Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Zimbabwe.
Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Efter præsidentvalget for nylig i Zimbabwe blev Robert Mugabe genvalgt som landets præsident i de næste fem år. Den anden valgrunde fandt sted efter, at den eneste anden kandidat, Morgan Tsvangirai, trak sig ud af valgkampen, hvorefter hr. Mugabe vandt valget med 85 % af de afgivne stemmer. Valget er beskrevet som en hån imod demokratiet af mange statsledere, herunder afrikanske ledere, og FN's generalsekretær, som betragter valget som ugyldigt.
Umiddelbart efter edsaflæggelsen rejste hr. Mugabe til Sharm el-Sheikh for at deltage i Den Afrikanske Unions topmøde den 30. juni og 1. juli i år. Nigeria indledte på topmødet en ophedet diskussion om valget. Der blev vedtaget en resolution, hvor den store bekymring, som situationen i Zimbabwe har givet anledning til, blev understreget, og hvor der blev lagt vægt på de kritiske rapporter, som er udarbejdet af valgobservatører fra Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC), Den Afrikanske Union og Det Panafrikanske Parlament, samt de mange voldshandlinger og tab af menneskeliv.
I beslutningen blev hr. Mugabe og hr. Tsvangirai opfordret til at indlede en dialog af hensyn til befolkningen i Zimbabwe med henblik på at danne en national enhedsregering og støtte SADC's forligsmission.
Det internationale samfund mobiliserer sine kræfter i lyset af denne udvikling. USA har fremlagt et beslutningsforslag til FN's Sikkerhedsråd med en opfordring til at pålægge sanktioner over for Zimbabwe - våbenembargo, indefrysning af aktiver og rejseforbud. Beslutningsforslaget indeholder endvidere et bilag med en liste over de 14 personer, der skal pålægges sanktioner, herunder hr. Mugabe og andre politikere, hvoraf flertallet allerede indgår i den europæiske liste over sanktioner vedtaget i 2002.
Canada har endvidere intensiveret de foranstaltninger, som landet har truffet, og Det Europæiske Råd erklærede på mødet den 20. juni, at EU er indstillet på at vedtage supplerende foranstaltninger, som vil blive undersøgt yderligere af kommissær Michel den 22. juli. EU-formandskabet fordømte stærkt den anden valgrunde som værende en hån imod demokratiet umiddelbart efter gennemførelsen, dvs. den 29. juni, og formandskabet understregede på vegne af EU i en ny erklæring i juli, at det ikke ville acceptere resultatet af den ugyldige afstemning den 27. juni, og at den eneste løsning var en overgangsløsning baseret på resultaterne af den første valgrunde.
Det er ligeledes vigtigt, at Afrika giver udtryk for sin bekymring efter krisen på regionalt plan, og at de foranstaltninger, der træffes af Den Afrikanske Union især og SADC, støttes. Man skal sikre, at især principperne i Den Afrikanske Unions charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder følges. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis Den Afrikanske Union og FN er involveret i denne proces med henblik på at supplere SADC's regionale perspektiv med et afrikansk og internationalt perspektiv.
I resolutionen opfordrede Den Afrikanske Union endvidere indtrængende de pågældende stater og partier til at undlade at træffe foranstaltninger, der kan mindske mulighederne for dialog. Det er det signal, der er sendt til EU. EU vil ikke desto mindre ikke undlade at udvide listen over personer, der er ansvarlige for voldshandlinger, og som skal pålægges sanktioner ved visumforbud og indefrysning af aktier. EU skal endvidere sikre, at der fastlægges restriktioner for de planlagte undtagelser fra visumforbud, og at der pålægges nye sanktioner, især økonomiske sanktioner. Alle modforanstaltninger vil naturligvis være afhængige af, hvordan forhandlingerne skrider frem.
Forhandlingerne mellem de to parter skal indledes hurtigst muligt. Jeg tror, at kommissæren er enig, selv om resultatet af forhandlingerne er usikkert. Forhandlingerne skal efter vores opfattelse være baseret på resultatet af den første valgrunde den 29. marts, der bedst afspejler holdningen hos befolkningen i Zimbabwe. Den anden valgrunde var derimod en hån imod demokratiet. Enhver form for forlig kan være en overgangsforanstaltning med henblik på at afholde et frit, demokratisk og gennemsigtigt valg som fastsat af hr. Mugabes modstander, Morgan Tsvangirai.
Endelig ønsker jeg at nævne, at man på det sidste møde i G8-topmødet, der netop er afsluttet, foreslog, at der træffes supplerende økonomiske foranstaltninger rettet imod de personer, som er ansvarlige for voldshandlingerne på tidspunktet for det seneste valg. Det er situationen, og vi skal fortsat opretholde presset for at sætte en stopper for denne uacceptable lovovertrædelse.
Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glæder mig at kunne være til stede i dag og udveksle synspunkter om fremtidige tiltag og tanker om den rolle, vi kan spille med henblik på at støtte alle bestræbelser på at finde en løsning på krisen, der vil blive accepteret af alle de vigtigste politiske aktører, og ikke mindst en varig løsning, der kan bidrage til en ny æra med fremgang for et land og en befolkning, som har stærkt brug for det.
Kort før mødet i dag havde jeg mulighed for at tale med hr. Ping, formanden for Kommissionen under Den Afrikanske Union, og for ca. en halv time siden havde jeg en længere samtale med oppositionslederen, hr. Tsvangirai. Jeg er derfor i besiddelse af nye oplysninger, som naturligvis endnu ikke er fuldt ud bekræftet, men som i det mindste er mere detaljerede og opdaterede oplysninger, der kan kaste lys over sagen.
Jeg ønsker for det første at understrege, at jeg er dybt bekymret over situationen. Som jeg har nævnt offentligt både før og efter valget, beklager jeg dybt, at der blev afholdt en ny valgrunde i forbindelse med præsidentvalget, der, som ministeren sagde, fandt sted trods de mange appeller fra det internationale samfund, herunder appeller fra Zimbabwes afrikanske partnere, om at udsætte valgrunden. Naturligvis påvirkede de ekstreme politiske voldshandlinger og den systematiske intimidering valget og fratog valget al legitimitet og troværdighed.
Jeg har ligesom EU-formandskabet gentagne gange offentligt udtalt, at det i lyset af de betingelser, hvorunder den anden valgrunde fandt sted, er helt umuligt at tildele den præsident, der blev valgt under denne valgrunde, nogen form for legitimitet. Der skal foretages en ny valgrunde Det skal gentages igen og igen, at det er en sejr, der er vundet uretmæssigt, og som er milevidt fra den demokratiske renæssance-ånd, som præger Afrika i dag. På Den Afrikanske Unions topmøde, der blev afholdt i Egypten, og som præsident Mugabe deltog i, oplevede man en meget anspændt og følelsesladet debat mellem de afrikanske ledere, en debat, der er beskrevet som ude fortilfælde.
I Den Afrikanske Unions resolution kritiseres præsident Mugabe, og han opfordres til at indgå en politisk aftale med Morgan Tsvangirai, lederen af oppositionsbevægelsen for demokratisk forandring (MDC), med henblik på at danne en national enhedsregering. Derudover opfordrede Den Afrikanske Union SADC til at fortsætte afhjælpningsindsatsen for at opnå politisk enighed. Der er ingen tvivl om, at resolutionen er utilstrækkelig. Især kan vi kritisere Den Afrikanske Union for ikke at vise en klar holdning til gyldigheden af valget af præsident Mugabe, men vi må erkende, at beslutningen under disse omstændigheder er et betydeligt resultat. Der er naturligvis lang vej endnu. Det er vigtigt, at Den Afrikanske Union og SADC fremlægger konkrete beviser på deres vilje til at finde en politisk løsning.
Ud fra denne betragtning har EU og andre internationale aktører tydeligt tilkendegivet, hvad de forventer. Den politiske aftale kan udelukkende indgås på grundlag af den første valgrunde, som afspejlede holdningen hos befolkningen i Zimbabwe - tilkendegivet frit og demokratisk. Resultaterne af den anden valgrunde må ikke være udgangspunktet for mægling, for forhandling. Efter vores opfattelse skal den politiske løsning med andre ord involvere en koalitionsregering med hr. Tsvangirai i spidsen som premierminister med udvidede beføjelser på grundlag af det flertal, som han har i Parlamentet.
Hvad angår EU er alle muligheder stadig åbne. For det første er vi villige til at støtte indsatsen fra Den Afrikanske Union og SADC, og vi forventer håndgribelige fremskridt i løbet af de næste to uger.
Hvis der indgås en konstruktiv politisk aftale, som afspejler resultaterne af den første valgrunde, er vi som nævnt tidligere villige til gradvist at indgå i forhandlinger med Zimbabwe. Vi er derudover villige til at indlede forhandlingerne straks. Jeg vil minde om, at jeg, da programmet for den 10. europæiske udviklingsfond blev udarbejdet, sikrede mig, at arbejdet blev udført som om demokratiet var genoprettet i Zimbabwe, for at undgå at straffe befolkningen i Zimbabwe for den tragiske situation, som de befinder sig i.
Med hensyn til de to samtaler, jeg har haft i eftermiddag, i forbindelse med dette møde i Parlamentet. Jeg havde først en samtale med hr. Ping. Hvad er problemet? Problemet i dag er, at alle medlemmer af Den Afrikanske Union er enige om, at de skal støtte forhandlingerne mellem hr. Mugabe og hr. Tsvangirai, og at de grundlæggende principper naturligvis skal være, at regeringen ledes af oppositionspartiets leder, hr. Tsvangirai, samt at regeringen evt. skal baseres på koalition, hvor hr. Tsvangirais parti, som har flertallet i parlamentet, naturligvis skal spille en dominerende rolle, og hvor regeringen skal have endelige og omfattende beføjelser, hvad angår udøvende beslutninger.
Jeg formoder, at alle er klar over, at denne tilgang diskuteres i øjeblikket. Situationen kompliceres yderligere af, at hr. Tsvangirai har givet udtryk for en vis tvivl om, hvorvidt mæglingen er afbalanceret, og han ønsker naturligvis at skabe et grundlag for mægling, etablere faste rammer og støtte, som gør det muligt at skabe en balance. Jeg foretager ikke en bedømmelse i denne sammenhæng, det er blot en beskrivelse af situationen. Hr. ping har forsikret mig om, at indsatsen - ikke hele mæglingsindsatsen, men indsatsen generelt - har til formål at forberede udviklingen og at det, hvis alt går vel, vil være muligt at skabe basis for fremskridt i løbet af de næste par dage.
Jeg havde derefter en lang samtale med hr. Tsvangirai. Han bekræftede, at han støttede idéen om oprettelsen af en regering, der inkluderer medlemmer af Zimbabwe African National Union Patriotic Front (ZANU-PF), men han ønsker naturligvis at have det sidste ord i udnævnelsen af de personer, der skal indgå i regeringen. Selv om det ikke er den måde, han har formuleret det på, ligner det lidt situationen i Kenya, selv om (og jeg er enig i det synspunkt) de to situationer ikke kan sammenlignes. Men det er ikke de samme situationer. Mange udnytter, at situationerne sammenlignes, men hvis man betragter dem objektivt, og hvis mænd og kvinder er forskellige, er situationerne også forskellige.
Derudover ønsker hr. Tsvangirai et permanent forhandlingsteam, dvs. et team, der styrer mæglingen, som naturligvis skal sikre, at der skabes en balance. Han ønsker naturligvis, at det pågældende team hører under Den Afrikanske Unions og FN's auspicier, som ministeren erklærede. Han forekommer mig at være rimeligt optimistisk - han mener, at der er mulighed for fremskridt. Han opfatter naturligvis spørgsmålet om sanktioner som relevant, og han understregede noget, som jeg tror, at vi alle kan være enige om, nemlig at sanktionerne, hvis de pålægges, skal finde anvendelse på enkeltpersoner og naturligvis hverken påvirke befolkningen direkte eller indirekte.
Det er min klare fornemmelse, at Den Afrikanske Union er helt bevidst om sit ansvar. Den Afrikanske Union er aktivt involveret, og den vil forsøge at finde en løsning gennem mægling, der, som ministeren understregede, tager højde for nødvendigheden af at overføre resultatet af første valgrunde til udøvende beføjelser, da det er det eneste resultat, der yder legitimitet til de personer, som drager fordel heraf.
FORSÆDE: Adam BIELAN Næstformand
Michael Gahler, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Situationen i Zimbabwe har nået et absolut lavpunkt i politisk, økonomisk og humanitær sammenhæng. Befolkningen er gidsler i et regime, der ikke ønsker at opgive magten, da kliken omkring præsidenten, militæret og den hemmelige efterretningstjeneste fortsat ønsker at nyde godt af landets ressourcer på bekostning af befolkningen. For at opnå dette støtter de militser og misbruger politiet og militæret, der terroriserer befolkningen overalt i landet.
Ifølge SADC var selv parlamentsvalget den 29. marts ikke frit eller retfærdigt. Intimideringen af befolkningen i hele landet i forbindelse med valget, hvor mange blev dræbt og mange tusinde sårede og forfulgt, medførte, at det var umuligt for vinderen af den første valgrunde, Morgan Tsvangirai, at sende sine vælgere ud for at stemme, da de ville blive straffet for det. Lederen af den panafrikanske parlamentsvalgobservationsmission, Marwick Khumalo, og SADC's mission har vurderet begivenhederne den 27. juni og er nået frem til følgende konklusion:
(DE) Konklusionen er, at atmosfæren i landet ikke skaber mulighed for at gennemføre et frit og retfærdigt valg. Valget afspejlede ikke holdningen hos befolkningen i Zimbabwe.
(DE) Det, der er vigtigt nu, er at finde en overgangsløsning, som kan skabe rammerne for at danne en legitim regering og præsident. AU og SADC spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. Præsident Mbeki har desværre ikke opnået resultater i årene med "stille diplomati". Konfliktens parter har stadig heller ikke tillid til ham, og han ved selv bedst hvorfor.
Jeg ønsker indtrængende at opfordre de politiske partier i Sydafrika til selv at tage initiativ. Jeg ønsker at opfordre kollegerne i Sydafrika til at træffe en beslutning i parlamentet om at indefryse konti og aktiver for de personer, der har profiteret på Mugabes regime i Sydafrika. De skal nægte at lade Grace Mugabe og andre personer shoppe i Cape Town eller Sandton, mens befolkningen sulter. Jeg anmoder dem om at vise solidaritet med de 3 millioner indbyggere fra Zimbabwe i deres land, der vil vende hjem, så snart Mugabes regime stopper og dermed også gøre plads til millioner af arbejdsløse sydafrikanere. Det er lykkedes os at presse europæiske virksomheder til at trække sig tilbage fra Zimbabwe, da deres aktiviteter i landet medvirker til at stabilisere regimet.
Alain Hutchinson, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. minister, hr. kommissær! Præsident Mugabe har foretaget utrolige voldshandlinger og udvist en skandaløs foragt for de mest grundlæggende menneskerettigheder i sin magtovertagelse, og han har taget en allerede udpint befolkning som gidsel.
Socialdemokraterne fordømmer voldshandlingerne og vil ikke anerkende gyldigheden af Mugabes regering. Men det er først og fremmest befolkningen i Zimbabwe, som Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet tænker på. De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation har beregnet, at 5 millioner borgere i Zimbabwe risikerer at lide under den alvorlige hungersnød i starten af 2009.
Vi ved endvidere, at en tredjedel af befolkningen i Zimbabwe allerede overlever takket være international støtte. Det er derfor af afgørende betydning, at Kommissionen, Rådet, medlemsstaterne og det internationale samfund lægger maksimalt pres på myndighederne i Zimbabwe for at opnå fri adgang for den internationale humanitærhjælp til de mest sårbare dele af befolkningen. Dette forhold skal understreges så meget som muligt, da Mugabes nuværende position er dybt kriminel.
Hvis vi i denne sammenhæng anmoder EU og det internationale samfund om at pålægge hårde sanktioner med hensyn til Zimbabwe, en mulighed, som De nævnte, hr. minister, ønsker vi også at understrege, at sanktionerne ikke skal påvirke befolkningen, men være rettet imod de medlemmer af regimet, der er ansvarlige for krænkelserne af menneskerettighederne og det eksisterende regime i Zimbabwe.
Vi skal naturligvis indtrængende opfordre EU og de regionale organisationer som f.eks. SADC til at tage føringen med Zimbabwes valgte præsident og civilsamfundet med henblik på at finde en løsning på den nuværende krise hurtigt og demokratisk.
Hr. formand, jeg ønsker at rejse et hurtigt spørgsmål om de 200.000 internt fordrevne borgere fra Zimbabwe. Vi ønsker at opfordre vores sydafrikanske naboer og især præsident Mbeki til at handle ansvarligt ved ikke at sende de flygtninge fra Zimbabwe, der har søgt tilflugt i Sydafrika, tilbage.
Fiona Hall, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Befolkningen i Zimbabwe har lidt frygteligt. Valget kom som den sidste dråbe efter års intimidering, brutalitet og økonomisk nedgang. Efter valget er voldshandlingerne fortsat i samme grad. Mindst 90 personer er blevet dræbt efter første valgrunde den 29. marts, og så sent som i mandags blev flere borgere angrebet og bortført fra en lejr for internt fordrevne syd for Harare.
Det er fristende blot at se på i afmagt, men jeg mener, at der er flere foranstaltninger, som EU kan træffe for at finde en løsning på krisen. For det første kan EU tilbyde diplomatisk støtte til de personer, der forsøger at opnå fremskridt, via en overgangsregering, som involverer alle parter i civilsamfundet, og som respekterer resultatet af første valgrunde.
En midlertidig koalitionsregering er en afrikansk tilgang, som har fungeret i en række andre lande som f.eks. Togo og Congo i løbet af årene.
I beslutningsforslaget fremhæves imidlertid præsident Mbekis manglende resultater med sit "stille demokrati", og måske vil en anden afrikansk nabo, der er respekteret af alle parter, være bedre i stand til at føre de pågældende forhandlinger. Og hvis det internationale samfund støtter forhandlingerne, vil det også bidrage til et positivt resultat.
For det andet skal det internationale samfund lægge større pres på Mugabe. Det var meget opmuntrende, at Rusland fulgte anmodningen fra G8-topmødet om at pålægge sanktioner, og jeg bifalder Rådets kommentarer om en række landes stramning af sanktionerne.
For det tredje skal vi til at planlægge hen imod den dag, hvor Zimbabwe vil have en gyldig regering og behov for bred international støtte.
Endelig må vi ikke glemme, at den almindelige borger i Zimbabwe befinder sig i en krisesituation og har brug for grundlæggende hjælp straks blot for at klare sig.
Philip Claeys (NI). - (NL) EU har i en periode truffet sanktioner over for den socialistiske diktator, hr. Mugabe, men de pågældende sanktioner gennemføres ikke altid konsekvent eller klart og tydeligt. F.eks. havde det portugisiske formandskab tydeligvis ingen problemer med at invitere Mugabe til topmødet mellem EU og Afrika.
EU burde endvidere have protesteret kraftigt imod den groteske omstændighed, at hr. Mugabe deltog i FAO's topmøde i Rom for ikke så længe siden. Rejseforbudet for hr. Mugabe og alle ledende medlemmer af regimet skal være vandtæt og udvides yderligere. Vi skal under alle omstændigheder overveje at udvide de gældende sanktioner over for Mugabes regime generelt. Sanktionerne skal være hårde og utvetydige, og vi skal endvidere lægge pres på Sydafrikas regering, som med sit "stille diplomati" rent faktisk blot har givet Mugabes regime mere tid.
Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Krisen i Zimbabwe opstod ikke pludseligt og kom heller ikke som en stor overraskelse for den øvrige verden. Det er 16. gang på otte år, at vi har drøftet et beslutningsforslag om Mugabe, som systematisk og overlagt har plyndret sit land, ødelagt økonomien og undertrykt befolkningen i Zimbabwe.
Reaktionen fra det internationale samfund har indtil for nylig været ynkelig. EU pålagde i det mindste målrettede sanktioner - men kunne dog ikke opretholde sanktionerne. Afrikanerne - med et meget lille antal beundringsværdige undtagelser - har blot hyldet Mugabe. De skulle skamme sig.
Hvad skal vi gøre? For det første skal det klarlægges i Rådet, at der ikke er nogen EU-medlemsstater, som vil anerkende Mugabes ulovlige regime. Det glæder mig, at EU har i sinde at udvide sanktionerne.
For det andet skal EU og medlemsstaterne overtale de afrikanske lande, især SADC, til at gennemføre disse sanktioner over for Mugabes regime, hvis problemet ikke løses med forhandlingerne.
For det tredje skal medlemmerne af det stående militære udvalg, der står bag Mugabe, og som går under betegnelsen Joint Operations Committee, orienteres om, at de vil blive holdt ansvarlige for de systematiske uhyrligheder, de har begået imod befolkningen i Zimbabwe. Det er ikke for sent for nogle af de ledende medlemmer af de væbnede styrker og politiet - og ledende embedsmænd i ZANU-PF for den sags skyld - at forlade Mugabe og gå over på de demokratiske kræfters side.
For det fjerde skal Frankrig indkalde til et hastemøde i Menneskerettighedsrådet i Genève for at drøfte situationen i Zimbabwe, og for det femte skal FN træffe strengere foranstaltninger.
Vi skal under alle omstændigheder aktivt opfordre Den Afrikanske Union til at være endnu mere positivt og aktivt involveret i etableringen af en national enhedsregering. Regeringen skal være baseret på resultaterne af valget den 29. marts frem for farcen den 27. juni, som både rådsformanden og Kommissionen har understreget.
Vi har hørt fra talsmanden for MDC, Nelson Chamisa, at der på nuværende tidspunkt ikke er forhandlinger i gang imellem ZANU-PF og MDC. I stedet fortsætter voldshandlingerne. Den Afrikanske Union skal insistere på, at voldshandlingerne skal ophøre, og at der skal udpeges en mægler, bakket op af observatører, som har MDC's tillid.
Mugabe prøver endnu en gang at vinde tid. Forhandlingerne skal være afsluttet inden for en fastsat tidsfrist, og i mellemtiden kunne man jo tilbyde Mugabe en plads på et plejehjem.
Glenys Kinnock (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker ligesom mange andre at understrege, at parlamentet, der blev valgt den 29. marts i Zimbabwe, aldrig har været samlet, og at de valgte parlamentsmedlemmer fortsat chikaneres, intimideres og er ofre for voldshandlinger.
I beslutningsforslaget anmodes der om en stramning af sanktionerne, og vi vil naturligvis også støtte FN's anmodninger om en international våbenembargo, verdensomspændende rejseforbud og indefrysning af aktiver.
Vi ved, hvilke yderligere ledere, som sanktionerne skal rettes imod, og vi ved, hvem håndlangerne og medløberne er. Det er Chihuri, politichefen, Shiri, chefen for luftvåbenet, Gono, direktøren for centralbanken, Chinamasa, justitsministeren og Bonyongwe, chefen for efterretningstjenesten Central Intelligence. Der kan og skal pålægges sanktioner over for alle disse personer. I vores beslutning beskrives de forudsætninger, der er fastsat af MDC.
Alle forhandlinger skal være baseret på resultatet af valget den 29. marts, som MDC vandt, og ikke valget i juni, der var en farce.
Der skal etableres en overgangsordning, som skal kunne resultere i en ny forfatning - ingen har nævnt dette, men det er, hvad Morgan Tsvangirai ønsker - efterfulgt af et nyt valg. Han siger meget tydeligt, at han ikke ønsker aftaler baseret på magt og uddelegering af magt.
Som Geoffrey van Orden har nævnt, er der ingen forhandlinger i gang, så vi skal ikke miste modet på grund af den nuværende situation.
Der skal udpeges endnu en mægler. Det fremgår tydeligt, at hr. Mbeki ikke er i stand til at klare det alene, og vi opfordrer derfor til, at der udpeges en person fra Den Afrikanske Union. Den udpegede person skal være på lige fod med hr. Mbeki, og man kan på dette tidspunkt forestille sig hr. Chissano og hr. Kufuor.
Endelig skal der sættes en stopper for den fortsatte brutalitet og vold og de grusomheder, der har fundet sted, og det internationale samfund skal derfor handle hurtigt af hensyn til befolkningen i Zimbabwe, der lider.
Eoin Ryan, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Zimbabwe, der en gang var forbundet med forhåbninger, og som var et eksempel på afrikansk selvstændiggørelse og førende blandt de afrikanske stater, er nu epicentret for afrikansk fortvivlelse og håbløshed. Befolkningen i Zimbabwe fortjener bedre, og borgerne skal have bedre forhold. Men forholdene vil kun blive bedre, hvis der sættes en stopper for Robert Mugabes regime, da han er en morderisk forbryder.
Det internationale samfund skal være målrettet i forhold til Mugabes tyranniske regime. Det glæder mig, at FN's Sikkerhedsråd overvejer at pålægge yderligere sanktioner over for regeringslederne i Zimbabwe, herunder gennemførelse af en våbenembargo. Hvordan kan det lade sig gøre, at et land med 5 millioner indbyggere, der er afhængige af fødevarebistand, og som har en inflation på over 10 milliarder procent, hvor et brød nu koster over 1 milliard ZWD, stadig har en af de største hære i det afrikanske kontinentet og er totalt oversvømmet med våben? Det er helt ufatteligt.
Præsidentvalget, der blev afholdt for nylig, er ugyldigt. Mugabes brutale regime har resulteret i, at 90 personer er dræbt, 3.500 er sårede, og yderligere 200.000 personer er internt fordrevet under valgkampen. Det viser ikke ligefrem, at der er tale om et frit, retfærdigt og gennemsigtigt demokratisk valg.
Sydafrika og andre afrikanske lande skal lægge stort pres på Robert Mugabe. Nelson Mandela havde ret, da han udtalte, at lederskabet i Zimbawe har været tragisk forfejlet. Sydafrika har stor indflydelse på Mugabes regering, og Sydafrika skal vise et stærkt og beslutningsdygtigt lederskab i forbindelse med dette spørgsmål af hensyn til befolkningen i Zimbabwe og befolkningen i Afrika generelt, der blot kan se til, mens Mugabe ødelægger landet.
Josep Borrell Fontelles (PSE). - (ES) Hr. formand! Da jeg ikke ønsker at gentage, hvad mine kolleger allerede har sagt, vil jeg koncentrere mig om parlamentets åbning.
Ved valget i marts vandt oppositionen med et flertal, og den 17. juli var regeringen i Zimbabwe stadig ikke dannet. Vi skal som EU-parlamentarikere fokusere vores indsats på at sikre, at der dannes en regering, hvor løftet om demokrati i et parlament med et oppositionsflertal kan blive indfriet. Processen skal sparkes i gang. Efter det ugyldige præsidentvalg skal vi gøre alt for at sikre, at valgprocessen, der gav oppositionen et anerkendt flertal, resulterer i et velfungerende parlament.
Det næste punkt vedrører mægleren. Det fremgår tydeligt, at Sydafrika ikke kommer videre i mæglingsprocessen - for at sige det mildt. Det er uhyre vigtigt, at en anden mægler støtter - hvis denne ikke ligefrem skal erstatte - den sydafrikanske præsident. Ellers vil mæglingsprocessen give indtryk af at være en korrupt mekanisme, der ligger under for Zimbabwes regering.
José Ribeiro e Castro (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det er ikke længere blot Mugabe og hans regime, der overvåges. På grund af Mugabes frygtelige handlinger og hele denne tragiske farce fordømmes han allerede i den internationale offentlige opinion. Det er det internationale samfund, der overvåges nu. Det er Thabo Mbeki, det er SADC og AU, det er Kina, det er EU og FN, der overvåges. Befolkningen i Zimbabwe, Tsvangirai og MDC fortjener al vores støtte og solidaritet i denne vanskelige tid. Vi bør invitere Morgan Tsvangirai til at deltage i et møde i Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget i juli eller september.
Vi modtager forsat frygtelige nyheder fra Zimbabwe om voldshandlinger. Vi skal løse problemerne. Morgan Tsvangirai og MDC-flertallet fortjener ikke blot medfølende ord eller andre former for trøst, men støtte til at danne en regering baseret på resultatet af valget den 29. marts. Det vil være meget beklageligt og flovt for det internationale samfund, hvis det ikke lykkes at gennemføre en overgangsordning. Jeg håber, at det lykkes.
Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Hr. Mugabes regime bærer ikke blot ansvaret for valgsvindel, men også for de vilkårlige arrestationer og tortur og mord på mange hundrede borgere i Zimbabwe gennem mange år.
Indtil nu har beslutninger og sanktioner tilsyneladende ikke været effektive. Jeg mener, at tiden er inde til at bringe hr. Mugabe for en international domstol, anklaget for forbrydelser mod menneskeheden. Jeg ved, at Zimbabwe ikke har undertegnet konventionen forbundet med Den Internationale Domstol i Haag, men jeg er sikker på, at man kan finde en eller anden procedure med et internationalt retsgrundlag, det kan kommissær Michel eller rådsformanden måske oplyse os om.
Efter min opfattelse vil denne afrikanske diktator og hans håndlangere først føle sig tvunget til at tænke og være modtagelige for fornuft, når vi træffer drastiske foranstaltninger, som i sidste ende vil sætte en stopper for disse forbryderes tilstedeværelse i Zimbabwe og det internationale samfund.
Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg ønsker at opfordre Kommissionen til at overveje og foreslå foranstaltninger, der vil være effektive i forhold til hr. Mugabe, som fortsat bruger vold og totalt har afvist resultatet af valget i marts. På nuværende tidspunkt er vi praktisk taget magtesløse, og det eneste redskab vi har tilbage er ord. Jeg ønsker indtrængende at opfordre til, at man overvejer, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at bringe Mugabe for en domstol og opnå fred i Zimbabwe samt skabe reelle muligheder for, at befolkningen kan nyde godt af de borgerlige frihedsrettigheder, som den har ret til.
Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Zimbabwe har brug for international bistand og støtte, men landet skal også selv gennemføre reformer. EU, Den Afrikanske Union og Sydafrika skal opfordre til, at der indledes en dialog mellem regeringspartiet og oppositionen. Zimbabwe skal omsider tage skridt i retning af demokrati og udpege en national enhedsregering. (…) FN-initiativ, ifølge hvilket der skal pålægges en våbenembargo i Zimbabwe, og hvor aktiverne for de personer, der er tættest på Mugabe, skal indefryses. Der skal straks træffes foranstaltninger for at gøre det muligt for de humanitære organisationer at yde en indsats. En løsning kan være, at ikkestatslige organisationer yder støtte til de regioner, der har størst behov herfor.
Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Mugabe lytter ikke, og det er det, der er tragisk, for hvis han lyttede, ville han gøre det rette og acceptere resultatet af valget i marts og leve med det. Noget af det mest beklagelige har dog været, at Mugabe deltog i verdenstopmødet om fødevarer, hvor han fik lov til at føre sig frem, selv om han er årsag til nogle af de største fødevareproblemer i sit eget land og kontinent.
Jeg talte med en landmand fra Zimbabwe i sidste uge under en konference i Bruxelles, og den skade, som fødevareproduktionsgrundlaget i Zimbabwe har lidt, er ganske forfærdelig. Andre har udtalt, at det er frygteligt, at et land kan være bevæbnet til tænderne, og at borgerne lider sult og udsættes for vold, intimidering og tortur.
Sydafrika skal yde en større indsats. Kontinentet skal tydeligt vise sin fordømmelse, og vi skal presse på og anmode og overbevise Sydafrika om, at det er det rette at gøre, for det forventes af det internationale samfund, at det træffer definitive foranstaltninger i en så frygtelig situation.
Luís Queiró (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Situationen i Zimbabwe er en udfordring for vores samvittighed og handlekraft. På den ene side er der en regering, som benytter sig af vold imod befolkningen, skaber ulidelige forhold, og som har draget fordel af andre afrikanske diktaturers og autokratiers medvirken. På den anden side er der kræfter, som med fredelige midler forsøger at opnå demokrati og respekt for menneskerettigheder. Det drejer sig om borgerne i Zimbabwe, det internationale samfund og naturligvis EU.
Som allerede nævnt kan EU benytte en diplomatisk strategi, pålægge sanktioner, nægte at udstede visa, lægge pres på regionale myndigheder og støtte de personer, der forsvarer demokratiet og menneskerettighederne. Hvad kan vi gøre i Europa-Parlamentet? Vi kan støtte beslutningsforslaget i morgen og opfordre Kommissionen og Rådet til at træffe de pågældende foranstaltninger, men vi kan yde en endnu større indsats. Vi kan også bevise, at vores handlinger følger vores ord og tildele lederen af oppositionen, Morgan Tsvangirai, Sakharov-prisen. Vi skal som medlemmer af Parlamentet tackle udfordringerne. På denne måde vil vi have mulighed for at støtte kampen og samtidig bidrage til opnåelsen af en demokratisk og fredelig sejr.
Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, hr. Michel, mine damer og herrer! Synspunkterne i forhandlingen har været klare og tydelige, og det er de konklusioner, som vi må drage deraf, også. Der er talt med store bogstaver, og det er, som det skal være, da EU kun kan acceptere én løsning, nemlig at ønsket hos befolkningen i Zimbabwe, som tydeligt fremgik af første valgrunde, respekteres, og at resultatet af den første valgrunde er grundlaget for en politisk aftale.
Vi vil sammen med Kommissionen undersøge situationen i Zimbabwe på Rådets næste møde den 22. juli. Vi vil tage højde for de synspunkter, der er fremlagt i dag, og de forslag, som er stillet - ikke til Frankrig, hr. Van Orden, men til formanden for Rådet, da Frankrig ikke har nogen beføjelser som landet Frankrig, men blot er i besiddelse af det mandat, som er tildelt i EU-sammenhæng - herunder Deres forslag om, at Rådet skal anmode om et hastemøde i Menneskerettighedsrådet i Genève, forudsat naturligvis at det kan lade sig gøre.
Vi ønsker at følge hr. Michels henstillinger, som altid er fornuftige og baseret på erfaring, vedrørende vores fortsatte mæglingsindsats. Jeg mener, at vi i forhold til denne indsats ikke kan kræve mere end det, som hr. Tsvangirai selv anmodede hr. Michel om på mødet, og det er efter min opfattelse det synspunkt, som vi skal arbejde ud fra.
EU, Rådet og Kommissionen skal være i løbende kontakt med de involverede, SADC, Den Afrikanske Union og Sydafrika - og jeg ønsker endnu en gang at byde den sydafrikanske delegation, der er til stede i dag, velkommen - og vi skal naturligvis også tage højde for den beslutning, som Parlamentet vil stemme om i morgen, i den indsats, som Rådet yder.
Jeg har ikke mere at tilføje, og for ikke at spilde kommissærens tid vil jeg give ordet til hr. Michel, der med sin erfaring og dygtighed vil tale om spørgsmålet.
Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil fatte mig i korthed. Hr. Jouyet og de øvrige talere har sagt det hele.
Jeg kan naturligvis kun tilslutte mig de fremlagte synspunkter, især synspunkterne fra hr. Van Orden og fru Kinnock, men jeg vil samtidig tilføje, at Kommissionens mulighed for at gribe ind naturligvis grundlæggende er i diplomatisk sammenhæng, men måske kan vi også forberede de foranstaltninger, som vi skal træffe, hvis - og det er naturligvis det, vi håber på, og som vi vil arbejde hårdt på at opnå - mæglingsprocessen skal lykkes i forhold til dannelse af en regering med hr. Tsvangirai i spidsen.
Jeg er derfor helt enig med synspunkterne fra hr Van Orden, fru Kinnock og alle de øvrige talere, fru Hall, hr. Hutchinson og hr. Gahler - jeg håber, at jeg ikke har udeladt nogen. Der er kun ét punkt, som jeg ikke er enig i. De ved, at jeg har for vane at tale ærligt. Jeg er ikke enig i, at vi skal fordømme det portugisiske formandskab for at have organiseret et topmøde i Lissabon, som vi har ventet på i årevis, og som blev udskudt på grund af spørgsmålet om Zimbabwe.
Topmødet mellem EU og Afrika var meget forsinket, og det var på tide at gøre noget. Vi er helt klar over, at hr. Mugabes tilstedeværelse var sikret, da Den Afrikanske Unions ikke ønskede at blive begrænset af den anden part, dvs. EU, i relation til de personer, som AU ønskede at invitere. Jeg mener derfor, at kritikken er urimelig.
Jeg ønsker endvidere at understrege den særligt vanskelige situation, som Sydafrika befinder sig i. I Sydafrikas position er det ikke lettere for Sydafrika at handle, end det er for præsident Thabo Mbeki at spille rollen som mægler. Alle er helt klar over, at Sydafrika er det første land, der i dette tilfælde vil kunne mærke virkningerne af krisen i Zimbabwe - eller snarere af den manglende håndtering af krisen. Jeg ønsker derfor at bede Dem om at betragte situationen fra Sydafrikas synspunkt i forhold til de vanskeligheder, som landet oplever. Jeg mener endvidere, at Sydafrika gennemfører mæglingsprocessen så samvittighedsfuldt, som det er muligt.
Jeg deler naturligvis alle talernes synspunkter i dag om, at mæglingsprocessen skal udvides, ikke blot for at lette Sydafrikas position, men også for at give de forskellige parter, der er involveret i at finde en løsning på krisen, en mere afbalanceret opfattelse af situationen.
Endelig ønsker jeg at tale om et af de spørgsmål, der blev rejst. I øjeblikket er vi i færd med at udarbejde en reel pakke for udviklings- og humanitærhjælp for at sikre, at hr. Tsvangirai modtager støtte, hvis han kommer til magten, således at befolkningen i Zimbabwe kan bevare håbet og troen på denne regeringsændring og måske også fremme - lokalt - ønsket om regeringsændringen med støtte fra den offentlige og lokale opinion og naturligvis fra det aktivt involverede internationale samfund.
Jeg ønsker at nævne et sidste punkt om Den Afrikanske Union. Jeg vil argumentere til fordel for lidt større forståelse. Hvad er Den Afrikanske Unions problem? Som jeg nævnte tidligere, er Den Afrikanske Unions problem, at den skal jonglere med to forskellige holdninger. På den ene side er der en meget tydelig kritisk holdning over for Zimbabwe og præsident Mugabe, og på den anden side er der troen på, at der er behov for mere fleksibilitet, og at der ikke skal pålægges sanktioner, fordi det ikke vil nytte noget. Det er således ikke let at opnå konsensus inden for Den Afrikanske Union. Vi skal erkende denne omstændighed, og derfor skal vi også fortolke Den Afrikanske Unions møder ud fra dette perspektiv og i denne sammenhæng.
Jeg må imidlertid sige, at de oplysninger, som jeg netop har modtaget, skaber forhåbninger om muligheden for fremskridt med henblik at opnå enighed, og Den Afrikanske Union vil være i en position, hvor den kan stille hensigtsmæssige og effektive forslag om, hvordan man kommer ud af denne krise, der er dybt beklagelig, og som er en dyb fornærmelse imod de personer i Afrika, der støtter demokratiet, og som arbejder for fremskridt.
Formanden. - Jeg har modtaget to beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.
Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted torsdag den 10. juli 2008.
Skriftlige erklæringer (artikel 142)
Colm Burke (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Valget i Zimbabwe for nylig var en farce, hvor Mugabe var den eneste kandidat efter, at han havde intimideret Tsvangirai og andre medlemmer af MDC, indtil de trak sig ud af valget. Der skal afholdes et nyt valg i Zimbabwe helt uden statsstøttet vold, intimidering og mord.
Jeg bifalder beslutningen, der blev truffet i går på G8-topmødet, om at vedtage økonomiske og andre sanktioner over for medlemmer af Zimbabwes regering. Det er meget positivt, at der har været enighed på dette plan, selv fra Rusland, om stærk fordømmelse af Mugabes regime. Der vil sandsynligvis blive udarbejdet en resolution fra FN's Sikkerhedsråd, hvori det konkluderes, at Zimbabwe nu er en trussel imod den internationale fred og sikkerhed. Jeg ønsker indtrængende at opfordre Kina til ikke at blokere for dette vigtige tiltag i den kommende uge.
Jeg beklager, at Den Afrikanske Union ikke yder en stor nok indsats for at isolere Mugabe, da jeg mener, at AU sammen med Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab og Det Panafrikanske Parlament er de vigtigste fora, som skal gøre alt for at komme af med denne despot. Krænkelserne af menneskerettighederne, der fortsat foretages af regeringen i Zimbabwe, tangerer forbrydelser mod menneskeheden, og FN's Sikkerhedsråd skal også derfor overveje at bringe medlemmer af regeringen for Den Internationale Straffedomstol i den nærmeste fremtid.
James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Valget i Zimbabwe for nylig var helt ugyldigt og udemokratisk og resulterede i bred kritik og fordømmelse fra det internationale samfund.
Selv om situationen i Zimbabwe har skabt bekymring i et stykke tid efterhånden, har det ugyldige valg og beviserne på regeringens brutale voldshandlinger over for støtter af Tsvangirais oppositionsparti, MDC, bragt krisen op på et helt andet plan.
Zimbabwe befinder sig nu i en meget alvorlig situation. Ud over den politiske krise har de mange års dårlig ledelse fra Mugabes regime efterladt landets økonomi i ruiner og landets valuta næsten uden værdi. Levealderen for både mænd og kvinder er under 40 år, og begivenhederne for nylig har fået mange borgere til at forlade landet og søge tilflugt i de afrikanske nabostater, som medfører et øget pres på hele regionens stabilitet.
Jeg bifalder beslutningsforslaget, hvori EU understreger sin afvisning af valgresultaterne i Zimbabwe som følge af den udemokratiske gennemførelse og valgets ugyldighed. I beslutningen fordømmes endvidere de politiske voldshandlinger, som Mugabes regering har foretaget, og der anmodes om, at man pålægger sanktioner over for de personer, der støtter regeringen, både inden for og uden for Zimbabwe.