Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 18. juni 2008 - Strasbourg

12. Krisen i fiskerisektoren som følge af prisstigningen på dieselolie (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:

- mundtlig forespørgsel af Philippe Morillon for Fiskeriudvalget til Rådet om krisen i fiskerisektoren som følge af prisstigningen på dieselolie (O-0063/2008 - B6-0162/2008) og

- mundtlig forespørgsel af Philippe Morillon for Fiskeriudvalget til Kommissionen om krisen i fiskerisektoren som følge af prisstigningen på dieselolie (O-0064/2008 - B6-0163/2008).

  Philippe Morillon, forespørger. - (FR) Fru formand! Jeg vil give kommissær Borg lidt tid til at sætte sig til rette i stolen. Dette mundtlige spørgsmål blev iværksat på baggrund af en enstemmig anmodning fra de grupper, der sidder i det udvalg, som jeg har den ære at være formand for, og det glæder mig, at det følger efter denne særdeles fremragende debat, hvor flere generelle spørgsmål er blevet behandlet.

Min far blev født for mere end et århundrede siden i en landsby nær Saint-Malo, som jeg fra mine unge dage husker som et sted, der var fuldt af liv, og som hovedsagelig levede af landbrug og fiskeri. I dag er denne landsby ved at dø af en cancer, der skyldes en spredning af døde celler i form af feriehuse samt det, at alle de aktiviteter gradvist forsvinder, som engang gjorde, at den kunne leve i mere end blot de seks uger om sommeren.

Dette er ikke et enkeltstående fænomen, men noget, man ser langs stort set hele Europas kystlinje, og denne situation har fået kommissær Borg, som jeg yder tribut til, til at foreslå den integrerede havpolitik, som skal sætte os i stand til at gendanne, bevare og genoplive de samfund, der eksisterer omkring Europas kyster. Selv om denne beslutning har betydet en omdannelse af DG FISH til DG MARE, så betyder det ikke nødvendigvis, at EU har lagt sig fast på at se en ende på de ressourcer, som vores fiskere er nødt til fortsat at udnytte i havene og oceanerne.

Hvorfor har EU kun to fælles politikker, dvs. den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik? Når man tænker over det, er svaret enkelt: Det er for at gøre det muligt for vores kontinent fortsat at skaffe sig tilstrækkelige mængder fødevarer ved at dyrke jorden og at fiske i havene. Det er derfor i disse sektorer, effekten af den massive stigning i oliepriserne formodentlig kunne få katastrofale følger, og dette gælder naturligvis især fiskeindustrien. Dette erhverv, som i forvejen er stærkt rystet af de indskrænkede ressourcer, er i dag væsentligt udryddelsestruet, hvilket forklarer - om end ikke undskylder - de voldelige udslag af fortvivlelse, som nogle af dets repræsentanter har tyet til og fortsat udøver visse steder.

Derfor er jeg glad for, hr. kommissær, at Deres eksekutivkomité nu har foreslået et antal foranstaltninger, som har til formål at komme de mest truede erhverv til omgående undsætning, herunder at bemyndige medlemsstaterne til at bevilge en særlig midlertidig fritagelse fra de indførte regler for gennemførelsen af Den Europæiske Fiskerifond i henhold til procedurer, som, hr. formand for Rådet, vil blive drøftet i Luxembourg den 24. juni ved det næste møde i Rådet (landbrug og fiskeri).

Lad os ikke glemme, at EU - og verden generelt - fortsat er nødt til at kunne benytte sig af havene og oceanerne til at skaffe sig de nødvendige fødevareressourcer. Det nytter ikke noget at bevare og beskytte fiskene, hvis der ikke længere er nogen fiskere til at fange dem. For mig at se retfærdiggør denne indlysende kendsgerning de udførlige forslag, som ikke blot vil virke på kort sigt, men også på mellemlangt og langt sigt; forslag, hr. kommissær, som vi arbejder sammen på i Fiskeriudvalget; forslag, som vil blive udarbejdet i nærmere detaljer til Dem af mine øvrige kolleger samt i det beslutningsforslag, der vil blive bragt til afstemning i morgen.

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke det ærede medlem af Europa-Parlamentet, hr. Morillon, for hans spørgsmål på vegne af Fiskeriudvalget. Lad mig fra starten understrege, at det slovenske formandskab er klar over omfanget af problemet med stigende brændstofpriser og dets negative indflydelse på fiskeriet i EU.

Jeg kan oplyse Dem, at formanden for Rådet (landbrug og fiskeri), minister Iztok Jarc, i går mødtes med nogle af sine ministerkolleger i Venedig for at drøfte dette anliggende. Sammen debatterede og udarbejdede de nogle forslag til forbedring af den aktuelle vanskelige situation i EU's fiskerisektor, som vil blive drøftet i de kommende dage. Jeg vil imidlertid minde om, at denne situation ikke er afgrænset til fiskeindustrien. De høje brændstofpriser er ødelæggende for samtlige erhverv over hele linjen, herunder landbruget, transport- og fremstillingsindustrien.

Krisen har udløst en alvorlig situation i samtlige sektorer. Det er derfor et problem af horisontal art, som omfatter elementer, der berører konkurrencepolitik, statsstøtte og skatteforanstaltninger. Det er problemets alvor og dets negative påvirkning af EU's fiskerisektor, der har ansporet det slovenske formandskab til at sætte det på dagsordenen for Rådet (landbrug og fiskeri), som afholdes i starten af næste uge, som hr. Morillon allerede har nævnt.

Dette vil give ministrene mulighed for at fremlægge deres synspunkter på den aktuelle situation og at udveksle synspunkter vedrørende de mest hensigtsmæssige løsninger med kommissær Borg. Endvidere besluttede formandskabet at ændre temaet for fiskeridirektørernes uformelle møde, som afholdes i Slovenien i slutningen af denne måned, så fiskeridirektørerne også vil kunne drøfte dette brændende spørgsmål. Alt dette kommer, efter at Rådet for nylig på sine talrige møder i diverse formationer har behandlet problemet med stigende energipriser, som vi talte om under det sidste punkt på dagordenen.

Tillad mig at gøre nærmere rede for Økofin-Rådets konklusioner. Med hensyn til oliepriserne udtrykte Rådet bekymring omkring den fortsatte voldsomme stigning og diskuterede måder, hvorpå man kan imødegå de deraf følgende sociale og økonomiske konsekvenser. Rådet understregede behovet for at fremhjælpe energieffektivitet og alternative energikilder, øge oliemarkedernes gennemsigtighed, fremme konkurrencen på energimarkederne og styrke dialogen med de olieproducerende lande.

På det samme møde tilskyndede Rådet også Kommissionen til at se nærmere på de råvarerelaterede markeder og at overveje en politisk respons, der tager sigte på at begrænse prisudsvingene. Som formandskabet allerede har understreget under morgendebatten, vil dette problem også blive drøftet på Det Europæiske Råds møde, som begynder i morgen.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke formanden for Fiskeriudvalget, hr. Morillon, for hans spørgsmål, som giver mig lejlighed til at tale om brændstofkrisen.

Jeg vil gerne indlede med at sige, at det glæder mig at se det i forvejen rigtig gode forhold mellem Kommissionen og Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg blive stærkere og stærkere.

For at tage fat på det specifikke spørgsmål er jeg klar over de vanskeligheder, fiskerisektoren gennemlever som følge af den kraftige stigning i prisen på brændstoffer. Denne stigning udgør en krise, som er strukturel og langvarig, og som antager en ganske særlig - jeg er endda fristet til at sige enestående - dimension med hensyn til fiskeriet. Lad mig fortælle hvorfor.

I mange år har EU-flåden befundet sig i en ond cirkel med overkapacitet, overfiskning og faldende rentabilitet. Samtidig har fiskerne ikke kunnet drage fordel af det reducerede udbud og de stigende detailpriser for fiskeprodukter. Som følge heraf er marginerne i mange segmenter papirtynde, hvilket gør sektoren mere sårbar end andre over for en drastisk stigning i omkostningerne, sådan som vi har set det med prisen på olie.

Kommissionen kan se, at der er et behov for en koordineret indsats på EU-plan, hvis en alvorlig krise for industrien skal afværges, og hvis det skal sikres, at vi ikke bare forskubber problemet, men tackler det direkte. Dette indebærer ikke kun, at der skabes mulighed for nødhjælp, men ligeledes at man forpligter sig til endelig at tage fat om det underliggende problem med overkapacitet, som undergraver alle vores forsøg på at skaffe sektoren et bæredygtig og rentabelt fodfæste igen.

Som hr. Morillon påpegede, godkendte kollegiet i går derfor i princippet indholdet af en nødpakke af foranstaltninger, der skal gøre noget ved den umiddelbare sociale og økonomiske modgang, som er udløst af den dramatiske stigning i prisen på olie, samtidig med at der gøres noget ved den europæiske fiskerflådes underliggende strukturelle problemer. Efter min opfattelse er det væsentligt at rette hjælpen mod de fiskerflåder, der er mest brændstofafhængige og derfor påvirkes mest af den nuværende overkapacitet.

Vi foreslår derfor, at medlemsstaterne kan etablere flådetilpasningsordninger, som ophæver begrænsningerne af adgangen til præmier for permanent ophør - dvs. ophugning. Der vil blive givet yderligere støtte til midlertidigt ophør til fartøjer, der er omfattet af disse flådetilpasningsordninger, samt støtte til delvis udtagning til erhvervsdrivende, der udskifter deres større, ældre fartøjer med mindre, mere energieffektive fartøjer. Der vil ligeledes være bestemmelser, der tillader midlertidig nedsættelse af medarbejdernes bidrag til sociale sikringsordninger.

Helt konkret vil alle fartøjer kunne få støtte til midlertidigt ophør i op til tre måneder i resten af 2008, på betingelse af at de pågældende fartøjer omfattes af en omstruktureringsplan. En sådan støtte vil blive skræddersyet for at sikre, at den i videst muligt omfang fremmer bestandsgenopretningen og/eller afsætningsvilkårene.

På basis af yderligere økonomiske analyser vil man endvidere overveje mulige ændringer af de minimis-ordningen for fiskeriet, så loftet på 30.000 euro for tre år kommer til at gælde pr. fartøj i stedet for pr. virksomhed - dog med et samlet loft på 100.000 euro pr. virksomhed.

Der påtænkes ligeledes en række specifikke initiativer, der skal øge værdien af fisk ved det første salg, og Kommissionen planlægger at afsætte yderligere 20-25 millioner euro fra FFP-budgettet til finansiering af ad hoc-projekter på dette område som tillæg til de midler, der findes under EFF. Der er planlagt yderligere foranstaltninger, som skal fremhjælpe omlægningen til energibesparende teknologier, afbøde krisens samfundsøkonomiske konsekvenser og lette omprogrammeringen og udbetalingen af EFF-midler.

Ovenstående foranstaltninger vil bestå af midlertidige fravigelser af Den Europæiske Fiskerifonds regler med henblik på at understøtte en hurtigere tilpasning af EU-flåden til den nuværende situation og yde midlertidig hjælp i overgangsfasen.

Jeg vil præsentere denne pakke på Rådet (fiskeri) i Luxembourg den 24. juni med sigte på at vedtage et formelt forslag om dette emne allerede i juli. I betragtning af den usædvanlige situation, fiskerisektoren befinder sig i, stoler jeg på, at jeg kan regne med såvel Rådets som Parlamentets støtte til at vedtage de nævnte foranstaltninger så hurtigt som muligt.

  Carmen Fraga Estévez, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! PPE-DE-Gruppen har taget initiativ til denne forhandling, idet vi ikke mente, at vores institution kunne blive ved med at forholde sig ligegyldig til den alvorlige krise.

Jeg synes, at vi har haft ret, efter som Kommissionen i går, for første gang, bebudede en række foranstaltninger, som Europa-Parlamentet har bedt om i flere år, og hvoraf nogle er fuldstændigt sammenfaldende med de foranstaltninger, der foreslås i den fælles beslutning.

Som vi anfører i beslutningen, er dieselolien steget med mere end 300 % for fiskerne i de sidste fem år og mere end 38 % siden januar, mens priserne er på samme niveau som for 20 år siden, i nogle tilfælde med fald på op til 25 % på grund af den massive import, i mange tilfælde af fisk, der stammer fra ulovligt fiskeri.

Min gruppe har påpeget, at der ikke er noget erhverv, der kan overleve på disse betingelser, og derfor har den ønsket i dag at samle alle, inklusive Rådet og Kommissionen, så de kan informere os om sagen, og så vi kan drøfte pakken af foranstaltninger.

Vi glæder os især over, at der blandt foranstaltningerne nu endelig findes en stigning i de minimis-støtten til 100.000 euro, selv om vi ville have foretrukket, at de blev givet pr. fartøj og ikke pr. virksomhed, hvilket Parlamentet havde bedt om, og hvilket vi gav udtryk for i den fælles beslutning.

Vi er meget enige i reduktionen af de sociale bidrag, med den bebudede smidiggørelse af Den Europæiske Fiskerifond (EEP), så alle de, der ønsker det, kan vælge en omlægning af virksomhederne eller en udskiftning af motorerne med andre, der er mere effektive, eller den ekstra støtte, som De har nævnt, i tilfælde af et midlertidigt fiskeristop.

Vi synes dog, hr. kommissær, at der er en anden række af foranstaltninger, som havde fortjent samme vægt og samme udviklingsniveau, som dem, der er rettet mod en omlægning af sektoren, og jeg tænker på markedsforanstaltningerne, f.eks. reformen af den fælles markedsordning, så fiskerne kommer til at spille en større rolle i forbindelse med prisdannelsen, eller konkrete foranstaltninger om mærkningen, og især foranstaltninger, der viser en klar vilje fra Rådets og Kommissionens side til at bekæmpe det ulovlige fiskeri.

Vi glæder os derfor over disse foranstaltninger, der går i den rigtige retning, men vi er nødt til at spørge os selv, om man ikke havde kunnet undgå, at sektoren var kommet i denne alvorlige knibe, hvis man havde reageret tidligere.

  Rosa Miguélez Ramos, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg glæder mig også over og byder de foranstaltninger, som Kommissionen har bebudet, velkommen, og i nogle tilfælde synes jeg endda, at de går længere end det, Europa-Parlamentet beder om i sit forslag til beslutning. Den kendsgerning, at plenarforsamlingen, der er så bebyrdet med sager, har fundet et hul til at drøfte dette spørgsmål, viser, hvor stor betydning vi tillægger det.

I disse så ustabile tider mener jeg, at europæerne burde håndtere denne krise i fællesskab via en effektiv og velafbalanceret mekanisme, så som den meget efterspurgte smidiggørelse af Den Europæiske Fiskerifond (EEP), hvilket ville gøre det muligt at vedtage hasteforanstaltninger på EU-plan.

Nationale løsninger som dem, der er foreslået af nogle medlemsstater, ville kun bidrage til at skabe større ulighed.

Vi håber, hr. kommissær, at Kommissionen på ministerrådsmødet næste mandag er i stand til at være endnu mere konkret og aftale med Ministerrådet, hvordan denne EEP kan anvendes til at støtte de mest berørte dele af flåden.

Derudover ser der også ud til at være et presserende behov for én gang for alle at undersøge prisdannelsesmekanismen nærmere.

  Elspeth Attwooll, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Vi er nødt til at fremhæve, at en meget stor del af vores fiskere driver små virksomheder. De har en begrænset ret til at fiske. For at udøve denne ret skal de investere i fartøjer, fiskeudstyr og sikkerhedsudstyr. Dette kan indebære tilbagebetaling af ganske betydelige lån. De skal ligeledes betale for licenser og i visse tilfælde også for kvoter. Derpå pådrager de sig væsentlige driftsomkostninger, som f.eks. til arbejdskraft, reparationer og naturligvis brændstof.

Reglerne om kvoter og havdage kan gøre det nødvendigt for dem at tilbagelægge store afstande for at opnå en afsættelig fangst. Navnlig når vejret er dårligt, kan dette mislykkes for dem. Når det lykkes, har de stadig ingen indflydelse på prisen på de fangede fisk. De er i de fleste tilfælde afhængige af, hvad fangsten kan indbringe på auktion. Så de har simpelthen ikke mulighed for at kompensere for stigende omkostninger.

Beslutningen angiver diverse praktiske hjælpemuligheder. Det kan være gennem de minimis-reglen og en opjustering heraf. Jeg vil opfordre alle medlemsstater til at benytte sig af de muligheder, som denne regel medfører, så der opretholdes lige konkurrencevilkår.

Det er ligeledes bydende nødvendigt med tiltag til begrænsning af IUU-fiskeriet, ikke blot for at hjælpe med at opretholde prisen på lovligt fangede fisk, men for at bevare bestanden. Det samme gælder forbedring af mærkningskravene. Andre foreslåede foranstaltninger, herunder omstrukturering - og mere til - til energieffektivitet og alternative energikilder, er ligeledes til for miljøets skyld. Ved at vedtage dem kan vi gavne vores hårdt trængte fiskere og vores truede jord på samme tid.

  Marie-Hélène Aubert, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Som De har fortalt, er denne strukturelle krise både dyb og vedvarende. Derfor kræver den løsninger, der ligeledes varer ved, ikke kun i fiskeindustrien, men i samtlige berørte sektorer.

Det skal ligeledes siges, at den aktuelle krise netop er resultatet af, at man i årevis har været blind over for fiskerisektorens afhængighed af brændstof - oven i købet billigt brændstof - og at man hovedkulds har styrtet sig ud i en form for våbenkapløb med stadig kraftigere fartøjer, der kan gå længere og længere ud og lande større og større mængder fisk. Disse problemer er også nogle, vi er nødt til at tage fat om.

Problemet med den dyre brændselsolie kan ikke adskilles fra alle de andre spørgsmål, der påvirker fiskerisektoren - forvaltning af fiskebestande, prispolitikker, verdenshandel, kontrollen med ulovligt fiskeri - og det er svært at tage hånd om dette problem uden også at tage hånd om de andre problemer.

De subsidier og den støtte, som Kommissionen foreslår at stille til rådighed, og som for mig ser ud til at gå i den rigtige retning, vil kun være acceptable - især hvad angår offentligheden - hvis de er betinget af en indgående omlægning af fiskeripolitikkerne og fiskeripraksissen. For vores vedkommende beklager vi, at den fælles kompromisbeslutning faktisk ikke fastsætter betingelser for den støtte og de subsidier, der kan ydes for denne omlægning, samt for forpligtelsen til at standse flådens overkapacitet og fremrykke en bedre forvaltning af fiskebestandene og bedre beskyttelse af de marine økosystemer. Dette er vel at mærke netop den betingelse, som fiskeriets økonomiske og sociale levedygtighed afhænger af. Endelig så vi gerne medlemsstaterne påtage sig det fulde ansvar for deres egne fiskere og stoppe den demagogiske praksis med at love penge væk, som de ikke har, uden at fremsætte nogen bæredygtige politikker for fiskeindustrien.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Vi har denne debat, fordi fiskerne, herunder de portugisiske fiskere, har mobiliseret sig og forlangt foranstaltninger, som blev foreslået for nogen tid siden, som reaktion på den stigende pris på brændstof, både benzin og diesel, og på den samfundsøkonomiske krise i sektoren i lyset af den ligegyldige holdning, som navnlig EU udviser.

Vores gruppe har indbragt sit eget forslag til en beslutning, hvori vi angiver vores forslag - heraf nogle, der tidligere er godkendt af Europa-Parlamentet - og fremsætter nye foranstaltninger, som skal imødekomme sektorens behov.

Disse foranstaltninger vil yde støtte til benzindrevne fartøjer i lighed med den, der gives til diesel, fastsætte et maksimumprisniveau eller en ekstra rabat på brændstof, helt konkret 40 eurocent pr. liter, øge priserne ved det første salg, uden at det påvirker priserne for slutforbrugeren, sikre, at produktionsomkostningerne er en af de variabler, der tages højde for ved fastsættelsen af de vejledende priser, samt sikre besætningerne en rimelig indkomst.

Der er brug for beslutninger som reaktion på den stigende brændstofpris og prisdannelsesprocessen for fisk ved det første salg. Disse er de to centrale hovedfaktorer i den tiltagende krise i sektoren.

  Jeffrey Titford, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! De massive stigninger i prisen på brændselsolie, som vi taler om i dag, kan for mange britiske fiskere meget vel være dråben, som får bægeret til at flyde over. De er allerede slidt ned af de endeløse forordninger og kvotenedskæringer, der spys ud fra denne institution og tvinger deres erhverv i knæ.

Nu står de i den uacceptable situation, at de ikke kan stå til søs for at fange de ringe mængder fisk, de endnu har lov til at lande, fordi brændstofomkostningerne gør det urentabelt, før de starter. Den britiske regering har i mange år ladt dem i stikken og har nu gjort det igen med hensyn til brændstofsubsidier, som kunne hjælpe dem igennem den aktuelle krise.

Nogle af fiskerne i mit område er blevet tvunget til at søge en juridisk vurdering af deres situation, fordi det ifølge FFP er meningen, at de skal garanteres en levevej som fiskere.

UK Independence Party mener, at FFP er en ren og skær katastrofe, som Storbritannien bør trække sig ud af for at genvinde kontrollen over sit eget farvand, mens der stadig er nogle fiskere tilbage.

  Struan Stevenson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg er meget glad for, at kommissæren i dag har taget fat på den endnu mere omfattende krise i denne sektor, som er blevet forværret af den drastiske stigning i udgifterne til diesel. Som hr. Titford lige sagde - og jeg er sjældent enig med ham, men det er jeg i dette tilfælde - følger de enorme brændstofpriser i nogle fiskenationer i kølvandet på svindende kvoter og faldende priser på fisk. Situationen er så kritisk, at nogle besætninger i Det Forenede Kongerige nu tjener mindre end 100 engelske pund om ugen, hvilket får hundredvis af dem til at forlade erhvervet nøjagtig på det tidspunkt, hvor vi har brug for, at unge rekrutter går ind i erhvervet. Som alle her i Parlamentet ved, har mange fartøjer ikke længere råd til at stå til søs. De mister penge, hver gang de tager ud. Vrede fiskere blokerer havnene, og strejkende lastvognschauffører nægter at transportere gods, og det betyder, at der bliver skabt kaos på markederne for fisk på den mest produktive tid på året.

Men jeg er stærkt opmuntret af de bestemmelser og forslag, som kommissær Borg har løftet sløret for her i eftermiddag. De medlemsstater, der indsender forslag om flådetilpasningsordninger eller om fuldstændig omstrukturering af deres fiskerisektor, kan få støtte fra Den Europæiske Fiskerifond, og denne vil gå langt for at lette den akutte krise, som påvirker sektoren i øjeblikket.

Jeg skammer mig voldsomt over, at den britiske regering nægter at tage imod denne støtte - at man nægter at søge om denne medfinansierede støtte. Det er frygteligt, hvis vores fiskere skal ende med at fiske i de samme farvande og efter de samme arter som fiskere fra andre tilstødende lande, som får denne støtte. Det forvrænger markedet yderligere.

Så vi er nødt til at støtte oprettelsen af en mindre, mere brændstofeffektiv flåde, der er afpasset bedre med fiskemulighederne. Det tror jeg, Kommissionens forslag vil kunne opnå.

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg mener, at vi i denne krise er nødt til at forstå, at stigningen i brændstofpriserne er katalysatoren for en situation, der i forvejen langtfra var sund, og som i forvejen gav anledning til store bekymringer.

Det er ligeledes - hvilket jeg synes skal understreges - en krise af europæiske dimensioner, så at forsøge at gribe ind over for dette på nationalt plan er ikke det rigtige at gøre.

For det tredje vil jeg gratulere kommissæren og Kommissionen med den plan, der netop er blevet præsenteret. Det er efter min opfattelse nogle hensigtsmæssige foranstaltninger, selv om de måske ikke rækker langt nok, men de vil bidrage til at løse problemet ved roden og i de strukturelle faktorer, der forårsager problemet.

Jeg håber, vi kan fortsætte ad denne vej, som jeg føler er den rette.

  Jacky Hénin (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand! Hver fiskerihavn i EU beder indtrængende om to ting: brændselsolie til en fælleseuropæisk standardpris på 40 eurocents pr. liter og en fælles kvoteforvaltning.

Disse rimelige krav er afgørende for fiskeindustrien og for de arbejdspladser, som den skaber. Den enorme stigning i oliepriserne og bevarelsen af fiskebestandene er reelle problemer. Det frie marked viser sig at være ude af stand til at kontrollere virkningen af de stigende brændstofpriser. Olieselskaberne, som svulmer af overskud, reagerer ved at spekulere i den øgede efterspørgsel efter deres produkter i ulandene i håbet om at sprænge banken. Ved at sænke den konstant stigende afgift på brændstof og beskatte olieselskabernes kolossale overskud kunne vi nemt indfri fiskernes behov, uden at det var nødvendigt med subsidier, især dem, der udbetales helt vilkårligt.

Hvad mere er, fiskerne vil ikke længere godtage at blive behandlet som havets forbrydere af en Kommission, der dækker over de virkelige skurke, som er bekvemmelighedsflagene og fiskeindustriens karteller. Det ligger ingen mere på sinde at bevare fiskebestandene end fiskerne. Systemet må reformeres fuldstændigt, og Kommissionen burde arbejde på demokratisk vis med fagfolk fra fiskeindustrien i stedet for at indføre et diktatur på basis af deres pseudoeksperters styre.

  Ioannis Gklavakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg hilser kommissæren og formanden for Rådet velkommen.

I de sidste fem år har fiskeriet lidt under følgerne af de stigende brændstofpriser. Siden 2004 er prisen på brændstof steget med 240 %. Kommissionen og Europa-Parlamentet træffer forholdsregler, der skal overvinde problemerne, men indtil videre er situationen ikke blevet bedre. Den er tværtimod blevet værre.

Siden starten af 2008 har vi set en stigning på 40 % i regionen. Mange fiskere - franske, italienske, portugisiske, græske og spanske - er begyndt at oplægge deres fartøjer. Hvordan kan det være? Det er, fordi omkostningerne ved at fiske er højere end den pris, de får for deres fisk.

Jeg er dybt bekymret, for jeg frygter, at en særdeles prægtig social gruppe vil gå til grunde. Den holder traditionerne i hævd, og det er vores fiskere, jeg taler om. Vi må og skal redde dem fra den forestående katastrofe. Jeg støtter tilbuddet om at intensivere alle de foranstaltninger, mine kolleger har foreslået, til at bekæmpe ulovligt fiskeri og de dermed forbundne problemer. Jeg vil imidlertid gerne tilføje et meget vigtigt argument. Den Europæiske Fiskerifond skal aktiveres, så ressourcerne er sikret, og med disse penge vil vi hjælpe vores fiskere til at overleve. Ellers kommer vi til at stå over for noget af en krise.

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I kølvandet på de løbske stigninger i brændstofpriserne følger et stigende antal højrøstede protester og symptomer på fortvivlelse hos fiskerne i mange medlemsstater. Vi kan ikke blive ved med passivt at iagttage disse voldsomme protester. Det er væsentligt, at EU bør træffe omgående foranstaltninger for at yde hjælp til dem, der driver dette erhverv. De lider nød og har ingen andre muligheder eller midler til at klare situationen.

Hvis EU ikke sørger for omgående løsninger, får vi et politisk problem med hensyn til Unionens effektivitet, når det handler om at håndtere nødsituationer som den, vi oplever nu. Denne flytten rundt med ansvaret fra Kommissionen til medlemsstaterne og tilbage igen må definitivt høre op. Der er i hvert fald nogen, der må tage ansvaret og initiativet, og i henhold til vores europæiske vision er dette EU's opgave. Europæiske politikker, hr. kommissær! Jeg tror, Deres forslag er et skridt i den rigtige retning.

  Cornelis Visser (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Fiskeindustrien har store problemer på grund af de høje brændstofomkostninger. Alene i 2008 er prisen på diesel steget med over 38 %. Der er i øjeblikket ingen tegn på, at prisstigningen vil høre op. I mit land, Nederlandene, er ca. 15 fartøjer fra trawlerflåden blevet lagt op, fordi hver fangstrejse giver tab. Det er dog ikke kun den drastiske stigning i priserne, der er skyld i den dramatiske situation. Indførslen af store mængder fisk til lave priser fra lande uden for EU bærer en del af skylden for denne situation. Store mængder gulhalet ising og japansk flynder importeres til Nederlandene og sælges ind imellem som søtunge og rødspætte. Dette sætter dem i unfair konkurrence med de søtunger og rødspætter, der fanges af nederlandske fiskere. Der burde føres mere kontrol med brugen af navnene på disse fiskearter.

Den nederlandske fiskerflåde skal også gennemgå en overgang. De eksisterende fartøjer er for store og for afhængige af fossile brændstoffer. Faktisk burde alle fartøjer udskiftes med mindre universalfartøjer, hvor der anvendes bæredygtige fiskemetoder.

Desværre har Kommissionen kun udstedt midlertidige tilladelser til fem fartøjer, hvor den elektriske pulskormetode anvendes til søtungefiskeri. Vi så gerne, at vi fik flere.

Sektoren har brug for finansielle ressourcer, hvis den skal overleve, og dette skal der arbejdes på på kort sigt. Jeg er glad for kommissærens forslag. Måske ligger der også muligheder i CO2-besparelserne i fiskeindustrien. Det ville være godt at undersøge dette endnu en gang. Den nederlandske fiskerflåde er ansvarlig for ca. 1 % af de samlede CO2-emissioner. Dette vil vi nedbringe med 20 %. Hvis man ser på CO2-prisen, som er 25 euro pr. ton, så er der muligheder her. I hvert fald når man tænker på, at den pågældende flåde vil forsvinde med en omstrukturering, og at dette vil give en fuldstændig reduktion af CO2-emissionerne. Vi kunne kalkulere ud fra en afskrivningsperiode på syv år. Jeg håber, at Kommissionen vil gå videre med disse forslag. Parlamentet vil helt sikkert støtte dem, men måske kan De også bruge dette til noget.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Den fælles fiskeripolitik har slået gruelig fejl og har medvirket til det bratte fald i Europas fiskebestande. Den er ikke formålstjenlig.

Den nylige stigning i priserne på skibsbrændstoffer - en stigning på over 240 % i forhold til niveauet i 2004 og ifølge Kommissionen over 30 % inden for de seneste måneder - har kun skærpet den i forvejen veldokumenterede ødelæggelse af vores fiskeri og fiskeindustrien i Europa.

Skønt vi alle er enige om, at der må træffes visse akutte kortsigtede foranstaltninger på EU-plan og i medlemsstaterne for at afhjælpe den vanskelige situation, som fiskerne, skipperne og deres besætninger befinder sig i - såsom et passende statsstøtteniveau, en eventuel nedsættelse af afgiften på brændstof over en vis pris, finansiel støtte til oplægning og større kontrol med importerede fisk fanget ved ulovligt fiskeri, for blot at nævne nogle få muligheder - må vi som politiske beslutningstagere også se fremad. Tiden er inde til, at vi påtænker nye muligheder i en eventuel mellem- og langsigtet omstruktureringsplan såvel som de nødvendige tilskud til udtagning, så flådekapaciteten afpasses med de eksisterende ressourcer.

Hvad med en markedsbaseret tilgang med et system med kvoter, som kan købes og sælges, i stedet for at fortsætte praksissen med arrogant regulering, som på en gang har decimeret fiskeindustrien og fremskyndet den alvorlige nedgang i fiskebestandene? Den nuværende FFP tilskynder på urimelig vis til en umoralsk og uholdbar praksis med udsmid af utilsigtet bifangst og ungfisk, fordi det er ulovligt at lande dem. Dette diskuterede vi for nylig i betænkningen af Schlyter. Dette problem vanskeliggøres yderligere af ulovlig import og urapporteret og ureguleret fiskeri, som blev diskuteret under den sidste mødeperiode.

Ifølge nogle eksperter, som f.eks. Thorvaldur Gylfason, professor i økonomi ved University of Iceland, kunne en gebyrbaseret handelspolitik fastsat af en uafhængig myndighed gøre hvert eneste kilo bæredygtig fisk værdifuldt, så der ikke ville være noget incitament til at smide fisk ud eller lande dem ulovligt. Ville Kommissionen og Rådet ikke give mig ret i, at et system med kvoter, som kan købes og sælges, som er præget af økonomisk og miljømæssigt rationale med en økosystembaseret forvaltning, på den ene side vil kunne bevare værdifulde marine ressourcer til nuværende og fremtidige generationer, mens det på den anden side giver lindring til de produktive og effektive fiskere, som lige nu skriger på reform?

Jo, vi har brug for kortsigtede nødforanstaltninger til den nuværende skibsbrændstofkrise, tillige med en mellem- og langsigtet omstrukturering, som er præget af miljømæssigt og økonomisk rationale, i stedet for at gøre vores mest produktive og effektive fiskere til forbrydere, fiskere, der - som en talsmand for de irske fiskere sagde - ligger vågne og spekulerer på, om det bliver båden eller huset, der ryger først.

  Daniel Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! På foranledning af min gruppe og med opbakning fra alle drøfter vi fiskerisektorens alvorlige situation, og det gør vi ydermere uafhængigt af den generelle oliekrise, for selv om prisen på dieselolie har forværret krisen, er det ikke dråben, der har fået bægeret til at flyde over.

Krisen er mere dybtgående og kræver øjeblikkelig handling. For at redde sektoren bør Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne efter fælles aftale vedtage et program, der opfylder de 10 bud, som jeg udleder af denne forhandling.

Det drejer sig om følgende: Det første bud, mere kontrol med de ulovlige indførsler, det andet bud, mere kontrol med de lovlige indførsler, det tredje bud, en reform af den fælles markedsordning for at hæve priserne til fiskerne ved første salg, det fjerde bud, omlægning af støtten fra Den Europæiske Fiskerifond, det femte bud, omprogrammering af de statslige operationelle programmer, det sjette bud, betale og øge de minimis-støtten pr. skib - Kommissionen ser heldigvis ud til at have forstået det, men det er nødvendigt at forbedre forslaget, for det går stadig ikke helt, som vi ønsker det, det syvende bud, vedtagelse af fiskal støtte, det ottende bud, vedtagelse af social bistand, det niende bud, mere gennemsigtighed og forbrugergarantier, mærkning og sporbarhed, og det tiende bud, forbrugsfremmende kampagner og støtte til erhvervet.

Disse 10 bud kan opsummeres til to, nemlig at betale og støtte vores fiskere og straffe lovovertræderne.

Hr. kommissær, hr. rådsformand, enten gør vi dette, eller også ødelægger vi bogstaveligt talt fiskerierhvervet i EU. Jeg ved godt, at kommissær Borg er bevidst herom og gør, hvad han kan, men jeg synes, at vi bør medvirke til at forbedre forslaget. Det håber jeg også, at Rådet vil gøre i næste uge, og lad os benytte os af det franske formandskab, som står i spidsen for denne reform, til at gennemføre det.

Lad os benytte os af mulighederne, for tiden er knap.

  Duarte Freitas (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Fiskeriets fremtid står over for to trusler: for det første ressourcernes bæredygtighed og for det andet fiskernes overlevelse. Vi er derfor nødt til at garantere fremtiden på to måder: for det første ved at begrænse fiskeriet og for det andet ved at hjælpe fiskerne til at overleve og fiske bedre.

Det lader til, at Kommissionen endelig er opmærksom på disse problemer, og at nogle regeringer, såsom den portugisiske regering, som havde ignoreret dette anliggende fuldstændigt, er begyndt at få øjnene op for katastrofen.

Det bør ligeledes bemærkes, at fiskerflåden i nogle lande, såsom Portugal, for 85 % vedkommende består af små fartøjer, og at næsten halvdelen af disse fartøjer er benzindrevne. Dette forhold skal der således også tages højde for, og der må defineres foranstaltninger, som kan finde anvendelse på alle, så regeringerne ikke har nogen undskyldning.

Vi bør ligeledes overveje at tildele dette område en del af den støtte, der findes til handelsflåden, som f.eks. med hensyn til integrerede bidrag til sociale sikringsordninger. Dette fordi de strukturelle foranstaltninger ikke vil være til nogen nytte eller have nogen fremtid, hvis ikke vi sikrer, at fiskerne også er her i morgen. Det er det, der står på spil.

  Chris Davies (ALDE). - (EN) Hr. formand! Stigningen i oliepriserne påvirker alle. Så hvorfor fremhæves fiskerisektoren som en, der skal have særbehandling? Hvorfor subsidierer vi ikke bare alle?

Lokale kystfiskere vil lide mindst under denne prisstigning, mens fjernfiskerne vil lide mest. Det er folk, der har kæmpemæssige fartøjer, sejler langt og beskæftiger relativt få personer, men som støvsuger fiskene op i enorme mængder og dermed frembringer masseudryddelsen af fiskene i havet.

Vores respons på stigningen i brændstofpriserne bør være at frigøre markedet og lade princippet om udbud og efterspørgsel råde. Det allersidste, vi bør gøre, er at give subsidier, som vil medvirke til at udrydde fiskene - det er en vanvittig politik. Når alle fiskene er væk, bør vi huske på, at vi gjorde vores bedste for at medvirke til det.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - (GA) Hr. formand! Jeg vil gerne hilse den pakke velkommen, som Kommissionen foreslår. Jeg vil imidlertid gerne sige - som irer - at Irland aldrig har fået sin retmæssige andel fra den fælles fiskeripolitik, og at dette blev afspejlet i afstemningen i sidste uge.

Det er på høje tid, at EU viser, at den kan yde hjælp til fiskeindustrien i nødens stund, da det er en sektor i virkelige vanskeligheder. Det er de små fiskere, der er værst stillet i denne henseende.

Irland har 11 % af de europæiske have, men mindre end 4 % af kvoterne. Politikken fungerer ikke. Det er imidlertid vigtigt nu for EU at gå sammen og vise, at den kan komme fiskerne til undsætning i nødens stund. Jeg anmoder om, at der bliver gjort alt, hvad der er muligt, for at støtte denne pakke, og at vi kan konstatere, at den virker.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Der er meget i kommissærens pakke at hilse velkommen, men for mig er det overbringelsen, der er hovedspørgsmålet. Hvordan opnår man fælles standarder for overbringelse på tværs af EU blandt medlemsstaterne, når nogle, som min, Det Forenede Kongerige, til stadighed kvier sig ved at iværksætte tiltag til finansiel bistand, endda når de har lov til det?

Må jeg i dag bede kommissæren om ikke at være neutral på dette punkt, men udtrykkeligt opfordre samtlige medlemsstater til at gøre det, som de i henhold til denne pakke har lov til, og holde op med at forholde sig passivt i denne henseende?

Ellers bliver vi ved med at have en fiskeripolitik, der er endnu mindre fælles, og som øger uligheden og kaster mere ulykke over sektoren.

I den forbindelse - fordi nogle er vilde med at sende aben frem og tilbage mellem de nationale regeringer og Kommissionen - vil kommissæren venligst identificere i den nye pakke, nøjagtig hvilke foranstaltninger der udelukkende er afhængige af bidrag fra medlemsstaterne, og hvilke - hvis der er nogen - som ikke er det?

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Fiskeriet er en ganske særlig sektor af vores økonomi. De økonomiske enheder i sektoren er splittede og spredt vidt og bredt. De udgøres ofte af lokale familieforetagender. Deres fangstkapacitet er begrænset, og derfor kan de ikke øge produktionen for at opnå en rimelig indkomst på trods af de højere omkostninger. Man kunne argumentere, at hvis omkostningerne er steget, så burde prisen på fisk gå op, men den proces har sin begrænsning. Hvor meget er forbrugeren villig til at betale? Hvem har ret i alt dette her?

Jeg foreslår, at der udbetales specifikke brændstofydelser til fiskerne som hjælp til at klare den vanskelige situation, de i øjeblikket befinder sig i. Disse ydelser skal hænge sammen med prisen på brændselsolie. Fiskerne og deres familier har ingen muligheder for at tjene en ekstra indkomst ved andre aktiviteter. For at opsummere: Der er brug for en ny tilgang til fiskeripolitikken.

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I juli 2007 tog jeg til Castletownbere i West Cork, som ligger i den sydvestlige del af Irland, og mødtes med det lokale fiskersamfund. De var på daværende tidspunkt i alvorlige vanskeligheder. Siden dengang er oliepriserne steget dramatisk. Faktisk er olien i Irland steget med over 300 % inden for de sidste fem år. Samtidig er prisen på fisk eller den pris, de får, ikke steget.

Det handler ikke kun om folk, der arbejder på trawlere, eller folk, der ejer trawlere, men om kystsamfund. Det er dem, der er ramt, og det er af overmåde stor betydning.

Jeg hilser Kommissionens forslag velkommen, men jeg mener desuden, at der bør komme yderligere forslag i forbindelse med håndteringen af hele forholdet med udsmid af bifangst. Dette mener jeg ikke er blevet behandlet, og det skal behandles omgående.

Vi skal gøre det mere effektivt og mere omkostningseffektivt, men vi skal også sørge for, at folk kan leve af det - ikke kun de folk, der arbejder inden for erhvervet, men også de folk, der bor i kystsamfundene.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Jeg kunne godt tænke mig at bede om, at der den 24. juni også vil være godt nyt til småfiskeriet og kystfiskeriet i Portugal.

Som min kollega Duarte Freitas allerede har nævnt, har vi hørt masser af snak om diesel og om støtte til diesel, men 85 % af fartøjerne i Portugal arbejder inden for småfiskerisektoren, og over halvdelen af dem er benzindrevne. Der er tale om små fartøjer med udenbordsmotor. De modtager ingen hjælp med hensyn til benzin og er blevet fuldstændig glemt. Det er væsentligt, at der bliver etableret en lignende og tilsvarende ordning som dieselordningen for benzin, der anvendes i fiskeriet.

I fredags var jeg ude og fiske med fiskere fra Esposende, og jeg kan bevidne om de enorme ofre, de bringer. Disse fiskere vil Kommissionen ikke nå ud til, medmindre den vedtager foranstaltninger for småfiskere den 24. juni.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! I min afsluttende bemærkning vil jeg også gerne understrege, at Rådet er opmærksomt på den vanskelige position, fiskerisektoren i EU befinder sig i, men der må skelnes mellem to sider af sagen: Den ene er fiskerisektorens specifikke kendetegn, og den anden er de høje brændstofpriser, der som allerede nævnt påvirker adskillige - stort set alle - sektorer, herunder naturligvis fiskeriet.

Rådet har været meget aktivt med hensyn til at søge løsninger: Intensive drøftelser er i gang, som kulminerer i næste uge ved mødet i Rådet (landbrug og fiskeri), mens der tilstræbes kortsigtede, mellemsigtede og langsigtede foranstaltninger med sigte på at bevare det europæiske fiskeri, slå bro over den nuværende vanskelige fase og bevare såvel kystfiskeri som pelagisk fiskeri.

Jeg kan forsikre Dem om, at jeg har fulgt denne debat tæt, og at formanden for Rådet (landbrug og fiskeri) vil blive sat grundigt ind i de synspunkter, der er blevet udtrykt under denne debat, inklusive Deres første respons på de forslag og planer, som er blevet præsenteret af kommissæren.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke alle for deres kommentarer, for de forskellige synspunkter, de har rejst, og ligeledes for den generelle støtte, der er udtrykt for den pakke, som Kommissionen har til hensigt at foreslå.

Jeg vil gerne sige, at dette ikke er slutningen på hele processen, men blot begyndelsen. Vi skal stadig have manøvreret disse forslag igennem Rådet og Parlamentet, og jeg vil gentage, at vi har brug for Deres fulde støtte for at få disse forslag igennem så hurtigt som muligt, navnlig til de elementer, som vil kræve en lovændring.

Det, jeg har præsenteret, repræsenterer efter min opfattelse fleksibilitetsgrænserne for tackling af krisen på kort sigt med det for øje at tilvejebringe et mellem- og længeresigtet perspektiv for omstrukturering for at genvinde ressourcernes bæredygtighed og rentabiliteten i sektoren. Jeg er enig i, at disse foranstaltninger ikke skal ses isoleret, men ligeledes i sammenhæng med de igangværende diskussioner om IUU, udsmid, miljømærkning og diverse andre foranstaltninger, som vi er i gang med at få vedtaget.

Hvad angår eksempelvis IUU, håber jeg, at der på tirsdag i næste uge bliver taget en beslutning i Rådet om forslaget til forordning om effektiv bekæmpelse af IUU-fiskeri, som Europa-Parlamentet har given overvældende støtte.

Jeg vil gerne sige til hr. Davies, at vi ikke foreslår at kaste penge efter problemet, men at yde hjælp med omstrukturering for øje - som sagt for at genvinde et bæredygtigt og rentabelt fiskeri. Jeg vil opfordre hr. Davies til at gennemgå det, vi har tænkt os at foreslå, og hvis han har nogen specifikke kommentarer at fremsætte, vil jeg bestemt tage imod dem med glæde. Ja, vi vil arbejde for at få de rette markedsmekanismer til at virke i stedet for fortsat at tillade, at nogle få, kæmpemæssige erhvervsdrivende dominerer markedet, når priserne for fisk fastsættes.

Som svar på det, hr. Allister sagde, gør pakken det mere attraktivt for medlemsstaterne at tage imod ressourcerne fra den europæiske fiskerifond, og derfor håber vi, at medlemsstaterne vil engagere sig fuldt. Dette vil vi drøfte på næste uges møde i Rådet, så vi på effektiv vis kan gennemføre disse foranstaltninger, som vi foreslår.

Jeg vil blot kort gennemgå de planlagte foranstaltninger.

Først og fremmest ser vi på nødforanstaltningerne, hvor vi foreslår støtte til midlertidigt ophør for fiskefartøjer (og dette tager ligeledes sigte på bæredygtighed) i en periode på højst tre måneder ud over det, der i forvejen findes i den europæiske fiskerifond, og ikke kun forbundet med biologiske årsager. En foranstaltning som denne kan måske finansiere et fartøjs turomkostninger og faste omkostninger. Denne foranstaltning vil kun finde anvendelse i tilfælde, hvor der er et udtrykkeligt tilsagn om, at de foretagender, der nyder godt af den, vil blive omfattet af en omstruktureringsplan inden for en periode på seks måneder.

En anden bestemmelse vedrører intensiveringen af EFF-støtte til brændstofbesparende udstyr. Vi foreslår, at den obligatoriske private medfinansiering skal ligge på en lavere sats og derfor vil ligge på 40 % af det nuværende niveau.

Vi foreslår ligeledes at udvide et antal af de samfundsøkonomiske foranstaltninger, som er omfattet af EFF. Hvad de minimis-støtten angår, kigger vi i øjeblikket på at træffe sådanne forholdsregler - hvis det ud fra en økonomisk analyse viser sig at være muligt - at de minimis-støtten udvides fra 30.000 euro pr. virksomhed til 30.000 euro pr. fartøj, men med et loft på 100.000 euro pr. virksomhed.

De langsigtede foranstaltninger vil dreje sig om EFF-præmier for permanent ophør af fiskerflåder under omstrukturering, så vi ophæver enhver begrænsning af adgangen til præmier for permanent ophør, samt yderligere støtte til midlertidigt ophør, så vi ud over de første tre måneder, jeg nævnte, vil foreslå, at der bliver yderligere tre måneder, som skal ligge i omstruktureringsperioden, hvor fartøjerne i sagens natur vil være oplagt på grund af omstruktureringsprocessen. Dette vil forløbe indtil den periode, der begynder den 1. januar 2010, og i yderligere tre måneder, hvis omstruktureringen er nødt til at ligge ud over 1. januar 2010. Så det bliver højst seks måneder ud over de tre måneder, der tildeles som krisestøtte.

Vi gør det ligeledes muligt at forhøje støtteintensiteten til moderniseringsordninger. I dag er den private finansielle deltagelse henholdsvis 60 % og 80 % for udskiftning af udstyr og motorer. Vi foreslår at nedsætte den private finansielle deltagelse til 40 %. Dette gør vi, fordi vi er klar over, at den private sektor - de private erhvervsdrivende, fiskerne - ikke er i stand til i væsentlig grad at medfinansiere nogen omstrukturering af egen lomme. Vi forsøger at gøre det så nemt som muligt for fiskerne at påtage sig en omstrukturering ved at yde størstedelen af de udgifter, de vil pådrage sig.

Vi åbner ligeledes mulighed for støtte til delvis udtagning. Det vil med andre ord sige, at hvis man har en gruppe fartøjer, som udgør f.eks. 100.000 t, og man påtager sig at udtage 50.000 eller 60.000 t, hvilket levner 40.000 t til bygning af nye fartøjer, så vil man få udtagningsstøtte for den del, der er delvist udtaget, dvs. for de 50.000 eller 60.000 t. Dette betyder i sagens natur, at flådens størrelse reduceres. Man får en nyere flåde, men det betyder samtidig, at der udbetales kompensation for den kapacitet, som flåden reduceres med.

Vi foreslår ligeledes social støtte i form af nedsatte bidrag til sociale sikringsordninger. Det, vi foreslår, er med andre ord, at der skal være mulighed for, at de bidrag, som fiskerne betaler - og ikke de bidrag, som betales af de virksomheder, der beskæftiger fiskerne - fritages, på betingelse af at fiskernes aflønning ikke reduceres, og at fiskerne fortsat vil være dækket af eventuelle eksisterende sociale sikringsordninger.

Med hensyn til markedsforanstaltninger - som fru Fraga nævnte - vil jeg gerne oplyse, at vi foreslår forskellige foranstaltninger: styrke fiskernes forhandlingsposition over for forarbejdningsindustrien og forhandlere ved at samarbejde med de større producentorganisationer eller lokale afsætningsforeninger, etablere et prisovervågningssystem for at få større indsigt i de faktorer, der bestemmer markedspriserne, øge forudsigeligheden for indkøb af varer med EU-oprindelse i sektoren, fremme kvalitetsinitiativer, som f.eks. mærkning og bedre behandling og forarbejdning, fremme informationen til forbrugerne vedr. sundhed, ernæring og ansvarligt fiskeri, markedsvurdering, udvikle redskaber til analyse af værdikæden og priserne samt kontrollere, at overvågningen af mærkningsforanstaltningerne og IUU-fiskeri gennemføres korrekt.

Endvidere stiller vi af vores egne midler - fra andre fiskerifonde - 20-25 millioner euro til rådighed for det første år med sigte på specifikt at igangsætte andre projekter i samarbejde med sektoren inden for markedsovervågning, mærkning osv. Vi er villige til at genåbne drøftelser med medlemsstaterne - selv om vi netop har afsluttet dem - om de eksisterende operationelle programmer for at sikre, at den europæiske fiskerifond retter sig mere mod disse omstruktureringsprogrammer. Vi gør det lettere at benytte den europæiske fiskerifond. Eksempelvis - blot for at nævne et punkt mere - foreslås det at fordoble det EFF-forfinansieringsbeløb, som Kommissionen udbetaler efter vedtagelsen af de operationelle programmer, fra de nuværende 7 % til 14 % af det samlede EFF-bidrag.

Jeg har blot to punkter mere. Fru Fraga sagde, at vi kunne have gjort mere tidligere. Det vil jeg gerne nuancere en lille smule. Vi kunne have handlet anderledes før. Vi kunne have afholdt os fra at tilskynde og opfordre til overkapacitet og fra at kaste værdifulde offentlige midler efter unødvendige enorme kapacitetsforøgelser, som langt overstiger det, vores fiskebestande med rette kan bære.

Hvad angår fru Doyles bemærkning om, at FFP har slået gruelig fejl, er jeg simpelthen uenig. Det er på grund af FFP, at vi kan fremsætte de forslag til fælles løsninger, som vi gør nu, i stedet for blot at se til, mens hver enkelt medlemsstat går ind i et kapløb ned ad bakke mod fiskeriets fuldstændige tilintetgørelse.

  Formanden. - Jeg har modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Sylwester Chruszcz (NI), skriftlig. - (PL) Denne debat er særdeles vigtig såvel for alle kyststater som for forbrugerne. Som de foregående talere har påpeget, har vi alle lidt under den vrangforestilling, at prisen på olie aldrig ville stige. Denne situation er tydeligvis opstået som følge af mange års tilsidesættelse og manglende forestillingsevne hos de relevante institutioner. Nu om stunder er alene det at stå til søs i et fiskerfartøj blevet uøkonomisk. Prisen på fisk opvejer ikke investeringen. Et stort antal fiskere vil måske forlade erhvervet, hvilket vil slå hele denne økonomiske sektor ud af balance. Det forekommer mig, at fiskernes opfordringer førhen ikke er blevet skænket synderlig opmærksomhed. Det var først, da den seneste krise opstod, at manges samvittighed blev vakt, selv om sektoren startede med at have vanskeligheder for mange år siden. Der har endnu ikke været nogen vidtspændende saglig og ærlig debat omkring sektoren. Vi må løse denne alvorlige krise omgående og arbejde på at sikre fiskerisektorens fremtid.

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN), skriftlig. - (IT) Brændstofpriserne i Italien er steget med 240 % på fire år som følge af olieselskabernes voldsomme spekulationer. Dette forhindrer fiskerflåden - navnlig de mindre erhvervsdrivende - ikke blot i at drive deres erhverv, men også i at opveje deres høje administrationsomkostninger. Europas maritime erhverv er på sammenbruddets rand, og de høje omkostninger for brændselsolie er ved at nedbryde de snævre økonomiske marginer, som fiskerne har til rådighed.

Frankrig og Italien har bekendtgjort et fælles initiativ om at søge yderligere ressourcer fra EU. Tanken er at fordoble den nationale tærskel for de minimis-støtte til sektoren. En sådan foranstaltning vil dog ikke være tilstrækkelig til at imødegå de alvorlige vanskeligheder, der plager fiskerisektoren, som i øvrigt i forvejen var hjemsøgt af krise.

Den europæiske fiskerikommissær, Joe Borg, anser hurtig støtte som en mulighed, men fastholder ligeledes, at løsningen på krisen i sektoren på lang sigt ligger i omstrukturering af fiskerflåden, så den bliver mindre og ikke så energikrævende.

Selv om jeg kan tilslutte mig forslaget om at anvende fartøjer, der sluger mindre olie, er det stadig tvingende nødvendigt at finde måder, hvorpå vi kan hjælpe fiskerne til at overvinde denne alvorlige krise og redde adskillige familier fra den truende frygtelige fattigdom.

(1) Se protokollen.