Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2118(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0225/2008

Indgivne tekster :

A6-0225/2008

Forhandlinger :

PV 08/07/2008 - 4
CRE 08/07/2008 - 4

Afstemninger :

PV 08/07/2008 - 8.22
CRE 08/07/2008 - 8.22
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0336

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 8. juli 2008 - Strasbourg EUT-udgave

4. Miljømæssige virkninger af den planlagte gasledning i Østersøen (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Marcin Libicki Udvalget for Andragender om de miljømæssige virkninger af den planlagte gasledning i Østersøen mellem Rusland og Tyskland (andragende 0614/2007 og 0952/2007) (2007/2118(INI)) (A6-0225/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Marcin Libicki, ordfører. - (PL) Hr. formand! Dagens forhandling er meget speciel, eftersom den er baseret på en anmodning fra almindelige borgere i EU. Jeg vil gerne byde velkommen til dem i tilhørerlogen, som er ophavsmænd til det andragende, der danner grundlag for dagens forhandling. Krzysztof Mączkowski, som repræsenterer mange miljøorganisationer, er til stede, og vist også fru Morkunaite fra Litauen. Andragendet er underskrevet af næsten 30.000 mennesker. Underskrifterne fortsætter med at ankomme til Udvalget for Andragender. Denne debat følges uden tvivl af mange millioner og af offentligheden i alle Østersølandene.

Baggrunden for dette andragende i Europa-Parlamentet er, at vi for det første har haft en række diskussioner om dette emne i Udvalget for Andragender. Disse diskussioner var baseret på ekstremt vægtige præsentationer fra ophavsmændende bag andragendet. I alt havde vi fem debatter om dette emne. Vi arrangerede også en offentlig høring. Under den offentlige høring diskuterede verdensberømte specialister emnet og støttede op om det, som andragerne havde sagt, nemlig at truslen mod det naturlige miljø i Østersøen er enorm, samt hvorvidt det overhovedet er værd at løbe en sådan risiko med en så stor investering. Mens disse diskussioner stod på i Udvalget for Andragender, og da Europa-Parlamentet gik med til at debatere spørgsmålet offentligt, som vi gør i dag, foregik der yderligere debatter i Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Udenrigsudvalget. De til godkendelse fremlagte tekster opnåede 90 % opbakning i Udvalget for Andragender og i begge de andre udvalg.

Først efter dette var der pludselig betydelig aktivitet blandt modstanderne og kritikerne af denne betænkning og de deri indeholdte argumenter. Med ét blev der indgivet 180 ændringsforslag til Udvalget for Andragender. De blev næsten alle sammen afvist. De rådgivende udvalg havde en lignende oplevelse. Man kunne se denne enorme offensiv - der er ingen anden måde at beskrive den på - fra Nord Stream. Vi modtog stemmeafgivelsesinstruktioner udarbejdet af Nord Stream. Dette var i Udvalget for Andragender. Jeg har arbejdet i Europa-Parlamentet i fire år, og dette er første gang, jeg oplever, at nogen, som er involveret i lobbyarbejde, rent faktisk har fortalt medlemmerne, hvordan de skal stemme, og har fremsat ændringsforslag efter ændringsforslag. Undlad at stemme om dette punkt, stem "ja" til dette, stem "nej" til dette.

Dagens forhandling er baseret på 40 forskellige erklæringer og ekspertudtalelser. Der er her tre parter at tage hensyn til: Unionens almindelige borgere, enorm politisk og økonomisk kapital samt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet bør tale på vegne af de almindelige borgere i EU. Lad os tage ved lære af det, der skete ved folkeafstemningerne i Frankrig, Nederlandene og Irland. Vi ønsker at vinde almindelige EU-borgeres tiltro, og jeg håber, at alle parlamentsmedlemmer deler denne indstilling.

Jeg vil gerne takke alle dem, der hjalp os med at nå frem til denne debat i dag. Jeg vil gerne takke fru Foltyn-Kubicka, som har forberedt en pragtfuld udstilling her i Europa-Parlamentet om Østersøen, hr. Cashman, der er den første næstformand i Udvalget for Andragender, og hr. Beazley, som er formand for den tværpolitiske gruppe om Baltikum i Europa-Parlamentet. Jeg vil også gerne takke sekretariatet for Udvalget for Andragender, herunder David Lowe, Karen Chioti og Silvia Cannalire, samt dem, der har bidraget med råd, hjælp og samarbejde: Szymon Szynkowski, Norbert Napierajów, Wojciech Danecki, Witold Ziobrze og Michał Krupiński. Det er disse mennesker, som er kommet med det største input til dette arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke formanden for Udvalget for Andragender, Hr. Libicki, for hans betænkning, der giver os mulighed for at diskutere de miljømæssige virkninger af dette store projekt, en 1.200 km lang naturgasledning, som skal krydse et lavvandet hav som Østersøen. Ikke kun fordi dette er et vigtigt projekt, som rejser mange spørgsmål om miljøbeskyttelse i Østersøområdet, men også fordi dette ser ud til at være det første af mange lignende projekter, der er planlagt for fremtiden.

Projektet har i de sidste par måneder allerede fået betydelig opmærksomhed fra medierne og fra politikere i hele Østersøområdet. Det er blevet diskuteret i mange fora og i mange af de involverede lande.

Som hr. Libicki nævnte, blev det også diskuteret i Europa-Parlamentet i januar ved en offentlig høring arrangeret af Udvalget for Andragender, som jeg deltog i sammen med hr. Piebalgs, min kollega, der er ansvarlig for energispørgsmål. Kommissær Piebalgs gav et overblik over EU's udsigter med hensyn til naturgas og understregede, at EU's gasbehov stiger hurtigt, mens produktionen af gas i EU falder drastisk, og lagrene opbruges.

Vores energipolitik for Europa markerer det presserende behov for at fremme forbedring af energieffektivitet og vedvarende energikilder, og vi arbejder hen mod dette mål.

Der vil imidlertid stadigvæk være behov for betydelige stigninger i importen af naturgas for at dække Europas energibehov i de kommende årtier. Yderligere infrastruktur, såsom naturgasledninger og terminaler for flydende naturgas, vil spille en betydelige rolle med hensyn til at opfylde europæiske forbrugeres behov samt at sikre en konstant forsyning. Nord Stream-rørledningen vil gøre det muligt at øge forsyningen af naturgas fra Rusland.

Som bekendt er behovet for at opbygge ny infrastruktur til transport af russisk gas til EU blevet anerkendt af Europa-Parlamentet og af Rådet gennem de retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet, der blev vedtaget i september 2006. Jeg henviser især til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006. I retningslinjerne blev der specificeret visse prioritetsprojekter, og dette projekt er klassificeret som et projekt af europæisk interesse og derfor som en topprioritet. Hvis undersøgelsen af miljømæssige virkninger når frem til en positiv konklusion, vil Nord Stream-rørledningen være et projekt af europæisk interesse.

Mit vigtigste argument under høringen i Europa-Parlamentet i januar var, at projektet, ligesom alle andre projekter, skal overholde alle relevante miljøregler i henhold til international ret og fællesskabsretten på anlægs-, drifts-, og overvågningsstadierne. Dette er også, hvad jeg ønsker at gøre gældende i dag.

I henhold til international ret og fællesskabsretten så skal projektindehaveren, nemlig Nord Stream AG, ansøge om en gennemførelsestilladelse eller en byggetilladelse fra de lande, som har jurisdiktion over det arbejde, der skal udføres. Disse lande er Tyskland, Danmark, Finland og Sverige. Udstedelse af en gennemførelsestilladelse for et sådant projet er imidlertid underlagt proceduren for miljøkonsekvensvurdering. Dette er også foreskrevet i retningslinjerne for transeuropæiske net på energiområdet, som jeg nævnte tidligere. Procedurerne for miljøkonsekvensvurdering er angivet i både fællesskabsretten og i international ret. Der er et relevant EU-direktiv samt Espookonventionen, der går på tværs af landegrænserne.

Espookonventionen er en del af bestemmelserne i den gældende fællesskabsret, eftersom både Fællesskabet og medlemsstaterne er parter i konventionen. I dette tilfælde gælder både procedurerne fra fællesskabsretten og fra national ret. Det, at projektet af natur går på tværs af landegrænser, betyder, at Espookonventionen skal overholdes, mens de involverede medlemsstater på passende vis skal håndhæve bestemmelserne i direktivet om miljøkonsekvensvurdering, inden de udsteder en gennemførelsestilladelse.

Miljøkonsekvensproceduren, som er baseret på Espookonventionen, startede med projektets afsløring i slutningen af 2006. I henhold til Kommissionens information er adskillige undersøgelser, rapporter og spørgsmål blevet diskuteret i forskellige fora og på forskellige møder med både offentligheden og de kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater.

Som foreskrevet i Espookonventionen skal entreprenøren eller projektindehaveren levere den nødvendige dokumentation vedrørende de miljømæssige virkninger. Samtidig har det land, som har ret til at udstede gennemførelsestilladelsen, omtalt oprindelseslandet i Espookonventionen, følgende to forpligtelser.

For det første skal det føre drøftelser med miljømyndighederne og med den berørte offentlighed, og for det andet skal det indlede drøftelser med den berørte part eller de berørte parter, hvilket vil sige de nabolande, som kan være genstand for projektets grænseoverskridende virkninger. I dette tilfælde er de berørte parter de tre Baltiske Stater og Polen.

Effektiv overholdelse af miljøkonsekvensproceduren betyder således, at alle bekymringer, spørgsmål og vigtige emner, såsom dem, der er nævnt i den betænkning, som vi diskuterer i dag, skal vurderes og diskuteres af både de kompetente myndigheder og af offentligheden.

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at lægge vægt på potentielle negative miljømæssige virkninger, der ikke kan afbødes eller undgås, som angivet i lovgivningen om virkningerne på miljøet. Faktisk er den endelige rapport om miljøkonsekvensvurdering endnu ikke blevet udformet. Miljømyndighederne har derfor endnu ikke haft mulighed for at analysere og vurdere alle de tekniske data, der er nødvendige for at svare på alle de legitime spørgsmål.

Oprindelseslandene har ifølge lovgivningen ret til at kræve alt den ekstra information, som de finder nødvendig for at kunne udstede en gennemførelsestilladelse, hvis de beslutter sig for at udstede en sådan. Sverige har f.eks. allerede gjort dette, da projektindehaveren indgav en formel anmodning, for at overholde de nationale lovkrav.

På den anden side har de berørte parter ifølge lovgivningen også ret til at sikre, at de har alt den information, som er nødvendig for at opfylde deres behov. Jeg er blevet informeret om, at alle de involverede parter, dvs. både oprindelseslandene og de berørte parter, regelmæssigt afholder møder og diskussioner om udviklingerne i miljøkonsekvensproceduren baseret på Espookonventionen.

Den endelige rapport om de miljømæssige virkninger forventes i slutningen af året. Når denne er blevet fremlagt, vil de formelle drøftelser finde sted, og disse vil danne grundlag for den endelige beslutning om, hvorvidt der gives en gennemførelsestilladelse.

Jeg forventer, at de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, som er parter i Espookonventionen, vil udføre deres pligter og påtage sig deres ansvar, som det behører sig.

Rusland, som har underskrevet Espookonventionen, men som ikke er part i den, har ikke desto mindre aftalt at rette sig efter dens regler.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at vi holder øje med udviklingen, og at vi er i kontakt med de ansvarlige parter i Espookonventionen, med de involverede parter og med entreprenøren. Hvad angår entreprenøren, så har Kommissionen gjort det klart, at alle forpligtelser omkring den nødvendige information og den krævede gennemsigtighed skal indfries.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Beazley, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, hr. Libicki, mine damer og herrer! De vil forstå, at denne betænkning er meget vigtig, ikke blot for Parlamentet, men også for offentligheden som helhed, som hr. Libicki allerede har sagt.

(EN) 30.000 underskrifter demonstrerer den bekymring, der eksisterer langs kysterne til Østersøen, som er blevet beskrevet som et hav, der er ved at dø af forurening. Der er meget lav vanddybde. På bunden er der stadig militærfartøjer fra Anden Verdenskrig. Spørgsmålet er, om det virkelig er den mest fornuftige ting at trække en energiledning langs bunden af denne bestemte del af EU?

Jeg har æren af at skrive udtalelsen fra Udenrigsudvalget, og sammen med de miljømæssige spørgsmål, som Udvalget for Andragender har behandlet, beskæftigede vi os også med beskaffenheden af den miljøvurderingsundersøgelse, som Kommissionen lige har nævnt.

Hr. kommissær! Kan De i Deres svar bekræfte, at De vil acceptere Parlamentets punkt 20 i Libicki-betænkningen, som opfordrer Dem og Kommissionen til at gennemføre en uafhængig miljøvurdering? Der er en vis bekymring om, at en miljøvurdering bestilt af forslagsstillerne kan mangle objektivitet.

Vi opfordrer også til, at alle kyststaterne omkring Østersøen - alle ni, herunder Rusland - høres fuldt ud og også involveres fuldt ud i vedligeholdelsen og sikkerheden af en sådan rørledning, hvis den konstrueres. Kommissionen har allerede understreget vigtigheden af anerkendelse af international og europæisk ret, og vi vil tilføje, at ansvar fra selskabet side også er nødvendigt. Der bør optages en hensigtsmæssig forsikring til at dække eventuelle potentielle risici eller skader forårsaget af projektet, det være sig under anlæggelsen eller derefter.

Endelig insisterer vi på gensidighedsprincippet. Gårsdagens mislykkede forsøg fra russiske partnere på at fjerne BP-TNK-direktøren lover ikke godt for gensidig forståelse mellem EU-selskaber og russiske selskaber. Vi søger med denne øvelse at opnå harmoni, men vi ønsker også, at Kommissionen følger dette projekt meget nøje, og som ordføreren har påpeget, og to kommissærer til høringen, er det aktuelle forslag fra Nord Stream utilfredsstillende.

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at min gruppe vil stemme for Libicki-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andres Tarand, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (ET) Hr. formand! Det eneste argument, som er værd at lægge mærke til, og som stadig er uløst i forbindelse med anlæggelse af gasledningen i Østersøen, er argumentet vedrørende miljøbeskyttelse. Det schweiziske firma Nord Stream indgav ikke en miljøkonsekvensvurdering inden for den givne frist, hvilket gjorde, at Europa-Parlamentet måtte stemme i blinde.

Det er også blevet klart, at miljøkonsekvensvurderingen bestilt af Nord Stream først inkorporerede de nye forskningsproblemer, efter at Parlamentet havde påpeget store mangler i dens forskningsplaner. Det største problem med miljøkonsekvensvurderingen er de vrag af et tocifret antal krigsskibe, der sank under kamp indeholdende deres ammunition i Den Finske Bugt i august 1941. Dette er noget, som først blev indrømmet af Dumamedlem Andrei Klimov for 10 dage siden.

Sidste år forlød det imidlertid, at ruten var helt fri. Der skal sættes særligt fokus på den fosfor, der frigives, når bundsediment forstyrres. Selv om det i miljøkonsekvensvurderingen erklæres, at det ikke har nogen relation til eutrofiering, er andre tankeretninger uenige. Vi må også forvente, at der vil blive frigivet dioxiner og tungmetaller. Sidstnævnte er relevante i forbindelse med madlavning, hvor der anvendes fisk, som indeholder stoffer, der er giftige for mennesker. Vi ved allerede, at niveauet af disse stoffer samt radioaktivitet er højest i Østersøen, sådan som forholdene er.

 
  
MPphoto
 
 

  Rihards Pīks, for PPE-DE-Gruppen. - (LV) Hr. formand! I forbindelse med dette projekt og betænkningen af hr. Libicki vil jeg gerne sige, at der her generelt bør tages højde for tre aspekter. Det første er det økonomiske aspekt. Det er klart, at energiressourcer er nødvendige for både Tyskland og Europa, og ud fra dette synspunkt er gasledningen fra Rusland nødvendig, eftersom Rusland ejer gasressourcerne. Det andet er det politiske aspekt. Dvs. den måde, hvorpå dette projekt blev forberedt, og vi ved alle, at der foregik en del politisk tovtrækning inden valgene uden konsultationer med de stater, der kunne blive påvirket ud fra et økonomisk eller miljømæssigt synspunkt.

Derudover er der som bekendt ifølge EU-strategi inden for energiområdet truffet foranstaltninger til kompatibilitet af energikanaler. Her er intet af den art blevet tilvejebragt, og det opfylder således faktisk ikke den EU-strategi for energisolidaritet og energisikkerhed, som vi nu har accepteret.

For det tredje er der det miljømæssige aspekt, og der er det, som Libicki-betænkningen specifikt omhandler. Som vi ved i henhold til rapporten fra Den Globale Miljøfacilitet, findes syv ud af de 10 mest forurenede steder i verdens have i Østersøen. Ud fra dette synspunkt forekommer det mig, at der har været meget lidt debat - jeg anerkender selvfølgelig, at de selskaber, som gennemfører projektet, har udført beregninger og afholdt debatter - men offentligt er der ikke blevet debateret et andet alternativ, nemlig at lade gasledningen løbe over land. Dette ville gøre det meget lettere at opnå kompatibilitet og ville faktisk løse to aspekter - det miljømæssige aspekt og det strategiske og politiske aspekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Lasse Lehtinen, for PSE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Det andragende, som betænkningen behandler, er relateret til miljøet, men vi har under de løbende diskussioner bemærket, at gasledningsprojektet har dimensioner, som ikke er relateret til miljøet.

Det harmonerer med Parlamentets myndighed, at vi holder os til kendsgerningerne i beslutningerne. Faktum er, at EU har brug for russisk gas, og at Rusland har brug for endnu flere europæiske kunder.

Et andet faktum er, at det projekt, der nu diskuteres, er blevet godkendt af EU som en del af TEN-programmet. Det er et stort anlægsprojekt, hvis gennemførelse kan have en skadelig virkning på Østersøens økosystem.

Af denne grund er det vigtigt, at der fremskaffes upartiske miljørapporter, således at disse risici kan fastslås og opvejes mod fordelene. Der er ingen projekter uden risici.

De af vores gruppe foreslåede ændringsforslag til betænkningen er baseret på princippet om, at der ikke gøres miljøindrømmelser, men at der heller ikke konstrueres kunstige barrierer.

Det er ligeledes et faktum, at det største miljøproblem, som Østersøen aktuelt står over for, hidrører fra landbruget i de omgivende lande, og at skibstransport af olie, der bliver mere og mere almindeligt, er en reel risiko. Vi diskuterer imidlertid ikke disse problemer i denne betænkning.

Det er også et faktum, at forhandlingerne om rørledningen er blevet politiseret i en sådan grad, at der er fare for, at selve sagen forbliver en biting. Tidligere præsident Putins observation om, at den russiske flåde også skal beskytte økonomiske interesser, bidrager ikke til at skabe et tillidsfuldt klima. Anvendelse af energi til politisk pres er ikke en civiliseret måde at føre en international dialog på.

Finland har oplevet pres fra Rusland i form af afgifter på tømmer, men den finske regering har i det mindste indtil videre ikke knyttet dette anliggende sammen med gasledningsprojektet.

Rusland har ikke ratificeret Espookonventionen om Østersøen. Det bør være et krav, at Rusland gør dette, inden anlæggelse af rørledningen kan begynde.

 
  
MPphoto
 
 

  Diana Wallis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Dette er en utrolig vigtig betænkning med mange facetter, og den dækker en meget vanskelig gruppe af europæiske spørgsmål, ikke blot miljømæssige spørgsmål. Det er værd at lægge mærke til, at den kommer til os via Udvalget for Andragender, og det tjener til dette udvalgs ære, at det formår at samle udtalelser fra hele Parlamentet gennem høringer og denne betænkning for at forsøge at nå frem til en overordnet holdning.

Det styrende princip hos min gruppe ved behandling af denne betænkning har i høj grad været at forsøge at finde europæiske svar på europæiske problemer. I bund og grund understreger rørledningen behovet for en europæisk tilgang til energiforsyning, hvis det overhovedet er nødvendigt at understrege det.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at forskellige lande gør forskellige ting med forskellige partnere. Vi har brug for en fællesskabsindsats, der understreges af solidaritetsprincippet.

Der er blevet sagt meget om miljøet, og kommissæren har givet nogle gode svar, der har med europæisk miljølovgivning og internationale forpligtelser at gøre, men vi må opbygge tillid her, vi må så vidt muligt sikre, at europæiske standarder overholdes, og at der er en koordineret, sammenhængende europæisk tilgang til miljøspørgsmålene.

Så kommer vi selvfølgelig til det meget svære emne, forbindelserne mellem EU og Rusland. Vi har her en enestående mulighed. I Østersøområdet, i det høje nord, har vi partnerskabet inden for den nordlige dimension. Lad os benytte dette redskab, som har været en af succeshistorierne i forbindelserne mellem EU og Rusland, til at hjælpe os her.

Endelig vil jeg slutte med denne positive tanke. I min egen valgkreds i Yorkshire er der en lille landsby, som nu er forbundet med en lille landsby i Norge via den største undersøiske gasledning på tværs af og gennem Nordsøen. Dette har opbygget forbindelser befolkningerne imellem, som vil vare ved i meget lang tid. Dette er positivt.

 
  
MPphoto
 
 

  David Hammerstein, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Libicki, formanden for Udvalget for Andragender. Vi har her unægtelig at gøre med et andragende fra europæiske borgere, der repræsenterer tusindvis af mennesker, som er bekymrede for anlæggelsen af en gasledning mellem Rusland og Tyskland.

Der må især herske en vis tvivl omkring den bilaterale beskaffenhed af aftalen mellem Rusland og Tyskland, der involverer firmaer såsom Gazprom og E.ON, om at bygge en af verdens længste rørledninger. Det er hensigten at lægge rørledningen i midten af Østersøen, således at den ikke skal gå gennem Polen og De Baltiske Stater.

Ja, dette projekt er en politisk omgåelse, og ja, det er en omgåelse, der ikke blot kommer uden om de potentielle politiske problemer, der vil være involveret, hvis den føres over land, men det demonstrerer også komplet foragt for EU's fælles energipolitik og svækker dens position i forbindelserne med Rusland. De bilaterale energiaftaler med Rusland, der stort set er uden EU-koordinering, er også dårligt nyt for en solid EU-udenrigspolitik med én stemme.

Det er hensigten, at projektet skal krydse et skrøbeligt hav, som allerede er forurenet af giftige produkter, og som har en ekstremt begrænset naturlig vandudskiftning. Konsekvenserne af eventuelle uheld ville være katastrofale for alle nabostater. Frem for alt må vi insistere på målrettet anvendelse af forsigtighedsprincippet sammen med en indgående miljøvurdering til at undersøge alle alternativer samt nøje overholdelse af alle internationale bestemmelser.

Den bedste måde, hvorpå vi kan garantere vores energisikkerhed, er ved at have en koordineret EU-politik med de strengeste miljøkrav.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand! En gasledning på bunden af Østersøen betyder øgede klimaudslip og alvorlige miljørisici for Østersøens følsomme økosystem. Der er en risiko for, at den biologiske balance forstyrres. Hvad kunne der ikke ske med alle de dumpede miner på havbunden? Den planlagte rørledning - hvis den gennemføres i henhold til planerne - indebærer en stor kursændring fra det engagement, der så ofte tales om i klimadiskussionerne. Snakken om klimaspørgsmålene skal imidlertid tages alvorlig og omsættes til konkrete handlinger og tiltag.

Enhver fastlåsning af milliarder i naturgasinvesteringer forsinker stærkt tiltrængte investeringer i vedvarende alternativ energi og går imod alle de erklærede intentioner om nytænkning inden for miljøpolitik og standsning af klimaændringer. Østersøen og klimaspørgsmålet skal sættes i fokus, hvorfor vi kræver, at Nord Stream undersøger en alternativ rute over land, inden der træffes en beslutning om en eventuel fremtidig gasledning - dette er helt i overensstemmelse med den svenske regerings beslutning i februar i år.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! Det, russerne gør, er overhovedet ikke overraskende, da de ikke er en del af EU og har en økonomisk interesse i at konstruere rørledningen på bunden af Østersøen og gøre den uafhængig af mellemled. Det, den tyske regering i Berlin gør, er imidlertid skandaløst og tilsidesætter åbenlyst europæisk solidaritet. Tyskerne, som går ind for EU-projektet og for nylig også den europæiske forfatning, anvender tilsyneladende ordet "Union" meget selektivt. Vi kan ikke gå med til dette. Selv De, formand Pöttering, har som den vigtigste tysker i EU ikke gjort noget ved dette. De kunne måske i stedet for at rejse til møder med landsmænd tænke over aktiviteter, som ikke modarbejder Europas nationer.

 
  
MPphoto
 
 

  András Gyürk (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Sagen om gasledningen i Østersøen er ét af de mest omstridte spørgsmål for den fælles energipolitik, som er under udarbejdelse. Mange er bekymrede for, at dannelsen af rørledningen ikke vil øge forsyningssikkerheden til kontinentet, men vores forsvarsløshed over for Rusland.

Vi kan ikke vide, om priserne vil være mere overkommelige for forbrugerne, eller om de vil skyde i vejret som et resultat af de enorme investeringer. Endelig er der ingen klare svar på spørgsmålene på den aktuelle dagsorden: Hvad vil de miljømæssige konsekvenser af Nord Stream-projektet være?

Efter min mening er det altafgørende, at en hensigtsmæssig konsekvensvurdering går forud for nedsænkningen af de planlagte rørledninger, der vil bestemme Europas energiforsyning i årtier, herunder Nord Stream-rørledningen. Alt skal naturligvis dækkes af miljøkonsekvensvurderingen. I vores tilfælde er der desværre ikke en grundig, upartisk vurdering, der tager højde for de miljømæssige perspektiver.

Betænkningen, vi har foran os, kaster imidlertid meget lys over de miljømæssige bekymringer, der fremkommer i forbindelse med rørledningen i Østersøen. Jeg synes, at det er forkert, at der ikke har været en detaljeret analyse af de præcise miljømæssige virkninger, som opgravning af 1.200 km havbund kan have. De skjulte farer ved den ueksploderede ammunition fra Anden Verdenskrig, der kan findes i området, er heller ikke blevet klarlagt. Det faktum, at farlige kemiske stoffer vil komme ud i havet under nedlægningen af rørledningen, bidrager ligeledes til bekymringerne.

Disse er så vigtige spørgsmål, at jeg finder det utænkeligt, at projektet kan realiseres på ansvarlig vis, uden at der svares klart og betryggende derpå. Jeg mener ikke, at beskyttelse af miljøet og sikkerhed for energiforsyninger gensidigt udelukker hinanden. Hvis Europa-Parlamentet virkelig vil være en institution, der er tæt på sine borgere, så skal det tage højde for de 30.000 underskrifter på forskellige andragender, der gør opmærksom på de miljømæssige risici ved gasledningen i Østersøen, og der skal gives et reelt svar på de spørgsmål, der er blevet rejst.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Denne betænkning er fremkaldt af et andragende fra 30.000 europæiske borgere. Udvalget for Andragender har allerede spillet en uvurderlig rolle ved at sætte dette spørgsmål på den europæiske dagsorden. Det er afgørende for borgernes tillid, at Europa faktisk engagerer sig med dem på deres vegne. Det er således af yderste vigtighed, at Europa fortsat ses som værende engageret i de miljømæssige virkninger af dette forslag, og der hviler derfor en tung byrde på kommissær Dimas' skuldre.

Vi er nødt til at demonstrere, at vi er i stand til at sikre borgernes helbred og bæredygtigheden af vores miljø. Det absolutte behov for at udvikle energiressourcer og opkøbet af energiressourcer skal være baseret på principper for bæredygtighed. Min gruppes ændringsforslag til denne betænkning har til hensigt at fokusere, eller måske snarere refokusere, betænkningen mod disse principper. Jeg opfordrer Parlamentet til at støtte dem.

En miljøkonsekvensvurdering er nødvendig og obligatorisk, som kommissær Dimas har påpeget, hvis der skal gives lovlige tilladelser. Den måde, hvorpå vi håndterer dette spørgsmål, vil lægge grunden for fremtiden, og vi er nødt til at få den rette balance.

 
  
MPphoto
 
 

  Henrik Lax (ALDE). - (SV) Hr. formand! Der er kommet mindst to gode ting ud af, at Europa-Parlamentet har taget sagen om Nord Stream op til debat. Takket være den offentlige høring i Udvalget for Andragender i januar kan vi nu forvente, at Nord Stream fremlægger en upartisk og omfattende miljøkonsekvensvurdering.

Den anden gode ting er, at debatten også bør have gjort det klart for ejerne af Nord Stream og den russiske stat, at der kun kan opnås tilladelse til at bygge gasledningen, hvis Rusland også ratificerer Espookonventionen. Det er en forudsætning at ansvarsforholdet er blevet afgjort i tilfælde af skader. Der bliver imidlertid også, som vi har hørt, behov for andre tillidsskabende tiltag, hvis dette projekt skal blive det stærke forenende bånd mellem EU og Rusland, som vi håber på. Blandt andet skal Gazprom også være i stand til offentligt at gøre rede for sine evner til i praksis at leve op til sine forpligtelser om leveringer i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Helmuth Markov (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand! Naturligvis vil anlæggelsen af rørledninger - uanset om det er olie- eller gasledninger - have en virkning på miljøet, og det er ligegyldigt, om denne rørledning løber gennem Nordsøen fra Ekofisk til Emden, som findes i dag, eller om den løber fra Rusland til Tyskland via Polen, som også findes.

Der skal udføres miljøkonsekvensvurderinger og foretages plangodkendelsesvurderinger. Alt dette er reguleret på internationalt niveau. Vi har Espookonventionen, der betyder, at de lande, gennem hvis territorium rørledningen skal løbe, er ansvarlige for at undersøge, om anlægsarbejdet kan udføres der eller ej. Jeg har tiltro til disse lande, og jeg er sikker på, at denne konvention vil blive overholdt, og først derefter kan vi debatere, om der er en alternativ variant, som kan gå den ene eller den anden vej.

Det, vi gør nu, forekommer mig undertiden at være meget lig politisk partiskhed. Eftersom vi har politisk indflydelse, så skal vi partout ligge rørledningen der. Dette betyder, at vi kommer uden om miljøkonsekvensvurderingen. Lad venligst landene og deres myndigheder bestemme, om miljøkravene overholdes i tilstrækkelig grad eller ej. Det er vores job som europæere at sige, at vi har tiltro til de berørte medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Vi har denne debat i dag, fordi borgere og regeringer er bekymrede for anlæggelsen af denne rørledning. De er bekymrede, fordi miljøet i det følsomme Østersøområde er i fare.

Debatten er imidlertid blevet yderst politiseret. Alle er enige om, at vi skal respektere alle de internationale og miljømæssige konventioner, især når det drejer sig om det følsomme Østersøområde. Den politisering, som forekommer her, har imidlertid intet med det at gøre. Vi må indrømme, at vi har brug for energien, at hjemlig produktion i Nederlandene såvel som andre steder fortsat falder, og at vi derfor har brug for gas fra andre kilder. Denne gas kommer fra Rusland. Det ville have været meget bedre at transportere denne gas over land, men det er blevet gjort umuligt. Nu er vi nødt til at gå gennem dette følsomme område. Mit første punkt angår derfor respekt for alle internationale og miljømæssige konventioner.

Mit andet punkt - og jeg håber, at ikke alle har være døve for dette - er, at en tilfredsstillende raport om miljømæssige virkninger skal føre til udstedelsen af tilladelser. Disse tilladelser vil skulle udstedes af Tyskland, Danmark, Sverige og også Finland. Vi skal bedømme dette senere ved en anden lejlighed i slutningen af året.

Et andet punkt er, at vi også har brug for en vis grad af gensidighed. Vi er afhængige af russisk gas, og russerne er afhængige af vores villighed til at købe det. Jeg håber, at denne gensidighed snart vil blive ordentlig reguleret i partnerskabsaftalen uden alle de politiske følelser, som dette projekt udløser. Så vil vi være i stand til at løse temmelig mange problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Victor Boştinaru (PSE) - (RO) Hr. formand! Denne betænkning omhandler miljøspørgsmålene, men den kan ikke kun have omhandlet miljøspørgsmål.

For det første vil jeg gerne understrege, at vi skal støtte dette projekt, som kan forbedre Europas energiforsyning. Af denne grund synes jeg, at det er beklageligt, at EU endnu ikke har udviklet en fælles energipolitik.

EU har behov for fælles miljøstandarder og ikke kun i forbindelse med projekter af Nord Streams størrelse. Lignende projekter er planlagt i andre dele af Europa, og disse standarder, som skal aftales, bør indføres overalt.

Nord Stream vil skabe vigtig præcedens, og vi bør sikre, at vi bevæger os i den rigtige retning. Denne betænkning er Europa-Parlamentets svar på et andragende med mere end 30.000 underskrifter, og vi har ikke ret til at ignorere de europæiske borgeres holdning.

Historien om den menneskelige udvikling, især i den industrielle tidsalder, har efterladt sig sande miljøkatastrofer. I Europa i 2008 må vi i Europa-Parlamentet ikke gentage denne historie.

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Lebech (ALDE). - Hr. formand! Østersøen er et meget sårbart hav og Nord Stream vil påvirke havbunden og biodiversiteten i området. Derfor mener jeg, at alle kyststater i fællesskab skal overvåge den miljømæssige sikkerhed, og Nord Stream skal give erstatning for eventuelle skader, der måtte ske i forbindelse med nedlægning af rørledningen. Men miljøproblemet er ikke et eneste ved Nord Stream. Det er også den manglende tillid mellem Rusland og landene i Østersøområdet. Vi har op til flere gange set, at Rusland bruger energipolitikken som et politisk redskab. Og mange af landene i Østersøområdet ser klart Nord Stream som et russisk forsøg på at gå uden om dem og direkte ind på det vesteuropæiske marked. Og Nord Stream kan opfattes som et eksempel på en bilateral aftale mellem Rusland og et medlemsland i Unionen. Nord Stream har derfor en særlig og principiel interesse for Europa, for når spørgsmålet drejer sig om energiforsyning, er det vigtigt, at EU står sammen i en fælles energipolitik, og at enkelte medlemsstater ikke laver bilaterale aftaler. Og så er det vigtigt, at Rusland viser goodwill og indgår i alle internationale aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Urszula Gacek (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Nord Stream-Østersørørledningen har været et kontroversielt projekt lige siden den dag, hvor den tidligere tyske kansler accepterede en toppost i det selskab, der står for projektet. Det har givet anledning til berettigede bekymringer om energisikkerhedsspørgsmål i flere lande omkring Østersøen. Det er blevet et klassisk eksempel på, at princippet om europæisk solidaritet er kommet på afveje. Der kan vist ikke herske tvivl om Nord Stream-projektets geopolitiske vigtighed for Rusland.

Det er imidlertid ikke disse spørgsmål, som vi debaterer i dag. I dag diskuterer vi et andet meget vigtigt aspekt af Nord Streams rørledning: dens miljømæssige virkning. Det overraskede mig derfor meget, at kommissær Dimas først understregede vigtigheden af dette projekts energiforsynings- og forretningsmæssige aspekter for først derefter at omtale de miljømæssige virkninger. Jeg ville have forventet en anden prioritering fra kommissæren for miljø.

Vi er alle enige om, at Østersøen er et unikt og skrøbeligt miljø. Adskillige eksperter deler andragernes bekymringer og er med rette mistroiske over for en rapport om miljømæssige virkninger, som er udarbejdet af Nord Streams eksperter. Bemærk venligst, at selve de lande omkring Østersøen, som stærkest mærker de ikkemiljømæssige trusler fra rørledningen, også vil mærke enhver miljømæssig skade direkte. Godkendelse af ændringsforslag, som nedspiller miljøtruslerne, vil rent ud sagt føje spot til skade.

 
  
MPphoto
 
 

  Vural Öger (PSE). - (DE) Hr. formand! Naturligvis er det i alle EU-borgeres, og især de lande, som grænser op til Østersøens, interesse, at der ikke er fare for miljøet. Når alle miljømæssige forbehold er bortvejret, bør der imidlertid ikke længere stå noget i vejen for rørledningen i Østersøen, for EU er både afhængig af diversificering af energikilder og af diversificering af energitransportruter.

EU skal importere yderligere 200 milliarder km3 gas hvert år fra 2012. Hvis vi skal sikre vores fremtidige energiforsyninger, så er enhver rørledning vigtig for EU. Rørledningen i Østersøen repræsenterer en komplementær energirute og bør derfor ikke anses som konkurrent til andre projekter. Politisk baserede argumenter bør ikke stå i vejen for EU's økonomiske interesser.

Eventuelle uoverensstemmelser mellem de øst- og vesteuropæiske medlemsstater bør være afgjort på forhånd. I fremtiden kunne denne opgave overlades til en "energiminister for Europa". Misforståelser og meningsforskelle kunne undgås, inden begivenhederne indtræffer, ved hjælp af koordination, gennemsigtighed og udveksling af information. Denne diskussion fremhæver endnu en gang behovet for en fælles og koordineret EU-udenrigspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Grażyna Staniszewska (ALDE). - (PL) Hr. formand! For mig er den nordlige gasledning og Europa-Parlamentets tilgang til den nordlige gasledning en test af EU's sande værdi, en test af, om EU virkelig handler ud fra solidaritet. Det er også en test af vores dedikation til miljøbeskyttelse. Hvis det i meget mindre projekter, der indebærer betydeligt færre risici for både mennesker og miljøet, er et krav, at der fremlægges flere alternative forslag, således at det bedste kan vælges, så bør man også i dette enorme projekt, der potentielt kunne udgøre en alvorlig trussel mod ikke blot miljøet, men også mennesker, kræve, at ophavsmændene fremlægger flere alternative forslag. Først derefter bør det mest fordelagtige forslag, som er mindst skadeligt for mennesker og miljøet, vælges. Det er meget underligt, at denne tilgang blev ignoreret i dette enorme foretagendes tilfælde.

 
  
MPphoto
 
 

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg håber ikke, at nogen i EU-ledelsen var tilfredse i Khanty-Mansiysk, da den nye russiske præsident gjorde grin med europæisk solidaritet.

Nu står vi over for den aktuelle udfordring: Bliver de legitime eksistentielle bekymringer i mindre kyststater respekteret eller negligeret? Hvis disse tilgrænsende folkefærd ikke respekteres, og deres skæbne forbliver marginal, så trækkes vi alle ned i en sump af nykolonialisme inden for det nye Europa. Hvis Parlamentet stemmer imod en virkelig uafhængig miljøkonsekvensvurdering og ikke bryder sig om forhindring af reelle farer, fordi store aktører uden omsvøb siger, at der ikke er risiko for en ulykke, efter at sådanne positioner er blevet foreslået som en hastesag af ét nationalt hold, så risikerer EU selv, som en europæisk idé, at blive dumpet til et giftigt dyb.

Tilhørende kolleger! Gå til Adenauers, Schumans og De Gasperis grav, og spørg, hvordan De bør stemme, især til de første fem Gazprom-ændringsforslag. Hvad mig angår, så vil jeg trykke hånden af enhvert agtet tysk parlamentsmedlem, som stemmer imod disse ændringsforslag fra 41 medlemmer.

De, der blev vildledt, kan gøre fejlen god igen ved at undlade at stemme. Lad fortsat Europa være vores prioritet.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Den planlagte nordlige gasledning mellem Rusland og Tyskland vil være verdens længste dobbelte gasledning under vandet samt den, der ligger på den laveste dybde, hvilket gør den særlig sårbar over for mulige skader. Der er ingen tvivl om, at omfanget af dette omfattende arbejde på Østersøens store område udgør en alvorlig fare for det naturlige miljø, for biodiversitet og levesteder, for skibsfartens sikkerhed og færden samt, hvis der skulle komme en miljøkatastrofe, også for helbredet af befolkningerne i de lande, der ligger ud til Østersøen.

På grund af den alvorlige risiko for det naturlige miljø bør det første skridt i henhold til Espookonventionen være at overveje alternative ruter til installation af gasledningen uden at forstyrre havmiljøet. I dette tilfælde vil det betyde landruter for rørledningen. Anlæggelse på Østersøens bund er ikke et bilateralt spørgsmål mellem Tyskland og Rusland, eftersom alle Østersølandene ville lide nød, hvis der skulle ske en miljøkatastrofe. Et så vigtigt projekt bør kun realiseres i en ånd af europæisk solidaritet og efter aftale med alle de stater, som ligger ud til Østersøen, efter udførelse af en grundig og uafhængig miljøkonsekvensvurdering.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takke Marcin Libicki, der har udarbejdet denne betænkning. Han udarbejdede betænkningen under ualmindeligt vanskelige omstændigheder, eftersom han oplevede usædvanligt kraftigt lobbyarbejde fra repræsentanterne for det konsortium, der står for anlæggelsen af dette kontroversielle projekt. Jeg håber, at den endelige version af denne betænkning vil vise, at den tid, hvor lobbygrupper havde en betydelig indflydelse på de love, der vedtages i EU, er et overstået kapitel.

Dernæst vil jeg med tanke på sagens beskaffenhed gerne understrege, at EU bør anvende objektive miljøbeskyttelsesstandarder ved undersøgelse af projekter, som påvirker dens medlemmer direkte. Dagens betænkning er en test af denne objektivitet. Nord Stream-projektet vil, som vi alle udmærket ved, have en katastrofal virkning på det naturlige miljø i Østersøen. Vi kan ikke tillade, at en så farlig investering finder sted i EU uden enighed herom hos en fjerdedel af dens indbyggere. Vores mål bør være at nå til enighed og ikke at få gennemtvunget et miljømæssigt farligt og økonomisk tvivlsomt projekt af et gigantisk energiselskab.

Den nordlige gasledning er uøkonomisk. Den er over 30 gange dyrere end anlæggelse over land. Ifølge de seneste skøn vil projektet koste mellem 10 milliarder euro og 20 milliarder euro. En alternativ landledning vil koste omkring 3 milliarder euro. Dette betyder, at den sendte gas vil skulle koste meget mere, hvilket vil medføre en umiddelbar stigning i prisen på gasimport for hele EU.

Et andet punkt ved dette usædvanligt kontroversielle projekt er EU's energisikkerhed. Nord Stream-anlægsprojektet vil have en drastisk indvirkning på denne sikkerhed. Som svar på Ruslands handlinger bør EU udvide medlemsstaternes adgang til gas- og olieressourcer i Centralasien i stedet for at gøre os endnu mere afhængige af gasforsyninger fra Gazprom, som er det, der sker nu. Kremls aktiviteter sigter mod at forhindre diversificering af gasforsyninger i Europa, og Nord Stream er den perfekte måde til at nå dette mål. Som jeg har nævnt tidligere, er dette et projekt uden nogen som helst økonomisk begrundelse.

Nord Stream-projektet demonstrerer Kremls evne til at monopolisere markedet for gas i Europa. Samtidig er problemerne med det europæiske Nabuccoprojekt et eksempel på, at Unionen ikke har kunnet garantere sin egen energisikkerhed. Her opstår spørgsmålet om, hvordan det kan være, at Tyskland, et land, der for ikke så længe siden var en varm fortaler for frihed og sikkerhed i de tidligere østbloklande, nu bringer disse lande i fare for endnu et suverænitetstab. Ved at støtte Kremls planer, der sigter mod overordnet energidominans i Vesteuropa, bringer Tyskland disse lande i fare for russisk politisk afpresning.

Jeg opfordrer alle parlamentsgrupper til at støtte dagens betænkning for at forhindre en enorm miljøkatastrofe og til at respektere alle Østersølandenes ret til at sige ja eller nej til denne type investering. Det, som EU har behov for her, er solidaritet i alle aspekter, både hvad angår energisikkerhed, og hvad angår miljøbeskyttelse.

 
  
  

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg tror, at denne betænkning vil blive en prøvesag for, om Europa-Parlamentet skal tjene borgernes interesser først - og borgerne er meget bekymrede - eller om det skal give efter for presset fra store selskaber, et pres der er blevet meget pinligt.

Jeg beklager, at dette spørgsmål er blevet yderst politiseret. Men det er et resultat af den måde, hvorpå det blev startet gennem bilaterale aftaler, som ignorerede alle andre interesserede parter.

Det, jeg mener, at vi har behov for nu - og jeg er fuldt ud enig med fru Wallis - er en koordineret, sammenhængende EU-tilgang og streng overholdelse af EU-retten. Forudsætningen for at bygge rørledningen bør være en virkelig uafhængig undersøgelse af miljømæssige virkninger under tilsyn af Kommissionen, etablering af erstatningsansvar for mulige skader, og at Rusland ratificerer Espookonventionen.

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! EU-stater fortsætter med at gennemføre projekter med potentielt katastrofale konsekvenser, mens de samtidig diskutere indvirkningerne af menneskelige aktiviteter på miljøet.

I går var Nord Stream-rørledningen et forretningsprojekt mellem to lande - Tyskland og Rusland, i dag er den blevet en EU-prioritet.

Nord Stream-rørledningen skal anlægges i et hav med lav vanddybde, som tilfældigvis er verdens mest forurenede hav, og hvis bund er fyldt med kemiske våben fra Anden Verdenskrig sammen med forurenende stoffer fra russiske militærbaser. Det er hensigten, at den skal passere gennem Natura 2000-områder. Det er bydende nødvendigt med en uafhængig undersøgelse af de potentielle miljømæssige konsekvenser.

I tilfælde af en katastrofe vil de, der lever omkring havet, mærke skaderne direkte, og der vil også være konsekvenser for landenes økonomier og miljøet generelt. Hvem holdes ansvarlig?

Der er 10 stater, hvis borgere lever omkring Østersøen. Det er ikke kun Tyskland og Rusland, lande, der tidligere i historien har afgjort andre nationers skæbne.

Jeg opfordrer Europa til enstemmigt at søge efter andre alternativer, såsom landledninger, samt at overveje atomkraft, ikke gas, som et miljøvenligt alternativ med potentiale for at forsyne EU med sikker energi.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! I de seneste måneder har jeg stillet en række spørgsmål til Kommissionen om dette emne og har altid modtaget svar, som var uklare og generelle af natur. Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på tre forhold i denne debat. For det første har alle Østersølandene i praksis alvorlige forbehold over for dette projekt og mener, at der vil være en negativ virkning på Østersøens naturlige miljø. For det andet er der prisen på dette projekt, der selv i henhold til investoren stiger drastisk. Den blev først skønnet at være 4,5 milliarder euro og er nu på omkring 8-12 milliarder euro. Man kan sige, at dette kun er af betydning for hovedaktøren, men i sidste ende vil prisen blive sendt videre til forbrugerne. Dette er endnu mere overraskende, når der er alternative landruter for gasledningen, som er to eller tre gange billigere. For det tredje, og det er det sidste, er dette et projekt, som rammer lige i hjertet af idealet om en fælles energipolitik for EU. Det er vanskeligt at forestille sig, at dette ideal bliver realiseret i fremtiden, når gasledningsprojektet (...)

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand! Gasledningsprojektet er baseret på tre grundlæggende fejl. Det er miljømæssigt forkert, da der investeres milliarder i fossile brændstoffer i stedet for vedvarende energi, og det vil være miljøforstyrrende og give anledning til enorme mængder slam. Da den 10 km lange Øresundsbro blev bygget, blev der slæbt meget mere giftigt slam væk end forventet. Denne rørledning er over 1.000 km lang. Den vil blive en miljøkatastrofe med pcb, DDT og kemiske pesticider på havbunden.

Den bygger på egoisme i stedet for solidaritet. Tyskland og Rusland handler hen over hovedet på andre lande, som ikke vil blive tilbudt noget gas, og dette er ligeledes skrækkeligt. Hvad værre er: Den er udemokratisk. Den anlægges i havet for at forhindre landejere i at blokere rørledningen. Den anlægges i havet, fordi det måske kun er nogle få regeringer, der kan sige nej, når den går gennem deres territorialfarvand. Det er Dem, hr. kommissær, der i henhold til Espookonventionen har ret til at forsvare den ikketerritoriale del af Østersøen. Det er Dem, og kun Dem, der kan forsvare landejernes rettigheder under Espookonventionen og kræve alternative ruter.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Hr. formand! I dag har vi ved flere lejligheder hørt Espookonventionen omtalt, især i forbindelse med behovet for, at alle interesserede lande overholder internationale standarder for miljøbeskyttelse. Faktum er, at Espookonventionen ikke er blevet ratificeret af Rusland. Løfter om at overholde standarderne defineret i dette dokument uden at ratificere det kan ikke anses for troværdige, eftersom vi har en vis erfaring med dette fra energicharteret.

En gruppe kolleger foreslår ændringsforslag til dagens dokument. I løbet af de fire år, jeg har arbejdet i Parlamentet, har jeg aldrig oplevet lobbyarbejde fra et selskab i et sådant omfang. Vi er fuldt ud klar over behovet for en uafhængig vurdering af de miljømæssige virkninger, og det synspunkt, at denne vurdering bør udføres af et enkelt selskab, som nogle har nævnt - som om den kunne udføres af dette selskab alene - er fuldstændigt uacceptabelt.

Jeg støtter Libicki-betænkningen og opfordrer mine kolleger til at slutte sig til mig.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Vi taler om dette projekt, som var det første gang i verden, der blev bygget en rørledning under vandet. Der er snesevis af rørledinger, der krydser vores have uden nogen problemer. Vi har i dag teknologien til at bringe gas, til at bringe energi, til områder med behov for det, og millioner af tyske borgere har behov for denne gas, og de har behov for den hurtigst muligt.

Vi må være ærlige nok til at indse, at formålet med denne betænkning ikke er at forhindre gas i at komme ind i Tyskland eller EU, men at forhindre gassen i at krydse Østersøen, og at få gassen over land. Det fremgår tydeligt i punkt 25, at det er muligt at transportere den over land, således at den kan passere gennem Polen af rent politiske og økonomiske årsager. Vi må være ærlige nok til at indrømme det. Det er uetisk at anvende miljøbekymringer til at opnå politiske mål, og af denne grund vil jeg stemme imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne komme med respons til kommissær Dimas, der fokuserede på politiske og økonomiske spørgsmål og derved til en vis grad undgik spørgsmålet om miljøet. Vi ved alle, at Rusland ikke har til hensigt at overholde gensidighedsprincippet ved investeringer i energimarkedet. I bedste tilfælde vil landet regulere adgangen til sit marked og til enhver tid ekskludere europæiske investorer. Af denne grund styrker Nord Stream-projektet Ruslands økonomiske position og er skadeligt for Europa. Vi ved alle, at Rusland ikke har til hensigt at holde op med at benytte energi som et redskab til at udøve politisk pres. Dette påvirker i dag hovedsageligt Ukraine. Realisering af Nord Stream-projektet vil betyde, at ethvert EU-land vil være i fare for lignende pres og derfor ville kunne afpresses. Vi må vente på, at De Baltiske Landes negative vurderinger tages i betragtning i denne sag. Kommissær Dimas kan ignorere disse synspunkter. Vi kan endda finansiere dette projekt med EU-midler. Men vi skal så ikke være overraskede, hvis flere grupper af europæiske borgere vender ryggen til integrationsprocessen. Nogle vil sige, at dette projekt ikke er af interesse for dem, og andre, at det er skadeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Nord Stream er én af de planer, som sigter mod at opfylde EU's energibehov. Der er imidlertid mange usikkerheder. De eksisterende miljørisici nødvendiggør, at der udføres professionelle konsekvensundersøgelser med deltagelse af de otte berørte lande, inden planlægning kan begynde.

Planen, der indtil nu har været bilateral, har også en mere vidtrækkende indvirkning på sikkerheden af europæisk energi, hvilket Unionen ikke kan ignorere. I overensstemmelse med den fælles holdning fra 2006 til den fælles energipolitik er Kommissionens deltagelse i projektet afgørende for at etablere energisolidaritetskriterierne i Unionen.

Det er ikke i orden, at projektet er blevet forberedt uden forudgående samtykke fra kyststaterne. Dette er en plan, som indebærer miljørisici for en tredjedel af medlemsstaterne i Unionen, og der er også en mere fornuftig landbaseret version ...

(Formanden afbrød taleren).

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE). - (EN) Hr. formand! Til min kollega hr. Matsakis vil jeg sige, at jeg bor tæt på Østersøen. Det gør han ikke. I miljøsolidaritetens navn bør han ligeledes vise lidt bekymring for Østersøen.

- (SV) Hr. formand! Af og til hører man indlæg i Parlamentet, som man lytter særligt opmærksomt til, og det er tilfældet med indlæg fra Vytautas Landsbergis. Med den erfaring, som hr. Landsbergis har med de politiske forudsætninger for, at en region kan skabes og opbygges i tryghed, så synes jeg, at vi har alt mulig grund til at lytte, når han taler.

Jeg vil gerne sige til kommissær Dimas og til Kommissionen som helhed, at jeg finder det uforståligt, at hverken EU eller De, hr. kommissær, eller resten af Kommissionen har reageret på dette kæmpe projekt - sikkerhedspolitisk, energipolitisk eller miljøpolitisk. Jeg har stillet spørgsmålet flere gange og har fået særdeles undvigende svar. Jeg forstår ikke, hvorfor det tog så lang tid for Dem at engagere Dem i denne sag, som berører hele Europa og ikke blot Rusland og Tyskland.

 
  
MPphoto
 
 

  Ville Itälä (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Østersøen er en miljømæssig skamplet for EU. Det står virkelig dårligt til med den. Vi kræver og har behov for masser af tiltag for at forbedre Østersøens tilstand, men det er ikke muligt, uden at Rusland forpligter sig i den pågældende sag.

Eftersom vi ved, hvor vigtig anlæggelsen af denne rørledning er for Rusland, har vi nu mulighed for kræve, at Rusland forpligter sig til visse andre miljøprojekter for at nedbringe emissioner i Østersøen, inden vi giver tilladelse til at anlægge den. Hvis tilladelsen gives, skal vi sikre os, at Rusland virkelig forpligter sig til den pågældende sag og iværksætter de nødvendige tiltag.

Dette er både en mulighed og et spørgsmål om troværdighed for hele EU. Vi bør handle samlet og tale med én stemme i vores forbindelser med Rusland for at redde Østersøen. Vi har nu muligheden for at gøre dette, og den mulighed skal vi udnytte.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mine damer og herrer! 10 talere har haft ordet. Dette er exceptionelt, eftersom vi normalt maksimalt hører fem. Der er stadig nogle medlemmer, som også havde bedt om ordet. Jeg vil gerne minde dem om, at de også kan komme med skriftlige indlæg, og at disse naturligvis vil blive tilføjet til mødeprotokollen.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand! Jeg vil starte med at takke talerne i dagens forhandling for deres interessante synspunkter. Det er sandt, at jeg har henvist til den offentlige høring arrangeret af Udvalget for Andragender i januar, hvor både jeg og min kollega kommissær Piebalgs, der er ansvarlig for energispørgsmål, talte, og jeg har gentaget, hvad hr. Piebalgs sagde om behovet for naturgasimport. Jeg har også henvist til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006, hvor der i retningslinjerne blev specificeret visse prioritetsprojekter som projekter af europæisk interesse, herunder dette projekt. Det var Deres beslutning, ikke min! Undlad derfor venligst at kritisere mig for at lægge for meget vægt på økonomiske spørgsmål! Jeg har netop henvist til anliggender, som De har bestemt. Ud over dette lå vægten af min tale på miljøspørsmål. Det er disse spørgsmål, som jeg interesserer mig for. Jeg beder Dem derfor venligst være en smule mere opmærksomme, ikke blot under den første sjettedel af min tale, men også under de resterende fem sjettedele.

Bekymringerne om de miljømæssige virkninger af projekter, der er så store, så vigtige og så teknisk komplicerede, er naturligvis helt berettigede. De viser, at offentligheden involverer sig mere og mere i debatter om bæredygtig udvikling og om miljøbeskyttelse i forbindelse med store infrastrukturprojekter.

Både de miljømæssige virkninger og synspunkterne fra offentligheden og de myndigheder, der er ansvarlige for miljøspørgsmål, er imidlertid inkluderet i den miljøkonsekvensvurdering, der er omfattet i den relevante lovgivning om miljøkonsekvensvurdering, i EU-direktivet og i Espookonventionen, som Rusland, som jeg nævnte tidligere, har underskrevet, men ikke ratificeret, selv om de har sagt, at de vil gennemføre den. Jeg håber, at de ratificerer den. Vi lægger altid pres på tredjelande for at få dem til at ratificere aftaler af miljømæssig interesse.

Miljøkonsekvensprocedurernes resultater skal vurderes grundigt af de myndigheder, der har ret til at udstede en gennemførelsestilladelse eller byggetilladelse for en hvilken som helst type infrastrukturprojekt. Først derefter kan disse myndigheder få en klar forståelse af de miljøspørgsmål, der er inkluderet i den omhyggeligt udarbejdede betænkning af hr. Libicki.

Betænkningen nævner f.eks. truslen om meget stor forurening fra udledning i Østersøen af tusindvis af tons kemikalier, som skal bruges til at rengøre gasledningen, inden den tages i brug. "Specifikke kemikalier", som betænkningen siger.

Det ser imidlertid ud til, at entreprenøren i februar 2008 bekræftede, at man ikke havde til hensigt at anvende disse kemikalier i trykprøvning af gasledningen, inden den tages i brug. Dette betyder ikke, at problemet ikke vil være der. Det er meget sandsynligt, at der vil blive anvendt andre kemikalier. Men det betyder ikke desto mindre, at vi må vente, indtil proceduren for miljøkonsekvensvurdering er afsluttet, som loven kræver det, for at kunne diskutere overholdelse af EU-lovgivning og politik, virkningerne, risiciene og tiltagene samt for at beslutte de betingelser, som projektindehaveren skal pålægges.

De fastsatte gennemsigtighedsbetingelser for miljøkonsekvensvurderingsproceduren sikrer, at alle involverede parter, herunder Europa-Parlamentet, vil have adgang til alt relevant information.

Interessant nok er der i dag fra flere sider blevet luftet det synspunkt, at Kommissionen skal have stor jurisdiktion til enten at udføre undersøgelser af miljømæssige virkninger eller til at pålægge forskellige politikker. Kommissionens jurisdiktion er specifik. Hvad angår undersøgelser og miljøvurderingsundersøgelser, har den hverken midlerne eller jurisdiktionen. Medlemsstaterne har sidstnævnte. Som nævnt i traktaten er det Kommissionens rolle at sikre, at medlemsstaterne på behørig vis gennemfører og fuldt ud overholder alle reglerne i fællesskabsretten, herunder de internationale aftaler, som Fællesskabet har ratificeret.

Kommissionen må kun gribe ind, hvis der er vægtige grunde til at tro, at der har været forsømmelser i udførelsen af de relevante lovmæssige forpligtelser baseret på fællesskabsretten, herunder EU's miljølovgivning.

Der har hidtil ikke væres sådanne indikationer, eftersom proceduren for undersøgelsen af miljømæssige virkninger stadig er i gang. Jeg forsikrer Dem om, at Kommissionen ikke vil tøve med at gribe ind, hvis og når det bliver nødvendigt.

Endelig kan jeg blot gentage, at Kommissionen forventer, at medlemsstaterne fuldt ud lever op til deres forpligtelser i henhold til fællesskabsretten. Dette er en grundlæggende betingelse for enhver endelig beslutning om godkendelse.

Jeg vil endnu en gang sige tak og takke hr. Libicki for hans betænkning og for den mulighed, han har givet os, for at diskutere dette centrale spørgsmål om rørledningen og dens potentielle miljømæssige virkninger.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Marcin Libicki, ordfører. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle talerne i denne forhandling. Jeg må sige, at jeg er stolt af at være medlem af Parlamentet. I dag talte Parlamentet med folkets røst, hvilket ikke altid er tilfældet. Folkets røst, som i de bedste europæiske traditioner fra de europæiske parlamenter, der blev etableret, således at folkets holdninger kunne komme lederne for øre.

Kommissær Dimas! I dag er De en af disse ledere. Lyt venligst til folkets røst, der blev udtrykt i dag gennem disse parlamentsmedlemmer. Næsten alle var enige om, at denne rørledning ikke blot er en trussel mod miljøet, men at den vil være skadelig for miljøet, i første omgang under anlægsprocessen og derefter, Gud forbyde det, hvis der skulle ske en katastrofe.

Der blev fremsat mange synspunkter om dette emne, men hr. Dimas diskuterede dem ikke. Hvorfor ikke bygge gasledningen over land, når det ville være tre gange billigere og også ville være mere sikkert? Kommissionen har intet at sige, men alligevel var dette et spørgsmål, der blev diskuteret. Der blev rejst et andet spørgsmål, nemlig at Nord Stream er et statsejet selskab, der er led i en politisk plan. Der var kommentarer om, at dette alt sammen var politik. Ja, det er alt sammen politik: Nord Streams og dets ejers, Kremls, politik.

Der var også drøftelser i Parlamentet om, at der er behov for europæisk solidaritet. Jeg forstår ikke, hvorfor der blev fremsat et ændringsforslag, om at strege punktet, hvor der diskuteres solidaritet. Det er netop dette spørgsmål, der er en test af europæisk solidaritet, som det blev nævnt for blot et øjeblik siden. Hvorfor har De ikke talt om de omkostninger, der vil blive givet videre til forbrugerne? Det spørgsmål blev rejst her. Nu står vi over for denne test: Vil lederne i denne verden, lederne i Unionen, som De hører til, lytte til folkets røst, ligesom lederne førhen lyttede til parlamentets røst? Når de ikke lyttede, endte tingene galt. Vi har set resultatet i de franske, nederlandske og irske folkeafstemninger. Se venligst dette som en advarsel. Lederne i EU bør huske på, hvem, det er, de tjener, således at resultatet bliver positivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. - (EN) Det skub, som Nord Stream-debatten har givet, er en god anledning for Europa til endelig at begynde at tale med én stemme om energisikkerhedsspørgsmål og til at fokusere på en effektiv fælles energipolitik.

Energisikkerhed er et afgørende element i forbindelse med overordnet EU-sikkerhed og bør derfor behandles med yderste omhu især i lyset af en voksende afhængighed af energiimport, der forventes at nå 65 % i 2030. Alene afhængigheden af gas forventes at stige til 84 % af forsyningen i 2030. Der bør rettes opmærksomhed mod EU's specielle forhold til Rusland. Der bør lægges vægt på skabelse og overholdelse af lige adgangsvilkår for og retfærdig behandling af både russiske investorer i EU og EU-investorer i Rusland. Desværre er sidstnævnte tilfælde endnu ikke opnået, og det bør der derfor stræbes efter.

Derudover ønsker jeg at anerkende vigtigheden af Ruslands mulige ratificering af energichartertraktaten og transitprotokollen i forbindelse med undgåelse af potentielle Nord Stream-projektrelaterede uoverensstemmelser.

Jeg vil endnu en gang i diskussionen inddrage de potentielt katastrofale miljøkonsekvenser, som Nord Stream-projektet byder på i kraft af sit omfang og foreslåede rute, og give min støtte til en alternativ rute over land.

 
  
MPphoto
 
 

  Titus Corlăţean (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg hilser Europa-Parlamentets holdning til anlæggelsen af en gasledning, som skal forbinde Rusland og Tyskland, velkommen.

EU har brug for en integreret, fælles og sammenhængende energipolitik samt en langsigtet strategi til at sikre medlemsstaternes energimæssige uafhængighed.

EU bør behandle de miljømæssige og geopolitiske spørgsmål omkring energisikkerhed via en fælles indsats fra alle medlemsstater og ikke via bilaterale traktater mellem visse medlemsstater og Rusland. Dette er den eneste måde, hvorpå EU kan opnå en stærk position i forhandlingerne med Rusland, kan undgå, at energiressourcerne gøres til en faktor for politisk pres, og kan gøre EU til en ligeværdig partner for Rusland.

På denne måde kan vi også besvare de rumænske borgeres retmæssige frustrationer over de fortsatte prisstigninger på gas og elektricitet, som har vigtige negative socialøkonomiske konsekvenser for rumænerne og deres levestandard.

Samtidig kunne løsningen med en fælles europæisk energipolitik være et supplement til Bukarests højrefløjsregerings manglende evne til at fremme Rumæniens energiinteresser i forholdet til Rusland.

 
  
MPphoto
 
 

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg vil gerne sige tak til hr. Libicki, formanden for Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender, for at arbejde med et emne, der har vagt en del bekymring. Over 30.000 bekymrede EU-borgere har bedt om hjælp i forbindelse med forslaget om at anlægge en rørledning på bunden af Østersøen. Det er en stor skam, at de, der har til hensigt at foretage denne investering, endnu ikke har fremlagt en miljøkonsekvensvurdering. Det vil trods alt være verdens længste anlægsprojekt under vandet på 1.200 km. Det spørgsmål, som vi debaterer i dag, har både en miljømæssig og økonomisk dimension. Men den politiske baggrund for hele spørgsmålet kan naturligvis ikke ignoreres. Rørledningens rute skal gå gennem Natura 2000-områder samt ammunition, der er dumpet under vandet, og sunket giftgas fra Anden Verdenskrig. Vi er derfor nødt til at få udført pålidelig forskning, der ser på risiciene ved fire senarier: under anlæggelse af rørledningen, under normal brug, i kritiske situationer (katastrofe), og når rørledningen demonteres efter brug, eller hvis forsyningskontrakten bringes til ophør. Vi har ingen pålidelig analyse af dette projekt i en tid, hvor der i henhold til loven for stort set ethvert anlægsprojekt kræves en miljøkonsekvensvurdering. Dette er ikke blot et spørgsmål, der påvirker to lande: Tyskland og Rusland. I dag er dette spørgsmål også et eksempel på manglende europæisk solidaritet inden for energiområdet. Lad os derfor lytte til stemmerne af vores bekymrede borgere. De kan se, at der er noget galt her.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. - (FI) Beslutningen om anlæggelse af gasledningen i Østersøen er en aftale mellem to aktører: Rusland og Tyskland. Det burde være et anliggende for alle de stater, der ligger omkring Østersøen. Tyskland og Rusland er ikke de eneste stater ud til Østersøen. En fælles beslutning om dette anliggende er rigtig, da gasledningen vil have en negativ miljømæssig virkning på Østersøen.

Den miljømæssige virkning af gasledningen i Østersøen skal undersøges, og de nødvendige foranstaltninger skal træffes. En forpligtelse fra Rusland om at overholde Espookonventionen bør sættes som betingelse for, at der gives tilladelse til at bygge.

Østersømiljøets tilstand kan kun forbedres, hvis Rusland forpligter sig til dertil og interesserer sig derfor. Vi har nu en mulighed for at få Rusland til at forpligte sig.

Ruslands økonomiske velfærd afhænger af energieksport. På den anden side er EU afhængig af Ruslands energi. Det er nødvendigt med retfærdigt, strategisk samarbejde mellem EU og Rusland, som respekterer miljøet.

Der har været meget kritik af Kreml i Parlamentet. Men der skal altid være to parter om en aftale.

Tiden er nu inde til at EU kigger på sig selv. Der er god grund til at skifte EU's samarbejde og bekymring om Østersøens tilstand ud med handling!

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. - (ET) I artikel 194 i den fremtidige traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde (Lissabontraktaten) står der tydeligt, at EU's energipolitik skal føres i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne og under hensyn til kravet om at bevare og forbedre miljøet. Jeg kan på ingen måde erklære mig enig i, at Europas naturlige miljø kan gøres til slave for EU's eksterne energipolitik, når Europa i de seneste år har talt kraftigt for miljøbeskyttelse. Med det i mente, at Østersøen allerede i dag er et af de mest forurenede havområder, er det uacceptabelt at udsætte den for yderligere risikofaktorer, der i fremtiden kunne bringe området på kanten af en naturlig og økonomisk katastrofe. Jeg opfordrer indtrængende Europa-Parlamentet til at støtte de idéer, der er fremsat af Østersølandene, ordføreren og miljøorganisationer om, at den baltiske rørledning skal bygges over land, og jeg opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og Rådet til at anvende alle de retsmidler, som de har til rådighed, til at ændre entreprenørens plan om at anlægge rørledningen i Østersøen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sirpa Pietikäinen (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hans meget succesfulde arbejde. Betænkningen tager på hæderlig vis fat på bekymringerne af Unionens borgere - især borgere fra stater, som omgiver Østersøen, med hensyn til de miljømæssige virkninger af den planlagte gasledning. Anlæggelsen af gasledningen i Østersøen er primært et miljøspørgsmål, og hele projektet og dets gennemførlighed bør undersøges i dette lys.

Østersøen er et af verdens mest forurenede have. Dens specielle karakter gør den til et særligt sårbart hav: Det er et af de have i verden, der har lavest havdybde, og dets vandudskiftning er langsom. Østersøen er et unikt område med brakvand, og af denne årsag findes nogle af havets planter og dyr ikke andre steder i verden. Massiv miljøskade ville være katastrofal for havet.

Jeg støtter stærkt op om betænknings krav om, at en uafhængig tredjepart skal udføre en miljøkonsekvensanalyse. Analysen bør være baseret på omfattende videnskabelige og miljømæssige faktorer.

Det er også muligt at få selv Rusland til at forpligte sig til gennemførelsen af eventuelle negative beslutninger fra miljøvurderingerne via internationalt aftalte konventioner. Alle de konventioner, der nævnes i betænkningen, er relevante. Det er værd at lægge mærke til, at dette så ville være første gang, at Helsinkikonventionen fra 1974 anvendes i praksis.

Anlægsarbejdet skal ikke starte, før alle mulige miljømæssige virkninger forbundet med rørledningens levetid er blevet vurderet. Det bør også nøje overvejes at føre rørledningen over land. Der er ikke tvivl om Unionens energibehov. Der er imidlertid mange måder at opfylde energibehov, og havene i Unionen bør ikke bevidst bringes i fare, blot fordi andre muligheder virker til at være dyrere.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. - (PL) Der er mange aspekter ved gasledningen i Østersøen, herunder økonomiske, miljømæssige, energimæssige og politiske aspekter. Ud over det energimæssige aspekt holder ingen af de andre vand.

Fra et økonomisk synspunkt er det langt bedre og tre gange billigere at bygge en rørledning over land frem for en på havbunden. Fra et miljømæssigt synspunkt truer anlæggelsen af en gasledning på havbunden hele Østersøen med en katastrofe og ikke blot dette indhav. Der er ingen, der fuldt ud har analyseret omfanget af denne risiko, og ingen kan forudse dens konsekvenser. Fra det politiske synspunkt er det en fordel for Rusland, det medfører konflikt i EU og fører til, at Tyskland bryder EU's principper om partnerskab og solidaritet.

Under disse omstændigheder bør hr. Libickis betænkning, der indeholder overbevisende og specifik information, vedtages, og der bør tages højde for den, når der træffes en beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE), skriftlig. - (CS) Det påvirker også mig at opleve bekymringerne af titusinder af borgere, der i deres andragende fremhæver de risici, der ledsager anlæggelsen af den største gasledning på bunden af den lave Østersø.

Deres andragende førte til en offentlig høring og til en betænkning fra Europa-Parlamentet, som fremhævede behovet for at inkludere andre lande, og især EU, i beslutningstagningsprocessen. Problemerne skyldes de miljømæssige risici, der eksisterer som et resultat af vidtstrakte skibs- og ammunitionskirkegårde på havbunden og en risikofyldt kemisk fremgangsmåde, som er nødvendig for at rengøre rørledningen, inden den tages i brug.

Jeg vil ikke udtale mig om den landbaserede alternative rute, men det er min klare overbevisning, at Kommissionen og Rådet skal påtage sig deres rolle som koordinator og - i De Baltiske Landes og andre landes interesser - konsekvent skal kræve, at investorerne påtager sig det fulde ansvar for potentielle miljøskader. Kommissionen og Rådet skal også bede om en uafhængig konsekvensvurdering og en vurdering af den alternative landbaserede rute.

Den nordlige gasforsyningsrute fra Rusland er vigtig. Det er derfor bydende nødvendigt, at EU underskriver en aftale med Rusland om betingelserne for overvågning af anlæggelsen af gasledningen og for sikker drift deraf. Når alt kommer til alt, har Rusland jo endnu ikke ratificeret Espookonventionen. Desværre har vi endnu ikke i EU en fælles energipolitik eller fælles standarder. Vi kan tydeligt se, at europæere i stedet for en bilateral aftale mellem Tyskland og Rusland har brug for en EU-aftale og tilsagn fra De Baltiske Stater til anlæggelsen. Parlamentet sender nu et klart politisk signal i denne henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Roszkowski (UEN), skriftlig. - (PL) Forhandlingen om hr. Libickis betænkning viser næsten fuldstændig enstemmighed i vurderingen af Nord Stream-projektet. Det er uøkonomisk, truer med store ekstraomkostninger i den fremtidige pris på gas, udgør en miljømæssig trussel for baltiske lande og øger endvidere visse medlemsstaters afhængighed af russiske forsyninger. Spørgsmålet er, hvem der drager fordel af det?

Udtalelsen fra hr. Matsakis, der i denne sammenhæng talte om at stemme mod betænkningen og opfordrede til "ærlighed", kan næppe tages seriøst. Det er svært at forstå, hvad hr. Matsakis forstår ved begrebet ærlighed.

Afstemningen om denne betænkning vil være en test af, i hvor høj grad Europa-Parlamentet virkelig retter sig efter økonomers, økologers og almindelige EU-borgeres synspunkter, og i hvor høj grad det retter sig efter pres fra den russisk-tyske lobby, der er opsat på at reducere energisikkerhed og miljøsikkerhed for nogle medlemsstater og på at nedbryde EU-solidaritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Esko Seppänen (GUE/NGL), skriftlig. - (FI) Anlæggelse af gasledningen som et projekt begravet i jorden ville være et billigere og mere sikkert valg end nedsænkning i havet. Den planlagte rørledning i Østersøen vil uden tvivl have en virkning på miljøet, og denne skal undersøges. Det skal gøres for at minimere risiciene.

Nord Stream falder imidlertid ikke ind under EU's beføjelser, og Parlamentet debaterer endda kun sagen på baggrund af en betænkning fra Udvalget for Andragender. Det er intern polsk politik, der ad denne krogvej fremføres for en fællesskabsinstitution som et miljøspørgsmål uden henvisning til Polens og De Baltiske Staters politiske motiver.

Hvis jeg var en russisk gassælger og en tysk køber, så ville jeg ikke være i stand til at stole på forsyningssikkerheden, især hvis gasledningen ledes gennem polsk territorium. I Europa har vi dårlige erfaringer med Ukraines mellemkomst, da landet hamstrede gas eller ikke betalte for den for derefter, når afgørelsens time var inde, at beholde gas til sit eget forbrug, der var blevet sendt fra Rusland til Centraleuropa. Den samme slags fare er ikke blevet udelukket i tilfælde af Polen. Så logisk set modarbejder det udviklingen af handelsforbindelser og økonomiske forbindelser mellem Rusland og EU. Og De Baltiske Stater støtter op herom.

Der er desværre ikke noget landbaseret alternativ til nedsænkning af rørledningen i havet, men det kræver, at havmiljøet beskyttes.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik