Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 7. juli 2008 - Strasbourg

16. Samrådet i forbindelse med det foreløbige budgetforslag for 2009 (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jutta Haug for Budgetudvalget om budgettet for 2009: første overvejelser vedrørende FBF 2009 og mandatet til samråd - Sektion III - Kommissionen (2008/2025(BUD)) (A6-0262/0008).

  Jutta Haug, ordfører. - (EN) Fru formand, hr. formand for Rådet, fru kommissær! Hvordan skal EU's budget for 2009 se ud, og hvordan kunne det se ud? Det har vi talt om siden årets begyndelse, og nu skal vi til at indlede den anden fase i Europa-Parlamentet i dette års budgetprocedure, som er lidt anderledes end tidligere år. Dette skyldes, at vi så småt skal til at forberede os på den ændrede procedure i henhold til reformtraktaten.

Efter beslutningen om budgetrammen og prioriteterne for 2009 i april måned kommer nu vores betænkning om de første overvejelser vedrørende det foreløbige budgetforslag for 2009 og mandatet til samråd. Betænkningen blev vedtaget af Budgetudvalget uden at møde modstand, og jeg håber inderligt, at plenarforsamlingen også vil komme frem til en enstemmig afgørelse, særligt da kommentarer og forslag fra de særlige udvalg er medtaget heri.

Og hvad er det, vi har at gøre med? Jamen, overskriften siger det hele. Vi vurderer det foreløbige budgetforslag, som Kommissionen har fremlagt, og vi synes, at der er mange kritikpunkter. Vi kan ikke se, at budgetforslaget er retvisende og udviser en budgetklarhed, som er tilstrækkeligt gennemsigtigt. Vi ved allerede, at også Kommissionen skal skære ned i forhold til den mellemsigtede finansielle ramme. Men det berettiger ikke Kommissionen at benytte sig af kreative budgetteknikker for at skabe disponible margener.

Ikke desto mindre er det sådanne teknikker, der er blevet taget i brug, f.eks. backloading af flerårige programmer, det faktum, at kendte og identificerbare behov for finansiering ikke er taget i betragtning og den manglende budgettering af garantifonden på 200 millioner euro om året. Vi kan ikke se, at Kommissionen har taget højde for politiske prioriteter, som Kommissionen selv formulerede i sin årlige politikstrategi. De er disse prioriteter, som Parlamentet kraftigt har støttet for at vinde kampen mod klimaændringer og fremme konkurrencen for vækst og beskæftigelse, som er tæt forbundet med fremme af et bæredygtigt Europa samt naturligvis udarbejdelsen af en fælles indvandringspolitik.

Men frem for alt forventede vi et større engagement i at bekæmpe klimaændringerne. Kommissionen påstår at have øremærket næsten 14 milliarder euro på budgettet til miljøet, men en nærmere inspektion viser, at ud af de 13.842 milliarder euro er de 13 milliarder euro allerede blevet tildelt Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Dette beløb skal derfor suppleres.

Vi har også brug for at gøre mere inden for konkurrenceevnen, hovedsagelig for de små og mellemstore virksomheder, men særligt for de små virksomheder. Det første skridt var "Small Business Act". 2009-budgettet skulle give de små og mellemstore virksomheder en SMV-facilitet, hvor man gå rettens vej for at få sit udestående i hus. Det kan godt være, at man har en lovgivning, som kræver, at en 30-dages tidsfrist ikke må overskrides, men hvordan skal de små og mellemstore virksomheder kunne implementere den? Mellemfinansieringslån under denne facilitet kan imidlertid forhindre konkurs og tab af arbejdspladser, og det er også i vores egen interesse.

Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt tale om, hvordan en utilstrækkelig budgettering skal kunne opfylde kravet om fødevarehjælp, fødevaresikkerhed, situationen i Kosovo, Palæstina og Afghanistan, ja, hele udgiftsområde 4. Mine kolleger vil gøre dette om et øjeblik.

Jeg vil blot fortælle Rådet, hvis repræsentant desværre ikke længere er til stede i salen - og jeg ikke kan forstå, hvorfor han kun kan være til stede ved indlæggene af et minuts varighed, men ikke når vi begynder at diskutere budgettet - at Parlamentet er fast besluttet på at indgå i en politisk dialog. Vi ønsker at implementere europæiske prioriteter, og det kræver et ordentligt budgetgrundlag. Når alt kommer til alt, er vores europæiske budget ikke andet end politik med tal.

(Bifald)

  Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Vi har i dag en enestående mulighed på dette tidlige tidspunkt at gøre os bekendt med Europa-Parlamentets vigtigste prioriteter for det kommende år og lære, hvad der giver bekymring blandt parlamentsmedlemmerne med hensyn til det forslag, der er stillet af Kommissionen. Jeg vil gerne takke initiativtageren for muligheden for denne forhandling, nemlig vores ordfører Jutta Haug.

Jeg forsikrer Dem, at Kommissionen og jeg giver den effektive økonomiske forvaltning og strenge disciplin stor opmærksomhed. Vi værdsætter Deres uophørlige opmærksomhed og interesse i disse sager.

Så mens jeg værdsætter Deres iagttagelser, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det foreløbige budgetforslag for 2009 blev udarbejdet af Kommissionen inden for begrænsningerne af den finansielle programmeringsperiode 2007-2013 efter en nøje vurdering af prognoserne for den økonomiske og sociale udvikling samt fastlæggelsen af en velfunderet, passende margen med plads til uforudsete udfordringer.

Under udarbejdelsen af budgettet for det kommende år prøvede vi at sikre, at de politiske prioriteter fik et konkret finansielt udtryk, og at målsætningerne havde et velfunderet, solidt budgetmæssigt grundlag. Derfor kan der forventes en meget høj økonomisk vækst ud fra de programmer, som tilgodeser den økonomiske udvikling og konkurrenceevnen såvel som dem, som fremmer frihed, sikkerhed og retfærdighed, der finansieres gennem de relevante budgetposter.

Med henblik på et 2009-budget, som afspejler EU's målsætninger inden for udenrigspolitikken samt en fuld deltagelse af EU i internationale aktiviteter, vil Kommissionen i nær fremtid fremsætte et forslag til ændring, som giver nøjagtige beregninger for en finansiering i forbindelse med Palæstina og Kosovo. Selv før de orienterende forhandlinger om budgetforslaget for 2009 starter i Parlamentet, vil Kommissionen stille forslag om en ekstra finansiering af kortsigtede foranstaltninger i udviklingslande, som kæmper med at klare de stigende fødevarerpiser. Og vi er klar til at etablere en "fødevarehjælp" til udviklingslandene.

Jeg har noteret mig Deres bekymring om finansieringsomkostningerne, særligt dem, der ikke er medtaget under udgiftsområde 5. Jeg kan berolige Dem med, at det foreløbige budgetforslag for 2009 har tilstrækkelige detaljerede oplysninger fra det synspunkt, og vi er klar til at fremsende alle de oplysninger, der er brug til Deres beslutning.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke vores ordfører Jutta Haug for hendes bestræbelser, som har resulteret i, at vi for første gang har en liste over nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger på dette tidlige tidspunkt. Det fremmer en rettidig vurdering af finansieringsmulighederne og letter en effektiv gennemførelse af de projekter, som godkendes af Parlamentet.

Allerede i næste uge, eller rettere i denne uge, skal vi afholde et trilogmøde, og i næste uge finder det første samrådsmøde sted til forberedelse af Rådets første behandling.

Jeg er sikker på, at der i år vil være samme atmosfære for det konstruktive samarbejde, vi nu har haft i flere år, og jeg er ikke i tvivl om, at vi vil nå til enighed ved årets afslutning.

  Véronique De Keyser, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (EN) Fru formand! Overordnet set er jeg langtfra utilfreds med udgiftsområde 4 i budgetforslaget.

For det første kan jeg endnu en gang bemærke knapheden af de pengemidler, der er tildelt dette udgiftsområde. Det er fuldstændig i modsætning til de målsætninger, EU har sat sig om at være en global spiller. Ikke blot er udgiftsområde 4 kun +1,8 % i forhold til 2008-budgettet, men denne stigning er under gennemsnittet i forhold til de budgetterede 3,1 %. Man kan derfor sige, at den del, der er forbeholdt eksterne anliggender og udvikling, er blevet skåret ned i det foreløbige budgetforslag.

For det andet jeg tager jeg afstand fra den holdning, der er valgt af Kommissionen, som allerede nu foreslår anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet og nødhjælp til de omkostninger, som faktisk er forudsigelige og planlagt. I overensstemmelse hermed er bistanden til Mellemøsten og Kosovo, fødevarehjælpen og den makrofinansielle bistand åbenlyst undervurderet.

Hvis vi tager eksemplet med Palæstina, er der i det foreløbige budgetforslag i år foreslået 171 millioner euro i forpligtelsesbevillinger og 100 millioner euro i betalingsbevillinger. Men i 2007 brugte vi en halv milliard på de besatte områder. Og allerede i juli 2008 har vi brugt 365 millioner euro. Hvad skal vi gøre til næste år? Dykke ned i fleksibilitetsinstrumentet? Formindske en margen, som allerede er meget lille?

For det tredje er jeg bekymret for den fødevarekrise, som er ved at udforme sig og påvirkes af klimaændringerne. Hvis EU skal have én prioritet, må det være den! I det foreløbige budgetforslag for 2009 er de budgetbevillinger, som er tildelt fødevarehjælpen, kun steget med 6,8 millioner euro, de velkendte 3 %, selv om Kommissionen ultimo april 2008 bad om yderligere 60 millioner euro, og Kommissionen lige har bedt os om yderligere 40 millioner euro. Det er latterligt, og jeg hilser den globale klimaalliance og Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi velkommen, men vi har brug for at øge finansieringen til disse initiativer på 2009-budgettet ud over de forpligtelser, der allerede er taget højde for under arbejdelsen.

Endelig er jeg klar over, hvor vigtigt den europæiske naboskabspolitik og vores samarbejde med Middelhavslandene er for Rådet, men som finansieringen af udgiftsområde 4 er nu, nægter jeg at støtte yderligere udgifter, som EU måtte påtage sig for Middelhavet. Det er ud fra disse langsigtede forpligtelser i områder, hvor der er store behov, at EU's udenrigs- og udviklingspolitik dømmes. Uden tilstrækkelige ressourcer giver budgettets gør-det-selv strategi, som er valgt til udgiftsområde 4, et meget dårligt billede.

  Maria Martens, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (EN) Fru formand! Alt dette er naturligvis meget vigtigt, og det er godt at vide, at tingene er i gode hænder hos Jutta Haug. Jeg må sige, at samarbejdet med fru Haug har været en stor fornøjelse. Jeg taler som ordfører for budgettet til udviklingssamarbejde, og jeg er enig med dem, som siger, at der er et stort behov for at øge budgettet under udgiftsområde 4.

Men jeg vil gerne gøre opmærksom på to emner, som er vigtige set ud fra et synspunkt om udviklingssamarbejdet. Det første drejer sig om fødevarekrisen, og det andet er en resultatorienteret evaluering.

Som det allerede er blevet fremført, er fødevarekrisen et stort problem, og vi skal derfor søge både kortsigtede, mellemlange og langsigtede løsninger via budgettet. Under de kortsigtede løsninger finder vi fødevarehjælpen. Og jeg hilser de initiativer, der er udviklet af Kommissionen i denne henseende, velkommen. Under de langsigtede løsninger finder vi i princippet særprogrammet for fødevaresikkerhed under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI). Desværre er dette program først lige ved at komme i gang og fungerer ikke helt endnu. Derfor er det største problem at finde inden for de mellemlange løsninger.

Der er for lidt opmærksomhed både i disse lande og inden for EU på fødevaresikkerhed og fødevareproduktion i udviklingslandene. Der er en udvikling af landdistrikterne i gang, men ofte gavner den ikke områder såsom fødevareproduktion, men går i stedet til bygning af veje.

Jeg kan forstå, at Kommissionens forslag er at anvende de ubrugte midler fra landbruget til dette formål. Men dette er meget vanskeligt, ikke kun budgetmæssigt, men også i andre henseender. Lande, som opfylder deres forpligtelse om at hensætte 0,7 % af BNP til udviklingshjælp, siger, at andre lande skal gøre det samme, og at de ligeledes skal opfylde deres forpligtelser. Så kan det være, at vi alle klarer os endnu bedre. Det er et godt argument, som vi bør tage til efterretning. Under alle omstændigheder skal det gøres helt klart, at der virkelig skal sættes penge af til fødevaresikkerhed, en øget produktion og til at hjælpe fattige landmænd i de fattige lande.

Det andet punkt omhandler en resultatorienteret evaluering. Der er en voksende kritik i Europa vedrørende udviklingssamarbejdet, selv i lande, som hidtil har være gavnmilde og er positivt indstillet over for udvikling. Vi bliver nødt til at gøre mere end blot have gode hensigter og foretage en resultatorienteret evaluering. En bedre virkning giver bedre resultater. Og det er på denne måde, at man kan overbevise mennesker.

  Göran Färm, ordfører for Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke Jutta Haug for at tage de forskellige synspunkter fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi i betragtning. F.eks. har hun fremhævet noget, vi ser som vigtigt, nemlig at der er en vis uoverensstemmelse mellem Kommissionens årlige politikstrategi og det, der faktisk foreslås på budgettet, f.eks. i forbindelse med klima- og energipolitikken.

Når alt kommer til alt, omhandlede sidste års forhandlinger om budgettet i udvalget primært to områder, nemlig satellitnavigationssystemet Galileo og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi. Vi kan nu se, at implementeringen inden for disse områder er kommet godt i gang, selv om vi naturligvis vil holde et vågent øje med selve implementeringsprocessen. Vi kan derfor i år i stedet koncentrere os om energi- og klimapolitikken.

Der er mange forskellige meninger om disse emner i udvalget. Vi er særligt bekymret for den mangelfulde margen på 82 millioner euro under udgiftsområde 1A. Dette beløb er langtfra tilstrækkeligt til disse vigtige prioritetsområder. Vi kan forstå, at Rådet allerede før 2009 vil bestræbe sig på at øge denne margen, bl.a. ved hjælp af en række administrative nedskæringer. Det er fint nok, hvis det ikke gør det vanskeligt at implementere det syvende rammeprogram, men det lyder ikke, som om det er nok.

Blot for at illustrere of den størrelsesorden, vi taler om, nævner hr. Buzek, som er ordfører for den strategiske energiteknologiplan for EU, 2 milliarder euro pr. år fra og med 2009 til SET-planen alene. Jeg ved ikke, om det er realistisk, men det godtgør, at energi- og klimapolitikken kræver ny kapitalfremskaffelse af format.

I det syvende rammeprogram om konkurrencedygtighed og innovation (CIP) er der lagt en pæn sum penge til side til energi- og klimapolitikken, men husk på, at disse niveauer blev fastsat helt tilbage i 2005, dvs. længe før vi havde nogen idé om, hvordan klima- og energipolitikken for 2008 ville se ud.

Vi skal også til at påbegynde flere fællesforetagender, bl.a. udviklingen af brændselsceller og hydrogengasteknologi. Kommissionen foreslår nu 30 millioner euro som den første bevilling hertil. Men det foreslås at tage pengene fra samarbejdsprogrammet fra energidelen under det syvende rammeprogram. Dette repræsenterer ikke rigtigt nyfundne penge, men er blot en omfordeling af de eksisterende ressourcer.

Vi vil gerne have et overblik over alle kapitalfremskaffelser til energi- og klimapolitikken, for det næsten er umuligt i øjeblikket. Vi skal allerede finde nye, betydelige ressourcer i 2009. I øvrigt er vi overbevist om, at energi- og klimaområderne udgør det stærkeste argument til en ordentlig midtvejsevaluering af det langsigtede budget, der begynder til næste år.

  Eva Lichtenberger, ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget - (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg kan i det store hele kun være enig i ordførerens erklæringerne. De gælder ligeledes efter min mening også for det budget, der er til rådighed til transportområdet. Den del af budgettet, som er tildelt transport, er bestemt blevet større, men det skyldes naturligvis de øgede udgifter til satellitnavigationssystemet Galileo. Årsagerne til denne stigning er en evindelig historie og har noget at gøre med med Europas industripolitikker.

Den kritik, jeg har af det foreløbige budgetforslag, som ligger på bordet, er imidlertid, at vi har brug for flere penge til passagerrettigheder, da dette område vedrører europæiske borgerrettigheder. Men frem for alt har vi brug for flere penge til forskning og nye transportstrategier, så vi endelig kan opnå en mobilitet, som ikke skader klimaet. De transeuropæiske net har ligeledes behov for en tæt overvågning, fordi der skal bruges store summer penge til dette område.

  Kyösti Virrankoski, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. - (EN) Fru formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke Jutta Haug for hendes glimrende betænkning.

En direkt støtte og markedsføringsforanstaltninger er af afgørende betydning for landbrugsbudgettet og har deres eget loft inden for kapitalfremskaffelse. Omkostningerne ligger stadig på 2.027.000.000 euro under loftet på 42,8 milliarder euro. Det er en forøgelse på 5 %.

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter forventer, at en del af denne margen kan bruges på et program til distribution af frugt til skoleelever, så man dermed fremmer sunde madvaner. Fedme er et stadigt stigende problem blandt de unge.

Udvalget forventer ligeledes at indføre foranstaltninger, så der oprettes en strukturomlægningsfond til mælkesektoren. Udvalget er bekymret for, at det er planen at anvende denne margen til at modernisere landbruget i udviklingslandene. Midler fra udgiftsområde 4 til eksterne foranstaltninger, og ikke fra udgiftsområde 2, skal anvendes hertil.

Udvalget er ligeledes bekymret for foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne. Sidste års 2,8 milliarder euro blev ikke brugt, og derfor vil Parlamentet nøje overvåge implementeringen af programmerne for udvikling af landdistrikterne.

  László Surján, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Jutta Haugs betænkning, som jeg værdsætter og gerne vil takke hende for, opsummerer præcist det, Parlamentet mener om det foreløbige budgetforslag. Da jeg hørte kommissærens tale, følte jeg, at ordføreren og kommissæren supplerede hinanden som tænderne i et tandhjul, og det kunne indgyde os en slags entusiasme. Jeg har dog et lille problem. Jutta Haugs indlæg havde en snert af kritik, og kommissærens indlæg udtrykte en vis form for beroligelse. Jeg kan kun glæde mig over de gode hensigter, men jeg vil også gerne se tal på bordet i en størrelsesorden, som passer til hensigterne.

Jeg vil gerne fremhæve to ting fra dette komplekse materiale. Det franske formandskab er ligesom os interesseret i et stærkt Europa, men desværre har formandskabet nu forladt os for at opbygge det selv. Der er behov for et passende budget til dette formål. Frankrig forstår Europa og har gjort meget for det. Og vi håber, at man endelig holder op med at nedskære budgettet med en græsslåmaskine. Formandskabet skal være opmærksom på, at hver en cent, som bruges på et underfinansieret program, er spild af penge.

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti vil gerne se, at der skabes værdi til budgetudgifterne, således at man er klar til at handle for en større effektivitet, altså mod programmer med dårligere resultater, korruption eller udgifter, som ledes af interne politikker.

Overskuddet på landbrugsbudgettet er ved at ændre sig på grund af påvirkningen fra de globale markeder. Der er kommet mange forslag på bordet om, hvordan vi kunne bruge pengene. Jeg er imod enhver pludselig, grundløs beslutning, hvad enten det drejer sig om bugettet for 2008 eller 2009. Desuden har EU en stor gæld inden for dette område. De 12 nye medlemsstater skal vente i 10 år, før de kan modtage samme støtte, som de gamle medlemsstater fik. Dermed vil konkurrencen i det indre marked være forvrænget i de næste 10 år. Denne uretfærdige situation er opstået på grund af pengeknaphed. Hvis det nu kommer frem, at der stadig er penge på landbrugsbudgettet, er der en moralsk forpligtelse til at genoprette denne konkurrencemæssig ulempe.

En kanalisering af pengene til landbruget til andre formål er en idé, som ligeledes støttes af nogle af de nye statschefer, men ingen skal lade sig narre af den sygelige trang, de postkommunistiske ledere følger. Det er ikke længere fra Moskva, men fra Bruxelles, de kan forvente at få et prik på skulderen.

Vi står bl.a. også over for Afrikas problemer, da hjælp i form af såsæd og gødning kan blive til virkelighed inden for rammerne af landbrugsbudgettet. En finansiel bistand kan dog næppe løse en underproduktion.

Min gruppe vil støtte trepartsændringen om klimaændringer, og vi vil med interesse vente på at se, hvad der ligger bag det overraskende fald i betalingsniveauet.

  Catherine Guy-Quint, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I denne uge tager Parlamentet en beslutning om de politiske prioriteter for budgettet under vanskelige omstændigheder, både internt og eksternt. Vi står over for mange udfordringer, og rammerne for de finansielle perspektiver er meget begrænset. Jeg hilser derfor det befordrende politiske arbejde, som vores ordfører Jutta Haug har udført, særligt velkommen. Det er lykkedes hende at imødese budgetprocedurens faser, således at vi kan bestemme, hvor vores institution er på vej hen. Den nye procedure giver større klarhed og dermed større demokrati for borgerne. Det har dermed været muligt at forstå og diskutere prioriteterne fra de parlamentariske udvalg og politiske grupper.

Desværre skal jeg endnu en gang beklage Rådets manglende ambitioner og systematiske måde at foretage nedskæringer på Kommissionens foreløbige budgetforslag. Vi mærker os, at målet er at spare penge på de administrative udgifter. Men det handler dog ikke om at identificere de politiske prioriteter, men om at gennemføre tekniske besparelser, som ofte dækker en dobbelt margen inden for visse udgiftsområder, som hr. Färm sagde med henvisning til udgiftsområde 1a. På samme måde kan jeg ikke forstå de lineære nedskæringer i betalingerne, som er 1 milliard euro mindre end det foreløbige budgetforslag.

Hvad angår udgiftsområde 2, er det helt klart, at vi for 2008 havde en ubrugt margen på mere end 3 milliarder euro. For 2009 budgettet, foreslår Kommissionen en margen på mere end 2 milliarder euro, og Rådet går endnu længere og øger denne margen til 2,4 milliarder euro. Men der er mange behov inden for både udvikling af landdistrikterne og på energiområdet samt inden for energi, immigration, klimaændringer og international solidaritet.

I en tid, hvor fødevaresuveræniteten bliver mere presserende for hver dag, der går, og hvor det ser ud, som om vi intet gør, vil mad blive en luksus i Europa. Rådet har besluttet at reducere udgifterne til landbruget. Selv om det ikke har rørt ved budgetposterne inden for de traditionelle prioriteter, har man glemt at øge udgifterne til alle de områder, man har lovet. Og efter nederlaget ved den irske folkeafstemning og de franske og hollandske afstemninger for to år siden er kommunikation med og information til borgerne ikke de vigtigste aktiviteter, som kræver en betydelig investering? Ved at afvise dette væsentlige behov for at informere, kommunikere med og lytte til borgerne høster vi nu frugterne af denne følelsesmæssige aflukkethed i hver eneste høring og meningsmåling.

Endelig vil jeg aldrig forstå Rådets adfærd, hvad angår udgiftsområde 4. Iagttagelsen er klar og altid den samme. Dette udgiftsområde er frygteligt underfinansieret, så vi kan ikke tillade, at der stilles noget i udsigt, som ikke bliver overholdt. Hvordan kan vi håbe på at løse problemerne i forbindelse med udviklingen af multilaterale forbindelser, verdens hungersnød eller en konsolidering af demokratiet uden at foreslå en stigning? Man foreslår endda nedskæringer til de politikker, som allerede er blevet implementeret.

En ting kan vi gøre i løbet af de næste uger, nemlig at gennemgå både monitoreringen og nedskrivningen af hver enkelt budgetpost igen og undersøge alle mulighederne for at få en budgetramme, som giver EU et realistisk, samlende budget for 2009.

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. - Fru formand, fru kommissær! Jeg vil gerne starte med at sige tak til Jutta Haug for samarbejdet om denne betænkning, som min gruppe kan støtte. Vi kan også støtte nogle enkelte ændringsforslag fra PPE-DE-Gruppen og fra De Grønne. EU's budget er jo et vigtigt politisk instrument, også selv om det i forhold til den samlede økonomi er et beskedent budget. Og selvfølgelig skal 2009-budgettet afspejle de politiske prioriteringer, og er det så det, vi ser? EU's statschefer har vedtaget en ambitiøs energipolitisk dagsorden - genfinder vi disse ambitioner på budgettet? Nej! Der er ikke tydelige nye prioriteringer i den retning. Statscheferne har f.eks. besluttet, at der skal laves 12 pilotprojekter for kulkraftværker, der deponerer CO2, men der er ingen, der ved, hvor finansieringen skal komme fra. Skal disse pilotprojekter ikke afspejles på EU's budget? Ja, jeg spørger bare!

Statscheferne ønsker en ambitiøs fælles flygtningepolitik med etablering af en pagt for emigration her i efteråret. Men hvad med ambitionerne for grænseagenturet Frontex, der skal hjælpe særligt udsatte lande med at klare strømmen af fattigdomsflygtninge? Efter hvad vi har hørt, er der ikke penge nok til at opfylde ambitionerne for dette arbejde.

Udenrigspolitikken er kronisk underfinansieret. Det ser vi også i år, hvor der endnu en gang ikke er noget, der ligner et realistisk budget for støtte til Palæstina og Kosovo. Den socialistiske gruppe har foreslået, at vi overfører uudnyttede midler fra landbrugsbudgettet til de områder, hvor budgetrammen er for stram. Det er den løsning, vi havde i forbindelse med finansiering af satellitnavigationssystemet Galileo. Kommissionen har derimod foreslået, at vi skal finansiere udviklingsstøtte fra landbrugsbudgettet. Det synes jeg absolut ikke er nogen god idé. Det er noget værre rod!

Min gruppe kan som udgangspunkt ikke acceptere, at vi nu diskuterer revision af de finansielle overslag. jeg første omgang må det være EU-landenes finansministre, der demonstrerer, hvordan de vil få statsledernes politiske ambitioner til at spille ordentligt sammen med lofterne i budgetrammen.

  Gérard Onesta, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Jutta Haug har ret i at advare Kommissionen om en mulig forbedring af budgetforslaget, når hun taler om gennemsigtigheden i de administrative udgifter, særligt for agenturer, en bedre finansiel programmering og en bedre evaluering af de menneskelige ressourcer.

Jeg vil fokusere mine kommentarer på et afsnit i Jutta Haugs betænkning, som påpeger den manglende korrelation mellem kravene til kampen mod klimaændringer og EU-budgettet. Vores budget er grundlæggende 1 % af Europas BNP, som er latterligt sammenlignet med 20 % af BNP, som USA har forpligtet sig til på føderalt niveau.

Kommissionen fortæller os, at man vil sætte 10 % of dette lille beløb af til klimaændringer, dvs. 0,1 % of BNP, men De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, Stern-rapporten, De Forenede Nationers udviklingsprogram og Verdensbanken fortæller os, at hvis vi virkelig vil bekæmpe klimaændringerne, skal vi mobilisere mellem 0,6 % og 1,6 % af BNP. Stern-rapporten nævner endda 2 % af BNP. Kommissionen ligger derfor mellem 500 % og 2.000 % under det, disse internationale rapporter fortæller os.

Her er et andet interessant tal for støtte til udviklingslandene. Det er igen rammekonventionen, som fortæller os, at der er behov for ca. 100 milliarder dollars om året for at finansiere alle disse projekter. Kommissionen fortæller os, at dette er interesssant, at man vil etablere en global klimaalliance, og at man tildeler 20 millioner euro om året i de næste tre år. Der er derfor et stort hul mellem behovene og de tildelte ressourcer. Når jeg siger et hul, mener jeg så stort et hul, at alt kulstof i atmosfæren kunne være indeholdt heri!

Jeg ved, at Kommissionen ikke har meget plads at bevæge sig på. Udgifterne er faste, kuverterne til hvert program er skrevet, de foranstaltninger, der skal finansieres til hvert program, og betingelserne herfor er fastsat, og desuden vil Rådet ikke flytte sig en tomme eller, hvad der er værre, nedskære udgifterne. Heldigvis har Kommissionen ret til at tage et initiativ, hvis blot Kommissionen ville benytte sig af dette! Som fru Guy-Quint har sagt, er vi inden for loftet af de finansielle overslag. Vi har en margen på mindst 2 milliarder euro at give af. Hvis vi ikke anvender denne margen på 2 milliarder euro, er det ikke blot en lille fejl i budgetteknikken, men en stor fejl ikke at hjælpe et europæisk projekt i fare, en stor fejl ikke at hjælpe en verden i fare.

(Bifald)

  Wiesław Stefan Kuc, for UEN-Gruppen. - (EN) Fru formand, fru kommissær! Ved begyndelsen af vores embedsperiode bestræbte vi os alle på at øge midlerne til implementering af EU's opgaver. Det er sørgeligt, at Rådet ved at acceptere budgetrammen for 2007-2013 ikke har fundet det nødvendigt at hæve niveauet for EU-budgettet. Vi er nu vidner til de fatale følger af denne beslutning.

Ud over at implementere opgaverne fra Lissabonstrategien har vi set en stigning i andre fælles foranstaltninger i nyere tid. Lad mig blot nævne et par: de transeuropæiske transportnet, Teknologiinstituttet og kampen mod klimaændringerne. Vi er allerede stødt på problemer med hensyn til kapitalfremskaffelse til satellitnavigationssystemet Galileo, og nu kommer den næste række problemer på en meget større skala. Hvorfor fremføre imponerende målsætninger, hvis vi allerede ved, at der ikke er penge nok til at finansiere dem? En nedskæring af midler for at gennemføre en fælles landbrugspolitik og overførsel af pengenge til finansiering af andre opgaver vil ikke føre vidt, og hvad vil der blive af de programmer, der allerede er iværksat?

Fru Haug ville stå over for en meget vanskelig opgave, hvis hun skulle opfylde selv en lille del af vores forventninger. Jeg ønsker hende derfor held og lykke med opgaven, og jeg håber ikke, at der bliver for mange ændringer.

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (EN) Fru formand! Kommissionens budget er meget stramt.

Jutta Haugs betænkning gør med rette opmærksom på de begrænsede margener i mange sektioner. Den mindste fleksibilitet ses i sektion 4. Det er klart, at de beløb, der skal gives som støtte til Palæstina og Kosovo i 2009, ikke passer ind i budgetrammen. I princippet er det tvivlsomt, om fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til disse kendte behov, som overskrider budgetbeløbene i den pågældende sektion.

Vores gruppe støtter kampen mod klimaændringer, og vi ville gerne have haft, at denne målsætning var mere klart formuleret i budgettet. I stedet ser vi beløb til sikkerheds- og forsvarspolitikken, der skal bruges til en militarisering af EU, som ikke hører ind under fællesskabsbudgettet, selv om Rådet gerne vil fremføre dette, særligt nu, under det franske formandskab.

Der blev skabt en helt ny situation, da Irland på demokratisk vis forkastede udkastet til forfatning for Den Europæiske Union, og dette har nu uoverskuelige konsekvenser i budgetforslaget for 2009.

(Bifald)

  Sergej Kozlík (NI). - (EN) Fru formand! For tredje år i træk bliver kløften mellem det langsigtede budgetforslag og det faktiske budget større og større.

Regeringscheferne trækker ikke på de budgetmæssige ressourcer på tilstrækkelig dynamisk vis, og de lægges konsekvent hurtigt til side som indefrosne budgetmæssige ressourcer. Tallene stiger år for år.

På den anden side er tendensen til en midtvejsstigning i betalingerne på vej ned, ikke kun med hensyn til bruttonationalproduktet, men også i absolutte midtvejsstørrelser. Ved at acceptere dette tiltag skaber Parlamentet et gunstigere og mindre krævende miljø for medlemsstaternes regeringer. Dette vil i fremtiden afspejle en ringere implementering af EU's nøglepolitikker. Denne situation giver grund til bekymring, og ordfører Jutta Haug gør os med rette opmærksom på denne situation i flere henseender.

Jeg vil især gerne gøre opmærksom på det fortsatte relative og absolutte fald i udgifterne inden for konkurrence- og samhørighedspolitikken, som har til hensigt at støtte den økonomiske vækst og beskæftigelsen. En sådan udvikling gør intet for borgernes tillid til EU's politik. Det er ikke gode nyheder her før valget i 2009.

  Reimer Böge (PPE-DE). - (EN) Fru formand, fru kommissær! Jutta Haugs betænkning giver os de første overvejelser vedrørende det foreløbige budgetforslag på et meget tidligt tidspunkt, og vi samler disse i et plenarmandat til samrådet, som vil finde sted den 17. juli.

Uden reformtraktaten er nogle af de væsentligste nøglepunkter for en fremadrettet fællespolitik naturligvis ikke på plads, men selv uden traktaten er der meget, der peger mod, at det er nødvendigt at gennemgå det foreløbige budgetforslag igen: uundgåelige og iøjenfaldende underskud, særligt i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og EU som global spiller under udgiftsområde 4. Der skal ligeledes tages højde for de forventede resultater fra G8-topmødet og konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni.

I mindst 13 afsnit præsenterer Rådet os faktisk for et intensivt program til revidering af den flerårige finansielle programmering. Ud over udviklingen af grænseagenturet Frontex, Europol og en styrkelse af Eurojust, som er foranstaltninger, der omhandler naturkatastofer, pilotprojekter inden for andengenerationsbiobrændstoffer og ren kulteknologi, midler til landbruget i udviklingslandene, bistand til og stabilisering af fødevaresikkerheden, en stigning i den offentlige udviklingsbistand på 0,7 % af BNP inden 2015, handelsrelateret bistand til udviklingslandene, en indvandringspolitik og nye finansielle midler til bekæmpelse af klimaændringerne.

Jeg er spændt på at se, hvordan finansministrene, som vi nu skal til at forhandle med, vil tackle disse fornyelser, der er fremført af stats- og regeringscheferne med hensyn til, hvilke tal og forslag de vil give for at støtte deres politiske konklusioner.

Jeg vil gerne rette blikket mod to nye elementer. Jeg støtter klart de overordnede linjer, som vores ordfører har udarbejdet takket være et intensivt samarbejde, herunder med de særlige udvalg. Hvis Kommissionen har tænkt på at bruge besparelserne fra landbruget til et nyt program, der skal gavne landmænd i udviklingslandene, er man velkommen til at diskutere, hvor dette skal komme fra. Men at snige et sådant projekt ind ad bagvejen under udgiftsområde 2 ved at skabe et nyt retsgrundlag er simpelthen ikke tilladt! Hvis det er formålet at finansiere det på den måde, skal de finansielle perspektiver under udgiftsområde 4 tages op til revision, når man tager de forpligtelser, vi har sat os for, i betragtning.

For det andet har vi brug for en længerevarende diskussion om, at vi fortsat blot at give disse midler til FN og Verdensbanken uden at have adgang til en intern revision og uden visse garantier med hensyn til de korrekte politiske prioriteter. Med de erfaringer vi har gjort, er det ikke så enkelt!

Naturligvis ved vi godt, at vi f.eks. har brugt tre gange så meget på Palæstina i 2008 i forhold til det, der er angivet i det foreløbige budgetforslag for 2009. Med de nye udfordringer og de politiske beslutninger er det gamle kneb med at finansiere en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt nye prioriteter på bekostning af udviklingslandene under udgiftsområde 4 ikke længere acceptabelt, og det skal vi ikke finde os i.

  Costas Botopoulos (PSE). - (EN) Fru formand, fru kommissær! Budgettet er et politisk instrument og ikke et revisionsinstrument, og jeg mener, at denne betænkning har en stor fordel ved at kunne gå ud over de tekniske spidsfindigheder og komme med nogle politiske synspunkter.

To af de vigtigste punkter er først og fremmest, at EU-budgettet ikke svarer til EU's behov og ambitioner, og dernæst at budgettet ikke afspejler EU's politiske prioriteter, som er blevet nøje specificeret af de andre institutioner.

Hvad angår det første punkt, hvad kan vi så gøre? Hvad står der i betænkningen? Vi anmoder om en stigning af det meget lave niveau af betalingsbevillinger. Derudover - og dette er meget vigtigt - som det tidligere er sagt, men jeg vil gerne gentage det her - anmoder vi om at udnytte margenerne på bedste vis. Med andre ord: Hvis vi kan undgå at spilde penge i henhold til visse politikker, kunne pengene bruges til EU-politikker, og det er yderst vigtigt, at dette sker.

Vedrørende det andet punkt kan vi se, at budgettet, som jeg sagde før, ikke afspejler de politiske prioriteter. Jeg skal fokusere på to eksempler, som godt nok er blevet nævnt tidligere af andre medlemmer, men jeg vil gentage dem her:

I det forløbne politiske år er det mest presserende problem, som EU aktuelt står over for, energipolitikken, klimaændringer, fødevareforsyningen. De beløb, som er afsat på budgettet til bekæmpelse af disse politiske problemer, er meget lave.

Det andet eksempel er, som flere allerede har sagt, udenrigspolitikken. Nu hvor Europa er ved at åbne op og sprede sine vinger, reducerer vi endnu en gang udgifterne.

For det tredje vil jeg gerne fremhæve kommunikationspolitikken. Det, der er ved at ske, er, at EU i øjeblikket befinder sig i en institutionel krise. Vi har brug for politiske initiativer, og til disse politiske initiativer har vi brug for kommunikation og penge.

  Jan Mulder (ALDE). - (EN) Lad mig starte med at sige tak til Jutta Haug og kommissæren. Jeg ville ligeledes have nævnt det franske formandskab i mine bemærkninger, men desværre er dets repræsentant allerede gået.

Et af aspekterne ved dette budget, som er attraktivt for medlemsstaterne, er de lave betalingsbevillinger. Jeg mener, at 0,9 % er en af de laveste procentsatser, vi har set i de senere år. Det er op til os om at overveje, om dette er realistisk. Det er ikke et problem at holde procentsatsen nede, men den skal være realistisk, og vi har allerede hørt, at vi kan komme til at stå over for mange nye prioriteter.

En af de ting, vi skal tackle, er, som mange allerede har sagt, udgiftsområde 4. Hvis vi ser på dette udgiftsområde, er en af de hovedorganisationer, som midlerne tildeles, De Forenede Nationer. Jeg er lige kommet tilbage fra et besøg i Kosovo med Budgetkontroludvalget. De ting, vi her har hørt om FN, har ikke givet mig grund til stor optimisme. Jeg mener, at Kommissionen skal kigge på sin politik en gang til med hensyn til denne organisation.

Et andet aspekt er budgettets udgiftsområde 5. Jeg mener, at margenen aktuelt er på 121 eller 123 millioner euro. Hvordan ser denne margen ud i lyset af den hastigt stigende inflation? 4-5 % om året. Hvad er konsekvenserne heraf på Kommissionens udgifter til menneskelige ressoucer, byggeri osv., og hvilke konklusioner bør vi drage ud fra dette?

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (EN) Fru formand! Der er fire emner i denne betænkning, som jeg gerne vil gøre opmærksom på. Størrelsesbeløbet til forpligtelserne i 2009-budgettet er 1,04 % af BNI og kun 0,9 % af BNI for betalinger, som er et fald på 3,3 % sammenlignet med betalingerne for 2008. Med sådan et lille budget vil det være vanskeligt at iværksætte de prioriteter, der er udarbejdet af både Kommissionen og Parlamentet, særligt da disse prioriteter klart stiger for hvert år, der går. For det tredje fortjener de midler, der nævnes under udgiftsområde 4 med den kendetegnende overskrift EU som global spiller særlig opmærksomhed, da de kun er 1,8 % højere end i 2008, selv om det i årevis har været klart, at dette område er permanent underfinansieret. For det fjerde er den moderate stigning under udgiftsområde 4 forundrende, da det sikkert er her, at vi skal finde midler til EU's fødevarehjælp til udviklingslandene, og priserne på de mest grundlæggende råvarer inden for landbruget er steget med snesevis af procent i de sidste 10-15 måneder.

Afslutningsvis vil jeg gerne lykønske vores ordfører Jutta Haug for en godt gennemarbejdet betænkning, som endnu en gang viser, at både Kommissionen og Rådet primært ser på udarbejdelse af budgettet fra en revisorisk vinkel.

  Margaritis Schinas (PPE-DE). - (EN) Fru formand, fru kommissær! Vi er i fuld gang med at udarbejde et klart mandat til de forhandlinger, vi har med Rådet i næste uge.

Jeg kan forstå, hvorfor mange af medlemmerne, som har talt idag, presser på for særlige ekstra tiltag for emner om omfanget af deres beføjelser (eksterne anliggender osv.), men jeg mener, at i år er et særligt år, da mandatet skal fastsættes i forhold til, hvad borgerne forventer af budgettet i stedet for det, mange af os forventer på grund af særlige interesser eller andre problematikker.

Vi skal fokusere på fire områder, som efter min mening nu er blevet de mest presserende emner for Europas borgere i dag. De fire områder er: de høje priser, klimaændringer, konkurrencedygtighed og miljøet.

Det er disse fire hjørnesten, som vi skal bygge et mandat på. Jeg tror, at vi er på rette spor, men vi må ikke tabe disse grundtræk af syne.

Jeg vil gerne sige et par ord om den idé, som formand Barroso trak ud af ærmet igår, og som han vil fremsætte på G8-topmødet idag eller i morgen om fødevaresikkerhed, hvis jeg ikke tager meget fejl. Det er en idé, som vi bør undersøge, men ud fra det grundlæggende perspektiv, som vi udarbejder EU-budgettet på. Med andre ord bør vi diskutere det med Rådet som et budgetprincip og beslutte, om det skal indgå som et EU-forslag i internationale fora.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige et par ord om indvandring. Jeg kommer fra et medlemsstat, som er udsat for et enormt pres på vores ydre grænser, som alle er EU-grænser, særligt på vandsiden. Jeg mener, at vi skal gøre en særlig indsats i år med hensyn til grænseagenturet Frontex, særligt dets maritime dimension, med operationer såsom Poseidon i det græske øhav, som alene sidste år i sommermånederne reagerede på gennemsnitligt 700-800 tilfælde af ulovlig indvandring.

Vi har brug for denne indsats, ligesom vi har brug for endelig at sætte et aftryk på budgettet - og jeg har talt med andre medlemmer om dette - for at sikre, at der for første gang bliver en solidaritetsmekanisme mellem medlemsstaterne i håndteringen af administrative omkostninger og den administrative byrde ved at modtage immigranter.

Dette er noget, som vi ikke har endnu, og som vi har behov for. Det sætter et stort pres på nogle af medlemsstaterne, og jeg mener, at vi har et særligt ansvar for at få det til at virke.

Jeg skal slutte, hvor jeg begyndte. Intet budget kan blive en succes, medmindre det opfylder borgernes forventninger i stedet for særlige interesser eller lobbyisternes interesser.

  Vladimír Maňka (PSE). - (EN) Fru formand! Tak til Jutta Haug for hendes glimrende betænkning.

Budgetforslaget for 2009 tillader på den ene side en konsolidering af de programmer, der er godkendt for den finansielle periode 2007-2013, og sætter på den anden side ny fokus på behovet for at løse hastende opgaver og udfordringer. I regionspolitikken er det i vores interesse at forbedre den sociale og økonomiske situation for indbyggerne i områder med en forsinket udvikling. Vores mål er at reducere uligheden mellem de europæiske regioner. Sammenlignet med 2008 er betalingerne under udgiftsområde 1b reduceret med næsten 14 %. Vi ønsker naturligvis at kunne klare de aktuelle og fremtidige udfordringer, alt imens vi overholder solidaritetsprincippet for hele samfundet. Vi skal derfor sikre, at de ressourcer, vi har til samhørighedspolitikken, fortsat kan garanteres i fremtiden.

Hvis vi skal kunne overbevise borgerne om, at de finansielle midler anvendes fornuftigt, skal vi sikre en effektiv implementering af de operationelle programmer og større projekter. Analyser og efterfølgende foranstaltninger, som fremsættes af medlemsstaterne, vil dermed spille en stor rolle. Det er vigtigt at evaluere resultaterne af samhørighedspolitikken for perioden 2000-2006.

  Nathalie Griesbeck (ALDE). - (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg har stor respekt for Jutta Haug, som dedikeret har fremlagt en omfattende, krævende og samtidig meget dristig betænkning, som er blevet vedtaget ensstemmigt i Budgetudvalget, og som sigter mod at klarlægge Parlamentets behov for gennemsigtighed og klarhed i udarbejdelsen af 2009-budgettet.

Naturligvis belyser det nøjagtigt Parlamentets væsentligste krav, som er politikker, der er forbundet med konkurrencedygtighed, regional politik, F&U, udvikling, landbrug og fødevaresikkerhed, og i mindre grad krav i forbindelse med udenrigspolitikken og den europæiske naboskabspolitik, som vi tidligere har været inde på.

Men i den korte tid, jeg har til rådighed, vil jeg gerne understrege, hvor vigtigt det nu mere end nogensinde er, at vi undgår at nedskære bevillingerne under udgiftsområde 3b. Under de nuværende omstændigheder, hvor offentlighedens tillid til EU er meget lille, og Europa kæmper med at inspirere sine borgere, synes det at være væsentligt, at man gennem kultur-, ungdoms- og sundhedspolitikker kan smede et ægte europæisk borgerskab. Jeg støtter fru Haug i hendes klage over, at det er præcis disse aktiviteter, som kan være med til at vise, hvad Europa gør for sine borgere, der har fået den mindste stigning.

Afslutningsvis vil jeg anmode Rådet og formandskabet - og jeg er ked af, at Rådets repræsentant ikke er til stede på et sådant vigtigt tidspunkt i forhandlingen - om at undgå nedskæringer i det foreløbige budgetforslag ved den første behandling, da de har haft dette for vane i tidligere år. Til det formål skal vores institutioner arbejde tæt sammen, og Europa-Parlamentet skal høres med hensyn til sin rolle, ja, som fælles beslutningstager for Europa, men hvad der er vigtigere som borgernes repræsentant i den vigtigste politiske beslutning, som er vedtagelsen af budgettet.

  Valdis Dombrovskis (PPE-DE). - (EN) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Når man taler om budgetforslaget for 2009, som er udarbejdet af Kommissionen, skal vi skal først og fremmest lægge mærke til, at det samlede beløb til forpligtelsesbevillinger stiger til 134,4 milliarder euro, som er en stigning på 3,1 %. Samtidig reduceres beløbet til betalingsbevillinger med 3,3 %, og beløbet til betalingsbevillinger for EU's samhørighedspolitik reduceres mest, nemlig med 14 %. Reduktionen af betalingsbevillinger til EU's samhørighedspolitik er naturligvis forbundet med langvarige programmeringsproblemer, som har forhindret medlemsstaterne i at begynde at udnytte EU-midlerne. Kommissionen bør, men har fokuseret mere på en god start på anvendelse af ressourcer og en reduktion af den administrative byrde, i stedet for benytte en mekanisk reduktion i betalingsbevillingerne. Jeg mener, at vi alvorligt skal tænke på dette emne endnu en gang ved samrådsmødet. Hvad angår udgiftsområde 4 på EU-budgettet, der vedrører EU som global spiller, er det tydeligt, at de ressourcer, der foreslås af Kommissionen, ikke er tilstrækkelige. Det er nødvendigt at tage forslaget til udgiftsområde 4 på budgettet op til fornyet overvejelse, idet der skal tages højde for EU's forpligtelser for støtte til Kosovo, Palæstina og andre steder og nås frem til realistiske tal. Hvad angår EU's nye prioriteter - EU's fælles energipolitik og kampen mod klimaændringerne - er det aktuelle beløb på EU-budgettet tydeligvis ikke tilstrækkeligt til at opfylde disse målsætninger. Der kan naturligvis kun foretages væsentlige ændringer til sammensætningen af EU-budgettet i forbindelse med midtvejsevalueringen set ud fra EU's finansielle perspektiver, men specifikke ændringer kan indføres langt tidligere, såsom at tillade de nye medlemsstater at kanalisere en større del af EU-midlerne mod energieffektivitet og varmeprogrammer i hjemmet. Endelig med hensyn til institutionelle emner tog 2009-budgetproceduren sin begyndelse på baggrund af den antagelse, at Lissabontraktaten ville træde i kraft til næste år. Den aktuelle situation med hensyn til Lissabontraktaten er ikke helt klarlagt, og det er vigtigt præcist at aftale, hvilke procedureændringer der skal indføres i institutionernes arbejde med EU-budgettet.

  Gabriela Creţu (PSE). - (EN) Støtten til det indre marked er fuldt ud berettiget, hvis vi opnår en højere grad af forbrugertilfredshed gennem sikre varer og tjenesteydelser såvel som effektive måder at løse de problemer, som måtte opstå - alt under forhold, som sikrer en retfærdig konkurrence.

De forslag, der er indsendt af IMCO-udvalget til 2009-budgettet, følger denne anvisning. Vi anmoder om yderligere kapitalfremskaffelse til SOLVIT-netværket, der på trods af den begrundede forventning ikke har opnået den estimerede effektivitet i løsningen af de retlige problemer, som borgerne slås med på det indre marked.

Vi støtter ligeledes en yderligere kapitalfremskaffelse til projekter vedrørende forbrugere, markedsanalyse, herunder priser, samt kontrolforanstaltninger.

De indsamlede data kan forklare en eventuel forvrængning og bidrager til at finde egnede foranstaltninger til at rette op på negative situationer. Vi har bemærket, at i de fleste kapitler, vi diskuterer, er kapitalfremskaffelsen passende, men vi fastholder med en vis bekymring vores holdning om, at budgetudgifternes aktuelle struktur er fuldstændigt uigennemsigtig.

Dermed undermineres den demokratiske styring of offentlige midler, hvilket er noget, som Parlamentet afviser på det kraftigste.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - (EN) Europa-Parlamentets første betænkning vedrørende det foreløbige budgetforslag for 2009 bør klart angive EU's politiske prioriteter på nuværende tidspunkt.

Derfor mener jeg, at betænkningen mere eller mindre understreger de utilstrækkelige budgetbeløb til kampen mod global opvarmning, mens den ikke fokuserer nok på den fødevarekrise, som EU's borgere står over for. Fødevarekrisen og den manglende fødevaresikkerhed, som vi arbejder med for første gang i mere end 30 år, skal medtages som en del af vores budgetprioriteter.

Jeg tror, at det eneste instrument, som vi effektivt kan bruge i denne situation, er en fælles landbrugspolitik. Dette og kun dette vil garantere en tilstrækkelig fødevareproduktion i Europa.

Derfor er jeg ikke enig i, at man skal anvende de margener, der er til rådighed under udgiftsområde 2 i EU-budgettet, til andre områder, og slet ikke til landbruget. For det andet har vi i flere år set, at man på forskellig måde omfordeler penge fra den ene kolonne, fra den direkte betaling til landmænd, til udviklingsprojekter til udvikling af landdisktrikter i kolonne 2.

Jeg vil påpege, at projekter til udvikling af landdisktrikterne ikke vil føre til en stigning i produktionen i Europa og dermed underforstået en løsning af den aktuelle fødevarekrise.

Selv om der i flere år har været en tendens til at benytte sig af moduleringsinstrumentet, har vi lige nu behov for de bedste foranstaltninger til at tackle de aktuelle udfordringer, og disse foranstaltninger er blandt de traditionelle instrumenter for en fælles landbrugspolitik.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  Szabolcs Fazakas (PSE). - (EN) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske vores ordfører Jutta Haug med det fremragende arbejde indtil nu og for en let forståelig fremlæggelse heraf, på grundlag af hvilket hun nu forsøger at skabe et budget inden for de afgrænsede rammer, der er til rådighed, og som kan hjælpe os med at virkeliggøre vores prioriteter og samtidig opfylde de globale udfordringer, vi står over for.

I betragtning af den stagflation, som truer EU, er det et vigtigt, positivt skridt, at det største udgiftsområde på budgettet nu er den sektion, der omhandler vækst, beskæftigelse, innovation og samhørighed. Kilderne til opfyldelse af målene for klimaændringer samt de sikre, konkurrencedygtige energiforsyninger er ligeledes at finde her mellem linjerne. Det ville være endnu bedre, hvis der var separate udgiftsområder til disse udfordringer, nemlig en reduktion af CO2-emissioner, energibesparelser og vedvarende energi for således at fremme udviklingen af en fælles, bæredygtig, europæisk energipolitik.

  Brigitte Douay (PSE). - (EN) Fru formand! Efter den irske folkeafstemning er der et endnu større behov for EU at lytte mere til borgerne og holde dem bedre informeret om hverdagens problemer, særligt nu, hvor der er mindre end et år til valget til EU-Parlamentet, hvis skal vække vælgernes interesse i europæiske anliggender og sikre, at der opnås en grundlæggende konsensus om EU's målsætninger og politikker.

Det er en vanskelig tid for 2009-budgettet, på grundlag af hvilket Jutta Haug har udarbejdet en fremragende betænkning med et nyt tiltag for de væsentligste emner og hendes omfattende høring. Det, jeg hæfter mig ved i hendes betænkning, er områderne statsborgerskab og information, som skal opfylde de forskellige udfordringer i 2009, og som kræver betydelige ressourcer på et udgiftsområde, hvor margenen desværre er meget lille.

Information er et vigtigt værktøj inden for demokrati. Hvad enten vi taler om gamle eller nye medlemsstater, har borgerne brug for et bedre informationsflow om, hvad der foregår i EU, særligt budgettet. Og til det formål skal de have klar, relevant og samlet besked fra de vigtigste institutioner. I denne henseende bør man indføre en slags EU-mærke, som kunne identificeres over hele Europa, og som alle ville syntes var en vigtig faktor til at involvere borgerne i europæiske projekter.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (EN) Fru formand! De årlige budgetter er en slags kompromis mellem implementeringen af strategiske mål, som registreres i flerårige finansielle rammer, og den aktuelle politiske og økonomiske situation, hvor der er et særligt behov for at håndtere de uforudsete situationer, som opstår på markedet.

Det er denne situation vi står over for i dag. Der er er kraftig stigning i energipriserne, herunder brændstof, og der er tydelige symptomer på en global fødevareskrise, mens man samtidig ser en stigning i fødevarepriserne. Hvilke tiltag forudser Kommissionen, og hvilket budgetbeløb kan vi tildele denne vanskelige vedvarende situation for at forhindre, at krisesituationen forværres?

Vi har brugt mange år på at arbejde for en energi- og klimapakke, og det er meget vigtigt. Er dette mål synliggjort under de finansielle prioriteter på 2009-budgettet? Valget til Europa-Parlamentet finder sted i 2009. Vi bliver nødt til at give en redegørelse for udbetalingen of skatteydernes penge, og i hvilken grad denne udbetaling er på linje med målsætningerne og behovene for Europa og dets borger.

  Jutta Haug, ordfører. - (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Mange tak for de mange venlige ord, for Deres værdsættelse af mit arbejde og naturligvis for Deres støtte. Men som De ved, så kan det arbejde, jeg udfører, kun gøres og gøres godt, hvis alle medlemmer samarbejder. Kun da vil vi stå stærkt i forhold til Rådet, så vi kan presse de ting, vi tror på er vigtige, igennem.

Jeg var især glad for den måde, som hr. Surján beskrev kommissæren og mig selv på, da han sagde, at vi var ligesom to tænder i et tandhjul. Jeg synes, det er et rigtig godt billede, for når to tænder går i hak, flytter de noget, og det er præcis det, vi vil. Vi vil sætte noget i gang, Vi vil undgå et statisk budget, og fremfor alt vil vi sætte gang i Rådet. Som formanden sagde, kan stats- og regeringscheferne udstede erklæringer om alle de gode ting, der sker på topmøderne, men i den sidste ende er det Kommissionen og Parlamentet, som skal gennemføre tingene. Rådet er naturligvis også en del af det hele som budgetmyndighedens forlængede arm, men jeg har for det meste indtryk af, at det altid er op til os om at trække Rådet i samme retning som os, fordi Rådet ikke selv tager initiativ til at være en fremfarende kraft.

Vi har analyseret det foreløbige budgetforslag nok engang, udveklset meninger og defineret helt klart det, som vi ønsker for EU's budget for næste år på et meget tidligt tidspunkt, nemlig før sommerferien. Dette giver os et godt grundlag, således at vi kan gøre os klar til den første behandling efter sommerferien.

Jeg håber, at alle medlemmerne vil støtte det lige så effektivt, som de har gjort i dag.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag d. 8. juli 2008.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Cătălin-Ioan Nechifor (PSE), skriftlig erklæring. - (RO) Budgetudvalget anmoder om en reel støtte til de fattigere landområder i form af et større budget som udtryk for princippet om europæisk solidaritet. Jutta Haugs betænkning indeholder en detaljeret redegørelse i 2009-budgettet, hvor de aktuelle prioriteter på EU-niveau behandles, herunder kampen mod klimaændringer og solidaritet med de fattere landområder.

Det nye tiltag burde omfatte en bedre forståelse af de vanskeligheder og behov, som de fattigere landområder står over for med henblik på at sikre en bedre finansiering. Udviklingen skal overvåges af de relevante EU-institutioner og føre til en formindskelse af uligheder samt sikre økonomisk og social samhørighed.

For Rumænien kunne en sådan budgetændring til finansieringen af udviklingsdistrikterne være en god nyhed, da seks ud af otte udviklingsdistrikter i landområderne hører til de 15 fattigste landområder inden for EU, og udviklingen af Nordøsteuropa er at finde på sidstepladsen i år. Derfor har vi igen fået en vigtig chance for at løse vores kamp og evige bekymring om at reducere den store forskel, som adskiller os fra distrikterne i de Vesteuropæiske lande, hvad angår økonomi, sociale forhold, kultur og civilisation.