Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 8. juli 2008 - Strasbourg

9. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Indstilling ved andenbehandling af Åsa Westlund (A6-0179/2008), (A6-0180/2008), Mojca Drčar Murko (A6-0177/2008) og Avril Doyle (A6-0176/2008)

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg er meget skuffet over, at det ikke var muligt at indføje et forbud mod azofarvestoffer i fru Westlunds indstilling ved andenbehandling. Dette er virkelig meget skuffende, da mærkning ikke garanterer sikkerhed. Parlamentet har nu mistet kontrollen på dette område og har ganske enkelt givet efter og har desværre ikke andvendt forsigtighedsprincippet. Det er meget beklageligt.

På nøjagtig samme måde finder vi det meget skuffende, at vi var ude af stand til at inddrage og regulere genetisk modificerede tilsætningsstoffer, hvilket virkelig ville have sendt et signal om, hvor alvorligt vi tager spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse. Det mest beklagelige er imidlertid, at vi ikke har beskyttet børn mod azofarvestoffer. De alarmerende resultater af Southhamptonundersøgelsen gør det helt klart, at vi må opfordre til et forbud, og at der er behov for et forbud.

Hvad siger forsigtighedsprincippet andet end, at vi må acceptere konklusionerne, når der er tegn på en risiko? I denne sag peger konklusionerne helt klart i retning af et forbud. Endvidere finder jeg det meget beklageligt, at vi stadig ikke har haft held til at få indført et forbud mod produkter, der navnlig henvender sig til børn, når det generelle forbud i sidste ende ikke blev indført.

Indstilling ved andenbehandling af Åsa Westlund (A6-0180/2008)

  Neena Gill (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg støtter de skridt, der er taget.

Jeg glæder mig over harmoniseringen af brugen af tilsætningsstoffer til fødevarer i fødevarearomaer i EU. En enkelt forordning om tilsætningsstoffer til fødevarer vil bidrage til at overvåge, ajourføre og ændre eksisterende lovgivning på dette område og bidrage til større fødevaresikkerhed.

Jeg er dybt bekymret over den risiko, som sådanne tilsætningsstoffer og fødevarearomaer indebærer for sundheden, og også over deres indvirkning på børn, idet nogle e-numre skader deres intelligens og kan forårsage allergier og andre sygdomme.

Mens der er behov for større åbenhed og bedre fødevaremærkning, må vi dog huske på, at der bor forskellige befolkningsgrupper i Europa, som er vant til at bruge ingredienser fra hele verden såsom urter og krydderier, hvor hele indholdet måske ikke er frit tilgængeligt. Så vi må sikre os, at vi ikke begrænser forbrugernes valgmuligheder, og tillade folk fortsat at anvende urter og krydderier, der er blevet anvendt i århundreder.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Denne betænkning har enorm betydning for vores dagligdag. Folk ønsker sunde og sikre fødevarer. Derfor er det vigtigt, at procedurerne for udstedelse af tilladelser til brug af tilsætningsstoffer til fødevarer, enzymer og fødevarearomaer er gennemskuelig. For at styrke forbrugerbeskyttelsen, navnlig for dem, der har fødevareintolerancer over for visse stoffer, bør forbrugerne informeres fuldstændigt, når disse stoffer anvendes i fødevarer. Derfor er det vigtigt, at oplysningerne på etiketten er let forståelige for den gennemsnitlige forbruger, herunder forbrugere med allergi. Autoriserede og kompetente myndigheder skal på grundlag af videnskabelig viden og en risikovurdering afgøre, om brugen af stoffer, der forstærker varernes smag, udseende eller ernæringsmæssige egenskaber, skal tillades eller ej. Overholdelse af disse retningslinjer og krav bør overvåges og skal underlægges løbende kontrol til gavn for forbrugerne på det indre marked.

Indstilling ved andenbehandling af Mojca Drčar Murko (A6-0177/2008)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Jeg støtter det pågældende forslag, der sigter mod at sikre en korrekt og klar mærkning af fødevarer, herunder fødevarearomaer.

Jeg kan også give min fulde støtte til målet, som er at beskytte forbrugernes sundhed. For at nå dette mål er det helt klart nødvendigt at forhindre, at varer, der har en farlig toksikologisk virkning, bringes på markedet. Det er ligeledes vigtigt at beskytte offentligheden, navnlig sårbare grupper, fra de negative følger af ovendreven brug af nogle aromatiske bestanddele, såsom fedme eller forvrængning af børns smagspræferencer.

Jeg mener, at disse forslag øger kvaliteten af lovgivningen, styrker dens indre logik og løsningens praktiske gennemførlighed. Dette gælder navnlig udvalgets holdning om, at maksimumsgrænserne for visse bestanddele ikke skal finde anvendelse, når sammensatte fødevarer kun indeholder urter og krydderier, hvor disse bestanddele er naturligt forekommende, og ingen tilsatte aromastoffer.

Indstilling ved andenbehandling af Avril Doyle (A6-0176/2008)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Harmoniseringen af lovgivningen om brug af enzymer i fødevareforarbejdning er i hele EU's interesse.

Vores hovedmål er at sikre en høj grad af fødevaresikkerhed for at beskytte menneskers sundhed. Samtidig er det nødvendigt at sikre lige vilkår for alle producenter og dermed støtte retfærdig handel i forbindelse med tilsætningsstoffer til fødevarer.

Jeg støtter på det kraftigste bestemmelserne om forbrugerbeskyttelse. Brugen af enzymer i fødevarer må ikke vildlede forbrugerne med hensyn til varernes kvalitet, art, friskhed eller ernæringsmæssige kvalitet. Forbrugerne skal informeres om fødevarens fysiske tilstand, eller hvilken behandling den har undergået. Information om enzymer i fødevarer og tilsætningsstoffer skal omfatte en ordentlig beskrivelse og skal være klart læselig, og den skal også være letforståelig for forbrugerne.

Indstilling ved andenbehandling af Peter Liese (A6-0220/2008)

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Tak hr. formand! Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet har i fællesskab besluttet at nedskære udledningerne af kuldioxid med 20 % i 2020, og i internationale aftaler foreskrives der faktisk en reduktion på 30 %, så 60 % eller 80 % i 2050.

For at nå disse mål må alle, der udleder kuldioxid, alle industrier, selv vi mennesker på vegne af vores husholdninger, gøre en stor indsats. Hvis vi levede i en perfekt verden, hvor vi havde ubegrænsede og billige brændstoffer til rådighed, og hvor der ikke var stadigt voksende miljøproblemer, ville jeg ikke have stemt for denne lovgivning.

Jeg ville ikke have stemt for den, fordi den er klart restriktiv, og den er ufordelagtig for de nye medlemsstater og for den ungarske luftfart. Vi lever imidlertid ikke i en perfekt verden, mængden af brændstof er faldende, og prisen på brændstof stigende, men vi må gøre noget i dag for at stoppe klimaændringerne.

Så selv om jeg ved, at denne lovgivning vil bringe flyselskaberne i de nye medlemsstater i en vanskelig situation, har jeg stemt for denne lovgivning, fordi jeg mener, at vi af hensyn til fremtiden må nå de mål, vi i fællesskab har vedtaget. Vi må standse klimaændringerne.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne rose ordføreren Peter Lieses arbejde, idet han under forhandlingerne med Rådet havde held til at få gennemtrumfet det meste af det, Parlamentet allerede havde foreslået ved førstebehandlingen i november sidste år. Resultatet er en integreret tekst, der fuldt ud er gyldig med hensyn til inddragelse af luftfarten i emissionshandelsordningen for drivhusgasser, hvorved den nuværende ordning med at indrømme flytrafikken fordele i forhold til jordbaseret trafik, fjernes ved udgangen af 2012. Derudover er beslutningsforslaget gunstigt for nye virksomheder takket være auktioneringstilladelsen på 15 %, og det udvider ordningen med hensyn til flyvninger til og fra Europa. I forlængelse af mine tanker fra november sidste år, vil jeg gerne understrege, at vi for at nedbringe udledningerne til atmosfæren må overbevise resten af verden om nødvendigheden af lovgivning. Jeg tror på, at vi inden længe vil kunne underskrive en aftale med USA og andre lande. Jeg glæder mig over, at undtagelserne er blevet begrænset. Jeg kan personligt ikke forstå, hvorfor flyvning med statsoverhoveder eller monarker (i modsætning til flyvninger med redningsformål) ikke skal være underlagt de samme bestemmelser om miljøbeskyttelse.

  Christoph Konrad (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Mine damer og herrer! Jeg er imod den fælles holdning om at inddrage luftfarten i emissionshandelsordningen af mange årsager.

Luftfarten tegner sig for under 5 % af de samlede udledninger inden for transportsektoren, og i denne henseende fører vi i nogen grad en symbolpolitik her. Desuden har vi ikke som europæere været i stand til at finde en global tilgang til dette spørgsmål, hvilket betyder, at vores foranstaltninger vil stille europæiske luftfartsselskaber og lufthavne i en uretfærdig ugunstig situation. Hvad mere er har vi i bund og grund, som det er blevet gjort klart, ikke gennemført en ordentlig cost-benefit-analyse.

Det betyder, at de foranstaltninger, vi har vedtaget i dag, hverken er fornuftige eller nødvendige, og vi har her skabt en situation, der er ubekvem og grundlæggende er i strid med Lissabonstrategien. Vi har faktisk ikke styrket Europas stilling; vi har svækket den, og vi har gjort det ensidigt, hvilket er grunden til, at jeg er imod den fælles holdning. Det havde været bedre, om vi havde skudt flere ressourcer i vores infrastruktur og skabt et fælles europæisk luftrum. Dette kunne have medført omkostningsbesparelser, der ville have været langt mere fordelagtige end de foranstaltninger, vi nu har sat i gang her i dag.

Betænkning af Richard Corbett (A6-0197/2008)

  David Sumberg (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg og de fleste konservative mener, at der er et presserende behov for en reform af Parlamentet.

Jeg har haft det store privilegium ikke blot at sidde her i Parlamentet, men også i House of Commons og i lokalmyndigheder i Det Forenede Kongerige. Jeg må sige, at der i disse andre organer - lokale myndigheder og det nationale parlament - er større demokrati og meddeltagelse end her i Parlamentet.

Det, vi har behov for, er, at medlemmerne af Parlamentet engagerer sig i forhandlingerne. Der er ingen debat her, der er ingen argumenter, der er ingen ild, der er ingen entusiasme, og problemet med denne betænkning fra hr. Corbett, som jeg er sikker på er velment, er, at den vil give formanden for Parlamentet endnu videre beføjelser. Det er forkert! Det vi skal gøre, hvis vi er fornuftige i de kommende år, er at give medlemmerne større beføjelser og formanden indskrænkede beføjelser. Det er grunden til, at jeg stemte, som jeg gjorde.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Som lemminger styrter flertallet af medlemmerne her i Parlamentet fra den ene Corbett-reform til den næste, og hver af disse Corbet-reformer betyder mindre demokrati og færre rettigheder for medlemmerne af Parlamentet. Alligevel hævder man, at det modsatte er tilfældet. Det siges til stadighed, at der ønskes mere debat, men samtidig opgives forhandlingerne om initiativbetænkningerne til fordel for skriftlige udtalelser. Ordet parlament kommer imidlertid fra parlare og ikke fra "føre referater". Det er for bureaukrater. Folk ønsker at have mere tid til lovgivningsarbejdet. Det kunne vi have på torsdage og fredage. Problemet er, at vi ikke benytter os af det. Derfor har vi ikke tid nok til lovgivningsarbejdet.

En ægte parlamentarisk reform - og her er jeg enig med hr. Sumberg - ville være noget helt andet. Vi fjerner vores egne rettigheder, vi nedsætter taletiden, vi kan ikke længere fremlægge ændringsforslag, hvilket betyder, at vi opgiver vores egen mulighed for at indgå kompromis. Fremover vil der kun være ideologiske skænderier om ufleksible tekster.

Jeg mener, at dette helt afgjort er en sort dag i Parlamentets historie, hvor jeg har arbejdet i omkring 29 år: 15 år som medlem af personalet og journalist og 14 år som medlem af Parlamentet. Jeg mener, at denne proces med parlamentarisk selvkastration er gået vidt nok. Selv Udenrigsudvalget har nu mistet de fleste af dets beføjelser og potentiale. Jeg beklager dette dybt.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Under dække af reformer, som skal gøre Parlamentets arbejde mere effektivt, indfører Corbett-betænkningen en række foranstaltninger, der ikke har noget med sagen at gøre. Tværtimod handler den om ændringer af forretningsordenen, der blot vil pålægge det normale parlamentariske arbejde begrænsninger. Det mest slående eksempel er ændringen af artikel 110, stk. 4, der vil begrænse antallet af normale skriftlige forespørgsler til tre om måneden. I sin begrundelse forklarer ordføreren, at denne grænse indføres for at forhindre såkaldt misbrug af medlemmernes ret til at stille spørgsmål.

Indgivelsen af skriftlige forespørgsler er en af de vigtigste måder, hvorpå vi som medlemmer af parlamentet kan udføre vores tilsynsrolle. At antyde, at dette kan føre til misbrug er en fornærmelse mod ethvert medlem af Parlamentet, der tager sine pligter alvorligt. Dette typiske eksempel på socialistisk fejlfinding er under alle omstændigheder dette parlament, ja ethvert parlament, uværdigt.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Parlamentet gør virkelig brug af alle metoder til at styrke billedet af eurokratiet som en form for totalitær doktrin, som ikke længere tolererer nogen opposition. Denne gang handler det om den drastiske beskæring af parlamentsmedlemmernes ret til at stille spørgsmål til Kommissionen.

Kommissionen, denne gigant med sine 10.000 tjenestemænd, som blander sig i alting, i alt for meget, klager angiveligt over den arbejdsbyrde, som disse parlamentariske forespørgsler medfører. I Himlens navn, hvilken arrogance fra en institution som Kommissionen, som viser sin sande foragt for enhver form for demokratisk kontrol ved dårligt nok at besvare de parlamentariske forespørgsler, normalt besvare dem fuldstændig utilstrækkeligt og altid langt fra det, sagen handler om. Den omstændighed, at Parlamentet kryber på maven for eurokratiets magthavere, er simpelthen skandaløs!

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! De spørger måske Dem selv, hvorfor jeg rejser mig op for at forklare min stemme om de fleste ting her: Det er simpelthen på grund af ting som Corbett-reformerne. Som en person med lidt anderledes holdninger end den store gruppe, jeg sidder i, er jeg mere eller mindre udelukket fra at holde taler i løbet af de almindelige forhandlinger, og det er helt sikkert grunden til, at vi her bør arbejde på at skabe mere demokrati, mindre grupper og på at give de enkelte medlemmer beføjelser.

Hver gang jeg ser en Corbett-betænkning, tænker jeg ved mig selv, at Richard Corbett i virkeligheden er for Europa-Parlamentet, hvad Ormetunge var for kong Théoden i Ringenes Herre. Hver gang han siger, vi får mere demokrati, går vi et skridt tilbage. Der er noget alvorligt galt med Parlamentet i øjeblikket. Det er uhyggeligt, det er antidemokratisk og det er fuldstændigt forkert på den. Derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! For nogle måneder siden overvejede en række parlamentarikere inklusive mig selv at benytte den eksisterende parlamentariske procedure til at forhale afstemningen om forfatningen i forklædning af Lissabontraktaten. Dengang så formanden bort fra forretningensordenen for at begrænse stemmeforklaringerne. Senere tildelte han sig selv vilkårlige beføjelser via Udvalget om Konstitutionelle Anliggender.

Nu søger Corbett-betænkningen at begrænse medlemmernes demokratiske ret til at stille spørgsmål til Kommissionen og Rådet yderligere. Hvordan kan Parlamentet hævde, at det udfylder det såkaldte demokratiske underskud, når medlemmernes rettigheder begrænses af antidemokratiske kræfter? Prøven på ethvert demokrati er vel tolerance over for uenige holdninger eller over for mindretalsholdninger. Vi må spørge os selv, hvad det næste bliver. Hvem vil forhindre os i at ryge ned af rutsjebanen i den såkaldte effektivitets hellige navn? Måske foretrækkes diktatur i forklædning frem for demokrati. Jeg beder Dem åbne øjnene: Lad os kæmpe for demokrati.

Betænkning af Jutta Haug (A6-0262/2008)

  David Sumberg (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det er måske overraskende, at de konservative og jeg selv fik et særskilt slag med pisken i denne sammenhæng og i sidste ende indtog det synspunkt, at selv om vi alle går ind for en fast budgetkontrol med EU - vi har faktisk alt for længe lidt under, at revisorerne nægter at underskrive EU's regnskaber - så forholdt vi os alligevel anderledes til denne betænkning. Hvorfor? Fordi den indeholder gentagne henvisninger til Lissabontraktaten.

Budskabet skal sendes til dem, der har indflydelse på disse spørgsmål: Lissabon-traktaten er død. Det irske folk har i dets store visdom forkastet denne traktat ved en demokratisk afstemning, og selv om folk i Bruxelles og folk her i Strasbourg vil bearbejde og besnakke og bestikke og intrigere i et forsøg på at overtale irerne til at ændre holdning, bør folkets beslutning stå ved maget, og i dette tilfælde har Irland været repræsentant for befolkningerne i Europa. Lad deres stemme være gældende.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som Deres kolleger vil kunne bekræfte, forsøger jeg altid at få taletid i budgetspørgsmål.

Jeg har nydt meget at arbejde sammen med Jutta Haug, budgetordføreren, i år. Det var da hun havde budgettet sidst, at det lykkedes mig at fremlægge lige under 500 ændringsforslag til hendes budget til drøftelse i udvalget, og en række af disse blev fremsat for plenarforsamlingen. Hun er en god person at arbejde sammen med, og hun forstår mange af de problemer jeg har med de elementer i Lissabontraktaten, der allerede er lagt budget for, antageligt på det juridiske grundlag, der udgøres af de finansielle overslag godkendt af Rådet, selv om jeg er ret sikker på, at det ikke er korrekt. Hun forstår, at jeg har et stort problem med, at mange ngo'er finansieres over Kommissionens budget, så de kan udøve lobbyvirksomhed over for Kommissionen for at få den til at gøre mere i et bizart symbiotisk forhold, der ikke bør gå videre, og hun ved, at jeg har et meget specielt forhold til den paraolympiske bevægelse, der på et eller andet tidspunkt i fremtiden bør modtage støtte via EU's budget.

I alle disse spørgsmål har jeg den største respekt for ordføreren, men jeg undrer mig over, om nogen andre her lægger mærke til budgettet, bortset fra det lille antal budgetnørder, der findes i blot et par af udvalgene her i Parlamentet.

Betænkning af Marcin Libicki (A6-0225/2008)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Som bekendt indgav flere hundrede tusinde EU-borgere for over et halvt år siden et andragende til Parlamentet om miljøpåvirkningerne af Nord Stream gasrørledningen og i dag, over et halvt år senere, har de modtaget Europa-Parlamentets svar, hørt dets holdning til dette vigtige spørgsmål.

Tak til alle, som stemte for dette dokument, mange tak til hr. Libicki og hr. Beazley, og også tak til mine kolleger for deres bidrag til udarbejdelsen af dette dokument. Jeg er oprigtig taknemmelig over for alle de medlemmer, som med deres stemmer har gjort det klart, for det første at EU har brug for gassen, og for det andet, at de EU-borgere, der bor i nærheden af Østersøen, har ansvaret for at beskytte havet til glæde for fremtidige generationer.

  Victor Boştinaru (PSE). - (RO) For det første vil jeg gerne takke alle de kolleger, som har stemt for Libicki-betænkningen i dag. Denne betænkning handler ikke om russofobi eller gasfobi, den handler om det faktum, at Europa-Parlamentet ikke kan se bort fra og vende ryggen til andragernes klager i forbindelse med et følsomt politisk spørgsmål.

Spørgsmålet om den fælles energipolitik bør løses ved at bringe den ind i en fællesskabsramme. Dog bør bilaterale aftaler indtil da indarbejdes i en autentisk intern politik på energiområdet for at sikre realiseringen af to vigtige mål:

1. Resultatet af alle forhandlingene bør være til gavn for de enkelte medlemsstater.

2. Dermed kan det undgås, at medlemsstater, der indgår i bilaterale aftaler, bliver sårbare.

Efter min mening gælder alle disse krav for enhver energipolitik på EU-plan, og dette er den store udfordring, som Europa-Parlamentet står over for i den kommende periode.

  Zuzana Roithová (PPE-DE), skriftlig. - (CS) Jeg er foruroliget over titusindvis af borgeres bekymringer, idet disse borgere i deres andragende understreger de risici, der er forbundet med opførelsen af den største gasrørledning på bunden af den lave Østersø.

Deres andragende resulterede i en offentlig gøring og i en betænkning fra Europa-Parlamentet, hvori understreges behovet for at inddrage andre lande og især EU i beslutningsprocessen. Problemerne skyldes de økologiske risici, som findes på grund af omfattende kirkegårde for krigsskibe og ammunition på bunden af havet og en risikabel kemisk metode, der er nødvendig for at rense rørledningen, inden den tages i brug.

Jeg skal ikke udtale mig om den landbaserede alternative linjeføring, men jeg er fuldt overbevist om, at Kommissionen og Rådet må påtage sig deres rolle som koordinatorer og konsekvent kræve - i de baltiske landes og andre landes interesse - at investorerne påtager sig det fulde ansvar for potentielle økologiske skader. Kommissionen og Rådet må også kræve en uafhængig konsekvensvurdering og en vurdering af den alternative landbaserede linjeføring.

Den nordlige gasforsyningsrute fra Rusland er vigtig. Derfor er det helt afgørende, at EU underskriver en aftale med Rusland om betingelserne for overvågning af opførelsen af gasrørledningen og for en sikker drift af den. Når alt kommer til alt, har Rusland endnu ikke ratificeret Espookonventionen. Desværre har vi endnu ikke en fælles EU-energipolitik eller fælles standarder. Det er tydeligt at se, at europæerne i stedet for en bilateral aftale mellem Tyskland og Rusland har behov for en EU-aftale og for de baltiske landes accept af opførelsen. Parlamentet sender nu et klart politisk signal herom.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg støtter fuldt ud hr. Libickis betænkning. Ændringsforslagene indebærer ingen fordele og vil kun svække konklusionerne. Gasrørledningen er farlig for miljøet, for havet og for landene omkring Østersøen. Et andet spørgsmål er omkostningerne i tilknytning til opførelsen, der er flere gange højere, end hvis Nord Stream opførte rørledningen på landjorden. Det ville blive befolkningen i Tyskland og Europa, som skulle betale disse ekstraomkostninger, da omkostningerne til opførelsen ville blive lagt oven i prisen på hver eneste kubikmeter gas, der sælges. Hvem vil drage fordel heraf? Lobbyisterne, anlægsfirmaet og de russiske politikere. For disse penge kunne man opføre adskillige atomkraftværker, som vil bidrage til at nedbringe brugen af gas og udledningerne af CO2.

Vi har et ansvar for at tage vare på EU's borgeres sikkerhed og penge. Dette er vores moralske ansvar, og jeg vil sige til hr. Matsakis, at jeg er imod opførelsen af en rørledning gennem Østersøen.

  Bogusław Rogalski (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne give udtryk for min store tilfredshed med Parlamentets næsten enstemmige godkendelse af betænkningen om virkningerne af den planlagte opførelse af den såkaldte baltiske rørledning, der forbinder Rusland og Tyskland via det naturlige miljø i Østersøen.

Østersøen er et typisk indhav med lavtvandsområder og en begrænset udveksling af vand med verdenshavene. Derudover er store mængder kemiske våben dumpet på bunden af Østersøen, og dette kunne føre til en økologisk katastrofe under opførelsen i dette vandområde, som er et meget vigtigt område set ud fra et europæisk synspunkt.

Der rejses imidlertid et andet og endnu vigtigere spørgsmål i betænkningen. Energiinvesteringer, der omfatter EU's medlemsstater, bør være genstand for Europas og hele EU's og dets borgeres fælles opmærksomhed og omhu, ikke blot et lands, i dette tilfælde Tyskland. Vi må først og fremmest tænke på europæisk solidaritet og sikre energisikkerheden for hele Europa. Dette er ikke det, der sker i dag.

Jeg håber, at denne betænkning vil sende et klart signal fra Europa-Parlamentet til Rådet og Kommissionen, men navnlig til den tyske regering om, at det ikke blot bør være to lande, der træffer beslutning om den baltiske rørledning, men at dette skal ske i forståelse med Parlamentet og alle medlemsstaterne og med deres accept.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg stemte for denne vigtige betænkning af hr. Libicki, da den nordeuropæiske rørledning er et projekt, der vil kunne få konsekvenser for helt op til otte af EU's medlemsstater. Jeg mener derfor, at EU bør danne sig sin egen mening om dette spørgsmål. Med henblik herpå er det vigtigste pålidelig og uafhængig forskning og analyser, der fastslår de økologiske risici, og indførelse af ordentlige mekanismer for overvågningsaktiviteter på dette område. Det vi har brug for nu, er en fælles og samlet energipolitik, og vi må ikke bebrejde hinanden, at vi forsøger at pleje vores egne nationale interesser på bekostning af hele Fællesskabet. Vi må udarbejde en fælles holdning til dette spørgsmål, der tager hensyn til såvel energi- som miljøspørgsmål og spørgsmål i tilknytning til de enkelte medlemsstaters sikkerhed. Især på dette område bør Europa vise en fælles front.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Den tidligere tyske kansler Gehard Schröder, der nu får betaling for at lede det rådgivende udvalg om den baltiske rørledning, skubbede allerede på for at få dette projekt gennemført, da han var statsleder. Han aftalte benhårdt de nærmere detaljer i projektet med Moskva hen over hovedet på sine europæiske naboer og vakte dermed en historisk betinget frygt, men han rejste også velberettigede økologiske og økonomiske spørgsmål, som der ikke findes noget tilfredsstillende svar på.

Jeg vil derfor gerne sige helt tydeligt, at dette projekt kun kan gennemføres, hvis de europæiske nabolandes og EU-partneres frygt og bekymring tages alvorligt, og hvis de er indforståede med projektet. At træffe beslutninger af denne art hen over hovedet på lederne af nabolandene er ueuropæisk og derfor i mine øjne uacceptabelt. Det samme gælder andre spørgsmål såsom missilopstilling og udstedelse af visa, og de polske og tjekkise medlemmer kan tage mit ord herfor.

Alle sider bør se grundigt på sig selv og erkende, at vi i Europa, når det gælder udenrigsanliggender, må opretholde solidaritet på disse vitale politiske områder, for kun da vil vi blive taget alvorligt af vores internationale partnere. Som tysk medlem af Parlamentet stemte jeg derfor for Libicki-betænkningen og imod den uovervejede opførelse af den baltiske rørledning.

  Rainer Wieland (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg mener, at vi nu i det mindste har fundet frem til en tekst, som vi med rimelighed kan acceptere. Jeg beklager dog, at der fortsat findes en række problemer med kohærensen. Allermest beklager jeg den opførsel, som dem, der i dag har beklaget sig over, at displaypanelet ikke fungerede, har lagt for dagen.

For fire uger siden så vi i udvalget, hvordan afstemningen fortsatte ubarmhjertigt til trods for, at 22 sprog ikke var til stede. Jeg er derfor især imod den procedure, vi har fundet frem til. Alt dette har noget med økonomiske spørgsmål at gøre og med historiske spørgsmål, og det vedrører helt sikkert også energi og sandsynligvis miljøet. Miljøet trækkes imidlertid frem som en helligdom, og det er virkelig bemærkelsesværdigt, at Europa-Parlamentets miljøudvalg, der skulle have været det første til at træffe foranstaltninger, helt afviste at afgive nogen udtalelse.

Den procedure, vi har valgt, er ikke korrekt. Vi skulle have været i stand til at udarbejde en bedre tekst. Derfor - og mere specifikt af proceduremæssige årsager, og på grund af de forskellige holdninger i Udvalget for Andragender - stemte jeg i sidste ende ikke for betænkningen.

Betænkning af André Brie (A6-0269/2008)

  David Sumberg (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønskede blot at afgive stemmeforklaring for at slå en ting fast. I Afghanistan i dag tager USA og Det Forenede Kongerige og et eller to andre lande kampen op. De tager kampen op mod det, jeg mener, er den største trussel mod Europa siden Anden Verdenskrig, og det er truslen fra international terrorisme.

Problemet er, at der er en række europæiske lande, der ikke tager kampen op. Ja, de er til stede i Afghanistan. Ja, nogle af deres styrker er der, men størstedelen af angrebene rammer, hvis jeg skal være helt ærlig, de britiske og amerikanske tropper, og jeg hylder navnlig de britiske troppers mod og de unge mænd og kvinder, der har ofret deres liv for denne sag.

Vi burde have lært lektien i Europa, nemlig at man ikke kan pacificere dem, der ønsker at ødelægge en. Vi burde have lært den lektie i 1930'erne. Vi burde have lært den i forbindelse med sovjetkommunismen, men jeg er ked af at sige, at vi endnu ikke har lært den, og det er vigtigt at vi gør det.

  Eoin Ryan, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg tror mange af os er bekendt med de problemer, som heroinmisbrug medfører for misbrugerne, deres familie og deres samfund, men også i Europa. Europa har gjort brug af mange oplyste politikker på fællesskabsplan for at håndtere heroinmisbrug, og på mange måder er Europa førende i verden med hensyn til håndtering af problemet gennem behandling og andre tilsvarende programmer.

I øjeblikket stammer 90 % af den heroin, der findes på gaderne i Europa, imidlertid fra Afghanistan. Jeg mener ikke, at de politikker, vi gennemfører der i øjeblikket, virker. Den åbne økonomi i Afghanistan og opstanden forstærker hinanden. Narkotika finansierer Taleban, mens den deraf følgende lovløshed og vold letter valmuedyrkningen. Der er gjort mange forsøg på at overtale landmændene til at skifte fra valmuer til andre afgrøder, men disse forsøg er desværre slået fejl.

Det er ikke overraskende, at der stadig findes valmuemarker i Afghanistan, navnlig i Helmand og Kandahar, da denne lukrative virksomhed giver opiumslandmændene en årlig indtjening på omkring 500 millioner amerikanske dollars og smugler- og raffineringsvirksomheden en indtjening på omkring 3,5 milliarder amerikanske dollars. Ved ikke at løse dette problem effektivt ved kilden og ved ikke at tilbyde opiumslandmændene bæredygtige alternativer, svigter vi ikke blot borgerne i Afghanistan, men også borgerne i Europa. Det, der sker i øjeblikket, er desværre, at Afghanistan er ved at blive et nyt narkotikaland, og se på alle de problemer, Colombia gav anledning til, da narkotikadyrkningen fik lov til at udvikle sig der.

Jeg erkender, at det ikke er let. Jeg erkender, at det er yderst vanskeligt for alle dem, der forsøger at løse dette problem at forsøge at håndtere det inde i Afghanistan, men jeg mener ikke, at de politikker, vi gennemfører i øjeblikket virker ordentligt. Jeg ved ikke, hvad løsningen er. Jeg har læst meget om det, og jeg erkender, at der er mennesker derude, som sætter deres liv på spil i forsøget på at løse dette problem.

Jeg mener, at heroinproblemet i Europa er stigende. I Irland har myndighederne i år beslaglagt en rekordstor mængde heroin, og det fremgår af nyere rapporter, at der er et stort problem med heroinmisbrug blandt unge kvinder i landet. Som tidligere minister med ansvar for narkotika mener jeg, at der er behov for en bedre koordinering mellem alle EU-medlemsstaterne og med andre lande, der er naboer til Afghanistan, for effektivt at bekæmpe ulovlig narkotikahandel.

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, fordi man skal være blind for ikke at se, at der findes en farlig modstand mod den demokratiske verden i Afghanistan. Den demokratiske verden forsøger at forsvare sig selv mod terrorangreb, der er indtruffet i flere store lande rundt om i verden, og efter flere sejre over terroristerne, bekæmper den nu den giftige hale i en organisation, der bør udslettes fra jordens overflade, og som nu forsøger at gendanne sig i Afghanistan efter det afgørende nederlag, den lider i Irak. Derfor må Europa stå skulder ved skulder med USA i denne kamp.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Den fremragende udenrigspolitiske strateg, Franz Josef Strauss, hvis død for nøjagtig 20 år siden vi vil mindes den 3. oktober i år, sagde altid, at hvis man knapper jakken forkert, så er man nødt til at knappe den op igen for at kunne knappe den korrekt. Det er lige præcis den situation, vi har i Afghanistan i øjeblikket, for vi har brugt den forkerte politiske strategi. Vi har bygget vores bestræbelser omkring minoritetsgrupper i Nordalliancen og har ignoreret flertallet af befolkningens, nemlig pashtunernes, repræsentative magt. Det er derfor, at politikken og demokratiet ganske enkelt ikke fungerer der.

Hvis vi ikke har held til at vinde flertallet af det repræsentative pashtunske samfund over på Vestens side, over på demokratiets side, og til at vinde engagement for vores sag, så vil vores indsats i Afghanistan fejle dramatisk, hvilket nu ser ud til at være en klar mulighed. Jeg vil derfor blot appellere til alle de involverede parter om at vedtage en ny politisk fremgangsmåde i Afghanistan og om ikke at drive pashtunerne i armene på det, der er tilbage af Taleban, ved at sætte pashtunerne i bås med Taleban. Det ville være en stor fejltagelse. Vi har brug for en ny politisk strategi, en der er mere diskriminerende.

Som europæere kender vi alt til problemerne med nationalitet, muligvis bedre end andre. Vi bør bruge disse erfaringer klogt og kompetent i Afghanistan.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne endnu en gang takke tolkepersonalet for at være blevet så længe og bruge en del af deres frokostpause på at lytte til vores stemmeforklaringer. Hvis vi ikke havde Corbett-betænkningen og alle de ting, der får os til at afgive stemmeforklaringer, kunne vi alle være gået til frokost tidligere.

For det første vil jeg gerne tilslutte mig Eoin Ryans udtalelser. Jeg mener, han gav en glimrende beskrivelse af et af de største problemer, vi har med Afghanistan. Jeg ville også fremsætte de samme synspunkter som min kloge kollega, David Sumberg. Jeg kan ikke tro den generelle uforskammethed, der kommer til udtryk her, blot ved at tale om emnet, når man betænker, hvor mange af vores medlemsstater der har tropper ved fronten i Afghanistan. Jeg har mange vælgere, hvoraf to for nylig kom hjem i ligposer fra Afghanistan, og jeg kan love Dem, at ingen ønsker at bringe tropper i fare, men dette er virkelig en vigtig sag for os.

Jeg afskyr den generelle antiamerikanisme her i Parlamentet. Jeg kan helt sikkert ikke forstå den antimilitaristiske ånd der hersker her i forsamlingen, og at der er nogle mennesker her, som er ret feje i deres handlinger, som kaster med sten fra dette sikre sted, mens andre rent faktisk sætter livet på spil i et forsøg på at forbedre situationen for os alle.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Jacek Saryusz-Wolski (A6-0271/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen fra min ærede polske kollega, Jacek Saryusz-Wolski, som foreslår, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordningen fra 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument vedtages ved førstebehandlingen i den fælles beslutningsprocedure. På grund af finansieringsbehovene var det vigtigt at klarlægge de eksiterende bestemmelser om fællesskabsmidler, der forvaltes af finansielle formidlere, fordi den nuværende tekst er tvetydig med hensyn til muligheden for at fortsætte geninvesteringer i sådanne fonde. Desuden forekommer det logisk at give Den Europæiske Investeringsbank (EIB) tilladelse til at geninvestere de midler, som tidligere transaktioner giver anledning til, i Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab (FEMIP). Da de tidligere forordninger ikke åbnede mulighed for at geninvestere midlerne, føres "tilbageførsler" tilbage til fællesskabsbudgettet. Med ændringsforslaget kan EIB få tilladelse til at geninvestere sådanne midler inden for rammerne af FEMIP, indtil Kommissionen beslutter at afslutte transaktionen.

  Titus Corlăţean (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg støttede vedtagelsen af de almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument.

Jeg mener, at dette instrument bør udvikle sig, og at EU's finansielle og budgetmæssige prioriteter bør gå i retning af den østlige dimension af naboskabspolitikken, som bør omfatte Republikken Moldova og Ukraine.

Jeg støttede vedtagelsen af betænkningen for at kunne tale mere om en løsning vedrørende europæisk engagement og optagelse af Republikken Moldova i EU, naturligvis samtidig med demokratiske fremskridt inden for massemediefrihed, retlige reformer, der sikrer borgernes grundlæggende rettigheder og sikrer oppositionspartiernes rettigheder ved valgene i 2009.

Betænkning af Neil Parish (A6-0270/2008)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg henviser til min holdning til fastlæggelsen af fælles kriterier, der er klar med hensyn til støtteordninger direkte under den fælles landbrugspolitik. Jeg vil også gerne henvise til fastsættelsen af støtte og rettigheder og pligter for landmænd og kvægavlere.

Formålet med det fremsatte forslag, er at udkrystalisere kriterier, så medlemsstaterne vil få tilladelse til at videregive støtten til kvægavlere, der producerer oksekød og kalvekød.

Denne ordning benævnes rent teknisk som "koblet", og da Malta har valgt at gennemføre fuldt afkoblede betalinger, stemte jeg for på grundlag af et spørgsmål, som er af national interesse.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Befolkningen føler sig usikker med hensyn til fødevarer på grund af BSE, kødskandaler og alt det andet, hvor EU ikke altid har efterladt et godt indtryk. Hvis myndighederne i Bayern virkelig blev holdt uvidende i årevis om en politirazzia, der involverede italienske kriminelle, der handlede med rådden ost, og hvis samarbejdet i forbindelse med vinskandalen for nylig ikke virkede, understreger alt dette de alvorlige svagheder ved det europæiske indberetningssystem, som der straks må rettes op på.

Den nuværende krise inden for fødevaresektoren viser også klart, hvor vigtig selvforsyning med landbrugsvarer er for ethvert land. Vi bør derfor yde større støtte til vores egne små landmænd og mere specifikt til vores økologiske landmænd. Behovet for at øge landbrugsproduktionen bør helt sikkert ikke anvendes som et påskud for en generel EU-omfattende anerkendelse af GM-teknologi via bagdøren. Hvis offentligheden forkaster genetisk modificerede fødevarer, må EU rette sig efter denne afgørelse og ikke give efter for nogle få store selskabers interesser.

Betænkning af Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A6-0290/2008)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (EN) Maltas historiske industri er skibreparation. Det er farligt at arbejde på skibsværfterne. Sammen med bygge- og anlægsindustrien er skibsværfterne det område, der er mest udsat for ulykker. Mens bygge- og anlægssektoren har været langsom i optrækket med hensyn til brug af sikkerhedsudstyr, lægger værfterne stor vægt på sikkerhed på arbejdspladsen.

I dag skal Maltas skibsværfter stå deres største prøve. Den nationale regering ønsker for enhver pris at privatisere dem. Det ser ud til, at ingen andre alternativer vil blive taget under overvejelse. Diversificering, nicheindustrier eller specialisering såsom renovering af krydstogtskibe ser ikke ud til at stå på dagsordenen.

Dette sker, selv om både Maltas arbejderparti og General Workers Union har sagt til regeringen, at de er parate til at gøre deres for at redde værfterne. Disse skibsværfter har hele tiden forsynet ikke blot værfterne selv, men også den maltesiske industri med højt uddannede folk. Deres ekspertise er uforlignelig.

Jeg har personligt vurderet deres ekspertise, da premierministeren i slutningen af den seneste labourregerings regeringsperiode gav mig ansvar for værfterne. Jeg kan også tilføje, at jeg personligt har blødt punkt over for værfterne, da min far var værftsarbejder i 1950'erne.

Betænkning af Dariusz Rosati (A6-0232/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) På baggrund af min polske kollega Dariusz Rosatis betænkning har jeg stemt for den lovgivningsmæssige beslutning, som i henhold til høringsproceduren ændrer forslaget til Rådets direktiv om ændring af forskellige bestemmelser i direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem. I henhold til artikel 171 i EF-traktaten kan Fællesskabet oprette fællesforetagender eller enhver anden struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet, og dette vil sandsynligvis ske i stigende grad i fremtiden. Det har derfor været logisk at definere en passende skatteramme for disse typer foretagender, hvilket er sket ved at behandle dem som internationale organer. Desuden har Bulgarien og Rumænien ligesom andre nye medlemsstater i forbindelse med deres tiltrædelse fået tilladelse til at anvende dispensation med hensyn af skattefritagelse til små og mellemstore virksomheder og det gældende momssystem for international transport af passagerer. Af hensyn til gennemsigtighed og konsistens bør disse fritagelser indarbejdes i momsdirektivet.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Som min gruppes skyggeordfører har jeg stemt for hr. Rosatis betænkning om ændring af visse bestemmelser vedrørende det fælles merværdiafgiftssystem. Jeg mener, at Kommissionens ændringsforslag til momsdirektivet udgør væsentlige forenklinger og forbedringer.

En præcisering af merværdiafgiftssystemets omfang med hensyn til forsyning af naturgas, varme og nedkøling vil give medlemsstaterne mulighed for at anvende reducerede momssatser for forsyning af disse varer som foreskrevet af direktivet. I den aktuelle situation med skyhøje energipriser mener jeg, at det er vigtig at give medlemsstaterne tilladelse til at modvirke overdrevne stigninger i energipriserne ved at sænke de indirekte skatter. Denne foranstaltning bidrager til at lette inflationspresset, som har en negativ indvirkning på den økonomiske situation, og forbrugernes købekraft.

Jeg må desuden påpege, at de medlemsstater, som ønsker at reducere deres momssats for energiforsyning, frit kan gøre dette i henhold til de eksisterende direktiver, navnlig med hensyn til minimumssatser. Vi har ikke brug for en ny EU-lovgivning på dette område. De europæiske regeringer, som ønsker at handle hurtigt, råder over alle nødvendige midler hertil.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter anbefalingerne i Rosati-betænkningen. Yderligere præcisering af elementer i momsdirektivet, f.eks. retten til fradrag, vil være nyttigt for SMV'er, som måske udsættes for unødvendigt bureaukrati under de gamle bestemmelser. Jeg har derfor stemt for de ændringer, der foreslås i betænkningen.

Betænkning af Boguslaw Sonik (A6-0221/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen sigter mod at fremme protokollen om strategisk miljøvurdering fra 2003 til FN/ECE Espookonventionen af 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne. Kommissionen undertegnede protokollen om strategisk miljøvurdering på vegne af Det Europæiske Fællesskab den 21. maj 2003 på den femte ministerkonference "Miljø for Europa" i Kijev, Ukraine, i maj 2003.

Målet med protokollen om strategisk miljøvurdering er at yde et højt niveau af miljøbeskyttelse, herunder sundhed, ved at sikre, at miljø- og sundhedsmæssige spørgsmål indgår i foranstaltninger og instrumenter til fremme af bæredygtig udvikling.

I denne forbindelse agter Det Europæiske Fællesskab at indføje artikel 13 i protokollen om strategisk miljøvurdering til Espookonventionen ved hjælp af de procedurer for miljøkonsekvensvurdering, som fremgår af meddelelserne om miljøkonsekvensvurdering, som på afbalanceret vis tager højde for de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af bæredygtig udvikling.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Boguslaw Soniks betænkning "Protokol om strategisk miljøvurdering til FN/ECE Espoo-konventionen af 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne" skal støttes. Der skal tages højde for miljø- og sundhedsspørgsmål i forbindelse med fremme af bæredygtig udvikling. Jeg har stemt for ændringerne i betænkningen.

Betænkning af Ewa Klamt (A6-0246/2008)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Da aftalen om Schweiz' tilslutning til Schengenreglerne blev undertegnet i oktober 2004, var det ikke muligt at tilslutte Liechtenstein, idet der ikke forelå nogen aftale om beskatning af opsparing (denne aftale kom først i stand et år senere).

I betragtning af at der i adskillige årtier har eksisteret en politik om fri bevægelighed for personer mellem Schweiz og Liechtenstein, var det yderst vigtigt at inddrage Liechtenstein i denne aftale.

Jeg støtter derfor dette initiativ, som via en protokol som bilag til denne aftale inddrager dette land i Schengen. Liechtenstein skal acceptere og anvende alle reglerne med undtagelse af bestemmelser om nye handlinger eller tiltag, som vedrører håndhævelse af kendelser til at søge efter og/eller føre bevis i forbindelse med undersøgelser eller procedurer for lovovertrædelser begået på området direkte beskatning (som ikke er forbundet med fængselsstraf under Liechtensteins nationale lovgivning).

Jeg støtter ordfører Ewa Klamts holdning om, at Europa-Parlamentet bør afgive samstemmende udtalelse, ligesom det var tilfældet i forbindelse med aftalen, som denne protokol er tilknyttet. Europa-Parlamentet bør imidlertid have adgang til flere oplysninger om igangværende internationale forhandlinger for at kunne udføre sine kompetencer på behørig og ensartet vis.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod denne betænkning i protest mod, at Kommissionen og Rådet ikke skrider til handling mod problemerne vedrørende skattely i Europa. Selvfølgelig er Liechtenstein ikke blot et skattely i Europa, men den eneste måde, hvorpå disse mikrostater kan overbevises om at handle, er at lægge dem under politisk pres. Men vi behandler fortsat dem og deres borgere med silkehandsker, selv om deres bankregler og -hemmelighed afholder medlemsstaterne fra millioner af euro hvert år.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Schweiz og Liechtenstein har hidtil opretholdt et privilegeret partnerskab med EU gennem forskellige bilaterale aftaler, hvilket uden tvivl kan anbefales enhver stat, som ønsker at bevare sin suverænitet og identitet. Det siger ikke ligefrem EU meget, at Liechtensteins deltagelse i Schengenprogrammet er gjort betinget af aftaler vedrørende beskatning af indtægter fra opsparing. Dette leder tanken hen på Schengen/Dublin-truslen, som skulle overbevise schweizerne.

Det kan ikke være rigtigt, at der anvendes millioner i støtte og mange forskellige illusoriske løfter til at lokke nye medlemmer til eller knytte lande tættere til EU for at fratage dem muligheden for at gå deres egne veje uden for Fællesskabet.

Betænkning af Gérard Deprez (A6-0268/2008)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den nuværende forordning foreskriver et ensartet visumformat, men har ikke ført til ens visumnummerering i medlemsstaterne.

Nummeret indsættes for at identificere det enkelte visum udstedt til en tredjelandsstatsborger af en af medlemsstaterne. Trods visse eksisterende forskelle mellem medlemsstaterne har disse indtil nu ikke været så vigtige, da visummet kun undersøges visuelt ved grænsen eller kontrolleres ved læsning af det maskinlæsbare område.

Når visuminformationssystemet (VIS) bliver operationelt, skal kontrollen ved de eksterne grænser udføres ved hjælp af visummærkatnummeret og indehaverens fingeraftryk.

Visumnummereringen skal derfor ændres, så der opnås et ensartet visummærkatnummer, som under kontrolprocessen vil sikre, at der kun hentes den relevante applikationsfil, hvori fingeraftrykkene fra den person, der foreviser visummet ved grænsen, kan kontrolleres.

Jeg støtter derfor dette forslag om at sikre en kohærent og ensartet nummerering af de visummærkater, der skal anvendes i VIS, hvormed det således sikres, at dette visumoplysningsudvekslingssystem efter ikrafttrædelsen kan fungere så korrekt som muligt, og at risiciene for uretmæssig adgang til personlige oplysninger reduceres.

Betænkning af Christian Ehler (A6-0254/2008)

  Neena Gill (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for denne betænkning, og jeg håber, at fornyelsen af videnskabs- og teknologiaftalen mellem Europa og Indien vil få større betydning, da det fulde potentiale af det videnskabelige samarbejde hidtil ikke er udnyttet fuldt ud. Indtil nu har dette været en aftale på papiret, og jeg håber, at den nye aftale virkelig vil føre til konkrete handlinger for begge parters vedkommende.

Videnskab og teknologi er et nøglepunkt i det strategiske partnerskab mellem EU og Indien og et af de mest lovende samarbejdsområder, hvor begge parter drager fordel af samarbejdet.

En styrkelse af den eksisterende aftale er positivt, men denne nye aftale bør imidlertid fokusere på de hovedudfordringer, som vi står over for, navnlig klimaændringer, energisikkerhed og sundhedsepidemier. Der er en reel mulighed for at samle ressourcerne på områderne forskning og udvikling for at opnå fælles løsninger.

Endelig vil jeg også gerne understrege, at denne aftale ikke blot giver mulighed for at samarbejde om større verdensomspændende problemer, men også i betydelig grad for at ændre livet for de mennesker i Indien, som stadig ikke har adgang til grundlæggende teknologi. Ved at overføre noget af sin eksisterende teknologi kan Europa bidrage til Indiens økonomiske og sociale udvikling.

Betænkning af Diana Wallis (A6-0277/2008)

  Ewa Tomaszewska (UEN), skriftlig. - (PL) På baggrund af forvirringen under afstemningen vil jeg gerne præcisere, at min hensigt var at støtte en bevarelse af Witold Tomczaks immunitet, og min stemme bør således betragtes som værende imod, ikke for betænkningen.

Betænkning af Giuseppe Gargani (A6-0222/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette forslag er kontradiktorisk, og vi undlod derfor at stemme. Det må dog erkendes, at visse aspekter er positive, især den mulige ændring af statutten for Domstolen, så Europa-Parlamentet får ret til at forelægge Domstolen sine observationer i alle sager, hvor der direkte eller indirekte sættes spørgsmålstegn ved dets prærogativer, således at det ikke er op til Domstolen at vurdere Europa-Parlamentets inddragelse, når dette ikke formelt er part i sagen. Sagen er imidlertid, at andre aspekter ganske enkelt kan forstærke føderalismen, og vi kan derfor ikke tilslutte os dette forslag.

I øvrigt betragter vi Europa-Parlamentets princip om respekt for medlemsstaternes og dermed også de nationale domstoles suverænitet som grundlæggende. Selv om vi accepterer, at en politik om samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale domstole er hensigtsmæssig, må vi fastholde, at dette samarbejde ikke kan anvendes til at udfordre nationale rettigheder, herunder de nationale domstoles suverænitet, samt subsidiaritetsprincippet.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I Garganis betænkning undersøges Europa-Parlamentets muligheder for at forsvare sine prærogativer over for de nationale domstole. På nuværende tidspunkt har Europa-Parlamentet ikke mulighed for at forsvare sine afgørelser over for en national domstol. Jeg hilser denne initiativbetænkning, som sigter mod at finde måder, hvorpå sammenhængen i medlemsstaternes politikgennemførelse kan forbedres, velkommen.

Indstilling ved andenbehandling af Åsa Westlund (A6-0179/2008)

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. - (EN) Europa-Parlamentet har i dag stemt for sundhed for og beskyttelse af EU's forbrugere. Forbrugerbeskyttelse og vores borgeres sundhed er centrale emner i denne fødevarepakke vedrørende regulering af tilsætningsstoffer, enzymer og smagsstoffer, som blev vedtaget med stort flertal i Europa-Parlamentet.

Tilsætningsstoffer, enzymer og smagsstoffer skal forhåndsgodkendes, inden de tilsættes fødevarer. Dette er i øvrigt positivt for industrien, idet der er mere konsekvens med hensyn til harmonisering og klarhed i EU's medlemsstater. Levnedsmiddelfarvestoffer i produkter skal mærkes tydeligt. To væsentlige emner for forbrugerne er overfølsomhed over for visse stoffer (f.eks. azofarvestoffer) og vildledende mærkning af produktets art, friskhed, ingredienskvalitet, naturlighed og ernæringsmæssige kvalitet. Med hensyn til fødevarearomastoffer bør fødevaren være så naturlig som muligt. Europa-Parlamentet har stemt for beskyttelse mod enhver form for begrænsning af urter og krydderier. Disse har været anvendt gennem flere århundreder uden tegn på bivirkninger.

Med hensyn til nye videnskabelige oplysninger fra Southampton, der påviser visse fødevaretilsætningsstoffers skadelighed for børn, tager jeg denne undersøgelse og dens indhold alvorligt og afventer Kommissionens støtte til den.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser Asa Westlunds forslag til forordning om indførelse af en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, -enzymer og -smagsstoffer velkommen. Større gennemsigtighed i godkendelsesproceduren for sådanne ingredienser vil øge forbrugerbeskyttelsen i Europa yderligere. Forbrugerne bør forsynes med de værktøjer, som er nødvendige for på velorienteret vis at vælge de fødevarer, som er tilgængelige på vores hylder. Jeg har stemt for anbefalingerne i betænkningen.

Indstilling ved andenbehandling af Åsa Westlund (A6-0180/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE) , skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme imod ændringsforslag 14 og 19. Dette er en andenbehandlingsafgørelse. Rådets medlemsstater satte sig imod såvel mærkning som forbud mod azofarvestoffer, men blev til sidst nødt til at acceptere et kompromis om mærkning. Dette er en stor sejr, som vi ikke vil sætte på spil ved at stemme for populistændringsforslag, som ikke giver håb om en reel forbedring.

Vi, de svenske socialdemokrater, har presset på for at opnå et forbud mod azofarvestoffer og vil fortsætte med dette, men vi agter ikke at gå enegang med populistinitiativer eller en populiststemme, hvormed vi risikerer at ende med at skade børns helbred unødvendigt.

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har støttet fru Westlunds betænkning, idet jeg er enig med ordføreren i, at der er behov for at konsolidere lovene om kunstige fødevaretilsætningsstoffer. Jeg mener, at vi i højere grad bør lægge vægt på, at forbrugerne skal modtage tydelig information om konserveringsstofferne i købte fødevarer.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi må tilstræbe større gennemsigtighed i processen med godkendelse af fødevaretilsætningsstoffer samt styrke forbrugerbeskyttelse og især beskyttelse af forbrugere, som er overfølsomme over for visse stoffer. Miljøbeskyttelse skal ligeledes udgøre en ud af flere faktorer, som skal tages i betragtning ved godkendelse af brugen af et tilsætningsstof.

Som aftalt under første høring er det af afgørende betydning at klarlægge, hvilken vildledning forbrugerne udsættes for, samt at inddrage miljøbeskyttelse som en faktor, der skal tages i betragtning ved godkendelse af brugen af et tilsætningsstof.

Ændringsforslagene, som nu er vedtaget under anden høring, har primært til hensigt at styrke disse aspekter i den endelige tekst, yderligere styrke forbruger- og miljøbeskyttelse samt klarlægge betingelserne for godkendelse af tilsætningsstoffer.

Når denne forordning træder i kraft, skal fødevaretilsætningsstoffer opfylde disse krav.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for fru Westlunds betænkning om fødevaretilsætningsstoffer. En nylig undersøgelse fra universitetet i Southampton har gjort Parlamentet opmærksom på de potentielle farer ved azofarvestoffer, som anvendes til at farve visse former for slik og drikkevarer. En angivelse af disse farer på mærkningen er et vigtigt skridt i retning mod at beskytte forbrugerne mod de bivirkninger, som disse tilsætningsstoffer kan have, f.eks. hyperaktivitet hos børn. Det er vigtigt at have lovgivning om sådanne tilsætningsstoffer i hele EU, og jeg roser ordføreren for hendes betænkning.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Azofarvestoffer tilsættes fødevarer og drikkevarer for at variere deres udseende. De udgør imidlertid en unødvendig risiko for borgernes sundhed. En undersøgelse fra universitetet i Southampton har vist, at azofarvestoffer er farlige for børns sundhed, idet de kan forårsage hyperaktivitet og øge risikoen for indlæringsvanskeligheder. Jeg støtter initiativet fra europæiske producenter i Danmark, Sverige og Det Forenede Kongerige om gradvist og frivilligt at undgå anvendelse af azofarvestoffer i fødevarer.

Forbrugerbeskyttelse, navnlig beskyttelse af børn, som udgør den mest sårbare gruppe, er en prioritet for Europa-Parlamentet. Dette er grunden til, at jeg bifalder og har stemt for ordfører Åsa Westlunds betænkning, som giver en ny tilgang til EU-politik om beskyttelse af menneskers sundhed og forebyggelse af sygdom, især hos børn.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter helhjertet de tiltag, som der er gjort med denne betænkning, for at mærke produkter, der anvender tilsætningsstoffer indeholdende azofarvestoffer. Jeg mener, at en mærkningsproces er et rimeligt kompromis, hvis forbrugerne skal kunne vælge ikke længere at anvende og forbruge sådanne tilsætningsstoffer i deres egne familier.

Azofarvestoffernes bidrag til ringere sundhed og mulige adfærdsproblemer bliver tydeligere. Det er hensigtsmæssigt at handle nu for at støtte de bedst mulige standarder.

Indstilling ved andenbehandling: Åsa Westlund (A6-0179/2008 og A6-0180/2008)

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Behovet for behørig mærkning af fødevaretilsætningsstoffer og udfasning af visse af disse er væsentligt for at beskytte især børns sundhed. Jeg hilser Åsa Westlunds betænkninger velkommen og anbefaler dem til denne forsamling.

Indstilling ved andenbehandling af Mojca Drčar Murko (A6-0177/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning vægter især aspekter, der siger mod at sikre fødevaresikkerheden, alt imens forbrugernes interesser tages i betragtning, navnlig ønsket om, at fødevarer skal være så naturlige som muligt.

Det er velkendt, at ikke alle smagsstoffer, som er sikre set ud fra et toksikologisk synspunkt, rent faktisk er gavnlige for forbrugerne, og derfor er der behov for at sikre forbrugernes ret til at vælge.

I proceduren for godkendelse af smagsstoffer kombineres "rimeligt teknologisk behov" og andre EU-strategier, som f.eks. bekæmpelse af overvægt, idet tilførslen af smagsstoffer med overdreven virkning kan maskere den ringe kvalitet af tilberedt mad.

Rådet og Europa-Parlamentet har et andet standpunkt om visse fødevareingredienser med smagsstofegenskaber for anvendelse i og på fødevarer, og om de maksimumniveauer for disse ingredienser, som er fastlagt i bilag III.

Vi ved, at princippet om, at urte- og krydderiproducenter skal modbevise en formodning om skadelighed for hvert produkt individuelt, er omstridt. Det er mere logisk at foretage proceduren i omvendt rækkefølge. Dette emne vil fortsat udgøre et kontroversielt spørgsmål.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser Mojca Drčar Murkos betænkning om smagsstoffer og visse fødevareingredienser med smagsstofegenskaber til anvendelse i og på fødevarer velkommen. Jeg mener, at betænkningen sikrer begreberne fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Det er vigtigt, at forbrugerne i Europa ikke vildledes med hensyn til arten af smagsstofferne i deres fødevarer. "Naturligt smagsstof" bør betyde lige præcis dette, og jeg støtter ordførerens henstillinger til at sikre, at dette er tilfældet. Jeg stemte for betænkningen.

Indstilling ved andenbehandling af Avril Doyle (A6-0176/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning vedrører en forordning, som sigter mod at fastlægge regler og procedurer for godkendelse af fødevareenzymer, undtagen dem, der anses for at være fødevaretilsætningsstoffer. Kommissionen mener, at industrien har presset på for at opnå harmoniseret lovgivning med en fællesskabsprocedure for godkendelse af fødevareenzymer, da manglen på EU-lovgivning på dette område har ført til urimelig handelspraksis.

Europa-Parlamentet insisterer på at inddrage adskillige væsentlige ændringer, som det foretog under første høring til udkast til forordning som foreslået af Kommissionen. Europa-Parlamentet gentager derfor sit synspunkt om, at forsigtighedsprincippet bør være i centrum for enhver risikovurdering og derfor må understreges i dette forslag. Europa-Parlamentet har også tidligere styrket bestemmelserne om forbrugerbeskyttelse for at sikre, at anvendelsen af et fødevareenzym ikke vildleder forbrugeren med hensyn til et produkts art, kvalitet og substans, og det er derfor, at dette begreb genindføres.

I øvrigt er og kan fødevareenzymer ikke være genetisk modificerede mikroorganismer (gmo'er). Vi må desuden undgå, at disse stammer fra gmo'er. Hvis dette sker, må det imidlertid klart identificeres, så forbrugerne ikke vildledes. Det er yderst vigtigt at sikre et højt fødevaresikkerhedsniveau.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Fru Doyles betænkning sigter mod at harmonisere kontrollen med fødevareenzymer. En forpligtelse til industrien og medlemsstaterne om at informere Kommissionen om ethvert muligt sikkerhedsproblem med hensyn til enzymer er et positivt skridt i retning mod sikring af et maksimalt muligt antal fødevaresikkerhedsstandarder i Unionen. Jeg har derfor stemt for betænkningen.

Betænkning af Peter Liese (A6-0220/2008)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har afholdt mig fra at stemme for at henlede opmærksomheden på, at der i denne betænkning ikke tages højde for forskellene mellem østater og fastland.

Malta har ingen jernbaneforbindelse til kontinentet, og landets eneste forbindelse er ad sø- eller luftvejen. Desuden afhænger Maltas økonomi i høj grad af turisme, som tiltrækker over en millioner mennesker årligt ad luftvejen og tæt ved en halv millioner ad søvejen. Indvirkningerne på familier, f.eks. fra Det Forenede Kongerige, vurderes at stige med 160 engelske pund som følge af lovgivningens ikrafttrædelse.

Det er vigtigt at kontrollere emissioner, men det er også vigtigt at skelne mellem EU-landenes forskellige forhåbninger og reelle situationer. Princippet om at skære alle over én kam er diskriminerende, når der opstår særlige situationer.

  Christine De Veyrac (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har støttet Peter Lieses betænkning om inddragelse af luftfart i ETS-ordningen, idet jeg føler, at det kompromis, som er opnået mellem Europa-Parlamentet og Rådet, er afbalanceret og realistisk.

Der hersker ikke længere tvivl om, at der er behov for at handle hurtigt og effektivt med henblik på at reducere drivhusgasemissionerne, navnlig transportens indvirkning på den globale opvarmning.

For at denne lovgivning skulle blive en succes, har det imidlertid været vigtigt at bringe miljøkravene i overensstemmelse med borgernes mobilitet.

Den indsats, der kræves af luftfartssektoren, skal være stor nok til ikke at sætte de reduceringer, som er gennemført af andre sektorer, på spil, men afbalancerede nok til ikke at hindre industriens vækst.

Jeg hilser den lovgivning, vi har vedtaget, velkommen, da den respekterer disse befalinger.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Peter Lieses betænkning om indstilling til andenbehandling af forslaget om at inddrage luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissioner, idet jeg mener, det er vigtigt og presserende at begrænse den globale temperaturstigning til 2 °C.

Luftfartssektoren er i vækst. CO2-emissioner fra fly er steget med 87 % siden 1990, og det skønnes, at de vil fordobles inden 2020. Der er derfor behov for foranstaltninger for at sende et klart signal på internationalt niveau om, at EU er forpligtet til at bekæmpe klimaændringerne i betragtning af konklusionen på en international aftale inden Københavnkonferencen i 2009.

Det opnåede kompromis omfatter mange positive aspekter, som f.eks. fritagelsesordningen, som blev indført for de mest perifere regioner, anvendelse af indtægter fra handel med emissionskvoter til bekæmpelsen af klimaændringerne og foranstaltninger til bekæmpelse af skovning.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Forslaget, der blev stemt om i Europa-Parlamentet, er allerede et kompromis, selv om det er utilfredsstillende, om Kommissionens oprindelige forslag og tager ikke højde for problemerne i lande med økonomiske vanskeligheder, navnlig i de mest perifere regioner. Vi ved, at forureningen skal nedbringes, men vi må også tage højde for de vanskeligheder, som lande med mere skrøbelige økonomier står over for.

Med det kompromis, der blev stemt om i dag, kan ikke alle negative konsekvenser af denne handelsordning undgås, men en del af dem minimeres, idet ikrafttrædelsesdatoen for Europa-Parlamentets oprindelige forslag udsættes og handelens omfang samt presset på svagere virksomheder reduceres.

Forhandlingen om fritagelse for de mest perifere regioner er blevet et meget vigtigt emne i denne forsamling, idet der i Kommissionens oprindelige forslag som bekendt ikke nævnes nogen form for fritagelse af disse regioner. I henhold til det oprindelige forslag ville alle flyvninger fra eller til disse regioner været dækket af den generelle ordning.

I den endeligt vedtagne tekst er muligheden for fritagelse bevaret, men dens omfang er ikke så bredt, som det skulle have været. Vi fastholder derfor, at ikke blot flyvninger mellem øerne, men også flyvninger mellem øerne og kontinentet bør være udelukket fra denne kvotehandelsordning.

  Petru Filip (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Det er klart, at der for hver forpligtelsesperiode i Unionens program, som omfatter luftfart, kræves, at målene for denne sektor fastsættes i overensstemmelse med og i henhold til den gennemsnitsindsats, der kræves af alle de øvrige sektorer med faste kilder i alle medlemsstaterne. Hvis luftfartssektoren ikke deltager i denne ordning, kan det medføre betydelige kompensationsomkostninger på lang sigt.

Jeg har stemt for denne betænkning, idet jeg er overbevist om, at der er brug for en integreret tilgang til drivhusgasemissionshandelsordningen i Fællesskabet. Da luftfarten bidrager til de menneskelige aktiviteters samlede indvirkning på klimaændringerne, er det normalt, at denne sektor nyder ret og rimelig behandling samt regler og bestemmelser, som er harmoniseret på fællesskabsniveau.

Det er klart, at der for hver forpligtelsesperiode i Unionens program, som vil omfatte luftfart, kræves, at målene for denne sektor fastsættes i overensstemmelse med og i henhold til den gennemsnitsindsats, der kræves af alle de øvrige sektorer med faste kilder i alle medlemsstaterne. Hvis luftfartssektoren ikke deltager i denne ordning, kan det medføre betydelige kompensationsomkostninger på lang sigt.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg undlod at stemme ved den endelige afstemning om Liese-betænkningen. Jeg mener, at EU ensidigt træder et skridt uden for Kyotoprotokollen, som ikke omfatter luftfartssektoren og den maritime sektor. Selv om der kan være en række grunde til at tage den klimatiske indvirkning fra de to største sektorer for international handel i betragtning, kan EU ikke ensidigt ændre en multilateral aftale og samtidig anmode om, at USA ratificerer Kyotoprotokollen. EU's forslag vedrørende luftfart kan højst sigte mod perioden efter Kyoto, dvs. 2013 og da først som følge af en international aftale i København.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser hr. Lieses betænkning om inddragelse af luftfart i det europæiske emissionshandelssystem velkommen. Europa-Parlamentet må tydeliggøre sin forpligtelse til at bekæmpe klimaændringer og indføre ambitiøs miljølovgivning. De afgørelser, som er blevet truffet under drøftelserne med Rådet, er tilsyneladende et skridt i den rigtige retning. 15 % handel med luftfartsemissioner med henblik på at øge dette i 2013 ser ud til at være et fornuftigt kompromis.

Jeg støtter betænkningens anbefalinger, en Europa-Parlamentet må fortsat være ambitiøst med hensyn til at fastlægge mål for luftfartsemissioner i EU's emissionshandelsordning og se fremad for at komme videre med hr. Lieses forslag til en generel gennemgang af ETS. Jeg har stemt for betænkningen.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Drivhusgasemissioner fra fly er fordoblet siden 1990 og stiger fortsat. Hvis EU er seriøs med hensyn til at tackle klimaændringerne, må det være den globale leder på dette område. Vi kan ikke bare tale om det, men må også vedtage lovgivningsmæssige foranstaltninger. Jeg anser direktivet, der sigter mod en inddragelse af luftfartsaktiviteter i drivhusgashandelsemissionsordningen i Fællesskabet, for at være et positivt skridt.

Peter Lieses betænkning er en afbalanceret og realistisk løsning - et kompromis mellem miljøbeskyttelse på den ene side og sikring af den europæiske luftfartsindustris konkurrenceevne på den anden. Vi må ikke udøve forskelsbehandling mod europæiske flyselskaber, navnlig dem fra de nye EU-medlemsstater, som prøver at følge med den generelle udvikling. Som følge heraf må reglerne for sund økonomisk konkurrence gælde i lige grad for flyselskaber fra tredjelande. Der er behov for at indgå en international aftale, og EU må derfor forhandle med USA, Rusland og Kina.

Vi må også huske, at luftfart ikke altid er den eneste transportform, som forbinder EU med fjerne regioner. Den bidrager markant til turismens udvikling og må derfor ikke blive betragtet som et luksusfænomen.

Jeg mener, at en fælles holdning fra Europa-Parlamentet og Rådet vil bidrage til ren luftfart og indførelse af nye teknologier i luftfartsindustrien, og har derfor stemt for betænkningen.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Med vedtagelsen i dag af et direktiv, der sigter mod at inddrage lufttrafikken i den europæiske emissionshandelsordning, fortsætter EU med at score point i bekæmpelsen af klimaændringer.

Det ville være umuligt ikke at bifalde denne aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet, som vil medføre en gradvis og reel reducering af drivhusgasser fra 2012 for alle flyvninger til og fra europæisk grund.

Jeg bifalder især vedtagelsen af to særlige foranstaltninger, som heldigvis viser, at Europa stadig ofte vedtager meget afbalanceret lovgivning, der tager hensyn til de mindre parter, som er involveret: charterflyvninger, forskningsfly og små flyselskaber vil fortsat kunne flyve uden at skulle bekymre sig om direktivets forpligtende bestemmelser; det udbytte, der opstår ved at sælge 15 % af CO2-emissionskvoterne, vil blive anvendt til forskning og udvikling i luftfartssektoren.

Dette er ikke mindst vigtigt, hvis - idet EU tilsyneladende skal satse på innovation - ingeniører har brug for stor opfindsomhed for at reducere den forurening, der stammer fra fly, i en tid, hvor lufttrafikken stiger med 5 % om året.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil støtte Liese-betænkningen i dag, idet denne er afbalanceret og praktisk, omend også i nogen grad kompliceret.

Civilluftfarten må erkende, at den bør inddrages i en emissionshandelsordning, og miljøforkæmperne må erkende, at folk ønsker at flyve, og at luftfartsindustrien i høj grad bidrager til mange af vores regioners samt de nationale økonomiers velfærd.

Jeg mener stadig, at der er problemer forbundet med denne aftale. Jeg mener stadig, at opnåelse af 100 % salg inden 2020 kan skabe alvorlige problemer for små og regionale flyselskaber.

Vi står imidlertid her med en kompromisløsning. Jeg mener stadig, at denne lovgivning vil støde på udfordringer - juridiske såvel som øvrige - for landene uden for EU, navnlig USA og Rusland, hvilket gør det vanskeligt at indgå en verdensomspændende aftale. Men dette er en begyndelse, og derfor må vi lykønske Kommissionen med dens mod og fremsyn.

Luftfartsindustrien kæmper i øjeblikket, navnlig på grund af høje brændstofpriser, og derfor er det yderst vigtigt at opnå et kompromis om ETS. Jeg ved, at hverken flyselskaberne eller miljøforkæmperne er tilfredse. Måske havde vores ordførere alligevel ret!

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Hvis EU vil opnå sit klimamål om en reducering af CO2-emissionerne på 20 % inden 2020, må luftfartssektoren også inddrages i en emissionshandelsordning for drivhusgasemissioner. Emissioner fra luftfart er steget med næsten 90 % gennem de seneste fem år.

Samtidig lykkes det flyselskaberne ikke at betale forbrugsafgift på flybrændstof og moms af flybilletter. Der er derfor behov for lovgivningsmæssige foranstaltninger. Betænkningen sigter mod, at handelsordningen skal påbegyndes i 2011 for alle flyvninger til og fra europæiske flyvepladser. Fra 2012 vil sektoren skulle udlede 1,5 % færre drivhusgasser om året. Det foreslåede niveau for fri handel er alt for højt. Jeg mener, at luftfartssektoren bør starte med at sælge mindst 25 %. I sidste instans er målet ikke handelen i sig selv, men emissionsreduceringen.

Europa-Parlamentet har desuden givet udtryk for sin holdning til anvendelsen af udbyttet fra salg: Det ønsker, at der afsættes penge til at reducere afgifterne på miljøvenlige transportformer og investere i forskning inden for teknologi til mindre forurenende fly. Det kompromis, vi er blevet forelagt, er langtfra ideelt, men det er et skridt fremad, så vi, de Grønne, kan også støtte den aftale, der er indgået.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Inddragelsen af luftfartsaktiviteter i drivhusgasemissionshandelsordningen bør hilses velkommen.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg beklager, at de mest perifere regioner ikke var fuldstændig fritaget for inddragelse af civilluftfart i ETS-ordningen, selv om deres fjerne beliggenhed i forhold til det europæiske kontinent i høj grad taler for dette.

Det glæder mig imidlertid, at der er gjort visse fremskridt takket være en energisk indsats.

Som følge heraf lægges der i den indgåede aftale særlig vægt på midlerne til at reducere eller endog fjerne problemerne vedrørende adgang og konkurrenceevne, som de mest perifere regioner står over for. Desuden vil flyvninger inden for de mest perifere regioner efter heftige drøftelser blive genstand for en fravigelse og ikke blive berørt. Det glæder mig, at de mest perifere regioner er omfattet af revisionsklausulen vedrørende vurderingen af ETS-ordningens indvirkning på lufttransporten.

Jeg vil især gerne takke Europa-Parlamentet, som fra begyndelsen lyttede til min indtrængende opfordring til særlig behandling af de mest perifere regioner - en holdning, som medlemsstaterne evt. har overtaget. Jeg vil i øvrigt gerne hylde Jacques Barrot, den europæiske kommissær, som tidligere var ansvarlig for transport, for hans aldrig svigtende støtte.

Endelig beklager jeg, at den endelige aftale ikke omfattede noget forslag om fordele til de mest perifere regioner, som især ville have gjort det muligt at anvende udbyttet af kvotesalg til at komme de vanskeligheder til livs, som er specifikke for de mest perifere regioner.

Betænkning af Richard Corbett (A6-0197/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min britiske kollega Richard Corbetts betænkning om ændring af Europa-Parlamentets forretningsorden vedrørende plenarforsamlingens arbejde og initiativbetænkninger. Jeg deler den bekymring, der gives udtryk for i denne betænkning for, at Europa-Parlamentets arbejde bør udføres mere enkelt, strømlinjet og hurtigere. Ikke desto mindre bør medlemmerne frit kunne forelægge Kommissionen og Rådet forespørgsler til skriftlig besvarelse, selv om jeg er enig i, at det er vigtigt at undgå misbrug af denne ordning. Jeg bifalder, at medlemmer, der deltager i et møde, vil få større mulighed for at tale. Idéen om, at 40 medlemmer kan forelægge en alternativ beslutning i lighed med de politiske grupper, er efter min mening også et skridt i retningen mod demokrati.

  Charlotte Cederschiöld (PPE-DE), skriftlig. - (SV) I dag har vi stemt imod betænkningen om ændringer af Europa-Parlamentets forretningsorden.

Vi har valgt at gøre dette, fordi initiativbetænkninger med en holdning om lovgivningsaktivitet kan have en positiv indvirkning på det igangværende arbejde. Europa-Parlamentets medlemmer bør derfor have mulighed for at påvirke sådanne betænkninger i plenarforsamlingen i overensstemmelse med den procedure, der gælder for lovgivningsmæssige betænkninger.

Selv om der er behov for en gennemgang af procedurerne for forespørgsler til skriftlig besvarelse, mener vi, at det er af yderste vigtighed at sikre medlemmernes uafhængighed og ret til at fremlægge forespørgsler for de øvrige institutioner vedrørende deres afgørelser og ansvar.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt imod denne betænkning, fordi dens centrale mål er at svække Europa-Parlamentets demokratiske og pluralistiske funktion. Med udgangspunkt i et princip, som end ikke er reelt - eksistensen af reformtraktaten - ønsker et flertal i denne forsamling rent faktisk at reducere medlemmernes rettigheder og forhindre dem i at handle på eget initiativ, øge Europa-Parlamentets formands magt og som følge heraf reducere den parlamentariske debats pluralisme.

Dette ønske om at svække demokratiet og medlemmernes handlingsevne fremgår også tydeligt af udfærdigelsen af retningslinjer om proceduren for forespørgsler til skriftlig besvarelse til Rådet og Kommissionen.

Denne afgørelse udgør imidlertid kun ét element i den mere generelle antidemokratiske linje, der føres af et flertal af denne forsamling, navnlig i de større politiske grupper (PPE-DE og PSE). Et andet grundlæggende element er efterspørgslen efter nye og mere restriktive kriterier for dannelse af politiske grupper, som også fortjener vores forkastelse og stærke protest.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. Corbetts forslag om at ændre Europa-Parlamentets forretningsorden vedrørende plenarforsamlingens arbejde og initiativbetænkninger giver Europa-Parlamentet mulighed for at arbejde mere effektivt. Jeg har stemt for hr. Corbetts anbefalinger.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Som demokrat er jeg særlig fortørnet over to ændringsforslag til Corbett-betænkningen, for jeg kan ikke tro, at disse er ment alvorligt.

Det er en del af et parlamentsmedlems demokratiske rettigheder i praktisk talt hvert demokratisk land at kunne stille forespørgsler til de valgte lovgivere om deres jurisdiktion og ansvar.

En restriktion af antallet og indholdet af disse forespørgsler minder betydeligt mere om procedurerne under et retsmøde end om reglerne i en demokratisk lovlig institution, og forslaget bør derfor helt afvises. Af denne årsag kan jeg kun stemme imod betænkningen.

Betænkning af Jutta Haug (A6-0262/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min tyske kollega Jutta Haugs betænkning om de første overvejelser om det foreløbige budgetforslag (FBF) og bemyndigelse til mægling, som danner ramme om overvejelserne af strukturen for EU's fremtidige budget. I FBF er der afsat i alt 134.395 milliarder euro til forpligtelsesbevillinger, hvilket svarer til 1,04 % of BNI, en stigning på 3,1 % i forhold til 2008, og 116,7 milliarder euro i betalingsbevillinger, hvilket giver en margen på 2,6 milliarder euro under forpligtelser og 7,4 milliarder euro under betalinger. I betragtning af behovet for et Europa med resultater forstår jeg ikke det lave niveau af betalingsbevillinger. Ud over prioriteterne vil det desuden være vigtigt at sikre, at der tildeles tilstrækkelige midler til samhørighedspolitikken, finansieringen af EU's politik for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og optræden udadtil. Endelig vil det være af afgørende betydning ikke at glemme de større europæiske infrastrukturer (transportnet, energi, rum, vand, nye teknologier, sundhed osv.), som jævnligt er underfinansieret trods det, at de udgør rygraden af Europas konkurrenceevne i forbindelse med den globale økonomiske og sociale konkurrence.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), skriftlig. - (PL) I henhold til den planlagte ratifikationstidsplan for Lissabontraktaten vil Europa-Parlamentet og Rådet i 2009 have lige rettigheder med hensyn til lovgivning og i forbindelse med budgetspørgsmål, på vejen mod nye beføjelser til EU og grundlæggende ændringer af den budgetprocedure, som hidtil er anvendt.

Af denne årsag er det endnu vigtigere for EU at råde over de finansielle ressourcer, der kræves for at gennmføre de nuværende politikker og aktiviteter på de forskellige områder, mens Unionen samtidig skal være tilstrækkelig fleksibel til at imødekomme nye politiske udfordringer. Af denne årsag er det usædvaligt lave niveau af midler, der foreslås til betalinger i det oprindelige budgetforslag (116.736 milliarder euro), hvilket udgør 0,90 % af BNI eller et fald på 3,3 % i forhold til 2008, meget overraskende. De budgetreduceringer, som er foreslået af Kommissionen til informationskampagner, som længe har været planlagt for 2009 til valget til Europa-Parlamentet eller til den eventuelle ikrafttrædelse af Lissabontraktaten, er også bekymrende.

På mæglingsmødet om budgettet i juli bør det være en prioritet at sikre et tilstrækkeligt niveau af midler til betalinger og Unionens informationspolitik. Det er også af afgørende betydning at forelægge Kommissionen finansieringsforslag til pilotprojekter og forberedende arbejde for at undgå at finansiere dem fra reserverne af flerårige finansielle rammer. Vi bør desuden sikre, at EU har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at kunne reagere på nye udfordringer på området "konkurrencedygtighed for vækst og beskæftigelse" uden at reducere de eksisterende midler til vigtige programmer, som gennemføres på nuværende tidspunkt.

  Roger Knapman (NI), skriftlig. - (EN) Jeg mener, at ingen EU-budgetprogrammer under nogen faktiske eller potentielle omstændigheder bør finansieres af mit land. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS) og alle andre aspekter af Lissabontraktaten betragter jeg som fuldstændig bandlyst. Derfor kan jeg, så længe forsinkelse i finansieringen af sådanne programmer er velkommen, ikke støtte et ændringsforslag, som i princippet accepterer, at EEAS og andre nye budgetprogrammer i traktaten faktisk bør finansieres "når traktaten er ratificeret af alle 27 medlemsstater". Hvad enten ratificering af alle medlemsstater er sandsynlig eller ej, er den stadig mulig, og jeg kan ikke tolerere et ændringsforslag, der fastsætter visse omstændigheder, under hvilke forslagsstillerne i princippet vil anerkende finansieringen af EEAS og andre nye budgetprogrammer i Lissabontraktaten som retmæssige.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for Haug-betænkningen om FBF for 2009 og bemyndigelse til mægling. I denne betænkning fastlægges Europa-Parlamentets prioritet for næste år. Jeg bifalder især opfordringen til en passende løsning for fødevarehjælp og fødevaresikkerhedskrav i betragtning af den meget markante stigning i fødevarepriserne og bedrifternes produktionsomkostninger.

Jeg håber, at denne løsning vil blive taget i betragtning på behørig vis, idet det omfatter et seriøst investeringsprogram i landbrugssektoren, såvel i udviklingslandene som i EU.

Jeg har også stemt for ændringsforslag 15, som fremhæver marginen under udgiftsområde 2.

Jeg kan dog ikke støtte bestræbelser på at inddrage mekanismer til at flytte uanvendte midler fra den fælles landbrugspolitik til andre budgetposter.

I 2007 blev uanvendte beløb fra den fælles landbrugspolitik omledt til finansiering af Galileoprojektet. Dette må ikke blive normen.

  Thomas Wise (NI), skriftlig. - (EN) Jeg har ikke kunnet støtte dette ændringsforslag, idet jeg helt modsætter mig oprettelsen og finansieringen af EEAS og andre lignende programmer, der beror på ratificeringen af Lissabontraktaten. Det er ganske vist vigtigt at påpege, at programmer, der oprettes af den såkaldte Lissabontraktat, ikke har noget retsgrundlag, før traktaten er ratificeret af alle 27 medlemsstater. Jeg forkaster imidlertid alle sådanne programmer i deres helhed og mener ikke, at de bør oprettes eller finansieres på nogen måde.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) I fru Haugs betænkning anmodes der om en omfattende beføjelse til budgetforhandlinger med Rådet. Ræsonnementet er, at der er behov for at sikre tilstrækkelige midler til de udgifter, som Kommissionen har foreslået. Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor mange penge Europa-Parlamentet er rede til at bruge. Jeg mener, at det er en forkert tilgang. Udgangspunktet bør være den overordnede ramme, som er vedtaget; de nødvendige prioriteter bør således fastlægges blandt de forskellige udgifter.

Der er behov for større fleksibilitet inden for den eksisterende flerårige finansielle ramme. Jeg støtter derfor idéen om, at de marginer, som har vist sig på landbrugsområdet, bør anvendes til andre formål.

Betænkning af Marcin Libicki (A6-0225/2008)

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Som ordfører for Sortehavssynergien vil jeg gerne udtrykke min støtte til Libicki-betænkningen af den enkle årsag, at det emne, den omhandler, er af en strategisk natur, der rækker ud over Østersøområdet og sagsområdet miljøbeskyttelse. Faktisk diskuterede vi et emne, der er fælles for både Østersøregionen og Sortehavsregionen, og som påvirker hele Europa, nemlig energisikkerhed og den europæiske politik på området.

Når man tager EU's afhængighed af et begrænset antal kilder, leverandører og transportruter i betragtning, er det afgørende vigtigt, at spredning inden for disse områder udgør det grundlæggende princip for Europas energisikkerhedskoncept. Det er ikke mindre vigtigt at udvikle en sammenhængende europæisk politik på energiområdet, som skulle bygge på solidaritet og koordinering for at undgå indgåelsen af en bilateral aftale, der kunne påvirke andre medlemsstaters interesser og måske især kunne underminere store projekter som Nabuccoprojektet, der er anerkendt på europæisk plan.

Følgelig gentager jeg og insisterer jeg på opfordringen til Kommissionen og Rådet om at intensivere indsatsen for en vellykket gennemførelse af Nabuccoprojektet og for formuleringen af en klar, fælles energipolitik. Såvel situationen i Østersøregionen som situationen i Sortehavsregionen er tegn på, at det haster med at indlede konkrete og beslutsomme initiativer.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater har valgt at stemme for Marcin Libickis betænkning om den planlagte gasledning under Østersøen, selv om vi ønskede en mere tydelig opfordring til at undersøge muligheden for en alternativ rute over land. Vi mener imidlertid, at Parlamentet har udstukket en klar linje i forhold til en miljøkonsekvensvurdering, hvilket vi støtter og hilser velkommen. Vi forventer, at videre beslutninger vil være betinget af en grundig, uafhængig undersøgelse. Østersøen er følsom og allerede udsat for alvorligt miljømæssigt pres. Det er derfor yderst vigtigt, at de miljømæssige konsekvenser kan begrænses mest muligt, hvis der gives tilladelse til at bygge rørledningen.

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Under bygningen af Nord Stream-rørledningen vil man kunne støde ind i dumpede våben fra sidste krig. Der findes omkring 40.000 til 60.000 MT kemiske våben i havet, og deres præcise placering er ukendt. Hvis man rører ved disse dumpede våben, kan det føre til en enorm miljøkatastrofe.

Jeg støttede betænkningen, fordi jeg er enig med ordføreren i, at det er en skandale, at et grænseoverskridede projekt af så vidtrækkende natur behandles som en bilateral sag mellem Rusland og Tyskland. Beskyttelse af Østersøen og befolkningerne i Østersølandene burde være et af EU's højst prioriterede områder.

  Titus Corlăţean (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg hilser med tilfredshed den holdning, som Parlamentet har vedtaget vedrørende bygningen af en gasledning, der skal forbinde Rusland med Tyskland.

EU har brug for en integreret, fælles og sammenhængende energipolitik samt en langsigtet strategi, der skal sikre medlemsstaternes energiuafhængighed.

EU bør gribe de miljømæssige og geopolitiske spørgsmål i forhold til energisikkerhed an ved hjælp af en indsats, som alle medlemsstater er fælles om, ikke ved bilaterale traktater, som nogle medlemsstater indgår med Rusland. Det er den eneste måde, hvorpå EU kan opnå en stærk position i forhandlingerne med Rusland, undgå, at energiressourcer forvandles til et politisk pressionsmiddel, og gøre EU til en jævnbyrdig partner med Rusland.

Det kan også være et svar til de rumænske borgere, der er berettiget frustrerede over de fortsatte prisstigninger på gas og el med betydelige negative socioøkonomiske konsekvenser for rumænerne og deres levestandard.

Samtidig kunne en løsning i form af en fælles europæisk energipolitik supplere de højreorienterede regerende personer i Bukarest, som er ude af stand til at fremme Rumæniens energipolitiske interesser i forhold til Rusland.

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg stemte for hr. Libickis betænkning. Det er en vigtig betænkning. Jeg vil dog gerne minde Dem om, at det er forkert at sige, at denne sag nåede Parlamentet som følge af andragender fra borgere. Min kollega Bogusław Sonik foreslog en forhandling om den nordeuropæiske rørledning mange måneder før, andragenderne blev modtaget.

Modstanden mod betænkningen overrasker mig. Vi diskuterer tit miljøspørgsmål, og det vækker ingen modstand. Men i dette specifikke eksempel ønsker visse medlemmer af Parlamentet ikke, at projektets påvirkning af det naturlige miljø skal undersøges. Hvorfor? Svaret er enkelt: For nogle lande og politikere er lige præcis dette projekt vigtigere end miljøet. Måske bør vi af netop denne grund overveje den planlagte investerings politiske og økonomiske sammenhænge. Jeg kender udmærket til argumentet om, at der er tale om et privat projekt. Men vi må ikke glemme, at der optræder tidligere politikere i bestyrelsen for det selskab, der skal bygge rørledningen. For Rusland er det overhovedet ikke noget problem at bruge private projekter til fremme af politiske mål.

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod dette ændringsforslag, fordi det dybest set ændrer hele tanken bag den oprindelige tekst. Den originale version opfordrer til at overveje alternativer til det eksisterende gasledningsprojekt - alternativer, der ville koste mindst tre gange mindre, og som ikke ville indebære store miljømæssige risici. Jeg kan ikke støtte ændringsforslag, som prioriterer efterspørgslen efter gas højere end EU's miljølovgivning og borgernes bekymringer. Jeg vil også gerne påpege, at den pågældende gasledning egentlig har til formål at forbigå de syv andre lande omkring Østersøen og kun forsyne en eller to EU-medlemsstater, og derfor kan argumentet om at opfylde en voksende efterspørgsel efter gas ikke anses for relevant.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. -(FI) Jeg støtter kraftigt miljøkonsekvensvurderingen for Nord Stream-gasledningen som foreslået i udvalgets betænkning. Men det er ikke kun det, det handler om. De aspekter, der vedrører energipolitik, må heller ikke glemmes. Vi kan ikke have en energipolitik, der er adskilt fra klimapolitikken. De hænger grundlæggende sammen, ligesom beskatning og budgettet eller lov og ret.

Der kan ikke længere være en energipolitik uden finansielle eller andre instrumenter af denne type, der gør dens elementer mulige. De hvidbøger, der diskuterer EU's og medlemsstaternes energispørgsmål, har igen og igen rejst krav om rene, uafhængige og konkurrencedygtige energiformer - men der findes kun et funktionel markedsmekanisme for sidstnævnte kriterium, konkurrenceevnen.

Jeg kan stadig ikke få øje på en markedsmekanisme, der ville nedbringe vores afhængighed af energi, især ikke af gas fra Rusland. Det Europæiske Energiforum skal have drøftelser med OPEC denne uge. Det er ikke en svaghed for OPEC, at det er et uomgængeligt kartel, der har for stor indflydelse på vores økonomi.

Den afhængighed af energi, der skyldes tidligere generationers fejltagelser, har fået lov at vokse og trives på vores bekostning. Det er en faktor, vi bør huske, når vi træffer beslutninger om fremtidige løsninger, selv når det handler om gasledninger og andre økonomiske afhængigheder. Er det bæredygtig udvikling, og er det den rigtige retning, når vi stræber efter en lavemissionsøkonomi?

Klimaforandringerne er en realitet, og energipriserne stiger også. Afhængigheden af gas stiger og giver EU's nabo den magt, den mistede for 20 år siden.

Vi ønsker bestemt ikke at gentage vores politiske forgængeres fejltagelser. Vi har meget at gøre og kort tid at gøre det på.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg er fuldstændig enig med ordføren, hr. Libicki, om, at gennemførelsen af det projekt, der populært kaldes "Østersørørledningen", kunne udgøre en miljømæssig risiko for otte EU-lande: Tyskland, Sverige, Finland, Letland, Litauen, Estland, Danmark og Polen. Det kunne også påvirke forbrugere negativt i form af højere priser, der skal dække bygningen af rørledningen.

Det er en vigtig pointe, at den nordeuropæiske rørledning kunne bygges som alternativ over land gennem EU-lande. Det ville opfylde alle de strategiske og økonomiske krav indeholdt i beslutning 1364/2006/EF. Det alternative forslag er sikrere ud fra en miljømæssig synsvinkel, og det er også billigere.

Jeg går især ind for at udarbejde uafhængige rapporter og undersøge, hvilken indvirkning det vil have på miljøet at bygge rørledningen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I forbindelse med et så stort projekt som Nord Stream-gasledningen er det nødvendigt med en fuldstændig og grundig undersøgelse af de miljømæssige følger. Før projektet kan starte, må vi sikre os, at projektet overholder strenge miljøkriterier. Disse synspunkter afspejles i min stemmeafgivning om Marcin Libickis betænkning om de miljømæssige virkninger af den planlagte gasledning i Østersøen mellem Rusland og Tyskland.

  Bogusław Sonik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) I dag skal vi stemme om en meget vigtig betænkning om indvirkningen på Østersøens naturlige miljø som følge af den planlagte bygning af den såkaldte Østersørørledning mellem Rusland og Tyskland. Det planlagte projekt er et af mange gasinfrastrukturprojekter, der er nødvendige for at tilfredsstille voksende EU-behov for gas. Men en række faktorer i forbindelse med bygningen af den bør gives særlig opmærksomhed.

Det bliver verdens længste hovedgasrørledning og den rørledning, der befinder sig i det mest lavvandede hav. Det udgør en alvorlig trussel for biodiversiteten og naturlige levesteder og for skibsfartens sikkerhed og færden i regionen for ikke at nævne de ca. 80.000 MT ammunition, der blev dumpet her under Anden Verdenskrig. Som medlem af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og ordfører for Espookonventionen vil jeg gerne understrege, at alle investeringer af denne type, der har en international dimension, bør være resultatet af forudgående, grundige drøftelser med alle interesserede parter. Vi bør se på vurderinger af alle alternative løsninger såsom ruter over land, som både bør tage bygningsomkostninger og miljømæssig sikkerhed i betragtning.

Med EU's voksende afhængighed af et lille antal energikilder og disses leverandører er det vigtigt at støtte initiativer, der sigter mod spredning. Vi bør overveje, om det russiske selskab Gazprom, som ejer 51 % af aktierne i Nord Stream-konsortiet, er den bedste løsning i denne sammenhæng.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Det glæder mig, at Udvalget for Andragender har taget initiativ til at sætte denne betænkning om de miljømæssige virkninger af den planlagte gasledning i Østersøen til afstemning. Medlemmerne af Parlamentet må gøre sig bekendt med forslagets konsekvenser.

  Ewa Tomaszewska (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg støtter Marcin Libickis betænkning på grund af den alvorlige miljømæssige trussel, som rørledningen udgør for Østersøen, forsøget på at omgå forpligtelsen til at opnå billigelse fra alle kystlandene og manglen på en uafhængig og positiv vurdering af rørledningens virkning på miljøet. Det er særligt vigtigt at overholde solidaritetsprincippet i EU's energipolitik.

Rørledningen er planlagt på en sådan måde, at det gør EU-lande politisk afhængige af Rusland, som vil udnytte sine naturressourcer til at lægge pres på køberne. Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at valget af en ruteføring over havbunden til rørledningen vil medføre en prisstigning på gas, fordi denne rute koster mange gange mere, end det gør at bygge rørledningen på land.

Betænkning af André Brie (A6-0269/2008)

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Europa-Parlamentets Labour-medlemmer hilser denne betænkning velkommen. Ved Talebanregimets fald i 2001 var der kun 900.000 børn, der gik i skole. Nu er tallet 6 millioner, og det vokser. Fem millioner flygtninge er vendt hjem, og 82 % af befolkningen har adgang til sundhedspleje, ni gange flere end i 2002. Men vi deler Parlamentets alvorlige bekymring over de fortsatte sikkerhedsproblemer og over, at der uden sikkerhed ikke kan se en tilbagevenden til et normalt liv.

Men vi undlod at stemme om betænkningen, fordi en række punkter ikke afspejler den reelle situation i Afghanistan. Punkt D er faktuelt forkert, idet udsendelsen af nye NATO-tropper til Afghanistan fortsætter, og både Det Forenede Kongerige og Tyskland har for nylig bebudet forøgede antal. Desuden er vi ikke enige i situationen vedrørende niveauerne af opiumproduktion, som den beskrives i punkt 32. Betænkningen lader til at ignorere det hårde arbejde, den afghanske regering udfører gennem sin langsigtede strategi til kontrol med narkotika, som har medført fremskridt med at begrænse antallet af provinser, der høster opiumvalmuer.

Sluttelig ønsker vi at støtte fortsat samarbejde med de retshåndhævende myndigheder i Afghanistan som led i EU's fortsatte støtte til overgangsreformerne af landets domstols- og sikkerhedssektorer.

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE), skriftlig. - (RO) Stabiliseringen af Afghanistan udgør en central sikkerhedspolitisk udfordring for det internationale samfund og kampen mod terrorisme. Hvis det ikke lykkes, kan det gøre vestlige lande tilbageholdende med at engagere sig i konfliktforebyggelse og -intervention og i fredsbevarende operationer i fremtiden. På den anden side kunne afghanerne, som i dag gennemlever det tredje årti med konflikt, og hvis land altid har været et instrument, som eksterne aktører har udnyttet til deres egne formål, måske også drage fordel af varig fred.

Militære operationer er nødvendige, men de er ikke tilstrækkelige til at stabilisere Afghanistan. Den vigtige løsning på denne proces bør også søges på diplomatisk plan, og samarbejde med Iran, Indien og Pakistan er altafgørende, især i grænseområderne, hvor oprørerne er aktive. Til dette formål er det ekstremt vigtigt at styrke de demokratiske strukturer, og det internationale samfund må kæmpe mod marginaliseringen af den afghanske regering ved at forøge vigtigheden af det politiske system og de demokratiske aktører på lokalt og regionalt plan.

I Afghanistan opfattes EU som en humanitær organisation, men for at kunne komme til at spille en vigtigere rolle må europæerne tage i betragtning, at løsningen på fattigdom og ustabilitet ikke er våben og vold, men snarere tiltag, der kan skabe trivsel for den afghanske befolkning. Med dette håb for øje stemte jeg for hr. Bries betænkning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg undlod at stemme. Hr. Bries betænkning om stabilisering af Afghanistan oversimplificerer en meget kompliceret situation. Mens Parlamentet bør overvåge udviklingen i Afghanistan nøje, mener jeg, dets bidrag bør være konstruktive og sigte mod en stabil afghansk stat. Jeg er ikke overbevist om betænkningens evne til at levere brugbare løsninger på en kompliceret konflikt, hvor vores tropper gør stødt og reelt fremskridt.

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) De positive resultater fra donorkonferencen i Paris for nylig beviser, at EU og det internationale samfund har blikket stift rettet mod Afghanistan.

Denne betænkning, som kommer på et afgørende tidspunkt for landets fremtid, fremhæver de udfordringer, som EU står over for i forhold til at bidrage effektivt til stabiliseringen af landet. Den henviser til den genopbygningsindsats, der allerede er gennemført for at styrke institutionerne og forbedre leveforholdene. Hvad dette angår, er det betydelige fald i spædbørnsdødeligheden og det voksende antal børn, der går i skole, opmuntrende tegn.

Succes i Afghanistan kræver bedre koordination af de forskellige strategier blandt donorerne. Sikkerheden skal naturligvis fortsat prioriteres, men det er også afgørende vigtigt for det afghanske folk at se, hvordan bistanden specifikt hjælper dem. Det er meget vigtigt at få opbygget yderligere grundlæggende infrastruktur, det være sig veje, skoler, hospitaler osv.

Hvis processen skal blive vellykket, kræves der også "afghanisering" af stabiliseringsprocessen: Det afghanske folk skal have overdraget de værktøjer, der sætter dem i stand til selv at styre deres fremtid. Hvad dette angår, hviler meget af håbet på den afghanske nationale udviklingsstrategi (ANDS), som det internationale samfund og EU er nødt til at støtte.

  Daniel Strož (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Efter min mening er betænkningen om situationen i Afghanistan og om forslag vedrørende stabilisering af situationen i landet inkonsekvent, og den lægger for stor vægt på vigtigheden af militære operationer og på betydningen af NATO's rolle i regionen. På den ene side siger betænkningen, at Talebans militære operationer ikke udgør en direkte trussel for Afghanistans suverænitet, og på den anden advarer den om, at Afghanistan befinder sig ved en kritisk skillevej.

Jeg ser anderledes på det. Præsident Karzai har selv klart udtalt, at koalitionsstyrkerne ikke er ved at vinde kampen mod Taleban, og tilføjer - meget passende, må jeg sige - at det kun er muligt at vinde krigen mod terrorisme, hvis nogle af den afghanske regerings partnere holder op med at forfølge deres egne (forskellige) interesser. Den krig, som det tidligere Sovjetunionen tidligere førte i Afghanistan, har bevist, at landet ikke kan stabiliseres, for slet ikke at tale om regeres, med militære midler. Politiske, økonomiske og sociale tiltag, der ikke kun påvirker Afghanistan, men også dets nabolande, er den eneste effektive måde til at opnå stabilisering på. Lad mig tilføje, at USA's hegemoniske interesser i regionen formentlig er det centrale aspekt i dette alvorlige problem.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen er en direkte imperialistisk udfordring. Betænkningen "støtter NATO-styrkernes indsats for at (…) tage hånd om lokal og international terrorisme og mener, at disse styrkers tilstedeværelse er afgørende for at sikre landets fremtid," som der står. Den opfordrer til en forstærkelse af besættelsesstyrker fra USA/EU/NATO med "yderligere kampstyrker" og kræver kynisk, at de skal være "uden restriktioner i form af nationale forbehold," hvilket vil sige, at de utilsløret og uden påskud skal opføre sig som besættelsesstyrker. Den understreger, at EU "bør benytte sig af den erfaring og ekspertise, der findes hos EU's missioner og hos de medlemsstater, der allerede har en militær eller civil tilstedeværelse på afghansk territorium." Med andre ord bør det benytte sine militærstyrkers morderiske handlinger i landet som lejlighed til også at skaffe sig operationel erfaring til sine imperialistiske interventioner andetsteds. For de politiske repræsentanter for EU's kapital er hovedsagen at sikre sig en større andel af fordelingen af regionens imperialistiske rov. Derfor lægger de vægt på, at "EU bør hjælpe europæiske investorer og tilskynde dem til at involvere sig i genopbygningen af Afghanistan."

Betænkningens kyniske indrømmelser afslører EU's rolle og imperialistiske intentioner og bekræfter endnu en gang, at "EU og NATO begge er en del af det samme morderiske syndikat." Den folkelige kamp må forenes mod det samlede imperialistiske system.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg stemte imod betænkningen om Afghanistan ligesom hele Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, fordi den insisterer på den militære invasion og tilstedeværelse i landet, som belastes af krigen med over 1,5 millioner ofre gennem de sidste 30 år. Problemerne i Afghanistan kan ikke løses ved militære midler. Landets befolkning har brug for Europas solidaritet. Den fortsatte europæiske militære tilstedeværelse og styrkelsen af denne er en af hovedårsagerne til den manglende stabilitet og sikkerhed i regionen.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) For tiden er Afghanistan skueplads for en kamp om sikkerhed, stabilitet, fred og demokrati og samtidig mod den internationale islamiske jihad-bevægelse, som ønsker en sejr, så den i sin propaganda kan gentage påstanden om, at emperiet er begyndt at kollapse. Det er derfor, den internationale indsats, især den europæiske indsats, er så vigtig. Den udfordring, de allierede står over for, især alle dem, der tror på behovet for at styrke NATO på ny, er at modstå de ekstreme vanskeligheder og hjælpe med aktive tropper på jorden - hvilket indebærer en nødvendig reduktion i forbeholdene - fordi sejr er altafgørende.

Vores alliancers fremtid udspiller sig for en stor dels vedkommende i Afghanistan, og det samme gælder fremtiden for vores fred og sikkerhed. Uanset hvor ofte tilhængerne af kompromis og eftergivenhed foreslår denne rute, kan vi ikke ignorere trusler mod os blot ved at lade som om, det er noget andet. Vi har akut behov for at forstærke den effektive militærekapacitet i Afghanistan og alle de andre tiltag, især hjælp til udvikling og fremme af de demokratiske retsstatsprincipper. Hvis det ikke lykkes for os i Afghanistan, vil vi formentlig blive nødt til at kæmpe igen senere, men tættere på vores hjem.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Betænkningen bemærker, at trods visse fremskridt er der stadig lang vej igen, før der opnås sikkerhed og stabilitet i Afghanistan. Parlamentet foreslår en række positive tiltag med henblik på at forbedre situationen. Desværre valgte Parlamentet også at støtte et forslag, der ville føre til, at sprøjtningen af de opiumsmarker, der findes i store dele af landet, ville ophøre. Landbefolkningen skal naturligvis have støtte, men opiumdyrkning er ikke noget langsigtet alternativ for Afghanistans vækst, demokrati og politiske stabilitet. Det er både til skade for Afghanistans muligheder og for andres helbred.

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.