Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 9. juli 2008 - Strasbourg

22. Behandling af visumansøgninger (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Sarah Ludford for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn til indførelse af biometriske identifikatorer, herunder bestemmelser om organisering af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger (KOM(2006)0269 - C6-0166/2006 - 2006/0088(COD)) (A6-0459/2007).

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Efter min opfattelse finder afstemningen om dette forslag sted på et tidspunkt i forhandlingerne, hvor alle muligheder for at nå til enighed ved førstebehandlingen givetvis ikke har været udforsket i tilstrækkelig grad. Efter vedtagelsen af udkastet til betænkning i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 29. november 2007 forsøgte det slovenske formandskab at skabe enighed blandt medlemsstaterne om en omarbejdelse af flere af tekstens aspekter for at tage hensyn til Parlamentets bekymringer.

Til trods herfor var der uenighed om tre vigtige punkter i den betænkning, som udvalget havde vedtaget. Det første var aldersgrænsen for afgivelse af fingeraftryk, det andet var den diplomatiske og konsulære beskyttelse af eksterne tjenesteyderes bygninger, og det tredje var betingelserne for at anvende sådanne eksterne tjenesteydere samt spørgsmålet om visumgebyrer. På disse tre punkter foreslog det slovenske formandskab en ny ordlyd for at tage højde for Parlamentets ændringsforslag.

Under trepartsforhandlingerne på ministerplan den 17. juni drøftedes navnlig spørgsmålet om diplomatisk og konsulær beskyttelse af eksterne tjenesteydere og konsekvenserne heraf for fremsendelsen af oplysninger, men der blev ikke opnået enighed. De øvrige punkter blev ikke drøftet. Der har ikke efterfølgende være nye forhandlinger i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

Med hensyn til det yderst følsomme spørgsmål om aldersgrænsen for afgivelse af fingeraftryk bekræfter nye tekniske oplysninger, som Kommissionen har videregivet til ordføreren, den tekniske pålidelighed af fingeraftryk af børn fra seks år og op. Kommissionen støtter ikke desto mindre formandskabets forslag om, at der kun bør tages fingeraftryk af børn mellem seks og 12 af kontrolhensyn og ikke med henblik på identifikation i VIS (visuminformationssystemet). Derudover har Kommissionen påtaget sig at foretage den undersøgelse, som Parlamentet har anmodet om.

Desuden noterer jeg mig, at denne løsning tilsyneladende er valgt i forslaget om pas, som Parlamentet også skal tage stilling til. Jeg synes derfor, at det ville være relevant at fortsætte drøftelserne af dette spørgsmål for at finde ud af, om forslaget kan finde opbakning i Parlamentet.

Et andet spørgsmål er anvendelsen af eksterne tjenesteydere. Betingelserne for, at en medlemsstat som sidste udvej kan anvende eksterne tjenesteydere, er blevet præciseret, og der er blevet udarbejdet en liste over krav på grundlag af Parlamentets ændringsforslag. Forhandlingerne om dette spørgsmål bør også fortsætte. Jeg vil gerne minde Dem om, at vedtagelsen af denne ændring af de fælles konsulære instrukser er en væsentlig forudsætning for gennemførelsen af VIS.

Selv om forordningen og beslutningen om indførelse af VIS blev vedtaget ved førstebehandling efter enighed mellem Parlamentet og Rådet, må vi erkende, at hvis dette forslag skal gennem en andenbehandling, risikerer det at bringe indførelsen af VIS i maj 2009 i fare. Det er derfor afgørende, at der hurtigt bliver fundet et samlet kompromis om dette forslag.

Jeg er her for at bekræfte Kommissionens ønske om at fortsætte forhandlingerne og drøftelserne, naturligvis navnlig med Deres ordfører fru Ludford og også med Rådet, for at opnå et tilfredsstillende kompromis i løbet af de kommende måneder. Igen forekommer det mig, at der kan opnås et sådant kompromis, såfremt arbejdet gøres omhyggeligt, og der er en løbende dialog mellem Rådet og Parlamentet, en dialog, som Kommissionen naturligvis vil gøre sit bedste for at bistå og opmuntre til.

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

  Sarah Ludford, ordfører. - (EN) Hr. formand! Dette er det tredje element i pakken om visuminformationssystemet (VIS). Med ændringen af de nuværende fælles konsulære instrukser indføres der for det første et krav om afgivelse af biometriske oplysninger med henblik på lagring i VIS, og der fastlægges standarder herfor, og for det andet indføres der bestemmelser for organiseringen af modtagelsen af visumansøgninger. Ændringen vil bestemt gøre det muligt at sætte VIS i drift. Selv om der skal foretages en fuldstændig revision af visumreglerne i forbindelse med visumkodeksen, som min kollega hr. Lax er ordfører for, er begrundelsen for at fremsætte et specifikt forslag særskilt, at det sandsynligvis vil tage endnu længere tid at få vedtaget visumkodeksen. Det er imidlertid vigtigt at sikre overensstemmelse mellem de to forslag.

Jeg har ført drøftelser og forhandlinger med Rådet gennem længere tid. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedtog min betænkning i november, og jeg beklager, at jeg i dag ikke er i stand til at forelægge en aftale opnået ved førstebehandling. Jeg mener imidlertid, at det delvist skyldes Rådets langsommelighed og også, at Rådet ikke synes at være villig til at tilnærme sig vores synspunkter. Jeg anmoder således mine kolleger om at godkende betænkningen som vedtaget i udvalg, og så vil det nye formandskab forhåbentlig kunne overbevise medlemsstaterne om at tage større hensyn til vores holdning.

Jeg vil beskæftige mig med de samme punkter som kommissæren, men snarere inddele dem i fire grupper i stedet for tre.

Det første vedrører, hvad jeg opfatter som Rådets tilbøjelighed til at ville fastholde fingeraftryk af små børn uden hensyn til hverken de principielle spørgsmål eller de betydelige omkostninger og besværet for forældrene på grund af problemet med de hyppige forandringer i børns fingeraftryk og også problemet med forkerte match eller afvisninger. Jeg mener ikke at have modtaget udførlige oplysninger fra Kommissionen på det punkt.

Det andet punkt vedrører, hvad, jeg føler, er manglende samarbejdsvilje fra medlemsstaternes side med hensyn til at forsøge at imødegå den nye udfordring med i fællesskab at organisere indsamlingen af biometriske oplysninger.

For det tredje er der ikke taget tilstrækkeligt hensyn til databeskyttelsen og datasikkerheden. Trods en række skandaler om mistede data er medlemsstaterne stadig ikke tilstrækkeligt modtagelige over for hensynet til at beskytte personoplysninger mod datatab, et tredjelands opsnapning af oplysningerne eller tekniske fejl.

Til sidst er der spørgsmålet om visumgebyrer. Jeg mener ikke, at det kan være rigtigt, at medlemsstaterne skal lade visumansøgerne betale for deres egne administrative valg, når de lader kommercielle virksomheder, som de har indgået kontrakter med om indsamling af biometriske oplysninger, opkræve et ekstra gebyr ud over visumgebyret. Jeg mener ikke, at Kommissionen og Rådet trods gentagne opfordringer har formået at fremlægge troværdig og stærk dokumentation til støtte for forslaget om at begynde at tage fingeraftryk af børn, når de fylder seks år. Jeg mener, at det vil medføre betydelige ekstraomkostninger, hvis det er nødvendigt at få taget fingeraftrykkene hvert andet år. Det, vi således foreslår, er som udgangspunkt at undtage børn under 12 år fra kravet om at afgive fingeraftryk, men at evaluere denne ordning efter tre år på grundlag af en detaljeret undersøgelse af den tekniske gennemførlighed, troværdighed og proportionalitet i forhold til at tage fingeraftryk af små børn. Jeg mener, at det ville være en fornuftig fremgangsmåde.

Med hensyn til outsourcing ser jeg ikke noget problem i konceptet generelt, såfremt det forbedrer servicen for visumansøgerne, og så længe det sker i henhold til betingelser, der sikrer visumudstedelsens integritet, at der er tale om en sidste udvej, og at tjenesteyderen opererer fra bygninger, der er under diplomatisk beskyttelse, dvs. at der er konsulære embedsmænd til stede til at overvåge tjenesteyderens ansatte. Det ville garantere databeskyttelsen og sikre, at materialet beskyttes mod beslaglæggelse, men jeg har ikke fået noget indrømmelser fra Rådets side på det punkt. Det forekommer mig også, at medlemsstaterne ikke engang er villige til at undersøge muligheden for samplacering med en anden medlemsstat eller for oprettelse af et fælles ansøgningscenter.

Jeg vil blot slutte af med at sige, at jeg anmodede om en udtalelse fra artikel 29-arbejdsgruppen bestående af nationale datatilsynsmyndigheder. De påpegede et paradoks, idet der på den ene side sker en styrkelse af pålideligheden og sikkerheden omkring visa med indførelsen af biometriske oplysninger, men at der på den anden side sker en svækkelse af hele processens troværdighed, hvis der ikke anvendes indsamlingsmetoder på samme sikkerhedsniveau, som der kan opnås på et konsulat eller i en ambassades konsulære afdeling. Jeg vil komme ind på de øvrige punkter, navnlig visumgebyret, i mine afsluttende bemærkninger.

  Ewa Klamt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er et presserende behov for Kommissionens forslag om ændring af de fælles konsulære instrukser i et EU med åbne grænser. Min gruppe bakker kraftigt op om fru Ludfords betænkning. Jeg takker ordføreren for det gode samarbejde, takket være hvilket Parlamentets grupper i det store og hele formåede at blive enige om en fælles tekst.

Der er behov for at omdefinere og tilpasse de fælles konsulære instruktioner i forhold til situationen i dag. I fremtiden vil visumansøgere uden tvivl blive identificeret ved hjælp af indsamling af biometriske data som fotografier og fingeraftryk.

Tidligere kom det frem, at nogle medlemsstater, bl.a. Tyskland, fortolkede og anvendte de nuværende regler forskelligt og altså ikke på en ensartet måde. I 2000 blev de tyske konsulater og ambassader eksempelvis pålagt at være mindre bureaukratiske i deres udstedelse af visa og i tvivlstilfælde udstede visum. Som følge af denne generøsitet, hvormed den tyske ambassade i Kijev havde tendens til at give visum, steg antallet af visa til ukrainske statsborgere fra ca. 150.000 i 1999 til ca. 300.000 i 2001, hvilket medførte en betydelig stigning i antallet af illegale indvandrere i Schengenområdet.

Det er derfor bydende nødvendigt at sikre, at alle medlemsstater anvender reglerne for udstedelse af Schengenvisum på en ensartet måde. Min gruppe går ind for, at der findes et kompromis mellem Rådet og Parlamentet, sådan som kommissær Barrot netop foreslog.

Min gruppe godkender stort set alle punkter i fru Ludfords betænkning. De eneste punkter, som vi ikke kan støtte, vedrører aldersgrænsen for børn med hensyn til fingeraftryk. Vi støtter Kommissionens forslag om at fastsætte aldersgrænsen for børn til seks år. Min gruppe mener, at det er yderst vigtigt at fastholde denne aldersgrænse for at forhindre handel med børn i EU.

  Martine Roure, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke fru Ludford for hendes betænkning, som møder fuld opbakning fra min gruppe. EU's visumpolitik afspejler, hvordan vi tager imod folk. Derfor ønsker vi at finde en løsning, der vil gøre os i stand til at garantere sikkerheden omkring europæiske visa, og som samtidig respekterer de grundlæggende rettigheder for de tredjelandsstatsborgere, som ansøger om dem, særligt med hensyn til beskyttelse af personoplysninger.

Med dette i tankerne håber jeg, at Rådet vil forstå Parlamentets krav. Vi må finde en løsning, som alle kan acceptere. Jeg deler ordførerens bekymring vedrørende outsourcing af indsamlingen og behandlingen af de biometriske oplysninger, der indføres i visa. Vi mener ikke, at det er tilstrækkeligt blot at godkende medlemsstaternes praksis. Hvis vi skal have en egentlig fælles visumpolitik, er det afgørende, at medlemsstaterne undersøger muligheden for andre løsninger, inden de tyer til outsourcing.

Det er også vigtigt for os at sikre beskyttelsen af privatlivet for de personer, som afgiver biometriske oplysninger. Vi mener, at det er vigtigt at fastsætte meget klare krav til kontrakterne med eksterne tjenesteydere, som muligvis vil skulle indsamle biometriske oplysninger. Desuden og med henblik på at garantere sikkerheden omkring disse oplysninger forekommer det mig at være helt afgørende, at de indsamles på steder, der nyder egentlig beskyttelse.

Vedrørende aldersgrænsen for indsamling af biometriske oplysninger har jeg ikke nogen ideologisk holdning til emnet. Jeg mener imidlertid ikke, at vores nuværende erfaringsgrundlag gør os i stand til at garantere, at fingeraftryk af børn under 12 år er tilstrækkeligt pålidelige til, at de kan indsamles med henblik på anvendelse. Jeg mener, at det ville give en falsk fornemmelse af sikkerhed.

Derfor så jeg gerne, at vi indførte et forsigtighedsprincip ved at fastsætte den nedre aldersgrænse til 12 år for indsamling af fingeraftryk, og at denne aldersgrænse senere kan revideres, når vi er i besiddelse af den uafhængige undersøgelse, som kommissæren har lovet os, og som vil forsyne os med alle de nødvendige oplysninger om pålideligheden af børns fingeraftryk.

Med hensyn til prisen på et visum, som naturligvis fastsættes af Rådet, bør dette være en maksimumpris. Vi kan ikke pålægge visumansøgerne at afholde finansielle omkostninger, der skyldes EU's skærpede krav.

Endelig vil jeg gerne sige, at jeg værdsætter kommissærens indsats i disse forhandlinger, for Parlamentet ønsker at blive hørt, og i øjeblikket synes Rådet ikke at lytte til vores grundlæggende argumenter.

  Tatjana Ždanoka, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne på vegne af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance takke fru Ludford for den store samarbejdsvilje, som hun som sædvanlig har udvist.

Der er ikke desto mindre en række vigtige punkter, der gør os meget bekymrede. Vi er helt enige med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i, at anvendelsen af biometriske oplysninger i informationssystemer aldrig kan betragtes som en ubetydelig beslutning, navnlig ikke når det pågældende system vedrører et så omfattende antal personer. Derfor ville selve VIS-forordningen efter vores opfattelse være et mere hensigtsmæssig sted at placere bestemmelser, der fastsætter såvel generelle regler som undtagelser.

Også aldersgrænsen for, hvornår børn er undtaget fra kravet om at afgive fingeraftryk, giver, som vi har hørt, anledning til mange spørgsmål. Her takker vi ordføreren og andre kolleger for den fornuftige beslutning om at ændre den fra seks til 12 år. I henhold til den videnskabelige litteratur er der imidlertid ingen dokumentation for, at fingeraftryk af børn under 14 år kan sikre en pålidelig identifikation.

Det andet problem er outsourcing af behandlingen af visumansøgninger. Her er vi nødt til at sørge for de fornødne sikkerhedsforanstaltninger for at garantere overholdelsen af databeskyttelsen. I den forbindelse har ordføreren formået at opnå store fremskridt, hvis vi sammenligner Kommissionens oprindelige tekst med den tekst, der foreslås nu.

Vores gruppe er ikke desto mindre stærk modstander af den omfattende indførelse af biometriske oplysninger. Vi mener, at det har meget alvorlige konsekvenser for datasikkerheden og de grundlæggende rettigheder uden at medføre nogen væsentlige fordele. Desuden viser de seneste begivenheder i Italien med al tydelighed, hvor let anvendelsen af fingeraftryk kan føre til magtmisbrug.

Alt i alt påskønner vi i høj grad ordførerens indsats og hendes mod i forhold til at ville sikre de bedste resultater. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance er imidlertid meget tilbageholdende med at acceptere enhver brug af biometriske oplysninger i EU, indtil nødvendigheden heraf er hævet over enhver tvivl.

Vi kan derfor ikke stemme for betænkningen.

  Sylvia-Yvonne Kaufmann, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg er tilhænger af, at der indføres ensartede betingelser for udstedelse af visum for at forhindre såkaldt visumshopping. Jeg er imidlertid imod princippet om at indføre biometriske oplysninger i visa, navnlig i tilfældet med små børn. Jeg finder det aldeles upassende. Desuden kan vi ikke foreslå, at der tages fingeraftryk af seksårige uden eksempelvis først at have foretaget en bred uafhængig undersøgelse af anvendelsen af fingeraftryk af børn i den alder og uden at vide, hvor længe sådanne børns fingeraftryk overhovedet kan gemmes. Jeg mener hverken, vi kan eller bør gennemføre lovgivning på det nuværende grundlag.

Jeg ser også problemer i forbindelse med gennemførelsen af den foreslåede nye forordning. Alle ansøgere, inklusive børn, forventes nu at skulle møde personligt op på konsulatet for at få taget fingeraftryk. Det kan være for meget at forvente af personer, som bor i afsidesliggende områder i store lande. Det kunne betyde, at de mindre velstillede, især familier, vil finde det nærmest umuligt at ansøge om visum til at rejse til EU. Er det virkelig det billede, som EU ønsker at give udlandet?

Rådet og Kommissionen forsøger at imødegå dette ved at rette blikket mod den private sektor. De foreslår at give eksterne tjenesteydere ret til at modtage visumansøgninger og biometriske oplysninger og fremsende dem til de relevante konsulater. De omkostninger, der er forbundet hermed, væltes reelt over på ansøgerne. Og ikke nok med det! Efter min opfattelse er dette ikke en måde at sørge for, at alle disse yderst følsomme oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Det er derfor afgørende at sikre, at outsourcing, som under alle omstændigheder kun bør tillades under de strengeste betingelser, kun bliver muligt i bygninger, der er under diplomatisk beskyttelse. På det punkt støtter jeg afgjort ordføreren.

  Carlos Coelho (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Vores hensigt med dette initiativ var at garantere interoperabilitet mellem alle medlemsstater, sikre det samme beskyttelsesniveau for personoplysninger og ens behandling af alle visumansøgere. Jeg støtter navnlig indsatsen for at lette procedurerne for udstedelse af visum gennem one-stop-shop-princippet og for lagring af de indsamlede biometriske oplysninger, dvs. ansigtsbillede og 10 fingeraftryk af ansøgerne, i et centralt visuminformationssystem (VIS).

Vi bør understrege, at disse oplysninger vil blive anvendt med henblik på identifikation, hvilket hr. Barrot allerede har påpeget. Dette er meget anderledes i forhold til procedurerne for europæiske pas, hvor det kun er tilladt at tage to fingeraftryk, så de ikke kan anvendes til andet end til verifikation, dvs. sammenligning en til en. Ud fra dette synspunkt glæder jeg mig over Kommissionens samarbejdsvilje, som næstformand Barrot netop gav udtryk for ved at love, at der foretages en undersøgelse af muligheden for at tage fingeraftryk af børn, sådan som Parlamentet har anmodet om.

I betragtning af at vi snart skal foretage en gennemgribende revision af fællesskabskodeksen for visa, ville en særskilt forhandling af dette specifikke forslag kun have givet mening, hvis det havde fremskyndet processen. Dette mål vil imidlertid ikke blive nået. I morgen stemmer vi om et forslag, der ikke er opnået enighed om ved førstebehandling, og det er kun første fase af en langsommelig proces. Jeg tvivler derfor alvorligt på behovet for at fortsætte den særskilte drøftelse af dette forslag, når dets tidshorisont i høj grad synes at ligne tidshorisonten for revisionen af selve kodeksen.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Blot en kort bemærkning. Den største borgerfrihed, vi alle har, er selve livet. Der er altid debat og polarisering, når vi drøfter spørgsmål vedrørende ekstra sikkerhedsforanstaltninger - spørgsmål, som kan blive opfattet som en begrænsning af det, vi generelt opfatter som borgerlige frihedsrettigheder. Jeg vil blot gerne sikre mig, at kommissæren er overbevist om, at den nødvendige gensidige kontrol vil gå hånd i hånd med det, vi har foran os her, sikre mig, at vi ikke går så meget som et skridt længere, end hvad der reelt er nødvendigt, og sikre mig, at vi kun indfører de sikkerheds- og identifikationsforanstaltninger, der rent faktisk er nødvendige i den verden, vi lever i i dag.

Vores kollega hr. Coelho mindede os netop om, at det mislykkede forsøg på at nå til enighed ved førstebehandlingen indeholder et vigtigt budskab. Dette er et meget følsomt område, og flere og flere af vores borgere spørger sig selv, om "friheden" - for at anvende den generiske betegnelse - tages fra dem.

Jeg vil slutte af med at sige, at livet er den største borgerfrihed. Vi skal gøre alt, hvad der reelt er nødvendigt for at beskytte livet i form af sikkerhedsforanstaltninger og ekstra foranstaltninger. Jeg vil gerne bede om Deres forsikring for, at den gensidige kontrol ikke desto mindre er til stede.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg har lyttet opmærksomt til de forskellige talere. Først og fremmest vil jeg gerne kort minde Dem om de oplysninger, som allerede er blevet tilføjet dokumentet. Med hensyn til børns fingeraftryk fremgår det, at kvaliteten og pålideligheden af fingeraftryk i en database med oplysninger om 1,5 millioner visumansøgere var af høj standard, og jeg har fået oplyst, at et teknisk dokument til støtte herfor skulle være fremsendt til fru Ludford.

Jeg vil imidlertid gerne personligt og under alle omstændigheder forsikre Dem om, at jeg bestemt er parat til at iværksætte den undersøgelse, som De med rette har anmodet om, så vi kan få absolut vished for, hvor pålidelige disse biometriske oplysninger er, og om de er hensigtsmæssige eller ej. Jeg synes, at det er en rigtig god idé. Jeg gad vide, fru Ludford, om vi muligvis kunne finde et kompromis ved at skelne mellem fingeraftryk, der tages af børn mellem seks og 12 år, og som udelukkende vil blive anvendt med henblik på verifikation, og fingeraftryk af børn over 12 år, som reelt kunne anvendes til andre formål.

Under alle omstændigheder vil jeg fortsat gøre, hvad jeg kan for at nå frem til et kompromis med det nye EU-formandskab ved at forsøge at sikre, at der i større udstrækning tages hensyn til Parlamentets ønsker.

Med hensyn til det andet punkt, dvs. outsourcing, har der bestemt været bekymring om bilaget, som indeholder en liste over de minimumskrav, der skal indføjes i de kontrakter, som medlemsstaterne indgår med eksterne tjenesteydere. Kommissionen har også offentliggjort et dokument med en liste over de forskellige tekniske metoder til sikring af oplysningerne. Jeg sætter imidlertid pris på Deres bekymring for datasikkerheden, og det er korrekt, at der kunne være risiko for, at oplysninger som i et tredjeland opbevares i en ekstern tjenesteyders bygning kunne blive beslaglagt eller underkastet en tvungen undersøgelse. Det er vigtigt at indse, at vi må tage os i agt for denne risiko. Jeg er forsigtigt optimistisk med hensyn til, at dialogen omkring dette spørgsmål vil fortsætte. Det er min mening. Det er korrekt, som hr. Coelho sagde, at vi kunne forsøge at sikre, at denne betænkning og visumkodeksen behandles samtidig, som udgangspunktet også var.

Når det er sagt, kan jeg bekræfte over for Parlamentet og fru Ludford, som jeg gerne vil takke for sit store arbejde, at jeg ikke desto mindre er fast besluttet på at finde et kompromis forholdsvist hurtigt ved at anmode Rådet om i højere grad at lytte til Parlamentet og ved at håbe, at Parlamentet på sin side under hensyntagen til de forpligtelser, som Kommissionen vil påtage sig, vil udvise en vis forståelse. Det er den pris, som vi vil skulle betale for at opnå et kompromis. Jeg fremhæver dette punkt en anelse, fordi vi ønsker et effektivt og retfærdigt visuminformationssystem, og hvis vi skal have et sådant system, er vi nødt til at løse de problemer, som vi har drøftet, og jeg vil gerne takke de medlemmer af Parlamentet, som har givet deres holdning til kende her i aften.

  Sarah Ludford, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle mine kolleger og især de skyggeordførere, som jeg har arbejdet sammen med. Vi har haft et meget konstruktivt samarbejde, og jeg glæder mig over deres positive bidrag. Alle har været meget engageret, og det har jeg været yderst taknemmelig for.

Jeg ønsker, at VIS skal fungere og blive sat i drift hurtigst muligt. På en måde er det mit lille barn, eftersom jeg var ordfører for selve systemet. Som flere kolleger har understreget taler vi imidlertid om meget følsomme personoplysninger og muligvis om 70 millioner registreringer på et givet tidspunkt. Vi kan ikke behandle VIS som et stort eksperiment. Vi skal bære os forsigtigt ad. Jeg er enig med dem, der som fru Ždanoka og fru Roure mener, at vi ikke har tilstrækkelig erfaring til med sikkerhed at kunne undgå problemer, eksempelvis i forbindelse med fingeraftryk af seksårige.

Kommissæren talte om, hvorvidt vi muligvis kunne komme videre ved kun at anvende fingeraftryk af de seks- til tolvårige til verifikation. Det ville givetvis fjerne visse bekymringer, men jeg tror ikke, at det vil fjerne dem, der vedrører de praktiske aspekter og omkostningerne ved at indsamle fingeraftrykkene hvert andet år. Ærlig talt tror jeg ikke, at Rådet har overvejet muligheden overhovedet.

Som fru Roure påpegede, er det meningen, at vi skal opbygge - eller allerede have - en fælles visumpolitik. Derfor er det også meget skuffende, at medlemsstaterne i bund og grund slet ikke er villige til at arbejde i de samme bygninger, og at de ønsker at anvende forskellige visumgebyrer og forhøje gebyret på de 60 euro. Jeg så gerne, at Kommissionen var mere proaktiv i sit forsøg på at presse medlemsstaterne til at samarbejde i forskellige lande.

Fru Klamt, som jeg takker mange gange for sin konstruktive kritik og samarbejdsvilje, har antydet, at fingeraftryk af børn fra seksårsalderen ville være et effektivt middel til bekæmpelse af handel med børn. Jeg må sige, at jeg ikke er bekendt med nogen seriøs undersøgelse, der viser, at fingeraftryk kunne tjene dette formål. Hvorfor vælge seksårsalderen? Hvorfor ikke fem, eller fire, eller tre eller endog nul år? Der kunne være langt større fare for kidnapning af babyer end af seksårige.

Endelig er hr. Coelhos forslag om at behandle denne betænkning og visumkodeksen under ét interessant. Han har kastet det, som cricketspillere kalder en "googly", ind i forhandlingen, og jeg tror, at vi er nødt til at tage dette forslag med tilbage til udvalget og se, hvad holdningen er. På en måde er jeg åben over for forslaget, men jeg mener, at det må være op til udvalget at afgøre.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 10. juli 2008.