Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 9. juli 2008 - Strasbourg

21. Fiskerimuligheder og finansiel modydelse i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EF og Mauretanien (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Carmen Fraga Estévez for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en protokol om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien, for perioden 1. august 2008 - 31. juli 2012 (KOM(2008)0243 - C6-0199/2008 - 2008/0093(CNS)) (A6-0278/2008).

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Lad mig først takke Fiskeriudvalget og særlig dets ordfører, fru Fraga, for hendes betænkning.

Den reviderede protokol fastsætter fiskerimulighederne og den finansielle modydelse for perioden 1. august 2010-31. juli 2012. Protokollen er resultatet af en lang og kompleks forhandlingsprocedure mellem Kommissionen og Mauretanien, der blev påbegyndt i 2007 efter en væsentlig underudnyttelse af protokollen af de europæiske rederier, navnlig hvad angår blæksprutter og små pelagiske arter.

De væsentligste ændringer i den nye protokol handler for det første om protokollens varighed, som vi har udvidet fra to til fire år, og for det andet om en reduktion af fiskerimulighederne, der for blæksprutter er baseret på videnskabelig rådgivning og for små pelagiske arter på EF-flådens faktiske udnyttelse og prognoser for denne.

For det tredje sker der et generelt fald i den finansielle modydelse for den fireårige periode fra 86 millioner euro pr. år i gennemsnit til 72,25 millioner euro pr. år i gennemsnit, dog med en stigning inden for rammerne af denne ydelse for den del, der er afsat til støtte af landets fiskeripolitik: fra 11 millioner euro pr. år i 2008-2009 til 20 millioner euro pr. år i 2011-2012. For det fjerde er der udarbejdet en revideret procedure til behandling af overtrædelser i mauretansk farvand.

Dette er en velafbalanceret protokol, der knytter bånd mellem forskellige interesseområder, nemlig behovet for at regulere EU's finansielle modydelse for EF-flådens reducerede fiskerimuligheder og behovet for i større grad at støtte det mauretanske fiskerierhverv, så sektoren kan integreres i Mauretaniens nationale udviklingsstrategi.

Fiskeripartnerskabsaftalen udgør 20 % af den mauretanske stats budgetindtægter, hvilket skal sammenlignes med ca. 30-35 % i 2004-2005. Fiskeripartnerskabsaftalen udgør 80 % af statsbudgettets samlede indtægter fra fiskerisektoren. EU's fiskeriindsats i Mauretaniens eksklusive økonomiske zone udgør 20 % af den samlede indsats fra både den industrielle og den ikkeindustrielle fiskerflåde.

Under forhandlingerne bad Mauretanien Kommissionen om at gøre, hvad der stod i dens magt for at udbetale den første årlige finansielle modydelse inden udgangen af august 2008. Ydelsen er af afgørende betydning for det mauretanske statsbudget, når det, som jeg nævnte det tidligere, tages i betragtning, at de årlige ydelser i henhold til fiskeripartnerskabsaftalen udgør 15-20 % af statsbudgettet. Det er også af essentiel betydning for EU-operatørerne i området, og det kan gå ud over deres aktiviteter, hvis betaling ikke sker inden denne dato, dvs. hvis EU ikke ratificerer aftalen.

Jeg vil også gerne henvise til spørgsmålet om relativ stabilitet i forhold til den foregående protokol, der også blev rejst af en af medlemsstaterne under forhandlingerne i juni måned, og minde om, at Kommissionen ikke har nogen juridisk forpligtelse til at anvende den tidligere fordeling af fiskerimuligheder (dvs. relativ stabilitet) indeholdt i fiskeripartnerskabsaftalen, altså aftaler med en finansiel modydelse som den, vi taler om i dag. Det er fordi, den skal kunne garantere, at fordelingen afspejler den bedste mulighed for at opnå værdi for pengene (f.eks. optimering af udnyttelsesgraden for den finansielle modydelse). I henhold til aftalerne bør fiskerimulighederne fordeles efter andre kriterier, som f.eks. udnyttelsesgraden i den tidligere protokol, medlemsstaternes ønsker under forhandlingerne, medlemsstaternes historiske fiskerimuligheder samt flådens stand og kapacitet.

  Carmen Fraga Estévez, ordfører. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege, at vi endnu en gang har arbejdet meget hårdt i Fiskeriudvalget, for at Kommissionen og EU kan holde, hvad de lover.

Det var måske Kommissionens umiddelbare mangel på interesse i forhandlingerne, der førte til noget af kritikken af den anvendte procedure i rapporten til trods for, at Mauretanien stadig er en af EU's største fiskeripartnere og til trods for, at den finansielle modydelse stadig er en af de højeste og dermed skaber en stadig større forpligtelse til at udvikle EU's fiskerisektor.

Det er derfor svært at forstå, hvorfor den tekst, man har forhandlet sig frem til, nedsætter den tilladte fangst med 25-50 % for næsten alle fangstkategorier, og vi har også svært ved at forstå, at disse betingelser, der bliver lagt oven i de tekniske foranstaltninger, er blevet accepteret.

Som vi har sagt det mange gange før i dette forum, og som Europeche skrev det i et brev til Dem, hr. Borg, er der ikke meget ved at forhandle sig frem til fantastiske fiskerimuligheder - hvilket langtfra er tilfældet i denne aftale - hvis vi derefter går med til tekniske foranstaltninger, der forhindrer os i at udnytte disse muligheder optimalt.

Den tilladte minimumsstørrelse for blæksprutter står ikke i forhold til den størrelse, der er fastsat i de tilstødende områder, den ekstra biologiske hvileperiode på to måneder, der blev forhandlet på plads i sidste øjeblik, og som næsten er ukendt i fiskerisektoren, var baseret på en videnskabelig rapport af ringe kvalitet og blev indført på anmodning fra Mauretanien uden den nødvendige forudgående rådgivning fra Den Fælles Videnskabelige Komité. Hvileperioden er alene baseret på blæksprutter, men den påvirker alle fangstkategorier. Alt dette er en alarmerende tilkendegivelse af, hvordan Kommissionen af og til fører forhandlinger.

Af denne grund bør vi forny vores krav om, at Parlamentet engagerer sig mere, og at der - som et minimumskrav til at skabe institutionel gennemsigtighed - mindst er én observatør til stede ved møderne i de blandede udvalg - et krav, der skulle have været opfyldt for længe siden.

Med de nye beføjelser, som vi håber, Parlamentet får, når Lissabontraktaten træder i kraft - hvilket var nært forestående, og som jeg er overbevist om snart vil ske - ville det ikke være dårligt, hvis Rådet og Kommissionen forberedte sig på at tildele Parlamentet en rolle, som det før eller senere vil blive opfordret til at udfylde.

Vi antydede også i betænkningen, at vi var skuffede over, at Kommissionen, og her er jeg bange for, at jeg er uenig med Dem, hr. Borg, ikke respekterede de stabile muligheder i aftalen, fordi den gav sig selv beføjelser til at slække på et krav, som den i andre tilfælde anså for at være nærmest ukrænkeligt. Dette er en handling, vi vil holde nøje øje med, som vores mandat kræver det.

Jeg håber, at fordelingsnøglerne, der er baseret på stabile muligheder og historiske fiskerirettigheder i farvandet, vil blive respekteret i det tilfælde, som De henviste til, nemlig blæksprutter.

Vi er meget interesseret i at høre resultatet af de møder, der er berammet i forskellige fora og blandede udvalg, møder, der skal bidrage til en løsning på nogle af de tekniske problemer, jeg henviste til i betænkningen. Disse problemer kan, som det stadig er tilfældet for Marokko, fastlåse en flåde, der har et akut behov for adgang til fiskerimuligheder, som den betaler i dyre domme for.

Men til trods for alt dette og med en forlængelse af dens varighed til fire år, er protokollen, som De nævnte det, sammen med Marokkoprotokollen stadig det vigtigste fiskerisamarbejde mellem EU og udviklingslandene, og derfor vil vi selvfølgelig gå efter en forkastelse af de to nye ændringsforslag og en hurtig godkendelse af Kommissionens forslag.

  Cornelis Visser, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Fiskeriaftalen med Mauretanien, der blev indgået så sent som den 1. august 2006, skulle forlænges i år. Den 14. december sidste år foreslog Kommissionen pludselig, at den skulle opsiges, fordi fiskerimulighederne ikke blev fuldt udnyttet af EF-flåden, særlig hvad angår små pelagiske arter.

Dette kom som en stor overraskelse for os. Til dels på opfordring af Parlamentet blev genforhandlingen af fiskeriprotokollen debatteret. Den nye protokol, der nu er blevet fremlagt af Kommissionen, indeholder betydelige nedskæringer i forhold til den gamle. Ikke alene bliver der skåret ned i fiskerimulighederne for arter, der ikke blev fuldt udnyttet i de foregående år, men der er drastiske nedskæringer for alle arter: 25 % for blæksprutter, 10-50 % for demersale arter og 43 % for pelagiske arter, mens den finansielle modydelse til Mauretanien er uændret eller en smule lavere i de kommende år. Vi spekulerer på, om disse nedskæringer virkelig var nødvendige, og hvad baggrunden for dem var, særlig fordi fiskerisektoren i øjeblikket er i store vanskeligheder på grund af de stigende oliepriser og nedskæringerne i fiskerimulighederne. Der var derfor umiddelbart ingen åbenlys grund til at begrænse fiskerimulighederne yderligere, og slet ikke, når der ikke var nogen biologisk eller videnskabelig grund til det.

Fiskerisektoren bør være i stand til at udnytte alle de fiskerimuligheder, der er berettigede på nuværende tidspunkt. En mulighed kunne f.eks. være at omlægge fiskeriet af tun i Middelhavet til Mauretanien. Den nederlandske pelagiske fiskerflåde bliver også ramt af de foreslåede nedskæringer, særlig hvad angår sej, sild og makrel. Mauretanien er altså taberen her.

Jeg har også nogle bemærkninger til Kommissionens forslag. Jeg er meget glad for dem, særlig dem, der angår Mauretanien. Jeg mener, der er mange muligheder for at tilpasse flåden som en reaktion på oliekrisen, og jeg håber at de nye foranstaltninger vil være tilstrækkelige til at forhindre tab af arbejdspladser i sektoren.

  Rosa Miguélez Ramos, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Det bemærkelsesværdige ved denne protokol er, at fiskerimulighederne er blevet mindre til trods for, at varigheden er blevet forlænget fra to til fire år.

Fordelingen af licenser for kategori 5 (blæksprutter) i henhold til protokollen, der giver Spanien 24 licenser, vil ikke falde i god smag hos den spanske regering da dette antal licenser ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme ansøgningerne fra sektoren, der er direkte berørt af denne kategori.

Rådet har beføjelser til at vedtage en ny fordeling af licenser på baggrund af udnyttelsesgraden. I dette tilfælde er fordelingen dog ikke blevet baseret på gennemsnitsværdier, men på perioden mellem slutningen af 2007 og begyndelsen af 2008, hvor uoverensstemmelser med Mauretanien på grund af brugen af visse tekniske foranstaltninger førte til, at en stor del af EF-flåden tøvede med at indgå denne aftale af frygt for bording, som der var mange tilfælde af i første kvartal 2008.

Den nye protokol har løst de tekniske problemer, og der er blevet indført en mere sikker procedure til afgørelse af tekniske uoverensstemmelser mellem parterne. Dette vil helt sikkert medføre, at mange flere skibe vil søge om lov til at fiske i farvandene, der bliver mere og mere sikre for hver dag, og derfor er garantierne større end i de tidligere protokoller.

  Marie Anne Isler Béguin, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Når det drejer sig om fiskeriaftaler har De Grønne en fortolkning, der er lidt anderledes end den, de andre grupper har. Vi klassificerer ikke alene fiskeriaftaler som rent kommercielle aftaler, men også som europæiske politikker. Derfor vil jeg gerne henvise til udtalelsen fra Udviklingsudvalget, der også understreger vores forpligtelse til at tilvejebringe udviklingshjælp, støtte demokratiet og sørge for god regeringsførelse.

Det spørgsmål, vi allerede har stillet under debatten i Fiskeriudvalget, er hvorfor Kommissionen har truet med at opsige fiskeriaftalen med Mauretanien kun lige godt et år efter dens underskrivelse.

Ifølge vores opfattelse er fiskeriaftaler ikke blot aftaler, som giver os lov til at bruge en ressource mod betaling, og når vi ikke bruger så meget, så betaler vi også mindre. Nej, vi skærer ned i fiskerimulighederne, fordi EF-flåden har fanget mindre i de berørte områder. Er det så Mauretaniens ansvar, er det Mauretaniens skyld, at EF-flåden er draget til andre områder for visse fangstkategorier?

Vi har altid bedt om, at fiskeressourcerne respekteres i andre fiskeriaftaler, og vi har altid sagt, at der blev brugt for mange ressourcer, og at der under alle omstændigheder ville komme en tid, hvor ressourcerne ville blive mindre. Det er nøjagtigt hvad der sker i øjeblikket. Vi er enige med Kommissionen i, at ressourcerne skal gendannes, indtil de når et niveau, hvor fiskeriet bliver bæredygtigt, og at dette er gavnligt. Alligevel er der noget, vi bestemt ikke er enige i. Under debatten spurgte vi, hvad der ville ske, hvis modydelsen sattes ned i takt med fiskeriniveauet, så modydelsen ville falde fra 86 millioner euro til 70 millioner euro, svarende til en reduktion i Mauretaniens indkomst på 40 millioner euro på tre år.

Hr. Borg! De sagde: "Der er intet problem. Vi kan ikke gå fra fiskekvoter til noget andet og beslutte os for at arbejde med udvikling i stedet for". Vi kan også godt forstå dette synspunkt, og De påtog Dem, på Kommissionens vegne, at sikre, at der som en del af udviklingspolitikken ville ske en kompensation for de 40 millioner euro. Alligevel kan vi i dag ikke se noget tegn på denne kompensation i aftalen, bortset fra en fodnote, hvori der står, at muligheden for en kompensation er til stede. Så vi tror ikke på denne kompensation, og jeg synes, at De til en vis grad har ført Mauretanien bag lyset i denne aftale, da der ikke er blevet sørget for den aftalte kompensation.

Med Deres tilladelse vil jeg minde om, at da jeg var leder af den EU-mission, der dækkede valget i Mauretanien, påtog EU sig at støtte dette unge demokrati. Alligevel er vores første politiske skridt at true med at opsige fiskeriaftalen. I mine øjne har dette intet at gøre med udviklingshjælp, og jeg vil meget gerne have at vide, hvilken garanti De kan give os parlamentsmedlemmer for, at der sker en kompensation for den vedtagne reduktion.

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand! Fiskeriaftalen mellem EU og Mauretanien, som vores fælles kollega og ven fru Fraga Estévez har skrevet en rapport om, dækker et af de områder i verden, der er rigest på fiskeressourcer. Det er bl.a. derfor, at der i Dakhla, den tidligere spanske hovedstad Villa Cisneros, som ligger i den del af Vestsahara, der nu er under marokkansk kontrol, ligger en havmunding, der kaldes Rio de Oro, eller Guldfloden, på grund af solens refleksion i skællene på fiskestimerne.

Førhen gav overfloden af fisk os faktisk problemer med Marokko. Nu står vi over for et lignende problem, men et problem, der vedrører fiskeriet i Mauretanien i perioden 2008-2012. Der er et område, hvor bestanden af f.eks. blæksprutter kan falde, hvilket gør en biologisk hvileperiode nødvendig, men hvor det til gengæld er vigtigt at fange sardiner, da sardinen lever af blæksprutter.

I praksis betyder dette først og fremmest, at fiskekvoterne, licenserne, skal fordeles mellem fem europæiske lande, herunder selvfølgelig Spanien og Italien, men også Portugal, og der er også andre fiskefartøjer, måske hæktrawlere med fryseanlæg fra De Baltiske Stater. Derefter drejer det sig om at reducere fangsten fra ca. 400.000 t til 250.000 t, fordi kvoterne mærkeligt nok ikke udnyttes, og det gælder også for den del af Vestsahara, der er under marokkansk kontrol, og dette, general Morillon, er noget, som vores tunfiskere fra Middelhavet kun tør drømme om.

I Mauretanien spænder den gennemsnitlige udnyttelse af fiskerimulighederne fra 90 % for skaldyr til bare 22 % for tun. Som i alle disse aftaler og protokoller skal der naturligvis betales en finansiel modydelse for retten til at fiske, og denne ydelse ligger på omkring 300-305 millioner euro over fire år, svarende til 70-80 millioner euro om året. Hr. Borg har fortalt os om, hvor vigtigt denne ydelse er, da den repræsenterer ca. 15 % af Mauretaniens årlige budget. Denne manøvre er også givtig for Mauretanien, da ydelsen ligger mere eller mindre fast, mens fangsten derimod er faldende. Ikke desto mindre skaber mauretanerne store problemer for os, fordi de generer vores fartøjer, og fordi de foretager bordinger ene og alene for at indkræve bøder. Men, som fru Isler Béguin netop mindede os om, er det sandt, at Kommissionen ikke har været særlig imødekommende på dette område og nu lægger pres på Mauretaniens regering.

Fiskeriet er selvfølgelig meget vigtigt i disse områder, f.eks. bliver fangsten på den marokkanske side, bl.a. i Dakhla, eksporteret til Brasilien, og ernærer herved hele byen, og derfor er FAO og AVS-landene opsat på at have en bæredygtig fiskeriindustri og nogle etiske retningslinjer. Måske skulle vi, på trods af Kommissionens opførsel, der ikke altid har været særlig "etisk" under forhandlingerne med det unge demokrati i Mauretanien, hilse denne aftale velkommen, fordi den måske er en af de sidste, vi kan opnå i dette område, nu hvor Marokko ønsker at beskytte og genvinde kontrollen med de naturlige ressourcer.

  Daniel Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi havde store forhåbninger om, at genforhandlingen af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen med Mauretanien ville kunne opveje de foregående dårlige forhandlinger, og vi troede også, at den ville kunne udbedre det utilfredsstillende resultat af forhandlingerne af Marokkoaftalen om den kommercielt vigtige blæksprutteflåde, som har en enorm socioøkonomisk betydning i Galicien og derfor har lidt under disse to dårligt forhandlede aftaler i tillæg til den generelle krise i fiskerisektoren.

Men sådan skulle det ikke være, og derfor kan vi ikke hylde eller lykønske Kommissionen med dette resultat. Generelt er der sket en stor begrænsning af fiskerimulighederne, og den finansielle modydelse er ikke tilpasset denne begrænsning. Der har ikke været særlig meget opmærksomhed om den berørte sektor, og de tekniske foranstaltninger, der er blevet vedtaget, er, ud over at være uklare, direkte skadelige for EF-flåden. For blæksprutter er minimumsstørrelsen, som det også var anført i betænkningen, den højeste i området, og det er der ingen grund til, og det resulterer i, at denne blæksprutteflåde praktisk talt er blevet slået ihjel. Som om det ikke var nok, er fordelingen af licenser skadelig for opretholdelsen af stabile muligheder i området, og dette går ud over den spanske flåde.

Som De nok forstår, hr. Borg, og selv om vi beklager dette dybt, betyder alle disse overvejelser, at vi i dette tilfælde ikke kan lykønske Dem med de opnåede resultater, fordi jeg mener, at de kunne og skulle have været langt bedre.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke Dem for de interessante bemærkninger og den debat, vi har haft. Jeg vil gerne kommentere nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst.

For det første er det korrekt, at der er færre fiskerimuligheder i den reviderede protokol. Det var lige netop begrundelsen for vores beslutning om en genforhandling, da vi var nødt til at sikre en maksimal udnyttelse af fiskerimulighederne, hvor der i den gamle fiskeriaftale derimod var tale om en væsentlig underudnyttelse af fiskerimulighederne, både for små pelagiske arter og for blæksprutter.

Hvad angår de tekniske krav, f.eks. med hensyn til oprensning, håber vi, at vi snart finder en løsning på problemet, og de mauretanske myndigheder er meget godt rustet til at finde en løsning, der tilfredsstiller begge parter. Hvad angår hvileperioder, kom anmodningen oprindeligt fra industrien, der hævder, at fangsten bliver mere indbringende efter en sådan hvileperiode.

Som svar på spørgsmålet om at fastsætte minimumsstørrelsen for blæksprutter til 500 g bliver jeg nødt til at påpege, at vi har med et tredjeland, en selvstændig nation, Mauretanien, at gøre, og i landets egen lovgivning er minimumsstørrelsen for blæksprutter fastsat til 500 g. Dette var et punkt, vi ikke kunne forhandle om - man kan ikke bede et tredjeland om at ændre dets lovgivning, fordi det er fordelagtigt for vores fiskere at fange blæksprutter, der er mindre end denne størrelse. Men vi erkender, at der ikke er én enkelt harmoniseret lovgivning om emnet i dette område. Der er andre lande, der tillader fangst af mindre blæksprutter, og derfor bør en beslutning om emnet tages i COPACE.

Hvad angår fordelingsnøglerne, dvs. det, der er kendt under betegnelsen "relativ stabilitet", er Kommissionen, som jeg sagde før, ikke forpligtet til at overføre relativ stabilitet fra en aftale til en anden eller fra en protokol til en anden.

Men aftalen og protokollen giver mulighed for, at forespørgsler om øgede muligheder tages i betragtning, hvis medlemsstaterne har behov for dette, og hvis sådanne forespørgsler er baseret på videnskabelige undersøgelser eller på bestandens tilstand. Såfremt der er et særligt ønske om dette, som det f.eks. er tilfældet for blæksprutter, vil jeg tage emnet op med Mauretanien for at forhandle om en forøgelse af mulighederne.

Jeg bliver nødt til at understrege, at for blæksprutter blev licenserne brugt 22 gange, og i den nye protokol er der mulighed for at benytte dem 25 gange, så vi prøver faktisk at skabe lidt luft og muliggøre en god udnyttelse.

Hvis den berørte medlemsstat fastholder, at den har ansøgt om mere end 25 licenser, vil vi, så længe vi får oplyst de præcise detaljer, tage dette op med Mauretanien med henblik på at forøge antallet, dog altid i det omfang, det er muligt i forhold til bestandens tilstand. Men jeg bliver nødt til at understrege, at der for blæksprutter er problemer med bestandens bæredygtighed og sundhed.

Igen vedrørende spørgsmålet om relativ stabilitet vil jeg gerne understrege, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Det ser ud til, at en bestemt medlemsstat ikke er tilfreds med fordelingen af licenser for blæksprutter. Men når det drejer sig om tun, er der for den selv samme medlemsstat tale om en væsentlig forøgelse i fordelingen af licenser, så det er jo til fordel for denne medlemsstat, og vi har ikke modtaget nogen klager i den henseende.

Hvad angår begrundelsen for forkastelsen og genforhandlingen af protokollen, nemlig at der var tale om underudnyttelse, er jeg enig med fru Isler Béguin, når hun siger, at sådanne aftaler ikke alene handler om fiskeri, men også om udviklingshjælp. Faktisk har vi nedsat den finansielle modydelse for fiskerimulighederne, men til gengæld har vi påtaget os at øge udviklingsbidraget, og det står vi ved.

Derfor er det samlede finansielle bidrag uændret i fireårsperioden. Den budgetmæssige støtte til den 10. EUF vil kompensere for de resterende 40 millioner euro i 2009/10-2012 med 10 millioner euro om året, og det betyder, at Mauretanien vil modtage en økonomisk hjælpepakke, der, når det tages i betragtning, at landet både får kompensation for fiskerimulighederne - som er blevet nedsat på basis af, hvad der oprindeligt blev fisket i mauretanske farvande - og at den budgetmæssige støtte gennem den 10. EUF ad hoc-kompensation i protokollen forøges, gør, at vi ender med at stå i en situation, hvor den samlede hjælpepakke svarer til den fiskeripakke, der var til rådighed under den forrige protokol.

Hvad angår bording, er der møde i arbejdsgruppen på søndag, i denne weekend, og på dette møde skal netop dette emne diskuteres, og der skal vedtages anbefalinger og retningslinjer, der kan løse problemet. Om fru Fragas indledende kommentar om parlamentsmedlemmernes deltagelse mener Kommissionen, at der i blandede udvalg, hvor de to parter er officielt repræsenteret, bør benyttes samme fremgangsmåde som for parlamentsmedlemmers deltagelse i bilaterale forhandlinger.

Ikke desto mindre vil Kommissionen fortsat samarbejde med Parlamentet på grundlag af den eksisterende rammeaftale.

  Carmen Fraga Estévez, ordfører. - (ES) Hr. formand! Jeg vil forsøge at gå systematisk til værks. For det første vil jeg med henvisning til fru Isler Béguins bemærkning understrege, at midlerne til udviklingssamarbejdet stiger i løbet af de fire år, hvor protokollen er gældende.

Det er den samlede finansielle modydelse, der bliver nedsat med 19 %, mens de beløb, der er afsat til udviklingssamarbejde, stiger til 11 millioner euro, 16 millioner euro, 18 millioner euro og 20 millioner euro, så der er ingen grund til bekymring, hvad angår udviklingssamarbejdet, da beløbene faktisk stiger.

Hr. Borg! Angående minimumsstørrelsen for blæksprutter, og fordi de tekniske foranstaltninger er vigtige for udnyttelsen af fiskerimulighederne, vil jeg sige, at det ikke er noget, der skal tages op på nuværende tidspunkt. De ved udmærket godt, at spørgsmålet stadig er uafklaret.

Jeg bliver ved med at sige det: størrelsen er den højeste i hele området. Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF) sagde på dens møde i år, at der skulle fastsættes en fælles minimumsstørrelse for hele området, og jeg mener, at Kommissionen bør gøre en indsats på dette område for at sikre, at spørgsmålet ikke længere volder problemer.

I den rapport, der er udfærdiget af Mauretaniens videnskabelige komité, er det anført, at 50 % af fangsten i mauretanske farvande i november f.eks. kan være blæksprutter på 300-500 g, så med andre ord er der et problem med minimumsstørrelsen i mauretanske farvande og i andre områder.

Hvad angår stabile muligheder, vil jeg ikke skændes med Dem, men det er et emne, vi har diskuteret i Parlamentet, og et emne, der optræder i grundforordningen, som vi har debatteret samtidig med fordelingen af licenser til tredjelande, men den oprindelige fordeling er en helt anden sag.

Den oprindelige fordeling bør respektere de historiske rettigheder, og hvis så fiskerimulighederne ikke udnyttes ved denne fordeling, er jeg enig i, at Kommissionen kan give dem til dem, der vil have dem, og dem, som ansøger om at få dem. Men i første omgang er det de historiske rettigheder, der bør respekteres, og dette har ikke været tilfældet for kategori 5 i Mauretanien.

Jeg vil ikke udpensle dette nærmere. Jeg kunne sagtens svare på flere spørgsmål, men selv om jeg ikke ser særlig godt uden mine briller, tror jeg, tiden er løbet ud.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen, den 10. juli 2008.