Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 18. juni 2008 - Strasbourg

13. Forberedelse af topmødet EU/Rusland (26.-27. juin 2008) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om forberedelse af topmødet EU/Rusland (26.-27. juin 2008).

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Det glæder mig meget at redegøre for forberedelsen af det første topmøde EU-Rusland, som bliver holdt sidst på måneden den 26.-27. juni i den vestsibiriske by Khanty-Mansiisk.

Formandskabet mener, at det kommende topmøde er den rette lejlighed for begge sider til at indlede et nyt kapitel af de gensidige forbindelser. Vi bør navnlig være rede til at bruge den potentielle positive drivkraft, som valget for nylig af den russiske præsident Medvedjev kan betyde for forbindelserne mellem EU og Rusland.

Hovedformålet med topmødet er selvfølgelig at indlede forhandlinger om den nye rammeaftale med Rusland. Det glæder os meget, at Rådet den 26. maj vedtog EU's forhandlingsmandat for den nye aftale. I de seneste måneder har formandskabet sammen med Kommissionen gjort en stor indsat på det højeste niveau for at forsøge at overvinde de resterende hindringer på EU's side.

Ved at forhandle en ny aftale vil EU bestræbe sig på at udvide sit samarbejde med Rusland yderligere på områder af fælles interesse og samtidig tage mere effektivt fat på de emner, hvor vi kan have forskellige holdninger. Som sædvanlig vil topmødet give mulighed for at gøre status over fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af de fire fælles rum. Jeg vil kort understrege deres væsentlige karakteristika.

Hvad angår det første fælles rum, som er det økonomiske rum, vil vi på topmødet presse på for at få indført en tidlig varslingsmekanisme på energiområdet, da vi ønsker til fulde at udnytte de muligheder, den giver. Vi vil gentage, at det er afgørende at have forudsigelige og faste regler for udenlandske investeringer i Rusland. Endvidere agter EU også at gentage, at der kan indledes officielle forhandlinger om en indgående og omfattende frihandelsaftale, når Rusland er blevet optaget i WTO.

Hvad angår det langvarige problem med afgifter for at overflyve Sibirien, vil EU blive ved med at presse på for at få underskrevet den eksisterende aftale.

I det andet fælles rum, som er frihed, sikkerhed og retfærdighed, agter EU at give udtryk for bekymring over situationen vedrørende menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i Rusland, særlig i forbindelse med valget for nylig. Jeg bør tilføje, at både formandskabet og Parlamentet deler denne bekymring. Topmødet vil også være en mulighed for at vurdere, hvilke fremskridt der er sket i forbindelse med gennemførelsen af visumlempelse og tilbagetagelsesaftaler.

Inden for det tredje fælles rum, som er ekstern sikkerhed, vil EU understrege, at der er behov for mere konkrete foranstaltninger til yderligere samarbejde inden for rammerne af det fælles naboskab. Vi vil først og fremmest gøre opmærksom på, at Rusland skal bestræbe sig på at finde en løsning på konflikten i Transnistrien og Georgien. Samtidig bør vi hilse Ruslands deltagelse i EUFOR's operation i Tchad velkommen, og vi bør blive enige om yderligere samarbejde inden for rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.

Med hensyn til det fjerde fælles rum, som er forskning, uddannelse og kultur, bør man på topmødet hilse det første møde i Det Permanente Partnerskabsråd om forskning velkommen, som fandt sted i Slovenien i maj. Endelig giver topmødet mulighed for at tage fat på internationale spørgsmål, f.eks. fastfrosne konflikter, Mellemøsten, Iran og Afghanistan og andet.

Jeg vil slutte med følgende: På topmødet vil der blive lagt særlig vægt på bestræbelserne på begge sider for at sikre en stabil og demokratisk udvikling i lande under det fælles naboskab. Det er vigtigt at have et konkret samarbejde mellem EU og Rusland inden for rammerne af det fælles naboskab med henblik på at løse problemer af fælles interesse, og særlig fastfrosne konflikter.

Jeg vil slutte med dette og lytte med interesse til Deres debat.

(Bifald)

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Med en ny russisk præsident, som det lige er blevet sagt, og også med vores mandat endelig på plads til at forhandle en ny aftale med Rusland, tror jeg, at vi har lejlighed til at omdefinere dette væsentlige partnerskab med vores største nabo på grundlag af en række fælles interesser. At bringe forholdet mellem EU og Rusland i orden er en af de største udfordringer i europæisk udenrigspolitik. Det ved vi alle.

Indledningen af forhandlinger vil være det centrale på det første topmøde EU-Rusland med præsident Medvedev i Khanty-Mansiisk sidst i juni. Lige efter dette vil forhandlerne påbegynde det første møde i forbindelse med deres arbejde.

Den nye aftale mellem EU og Rusland giver os mulighed for at ajourføre den retlige ramme, der ligger til grund for vores forhold, således at den afspejler de store ændringer i både Rusland og EU, da vi har ændret os meget, siden den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale blev forhandlet i 1990'erne. Jeg tror, at det også vil hjælpe os med at lukke op for potentialet i vores forhold, fordi der er et stort potentiale, og med mere ihærdigt at forfølge EU-medlemsstaternes interesser.

Grundlaget bør være resultatorienteret politisk samarbejde, indgående økonomisk samarbejde, ensartede spilleregler for vores forbindelser på energiområdet som minimum baseret på principperne i energichartertraktaten og stadig tættere forbindelser på området frihed, sikkerhed og retfærdighed samt en gradvis åbning af vores uddannelses- og videnskabssystemer for hinanden.

Samtidig bør vi videreføre samarbejdet med Rusland inden for de fire fælles rum, som rådsformanden lige har nævnt, og køreplanerne for dem. De omfatter en lang række foranstaltninger, i hvilke dette strategiske partnerskab kommer konkret til udtryk.

Den nye aftale bør også tilvejebringe den retlige ramme, der skal danne grundlag for disse foranstaltninger i fremtiden.

Topmødet giver også mulighed for at høre på første hånd, hvad præsident Medvedev ser som Ruslands prioriteter i forhold til EU. Jeg tror, at vi altid skal se på, hvad han har sagt, f.eks. i et stort interview i Financial Times, hvor han sagde, at han ønsker mere retsstat i Rusland, og han ønsker også en større modernisering af den russiske økonomi. Vi dømmer ham selvfølgelig på hans handlinger.

Selv om der i begyndelsen bliver en stærk kontinuitet i den russiske politik, har den nye præsident understreget sin forpligtelse til retsstatsprincippet og modernisering af den russiske økonomi, og vi skal opfordre ham til at følge op på ordene med handling, hvilket bør ske snart.

Selv om vi forfølger vores fælles interesser med Rusland, skal vi alligevel fortsat være klare og faste vedrørende demokrati og menneskerettigheder. Vi vil blive ved med at minde Rusland om de forpligtelser, vi begge har indgået, f.eks. over for Europarådet og også OSCE.

Vi er ofte tætte partnere med Rusland i forbindelse med at tackle internationale udfordringer, f.eks. som medlemmer af Mellemøstkvartetten - og det bliver vi sandsynligvis igen i Berlin i næste uge - men vi har også brug for, som vores kollega sagde, at opleve et Rusland, der forfølger en positiv dagsorden sammen med dets naboer. Det er derfor rigtigt, at vi er bekymret for, at Ruslands seneste bevægelser i Georgien kan undergrave stabiliteten i området. Derfor havde jeg under mit besøg i Moskva for 10 dage siden en meget lang samtale med udenrigsminister Lavrov, hvor jeg drøftede dette vigtige spørgsmål med ham.

Vi bør gradvis med Rusland etablere en kontinuerlig dialog på højt niveau, som ikke giver anledning til konfrontation, og som omfatter alle aspekterne af konfliktløsning, herunder i forbindelse med fredsbevarelse og en fredsordning, da Rusland tydeligvis bliver ved med at være en væsentlig aktør i enhver fredsindsats vedrørende de fastfrosne konflikter.

På den anden side er det naturligt, at Tbilisi er meget optaget af at opretholde sin territoriale integritet, og under drøftelsen på topmødet af fastfrosne konflikter vil vi bestemt understrege, at Georgiens og Ukraines suverænitet og territoriale integritet skal respekteres. Jeg tror imidlertid, at vi også skal være pragmatiske og realistiske, og at vi har brug for en inklusiv tilgang fra Georgiens side.

I mine regelmæssige kontakter med både Georgien og Rusland opfordrer jeg indtrængende til pragmatisme og til at holde op med at fastsætte betingelser, som udelukker hinanden. De vil ikke fungere.

Til sidst vil jeg sige, at topmødet EU-Rusland er en chance for at indlede et konstruktivt forhold til den nye regering, forsvare vores værdier og fremme vores fælles interesser. Jeg ser frem til Deres bidrag og til drøftelsen her i Parlamentet.

(Bifald)

  Charles Tannock, på vegne af PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Forbindelserne EU-Rusland er en af de højest prioriterede udfordringer for EU, og der er delte meninger her i Parlamentet om, hvorvidt man skal bruge stokkemetoden og konfrontere bjørnen eller tale venligt med en blanding af en gulerod og en stok, når vi har at gøre med Rusland under den nye præsident Medvedev, som meget passende betyder "bjørn" på russisk.

Vi skal dog lade tvivlen komme ham til gode i forbindelse med hans nyttige bemærkninger om at forbedre retsstaten, fremme menneskerettighederne og bekæmpe korruption, hvor EU er mere optaget af det strategiske partnerskab og den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale med det, der stadig er det største land i verden, som nu projicerer fornyet tillid på grund af dets trillion-dollar-økonomi, som er baseret på mineraler og energiressourcer.

Prioriteterne for topmødet skal omfatte energiforsyningssikkerhed som en pålidelig handelspartner for olie og gas, men også med Ruslands snarlige tiltrædelse til WTO retssikkerhed for vestlige naturressourceselskaber i forbindelse med deres udenlandske direkte investeringer i Rusland.

Vi skal lægge pres på Rusland for at få det til at respektere dets nære naboers suverænitet og territoriale integritet og til i FN at hjælpe med at løse problemerne i Mellemøsten samt spredning af kernevåben i Iran og Nordkorea.

Rusland spiller en central rolle på Vestbalkan, bl.a. i løsningen af Kosovo-problemet, og bør ikke frygte en udvidelse af NATO til at omfatte Ukraine og Georgien. og det kan endog bidrage til at forbedre det repressive politiske klima i nabolandet Belarus.

Der er meget at tale om på topmødet i Khanty-Mansiisk. Forhåbentlig kommer den nye Putin-Medvedev dobbelte lov i en ægte forsoningsånd over for EU, og vi håber ikke, at nejet ved folkeafstemningen i Irland betyder, at det er slut med EU's fælles front for de 27 medlemsstater over for Rusland.

  Jan Marinus Wiersma, på vegne af PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil reagere på det, rådsformanden og kommissæren sagde. Vi håber også, at vi nu med en ny præsident i Rusland og langt om længe et forhandlingsmandat for en ny aftale med Rusland træder ind i en mere positiv periode med samarbejde med Rusland.

I de sidste 10 år har vi oplevet en stærk stigning i den indbyrdes afhængighed mellem EU og Rusland. Derfor tror jeg, at det er godt at arbejde med dem med et klart mandat til en mere konkret definition af det arbejde, vi ønsker at gøre på de fire områder i de fælles rum, da vi har udviklet os i de seneste år. Vi ønsker selvfølgelig også at bruge de nye muligheder for fortsat at være partnere på den internationale scene - og måske styrke partnerskabet.

Vi skal også arbejde på at skabe en sikker og gennemsigtig ramme for forbindelser på energiområdet, herunder selvfølgelig handel, men også på at forbedre investeringsklimaet i Rusland, hvis optagelse i WTO kunne være nyttigt.

Jeg tror også, at vi er nødt til at samarbejde for at gøre det muligt at løse problemerne i det fælles naboskab. Vi har allerede talt om Transnistrien og Kaukasus, men vi skal også se på, hvordan vi kan finde et kompromis i den nærmeste fremtid vedrørende Kosovo-problemet.

Vi skal også skabe nødvendige og effektive mekanismer med henblik på at tage fat på krænkelser af menneskerettighederne og også - for at sige det på en mere positiv måde - at bidrage til at fremme retsstaten i Rusland.

Jeg vil til sidst komme med to bemærkninger. Jeg vil understrege, som vi har gjort mange gange før, at for at der kan komme et vellykket resultat ud af disse forhandlinger fra vores side, er vi nødt til at tale med én stemme. Jeg vil også sige - og jeg har sagt det før - at vi også skal blive ved med at være pragmatiske. Vores indflydelse er begrænset, da Rusland ikke er et kandidatland. Det ønsker ikke at blive medlem af EU. Det følger sin egen vej. Det ønsker at samarbejde og ikke blive optaget. Det bør vi efter min mening tage i betragtning i vores forbindelser med dem i de kommende år.

  Janusz Onyszkiewicz, for ALDE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det kommende topmøde EU-Rusland bliver den første lejlighed for ledere af EU-medlemsstater til at mødes med de nye russiske myndigheder, som er udpeget efter valget for nylig. Topmødet bliver derfor en fremragende lejlighed til at få mere at vide om retningen i russisk politik, og hvordan den kan gennemføres.

Man kan opsnappe nogle oplysninger om, hvad denne politik går ud på fra præsident Medvedevs tale i Berlin. Den indeholdt nogle lovende henvisninger til bekæmpelse af korruption og at regere i henhold til retsstatsprincippet. Problemet er, at præsident Putin, som er hr. Medvedevs forgænger, sagde omtrent det samme, da han blev præsident, men vi ved alle, hvordan det udviklede sig, og hvordan situationen er nu. Den førnævnte tale indeholdt også et syn på verden, som var forskelligt fra det, vi kunne have ønsket os at høre. I præsident Medvedevs vision af verden er EU's eller nærmere bestemt EU-medlemsstaternes rolle begrænset til at være Ruslands økonomiske partnere. Rusland agter at kaste sig ud i politisk aktivitet i et betydeligt mere vidtstrakt område, som strækker sig fra Vancouver til Vladivostok.

Der er et andet spørgsmål, som er værd at nævne. Det er en del mere specifikt, men presserende, og det drejer sig om forholdet mellem Rusland og Georgien. I henhold til en aftale indgået i 1994 er der i henhold til en bemyndigelse fra Fællesskabet af Uafhængige Stater, som er en sammenslutning af lande, der opstod ved Sovjetunionens opløsning, udstationeret russiske tropper i Abkhasien. Abkhasien er en del af Georgien. Der er meget, der tyder på, at disse tropper ikke udfylder en fredsbevarende rolle, og at de faktisk er part i konflikten mellem abkhasiske separatister og regeringen i Georgien, som et russisk flys nedskydning af et pilotløst georgisk fly vidner om. Ifølge en nylig unilateral beslutning truffet udelukkende af de russiske myndigheder er disse styrker blevet udvidet betydeligt.

Det ville gøre en stor forskel, hvis EU blev inddraget i løsningen af denne konflikt og optrådte som en pålidelig og troværdig enhed.

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg er noget irriteret over, at man i talerne om forhandlingerne og de forestående samtaler ikke kommer mere ind på, at Europa jo på mange områder slet ikke kan optræde enstemmigt eller samlet ved disse efter min mening ret afgørende samtaler med den nyvalgte præsident Medvedev. Det gælder for det første hele energipolitikkens område. Det er et stort problem, at vi flittigt diskuterer afhængigheden af import af både gas og olie fra Rusland, men at vi ikke kommer frem til en ordentlig fælles strategi for denne import, og at de store medlemsstater, enkelte medlemsstater, stadig følger deres egne strategier, og at man indtil nu ikke er blevet enig om en virkelig fælles europæisk strategi for forsyningssikkerheden, når det gælder aftalerne med Rusland.

Det samme gælder på et andet, meget følsomt område. Det er efter min mening udmærket, at man ud over Georgien nu også vil bringe de enkelte konflikter på bane, at vi, når vi siger Georgien, også taler om Afkasien og Ossetien. Jeg mangler simpelthen et udsagn i Rådets og Kommissionens indledning om, hvordan man efter beslutningen om Kosovo nu vil forhandle med Rusland om de såkaldte frozen conflicts. Vi som parlament bør vide mere om dette, og som medlem af den seneste Moskva-delegation er jeg meget interesseret i, at De gør noget for ngo'erne i Rusland, der lider slemt under en forfærdelig lovgivning, og at De tager ngo'ernes situation op under Deres samtaler.

  Adam Bielan, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Vi har nu i et stykke tid været bekendt med det russiske selskab Gazproms foruroligende hang til at samle på tidligere ledere af EU-lande. Det bedste eksempel er tilfældet med den tidligere tyske kansler, Gerhard Schröder, som først underskrev en aftale med Rusland om opførelse af Nord Stream-gasrørledningen og derefter fik en post i selskabets bestyrelse. Noget lignende sker i Sydeuropa i forbindelse med Gazproms næste foretagende, nemlig South Stream-gasrørledningen. Jeg bør understrege, at intet vestligt energiselskab har så tætte forbindelser med sit hjemland, som dem Gazprom har med Kreml. I forbindelse med Gazproms planer står vi over for kold politisk beregning. Normale markedsprincipper gælder simpelthen ikke.

Det er på høje tid, at EU indser dette og gør noget for at forhindre en situation, i hvilken et statsstøttet selskab kan anvende gasrørledninger til at udøve politisk pres. Ruslands kontrol med energien vil uundgåeligt føre til en yderligere stigning i energipriserne i Europa. Rusland vil også kunne aftvinge endnu større politiske indrømmelser til gengæld for at levere gas og olie.

Det er klart, at EU er nødt til at opbygge gode forbindelser med Rusland. Hvis det imidlertid skal gøres på en effektiv måde, skal det optræde samlet, og det gør vi ikke for tiden. Jeg håber inderligt, at det kommende topmøde EU-Rusland bliver en lejlighed til at vise EU's solidaritet stillet over for Ruslands overherredømme i energisektoren.

  Vladimír Remek, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glæder mig at se, at de hindringer, nogle medlemsstater har brugt til at blokere for iværksættelsen af drøftelser med Rusland om den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale, endelig er blevet overvundet. Efter 18 måneder fik Kommissionen endelig umiddelbart før topmødet et mandat til at forhandle med Rusland. Det kan være til gavn for begge parter, men lad os ikke være for optimistiske. Hvis drøftelserne om problemer, der er så komplekse som f.eks. energisamarbejde, klimaændringer eller sikkerhedsspørgsmål, foregår fra forskansede stillinger, fra hvilke vi højlydt angriber hinanden med forskellige (ofte urealistiske) krav, som kulminerer med ultimatummer, kommer vi ingen vegne. På trods af dette er der nogle midt iblandt os, som stadig ikke forstår dette. Det logiske resultat kan derfor blive pat ligesom i skak. Det, vi imidlertid har brug for, er et nyt niveau for forbindelserne, som passer til det 21. århundrede, og vi har en chance for at opnå det. Jeg tror, at vi tjener EU-borgernes interesser bedst ved at drage fordel af det.

  Bernard Wojciechowski, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Churchill sagde engang, at "Rusland er en gåde pakket ind i et mysterium inde i en gåde". EU er blevet enig om, hvad det ønsker af Rusland. Spørgsmålet er hvor hurtigt?

Energipolitikken gør Tyskland blind for krav fra Polen og Litauen. Nord Stream og Depal - det ser ud til, at alle rørledninger fra Rusland går igennem centrale europæiske lande. Dette er ikke en utopi, som perestroika-fyren Gorbachov, sagde. The Economist indrømmer, at den baltiske rørledning blev udtænkt i hemmelighed. Kravene fra Litauen om fastere betingelser vedrørende energi forekommer derfor at være relevante. Mange eurokrater rasede over dette for at styrke holdningen hos neurotiske tidligere kommunistiske lande.

På den anden side truer den tyske økonomiminister med, at Tyskland ikke vil lade EU-Kommissionen diktere beslutninger i baglokalerne i Bruxelles. Jeg tror bestemt ikke, at han mente menneskerettigheder.

Initiativet med det østlige partnerskab, som Polen og Sverige har taget, kan være vigtigt. Mod er godt, men forstand er bedre.

Partnerskabet mellem EU og Rusland er trykkende. Det bliver ikke vellykket uden Polen, som er Ruslands naturlige nabo ad land, vand og luft. Det er noget, alle sider selvfølgelig skal tage hensyn til, særlig i dag da Lissabontraktaten blev pillet ned, og de faldende mursten fra den kan ødelægge, alt hvad der står i vejen for den. Gode forsætter er nytteløse, hvis de er en indblanding i suveræne nationer.

"Måske er der en nøgle til Rusland. Den nøgle er russisk national interesse", tilføjede Churchill. Vurderingen, at "intet er umuligt i Rusland, bortset fra reform", synes ikke længere at være rigtig. Uanset strategien er EU nødt til at samarbejde med Rusland og omvendt.

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Som den tidligere taler, hr. Wojciechowski, allerede har sagt, er forbindelserne med Rusland meget følsomme og fulde af dobbelttydighed. Jeg forstår holdningen hos parlamentsmedlemmerne fra Central- og Østeuropa og særlig de baltiske lande, som har lidt meget under det russiske herredømme i form af sovjetisk kontrol og et råt og undertrykkende system, som nu heldigvis er forsvundet. Jeg tror, at vi skal benytte os af lejligheden til at etablere mere venskabelige forbindelser med det storartede russiske folk, som uden tvivl er europæere og på en måde også portvagter for Europa. Rusland står over for de samme problemer som os, bl.a. et faldende fødselstal, samtidig med at de vidstrakte åbne sibiriske vidder meget vel kan vise sig at være et attraktivt tilbud for de halvanden milliard kinesere, som mener, at en del af deres territorium blev taget fra dem.

Jeg tror, at de misforståelser, som stadig findes over for Rusland, og som forhåbentlig bliver afklaret på topmødet EU-Rusland den 14. november, også delvis er vores ansvar. Vi spændte vores vogn fast til den amerikanske politiske vogn og vendte tilbage til Den Nordatlantiske Traktats Organisation - jeg taler her på Frankrigs vegne - som var et svar på Warzawapagten. Da først Warzawapagten forsvandt, tror jeg, at Rusland helt legitimt blev mistroisk over for vores hensigter, og jeg ville ønske, at disse misforståelser blev udjævnet på begge sider.

  Elmar Brok (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. rådsformand! Efter at nogle kolleger, der er modstandere af Lissabontraktaten, har krævet en fælles politik over for Rusland, vil jeg lige minde om, at champagnepropperne er sprunget i Moskva efter folkeafstemningen i Irland, fordi Europas svaghed atter engang er blevet påvist, og russerne som hidtil kan fortsætte med de enkelte lande.

Jeg er glad for, at der nu kan forhandles om en partnerskabs- og samarbejdsaftale, hvor vi netop både kan tage de kritiske spørgsmål om energisikkerhed, som vi først vil få kompetencen til efter Lissabontraktaten, og spørgsmål om menneskerettigheder op.

Jeg er sikker på, at det slovenske rådsformandskab ligesom forbundskansler Merkel vil repræsentere de europæiske interesser ved topmødet, og at fru Merkel i Sotsji også vil bakke op om menneskerettighederne og de politiske interesser. Jeg tror, at det nok skal lykkes. Og vi må minde hr. Medvedev om hans udtalelse om, at en stat måles på, hvor udviklet demokratiet og retsstatsprincippet er. Vi bør tage ham på ordet.

Men vi bør også præcisere, at vi og Rusland har fælles interesser, ikke kun i energispørgsmål, hvor vi må skabe sikkerhed. Rusland er nemlig medlem af Sikkerhedsrådet. Hvordan kan vi stoppe spredningen af masseudslettelsesvåben, hvis vi ikke får Rusland over på vores side som medlem af Sikkerhedsrådet, f.eks. i spørgsmålet om Iran, Mellemøsten og mange andre områder? Det bør vi derfor præcisere. Men samtidig må Rusland ikke få for meget magt over Gasprom. Her må de på samme måde underlægge sig konkurrencekontrol!

Tillad mig en sidste bemærkning. Hvis vi sammen med Rusland stræber efter fælles interesser i forbindelse med et strategisk partnerskab, skal det være klart, at der ikke længere kan være tale om en politik med near abroad og indflydelsesområder. I et Europa af uafhængige stater skal hvert land ifølge Helsinkiaftalen have ret til at indgå alliancer eller lade være. Intet land har en vetoret over for en anden europæisk stats uafhængige beslutning. Dette skal også præciseres.

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Der er mange kolleger i dette hus, der kommer fra lande, der har dårlige erfaringer med Sovjetunionen. Kommissæren og jeg kommer fra et land, som både har haft dårlige og gode erfaringer med det tidligere Sovjetunionen. Nutidens Rusland minder på mange måder om det tidligere Sovjetunionen, men det er også et nyt Rusland, og det har et nyt potentiale.

Nu gælder det om med alle kræfter at arbejde for, at vi får et nyt Rusland, som netop ikke længere minder om det tidligere Sovjetunionen. Det kræver to ting. En klar, entydig holdning og viljen til dialog med dette nye Rusland. Hvad enten det drejer sig om Kosovoproblemet, hvor vi har en anden holdning end Rusland, men alligevel må tale med Rusland for at kunne løse problemerne. Eller det drejer sig om naboskab, hvor vi har et andet tilbud til nabolandene. Rusland udviser stadig ofte en imperialistisk adfærd over for nabolandene.

Hvis vi vil hjælpe landene, skal vi f.eks. støtte Georgien og alle andre lande, men samtidig også tale med Rusland om, hvordan vi kan opnå en fredelig løsning på konflikterne, uanset om det drejer sig om Afkasien eller Sydossetien.

Hvad angår energispørgsmålene, må vi sørge for, at vi får egne ressourcer, at vi f.eks. får en Nabuccopipeline, så vi også indtager en stærkere forhandlingsposition i forhold til Rusland. Alligevel må vi forhandle med Rusland om energi- og andre spørgsmål. Derfor udelukker min gruppe og jeg ikke, at vi har brug for begge dele - en klar, entydig holdning og en selvstændig politik - så vi med dette stærke udgangspunkt kan føre forhandlinger og samtaler med Rusland. Jeg håber, at vi når i mål med dette projekt.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Henrik Lax (ALDE). - (SV) Hr. formand! Energi bliver et vigtigt emne på topmødet. EU har brug for gas fra Rusland, og Rusland har brug for eksportindtægter fra Europa. Topmødet kan blive afgørende for beslutningen om, hvorvidt Nord Stream-gasrørledningen fra Rusland til Tyskland via de baltiske lande bliver ført ud i livet.

Projektet kan medføre en alvorlig forstyrrelse af det sårbare økosystem i Østersøen, men den største trussel mod projektet er den manglende tillid mellem Rusland og landene omkring Østersøen. Hvis gasrørledningen skal blive til virkelighed, er der behov for klare tillidsskabende foranstaltninger fra to sider, fra Rusland og fra Tyskland. Rusland skal bl.a. ratificere Esbokonventionen, som fastsætter bestemmelser for ansvarsfordelingen i forbindelse med grænseoverskridende projekter, som kan have indvirkning på miljøet i nabolande, og Rusland skal standse enhver snak om, at den russiske flåde og det russiske militær skal deltage i opførelsen af rørledningen. Det får de aldrig lov til, i det mindste ikke i Finlands territorialfarvande. Tyskland skal først erkende, at projektet berører alle EU-medlemsstaterne omkring Østersøen, og at det er et fælles EU-anliggende. Tyskland skal også vise solidaritet med Polen og de tre baltiske lande og overbevise dem om, at de ikke bliver genstand for forskelsbehandling i deres energiforsyninger som følge af projektet. Tyskland skal overholde den beslutning, vi diskuterer, og som slår fast, at EU skal optræde samlet over for Rusland i forbindelse med store energiprojekter. Gasrørledningen må ikke sætte EU's indre marked på spil. Det er EU og ikke Gazprom i Rusland, som skal fastsætte reglerne for handel med energi på det indre marked.

  Ģirts Valdis Kristovskis (UEN). - (LV) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissær Ferrero-Waldners tale får os til at tro, at Parlamentets beslutning er et fremragende eksempel på politisk korrekthed, ja, endog ligefrem en slags nejen for Ruslands nye præsident Medvedev. Vi bør imidlertid stadig huske på, at premierminister Putin - præsidenten og hr. Putin - i virkeligheden er én og samme person, og at han fører en "del-og-sejr"-politik, som er rettet direkte mod EU-medlemsstaterne. Under disse omstændigheder er det meget vigtigt, at partnerskabsaftalen bliver en succes. EU bør ikke vise svaghed. Under forhandlingerne skal det vise medlemsstaternes enighed og dets solidaritet som en styrke. Det skal begrænse den inkonsekvens, som Rusland hidtil har vist, og fremme et integreret marked og fri adgang til infrastruktur og investering i Rusland. Det skal forlange, at Rusland er indstillet på at opfylde WTO's krav. Vi skal underbygge EU's fælles holdning i strategiske spørgsmål i forbindelse med lande med et udemokratisk styre. EU skal bekræfte, at det bliver ved med at være et tilflugtssted for demokrati og fælles værdier.

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! Mødet mellem repræsentanterne for EU og Rusland i Sibirien bør blive et møde mellem venner, der ønsker at opnå gensidig forståelse. Hvis vi vil forbedre forbindelserne, skal vi behandle vores partner seriøst. Jeg har hørt her i Parlamentet, at EU vil forsøge at lære Rusland om demokratiets regler. Der er imidlertid et demokratisk underskud i Bruxelles. Jeg har også hørt, at der her i Parlamentet er blevet sat spørgsmålstegn ved resultaterne af den irske folkeafstemning.

Det er også blevet sagt i Parlamentet, at medlemmerne er bekymret over situationen i Georgien. Er det ikke toppunktet af hykleri? En dag bliver Serbiens territoriale integritet krænket ved at anerkende Kosovo, og den næste afviser man at give befolkningen i Abkhasien uafhængighed, og den får at vide, at der gælder andre regler for deres land. De må forstå, at det var Stalin, som besejrede Abkhasien og indlemmede det i Georgien. Vi kan ikke i dag lade os involvere i en verden, vi ikke forstår. Jeg tror, at hvis vi skal have med russerne at gøre, er vi nødt til at forstå ikke blot deres historie, men også deres mentalitet. Rusland bliver tydeligvis for tiden godt regeret. Livet bliver bedre for den russiske befolkning, og Rusland er ved at blive et demokratisk land. Den belærende tone, som EU-embedsmænd tager i brug, er ikke berettiget. Det eneste, man opnår, er en irriteret snerren i Moskva.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær! Det er kun ved at tale til hinanden, at vi undgår misforståelser. Der vil nu blive gennemført intense drøftelser mellem parterne, fordi vi åbner dialogen med Den Russiske Føderation, når vi indleder forhandlinger om partnerskabs- og samarbejdsaftalen. Det er godt, at forhandlingerne nu bliver indledt. Utrolig meget har ændret sig i de sidste 10 år, både i Rusland og i EU, men vi er også mere afhængige af hinanden end nogensinde før. Derfor er gode bindende aftaler om energi, men også om klimaændringer, nødvendige for begge parter. Når det drejer sig om disse aftaler, må vi heller ikke glemme en række grundlæggende principper. Selv om en del medlemsstater har deres tvivl, er det nu det rette tidspunkt til at arbejde hårdt for fællesskabsværdier såsom at styrke retsstatsprincippet, bekæmpe korruption og understrege betydningen af en uafhængig samfundsdebat i Rusland.

Forhandlingerne bliver ikke lette. En ny aftale behøver efter min mening ikke at være omfattende, men den skal gøre en række vigtige elementer bindende for begge parter.

Vi kan ikke vente, indtil aftalen er på bordet, fordi vi er nødt til nu at høre positive udtalelser fra Kreml om nogle andre emner. Jeg er meget bekymret over udviklingen, f.eks. i Tjetjenien, sagen med TNK versus BP og Abkhasien. Jeg vil gerne høre fra formanden, præcist hvad han mener med fælles indsats.

  Kristian Vigenin (PSE). - (BG) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil begynde med at sige, at verden er et meget anderledes sted i dag, og opdelingen i blokke hører fortiden til. Rusland har også ændret sig meget. Rusland i juni 2008 er f.eks. meget forskelligt fra Rusland i juni 2000. EU står over for udfordringen med at opbygge og udvikle en ny type forbindelser, som ikke kan sammenlignes med noget tidligere. Vi skal udvikle disse forbindelser med den klare forståelse, at der er mange flere ting, der forener os, end ting, som splitter os. Der er mange problemer, vi kun kan løse ved at samarbejde med Rusland. Det gælder også globale spørgsmål såsom klimaændringer, bekæmpelse af sult og pandemier samt terrorisme. Der er andre problemer, som er af regional art, og som alligevel har stor betydning for EU, f.eks. energiforsyningssikkerhed, handel og økonomiske forbindelser samt forbindelser med fælles naboer. Der er også spørgsmål, som deler os, f.eks. menneskerettigheder, ytringsfrihed, og hvordan vi opfatter demokrati og demokratiske systemer. Men vi skal være tilstrækkeligt pragmatiske og udvikle dialogen, ikke ved hjælp af konfrontation, men ved at fokusere på vores fælles mål.

Det er en kendsgerning, at der i de seneste år er opbygget mistillid, men nu har vi lejlighed til at indlede en dialog med den nye magthaver i Kreml. Jeg vil gøre opmærksom på Ruslands rolle på det vestlige Balkan. Jeg tror, at der er brug for en meget aktiv dialog for at få Rusland til at være med til at finde løsninger på problemerne i området og for at få det overtalt til at støtte EU's indsats for at sikre langsigtet stabilitet, bl.a. gennem EULEX-missionen i Kosovo. Jeg vil opfordre til, at man på det kommende topmøde også tager fat på Ruslands rolle i Sortehavsområdet og slår fast, at det er op til os, om "del-og-hersk"-politikken skal gælde eller ej.

  István Szent-Iványi (ALDE). - (HU) Hr. formand, fru kommissær! I sin indsættelsestale erklærede præsident Medvedev, at han er loyal over for demokratiet, idet han sagde, at han anså genoprettelsen af retsstaten for at være sin vigtigste opgave. Hvis dette ikke kun er tomme ord, og det lykkes ham at gennemføre dette, er der en reel chance for, at forbindelserne med Rusland kan forbedres væsentligt. Vores forventninger er beskedne, men vi er åbne og optimistiske. Det er i vores grundlæggende interesse at have Rusland som en stabil og pålidelig partner, som hjælper med at løse konflikter, der er kommet ind i et dødvande, og med at forhindre ikkespredning af kernevåben. Vi betragter Rusland som en partner, men det skal også beslutte sig til, om det betragter os som en partner eller en gruppe rivaler, der skal sættes op mod hinanden og spilles ud mod hinanden. Vi glæder os over planen om at etablere en ny partnerskabsaftale mellem EU og Rusland. Aftalen bør udvides til at omfatte energispørgsmål, og den bør også indeholde de grundlæggende principper i energichartret. EU skal indtage en beslutsom og enig holdning ved forhandlingerne, hvis det vil opnå reelle resultater.

Jeg tror, at det er et positivt tegn, at topmødet skal holdes i hovedstaden i Khanty-Mansi. De finsk-ugriske folks verdenskongres skal også finde sted på samme tid. Jeg håber, at dette ikke blot er en engangsgestus fra Ruslands side over for de finsk-ugriske folk, men at det oprigtigt har til hensigt at forbedre situationen og sikre de finsk-ugriske folks rettigheder. I den forbindelse vil jeg anmode kommissær Ferrero-Waldner og Kommissionen om at fremskynde arbejdet med gennemførelsen af den "forberedende foranstaltning" til støtte for de finsk-ugriske folk, da vi synes, at der er store underskud på dette område.

  Inese Vaidere (UEN). - (LV) Hr. formand, mine damer og herrer! Det russiske udenrigsministerium har udarbejdet en omfattende strategi for, hvordan man skal udnytte dets landsmænd i EU, særlig i de baltiske lande, for at styrke Ruslands politiske og økonomiske indflydelse. Præsident Medvedev har lige underskrevet et dekret, som ophæver indrejsevisa til Rusland for personer, som ikke er statsborgere i Letland og Estland, hvilket egentlig er en anerkendelse af dem som russiske statsborgere. De er således ikkestatsborgere, som for at få statsborgerskab, kun er nødt til at lære lidt at det lokale sprog og vil få meget større privilegier end statsborgere, og de vil have mindre tilskyndelse til at opnå statsborgerskab. Denne lov er ligesom opfordringen til at give dem stemmeret ved lokalvalg en reel hindring for integrationen af personer, som ikke er statsborgere. Ruslands "styrede demokrati" har bekendtgjort stigende begrænsninger af presse-, ytrings- og forsamlingsfriheden. Ruslands ægte demokrater har bedt om vores støtte ved forskellige lejligheder både gennem opfordringer til Underudvalget om Menneskerettigheder og under besøget i Moskva. Beslutningens veltilrettelagte pragmatisme har imidlertid gjort det muligt for os at glemme vores principper, selv om al økonomisk vækst i Rusland i praksis er baseret på vores betaling for energi.

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! EU, med hvilket jeg mener Rådet, bør klart definere sin opfattelse af forbindelser med Rusland. Det bør være klart, om forhandlinger vedrørende f.eks. gasforsyninger, Kosovo, ytringsfrihed og menneskerettigheder skal føres særskilt af enkelte medlemsstater, eller om det er muligt at nå til enighed i det mindste på et grundlæggende niveau om nogle fælles interesser. Jeg er af den opfattelse, at det er i borgernes interesse, at EU taler med én stemme, når det har at gøre med Rusland. Dette er desværre ikke tilfældet. Vi skal presse på for at få skabt et mere stabilt erhvervsklima og politisk klima i Rusland, som omfatter færre importhindringer og giver mere plads til investorer fra EU. Ruslands medlemskab af Verdenshandelsorganisationen vil bestemt bidrage til det. Selvfølgelig er vi alle nødt til at insistere eftertrykkeligt på respekt for grundlæggende menneskerettigheder og friheder som led i et sådant partnerskab. EU, som er en stærk mangfoldig enhed, og Rusland, som er en supermagt, bør holde op med at opføre sig som to byer, som kun er forbundet af en smal vej og en gasrørledning. Begge bør bestræbe sig på at opnå større gensidig økonomisk integration, og deres partnerskab bør være et fornuftægteskab, ikke et inklinationsparti.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Når EU hilser præsident Medvedevs ord om betydningen af borgerrettigheder og retsstatsprincippet velkommen, bør det gøre det fuldstændig klart, at troværdigheden i hans udtalelser kun kan måles ved, at Rusland viser fuld respekt for dommene fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og bidrager til reformen af den.

Det vigtigste udgangspunkt for at stræbe efter bedre forbindelser er enighed mellem EU-medlemsstaterne. Vi understreger særlig behovet for at prioritere de langsigtede fordele ved en fælles holdning i forhold til de eventuelle kortsigtede fordele ved bilaterale aftaler om enkeltspørgsmål.

Disse prioriteter er særlig relevante på det økonomiske og energimæssige område, hvor kun principperne om gennemsigtighed og gensidighed kan danne grundlag for langsigtet samarbejde sammen med lige adgang til markeder, infrastruktur og investering.

  Reino Paasilinna (PSE). - (FI) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg har her en undersøgelse fra i år om russiske forretningsmænd. Overraskende nok har de de samme tanker som os. Hvilken slags Rusland kunne de tænke sig at se i 2020? Mellem 50 % og 70 % af dem ønsker, at russerne skal være frie, have en uddannelse, være integreret, overholde loven og have et godt helbred. Der er overhovedet ingen dårlige hensigter her. Kun 30 % af forretningsmændene håbede på at blive rige. Der er derfor ikke længere tale om den slags oligarkier, vi alle husker.

Rusland agter at modernisere, og det er et fælles mål for landets ledere og befolkningen. De adspurgte forretningsmænds bekymringer er velkendte for os: 70 % af dem mener ligesom os, at den aldrende befolkning er et stort problem. Hvad angår korruption på højere steder, er procentdelen lavere, men der er det meget almindeligt. Mere end 50 % synes, at det er vigtigt at domstolene er uafhængige, og at borgerrettigheder er vigtige. Dårlig uddannelse er også et problem. Vi kan foregå med et godt eksempel og yde bistand til dårlig infrastruktur og et tungt bureaukrati. Derfor tror jeg, at vi har mulighed for, nu da vi er afhængige af Ruslands energi, at tilbyde vores ekspertise til at fremme moderniseringen af landet, hvilket er russernes mål.

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Kommissær Ferrero-Waldner talte om betydningen af at få bragt forholdet mellem EU og Rusland i orden.

Et område, som efter min mening er af særlig stor betydning, er det civile samfund. Mener kommissæren, at det er muligt at lancere særlige programmer eller projekter, som vi kunne begynde at overveje, såsom universitetsudvekslinger, kulturelle og kunstneriske udvekslinger og i bekræftende fald, hvad?

Jeg tror, at det er værd at gentage vores skuffelse i den forbindelse. British Councils kontorer i Skt. Petersborg og Ekaterinburg var lukkede i strid med enhver normal diplomatisk praksis.

Det er også værd at tænke over forholdet på energiområdet. Som en god kunde står vi stærkt. Gazprom har tydeligvis ikke kunnet overbevise Parlamentet i Udenrigsudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget for Andragender. De er nødt til at overveje det på ny. Vi har brug for et godt forhold, hvor vi ikke er naive, hvor vi ikke henholder os til ønsketænkning, og hvor vores russiske partnere og kolleger ikke er mistænksomme og ikke føler sig truet eller er nødt til at være aggressive.

  Adrian Severin (PSE). - Hr. formand! Det næste topmøde EU-Rusland finder sted mellem en russisk føderation, som er på vej op - selv om det kun er midlertidigt - og et EU, som ikke blot er berørt af det irske nej til Lissabontraktaten, men også af manglen på en klar vision om, hvordan vi kommer ud af krisen.

Rusland er et spørgsmål, som giver anledning til splittelse i EU. Det har faktisk delt os i ideologer og pragmatikere, i stride geostrategikere og mæglere, i koldkrigskæmpere og nye utilitaristiske opportunister.

Det er imidlertid et stort problem, at Rusland ikke har en EU-politik, men foretrækker at beskæftige sig separat med det enkelte EU-medlem. Vi vil ikke være i stand til at ændre denne situation, før vi indfører en ægte fælles europæisk politik for Rusland. Vi skal fortælle Rusland, at for at gøre gode forretninger med os og nyde godt af den gensidige åbning af markederne er der behov for en institutionel og politisk interoperabilitet, der sikrer adskillelsen mellem økonomiske politikker og geopolitiske strategier.

Derfor er der brug for et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er baseret på gennemsigtighed, ansvarlighed og åbenhed.

  Francisco José Millán Mon (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Forbindelsen mellem EU og Rusland bør være konstruktiv, men også krævende. Rusland er, ligesom os, medlem af Europarådet, hvorfor det skal respektere dets principper og værdier.

Jeg glæder mig over, at præsident Medvédev for nylig har fremhævet vigtigheden af menneskerettighederne og retsstaten.

EU og Rusland har et stort potentiale for stærke forbindelser, og vi står nu med den udfordring at skulle forhandle en ny associerings- og partnerskabsaftale, der vil gøre det muligt at komme hurtigere fremad med hensyn til de såkaldte "fire fælles områder".

Jeg vil gerne fremhæve betydningen af et af disse områder, nemlig de økonomiske forbindelser. Mere end halvdelen af den russiske samhandel foregår med EU. Oprettelsen af et integreret marked med gennemsigtige ikke diskriminerende regler vil styrke og diversificere de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem Rusland og EU. Derudover er det meget vigtigt at øge retssikkerheden i Rusland.

Moskva er en central spiller på den internationale arena. Det er medlem af Sikkerhedsrådet, dets samarbejde er nødvendigt for at opnå fred og stabilitet i Europa og verden.

Fra vores side er der brug for en fælles holdning blandt de 27 medlemsstater i deres forbindelser med Rusland. Alle analytikere, for nylig Mark Leonard i en interessant undersøgelse, understreger, at den manglende fælles holdning skader EU…

(Formanden afbrød taleren)

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Hr. formand! Det nært forestående topmøde løser det dødvande, som var varet i over halvandet år, og det vil forhåbentlig betyde et stort fremskridt i forbindelserne mellem EU og Rusland. EU har brug for Rusland, men tag ikke fejl, Rusland har mindst lige så meget brug for EU som økonomisk partner og forbruger af energi. Vi er afhængige af hinanden på energiområdet og på mange andre områder. Derfor tror jeg, at frygten for øget russisk indflydelse er overdreven, selv om flere udtalelser fra de russiske ledere synes at berettige den. Af hensyn til den fremtidige udvikling af strategiske forbindelser mellem EU og Rusland er det vigtigt snarest muligt at indføre en gensidig visumfri rejseordning. Det er afgørende med henblik på at gøre fremskridt i forbindelserne mellem EU og Rusland. Til sidst vil jeg som formand for det finsk-ugriske forum i Parlamentet gentage anmodningen fra hr. Szent-Iványi til de EU-statsoverhoveder, der deltager i topmødet, om at støtte de finsk-ugriske folk.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg mener også, at pipelinen mellem Tyskland og Rusland kun skal bygges, hvis de øvrige berørte EU-medlemsstater giver deres samtykke. Men så må disse medlemsstater heller ikke forhandle med en anden magt, nemlig USA, om raketter eller visa. Dette Europa vil kun have en stærk position over for USA og Rusland, hvis det omsider handler samlet.

Jeg mener helt klart, at det er vores opgave at sige til russerne, at det er i deres egen eksistentielle interesse at have et godt partnerskab med os. Hertil hører imidlertid, at de ikke er formynderiske over for andre stater, blot fordi de engang har okkuperet dem, som f.eks. Ukraine eller Georgien, der er suveræne stater, der suverænt skal træffe bestemmelse om deres egen skæbne.

Når hr. Medvedev i Berlin har erklæret, at han ønsker forbedrede relationer, så kan han begynde på to områder. For det første retstatsprincippet, dvs. f.eks. at gøre noget for de fængslede i Jukossagen. Og for det andet, hvilket er helt væsentligt, hr. Medvedev, stop venligst blokaden af den største fredsmission i EU's historie - Kossovomissionen!

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Det komplekse forhold mellem EU og Rusland kræver en godt styret og sammenhængende diplomatisk indsats. Det kommende topmøde mellem EU og Rusland har fremkaldt stærke følelser, da der på topmødet skal forhandles aftaler af stor betydning for både EU og Rusland. EU skal bl.a. bestræbe sig på at garantere energiforsyningssikkerhed i Europa. På et tidspunkt, hvor brændstof- og energipriserne konstant stiger, er energiforsyningssikkerhed af strategisk betydning for økonomien i hele EU og også for medlemsstaternes nationale økonomi.

Umiddelbart før topmødet EU-Rusland er vi nødt til at forstå, hvor vigtigt det er for EU's fremtid at tale med én stemme på den internationale scene. I den forbindelse er det beklageligt, at det nu er usikkert, om Lissabontraktaten træder i kraft. Den indeholder bestemmelser, som ville gøre EU til en stærk partner i internationale forbindelser. Det glæder mig, at EU støttede Polen i striden med Rusland vedrørende eksporten af vores produkter. Jeg er sikker på, at Polen fremover vil hjælpe med at udvikle et positivt forhold mellem Rusland og EU.

  Josef Zieleniec (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Topmødet EU-Rusland bliver det første for den russiske præsident Dmitri Medvedev. EU bør udnytte starten på hans præsidentperiode og arbejde på at få ændret de gensidige forbindelser hen imod et pragmatisk, realistisk og strategisk partnerskab. Et sådant partnerskab er faktisk i det lange løb af større betydning for Rusland selv. Præsident Medvedev prioriterer at få overholdt retsstatsprincippet (som han selv siger) og gennemføre en modernisering af økonomien. For at gennemføre dette har han brug for EU. Hvad angår internationale og handelsmæssige forbindelser, har Rusland også brug for en partner, som er mere stabil og pålidelig end Kina eller Iran. EU udgør ikke en trussel mod Rusland. EU kan tværtimod hjælpe Rusland med at opretholde dets status som en central aktør, som Rusland ellers gradvis ville miste på grund af aspekter, der vedrører dets ensidige økonomi og demokrati. Et strategisk partnerskab kan imidlertid kun baseres på en symmetrisk dialog mellem ligemænd. Derfor skal Rusland vise vej, ophøre med dets smålige forsøg på at splitte EU og behandle EU som en kollektiv enhed. Kortsigtede indledende fægtninger og provokationer udsætter opbygningen af et ægte partnerskab med EU unødigt. I drøftelserne om den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Rusland bør man fokusere på de spørgsmål, som er af betydning på lang sigt.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Det strategiske partnerskab EU-Rusland er en vigtig faktor i forbindelse med forskelligartethed og sikkerhed for import af energi til EU. Samtidig skal vi huske på, at dette samarbejde er lige så vigtigt for Rusland, som det er for EU, da op til 60 % af den russiske råolie går til EU.

Jeg tror, at de europæiske ledere skal blive ved med at sige til Rusland, at det ikke bør anvende sine energiforsyninger som et instrument til politisk undertrykkelse over for EU-medlemsstaterne eller landene fra det tidligere Sovjetunionen, særlig Ukraine.

For øjeblikket fører medlemsstaterne bilaterale forhandlinger om levering af russisk olie og gas. Da jeg besøgte Den Russiske Føderations Statsduma i april 2007, kunne jeg selv se, at Rusland også er meget interesseret i at forhandle energispørgsmål med EU som helhed.

Til sidst vil jeg give udtryk for, at jeg ligesom min kollega Elmar Brok frygter, at EU's stilling som strategisk partner efter den mislykkede irske folkeafstemning om Lissabontraktaten kan være svækket, da Lissabontraktaten er det dokument, i hvilket EU's kompetencer inden for den fælles energipolitik er nedfældet.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Forhåbentlig kan vi snart indgå samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland. Det er vigtigt, at EU og Rusland har et ligefremt, gennemførligt og ærligt forhold. Partnerskabet skal være sundt og til gavn for begge parter.

Trods dets pragmatiske tilgang bør EU ikke glemme menneskerettighederne, og det har det heller ikke, og det bør sætte sig som mål at opnå en aktiv dialog med Rusland om emnet.

Energiforsyningssikkerhed er af stor betydning over hele Europa, og når vi taler om energi, taler vi normalt også om Rusland og samarbejde mellem EU og Rusland. EU er opsat på at opretholde forsyningssikkerheden og samtidig begrænse sin afhængighed af ekstern energi. Forhåbentlig bliver debatten på topmødet åben, ærlig og frem for alt frugtbar.

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand!, as Mr Swoboda was speaking, I was reminded that 'svoboda' is the Ruslandn word for 'freedom', and it occurred to me that freedom is of course something that we all need. Human rights and freedom are the EU's most important pillars and must underpin our dialogue with Rusland too.

Precisely because this next dialogue will be taking place in Siberia, it occurs to me that Chita - the detention facility where the Yukos prisoners, Mikhail Khodorkovsky and Platon Lebedev, and indeed others, are being held - is also in Siberia. I would therefore ask you to do your utmost to ensure that they are released, but also to encourage Rusland to make freedom of opinion and freedom of the press a reality and allow NGOs to work unhindered, as all these aspects are extremely important for our common European future.

  Hanna Foltyn-Kubicka (UEN). - (PL) Hr. formand! Vi er et fællesskab, som respekterer retsstatsprincippet som et af de grundlag, vi har baseret vores identitet på. Vi bør forvente det samme fra vores politiske og økonomiske partnere. Jeg opfordrer EU's repræsentanter på topmødet til at tage spørgsmålet om, at Rusland skal respektere dommene fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fuldt ud.

Domstolen blev ikke oprettet for at være en forloren institution, hvis domme kun bliver respekteret af dem, der begår mindre og sommetider tvivlsomme krænkelser af menneskerettighederne. Den blev oprettet for at sikre, at torturister, voldtægtsforbrydere og mordere bliver afskrækket fra at begå yderligere lovovertrædelser, fordi de ved, at der vil blive afsagt en passende dom over dem.

Den Russiske Føderation skal derfor samarbejde meget tæt med Menneskerettighedsdomstolen, og den skal respektere dens domme. Et land, der ikke overholder de aftaler, det indgår, kan ikke behandles som en pålidelig partner. Ruslands handlinger står i skærende modsætning til dets udtalelser om, at det er en pålidelig leverandør af energi. Det er en af de påstande, russiske diplomater elsker at fremsætte. Hvis Rusland viser sig at være lige så pålidelig som i forbindelse med Tjetjenien, fru Politovskaya eller hr. Litvinienko, vil EU gå over i historien som den mest naive institution, der nogensinde har eksisteret.

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg tager et spørgsmål op på vegne af Marina Litvinenko, hvis mand, Alexander Litvinenko, blev myrdet i London i december 2006. Mordvåbenet var polonium-210, som er et radioaktivt stof, hvoraf 97 % fremstilles på det nukleare anlæg i Avangard i Rusland. Mordet har alle et meget sofistikeret snigmords kendetegn, såsom dem, de russiske sikkerhedstjenester udfører. Den hovedmistænkte i sagen, Andrei Lugovoi, er medlem af det russiske parlament og kan ikke udleveres i henhold til den russiske forfatning.

Jeg tillader mig at henvende mig direkte til fru Ferrero-Waldner: Fru Litvinenko anmoder om, at Rådet og Kommissionen tager mordet på Alexander Litvinenko op over for præsident Medvedev på topmødet. Fru Litvinenko vil have mordet på sin mand opklaret og de implicerede retsforfulgt. Topmødet er en ideel lejlighed til at komme videre med den proces. Vi beder Dem om at hjælpe hende.

(Bifald)

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg fortsætter i samme spor som den foregående taler. Den russiske regering bør gøre alt hvad der står i dens magt for at bevise, at den ikke gav ordre til det terroristiske snigmord på en britisk statsborger - hvilket også betyder en EU-borger, nemlig Alexander Litvinenko. Da den russiske regering har forsømt at bevise, at den ikke giver ordrerne og endog nægter at samarbejde behørigt med de britiske efterforskningsmyndigheder, viser det følgelig, at Ruslands officielle involvering i mordet er politisk bevist.

Det nye Rusland, som mange siger, optræder gentagne gange som en terroriststat, og på topmødet i Khanty-Mansiisk skal EU opfordre præsident Medvedev til at gøre en ende herpå.

Der bør ikke rejses retssager mod mødrene i Beslan, som forsøger at finde ud af, hvem der gav ordre til angrebet på skolen og til at anvende bazookaer og tunge maskingeværer mod alle der, herunder deres børn. EU skal i det mindste støtte dem, der er svagere, end det selv er, den britiske regering og mødrene i Beslan.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg vil fatte mig i korthed i betragtning af det sene tidspunkt. Jeg tror, at det var hr. Severin, som sagde - og jeg citerer dette på engelsk - "Rusland is a divisive issue in the European Union" (Rusland er et spørgsmål, som giver anledning til splittelse i EU). Alligevel mener jeg, at jeg under dagens forhandling her i Parlamentet først og fremmest hørte to aspekter, hvor der var meget bred enighed.

For det første, at vi har brug for gode forbindelser mellem EU og Den Russiske Føderation. Det kan jeg selvfølgelig kun tilslutte mig. Den Russiske Føderation er, som det er blevet nævnt flere gange, en verdensmagt, en af de centrale aktører på den internationale scene, som hr. Millán Mon sagde, og den er desuden vores nabo. Kort sagt er vi dømt til at sameksistere med Den Russiske Føderation, og denne sameksistens bliver kun af høj kvalitet, hvis den er baseret på partnerskab og samarbejde. Formandskabet er fast besluttet på at dyrke dialog med henblik på at styrke dette partnerskab og samarbejde, en dialog, der omfatter alle spørgsmål af interesse for begge sider, herunder spørgsmål, vi ikke er enige om, og som jeg nævnte i min indledende tale.

Det andet vigtige aspekt, hvor der var meget bred enighed, som jeg har bemærket her i Parlamentet, er den betydning, visse parlamentsmedlemmer tillægger EU's fælles holdning. Det er jeg fuldstændig enig i. Det område, hvor dette særlig og hyppigst er blevet understreget, er energiområdet. Det er en kendsgerning, at en enkelt medlemsstat ikke ved særskilte forhandlinger med leverandører såsom Den Russiske Føderation kan opnå lige så god en aftale, som EU som helhed kan opnå. Det er derfor på høje tid, at den fælles europæiske energipolitik virkelig bliver ført ud i livet.

I den forbindelse blev gas- og olierørledninger også nævnt. Jeg vil blot sige, at hvis vi i EU tidligere havde været i stand til at gennemføre et ægte, passende indre energimarked, ville det være fuldstændig uvæsentligt, hvor en eller anden gas- eller olierørledning skal løbe.

Jeg vil slutte med den følgende bemærkning: Det glæder det slovenske formandskab, at dette formandskab slutter med topmødet mellem EU og Den Russiske Føderation, et topmøde, som denne gang på grund af visse nye omstændigheder, en ny præsident i Rusland og det mandat, det endelig lykkedes os at opnå efter langvarige forhandlinger, er meget lovende, og jeg håber, at disse forventninger bliver opfyldt.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg tror, at det centrale i vores forhold er gensidig afhængighed, hvilket mange talere har nævnt. På den ene side er det i vores interesse at have et godt forhold til Rusland, der er en strategisk partner og en nabo, som rådsformanden med rette sagde. Det er imidlertid også vigtigt, at Rusland er en partner i forbindelse med løsningen af problemer og ikke en partner, der betyder problemer, og det er den anden del af det.

Jeg har lyttet meget omhyggeligt, og jeg har bemærket mig alle Deres kommentarer. Jeg kan ikke besvare alle Deres spørgsmål og kommentarer nu, men jeg vil komme med et par generelle og mere specifikke bemærkninger.

For det første er Rusland i dag en meget vigtig energipartner og som følge af, at vi nu har fået forhandlingsmandatet for den nye aftale, har vi allerede en fælles EU-holdning for energiområdet, fordi vi har et fælles mandat. Det var ikke let at få mandatet, men nu har vi det, og det er rammen for vores forhandlinger. Derfor var det meget vigtigt at få det. Som jeg sagde før, ønsker vi at indarbejde principperne fra energichartret i den nye aftale. Forholdet mellem EU og Rusland er baseret på det - det er ikke en ensrettet vej. Vi er et vigtigt marked og en kilde til investeringer, ligesom Rusland er en meget vigtig leverandør til os. Så igen er den indbyrdes afhængighed der, og vi er nødt til at have de samme principper, som er gensidighed, gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling.

Et af målene med EU's energipolitik er at sprede forsyningsvejene og energikilderne for at øge konkurrencen og sikkerheden på EU's energimarked. Det er ikke en antirussisk politik. Jeg tror, at Rusland vil blive ved med at være en nøgleleverandør til os, men enhver fornuftig forbruger spreder risiciene, særlig når energipriserne stiger voldsomt. I betragtning af vores voksende gensidige afhængighed af import, særlig gas, vil den mængde russisk gas, vi ønsker at købe, sandsynligvis stige, så derfor har vi brug for en klar spredningspolitik.

Jeg vil nu gå over til handel generelt. Det er meget vigtigt, at Rusland bliver medlem af WTO. Det er ikke blot vigtigt for Rusland, men også for os. Vi vil derfor fortsat arbejde aktivt i Genève og bilateralt for at få en god aftale. Jeg tror, at Rusland er nødt til at være medlem af WTO for at modernisere sin økonomi, og med den nuværende præsident er jeg sikker på, at det er muligt, ligesom det også var muligt med præsident Putin, som selv støttede dette.

Jeg vil hurtigt nævne ngo'er og menneskerettighederne: Vi er i løbende kontakt med russiske ngo'er, og vi giver udtryk for deres bekymringer i vores drøftelser med de russiske myndigheder. Vi er rede til om nødvendigt at tage enkeltsager op, og vi støtter dem fortsat økonomisk gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder.

Hvad angår menneskerettigheder generelt, holder vi samråd om menneskerettigheder med russerne. Vi taler om enkeltsager, menneskerettighedsforkæmpere og sommetider om juridiske sager. Vi er særlig optaget af situationen i Nordkaukasus. Jeg har kun fem minutter, og jeg kunne tale længe om Nordkaukasus, Georgien, Abkhasien, Sydossetien og også om Nagorno-Karabakh og Moldova, så tro ikke, at vi ikke vidste det. Dette vil blive meget vigtigt og er vigtigt.

Jeg ønskede også at sige vedrørende British Council, at EU har støttet den britiske regering i dens strid med Rusland vedrørende British Councils kontorer i Skt. Petersborg og Ekaterinburg. Jeg synes, at vi nu har en god dialog om kulturelt samarbejde med Rusland, som forhåbentlig giver mulighed for at understrege værdien af disse kontakter. Vi vil selvfølgelig overveje, om der kan gøres mere.

Vedrørende de finsk-ugriske minoriteter arbejder vi som bekendt på at gennemføre den forberedende foranstaltning til 2,5 millioner euro, som Parlamentet afsatte på budgettet for i år, og vi ser i den forbindelse gennemførelse af Europarådets konvention om minoriteters rettigheder, til hvilken Rusland også er part. Jeg mener, at den også bør omfatte nationale minoriteter i Rusland.

Vedrørende universitetsudvekslinger vil jeg kun sige, at vi fremmer sådanne udvekslinger med Rusland gennem Erasmus Mundus- og Tempus-programmet. Vi vil øge vores samarbejde under disse programmer i de kommende år. Rusland har endvidere også vist stor interesse for at blive medlem af det syvende rammeprogram for forskning og udvikling, som måske fremover bliver et meget vigtigt fingerpeg for Sigma. Vi har et Institut for Europæiske Studier, og vi - både Rusland og EU - kan gå videre til at arbejde med dette institut og måske endog øge vores bidrag.

Til sidst et par generelle bemærkninger. Den officielle lancering af den nye aftale er, og det tror jeg, at alle her er enige i, en meget vigtig begivenhed, og det er en gunstig lejlighed. Der er et stort potentiale, og jeg er helt enig med formandskabet i, at det bliver en meget vigtig begivenhed.

Vi ved, at forhandlingerne ikke bliver lette. De skal være omfattende, og da de er omfattende - fordi vi har et uhyre stort mandat - bliver de ret komplekse, og de bliver ikke afsluttet snart. Dette holdbare mandat viser imidlertid også, at vi har enighed på dette punkt. Enigheden om mandatet er der. Det var meget vanskeligt at opnå den, men nu da vi har den, skal vi komme videre, og jeg opfordrer Dem indtrængende til at støtte os i det.

Endelig skal forholdet som bekendt være strategisk. Lad os derfor træde et skridt tilbage fra de daglige irritationskilder og nyhederne fra telegrammerne og se på Europas og Ruslands bredere historiske sammenhæng samt de vores mange fælles interesser. Vi er nødt til at finde en måde at klare vores forskellige holdninger på og samtidig være åbne over for dialog. Der er en gunstig lejlighed. Vi skal benytte os af den, og jeg er sikker på, at vi sammen får et holdbart partnerskab ud af det.

  Formanden. - Jeg har modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE), skriftlig. - (RO) EU-Rusland-topmødet, som finder sted den 26.-27. juni i Khanty-Mansiik, Sibirien, markerer en dobbeltbegyndelse. På den ene side er det den første kontakt, som EU har med den nye russiske præsident, Dimitry Medvedev, og på den anden side er hensigten en ny partnerskabsaftale, som ville etablere rammen for udviklingen af forbindelser mellem EU og Rusland.

Da 40 % af den naturgas, som europæiske virksomheder importerer, kommer fra Rusland, skal det sidstnævnte fremme EU's investeringer ved at vedtage en gennemsigtig lovgivning og åbne sit rørledningssystem, hvilket ville gøre det muligt at købe gas direkte fra de centralasiatiske producenter.

EU må ikke være ligeglad med skæbnen for dem, som lever i konfliktregioner. Sammen med Rusland og de andre involverede interessenter skal vi finde en måde til at løse "frosne" konflikter såvel som konflikter i Moldova og Kaukasus.

Jeg håber, partnerskabsaftalen vil blive en ramme, inden for hvilken forbindelserne mellem EU og Rusland vil vokse. Ikke desto mindre skal vi ikke glemme, at vores mål ikke er at underskrive en partnerskabsaftale, men at inkludere aftaleklausuler, som kan føre til demokrati, sikkerhed og en stigning i levestandarden i Europa fra Kaukasus til Atlanterhavet.

  Katrin Saks (PSE), skriftlig. - (ET) Denne uge finder det almindelige topmøde mellem EU og Rusland sted i Khanty-Mansiisk efterfulgt af de finsk-ugriske folks femte verdenskongres samme sted. Til de finsk-ugriske folk hører de oprindelige indbyggere i denne region, khanty- og mansi-rensdyrhyrderne, som har givet navn til dette sted, som ligger midt i den sibiriske marsk og tundra.

En delegation på fem medlemmer fra EU deltager også i verdenskongressen. Ungarerne, finnerne og esterne hører til de finsk-ugriske folk, og deres oprindelige hjem er i Sibirien. Jeg håber, at vi på denne måde kan gøre opmærksom på de små nationer, hvis sprog risikerer at forsvinde, og hvis kultur, som er flere tusinde år gammel, bliver erstattet af virksomhedsevents.

EU bør forblive tro mod dets værdier og forsvare dem og ikke lade sig forblinde i en region, hvor de fleste af Ruslands energikilder findes. Oliestrømmene der har ført til en konflikt mellem de indfødte indbyggeres traditionelle livsstil og menneskehedens stadigt stigende behov for olie.

(1) Se protokollen.