Forhandlinger

Torsdag den 19. juni 2008 - Strasbourg

6. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Forslag til beslutning - Styrkelse af EU's katastrofeberedskab (B6-0303/2008)

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne forklare min stemme om Europa-Parlamentets beslutningsforslag angående styrkelse EU's katastrofeberedskab. Dokumentets tone af solidaritet og gensidig hjælp er helt sikkert et skridt i den rigtige retning. Barnier-rapporten opfordrer os til at tage praktiske skridt, og i den henseende viser Kommissionens meddelelse vejen frem. Vi må bestemt sikre kompatibilitet og styrke grænseoverskridende samarbejde mellem vores landes beredskaber på flere niveauer. Desværre kunne jeg ikke støtte beslutningsforslaget, fordi vores mundtlige ændringsforslag ikke blev vedtaget. Med det ændringsforslag modsætter vi os at skabe juridisk bindende redskaber, som nationalt ville påvirke lovgivning, politik og programmer og ad den vej styrke solidariteten. Jeg tror simpelthen, at vi opnår bedre beskyttelse mod følgerne af katastrofer ved at understøtte medlemsstaternes beredskaber via koordinering og investering i deres materiel end ved at vedtage lovgivning, som ikke vil udrette andet end at skabe mere bureaukrati.

Forslag til beslutning - 1. juli 2008, 40-årsdagen for toldunionen (B6-0297/2008)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Siden 1968 har Toldunionen spillet en afgørende rolle i udviklingen og sikringen af det indre marked. De fyrre år med Toldunionen har været en stor succes, og det har gavnet EU's økonomi og borgere.

Jeg hilser det beslutningsforslag, Arlene McCarthy har stillet på vegne af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse på Toldunionens 40-års-jubilæumsdag, velkomment, og jeg stemte for det.

Globaliseringen og teknologiudviklingen betyder, at Toldunionen skal leve op til udfordringer såsom vareforfalskning, voksende import af farlige produkter og behovet for at etablere papirløse toldsystemer. Kun gensidigt samarbejde på internationalt plan mellem toldadministration og overvågningsmyndigheder vil kunne beskytte EU-markedet mod import af farlige og forfalskede produkter og derved styrke forbrugerbeskyttelsen. Det blev jeg overbevist om, da jeg besøgte de nationale toldmyndigheder og toldadministrationer i Prag, Antwerpen og Washington samt i Beijing og Shanghaj.

Dette jubilæum er en passende lejlighed til at takke toldfunktionærerne for deres krævende og ofte farlige arbejde og til at udtrykke, hvordan vi værdsætter deres resultater i kampen mod forfalskning af produkter, farlige produkter og varemærkeforfalskninger.

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Fru formand! 40-års-jubilæet synes at være en god lejlighed til at gøre op med en misforståelse, som, tror jeg, har været udbredt i vores hjemland lige siden Deres og mine vælgere for 35 år siden stemte for at tilslutte sig det, de mente, var fællesmarkedet - en misforståelse om forskellen mellem et frihandelsområde og en toldunion.

Det, jeg mener, de fleste briter forstod ved fællesmarkedet, var, at der ville komme en gensidig accept af produkter. At hvis man kunne sælge et eller andet i Storbritannien, så ville man også få lov til at sælge det i Tyskland, Frankrig og Spanien og omvendt.

Men det, vi har fået i stedet, er jo standardisering. Alt skal indeholde ganske bestemte ingredienser, det skal have en volumen med ikke mindre end "x" og ikke mere end "y", og selv om det pågældende produkt slet ikke er beregnet på eksport, og selv om det aldrig krydser grænsen, kan det blive kriminaliseret og forbudt i dets eget oprindelsesland. Og det sker ofte, fordi en konkurrent et eller andet sted i EU - lige så ofte i som uden for Storbritannien - som tilfældigvis kan leve op til alle specifikationer, benytter sig af mekanismerne i EU til at vælte omkostningerne over på konkurrenten.

Jeg synes, det er en skam, at vi har mistet det oprindelige princip om varers frie bevægelighed til fordel for en harmonisering, som reducerer forbrugernes valgmuligheder.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Hvor er det dejligt at se Dem i formandsstolen.

Når jeg holder taler i min Londonvalgkreds - til de af Jer, som har hørt om London, den mest storslåede by i verden, hovedstad i det mest storslåede land i verden - så understreger mine vælgere ofte for mig, at de troede, at det, de tilsluttede sig i 1973, var en toldunion. Så siger jeg til dem: "Forstår I ikke bæstets natur? Forstår I ikke det europæiske projekts natur? Det hele drejer sig om endnu mere integration, politisk og økonomisk."

Under min første uge i Parlamentet rejste lederen af min gruppe, Hans-Gert Pöttering, sig faktisk op og sagde: "Der er ikke noget, som skal have lov til at stå i vejen for integrationen i Europa. Intet skal have lov til at stå i vejen for det europæiske projekt". Så helt klart, min valgkreds har misforstået projektets natur.

Min bøn til de af Jer i Parlamentet, som støtter det projekt, det er: Vær ærlige om intentionerne. Hvis I forsøger at benægte sandheden om projektet, så vil folk forkaste det, så snart de får chancen, sådan som de gjorde ved folkeafstemningen i Irland.

Forslag til beslutning - Import af slagtet fjerkræ (B6-0309/2008)

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Fru formand! Også jeg er meget glad for at se Dem i formandsstolen.

Jeg stemte for ændringsforslag 6, fordi jeg mener, at hvis vi tillader import af klorbehandlede kyllinger, så underminerer vi de europæiske standarder. Jeg kan se det ske på to måder. For det første mangler der videnskabelig dokumentation for de miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af at bruge de stoffer, der bliver foreslået. For det andet: hvis vi tager de arbejdsbetingelser, fjerkræproducenterne opererer under i betragtning, så er det ikke fornuftigt at have to standarder, hverken set ud fra et producent- eller, mere vigtigt, set ud fra et forbrugerperspektiv.

Den forrige taler nævnte den irske folkeafstemning om Lissabontraktaten. Da jeg førte valgkamp, opdagede jeg, at et tema, der helt tydeligt optager folk, er utilfredshed med skiftende standarder. Men det, vi gør i Parlamentet i dag, det er at tage hånd om det problem, så jeg er meget glad for, at Parlamentet har vedtaget beslutningsforslaget.

Fælles beslutningsforslag - Krisen i fiskerisektoren som følge af de stigende brændstofpriser (RC-B6-0305/2008)

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg støtter fuldt ud det beslutningsforslag, Parlamentet har vedtaget. Én af de ting, vi ofte taler om i Parlamentet, det er jo, hvordan vi imødekommer borgernes behov. Jeg mener, at vi her har en sag, hvor denne imødekommenhed er påkrævet.

Fiskeriindustrien er i krise, efter at brændstofpriserne er steget med mere end 300 % i løbet af de sidste fem år, mens prisen på fisk er den samme som for 20 år siden. Konsekvensen vil blive, at fiskerne ikke kan fortsætte, de forlader erhvervet, og jeg tror, at nogle af vores forslag i dette beslutningsforslag vil hjælpe på situationen.

Jeg er tilfreds med, at det slovenske formandskab har sagt, at det vil tage sig af sagen, og jeg vil henvende mig til Rådet (fiskeri) om at være meget opmærksom på dette beslutningsforslag.

  Formanden. - Ja, hr. Kamall, Jeg går ud fra, at De nu vil berette om fiskerne i London?

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg tror ikke, der er nogle tilbage, takket være den fælles fiskeripolitik!

Jeg vil takke Dem mange gange for give mig muligheden for at forklare, hvorfor jeg stemte, som jeg gjorde, i denne vigtige forhandling. Men det, jeg vil sige til mine kolleger i Parlamentet, det er: Lad os koncentrere os om det virkelige problem. Så snart der er en international krise, så forsøger man at give den skylden for problemerne i fiskeindustrien. Faktisk er det ikke de stigende brændstofpriser, som er det virkelige problem i fiskeriindustrien. Det er den fælles fiskeripolitik, et system med centraliseret planstyring, som Sovjetunionen ville have været stolt af. Jeg finder det forbavsende, at der er kolleger i dette Parlament, der så villigt gør sig til talsmænd for sovjetøkonomi.

Lad os kigge os omkring i verden efter de mere succesfulde systemer til beskyttelse af fiskebestande. Hvis man f.eks. betragter New Zealands og Islands, så vil man se, at de er baseret på retsstatsprincippet og ejendomsrettigheder samt mulighed for at overføre ejendomsrettigheder. Hvis vi virkelig vil problemerne i fiskeriindustrien til livs, så er det på tide at fæste lid til retsstatsprincippet, det er på tide at stole på ejendomsrettigheder. Det er på tide at stole på det frie marked.

Forslag til beslutning - Import af slagtet fjerkræ (B6-0309/2008)

  Peter Skinner (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg vil ikke tale om dette emne, men om det forrige emne. Jeg forsøgte at tiltrække Deres opmærksomhed.

Jeg afholdt mig fra at stemme i spørgsmålet om slagtet fjerkræ, først og fremmest fordi jeg mener, at der er dokumentation nok til at afvise kravene om, at vi skal opretholde forbuddet. Faktisk tror jeg, at der er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at vi kan ophæve forbuddet. Men intet af denne diskussion har alligevel påkaldt sig nogen opmærksomhed.

Det, vi har i stedet for i Europa, er en meget bekostelig proces for rensning af slagtet fjerkræ. Det er det virkelige problem, for alt fjerkræ, der kommer ind i Unionen, vil virke billigere. Det vil naturligvis passe forbrugerne, og det vil sælge bedre.

Det her drejer sig ikke om sundhedsproblemer, det drejer sig om protektionisme. Jeg synes, det en meget sørgelig dag for Europa, når vi fører denne forhandling så kortfattet og komprimeret og haster den igennem som et beslutningsforslag i Parlamentet i løbet af denne uge.

Det var derfor, jeg afholdt mig fra at stemme, og jeg tror, at vores forhold til USA og andre lande lider skade under denne sag.

Fælles beslutningsforslag - topmødet mellem EU og Rusland i Khanty-Mansiisk den 26.-27. juni 2008 (RC-B6-0235/2008)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Der er meget opmærksomhed omkring topmødet mellem EU og Rusland. Det er helt berettiget, hvis man tager Ruslands geopolitiske position og dets langvarige kulturelle bånd til Europa i betragtning. Jeg støtter etableringen af et stærkt politisk partnerskab mellem EU og Den Russiske Føderation.

Dette partnerskab bør omfatte gensidig assistance på sikkerhedsområdet, dvs. kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet, og det bør omfatte fjernelse af hindringerne for frihandel og for rejser. Men ikke desto mindre er der adskillige problematiske aspekter af forholdet mellem Unionen og Rusland, som vi ikke må overse. I den henseende er det vigtigt, at EU taler med én stemme.

Ingen medlemsstat, som tager den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik alvorligt, bør opbygge sine bilaterale forbindelser med Rusland på en måde, som skader de andre medlemslandes berettigede interesser. Når det drejer sig om følsomme internationale emner, bør EU og Rusland nå en konsensus, der er baseret på international lov og territorial integritet, f.eks. når det drejer sig om Serbien og Kosovo.

Som afslutning vil jeg gerne sige, at EU bør hjælpe Rusland med at udvikle og styrke demokratiet, retsstaten og beskyttelsen af menneskerettighederne.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Topmødet mellem EU og Rusland nærmer sig. Det er en betydningsfuld begivenhed, og det er derfor, forhandlingen i vores Parlament om forberedelserne var så vigtig.

Forholdet mellem Unionen og Rusland er af enorm betydning for stabilitet, økonomisk vækst og sikkerhed i Europa og i hele verden. Dette forhold ændrede helt karakter efter EU-udvidelsen med 12 nye lande, først og fremmest i Central- og Østeuropa. Det er lande, som i fortiden var tæt forbundet med det tidligere Sovjetunionen økonomisk, politisk og militært.

Indtil nu er de bilaterale handelsforbindelser med disse lande hver for sig blevet forhandlet på Rusland- og EU-niveau. Men Rusland forsøger konstant at omgå EU og træffe aftaler med landene enkeltvis. Der bliver ofte henvist til særlige omstændigheder i dette bilaterale samarbejde.

Rusland er et enormt land med store politiske og militære aspirationer og med store energiressourcer, som er afgørende for dets position i Europa og i verden. Efter at det har underskrevet Kyotoaftalen, er Rusland blevet en vigtig samarbejdspartner, som skal være med, når der skal tages initiativer til at bekæmpe klimaændringer og til beskyttelse af miljøet.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Hvad angår punkt 29, som slutter sådan her: "samt at tilbyde et større engagement fra EU's side i konfliktløsningsprocessen", foretrækker jeg den oprindelige version, som tilføjer og fortsætter: "indbefattende indsættelse af en fredsbevarende EU-styrke på landjorden og en erstatning for SNG-styrken og de russiske tropper."

Jeg mener, at det er af afgørende betydning at sende et klart budskab fra EU præcis nu, hvor vi er rede til at engagere os konkret i form af en fredsbevarende styrke i Abkhasien.

Betænkning af Liam Aylward (A6-0196/2008)

  Jim Allister (NI). - Fru formand! Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg, som når det drejer sig om andre sektorer, bliver bekymret over at se faldet i EU's produktion af fårekød, mens der er en voldsom stigning i importen.

Det drejer sig ikke bare om indkomster i landbruget her, det drejer sig også om miljøhensyn, for blandt alle landbrugets husdyr er fåret sandsynligvis det, der bidrager mest til den naturlige vedligeholdelse af mindre frugtbare arealer og bevaring af biodiversitet.

Hvis fåreopdræt mindsked, bliver resultatet et miljømæssigt forfald på mange højlandsjorde og mindre frugtbare arealer. Det er derfor, det er nødvendigt at opretholde denne erhvervsgren og overveje, om der skal overføres miljømidler til støtte for den.

Jeg mener også, at et egentligt mærkningssystem med oprindelsesland ville være en stor hjælp til at forøge efterspørgslen efter lokalt produceret lammekød, særligt når importen går i vejret.

Og endeligt: Kommissionens hastværk med den elektroniske mærkning vil vælte flere omkostninger over på en sektor, som allerede er i tilbagegang på grund af dårlig økonomi. Den form for mærkning burde i det mindste være frivillig for medlemsstaterne og regionerne.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg er enig med den sidste taler om elektronisk mærkning. Den bør bestemt være frivillig.

Jeg støttede ændringsforslag 4, fordi jeg vil bede Kommissionen og Rådet om at overveje, om Fællesskabet på en eller anden måde kunne finansiere det elektroniske mærkningssystem. Gede-, fåre- og lammesektorerne er i krise, og de kan slet ikke tåle at få flere omkostninger tvunget ned over hovedet.

Jeg ville klart have foretrukket ændringsforslag 1 - men det faldt naturligvis med vedtagelsen af ændringsforslag 4 - hvori det anbefales, at gennemførslen af det elektroniske identifikationssystem bliver udskudt til 2012 som det tidligste. Jeg er, som jeg har sagt, enig med den forrige taler i, at bureaukratiet og omkostningerne langt overstiger fordelene.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Som jeg sagde i går aftes, er det en virkelig god betænkning. Desværre udelukkede kommissæren i går aftes muligheden for, at Kommissionen vil gå ind på ordførerens forslag om at danne en taskforce, som skal undersøge erhvervet.

Nu er jeg ikke en stor tilhænger af taskforcer, fordi det næsten flyder med dem overalt. Hver gang vi får et problem, danner vi en taskforce, og vi hører aldrig noget fra den igen.

Men jeg mener, at vi havde kunnet fremsætte et bæredygtig forslag, der ville have hjulpet erhvervet og arbejdet til gavn for det, hvis vi havde samarbejdet bedre, før vi gik i Parlamentet.

Nu har vi ingenting. Vi har fået elektronisk mærkning. Vi har ikke fået, hvad vi bad om, nemlig at den blev udsat til 2012. Erhvervet har ikke råd til det. Men jeg tror, vi kommer til at vende tilbage til det. Vi har ikke hørt det sidste, for vi bliver nødt til at forsvare fåreindustrien i hele Unionen.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Boguslaw Liberadzki (A6-0227/2008)

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Transport af farligt gods er blevet diskuteret mange gange, og sikkerhedsstandarderne er gradvis gjort klarere og simplificeret i løbet af den proces. Den eksisterende lovgivning om tranport af farligt gods vil derfor, suppleret med hr. Liberadzkis betænkning, danne et godt udgangspunkt for netop det emneområde, der er dækket af det direktiv, som nu også er kommet til at gælde for indenlandske vandveje. Jeg komplimenterer de forhandlere, der har formået at nå en aftale, som vil gøre det muligt at afslutte denne sag ved andenbehandlingen.

Medlemsstaterne får en toårig overgangsperiode, før direktivet træder i kraft på de indenlandske vandveje. I det tidsrum kan de regulere eller forbyde transporten af farligt gods på deres territorium af andre grunde end sikkerhed under transporten.

Det skal derfor fremhæves, at denne lovgivning viser, hvordan vi bestræber os på at gøre tranport af farligt gods i Unionen stadig mere effektiv og sikker ved at fjerne unødigt bureaukrati og regler, som øger omkostningerne, men ikke tjener til at gøre styringen mere effektiv.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Der er virkeligt ikke ret meget at diskutere i hr. Liberadzkis glimrende betænkning om indlandstransport af farligt gods. Jeg stemte for betænkningen i udvalget, og jeg bekræfter min stemmeafgivning her.

Jo mere den form for indre handel mellem medlemsstaterne stiger, jo mere nødvendigt bliver det efter min mening, at disse bevægelser sker på standardiseret vis, særligt hvad angår sikkerhed, men også hvad angår tilsyn og lignende administrative procedurer. Det ville desuden ikke give mening at kritisere eller endnu værre at forkaste en så teknisk betonet tekst, som bygger på omfattende konsultationer og på kvalitative oplysninger fra så mange af medlemsstaternes eksperter.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Jeg støtter betænkningen fuldt ud. Hvert år transporteres enorme mængder farligt gods som klor og benzin ad Unionens indre vandveje. Der har indtil nu ikke været nogle regler for det, selv om der er lovgivning for transport af farligt gods på veje og jernbaner.

Der er et stort behov for lovgivning om transport af farligt gods med skibe, ikke bare af sikkerhedshensyn, men også af hensyn til miljøet og borgernes sundhed på europæisk niveau. Meget af denne transport passerer grænser. Desuden er europæiske regler også til gavn for erhvervslivet, som for øjeblikket må rette ind efter regelsæt, der skifter mellem de forskellige medlemsstater. Transport på indenlandske vandveje slipper også færre drivhusgasser ud. Det er derfor meget vigtigt at harmonisere kravene til de forskellige transportformer. Det vil så blive mere attraktivt at kombinere flere transportformer, f.eks. at gøre noget af turen med tog, og så fortsætte fragten med skib. Det er ikke bare effektivt, det er frem for alt bæredygtigt. Jeg håber derfor, at transportfirmaerne faktisk oftere vil vælge en kombination af forskellige transportformer.

Betænkning af Helmuth Markov (A6-0050/2008)

  Stanisław Jałowiecki (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg afholdt mig fra at stemme om Helmut Markovs betænkning om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed. Grunden er, at betænkningen er i åbenlys strid med nærhedsprincippet: "Der skal ikke udøves funktioner på højere niveau, som kan udøves på et lavere". Det princip skal overholdes med størst mulig omhu. Desværre har jeg selv i dette Parlament været vidne til brud på det princip. Jeg håber, at vi ved denne lejlighed har været i stand til at håndhæve princippet i hvert fald delvis, men hvor meget tid har vi ikke brugt på det! Vores lovgivningsarbejde drejede sig ikke om at formulere en god lov, men om at ændre et dårligt lovforslag. Ikke desto mindre nærer jeg ingen illusioner om, at dette vil blive det sidste angreb på nærhedsprincippet. Det er egentlig paradoksalt, at disse angreb kommer fra samme hold, som det der mest højlydt kritiserer Irland, der for nogle dage siden forkastede Lissabontraktaten. Man kan simpelthen ikke se sammenhængen, når et lands borgere siger "nej", præcis fordi det er velkendt, at Unionen ofte overtræder princippet. Faktisk burde Irlands eksempel få os til at indse, at vi ikke bare kan ignorere nærhedsprincippet eller ofre det til fordel for det, man påstår, er højere mål, sikkerhed på vejene f.eks. Før eller siden, og nok snarest før, vil det give os problemer.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg vil stemme for hr. Markovs betænkning. Efter min mening er det et meget sammenhængende forslag med en række aspekter, som indebærer, at der bliver taget hensyn til sikkerheden i alle faser af vejinfrastrukturernes levetid - fra planlægning til design og brug.

Jeg mener, at den respekt for nærhedsprincippet, der præger lovforslaget, og som overlader det til medlemsstaternes afgørelse, hvordan "trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyser", trafiksikkerhedsrevisioner og sikkerhedsinspektioner skal gennemføres, er på sin plads.

Vedtagelsen af et forholdsvis smidigt lovgivningsinstrument til fremme af sikkerhed på vejnettet må siges at være et positivt resultat. Dets virkning afhænger af, med hvilken konsekvens det bliver ført ud i livet. Men jeg mener, at det er afgørende at vedtage minimumsstandarder, som alle medlemsstater skal overholde, og som man ikke kan afvige fra.

Forslag til beslutning - Styrkelse af EU's katastrofeberedskab (B6-0303/2008)

  Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Britiske konservative er klar over, hvor ødelæggende en naturkatastrofe kan være. Efter oversvømmelserne i Storbritannien sidste år er vi blevet opmærksomme på den skade, de kan forvolde, menneskeligt, økonomisk og miljømæssigt. Vi har også forståelse for de følger, naturkatastrofer har i andre lande.

Ikke desto mindre mener vi, at de enkelte medlemsstater er de bedste til at handle hurtigt og passende på katastrofer, der indtræffer på deres eget territorium. Vi mener, at dannelsen af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke kun ville virke forsinkende for indgrebsmulighederne, fordi det ville tilføje endnu en bureaukratisk byrde. Det, de berørte har brug for, det er de nødvendige modforholdsregler til rette tid, ikke mere bureaukrati.

Vi kan altså ikke gå ind for mere EU-lovgivning til katastrofeforebyggelse og -beredskab. Vi mener, at der allerede findes tilstrækkelig lovgivning, både på medlemsstats- og EU-plan, og at der allerede er finansiel hjælp til rådighed gennem Solidaritetsfonden, der, som den bør være det, er til for at afhjælpe strukturelle virkninger og langtidsskadevirkninger.

Når vi nu støtter beslutningsforslaget ved den endelige afstemning, vil vi gerne gøre det klart, at vi har stemt for de ændringsforslag, som indebar, at henvisningerne til en europæisk civilbeskyttelsesstyrke og mere EU-lovgivning på området blev strøget.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer fuldt og fast for dette beslutningsforslag om at forstærke Unionens katastrofeberedskabskapacitet.

Som medlem af dette Parlaments Udviklingsudvalg har jeg haft lejlighed til at besøge nogle af verdens fattigste og mest katastrofetruede egne, nogle af dem ramt af katastrofale ulykker (som tsunamien). Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fremhæve vores kommissær for udvikling og humanitær hjælp, Louis Michels, fremragende arbejde. Han har altid hurtigt og effektivt vist solidaritet og tilbudt samarbejde, når disse tragiske hændelser fandt sted.

Men som det understreges i beslutningsforslaget, er de procedurer, der er fastlagt i de lovmæssige rammer, stadig for indviklede. Mekanismerne skal strømlinjes, og der skal reserveres store ressourcer til nødsituationer, som desværre vil komme igen og igen. Parlamentet afgiver i dag et klart signal i den retning. Nu gælder det om at gå fra ord til handling.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om vi stemmer for, beklager vi, at nogle af vores forslag er blevet forkastet. Særligt det, der i forbindelse med reguleringen af strukturfondene, fastslår det vigtige i at være særligt opmærksom på de mindre begunstigede eller "konvergens"-regionerne, hvis der indtræffer naturkatastrofer. Desuden de forslag som understreger vigtigheden af, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond fortsat skal kunne yde hjælp ved regionale katastrofer, og at denne hjælp afpasses efter naturkatastrofens art, det være sig tørke eller brand, hvad angår langvarighed, og hvilke indgreb der kan blive tale om.

Vi finder det imidlertid positivt, at andre forslag er blevet vedtaget, som betyder anerkendelse af de naturkatastrofer, der rammer Middelhavsregionen, nemlig tørke og skovbrande. Støtteprogrammer til dem, der bliver berørt, og til genplantning af skove er nødvendige. De skal også dække forholdsregler mod flere storskala ulykker. Men det skal være som et EU-finansieret forsikringsprogram, der skal garantere landmændene en minimumsindkomst, hvis der indtræffer nationale katastrofer som tørke, brand eller oversvømmelse.

Den fælles landbrugspolitik skal ændres radikalt for at støtte små og mellemstore landbrug samt landfamiliebrug. Det vil styrke landbrugsproduktionen, biodiversiteten og udnyttelsen af landbrugsjorden.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi mener, at der skal etableres rammebetingelser for samarbejde mellem medlemsstaterne til forebyggelse og bekæmpelse af katastrofer og til minimering af skaderne. Men blandt flere aspekter er vi ikke tilhængere af, at der bliver dannet en europæisk civilbeskyttelsesstyrke (særligt ikke, hvis den får en militær funktion), eftersom spørgsmål om kapacitet og operationelle ressourcer på det område bør være anliggender for medlemsstaterne. De kender deres eget territorium bedst, og det er dem, der skal stå inde for, at der er ressourcer og strategi til hurtig reaktion.

Vi anser det for positivt, at vores ændringsforslag, som anbefalede det følgende, er blevet godkendt:

- Anerkendelse på EU-plan af at naturkatastrofer i Middelhavsområdet som tørke og skovbrande har en specifik karakter og den deraf følgende vedtagelse af EU-initiativer til forebyggelse, forskning, risikostyring, beskyttelse af civilbefolkningen og solidaritet, som kan styrke medlemsstaternes reaktion.

- Anerkendelse af behovet for flere EU-midler til forebyggelsesinitiativer.

Men vi beklager, at vores forslag om det følgende er blevet afvist:

- En understregning af vigtigheden i at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond fortsat skal kunne give hjælp ved regionale katastrofer.

- En henstilling til at hjælp fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond afpasses efter naturkatastrofens art, det være sig tørke eller brand, hvad angår langvarighed, og hvilke indgreb der kan blive tale om

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over, at Kommissionen endeligt har taget initiativ til at formulere et dokument om mere kohærens, effektivitet og synlighed i EU's reaktioner på natur- og menneskeskabte katastrofer.

Jeg er dog ked af, at der ikke rigtig er tale om et praktisk forslag, som man kan forvente vil forøge Europas kapacitet inden for civilbeskyttelse, herunder forebyggelse og hurtig reaktion, hvis der opstår større kriser inden for eller uden for Unionen.

Jeg takker medlemmerne af Europa-Parlamentet for støtten til mit ændringsforslag om at anvende ekspertviden i spørgsmål, der angår de geografiske forhold i Fællesskabets regioner i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier.

Takket være de oversøiske samfund er Europa til stede ud for Afrikas kyst (De Kanariske Øer, Madeira), i Det Indiske Ocean (Réunion), tæt ved det amerikanske kontinent (Guyana, Guadeloupe, Martinique, Azorerne) og ikke at forglemme i Stillehavet (Fransk Polynesien, Ny Caledonien).

Europas oversøiske territorier kunne danne base for beredskabsplacering af afgørende produkter og logistik. Det ville gøre det nemmere at forudsige, hvor mange menneskelige og materielle ressourcer Europa har til rådighed, hvis der opstår et påtrængende behov for intervention uden for Unionen.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det er helt klart prisværdigt at forbedre de europæiske katastrofeberedskabers koordination og evne til at yde hurtig assistance. Men som altid benytter Kommissionen lejligheden til at udvide sit kompetence- og ansvarsområde - som her ved at "udvikle en vidensdatabase, identificere huller" osv. I betænkningen anbefaler man også, imod de britiske konservatives ønsker, instrumenter, der forpligter ved lov. Derfor afholdt jeg mig fra at stemme.

Forslag til beslutning - 1. juli 2008, 40-årsdagen for toldunionen (B6-0297/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Mange erhvervsgrene, særligt i Portugal, kan ikke tilslutte sig beslutningens positive vurdering af Toldunionen ved dens 40-års-jubilæum. Tværtimod. De har indset, at den åbning af grænserne, der har fundet sted i den frie konkurrences navn, har skabt grundlæggende urimelige forhold og har uddybet strukturelle efterslæb gennem en skæv udvikling i de forskellige lande.

Oveni denne skævvridning af produktionskapacitet og i udviklingen af produktion er der kommet initiativer, strategier og instrumenter, der har gjort situationen endnu værre, først og fremmest dannelsen af det indre marked, liberaliseringer i den internationale handel, Den Økonomiske og Monetære Unions stabilitetspagt samt Lissabonstrategiens neoliberalisme.

Selv om beslutningen også indeholder nogle positive forslag til styrket samarbejde, er dens udgangspunkt uacceptabelt. Derfor stemte vi imod beslutningen.

  Hélène Goudin and Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi har et positivt syn på dette beslutningsforslag, eftersom vi støtter den fælles erhvervspolitik og toldlovgivning som forudsætninger for, at det Indre Marked kan fungere. Men vi vil gerne understrege, at vi er meget kritiske over for mange af de handelsaftaler, EU har indgået med tredjelande.

  Kartika Tamara Liotard, Erik Meijer, Søren Bo Søndergaard and Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Mens vi fuldt ud støtter samarbejde mellem medlemsstaterne om at forhindre import af farligt legetøj, narkotika og andre farlige produkter, og selv om vi fuldt ud støtter samarbejde med handelspartnere med det formål, så kan vi ikke stemme for beslutningen på grund af den skadelige virkning, Toldunionen har haft for udviklingslandenes handel.

EU anvender Toldunionen som et redskab til at forhandle fordelagtige handelsaftaler med ulandene på plads og samtidig lægge høj told på produkter, man mener vil påføre EU-produkter uønsket konkurrence. Denne politik hæmmer mulighederne for økonomisk vækst i udviklingslandene.

Betænkning af Mia De Vits (A6-0202/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning starter med støtte til en række liberaliseringspakker for el- og naturgasmarkedet. Den presser på for privatiseringer, selv om vi her har at gøre med sektorer, der er af strategisk betydning for udvikling og sociale fremskridt. Som det er bekendt, har gennemførslen af disse pakker i Portugal forværret forsyningsproblemerne og betydet prisstigninger for forbrugerne. Den har også forøget arbejdsløsheden og forringet jobsikkerheden i sektoren.

Kommissionen forsøger nu at vige uden om de problemer, dens strategi har skabt, ved at præsentere det europæiske charter for energiforbrugernes rettigheder. Selv om det kun henviser til et begrænset antal rettigheder, tager vi ikke afstand fra det. Spørgsmålet er så, om de økonomiske grupperinger, som Fællesskabets underkaster sig mere og mere i sine strategier, og som kontrollerer sektoren, vil rette sig efter det.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Den vedtagne betænkning om det europæiske charter for energiforbrugernes rettigheder vil forbedre energibrugernes rettigheder betydeligt. Forbrugerne får mere information stillet til rådighed, og det vil gøre det nemmere for dem at vælge mellem forskellige forsyningsselskaber og forskellige forsyningsmåder. Chartret er et meget vigtigt skridt i liberaliseringen af elmarkedet.

Jeg er overbevist om, at klarere og lettere tilgængelig information vil gøre det muligt for forbrugerne at træffe de bedste valg. Det er særligt vigtigt i en situation, hvor energipriserne stiger konstant og giver anledning til stadig større bekymring blandt forbrugerne.

Resultatet af den accepterede løsningsmodel vil være, at det bliver lettere at sammenligne tilbud og reelt energiforbrug. Det vil igen tilskynde forbrugerne til at skifte leverandør, hvis de bliver utilfredse med betingelserne. Slutresultatet bliver reel konkurrence mellem energiforsyningsselskaberne, større opmærksomhed på forbrugertilfredshed, og at forbrugerne får større indflydelse på energiselskabernes beslutninger.

Jeg tror, at det europæisk charter for energiforbrugernes rettigheder langsomt, men sikkert vil hjælpe en forandring af energimarkedet på vej, og det er noget, vi har set frem til gennem længere tid. Vi må ikke glemme, at forbrugerne er den vigtigste del af det indre marked, og at de forventer, at vi gennemfører reelle ændringer.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for Mia De Vits betænkning om det europæiske charter for energiforbrugernes rettigheder. I en situation hvor energipriserne bliver ved med at stige, er det nødvendigt at sikre forsyningen til borgere med små indkomster og til folk, der bor i afsides regioner, hvor energimarkederne er mindre og ikke så konkurrenceprægede. Medlemsstaterne bør så hurtigt som muligt tage skridt til at identificere denne gruppe energibrugere og støtte og opmuntre initiativer, f.eks. fastsættelse af tariffer ud fra sociale hensyn, der sikrer, at de fortsat kan få el og naturgas.

Jeg stemte for ændringsforslag 3,4,5,6 og 7, som Den Socialdemokratiske Gruppe fremsatte. Heri blev der fastslået behov for at anvende socialt fastsatte tariffer og for at oplyse forbrugerne om deres eget energiforbrug én gang i kvartalet. I forslagene anmodede man også om, at offentligheden blev informeret om forberedelserne af det europæiske charter for energiforbrugernes rettigheder. Jeg beklager, at disse ændringsforslag blev forkastet.

Beskyttelsen af energibrugerne skal også i fremtiden være et fælles anliggende for Unionen og medlemsstaterne. Det europæiske charter for energiforbrugernes rettigheder vil effektivt og simpelt hjælpe borgerne med at lære deres rettigheder at kende.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg er stærk tilhænger af, at forbrugerne skal have pålidelige, sikre og vedvarende forsyninger af el og gas til rimelige priser. De nationale kontrolmyndigheder skal spille en væsentlig rolle her. Jeg er dog modstander af, at Kommissionen forsøger at trænge ind på dette område for at styrke sin magt og kompetence med "undersøgelser", et "charter" og "harmonisering", og jeg anerkender ikke begrebet "unionsborger". Af de grunde afholdt jeg mig fra at stemme.

Forslag til beslutning - Import af slagtet fjerkræ (B6-0309/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi finder det positivt, at Europa-Parlamentet har kritiseret Kommissionens forslag om at ændre reglerne for salg af kyllingekød med den ene hensigt at tillade salg af kyllingekød, der har gennemgået antimikrobiel behandling, til menneskeføde.

I virkeligheden er det eneste, Kommissionen forsøger med sit forslag, at imødekomme USA's anmodning til Europa om at tillade import af amerikansk kyllingekød, som er blevet behandlet med kemiske og antibakterielle stoffer.

Kommissionen ser derfor helt væk fra forsigtighedsprincippet og fra de stramninger af hygiejne- og fødevaresikkerhedsstandarderne, som allerede har fundet sted i EU. Kravene er meget højere end i USA. Her anvender man kun en billig slutproduktsløsning, som USA nu vil have Unionen til at acceptere, så det kan sælge sine produkter i Europa.

Vi håber derfor, at Rådet vil forkaste Kommissionens forslag.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Det er ikke blevet bevist, at klorbehandlinger af kyllinger er skadelige for helbredet eller skadelige på andre måder, og vores beslutninger bør altid være evidensbaserede. Jeg har derfor i frihandelens navn stemt nej til dette beslutningsforslag, som jeg mener er protektionistisk motiveret.

Men i betragtning af at store dele af offentligheden i EU er utryg ved klorbehandlingen af kyllinger, er det meget vigtigt, at vi fastslår retlige mærkningskrav, så alle kan vælge den type produkter fra i f.eks. butikker og på restauranter.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi det peger på et af de mest presserende problemer, EU står internt og eksternt over for.

I bevidstheden om behovet for fødevaresikkerhed og -kvalitet har vi i EU presset på for at få høje standarder i fødevareproduktionen.

Vi tillader ikke klorbehandling af slagtede kyllinger produceret i EU til forbrug i EU. Det giver derfor ingen mening at tillade import til EU af kyllinger fra USA, som er behandlet på den måde.

I de seneste måneder har vi haft et lignende problem med import af oksekød fra Brasilien, hvor sporbarhedsstandarderne halter langt efter EU's.

Vi kan komme til at stå over for et lignende problem, hvis vi forbyder ægproduktion fra burhøns i EU, men ender op med at importere æggepulver produceret af burhøns fra ikke-EU-lande.

Hvis EU insisterer på at have interne standarder, så må det være parat til at forsvare dem og forhindre import af varer, som ikke lever op til vores interne standarder.

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Kommissionens forslag om at hæve forbuddet for import af kyllinger, der er behandlet med antimikrobielle midler som klor, er virkelig bekymrende. Det må slås fast, at den praksis simpelthen ikke lever op til EU's standarder for fødevaresikkerhed.

Forslaget synes at være politisk motiveret og er i åbenbar konflikt med EU-borgernes berettigede bekymringer for helbred og sikkerhed. Forsikringer om, at kyllingerne vil blive mærket og nemme at identificere, er simpelthen ikke tilstrækkeligt.

Unionen skal ikke på nogen måde opmuntre til at bruge antimikrobielle midler på kyllinger. Forbuddet har fungeret i mere end 10 år, og der var i sin tid gode grunde til at indføre det. Kommissionens forslag om at hæve det repræsenterer derfor et stort tilbageskridt og er helt uacceptabelt.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Kommissionen må genoverveje sin oprindelige beslutning, der udelukkende er baseret på kommercielle hensyn, og som vil være en forbrydelse mod sundhed og forbrugerbeskyttelse. Vi kan ikke ignorere eksisterende europæisk lovgivning ved at gøre indrømmelser over for amerikanerne og ved at sætte kommercielle interesser over sundhedshensyn. Vi afventer svar fra den ansvarlige kommissær, kommissæren for sundhed og forbrugerbeskyttelse, fru Vassiliou, og fra den græske regering.

Fælles beslutningsforslag - Krisen i fiskerisektoren som følge af de stigende brændstofpriser (RC-B6-0305/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Dette beslutningsforslag er første reaktion på den meget alvorlige krise, der har ramt Unionens fiskerisektor som resultat af de stigende oliepriser. Jeg har for nylig personligt besøgt en række havne i mit land og har kunnet iagttage en meget kompleks og kritisk situation, som vi skal være i stand til at reagere hurtigt og effektivt på.

De hidtil usete stigninger i oliepriserne tvinger en hel erhvervsgren i knæ. Unionen har ekstraordinære midler til fiskeriet, som kan anvendes i særligt alvorlige situationer. Jeg vil bede kommissær Borg om med det samme at handle og foretage en vurdering af, om det er tilrådeligt, at Kommissionen tager det middel i brug. Handling frem for ord. Handling frem for løfter. Jeg oplevede en tiltagende mistillid til de europæiske institutioner blandt arbejdstagerne. Vores opgave er at genskabe tilliden og leve op til vores ansvar ansigt til ansigt med en økonomisk og social udvikling, der kan føre til en alvorlig krise.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som understreget i pressemeddelelsen, støtter vi ikke dette beslutningsforslag fordi:

- Den leverer ikke nogen løsning på det akutte problem med arbejdernes lønninger, idet den ikke gør det klart, at det er fiskerne (arbejdstagerne), der betaler for brændstoffet, og at det er grunden til, at problemet berører dem direkte (sådan som det også berører ejerne af størstedelen af småskibene).

- Det overser trægheden i EU og EU's manglende vilje til at træffe de nødvendige beslutninger.

- Det indeholder ikke nogen forslag, som angår brændstofpriserne (benzin og diesel), eller som angår prisdannelsen for fisk i grundleddet.

- Det tager ikke afstand fra en politik, som udnytter olieprisernes stigning til at beskære og koncentrere sektoren endnu yderligere, skaber mere arbejdsløshed, fører til nedgang for en erhvervsgren og forværrer handelsbalancen for fødevarer.

- Det lever ikke op til de standpunkter, som Europa-Parlamentet har vedtaget på initiativ fra PCP.

Bortset fra et eller to elementer, som kunne have en positiv effekt på sektoren, hvis de blev realiseret, så er slutfacit, at dette beslutningsforslag, i overensstemmelse med de seneste forslag fra Kommissionen, vil sætte endnu mere gang i ophugning af skibe og kun tilbyder fiskerne den mulighed at opgive deres beskæftigelse.

Fordi fiskeriet har en fremtid, anmoder vi om, at forholdsregler, der svarer til dem, vi foreslog i vores beslutningsforslag, bliver vedtaget som en hastesag.

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Fiskeriindustrien har stået over for mange kriser i årenes løb, men ikke nogen så alvorlig som den nuværende, hvor de stigende brændstofpriser har bragt industrien helt ud på afgrundens rand, ud hvor den ikke længere kan overleve.

Olieprisernes himmelflugt kan vise sig at blive ødelæggende for mange erhvervsgrene, men ingen er mere sårbar end fiskeriindustrien, hvor der er job på spil, til lands og til vands.

Vi må undersøge alle de muligheder, vi har nu. En af dem kunne være at sætte afgifterne ned, så brændstofpriserne faldt.

Må jeg stille følgende spørgsmål: Hvis vi ikke havde fiskerne, hvor skulle de fisk, vi har brug for, så komme fra? Vil vi bare læne os tilbage og se på, mens vores egen industri bliver sat ud af spillet, og importen overtager det hele?

Det er en stor udfordring at bevare vores fiskeflåder og hele industrien. Men ikke desto mindre er jeg sikker på, at det kan lade sig gøre med god vilje og med alles samarbejde. Jeg hilser gårsdagens erklæring fra Kommissionen velkommen, hvori den erklærer sin vilje til at give fiskeflåderne krisehjælp. Jeg håber virkelig, at Rådet (fiskeri) formelt vil vedtage disse forholdsregler i næste uge og så sætte dem i værk med det samme.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) De dramatiske stigninger i oliepriserne, 300 % siden 2003, er slået igennem med fuld styrke i fiskerisektoren. I den stadig værre krise er mange fiskerivirksomheder nu kommet i en meget sårbar situation finansielt.

Fiskeriet er faktisk en vigtig forudsætning for den økonomiske og sociale udvikling i regionerne i den yderste periferi. Disse regioner er desuden hårdere ramt af prisstigningen på brændstof på grund af deres afsides beliggenhed. Det er en uacceptabel situation. Det er Unionens pligt at finde en udvej.

Europa-Parlamentet har netop sendt et stærkt signal til fiskerne. Det har anmodet om, at det aftalte loft for støtte hæves til 100.000 euro pr. fartøj, ikke pr. virksomhed, det har anmodet om, at nødhjælp og initiativer til social støtte bliver sat i værk øjeblikkeligt, og det har endeligt forlangt en reorganisering af de europæiske fondsudbetalinger til fiskeriet. Medlemmerne af Europa-Parlamentet har gjort det klart for fiskeriet, at de har hørt deres nødråb.

Rådet (fiskeri) vil diskutere disse forslag den 23. og 24. juni 2008. Unionen har intet andet valg end at genskabe fiskernes tillid, efter at der nu er opstået så dyb en mistillid.

Fælles beslutningsforslag - topmødet mellem EU og Rusland i Khanty-Mansiisk den 26.-27. juni 2008 (RC-B6-0235/2008)

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg vil gerne understrege endnu en gang, at der ikke er noget vestligt firma, der har så tætte bånd til staten, som Gazprom har til Kreml. Vi står i øjeblikket over for en kold politisk kalkulation. Gazproms dominans i energisektoren vil resultere i yderligere stigninger i de europæiske energipriser. Rusland vil være i stand til at presse endnu større politiske indrømmelser igennem til gengæld for olie- og gasforsyninger. Vi oplever allerede virkningen af høje priser i de tiltagende protester i Europa. Vi har også de gentagne afbrydelser af gasforsyningen til vores østlige naboer i frisk erindring.

Jeg støttede dette beslutningsforslag, fordi jeg mener, at Europa må begynde at tale med én stemme i forholdet til Rusland. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at EU vil kunne slå igennem.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Som bekendt er Rusland en vigtig strategisk partner for Unionen, og geografien gør os afhængige af hinanden. Vi må derfor anvende diplomatiet til at sikre de bedste forhold i denne uundgåelige afhængighed. Men behovet for samarbejde må ikke tvinge os ind i en reel eller indbildt blindhed over for de alvorlige problemer, som Rusland giver anledning til.

Indadtil kan det ikke overses, at Rusland ikke er fuldt demokratisk, og at retsstaten ikke sikrer effektiv respekt for menneskerettighederne. Udadtil er det blandt andre ting umuligt at ignorere brugen af energiforsyninger som våben over for udlandet, især ikke når det skaber splid i EU, den tvetydige rolle, Rusland har spillet i Iran, eller dets uvillighed til at lægge pres på Kina for at få landet til at overholde menneskerettighederne.

Europas stemme i forhold til Rusland må være den seriøse partners - samarbejdsvillig, men kompromisløs når det gælder grundværdier som demokrati, menneskerettigheder og sikkerhed.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Det komplekse forhold mellem Unionen og Rusland kalder på sammenhængende og godt gennemført diplomati.

Det kommende topmøde mellem EU og Rusland vækker mange følelser, fordi der skal forhandles aftaler, som er af stor betydning, både for Rusland og Unionen. Inden topmødet må vi se i øjnene, hvor vigtigt det er for Unionens fremtid, at den taler med én stemme på den internationale arena. Derfor er det også en skam, at Irland ved sidste uges folkeafstemning satte spørgsmålstegn ved undertegnelsen af Lissabontraktaten, da netop den traktat indeholder de bestemmelser, der vil gøre Unionen til en troværdig partner i internationale forhold.

Betænkning af Liam Aylward (A6-0196/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemte for denne betænkning, som indeholder mange vigtig forslag til beskyttelse af produkter fra får og geder, særligt på mindre begunstigede arealer og i bjergregionerne. Vi havde dog gerne set, at den gik videre, særligt hvad angår lokal opdræt og traditionel osteproduktion. Det er ikke desto mindre af afgørende vigtighed, at Kommissionen og Rådet tager hensyn til disse godkendte forslag og til forhandlingen i plenum, hvor vi også forklarede vores holdning til dette meget vigtige emne.

Den igangværende revision af den fælles landbrugspolitik skal fjerne de problemer, som blev skabt med 2003-reformen, særligt hvad angår afkoblingen af de direkte betalinger. Jeg må også understrege vigtigheden af at sikre ekstra betaling til producenter for at støtte den lokale opdræt, særligt af får og geder. Disse udbetalinger skal forøges med henblik på at bibeholde biodiversiteten i landbruget, fastholde disse dyr i de særligt følsomme egne og sikre en naturlig udnyttelse af jorden. Det vil også være et vigtigt bidrag til miljøbeskyttelse og forhindring af skovbrande i Sydeuropa.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den kaster lys på problemerne inden for fåreopdræt, en sektor der er i skæbnesvanger tilbagegang, medmindre der gøres noget.

Europa-Parlamentet har stemt for, at EU skal betale til elektronisk mærkning af får. Selv om det er velkomment, ville jeg have foretrukket, at spørgsmålet om elektronisk mærkning var taget af dagsordenen, indtil fremtiden for fåreopdræt var sikret.

Med hensyn til det forslag om en taskforce, som Parlamentet forkastede, så hviler der nu en forpligtelse på Kommissionen til at koncentrere sig mere om fåresektoren og til at afgive rapport til Parlamentet om fremskridt eller på anden måde gennemføre de forslag, der er i betænkningen.

Betænkning af Zita Gurmai (A6-0169/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer for Zita Gurmais betænkning, og jeg vil gerne lykønske hende for et glimrende stykke arbejde.

I særdeleshed støtter jeg e-sikkerhedsinitiativet (www.esafetysupport.org ), inden for hvilket Kommissionen, de offentlige myndigheder, industrien og andre involverede samarbejder om at sætte mere fart i udviklingen af integrerede intelligente bilsikkerhedssystemer. Disse systemer styrker sikkerheden på vejene og reducerer antallet af uheld ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi. E-sikkerhed er første trin i initiativet "den intelligente bil", som Kommissionen satte i gang i 2006. Jeg mener, at vi skal følge den vej hurtigst muligt og på den måde fremme en vækst i transporten, der med Kommissionens ord bliver "mere intelligent, mere sikker og renere".

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Vi bliver mere afhængige af transport for hver dag, der går. Alle borgere har ret til sikker og bæredygtig transport. Fremskridtene inden for informations- og kommunikationsteknologi gør os i stand til at producere og anskaffe biler, der er mere intelligente, mere sikre og mere miljøvenlige. Forbrugerne skal have adgang til informationer, som gør dem i stand til at træffe informerede valg til fordel for intelligente biler, og det er vigtigt, at disse biler bliver til at betale.

Eftersom Zita Gurmais betænkning giver Europas borgere mulighed for at nyde godt af mulighederne inden for trafiksikkerhed i den nærmeste fremtid, stemte jeg for den.

Trafikuheld skyldes både menneskelige fejl og biler, der er i dårlig stand. 16 % af uheldene kan undgås. Moderne systemer kan reducere antallet af trafikuheld med helt op til en tredjedel. Galileoprogrammet giver også et stort bidrag til området.

EU's medlemsstater har et stort ansvar, når det drejer sig om at få det fælleseuropæiske køretøjsmonterede nødopkaldssystem, eCall-systemet, på plads. Målet er, at eCall skal være fuldt ud operationelt i 2010. Jeg vil derfor opfordre de medlemsstater, der endnu ikke har undertegnet eCall-aftalememorandummet om at gøre det nu, i 2008.

Hvis man tager i betragtning, at der i følge statistikken omkommer 41.600 på de europæiske veje hvert år, er det klart, at vi må indlede en ny æra for trafiksikkerhed. Vi vil gøre meget for Europas borgere ved at redde et hvilket som helst antal menneskeliv.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. formand! Zita Gurmai har skrevet en glimrende betænkning og skal have ros for sit detaljerede arbejde og for det engagement, hun har vist.

Den første betænkning om "den intelligente bil" er et flagskibsprojekt inden for Kommissionens strategiske politikramme for informationssamfundet og medierne, og vores ordfører gør ret i at fastslå, at intelligente bilsystemer kunne reducere antallet af omkomne, for tiden ca. 42.000 årligt, på EU's veje. Det er også berettiget, når hun peger på, at mange i øjeblikket ikke har råd til de nye systemer, og at det derfor må prioriteres at få prisen ned.

Elektronisk stabilitetskontrolteknologi og brug af bærbare eller IKT-støttede udstyrssystemer med henblik på at få mere miljøvenlige biler er alle emner, som ordføreren har taget op.

Dette er en glimrende betænkning, og den har min fulde støtte.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Initiativet "den intelligente bil" er et meget værdifuldt initiativ. Det er vigtigt, at vi anvender moderne teknologi i så vid udstrækning som muligt for at gøre transport mere sikker og effektiv. Skønsmæssigt ville der være helt op mod 4.000 færre uheld årligt i EU, hvis alle biler var monteret med elektronisk stabilitetskontrol (ESC). En anden væsentlig sikkerhedsteknologi, som endnu ikke er taget i brug generelt, er det paneuropæiske køretøjsmonterede nødopkaldssystem, det såkaldte eCall-system. Forskning tyder på, at hvis det blev taget i brug i hele Unionen, kunne det reducere antallet af dødsulykker i trafikken med 2.500 årligt. Det sidste emne, man bør tage op, er de store mængder CO2 og drivhusgasser, som biler udleder. Det drejer sig om 12 % af de samlede CO2-udledninger i EU. Jeg mener, at de biler, der udleder mindst CO2, bør markedsføres med oplysningskampagner. Vi bør også gennemføre mere restriktive regler med henblik på at reducere bilernes udslip af sundhedsskadelige luftarter.

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 12.45 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand