Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 8. juli 2008 - Strasbourg

18. En ny kultur for mobilitet i byer (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Reinhard Rack for Transport- og Turismeudvalget om emnet "På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer" (2008/2041(INI)) (A6-0252/2008)

  Reinhard Rack, ordfører. - (DE) Fru formand! Sidste efterår fremsatte Kommissionen en grønbog med titlen "På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer", og den påtænker at fremlægge en handlingsplan med specifikke foranstaltninger inden for få måneder.

Europa-Parlamentet følte det som sin pligt og sit ansvar som medlovgiver om fremtidige foranstaltninger og i kraft af sine budgetbeføjelser at tilkendegive sin holdning til grønbogen i god tid. Vi nærmede os spørgsmålet med sikkerhed og varsomhed. Med sikkerhed i den forstand, at vi ønsker at tilkendegive, hvor Parlamentet mener, at denne vej bør føre os hen, og med varsomhed, fordi vi ikke ønsker at sætte spørgsmålstegn ved Kommissionens initiativret, men vil afvente dens detaljerede forslag.

Der var bred enighed om dette spørgsmål under diskussionerne i Transportudvalget. Jeg vil kort berøre nogle vigtige spørgsmål.

Et nøglepunkt, som med rette bekymrede mange kolleger, var subsidiaritet. De spurgte om, hvem der skulle være aktør i den forbindelse, og hvorvidt det i det hele taget var et europæisk anliggende, og følte, at vi måske ikke skulle have alt for travlt med at træffe beslutninger osv.

Vores svar ville være følgende: Vi antager, at fremsættelsen af grønbogen efterfulgt af handlingsplanen ikke vil få nogen indvirkning på den eksisterende definering af ansvarsområder i Europa, men at alle de kompetente aktører, EU, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder, vil anvende deres kompetencer og - meget vigtigt - koordinere dem fornuftigt mellem sig. I den henseende ønsker vi at se et integreret overordnet koncept og se beslutninger på byplan om, hvad der faktisk er rigtigt og vigtigt for de individuelle kommuner.

Et andet anliggende er spørgsmålet om at sikre, at transporten svarer til folks behov. Vi skal ikke vildlede de europæiske borgere på det indre marked for transport. Hvis der er en grøn zone i én by og en anden grøn zone i den næste by, bør det ikke betyde, at de står over for en helt ny verden, så snart de krydser kommunegrænsen. Vi accepterer harmonisering på EU-plan på dette område, og vi forventer, at EU fastsætter bedste praksis.

Et tredje punkt er ledsagelsesforanstaltninger. Vi afholdt en høring, hvor borgmestre klagede over, at de ofte modtager instruktioner fra EU og, når det så kommer til at gennemføre dem, finder de, at medlemsstaterne har lukket dem ude i kulden eller, for at være mere præcis, har efterladt dem uden midler til at gennemføre disse EU-foranstaltninger.

Vi vil rette særlig opmærksomhed mod handicappede passagerer. Efter min mening - som jeg bliver ved med at gentage - omfatter dette også mænd og kvinder med små børn. Det er ikke let for dem at anvende offentlig transport, eller transport i det hele taget.

Vi ønsker at udsende budskaber i og til industrien i god tid og opfordre den til at udvikle bedre logistik og ny teknologi. Vigtigst af alt ønsker vi at øge folks bevidsthed. De må selv bidrage til at sikre, at vi virkelig kan opnå et sunds miljø gennem transportsystemet.

Hr. Cramer cykler, hr. Marinescu tager det nye hurtigtog hjem, hr. Costa tager vandbussen, næstformand Tajani kører på scooter i Rom, og jeg kan godt lide at rejse til fods i min hjemby. Hvis vi gør alle de ting, vil det så sandelig medføre en lille, men ikke ubetydelig, forbedring.

Jeg vil slutte af med at takke de to kommissærer, som har taget dette spørgsmål grundigt i betragtning her, næstformand Barrot og næstformand Tajani, som nu er den ansvarlige kommissær. Jeg takker endvidere skyggeordførerne, som også arbejdede på denne betænkning, og de kolleger, som var med til at nå frem til et godt resultat i udvalget. Lad mig også takke mine kolleger i udvalget, i min gruppe og i mit eget kontor for deres arbejde. Jeg håber det vil føre til et yderligere godt resultat.

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand! Jeg vil også indlede med at takke Reinhard Rack for den tekst, han har udformet med Parlamentets assistance. Jeg vil også gerne takke ham for hans livlige tale. Jeg vil besøge ham, så vi næste gang, som han foreslår, kan finde intermodale transportformer i vores byer.

Parlamentets arbejde, som ligger i forlængelse af et initiativ fra Kommissionen, har uden tvivl været positivt på samme måde som denne forhandling, der har fokuseret på tre centrale punkter: Hvordan kan mobiliteten i byerne bedst forbedres i Europa, merværdien ved indgriben på fællesskabsplan og omfordelingen af opgaver mellem forskellige myndigheder. Kommissionens grønbog lancerede processen for deltagelse i aktiviteter på europæisk plan inden for mobilitet og transport i byerne. Den bringer mobilitet i byerne i centrum for den europæiske debat om, hvordan vi bedst kan sikre mobilitet på et grundlag, der er bæredygtigt for samfundet i dag og for kommende generationer.

Hovedårsagerne bag vores forhandling er bekymringer over klimaændringer, overbelastning, de helbredsmæssige virkninger af især atmosfærisk forurening, energiforsyningssikkerhed og vejsikkerhed. De mange ændringsforslag, der blev fremsat under drøftelsen af udkastet til betænkningen af medlemmerne af Transportudvalget, og de nyttige bidrag fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget viser, hvor meget vægt Parlamentet lægger på mobilitet i byerne, et emne, der påvirker langt de fleste borgere i EU.

Som De ved, afsluttedes høringen om grønbogen den 15. marts, og vi modtog mere end 400 bidrag. Synspunkterne fra alle berørte parter og selvfølgelig forslagene fra de europæiske institutioner vil udgøre et væsentligt input til den kommende handlingsplan om mobilitet i byerne, som jeg vil fremlægge i det kommende efterår.

Lad os nu gå til betænkningen. Jeg glæder mig over opfordringen i teksten til at udvikle en europæisk strategi for mobilitet i byerne på et bredt grundlag og anerkendelsen af, at en indsats på fællesskabsniveau sikrer tydelig merværdi inden for visse områder. I betænkningen udpeges de vigtigste indsatsområder på en struktureret, målrettet og også meget tydelig måde, og jeg vil igen rose professor Rack. Den analyserer EU's rolle på flere områder: lovgivning, standardisering og harmonisering, udveksling af bedste praksis og forskning. Den omhandler behovet for samordning mellem myndighederne og en integreret tilgang samt den enkeltes ansvar og spørgsmålet om finansiering.

Jeg hilser de fleste idéer i teksten velkommen, men jeg vil gerne gå i dybden med et par specifikke punkter blandt de mange omhandlede. Jeg bemærker f.eks., at betænkningen bekræfter behovet for sammenlignelige data og behovet for at inddrage mobilitet i byerne i andre indsatsområder, hvor EU har lovgivningsbeføjelser. I den henseende fortjener den foreslåede europæiske platform, som samler data, bedste praksis og oplysninger om politikker på en måde, der forhindrer bureaukrati, uden tvivl yderligere opmærksomhed.

Jeg er helt enig i betydningen af EU-vejledning om standardisering og harmonisering af transportsystemer, især med hensyn til miljøzoner og vejafgifter, hvis vi ønsker at undgå fragmenterede løsninger, der er udviklet i forskellige europæiske byer. Jeg støtter også forslagene om den sociale dimension, hvor særlige grupper tilgodeses, og forslagene om bedre uddannelse, undervisning og oplysningskampagner, der kan bidrage til at ændre borgernes adfærd. Hvad angår finansiering, er jeg enig med betænkningen i, at vi, ud over at udnytte Fællesskabets midler bedst muligt, skal udvikle nye finansielle instrumenter.

Endelig støtter jeg bemærkningen i betænkningen fuldt ud: Der er et presserende behov for nytænkning og innovation, hvad angår mobiliteten i byer. Med behørig respekt for EU's principper og lovgivning skal vi fremme og ikke hæmme kreativitet og fleksibilitet på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Det er, hvad subsidiaritet handler om. Deres værdifulde betænkning er et vigtigt bidrag til den politiske beslutningsproces i Europa på dette område, som er et område, der er vigtigt for borgere, virksomheder og politikere i hele Europa, herunder især lokale embedsmænd.

Tak for opmærksomheden, og tillykke til ordføreren med det fremragende arbejde.

  Justas Vincas Paleckis, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (LT) Jeg vil gerne lykønske ordføreren, Reinhard Rack, for hans betænkning. Hvis 80 % af indbyggerne i byer ville benytte de anbefalede foranstaltninger vedrørende kulturen for mobilitet i byer, ville livet blive meget bedre og sundere for alle. Dette er et godt eksempel på den måde, EU tager sig af borgerne på.

Vi skal udvide den offentlige transport og netværket af cykelstier, og vi skal fremme brugen af mere miljøvenlige transportformer. Den vigtigste og vanskeligste opgave er dog at ændre borgernes vaner. I Litauen er omkring 50 % af alle bilture under én km lange. Selv unge og sunde mennesker glemmer, at de har ben, og at cyklen allerede er opfundet. Med Kommissionens hjælp burde vi kunne finde forskellige økonomiske midler, der kan eliminere eller reducere den trafikbelastning, der lammer livet i byerne og deres indbyggere. Det er enten bevægelse og mobilitet eller kvælning blandt jernmonstre, der spytter forurenende stoffer ud.

  Jan Olbrycht, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (PL) Fru formand! Jeg vil først lykønske Reinhard Rack for hans betænkning, og som repræsentant for Regionaludviklingsudvalget vil jeg gerne sige, at der var et virkeligt godt samarbejde mellem udvalgene, navnlig Transportudvalget og Regionaludviklingsudvalget. Jeg håber, det vil tjene som eksempel for fremtidige projekter.

Reinhard Racks betænkning omhandler vigtige begreber inden for mange forskellige områder. Den omfatter på den ene side tekniske og organisatoriske problemer vedrørende miljøet og på den anden side spørgsmål vedrørende sociale forhold samt forhold vedrørende område- og byplanlægning. Denne betænkning undersøgte også grundigt det spørgsmål, som Reinhard Rack talte om, nemlig hvordan subsidiaritetsprincippet fungerer i praksis. Betænkningen omhandler et spørgsmål, som utvivlsomt hører ind under de lokale myndigheders kompetencer, men som går ud over deres aktivitetsområde. I henhold til subsidiaritetsprincippet bør enheder på andre niveauer bistå byerne i denne forbindelse: Det er, hvad princippet om hjælpsomhed indebærer. Enheder på andre niveauer bør hjælpe byerne, og de bør også først og fremmest hjælpe medlemsstaterne og EU ved at skabe organisatoriske og finansielle muligheder, finansiere pilotundersøgelser og eksperimentel forskning.

Denne betænkning berører noget, som vi ved noget om i teorien, men her kan vi se, hvad en integreret tilgang betyder i praksis. Det er en tilgang, der kræver, at mange forskellige typer af faktorer arbejder sammen. Vi ser frem til Kommissionens videre arbejde i denne sag, og vi glæder os til at se handlingsplanen.

  Markus Ferber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hvis Europa er rigt, er det rigt på forskellighed. Det skal vi altid huske, når vi taler om transport i byerne, så vi bevarer og vedligeholder denne rigdom på lang sigt.

Efter at have hørt de første talere er jeg derfor lidt bekymret for, om vi vil miste den balance, som vores ordfører omtaler i sin betænkning, mellem, hvad der kan besluttes lokalt i henhold til subsidiaritetsprincippet, og det ringe bidrag, vi kan bidrage med som en europæisk union. Hvis det skete, ville vi have ensartede europæiske byer, og vi ville miste Europas rigdom.

Lad mig sige det lige ud: Lokale og regionale myndigheder, der allerede har håndteret problemerne med organisering af transport, har ikke brug for grønbogen, mens lokale og regionale myndigheder, der hidtil har afvist at tage fat om dette problem, næppe vil være mere tilbøjelige til at gøre det som resultat af grønbogen eller vores beslutning.

Vi skal dog indse, uanset hvor meget vi gerne vil gå i detaljer, at Europa kun vil lykkes, hvis borgerne accepterer det lokalt. Det vil ikke acceptere det lokalt, hvis de føler, at det blander sig i alle områder af deres lokale liv. Derfor har jeg fremsat stærk kritik, også i udvalget. Jeg beklager dybt, at Transport- og Turismeudvalget ikke accepterede mine ændringsforslag i udvalget, fordi jeg frygter, at vi i sidste ende gør noget, som vi reelt burde holde os væk fra, startende selvfølgelig med bedste praksis og incitamenter under strukturfondene og Samhørighedsfonden.

Jeg anmoder derfor om, at vi indgår det kompromis, der nu er aftalt i udvalget. Det er det længste, vi vil gå. Lad os ikke gå videre som følge af de mange ændringsforslag, der nu er fremlagt. Europa vil ikke lykkes, hvis det blander sig i alle områder af borgernes liv.

  Saïd El Khadraoui, for PSE-Gruppen. - (NL) Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren, Reinhard Rack, for det gode samarbejde. Jeg synes, vi har opnået meget sammen. Han ved, at vi ønskede at være mere ambitiøse på nogle punkter, og at vi ønskede at opsummere, hvad bidraget fra EU burde være, i mere konkrete termer. Jeg kan forstå, at nogle medlemmer af hans egen gruppe ikke var enige i det.

Når det er sagt, indeholder denne betænkning ganske mange gode elementer og får derfor fuld støtte fra vores gruppe. Som en start anerkender den, at byerne i rundt omkring i Europa står over for de samme udfordringer. Der er overbelastning overalt, og det er et problem, der skaber stress og spildtid overalt. Der er ulykker overalt. Jeg mener, at halvdelen af alle ulykker i EU sker i byområder.

Vi ønsker alle også at opfylde de ambitiøse klimamål, vi selv har fastlagt. De fleste byer kæmper for at finansiere deres infrastruktur, og EU kan spille en positiv understøttende rolle inden for alle disse områder, selv om - hvilket jeg umiddelbart anerkender - denne situation varierer fra sted til sted. Vi kan dog lære meget af hinanden, og jeg mener, at idéen om en form for observatorium eller platform for mobilitet i byerne, hvor man kan udveksle gode idéer, bør udvikles.

Vi skal opfordre byer til eller endda kræve, at de nedfælder mobilitetsplaner for at bringe alle berørte parter sammen, skabe enighed om en fælles tilgang og indgå positive aftaler. Jeg mener, at EU skal påtage sig rollen som leder, når det drejer sig om harmonisering, standardisering, interoperabilitet samt forskning og udvikling, for at sikre, at nye projekter, herunder projekter inden for offentlig transport, får bedre chance for at lykkes og fremme udbredelsen af bæredygtige løsninger i hele Europa.

Hr. kommissær! Endelig vil jeg sige, at vi sætter vores lid til, at De hurtigt fremlægger en handlingsplan, der er så konkret som muligt med en klar opdeling af ansvaret mellem de forskellige politiske niveauer, men samtidig en plan, som tildeler EU en væsentlig rolle.

  Jean Marie Beaupuy, for ALDE-Gruppen. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indlede med at takke Reinhard Rack for hans fremragende betænkning, og jeg takker Kommissionen for i første omgang at have udformet grønbogen, som nu er genstand for en bred høring, og som vil blive udmøntet i en handlingsplan ved udgangen af 2008.

Sammen med mine kolleger i URBAN-Housing Intergroup, navnlig Jan Olbrycht, som lige har talt, opfordrede jeg kommissær Barrot til at drøfte dette emne med os sidste år. Denne forhandling var særlig livlig, navnlig under drøftelse af emnet om en integreret tilgang. Hr. kommissær! På den korte tid, jeg har tid rådighed, vil jeg gerne fremhæve fordelene ved at se nøjere på netop dette aspekt. Der er en grundlæggende forbindelse mellem byplanlægningsidéer og mobilitet i byerne. Når jeg siger 'byplanlægningsidéer', mener jeg faktisk manglen på byplanlægningsidéer. Jeg vil nævne fire elementer, der illustrerer dette.

Det er for det første tydeligt, at vores byområder i dag vokser, uanset om de er små, store eller mellemstore, og der opstår nye sektorer og zoner til kommercielle, industrielle, boligmæssige og rekreative formål. Hver gang der udvikles nye zoner, udvikles mobiliteten. Behøver jeg minde om, at vores byområder er vokset med 11 % i størrelse, mens deres befolkninger kun er vokset med 2,5 %? At udvidelsen af byområder på 10 år fra 1990 til 2000 var tre gange større end Luxembourg? Disse tal viser, at hver gang et byområde vokser, bliver vores rejser længere, uanset hvor vi skal hen. Endelig er antallet af ture i privatbiler pr. dag inden for disse byområder steget med 70 %, og hver enkelt tur er blevet 20 % længere i løbet af 10 år.

Disse tal, disse eksempler, viser tydeligt, at vi ikke fuldstændigt kan løse problemet med mobilitet i byerne, og at vi ikke kan løse de problemer, vores medborgere står over for, når de konstant tvinges til at foretage et stigende antal længere, dyre og ubehagelige rejser, uden en effektiv og integreret tilgang, der tager højde for de forskellige bymæssige parametre, selv om vi bruger mere effektive, sikrere og mere intelligente køretøjer, og selv om vi indfører hurtigere og mere komfortabel offentlig transport.

Disse byplanlægningsidéer skal omfatte bymæssig transport, ikke kun i byerne og byområderne, men også i forstæderne, som Reinhard Rack sagde. Der skal være en grad af ensartethed for alle vores borgere, der arbejder, slapper af, lærer osv. inden for denne by- og forstadsperimeter. Det problem, der opstår, og som lige er blevet nævnt, er, hvordan vi skal sætte de forskellige administrative strukturer, de forskellige distrikter og andre områder i stand til at eksistere side om side. Derfor beder vi Dem, hr. kommissær, om at lægge særlig vægt på en integreret tilgang i Deres kommende handlingsplaner.

  Michael Cramer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker også varmt at takke ordføreren. Jeg har dog svært ved at sige noget positivt om slutresultatet af denne betænkning. Europas byer er stadig overladt til sig selv. De bliver ikke hjulpet. I stedet for at skabe en konkret og nyttig ramme for byområderne i de 27 medlemsstater har flertallet af udvalgets medlemmer valgt en overfladisk tekst: Byerne skal blive grønnere, der skal være mindre støj, og livskvaliteten skal forbedres! Betænkningen er lige så vag om, hvordan dette skal opnås, som Kommissionen var i sin grønbog om mobilitet i byerne.

Reinhard Rack tilbød os en sushi bar med forskellige menuer til håndtering af transportproblemer. Betænkningen giver os dog højst en liste over tilsatte ingredienser, men ingen reel opskrift. Det er dog et presserende behov for en indsats på EU-plan. Otte ud af 10 borgere i EU bor i byer, og de lider næsten alle under de samme problemer: overbelastning, ulykker, støj og forurening. Vores byer spiller også en afgørende rolle, når vi taler om klimaændringer. Bytrafikken tegner sig for omkring 40 % af den samlede CO2-udledning og 70 % af alle drivhusgasser. EU vil ikke kunne opfylde sit mål for klimabeskyttelse, medmindre trafikken reduceres, og befolkningen skifter fra biler, til tog, busser, cykler og gående trafik.

Udledningen fra trafikken er faktisk steget med 30 % siden 1999, mens udledningen fra andre kilder er faldet med 10 %. Det betyder, at de næsten har opslugt forbedringerne på andre områder. Alligevel mener flertallet af medlemmerne, at det endda er et skridt for langt blot at nævne disse tal i betænkningen som et tegn på forbindelse mellem bytrafikken og klimaændringerne.

Ved afstemningen i morgen vil De Grønne fremsætte ændringsforslag i et forsøg på at tilføre betænkningen om mobilitet i byer den substans, den så tvingende har behov for. Vi ønsker for at det første at justere EU's samfinansiering, så den bliver mere miljøvenlig. I henhold til vores ændringsforslag vil det specifikt betyde, at vi tildeler 40 % til jernbanerne og 10 % til udvidelse af cykling. Indtil nu er 60 % af EU's transportmidler blevet brugt på vejprojekter, mens kun 20 % er blevet brugt på lokal offentlig transport og jernbanetransport. Det er ikke så sært, at vi opnår det modsatte af det, som vi til stadighed siger, at vi ønsker.

For det andet ønsker vi at tildele EU-midler til byer, der kan fremlægge bæredygtige planer for mobilitet, hvilket vil sætte en stopper for betalingen til en lang række meningsløse vejprojekter. For det tredje ønsker vi at forbedre trafiksikkerheden ved at fastlægge en generel fartgrænse på 30 km/t, samtidig med at byerne fik mulighed for at fastlægge deres egne, højere fartgrænser for bestemte veje.

Hvis vi ønsker at gøre mere for miljøet og klimabeskyttelsen og sørge for trafiksikkerheden, skal Europas byer have væsentlig EU-støtte. Det vil de kun få, hvis vores ændringsforslag vedtages. Hvis de afvises, og hvis en anden betænkning, der ikke løser et eneste problem, vedtages, vil De Grønne ikke stemme for den.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Først og fremmest vil jeg takke Reinhard Rack for hans ihærdige arbejde. Mobilitet i byerne er et kompliceret spørgsmål ved udformning af politik på europæisk plan. Det er ikke nemt at afgrænse ansvarsområderne, og det ses af den betænkning, vi drøfter i dag.

På den ene side anføres det flere steder i betænkningen, at EU spiller en rolle i realiseringen af planer for mobilitet i byerne, og andre steder i betænkningen anføres det, at de europæiske byer og lokale myndigheder er ansvarlige for mobilitet i byerne, og at EU som følge af subsidiaritetsprincippet kun bør have en begrænset regulerende rolle. Det er kort sagt vanskeligt at opveje ansvarsområderne på dette område. Jeg mener dog, at ordføreren, Reinhard Rack, har håndteret spørgsmålet godt og har formuleret teksten godt med hensyn til subsidiaritetsprincippet.

Jeg har dog et par kritikpunkter. Jeg mener for det første, at betænkningen er blevet for detaljeret. Den giver det indtryk, at det er muligt at skabe en europæisk ramme, der kan bruges til at løse alle problemerne i alle europæiske byer. Jeg forstår den detaljerede liste over emner, der skal overvejes med hensyn til harmonisering, og listen over indsatsområder, og hensigten er god, men jeg tvivler på, at vi kan komme ret meget videre med dem. Jeg mener, at en generel tilgang ville have været mere praktisk. Det ville have lagt større vægt på udveksling af bedste praksis og på teknologisk udvikling på området for mobilitet i byerne. Jeg erkender, at denne tilgang er mindre ambitiøs, men jeg mener, at vi bør huske, at mobilitet i byerne er en sag, der skal behandles af de europæiske byer og de lokale myndigheder.

Listen over emner, der skal harmoniseres, indeholder endvidere nogle sociale normer. Det forekommer mig ikke at være en god idé. Sociale normer, f.eks. mobiliteten for handicappede rejsende, hænger meget tæt sammen med de enkelte medlemsstater og bør derfor ikke harmoniseres eller standardiseres.

Trods disse kritikpunkter vil jeg stemme for betænkningen. Det er en kendsgerning, at Reinhard Rack tydeligt i betænkningen har fremhævet, at en sikker, bæredygtig og effektiv struktur for mobilitet i byerne er en sag, der skal håndteres af byerne og de lokale myndigheder i Europa, og jeg mener, at det er det mest værdifulde element i denne betænkning. EU kan række en hjælpende hånd ud i form af målrettet finansiering og udveksling af relevant information, men EU-forordninger er ikke nødvendige eller ønskværdige på dette område.

Jeg vil afslutningsvis sige, at vi i denne forbindelse ikke bør glemme, at ansvaret for transportsystemerne i byerne ligger hos byerne i Europa. De skal udvikle systemer og samarbejde effektivt med alle de relevante myndigheder. Til sidst vil jeg understrege, at disse transportsystemers succes står og falder med borgernes deltagelse. De har også et ansvar for at bidrage til målene for planerne for mobilitet i byerne: bæredygtig, sikker og pålidelig transport i byområder.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE). - (RO) Bypolitik hører ikke ind under EU's kompetence, men under de lokale og regionale myndigheders kompetence i henhold til subsidiaritetsprincippet. Men graden af urbanisering i EU er steget konstant. Over 300 millioner borgere bor i byer, og procentdelen af bybefolkningen vil overstige 80 % inden 2020.

Urbanisering og agglomeration er blevet et europæisk problem, fordi disse fænomener påvirker alle de europæiske borgeres velfærd. Vi skal faktisk imødekomme et øget behov for nye og forskelligartede transportformer, der får energiforbruget og arealanvendelsen til at stige og skaber en progressiv forringelse af luft- og jordkvaliteten.

Selv om der er væsentlige forskelle i de nationale lovgivninger med hensyn til transport i byer og planlægning af arealanvendelse, kunne man inddrage EU-institutionerne aktivt i koordineringen af den varige byplanlægning og først og fremmest udviklingen af transporttjenester i byerne og yde en indsats for at sikre effektiv udbredelse af god praksis.

Vores kollega Reinhard Rack giver os sigende eksempler på løsninger, der er frembragt ved hjælp af moderne teknologier, f.eks. virtual mobilitet, og den deraf følgende anvendelse af multimodalitet, optimeret udnyttelse af infrastrukturer og brug af alternative transportformer.

Uddannelse og privat initiativ spiller en afgørende rolle for et Europa af grønne byer, og Fællesskabets overordnede politikker bør tage hensyn til alle langsigtede omkostninger og fremlægge relevante forslag, effektive interregionale og grænseoverskridende samarbejdsmekanismer samt de nødvendige informationsressourcer.

Strukturfondene og Samhørighedsfonden, som er hovedårsagen til urbaniseringen som følge af deres korrekte anvendelse på lokalt og regionalt niveau, bør udgøre de mest effektive og tilgængelige ressourcer, når Europa skal håndtere denne udfordring i det 21. århundrede.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Fru formand! Jeg ønsker først at takke Kommissionen for at hjælpe vores borgere med at finde løsninger på mobilitetsproblemer, f.eks. trafiksikkerhed, overbelastning og indvirkningen på miljøet. Langt de fleste af vores borgere oplever og lider under disse problemer i deres byer.

På baggrund af de forbehold og den tilbageholdenhed, der er givet udtryk for med hensyn til behovet for at sikre, at denne form for indsats styres af subsidiaritetsprincippet, mener jeg, at sådanne forslag ikke blot foranlediger vigtige og nødvendige drøftelser, de besvarer også alvorlige og presserende spørgsmål fra de nationale, regionale og frem for alt lokale myndigheder.

Vi drøfter dette spørgsmål i dag inden for rammerne af den overordnede forhandling om foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer som optakt til den store forhandling om globaliseringen af omkostninger inden for de forskellige transportformer. Disse forhandlinger er væsentlige, men de skal afspejles i praksis i borgernes daglige liv i deres omgivelser, f.eks. byerne.

Vi hilser derfor denne enestående indsats fra vores institution i form af betænkningen fra Reinhard Rack velkommen. Jeg vil lykønske ordføreren for hans præcise bemærkninger og takke ham for hans vilje til at medtage mine ændringsforslag, hvorved vi har opnået accept af, støtte til og forbedring af en række væsentlige forhold, f.eks. alternative sundere former for mobilitet i byerne - transport til fods, på cykel eller med offentlig transport - og incitamenter til trafiksikkerhed, som viser sig fra sin mest skadelige og aggressive side i bymiljøer, som det tidligere er påpeget her. Der skal tages hensyn til personer med nedsat mobilitet og også til personer med børn i barnevogne, som ofte overses, som det ses af de forhindringer, der i stigende grad findes på vores fortove.

Betænkningen opfordrer også til effektiv godstransport, herunder pålidelige af- og pålæsningssystemer for at lette last-mile-operationerne ("den sidste kilometer") i anerkendelse af behovet for, at mobiliteten for varer og mennesker kan understøttes side om side.

Den støtter desuden forbedret brug af intelligente transportsystemer med anmodninger om tilgængelighed og interoperabilitet parallelt med fleksible instrumenter. Endelig opfordrer den til aktiv deltagelse i lokale fora for mobilitet i byerne.

  Renate Sommer (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hvad er det, vi er i gang med? Vi drøfter et spørgsmål, der ligger helt uden for vores kompetence. Denne grønbog om mobilitet i byerne er baseret på en fabrikeret kompetence, som Kommissionen også har indrømmet i fortrolighed. Jeg fik oplyst, at Kommissionen nu har erklæret sig kompetent inden for dette område som følge af klimadebatten, og fordi 80 % af alle europæere bor i byer.

Jamen dog! Jeg kunne lige så godt sige, at 80 % af alle europæere lever i en familie eller har engang levet i en familie, og derfor skal vi også påtage os familiepolitikken. Det ville være en lige så fabrikeret kompetence, som umuligt kan begrundes. Med hensyn til mobilitet i byerne er det eneste, vi kan fremme på europæisk plan, udveksling af god praksis og intet andet. Hvis vi vedtager lovgivningsmæssige foranstaltninger her, er det et brud på subsidiaritetsprincippet.

Vi må antage, at de lokale myndigheder selv ønsker at håndtere deres transportproblemer, fordi disse problemer hænger sammen med den måde, økonomien fungerer på, og med den indre handel i byerne. Samtidig er det selvfølgelig et spørgsmål om livskvalitet for byboerne, som ellers ville forlade byen. De problemer, som vores byer står over for, er måske ens, men de er ikke identiske. Derfor skal de lokale aktører træffe beslutninger, som er skræddersyet til deres område. Politikker vedrørende transport i byer skal vedtages og formuleres lokalt, og de lokale myndigheder skal være ansvarlige for planlægningen.

Jeg vil advare medlemmerne mod at opfordre til lovgivningsmæssige foranstaltninger i denne betænkning eller evt. fortolke teksten, som om den omfatter sådanne foranstaltninger, efter afstemningen. Jeg advarer også mod skabelsen af endnu flere bjerge af data og måske endnu mere bureaukrati. Det ville vi helt sikker gøre, hvis vi etablerede en europæisk platform for mobilitet i byerne. Der er ingen tvivl om, at vi ville få endnu et europæisk agentur, som ville producere endnu mere papir og selvfølgelig koste en masse penge.

Det er sådan, vi får borgerne vendt imod Europa. Det har vi ikke råd til. Jeg beder Dem sikre, at vi ikke ender i denne situation.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Som arkitekt/byplanlægger, som også har mange års erfaring som regional politiker i lokale og regionale råd, kan jeg bestemt bekræfte, at spørgsmålet om mobilitet i byerne er særdeles aktuelt og komplekst, og jeg vil takke ordføreren for hans tilgang.

I mange byer erkender man ofte ikke, at man kan forebygge problemer i forbindelse med transportorganiseringen gennem grundig planlægning af den lokale vejinfrastruktur. Når turister vælger at besøge europæiske byer, overvejer de også deres tilgængelighed og den måde, transporten i dem er organiseret på. Trafikpropper gør bestemt ikke byer og deres centre attraktive på nogen måde.

Vi kan ikke skabe succes uden innovative løsninger, f.eks. reduktion af trafikbelastningen, udnyttelse af alternative transportformer, f.eks. cykling eller delebiler. Jeg mener, at forskning og udvikling tilbyder betydeligt, men hidtil uudnyttet potentiale, når vi taler om nye sikrere og mere miljøvenlige transportformer og bæredygtige transportsystemer.

Alle skal hjælpe med at løse vores transportproblemer: EU, byerne og deres indbyggere samt turisterne. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi fordeler ansvaret mellem EU og byerne. I den henseende skal EU have en klart defineret rolle.

  Pierre Pribetich (PSE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg rose den betænkning, min kollega, Reinhard Rack, har udformet. Denne nye kultur for mobilitet i byerne er en ægte revolution, når vi taler om den måde, vi tænker og rejser på.

Lad mig omskrive Sieyès' kendte ord om den tredje stand: "Hvad er urban mobilitet i en by? Alt. Hvad har det været indtil nu? Ingenting. Hvad ønsker det? At være noget". Med disse ord ønsker jeg at sige, at jeg er fuldstændig enig i denne revolution i vores adfærd og det presserende behov for en integreret og generel europæisk tilgang til denne nye mobilitet i byerne med vægt på ensartetheden af de væsentligste principper for vellykket byplanlægning. Jeg støtter også fuldt ud, at vi fastlægger et standardgrundlag for løsninger, der tillader, at der udformes skræddersyede foranstaltninger på territorialt plan.

Hr. kommissær! Det betyder, at Kommissionen skal påtage sig sit finansielle ansvar og omsætte tilgangen til praksis. Under en tale nævnte vores kollega denne metode og brugte billedet af en 'sushi bar', hvor Europa foreslår forskellige retter, og byområderne kan tage dem eller lade dem være. Denne fleksible tilgang må ikke springe en ret over: vores byer. Vi har brug for alle ingredienser for at kunne revolutionere mobiliteten i byerne og skabe denne nye kultur.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand! Modtag mine undskyldninger for at have talt for tidligt. Nu vil jeg gerne deltage i forhandlingen om Reinhard Racks betænkning om en ny kultur for mobilitet i byerne. Som jeg tidligere har sagt, kan jeg godt lide at cykle i Bruxelles og Strasbourg, hvor jeg nyder de sikre cykelstier og det hensyn, som bilisterne udviser. Ikke kun fodgængere, men også cyklister har førsteprioritet her. Jeg er meget mere nervøs hjemme i Prag, hvor turister kæmper for at undgå bilerne, og hvor jeg helst ikke cykler mere. En anden kultur hænger sammen med færdselsreglerne, der har grund i en anden tradition, hvor den stærkeste vinder. Jeg mener, at øget mobilitet i Europa involverer både harmonisering af færdselsreglerne i medlemsstaterne og en gradvis tilnærmelse af strafferammen for trafikforseelser. Andre regler vil understøtte en anden kultur. For de forkælede udenlandske cyklister og fodgængere (som jeg er en af) udgør vejene i de nye medlemsstater en betydelig risiko.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Jeg ønsker Reinhard Rack tillykke med betænkningen.

EU har brug for en ny kultur for mobilitet i byerne, hvor der lægges større vægt på offentlig transport og cykling.

For udviklingen af offentlig transport kræves der politikker på lokalt, regionalt eller nationalt niveau med henblik på delvist eller fuldstændigt at støtte offentlige transporttjenester for visse persongrupper, f.eks. skoleelever, studerende, pensionister og handicappede.

Det er efter min mening nødvendigt, at byudvikling og -planlægning gennemføres på en integreret måde, der også tager hensyn til de aktuelle og fremtidige behov for transport i byerne. Indførelsen af hurtigtoge, der forbinder bycentre med havne og jernbanestationer, lufthavne og især randområder, bør prioriteres højt under udviklingen og moderniseringen af store byer.

Steder med adgang til indre vandveje kunne udvikle en intermodal transportform, der ville reducere den forurening, der forårsages af vejtrafikken i de store byer.

Intelligente transportsystemer og udvikling af grønne områder skal integreres i den nye politik for mobilitet i byerne.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Jeg vil gerne takke for Deres generøsitet, fru formand. Det er ikke første gang, jeg har måttet bede om ordet igen på grund af tidsbegrænsninger. I forbindelse med Reinhard Racks betænkning ønskede jeg blot at sige, at jeg havde endnu to punkter, jeg ville sige noget om, og jeg mener, at kommissæren er ganske lydhør over for disse.

Jeg vil først nævne manglen på incitamenter for nye professionelle profiler i forbindelse med mobilitet i byerne. Der bør iværksættes ordninger for dem, og der skal tages hensyn til dem i lyset af det fremskridt, de repræsenterer. Det andet punkt er det, som oprindeligt var tænkt som en bred høring for at imødekomme den sociale indvirkning af foranstaltninger som f.eks. byafgifter, som er en væsentlig overvejelse.

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand! Jeg vil gerne minde om den sande betydning af ordet subsidium på mine forfædres sprog, latin. Subsidium betyder hjælp, så subsidiaritet betyder at hjælpe. Jeg siger dette for at dæmpe den frygt, som Markus Ferber, Marian-Jean Marinescu og Renate Sommer giver udtryk for: Kommissionen har ingen planer om at overtage de lokale, amtslige eller regionale myndigheders plads. Det er ikke Europa, der fastlægger lokale administrative politikker, og det er ikke Europa, der beslutter, hvad der skal gøres i de enkelte byer.

Subsidium betyder at hjælpe: Europa, Kommissionen og de europæiske institutioner kan hjælpe med at udforme løsninger, de kan bidrage ved at starte en debat, de kan bidrage til udvekslingen af information mellem byer for at finde løsninger - gerne fælles, hvis det er muligt - der kan være nyttige for borgerne for at forbedre deres liv, transport og sikkerhed, uanset om det er i trafikken, eller vi taler om beskyttelse af deres sundhed mod forurening.

Finansielle bidrag er selvfølgelig en mulighed. Jeg vil minde om Civitas-programmet, der skabte gode resultater, og som kunne være et godt eksempel at følge. I den handlingsplan, jeg påtænker at fremlægge, hvis formål er at koordinere og foreslå indsatsområder, vil jeg støtte mig til de mange forslag, der er blevet fremlagt i dag, i et forsøg på at give idéer og forslag, som altid er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, fordi jeg er fuldt ud bekendt med EU's kompetencer. Jeg mener dog, at EU er forpligtet til at hjælpe, når flertallet af EU's borgere bor i byer.

Hjælpe - jeg gentager - betyder ikke at erstatte: Også jeg er overbevist om, at det er de lokale myndigheder, som er valgt af befolkningen, der skal løse de lokale problemer. Men EU kan spille en vigtig rolle ved at hjælpe og koordinere enkelte initiativer og fordele midler, så vores borgere kan opleve bedre regulering fra de lokale myndigheders og embedsmænds side.

  Reinhard Rack, ordfører. - (DE) Fru formand! Jeg takker alle mine kolleger, der har bidraget til eftermiddagens meget livlige debat, som bestemt har haft sine ru kanter.

I den henseende har de sidste 40-50 minutter afspejlet det, der er foregået i Transport- og Turismeudvalget i de seneste måneder. Der var der også mange forskellige holdninger. Vi skulle stemme om mere end 350 udkast til ændringsforslag. Det lykkedes os at reducere disse 350 udkast til ændringsforslag til en relativt overensstemmende tekst, der derefter blev vedtaget med et meget stort flertal i udvalget, dvs. 27 for og to imod. Det ville glæde mig, hvis vi kunne opnå et lignende resultat ved afstemningen i morgen, og jeg vil gøre mit bedste for at sikre det.

En gruppe var ikke tilfreds med resultatet af drøftelserne i Transportudvalget, og den har også sagt dette meget tydeligt igen i dag. Vi har også hørt appellen til kollegerne om at skifte mening i morgen. Jeg ville være særdeles taknemmelig, hvis mine kolleger fortsatte det samarbejde, vi oplevede i Transportudvalget, og koncentrerede sig om at få den tekst, vi udformede i udvalget, gennem plenarmødet i morgen. I den sammenhæng vil jeg bede alle om at se på de anbefalinger, ordføreren har fremlagt på afstemningslisten for i morgen.

Jeg ser i øvrigt frem til at fortsætte arbejdet med dette spørgsmål, og jeg ønsker Kommissionen og næstformanden held og lykke med handlingsplanen og deres øvrige aktiviteter på dette område.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Corina Creţu (PSE), skriftlig. - (RO) Efter min mening er en ny tilgang til mobilitet i byerne afgørende i en moderne by. I Europa skabte den økonomiske vækst i 1950'erne og 1960'erne en udvidelse af den horisontale by, hvis befolkning har forladt bycentrum til fordel for et liv i forstæderne. Denne model, som blev støttet af udbredelsen af biler, er ikke længere bæredygtig i lyset af de hidtil usete stigninger i brændstofpriserne og bekymringerne over klimaændringer på globalt plan - ændringer som primært skyldes forurening forårsaget af forbrændingsmotorer.

Vi bør glæde os over initiativer, der sætter de europæiske byer i stand til at planlægge effektive offentlige transportsystemer, der kan opfylde kravene om miljøbeskyttelse, og som er tilgængelige for alle, samt integrationen af alternative transportformer, som er tilpasset korte afstande, eller som varierer efter tidspunktet på dagen, i byplanerne. En anden udfordring er transporten af varer i byerne, som er afgørende for byernes sunde økonomiske udvikling. Jeg mener derfor, at det er vigtigt, at vi gennemfører fremgangsmåder, f.eks. udveksling af erfaring mellem de europæiske byers myndigheder, databaser for byoptimering på europæisk plan, og opmuntrer borgerne til at ændre deres egen tilgang til personlig transport i bymiljøet.