Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 8. juli 2008 - Strasbourg

14. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0168/2008). Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 1 af Claude Moraes (H-0426/08)

Om: Horisontalt direktiv om ikkeforskelsbehandling

Kan Rådet oplyse, hvilke foranstaltninger det agter at træffe i kampen for i højere grad at sikre lige muligheder for alle i hele EU?

Hvilket program har formandskabet for lige muligheder, og hvordan vil Rådet sikre, at medlemsstaterne sørger for en effektiv gennemførelse af lovgivning om ikkeforskelsbehandling?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Rådet er fuldt ud klar over vigtigheden af horisontale foranstaltninger til at bekæmpe diskrimination og har faktisk allerede vedtaget retsakter på dette område.

Jeg tænker på Rådets direktiv 2000/43/EF, som i en række sammenhænge forbyder diskrimination på baggrund af race eller etnisk oprindelse, og Rådets direktiv 2000/78/EF, som på området for beskæftigelse og erhverv forbyder diskrimination på baggrund af religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering.

Kommissionen er ansvarlig for at overvåge de retsakter, som EU har vedtaget, og er bemyndiget til at indlede overtrædelsesprocedurer. Kommissionen overvåger også tæt den effektive gennemførelse af de eksisterende direktiver, og den 2. juli vedtog den et forslag til direktiv om at sikre beskyttelse mod diskrimination på baggrund af alder, handicap, seksuel orientering og religion og overbevisning uden for arbejdsmarkedet.

Formålet med det nye direktiv er at sikre ligebehandling på følgende områder: social beskyttelse, uddannelse og adgang til og udbud af varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden, selvfølgelig inklusive bolig.

Rådet vil derfor undersøge dette initiativ meget nøje gennem de næste par måneder.

  Claude Moraes (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke formanden for Rådet. Jeg glæder mig over, at Rådet vil have en positiv holdning til antidiskriminationslovgivningen. Formanden for Rådet er dog uden tvivl klar over - og hvis han ikke er, vil han snart blive det - at han har arvet et ikkegennemførelseshængeparti, når det gælder antidiskriminationsdirektiver, både vedrørende racelighedsdirektivet og beskæftigelsesdirektivet.

Vi har nu en yderst velkommen ny pakke, et nyt horisontalt direktiv om varer og tjenesteydelser.

Jeg vil først og fremmest gerne bede Rådet om at sikre, at dette gennemførelseshængeparti fra Rådet ikke foreviges. For eksempel er der et gennemførelseshængeparti i forbindelse med Rådets rammeaftale om racekriminalitet. Rådet skal stå bag denne pakke, da det er vigtigt for Europas borgere, og vi beder om en positiv holdning til denne.

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Vi ved, at det ikke vil blive let, men jeg kan fortælle hr. Moraes, at ud fra et retligt perspektiv arbejder vi flittigt på at sikre, at det bliver gennemført, og at formandskabet på sin side vil gøre alt for, at Kommissionens pakke bliver anvendt.

På baggrund af traditionerne for alle de involverede samt målet for Kommissionens forslag ved vi allerede, at det på ingen måde vil blive let.

  Elizabeth Lynne (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over, at et horisontalt direktiv er blevet fremsat på de områder, De nævnte.

Kan De fortælle mig, hvor meget støtte, De mener, De vil få til dette direktiv fra andre rådsmedlemmer, og om det franske formandskab i dag vil forpligte sig til virkelig at udøve lobbyisme for at sikre, at dette bliver en realitet?

Det er meget vigtigt, at vi får denne antidiskriminationslovgivning igennem for at færdiggøre artikel 13-pakken, og som Claude Moraes siger, er den efterfølgende gennemførelse et vigtigt punkt.

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne analysere spørgsmålet lidt mere. Der er tilsyneladende et klassisk tilfælde af etnisk diskrimination inden for EU i øjeblikket, og det er i Italien, hvor folk kriminaliseres på grund af deres etniske baggrund. Hvordan ser Rådet på denne praksis? Anser Rådet det for passende, at der skal træffes foranstaltninger mod den italienske regering?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Jeg synes, at disse to spørgsmål er en god refleksion over de modsigelser, der kan eksistere blandt medlemsstaterne. Der har endnu ikke været nogen drøftelser i Rådet, så jeg kan ikke svare på EU's vegne.

Hvad, jeg dog vil sige, er, at hvad angår formandskabet, er disse retningslinjer vigtige. Dette emne falder inden for rammen om at styrke EU's sociale dimension og er dermed en af de opgaver, som det er særligt dedikeret til. Vi vil træffe enhver foranstaltning for at opnå konsensus, vi vil også være pragmatiske, og vi vil notere os de resultater, vi kan få, så hurtigt som muligt.

Jeg lyttede omhyggeligt til det, der blev sagt om etnisk diskrimination, og det er helt sikkert et alvorligt problem for formandskabet.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 2 af Marian Harkin (H-0428/08)

Om: Det franske formandskabs prioriteter

I forbindelse med det franske formandskabs prioriteter vedrørende bevægelighed i uddannelse og livslang læring er Rådet da enigt i, at et europæisk år for frivilligt arbejde i 2011 ville være en ideel måde, hvorpå Rådet kunne fremme mobilitet gennem frivillige aktiviteter for alle generationer i hele EU?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Selv om Rådet, som De ved, ikke kan tage officielt stilling til de forskellige forslag om temaer for fremtidige europæiske år, var det meget interesseret i fru Harkins forslag.

Temaer for europæiske år kan foreslås af enkeltpersoner, grupper eller institutioner, men skal først og fremmest godkendes og udvælges af Kommissionen, som herefter udarbejder et lovforslag. Dette bliver til gengæld behandlet af Parlamentet og Rådet i henhold til den fælles beslutningsprocedure. Rådet foreslår derfor det ærede medlem, at hun forelægger sit forslag for Kommissionen, som er den eneste institution, der har initiativret for denne slags forslag.

Hvad angår 2008, er det europæiske år som bekendt dedikeret til interkulturel dialog, og vi agter at lægge vægt på dette spørgsmål under det franske formandskab.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Tak for Deres svar. Jeg formoder, at grunden til, jeg valgte 2011 som det europæiske år for frivilligt arbejde, er, at jeg selv og fire andre parlamentsmedlemmer har en skriftlig erklæring herom, og jeg tror, at vi i dag nåede det påkrævede antal. Så i det mindste vil dette være Parlamentets holdning. Hvis det franske formandskab har nogen indflydelse på dette, vil jeg bede om, at De måske også støtter os.

Som jeg sagde, har vi nået det påkrævede antal i dag, og det gør det muligt for os at etablere planer og politikker, der virkelig kan bidrage i 2011, hvis Kommissionen beslutter dette.

I mellemtiden vil jeg spørge det franske formandskab, om det kan sikre, at unge menneskers frivillige arbejde bliver udviklet, så det støtter unge menneskers mobilitet og mulighed for beskæftigelse.

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Jeg deler helt sikkert fru Harkins bekymringer. Jeg vil understrege, at formandskabet generelt og det franske formandskab i særdeleshed er meget bevidste om de spørgsmål, hun rejste, særligt spørgsmålet om unge menneskers mobilitet og mulighed for beskæftigelse, og det har til hensigt at sikre, at dette problem får særlig opmærksomhed.

Vi vil også sikre, at disse bekymringer tages i betragtning af Kommissionen, da det er Kommissionen, der er ansvarlig for at fremlægge forslag af denne type. For vores vedkommende vil vi forsøge at gøre fremskridt under vores formandskab i forhold til de bekymringer, som fru Harkins nævnte.

  Formanden. - Spørgsmål 3 og 4 er trukket tilbage.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 5 af Brian Crowley (H-0432/08)

Om: Nedsættelse af EU's mål om 10 % biobrændstof

I en betænkning, der i øjeblikket behandles i Europa-Parlamentet (PE 405.949), opfordres der til at nedsætte eller fuldstændigt opgive EU's mål om 10 % biobrændstof på grund af indvirkningen på dyrelivet, mennesker og verdens fødevareforsyning. Kan Rådet udtale sig om, hvorvidt det mål på 10 %, som der blev opnået enighed om i marts 2007, er i fare, og hvorvidt denne forbindelse mellem stigende fødevarepriser og øget produktion af biobrændstof er kunstig?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Det er sandt, at Rådet i marts 2007 godkendte et 10 %-mål for andelen af biobrændstoffer i det samlede forbrug af benzin og diesel i 2020.

Rådet fastlagde dog også visse forudsætninger: Målet skal nås på en omkostningseffektiv måde, biobrændstofferne skal produceres på en bæredygtig måde, andengenerationsbiobrændstoffer skal blive kommercielt tilgængelige og direktivet om brændstofskvalitet skal ændres i overensstemmelse hermed for at tillade passende blandingsniveauer.

For at svare hr. Crowley: Rådet havde opfordret Kommissionen til at præsentere de nødvendige forslag snarest muligt. I januar 2008 vedtog Kommissionen således et forslag til direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder. Dette ville, som De ved, forpligte hver enkelt medlemsstat til at sikre, at mindst 10 % af alle transportbrændstoffer i 2010 kommer fra vedvarende kilder, og denne forpligtelse ville ikke kun gælde for biobrændstoffer.

Drøftelserne om Kommissionens forslag foregår stadig i Rådets forberedende organer og Parlamentets kompetente udvalg. 10 %-målet er selvfølgelig en vigtig del af disse drøftelser, men vi kan ikke drage nogen konklusioner, andet end at det lader til, at det vil blive svært at nå det nuværende mål.

Med hensyn til stigningen i fødevarepriser er dette et komplekst fænomen, som har mange dybt rodfæstede årsager og mange konsekvenser. Det Europæiske Råd understregede den 19. og 20. juni vigtigheden af at sikre biobrændstofpolitikkernes bæredygtighed ved for eksempel at forbedre produktionen af førstegenerationsbrændstoffer og ved at forbedre udviklingen af andengenerationsbiobrændstoffer lavet af biprodukter.

Det understregede også behovet for hurtigt at vurdere mulige virkninger på landbrugsprodukter, der skal anvendes til fødevarer, og om muligt træffe foranstaltninger til at håndtere mangler. Det besluttede også, at der skal foretages yderligere vurdering af de miljømæssige og sociale konsekvenser af produktionen og forbruget af biobrændstoffer både inden for og uden for EU i forbindelse med den kontakt, EU har med sine internationale partnere. Vi vil derfor undersøge Kommissionens forslag meget nøje i forhold til bæredygtighed og overvågnings- og vurderingssystemer. Vi ved, at Parlamentet er meget opmærksomt på disse emner, og vi tror på, at vi alle ville kunne enes om regler, der vil gøre det muligt for os at nyde godt af fordelene ved biobrændstoffer, mens vi minimerer alle skadelige indirekte virkninger.

  Brian Crowley (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke formanden for Rådet for hans svar og også ønske ham held og lykke med de næste seks måneder. Jeg ved, at det vil blive meget svært, og han kan være sikker på vores støtte.

I forbindelse med biobrændstoffer - og formanden for Rådet talte om en første og en anden generation - er det dog sådan, at de problemer, som vi nu står over for i koblingen mellem biobrændstoffer og fødevareproduktion, er resultatet af kun at benytte førstegenerationsbiobrændstoffer. Vi burde se på den tredje generation - og gå ud over hele spørgsmålet omkring biobrændstoffer til biomasse, bioenergi og biprodukter fra hele energisektoren - hvilket kunne hjælpe os med at opnå en reduktion i vores afhængighed af fossile brændstoffer samt støtte miljøet. Der kræves dog to vigtige elementer for dette. For det første koordinering af forskning og udvikling af teknologi og for det andet en fleksibilitet inden for retningslinjerne, der blev forelagt på Rådets møde i januar 2008.

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Den metode, der anvendes til at beregne reduktionen af drivhusgasemissioner, og særligt valgene bag denne metode vil tage hensyn til brændstofforbrug. Hr. Crowley har dog bestemt ret. Vi skal tænke på biomasse og andre bioenergidele og forsøge at undgå de mest skadelige konsekvenser for fødevareproduktion.

I denne forbindelse skal vi træffe yderligere foranstaltninger til at koordinere forskning og udvikling og måske tilpasse målene i henhold til forskningskoordineringen. Arbejdet begynder i Rådet. Der har allerede været drøftelser om dette emne, og vi kan endnu en gang se, at vi bliver nødt til at tage hensyn til de forskellige elementer, som hr. Crowley nævnte i sin tale.

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Hr. formand, hr. rådsformand! Jeg ved, De er bekendt med, hvad der på finansmarkederne og aktiemarkederne kaldes futures. Der har også været mange drøftelser om, at effekten af, at landbrugsprodukter omdirigeres til produktion af biobrændstoffer, er en af hovedårsagerne til de stigende fødevarepriser.

Jeg vil gerne spørge, om formandskabet og Rådet har lavet en undersøgelse af mængden af futures i forbindelse med fødevaremarkeder og kulbrintemarkeder, og i hvilket omfang dette måske på vilkårlig vis øger priserne.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne ønske formandskabet al held og lykke.

Er problemet ikke nu, at biobrændstoffer har fået et dårligt ry, ikke på grund af hvad Europa har gjort, men på grund af hvad USA gør, når de fodrer biler og ikke køer med store mængder majs?

Og er det for Europa og resten af verden ikke det vigtigste emne at udvikle en bæredygtig politik om udnyttelsen af jord, som vil give os mad, foder, energi og miljømæssige varer? Men lad os ikke dæmonisere én af disse, mens vi gør fødevareproduktion til en hjørnesten.

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er ikke bekendt med nogen undersøgelser af den type, som De nævnte. Jeg ville have tilføjet "desværre", fordi jeg mener, at det ville være nyttigt i detaljer at undersøge markedernes rolle og den rolle, som fremtidige produkter kan have på dette område. Jeg mener også, at det ville være klogt at udføre mere dybtgående undersøgelser på dette område, fordi der som på andre markeder er mulighed for forventning og spekulation, afhængigt af hvilke konnotationer disse ord har.

Med hensyn til fru McGuinness' kommentarer mener jeg, at De har ret i - og det er også formandskabets intention - at vi må bevæge os mod en mere bæredygtig landbrugsproduktion for at undgå de overskudsprodukter, som vi har set på andre områder, og De nævnte særligt eksemplet med USA, som er ganske sandt.

Under vores formandskab håber vi på at udvikle de initiativer, som vil fremme en mere bæredygtig metode for landbrugsproduktion.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 6 af Liam Aylward (H-0434/08)

Om: De nye millenniumudviklingsmål og ILO-konventionerne om børnearbejde

Rådets konklusioner fra maj i år om både børns rettigheder og fremskyndelse af virkeliggørelsen af millenniumudviklingsmålene er yderst positive. På baggrund af Rådets erkendelse af, at børn der udnyttes til børnearbejde, er uhyre sårbare, vil det da forsøge at bygge bro over kløften mellem de nye millenniumudviklingsmål og ILO-konventionerne om børnearbejde? De nye millenniumudviklingsmål kræver blot af staterne, at de skal tilvejebringe almen grundskoleuddannelse, mens aldersgrænsen for børnearbejde i ILO-konventionerne er fastsat til 15 - eller 14 i vise udviklingslande. Det betyder, at børn mellem 11-12 og 14-15 ikke er beskyttet og udsatte, navnlig i mange udviklingslande, hvor der hverken er ressourcer eller måske vilje til at gå videre end de nye millenniumudviklingsmål, og hvor børn er mest udsatte for risikoen for udnyttelse på arbejdsmarkedet.

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, hr. Aylward! Der er bestemt en aldersmæssig kløft i forbindelse med beskyttelse mod børnearbejde opnået i konventionerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og de, der er nedfældet i millenniumudviklingsmålene. De internationale konventioner og millenniumudviklingsmålene er dog to tiltag, der bestemt er forskellige, men som også er komplementerende.

Jeg minder Dem om, at formålet med millenniumudviklingsmålene, der blev vedtaget i 2000, er at forbedre levevilkårene inden udgangen af 2015 gennem præcise og konkrete mål, som De er bekendt med. At sikre grundskoleuddannelse er det andet af disse mål.

Gennem disse millenniummål har det internationale samfund anerkendt uddannelse som en grundlæggende rettighed og en vigtig faktor for økonomisk udvikling. At anerkende retten til uddannelse er bestemt en måde at bekæmpe børnearbejde på, men det er ikke den eneste. Der er også det første millenniummål, nemlig generel fattigdomsforebyggelse, som er en afgørende faktor i kampen mod børnearbejde og til at øge antallet af unge mennesker, der går i skole. Konventionerne i Den Internationale Arbejdsorganisation etablerer de retlige rammer for kampen med børnearbejde, og det ses klart i både millenniummålene og ILO's beskyttelseskonventioner, at de komplementerer hinanden, ligesom lovgivning og handling eller den generelle ramme og retlig gennemførelse komplementerer hinanden.

Der er også en aldersmæssig kløft i forhold til millenniummålenes bestemmelser og ILO's bindene retlige bestemmelser. Det, at denne aldersmæssige kløft eksisterer, som hr. Aylward understregede, har på ingen måde betydning for Rådets vilje til at bekæmpe alle former for børnearbejde og gennemførelse af Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner.

De konklusioner, som Rådet vedtog i maj, viser, at EU vil bestræbe sig på at benytte de instrumenter, som det har til rådighed, til at handle og benytte den politiske dialog mellem EU, medlemsstaterne og tredjelande, om det så er gennem handelsforhandlinger, udviklingssamarbejde eller tiltag i internationale organer, til at sikre, at disse konventioner anvendes over alt.

I sine konklusioner understreger Rådet behovet for de forhandlinger, der er gennemført af Det Europæiske Fællesskab, og de aftaler, EU har indgået med tredjelande, om at fremme ratificeringen og opfyldelsen af ILO-konventionerne om børnearbejde og bidrage til udryddelsen af alle former for børnearbejde.

EU vil stræbe efter at få det meste ud af udviklingstiltagene for yderligere at styrke partnerlandenes egne systemer og kapaciteter til at levere grundlæggende tjenesteydelser uden diskrimination. Dermed henviser Rådets konklusioner også direkte til beskyttelsen mod vold og udnyttelse. Det nævnes også i dem, at der er behov for tilstrækkelig erhvervsuddannelse og ordninger til udvikling af færdigheder samt muligheder for produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde, efter minimumsgrænsen for den erhvervsaktive alder er nået.

  Liam Aylward (UEN). - (EN) Hr. formand! Kan formanden for Rådet komme med en politisk forpligtelse til, at det at tackle verdens børnearbejde vil være en prioritet for Rådet i løbet af de næste seks måneder? Kan vi forvente at se større koordinering af internationale foranstaltninger på området for udviklingsstøtte og i udenrigspolitiske spørgsmål?

Vil formanden for Rådet til sidst kommentere et BBC Panorama-program for nylig om børnearbejde i et kendt og succesrigt europæisk tøjmærkes forsyningskæde? Ville Rådet overveje at indføre et system, hvorigennem europæiske lande ville have ansvaret for at rapportere om alle niveauer i forsyningskæden?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Jeg vil besvare spørgsmålene i omvendt rækkefølge. Jeg er ikke bekendt med den betænkning, det ærede medlem nævnte, men hvis disse oplysninger var bekræftet, vil spørgsmålet uden tvivl berettige til yderligere undersøgelse, og vi har brug for at undersøge omstændighederne på det vigtige niveau i forsyningskæden. Vær dog forsikret om, at formandskabet er meget bekendt med dette aspekt og er fast besluttet på at bekæmpe det, særligt ved at gennemføre principperne om gensidighed på dette område og ved at sikre, at de internationale sociale standarder bliver respekteret.

Desuden har De fuldstændig ret med hensyn til udvikling. Det er et foretagende, der kræver en utrættelig indsats, og vi vil fortsætte med at sikre, at der er en bedre koordinering på området for udvikling. Endelig, ligesom alle aspekter, der har til formål at fremme EU's sociale dimension, er kampen mod børnearbejde og den vej, som EU må følge på det område, vigtige problemer for formandskabet.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 7 af Seán Ó Neachtain (H-0436/08)

Om: Oprettelse af kontorer for inddrivelse af aktiver

Kan Rådet redegøre for, hvor langt man er nået, når det gælder oprettelsen af kontorer for inddrivelse af aktiver i hver medlemsstat med henblik på at konfiskere formuegoder tilhørende kriminelle i hver medlemsstat?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, hr. Ó Neachtain! Rådets afgørelse 2007/845 vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbare forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet blev som bekendt vedtaget den 6. december 2007.

Artikel 8 i denne beslutning fastlægger, at medlemsstaterne skal overføre teksten med enhver bestemmelse i deres nationale lovgivning, der giver dem mulighed for at overholde de forpligtelser, som pålægges dem i denne beslutning, til Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen, og at de skal gøre dette inden den 18. december 2008. Til dato har Generalsekretariatet desværre ikke modtaget nogen som helst af sådanne skrivelser.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - (GA) Hr. formand! Jeg vil gerne spørge formanden for Rådet, om formandskabet støtter henstillingen om, at når disse kontorer er etableret, får de kapacitet til at beslaglægge udbyttet fra strafbare forhold, hvilket dermed gør denne transeuropæiske union effektiv i forbindelse med at reducere kriminalitet og beslaglægge udbytte - som det gøres i andre lande - men selvfølgelig nu ikke er muligt på et europæisk niveau for forebyggelse af kriminalitet.

  Jean-Pierre Jouyet , formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Jeg er enig med det ærede medlem, for da jeg har fulgt disse spørgsmål på andre stadier i min karriere, mener jeg, at dette samarbejde virkelig skal optrappes på europæisk niveau. Både personligt og på vegne af formandskabet håber jeg, at vi vil sikre, at medlemsstaternes forpligtelser på dette område i henhold til Rådets beslutning fuldt ud respekteres, og at vi sammen med Generalsekretariatet for Rådet vil sikre, at disse forpligtelser er mødt ved tidsfristen, dvs. ved udgangen af dette år, hvilket er slutningen på vores formandskab. Endelig vil jeg blot sige, at de bekymringer, som det ærede medlem udtrykker, er helt legitime.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Vi har i et væsentligt stykke tid i EU haft et direktiv om hvidvaskning af penge, som ganske forsætligt er blevet indført i et forsøg på at omlede overskuddet fra illegale aktiviteter, særligt narkotikahandel og lignende kriminelle operationer. Skal den beslutning, De nævner, på nogen som helst måde ses som konkurrerende med dette direktiv? Er direktivet og de erfaringer, det har givet os, måske ikke en bedre løsning end den, som De nu foreslår? Kan vi også forestille os at vedtage en strengere tilgang med foranstaltninger, der juridisk set er mere bindende?

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg hilser også den nye formand for Rådet velkommen og ønsker ham held og lykke med de kommende seks måneder.

Jeg spørger blot mig selv, om formanden for Rådet er bekendt med driften af Kontoret for Beslaglagte Aktiver i Irland, og om denne kunne overføres som skabelon. Kontoret har været meget effektivt til at undersøge hvidvaskning af penge, udbytte fra narkotikahandel og bestemt også generel kriminel aktivitet. Jeg vil gerne vide, hvad formanden for Rådets syn på dette er.

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! For at svare på hr. Racks og fru Doyles spørgsmål vil jeg bare gerne finde ud af mere om det irske kontors effektivitet. Hvis det er effektivt, mener jeg ikke, at der er nogen grund til at tage dets metodologi og ændre det på EU-plan.

Hr. Racks spørgsmål er lige så vigtigt. Da jeg tidligere har fulgt spørgsmål om hvidvaskning af penge, mener jeg, at det er muligt at skelne mellem udbytte fra strafbare forhold som sådan og udbytte, som kommer fra hvidvaskning af penge, ud fra hvad der er gjort, særligt siden 11. september 2001 i europæisk sammenhæng. Jeg mener dog, at det er vigtigt at sikre samme restriktion, og gennem formandskabet vil jeg personligt se på, hvad der kan gøres for at etablere en ramme, som måske er mere sammenhængende, selv om den stadig er lige så restriktiv. Når det handler om hvidvaskning af penge, har De helt ret, hr. Rack. Der har været nogle ret tilfredsstillende resultater på europæisk plan. Det ville derfor være hensigtsmæssigt at bygge på dem, som min erfaring ville foreslå.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 8 af Eoin Ryan (H-0438/08)

Om: Hurtigt EU-alarmsystem for bortførelser af børn

Hvilke initiativer har formandskabet og Rådet planer om at tage med henblik på at indføre et hurtigt EU-alarmsystem for bortførelser af børn i alle medlemsstaterne?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, hr. Ryan! Dette er et meget vigtigt spørgsmål. Enkelte medlemsstater har allerede indført alarmmekanismer, som på meget kort tid gør det muligt at mobilisere alle offentlige myndigheder og civilsamfundet for at søge efter og finde offeret. Denne slags beskyttelse, som er effektiv på nationalt plan, kan dog vise sig at være ineffektiv, hvis man blot skal krydse en landegrænse for at komme væk fra alarmen eller for at få nok tid, før den udløses.

I 2007 indledte Kommissionen en overvejelse om dette emne med henblik på at identificere de eksisterende bestemmelser og undersøge gennemførligheden og merværdien af foranstaltninger på EU-plan, og en arbejdsgruppe blev nedsat til formålet.

Samtidig organiserede enkelte medlemsstater, særligt Frankrig, sammen med andre lande - Nederlandene, Belgien og Luxembourg - den 12. juni 2008 en øvelse til at udløse en alarm i forbindelse med grænseoverskridende bortførelse. Andre medlemsstater, såsom Tyskland, Spanien, Portugal, Den Tjekkiske Republik og Sverige, deltog sammen med Kommissionen i denne øvelse som observatører.

Hr. Ryans bekymring er en prioritet for det franske formandskab, som vil fortsætte overvejelserne på en pragmatisk måde for at optrappe kampen mod bortførelse af børn og for at vise, at EU er stærkt involveret i disse situationer.

Resultatet af denne øvelse, der blev udført af adskillige medlemsstater, blev præsenteret på mødet for EU's ministre for retlige og indre anliggender, som sluttede i Cannes i dag, og fru Dati var faktisk klar til at drøfte dette særligt vigtige emne med sine kolleger. Jeg tror, at det ville være interessant at indlede en overvejelse over de bedste praksisser på området, som tillader de eksisterende mekanismer at blive samlet i et netværk med henblik på at opnå det mest effektive alarmsystem. Rådet vil selvfølgelig holde Parlamentet informeret om alle mulige initiativer, der evt. vil blive taget gennem de næste seks måneder om dette særligt følsomme og vigtige emne.

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne byde formanden for Rådet velkommen og ønsker Frankrig held og lykke med formandskabet.

Jeg har to spørgsmål. Det første er, om formanden for Rådet har set på idéen om en telefonlinje for nødopkald? Det ville være en rigtig god start. Der er en telefonlinje for nødopkald i en række lande nu. Kunne det udvides yderligere til andre lande?

Yderligere, vil formanden for Rådet give os en tidsramme for, hvornår han mener, dette kommer til at ske? Dette er et af de emner, som alle er enige i og ønsker at se gennemført, men det lader til at gå i stå i bureaukratiet. Når noget endelig sker, vil alle spørge, hvorfor det ikke allerede er blevet gjort.

Jeg gad vide, om han kan give os en tidsramme for dette emne og desuden fortælle os, om der er blevet set på idéen om en telefonlinje til nødopkald?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! En telefonlinje til nødopkald er en fremragende idé, da et sådant system eksisterer i flere medlemslande. De har ganske ret, hr. Ryan, og det er en idé, der kan anvendes generelt inden for rammen for de forslag, som formandskabet har stillet.

Vores tidsramme er et af de følsomme aspekter med hensyn til at vise, at Europa træffer konkrete foranstaltninger til at fremme koordineringen i tilfælde af tragiske begivenheder, såsom bortførelse af børn, særligt takket være medierne og en række nye metoder. Vores mål er at harmonisere fremgangsmåderne og nå en politisk aftale, om muligt inden slutningen på det franske formandskab. Det er i det mindste det mål, vi har sat os.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. Jouyet! Forældrene til det bortførte barn Madeleine McCann var her ved den sidste mødeperiode i Strasbourg i et forsøg på at sikre sig Parlamentets støtte til udviklingen af fælles europæiske foranstaltninger til at sikre, at der fremover er større opmærksomhed omkring forebyggelsen af bortførelse af børn og beskyttelsen af bortførte børn som del af en EU-tilgang. Kan Rådet forestille sig at give støtte til passende tiltag på dette område i samarbejde med Parlamentet og Kommissionen?

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg repræsenterer familien McCann og det område, de kommer fra, så derfor har jeg nøje fulgt dette. Udover hr. Ryans pointe er der et tal, som jeg mener allerede er blevet reserveret i de fleste europæiske lande - 116.000. Det var faktisk indsat i telekommunikationspakken i går aftes i et ændringsforslag af formanden for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, så måske skal De se på processen for denne lovgivning. Mit spørgsmål er dog: Er der behov for nogen ny lovgivning? Kan det ikke bare være baseret på rent samarbejde?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Sagen om Madeleine McCanns bortførelse er et særligt følsomt emne, og for at være helt tydelig ønsker vi et samarbejde mellem formandskabet, Rådet og Parlamentet for at sikre fælles tiltag. Hr. Rack har ganske ret i den henseende. Jeg siger ikke, at vi helt sikkert ikke har behov for lovgivning. Efter min mening er det, vi har brug for på dette område, konvergens, godt samarbejde og gode praksisser, og vi skal se på, hvad der gøres bedst i de forskellige medlemsstater.

Derfor var det interessant at udføre disse pilotprojekter mellem flere medlemsstater med henblik på at drage konklusioner og sammen med Parlamentet, som hr. Rack understregede, at fremføre disse for vores partnere ved slutningen for det franske formandskab. Jeg mener, at vi skal være meget effektive på jorden, og det indebærer større samarbejde, som De sagde, frem for lovgivning.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 9 af Manuel Medina Ortega (H-0440/08)

Om: Projekter vedrørende "det bredere naboskab"

Der bliver fra forskelligt hold, bl.a. fra Kommissionen selv, stillet forslag om udvikling af en politik vedrørende "et bredere naboskab", hvor man med udgangspunkt i den specielle geografiske beliggenhed, der er kendetegnende for regionerne i EU's yderste periferi, søger at bidrage til udviklingen af disse regioners nabolande i det vestlige og sydlige Afrika og i Caribien. Mener Rådet i betragtning heraf, at det vil være muligt at føre sådanne forslag ud i livet og udarbejde planer i så henseende?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Hr. Ortega er tydeligvis bekendt med, at Kommissionen på initiativ fra Det Europæiske Råd i Sevilla præsenterede en rapport, der var baseret på en global tilgang til situationen i regionerne i den yderste periferis specielle karakteristika, og som sigtede mod at fastlægge, hvilke foranstaltninger der skulle gennemføres for at fremme deres udvikling, mens der blev taget hensyn til deres specifikke behov.

For endnu kortere tid siden, nemlig i september 2007, præsenterede Kommissionen strategiens resultater og fremtidsudsigterne for Rådet og Parlamentet. Ydermere, som det ærede medlem er bekendt med, er grønbogen om de fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier netop blevet offentliggjort. Kommissionen har dermed lanceret en bred offentlig høring, som vil bane vejen for en ny partnerskabspolitik med de oversøiske lande og territorier.

Disse territorier har, som De ved, mange ting til fælles med regionerne i den yderste periferi: afsides beliggenhed, isolation fra EU-territorier, sårbarhed, herunder over for klimaændringer, og selvfølgelig alle spørgsmålene vedrørende transport, både luft- og søtransport, forvaltning af migrationsstrømme, landbrugspolitik og havpolitik. Alle disse punkter har de oversøiske territorier og regionerne i den yderste periferi til fælles.

I lyset af situationen i verden i dag indså vi, at for at få succes skulle en sammenhængende udviklingspolitik være del af en bredere regional ramme. Dette er årsagen til handlingsplanen for et bredere naboskab, som blev lanceret ved 2004-strategien i Sevilla, og som søger at styrke regionerne i den yderste periferis regionale integration i deres geografiske placering, dvs. med bestemte afrikanske og caribiske AVS-lande.

Dette perspektiv, den regionale dimension, bliver der også taget højde for i de økonomiske partnerskabsaftaler forhandlet mellem EU og AVS-landene med henblik på at sikre større regional integration i disse lande.

Vi har en række forskellige instrumenter til det formål, med hvilke De uden tvivl er bekendt. Først og fremmest skal de finansielle instrumenter være bedre koordineret, om det så er den 10. EUF, EFRU eller fonde, der er genstand for samfinansiering. Vi skal styrke de nuværende maritime forbindelser mellem regionerne i den yderste periferi og deres ikke-EU-naboer. Det er også vigtigt at deltage i fællesskabsforskningsnetværk mellem disse regioner i den yderste periferi, de oversøiske lande og territorier og deres naboer, så de kan deltage i fællesskabsprogrammer. Endelig skal vi vedtage nye retningslinjer på området for migration, særligt inden for rammen af samarbejdet mellem AVS-landene og EU.

Som det ærede medlem, hr. Ortega, sagde, er strategien for regionerne i den yderste periferi, hvis mål der også vil blive taget højde for i undersøgelsen af forordningen om særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og økarakter, en del af Rådets arbejdsprogram for de franske, tjekkiske og svenske formandskaber.

Som De ved, har det franske formandskab en særlig interesse i disse emner. Et bevis på dette er, at et vigtigt møde om øen Réunion, som startede i går og vil slutte den 11. juli, fokuserer på de strategier, som skal etableres for at bekæmpe klimaændringer og tabet af biodiversitet i disse regioner i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier. Vi håber, at det på dette møde også vil lykkes at give fornyet drivkraft til denne politik, som vi mener er af største betydning.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke formanden for Rådet for hans svar. Som formanden for Rådet er bekendt med, var det et forslag fra en fremragende kommissær, hr. Barnier, der nævnte konceptet om et bredere naboskab, og formanden for Rådet udpegede i den henseende en række instrumenter.

Jeg stoler på, at der gennem det franske formandskab vil blive truffet specifikke tiltag før slutningen af året. Der har tydeligvis været et stort antal dokumenter, som han ved, jeg er bekendt med, og vi alle er bekendt med. Det vigtigste er dog, at vi gør fremskridt, fordi tiden går, og i øjeblikket har regionerne i den yderste periferi ikke denne stilling udadtil.

Regionerne i den yderste periferi er del af EU, et fastlandsterritorium, og de tilbyder os en strålende mulighed. Jeg håber bestemt, at det franske formandskab kan træffe foranstaltninger til at gennemføre disse generelle teorier om regionerne i den yderste periferis bredere naboskab, før året er gået,

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, hr. Ortega! Adskillige specifikke foranstaltninger er siden 2004 blevet vedtaget på denne baggrund, og hr. Ortega gjorde ret i at nævne Michel Barniers handling i denne henseende, som førte til flere betydningsfulde reformer i forskellige fællesskabspolitikker: samhørighedspolitik og strukturfondene, den europæiske landbrugsfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Fiskerifond og regional støtte, POSEI-programmer og forskningsprogrammer.

Hvad jeg generelt gerne vil sige til hr. Ortega er, at til trods for vanskelighederne i forbindelse med forsinkelsen af gennemførelsen af Lissabontraktaten under det franske formandskab vil vi oprigtigt forsøge at tilføje en ny dimension til disse politikker og sikre, at deres horisontale dimensioner bliver reflekteret så langt som muligt i konkrete tiltag. Vores formål er særligt at fokusere på det maritime område, og vi vil arbejde meget tæt med Kommissionen om dette aspekt og inden for rammen af programmerne for regionale politikker med fru Hübner. Vær sikker på, at vi giver særlig opmærksomhed til dette emne.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 10 af Robert Evans (H-0442/08)

Om: Sri Lanka

Rådet vil kende til den stigende vold i Sri Lanka og den øgede risiko for, at der udbryder en regulær borgerkrig. For nylig blev 11 mennesker dræbt og over 70 såret ved en bombeeksplosion i et tætpakket pendlertog, yderligere to blev dræbt ved en eksplosion i hovedstaden Colombo, og den tamilske tv-reporter Paranirupasingam Devakumar blev overfaldet og dræbt på vej hjem fra arbejde. Devakumar er den niende journalist, der er blevet dræbt i Sri Lanka inden for de sidste to år.

Rådet vil også kende til Sri Lankas fejlslagne forsøg på at blive genvalgt til FN’s Menneskerettighedsråd, en klar afvisning fra FN-medlemmernes side af et land, der af mange anses for at have misbrugt sin plads i rådet, ikke til at fremme menneskerettighederne, men snarere til at beskytte sig selv mod international kontrol som følge af omfattende veldokumenterede beviser på menneskerettighedskrænkelser, som ikke kun skulle være begået af De Tamilske Tigre, men angiveligt også af regeringens egne sikkerhedsstyrker.

Er Rådet i lyset af dette ikke enig i, at EU burde være i front i bestræbelserne på at finde en fredelig og varig løsning på konflikten? Hvilke skridt påtænker Rådet at tage i retning af dette, og hvordan vil det påvirke forhandlingerne med Sri Lanka om at opnå GSP+-status inden for EU’s generelle toldpræferenceordning?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, hr. Evans! Rådet deler Deres bekymringer vedrørende situationen i Sri Lanka. Siden starten af 2008 har EU aktivt optrappet sin dialog med den srilankanske regering. Fra den 16. til den 18. marts besøgte et trojka af højtstående embedsmænd Colombo, hvor det mødtes med fire ministre og andre højtstående politikere. Den 10. juni deltog en delegation på højt plan fra Kommissionen i det 17. møde i den fælles EU-Sri Lanka-kommission, der blev afholdt i Colombo. Begge besøg gav mulighed for at diskutere EU's bekymringer vedrørende den nuværende situation i Sri Lanka.

Under EU's trojkas besøg i Sri Lanka gentog Unionen sin forpligtelse til rollen som medformand af Tokyoprocessen og dens tidligere humanitære støtte. EU er, som De ved, Sri Lankas største støttedonor. Det understregede dog vigtigheden af at etablere et mere gunstigt miljø, for at ngo'er, FN og Den Internationale Røde Kors Komité kan arbejde mere effektivt.

På nuværende tidspunkt drager Sri Lanka store fordele af den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, som udgør en del af EU's generelle præferenceordning. Reglerne i denne ordning fastlægger, at alle lande, der fortsat ønsker at drage fordel af GSP plus, skal søge om det igen i oktober 2008. Vilkårene for at give denne støtteordning er baseret på kriterier for økonomisk sårbarhed og på ratificeringen og gennemførelsen af 27 internationale konventioner om menneskerettigheder, arbejdsrettigheder, miljøet og principper om regeringsførelse.

  Robert Evans (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke formanden for Rådet for dette svar, men jeg har to korte punkter, jeg gerne vil fremlægge.

For at være på forkant med fredsprocessen bliver EU nødt til at ændre sin politik om rejseforbuddet, da forhandlinger har fundet sted i Genève, som ikke er i EU, og fordi nordmændene, som heller ikke er medlem af EU, også har været fremtrædende i fredsprocessen. Er formanden for Rådet tilfreds med det?

Formanden for Rådet kom med et meget omfattende synspunkt om GSP-forhandlingerne, men i lyset af hans forbehold, eller i øjeblikket forbeholdene om Sri Lanka, hvor sikker er han på nuværende tidspunkt på, at Sri Lanka vil efterkomme disse 27 vilkår, som han henviste til, og som skal være mødt, før de rent faktisk kan få denne handelspræferenceordning?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, hr. Evans! Jeg har noteret mig Deres kommentarer om Genève, og det er sandt, at nordmændene spiller en fremtrædende rolle i den. Jeg mener dog, at EU's indflydelse, som jeg må gentage er den største donor, er særligt vigtig. Vi skal derfor bruge al denne indflydelse til at påvirke Genèveprocessen og stabiliseringsoperationerne i landet.

Vilkårene for at tildele GSP plus til Sri Lanka er primært baseret på kriterier for økonomisk sårbarhed, og at de internationale konventioner, som jeg nævnte, vedrørende grundlæggende rettigheder skal anvendes. Sri Lanka skal altså også søge om ordningen.

Så vidt jeg ved, selvom jeg ikke er sikker, skal vi modtage et overordnet dossier fra de srilankanske myndigheder, før vi kan beslutte, om vi kan tildele GSP plus. På nuværende tidspunkt er jeg ikke bekendt med nogen modvilje fra Rådets side til at tildele den. Vi er nødt til at se på forespørgslen fra de srilankanske myndigheders præcise karakter.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne spørge ministeren, om han er enig i, at krænkelser af menneskerettigheder er foregået fra både regeringens egne styrkers og fra De Tamilske Tigres side. Vil han venligst kommentere det?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Fru Doyle, hvad jeg ved er, at trojkaen, der udførte denne mission under det slovenske formandskab, rapporterede til Rådet. Denne trojka blev ledet af den asiatiske leder af det slovenske udenrigsministerium, af fru Campbell og af hr. Nicolaj, som leder det srilankanske kontor. De eneste krænkelser, jeg kender til, er dem, som de anførte. Jeg vil dog vende tilbage til Dem med flere oplysninger, hvis det er i orden, fru Doyle, og jeg undskylder, at jeg ikke er i stand til at give Dem et mere klart svar.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 11 af Avril Doyle (H-0445/08)

Om: Rådets prioriteter for klimapakken

Hvad er det franske formandskabs ambitioner med hensyn til klima- og energipakken? Hvilke fremskridt er der gjort i Rådet indtil nu? Hvilken tidsplan arbejder formandskabet med?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Det franske formandskab glæder sig selvfølgelig over Kommissionens præsentation i starten af dette år om en klima- og energipakke, som korrekt afspejlede de mål, som blev sat af stats- og regeringscheferne ved deres møde i marts 2007: at reducere drivhusgasemissioner med 20 % inden 2020, uanset hvad der sker, og endda med op til 30 % ved vellykkede forhandlinger om en global aftale om en ordning for perioden efter 2012; at foreslå en rammebestemmelse om udvinding og geologisk opbevarelse af kuldioxid og, fru Doyle, iværksætte demonstrationsprojekter på området; at opnå en andel af vedvarende energi på 20 % af EU's samlede energiforbrug. De er også udmærket bekendt med dette, fru Doyle.

Det franske formandskab glæder sig også over det fremskridt, der blev gjort under det slovenske formandskab. I denne sammenhæng er De uden tvivl bekendt med statusrapporten, som blev præsenteret af det afgående formandskab til Rådet i juni. Ud fra debatten baseret på denne rapport kom det frem, at Rådet støttede pakkens generelle opbygning. Desuden blev det besluttet, at nogle af forslagene vedrørende undersøgelsen af emissionshandelsordningen for drivhusgasser og delingen af indsatsen i de sektorer, som ikke var dækket af denne ordning, skulle undersøges nærmere.

Særligt bestemmelserne om kampen mod kulstoflækage, anvendelsen af auktionindtægter, den nødvendige fleksibilitet til at nå de nationale mål og stigningen på 20 til 30 % såvel som den specifikke situation i bestemte medlemsstater skal undersøges nærmere.

Vi ved, det bliver svært at nå alle disse mål. Vi ved også, at det franske formandskab er nødt til at præcisere alle disse punkter, at der er store interessekonflikter, og at vi stadig er nødt til at udføre en omfattende analyse af de ting, jeg netop nævnte, navnlig mekanismerne til at tildele auktionstilladelser, foranstaltninger til at forebygge kulstoflækage og de forskellige fleksibilitetsmekanismer, som der er brug for.

Hvad vi også ved, fru Doyle, er dog, at det selvfølgelig er helt afgørende at have en politisk aftale for Poznánkonferencen i slutningen af året, men frem for alt er der behov for den til Københavnskonferencen. Hvad angår vores formandskabs arbejde i forbindelse med institutionerne, som De ved lige så meget om, som jeg gør, og tidsfristerne på lovforslag i sammenhæng med Parlamentet, er vi nødt til at opnå en aftale, som er ambitiøs nok til at sætte EU i en stærk position før de internationale forhandlinger i København i december 2009, og det lovgivningsmæssige tidsrum for dette er ved at løbe ud. Det er uden tvivl den sværeste udfordring, vi skal tackle, fru Doyle.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Henviser en politisk aftale til en aftale ved førstebehandlingen eller til forberedelser til en tidlig andenbehandling under det franske formandskab? Hvor meget vil formanden for Rådet desuden prioritere grænsetilpasningsforanstaltninger eller -forbud? Er formandskabet enig med mig i, at de burde beholdes i reserve til en plan B i tilfælde af, at vi ikke når vores mål om en international aftale, men at de ikke skal blive brugt som pisk i forhandlingen om at opnå en international aftale?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Fru Doyle, for at besvare Deres første spørgsmål: Vi vil forsøge at gå så langt som muligt. Vi vil forsøge at indgå en aftale ved førstebehandlingen. Vi vil gøre alt i vores magt for at opnå det. Hvis vi kan indgå en tidlig aftale ved andenbehandlingen, vil vi gøre det. Jeg mener, at det er i alle EU-institutioners og hele EU's interesse. For at sige det klart, er det min personlige holdning, selv om jeg ved, det bliver meget svært.

Med hensyn til mekanismerne til at håndtere kulstoflækage mener jeg, det er vigtigt - og jeg taler her på vegne af formandskabet, ikke Rådet - at vi på den ene side fra et teknisk synspunkt kan arbejde sammen om disse foranstaltninger, som langtfra er simple, og at vi på den anden side har et bytteobjekt, som vi kan benytte under de kommende internationale forhandlinger. Hvis der ikke bliver opnået en aftale på globalt plan om dette område, så vil vi, som De ganske rigtigt sagde, begynde på plan B. Vi vil dog stå bedre i forhold til at finde på en plan B, hvis vi kan fremsætte forslag ved de internationale forhandlinger, og hvis vi har dem tidligt nok. Det er min holdning.

  Robert Evans (PSE). - (EN) Hr. formand! Da ministeren er på hjemmebane, og formandskabets rolle er at lede de 27 lande i denne periode på seks måneder, kan han da anføre nogle områder, hvor han mener, at Frankrig er et særligt godt eksempel og fører an for resten af EU på dette område?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Tak for dette kloge spørgsmål. Jeg tror, at det franske formandskab på dette område må glemme de problemer, vi måske vil møde på forskellige områder af forslagene, som ikke nødvendigvis er så lette at løse. Vi ved, at det ikke er alt, der er let. Jeg tænker på vedvarende energi, og jeg tænker på andre faktorer. Formandskabets mål og vores ansvar, hr. Evans, er dog oprigtig talt at nå en aftale ved slutningen af året uanset omkostningerne, og der vil være omkostninger i ordets økonomiske betydning, hvad angår visse dele af denne pakke.

  Formanden. − Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgsmål nr. 37 vil ikke blive behandlet her, eftersom emnet falder ind under et andet punkt på dagsordenen for denne mødeperiode.

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl 19.00 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand