Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 18. juni 2008 - Strasbourg

17. Forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Helmuth Markov for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (KOM(2006)0569 - C6-0331/2006 - 2006/0182(COD)) (A6-0050/2008).

  Antonio Tajani, medlem af Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi drøfter endnu et emne angående sikkerheden for vores borgere på vejene i EU.

Jeg tror, at vi skal fremhæve dette emne. I eftermiddags havde jeg et møde med embedsmændene i mit generaldirektorat med henblik på at styrke og øge Kommissionens indsats på trafiksikkerhedsområdet.

Tallene for de seneste måneder er desværre ikke beroligende og kunne sætte vores mål om at halvere antallet af trafikofre på spil. Derfor skal vi gå videre med vores arbejde. Jeg er lettet over i dag, at vi er i stand til at indgå endnu et direktiv om trafiksikkerhed og dermed sikkerhed for alle EU's borgere.

I hvidbogen om europæisk transportpolitik af 2001, som fru Loyola de Palacio stod i spidsen for, fremlagde Kommissionen det ambitiøse mål om at halvere antallet af liv på vejene i 2010. Parlamentet hilste dette initiativ velkommen og har hele tiden støttet det.

Som jeg sagde, har det seneste års resultater efter en række yderst positive tal i de senere år desværre ikke været så positive, som vi kunne have ønsket. Desuden er vi selvfølgelig alle sammen klar over, at langt størstedelen af ulykkerne primært skyldes menneskelige fejl eller uforsigtighed.

Ikke desto mindre er vejnettets tilstand sammen med de stigende trafikmængder ofte en nøglefaktor, når der sker ulykker. Vejinfrastrukturens tilstand har faktisk vist sig at spille en afgørende rolle ved én ud af tre ulykker. Ud over initiativer, der er gearet til at forbedre trafikanternes opførsel og niveauet af trafiksikkerheden, bør infrastrukturen derfor være den tredje søjle i alle trafiksikkerhedsprogrammer baseret på princippet om en integreret tilgang.

Forslaget til et direktiv om forvaltningen af vejinfrastrukturens sikkerhed indeholder en god kombination af forebyggende og korrigerende foranstaltninger. De procedurer, der indføres ved direktivet, søger at sikre, at sikkerheden bygges ind i planlægnings-, projekterings- og konstruktionsfaserne, men også ind i forvaltningen og driften af vejinfrastrukturen. Direktivet skal selvfølgelig ikke lære civilingeniører, hvordan man bygger veje, og bestemt ikke udgøre et incitament til konstruktionen af nye veje. Det er snarere en mekanisme, der er beregnet til at give alle medlemsstaterne procedurer, som allerede finder anvendelse, sommetider på forskellige måder. Merværdien ved en aktion på EU-niveau ligger i at yde og udbrede bedste praksis til medlemsstater, som endnu ikke anvender den.

Hr. Markov og hans kolleger i Transportudvalget har arbejdet hårdt med forslaget og hjulpet med til at forbedre resultatet heraf. Tekstudkastet har været genstand for nogle ændringer undervejs gennem institutionerne. Der er fjernet mange administrative forpligtelser og krav om fremsendelse af oplysninger for at lette bureaukratiet. Bilagene, hvori der anføres de kriterier, som skal tages i betragtning til de procedurer, der indføres ved direktivet, er gjort ikkebindende. Nogle af definitionerne er blevet revideret for at rette dem ind efter de metoder, som allerede eksisterer i visse medlemsstater. Ikke desto mindre er hovedelementerne i det første forslag forblevet uændrede, således at den foreliggende tekst kan accepteres af Kommissionen.

Så snart det er vedtaget, vil direktivet blive den første EU-lovgivning, der er tilpasset vejinfrastrukturen som helhed. Det bliver et særligt betydningsfuldt værktøj. Jeg vil gerne endnu en gang minde om, at hvis dette direktiv finder anvendelse på det transeuropæiske net, vil det redde over 600 liv og forebygge ca. 7.000 ulykker hvert år.

Direktivet får tydeligvis også en vigtig social og økonomisk indvirkning. Det bliver starten på en lang proces. Vores mål er at ændre den kulturelle indstilling til sikkerheden på stadierne for vejudformning, konstruktion og vedligeholdelse. I den udstrækning er det et fremsynet direktiv, der kunne forblive i kraft i de næste 50 år.

Endnu en gang tak for det arbejde, De har udført, hr. Markov.

  Formanden . - Tak, hr. kommissær. Parlamentet er selvfølgelig klar over, at Kommissionen ønsker at halvere antallet af dødsfald, ikke liv.

  Helmuth Markov, ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Efter mere end halvandet års forhandling har alle grupper i parlamentet, Rådet og Kommissionen omsider kunnet blive enige om et kompromis til et direktiv om styring af sikkerheden i EU's trafikale infrastruktur.

Det vigtigste punkt i dette kompromis er, at alle involverede parter anerkender, at sikkerheden i den trafikale infrastruktur er et elementært punkt ved forbedringen af sikkerheden på Europas veje. Foruden det grundlæggende mål om at lede trafikken fra vejene over på skinnerne er selvfølgelig både bilisternes adfærd og køretøjssikkerheden foruden overholdelsen af de sociale bestemmelser inden for transportsektoren afgørende komponenter.

På disse områder findes der jo trods alt nogle europæiske bestemmelser, selv om de ikke altid er tilstrækkelige. Hvad angår planlægning og vedligeholdelse af infrastrukturen har det hidtil skortet på sådanne fælles regler. Det er egentlig uforståeligt, for siden hvornår stopper vejene ved landegrænserne? Burde ikke alle bilister på disse veje kunne føle sig sikre på, at de kører på gode veje?

Trods disse argumenter havde Transport- og Turismeudvalget med et meget lille flertal på én stemme fuldstændigt afvist Kommissionens oprindelige forslag under henvisning til medlemsstaternes subsidiaritetsrettigheder. Både i Rådet og i Parlamentet er der forskellige opfattelser af, hvor gennemgribende og bindende et fælles direktiv bør være. Derfor var det nødvendigt at søge kompromiser, der ikke gik så langt som det oprindelige forslag fra Kommissionen og heller ikke mit første udkast til betænkning.

Personligt havde jeg foretrukket, hvis der var blevet opstillet ensartede, bindende, men naturligvis ikke udelukkende, kriterier for, hvordan veje i EU og ikke kun de transeuropæiske vejnet bør planlægges, anlægges, sikres reguleringsmæssigt, jævnligt kontrolleres for sikkerhedsaspekter og i givet fald udbedres. Tilsvarende anså jeg for at være hensigtsmæssigt, når det gælder analyse af risikosituationen - med andre ord registreringen af ulykkesdata.

Det forslag, der nu foreligger, er desværre kun, men dog et allerførste skridt i en mere sikker retning. Medlemsstaterne vil forhåbentlig gøre gode erfaringer med disse anbefalinger og evt. på et senere tidspunkt selv ønske en ensartet fremgangsmåde. Især af betænkningens betragtninger fremgår det, at der vil være tale om en testfase, der på ingen måde udelukker et snævert samarbejde fremover.

Om de vigtigste punkter i betænkningen vil jeg for det første sige, at sikkerhedsaspektet inddrages i alle faser af vejenes planlægning, anlæggelse og drift.

For det andet skal især vejstrækninger, hvor der hyppigt forekommer ulykker, undersøges særligt intensivt, og bilisterne gøres tilsvarende opmærksomme herpå. Dertil kommer, at det tilstræbes at anvende ensartet skiltning bl.a. ved vejarbejde, så denne er let at se rettidigt både om dagen og natten.

For det tredje skal et uafhængigt, passende uddannet og jævnligt efteruddannet personale have en vigtig rolle ved planlægningen og kontrollen. Der er ikke nogen pligt til en detaljeret harmonisering af uddannelsen i de forskellige medlemsstater, men der skal alligevel tilstræbes kompatibilitet af uddannelses- og træningsindhold.

For det fjerde kan de medlemsstater, der allerede har et omfattende sikkerhedssystem, fastholde deres system, såfremt direktivets krav kan opfyldes hermed.

For det femte har direktivet endvidere mange fornuftige eksempler på metoder og kriterier, der kan finde anvendelse ved sikkerhedskontroller og risiko- og ulykkesanalyser. Det understreger på ny nødvendigheden af tilstrækkelige og sikre parkeringspladser.

For det sjette understreges det, at der bør søges og anvendes nye tekniske muligheder for en kontinuerlig forbedring af færdselssikkerheden.

Kommissionen er i den position, at den kan støtte udvekslingen af bedste praksis-erfaringer om sikkerhedsstyringen på vejene uden for det transeuropæiske net, som er anlagt ved hjælp af europæiske midler. Kompromisset sikrer, at Parlamentet inddrages adækvat ved afgørende ændringer og videreudviklinger af direktivets bestemmelser. Det fundne kompromis, som der stemmes om som blok I, bør kunne vedtages her i plenum.

Jeg vil gerne takke skyggeordførerne og kollegerne i Kommissionen og Rådet for det intensive samarbejde, selv om det måske ikke altid har været lige let med mig. Jeg håber, at dette direktiv hermed vil komme godt på vej.

  Renate Sommer, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Også jeg vil nu omsider lykønske Dem med Deres tiltrædelse, hr. kommissær. Hjerteligt tillykke og held og lykke! Men til denne lykønskning knytter jeg også håbet om, at vi fremover ikke får forelagt flere meningsløse lovforslag fra Kommissionens side. For et år siden har vi i Trafikudvalget afvist Kommissionens forslag om sikkerhedsstyring af den trafikale infrastruktur, fordi det var for bureaukratisk og ikke var til yderligere nytte.

Jeg er stadig af den holdning, at direktivet egentlig er overflødigt og ikke resulterer i nogen merværdi. Den trafikale infrastruktur i medlemsstaterne er meget forskellig, og egentlig bør vi kun støtte de medlemsstater, der har brug for at optimere, men det kræver ikke noget direktiv for alle. I stedet for et direktiv skulle der hellere udstedes retningslinjer, der er baseret på allerede eksisterende god praksis i medlemsstaterne.

Derfor havde jeg hellere set, at vi afviste direktivet fuldstændigt, men det har vi ikke kunnet opnå noget politisk flertal for i Parlamentet, og også Rådet vil fastholde en indholdstom lovgivning. Derfor har vi nu fundet et kompromis på grundlag af Trafikudvalgets betænkning. Dette kompromis indeholder i det væsentlige mindre ændringer som sproglige forbedringer og ændringer af bilag, hvor den sikkerhedsmæssige procedure er anført mere konkret.

Færdselssikkerheden er naturligvis et vigtigt emne for os, men der er allerede gjort meget på EU-niveau for at forbedre den f.eks. med hensyn til køre- og hviletider, ekstra spejl til lastvogne, tunnelsikkerhed osv. Det er områder, hvor lovgivning på EU-niveau er hensigtsmæssig. Her kan der også stadig gøres mere, men kun hvis det resulterer i en bedre færdselssikkerhed. Som følge af subsidiaritetsprincippet er det imidlertid ikke altid tilfældet med den trafikale infrastruktur. Da vi imidlertid nu har svækket Kommissionens forslag meget, kan jeg trods de nævnte indvendinger også stemme for det.

Direktivet forpligter nu kun medlemsstaterne til at indføre fire procedurer for sikkerhedsstyringen af den trafikale infrastruktur. Det gælder kun veje i det transeuropæiske vejnet, og på grund af bilagenes uforpligtende karakter udformer medlemsstaterne selv de nødvendige procedurer. Således har medlemsstaterne et tilstrækkeligt spillerum til at bibeholde deres allerede eksisterende, velfungerende procedurer. Der er altså ingen nye forpligtelser for dem, der allerede har en god styring.

Desuden har vi strøget de omfattende indberetningspligter, som Kommissionen havde planlagt, og endelig har vi forhindret, at anvendelsesområdet blev udvidet til også at omfatte motorvejene, som ordførerne havde krævet. Alt andet ville være i strid med subsidiaritetsprincippet.

I sidste ende er disse regler nu retningslinjer forklædt som et direktiv. Det er også første gang, at jeg oplever dette. Men hermed har vi et resultat, som min gruppe fra starten har krævet, og som vi vil kunne stemme for.

Tillad mig til slut at komme med en bemærkning om ændringsforslag 70. Her beder jeg Dem om at tage den engelske udgave som udgangspunkt. Den tyske udgave er som minimum fejlbehæftet, og de øvrige sprogudgaver må sandsynligvis også kontrolleres.

  Bogusław Liberadzki, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at sige, hvor lettet jeg er over, at kommissæren har holdt fast ved sin forgængers indstilling. Hr. Markov afsatte meget tid til dette direktiv, men ligesom alle os andre var han klar over, som fru Sommer sagde, at dette direktiv var særligt truet. Det var ikke klart, hvorvidt det blev til noget eller ej. Min politiske gruppe og jeg var blandt dem, der ønskede dette direktiv, og det er vi stadig. En af grundene til, at vi er ivrige efter at få det, er, at vi ønsker at bruge det som et effektivt instrument til at fremkalde handling, især i de lande, der indtrådte i Unionen under de sidste to udvidelser. Vi tænker på metode, teknologi, tempo og tidsplan for modernisering af deres infrastruktur til forbedring af sikkerheden. Der er meget væsentlige grunde til dette. Hvis antallet af trafikulykker i Polen er lig med antallet i Tyskland, betyder det, at situationen i Polen er dårlig. Det samme gælder for andre nye lande. Det er derfor, vi skal støtte de fremsatte kompromiser og ændringsforslag. Jeg anmoder om stærk støtte. Dette er ikke blot et kompromis, der skal redde skindet med hensyn til den fremsatte version. Det er, tror jeg, et vigtigt kompromis, der skulle kunne accepteres af alle de implicerede.

Jeg vil gerne endnu en gang takke hr. Markov for hans samarbejde. I modsætning til det De udtalte, hr., var De ikke en besværlig kollega. Jeg er glad for, at vi er i stand til at få et vigtigt instrument på plads, som vil forbedre trafiksikkerheden på vejene.

  Paweł Bartłomiej Piskorski, for ALDE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil også gerne byde kommissæren varmt velkommen, og jeg er sikker på, at vi kommer til at samarbejde og arbejde godt sammen.

Vi arbejder i dag på direktivet om trafiksikkerhed på vejene. Det er bestemt i overensstemmelse med det tema, som er tilskrevet det nuværende parlamentsmøde i Strasbourg. I går arbejdede vi på emnet om sikkerhed for fodgængere og cyklister. Tidligere i dag drøftede vi transport af farligt gods, og nu drøfter vi sikkerheden på vejene. I morgen skal vi drøfte forslaget om intelligente biler.

Alt dette er godt nyt for borgerne i EU, fordi det viser, at Parlamentet arbejder på specifikke spørgsmål, som kan forbedre deres sikkerhed, når de rejser på vejene. Disse gode nyheder giver naturligvis anledning til en række spørgsmål. Først må vi erkende, at dette er en række af begivenheder, og at ingen af disse direktiver eller andre retsakter vil løse problemet alene. Vi må forstå, at det er vores ønske at forbedre systemet, således at antallet af ulykker mindskes år for år, og at konsekvenserne af disse ulykker bliver mindre og mindre alvorlige. Gennemførelsen af disse foranstaltninger er imidlertid meget vigtig. Dette er især sandt for de nye lande, hvis vejinfrastruktur har været alvorligt forsømt. Dette direktiv bliver meget relevant for dem. Det bør gøres helt klart, at dette ikke er et tilfælde af EU-lovgivning, som overregulerer. Det er et direktiv, der kan vise sig at være anvendeligt i den henseende, at det sætter den standard, som regeringerne bliver nødt til at gennemføre.

Jeg vil gerne tilføje noget til det, som hr. Markov, vores ordfører, har sagt. Dette er et fornuftigt og positivt dokument. Som jeg nævnte tidligere, er det en del af et igangværende arbejde fra Parlamentets side, som har til formål at forbedre vejsikkerheden for vores borgere. Jeg er taknemmelig for det og stoler på, at Parlamentet vil fortsætte med at arbejde med dette emne i fremtiden.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr formand! Hr. kommissær, De har i Deres kommentar til dette direktiv talt om, at statistikkerne udgør en forringelse, hvor det drejer sig om omkomne ved ulykker, nærmere bestemt først sidste år - tidligere har der været tale om en nedgang i antallet af omkomne. Det har sandsynligvis mindre at gøre med infrastruktur, for det må ikke antages, at de europæiske vejes tilstand forringes så hurtigt i løbet af et år, at flere mennesker pludselig må forulykke.

De kan allerede fornemme ud fra min indledning, at jeg stiller mig noget skeptisk over for dette direktiv. Også jeg ville have troet, at man absolut kunne have anvendt retningslinjer som en løsning. Jeg kan endnu ikke se den yderligere gavn, som dette direktiv medfører. Ved gennemførelsen vil jeg meget nøje holde øje med, hvad der virkelig sker.

Det, der igen og igen volder mig problemer, er, at der efter min mening er en ubalance, når det drejer sig om færdselssikkerheden. På den ene side er vi, når det gælder tekniske foranstaltninger, meget hurtige til at fastsætte regler, også hvis det til dels ganske enkelt handler om en fordyrelse, hvis nytte for sikkerheden ikke er helt klar. Også i forhold til infrastrukturen er vi generøse og fastsætter meget omfattende regelsæt. Men når det drejer sig om mennesker, der stadig er centrale i ulykkeshændelsen, er dette Parlament tilbageholdende med overhovedet at tale om emnet.

Jeg tror stadig, at hvis en chauffør ikke klarer at tilpasse sig miljøbetingelserne, vil det i det hele taget være vanskeligt for ham, for vejret kan vi endnu ikke standardisere på europæisk plan, og vejret har netop altid stor betydning i forbindelse med ulykkeshændelser. Jeg afventer gennemførelsen. Jeg vil holde meget nøje øje med det hele.

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Færdselsulykker er hovedårsagen til dødsfald og invaliditet i lande med et udviklet transportsystem. Direktivet om forbedring af sikkerheden af vejinfrastrukturen på det transeuropæiske net er et dokument, der vil reducere antallet af ulykker. Det er en nødvendig foranstaltning, og det omhandler udfordringerne ved færdselssikkerhed fra udformning til brug på en udførlig måde. De stillede ændringsforslag er velfunderede. Jeg foreslog at udelade ændringsforslag til artikel 5, stk. 1, som forlængede tidsperioden for kontrollen på farlige sektioner på vejnettet fra et til tre år. Denne forlængelse bliver ikke nødvendig, så snart direktivet er gennemført. Det er et omfattende direktiv, og i henhold til bestemmelserne om bedre overvågning skulle sikkerheden af eksisterende, konstruerede, istandsatte og planlagte veje halvere antallet af dødsulykker senest i 2010.

Medlemsstaterne kan trække på bestemmelserne i direktivet, når de organiserer overvågningen af nationale og regionale veje med henblik på at reducere antallet af ulykker på EU's veje. Ca. 40.000 mennesker mister hvert år livet ved færdselsulykker , og ulykker af denne type er hovedårsagen til dødsfald blandt mennesker under 45 år. Det er også vigtigt at tage affære for at sikre en bedre tilstand og kvalitet af køretøjerne. Der skal også skrides til handling med hensyn til forbedring af infrastruktur og uddannelse og med hensyn til udbredelse af oplysninger om sikker kørsel.

Jeg vil gerne lykønske hr. Markov, ordføreren, med en god betænkning og med at bidrage til udarbejdelsen af direktivet. Vi støtter dette direktiv.

  Jaromír Kohlíček, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand! Et af de vigtige mål, som EU har sat sig i forhold til vejtrafik i 2001, var at reducere dødsulykkerne på de europæiske veje med 50 % inden 2010, dvs. fra 50.000 til 25.000 årligt. Resultaterne indtil videre er ikke særligt tilfredsstillende. Dødstallet for 2005 var 41.500 mennesker. Som følge heraf har vi brug for nye foranstaltninger. Færdselssikkerheden bestemmes ikke kun af trafiksikkerheden og kvaliteten af kørselsundervisningen, men også af infrastrukturens tilstand, hvilket vil sige sikkerheden af vejkonstruktionen og vejafmærkningerne. De fleste nuværende foranstaltninger koncentrerer sig om trafiksikkerheden, mens nogle forsøger at påvirke kørselsundervisningen og at fjerne dem, der kan være til fare for andre trafikanter, f.eks. gennem pointsystemer.

Der er hidtil ikke gjort meget på EU-niveau med hensyn til metoden til forbedring af infrastrukturen. Som følge heraf skal den såkaldte bedste praksis udvides så hurtigt som muligt. Da vejene, som er inkluderet i TEN-T-nettet, anses for at være de vigtigste, tages dette spørgsmål også op i betænkningen. Jeg mener, at de formålsbestemte investeringer i vedligeholdelsen af infrastrukturen og vejafmærkningerne, herunder anvendelsen af informationsteknologi, er nødvendige i det lange løb og ikke blot på hovedvejene i de nye lande. Bortset fra de passive og aktive sikkerhedselementer i nye biler og eCall-systemet, er dette et aspekt, som kunne have den største indvirkning på færdselssikkerheden i fremtiden. GUE/NGL-Gruppen anbefaler stærkt, at man stemmer for denne betænkning.

  Michael Henry Nattrass, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen blev besejret af Det Forenede Kongerige tidligere, da man forsøgte at indføre harmoniserede mål - fanget som graffitivandaler, der ændrer Det Forenede Kongeriges vejskilte. Men de lytter ikke, og hr. Markov vil sætte færdselssikkerhedsstandarder under kontrol af en kommissær, der ikke er valgt.

Ændringsforslag 5 er godt: "En række medlemsstater har allerede velfungerende systemer til sikkerhedsforvaltning af vejinfrastrukturerne. Disse lande bør have mulighed for fortsat at anvende deres nuværende metoder". Vil nogle lande blive mere harmoniserede end andre? Hvilke lande? Oplys venligst nogle navne.

Vejene i Det Forenede Kongerige har høje sikkerhedsstandarder - f.eks. for mange hastighedskameraer. Hvorfor ikke harmonisere dem? Tag venligst lige så mange, De vil. Ændringsforslag 53 kræver harmonisering af synligheden og læsbarheden af skilte, og 49 kræver harmoniserede vejskilte og -afmærkninger. Er denne læsbarhed udformet til at forvirre bilisterne i Det Forenede Kongerige på 35 EU-sprog? Hvad drejer det sig om? Foreslår ordføreren kæmpestore vejskilte med en stor mængde tekst, således at bilisterne kan udvælge deres sprog på afstand? Eller måske parkeringssteder, således at bilisterne kan gå ud og læse det hele? Hvad bliver det næste? Afstandene i Det Forenede Kongerige er i miles med bremselængder i yard. EU drejer sig om harmonisering ikke om mennesker, og derfor vil den kommissær, der ikke er valgt, fjerne de britiske afstande og traditioner ad bagdøren uden at spørge befolkningen.

Betænkningens titel burde være "EU kan ikke læse skiltene". Skriften er på væggen. Hold afstand, lyt til folk, ikke til politikerne. Hvis De vil pille ved de britiske standardmål, så lad os få en folkeafstemning i Det Forenede Kongerige og i Irland om det, eller vil De gerne have endnu mere vrede blandt bilisterne? Det Forenede Kongerige ville være bedre stillet foruden.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Før jeg kommer med mit bidrag til forhandlingen, vil jeg gerne lykønske kommissæren med hans udnævnelse.

Der er sket en del fremskridt inden for færdselssikkerhedsområdet, idet man har taget affære med hensyn til køretøjer og bilister. Der er imidlertid lang vej endnu, da statistikkerne er foruroligende. Ca. 43.000 mennesker dør hvert år på EU's veje. På globalt plan er antallet af dødsulykker endnu mere rædselsvækkende, da antallet er 1,2 millioner mennesker. Næsten en tredjedel af dødsfaldene blandt unge skyldes ulykker.

Initiativet til forbedring af vejinfrastrukturens sikkerhed er meget vigtigt. Det er, fordi de fysiske betingelser på vejene er en væsentlig medvirkende faktor til antallet af ulykker, der sker på dem hver dag. Meget af det nuværende vejnet blev skabt for flere årtier siden. Det lever ikke længere op til de nuværende sikkerhedsstandarder på grund af dets fysiske omstændigheder og vedligeholdelsesstand og også på grund af de aktuelle trafikniveauer.

Jeg er enig i ordførerens synspunkt om, at dette direktiv ikke kun bør gælde for de transeuropæiske vejnet: Det bør have et meget bredere formål. Ifølge statistikkerne sker kun 7 % af dødsulykkerne på motorvejene. To tredjedele af dem, der mister livet i færdselsulykker, er ofre for ulykker på veje uden midteradskillelse uden for bebyggede områder og på landet. Der skal tages hensyn til sikkerhedsspørgsmål i planlægningen og i projekteringsfasen, herunder planlægningen af vejinfrastrukturen, såvel som når vejene tages i anvendelse.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hvert år dør ca. 43.000 mennesker ved færdselsulykker i EU, og andre ca. 1,7 millioner mennesker bliver såret. Ud over at designe og bygge sikrere køretøjer bør medlemsstaterne også investere i vejinfrastrukturens sikkerhed.

Konsekvensanalysen af færdselssikkerheden burde på et strategisk niveau bevise vanskelighederne ved forskellige alternativer med hensyn til planlægningen af et infrastrukturprojekt om færdselssikkerhed, og dette burde være afgørende for valget af rute.

Transportudvalget støttede ændringsforslaget, hvorved medlemsstaterne også kan gennemføre bestemmelserne i dette direktiv som et sæt regler for god praksis for den nationale vejinfrastruktur, som ikke indgår i TEN-T-nettet, og som helt eller delvist er bygget for fællesskabsmidler.

For at tilskynde til cykling, især i byområder, bør medlemsstaterne inkludere særlige ruter for cyklister i alle varianter af konstruktionen af infrastrukturen til vejtrafik, som ville forhindre krydsning med hovedfærdselsårerne mest muligt.

Jeg mener, det er yderst nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer, at der tilvejebringes tilstrækkelige vejskilte for at advare trafikanter om dele af vejinfrastrukturen, som er under reparation og kan være til fare for trafiksikkerheden.

Jeg mener også, at hvis gennemførelsen af bestemmelserne i henhold til dette direktiv skaber nye forpligtelser med hensyn til opnåelse af et vejinfrastrukturprojekt, bør Kommissionen og medlemsstaterne sikre en tilstrækkelig forhøjelse af de tildelte midler.

Jeg afslutter med at fremhæve behovet for at bygge mere sikre parkeringsområder, og jeg håber, at kommissæren vil støtte ændringsforslaget, som jeg stillede til dette formål til Unionens budget for 2009. Jeg lykønsker ordføreren.

  Nathalie Griesbeck (ALDE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren mange gange for de drøftelser, som han ledte i to år i Udvalget for Transport og Turisme for at udarbejde denne tekst, som har til formål at forbedre sikkerheden på det europæiske vejnet.

Dette vigtige og evigt tilbagevendende emne er af stor interessere for Parlamentet, som ofte anmodes om at tilkendegive sin mening om en lang række tekniske spørgsmål i forbindelse med sikkerhedsstandarder for køretøjer, og endnu en gang kan vi i aften fremhæve, at vi har reageret på en meget konkret måde til gavn for EU's borgere. Sikkerhedsspørgsmål af denne slags vedrører dem og kan påvirke dem i deres hverdag, og hvis dette lovforslag søger at nedsætte risikoen for ulykker og antallet af omkomne og kvæstede på vores veje ved at være med til at sikre, at sikkerheden integreres i alle faser af planlægningen, konstruktionen og driften af vejinfrastrukturerne i det transeuropæiske net, fortjener det sandelig vores opmærksomhed.

Hvad mig angår, vil jeg støtte dette initiativ, fordi uden at indføre strenge procedurer, der ikke ville tage højde for den økonomiske og strukturelle virkelighed i alle medlemsstater, vil dette forslag til et direktiv give klarhed ved at sørge for en konsekvensanalyse forud for hvert nyt konstruktionsprojekt, en vurdering af færdselssikkerheden, der tillader udvikling af nuværende faciliteter og en risikovurderingsprocedure, som vil give et specifikt svar på målrettede risici. Selv om jeg ikke er så optimistisk som kommissær Tajani, håber jeg, at Kommissionens analyse af konsekvenserne af alle foranstaltningerne viser sig at være realistisk.

Jeg mener virkelig, at det vil være godt, hvis vi ved at indføre disse foranstaltninger er i stand til, som anslået, hvert år at forebygge næsten 7.000 færdselsulykker og ca. 600 dødsulykker på vejene i EU.

  Wiesław Stefan Kuc (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg er glad for, at vi arbejder på et direktiv om forvaltningen af vejinfrastrukturens sikkerhed. Den nuværende situation er, at visse medlemsstater, såsom Tyskland, Danmark, Frankrig, Sverige, Nederlandene, Østrig, Spanien og Det Forenede Kongerige, har sikre vejnet, selv om dette ikke betyder, at de ikke kunne forbedres yderligere. I andre lande, såsom Den Tjekkiske Republik, Italien og Portugal, er nettet middelmådigt, og i andre igen, som f.eks. Polen, Rumænien og Bulgarien, er det ganske enkelt dårligt.

Formålet er at yde maksimal sikkerhed for Unionens borgere i alle medlemsstater. Det er derfor overraskende, at vi i henhold til nærhedsprincippet, og i bund og grund uden at krænke det, bestræber os på ikke at indføre tvungne bestemmelser. Mange spørgsmål overlades til medlemsstaternes skøn, f.eks. udvidelsen af anvendelsesområdet til at omfatte nationale veje, som ikke er en del af det transeuropæiske vejnet.

Når det er tilfældet, rejser spørgsmålet sig med hensyn til, hvordan vi agter at forbedre andre vejes tilstande i f.eks. Polen. Hvordan bliver vi i stand til at kræve, at der ikke graves grøfter, som er adskillige meter dybe, og at der anlægges sikkerhedsbaner på både motorveje og nationale veje? Hvordan bliver vi i stand til at forlange, at der anvendes maling, som i regnvejr er synlig på vejoverfladerne, og at unødige skilte og afmærkninger afskaffes? Det bliver ikke muligt at opnå alt dette, medmindre det bliver tvungent at gennemføre bestemmelserne i forslaget til direktiv, som vi i øjeblikket drøfter. Jeg foreslår derfor, at repræsentanter for Udvalget om Transport og Turisme besøger Polen. Det ville sætte dem i stand til at træffe de rigtige beslutninger og overbevise medlemmerne om at støtte det.

Jeg hældede mere til hr. Markovs tidligere betænkning, men jeg tror på, at han ikke vil bukke under for presset og stå ved sine synspunkter. Jeg går ind for, at bilag I, II og III skal være bindende. Til sidst vil jeg gerne lykønske ordføreren.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Færdselssikkerheden er et vigtigt europæisk emne. Vi mangler at gøre meget for at garantere det højere sikkerhedsniveau for trafikanterne og for miljøet langs med vejene, som vi alle ønsker. Derfor har vi også brug for regler. Men papir er som bekendt taknemmeligt, og for meget papir kan være skadeligt.

Det første udkast i sin tid har foruden meget bureaukrati netop haft denne mangel - for meget fyld og for lidt indhold. Derfor har vi under førstebehandlingen henvist forslaget til fornyet behandling i udvalget. Her i anden omgang ser sagen allerede noget anderledes og - jeg formulerer det forsigtigt - noget bedre ud. Renate Sommer har allerede nævnt, hvad hovedindholdet i denne nye tekst er. Vi ønsker en retningslinjeagtig og ikke obligatorisk karakter. Vi vil udskifte og have udskiftet den velkendte praksis. Men vi vil ikke foreskrive det ene eller andet.

Især ønsker vi også, at bilagene ikke har karakter af at være obligatoriske for medlemsstaterne. Vi begrænser os helt bevidst til det europæiske vejnet. Da rigtig mange kolleger har talt om, at der også sker og kan ske meget i det underordnede vejnet, gør jeg opmærksom på, at intet hindrer medlemsstaterne i at handle på dette område. Tværtimod ville det glæde os, hvis medlemsstaterne udfører deres helt specielle opgaver og ikke i hvert enkelt tilfælde venter på, at Europa gør arbejdet for dem.

Således tror jeg, at vi, når vi også har reduceret bureaukratiet, på denne måde har ydet og kan yde et konstruktivt bidrag på dette område. Og da der nu også i uformel trilog er opnået konsensus med Rådet, kan vi endog afslutte denne sag ved førstebehandlingen. Nu behøver vi blot at gennemføre den, hvilket er medlemsstaternes opgave.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand! For det første vil jeg gerne byde hr. Tajani velkommen som ny transportkommissær. Jeg håber, at vi får et godt samarbejde med ham og i særdeleshed, at vi, som han har erklæret, kan forbedre færdselssikkerheden.

For det andet vil jeg gerne varmt lykønske hr. Markov og takke for hans stædighed og tålmodighed for at fremme og opnå denne aftale. Det er rigtigt, at den stadig er utilstrækkelig, men den er virkelig tilfredsstillende i lyset af den risiko, der har været for, at den blev permanent blokeret. Jeg synes, hr. Markov, at vi i denne forbindelse kan være rimelig tilfredse.

Som De så udmærket har sagt det, er det et lille skridt, men det er et første skridt, og når det drejer sig om færdselssikkerhed, er vi vant til at være tålmodige og lidt efter lidt vinde de små sejre, som alle ofrene for trafikulykker og deres familier kræver.

Vi har fra begyndelsen troet på behovet for denne tekst, som har til formål at afslutte den selvforstærkende cirkel i forbindelse med bekæmpelsen af trafikulykkerne, herunder reglerne om hastighedsbegrænsning og alkohol i blodet, og som taler om behovet for at ændre bilisternes adfærd og beskyttelsen i køretøjerne, var det nødvendigt nu at påpege de sorte punkter på det europæiske vejnet.

Jeg glæder mig således over, at vi i denne procedure har medtaget tilstrækkeligt mange og sikre parkeringspladser, som vi krævede i andre tekster, og som efter min mening spiller en vigtig rolle i denne tekst.

Jeg glæder mig også over, at teksten specifikt refererer til sikkerhedsrækværk og beskyttelsesafskærmninger, som forhindrer ulykker og dødsfald blandt de sårbare trafikanter, f.eks. motorcyklisterne, eftersom stigningen i antallet af disse faktisk forårsager flere ulykker.

Jeg glæder mig desuden over den betydning, man især har tillagt alle de sårbare trafikanter, og at der er lagt særlig vægt på jernbaneoverskæringer, eftersom man burde være opmærksom på disse ved revisionerne.

Endelig vil jeg også gerne sige, at der er en fremtidsorienteret dimension ved indførelsen af den intelligente og interaktive skiltning, der skal udvikles, og det vil helt sikkert få stor indvirkning på trafiksikkerheden i fremtiden. Jeg glæder mig også over, at der er lagt vægt på uddannelsen af revisorer. Jeg tror, at det bliver et vigtigt arbejdsområde i fremtiden.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Markov ikke kun med kvaliteten af hans betænkning, men også med hans vedholdenhed med hensyn til at færdiggøre den til trods for de forhindringer, han er stødt på, hovedsageligt fra nogle medlemmer af Transportudvalgets side - måske uforvarende.

Det er virkelig beklageligt, når vi beskæftiger os med en betænkning, hvis eneste formål er at redde tusinder af EU-borgeres liv, at der er visse kolleger, som måske på en mistænkelig og britisk imperialistisk måde bruger nationalistisk motiverede, legalistiske undskyldninger for af åbenlyse subsidiaritetsgrunde at forsøge at forhindre, at dette forslag fra Kommissionen bliver udviklet. Nogle af os burde måske tænke nøjere over den anskuelse, at det, som EU har brug for i dag, er mere enighed og samhørighed og mindre subsidiaritet. Ikke desto mindre er forsinkelsen ikke også uden fordele, for det har givet ordføreren mulighed for at forbedre sin betænkning ved bl.a. at indarbejde mange ændringsforslag, som blev stillet til første udkast til betænkningen.

Dette hilses meget velkommen. Hvad indholdet af betænkningen angår, er jeg enig med ordføreren i, at bilagene I, II og III bør være bindende. Hvis de ikke skulle være det, ville værdien af dette forslag helt sikkert blive forminsket.

Jeg vil gerne slutte med at benytte lejligheden til at erindre Parlamentet og kommissæren om to vigtige spørgsmål i forbindelse med færdselssikkerheden. For det første kan en effektiv højfriktionsoverfladekoefficient reducere et køretøjs bremselængde med helt op til 50 %. Dette kan gøre en enorm forskel, hvis antallet af bilulykker på vejene skal reduceres.

Mit andet punkt er ikke direkte relateret til denne betænkning, men det er værd at gøre klart igen og igen ved enhver given lejlighed. Det er dette: En tredjedel af alle bilulykker med dødelig udgang er alkoholrelateret. Mange ulykker skyldes et alkoholindhold i førerens blod, som ligger under den nuværende tilladte grænse. Borgerne og vi bør ikke føre os selv bag lyset. Der er ikke noget sikkert alkoholniveau for bilister. Al indtagelse af alkohol svækker bilistens evner. Hvis vi ønsker at foretage en væsentlig reduktion af antallet af mennesker, der bliver dræbt på vores veje, bør vi overveje at gennemføre en politik, der hedder nul alkohol for bilister.

  Dieter-Lebrecht Koch (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg gratulerer og ønsker Dem mange gode beslutninger, kommissær Tajani! Hvad adskiller en racerkører fra en helt normal fører af en personvogn, motorcykel, lastvogn eller bus? Han skridter strækningen af for at danne sig et billede af dens kvalitet, før han kører på den. Det kan vi ikke med det store net af transeuropæiske veje. Ligegyldigt hvor vi befinder os i EU, må vi kunne stole på et minimum af kvalitet, når det gælder vejenes tilstand.

Derfor er infrastrukturstyring et emne for Europa. Forbedringen af færdelssikkerheden har en horisontal dimension, hvilket dette parlament kunne bekræfte flere gange. Den kræver en integreret indfaldsvinkel ved gennemførelsen af eksisterende og nye lovgivningsmæssige foranstaltninger og ved videregivelsen af velkendt praksis. Bilister, køretøjer og infrastrukturer har i lige stor grad indflydelse på færdselssikkerheden. Hvad det angår, begynder vi ikke på nulpunktet! Lande, der allerede har metoder og strategier til sikkerhedsstyring af infrastrukturer, skal kunne bevare disse. I den forbindelse er bevarelsen og udbygningen af de trafikale infrastrukturer i lige så høj grad fremtidsorienterede emner som forskning, uddannelse og beskæftigelse.

Tillad mig dog at komme ind på en detalje. Det ligger mig helt specielt på sinde at fremhæve forbedringen af parkeringspladssituationen for lastvogne i hele Europa som en integreret del af sikkerhedsstyringen. Mens mange andre arbejdstagere spiser morgenmad med familien og holder fyraften kl. 17.00, kører erhvervschauffører på vejene i dage, nætter og uger. De har dårlig lægehjælp og må tage adskillelsen fra hjemmet med i købet, ligesom de meget forskellige hygiejniske betingelser for kropspleje tværs over TEN. For det sidste skal de endog betale dyrt i modsætning til mange andre mennesker. Dyrt må de også betale, hvis de ikke finder nogen parkeringsplads, så de kan overholde de hviletider, der er fastsat i lovgivningen i hele Europa. Også derfor har vi brug for infrastrukturdirektivet.

  Luís Queiró (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Denne forhandling drejer sig om færdselssikkerhed. Dette forslag til direktiv har imidlertid allerede lidt adskillige skader undervejs. For det første forkastede Udvalget om Transport og Turisme Kommissionens forslag, idet man mente, at det var overflødigt og i modstrid med nærhedsprincippet.

Efter at Rådet var blevet enige om en generel indstilling til Kommissionens forslag, som havde til formål at gøre bilagene til direktivet ikkebindende og begrænse dets anvendelse til transeuropæiske vejnet, var det til sidst muligt - takket være det engagement, som ordføreren, som jeg må lykønske, udviste - at vedtage en betænkning i Transportudvalget.

Betænkningen gør ikke kun teksten mindre bureaukratisk, men den tager også hensyn til de forskellige niveauer af forvaltningen af færdselssikkerheden i de forskellige lande. Betænkningen går derfor ind for idéen om at udveksle god praksis og om til stadighed at finde en bedre måde at koordinere foranstaltningerne på både på EU-plan og blandt medlemsstaterne.

Det er derfor med tilfredshed, at vi nu igen forhandler om dette spørgsmål, som nu er baseret på en tekst, der indeholder nye ekstra fordele, som afspejler evnen til at koordinere aktioner inden for EU, og som giver os mere hensigtsmæssige løsninger, da virkeligheden, som vi ved, er temmelig mangeartet. Det giver et klart signal til vores borgere om, at trods nogle få ulykker undervejs er der ingen grund til at stoppe.

I denne sammenhæng foreslås en definition af orienteringerne og bedste praksis på alle stadier af forvaltningen af vejene, fra konsekvensanalyser af færdselssikkerheden til revision, forvaltning af netsikkerheden og eftersyn.

Det bør understreges, at direktivet som ændret ikke indebærer vedtagelse af tekniske regler eller procedurer. I stedet tilskynder det medlemsstaterne til ved hjælp af retningslinjer at gøre bedst mulig brug af den definerede metodik og opfordrer dem endog til at anvende den på nationale veje, der ikke hører ind under de transeuropæiske vejnet.

Jeg er ved at være færdig nu, hr. formand. I 2001 satte EU sig et ambitiøst mål om at halvere antallet af dødsfald på de europæiske veje inden 2010. Vi forventer, at dette direktiv, sammen med mange andre initiativer, der allerede er drøftet og vedtaget i Parlamentet, kan hjælpe med til at redde mange europæiske trafikanters liv.

  Antonio Tajani, medlem af Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne svare på de kommentarer, der er fremsat at et stort antal medlemmer i løbet af denne forhandling. Når der er så mange medlemmer til stede, selv om det er sent, afspejler det, hvor overordentlig vigtigt dette emne er, og at alle betragter det som en prioritet.

For det første vil jeg gerne takke hr. Markov for hans arbejde. Det kan ikke have været let, men en god politiker skal have evnen til at være en dygtig mægler. Det synes jeg hr. Markov har, idet han har opnået et resultat, som helt sikkert kan godkendes af Kommissionen.

Vedrørende Kommissionens forslag, som fru Sommer henviste til, tror jeg, at jeg under min politikredegørelse ved behandlingen forleden aften understregede vigtigheden af Kommissionens, men også Parlamentets engagement i det følsomme emne om færdselssikkerhed. Jeg ønsker at gøre det til en prioritet, selv om det ikke helt er inden for Kommissionens kompetence, da jeg tror, at vores samvittighed som ophavsmænd tvinger os til at engagere os i et væsentligt initiativ, der skal føre til en drastisk reduktion af antallet af dødsfald på vejene.

Derfor ønsker jeg ikke at gøre Kommissionens planlagte arrangement den 10. juli i Bruxelles med nogle unge mennesker til en formel affære, men til en særlig mediebegivenhed ved at invitere medlemmer af offentligheden til at beskrive de risici, de løber på vejene hver dag og især den risiko, unge mennesker løber.

Jeg vil også gerne svare på det, som hr. Matsakis sagde: Jeg er enig med ham i hans synspunkt vedrørende alkohol. Alkohol og stoffer er to elementer, der bringer for mange unge menneskers liv i fare på vejene i hele EU. Derfor inviterer jeg Dem til at deltage i arrangementet for unge mennesker den 10. juli. Vi skal på en bestemt måde gøre dem opmærksom på de risici, de løber, især når de forlader diskotekerne om aftenen og natklubberne i weekenden.

Derefter kommer der i nogle byer en mærkedag for europæisk færdselssikkerhed den 13. oktober. Kommissionen forbereder dette i Paris, men også i andre europæiske byer. Lad os med deltagelsen af nogle af parlamentsmedlemmerne sørge for, at disse ikke blot bliver et forbigående fænomen, men dage, der overbringer positive budskaber til unge mennesker. Hvis vi kan redde blot et menneskeliv, har vi gjort en god gerning for resten af livet. Derfor skal vi give et løfte, og derfor bliver jeg så ophidset over dette spørgsmål, som jeg, jeg gentager, betragter som en prioritet i transportsektoren og et afgørende aspekt af mine forpligtelser.

(FR) Oversættelsen er muligvis lettere, når jeg taler fransk. Jeg vil gerne takke fru Griesbeck for at sige, at hun var meget glad for, at jeg talte fransk, men da jeg kom til Paris første gang, var jeg seks måneder gammel, og jeg talte fransk, før jeg kunne tale italiensk. Jeg vil imidlertid fortsætte på italiensk nu.

(IT) Fru Lichtenberger sagde, at mange ting uden tvivl skyldes menneskelige fejl. Jeg sagde i min tale, at menneskelige fejl bestemt er den væsentligste faktor, men tænk bare på, hvor mange dårligt konstruerede veje, der er skyld i ulykker. Vi behøver blot at tænke på aquaplaning. En dårligt anlagt vej er ofte alt, hvad der skal til, for at et menneske bliver slået ihjel, som måske har kørt med normal hastighed, blot fordi der er nogle defekte elementer i strukturen. Jeg er enig med hr. Matsakis og hilser hans tekniske råd med hensyn til bremselængder og brugen af et særligt materiale til vejoverfladerne velkommen. Vi må sende signaler ud, positive budskaber.

Jeg finder det beklageligt, at hr. Nattrass forlod Parlamentet efter at have talt, for når man stiller spørgsmål, er det en god idé at lytte til svarene selv fra en Kommissær, som har været igennem mange valg og har været valgt til Europa-Parlamentet flere gange, og jeg kan forsikre Dem om, at det er meget vanskeligere at blive valgt til Europa-Parlamentet under det italienske system, end det er i Det Forenede Kongerige. Jeg ønskede imidlertid ikke at tage del i nogen polemik. Det var blot en lille spydighed, og lad os håbe, at hr. Nattrass lytter på sit kontor. Ikke desto mindre har han måske ikke været tilstrækkeligt opmærksom, da han læste lovteksten under drøftelserne her i aften. Lovteksten, som vi drøfter her i aften, stiller hverken krav til Det Forenede Kongerige eller Tyskland, fordi de procedurer, der er indeholdt i direktivet, specifikt er inspireret af systemerne i Det Forenede Kongerige og i Tyskland. Jeg tror derfor, at hr. Nattrass vil kunne ændre holdning, hvis han omhyggeligt læser teksten igen.

Med hensyn til fru Ticău, hr. Kuc and fru Ayala Senders anmodning om sikre parkeringspladser, er jeg helt enig - jeg hentydede til det under den tale, jeg holdt, da jeg søgte Transportudvalgets fortrolighed - og Valencienneinitiativet er et første skridt. Jeg planlægger at gå videre, ikke mindst fordi resultaterne klart har været positive. Mange medlemmer, heriblandt nogle fra de nye medlemsstater, har bedt mig om frem for alt at tage affære med hensyn til den russiske grænse, fordi lastbiler der bliver vandaliseret. Derfor tror jeg, at der også skal tages affære der, og pilotprojektet, som Kommissionen lancerede, skal fortsætte. Så vidt jeg ved, er jeg forpligtet til at gå videre i denne retning.

Som konklusion må jeg sige, at det gode sommetider er det bedstes fjende, og når det lykkes os at udarbejde en lovtekst, som måske medfører forbehold, men som der er enstemmighed om, kan vi betragte os selv som værende tilfredse. Jeg vil gerne endnu en gang udtrykke min taknemmelighed over for hr. Markov. Direktivet er uden tvivl et retfærdigt kompromis. Nogle ville måske have foretrukket en forordning, men de medlemsstater, der allerede har indført de procedurer, vi drøfter, vil ikke være forpligtede til at ændre dem - og jeg gentager dette punkt - mens medlemsstater uden erfaring på dette område vil være i stand til at drage fordel af udvekslingen af god praksis, der fremmes af direktivet, og som hidtil har været utilstrækkelig. Desuden vil resultaterne af forskningsprojekterne være tilgængelige for medlemsstaterne, således at de er i stand til at gennemføre direktivet fuldt ud.

Hr. Markov, jeg vil slutte med endnu en gang at takke Dem for Deres tålmodighed og for de evner til at mægle, som De har udvist. De er tydeligvis en god politiker.

  Helmuth Markov, ordfører. - (DE) Hr formand! Jeg vil gerne endnu en gang takke alle for forhandlingen. To ting er i det mindste blevet tydelige. For det første er færdselssikkerheden på vejene meget vigtig for alle. For det andet findes der meget forskellige opfattelser af, hvor langt man skal gå på europæisk niveau.

Det har naturligvis glædet mig, at også andre kolleger har krævet, at bilagene skal være bindende. Det er nu engang således, at det desværre ikke er lykkedes for mig at få igennem Trafikudvalget, at dette direktiv også skal udvides til vejene uden for det transeuropæiske net. Det er nu anført i en betragtning, at dette er muligt. Jeg håber naturligvis, at der vil blive gjort brug heraf, og at Kommissionen måske på et senere tidspunkt kommer med et nyt forslag, da jeg anser det for nødvendigt.

For så vidt er det kun det første lille skridt. Hvis man sammenligner det med et menneske, er det ikke det skridt, vi kan tage, men det skridt en seks eller syv måneder gammel baby kan tage. Den ene lille fod foran den anden. Lad os håbe, at dette direktiv hurtigt fører til resultater, og at antallet af omkomne i trafikken minimeres, for det er hovedsagen, og det bør vi alle arbejde for. Endnu engang mange tak og hjerteligt tillykke med Deres valg, hr. kommissær!

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 19. juni 2008.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Dette direktiv er absolut nødvendigt, især for de store vejinfrastrukturprojekter. Ikke desto mindre bør vi ikke glemme, at de vigtige aspekter i forbindelse med sikkerheden tilfalder medlemsstaterne i henhold til nærhedsprincippet som et fælles ansvar.

Som det er udformet og delvist etableret, er det transeuropæiske vejnet et af de sikreste i verden. Der er ikke store problemer i forbindelse med den overordnede infrastruktursikkerhed og trafiksikkerhed hverken i TEN-T eller hovedsageligt på motorvejene, men der er problemer på de almindelige veje, især uden for byerne.

Derfor er grundige analyser, byggeprojekter, der udformes og opnås med dygtighed, tillige med en effektiv auditering nødvendige, især i de regionale og lokal vejnet, og derfor mener jeg, at medlemsstaterne bør overtage alle de sunde principper og gennemføre dem ansvarligt, ikke kun når de er forpligtede til det, men især der, hvor de er nødvendige.

Da de udformes som ikkebindende, især ud fra et bureaukratisk-administrativt synspunkt, bør de regler, der fastlægges ved dette direktiv, vedtages som et sæt regler for god praksis for den fortsatte forbedring af procedurerne for forvaltningen af alle vejinfrastrukturer i hele EU.