Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt den 24. juni 2008, for genoptaget.
2. Erklæring fra formanden
Formanden. - Mine damer og herrer! Efter mange anmodninger vil jeg gerne fremsætte en kort erklæring om løsladelsen af Ingrid Betancourt og andre gidsler.
Ingrid Betancourt, Keith Stansell, Thomas Howes, Marc Gonsalves, Juan Carlos Bermeo, Raimundo Malagón, José Ricardo Marulanda, William Pérez, Erasmo Romero, José Miguel Arteaga, Armando Florez, Julio Buitrago, Armando Castellanos, Vianey Rodríguez og John Jairo Duran blev bortført og holdt som gidsler i mange år af den colombianske terrororganisation FARC. De blev endelig befriet onsdag den 2. juli 2008 efter en vellykket militæroperation udført af den colombianske hær.
Europa-Parlamentet glæder sig på fru Betancourts og alle de andre befriedes vegne og på deres familiers vegne. Befrielsen betyder, at en meget belastende tid er forbi, og er en påmindelse om, at vi aldrig må opgive håbet.
Jeg talte med præsident Uribe sidste torsdag og lykønskede hans regering og hæren samt det colombianske folk med denne vellykkede operation. Igen vil jeg gerne understrege, at demokratiet aldrig må give efter over for terrorismen, og at det er en politisk og moralsk pligt at håndhæve lovgivningen.
Vi skal først og fremmest gøre alt, hvad vi kan, for at sikre frigivelsen af alle gidslerne. Fru Betancourt blev bortført den 23. februar 2002. Siden da har Europa-Parlamentet deltaget i gentagne initiativer med henblik på hendes løsladelse. I 2006 var hun sammen med País Libre-fonden en af de tre finalister til Sakharovprisen for tankefrihed.
Mine damer og herrer, Europa-Parlamentet tror på, at Ingrid Betancourts engagement har været og fortsat er af væsentlig betydning for en varig fred i Colombia. Nu har vi en løbende forpligtelse over for befolkningen med hensyn til den dramatiske situation for de gidsler, der stadig holdes fanget i Colombia, og til at arbejde for deres løsladelse.
I sidste uge inviterede jeg fru Betancourt til at besøge Europa-Parlamentet - på et tidspunkt, der passer hende, når hun er kommet til kræfter. Jeg vil gerne her kraftigt opfordre FARC og alle andre terrororganisationer til at lægge deres våben og opgive den irrationelle og meningsløse vold. Vi må aldrig give efter for terror! Jeg opfordrer til frigivelse af alle gidslerne og til, at de involverede tager imod den colombianske regerings tilbud om at arbejde sammen for at nå frem til en fredelig løsning.
(Bifald)
* * *
Mine damer og herrer, jeg vil gerne byde den franske minister for europæiske anliggender og repræsentant for det nye formandskab, Jean-Pierre Jouyet, hjertelig velkommen til Parlamentet. Det er første gang, at repræsentanten for en regering har været til stede helt fra begyndelsen af vores arbejde. Jeg håber, at vi kan fortsætte vores arbejde, som har fået en usædvanlig god start, på en lige så vellykket måde.
(Bifald)
3. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
4. Parlamentets sammensætning: se protokollen
5. De politiske gruppers sammensætning: se protokollen
6. Valgs prøvelse: se protokollen
7. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen
8. Undertegnelse af retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure: se protokollen
9. Modtagne dokumenter: se protokollen
10. Mundtlige forespørgsler og skriftlige erklæringer (modtagne dokumenter): se protokollen
11. Andragender (jf. protokollen)
12. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen
13. Bortfaldne skriftlige erklæringer: se protokollen
14. Arbejdsplan
Formanden. - Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen på mødet den 3. juni 2008 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 130 og 131 er omdelt. Der er indkommet følgende ændringsforslag til dette forslag.
Mandag/tirsdag/onsdag: Ingen ændringer.
Torsdag: Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet har anmodet om, at det første underpunkt i forhandlingen om menneskerettigheder om eftermiddagen om påståede massegrave i den indisk kontrollerede del af Kashmir tages af dagsordenen.
Formanden for PSE-Gruppen, hr. Schulz, får ordet for at forklare denne anmodning.
Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! På Formandskonferencen forsøgte jeg allerede at overbevise gruppeformændene om, at dette punkt på dagsordenen er fuldstændig upassende på nuværende tidspunkt. Det er udelukkende baseret på en formodning fra Amnesty International. Ifølge Amnesty International selv er der tale om en mistanke, men der er endnu ingen konkrete beviser for, at disse massegrave eksisterer.
Formanden for Underudvalget om Menneskerettigheder, fru Flautre, reagerede meget intelligent på dette. Hun inviterede repræsentanter for Amnesty International til at komme til stede i udvalget den 16. juli for at underbygge og definere anklagerne. Derfor mener vi, at det giver god mening at vente, indtil denne høring har fundet sted, før vi beslutter, hvad vi skal gøre ved dette punkt på dagsordenen.
Desuden vil jeg gerne påpege, at dette ikke er en hvilken som helst region, men en del af verden, hvor også Europa-Parlamentet som en international politisk organisation skal gå frem med stor forsigtighed og ikke træffe beslutninger baseret på formodninger, der måske kan udløse det modsatte af, hvad vi har til hensigt, hvilket er at opnå større stabilitet i regionen.
Derfor anmoder vi om, at dette punkt tages af dagsordenen.
Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Ved den forhandling, som vi - forhåbentlig - skal have, vil vi anmode om en uafhængig undersøgelse af disse massegrave, om, at de pågældende steder sikres, og at chikanen mod de mennesker, der foretager denne undersøgelse, bringes til ophør. Jeg mener absolut ikke, at der er nogen modstrid mellem denne anmodning om en uopsættelig forhandling om denne sag og den høring, som fru Flautre afholder den 16. juli.
Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand! Hvordan kan man anmode om en afstemning ved navneopråb om det forslag, jeg har fremsat, når jeg først lige har fremsat det?
Formanden. - Hr. Schulz, når man planlægger noget, spreder nyheden sig om det hurtigt, så jeg går ud fra, at alle hurtigt har fået nys om det. Men jeg mener, at hvis forslaget ligger foran mig, er jeg nødt til at gennemføre en afstemning om det.
Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand! I henhold til forretningsordenen tror jeg ikke, at det er muligt. Min gruppe besluttede for omkring 25 minutter siden at give mig til opgave at fremsætte beslutningsforslaget. Derfor mener jeg, at det ganske enkelt er umuligt, at der i mellemtiden er indkommet en anmodning om afstemning ved navneopråb om det beslutningsforslag, jeg lige har fremsat. Hvis det er blevet fremsat, er det ikke fremsat inden fristens udløb, og så har De mulighed for at afvise det.
Formanden. - Hr. Schulz, jeg har fået at vide, at dette forslag til beslutning blev fremsat en time tidligere, og heraf udleder jeg, at det skete som en forebyggende foranstaltning. Det er i hvert tilfælde min fornemmelse, hr. Schulz. Hvorfor er det et så stort problem? De har Deres overbevisning, andre har deres. Lad folk have deres egne overbevisninger. Ifølge mine oplysninger blev der for en time siden - med andre ord i tide - fremsat en konkret anmodning om afstemning ved navneopråb, hvis der skulle blive truffet en beslutning.
(Tilråb)
De kan hver især beslutte, om De vil tage Deres dokumenter med eller ej - det er op til den enkelte at vælge.
Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg anmoder om, at mødet udsættes i to minutter, indtil alle medlemmer har hentet deres stemmekort.
Formanden. - Vi tager en kort pause, så alle kan hente deres kort.
(Mødet udsattes et par minutter)
(Parlamentet forkastede anmodningen om afstemning ved navneopråb)
Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! De nævnte indledningsvis, at det er meget glædeligt, at den franske minister Jean-Pierre Jouyet er til stede - og det er det bestemt. Vil De opfordre de fremtidige formandskaber til at følge hr. Jouyets eksempel og komme til stede i Parlamentet fra om mandagen?
Stavros Lambrinidis (PSE). - (EL) Hr. formand! En ganske kort bemærkning til vores arbejdsplan på torsdag: Den franske præsident hr. Sarkozy kommer hertil for at tale om Europas fremtid i lyset af en meget alvorlig krise i Europa.
Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet har, så vidt jeg ved, kun 18 minutters taletid. Jeg forestiller mig, at præsidenten kun tildeles ganske få minutter og de andre talere endnu mindre.
Europa-Parlamentet er det førende forum, hvor parlamentsmedlemmer kan tage ordet, og de nationale ledere kan lytte til dem. Med den nuværende taletidstildeling mener jeg, at vi er gået glip af en meget vigtig mulighed med denne diskussion.
Formanden. - Hr. Lambrinidis, der findes en helt bestemt procedure for omdeling af protokollen. Den er ikke anderledes for torsdagen end for de øvrige dage, og det er Deres gruppes opgave at fordele gruppens taletid, som den ønsker. Alt andet sker i henhold til d'Hondt-systemet, og der er ikke planlagt noget usædvanligt på torsdag.
15. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.
Margaritis Schinas (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Konkurrencepolitikken er Kommissionens enekompetence. Man kan så undre sig over, hvorfor Kommissionen ikke udøver denne enekompetence, når prisen på olie er steget med 50 % siden årets begyndelse.
Der er så meget desto større grund til bekymring, når Kommissionen undlader at udøve sit ansvar på to fronter: eksterne, hvor et oliekartel tydeligvis spiller en rolle ved fastsættelsen af priserne, som udgør en tung byrde på de mere sårbare grupper i den europæiske befolkning, og også internt, hvor et andet oliekartel ligeledes opretholder uforholdsmæssigt høje priser, idet olieselskabernes overskud fortsat er pustet alt for kraftigt op.
Derfor opfordrer jeg kommissæren for konkurrence til at udøve sit ansvar på de særlige områder, hvor borgerne forventer det af hende: de spørgsmål, der påvirker deres hverdag.
(Bifald)
Gyula Hegyi (PSE). - (HU) Mange tak, hr. formand! Allergier er vore dages epidemi og har typisk bredt sig over hele Europa siden Anden Verdenskrig. I dag har en tredjedel af vores børn allergi, og hvis vi ikke gør noget ved det, vil halvdelen af Europas befolkning med tiden komme til at lide af denne sygdom. Fødevarer, der indeholder kemikalier, og det forurenede miljø er skyld i allergier. Allergiske symptomer kan imidlertid udløses af naturlige og kunstige tilsætningsstoffer til fødevarer, krydderier, pollen og andre naturlige stoffer.
I Ungarn er engbrandbæger det største problem. Desværre har EU ikke nogen allergistrategi i øjeblikket, hvilket Kommissionen har bekræftet på min anmodning. Organisationer i det civile samfund, der beskæftiger sig med allergisygdomme, og mange millioner europæiske borgere, der er påvirket af dette, forventer, at vi også griber ind over for allergier på europæisk plan og at vi gør noget ved forebyggelsen, standser de udløsende faktorer og sikrer, at sådanne sygdomme er symptomfri. En indsats mod allergier vil også bevise, at EU bekymrer sig om borgernes helbred og hverdagsproblemer. Mange tak skal De have.
Toomas Savi (ALDE). - (EN) Hr. formand! I sidste uge blev topmødet mellem EU og Rusland afholdt i Khanty-Mansiysk og satte gang i samtalerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale.
Bortset fra denne vigtige udvikling holdt præsident Toomas Hendrik Ilves og præsident Dmitri Medvedev det første officielle møde på statslederniveau mellem de to lande i mere end 14 år.
Grænsetraktaten mellem Republikken Estland og Den Russiske Føderation blev bl.a. drøftet. Præsident Ilves erklærede, at den præambel, som det estiske parlament besluttede at føje til dokumentet, og som Dumaen efterfølgende ikke ratificerede, var unødvendig.
Kommissær Siim Kallas erindrede os om, at den supplerende præambel, hvori man henviste til Tartufredstraktaten, blot var en indenlandsk politisk provokation med forbindelse til de aktuelle begivenheder.
Jeg ser ingen grund til, at denne præambel ikke skal fjernes fra grænsetraktaten, fordi Tartufredstraktaten fortsat er en gældende international traktat, og i den nye grænsetraktat anerkender man kun kontrollinjen mellem Estland og Rusland, deres grænse og EU's eksterne grænse.
Bogusław Rogalski (UEN). - (PL) Hr. formand! I sidste uge foreslog fru Koch-Mehrin, som er medlem af Parlamentet for det tyske Freie Demokratische Partei, at hvis Polen besluttede ikke at ratificere Lissabontraktaten, bør landet udelukkes fra Unionen.
Denne skandaløse udtalelse var en kommentar til en erklæring fra den polske præsident om, at han ikke vil underskrive traktaten efter fiaskoen ved den irske folkeafstemning, fordi dette ville være irrelevant. I henhold til EU-lovgivningen er det væsentligt med enstemmighed i denne forbindelse.
Denne skandaløse udtalelse fra en kollega er en del af hendes æreløse tradition her i Parlamentet, hvor hun ser stort på de europæiske befolkningers vilje, hvilket udgør en alvorlig trussel mod demokratiets fundament. Dette bevises af hendes manglende respekt for resultatet af den irske folkeafstemning sammen med opfordringen til at udelukke Polen fra EU. Lande, der tager udgangspunkt i fællesskabsretten, skal straffes, blot fordi de overholder denne lovgivning. Det er EU's sande ansigt i dag. Det er kun ét skridt fra totalitarisme.
Jeg vil gerne opfordre alle mine kolleger til at udvise større respekt for dem, der har valgt os. Det er os, der formodes at omsætte deres vilje til handling og ikke omvendt. Det må vi ikke glemme!
Formanden. - Hr. Rogalski, det glæder os at høre, at Deres præsident har erklæret, at Polen vil ratificere Lissabontraktaten. Det er rent faktisk det, parlamenterne har aftalt.
László Tőkés (Verts/ALE). - (HU) Hr. formand! I maj måned sendte lederne af det rumænske samfund i Ukraine et åbent brev til den rumænske præsident og udtalte en særlig erklæring imod den ukrainske uddannelsespolitik, som er diskriminerende og sigter mod at afskaffe undervisningen på rumænsk fuldstændig samt til tvangsassimilering af det rumænske samfund.
Ungarere, der bor i den ukrainske del af Subkarpatien påvirkes af den samme mindretalsfjendske politik. I dekret nr. 461/2008 fra undervisningsministeriet hedder det, at skoleundervisningen af nationale mindretal skal foregå på Ukraines officielle sprog, og at undervisningen skal ukrainiseres fuldstændig. Europa-Parlamentet og Unionens medlemsstater, herunder Rumænien og Ungarn, fordømmer Ukraines systematiske forsøg på at assimilere nationale mindretal og opfordrer landet til fuldt ud at overholde de internationale forpligtelser, det har påtaget sig vedrørende menneskerettigheder og mindretalsrettigheder samt bestemmelserne i det europæiske charter om regionale sprog og mindretalssprog, som det også har undertegnet.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke vores solidaritet med de ansatte på virksomheden Fapobol, som er blevet ramt af disciplinære foranstaltninger, der har til formål at afskedige dem, fordi de har krævet deres udestående løn udbetalt.
Efter disse disciplinære foranstaltninger har ledelsen af Fapobol helt uacceptabelt udsendt afskedigelsesvarsel til arbejdstagerne, hvoraf nogle har arbejdet i virksomheden i mere end 35 år. Hele selskabsstrukturen er påvirket, herunder repræsentanter for ledelsen og de faglige organisationer, som har deltaget i en demonstration, hvor de krævede udbetaling af de udestående lønninger. Vi udtrykker vores solidaritet med alle de arbejdstagere og faglige repræsentanter, der er blevet ofre for denne undertrykkende handling, samt med fagforeningen for arbejdstagere inden for den kemiske og farmaceutiske industri samt olie- og gasindustrien i det nordlige Portugal, og vi mener, at virksomhedens holdning bør fordømmes i de stærkest mulige vendinger, fordi den forsøger at skræmme arbejdstagere og faglige repræsentanter gennem en holdning, der minder om en heksejagt og er i stred med demokrati og frihed.
Slavi Binev (NI). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne fortælle Dem om et tilfælde, hvor to bulgarske børns og deres forældres rettigheder er blevet overtrådt i Nederlandene. I juni 2006 fjernede de sociale myndigheder børnene fra den bulgarske statsborger Roumyana Ivanova, der bor i Nederlandene. Børnene er fire og 14 år gamle. Det eneste møde med dem, som de fik lov til, blev afbrudt, fordi moderen talte bulgarsk. Efter denne dato har forældrene ikke set deres børn i et år på trods af talrige anmodninger. Børnene er adskilt fra hinanden, hvilket er ulovligt. Pigen er anbragt på en lukket ungdomsinstitution for problembørn, og myndighederne giver ingen oplysninger om drengens opholdssted. Selv ambassadøren nægtes et møde og får ingen informationer.
Det bulgarske statslige agentur for børns beskyttelse og andre organisationer sender anmodninger om, at man accepterer, at børnene bliver opdraget i Bulgarien i henhold til artikel 5, 9 og 20 i FN's konvention om barnets rettigheder om kontakt med forældrene samt opdragelse og pleje i deres hjemland. De nederlandske myndigheder har hidtil ikke givet udtryk for deres holdning. Jeg er overbevist om, at den bulgarske offentlighed, den europæiske offentlighed bør inddrages i overtrædelser af internationale konventioner og bør ikke tillade en ny Libyen-sag, denne gang bare midt i Europa.
Jeg beder Dem, mine damer og herrer, om at give udtryk for Deres kategoriske holdning om sagen over for de nederlandske myndigheder.
Nickolay Mladenov (PPE-DE). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Broen er et symbol på forening, og den oppebæres af enhver pengeseddel fra 50 euro til 5. Der findes imidlertid en bro i Europa, der - selv om den kaldes Venskabsbroen - stadig splitter folk. Det er den eneste bro mellem Bulgarien og Rumænien langs den 350 km lange flodstrækning på Donau, som løber som grænse mellem de to lande. Det koster næsten 17 euro at krydse broen begge veje. Det er en uberettiget afgift, som hæmmer både erhvervslivet og den frie bevægelighed for personer. Den afspejler ikke broens reelle vedligeholdelsesomkostninger. I 2007 blev der opkrævet 12 millioner euro på den bulgarske side, mens der kun blev investeret 17.000 euro i broens vedligeholdelse. Jeg er overbevist om, at Domstolen ville forkaste denne afgift, hvis den blev informeret herom. Men hvorfor skulle indbyggerne i Ruse og Giurgiu vente på det?
Jeg opfordrer de bulgarske og rumænske myndigheder til at reagere på borgernes forventninger ved at frafalde broafgiften mellem Ruse og Giurgiu. Endvidere opfordrer jeg Kommissionen til at finde en løsning på dette presserende offentlige problem.
Katrin Saks (PSE). - (ET) Hr. formand! Min kollega Toomas Savi har allerede nævnt Khanty-Mansiysk, en lille by i Sibirien, hvor topmødet mellem EU og Rusland blev afholdt i slutningen af sidste måned. Det var også stedet for en anden meget vigtig begivenhed, nemlig den femte finsk-ugriske verdenskongres, som havde deltagelse af præsidenterne for fire lande - Rusland, Ungarn, Finland og Estland. En delegation på fem medlemmer af Europa-Parlamentet deltog også i Kongressen, og vores hovedformål var at rette opmærksomheden mod de små finsk-ugriske folk, hvoraf 19 lever i Den Russiske Føderation, og henlede opmærksomheden på, at deres sprog og kultur er truet af ødelæggelse.
Forhåbentlig vil den aftale, som blev grundlagt på topmødet mellem EU og Rusland i Khanty-Mansiysk, også henlede opmærksomheden på menneskerettighedssituationen, som rent faktisk er begrædelig.
Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg glæder mig over, at temaet for mødet i Rådet (sundhed) i juni var et initiativ med titlen "den europæiske dag om bevidsthed om antibiotika".
Målet er at styrke borgernes bevidsthed om, at antibiotika skal anvendes ansvarligt og kun i de indikerede tilfælde. Forkert brug er ved at blive en alvorlig trussel mod folkesundheden. Bakterierne bliver mere og mere resistente med det resultat, at antibiotika kun vil være til meget begrænset nytte i fremtiden. Kampagnen gennemføres af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), EU-institutionerne og Verdenssundhedsorganisationen. Den bør suppleres med nationale strategier. Der skal afholdes en workshop om anti-mikrobiologisk resistens i Paris, og det tjekkiske formandskab forbereder en konference om dette tema. Der er blevet fremstillet et logo til kampagnen.
Cristian Silviu Buşoi (ALDE). - (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg glæder mig over initiativet fra Kommissionen, som vedtog direktivet om grænseoverskridende sundhedstjenester i sidste uge.
Dette forslag har den fordel, at der skabes tydelige lovgivningsmæssige rammer med regler, som betyder, at de europæiske borgere kan få adgang til sundhedstjenester på EU's område i en anden medlemsstat end den, hvor de betaler bidrag til sundhedsvæsenet, samt procedurerne for godtgørelse af patienternes udgifter.
Forslaget, som skulle have været forelagt Europa-Parlamentet og Rådet til godkendelse for længe siden, er længe ventet og relevant, navnlig fordi sundhedsydelser er udeladt af direktivet om liberalisering af kommercielle tjenester.
Hidtil har de europæiske borgere skullet henvise til De Europæiske Fællesskabers Domstol, som anerkendte borgernes ret til lægebehandling i alle tilfælde og forpligtede medlemsstaterne til at godtgøre deres udgifter.
Jeg tror virkelig, at dette initiativ vil have positive virkninger med hensyn til at forbedre de europæiske borgeres sundhedstilstand, når de af forskellige årsager ikke kan benytte sådanne tjenester i deres hjemland, og vil forbedre kvaliteten af de lægelige procedurer på det europæiske område.
Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Vi polske medlemmer af Europa-Parlamentet er blevet meget bekymrede over situationen i Belarus, et land, der grænser op til EU. For nylig vedtog landets parlament en meget restriktiv lov om ytringsfrihed, som kan føre til endnu skrappere begrænsninger af det allerede smalle spillerum for ytringsfriheden i Belarus. Loven træder i kraft, så snart diktatoren Lukasjenko har underskrevet den, og det er en ren formalitet. Denne særdeles undertrykkende lovgivning vil især have betydning for uafhængige journalister og redaktører. Det er helt klart en mundkurv på de frie medier i Belarus, på den uafhængige offentlige opinion og på det spirende civilsamfund.
I lyset af denne situation må Europa-Parlamentet komme med en påmindelse om de grundlæggende standarder, der finder anvendelse på vores kontinent, som Republikken Belarus er en del af. Parlamentets tildeling af Sakharov-prisen til den belarussiske journalistsammenslutning for tre år siden er endnu en grund til, at vi bør tage dette skridt.
Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Placeringen af topmødet mellem EU og Rusland var ikke tilfældigt valgt. Khanty-Mansiysk er centrum for den russiske olieudvindingsindustri.
I den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale lægger Rusland vægt på økonomien. Set fra EU's synspunkt bør der være større fokus på menneskerettigheder. Under Dmitry Medvedev er Alexander Lebedev og Mikhail Khodorkovsky fortsat fængslede. I den seneste uge er de begge blevet truet af nye anklager, der kan give fængselsstraffe på op til 20 år. De russiske myndigheder forsøger at købe tid, indtil hr. Medvedev finder frem til en klar holdning. Det haster med fremskridt og bindende løfter fra Moskvas side i denne sag, også med henblik på at opklare politiske mord og en afklaring af situationen vedrørende restriktioner på presse- og meningsfriheden.
Fremover skal EU stå samlet og tale med én stemme over for Moskva for at skabe politisk pres. Dette drejer sig om intet mindre end EU's troværdighed.
Kristian Vigenin (PSE). - (BG) Hr. formand! I de seneste uger er der i pressen begyndt at fremkomme bemærkninger om Kommissionens holdning til de forskellige medlemsstater som et eksempel på dobbeltstandarder. Det er klart, at alle efterfølgende udvidelser vil opleve en stadig strammere anvendelser af kriteriet. Bulgarien og Rumænien er f.eks. underlagt en hidtil uset mekanisme for samarbejde og kontrol inden for retlige og indre anliggender. Der hersker ingen tvivl om, at der er tale om alvorlige problemer, og de to lande er nødt til at opretholde et højt reformtempo. Men er Kommissionens fremgangsmåde den samme i alle tilfælde?
Der findes lande, hvor den organiserede kriminalitet er dybt rodfæstet, og hvor konsekvenserne er synlige: misbrug af EU-midler, tilbageståenhed, gadekriminalitet og fremmedhad. Jeg har imidlertid ikke set en officiel kommentar eller et forslag om hensigtsmæssige foranstaltninger fra Kommissionen. Når man taler om korruption i magtens korridorer, kan jeg forestille mig reaktionen fra Kommissionen, hvis en bulgarsk premierminister indførte en lov, der ville redde ham fra retsforfølgelse. Sådanne forholdsregler forbigås i tavshed, når der er tale om det land, som den tidligere kommissær for retlige og indre anliggender kommer fra. Jeg kunne nævne en række andre eksempler. Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke beder om kompromiser for Bulgarien eller Rumænien, jeg beder om en retfærdig og ligelig behandling af alle medlemsstaterne.
Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! I marts 2003, da Castros regime uden grund dømte og fængslede 75 cubanske systemkritikere, indførte EU sanktioner mod Cuba. Mere end 50 politiske fanger, hvis familier vi længe har støttet gennem en form for "adoption", tilbageholdes også under umenneskelige forhold i cubanske fængsler. Vi er bekymrede over deres dårlige sundhedstilstand.
Før EU-sanktionerne mod Cuba ophæves, har de involverede da spurgt modtagerne af Sakharov-prisen i 2005, "kvinderne i hvidt", om situationen med hensyn til menneskerettigheder og civile frihedsrettigheder i Cuba har ændret sig siden Raul Castro blev præsident?
Hr. formand! Tak for Deres personlige engagement i spørgsmålet om løsladelsen af politiske fanger i Cuba, og jeg vil gerne endnu en gang bede Dem om på Europa-Parlamentets vegne at opfordre den cubanske præsident til øjeblikkelig at løslade alle cubanske systemkritikere.
Jaromír Kohlíček (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! En af de centrale fælles værdier i EU er den sproglige og kulturelle mangfoldighed. En lang række stater har vedtaget chartret om mindretalssprog ved siden af deres egen lovgivning for at støtte denne mangfoldighed. En af disse stater er Forbundsrepublikken Tyskland. Jeg vil gerne påpege, at en af de forpligtelser, man dermed påtager sig, er at yde økonomisk støtte til institutioner for kulturelle mindretal. For "Załožby za serbski lud 's" (stiftelsen for det sorbiske folk) vedkommende er blevet gradvis beskåret i årenes løb. Det er ikke noget godt eksempel på, hvordan man opfylder forpligtelserne i chartret. Vi opfordrer den tyske regering til at holde sine løfter. Vi må ikke tillade, at endnu en nation forsvinder fra Europakortet.
Chris Davies (ALDE). - (EN) Hr. formand! I sidste måned kunne en ung palæstinensisk journalist fra Gaza, Mohammed Omer, en mand, der går ind for forsoning og fred med israelerne, med bistand fra den nederlandske regering rejse til EU for at modtage en pris for sin journalistik. Da han vendte hjem, blev han tilbageholdt, ydmyget, slået og torteret af det israelske efterretningsvæsen. Den nederlandske regering har udtrykt sin bestyrelse, men denne adfærd fra Israels side er en del af et mønster.
Hvorfor overvejer vi tættere relationer med Israel, når agenter for landets regering gennemfører den slags voldshandlinger mod netop de personer, der er fortalere for fred og forsoning, hvilket sikrer dem opbakning fra langt størstedelen af medlemmerne her? Hvorfor støtter vi den type initiativer, når vi ved, at regeringen intet som helst vil gøre for at kritisere eller fordømme deres adfærd?
Jaroslav Zvěřina (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Den fri bevægelighed for personer inden for Schengenområdet er utvivlsomt en positiv europæisk værdi. Det betyder imidlertid fri bevægelighed for mange forskellige af samfundets fjender. Takket være informationssystemerne og indsatsen fra Europol og Interpol fungerer jagten på kriminelle og undvegne rimeligt godt, men vi støder allerede på problemer med håndhævelsen af de afhjælpeforanstaltninger, som domstolene indfører i form af straffe. Jeg tænker på foranstaltninger som forbud mod at udøve visse erhverv, obligatorisk psykiatrisk eller sexologisk behandling og hele området med tilsyn med prøveløsladte. Der findes utvivlsomt et behov for at fremskynde arbejdet med et europæisk informationssystem og frem for alt for at sikre, at de nationale institutioner er forpligtede til ikke bare at bidrage til et sådant system, men også til at hente de relevante data ud af det.
Marian-Jean Marinescu (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Forud for Rumæniens indtræden i EU var der mange røster her i Parlamentet, der hævdede, at der diskrimineres mod romaerne i Rumænien. Derfor har adskillige ngo'er offentliggjort forskellige undersøgelser på dette område.
Rumænien har konstant givet udtryk for, at romaerne udgør en stor bekymring for myndighederne, men man kan ikke sige, at der er tale om diskrimination. Rumænien har gennemført programmer til integration af romaerne i samfundet, herunder foranstaltninger, der især vedrører uddannelse og ligeledes foranstaltninger til positiv særbehandling.
Efter 2007 har romaer ikke bare fra Rumænien, men også fra de østlige lande spredt sig til Europa af økonomiske årsager, men navnlig på grund af disse menneskers nomadetradition. Dette var en mulighed for dem, der rådede til at gennemføre den.
Desværre er det, der er sket i Italien, ikke nogen lektie for Europa. Det er utilstedeligt at tage fingeraftryk af europæiske borgere og navnlig børn, og det er ikke normalt at sætte ild til de oprettede lejre med myndighedernes stiltiende accept.
Jeg tror på, at situationen for romaerne er et anliggende for Det Europæiske Fællesskab, og jeg beder alle de ansvarlige - europæiske institutioner, regeringer, ngo'er - om at bidrage til udarbejdelsen af en fælles, sammenhængende politik for integration af disse mennesker, men den skal helt og holdent være baseret på europæiske principper.
Neena Gill (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke vores solidaritet med de Fujitsu-ansatte i Birmingham, som trues af fyring. Der er planer om at flytte dele af Fujitsus aktiviteter til USA, og dette kan betyde, at op til 140 personer mister deres arbejde. Den involverede fagforening i denne sag er Communication Workers Union, og den har været beundringsværdigt fleksibel i sine forhandlinger med Fujitsus ledelse. Det system med et enkelt skift, som de foreslog Fujitsu, ville have reddet 60 arbejdspladser, men ved den endelige bestyrelsesbeslutning den 30. juni, uden noget forudgående varsel fra bestyrelsen om, at man ville træffe en beslutning så hurtigt, blev de alternative forslag afvist blankt. Jeg vil gerne bede Fujitsu om at genoverveje udflytningen eller i det mindste at sørge for, at arbejdspladser kun nedlægges ved frivillig afgang, og at de, der ønsker at blive ved med at arbejde, skal have mulighed for det.
Det hedder helt klart i EU-lovgivningen, at en virksomhed skal gennemføre en høring af sine medarbejdere, men igen og igen gør arbejdsgiverne for lidt og gør det for sent for at overholde denne lovgivning.
Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne stille et administrativt spørgsmål vedrørende Parlamentet. I mere end to år har stillingen som leder af Europa-Parlamentets kontor i Luxembourg stået ledig. Stillingen har været opslået én gang for seks måneder siden. Der blev udvalgt kandidater, men der blev ikke truffet nogen beslutning, efter at jeg stillede spørgsmål til administrationen. Deres kontor, hr. formand, har heller ikke været i stand til at give mig et svar. Jeg vil gerne vide, om der er særlige grunde til, at denne stilling ikke er blevet besat, og hvorfor de valgte kandidater ikke er blevet udpeget.
Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Hr. formand! Kommissionens arbejdsprogram for 2008 omfatter blandt de strategiske initiativer vedtagelsen af en pakke om udvikling af miljøvenlig transport.
Til efteråret fremlægger Kommissionen et forslag til lovgivning om revision af Eurovignette-direktivet 2006/38. Formålet med denne revision er at sikre en mere effektiv udnyttelse af transportinfrastrukturen samt en nedbringelse af transportens negative indvirkninger på miljøet baseret på princippet om, at "forureneren betaler".
I en situation med stadig dyrere brændstof får dette direktiv stadig større betydning. En bæredygtig økonomisk udvikling i Unionen er afhængig af, at der udvikles en mere miljøvenlig og energieffektiv transport.
Jeg anmoder Kommissionen om, at internaliseringen af de eksterne udgifter, som transporten giver anledning til, kommer til at foregå i en bredere sammenhæng, nemlig også i forbindelse med revisionen af de lavere momssatser, der finder anvendelse i Unionen, og direktiv 14/2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter og direktiv 96/2003 om energibeskatning.
Jules Maaten (ALDE). - (NL) Hr. formand! For 10 dage siden lancerede vi vores kampagne mod børnesexturisme på www.sayno.eu. Hvert år rejser tusindvis af mænd fra Europa, USA, Australien og Korea til fattige lande i Sydøstasien, Afrika og Latinamerika for at deltage i denne kvalmende form for turisme, og det sker næsten altid straffrit. Det budskab, vi ønsker at viderebringe med dette borgerinitiativ er, at dette ikke længere er acceptabelt. EU må heller ikke længere vende det blinde øje til dette, og vi må f.eks. styrke Europols rolle.
Det glæder mig at kunne fortælle Dem, at vi inden for dette meget korte tidsrum allerede har indsamlet 14.000 underskrifter. Kampagnen fortsætter naturligvis. Jeg vil også gerne sige tak for den brede støtte, initiativet har fået, også fra medlemmer her i Parlamentet. Ikke kun medlemmer af min egen gruppe, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, har skrevet under. Jeg har også set navnene på kolleger fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, De Europæiske Socialdemokrater, Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre og andre på listen, og dette er naturligvis særdeles velkommen.
Jeg vil gerne benytte mig af, at det franske formandskab er til stede, til at takke for de initiativer, det har taget tidligere, ofte på trods af modstand fra andre medlemsstater. Jeg håber imidlertid ikke, at De mister modet på grund af dette, og at De vil udforme yderligere initiativer også i de kommende seks måneder.
Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! For adskillige måneder siden havde vi en forhandling her i salen om situationen på skibsværftet i Gdańsk. Repræsentanter for alle grupperne henledte opmærksomheden på behovet for en effektiv konkurrence mellem de europæiske skibsværfter og andre skibsværfter på verdensmarkedet, navnlig den koreanske værftsindustri. De understregede, at lukningen af to af de tre beddinger på skibsværftet i Gdańsk vil dømme det ude af denne konkurrence og fjerne dets mulighed for overlevelse.
Vi mødtes i Strasbourg, en by, der symboliserer europæisk integration. Det koster hundreder af millioner euro om året at opretholde dette symbol som Europa-Parlamentets hovedkvarter, men vi har respekt for dette symbol. Skibsværftet i Gdańsk er et symbol på kommunismens fald og integrationen mellem Vesteuropa og Central- og Østeuropa. Det vil være umagen værd at holde dette symbol i live som en økonomisk enhed, en arbejdsplads for tusindvis af arbejdstagere. Det var den appel, som værftsarbejderne, der demonstrerede i Bruxelles for nylig, rettede til Kommissionen.
Hélène Flautre (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på de begivenheder, der i øjeblikket foregår i Tunesien, i Gafsa-mineområdet.
I adskillige uger har man afholdt møder imod fattigdommen i dette område, som er rigt, fordi det indeholder mange fosfater. Det skal siges, at lokalbefolkningen ikke nyder godt af overskuddet, og nu er vi vidne til særdeles alvorlig undertrykkelse fra politiets og militærets side med chikane, fængslinger, arrestationer og lukning af byer, navnlig Redeyef.
Jeg beder EU's missionschef - gennem Dem, fordi jeg tror, at der er behov for indgriben fra Europa-Parlamentets side - om at tage denne sag op med de tunesiske myndigheder for at sikre, at retningslinjerne vedrørende fortalere for menneskerettigheder følges, fordi fagligt aktive fængsles, og vi har adskillige beretninger om tortur, om at bede missionscheferne om at overvære retssagerne, mødes med familierne og bede om en forklaring fra de tunesiske myndigheder om den undertrykkelse, der finder sted der.
Mihaela Popa (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Ytringsfrihed er et grundlæggende princip i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Alle lande skal sikre ytringsfriheden, også for at garantere rimelige arbejdsbetingelser for de uafhængige medier.
Desværre klager sammenslutningen af journalister i Republikken Moldova over indgreb mod medierne foretaget af Chisinau-regeringen i perioden 2001-2008. De indgreb, som journalisterne omtaler, og som regeringen benytter i et forsøg på at udøve politisk kontrol med de offentlige medier er: censur over for information, strafferetlig efterforskning af journalister for udbredelse af meninger, der strider mod statens politik, forskellige former for bagvaskelse, fremme af urimelig konkurrence inden for pressen, maksimale restriktioner af pladsen til debat i de offentlige audiovisuelle medier - hvilket i sidste ende påvirker den politiske pluralisme og indirekte demokratiet.
I lyset af disse foranstaltninger mener jeg, at EU bør overvåge overholdelsen af ytringsfriheden i dette land nøjere.
Viktória Mohácsi (ALDE). - (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne fortolke ordene af András Léderer, lederen af det ungarske liberale parti Ny Generation. I lørdags indledtes den ungarske march for værdighed i Budapest. Som i de tidligere år fokuserede man i år opmærksomheden på at mindske fordommene over for homoseksuelle, om det så kun var for en enkelt dag. Efter angrebene med molotovcocktails i de seneste uger deltog hundredvis af borgere, som sympatiserer med de homoseksuelle, i optoget.
Optoget blev ledsaget af voldshandlinger uden fortilfælde. Mange civile, politikfolk og demonstranter blev såret, herunder den administrative leder af det ungarske liberale parti, Gábor Horn, og et socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, Katalin Lévai. Siden oprettelsen af Den Ungarske Garde har adskillige ekstremt højreorienterede, nynazistiske portaler konstant organiseret aggressive angreb, det kan være på et jødisk billetkontor og på romalejre og nu på homoseksuelle, mens regeringen er stort set magtesløs, og de myndigheder, der foretager strafferetlige efterforskninger, er ude af stand til at fremvise resultater.
Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede Deres og det franske formandskabs opmærksomhed på spørgsmålet om Europaskolerne, der skal fungere som benchmarks og modeller for europæisk uddannelse, men som ikke tager hensyn til elevernes indlæringsvanskeligheder (ordblindhed, stammen), så mange børn hæmmes i deres indlæringsproces og efterfølgende karrierer på grund af sådanne problemer.
Vi har derfor set problemer og elever, der går ud af skoen, hvilket forårsager betydelige problemer for deres forældre, som er vores kolleger og EU-tjenestemænd. De tvinges til at flytte, så deres børn kan gå i almindelige skoler i medlemsstaterne, der har fornemmelse nok til at opfylde de særlige behov hos børn med indlæringsvanskeligheder, således som lovgivningen og den menneskelige værdighed tilskriver, navnlig med hensyn til behovet for at beskytte børnene.
Parlamentet vil få flere muligheder for at behandle de problemer, som disse børn har.
Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Det, der sker i Zimbabwe, er bemærkelsesværdigt trist og overvældende grusomt. Mugabe, en tidligere frihedskæmper i kampen mod kolonistyrets slaveri, har nu forvandlet sig til en skrupelløs diktator og en barbarisk undertrykker af retfærdighed og menneskerettigheder for millioner af sine landsmænd.
Det internationale samfund - inklusive EU - har udspillet sin rolle med sin retorik, fordømmelser og stort set ineffektive sanktioner.
Tiden er inde til omvalg. I den forbindelse mener jeg, at Mugabe skal stilles for en international straffedomstol og anklages for forbrydelser mod menneskeheden. Jeg tror fuldt og fast på, at en sådan foranstaltning er velbegrundet og realistisk, og jeg er sikker på, at den vil medføre den ønskede og yderst påkrævede virkning, som er at hjælpe Zimbabwes befolkning med at slippe af med et totalitært styre, der hurtigt fører landet i retning af selvødelæggelsen. Jeg mener, at EU skal gå i spidsen i bestræbelserne på at bringe Mugabe for en international domstol.
Ioannis Gklavakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Endnu en gang vil jeg gerne her i Europa-Parlamentet tage et spørgsmål op, der vedrører fiskerne i mit land, fiskerne i Middelhavet og alle, der bekymrer sig om miljøet.
Grækerne og de europæiske fiskere i almindelighed er omfattet af strenge restriktioner - helt med rette - på fiskemetoder og -redskaber, fiskeriindsats osv.
Tredjelande - og de tyrkiske fiskere er et typisk eksempel - fisker imidlertid, som og hvornår de vil, bruger det udstyr, de selv vælger, så fiskebestandene reduceres, havene ødelægges, og miljøet ødelægges.
Jeg mener, at vi bør tage initiativer over for Tyrkiet for at få landet til at indføre en korrekt fiskeripraksis. Miljøet kommer i første række, og når jeg siger Tyrkiet, mener jeg naturligvis alle tredjelande, der fisker med ikkestandardiserede metoder.
Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Jeg glæder mig også over at kunne byde det franske formandskab velkommen med den franske minister hr. Jouyet iblandt os. Det er korrekt, at det er usædvanligt, at formandskabet er her på en mandag, endda under disse spørgsmål.
Jeg vil tale om indsættelsen af politiet, uropolitiet, foran Parlamentet i dag. Da jeg ankom tidligere, gik jeg gennem to af uropolitiets afspærringer. Jeg undrede mig over, hvad der kunne udgøre en sådan trussel mod Parlamentet, at man var nødt til at indsætte en sådan armada af urobetjente. To gange skulle jeg dokumentere min identitet. Jeg blev spurgt, hvorfor jeg befandt mig på Europa-Parlamentets område. Jeg var virkelig overrasket, hr. Jouyet, for jeg føler mig ikke truet her og føler mig tværtimod besværet af alle disse forhindringer. Jeg vil gerne minde dem om, at det er en underlig start på det franske formandskab at omgive den europæiske befolknings bygning med uropoliti, og jeg vil gerne påpege, at vi ønsker, at denne bygning fortsat skal være befolkningens, at den skal være åben for borgerne.
Anna Záborská (PPE-DE). - (SK) Da vi ikke mødes igen før efter den 21. august, 40-årsdagen for Warszawapagtens troppers besættelse af Tjekkoslovakiet, føler jeg det som min pligt at henlede opmærksomheden på disse dramatiske begivenheder.
Det fremgik helt klart dengang, at det kommunistiske regime var en forbrydelse mod menneskeheden, som ethvert andet totalitært regime. Efter august 1968 var vi i mit hjemland vidne til yderligere 20 år med forskellige former for kommunistisk vold og terror fra denne velsmurte ondskabsmaskine. Vi bør vise respekt over for dem, der ikke gav op og opførte sig ærefuldt. Jeg vil gerne omskrive ordene fra den slovakiske præst Anton Srholec, formand for sammenslutningen af politiske fanger i Slovakiet: "Vi må aldrig holde inde med at levere vidnesbyrd om, at der findes hundredvis af hæderlige mennesker i Slovakiet, som bidrog til at bevare frihed og menneskerettigheder. Det er takket være dem, at vi endnu en gang står på samme side som demokrati, frihed og rettigheder".
FORSÆDE: Luisa MORGANTINI Næstformand
Csaba Sógor (PPE-DE). - (HU) Tak, fru formand! Byen Khanty-Mansiysk i den sibiriske provins Yugra danner rammen om topmødet med Rusland og de finsk-ugriske folk, og om to dage finder verdenskongressen for finsk-ugriske folk sted der. EU yder også økonomisk støtte til de finsk-ugriske folks kamp for at bevare deres identitet. Talerne fra den deltagende EU-delegation og de fire statschefer, navnlig den ungarske statschef, har understreget, hvor vigtigt det er, at truede folk ikke kun skal have dansegrupper og kor, men også undervisning på deres modersmål og i selvbestemmelse.
Denne kongres har to budskaber til EU. Det første er, at året for interkulturel dialog ikke kun skal være et år for dialog mellem store folks kulturer. Det andet er, at vi står over for uforståelige fænomener, når parlamentet i et europæisk land ønsker at vedtage, at landet skal være ensproget, når der findes 75 regionalsprog i landet. Hvis EU og Rusland anser det for vigtigt at bevare kultur og modersmål for de folk, der lever på deres område, skal dette også være et eksempel til efterfølgelse for EU's medlemsstater. Tak.
Hanna Foltyn-Kubicka (UEN). - (PL) Fru formand! Nogle få uger før De Olympiske Lege i Beijing holdt den eneste uafhængige nyhedsstation, New Tang Dynasty Television, op med at sende til Kina.
Selv om denne situation nu har varet adskillige uger, ved vi ikke, hvad der forårsagede afbrydelsen, som nævnes af satellitoperatøren, Eutel Communications, og heller ikke, hvornår fejlen vil blive udbedret. Vi ved dog, hvem der står til at vinde på grund af denne afbrydelse, og hvem der står til at tabe. Millioner af eksisterende kunder af uafhængig, ikkeudbyttegivende tv-transmission på kinesisk og engelsk udsættes for censur af de kinesiske myndigheder, så de ikke får oplysninger om, hvor effektivt de kinesiske styrker tager sig af tibetanske terrorister. De kommer ikke til at høre om strejkerne, uroen og problemerne i forbindelse med afholdelsen af legene.
Som borgere i og repræsentanter for EU behandler vi Kina med den respekt, landet uomtvisteligt fortjener som en stor nation, der har ydet et kolossalt bidrag til hele menneskehedens kulturarv. Det er en skam, at vi til gengæld for denne respekt behandles yderst efterladende af myndighederne i Beijing. At holde aftaler og at overholde de samme principper er noget, vi må kræve af både os selv og vores kinesiske partnere.
Emmanouil Angelakas (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Ifølge en artikel i The New York Times for nogle få dage siden er der snart en aftale på vej mellem den amerikanske regering og Kommissionen, der vil give europæiske regeringer, banker og virksomheder med hjemsted i EU mulighed for at videresende oplysninger om europæiske borgere videre til amerikanske agenturer. Der kan være tale om kreditkorttransaktioner, oplysninger om rejser, e-mails og besøg på websteder - alt sammen i et forsøg på at bekæmpe terror.
Der er forhandlinger på vej om muligheden for, at europæiske borgere kan få mulighed for at anlægge sag mod den amerikanske regering, hvis de mener, at deres personlige rettigheder krænkes som følge af brugen af deres personlige oplysninger.
Jeg opfordrer formanden og medlemmerne af Europa-Parlamentet til at undersøge sagen, og jeg opfordrer Kommissionen til at fremsætte præciseringer, så Parlamentet holdes underrettet om indholdet og karakteren af disse samtaler. Europa-Parlamentet har pligt til at beskytte europæiske borgeres personlige rettigheder og privatliv, hvis disse krænkes.
Eoin Ryan (UEN). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne tale om spørgsmålet om de stigende oliepriser og navnlig markedet for olie-futures. Der angives mange grunde til stigningerne på oliemarkederne. Den ene er efterspørgslen, den anden er udbuddet og de svigtende investeringer i infrastruktur i oliesektoren gennem mange år. Fagfolk inden for olieindustrien og på markedet nævner stadig oftere spørgsmålet om de latterligt lave krav til margener for råolie-futures. Den ligger mellem 5 % og 7 %. Med andre ord: Hvis man ønsker at købe for 10 millioner euro futures i olie, skal man kun investere en halv million euro.
TrimTabs Investment Research, en førende uafhængig forskningsorganisation i USA, har sagt, at hvis deres margenkrav blev hævet mellem 25 % og 50 %, hvilket er det samme, som de fleste, der investerer på aktiemarkedet betaler, vil det have en betydelig virkning i retning af faldende oliepriser. Det lave margenkrav på markedet betyder, at markedet er åbent for manipulation. Det er der absolut ingen tvivl om. Jeg har ikke noget imod, at folk investerer i futures og råvarer, men dette er en latterligt lav margen.
Det er et spørgsmål, vi er nødt til at forfølge. Margenen skal hæves, fordi de globale økonomiske følger er absolut kolossale, og vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at sænke olieprisen på globalt plan.
Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Fru formand! Den polske præsident har besluttet ikke at sætte sin underskrift på loven om ratificering af Lissabontraktaten, fordi han betragter traktaten som værende afgået ved døden, fordi irerne har forkastet dokumentet ved en folkeafstemning. Den polske præsident erindrede dermed om grundprincippet for EU, nemlig at traktaterne først træder i kraft, når de er ratificeret af alle EU-medlemsstater. Anvendelsen af dette princip har hidtil været en selvfølgelighed, og det blev anvendt, da Frankrig og Nederlandene forkastede forfatningstraktaten. Da det skete erkendte man - selv om ratificeringsprocessen for denne traktat fortsatte i mange lande - at forfatningstraktaten ikke desto mindre var død. Både efter folkeafstemningen i Irland og den polske præsidents beslutning hørte man desværre stemmer i EU, også fra fremtrædende politikere, der krævede, at Polen skulle ratificere dette dokument, hvilket er en afvisning af selve essensen af det europæisk demokrati. Jeg vil gerne protestere kraftigt mod disse udtalelser og det pres og den særlige type af afpresning, som de forsøger at udøve.
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
16. Samrådet i forbindelse med det foreløbige budgetforslag for 2009 (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jutta Haug for Budgetudvalget om budgettet for 2009: første overvejelser vedrørende FBF 2009 og mandatet til samråd - Sektion III - Kommissionen (2008/2025(BUD)) (A6-0262/0008).
Jutta Haug, ordfører. - (EN) Fru formand, hr. formand for Rådet, fru kommissær! Hvordan skal EU's budget for 2009 se ud, og hvordan kunne det se ud? Det har vi talt om siden årets begyndelse, og nu skal vi til at indlede den anden fase i Europa-Parlamentet i dette års budgetprocedure, som er lidt anderledes end tidligere år. Dette skyldes, at vi så småt skal til at forberede os på den ændrede procedure i henhold til reformtraktaten.
Efter beslutningen om budgetrammen og prioriteterne for 2009 i april måned kommer nu vores betænkning om de første overvejelser vedrørende det foreløbige budgetforslag for 2009 og mandatet til samråd. Betænkningen blev vedtaget af Budgetudvalget uden at møde modstand, og jeg håber inderligt, at plenarforsamlingen også vil komme frem til en enstemmig afgørelse, særligt da kommentarer og forslag fra de særlige udvalg er medtaget heri.
Og hvad er det, vi har at gøre med? Jamen, overskriften siger det hele. Vi vurderer det foreløbige budgetforslag, som Kommissionen har fremlagt, og vi synes, at der er mange kritikpunkter. Vi kan ikke se, at budgetforslaget er retvisende og udviser en budgetklarhed, som er tilstrækkeligt gennemsigtigt. Vi ved allerede, at også Kommissionen skal skære ned i forhold til den mellemsigtede finansielle ramme. Men det berettiger ikke Kommissionen at benytte sig af kreative budgetteknikker for at skabe disponible margener.
Ikke desto mindre er det sådanne teknikker, der er blevet taget i brug, f.eks. backloading af flerårige programmer, det faktum, at kendte og identificerbare behov for finansiering ikke er taget i betragtning og den manglende budgettering af garantifonden på 200 millioner euro om året. Vi kan ikke se, at Kommissionen har taget højde for politiske prioriteter, som Kommissionen selv formulerede i sin årlige politikstrategi. De er disse prioriteter, som Parlamentet kraftigt har støttet for at vinde kampen mod klimaændringer og fremme konkurrencen for vækst og beskæftigelse, som er tæt forbundet med fremme af et bæredygtigt Europa samt naturligvis udarbejdelsen af en fælles indvandringspolitik.
Men frem for alt forventede vi et større engagement i at bekæmpe klimaændringerne. Kommissionen påstår at have øremærket næsten 14 milliarder euro på budgettet til miljøet, men en nærmere inspektion viser, at ud af de 13.842 milliarder euro er de 13 milliarder euro allerede blevet tildelt Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Dette beløb skal derfor suppleres.
Vi har også brug for at gøre mere inden for konkurrenceevnen, hovedsagelig for de små og mellemstore virksomheder, men særligt for de små virksomheder. Det første skridt var "Small Business Act". 2009-budgettet skulle give de små og mellemstore virksomheder en SMV-facilitet, hvor man gå rettens vej for at få sit udestående i hus. Det kan godt være, at man har en lovgivning, som kræver, at en 30-dages tidsfrist ikke må overskrides, men hvordan skal de små og mellemstore virksomheder kunne implementere den? Mellemfinansieringslån under denne facilitet kan imidlertid forhindre konkurs og tab af arbejdspladser, og det er også i vores egen interesse.
Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt tale om, hvordan en utilstrækkelig budgettering skal kunne opfylde kravet om fødevarehjælp, fødevaresikkerhed, situationen i Kosovo, Palæstina og Afghanistan, ja, hele udgiftsområde 4. Mine kolleger vil gøre dette om et øjeblik.
Jeg vil blot fortælle Rådet, hvis repræsentant desværre ikke længere er til stede i salen - og jeg ikke kan forstå, hvorfor han kun kan være til stede ved indlæggene af et minuts varighed, men ikke når vi begynder at diskutere budgettet - at Parlamentet er fast besluttet på at indgå i en politisk dialog. Vi ønsker at implementere europæiske prioriteter, og det kræver et ordentligt budgetgrundlag. Når alt kommer til alt, er vores europæiske budget ikke andet end politik med tal.
(Bifald)
Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Vi har i dag en enestående mulighed på dette tidlige tidspunkt at gøre os bekendt med Europa-Parlamentets vigtigste prioriteter for det kommende år og lære, hvad der giver bekymring blandt parlamentsmedlemmerne med hensyn til det forslag, der er stillet af Kommissionen. Jeg vil gerne takke initiativtageren for muligheden for denne forhandling, nemlig vores ordfører Jutta Haug.
Jeg forsikrer Dem, at Kommissionen og jeg giver den effektive økonomiske forvaltning og strenge disciplin stor opmærksomhed. Vi værdsætter Deres uophørlige opmærksomhed og interesse i disse sager.
Så mens jeg værdsætter Deres iagttagelser, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det foreløbige budgetforslag for 2009 blev udarbejdet af Kommissionen inden for begrænsningerne af den finansielle programmeringsperiode 2007-2013 efter en nøje vurdering af prognoserne for den økonomiske og sociale udvikling samt fastlæggelsen af en velfunderet, passende margen med plads til uforudsete udfordringer.
Under udarbejdelsen af budgettet for det kommende år prøvede vi at sikre, at de politiske prioriteter fik et konkret finansielt udtryk, og at målsætningerne havde et velfunderet, solidt budgetmæssigt grundlag. Derfor kan der forventes en meget høj økonomisk vækst ud fra de programmer, som tilgodeser den økonomiske udvikling og konkurrenceevnen såvel som dem, som fremmer frihed, sikkerhed og retfærdighed, der finansieres gennem de relevante budgetposter.
Med henblik på et 2009-budget, som afspejler EU's målsætninger inden for udenrigspolitikken samt en fuld deltagelse af EU i internationale aktiviteter, vil Kommissionen i nær fremtid fremsætte et forslag til ændring, som giver nøjagtige beregninger for en finansiering i forbindelse med Palæstina og Kosovo. Selv før de orienterende forhandlinger om budgetforslaget for 2009 starter i Parlamentet, vil Kommissionen stille forslag om en ekstra finansiering af kortsigtede foranstaltninger i udviklingslande, som kæmper med at klare de stigende fødevarerpiser. Og vi er klar til at etablere en "fødevarehjælp" til udviklingslandene.
Jeg har noteret mig Deres bekymring om finansieringsomkostningerne, særligt dem, der ikke er medtaget under udgiftsområde 5. Jeg kan berolige Dem med, at det foreløbige budgetforslag for 2009 har tilstrækkelige detaljerede oplysninger fra det synspunkt, og vi er klar til at fremsende alle de oplysninger, der er brug til Deres beslutning.
Afslutningsvis vil jeg gerne takke vores ordfører Jutta Haug for hendes bestræbelser, som har resulteret i, at vi for første gang har en liste over nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger på dette tidlige tidspunkt. Det fremmer en rettidig vurdering af finansieringsmulighederne og letter en effektiv gennemførelse af de projekter, som godkendes af Parlamentet.
Allerede i næste uge, eller rettere i denne uge, skal vi afholde et trilogmøde, og i næste uge finder det første samrådsmøde sted til forberedelse af Rådets første behandling.
Jeg er sikker på, at der i år vil være samme atmosfære for det konstruktive samarbejde, vi nu har haft i flere år, og jeg er ikke i tvivl om, at vi vil nå til enighed ved årets afslutning.
Véronique De Keyser, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (EN) Fru formand! Overordnet set er jeg langtfra utilfreds med udgiftsområde 4 i budgetforslaget.
For det første kan jeg endnu en gang bemærke knapheden af de pengemidler, der er tildelt dette udgiftsområde. Det er fuldstændig i modsætning til de målsætninger, EU har sat sig om at være en global spiller. Ikke blot er udgiftsområde 4 kun +1,8 % i forhold til 2008-budgettet, men denne stigning er under gennemsnittet i forhold til de budgetterede 3,1 %. Man kan derfor sige, at den del, der er forbeholdt eksterne anliggender og udvikling, er blevet skåret ned i det foreløbige budgetforslag.
For det andet jeg tager jeg afstand fra den holdning, der er valgt af Kommissionen, som allerede nu foreslår anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet og nødhjælp til de omkostninger, som faktisk er forudsigelige og planlagt. I overensstemmelse hermed er bistanden til Mellemøsten og Kosovo, fødevarehjælpen og den makrofinansielle bistand åbenlyst undervurderet.
Hvis vi tager eksemplet med Palæstina, er der i det foreløbige budgetforslag i år foreslået 171 millioner euro i forpligtelsesbevillinger og 100 millioner euro i betalingsbevillinger. Men i 2007 brugte vi en halv milliard på de besatte områder. Og allerede i juli 2008 har vi brugt 365 millioner euro. Hvad skal vi gøre til næste år? Dykke ned i fleksibilitetsinstrumentet? Formindske en margen, som allerede er meget lille?
For det tredje er jeg bekymret for den fødevarekrise, som er ved at udforme sig og påvirkes af klimaændringerne. Hvis EU skal have én prioritet, må det være den! I det foreløbige budgetforslag for 2009 er de budgetbevillinger, som er tildelt fødevarehjælpen, kun steget med 6,8 millioner euro, de velkendte 3 %, selv om Kommissionen ultimo april 2008 bad om yderligere 60 millioner euro, og Kommissionen lige har bedt os om yderligere 40 millioner euro. Det er latterligt, og jeg hilser den globale klimaalliance og Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi velkommen, men vi har brug for at øge finansieringen til disse initiativer på 2009-budgettet ud over de forpligtelser, der allerede er taget højde for under arbejdelsen.
Endelig er jeg klar over, hvor vigtigt den europæiske naboskabspolitik og vores samarbejde med Middelhavslandene er for Rådet, men som finansieringen af udgiftsområde 4 er nu, nægter jeg at støtte yderligere udgifter, som EU måtte påtage sig for Middelhavet. Det er ud fra disse langsigtede forpligtelser i områder, hvor der er store behov, at EU's udenrigs- og udviklingspolitik dømmes. Uden tilstrækkelige ressourcer giver budgettets gør-det-selv strategi, som er valgt til udgiftsområde 4, et meget dårligt billede.
Maria Martens, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (EN) Fru formand! Alt dette er naturligvis meget vigtigt, og det er godt at vide, at tingene er i gode hænder hos Jutta Haug. Jeg må sige, at samarbejdet med fru Haug har været en stor fornøjelse. Jeg taler som ordfører for budgettet til udviklingssamarbejde, og jeg er enig med dem, som siger, at der er et stort behov for at øge budgettet under udgiftsområde 4.
Men jeg vil gerne gøre opmærksom på to emner, som er vigtige set ud fra et synspunkt om udviklingssamarbejdet. Det første drejer sig om fødevarekrisen, og det andet er en resultatorienteret evaluering.
Som det allerede er blevet fremført, er fødevarekrisen et stort problem, og vi skal derfor søge både kortsigtede, mellemlange og langsigtede løsninger via budgettet. Under de kortsigtede løsninger finder vi fødevarehjælpen. Og jeg hilser de initiativer, der er udviklet af Kommissionen i denne henseende, velkommen. Under de langsigtede løsninger finder vi i princippet særprogrammet for fødevaresikkerhed under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI). Desværre er dette program først lige ved at komme i gang og fungerer ikke helt endnu. Derfor er det største problem at finde inden for de mellemlange løsninger.
Der er for lidt opmærksomhed både i disse lande og inden for EU på fødevaresikkerhed og fødevareproduktion i udviklingslandene. Der er en udvikling af landdistrikterne i gang, men ofte gavner den ikke områder såsom fødevareproduktion, men går i stedet til bygning af veje.
Jeg kan forstå, at Kommissionens forslag er at anvende de ubrugte midler fra landbruget til dette formål. Men dette er meget vanskeligt, ikke kun budgetmæssigt, men også i andre henseender. Lande, som opfylder deres forpligtelse om at hensætte 0,7 % af BNP til udviklingshjælp, siger, at andre lande skal gøre det samme, og at de ligeledes skal opfylde deres forpligtelser. Så kan det være, at vi alle klarer os endnu bedre. Det er et godt argument, som vi bør tage til efterretning. Under alle omstændigheder skal det gøres helt klart, at der virkelig skal sættes penge af til fødevaresikkerhed, en øget produktion og til at hjælpe fattige landmænd i de fattige lande.
Det andet punkt omhandler en resultatorienteret evaluering. Der er en voksende kritik i Europa vedrørende udviklingssamarbejdet, selv i lande, som hidtil har være gavnmilde og er positivt indstillet over for udvikling. Vi bliver nødt til at gøre mere end blot have gode hensigter og foretage en resultatorienteret evaluering. En bedre virkning giver bedre resultater. Og det er på denne måde, at man kan overbevise mennesker.
Göran Färm, ordfører for Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke Jutta Haug for at tage de forskellige synspunkter fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi i betragtning. F.eks. har hun fremhævet noget, vi ser som vigtigt, nemlig at der er en vis uoverensstemmelse mellem Kommissionens årlige politikstrategi og det, der faktisk foreslås på budgettet, f.eks. i forbindelse med klima- og energipolitikken.
Når alt kommer til alt, omhandlede sidste års forhandlinger om budgettet i udvalget primært to områder, nemlig satellitnavigationssystemet Galileo og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi. Vi kan nu se, at implementeringen inden for disse områder er kommet godt i gang, selv om vi naturligvis vil holde et vågent øje med selve implementeringsprocessen. Vi kan derfor i år i stedet koncentrere os om energi- og klimapolitikken.
Der er mange forskellige meninger om disse emner i udvalget. Vi er særligt bekymret for den mangelfulde margen på 82 millioner euro under udgiftsområde 1A. Dette beløb er langtfra tilstrækkeligt til disse vigtige prioritetsområder. Vi kan forstå, at Rådet allerede før 2009 vil bestræbe sig på at øge denne margen, bl.a. ved hjælp af en række administrative nedskæringer. Det er fint nok, hvis det ikke gør det vanskeligt at implementere det syvende rammeprogram, men det lyder ikke, som om det er nok.
Blot for at illustrere of den størrelsesorden, vi taler om, nævner hr. Buzek, som er ordfører for den strategiske energiteknologiplan for EU, 2 milliarder euro pr. år fra og med 2009 til SET-planen alene. Jeg ved ikke, om det er realistisk, men det godtgør, at energi- og klimapolitikken kræver ny kapitalfremskaffelse af format.
I det syvende rammeprogram om konkurrencedygtighed og innovation (CIP) er der lagt en pæn sum penge til side til energi- og klimapolitikken, men husk på, at disse niveauer blev fastsat helt tilbage i 2005, dvs. længe før vi havde nogen idé om, hvordan klima- og energipolitikken for 2008 ville se ud.
Vi skal også til at påbegynde flere fællesforetagender, bl.a. udviklingen af brændselsceller og hydrogengasteknologi. Kommissionen foreslår nu 30 millioner euro som den første bevilling hertil. Men det foreslås at tage pengene fra samarbejdsprogrammet fra energidelen under det syvende rammeprogram. Dette repræsenterer ikke rigtigt nyfundne penge, men er blot en omfordeling af de eksisterende ressourcer.
Vi vil gerne have et overblik over alle kapitalfremskaffelser til energi- og klimapolitikken, for det næsten er umuligt i øjeblikket. Vi skal allerede finde nye, betydelige ressourcer i 2009. I øvrigt er vi overbevist om, at energi- og klimaområderne udgør det stærkeste argument til en ordentlig midtvejsevaluering af det langsigtede budget, der begynder til næste år.
Eva Lichtenberger, ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget - (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg kan i det store hele kun være enig i ordførerens erklæringerne. De gælder ligeledes efter min mening også for det budget, der er til rådighed til transportområdet. Den del af budgettet, som er tildelt transport, er bestemt blevet større, men det skyldes naturligvis de øgede udgifter til satellitnavigationssystemet Galileo. Årsagerne til denne stigning er en evindelig historie og har noget at gøre med med Europas industripolitikker.
Den kritik, jeg har af det foreløbige budgetforslag, som ligger på bordet, er imidlertid, at vi har brug for flere penge til passagerrettigheder, da dette område vedrører europæiske borgerrettigheder. Men frem for alt har vi brug for flere penge til forskning og nye transportstrategier, så vi endelig kan opnå en mobilitet, som ikke skader klimaet. De transeuropæiske net har ligeledes behov for en tæt overvågning, fordi der skal bruges store summer penge til dette område.
Kyösti Virrankoski, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. - (EN) Fru formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke Jutta Haug for hendes glimrende betænkning.
En direkt støtte og markedsføringsforanstaltninger er af afgørende betydning for landbrugsbudgettet og har deres eget loft inden for kapitalfremskaffelse. Omkostningerne ligger stadig på 2.027.000.000 euro under loftet på 42,8 milliarder euro. Det er en forøgelse på 5 %.
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter forventer, at en del af denne margen kan bruges på et program til distribution af frugt til skoleelever, så man dermed fremmer sunde madvaner. Fedme er et stadigt stigende problem blandt de unge.
Udvalget forventer ligeledes at indføre foranstaltninger, så der oprettes en strukturomlægningsfond til mælkesektoren. Udvalget er bekymret for, at det er planen at anvende denne margen til at modernisere landbruget i udviklingslandene. Midler fra udgiftsområde 4 til eksterne foranstaltninger, og ikke fra udgiftsområde 2, skal anvendes hertil.
Udvalget er ligeledes bekymret for foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne. Sidste års 2,8 milliarder euro blev ikke brugt, og derfor vil Parlamentet nøje overvåge implementeringen af programmerne for udvikling af landdistrikterne.
László Surján, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Jutta Haugs betænkning, som jeg værdsætter og gerne vil takke hende for, opsummerer præcist det, Parlamentet mener om det foreløbige budgetforslag. Da jeg hørte kommissærens tale, følte jeg, at ordføreren og kommissæren supplerede hinanden som tænderne i et tandhjul, og det kunne indgyde os en slags entusiasme. Jeg har dog et lille problem. Jutta Haugs indlæg havde en snert af kritik, og kommissærens indlæg udtrykte en vis form for beroligelse. Jeg kan kun glæde mig over de gode hensigter, men jeg vil også gerne se tal på bordet i en størrelsesorden, som passer til hensigterne.
Jeg vil gerne fremhæve to ting fra dette komplekse materiale. Det franske formandskab er ligesom os interesseret i et stærkt Europa, men desværre har formandskabet nu forladt os for at opbygge det selv. Der er behov for et passende budget til dette formål. Frankrig forstår Europa og har gjort meget for det. Og vi håber, at man endelig holder op med at nedskære budgettet med en græsslåmaskine. Formandskabet skal være opmærksom på, at hver en cent, som bruges på et underfinansieret program, er spild af penge.
Gruppen for Det Europæiske Folkeparti vil gerne se, at der skabes værdi til budgetudgifterne, således at man er klar til at handle for en større effektivitet, altså mod programmer med dårligere resultater, korruption eller udgifter, som ledes af interne politikker.
Overskuddet på landbrugsbudgettet er ved at ændre sig på grund af påvirkningen fra de globale markeder. Der er kommet mange forslag på bordet om, hvordan vi kunne bruge pengene. Jeg er imod enhver pludselig, grundløs beslutning, hvad enten det drejer sig om bugettet for 2008 eller 2009. Desuden har EU en stor gæld inden for dette område. De 12 nye medlemsstater skal vente i 10 år, før de kan modtage samme støtte, som de gamle medlemsstater fik. Dermed vil konkurrencen i det indre marked være forvrænget i de næste 10 år. Denne uretfærdige situation er opstået på grund af pengeknaphed. Hvis det nu kommer frem, at der stadig er penge på landbrugsbudgettet, er der en moralsk forpligtelse til at genoprette denne konkurrencemæssig ulempe.
En kanalisering af pengene til landbruget til andre formål er en idé, som ligeledes støttes af nogle af de nye statschefer, men ingen skal lade sig narre af den sygelige trang, de postkommunistiske ledere følger. Det er ikke længere fra Moskva, men fra Bruxelles, de kan forvente at få et prik på skulderen.
Vi står bl.a. også over for Afrikas problemer, da hjælp i form af såsæd og gødning kan blive til virkelighed inden for rammerne af landbrugsbudgettet. En finansiel bistand kan dog næppe løse en underproduktion.
Min gruppe vil støtte trepartsændringen om klimaændringer, og vi vil med interesse vente på at se, hvad der ligger bag det overraskende fald i betalingsniveauet.
Catherine Guy-Quint, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I denne uge tager Parlamentet en beslutning om de politiske prioriteter for budgettet under vanskelige omstændigheder, både internt og eksternt. Vi står over for mange udfordringer, og rammerne for de finansielle perspektiver er meget begrænset. Jeg hilser derfor det befordrende politiske arbejde, som vores ordfører Jutta Haug har udført, særligt velkommen. Det er lykkedes hende at imødese budgetprocedurens faser, således at vi kan bestemme, hvor vores institution er på vej hen. Den nye procedure giver større klarhed og dermed større demokrati for borgerne. Det har dermed været muligt at forstå og diskutere prioriteterne fra de parlamentariske udvalg og politiske grupper.
Desværre skal jeg endnu en gang beklage Rådets manglende ambitioner og systematiske måde at foretage nedskæringer på Kommissionens foreløbige budgetforslag. Vi mærker os, at målet er at spare penge på de administrative udgifter. Men det handler dog ikke om at identificere de politiske prioriteter, men om at gennemføre tekniske besparelser, som ofte dækker en dobbelt margen inden for visse udgiftsområder, som hr. Färm sagde med henvisning til udgiftsområde 1a. På samme måde kan jeg ikke forstå de lineære nedskæringer i betalingerne, som er 1 milliard euro mindre end det foreløbige budgetforslag.
Hvad angår udgiftsområde 2, er det helt klart, at vi for 2008 havde en ubrugt margen på mere end 3 milliarder euro. For 2009 budgettet, foreslår Kommissionen en margen på mere end 2 milliarder euro, og Rådet går endnu længere og øger denne margen til 2,4 milliarder euro. Men der er mange behov inden for både udvikling af landdistrikterne og på energiområdet samt inden for energi, immigration, klimaændringer og international solidaritet.
I en tid, hvor fødevaresuveræniteten bliver mere presserende for hver dag, der går, og hvor det ser ud, som om vi intet gør, vil mad blive en luksus i Europa. Rådet har besluttet at reducere udgifterne til landbruget. Selv om det ikke har rørt ved budgetposterne inden for de traditionelle prioriteter, har man glemt at øge udgifterne til alle de områder, man har lovet. Og efter nederlaget ved den irske folkeafstemning og de franske og hollandske afstemninger for to år siden er kommunikation med og information til borgerne ikke de vigtigste aktiviteter, som kræver en betydelig investering? Ved at afvise dette væsentlige behov for at informere, kommunikere med og lytte til borgerne høster vi nu frugterne af denne følelsesmæssige aflukkethed i hver eneste høring og meningsmåling.
Endelig vil jeg aldrig forstå Rådets adfærd, hvad angår udgiftsområde 4. Iagttagelsen er klar og altid den samme. Dette udgiftsområde er frygteligt underfinansieret, så vi kan ikke tillade, at der stilles noget i udsigt, som ikke bliver overholdt. Hvordan kan vi håbe på at løse problemerne i forbindelse med udviklingen af multilaterale forbindelser, verdens hungersnød eller en konsolidering af demokratiet uden at foreslå en stigning? Man foreslår endda nedskæringer til de politikker, som allerede er blevet implementeret.
En ting kan vi gøre i løbet af de næste uger, nemlig at gennemgå både monitoreringen og nedskrivningen af hver enkelt budgetpost igen og undersøge alle mulighederne for at få en budgetramme, som giver EU et realistisk, samlende budget for 2009.
Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. - Fru formand, fru kommissær! Jeg vil gerne starte med at sige tak til Jutta Haug for samarbejdet om denne betænkning, som min gruppe kan støtte. Vi kan også støtte nogle enkelte ændringsforslag fra PPE-DE-Gruppen og fra De Grønne. EU's budget er jo et vigtigt politisk instrument, også selv om det i forhold til den samlede økonomi er et beskedent budget. Og selvfølgelig skal 2009-budgettet afspejle de politiske prioriteringer, og er det så det, vi ser? EU's statschefer har vedtaget en ambitiøs energipolitisk dagsorden - genfinder vi disse ambitioner på budgettet? Nej! Der er ikke tydelige nye prioriteringer i den retning. Statscheferne har f.eks. besluttet, at der skal laves 12 pilotprojekter for kulkraftværker, der deponerer CO2, men der er ingen, der ved, hvor finansieringen skal komme fra. Skal disse pilotprojekter ikke afspejles på EU's budget? Ja, jeg spørger bare!
Statscheferne ønsker en ambitiøs fælles flygtningepolitik med etablering af en pagt for emigration her i efteråret. Men hvad med ambitionerne for grænseagenturet Frontex, der skal hjælpe særligt udsatte lande med at klare strømmen af fattigdomsflygtninge? Efter hvad vi har hørt, er der ikke penge nok til at opfylde ambitionerne for dette arbejde.
Udenrigspolitikken er kronisk underfinansieret. Det ser vi også i år, hvor der endnu en gang ikke er noget, der ligner et realistisk budget for støtte til Palæstina og Kosovo. Den socialistiske gruppe har foreslået, at vi overfører uudnyttede midler fra landbrugsbudgettet til de områder, hvor budgetrammen er for stram. Det er den løsning, vi havde i forbindelse med finansiering af satellitnavigationssystemet Galileo. Kommissionen har derimod foreslået, at vi skal finansiere udviklingsstøtte fra landbrugsbudgettet. Det synes jeg absolut ikke er nogen god idé. Det er noget værre rod!
Min gruppe kan som udgangspunkt ikke acceptere, at vi nu diskuterer revision af de finansielle overslag. jeg første omgang må det være EU-landenes finansministre, der demonstrerer, hvordan de vil få statsledernes politiske ambitioner til at spille ordentligt sammen med lofterne i budgetrammen.
Gérard Onesta, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Jutta Haug har ret i at advare Kommissionen om en mulig forbedring af budgetforslaget, når hun taler om gennemsigtigheden i de administrative udgifter, særligt for agenturer, en bedre finansiel programmering og en bedre evaluering af de menneskelige ressourcer.
Jeg vil fokusere mine kommentarer på et afsnit i Jutta Haugs betænkning, som påpeger den manglende korrelation mellem kravene til kampen mod klimaændringer og EU-budgettet. Vores budget er grundlæggende 1 % af Europas BNP, som er latterligt sammenlignet med 20 % af BNP, som USA har forpligtet sig til på føderalt niveau.
Kommissionen fortæller os, at man vil sætte 10 % of dette lille beløb af til klimaændringer, dvs. 0,1 % of BNP, men De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, Stern-rapporten, De Forenede Nationers udviklingsprogram og Verdensbanken fortæller os, at hvis vi virkelig vil bekæmpe klimaændringerne, skal vi mobilisere mellem 0,6 % og 1,6 % af BNP. Stern-rapporten nævner endda 2 % af BNP. Kommissionen ligger derfor mellem 500 % og 2.000 % under det, disse internationale rapporter fortæller os.
Her er et andet interessant tal for støtte til udviklingslandene. Det er igen rammekonventionen, som fortæller os, at der er behov for ca. 100 milliarder dollars om året for at finansiere alle disse projekter. Kommissionen fortæller os, at dette er interesssant, at man vil etablere en global klimaalliance, og at man tildeler 20 millioner euro om året i de næste tre år. Der er derfor et stort hul mellem behovene og de tildelte ressourcer. Når jeg siger et hul, mener jeg så stort et hul, at alt kulstof i atmosfæren kunne være indeholdt heri!
Jeg ved, at Kommissionen ikke har meget plads at bevæge sig på. Udgifterne er faste, kuverterne til hvert program er skrevet, de foranstaltninger, der skal finansieres til hvert program, og betingelserne herfor er fastsat, og desuden vil Rådet ikke flytte sig en tomme eller, hvad der er værre, nedskære udgifterne. Heldigvis har Kommissionen ret til at tage et initiativ, hvis blot Kommissionen ville benytte sig af dette! Som fru Guy-Quint har sagt, er vi inden for loftet af de finansielle overslag. Vi har en margen på mindst 2 milliarder euro at give af. Hvis vi ikke anvender denne margen på 2 milliarder euro, er det ikke blot en lille fejl i budgetteknikken, men en stor fejl ikke at hjælpe et europæisk projekt i fare, en stor fejl ikke at hjælpe en verden i fare.
(Bifald)
Wiesław Stefan Kuc, for UEN-Gruppen. - (EN) Fru formand, fru kommissær! Ved begyndelsen af vores embedsperiode bestræbte vi os alle på at øge midlerne til implementering af EU's opgaver. Det er sørgeligt, at Rådet ved at acceptere budgetrammen for 2007-2013 ikke har fundet det nødvendigt at hæve niveauet for EU-budgettet. Vi er nu vidner til de fatale følger af denne beslutning.
Ud over at implementere opgaverne fra Lissabonstrategien har vi set en stigning i andre fælles foranstaltninger i nyere tid. Lad mig blot nævne et par: de transeuropæiske transportnet, Teknologiinstituttet og kampen mod klimaændringerne. Vi er allerede stødt på problemer med hensyn til kapitalfremskaffelse til satellitnavigationssystemet Galileo, og nu kommer den næste række problemer på en meget større skala. Hvorfor fremføre imponerende målsætninger, hvis vi allerede ved, at der ikke er penge nok til at finansiere dem? En nedskæring af midler for at gennemføre en fælles landbrugspolitik og overførsel af pengenge til finansiering af andre opgaver vil ikke føre vidt, og hvad vil der blive af de programmer, der allerede er iværksat?
Fru Haug ville stå over for en meget vanskelig opgave, hvis hun skulle opfylde selv en lille del af vores forventninger. Jeg ønsker hende derfor held og lykke med opgaven, og jeg håber ikke, at der bliver for mange ændringer.
Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (EN) Fru formand! Kommissionens budget er meget stramt.
Jutta Haugs betænkning gør med rette opmærksom på de begrænsede margener i mange sektioner. Den mindste fleksibilitet ses i sektion 4. Det er klart, at de beløb, der skal gives som støtte til Palæstina og Kosovo i 2009, ikke passer ind i budgetrammen. I princippet er det tvivlsomt, om fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til disse kendte behov, som overskrider budgetbeløbene i den pågældende sektion.
Vores gruppe støtter kampen mod klimaændringer, og vi ville gerne have haft, at denne målsætning var mere klart formuleret i budgettet. I stedet ser vi beløb til sikkerheds- og forsvarspolitikken, der skal bruges til en militarisering af EU, som ikke hører ind under fællesskabsbudgettet, selv om Rådet gerne vil fremføre dette, særligt nu, under det franske formandskab.
Der blev skabt en helt ny situation, da Irland på demokratisk vis forkastede udkastet til forfatning for Den Europæiske Union, og dette har nu uoverskuelige konsekvenser i budgetforslaget for 2009.
(Bifald)
Sergej Kozlík (NI). - (EN) Fru formand! For tredje år i træk bliver kløften mellem det langsigtede budgetforslag og det faktiske budget større og større.
Regeringscheferne trækker ikke på de budgetmæssige ressourcer på tilstrækkelig dynamisk vis, og de lægges konsekvent hurtigt til side som indefrosne budgetmæssige ressourcer. Tallene stiger år for år.
På den anden side er tendensen til en midtvejsstigning i betalingerne på vej ned, ikke kun med hensyn til bruttonationalproduktet, men også i absolutte midtvejsstørrelser. Ved at acceptere dette tiltag skaber Parlamentet et gunstigere og mindre krævende miljø for medlemsstaternes regeringer. Dette vil i fremtiden afspejle en ringere implementering af EU's nøglepolitikker. Denne situation giver grund til bekymring, og ordfører Jutta Haug gør os med rette opmærksom på denne situation i flere henseender.
Jeg vil især gerne gøre opmærksom på det fortsatte relative og absolutte fald i udgifterne inden for konkurrence- og samhørighedspolitikken, som har til hensigt at støtte den økonomiske vækst og beskæftigelsen. En sådan udvikling gør intet for borgernes tillid til EU's politik. Det er ikke gode nyheder her før valget i 2009.
Reimer Böge (PPE-DE). - (EN) Fru formand, fru kommissær! Jutta Haugs betænkning giver os de første overvejelser vedrørende det foreløbige budgetforslag på et meget tidligt tidspunkt, og vi samler disse i et plenarmandat til samrådet, som vil finde sted den 17. juli.
Uden reformtraktaten er nogle af de væsentligste nøglepunkter for en fremadrettet fællespolitik naturligvis ikke på plads, men selv uden traktaten er der meget, der peger mod, at det er nødvendigt at gennemgå det foreløbige budgetforslag igen: uundgåelige og iøjenfaldende underskud, særligt i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og EU som global spiller under udgiftsområde 4. Der skal ligeledes tages højde for de forventede resultater fra G8-topmødet og konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni.
I mindst 13 afsnit præsenterer Rådet os faktisk for et intensivt program til revidering af den flerårige finansielle programmering. Ud over udviklingen af grænseagenturet Frontex, Europol og en styrkelse af Eurojust, som er foranstaltninger, der omhandler naturkatastofer, pilotprojekter inden for andengenerationsbiobrændstoffer og ren kulteknologi, midler til landbruget i udviklingslandene, bistand til og stabilisering af fødevaresikkerheden, en stigning i den offentlige udviklingsbistand på 0,7 % af BNP inden 2015, handelsrelateret bistand til udviklingslandene, en indvandringspolitik og nye finansielle midler til bekæmpelse af klimaændringerne.
Jeg er spændt på at se, hvordan finansministrene, som vi nu skal til at forhandle med, vil tackle disse fornyelser, der er fremført af stats- og regeringscheferne med hensyn til, hvilke tal og forslag de vil give for at støtte deres politiske konklusioner.
Jeg vil gerne rette blikket mod to nye elementer. Jeg støtter klart de overordnede linjer, som vores ordfører har udarbejdet takket være et intensivt samarbejde, herunder med de særlige udvalg. Hvis Kommissionen har tænkt på at bruge besparelserne fra landbruget til et nyt program, der skal gavne landmænd i udviklingslandene, er man velkommen til at diskutere, hvor dette skal komme fra. Men at snige et sådant projekt ind ad bagvejen under udgiftsområde 2 ved at skabe et nyt retsgrundlag er simpelthen ikke tilladt! Hvis det er formålet at finansiere det på den måde, skal de finansielle perspektiver under udgiftsområde 4 tages op til revision, når man tager de forpligtelser, vi har sat os for, i betragtning.
For det andet har vi brug for en længerevarende diskussion om, at vi fortsat blot at give disse midler til FN og Verdensbanken uden at have adgang til en intern revision og uden visse garantier med hensyn til de korrekte politiske prioriteter. Med de erfaringer vi har gjort, er det ikke så enkelt!
Naturligvis ved vi godt, at vi f.eks. har brugt tre gange så meget på Palæstina i 2008 i forhold til det, der er angivet i det foreløbige budgetforslag for 2009. Med de nye udfordringer og de politiske beslutninger er det gamle kneb med at finansiere en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt nye prioriteter på bekostning af udviklingslandene under udgiftsområde 4 ikke længere acceptabelt, og det skal vi ikke finde os i.
Costas Botopoulos (PSE). - (EN) Fru formand, fru kommissær! Budgettet er et politisk instrument og ikke et revisionsinstrument, og jeg mener, at denne betænkning har en stor fordel ved at kunne gå ud over de tekniske spidsfindigheder og komme med nogle politiske synspunkter.
To af de vigtigste punkter er først og fremmest, at EU-budgettet ikke svarer til EU's behov og ambitioner, og dernæst at budgettet ikke afspejler EU's politiske prioriteter, som er blevet nøje specificeret af de andre institutioner.
Hvad angår det første punkt, hvad kan vi så gøre? Hvad står der i betænkningen? Vi anmoder om en stigning af det meget lave niveau af betalingsbevillinger. Derudover - og dette er meget vigtigt - som det tidligere er sagt, men jeg vil gerne gentage det her - anmoder vi om at udnytte margenerne på bedste vis. Med andre ord: Hvis vi kan undgå at spilde penge i henhold til visse politikker, kunne pengene bruges til EU-politikker, og det er yderst vigtigt, at dette sker.
Vedrørende det andet punkt kan vi se, at budgettet, som jeg sagde før, ikke afspejler de politiske prioriteter. Jeg skal fokusere på to eksempler, som godt nok er blevet nævnt tidligere af andre medlemmer, men jeg vil gentage dem her:
I det forløbne politiske år er det mest presserende problem, som EU aktuelt står over for, energipolitikken, klimaændringer, fødevareforsyningen. De beløb, som er afsat på budgettet til bekæmpelse af disse politiske problemer, er meget lave.
Det andet eksempel er, som flere allerede har sagt, udenrigspolitikken. Nu hvor Europa er ved at åbne op og sprede sine vinger, reducerer vi endnu en gang udgifterne.
For det tredje vil jeg gerne fremhæve kommunikationspolitikken. Det, der er ved at ske, er, at EU i øjeblikket befinder sig i en institutionel krise. Vi har brug for politiske initiativer, og til disse politiske initiativer har vi brug for kommunikation og penge.
Jan Mulder (ALDE). - (EN) Lad mig starte med at sige tak til Jutta Haug og kommissæren. Jeg ville ligeledes have nævnt det franske formandskab i mine bemærkninger, men desværre er dets repræsentant allerede gået.
Et af aspekterne ved dette budget, som er attraktivt for medlemsstaterne, er de lave betalingsbevillinger. Jeg mener, at 0,9 % er en af de laveste procentsatser, vi har set i de senere år. Det er op til os om at overveje, om dette er realistisk. Det er ikke et problem at holde procentsatsen nede, men den skal være realistisk, og vi har allerede hørt, at vi kan komme til at stå over for mange nye prioriteter.
En af de ting, vi skal tackle, er, som mange allerede har sagt, udgiftsområde 4. Hvis vi ser på dette udgiftsområde, er en af de hovedorganisationer, som midlerne tildeles, De Forenede Nationer. Jeg er lige kommet tilbage fra et besøg i Kosovo med Budgetkontroludvalget. De ting, vi her har hørt om FN, har ikke givet mig grund til stor optimisme. Jeg mener, at Kommissionen skal kigge på sin politik en gang til med hensyn til denne organisation.
Et andet aspekt er budgettets udgiftsområde 5. Jeg mener, at margenen aktuelt er på 121 eller 123 millioner euro. Hvordan ser denne margen ud i lyset af den hastigt stigende inflation? 4-5 % om året. Hvad er konsekvenserne heraf på Kommissionens udgifter til menneskelige ressoucer, byggeri osv., og hvilke konklusioner bør vi drage ud fra dette?
Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (EN) Fru formand! Der er fire emner i denne betænkning, som jeg gerne vil gøre opmærksom på. Størrelsesbeløbet til forpligtelserne i 2009-budgettet er 1,04 % af BNI og kun 0,9 % af BNI for betalinger, som er et fald på 3,3 % sammenlignet med betalingerne for 2008. Med sådan et lille budget vil det være vanskeligt at iværksætte de prioriteter, der er udarbejdet af både Kommissionen og Parlamentet, særligt da disse prioriteter klart stiger for hvert år, der går. For det tredje fortjener de midler, der nævnes under udgiftsområde 4 med den kendetegnende overskrift EU som global spiller særlig opmærksomhed, da de kun er 1,8 % højere end i 2008, selv om det i årevis har været klart, at dette område er permanent underfinansieret. For det fjerde er den moderate stigning under udgiftsområde 4 forundrende, da det sikkert er her, at vi skal finde midler til EU's fødevarehjælp til udviklingslandene, og priserne på de mest grundlæggende råvarer inden for landbruget er steget med snesevis af procent i de sidste 10-15 måneder.
Afslutningsvis vil jeg gerne lykønske vores ordfører Jutta Haug for en godt gennemarbejdet betænkning, som endnu en gang viser, at både Kommissionen og Rådet primært ser på udarbejdelse af budgettet fra en revisorisk vinkel.
Margaritis Schinas (PPE-DE). - (EN) Fru formand, fru kommissær! Vi er i fuld gang med at udarbejde et klart mandat til de forhandlinger, vi har med Rådet i næste uge.
Jeg kan forstå, hvorfor mange af medlemmerne, som har talt idag, presser på for særlige ekstra tiltag for emner om omfanget af deres beføjelser (eksterne anliggender osv.), men jeg mener, at i år er et særligt år, da mandatet skal fastsættes i forhold til, hvad borgerne forventer af budgettet i stedet for det, mange af os forventer på grund af særlige interesser eller andre problematikker.
Vi skal fokusere på fire områder, som efter min mening nu er blevet de mest presserende emner for Europas borgere i dag. De fire områder er: de høje priser, klimaændringer, konkurrencedygtighed og miljøet.
Det er disse fire hjørnesten, som vi skal bygge et mandat på. Jeg tror, at vi er på rette spor, men vi må ikke tabe disse grundtræk af syne.
Jeg vil gerne sige et par ord om den idé, som formand Barroso trak ud af ærmet igår, og som han vil fremsætte på G8-topmødet idag eller i morgen om fødevaresikkerhed, hvis jeg ikke tager meget fejl. Det er en idé, som vi bør undersøge, men ud fra det grundlæggende perspektiv, som vi udarbejder EU-budgettet på. Med andre ord bør vi diskutere det med Rådet som et budgetprincip og beslutte, om det skal indgå som et EU-forslag i internationale fora.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige et par ord om indvandring. Jeg kommer fra et medlemsstat, som er udsat for et enormt pres på vores ydre grænser, som alle er EU-grænser, særligt på vandsiden. Jeg mener, at vi skal gøre en særlig indsats i år med hensyn til grænseagenturet Frontex, særligt dets maritime dimension, med operationer såsom Poseidon i det græske øhav, som alene sidste år i sommermånederne reagerede på gennemsnitligt 700-800 tilfælde af ulovlig indvandring.
Vi har brug for denne indsats, ligesom vi har brug for endelig at sætte et aftryk på budgettet - og jeg har talt med andre medlemmer om dette - for at sikre, at der for første gang bliver en solidaritetsmekanisme mellem medlemsstaterne i håndteringen af administrative omkostninger og den administrative byrde ved at modtage immigranter.
Dette er noget, som vi ikke har endnu, og som vi har behov for. Det sætter et stort pres på nogle af medlemsstaterne, og jeg mener, at vi har et særligt ansvar for at få det til at virke.
Jeg skal slutte, hvor jeg begyndte. Intet budget kan blive en succes, medmindre det opfylder borgernes forventninger i stedet for særlige interesser eller lobbyisternes interesser.
Vladimír Maňka (PSE). - (EN) Fru formand! Tak til Jutta Haug for hendes glimrende betænkning.
Budgetforslaget for 2009 tillader på den ene side en konsolidering af de programmer, der er godkendt for den finansielle periode 2007-2013, og sætter på den anden side ny fokus på behovet for at løse hastende opgaver og udfordringer. I regionspolitikken er det i vores interesse at forbedre den sociale og økonomiske situation for indbyggerne i områder med en forsinket udvikling. Vores mål er at reducere uligheden mellem de europæiske regioner. Sammenlignet med 2008 er betalingerne under udgiftsområde 1b reduceret med næsten 14 %. Vi ønsker naturligvis at kunne klare de aktuelle og fremtidige udfordringer, alt imens vi overholder solidaritetsprincippet for hele samfundet. Vi skal derfor sikre, at de ressourcer, vi har til samhørighedspolitikken, fortsat kan garanteres i fremtiden.
Hvis vi skal kunne overbevise borgerne om, at de finansielle midler anvendes fornuftigt, skal vi sikre en effektiv implementering af de operationelle programmer og større projekter. Analyser og efterfølgende foranstaltninger, som fremsættes af medlemsstaterne, vil dermed spille en stor rolle. Det er vigtigt at evaluere resultaterne af samhørighedspolitikken for perioden 2000-2006.
Nathalie Griesbeck (ALDE). - (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg har stor respekt for Jutta Haug, som dedikeret har fremlagt en omfattende, krævende og samtidig meget dristig betænkning, som er blevet vedtaget ensstemmigt i Budgetudvalget, og som sigter mod at klarlægge Parlamentets behov for gennemsigtighed og klarhed i udarbejdelsen af 2009-budgettet.
Naturligvis belyser det nøjagtigt Parlamentets væsentligste krav, som er politikker, der er forbundet med konkurrencedygtighed, regional politik, F&U, udvikling, landbrug og fødevaresikkerhed, og i mindre grad krav i forbindelse med udenrigspolitikken og den europæiske naboskabspolitik, som vi tidligere har været inde på.
Men i den korte tid, jeg har til rådighed, vil jeg gerne understrege, hvor vigtigt det nu mere end nogensinde er, at vi undgår at nedskære bevillingerne under udgiftsområde 3b. Under de nuværende omstændigheder, hvor offentlighedens tillid til EU er meget lille, og Europa kæmper med at inspirere sine borgere, synes det at være væsentligt, at man gennem kultur-, ungdoms- og sundhedspolitikker kan smede et ægte europæisk borgerskab. Jeg støtter fru Haug i hendes klage over, at det er præcis disse aktiviteter, som kan være med til at vise, hvad Europa gør for sine borgere, der har fået den mindste stigning.
Afslutningsvis vil jeg anmode Rådet og formandskabet - og jeg er ked af, at Rådets repræsentant ikke er til stede på et sådant vigtigt tidspunkt i forhandlingen - om at undgå nedskæringer i det foreløbige budgetforslag ved den første behandling, da de har haft dette for vane i tidligere år. Til det formål skal vores institutioner arbejde tæt sammen, og Europa-Parlamentet skal høres med hensyn til sin rolle, ja, som fælles beslutningstager for Europa, men hvad der er vigtigere som borgernes repræsentant i den vigtigste politiske beslutning, som er vedtagelsen af budgettet.
Valdis Dombrovskis (PPE-DE). - (EN) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Når man taler om budgetforslaget for 2009, som er udarbejdet af Kommissionen, skal vi skal først og fremmest lægge mærke til, at det samlede beløb til forpligtelsesbevillinger stiger til 134,4 milliarder euro, som er en stigning på 3,1 %. Samtidig reduceres beløbet til betalingsbevillinger med 3,3 %, og beløbet til betalingsbevillinger for EU's samhørighedspolitik reduceres mest, nemlig med 14 %. Reduktionen af betalingsbevillinger til EU's samhørighedspolitik er naturligvis forbundet med langvarige programmeringsproblemer, som har forhindret medlemsstaterne i at begynde at udnytte EU-midlerne. Kommissionen bør, men har fokuseret mere på en god start på anvendelse af ressourcer og en reduktion af den administrative byrde, i stedet for benytte en mekanisk reduktion i betalingsbevillingerne. Jeg mener, at vi alvorligt skal tænke på dette emne endnu en gang ved samrådsmødet. Hvad angår udgiftsområde 4 på EU-budgettet, der vedrører EU som global spiller, er det tydeligt, at de ressourcer, der foreslås af Kommissionen, ikke er tilstrækkelige. Det er nødvendigt at tage forslaget til udgiftsområde 4 på budgettet op til fornyet overvejelse, idet der skal tages højde for EU's forpligtelser for støtte til Kosovo, Palæstina og andre steder og nås frem til realistiske tal. Hvad angår EU's nye prioriteter - EU's fælles energipolitik og kampen mod klimaændringerne - er det aktuelle beløb på EU-budgettet tydeligvis ikke tilstrækkeligt til at opfylde disse målsætninger. Der kan naturligvis kun foretages væsentlige ændringer til sammensætningen af EU-budgettet i forbindelse med midtvejsevalueringen set ud fra EU's finansielle perspektiver, men specifikke ændringer kan indføres langt tidligere, såsom at tillade de nye medlemsstater at kanalisere en større del af EU-midlerne mod energieffektivitet og varmeprogrammer i hjemmet. Endelig med hensyn til institutionelle emner tog 2009-budgetproceduren sin begyndelse på baggrund af den antagelse, at Lissabontraktaten ville træde i kraft til næste år. Den aktuelle situation med hensyn til Lissabontraktaten er ikke helt klarlagt, og det er vigtigt præcist at aftale, hvilke procedureændringer der skal indføres i institutionernes arbejde med EU-budgettet.
Gabriela Creţu (PSE). - (EN) Støtten til det indre marked er fuldt ud berettiget, hvis vi opnår en højere grad af forbrugertilfredshed gennem sikre varer og tjenesteydelser såvel som effektive måder at løse de problemer, som måtte opstå - alt under forhold, som sikrer en retfærdig konkurrence.
De forslag, der er indsendt af IMCO-udvalget til 2009-budgettet, følger denne anvisning. Vi anmoder om yderligere kapitalfremskaffelse til SOLVIT-netværket, der på trods af den begrundede forventning ikke har opnået den estimerede effektivitet i løsningen af de retlige problemer, som borgerne slås med på det indre marked.
Vi støtter ligeledes en yderligere kapitalfremskaffelse til projekter vedrørende forbrugere, markedsanalyse, herunder priser, samt kontrolforanstaltninger.
De indsamlede data kan forklare en eventuel forvrængning og bidrager til at finde egnede foranstaltninger til at rette op på negative situationer. Vi har bemærket, at i de fleste kapitler, vi diskuterer, er kapitalfremskaffelsen passende, men vi fastholder med en vis bekymring vores holdning om, at budgetudgifternes aktuelle struktur er fuldstændigt uigennemsigtig.
Dermed undermineres den demokratiske styring of offentlige midler, hvilket er noget, som Parlamentet afviser på det kraftigste.
Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - (EN) Europa-Parlamentets første betænkning vedrørende det foreløbige budgetforslag for 2009 bør klart angive EU's politiske prioriteter på nuværende tidspunkt.
Derfor mener jeg, at betænkningen mere eller mindre understreger de utilstrækkelige budgetbeløb til kampen mod global opvarmning, mens den ikke fokuserer nok på den fødevarekrise, som EU's borgere står over for. Fødevarekrisen og den manglende fødevaresikkerhed, som vi arbejder med for første gang i mere end 30 år, skal medtages som en del af vores budgetprioriteter.
Jeg tror, at det eneste instrument, som vi effektivt kan bruge i denne situation, er en fælles landbrugspolitik. Dette og kun dette vil garantere en tilstrækkelig fødevareproduktion i Europa.
Derfor er jeg ikke enig i, at man skal anvende de margener, der er til rådighed under udgiftsområde 2 i EU-budgettet, til andre områder, og slet ikke til landbruget. For det andet har vi i flere år set, at man på forskellig måde omfordeler penge fra den ene kolonne, fra den direkte betaling til landmænd, til udviklingsprojekter til udvikling af landdisktrikter i kolonne 2.
Jeg vil påpege, at projekter til udvikling af landdisktrikterne ikke vil føre til en stigning i produktionen i Europa og dermed underforstået en løsning af den aktuelle fødevarekrise.
Selv om der i flere år har været en tendens til at benytte sig af moduleringsinstrumentet, har vi lige nu behov for de bedste foranstaltninger til at tackle de aktuelle udfordringer, og disse foranstaltninger er blandt de traditionelle instrumenter for en fælles landbrugspolitik.
FORSÆDE: Diana WALLIS Næstformand
Szabolcs Fazakas (PSE). - (EN) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske vores ordfører Jutta Haug med det fremragende arbejde indtil nu og for en let forståelig fremlæggelse heraf, på grundlag af hvilket hun nu forsøger at skabe et budget inden for de afgrænsede rammer, der er til rådighed, og som kan hjælpe os med at virkeliggøre vores prioriteter og samtidig opfylde de globale udfordringer, vi står over for.
I betragtning af den stagflation, som truer EU, er det et vigtigt, positivt skridt, at det største udgiftsområde på budgettet nu er den sektion, der omhandler vækst, beskæftigelse, innovation og samhørighed. Kilderne til opfyldelse af målene for klimaændringer samt de sikre, konkurrencedygtige energiforsyninger er ligeledes at finde her mellem linjerne. Det ville være endnu bedre, hvis der var separate udgiftsområder til disse udfordringer, nemlig en reduktion af CO2-emissioner, energibesparelser og vedvarende energi for således at fremme udviklingen af en fælles, bæredygtig, europæisk energipolitik.
Brigitte Douay (PSE). - (EN) Fru formand! Efter den irske folkeafstemning er der et endnu større behov for EU at lytte mere til borgerne og holde dem bedre informeret om hverdagens problemer, særligt nu, hvor der er mindre end et år til valget til EU-Parlamentet, hvis skal vække vælgernes interesse i europæiske anliggender og sikre, at der opnås en grundlæggende konsensus om EU's målsætninger og politikker.
Det er en vanskelig tid for 2009-budgettet, på grundlag af hvilket Jutta Haug har udarbejdet en fremragende betænkning med et nyt tiltag for de væsentligste emner og hendes omfattende høring. Det, jeg hæfter mig ved i hendes betænkning, er områderne statsborgerskab og information, som skal opfylde de forskellige udfordringer i 2009, og som kræver betydelige ressourcer på et udgiftsområde, hvor margenen desværre er meget lille.
Information er et vigtigt værktøj inden for demokrati. Hvad enten vi taler om gamle eller nye medlemsstater, har borgerne brug for et bedre informationsflow om, hvad der foregår i EU, særligt budgettet. Og til det formål skal de have klar, relevant og samlet besked fra de vigtigste institutioner. I denne henseende bør man indføre en slags EU-mærke, som kunne identificeres over hele Europa, og som alle ville syntes var en vigtig faktor til at involvere borgerne i europæiske projekter.
Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (EN) Fru formand! De årlige budgetter er en slags kompromis mellem implementeringen af strategiske mål, som registreres i flerårige finansielle rammer, og den aktuelle politiske og økonomiske situation, hvor der er et særligt behov for at håndtere de uforudsete situationer, som opstår på markedet.
Det er denne situation vi står over for i dag. Der er er kraftig stigning i energipriserne, herunder brændstof, og der er tydelige symptomer på en global fødevareskrise, mens man samtidig ser en stigning i fødevarepriserne. Hvilke tiltag forudser Kommissionen, og hvilket budgetbeløb kan vi tildele denne vanskelige vedvarende situation for at forhindre, at krisesituationen forværres?
Vi har brugt mange år på at arbejde for en energi- og klimapakke, og det er meget vigtigt. Er dette mål synliggjort under de finansielle prioriteter på 2009-budgettet? Valget til Europa-Parlamentet finder sted i 2009. Vi bliver nødt til at give en redegørelse for udbetalingen of skatteydernes penge, og i hvilken grad denne udbetaling er på linje med målsætningerne og behovene for Europa og dets borger.
Jutta Haug, ordfører. - (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Mange tak for de mange venlige ord, for Deres værdsættelse af mit arbejde og naturligvis for Deres støtte. Men som De ved, så kan det arbejde, jeg udfører, kun gøres og gøres godt, hvis alle medlemmer samarbejder. Kun da vil vi stå stærkt i forhold til Rådet, så vi kan presse de ting, vi tror på er vigtige, igennem.
Jeg var især glad for den måde, som hr. Surján beskrev kommissæren og mig selv på, da han sagde, at vi var ligesom to tænder i et tandhjul. Jeg synes, det er et rigtig godt billede, for når to tænder går i hak, flytter de noget, og det er præcis det, vi vil. Vi vil sætte noget i gang, Vi vil undgå et statisk budget, og fremfor alt vil vi sætte gang i Rådet. Som formanden sagde, kan stats- og regeringscheferne udstede erklæringer om alle de gode ting, der sker på topmøderne, men i den sidste ende er det Kommissionen og Parlamentet, som skal gennemføre tingene. Rådet er naturligvis også en del af det hele som budgetmyndighedens forlængede arm, men jeg har for det meste indtryk af, at det altid er op til os om at trække Rådet i samme retning som os, fordi Rådet ikke selv tager initiativ til at være en fremfarende kraft.
Vi har analyseret det foreløbige budgetforslag nok engang, udveklset meninger og defineret helt klart det, som vi ønsker for EU's budget for næste år på et meget tidligt tidspunkt, nemlig før sommerferien. Dette giver os et godt grundlag, således at vi kan gøre os klar til den første behandling efter sommerferien.
Jeg håber, at alle medlemmerne vil støtte det lige så effektivt, som de har gjort i dag.
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted tirsdag d. 8. juli 2008.
Skriftlig erklæring (artikel 142)
Cătălin-Ioan Nechifor (PSE), skriftlig erklæring. - (RO) Budgetudvalget anmoder om en reel støtte til de fattigere landområder i form af et større budget som udtryk for princippet om europæisk solidaritet. Jutta Haugs betænkning indeholder en detaljeret redegørelse i 2009-budgettet, hvor de aktuelle prioriteter på EU-niveau behandles, herunder kampen mod klimaændringer og solidaritet med de fattere landområder.
Det nye tiltag burde omfatte en bedre forståelse af de vanskeligheder og behov, som de fattigere landområder står over for med henblik på at sikre en bedre finansiering. Udviklingen skal overvåges af de relevante EU-institutioner og føre til en formindskelse af uligheder samt sikre økonomisk og social samhørighed.
For Rumænien kunne en sådan budgetændring til finansieringen af udviklingsdistrikterne være en god nyhed, da seks ud af otte udviklingsdistrikter i landområderne hører til de 15 fattigste landområder inden for EU, og udviklingen af Nordøsteuropa er at finde på sidstepladsen i år. Derfor har vi igen fået en vigtig chance for at løse vores kamp og evige bekymring om at reducere den store forskel, som adskiller os fra distrikterne i de Vesteuropæiske lande, hvad angår økonomi, sociale forhold, kultur og civilisation.
17. Tvisterne Airbus/Boeing i WTO (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Helmuth Markov for Udvalget om International Handel til Kommissionen om tvisterne Airbus/Boeing i WTO (O-0033/2008 - B6-0155/2008).
Helmuth Markov, spørger. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, damer og herrer! Handelstvisten mellem EU og USA om store fly er ikke nogen almindelig uoverensstemmelse i tråd med andre, der forelægges WTO. Denne tvist har ført til langt de største og mest indviklede retssager, der nogensinde er blevet anlagt. Den rummer en kæmpe interessekonflikt.
USA har kritiseret den måde, hvorpå EU og de medlemslande, der er med i EADS-konsortiet, har givet økonomisk støtte til indførelsen af nye store fly gennem de sidste 20 år. EU har derimod anklaget USA for skjult at have støttet Boeing økonomisk som et led i de forsvars- og luftfartsprojekter, det er med i. Vi ved endnu ikke, hvilken afgørelse WTO's tvistbilæggelsesorgan vil træffe. Jeg formoder, at afgørelsen vil være, at begge parter har forbrudt sig mod gældende WTO-regler. Uanset hvordan sagen måtte ende, er det stadigt muligt at komme med visse anbefalinger.
For det første vil jeg hævde, at det måske var på tide, at både Boeing og Airbus i langt højere grad lænede sig op ad deres egne ressourcer i stedet for at kunne falde tilbage på omfattende statsstøtte for derefter at beholde støtten og overskuddet selv, men undgå risiko på grund af den måde, selskabet er bygget op på. Højere funktionalitet og større gennemsigtighed i luftfartssektoren ville helt sikkert gavne alle områder af sektoren, også kunderne.
Dette betyder ikke, at fabrikanter af store fly slet ikke skal modtage nogen form for økonomisk støtte længere. Jeg vil blot gerne have lov til at understrege, at det er nødvendigt med et velovervejet, passende system, der ikke blot tilgodeser store virksomheders interesser, men også tager vigtige emner såsom skabelse af arbejdspladser og hensyn til miljøet med i betragtning, samtidig med en forbedring af flysikkerheden.
For det andet vil jeg gerne påpege, at det i denne forbindelse er væsentligt, at tusindvis af Airbus-ansatte i 2007 mistede deres job som resultat af en omstrukturering, der - efter min mening - var unødvendig, da dette europæiske konsortium i årevis havde kørt med stort overskud. Dette er ikke en passende måde at forsøge at løse en krisesituation på for en ledelse, navnlig ikke da det ikke var de ansatte, der havde gjort noget galt, men ledelsen, der havde begået en fatal fejl.
For det tredje vil jeg gerne påpege, at eksistensen af WTO's tvistbillægelsesorgan er et betydeligt skridt i den rigtige retning for den internationale handel, da det udstikker pålidelige retningslinier i de tilfælde, hvor der opstår uoverensstemmelser omkring tolkningen af aftalerne fra Uruguayrunden. Vi skal også høre dets beslutning, men er det løsning nok?
For der fjerde vil jeg gerne påpege, at det er trist, at aftalen fra 1992 mellem EU og USA om store civile fly ikke var tilstrækkelig til, at sagen kunne være blevet løst ved hjælp af forhandling frem for i retten.
For det femte vil jeg gerne påpege, at luftfartsindustrien på nuværende tidspunkt står over for nye udfordringer. Den økonomiske krise og stigningen i oliepriserne har mere drastiske konsekvenser for lufttransportindustrien, end det nogensinde er set før. Der må findes en løsning hurtigt, og det er måske på tide at tænke på at samarbejde frem for at modarbejde hinanden.
For det sjette er det i forhold til offentlige indkøb min personlige opfattelse, at det ikke ville være hensigtsmæssigt fuldt ud at lade denne vigtige økonomiske sektor overgå til WTO-systemet. I næsten alle nationale økonomier fungerer offentlige indkøb som en vigtig katalysator for økonomisk udvikling. Politikere er også nødt til at have en vis grad af indflydelse på visse nøgleområder i forhold til samfundets udvikling.
For det syvende vil jeg gerne påpege, at det er på tide, at USA og EU forstår, at det fortsat er nødvendigt med tiltag, der muliggør en politisk styring af den nationale økonomis udvikling, herunder uddeling af offentlige kontrakter og økonomisk støtte. Derudover er der dog et behov for gennemsigtighed og demokratisk kontrol for at sikre, at alle overholder de gældende regler.
For det ottende vil jeg gerne påpege, at Boeing-sagen viser, at en regering bør undgå at gemme sig bag en påstand om nationale forsvarsinteresser med det mål at støtte sin egen nationale industri, eller rettere: et par enkelte stærke lobbygrupper, hvortil den har stærke bånd.
For det niende vil jeg hævde, at denne tvist er mere end blot en uoverensstemmelse mellem EU og USA. Den er endnu et eksempel på en sag, hvor de, som ynder at se sig selv som den frie handels ypperste fortalere, giver efter for protektionistiske nationale fristelser for egen vindings skyld. Vi bør tage afstand fra begge dele, for den form for opførsel fører ikke til bedre forhold for vores borgere, men kun til diskrimination og unfair konkurrence baseret på dumping.
Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne svare på det mundtligt fremførte spørgsmål på vegne af kommissær Mandelson, der ikke kunne være til stede i dag, da han ligger i indgående bilaterale forhandlinger i Doharunden.
Den amerikanske sag mod EU's støtte til Airbus og EU-sagen mod amerikansk støtte til Boeing er lige nu forelagt for et WTO-panel, og den europæiske sag er blevet forsvaret. Vi forventer en foreløbig afgørelse i de to sager i løbet af efteråret eller vinteren. De næste tiltag vil blive afgjort af udfaldet af tvisten og af de underliggende interesser, der har ført til den.
Som svar på spørgsmålet om, hvordan dette påvirker industriens konkurrenceevne, vil vi gerne sige, at vi ikke ser nogen grund til, at de verserende WTO-sager omkring støtte til Airbus og Boeing skulle påvirke den europæiske industris evne til at konkurrere på en fair måde med USA i forbindelse med offentlige indkøb.
Regeringsstyrede udbud handler om at skaffe det bedste udstyr til de lavest mulige omkostninger for skatteyderne inden for lufttankningsfly. US Air Force har besluttet, at det fly, som Northrop Grumman og EADS kan tilbyde, er bedre end Boeings fly, og det er lufttankningsfly, der opfylder deres behov bedst. Spørgsmålet om støtte til Airbus er i denne sammenhæng ligegyldigt. WTO-sagen og udbuddene har intet at gøre med hinanden.
Hvad angår den amerikanske rigsrevisions reaktion, vil vi gerne sige, at US Air Forces valg af Northrop Grummans KC-45-fly stadig står ved magt. Det er en misforståelse, at Northrop Grumman og EADS i USA på en eller måde skulle have tabt, og prisen være blevet givet til Boeing. Northrop Grumman og EADS i USA sidder stadig på kontrakten, omend de har fået ordre til at sætte arbejdet, og dermed kontraktens indfrielse, på standby.
Den amerikanske rigsrevision har taget stilling til US Air Forces bedømmelsesprocedure, ikke til flyenes egenskaber. Rigsrevisionen har ikke skønnet det nødvendigt eller anmodet om, at tilbudsrunden skal gå om. US Air Force og forsvarsministeriet har givet udtryk for, at KC-45-flyet er det, der på bedste vis opfylder US Air Forces krav. Rigsrevisionen har anmodet US Air Force om at svare på, hvordan de vil håndtere situationen, senest 60 dage efter annonceringen den 18. juni.
Overordnet set muliggør regeringsstøtten til luftfart visse udviklinger inden for området af store civile fly, der kræver et meget højt niveau af investering. Det er Kommissionens opfattelse, at enhver form for regeringsstøtte til luftfart på begge sider af Atlanten skal være afbalanceret for at undgå, at konkurrencebetingelserne forrykkes. Hvis dette er tilfældet, kan en sådan støtte bidrage til innovation, øget sikkerhed og forbedringer i forhold til miljøet og effektiviteten på lufttransportområdet. Det er i både luftfartsselskabernes og forbrugernes interesse, såvel som i regeringernes interesse, at fastholde en høj grad af sund konkurrence i luftfartssektoren.
Hvad angår den bilaterale aftale fra 1992, kan vi oplyse, at forskellene mellem de to parter - USA og EU - trods adskillige velmenende forsøg over de sidste år på at løse konflikten i mindelighed, har vist sig at være for store. USA har benægtet at have støttet Boeing, samtidig med at de har krævet, at EU ophæver den europæiske støtte til Airbus. På baggrund af dette har det endnu ikke været muligt at skabe et retfærdigt og nuanceret grundlag for at forhandle et forlig.
Den 18. oktober 2007 afviste Boeing offentligt Airbus' tilbud om at forsøge at løse konflikten i mindelighed. Vi bør desuden gøres os klart, at det med den nuværende førvalgsstemning i USA nok bliver svært at nå frem til et rimeligt forlig på nuværende tidspunkt. Vi forventer derfor ikke, at denne tvist kan blive afgjort i den nærmeste fremtid, før WTO har truffet en afgørelse i både Airbus- og Boeing-sagen.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke det ærede medlem af Europa-Parlamentet for hans interesse i og støtte til denne sag, som tydeliggøres i den mundtlige forespørgsel og beslutning, der er forelagt os.
Georgios Papastamkos, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Fru formand! Tværatlantiske økonomiske forhold er af overmåde stor vigtighed for begge sider. Enhver handelstvist bør løses ved at søge at nå gennemskuelige, velovervejede løsninger.
I dette tilfælde er det ønskede mål at sikre en retfærdig høring af begge parter i sagen og en velovervejet tilgang til statsstøtte til luftfartsindustrien. Denne økonomiske støtte er særligt vigtig i forhold til at fremme forskning, innovation og miljøspørgsmål og for at fremme sikkerheden og effektiviteten af lufttransport.
USA's unilaterale tilbagetrækning fra den bilaterale aftale fra 1992 giver anledning til bekymring, da den europæiske statsstøtte er fuldt ud i overensstemmelse med denne aftales ordlyd og ånd.
Den europæiske side er i sin gode ret, idet den økonomiske støtte til Airbus har været begrænset i omfang, har skullet betales tilbage og har været uden konkurrencemæssig betydning i modsætning til USA's støtte, som ikke har skullet betales tilbage, og som derfor ikke er tilladt og kan danne grundlag for sagsanlæg.
Som I ved, har EU gjort en stor indsats for at opnå en rimelig løsning på problemet ved hjælp af forhandling. Der er dog endnu ikke kommet noget resultat. Jeg vil derfor anmode Kommissionen om fortsat at stå fast i forhandlingerne om en varig løsning på sagen, som tilgodeser lovlig, retfærdig konkurrence.
USA's krav om at stoppe støtten til Airbus, som en betingelse for at ville forhandle, udgør ikke et acceptabelt grundlag for løsning af tvisten.
Erika Mann, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, damer og herrer! Den eneste grund til, at vi ønsker at have denne debat her i aften, er, at angrebene fra amerikansk side, fra både Boeing og mange medlemmer af Kongressen, som et resultat af at kontrakten er gået til Northrop Grumman og EADS, er meget ubehagelige og endda går så langt som til at rette sig mod enkelte medlemslande. Det er grunden til, at vi har denne debat, og grunden til, at vi også vil nå frem til en løsning. Jeg er meget taknemmelig for dette, da vi i Udvalget for International Handel længe har forsøgt at nå frem til en sådan løsning.
Frustrationen er rettet mod det faktum, at Northrop Grumman og EADS kom med et bedre tilbud, som US Air Force foretrak frem for en Boeing-model i et offentligt indkøb. Det er den naturligste sag i verden. Vi taler om NATO-partnere her, og ikke om lande, som ikke arbejder sammen regelmæssigt. Vi har det transatlantiske partnerskab, som bliver bekræftet ved ethvert topmøde. I trestatsområderne, køber Europa fire gange så meget fra amerikanerne, og på den vis har vi således allerede et meget intenst "partnerskab".
Der er absolut ingen grund til amerikanernes frustration, og det er det, vi forsøger at gøre klart her. Der er ingen grund til at komme ind på de nærmere detaljer igen - jeg er meget taknemmelig for, at Kommissionen og hr. Papastamkos allerede har gjort dette. Grundlæggende er det, vi ønsker at gøre i dag, at nedlægge en politisk protest - en protest, som i øvrigt gang på gang influerer på amerikanernes side af WTO-drøftelserne, fordi der konstant kommer kommentarer. Det kan ikke tillades, at US Air Force giver en kontrakt til bl.a. et europæisk konsortium, samtidig med at der skal findes en afgørelse i en WTO-sag. Det er derfor klart, at de to sager hænger tæt sammen politisk, men fru Grybauskaitė har bestemt ret i at pointere, at de reelt set ikke har noget med hinanden at gøre.
Jeg vil gerne rette en personlig tak til Kommissionen og medlemsstaterne for, at de gentagne gange har lagt vægt på at skabe klarhed omkring kendsgerningerne. Jeg vil ligeledes gerne takke parlamentsmedlemmerne for, at vi endelig afholder denne forhandling og kan stille dette beslutningsforslag. Jeg håber at den afgørelse, vi når frem til, vil sikre os en god høring hos amerikanerne.
Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Markedet for produktion af store fly har i en årrække været stort set bipolart. Airbus og Boeing styrer showet. Gennem de sidste to år har vi dog været vidne til en WTO-undersøgelse af striden mellem EU og USA over støtte til disse to gigantkoncerner. Det, der er på spil her, er en masse penge og, hvad der måske er endnu vigtigere, ambitioner om at være førende, hvad angår teknologisk nyskabelse.
USA anklager Airbus for at nyde fordel af stor økonomisk støtte og fordelagtige kreditordninger fra regeringerne i visse EU-medlemslande. Samtidig er der fra europæisk side alvorlige forbehold over for den omfattende statsstøtte, som Boeing modtager i form af skattefrihed i staterne Illinois, Kansas og Washington, og i form af støtte fra hæren og NASA i forhold til offentlige indkøb.
Uanset hvem der vinder denne tvist, vil medaljen have en bagside. Begge virksomheder nyder godt af statsstøtte af tvivlsom natur. Samtidig bør vi dog holde for øje, at de er de eneste fabrikanter af store passagerfly i verden. De konkurrerer med hinanden, men de er samtidig nødt til at samarbejde, hvis de vil kunne gøre brug af de bedste løsninger inden for design og teknologi. Alt dette skal være til passagerernes fordel.
For mig ser det ud, som om det, der er brug for, er øget samarbejde og mindelige forhandlinger, da der er plads til både Airbus og Boeing på verdensmarkedet. Så vidt jeg kan regne ud, vil verden få brug for omkring 36.000 moderne, sikre civile fly i løbet af de næste 15 år. Måske vil 15.000 af disse være store fly. Det er svært at sige, hvem vinderen vil blive, Boeing eller Airbus, men lad os samtidig holde os for øje, at Rusland også er begyndt at gøre indtog på dette marked, og at Rusland også praktiserer statsstøtte.
Jacky Hénin, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Fru formand! WTO-tvisten mellem Airbus og Boeing er ikke andet end en dårlig vittighed. Amerikanerne prøver at undsige sig Airbus' overlegenhed på enhver tænkelig måde, endda ved at gå i retten. Men hvor Airbus har modtaget støtte, som skal betales tilbage, er Boeing ved at kollapse under vægten af støtte fra forskellige lande, navnlig den enorme vægt af støtte fra militær forskning. Det er det, der gør dreamlineren til det mest støttede fly i verden.
Den egentlige grund til den unfair konkurrence i denne sag er, at dollaren er svag. Desværre handler USA i denne sag med Den Europæiske Centralbanks velsignelse. Det egentlige spørgsmål er derfor, hvorvidt Airbus fortsat vil udvikle og fremstille deres fly i euroområdet. Er svaret ja, betyder det, at Den Europæiske Centralbank vil blive en marionet for industrien i stedet for at hjælpe investeringsbanker med at rette op på finanserne, uden nogen garanti for tilbagebetaling. Er svaret ja, betyder det dannelsen af en europæisk offentlig fond, som vil gå ind og erstatte de private andelshavere i EADS, som har vist sig ude af stand til at udvikle en egnet industriel strategi og i stedet har prioriteret at beskytte deres afkast.
At erstatte A320-flyet med et fly, der muliggør en brændstofbesparelse på 20 %, vil kræve en investering, som andelshaveren ikke er villige til at foretage. Europa er afhængig af en stærk EADS-gruppe, som er 100 % offentligt ejet, hvis det ønsker en industriel politik, som kan give det dets eget energieffektive lufttransportsystem.
Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Enhver retfærdigt indstillet person, der har fulgt med i de to sager forelagt WTO, vil komme frem til den konklusion, at der - for at bruge et engelsk udtryk - er tale om "seks af det ene og et halvt dusin af det andet". Således modtager Boeing støtte både fra den centrale regering og individuelle stater i USA i en størrelsesorden, der overstiger rammerne i aftalen mellem EU og USA fra 1992, Boeing modtager støtte fra NASA's og forsvarsministeriets programmer, Boeing drager fordel af militærkontrakter til opskruede priser, der ikke har været i udbud, og Boeing drager fordel af skattelettelser til amerikanske virksomheder på salg til udlandet, som bryder med WTO's retningslinier. Over for dette indvender USA, at Airbus modtager støtte til igangsættelse af forsknings- og udviklingsprojekter, modtager støtte til nye udviklings- og produktionsområder, får lån til fordelagtige vilkår, bliver eftergivet gæld fra produktion af store civile fly og finansiering af udviklingsprojekter, modtager forsknings- og udviklingsstøtte, som direkte går til Airbus, og desuden modtager ulovlig eksportstøtte.
Som noget positivt bestiller mange europæiske flyselskaber stadig Boeing-fly, og det amerikanske forsvarsministerium gav også i første omgang kontrakten på lufttankningsfly til EADS og Northrop Grumman. Dette er gode tegn. Mens begge sider har grund til at være utilfredse, er jeg bange for, at det, denne konflikt er udtryk for, er en rent og skær antiamerikansk holdning og en smålig europæisk mentalitet.
Airbus er blevet fremstillet som den frelsende engel af det europæiske himmelrum, mens Boeing er blevet fremstillet som det onde amerikanske selskab, som på unfair vis forsøger at dominere luftfarten globalt. Jeg håber meget, at min gruppe, PPE-DE-Gruppen, ikke vælger at støtte denne beslutning, da det virkelig ville vise min gruppe fra dens værste side - som antiamerikansk, protektionistisk og imod fri konkurrence. Det er muligt, at vi lader os påvirke lidt for meget af det franske formandskab, men vi bør for enhver pris undgå, at PPE (som på engelsk hedder EPP) kommer til at stå for det Europæiske Protektionistiske Parti.
Kader Arif (PSE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den beslutning, som vi skal stemme om, kommer med en række anbefalinger til Kommissionen, som minder Kommissionen om, at den på vegne af EU står som beskytter af medlemslandenes interesser og den europæiske flyindustri, hvad angår store civile fly.
Set i lyset af, at den amerikanske Kongres allerede ved talrige lejligheder har støttet Boeing, og at krænkelsen af aftalen om lufttankningsfly undergraver den europæiske flyproducents position, er der mere end nogensinde før behov for EU's udelte støtte - støtte fra medlemslandene, Kommissionen og Parlamentet. En ting er sikkert. Kritikken af EADS har været omfattende, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved både deres oprigtighed og deres troværdighed.
Kommissionen må slå to ting fast i dag. Dels at Boeings appel i sagen om udbud af lufttankningsfly på ingen måde kan omhandle kvaliteten af det tilbud, som EADS og Northrop Grumman er kommet med, for det er kun udvælgelsesprocessen, Boeing har sat spørgsmålstegn ved. At underkende US Air Forces beslutning vil være uacceptabelt. Kommissionen må stå fast på dette.
Dels må Kommissionen også huske på, at angrebene på Airbus i WTO-sagen er urimelige. Ikke blot er systemet med støtte, der skal betales tilbage, på alle måde fair, i og med at støtten per definition skal betales tilbage, men USA's angreb bliver endnu mere overraskende set i lyset af, at amerikansk støtte bryder med WTO-reglerne og med den bindende aftale mellem Europa og USA.
For at undgå en steril konfrontation, der vil underminere de involverede parters industrielle interesser og forholdet mellem EU og USA, som det er vigtigt, at vi forbedrer, er den eneste mulige fremtidige løsning en forhandlet løsning. Forud for denne kræves en indledende fase, hvori parterne viser deres gode vilje.
Et sidste spørgsmål: Påvirker den ændrede situation den beslutning, som muligvis vil blive taget under bilæggelsen af denne tvist?
Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Indledningsvist vil jeg gerne undskylde på vegne af min kollega, hr. Sturdy, som er blevet forsinket og ikke kan være her til plenarmødet.
Jeg vil gerne starte med at sige, at både USA og EU - i hvert fald de fleste af medlemslandene - er medlemmer af NATO. Dette er en konflikt mellem grupper, der er på god fod med hinanden. Jeg vil også gerne starte med at sige, at USA og EU underskrev en aftale om store civile fly i 1992. Aftalen fungerede faktisk rigtig godt, indtil USA fraveg betingelserne i aftalen ved at gå til WTO's tvistbilæggelsesorgan i 2004.
Vi ved, at statsstøtte i et vist omfang er almen praksis, navnlig inden for området af store kommercielle og militære fly. Ikke desto mindre er det vigtigt, at denne statsstøtte underlægges meget streng kontrol og meget strenge betingelser. EU har hidtil holdt sig strengt til disse, og EADS/Airbus har ligeledes betalt det meste af støtten tilbage, eller endda mere af den offentlige støtte tilbage. Vi har dokumenteret dette i detaljer. I modsætning til dette er USA stadig ikke fremkommet med nogen sådan dokumentation, og det er ikke helt klart, i hvor høj grad Boeing har overholdt disse forpligtelser.
Overordnet set vil jeg gerne sige, at mens EU naturligvis er fortaler for frihandel, bør denne beslutning ikke munde ud i en gang antiamerikansk retorik fra vores side. Det er vigtigt, at vi forsøger at opnå en fair behandling for begge parter, og jeg går ud fra, at WTO's tvistbilæggelsesorgan vil lægge dette til grund for sin beslutning.
En strengt antiamerikansk tilgang vil være for snæversynet, men vi bør stadig kræve, at USA overholder de regler, vi alle blev enige om.
Glyn Ford (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg bifalder denne beslutning og flertallet af de ændringsforslag, der er stillet til den, deriblandt dem, som min kollega Erika Mann har stillet.
I min valgkreds afhænger tusindvis af job direkte af Airbus, især i Bristols Filtonområde. Både i Det Forenede Kongerige og i EU afhænger titusindvis af job desuden af Airbus' succes.
Jeg ville have kritiseret hr. Kamall ansigt til ansigt, men da han stak af under to minutter efter, han var færdig med at tale, har jeg ikke mulighed for at rette min kritik direkte mod ham. Jeg håber, at en af hans kolleger vil videregive den og samtidig gøre ham opmærksom på, at vi normalt forsøger at bliver her til slutningen af de forhandlinger, vi deltager i, snarere end at komme, tale og så styrte af sted til vores pressekonference.
I 1992 indgik Boeing og Airbus - eller rettere EU og USA - en aftale om gensidigt at afholde sig fra at brokke sig, selv om dette var til Boeings fordel, da Boeing direkte modtager støtte fra den amerikanske regering gennem NASA og forsvarsministeriet, mens Airbus kun modtager iværksætterlån, som skal betales tilbage med renter. Airbus har allerede betalt 7 millioner euro tilbage.
I 2004 brød USA denne aftale ved at forelægge hele sagen for WTO. Fagforeningen Unite og ledelsen i Det Forenede Kongerige står sammen om at insistere på, at vi skal lægge så stort pres på USA som muligt i denne sag.
Kritikken fra Boeing og fra Kongressen kræver et modsvar - et stærkt modsvar. Hvis vi mister vores konkurrencedygtighed i forhold til Airbus og dermed efterlader Boeing med et reelt set verdensomspændende monopol, vil det betyde mistede kontrakter og mistede job. Et forhandlet forlig er helt klart den bedste løsning og den bedste vej frem - måske bedre end 1992-aftalen. Men uden et forhandlet forlig har vi ingen andet mulighed end stædigt at forsvare vores position og Europas interesser i forhold til økonomi, konkurrencedygtighed og job.
FORSÆDE: Mario MAURO Næstformand
Formanden. - Jeg har modtaget et beslutningsforlag(1), jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.
Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted onsdag den 9. juli 2008.
Skriftlig erklæring (artikel 142)
Christine De Veyrac (PPE-DE), skriftlig erklæring. - (FR) Efter den debat, vi har haft omkring den klage over Airbus, som Boeing har indgivet til WTO, glæder det mig at se, at vi her i dag forsvarer en beslutning, som vil sikre Europa-Parlamentets støtte til Airbus.
Boeings klage over Airbus synes i højere grad at handle om handelsinteresser end om egentlige uoverensstemmelser omkring reglerne for konkurrence.
Det var først, efter at Airbus vandt en række ordrer på fly, at Boeing indgav en klage til WTO. Den amerikanske flyproducent har desuden brudt den bilaterale aftale fra 1992, i og med at selskabet har modtaget støtte, som er forbudt under denne aftale.
Ja, Airbus har også modtaget støtte, men denne støtte bestod af finansiering, som skulle betales tilbage, hvilket aftalens regler tillader. Ikke blot er denne finansieringsstøtte helt og aldeles blevet betalt tilbage, Airbus har desuden betalt 40 % mere tilbage, som det havde modtaget som lån fra EU-regeringer.
Jeg støtter det beslutningsforslag, som vi skal stemme om i morgen. Europa-Parlamentet må anmode om en fair og hurtig afgørelse af tvisten og samtidig gøre sin støtte af Airbus klart for offentligheden.
18. Oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:
- mundtlig forespørgsel af Monica Frassoni for Verts/ALE-Gruppen til Kommissionen om oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer (O-0076/2008 - B6-0170/2008),
- mundtlig forespørgsel af Giusto Catania for GUE/NGL-Gruppen til Kommissionen om oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer (O-0077/2008 - B6-0451/2008),
- mundtlig forespørgsel af Jan Marinus Wiersma, Claudio Fava, Kristian Vigenin, Gianni Pittella, Adrian Severin og Katalin Lévai for PSE-Gruppen til Kommissionen om oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer (O-0078/2008 - B6-0452/2008) og
- mundtlig forespørgsel af Viktória Mohácsi, Marco Cappato, Alexander Alvaro, Sophia in 't Veld, Baroness Sarah Ludford, Jeanine Hennis-Plasschaert, Ignasi Guardans Cambó, Adina-Ioana Vălean, Renate Weber og Gérard Deprez for ALDE-Gruppen til Kommissionen om oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer (O-0080/2008 - B6-0453/2008).
Monica Frassoni, forslagsstiller. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Maroni har beskrevet denne forhandling som grotesk, men faktum er, at han i dag er stoppet med at spankulere rundt som en cowboy og forsøger at overbevise sine europæiske kolleger om, at det alt sammen er pressens og venstrefløjens skyld, og at hans eneste mål er at gøre det rette for de stakkels sigøjnere, som er indespærret i forfærdelige lejre, og at det med etnisk profilering vil være muligt at få alle romabørn til at gå i skole, og at det ikke er nødvendigt - hvilket han heller ikke ønsker - at kriminalisere alle sigøjnere. Så denne forhandling er grotesk.
Jeg er imidlertid ikke enig. Jeg mener, at denne forhandling og den opmærksomhed, som det er lykkedes os at tiltrække sammen med så mange ngo'er og så mange parlamentsmedlemmer af forskellige nationaliteter - for dette er ikke et rent italiensk anliggende - og så mange mennesker, som simpelthen er interesseret i menneskerettighedssituationen, er vigtig og er vigtig netop af den grund, at vi har debatten her i Europa, og fordi vi taler om et spørgsmål om rettigheder og borgere, og det således i dag også er ment som et lille bidrag til det, som i dag opfattes som en meningskrise i Europa.
Europa har et formål: Europa har til formål at bremse cowboyholdninger og politik, som er grusom og frem for alt ineffektiv. Europa har til formål at bekæmpe racisme og forskelsbehandling ved hjælp af lovgivningen og eksisterende aftaler, der er udsprunget af en blodig historie. Denne forhandling har til formål at bekræfte, at der ikke er plads til etnisk profilering i Europa, i så høj grad, at regeringen lader til at lave en kovending i dette spørgsmål, og det bifalder vi, hvis det er tilfældet. Forhandlingen har også til formål offentligt og legitimt at sætte spørgsmålstegn ved, om der i et højtudviklet land med 58 millioner indbyggere, hvor mafiaen kontrollerer 120 milliarder euro, en kæmpestor omsætning og hele områder i landet, hvor affald udrydder en af de rigeste provinser i Europas historie, er behov for at erklære en undtagelsestilstand, som er en tsunami eller et jordskælv værdig, i 12 måneder på grund af tilstedeværelsen af 160.000 sigøjnere, hvoraf halvdelen er italienske statsborgere.
Vi mener, at denne forhandling er vigtig, for med truslen om etnisk profilering og den konstante kriminalisering af roma- og sintibefolkningen vil vi ikke længere være i sikkerhed. De bestræbelser, som de, der arbejder med roma- og sintisamfundene, gør for at få dem ud af en marginaliseret situation med fattigdom og vold mod kvinder og børn - som er reel, som eksisterer, og som hverken jeg eller nogen andre af os ønsker at benægte - er nået til en blindgyde, og der er simpelthen ingen vej ud, hvis situationen fortsætter, som den er i dag.
I dag drøfter vi disse emner for tredje gang i løbet af nogle få måneder. Jeg håber, at et positivt, venskabeligt og konstruktivt pres, som også fremføres i denne forhandling, vil overbevise mine landsmænd og andre europæiske borgere om, at det ikke er den rette vej at forsøge at smide alle ud og anvende en voldelig, simplificeret og racistisk tilgang for at løse det, som i virkeligheden handler om udstødelse og økonomi og også om vores lands og vores kontinents kultur.
Jeg opfordrer Dem derfor, hr. kommissær, til at opprioritere Kommissionens arbejde, det arbejde, vi gør i Parlamentet, og også de penge, som gives til positive politikker af denne art, som er lidet kendt i dag, da de gemmes væk og fejes til side som følge af fordomme, som har fundet rodfæste ikke kun i Italien, men også i Europa.
Jan Marinus Wiersma , forslagsstiller. - (NL) Hr. formand! Vi er også forfærdede over de seneste foranstaltninger, som den italienske regering har bebudet for at løse "romaproblemet" i Italien. Jeg synes, at det er skamfuldt, at vi er nødt til at have sådan en forhandling her i dag. Jeg var selv ordfører for Slovakiets tiltrædelse i flere år og havde meget at gøre med romaspørgsmålet. Jeg plejede altid at sige: Forskelsbehandling er utilstedelig, det er helt enkelt forbudt ifølge EU's regler og aftaler. Registreringen af romaer har en kraftig bismag af diskrimination, og dette skete ikke i Slovakiets tilfælde. Det er en skam, at jeg nu må lede denne forhandling som følge af de handlinger, der udføres af en regering i en eksisternede medlemsstat.
Den seneste pakke, som den italienske indenrigsminister, Roberto Maroni, har udsendt for at håndtere "romanødsituationen", som regeringen nu kalder det, efterlader en dårlig smag i munden. Oprettelsen af en database med fingeraftryk fra romabørn er i strid med EU's grundlæggende principper om forbud mod diskrimination, lighed for loven og beskyttelse af mindretal.
Denne foranstaltning blev bebudet, selv om Kommissionen endnu ikke har fuldendt sin vurdering af en tidligere pakke fra Italien. I maj i år fik præfekterne i de større byer ekstraordinære beføjelser til at gribe ind mod illegale indvandrere og romaer. Disse beføjelser fik os allerede dengang til at løfte øjenbrynene. Jeg vil derfor gerne opfordre den italienske regering til at udvise stor tilbageholdenhed for at undgå at overskride grænserne for, hvad der er tilladeligt i Europa. Jeg vil kraftigt opfordre Italien til at opgive den foranstaltning. Den har ingen plads i EU.
Kommissionen befinder sig her i en situation, som, så vidt jeg ved, aldrig er opstået før, og vi beder den derfor om nøje at granske denne foranstaltning. Kommissionen må indtage en objektiv holdning, se på traktatens bogstav og ikke lade sig selv blive påvirket af politiske betragtninger. Denne tilgang og Italiens når ud i hjørnerne af EU-traktaten, og Kommissionen må gøre det krystalklart, hvor grænserne befinder sig.
Det bør imidlertid gøres klart, at dette spørgsmål ikke kun vedrører Italien. Denne seneste begivenhed er en yderligere illustration af behovet for en meget mere aktiv politik for at bryde romaernes sociale og økonomiske isolation og bekæmpe forskelsbehandlingen af dem.
Sidste onsdag fremlagde Kommissionen en oversigt over, hvad der nu er muligt med de europæiske instrumenter, og jeg vil gerne takke for denne oversigt. Som Kommissionen siger, har medlemsstaterne spillerum til at anvende de eksisterende instrumenter mere og bedre for at fremme integrationen af romaerne. Jeg forventer imidlertid også, at Kommissionen fremlægger de særlige planer, som stadig manglede i sidste uge. Parlamentet opfordrer også hertil i forskellige beslutninger, senest dateret i januar i år.
Hvis en ting står klart, er det, at vi ikke længere kan vente med at tage romaerne og deres position i Europa alvorligt. Romaerne er et meget specielt mindretal, som ikke kan regnes for at være et traditionelt mindretal. Det er et spørgsmål, som vedrører hele Europa, især siden de seneste udvidelsesrunder, hvor rigtig mange romaer blev EU-borgere. Når alt er sagt og gjort, vil en undertrykkelsespolitik ikke løse romaernes problemer, og heller ikke de problemer og spændinger, som de nogle gange giver anledning til i vores samfund. En integreret tilgang er vigtig, og, som jeg ser det, er den italienske regerings tilgang til problemet uacceptabel.
Viktória Mohácsi , forslagsstiller. - (HU) Hr. formand, kommissær Špidla, mine damer og herrer! I slutningen af juni sendte vores formand, Graham Watson, og jeg et fælles brev til Kommissionen, hvori vi bad den om at undersøge den alvorlige situation i Italien og tage passende forholdsregler til at fordømme landet, hvis det overtræder EU's principper eller løfter.
I forbindelse med begivenhederne i Italien vil mange af mine kolleger minde os om de uretfærdigheder, som har fundet sted på det seneste, herunder indsamlingen af fingeraftryk. Jeg vil meget heller presse på for alternativer, som er løsninger, som min kollega, hr. Wiersma, også har anført.
Jeg glæder mig meget over den meddelelse, som Kommissionen udsendte for nylig, og jeg er endnu mere glad for, at den anser romaproblemet og den europæiske integration af romaerne som et mindretal for at være et alvorligt emne, og endnu mere glad for, at den anser det for at haste.
Jeg er ikke i stand til at udtrykke, hvor tilfreds jeg er med udfærdigelsen af det nye horisontale direktiv. Efter min mening skal det horisontale direktiv samle de elementer, som kan korrigere den nuværende lovgivning.
Jeg er ude af stand til i mine taler at understrege nok, hvor vigtigt det er at erklære raceadskillelse i skolerne for diskriminerende i lovgivningen, som fastsat i direktiv 2000/43 om racediskrimination. Alligevel står der i dette direktiv kun, at forskelsbehandling i skolerne af grupper af børn, som tilhører en anden race eller etnisk gruppe, er forbudt.
I dette direktiv står der ikke, at raceadskillelse og uddannelsesmæssig raceadskillelse er diskrimination. Vi har meget dokumentation herfor: Det er blevet bekræftet ikke kun af civilsamfundsorganisationer, ikke kun af Kommissionen, og ikke kun af forskellige holdninger i Europa-Parlamentet, men selv den ungarnske lovgiver har bekræftet, at dette er diskrimination. Det ville være meget vigtigt at vurdere dette vigtige aspekt og anbefalingerne fra det såkaldte "årti for romaernes inddragelse" vedrørende fem medlemsstater, når det nye horisontale direktiv udfærdiges, som udarbejdelsen af en europæisk romastrategi, og det ville være effektivt set ud fra et perspektiv om integration af europæiske romaer.
Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker fru Mohácsi og fru Frassoni, hr. Wiersma, hr. Catania og alle medlemmer for deres spørgsmål. For fjerde gang har vi her i Parlamentet lejlighed til at tale om romaernes situation i Italien. Jeg tror, at alle i Parlamentet, over hele det politiske spektrum, er enige i, at romaernes situation skal løses ved hjælp af øjeblikkelige og relevante foranstaltninger for at overvinde den sociale, økonomiske og humanitære krise. Kommissionen blev alarmeret over at læse i pressen, at de italienske myndigheder tog fingeraftryk af folk, der bor i "nomadelejre", for at oprette en database.
I mellemtiden har de italienske myndigheder givet Kommissionen oplysninger om de generelle juridiske rammer. Det lader til, at en forordning dateret den 30. maj bemyndigede borgmestrene i Rom, Napoli og Milano til at gennemføre visse foranstaltninger i henhold til den undtagelsestilstand, som blev erklæret den 23. maj. Disse foranstaltninger omfatter "identificering og optælling af folk, herunder mindreårige, som opholder sig i nomadelejrene". Det anføres endvidere, at de foranstaltninger, der gennemføres af borgmestrene, skal være "i overensstemmelse med de generelle principper i fællesskabslovgivningen og direktiverne". De italienske myndigheder angiver, at disse foranstaltninger er blevet vedtaget af hensyn til de folk, som bor i disse lejre, specielt for at de kan leve under værdige forhold.
Kommissionen påskønner de italienske myndigheders vilje til at samarbejde. Denne oplysning er nyttig, men der mangler stadig klarhed om arten og det egentlige indhold af de foranstaltninger, som gennemføres af borgmestrene. Fingeraftryk kan kun indsamles og lagres i en database i en retsramme, der nøje overholder fællesskabsbestemmelserne og de grundlæggende rettigheder. I denne forbindelse har Kommissionen anmodet om nærmere oplysninger om formålet med disse aktiviteter, idet det pointeres, at gennemførelsen skal overholde legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet. For at kunne vurdere, om disse principper overholdes, vil en nøglefaktor være, hvordan de italienske foranstaltninger rent faktisk gennemføres.
For at gøre Kommissionen i stand til at opnå et mere præcist billede af de retlige rammer, som disse foranstaltninger gennemføres i, besluttede den at skrive til de italienske myndigheder for at bede om yderligere oplysninger herom. Den 7. juli fremsendte de italienske myndigheder yderligere oplysninger, som vil blive analyseret i detaljer.
Kommissionen er opmærksom på tilstedeværelsen af sociale spændinger i Italien. I maj drøftede vi romaernes situation i Italien og i andre lande her i Parlamentet. Kommissionen understregede på daværende tidspunkt, at det er umuligt at ignorere de virkelige problemer med fattigdom og social udstødelse, som romaerne står over for i Italien og andre lande. Kommissionen understregede også, at denne situation resulterer i menneskelig lidelse og sociale spændinger.
For at gøre noget ved denne situation må vi bekæmpe kriminalitet og finde reelle løsninger på de problemer, romaerne står over for, særligt romabørnene, som er de letteste ofre for fattigdom og social udstødelse. Romaerne har behov for hjælp, ikke stigmatisering. Derfor undstregede Kommissionen i sin rapport, som blev vedtaget sidste uge, at EU, medlemsstaterne og civilsamfundet må forene deres kræfter for at sikre en effektiv koordinering af deres bestræbelser.
Afslutningsvis fortsætter Kommissionen, og især næstformand Jacques Barrot, med at være i regelmæssig kontakt med de italienske myndigheder, som har påtaget sig at fremlægge en udtømmende rapport om dette emne i slutningen af juli. Kommissionen vil også fortsætte med at vurdere, hvordan medlemsstaterne har gennemført direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 i deres nationale lovgivning, og hvordan de anvender det i praksis.
Jeg er overbevist om, at den italienske regering har viljen til at gennemføre en politik, der forebygger social udstødelse, mens den til fulde overholder de grundlæggende rettigheder og fællesskabslovgivningen.
Edit Bauer, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Mange tak, hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! På vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti og min kollega, fru Járóka, som desværre ikke kunne være her, vil jeg gerne sige følgende: I årtier har civilsamfundsorganisationer og sociologer forsøgt at gøre opmærksom på de ekstremt vanskelige levevilkår for romaer boende i EU, hvis antal og forholdsmæssige andel er vokset siden udvidelsen i 2007.
For at løse situationen er der ikke behov for en indvandringspolitik, men snarere programmer, som fremmer social integration. Det er vigtigt, at vi sætter den forskelsbehandling og sociale udstødelse, som rammer romaerne, på dagsordenen, og det er virkelig uacceptabelt, at den undertrykkelse, som de europæiske romaer oplever som en følge af alle tidsaldres politiske elites udstødelse, marginalisering og afvisning i adskillige århundreder, igen bliver et værktøj i den partipolitiske kamp.
Dette strider mod romaernes interesser, det strider mod ikkeromaers og Europas interesser, og det underminerer i høj grad Europa-Parlamentets autoritet, hvis det vedtager sine udtalelser på grundlag af uverificerede rygter og formodninger.
I mange måneder har situationen i Italien været dårlig, og i stedet for at opmuntre til en egentlig indsats skaber partierne hysteri og udnytter romaspørgsmålet til deres egne kortsigtede selvtilstrækkelige interesser, og det er let for dem, da romaernes civilsamfundsorganisationer er for svage til at protestere eller sætte sig imod det. Da Prodi-regeringens indenrigsminister, Giuliano Amato, udtrykkeligt talte om romanødsituationen, protesterede mine værdsatte socialdemokratiske og liberale kolleger uheldigvis ikke.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det, der i øjeblikket sker i Italien, ikke er en etnisk sag, og vi må handle mod uretfærdighed, uanset hvor den kommer fra.
Formanden. - Inden jeg giver ordet til hr. Pittella, vil jeg bede de medlemmer, som fremviser T-shirts - og jeg understreger, ikke bærer dem, men fremviser T-shirts som flag eller bannere - om at fjerne dem, da vores forretningsorden er helt klar: I bilag 16 til artikel 146 anføres det udtrykkeligt, at de ikke kan tolereres på denne måde. Jeg må bede om, at de fjernes, ellers vil jeg se mig nødsaget til at få betjentene til at fjerne dem, eller, endnu værre, udsætte mødet. Jeg beder derfor medlemmerne om straks at fjerne de T-shirts, som fremvises, som var de plakater. Det gælder også for hr. Ferrari.
Gianni Pittella, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! En indenrigsminister i et EU-land må ikke beskrive en forhandling i Europa-Parlamentet som grotesk. Det er en udtalelse, som underminerer Europa-Parlamentets værdighed. Vi er ikke glade for, at en af den italienske regerings foranstaltninger skal vurderes her i Parlamentet. For os er Europa ikke syndebuk for alle nationale problemer, og det er heller ikke en politibetjent, som skal holde øje med den italienske premierminister.
Vi mener, selv når vi er i opposition i vores land, at det er rigtigt i internationale cirkler at støtte og forsvare de velbegrundede valg, Italien træffer. Den italienske regering og indenrigsministeren burde imidlertid have set efter andre midler, fuldt på linje med europæiske standarder, og have underrettet Kommissionen i forvejen, snarere end i den afsluttende fase.
Vi har bestræbt os på at håndtere romaspørgsmålet i årevis: udnyttelse af mindreårige, tiggeri, organiseret kriminalitet, røverier og andre patologiske fænomener. Løsningen er imidlertid ikke etnisk profilering, men snarere en specifik politik, som samler de tre søjler statsborgerskab, værdighed og sikkerhed. Identifikationen af romabørn, og ikke dem alene, er en garanti for dem, der er involveret, og afgørende for at bekæmpe organiseret kriminalitet og handel med mindreårige, men det kan ikke gøres på et etnisk grundlag ved at bruge invasive metoder, som f.eks. indsamling af fingeraftryk.
Vi glæder os over kommissær Špidlas tilsagn om at give et europæisk svar på et større europæisk spørgsmål, og vi beder ham udtrykke sig klart om de foranstaltninger, den italienske regering har truffet, og at rapportere til Europa-Parlamentet. Det er overraskende, at det tredje årtusinde, som skulle have bebudet starten på en ny æra for borgerrettigheder, faktisk er dykket ned i det kulturelle tilbageskridts dybder. Lad den europæiske institution selv opponere imod tiltagende konformisme i forsvaret for de anstændighedsværdier, som Europa repræsenterer i verden.
Marco Cappato, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som kommissær Špidla sagde, vil den italienske regering sende alle nærmere detaljer om foranstaltningerne i slutningen af måneden. Der er imidlertid et andet punkt, der skal overvejes inden da, nemlig undtagelsestilstanden. EU-institutionerne må se på dette punkt. Når der erklæres undtagelsestilstand i tilfælde som dette, skal Europarådet først underrettes. Dette lader ikke til at være sket. Vi beder Dem svare, om De er blevet underrettet, og om dette er sket.
En undtagelsestilstand er berettiget ved naturkatastrofer, eller katastrofer eller begivenheder af den art. Det er imidlertid muligt at definere - tidligere talte fru Bauer om "foranstaltninger, der tidligere er blevet foreslået af minister Amato" - men det er helt rigtigt, lad os være tydelige: Den dårlige behandling af romaspørgsmålet er ikke særegen for Berlusconi-regeringen, det er en arv efter årtiers ringe behandling af spørgsmålet. Lige netop derfor er det utænkeligt og utåleligt at erklære undtagelsestilstand nu, når der ikke er tale om en sådan. Den undtagelsestilstand, som vi har i dag, afspejler manglen på lovlighed og demokrati i et land som Italien, som er det land, der har modtaget flest domme fra Menneskerettighedsdomstolen. Det er nødsituationen: Man kan ikke erklære en "romanødsituation", når der ikke eksisterer en sådan nødsituation.
Der er et behov for at håndtere et problem. Det bør håndteres ved hjælp af accept, integration, ved at bruge ressourcer på det, snarere end at spilde dem, som det sker ved ikke at anvende EU-midler, snarere end at støtte sig til illusionen om biometrisk teknologi for at skjule regeringens manglende evne til at håndtere et problem som dette.
Elly de Groen-Kouwenhoven, for Verts/ALE-Gruppe. - (EN) Hr. formand! Digitale fingeraftryk er en moderne version af nazimetoder til at skelne sigøjnere fra andre borgere. Databasen over digitale fingeraftryk er den mest brutale genopståen af racisme siden 1940-1945, for fingeraftrykkene er et statsgodkendt første trin til at gøre masseudsættelser af en etnisk gruppe lettere. De fleste af de romaer, som lovligt krydser grænserne i et mere og mere grænseløst Europa, er fattige og dårligt uddannede. Det, de dybest set har behov for, er et sted at være. Fattigdom bør løses på stedet, ikke ved udsættelser, og lad os huske på, at romaerne er det største mindretal i Europa - ikke mindre end 19 medlemsstater har en mindre befolkning end det europæiske romasamfund.
Før kommunismens fald havde romaerne arbejde og fri adgang til sundhedspleje og uddannelse, efter kommunismens fald blev deres levestandard forringet. Men fattigdommen skabte god grobund for fundraising. Sigøjnerindustrien dukkede op, ngo'er som Oxfam og Care tjente mange penge som projektledere. Men det kom næsten ikke romaerne til gode, og de flyttede til Vesten, så snart de fik lov. Opfordret af Ministerrådet til at undersøge politikker til at forbedre integrationen af romaerne anerkender Kommissionen i et dokument af 2. juli, at dette haster. Den henviser til Europa-Parlamentets beslutning om en europæisk rammestrategi, og den anerkender - endelig - sin rolle som koordinator! I dokumentet, under overskriften "Høstede erfaringer", læste jeg "For en effektiv integration af romaerne er civilsamfundets og specielt roma-ngo'ernes fulde engagement en nøgle til succes". Romaerne er blevet partnere! Jeg håber, vi snart vil se, hvordan dette kan gennemføres i en kommissionsstruktur.
I mellemtiden vil jeg på det kraftigste råde Kommissionen til at studere OSCE's handlingsplan. Hvorfor genopfinde den dybe tallerken? Til slut vil jeg opfordre Kommissionen til at gøre det klart over for den italienske regering, at fascistregler er i modstrid med EU's lovgivning, og at romaofre, som har mistet deres ejendom, bør have erstatning. Engang eksporterede Italien mode, nu til dags eksporterer det racisme.
Roberta Angelilli, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne forhandling giver mig mulighed for at stille nogle spørgsmål til venstrefløjen, som har haft den smarte idé at bruge Europa-Parlamentet til for 117. gang på en fuldstændig upassende, besnærende og forhastet måde at bedømme gennemførelsen af en italiensk retsakt, som stadig er under forberedelse.
Hvor var venstrefløjen, som har regeret Italien i årtier, da disse ulovlige lejre blev etableret og bredte sig under vilkår, som helt manglede de mest grundlæggende sundheds- og sikkerhedsstandarder? Jeg vil også gerne spørge, om jeres tavshed i alle disse år ikke tynger jer som en kugle og kæde, der er formet af ligegyldighed og hykleri af at kigge den anden vej, når I tydeligvis ikke kunne - eller havde den store politiske interesse i - at se, at dusiner af børn døde af kulde eller brandsår hvert år på grund af den manglende sikkerhed i disse blikbyer.
Måske er I ikke engang interesseret i at vide, at millioner af euro er blevet øremærket til undervisning i Rom, hvor der bor næsten 7.000 mindreårige. Spildt undervisning, idet kun 25 % af disse børn regelmæssigt kom i skole sidste år. Hvem ved, om I ved eller lader som om I ikke ved, at denne undervisning blev overladt, næsten som et monopol, til nogle få foreninger, som var motiveret ikke så meget af at tjene de mindreåriges tarv, men af at disponere over offentlige midler.
Jeg holder fast ved romafolkets ret til at have en folketælling, hvilket sker regelmæssigt for alle italienske statsborgere, fordi folketællingen garanterer retten til sundhed, social integration og integration i skolesystemet. Jeg holder også fast ved romasamfundets ret til identitetskontroller. Tydeligvis er der ingen planer om nogen udbredt foranstaltning. Enhver, hvis papirer er i orden, vil ikke blive kontrolleret. Men et barn, som ikke er blevet registreret ved fødslen, eller som ikke har nogen genkendelig identitet, bliver et usynligt barn, som er et nemt bytte for enhver form for udnyttelse: handel med organer, ulovlig adoption, seksuel udnyttelse og børnearbejde. Dette gælder for alle mindreårige, som bor i Italien, hvad enten det er italienere, EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere.
Til slut nogle få ord om overskriften på jeres mundtlige spørgsmål. Ikke alene nævnes der ikke noget om etniske grupper i retsakten, men der er heller ikke planer om en specifik database, specielt ikke en database over roma-fingeraftryk. Bedre forslag er naturligvis altid velkomne. Vi er åbne over for konstruktive forslag. Vi vil imidlertid ikke belæres af nogen, som år efter år har undladt at løfte en finger for at løse en alvorlig social nødsituation.
Vittorio Agnoletto , for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er nøjagtig 70 år siden, at fascistregimet i Italien den 14. juli 1938 vedtog dekretet om race, som var i overensstemmelse med de tyske racelove. Vi kender vores historie. Mere end 500.000 romaer blev dræbt i dødslejrene. Dengang begyndte det også med en folketælling.
I Italien er vi vidner til en regulær profilering af alle romaer, herunder børn, som får taget fingeraftryk, og EU-borgere og endog italienske borgere, til trods for det faktum, at deres personoplysninger allerede er registreret. Det spørgeskema, der anvendes i Napoli, fru Angelilli, indeholder spørgsmål om religion og etnisk oprindelse, og ligner meget det, der blev brugt af Vichy-republikken under nazibesættelsen. I Milano lavede de et dossier på en gammel roma, en italiensk statsborger, en overlevende efter deportationen til nazisternes dødslejre. Hvad skal disse oplysninger bruges til?
I det italienske parlament sidder nu, som formand for børneudvalget - i fuldstændig ligegyldighed og tavshed - Alessandra Mussolini, il Duces barnebarn, et sammentræf, som styrker det symbolske bånd mellem nutiden og en fortid, som vi troede definitivt var død og begravet i Italien og i Europa, men som i dag igen viser sit grimme ansigt.
Selv om historien ikke gentager sig, er der ingen tvivl om, at den italienske regering har iværksat racistiske procedurer, som klart er i modstrid med direktiverne 2000/43/EF og 2004/38/EF. Jeg opfordrer Parlamentet til at godkende denne beslutning, der fordømmer den italienske regering, og Kommissionen til at indlede en overtrædelsesprocedure mod Italien så hurtigt som muligt.
Stefano Zappalà (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er ikke længere nogen tvivl: Det er tydeligt, at den yderste italienske venstrefløj nu styrer Parlamentet i praksis. Efter en dårlig praksis, er det nu fastslået, at parlamentsmedlemmerne fra den yderste venstrefløj og De Grønne hele tiden bruger Parlamentssalen i Strasbourg som et redskab til at angribe den italienske regering.
Fejet væk fra den nationale politiske scene ved valget i april finder socialdemokraterne og de liberale en skueplads, hvor de kan forøge deres nationale løgne. Sammen angriber de en lovlig regering i en stor og stærkt proeuropæisk medlemsstat, som 60 % af italienerne har valgt og støtter. Og så er vi overraskede over resultaterne fra Irland!
Hele denne sag, hr. formand, kommissær Špidla, henhører under den nationale sfære, og ikke under EU's kompetence. Alligevel har den italienske regering til enhver tid givet Kommissionen alle de redegørelser, den har modtaget. Jeg opfordrer Dem på det kraftigste, hr. kommissær, til at hæfte Dem mindre ved aviserne og mere ved de dokumenter, som den italienske regering fremsender officielt.
Lovene relaterer ikke til romaerne eller til indsamling af fingeraftryk, de drejer sig om tredjelandsstatsborgere og rejsende, hvoraf nogle i nogen tid har optrådt i de italienske rapporter om kriminalitet. Vi må kende folks identitet for at give dem adgang til skoler, social velfærd, sundhedspleje og boliger. Lovene henviser ikke til etnisk oprindelse, det er ikke love med ubegrænset varighed, de vedrører ikke hele det nationale territorium, men vedrører kun tre specifikke tilfælde.
Det alvorlige problem med manglende identitetspapirer blev endog rejst af kommissæren for menneskerettigheder i Europarådet den 19.-20. juni. Formålet er at gennemføre identitetsundersøgelser, som er tilladt og påkrævet i mange stater og i hele Europa for rejsedokumenter og opholdstilladelser og omfatter beskrivende, fotografiske og antropometriske systemer og fingeraftrykssystemer. Det støttes af det italienske retsvæsen, især den del, som vedrører mindreårige. Det gennemføres i samarbejde med det italienske Røde Kors og så fremdeles.
Jeg kunne fortsætte, men til min kollega vil jeg gerne sige, at jeg aldrig ville have drømt om at tale om racisme i forbindelse med hendes land. Jeg vil gerne minde hende om, at Italien har eksporteret kultur i de sidste 3.000 år og fortsætter med det, og at på det tidspunkt, hvor en højtudviklet civilisation blev etableret i Italien, som vi ser i dag, levede folk i mange andre lande stadig under primitive vilkår.
Adrian Severin (PSE). - (EN) Hr. formand! Dette er fjerde gang i løbet af de seneste måneder, at vi har talt om det samme emne. Resultatet er beskedent, lige så beskedent som fremmødet her i Parlamentet i aften. Det er måske en chokerende ting i sig selv og bør give anledning til bekymring.
Romaerne er et paneuropæisk etnisk kulturelt samfund, som ikke har en nationalstat. Romaerne var allerede til stede i Europa, da de europæiske nationalstater blev grundlagt. Disse stater fastholdt dem i elendighed, hvis ikke i slaveri, eller sendte dem til koncentrationslejre.
Udvidelsen af Den Europæiske Union var det sidste skridt i frigørelsen af romaerne. Romaerne er i dag EU-borgere. Måske er de i absolut forstand de mest ægte EU-borgere, da de kun er europæere. Deres kulturelle, sociale og økonomiske integration er en europæisk udfordring.
Derfor skal vi gøre romapolitikken til en del af fællesskabsretten. En strategi, som kun fremsætter henstillinger til staterne og overlader det endelige valg og det endelige ansvar til disse, duer simpelthen ikke.
På den anden side er det, vi ser i dag i Italien, den værste side af det farlige fænomen: renationaliseringen af Europa. Det er det nationale populistiske udtryk for dette fænomen. Italienerne har selvfølgelig ret til ikke at være bange, men for enhver italiensk statsborger er regeringens nuværende racistiske politik meget skræmmende.
I dag fingeraftryk, i morgen tvangsarbejde, i overmorgen koncentrationslejre - og så ikke kun for romaer, men for enhver anden alliance.
Vi har anmodet Kommissionen om at kontrollere, om den italienske lovgivning er i overensstemmelse med EU's normer. Der er ikke sket noget. Kontrollen blev udskudt til efter vedtagelsen af lovgivningen. Nu er situationen værre. Vi må handle og anvende de instrumenter, der findes i traktaterne, for at standse denne farlige racerelaterede udvikling i Italien og således hindre lignende metoder andre steder.
Vi bør ikke vente på et nyt holocaust, før vi afholder nye folkeafstemninger til støtte for den europæiske integration.
Adina-Ioana Vălean (ALDE). - (EN) Hr. formand! I dag har vi endnu en forhandling i Parlamentet om den måde, Italien behandler romabefolkningen. Denne gang er månedens påhit fra den italienske regering intet ringere end en undtagelsestilstand, optælling af romabefolkningen og indsamling af romaernes fingeraftryk, inden de udvises.
I dag opfordrer jeg endnu en gang Kommissionen og Rådet til at handle. Der har været nok løfter. Nu vil vi gerne se Rådet og Kommissionen gøre en konkret indsats for at få Italien til at overholde EU's love og værdier. Vi har brug for en vurdering af gennemførelsen af EU's antidiskrimineringsdirektiv, hvilket også er tilfældet med direktivet om fri bevægelighed. Vi bør styrke den integrerede tilgang og sætte fart i gennemførelsen af EU's romastrategi.
Vi har alle instrumenter til rådighed, men det lader til, at, når det kommer til at forsvare borgerrettigheder kontra sikkerhed, viger man tilbage for at bruge dem.
Det er nu et år siden, at Italien startede med at udtænke sikkerhedsforanstaltninger, som er chokerende og ude af proportioner, og som er inficeret af "brun" populisme. Nu ser brun ud til at blive til sort.
Vil de virkelig forfølge romaerne i de italienske gader? Vil Europa fortsætte med at se på som en tavs medskyldig?
Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er en alvorlig sag, at vi af årsager, som udelukkende har med italiensk politik at gøre, er ude af stand til at have en rolig undersøgelse af de nødvendige forholdsregler. Det er blevet sagt, at der ikke er blevet erklæret nogen undtagelsestilstand. For mig at se havde Prodi-regeringen ved hjælp af foranstaltninger, som blev udarbejdet af minister Amato, erklæret en undtagelsestilstand og et behov for at træffe foranstaltninger med hensyn til romaerne. Den nuværende italienske regering har ikke gjort dette, da den slet og ret gennemfører en folketælling. Det er det, der står i de breve, som er blevet fremsendt til og undersøgt af Kommissionen, som ikke kunne gøre andet end at anerkende sandheden i dette, for politiske spekulationer har én farve, mens sandheden har en anden. Det er mere omfattende.
Foranstaltningerne vedrører alle. Måske er der nogen her, der lader, som om de ikke ved det, men alligevel ved, at i sigøjnerlejrene er der mindreårige, som er spøgelser. De har ingen identitet - og er det ikke en menneskeret at have en identitet? De har ingen vaccinationer, kan ikke gå i skole, selv hvis de gerne ville, fordi de forhindres i det, og er i stedet ofre for menneskehandel, som vi kun ved alt for godt.
Der er ikke blevet oprettet nogen database. Der er meget tydelige og specifikke regler om, at der ikke må anvendes nogen database, medmindre det er i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af privatlivets fred. Dette er ikke et register, som enhver vil have adgang til. Dataene indsamles kun, hvis der er behov herfor. Da dommerne nedskrev dataene i domstolen for mindreårige, blev det betragtet som standardpraksis.
Til slut besluttede regeringen klogt at få loven gennemført af det italienske Røde Kors. Det er ikke SS, som kommer ind i lejrene, men det italienske Røde Kors, der er kendt i hele verden for sin kompetence og følsomhed, når det hjælper de marginaliserede og forfulgte over hele verden.
Umberto Guidoni (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Etnisk profilering af en befolkningsgruppe er egentlig det, som dette forslag om at indsamle romaernes, også mindreåriges, fingeraftryk drejer sig om.
Dette initiativ fra den italienske regerings side minder om mørke tider og tragiske politikker, som Europa har oplevet i fortiden, og som vi ville have foretrukket at henvise til historiebøgerne i al evighed. Det er en lov fuld af had, som krænker menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som er nedfældet i den europæiske menneskerettighedskonvention. Indenrigsministeren viser, at han ikke engang kender EU-direktiverne, når han påstår, at loven er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 380/2008, når den kræver, at alle tredjelandsstatsborgere skal afgive fingeraftryk. Men de romaer, som bor i Italien, særligt de mindreårige, er næsten alle italienere eller i det mindste EU-borgere.
Så hvis det problem, vi ønsker at løse, er de inhumane vilkår i lejrene, børn der er tvunget til at leve sammen med rotter, som ministeren siger, bør han forklare os, hvordan indsamlingen af fingeraftryk kan løse problemet, når selv Roms præfekt har sagt, at det er unødvendigt. Hvis den italienske regering virkelig er bekymret over mindreåriges levevilkår, bør den gøre en indsats for at sikre ordentlige sundhedsvilkår i lejrene, for at fremme social og anden integration og for at fremme skolegang og adgangen til arbejdsmarkedet. Racerelateret profilering af en etnisk minoritet kan på den anden side sætte de mindreåriges fremtid på spil og bringe enhver udsigt til integration i fare og paradoksalt nok kriminalisere ofrene.
Den yderliggående venstrefløj siger ikke det, jeg siger. Jeg slutter med at citere "Famiglia Cristiana": "Med digitale fingeraftryk viser politistaten i dag sit strengeste ansigt over for romabørnene, som trods alt er italienske statsborgere." "Hvorfor", spørger bladet, "er der ikke den samme beslutsomhed, når det drejer sig om at bekæmpe rigtig kriminalitet i store områder af landet? Måske fordi den politiske gevinst er ringere?"
Marian-Jean Marinescu (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Mindretalsgruppernes forhold i Rumænien var et af de emner, som blev drøftet intensivt i den periode, hvor tiltrædelsesforhandlingerne fandt sted.
Hvad angår romabefolkningen, udarbejdede de rumænske myndigheder en integrationsstrategi, som blev godkendt og overvåget af Kommissionen. Denne strategi indeholder en række tiltag, særligt på områderne for uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet, som til fulde overholder de europæiske standarder.
Fra og med 2004 er nogle af romaerne rejst til andre EU-lande i henhold til princippet om fri bevægelighed. Jeg bestrider ikke, at nogle af dem har overtrådt lovene i de lande, de er rejst til. De må stå til regnskab for deres handlinger.
Ikke desto mindre mener jeg, at det, som er blevet krævet af Rumænien, bør kræves af enhver anden medlemsstat fra nu af, nemlig sammenhængende integrationsprogrammer baseret på de europæiske principper. Disse programmer bør helt undgå diskriminerende handlinger, som f.eks. den nylige beslutning om indsamling af fingeraftryk, som er vedtaget af den italienske regering, eller gennemtvinge tiltag, som kunne berøre ærlige borgere.
Denne adfærd kan - og jeg er bange for, at det allerede er sket - skabe et negativt, ufortjent billede af andre EU-borgere, som bor og arbejder i Italien, og som de samfund, de bor i, sætter pris på.
Jeg anmoder det franske formandskab om at tage højde for alle disse aspekter og sætte en egentlig europæisk politik for integrationen af romafolket på sin dagsorden for halvåret. Jeg anmoder Kommissionen om systematisk at fremlægge oplysninger om romaernes situation, der afspejler de konkrete skridt, der er taget, med henblik på integration, social indlemmelse, de måder, hvorpå EU-midlerne er blevet anvendt, og de opnåede resultater.
Ved denne lejlighed henvender jeg mig også til de ikkestatslige organisationer, som repræsenterer romabefolkningen, og jeg opfordrer dem til at støtte og informere de borgere, hvis interesser de forsvarer, om så effektivt som muligt at anvende de instrumenter, som EU og medlemsstaterne indtil videre har stillet til rådighed.
Kristian Vigenin (PSE). - (BG) Hr. formand, hr. kommissær! De forskellige politiske gruppers fælles indsats for at forsvare menneskerettighederne og værdigheden er et eksempel på vores Parlaments modenhed. Jeg beklager, at PPE-Gruppen ikke var med til det fælles udkast til beslutning, men den har mulighed for at støtte det ved afstemning. Vi kan simpelthen ikke bare iagttage, hvordan grænser, som blev betragtet som uoverskridelige efter Anden Verdenskrig, overskrides.
Den italienske regerings plan om at oprette en database over biometriske data for romaerne, er endnu en provokerende foranstaltning, efter at Berlusconi er vendt tilbage til magten. Jeg vil gerne minde om hans udtalelser om, at indvandrere er en hær af ondskab, samt om beslutningen om at kriminalisere illegal indvandring. Det viser en total manglende forståelse for problemet og kanaliserer bestræbelserne i en fuldstændig forkert retning. Denne plan behandler romaerne på en måde, som i stedet for at støtte integrationen faktisk ødelægger mulighederne for det og praktisk talt søger løsninger i isolering og raceadskillelse, skaber antiroma-holdninger og øger offentlighedens frygt. Og vi har alle set, hvad det fører til. Husk de nylige begivenheder i Rom og Napoli. At forsøge at slukke en ildebrand med benzin betyder, at man enten bevidst ønsker en større brand, eller at man ikke er klar over, hvad man gør.
Romaerne er det største flertal i Europa og sandsynligvis det mest diskriminerede. I de fleste tilfælde har romaerne ikke adgang til dækkende sundhedspleje, offentlige tjenester, skoler eller arbejde. Håndteringen af disse problemer er en udfordring for hele Europa, og indtil videre er det ikke lykkedes for noget land alene. Det vil heller ikke lykkes for Italien. Derfor skal løsningen søges i samarbejde mellem lokale og nationale myndigheder med koordinering og støtte på europæisk niveau. Derfor er det nødvendigt for Kommissionen at udvikle en tydeligere og økonomisk støttet politik over for romaerne. Denne plan ødelægger EU's grundlæggende principper og er i modstrid med artikel 12 og artikel 13 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Som traktatens vogter bør Kommissionen handle kompromisløst, hvis de overtrædes af en medlemsstat.
Til slut vil jeg blot minde om, at romaintegrationspolitikken var et af de hovedtemaer, som mit lands parathed til at blive et medlem af EU blev vurderet på. Jeg spørger, hr. kommissær, hvordan De ville have reageret, hvis Bulgarien havde anvendt den italienske plan på sine romaer? Og hvis De i dag erklærer den italienske politik for acceptabel, hvordan vil effekten af Deres holdning til indvandringspolitik så være i Bulgarien?
Gianluca Susta (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ville helst have undgået at overvære denne eftermiddags forhandling. Den forsinkede kovending fra minister Maroni, som puster ild til racismens flammer i Italien, mens han forsøger at slukke dem i Europa, som en amatørbrandmand, der står over for en irriteret kommissær Barrot, er den eneste virkelig groteske situation, vi ser i øjeblikket i Europa.
I Italien er romaundtagelsestilstanden hovedsagelig rettet mod romaer, fru Angelilli, i Rom, Napoli og også Milano. Selvfølgelig er der et udbredt krav om sikkerhed, fordi regeringen står over for en generel kriminalitet, som det også er tilfældet i andre europæiske lande, og ikke reagerer med tilstrækkelige ressourcer, arbejdskraft eller politik til at forhindre og holde sociale onder nede, som er livsnerven for så mange mafiosi og småforbrydere.
Vi kan ikke tolerere, at behovet efter valget for at berolige flertallets utilfredse perifere grupper sætter 60 års forfatningsfrihed over styr. Europa kan ikke og skal ikke tolerere dette.
(Protest)
Formanden. - Undskyld, hr. Susta. Hvad sker der? Her i Parlamentet tillader vi ikke nogen form for intimidering af andre medlemmer. Forlad venligst mødesalen.
Gianluca Susta (ALDE). - (IT) Europa hverken kan eller skal tolerere diskriminering af mennesker på grund af deres etniske tilhørsforhold. Derfor må vi i Europa, vi her i Parlamentet, som er blevet omtalt som grotesk, være på stikkerne for at sikre, at lighed mellem borgerne garanteres, måske endog ved at bruge de samme midler til alle i den folketælling, som allerede er planlagt til næste år, og sikre, især mindreårige og fattige, uden hensyn til deres etniske tilhørsforhold, den ret til uddannelse, sundhedspleje og værdighed, som de har ret til som mennesker, for ikke at tale om som borgere.
Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Menneskerettighederne er udelelige. Medlemsskab af en etnisk gruppe kan ikke være grundlag for forskelsbehandling, lige så lidt som hudfarve, køn, religion, seksuel orientering eller noget andet. Det er et grundlæggende fremskridt i vores fælles europæiske lovgivningssystem. Men en del af selvopfattelsen og identiteten i dette fælles lovgivningssystem er, at vi tager lighed for loven alvorligt, og det betyder, at vi har en generel lovgivning om emner, der vedrører social støtte, skolegang, arbejdsmarkedet og bekæmpelse af kriminalitet, og at vi anvender lovene - uden forskelsbehandling. At fastslå en persons identitet er en betingelse for mange af disse politikker. Kommissær Špidla henviste med god grund til dette retlige aspekt, som nogle gange kaldes for "romaproblemet". Han sagde også, at han ikke vil gøre det, som pressen opfordrer til, men i stedet vil anmode den italienske regering om en nærmere redegørelse. Det er den korrekte fremgangsmåde.
Ved siden af det legale aspekt i denne forbindelse er der de menneskelige omkostninger. Mange romaer - og derfor mange børn - lever i ussel fattigdom, er ikke integreret og har kun en ringe eller slet ingen mulighed for at komme frem i vores samfund. Her er et forslag til hjælp. I min hjemby, Graz, har der i årevis været heftige diskussioner om tiggende romaer og en drøftelse med romaerne om, hvordan folk kan komme ud af denne vanskelige situation eller i det mindste få det bedste ud af den. En af løsningerne er, at borgerne i Graz finansierer job i Slovakiet, i de lande, som disse romaer kommer fra. På denne måde slipper i det mindste mange børn for at tigge og for gaden. Vi må gøre mere - vi skal gøre mere!
Der er et sidste problem vedrørende romaerne, og det har med os at gøre. Det er et politisk problem. Dette emne, disse folk og deres lidelser er potentielt emne for politik, populistisk politik på stedet - og som vores forhandling her viser - desværre også for europæisk populisme.
Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (ES) Hr. formand! Sigøjnerne, som er en af de ældste befolkningsgrupper i Europa, fortjener EU's opmærksomhed, hvilket de ikke har fået indtil nu. Det, der sker i Italien i øjeblikket, er selvfølgelig utåleligt, og vi tager kraftigt afstand fra det, da det er lovgivning baseret på race, som kriminaliserer en særlig etnisk gruppe.
Men vi må gøre det klart, at det ikke er nok for at standse denne praksis, som om vi ved at standse det, vi nu kritiserer, ville løse problemet. Nej! Kendsgerningen er, at dette er noget, vi må fordømme, at der bag det er alvorlige sociale problemer, som for længe er blevet negligeret af visse regeringer og ignoreret af Kommissionen selv, som ellers havde beføjelserne til at reagere på dem.
Vi har brug for en europæisk politik, ved siden af engagement, ressourcer, initiativer og foranstaltninger, der kan matche det, vi har at gøre med. Kommissionen skal være proaktiv med hensyn til romaernes, sigøjnernes, sociale integration. Der er positive eksempler i hele Europa (i Spanien f.eks. på uddannelsesområdet). De findes, men vi har stadig nogle problemer, der skal løses.
Vi har alle brugt mange timer på at tale om unionsborgerskab, og det er tid til at erkende, at unionsborgerskabet gælder for alle uanset race.
Vito Bonsignore (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Europa-Parlamentet bruges, som var det det tredje kammer i det italienske nationale parlament til en debat baseret på unøjagtige forlydender i aviserne. Kommissionen undersøger stadig sagen og vil fremlægge en rapport på regeringens initiativ i slutningen af måneden.
I mellemtiden har den italienske regering ikke overtrådt nogens rettigheder, især ikke mindretallenes eller børnenes rettigheder, og minister Maroni har allerede erklæret og garanteret flere gange, at der ikke oprettes nogen database, men at alle dataene derimod vil blive behandlet i fuld overensstemmelse med reglerne til beskyttelse af personoplysninger. Ydermere vil foranstaltningen være midlertidig og vil således kun blive anvendt i en meget begrænset periode. Minister Maroni har også bekræftet, at folketælllingen af sigøjnere og mindreårige, som bor i sigøjnerlejre, finder sted i fuld overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder og har til formål at gennemføre uddannelses- og integrationsprogrammer for børn og unge, som allerede er nedfældet i lovene om civilbeskyttelse.
Jeg beklager meget, at de forskellige venstrefløjskræfter endnu en gang har bragt en strid, som helt henhører under den italienske sfære, til Parlamentet. Jeg er overbevist om, at mange ting skulle have været gjort tidligere. Udfordringen er i gang. Nødsituationen er reel og er blevet anerkendt af mange medlemmer, som har talt, men den blev ikke anerkendt af de regeringer, som gik forud for Berlusconi-regeringen, eller af mange store kommuner. Så i slutningen af måneden vil vi se Kommissionens rapport, og vi vil så se, hvor opportunistisk venstrefløjens holdning er. Venner på venstrefløjen, I tyvstartede og klarede det ikke godt med den smule oplysninger, I havde til rådighed.
Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg er ikke italiener og jeg er ikke venstreorienteret, så når hr. Zappalà og fru Angelilli beder mig acceptere, at hensigterne med det italienske nøddekret er harmløse, kun for at sikre, at romasamfundet får de relevante offentlige tjenester, mener jeg, at jeg er berettiget til at bede om at tvivle på dette i lyset af den populistiske og modbydelige politiske retorik, som har omgivet dette emne de seneste uger. Indsamlingen af romaernes fingeraftryk alene er diskriminerende og helt sikkert ulovlig - har vi glemt historien med nazistisk og fascistisk raceforfølgelse?
Jeg mener, at kommissær Špidla viste en rimelig grad af forpligelse til at forfølge diskriminerende behandling, og jeg håber, han følger det op. Han ville redde Kommissionens ry fra Franco Frattinis eksempel, som for blot nogle uger siden formanede os om at sørge for retfærdighed og lighed, og nu forsvarer fordomme. Vi har brug for en europæisk romastrategi med bevillinger til at forbedre romaernes status, uddannelse og integration, snarere end at marginalisere og stigmatisere dem. Hvis vi kan have en fælles landbrugspolitik, kan vi forhåbentlig også have en fælles politik for romaerne.
Carlo Casini (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den moderne menneskerettighedskultur lægger større vægt på at være menneskelig end at være en borger. Det er et princip, som kræver, at udlændinge, statsløse personer og sigøjnere behandles som mennesker på lige fod med borgere, hvad angår deres grundlæggende menneskelige værdighed, hvilket kræver en særlig solidaritet med de svageste, dvs. børn i særdeleshed.
Denne følsomhed er imidlertid ikke en gyldig undskyldning for at gøre Europa-Parlamentet til scene for den mest absurde beskyldning, nemlig racisme, mod en national regering, som erklærer - det er i det mindste indholdet af de dokumenter, vi taler om - at den ikke blot tager sig af den offentlige orden, men også af at forsvare børnene med henvisning til visse nomadesamfund i særlige nødsituationer.
Svaret på de stillede spørgsmål kan findes ved ganske enkelt at læse de love, som den italienske regering har vedtaget, der, som det allerede er blevet sagt, er begrænset til tre regioner ud af 20. Det vil måske overraske læseren at se, at ordene "romaer" og "fingeraftryk" ikke findes i disse dokumenter. Det er således ikke sandt, at der findes udtrykkelige bestemmelser om at registrere enhver af en særlig race, og det er ej heller sandt, at der skal indføres et militært folketællings-regime. De skønsmæssige beføjelser, som politidirektørerne har fået, skal tage højde for humanitære og velfærdsprofiler og sigte - det er i det mindste det erklærede formål - mod fremme af menneskerettighederne og integration af særligt mindreårige med særlig opmærksomhed på skolegang.
Der kan naturligvis også være grund til at frygte, at de omtalte foranstaltninger kunne blive gennemført med militære eller repressive midler. Det er derfor i orden at håbe, men i en atmosfære præget af tæt samarbejde, at man vil prioritere en positiv indsats og en indsats med henblik på støtte, modtagelse og integration, særligt i forbindelse med mindreårige, til trods for enhver offentlig institutions pligt til at håndhæve loven. Det er urimeligt at forvente mere.
Fabio Ciani (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er ked af det, der skete tidligere, men jeg havde absolut ikke til hensigt at intimidere min kollega, og jeg undskylder over for hende. Men eftersom hun påstod, at vi ikke vidste, hvad vi talte om, ville jeg gerne give et eksempel på et registreringskort, som jeg vil læse op her.
Dette er et registreringskort, ikke et rygte: "Politidirektør for nødsituationen og sigøjnersamfunds bosættelser i Kampanien; folketælling, centralkontoret for mælk, familie, efternavn, fornavn, fødselsdato, religion, etnisk herkomst" "Religion og etnisk herkomst" betyder racisme. Det er i modstrid med alt i forordning (EF) nr. 2043, og når identificering ved afgivelse af fingeraftryk retfærdiggøres med henvisning til forordning (EF) nr. 380/2008, vil jeg gerne pointere, at den forordning kun vedrører tredjelandsstatsborgere. Men i de italienske romalejre er tre fjerdedele af romaerne rumænere, og de andre er italienske roma- og sintiborgere.
Vi må beskytte livet og fremtiden for romaerne og deres mindreårige, særligt dem, der risikerer afvigelse og at blive forladt, men uden at miskreditere eller kaste mistanke på et helt samfund og samtidig undgå at fremkalde en antisigøjner-stemning. Der er en høj risiko for det i Italien.
Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne komme med en kort udtalelse om romaernes situation, som er blevet drøftet her.
Jeg kommer fra et land, Slovakiet, hvor vi for nylig gjorde romasproget til et kodificeret sprog, et normalt mindretalssprog, og hvor der er fuld adgang til sundhedspleje og fuld adgang til uddannelse. Hvorvidt romabørnene går i skole eller udnytter alle muligheder i fuldt omfang, er en anden sag.
Takket være sociale sikringsydelser udvikler dette mindretal sig dynamisk, og det er antalsmæssigt et af de mest dynamisk udviklende mindretal i Slovakiet. Der findes programmer til mange millioner vedrørende integration og løsningen af boligproblemer. Jeg mener, at den italienske regering er i en lignende situation og søger solidaritet med de fattige, børnene og de unge og selvfølgelig ønsker at fastholde den offentlige orden, der er nødvendig for at beskytte børn og unge. Naturligvis er sagen med indsamling af fingeraftryk noget, som efter min mening går over stregen.
Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter min mening er meget af det, der er blev sagt, rigtigt, men meget af det er også forkert. Der er tre ting, vi må holde fast ved. For det første er det ulovligt, både generelt og i henhold til den italienske forfatning, tilfældigt at udvælge befolkningsgrupper for at indsamle personlige oplysninger om dem. For det andet betyder det, at foranstaltninger til beskyttelse af børn, som f.eks. romabørn, skal træffes i henhold til den gældende lovgivning i EU og i Italien. For det tredje ringede Italiens udenrigsminister, Franco Frattini, til mig for en time siden for at sige til mig, at han vil oplyse - i det mindste til min gruppe - at indenrigsminister Roberto Maroni har mødt kommissær Barrot i Cannes. Jeg ved, at der også fandt en møde sted med hr. Deprez, formanden for det kompetente udvalg.
Ved hjælp af hr. Frattinis telefonopkald og hr. Maronis udtalelser har den italienske regering tilkendegivet, at den ikke ønsker at træffe nogen lovgivningsmæssige foranstaltninger, som på nogen måde er i strid med europæiske lovgivningsmæssige standarder. Kommissær Špidla, jeg formoder derfor, at De vil tage kontakt til kommissær Barrot, når han vender tilbage fra Cannes, og jeg vil bede Dem om straks derefter at aflægge rapport til Parlamentet, for den italienske regering har tilsyneladende forstået, at de initiativer, den har taget indtil videre, ikke er i overensstemmelse med EU's lovgivning. Hvis den drager de rigtige konklusioner, er det efter min opfattelse en meget kærkommen udvikling.
(Bifald)
Gérard Deprez (ALDE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Som formand for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender var jeg i morges i Cannes, hvor et uformelt møde i Rådet (retlige og indre anliggender) fandt sted. Mens jeg var der, havde jeg lejlighed til at drøfte nogle sager med hr. Maroni. Det var tydeligt, at vi ikke var enige, men det er ikke derfor, jeg gerne ville tale. Jeg taler som svar på nogle udtalelser fra nogle af mine italienske kolleger, som siger, at dette er Italiens egen sag og ingen andres, og at vi kommer med ubegrundede beskyldninger mod den italienske regering. Det er ikke rigtigt.
Af den samtale, jeg havde med hr. Maroni, fremgik det meget tydeligt, at de mennesker, der er målet for det nye instrument, omfatter fællesskabsborgere, som bør have fri bevægelighed.
Endvidere er det nye instrument, selv om det har beføjelse til at udskyde anvendelsen af visse italienske love, ikke undtaget fra EU-lovgivning og EU-direktiver. Det er udtrykkeligt fastsat i italiensk lovgivning, og derfor spurgte jeg hr. Maroni: "Hr. minister, ville det genere Dem, hvis en delegation fra Europa-Parlamentet kom til Italien for at foretage en diskret vurdering af situationen, mødes med alle parter og rapportere tilbage til Europa-Parlamentet?" Han havde ingen indvendinger, og han accepterede.
Dette betyder at prøve at tro på historien om, at dette udelukkende er et italiensk anliggende ... Jeg er ked af det, men det er lidt for meget. Hvis alt går vel, hvad er I så bange for?
(Bifald)
Monica Frassoni (Verts/ALE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har ikke brug for lang tid, det er bare om kommissær Špidlas svar på vores spørgsmål. Jeg ville gerne, hvis det er muligt, for i dag synes jeg, han var en smule generel, undvigende og til en vis grad måske en smule selvmodsigende i sit svar - jeg formoder, han må have modtaget nogle nyheder, det er til dels blevet bekræftet af de medlemmer, som talte før mig - jeg vil gerne bede Dem, kommissær, hvis det er tilfældet, om at lade os få de nyheder, og lad os alle se dem.
Roberto Fiore (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne minde Dem om, at den offentlige mening i Italien er fuldstændig klar over, hvad der sker i romalejrene. Romalejrene og romasamfundene er ulovlige og umoralske. Mens kvinder og børn blandt civiliserede kristne europæere betragtes som mennesker, der skal beskyttes og forsvares, er de i romasamfund ofte beredvilligt genstand for udnyttelse og forledes til kriminalitet og prostitution.
Den italienske regering har derfor en forpligtelse, selv mens man venter på disse folks udvisning, til at handle for at sikre retfærdighed og beskyttelse af kvinder og børn og til ved hjælp af folketællinger at forhindre, at kriminalitet spredes til hele fællesskabet, og især børn, som forfølges eller er ofre for pædofili eller lokkes ind i kriminalitet.
Renate Weber (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg synes, det er absolut uacceptabelt at tolerere nazitaler i dette Parlament!
Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvad angår indsamling af fingeraftryk, er det helt uacceptabelt af koncentrere sig om en enkelt etnisk gruppe, det være sig direkte eller indirekte, i henhold til EU-lovgivningen. Databeskyttelsesdirektivet indeholder nogle meget stringente regler, og jeg mener, at det er kommet frem i forhandlingen, som har været meget vidtrækkende og meget kompliceret, at situationen udvikler sig meget hurtigt. Jeg accepterer derfor nogle af parlamentsmedlemmernes opfordring og efter drøftelser med min kollega Jacques Barrot, vil jeg anbefale, at han underretter Parlamentet direkte om den seneste udvikling i situationen.
Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.
Afstemningen finder sted torsdag den 10. juli 2008.
Skriftlige erklæringer (artikel 142)
Petru Filip (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Når vi drøfter kontrollen med et etnisk mindretal, som hører til EU-området, forpligter vi os til et stort, men nødvendigt, ansvar på EU-niveau.
Dette spørgsmål om indsamling af en etnisk gruppes fingeraftryk falder ind under Europa-Parlamentets kompetence, og vi bør med fasthed beslutte, at EU-landene skal underordnes den europæiske lovgivning på dette område.
Hvorfor bør indsamlingen af den etniske romagruppes fingeraftryk ikke også føre til en beslutning om indsamling af alle EU-borgeres fingeraftryk? På denne måde vil vi få behovet for en teknisk og praktisk udvikling af et unionsborgerskab at se i form af en unik elektronisk europæisk identitet.
Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE) , skriftlig. - (RO) Indsamlingen af romaernes fingeraftryk er hverken i overensstemmelse med EU-lovgivningen eller med nogen anden lov, som sikrer menneskerettigheder i Europa.
Til støtte for denne foranstaltning blev direktiv 380 af 28. april 2008 påberåbt, hvori der gives mulighed for indsamling af tredjelandsstatsborgeres fingeraftryk. Ikke desto mindre understreger jeg det faktum, at denne lov kun henviser til lande, som ikke er en del af EU-området. Derfor kan foranstaltningen ikke retfærdiggøres på denne måde.
Dybest set garanterer direktiv 2004/38 alle EU-borgeres fri bevægelighed, uanset hvilket etnisk tilhørsforhold de måtte have. Derfor kan der indledes overtrædelsesprocedure mod Italien, og Kommissionen bør meddele, at den foranstaltning, der er fastlagt i henhold til den italienske forordning om civilbeskyttelse, er ulovlig.
Visse internationale institutioner repræsenterer allerede en holdning mod denne foranstaltning. Europarådet har allerede med fasthed fordømt fingeraftryksinitiativet. Jeg mener, at det er tid for Europa-Parlamentet til at indtage en holdning og med fasthed reagere på denne situation.
Mihaela Popa (PPE-DE), skriftlig. - (RO) I forbindelse med en anden forhandling på Europa-Parlamentets plenarmøde om romaernes situation i Italien vil jeg gerne henlede opmærksomheden på et aspekt, som jeg betragter som væsentligt for integrationen af romasamfundene.
Jeg taler om uddannelse, et område, som går på tværs af grænser, et væsentligt aspekt, hvis vi tager romafolkets nomadekarakter i betragtning.
Den erfaring, jeg har haft på uddannelsesområdet, har bevist, at uddannelse i en tidlig alder kan ændre folks mentalitet, adfærd og holdninger.
I Italien og i andre europæiske lande, hvor der bor romaer, er der et behov for at udvikle programmer for livslang uddannelse og læring, som skal fremme denne etniske gruppes særlige vaner, traditioner og færdigheder på en måde, som ville gøre dem stolte af deres tilhørsforhold.
Efter min opfattelse bør uddannelsen af romaer være en prioritet i EU og udgøre den demokratiske måde at integrere denne etniske gruppe på, primært de unge.
Theodor Dumitru Stolojan (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Romabefolkningen, hvor den end måtte befinde sig i EU-medlemsstaterne, skal behandles med den respekt, som alle europæiske borgere fortjener.
Omkostningerne ved den manglende indsats på europæisk og nationalt niveau med hensyn til økonomisk, social og kulturel integration af romabefolkningen er blevet mere og mere tydelige. Det er tid til, at medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet vedtager og gennemfører konkrete programmer med henblik på deres integration.
Jeg afviser på det bestemteste de foranstaltninger, den italienske regering har truffet, nemlig at indsamle romaernes fingeraftryk. Jeg anmoder Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om at vedtage en klar handlingsplan om at afvise denne raceprægede foranstaltning og kræve, at den annulleres af den italienske regering.
19. Fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer - Fødevaretilsætningsstoffer - Aromaer og fødevareingredienser med aromagivende egenskaber - Fødevareenzymer (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om
- indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om fælles om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (16673/2/2007 - C6-0138/2008 - 2006/0143(COD)) (Ordfører: Åsa Westlund) (A6-0179/2008),
- indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevaretilsætningsstoffer (16675/2/2007 - C6-0141/2008 - 2006/0145(COD)) (Ordfører: Åsa Westlund) (A6-0180/2008),
- indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 og forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96 og direktiv 2000/13/EF (16677/3/2007 - C6-0139/2008 - 2006/0147(COD)) (Ordfører: Mojca Drčar Murko) (A6-0177/2008) og
- indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF, Rådets direktiv 2001/122/EF og forordning (EF) nr. 258/97 (16676/1/2007 - C6-0140/2008 - 2006/0144(COD)) (Ordfører Avril Doyle) (A6-0176/2008).
Åsa Westlund, ordfører. - (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at sige tak til Kommissionen, kommissær Vassiliou og hendes altid hjælpsomme stab, det slovenske formandskab, Ministerrådet, mine ordførerkollegaer, Avril Doyle og Mojca Drčar Murko, og selvfølgelig mine skyggeordførere fra alle partier for et fremragende samarbejde gennem de år, hvor vi har arbejdet med disse anliggender.
Jeg er glad for, at vi nu er nået til et kompromis, som betyder forenkling for industrien og på samme tid forbedrer forbrugerbeskyttelsen på en række områder. Tidligere var allergiramte eksempelvis slet ikke nævnt i lovgivningen. Det vil de blive, hvis vi godkender kompromiset i morgen. Det vil således i fremtiden blive nemmere at tage hensyn til, hvordan allergiramte påvirkes af tilsætningsstoffer.
Jeg er også stolt over, at vi fra Parlamentets side har sikret tre ændringer til de nye bestemmelser. Den første vedrører de såkaldte azofarvestoffer. Disse findes i f.eks. læskedrikke og slik, trods det faktum at det videnskabeligt er blevet påvist, at nogle typer azofarvestoffer kan gøre børn hyperaktive. Det var derfor vigtigt for mig og Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed at få indført forbud mod disse stoffer. Vi lykkedes ikke med dette, fordi medlemsstaterne stærkt er imod både et forbud og speciel mærkning. Trods modstanden fik vi i det mindste et løfte om, at fødevarer, som indeholder disse azofarvestoffer, skal medfølges af en tydelig advarselstekst.
Den anden ændring vedrører den miljømæssige virkning af tilsætningsstoffer. Som eksempel på tilsætningsstoffernes potentielle virkning på miljøet kan tages sødestoffet sucralose. Sucralose er blevet påvist at passere lige gennem kroppen og bliver ikke behandlet i vores kloaksystemer. Hvis kompromiset bliver vedtaget, vil det stå klart, at vi bliver nødt til at tage hensyn til miljøet, når vi træffer beslutninger om tilsætningsstoffer.
Den tredje ændring vedrører nanoteknologi. I kompromiset indgår, at hvis et tilsætningsstof, som allerede er blevet godkendt, ændres med nanoteknologi, skal det anses for at være et nyt tilsætningsstof og underlægges en ny godkendelsesprocedure.
Hvad angår forordningerne om den fælles godkendelsesprocedure, vil jeg for det første byde det faktum velkommen, at vi nu får en sådan fælles procedure. For det andet var det vigtigt at sikre, at EFSA får tilstrækkelig tid til evalueringerne af de forskellige stoffer.
De Grønne har stillet et ændringsforslag om at forbyde azofarvestoffer, som således går imod kompromiset med Rådet om tilsætningsstoffer. Ved at gøre sådan sætter de alle de nævnte forbedringer på spil, herunder en speciel advarselstekst med hensyn til azofarvestofferne. Jeg ville gerne have set et forbud, men det er ikke muligt at få det godkendt af Ministerrådet. Jeg hælder derfor til at stemme imod et forbud, da vi ellers risikerer hverken at opnå et forbud eller en advarselstekst, hvilket virkelig ikke vil være i børnenes interesse.
Til sidst vil jeg opfordre alle medlemmer af kammeret her til at støtte kompromiset i morgen og stemme imod alle andre ændringsforslag.
Mojca Drčar Murko, ordfører. - Hr. formand! Aromaer er defineret som tilsætning af lugt eller smag i fødevarer og er for det meste en blanding af en lang række af aromatiske præparater.
Europa-Parlamentet insisterede på ændringsforslag, som det mente ville være grundlag for en balanceret og anvendelig lovgivning, som tager hensyn til den videnskabelige og teknologiske udvikling. Det er kendt, at Rådet og Europa-Parlamentet havde forskellig holdning til krydderurter og krydderier. Parlamentet mente ikke, at det hævet over enhver tvivl endnu er blevet påvist, at færdigretter med forekomst af visse naturlige, uønskede forbindelser har det samme toksikologiske potentiale, som når de testes enkeltvis. Krydderurter og krydderier har været brugt siden umindelige tider uden kendskab til skadelige virkninger.
Som ordfører ønskede jeg ikke en fuldstændig fritagelse af krydderurter og krydderier fra grænseværdierne i bilag III. Passende dispensationer var kun ønsket i de tilfælde, hvor de videnskabelige beviser ikke var fuldstændig, og derfor er situationen muligvis endnu ikke til en harmonisering på europæisk niveau.
Kompromiset fra andenbehandlingen bestod derfor af behørige garantier for nogle krydderurter og krydderier, som fritog dem fra grænseværdierne i bilag III. Dette hjælper med at fastholde grænseværdierne, som Rådet har foreslået: fire ud af 11 rensede aktivstoffer og ca. 30 ud af 40 fødevarekategorier. Dette er det bedste, som kunne opnås, og jeg beder derfor Europa-Parlamentet om at stemme for det.
Som individuelt parlamentsmedlem har jeg dog stadig nogle bekymringer, som jeg håber, at Kommissionen vil tage hensyn til i implementeringsfasen. Kompromiset i fodnoten gælder ikke, når krydderurter og krydderier forekommer sammen med aromaer i sammensatte fødevarer. Den utilsigtede effekt af dette kunne være, at fødevareindustrien vil bevæge sig væk fra krydderurter og krydderier, da ekstrakter og aromaer er meget nemmere at standardisere. På grund af det varierende niveau af aktivstoffer i krydderurter og krydderier vil fødevareproducenterne blive nødt til at ændre deres opskrifter fra portion til portion, og dette ville være meget kostbart. Krydderurte- og krydderiindustrien kunne endda helt blive ødelagt på det europæiske marked.
Dette må ikke ske, da de europæiske forbrugere ikke ønsker sådan en begrænsning af deres rettigheder til at vælge såvel af hensyn til folkesundheden. Forbrugeren vil i dette tilfælde paradoksalt forbruge et højere niveau af aromaer, som ifølge det såkaldte renhedshierarki er tættere på de skadelige aktivstoffer end krydderurter og krydderier. Jeg ville værdsætte, hvis kommissæren kunne forsikre mig om, at en mulig negativ udvikling vil blive behørigt overvåget og stoppet om nødvendigt.
Pilar Ayuso, stedfortræder for ordføreren. - (ES) Hr. formand! Jeg vil tale på vegne af ordføreren, fru Doyle. Jeg undskylder på hendes vegne, at hun ikke kunne være her, da hun er på vej til Strasbourg. Fru Doyle hilser kompromiset med Rådet om pakken vedrørende fødevareforbedringsmidler velkommen, hvilket er så vigtigt.
Enzymer tilsættes fødevarer for at udføre en lang række teknologiske funktioner i fremstillingen, forarbejdningen, forberedelsen, behandlingen, pakningen, transporten eller opbevaringen af sådanne fødevarer. De anvendes mest inden for bagning, ølproduktion, osteproduktion og produktionen af alkoholiske og andre drikkevarer. De spiller en stadig væsentligere rolle i fødevareproduktionen og kan bruges som et alternativ til kemikalier for at forbedre teksturen, udseendet, næringsværdien og smagen af fødevarerne. De hjælper også i bestemte fremstillingsprocesser.
Dette forslag er faktisk det første stykke specifikke EU-lovgivning rettet mod fødevareenzymer. Der er i øjeblikket ingen harmoniserede regler på fællesskabsplan, som kontrollerer brugen af enzymer, hvilket ikke kun skaber hindringer for handel og mangel på juridisk sikkerhed, men også forskellig niveau af forbrugerbeskyttelse i de 27 medlemslande. Kun tre medlemslande har deres egen vurderingsprocedure, Det Forenede Kongerige Storbritannien, Frankrig og Danmark.
Under den nye lovgivning, som vi skal stemme om i morgen, vil der etableres harmoniserede regler i EU for vurdering, godkendelse og kontrol af enzymer anvendt i fødevarer.
Ordføreren mener, at alt dette er yderst vigtigt, da fødevaresikkerhed og forbrugervalg vil blive forbedret, og forbrugerne vil få mere information om, hvad der er i de fødevarer, som de spiser.
Hun hilser især det faktum velkommen, at Rådet er blevet enigt om, at de to godkendelsesprocedurer for ethvert stof fremstillet af genetisk modificerede organismer kan udføres samtidig, således at en dobbelt godkendelse af disse produkter undgås.
Hun er også meget tilfreds med, at Rådet har efterkommet Parlamentets ønske om at have et fælles retsgrundlag, nemlig EF-traktatens artikel 95 om det indre marked, i overensstemmelse med hendes ændringsforslag stillet under førstebehandlingen. Det er også især nyttigt for industrien, at Rådet har fastsat en etårig overgangsperiode fra ikrafttrædelsesdatoen for den forslåede forordning, hvor fødevarer, som lovligt er markedsført og mærket i det år, kan sælges op til sidste holdbarhedsdato eller udløbsdato.
Som afslutning vil ordføreren gerne sige tak til sine kolleger for deres støtte og samarbejde, især fru Westlund og fru Drčar Murko og alle skyggeordførerne såvel som det slovenske formandskab for deres hårde arbejde. Vi har succesfuldt koordineret fire lovgivningsmæssige forslag, og vi vil derfor styrke det indre marked på dette område, hvilket fremmer europæisk innovation og konkurrenceevne og på samme tid sikrer et højt niveau inden for fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse.
Androula Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som det første vil jeg gerne sige tak til Parlamentet og især de tre ordførere - fru Drčar Murko, fru Doyle og fru Westlund - for de betydelige bidrag, de har ydet, og den tid, de har ofret på denne vigtige lovgivningspakke. Især værdsætter jeg deres indsats for at holde forslagene sammen til en pakke, hvorved der er opnået en konsistent tilgang til disse ensartede sager.
Denne lovgivningspakke bidrager væsentligt til Kommissionens forenklingsprogram. Den sørger for harmonisering inden for de respektive områder og fremmer også konsistens mellem de tre områder. Den fælles godkendelsesprocedure vil skabe et system for vurdering og godkendelse af tilsætningsstoffer, enzymer og aromaer på en konsistent måde.
Dette er yderst vigtigt for forbrugersikkerheden og fødevareindustriens konkurrenceevne. De erhvervsdrivende vil især drage fuld fordel af en centraliseret, gennemsigtig og tidsbegrænset procedure.
Med hensyn til forslaget om fødevaretilsætningsstoffer er forordningen om disse stoffer vigtig for at sikre fødevaresikkerheden og samt sikre, at forbrugerne ikke vildledes. Disse kriterier er sammen med bevisførelsen af det teknologiske behov for anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer vigtige forudsætninger for anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer. Selv om disse principper er etableret i den nuværende lovgivning, så byder jeg de ændringer og yderligere præciseringer velkommen, som er blevet introduceret for at styrke disse vigtige aspekter. Det er også et krav, at lovgivningen holdes opdateret med hensyn til den videnskabelige og teknologiske udvikling.
I denne henseende kan jeg især støtte ændringsforslaget, som er blevet fremlagt efter EFSA's evaluering af resultaterne fra Southamptonundersøgelsen. Disse vil kræve mærkning af de mulige skadelige virkninger på børns adfærd, som er blevet forbundet med visse fødevarefarvestoffer. Denne mærkning vil sikre, at tilstrækkelig information bliver givet til de forbrugere, som måtte ønske at undgå disse farvestoffer.
Under diskussionen af dette forslag har der også været udvist bekymring for de mulige allergifremkaldende virkninger af nogle fødevarefarvestoffer, som normalt kendes som "azofarvestoffer". Specifikke procedurer og lovgivning gælder potentielle allergifremkaldende fødevarer, og jeg kan derfor med al tydelighed fastslå, at Kommissionen vil bede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet om udtrykkeligt at tage fat på azofarvernes mulige allergifremkaldende virkninger i deres reevaluering af disse fødevaretilsætningsstoffer. Hvis det bliver nødvendigt som resultat af denne reevaluering, vil Kommissionen overveje at tage behørig handling over for Europa-Parlamentet for at ændre bilag III, del A og Rådets direktiv 2000/13/EF for at give tilstrækkelig information til forbrugere, som lider af fødevareallergi.
Med hensyn til enzymer så er enzymer traditionelt blevet brugt i fremstillingen af fødevarer som brød, ost, øl og vin. Enzymer kan forbedre fødevarernes tekstur, udseende og næringsværdi og kan bruges som alternativ til kemikaliebaseret teknologi. Indtil nu er lovgivningen af fødevareenzymer ikke blevet fuldt harmoniseret i EU, og som konsekvens har manglen på harmonisering skabt en barriere for handel og forhindret vækst på dette område.
Denne forordnings succesfulde konklusion vil bygge bro over den nuværende lovgivningsmæssige kløft ved at skabe harmoniserede regler for videnskabelig evaluering, godkendelse og anvendelse af fødevareenzymer inden for Fællesskabet.
Jeg vil gerne byde de ændringer velkommen, som styrker forsigtighedsprincippet og kriteriet om ikke at vildlede forbrugeren, hvilke er de underliggende principper i den foreslåede forordning. Jeg byder også den ændring velkommen, som yderligere præciserer samspillet mellem forordningen om enzymer og lovgivningen om genetisk modificerede fødevarer og foder.
Med hensyn til aromaer så giver forslaget en høj beskyttelse for forbrugeren, samtidig med at det tillader industrien at fortsætte med at udvikle nye aromaer og nye anvendelsesmuligheder for at imødekomme den stigende forbrugerefterspørgsel efter mere praktiske fødevarer. Rammen vil gøre den europæiske industri i stand til at fastholde og konsolidere sin førende position på det globale marked.
Aromaer er brugt til at bibringe eller modificere lugten og/eller smagen af fødevarer til fordel for forbrugeren. Anvendelsen af aromaer må ikke vildlede forbrugeren om beskaffenheden eller kvaliteten af hans eller hendes fødevarer. De nye regler for mærkning af aromaer vil absolut give forbrugeren bedre information og hjælpe med at undgå, at forbrugeren bliver vildledt.
Under diskussionerne var der delte meninger om behovet for at inkludere krydderier og krydderurter i forordningen. Kommissionen byder den opnåede aftale velkommen, som vil styrke forbrugerbeskyttelse og samtidig tage hensyn til mulige virkninger ved traditionel brug.
Jeg har omhyggeligt lyttet til fru Drčar Murko, og jeg ønsker at forsikre hende om og også bekræfte, at Kommissionen fra ikrafttrædelsen af forordningen omhyggeligt vil overvåge udviklingen, på baggrund af informationer fra medlemslandene, i brugen af krydderier og krydderurter og naturlige aromaekstrakter. Med denne information og under hensyntagen til den seneste videnskabelige udvikling inden for toksikologi og forbrugereksponering vil den, hvis nødvendigt, fremlægge ændringsforslag til bilag III, del B.
Pilar Ayuso, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Fru kommissær! Jeg taler nu på mine egne vegne, og jeg vil gerne starte med at lykønske ordføreren, fru Drčar Murko, for hendes hårde arbejde og de andre skygge ordførere såvel som det slovenske formandskab og Kommissionen for at være parate til at forhandle for at nå til enighed under andenbehandlingen af denne betænkning. Jeg vil også gerne takke ordførerne for de andre betænkninger i denne pakke, fru Westlund og fru Doyle såvel som skyggeordførerne for deres hjælp og samarbejde til at søge løsninger på de horisontale problemer, som er opstået ved disse forslag.
Det mest kontroversielle spørgsmål, som fra starten af debatten er blevet rejst i dette forslag om aromaer, har været de biologiske aktivstoffer, som naturligt findes i krydderurter og krydderier, og som udgjorde et stort problem for producenterne af krydderurter og krydderier, da de mente, at de ikke kunne overholde forslagets krav på grund af deres produkters specielle beskaffenhed: forskellige høststeder, forskellige tider på året, hvor de høstes, spisevaner i de forskellige lande osv.
Vedrørende dette aspekt vil jeg gerne sige, at det, som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater siden starten har sigtet efter, har været forbrugerbeskyttelse. Jeg synes derfor, at det er positivt, at der er opnået enighed mellem Rådet og Kommissionen, at de maksimale grænseværdier ikke skal gælde visse stoffer, hvor en sammensat fødevare ikke indeholder tilsatte aromaer, og de eneste tilsatte fødevareingredienser med aromagivende egenskaber er friske, tørrede eller frosne krydderurter eller krydderier.
Som afslutning vil jeg gerne byde det faktum velkommen, at disse lovgivningsforslag til pakken vedrørende fødevareforbedringsmidler vil blive sat under afstemning i morgen, fordi de ikke kun vil bringe lovgivningen ajour, men det vil også være muligt at vurdere risiciene ved markedsføring af aromaer, som vil give en hel del beskyttelse for de europæiske forbrugere.
Edite Estrela, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Fru kommissær! Som det første, og på vegne af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, vil jeg gerne lykønske ordføreren for hendes arbejde for at forsøge at nå til enighed med skyggeordførerne og for indsatsen for at forsøge at nå den ønskede aftale mellem parterne.
Forslaget til en forordning om aromaer sigter mod at præcisere og opdatere reglerne om anvendelsen af aromaer og fødevareingredienser med aromagivende egenskaber, hvor der tages hensyn til de teknologiske og videnskabelige fremskridt inden for området aromaer, udviklingen i EU's fødevarelovgivning og på samme tid menneskers krav på sundhedsbeskyttelse.
Forordningen fastlægger de almindelige betingelser for anvendelsen af aromaer eller fødevareingredienser med aromagivende egenskaber: Den indeholder en klar definition af aromaer, almindelige regler for deres anvendelse, regler for mærkning og maksimale grænseværdier for stoffer, som udgør en sundhedsrisiko. Kompromiset, som blev nået under andenbehandlingen, er et resultat af et samarbejde mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Adskillige møder er blevet afholdt, de mere kontroversielle punkter har været genstand for forhandling, og der har været indrømmelser fra alle sider. Aftalen afspejler ikke desto mindre principperne fra de forskellige ændringsforslag fremsat af Parlamentet, som tager hensyn til to nøgleformål: informere forbrugere og beskytte deres interesser samt beskytte den offentlige sundhed.
Aromaer og aromastoffer skal være forsvarlige, og deres anvendelse må ikke vildlede forbrugerne. I denne kontekst fastlægger den nye lovgivning maksimale grænseværdier for visse stoffer i aromaer og fødevareingredienser med aromagivende egenskaber, som kan være potentielt giftige og udgøre en risiko for sundheden, når Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets videnskabelige skøn tages i betragtning. Disse maksimale grænseværdier gælder ikke de tre stoffer estragol, safrol og methyleugenol, når de findes i sammensatte fødevarer, som ikke har fået tilsat aromaer og kun fødevareingredienser med aromagivende egenskaber i form af krydderurter og/eller krydderier. Denne undtagelse skal ikke desto mindre revurderes, hvis nye videnskabelige beviser kommer frem i lyset, som beviser, at deres indtagelse udgør en sundhedsfare.
Begrebet naturlig er stadig forvirrende for forbrugerne, men det nye forslag om mærkning af naturlige aromaer stemmer mere effektivt overens med forbrugernes forventninger, da brugen af ordet naturlig er begrænset til aromaer, som stammer fra naturlige aromastoffer, hvor mindst 95 % af aromastofferne skal komme fra naturlige aromastoffer.
Mojca Drčar Murko, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Hvad angår forordningen om tilsætningsstoffer, så hilste min gruppe dette forslag om at modernisere og harmonisere europæisk lovgivning velkommen og støttede ordføreren fru Westlund i hendes bestræbelser på at sikre en bæredygtig beskyttelse af forbrugerne og deres sundhed, især de udsatte grupper af befolkningen.
Det er et faktum her i livet, at fødevareproducenterne reagerer på den stigende efterspørgsel ved regelmæssig udvikling af nye produkter, og deres forskellighed opnås for det meste ved at tilsætte tilsætningsstoffer. Lovgivningen på fødevareområdet bør være afbalanceret, mens den tjener den offentlige sundhed og garanterer lige spillerum for fødevareproducenterne.
Dette princip er simpelt, men der er tydeligvis mange fortolkninger af det. Hvor kan vi opnå en væsentlig gevinst med hensyn til folkesundheden, men på samme tid ikke lægge en dæmper på den teknologiske udvikling i den europæiske fødevareproduktion?
Vi blev efter min mening enige om forsvarlige ændringsforslag - som sigter mod at værne om forbrugernes interesser, især med henblik på tydelig mærkning - men vi ønskede også at bidrage til at øge forbrugerbevidstheden. Jeg er overbevidst om, at informative, opmærksomme forbrugere i høj grad kan påvirke produktionen af færdiglavede fødevarer i EU. Vi støttede de ændringsforslag, som sigtede mod at styrke Kommissionens forslag på især tre områder: involvering i godkendelsesproceduren af tilsætningsstoffer, gennemsigtighed i godkendelsesproceduren og specifikke betingelser for godkendelse.
Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Vores vælgere ønsker gode, forsvarlige fødevarer, som de kan stole på. Opnår de det med disse forordninger? Parlamentet har haft succes med at få nogle forbedringer godkendt. Det, som jeg personligt er meget glad for, er, at især nanoteknologi endelig vil blive reguleret og ikke længere kan listes ud på markedet uden passende sikkerhedskontrol. Indbefatningen af miljøet som et af kriterierne for godkendelse af tilsætningsstoffer er en forbedring. Det faktum, at tilstedeværelsen af azofarvestoffer skal vises på mærkningen, er en forbedring. Så der er nogle ting, som man kan glæde sig over. Desuden om punktet aromaer er det lykkedes Parlamentet at sikre, at naturlige aromatiserede produkter ikke vil blive helt ugunstigt stillet til fordel for produkter fra den kunstige aromastofindustri.
Trods dette er jeg overrasket over, at Rådet går imod sine vælgeres ønsker. Hvordan kan vores regeringer aktivt gå imod en tekst, som siger, at tilsætningsstoffer ikke må vildlede forbrugere til at tro, at en fødevare indeholder andre ingredienser end dem, den faktisk gør? Hvordan kan de aktivt gå imod dette? Ministrene går aktivt imod det begreb, at der skal være en særlig grund til, at farvestoffer må bruges i ellers farveløse stoffer. Ministerrådet går aktivt imod at lave et forbud mod azofarvestoffer. De gik aktivt imod et krav om, at produktetiketter skal vise, hvis konserveringsmidler, som indeholder pesticider, er brugt, så forbrugerne gøres opmærksomme på dette.
Jeg tror, at hvis vi vedtager De Grønnes forslag om et forbud imod azofarvestoffer i produkter til børn, så vil vi tvinge Rådet til at forsvare sin holdning i en offentlig debat. Når alt kommer til alt, så er det nemt for Rådet at fastholde sin holdning til sådanne anliggender, når forhandlingerne med os foregår bag lukkede døre, men hvilken regering vil godkende tilsætningsstoffer, som vi ved fører til hyperaktivitet hos børn, og som vi har en god grund til at mistænke for at være allergifremkaldende hos børn? Jeg undrer mig over, hvorvidt Kommissionen kunne gå direkte til et forbud. Farvestoffer er, når alt kommer til alt, næppe uundværlige og uerstattelige tilsætningsstoffer. Der er desuden andre farvestoffer end azofarvestofferne. Hvis vi insisterer på at bruge forsigtighedsprincippet, så snart EFSA har påvist, at der er allergirisiko og forhøjet allergirisiko, er alt vi behøver at gøre at forbyde dem. Herefter behøver vi ikke længere at diskutere azofarvestoffer.
Kartika Tamara Liotard, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at udtrykke min oprigtige tak til ordførerne og skyggeordførerne for deres samarbejde vedrørende dette utaknemmelige arbejde, som det har været. Slutresultatet er måske ikke helt, som jeg gerne ville have haft det, men jeg mener, at det repræsenterer det bedste, som kunne opnås under disse politiske betingelser.
Som jeg ser det, går der to ting foran i alle disse sagsakter: maksimal forbrugerbeskyttelse og fuldstændig gennemsigtighed. Så vidt jeg ved, er økonomiske interesser helt sekundære i forhold til disse to nøglekoncepter. Maksimal forbrugerbeskyttelse betyder systematisk brug af forsigtighedsprincippet. Hvis det ikke med 100 % sikkerhed vides, hvorvidt noget er sikkert, så skal der ikke gives markedsgodkendelse. Vildledning af forbrugeren på købstidspunktet skal også undgås for enhver pris. Maksimal gennemsigtighed betyder, at vi ikke bukker under for pres fra multinationale fødevareselskaber for at holde deres formler og produktionsmetoder hemmelige. Forbrugerne har ret til at vide, præcis hvad der er i deres fødevarer og de omstændigheder, hvorpå de er blevet fremstillet.
Vurderer man de fire betænkninger i lyset af disse to principper, så bemærker jeg, at selv om de ikke altid er perfekte, så repræsenterer de en klar forbedring af de oprindelige forslag. De tilgodeser forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed, og derfor vil jeg støtte kompromiserne. Det er en skam, at vi ikke også var i stand til direkte at regulere genetisk modificeret mærkning.
Jeg vil gerne tilføje en ting mere som afsluttende bemærkning. Jeg synes, at det er meget usædvanligt, at Kommissionen i nye forslag introducerer en fælles procedure, selv før den har Parlamentets godkendelse, som f.eks. nye levnedsmidler. Dette forekommer mig ikke, som om der vises særlig stor respekt for europæisk demokrati for at sige det mildt.
Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne først omtale arbejdet fra fru Doyle og takke hende for hendes forsøg på at frembringe et afbalanceret dokument, som hovedsagelig er tiltænkt at skulle beskytte borgernes sundhed.
Fødevareenzymer findes i mange produkter, som hver dag forbruges af alle samfundslag, såsom rundstykker og brød. Det er derfor meget vigtigt at overvåge produktionen. Det er også meget vigtigt at sikre, at de er uskadelige for sundheden og at harmonisere denne kontrol i hele EU.
Det er meget vigtigt at vinde tilliden fra EU's borgere i forberedelsen af europæiske direktiver, især i en tid, hvor Europa er rystet af skandalen om "genanvendelsen af rådden ost". For at forhindre at en lignende situation opstår, skal vi ikke kun fokusere på udarbejdelsen af et direktiv, men frem for alt overvåge implementeringen af det i de forskellige medlemsstater. Eftersom vi ved, at op til 80 % af fødevareenzymer bliver fremstillet af fire virksomheder, tror jeg ikke, at kvalitetskontrol skulle give anledning til problemer. Produktionsmetoderne kan dog blive et problem, og derfor mener jeg, at fru Doyles betænkning korrekt henleder opmærksomheden på dette nøgleproblem.
Françoise Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! I en tid, hvor endnu en fødevareskandale bryder ud i nogle EU-medlemslande, og selv om det uden tvivl er på grund af svindel i stor stil, så forstår man godt, at forbrugeren sætter spørgsmålstegn ved og udtrykker bekymring om alt, som måske virker "kunstigt". Det Europa, som tilbyder beskyttelse, garanterer også forbrugersikkerhed og offentlig sundhed.
Fødevaretilsætningsstoffer, aromaer og enzymer spiller en vigtig rolle i fremstillingen af vores fødevarer. Det er derfor, at vi behøver klare, harmoniserede regler vedrørende sikkerheden, godkendelsen og salget af disse stoffer for at beskytte forbrugerne og frem for alt styrke den offentlige tillid til fødevarer fremstillet ved hjælp af disse stoffer. Det er derfor vigtigt, at reglerne er baseret på pålidelige videnskabelige skøn.
Vi har også behov for at udfylde det juridiske tomrum, som altid har eksisteret på europæisk plan, når det gælder enzymer, som f.eks. er anvendt til fremstillingen af brød eller mejerivarer. Jeg er meget glad for at se, at ekstra sikkerhedsforanstaltninger er blevet introduceret for at sikre gennemsigtighed gennem tydelig og forståelig mærkning. Dette er især vigtigt, hvor disse produkter siges at være "naturlige".
Et nøgleaspekt i udkastet til lovgivningen ligger i introduktionen af en enkelt fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevarearomaer og fødevareenzymer med en sikkerhedsvurdering udført af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for alle disse, som i stigende grad bestemt bliver brugt i fødevareindustrien.
Parlamentet vil naturligvis se til, at disse stoffer bliver overvåget. Fødevaretilsætningsstoffer skal under ingen omstændigheder udsætte forbrugernes sundhed for fare eller vildlede dem, fordi det er absolut afgørende, at vi garanterer forbrugerbeskyttelse og fødevaresikkerhed, mens vi på samme tid fastholder innovationen og konkurrenceevnen i fødevareindustrien.
Linda McAvan (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tale med kommissæren om en af betænkningerne om fødevaretilsætningsstoffer, og især om de fødevarefarvestoffer, der er kendt som azofarvestoffer. Jeg utrolig glad for, at vi nogle rigtig gode nyheder: Fra nu af skal de mærkes på alle fødevarer. Jeg vil gerne lykønske Åsa Westlund, som har arbejdet utrolig hårdt med dette. Da hun startede med dette arbejde, var der ingen, som kunne have formodet, at det kunne være så lang en proces, og alligevel har vi gjort fremskridt. Det er virkelig en forbedring. Men jeg synes ikke, at det går langt nok.
Jeg er sikker på, at De er bekendt med undersøgelsen fra Southampton Universitet sidste efterår, som påviste en forbindelse til børns opførsel for de børn, som har fået en blanding af forskelligt slik og læskedrikke og azofarvestoffer. Det er en meget seriøs undersøgelse, som blev offentliggjort i tidsskriftet The Lancet. Den er fagfællebedømt, og den er så alvorlig, at Det Forenede Kongerige gennem sit Standards Agency (levnedsmiddelvurderingsorgan) nu har krævet et forbud mod disse farvestoffer i fødevarer. Mange virksomheder i Europa stemmer med fødderne og udfaser dem faktisk frivilligt.
Det indre marked svigter allerede på dette punkt. Det er temmelig velkendt, at disse produkter ikke har nogen næringsværdi for kosten, og der er naturlige aromaer tilgængelige. Jeg læste i en af vores aviser, som spurgte: "Har vi brug for at gøre en ende på Smarties?" (disse er meget farvestrålende slik), men der er fuldstændig gode naturlige alternativer til disse farvestoffer tilgængelige. Vi har ikke behov for at have disse farvestoffer.
Vi byder det, som er sket her i dag, velkommen, men vi håber, at De vil fortsætte med at arbejde med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og fremskynde dens arbejde med at revurdere disse stoffer. Jeg tror ikke, at folk i Europa ønsker disse kunstige farvestoffer, og jeg synes, at vi bør kigge mere på, hvad folk ønsker at have i deres fødevarer, og ikke, hvad som virksomhederne ønsker at tilsætte. Jeg håber, at De vil presse EFSA til at arbejde hurtigere og finde en løsning på problemet.
Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om forslaget om fødevareenzymer, hvor jeg var skyggeordfører. I denne henseende vil jeg gerne lykønske fru Doyle - og jeg håber, at hun ankommer sikkert hertil fra Irland i aften - for en fremragende betænkning.
Jeg vil også gerne udtrykke min tak for et meget godt samarbejde til skyggeordførerne, et samarbejde, som altid blev udført i en forstående ånd og med en effektiv udveksling af politisk såvel som videnskabelig visdom.
Dette samarbejde var godt nok til at lave et meget ønsket kompromis, som har bred opbakning blandt de politiske grupper i Parlamentet, og som efter min mening i høj grad indeholder fornuftige parametre, som vil styrke den pågældende lovgivningspakke, og som vil gøre den mere effektiv og nemmere anvendelig.
Med denne kompromispakke i tankerne, tror jeg, at målet med den foreslåede forordning - som bekendt vil harmonisere den lovgivning, som regulerer anvendelsen af enzymer i fødevarefremstillingen i EU med det primære mål at beskytte sundheden, men også sekundært at fremme retfærdig handel og konkurrence - i høj grad vil blive opnået.
Vi er især tilfredse med, at forsigtighedsprincippet, som ikke kun anses for helligt blandt min gruppe af medlemmer i Europa-Parlamentet, men af langt størstedelen af medlemmerne i Parlamentet generelt, har en fremtrædende rolle i denne betænkning, og dette burde få de europæiske forbrugere til at føle, at der gøres meget for at sikre beskyttelse af deres sundhed, hvad angår enzymer i fødevarer.
Derudover er der lagt vægt på at garantere, at den information, som gives til forbrugerne, er præcis og nyttig.
Som forventet har gmo-spørgsmålet været et område med en del kontroverser. Et tilstrækkeligt kompromis er dog blevet opnået.
Til sidst vil jeg gerne sige, at det er en god betænkning, og min gruppe vil ivrigt støtte den.
Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Vi taler her meget om at beskytte børn. Der findes en lang række beviser, som antyder, at kunstige farvestoffer og tilskud i mange tilfælde er skadelige mod børns sundhed. For det første kan vi tænke over stigningen på 435 %, som vi har set i antallet af børn med autisme i de seneste 15 år og antallet af ADHD-tilfælde, som i øjeblikket rammer 3-5 % af alle børn. Herefter kan vi tænke over symptomerne forbundet med farvestoffer, som der findes så mange af, men lad os som et eksempel tage MSG, som findes i børns slik, drikkevarer, snacks og middagsmåltider. Der er 92 symptomer, men blandt dem er hyperaktivitet og humørsvingninger.
Som mor er min største bekymring med fødevarer sikkerhed og gennemsigtighed. Jeg føler, at vi alvorligt kompromitterer børn og deres indlæringsevne, når vi tillader en blanding af farvestoffer, konserveringsmidler og tilsætningsstoffer i deres fødevarer. Børn har brug for friske fødevarer, dyrket så lokalt og naturligt som muligt. Derfor lad os virkelig starte med at beskytte børn.
Anja Weisgerber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak til alle ordførerne, især fru Drčar Murko og fru Ayuso, for deres konstruktive samarbejde og tillid. Pakken vedrørende fødevareforbedringsmidler vil føre til fælles, harmoniserede regler om anvendelsen af tilsætningsstoffer og blive anvendt over hele Europa. Også i fremtiden når tilsætningsstoffer, enzymer og farvestoffer anvendes i fødevarer, vil der være et højt beskyttelsesniveau af forbrugersundheden - hvilket der også burde være.
Pakken tilpasser den nuværende lovgivning til den tekniske og videnskabelige udvikling inden for området fødevaretilsætningsstoffer. Der, hvor der er videnskabeligt grundlag, som antyder en sundhedsrisiko, skal der sættes grænseværdier for at forhindre alle risici.
Vi må dog ikke blive hysteriske eller anspore til uberettiget panik. Der findes fødevaretilsætningsstoffer som eksempelvis konjac, et fugtighedsbevarende middel, og bivoks, et antiklumpningsmiddel, som er blevet anvendt i fremstillingen af fødevarer i århundreder. Derudover har visse stenfrugter som kirsebær, ferskner og abrikoser et naturligt indhold af små mængder af cyanbrinte, og alligevel har vi spist disse frugter i tusinder af år uden problemer. Ligeledes har nogle krydderurter og krydderier et naturligt indhold af stoffer, som i høje koncentrationer kan give sundhedsproblemer. Dog har vi anvendt disse krydderurter og krydderier som basilikum, estragon og muskat i tilberedelsen af vores fødevarer uden problemer så længe, at nogen kan huske, dog kun i små, forsvarlige mængder selvfølgelig.
Jeg byder derfor kompromiset i den nye forordning om farvestoffer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber i anvendelsen i og på fødevarer velkommen. Der, hvor der ikke er nogen grund til bekymring, vil der blive lavet undtagelser til grænseværdierne, dog kun i de tilfælde, hvor der udelukkende anvendes friske eller tørrede krydderurter til anvendelsen i fødevareforberedelsen. På denne måde fremmer vi brugen af naturlige produkter og naturlige ingredienser, således at opskrifter med tusinde års historie, som eksempelvis italiensk pesto, vil blive bevaret i fremtiden.
Gyula Hegyi (PSE). - (HU) Jeg hilser det faktum velkommen, at vi efter Reach-forordningen og forordningen om pesticider tager fat i forordningen om anvendelsen af hyppigt fordømte kemiske stoffer og fødevaretilsætningsstoffer.
Resultatet efter det stigende antal af skandaler er, at den europæiske offentlige mening tænker på de stoffer, som er mistænkelige for forbrugerne med endnu større bekymring. En gennemsnitlig person forbruger ca. 3 kg af de omtrent 2.600 forskellige tilsætningsstoffer med E-numre hvert år uden at være klar over de skadelige virkninger.
Der har allerede været nogle velbegrundede anklager vedrørende en betydelig del af tilsætningsstofferne. Tilsætningsstoffer skaber et falsk indtryk for forbrugeren og giver fødevarer levende, farvestrålende farver, som ikke findes i naturen. Ud over denne sundhedsrisiko forvolder de også psykologisk skade på børn ved at vænne dem til unaturlige fødevarer, når det præcis er en tilbagevenden til naturlige fødevarer, som vi skal gøre mere populær blandt både unge mennesker og voksne.
Jeg vil gerne lykønske fru Westlund med hendes betænkning. Det, som hun har formået at opnå under den nye lovgivning, er, at tilsætningsstoffer, som er skadelige mod menneskers sundhed og miljøet, ikke længere må bruges i fremtiden. Det er vigtigt, at skadelige stoffer som azofarvestoffer, der fremkalder hyperaktivitet i barndommen, i det mindste skal mærkes på fødevarer, selv om jeg også er enig med de andre parlamentsmedlemmer i, at vi skulle have vedtaget et forbud.
Trods anbefalingen fra Parlamentet fortryder jeg dog, at tilsætningsstoffer med gmo-indhold ikke nøje behøver at blive mærket. En stor del af den europæiske befolkning ønsker ikke at indtage fødevarer, som indeholder genetisk modificerede organismer, og ifølge opinionsundersøgelserne forventer 90 % af dem at få oplyst, hvorvidt en bestemt fødevare indeholder gmo. Vi kan ikke negligere vores borgeres bekymring for sundheden og ret til information.
Nogle få af mine kolleger og jeg protesterer for resten imod, at Kommissionen ønsker at introducere nye gmo'er i Europa i al hemmelighed. Vi må beskytte alles ret til naturlige, sunde fødevarer.
Horst Schnellhardt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Fru kommissær! Vi skylder vores tak til ordføreren, fru Westlund. Hun har arbejdet med stort engagement og været meget samarbejdsvillig. Jeg bifalder dette, og det betyder, at vi også kan være glade for resultatet. Jeg mener, at den nye forordning om fødevaretilsætningsstoffer har nået et tilfredsstillende resultat for både producenter og forbrugere.
Den nuværende lovgivning om fødevaretilsætningsstoffer er næsten 20 år gammel. Med overførslen af nye direktiver og to beslutninger i to forordninger er teksten blevet forenklet og opdateret i overensstemmelse med den nye teknologiske og videnskabelige udvikling. Det er en meget god bedrift at have en positivliste, som tydeligt oplyser hvilke stoffer, som kan anvendes. Jeg mener, at dette er en god ting, og jeg er også enig i brugen af udvalgsprocedure, når nye stoffer skal tilføjes. Vi bør handle hurtigt her.
Jeg er tilfreds med reglerne om gm-produkter. Vi har behov for begge godkendelsesprocedurer - der vil være vurderinger - så derfor kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skal fortsætte, som nogle parlamentsmedlemmer har sagt. Det er rigtigt, at når man tænker på azofarvestofferne - resultaterne fra Southampton-undersøgelsen er ganske vist tilgængelige - så er vi også nødt til at bemærke, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har udviklet et studium, som har offentliggjort en indledende dom, hvor den tydeligt erklærer, at undersøgelsen fra Southampton Universitet ikke er ufejlbar. Den er ikke 100 % pålidelig. Vi må ikke blive hysteriske og starte med at lange ud, bare fordi en ny procedure er blevet indført.
Den autoriserede procedure gennem Fødevaresikkerhedsautoriteten er fremragende, men det, som bekymrer mig, er - og her vil jeg gerne bede Kommissionen om at tage dette op til genovervejelse - at vi giver Fødevaresikkerhedsautoriteten ni måneder til godkendelsen eller risikoanalysen. Kommissionen behøver også ni måneder til at foretage en risikobehandling og træffe beslutning. En virksomhed skal derfor vente 18 måneder, før den kan få tilladelse til at frigive produktet på markedet. Dette er langtfra en reduktion i bureaukratiet, så vi bør virkelig overveje, hvordan dette kunne gøres hurtigere.
Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Ikrafttrædelsen af nye forordninger om principperne for anvendelsen af kunstige tilsætningsstoffer (enzymer, farvestoffer) i fødevareprodukter ensretter ikke kun lovgivningen på dette område, men den støtter også forbrugersundheden og letter fødevaresalget inden for EU. Harmonisering af anvendelsen af enzymer i EU har opbakning fra den europæiske fødevareindustri, som ikke kun er interesseret i ensretningen af principperne, men frem for alt også i, at forbrugerne ikke mister tillid til deres produkter.
Som en sådan forbruger vil jeg gerne være sikker på, at de fødevarer, jeg køber, er forsvarlige. De hundredvis af kunstige tilsætningsstoffer og tusindvis af aromaer, som tilsættes fødevarer, må ikke skade vores sundhed. Kvalitetskrav skal sikre, at sikkerheden fuldt ud fastholdes. Det er vigtigt, at fødevarerne bibeholder deres naturlige egenskaber i størst muligt omfang.
Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Der er tre punkter i denne debat, som jeg gerne vil henlede opmærksomheden på.
For det første skal vi give vores støtte til Kommissionen for dens indsats for at ensrette procedurerne for at få udstedt tilladelser til at anvende fødevaretilsætningsstoffer - enzymer og aromaer - i EU og især for at øge procedurernes gennemsigtighed.
For det andet skal procedurerne for udstedelse af tilladelser sigte mod maksimal beskyttelse af forbrugersundheden. Forbrugeren skal overbevises om, at både de europæiske og nationale institutioner takket være deres hverv er opmærksomme på at skabe maksimal sundhedsbeskyttelse, så at han eller hun får sunde fødevarer, som er så naturlige og forsvarlige, som de kan være.
Som det tredje og sidste skal principperne om fuldt ud at informere forbrugeren om de tilsætningsstoffer, som findes i fødevarer, overholdes. Information skal tydeligt være markeret på indpakningen og desuden også være forfattet i et sprog, som er tydeligt og forståeligt for forbrugeren.
Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Jeg ville meget gerne have, at De støtter forslagene, som er fremsat af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, eftersom vi ønsker et forbud mod azofarvestoffer. Europæisk forbrugerpolitik er kendetegnet ved sikkerhed, men også ved anvendelsen af forsigtighedsprincippet. Uden et forbud vil forsigtighedsprincippet blive helt ødelagt. Ydermere er der ingen teknisk behov for azofarvestoffer, da alternativer eksisterer. Dette er derfor næsten det samme som at bedrage forbrugeren, da det får folk til at tro på noget, som i virkeligheden ikke er rigtigt.
Jeg vil igen gerne opfordre Dem til at tage denne alarmerende undersøgelse alvorligt og virkelig gøre brug af forsigtighedsprincippet - som vi trods alt har bevaret i europæisk ret. Jeg vil også gerne igen opfordre Dem til at lukke hullet med hensyn til mærkningen af tilsætningsstoffer fremstillet ved brug af genetisk teknologi - vi er i øjeblikket ved at lukke hullet med hensyn til mærkningen af gm-produkter af animalsk oprindelse, og det ville være helt ude i hampen, hvis vi ikke gjorde brug af denne mulighed.
Det, som vi har brug for, er en fuldendt godkendelsesprocedure, som tager fuldt hensyn til forsigtighedsprincippet, men ikke har nogle huller i mærkningen, og hvor forbrugerne har retten til et frit valg af, hvad de spiser.
Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg påskønner ordførerens indsats for at opnå større gennemsigtighed i processen med at godkende fødevaretilsætningsstoffer, fødevarearomaer og fødevareenzymer og styrke forbrugerbeskyttelsen, især for de personer, som er allergiske over for visse stoffer.
Fødevaretilsætningsstoffer bør være under konstant overvågning og revurderes på baggrund af ændrede betingelser for anvendelse og nye videnskabelige informationer. Mange af dem er fremstillet af kemikalier og kan ved langtidsbrug have en negativ virkning på sundheden. Det er derfor meget vigtigt at mærke produkter på en sådan måde, som er klar og tydelig over for forbrugerne. Dette indebærer forbrugerprodukter, og der kan være konsekvenser forbundet med utilstrækkelig eller ingen produktmærkning.
Jeg vil også gerne understrege min holdning til, at genetisk modificerede fødevarer eksempelvis skal være mærket tydeligt og let læseligt, som eksempelvis i Canada, hvor de forbruger canola- eller rapsolie.
Androula Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg byder det succesfulde resultat af denne forslagspakke velkommen og håber, at Parlamentet vil støtte kompromisforslaget i morgen. Mere vigtigt er, at denne pakke vil styrke forbrugerbeskyttelsen og fødevaresikkerheden. Jeg har især bemærket nogle af de svære emner, som er blevet diskuteret, og jeg værdsætter ønsket om at finde et kompromis. Hvad dette angår, vil jeg igen gerne udtrykke min tak til de tre ordførere for deres hårde arbejde og det meget gode samarbejde, som de har haft med Kommissionen for at nå til et kompromisforslag.
Jeg vil især gerne sige tak til fru Westlund for hendes indsats med hensyn til farvestoffer. Hun er helt klar over, at Kommissionen støttede hendes forslag. Vi har nået et kompromisforslag, men jeg forsikrer Dem om, at vi ikke vil være selvtilfredse. Vi har allerede bedt EFSA om at reevaluere alle deres godkendte tilsætningsstoffer, og hvis EFSA's skøn antyder et eller andet, så vil vi ikke tøve med at anvende de nye regler vedrørende disse tilsætningsstoffer.
Jeg vil også gerne sige dette generelt, fordi EFSA som sagt vil reevaluere alle stofferne. Såfremt at EFSA på noget tidspunkt for hvilket som helst stof indikerer, at der er nogen som helst risiko for sundheden, vil vi ikke tøve med at gøre brug af vores prærogativ og presse på med en forslagsændring.
Der var et spørgsmål om enzymer og lovgivningen om genmodificerede fødevarer og foder. Hvis et enzym er udvundet af genetisk modificerede organismer, som er dækket af forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder, vil dets gm-oprindelse blive angivet på mærkningen. Omfanget af forordning (EF) nr. 1829/2003 ekskluderer fødevarer, inklusive enzymer fremstillet ved gæring, som anvender genetisk modificerede mikroorganismer. Formålet med dette forslag er at fange disse enzymer til sikkerhedsvurderingsgodkendelsen, men ikke til specifik gm-mærkning.
Der blev talt om perioden på de ni måneder, som Kommissionen har fået til at til at lave risikostyring. Forslaget giver Kommissionen ni måneder til at fremlægge et forslag til den stående komité for en udtalelse. Dette er den maksimale foreslåede tid, og i mange tilfælde vil forslag til opdatering af listen naturligvis blive fremlagt på kortere tid. Der er dog tilfælde, især for fødevaretilsætningsstoffer, hvor ni måneder vil være nødvendigt for Kommissionen til at konsultere medlemsstater og alle relevante interessenter i forskellige sager. Dette kan kun opnås, hvis der er tilstrækkelig tid for interessenterne til at reagere, så jeg mener ikke, at de maksimale ni måneder er en urimelig lang periode.
Jeg vil gerne slutte af med at sige tak til Dem endnu en gang for Deres samarbejde, og jeg ser frem til vedtagelsen af forslaget på morgendagens møde.
Åsa Westlund, ordfører. - (SV) Hr. formand! Lad mig igen sige tak til kommissær Vassiliou for hendes støtte vedrørende azofarvestofferne. Vi værdsætter virkelig, at dette var et af de første spørgsmål, som De blev nødt til at tage Dem af, da De tiltrådte. Det viste, at De er klar til at tage Deres ansvar i Kommissionen, ikke kun følge EFSA's anbefalinger, men også gøre det til Deres sag at forestå en uafhængig vurdering af alle aspekter tilknyttet lovgivningen. De har virkelig vist, at De er klar til at tage dette ansvar.
Jeg synes, at debatten her i aften har gjort det klart, at Europa-Parlamentet naturligvis også tæt vil følge EFSA's undersøgelse af azofarvestoffernes allergifremkaldende virkninger og kigge nøje på Kommissionens holdning til denne vurdering. Det siger sig selv, at vi også skal kigge til andre undersøgelser, som vil blive fremlagt om virkningerne af azofarvestofferne på børns adfærd for muligvis at vende tilbage til dette spørgsmål senere eksempelvis.
Som det sidste vil jeg også gerne sige, at det er én ting at lave udkast til lovgivningen, men lovgivningen skal også tages i brug. Jeg tror, at mange forbrugere deler mit synspunkt om, at vi faktisk ofte bliver snydt i butikkerne i dag. Jeg så gerne, at medlemsstaterne - og jeg mener, at dette er et berettiget krav - strammer op på deres inspektionssystemer og sammen med Kommissionen sikrer, at lovgivningen, som vi skal stemme om i morgen, faktisk bliver fulgt og overholdt, således at forbrugerne ikke kommer hjem med f.eks. frugtyoghurt, som man tror indeholder en masse frugt eller bær, kun for at opdage, at den kun indeholder farvestoffer, når de nærlæser emballagen.
Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand! Fødevareindustrien anvender 300 fødevaretilsætningsstoffer, 2.600 naturlige eller kunstige aromaer, plus traditionelle diastaser eller enzymer og også azofarvestoffer Dette er årsagen til, at vores love har behov for at blive harmoniseret. Eftersom det vedrører gåse- og andelever, konserverede trøfler eller snegle, kan vi tydeligt forstå, hvorfor der er en halv snes love plus de fire forordninger om en fælles godkendelsesprocedure med liste af produkter.
Ja, disse tilsætningsstoffer øger risikoen for nogle gange alvorlige allergier, men måske er forsigtighedsprincippet anvendt for vidtrækkende her. I 2008 hvor den globale fødevarekrise er stærkt tiltagende, og hvor Italien sælger dioxinkontamineret mozzarella til os, en industri med en værdi på 10 millioner euro, har jeg meget svært ved at tro, at de 15 millioner arbejdsløse i Europa er særligt bekymrede over enzymer og aromaer, selv om det er typisk for EU at bekymre sig om umådeligt små ting i en umådeligt stor verden.
Mojca Drčar Murko (ALDE). - (EN) Hr. formand! Foruden det, som allerede er blevet sagt i dag, ønsker jeg at gentage, at aromaer har en betydelig markedsværdi. Når man harmoniserer nationale regler, som har til formål at sikre den mikrobiologiske sikkerhed i færdiglavede fødevarer, skal de europæiske lovgivere være opmærksomme på følsomheden omkring dette område og forsøge at undgå at forvride markedet. Jeg håber, at dette vil være tilfældet, og jeg takker kommissær Vassiliou for hans udtalelse i dag.
Vi er kommet langt med Rådet og Kommissionen ved at uddybe kontroversielle områder og udelukke så mange uklarheder som muligt og nå til andenbehandlingsaftalen.
Bortset fra fødevaresikkerhed og styrkelsen af det indre marked behøvede andre forbrugerinteresser også at blive taget op til overvejelse. Blandt dem var især ønsket om, at fødevarer skal være så naturlige som muligt. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, at alle aromaer er sikre set ud fra et toksikologisk synspunkt, og på samme tid til gavn for forbrugerne. Parlamentet ønskede især at fremhæve forbrugernes ret til at vælge.
I godkendelsesproceduren for aromaer, tager "rimelige teknologiske behov" f.eks. fat på andre europæiske strategier som f.eks. bekæmpelsen af fedme, eftersom tilsætningen af overdrevet virkningsfulde aromaer kan camouflere dårlig kvalitet i færdigfremstillede fødevarer. Jeg tror, at dette er blevet gjort tydeligt nok i sagsfremstillingen.
Som afslutning vil jeg gerne sige tak til alle, som har været involveret i arbejdet med pakken vedrørende fødevareforbedringsmidlerne og hjulpet os med at lave gennemførlig og anvendelig lovgivning.
FORSÆDE: Luigi COCILOVO Næstformand
Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.
Afstemningen finder sted i morgen.
Skriftlig erklæring (artikel 142)
Gábor Harangozó (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil gerne først sige tak til alle ordførerne for deres betænkninger om fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer. Det er helt afgørende, at Parlamentet er yderst opmærksomme på disse forordninger, da de har en utrolig vigtig indflydelse på den offentlige sundhed, og vi bør derfor sikre, at de ændringsforslag, vi støttede under førstebehandlingen, er inkluderet i den endelige tekst.
At beskytte forbrugernes interesser og sikre fødevaresikkerhed skal forblive vores første prioritet her. Vi bør - i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet - undgå at anvende visse forbindelser, hvor vi mangler pålidelig og uafhængig videnskabelig vurdering af deres konsekvenser på forbrugernes sundhed. Vi bør helt sikkert sikre kvalitet og forsvarlige fødevarer til vores borgere og bør derfor udvikle effektive metoder til at katalogisere og overvåge virkningerne af potentielle farlige forbindelser på forbrugernes sundhed.
Derudover skal vi forbedre gennemsigtigheden i fremstillingen, mærkningen og godkendelsesprocedurerne og harmonisere lovgivningen om tilsætningsstoffer, enzymer og aromaer for at skabe en sammenhængende lovgivningspakke, som sikrer bedre forbrugerbeskyttelse og offentlig sundhed. Skønt at der sikres forbrugerbeskyttelse, så er den virkelige udfordring i øjeblikket faktisk at genvinde forbrugernes tillid og sikre en kvalitetsfødevareproduktion til forbrugernes fordel.
20. Berigtigelse (forretningsordenens artikel 204a): se protokollen
21. Dannelse af politiske grupper (ændring af forretningsordenen) (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Richard Corbett for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ændring af artikel 29 i Europa-Parlamentets forretningsorden - Dannelse af politiske grupper (2006/2201(REG)) (A6-0206/2008).
Richard Corbett, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg rejser mig for at præsentere en betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vedrørende forretningsordenen, hvor vi har undersøgt spørgsmålet om tærskelen - det minimumskrav, som skal opfyldes for at stifte en politisk gruppe i Parlamentet.
Ethvert parlament med et system bestående af politiske grupper har, naturligvis, et minimumskrav. Normalt tillader man ikke blot ét eller to medlemmer at danne en politisk gruppe. Det er altid nødvendigt at definere, hvad tærskelen skal være. Og i takt med at Parlamentet vokser, er det logisk, at vi stopper op og tænker over, hvad tærskelen skal være for at stifte en politisk gruppe i det næste Parlament.
Vi har undersøgt spørgsmålet indgående i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, og udvalgets medlemmer var delt i to næsten lige store lejre. Under behandlingen i udvalget var der med én stemme flertal mod at hæve tærskelen, men dette spørgsmål skal vi naturligvis behandle på ny i Parlamentet.
Vi har også set på de eksisterende grupper, som kommer en anelse under tærskelen, hvis et eller to medlemmer forlader gruppen, og om det er rimeligt, at sådanne grupper automatisk og øjeblikkeligt opløses, eller om vi under visse omstændigheder skal tillade sådanne grupper at bestå. Her har udvalget vedtaget mit forslag, som er baseret på et forslag af hr. Bonde, den forhenværende medformand af IND/DEM-Gruppen. Hr. Bonde gjorde mig opmærksom på de problemer, han som gruppeleder kunne få ved at lede en gruppe, som lå tæt på tærskelen, hvis et, to eller tre medlemmer skulle true med at forlade og dermed reelt afpresse gruppen, medmindre de fik deres vilje i en given sag.
På hans foranledning vedtog udvalget meget fornuftigt mit forslag om, at vi skal give de mindre grupper, som har eksisteret i en bestemt periode, mulighed for at bestå - vi vil tillade Parlamentets formand at foretage en skønsmæssig vurdering - selv om de kommer under tærskelen i en begrænset periode indtil Parlamentets næste konstituerende møde. Det forudsætter naturligvis, at de endnu har et rimeligt antal medlemmer, for vi kan ikke tillade en gruppe at bestå af to eller tre medlemmer.
Tanken var at finde en balance mellem en rimelig tærskel og at komme de mindre grupper i møde ved at sikre, at de ikke risikerer reel afpresning af en minoritet inden for deres egen gruppe, som hvert øjeblik kunne trække stikket ud.
Som jeg nævnte, tøvede udvalget med at hæve tærskelen - det skete med én stemmes flertal. Men nu er emnet igen aktuelt. Set på verdensplan har vi en af de laveste tærskler for stiftelse af en politisk gruppe. Blot 2,5 % af vores medlemsantal kan danne en politisk gruppe. I betragtning af at medlemmerne ved at stifte en gruppe får flere ressourcer - flere penge fra skatteyderne, proceduremæssige privilegier og mere personale - end almindelige medlemmer, bør det give anledning til overvejelser.
Ønsker vi at give så mange ressourcer til en gruppe, der rent ud sagt kan bestå af et meget lavt og urepræsentativt antal medlemmer - 2,55 %? Jeg synes, at det er en meget lav tærskel, som udgør den fare, at vi tildeler meget små, muligvis urepræsentative og endda ekstreme grupper betydelige ressourcer. Nogle har påpeget, at det ekstreme højre med en så lav tærskel potentielt kunne stifte en gruppe, hvis de skulle gå hen og få nok mandater.
Det er berettiget at spørge, hvad tærskelen skal være. Mit forslag ville være at hæve den til 4 %, hvilket stadig er temmelig lavt i forhold til nationale parlamenter i Unionen. Det er under, hvad der er normen i mange nationale parlamenter, men formentlig en rimelig balance. Jeg har fået oplyst, at nogle af de mindre grupper, som indledningsvis modsatte sig dette forslag, går ind for et kompromis mellem de 30 medlemmer, som jeg foreslog, og de 20 medlemmer, som er den nuværende tærskel. De bakker op om et kompromis på 25 medlemmer.
Jeg skifter nu kasket og taler som min gruppes koordinator i stedet for dens ordfører. Jeg kan fortælle mine kolleger, at min gruppe er villig til at indgå et sådant kompromis, hvis det reelt er et kompromis, som vi alle kan nå til enighed om. Hvis der ikke er et kompromis - hvis dette ikke er acceptabelt - vil min gruppe fortsat støtte forslaget om 30 i stedet for 25.
József Szájer, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! Mit parti og jeg hører til dem, som har bakket op om et Parlament med en større sammenhængskraft i tilfælde af, at vi hæver tærskelen, som har dannet grundlag for stiftelsen af en gruppe til og med nu.
Jeg mener, at det vil skabe et stærkere Parlament. Jeg føler, at det er i Europa-Parlamentets interesse, at der er en større sammenhængskraft mellem politiske partier og politiske grupper og mellem de politiske grupper indbyrdes, ligesom jeg mener, at de politiske partier på europæisk niveau vil blive styrket.
Som hr. Corbett netop har sagt, har vi indset, at den aktuelle tærskel er meget lav, også når vi sammenligner den med andre parlamenters. Af netop denne årsag har vi på vegne af Det Europæiske Folkeparti støttet denne henstilling, og vi har støttet det synspunkt, at grænsen bør være fleksibel. Jeg vil dog tilføje, at jeg med hensyn til fleksibilitet ville have tilladt dannelsen af sådanne grupper i en kortere periode.
Vi har naturligvis oplevet, at ikke alle har delt denne opfattelse, og jeg er overbevist om, at man i et Europa-Parlament med mange forskellige farver, politiske partier og politiske overbevisninger altid må stræbe efter at opnå en form for konsensus om dette spørgsmål. Det glæder mig derfor, at der er udsigt til et kompromis, der gør, at tærsklen for stiftelse af politiske partier kan sættes højere end den nuværende, men lavere end den planlagte.
En sidste bemærkning: Hvad angår såvel antallet af lande som minimumsantallet af politiske grupper, er jeg er overbevist om, at det vil være bedre at anvende et procenttal end et specifikt antal. Det vil så ikke være nødvendigt at justere tallet konstant. Navnlig i lyset af at Lissabontraktatens fremtid nu er blevet usikker, kender vi ikke det nøjagtige antal medlemmer i det kommende Parlament i 2009, og det kan betyde, at vi så skal til at ændre denne artikel igen. Tak for Deres opmærksomhed. Folkepartiet støtter henstillingen.
Jo Leinen, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil ikke mindst takke hr. Corbett for forberedelsen af disse betænkninger. Det stod klart fra starten, at der ikke alene ville blive indgået en aftale om dette emne, men også at der ville opstå en hidsig debat. Vi må dog huske på, at Parlamentet er vokset fra 626 til 785 medlemmer, og skulle den nye traktat træde i kraft, vil antallet højst sandsynligt ligge på 751. Vi skal selvfølgelig justere de regler, som vi arbejder efter.
Vi har en Arbejdsgruppe om Reform af Parlamentet, der undersøger en række af de forhold i Parlamentet, som vi er nødt til at udvikle. Status quo er altid den letteste udvej. At forsvare acquis communautaire vil sige, at man ikke behøver at modernisere eller forandre, men det er i denne situation indlysende, at spørgsmålet om størrelsen på Parlamentets politiske grupper skal løses.
Hr. Corbett har allerede sagt, at vi har en af de laveste tærskler sammenlignet med nationale parlamenter verden rundt. Er det ikke rimeligt at justere vores tærskel derefter? Man kan også være enig med hr. Szájer, der sagde, at som han så det, har vi behov for en stærkere sammenhængskraft i Parlamentet. Vi er ikke længere en rådgivende, men en lovgivende forsamling. Vi lovgiver for 500 millioner mennesker, hvilket kræver en vis grad af sammenhængskraft.
Derfor ønsker jeg at have ægte politiske grupper i Parlamentet og ikke blot formelle grupper, som kun mødes for pengenes skyld, og som i virkeligheden ikke har nogen fælles politiske synspunkter. Det forslag, som var på bordet, om at gå fra 20 til 30 ville stadig have været moderat og på ingen måde overdrevet. Godt nok nåede det ikke ikke længere end til udvalgsplanet, og man skal være parat til at indgå kompromiser. Selv om det seneste forslag er 25, er det stadig et fremskridt og det lige netop acceptable næste skridt.
Vi har 10 politiske familier registreret fra det yderste højre til det yderste venstre. Ved det næste valg til Europa-Parlamentet får vælgerne en bred vifte af politiske familier at vælge mellem og derigennem mulighed for at udtrykke, hvilket Europa de gerne vil have. Derfor har jeg ingen betænkeligheder ved at gennemføre denne reform. Mangfoldigheden i Parlamentet opretholdes, men måske skal vi hjælpe sammenhængskraften lidt på vej, og det er målet med denne opgave. De skal derfor have tak, hr. Corbett.
Andrew Duff, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Som vi ved, forsøger udvalget at opnå konsensus, men i aften er konsensussen blevet brudt. Jeg har en alvorlig indvending mod hr. Corbetts forslag af både principielle og praktiske årsager.
Jeg vil ganske enkelt ikke anerkende, at eksistensen af syv grupper i Parlamentet skulle give et særligt effektivitetsproblem. Erfaringer fra nationale parlamenter kan kun hjælpe os til en vis grænse. Vi skal afspejle den mere komplekse og sammensatte offentlige mening fra 27 lande. På dette følsomme tidspunkt i integrationsfasen er det af afgørende betydning, at alle slags minoritetsgrupper kan organisere sig professionelt og komme til orde. Grupper hindrer ikke, men bidrager til, Parlamentets arbejde.
Hr. Corbetts forslag og kompromiset vil betyde, at UEN- og IND/DEM-Gruppen ophæves. Jeg er ofte, eller måske rettere altid, uenig med disse grupper, men de har en fuldkommen ret til at udtrykke deres holdninger, og de repræsenterer så afgjort en særegen del af den offentlige mening.
Hvis vi ophæver disse grupper, tvinges deres medlemmer til at melde sig ind i en større gruppe, hvilket vanskeliggør deres forhold og mindsker gruppernes sammenhængskraft. En anden mulighed er, at det vil få antallet af løsgængere til at eksplodere.
For effektivitetens, pluralismens, sammenhængskraftens, retfærdighedens og liberalismens skyld vil jeg appellere til alle om at støtte udvalgets beslutning og forkaste ændringsforslagene.
Johannes Voggenhuber, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Af og til sker det, at de store grupper i Parlamentet har noget på samvittigheden. Det kan man fornemme, når et spørgsmål behandles en sen mandag aften i Strasbourg.
Det er tilfældet i dag, for ellers ville det måske interessere offentligheden, at en betænkning, der blev forkastet af udvalget, skulle ende på dette plenarmøde. Det vil måske også interessere offentligheden at vide, hvorfor en ordfører på vegne af udvalget præsenterer en betænkning, der ikke stemmer overens med det, han fremlægger, og som ikke blev afvist med én stemmes flertal - som hr. Corbett påstod - men af størstedelen af udvalget, og med god grund.
Offentligheden vil måske også være interesseret i at høre, at Deres fremlæggelse af dette indlæg overtræder forretningsordenen, idet det ikke sker med henblik på at stemme om indlægget, men har et helt andet formål.
Jeg har været medlem af Parlamentet siden 1990. I den tid er jeg blevet bekendt med, at der er enighed om den parlamentariske kultur. Der er enighed om, at et flertal i et parlament ikke bruger sin stemme og sin vægt til at skaffe sig privilegier og magtfulde positioner i forretningsordenen på bekostning af andre grupper. Det har De gjort her. De har overtrådt dette tabu. Det, der siges her, er uredeligt.
De store grupper vil ganske enkelt forhindre, at der dannes mindre grupper. De vil presse medlemmer fra alle lande i Unionen til at melde sig ind i deres grupper og forhindre, at dele af deres egne grupper løsriver sig. De vil ændre forretningsordenen efter forgodtbefindende og skræddersy deres grupper. Det bevirker, at de ignorerer et andet tabu, nemlig at det er uacceptabelt at benytte formelle kneb til at skaffe sig af med eksisterende grupper som Gruppen for Selvstændighed og Demokrati. Det hører ingen steder hjemme i et politisk demokrati.
Det er ved at blive en vane, hr. Corbett. Jeg har undersøgt udviklingen i de sidste to år, og vi skal diskutere det igennem inden valget. I løbet af de seneste to år har de større grupper i Parlamentet fremsat en stribe ændringsforslag til forretningsordenen, og de sigter altid mod at øge de større gruppers magt og mindske mangfoldigheden, mod at indskrænke de individuelle medlemmer og mindre gruppers rettigheder.
Hvis det er sådan, man gør Parlamentet populært og reagerer på borgernes manglende tillid, og sådan vi forbereder os til valget næste år, så vil De opdage, at vi er stærke modstandere af denne sag og fortalere for et demokratisk Parlament.
Ryszard Czarnecki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Pluralisme og respekt for forskellighed er vigtige værdier i Europa-Parlamentet. Det skyldes, at EU skal afspejle, at vi er forenet i mangfoldighed. Også derfor skal Parlamentet ikke alene respektere, men også støtte mangfoldigheden af farver på det politiske kort.
Når vi på behørig vis forsvarer etniske, religiøse og seksuelle minoriteters rettigheder, må vi også tage hensyn til de politiske minoriteter. Enhver manipulation eller politisk motiveret ændring af Europa-Parlamentets forretningsorden vil åbenlyst begrænse Parlamentets rolle som det organ, der repræsenterer folk og samfundsgrupper over hele Unionen. Vi ser intet behov for at ændre de punkter i forretningsordenen, der angiver, hvor mange lande en politisk gruppe skal have repræsentanter fra. Den aktuelle situation er god nok. Europa-Parlamentet fungerer effektivt, som det er i dag, og som et kinesisk ordsprog siger, skal man ikke ændrer det, der virker. I denne sammenhæng er seks stater nok og bør ikke ændres til syv. Det vil i så fald kun øge antallet af løsgængere, som ofte har vidt forskellige holdninger. En sådan ændring, ligesom at hæve tærskelen for dannelse af en politisk gruppe til 30, kan rent faktisk påvirke pluralismen, meningsfriheden, de europæiske institutioners repræsentativitet og vores troværdighed som repræsentanter i Europa-Parlamentet.
Sådanne ændringer vil ikke give Europa-Parlament et godt billede udadtil som myndighed i et valgår, og det anser jeg for særlig vigtigt i lyset af valgdeltagelsen i disse valg. Disse ændringer bør hverken træde i kraft i 2009 eller på noget andet tidspunkt, og det siger jeg som repræsentant for en gruppe, der ville klare sig aldeles glimrende, hvis disse ændringer indføres.
Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Lad os se realiteterne i øjnene. Den europæiske integrations historie, dens fremherskende ideologiske strømninger og dens praksis nedarvet fra et halvt århundredes tætte samarbejde med Kommissionen, Rådet og Parlamentet har alt sammen ført til en slags kristendemokratisk-socialdemokratisk kondominium inden for de europæiske institutioner. Det er ikke min personlige vurdering. Jeg opridser bare realiteterne.
En evig stræben efter konsensus mellem de to hovedgrupper er nødvendig for at opnå det kvalificerede flertal, som kræves for at vedtage en lovtekst ved fælles beslutningstagning i Parlamentet. Det gør, at forskelligheder og uoverensstemmelser ikke har gode vilkår for at blive udtrykt. Derfor er spørgsmålet ganske enkelt. Vil vi forstærke denne tendens til at undgå konflikter ved at stramme reglerne for dannelse af politiske grupper, hvilket på valgaftenen vil betyde et fald i antallet af parlamentsmedlemmer pr. land, som så igen straffer minoritetsgrupperne i navnlig de tyndt befolkede lande? Hvor troværdige er disse erklæringer til fordel for pluralisme så? Den demokratiske debat højnes ikke af at øge antallet af løsgængere.
Derfor står min gruppe samlet bag opretholdelsen af de gældende artikler om dannelse af politiske grupper, selv om vi har delte meninger om de to hovedgruppers afvisning af vores ønske om at acceptere de efterfølgende procedurer - enten at anerkende uenigheden eller acceptere et kompromis. Størstedelen af min gruppe - inklusive jeg selv - har nu talt til fordel for kompromiset alene for sikre en varig pluralistisk meningstilkendegivelse i Parlamentet, dog med den største respekt for dem, som har en anden holdning. Når alt kommer til alt, deler vi de samme principper. Disse principper har et navn, og navnet er demokrati.
Hanne Dahl, for IND/DEM-Gruppen. - Hr. formand! Den debat, vi har nu, er surrealistisk! Ja, den er lige så absurd som en proces beskrevet af Kafka! Og jeg er nødt til kort at gennemgå forløbet, for at De kan forstå, hvorfor jeg tillader mig denne sammenligning, for jeg ved, den er ganske grov.
På et møde i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender den 27.5. blev der behandlet et forslag til betænkning om at gøre det vanskeligere at danne politiske grupper. Corbett, der var ordfører for betænkningen, ønskede at hæve antallet af medlemmer fra 20 til 30 og samtidig stille krav om, at gruppen skulle repræsentere en fjerdedel af landene mod hidtil en femtedel. Dette forslag til betænkning blev forkastet, og dette ville i enhver anden sammenhæng være ensbetydende med, at betænkningen blev fjernet fra dagsordenen. Men i stedet tillod udvalgets formand, Jo Leinen, at man fortsatte med at stemme om ændringsforslag til den oprindelige betænkningstekst. Dette på trods af at der ikke var nogen betænkning at stille ændringsforslag til! Med denne manøvre lykkedes det at holde liv i en betænkning, der var død! Man brød ganske vist med alle regler og sædvanlige procedurer, men det synes Corbett flankeret af udvalgets formand at se stort på. Og man må spørge hvorfor? For i 2004 hævede man jo spærregrænsen med henvisning til, at Europa-Parlamentet nu bestod af 25 lande i stedet for 15. Vi er siden blevet udvidet med to lande, men det begrunder ikke, at man ændrer så drastisk i reglerne. Man henviser til, at spærregrænsen i mange tilfælde er højere i de nationale parlamenter, men man glemmer at nævne, at der er en begrænsning mere i Europa-Parlamentet, idet der også er en geografisk begrænsning. En sådan findes, så vidt jeg ved, ikke i noget nationalt parlament. Hvorfor så denne dramatiske ændring af reglerne for gruppedannelse? Det ligner mest af alt en uhellig alliance mellem de to store grupper i Parlamentet om at skabe et topartisystem. Ja, hvis jeg var paranoid, ville jeg sige, at det lignede en uhellig alliance med en skummel bagtanke, og den skumle bagtanke består i at gøre det meget vanskeligt at skabe grupper, der tilhører oppositionen. Grupper som den jeg selv tilhører. Parlamentet har ingen ret til at stille sig til dommer over politiske holdninger. Den ret tilkommer alene vælgerne. Medlemmer, der er valgt ved lovlige demokratiske valg, er legitime deltagere i den politiske proces. De har enhver ret til at spille på denne bane, og det tilkommer hverken socialdemokrater eller konservative at gøre det vanskeligt for dem at udøve deres mandat.
Jeg vil anbefale alle medlemmer at stemme imod ændringsforslag til betænkninger, der ikke eksisterer. Det vil jeg anbefale i dag og i fremtiden. Det er ganske simpelt for langt ude, hvis vi nogensinde ønsker at blive taget alvorligt som lovgivende forsamling.
Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Ordføreren har på sin vis selv sagt, hvad hans betænkning har til formål. Den har til formål yderligere at forstærke Europa-Parlamentets rolle som en slags repræsentant for en eurokratisk, ensporet tankegang og til at afskaffe den smule frihed, som de mindre politiske grupper har. Det er Parlamentets rolle at tjene de europæiske magthavere og ikke længere at repræsentere folkets politiske mangfoldighed. Sikke en udemokratisk farce, ordførerens Europa er ved at udvikle sig til!
Også det berømte ændringsforslag 6 om parlamentariske forespørgsler udgør endnu en indskrænkning af vores rettigheder. Derudover kan vi læse, at denne regel indføres, fordi Kommissionen - og jeg citerer - "har (…) i stærke vendinger klaget over antallet af sådanne forespørgsler og den administrative arbejdsbyrde, der påhviler Kommissionens tjenestegrene ved besvarelsen." Jeg tror dog nærmere, at parlamentsmedlemmerne har brug for i stærke vendinger at klage over de elendige svar, som mange kommissærer giver på vores skriftlige forespørgsler. Svarene kommer ikke til sagen, de er ufuldstændige og udtrykker fra tid til anden en implicit modvilje mod at give os de korrekte oplysninger.
Vi ville være bedre tjent med at inkludere en disciplinær procedure for kommissærerne frem for endnu en gang at gøre det vanskeligt for parlamentsmedlemmer at udføre det job, som de bliver betalt for.
Timothy Kirkhope (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Denne debat drejer sig om de praktiske forhold i Parlamentet, og det er vores pligt at spørge om, hvorvidt forslagene om politiske grupper er praktiske. Det var sandelig af hensyn til de praktiske forhold, at jeg med udsigt til et minimumskrav på 30 medlemmer stillede mit ændringsforslag - jeg vil mene, at det var mit ændringsforslag, hr. Corbett - som med Formandskonferencens samtykke satte Parlamentets formand i stand til at tillade en gruppe, der måtte falde under tærskelen, at fortsætte arbejdet i en begrænset periode.
Der var i udvalget generelt opbakning til denne ændring, som kan sikre, at en gruppe ikke kan holdes som gidsel af et medlem, der truer med at forlade og dermed uden videre opløse gruppen. Derfor ser jeg overvejende positivt på det nye kompromis, som foreslår en grænse på 25 medlemmer. Jeg ser det som et rimeligt antal, der kan løsne op på en af de knuder, jeg henviste til, da jeg forberedte ændringsforslaget.
Vi skal dog altid huske på, at vi er valgt til at repræsentere alle vælgeres holdninger og interesser. Det er en kendsgerning, at meningsmangfoldigheden blandt europæiske vælgere vokser dag for dag, hvilket er godt for demokratiet. Parlamentet får ikke blot flere medlemmer, men også en større mangfoldighed af meninger. Vi er nødt til at afspejle de nationale vælgeres meninger for at være i stand til at udøve vores parlamentariske mandat tilfredsstillende. En lille gruppe i Europa-Parlamentet kan meget vel repræsentere en udbredt holdning blandt medlemsstaterne. Vi skal kunne arbejde konstruktivt som Parlament og ikke mindst i overensstemmelse med borgernes ønsker. Det er dem, vi repræsenterer. Dette er dog allerede udtrykt i gruppernes dispositioner og ordninger.
Jeg hilser dette mulige kompromis velkommen, men ser også frem til en fornuftig og pragmatisk tilgang til spørgsmålet. Jeg håber ikke, at vi bilder os ind, at færre grupper automatisk giver med mere demokrati.
Kristian Vigenin (PSE). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg synes, at forslaget i hr. Corbetts betænkning fortjener opmærksomhed. Efter min mening kommer det på det rigtige tidspunkt, da ingen af de eksisterende grupper i Parlamentet bliver truet, hvis forslaget vedtages. Jeg støtter idéen om et mere effektivt Parlament i den kommende valgperiode fra 2009 til 2014. Vi har gentagne gange diskuteret betydningen af ændringerne, men vi har aldrig diskuteret en mulig indskrænkning af parlamentsmedlemmers mulighed for at udtrykke deres meninger. Da Parlamentet er stort - vi plejer at kalde os verdens nok største demokratisk valgte Parlament - er de parlamentariske grupper selve Parlamentets hjerte. Det er grupperne, som ikke repræsenterer de enkelte partimedlemmers nationer, men de politiske synspunkter, der forener medlemmerne. Betydningen af storhed ligger også i de muligheder, som både de politiske grupper og deres ledere har i deres daglige virke i Parlamentet.
Derfor ser jeg også sådan på det, at man går galt i byen ved at beskylde Socialdemokraterne eller De Kristelige Demokrater for at være udemokratiske. Det forholder sig lige omvendt. Jeg mener, at forslaget kan give de politiske grupper en mere markant profil, så de bedre kan operere i Parlamentets kommende valgperiode. Også jeg erkender, at det er nemmere sagt på vegne af en politisk gruppe, som ikke risikerer at mangle det nødvendige antal medlemmer i det næste Parlament. Jeg mener under alle omstændigheder, at de eksisterende grupper vil kunne fortsætte i den næste valgperiode. Derudover er vi i høj grad her i Parlamentet, fordi vi repræsenterer nogle stærke partier. Vi bør ikke skille disse to ting ad. Derfor må vi heller ikke tro, at det politiske liv i Europa kun er bestemt af, hvad der foregår her i Parlamentet, og at det afhænger af de to politiske grupper. Vi må heller ikke glemme de partier, som vi repræsenterer. I den henseende foreslår jeg, at vi arbejder hen mod det fremlagte kompromis og støtter hr. Corbetts indlæg.
Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! I Parlamentet tales der ofte om åbenhed, gennemsigtighed og demokrati. Men det bliver ikke altid praktiseret.
I dette tilfælde har ordføreren, hr. Corbett, meget åbent og direkte fortalt, hvad han gerne vil opnå. Han vil gøre det vanskeligere for små grupper at opstå og fungere. Han vil nægte dem ressourcer og privilegier, som de i dag har krav på, og som gør dem i stand til at repræsentere deres vælgere. Hr. Corbett vil, hvis det på nogen måde er muligt, dreje nøglen om på de politiske grupper, han ikke synes om. Det er fuldstændigt udemokratisk. Hvorfor må europæiske vælgeres vilje ikke blive udtrykt i politiske grupper dannet af de valgte politikere, uanset hvor små grupperne end måtte være? Fordi hr. Corbett ikke synes, at de skal have lov til det!
Disse regler vil, såfremt de vedtages, betyde, at min egen gruppe - Gruppen for Selvstændighed og Demokrati - går fallit. IND/DEM-Gruppen blev, naturligvis, dannet for at modarbejde den europæiske forfatning, og vi har haft stor succes, idet vi har brugt penge på nejkampagner i forbindelse med den franske, nederlandske og seneste den irske folkeafstemning. Derfor forsøger hr. Corbett og andre euroelskere at sende os og lignende grupper valgt efter 2009 ud i kulden, hvis de kan. Hans helt igennem udemokratiske akkreditiver er åbenlyse for enhver.
Maria da Assunção Esteves (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Det er nødvendigt, at Parlamentet fortolker demokratiet på en demokratisk facon. Det betyder, at man ikke bør se isoleret på forretningsordenen, men i stedet se den i sammenhæng med det moralske stemmeretlige grundlag og repræsentationsprincippet som et udtryk for selvbestemmelse og borgernes autonomi. Med udgangspunkt i dette princip vil jeg sige følgende: Set fra mit synspunkt er princippet i den ændring, som hr. Corbett har foreslået, korrekt, men en gruppe, der falder under den fastsatte tærskel under en valgperiode, skal have lov at fortsætte, fordi vælgernes demokratiske valg stort set altid beror på, hvilken politisk gruppe den pågældende kandidat tilhører.
Vælgerne er ikke ligeglade med, om en kandidat vælges til De Europæiske Socialdemokraters Gruppe i Parlamentet eller til Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. Derfor mener jeg, at dette ændringsforslag bør give Parlamentets formand en forpligtende i stedet for en skønsmæssig beføjelse, en pligt frem for en ret, og set fra en demokratisk synsvinkel skal en gruppe have lov at fortsætte valgperioden ud. I modsat fald ville vi fuldstændig undergrave de frihedsprincipper, der gør os til det, vi er.
Min anden bemærkning vedrører fristelsen til at kopiere forholdene i nationale parlamenter. Nationale parlamenter fungerer ganske vist som forbilleder for os, men i dette tilfælde bør vi være forsigtige med at kopiere forholdene, da det hastigt voksende antal grupper i det europæiske demokrati kan opveje den mangel på repræsentativitet, der kaster Europa ud i den ene krise efter den anden.
Den hastige vækst kan udligne den vedholdende splittelse mellem de europæiske borgere og deres repræsentanter. Og jo mere pluralitet, des tydeligere bliver den strid og intense politisering, der normalt går forud for vores konsensus, da systematisk konsensus heller ikke er uden kontroverser her i Parlamentet.
Parlamentet kan politisere det bureaukratiske Europa ved at have mange grupper, da et demokrati er et demokrati og ikke en orden.
Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi bør ikke give yderligere økonomisk støtte til medlemmer og repræsentanter, som taler mod demokratiet på europæiske plan.
Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Det er nemt at gennemskue, hvorfor nogle presser på for at øge det antal medlemmer, der kræves for at danne politiske grupper i Parlamentet. Det er et tydeligt forsøg på at skaffe sig af med de mindre grupper, der gerne er mindre entusiastiske - ja, som ligefrem sætter spørgsmålstegn ved det dyrebare europæiske projekt. Hr. Corbett er i virkeligheden på udkig efter damptromlemetoden i politik. Det er grunden til, at han leder aftenens angreb trods udvalgets demokratiske beslutning.
Som det så rigtigt siges, kan man bedømme et parlament, dets værd og integritet på, hvordan det behandler dets minoriteter. Niveauet i denne betænkning viser, at hr. Corbett gerne ser Parlamentet synke længere ned i det udemokratiske rænkespil, hvor beslutninger ikke træffes i Parlamentet, men forhandles på plads af de to store partier.
Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL). - Hr. formand! Jeg vil godt anfægte et helt grundlæggende præmis, nemlig den præmis der går ud på, at vi får mere politisk sammenhængskraft, hvis vi fordeler os på færre grupper. Jeg kan da godt melde mig ind i Den Socialdemokratiske Gruppe. Det giver ikke mere politisk sammenhængskraft i Den Socialdemokratiske Gruppe. Jeg kan også melde mig ind i den konservative gruppe. Jeg kan garantere, at det ikke vil give mere sammenhængskraft i den konservative gruppe. Absolut ikke! Så dette forslag handler ikke om politisk sammenhængskraft. Det handler om, at der vil blive en masse løsgængere, som ikke vil høre under nogen af de grupper, som har mandater nok til at blive etableret. Og det vil igen betyde, at millioner af europæere vil opleve, at de ikke er repræsenteret af en politisk gruppe i Europa-Parlamentet. Det synes jeg ikke, er nogen god udvikling. Det synes jeg frem for alt ikke, er en demokratisk udvikling. Og så vil jeg til sidst godt spørge Corbett, for nu snakker vi jo politisk sammenhængskraft: Er det sådan, at det forslag, som Corbett her stiller, bakkes op af en enig socialistisk gruppe, eller er der i virkeligheden dyb uenighed i den socialistiske gruppe om forslaget?
Íñigo Méndez de Vigo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Aftenens debat er interessant. Jeg har hørt ordføreren sige, at hans betænkning er inspireret af hr. Bonde, der som Rodrigo Díaz de Vivar, El Cid Campeador, vandt slag efter sin død. Derefter sammenlignede fru Dahl, som har afløst hr. Bonde, ordføreren med Kafka, hvilket sandelig er en træffende sammenligning. Sagt med andre ord burde fru Dahl ikke være så enig med hr. Bonde. Senere tilstod hr. Batten, at parlamentsgruppens penge er brugt til at intervenere i nationale folkeafstemninger. Jeg kunne forestille mig, at kvæstorerne har bemærkninger til den sag, hr. Batten, for det er forbudt at anvende gruppens penge til sådanne formål.
Og så er der hr. Voggenhuber. Hvad skal jeg sige om hr. Voggenhuber, som kommer fra det land, der med så stor succes arrangerede EM i Fodbold 2008, som vi spaniere er så glade for? Hr. Voggenhuber har beskyldt os for manipulation og kritiseret kompromisændringsforslaget, som det viser sig, at han selv har underskrevet.
Kort sagt, af hensyn til sammenhængen og i overensstemmelse med det, som hr. Szájer, hr. Kirkhope, fru Esteves og hr. Rübig har sagt, vil Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater stemme for forslaget.
Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand! "Let us risk a bold democracy" er titlen på en storstilet artikel, som jeg skrev i Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung for to uger siden. Folk fra socialdemokratiske kredse kom hen til mig og sagde "netop!" - og ikke kun, fordi titlen giver associationer til et berømt udsagn af den mægtige Willy Brandt. Hvad er det, De gør nu, hr. Corbett og hr. Leinen? De vender det hele på hovedet, og De ved det.
Jeg kan sagtens huske, hvad De sagde under den sidste diskussion om at øge adgangsgrænsen for dannelse af grupper. Jeg husker hr. Leinen fra dengang, da han stadig var en hæderlig demokrat. Han skulle sætte sig ned og tænke grundigt over, hvilken sag han tjener. Det, De gør her, ødelægger demokratiet. De passer på Haider'ne og Strache'ne, det ekstreme venstre, folk, som får selv hr. Lafontaine til at ligne en midterpolitiker. Skam Dem! Tænk Dem om, og træk dette ændringsforslag tilbage for Europas skyld. Vær ikke "antieuropæerne".
Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand! Når der er et indre marked og en fælles valuta, ville det kun være naturligt, at der også var én enkelt gruppe, som under alle omstændigheder ville være langt mere effektiv. Der ville så være én taler, og det ville være nemmere at være fælles om det hele. Hr. Corbett foreslår at hæve tærskelen til 30. Det synes meget farligt, da irerne, franskmændene og nederlænderne er i stand til at sende 31, hvilket kan give os store problemer. Jeg mener, at vi har brug for en flydende tærskel. Den skulle forblive 30, men formanden skulle efter en skønsmæssig vurdering kunne hæve den til 35 eller 40, hvis parlamentsmedlemmer, som ønsker at melde sig ind, ikke er meldt helt ind.
Under Den Fjerde Republik anvendtes en praksis, der hed "afsættelse". Ved den lovgivende forsamlings tiltrædelse kunne et flertal bestemme, om et givet parlamentsmedlem skulle forblive i embedet, eller om han eller hun skulle afsættes. Denne metode er perfekt. Så kunne hr. Corbett få kompetence til - eksempelvis - at afsætte enhver, der ikke delte hans synspunkter. Vi kunne også gå videre og sige, at alle, der ikke delte hr. Corbetts synspunkter skulle udbetale deres løn til ham eller hans gruppe. Men det kan være det samme. Irerne har bevist, at man kan indføre de regler, man har lyst til. Sådan fungerer det ikke længere her, hr. Corbett.
Richard Corbett, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg har nydt denne debat. Jeg har moret mig over de vilde påstande, der er blevet fremsat om denne ændring. Påstandene om, at det skulle betyde demokratiets og pluralismens undergang i Parlamentet at hæve tærskelen for dannelse af grupper fra 20 til 25, eller måske 30. Sikke noget vrøvl! Det er et beskedent forslag. Selv 30 ville ligge et pænt stykke under den tærskel, der eksisterer i de fleste nationale parlamenter, som vi alle anser for fuldt ud demokratiske. Så hvorfor ikke her?
Idéen om, at det skulle være et angreb på de eksisterende grupper, er noget sludder. Det glæder mig, at UEN-Gruppens talsmand vedkender, at hans gruppe ikke bliver påvirket. Det overrasker mig, at hr. Batten mener, at hans gruppe vil blive berørt. Jeg troede, at han forventede at få flere pladser ved det næste europæiske valg. Jeg tror nærmere, at de vil miste pladser og blive tilintetgjort, så de ikke engang kan komme op over de eksisterende tærskler og på den måde hverken bliver berørt på den ene eller den anden måde.
Hvad angår påstanden om, at forslaget skulle være rettet mod folk med et bestemt synspunkt, som eksempelvis euroskeptikerne, som det er blevet hævdet, er det også det rene sludder! Euroskeptikerne har altid været repræsenteret i Parlamentet, solidt repræsenteret. De har længe haft en politisk gruppe, og jeg er sikker på, at de også vil have det fremover. De repræsenterer en lille, men vigtig, del af den offentlige mening, og selvfølgelig skal de deltage i vores debatter. Det ændrer dette forslag ikke ved.
Dette er ikke et radikalt forslag. Det er et rimeligt, logisk og praktisk forslag om at finde en fornuftig tærskel for dannelse af politiske grupper i et udvidet Parlament.
Det er ikke et radikalt forslag. Det er ikke rettet mod nogen bestemt. Jeg er glad for, at mange grupper kan se fornuften i at indgå et kompromis mellem de to synsvinkler i dette spørgsmål og nå et kompromis omkring det beskedne forslag på 25.
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted onsdag den 9. juli 2008.
22. Arbejdet i plenarforsamlingen og initiativbetænkninger (ændring af forretningsordenen) (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Richard Corbett for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ændring af Europa-Parlamentets forretningsorden efter forslag fra Arbejdsgruppen om Reform af Parlamentet vedrørende arbejdet i plenarforsamlingen og initiativbetænkninger (2007/2272(REG)) (A6-0197/2008).
Richard Corbett, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg håber, at parlamentsmedlemmerne vil bære over med, at jeg endnu en gang tager ordet i et spørgsmål om ændringer af Europa-Parlamentets forretningsorden, som altid synes at foregå en mandag aften.
Som parlamentsmedlemmerne vil være bekendt med, har Parlamentet haft en arbejdsgruppe under vores kollega Dagmar Roth-Behrendts meget kyndige formandskab til at se på, hvordan Parlamentets måde at arbejde på kan forbedres.
Vi er gået fra at være en diskussionsklub til at være medlovgiver. Hvad der end sker med Lissabontraktaten, har denne ændring grundlæggende fundet sted. Det er derfor fornuftigt og logisk at skulle se på, hvordan vi tilrettelægger vores arbejde.
En væsentlig side heraf er uundgåeligt og med rette, at vi skifter fokus fra initiativbetænkninger fra udvalg, der ikke har lovgivningsmæssig indflydelse, til et større fokus på lovgivning.
Dette er den første og måske vigtigste del af den pakke af forslag, som jeg indgav i dag. Arbejdsgruppens forslag vedrørte naturligvis en lang række områder. Kun få af dem kræver, at forretningsordenen ændres, men dette er et af dem.
Tanken er her, at vi bør sondre mellem typer og betydning af initiativbetænkninger. Nogle vil selvfølgelig fortsat fortjene fuld forhandling og afstemning på plenarmødet; men måske gør nogle det faktisk ikke.
Vi bør ikke gøre Parlamentet til et udvalg, som stykke for stykke omskriver en detaljeret initiativbetænkning om et fagspecifikt emne fra et fagudvalg.
Jeg ville gerne være gået videre og spørger: Hvorfor gælder disse betænkninger, denne type af initiativbetænkninger, ikke i deres egen ret som en betænkning fra udvalget?
Betænkninger fra overhuset, House of Lords, som vi alle taler om, er betænkninger fra overhusets udvalg: de bliver ikke sat til afstemning og omskrevet stykke for stykke af overhusets medlemmer. De gælder i deres egen ret - og er ofte udmærkede, grundige, analytiske betænkninger. Vi burde heller ikke omskrive initiativbetænkninger af denne type stykke for stykke.
En ændring af denne bestemmelse vil gøre det muligt. Vi vil selvfølgelig - det er kompromiset - fortsat sætte betænkningen til afstemning for eller imod i Parlamentet. Vi vil også tillade, at grupper der er uenige kan indgive et alternativt beslutningsforslag, men vi vil ikke begynde at stemme time efter time, stykke for stykke, for at udarbejde et nyt udkast til en udvalgsbetænkning af denne type. Det er, tror jeg, så den første og meget vigtige ændring.
En anden ændring, af en helt anden art, går ud på at gøre vores forhandlinger og måden vi afvikler taletiden på mere livlige. Ordførerens rolle vil blive styrket. Ordføreren vil forelægge udvalgets betænkning, som er et svar på Kommissionens forslag til lovgivning og direkte tilkendegiver Parlamentets holdning til Kommissionens forslag. Ordføreren vil også runde forhandlingen af og måske svare på de bemærkninger, som forskellige medlemmer har haft undervejs, sådan som jeg forsøgte at gøre lige før i den forrige forhandling. Det er noget, der kunne gøre vores forhandlinger mere livlige, og som er værd at tage op.
Der er dog én detalje, som synes at have affødt mange bemærkninger, og det er forslaget om, at vi skal have retningslinjer for skriftlige parlamentariske forespørgsler på samme måde, som vi allerede har retningslinjer for spørgsmål til spørgetiden til de andre institutioner.
Jeg forstår ikke, hvordan det kan vække sådan en opstandelse. Det er ikke et forsøg på at indføre en beføjelse til at censurere forespørgsler. Det er ganske enkelt at indføre i retningslinjerne, at skriftlige parlamentariske forespørgsler, helt ligesom spørgsmål til spørgetiden, skal henhøre under den adspurgte institutions ansvarsområde. Det forekommer at være logisk og fornuftigt, men mangler i øjeblikket.
Den omstændighed har gjort det muligt for ét parlamentsmedlem at stille over 1000 parlamentariske skriftlige forespørgsler til forhold, der på ingen måde har noget at gøre med EU. Det har blokeret systemet og betydet, at alle vi andre har skullet vente længere på besvarelser. Det har kostet en formue, fordi alle forespørgsler skal oversættes til samtlige sprog og omdeles blandt kommissærerne til en samlet besvarelse og til en besvarelse fra kommissærkollegiet, og det er spild af vores tid og ressourcer. Det forekommer at være fornuftigt, at vi helt enkelt indfører retningslinjer om, at forespørgsler skal stilles inden for EU's og institutionernes ansvarsområde.
Og hvem skal i så fald tage stilling til det? I mit forslag er det formanden for Parlamentet, der skal tage stilling. Hvis vi indfører retningslinjer, vil vi ikke overlade til Kommissionen at tage stilling og sige: "Nej, den og den forespørgsel vil vi ikke besvare". Nej, det afgør vi - og det beskytter medlemmerne og bør være garanti for dem. Jeg er overrasket over, at nogle medlemmer, som ikke er til stede i aften, har anset det for passende at angribe det i en e-mail til alle medlemmerne.
Det er beskedne, fornuftige forslag fra arbejdet i arbejdsgruppen bestående af næstformænd og Dagmar Roth-Behrendt, og jeg henstiller dem til Parlamentet.
Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! En reform af Parlamentet, som fremmer en mere livlig politisk debat om EU, er i alle borgernes og også alle institutionernes interesse. Vi har brug for en mere dynamisk drøftelse om europæiske forhold, og jeg hører til blandt dem med den dybe overbevisning, at debat er livsnerven i ethvert demokrati.
På Kommissionens vegne vil jeg gerne ønske hr. Corbett tillykke med hans betænkning om arbejdet i plenarforsamlingen og forelæggelsen af skriftlige forespørgsler. Der har gennem årene været et stigende antal parlamentariske spørgsmål. I 2007 blev flere end 6.700 spørgsmål besvaret af Kommissionen. Det svarer til en stigning på 12 % i sammenligning med 2006 og næsten 35 % i sammenligning med 2005, og stigningen ser foreløbig ud til at blive endnu højere i år.
Den voldsomme stigning i antallet af spørgsmål er samtidig blevet en prøvelse: næsten 25 % af det samlede antal skriftlige forespørgsler er blevet stillet af ikke flere end otte parlamentsmedlemmer. Ydermere vedrører et ganske stort antal spørgsmål ikke forhold, der henhører under Fællesskabets kompetence. Jeg kan give Dem et par eksempler, hvis De ønsker det.
Kommissionen er helt og fuldt indstillet på at opfylde sit ansvar og give svar af høj kvalitet på parlamentariske spørgsmål. Det er en pligt, som følger af traktaterne. Det er også en væsentlig side af vores ansvarlighed over for Parlamentet. Kommissionen hilser indførelsen af nogle retningslinjer og adgangskriterier for parlamentariske spørgsmål som foreslået i betænkningen velkommen. Der gælder i øjeblikket et sæt retningslinjer for mundtlige forespørgsler til Kommissionen og til Rådet, og Corbett-betænkningen foreslår en metode, som allerede er implementeret af Parlamentet, og som Rådet og Kommissionen kender godt. En effektiv implementering af disse retningslinjer vil styrke de enkelte medlemmers mulighed for at indgive forespørgsler til Kommissionen og få svar inden for rimelig tid, sådan som ordføreren allerede har forklaret. Vi bliver i stand til at fokusere på forespørgsler om forhold, som reelt henhører under Kommissionens kompetence, eller som har almen interesse.
Et andet punkt i betænkningen jeg vil kommentere er talerækkefølgen på plenarmødets forhandlinger. Kommissionen kan se logikken og muligheden i at åbne drøftelserne om lovgivningsmæssige tekster med ordførernes forelæggelse. Hvad talerækkefølge og taletid angår, vil jeg dog gerne understrege, at princippet om ligebehandling af Kommissionen og Rådet skal overholdes.
Til slut vil jeg minde om, at vi for nylig gav udtryk for vores holdning til den anden interimsbetænkning, som Arbejdsgruppen om Reform af Parlamentet har vedtaget, og vi ser frem til at få mulighed for at drøfte disse punkter med Parlamentet, før det endeligt vedtager sin holdning til reformpakken. Jeg har tiltro til, at den gode ånd i samarbejdet mellem institutionerne, som begge institutioner har udvist hidtil, vil fortsætte gennem hele reformprocessen.
József Szájer, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! Vi har atter hørt røster sige, at denne henstilling handler om, at vi kan indskrænke visse parlamentsmedlemmers aktiviteter. Jeg vil gøre de medlemmer, der er skeptiske over for EU, opmærksom på, at de burde læse henstillingen, før de udtaler dette.
Denne betænkning, og denne ændring af forretningsordenen, skulle være kommet langt tidligere, eftersom Parlamentet længe har haft væsentlige lovgivningsmæssige beføjelser. I mellemtiden bør vi forholde os til, at i alt 17,4 % af vores tid, den tid, vi bruger på forhandlinger på plenarmødet, bliver brugt på lovgivning, og resten af tiden på andre aktiviteter.
Denne betænkning gør det faktisk muligt for Parlamentet at beskæftige sig med det, som traktaterne giver det beføjelse til. Med andre ord bliver vi reelt i stand til at koncentrere os om lovgivning, og det betyder ikke, at vi gør initiativbetænkningerne mindre vigtige, eftersom de også indeholder meget væsentlige punkter, men vi må indbyrdes være klar over, at deres virkning er betydeligt mindre end den, vi kan opnå med lovgivning.
Når vi lovgiver, skaber vi forandringer, der får en direkte indvirkning på 500 millioner menneskers liv i årene fremover, mens overførslen fra initiativbetænkningerne tager meget længere tid og er langt mindre. Parlamentet skal derfor beskæftige sig langt mere med lovgivning, og det gør denne betænkning muligt.
Vi er også nået til enighed om parlamentariske spørgsmål, da det er vigtigt, at der bliver givet egentlige svar på forespørgsler. Det sker ofte, at vi parlamentsmedlemmer ikke får egentlige svar fra Kommissionen, selv om, som fru kommissær Wallström udtalte, hvert enkelt parlamentsmedlem har ret til at få svar på sine forespørgsler, men de skal henhøre under EU’s eller Kommissionens ansvarsområde.
Det glæder mig også, at Kommissionen har endeligt forkastet forslaget om at indskrænke antallet af spørgsmål til i alt to om måneden. Det var en klog beslutning. Dog kan vi opnå et bedre resultat, og denne nye bestemmelse vil hjælpe med at gøre spørgsmålene mere effektive, så jeg vil lykønske ordføreren, hr. Corbett.
Jo Leinen, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Initiativbetænkninger har afgjort deres berettigelse her i Parlamentet. Vi er et Parlament af 27 lande og nationaliteter, og der er mange spørgsmål, der bekymrer folk, både inden for EU og i vores relationer med andre dele af verden.
Dog er jeg også enig med dem, der har sagt, at Parlamentet i stigende grad har udviklet sig fra en rådgivende forsamling til et lovgivende organ. Lissabontraktaten vil bringe den udvikling et stort skridt videre. Derfor må vi foretage prioriteringer. Jeg hører, at vi kun bruger 17,4 % af vores tid på lovgivende arbejde, og det er ikke nok. Vi er under pres, under tidspres. Vi ønsker bedre lovgivning, så vi har brug for mere tid og prioriteringer.
Det er ligeledes en god ting, at vi nu siger, at ikke alle betænkninger skal drøftes igen på plenarmødet. Det er muligt at stemme uden en forudgående forhandling, og medlemmerne kan indgive en skriftlig erklæring, hvis de ønsker at udtrykke deres holdning til betænkningen. Det behøver ikke at foregå mundtligt på et plenarmøde.
Fru næstformand! Jeg føler, det er rigtigt, at ordføreren har både det første og sidste ord i Parlamentet, for i egenskab af at være en slags "borgernes kammer" må vi give vores holdning til kende i begyndelsen og slutningen af en forhandling. Det er en god nyskabelse.
Sidst, men ikke mindst, er der punktet om spørgsmålene. Systemet er udmærket, indtil det misbruges. Vi har hørt tallene - at otte medlemmer stiller 25 % af spørgsmålene. Det svarer næsten til 1.700 spørgsmål fra otte medlemmer. Vi kan se, at de arbejder hårdt, men det tyder meget på, at EU's system her misbruges uden god grund af modstandere af EU ligesom i mange andre sammenhænge. Vi må indføre en bestemmelse om det, og retningslinjerne er en benchmark, en ramme, vi kan arbejde ud fra.
Jeg vil ønske hr. Corbett med tillykke med hans benarbejde fra tid til anden for yderligere at udvikle Parlamentet.
Andrew Duff, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det er en glæde, at jeg kan give udtryk for en større enighed i denne tale end i min forrige. Den Liberale Gruppe er stærk tilhænger af kernen i de reformer, som er indeholdt i dette sæt af forslag, især hvad de parlamentariske spørgsmål angår.
Jeg finder det helt rigtigt, at vi undlod at gå videre med ordførerens første forslag om at indføre en øvre grænse for eller indskrænke antallet af parlamentariske spørgsmål, der må stilles.
Jeg vil foreslå to mindre yderligere forbedringer. Mit første forslag er at udvide proceduren for at bremse udvalgsbetænkninger af lav kvalitet - og de forekommer desværre indimellem - i at slippe igennem plenarforsamlingen uden forbedring, og her ville det være hensigtsmæssigt at tillade udvalget selv at indgive ændringsforslag og ikke blot ordføreren eller to politiske grupper eller 10 % af Parlamentets medlemmer.
Mit andet forslag er at føje en catch the eye-fase til den nye form for kort forelæggelse, som ordføreren har foreslået. Jeg tror, at disse to ændringer til en vis grad kunne gøre muligheden for parlamentarisk forhandling og ordveksling større uden at skade hensigten med arbejdsgruppen, som naturligvis er at forenkle og gøre Parlamentets arbejdsprocedurer mere livlige.
Sylvia-Yvonne Kaufmann, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg har det overvejende som hr. Duff og vil på dette tidspunkt gerne sige, at vi som gruppe overordnet kan støtte betænkningen, i modsætning til den forrige betænkning, fordi den afspejler forslagene fra Arbejdsgruppen om Reform af Parlamentet og implementerer dem som ændringer af forretningsordenen.
Det som vi ikke kan støtte, hvilket jeg også gerne kort vil nævne her, er forslaget om ikke længere at tillade ændringsforslag til initiativbetænkninger. I vores gruppe mener vi, at ændringsforslag er en stor del af politisk kultur og politisk forhandling og især af individuelle gruppers ret - og gruppernes ret her bør ikke indskrænkes.
Til slut vil jeg gerne tilføje, at jeg synes, at ændringsforslag 13 og 15 fra Gruppen de Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa fortjener støtte. Selv om vi ikke behøver lange, detaljerede forhandlinger om de enkelte betænkninger her på plenarmødet, bør der være drøftelse i nogen grad, og den bør være kort - enten en taler per gruppe som foreslået af Gruppen de Grønne/Den Europæiske Fri Alliance eller via catch the eye-proceduren. Vi ville gøre os selv en bjørnetjeneste ved slet ikke at have nogen drøftelse. Hvis vi ikke tillader drøftelse, tager vi ikke os selv alvorligt, og det synes jeg heller ikke er godt.
Hanne Dahl, for IND/DEM-Gruppen. - Hr. formand! Ethvert lovgivende organ må til enhver tid være underlagt kontrol, og det må også, som vi er, være indstillet på at udøve selvkontrol. Men denne selvkontrol, er jeg bange for, fører for vidt i den foreliggende betænkning. Jeg vil gå så vidt som til at kalde det selvcensur. Hvis den vedtages i sin oprindelige form, foreslår Parlamentet selv, at retten til at stille spørgsmål til Rådet og Kommissionen indskrænkes til, at hvert medlem kun må stille relevante spørgsmål, hvilket selvfølgelig som sådan giver mening. Men der står også, at det er op til formanden at afgøre, om spørgsmålet kan stilles. Formanden for Parlamentet skal altså afgøre, hvilke spørgsmål det er relevant at stille til EU's øvrige institutioner. Vi indfører altså en øget selvcensur og tillader oven i købet, at Parlamentets formand derudover udøver censur.
Jeg vil minde om, at vi er det eneste direkte valgte organ og dermed har en særlig forpligtigelse. Vores opgave er at føre parlamentarisk kontrol, og derfor kan vi under ingen omstændigheder pålægge os en selvcensur, der kan misbruges! Vi har selvfølgelig alle en moralsk forpligtigelse til ikke at spilde nogen institutions tid med irrelevante spørgsmål, men vi kan ikke acceptere, at der opstilles såkaldt objektive kriterier for relevans. Objektive kriterier findes ikke i politik, og opstiller man dem, risikerer man, at de misbruges.
Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! I sin oprindelige form var denne betænkning langt mere striks og udemokratisk end i sin endelige version. Vores ordfører, der er fanatisk tilhænger af EU, viste meget af sit sande ansigt, da han foreslog at begrænse de valgte parlamentsmedlemmers ret til at vove at stille forespørgsler til Kommissionen, som ikke er valgt, og til Rådet; deraf hans groteske forslag om at indskrænke medlemmernes spørgsmål til tre om måneden.
Heldigvis måtte han hastigt trække det tilbage, men betænkningen har fortsat noget af det repressive over sig, som lå bag dette forslag. I særdeleshed er det veto, som han forsøger at give formanden over hvad der må spørges om, uacceptabel. Ikke mindst da den nuværende formand ikke nyder alle medlemmernes tillid på grund af hans manglende evne til at tolerere uenighed, som det kom frem i hans afstraffelse af de medlemmer, der vovede at kræve deres vælgeres ret til at afholde nationale folkeafstemninger om Lissabontraktaten.
Formanden viste sin intolerance, og en formand, der får beføjelse til at udøve censur, der vil sætte ham i stand til at beskytte den europæiske elite mod medlemmernes dybdeborende spørgsmål - sådan en formand vil gladelig udøve den censur. Derfor er det uklogt, det er forkert, og det er udemokratisk at binde parlamentsmedlemmerne på mund og hånd på den måde, som ordføreren, ikke overraskende, søger at gøre.
Costas Botopoulos (PSE). - (EL) Hr. formand! Parlamentarisk procedure er ikke en ren formalitet i vores arbejde; det er kernen i ethvert parlaments arbejde, selv et parlament som vores, der har 780 medlemmer fra så mange forskellige lande, som er så fjernt fra offentlighedens opmærksomhed, og som derfor ofte er fjernt fra de sager, der har offentlighedens interesse. Et parlament med kendte procedurer for forhandling - og forhandlingen her på plenarmødet er ganske enkelt en formel procedure i forhold til det egentlige arbejde, som udføres i udvalgene.
Enhver indsats for at forbedre Parlamentets arbejde i plenarforsamlingen er således altid velkommen ud fra visse principper: for det første princippet om effektivitet, så vi afholder drøftelser for at nå frem til valgmuligheder og til slut afgørelser; for det andet princippet om demokrati, lige vilkår for alle uanset deres magt, så enhver bliver hørt; og for det tredje princippet om "vitalitet", som jeg vil kalde det, så det, vi siger, er i offentlighedens interesse.
Hvor godt bliver disse principper tilgodeset af forslaget i denne betænkning? Tilfredsstillende, synes jeg, selv om der er plads til et par mindre forbedringer, som jeg vil foreslå.
I spørgsmålet om "kort forelæggelse" er jeg enig. Der er én grund til, at det er en udmærket idé at have en kort forelæggelse: Det betyder, at der aldrig vil være en betænkning, der slet ikke bliver drøftet. Jeg vil give Dem et eksempel: den meget interessante betænkning af hr. Duff, som vi skal stemme om i morgen, om måden hvorpå en eller anden form for kontrol kan føres med Kommissionen, bliver slet ikke drøftet, selv om det ville være en glimrende mulighed at anvende denne forkortede procedure.
Jeg siger derfor ja til dette punkt, men derudover vil jeg fremhæve - vi ser det i dag, vi ser det hver gang - hvor interessant catch the eye-proceduren er, og hvor uinteressant en drøftelse er, når kun ordføreren og Kommissionen tager del, selv om det ville være interessant, hvis andre kunne tale.
En sidste bemærkning. Hvad forespørgsler angår, synes jeg, vi bevæger os i den helt rigtige retning. Sluttelig synes jeg, hvad initiativbetænkningerne angår, at ændringsforslag til disse betænkninger bør drøftes.
Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Det slår mig indimellem, når jeg skriver disse korte taler, at det virkelig kræver et talent som George Orwells at få det gode ud af disse betænkninger.
Denne betænkning fra den ubevidst satiriske og humoristiske hr. Corbett er et typisk eksempel. Hvor er det kolossalt arrogant at foreslå, at parlamentsmedlemmerne skal have deres forespørgsler til Rådet og Kommissionen igennem censur! Vi får at vide, at det er for at undgå misbrug af retten eller for at bremse stødende sprogbrug.
Måske er hr. Corbett snarere nervøs for, at vi kunne stille forespørgsler om nogle af kommissærernes kriminelle fortid eller deres tidligere karrierer som systemets mænd i de østeuropæiske kommunistiske regimer eller måske til tidligere EU formænds formodentlige karrierer som KGB-agenter.
For nylig greb Parlamentets formand til vilkårlig magtudøvelse for at kontrollere medlemmernes ret til at tale i Parlamentet. Nu vil hr. Corbett censurere, hvad parlamentsmedlemmer på vegne af deres vælgere kan sige til Rådet og Kommissionen.
Hvis jeg må svare på hr. Corbetts bemærkning til min tale i den forrige forhandling, refererede jeg selvsagt til hans forslag om bestemmelser om dannelse af politiske grupper i forhold til Gruppen for Selvstændighed og Demokrati, som den er sammensat i øjeblikket. Det er Labour-Partiet, der står ved afgrunden i Storbritannien. En af grundene er partiets fanatiske bekendelse til EU, og jeg kan forsikre hr. Corbett for, at parlamentsmedlemmer fra Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti vender tilbage hertil i en endnu større skare i 2009.
Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! De parlamentariske spørgsmål udgør netop den række af oplysninger, som borgere ønsker af EU. Eftersom fru kommissær Wallström er til stede i dag, vil jeg bede hende om at tillade, at disse forespørgsler bliver gennemarbejdet, og at der evt. fremstilles en brochure, hvori resultaterne af forespørgsler og svar også gøres tilgængelige for EU's borgere, ligeledes på internettet, så de kan se, hvordan de forespørgsler, som deres parlamentsmedlemmer stiller til Kommissionen og Rådet, bliver besvaret. Det ville være fantastisk for journalister og borgere i EU, hvis det kunne komme i stand før valget til Europa-Parlamentet.
Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Jeg har bedt om ordet for at svare på hr. Leinens tale. Hr. Leinen! Vil De lytte et øjeblik. Jeg ønsker at tale om Deres bemærkninger til initiativbetænkninger. Kvaliteten af de initiativbetænkninger der forelægges og senere vedtages her kan diskuteres, men hvis De ikke længere tillader ændringsforslag, hvordan kan initiativbetænkninger så forbedres? Jeg vil minde Dem om, at Parlamentet ikke har initiativret på lovgivningsområdet. Vi er afhængige af Kommissionen her. Hvordan kan vi meddele Kommissionen, hvilke initiativer vi gerne ser, hvis vi beskærer initiativbetænkningerne eller ikke udvikler dem i en retning, der giver forbedringer? Hvis jeg har ret forstået, så har vi ikke selv, ifølge traktaten eller det som tidligere blev kaldt forfatningen, initiativret på lovgivningsområdet. Alt hvad vi har, er muligheden for at gøre kendt, hvad vi ønsker, i initiativbetænkninger. Jeg synes, det er uheldigt, hvis De nedtoner vigtigheden heraf, fordi det fratager os en mulighed. Jeg mener, at De bør tænke om igen - både De, hr. Leinen, og ordføreren.
Íñigo Méndez de Vigo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Ordføreren har ikke brug for nogen til at forsvare sig; Jeg er ikke i tvivl om, at han kan forsvare sig selv, men jeg må sige, at jeg bar bedt om ordet, fordi jeg synes, at nogle af talerne har været umådeholdne.
Jeg synes, at vi i Parlamentet skal føre forhandlinger og fremsætte argumenter. Jeg har lige lyttet til hr. Graefe zu Baringdorfs tale, og vi er altid uenige på det punkt, men jeg synes, at visse beskrivelser, fornærmelser og karikaturer vil ende med at skade denne institution og især dem, der er ansvarlige for dem. Nu hvor vi befinder os i Frankrig, tror jeg, det er en fransk forfatter, der en gang sagde, at alt som er uden mådehold mangler værdi. I dag har der været taler, der har manglet værdi.
Vi sætter pris på det, hr. Corbett har gjort, hvilket ganske enkelt er at afspejle det arbejde som er udført af en gruppe næstformand i Parlamentet, i hvilken alle Parlamentets grupper er repræsenteret. Det ses i den forordning, vi har drøftet med ham, og vi sætter stor pris på det arbejde han udfører.
Richard Corbett, ordfører. - (EN) Hr. formand! Efter vores forrige forhandling glæder det mig at se, at vi stadig er venner og at vi kan nå til en bredere enighed om disse punkter.
Lad mig blot gøre et par punkter klare, som har givet anledning til uenighed. Til de parlamentariske spørgsmål: Vi foreslår ikke en begrænsning af parlamentariske spørgsmål. Vi siger ganske enkelt, at de samme retningslinjer, som vi som Parlament allerede har vedtaget for spørgsmål i spørgetiden, skal gælde for skriftlige forespørgsler, nemlig at de skal stilles inden for EU's eller den adspurgte institutions ansvarsområde.
Forespørgsler om hospitaler i Det Forenede Kongeriges sundhedsvæsen, National Health Service, og flytningen af personale fra et hospital til et andet, som intet har med EU at gøre, skal ikke være parlamentariske spørgsmål, der koster mange penge på europæisk niveau. Det forekommer mig at være sund fornuft: kun UKIP og dets venner kan beskrive det som en form for konspiration eller en form for censur. Censur? Ud fra kriterier som vi selv opstiller, som vores formand bliver bedt om at tage stilling ud fra, ikke Kommissionen eller Rådet? Hvis det er censur, så du forbarmende …
Det andet spørgsmål der gav anledning til uenighed var taletiden: Måske forklarede jeg det ikke fuldt ud tidligere: Vi vil beholde de to muligheder, som vi har i forvejen for at tilrettelægge forhandlinger og føje en tredje til. I øjeblikket kan vi have en fuld forhandling, som allerede kan være en kort forhandling med én taler per politiske gruppe. Vi har også nu muligheden for den forenklede procedure, hvor ordføreren ganske enkelt kommer med et indlæg af to minutters varighed op til afstemningen, og vi vil beholde den.
Det, som vi foreslår, er at føje en tredje mulighed til: den korte forelæggelse, når der er enighed om betænkningen, når det er en initiativbetænkning osv., og den ikke fortjener en fuld forhandling, selv om sidstnævnte altid forbliver en mulighed. I proceduren for den korte forelæggelse fremlægger ordføreren udvalgets konklusioner, Kommissionen svarer, og enhver anden kan efter ønske indgive et ekstra bidrag skriftligt. Dette forøger antallet af muligheder, som Parlamentet har til rådighed; det indskrænker ikke noget parlamentsmedlems ret. Det giver os en langt større fleksibilitet til at behandle disse punkter, og jeg henstiller atter til Parlamentet.
Til slut et par korte spørgsmål. Som svar til hr. Rübig er spørgsmål og svar allerede online. De er synlige for alle parlamentsmedlemmer, og måske skulle vi benytte os mere af det, men de er der, værktøjet er tilgængeligt. Til hr. Graefe zu Baringdorf vil jeg svare ja, betænkningen sondrer mellem forskellige typer af initiativbetænkninger. Den type af lovgivningsmæssigt initiativ, som han henviser til i sit indlæg, vil ikke komme ind under denne forenklede procedure, som vi foreslår: den vil blive behandlet under de normale procedurer, som denne særlige type af lovgivningsmæssigt initiativ fortjener. Så det har vi taget højde for.
Hvad angår de meget besynderlige bemærkninger fra hr. Batten fra UKIP og hans henvisning til det kommende valg til Europa-Parlamentet, må vi se. Jovist, hans parti vandt lige så mange pladser som Det Liberale Demokratiske Parti og brugte, tror jeg, 10 gange så meget på valgkampagnen - Hr. Duff nikker, så jeg formoder, det er rigtigt. Vi får se, hvor mange millionærer han får til at bidrage til sin kampagne denne gang, men jeg håber, at der denne gang, deres præstation i Europa-Parlamentet i løbet af de sidste fem år taget i betragtning, vil være en større bevidsthed om, hvad det faktisk indebærer at vælge en fra UKIP til dette sted. Og hvis vælgerne er klar over det, er jeg sikker på, at partiet ikke vil klare sig så godt i det kommende valg til Europa-Parlamentet.