gruppen) skal Kommissionens forslag være mere vidtrækkende, og agenturet skal have større uafhængighed og flere beslutningsbeføjelser. Fastlæggelsen af standarder, kodekser, markedsregler og endda beslutninger truffet af de øverste myndigheder, der tjener interesserne i de økonomiske grupper, er et tilbagevendende argument. Agenturet vil være en overnational institution med beføjelser på et strategisk område - nemlig energiområdet - som har en betydning for alle sektorer i samfundet.

Konsekvenserne af indgriben i den enkelte medlemsstats politiske strategi og økonomi kan være alvorlige. Derfor stemmer vi imod betænkningen.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Energimarkederne bliver mere og mere paneuropæiske, og det foreslåede agentur for samarbejde med energimyndigheder vil spille en vigtig rolle i udviklingen af markederne. Agenturet skal have tilstrækkelige beføjelser til at opfylde målsætningerne, og jeg støtter betænkningen, der sikrer disse beføjelser og samtidig garanterer de nationale myndigheders uafhængighed.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Ordføreren har forberedt en meget god og grundig betænkning.

Jeg tror, at Parlamentets forslag i sin nuværende form vil muliggøre, at arbejdet på EU's energimarked kan fortsætte. Jeg er sikker på, at det vil vise sig at være muligt, at nå til enighed om alle grænseoverskridende spørgsmål.

Betænkning af Francesco Ferrari (A6-0081/2008)

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Antallet af ulykker, hvor fodgængere er involveret, steg sidste år med 5,7 % i Polen, og antallet af ulykker, hvor cyklister var involveret, steg med betragtelige 16,8 %. Jeg støtter hr. Ferraris betænkning og mener, at det er væsentligt at øge sikkerhedskravene. Ikke desto mindre skal vi også huske på, at prisen for at gøre dette ikke udelukkende skal betales af køretøjsejere.

Jeg repræsenterer voivodskabet Lillepolpen, som har det laveste ulykkestal i landet ved 7/100. Ikke desto mindre er der mange ulykkes-"sorte huller" på grund af overdreven trafiktæthed og uhensigtsmæssig infrastruktur af vejene.

  Francesco Ferrari (ALDE), skriftlig. - (EN) Jeg betragter betænkningen som endnu et skridt i retning af at beskytte fodgængerne i EU imod de mange skader og dødsfald, der forårsages af trafikulykker. Faktisk er der 40.000 borgere, som dør hvert år.

Bedre bildesign og -systemer, herunder fodgængernes "sammentrykningszoner" foran bilen, er positive tiltag, som vi skal glæde os over. Fjernelse af safarigitre på køretøjer, som ikke er nødvendige eller beregnet til køretøjer som f.eks. ikkelandbrugsrelaterede køretøjer, er et andet eksempel på, hvordan EU kan være konsekvent vedrørende fodgængervenlige forbedringer.

Jeg vil støtte disse to punkter i afstemningen, og jeg betragter det som helt afgørende for alle fodgængere i EU, at der ydes en større indsats for at forbedre sikkerheden for fodgængere.

  Neena Gill (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for betænkningen, da jeg støtter udviklingen af passive og aktive sikkerhedssystemer, der kan mindske konsekvenserne af trafikulykker, der involverer fodgængere og andre bløde trafikanter. Selv om der er flere faktorer, som spiller ind ved ulykker (hastighed, menneskelige fejl), skal køretøjerne være udformet, således at de minimerer trykket fra påkørslen ved en ulykke. Jeg støtter betænkningen, hvori man henstiller til, at der fastlægges minimumskrav til konstruktion og funktion af køretøjer og systemer til frontal beskyttelse.

Jeg mener dog, at betænkningen burde omfatte den store mulighed for at samarbejde med udviklings- og vækstlande, idet hovedparten af fatale trafikulykker, ca. 70 %, finder sted i udviklingslandene. Fodgængerne udgør 65 % af dødsfaldene, og 35 % af dødsfaldene blandt fodgængerne er børn. Alene i et land som Indien sker hele 10 % af de samlede fatale trafikulykker i verden.

EU skal dele sin ekspertise med udviklingslandene i forbindelse med indsamling og analyser af data om trafikulykker samt udvikling af aktive og passive sikkerhedssystemer. Det vil være hensigtsmæssigt at overføre teknologi fra EU til udviklingslandene, som kan mindske antallet af trafikulykker og konsekvenserne for trafikanterne.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg ønsker at fremhæve betydningen af betænkningen og ønske ordføreren tillykke med resultatet. Det er et faktum, at der hvert år dør 8.000 trafikanter i EU. Ofrene er hovedsageligt fodgængere og cyklister. Yderligere 300.000 mennesker kommer til skade. Denne situation involverer personlige tragedier og har endvidere betydelige sociale og økonomiske konsekvenser. Derfor bør EU's foranstaltninger til at øge beskyttelsen af fodgængere og andre bløde trafikanter imod skader som følge af kollisioner med motorkøretøjer hilses velkommen.

Fra oktober 2005 og i henhold til de gældende bestemmelser skal visse køretøjer bestå en række præstationstest i to faser, der bygger på anbefalingerne fra Det Fælles Forskningscenter. Derudover foreslår EU at pålægge betydeligt strengere testkrav for motorkøretøjer, der er markedsført på det europæiske marked efter 2010. Betænkningen, som vi drøfter, indeholder forslag om at sammenkæde aktive og passive sikkerhedsforanstaltninger og indføre antikollisionssystemer i fremtiden. Der findes endnu ikke noget effektivt antikollisionssystem for fodgængere på markedet, og Kommissionen har derfor helt korrekt opfordret industrien til at udvikle et sådant system. Jeg er endvidere enig med ordføreren i, at de tekniske muligheder for at sikre højere passive sikkerhedsstandarder konstant skal overvåges ligesom mulighederne forbundet med øgede sikkerhedskrav.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hvert år er der fodgængere og cyklister, som dør eller kommer til skade i trafikulykker i Europa. Den europæiske lovgivning har spillet en vigtig rolle i nedbringelsen af dødsulykker og skader, men det er vigtigt, at standarderne er opdaterede. Forslagene på dette område hilses velkommen, og jeg har derfor stemt for Ferrari-betænkningen.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Statistikkerne for EU's trafikulykker er alarmerende. Det beregnes, at der hvert år er op imod 8.000 bløde trafikanter, fodgængere og cyklister, som dør, og 300.000, der kommer til skade. Op imod 80 % af alle trafikulykker sker i byer og landsbyer, hvor hastighedsbegrænsningen er mellem 40-60 km/t. Dette viser, at ikke blot hastigheden, men også kvaliteten af vejinfrastrukturer og især køretøjernes sikkerhed, kan være blandt årsagerne til trafikulykker.

Opfordringer til at benytte den offentlige transport, spadsere eller cykle som alternativer til anvendelse af bilen skal suppleres med foranstaltninger, der har til formål at mindske antallet af skader. På nuværende tidspunkt findes der ikke noget antikollisionssystem på markedet, som er effektivt nok til at identificere fodgængere eller andre bløde trafikanter i tide.

Jeg bifalder og har stemt for betænkningen udarbejdet af ordføreren, Francesco Ferrari, om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter. Den europæiske bilindustris ambition skal være at sælge biler, der ikke kun er teknisk meget avancerede og meget lidt forurenende, men også meget sikre.

For at garantere et højt sikkerhedsniveau under alle omstændigheder bør obligatorisk montering af aktive bremseassistentsystemer i alle nye køretøjer fra 2009 som foreslået i Kommissionens forslag supplere og ikke erstatte passive sikkerhedssystemer på højt plan.

Denne forordning vil medvirke til at forbedre sikkerheden for alle trafikanter.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vejsikkerhed er en prioritet i den europæiske transportpolitik, en prioritet for de politiske beslutningstagere og et vigtigt punkt for alle borgere i kampen mod de tragedier, der desværre stadig og alt for ofte finder sted på vejene i Europa. Ferrari-betænkningen har til formål at fremme EU's krav på sikkerhedsområdet og dermed forbedre sikkerheden for fodgængerne. Vi må derfor ikke tøve, når det drejer sig om at kræve maksimal støtte og de bedste instrumenter til at garantere sikkerheden på vores veje. Det er især af afgørende betydning, at lovgivningsarbejdet fortsat er så målrettet som muligt, og at de foranstaltninger, der træffes, overvåges løbende og vurderes for at sikre, at der hurtigt opnås nødvendige fremskridt for at forhindre yderligere tragedier. Vi bifalder forsøget i betænkningen på at identificere måder, hvorpå man kan indhente den tabte tid og sikre, at de foreslåede forebyggelsessystemer er de mest korrekte og relevante for ofrene for kollisioner med motorkøretøjer.

Endelig er det vores opgave, ikke mindst fordi detaljerne er vigtige, at sikre, selv på de mere tekniske områder, at den lovgivning, som vi fastlægger, yder den bedst mulige beskyttelse for vores borgere.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer for hr. Ferraris betænkning. Jeg er enig i betænkningens målsætning om at styrke EU-kravene for at forbedre sikkerheden for fodgængere og andre bløde trafikanter i tilfælde af skader på grund af sammenstød med et motorkøretøj.

Jeg mener, at det både ud fra et tidsmæssigt og teknisk perspektiv er muligt at opnå hurtige fremskridt i forbindelse med design og gennemførelse af relevante midler til at tilpasse køretøjer. Jeg bifalder især indførelsen af obligatorisk montering af aktive bremseassistentsystemer i alle køretøjer, som vil medvirke til at mindske antallet af sammenstød mellem køretøjer og fodgængere.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser betænkningen velkommen, da formålet er at styrke den eksisterende lovgivning og endnu en gang forsøge at forbedre vejsikkerheden med fokus på sikkerheden for cyklister og fodgængere. Hvert år er der 8.000 mennesker - fodgængere og cyklister - som dør, og 300.000, som kommer til skade på vejene i EU.

Et stort antal af disse ofre kan undgås enten ved hjælp af bedre køretræning eller bedre design af motorkøretøjer. Indførelsen af bremseassistentsystemer, bedre præstationstest og kortere gennemførelsesperiode vil alt sammen bidrage til at mindske de ulykker, der sker på vores veje hvert år.

Det glæder mig især, at det dødsensfarlige udstyr, som kaldes safarigitre, nu skal igennem samme præstationstest på de køretøjer, hvorpå de skal monteres, selv om jeg stadig vil arbejde på at forbyde safarigitre fuldstændigt.

Jeg ønsker at takke ordføreren for betænkningen, og jeg ser frem til en hurtig konklusion med Rådet om dette emne.

  David Sumberg (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg ønsker at forklare, hvorfor jeg har stemt, som jeg gjorde, i forbindelse med Francesco Ferraris betænkning om beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter.

Selv om jeg støtter mange fornuftige punkter i betænkningen, da alle ønsker at reducere det chokerende antal dødsulykker og skader på vores veje, er der i betænkningen fastsat en meget hurtig tidsplan for gennemførelsen, som efter min opfattelse ikke er mulig at følge.

Der foreslås nogle ret radikale krav, og derfor vil byrden være for stor for industrien, hvis forslagene skal føres ud i livet for hurtigt.

I en tid med recession skal vi alle huske, at vores vælgere skal beskytte deres arbejdspladser, og lovgivning, der fastsættes for hurtigt, kan ofte være til skade for målsætningen.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter (2007/0201).

På nuværende tidspunkt findes der ikke noget antikollisionssystem på markedet, som er effektivt nok til at identificere fodgængere eller andre bløde trafikanter i tide, og som samtidig opfylder alle de nødvendige betingelser. Jeg deler ordførerens synspunkt om, at man skal prioritere indførelsen af tiltag til reduktion af antallet af skaber og især antallet af dødsulykker blandt fodgængere og andre bløde trafikanter. Det bør understreges, at de ændringsforslag, der er stillet, har til formål at stramme op på bestemmelserne i forordningen, hvor det er muligt. Jeg har stemt for betænkningen, idet jeg mener, at det er vigtigt at overvåge både udviklingen af teknologi til sikring af effektiv beskyttelse og overveje muligheden af at fastsætte strammere regler på området for passiv sikkerhed i forbindelse med konstruktion af køretøjer.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Fodgængere og cyklister er ofte involveret i trafikulykker. Det er en stor udfordring for bilindustrien at beskytte fodgængeres og cyklisters liv.

Et elektronisk fodgængerbeskyttelsessystem er en fremragende løsning. Med dette system vil der være mindre alvorlige konsekvenser af sammenstød med køretøjer. Takket være dette system vil den forreste del af køretøjet absorbere påkørslens kraft og dermed mindske ofrenes skader.

En anden vellykket metode til sikring af beskyttelse af fodgængere er monteringen af en aktiv kølerhjelm, der er installeret i C6. I det øjeblik en fodgænger rammes, hæves kølerhjelmen automatisk. Takket være en kollisionsdetekteringssensor og en detoneringsmekanisme hæves kølerhjelmen 65 mm på 0,40 sekunder. En separat mekaniske sørger for, at kølerhjelmen forbliver hævet trods påkørslens kraft, således at den energi, der skabes, absorberes. I tilfælde af let påkørsel ydes der beskyttelse med en del, der er monteret med en støddæmper.

Alle køretøjer skal gennemgå så mange prøver som muligt for at forbedre sikkerheden på vejene i EU.

Betænkning af József Szájer (A6-0088/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen indeholder nogle positive ændringer til den almindelige procedure mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet. Med artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF med ændringer blev der indført en ny forskriftsprocedure med kontrol i forbindelse med generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i en basisretsakt, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 251 i traktaten, bl.a. ved at slette nogle af de pågældende elementer eller ved at supplere instrumentet med nye ikkevæsentlige elementer.

I opfølgningen af screeningen af den eksisterende lovgivning og de igangværende procedurer har Kommissionen bl.a. fremlagt det foreliggende forslag, som omfatter 59 retsakter, der skal tilpasses til den nye forskriftsprocedure med kontrol.

I sin afgørelse af 12. december 2007 udpegede Formandskonferencen Retsudvalget som korresponderende udvalg og de specialiserede udvalg som rådgivende udvalg for denne "komitologitilpasning". Udvalgsformandskonferencen fastsatte den 15. januar 2008 de nærmere vilkår for samarbejdet mellem Retsudvalget og de øvrige berørte udvalg. Den foreliggende betænkning indeholder et begrænset antal ændringsforslag, der blev foreslået af andre udvalg i form af skrivelser.

Betænkning af Gerardo Gaelote (A6-0213/2008)

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for hr. Galeote Quecedos betænkning om forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af autonome kontingenter i den fælles toldtarif ved indførsel af visse fiskevarer til De Kanariske Øer.

I betænkningen foreslås det at ophæve den fælles toldtarif ved indførsel af visse fiskevarer til De Kanariske Øer i perioden 2007-2013. Det skal bemærkes, at de bestemmelser, der berøres af forslaget, udløb den 31. december 2006. Forslaget om åbning og forvaltning af toldfri toldkontingenter er i tråd med EF-traktatens artikel 299, stk. 2, om særlige foranstaltninger til støtte for regionerne i den yderste periferi.

Jeg har derfor stemt for betænkningen, da jeg mener, at De Kanariske Øers usædvanlige geografiske beliggenhed i forhold til forsyningen af visse fiskevarer, som er vigtige for det hjemlige forbrug, indebærer yderligere omkostninger for sektoren. Dette naturlige handicap kan bl.a. afhjælpes med midlertidig suspension af toldsatserne ved indførsel af de pågældende varer fra tredjelande.

Betænkning af Anneli Jäätteenmäki (A6-0076/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg har stemt for Jäätteenmäki-betænkningen om Den Europæiske Ombudsmands statut.

Som medlem af Udvalget for Andragender i Europa-Parlamentet har jeg selv oplevet, at et meget stort og stigende antal borgere henvender sig til EU-institutionerne for at klage over medlemsstaternes mangelfulde opfyldelse af EU-bestemmelserne.

De andragender, der fremlægges for Parlamentet og undersøges af de ansvarlige udvalg, opfylder ofte ikke betingelserne for behandling. Jeg ønsker i denne sammenhæng at nævne, at Den Europæiske Ombudsmands kontor skal arbejde hårdere og bedre med ekstern kommunikation med borgerne. Alt for ofte er den almindelige borger ikke engang klar over ombudsmandens eksistens, som potentielt er et middel til en mere funktionel og effektiv forbindelse med EU-institutionerne. Den statut, som vi stemmer om i dag, omfatter nye mekanismer til at fremme effektiviteten af ombudsmandens arbejde. Det vil være op til medlemmerne af Parlamentet at overvåge resultaterne.

  Lydie Polfer (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg støtter initiativbetænkningen fra fru Jäätteenmäki om Den Europæiske Ombudsmands adgang til oplysninger og behovet for et klarere og mere præcist regelsæt på dette område, som behandles i betænkningen.

Ifølge teksten skal de forskellige EU-organer og -institutioner give ombudsmanden de oplysninger, som han udbeder sig, hvor det i øjeblikket forholder sig således, at et dokument kan afvises, hvis det indeholder fortrolige oplysninger.

Ligeledes skal forpligtelsen for ansatte til at aflægge vidneforklaringer "efter instrukser fra deres administrationer" ophæves, hvorimod de pågældende ansatte efter bedste overbevisning skal tale sandt.

Fru Jäätteenmäkis forslag har til formål at styrke offentlighedens tillid til Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter, og forslagene bør derfor gennemføres.