Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 8. juli 2008 - Strasbourg

5. Afghanistans stabilisering (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af André Brie for om stabilisering af Afghanistan: udfordringer for EU og det internationale samfund (2007/2208 (INI)) (A6-0269/2008).

  André Brie, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. Jouyet, mine damer og herrer! I går fandt det blodigste angreb siden 2001 sted i Kabul. Over 40 afghanere og indere mistede livet, og 140 blev såret. Vi ønsker at udtrykke vores dybeste medfølelse med ofrene og vores fordømmelse af de ansvarlige mordere.

De, der følger med i de europæiske medier, og de, der f.eks. har læst dagens udgave af Daily Outlook Afghanistan, vil vide, at volden i Afghanistan nu er blevet mere udbredt og almindelig. Lærere bliver skudt næsten hver dag, og det er en af de mest kyniske sider ved Talebans strategi. Skoler og især pigeskoler bliver brændt ned eller tvunget til at lukke, broer og veje bliver sprængt i luften. Noget, der ikke blev nævnt i europæiske medier, var de amerikansk ledede koalitionsstyrkers angreb på en bryllupsfest i provinsen Nangarhar i søndags, som førte til, at 23 mennesker mistede livet, deriblandt bruden. En lignende hændelse fandt sted i naboprovinsen Urusgan. Præsident Karzai har nu beordret en efterforskning.

Det står klart, at sikkerhedssituationen i Afghanistan er forværret i løbet af de sidste tre år. Der er dog også mange udpræget positive skridt, som skal tages i betragtning: fremskridt inden for uddannelses- og sundhedspolitikken, regional succes med genopbygningsprogrammet og med udryddelse af narkotika, skabelsen af kritiske og uafhængige medier takket være en række utrolig modige journalister og oprettelsen på mange områder af et aktivt civilsamfund og energiske kvindeorganisationer.

Der er imidlertid også negative forhold, som skal nævnes, f.eks. at dyrkningen af opiumsvalmuer nu er nået op på rekordniveau på nationalt plan, og at denne afgrøde i stadig stigende grad er blevet kædet sammen med den almindelige økonomi, med stigende kriminalitet og korruption og med oprørsgruppernes aktiviteter.

Den internationale fødevarekrise har haft dramatiske følger for millioner af afghanere. Korruptionen er udbredt i regeringskredse og hidrører utvivlsomt fra denne kilde. Retsstatsprincippet overholdes ikke fuldt ud og kan sammenlignes med Guantánamo eller det amerikanske fængsel i Bagram, og de internationale regeringer drager det kraftigt i tvivl.

Fundamentalistiske ideologier har tydeligvis vundet terræn i de senere år, også på vigtige områder i regeringen og parlamentet, og det er en trussel for presse- og mediefriheden og navnlig for afghanske kvinders og pigers håb om ligestilling i samfundet.

Den frygtelige vold, der hver dag bliver udøvet mod kvinder og piger i hjemmet, i familien og i lokalsamfundet, er efter min opfattelse stadig det alvorligste og grelleste problem og det problem, der bliver ignoreret mest af vores medier. Det piner mig, at jeg af tidnød ikke kan komme nærmere ind på dette. Afghanistan og dets befolkning har fortjent vores fulde engagement. Efter 30 års krig, hvor over 1,5 millioner mennesker har mistet livet, er det internationale samfund forpligtet til at vise sin fulde solidaritet med Afghanistan.

Landet og dets samfund er blevet ødelagt af Sovjetunionens politikker og besættelseskrig, af borgerkrigen ført af mujahedingrupperne, som blev bevæbnet af USA, Pakistan, Iran og andre lande, og af Talebans rædselsregime.

I vores betænkning gives der et kritisk og realistisk billede. Den afghanske befolknings betydelige succeser anerkendes, og den afghanske og andre internationale regeringers politiske svagheder kortlægges. Vi giver udtryk for vores fulde støtte og fremhæver, at vi er dybt engagerede i at indføre demokrati og menneskerettigheder, navnlig afghanske kvinders og børns rettigheder. Det er ikke bare et generelt princip, men også et specifikt krav, hvad angår Malalai Joya, Pervez Kambash og Latif Petram.

Med denne betænkning kræver Europa-Parlamentet en ny strategi for det internationale samfund og for den afghanske regering, hvor der navnlig sættes fokus på genopbygningen af civilsamfundet. Det er en politik, der støttes af FN's særlige repræsentant i Afghanistan, Kai Eide. Det er et meget vigtigt skridt, og det glæder mig, at Parlamentet har sendt dette signal.

Jeg takker mine kolleger fra de øvrige politiske grupper, Kommissionen - De har et glimrende team i Kabul og Bruxelles til at tage sig af Afghanistanspørgsmålet, fru kommissær - og Rådets særlige repræsentant samt de mange afghanske og internationale ngo'er, der har ydet et bidrag.

Derfor må jeg sige, at dette gør det endnu mere trist for mig, at jeg er nødt til at trække mit navn tilbage fra betænkningen. Jeg var ikke i stand til at overbevise et flertal om, at Afghanistans problemer ikke kan løses med militære midler. Hvis et flertal i Parlamentet nu kræver, at der skal indsættes flere soldater, og dermed ignorerer medlemsstaternes nationale forbehold, vil det være en tilsidesættelse af de reelle problemer, der rejses i betænkningen, og i strid med mine egne personlige synspunkter. At flertallet af den europæiske befolknings ønsker tilsidesættes, er uacceptabelt for Afghanistan - det bekræfter de seneste dages begivenheder - og det er en helt forfejlet politik.

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Jeg er beæret og føler mig privilegeret over at tale til Europa-Parlamentet for første gang. Før jeg går i gang, vil jeg på vegne af formandskabet ligesom hr. Brie stærkt fordømme gårsdagens angreb på den indiske ambassade i Kabul, der førte til, at over 40 civile, herunder en række ansatte ved ambassaden, blev dræbt, og flere hundrede blev såret. Dette angreb havde til formål at destabilisere den igangværende konsoliderings- og genopbygningsproces i Afghanistan. EU er fast besluttet på at støtte den afghanske regering og den afghanske befolkning i deres bestræbelser på at opbygge en stabil og demokratisk stat, og disse tragiske begivenheder understreger betydningen og den påtrængende nødvendighed af drøftelserne i formiddag.

Ligesom Parlamentet er Rådet overbevist om, at der kræves et langsigtet engagement i Afghanistan. Vores mål skal være at hjælpe regeringen med at udvikle de strukturer, der er nødvendige for en moderne og demokratisk stat, som kan være velfungerende, garantere borgernes sikkerhed, respektere retsstatsprincippet og fremme økonomisk og social udvikling.

Jeg vil gerne påpege, at de afghanske myndigheders og det internationale samfunds fælles indsats har skabt nogle imponerende resultater, der bør fremhæves: et fald i spædbørnsdødeligheden på 25 % og 6 millioner skolesøgende børn, heraf en tredjedel piger. På det punkt må jeg rose det arbejde, som kommissær Ferrero-Waldner og Kommissionen som helhed har udført på dette område, og hvad angår alt vedrørende genindførelse af retsstaten.

Vi skal bygge videre på disse succeser, men vi må også være klar over omfanget af de udfordringer, der venter, navnlig de udfordringer, som hr. Brie fremhævede, nemlig regeringsførelse, usikkerhed, korruption og narkotika, som hænger sammen og har en negativ indvirkning på institutionernes normale funktion og landets bæredygtige udvikling.

Vi må altså samarbejde med vores andre partnere på narkotikaområdet for at sikre anvendelsen af Sikkerhedsrådets resolution 1817 vedtaget den 11. juni, som giver det internationale samfund mulighed for at intensivere kampen mod handel med prækursorkemikalier, der anvendes til heroinproduktion.

Ligesom Parlamentet lægger Rådet overordentlig stor vægt på den demokratiske proces i Afghanistan. Ved valgene i 2004 og 2005 gik den afghanske befolkning meget klart og meget beslutsomt ind for demokrati og stabilitet, og vi må hjælpe dem med at skabe de bedst mulige betingelser for forberedelserne af det kommende præsidentvalg i 2009 og parlamentsvalget i 2010.

Rådet var meget interesseret i betænkningen om Afghanistan, som Parlamentet har forelagt, og hr. Brie har redegjort for, og det ønsker at fremhæve tre ting. For det første at Rådet håber, at den afghanske regering vil påtage sig en større del af ansvaret for Afghanistans genopbygning og udvikling. Desuden bør der på alle områder lægges vægt på, at den afghanske befolkning påtager sig sit ansvar, og på, at der kræves garantier, hvad angår god regeringsførelse, og det er grunden til, at det skal forlanges, at de afghanske myndigheder opfylder deres forpligtelser i den henseende.

For det andet understreger Rådet betydningen af i snævert samarbejde med den afghanske regering at gøre fremskridt hen imod en fælles holdning i det internationale samfund til, hvordan fælles mål nås, navnlig at sikre, at de aktioner, der gennemføres, er sammenhængende, hvad angår deres militære og civile dimension. Det er det mandat, der er givet til FN's nye særlige repræsentant, Kai Eide, og Rådet støtter ham fuldt ud i hans mission. I samme forbindelse mener Rådet, at det er nødvendigt at styrke UNAMA (FN's bistandsmission i Afghanistan) for at udvide dens tilstedeværelse i hele territoriet, navnlig i landets sydlige og vestlige del.

Vores tredje og sidste bemærkning vedrørende hr. Bries betænkning er, at det er afgørende at forbedre samarbejdet og forbindelserne mellem Afghanistan og dets naboer for at sikre varig stabilitet i landet, navnlig som følge af den flerdimensionale art af nogle af de problemer, som hr. Brie har fremhævet, især narkotikaproduktion og -handel.

Under alle omstændigheder må disse kortfattede kommentarer til Parlamentets betænkning ikke skjule, at Rådet og Parlamentet generelt er meget enige om den politik, der bør føres i Afghanistan. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at bifalde og støtte det initiativ i hr. Bries betænkning, der har til formål at styrke samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og det afghanske parlament.

Af alle disse grunde vil EU fortsat handle og gøre en stor indsats for at få det internationale samfund til at hjælpe Afghanistan. Målet dannede grundlag for Rådets konklusioner af 26. maj, som i stor udstrækning var inspireret af det arbejde, der blev udført forud for den internationale konference til støtte for Afghanistan, der blev afholdt i Paris den 12. juni. Konferencen var en stor succes for Afghanistan og for EU, som formåede at opnå fuld tilslutning til sine holdninger til vigtige dele af landets udvikling.

Jeg vil gerne påpege, at den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik sammen med præsident Karzai og FN's generalsekretær på NATO's topmøde, som blev afholdt i Bukarest den 2.-4. april, deltog i stats- og regeringschefernes møde om Afghanistan. De lande, der bidrager til ISAF, hvortil EU's medlemsstater bidrager med næsten halvdelen af personellet, vedtog i Bukarest en ny strategi for deres fælles engagement, der ledes af fire principper, som jeg gerne vil nævne, nemlig et fast og fælles langsigtet engagement, støtte til forbedret afghansk lederskab og ansvar i sikkerhedsspørgsmål, en omfattende tilgang til genopbygning fra det internationale samfunds side og en fælles politisk strategi, der inddrager Afghanistans naboer, navnlig Pakistan.

Til sidst vil jeg fremhæve visse områder, hvor EU yder et væsentligt bidrag, og hvor dets indsats er afgørende for styrkelsen af statens kapaciteter og konsolideringen af retsstatsprincippet i Afghanistan. For det første har EU som bekendt haft en særlig repræsentant siden 2002, og for øjeblikket er det Francesc Vendrell, der bestrider posten. De logistiske problemer, der var med at etablere EUPOL-missionen, er nu løst. EUPOL er især involveret i reformen af indenrigsministeriet og i udviklingen af en strategi for det afghanske politi.

Endelig vil jeg påpege, at EU ved på det seneste Råd (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26. maj at beslutte, at det var målet at fordoble antallet af personel i EU's politimission i Afghanistan, sendte et klart signal til både sine afghanske partnere og det internationale samfund om sit øgede engagement i Afghanistan. Denne udvidelse af EUPOL-missionen skulle forbedre synligheden og effektiviteten af vores indsats på nøgleområderne forbundet med politireformen til trods for de voldelige begivenheder, der har fundet sted i de seneste dage.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer, hr. Brie! Jeg vil gerne indlede med at sige nogle få ord på tysk og takke Dem for denne meget vigtige og fremragende betænkning og for den glimrende måde, hvorpå De samarbejdede med mit personale i både Kabul og Bruxelles. Jeg kan også tilslutte mig både Deres og rådsformandens ord. Det er virkelig tragisk, at vi igen i går var vidne til et ulyksaligt terrorangreb. På den ene side skal vi naturligvis give udtryk for vore stærke fordømmelse, men på den anden side skal der også tages hensyn til ofrene. Det er desværre netop under disse forhold, at debatten må finde sted.

(EN) Jeg mener, at denne omfattende betænkning er meget vigtig i denne vanskelige og farlige sikkerhedssituation, og vi hverken kan eller vil tillade, at de, der ønsker, at Afghanistan gør tilbageskridt, sejrer.

I løbet af de seneste måneder og navnlig under udarbejdelsen af denne betænkning har vi arbejdet meget tæt sammen med ordføreren. Jeg takker Dem for Deres interesse, der først blev bekræftet af Europa-Parlamentets to besøg i Afghanistan og senere igen i november 2007, da De modtog parlamentsmedlemmer fra Wolesi Jirga i Bruxelles. Det var et vigtigt signal for dem. Vi har samarbejdet med en engageret Delegation for Forbindelserne med Afghanistan. De følger udviklingen på stedet meget nøje, og vi forsøger så vidt muligt at hjælpe.

Endelig drejer Deres betænkning sig om det centrale spørgsmål, nemlig hvordan vi kan stabilisere Afghanistan, hvilke udfordringer det internationale samfund står over for, og hvordan vi skal klare dem. I samme ånd sagde vi klart på den vigtige konference i Paris, at vi ønsker at overvinde terrortruslen, men samtidig står vi over for en udfordring med den offentlige mening overalt, for man forstår ikke altid udfordringerne og støtter ikke altid alle de bestræbelser, der er nødvendige for at bekæmpe denne trussel.

Jeg mener, at konferencen i Paris også var en meget vigtig og god mulighed for at revidere vores strategi og gøre den endnu mere klar. Kommissionen har forpligtet 1,2 milliarder euro i perioden 2002-2007. Vi har navnlig arbejdet med følgende: for det første at skabe bedre sikkerhed i Afghanistan ved at finansiere aflønning inden for politiet og kæde dette snævert sammen med støtte til Afghanistans politi og dets reform, for det andet at skabe alternative indkomstgrundlag til erstatning for opiumsvalmuen og dermed bidrage til at udrydde narkotika og for det tredje at forbedre afghanernes liv - vi har især lagt vægt på sundhedspleje, hvor vi allerede har haft del i de seneste års ubestridelige succes - og desuden har vi arbejdet med infrastrukturen og regional integration ved hjælp af transitforbindelser, f.eks. den vigtige vej fra Jalalabad til Kabul.

Fra konferencen i Paris blev der imidlertid også sendt et klart politisk signal om ændringer, der længe har været påkrævet. Disse ændringer er helt nødvendige, hvis vi ønsker at overholde de gensidige forpligtelser i henhold til Afghanistan Compact og sikre, at de internationale bestræbelser - alle vores bestræbelser - bliver vellykkede på stedet. Derfor er der naturligvis behov for øget og bedre koordinering blandt alle de involverede aktører. Jeg har også kun rosende ord tilovers for Kai Eide, som jeg har kendt i mange år, og som er meget dygtig. Han kommer til at spille en central rolle, og jeg kan forsikre Dem for, at vi alle sammen vil arbejde meget tæt sammen med ham.

Men vi er selvfølgelig også godt klar over, at det er nødvendigt, at vores afghanske partnere virkelig engagerer sig. De må virkelig stræbe efter mere ejerskab til deres statsopbygningsproces, og det kræver naturligvis en særlig ansvarsbevidsthed og et ønske om et stabilt land i fremtiden. Vi nærmer os valgene i 2009 og 2010. Det vil utvivlsomt være afgørende for regeringen at genvinde legitimiteten, som er blevet skrammet af korruption og svag regeringsførelse, navnlig i provinserne, og derfor er vi ved at undersøge, hvordan vi bedst støtter valgprocessen.

Afghanistan befinder sig ved en korsvej. Mange af de tidlige resultater med demokratisk statsopbygning - navnlig menneskerettigheder, ytringsfrihed og mediefrihed - er under et vist pres. Under sådanne omstændigheder bliver det vanskeligt at skabe et civilt samfund. I den forbindelse er Deres engagement her i Parlamentet - og jeg takker endnu en gang ordføreren - og Deres samarbejde med det afghanske parlament, Wolesi Jirga, uvurderligt. Jeg mener, at De kan bidrage til skabelsen af en demokratisk proces.

EU har ansvar for at støtte Afghanistan, ikke bare i befolkningens og landets interesse og af hensyn til hele regionens stabilitet, men også i Europas interesse. Det er også noget, som vi må overbevise skatteyderne om.

  Carlo Fatuzzo, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vidste, at jeg havde to minutter, men lad det nu ligge. Jeg takker hr. Brie for hans engagement og entusiasme i forbindelse med denne betænkning, og jeg opfordrer ham til ikke at trække sit navn tilbage fra den, for han har gjort et fremragende stykke arbejde sammen med de andre skyggeordførere og mig. For at sige hvad? For at gøre hvad på et tidspunkt, der er så afgørende for Afghanistan? Det, der skete i går, viser, at Europas og andres engagement i Afghanistan er af største betydning.

Det, vi kræver i denne betænkning, er for det første et stærkere engagement i form af militær tilstedeværelse, for ellers kommer vi ingen vegne. For det andet kræver vi en intensivering af bestræbelserne på at forbedre de demokratiske strukturer i den nye Republik Afghanistan, som er kommet ud i en situation med fuldstændig lovløshed i løbet af de sidste godt 30 år og, hvilket er det allerværste, er centrum for international terrorisme.

Da vi begyndte at beskæftige os med fænomenet international terrorisme efter den 11. september, tog vi til Afghanistan og dernæst til Irak og fandt ud af, at vi havde stukket hånden i en hugorms hul. Terroristernes sidste forpost i verden - som Hitler i sin bunker i Berlin i sin tid - er for øjeblikket Afghanistan. De forsøger at omgruppere sig og tage revanche i Afghanistan for det nederlag, de led og stadig lider i Irak.

I Europa-Parlamentet kan vi sende et signal om dette, hvis flest mulige af os stemmer for denne betænkning.

  Ana Maria Gomes, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Jeg lykønsker ordføreren, André Brie, med hans præcise analyse af de alvorlige problemer i Afghanistan og navnlig med hans bestræbelser på at finde formuleringer, der kunne få alle de politiske grupper til at stemme for kompromisændringsforslagene.

Under afstemningen i udvalget blev to vigtige idéer i kompromisændringsforslagene desværre ofre for politiske fordomme blandt kolleger, der foretrækker at ignorere de problemer, som det internationale samfund står over for i Afghanistan, og som så forfærdeligt blev illustreret af gårsdagens selvmordsangreb på den indiske ambassade i Kabul. Som følge heraf udgik henvisningen til nødvendigheden af, at det internationale samfund revurderer sin civile og militære strategi, og det samme gælder understregningen af den stigende folkelige utilfredshed med den korruption, der breder sig i de statslige institutioner.

Derfor opfordrer jeg mine kolleger til at støtte det ændringsforslag, som PSE-Gruppen har genfremsat for at afbalancere betænkningen. Hvordan kan man i en betænkning fra Parlamentet om Afghanistan undlade at nævne Pakistans rolle og dets militærstyre, som i så mange år har misregeret landet? Hvordan kan vi som medlemmer af Europa-Parlamentet ignorere vores amerikanske allieredes hemmelige fængsler i Kabul og ikke bare det? Hvorfor afviser nogle medlemmer berettiget kritik af det afghanske retssystem? PSE-Gruppens holdning er klar: Det er muligt at støtte den øgede tilstedeværelse af internationale styrker i Afghanistan og samtidig argumentere for nødvendigheden af at revurdere ISAF's militære strategi. Det er muligt at gå ind for tæt samarbejde mellem Europa og USA i Afghanistan uden at lukke øjnene for de forbrydelser, som Bushregeringen har begået i terrorbekæmpelsens navn.

Endelig er det muligt at støtte de afghanske institutioner og samtidig gøre opmærksom på deres alvorlige begrænsninger. Europa kan først påtage sig en strategisk rolle i Afghanistan, når det ophører med at være bange for at præsentere sit eget syn på landets fremtid. Hvorfor ikke begynde her og nu med denne betænkning?

  Samuli Pohjamo, for ALDE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Jeg lykønsker også hr. Brie med en god betænkning. Han har behandlet dette vanskelige emne grundigt og set ud fra forskellige synsvinkler.

De største udfordringer for Afghanistan er at genoprette sikkerheden og etablere en funktionsdygtig stat. Det er en vanskelig opgave, fordi sikkerhedssituationen i Afghanistan snarere er forværret end forbedret. En bedre sikkerhedssituation er en afgørende forudsætning for al udvikling, men en militær løsning alene vil, som ordføreren sagde, ikke løse landets komplekse problemer.

Genopbygning af hele samfundet, indføring af retsstatsprincippet, forbedring af demokratiet og menneskerettighederne, fremme af lighed og opbygning af en funktionsdygtig regering, uddannelsesinstitutioner og et sundhedssystem for hele landet er alt sammen enorme opgaver. Afghanistan har også brug for et program for omfattende udvikling af landdistrikterne og udvikling af alternativer for opiumsdyrkere.

Alt dette kræver også, at EU yder større bidrag til støtte for og genopbygning af Afghanistan. EU skal også stræbe efter at effektivisere det internationale samfunds aktiviteter ved at koordinere dem.

Jeg vil igen understrege, at det civilsamfund, der er under udvikling i Afghanistan, har stor betydning for styrkelsen af retsstatsprincippet og demokratiet og for bekæmpelsen af voldskulturen. Uafhængige og pluralistiske mediers udvikling og handlefrihed er overordentligt vigtigt i dette arbejde. Der er stadig en masse arbejde at gøre på dette område i Afghanistan.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! De sidste 30 år af Afghanistans historie har været præget af sovjetisk besættelse, borgerkrig og Taleban ved magten. Operation Enduring Freedom, som blev indledt af USA, Det Forenede Kongerige, Polen, Tjekkiet, Frankrig og Rumænien, skal sammen med den nuværende ISAF-mission, der udgøres af en militær koalition bestående af næsten alle EU's medlemsstater, betragtes som en succes. Uddannelsessystemet fungerer bedre, sundhedssystemet fungerer bedre, og Hamid Karzais regering har magten i en stor del af landet under meget vanskelige forhold. Terrorismens genopståen i 2007 kan kun betyde én ting, nemlig at Afghanistan har brug for øget finansiel, politisk og militær støtte fra EU og NATO. En anderledes tilgang, som fremgår af de ændringsforslag, venstrefløjen har stillet, ville være et bevis på egoisme, hykleri og kortsynethed.

  Angelika Beer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi befinder os i en paradoksal situation. Min gruppe anbefaler, at alle læser hr. Bries oprindelige betænkning, så de forstår arten af de udfordringer, vi står over for i Afghanistan. Det, der skete, var, at et flertal i Udenrigsudvalget ganske enkelt ændrede og udelod de foranstaltninger, der var så påkrævede. Vi kan simpelthen ikke sige: flere styrker, alt skal fortsætte som hidtil, alt går fint. Intet går fint! Det viste gårsdagens angreb. Vi må revidere den militære strategi, vi må samle alle de forskellige initiativer. Det var faktisk det, vi ønskede at opnå i fællesskab.

Min gruppe stillede et ændringsforslag sammen med Den Socialdemokratiske Gruppe for nu at kæmpe for at nå dette vigtige mål, hr. Brie. Jeg siger følgende med al den respekt, som jeg har haft for det arbejde, De har gjort i de senere år: Det, vi diskuterer nu, er, hvilken holdning der er den rigtige, og det er fejt af Dem bare at dukke hovedet og sige, at De trækker Deres navn tilbage, bare fordi Deres gruppe har faldet Dem i ryggen - og det drejer sig blot om en lidt anderledes holdning, hvoraf det også fremgår, at vi har brug for styrker, men vi må gøre det ordentligt. Det hjælper ikke den afghanske befolkning, og det hjælper heller ikke Parlamentet med at udvikle en sammenhængende strategi for Afghanistan.

Jeg opfordrer alle til at stemme for ændringsforslagene. Så vil vi tage vores ansvar over for dem, vi sender til Afghanistan, dvs. politifolk og soldater, og over for dem, vi ønsker at hjælpe, nemlig Afghanistans befolkning.

  Vittorio Agnoletto, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er André Brie dybt taknemmelig for det arbejde, han har gjort, og jeg støtter fuldt ud hans beslutning om at trække sin underskrift tilbage. Beslutningen er blevet ændret, så der nu beskrives et land, hvor der angiveligt var meget høj valgdeltagelse, uden at det nævnes, at befolkningen stemte på baggrund af vedvarende trusler fra væbnede grupper.

Det nævnes ikke, at krigsherrer har plads i Karzairegeringen, der er ingen fuldstændig fordømmelse af Operation Enduring Freedom, som kræver civile ofre over hele landet. NATO's aktion støttes, uden at der tages højde for, at NATO's tilstedeværelse i Afghanistan er en vigtig årsag til den totale mangel på sikkerhed i landet for øjeblikket. Og til trods for den stadig stigende opiumsproduktion henvises der ikke til muligheden for at iværksætte pilotprojekter om brug af opium til morfinproduktion, selv om Europa-Parlamentet har vedtaget en specifik beslutning om dette.

Det er dog positivt, at der udtrykkes bekymring over Malalai Joyas og andre aktivisters skæbne, men det alene er ikke nok til at hindre min delegation i at stemme imod betænkningen.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Borgere fra EU's medlemsstater og langt ud over EU's grænser bøder for pacificeringen og genopbygningen af Afghanistan med deres liv. De fortjener alle sammen Parlamentets største respekt og fulde støtte, ikke mindst vores bønner om guddommelig beskyttelse, for deres mission er stadig ekstremt farlig. De morderiske angreb i Kabul i går morges er endnu et bevis herpå.

Jeg vil anmode Rådet og Kommissionen om at behandle to specifikke problemer i forbindelse med den komplekse situation i Afghanistan. Uden en effektiv strategi imod talebaniseringen af det nordlige Pakistan er stabiliseringen af Afghanistan ikke stort andet end et vestligt ønske. NATO-styrkerne opererer faktisk med bundne hænder på grund af dette.

Det andet problem i Afghanistan er det påtrængende behov for at modernisere landbruget. Den største hindring er den vedvarende usikkerhed i store dele af landet. Det fremgår klart af FN's statistikker, at jo mere usikker en region er, desto voldsommere er valmuemarkernes årlige blomstring. Jeg ønsker Rådet og Kommissionen al mulig visdom og udholdenhed i forbindelse med den aktive stabilisering af Afghanistan.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Vi er alle sammen enige om, at situationen i det fjerde mindst udviklede land i verden stadig er tragisk til trods for en række positive tegn, siden genopbygningen af landet blev påbegyndt. Problemerne er naturligvis ikke udelukkende militære og strategiske, men en total sejr over Taleban er fortsat en afgørende forudsætning for etableringen af en levedygtig stat med et uafhængigt retsvæsen og kritiske medier. Hvad angår sidstnævnte, glæder det mig, at det i betænkningen påpeges, at den afghanske forfatning stadig ikke garanterer religionsfrihed, for troløshed over for islam er fortsat en strafbar lovovertrædelse. Det styre, der støttes af Vesten, skal derfor gøre sig større bestræbelser.

Det, jeg savner i denne betænkning, er en erklæring om, at sejr over Taleban kræver en strategi over for Pakistan, hvis territorium stadig er et tilflugtssted for terrorister. Alle ved, at Pakistan yder logistisk støtte til terroristerne, og det blev demonstreret igen i går under angrebet på den indiske ambassade i Kabul. En politik for Afghanistan skal derfor være en integreret politik for hele regionen, ellers vil den være dømt til at slå fejl.

  Nickolay Mladenov (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med at tilslutte mig fordømmelsen af angrebet på den indiske ambassade og udtrykke vores medfølelse, navnlig med brigadegeneral Mehta og hr. Rao fra den indiske ambassade og deres familier. Jeg håber ikke, at dette angreb vil afholde Indien, som er en vigtig allieret i genopbygningen af Afghanistan, fra fortsat at yde bistand.

Der er en større tragedie i Afghanistan end ødelæggelsen af bygningerne, og det er ødelæggelsen af menneskers liv i løbet af de sidste 35 år. Det vil kræve en større indsats og længere tid, end vi kan forestille os, at genopbygge det ødelagte land og hjælpe med at bringe disse mennesker på fode.

Det første, Afghanistan har brug for, er imidlertid mere sikkerhed, ikke mindre sikkerhed. Det glæder mig, at betænkningen afspejler en enighed, som også eksisterer på stedet i Afghanistan, om, at en politisk løsning kun er mulig, hvis vi fastholder det militære pres på Taleban og oprørerne. Vi må fastholde presset, hvis vi skal sikre en politisk løsning på problemet. Vi må støtte den afghanske regerings politik om, at forhandlinger med Talebanelementer kun er mulige med personer, som anerkender forfatningen og nedlægger våbnene. De kan vende tilbage til den politiske proces.

Vi må støtte hr. Karzai og den afghanske regering i at genvinde kontrollen med deres land og genvinde kontrollen med de politiske initiativer i deres eget land. Derfor er jeg meget tilfreds med det, som kommissær Ferrero-Waldner sagde om at fokusere på valget til næste år. Afghanistan har brug for en stærk regering, en engageret regering, der ser fremad og ikke ser tilbage mod sin fortid.

Til sidst vil jeg endnu en gang sige, at jeg mener, at Kommissionen gør en glimrende indsats med at organisere vores bistandsprogrammer i Afghanistan. Især ambassadøren, hr. Kretschmer, og naturligvis den særlige repræsentant, hr. Vendrell, repræsenterer EU fremragende. I dag skal vi sende et stærkt signal til vores folk i Afghanistan, til vores tjenester og til Rådet om, at vi støtter dem i deres fortsatte arbejde.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis de sikkerhedsmæssige, politiske, økonomiske og sociale problemer, som Afghanistan lider under, skal løses, kræves der mere end bare en militær løsning. Det militære pres på oprørerne skal ledsages af en intensiv politisk proces og af en dialog med alle segmenter af befolkningen, der anerkender forfatningen og er villige til at nedlægge våbnene. Jeg er af den opfattelse, at EU i stadig stigende grad bør støtte Afghanistan i at opbygge sin egen stat med stærkere demokratiske institutioner, der er i stand til at sikre territorial integritet, enhed som stat og økonomisk og social udvikling. På nuværende tidspunkt er der især et presserende behov for støtte til den sydlige del af landet. En styrkelse af de administrative institutioner og de afghanske myndigheders gradvise overtagelse af ansvaret for at styre landet skal imidlertid ledsages af effektiv menneskerettighedsbeskyttelse for alle i henhold til retsstatens principper. Varig og bæredygtig succes kan ikke sikres uden en sådan beskyttelse.

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Vi husker alle sammen, hvorfor Afghanistan blev invaderet til at begynde med: Det var en følge af terrorangrebet den 11. september på USA ledet af al-Qaeda fra baser i Afghanistan under Talebans beskyttelse. USA indledte sammen med sine allierede, navnlig Det Forenede Kongerige, et vellykket angreb for at fordrive al-Qaeda fra dets tilflugtssted. Vestens seriøse militære styrker gjorde det, der var nødvendigt for at bekæmpe terrorisme.

I betænkningen står der, at NATO's tilstedeværelse er afgørende for at sikre landets fremtid. Det er rigtigt, at det kun er den frie og demokratiske verden forenet i NATO, der kan forsvare vores demokratiske frihedsrettigheder mod angreb gennem kombineret militær magt, men jeg tvivler stærkt på mulighederne for at overføre demokrati til et land, der ikke har nogen tradition for det, navnlig når den enerådende religiøse ideologi er fjendtligt indstillet over for Vestens syn på liberalt demokrati.

  Slavi Binev (NI). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Afghanistan har været skueplads for militær aktion i næsten syv år nu. I juni 2008 støtter EU en militær stab på over 23.000. Det internationale samfund yder betydelig økonomisk støtte til Afghanistan, og man gør sig løbende bestræbelser på at genoprette landets infrastruktur. Som følge af alle disse bestræbelser har regeringen kontrol over blot en tredjedel af Afghanistans territorium.

I betragtning af disse resultater forstår jeg ikke ønsket om at øge EU's finansielle bistand til Afghanistan. Hvorfor skulle de europæiske skatteyderes penge bruges på initiativer, der beviseligt har ganske lille effekt? Ønsket er at skabe lovlige forhold og forbedre retssystemet, men kan den nuværende regering fastholde det, når den ikke kan fastholde sin egen magt i landet? Vi hjælper med at genoprette Afghanistans politi, men hvorfor fører det til politibetjente, der ikke respekterer menneskerettighederne og misbruger deres offentlige stilling?

Hvis vi ønsker, at Afghanistan en dag ophører med at være kilde til spændinger og indtager sin fortjenstfulde plads i det internationale samfund, bør vi i de europæiske institutioner naturligvis alvorligt overveje vores nuværende politikker og de strategier, der anvendes.

  Robert Evans (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg henviser til beslutningens punkt 16, hvor vi siger, at "Afghanistans sikkerhedsproblemer er mere komplekse end blot en krig mod terror og derfor kræver mere end en militær løsning". Det var det, som mine kolleger hr. Rouček og hr. Pohjamo påpegede tidligere. I historien er der mange eksempler på, at militær magt ofte kan fremtvinge en konflikts ophør og skabe en næsten fredelig løsning, men historien viser også, at kun demokratiske institutioner med de pågældende landes befolkningers støtte kan sikre en varig løsning.

Vi gjorde fremskridt på dette område i Afghanistan, og kommissær Ferrero-Waldner har ret, når hun siger, at den afghanske regering nu må vise tydelig respekt for menneskerettighederne og ytringsfriheden, hvis det skal fastholdes. Under det seneste valg i Afghanistan så jeg kvinder, der stemte, og det er et stort fremskridt. Det er den slags ting, vi skal bygge på, og vi skal samarbejde med Pakistan, så vi kan genoprette freden i området.

  Emilio Menéndez del Valle (PSE). - (ES) Hr. formand! I juni døde der flere internationale soldater i Afghanistan end i Irak. Desuden var Talebans synlighed og magt i juni stadig mere tydelig i Peshawar, som er en vigtig pakistansk by i konflikten.

I Pakistan påstås det, at de væbnede styrker har indgået hemmelige fredsaftaler med den afghanske og den pakistanske Talebanledelse, og at den pakistanske hær beskæftiger sig mere med den indiske grænse end med den afghanske. Som en række talere allerede har nævnt, blev 40 mennesker desuden dræbt i går ved den indiske ambassades låger i Kabul.

Mit spørgsmål er: Er det ikke på tide at overveje en anden strategi?

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Vural Öger (PSE). - (DE) Fru formand! Juni var den blodigste måned for udenlandske soldater siden Talebanstyrets fald i 2001. Over 48 koalitionssoldater blev dræbt, hvilket er flere end i Irak i samme periode. Siden årets begyndelse har volden i Afghanistan kostet over 2.200 mennesker livet. Det, der er tale om i Afghanistan, er ikke en isoleret konflikt, men en regional krig, der kan brede sig. Situationen er mere alvorlig nu end i 2001.

Som følge af denne foruroligende situation skal Europa fortsat prioritere Afghanistan højt. Tilstedeværelsen af europæiske soldater og EU's civile operationer i landet spiller en afgørende rolle. Efter langvarige udvalgsforhandlinger støtter jeg den endelige udgave af vores beslutningsforslag, som indeholder mange vigtige elementer, herunder den systematiske træning af de afghanske sikkerhedsstyrker, større fokus på genopbygning af civilsamfundet og bedre koordinering blandt de internationale organer.

  Anna Ibrisagic (PPE-DE). - (SV) Fru formand! Efter at have lyttet til debatten i dag og læst samtlige ændringsforslag får jeg en følelse af, at visse mennesker mener, at kun dialog er god og hjælper, og at enhver militær tilstedeværelse er dårlig og virker mod hensigten. Jeg ved ikke, hvor mange medlemmer af Parlamentet der er krigsflygtninge, men det er jeg. Jeg ved, at der kræves både civilt samarbejde og militær tilstedeværelse. Mine erfaringer med krig er, at de, der er mest rede til dialog, ikke har nogen magt, og at voldsmænd, smuglere og krigsherrer, som har magt, sjældent er rede til at føre dialog. Hvis vi virkelig vil bryde den onde cirkel af vold og fattigdom i Afghanistan, kræves der derfor en kombination af militære og civile operationer.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Vi er vidne til en voldsom stigning i antallet af terrorhandlinger og voldelige oprør i Afghanistan. Det internationale samfund skal ikke tolerere det og give efter for terrororganisationer, der finansieres ved hjælp af narkotikahandel.

Disse terrororganisationers hovedmål er er skabe splid blandt NATO's allierede og dermed give det indtryk, at det er umuligt at skabe fred i Afghanistan. Dermed truer de ikke bare regionens, men hele verdens sikkerhed. EU's sikkerhedspolitik over for Afghanistan skal derfor være mere dynamisk og fleksibel og omfatte konkrete kort- og langsigtede foranstaltninger, som tager sigte på at genoprette det afghanske samfund, institutionerne og retsstatsprincippet samt støtte præsident Karzai. EU bør vedblive med at støtte de foranstaltninger, der allerede har bidraget til fremskridt i landet, navnlig foranstaltninger, som bidrager til at dække befolkningens grundlæggende behov og give adgang til sundhedspleje.

  Dragoş Florin David (PPE-DE). - (RO) Fru formand! Afghanistan er fortsat den største udfordring for det internationale samfund på grund af terrorvirksomheden, den stigende narkotikaproduktion og antallet af voldshandlinger.

I den forbindelse anmoder jeg Kommissionen, Rådet og de internationale organisationer om at overveje at prioritere tre vigtige tiltag i den kortsigtede handlingsplan, nemlig at kortlægge og isolere narkotikadistributionskanalerne i Afghanistan, i højere grad at inddrage regionens lande i gennemførelsen af internationale strategier og samtidig tage hensyn til den kulturelle og religiøse nærhed og at forhøje de finansielle bidrag til og engagementet i genopbygning og menneskelig og administrativ fødevarehjælp.

Jeg mener også, at en intensivering af den politiske, kulturelle og religiøse dialog med Afghanistan er en bæredygtig mulighed for at nå målene om stabilitet i regionen.

Jeg lykønsker hr. Brie med den betænkning, han udarbejdede.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg er lige vendt hjem fra Helmand og Kandahar. Jeg er enig i, at der ikke kan ske fremskridt uden stabilitet, og stabilitet kræver god regeringsførelse, soldater og politi.

Jeg mener, at det, som nogle af vores europæiske allierede siger om, hvad de gør i Afghanistan, bare er tomme ord. Der er behov for flere kampstyrker i landet, der er behov for større fleksibilitet, og der er behov for øget støtte til ISAF-missionen i Afghanistan. EU gør et godt stykke arbejde med politimissionen, men det er ingenting sammenlignet med den amerikanske indsats. Europæernes og amerikanernes arbejde med uddannelse af politiet bør koordineres ordentligt.

Til sidst vil jeg fordømme hr. Bries bemærkninger, da han talte om Taleban og amerikanerne i samme åndedrag. Det var efter min mening helt utilstedeligt. Taleban myrder deres egne folk, mens de allierede er på stedet for at støtte lokalbefolkningen.

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Fru formand! I beslutningsforslagets punkt 11 står der, at Europa-Parlamentet "støtter NATO-styrkernes indsats for at forbedre sikkerheden i landet og tage hånd om lokal og international terrorisme og mener, at disse styrkers tilstedeværelse er afgørende for at sikre landets fremtid".

I ændringsforslag 9, som ordføreren har stillet, argumenteres der imod denne holdning, og det foreslås, at punktet slettes. Det ville være langt bedre, hvis ordføreren i stedet for klart og tydeligt erklærede, at Parlamentet støtter lokal og international terrorisme og mener, at NATO-styrkernes tilstedeværelse er en hindring for sikring af landets fremtid med Taleban. Sådan et ændringsforslag 9 ville være åbenlyst afghaner- og NATO-fjendtligt.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! I dag er en af de største udfordringer, som EU står over for, at skabe en effektiv mekanisme til projektkoordinering og informationsudveksling blandt deltagerne i Afghanistan. En sådan mekanisme er afgørende for, at de projekter, som enheder, der arbejder i Afghanistan, gennemfører, supplerer hinanden. International og lokal terrorisme skal bekæmpes for at forbedre sikkerheden i landet og dermed fremme dets udvikling. Derfor bør vi optræde samlet for at støtte det afghanske samfund og forsoningsprojekter. Desuden bør vi arbejde på at stabilisere situationen i Afghanistan ved at styrke lokale institutioner og dække befolkningens grundlæggende behov. Et vigtigt skridt på vejen til demokratisk genopbygning af landet er at opnå medieuafhængighed og -frihed. Det skal støttes.

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Fru formand, hr. Brie, fru kommissær, min ven Benita, mine damer og herrer! Jeg vil endnu en gang give udtryk for min støtte til hr. Bries betænkning og for min tilfredshed med, at der er bred enighed om, at Afghanistan har brug for mere sikkerhed i bred forstand og mere regeringsførelse på et tidspunkt, der er særlig vanskeligt, hvilket De alle sammen påpegede.

Debatten har vist, at det drejer sig om en meget kompleks situation, der kræver mere end bare en militær løsning, at det drejer sig om en overordentligt vanskelig situation, at det internationale samfund må gøre en langsigtet indsats, som er nødvendig og afgørende for EU, som De sagde, at det vil tage lang tid at øge befolkningens håb, og at vi, navnlig hvad angår regeringsførelse, som Kommissionen påpegede, må koncentrere os om forberedelserne til de kommende valg. Rådet vil naturligvis fortsat overvåge valgforberedelserne meget nøje.

Hvad angår regeringsførelse, er respekt for retsstatsprincippet og for alt, hvad der vedrører vores traditioner, ikke noget, som skiller os ad. Det skal vi også fortælle de afghanske myndigheder.

Hvad angår sikkerhedsreglerne og tilstedeværelse på stedet, vil jeg påpege, at EU-personnel udgør over 50 % af ISAF, og Rådet vil sætte fokus på fire prioriterede områder i de kommende måneder. Det første prioriterede område bliver at gennemføre den betydelige forøgelse af EUPOL-personnel, som blev besluttet på Rådet den 26. maj. Alle aspekter forbundet med politieffektivitet er naturligvis vigtige, og Parlamentet er med rette bekymret over dette.

For det andet vil Rådet bestræbe sig på at overvåge gennemførelsen af konklusionerne fra den internationale konference til støtte for Afghanistan. EU bør som følge af sit finansielle bidrag spille en afgørende rolle på dette punkt.

For det tredje skal EU understrege nødvendigheden af at forbedre forbindelserne mellem Afghanistan og Pakistan - som flere af Dem nævnte - og af at tilskynde de to lande til fortsat at gøre en aktiv indsats for at styrke deres samarbejde, navnlig i kampen mod den fælles udfordring, som terrorismen udgør, og i alle spørgsmål vedrørende narkotikahandel.

Endelig er det vigtigt for Rådet og Kommissionen at have Europa-Parlamentets fulde støtte i denne sag, som er afgørende for det internationale samfund og - som flere af Dem også fremhævede - for Europas fremtid.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg skal fatte mig i korthed. Jeg har kun tre bemærkninger. Den første drejer sig om Pakistan. Det står helt klart, at det er meget vigtigt også at arbejde med grænseområdet og ligeledes at udnytte de muligheder, der er opstået efter dannelsen af den nye regering i Pakistan.

Men samtidig er vi allerede vidne til stigende spændinger i landet, og de vil forhåbentlig ikke bringe de noget forbedrede bilaterale udvekslinger på græsrodsplan i fare.

Derfor arbejder vi også i grænseområderne, og vi ser, at regionalt samarbejde, herunder grænseforvaltning og regionale handelsfaciliteter, er vigtigt, og vi støtter også det G8-dialoginitiativ, der er indledt med Tyskland om Afghanistan og Pakistan. Det var min første bemærkning.

Min anden bemærkning drejer sig om retten. Vi mener naturligvis, at god regeringsførelse er vigtig, og den hænger sammen med politi og retssystem. Hvis der er straffrihed, kan politiet gøre, hvad de vil. Der skal være et godt retssystem. Derfor har Kommissionen sammen med Rådet, som har beskæftiget sig med politiet, arbejdet meget intenst med retssystemet, og vi har bidraget væsentligt til udformningen af Afghanistans nationale strategi og program for retssystemet, og det skal være et bæredygtigt og dermed langsigtet program.

Der er et særligt organ ved navn Afghanistan Reconstruction Trust Fund (ARTF) for retsvæsenet, som vi har planer om at bidrage til, også fra Afghanistans bilaterale program, og vi har opnået resultater vedrørende processen og tilsagnet allerede ved Romkonferencen, men der kræves naturligvis en lang række reformer.

Min tredje og sidste bemærkning vedrører landdistrikter. Pariskonferencen har tydeligt vist, at vi skal fokusere stærkt på udvikling af landdistrikter. Det skal siges, at vi lige fra begyndelsen har betragtet denne sektor som en af de vigtige og har arbejdet med den. Vi er meget interesserede i at fortsætte og i at skabe økonomiske alternativer til opiumsvalmueproduktion.

Vi forbedrer også - og det er måske noget nyt - infrastrukturer i landdistrikterne gennem forvaltning af vandområder og kunstvanding, og vi forædler lokale frø og husdyravlen. Personligt mener jeg, at det er meget interessant at undersøge en regional tilgang, f.eks. i nord, med samarbejde med Tadsjikistan om vandkraft til elektricitet og til indvinding af vand til kunstvanding af marker, hvilket naturligvis vil føre til langt bedre fødevareproduktion for den afghanske befolkning og dermed kan få dem til at gå bort fra opiumsvalmuedyrkning.

Derfor ser vi absolut frem til et fortsat tæt og frugtbart samarbejde med Parlamentet, for vi skal være der længe, og jeg håber, at vi får Deres støtte til politikken som sådan - til strategien, men også til gennemførelsen. Vi ved, at det er skatteydernes penge, men jeg mener, at vi er nødt til at være der og samarbejde med Dem om Afghanistans stabilitet.

  André Brie, ordfører. - (DE) Fru formand! Jeg har tre bemærkninger til. For det første vil jeg sige til fru Beer, at jeg ikke er bange for min egen gruppe og gerne deltager i denne debat. Et af de skrækkeligste ændringsforslag til min betænkning i udvalget kom fra min gruppe. Der stod, at der ikke var sket nogen positive ændringer i Afghanistan. Arrogancen i dette hidsede mig virkelig op. Jeg mener, at vi alle sammen må indtage en meget realistisk og analytisk holdning til Afghanistan. Landet har et samfund, der ikke bare er rigt, men også modsætningsfuldt og mangesidet, og det er de problemer, vi står over for, i allerhøjeste grad også.

For det andet har mange af mine kolleger sagt til mig, at vi skal tage vores ansvar over for Afghanistan, hvad angår terrorbekæmpelse, opiumsdyrkning, korruption osv. Mange af mine venstreorienterede kolleger ville sandsynligvis sige, at det også gælder besættelsen. Mit eget personlige synspunkt, som jeg har forsøgt at gøre klart, drejer sig om de interesser, som en befolkning, der har gennemlevet 30 års krig, har. Jeg mener, at meget af dette fremgår af betænkningen, og det takker jeg alle de involverede personer og grupper for.

For det tredje vil jeg sige, at selv om jeg er uenig i store dele af teksten, vil jeg med glæde fortsætte arbejdet med betænkningen som led i mit vedvarende engagement i Afghanistan. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Bogusław Rogalski (UEN), skriftlig. - (PL) Afghanistan er et land med mange problemer. Det er et land, hvor der foregår mange terrorangreb, hvor den interne sikkerhed forværres, og hvor menneskerettighederne ikke respekteres.

I landet produceres der enorme mængder opium, hvilket også har negativ indvirkning på sikkerhed og politik, fordi en økonomi baseret på opiumproduktion er kilde til korruption, hvilket svækker de offentlige institutioner, navnlig retssystemet.

Over halvdelen af den afghanske befolkning lever under fattigdomsgrænsen, arbejdsløsheden er oppe på 40 %, og det er stadig en strafbar forbrydelse at afsværge islam. Selv om landet indledte en kompliceret og krævende genopbygningsproces, skal det dække befolkningens behov langt bedre på områder som uddannelse, sundhed, boliger, mad og offentlig sikkerhed.

Bistand ydet til Afghanistan bør omfatte kort- og langsigtede foranstaltninger, der muliggøres af vidtrækkende forbedringer af regeringsførelsen. EU's støtte bør være baseret på erfaringer og viden indhentet af medlemsstaternes missioner, som befinder sig på afghansk territorium, og med civile og militære styrker som formidlere. NATO-styrkernes tilstedeværelse er også afgørende for terrorbekæmpelsen. Befolkningens store valgdeltagelse bør have en positiv indvirkning på landets fremtid, fordi den viser et ønske om at skabe en demokratisk stat. Det er også enormt vigtigt at fortsætte kampen mod korruption og at tilskynde til, at der skabes nye strukturer i de afghanske institutioner. Omstrukturering og den fælles internationale indsats kan være stærkt medvirkende til, at Afghanistan kommer ud af den vanskelige situation, som landet befinder sig i, og som skyldes den langvarige interne konflikt.