Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:
- mundtlig forespørgsel af Monica Frassoni for Verts/ALE-Gruppen til Kommissionen om oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer (O-0076/2008 - B6-0170/2008),
- mundtlig forespørgsel af Giusto Catania for GUE/NGL-Gruppen til Kommissionen om oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer (O-0077/2008 - B6-0451/2008),
- mundtlig forespørgsel af Jan Marinus Wiersma, Claudio Fava, Kristian Vigenin, Gianni Pittella, Adrian Severin og Katalin Lévai for PSE-Gruppen til Kommissionen om oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer (O-0078/2008 - B6-0452/2008) og
- mundtlig forespørgsel af Viktória Mohácsi, Marco Cappato, Alexander Alvaro, Sophia in 't Veld, Baroness Sarah Ludford, Jeanine Hennis-Plasschaert, Ignasi Guardans Cambó, Adina-Ioana Vălean, Renate Weber og Gérard Deprez for ALDE-Gruppen til Kommissionen om oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer (O-0080/2008 - B6-0453/2008).
Monica Frassoni, forslagsstiller. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Maroni har beskrevet denne forhandling som grotesk, men faktum er, at han i dag er stoppet med at spankulere rundt som en cowboy og forsøger at overbevise sine europæiske kolleger om, at det alt sammen er pressens og venstrefløjens skyld, og at hans eneste mål er at gøre det rette for de stakkels sigøjnere, som er indespærret i forfærdelige lejre, og at det med etnisk profilering vil være muligt at få alle romabørn til at gå i skole, og at det ikke er nødvendigt - hvilket han heller ikke ønsker - at kriminalisere alle sigøjnere. Så denne forhandling er grotesk.
Jeg er imidlertid ikke enig. Jeg mener, at denne forhandling og den opmærksomhed, som det er lykkedes os at tiltrække sammen med så mange ngo'er og så mange parlamentsmedlemmer af forskellige nationaliteter - for dette er ikke et rent italiensk anliggende - og så mange mennesker, som simpelthen er interesseret i menneskerettighedssituationen, er vigtig og er vigtig netop af den grund, at vi har debatten her i Europa, og fordi vi taler om et spørgsmål om rettigheder og borgere, og det således i dag også er ment som et lille bidrag til det, som i dag opfattes som en meningskrise i Europa.
Europa har et formål: Europa har til formål at bremse cowboyholdninger og politik, som er grusom og frem for alt ineffektiv. Europa har til formål at bekæmpe racisme og forskelsbehandling ved hjælp af lovgivningen og eksisterende aftaler, der er udsprunget af en blodig historie. Denne forhandling har til formål at bekræfte, at der ikke er plads til etnisk profilering i Europa, i så høj grad, at regeringen lader til at lave en kovending i dette spørgsmål, og det bifalder vi, hvis det er tilfældet. Forhandlingen har også til formål offentligt og legitimt at sætte spørgsmålstegn ved, om der i et højtudviklet land med 58 millioner indbyggere, hvor mafiaen kontrollerer 120 milliarder euro, en kæmpestor omsætning og hele områder i landet, hvor affald udrydder en af de rigeste provinser i Europas historie, er behov for at erklære en undtagelsestilstand, som er en tsunami eller et jordskælv værdig, i 12 måneder på grund af tilstedeværelsen af 160.000 sigøjnere, hvoraf halvdelen er italienske statsborgere.
Vi mener, at denne forhandling er vigtig, for med truslen om etnisk profilering og den konstante kriminalisering af roma- og sintibefolkningen vil vi ikke længere være i sikkerhed. De bestræbelser, som de, der arbejder med roma- og sintisamfundene, gør for at få dem ud af en marginaliseret situation med fattigdom og vold mod kvinder og børn - som er reel, som eksisterer, og som hverken jeg eller nogen andre af os ønsker at benægte - er nået til en blindgyde, og der er simpelthen ingen vej ud, hvis situationen fortsætter, som den er i dag.
I dag drøfter vi disse emner for tredje gang i løbet af nogle få måneder. Jeg håber, at et positivt, venskabeligt og konstruktivt pres, som også fremføres i denne forhandling, vil overbevise mine landsmænd og andre europæiske borgere om, at det ikke er den rette vej at forsøge at smide alle ud og anvende en voldelig, simplificeret og racistisk tilgang for at løse det, som i virkeligheden handler om udstødelse og økonomi og også om vores lands og vores kontinents kultur.
Jeg opfordrer Dem derfor, hr. kommissær, til at opprioritere Kommissionens arbejde, det arbejde, vi gør i Parlamentet, og også de penge, som gives til positive politikker af denne art, som er lidet kendt i dag, da de gemmes væk og fejes til side som følge af fordomme, som har fundet rodfæste ikke kun i Italien, men også i Europa.
Jan Marinus Wiersma , forslagsstiller. - (NL) Hr. formand! Vi er også forfærdede over de seneste foranstaltninger, som den italienske regering har bebudet for at løse "romaproblemet" i Italien. Jeg synes, at det er skamfuldt, at vi er nødt til at have sådan en forhandling her i dag. Jeg var selv ordfører for Slovakiets tiltrædelse i flere år og havde meget at gøre med romaspørgsmålet. Jeg plejede altid at sige: Forskelsbehandling er utilstedelig, det er helt enkelt forbudt ifølge EU's regler og aftaler. Registreringen af romaer har en kraftig bismag af diskrimination, og dette skete ikke i Slovakiets tilfælde. Det er en skam, at jeg nu må lede denne forhandling som følge af de handlinger, der udføres af en regering i en eksisternede medlemsstat.
Den seneste pakke, som den italienske indenrigsminister, Roberto Maroni, har udsendt for at håndtere "romanødsituationen", som regeringen nu kalder det, efterlader en dårlig smag i munden. Oprettelsen af en database med fingeraftryk fra romabørn er i strid med EU's grundlæggende principper om forbud mod diskrimination, lighed for loven og beskyttelse af mindretal.
Denne foranstaltning blev bebudet, selv om Kommissionen endnu ikke har fuldendt sin vurdering af en tidligere pakke fra Italien. I maj i år fik præfekterne i de større byer ekstraordinære beføjelser til at gribe ind mod illegale indvandrere og romaer. Disse beføjelser fik os allerede dengang til at løfte øjenbrynene. Jeg vil derfor gerne opfordre den italienske regering til at udvise stor tilbageholdenhed for at undgå at overskride grænserne for, hvad der er tilladeligt i Europa. Jeg vil kraftigt opfordre Italien til at opgive den foranstaltning. Den har ingen plads i EU.
Kommissionen befinder sig her i en situation, som, så vidt jeg ved, aldrig er opstået før, og vi beder den derfor om nøje at granske denne foranstaltning. Kommissionen må indtage en objektiv holdning, se på traktatens bogstav og ikke lade sig selv blive påvirket af politiske betragtninger. Denne tilgang og Italiens når ud i hjørnerne af EU-traktaten, og Kommissionen må gøre det krystalklart, hvor grænserne befinder sig.
Det bør imidlertid gøres klart, at dette spørgsmål ikke kun vedrører Italien. Denne seneste begivenhed er en yderligere illustration af behovet for en meget mere aktiv politik for at bryde romaernes sociale og økonomiske isolation og bekæmpe forskelsbehandlingen af dem.
Sidste onsdag fremlagde Kommissionen en oversigt over, hvad der nu er muligt med de europæiske instrumenter, og jeg vil gerne takke for denne oversigt. Som Kommissionen siger, har medlemsstaterne spillerum til at anvende de eksisterende instrumenter mere og bedre for at fremme integrationen af romaerne. Jeg forventer imidlertid også, at Kommissionen fremlægger de særlige planer, som stadig manglede i sidste uge. Parlamentet opfordrer også hertil i forskellige beslutninger, senest dateret i januar i år.
Hvis en ting står klart, er det, at vi ikke længere kan vente med at tage romaerne og deres position i Europa alvorligt. Romaerne er et meget specielt mindretal, som ikke kan regnes for at være et traditionelt mindretal. Det er et spørgsmål, som vedrører hele Europa, især siden de seneste udvidelsesrunder, hvor rigtig mange romaer blev EU-borgere. Når alt er sagt og gjort, vil en undertrykkelsespolitik ikke løse romaernes problemer, og heller ikke de problemer og spændinger, som de nogle gange giver anledning til i vores samfund. En integreret tilgang er vigtig, og, som jeg ser det, er den italienske regerings tilgang til problemet uacceptabel.
Viktória Mohácsi , forslagsstiller. - (HU) Hr. formand, kommissær Špidla, mine damer og herrer! I slutningen af juni sendte vores formand, Graham Watson, og jeg et fælles brev til Kommissionen, hvori vi bad den om at undersøge den alvorlige situation i Italien og tage passende forholdsregler til at fordømme landet, hvis det overtræder EU's principper eller løfter.
I forbindelse med begivenhederne i Italien vil mange af mine kolleger minde os om de uretfærdigheder, som har fundet sted på det seneste, herunder indsamlingen af fingeraftryk. Jeg vil meget heller presse på for alternativer, som er løsninger, som min kollega, hr. Wiersma, også har anført.
Jeg glæder mig meget over den meddelelse, som Kommissionen udsendte for nylig, og jeg er endnu mere glad for, at den anser romaproblemet og den europæiske integration af romaerne som et mindretal for at være et alvorligt emne, og endnu mere glad for, at den anser det for at haste.
Jeg er ikke i stand til at udtrykke, hvor tilfreds jeg er med udfærdigelsen af det nye horisontale direktiv. Efter min mening skal det horisontale direktiv samle de elementer, som kan korrigere den nuværende lovgivning.
Jeg er ude af stand til i mine taler at understrege nok, hvor vigtigt det er at erklære raceadskillelse i skolerne for diskriminerende i lovgivningen, som fastsat i direktiv 2000/43 om racediskrimination. Alligevel står der i dette direktiv kun, at forskelsbehandling i skolerne af grupper af børn, som tilhører en anden race eller etnisk gruppe, er forbudt.
I dette direktiv står der ikke, at raceadskillelse og uddannelsesmæssig raceadskillelse er diskrimination. Vi har meget dokumentation herfor: Det er blevet bekræftet ikke kun af civilsamfundsorganisationer, ikke kun af Kommissionen, og ikke kun af forskellige holdninger i Europa-Parlamentet, men selv den ungarnske lovgiver har bekræftet, at dette er diskrimination. Det ville være meget vigtigt at vurdere dette vigtige aspekt og anbefalingerne fra det såkaldte "årti for romaernes inddragelse" vedrørende fem medlemsstater, når det nye horisontale direktiv udfærdiges, som udarbejdelsen af en europæisk romastrategi, og det ville være effektivt set ud fra et perspektiv om integration af europæiske romaer.
Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker fru Mohácsi og fru Frassoni, hr. Wiersma, hr. Catania og alle medlemmer for deres spørgsmål. For fjerde gang har vi her i Parlamentet lejlighed til at tale om romaernes situation i Italien. Jeg tror, at alle i Parlamentet, over hele det politiske spektrum, er enige i, at romaernes situation skal løses ved hjælp af øjeblikkelige og relevante foranstaltninger for at overvinde den sociale, økonomiske og humanitære krise. Kommissionen blev alarmeret over at læse i pressen, at de italienske myndigheder tog fingeraftryk af folk, der bor i "nomadelejre", for at oprette en database.
I mellemtiden har de italienske myndigheder givet Kommissionen oplysninger om de generelle juridiske rammer. Det lader til, at en forordning dateret den 30. maj bemyndigede borgmestrene i Rom, Napoli og Milano til at gennemføre visse foranstaltninger i henhold til den undtagelsestilstand, som blev erklæret den 23. maj. Disse foranstaltninger omfatter "identificering og optælling af folk, herunder mindreårige, som opholder sig i nomadelejrene". Det anføres endvidere, at de foranstaltninger, der gennemføres af borgmestrene, skal være "i overensstemmelse med de generelle principper i fællesskabslovgivningen og direktiverne". De italienske myndigheder angiver, at disse foranstaltninger er blevet vedtaget af hensyn til de folk, som bor i disse lejre, specielt for at de kan leve under værdige forhold.
Kommissionen påskønner de italienske myndigheders vilje til at samarbejde. Denne oplysning er nyttig, men der mangler stadig klarhed om arten og det egentlige indhold af de foranstaltninger, som gennemføres af borgmestrene. Fingeraftryk kan kun indsamles og lagres i en database i en retsramme, der nøje overholder fællesskabsbestemmelserne og de grundlæggende rettigheder. I denne forbindelse har Kommissionen anmodet om nærmere oplysninger om formålet med disse aktiviteter, idet det pointeres, at gennemførelsen skal overholde legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet. For at kunne vurdere, om disse principper overholdes, vil en nøglefaktor være, hvordan de italienske foranstaltninger rent faktisk gennemføres.
For at gøre Kommissionen i stand til at opnå et mere præcist billede af de retlige rammer, som disse foranstaltninger gennemføres i, besluttede den at skrive til de italienske myndigheder for at bede om yderligere oplysninger herom. Den 7. juli fremsendte de italienske myndigheder yderligere oplysninger, som vil blive analyseret i detaljer.
Kommissionen er opmærksom på tilstedeværelsen af sociale spændinger i Italien. I maj drøftede vi romaernes situation i Italien og i andre lande her i Parlamentet. Kommissionen understregede på daværende tidspunkt, at det er umuligt at ignorere de virkelige problemer med fattigdom og social udstødelse, som romaerne står over for i Italien og andre lande. Kommissionen understregede også, at denne situation resulterer i menneskelig lidelse og sociale spændinger.
For at gøre noget ved denne situation må vi bekæmpe kriminalitet og finde reelle løsninger på de problemer, romaerne står over for, særligt romabørnene, som er de letteste ofre for fattigdom og social udstødelse. Romaerne har behov for hjælp, ikke stigmatisering. Derfor undstregede Kommissionen i sin rapport, som blev vedtaget sidste uge, at EU, medlemsstaterne og civilsamfundet må forene deres kræfter for at sikre en effektiv koordinering af deres bestræbelser.
Afslutningsvis fortsætter Kommissionen, og især næstformand Jacques Barrot, med at være i regelmæssig kontakt med de italienske myndigheder, som har påtaget sig at fremlægge en udtømmende rapport om dette emne i slutningen af juli. Kommissionen vil også fortsætte med at vurdere, hvordan medlemsstaterne har gennemført direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 i deres nationale lovgivning, og hvordan de anvender det i praksis.
Jeg er overbevist om, at den italienske regering har viljen til at gennemføre en politik, der forebygger social udstødelse, mens den til fulde overholder de grundlæggende rettigheder og fællesskabslovgivningen.
Edit Bauer, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Mange tak, hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! På vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti og min kollega, fru Járóka, som desværre ikke kunne være her, vil jeg gerne sige følgende: I årtier har civilsamfundsorganisationer og sociologer forsøgt at gøre opmærksom på de ekstremt vanskelige levevilkår for romaer boende i EU, hvis antal og forholdsmæssige andel er vokset siden udvidelsen i 2007.
For at løse situationen er der ikke behov for en indvandringspolitik, men snarere programmer, som fremmer social integration. Det er vigtigt, at vi sætter den forskelsbehandling og sociale udstødelse, som rammer romaerne, på dagsordenen, og det er virkelig uacceptabelt, at den undertrykkelse, som de europæiske romaer oplever som en følge af alle tidsaldres politiske elites udstødelse, marginalisering og afvisning i adskillige århundreder, igen bliver et værktøj i den partipolitiske kamp.
Dette strider mod romaernes interesser, det strider mod ikkeromaers og Europas interesser, og det underminerer i høj grad Europa-Parlamentets autoritet, hvis det vedtager sine udtalelser på grundlag af uverificerede rygter og formodninger.
I mange måneder har situationen i Italien været dårlig, og i stedet for at opmuntre til en egentlig indsats skaber partierne hysteri og udnytter romaspørgsmålet til deres egne kortsigtede selvtilstrækkelige interesser, og det er let for dem, da romaernes civilsamfundsorganisationer er for svage til at protestere eller sætte sig imod det. Da Prodi-regeringens indenrigsminister, Giuliano Amato, udtrykkeligt talte om romanødsituationen, protesterede mine værdsatte socialdemokratiske og liberale kolleger uheldigvis ikke.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det, der i øjeblikket sker i Italien, ikke er en etnisk sag, og vi må handle mod uretfærdighed, uanset hvor den kommer fra.
Formanden. - Inden jeg giver ordet til hr. Pittella, vil jeg bede de medlemmer, som fremviser T-shirts - og jeg understreger, ikke bærer dem, men fremviser T-shirts som flag eller bannere - om at fjerne dem, da vores forretningsorden er helt klar: I bilag 16 til artikel 146 anføres det udtrykkeligt, at de ikke kan tolereres på denne måde. Jeg må bede om, at de fjernes, ellers vil jeg se mig nødsaget til at få betjentene til at fjerne dem, eller, endnu værre, udsætte mødet. Jeg beder derfor medlemmerne om straks at fjerne de T-shirts, som fremvises, som var de plakater. Det gælder også for hr. Ferrari.
Gianni Pittella, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! En indenrigsminister i et EU-land må ikke beskrive en forhandling i Europa-Parlamentet som grotesk. Det er en udtalelse, som underminerer Europa-Parlamentets værdighed. Vi er ikke glade for, at en af den italienske regerings foranstaltninger skal vurderes her i Parlamentet. For os er Europa ikke syndebuk for alle nationale problemer, og det er heller ikke en politibetjent, som skal holde øje med den italienske premierminister.
Vi mener, selv når vi er i opposition i vores land, at det er rigtigt i internationale cirkler at støtte og forsvare de velbegrundede valg, Italien træffer. Den italienske regering og indenrigsministeren burde imidlertid have set efter andre midler, fuldt på linje med europæiske standarder, og have underrettet Kommissionen i forvejen, snarere end i den afsluttende fase.
Vi har bestræbt os på at håndtere romaspørgsmålet i årevis: udnyttelse af mindreårige, tiggeri, organiseret kriminalitet, røverier og andre patologiske fænomener. Løsningen er imidlertid ikke etnisk profilering, men snarere en specifik politik, som samler de tre søjler statsborgerskab, værdighed og sikkerhed. Identifikationen af romabørn, og ikke dem alene, er en garanti for dem, der er involveret, og afgørende for at bekæmpe organiseret kriminalitet og handel med mindreårige, men det kan ikke gøres på et etnisk grundlag ved at bruge invasive metoder, som f.eks. indsamling af fingeraftryk.
Vi glæder os over kommissær Špidlas tilsagn om at give et europæisk svar på et større europæisk spørgsmål, og vi beder ham udtrykke sig klart om de foranstaltninger, den italienske regering har truffet, og at rapportere til Europa-Parlamentet. Det er overraskende, at det tredje årtusinde, som skulle have bebudet starten på en ny æra for borgerrettigheder, faktisk er dykket ned i det kulturelle tilbageskridts dybder. Lad den europæiske institution selv opponere imod tiltagende konformisme i forsvaret for de anstændighedsværdier, som Europa repræsenterer i verden.
Marco Cappato, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som kommissær Špidla sagde, vil den italienske regering sende alle nærmere detaljer om foranstaltningerne i slutningen af måneden. Der er imidlertid et andet punkt, der skal overvejes inden da, nemlig undtagelsestilstanden. EU-institutionerne må se på dette punkt. Når der erklæres undtagelsestilstand i tilfælde som dette, skal Europarådet først underrettes. Dette lader ikke til at være sket. Vi beder Dem svare, om De er blevet underrettet, og om dette er sket.
En undtagelsestilstand er berettiget ved naturkatastrofer, eller katastrofer eller begivenheder af den art. Det er imidlertid muligt at definere - tidligere talte fru Bauer om "foranstaltninger, der tidligere er blevet foreslået af minister Amato" - men det er helt rigtigt, lad os være tydelige: Den dårlige behandling af romaspørgsmålet er ikke særegen for Berlusconi-regeringen, det er en arv efter årtiers ringe behandling af spørgsmålet. Lige netop derfor er det utænkeligt og utåleligt at erklære undtagelsestilstand nu, når der ikke er tale om en sådan. Den undtagelsestilstand, som vi har i dag, afspejler manglen på lovlighed og demokrati i et land som Italien, som er det land, der har modtaget flest domme fra Menneskerettighedsdomstolen. Det er nødsituationen: Man kan ikke erklære en "romanødsituation", når der ikke eksisterer en sådan nødsituation.
Der er et behov for at håndtere et problem. Det bør håndteres ved hjælp af accept, integration, ved at bruge ressourcer på det, snarere end at spilde dem, som det sker ved ikke at anvende EU-midler, snarere end at støtte sig til illusionen om biometrisk teknologi for at skjule regeringens manglende evne til at håndtere et problem som dette.
Elly de Groen-Kouwenhoven, for Verts/ALE-Gruppe. - (EN) Hr. formand! Digitale fingeraftryk er en moderne version af nazimetoder til at skelne sigøjnere fra andre borgere. Databasen over digitale fingeraftryk er den mest brutale genopståen af racisme siden 1940-1945, for fingeraftrykkene er et statsgodkendt første trin til at gøre masseudsættelser af en etnisk gruppe lettere. De fleste af de romaer, som lovligt krydser grænserne i et mere og mere grænseløst Europa, er fattige og dårligt uddannede. Det, de dybest set har behov for, er et sted at være. Fattigdom bør løses på stedet, ikke ved udsættelser, og lad os huske på, at romaerne er det største mindretal i Europa - ikke mindre end 19 medlemsstater har en mindre befolkning end det europæiske romasamfund.
Før kommunismens fald havde romaerne arbejde og fri adgang til sundhedspleje og uddannelse, efter kommunismens fald blev deres levestandard forringet. Men fattigdommen skabte god grobund for fundraising. Sigøjnerindustrien dukkede op, ngo'er som Oxfam og Care tjente mange penge som projektledere. Men det kom næsten ikke romaerne til gode, og de flyttede til Vesten, så snart de fik lov. Opfordret af Ministerrådet til at undersøge politikker til at forbedre integrationen af romaerne anerkender Kommissionen i et dokument af 2. juli, at dette haster. Den henviser til Europa-Parlamentets beslutning om en europæisk rammestrategi, og den anerkender - endelig - sin rolle som koordinator! I dokumentet, under overskriften "Høstede erfaringer", læste jeg "For en effektiv integration af romaerne er civilsamfundets og specielt roma-ngo'ernes fulde engagement en nøgle til succes". Romaerne er blevet partnere! Jeg håber, vi snart vil se, hvordan dette kan gennemføres i en kommissionsstruktur.
I mellemtiden vil jeg på det kraftigste råde Kommissionen til at studere OSCE's handlingsplan. Hvorfor genopfinde den dybe tallerken? Til slut vil jeg opfordre Kommissionen til at gøre det klart over for den italienske regering, at fascistregler er i modstrid med EU's lovgivning, og at romaofre, som har mistet deres ejendom, bør have erstatning. Engang eksporterede Italien mode, nu til dags eksporterer det racisme.
Roberta Angelilli, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne forhandling giver mig mulighed for at stille nogle spørgsmål til venstrefløjen, som har haft den smarte idé at bruge Europa-Parlamentet til for 117. gang på en fuldstændig upassende, besnærende og forhastet måde at bedømme gennemførelsen af en italiensk retsakt, som stadig er under forberedelse.
Hvor var venstrefløjen, som har regeret Italien i årtier, da disse ulovlige lejre blev etableret og bredte sig under vilkår, som helt manglede de mest grundlæggende sundheds- og sikkerhedsstandarder? Jeg vil også gerne spørge, om jeres tavshed i alle disse år ikke tynger jer som en kugle og kæde, der er formet af ligegyldighed og hykleri af at kigge den anden vej, når I tydeligvis ikke kunne - eller havde den store politiske interesse i - at se, at dusiner af børn døde af kulde eller brandsår hvert år på grund af den manglende sikkerhed i disse blikbyer.
Måske er I ikke engang interesseret i at vide, at millioner af euro er blevet øremærket til undervisning i Rom, hvor der bor næsten 7.000 mindreårige. Spildt undervisning, idet kun 25 % af disse børn regelmæssigt kom i skole sidste år. Hvem ved, om I ved eller lader som om I ikke ved, at denne undervisning blev overladt, næsten som et monopol, til nogle få foreninger, som var motiveret ikke så meget af at tjene de mindreåriges tarv, men af at disponere over offentlige midler.
Jeg holder fast ved romafolkets ret til at have en folketælling, hvilket sker regelmæssigt for alle italienske statsborgere, fordi folketællingen garanterer retten til sundhed, social integration og integration i skolesystemet. Jeg holder også fast ved romasamfundets ret til identitetskontroller. Tydeligvis er der ingen planer om nogen udbredt foranstaltning. Enhver, hvis papirer er i orden, vil ikke blive kontrolleret. Men et barn, som ikke er blevet registreret ved fødslen, eller som ikke har nogen genkendelig identitet, bliver et usynligt barn, som er et nemt bytte for enhver form for udnyttelse: handel med organer, ulovlig adoption, seksuel udnyttelse og børnearbejde. Dette gælder for alle mindreårige, som bor i Italien, hvad enten det er italienere, EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere.
Til slut nogle få ord om overskriften på jeres mundtlige spørgsmål. Ikke alene nævnes der ikke noget om etniske grupper i retsakten, men der er heller ikke planer om en specifik database, specielt ikke en database over roma-fingeraftryk. Bedre forslag er naturligvis altid velkomne. Vi er åbne over for konstruktive forslag. Vi vil imidlertid ikke belæres af nogen, som år efter år har undladt at løfte en finger for at løse en alvorlig social nødsituation.
Vittorio Agnoletto , for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er nøjagtig 70 år siden, at fascistregimet i Italien den 14. juli 1938 vedtog dekretet om race, som var i overensstemmelse med de tyske racelove. Vi kender vores historie. Mere end 500.000 romaer blev dræbt i dødslejrene. Dengang begyndte det også med en folketælling.
I Italien er vi vidner til en regulær profilering af alle romaer, herunder børn, som får taget fingeraftryk, og EU-borgere og endog italienske borgere, til trods for det faktum, at deres personoplysninger allerede er registreret. Det spørgeskema, der anvendes i Napoli, fru Angelilli, indeholder spørgsmål om religion og etnisk oprindelse, og ligner meget det, der blev brugt af Vichy-republikken under nazibesættelsen. I Milano lavede de et dossier på en gammel roma, en italiensk statsborger, en overlevende efter deportationen til nazisternes dødslejre. Hvad skal disse oplysninger bruges til?
I det italienske parlament sidder nu, som formand for børneudvalget - i fuldstændig ligegyldighed og tavshed - Alessandra Mussolini, il Duces barnebarn, et sammentræf, som styrker det symbolske bånd mellem nutiden og en fortid, som vi troede definitivt var død og begravet i Italien og i Europa, men som i dag igen viser sit grimme ansigt.
Selv om historien ikke gentager sig, er der ingen tvivl om, at den italienske regering har iværksat racistiske procedurer, som klart er i modstrid med direktiverne 2000/43/EF og 2004/38/EF. Jeg opfordrer Parlamentet til at godkende denne beslutning, der fordømmer den italienske regering, og Kommissionen til at indlede en overtrædelsesprocedure mod Italien så hurtigt som muligt.
Stefano Zappalà (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er ikke længere nogen tvivl: Det er tydeligt, at den yderste italienske venstrefløj nu styrer Parlamentet i praksis. Efter en dårlig praksis, er det nu fastslået, at parlamentsmedlemmerne fra den yderste venstrefløj og De Grønne hele tiden bruger Parlamentssalen i Strasbourg som et redskab til at angribe den italienske regering.
Fejet væk fra den nationale politiske scene ved valget i april finder socialdemokraterne og de liberale en skueplads, hvor de kan forøge deres nationale løgne. Sammen angriber de en lovlig regering i en stor og stærkt proeuropæisk medlemsstat, som 60 % af italienerne har valgt og støtter. Og så er vi overraskede over resultaterne fra Irland!
Hele denne sag, hr. formand, kommissær Špidla, henhører under den nationale sfære, og ikke under EU's kompetence. Alligevel har den italienske regering til enhver tid givet Kommissionen alle de redegørelser, den har modtaget. Jeg opfordrer Dem på det kraftigste, hr. kommissær, til at hæfte Dem mindre ved aviserne og mere ved de dokumenter, som den italienske regering fremsender officielt.
Lovene relaterer ikke til romaerne eller til indsamling af fingeraftryk, de drejer sig om tredjelandsstatsborgere og rejsende, hvoraf nogle i nogen tid har optrådt i de italienske rapporter om kriminalitet. Vi må kende folks identitet for at give dem adgang til skoler, social velfærd, sundhedspleje og boliger. Lovene henviser ikke til etnisk oprindelse, det er ikke love med ubegrænset varighed, de vedrører ikke hele det nationale territorium, men vedrører kun tre specifikke tilfælde.
Det alvorlige problem med manglende identitetspapirer blev endog rejst af kommissæren for menneskerettigheder i Europarådet den 19.-20. juni. Formålet er at gennemføre identitetsundersøgelser, som er tilladt og påkrævet i mange stater og i hele Europa for rejsedokumenter og opholdstilladelser og omfatter beskrivende, fotografiske og antropometriske systemer og fingeraftrykssystemer. Det støttes af det italienske retsvæsen, især den del, som vedrører mindreårige. Det gennemføres i samarbejde med det italienske Røde Kors og så fremdeles.
Jeg kunne fortsætte, men til min kollega vil jeg gerne sige, at jeg aldrig ville have drømt om at tale om racisme i forbindelse med hendes land. Jeg vil gerne minde hende om, at Italien har eksporteret kultur i de sidste 3.000 år og fortsætter med det, og at på det tidspunkt, hvor en højtudviklet civilisation blev etableret i Italien, som vi ser i dag, levede folk i mange andre lande stadig under primitive vilkår.
Adrian Severin (PSE). - (EN) Hr. formand! Dette er fjerde gang i løbet af de seneste måneder, at vi har talt om det samme emne. Resultatet er beskedent, lige så beskedent som fremmødet her i Parlamentet i aften. Det er måske en chokerende ting i sig selv og bør give anledning til bekymring.
Romaerne er et paneuropæisk etnisk kulturelt samfund, som ikke har en nationalstat. Romaerne var allerede til stede i Europa, da de europæiske nationalstater blev grundlagt. Disse stater fastholdt dem i elendighed, hvis ikke i slaveri, eller sendte dem til koncentrationslejre.
Udvidelsen af Den Europæiske Union var det sidste skridt i frigørelsen af romaerne. Romaerne er i dag EU-borgere. Måske er de i absolut forstand de mest ægte EU-borgere, da de kun er europæere. Deres kulturelle, sociale og økonomiske integration er en europæisk udfordring.
Derfor skal vi gøre romapolitikken til en del af fællesskabsretten. En strategi, som kun fremsætter henstillinger til staterne og overlader det endelige valg og det endelige ansvar til disse, duer simpelthen ikke.
På den anden side er det, vi ser i dag i Italien, den værste side af det farlige fænomen: renationaliseringen af Europa. Det er det nationale populistiske udtryk for dette fænomen. Italienerne har selvfølgelig ret til ikke at være bange, men for enhver italiensk statsborger er regeringens nuværende racistiske politik meget skræmmende.
I dag fingeraftryk, i morgen tvangsarbejde, i overmorgen koncentrationslejre - og så ikke kun for romaer, men for enhver anden alliance.
Vi har anmodet Kommissionen om at kontrollere, om den italienske lovgivning er i overensstemmelse med EU's normer. Der er ikke sket noget. Kontrollen blev udskudt til efter vedtagelsen af lovgivningen. Nu er situationen værre. Vi må handle og anvende de instrumenter, der findes i traktaterne, for at standse denne farlige racerelaterede udvikling i Italien og således hindre lignende metoder andre steder.
Vi bør ikke vente på et nyt holocaust, før vi afholder nye folkeafstemninger til støtte for den europæiske integration.
Adina-Ioana Vălean (ALDE). - (EN) Hr. formand! I dag har vi endnu en forhandling i Parlamentet om den måde, Italien behandler romabefolkningen. Denne gang er månedens påhit fra den italienske regering intet ringere end en undtagelsestilstand, optælling af romabefolkningen og indsamling af romaernes fingeraftryk, inden de udvises.
I dag opfordrer jeg endnu en gang Kommissionen og Rådet til at handle. Der har været nok løfter. Nu vil vi gerne se Rådet og Kommissionen gøre en konkret indsats for at få Italien til at overholde EU's love og værdier. Vi har brug for en vurdering af gennemførelsen af EU's antidiskrimineringsdirektiv, hvilket også er tilfældet med direktivet om fri bevægelighed. Vi bør styrke den integrerede tilgang og sætte fart i gennemførelsen af EU's romastrategi.
Vi har alle instrumenter til rådighed, men det lader til, at, når det kommer til at forsvare borgerrettigheder kontra sikkerhed, viger man tilbage for at bruge dem.
Det er nu et år siden, at Italien startede med at udtænke sikkerhedsforanstaltninger, som er chokerende og ude af proportioner, og som er inficeret af "brun" populisme. Nu ser brun ud til at blive til sort.
Vil de virkelig forfølge romaerne i de italienske gader? Vil Europa fortsætte med at se på som en tavs medskyldig?
Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er en alvorlig sag, at vi af årsager, som udelukkende har med italiensk politik at gøre, er ude af stand til at have en rolig undersøgelse af de nødvendige forholdsregler. Det er blevet sagt, at der ikke er blevet erklæret nogen undtagelsestilstand. For mig at se havde Prodi-regeringen ved hjælp af foranstaltninger, som blev udarbejdet af minister Amato, erklæret en undtagelsestilstand og et behov for at træffe foranstaltninger med hensyn til romaerne. Den nuværende italienske regering har ikke gjort dette, da den slet og ret gennemfører en folketælling. Det er det, der står i de breve, som er blevet fremsendt til og undersøgt af Kommissionen, som ikke kunne gøre andet end at anerkende sandheden i dette, for politiske spekulationer har én farve, mens sandheden har en anden. Det er mere omfattende.
Foranstaltningerne vedrører alle. Måske er der nogen her, der lader, som om de ikke ved det, men alligevel ved, at i sigøjnerlejrene er der mindreårige, som er spøgelser. De har ingen identitet - og er det ikke en menneskeret at have en identitet? De har ingen vaccinationer, kan ikke gå i skole, selv hvis de gerne ville, fordi de forhindres i det, og er i stedet ofre for menneskehandel, som vi kun ved alt for godt.
Der er ikke blevet oprettet nogen database. Der er meget tydelige og specifikke regler om, at der ikke må anvendes nogen database, medmindre det er i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af privatlivets fred. Dette er ikke et register, som enhver vil have adgang til. Dataene indsamles kun, hvis der er behov herfor. Da dommerne nedskrev dataene i domstolen for mindreårige, blev det betragtet som standardpraksis.
Til slut besluttede regeringen klogt at få loven gennemført af det italienske Røde Kors. Det er ikke SS, som kommer ind i lejrene, men det italienske Røde Kors, der er kendt i hele verden for sin kompetence og følsomhed, når det hjælper de marginaliserede og forfulgte over hele verden.
Umberto Guidoni (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Etnisk profilering af en befolkningsgruppe er egentlig det, som dette forslag om at indsamle romaernes, også mindreåriges, fingeraftryk drejer sig om.
Dette initiativ fra den italienske regerings side minder om mørke tider og tragiske politikker, som Europa har oplevet i fortiden, og som vi ville have foretrukket at henvise til historiebøgerne i al evighed. Det er en lov fuld af had, som krænker menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som er nedfældet i den europæiske menneskerettighedskonvention. Indenrigsministeren viser, at han ikke engang kender EU-direktiverne, når han påstår, at loven er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 380/2008, når den kræver, at alle tredjelandsstatsborgere skal afgive fingeraftryk. Men de romaer, som bor i Italien, særligt de mindreårige, er næsten alle italienere eller i det mindste EU-borgere.
Så hvis det problem, vi ønsker at løse, er de inhumane vilkår i lejrene, børn der er tvunget til at leve sammen med rotter, som ministeren siger, bør han forklare os, hvordan indsamlingen af fingeraftryk kan løse problemet, når selv Roms præfekt har sagt, at det er unødvendigt. Hvis den italienske regering virkelig er bekymret over mindreåriges levevilkår, bør den gøre en indsats for at sikre ordentlige sundhedsvilkår i lejrene, for at fremme social og anden integration og for at fremme skolegang og adgangen til arbejdsmarkedet. Racerelateret profilering af en etnisk minoritet kan på den anden side sætte de mindreåriges fremtid på spil og bringe enhver udsigt til integration i fare og paradoksalt nok kriminalisere ofrene.
Den yderliggående venstrefløj siger ikke det, jeg siger. Jeg slutter med at citere "Famiglia Cristiana": "Med digitale fingeraftryk viser politistaten i dag sit strengeste ansigt over for romabørnene, som trods alt er italienske statsborgere." "Hvorfor", spørger bladet, "er der ikke den samme beslutsomhed, når det drejer sig om at bekæmpe rigtig kriminalitet i store områder af landet? Måske fordi den politiske gevinst er ringere?"
Marian-Jean Marinescu (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Mindretalsgruppernes forhold i Rumænien var et af de emner, som blev drøftet intensivt i den periode, hvor tiltrædelsesforhandlingerne fandt sted.
Hvad angår romabefolkningen, udarbejdede de rumænske myndigheder en integrationsstrategi, som blev godkendt og overvåget af Kommissionen. Denne strategi indeholder en række tiltag, særligt på områderne for uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet, som til fulde overholder de europæiske standarder.
Fra og med 2004 er nogle af romaerne rejst til andre EU-lande i henhold til princippet om fri bevægelighed. Jeg bestrider ikke, at nogle af dem har overtrådt lovene i de lande, de er rejst til. De må stå til regnskab for deres handlinger.
Ikke desto mindre mener jeg, at det, som er blevet krævet af Rumænien, bør kræves af enhver anden medlemsstat fra nu af, nemlig sammenhængende integrationsprogrammer baseret på de europæiske principper. Disse programmer bør helt undgå diskriminerende handlinger, som f.eks. den nylige beslutning om indsamling af fingeraftryk, som er vedtaget af den italienske regering, eller gennemtvinge tiltag, som kunne berøre ærlige borgere.
Denne adfærd kan - og jeg er bange for, at det allerede er sket - skabe et negativt, ufortjent billede af andre EU-borgere, som bor og arbejder i Italien, og som de samfund, de bor i, sætter pris på.
Jeg anmoder det franske formandskab om at tage højde for alle disse aspekter og sætte en egentlig europæisk politik for integrationen af romafolket på sin dagsorden for halvåret. Jeg anmoder Kommissionen om systematisk at fremlægge oplysninger om romaernes situation, der afspejler de konkrete skridt, der er taget, med henblik på integration, social indlemmelse, de måder, hvorpå EU-midlerne er blevet anvendt, og de opnåede resultater.
Ved denne lejlighed henvender jeg mig også til de ikkestatslige organisationer, som repræsenterer romabefolkningen, og jeg opfordrer dem til at støtte og informere de borgere, hvis interesser de forsvarer, om så effektivt som muligt at anvende de instrumenter, som EU og medlemsstaterne indtil videre har stillet til rådighed.
Kristian Vigenin (PSE). - (BG) Hr. formand, hr. kommissær! De forskellige politiske gruppers fælles indsats for at forsvare menneskerettighederne og værdigheden er et eksempel på vores Parlaments modenhed. Jeg beklager, at PPE-Gruppen ikke var med til det fælles udkast til beslutning, men den har mulighed for at støtte det ved afstemning. Vi kan simpelthen ikke bare iagttage, hvordan grænser, som blev betragtet som uoverskridelige efter Anden Verdenskrig, overskrides.
Den italienske regerings plan om at oprette en database over biometriske data for romaerne, er endnu en provokerende foranstaltning, efter at Berlusconi er vendt tilbage til magten. Jeg vil gerne minde om hans udtalelser om, at indvandrere er en hær af ondskab, samt om beslutningen om at kriminalisere illegal indvandring. Det viser en total manglende forståelse for problemet og kanaliserer bestræbelserne i en fuldstændig forkert retning. Denne plan behandler romaerne på en måde, som i stedet for at støtte integrationen faktisk ødelægger mulighederne for det og praktisk talt søger løsninger i isolering og raceadskillelse, skaber antiroma-holdninger og øger offentlighedens frygt. Og vi har alle set, hvad det fører til. Husk de nylige begivenheder i Rom og Napoli. At forsøge at slukke en ildebrand med benzin betyder, at man enten bevidst ønsker en større brand, eller at man ikke er klar over, hvad man gør.
Romaerne er det største flertal i Europa og sandsynligvis det mest diskriminerede. I de fleste tilfælde har romaerne ikke adgang til dækkende sundhedspleje, offentlige tjenester, skoler eller arbejde. Håndteringen af disse problemer er en udfordring for hele Europa, og indtil videre er det ikke lykkedes for noget land alene. Det vil heller ikke lykkes for Italien. Derfor skal løsningen søges i samarbejde mellem lokale og nationale myndigheder med koordinering og støtte på europæisk niveau. Derfor er det nødvendigt for Kommissionen at udvikle en tydeligere og økonomisk støttet politik over for romaerne. Denne plan ødelægger EU's grundlæggende principper og er i modstrid med artikel 12 og artikel 13 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Som traktatens vogter bør Kommissionen handle kompromisløst, hvis de overtrædes af en medlemsstat.
Til slut vil jeg blot minde om, at romaintegrationspolitikken var et af de hovedtemaer, som mit lands parathed til at blive et medlem af EU blev vurderet på. Jeg spørger, hr. kommissær, hvordan De ville have reageret, hvis Bulgarien havde anvendt den italienske plan på sine romaer? Og hvis De i dag erklærer den italienske politik for acceptabel, hvordan vil effekten af Deres holdning til indvandringspolitik så være i Bulgarien?
Gianluca Susta (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ville helst have undgået at overvære denne eftermiddags forhandling. Den forsinkede kovending fra minister Maroni, som puster ild til racismens flammer i Italien, mens han forsøger at slukke dem i Europa, som en amatørbrandmand, der står over for en irriteret kommissær Barrot, er den eneste virkelig groteske situation, vi ser i øjeblikket i Europa.
I Italien er romaundtagelsestilstanden hovedsagelig rettet mod romaer, fru Angelilli, i Rom, Napoli og også Milano. Selvfølgelig er der et udbredt krav om sikkerhed, fordi regeringen står over for en generel kriminalitet, som det også er tilfældet i andre europæiske lande, og ikke reagerer med tilstrækkelige ressourcer, arbejdskraft eller politik til at forhindre og holde sociale onder nede, som er livsnerven for så mange mafiosi og småforbrydere.
Vi kan ikke tolerere, at behovet efter valget for at berolige flertallets utilfredse perifere grupper sætter 60 års forfatningsfrihed over styr. Europa kan ikke og skal ikke tolerere dette.
(Protest)
Formanden. - Undskyld, hr. Susta. Hvad sker der? Her i Parlamentet tillader vi ikke nogen form for intimidering af andre medlemmer. Forlad venligst mødesalen.
Gianluca Susta (ALDE). - (IT) Europa hverken kan eller skal tolerere diskriminering af mennesker på grund af deres etniske tilhørsforhold. Derfor må vi i Europa, vi her i Parlamentet, som er blevet omtalt som grotesk, være på stikkerne for at sikre, at lighed mellem borgerne garanteres, måske endog ved at bruge de samme midler til alle i den folketælling, som allerede er planlagt til næste år, og sikre, især mindreårige og fattige, uden hensyn til deres etniske tilhørsforhold, den ret til uddannelse, sundhedspleje og værdighed, som de har ret til som mennesker, for ikke at tale om som borgere.
Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Menneskerettighederne er udelelige. Medlemsskab af en etnisk gruppe kan ikke være grundlag for forskelsbehandling, lige så lidt som hudfarve, køn, religion, seksuel orientering eller noget andet. Det er et grundlæggende fremskridt i vores fælles europæiske lovgivningssystem. Men en del af selvopfattelsen og identiteten i dette fælles lovgivningssystem er, at vi tager lighed for loven alvorligt, og det betyder, at vi har en generel lovgivning om emner, der vedrører social støtte, skolegang, arbejdsmarkedet og bekæmpelse af kriminalitet, og at vi anvender lovene - uden forskelsbehandling. At fastslå en persons identitet er en betingelse for mange af disse politikker. Kommissær Špidla henviste med god grund til dette retlige aspekt, som nogle gange kaldes for "romaproblemet". Han sagde også, at han ikke vil gøre det, som pressen opfordrer til, men i stedet vil anmode den italienske regering om en nærmere redegørelse. Det er den korrekte fremgangsmåde.
Ved siden af det legale aspekt i denne forbindelse er der de menneskelige omkostninger. Mange romaer - og derfor mange børn - lever i ussel fattigdom, er ikke integreret og har kun en ringe eller slet ingen mulighed for at komme frem i vores samfund. Her er et forslag til hjælp. I min hjemby, Graz, har der i årevis været heftige diskussioner om tiggende romaer og en drøftelse med romaerne om, hvordan folk kan komme ud af denne vanskelige situation eller i det mindste få det bedste ud af den. En af løsningerne er, at borgerne i Graz finansierer job i Slovakiet, i de lande, som disse romaer kommer fra. På denne måde slipper i det mindste mange børn for at tigge og for gaden. Vi må gøre mere - vi skal gøre mere!
Der er et sidste problem vedrørende romaerne, og det har med os at gøre. Det er et politisk problem. Dette emne, disse folk og deres lidelser er potentielt emne for politik, populistisk politik på stedet - og som vores forhandling her viser - desværre også for europæisk populisme.
Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (ES) Hr. formand! Sigøjnerne, som er en af de ældste befolkningsgrupper i Europa, fortjener EU's opmærksomhed, hvilket de ikke har fået indtil nu. Det, der sker i Italien i øjeblikket, er selvfølgelig utåleligt, og vi tager kraftigt afstand fra det, da det er lovgivning baseret på race, som kriminaliserer en særlig etnisk gruppe.
Men vi må gøre det klart, at det ikke er nok for at standse denne praksis, som om vi ved at standse det, vi nu kritiserer, ville løse problemet. Nej! Kendsgerningen er, at dette er noget, vi må fordømme, at der bag det er alvorlige sociale problemer, som for længe er blevet negligeret af visse regeringer og ignoreret af Kommissionen selv, som ellers havde beføjelserne til at reagere på dem.
Vi har brug for en europæisk politik, ved siden af engagement, ressourcer, initiativer og foranstaltninger, der kan matche det, vi har at gøre med. Kommissionen skal være proaktiv med hensyn til romaernes, sigøjnernes, sociale integration. Der er positive eksempler i hele Europa (i Spanien f.eks. på uddannelsesområdet). De findes, men vi har stadig nogle problemer, der skal løses.
Vi har alle brugt mange timer på at tale om unionsborgerskab, og det er tid til at erkende, at unionsborgerskabet gælder for alle uanset race.
Vito Bonsignore (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Europa-Parlamentet bruges, som var det det tredje kammer i det italienske nationale parlament til en debat baseret på unøjagtige forlydender i aviserne. Kommissionen undersøger stadig sagen og vil fremlægge en rapport på regeringens initiativ i slutningen af måneden.
I mellemtiden har den italienske regering ikke overtrådt nogens rettigheder, især ikke mindretallenes eller børnenes rettigheder, og minister Maroni har allerede erklæret og garanteret flere gange, at der ikke oprettes nogen database, men at alle dataene derimod vil blive behandlet i fuld overensstemmelse med reglerne til beskyttelse af personoplysninger. Ydermere vil foranstaltningen være midlertidig og vil således kun blive anvendt i en meget begrænset periode. Minister Maroni har også bekræftet, at folketælllingen af sigøjnere og mindreårige, som bor i sigøjnerlejre, finder sted i fuld overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder og har til formål at gennemføre uddannelses- og integrationsprogrammer for børn og unge, som allerede er nedfældet i lovene om civilbeskyttelse.
Jeg beklager meget, at de forskellige venstrefløjskræfter endnu en gang har bragt en strid, som helt henhører under den italienske sfære, til Parlamentet. Jeg er overbevist om, at mange ting skulle have været gjort tidligere. Udfordringen er i gang. Nødsituationen er reel og er blevet anerkendt af mange medlemmer, som har talt, men den blev ikke anerkendt af de regeringer, som gik forud for Berlusconi-regeringen, eller af mange store kommuner. Så i slutningen af måneden vil vi se Kommissionens rapport, og vi vil så se, hvor opportunistisk venstrefløjens holdning er. Venner på venstrefløjen, I tyvstartede og klarede det ikke godt med den smule oplysninger, I havde til rådighed.
Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg er ikke italiener og jeg er ikke venstreorienteret, så når hr. Zappalà og fru Angelilli beder mig acceptere, at hensigterne med det italienske nøddekret er harmløse, kun for at sikre, at romasamfundet får de relevante offentlige tjenester, mener jeg, at jeg er berettiget til at bede om at tvivle på dette i lyset af den populistiske og modbydelige politiske retorik, som har omgivet dette emne de seneste uger. Indsamlingen af romaernes fingeraftryk alene er diskriminerende og helt sikkert ulovlig - har vi glemt historien med nazistisk og fascistisk raceforfølgelse?
Jeg mener, at kommissær Špidla viste en rimelig grad af forpligelse til at forfølge diskriminerende behandling, og jeg håber, han følger det op. Han ville redde Kommissionens ry fra Franco Frattinis eksempel, som for blot nogle uger siden formanede os om at sørge for retfærdighed og lighed, og nu forsvarer fordomme. Vi har brug for en europæisk romastrategi med bevillinger til at forbedre romaernes status, uddannelse og integration, snarere end at marginalisere og stigmatisere dem. Hvis vi kan have en fælles landbrugspolitik, kan vi forhåbentlig også have en fælles politik for romaerne.
Carlo Casini (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den moderne menneskerettighedskultur lægger større vægt på at være menneskelig end at være en borger. Det er et princip, som kræver, at udlændinge, statsløse personer og sigøjnere behandles som mennesker på lige fod med borgere, hvad angår deres grundlæggende menneskelige værdighed, hvilket kræver en særlig solidaritet med de svageste, dvs. børn i særdeleshed.
Denne følsomhed er imidlertid ikke en gyldig undskyldning for at gøre Europa-Parlamentet til scene for den mest absurde beskyldning, nemlig racisme, mod en national regering, som erklærer - det er i det mindste indholdet af de dokumenter, vi taler om - at den ikke blot tager sig af den offentlige orden, men også af at forsvare børnene med henvisning til visse nomadesamfund i særlige nødsituationer.
Svaret på de stillede spørgsmål kan findes ved ganske enkelt at læse de love, som den italienske regering har vedtaget, der, som det allerede er blevet sagt, er begrænset til tre regioner ud af 20. Det vil måske overraske læseren at se, at ordene "romaer" og "fingeraftryk" ikke findes i disse dokumenter. Det er således ikke sandt, at der findes udtrykkelige bestemmelser om at registrere enhver af en særlig race, og det er ej heller sandt, at der skal indføres et militært folketællings-regime. De skønsmæssige beføjelser, som politidirektørerne har fået, skal tage højde for humanitære og velfærdsprofiler og sigte - det er i det mindste det erklærede formål - mod fremme af menneskerettighederne og integration af særligt mindreårige med særlig opmærksomhed på skolegang.
Der kan naturligvis også være grund til at frygte, at de omtalte foranstaltninger kunne blive gennemført med militære eller repressive midler. Det er derfor i orden at håbe, men i en atmosfære præget af tæt samarbejde, at man vil prioritere en positiv indsats og en indsats med henblik på støtte, modtagelse og integration, særligt i forbindelse med mindreårige, til trods for enhver offentlig institutions pligt til at håndhæve loven. Det er urimeligt at forvente mere.
Fabio Ciani (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er ked af det, der skete tidligere, men jeg havde absolut ikke til hensigt at intimidere min kollega, og jeg undskylder over for hende. Men eftersom hun påstod, at vi ikke vidste, hvad vi talte om, ville jeg gerne give et eksempel på et registreringskort, som jeg vil læse op her.
Dette er et registreringskort, ikke et rygte: "Politidirektør for nødsituationen og sigøjnersamfunds bosættelser i Kampanien; folketælling, centralkontoret for mælk, familie, efternavn, fornavn, fødselsdato, religion, etnisk herkomst" "Religion og etnisk herkomst" betyder racisme. Det er i modstrid med alt i forordning (EF) nr. 2043, og når identificering ved afgivelse af fingeraftryk retfærdiggøres med henvisning til forordning (EF) nr. 380/2008, vil jeg gerne pointere, at den forordning kun vedrører tredjelandsstatsborgere. Men i de italienske romalejre er tre fjerdedele af romaerne rumænere, og de andre er italienske roma- og sintiborgere.
Vi må beskytte livet og fremtiden for romaerne og deres mindreårige, særligt dem, der risikerer afvigelse og at blive forladt, men uden at miskreditere eller kaste mistanke på et helt samfund og samtidig undgå at fremkalde en antisigøjner-stemning. Der er en høj risiko for det i Italien.
Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne komme med en kort udtalelse om romaernes situation, som er blevet drøftet her.
Jeg kommer fra et land, Slovakiet, hvor vi for nylig gjorde romasproget til et kodificeret sprog, et normalt mindretalssprog, og hvor der er fuld adgang til sundhedspleje og fuld adgang til uddannelse. Hvorvidt romabørnene går i skole eller udnytter alle muligheder i fuldt omfang, er en anden sag.
Takket være sociale sikringsydelser udvikler dette mindretal sig dynamisk, og det er antalsmæssigt et af de mest dynamisk udviklende mindretal i Slovakiet. Der findes programmer til mange millioner vedrørende integration og løsningen af boligproblemer. Jeg mener, at den italienske regering er i en lignende situation og søger solidaritet med de fattige, børnene og de unge og selvfølgelig ønsker at fastholde den offentlige orden, der er nødvendig for at beskytte børn og unge. Naturligvis er sagen med indsamling af fingeraftryk noget, som efter min mening går over stregen.
Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter min mening er meget af det, der er blev sagt, rigtigt, men meget af det er også forkert. Der er tre ting, vi må holde fast ved. For det første er det ulovligt, både generelt og i henhold til den italienske forfatning, tilfældigt at udvælge befolkningsgrupper for at indsamle personlige oplysninger om dem. For det andet betyder det, at foranstaltninger til beskyttelse af børn, som f.eks. romabørn, skal træffes i henhold til den gældende lovgivning i EU og i Italien. For det tredje ringede Italiens udenrigsminister, Franco Frattini, til mig for en time siden for at sige til mig, at han vil oplyse - i det mindste til min gruppe - at indenrigsminister Roberto Maroni har mødt kommissær Barrot i Cannes. Jeg ved, at der også fandt en møde sted med hr. Deprez, formanden for det kompetente udvalg.
Ved hjælp af hr. Frattinis telefonopkald og hr. Maronis udtalelser har den italienske regering tilkendegivet, at den ikke ønsker at træffe nogen lovgivningsmæssige foranstaltninger, som på nogen måde er i strid med europæiske lovgivningsmæssige standarder. Kommissær Špidla, jeg formoder derfor, at De vil tage kontakt til kommissær Barrot, når han vender tilbage fra Cannes, og jeg vil bede Dem om straks derefter at aflægge rapport til Parlamentet, for den italienske regering har tilsyneladende forstået, at de initiativer, den har taget indtil videre, ikke er i overensstemmelse med EU's lovgivning. Hvis den drager de rigtige konklusioner, er det efter min opfattelse en meget kærkommen udvikling.
(Bifald)
Gérard Deprez (ALDE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Som formand for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender var jeg i morges i Cannes, hvor et uformelt møde i Rådet (retlige og indre anliggender) fandt sted. Mens jeg var der, havde jeg lejlighed til at drøfte nogle sager med hr. Maroni. Det var tydeligt, at vi ikke var enige, men det er ikke derfor, jeg gerne ville tale. Jeg taler som svar på nogle udtalelser fra nogle af mine italienske kolleger, som siger, at dette er Italiens egen sag og ingen andres, og at vi kommer med ubegrundede beskyldninger mod den italienske regering. Det er ikke rigtigt.
Af den samtale, jeg havde med hr. Maroni, fremgik det meget tydeligt, at de mennesker, der er målet for det nye instrument, omfatter fællesskabsborgere, som bør have fri bevægelighed.
Endvidere er det nye instrument, selv om det har beføjelse til at udskyde anvendelsen af visse italienske love, ikke undtaget fra EU-lovgivning og EU-direktiver. Det er udtrykkeligt fastsat i italiensk lovgivning, og derfor spurgte jeg hr. Maroni: "Hr. minister, ville det genere Dem, hvis en delegation fra Europa-Parlamentet kom til Italien for at foretage en diskret vurdering af situationen, mødes med alle parter og rapportere tilbage til Europa-Parlamentet?" Han havde ingen indvendinger, og han accepterede.
Dette betyder at prøve at tro på historien om, at dette udelukkende er et italiensk anliggende ... Jeg er ked af det, men det er lidt for meget. Hvis alt går vel, hvad er I så bange for?
(Bifald)
Monica Frassoni (Verts/ALE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har ikke brug for lang tid, det er bare om kommissær Špidlas svar på vores spørgsmål. Jeg ville gerne, hvis det er muligt, for i dag synes jeg, han var en smule generel, undvigende og til en vis grad måske en smule selvmodsigende i sit svar - jeg formoder, han må have modtaget nogle nyheder, det er til dels blevet bekræftet af de medlemmer, som talte før mig - jeg vil gerne bede Dem, kommissær, hvis det er tilfældet, om at lade os få de nyheder, og lad os alle se dem.
Roberto Fiore (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne minde Dem om, at den offentlige mening i Italien er fuldstændig klar over, hvad der sker i romalejrene. Romalejrene og romasamfundene er ulovlige og umoralske. Mens kvinder og børn blandt civiliserede kristne europæere betragtes som mennesker, der skal beskyttes og forsvares, er de i romasamfund ofte beredvilligt genstand for udnyttelse og forledes til kriminalitet og prostitution.
Den italienske regering har derfor en forpligtelse, selv mens man venter på disse folks udvisning, til at handle for at sikre retfærdighed og beskyttelse af kvinder og børn og til ved hjælp af folketællinger at forhindre, at kriminalitet spredes til hele fællesskabet, og især børn, som forfølges eller er ofre for pædofili eller lokkes ind i kriminalitet.
Renate Weber (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg synes, det er absolut uacceptabelt at tolerere nazitaler i dette Parlament!
Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvad angår indsamling af fingeraftryk, er det helt uacceptabelt af koncentrere sig om en enkelt etnisk gruppe, det være sig direkte eller indirekte, i henhold til EU-lovgivningen. Databeskyttelsesdirektivet indeholder nogle meget stringente regler, og jeg mener, at det er kommet frem i forhandlingen, som har været meget vidtrækkende og meget kompliceret, at situationen udvikler sig meget hurtigt. Jeg accepterer derfor nogle af parlamentsmedlemmernes opfordring og efter drøftelser med min kollega Jacques Barrot, vil jeg anbefale, at han underretter Parlamentet direkte om den seneste udvikling i situationen.
Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.
Afstemningen finder sted torsdag den 10. juli 2008.
Skriftlige erklæringer (artikel 142)
Petru Filip (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Når vi drøfter kontrollen med et etnisk mindretal, som hører til EU-området, forpligter vi os til et stort, men nødvendigt, ansvar på EU-niveau.
Dette spørgsmål om indsamling af en etnisk gruppes fingeraftryk falder ind under Europa-Parlamentets kompetence, og vi bør med fasthed beslutte, at EU-landene skal underordnes den europæiske lovgivning på dette område.
Hvorfor bør indsamlingen af den etniske romagruppes fingeraftryk ikke også føre til en beslutning om indsamling af alle EU-borgeres fingeraftryk? På denne måde vil vi få behovet for en teknisk og praktisk udvikling af et unionsborgerskab at se i form af en unik elektronisk europæisk identitet.
Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE) , skriftlig. - (RO) Indsamlingen af romaernes fingeraftryk er hverken i overensstemmelse med EU-lovgivningen eller med nogen anden lov, som sikrer menneskerettigheder i Europa.
Til støtte for denne foranstaltning blev direktiv 380 af 28. april 2008 påberåbt, hvori der gives mulighed for indsamling af tredjelandsstatsborgeres fingeraftryk. Ikke desto mindre understreger jeg det faktum, at denne lov kun henviser til lande, som ikke er en del af EU-området. Derfor kan foranstaltningen ikke retfærdiggøres på denne måde.
Dybest set garanterer direktiv 2004/38 alle EU-borgeres fri bevægelighed, uanset hvilket etnisk tilhørsforhold de måtte have. Derfor kan der indledes overtrædelsesprocedure mod Italien, og Kommissionen bør meddele, at den foranstaltning, der er fastlagt i henhold til den italienske forordning om civilbeskyttelse, er ulovlig.
Visse internationale institutioner repræsenterer allerede en holdning mod denne foranstaltning. Europarådet har allerede med fasthed fordømt fingeraftryksinitiativet. Jeg mener, at det er tid for Europa-Parlamentet til at indtage en holdning og med fasthed reagere på denne situation.
Mihaela Popa (PPE-DE), skriftlig. - (RO) I forbindelse med en anden forhandling på Europa-Parlamentets plenarmøde om romaernes situation i Italien vil jeg gerne henlede opmærksomheden på et aspekt, som jeg betragter som væsentligt for integrationen af romasamfundene.
Jeg taler om uddannelse, et område, som går på tværs af grænser, et væsentligt aspekt, hvis vi tager romafolkets nomadekarakter i betragtning.
Den erfaring, jeg har haft på uddannelsesområdet, har bevist, at uddannelse i en tidlig alder kan ændre folks mentalitet, adfærd og holdninger.
I Italien og i andre europæiske lande, hvor der bor romaer, er der et behov for at udvikle programmer for livslang uddannelse og læring, som skal fremme denne etniske gruppes særlige vaner, traditioner og færdigheder på en måde, som ville gøre dem stolte af deres tilhørsforhold.
Efter min opfattelse bør uddannelsen af romaer være en prioritet i EU og udgøre den demokratiske måde at integrere denne etniske gruppe på, primært de unge.
Theodor Dumitru Stolojan (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Romabefolkningen, hvor den end måtte befinde sig i EU-medlemsstaterne, skal behandles med den respekt, som alle europæiske borgere fortjener.
Omkostningerne ved den manglende indsats på europæisk og nationalt niveau med hensyn til økonomisk, social og kulturel integration af romabefolkningen er blevet mere og mere tydelige. Det er tid til, at medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet vedtager og gennemfører konkrete programmer med henblik på deres integration.
Jeg afviser på det bestemteste de foranstaltninger, den italienske regering har truffet, nemlig at indsamle romaernes fingeraftryk. Jeg anmoder Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om at vedtage en klar handlingsplan om at afvise denne raceprægede foranstaltning og kræve, at den annulleres af den italienske regering.