Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 18. juni 2008 - Strasbourg EUT-udgave

11. Indsatsen over for de stigende oliepriser (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om indsatsen over for de stigende oliepriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Rådet er klar over de stigende prisers betydning for borgerne i EU og deres negative effekt på hele EU's økonomi. Derfor har Rådet behandlet dette spørgsmål på sine seneste møder. I forbindelse med de høje fødevarepriser vil spørgsmålet blive drøftet også af stats- og regeringscheferne på deres møde, der begynder i morgen. Analyser af årsagerne til de høje oliepriser viser, at der sker komplekse, strukturelle ændringer i udbuddet af og efterspørgslen på olie i den globale økonomi. På kort sigt er det usandsynligt, at olieproduktionen kan holde trit med den fortsat stærke efterspørgsel i udviklingsøkonomierne. Da årsagerne til de høje oliepriser blev fint forklaret i Kommissionens rapport i sidste uge, vil jeg ikke gøre nærmere rede for dem.

EU oplever virkningerne af disse ændringer i oliepriserne i form af højere inflation, højere husholdningsudgifter, problemer i landbrugs- og fiskerisektorerne, på transportområdet og i forskellige industrier. Ud fra den antagelse, at årsagerne til olieprisstigningerne er af strukturel karakter, og at tendenserne sandsynligvis vil fortsætte fremover, har Unionen brug for at finde langsigtede løsninger. I forbindelse med fremme af konkurrencedygtighed på energimarkederne og af forbedringer på oliemarkederne med hensyn til gennemsigtighed er der behov for især at fokusere tiltagene mod yderligere støtte til energieffektivitet og spredning af energiforsyning.

Hvad angår energieffektivitet vil jeg gerne minde om, at Rådsmødet i marts 2007 krævede øget energieffektivitet, så målet om besparelser på 20 % inden 2020 kan nås. Direktivet om effektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester, der blev vedtaget i 2006, har bidraget til at opnå dette mål. Men vi kan ikke opnå alt ved lovgivning. Husstandene og virksomhederne kunne yde et betydeligt bidrag ved at agere mere rationelt, hvilket Rådet og Parlamentet kunne tilskynde til gennem en stadig bevidstgørelse.

Den anden afgørende foranstaltning er indsatsen for at sprede energiforsyningen. Jeg vil gerne minde om, at i denne sammenhæng vedtog Rådsmødet i foråret sidste år en handlingsplan for en EU-energipolitik. Heri er der fastlagt et bindende mål om en andel på 20 % vedvarende energi i det generelle energiforbrug i EU inden 2020. Alt dette nævner jeg, fordi jeg ønsker at understrege, at Unionen allerede har vedtaget nogle foranstaltninger, der skulle kunne bidrage til at reducere følsomheden i EU's økonomi over for voldsomme olieprisstigninger. De nuværende politikker skal nødvendigvis opgraderes fremover.

Under drøftelsen af olieprisstigningerne på sit seneste møde gentog Økofinrådet bl.a. Manchester-aftalen, der blev vedtaget i september 2005. I henhold til denne aftale skulle det undgås at foretage skattemæssige eller andre politiske indgreb som reaktion på høje oliepriser, fordi de forvrænger konkurrenceevnen og forhindrer en nødvendig tilpasning med økonomiske midler. Foranstaltninger, der kan overvejes som middel til at lette virkningen af de høje oliepriser for de fattigste dele af befolkningen, bør være kortsigtede og målrettede, og det bør undgås, at deres virkning virker forvrængende. De stigende brændstofpriser blev også drøftet i sidste uge af G8-finansministrene, der repræsenterer de mest udviklede lande. De understregede bl.a., at forhøjede priser på olie og fødevarer er et globalt problem, og at der derfor bør søges løsninger på internationalt plan.

Jeg vil også gerne nævne, at på AGEX-Rådets møde i denne uge, i mandags, godkendte vi 18-månedersprogrammet for de tre næste formandskaber. Deres arbejde i Rådet vil omfatte mange opgaver, der er fokuseret på effektivt at tackle spørgsmålet om høje fødevare- og oliepriser.

Lad mig afslutningsvis sige, at for at kunne tackle de førnævnte udfordringer har vi brug for koordinerede politikker, inden for EU og på internationalt plan. Vi skal være omhyggelige med ikke at skabe nye ubalancer og problemer med disse politikker. Når vi fortsætter med at behandle disse brændende spørgsmål, ser vi også frem til et konstruktivt samarbejde fra Parlamentets side, især når de nødvendige lovforslag skal drøftes.

 
  
MPphoto
 
 

  Andris Piebalgs, kommissionsmedlem. - (EN) Fru formand! For mig begynder hver dag med et rutinetjek af oliepriserne, og på det seneste er nyhederne mere eller mindre gået i én retning: Oliepriserne bliver højere og højere. I de seneste tre år er oliepriserne i US-dollars mere end tredoblet. I EU er det let at forstå de høje olieprisers nuværende og mulige indvirkning på vores økonomier og borgere, idet 37 % af energiforbruget dækkes af olie.

Vores egen produktion er i konstant tilbagegang - omend den stadig er betydelig - men der har været tilbagegang siden slutningen af 1990'erne. En fortsat importstigning betyder derfor stor afhængighed af olie, og det beløb, vi betaler for at købe energiressourcer, stiger hele tiden.

Det påvirker vores borgere og virksomheder direkte. Øgede oliepriser skaber inflation, og den virkning kan mærkes allerede. Energiens bidrag til en stigning i prisindekset i fjerde kvartal 2007 var i gennemsnit 0,8 % i euroområdet. Det betyder direkte og mærkbare virkninger for husstandene og mange økonomiske sektorer, ikke mindst dem, der ikke kan sende energiprisen videre til slutforbrugeren.

Stigningen i priserne på motor- og opvarmningsbrændstoffer for husstandene mellem april 2007 og april 2008 oversteg langt den gennemsnitlige stigning i forbrugerpriserne. F.eks. steg priserne på transportbrændstoffer i gennemsnit 12,7 % mod en gennemsnitlig inflation på 3,6 %. Vores mest sårbare borgere er igen blandt dem, der er hårdest ramt.

Allerede tilbage i september 2005 talte jeg til Dem om stigende oliepriser, og jeg fremlagde en fempunktsplan. Siden da har vi udarbejdet en hel række nye forslag for at begynde at imødegå udfordringen med høje og stigende oliepriser, forslag om energieffektivitet, biler, brændstofkvalitet, vedvarende energi. Som et resultat af disse politikker kan vi forvente et gradvist fald i olieforbruget i EU i de kommende år. I de seneste tre år har vi set et omtrent mere eller mindre stabilt forbrug og et begyndende skift til renere og mere effektiv transport, hvor der bruges vedvarende energikilder.

Der skal gøres mere, og vi bør absolut ikke undervurdere de problemer, vores borgere har på grund af de høje energipriser, især de mest sårbare husstande såvel som mange virksomheder, men dette giver allerede et godt grundlag for, at vi kan videreudvikle det bedst mulige politiske svar på udfordringen. At oliepriserne er vedblevet at stige betyder bestemt ikke, at vores politikker er mislykkedes. Jeg er overbevist om, at uden vores ambitiøse mål på klima- og energiområdet ville situationen være endnu vanskeligere. Den seneste udvikling viser dog klart, at vi er nødt til yderligere at optrappe vores bestræbelser.

Jeg vil nu gerne anstille nogle betragtninger over de langtidsfaktorer, der påvirker oliemarkedet. Sagt helt enkelt er vi på vej væk fra æraen med billig olie og billig energi generelt set. Den globale energiefterspørgsel er voksende, og Det Internationale Energiagentur anslår, at det måske vil stige med mere end 50 % inden 2030. I særdeleshed forbruger vækstøkonomierne mere og mere energi.

På den anden side er det langtfra klart, om der vil være en tilstrækkelig olieproduktion til at dække den globale efterspørgsel. Eksperter siger, at geologisk set er der stadig ressourcer nok i undergrunden til de næste 40-50 år. Som Det Internationale Energiagentur har fremført, er det langtfra sikkert, at de producerende lande kan eller vil optrappe produktionen for at imødekomme den tilsyneladende uundgåelige og på lang sigt fortsat stigende, globale efterspørgsel på olie.

Æraen med billig energi er forbi, på et tidspunkt, hvor vi på grund af klimaændringerne under alle omstændigheder har en absolut forpligtelse over for kommende generationer til at skifte til rene, CO2-fri energikilder til opvarmnings-, kraft- og transportformål. Det er den udfordring, vi står over for. Den kræver et klart svar. Men før jeg berører de langsigtede og mellemlangsigtede foranstaltninger, vil jeg gerne nævne nogle kortsigtede tiltag, der skal afbøde virkningen for forbrugerne.

Virkningerne for de mest sårbare grupper skal mildnes på kort sigt, om nødvendigt via sociale tiltag. Det kan være berettiget og nødvendigt med støtte til de fattigste husstande, men den skal være målrettet. Samtidig bør vi være meget forsigtige med hensyn til ændringer i skattesystemet. Erfaringen viser, at sådanne tiltag, der på mange måder er politisk meget attraktive, kun vanskeliggør den langsigtede overgang med hensyn til at tackle de høje energipriser og begrænse CO2-emissionerne. Det er langt bedre at sætte hjælpen ind dér, hvor der faktisk er mest brug for den.

Hvad angår en yderligere udvikling af EU's langsigtede måde at gribe udfordringen an på, betragtes vores nuværende energipolitikker af mange som førende i verden. Kommissionen har altid fastholdt, at dens nylige klima- og energipakke indeholder kombinerede mål for bæredygtighed, forsyningssikkerhed og konkurrencedygtighed, en kendsgerning, der bliver tydeligere dag for dag.

Lad mig minde om nogle detaljer i de væsentligste elementer i disse politikker, som allerede er på plads, eller som undersøges her i Parlamentet: Direktivudkastet, der garanterer 20 % vedvarende energi i vores endelige energiforbrug inden 2020. De nye regler om at udvide og styrke EU's emissionshandelssystem (ETS) til sikring af, at vi overholder vores mål om en drivhusgasreduktion på 20 % inden 2020, og hvorunder vi indarbejder ETS som lokomotiv for forandring. Forslaget om at reducere CO2-emissioner fra biler og direktivet om brændstofkvalitet, i kraft af hvilke olieleverandørerne vil være forpligtet til gradvist at reducere forbruget af CO2 og energi ved de produkter, de sælger. Og, vigtigst af alt, handlingsplanen for energieffektivitet, der dækker alle sektorer på alle niveauer, fra det internationale partnerskab for samarbejde om energieffektivitet til borgmesterkonventet på lokalt plan, til specifikke foranstaltninger som f.eks. mærkning af forbrugsgoder eller krav til bygningers energieffektivitet.

Praktisk taget alle de tiltag, der er nævnt i handlingsplanen for energieffektivitet, er rentable ved 60 amerikanske dollars pr. tønde olie.

Det er en begyndelse, men vi er nødt til at gøre mere. Kommissionen vil derfor fortsætte arbejdet på internationalt niveau, herunder især en konstruktiv dialog mellem de største olieproducerende og olieforbrugende lande, som f.eks. mødet i Jeddah i Saudi-Arabien, der finder sted i denne uge, eller EU-OPEC-dialogen i næste uge. Den vil nøje undersøge, hvordan oliemarkederne i EU fungerer, og komme med forslag til eventuel yderligere politisk handling i den anden strategiske energiredegørelse senere i år. Den vil hjælpe de olieimporterende udviklingslande med at afbøde de kortsigtede virkninger af de høje brændstof- og fødevarepriser og tilvejebringe strukturelle forbedringer med hensyn til deres energieffektivitet og brug af alternative brændstoffer. Den vil forestå bestræbelser under et intensiveret fremstød for energieffektivitet.

Det vil forblive min topprioritet. Det betyder bedre lovgivning internt i EU. Det betyder også, at der skal skubbes på for at opnå et mere virkningsfuldt, internationalt partnerskab om energieffektivitet, hvilket blev vedtaget i sidste uge på G8-energiministermødet i Japan på initiativ fra EU.

Den nuværende lovgivning om energieffektivitet og de forbedringer, jeg i de kommende måneder vil stille forslag om vedrørende bygninger, mærkning og mindstekrav til produktstandarder, er virkelig vigtige, men det skal ses som blot ét af mange nødvendige tiltag. Den virkelige udfordring er en effektiv gennemførelse af politikker for energieffektivitet på nationalt, regionalt og lokalt plan i hele EU. Kommissionen vil spille en større rolle ved at hjælpe medlemsstaterne med at tackle denne udfordring.

Jeg vil nævne biobrændstoffer, fordi dette spørgsmål ofte drøftes. I direktivudkastet om vedvarende energi forklarer vi Rådets forpligtelse således, at det skal sikre, at 10 % af transporten i EU i praksis og inden 2020 sker med vedvarende brændstof. Det skal bemærkes, at disse 10 % kan dækkes af biobrændstoffer eller elektricitet fra vedvarende kilder eller ved at øge energieffektiviteten i transportflåden.

Jeg er overbevist om, at EU kan og skal skabe de biobrændstoffer, det bruger, på en bæredygtig og ansvarlig måde, så det ikke påvirker den globale fødevareproduktion. Det kan gøres på en bæredygtig måde ved at udnytte tidligere braklagt landbrugsjord i EU, forbedre landbrugsudbytter på en bæredygtig måde, investere i teknologi til produktion af andengenerations-biobrændstoffer og samarbejde med udviklingslande for at sikre, at biobrændstofferne kompletterer fødevareproduktionen og ikke erstatter den. Med en sådan indstilling skal udvikling af alternative og rene transportbrændstoffer være en del af EU's svar på de udfordringer, oliepriserne og klimaændringerne giver.

EU skal fortsætte sin internationale indsats og sin dialog med sine væsentligste partnere. G8 i sidste uge og Jeddah-mødet om oliepriser denne weekend viser, at spørgsmålet er øverst på den politiske dagsorden. Vi bør udnytte den troværdighed, vi er ved at opbygge, og føre an i den internationale aktion for at udnytte potentialerne ved energieffektivitet og ren energiproduktion globalt set, og for at sikre, at de globale råvaremarkeder kan fungere effektivt og pålideligt.

Aktionen begynder imidlertid hjemme, og en fornyet indsats for vedvarende energi og energieffektivitet er godt ikke kun for klimaet, men også for vores økonomi.

Der er en energifremtid for os alle. Denne fremtid vil højst sandsynligt blive organiseret omkring forskellige produktions-, forbrugs- og adfærdsmønstre. Som ved klimaændringerne er der brug for handling nu, og det er Kommissionen fuldt engageret i.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Fru formand, hr. rådsformand, kommissær Piebalgs, mine damer og herrer! Lad os være lidt fantasifulde. Alle de idéer, der går ud på at sætte en maksimumgrænse for momssatsen, herunder den, der er foreslået af Frankrigs præsident Sarkozy, er værd at overveje og bør undersøges, og jeg vil gerne fremsætte min egen idé.

Olie er et fossilt brændstof med en begrænset levetid, og høje oliepriser er en uigenkaldelig og langsigtet tendens. Det, der forårsager alle problemerne, ud over selve prisstigningen, er imidlertid den pludselige og dramatiske måde, hvorpå enorme udsving i den globale pris pr. tønde råolie påvirker vores økonomier. Jeg gad derfor vide, om ikke EU, uden at skjule de realiteter, der er forbundet med den aktuelle prisforhøjelse, kunne sikre prisstabilitet på årsbasis af hensyn til offentlige budgetdepartementer, herunder især dem, medlemsstaterne driver til deres skattesystemer, og dem, der er oprettet på kommunalt niveau, foruden selskaber og virksomheder, der er involveret i kontraktforhold baseret på prisen på olie, og, mere generelt, almindelige borgere, som skal opstille deres familiebudgetter. Det kunne gøre dem alle bedre forberedt på de væsentlige ændringer, der sker i energisektoren, uden at de lider under et dagligt pres på grund af pludselige udsving i oliepriserne, der opstår som følge af globale valutakurser, spekulation og euro/dollar-pariteten.

Det på denne baggrund, hr. Kommissær, jeg foreslår en undersøgelse af muligheden for at skabe et fællesskabsinstrument, hvis mål skal være at garantere prisen på en tønde råolie i overensstemmelse med den almindeligt anvendte budgetcyklus på ét år. Med et sådant instrument kunne man anvende den finansielle teknik med at købe og sælge optioner på verdensmarkedet, hvilket ville vise sig værdifuldt ved bekæmpelse af spekulation.

I 2005, da prisen var 50 dollars pr. tønde, bad jeg Dem om Deres mening om emnet, kommissær Piebalgs, og De svarede, at det var en interessant idé, i betragtning af at Kommissionen ikke havde magt til at kontrollere råoliepriserne, især fordi oliemarkedet jo er et globalt marked. Jeg er imidlertid nødt til at være insisterende på dette punkt, fordi der med et sådant fællesskabsinstrument, som på lang sigt ville fungere som et spil uden indsatser og på det nærmeste ikke kræve nogen finansiering over hovedet, som minimum ville blive garanteret en undersøgelse - og jeg gentager, at det ikke skal være et middel til at modsætte sig de frie markedslove, som vi er underkastet, men et middel til at kontrollere den pludselighed, hvormed vi får dem påtvunget, og reducere den virkning, stigende oliepriser har i hele priskæden inden for de berørte sektorer. Situationen i fiskeriet, som vi skal forhandle om om lidt, er et udmærket eksempel herpå.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Personligt sætter jeg de to talere fra Rådet og Kommissionen meget højt. Blot tror jeg, at de forslag, som vi har hørt i dag og de sidste dage, kommer for sent og er for tamme. F.eks. forekommer ordet spekulation overhovedet ikke i Kommissionens papir. Ikke fordi det er hovedårsagen til prisstigningerne, men at offentliggøre et papir i dag uden at nævne dette fænomen får jo G8 til at fremstå mere fremskridtsorienteret end Kommissionen!

Hvad angår spørgsmålet om de store fortjenester, der naturligvis heller ikke behandles her, har jeg flere gange appelleret til Dem, hr. kommissær. Hvis der ikke findes nogen muligheder for beskatning, så kunne vi i det mindste via frivillige aftaler sørge for, at en del af disse store fortjenester går til energibesparelser, udvikling af alternative energiformer og forskning på samme måde, som det nu delvist diskuteres i Frankrig. Intet af dette har De talt om i dag, og intet gøres der.

Med hensyn til energibesparelser og forbrugerbeskyttelse er vi i princippet indforstået, blot har Kommissionens forslag været meget tamme. Det har i dag krævet dette parlament og denne vedtagelse i forbindelse med Morgan-betænkningen at udvide forbrugernes rettigheder massivt, netop hvad angår energibesparelser, smart meter osv. Nødvendigheden af de sociale foranstaltninger, som De foreslår, havde man allerede for længe siden klart kunnet påpege.

Vi har i dag diskuteret Irland. Noget, der foruroliger borgerne, er, at der intet kommer fra Bruxelles, der - hvis jeg må have lov til at udtrykke det enkelt - angår deres konkrete bekymringer, at de ikke modtager nogen signaler. Hvad enten det er de små og mellemstore fiskere, eller det angår de socialt svage forbrugere, så ønsker de at høre noget fra Bruxelles, der i det mindste hjælper dem til at klare sig i denne vanskelige situation. Her forventer vi klare signaler fra Kommissionen og Rådet, især i løbet de kommende dage.

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Cappato, for ALDE-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg mener ikke, vi skal gå den vej, hr. Audy har foreslået. Jeg mener ikke, det er vores job at fastlægge foranstaltninger til kontrol af priser. Kommissæren har udstukket en kurs, som EU bør sætte sin energi ind på, nemlig vores udviklingsmodel, der omfatter vedvarende energi og, højst, et påtrængende behov for at gennemgå de fastsatte mål - 20 % for energi, 10 % for transport - for at gøre dem endnu mere ambitiøse og tackle dem inden for en endnu kortere tidshorisont.

Desværre er det, som det fremgår f.eks. af de politikker på gasområdet, vi har stemt om i dag, de nationale regeringer, der er imod en ægte konkurrencepolitik i EU og et mix af energikilder. Det er det, der er problemet. Problemet med spekulation skal naturligvis klares. I realiteten nægter de nationale regeringer her som i andre sammenhænge at afgive egentlig lovgivningsmæssig magt over de finansielle markeder til EU. Imidlertid bør vi ikke på nuværende tidspunkt bede EU om at finde smutveje til at udbedre den skade, nationale politikker har forvoldt. Vedvarende energi og langsigtet strategisk planlægning: Det er, hvad vi kræver, og hurtigere, end det oprindeligt var hensigten.

 
  
MPphoto
 
 

  Claude Turmes, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Jeg vil gerne foreslå tre foranstaltninger.

For det første: Beskat spekulation. Det er utroligt. Vi tynges af udgifter, mens de profitter, der skabes af Total, Eon, Exxon og spekulanter, aldrig har været større. Personligt ville jeg gerne se hr. Juncker, formanden for Økofin-Eurogruppen, omsætte ordene til handling. Vi kan meget let beskatte disse profitter på nationalt niveau og så koordinere det i hele EU, og det er denne indtægt, som vil beløbe sig til millioner af euro, der er det centrale i mit andet punkt.

For det andet: Hvert land skal bruge denne indtægt til at skabe en fond, hvorfra de, der kommer i svære vanskeligheder, kan få dækning, som f.eks. fiskere, lastbilchauffører og et stort antal husstande, som nu finder det svært at betale deres regninger. Ikke ved at subsidiere energi direkte, men ved at hjælpe dem, der er berørt, med at skaffe penge til at betale for den, og mere specifikt ved at forbinde det med energieffektivitet. Det er de mindre velstående i vores samfund, der ikke har penge til at købe køleskabe, der er mere energieffektive. Det er her, vi skal gribe ind.

For det tredje: Som politiske igangsættere er vi nødt til at være ærlige over for de mennesker, vi repræsenterer. Den nuværende krisesituation er ikke et mindre, politisk problem vedrørende olie. Det er en strukturel krise. Vi har en økonomisk model, der er udviklet til én milliard mennesker i middelklasserne i USA, Japan og Europa. Denne økonomiske model er nu ved at blive udvidet til at omfatte millioner af mennesker fra middelklasserne i Kina, Indien, Nigeria, Sydafrika, Mexico og Brasilien. Det iboende problem i modellen er, at den ikke omfatter ressourcer og miljøforurening. Derfor siger jeg til Dem, hr. kommissær, at vi er nødt til at være mere ambitiøse, hvad energieffektivitet angår, og det spørgsmål, jeg ønsker at stille Dem, er som følger: Bør Rådet ikke bede Kommissionen om til september at foreslå en hel pakke af tiltag, der skal udgøre et større EU-initiativ til investering i energieffektivitet?

 
  
MPphoto
 
 

  Gintaras Didžiokas, for UEN-Gruppen. - (LT) Fru formand! En EU-politik for beskatning af energiprodukter blev indført i 1993. Dengang var prisen på en tønde olie 16 amerikanske dollars. I dag, hvor olieprisen er nået op på 140 amerikanske dollars, rejser der sig det spørgsmål, om den nuværende EU-politik for beskatning af energiprodukter kan retfærdiggøres. Borgere og virksomheder i EU betaler langt mere for brændstof, end man gør i andre dele af verden.

Det forholder sig sådan, fordi de ud over moms betaler punktafgifter, og her kræver EU faktisk yderligere en forhøjelse. Vi står her over for et virkeligt paradoks: Jo dyrere brændstoffet bliver, jo flere penge tager regeringerne fra deres borgere. Den bølge af strejker, der er fejet hen over EU, er et klart udtryk for befolkningens stigende utilfredshed med situationen, hvor der ikke træffes nogen foranstaltninger på EU-plan. Det er et endog meget klart signal. Kan vi da undgå at bemærke det eller endda ignorere det?

Synes Kommissionen og Rådet ikke, det er på høje tid med en gennemgang af EU's politik for beskatning af energiprodukter, især med hensyn til punktafgifter, moms og importafgifter? Hvordan kan Kommissionen retfærdiggøre den strenge besked, den sender til folk, nemlig at de skal lære at leve med stadigt stigende brændstofpriser? Har Kommissionen overvejet den mulighed, at de stadigt stigende brændstofpriser kan risikere at underminere borgernes tillid til EU, fordi det ser ud til, at EU blander sig i deres regeringers forsøg på at træffe drastiske foranstaltninger? De fakta, der ligger til grund for undskyldningerne for at undlade eller ikke at ville gøre noget med hensyn til beskatning, er under al kritik.

Det synspunkt, at situationen ikke ville blive forbedret eller endog ville blive forværret, hvis afgifterne blev sænket, er ikke et holdbart argument. Globalt set bliver råolie og olieprodukter købt ikke kun af lande i Europa. Der findes ikke noget, der hedder olie til EU eller ikke til EU. Vi har globale oliepriser. Det forholder sig simpelthen sådan, at EU pålægger højere afgifter på olieprodukter, hvilket vejer tungt på dets borgeres skuldre. Importafgifter begrænser konkurrencen.

Måske ville ændringer i skattepolitikken ikke løse alle problemer, men de ville sætte os i stand til at reagere hurtigere på markedsudviklinger og gøre det lettere at overleve i hårde tider. Er det ikke vigtigt nok? Vi har uden tvivl brug for andre langsigtede tiltag, og jeg bifalder en indførelse af sådanne tiltag, blot har vi brug for afgørende handling. EU-borgerne har ikke brug for fine ord. Det, de har brug for, er de rigtige beslutninger, det gør det muligt at reagere hurtigt på ethvert problem, der måtte opstå. Skattepolitikken, især momspolitikken, er ikke noget, der er dumpet ned fra himlen. Det er nødvendigt at ændre den, når den ikke længere er i tråd med den aktuelle situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Fru formand! Tilgiv mig, men Rådets og Kommissionens holdning var skuffende. Der var ikke andet end ord og ikke antydningen af konkrete tiltag. Vær derfor ikke overrasket over nejet ved folkeafstemningerne i Irland, Frankrig og Holland. Vær ikke overrasket over, at tusindvis af mennesker er oprørte i lande som f.eks. Belgien, hvor der ellers sjældent er demonstrationer.

Hverken rådsformanden eller kommissæren har nævnt profitmageri. Hvad skal vi gøre ved profitmageri? Hvorfor pålægger De ikke skatter? Hvorfor ikke foreslå en EU-koordineret national beskatning, hvor en del af indtægterne skal gå til at støtte vedvarende energikilder, ren energi og energibesparelsesprogrammer?

Desuden, mine damer og herrer i Kommissionen og Rådet, er stigningen i oliepriserne til gavn for statskasserne, fordi de skatter, medlemsstaterne inddriver, stiger tilsvarende. Således rammes de fattigste sociale lag hårdest af inflationen og de høje priser. Inflationen for de fattige er 40-50 % højere end det almindelige inflationsindeks. En del af medlemsstaternes øgede skatteindtægter bør derfor gives som direkte hjælp til de mest sårbare samfundslag. Vi skal handle og ikke bare svømme hen i retorik.

I Deres afsluttende indlæg forventer jeg, at De forklarer os, hvorfor De har været hurtige til at forkaste forslag, der er fremsat af højrefløjsregeringer som f.eks. hr. Sarkozys, men ikke været det, når forslagene har været fremsat af venstrefløjsregeringer. Mener De, at hr. Sarkozy i for høj grad er kommunist? Hvis der kommer noget godt ud af denne krise, hvor der spekuleres i fødevare- og oliepriser, er det, at den enøjede neoliberalismes dage er omme. Det venter vi på, at De også forstår.

 
  
MPphoto
 
 

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Fru formand, hr. rådsformand, hr. kommissær! Vi åbner dagens forhandling på grundlag af en meddelelse, der faktisk er et notat fra Kommissionen om en nødsituation. Dette notat er blevet ændret til en meddelelse som følge af den uro i den offentlige mening, der er opstået på baggrund af den virkelighed, europæerne skal leve med dag efter dag.

På G8 rejste man spørgsmålet om spekulation på oliemarkederne. Vi kender kun alt for godt sandheden i den situation, vi nu er konfronteret med, hvis vi virkelig ønsker at komme til bunds i den, og Claude Turmes berørte dette emne. Oliekrisen, som vi forhandler om, og som volder vores borgere så stor bekymring, er én af faktorerne, ét af tegnene på den anden globaliseringens tidsalder, vi nu er kommet ind i, en tidsalder, hvor de globale ubalancer, vi nu står med, har gjort os magtesløse ved at ryste systemet. Det første bevis på dét var den økonomiske krise i USA, som har bredt sig til vores egne markeder med bemærkelsesværdig hast, og som er fortsat med at få spekulationsboblen til at briste, så ejendomsmarkederne er hærget, hvorefter den er fortsat til varemarkedet, hvor den har indvirket på især oliepriserne og også fødevarepriserne. Den nuværende balance mellem udbud og efterspørgsel på dette specifikke marked gjorde så resten.

Stillet over for denne situation imødegik EU sidste år helt korrekt begivenhederne ved at udfærdige en strategi, som jeg vil beskrive som fire-20-strategien for 2020: 20 % mindre energiforbrug, 20 % mere energieffektivitet og 20 % mere vedvarende energi.

Som altid finder vi imidlertid de samme skavanker lige under overfladen. Ved etableringen af det indre marked glemmer vi, at hvis et sådant indre marked skal være acceptabelt, skal det også have en social dimension. Mens vi ønsker at skabe et indre, europæisk marked for varer og tjenesteydelser, glemmer vi, at vi måske burde tage hensyn til de sociale realiteter i medlemsstaterne. Når vi bestræber os på at give EU en egentlig langtidsstrategi på energiområdet, glemmer vi, at det vil koste noget i overgangsfasen, for nu at bruge en økonomisk term, og at vi, hvis vi bliver spurgt, hvilken slags forbruger der vil blive mest berørt, kan svare, at det vil være dem fra de mindre velbjergede dele af samfundet, dem, der er hårdest ramt af stigningen i brændstofpriserne.

Der er adskillige kategorier, der ofte nævnes i dag, de professioner, der er mest udsatte i kraft af deres daglige arbejdsliv, som f.eks. fiskere og fragtmænd, men bag dem er der også alle lavindkomsthusstandene, som er de første, der lider, hvad angår deres daglige budget, fordi disse familiers beboelses- og transportomkostninger påvirkes umiddelbart af stigningen i brændstofpriserne. Set i et proportionsmæssigt perspektiv påvirker situationen dem langt mere, end den påvirker lommerne hos de spekulanter, der indkasserer fortjenesten fra de forhøjede oliepriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Jelko Kacin (ALDE). - (SL) Fru formand! De hastigt stigende brændstofomkostninger bremser transporten i Europa og i hele verden. Fragtmænd demonstrerer vredt, fiskere kræver kompensation, og transport bliver stadigt dyrere. Omkostningerne bremser bogstaveligt talt transporten af varer. Det mest horrible ved det er, at ved siden af disse priser er olieproduktionsomkostningerne faktisk minimale. Produktionsomkostningerne er bogstaveligt talt ubetydelige.

Den personlige transport er kernen i menneskers frie bevægelighed og en forudsætning for varers frie bevægelighed. Brændstofomkostningerne udgør en voldsom trussel for primært lufttransporten, der omkostningsmæssigt er mest sårbar. Det gælder især for lavprisselskaber, der har gjort det muligt for nye grupper borgere at opdage Europa og verden. Krisen for lavprisselskaberne, som måske rammer os til efteråret, vil ikke kun påvirke turismen, den vil påvirke luftfartsindustrien, finansverdenen og følgelig hele økonomien.

Under sådanne omstændigheder skal EU vise, at det er klar over udfordringerne, og at det tackler dem i praksis. Under disse forhold kan vi med tilstrækkeligt koordinerede tiltag højne EU-institutionernes anseelse og lægge en dæmper på situationen i markederne. I en tid med finansiel og økonomisk krise er der lejlighed for EU til at vise sig som en nyttig, nødvendig og effektiv ramme for vores økonomier, og især at EU-institutionerne er det rigtige og effektive redskab for vores økonomier.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Høje olie- og gaspriser er kommet for at blive, og jeg tvivler meget på, om vi nogensinde igen vil se priser meget under 80 amerikanske dollars pr. tønde. Vesten blev overrumplet og har undervurderet stigningen i det kinesiske og indiske forbrug, underinvesteringen i efterforsknings- og udvindingsteknologier, Saudi-Arabiens manglende evne - eller måske manglende vilje - til som svingproducent at dreje på sine haner, og de geopolitiske risici i lande som f.eks. Venezuela, Nigeria eller Irak.

Hvad er så løsningen, efter min mening? Vi skal selvfølgelig forbruge mindre, investere i vedvarende energi og nye teknologier som biler, der kører på hydrogenbrændstofceller, og se på, om biobrændstoffer samlet set er gode eller dårlige i relation til globale emissioner og fødevareinflation i udviklingslandene.

De medlemmer her i Parlamentet, især på venstrefløjen, som tror, det hele skyldes spekulation, tager fejl, eftersom man ikke kan oplagre fysisk olie i store mængder som spekulant og så hjemtage. Kun USA har kapacitet til at gøre dét.

Endelig bifalder jeg Italiens beslutning om at bygge en atomreaktor, hvilket jeg håber, andre EU-medlemsstater vil efterligne.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Fru formand! Vi vil være nødt til at finde os i, at oliepriserne forbliver høje på lang sigt. EU og medlemsstaterne skal forberede sig på alle eventualiteter. Som kommissær Piebalgs sagde, skal vi investere en hel del mere i udviklingen af miljøvenlige teknologier med lavt forbrug, i vedvarende energi og i etablering af biogasanlæg, sådan som det står i den betænkning, jeg forestod som ordfører. En fokuseret indsats for at spare energi er også vigtig, som f.eks. at forbedre isolering i private hjem. Vi har ingen magiske løsninger, og vi kan ikke tilbageholde energi på vores grænser. Samtidig skal vi imidlertid også finde løsninger på kort sigt. Jeg vil gerne bede Kommissionen om at tillade medlemsstaterne, herunder Ungarn, midlertidigt at sænke punktafgiften på diesel, for USA har en enorm konkurrencemæssig fordel, hvad det angår.

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! En reel løsning på problemet kan utvivlsomt kun opnås med langsigtede tiltag. Nogle vil dog muligvis ikke overleve længe nok til at se resultaterne af disse tiltag. Hvad angår kortsigtede tiltag, har det eneste forslag været hjælp til fattige familier. Men hvis handelen går i stå og transportsystemet, fiskeriet, de små og mellemstore virksomheder og landbruget går fallit, vil kortsigtede tiltag blive nødvendige for en hel del mennesker.

Punktafgifter for brændstof, mineralolie, blev indført i 1992. I 2004 blev skat anvendt på hele energisystemet. Betyder det, at beskatning slet ingen indflydelse har? Beskatning betyder enormt meget, og efter min opfattelse er det meget vigtigt at reducere punktafgiften, indtil der er gennemført langsigtede tiltag.

Og endelig - hydrogen er ikke blevet nævnt som en ny (eller vedvarende) ressource. Kina og Canada er kendt for at bruge det som drivkraft i biler, og Japan bruger hydrogen til opvarmning af bygninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Fru formand! I betragtning af de kraftigt stigende brændstofpriser, og når man betænker deres ødelæggende virkninger på mennesker og erhvervsliv, transport, fiskeri, landbrug og industri, må man ikke glemme, at de store olieselskaber har oplevet en massiv forøgelse af deres profitter, hovedsagelig som følge af prisspekulationer, der er baseret på spekulation i vurderingen af billigt opkøbte olielagre.

I lyset af disse begivenheder er der behov for tiltag til at bekæmpe denne skandaløse spekulation, særligt det forslag, vi har stillet om indførelse af en skat i hver medlemsstat, som kun skal gælde for de spekulationsgevinster, der stammer fra lagereffekten, og som vil omdanne disse til statsindtægter. Disse indtægter skal derefter fordeles blandt de økonomiske sektorer, der er mest berørt i hver medlemsstat.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Europa og hele verden befinder sig nu i en situation, hvor oliepriserne kan afgøre ikke blot den økonomiske vækst, men også alvoren af den krise, der begynder at kunne mærkes på fødevaremarkedet og i fiskerisektoren. Sandsynligvis opstår der meget snart problemer i transportsektoren.

Hvilke handlinger kræves der? På lang sigt bør der udvikles en stabil og vidt forstået energipolitik. Emnet har ofte været drøftet i Unionen og her i Parlamentet. På kort sigt bør bistand målrettes specifikke sektorer. Som eksempel kan jeg nævne bistand målrettet landmænd, fiskere og fragtmænd. Bistanden bør stilles til rådighed allerede i andet halvår i år. Jeg skal understrege, at jeg refererer til en målrettet, specifik bistand på et specifikt tidspunkt af året. Der bør også tages skridt til at begrænse spekulationsmæssig og monopolagtig praksis.

Endelig bør vi erkende, at der er behov for en gennemgang af skattepolitikken, både på unionsniveau og i de enkelte medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE). - (PT) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske kommissæren med hans udtalelser, hvor han understreger vigtigheden af atomkraft og dennes absolutte gennemsigtighed.

Tallene bedrager ikke: Olie- og gaspriserne vil fortsætte med at stige. Det pres, der er skabt af verdens forbrug af energi, vil fortsat øges. Vores eget behov for energi vil fortsat udvikles, men samtidig kan vi alligevel ikke undlade at leve op til vores ansvar, især hvad angår det påtrængende behov for at nedbringe CO2-emissionerne.

Resultatet er, at atomkraft skal sættes på dagsordenen. Det kan vi ikke undgå. Vi kan ikke udelukke betydelige energikilder fra energimixet, især ikke, når en sådan er ren og sikker. Det er indlysende, at vi har brug for vedvarende energi, men det er ikke nok. Jo, vi har brug for energieffektivitet, men det er ikke nok. Jo, vi har brug for gode biobrændstoffer, men det er ikke nok.

Vi skal derfor træffe et valg: Enten er atomkraft noget skidt og skal forbydes, eller også, hvis den ikke forbydes, fordi den er sikker, og fordi teknologien og videnskaben har udviklet sig, skal alle have gavn af dens produktion.

Det, vi skal have, er visioner for fremtiden. Ellers bliver det bare værre og værre for til sidst at ende helt katastrofalt.

 
  
MPphoto
 
 

  Theodor Dumitru Stolojan (PPE-DE). - (RO) Fru formand! Virkningerne af de stigende olie- og naturgaspriser kan allerede mærkes inden for alle økonomiske aktivitetsområder såvel som på det sociale område, og de vil toppe næste vinter. Det er med god grund, Kommissionen drøfter strukturelle løsninger for at spare energi og diversificere den. Ikke desto mindre har vi brug for grundlæggende ændringer i EU's økonomi. Faktisk drøfter vi en ny teknologisk struktur i EU's struktur, som skal opnås på mellemlang og lang sigt. På den baggrund mener jeg, at Kommissionen er nødt til at gennemgå den økonomiske prognose for 2007-2013 og tage den op til fornyet prøvelse for at øge indsatsen for nye teknologier og investeringer på energiområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Jeg nævnte i mine indledende bemærkninger, at kompetente organer har konstateret, at årsagerne til de stigende oliepriser er af strukturel karakter. Det er et vigtigt resultat.

Under forhandlingen er den spekulationsmæssige indflydelse blevet nævnt flere gange. Jeg ønsker hverken at benægte eller bagatellisere den, men jeg vil gerne understrege, at spekulation i sig selv ikke fører til højere energipriser, medmindre strukturelle årsager tilsiger det. Og det gør de. Det kræver langsigtede foranstaltninger.

Den tid, hvor energi var billig, i det mindste den fra fossile kilder, er formentlig forbi i nogen tid, formentlig i lang tid. Det kræver på sin side, at EU handler langsigtet, hvilket jeg allerede har nævnt, og hvilket skal ske i to retninger. For det første skal energieffektiviteten øges, så vi på denne måde bl.a. kan reducere vores forbrug. Det vil også reducere afhængigheden i EU og i EU's økonomi af importeret energi fra fossile kilder. For det andet skal der ske en diversificering, herunder især et skridt i retning af vedvarende energikilder. Her er jeg enig med hr. Papadimoulis om, at der skal investeres mere i vedvarende energikilder, men de højere priser på fossile brændstoffer tilskynder netop nu til at øge disse investeringer. Hvis brændstofpriserne bliver billige igen, hvis vi gør dem billige via et eller andet kunstgreb, forringer vi motivationen til at finansiere og investere i vedvarende kilder.

Desuagtet at der er bred enighed om behovet for langsigtede foranstaltninger, må vi naturligvis ikke glemme de problemer, vi står over for på kort sigt. De er blevet nævnt, og jeg vil gerne gentage dem her. Høje energipriser er et særskilt problem for de fattigste lag i vores union, de er et særskilt problem for fiskerne - og en drøftelse heraf vil ske under det næste dagsordenspunkt - og de er et særskilt problem for fragtmænd. Her vil det naturligvis være fornuftigt at undersøge, overveje og vedtage passende foranstaltninger.

Blandt disse foranstaltninger vil vi naturligvis ikke udelukke en revision af skattebestemmelserne i EU. Jeg kan sige, at Rådet her vil give udtryk for sin forventning om snarest at modtage forslag fra Kommissionen om dette spørgsmål, beskatning af energiprodukter.

Lad mig afslutte med følgende tanke. Jeg synes, forhandlingen holdes på et yderst passende tidspunkt, dagen før starten på Rådsmødet, hvor et af hovedpunkterne til drøftelse bliver de høje oliepriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Andris Piebalgs, kommissionsmedlem. - (EN) Fru formand! Det har været en fascinerende forhandling, og jeg er meget ked af, at tiden er gået så hurtigt.

Som det kræves i mit job, har jeg besøgt steder, hvor der produceres olie: Det Kaspiske Hav, Barentshavet, Saudi-Arabien. Jeg mener, vi begår en fejl ved at tro, at det er let at producere. Det koster milliarder og foregår i meget vanskelige omgivelser. Omkostninger overskrides, der sker skade på det lokale miljø, og folk er kede af mange projekter. Så det er meget klart, at når vi taler om oliespørgsmål, bør vi ikke lede efter de ansvarlige, men prøve at finde hensigtsmæssige svar og reaktioner i EU. Hvis vi mener, at den samme holdning ville være til gavn for alle, bør vi følge den.

Der er ingen magiske foranstaltninger. Energieffektivitet er den vigtigste foranstaltning. Uden den vil verden se meget højere priser. Det står meget klart.

(Udråb fra salen)

Jo, vi gør faktisk en hel del. Vedvarende energi og også alternative energikilder som atomkraft er vigtige også for at mildne problemets omfang. Investeringer i ny teknologi er nødvendige, og i sektorerne er det vigtigt at tackle de strukturelle tiltag, ikke kun subsidier: Subsidier betyder at tage fra én lomme for at putte dem i en anden lomme. Vedrørende aftenens forhandling om fiskeriet kunne jeg f.eks. spørge, hvorfor fiskere ikke kan lægge stigende brændstofpriser på prisen på fisk, for det er det grundlæggende spørgsmål: Hvad vil der ske, hvad forhindrer det? Det betyder, at vi bør tage fat på foranstaltninger i sektorerne.

På globalt plan synes jeg, det er meget klart, hvad vi forsøger at gøre, nemlig at forsøge at fjerne OPEC's politik med at skrue i for forsyningerne til markedet og med i mange tilfælde ikke at tillade vestlige selskaber at komme med teknologi og viden om det at producere olie og således skabe en bedre forsyningssituation. For de udviklede nationer bør vi føre an, hvad angår energieffektivitet, og mit forslag om et internationalt partnerskab er blevet vedtaget af G8. Men da alle forventede, at oliepriserne ville falde til 9 amerikanske dollars pr. tønde, kom verden for sent, og nu ved vi, at vi bør følge denne politik.

Med hensyn til forbrugerbeskyttelse mener jeg, at Kommissionen altid har været meget konsekvent på dette punkt. Jeg har en masse sager om overtrædelser og krænkelser, hvor lande ikke engang har oplyst Kommissionen, hvilket det ellers er deres pligt at gøre, om public-serviceforpligtelser, hvilket betyder, at retsdokumenter, der er vedtaget efter Kommissionens forslag, indeholder alle de nødvendige elementer, og at de bør gennemføres.

Jeg mener, at Kommissionens reaktion og Rådets reaktion er velovervejet og rigtig. Hvert område i markedet spiller sin rolle. Jeg ved, at ingen bryder sig om at forsvare spekulanter, men hvilken rolle spiller fremtidens marked? Den antyder, hvor prisen kunne bevæge sig hen, og gør, at der kan foretages investeringer. Jeg kunne måske sige: "Lad os beskatte alle højere" - vi kan lade skatten stige til 100 % for alle, men det vil betyde, at vi taber incitamentet til at investere. Lad os i stedet skabe et incitament til at investere, lad os sørge for, at der kan skabes positive måder at investere på. Så det er, hvad vi har brug for.

(Udråb fra salen)

Om det er selskaberne i Saudi-Arabien, Saudi Aramco, vi burde beskatte, eller Gazprom, så kan vi ikke beskatte dem, fordi de har en national skattelovgivning. Hvad angår europæiske selskaber, har vi i dag ingen selskaber med store kapitalvindinger på grund af olie og gas.

(Udråb fra salen)

De har også været nødt til at investere i andre projekter, og hvis De kender disse selskaber, bør De anføre dem. Hvis De kender disse selskaber, der fører så selv om et liv...

(Udråb fra salen)

E.ON arbejder ikke inden for olie. ENI arbejder inden for olie, men investerer milliarder i projekter, f.eks. vedrørende South Stream, projekter i Kashagan - de investerer milliarder - og Libyen. Hvert selskab har sin rolle på markedet.

Dette er en fantastisk forhandling. Jeg er glad for, at vi får mulighed for at komme tilbage til denne forhandling, for der findes ingen enkle svar. Men jeg mener, at vores forslag er velovervejet, og at det er det rigtige forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Ivo Belet (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Den høje oliepris går ud over os alle, men de mest sårbare befolkningsgrupper med lave indkomster rammes virkelig hårdt. Fra EU-topmødet i morgen skal der sendes et kraftigt signal om, at tiltag til gavn for de svageste i samfundet virkelig er berettigede og nødvendige.

En moms- eller punktafgiftsreduktion er ikke en umiddelbart indlysende løsning, hvilket er forståeligt, da det kunne tilskynde olieproducenter til at beregne sig endnu højere priser.

Men måske kan vi gøre det på en anden måde. Måske skulle vi overveje en afgiftsomlægning, så flybilletter specifikt gøres lidt dyrere (fra efteråret, f.eks.), ved hjælp af en afgift, og indtægterne derfra bruges til at reducere varmeregningerne for folk med lave og middelstore indkomster.

Eventuelle overskydende indtægter kunne bruges til at yde tilskud til isolering af boliger. Det er den billigste og mest effektive løsning, alt taget i betragtning.

At investere i vedvarende energi og energibesparelser er, hvad vi er nødt til at gøre, i hvert fald på mellemlang sigt. I mellemtiden skal vi imidlertid finde løsninger for dem, som kæmper for tilværelsen. EU kan ikke vende det døve øre til dem.

 
  
MPphoto
 
 

  James Nicholson (PPE-DE) , skriftlig. - (EN) Den nylige eksponentielle stigning i oliepriserne og de deraf følgende lammende brændstofpriser har en enormt negativ indvirkning på erhvervslivet og industrierne i hele EU. Situationen har naturligvis også alvorlige konsekvenser for den gennemsnitlige forbruger. Borgerne føler trykket under de stigende fødevare- og brændstofpriser og den forringede købekraft.

Jeg er enig med Kommissionen i, at vi skal tilstræbe at reducere vores forbrug og afhængighed af olie og koncentrere vores bestræbelser for at fremme energieffektivitet og udvikle vedvarende energikilder.

Imidlertid er det en langsigtet løsning. Her og nu skal der tages praktiske og håndgribelige skridt til at lette presset på grupper som f.eks. landmænd, fiskere og de medlemmer i samfundet, som er mest sårbare over for disse prisstigninger. Selv om kortsigtede tiltag som f.eks. skattelempelser ligger uden for EU's kompetenceområde, skal man se Unionen føre an og tilskynde de nationale regeringer til at gennemføre løsninger. Den nuværende situation er ikke holdbar, og der skal gøres en indsats for at tackle den.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik