Indeks 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
PDF 2047k
Onsdag den 9. juli 2008 - Strasbourg EUT-udgave
1. Åbning af mødet
 2. ECB's årsberetning for 2007 (forhandling)
 3. Sociale sikringsordninger og tredjelandsstatsborgere - Koordinering af de sociale sikringsordninger: Bilag XI - Sociale sikringsordninger og tredjelandsstatsborgere (forhandling)
 4. Afgørelse om uopsættelighed
 5. Afstemningstid
  5.1. Årlige handlingsprogrammer for Brasilien og for Argentina for 2008 (B6-0336/2008) (afstemning)
  5.2. EU's prioriteringer på FN's 63. generalforsamling (A6-0265/2008, Alexander Graf Lambsdorff) (afstemning)
  5.3. Ændring af direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU (A6-0223/2008, Paolo Costa) (afstemning)
  5.4. Ændring af forordning (EF) nr. 881/2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur (A6-0210/2008, Paolo Costa) (afstemning)
  5.5. Fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (omarbejdning) (A6-0264/2008, Arūnas Degutis) (afstemning)
  5.6. Modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets) (A6-0240/2008, Christoph Konrad) (afstemning)
  5.7. Batterier og akkumulatorer (A6-0244/2008, Johannes Blokland) (afstemning)
  5.8. Markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (A6-0135/2008, Miroslav Ouzký) (afstemning)
  5.9. Betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (A6-0253/2008, Atanas Paparizov) (afstemning)
  5.10. Det indre marked for naturgas (A6-0257/2008, Romano Maria La Russa) (afstemning)
  5.11. Sociale sikringsordninger og tredjelandsstatsborgere (A6-0251/2008, Jean Lambert) (afstemning)
  5.12. Koordinering af de sociale sikringsordninger: Bilag XI (A6-0229/2008, Emine Bozkurt) (afstemning)
  5.13. Sociale sikringsordninger og tredjelandsstatsborgere (A6-0209/2008, Jean Lambert) (afstemning)
  5.14. Dannelse af politiske grupper (ændring af forretningsordenen) (A6-0206/2008, Richard Corbett) (afstemning)
  5.15. De nationale dommeres rolle i det europæiske domstolssystem (A6-0224/2008, Diana Wallis) (afstemning)
  5.16. Tvisterne Airbus/Boing i WTO (afstemning)
  5.17. Den strategiske energiteknologiplan for EU (A6-0255/2008, Jerzy Buzek) (afstemning)
  5.18. Statsejede investeringsfonde (afstemning)
  5.19. En ny kultur for mobilitet i byer (A6-0252/2008, Reinhard Rack) (afstemning)
  5.20. ECB's årsberetning for 2007 (A6-0241/2008, Olle Schmidt) (afstemning)
 6. 2011 som det europæiske år for frivilligt arbejde (skriftlig erklæring): se protokollen
 7. Stemmeforklaringer
 8. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 9. De europæiske satellitbaserede radionavigationsprogrammer (EGNOS et Galileo) (underskrivelse af retsakten)
 10. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
 11. Situationen i Kina efter jordskælvet og før De Olympiske Lege (forhandling)
 12. Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007 (forhandling)
 13. Velkomstord
 14. Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007 (fortsat forhandling)
 15. Palæstinensiske fanger i Israel (forhandling)
 16. Situationen i Zimbabwe (forhandling)
 17. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)
 18. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen
 19. Anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet: se protokollen
 20. Rummet og sikkerhed (forhandling)
 21. Fiskerimuligheder og finansiel modydelse i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EF og Mauretanien (forhandling)
 22. Behandling af visumansøgninger (forhandling)
 23. Økonomisk krise i EU's fiskerflåde (forhandling)
 24. Dagsorden for næste møde: se protokollen
 25. Hævelse af mødet


  

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

 
1. Åbning af mødet
  

(Mødet åbnet kl. 9.05)

 

2. ECB's årsberetning for 2007 (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Olle Schmidt for Økonomi- og Valutaudvalget om ECB's årsberetning 2007 (2008/2107(INI)) (A6-0241/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt, ordfører. - (SV) Hr. formand, hr. Trichet, hr. Juncker! Alles øjne hviler på Den Europæiske Centralbank. Den aktuelle usikre økonomiske situation og finansielle uro sætter ECB under stort pres. Jeg er overbevist om, at sidste uges rentestigning var den rette beslutning. Inflation er en plage, som omfordeler værdierne på en uretfærdig måde. Europas politiske ledere bør være taknemmelige for, at de har en uafhængig centralbank, der er rede til at gribe ind for at forhindre Europa i at blive ramt af stagflation, dvs. lav vækst og stigende inflation.

Ti år efter dens indførelse er euroen en international valuta. Den sikkerhed og stabilitet, som den har bibragt euroområdet og Unionen som helhed, inklusive mit eget land, og selv den internationale økonomi, er noget, som ingen kunne have drømt om. Irlands "nej" ved folkeafstemningen var ikke en reaktion på euroens styrke. Den asymmetriske økonomiske udvikling eurolandene imellem kan udgøre en risiko, men den kan afhjælpes ved at fastholde stabilitetspagtens krav om sunde statsfinanser og fortsat strukturel udvikling i medlemsstaterne.

Samtidig er der her 10 år senere en vis fornuft i at revidere den måde, hvorpå ECB fungerer. Kontrollen, gennemsigtigheden, beslutningsgangen og euroens internationale rolle kan forbedres. Udvalget foreslår derfor, at ECB fremlægger et nyt forslag til, hvordan beslutningsgangen kan gøres mere gennemsigtig og effektiv, i takt med at Eurogruppen vokser. ECB bør give en redegørelse for drøftelserne mellem medlemmerne af Styrelsesrådet, når der træffes beslutninger om grundrenten, for at øge gennemsigtigheden og forbedre forudsigeligheden. Dets rolle som leder af Eurogruppen bør styrkes for bedre at afspejle euroens betydning også internationalt.

Det har længe været afgørende for Parlamentet, at markedet forsynes med bedre oplysninger om ECB's rentebeslutninger, og at protokoller og afstemningsresultater offentliggøres. ECB har afvist dette, men dog påpeget, at den agter at oprette nationale afdelinger inden for ECB's ledelse.

Hr. Trichet! Vi har lyttet til Deres synspunkter, og udvalget fremsætter nu et ændret forslag. ECB's ledelse er nødt til at fremlægge klarere oplysninger efter en rentebeslutning og bør bl.a. oplyse, om der uden videre blev opnået enighed, eller om det var vanskeligt at nå frem til en fælles holdning. Det ville være et vigtigt skridt mod en forbedring af dialogen mellem markedet, os politikere og ECB.

Inflationen er steget til rekordhøjder og ligger nu på omkring 4 %, hvilket er betydeligt højere end inflationsmålet på ca. 2 % på mellemlang sigt. Ikke alene dollaren, men også andre valutaer, er faldet kraftigt over for euroen, hvilket har genoplivet debatten om valutakursen. Udvidelsen af euroområdet giver det monetære område større vægt, men samtidig indebærer det flere udfordringer, eftersom beslutningsprocessen bliver mere besværlig, og forskellene i den økonomiske udvikling medlemmerne imellem bliver større.

Krisen på boliglånsmarkedet har vist, at finansiel stabilitet er et globalt problem, eftersom kriserne ikke længere er begrænset til et enkelt land eller en enkelt region. Den fælles indsats fra den amerikanske og den britiske centralbank har i høj grad været med til at holde det finansielle system i gang, men de har ikke løst krisen. Det bekræfter samtidig behovet for et bedre samarbejde mellem centralbanker og andre institutioner. Det forhold, at både ECB og den amerikanske centralbank uden større succes advarede imod at undervurdere risikoen for en krise på boliglånsmarkedet, viser de internationale finansmarkeders stigende sårbarhed. Her er der god grund til at gribe ind, hvilket bl.a. Parlamentet nu gør ved eksempelvis at følge op på Lamfalussyprocessen og modernisere den europæiske tilsynsstruktur.

Den fælles pengepolitik og ECB vil gå store udfordringer i møde i de kommende år. Jeg er overbevist om, at EU's ledere og ECB vil klare opgaven. Samtidig må alle EU-landenes ledere imidlertid forstå, at prisstabilitet og sunde statsfinanser er grundlaget for vækst og beskæftigelsesfremgang. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at den franske præsident, ikke mindst i sin nuværende rolle som formand for Rådet, sætter spørgsmålstegn ved ECB's stabilitetsmål. Efter min opfattelse bør Europas ledere i stedet i åben dialog med borgerne forklare hensigterne med og målene for pengepolitikken. Skyhøje priser og kompenserende lønstigninger er velstandens værste fjender.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Trichet, formand for Den Europæiske Centralbank. - (FR) Hr. formand, hr. ordfører, mine damer og herrer! Det er mig en ære at forelægge Den Europæiske Centralbanks årsberetning 2007 for Dem i overensstemmelse med traktaten. Vores forbindelser rækker langt ud over de forpligtelser, der er fastlagt i traktaten, og Den Europæiske Centralbank sætter pris på sine meget tætte forbindelser til Parlamentet.

Det er fjerde gang, jeg taler til Dem i år. Mine kolleger i Direktionen har også været i tæt kontakt med Parlamentet, særligt i forbindelse med spørgsmål som euroområdets udvidelse, betalingssystemer og tiåret for Den Økonomiske og Monetære Union.

2007 til 2008 og redegøre for de pengepolitiske foranstaltninger, som ECB har truffet. Derefter har jeg nogle korte bemærkninger til de punkter og forslag, som De har fremsat i Deres forslag til beslutning om ECB's årsberetning for 2007.

I 2007 arbejdede ECB under nogle vanskelige vilkår med stigende og ustabile råvarepriser og siden andet halvår 2007 også med stigende usikkerhed som følge af løbende korrektioner af de finansielle markeder i hele verden, hvilket ordføreren også nævnte. Trods denne udvikling har økonomien i euroområdet formået at fastholde solide vækstrater i 2007 med en årlig realstigning i BNP på 2,7 %.

I første halvår 2008 er den moderate realvækst i BNP fortsat, selv om det kvartalsvise billede sandsynligvis vil vise en kraftig volatilitet, som skyldes midlertidige og til dels vejrbetingede faktorer. Det er således vigtigt at fokusere på udviklingen på mellemlang sigt, når udviklingen i væksten vurderes.

Ser vi fremad og vender blikket udad, forventes den solide vækst i de nye vækstlande at fortsætte, hvilket holder den udenlandske efterspørgsel i euroområdet oppe. Indadtil er de grundlæggende økonomiske forhold i euroområdet stadig sunde, og euroområdet er ikke plaget af kraftige ubalancer. Beskæftigelsen og erhvervsfrekvensen er steget betydeligt i de senere år, og arbejdsløsheden er faldet til det laveste niveau i 25 år.

Når det er sagt, er der stadig stor usikkerhed omkring vækstudsigterne, og der er risiko for nedgang hovedsageligt på grund af yderligere uventede stigninger i råvarepriserne, en eventuel yderligere afsmitning på realøkonomien af den fortsat anspændte situation på finansmarkederne og en mere udbredt protektionistisk adfærd.

Ser vi på prisudviklingen lå den årlige gennemsnitlige inflation i forhold til det harmoniserede forbrugerprisindeks i 2007 på 2,1 % i euroområdet, lige over ECB's definition af prisstabilitet. I slutningen af året fik kraftige stigninger i de internationale priser på olie og fødevarer imidlertid inflationen godt op over de 2 %. Efterfølgende er inflationen i euroområdet steget yderligere og nåede i kølvandet på nye voldsomme råvareprisstigninger op omkring bekymrende 4 % i midten af 2008. Ser vi fremad ventes den årlige inflation i forhold til det harmoniserede forbrugerprisindeks at forblive et godt stykke over prisstabilitetsgrænsen i nogen tid endnu og kun gradvist falde i 2009.

Risiciene for prisstabiliteten på mellemlang sigt var høje i 2007 og er blevet forstærket i de seneste måneder. Risiciene skyldes bl.a. mulige nye råvareprisstigninger og uventede stigninger i de indirekte skatter og afgifter og i de administrativt fastsatte priser. Derudover er Styrelsesrådet stærkt bekymret for, at pris- og lønfastsættelsesadfærden kunne øge inflationspresset yderligere gennem generelle afledte effekter. De første tegn er allerede ved at vise sig i visse regioner inden for euroområdet. I den forbindelse er pristalsreguleringer særligt problematiske og bør undgås.

Som i 2007 bekræfter den monetære analyse for første halvår 2008 fortsat vedvarende opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlang til lang sigt. I tråd med vores pengepolitiske strategi er vi af den opfattelse, at den underliggende og vedvarende kraftige vækst i pengemængden og kreditgivningen i euroområdet i de seneste år har skabt opadrettede risici for prisstabiliteten.

For at dæmme op for risici for prisstabiliteten på mellemlang sigt justerede Styrelsesrådet pengepolitikken yderligere i marts og juni 2007. Efter en periode med usædvanligt høj usikkerhed i forbindelse med korrektionen af de finansielle markeder hævede Styrelsesrådet i juli 2008 minimumsbudrenten på de primære markedsoperationer i eurosystemet til 4,25 %. Dette indgreb understreger, at Styrelsesrådet er fast besluttet på at forhindre afledte effekter og fastholde de langsigtede forventninger til inflationen, som er solidt forankret i prisstabilitetsmålet. Det er ECB's pengepolitiks bidrag til at fastholde købekraften på mellemlang sigt og støtte den bæredygtige vækst og beskæftigelse i euroområdet.

I kølvandet på sidste uges beslutning om at hæve renten vil den pengepolitiske stilling i henhold til Styrelsesrådets aktuelle vurdering bidrage til opnåelse af prisstabilitet på mellemlang sigt. Vi vil fortsat meget nøje overvåge hele udviklingen i den kommende periode.

I udkastet til beslutning rejser De en række spørgsmål med relevans for ECB. Jeg vil gerne forsikre Dem om, at vi nøje vil overveje de bemærkninger, som De netop har fremsat, og alle bemærkningerne i beslutningen og følgelig give Dem en tilbagemelding.

Jeg kunne måske meget kort kommentere nogle af punkterne. Med hensyn til den pengepolitiske strategi vil jeg gerne starte med at takke for Økonomi- og Valutaudvalgets positive vurdering af ECB's pengepolitiske strategi. Vores system med to søjler sikrer, at alle oplysninger med relevans for vurderingen af risici for prisstabiliteten tages i betragtning på en konsekvent og systematisk måde, når der træffes pengepolitiske beslutninger.

I 2007 lancerede Styrelsesrådet et analyseprogram inden for eurosystemet for at forbedre sine monetære analyser yderligere, sådan som det også foreslås i udkastet til beslutning med henblik på at forbedre ECB's analytiske infrastruktur.

Med hensyn til gennemsigtighed glæder jeg mig over udvalgets anerkendelse af, at det ikke nødvendigvis ville være hensigtsmæssigt at stille protokollerne fra ECB's Styrelsesråds møder til rådighed for offentligheden. Et sådant tiltag ville henlede opmærksomheden på den enkeltes holdning, mens det, der tæller i et euroområde med 15 meget snart 16 lande, er holdningen hos den kollegiale beslutningstager, Styrelsesrådet, kollegiet. Det kunne også presse Styrelsesrådets medlemmer til at fralægge sig deres nødvendige perspektiv for euroområdet, når de træffer pengepolitiske beslutninger.

Som jeg allerede har understreget ved tidligere lejligheder, betragter jeg den indledende erklæring, som jeg forelægger på vegne af Styrelsesrådet på den månedlige pressekonference, som en pendant til det, andre centralbanker kalder et "kortfattet referat". Sammen med den efterfølgende spørgetid giver den indledende erklæring et godt realtidsoverblik over den aktuelle pengepolitiske stilling fra Styrelsesrådets side. Dette kommunikationsredskab har været til stor nytte for os i styringen af forventningerne til finansmarkedet.

Med hensyn til finanspolitikken deler ECB synspunktet om, at alle medlemsstater fuldt ud skal overholde kravene i stabilitets- og vækstpagten. Der ventes endnu en stigning i euroområdets samlede underskud på de offentlige finanser i 2008. Der er en klar risiko for, at nogle lande ikke vil overholde bestemmelserne i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. At sikre sunde og bæredygtige budgetstillinger og på grundlag heraf give mulighed for, at de automatiske stabilisatorer frit kan træde i kraft, anser vi som det bedste, finanspolitikken kan gøre for den makroøkonomiske stabilitet.

I udkastet til beslutning henvises der også til de risici, som de økonomiske forskelle mellem landene i euroområdet udgør, og som i en vis udstrækning afspejler strukturelle stivheder og/eller uhensigtsmæssige nationale politikker. Det siger sig selv, at økonomiske forskelle mellem landene i euroområdet ikke kan afhjælpes gennem pengepolitikken.

For at undgå en langvarig periode med enten lav vækst og høj arbejdsløshed eller med overophedning bør en af landenes reaktioner være at indføre reformer på nationalt plan, der kan forbedre modstandsdygtigheden over for sådanne kriser. Det omfatter veltilrettelagte strukturreformer, der kan styrke konkurrencen, øge produktiviteten og skabe arbejdsmarkedsfleksibilitet.

Lad mig endnu en gang understrege, at der er behov for en klar overvågning af udviklingen i den nationale konkurrenceevne - herunder udviklingen i enhedslønomkostningerne - da det er vanskeligt efterfølgende at genvinde mistet konkurrenceevne. I den forbindelse støtter vi Parlamentets krav om ansvarlige løn- og prispolitikker.

Lad mig nu gå over til de problemer, der forstærkes af korrektionen af finansmarkedet og vedrører kriseforebyggelse og krisestyring, og som også har en fremtrædende plads i Parlamentets analyse.

Med hensyn til kriseforebyggelse fremhævede markedskorrektionen problemer i forhold til både tilsynsmyndigheder og centralbanker. Tilsynsmyndighederne bør gøre en øget indsats for at styrke samarbejdet og udvekslingen af oplysninger på tværs af grænser. Det er af afgørende betydning, at Lamfalussyprocessens potentiale udnyttes bedre. Økofin-Rådet har vedtaget visse foranstaltninger i den henseende, og opmærksomheden bør nu rettes mod gennemførelsen af disse.

Markedskorrektionen har efter vores opfattelse ikke givet noget overbevisende signal om, at der er behov for en revision af den nuværende tilsynsramme, eksempelvis gennem oprettelsen af en ny europæisk tilsynsmyndighed. Centralbankerne, herunder ECB, har i vid udstrækning på effektiv vis påpeget de svagheder og risici for det finansielle system, som har fremkaldt den aktuelle uro. Det vil jeg ikke sige mere om.

Ser vi på, hvad vi har lært i forhold til krisestyring, vedrører det største problem, der dukkede op under uroen, behovet for en uhindret informationsstrøm mellem centralbanker og tilsynsmyndigheder under en krise. Centralbankerne kan have behov for tilsynsoplysninger for at sikre en effektiv udøvelse af deres funktion under håndteringen af en krise. Det gælder såvel eurosystemet som alle centralbanker. Tilsynsmyndighederne kan på deres side givetvis drage fordel af oplysninger fra centralbankerne. Den påtænkte styrkelse af EU's retsgrundlag for udveksling af oplysninger mellem centralbanker og tilsynsmyndigheder bakkes kraftigt op af ECB.

Lad mig slutte af med nogle bemærkninger vedrørende integrationen af de europæiske betalingssystemer. Vi noterede os med tilfredshed den positive vurdering af SEPA og Target2 i udkastet til beslutning. Med hensyn til eurosystemets Target2-Securities-initiativ vil Styrelsesrådet i de kommende uger tage stilling til videreførelsen af T2S-projektet. Det er vigtigt at bemærke, at alle større værdipapircentraler har reageret positivt på vores initiativ.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Juncker, formand for Eurogruppen og medlem af Det Europæiske Råd - (FR) Hr. formand, hr. ordfører, mine damer og herrer! Jeg vil først gerne takke ordføreren for kvaliteten af hans arbejde. Det er en fremragende betænkning, som indeholder alle de vigtige punkter.

På grundlag af Deres udvalgs arbejde og ordførerens betænkning noterer jeg mig med glæde, at Parlamentets synspunkter i det store og hele er sammenfaldende med de synspunkter, som Eurogruppen, som jeg har det privilegium at være formand for, talrige gange har givet udtryk for. Denne konsensus, dette store meningssammenfald, vedrører især Centralbankens virksomhed og aktiviteter, en Centralbank, der som altid overvældes af komplimenterne fra Parlamentet og de regeringer, som jeg repræsenterer her.

Denne bemærkning er særlig vigtig i lyset af den forskellige kritik, der i de seneste uger og måneder er blevet rettet mod Centralbanken, da det blev nødvendigt at tage hele arsenalet i brug for at afhjælpe den finanskrise, der havde ramt hele verden. Den Europæiske Centralbank, som først blev kritiseret for at gå for voldsomt til værks, kunne med tilfredshed konstatere, at alle de andre større pengepolitiske myndigheder havde indført dens instrumenter og metoder.

Vi er også enige med ordføreren, når han tilskynder os, Eurogruppen, Økofin-Rådet generelt og Centralbanken, til at drage de relevante finansielle konklusioner af de kriser, som vi har stået over for, og vi er navnlig i forhold til overvågning af markederne og gennemsigtighed nødt til at styrke vores nuværende mekanismer.

Inflationsbekæmpelse er vores medborgeres største bekymring. I øjeblikket viser alle meningsmålinger, at folk stadig er bekymrede over tabet af købekraft og frygten for, at risikoen for en ringere købekraft vil blive virkelighed. Det er derfor Centralbankens ret og pligt at sikre prisstabilitet, hvilket Maastrichttraktaten fastsætter som et mål for Centralbanken.

Jeg vil gerne tilføje, at vi ikke bør læne os op ad den simple idé, at Centralbanken som den pengepolitiske myndighed er den eneste instans, der er ansvarlig for prisstabiliteten og bekæmpelsen af inflation. Inflation og inflationsbekæmpelse er også euroområdets regeringers anliggende og ansvar. De er også nødt til - som et supplement til Centralbankens pengepolitik - at indføre fornuftige politikker, der kan støtte prisstabiliteten.

Eurogruppens regeringer har således for det første forpligtet sig til at gøre deres yderste for i lyset af den løntilbageholdenhed, som vi har brug for, at sikre, at lønninger og den offentlige sektor ikke kommer ud af kontrol. Vi er derfor fast besluttet på at gøre alt for at undgå unødige stigninger i den indirekte beskatning, hvilket gælder både moms og punktafgifter. Vi har forpligtet os til at gøre vores yderste for at sikre, at priserne ikke går grassat.

Man kan ikke tale om inflation og prisstabilitet uden at nævne Centralbankens uafhængighed, hvilket ordføreren også gør både skriftligt og mundtligt.

Jeg vil endnu en gang gerne påpege, at Centralbankens uafhængighed er et grundlæggende princip i Den Økonomiske og Monetære Union, at Centralbankens uafhængighed indgår i den pagt, som Den Økonomiske og Monetære Union bygger på, og at ingen regering under arbejdet med forfatningstraktaten og den efterfølgende reformtraktat foreslog at ændre så meget som et komma i Centralbankens generelle mandat, der har fokus på prisstabilitet. Jeg mener derfor, at vi en dag må gøre op med en unyttig og formålsløs debat, som ikke har hold i virkeligheden. Det betyder ikke, at vi ikke alle har ret til at kritisere Centralbanken, at støtte og rådgive den i henhold til dens fastlagte mål, men der kan ikke blive tale om at gribe ind i dens uafhængighed.

Desuden vil jeg gerne sige, at vi ikke må pålægge pengepolitikken for mange ansvar. I henhold til traktaten er Centralbankens mål at sikre prisstabilitet. Vi må ikke føje en hel række økonomiske mål til dens mandat, men skal følge reglen om kohærens, som kræver, at vi ikke forsøger at få Centralbanken til at forfølge alt for mange politiske mål. Den har et aktionsinstrument, nemlig pengepolitikken, og den handler anstændigt og beslutsomt.

Med hensyn til valutapolitikken har jeg bemærket en mindre uklarhed i hr. Schmidts betænkning, idet der gives det indtryk, at valutapolitikken skulle være Centralbankens eneansvar. Det glæder mig meget, at Centralbanken spiller en afgørende rolle på alle områder, der har med valuta at gøre, men jeg vil dog henlede Deres opmærksomhed på, at i henhold til traktatens bestemmelser deler Centralbanken og medlemsstaterne beføjelserne på det valutapolitiske område, og derudover har vi med hensyn til både valutapolitikken og pengepolitikken og strukturpolitikken en løbende frugtbar dialog med Centralbanken, som alle bidrager til.

Som led i denne regelmæssige dialog tog hr. Trichet og jeg således til Kina i november sidste år for at drøfte valutapolitik med de kinesiske myndigheder, og det vil vi gøre igen i andet halvår af i år.

Jeg har bemærket endnu en lille uklarhed i Deres udvalgs betænkning med hensyn til euroområdets repræsentation udadtil. I modsætning til det, der antydes i betænkningen, har Centralbanken ikke det fulde ansvar for at tage de nødvendige tiltag til styrkelse af euroområdets internationale rolle. Det er endnu et område, hvor beføjelserne er fordelt på flere hænder.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Mann, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Velkommen til de to gange Jean-Claudes, hr. Trichet og hr. Juncker!

(DE) Den 2. juni var der stor fest i Frankfurt am Main, byen, hvor D-marken og euroen blev indført, i forbindelse med fejringen af tiåret for Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union. Det er takket være ECB, at euroen har slået sig fast internationalt, og at prisstabilitet til enhver tid har været det primære mål. Det var logisk, da ECB for nogle få dage siden anvendte sit mest effektive våben til at påvirke grundrenten og hæve den med et kvart procentpoint. Hensigten var og er stadig at dæmpe de inflationsrisici, der skabes af høje leveomkostninger og stigende benzin- og oliepriser.

Denne gang offentliggjorde ECB sine tiltag uger i forvejen. Den handlede anderledes i foråret med et storstilet effektivt indgreb inden for få timer. I hr. Schmidts betænkning - en fremragende betænkning, som vi har haft et godt samarbejde omkring - bifaldes navnlig dette. I andet halvår 2007 brød boligmarkedet sammen. Under krisen på subprimemarkedet befandt de banker og forsikringsselskaber, der havde satset, sig i vanskeligheder. ECB stillede meget hurtigt tilstrækkelige midler til rådighed og forhindrede derved et grænseoverskridende sammenbrud.

Denne hurtighed og effektivitet vidner om en stærk indsats, der bygger på kompetence og stor tillid til Deres institution. Jeg synes, at ECB's beslutninger generelt er gennemsigtige og er baseret på en god informationsstrøm og klare mål. I den pengepolitiske dialog underretter ECB regelmæssigt os i Økonomi- og Valutaudvalget om pengepolitiske beslutninger.

Efter min opfattelse er der ingen grund til at offentliggøre protokollerne fra bestyrelsesmøderne, sådan som der ofte fremsættes krav om. Vi skal undgå national indflydelse. Der er behov for ubegrænset uafhængighed. Normalt har vi medlemmer af Parlamentet mange lejligheder til at kritisere. I dag vil jeg gerne rose det, der er blevet sagt, velvidende at virksomheder og borgere er i gode hænder, og takke dels hr. Trichet og Deres bank, ECB i Frankfurt am Main, og dels naturligvis den beundringsværdige hr. Juncker.

 
  
MPphoto
 
 

  Manuel António dos Santos, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, hr. Juncker, hr. Trichet! Jeg vil først gerne sige, at det primære mål med denne betænkning var at analysere Den Europæiske Centralbanks aktiviteter i 2007. Imidlertid kunne drøftelserne i Valutaudvalget naturligvis ikke undgå også at dreje sig om de fremtidige udfordringer for EU's pengepolitik og de europæiske tilsynsmyndigheder.

Med hensyn til Den Europæiske Centralbanks (ECB) beføjelser i henhold til traktaten må vi erkende værdien af dens arbejde i 2007. Selv om den ikke var i stand til at forhindre finansiel uro og den efterfølgende krise for den økonomiske vækst, som vi oplever nu, lykkedes det den at dæmpe mange af de negative konsekvenser af den nuværende situation. Jeg mener, at det vigtigste spørgsmål fortsat er, om EU's nuværende politikker og instrumenter vil gøre os i stand til definitivt at imødegå den alvorlige verdensøkonomiske krise og dens konsekvenser for Europa.

En krise er ikke nødvendigvis en katastrofe. Vi kan imidlertid kun forhindre krisen i at udvikle sig til en katastrofe, hvis vi har en rigtig vision for fremtiden, der ikke er præget af forældede teorier, men fokuserer på karakteren af det nye fænomen, som vi skal håndtere og imødegå. Det er uacceptabelt at forsvare en tilsidesættelse af de gældende regler, og vi skal bidrage til den politiske debat ved at udarbejde forslag, der tager sigte på at ændre den aktuelle situation.

Hr. Schmidts betænkning indeholder nogle fremadrettede løsninger: forbedre samarbejdet mellem centralbankerne og tilsynsmyndighederne i kampen for at forene finansiel deregulering og regulering; skabe en ramme for ECB's ledende finansielle rolle; fremme koordineringen af de økonomiske politikker mellem Eurogruppen, Kommissionen og ECB; forbedre beslutningsgangens gennemsigtighed og frem for alt tilvejebringe oplysninger, der giver offentligheden mulighed for at forstå ECB's indgreb; fremme en strukturreform af Centralbankens ledelse; styre renten med stor omtanke ved at undgå spekulative tiltag og utilstrækkelige markedsindgreb for ikke at bringe investeringspolitikken, beskæftigelsen, strukturreformerne og den økonomiske vækst i fare. Ud over alt dette, som allerede er en hel del, er vi også nødt til at forstå, at vi står over for en vanskelig økonomisk og social krise, hvis omfang vi endnu ikke kender. Vi ved imidlertid, at det vil blive meget værre, før det bliver bedre.

Vi er godt klar over, at de midler, vi har til vores rådighed, ikke vil kunne løse de aktuelle problemer. At erkende situationen er ikke et tegn på modløshed, men snarere et tegn på sund fornuft. Vi er muligvis på nippet til at finde de politiske løsninger på vores problemer. Dette er bestemt ikke enden på verden og i langt mindre grad enden på historien. Vi kan blot bede ECB om at samarbejde, udvise kompetence og sikre gennemsigtighed og fleksibilitet i forhold til dens beføjelser og om aldrig at overskride sine beføjelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Wolf Klinz, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. Trichet, hr. Juncker, mine damer og herrer! Jeg vil gerne tilslutte mig den forrige talers komplimenter. ECB har bestemt handlet omgående og på kompetent vis lige fra starten af den finansielle krise, og uden denne beslutsomhed ville krisen sandsynligvis have været langt værre. Den er endnu ikke ovre, men gennem sin beslutsomhed har Centralbanken ikke blot udvist troværdighed, den er blevet en form for model for kompetente centralbankindgreb og en form for forbillede for andre centralbanker.

Jeg frygter imidlertid, at Centralbanken stadig står over for den vanskeligste fase. De næste 18 måneder vil blive den helt afgørende test af, om Centralbanken fortsat kan bevare sin troværdighed. Det håber jeg, den kan. Vi har galoperende priser på olie og råstoffer, vi har stigende fødevarepriser, og vi har inflation. Hr. Trichet talte om 4 % i euroområdet. I mange medlemsstater er den faktisk oppe på knap 6 %, og euroen er utrolig stærk.

Risikoen for stagflation er derfor meget reel. Vi er nødt til at sikre, at vi vitterlig afværger denne risiko på et tidligt tidspunkt. Under disse omstændigheder glæder jeg mig derfor over, at Centralbanken har vist sit værd gennem sine rentebeslutninger i sidste uge. Inflationsbekæmpelse er og bliver bestemt vores primære opgave.

Da Tyskland gennemgik en periode med stagflation for flere årtier siden, udtalte kansler Schmidt, at han foretrak 5 % inflation i forhold til 5 % arbejdsløshed, hvilket var stik imod den tyske centralbanks linje. Det viste sig, at den tyske centralbanks politik, som var rettet mod øjeblikkelig og resolut bekæmpelse af inflation, var den rigtige. Tyskland kom hurtigere ud af stagflationen end mange andre lande.

Jeg har ingen råd til Centralbanken. Den ved bedre end nogen anden, hvad den skal gøre. Jeg har tre ønsker. To af dem har jeg allerede fået opfyldt. Jeg så gerne, at dialogen mellem Centralbanken og Eurogruppen og hr. Juncker, formanden for Eurogruppen, forløb lettere. Det ser ud til at være ved at ske nu. Jeg så også gerne et tættere samarbejde mellem ikke kun centralbankerne, men også mellem centralbankerne og tilsynsmyndighederne. Dette er også allerede på trapperne.

Endelig - og her har jeg desværre fået et negativt svar fra hr. Trichet - kunne jeg godt ønske, at vi modtog flere oplysninger om beslutningsprocessen. Vi ønsker ikke navne, men vi vil gerne vide, om en beslutning blev truffet med et snævert eller et klart flertal, og om der fandt en kortere eller længerevarende forhandling sted.

 
  
MPphoto
 
 

  Claude Turmes, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg er ikke ekspert i pengepolitiske anliggender, men jeg forsøger at forstå, hvad der ligger bag den aktuelle energi- og fødevarekrise, og min konklusion er, at vi er på vej ind i en ny tid.

Vi går ind i en ny tid, hvor der er knaphed på verdens ressourcer. Hvorfor? Fordi vi har en dominerende økonomisk model, der stammer fra det 20. århundrede, og som blev udviklet og anvendt på grundlag af en milliard middelklasseborgere i Europa, USA og Japan og små eliter andre steder i verden. Sådan så verden ud i det 20. århundrede.

Verden i det 21. århundrede er en verden, hvor der vil være hundreder af millioner flere middelklasseborgere - i Kina, Indien, Indonesien, Sydafrika, Nigeria, Mexico, Brasilien og andre lande. Derfor har vores nuværende dominerende økonomiske model en systemisk fejl. Systemet tog ikke hensyn til, at ressourcerne var begrænsede. Hvor skal vi få fisk fra, når kineserne spiser lige så meget fisk som japanerne? Hvor skal vi få benzin fra, når alle indere får egen bil? Hvor skal vi få kul til verdens stålværker fra, hvis de nye vækstlande udvikler sig parallelt med de eksisterende teknologier? Det er en dyb krise.

Jeg har således tre specifikke spørgsmål. Først spekulation. Spekulation er naturligvis ikke græsrodsbevægelsen, men hvad kan der gøres for de borgere, som kæmper med stigende priser, mens aktionærerne i Total og Eon og andre spekulanter kæmper med store fortjenester? Hr. Juncker! De har tidligere foreslået en spekulationsafgift. Sker der nogen fremskridt på den front? Jeg tror nemlig, borgerne ønsker, at vi som politikere skal gøre noget.

Mit andet spørgsmål er: Hvad kan der på kort sigt gøres, for at den europæiske økonomi bliver mindre afhængig, især af importeret olie og gas og af prisen herpå? Kunne vi ikke overveje et storstilet investeringsprogram, der var støttet af Den Europæiske Investeringsbank og rettet mod en modernisering af bygninger, den offentlige transport osv. og eksempelvis også installering af elmotorer og andre systemer i små og mellemstore virksomheder? Jeg tror, at det er den eneste måde at nedbringe forbruget på, eftersom vi ikke kontrollerer priserne.

Mit tredje spørgsmål vedrører lønindekseringssystemet. Hr. Trichet! De og jeg tjener en løn, der er høj nok til, at vi i langt mindre grad er påvirket af energi- og fødevarepriserne. De tjener uden tvivl mere end mig, men samtidig siger De, at de nationale indekseringssystemer, som vi har i Luxembourg og Belgien, bør afskaffes. Hr. Juncker! Er dette ikke den eneste måde at sikre folk en højere indkomst på i en tid med skyhøje priser? Jeg forstår ikke rigtig, hvorfor De er så stor modstander af indekseringssystemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Velkommen til hr. Trichet, formand for Den Europæiske Centralbank, og til hr. Juncker.

Jeg vil først og fremmest gerne lykønske hr. Trichet med den årsberetning, som han netop har forelagt. Tingene ser ikke lovende ud for euroområdet. Lad os ikke lægge skjul på det. Jeg frygter, at en stor del af tvivlen omkring lanceringen af euroen i de kommende år vil vise sig at være berettiget. Efter nogle få år med fremgang, vil vi nu se, om Den Europæiske Centralbank formår at holde inflationen nede.

Euroområdet har en fælles pengepolitik, men de 16 lande har hver især deres egen økonomiske politik. 16 lande, hver med deres eget harmoniserede forbrugerprisindeks og hver med deres egen beskæftigelsespolitik. Nu hvor inflationen i euroområdet ligger på 4 %, betyder Centralbankens seneste rentestigning, at realrenten er 0,25 %. Denne rentesats er imidlertid ikke nok til at imødegå den stigende inflation og truslen om lavkonjunktur i hver eneste medlemsstat.

Vil hr. Trichet kunne give os et skøn over, hvor længe de tilgængelige instrumenter vil være tilstrækkelige?

 
  
MPphoto
 
 

  Sergej Kozlík (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg støtter det synspunkt, at indførelsen af euroen, den gradvise udvidelse af euroområdet og anvendelsen af konsekvente økonomiske politikker kombineret med Den Europæiske Centralbanks forsigtige strategi har ført til den nuværende relativt stabile økonomiske udvikling i EU-landene.

Det står også helt klart, at disse operationer på grund af den kraftige vækst i antallet og forskelligartetheden af de finansielle markedsoperationer, bliver mindre gennemsigtige. Det resulterer efterfølgende i et stigende antal risici, som vil kunne skade ikke kun leverandør- og forbrugersegmenter, men også et helt lands økonomi. Der er således behov for at skabe en udvidet EU-ramme for finansielt tilsyn og i højere grad inddrage Den Europæiske Centralbank i tilsynet for at løse givne problemer i det finansielle system.

Jeg er enig med ordføreren, hr. Schmidt, i, at et øget samarbejde mellem centralbankerne og de nationale tilsynsmyndigheder bliver absolut nødvendigt. Målet er at fastholde stabiliteten på de finansielle markeder under særlig hensyntagen til de stadig mere integrerede finansielle systemer. I vore dage og i vores tid er det sådan, at det, der gælder i miljøspørgsmål, også gælder de finansielle markeder. Uden deltagelse af andre store aktører som USA, Rusland, Japan, Kina, Indien og andre vil det ikke være muligt at opnå et succesfuldt resultat på verdensplan.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel García-Margallo y Marfil (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. Trichet, hr. Juncker! Formanden for Den Europæiske Centralbank og formanden for Eurogruppen er enige om, at der i 10 år konsekvent har været enighed om de forskellige politikkers relative roller. Centralbanken og pengepolitikken skal sikre prisstabilitet, de offentlige budgetter skal balancere på mellemlang sigt, og de øvrige politikker skal skabe økonomisk vækst og beskæftigelsesfremgang.

Når tingene går dårligt, begynder vi at sætte spørgsmålstegn ved denne model. Vi begynder at lægge vores eget ansvar over på de europæiske institutioner. Nogle placerer skylden hos hr. Trichet, andre hos hr. Juncker. Hvis tingene forværres yderligere, vil det være hr. Pöttering, som ender med at få skylden.

Derfor mener jeg, at det på nuværende tidspunkt er vigtigt at holde kursen - og hr. Trichet er en god navigatør - og holde fast ved den model, som har gjort os i stand til at komme dertil, hvor vi er i dag.

Jeg vil gerne tilføje et par ord om priser. Det er korrekt, som hr. Juncker sagde, at vi alle bærer et ansvar i denne situation, og at regeringerne er nødt til at gøre noget. Det er en situation, som vi er nødt til at tage højde for i forbindelse med håndteringen af markedsfleksibiliteten og under udarbejdelsen af en ny strategi for Lissabontraktaten.

Der er imidlertid et spørgsmål, hvor Centralbanken er nødt til at gå forrest. Folk siger - jeg har desværre ikke tallene - at prisstigningerne til en vis grad skyldes finansiel spekulation. Overførelsen af penge fra subprimemarkedet og det variable rentemarked til futuresmarkedet er delvist ansvarlig for denne situation, og vi vil alle være nødt til at sætte ind over for dette.

Med hensyn til den institutionelle struktur er jeg enig med ordføreren, hr. Schmidt, i, at det i øjeblikket sandsynligvis ikke er et godt tidspunkt at offentliggøre protokollerne i deres helhed. Jeg mener imidlertid, at det ville være hensigtsmæssigt at offentliggøre et resumé af protokollerne, og vigtigere endnu mener jeg, at Centralbanken burde underrette os om den relative vægt, der lægges på de to søjler, som dens strategi bygger på, når der træffes beslutninger, for at øge gennemsigtigheden og markedskendskabet.

Jeg mener også, at en styrkelse af den økonomiske styring vil kræve en modvægt, en afvejning, men det er imidlertid ikke hr. Trichets fejl. Det er vores fejl, fordi vi endnu ikke har godkendt Lissabontraktaten, og det er noget, som jeg gerne så, der blev rådet bod på.

 
  
MPphoto
 
 

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. Trichet, hr. Juncker! Jeg vil først gerne takke ordføreren for hans fremragende arbejde. Jeg synes, at de bidrag, alle er kommet med, har skabt et resultat, der gør situationen klar. Budskabet er muligvis lidt svagt, men jeg mener, at det indeholder nyttige elementer.

Hr. Trichet! Deres taler i sommeren 2007 gjorde indtryk på alle. Vi værdsætter, at De straks underrettede Økonomi- og Valutaudvalget. Nu har De imidlertid hævet renten på et tidspunkt, hvor ingen tror, at krisen ligger bag os, og hvor der stadig venter dårligt nyt forude, bl.a. fra de største europæiske banker.

Da vi så Dem i december sidste år, fortalte De os, at De grundlæggende forventede en inflation på 3 % i 2008, og at tingene derefter ville falde til ro. Nu er inflationen oppe på 4 %, og De fortæller os, at De har hævet renten med et kvart procentpoint, og det er alt. I betragtning af den importerede inflation vil De så, såfremt Deres strategi reelt er at opretholde det strenge fokus på prisstabilitet, være i stand til at fastholde denne linje på kort og mellemlang sigt, med de risici det indebærer for væksten og dermed beskæftigelsen?

Det forekommer mig, at det fænomen, som hr. Turmes henviste til, og som vi kunne kalde EU's indtræden i anden globaliseringsfase, betyder, at vi er nødt til at revurdere de værktøjer, som vi havde til rådighed til håndtering af den første globaliseringsfase. Denne første fase tilgodeså prisstabilitet eller i alle tilfælde et fald i prisen på forbrugsvarer, som navnlig var forbundet med virksomhedsudflytninger.

I denne nye fase har vi nu en ny balance og en ny situation, hvor de, der tidligere var nye vækstlande, nu er med helt fremme, også i forhold til deres adgang til råstoffer, hvilket som bekendt har påvirket priserne.

Under disse omstændigheder - og her henvender jeg mig både til hr. Trichet og hr. Juncker, eftersom hr. Juncker med god grund henledte opmærksomheden på Eurogruppens og Økofin-Rådets kompetencer på området, men disse instanser deltager aldrig i udvalgets eller Parlamentets møder - er det grundlæggende spørgsmål på nuværende tidspunkt da ikke valutakursen, køb af olieforsyninger i euro og EU's og særligt euroområdets evne til at tale med én stemme, således at vi her 10 år efter overgangen til euroen omsider kan bidrage til en koordineret og ansvarlig dialog mellem landene bag verdens vigtigste valutaer og sikre den bedste valutakurs i forhold til vores vækst?

 
  
MPphoto
 
 

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne påpege, at under vores mandatperiode er Den Europæiske Centralbank, takket være dens imponerende arbejde, gået fra blot at være en af verdens mange centralbanker til at være verdens førende inden for centralbankvirksomhed. I dag står den over for en ny udfordring med at fastholde sin mere og mere betydningsfulde rolle i den globaliserede verden.

Vi så gerne, at Centralbanken styrkede sin rolle i forhold til forventninger og styring af makroøkonomien og den finansielle stabilitet, da det, eftersom årsagen til de fleste kriser nu om dage skal findes i tredjelande, ville være korrekt at sige, at Den Europæiske Centralbank ikke har formået at give en nøjagtig vurdering af krisens omfang og mulige konsekvenser. Hvad kunne der gøres for at forbedre situationen? Først og fremmest vil jeg gerne nævne øget koordinering mellem økonomi- og valutapolitikken. Den tredje verden er nu på vej mod prisliberaliseringsstadiet, der for mig som repræsentant for Litauen er meget velkendt. Det kunne vare længere tid, og Europa ville da være under et stort prispres. Vi kunne imidlertid imødegå dette pres gennem vores pengepolitik, hvilket ville være mere krævende for vores økonomi. Alternativt kunne vi tilbyde udviklingslandene hjælp til at få styr på deres indtægtspolitik og stabilisere priserne. Det kunne gøres gennem øget deltagelse i Den Internationale Valutafond og i samråd med Verdensbanken. Det er et af de mulige værktøjer, som kunne være med til at dæmpe inflationen i udviklingslandene og samtidig befri Verdensbanken for byrden med at justere pengepolitikken.

Der er endnu et aspekt, som bekymrer mig, og det er det europæiske afviklingssystem. Trods Den Europæiske Centralbanks store indsats i forhold til gennemførelsen af SEPA og udviklingen af Target2-Securities-systemet er problemet mere kompliceret end som så.

 
  
MPphoto
 
 

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! I Den Europæiske Centralbanks årsberetning nævnes der tilsyneladende intet om en vis tendens, som har udviklet sig inden for de senere år. Mens man hidtil har kunnet tale om, at Centralbanken i Frankfurt handlede helt uafhængigt, har vi i den seneste tid oplevet, at de største EU-lande for forsøgt at lægge pres på ECB og påvirke dens beslutninger.

Det er en bekymrende tendens, eftersom det i praksis betyder, at EU deles op i lande, der er lige, og lande, der er mere lige end andre. Det kunne føre til dobbelte standarder. Lande som Frankrig og Tyskland får ret til at lægge pres på ECB, men når det kommer til de mindre lande, holdes der meget strengt på princippet om Den Europæiske Centralbanks uafhængighed af EU-medlemsstaternes regeringer. Jeg nævner dette, fordi det er en bekymrende udvikling.

Endelig kan man ikke sige, at Europa har et egentligt og stabilt finansielt system. Det er noget, der er under udvikling. Det kan illustreres ved det paradoksale eksempel med London, som er det største finanscentrum i EU, selv om der er tale om hovedstaden i et land, der ikke er med i euroområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Euroområdet lider under energipriserne, som hverken ECB, Unionen eller regeringerne er i stand til at kontrollere. Den tyske finansminister, Peer Steinbrück, fortalte Dem dette, hr. Trichet, og ECB meddelte derefter, at den agtede at støtte banker i vanskeligheder. Jeg spekulerer på, hvornår ECB vil meddele, at den agter at støtte borgere, som ikke har penge til hele måneden, ved at sænke prisen på penge og tvinge bankerne til at opkræve boliglånsrenter, der ikke er så lammende som i øjeblikket.

Det er vigtigere at fastholde væksten end at fastholde en høj valutakurs. Det er dollarpolitikken, og den sætter ECB ikke noget effektivt op imod. Hr. Schmidt er ivrig efter at styrke ECB's rolle og magt, mens jeg er en af dem, som fortsat sætter spørgsmålstegn ved ECB's uafhængighed. Indførelsen af euroen har uden tvivl haft visse fordele. Nogle af dem, som hr. Schmidt nævnte, er indiskutable, men der siges ikke et ord om de mærkbare negative konsekvenser for alle borgere i euroområdet, som har været plaget af en reel inflation, der er langt højere, end de officielle tal viser, på grund af den udbredte spekulation, der fulgte med indførelsen af euroen, og som ECB og institutionerne gjorde alt for lidt for at kontrollere.

Som hr. Schmidt skriver, skyldes ECB's accept i befolkningen, at den værner om mål som prisstabilitet og økonomisk vækst, og af den grund mener han, at gennemsigtighed er mindre vigtigt. Han foreslår også, at princippet om lighed mellem medlemsstaterne bør opgives, og ønsker at tildele Direktionen større magt. Hr. Schmidt frygter, at regeringerne i praksis vil lægge pres på formanden for deres centralbank, med andre ord frygter han, at politik vil få overtaget over økonomien. Jeg mener, at det modsatte er tilfældet.

Hr. Schmidt, hr. Trichet! Jeg kan absolut ikke tilslutte mig disse forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Schmidt for en rigtig god betænkning.

Lad mig fra starten sige, at visse medlemsstater er ramt eller tæt på at blive ramt af recession, og vi må spørge os selv, hvad der er vigtigst at gøre under sådanne omstændigheder. Jeg mener, at det vigtigste, vi under disse omstændigheder kan gøre, er at beskytte arbejdspladser og fremme beskæftigelsen. Lad os se på situationen mellem 1990 og 1998, da der, i det der i dag er euroområdet, blev skabt 5 millioner arbejdspladser. Hvad, der til gengæld skete i de 10 år mellem 1998 og 2008, da euroen var blevet indført, og hr. Trichet og hans forgængere førte deres politikker, var, at der blev skabt knap 16 millioner arbejdspladser.

Det er vi nødt til at reflektere over. Der er tale om en succeshistorie, og vi må anerkende Centralbankens politikkers bidrag til den. Vi skal ære den, som æres bør.

Men købes denne historie? Årsagerne til succesen er uden tvivl hovedsageligt en lav rente, men især også lav inflation, og jeg tror, at hr. Trichets konstante gentagelse af dette holder vand.

Er vi imidlertid nødt til fortsat at hæve renten? Det er på tide nu at undersøge dette nærmere. Den aktuelle økonomiske situation kræver ro og forsvarlige indgreb. Det er grunden til, at vi har en uafhængig centralbank.

Jeg vil imidlertid gerne kommentere den stærke euro. Den har en negativ indvirkning på eksporten. Euroen falder ikke over for dollar og sterling, og der er ikke udsigt til noget fald på grund af forskellen mellem den amerikanske og den europæiske rente. En rentestigning kombineret med et lavt inflationsmål kan medføre yderligere risici for eurokursen og hæmme den økonomiske vækst i en tid med økonomisk usikkerhed.

I den resterende taletid vil jeg gerne sige, at jeg sidste år var ordfører for betænkningen om ECB's årsberetning, og dengang påpegede jeg, at der var 223 milliarder euro i omløb i 500-eurosedler - det svarer til 446 millioner sedler! Jeg anmodede om, at dette blev undersøgt nærmere, især fordi det forekommer mig, at der er en sandsynlighed for, at de anvendes til ulovlige formål. Måske kunne hr. Trichet i sit svar sige, hvad der er blevet gjort i den forbindelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Ieke van den Burg (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke ECB for dens indsats sidste år under finanskrisen. ECB's rolle som udlåner i sidste instans og prisstiller i sidste instans er blevet fremhævet i betænkningen, og det kan jeg kun tilslutte mig. Jeg mener også, at den har fået denne rolle.

I den forbindelse, hr. Trichet, mener jeg, at det var korrekt af Dem at fremhæve nødvendigheden af bedre adgang til oplysninger og udveksling af oplysninger, et område, hvor jeg mener, at ECB kunne gå forrest. Det er også i tråd med det, vi forelagde i en betænkning for Parlamentet i Økonomi- og Valutaudvalget, som vil blive drøftet i næste uge, om reformen af tilsynssystemet. Jeg mener, at det er yderst vigtigt, at vi får en bedre forbindelse mellem de mikroøkonomiske oplysninger, som markedet og banktilsynene har, og de oplysninger, som ECB har, og det mener jeg, at ECB kunne gå i spidsen for at sikre.

De har sagt, at De ikke ønsker at give tilsynssystemerne et grundigt eftersyn - det er heller ikke det, vi foreslår - men jeg tror, at det også ville være i Deres interesse ikke at være for afhængig af medlemsstaternes og medlemsstaternes tilsynsmyndigheders frivillige samarbejde i forbindelse med udveksling af oplysninger. Derfor er det vigtigt, at der kommer flere uafhængige aktører på området, og at vi får et stærkere system og en stærkere struktur på europæisk plan.

En anden ting er betalings- og afviklingssystemerne. Det glæder mig at høre, at forslaget om Target2-Securities, som er udarbejdet af ECB og andre centralbanker, nu er blevet positivt modtaget af værdipapircentralerne. Jeg tror, at det kunne danne et vigtigt grundlag for den videre udvikling af dette system. Jeg vil også gerne spørge, hvad De mener, der skal ske nu i forhold til derivater og OTC-markedet for at skabe flere centrale modparter og et bedre tilsynssystem på området.

Min sidste bemærkning er en parallel til Bernankes tale i går, men det vil jeg ikke gå nærmere ind i.

 
  
  

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Dăianu (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne rose ordføreren for hans arbejde.

En årsberetning kan sige meget om resultater og også om politiske vanskeligheder og afvejninger. De aktuelle inflationsrater i Europa plager de politiske beslutningstagere og borgerne. Den Europæiske Centralbank har opbygget sin troværdighed gennem konsekvente politikker. Denne præstation er blevet forstærket af den importerede inflation oven på globaliseringsbølgen og den økonomiske fremgang i Asien.

Desværre er situationen i dag ved at vende på grund af enorme energi- og fødevareprisstigninger, som afspejler den stigende ressourceknaphed. Omkostningspresset belaster markeder verden over. Inflationsraten er på sit højeste niveau i 10 år. Det er meget bekymrende, og stagflation synes også at være lige om hjørnet.

Desuden har finanskrisen i meget høj grad vanskeliggjort Den Europæiske Centralbanks opgave. ECB skal hårdnakket bekæmpe inflation, og fastsættelsen af inflationsforventningerne er i den henseende afgørende. Risiciene er imidlertid store. Det står ikke klart, hvor længe det udefrakommende omkostningspres vil vare ved. Det er afgørende, at vi forhindrer en løn- og prisspiral. Nu har vi i det sidste årti talt om at begrænse inflationen, så bør vi også bestræbe os på at begrænse pris- og lønstigninger i den kommende tid.

Større økonomiske forskelle i euroområdet vil ikke skabe en gunstig situation for Den Europæiske Centralbanks tiltag. Når markederne desuden i stigende grad er globale, er det nødvendigt at vurdere det, som Den Europæiske Centralbank gør, i forhold til, hvad andre større centralbanker gør. Det drejer sig om renteforskelle og om den generelle politik.

En sidste bemærkning. De alvorlige systemiske risici, der i vore dage er forbundet med finansmarkederne, kræver en bedre tilsynsramme og en bedre koordinering mellem ECB, den amerikanske centralbank og andre store centralbanker. Faren ved for lempelige pengepolitikker bør i den forbindelse understreges.

 
  
MPphoto
 
 

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg håber i høj grad, at hovedbudskaberne i denne forhandling vil nå ud til de europæiske borgere. Efter min opfattelse er forhandlingens første hovedbudskab, at ECB og euroen ikke er årsag til bekymringerne og problemerne, men er en del af løsningen. Det andet hovedbudskab er, at euroen sikrer fordele og beskyttelse. Den er til gavn for borgerne i hele EU, ikke kun i euroområdet, EU's politiske projekt og EU's vækst- og beskæftigelsespolitik.

Ud over det indre marked er euroen det mest effektive redskab i forhold til globaliseringen. Euroen og Den Europæiske Centralbank gør os rigtig nok ikke uafhængige af globale påvirkninger, men de gør os i langt højere grad i stand til at håndtere dem.

Jeg vil derfor gerne takke Den Europæiske Centralbank for en stabil og fornuftig politik, fordi i en tid, hvor tilliden er ved at briste, er Centralbanken uden tvivl en af dem, som vinder større tillid.

I den anledning vil jeg imidlertid også gerne sige til alle stats- og regeringscheferne, at de skal holde fingrene fra stabilitets- og vækstpagten og Den Europæiske Centralbank. Hvis De har interne problemer og ikke gør Deres hjemmearbejde, er det alt for let at sige, at det er de andres skyld. Af den grund er vi nødt til at gøre vores yderste for at øge bevidstheden og gøre op med informationsunderskuddet. Der er ikke noget alment kendskab til forbindelsen mellem inflation, rente og prisstabilitet. Jeg er hr. Juncker taknemmelig for at påpege, at den indirekte beskatning ikke bør øges, men i stedet sænkes, når det er muligt.

Vi er nødt til at viderebringe det budskab, at euroen ikke er skyld i de højere priser på energi og råstoffer. Jeg glæder mig desuden over, at samarbejdet mellem Den Europæiske Centralbank, Kommissionen og finanssektoren har været med til at sikre en succesfuld lancering af SEPA, det fælles eurobetalingsområde. Lad os benytte borgernes vagtsomhed og begrundede bekymring og frygt til at gå i dialog med dem, give dem svar og forklaringer, og lad os ikke nøjes med at holde rosende taler her.

 
  
MPphoto
 
 

  Benoît Hamon (PSE). - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Euroen bliver dyrere og dyrere i forhold til vores vigtigste handelspartneres og konkurrenters valutaer. Det gælder i særdeleshed den amerikanske dollar. Politikken med systematisk at forhøje Den Europæiske Centralbanks referencerenter forstærker i kombination med den amerikanske centralbanks modsatte politik naturligvis blot problemet. Denne valutakursudvikling, som skader den europæiske økonomis konkurrenceevne, har været meget omdiskuteret, og navnlig har meget fremtrædende europæiske ledere kommenteret den.

Den fremherskende holdning, særligt i Parlamentet, er, at ECB er eneansvarlig for valutakursudviklingen. ECB afviser gennem sin formand selv at udtale sig om emnet undtagen i nogle få uklare internationale erklæringer. Situationen er ikke blot uigennemsigtig og udemokratisk, den er frem for alt i strid med traktaten. I traktatens artikel 111 står, og jeg citerer: "Såfremt der ikke findes noget valutakurssystem i forhold til en eller flere ikkefællesskabsvalutaer som nævnt i stk. 1, kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal enten på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af ECB eller på grundlag af en henstilling fra ECB, udarbejde generelle retningslinjer for valutakurspolitikken i forhold til disse valutaer". Jeg gentager: Rådet kan udarbejde generelle retningslinjer for valutakurspolitikken.

Med andre ord har euroområdet bestemt givet sig selv midlerne til på demokratisk vis at tage stilling til dets valutapolitik. Jeg har et simpelt spørgsmål, og det er rettet til stats- og regeringscheferne: Hvad venter EU-landenes regeringer på for at gribe ind i stedet for at beklage sig?

 
  
MPphoto
 
 

  Cornelis Visser (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Først må jeg lykønske hr. Schmidt med hans betænkning. Han repræsenterer Sverige, som ikke er medlem af euroområdet, men han har udarbejdet en rigtig god og meget klar betænkning. Efter min opfattelse opfylder han medlemskriterierne på Sveriges vegne.

I sidste uge hævede Den Europæiske Centralbank renten. Den Europæiske Centralbank og dens formand, hr. Trichet, tager helt klart Centralbankens mandat og kriterierne i Maastrichttraktaten alvorligt. Jeg er glad for, at ECB er uafhængig. ECB skal beskyttes mod politisk indblanding fra eksempelvis nationale myndigheder, og det glæder mig desuden at høre hr. Juncker bekræfte dette på vegne af Eurogruppen.

Den Europæiske Centralbank har håndteret finanskrisen godt. Den skred rettidigt ind og garanterede likviditeten på markedet. Det har foreløbig stabiliseret renten. Krisen i banksektoren har fået os op af stolene. Den manglende gennemsigtighed omkring de finansielle risici, som institutionerne er udsat for, medfører tab, som kan være ganske store. Der er en forhandling i gang i Parlamentet om finansiel kontrol. Den Europæiske Centralbank kan spille en afgørende rolle her, fordi den er godt orienteret via medlemsstaternes centralbanker.

Der står imidlertid intet herom i traktaten. Jeg mener, at vi har behov for et tættere samarbejde mellem centralbankerne og Den Europæiske Centralbank, finansmarkederne og tilsynsmyndighederne. Den Europæiske Centralbank bør spille en større rolle i forbindelse med kontrol og tilsyn. Den er i stand til at iværksætte den grænseoverskridende udveksling af oplysninger, i særdeleshed hvad finansiel stabilitet angår. ECB har bevist sit værd. Nu skal vi gøre brug af dens magt og styrke den finansielle kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Christoph Konrad (PPE-DE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! I lyset af denne forhandling kan man sige, at ECB er en form for fast klippe i det oprørte hav. Det må vi bifalde. Prisstabilitet har naturligvis topprioritet i økonomien. Hvis det også fortsætter i fremtiden, er det kun positivt.

Vi har bemærket, at den gennemsnitlige inflationsrate i euroområdet er 4 %. I nogle lande i euroområdet er den endda højere, f.eks. 5,8 % i Belgien og 5,1 % i Spanien. Det er dårligt nyt. Derfor er det et vigtigt signal, der blev sendt i denne uge - Den Europæiske Centralbanks beslutning. Vi må blot bemærke, også her i Parlamentet, at ECB naturligvis ikke kan gøre noget for at bekæmpe de inflationsramte oliepriser. De afledte effekter, som vi vil mærke i euroområdet, f.eks. højere lønninger, hvilket fagforeningerne kræver, og samtidig højere priser, hvilket vil påvirke virksomhederne, indebærer imidlertid en risiko og fører i sidste ende til en ond cirkel.

Jeg vil gerne fremsætte to bemærkninger mere om politiseringen af Den Europæiske Centralbank. Vi oplever det konstant i Økonomi- og Valutaudvalget, og det må også gøres klart i denne forhandling. Spørgsmålet om gennemsigtighed i beslutningsprocessen peger eksempelvis i den retning - et forsøg på at finde ud af mere og mere og samtidig også øge indflydelsen på beslutningsprocessen. Større gennemsigtighed - det er jeg på vagt over for. Jeg mener, at Centralbanken skal træffe sine beslutninger selv og naturligvis i samråd med Parlamentet og euroområdets repræsentanter. At skulle retfærdiggøre beslutningerne, det er dog at gå for vidt.

Vi bør - og det vil uden tvivl spille en rolle i næste runde - nøje overveje, om vi kan fortsætte med denne politik, når euroområdet udvides. Slovakiet var et advarselstegn for mig. Vi bør være mindre bekymrede om politik i fremtiden og fokusere mere på kriterierne.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Den amerikanske finanskrises indvirkning på verdensøkonomien har været en uventet og uønsket gave i anledning af tiåret for Den Økonomiske og Monetære Union. Stigende inflation er et andet aktuelt problem. ECB har håndteret uroen på verdens finansmarkeder perfekt, tilført likviditet i størrelsesordenen 95 milliarder euro og foretaget finjusteringer for at stabilisere den helt korte rente. Dette viser endnu en gang fordelene ved EU's fælles pengepolitik for både den europæiske økonomi og de enkelte borgere i perioder med ustabilitet. I henhold til EF-traktatens artikel 105 støtter ECB også de generelle økonomiske politikker i Fællesskabet. Nu skal ECB på den ene side klare udfordringen med stigende inflation og på den anden side udfordringen med økonomisk afmatning. Det er ikke kun en udfordring, men også en reel test af ECB's og ESCB's uafhængighed.

Med Lissabontraktaten vil ECB blive en institution med status som juridisk person og få en klart fastlagt uafhængig status. På den anden side kræver den fortsatte integration af de finansielle systemer et tættere samarbejde med de enkelte medlemsstaters centralbanker. Der er nogle, som advarer om, at ECB's uafhængighed er i fare, bl.a. fordi euroområdets finansministres uformelle møder med Lissabontraktaten vil få officiel status. Vi kan allerede høre diskussionerne om ministrenes evne til at drøfte, hvorvidt inflationsmålet er fastsat korrekt eller ej.

Jeg tror, at det er meget vigtigt at sondre mellem de professionelle og politiske argumenter, som hører til i et demokratisk samfund, og egentlig indblanding i Den Europæiske Centralbanks pengepolitik. I betragtning af Lissabontraktatens vanskelige fødsel vil det blive en utrolig vigtig opgave både for os her i Parlamentet og naturligvis for medierne at foretage denne sondring. Afslutningsvis vil jeg gerne takke ordføreren for en afbalanceret og yderst professionel betænkning om ECB's årsberetning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioannis Varvitsiotis (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg har lyttet meget opmærksomt til talerne af formanden for Centralbanken og af hr. Juncker, som jeg har stor respekt for.

Vi står uden tvivl over for en alvorlig økonomisk krise, hvis lige vi ikke har set i de seneste årtier. Den uhyggelige stigning i prisen på olie og mange andre produkter, den høje arbejdsløshed, den udbredte fattigdom og de lave vækstrater er alt sammen med til at give dette tydelige billede.

Den fremsatte kritik har været genstand for stor debat. Jeg mener, at hele denne kritik, som også er kommet fra officielle kilder, har haft ét formål, nemlig at fremhæve situationens alvor. Desuden skal vi som politikere være kritiske, for det er kun gennem kritik, at vi kan skabe forbedringer, se problemerne i et klarere lys og dermed nå frem til løsninger, der er til gavn for samfundet.

Til sidst vil jeg gerne takke ordføreren for hans helt enestående betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Fru formand! Det fremgår klart af denne forhandling, at den såkaldte inflationsbekæmpelse kun drejer sig om at begrænse lønstigninger. For at retfærdiggøre den niende forhøjelse af Den Europæiske Centralbanks grundrente inden for to og et halvt år taler EU's pengepolitiske lederne kun om behovet for løntilbageholdenhed og ignorerer den forargelige stigning i store virksomheders og økonomiske og finansielle koncerners indtjening, som er på ca. 30 % årligt, mens lønstigningerne i visse lande ikke engang overstiger inflationsraten. Det er tilfældet i Portugal, hvor de fleste lønmodtagere og pensionister har mistet en stor del af deres købekraft, og hvor lønninger og pensioner er blandt de laveste i EU.

Den fuldstændige mangel på sociale hensyn i denne pengepolitik med høje renter og en overvurderet euro forværrer de sociale og territoriale uligheder, bidrager til stigende fattigdom og skaber flere og flere problemer for mikrovirksomheder og små virksomheder især i de lande, der har den svageste økonomi. Denne politik bør derfor ændres, og man bør gøre præcis det modsatte, nemlig prioritere økonomisk vækst og beskæftigelse, udrydde fattigdom og fremme social fremgang og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Theodor Dumitru Stolojan (PPE-DE). - (RO) Fru formand! Den Europæiske Centralbank foretager sine indgreb for at fastholde prisstabiliteten i en situation med store uvisheder og inflationspres.

Vi ved endnu ikke, om det aktuelle prisniveau for energi og fødevarer er det niveau, som hele prisstrukturen vil bero på. Vi ved heller ikke, hvilke politiske tiltag medlemsstaterne vil iværksætte over for befolkningen for at lette tilpasningen af forbrug, opsparing og husholdningernes situation til den nye prisstruktur. Desuden er den finansielle krise stadig langtfra ovre.

Som medlem af Parlamentet værdsætter jeg den kompetence og integritet, der præger Den Europæiske Centralbanks pengepolitik, og formandens vilje til at fastholde inflationsmålet, der er kendetegnende for prisstabilitetsindsatsen.

Jeg vil gerne give udtryk for min tillid til Den Europæiske Centralbanks gode dømmekraft, til Den Europæiske Centralbanks integritet og uafhængighed og til politikernes tilbageholdenhed med at blande sig i Centralbankens beslutninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Margaritis Schinas (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Eurogruppen udformer den økonomiske politik, Den Europæiske Centralbank udformer pengepolitikken, og vi her i Parlamentet fører blot politik uden nogen videre specifikation, og det forpligter os til at stå til ansvar for hele rækken af beslutninger, der træffes i euroområdet.

Som ny i politik mener jeg med fuld respekt for Centralbankens uafhængighed, at jeg kan bidrage med nogle råd. Efter min opfattelse kan vi ikke effektivt bekæmpe importeret inflation, som er vores største problem, hvis det eneste våben, vi anvender, er renten.

Vi er nødt til at gribe ind over for årsagerne til inflationen. Vi skal bekæmpe oliekartellerne, vi skal bekæmpe dem, der udnytter råvaresituationen for egen vinding, vi har behov for flere fødevarer på markedet, og hvis vi ikke sætter ind mod roden til problemerne, er jeg bange for, at vi vil blive ved med at skulle afholde forhandlinger som denne, hvis logik forstås i Bruxelles og Strasbourg, men som i offentlighedens øjne mangler politisk belæg.

 
  
MPphoto
 
 

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg synes, at det er helt utroligt, så godt ECB har løst den vigtigste opgave i sit mandat, nemlig at sikre prisstabilitet. Hvis vi ser på D-marken i perioden 1948 til 1998, har ECB rent faktisk opretholdt en bedre prisstabilitet i forhold til D-marken, som tidligere var det globale benchmark. Jeg mener, at De har skabt et rigtig godt resultat på det område. Jeg er imidlertid også lige så glad for, at De, hr. Trichet, henviste til den finansielle stabilitet. Den er også omfattet ECB's mandat i henhold til traktaten, og jeg mener, at ECB's rolle inden for finansielt tilsyn bør styrkes.

Tommaso Padoa-Schioppas dobbelte model vækker stor begejstring, og jeg mener, at det nu er op til medlemsstaterne og Rådet at anvende denne model for at sikre ECB en større rolle i overvågningen af den finansielle stabilitet. I Parlamentet er Van den Burg-Dăianus betænkning om dette emne i øjeblikket under udarbejdelse. Den indeholder mange gode punkter, som De også kan anvende i Deres arbejde i forsøget på at sikre en bedre overvågning af den finansielle stabilitet i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! EU's økonomiske og finansielle funktion skaber reel stabilitet til gavn for væksten. I den forbindelse spiller Den Europæiske Centralbank, hvis grundlæggende mål er at udforme pengepolitikken, en vigtig rolle. Medlemsstaterne og deres regeringer er ansvarlige for den økonomiske politik og beskæftigelsen.

Nogle sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om ECB fungerer efter hensigten, og ved dens indvirkning på de økonomiske processer. Bør Centralbanken være mere proaktiv, ligesom den er i USA, eller ej? I lyset af den globale fødevarekrise og stigningerne i prisen på energi og brændstof dukker en række spørgsmål automatisk op. For det første, hvilke foranstaltninger bør der træffes for at forhindre en forværring af krisen? For det andet, hvordan støtter vi væksten i fattige lande? For det tredje, hvordan fører vi tilsyn med de finansielle markeder for at undgå en gentagelse af krisen på boliglånsmarkedet?

Endelig bør det på dette tidspunkt gøres klart, at overholdelsen af kriterierne i stabilitets- vækstpagten gælder alle medlemsstater uden undtagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Trichet, formand for Den Europæiske Centralbank. - (EN) Fru formand! Jeg er utrolig taknemmelig for de bemærkninger, der er blevet fremsat både i ordførerens fremragende betænkning og i det meget store antal indlæg, hvor Centralbankens uafhængighed gang på gang nævnes og også blev fremhævet af hr. Juncker selv. Jeg mener, at denne uafhængighed er yderst vigtig, og jeg må sige, at der ingen steder fra sås tvivl om den. Den er en vigtig del af institutionens troværdighed, og det er på grund af denne meget synlige uafhængighed og bankens primære opgave - som helt klart er at sikre prisstabilitet - at det indtil videre er lykkedes os at fastholde inflationsforventningerne.

Jeg understregede kraftigt, at fastholdelsen af inflationsforventningerne er helt afgørende, fordi det i forhold til de mellemlange til lange markedsrenter gør os i stand til fortsat at tage højde for disse inflationsforventninger på mellemlang og lang sigt. Visse regeringer i Europa optager 50-årige lån til renter, der bl.a. er baseret på tilliden til, at Centralbanken sikrer prisstabiliteten, ikke kun over to, eller fem, eller 10 eller 20 år, men endnu længere. Det er fordi, at vi alene fokuserer på at fastholde og bevare en stærk fastholdelse af inflationsforventningerne, at vi har truffet de nævnte beslutninger.

I forståelsen af ECB's Styrelsesråd - og i den beslutning, går jeg ud fra, som blev truffet af de europæiske demokratier, da de etablerede ECB, eurosystemet og euroområdet - er der ingen uforenelighed mellem prisstabilitet og en stærk fastholdelse af forventningerne om prisstabilitet og vækst og beskæftigelse.

Jeg må sige, at der i øjeblikket på globalt plan er en udbredt holdning om, at den relevante måde at anskue tingene på er, at der gennem prisstabilitet og en troværdig prisstabilitet over tid banes vej for bæredygtig vækst og beskæftigelsesfremgang. Fremhævelsen af de knap 16 millioner arbejdspladser, der er blevet skabt siden indførelsen af euroen, illustrerer, hvad jeg netop sagde.

Når det er sagt, vil jeg også gerne gentage, hvad mange medlemmer af Parlamentet sagde med hensyn til, at vi for at opnå prisstabilitet er nødt til at samarbejde med andre beslutningstagere, myndigheder og den private sektor. Derfor var vi også meget klare i vores eget budskab, hvor vi fuldt ud erkender, at vi er uafhængige, og at de, som træffer beslutningerne, er uafhængige. Vi insisterer imidlertid altid på overholdelsen af stabilitets- og vækstpagten, fordi en belastning af pengepolitikken, som skyldes en lempelig finanspolitik, altid udgør en fare.

Vi opfordrer også prisfastsætterne generelt - selskaber, produktionssektoren, detailhandelen - til at tage højde for, at vi vil sikre prisstabilitet på mellemlang sigt, således at vi ikke oplever afledte effekter på dette område.

Jeg nævnte prisfastsætterne. Jeg vil naturligvis også nævne arbejdsmarkedets parter, for vi anmoder ikke kun kraftigt prisfastsætterne, men også arbejdsmarkedets parter om, at de i deres beslutninger tager højde for, at vi vil sikre prisstabilitet i overensstemmelse med vores definition heraf på mellemlang sigt.

Situationen er selvfølgelig vanskelig, fordi prisen på olie, prisen på råvarer eller knapheden på råvarer presser priserne op. Vi bør huske på, hvad der skete i 1973-1974. Det er helt tydeligt, at de økonomier, der lod de afledte effekter galopere af sted og havde vedvarende inflation, både var ramt af inflation og meget lav vækst, og det var i en lang række økonomier i Europa starten på den massearbejdsløshed, som vi stadig bekæmper og er ved at få udryddet. Der er derfor meget på spil på dette område, og det er vigtigt at huske på.

Da det forekommer mig at være et yderst vigtigt aspekt, vil jeg i den forbindelse også gerne nævne, at det er de mest udsatte og fattigste blandt vores medborgere, som lider mest i tider med vedvarende høj inflation. Når vores mål således er at sikre prisstabilitet på mellemlang sigt, overholder vi ikke blot traktaten og vores mandat - som vi i øvrigt ikke selv har fastlagt, men som vi er blevet tildelt af Europas demokratier - vi gør samtidig, hvad der er bedst for vores mest udsatte medborgere.

Med hensyn til spørgsmålet om prisen på olie, råvarer og energi og prisen på fødevarer og mere generelt alle de priser, der stiger, mener jeg, at tre aspekter kendetegner situationen. Som en række medlemmer af Parlamentet meget fint formulerede det, har vi bestemt et efterspørgselsdrevet fænomen. De store nye vækstøkonomier skaber på globalt plan en ny kraftig efterspørgsel, og det må vi fuldt ud erkende.

Et andet aspekt er helt klart udbuddet, og på udbudssiden har vi et stort ansvar. Karteller er ikke hensigtsmæssige, og det står klart, at der findes karteller på en række områder. Ud over karteller skaber en række lande og økonomier også knaphed ved at forhindre olieboring, ressourceudnyttelse og opførelse af raffinaderier. Det vil jeg også gerne gøre Dem opmærksom på. Vi skal på udbudssiden se, om vi gør vores yderste.

Med hensyn til efterspørgselssiden er alle besparelser, alle energibesparelser, absolut nødvendige og er et led i styringen af efterspørgselssiden. Samtidig skal vi respektere realprisen og ikke have kunstige priser på olie og energi, som vil kunne fastholde den kraftige efterspørgsel.

Så er der situationens tredje aspekt, som er omfordelingen af kapital på globalt plan i retning af råvarer. Det er ikke præcis det samme, der gør sig gældende for olie, andre energiformer eller råstoffer af enhver art. Der er imidlertid et sådant fænomen, og dette fænomen spiller naturligvis en rolle, hvilket vi er nødt til at erkende. Vi skal opfordre markederne til at sikre størst mulig gennemsigtighed og fungere på en fuldt gennemsigtig måde. Det er sådan, jeg vil beskrive dette fænomen, og jeg vil gerne sige, at som med visse sygdomme, der kræver flere former for behandling, er vi nødt til at gøre vores yderste i forhold til de tre aspekter, der kendetegner situationen.

Mange medlemmer talte om tilsyn og nødvendigheden af at forbedre tilsynssituationen, og jeg vil bestemt gerne gentage, hvad de har sagt. Vi har en situation, som skal forbedres - det er helt klart. Siden etableringen af ECB har vi sagt, at vi ville opfordre alle myndigheder til at deltage i et samarbejde, der er så indgående som muligt. Vi har også sagt, at vi var tilhænger af meget tætte forbindelser mellem centralbankerne og tilsynsmyndighederne. De seneste begivenheder, siden uroen startede i august 2007, har vist, at denne doktrin var rigtig. Det er nødvendigt med meget tætte forbindelser mellem centralbankerne og tilsynsmyndighederne.

Jeg vil på dette tidspunkt sige, at vi bakker fuldt op om den linje, som Økonomi- og Valutaudvalget har været enige om at fastholde. Vi synes, at der er mange workshopper, og at vi er nødt til at komme videre i denne retning så hurtigt som muligt. Jeg ved, at Parlamentet muligvis overvejer mere dristige initiativer. Jeg vil gerne sige, at vi selv gerne så, at alt, der allerede er blevet besluttet, også blev gennemført - at ingen under påskud af at afvente en ny fase undlader at gøre, hvad der allerede er blevet besluttet. Derefter tror jeg, at vi skal kigge meget nøje på de forslag, vi har foran os, for vi mener, at jo tættere vi samarbejder - dvs. tættere end tilfældet er i dag - desto bedre for Europa. Hvad, jeg siger med hensyn til Europa, gælder efter vores opfattelse alle andre systemiske dele i den globale finansverden.

Mit sidste punkt vedrører valutakursen, som en række medlemmer nævnte. Jeg tror, at ECB's Styrelsesråd er tilhænger af den fulde gennemførelse af traktaten i dens nuværende form. Det forekommer mig, at når vi er i Kina, som hr. Juncker sagde, eller når vi deltager i G7-møder, hvor hr. Juncker og jeg undertegner G7-kommunikéet, gør vi, hvad der er hensigtsmæssigt, og når jeg selv er forsigtig - det blev nævnt, at jeg er meget varsom og forsigtig, når jeg taler om valutakurser - er det fordi, vi befinder os på et område, som er yderst følsomt, og et område, hvor man efter min opfattelse er nødt til fuldt ud at respektere den linje, som vi er blevet enige om. Det er grunden til, at jeg gerne vil gentage, at vi på dette punkt er enige med alle partnerne i G7 om budskabet til Kina. Der er absolut ingen tvetydighed dér. Det gjorde vi meget klart i det seneste G7-kommuniké. Vi mener også, at det er vigtigt at se meget nøje på eventuelle negative virkninger af kraftige udsving både i forhold til den finansielle stabilitet og væksten.

Jeg vil også gerne nævne, at det er meget vigtigt, at de amerikanske myndigheder atter siger, at en stærk dollar er af interesse for USA.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Juncker, formand for Eurogruppen og medlem af Det Europæiske Råd - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil ikke vende tilbage til de bemærkninger, som formanden for Centralbanken fremsatte under vores forhandling. Det er bedre ikke at gentage, hvad han sagde, eftersom det alt sammen var korrekt, og noget, som jeg evt. ville sige, kunne blive opfattet som et forsøg på at modificere hans bemærkninger, hvilket der ikke er grund til.

(DE) Fru formand! Jeg taler tysk for at vise hr. Trichet, at jeg ligesom ham også taler dette sprog. Ja, en franskmand, som allerede har mere end rigeligt at gøre, bør roses for - i lyset af at han bor i Frankfurt - at tage sig tid til at lære det sprog, som befolkningen omkring ham taler. Det er ikke alle franskmænd, der gør det.

(Bifald)

Jeg taler tysk, så han bedre forstår mig. Jeg vil gerne fremsætte to eller tre afsluttende bemærkninger, fordi indimellem synes forhandlingerne i Parlamentet at være fuld af nostalgi med hensyn til 1970'erne og 1980'erne. Eurogruppen bedes indtrængende om at sikre en bedre koordinering af euromedlemsstaternes økonomiske politik. Vi gør alle vores bedste i den henseende, og vi har nu indført adfærdskodekser inden for mange områder af den praktiske økonomiske politik, som vi bestræber os på at følge. Man kan imidlertid ikke på den ene side opfordre til en koordinering af den økonomiske politik og på den anden side fortryde det, når den økonomiske politik, der er koordineret på denne måde, efterfølgende gennemføres i praksis.

Lad mig give Dem nogle eksempler. Vi gennemførte en reform af stabilitets- og vækstpagten i 2005. En del af formålet med reformforslagene var at styrke stabilitetspagtens forebyggende del, som var underudviklet og svag. For at styrke den forebyggende del af stabilitetspagten er det afgørende, at regeringerne fastholder budgetkonsolideringen og forstærker deres konsolidering af de offentlige finanser, når det går økonomien godt, for at opbygge reserver til dårlige år, som i vores økonomiske systemers normale cyklus forekommer regelmæssigt.

I øjeblikket er vi inde i en dårlig periode. De gode tider er forbi. De regeringer, som har konsolideret de offentlige finanser, har tilstrækkeligt brede budgetmarginer til, at de automatiske stabilisatorer kan træde i kraft, når statens indtægter falder. De regeringer, der ikke konsoliderede tilstrækkeligt, da tiderne var gode, kan naturligvis ikke reagere i dårlige tider.

Når vi i Eurogruppen er enige om, at de medlemsstater, der har nået deres mellemfristede finansielle mål, nu er i stand til at gribe ind over for den aktuelle økonomiske nedgang og de stigende olie- og fødevarepriser, er det alene, fordi de tidligere har beregnet de nødvendige budgetmarginer, der sikrer, at de ikke står svækket og handlingslammet i en krise.

Vi har ikke opfordret til en fastfrysning af lønningerne - hverken Centralbanken eller Eurogruppen har nogensinde opfordret til en fastfrysning af lønningerne i euroområdet. Det, vi siger, er, at lønningerne ikke automatisk bør stige i takt med inflationen, men at lønudviklingen skal følge de produktivitetsforbedringer, der kan opnås i økonomien, og lønnen kan således også hæves, selv om der ikke er inflation.

Vi har gjort det helt klart, at vi bestemt ikke kan blive ved med at bede arbejdstagerne i Europa om at udvise løntilbageholdenhed, mens direktørerne og andre kapitalejere modtager enorme og urimeligt store betalinger og lønninger. Det har vi givet udtryk for flere gange.

(Bifald)

Aflønningen af ledelsen i de europæiske virksomheder - også og frem for alt i den finansielle sektor - har bestemt intet at gøre med de produktivitetsforbedringer, der er opnået her. De indkasserer blot pengene, og deres handlinger er ikke økonomisk fornuftige eller socialt ansvarlige.

(Bifald)

Eftersom vi ikke krævede en fastfrysning af lønningerne, og eftersom jeg måske i højere grad end andre er meget opsat på fortsat at have den europæiske indsats' sociale kontraktaspekt for øje, har vi kraftigt opfordret til, at vi i stedet for at lade virksomhederne betale - i betragtning af de stigende priser på råstoffer og olie - må overveje, hvad landene kan gøre i forhold til at yde social støtte til de mindre velstillede dele af befolkningen under hensyntagen til deres forringede købekraft.

Det er ganske enkelt sådan, at de lande, der har konsolideret de offentlige finanser, nu har de fornødne ressourcer til rådighed til at kunne finansiere støtteprogrammer til fordel for de mindre velstillede dele af befolkningen. Der er lande, som har indført dyrtidstillæg, varme- og huslejetillæg, og som har råd til det på grund af tidligere konsolideringer. Der er også lande, som systematisk justerer deres skatte- og afgiftssystemer således, at de mindre velstillede dele af befolkningen kan opnå nettogevinster i forbindelse med skattelettelser, i stedet for at skattelettelser kun kommer de mere velstående befolkningsgrupper til gode.

I den forbindelse mener jeg, at den overordnede politik er om ikke perfekt så i det mindste altafgørende. Vi ønsker ikke, og vi må ikke, gentage 1970'ernes og 1980'ernes fejltagelser, selv om løsningerne var noget lettere på kort sigt. Vi er nødt til at gribe ind over for den stigende inflation. I 1970'erne og 1980'erne lod vi inflationen løbe løbsk. I 1970'erne og 1980'erne lod vi statsgælden stige. I 1970'erne og 1980'erne accepterede vi statsunderskud og nedtonede konsekvenserne. Resultatet var massearbejdsløshed i Europa, en arbejdsløshed, som vi nu har bragt ned på 7,2 % ved hjælp af - og takket være - euroen.

Resultatet var, at socialsikringsbidragene i næsten alle EU-lande var alt for høje, og vi er mange, som stadig mener, at de er for høje, hvilket ikke har at gøre med en afvisning af den sociale solidaritet, men med den sårbare finansiering af vores socialsikringssystemer. Skatten på arbejde var for høj, og skatten på kapital var for lav. Det var konsekvenserne af den fejlslagne politik i 1970'erne og 1980'erne.

Vi er modstander af inflation, fordi vi er modstander af arbejdsløshed og tilhænger af vækst. Vækst og inflationsbekæmpelse er ikke uforenelige størrelser. Vi har behov for vækst uden inflation, så situationen vil blive bedre for folk i fremtiden. At give gaver i dag for angiveligt at hjælpe folk og blive hyldet som en generøs samfundsvelgører er den forkerte politik. For at tingene kan lykkes nu, er vi nødt til at tænke på de kommende generationer, ikke omvendt.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt, ordfører. - (SV) Fru formand! Tak for en usædvanligt interessant og inspirerende forhandling. Den viser, at der er bred opbakning til de synspunkter og konklusioner, som vi forelægger i betænkningen. Jeg vil også gerne takke Dem hr. Juncker og hr. Trichet for Deres gode svar. De har svaret på en måde, som efterlader det indtryk, at De også agter at tage hensyn til de holdninger og idéer, som vi har forelagt her.

Lad mig til sidst bidrage med mine egne erfaringer som politiker i det knap så folkerige Sverige i nord. Jeg var medlem af det svenske parlament og dets finansudvalg i 1990'erne, da Sverige løb ind i en økonomisk mur. Politisk erfaring er sundt. De af Dem, som mener, at inflation og en ustabil pengepolitik vil være til gavn for de mennesker, som har behov for vores støtte, tager fejl. De tager helt fejl. Som medlem af finansudvalget var jeg vidne til, hvordan den svenske rente nåede niveauer, som ingen kunne have forestillet sig: 500 %. I 1990'erne blev vi, som hr. Juncker sagde, ramt af massearbejdsløshed, stigende inflation og stagflation. Jeg husker meget tydeligt disse oplevelser, og de har fået mig til at håbe, at mit eget land, Sverige, vil tiltræde euroområdet og deltage fuldt ud i det europæiske samarbejde.

Som vores kollega fru Kauppi sagde, og som hr. Trichet gentog, troede ingen, at euroen ville blive den succes, som den er blevet. Jeg mener, at det beviser værdien af europæisk samarbejde.

Hr. Juncker! De sagde, at ECB handler anstændigt og beslutsomt. Det synes jeg, er en god formulering. Jeg vil gerne takke Dem for en god forhandling. Jeg er også taknemmelig for, at en som mig, der kommer fra et land, som står uden for eurosamarbejdet, fik til opgave at udarbejde denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Med hensyn til økonomisk udvikling er grundlaget for euroområdets økonomi fortsat sundt takket være investeringsvækst, højere beskæftigelse og en højere erhvervsfrekvens. Selv om væksten i verdensøkonomien er ved at blive mere moderat, forventes den at ville fortsætte især på grund af en robust vækst i de nye vækstlande. Med hensyn til prisudviklingen har inflationen i forhold til det årlige harmoniserede forbrugerindeks siden efteråret sidste år ligget godt over det niveau, der svarer til prisstabilitet, og nåede i maj 2008 op på 3,7 % og vil ifølge Eurostats foreløbige skøn nå op på 4,0 % i juni. Dette bekymrende inflationsniveau skyldes overvejende de seneste måneders kraftige prisstigninger på energi og fødevarer i hele verden. Der er fortsat stor uvished omkring udsigterne for den økonomiske aktivitet, og der er udbredt risiko for nedgang. Risiciene skyldes især flere uventede energi- og fødevareprisstigningers dæmpende effekt på forbruget og investeringerne. Desuden er risiciene for nedgang stadig forbundet med, at de fortsatte spændinger på finansmarkedet vil kunne ramme realøkonomien hårdere end forventet. Under disse omstændigheder er ECB's beslutning om at hæve minimumsbudrenten på de primære markedsoperationer i eurosystemet med 25 basispoint til 4,25 % en kærkommen beslutning, som vi bør være taknemmelige for.

 

3. Sociale sikringsordninger og tredjelandsstatsborgere - Koordinering af de sociale sikringsordninger: Bilag XI - Sociale sikringsordninger og tredjelandsstatsborgere (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenene er forhandling under ét om

- betænkning af Jean Lambert for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordineringen af de sociale sikringsordninger (KOM(2006)0016 - C6-0037/2006 - 2006/0006(COD)) (A6-0251/2008),

- betænkning af Emine Bozkurt for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilag XI (KOM(2006)0007 - C6-0029/2006 - 2006/0008(COD)) (A6-0229/2008) og

- betænkning af Jean Lambert for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rådets forordning om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. (…) til at omfatte tredjelandsstatsborgere, som ikke allerede er omfattet af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet (KOM(2007)0439 - C6-0289/2007 - 2007/0152(CNS)) (A6-0209/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Alle de fire forslag til lovgivningsmæssig beslutning, som vi diskuterer, vedrører spørgsmål, som har direkte konsekvenser for de europæiske borgeres daglige liv. Folks ret til beskyttelse under sociale sikringsordninger, når de flytter inden for Europa, kan ikke adskilles fra retten til fri bevægelighed i Unionen.

Kommissionens forslag har et fælles mål, nemlig at modernisere og forenkle koordineringen af de nationale sociale sikringsordninger.

Formålet er at fastlægge samarbejdsmekanismer mellem institutioner og procedurer, som vil forenkle og fremskynde beregningen og udbetalingen af sociale ydelser til modtagerne. Det drejer sig om familieydelser, pensioner, arbejdsløshedsunderstøttelse osv., med andre ord en række sociale ydelser, som er meget vigtige for EU-borgernes liv.

Jeg vil gerne takke medlemmerne og ordførerne for deres arbejde med disse vigtige tekster i de seneste måneder.

Gennemførelsesforordningen fastsætter, hvordan forordning (EF) nr. 883/2004, som vi kalder grundforordningen, skal fungere. Den omfatter alle, som bruger koordineringen af nationale sociale sikringsordninger: borgere, medlemsstater, sociale sikringsinstitutioner, sundhedssektoren og arbejdsgivere.

Formålet er at fastsætte så klare procedurer som muligt, på grundlag af hvilke forsikrede personer, der befinder sig i en grænsesituation, kan modtage sociale ydelser. Hvem skal jeg henvende mig til for at få familieydelser? Hvad skal min arbejdsgiver gøre, hvis han ønsker at udsende mig midlertidigt til en anden medlemsstat? Mit arbejdsliv er ved at være slut, og da jeg har arbejdet i flere medlemsstater, hvordan finder jeg ud af, hvordan min pension skal beregnes, og hvad skal jeg gøre for at få den?

Meningen med forordningens procedurer er at hjælpe modtagerne med at få de rigtige svar via et samarbejde mellem de sociale sikringsinstitutioner.

I forsøget på at gøre dette samarbejde effektivt og imødekomme borgernes behov så hurtigt som muligt konstaterede vi, hvor vigtigt det er at behandle og udveksle data elektronisk mellem institutionerne i de forskellige medlemsstater.

EESSI-nettet (Electronic Exchange of Social Security Information - elektronisk udveksling af socialsikringsoplysninger) vil sikre en hurtig og sikker dataudveksling og vil forkorte den tid, det tager for de sociale sikringsinstitutioner at svare og behandle en grænsesituation.

Hvis gennemførelsesforordningen bliver vedtaget hurtigt, vil borgerne ved hjælp af koordinering kunne gøre brug af det opnåede fremskridt inden for forenkling og modernisering, og også bruge de nye rettigheder, som indtil nu ikke har kunnet gennemføres, selv om de er indeholdt i grundforordningen. Vi vil først se fordelene ved denne nye koordinering for de europæiske borgere, når gennemførelsesforordningen er blevet vedtaget, og når forordningen om ændring af bilagene til forordning (EF) nr. 883/2004 er blevet vedtaget.

To andre udkast til beslutning vedrører forordning (EF) nr. 883/2004 og dens bilag. De sigter på at ændre grundforordningen, således at den tager hensyn til lovændringer i medlemsstaterne, især i de lande, som tilsluttede sig Unionen efter den 29. april 2004, da grundforordningen blev vedtaget.

Disse beslutninger ændrer også de bilag til forordning (EF) nr. 883/2004, som ikke blev udfyldt, da grundforordningen blev vedtaget.

Til trods for disse teksters tekniske karakter har de samme formål, nemlig at sikre gennemsigtighed i de mekanismer og procedurer, der finder anvendelse på personer, der rejser inden for Europa. Bilag XI indeholder f.eks. en særlig bestemmelse, der tager hensyn til særlige træk i den nationale lovgivning. Bilagene er derfor afgørende for at sikre gennemsigtighed og retlig sikkerhed for nationale bestemmelser, som også er ret omfattende.

Koordineringen af nationale sociale sikringsordninger, som De bidrager til som medlovgiver, vil sikre, at to grundlæggende principper (ligebehandling og ikkediskrimination) finder fuld anvendelse på de europæiske borgere, som benytter sig af den frie bevægelighed.

Gennemførelsesforordningen udvider også bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 til at gælde for tredjelandsstatsborgere, som ikke allerede er omfattet af disse bestemmelser på grund af deres nationalitet. Formålet med denne forordning er at sikre, at tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i EU, og som befinder sig i en grænsesituation, kan nyde godt af den moderniserede og forenklede koordinering af de nationale socialsikringsordninger.

Det er afgørende, at man anvender en fælles og ensartet koordineringsregel i administrative spørgsmål med henblik på forenkling.

Enighed om disse forordninger vil være et betragteligt fremskridt for alle dem, der bruger forordningerne, og det vil sikre en bedre service for personer, der rejser inden for Unionen.

Det vil vise, at forordningerne om en koordinering af sociale sikringsordninger er rede til at tage det 21. århundredes udfordringer op på mobilitetsområdet. Jeg må tilføje, at dette arbejde er et resultat af et eksemplarisk samarbejde mellem medlemsstaterne, og at ønsket om at finde løsninger for borgerne overvandt forskellene mellem de forskellige ordninger og dette områdes kompleksitet.

Jeg vil gerne fremhæve, at Kommissionen klart støtter ændringsforslag 2 og 161, som muliggør anvendelsen af det elektroniske databehandlingssystem, som især er vigtigt for, at den elektroniske database kan fungere, og for elektronisk behandling af grænseoverskridende sager. Kommissionen støtter især også ændringsforslag 90 om tildeling af ydelser i tilfælde af sygdom eller pleje af lang varighed. De to ændringsforslag hjælper borgerne betragteligt i systemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Lambert, ordfører - (EN) Fru formand! Jeg vil tale om mine to betænkninger i den overdådige tid, jeg har til min introduktion her i Parlamentet.

Jeg vil gerne begynde med først at takke mine kolleger, Rådet og Kommissionen for vores gode samarbejde indtil nu i denne meget komplekse sag. Men det er altid kompliceret, når man prøver på at nedfælde på skrift det, som man gør i praksis, på en sådan måde, at man mener, det vil være klart i det mindste for dem, der skal arbejde med det, og for dem, der har behov for at forstå systemet.

Som kommissæren sagde, vedrører grundforordning (EF) nr. 883/2004 koordineringen, men ikke harmoniseringen - og det vil jeg gerne gøre klart - af sociale sikringsordninger mellem medlemsstaterne for folk, der bor og arbejder i en anden medlemsstat eller blot rejser dertil. Den kan ikke træde i kraft, før denne gennemførelsesforordning er blevet godkendt af Parlamentet og Rådet i den fælles beslutningsprocedure, der kræver enstemmighed i Rådet, og det er ikke det mindste problem.

Gennemførelsesforordningen fastlægger den administrative arkitektur for, hvordan dette skal fungere. Den fastlægger reglerne for, hvordan medlemsstaterne og de kompetente myndigheder skal behandle de forskellige dimensioner af den sociale sikring i grænsespørgsmål. Det centrale i den nye grundforordning og gennemførelsesforordningen er udvekslingen af elektroniske data for at gøre kommunikationen hurtigere og nøjagtigere.

Vi kan håbe, at dette bl.a. vil bringe en situation til ophør - eller i det mindste en nedsættelse af den påkrævede tid - hvor tusindvis at stykker papir lander på en embedsmands bord: recepter udfyldt med mange lægers naturligvis fuldstændig letlæselige håndskrift, og andre krav i forbindelse med sundhedssektoren. Ved at prøve på at forenkle og klarlægge dette område vil vi forhåbentlig kunne begrænse det bedrageri, vi for øjeblikke ser i systemet. Folk udnytter f.eks. den nuværende inerti ved at manipulere refusionssystemet for grænseoverskridende pleje. Det kunne også sikre, at flere familieforsørgere og enkeltpersoner indsender ansøgninger, da de føler, at der er håb om, at de vil blive betalt, i stedet for at det bliver givet videre til deres arvinger.

Artikel 78 og 79 i grundforordningen fastlægger Kommissionens rolle med henblik på at fremme udvekslingen af elektroniske data, herunder mulig finansiering. Jeg er derfor lettere overrasket og skuffet over forslaget om at stryge ændringsforslag 2 og 161, som vedrører gennemførelsen af denne afgørende udvikling. Da vi drøftede dataudveksling, mente udvalget, at Parlamentet skulle understrege garantierne og behovet for indsamling af proportionelle data. Vi har således i vores forslag styrket kravene til databeskyttelse.

Grundforordningen behandler også visse aspekter om adgang til naturalydelser for lægebehandling for folk, der opholder sig i et andet medlemsland - på ferie f.eks. - eller for hvem en planlagt behandling er nødvendig af medicinske grunde og ikke kun, fordi de har valgt det. Den nylige offentliggørelse af direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser har forbindelse til grundforordningen. Parlamentet må sikre, at der ikke består nogen konflikt mellem disse to lovgivninger.

Udvalget foregreb også den forventede udvidelse af ligestillingsdirektivet og har foreslået to særlige foranstaltninger for handicappede - en generel foranstaltning, der skal sikre, at medlemsstaterne tager hensyn til behovene hos de mennesker, der har særlige handicap, når de kommunikerer med dem, og en anden foranstaltning, der vedrører betaling af udgifter til en person, der ledsager en handicappet, som har brug for hurtig lægebehandling i udlandet. Vi er klar over, at det er et spørgsmål, der må drøftes yderligere med Rådet.

Gennemførelsesdirektivet indeholder også en række frister. Jeg ved, at der er forskellige opfattelser her, og det kommer til udtryk i forskellige ændringsforslag, som vi drøfter her i dag. Udvalget valgte også at støtte en ændring i den frist, der gælder, for vurdering og betaling af kontantydelser for langvarig pleje, og en større klarhed for grænsearbejdere, der bliver arbejdsløse. Jeg håber, at Parlamentet vil kunne støtte udvalgets ændringsforslag.

Med hensyn til min anden betænkning om tredjelandsstatsborgeres rettigheder, når de rejser i EU, har vi allerede en forordning, der knytter dem, der opholder sig lovligt og i en grænsesituation, til koordineringen af de sociale sikringsordninger. Denne må nu ajourføres, for når vi ajourfører den overordnede forordning, må vi også ajourføre den.

Det nye forslag er i det store og hele det samme som det gamle. Det klarlægger omfanget og opretholder de rettigheder, folk allerede har. Det indfører ikke nye rettigheder, og det vil få endnu større betydning, når EU udvikler sin fælles indvandringspolitik. Forslaget om det såkaldte blå kort vil også drage fordel af forordningens ajourføring. Jeg håber også at Parlamentet kan støtte udvalgets ændringsforslag om dette. Vi ønsker en klar principerklæring, og det er derfor, jeg henstiller - som også udvalget gjorde det - at vi ikke støtter ændringsforslagene om tilføjelse af bilag.

(Bifald)

 
  
  

FORSÆDE: Martine Roure
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Emine Bozkurt, ordfører. - (NL) Fru formand, mine damer og herrer! Vi stemmer i dag om et forslag om en klarere og mere fleksibel koordinering af den europæiske sociale sikring, og vi stemmer således for at klarlægge bilaget.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har arbejdet på at forenkle forslaget, så at europæerne bedre kan forstå de komplekse regler, der gælder for koordineringen af social sikring.

Jeg må begynde med at takke skyggeordførerne, som jeg har haft den fornøjelse at arbejde sammen med om dette dokument i de seneste måneder og år. Jean Lambert naturligvis, som var skyggeordfører for min betænkning for De Grønne, ligesom jeg var skyggeordfører for hendes betænkning, Ria Oomen-Ruijten fra PPE-ED-Gruppen, Bilyana Raeva fra ALDE-Gruppen, Dimitrios Papadimoulis fra GUE/NGL-Gruppen og Ewa Tomaszewska fra UEN-Gruppen, samt alle de andre medlemmer, som ydede et vigtigt bidrag til debatten.

Jeg må også understrege, at drøftelserne med Kommissionen og Rådet forløb vældig godt. Jeg er særlig taknemmelig over for Hélène Michard og Rob Cornelissen fra Kommissionen. Samarbejdet med Rådet omfattede skiftende formandskaber. Da det har taget adskillige år at nå til en afstemning om koordinering af den sociale sikring, har vi haft den fornøjelse at arbejde med Finland, Tyskland, Portugal, Slovenien og Frankrig.

Det har i sandhed været en lang proces, men resultatet er en succes. Vi har nu et godt kompromis, som alle medlemsstater og de europæiske institutioner, herunder også Europa-Parlamentet, kan gå videre med. Vores ledetråd i vurderingen af ændringsforslagene var hele tiden vores overbevisning om, at ændringer i det nuværende koordineringssystem under ingen omstændigheder måtte føre til en forringelse af borgernes rettigheder.

Et meget vigtigt eksempel på dette er, at bilag III er blevet strøget, eftersom bilag III giver medlemsstaterne frihed til at begrænse deres borgeres rettigheder. Denne betænkning afspejler vores bestræbelser på vegne af et Europa, som giver sine borgere flere rettigheder på så mange områder som muligt. Det gode ved det europæiske samarbejde er, at det sætter de europæiske lande i stand til sammen at tage vare på deres borgere. Social retfærdighed er en vigtig del af det, og det stopper ikke ved grænserne. Borgerne må kunne regne med, at deres sociale rettigheder bliver beskyttet, selv uden for deres eget lands grænser.

Det indre marked tillader folk at bevæge sig frit i EU. Det ønsker vi at fremme. Folk kan så have tillid til, at deres sociale rettigheder rejser med dem, at deres pensioner er i orden, uanset hvor de bor og arbejder, og at ordentlig pleje er garanteret overalt i Europa, og ikke bare for dem selv, men også for deres familier. Det er sådan, det europæisk samarbejde bør være.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Som ordfører for udtalelsen til denne betænkning beklager jeg, at det korresponderende udvalg ikke har vedtaget mine vigtigste ændringsforslag. Endnu en gang har det forspildt chancen for at sikre klare regler om social sikring, der gælder for alle familiemedlemmer, der rejser i alle medlemsstater, i forbindelse med refusion af ikkepresserende lægebehandling i overensstemmelse med EF-Domstolens afgørelser. Derfor mangler vi stadig at få afklaret, at refusionsbeløbet for planlagt behandling i udlandet mindst bør svare til prisen for lignende behandling i det land, hvor patienten er forsikret. En borger, der planlægger at benytte sig af hospitalsbehandling, må ansøge om forhåndsgodkendelse, men har ret til at appellere, hvis ansøgningen afvises. Forhåndsmeddelelse om ambulant behandling er ikke obligatorisk. Borgerne må nu vente på, at det nye direktiv om grænseoverskridende sundhedsbehandling bliver vedtaget, selv om refusion af omkostninger er med i denne forordning. Derudover vil direktivet ikke yde noget betragteligt bidrag til nærhedsprincippet inden for sundhedssektoren, men vedtagelsen af denne politik vil måske blive forhalet i årevis. Jeg beklager, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender undervurderede dette aspekt. Bortset fra det er betænkningen god, og jeg vil støtte den.

 
  
MPphoto
 
 

  Gabriele Stauner, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Jeg vil gerne tale om Lambert-betænkningen om gennemførelsen af forordningen. Det drejer sig om detaljer i koordineringen af sociale sikringsordninger.

Som det blev sagt af ordføreren, er forordningens formål at koordinere, ikke harmonisere, som vi EU ikke har noget retsgrundlag for under alle omstændigheder. Men visse ændringsforslag, som blev vedtaget i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, går ud over en koordinering og danner grundlag for nye kompetencer og tjenester. Efter vores opfattelse er det f.eks. ikke nødvendigt at give Kommissionen beføjelser til at oprette sin egen neutrale centrale database og forvalte den uafhængigt for at sikre hurtig betaling til borgerne. Det er medlemsstaternes opgave, som de har opfyldt indtil nu, og de skal desuden udpege et kontaktorgan til det. For de borgere, der søger råd, er det også mere belejligt og nærmere at henvende sig til deres medlemslands myndigheder i stedet for til en fjern og anonym database i Kommissionen. Derfor vil jeg gerne erklære mig uenig med Kommissionen på det punkt.

Vi mener heller ikke, at det er hensigtsmæssigt, at alle handicappede forsikrede personer har ret til rejse- og opholdsudgifter for en person, der ledsager dem. Udbetaling af rejseomkostninger til en ledsager bør knyttes til begrebet alvorligt handicap, som under alle omstændigheder er bredt defineret ved lov i medlemsstaterne.

Vi mener også, at arbejdsløse, som ikke har opfyldt deres forpligtelser i det land, hvor de arbejder, og som især ikke har gjort det fornødne for at finde arbejde der, ikke burde kunne kræve understøttelse i bopælslandet, som om de altid havde efterkommet loven. Det er ikke rigtigt.

Min gruppes andre tre ændringsforslag vedrører fristerne, hvor vi mener, at et halvt år er tilstrækkeligt. De bør ikke variere mellem et og halvandet år.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Cremers, for PSE-Gruppen. - (NL) Fru formand! På PSE-Gruppens vegne vil jeg gerne takke ordførerne, Kommissionens tjenestemænd og det slovenske formandskab.

Dette emne har en lang historie bag sig. Den tidligere forordning (EF) nr. 1408/71 er en af de første lovgivninger om arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa. Den forslåede forenkling skal sikre hurtigere behandling af europæiske borgeres anmodning om ydelser og samtidig sørge for bedre kontrol med sådanne anmodningers legitimitet. Samarbejde mellem betalingsorganer og en bedre dataudveksling er meget vigtige faktorer her. Gennemførelsesreglerne må også sikre, at der ikke forekommer en afbrydelse i ydelserne til grænsearbejdere og andre ydelsesberettigede personer.

Fra andenbehandlingen er der tre punkter, som vores gruppe mener kræver yderligere overvejelser. For det første er der stadig to forskellige regler om, hvorvidt en person er lønmodtager eller selvstændig uden personale. I forbindelse med den sociale sikring er den definition, man bruger, den der gælder i oprindelseslandet, men når vi taler om beskæftigelse, er den definition, der finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere, den der gælder i beskæftigelseslandet. Så længe vi ikke har en klar europæisk definition på selvstændig virksomhed, vil dette emne med garanti blive ved med at komme til diskussion i Parlamentet.

En anden ting drejer sig om information af ydelsesberettigede personer. I Kommissionens tekst, som siden er blevet ændret, var detaljerne om, hvornår de ydelsesberettigede skulle modtage informationer fra de kompetente myndigheder og om hvilke emner, spredt ud over alt for mange artikler. Et klart resume af retten til information et centralt sted i denne lovgivning ville gøre situationen betydeligt klarere for de ydelsesberettigede.

En tredje ting vedrører kontrol med gennemførelsen. Vi ved fra den tidligere forordning, at registreringen i medlemsstaterne og samarbejdet og koordineringen mellem de kompetente myndigheder sommetider fungerede meget dårligt. Det ville være en god idé, hvis Parlamentet blev hold underrettet om, hvordan de relevante regler bliver gennemført i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Ona Juknevičienė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Fru formand! Må jeg gratulere ordføreren, fru Lambert, og takke hende for hendes samarbejde i forberedelsen af dette dokument.

Forordningen skaber orden og løser folks daglige praktiske problemer. Dens formål er ikke at harmonisere de sociale sikringsordninger. Det er en gennemførelsesmetode, der tager hensyn til medlemslandenes forskellige socialsikringsordninger. Men den forhindrer folk i at gå glip af det, de har ret til.

For et år siden holdt præsident Sarkozy en tale her i Parlamentet, hvor han sagde, at franskmændene mener, at EU ikke tager sig af dem og ikke yder nogen social sikring. Det ser ud til, at Irlands befolkning heller ikke er klar over, hvad de kan forvente af EU.

I dag har Frankrig og vi alle mulighed for at vise vores befolkninger, at deres daglige problemer bliver løst på EU-plan.

Så vidt jeg ved, er ikke alle i Rådet desværre rede til at acceptere de frister, Kommissionen har fastsat, til bilæggelse af deres uenighed. Det er ordførerens opfattelse, at vi ikke skal forhaste os.

Min gruppe er for de forslag og ændringsforslag, som forpligter medlemsstaterne til at løse spørgsmålene om betaling og kompatibilitet inden for seks måneder i stedet for at forhale det i halvandet år. Folk må ikke gå glip af noget på grund af manglende handling fra institutionernes side og en forsinket beslutningstagen.

Denne forordning kunne være det bedste eksempel på EU's bestræbelser på at vinde dets borgeres tillid.

Derfor opfordrer jeg mine kolleger til at stemme for disse ændringsforslag. De drejer sig om praktisk og forståelig hjælp til alle borgere i EU. Vi er blevet valgt til at repræsentere folk, ikke regeringer eller institutioner

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Hvert land i EU har sin egen sociale sikringsordning, der er anderledes end andre landes, med baggrund i mange års tradition og landets økonomiske formåen. Disse ordninger skal vi ikke harmonisere. Retten til fri bevægelighed og til at tage arbejde i andre lande har skabt et behov for at koordinere de sociale sikringsordninger. De nuværende forordninger må forenkles.

Indførelsen af elektronisk databehandling i det polske pensionssystem har allerede i betragtelig grad reduceret antallet af fejl i udvekslingen af forsikringsdata mellem institutioner.

Der er behov for at beskytte borgerne mod en begrænsning af deres forsikringsrettigheder. Arbejdstagere bør have mulighed for at vide, hvilket system der vil blive brugt til beregning af deres ydelser. De har ret til at vide, hvordan deres bidrag vil blive beregnet, og hvad de deraf følgende ydelser vil være. Det er derfor vigtigt, at forordningerne og procedurerne om systemernes koordinering, som ifølge deres natur er ret komplicerede, bliver forenklet i det omfang, det er muligt, og de må heller ikke have tilbagevirkende kraft til skade for den forsikrede.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Fru formand! Jeg vil gerne først takke ordførerne, fru Lambert og fru Bozkurt, for deres detaljerede og grundige arbejde samt for deres enestående samarbejde med alle skyggeordførerne og for deres bestræbelser på at gøre brug af vores forslag og vores bidrag.

Disse betænkninger er usædvanligt vanskelige, da de indeholder en række komplekse tekniske detaljer, men de er også usædvanligt nyttige for de europæiske borgere.

Borgerne har benyttet sig af enhver lejlighed, senest folkeafstemningen i Irland, til at protestere mod det store sociale underskud, som de ser i Rådets og Kommissionens politikker. De ønsker et EU, som varetager deres rettigheder, og nu drøfter vi her forordning 883/2004, som takket være Rådet og Kommissionen - ikke Parlamentet - har været sat på vågeblus i årevis, mens man ventede på, at gennemførelsesforordningerne om bilagene blev vedtaget.

Det fører til bureaukrati, mangel på information, forvirring, krænkelse af arbejdstageres grundlæggende sociale sikring og sociale rettigheder, arbejdstagere som er fanget i midten, et a la carte-Europa, som de neoliberale og de store virksomheder ønsker det med en fælles valuta, men uden koordinering eller harmonisering af arbejdstagernes sociale rettigheder og sociale sikringsrettigheder. Midt i dette lovgivningsmæssige hul fremlægger Kommissionen sit forslag om et "Bolkestein-direktiv ad bagdøren" for sundhedstjenester.

Disse betænkninger viser en anden vej. Vi har ikke brug for et Bolkestein-direktiv om sundhedstjenester. Vi har brug for en forbedret forordning 883/2004, som i henhold til betænkningerne kan behandle alle de problemer, der måtte dukke op, og opretholde arbejdstageres og deres familiers rettigheder, samtidig med at de støtter den nødvendige mobilitet.

Hr. kommissær! Stop derfor Bolkenstein-forsøgene med sundhedstjenester, og gå straks i gang med, sammen med Rådet, at behandle de tilbageværende kapitler og bilag i forordning 883/2004, således at den kan træde i kraft så hurtigt som muligt.

Jeg opfordrer Dem indtrængende til ikke at stemme for de ændringsforslag, der svækker indholdet i fru Lamberts og fru Bozkurts betænkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! I A6-0251/2008, ændringsforslag 4, nævnes "arbejdsløses mobilitet". Betyder det, at man skal transportere arbejdsløse omkring i EU, for at de kan finde arbejde, på skatteborgernes bekostning? En medlemsstat er ansvarlig for udbetaling af social sikring for en person, som arbejdede der, men som flyttede til en anden medlemsstat og derefter blev arbejdsløs.

Ændringsforslag 148 siger, at skatteborgerne skal betale rejseudgifter for lægebehandling i en anden medlemsstat med et refusionssystem mellem medlemsstaterne, hvor man uden tvivl vil bruge en kompliceret EU-formular. Medlemsstater kan træffe afgørelser om invaliditet, som er bindende for en anden medlemsstat, selv om de kompliceres af graden af invaliditeten, men de kan have regler mod akkumulering af ydelser.

Reglerne vil gælde for alle EU-borgere, der rejser inden for EU ligegyldigt af hvilken grund. Det omfatter tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, som har arbejdet i mere end en medlemsstat, samt også snart statsløse og flygtninge. Betænkningerne hævder mange steder at forenkle forordningerne og modernisere den eksisterende lovgivning for de sociale sikringsmyndigheder, arbejdsgivere og borgere, samtidig med at de er meget omfattende. Tilsyneladende vil det ikke få nogen konsekvenser for Fællesskabets budget. Det siges, at de finansielle og administrative byrder vil blive nedbragt af koordineringsreglerne - som kun kan ske på EU-plan - men at dette ikke er harmonisering. Hvordan kan man have refusion, EU-bestemte formularer, en regel om mobilitet og koordineringsregler, uden at det er harmonisering? Disse betænkninger er alt i alt en række modstridende erklæringer. Hvis de bliver vedtaget, vil der være brug for en stor administrativ indsats, og det koster penge, hvilket betænkningen siger, vi ikke har brug for.

Endelig er familien her ude i en identitetskrise. Fødsels- og adoptionstilskud er helt klart ikke familieydelser. Så hvornår er en familie ikke en familie, og et adopteret barn er - ja, hvad er det helt nøjagtigt?

Jeg vil også gerne undgå en identitetskrise. En "grænsearbejder" er en person, der arbejder i en medlemsstat, men bor i en anden, forudsat at de vender hjem en gang om ugen. Vi er nu i Frankrig, og jeg rejser hjem i morgen. Er jeg en grænsearbejder, selv om jeg bor lige midt i England?

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Arbejdskraftens mobilitet forudsættes at være en nøglefaktor i EU og i Lissabonstrategien, men som medlem af Europa-Parlamentet får jeg som andre medlemmer regelmæssigt klager om manglende sygesikring, utilstrækkelig social dækning og, hvad der måske er det mest frustrerende, modstridende råd fra forskellige statslige organer.

Det er ikke usædvanligt, at en arbejdstager fra et medlemsland arbejder i et andet på foranledning af et selskab, som er etableret i en tredje medlemsstat, og det er her det virkelige problem opstår for de fleste, og giver anledning til spørgsmål om, hvor og hvordan de er dækket. Vi har i vores egen midte dette selvsamme problem for medlemmernes assistenter, og til trods for deres sammenslutnings kamp består dette problem stadig. Jeg må sige, at det er en skandale, at vi ikke engang kan bringe orden i vores eget hus på dette område, nu hvor vi er i færd med at lovgive for andre.

Mit hovedanliggende drejer sig om nyttigt beskæftigede personer, ikke velfærdsturister. Jeg ønsker at se alle huller i lovgivningen, som hjælper velfærdsturister, stoppet og forseglet i denne lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle ordførerne for deres fremragende arbejde, for det var ikke nogen let opgave. Vi har behov for gode regler om arbejdstageres fri bevægelighed i Europa, regler der sikrer, at arbejdstagere som benytter sig af denne frihed, ikke falder mellem to stole. Det er nu sikret i den nye koordineringsforordning. Den forordning var nødvendig, fordi den gamle ikke længere var tilstrækkelig, og der var brug for at forenkle koordineringsprocedurerne.

Jeg ved ikke, om resultatet er tilfredsstillende. Er alt virkelig blevet forenklet nu? Jeg har mine tvivl. Vi koordinerer den sociale sikring, men hvad vi ikke koordinerer, er beskatningen af ydelserne, hvor ydelserne i stigende grad gives som skattekredit. Jeg mener, at det er noget, vi bør tænke nærmere over.

Et andet problem er, at koordinering altid foretages efterfølgende. De nationale lovgivere bør i langt højere grad tage hensyn til følgerne af ændringer i systemet for folk, som er mobile, dvs. folk, som arbejder i et land og bor i et andet.

Jeg vil også henlede opmærksomheden på en ændring i bilaget. Den ændring er god for de nederlandske pensionister, som bliver ved med at betale deres sociale sikringsbidrag i Nederlandene, men bor i udlandet, og som ikke indtil nu kunne ansøge om ydelser i Nederlandene, selv om de indbetaler til systemet der. Så nederlændere, der bor i Belgien eller Tyskland, eller endog længere væk i Frankrig, la belle France, eller i Spanien, vil nu have ret til behandling. Jeg må også takke sundhedsministeren, som var for denne ændring.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke ordførerne. Jean Lambert, som har arbejdet med disse spørgsmål, så længe jeg kan huske, og har stor erfaring. Emine Bozkurt kom til lidt senere, men begge har gjort et fantastisk stykke arbejde, og har især arbejdet særdeles godt sammen med skyggeordførerne for de forskellige grupper.

Jeg vil gerne først komme med nogle generelle betragtninger, da de er værd at gentage. Dette drejer sig ikke om harmonisering. Vi ved, at de sociale sikringsordninger i EU er forskellige. Det drejer sig om borgerne og borgernes ret til at benytte sig af det indre marked til at søge arbejde og opholde sig andre steder i det indre marked. En koordinering af de sociale sikringsordninger er af allerstørste betydning. Det er vigtigt, at man koordinerer pensionsrettighederne. Det er vigtigt, at de arbejdsløse kan bruge det indre marked. Det er vigtigt, at patienter kan søge lægebehandling i et andet land. Disse ting er afgørende for det indre marked. Uden koordinering vil det indre marked ikke kunne fungere tilfredsstillende.

Vi har haft koordinering før. Der er mangler. Nu indføres der forbedringer. På den ene side bliver flere mennesker dækket, og ikke blot de økonomisk aktive, og på den anden side dækker man flere områder, som f.eks. førtidspensioner, og det betragter vi som en positiv udvikling.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på nogle spørgsmål, som ordførerne var inde på. Jean Lambert nævnte udveksling af elektronisk data og forholder sig positivt til det, da det betyder mange forbedringer. Men det er også vigtigt at beskytte individet, når informationer udveksles på denne måde. Vi følger derfor henstillingerne fra Den Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Hvad angår tredjelandsstatsborgere, er det vigtigt, at vi overvejer det aspekt, ikke mindst fordi det blå kort er på vej. Det haster derfor med at få ligebehandling. Med hensyn til Emine Bozkurts betænkning vil jeg blot sige, at den nye forordning ikke må betyde færre rettigheder, men flere. Det er vigtigt. Jeg takker ordførerne igen og håber, at vi kan nå frem til en endelig beslutning i den nærmeste fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg takker ordføreren og udvalget, som har gjort et godt stykke arbejde med forenklingen og ajourføringen af komplicerede bestemmelser. Det emne vi diskuterer i dag berører direkte vores borgeres interesser. Hvad er vigtigt for borgeren, som i sidste ende er målet for disse bestemmelser? For det første at deres rettigheder er garanteret, og at der i lyset af arbejdskraftens frie bevægelighed er social sikring for dem overalt. For det andet bør dokumentet være forståeligt for dem. For det tredje bør ydelsesmekanismerne levere inden for en rimelig tidsfrist.

Hvad opnår vi med disse forordninger? Vores borgeres hovedbekymring - ret til social sikring - garanteres. Deres anden bekymring er gennemskuelighed, som ikke helt er lykkedes for os. Jeg bebrejder ikke nogen noget, emnet er komplekst, meget teknisk, og det er ikke noget litterært kunstværk. Deres tredje bekymring, som er den tid det tager, før borgerne modtager ydelserne, afhænger af, hvordan vi stemmer i dag.

Sociale sikringsydelser kan ikke sammenlignes med forretningsfolks profit eller bankrenter. Ansøgerne er folk i vanskeligheder, og for hvem ydelsen normalt er den eneste indtægtskilde. Derfor opfordrer jeg Dem til at støtte forslagene om en seksmåneders frist for udbetaling af ydelsen. For at sikre at borgerne kan udøve deres rettigheder og sikre deres beskyttelse, må clearingfristen mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne være den samme, nemlig seks måneder, især da man vil bruge den elektroniske procedure. En frist på halvandet år til behandling af ydelserne er ikke på højde med det 21. århundrede.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Fru formand! Det er en meget vanskelig opgave at skabe en koordineret social sikringsordning. Derfor bør vi gratulere ordføreren. Men jeg vil gerne henlede opmærksomheden på spørgsmålet om ydelser til indvandreres familier fra tredjelande. Naturligvis skal der gives hjælp til dem, som opholder sig lovligt i EU, og der bør gives humanitær hjælp til ulovlige indvandrere, men at give ubegrænsede sociale ydelser til familier, for hvilke det bliver deres faste og eneste indtægt, er en misforståelse. Der er for øjeblikket mange familier, der nyder godt af en lang række ydelser, og som ikke har til hensigt at arbejde, da de mener, at deres levestandard er ganske tilfredsstillende. Det er meget demoraliserende for økonomien og for Europas traditioner og arbejdskultur. Dette forværres af, at disse familier lever på en måde, der betyder manglende integration i bosættelseslandets kultur og traditioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Fru formand. Vi mener, at fru Lamberts betænkning teknisk set er positiv, da der gøres fremskridt med koordineringen af den sociale sikring. Det sætter EU-borgerne i stand til at sammenlægge de perioder, hvor de har arbejdet og boet i en anden medlemsstat under den på det tidspunkt gældende sociale sikringsordning med henblik på at beregne deres pension fra staten eller fastslå andre rettigheder. Det bidrager derfor til en lettere og smidigere mobilitet for borgerne i Unionen.

Ikke desto mindre vil jeg gerne fremhæve, at vi ikke må overse, at til trods for visse indvendinger, der blev rejst i betænkningen, vil vi få en elektronisk udveksling af personoplysninger, og det er vi ikke helt enige i.

Når jeg tager ordet nu, vil jeg gerne omtale et andet behov, som vi er tilbøjelige til at overse i EU. Det helt afgørende er ikke at træffe foranstaltninger om fremme af mobiliteten bare for foranstaltningernes skyld. Det er ikke en prioritet for arbejdstagerne. Det, de ønsker og kræver, er overholdelse af deres grundlæggende rettigheder. At flytte fra et land til et andet på grund af arbejdsløshed eller dårlige arbejdsforhold i ens eget land er ikke et socialt behov. Det sociale behov er at have vished og sikkerhed i beskæftigelsen og således i alle borgeres familieliv. Udvandring af økonomiske eller sociale grunde bør langtfra være målet.

Den vej, EU vælger i dag, hvor man tillægger kapitalens frie bevægelighed større betydning end indlysende arbejdsrettigheder, og det kan man se på en række sager, der er blevet behandlet ved EF-Domstolen, minder om, at vi ikke kan nøjes med retten til at overføre vores pensionsrettigheder for angiveligt at vise, at den frie bevægelighed for personer er blevet gennemført.

Vi må kæmpe for fuld beskæftigelse med omfattende social sikring i modsætning til det, vi har nu, som under påskud af befolkningstilbagegang fører til usikkerhed i beskæftigelsen, og som underminerer betydningen af kollektive overenskomster i flere lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Edit Bauer (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Jeg vil først gerne takke ordførerne, fru Lambert og fru Bozkurt, for deres fremragende og krævende arbejde.

Ordførerne, vi her i Parlamentet, Rådet og Kommissionen har alle gjort en fælles indsats, og det er grunden til, at vi i dag står med den længe ventede nye forordning, som vil gøre det muligt at gennemføre forordning (EF) nr. 883/2004, som skal erstatte den omstændelige forordning (EF) nr. 1408/71. Sammen forenkler disse dokumenter borgernes adgang til ydelser og tjenester, som det er blevet fremhævet af mange af mine kolleger og også af kommissæren, Adgang til sådanne ydelser og tjenester, som gives af medlemsstaterne via deres sociale sikringsordning, har indtil nu været vanskelig for ydelsesberettigede personer i andre medlemsstater. Der kan ikke herske tvivl om, at disse dokumenter sammen vil være med til at forenkle grænsemobiliteten for arbejdstagere, og som følge heraf vil det indre marked blive brugt bedre og fungere bedre.

Som skyggeordfører for fru Lamberts anden betænkning vil jeg gerne fremhæve, at udvidelsen af forordningens bestemmelser til at omfatte tredjelandsstatsborgere giver en bredere implementering af princippet om ligebehandling og ikkediskrimination. Jeg mener, som drøftelserne også viser, at vi ikke kan gå ud fra, at denne lovgivning vil løse alle vores problemer. Den løser ikke engang vores nuværende problemer, for slet ikke at tale om fremtidens.

Det er klart, at meget arbejde stadig er påkrævet for at opnå bæredygtighed og tilpasse sig til de nye udfordringer, herunder mere koordinering.

 
  
MPphoto
 
 

  Gabriela Creţu (PSE). - (RO) Fru formand! Vi har ofte sagt, at denne forordning blot er teknisk. Men det var et forkert synspunkt, der skjulte et dybt politisk aspekt. I EU har vi det indre marked, men der er 27 forskellige sociale sikringsordninger. Millioner af borgere arbejder i et andet land end deres eget, og bør kunne nyde godt af de lovmæssige sociale rettigheder, der gælder for dem og deres familier. Institutionerne bør forvalte denne situation, og leverandørerne bør fratrække deres tjenesteydelser.

De regler, som bruges i dag for at løse problemerne, stammer fra før internettets tid, da Unionen bestod af seks medlemsstater med fastboende borgere. I dag er der 27 medlemsstater, hvis borgere flytter mere og mere. Det var absolut nødvendigt at modernisere, forenkle og tilpasse disse regler til den nye virkelighed. Det er formålet med forordning 883/2004, som stadig ikke kan finde anvendelse uden procedurer.

Vi skriver nu 2008. Vi har haft fire års forsinkelse, hvilket ikke er gavnligt hverken for arbejdstagernes rettigheder eller for de berørte virksomheders og institutioners effektivitet.

Der er et ordsprog, der siger, at "problemet ligger i detaljerne". I dag må vi gratulere ordførerne, Jean Lambert og Emine Bozkurt, for ved at løse spørgsmålet om detaljer kan vi forvente en mere flydende strøm af oplysninger med behørig databeskyttelse og en mere effektiv koordinering.

Den nye sociale dagsorden foreslår i dag små forbedringer set på en baggrund af store mangler. Gennemførelsen af forordning 883 er godt nyt. Men det gør ikke meget for at mindske fornemmelsen af, at den europæiske sociale dagsorden i de seneste år har været stillestående.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Fru formand! Forordning (EF) nr. 883/2004 gælder ikke kun for arbejdstagere og deres familier, men også for alle, der er dækket af en social sikringsordning. Den udvider koordineringen af disse ordninger, og der er også andre vigtige ændringer, som f.eks. pensionsberegninger, ydelser og andre rettigheder. Hvor effektiv denne koordinering viser sig at være, afhænger af indholdet i den nye gennemførelsesforordning og af, hvor effektiv den elektroniske dataudveksling bliver, samt af god kommunikation. Det er også godt, at forordningen omfatter tredjelande, og at man fortsat arbejder på forbedringer.

Vi bør udtrykke vores anerkendelse af ordførerens arbejde og forslag. Man kan ikke kræve mere af hende, eftersom Rådet og Kommissionen endnu ikke har færdiggjort deres arbejde, og endnu ikke har fremlagt bilagenes endelige indhold Arbejdet fortsætter, og de ydelsesberettigede fortsætter med at vente. De er frustrerede over, at man ikke betaler de fulde ydelser, over bureaukratiet og over den lange tid, de må vente på godtgørelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Disse forordninger bekræfter den europæiske politiks generelle retning og drejer sig om at løse praktiske sociale sikringsproblemer for de europæiske borgere, samt for alle dem, der lever og arbejder i EU's medlemsstater.

Når de træder i kraft, og det vil ske, når gennemførelsesforordningen, som er ved at blive revideret i den fælles beslutningsproces, også er blevet vedtaget, vil de styrke arbejdstagernes mobilitet og gøre livet lettere for deres familier både i beskæftigelse og på pension.

I henhold til ordførerne, som jeg gerne vil gratulere, vil principperne til forenkling af forordningerne ændre det nuværende koordineringssystem, uden at det medfører mindre rettigheder for borgerne, som det ville have været tilfældet ved en harmonisering.

Der er behov for effektivitet og hurtige løsninger, og det opfyldes gennem en forenkling af de bureaukratiske procedurer og gennem løsning af administrative spørgsmål landene imellem. En af de vigtigste foranstaltninger er, at medlemsstaterne skal udpege samarbejdsmyndigheder og særlige kontaktorganer, der skal varetage forskellige aspekter af den sociale sikring i grænseforhold.

Langvarig pleje er et sådant spørgsmål, og det bliver løst på en meget kompliceret måde i Parlamentets forslag. Vi håber, man kan finde en lettere løsning på det kroniske problem med et aldrende Europa.

Betalingssystemerne, afgørelse af tvister, tilbagebetaling af udbetalte beløb og borgernes vanskeligheder med at akkumulere rettigheder for arbejdsperioder i et andet medlemsland er for øjeblikket store hindringer, og vi håber at kunne overvinde disse inden for en fast frist gennem den koordinering, som den nye grundforordning og gennemførelsesforordningen sigter på at genindføre.

Man vil tage hensyn til de særlige træk i de nationale sikringsordninger i bestemmelserne om implementeringen af national lovgivning i bilag XI. Forordningen dækker også udenlandske arbejdstageres rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Fru formand! Vi kan aldrig undgå at få bemærkninger fra det yderste højre, når vi drøfter disse spørgsmål, bemærkninger som f.eks. "velfærdsturister". Vi hører dem aldrig tale om "skatteturister" eller "statsstøtteturister" Det er altid de fattige og mindrebemidlede, der bliver angrebet på denne måde.

Jeg vil gerne gratulere de to ordførere med disse betænkninger. Desværre vil deres positive arbejde sandsynligvis ikke tiltrække sig særlig stor opmærksomhed i medlemsstaternes medier, som generelt er mere interesseret i negative historier. Dette er komplekse forordninger, hvor man forsøger at koordinere medlemsstaternes sociale sikringsordninger, som i sig selv er komplekse, fordi de forsøger at tage hensyn til en række forskellige individuelle omstændigheder. Forordningerne er af afgørende betydning for vores borgere og indbyggere, især for dem som bor i grænseegne, og for hvem det ikke er usædvanligt at arbejde i et land og bo i et andet. Det er vigtigt at sikre, at folk, som arbejder og lever på denne måde, er dækket i tilfælde af uventet arbejdsløshed, sygdom og ulykker, og senere pensionering. De behøver sikkerhed, hvis vi ønsker at sikre fri bevægelighed i EU.

Jeg vil imidlertid gerne rejse et spørgsmål, som ikke er dækket af disse forordninger, og som heller ikke generelt er dækket i medlemsstaterne. Det er fri bevægelighed for handicappede, som ofte har brug for personlig hjælp for at kunne benytte sig af fri bevægelighed.

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - (RO) Fru formand! Reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger hænger tæt sammen med princippet om fri bevægelighed for personer og bør forbedre levestandarden og beskæftigelsesforholdene for borgere, der bor i en anden medlemsstat.

Denne forordning, som ændret af ordførerne, forenkler alle disse procedurer og udvider anvendelsesområdet til alle kategorier af borgere, både dem der arbejder og de arbejdsløse.

De europæiske borgere bør kunne nyde godt af pensionsrettigheder til et samlet beløb, der svarer til antallet af arbejdsår. Når de bosætter sig i et andet EU-land, bør de kunne finde et administrativt system, der kan indsamle oplysninger om tidligere beskæftigelse samt finansielle rettigheder affødt af deres professionelle aktiviteter.

Jeg ville derfor have ønsket, at Kommissionens forslag omfattede så nøjagtige løsninger som muligt om, hvordan medlemsstaterne effektivt kan videresende oplysninger om sociale rettigheder. Derudover mener jeg, at denne forordning er afgørende for den europæiske arbejdskrafts mobilitet.

En Eurobarometerundersøgelse viser, at mere end 50 % af borgerne føler sig afskrækket af den sociale usikkerhed, de forventer, hvis de flytter til en anden medlemsstat for at arbejde. Derfor er der for øjeblikket kun 2 % af de europæiske borgere, der lever i en anden medlemsstat end deres egen.

Hvis vi ønsker, at mobilitet skal være en virkelig drivkraft i den europæiske økonomi, må vi fjerne alle retlige hindringer for overførsel af sociale rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Joel Hasse Ferreira (PSE). - (PT) Fru formand, kommissær Špidla, mine damer og herrer! Det er nødvendigt at koordinere den sociale sikring på europæisk niveau, og derfor har vi nu lejlighed til at drøfte dette spørgsmål. Jeg vil først gerne sige, at jeg er glad for det arbejde, som ordførerne, Emine Bozkurt og Jean Lambert, har udført. For det andet vil jeg gerne understrege, at det er absolut nødvendigt at sikre kompatibilitet mellem de nationale ordninger, i de private og gensidige sektorer samt i den offentlige sektor. En sådan kompatibilitet vil medvirke til større mobilitet og give arbejdstagere mulighed for at flytte omkring i hele Europa.

I den sammenhæng er det vigtigt, at der bliver gjort fremskridt med at aggregere fradragene i forskellige medlemsstater, ligesom det er vigtigt at sikre, at koordineringen af de sociale sikringsordninger styrker og aldrig begrænser borgernes rettigheder. Derudover er det nødvendigt at forenkle reglerne, således at borgerne kan forstå principperne og sprogbrugen i EU's institutioner og føle, at Europa er en enhed.

Vi ved, at det ikke er let at forvalte sociale sikringsordninger, men det er afgørende, at Europas borgere forstår de kriterier, vi anvender. Jeg vil gå videre og sige, at denne koordinering helt sikkert vil være med til at øge vores gensidige forståelse af hinandens sociale sikringsordninger. Vi må arbejde for bedre social sikring for alle europæere, for en social sikringsordning, der tager det bedste fra de forskellige ordninger, for at forbedre koordineringen, og hvem ved måske harmonisering i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Det indre marked, der omfatter de fire friheder, er et af de grundlæggende resultater i EU. Vedtagelse af direktivet om tjenesteydelser og personers frie bevægelighed giver EU-borgerne fordele.

På den anden side henvender borgerne sig til os med de problemer, de kommer ud for, når de har brug for lægebehandling og social hjælp. Medlemsstaterne har alle deres egne sociale sikringsordninger. Jeg er overbevist om, at en koordinering af ordningerne, gennemsigtighed, afvikling af bureaukrati og det elektroniske informationsudvekslingssystem vil være til gavn for alle EU-borgere.

Jeg vil gerne takke alle medlemmerne for den meget interessante drøftelse, vi har haft i dag, og ordførerne for deres krævende arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Tak for denne meget detaljerede drøftelse, som efter min mening er et vidnesbyrd om betænkningens høje kvalitet. Vi er nu nået til et vist stadie i vores arbejde med den nye forordning. Alle problemer er endnu ikke løst endnu, men som drøftelsen også har vist, har vi haft succes med alle aspekter. Det europæiske system koordinerer sociale sikringsordninger. Det betyder ikke, at det fastlægger nye rettigheder. På dette stadie fastlægger vi ikke nye rettigheder. Det vi gør, er at forbedre den praktiske anvendelse af borgernes rettigheder, når de rejser i EU. Der er millioner af dem, millioner af sager. Derfor vil jeg gerne endnu en gang understege, hvor vigtig denne drøftelse er, i og med at det er et meget praktisk forslag og berører næsten hver eneste borger i EU. Jeg vil også gerne understrege, at de tekniske forslag, der er stillet, også har en vis grundlæggende politisk støtte, fordi fri bevægelighed og adgang til rettigheder efter min opfattelse hører med til de grundlæggende principper, som EU er bygget på..

Mine damer og herrer! Jeg vil ganske kort reagere på en bemærkning, vi hørte, om at der vil blive stillet nye direktivforslag om patientmobilitet. Jeg vil gerne understrege, at det ikke drejer sig om fri bevægelighed for tjenesteydelser, med andre ord er en sammenligning med tidligere direktiver ikke rigtig. Jeg mener også, at den grundige forhandling i Parlamentet vil vise, at disse forslag er et fremskridt for EU's borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Lambert, ordfører. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle de medlemmer, der har deltaget i debatten.

Det er klart, at nogle mennesker lever et tilsyneladende kompliceret liv. Situationen kan være helt ligetil, hvis grænsen ligger inden for måske 10 km fra deres hjem, og de søger arbejde eller andet.

Det fremgår helt tydeligt af nogle taler, vi har hørt her i Parlamentet, at man ikke forstår systemet særlig godt hverken i medlemsstaternes administrationer eller her i Parlamentet. Koordinering af de sociale sikringsordninger eksisterer allerede. Det er ikke noget nyt. Det, det drejer sig om her, er ajourføring, gennemførelse og forenkling. Alle I, der har et europæisk sygesikringskort med jer, og det har I naturligvis alle, vil vide, at selv med det eksisterende system kan vi forenkle.

Jeg vil anbefale den person, som ikke var sikker på, om han var grænsearbejder eller ej, at læse ændringsforslag 30 til artikel 11, stk. 1.

Denne gennemførelsesforordning forsøger også klart at fastlægge, hvilke rettigheder folk har. Det er formålet med ændringsforslag 34 og ændringsforslag 125, som er en klargørelse, og som ikke giver nye rettigheder til en person, som søger arbejde i to medlemsstater.

Jeg vil endnu en gang indtrængende opfordre folk til at støtte udvalgets tekst om databasen. Hvis den ikke bliver oprettet og fungerer effektivt - og det er noget, som medlemsstaternes administrationer også ønsker - vil det være meget vanskeligt at overholde de frister, som Parlamentet måtte beslutte i dag.

Jeg anbefaler udvalgets holdning for begge betænkninger og glæder mig til afstemningen om nogle minutter.

 
  
MPphoto
 
 

  Emine Bozkurt, ordfører. - (NL) Fru formand! Jeg har ikke mere at tilføje. Jeg siger tak til alle, som har deltaget i forhandlingen. Tak for Deres støtte. Jeg glæder mig nu til at se, hvordan afstemningen falder ud om lidt.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (PSE). - (FR) Fru formand! Mandag aften var vi glade for minister Jouyets besøg og den betydning, det franske formandskab syntes at tillægge Parlamentets arbejde.

I dag hvor vi diskuterer social sikring, har formandskabets rækker været håbløst tomme. Jeg håber, at det ikke er et tegn på, at det franske formandskab i Unionen ikke interesserer sig for et så vigtigt emne som social sikring.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted med det samme.

 
  
  

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

 

4. Afgørelse om uopsættelighed
  

Anmodning om uopsættelig behandling fra Rådet og Kommissionen - Økonomisk krise i EU's fiskerflåde (KOM(2008)0454 - C6-0270 /2008 -2008/0144(CNS))

 
  
MPphoto
 
 

  Philippe Morillon, formand for Fiskeriudvalget. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi har modtaget denne anmodning om uopsættelig behandling, og det blev drøftet på Fiskeriudvalgets særlige møde kl. 10. Fiskeriudvalget godkendte enstemmigt den uopsættelige behandling, og jeg er taknemmelig for, at denne sag blev behandlet så hurtigt.

 
  
  

(Uopsættelig behandling vedtoges)(1)

 
  

(1)Se protokollen for yderligere detaljer.


5. Afstemningstid
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

 

5.1. Årlige handlingsprogrammer for Brasilien og for Argentina for 2008 (B6-0336/2008) (afstemning)

5.2. EU's prioriteringer på FN's 63. generalforsamling (A6-0265/2008, Alexander Graf Lambsdorff) (afstemning)

5.3. Ændring af direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU (A6-0223/2008, Paolo Costa) (afstemning)

5.4. Ændring af forordning (EF) nr. 881/2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur (A6-0210/2008, Paolo Costa) (afstemning)

5.5. Fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (omarbejdning) (A6-0264/2008, Arūnas Degutis) (afstemning)

5.6. Modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets) (A6-0240/2008, Christoph Konrad) (afstemning)
  

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Christoph Konrad , ordfører. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne fremsætte nogle få bemærkninger om denne betænkning, hvor et af aspekterne, som De ved, er at bidrage til dereguleringsprocessen og begrænsningen af bureaukratiet.

I betænkningen forpligtes Kommissionen til årligt at aflægge rapport til Parlamentet, hvor de informerer os om, hvordan nedskæringen af bureaukratiet og deregulering skrider frem, og håber vi, hvor gode resultaterne er. Men vi i Parlamentet kan spille en meget mere fremtrædende rolle her. Det er derfor mit håb og ønske, ud over denne rapporteringspligt for Kommissionen, at vi selv kan blive inddraget meget mere aktivt i processen, f.eks. gennem vores udvalgsarbejde. Økonomi- og Valutaudvalget kan især føre an i disse spørgsmål, og det betyder, at man må føre en dialog med kommissær Verheugen og Stoibergruppen.

Vi har altså stadig et arbejde at udføre i denne sag, og det vil jeg gerne benytte lejligheden til at understrege.

 

5.7. Batterier og akkumulatorer (A6-0244/2008, Johannes Blokland) (afstemning)

5.8. Markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (A6-0135/2008, Miroslav Ouzký) (afstemning)

5.9. Betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (A6-0253/2008, Atanas Paparizov) (afstemning)

5.10. Det indre marked for naturgas (A6-0257/2008, Romano Maria La Russa) (afstemning)
  

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Romano Maria La Russa, ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! På grund af den begrænsede tid i går kunne jeg ikke, som jeg ønskede det, takke alle dem, som har samarbejdet med mig. Dette direktiv har været meget vanskeligt, og drøftelserne har taget lang tid, men efter min opfattelse nåede vi i sidste ende frem til et vellykket resultat.

Jeg vil især gerne takke alle mine kolleger i Udvalget om Industri, Forskning og Energi for deres samarbejde, især skyggeordførerne, hr. Reul, hr. Swoboda, hr. Manders, hr. Turmes, hr. Seppänen og naturligvis kommissær Piebalgs - jeg håber, at jeg ikke har glemt nogen - samt hr. Vidal-Quadras for hans samarbejde. Jeg vil også gerne takke sekretariatet, mit personale og mine kolleger.

Jeg har kun brug for tre sekunder. Dette direktiv er interessant og yderst vigtigt. Det er et direktiv - vær venlig at give mig tre sekunder. Det er et direktiv - vi spilder så meget tid her i Parlamentet - som er interessant for selskaberne - desværre ofte i form af monopoler - og forbrugerne.

Jeg mener, at vi i vores arbejde har forsøgt ikke at straffe producenter eller forbrugere, men vi har forsøgt - tak for deres bifald, men jeg skal fortsætte - vi har forsøgt at arbejde for alle europæiske borgere i den forstand ... Godt. De har travlt, lad os slutte ganske kort. Dette er, og jeg takker Dem, et glædeligt udtryk for parlamentarisk demokrati i Europa.

(Bifald)

 

5.11. Sociale sikringsordninger og tredjelandsstatsborgere (A6-0251/2008, Jean Lambert) (afstemning)
  

Før afstemningen om ændringsforslag 79

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Cremers (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne foreslå, at vi ændrer rækkefølgen i afstemningen. Ændringsforslag 79 er bredere og ændringsforslag 163 begrænser ændringsforslag 79. Ændringsforslag 79 er det mest vidtrækkende, og vi vil derfor gerne have, at vi stemmer om det først.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Grunden til denne rækkefølge er tilføjelsen af ordet "streng" i ændringsforslag 163.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Lambert, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg kan støtte PSE-Gruppens forslag om at ændre rækkefølgen.

 

5.12. Koordinering af de sociale sikringsordninger: Bilag XI (A6-0229/2008, Emine Bozkurt) (afstemning)

5.13. Sociale sikringsordninger og tredjelandsstatsborgere (A6-0209/2008, Jean Lambert) (afstemning)

5.14. Dannelse af politiske grupper (ændring af forretningsordenen) (A6-0206/2008, Richard Corbett) (afstemning)
  

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! I stedet for at henvise til artikel 151 i vores forretningsorden om behandling af ændringsforslag, da det ser ud til, at et ændringsforslag kun står i et fjernt forhold til betænkningens oprindelige tekst, vil jeg gerne foreslå, at Parlamentet sender teksten tilbage til udvalget.

Jeg skal ganske kort forklare mit forslag. Hovedformålet med hr. Corbetts betænkning, selv efter hr. Corbetts egen opfattelse, er at hindre medlemmer, som deler en tro på behovet for at forsvare den nationale identitet, suverænitet og uafhængighed, i at danne en gruppe.

Men jeg vil gerne fremhæve betænkningens skadelige virkninger. I den næste valgperiode kunne det føre til, at et meget stort antal løsgængere, som efter at de har opdaget et fælles ståsted, beslutter at danne en gruppe, som helt sikkert ville være politisk ukorrekt, men som rent faktisk ville have flere medlemmer, end de frygter.

Jeg følger derfor denne plans ophavsmænds og hr. Corbetts totalt antidemokratiske, partiske og sekteriske logik, og jeg henleder deres opmærksomhed på sådanne teksters skadelige konsekvenser. Jeg foreslår, at de eventuelle konsekvenser af en sådan bestemmelse bliver diskuteret i udvalget.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. Gollnisch! Jeg sad i formandsstolen, da Deres gruppe blev opløst.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! Den værste grund overhovedet til at ændre forretningsordenen er at rette det mod en bestemt person eller en bestemt gruppe af mennesker. Det er forskellen mellem retsstatsprincippet og vilkårligt styre. Jeg mener under alle omstændigheder, at betænkningen i den nuværende form er ulovlig, fordi man stemte imod den i den oprindelige udgave i udvalget. Den ændrede udgave, som vi nu har for os, ligner meget lidt den oprindelige udgave, som blev nedstemt i udvalget, så jeg mener, at hvis vi vil overholde vores egne procedurer, har vi ikke andet valg end enten at sende det tilbage til udvalget eller til de juridiske tjenestegrene til afgørelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Jo Leinen (PSE), formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. - (DE) Hr. formand! Der er ingen grund til at henvise denne betænkning til fornyet udvalgsbehandling. Hvis hr. Gollnisch gerne ville fremlægge sin sag, kunne han have deltaget i vores udvalgsmøde, men det gjorde han ikke.

Vi har drøftet hele dette spørgsmål, og jeg vil gerne henlede Parlamentets opmærksomhed på, at antallet af parlamentsmedlemmer er steget fra 626 til det nuværende antal på 785 efter den store udvidelse, at det nu vil stige fra 732 til 751, og at når sådanne ændringer bliver foretaget, er man naturligvis også nødt til at ændre minimumsstørrelsen på en politisk gruppe. Det har vi altid gjort tidligere, og det gør vi igen nu. De ændringsforslag, vi står med her, er som bekendt kompromisforslag.

Derfor mener jeg, at vi bør stemme i dag i stedet for at henvise spørgsmålet til fornyet udvalgsbehandling. At henvise det til fornyet udvalgsbehandling ville ikke tjene noget nyttigt formål.

 
  
  

(Parlamentet forkastede henvisning til fornyet udvalgsbehandling)

Før afstemningen om ændringsforslag 3

 
  
MPphoto
 
 

  Hanne Dahl, for IND/DEM-Gruppen. - Hr. formand! Jeg vil kort begrunde mit mundtlige ændringsforslag, og det vedrører faktisk både Corbett og Jo Lienen, som har nævnt størrelsen af Parlamentet som argument for denne ændring. Og dette mundtlige ændringsforslag, som jeg fremsætter på vegne af min gruppe, ligger i naturlig forlængelse af de ændringer, der med Corbett som ordfører blev vedtaget i 2002. Jeg følger altså hans argumentation præcist, og den tog højde for udvidelsen af EU fra 15 til 25 lande. Hvis man anvender de samme forholdstal, nu hvor EU består af 27 lande, vil man komme frem til en procentsats på 3 %, der skal repræsentere en femtedel af nationerne, og det vil altså give en nedre grænse for antallet af medlemmer på 22. Jeg håber, at man ser mit forslag som det, det er, nemlig en kompromistekst. I går under forhandlingen blev der opfordret til, at vi søgte et kompromis, men en kompromistekst, der helt følger logikken i Corbetts argumentation fra 2002. Og det mundtlige ændringsforslag kommer til at lyde som følger. Jeg læser det på engelsk, for jeg har det kun i den engelske version, der har cirkuleret blandt medlemmerne i dag.

(EN) Hr. formand! En politisk gruppe skal omfatte medlemmer valgt i mindst en femtedel af medlemsstaterne. Minimumsantallet af medlemmer, der er nødvendigt for at danne en politisk gruppe skal være 3 % af det samlede antal medlemmer.

Jeg vil indtrængende opfordre til, at man stemmer for, fordi det vil være et kompromis, hvori vi som modstandere af det oprindelige forslag rent faktisk følger Corbetts logik.

 
  
  

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

 

5.15. De nationale dommeres rolle i det europæiske domstolssystem (A6-0224/2008, Diana Wallis) (afstemning)

5.16. Tvisterne Airbus/Boing i WTO (afstemning)

5.17. Den strategiske energiteknologiplan for EU (A6-0255/2008, Jerzy Buzek) (afstemning)

5.18. Statsejede investeringsfonde (afstemning)

5.19. En ny kultur for mobilitet i byer (A6-0252/2008, Reinhard Rack) (afstemning)

5.20. ECB's årsberetning for 2007 (A6-0241/2008, Olle Schmidt) (afstemning)

6. 2011 som det europæiske år for frivilligt arbejde (skriftlig erklæring): se protokollen

7. Stemmeforklaringer
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Arūnas Degutis (A6-0264/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE) - (LT) Hr. formand! I dag har vi i Europa-Parlamentet vedtaget beslutningen om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet ved andenbehandlingen.

Vi ændrer forordningen, som har været gældende siden 1992, og jeg vil endnu en gang påpege de ændringsforslag, der er af største betydning for borgerne, og navnlig for passagerer og flybesætninger. Jeg tænker på de drøftede foranstaltninger, der vil give os mulighed for at opnå gennemsigtighed i flybilletpriserne og for mere aktivt at forbyde vildledende reklame og illoyal konkurrence på lufttransportområdet.

De ændringsforslag, der vedrører bedre overholdelse af flysikkerhedsstandarder og sociale garantier for flybesætninger, er også meget vigtige. Det lader til, at Kommissionen og Rådet er nået til enighed på alle punkter, så forordningen kan træde i kraft ved årets udgang.

Jeg håber, at den ændrede forordning vil blive gennemført fuldt ud i alle EU's medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag har vi efter 16 år omsider givet grønt lys for forenkling, forening og samtidig stramning af restriktionerne, hvad angår tildeling og tilbagekaldelse af licenser. Jeg håber, at forordningen ikke vil føre til, at små sportsselskaber går konkurs. Jeg stemte for forordningen. Jeg tror virkelig, at forordningen vil gøre det muligt at tilbagekalde licenser fra selskaber, der snyder kunderne ved bare at opgive deres priser uden skatter og afgifter, gebyrer eller brændstoftillæg og dermed ikke opgiver flybilletternes fulde pris. Jeg håber, at tilsynsmyndigheden også vil sætte fokus på prisdiskriminering som følge af opholdsstedet. Jeg mener, at den ændrede forordning vil føre til forbedret sikkerhed i driften af lufttrafiktjenester, navnlig ved at forene betingelserne for leasing af fly med besætning i EU og fra tredjelande.

 
  
  

Betænkning af Miroslav Ouzký (A6-0135/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Gyula Hegyi (PSE). - (HU) Hr. formand! Som ansvarlig for dette emne på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe har jeg støttet de kompromisændringsforslag, som hr. Ouzký har mæglet sig frem til. Jeg mener, at det er en succes for Parlamentet og ligeledes for Den Socialdemokratiske Gruppe, at Rådet også har accepteret, at vi bør begrænse de to glycolopløsninger mere og dermed beskytte borgernes sundhed.

Stoffet kaldet DEGME er helbredsskadeligt, når det optages gennem huden. Det er velkendt, at det også nedsætter reproduktionsevnen, så det er en stor sejr, at vi har forbudt brugen af det i ikke bare maling, men også rengørings- og gulvplejemidler. Oprindeligt ville Kommissionen kun have forbudt DEGME i maling, men ved en fælles indsats har vi også fået begrænset brugen af det i rengøringsmidler.

Indånding af opløsningsmidlet DEGME er skadelig for menneskers sundhed. Ifølge Kommissionens forslag skulle det kun have været forbudt i sprøjtemaling, men på Socialdemokraternes anbefaling er det også blevet begrænset i rengøringsmidler på spraydåse. Da der ikke var nogen plenardebat, ville jeg nævne kompromisændringsforslagenes hovedindhold.

 
  
  

Betænkning af Romano Maria La Russa (A6-0257/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Hr. formand! Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet er opmærksomt på situationen i Malta, hvad angår vand- og elpriser og virkningen af beslutningen i dag, altså hvad angår denne sag. Det er grunden til, at jeg afgiver stemmeforklaring. Lige siden regeringen hævede olieprisen, har den forhøjet forbrugernes regning ved at pålægge et tillæg. I denne måned meddelte den, at tillægget vil stige til 96 %. Det vil forårsage ny fattigdom, som vil blive kendt under betegnelsen energifattigdom. Samtidig forelægger regeringen ikke nogen kortsigtet eller langsigtet løsning. Der er ingen politikker for vedvarende energi, selv om vi har masser af sol og vind i Malta, og regeringen er ikke engang begyndt at overveje renere energiformer som gas. Det er grunden til, at jeg stemte, som jeg gjorde, og det er grunden til, at det, vi har gjort i dag, er vigtigt, hvis ikke ligefrem historisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil forklare, hvorfor jeg stemte, som jeg gjorde, om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas. Det vigtigste aspekt ved direktivet er uden tvivl forslaget om ejendomsretlig adskillelse, der udtrykkeligt vil forbyde vertikalt integrerede selskaber at besidde interesser i forsyningsvirksomhed og transmissionsvirksomhed samtidig. Jeg stemte for det ændrede kompromisforslag, fordi jeg er overbevist om, at det er nødvendigt at tage hensyn til de bekymringer, som lande, der var imod fuld ejendomsretlig adskillelse, har givet udtryk for. Jeg er enig med Kommissionen i, at det europæiske marked for naturgas lider under manglende investeringer i transmissionsinfrastrukturer og lav grad af samordning mellem de enkelte transmissionssystemoperatører. Efter min opfattelse bør vi imidlertid tage hensyn til forskellene mellem naturgas- og elektricitetsmarkedet i strukturel henseende og derfor skelne imellem dem. Liberaliseringen af gasmarkedet skal gennemføres gradvist og systematisk. Det er nødvendigt at fokusere særligt på harmonisering af graden af åbenhed på de nationale markeder.

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand! Jeg afholdt mig fra at stemme ved den endelige afstemning, og jeg stemte imod forslaget om den såkaldte tredje mulighed, som vedrører adskillelse af leverandører og net på gasmarkedet, fordi vi har ladet en stor mulighed for at bekræfte princippet om fri konkurrence på gasmarkedet gå fra os. Vi skulle have fulgt det, der er sket på elektricitetsmarkedet. I stedet for giver denne tredje mulighed i praksis monopoler og tidligere monopoler i Europa en garanti, og derfor vil vores nationale markeder fortsat mangle sammenlignelighed, hvilket gør enhver udsigt til et ægte europæisk energimarked endnu fjernere.

Men det værste er, at denne tvetydige tredje mulighed i praksis betyder, at de tidligere monopoler bliver tilskyndet og hjulpet yderligere til at indgå aftaler, der svarer til aftalerne med den russiske gasgigant, Gazprom.

 
  
  

Betænkning af Jean Lambert (A6-0251/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Som alle i Parlamentet ved, har vi haft en forordning om koordineringen af de europæiske sociale sikringsordninger siden 2004, men desværre ingen gennemførelsesforordning. Europa-Parlamentets beslutning giver os omsider også gennemførelsesbestemmelser, og det betyder, at vi har et instrument, hvormed vi kan tilskynde til mobilitet i EU uden tab af social sikring.

Etableringen af kontaktorganerne giver os også mulighed for at yde praktisk bistand til dem, der arbejder uden for deres hjemland, f.eks. ved at besvare spørgsmål om, hvor og hvordan de skal ansøge om pensioner. Med andre ord har Europa-Parlamentet sørget for, at folk virkelig kan få hjælp i velfærdsspørgsmål.

 
  
  

Betænkning af Emine Bozkurt (A6-0229/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg undlod at stemme på Bozkurt-betænkningen, selv om jeg i princippet ikke har noget imod, at EU's medlemsstater i begrænset omfang koordinerer deres sociale sikringsordninger, og slet ikke hvis det sker til fordel for europæiske borgere, der bor i en anden medlemsstat end deres egen.

Men jeg vil endnu en gang advare imod harmonisering af eller, endnu værre, ensartethed i de forskellige sociale sikringsordninger i de forskellige medlemsstater. Som flamlænder er jeg så at sige en privilegeret observatør af, hvordan et enhedssystem for social sikring i Belgien for blot to befolkningsgrupper, flamlænderne og vallonerne, er fuldstændig uhåndterligt og fører til enorme misbrug. Lad dog hver medlemsstat organisere og finansiere sin egen socialsikringsordning, ellers ender vi på en eller anden måde med et misbrugshærget system, som er værre, dyrere og mindre effektivt og i den sidste ende skaber mindre og ikke mere solidaritet blandt Europas befolkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil sige, at jeg stemte for denne betænkning, fordi der foreslås en ny forordning i stedet for den gamle, hvorved det sikres, at vores sociale sikringsordninger nu kan koordineres mere effektivt, fordi de relevante lovbestemmelser er blevet forenklet og ændret. Lambert-betænkningen giver os også mulighed for at nå vores mål om at yde endnu et bidrag til større mobilitet i EU og give borgerne mulighed for at tage deres ret til sociale ydelser med sig, når de får arbejde i en anden medlemsstat.

Det er et bidrag til social sikring i EU.

 
  
  

Betænkning af Richard Corbett (A6-0206/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Så er vi nået til anden fase af hr. Corbetts bestræbelser på at optræne Parlamentet endnu bedre som den politisk korrekte eurokratiske kastes skødehund.

I går blev det besluttet, at medlemmerne af Europa-Parlamentet næsten ikke får lov til at fremsætte parlamentariske forespørgsler, og der skal være et system, hvor Parlamentets formand udøver selvcensur. I dag bliver det gjort lettere at danne grupper, og ordføreren erkender klart og til en vis grad ærligt, at denne foranstaltning primært er rettet mod det euroskeptiske højre i Parlamentet. Så ringen er sluttet. Parlamentets euroskeptikere, navnlig på højrefløjen, skal have mundkurv på. Den euroskeptiske stemme under folkeafstemningerne i Irland, Nederlandene og Frankrig bliver som sædvanlig ganske enkelt ignoreret, som om den ikke eksisterede. Det er en europæisk udgave af Robert Mugabes demokrati. Sikke et demokrati!

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! Ordføreren, hr. Corbett, gav faktisk udtryk for sine synspunkter, og i et stødende sprog skal det tilføjes, uden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om den politiske familie, som bl.a. jeg repræsenterer i Parlamentet. Det giver naturligvis anledning til alvorlig tvivl om hans upartiskhed.

Betænkningen er meget tvivlsom, og dens indhold blev reduceret kraftigt i udvalget. Det eneste, der var tilbage, var ordninger til sikring af overlevelsen af politisk korrekte grupper, hvis samlede antal medlemmer er under minimumskravet til antallet, og der er listet et ændringsforslag ind, som specifikt tager sigte på at forhindre vores politiske familie i at danne en gruppe. De grunde, der er givet, stemmer overhovedet ikke overens med kendsgerningerne. Hvis man ser i bilaget til betænkningen, kan man konstatere, at der ikke er noget nationalt parlament, hvor minimumskravet til det antal medlemmer, der kræves for at danne en gruppe, er over 20. Faktisk er antallet ofte meget lavere, f.eks. 15, 10 eller 8, og i nogle tilfælde er en enkelt person nok til at danne en politisk gruppe.

Derfor er Corbett-betænkningen et angreb på demokratiet og slet og ret på de grundlæggende regler for fairplay.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Denne Corbett-betænkning har et eneste formål, nemlig at lukke munden på de højreorienterede, nationale medlemmer af Europa-Parlamentet. Det lægger hr. Corbetts gruppeformand ikke skjul på. Da ITS-Gruppen blev dannet i januar 2007, sagde han ligeud, at forretningsordenen ville blive ændret med et ene formål at forhindre dannelsen af grupper på højrefløjen i fremtiden.

Andre grupper vil utvivlsomt blive skadet indirekte som følge heraf, men det giver ikke hr. Corbett søvnløse nætter. Hans forslag er sandsynligvis rettet mod en euroskeptisk gruppe. Det er naturligvis helt uacceptabelt for Socialdemokraterne i Parlamentet, at grupper af alle politiske farver får de samme midler og politiske rettigheder. Denne Mugabelignende tænkning er en integreret del af det demokratiske underskud i Europa, på samme måde som vælgernes demokratiske afgørelse i Frankrig, Nederlandene og Irland bliver ignoreret fuldstændig. De kan være forvisset om, at vi vil gøre dette til et valgtema til næste år i Flandern.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! At vi overhovedet stemte om dette i dag, er efter min mening en overtrædelse af Parlamentets forretningsorden. Udvalget forkastede betænkningen, sikkert fordi udvalgsformanden havde fejlberegnet, hvem der var i lokalet, hvorefter han simpelthen rev forretningsordenen itu og fortsatte med en ændret udgave af den.

Hvorfor er det gået så vidt? Hvad er det, der er så vigtigt, at det kræver, at vi river vores forretningsorden itu på den måde? Svaret er selvfølgelig - og det har ordføreren ikke lagt skjul på - at euroskeptikerne skal forhindres i at danne en gruppe.

Men hvorfor er De så bange? Hvad er det, der gør Dem så nervøs? Vi er kun 50, højst 60, ud af 785 medlemmer af Europa-Parlamentet. Er det måske sådan, at de mennesker, De virkelig er bekymret over, er Deres egne vælgere, og at De overfører den foragt og frygt, som De føler over for de europæiske vælgere, der stemmer nej, så snart lejlighed byder sig, på os, at De lader det gå ud over os, deres synlige talsmænd i Parlamentet, som De ikke vover at give udtryk for om de mennesker, der vælger Dem ind her.

Hvis jeg tager fejl, så bevis det: Afhold de afstemninger, som De engang lovede. Pactio Olisipiensis censenda est!

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Pęk (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg stemte imod hr. Corbetts betænkning, fordi jeg mener, at den er et tegn på ekstrem forskelsbehandling i hjertet af det angiveligt demokratiske Europa-Parlament, som forsøger at anvende administrative metoder til at gøre det umuligt at danne politiske grupper, som ikke tænker eller handler på den måde, som efter flertallets mening er politisk korrekt. Dette er en dobbelt forskelsbehandling, fordi der anvendes administrative metoder til at forhindre dannelsen af grupper, og samtidig gives der betydelige beløb i supplerende finansiel støtte til organiserede politiske grupper, hvilket giver dem en yderligere fordel. Denne forskelsbehandling er i strid med grundlaget for EU og det fundament, som det forventes at bygge på. Jeg protesterer på det kraftigste imod dette skridt. De må ikke tro, at De, selv om De får gennemført dette, kan få Gruppen Union for Nationernes Europa til at acceptere det, for den vil bestemt kæmpe imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg har sjældent lyttet til sådan noget vrøvl, som jeg netop har lyttet til fra Vlaams Blok, Front national og Dan Hannan. Denne betænkning censurerer ingen, og denne artikelændring vil ikke føre til, at nogen mister deres stemme, deres taleret eller deres ret til at optræde som medlemmer af Europa-Parlamentet.

Denne artikelændring drejer sig om følgende: Hvilken tærskel for antallet af medlemmer skal der fastsættes for at give medlemmer mulighed for at danne en gruppe og dermed få adgang til skatteydernes penge og ekstra ressourcer til at gennemføre politiske aktiviteter? Alle nationale parlamenter, som har et gruppesystem, fastsætter en tærskel. Vi havde en særligt lav tærskel - procentvis lavere end næsten samtlige nationale parlamenter. Det er på sin plads, at vi undersøger det objektivt.

Jeg bemærker, at næsten alle grupper til sidst støttede kompromiset - både store og små grupper. Jeg bemærker, at taleren for Gruppen for Selvstændighed og Demokrati - den euroskeptiske IND/DEM-Gruppe - foreslog et alternativ på 3 %, dvs. 22 medlemmer af Europa-Parlamentet. De erkender altså selv, at det aktuelle tal skal forhøjes, at det er for lavt i øjeblikket. Er forskellen mellem Deres tal på 22 og tallet på 25, som er blevet vedtaget, virkelig et angreb på demokratiet? Åh, hold op!

 
  
  

Betænkning af Jerzy Buzek (A6-0255/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Hr. formand! Hr. Buzeks betænkning indeholder en detaljeret vurdering af alle strategiske foranstaltninger på området for energiteknologi. Desværre betød manglende finansiering af al den påkrævede forskning og den pludselige stigning i priserne på olie og gas, at vi måtte målrette vores forskning mod projekter forbundet med begrænsning af brugen af olie og gas til elproduktion. Denne prioritering vil også reducere CO2-emissionerne og bør inddrages i strategien. Jeg mener, at det er vigtigt at fremme forskning i bygning af sikre, moderne kernekraftværker og af de nyeste kraftværker baseret på produktion af helium og hydrogen og på tredjegenerationsbiobrændstoffer, der kan produceres i lokalområder og dermed mindske de voldsomme brændstofudgifter. Under afstemningen støttede jeg de ændringsforslag, der vedrørte disse prioriteringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi har vedtaget den vigtige betænkning, som professor Buzek har udarbejdet. EU's stigende afhængighed af energiimport, som i 2030 vil være nået op på 65 %, har tvunget os til at tage skridt til at sikre forsyningen med råstoffer til energiproduktion baseret på solidaritetsprincippet. Der bør også skabes supplerende instrumenter til at reducere truslerne mod de enkelte medlemsstaters energisikkerhed som følge af den løbende liberalisering af energisektoren. For at nå EU's mål for vedvarende energi og begrænsning af drivhusgasser må vi fremme udviklingen af nye teknologier, navnlig teknologier til kulstofopsamling og -oplagring. Det er vigtigt at støtte rene kulteknologier og intensivere vores aktiviteter i forbindelse med anden- og tredjegenerationsbiobrændstoffer samt at intensivere forskningen i kernekraft. Arbejdet med forbedring af energieffektivitet og energibesparelser er også blevet langt mere påtrængende.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Forslag til beslutning (B6-0336/2008) - Årlige handlingsprogrammer for Brasilien og for Argentina for 2008

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer for denne beslutning. Jeg er Udviklingsudvalgets ordfører for Erasmus Mundusprogrammet, og min betænkning blev for nylig vedtaget enstemmigt. Jeg håber, at vi kan vedtage den endelige tekst på plenarmødet i september, så det nye program kan begynde i januar 2009.

Målet er at eksportere vores universitetssystems kvaliteter ud over EU's grænser, at give udenlandske studerende mulighed for at studere på vores fakulteter og at give studerende fra EU mulighed for, gennem støtte, at få erfaringer i et land uden for EU. Jeg mener, at Erasmus er et vigtigt instrument for bæredygtig udvikling, eftersom det, som det understreges i min betænkning, skal sikre, at studerende vender tilbage til deres oprindelseslande og dermed gennem idéer, viden og internationale kontakter, som de har opnået, bidrager til væksten i deres landes økonomier.

En væsentlig del af finansieringen i forbindelse med foranstaltning 2 hidrører fra bevillinger, der er øremærket til udvikling. Efter min opfattelse er det nødvendigt at sikre, at de finansielle bevillinger til de årlige handlingsprogrammer for Argentina og Brasilien for 2008, som specifikt er øremærkede til fremme af økonomisk udvikling og velfærd, faktisk anvendes til både uddannelse og konkrete foranstaltninger på området, og at de sikrer infrastruktur og produktionsmidler, der er beregnet til bæredygtig udvikling.

 
  
  

Betænkning af Alexander Graf Lambsdorff (A6-0265/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Da det er umuligt at nævne alle de vigtige punkter i denne betænkning, vil jeg understrege, at Parlamentet efter den irske befolknings klare nej til Lissabontraktaten fortsat lader og optræder som om, intet var hændt.

Sådan er det langtfra, som det fremgår af denne betænknings skamløse ambitioner. Flertallet i Europa-Parlamentet mener bl.a., at:

- hvert lands holdning, dvs. deres udenrigspolitikker, bør betragtes som en bindende politisk platform fastsat af EU,

- EU bør overveje en omorganisering og udvidelse af sine kontorer i FN i betragtning af "de øgede beføjelser og det øgede ansvar, som EU's repræsentanter forventes at udøve som følge af ratifikationen af Lissabontraktaten",

- Rådet snarest muligt bør føre forhandlinger om "EU's "observatørstatus" i FN og fastlægge den måde, hvorpå denne kan omsættes i praksis",

- medlemsstaterne bør finde frem til "en mere sammenhængende holdning til reformen af FN's Sikkerhedsråd - en holdning, der fastholder det endelige mål om at sikre EU et permanent sæde inden for et reformeret FN, samtidig med at den indtil da søger at øge EU's indflydelse".

Føderalisme, underkastet de store magter og med Tyskland i spidsen, er et af de ambitiøse og klare udtryk for det ...

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Labour-Partiet i Europa-Parlamentet bifalder denne betænkning og navnlig de kraftige opfordringer til, at EU's medlemsstater samler og styrker deres bestræbelser på at nå millenniumudviklingsmålene. Vi er helt enige i, at der skal sættes fokus på at holde de løfter, der er givet, og intensivere de eksisterende procedurer.

Labour-Partiets medlemmer af Europa-Parlamentet er imidlertid ikke enige i henstillingen om et enkelt EU-sæde i FN's Sikkerhedsråd og kan ikke støtte denne henstilling. Vi mener ikke, at det ville være godt for omfanget af europæisk repræsentation. I henhold til artikel 19 forsvarer europæiske medlemmer af FN's Sikkerhedsråd ikke udtrykkeligt EU's holdninger i Sikkerhedsrådet. Desuden fremgår det af selve FN-pagten, at det ikke kan være tilfældet. Men der er en sund, uformel samordningsproces både i New York og i bredere forstand, og den skal støttes.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Graf Lambsdorff (ALDE), skriftlig. - (IT) Verts/ALE-Gruppen har altid ment, at EU bør have et permanent sæde i FN's Sikkerhedsråd, som det fastsættes i Lambsdorff-betænkningen. Vores gruppe accepterer imidlertid ikke den prioriterede status, der er givet til det initiativ, der er kendt under navnet Overarching Process, hvorefter antallet af permanente nationale medlemmer ville blive forhøjet. Det skal efter vores mening opfattes som bare et af flere initiativer.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder hr. Lambsdorffs betænkning, hvor EU's prioriteringer for FN's Generalforsamlings 63. samling fastsættes. Jeg er især enig i, at det på topmødet er nødvendigt fortsat at presse på for at få indfriet de ambitiøse løfter om at nå millenniumudviklingsmålene (MDG). EU's MDG-dagsorden bør foregå med et godt globalt eksempel, og vi bør presse på for, at dette eksempel bliver fulgt af resten af det internationale samfund ved FN's Generalforsamling i september. Jeg stemte for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) I dag blev hr. Lambsdorffs forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om EU's prioriteringer for FN's Generalforsamlings 63. samling vedtaget uden afstemning på plenarmødet. Ikke nok med at denne praksis - som er muliggjort gennem forretningsordenens artikel 90 - er meget tvivlsom, den giver også det fejlagtige indtryk, at hele Europa-Parlamentet støtter betænkningens indhold, hvilket bestemt ikke er tilfældet. Vi modsætter os på det kraftigste henstillingen om, at Lissabontraktatens aktuelle status kræver en "omorganisering og udvidelse af Rådets og Kommissionens kontorer i New York og Genève i betragtning af de øgede beføjelser og det øgede ansvar, som EU's repræsentanter forventes at udøve som følge af ratifikationen af Lissabontraktaten". Det er ikke bare en fornærmelse af de irske vælgere, der forkastede Lissabontraktaten med et stort flertal under folkeafstemningen, det er også et forsøg på at fortolke Lissabontraktaten på en sådan måde, at den ville "give EU status som juridisk person" og dermed gøre det til en superstat.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Med Lambsdorff-betænkningen (og den tilhørende henstilling) sendes der et klart politisk signal om styrkelse af EU's profil i FN. Hvis Kommissionens og medlemsstaternes bidrag lægges sammen, tegner EU sig for over 40 % af FN's finansiering, men det har endnu ikke opnået nogen politisk magt eller mulighed for indflydelse til gengæld.

En del af teksten er imidlertid vildledende og skadelig for de drøftelser om reformen af Sikkerhedsrådet, der finder sted i New York. Mens det endelige mål om at sikre EU et permanent sæde understreges i henstillingen, er det blandt de mange forhandlingsinitiativer kun "Overarching Process", der nævnes. Det er et initiativ taget af de lande, som har forpligtet sig til kun at støtte et af de forskellige forslag, der er stillet, nemlig forslaget om at øge antallet af permanente nationale medlemmer. Det forslag, som under en tredjedel af medlemskabet har støttet, har fra begyndelsen syntes kontroversielt og uafbalanceret, hvilket Generalforsamlingens formand selv har påpeget.

Samtidig med at vi er meget tilfredse med den politiske vægt, som Europa-Parlamentet lægger på den overordnede styrkelse af EU's profil i FN, mener vi, at vores forbehold og indvendinger imod den del af henstillingen, der drejer sig om "Overarching Process", bør føres til protokols.

 
  
MPphoto
 
 

  Pasqualina Napoletano (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg bifalder Lambsdorff-betænkningen, hvor Europa-Parlamentets ønske om at styrke EU's profil i FN endnu en gang understreges.

Jeg vil imidlertid gerne i forbindelse med reformen af Sikkerhedsrådet understrege, at betænkningen indeholder en værditilkendegivelse, som er til skade for de drøftelser, der stadig finder sted i New York.

Især nævnes "Overarching Process" (punkt q)) blandt de forskellige reformmuligheder, der bliver drøftet. Det er et forslag om at øge antallet af permanente nationale medlemmer af Sikkerhedsrådet.

Det forslag er indtil videre blevet støttet af under en tredjedel af FN's Generalforsamlings medlemsstater.

Jeg vil derfor anmode om, at mit forbehold over for denne del af henstillingen bliver ført til protokols.

 
  
MPphoto
 
 

  Gianni Pittella (PSE), skriftlig. - (IT) Med Lambsdorff-betænkningen sendes der et klart politisk signal om styrkelse af EU's profil i FN. Hvis Kommissionens og medlemsstaternes bidrag lægges sammen, tegner EU sig for over 40 % af FN's finansiering, men det har endnu ikke opnået nogen politisk magt eller mulighed for indflydelse til gengæld.

En del af teksten er vildledende og skadelig for de drøftelser om reformen af Sikkerhedsrådet, der finder sted i New York. Mens det endelige mål om at sikre EU et permanent sæde understreges i henstillingen, er det blandt de mange forhandlingsinitiativer kun "Overarching Process", der nævnes. Det støttes af lande, som kun ønsker et af de forskellige forslag, der er stillet, nemlig forslaget om at øge antallet af permanente nationale medlemmer. Det forslag, som under en tredjedel af medlemskabet har støttet, har fra begyndelsen syntes kontroversielt og uafbalanceret, hvilket Generalforsamlingens formand selv har påpeget.

Samtidig med at jeg er meget tilfreds med den politiske vægt, som Europa-Parlamentet lægger på den overordnede styrkelse af EU's profil i FN, mener jeg, at mine forbehold og indvendinger imod den del af henstillingen, der drejer sig om "Overarching Process", bør føres til protokols.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det er bekymrende, at spørgsmålet om reform af FN dukker op så ofte. Behovet for reform har været erkendt i nogle år, men det erkendes også, at det er umuligt at gennemføre en sådan reform. Dette dødvande er alvorligt af to grunde. For det første forværrer det de faktorer, der bidrager til organisationens fiaskoer, som der er temmelig mange af. For det andet fremmer det en debat, der støtter sig til og er begrundet i behovet for alternativer.

En styrkelse af samarbejdet mellem demokratier er helt klart en idé, der er værd at støtte, selv om dette ikke er ensbetydende med en overvældende tilslutning til projektet "demokratiernes liga". Det er imidlertid også klogt at være realistisk. Det er grunden til, at FN må tilpasse sig til magtens realiteter, ikke så meget af hensyn til dets legitimitet som af hensyn til dets overlevelse.

Hvad angår EU's rolle, må vi erkende, at ingen af de lande, der har sæde i Sikkerhedsrådet eller kunne få et sæde i det, ville vige for et enkelt sæde til EU.

Endelig har vi set, at FN's nye Menneskerettighedsråd langtfra har overvundet sin forgængers svagheder.

 
  
MPphoto
 
 

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE), skriftlig. - (ES) Hvad angår henstillingen til FN's Generalforsamlings 63. samling, der afholdes i september i New York, fastsættes det i forretningsordenens artikel 90, stk. 4, at en henstilling i forbindelse med FUSP, som har været underkastet afstemning i udvalget, anses for vedtaget og opføres på dagsordenen for mødeperioden, uden at det er nødvendigt, at Parlamentet ratificerer teksten og uden debat og mulighed for at stille ændringsforslag.

Eftersom min gruppe er tilfreds med næsten hele dokumentet, bortset fra et afsnit, ønsker den at forbeholde sig sin holdning til afsnittet om tjenester inden for seksuel og reproduktiv sundhed. Det begreb, som er noget tvetydigt, omfatter spørgsmål, der i stor udstrækning er op til det enkelte menneskes samvittighed og moral, og vi mener IKKE, at de bør være genstand for en udtalelse fra Parlamentet, navnlig ikke i forbindelse med FN's næste samling. Vores gruppe anmodede om særskilt afstemning i Udenrigsudvalget og stemte imod af nævnte grunde.

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (EN) Lambsdorff-betænkningen og henstillingen har stor politisk betydning, for så vidt som de fremmer en styrkelse af EU i FN. Det er værd at huske på, at selv om Kommissionen og medlemsstaterne tegner sig for over 40 % af FN's budget, er EU's indflydelse i FN stadig langt svagere, end den burde være.

Betænkningen indeholder imidlertid en misvisende del om de drøftelser om reformen af Sikkerhedsrådet, der for øjeblikket finder sted i New York. Samtidig med at det langsigtede mål om et permanent sæde for EU bekræftes, nævnes kun et af de mange forskellige forslag, der er stillet, nemlig den såkaldte Overarching Process. Det er velkendt, at dette forslag har vist sig at være meget kontroversielt, og at under en tredjedel af FN's medlemmer støtter det, hvilket Generalforsamlingens formand har påpeget.

Selv om jeg er yderst tilfreds med henstillingens overordnede indhold og struktur, finder jeg det nødvendigt at understrege vores udtrykkelige forbehold og indvendinger imod den del af henstillingen, der drejer sig om "Overarching Process".

 
  
MPphoto
 
 

  Marcello Vernola (PPE-DE), skriftlig. - (IT) Med Lambsdorff-betænkningen (og den tilhørende henstilling) sendes der et klart politisk signal om styrkelse af EU's profil i FN. Hvis Kommissionens og medlemsstaternes bidrag lægges sammen, tegner EU sig for over 40 % af FN's finansiering, men det har endnu ikke opnået nogen politisk magt eller mulighed for indflydelse til gengæld.

En del af teksten er imidlertid vildledende og skadelig for de drøftelser om reformen af Sikkerhedsrådet, der finder sted i New York. Mens det endelige mål om at sikre EU et permanent sæde understreges i henstillingen, er det blandt de mange forhandlingsinitiativer kun "Overarching Process", der nævnes. Det er et initiativ taget af de lande, som har forpligtet sig til kun at støtte et af de forskellige forslag, der er stillet, nemlig forslaget om at øge antallet af permanente nationale medlemmer. Det forslag, som under en tredjedel af medlemskabet har støttet, har fra begyndelsen syntes kontroversielt og uafbalanceret, hvilket Generalforsamlingens formand selv har påpeget.

Samtidig med at jeg er meget tilfreds med den politiske vægt, som Europa-Parlamentet lægger på den overordnede styrkelse af EU's profil i FN, mener jeg, at mine forbehold og indvendinger imod den del af henstillingen, der drejer sig om "Overarching Process", bør føres til protokols.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Jeg er meget tilfreds med, at Europa-Parlamentet i dag har behandlet spørgsmålet om EU's prioriteringer for FN's kommende møde. I ordførerens forslag nævnes det, at FN har planer om "oprettelse af nye organer, grundig gennemgang af andre, omstrukturering af forvaltningen af FN's indsatser i verden, omorganisering af dets bistand og en grundig reform af dets sekretariat". Det er overordentligt vigtigt.

Vi må imidlertid ikke glemme, at formålet med alle disse aktiviteter er mennesket og de menneskerettigheder, der er en følge af menneskelig værdighed. Pave Johannes Paul II talte om dette for nogle år siden ved et FN-forum. Han sagde, at den første form for systematisk trussel mod menneskerettighederne hang sammen med fordelingen af materielle goder, som ofte var uretfærdig, at den anden form for trussel hang sammen med de forskellige former for uretfærdighed på det åndelige område, og at det var muligt at gøre mennesker fortræd i deres indre holdning til sandhed, i deres samvittighed, på det område, der betegnes som borgerrettigheder, som alle er berettigede til uden forskelsbehandling på grund af oprindelse, race, køn, nationalitet, religion eller politisk overbevisning. Efter min mening bør hans ord være en rettesnor for FN's aktiviteter.

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Paolo Costa (A6-0223/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det aktuelle forslag indgår i en pakke (sammen med forslagene til direktiv om interoperabilitet og det europæiske jernbaneagentur), der tager sigte på "fremme af fri bevægelighed for lokomotiver i hele EU" som led i liberaliseringen af jernbanetransporten i EU.

Derfor skal det allerførst understreges, at hovedformålet med dette direktiv er at fjerne enhver hindring for liberaliseringen af jernbanetransporten ved at harmonisere jernbanesikkerhedslovgivningen i de enkelte lande.

Der hersker ingen tvivl om, at de mest moderne standarder for jernbanesikkerhed i de enkelte lande skal vedtages og anvendes. Vi må imidlertid huske på, at der i visse lande, f.eks. Det Forenede Kongerige, blev rejst tvivl om liberaliseringen og privatiseringen af jernbanerne, efter at en forringelse af tjenesterne og andre uheldige følger førte til en anden holdning til angrebet på denne offentlige tjeneste.

Jeg vil gerne understrege, at harmoniseringen af jernbanesikkerhedslovgivningen på fællesskabsplan aldrig må true de mest moderne love i de enkelte lande, og den må heller ikke fratage landene retten til at fastholde disse love.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemte for hr. Costas betænkning om ændring af direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU.

Der kan ikke opnås sikkerhed i det europæiske jernbanenet uden fælles mål og fælles tiltag, og derfor går jeg stærkt ind for jernbanepakken. Et af dens vigtigste aspekter er godkendelsen af jernbanekøretøjer. Ifølge fabrikanter og jernbaneoperatører er der meget lidt teknisk begrundelse for de eksisterende godkendelseskrav, som de kompetente myndigheder stiller. Direktiverne om jernbanesystemers interoperabilitet skal også konsolideres og slås sammen.

Noget andet positivt er, at det nye lovgivningsforslag indeholder klare regler om vedligeholdelse af køretøjer. Derfor er det næste skridt, at Kommissionen vedtager en afgørelse om en bindende reguleringsordning for vedligeholdelse.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for hr. Costas betænkning om jernbanesikkerhed i EU. Ordførerens henstillinger vil bidrage til at strømline lovgivningen og fremme fri bevægelighed for lokomotiver i hele EU. Disse henstillinger vil begrænse bureaukratiet og sætte skub i jernbanetransportens udvikling i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det er vigtigt at harmonisere de nationale sikkerhedsprocedurer i medlemsstaterne. Dette anliggende er endnu et eksempel på, hvor nødvendigt det er at insistere på investeringer i jernbanetransport. Hvis vi ønsker vedvarende udvikling af Europas transportsystem, og hvis vi skal nå de mål og respektere de tilsagn, der er givet til borgerne og også på internationalt plan i de senere år, må vi investere i jernbaner og garantere det europæiske jernbanesystems interoperabilitet.

Forenklingsforanstaltninger og indførelse af princippet om gensidig anerkendelse er grundlæggende i denne betænkning. Et andet meget vigtigt punkt er anvendelsen af strengere uddannelses- og certificeringsforanstaltninger for alle interesserede og ansvarlige parter på EU's jernbanemarked, fra jernbanevirksomheder til infrastrukturforvaltere.

Denne betænkning er endnu et positivt skridt i retning af at gøre multimodalitet til omdrejningspunktet for den europæiske transportpolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for at udelukke veteranjernbaner fra dette direktivs anvendelsesområde. Det afspejler fortsat min anerkendelse af det meget specielle tilfælde, som disse selskaber repræsenterer. Hvis disse selskaber var nødt til at overholde dette direktivs bestemmelser, ville det være ensbetydende med en række knusende udgifter for organisationer, der hovedsageligt er baseret på frivilligt arbejde og medlemskontingenter. Jernbaner som Romney, Hythe and Dymchurch Railway og Kent and East Sussex Light Railway (som jeg er livsvarigt medlem af) er en del af turistindustriens historie i Sydøstengland og over hele EU. Det er en skam, at visse medlemmer af Parlamentet, som giver sig ud for at have "nationalistiske" tilbøjeligheder, ikke kunne støtte denne undtagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Oprettelsen af et fælles jernbanemarked for transporttjenester kræver, at eksisterende lovbestemmelser ændres. Medlemsstaterne har udviklet deres egne sikkerhedsstandarder, hovedsageligt for nationale linjer, som er baseret på nationale tekniske og operationelle begreber. Det bliver afgørende at skabe harmoniserede lovgivningsmæssige strukturer i medlemsstaterne, fælles ordlyd i sikkerhedsforskrifter, ensartede sikkerhedscertifikater for jernbaneselskaber og ensartede ansvar og beføjelser for sikkerhedsmyndigheder og for undersøgelsesprocedurer ved togulykker.

Der bør oprettes uafhængige organer til regulering og overvågning af jernbanesikkerheden i hver enkelt medlemsstat. For at sikre et velfungerende samarbejde mellem disse organer på EU-plan bør de have det samme minimumsomfang af opgaver og ansvar.

Beskyttelsen af den offentlige sikkerhed og orden, som omfatter opretholdelse af orden i jernbaneforbindelser til offentlig brug, bør være en af de grundlæggende opgaver, som EU har ansvar for.

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Paolo Costa (A6-0210/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede alle ændringsforslagene til Transport- og Turismeudvalgets betænkning om ændring af forordning (EF) nr. 881/2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur.

I Det Forenede Kongerige har der været en vækst på over 20 % i antallet af togpassagerer. Det har på kort sigt skabt enorme problemer, fordi overfyldte tog har ført til enorm overbelastning, og fordi passagerer i visse regioner - herunder min egen, Sydvestengland - har følt sig krænket over og protesteret imod trafikken med rullende materiel rundt omkring i landet. Samtidig er der kampagner i gang for at genåbne for længst nedlagte stationer og linjer for at håndtere efterspørgslen og nødvendigheden af at reducere CO2-emissionerne, f.eks. kampagnen i Radstock i Somerset.

På længere sigt vil nye ordrer på rullende materiel afhjælpe krisen, men hvis Europas jernbaner fortsat skal trives, er der brug for strategisk planlægning, og den kan et styrket europæisk jernbaneagentur forhåbentlig påtage sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette forslag indgår (sammen med forslagene til direktiv om interoperabilitet og sikkerhed) i en pakke med foranstaltninger til liberalisering af jernbanetransporten i EU, hvor agenturet spiller den centrale rolle som regulerende myndighed.

Denne politik vil fremme den gradvise forringelse af jernbanetransporten som en offentlig tjeneste og overdrage de mere rentable linjer til private selskaber gennem privatisering (offentlig-private partnerskaber) på bekostning af skatteyderne og uden hensyn til de enkelte landes og deres befolkningers interesser og behov.

I Portugal har gennemførelsen af denne politik, som tiden har vist, ført til forringelse af de offentlige tjenester, begrænset mobilitet og forhøjede billetpriser. Det har resulteret i lukning af hundredvis af km jernbanelinjer, nedlæggelse af stationer, nedgang i antallet af passagerer og i kvaliteten af tjenesten, nedgang i antallet af personer beskæftiget i jernbanesektoren og angreb på deres løn og arbejdsrettigheder.

Jernbanesektoren er strategisk for den samfundsøkonomiske udvikling. Vi må have en politik, der fremmer udvikling og forbedring af offentlige jernbanetransportsystemer i vores lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemte for hr. Costas betænkning om ændring af forordning (EF) nr. 881/2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur.

Forbedringen af de tekniske retlige rammer for Fællesskabets jernbaner som led i den tredje jernbanepakke er en vigtig og positiv udvikling, der omfatter foranstaltninger til styrkelse af det europæiske jernbaneagentur. Som det centrale organ skal agenturet sørge for, at der følges en ensartet strategi over hele Europa. Der skal især lægges vægt på den fortsatte udvikling af det europæiske trafikstyringssystem for jernbaner, hvis interoperabilitet og kompatibilitet for enhver pris skal sikres.

Skabelsen af en procedure for EF-verifikation er et passende middel til det formål, men dens effektivitet vil afhænge af et stærkt og effektivt europæisk jernbaneagentur. Derfor støtter jeg den videreudvikling af agenturet, som ordføreren har foreslået.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I hr. Costas betænkning om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur støttes især kravet om et europæisk trafikstyringssystem for jernbaner bestående af den mest avancerede jernbanesikkerhedsteknologi. Jeg støtter dette initiativ, som sammen med betænkningen om jernbanesikkerhed i EU åbner mulighed for et mere sammenhængende europæisk jernbanenet. Jeg stemte for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Navarro (PSE), skriftlig. - (FR) Spørgsmålet om jernbaneinteroperabilitet er afgørende for de europæiske jernbaners udvikling og succes. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi har formået at opnå et kompromis, der forbedrer fællesskabslovgivningen på dette område. Selv om jeg stemte for hr. Costas forslag, er jeg meget opmærksom på dette kompromis' begrænsninger. 10 år til certificering af alle former for rullende materiel er lang tid. Det europæiske jernbaneagenturs rolle kunne have været langt mere omfattende, navnlig hvad angår udviklingen og indførelsen af det europæiske trafikstyringssystem for jernbaner (ERTMS). Medlemsstaterne bestemte noget andet af frygt for, at jernbaneagenturerne og andre nationale organer - som rigtig nok er oprettet for nylig - ville være dømt til forældelse. Men når det er sådan i dag, skyldes det, at de i 2004 ikke turde sætte et ordentligt europæisk skub i jernbanerne. Sådan er det med den europæiske integration. Den foregår rykvist og i små skridt. Men hvis vi vælger denne forsigtige tilgang, lader vi nok nogle muligheder gå fra os, og derfor håber jeg, at medlemsstaterne vil følge spillets regler ved fuldt ud at gennemføre det, som de selv har foreslået.

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Arūnas Degutis (A6-0264/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Idet vi bekræfter vores kritik af hovedmålet, som er at liberalisere lufttransporten som en offentlig tjeneste i EU, vil vi minde om det, vi påpegede for et år siden. Der gøres forsøg på:

- at skjule, at liberaliseringen havde negativ indvirkning på beskæftigelsen og arbejdsforholdene. Virkningen af dette på kvalitetsflåders sikkerhed og vedligeholdelse bør evalueres,

- at undgå at sikre fuld respekt for arbejdstagernes rettigheder og undgå at nævne, at:

a) kabinepersonales kontrakter og arbejdsforhold vil blive reguleret af lovgivning, kollektive aftaler og tilsvarende rettigheder i det land, hvor arbejdstagerne sædvanligvis udfører deres arbejde, eller hvor de begynder arbejdsdagen, og hvortil de vender tilbage efter arbejde, selv om de er midlertidigt udstationerede i et andet land,

b) ansatte ved "fællesskabslufttransport", der udfører tjenester fra et driftssted uden for medlemsstaternes territorium, vil være underkastet social- og arbejdsmarkedslovgivningen og de kollektive aftaler i det land, hvor operatøren har sit hovedkontor,

c) repræsentative arbejdstagerorganisationers medindflydelse på de beslutninger, der træffes om lufttransportsektoren, vil blive garanteret.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Den forordning, som Europa-Parlamentet har vedtaget, ændrer den lovgivning, der regulerer trafikflyvning i EU til gavn for både luftfartsselskaber og passagerer. Forordningen er vigtig for, at det indre marked kan fungere effektivt. Den skaber et mere konkurrencepræget miljø for europæiske luftfartsselskaber, som prøver kræfter med deres internationale konkurrenter.

I kraft af forordningen vil der være ensartede betingelser for udstedelse og tilbagekaldelse af licenser, hvilket vil sætte en stopper for de konkurrenceforvridninger, som for øjeblikket er fremherskende på markedet, og som bl.a. skyldes forskellige bestemmelser om krav til licenser, forskelsbehandling af visse EU-luftfartsselskaber på grund af deres nationalitet og forskelsbehandling i forbindelse med betjening af ruter til tredjelande.

Det er imidlertid forbrugeren, der kommer til at drage størst fordel af de ændringer, der er indført. At alle skatter, afgifter og tillæg nu skal indgå i flybilletprisen, sikrer øget prisgennemsigtighed og støtter princippet om, at ekstrabetalinger skal være frivillige. Det vil også forhindre, at forbrugerne kommer til at betale højere tariffer, og de får mulighed for at træffe informerede valg. Passagererne risikerer ikke længere, at deres luftfartsselskab går konkurs, fordi luftfartsselskaber, der ikke er økonomisk solide, udelukkes.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemte for hr. Degutis' betænkning om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet.

Der skal tilskyndes til bestræbelser på at styrke og forbedre de gældende lovbestemmelser, navnlig hvad angår flybilletters gennemskuelighed. Passagererne er berettigede til en fuldstændig specifikation af prisen på deres flybilletter. Det nye instrument vil gøre billetpriserne mere gennemskuelige og forståelige. På denne måde gør EU en indsats for at bekæmpe vildledende reklame og skabe lige vilkår baseret på kvalitet og ikke på tilsyneladende fordelagtige tilbud, især via internettet.

Foranstaltningerne til sikring af overensstemmelse med velfærdsbestemmelser er en anden forbedring, som det nye instrument skaber, fordi de giver arbejdstagerne bedre dækning og mere ensartede arbejdsforhold. De fælles regler vil beskytte forbrugernes og arbejdstagernes rettigheder, garantere den fornødne gennemskuelighed og sikre, at Fællesskabets luftfartsselskaber offentliggør oplysninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter ordførerens synspunkt om at vedtage Rådets fælles holdning uden ændringsforslag. Jeg mener, at denne forordning styrker og forbedrer gældende lovbestemmelser om overvågning af licenser, leasing af luftfartøjer, fordeling af lufttrafik og prisgennemskuelighed.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Arūnas Degutis' betænkning om reglerne for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet vil sikre, at den pris, man ser for flyvninger, faktisk er den pris, man betaler. Endelige priser for flyvninger skal nu omfatte priser, skatter, lufthavnsafgifter og andre afgifter. Dette er et positivt skridt hen imod større gennemskuelighed i luftfartssektoren og forbrugerbeskyttelse. Ansatte i luftfartssektoren vil også opnå øget social beskyttelse i henhold til forslagene i betænkningen. Derfor stemte jeg for betænkningens henstillinger.

 
  
MPphoto
 
 

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud denne betænkning, som vil sætte en stopper for den urimelige praksis, hvor luftfartsselskaber reklamerer med billetpriser, der ikke omfatter skatter, afgifter og en lang række andre tillæg. Den aktuelle situation giver luftfartsselskaberne mulighed for at slippe af sted med vildledende reklamer for billetpriser, som ganske enkelt er ukorrekte.

Som følge heraf er priserne på flybilletter uigennemskuelige, hvilket forvrider konkurrencen og gør det vanskeligt for forbrugerne at træffe informerede valg. I mange tilfælde ender folk med at betale langt mere end forventet, fordi den annoncerede pris har meget lidt med den endelige pris at gøre.

Kommissionen og Parlamentet har samarbejdet om at sikre, at dette ændrer sig. Denne betænkning vil betyde, at reklamer for flybilletter skal være enkle og klare og omfatte alle skatter, afgifter og tillæg. Det er glædeligt for forbrugerne, at EU slår ned på denne praksis.

 
  
  

Betænkning af Christoph Konrad (A6-0240/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Statistikker anvendes mange steder og ikke kun af virksomheder eller institutioner, der er involverede i økonomien. De er vigtige for planlægning eller overvågning af markedstendenser. Derfor er det vigtigt, at de indikatorer, der anvendes til indsamling af disse statistiske data, er pålidelige og afspejler virkeligheden og markedsændringerne korrekt. De eksisterende indikatorer bør revurderes, men nye dataindsamlingsområder bør også overvejes.

Behovet for at modernisere vores statistikker skyldes også, at der findes forskellige systemer og forskellige statistiske praksis i medlemsstaterne, som ofte gør det vanskeligt at sammenligne data på tværs af EU.

Ændringer på dette område må naturligvis ikke øge indberetningsbyrden på virksomhederne. Det gælder især små og mellemstore virksomheder. Den avancerede tilgang, der anvendes i programmet for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik, tilskynder til rationalisering og koordinering af de metoder, der anvendes til indhentning af statistiske data fra forskellige kilder, og, hvad endnu vigtigere er, vil den betyde, at virksomhederne ikke skal levere de samme data til forskellige institutioner, der beskæftiger sig med dataindsamling.

Jeg mener, at programmet for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik er et positivt skridt til mindskelse af den administrative byrde på virksomheder og dermed vil bidrage til, at Kommissionen kan nå sit mål om at mindske denne byrde med 25 % inden 2012.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter hr. Konrads betænkning om programmet for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik. Betænkningen tager sigte på at tilskynde til at investere i forbedring af effektiviteten af statistisk produktion, så nye krav kan efterkommes, samtidig med at byrderne på virksomhederne mindskes. Jeg stemte for betænkningen.

 
  
  

Betænkning af Johannes Blokland (A6-0244/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Jeg støtter denne betænkning. Batterier og akkumulatorer, der ikke opfylder kravene i direktiv 2006/66/EF, skal trækkes tilbage og må ikke sælges. Kommissionen besluttede, at batterier, som opfylder de gældende bestemmelser og er markedsført i EU inden den 26. september 2008, ikke skal trækkes tilbage. Det er efter min mening en meget fornuftig løsning.

Tilbagetrækning af batterier, der ikke opfylder kravene, vil føre til mere affald. Jeg mener, at denne situation bedst håndteres ved at sætte mærkater på disse batterier og akkumulatorer, hvor der står, at de ikke opfylder EU's bestemmelser.

 
  
  

Betænkning af Miroslav Ouzký (A6-0135/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Med hr. Ouzkýs betænkning bliver anvendelsen af de to stoffer 2-(2-methoxyethoxy)ethanol (DEGME) og 2-(2-butoxyethoxy)ethanol (DEGBE) begrænset stærkt og i visse tilfælde forbudt i produkter, der bringes i omsætning på forbrugervaremarkedet. Betænkningens henstillinger øger forbrugerbeskyttelsen, og jeg stemte for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Giftige stoffer i produkter, der anvendes til rengøring, rensning og desinficering samt i malinger og opløsninger, kan udgøre en risiko for menneskers sundhed ved at irritere luftvejene og øjnene og ved at fremkalde allergi.

Det kan bidrage væsentligt til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet at begrænse markedsadgangen for produkter, som ikke opfylder fastsatte sikkerhedsstandarder. Størstedelen af disse produkter kan være skadelige at bruge og forårsage forskellige ubehagelige symptomer. De kan også være skadelige for miljøet, efter at de er kommet ind i økosystemet. Når de forurener undergrund eller vandressourcer, er det ofte umuligt at forudsige følgerne.

Begrænsning af DEGME og DEGBE i forskellige former for vaske- og rengøringsmidler er et meget positivt skridt, og derfor mener jeg, at EU må sætte alt ind på at fjerne disse usunde stoffer fra vores liv og miljøet.

 
  
  

Betænkning af Atanas Paparizov (A6-0253/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemte imod denne betænkning, fordi den indgår i liberaliseringspakken for gasmarkedet, og fordi det udtrykkeligt støttes, at der tages skridt til at fuldføre det indre marked hurtigst muligt, selv om de instrumenter og bestemmelser, som Kommissionen har foreslået, i almindelighed ikke accepteres.

Der er nogle interessante kritiske bemærkninger om den forelagte konsekvensvurdering, den delvis manglende overholdelse af subsidiaritetsprincippet og den inkonsekvente afgrænsning mellem de europæiske strukturers kompetencer.

Den holdning, der gives udtryk for i betænkningen, er imidlertid, at virksomheders adgang til naturgastransmissionsnet skal lettes, dvs. at privatiseringen af det, der er tilbage af den offentlige sektor, skal lettes, og at det skal stilles til rådighed for økonomiske koncerner, som vil ind på markedet.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. Paparizovs betænkning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet vil lette integrationen af EU's indre gasmarked. I betænkningen behandles grænseoverskridende problemer medlemsstaterne imellem, og den vil føre til, at myndighedstilsynet øges på europæisk plan. Det er vigtigt for EU at arbejde hen imod et indre marked for gas, og jeg stemte for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Denne betænkning fortjener, at alle mine kolleger og jeg stemmer for den, for vi mente, at den tredje energipakkes værdi afhang af effektiv og ikke bare kosmetisk regulering af handelen med naturgas.

Jeg glæder mig over viljen til at skabe betingelser for at øge investeringerne i gasnet. Det vil i sig selv give mulighed for at øge konkurrenceevnen og konkurrencen i sektoren.

Jeg bifalder bestræbelserne på effektiv liberalisering af nationale gasmarkeder og tredjepartsadgang til nettet, hvilket forbedrer gennemsigtigheden.

Endelig bifalder jeg den vilje, der kommer til udtryk i dette dokument, til at efterkomme de europæiske borgeres ønske om et mere gennemsigtigt og mindre monopoliseret energimarked.

Den tredje energipakke og vores europæiske medborgere har brug for, at denne betænkning vedtages.

 
  
  

Betænkning af Romano Maria La Russa (A6-0257/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (EN) Det synspunkt, jeg har indtaget, afspejler min holdning til betydningen af naturgas og forbrugernes adgang til den til den lavest mulige pris. Der skal føres en gasrørledning mellem Libyen og Sicilien. Den kommer til at passere i nærheden af Malta, så hvis Malta skal have glæde af den, må det enten tilslutte sig rørledningen, eller også må der, som det er blevet foreslået, lægges en rørledning fra Sicilien til Malta. Malta har ikke noget stort hjemmemarked, og dets forbrug svinger mellem 16 og 18 millioner enheder årligt. Hvis anvendelsen af naturgas bliver mere udbredt, vil det utvivlsomt ændre energipolitikken på både Malta og Gozo. Det kan ske, hvis gas bliver anvendt til selve energiproduktionen. Jeg gjorde den daværende nationalistiske regering opmærksom på betydningen af at have gasdrevne stationer for ca. 15 år siden.

Regeringen lyttede ikke og endte med kun at opføre en lille gasdreven station som en tilbygning. Da afstandene i Malta er små, er det også muligt at anvende gas som brændstof til private køretøjer og erhvervskøretøjer. Ombygningen af køretøjernes motorer er ikke noget problem. Desuden er gas langt billigere og meget renere end benzin og diesel. Men regeringen og dens organ, EneMalta, har ikke så meget som overvejet, hvilken infrastruktur der kræves for at distribuere gassen.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Forslaget til direktiv om det indre gasmarked indgår i den tredje energipakke, som fuldfører privatiseringen af naturgasforsyningstjenesterne.

Forslaget til direktiv og betænkningen tager sigte på at bringe den voldsomme centralisering, der stadig eksisterer i visse lande, til ophør for at fuldføre EU-monopolernes indtrængen på markedet og dermed fremskynde liberaliseringen og samtidig straffe medlemsstater, der endnu ikke har gennemført den fuldt ud.

Pakken indeholder to vigtige tiltag. Ejendomsretlig adskillelse mellem gasforsyning og gastransport og oplagring, så kapitalen kan gøre effektiv brug af den offentlige infrastruktur til produktion, oplagring og transport af gas, der endnu er tilbage i medlemsstaterne. Styrkelsen af angiveligt uafhængige regulerende myndigheder, som har til formål at forhindre medlemsstaterne i at foretage nationale tilpasninger eller statslige interventioner, sikrer de erhvervsgrupper, der kommer til at udplyndre gassektoren, fuldstændig immunitet.

EU's politik får de samme frygtelige resultater for arbejdstagerne som ved privatiseringen af andre energisektorer, nemlig stigende priser og ringere kvalitet af tjenesterne. Kampen mod monopolinteresser for at komme denne politik til livs er den eneste måde at dække arbejderklassefamiliers aktuelle behov på.

 
  
MPphoto
 
 

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Denne foranstaltning viser tydeligt vores fælles vilje til at nå målet om at liberalisere energimarkedet. Derfor stemte jeg for.

Jeg mener, at ejendomsretlig adskillelse af naturgasproduktionsaktiver og transmissionsnet er nødvendig for dette, men det er ikke nok.

Det er årsagen til ønsket om at skabe de nødvendige betingelser for at tilskynde til tværnationale investeringer i netinfrastruktur.

Det er årsagen til ønsket om at kræve ligebehandling af tredjelande, der ønsker at investere i det europæiske energimarked.

Det er årsagen til ønsket om at forbedre samordningen mellem nationale regulerende myndigheder i energisektoren.

Denne foranstaltning vil gøre markedet konkurrencepræget og er derfor til gavn for forbrugerne, som vil drage fordel af de nye regler om et sundere, friere og mere gennemsigtigt energimarked.

 
  
  

Betænkning af Jean Lambert (A6-0251/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. − (SV) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi den vil gøre livet lettere for mennesker, der flytter og rejser fra den ene medlemsstat til den anden, uden at der overføres nogen beføjelser til EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Zlotea (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for Lambert-betænkningen, fordi den dækker borgernes behov. Vi lever i en globaliseret verden, hvor tusindvis af mennesker arbejder i et andet land end deres bopælsland, og vi må have en koordinering af de sociale sikringsordninger for alle dem, der benytter deres ret til at arbejde i andre stater, for at sikre og støtte mobilitet, som er en grundlæggende rettighed i EU.

Europa giver os mulighed for at bevæge os frit, men det bør også sikre os flere sociale rettigheder, som ikke ophører ved de nationale grænser.

I håbet om at de europæiske borgere vil kunne drage fordel af ligebehandling og ikkeforskelsbehandling i forbindelse med social sikring, støtter jeg initiativet til at lette arbejdskraftens frie bevægelighed. Vi må fjerne alle hindringer for mobilitet.

 
  
  

Betænkning af Emine Bozkurt (A6-0229/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. − (SV) Jeg stemmer imod denne betænkning, fordi den indeholder forslag til detaljeret regulering på EU-plan af forhold som betaling af svenske børnepasningsydelser, hvilket vil skabe vanskeligheder ved vurdering af de enkelte tilfælde, og det giver EU for meget magt.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Formålet med dette dokument er at gøre EU-bestemmelserne om koordinering af de sociale sikringsordninger i de enkelte medlemsstater bedre og mere effektive. De regler, det indeholder, vil utvivlsomt gøre livet lettere for den gennemsnitlige EU-borger, som udnytter den frie bevægelighed over hele EU. Uanset om man er arbejdstager, tjenestemand, studerende, pensionist eller forretningsmand, kan man bevare retten til udbetalinger fra sociale sikringsordninger efter at have skiftet bopælsland. Jeg støtter stærkt, at endnu en hindring for personers frie bevægelighed i EU ryddes af vejen, og dette dokument er endnu et vigtigt skridt i den retning.

 
  
  

Betænkning af Jean Lambert (A6-0209/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Jeg har to bemærkninger til Lambert-betænkningen og den forordning, som den ændrer.

1. Til trods for ordførerens påstande om det modsatte antages det i forslaget til forordning, at tredjelandsstatsborgere har fri bevægelighed, etableringsfrihed og fri adgang til arbejdsmarkedet over hele EU. Det er værd at huske på, at alle disse ting heldigvis endnu ikke er virkeliggjort. Det, som forslaget gør, er at begrænse medlemsstaternes beføjelser lidt mere på området for indvandringspolitik, dvs. deres suveræne ret til at vælge de udlændinge, som skal have adgang til deres territorium, og til at kontrollere disse udlændinges indrejse, ophold og omfang af rettigheder.

2. Det synes hensigtsmæssigt at give borgerne i EU's medlemsstater mulighed for at drage fordel af en koordinering af de sociale sikringsordninger og sikre, at den sociale sikring, som de med rette kan forvente (som følge af deres arbejde og deres bidrag), ikke påvirkes negativt af "international" mobilitet, som de tilskyndes til at deltage i. Men at gøre sit yderste for på dette område at sikre fuld ligebehandling af europæiske borgere og tredjelandsstatsborgere uden at bekymre sig for at garantere nogen gensidig behandling er blot et stærkt incitament til indvandring, og det incitament findes allerede i form af vores sociale sikringsordningers enorme, vilkårlige og selvmorderiske gavmildhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Folks tillid til EU afhænger i høj grad af deres tillid til Europas sociale stabilitet, og det er et af de områder, hvorpå der er sket flest ændringer i de seneste år og årtier. I praksis ender europæiske arbejdstagere ofte på grund af deltidsarbejde og nye ansættelsesforhold (McJob) med ikke at tjene ret meget mere end nogle arbejdsløse. Den negative side ved uhæmmet økonomisk vækst og konstante velfærdsforringelser er stigende fattigdom og social udstødelse.

I EU, som er en af de rigeste dele af verden, levede 16 % af befolkningen under fattigdomsgrænsen i 2005. Som følge af de stigende olie- og fødevarepriser er endnu flere mennesker efterfølgende røget ned under fattigdomsgrænsen og lever nu på randen af fattigdom. EU må omgående sætte alt ind på at bekæmpe fattigdom i dets egen befolkning, og velfærdssystemerne skal primært være forbeholdt europæere.

 
  
  

Betænkning af Richard Corbett (A6-0206/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Boursier (PSE), skriftlig. - (FR) I dag stemte jeg for Corbett-betænkningen om ændring af artikel 29 i Europa-Parlamentets forretningsorden vedrørende dannelse af politiske grupper, nemlig kravet om, at en politisk gruppes medlemmer skal repræsentere mindst en fjerdedel af medlemsstaterne (i stedet for det nuværende krav om en femtedel), og at det mindste antal medlemmer skal være 25 (i stedet for 20), og det gjorde jeg af flere grunde.

For det første fordi jeg mener, at denne reform er helt nødvendig for, at vores institution kan fungere mere effektivt, og for, at dens meget splittede situation kan bringes til ophør, for vi har regler, der er forblevet uændrede til trods for flere på hinanden følgende udvidelser og det øgede antal medlemmer af Parlamentet siden 2004.

Desuden mener jeg, at den løsning, som min socialdemokratiske kollega har foreslået, og som er resultatet af hans utrættelige bestræbelser, der førte til et kompromis, som størstedelen af de politiske grupper kunne acceptere, er meget fornuftig sammenholdt med det, der er praksis i EU's medlemsstater.

Endvidere mener jeg, at klar repræsentativitet er nok til at berettige denne ændring i betragtning af de både menneskelige og finansielle ressourcer, som institutionen stiller til rådighed for grupperne.

Endelig er formålet ganske enkelt at fremme en vis overensstemmelse mellem de politiske kræfter på europæisk plan. Vores demokrati kan kun blive stærkere derved.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylwester Chruszcz (NI), skriftlig. - (PL) Dette dokument er et af flertallets mange forsøg på at overtage kontrollen på bekostning af mindretallet. Europa-Parlamentets største politiske gruppers arrogance har nået nye højder. Formålet med dette dokument er at forhøje det mindste antal medlemmer af Parlamentet, der skal til for at danne en politisk gruppe, fra 21 til 30. Små grupper som f.eks. Gruppen for Selvstændighed og Demokrati er alvorligt truede af sådan et krav. Jeg stemte naturligvis imod dette dokument.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrew Duff (ALDE), skriftlig. - (EN) ALDE-Gruppen stemte imod en ændring af artikel 29 af følgende grunde:

- eksistensen af de nuværende syv grupper skaber ingen reelle effektivitetsproblemer,

- mindretalssynspunkter har lige så meget ret til at være organiserede professionelt som flertalssynspunkter,

- et anstændigt Europa-Parlament skal afspejle de mange forskellige politiske holdninger, der er i EU: Vi behøver ikke at kopiere nationale parlamenter, som har til opgave at supplere en regering,

- at nedlægge små grupper ville enten tvinge modvillige parlamentsmedlemmer til at træde ind i større grupper, hvorved disse grupper ville blive mere usammenhængende, eller føre til en udvidelse af antallet af løsgængere, hvilket ville øge ineffektiviteten,

- under alle omstændigheder er det fastsat, at antallet af medlemmer af Parlamentet skal nedsættes fra 785 til 751 (Lissabon) eller 736 (Nice).

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vores stemme imod denne betænkning og det respektive tilsagn er i overensstemmelse med vores forsvar af pluralisme, demokrati og respekt for andre holdninger. Det er uacceptabelt, at formålet med denne betænkning er at ændre reglerne for dannelse af politiske grupper og at lægge flere hindringer i vejen for dannelse af politiske grupper i Europa-Parlamentet efter det kommende valg.

Indtil nu har et minimum på 20 medlemmer af Europa-Parlamentet fra seks medlemsstater været nok til at danne en politisk gruppe.

Det forslag, der nu er opnået enighed om, kræver 25 medlemmer af Europa-Parlamentet fra syv medlemsstater til at danne en politisk gruppe. Det betyder, at det bliver vanskeligere at danne små politiske grupper i Europa-Parlamentet, hvilket er endnu en hindring for, at holdninger, der adskiller sig fra den dominerende ideologis, kan komme til udtryk i dette stadig mere neoliberale, militaristiske og føderalistiske EU.

Til sidst en bemærkning om den metode, som flertalsgrupperne PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen anvender. De stillede først et forslag, hvor der krævedes 30 medlemmer til at danne en politisk gruppe. Dernæst pressede de nogle mindre politiske grupper til at støtte et såkaldt kompromisforslag, som netop er blevet vedtaget. Portugals Kommunistiske Partis medlemmer af Europa-Parlamentet har lige fra begyndelsen haft en konsekvent holdning imod, at der lægges nye hindringer i vejen for dannelse af politiske grupper.

 
  
MPphoto
 
 

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE), skriftlig. - (ES) Jeg undlod at stemme i forbindelse med denne betænkning, fordi jeg, selv om jeg er helt enig i, at det er nødvendigt at have pragmatiske regler for dannelse af parlamentariske grupper, mener, at det foreslåede antal medlemmer og medlemsstater er for højt. Hvis Parlamentet skal forsvare pluralisme og mangfoldighed, er det bedre, at de pågældende danner en politisk gruppe, end at de bliver medlemmer af en gruppe af løsgængere, som bliver mere og mere uensartet og ineffektiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. - (FI) De store grupper foreslog oprindeligt, at der skulle 30 medlemmer fra syv medlemsstater til at danne en gruppe. Heldigvis blev forslaget forkastet i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i maj med et meget snævert flertal, nemlig 15 mod 14.

Jeg har også stemt imod de aktuelle ændringsforslag, fordi de små grupper ofte vil blive holdt udenfor, når beslutningerne træffes. Det er urimeligt, at mangfoldigheden af synspunkter skal begrænses, eller at de små gruppers funktion nu skal vanskeliggøres yderligere.

Det er også underligt, i betragtning af at de største meningsforskelle ofte er at finde i grupperne. Den største gruppe, De Kristelige Demokrater, har været opdelt i to eller endog tre grupper i mange store spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Medlemmerne af det britiske Konservative parti i Europa-Parlamentet har stemt imod begge hr. Corbetts ændringsforslag om at hæve tærsklen for dannelse af politiske grupper i Europa-Parlamentet. Balancen mellem Parlamentets effektive funktion og nødvendigheden af at anerkende, at der er mange forskellige holdninger i Parlamentet, skal trækkes med forsigtighed. Det opnås bedre ved at fastholde de nuværende tærskler for dannelse af en politisk gruppe. Selv om vi erkender, at der er gode argumenter for at forhøje det antal medlemmer, der skal til for at danne en gruppe, ville enhver forhøjelse af det krævede antal medlemmer stille mindre grupper og delegationer dårligere, hvilket er uretfærdigt og unødvendigt. Derfor anbefalede Udvalget om Konstitutionelle Anliggender efter at have behandlet hr. Corbetts betænkning ikke nogen ændringer af de tærskler, der er fastsat i artikel 29.

Medlemmerne af det britiske Konservative parti i Europa-Parlamentet stemte imidlertid for det ene ændringsforslag, oprindeligt stillet af hr. Kirkhope, som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vedtog. Dette ændringsforslag sikrer en mere pragmatisk og fornuftig tilgang til de tilfælde, hvor en politisk gruppe ikke længere kan opfylde minimumskravene.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter hr. Corbetts betænkning om ændring af forretningsordenens bestemmelser om dannelse af politiske grupper. Med 27 medlemsstater skal EU's regler for dette ajourføres. Europa-Parlamentet kan ikke tillade sig at bruge millioner af euro betalt af skatteyderne til at finansiere gruppedannelser, navnlig fascistiske, som udelukkende finder sted med økonomisk vinding for øje.

Europa-Parlamentet er næsten det parlament, der har den laveste tærskel for dannelse af grupper. Der er ingen trussel mod nogen eksisterende gruppe - og artikelændringen er heller ikke noget forsøg på at undertrykke euroskeptikere, som har mere end det nye minimumsantal. Derfor stemte jeg for hr. Corbetts betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) De to største grupper foretrækker langt et topartisystem. Hovedtrækket ved et sådant system er, at de to partier deler en fælles interesse, nemlig at andre partier ikke får indflydelse på den politiske beslutningstagning og dermed synes fuldstændig irrelevante for vælgerne. Kun de største grupper tæller, mens protester og alternativer skal ignoreres. Hvis andre alligevel får held til at blive valgt ind i parlamentet, tildeles de ideelt set den allermest lusede status som enkeltpersoner med begrænsede rettigheder.

Nogle medlemmer af Parlamentet tilhører ikke nogen gruppe. Det er som oftest resultatet af pres fra andre. Det selvsamme pres tvinger andre medlemmer til at gå ind i en gruppe, hvis synspunkter de er delvist uenige i. Af egeninteresse optager grupper medlemmer, selv om de ved, at disse medlemmers synspunkter adskiller sig væsentligt fra partilinjen. Årsagen er, at man ikke kan danne en gruppe i Parlamentet, medmindre man har mindst 20 mere eller mindre ligesindede medlemmer. Hvis alle holdninger i samfundet skal repræsenteres demokratisk, er det bedre at afskaffe det minimumskrav i stedet for at hæve det til 25 eller 30 og indføre strenge regler mod afvigere. Det er jeg stærk modstander af.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Der er efter min opfattelse ingen fornuftig grund til at forhøje minimumskravet til det antal medlemmer af Europa-Parlamentet, der skal til for at danne en politisk gruppe. Ved nærmere øjesyn er ordførerens argumenter falske, navnlig hans henvisning til angiveligt højere tærskler for dannelse af en politisk gruppe i medlemsstaternes parlamenter. Hvis sammenligningen med Europa-Parlamentet skal være retfærdig, bør regnestykket kun omfatte direkte valgte kamre. Andetkamre omfatter normalt delegerede fra føderale stater eller regioner, og derfor kan de ikke sammenlignes. Den gennemsnitlige værdi, som direkte valgte nationale parlamenter anvender til dannelse af politiske grupper, er praktisk talt identisk med den tærskel, som Europa-Parlamentet anvender.

Under alle omstændigheder ligger der tydeligvis en anden dagsorden til grund for dette initiativ til at hæve tærsklen for dannelse af politiske grupper. I udvalget betegnede ordføreren f.eks. dannelsen af Gruppen for Identitet, Tradition og Suverænitet (ITS) som en beklagelig hændelse, og han understregede nødvendigheden af at forhindre en gentagelse i fremtiden. Som følge af dette angreb på demokratiet og ytringsfriheden og på parlamentsmedlemmernes ligestilling, som er knæsat i traktaten og i Europa-Parlamentets forretningsorden, stemte jeg naturligvis imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen supplerer i sin vedtagne form Europa-Parlamentets uacceptable forretningsorden, som har til formål at kontrollere og undertrykke de beføjelser, som de, der ikke er helt begejstrede for EU, har. Dette er en ny udemokratisk og autoritær beslutning, der hindrer dannelse af politiske grupper yderligere. Det politiske mål er indlysende: De ønsker at udelukke radikale kræfter, navnlig kommunistiske kræfter, og at lukke munden på alle, der gør indsigelse og drager EU og dets politikker i tvivl.

Denne udemokratiske operation var ledsaget af politisk pres udøvet af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og De Europæiske Socialdemokraters Gruppe i fællesskab for også at få andre grupper til at acceptere denne forhøjelse, idet de truede med, at hvis de ikke accepterede den, vil de stemme for et forslag om en endnu større forhøjelse af det krævede antal medlemmer af Europa-Parlamentet, nemlig 30. Afstemningens forløb har vist, at dette er aftalt spil mellem de kræfter, der går ind for et ensrettet EU, som et alibi for deres udemokratiske beslutning.

Medlemmerne af Nyt Demokrati, Den Panhellenske Socialistiske Bevægelse og Koalitionen af Progressive Venstrekræfter i Europa-Parlamentet har stemt for dette afskyelige ændringsforslag og beslutningen som helhed, hvilket viser, at de kræfter, der går ind for et ensrettet EU, har en fælles holdning til afgørende spørgsmål.

Vi, medlemmerne af Grækenlands Kommunistiske Parti i Europa-Parlamentet, har stemt imod forhøjelsen af antallet til 25 og imod betænkningen som helhed og har dermed taget afstand fra udemokratisk rænkespil og politiske spil.

 
  
MPphoto
 
 

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) At indføre overdrevne begrænsninger og skabe hindringer for dannelse af politiske grupper kan aldrig være godt for noget parlament. Ud over sandsynligvis at blive betragtet som en krænkelse af de grundlæggende rettigheder er virkningen af den slags tiltag ofte stik modsat af det, som fortalerne havde til hensigt. Derfor er dette en dårlig ændring.

Europa-Parlamentet skal vise, at det er et vigtigt demokratisk referencepunkt i både EU og verden. Det kan det ikke, hvis det ikke formår at fastholde en eksemplarisk stilling. Jeg er ikke enig i, at dette er den rigtige kurs.

Desuden har EU mere end nogensinde brug for vedvarende at fastholde borgernes tillid, samtlige borgeres tillid, til dets institutioner. Alle europæere må kunne føle, at de bliver repræsenteret, uanset hvilke politiske holdninger de har. Det er årsagen til, at dette er en dårlig og ubetimelig ændring. Jeg stemte imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. − (SV) Jeg er imod alle forsøg på at reducere demokratiet og mangfoldigheden af holdninger i Parlamentet ved bl.a. at ændre antallet af medlemmer og medlemsstater, der har ret til at danne politiske grupper. Alligevel stemte jeg for Corbett-betænkningens kompromisændringsforslag. Grunden er pragmatisk - det var den eneste måde at stemme på for ikke at risikere en beslutning, som ville være endnu værre set ud fra et demokratisk synspunkt, og som ville gøre det endnu vanskeligere at danne en politisk gruppe.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) I dag godkendte Europa-Parlamentet en ændring af forretningsordenen, hvorefter retningslinjerne for dannelse af politiske grupper ændres. Efter valget i juni 2009 skal de politiske grupper i Europa-Parlamentet bestå af mindst 25 medlemmer, som repræsenterer mindst syv medlemsstater.

Jeg støtter fuldt ud denne forhøjelse af tærsklen for dannelse af politiske grupper i Europa-Parlamentet, fordi den vil bidrage til at hindre for mange parlamentariske opdelinger og vil effektivisere Parlamentets arbejde. Både Parlamentets sammenhæng og dets effektivitet har lidt under de mange små grupper i Parlamentet. Men for at styrke demokratiet skal små grupper beskyttes mod midlertidige reduktioner i antallet af medlemmer, hvis de ikke længere kan opfylde minimumskravene.

 
  
  

Betænkning af Diana Wallis (A6-0224/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. − (SV) Vi stemte for betænkningen, fordi bedre samarbejde og mere åbenhed mellem nationale domstole/dommere og EF-Domstolen har meget stor betydning for, at det europæiske retssystem kan fungere godt. Det skal gøres mere gennemsigtigt, og anvendelsen af det skal forbedres gennem bedre uddannelse og mulighed for netværksssamarbejde og udveksling af viden. Vi mener dog, at diskussionen i punkt 26 og 27 om EF-Domstolens kompetence på visse områder er et traktatanliggende, som Europa-Parlamentet allerede har udtalt sig om.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemte imod denne betænkning på grund af det uacceptable pres, den vil lægge på medlemsstaterne og de nationale dommere, som er retssystemets hjørnesten i ethvert suverænt land.

I denne betænkning fastslås det, hvad meningen var med den såkaldte europæiske forfatning og den hedengangne Lissabontraktat, som forsøges genoplivet på en helt igennem udemokratisk måde. I selve betænkningen bekræftes hensigten om at oprette et europæisk fælles retssystem. For at opnå det, ønsker man "en stærkere inddragelse og større ansvarliggørelse af de nationale dommere i forbindelse med gennemførelse af fællesskabsretten".

De nationale dommere spiller en afgørende rolle som garanter for retsstatsprincippet, herunder fællesskabsretten. Men der kan ikke rejses tvivl om subsidiaritetsprincippet og forfatningsmæssige anliggender i de enkelte medlemsstater med udgangspunkt i "fællesskabsrettens forrang, direkte virkning, ensartet fortolkning og statens ansvar ved overtrædelse af fællesskabsretten", hvilket Kommissionen og flertallet i Europa-Parlamentet ønsker. Det er uacceptabelt at fastholde dette pres nu, hvor traktaten er forkastet.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) I denne betænkning bliver tingene sagt ligeud. Lige fra punkt 1 fastsættes målet med den, nemlig oprettelsen af et europæisk fælles retssystem.

I denne betænkning, som nærmest er en reklame for fællesskabsretten, lægges der vægt på en stærkere inddragelse og større ansvarliggørelse af de nationale dommere i forbindelse med gennemførelse af fællesskabsretten. I overensstemmelse hermed foreslås det, at fællesskabsretten og relateret retspraksis bliver integreret i nationale kodekser hurtigst muligt.

Dernæst foreslås det at slå de nationale retssystemer og Fællesskabets retssystem sammen, uden at der på noget tidspunkt sættes spørgsmålstegn ved overdrevne fællesskabsbestemmelser, deres forvirrende ordlyd og deres ofte manglende sammenhæng.

Dette skridt til forenkling og kodificering af fællesskabsretten er bestemt positivt. Det samme gælder vedtagelsen af forordninger for at øge retssikkerheden. Det gælder navnlig forordninger om harmonisering af lovvalgsregler. Men EF-Domstolens retspraksis viser sig ofte at være upålidelig til håndhævelse af nationale love, som er underkastet EF-Domstolens bindende principper og dogmer, også selv om de helt tydeligt er i strid med medlemsstaternes mest anerkendte retstraditioner.

 
  
  

Forslag til beslutning - Tvisterne Airbus/Boing i WTO

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Man skal aldrig blande venskab og forretning ...

Jeg tænker på endnu en modsætning mellem EU og USA, denne gang i flyindustrien, hvor hver part til trods for 1992-aftalen om statsstøtte forsøger at forsvare sine interesser, for det er sådan kapitalistisk konkurrence fungerer.

Europa-Parlamentet klager over, at "EU konsekvent har holdt sig til ånden i 1992-aftalen og regelmæssigt har forelagt dokumentation for overholdelse af reglerne", mens "USA i vid udstrækning har misligholdt sine forpligtelser", "ensidigt erklærede at ville trække sig ud af aftalen" og "indledte en WTO-sag mod EU under henvisning til en europæisk finansiering, der skulle tilbagebetales, og som var helt i overensstemmelse med 1992-aftalen, og som svarer til ydelserne til fordel for Boeing".

Samtidig forsøger Europa-Parlamentet, som står over for "uforsonlige angreb" fra Boeing og den amerikanske Kongres i forbindelse med tildelingen af kontrakten for det amerikanske program for kapitaltilførsel til lufttankningsfly til Northrop Grumman Corporation EADS, at gyde olie på de oprørte vande ved at påpege nødvendigheden af "at finde en pragmatisk balance mellem den europæiske civile støtte og det amerikanske militær-industrielle kompleks".

Det lader til, at ikke alle lande er berettigede til suverænitet og "frihandel" ...

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for dette beslutningsforslag, ikke fordi jeg elsker WTO-tvistigheder eller har paranoia over USA, men fordi jeg er led og ked af USA's mangeårige protektionistiske tiltag, navnlig inden for civil luftfart.

Amerikanerne er mestre i at jamre og klage over andre lande og deres manglende frihandel, mens de selv har truffet foranstaltninger, som giver konkursramte luftfartsselskaber mulighed for at videreføre virksomheden, og angiveligt har støttet Boeing med millioner af dollars.

Udvalget om International Handel gør ret i at støtte EU i sagen mod USA i WTO.

Det, vi alle sammen bør sigte imod, er fair og åben konkurrence mellem flyfabrikanter, hvor luftfartsselskaberne frit kan vælge det fly, der passer bedst til deres behov, til den bedste pris.

USA's officielle motto er: "Vi stoler på Gud". Måske bør det ændres til: "Lad være med at gøre, som jeg gør. Gør, som jeg siger".

 
  
  

Betænkning af Jerzy Buzek (A6-0255/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm (PSE), skriftlig. − (SV) De svenske medlemmer af Den Socialdemokratiske Gruppe stemte for hr. Buzeks betænkning om en strategisk energiteknologiplan for EU.

Vi går ind for CO2-opsamling og -oplagring, men sætter spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at støtte sådan noget som forgasning af kul, for at den teknologi kan blive videreudviklet. Vi går også ind for forskning i udvikling af nye energikilder med lavt eller slet intet CO2-udslip.

Vi går ind for, at EU medfinansierer denne forskning, men vi mener ikke, at vi skal foregribe budgetproceduren ved på nuværende tidspunkt at opfordre Kommissionen til at afsætte bestemte beløb. Derfor har vi valgt at undlade at stemme om disse to punkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. - (EN) Jeg stemmer imod anden del af punkt 26, fordi jeg ikke går ind for, at kernekraft skal være et af de prioriterede initiativer. Jeg vil imidlertid stemme for betænkningen, fordi formålet med den er at fremskynde innovation inden for banebrydende europæiske teknologier med lavt CO2-udslip. Det er afgørende, at Europa har en energiforskningsplan til støtte for sit ambitiøse mål for energipolitik og klimaændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg er enig i hr. Buzeks synspunkter vedrørende indføring af nye elproduktionsteknologier i betragtning af de udfordringer, som EU står over for, nemlig miljøbeskyttelse, energiforsyningssikkerhed og fastholdelse af EU's konkurrenceevne.

Jeg er også enig med ordføreren i, at der i EU's aktuelle finansielle ramme er afsat for lidt midler til nye elproduktionsteknologier. Vi må huske på, at det skal være et partnerskab mellem de offentlige og de private sektorer, der sikrer fremskridt inden for udvikling af nye elproduktionsteknologier.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Som vi har måttet sande, har EU's mål om hurtigt at forhøje den procentvise anvendelse af biobrændstof fået negative følger. Monokulturer, rydning af regnskove og konkurrence med fødevare- og foderafgrøder, som har bidraget til den aktuelle fødevarekrise, har tilsyneladende fået EU's ministre til at tænke sig om en ekstra gang og har rettet et slag mod deres mål om at øge andelen af vedvarende energi i produktionen af motorbrændstof til 10 % inden 2020.

Selv om vi kan glæde os over, at biobrændstof ikke længere må fremstilles af fødevareafgrøder, og at der er et almindeligt ønske om at vente på andengenerationsbiobrændstoffer som de, der fremstilles ud fra affaldsprodukter, må det ikke på nogen måde føre til, at EU's indsats på området for vedvarende energi tager af. Den foruroligende opadgående tendens i oliepriserne gør det mere vigtigt end nogensinde at fremme produktion og anvendelse af vedvarende energi. De milliarder af euro, der bliver anvendt til kernekraftproduktion, med alle de deraf følgende problemer, skal investeres i vedvarende energi.

 
  
  

Forslag til beslutning - Statsejede investeringsfonde

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Er statsejede investeringsfonde, som findes over hele verden, af det gode eller af det onde? Ifølge denne beslutning er de af det gode. Men det er rigtigt, at et Europa, der stagnerer økonomisk som følge af dets egne økonomiske politikker og pengepolitikker, ikke har råd til at afskrive de tusindvis af milliarder af euro i eventuelle investeringer, som de repræsenterer.

Det er rigtigt, at statsejede investeringsfonde ikke for øjeblikket forstyrrer de finansielle markeder (de er endog kommet det amerikanske banksystem til undsætning) og i reglen vil blive anvendt til langsigtede investeringer. Det kan dog ændre sig. Vi er alle sammen opmærksomme på de fleste af disse fondes manglende gennemsigtighed, hvad angår omfanget af deres ressourcer, fordelingen af deres aktiver, deres styringsstrukturer og deres investeringsstrategier, som går fra etiske investeringer til ønsket om størst muligt udbytte, kontrollerende stillinger og måske potentialet til at forvolde alvorlig skade i fremtiden. De stater, der har disse fonde, er ikke alle sammen Europas venner, langtfra. En af dem har allerede truet med sit "finansielle atomvåben".

Vi vil imidlertid undlade at stemme i stedet for at stemme imod denne tekst, fordi der, selv om den frie bevægelighed for kapital på globalt plan støttes, forsigtigt kræves en vis overvågning af og beskyttelse imod disse fonde.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Denne beslutning vedrører et vigtigt emne. Statsejede investeringsfonde spiller en stadig større rolle for den globale handel og de globale investeringer. Noget af dette er positivt, men det er ikke altid tilfældet, fordi de uansvarlige ledelser træffer beslutninger, der maksimerer kortsigtede fortjenester på bekostning af lande, samfund og familier. Vi må finde ud af, hvordan man kan øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med disse midler, der ofte overstiger de midler, som nationalstaterne har til rådighed.

 
  
  

Betænkning af Reinhard Rack (A6-0252/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Hr. Racks betænkning om en ny kultur for mobilitet i byer, som vi stemte for, er et vigtigt led i Kommissionens energi- og klimapakkes nye omfattende tilgang. Der kan opnås betydelige emissionsreduktioner i Europa ved hjælp af fornuftig og effektiv samfunds- og transportplanlægning.

Der skal imidlertid tages højde for, at medlemsstaterne er forskellige, hvad angår geografisk placering og levevilkår. Det er netop af den grund, at jeg stemte for vores gruppes to ændringsforslag. Jeg kommer fra et land, Finland, med store afstande og forholdsvis små byer. Det står klart, at mulighederne for at reducere privatbilismen er betydeligt dårligere i f.eks. Nordfinlands tyndt befolkede bysamfund end i Centraleuropas tætbefolkede områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemte for hr. Racks betænkning om en ny kultur for mobilitet i byer. Forslaget til betænkning om grønbogen er et vigtigt bidrag til spørgsmålet om byudvikling. En bys økonomiske udvikling og dens tilgængelighed afhænger af bedre mobilitet, men denne må ikke opnås på bekostning af borgernes velfærd eller miljøet.

Derfor burde sociale faktorer og beskæftigelsespolitik have været behandlet nærmere i betænkningen. Der skal også tages udgangspunkt i, at medlemsstaternes forskelligartethed ikke giver mulighed for en ensartet europæisk løsning, og at subsidiaritetsprincippet derfor fortsat skal overholdes nøje. Jeg mener også, at liberaliseringens indvirkning på beskæftigelsen bør vurderes i de lande, hvor liberaliseringen allerede har fundet sted. Desuden opfordrer jeg til, at der indføres en certificeringsordning for eftermontering af partikelfiltre på biler, varebiler og terrængående køretøjer.

Selv om de fleste af de problemer, der berører mobilitet i byer i dag, tages op i grønbogen, og der også forelægges nogle nye og innovative idéer til løsning af dem, omfatter den ikke alle relevante spørgsmål, og den kan derfor kun opfattes som et udgangspunkt for drøftelsen af dette emne.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Det vigtigste spørgsmål, som ordføreren rejser, er spørgsmålet om at definere de områder, hvor EU bør deltage i løsningen af problemer vedrørende mobilitet i byer.

Ordføreren påpeger med rette, at der er ensartede problemer over hele EU, hvad angår mobilitet i byer, men at det ikke er muligt at udvikle en ensartet metode til løsning af disse problemer. Derfor er ordførerens synspunkt om, at byer skal kunne vælge en metode til at nå fastsatte mål, fornuftigt, og jeg støtter dette synspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Byer er tæt befolkede, har få åbne rum og masser af trafik over forholdsvis korte afstande. Da plads er en mangelvare, er der ganske enkelt ikke plads til tung motortrafik, og overdreven støj- og luftforurening er endnu en årsag til, at vi skal forsøge at begrænse antallet af biler i byerne mest muligt. Byer skal naturligvis være tilgængelige for brandvæsen, politi, ambulancer, flyttevogne og handicapkøretøjer, men de få åbne rum skal primært forbeholdes fodgængere, cyklister, sporvogne, legepladser, parker og haver. Først da er byen værd at leve i.

Í den tekst, der stemmes om i dag, træffes der ikke noget klart valg, den er blot et forsøg på at forlige modsatrettede interesser og idéer. Heldigvis har EU ingen beføjelser på dette område. Det eneste, EU kan gøre, er at bidrage til at fremme bedste praksis, gode erfaringer, som er udviklet og forbedret. Disse forbedringer er ikke bare vigtige for den by, som allerede har lavet dem, men også som et eksempel for andre. Blandt eksemplerne er trængselsafgiftsordningen i det centrale London, de nye sporvognsnet i Strasbourg og Bordeaux og den for længst indførte ordning om begrænset trafik i centrum af Groningen. Desværre vil EU næsten ikke bidrage med noget på baggrund af denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Gabriele Stauner (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi EU ikke har ansvar for disse ting. Det hjælper ikke på retssikkerheden og bringer ikke Europa tættere på borgerne, at Parlamentet tager initiativ til at udarbejde betænkninger om forhold, som ikke henhører under EU's reguleringskompetence.

 
  
  

Betænkning af Olle Schmidt (A6-0241/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. − (SV) Vi stemte for hr. Schmidts betænkning om ECB's årsberetning. Men i forbindelse med afsnittet i begrundelsen om, at Sverige bør indføre euroen, vil vi gerne påpege, at vi respekterer resultatet af den svenske folkeafstemning i 2003, hvor det blev besluttet, at Sverige bibeholder den svenske krone som sin valuta.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemte imod denne betænkning, fordi den bekræfter støtten til Den Europæiske Centralbanks arbejde, og fordi den ikke indeholder nogen kritik af de løbende forhøjelser af basisrenten, selv om den allerede er nået op på 4,25 %, hvilket er langt højere end den amerikanske centralbanks basisrente.

Desuden ignoreres det i betænkningen, at ECB's aktiviteter er til skade for arbejdstagerne, befolkningen som helhed, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Den tjener kun de store økonomiske koncerners og finanskapitalens interesser, selv når de forårsager problemer for de mere skrøbelige og afhængige økonomier som Portugals.

F.eks. er denne forhøjelse, i Portugal, hvor gældsniveauet er nået op på 114 % af BNP, sammen med overvurderingen af euroen endnu et søm til mikrovirksomheders og SMV'ers kiste, den forværrer underskuddet på betalingsbalancen og øger landets afhængighed. Det bliver vanskeligere at forhindre arbejdsløshed, øget anvendelse af midlertidigt ansatte, lønnedgang og de generelle prisstigninger, i betragtning af at de portugisiske familiers gældsniveau nu er nået op på 129 % af deres disponible indkomst.

Derfor bekræfter vi nødvendigheden af at bryde med denne højrefløjspolitik og ECB's falske uafhængighed, som udelukkende tjener til at dække over, at den står til tjeneste for storkapitalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Schmidt-betænkningen er Parlamentets årlige ros til Den Europæiske Centralbank for dens godgørenhed.

Som sædvanlig synes det vigtigste at være glemt, nemlig den frygtede margenklemme, som knuser europæernes købekraft, og som ECB og EU til dels er skyld i. Ingen tror på, at de officielle inflationstal (3 % for 2008 ifølge betænkningen), som bare er sammensatte indekser, afspejler virkeligheden med stigende leveomkostninger for borgene, navnlig hvad angår basisfødevarer, energi og boligudgifter. Alle husker ECB's erklæringer, da den advarede mod lønstigningers følger for inflationen, som om europæernes lønninger ikke hele tiden blev presset ned på grund af illoyal global konkurrence og den indvandringspolitik, som EU fremmer.

Hvad angår den alt for høje eurovekselkurs, er det sandt, at den sparer os for de værste følger af stigende oliepriser. Men den truer mange virksomheders konkurrenceevne, så de føler sig fristede til at flytte til dollarområdet, ligesom Airbus har gjort det.

Derfor kan vi ikke støtte dette gensidige rygklapperi.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) I sin betænkning om ECB's årsberetning har ordføreren fokuseret på de udfordringer, som ECB står over for. Der har været mange foruroligende oplysninger for de europæiske økonomier i løbet af de senere måneder, og desværre er der meget mere af dette end i 2007. Krisen på de finansielle markeder og den pludselige stigning i priserne på olie og fødevarer lægger en dæmper på den økonomiske vækst og øger inflationen, og det frygtes også, at arbejdsløsheden vil stige. ECB bliver en af de vigtigste institutioner, der skal forsøge at klare disse udfordringer.

De skridt, der blev taget i august 2007, tilførte likviditet til de finansielle markeder, men de løste ikke problemet. Der er også en stigning i antallet af lande, der tiltræder den fælles valuta. Slovakiet bliver det første land fra Central- og Østeuropa, der tager dette skridt, men det bliver bestemt ikke det sidste. Det er kun et spørgsmål om tid, før andre nye EU-medlemsstater tiltræder euroområdet. Slovakiets erfaringer på dette område vil utvivlsomt blive fulgt nøje af lande i regionen, som også overvejer at tiltræde den fælles valuta.

Ordføreren bemærker også med rette, at forskellige niveauer for økonomisk vækst, forskellige vækstindikatorer og forskellig modenhed i EU's økonomier kan skabe problemer for ECB's beslutningstagning. Derfor mener jeg, at forslaget om at indlede en gennemgang af mulighederne for ændringer i beslutningsproceduren er fornuftigt. En sådan gennemgang bør ikke bare omfatte de nuværende medlemmer af euroområdet, men også fremtidige og potentielle medlemmer.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder hr. Schmidts betænkning om ECB's årsberetning. Jeg støtter ordførerens opfordring til, at ECB fortsat forbedrer sine forbindelser med andre centralbanker og relevante institutioner. Jeg tilslutter mig også ordførerens henstilling om, at enhver yderligere forhøjelse af renten skal foretages med forsigtighed, så den økonomiske vækst ikke bringes i fare. Jeg stemte for ordførerens evaluering.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I den beslutning, som vi, medlemmerne af Grækenlands Kommunistiske Parti i Europa-Parlamentet, har stemt imod, beskrives den 10-årige gennemførelse af ØMU'en og indførelsen af euroen provokerende som en stor "succes", selv om arbejderne og de fattige dele af samfundet fra arbejderklassen i EU's medlemsstater, herunder Grækenland, mærker de frygtelige konsekvenser i form af høje priser, frysning af lønninger og pensioner, arbejdsløshed, for høj beskatning af arbejdstagere og fattige selvstændige arbejdere og begrænsning af arbejdsrettigheder og sociale og demokratiske rettigheder. Enhver opnået "succes" drejer sig kun om europæiske plutokraters fortjenester og overskud og er helt i strid med arbejdernes og folkets interesser. Det kræves, at Den Europæiske Centralbank, som udelukkende er et instrument for den europæiske kapital, spiller en mere aktiv og effektiv rolle for dette gennem folkefjendtlige foranstaltninger som renteforhøjelser osv.

Men bemærkningerne i beslutningen om den finansielle "uro" og de problemer vedrørende "sammenhæng", som stadig findes i EU og faktisk bliver større, bekræfter vores vurderinger af det kapitalistiske systems og dets vanvittige væksts bestandige og uundgåelige kriser, nødvendigheden af at omvælte det og erstatte det med et planlagt folkeligt økonomisk system med magt til folket og nødvendigheden af at kappe båndene til det imperialistiske EU. I EU kan der ikke være nogen vækststrategi, som prioriterer den almindelige befolkning.

 

8. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
  

(Mødet udsat kl. 13.15 og genoptaget kl. 15.00)

 
  
  

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

 

9. De europæiske satellitbaserede radionavigationsprogrammer (EGNOS et Galileo) (underskrivelse af retsakten)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. formand for Rådet, fru kommissær, mine damer og herrer! Med denne offentlige underskrivelse af retsakten om Galileoprogrammet understreger vi den betydning, som vi tillægger de europæiske satellitbaserede radionavigationsprogrammer EGNOS og Galileo. Den forordning, der bliver underskrevet i dag, er et glimrende eksempel på, at mange mål kun kan nås inden for rammerne af EU og ikke af de enkelte medlemsstater på egen hånd. EGNOS og Galileo kan og vil give EU midlerne til at etablere et europæisk alternativ og supplement til andre systemer. Samtidig giver de os mulighed for at forbedre vores virksomheders konkurrenceevne på store strategiske teknologiområder.

Galileo skal bestå af et net af 30 satellitter og en kontrolinfrastruktur på jorden. Indholdet af den forordning, som vi underskriver i dag, er resultatet af forhandlinger mellem de europæiske institutioner, som fik en vellykket afslutning under førstebehandlingen.

Institutionerne fandt løsninger, der gjorde det muligt at etablere et sådant meget komplekst teknisk system, navnlig ved at blive enige om en fællesskabsfinansiering på 3,4 milliarder euro. Som følge heraf kan Galileo være driftsklart senest fra 2013.

Som formand for Europa-Parlamentet vil jeg især takke formanden for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Angelika Niebler, og Europa-Parlamentets ordfører, Etelka Barsi-Pataky, for deres vellykkede indsats og det slovenske formandskab for dets store engagement i denne meget vigtige strategiske sag.

(Bifald)

Jeg håber også, at denne offentlige underskrivelse vil understrege, at vi agter at arbejde energisk og engageret videre for at opnå konkrete fremskridt for borgerne. Jeg takker Dem for at være til stede her i dag, og jeg takker for opmærksomheden.

Nu giver jeg ordet til repræsentanten for Rådet, Jean-Pierre Jouyet.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det bliver nu muligt at få præcise oplysninger om position og tid med det satellitbaserede radionavigationssystem, som EU og Den Europæiske Rumorganisation har iværksat. Jeg vil tilslutte mig formandens ros til det slovenske formandskab, som har bragt denne vanskelige aftale til en vellykket afslutning. Jeg vil også rose fru Niebler, formanden for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Deres ordfører og de ledende medlemmer af Europa-Parlamentet, som har muliggjort vedtagelsen af denne forordning.

Det er et stort fremskridt, at vi i dag vedtager denne forordning om Galileo. Den vil muliggøre etableringen og ibrugtagningen af det offentligt finansierede globale satellitbaserede positionsbestemmelsessystem. Som hr. Pöttering sagde, vil dette system være baseret på en konstellation af 30 satellitter og jordstationer, og det vil give brugere i mange sektorer oplysninger om deres position. Derfor er dette for mange af vores borgere et tegn på, at Europa virkelig gør fremskridt.

Det vil ikke bare sikre vores uafhængighed ved at give et signal, der kan erstatte det amerikanske GPS-signal, f.eks. når GPS-tjenesten er ude af drift, det er langt mere vidtrækkende, fordi det vil tilbyde tjenester, der ikke for øjeblikket er tilgængelige via GPS, f.eks. sporing af nødstedte mennesker, hvilket også er afgørende for den rolle, som Europa skal spille for sine borgere, og oprettelse af en livskritisk tjeneste, som især er velegnet til lufttrafikstyring. Galileo vil derfor skabe konkrete resultater i borgernes dagligdag.

Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation har indledt udvælgelsesproceduren for virksomheder, der skal være med til at gennemføre de forskellige arbejdspakker, som er udbudt for at indføre dette system. Etableringen af Galileo har naturligvis også stor betydning for de europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Overordnet set vil styringen af Galileoprogrammet være underkastet Parlamentets og Rådets politiske kontrol. Jeg kan forsikre Dem for, at det franske formandskab er helt indstillet på at arbejde meget tæt sammen med Europa-Parlamentet. Det foreslår, at Det Interinstitutionelle Galileopanel, som omfatter de tre EU-institutioner - Kommissionen, Parlamentet og Rådet - mødes hurtigst muligt for at drøfte forudsætningerne for en vellykket gennemførelse af dette program, som er meget vigtigt for EU som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mange tak, hr. Jouyet. Hr. Jouyet og jeg vil nu underskrive Galileoforordningen, og jeg vil bede kommissær Ferrero-Waldner, Angelika Niebler, formanden for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, og Etelka Barsi-Pataky, ordføreren, om at slutte sig til os.

(Galileoforordningen blev underskrevet)

(Bifald)

 
  
  

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

 

10. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen

11. Situationen i Kina efter jordskælvet og før De Olympiske Lege (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Kina efter jordskælvet og før De Olympiske Lege.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Kina er en strategisk partner for EU. Især vores politiske relationer og handelsrelationer er stærke. Lad mig minde om, at EU er Kinas største handelspartner.

Kinas internationale engagement, f.eks. i løsning af vigtige regionale og globale problemstillinger, har stor betydning for EU. Det er også EU's mål at tilskynde til udvikling og reformer i Kina, ikke kun af hensyn til selve landet, men også, landets størrelse taget i betragtning, hele kloden, og det er i denne forbindelse, vi med stor bekymring har fulgt følgerne af det jordskælv, der ramte Sichuanprovinsen i maj, og vurderet omfanget af katastrofen. Med mere end 70.000 døde og 18.000 savnede vil det samlede antal omkomne desværre nok vise sig at overstige 80.000. Desuden har over 5 millioner mennesker mistet deres hjem. I flere uger har jordskælvet og de enorme menneskelige og materielle tab som følge deraf fået Kina til at mobilisere hele sit statsapparat, og det internationale samfund har anerkendt Kinas indsats for at reagere hurtigt og effektivt på katastrofen.

EU reagerede hurtigt ved at yde humanitær bistand. Fællesskabets civilbeskyttelsesordning blev øjeblikkeligt aktiveret den 13. maj for at koordinere naturaliebidrag fra medlemsstaterne. Bistand til en samlet værdi af 25 millioner euro fra EU, herunder medlemsstaterne - hvoraf Kommissionen donerede de 2,2 millioner euro - er blevet kanaliseret gennem Røde Kors.

I det store hele føler vi, at Kina har spillet en effektiv rolle under hjælpeaktionen, og at landet med hjælp fra det internationale samfund yder en betydelig indsats for at afhjælpe følgerne af katastrofen. De kinesiske myndigheder har været meget åbne over for udenlandsk bistand og mediedækning af begivenheden, og derfor hylder vi dem for deres enestående hjælpe- og genopbygningsindsats.

På den anden side har vi alle, som De ved, fulgt de begivenheder, der fandt sted i Tibet, tæt og med nogen bekymring, og vi holder fortsat nøje øje med den videre udvikling i området. I den erklæring, det slovenske formandskab udsendte på EU's vegne den 17. marts, udtrykte EU sin dybe bekymring over de fortsatte rapporter om uro i Tibet og sin dybeste medfølelse med og kondolence til ofrenes familier. Den opfordrede til tilbageholdenhed på alle sider og opfordrede indtrængende de kinesiske myndigheder til at afstå fra magtanvendelse, ligesom den opfordrede demonstranterne til at afholde sig fra vold.

I vores meddelelser til de kinesiske myndigheder har vi anmodet om, at der indledes en dialog med Dalai Lama med henblik på at drøfte centrale spørgsmål såsom bevarelse af kultur, religion og tibetanske traditioner. Vi har også indtrængende opfordret til, at information gøres gennemskuelig, og at medierne, diplomater, turister og FN's organisationer får fri adgang til Tibet. Turister fik igen adgang til Tibet i midten af juni.

Vi glædede os også over det uformelle møde den 4. maj mellem de kinesiske myndigheder og Dalai Lamas udsendinge. Vi mener, at det er et skridt i den rigtige retning, og vi har udtrykt håb om, at det vil føre til endnu en runde med konstruktiv dialog med Dalai Lama. De kinesiske myndigheder og Dalai Lamas repræsentanter mødtes igen den 1., 2. og 3. juli i Beijing. Det er naturligvis for tidligt at kommentere på denne seneste runde drøftelser, men vi håber, at begge sider vil fortsætte i den konstruktive ånd.

De kinesiske myndigheder har bekræftet, at centralregeringen i Beijing og Dalai Lamas repræsentant er blevet enige om at fortsætte deres kontakt og drøftelser. De udtrykte også håb om, at Tibet kunne blive åbnet for journalister og andre inden længe, når den offentlige ro og orden er genoprettet i provinsen.

Hvad angår deltagelsen ved De Olympiske Leges åbningsceremoni, er det op til hver enkelt medlemsstat, på hvilket niveau den ønsker at være repræsenteret. Tillad mig i denne sammenhæng at gøre opmærksom på, at Kina ved flere lejligheder har sagt, at landet vil hilse alle EU-ledere varmt velkommen.

Efter at have talt med alle sine kolleger i Rådet har Frankrigs præsident bekendtgjort sin beslutning om at deltage ved åbningsceremonien i sin dobbelte egenskab af præsident for Den Franske Republik og formand for Rådet.

Det var alt, hvad jeg ønskede at nævne for Dem i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er overbevist om, at strategiske relationer mellem EU og Kina er afgørende vigtige for EU, og det mener jeg også, de er for Kina og for resten af verden.

Når vi ser tilbage, har dette forår været en test for forholdet mellem EU og Kina. Urolighederne i Tibet førte til omfattende protester i Europa og til forstyrrelse af løbet med den olympiske fakkel i flere europæiske hovedstader. Sidstnævnte førte til en bølge af nationalistiske følelser i Kina og til antieuropæiske følelser, som udmøntede sig i boykotkampagner mod europæiske interesser i Kina. Som følge heraf opstod der voksende bekymring om den stadig større kløft mellem de offentlige meninger i Kina og Europa og opfattelsen af hinanden.

Heldigvis var denne udvikling af forholdsvis kort varighed. To begivenheder var medvirkende til at vende den begyndende tendens. Den ene var Kommissionens besøg i Beijing den 24.-26. april, som jeg deltog i sammen med kommissionsformand Barroso. Den anden var følgen af det forfærdelige jordskælv, der ramte provinsen Sichuan i maj.

Lad mig tage dem en ad gangen. For det første, vores besøg i slutningen af april fokuserede på bæredygtig udvikling og klimaforandringer, men gav os også lejlighed til at tage EU's bekymringer over situationen i Tibet op direkte med den kinesiske ledelse. De vil huske, at da jeg talte her i Parlamentet den 26. marts, opfordrede jeg til at genoptage drøftelserne mellem Dalai Lamas repræsentanter og den kinesiske regering. Under drøftelserne i april bekendtgjorde præsident Hu Jintao over for os, at Kina inden længe ville genoptage drøftelserne med Dalai Lamas repræsentanter. Det var et af EU's vigtigste ønsker.

Dette resultat af vores besøg i Beijing beviste, at Kommissionens konsekvente metode med konstruktivt engagement over for Kina har medført håndgribelige resultater, og at det derfor var den rigtige metode.

Den anden begivenhed, der markerede vendepunktet i Kinas forhold til resten af verden var, som formanden for Rådet allerede har nævnt, jordskælvet i Sichuan. Omfanget af den menneskelige katastrofe, som jordskælvet udløste, og folks lidelser var enorme. 70.000 mennesker er rapporteret dræbt og op til 10 millioner er blevet tvunget til at forlade området.

Det forårsagede en strøm af international sympati og støtte til ofrene. Og vigtigere, den kinesiske regerings reaktion på jordskælvet var hurtig og velkoordineret. Der blev udsendt over 130.000 soldater til redningsoperationen, og pressen fik fri adgang til de ramte områder. Denne reaktion har kastet et mere positivt lys på det moderne Kina.

Formanden for Rådet har allerede nævnt, hvad vi som EU samlet set har doneret, så derfor behøver jeg ikke sige noget om det. Lad mig gå direkte til situationen, som den ser ud i dag.

Tre begivenheder, der finder sted fra nu og indtil årets slutning, vil have afgørende indflydelse på forholdet mellem EU og Kina ud fra det kinesiske synspunkt, og jeg tror, det samme gælder for os: De olympiske lege i Beijing, ASEM-topmødet, som vil finde sted i Beijing den 24.-25. oktober, og topmødet mellem EU og Kina, der skal finde sted i Frankrig den 1. december. I denne periode vil den kinesiske ledelse være særligt følsom over for budskaber udefra. Det er nu mere end nogensinde nødvendigt at undgå misforståelser og fortsætte vores politik med konstruktivt engagement.

Situationen i Tibet vil fortsat tiltrække opmærksomhed i disse måneder. I dag kan vi sige, at vi er tilbage i den situation, vi befandt os i før den 14. marts, fordi drøftelserne mellem den kinesiske regering og Dalai Lamas repræsentanter blev genoptaget i begyndelsen af maj, og der fandt en ny runde drøftelser sted sidste uge, men jeg er enig i, at vi ikke har den fulde bedømmelse endnu. Vi vil fortsætte med at opfordre begge sider til at fortsætte drøftelserne på en positiv og resultatorienteret måde.

Sidste måned, den 24. juni, tog Kina også et positivt skridt ved igen at give udenlandske turister adgang til Tibet. Selv om diplomater og udenlandske journalister har kunnet komme på kontrollerede besøg siden marts, opfordrer vi dem fortsat til at tillade fuld adgang for udenlandske journalister.

Hvad angår De Olympiske Lege, håber vi alle, at der bliver lejlighed til, at Kina og verden kan komme tættere på hinanden. Vi ønsker Kina held og lykke.

ASEM-topmødet i oktober, hvor jeg vil deltage, vil være en god lejlighed til at understrege vores forhold til Kina og dermed tage vigtige globale emner op.

Afslutningsvis håber jeg, at vi - især ved det næste topmøde mellem EU og Kina - kan opnå konkrete fremskridt på en række spørgsmål af fælles betydning såsom klimaforandringer, de igangværende forhandlinger om at færdiggøre en samarbejdsaftale og et partnerskab mellem EU og Kina, menneskerettigheder og økonomiske og handelsmæssige spørgsmål. Det er vores mål fra nu og indtil den 1. december. Det er efter min mening altafgørende, at det strategiske partnerskab mellem EU og Kina fortsætter sin støtte udvikling på en måde, der også tager de åbne spørgsmål i betragtning.

 
  
MPphoto
 
 

  Georg Jarzembowski, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, fru kommissær! Min gruppe vil først og fremmest gerne henvise til den beslutning om naturkatastrofen i Kina og om situationen i Tibet, som Parlamentet vedtog med stort flertal den 22. maj i år.

PPE-DE-Gruppen glæder sig over den kinesiske regerings energiske engagement i genopførelsen af de områder, der blev ramt af jordskælvet. Men samtidig forventer vi, at den kinesiske regering vil sørge for, at de nye huse og andre nye bygninger konstrueres, så de kan modstå jordrystelser, for vi må huske den triste kendsgerning, at konstruktionsfejl var årsag til, at mange skoler styrtede sammen, så mange elever mistede livet. Vi forventer, at denne sag bliver undersøgt, og at de ansvarlige bliver holdt ansvarlige.

PPE-DE-Gruppen ser med stor alvor på, at den kinesiske regering endnu ikke har benyttet sig af den lejlighed, som organiseringen af De Olympiske Lege udgør, til at forbedre respekten for almene menneskerettigheder i Kina. Tværtimod ser det ud til, at intimidering af kinesiske borgere og restriktioner for repræsentanter fra medierne er endnu mere udbredt op mod De Olympiske Lege.

Vi opfordrer derfor den kinesiske regering til at indføre almene borgerrettigheder, især pressefrihed, inden De Olympiske Lege, og at fortsætte med at garantere dem bagefter.

(Bifald)

Og sluttelig opfordrer PPE-DE-Gruppen den kinesiske regering til at udvise god vilje i de igangværende drøftelser med Dalai Lama og til at afslutte dem med positivt resultat, hvilket bør omfatte garanti for Tibets kulturelle autonomi. Vi vil betragte det som uacceptabelt, hvis den kinesiske regering brugte disse drøftelser til at klare sig igennem De Olympiske Lege blot for at lade dem bryde sammen bagefter.

Vi forventer et resultat, der fremmer kulturel autonomi og menneskerettigheder i Tibet.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Libor Rouček, for PSE-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke min beundring over den måde, de kinesiske myndigheder har håndteret følgerne af det ødelæggende jordskælv, der rystede provinsen Sichuan og påvirkede næsten 10 millioner mennesker. Det glæder mig, at Kina straks åbnede sine grænser for udenlandsk bistand, og jeg kan i PSE-Gruppens navn love, at vi fortsat vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at europæisk nødhjælp bliver leveret hurtigt og effektivt. Hvad angår Tibet, glæder det mig, at kontakten er genetableret, og at der har været to runder drøftelser mellem de kinesiske myndigheder og Dalai Lamas udsendinge. Jeg synes, det er en god start i betragtning af, hvad der fandt sted i marts, og jeg tror også, at kontakten og drøftelserne vil fortsætte, indtil der er fundet en løsning, som begge sider kan acceptere. For nylig gav Kina atter udenlandske turister adgang til Tibet, og ifølge New York Times er over 1.000 tibetanere, der blev anholdt efter demonstrationerne i marts, allerede blevet løsladt. Jeg vil dog stadig gerne opfordre de kinesiske myndigheder til i det mindste at give familierne til dem, der stadig er anholdt, besked om, hvor de befinder sig. Hvad angår De Olympiske Lege, ønsker jeg både Kina og Den Internationale Olympiske Komité held og lykke, for jeg er overbevist om, at hvis legene er vellykkede, kan de være med til at forbedre menneskeretssituationen i Kina.

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Cappato, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Ingen her ville sætte spørgsmålstegn ved vigtigheden af relationer af alle mulige slags med den kinesiske regering og endnu mindre ved den solidaritet, der er opstået som følge af jordskælvet. Men der er et problem med udtalelsen fra formanden for Rådet. Udtalelsen siger overhovedet ingenting om den rolle, som EU kan og må spille i forhold til at fremme borgerlige og politiske rettigheder for alle, der bor på kinesisk territorium, i Tibet og ikke kun i Tibet.

(Bifald)

Det vil jeg gerne sige noget om, for ellers bliver vores udtryk for tilfredshed med, at udenlandske turister igen har fået adgang, uden at sige et ord om alt det andet, der er sket, om domfældelserne, de offentlige retssager, militariseringen af Lhasa, da den olympiske fakkel skulle passere, frihedsrettighederne, som folk fortsat nægtes, torturen, som fortsat udøves, en temmelig ensidig måde at tackle problemet på. Reaktionen på denne ensidige tilgang kunne meget vel blive at stemple den som naiv, idealistisk og meningsløs, for der er folk, som tænker over alvorlige ting, over et godt forhold til Kina, og så er der folk, der tænker over naive og inkonsekvente ting, dvs. os.

Det er resultatet af en udtalelse som Deres. De har heller ikke nævnt uygurerne, ganske enkelt fordi de ikke har en transnational leder, der støtter ikkevold ligesom Dalai Lama, og det, synes jeg, er alvorligt, når vi taler om Kina. Så Europa er et Europa, som, mens alt dette foregår, siger: "Det er op til hvert enkelt statsoverhoved at beslutte, om de vil med, og i mellemtiden har vi franskmænd talt med vores partnere, og vi tager af sted som EU's formandskab". Hvad er det for et formandskab? Hvad er det for et EU? Det er nationernes Europa, og Kina vil med rette have den holdning, at nationernes Europa ikke er i stand til at udarbejde en politik, der kan tvinge dem til at respektere kinesernes og andres menneskerettigheder.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Det er meget svært at bede en taler om at stoppe, især når han er i fuld gang, men vær venlige at forsøge at overholde Deres taletid.

 
  
MPphoto
 
 

  Hanna Foltyn-Kubicka, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne endnu en gang henlede Deres opmærksomhed på den uomtvisteligt katastrofale politiske situation i Tibet. Nu, hvor De Olympiske Lege nærmer sig, intensiverer myndighederne i Den Kinesiske Folkerepublik deres politik i forhold til provinsen. Det er blevet almindelig praksis at sende hæren ind i tibetanske klostre under påskud af at lede efter våben og terrorister. Resultatet af disse handlinger er beslaglæggelse af kunstværker, der er samlet på disse steder, og det følges op af ødelæggelse af religiøse genstande. Oplysninger fra uafhængige forskningsinstitutioner og menneskerettighedsorganisationer fortæller os om det seneste tilfælde af denne slags, som fandt sted i klostret Tsendrok i provinsen Amdo Maima. Legene starter om under en måned. For hver dag, der går, kan vi se, at vores tro på, at legene ville medføre en ændring i interne kinesiske politikker, var grundløs. Men jeg håber, at Europas interesse i sagen ikke vil slukkes sammen med den olympiske flamme i Beijing.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Tillykke med, at De har fået hykleri, løgne og floskler gjort til en olympisk disciplin. Nu må det være nok! De opfører Dem, ligesom regeringer opførte sig i årevis over for Sovjetunionens kommunistiske totalitarisme. Det er altid samme gamle historie, og det er altid den samme gamle ende, De spinder for os her.

De taler om den aktuelle tilstand i forhandlingerne. Hvis De spørger tibetanerne, hvordan forhandlingerne gik, vil de fortælle Dem, at de blev udsat for konstante ydmygelser under forhandlingerne og vedvarende afpresset - hvad dette angår, blev Dalai Lama og hans repræsentanter behandlet, ligesom Bresjnev behandlede Dubcek - med, at "hvis I rører jer, skyder vi jer, hele banden." Det er, hvad der blev sagt under forhandlingerne, og nu vil formanden for Rådet, præsidenten for Den Franske Republik, sige: "Godt klaret, Kina! Vis os, hvad man skal gøre, når der er nogen, der rører sig." Det er en overdrevet kinesisk reaktion, ligesom Sarkozys omtale af at "rense ud i forstæderne med en højtryksslange" var en overdrevet reaktion.

Det er sandheden, og så taler De om et værdiernes Europa. På hvilket grundlag, hvornår og hvordan? Nå, men nu hvor alle er til stede - og i dag er det Parlamentets sorte onsdag - vil jeg gerne gratulere formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe og formanden for PPE-Gruppen, de er her alle. For at sige hvad? For at sige hvad her i dag? Alle fortæller mig, at "tingene vil blive bedre takket være De Olympiske Lege".

I 2001 sagde vi, at hvis vi gav De Olympiske Lege til kineserne, ville tingene blive bedre. Siden 2001 er der intet sket, og situationen har udviklet sig fra slemt til værre. Så hvad er det, De fortæller os? At tingene vil blive bedre på fire uger? Hvorfor skulle de blive bedre? Kineserne vinder. Det kinesiske kommunistparti vinder. Jo hårdere de er, jo mere lægger De Dem på knæ, og jo mere De lægger Dem på knæ, jo mere kan de triumfere.

Hvorfor tror De, at det skulle blive anderledes? De vil kontrollere alt under De Olympiske Lege. De vil kontrollere radiostationerne, de vil kontrollere tv-netværkene, men de vil ikke knotrollere Sarkozy, det er sandt. De vil endda invitere ham til middag med spisepinde. Det bliver rigtig hyggeligt. De vil sleske for ham og være rigtig søde og rare og venlige. Og så vil Sarkozy sige: "det bliver tre atomkraftværker og 36 højhastighedstog", og jeg ved ikke, hvor meget andet. Det er afskyeligt. Det er foragteligt, og jeg tror, at hvis Europa ikke vågner op, hvis vi fortsætter med at projicere dette billede af et Europa af købmænd, der ikke kan forsvare de mest grundlæggende rettigheder i Europa eller andre steder i verden, så er det ikke umagen værd at opbygge Europa, og det er det, vi burde sige til formanden for Rådet.

(Kraftigt bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand! Det er altid sværere at se bjælken i ens eget øje end splinten i andres. Til at begynde med vil jeg gerne udtrykke min medfølelse med ofrene for denne enorme katastrofe og min beundring, ligesom min kollega hr. Rouček, for den måde, den kinesiske regering har reageret på for at hjælpe ofrene. Jeg vil også gerne takke Kommissionen, som var usædvanlig hurtig til at yde økonomisk bistand, og sige, at jeg er sikker på, at der ikke er nogen grænse for denne bistand. Jeg tror, at jeg taler for flertallet af os, når jeg siger, at vi ønsker, at De Olympiske Lege skal foregå sikkert og i en ånd af fair play, og ikke kun på stadionerne. Vi respekterer naturligvis de typiske aspekter af kinesisk historie og kultur. Men disse to begivenheder giver os yderligere lejlighed til at gennemføre en endnu mere intens dialog og opnå håndgribelige resultater i diskussioner med vores partnere fra Den Kinesiske Folkerepublik, både hvad angår miljø og menneskerettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Onsdag den 18. juni om eftermiddagen havde jeg en aftale med tre respektable, fredelige kinesiske statsborgere på et hotel i Beijing. Knap en time før vi skulle mødes, hørte jeg, at to af dem var blevet hentet af sikkerhedstjenesten, og at den tredje var blevet officielt advaret mod at tale med mig. De to, der blev tilbageholdt, blev løsladt omkring 31 timer senere. Officielt blev de ikke løsladt, for de havde ikke været anholdt, de var kun blevet "afhørt".

Uanset årsagen ønskede de kinesiske myndigheder tydeligvis at forhindre enhver form for personlig kontakt mellem et medlem af Europa-Parlamentet og disse tre kinesiske statsborgere. Men jeg kan sagtens se det afskyelige ved deres opførsel. Beijing kunne jo ikke regne med, at tre førende repræsentanter for de blomstrende protestantiske huskirker skulle udsprede god propaganda om De Olympiske Lege. Aftenen før denne storslåede sportsbegivenhed udsættes medlemmerne af protestantiske kirker, der ikke er officielt registreret, for stadig hårdere religiøs forfølgelse.

Kinas progressive ledere foretrækker at holde detaljerne om denne undertrykkelse godt skjult, det er klart. For hvor er æren egentlig i at idømme en helt almindelig præst fra en huskirke i Beijing tvangsarbejde? I tre år var han tvunget til at tilbringe 10 til 12 timer om dagen med at lave fodbolde til de kommenDe Olympiske Lege. Nok sagt om den kinesiske form for tvangsarbejde!

Og hvad skal vi mene om kinesiske embedsmænd, som fik medlemmerne af disse huskirker anholdt for at skynde sig at yde praktisk hjælp, frivilligt og på grund af en dyb tro på altruisme, til ofrene for det forfærdelige jordskælv i provinsen Sichuan? Det var virkelig for langt ude. Længe før De Olympiske Lege i Kina begyndte, ville jeg hævde, at Beijing har slukket den olympiske flamme ved sin himmelråbende mangel på respekt for grundlæggende rettigheder!

 
  
MPphoto
 
 

  Edward McMillan-Scott (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at kondolere familierne til dem, der har mistet livet, og dem, der har måttet lide på grund af jordskælvet.

Men hvis jeg må, vil jeg især gerne rette mine bemærkninger til hr. Jouyet for hans bekendtgørelse i dag af, at præsident Sarkozy, som kommer her i morgen, vil deltage i åbningsceremonien for De Olympiske Lege.

Jeg vil gerne minde om lederen i dagens udgave af den lokale avis, Les Dernières Nouvelles d'Alsace: "L'Europe a capitulé" - Europa har kapituleret. Ikke alene tager præsident Sarkozy til De Olympiske Lege, men den 16. juni blev udsendelserne fra en gruppe, der sender til Kina via Eutelsat med tilladelse fra de franske myndigheder, indstillet. Det er sket før. Ved denne lejlighed beder jeg indtrængende den franske regering om at lade NDTV genoptage deres udsendelser.

I dag fremlægger jeg for FN's ordførere for tortur og religiøs frihed et dossier om nogle af de mennesker, jeg havde kontakt med, da jeg var i Beijing for to år sden. Hr. Cao Dong bliver stadig tortureret i et fængsel i det nordøstlige Kina. Hr. Niu Jinping blev anholdt igen den 20. april 2008 og udsættes for tortur. Hans kone, fru Zhang Lianying, har været udsat for tortur mange gange og har været fængslet fire gange. Jeg lægger et dossier med 50 former for tortur, hun har været udsat for, ud på min hjemmeside. Hr. Gao Zhisheng, en kristen menneskerettighedsadvokat, blev behandlet særdeles dårligt tidligere i år. Han er fortsat under husarrest. Hr. Hu Jia blev anholdt, efter han havde udtalt sig til Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder.

Det er et egenrådigt, brutalt og paranoid regime. Vi bør holde politik og sport adskilt. Vi bør holde hr. Sarkozy væk fra Beijing.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Evans (PSE). - (EN) Hr. formand! Ligesom mange andre her havde jeg alvorlige forbehold for syv år siden, da Kina blev tildelt De Olympiske Lege. Men de blev kun tildelt efter en lang række forsikringer fra myndighederne om, at minoritetsrettigheder ville blive respekteret, at tortur og mishandling ville ophøre, og at der ville blive taget hånd om de veldokumenterede overtrædelser af menneskerettighederne.

Hop frem til i dag, og vi ved, at vores bekymringer er så store som nogensinde, om ikke større. Andre har nævnt mishandlingen. Hr. Cappato var veltalende om Tibet, og hr. Cohn-Bendit og andre har også talt. Vi kender til overtrædelserne af de fundamentale retssikkerhedsgarantier. Kina henretter flere mennesker hver år end alle andre lande i verden tilsammen. Jeg tror, det vil blive en skamplet på Europa næste måned, hvis præsident Sarkozy og en række regeringschefer, præsidenter og prinser fra EU står der og giver de kinesiske ledere hånden og derved giver dem en troværdighed, de ikke fortjener, og giver dem grønt lys til at fortsætte i samme spor som hidtil. De olympiske lege burde handle om det olympiske ideal, og det, der foregår i Kina i øjeblikket, strider imod det ideal.

 
  
MPphoto
 
 

  Dirk Sterckx (ALDE). - (NL) Hr. formand! Som formand for Delegationen for Forbindelserne med Folkerepublikken Kina er jeg enig med kommissæren, når hun siger, at vi har strategiske bånd til kineserne, og at disse bånd er vigtige for begge parter. Vi sigter naturligvis mod økonomiske bånd, men mere end det. Det tror jeg, vi er nødt til at blive ved med at understrege.

Der er to andre ting, jeg anser som vigtige: individuelle menneskerettigheder og ytringsfrihed. Disse spørgsmål tager vi op igen hver gang, vi har kontakt med delegationen eller medlemmer af delegationen, med vores kinesiske kolleger. Vi er uenige, men vi diskuterer det, og vi forsøger at udveksle idéer og argumenter. Det er vanskeligt, det er nogle gange hårdt arbejde, men det er noget, som Parlamentet uophørligt må fortsætte med.

Har vi opnået fremskridt? For lidt og for langsomt måske, men jeg synes, at vi har opnået fremskridt. Jeg opfordrer indtrængende Parlamentet til ikke at glemme, at vi er nødt til at bevare kontakten til kineserne og blive ved med at tage disse ting op, uanset hvor vanskeligt det er, uanset hvor trættende og uanset hvor frustrerende, det nogle gange er. Men jeg tror, det er den eneste vej frem. For kinesernes skæbne vil ikke blive afgjort her i Parlamentet, men i Kina og af kineserne selv. Det er dem, vi skal overbevise, ikke os selv.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Mann (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Ofrene for det katastrofale jordskælv i Kina den 12. maj er blevet mødt af en bølge af sympati fra hele verden. Der er strømmet en betydelig mængde international bistand til landet, men inden for landets grænser er der blevet skelnet, og antiseparatistiske tiltag går hånd i hånd med katastrofehjælpen. Det er fuldstændig ligegyldigt, om folk tilhører flertallet eller et mindretal - der er ingen tvivl om, at de skal have hjælp. Det bør ikke komme flere opfordringer til at hylde forskellene, det er upraktisk. Kina ville gøre klogt i langt om længe at åbne sig. Det skulle omfatte fri adgang til alle dele af Kina for udenlandske observatører og journalister. NTDTV, den eneste ucensurerede tv-station i Kina, skal straks have tilladelse til at genoptage sine udsendelser.

Mange stats- og regeringschefer har endnu ikke reageret på Parlamentets anbefaling om, at de afholder sig fra at deltage i De Olympiske Leges åbningsceremoni. Vi støtter det standpunkt, Angela Merkel har indtaget i Tyskland, som den britiske premierminister, Gordon Brown, har indtaget, som vores egen formand, Hans-Gert Pöttering, har indtaget, og som andre førende, offentlige figurer har indtaget med deres beslutning om at blive væk fra ceremonien den 8. august. Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har sagt, at hans standpunkt vil afhænge af resultatet af forhandlingerne mellem kineserne og Dalai Lamas repræsentanter. De forhandlinger har været frugtesløse, og det vil de vedblive med at være, så han er altså nødt til at blive i Paris.

(Bifald)

Før legene begynder vil jeg gerne minde Dem om tibetanernes elendighed. Der var over 200 døde efter protesterne den 14. marts, og 5000 tibetanere er blevet fængslet, de fleste uden retssag. Tusinder har pådraget sig kvæstelser som følge af fysisk vold i forbindelse med patriotisk genopdragelse. Det siger jeg som en påmindelse til dem, der stadig har planer om at tage til Beijing.

(Bifald fra Verts/ALE-Gruppen)

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandra Dobolyi (PSE). - (HU) Hr. formand! Det er en udfordring i enhver henseende at organisere De Olympiske Lege, men det giver også kineserne en enestående lejlighed til at vise verden, at de har forstået olympiadens universelle værdier og ånd. Slognet for De Olympiske Lege i Beijing, "én verden, én drøm", fremhæver fuldt ud legenes grundlæggende principper og repræsenterer dem flot. Jeg er overbevist om, at De Olympiske Lege vil give os en fortrinlig lejlighed til at styrke og udvide vores samarbejde og dialog med Kina på mange områder.

Men vi må ikke glemme jordskælvet i maj og den ødelæggelse, som efterlod mange titusinder døde og gjorde millioner hjemløse. Vi må forsikre landet om vores støtte i vanskelige tider, men vi må altid minde ledelsen om vigtigheden af demokratiske reformer og give konstruktiv kritik på mange områder.

Jeg tilhører dem, der mener, at EU skal fortsætte sin resultatorienterede dialog om menneskerettigheder med Kina, men vi må acceptere, at resultaterne kun vil indfinde sig trin for trin. Og ja, resultaterne kommer. For blot et par dage siden blev den direkte flyforbindelse mellem Kina og Taiwan genoptaget efter mange årtier. Diskussionerne med Dalai Lama er blevet genoptaget. Også her er vi interesseret i resultatorienteret, pragmatisk dialog, der tager højde for tibetanske og kinesiske værdier og viser vejen mod fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Cornelis Visser (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! De olympiske lege åbner i Beijing den 8. dag i den 8. måned i 2008. Otte er et lykketal i kinesisk kultur og forbindes med held og fremgang. Jeg håber, at denne dato vil vise sig at bringe held for det kinesiske folk. Økonomisk klarer Kina sig særdeles godt. "Det er lige meget, om en kat er sort eller hvid, bare den fanger mus," som Deng Xiaoping sagde. Han åbnede landet for udenlandske, kapitalistiske investeringer. Lidt efter lidt bliver den kinesiske økonomi liberaliseret. Kina er nu en solid partner i økonomisk udvikling. Det er f.eks. godt, at landets valuta er koblet ikke kun til dollaren, men også til euroen og andre valutaer. Kina spiller en konstruktiv rolle i verdensøkonomien.

Hvad angår menneskerettigheder ser tingene beklageligvis ikke så godt ud, især ikke når det handler om Kinas egen befolknings menneskerettigheder. Det er skuffende, at der i forbindelse med en festlig begivenhed som De Olympiske Lege indføres restriktioner for den satellitstation, der sender på kinesisk fra Vesten. Jeg håber, at de kinesiske myndigheder vil benytte legene som lejlighed til at vise deres folk, at reglerne ikke kun gælder på stadion, men frem for alt for den forpligtelse, der påhviler autoriteterne i forhold til at respektere menneskerettigheder og ytringsfrihed.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Hr. formand! 69.000 mennesker døde som følge af jordskælvet den 12. maj 2008, mere end 18.000 savnes, og der er over 37.000 sårede. Det har rystet ikke kun kineserne, men hele verden. Jeg var formentlig den eneste i Parlamentet i dag, som var til stede dengang. Jeg var i Beijing og Shanghai, og jeg så de menneskers solidaritet, kinesernes, som identificerede sig med ofrene og tragedien.

Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at udtrykke min beundring for de tusinder af redningsarbejdere og frivillige fra hele verden, fra Taiwan, Japan, Australien og frem for alt fra Kina, hvis solidaritet og engagement under disse tragiske omstændigheder fortjener en særlig hyldest. EU's initiativer bør også anerkendes. Den kinesiske regering har med hjælp fra lokale myndigheder afsat 10 milliarder euro til hjælp til katastrofeofrene. Den samlede, udenlandske støtte, Beijing har modtaget, beløber sig til 5 milliarder euro. De fleste af disse midler stammer fra den kinesiske diaspora, der bor rundt omkring i verden.

Jeg tror, at aktiviteter rettet mod specifik humanitær hjælp er til større nytte, og at dialog fører til bedre resultater end sloganer og opfordringer til boykotter og protester.

 
  
MPphoto
 
 

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Parlamentet skal fremme statsmandskunst, men det gør det desværre ikke i dag.

Ti millioner hjemløse er en enorm katastrofe - den værste i verden. Vi har set en menneskeorienteret, menneskecentreret kinesisk regering og ledelse i aktion i et område, der har en af de største befolkninger, herunder mere end en million tibetanere. I modsætning til Burma, hvor magthaverne var og er ligeglade, bekymrer den kinesiske regering sig påviseligt for sit folk. Det var indlysende for alle, der overværede katastrofehjælpen.

Menneskerettigheder i Kina kan ikke kun afgøres af andre lande, magter, organisationer eller folk i resten af verden. Det kan kun de 1,3 milliarder kinesere afgøre for sig selv. Vi ved ganske udmærket, at denne befolkning kan udtrykke sig, kan demonstrere og kan vise deres vrede, og det gør de også, når der er noget galt.

Menneskerettighedssituationen i Kina er ved at blive bedre, og den kan blive endnu bedre. Parlamentet og det, at mine kolleger råber op, gør ingen forskel. Vi stikker som sædvanlig os selv blår i øjnene om, hvor vigtige vi er. Det vil være det kinesiske folk, som, når de er blevet løftet ud af fattigdommen, selv vil bede om større demokratisk ytringsfrihed. Fire hundrede millioner mennesker er blevet løftet ud af fattigdom - det er ganske bemærkelsesværdigt. Men det kinesiske folk er bange. Ved at vende dem ryggen, som vi gjorde på grund af den olympiske fakkel, gør vi kun det kinesiske folk rasende, ikke deres regering. Det er en vigtig forskel, der bør forstås.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Hr. formand! Gennem tiderne har den olympiske bevægelse kæmpet for en bedre verden. Den store begivenhed, der skal til at begynde i Beijing, har hjulpet med at skabe opmærksomhed om Tibet og menneskerettigheder. Dialogen mellem Beijing og Dalai Lama er nødt til at fortsætte. Da Den Internationale Olympiske Komité gav Kina muligheden for at være vært for denne verdensomspændende sportsbegivenhed, var det under meget klar betingelse af, at Kina inden 2008 skulle respektere menneskerettighederne. Vi ved, at det ikke er sket.

De olympiske lege har aldrig kun handlet om sport. Principperne i det olympiske charter afspejler i betydelig grad EU's principper. Jeg henviser til borgernes grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne, hvor vi ikke går på kompromis. Ifølge chartret skal værtslandet værne om den menneskelige værdighed og ikke undertrykke borgere på grund af nationalitet eller religiøse overbevisninger. Som følge deraf deler jeg den opfattelse, at præsident Sarkozy skal blive hjemme foran sit tv i Paris og ikke tage til det olympiske stadion i Beijing.

 
  
MPphoto
 
 

  David Hammerstein (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand! Erfaringerne med at lade De Olympiske Lege afholde i Kina har lært os en ting. Hvis man har tænkt sig at overtræde menneskerettighederne systematisk, er man nødt til at være et stort, økonomisk stærkt land, ikke et Zimbabwe eller et Cuba. For slet ikke at tale om Burma. Man skal være et land, hvor hundredvis af vestlige firmaer opererer, et land, hvor millioner af mennesker arbejder under slavelignende forhold. Man skal være et land med en storladen og aggressiv stil, for så vil Europa bukke og skrabe for dig.

 
  
MPphoto
 
 

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg kondolerer de pårørende til ofrene for jordskælvet, og jeg vil gerne udtrykke min oprigtige sorg. Men der er andre sager, vi er nødt til at diskutere, og det siger jeg især til Rådet, for jeg kan huske præsident Sarkozys bemærkninger for et par måneder siden i forbindelse med episoderne i Tibet.

Det, vi lige har hørt, er et forslag om at lave sport om til dårlig politik og politik om til en latterlig sportsgren, og det er uacceptabelt. Det er uacceptabelt, at præsident Sarkozy vil repræsentere EU i Beijing uden at besøge landets politiske fanger. Det ville være skammeligt, hvis vores ledere tog til Beijing uden at sige et eneste ord om situationens barske realiteter. Det ville være skammeligt, og disse ledere ville ikke længere have nogen værdighed over for de europæiske institutioner. Det er afgørende vigtigt, at vi vender tilbage til dette emne i september.

 
  
MPphoto
 
 

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Blot en måned før De Olympiske Lege i Beijing oplever Kina stadig de tragiske følger efter jordskælvet. Desværre skulle der et jordskælv med tusinder af ofre og hjemløse til, før regeringen i Den Kinesiske Folkerepublik indså, at solidariteten fra de nationer, der tilbød at hjælpe, var vigtig.

Det forpligtede imidlertid Kina til at åbne sine grænser, hvilket gjorde det muligt for alle massemedierne og de humanitære hjælpeorganisationer at nå frem til områder, som man indtil da dårligt kunne besøge, selv som gæst.

De begivenheder, der fulgte jordskælvet i Kina, førte til en opblødning, der betyder, at folkenes fredelige sameksistens nu ligger hele verden på sinde. Det olympiske flag og den hellige flamme fra oldtidens Olympia vil indtage den ideelle position blandt de ting, der adskiller os, men også, frem for alt, blandt de ting, der forener os.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva Lichtenberger (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Da præsident Sarkozy udtalte sig efter urolighederne i Tibet, beundrede jeg Frankrig en hel del for dets rolle som beskytter af menneskerettighederne. Siden da er situationen kraftigt forværret, og antallet af tilbageholdte har sat nye rekorder.

Situationen i Tibet har aldrig været så anspændt. Censuren af medierne har aldrig været så hård, som den er nu. Og efter min mening er præsidentens reaktion et slag i ansigtet på dem, der arbejder for menneskerettighederne. Vi knuser håbet hos alle de mennesker i Kina, som sætter deres lid til, at vores pres vil hjælpe dem i deres kamp for at få indført demokrati i Kina.

 
  
MPphoto
 
 

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Den Internationale Olympiske Komité begrundede tildelingen af De Olympiske Lege 2008 til Kina med en påstand om, at det ville hjælpe med at åbne landet for forbedringer i menneskerettighedssituationen.

Men de kinesiske myndigheder har ignoreret internationale opfordringer om at standse deres opfølgning på optøjerne i Tibet den 14. marts 2008. Deltagerne i protesterne forfølges, tilbageholdes og arresteres stadig vilkårligt, og deres familier får ingen oplysninger om, hvor de er, selv om det er et krav ifølge kinesisk lov.

Jeg opfordrer Kina til at overholde overholde de løfter, landet offentligt har givet om respekt for menneskerettighederne, minoritetsrettigheder, demokrati og retsstatsprincipperne. Det var den aftale, der blev indgået med IOC i starten, da det blev vedtaget at lade Kina være vært for legene.

Dette er en historisk og unik lejlighed for Kina til at bevise, at man faktisk ønsker at forbedre det indtryk, verden har af holdningen til menneskerettigheder i landet, men efter min mening sker der ikke tilstrækkelige fremskridt i denne henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Ana Maria Gomes (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg støtter, at De Olympiske Lege afholdes i Beijing, men jeg opfordrer også indtrængende de europæiske regeringer og institutioner til at forlange, at Kina overholder sine tilsagn vedrørende menneskerettigheder, som blev afgivet for at få De Olympiske Lege til Beijing.

Det kræver, at de repræsentanter for Europa, som vil - eller ikke vil - deltage i De Olympiske Lege, benytter lejligheden til at henlede opmærksomheden på menneskerettighedssituationen i Kina. Den er meget alvorlig. Der er mange mennesker i fængsel, herunder Hu Jia, som blev fængslet efter at have talt med os her i Parlamentet via videokonference. Vi kan ikke acceptere, at disse mennesker fortsat holdes fængslet uden forklaring fra de kinesiske myndigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Mange lande og deres ledere, herunder fra Europa, er ivrige efter at have et godt forhold til Kina for at sikre sig lukrative kontrakter eller økonomiske aftaler og ser derfor stort på manglen på demokrati og den manglende overholdelse af menneskerettighederne i Kina. Den globale, offentlige mening, verdens ledere og globale institutioner må handle samlet og lægge forskellige former for pres på for at forsvare værdier som frihed, menneskerettigheder og demokrati. Hvis vi står spilittet, vil vi ikke kunne handle samlet, og vi vil ikke have den store indflydelse. De olympiske lege er en god lejlighed til et sådant tiltag. Det internationale samfund må gribe ind for at hjælpe en befolkning, der har lidt som følge af det tragiske jordskælv.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! For det første var det ikke EU, der tilbage i 2001 besluttede, at De Olympiske Lege skulle afholdes i Beijing, det var Den Internationale Olympiske Komité.

For det andet, som De har sagt, eksisterer de olympiske idealer rent faktisk, men de handler ikke om politik, de handler om sport, hvilket Den Internationale Olympiske Komité har sagt igen og igen.

For det tredje ved jeg ikke, om den bedste måde at kæmpe for menneskerettigheder i Kina og føre en omfattende dialog på er ved at lette sin samvittighed ved at sige: "Jeg tager ikke med, men jeg vil stadig se åbningsceremonien i tv", som et medlem lige har sagt. Jeg tror slet ikke, det er dét, problemet drejer sig om. Jeg bemærker desuden, at et antal medlemmer fra forskellige politiske grupper og med forskellige anskuelser også har udtrykt deres synspunkter her i Deres Parlament om den dialog, vi skulle have med de kinesiske myndigheder.

På trods af de aktuelle vanskeligheder er vi nødt til at fortsætte med at få mest muligt ud af EU's relationer med Kina. Kun et stærkt EU vil gøre det muligt for de to sider at føre åbne diskussioner - som vi alle er fortalere for - og uanset emne, selv dem, der ser ud til at have flest torne, ventede EU ikke på begivenhederne i Tibet, før vi indledte dialogen. Vi ønsker at indlede en dialog med Kina om stadig flere emner af bilateral og global betydning, som ikke udelukkende er handelsrelaterede - det er groft vildledende at antyde det. Det har fru Ferrero-Waldner også pointeret. Vi har brug for en omfattende dialog med Kina, fordi landet spiller en vigtig rolle i det internationale samfund, og vi må gøre alt, hvad vi kan - De Olympiske Lege er også et middel til at opnå dette mål - for at sikre, at Kina integreres mere effektivt i det internationale samfund.

Desuden vil jeg gerne gøre opmærksom på, at vi vil være nødt til at gennemføre en strategisk dialog med Kina, især ved det kommende topmøde, der skal afholdes under det franske formandskab. Det var ikke det franske formandskab, der valgte datoen til dette topmøde. Topmødet vil finde sted i anden halvdel af 2008. Det påhviler os at sikre, at forberedelserne gennemføres under de bedst mulige forhold, og dette topmøde skulle åbne mulighed for, at partnerskabet mellem Kina og EU tager nye emner op, især emner, der vedrører indgriben over for klimaforandringer samt miljømæssige og sociale standarder - som mange af Dem har nævnt.

Kinas beslutsomhed i forhold til at spille en større rolle på den internationale arena skal ledsages af større ansvarlighed inden for menneskerettigheder, på det sociale område og i forhold til beskyttelse af miljøet. Det er vi opmærksomme på, og vi er indstillede på at arbejde i den retning, og EU er utvivlsomt den bedst egnede partner til at hjælpe Kina følge denne rute.

Hvad dette angår, påtager præsident Sarkozy sig, efter at have rådført sig med sine kolleger og partnere og fået deres samtykke, i sin egenskab af formand for EU ansvaret for at føre en omfattende dialog mellem EU og Kina. Hvis Kina ønsker at spille en større rolle på verdensscenen, må landet også løfte det deraf følgende ansvar. Der er blevet lavet mange sammenligninger, f.eks. af hr. Cohn-Bendit. Jeg bemærkede også sammenligningen med Bresjnevs USSR. Ønsker vi virkelig en konflikt mellem to fjendtligt indstillede blokke? Blev der ikke opnået fremskridt under dialogen, som også er opnået med denne store nation? Vi spillede en central rolle i at opnå dette fremskridt, og det er også gennem dialog og demokratisk udvikling, at vores værdier sejrede som altid. Vi må føre en udfordrende dialog med Kina, hvor intet emne er tabu, og vi må tilskynde landet til at give tilsagn på alle områder, inden for politik, menneskerettigheder og det sociale område.

Nogle medlemmer har endda omtalt dødsstraf. Vi bør også tage dette emne op med Kina, men vi må også tage det op med alle de andre lande, og det håber jeg, at de samme konservative medlemmer, som netop har talt om emnet, vil gøre. Jeg vil gerne minde Dem om, at der er andre lande, som har relationer med EU, hvor man benytter sig af dødsstraf. Men det er rigtigt, at vi skal have denne omfattende dialog. Vi er også nødt til at gå varsomt frem, og jeg er fuldstændig enig i det, Kommissionen har sagt angående Rådet, at vi ikke må forværre nationalistiske følelser i Kina på et tidspunkt, hvor det er vært for en begivenhed, der er meget vigtig for hele landet, et land, som forsøger at integrere sig med den internationale arena.

Det er i denne ånd, under hensyntagen til hele det ansvar, der er knyttet til hans rolle, og fuldt bevidst om naturen af europæiske værdier, at præsident Sarkozy i sin nye rolle vil besøge Beijing for at overbringe dette budskab og for at demonstrere, at vi har tillid til denne store nations positive udvikling i forhold til dens integration med den internationale arena. Vi har allerede set håndgribelige tegn på fremskridt i Burma og i løsning af konflikter med Iran og Nordkorea. Det er alt sammen områder, hvor vi også har brug for Kinas hjælp. Det omhandler tydeligvis meget mere end rent handelsmæssige interesser.

Sluttelig vil jeg sige til hr. Cappato, at vi i alle vore relationer, uanset om det er inden for EU, i forhold til minoriteter eller i forholdet mellem EU og nogle af dets partnere, også må have de samme betingelser og passe på, før vi belærer hele verden om moral.

 
  
  

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg skal fatte mig i korthed, for der er allerede sagt meget.

Jeg vil blot gerne gentage, at forholdet med Kina har vældig mange facetter. Det betyder, at dette strategiske forhold er enormt vidtrækkende. Bortset fra miljøet, handel, kultur - hvad det nu end er for sektorspecifikke drøftelser og dialoger, vi fører - tager vi også de bekymringer vedrørende menneskerettigheder, der er blevet fremhævet her i dag, meget alvorligt. Vi tager dem alvorligt, uanset om de vedrører menneskerettighedsforkæmpere, som er i fængsel, eller brugen af dødsstraf. Det er rigtigt, at der henrettes meget stort antal mennesker. Det har vi altid sagt meget klart, også de påståede sager om tortur og mishandling.

Vi fører denne dialog om menneskerettigheder. Det er sandt, at nogle gange er den ikke tilfredsstillende, men vi har ikke andre instrumenter. Vi er nødt til at fortsætte med at føre en dialog med Kina. Vi har et ordsprog på tysk: "Steter Tropfen höhlt den Stein" (konstante dryp nedslider stenen). Det er det, vi forsøger at gøre.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget fem beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder undtagelsesvis sted i morgen kl. 9.00 på grund af fremlæggelse af det franske formandsskabs program.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) De olympiske lege i Beijing nærmer sig, men ifølge mine oplysninger er menneskerettighedssituationen i Kina ikke blevet bedre. Snarere tværtimod. Det kinesiske regime arresterer stadig flere og flere mennesker for at forhindre potentielle demonstrationer under De Olympiske Lege.

Pressefrihed er yderst vigtigt, fordi det er de uafhængige medier, der leverer ucensureret information om menneskerettighedssituationen i Kina. Det er derfor afgørende vigtigt, at uafhængige tv-stationer såsom NTDTV også kan sende. Denne tv-station sender 24 timer i døgnet hver eneste dag på kinesisk og engelsk via satellitter over Asien, Europa, Australien og Nordamerika. Det franske firma Eutelsat, der transmitterer NTDTV, afbrød pludselig NTDTV's signal i Asien den 16. juni 2008, tilsyneladende på grund af pres fra Kinas Kommunistiske Parti.

Fru kommissær Ferrero-Waldner! Jeg appellerer til Dem i håbet om, at De i Kommissionens navn vil benytte alle til rådighed stående midler til at genetablere NTDTV's udsendelser i Asien. Jeg opfordrer også det franske formandskab til i Rådets navn at forhindre indskrænkningerne i ytringsfriheden i Kina.

Jeg opfordrer de kinesiske myndigheder til at vise verden, at det, at De Olympiske Lege blev tildelt Beijing, har medført en bedring i menneskerettighedssituationen i Kina. Jeg tror, at turister, journalister og alle medier virkelig vil få adgang til Tibet, og at det vil gøre det muligt at få ucensureret information om situationen i området.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE), skriftlig. - (HU) Udvidelse er en af EU's mest vellykkede politikker og samtidig måske et af de mest effektive udenrigspolitiske instrumenter, man nogensinde har set. Enhver udvidelse indtil nu har styrket EU og stabiliseret de lande, der er blevet optaget, og generelt fået dem til at rette ind. De fire år, der er gået siden udvidelsen i 2004, har gjort en ende på al den grundløse frygt og vildledende information, der gik forud. Udvidelsen er en overvældende succes, og både gamle og nye har draget stor fordel af den. Desværre benæger nogle politikere, enten bevidst på grund af ren og skær dumhed, udvidelsens succes og vildleder borgerne i de gamle medlemsstater. Det er derfor yderst vigtigt, at vi gør samfundet bekendt med de fordele og goder, udvidelsen fører med sig.

Irlands forkastelse af Lissabontraktaten udgør virkelig en væsentlig hindring for yderligere udvidelse af EU. Jeg regner fortsat med, at EU hurtigt vil finde en løsning, så Lissabontraktaten kan reddes. Men optagelsen af Kroatien bør ikke tages som gidsel. Optagelsen af Kroatien er juridisk mulig, selv uden at Lissabon træder i kraft. Kroatien kunne derfor blive medlem i slutningen af 2009 eller begyndelsen af 2010 afhængigt af, hvordan optagelsesforhandlingerne skrider frem.

Forholdet mellem udvidelsesstrategi og den europæiske naboskabspolitik er et kompliceret spørgsmål. Jeg er grundlæggende enig i, at vores europæiske naboer, som endnu ikke har udsigt til medlemskab, skal overgå fra én kategori til en anden baseret på deres opfyldelse af målbare kriterier. Samtidig er det vigtigt, at EU er i stand til at beskytte sit geopolitiske område med ret til fri bevægelighed, og hvad angår integrationskapacitet bør det selv i visse specifikke tilfælde beslutte, hvilke muligheder det skal tilbyde sine partnere.

 
  

(1) Se protokollen.


12. Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007 (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Elmar Brok for Udenrigsudvalget om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007 (2007/2271(INI)) (A6-0266/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Elmar Brok, ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. rådsformand, hr. Kommissær! Vi må sige, at de tidligere udvidelser af EU har været store politiske og økonomiske succeser. Det er der ingen tvivl om. For Rumæniens og Bulgariens vedkommende, hr. kommissær, skal vi bestemt føre separate diskussioner her i de kommende uger, men min åbningsbemærkning står stadig ved magt.

Samtidig skal vi gøre det klart, at når vi forhandler med lande og lover dem videre forhandlinger, vil vi holde disse løfter, og at når vi givet et land kandidatstatus, behandles det rent faktisk som et kandidatland. Løfterne fra Thessaloniki skal også efterkommes.

Samtidig skal vi imidlertid slå fast, at dette på ingen måde indebærer en automatisk begivenhedsrækkefølge, men at de enkelte lande skal opfylde betingelserne - Københavnskriterierne - for medlemskab af Unionen, således at overgangen kommer til at foregå vellykket både set fra tiltrædelseslandene og fra EU som helhed.

Vi skal også overveje, om vi nu med 27 medlemsstater - og måske bliver Kroatien snart det 28. medlem - ikke har brug for en konsolideringsfase for at sikre, at alting i EU rent faktisk kommer til at fungere korrekt. Det er netop dem, der finder huller i Lissabontraktaten, samtidig med at de støtter udvidelsen, der må erkende, at de forfølger en politisk inkonsekvent linje. Hensigten med Lissabontraktaten var rent faktisk, at den skulle skabe forudsætningerne for den sidste udvidelsesrunde, ikke være forberedelse til den næste. De, der ønsker udvidelsen, men er modstandere af Lissabontraktaten, arbejder rent faktisk for at fjerne mulighederne for udvidelsen. Det skal siges helt tydeligt.

En anden meget vigtig ting, som vi skal være opmærksomme på, er, at styrke ikke afhænger af størrelsen alene, men af den indre sammenhæng, hvorved jeg mener, at vi skal passe på ikke at strække vores kapacitet for langt, hvilket historien har lært os. Det EU, vi ønsker, er ikke et frihandelsområde, men en politisk effektiv enhed. Dette betyder, at vores kapacitet til interne reformer i lige så høj grad er en forudsætning for udvidelsen, som interne reformer i ansøgerlandene er en forudsætning for deres tiltrædelse. "Uddybning og udvidelse" er blevet standardbeskrivelsen i denne tovejs proces.

Samtidig skal vi være klar over, at det er af den største betydning at give landene på Vestbalkan, men også Ukraine og andre lande udsigter til medlemskab, fordi dette er nøglen til succes for deres interne reformproces i bestræbelserne på at indføre mere demokrati og retsstatsprincippet, idet de fokuserer deres ønsker mere skarpt på Bruxelles end i nogen anden retning.

Under de omstændigheder, jeg har beskrevet, vil denne vej imidlertid ikke føre til fuldt medlemskab øjeblikkelig i alle tilfælde, fordi disse lande ikke er parate endnu, og fordi Unionen heller ikke er parat. I mange tilfælde vil der ikke være mulighed for fuldt medlemskab.

Derfor har vi brug for nye instrumenter i området mellem fuldt medlemskab og naboskabspolitikken, således at disse landes europæiske perspektiv ikke blot giver dem håb, men rent faktisk er knyttet til reelle fremskridt på områder som frihandel og Schengensystemet. Vi har brug for instrumenter med Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som model, hvor vi driver frihandel med EFTA-landene, instrumenter, der vil give partnerlandene mulighed for at indføre 30, 50 eller 70 % af korpus bestående af den etablerede fællesskabsret og retspraksis.

Dette betyder, at forhandlingerne om fuldt medlemskab kan blive meget korte. Sverige, Østrig og Finland gik den vej, mens lande som Schweiz, Island og Norge fulgte en anden vej. Men hvem ved i dag, at Norge er part i Schengenaftalerne, og at Schweiz bidrager til Unionens strukturpolitik i de nye medlemsstater? Vi kan med andre ord udvikle meget tætte forbindelser, og så kan der træffes en beslutning i de enkelte tilfælde, om hvorvidt begge sider ønsker, at dette tætte samarbejde skal fortsætte og gøres permanent, eller om de ønsker, at det skal være en overgangsfase på vejen mod fuldt medlemskab.

Derfor kan lande selv på Vestbalkan - men ikke i Kroatien, hvor det ville være et helt ulogisk skridt - hvor tiltrædelsen vil tage længere tid, kunne udnytte denne overgangsfase, hvis de ønsker, og bruge det som et instrument. De skal have valget.

På dette grundlag mener jeg, mine damer og herrer, at vi bør kunne forstærke det europæiske perspektiv og bruge det som et instrument i området mellem medlemskab og naboskabspolitikken og dermed udvide området med stabilitet, fred og frihed i Europa uden at bringe EU's udviklingspotentiale i fare.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Jouyet, formand of Rådet. - (FR) Hr. formand! Rådet vil gerne takke Europa-Parlamentet og navnlig hr. Brok for hans betænkning om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007 og benytte lejligheden til at bifalde den aktive rolle, som Parlamentet har spillet, og dets uvurderlige bidrag til udvidelsesprocessen.

Hr. Broks betænkning viser, at den seneste udvidelse har været en succes både for EU og for de medlemsstater, der er kommet med for nylig.

Vi mener, at det har været en succes for EU, og at den har gjort det muligt at komme ud over Europas splittelse og bidrage til at sikre fred og stabilitet på hele kontinentet. Den har inspireret til reformer og har forstærket de fælles principper frihed, demokrati, respekt for menneskerettigheder og de grundlæggende friheder, retsstatsprincippet og markedsøkonomi.

Udvidelsen af det indre marked og udvidelsen af det økonomiske samarbejde har forstærket væksten og konkurrenceevnen, hvilket har givet EU mulighed for at forbedre sin reaktion på udfordringerne ved globaliseringen, og har ligeledes lettet samhandelen med vores partnere. Udvidelsen har utvivlsomt givet EU større vægt i verden og gjort Unionen til en stærkere international aktør.

Vores udvidelsespolitik er veletableret og har medtaget alle erfaringerne fra de tidligere udvidelser. I december 2007 blev vi i Unionen enige om, at den fremtidige udvidelsesstrategi skulle være baseret på en konsolidering af forpligtelser, på ligelige og stringente betingelser og på forbedret kommunikation. Dette er fortsat grundlaget for vores tilgang til udvidelsen.

Unionen har konkluderet, at hvis den skal opretholde sin integrationskapacitet, skal kandidatlandene være indstillet på fuldt ud at acceptere de forpligtelser, der følger af tiltrædelsen, og at Unionen skal være i stand til fungere effektivt og bevæge sig fremad, som hr. Brok understregede i sin tale.

Disse to aspekter er vigtige, hvis vi skal opnå udbredt og vedvarende støtte hos befolkningen. De skal mobiliseres ved hjælp af større gennemsigtighed og forbedret kommunikation om disse spørgsmål, og jeg stoler på, at Europa-Parlamentet vil hjælpe os med dette.

EU vil opfylde sine forpligtelser med hensyn til de igangværende forhandlinger.

Med hensyn til Tyrkiet har man gennemført screeningen, dvs. den første formelle fase for hvert af kapitlerne, for 23 kapitlers vedkommende, og man har indledt forhandlinger om otte af disse.

Med hensyn til Kroatien har man indledt forhandlinger om 20 kapitler, og de er foreløbig afsluttet for to af kapitlerne.

Den 17. juni blev der afholdt regeringskonferencer på ministerplan med Tyrkiet og Kroatien om at indlede forhandlinger med Tyrkiet om kapitel 6, "Virksomhedslovgivning", og kapitel 7, "Intellektuel ejendomsret", og med Kroatien om kapitel 2, "Fri bevægelighed for arbejdstagere", og kapitel 19, "Social- og arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelse".

Det er vores mål at føre disse forhandlinger videre, og jeg vil gerne minde Dem om, at med hensyn til vores forbindelser med Tyrkiet ønsker vi, at reformprocessen skal fortsætte og intensiveres. Dette vil sikre, at processen er uafvendelig og vedvarende, og vi skal fortsat overvåge de fremskridt, det sker på alle områder, nøje, navnlig med hensyn til overholdelsen af Københavnskriterierne.

Der skal naturligvis også gøres fremskridt i retning af at normalisere de bilaterale forbindelser med Republikken Cypern. Med hensyn til Kroatien går forhandlingerne godt, og i år er de gået ind i en afgørende fase. Den vigtigste målsætning er nu at fortsætte arbejdet for at udnytte de opnåede fremskridt og fremskynde reformtempoet.

Derfor opfordrer EU Kroatien til at fortsætte sine bestræbelser på at oprette gode forbindelse med nabolandene, herunder arbejdet med at finde endelige løsninger, der er acceptable for begge parter og naturligvis at løse de resterende bilaterale problemer med sine naboer.

Jeg vil imidlertid gerne benytte denne tale til med Deres tilladelse, hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, på formandskabets vegne på det kraftigste at fordømme de voldsomme begivenheder her til morgen i Istanbul, hvor ofrene var politifolk i tjeneste uden for den amerikanske ambassade i Istanbul. På formandskabets vegne fordømmer vi dette forfærdelige angreb, og vi er naturligvis i øjeblikket i tæt kontakt med de tyrkiske myndigheder.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke Elmar Brok og udvalget for en meget interessant betænkning.

Forhandlingen her finder sted, mens EU overvejer den situation, der er opstået efter det irske "nej". Samtidig minder begivenhederne i Sydøsteuropa os om vores umiddelbare ansvar for at fremme stabilitet og demokrati på det europæiske kontinent.

EU's konsoliderede udvidelsesdagsorden omfatter Vestbalkan og Tyrkiet. Jeg glæder mig over betænkningens faste forpligtelse i forhold til deres udsigter til medlemskab. Kommissionen er enig i mange af punkterne i betænkningen, herunder om integrationskapaciteten, som helt klart er et vigtigt spørgsmål, som der skal tages hensyn til ved EU-udvidelsen.

Jeg bemærker med interesse betænkningens forslag om et europæisk økonomisk samarbejdsområde samt for relationer med lande, der ikke er en del af den nuværende udvidelsesdagsorden. I lyset af den økonomiske globalisering giver det mening at udvide det europæisk retlige og økonomiske rum og dermed gøre det større Europa stærkere med hensyn til vores bløde lovgivningsbeføjelser.

Men for Vestbalkan og Tyrkiet, som har entydige udsigter til medlemskab, må EU ikke indføre nye mellemstadier forud for kandidatur eller tiltrædelse. Det vil kun så tvivl om EU's engagement og dermed svække det nødvendige incitament til demokratiske reformer.

På Det Europæiske Råds møde i juni bekræftede man sin fulde opbakning til Vestbalkans udsigter til EU-medlemskab. Det er et kraftigt budskab: EU holder ord. Det er også et vigtigt budskab til Tyrkiet. Tiltrædelsesprocessen bevæger sig fremad: To kapitler mere blev åbnet midt i juni.

Med hensyn til Tyrkiet holdt vi i fællesskab processen i live og klarede os gennem meget uroligt farvand. Det var en sejr, der krævede visioner og udholdenhed.

Scenen var sat til succes i 2008 med henblik på at genoplive Tyrkiets tiltrædelsesproces til EU i år. Desværre har vi ikke set en sådan genoplivning, især af interne årsager i Tyrkiet.

I EU ønsker vi at fortsætte processen i henhold til betingelserne i forhandlingsrammen. Tyrkiet skal nu forbedre sine statsinstitutioners demokratiske funktion og arbejde i retning af de nødvendige kompromiser for at fortsætte de EU-relaterede reformer.

Jeg håber virkelig, at de roen og fornuften sejrer, så Tyrkiet kan undgå stagnation og i stedet gøre fremskridt og fortsætte på sin europæiske rejse med en klar retningssans og beslutsomhed.

I vil gerne benytte lejligheden til at tilføje et par ord om dagens begivenheder i Tyrkiet og erklære mig enig med ministeren Jean-Pierre Jouyet i denne sag. Kommissionen fordømmer på det kraftigste kidnapningen af tre tyske turister i det østlige Tyrkiet, og vi opfordrer til, at de øjeblikkelig sættes på fri fod. Kommissionen fordømmer på det kraftigste det voldsomme væbnede angreb i Istanbul i morges. Jeg vil gerne udtrykke min medfølelse over for de dræbte politifolks familie og venner, og jeg ønsker de sårede politifolk god bedring.

Til sidst vil jeg sige, at vi altid har vidst, at udvidelsen ville blive et langt, sejt træk, hvor vi skulle ride politiske storme af i Ankara, Beograd, Bruxelles og mange andre europæiske hovedstæder. Vi kan ikke holde fri fra dette arbejde for fred og fremgang, der tjener EU's og EU-borgernes grundlæggende interesser. Jeg har tillid til, at jeg kan regne med Deres støtte i denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu, for PPE-DE-Gruppen. - (RO) Hr. formand! EU's udvidelsesstrategi bør være baseret på de hidtidige erfaringer og den gældende politiske og økonomiske situation. De tidligere udvidelser har givet fordele for både Unionen og medlemsstaterne.

Vi skal ikke desto mindre bemærke, at de lande, der er kommet med i EU, har gennemgået forhandlingsperioder af forskellig længde og har haft forskellige veje til reel integration i EU.

De europæiske institutioner har haft problemer med at tilpasse sig det stigende antal medlemsstater. Der findes argumenter for at fortsætte udvidelsen af Unionen. Jeg tror, at det vil være til skade for Unionen, hvis lande som landene på Balkan eller Republikken Moldova fortsat er uden for Unionen.

Landene i Østeuropa nyder godt af historiske og geografiske hensyn i deres ansøgninger om EU-medlemskab. Der findes økonomiske krav, der ikke giver os mulighed for at suspendere udvidelsen, f.eks. energispørgsmålet. Vi skal også håndtere politisk påvirkning udefra, der kan have ugunstige følgevirkninger.

Vi har behov for nabolande, der udvikler stærke demokratier, fungerende markedsøkonomier og respekterer retsstatsprincippet. I øjeblikket udmøntes naboskabspolitikken i samarbejds- eller associeringspagter, hvor man udfører aktiviteter, der svarer til dem, der finder sted inden for en forhandlingsproces, men i langt mindre omgang. Jeg mener, at disse aftaler bør omfatte og anvende procedurer, der svarer til dem i forhandlingskapitlerne.

Jeg er overbevist om, at de lande, der virkelig ønsker at blive en del af Unionen, vil acceptere sådanne betingelser, selv om de ikke har indgået en foreløbig aftale som kandidatland, og fordelene vil være meget store for begge parter. Når udvidelsen sker, vil landene så stå i en position, der vil give dem mulighed for hurtigt at blive integreret.

Men for at konsolidere EU og nå frem til en ny udvidelse findes der en obligatorisk betingelse: De europæiske institutioner skal reformeres. Derfor er ratificeringen af Lissabontraktaten et krav, som alle medlemsstater skal forstå og opfylde.

Indholdet af Brok-betænkningen skaber klarhed om de skridt, som Unionen skal tage i den kommende periode, og det skal Kommissionen tage hensyn til.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mine damer og herrer, De vil bemærke, at når vi beder nogen tage ordet, venter vi, indtil vedkommende er færdig, fordi tolkene har fortalt os, at vi skal lade 10-15 sekunder gå, indtil de er færdige med tolkningen, før den følgende taler får ordet.

De forstår sikkert, at vi gør dette, for at tolkningen kan nå ud til alle, som det sig hør og bør.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! På min gruppes vegne vil jeg gerne gentage og støtte det, formanden for Rådet og kommissæren netop har sagt om begivenhederne i Tyrkiet. For det andet vil jeg gerne takke ordføreren for hans samarbejde med os ved forberedelsen af denne forhandling, og for det tredje vil jeg gentage på min gruppes vegne, at efter vores mening - og formanden for Rådet sagde det samme - har udvidelsen hidtil vist sig at være en succes og ydet et betydeligt bidrag til udviklingen af en større Europæisk Union.

Vi skal understrege dette helt fra begyndelsen af mit indlæg, og det siges også i hr. Broks betænkning: Vi står - som kommissæren har sagt - ved de løfter, som vi har afgivet til Tyrkiet og landene på Vestbalkan under diskussionen om udvidelsesstrategien. Så der er ikke tale om nogen ændret strategi over for disse lande, men vi vil være mere opmærksomme på, hvordan tiltrædelseskriterierne anvendes og forvaltes under forhandlingsprocessen.

For det andet er vi enige med ordføreren i, at vi skal være mere opmærksomme på Unionens egen kapacitet til at optage nye medlemmer. På den ene side kræver vi mere af ansøgerlandene i forberedelsesfasen, men på den anden side skal EU helt klart gøre mere for at forvalte de nye medlemmers ankomst korrekt. Og efter vores mening kræver dette, at vi gennemfører de nødvendige institutionelle reformer. Nicetraktaten er ikke et tilstrækkeligt grundlag for vellykkede fortsatte udvidelser.

For det tredje og efter min mening det vigtigste: I denne betænkning kigger vi længere end den nuværende udvidelsesdagsorden mod lande, der ikke er på listen over potentielle ansøgere. Vores eksisterende europæiske naboskabspolitik er ikke nok. Det gælder vores naboer mod syd, og EU har fremsat et forslag til en Middelhavsunion, men det gælder i endnu højere grad vores naboer mod øst. Vi er nået frem til den klare konklusion, at EU skal tilbyde mere, mere end naboskabspolitikken. Vi mener, at den både skal omfatte forbindelserne mellem disse lande og Unionen samt de bilaterale forbindelser mellem landene. Sortehavet kunne være en god geografisk ramme her med en rolle til både Rusland og Tyrkiet. Uden disse to lande vil de største udfordringer og problemer i denne region ikke blive løst. Tyrkiet vil få en central rolle mellem Sortehavet og Middelhavet, og dette vil give landet mulighed for at vise, hvor vigtigt Tyrkiet er i Europa, og hvor værdifuldt landet er for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Bronisław Geremek, for ALDE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne støtte Rådets og Kommissionens holdning i lyset af de dramatiske begivenheder i Tyrkiet. Dette vigtige emne er genstand for vores diskussioner i dag.

Hr. Broks betænkning bekræfter det fornuftige i EU's udvidelsesstrategi. Dette siger jeg som borger i et land, der har nydt godt af denne strategi. I betænkningen hedder det, at de nye tiltrædelser til EU har været en succes. Det hedder ligeledes i betænkningen, at håbet hos de europæiske nationer, der ønsker at komme med i EU og er parate til at overholde tiltrædelseskriterierne, vil finde støtte hos EU. Begrebet integrationskapacitet, som er en betingelse for beslutningen om tiltrædelse, er blevet defineret præcist i denne betænkning.

Måske skal det også siges, at de, der forventede, at Europa-Parlamentet ville annoncere, at EU's udvidelsesproces var forbi og indføre en erstatning for fuldt medlemskab, er blevet skuffede. EU udvider sig og bliver stærkere. Det glædede mig meget at høre kommissær Rehn sige, at vi ikke skal oprette nye forværelser for lande, der ønsker at komme med i EU, men bør give dem mulighed for at få direkte adgang til dagligstuen. Imidlertid skal vi tænke på, at fremtidige udvidelser skal forstås af og finde støtte hos de europæiske borgere. Dette er en vigtig del af EU's evne til at modtage nye medlemsstater og ligeledes en faktor, der styrker tilliden til Europa blandt borgerne. Vi ved, at denne tillid befinder sig i en krise. Vi ved også, at Europa vil komme ud af krisen. Jeg hører til dem, der tror på styrken i de europæiske tanker og Fællesskabets institutioner.

Formålet med udvidelsesstrategien, som Europa-Parlamentet omhyggeligt overvejer i dag, er at konsolidere EU's indre styrke og reagere på de europæiske borgeres ønsker. Det har reageret på samme måde, som det reagerede på Centraleuropas ønsker i 2004.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Min største indvending mod den betænkning, vi diskuterer i dag, er manglen på en klar plan for åbningen af EU mod øst. Her vil jeg gerne påpege en manglende konsekvens i Parlamentets reaktionsmåde. Sidste år vedtog vi en betænkning af min kollega Michał Kamiński, hvor vi talte om at give Ukraine et klart medlemskabsperspektiv. Men det dokument, vi nu drøfter, vil imidlertid efter større sandsynlighed få alarmklokkerne til at ringe i de lande, der overvejer at komme med i EU, navnlig i vores nærmeste nabo, Ukraine. En betænkning, hvori man taler om behovet for at styrke Unionens kapacitet til at modtage nye lande er reelt en bremse på yderligere udvidelser af EU. Naturlige kandidater som Ukraine, en europæisk nation, tilbydes et alternativ af tvivlsom værdi i stedet for fuldt medlemskab.

I lyset af vores geostrategiske interesser bør vi betragte det som vigtigt at have et så tæt samarbejde med Ukraine som mulig. I denne situation vil det være bedre at vise Kijev en åben dør til EU i stedet for at gøre mulighederne for medlemskab mere uklare og dermed skubbe ukrainerne i kredsløb omkring Rusland. Dette gælder i særlig grad i dag, hvor faren imod Ukraine fra Kreml bliver mere akut.

 
  
MPphoto
 
 

  Gisela Kallenbach, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke Elmar Brok, som har taget procesprincippet op i denne betænkning. Jeg kan se en ændring af strategien mellem arbejdsdokumentet og den nuværende betænkning, og det er helt i sin orden.

De tidligere udvidelser har været en succes for hele Fællesskabet, selv om der er behov for lidt kritik her og der. Det også helt i sin orden. Men udvidelsesprocessen er imidlertid ikke færdig. Som mange andre talere vil jeg gerne nævne Vestbalkan, som ikke må henvises til et sort hul omgivet af medlemmer af Unionen. Det er i vores interesse at undgå dette. Vi har brug for en utvetydig udvidelsesstrategi, ikke en, der varierer efter omstændighederne.

EU skal være en pålidelig og troværdig partner. Det betyder også, at vi skal være villige til selv at gennemføre reformer. Hvis der i dag sættes spørgsmålstegn ved denne vilje, er vi nødt til at gå i gang med en kritisk selvanalyse. Det er skødesløst og forkert at tilskrive ethvert tegn på euroskepsis til tidligere udvidelser og træthed. Så lad os vågne op! Lad os arbejde for en afbalanceret økonomisk, social og miljømæssig udvikling, og lad os videreformidle den økonomiske, kulturelle og historiske berigelse, der følger med udvidelsen. Vi skal også fortælle folk, hvad det vil koste, hvis der opstår endnu et brændpunkt ved vores grænser eller inden for Europa.

At have klare mål og diskutere dem fuldt ud og åbent skaber tillid. Unionen skaber også tillid ved at holde sine løfter, og jeg forventer, at vi gør dette ved at vedtage denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Efter de første tiltrædelsesbølger i 2004 og 2007 er udvidelsen nu stagnerende. Kroatien skal vente indtil 2011, Makedonien kommer tidligst ind i 2014, og for de øvrige fem lande på Vestbalkan bliver ventetiden endnu længere. Forhandlingerne med Tyrkiet er i gang, men det er muligt, at Tyrkiet ikke kan komme med før om flere årtier.

Nu, hvor alle lande, der tidligere lå i sovjetisk interessesfære er kommet med, ser det ud til, at EU lider af udvidelsestræthed. Bag debatten om udvidelses- og naboskabspolitik ligger der to forskellige tænkemåder. Den ene er, at EU er en verdensmagt og en superstat, som lidt efter lidt træffer flere og flere beslutninger, der påvirker dens medlemsstater. Denne superstat ønsker at gøre nabostaterne afhængige af sig, men uden at give dem indflydelse som ligelige partnere inden for Unionen. Lande, som ikke har foretaget de nødvendige tilpasninger, eller hvis økonomi er svag, får ikke lov at komme med. De skal holdes uden for Unionen, men de trækkes alligevel med magt ind i EU's indflydelsessfære, hvor de ikke har noget at skulle have sagt. Min gruppe afskyr den taktik.

Den anden tænkemåde går i retning af et samarbejde med forskellige og ligelige partnere. Unionen er åben for alle europæiske stater, der ønsker at komme med, og som opfylder de nødvendige kriterier som demokrati og menneskerettigheder. I denne type Union forsøger man ikke at gennemtvinge beslutninger, der savner opbakning i medlemsstaterne, men forsøger at løse borgernes problemer gennem samarbejde. Den type Union er mest formålstjenlig og har de bedste overlevelsesmuligheder på lang sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Georgiou, for IND/DEM-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Hr. Broks bestræbelser er bestemt prisværdige, og jeg vil gerne takke ham for hans tale, hvor han kom med nogle meget nyttige forklaringer.

Men på trods af de prisværdige bestræbelser er EU's hastværk med at optage nye medlemsstater endnu en gang uforklarligt.

Hvilken slags Union og hvilken slags Europa vil de blive en del af? Vil det være et Europa med høje oliepriser, høje fødevarepriser, med arbejdsløshed - et elendighedens Europa, om man vil? Hvad er det, vi ønsker at skabe? Skal vi skabe et nyt netværk af interkontinental elendighed?

Det kan ikke være i Europas interesse. Jeg mener, at det vil være i andres interesse. Vi skal huske på resultatet af den irske folkeafstemning, som måske ikke vil give mulighed for den type forenklede udvidelser som dem, vi har valgt.

 
  
MPphoto
 
 

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for hans arbejde med dette relevante emne, der sigter mod at løse dette følsomme spørgsmål for den nuværende Europæiske Union.

Udvidelsen med 10 nye medlemsstater i 2004 og med yderligere to i 2007 var utvivlsomt en succes for både EU og de ovennævnte lande, der kom med. EU's konkurrenceevne og betydning er voksende takket være det menneskelige og økonomiske potentiale. Jeg kan imidlertid med sindsro sige, at til trods for dette føler de 12 nye medlemsstater stadig, at der konstant er forskelle mellem dem og de 15 gamle medlemsstater. Vi taler om diskrimination, og denne diskrimination skyldes manglende modenhed, enten økonomisk eller social. Jeg er imidlertid overrasket over, at udvidelsen fremføres som årsag til, at Lissabontraktaten skal ratificeres.

Mine damer og herrer, Nicetraktaten er død. Det er et dokument, der tilhører historien, som ikke er relevant i det politiske liv i dag. Den har ikke længere et formål som en kontrakt mellem de 15 gamle medlemsstater. I dag er vi 27, og derfor skal Lissabontraktaten ratificeres, men ikke på grund af udvidelsen. Udvidelsen kan gennemføres gennem en særlig bilateral traktat mellem EU og medlemsstaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Storbritannien, mit land, var et af de tre lande, der kom med i den første udvidelsesbølge tilbage i 1973. Siden da har mit parti, De britiske Konservative, aktivt støttet udvidelsesprocessen til de nuværende 27 medlemsstater.

Udvidelsen betyder et større indre marked i EU, skaber flere muligheder for økonomisk vækst og samhandel. Den skaber flere arbejdspladser og social stabilitet og giver EU en stærkere stemme på den internationale scene. Udvidelsen konsoliderer EU's værdier med demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet i de nye medlemsstater, hvilket vi har været vidner til tidligere med de tidligere diktaturer i Spanien, Grækenland og Portugal, der kom med dengang, og de tidligere kommunistiske lande i Warszawapagten, som er kommet med senere.

For dem, der sætter spørgsmålstegn ved EU's bevægelse i retning af en stadig tættere Union, bør udvidelsen teoretisk skabe et bredere, løsere og mere fleksibelt Europa og mere diskussion om EU's fremtidige retning. Præsident Sarkozy har som formand for Rådet for nylig taget spørgsmålet om udvidelsen op i forbindelse med den paralyserede Lissabontraktat, efter at den blev forkastet ved den irske folkeafstemning. Hr. Sarkozy har sagt, at den næste planlagte udvidelse med Kroatien ikke kan ske uden Lissabontraktaten. Jeg mener, at det er forkert og et forsøg på at holde traktaten i live.

Jeg er overbevist om, at vi kan finde en vej, så Kroatien kan blive medlem af EU uden Lissabontraktaten. Der findes utvivlsomt andre aspekter af traktaten, som man vil gøre forsøg på at gennemføre uden ratificeringsinstrumenterne. Det er nu klart, at europæerne ønsker mindre fokus på institutionelt fifleri og mere på, at EU skal genoprette forbindelsen til befolkningen.

Personligt støtter jeg den fremtidige udvidelse med Vestbalkan og senere med Ukraine, Moldova og forhåbentlig et demokratisk Belarus. Det er et konkret eksempel på de gode ting, som EU kan sikre sine borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at udtrykke min varme tak til hr. Brok for hans vilje til at indgå i et meget konstruktivt samarbejde. Budskabet er temmelig klart: Udvidelsesprocessen vil ikke blive afbrudt, men vi skal alle gøre endnu mere for at forberede os. Dette gælder de af os, der er inde i EU, og de, der ønsker at komme ind i EU. Bedre forberedelse indebærer naturligvis også institutionelle reformer og en konsolidering af EU. Jeg behøver næppe tilføje, at bedre forberedelse desuden også betyder en entydig accept af Københavnskriterierne, der skal anvendes og håndhæves, ikke bare indsættes i lovbogen.

Jeg er også hr. Brok meget taknemmelig for at have overtaget vores idé om en Sortehavsunion sammen med Jan Marinus Wiersma, selv om det måske er i en noget mere forsigtig udgave. Pointen er, at vi skal sende klare signaler til Ukraine og til de andre lande i Sortehavsregionen, der er omfattet af naboskabspolitikken. For at hjælpe disse lande er det imidlertid også vigtigt at inddrage Tyrkiet og Rusland i samarbejdet. Jeg sætter pris på det franske formandskabs tanker om en Middelhavsunion, men vi må ikke køre Sortehavsunionen ud på et sidespor. Her skal vi også vise flaget, og EU skal fremsætte relevante forslag til samarbejde.

Med hensyn til Balkanlandene fremsætter hr. Brok nogle tilbud i sin betænkning. Som han understregede klart og tydeligt i dag, er der tale om valgfri tilbud. "Vent lidt med jeres reformer - der er tid nok" er ikke et budskab, som nogen skal modtage herfra. Nej, reformerne skal fremskyndes, både i Kroatien naturligvis også i de øvrige lande. Især når en ny regering tiltræder, som det nu er sket i Serbien, skal vi udsende et klart signal. Vi skal sige: "Vi vil have jer med i EU hurtigst mulig, men vi kan ikke tilbyde et alternativ til jeres reformproces. I skal selv gennemføre den, og I skal anvende en proeuropæisk strategi."

Unionen er ufuldstændig uden Balkanlandene i Sydøsteuropa, men arbejdet skal udføres i disse lande, og det skal gøres så hurtigt som muligt, så vi kan opbygge et nyt Europa i fællesskab.

 
  
MPphoto
 
 

  István Szent-Iványi (ALDE). - (HU) Hr. formand! EU's historie frem til i dag har været en historie med fortsatte udvidelser, og denne udvidelse er også et af de mest synlige vidnesbyrd på EU's succes og tiltrækningskraft. Alligevel kan man i den offentlige mening fornemme mere og mere træthed og apati i forhold til udvidelsen. Dette giver os alle god grund til at behandle spørgsmålet om udvidelsen realistisk.

Men realisme må ikke betyde skepsis. Det må ikke betyde, at udvidelsesprocessen sættes i stå, og det må endnu mindre betyde, at der udformes nye optagelsesbetingelser, der ikke kan opfyldes, eller at vi gentager de forpligtelser, der tidligere er opfyldt, eftersom dette vil undergrave vores troværdighed. Siden den irske folkeafstemning har det været vores vigtigste anliggende at bevise, at EU stadig fungerer, og udvidelsen er stadig et vigtigt og virkeligt mål for EU. Dette er mindst lige så meget i medlemsstaternes som i de landes, der ønsker at tiltræde, interesse. Tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand! Den akademiske jargon er begyndt et have større betydning end politik i vores udvidelsesstrategi. Teorien om udvidelseskapaciteten er kun et sæt af påskud for en fuldkommen tilfældig og politisk beslutning om at lukke Unionen for verden. Det er en forkert og skadelig retning for Europa at gå, eftersom det er denne udvidelse, der har givet EU vægt på den internationale arena og gjort det muligt for Unionen at udbrede sin sociale, politiske og økonomiske model.

Hvis vi vedtager denne betænkning, sender vi et negativt signal til Kijev og Tbilisi, og vi svækker de provestlige og proeuropæiske kræfter der. For at tromme støtte sammen til traktatreformer meddelte man bl.a. i Polen, at de var nødvendige for udvidelsen. Dette gør det så meget desto mere overraskende at høre, at selv om vi har accepteret Lissabontraktaten, skal vi arbejde med supplerende traktatreformer i forbindelse med den videre udvidelse.

Elmar, din fremlæggelse var helt klart bedre end betænkningen, men sig mig en ting: Hvor mange reformtraktater skal vi acceptere, inden du mener, at vi er klar til at optage Ukraine i EU?

 
  
MPphoto
 
 

  Adamos Adamou (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Vores holdning til udvidelsen er, at Europas befolkninger har ret til at søge om optagelse i EU, hvis de ønsker det, og hvis de opfylder de krævede kriterier.

Dette princip er også grundlaget for vores holdning med hensyn til Tyrkiet, hvis tiltrædelsesproces også påvirker løsningen af Cypernspørgsmålet. Vi insisterer imidlertid på, at Tyrkiets overholdelse af de forpligtelser, landet har indgået over for EU, er en vigtig forudsætning for gennemførelsen af tiltrædelsen.

Selv om der må være undtagelser for EU's forpligtelse til at overholde sine egne forpligtelser, skal Tyrkiet overholde principperne i folkeretten fuldt ud, FN-resolutionerne og den europæiske lovgivning, der skal bringe besættelsen af Cypern til ophør, sikre åbne havne og lufthavne for cypriotiske skibe og fly samt ophævelsen af vetoet, så Republikken Cypern kan deltage i internationale fora og aftaler.

Navnlig på nuværende tidspunkt bør Tyrkiet efter initiativet fra den nyvalgte præsident, Demetris Christofias, og bestræbelserne fra lederne af de to samfund overholde aftalerne og afstå fra et lægge hindringer i vejen for denne nye fase i Cypernspørgsmålet.

 
  
MPphoto
 
 

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! I denne betænkning erkender man, at udvidelsen ikke har været nogen udelt succes. Hr. Brok indrømmer, at medmindre der sket en større ændring af EU's nuværende politikker, vil EU's indre samhørighed blive undergravet af udvidelsen.

EU har taget lande med, som man udmærket vidste ikke opfyldte tiltrædelseskriterierne, sådan som det var tilfældet med Rumænien og Bulgarien. Dette kan meget vel blive gentaget i endnu højere grad med de østeuropæiske lande og Tyrkiet.

Der lægges et kolossalt pres på medlemsstater som Det Forenede Kongerige som følge af ukontrolleret, ubegrænset og vilkårlig indvandring som følge af den fortsatte EU-udvidelse.

Dette er bare en af grundene til den voksende fjendtlighed mod EU blandt borgerne. Hr. Broks løsning består i at foreslå et massivt propagandabudget for at overbevise befolkningen om fordelene ved udvidelsen. Løsningen for Storbritannien er at forlade EU og genvinde kontrollen med sine grænser.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Kommissær Rehn sagde igen lige før, at Tyrkiet har klare udsigter til fuldt medlemskab, og at der ikke skal indføres nye krav. Jeg foreslår, at kommissæren kigger grundigt på Eurobarometer-undersøgelserne. Der er ikke nogen demokratisk opbakning til Tyrkiets tiltrædelse. Kløften mellem politikerne og befolkningen bliver stadig større, bredere og dybere. Det blev afgivet et løfte om, at forhandlingerne ville blive suspenderet, hvis Tyrkiet tydeligt undlader at opfylde sine betingelser. Dette løfte har man ikke holdt. Et andet løfte var, at forhandlingerne skulle forløbe i trit med reformprocessen i Tyrkiet. Det sker heller ikke. Reformprocessen i Tyrkiet er reelt gået i stå, men alligevel besluttede man for to uger siden at åbne to nye kapitler i forhandlingerne. Denne mangel på sammenhæng mellem ord og handling vil vise sig at være fatal for EU, medmindre vi foretager radikale ændringer af vores politik og holdninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! EU er i dag allerede meget stor, men er stadig ufuldstændig. For at være sammenhængende har det forenede Europa brug for fælles værdier som grundlag samt for befolkningens velvilje. For at nå de mål, vi har opstillet for os selv, som en bedre økonomi, større politisk indflydelse på den internationale arena, bedre demokratier eller en bedre livskvalitet, er der visse betingelser, der skal være opfyldt. Med hensyn til de punkter, som vores kollega hr. Brok fremlagde, er det naturligvis vigtigt med en større intern integration. Unionens medlemmer skal også have et ønske om at fortsætte udvidelsen, og naturligvis skal kandidatlandene opfylde de nødvendige kriterier. Hvad er strategien for denne udvidelse? Den er simpelthen at motivere kandidaterne til at gøre en indsats, at arbejde med dem og at støtte dem ved hjælp af forskellige instrumenter, herunder naboskabspolitikken.

Den østlige dimension er vigtig for os, fordi der findes en stor del af Europa, der ikke ligger i selve Europa, ikke i EU. Den eneste mulighed her er at gøre en indsats for at komme til at kende disse østlige naboer og gøde jorden med hensyn til juridiske, økonomiske og sociale spørgsmål. I hele denne proces er det vigtigt med fælles værdier eller i det mindste muligheden for fælles værdier. For mig at se, og det er jeg overbevist om, har det største sociale og politiske eksperiment i hele verdenshistorien - færdiggørelsen af Den Europæiske Union - en reel chance for succes.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique De Keyser (PSE). - (FR) Hr. formand! Der findes et berømt maleri af den belgiske kunster René Magritte, der viser en pibe med teksten nedenunder "ceci n'est pas une pipe". Uanset hvor fantastisk maleriet er, kan der aldrig blive røget på denne pibe.

Det er lidt det samme med Brok-betænkningen. Trods dens titel er det ikke en udvidelsesstrategi, for det er ikke et spørgsmål om strategi eller om de nøglespørgsmål, som borgerne stiller sig selv. Hvorfor udvide EU? I hvilken retning? Med hvilken risiko eller med hvilke fordele? Det, hr. Brok taler om, er konsolideringsmetode, en defensiv taktik. For at sige det enkelt er udvidelsen en kontrakt mellem Europa og kandidatlandene. De sidstnævnte skal opfylde Københavnskriterierne, og Europa skal demonstrere sin kapacitet til at optage dem.

Og der ligger problemet. Europa er fanget i en Nicetraktat, der er for snæver, og som vi ikke kan slippe ud af, og derfor er vi ikke klar til videre udvidelser. Det betyder, at krisen i de europæiske institutioner bør føre til et stop for udvidelsen. Det mener mange europæiske borgere, og det er til en vis grad også mit synspunkt.

Vi skal dog være forsigtige, for sagt ligeud på denne måde og uden nogen ambitiøs strategi er dette slogan farligt. Det åbner vejen for alle dem, der er parat til at forkaste en ny traktat med henblik på at vende os indad mod os selv, til at afvise Tyrkiet eller endda Balkanlandene - vejen for alle de nationalister, der mistror udlændinge, der en dag måske vil klæde sig ud som europæere. For dem er dette slogan kun et spil for galleriet - de ønsker rent faktisk hverken udvidelsen eller større dybde.

Vi skal bevise for vores borgere, at rækken af udvidelser har givet Europa en mulighed for at understrege over for dem, at et multikulturelt samfund er en velsignelse, at indvandringen er vores demokratiske fremtid. Vi er nødt til at komme ud over den institutionelle krise. Det er ikke et signal om sejr for hverken euroskeptikerne eller for venstrefløjen, men afslører en lidet ærefuld magtesløshed, som alle risikerer at komme til at lide af. Brok-betænkningen håndterer denne magtesløshed fint og intelligent, og jeg ønsker ham tillykke, men desværre fører han os ikke videre.

 
  
MPphoto
 
 

  Inese Vaidere (UEN). - (LV) Hr. formand, mine damer og herrer! Resultaterne af EU-udvidelsen er positive, og derfor er det vigtigt, at vi skaber de rette betingelser til at udvikle dem. Vores institutioner og regeringer bør levere ærlige og fuldstændige oplysninger til befolkningen om både fordele og risici ved udvidelsen. Borgerne skal være sikre på, at de efter udvidelsen ikke skal bekymre sig om deres muligheder for at bevare og udvikle deres sprog, kulturer, trosretninger og traditioner, og at de kan være sikre på, at deres velfærd og værdier ikke vil være truede. Hvis de eksisterende nationer inden for staterne føler sig hjemme i deres lande, bliver der mindre frygt for tilstrømning af indvandrere, og udvidelsesprocessen som sådan vil blive set i et positivt lys. Vi skal lytte til borgerne, og vi skal udvikle en dialog. Jeg støtter forskellige typer af samarbejde med potentielle medlemsstater. Dette vil ikke kun føre til en mere ærlig holdning til EU's integrationskapacitet, som blev defineret korrekt i betænkningen, men også til en tydelig køreplan for vores partnere. Tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Doris Pack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! EU kan ikke varetage sin funktion som en pålidelig og stabil global partner, medmindre den er i stand til at handle og forfølger en finpudset strategi, der opfylder de forskellige landes specifikke behov. Vi kan ikke tage alle vores naboer med som medlemmer, og er derfor nødt til, om ikke andet af hensyn til deres egne interesser, at tilbyde dem et tiltrækkende og relevant alternativ.

Vi skal udforme en effektiv naboskabspolitik, der fortjener dette navn. Åbningen af vores uddannelses-, kultur- og ungdomsprogrammer og oprettelsen af et særligt økonomisk område er eksempler på en sådan fremgangsmåde. De muligheder, der nævnes i hr. Broks fremragende betænkning, skal derfor udvikles fuldt ud og konkretiseres så hurtigt som mulig. Kun på den måde kan vi fremme stabilitet, fred, respekt for menneskerettigheder og økonomiske reformer i de lande, der er vores naboer.

Situationen er imidlertid anderledes i de lande på Vestbalkan, der har haft et tydeligt tiltrædelsesperspektiv i et stykke tid. Et kig på kortet er tilstrækkeligt til klart at se, at de ligger i det centrale EU, hvorved jeg mener, at de er omgivet af medlemsstater. Vores politik der er baseret på logiske skridt. Et land forhandler allerede om tiltrædelse af EU, mens andre har underskrevet stabiliserings- og associeringsaftaler med EU - faktisk dem alle, undtagen Kosovo. Vores politiske indsats der er lakmusprøven på vores troværdighed på det udenrigspolitiske område og er en garanti for varig fred og stabilitet i EU.

Jeg bryder mig ikke om, at Tyrkiet og Kroatien altid nævnes i samme åndedrag. Forudsætningerne og baggrunden er helt forskellige, og det skal alle være klar over. Kroatien er det første land på Vestbalkan, for hvilket tiltrædelsesforhandlingerne kan være afsluttet i 2009. EU bør fremskynde Kroatiens tiltrædelse og derved signalere til Makedonien, Albanien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Kosovo, at de vigtige og ofte smertefulde sociale, juridiske og økonomiske reformer er umagen værd.

Ansvaret for disse landes fremtidige tiltrædelse vil imidlertid hovedsagelig ligge i hænderne på deres egne politikere, som er ansvarlige over for vælgerne i de respektive lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Ordføreren, Rådet og Kommissionen mener, at de tidligere udvidelser generelt har været en stor succes. Jeg er helt enig. Et eksempel på dette er mit land, Den Tjekkiske Republik. Det har kolossalt stor gavn af sit medlemskab og er hurtigt ved at indhente de økonomisk fremstående lande. Til trods for dette findes der mennesker i landet, inklusive præsident Klaus, der konstant fremfører deres tvivl om EU-medlemskabet samt tvivl om selve EU's eksistensberettigelse. I nabolandet Østrig kommer tilsvarende synspunkter til udtryk. Selv om der blev skabt 150.000 arbejdspladser i dette land med otte millioner mennesker takket være udvidelsen, anser kun 28 % af østrigerne deres lands medlemskab af EU som noget positivt. Derfor vil jeg gerne sætte fokus på et enkelt aspekt i Elmar Broks betænkning, og det er behovet for at indføre en omfattende kommunikationsstrategi for at informere offentligheden om formålet med udvidelsen, om dens fordele samt dens mulige fremtidige ulemper. For mig er dette det vigtigste spørgsmål, ud over ratificeringen af Lissabontraktaten og ud over at holde det løfte, vi afgav til især landene på Vestbalkan i Solun i 2003.

 
  
MPphoto
 
 

  Mirosław Mariusz Piotrowski (UEN). - (PL) Hr. formand! I betænkningen om udvidelsesstrategien, som vi diskuterer, henvises der til en bestemmelse i Romtraktaten, hvori det hedder, at "enhver europæisk stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet". Vi bemærker med en vis tilfredshed signalerne om accept af det polske og svenske initiativ til et østpartnerskab, herunder et tættere samarbejde med vores østlige naboer, bl.a. Ukraine og Belarus. Det skal påpeges, at Ukraine forventer fuldt medlemskab. I forbindelse med det franske formandskabs prioriteringer, hvor man koncentrerer sig om kontakterne med Unionens sydlige naboer, bør vi også styrke vores østlige partnerskab for at hindre en alvorlig asymmetri i den eksterne politik. Et af instrumenterne kunne være oprettelsen af et parlamentarisk møde mellem EU og de østlige lande, det såkaldte Euronest. Hvis et sådant forslag sættes øverst på dagsordenen, vil det styrke det signal, der sendes til vores østlige naboer, om deres ønsker om medlemskab. Det skal siges klart, at disse ikke må undertrykkes og kædes sammen med fiaskoen med Lissabontraktaten, hvilket nogle højtstående europæiske politikere gør i øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioannis Varvitsiotis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Brok med hans betænkning, som indeholder en masse sandheder. Personligt er jeg ikke for optimistisk med hensyn til nye tiltrædelser og til udvidelsen, i det mindste i den umiddelbare fremtid, med undtagelse af Kroatien. Vi ønsker imidlertid, at verden omkring os nyder politisk og økonomisk stabilitet. Vi ønsker, at fred og fremgang skal være fremherskende. Vi ønsker, at verden omkring os skal være levende og meget sund.

Et værktøj, som skal hjælpe os i den retning, hvilket hr. Brok også indrømmer, er den europæiske naboskabspolitik. Imidlertid skaber den europæisk naboskabspolitik ikke partnere i et fælles projekt. Den er baseret på Unionens bilaterale forbindelser med hvert af disse lande, og det er efter min mening dens svage punkt. Vi skal derfor skabe noget, der er mere vidtgående end blot at være naboer, men ikke så vidtgående som at være en medlemsstat. Mit forslag om oprettelse af et europæisk Commonwealth er et skridt i den retning: Det bliver en form for forstærket samarbejde, et område med nabostater til EU, der vil indføre en europæisk metode.

Dette vil både forstærke sikkerheden og styrke EU's internationale prestige. Det bliver et alternativt værktøj til udvidelsen, som giver os mulighed for at udbrede vores indflydelse til de pågældende naboer på et tidspunkt, hvor indsigelserne mod den fortsatte udvidelse er tydelige.

Endelig vil jeg gerne tilføje, at selv om det måske kan lyde som et meget ambitiøst forslag, mener jeg, at EU nu endelig skal styrke sin prestige og udvide sin indflydelse, og jeg tror, at dette er en af måderne at opnå dette på.

 
  
MPphoto
 
 

  Adrian Severin (PSE). - (EN) Hr. formand! Man kan ikke have en strategi uden et formål. Tvetydigheden i EU's formål i forbindelse med udvidelsespolitikken er en forhindring, som ingen ordførere kan klare. Denne betænkning er offer for en sådan tvetydighed.

Det er vores pligt og vores endelige mål at skabe sikkerhed for vores borgere. Vores borgere føler sig ubeskyttede. For at beskytte dem har EU brug for magt. For at være magtfuld i en global verden har EU både brug for udvidelsen og for interne reformer. Fordi vi ikke har fortalt vores borgere, at de rettigheder, de allerede har opnået, ikke varer ved, tror de, at de kan bevare disse rettigheder ved at modsætte sig både udvidelsen og reformerne. Under disse omstændigheder er EU's fremtid i fare.

Udvidelsen er ikke en indrømmelse over for kandidatlandene. Nogle af dem som f.eks. Ukraine, Serbien, Moldova og Tyrkiet, har alternativer - måske værre, men alternativer. I disse tilfælde er vi i konkurrence med andre. Nogle af deres interne problemer kan nemmere løses inden for end uden for EU. Hvis vi ikke stiller dem noget i udsigt, tilbyder vi ikke vores borgere sikkerhed.

Det er ikke kandidatlandene eller de nye medlemsstater, der er uspiselige: Vores fordøjelsessystem er for langsomt. Enten får vi en god fordøjelse hurtigt, eller også bliver vi nødt til at sulte i lang tid.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Ibrisagic (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, hr. kommissær! Jet mener, at man med rette kan konkludere, at udvidelsen har været en succes. Jeg er glad for at få det bekræftet, at de lande, som vi tidligere har givet klare løfter og tydelige udsigter til at komme med i EU, stadig nyder disse fordele. Jeg er imidlertid alvorligt bekymret over, at atmosfæren bliver køligere, hver gang vi diskuterer udvidelsen. Ord som "tilstrækkelig", "absorptionskapacitet", "politisk konsolidering", "risici for den sociale og økonomiske samhørighed" anvendes stadig oftere. Disse ord lyder for mig ikke som en vision eller et mål, men snarere som et forsøg på at undgå at forpligte sig til mulige fremtidige udvidelser. Der henvises stadig mere til udvidelsestræthed i den offentlige opinion derhjemme, men der gøres ikke nok for at ændre den holdning.

Det er ikke tilfældigt, at Tyskland og Frankrig, to lande, der har ført krig mod hinanden i århundreder, var netop de lande, der startede hele EU-projektet. Det er ikke noget tilfælde, at det netop var lederne for Frankrig og Tyskland, der havde en vision for Europas fremtid. De forstod, at EU først og fremmest var et projekt for fred og sikkerhed, langt mere end kun et økonomisk projekt. Det er denne vision og denne form for lederskab, som jeg virkelig er på udkig efter, og som så ofte mangler her. Derfor sætter jeg pris på, at kommissær Rehn siger det lige ud: Vi må ikke lave et venteværelse til lande, der ønsker at blive medlemmer, og udvidelsen har en fremtid. Det er jeg kommissæren særligt taknemmelig for.

 
  
MPphoto
 
 

  Vural Öger (PSE). - (DE) Hr. formand! Efter min mening har den europæiske udvidelsespolitik været en stor succeshistorie. Inden for 50 år er det lykkedes EU at skabe et fredeligt, demokratisk og fremgangsrigt kontinent. Det, der slår mig ved denne betænkning om EU's udvidelsesstrategi, er imidlertid, at den også fokuserer på forbindelserne mellem EU og lande uden udsigter til medlemskab.

Dette forsøg på at udvande udvidelsesstrategien og blande den sammen med den europæiske naboskabspolitik skaber problemer. Selv om betænkningen drejer sig om mange meget interessante og vigtige spørgsmål og indeholder mange gode punkter, hører de hjemme i en betænkning om ENP, men er forfejlede i en betænkning om udvidelsen. Jeg tænker f.eks. på forslagene om en Middelhavsunion og en Sortehavsunion. Politikken for EU's udvidelse bør fortsat være helt adskilt fra den europæiske naboskabspolitik. I stedet må jeg desværre sige, at betænkningen indeholder nogle meget vage og endda forvirrende udtalelser, der giver mulighed for diverse fortolkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Francisco José Millán Mon (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Brok-betænkningen drejer sig om en af de mest enestående succeser for EU: udvidelsesprocessen. Med Deres tilladelse vil jeg gerne fremsætte tre bemærkninger.

For det første har udvidelsen sat fokus på Unionens såkaldte "forandringskapacitet". Ønsket om integration har været en kraftig stimulans for grundlæggende politiske og økonomiske forandringer i mange europæiske lande. Disse lande er gået videre til at blive medlemmer af Unionen og har derved gavnet sig selv og ligeledes de nuværende medlemsstater. Den femte udvidelse er det seneste bevis på denne succes.

For det andet støtter jeg de principper, som Kommissionen anbefaler, om konditionalitet, konsolidering og kommunikation, principper, der også danner grundlag for Brok-betænkningen. Jeg støtter også kravet om, at Unionen skal styrke sin integrationskapacitet. Udvidelser kræver rent faktisk, at Unionen er i stand til at assimilere dem og fortsat kunne fungere korrekt. For at kunne dette skal den gennemføre institutionelle reformer, hvor det er nødvendigt, og f.eks. sikre sine økonomiske ressourcer. Udvidelserne må ikke bringe de fælles politikker eller Unionens mål i fare. Desuden støtter jeg behovet for en ambitiøs kommunikationspolitik, noget som Union hidtil har manglet. Det er korrekt, at vi ikke har været i stand til at føre fordelene ved udvidelsen videre til vores borgere.

Endelig henvises der i Brok-betænkningen til muligheden for at oprette et særligt område i Unionen for østlande, der endnu ikke har udsigt til medlemskab. Som det hedder i punkt 19 i betænkningen, vil et sådant område eller zone være baseret på fælles politikker på forskellige områder, fra retsstatsprincippet og demokrati til uddannelse og indvandring. Efter min mening bør mange af disse fælles politikker ikke bare gennemføres i forhold til vores østlige naboer, men bør også udvides til de lande, der grænser op til Middelhavet. Disse har nydt meget tætte forbindelser med EU i mere end 50 år. Den europæiske naboskabspolitik og den såkaldte Barcelonaproces - nu Middelhavsunionen - skal sikre, at landene på sydkysten ikke føler sig behandlet som andenrangsborgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Luis Yañez-Barnuevo García (PSE). - (ES) Hr. formand! Lige en advarsel: På et minut er der ingen tid til subtiliteter, og derfor taler jeg udelukkende på egne vegne.

Udvidelsen har ikke altid været en succes. De politiske eliter i fire eller fem lande fra den seneste 2004-udvidelse har efter min mening hverken forstået eller taget den europæiske politik eller EU's acquis til sig. De prioriterer forbindelserne med USA og lægger større vægt på NATO end på en reel og sikker integrationsproces med EU.

Der kan ikke ske flere udvidelser, før Lissabontraktaten træder i kraft.

De igangværende forhandlinger med kandidatlandene bør fortsætte uden afbrydelser, men jeg tror fuldt og fast på, at disse forhandlinger ikke skal afsluttes, før Lissabontraktaten er godkendt.

Endelig må vi ikke forhindre de lande, der ønsker at gøre yderligere fremskridt, i at blive hæmmet af de mere euroskeptiske, nationalistiske eller suverænitetssøgende lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I Brok-betænkningen demonstrerer Europa-Parlamentet ganske klart, at det har lært lektien fra den seneste store udvidelsesbølge, hvor der kom 12 nye medlemsstater med, og at det har været i stand til at lave en liste over alle de resulterende problemer, mens det samtidig effektivt fokuserer på alle de fordele, som udvidelsen har medført for både nye og gamle medlemsstater.

Det vigtige er imidlertid at udlede de rette konklusioner, og det har Parlamentet gjort, navnlig på de to områder, som jeg lægger særlig stor vægt på. For det første er vi nødt til at undersøge EU's absorptionskapacitet inden nogen yderligere udvidelser, og for det andet skal kandidatlandene virkelig opfylde kriterierne, inden de kommer med.

Når vi skal diskutere EU's absorptionskapacitet, mener jeg, at der er vigtige ting at tage hensyn til, som f.eks. princippet om, at nye medlemmer ikke må bringe det europæiske integrationsprojekt i fare. Hermed mener jeg, at Unionens udviklingsdynamik og forfølgelsen af Unionens mål skal fremmes og ikke fraviges ved optagelsen af nye medlemsstater. Unionens institutionelle ramme skal først oprettes og konsolideres. Faktum er, at vi har brug for en traktat, uanset om det er Lissabontraktaten eller en anden hensigtsmæssig traktat, og udvidelsen skal også være til at betale for EU, da det ellers vil bringe hele integrationsprojektet i fare.

Vores overordnede mål er fortsatte fremskridt. Vi kan ikke udelukke, at yderligere lande kommer med senere, men alting skal ske i overensstemmelse med regler og betingelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Det er umuligt at styrke EU's rolle som aktør på den internationale scene uden løbende tilpasninger til den globale sammenhæng i det 21. århundrede.

Et geostrategisk element i denne forbindelse er udvidelsen, og de tidligere udvidelser, herunder den seneste, i 2007, har vist sig at være ubestridte fordele i denne proces. Derfor er det vigtigt, at denne proces fortsættes, og jeg glæder mig over, at det faste løfte til landene på Vestbalkan gentages i betænkningen.

Men det er ikke mindre vigtigt at give de europæiske partnere et tydeligt europæisk perspektiv inden for naboskabspolitikken, herunder Republikken Moldova.

Jeg vil gerne minde Dem om, at vi taler om europæiske lande, der allerede har det som deres erklærede mål at få mulighed for EU-medlemskab, og det hedder udtrykkeligt i Romtraktaten, at enhver europæisk stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet, hvis den opfylder Københavnskriterierne.

Jeg beder Kommissionen og Rådet om at...

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Mircea Paşcu (PSE). - (EN) Hr. formand! Den irske fiasko med Lissabontraktaten har givet udvidelsesskeptikerne en uventet mulighed: EU er nødt til at holde op med at overveje nye medlemmer, for der er ganske enkelt ikke plads til dem. Naturligvis er dette rent juridisk korrekt i øjeblikket, men samtidig skal vi foretage en klar sondring mellem Lissabontraktaten og udvidelsen. For det første, fordi rationalet bag traktaten ikke har været udvidelsen som sådan, men tilpasningen af EU til en globaliseret sammenhæng, og for det andet, fordi udvidelsen er et politisk snarere end et rent juridisk anliggende.

Udvidelsen er en kraftig ingrediens, der viser tiltrækningskraft og autoritet samt absorptionskapacitet - egenskaber, som vi aldrig undlader at hævde, at vores Union besidder. Derfor skal den strategiske planlægning, de faktiske forhandlinger og de nye initiativer med hensyn til videre udvidelser fortsætte sideløbende med bestræbelserne på at ratificere Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrew Duff (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne bede hr. Jouyet forklare og begrunde den ekstraordinære situation i det franske parlament i forbindelse med brugen af folkeafstemninger til at sanktionere Tyrkiets tiltrædelse. Er han ikke enig i, at valget af en sådan populistisk fremgangsmåde er helt forfejlet til ratificering af en international traktat?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Udvidelsen har vist sig at være et af EU's de stærkeste politiske instrumenter, der tjener Unionens strategiske interesser som stabilitet, sikkerhed og konfliktforebyggelse. Dette har bidraget til mere fremgang, vækstmuligheder og til at sikre vigtige transport- og energikorridorer.

EU's politik for udvidelsen har været en succes både for EU og for Europa i almindelighed. I den forbindelse er det vigtigt at fastholde den åbne dørs politik både for kandidatlande og potentielle kandidatlande og for landene med tiltrædelsesperspektiver i den østlige del af kontinentet, en metode, der naturligvis er betinget af, at de nødvendige kriterier og forpligtelser opfyldes.

Men for at fortsætte udvidelsen har vi imidlertid brug for en levedygtig løsning på gennemførelsen af Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Beňová (PSE). - (SK) Hr. formand! Vi har hørt ord som udvidelsestræthed, krise og behov for konsolidering. Det er meget deprimerende ord og holdninger, i højere grad et vidnesbyrd om hjælpeløshed og elitisme end om evnen til aktivt at videreføre visionen om et forenet Europa.

Konsolidering er ikke et problem for de lande, der er kommet med i Unionen ved de seneste to udvidelser. Det er hovedsagelig et problem for de gamle medlemsstater. De burde spørge sig selv, hvorfor de har brug for konsolidering. Med hensyn til udvidelsestrætheden er det os, der plages af modstridende holdninger og synspunkter, ikke de lande, der er parate til at opfylde alle vores krav og betingelser for at blive medlemmer af EU.

Vores adfærd over for Tyrkiet er f.eks. tragikomisk, for i dag kan vi ikke engang sige, om vi vil tage imod Tyrkiet i vores elitære kreds, når Københavnskriterierne er opfyldt, og derfor er spørgsmålet eller alle de spørgsmål, som …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Det er opmuntrende at høre den franske minister i bund og grund erklære, at Tyrkiet skal føre bevis for sit ønske om at komme med i EU ved at normalisere sine forbindelser med Cypern.

Det er virkelig utænkeligt og trodser enhver logik, at EU vil fortsætte tiltrædelsesforhandlinger med et land, der fortsat undlader at anerkende en af Unionens medlemsstater og fortsat besætter en del af denne stat. Jeg forstår godt, at man skal bruge både stok og gulerod over for et land, hvor demokratiet konstant er under angreb fra landets militær, men der er grænser for vores tålmodighed og for vores tolerance.

Vi har været for høflige i samtalerne om Cypern. Dette er et godt tidspunkt, hvor Kommissionen og Rådet kan give Tyrkiet en kraftig opfordring til at udvise goodwill - ikke kun over for Cypern, men over for EU i almindelighed - ved hurtigst mulig at fjerne sine besættelsestropper fra øen Cypern og ved øjeblikkelig at gennemføre Ankaraprotokollen. En sådan gestus vil utvivlsomt fungere som en katalysator med hensyn til at finde en løsning på problemet med Cypern.

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg har fået at vide, at vi er meget forsinkede, så vi kan ikke give alle mulighed for at tale.

Jeg vil gerne påpege, at de, der har bedt om at få taletid, kan indgive deres indlæg skriftligt for at få det med i mødereferatet.

 

13. Velkomstord
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mine damer og herrer, jeg vil gerne gøre opmærksom på, at vi på podiet har en delegation fra Republikken Sydafrika under ledelse af hr. D. Obed Bapela, formand for udvalget for internationale forbindelser, der er kendt af os alle for sit venskab over for Europa og for sit engagement i kampen mod apartheid.

(Bifald)

Jeg vil gerne byde vores gæster velkommen til dette 12. interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og Sydafrikas parlament. Dette er et meget vigtigt besøg. Hyppigheden af disse besøg styrker den politiske dialog, som er et vitalt element i den fælles handlingsplan, som vi vedtog i maj sidste år, om gennemførelsen af det strategiske partnerskab EU/Sydafrika.

Det er uden tvivl vigtigere end nogensinde før at styrke vores samarbejde med henblik på at styrke den internationale sikkerhed og stabilitet i lyset af den nuværende spændte situation i det sydlige Afrika og navnlig krisen i Zimbabwe, som vi alle er bekendt med.

Derfor vil jeg gerne byde vores venner fra Sydafrika velkommen.

 

14. Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007 (fortsat forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om betænkning af Elmar Brok om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand! Jeg har tre bemærkninger, før jeg går videre til denne forhandling, som har været fantastisk produktiv og spændende.

Først vil jeg gerne på Rådets vegne byde den sydafrikanske delegation, som er til stede sammen med os, velkommen og fortælle dem, at vi snart skal mødes med deres lands ledere, eftersom det bliver det første topmøde for Den Europæiske Union, der finder sted i Frankrig i slutningen af juli.

For det andet vil jeg gerne tilslutte mig hr. Rehn og udtrykke stor medfølelse med de tyske turister, der ifølge et telegram er blevet kidnappet af kurdiske oprørere i Tyrkiet. I Rådet håber vi virkelig, at, hvis dette bekræftes, disse mennesker vil blive fundet i god behold så hurtigt som muligt, og vi vil gerne understrege, at vi er hos dem i tankerne.

For det tredje vil jeg gerne takke hr. Duff for hans viden om fransk politik og om mine personlige holdninger. Jeg vil naturligvis gerne uddybe dette over en kop kaffe, men desværre giver mine pligter her i dag mig ikke mulighed for at kommentere dem nu.

For at gå videre til vores forhandling er udvidelsen helt klart en del af den europæiske udviklings historie, og indtil videre har vi altid sørget for, at udvidelser og styrkelsen af Unionen er gået hånd i hånd. Det er vigtigt, at dette fortsætter, som hr. Brok understregede. Alle forhandlinger er nyttige med hensyn til at gøre vores borgere opmærksomme på spørgsmålene i forbindelse med udvidelsen, og derfor er vi særligt opmærksomme på Europa-Parlamentets forhandlinger og holdninger til dette emne.

Efter det, mange medlemmer har sagt, vil jeg gerne fremhæve udvidelsens stabiliserende rolle. Dette er indlysende for Balkans vedkommende. Kroatiens hurtige fremskridt, et land, som det franske formandskab gerne vil bringe videre, hvis alle medlemsstater accepterer det, viser, at lande, der har oplevet konflikter i 1990'erne, virkelig har udsigter til at blive medlemmer. Dette er et vigtigt budskab, især for Serbien, fordi landet netop har fået en regering, der også ønsker at styrke sine forbindelser med EU.

Det samme gælder Tyrkiet, og i den forbindelse vil jeg gerne minde Dem om, at den nuværende status for forhandlingerne ikke skyldes holdningen hos nogen af EU's medlemsstater, men Tyrkiet selv og reformtempoet der. Det hænger frem for alt sammen med Tyrkiets opfyldelse af sine forpligtelser over for alle EU-medlemsstater og navnlig gennemførelsen af Ankaraprotokollen.

Udvidelsespolitikken betyder ikke, at vi forsømmer EU's andre naboer. Rådet drøfter i øjeblikket, hvordan vi kan give Ukraine mulighed for at nå en ny fase i sine forbindelser med EU på det kommende topmøde mellem EU og Ukraine, der afholdes i Evian den 9. september. Vi ønsker også at fremme forbindelserne mellem EU og Moldova, et land, som Rådet allerede har investeret en hel del i.

Som rådsformandskab støtter vi også de regionale processer, der er blevet beskrevet. Jeg deltog selv i konferencen, der var startskuddet til synergi ved Sortehavet, og topmødet for Østersølandene. Og naturligvis vil jeg ikke undlade at nævne det kommende topmøde om Barcelonaprocessen og Middelhavsunionen, der finder sted i Paris den 13. juli.

Som De kan se, er udvidelsesprocessen ikke brudt sammen. Den stiller fortsat store krav til kandidatlandene og ligeledes til medlemsstaterne, der skal forklare processen for deres borgere. Hr. Rouček og fru De Keyser har helt ret i, at der er behov for en hel del oplysning, med eller uden Magritte. Det forholder sig imidlertid sådan, at borgerne, som De understregede, også skal beroliges.

Det er netop for at gøre det muligt at fortsætte denne proces, hvis strategiske betydning nogle af Dem har været inde på, og især hr. Brok, at Lissabontraktaten fører til en reform af vores institutioner, så de nye medlemsstater - det skal vi være klar over - kan bydes velkommen under de bedst mulige betingelser uden at anfægte EU's evne til at handle.

 
  
MPphoto
 
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det glæder mig i særlig grad at kunne afslutte min del af denne forhandling i tilstedeværelse af en parlamentarisk delegation fra Sydafrika, eftersom jeg indledte mine politiske aktiviteter for nogle årtier siden i en kampagne for Nelson Mandelas løsladelse. Vi er heldige med, at her i Parlamentet er de eneste tilbageværende fanger tilsyneladende min ven Elmar Brok og jeg selv, som det vises offentligt på listen.

(Munterhed)

Jeg vil gerne takke medlemmerne for en meget vigtig og ansvarlig diskussion i dag. Jeg har kun et enkelt overordnet punkt.

Jeg er glad for, at Brok-betænkningen og dagens forhandling i alt væsentligt støtter den nye enighed om EU-udvidelsen, der blev opnået i december 2006 - ikke mindst på grund af begivenhederne i 2005. Den største fordel ved denne strategi er, at den er udtryk for en nøje afstemt balance mellem den underliggende strategiske betydning af udvidelsen gennem udvidelsen af området med fred og fremgang, frihed og demokrati på den ene side og vores egen kapacitet til at integrere nye medlemmer på klare betingelser og vores interne reform på den anden side.

Jeg kan ikke lade være med at erindre om - jeg har en hukommelse som en elefant - at jeg i efteråret 2004 efter en høring i Parlamentet blev kritiseret af Udenrigsudvalget for mangel på visioner, fordi jeg ikke med det samme gav Ukraine et tiltrædelsesperspektiv. Jeg sagde kun, at vi ikke skulle foregribe fremtiden med hensyn til Ukraine. Et år senere blev jeg kritiseret for at lægge vægt på absorptionkapaciteten og standse udvidelsesbevægelsen. I lyset af dette glæder jeg mig særligt over dagens forhandling, som udgør den rette balance mellem udvidelsens strategiske betydning og vores egen kapacitet til at integrere nye medlemmer.

Denne forhandling og betænkningen udgør en solid tredje vej ved at kombinere en uddybning af den politiske integration med den gradvise udvidelse af EU. Efter min mening viser dette klart en overbevisende konvergens i anvendelsen af Europa-Parlamentet og af Kommissionen og af EU som helhed, og jeg hilser bestemt dette fænomen velkommen sammen med den nye enighed om udvidelsen, der har været fremherskende siden 2006.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg vil gerne meddele Dem, at jeg på aftenens møde i Præsidiet har til hensigt at udtrykke min bekymring over catch the eye-proceduren, som der ikke findes nogen regler for, men som udelukkende overlades til formandens eller dennes øjnes vilkårlighed eller dømmekraft, og jeg mener, at det er vigtigt at indføre nogle grundlæggende regler, fordi proceduren er ved at blive utilfredsstillende.

I dag fik vi hele 15 anmodninger, og dette ændrer den normale procedure og den taletid, som de enkelte grupper har fået tildelt.

Derfor vil jeg gerne bede Dem tænke over dette, navnlig dem, der blev skuffede, fordi mange har bedt om ordet, men kun nogle få har kunnet få det.

 
  
MPphoto
 
 

  Elmar Brok, ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet! Første vil jeg gerne takke Kommissionen og Rådets formandskab for den solidaritet, De har udvist med hensyn til de tyske turister i Tyrkiet.

Vi behandler en lang række emner og er nødt til at finde en balance mellem dem. De strækker sig fra Middelhavsunionen - som er et vigtigt skridt fremad, hvis den støttes af Fællesskabet som helhed i stedet for at være en prioritering for bestemte lande fra bestemte regioner - via det svensk-polske forslag til forslaget om en Sortehavsunion. Alle disse idéer skal vi kigge på som et Fællesskab, mens vi samtidig gør det klart, at nogle af disse muligheder rummer tiltrædelsesperspektiver, mens andre ikke gør. Erklæringen fra den polske udenrigsminister, hr. Sikorski, om, at nogle lande er Europas naboer, mens andre er europæiske naboer, måske er udtryk for, at de to er lige vigtige, men at der er forskelle med hensyn til metoder og mål.

Men hvis vi har mulighed for at gøre det - bilaterale relationer, multilaterale mellemløsninger eller endda permanente løsninger et sted mellem naboskabspolitik og fuldt medlemskab - og derfor har en hel række instrumenter til vores rådighed, bør vi overveje, hvordan vi også kan sikre denne balance, som kommissæren henviste til, politisk og administrativt på lang sigt; det vil bevare både EU's udviklingspotentiale og disse landes tiltrædelsesperspektiver i forhold til Europa og deres stabilitet.

Lad mig stille nogle af EU-kritikerne, som har talt her, et spørgsmål: Hvilken Europæisk Union mener de? Det EU, vi har nu, og som er den største succeshistorie med hensyn til fred, frihed og fremgang i kontinentets historie! Vi ønsker at fortsætte med dette projekt og udvide det, så meget vi kan, for at fortsætte med at opnå denne form for succes og få flere lande med. Det er det, det drejer sig om!

Derfor må vi sige i forbindelse med Vestbalkan: Hvis vi i går eller i denne uge fik en regering i Serbien, der siger, at den ønsker at kigge i retning af Bruxelles, i retning af Europa, bør vi for at sikre varig fred i en region, der har været en kilde til konflikter i de seneste 150 år, acceptere dette tilbud og støtte disse udsigter for at fortsætte den fredelige udvikling af vores kontinent.

 
  
  

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen, for forhandlingen om palæstinensiske fanger, der tilbageholdes af de israelske myndigheder, starter så sent - næsten en time forsinket nu - at jeg er bange for, at jeg må trække mit navn tilbage fra talerlisten. Men jeg beder om, at mit minut, som jeg har fået tildelt af PSE-Gruppen, føjes til fru De Keysers taletid. Hun er hovedtaler for PSE-Gruppen. Jeg beklager dybt, at jeg er nødt til at gøre dette, men desværre er jeg nødt til at tage i lufthavnen.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 10. juli 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Titus Corlăţean (PSE), skriftlig. - (RO) Udsigterne til, at landene i Sydøsteuropa kan komme med i EU, er drivkraften bag reformerne i retning af en demokratisk forandring af disse lande. Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007 bør sende et klart signal om en klar forpligtelse over de lande, som der er indledt tiltrædelsesforhandlinger med, eller lande med tiltrædelsesperspektiver. Dette gælder bl.a. Serbien og Republikken Moldova. For sidstnævntes vedkommende er Rumænien et vindue, som de moldoviske borgere kan bruge til at bevare håbet om en europæisk, mere demokratisk og mere fremgangsrig fremtid.

Et fremtidigt medlemskab af EU er en tilskyndelse til den demokratiske opposition i Republikken Moldova til at fortsætte kampen for at indføre demokratiske retlige og institutionelle strukturer, en proces, som EU har forpligtet sig til at støtte.

Behovet for interne institutionelle reformer i EU, i form af Lissabontraktatens ikrafttræden, må ikke være en årsag til og et påskud for at blokere for udvidelsen af Unionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Dragoş Florin David (PPE-DE), skriftlig. - (RO) EU's udvidelse har altid udelukkende været et spørgsmål om tid og om at gøre politiske og økonomiske systemer kompatible medlemsstaterne imellem. En kort evaluering af udvidelsesprocesserne i 2004 og 2007 viser os en stærkere og mere dynamisk Union, både med hensyn til interne og eksterne anliggender, som viser os, at udvidelsesprocessen har været gavnlig for både Unionen og de nye medlemsstater, og at vi kun samler vores værdier og ikke vores problemer inden for Unionen. Den politiske og økonomiske situation i Europa og på verdensplan er formentlig ikke den mest gunstige til en hurtig udvidelse, men dette bør ikke hindre os i at udvikle og endda reformere strategier og mekanismer til udvidelsen.

Landene på Vestbalkan, Moldova, Ukraine og Tyrkiet er lande, der har udtrykt deres interesse i at komme med i EU, og som er omfattet af privilegerede partnerskaber med EU, men som også internt skal sikre overholdelsen af de europæiske standarder, demokrati, stabilitet og fremgang.

I den forbindelse lykønsker jeg hr. Brok med den fornemmelse for balance og pragmatik, som han anvender i sin betænkning, og jeg håber ligeledes på en hurtig løsning på ratificeringen af Lissabontraktaten i alle medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandra Dobolyi (PSE), skriftlig. - (EN) Udvidelsesprocessen har været en integrerende del af EU's udvikling gennem de seneste 50 år. Fra de seks grundlæggende medlemmer er EU blevet udvidet til 27 medlemsstater med mere end 450 millioner indbyggere, EU er mere stabilt, mere sikkert og taler med en kraftigere stemme i internationale anliggender end tidligere.

Vi har gennem årene erfaret, at udvidelsen har været det centrale for EU's succes og udvikling. Udvidelsen har gjort det muligt med en fredelig genforening af Europa hen over kløften fra den kolde krig. Vi må erkende, at EU's udvikling er gået hånd i hånd med udvidelsen.

Men hvad er den nuværende holdning til udvidelsen i vores samfund? Holdningen til fortsatte udvidelser er uentusiastisk, påvirkes for det meste af spørgsmål, der ikke har noget med udvidelsen at gøre, og skyldes til dels manglede information om udvidelsen.

Jeg hører til dem, der er overbevist om, at udsigten til et senere EU-medlemskab er en uundværlig drivkraft for fortsatte politiske reformer og for at fremskynde indførelsen af demokrati. Frygten går på, at hvis udsigten til EU-medlemskab fjernes fra den politiske dagsorden, risikerer Balkan at glide tilbage i ustabilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Kinga Gál (PPE-DE), skriftlig. - (HU) Hr. formand! I forbindelse med forhandlingen om udvidelsesstrategien vil jeg gerne henlede opmærksomheden på de væsentlige kriterier i forhold til vores umiddelbare naboer, Vestbalkan og Ukraine.

Tiltrædelsesperspektiverne og navnlig forpligtelsen til at overholde Københavnskriterierne har været en kolossal motivationsfaktor, der har fået kandidatlandene til at modernisere og udvikle sig til forfatningsbaserede stater.

Vestbalkan og Ukraine har brug for denne motivationsfaktor. Hvis vi fjerner tiltrædelsesperspektiverne fra vores umiddelbare naboer, med hvem vi deler europæiske traditioner og historie, kan den motivationsfaktor, som kan gøre disse lande til forfatningsbaserede stater, ophøre med at eksistere.

Lovgivning som f.eks. uddannelsesdekreter rettet mod mindretallene vil snart begynde at dukke op, og dette vil sammen med lukninger af skoler, hvor der undervises på modersmålet, sprogdød og assimilering, skabe stor vrede i Ukraine. Når overliggeren sænkes, eller målet bliver for fjernt, bevæger standarderne sig længere væk fra det, vi kalder en forfatningsbaseret stat.

Så vi har et stort ansvar. Det er nu vigtigt for os at sikre, at kriterierne opfyldes, ikke kun på papiret, men også i virkeligheden - vores naboer har brug for konsekvens i deres forberedelser, og der er behov for konsekvens fra Unionens side med hensyn til dens løfter, og når den kræver forpligtelser overholdt. Vores konsekvente adfærd vil skabe tillid blandt både vores vælgere og naboer.

 
  
MPphoto
 
 

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Som repræsentant for et land, der kom med i EU i 2004, støtter jeg fuldt ud alle dele af Elmar Broks betænkning, hvori han understreger betydningen af den fortsatte udvidelse og dens positive bidrag til skabelsen af et stærkt, sammenhængende, borgervenligt og fremgangsrigt Europa. Jeg er enig i udtalelsen om, at muligheden for EU-medlemskab, når først den anerkendes, har en meget positiv indflydelse på kandidatlandenes indenrigspolitik og tilskynder dem til at handle hurtigere for at omstrukturere deres administration, reformere deres uddannelsessystemer og højere læreanstalter, være mere opmærksomme på menneskerettigheder, også mindretallenes, bekæmpe korruption i det offentlige liv, kort sat at anvende de værdier, der har været styrende for EU i mange år. Jeg mener også, at man i betænkningen bør lægge langt større vægt på EU's åbenhed og ønske om at modtage de næste nye medlemsstater.

Dette er særligt vigtigt for mit land, Polen, navnlig i forbindelse med vores østlige naboers, især Ukraines, forventninger og ønsker om EU-medlemskab. Det ville være meget uheldigt, hvis vores naboer opfattede vores østgrænse (Schengen-grænsen for hele EU) som en slags ny mur, der permanent vil adskille os fra dem. De opfordringer, som vi nogle gange hører i denne sammenhæng, om, at den fortsatte udvidelse af Unionen skal afhænge af dens såkaldte "integrationskapacitet", opfatter jeg som uigennemtænkte og som noget, der udgør en trussel mod de mål, som EU har opstillet for sig selv.

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Et vigtigt udgangspunkt i forbindelse med kommende udvidelser er en klar forståelse af, at EU har haft stor nytte af alle tidligere udvidelser. Den seneste har ført til en situation, hvor alle interesserede parter er vindere. Dette giver os et troværdigt grundlag for at tro, at EU også vil nyde godt af kommende udvidelser.

Man kan udmærket forstå bekymringerne vedrørende EU's integrationskapacitet. Men de mest effektive muligheder for at styrke integrationskapaciteten udnyttes imidlertid endnu ikke fuldt ud. Herved udnytter man EU's fire grundlæggende friheder - liberalisering af markederne, afkobling af store selskaber og sikring af åbenhed. For at tage de globale udfordringer op med succes skal vi uden yderligere tøven have tillid til de grundlæggende værdier og principper i Det Europæiske Fællesskab, som har været og stadig er den største succeshistorie i Europas historie.

Man bør glæde sig over, at ordføreren lægger så stor vægt på regionale samarbejdsmekanismer. Det seneste polsk-svenske initiativ om oprettelse af en østlig dimension for at integrere alle østeuropæiske stater i et meningsfyldt samarbejde forekommer særligt værdifuldt. Imidlertid må regionale samarbejdsaftaler ikke bruges som undskyldning for at udelukke bestemte stater fra udsigterne til fuldt medlemskab på det senere tidspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Parlamentet behandler sin beslutning om EU's udvidelsesstrategi på et tidspunkt, hvor EU-udvidelsen er gået af mode. Det er blevet noget af en bussemand i euroskeptikernes hænder. Derfor er den sande udtalelse om, at "tidligere udvidelser utvivlsomt har været en succes" og har bidraget til at styrke stabilitet, vækst og fremgang i Europa, meget vigtig. Dette skal imidlertid forklares for borgerne i Unionen for at styrke samfundets opbakning til de næste skridt. Desværre har de hidtidige informationskampagner ikke været nogen succes.

Som sædvanlig når vi diskuterer udvidelsen, er det interessant at kigge på geografien for de potentielle kandidatlande. Når man læser forslaget til beslutning, kan man få den tanke, at dørene står på vid gab. Der er utvetydig støtte til Balkanlandenes ønsker. Der findes en vigtig erklæring om, at de østlige partnere inden for naboskabspolitikken også kan beskrives som europæiske lande. Men den centrale definition af EU's "integrationskapacitet" (punkt 7) lægger en dæmper på alle håb, og henvisningen til "fælles værdier" er tydeligvis rettet mod Tyrkiet.

En beslutning med denne formulering afviger noget fra Polens synspunkter. Polen, et land som en gang selv bankede på EU's dør, opfordrer nu til, at der tilbydes medlemskab til Ukraine og andre lande, der blev dannet efter USSR's sammenbrud. For stabilitet på hele kontinentet!

 
  
MPphoto
 
 

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE), skriftlig. - (RO) Først vil jeg gerne lykønske ordføreren med den objektivitet, hvormed han udtrykker Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007. Med hver udvidelse er Det Europæiske Fællesskab blevet stærkere, og selve udvidelsesprocessen udgør en succes for alle medlemsstaterne.

EU har oplevet en fantastisk udvikling gennem institutionerne og de politikker, den har udviklet på både internt og eksternt niveau, men navnlig ved at fremme harmonisering på det økonomiske, sociale og retlige område. Unionen skal også håndtere en række problemer, der beviser, at det er nødvendigt at følge hver af udvidelserne op med en hensigtsmæssig konsolidering og nyvurdering af politikkerne, således at man undgår situationer, hvor landene i midten udvikler sig i retning af en stærkere integration, mens andre bliver stående i periferien.

Jeg støtter ordførerens holdning om, at de østlige lande skal tilskyndes til at oprette et område baseret på fælles politikker, som er fokuseret på områder som økonomi, handel, energi, transport, miljø, retsstatsprincippet, retfærdighed og sikkerhed.

Ved at tilskynde til denne type projekt kan Sortehavsregionen blive et centrum for udvikling og økonomisk vækst, hvilket vil fremme ikke bare velfærden i landene i regionen, men også stabilitet og fred ved EU's østgrænse.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Som det fremhæves i betænkningen, er der nu behov for en tilbundsgående reform af EU's udvidelsesstrategi.

For det første er det vigtigt at give kandidatlande og potentielle kandidatlande førtiltrædelsesinstrumenter, der er velegnede til de udfordringer, de kommer til at stå over for: konsolidering af staten, forvaltning, socioøkonomiske reformer osv.

For det andet understreger man i betænkningen behovet for at revidere vores indfaldsvinkel til den europæiske naboskabspolitik, som tredjelandene ikke længere skal opfatte som en erstatning for medlemskab eller som et skridt på vejen mod tiltrædelse.

Indførelsen af frihandelszoner efter modellen med det udvidede Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS+) udgør et første skridt i retning af at udvikle stadig tættere forbindelser med disse lande. Denne strategi vil fremme styrkelsen af økonomiske og handelsmæssige forbindelser med dem, og det vil også give EU mulighed for at fremme sine idealer med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder der.

Her er den nystartede Barcelonaproces, der har til formål at oprette en Middelhavsunion, et opmuntrende tegn og et lovende træk i retning af oprettelse af særlige partnerskaber med vores sydlige naboer.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Mikko (PSE), skriftlig. - (ET) Mine damer og herrer! Vi må ikke afskære de lande fra tiltrædelse, som ønsker dette, eftersom det hedder i vores grundlæggende traktater, at enhver europæisk stat, der ønsker at blive medlem af EU, skal have mulighed for at blive det.

De hidtidige tiltrædelser har været en stor succes, og jeg vil ønske, at tingene fortsat kan bevæge sig i den retning. Vi må ikke fjerne motivationen hos tiltrædelseskandidaterne. Det er ikke op til os at afgøre, om de ønsker at blive fuldt ud demokratiske lande, selv om de tre Københavnskriterier skal overholdes 100 %.

Fordi jeg kommer fra det "nye Europa", ved jeg selv, hvor vigtigt det var for os at have mulighed for at komme med i EU, hvordan det inspirerede os til at gennemføre reformer og intensivere vores indsats. Vi må ikke nægte republikkerne i det tidligere Sovjetunionen muligheden for at blive fuldt ud europæiske stater, der styres af retsstatsprincippet. Jeg henviser her frem for alt til vores nærmeste naboer Ukraine og Moldova.

Det er Europas troværdighed og disse landes fremtid, der står på spil. Det er vigtigt at holde dem fast på kursen imod Europa. EU skal holde sine løfter og fortsætte sin naturlige udvidelsesproces. Dynamikken skabes gennem tiltrædelse, ikke ved at stå stille. Al snakken om absorptionskapacitet er det rene hykleri for at stikke blår i øjnene på de uindviede.

 
  
MPphoto
 
 

  Dumitru Oprea (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Som medlem af Europa-Parlamentet fra Rumænien, som for nylig kom med i EU, og som tidligere rektor for et anset universitet i mit land vil jeg gerne understrege betydningen af udvekslinger mellem the kandidatlande og Unionens medlemsstater på kultur- og uddannelsesområdet.

I Rumænien er talrige unge, der var med i en af EU's mobilitetsordninger (enten programmer som Socrates-Erasmus, Marie Curie - på forskningsområdet eller Leonardo - på praktikområdet), vendt tilbage til deres eget land og har spillet en aktiv rolle i det, vi kan kalde for dets "europæisering". Takket være det, de har lært, og deres livserfaring, er de blevet aktive medlemmer af ngo'er, kommet med i oplysningsaktiviteter, frivillige aktiviteter eller brugt deres viden i strukturer vedrørende europæisk integration.

Det er grundene til, at jeg gerne vil gøre opmærksom på betydningen af at gøre noget for at øge tiltrækningskraften ved og fremme deltagelsen i EU's uddannelses- og kulturprogrammer, f.eks. at indføre et særligt system for visa til studerende, øgede midler beregnet til mobilitet - der reelt dækker udgifterne ved at bo i et EU-land, styrke indsatsen for at fremme europæiske programmer, navnlig blandt unge, og at videreformidle de positive resultater/erfaringer både i de europæiske lande og i kandidatlandene.

 
  
MPphoto
 
 

  Pál Schmitt (PPE-DE), skriftlig. - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Som formand for Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Kroatien mener jeg, at et af de mest positive aspekter ved betænkningen er, at den bekræfter fortsættelsen af de tiltrædelsesforhandlinger, der allerede er gået i gang, og tilbyder Balkanlandene et europæisk perspektiv. I de sidste tre år af tiltrædelsesforhandlingerne har Kroatien allerede bevist sit engagement, og Parlamentet kom med positive udtalelser i landerapportene for både 2006 og 2007.

Jeg ville have ment, at det var vigtigt for Kroatien, som det eneste land, der er langt fremme i tiltrædelsesforhandlingerne, at blive nævnt udtrykkeligt i dokumentet, som fire og en halv million kroater nu læser meget forventningsfuldt. Disse positive budskaber vil være særligt vigtige efter folkeafstemningen i Irland.

De første erklæringer fra det franske formandskab for Rådet, hvor man taler om fortsættelse af tiltrædelsesforhandlingerne, indgyder mig tillid. Ved at frembringe hurtige, effektive løsninger kan vi bevare EU's troværdighed; vi har ikke råd til endnu en treårig tænkepause, for om 11 måneder vil hele Europa komme med sin mening om EU ved valget til Europa-Parlamentet. Tak for Deres opmærksomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Udsigterne til EU-medlemskab virker som et kraftigt incitament til forandring i de lande, der er interesseret i medlemskab. Det tilskynder til gennemførelsen af de nødvendige reformer, både politiske og økonomiske og til overholdelse af Københavnskriterierne.

For at udsigterne til medlemskab kan bevares, skal fremskridtene i forhandlingerne være afhængige af tempoet og omfanget af reformerne, der skal gennemføres i kandidatlandet, og EU skal have kapacitet til at tage imod disse lande. Vi har brug for et stærkt, sammenhængende og frem for alt forenet fællesskab.

Det er meget vigtigt, at borgerne i vores lande sætter pris på fordelene ved, at nye medlemmer kommer med. Udvidelsen medfører fordele, den medfører økonomisk og social vækst i både nye og eksisterende medlemsstater.

De forskellige udvidelser af EU har været en succes, for tiltrædelseslandene og for de eksisterende medlemsstater og for Europa som helhed.

Det glæder mig virkelig, at man i betænkningen påpeger, at vejen fortsat står åben for, at de østeuropæiske lande bliver medlemmer af EU. Dette bør sammen med det østlige partnerskabsprogram, der blev vedtaget for nylig, tilskynde disse lande til at indføre europæiske demokratiske, økonomiske og administrative standarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) De tidligere udvidelser af EU har uden tvivl være gavnlige for både Unionen selv og for de tiltrædende lande. Disse udvidelser har stimuleret den økonomiske udvikling og ført til større stabilitet, vækst og fremgang i Europa. Det er meget vigtigt at skabe de nødvendige forudsætninger for at sikre, at de fremtidige udvidelser bliver en succes, og for at forbedre kvaliteten af disse udvidelser baseret på de hidtidige erfaringer. EU skal være åben for nye lande, men udvidelsesstrategien skal opfylde betingelserne i EU-traktaten og afspejle EU's forpligtelser over for alle kandidatlande og de lande, der har fået medlemskab stillet i udsigt, idet de samtidig accepterer, at den fuldstændige og ubetingede overholdelse af Københavnskriterierne er en absolut forudsætning. Samtidig skal vi nøje iagttage disse landes fremskridt med hensyn til indførelsen af retsstatsprincippet, et uafhængigt retsvæsen og respekt for grundlæggende rettigheder.

Unionen skal tage skridt til at øge sin kapacitet til at integrere nye lande. Det er vigtigt at gennemføre interne reformer rettet mod at forbedre effektiviteten, skabe større social sammenhæng og demokratisk ansvarlighed. Lissabontraktaten giver svaret på disse idealer, og uden denne bliver udvidelsen af Unionen langt vanskeligere. Samtidig vil EU kun kunne få succes med sin politiske integrationsproces, hvis der er tale om en klar og vedvarende opbakning i samfundet til EU-medlemskab for hvert af kandidatlandene samt til EU som sådan som et politisk og økonomisk projekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Tadeusz Zwiefka (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Vi ynder at sige, at Europa-Parlamentet er det eneste virkelige forum, hvor man kan lufte EU-borgernes synspunkter og holdninger. Derfor er det en skam, at det kun er her i Parlamentet, at vi er i stand til at overbevise hinanden om, at de forskellige udvidelser af EU har været en kolossal succes. Vi er alle skyld i, at ikke alle EU-borgere deler denne holdning. Dette skaber igen misforståelser om behovet for at reformere Unionen. Jeg kan imidlertid ikke acceptere argumentet om, at den manglende Lissabontraktat er hovedårsagen til, at udvidelsen bliver bremset. Traktaten løser intet i sig selv. Det, der er behov for, er visioner og strategier. EU bliver ikke et fuldstændigt politisk og geografisk projekt, før den omfatter alle europæiske lande. Man kan ikke sige, at borgerne i de lande, der ønsker at komme med i Unionen, forventer, at dette sker med det samme eller blot nogenlunde snart. Det, de har behov for, er imidlertid et klart signal om, at der findes en plads til dem. Uden en sådan erklæring er det vanskeligt at forvente, at de gennemfører alle de vanskelige og omfattende reformer, der omfatter mange ofre og hårdt arbejde.

Vi må navnlig ikke glemme europæerne i Balkanlandene og Østeuropa. Den europæiske naboskabspolitik er et godt instrument til regulering af samarbejdet med nabolandene på vores kontinent. Men EU's europæiske naboer har imidlertid ret til en tydeligere og mere effektiv samarbejdspolitik, en politik, der ikke fører til gentagne forhaller og venteværelser. Hvis der lægges så stor energi i oprettelsen af en Middelhavsunion, som især får støtte fra Frankrig, bør mindst den samme mængde energi rettes mod oprettelsen af Euronest.

 

15. Palæstinensiske fanger i Israel (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- mundtlig forespørgsel til Rådet om palæstinensiske fanger i israelske fængsler (O-0040/2008 - B6-0166/2008) og

- mundtlig forespørgsel til Kommissionen om palæstinensiske fanger i israelske fængsler (O-0041/2008 - B6-0167/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Luisa Morgantini, spørger. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi stillede 47 medlemmer fra forskellige politiske grupper dette simple spørgsmål: Hvad påtænker Rådet og Kommissionen at gøre ved de israelske myndigheders overtrædelser af internationale konventioner i forbindelse med palæstinensiske fanger? Langt størstedelen af fangerne tilbageholdes på israelsk territorium, hvilket udgør en krænkelse af artikel 76 i Genèvekonventionen. Der foregår vilkårlige arrestationer, omfattende ransagninger, administrative tilbageholdelser og tortur og mishandling under afhøringer i interneringscentrene. Mænd, kvinder, teenagere, studerende, parlamentsmedlemmer og borgmestre - ud af en befolkning på 3,5 millioner sidder omtrent 10.000 fængslet. Der er forbud mod besøg for fanger mellem 16 og 35, hvilket betyder, at fangerne ikke har set deres brødre, søstre, mødre og fædre i årevis.

Alt dette er blevet dokumenteret af internationale organisationer, herunder Amnesty International, FN og beundringsværdige israelske organisationer som B'Tselem og Hamoked samt af palæstinensiske organisationer, såsom Addameer og Internationalt Forsvar for Børn. Men der lægges ikke pres på de israelske myndigheder for at få dem til at respektere de konventioner og regler, som de selv og også vi ratificerer.

Jeg vil gerne oplæse en beretning, en moders bøn: "Jeg er mor til fangen Said Al Atabeh fra Nablus. Min søn har været fængslet siden 1977. Jeg er 78, har forhøjet blodtryk og sukkersyge. Jeg er ved at miste synet og kan dårligt finde rundt i mit eget hjem længere. Det vil måske overraske dem, men mit eneste ønske i dette liv er at se min søn og give ham en kærlig omfavnelse, inden jeg dør. Alle mine børn, mine sønner og døtre, er voksne, gift og flyttet hjemmefra. Said har mistet alt, og jeg har ingen mulighed for at se ham. Det er ikke, fordi jeg er gammel og syg, men fordi de israelske myndigheder, af sikkerhedsmæssige grunde, som de siger, ikke vil give mig tilladelse til at besøge ham. Jeg har kun haft mulighed for at besøge Said én gang, da jeg med Røde Kors' medvirken blev hentet af en israelsk ambulance. Det er otte år siden. Dengang havde han været fængslet i 29 år. Det var første og sidste gang, jeg omfavnede min elskede søn. Han lagde armene om mig og sagde "Mor, det føles som at blive født på ny". De minutter var de mest dyrebare for mig og ham, men det øjeblik, vi blev skilt fra hinanden, var det sværeste og mest smertefulde". Morderen kommer med en bøn: "Jeg ønsker at se ham én gang til".

Kan vi lade stå til? Må man forhindre en mand, som har været fængslet i 32 år, i at se sin mor? Hvor er de internationale regler? Hvor er medmenneskeligheden, spørger jeg mig selv. Jeg mener, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet bør stå fast og så eftertrykkeligt som muligt sige, at de internationale regler skal respekteres, og at de palæstinensiske fanger, der, som jeg nævnte, er 10 000 af, skal løslades for at bane vejen for fred mellem palæstinensere og israelere.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, kommissær, fru næstformand, fru Morgantini, mine damer og herrer! De har rejst spørgsmålene om Israels fængsling og administrative tilbageholdelse af palæstinensere, herunder mindreårige, og om behandlingen af palæstinenserne i de besatte områder og i Israel.

Rådet mener, at straffepolitik og straffepraksis i alle tilfælde skal respektere de fundamentale menneskerettighedsprincipper, som er beskyttet af folkeretten, navnlig i verdenserklæringen om menneskerettighederne og Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder.

Al tilbageholdelse, der kan betegnes som vilkårlig, bør forbydes, ikke mindst eftersom at den tilbageholdte ikke er blevet oplyst om sigtelserne mod ham. Princippet om retten til en offentlig og retfærdig rettergang ved en uafhængig og upartisk domstol er fundamental i en stat, der styres af retsstatsprincippet, og vi bemærker, at særlige domstole kun må oprettes i meget begrænsede og klart definerede tilfælde.

Det er også altafgørende, at forpligtigelsen til at behandle tilbageholdte ordentlig bliver efterlevet, og at tortur og andre former for ondskabsfuld, umenneskelig og nedværdigende behandling af fanger selvfølgelig skal være strengt forbudt og skal forhindres.

Rådet erkender, at menneskerettighedssituationen i Mellemøsten er bekymrende. Ikke desto mindre er Rådet meget tilfreds med, at der føres en dialog mellem EU og Israel om disse spørgsmål, herunder situationen i de palæstinensiske områder. Spørgsmålet om menneskerettigheder vil fortsat blive diskuteret på alle niveauer i de politiske kontaktforhold mellem EU og Israel.

I sin erklæring af 16. juni 2008, som blev offentliggjort ved afslutningen af Associeringsrådet EU-Israel, krævede EU, at den uformelle gruppe, som diskuterer menneskerettighedsspørgsmålet, omdannes til et stående underudvalg.

Rådet er opmærksom på de oplysninger, som medlemmer af Parlamentet, navnlig næstformanden, har tilvejebragt, og ikke mindst dem, som blev fremsat i den seneste rapport af FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i de palæstinensiske områder, hr. John Dugard, og af flere ikkestatslige organisationer.

Rådet har haft mulighed for at udtrykke dets bekymring og har gentagne gange krævet, at de palæstinensiske fanger løslades i større antal. Derudover gentager Rådet sit standpunkt om, at den politiske proces, som blev påbegyndt i Annapolis i November 2007, og som kræver befolkningens opbakning, er den eneste mulighed for at forhandle en løsning på plads mellem parterne. En løsning baseret på to staters sameksistens, hvilket vil sige en demokratisk, levedygtig og uafhængig palæstinensisk stat, som lever i fred med et Israel, der har sikre, anerkendte grænser.

I den sammenhæng og med det formål at genopbygge tilliden mellem parterne og inddrage civilbefolkningerne i den aktuelle politiske proces opfordrer Rådet Israel til at udvise stor imødekommenhed, ikke mindst ved at løslade de palæstinensiske børn, kvinder og folkevalgte repræsentanter, som er fængslet eller administrativt tilbageholdt

(Bifald)

Hvad angår påkaldelsen af de folkeretlige instrumenter, som fru Morgantini nævnte, fastholder Rådet sit standpunkt om, at folkeretten skal forsvares og udvikles, som det er fastlagt i den europæiske sikkerhedsstrategi, som Rådet vedtog i december 2003.

Jeg skal understrege, at formandskabet på vegne af EU er meget tilfreds med, at der er indgået en udvekslingsaftale mellem Israel og Hizbollah, hvilket vi blev underrettet om i mandags. Aftalen sikrer udleveringen af ligene af Hizbollah-krigere og løsladelsen af palæstinensiske fanger mod udleveringen af ligene af de israelske soldater Ehud Goldwasser og Eldad Regev, som blev taget til fange i 2006.

Vi håber, at denne udveksling effektueres i henhold til aftalen, men sagen viser også, hvor komplekst hele "fange"-spørgsmålet er i Mellemøsten, og hvor vigtigt det er, at det bliver løst.

Rådet understreger, at den politiske proces, som er fastlagt i køreplanen, er den eneste mulighed for at forhandle en løsning på plads mellem parterne, og som jeg har antydet, og på de betingelser, jeg har opridset, er det den eneste mulighed for sameksistens mellem de to stater.

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil starte med at fortælle fru Morgantini, at jeg er meget sensibel over for det spørgsmål, som De har stillet os over for i dag. I februar mødte jeg også den palæstinensiske minister for fangeanliggender og fru Fadwa Barghouti, den fængslede Marwan Barghoutis hustru. Jeg lyttede meget opmærksomt til dem. Deres beskrivelse af fangernes situation stemmer overens med de rapporter, som medlemmerne og De selv nævner i Deres forespørgsel.

Jeg vil derfor gerne understrege, at menneskerettighedskrænkelser bekymrer mig meget, og at jeg har stor sympati for de lidende palæstinensiske fanger i israelske fængsler.

Kommissionen er meget opmærksom på Israels ansvar som besættelsesmagt og på de konflikter med folkeretten, som disse forhold vidner om. Derfor rejser vi jævnligt eksempelvis spørgsmålet om administrative tilbageholdelser for vores israelske kolleger ved både formelle og uformelle lejligheder. Jeg er meget rørt af den enkeltsag, som De har berettet om i dag. Hvis jeg kan få dokumentationsmaterialet, vil jeg personligt gøre, hvad jeg kan. Måske er der en chance for, at denne mor kan få sin søn at se igen.

Desuden har EU mange gange krævet, at de palæstinensiske lovgivere, som tilbageholdes af Israel, løslades omgående. Kommissionen har også fokus på de palæstinensiske børn, som sidder i israelske fængsler og interneringscentre. Dette overtræder FN's konvention om barnets rettigheder, hvor mindstealderen er fastlagt til 18 år, samt den fjerde Genèvekonvention, der fastslår, at tilfangetagne skal forblive i de besatte områder. Disse tilbageholdte børn er særligt sårbare. Det er vi klar over. Det skal sikres, at de behandles i overensstemmelse med folkeretten.

Vi er nødt til at være særligt opmærksomme på de børn, som er berørt af denne konflikt. Derfor har EU føjet Israel og de besatte palæstinensiske områder til listen over de lande, som i særlig grad har brug for at få implementeret EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter.

I overensstemmelse med disse retningslinjer omfatter EU's politiske dialog med Israel desuden alle aspekter af de berørte børns rettigheder og velbefindende. Derudover arbejder EU tæt sammen med FN-organisationer samt israelske og palæstinensiske ikkestatslige organisationer, som aktivt overvåger, forsvarer og rapporterer om barnets rettigheder.

Respekt for menneskerettigheder og overholdelse af folkeretten er fundamentale værdier for EU. Det er essentielle elementer i vores udenrigspolitik. Derfor er beskyttelse af menneskerettigheder af største betydning i vores forbindelse til Israel. Dette bevidner vores menneskerettighedsdialog med alle grene af de israelske myndigheder.

I Kommissionens møder med de israelske myndigheder, og jeg personligt under mine møder med israelske beslutningstagere, vil vi helt afgjort fortsat opfordre Israel til fuldt ud at respektere folkeretten og konventionerne. Ved det seneste associeringsråd med Israel udtrykte EU ønsket om at etablere et formelt underudvalg om menneskerettigheder. Dette vil være et vigtigt skridt på vejen mod yderligere at formalisere en dialog om disse spørgsmål.

Artikel 2 i Associeringsrådet EU-Israel vil fortsat minde både EU og Israel om, at respekt for menneskerettigheder og demokratiske principper danner grundlag for vores bilaterale forbindelse. Vi tror på, at dialog er den mest lovende mulighed for at øve positiv indflydelse på Israel. Vi viger ikke tilbage fra at rejse vanskelige spørgsmål, såsom dem, et af medlemmerne har stillet.

Jeg er helt enig med formandskabet i, at alt dette skal ses i sammenhæng med Mellemøstkonflikten, og derfor mener jeg, at en løsning på konflikten i sidste ende vil dæmpe eller helt løse fangeproblematikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Nu ser Parlamentets antiisraelske kræfter igen sit snit til at kritisere den jødiske stat, og nu er de af os, som ønsker en velafbalanceret debat og en ægte fred i Mellemøsten, igen tvunget til at bakke Israel op. Israel er trods alt et demokratisk land, som trues på sin eksistens af Jihad-terrorister og deres heppekorsledere, som netop er de individer, der nu og her tilbageholdes administrativt af Israel.

Hvad angår spørgsmålet om børn, har terroristerne ulykkeligvis involveret og rekrutteret børn til intifadaen, endda som potentielle selvmordsbombere.

Jeg sætter ikke mindst spørgsmålstegn ved behovet for dette forslag til beslutning, nu da der er indgået våbenhvile med Hamas, som netop har indstillet affyringen af raketter mod civile fra Gaza. Desuden finder der også en fangeudveksling sted mellem Israel og Hizbollah, hvorved fem terroristfanger kom hjem til deres familier, og to israelske soldater vil blive udleveret i ligposer. Én af terroristerne - Samir Kuntar - druknede en ung israelsk mand. Derefter tog han mandens datter, smadrede hende ned i sten og slog hende i hovedet med en geværkolbe. Han dræbte også en politibetjent. Den palæstinensiske terrorist, som kaprede Achille Lauro - under kapringen myrdede de en ældre jødisk mand og smed liget overbord - krævede Kuntar løsladt.

Det koster et hvert demokrati dyrt at indgå aftaler med terrorister, men det er dobbelt så dyrt i Israels tilfælde. Samir Kuntar har svoret at fortsætte jihad mod Israel, nu da han er blevet løsladt.

Derfor roser jeg Israels tapre beslutning. Jeg håber, at den med tiden vil give positive resultater, men det er jeg bange for ikke sker, da det er temmelig åbenlyst, at de, der vil tilintetgøre staten Israel, styrkes af politikere som fru Morgantini, der fremsætter resolutioner som denne på dette tidspunkt.

Når nu hun er inde på emnet, kunne hun måske også få lyst til at undersøge påstanden i den britiske presse om den tortur, som både Hamas i Gaza og, hvilket måske er endnu mere overraskende, de palæstinensiske myndigheder selv rutinemæssigt udsætter deres eget folk for i palæstinensiske fængsler.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique De Keyser, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! For nylig deltog jeg i Berlinkonferencen, hvor hovedemnet var genoprettelsen af retssikkerheden i de besatte områder. Det, der gælder for Palæstina, en stat i konstant udvikling, gælder i endnu højere grad for Israel. Og på det punkt er de palæstinensiske fangers skæbne et godt eksempel, for det handler om flere end 8 500 palæstinensiske fangers skæbne samt årsagerne til og betingelserne for deres tilbageholdelse.

Jeg vil påpege, at 48 folkevalgte medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd i øjeblikket sidder fængslet. Det er uacceptabelt. Det er også uacceptabelt, at langt størstedelen af de indsatte er blevet overflyttet til israelske fængsler, hvilket er i strid med Genèvekonventionen, som forbyder, at indsatte overflyttes fra besatte områder til besættelsesmagtens territorium, og at den gældende straffelov i de besatte områder kun gælder palæstinenserne og ikke kolonisterne. Kort sagt er det, der er strafbart for den ene gruppe, ikke længere strafbart for den anden gruppe. Det er uacceptabelt, at ca. 100 kvinder er blevet fængslet, og at de gravide og ammende ikke får den omsorg, de har behov for. Det er uacceptabelt, at 310 mindreårige bliver tilbageholdt under samme forhold som de voksne, selv om Israel har underskrevet FN's konvention om barnets rettigheder. Og ingen skal fortælle mig, hvad jeg allerede har hørt, nemlig at disse små arabere allerede er voksne og i stand til hvad som helst i en alder af 15.

Hvis ikke besættelsen har frataget børnene deres barndom, hvad har så, hr. Tannock? Og listen fortsætter: tortur, dårlig behandling, ingen indsigelsesrettigheder, ingen domfældelse og så videre. Jeg vil minde Dem om, at disse facts er blevet dokumentet af både israelske og internationale kilder. Naturligvis kan Europa-Parlamentet ikke bare afslutte denne konflikt med et trylleslag, men jeg kan forsikre Dem om, at menneskerettigheder vil stå i centrum, når Parlamentet evaluerer Israels status, som vil blive debatteret hele året igennem. Artikel 2 i denne aftale formulerer det tydeligt: "Forbindelserne mellem parterne samt alle bestemmelserne i denne aftale skal bygge på respekten for menneskerettigheder og de demokratiske principper, som ligger til grund for deres interne og internationale politik og udgør et væsentligt element i denne aftale."

Naturligvis skal udvekslingen finde sted. F.eks. skal udvekslingen og frigivelsen af fanger, såsom Gilad Shalit på den ene side og Salah Hamouri på den anden, forhandles på plads. Og jeg er meget tilfreds med, at udvekslingsaftalen er blevet underskrevet af Hizbollah. Jeg vil dog minde vores israelske partnere om, at menneskerettighederne ikke står til forhandling for EU. Derfor er jeg glad, og jeg lykønsker ministeren som repræsentant for Rådet og kommissæren for beslutsomheden i Deres ord, som forsikrer os om, at vores tre institutioner virkelig udgør én europæisk union.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg udtaler mig på egne vegne om dette spørgsmål.

Gentagne regeringer i Israel har ført en politik, der forsøger at undertrykke det palæstinensiske folks ønske om at leve i frihed på deres landområde. Regeringerne bruger hårdhændede metoder og våbenmagt og gennemfører vilkårlige arrestationer, fængslinger, tortur og mord på civile, heriblandt kvinder og børn. Det er meget ufornuftige handlinger, som viser, at Israel ikke har indset, at landets store sikkerhedsproblemer ikke kan løses med sådanne umenneskelige metoder. Tværtimod avler denne brutalitet kun mere vold og kan medføre, at den internationale opbakning, som Israel tidligere har nydt, langsomt forsvinder.

Det er på høje tid, at EU-ledelsen advarer de regerende jødiske politikere om, at de desværre, men uundgåeligt og med matematisk præcision vil lede deres stat ned i afgrunden, hvis de fortsat opfører sig som naziagtige hærførere, og hvis de tror, at støtten fra den amerikanske regering og fra dem i Europa, som USA har indflydelse på - parlamentsmedlemmer inklusive - vil være der for altid.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Obeida Assida er en palæstinensisk studerende. Han blev arresteret i 2003 i en alder af 17 og tilbageholdes administrativt i Israel uden sigtelse og uden rettergang. Saed Yassine er en palæstinensisk menneskerettighedsforkæmper. Han er 34 og har været tilbageholdt administrativt i Israel siden 2006. Han er ikke blevet sigtet, man har ingen beviser mod ham, og hans kone og børn har kun fået lov at besøge ham tre gange. Noura al Hashlamoun er en 36-årig husmor og mor til seks. Hun har været administrativt tilbageholdt i Israel siden september 2006 uden sigtelse og uden rettergang. Marwan Barghouti, ophavsmand og forfatter til fangernes dokument, har været tilbageholdt i Israel siden april 2002. Desuden vil jeg gøre mine parlamentskolleger opmærksom på, at der stadig er en appel for hans løsladelse i omløb, og De er velkommen til at underskrive den når som helst.

Alle ved, at det ville kræve lang taletid at gennemgå den lange liste over de tusinder af palæstinensiske fanger, som i øjeblikket sidder fængslet i Israel i strid med folkeretten og menneskerettighederne. Men hver eneste af dem og deres familier fortjener en lang tale. For de er ikke blevet skånet. Brutale afhøringer, der kan vare op til 188 dage, og som er kendt for at omfatte tortur, tilståelser og domme, som er formuleret på hebraisk, ubegrundede tilbageholdelser, som vilkårligt fornys hver sjette måneder, i Israel uden for deres eget område, underkastelse til en diskriminerende militær ad hoc-jurisdiktion, der absolut ingen juridisk berettigelse har, ingen adgang til advokatbistand de første 90 dage af deres tilbageholdelse og praktisk talt ingen ret til at få besøg.

Fru De Keyser har ret i, at det præcis er disse ting, som EU ikke kan acceptere. Det er alt sammen fuldstændig uacceptabelt. Og De fortæller os, at De vil gøre brug af denne nye dialog. Hvorfor skulle vi tro, at EU, De, Kommissionen og Rådet vil være bedre i stand til at sikre, at klausulerne, der allerede er i den aftale, vi har, overholdes i morgen med ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Kyriacos Triantaphyllides, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Under vores sidste plenarmøde den 16. juni i Strasbourg udtalte De Dem om situationen i Palæstina. Deres udtalelse afspejlede den skuffende konklusion fra ad hoc-udvalget, som på Deres initiativ besøgte de palæstinensiske områder i starten af juni for at iagttage palæstinensernes uhumske livsbetingelser, som den israelske besættelse har påtvunget dem.

Tiden er kommet til, at Rådet og Kommissionen forklarer, hvilke tiltag man påtænker at tage for at sikre, at besættelsesmagten, staten Israel, overholder folkeretten med hensyn til forholdene for de palæstinensiske indsatte i israelske fængsler.

I dag kræver vi, medlemmerne af Parlamentet, at Rådet og Kommissionen kommer med en forklaring på, hvorfor man den 16. juni styrkede forbindelsen mellem EU og Israel på et tidspunkt, hvor 11 000 indsatte, heriblandt 376 børn, 118 kvinder og 44 medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd samt 800 administrativt tilbageholdte, sidder i israelske fængsler i strid med folkeretten.

Vi besøger Palæstina igen om ca. to måneder. Indtil da vil vi på vegne af hele Parlamentet bede Dem kræve, at de israelske myndigheder øjeblikkeligt løslader alle børn fra de israelske fængsler, inklusive dem, i hvis tilfælde de almindelige juridiske procedurer ikke blev overholdt…

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Nickolay Mladenov (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg tror, at Parlamentet, Kommissionen, Rådet og alle europæiske politikere er af den opfattelse, at det er langt vigtigere at beskytte individets menneskerettigheder i tider med krig og terrorisme, end når der hersker fred og sikkerhed. Det, tror jeg, at vi er enige om.

Den opfattelse deles også af Israels højesteret. I en række afgørelser har Israels højesteret stadfæstet både palæstinensiske fangers og den klagende parts rettigheder over for de israelske forsvarsstyrker eller regeringens handlinger.

Lad mig minde Dem om, at da Israel i 1991 forberedte sig på et angreb med kemiske og biologiske våben, stadfæstede højesteretten en begæring, der ordret erklærede, at samfundets ret til at forsvare sig mod sine fjender beror på dets anerkendelse af, at det kæmper for værdier, der fortjener beskyttelse. Den partner, der bedst kan forsvare de palæstinensiske fangers rettigheder i Israel, er Israels højesteret. Jeg synes, at dette retssystem i et demokratisk land som Israel har gjort sig fortjent til de bekymringer, som medlemmerne her i Parlamentet har.

Men jeg spørger Parlamentets medlemmer: Hvilken konvention beskytter rettighederne for de personer, som er blevet kidnappet, terroriseret eller dræbt i den seneste årrække? Under hvilken domstol fik Alan Johnson lov til at appellere sin bortførelse? Hvilken besøgsret fik Gilad Shalit? Hvilke rettigheder havde 16-årige Ophir Rakhum? Hvilken retsbeskyttelse fik han?

Jeg vil kraftigt, oprigtigt og af hele mit hjerte opfordre Parlamentets medlemmer til at støtte Kommissionen og Rådets objektive tilgang til denne konflikt og til at beskytte dem, hvis rettigheder er blevet krænket. Vi bør ikke vælge den side, som vil underminere EU's evne til at forsvare og støtte fredsprocessen i Mellemøsten, hvilket er, hvad den gør nu og her.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil begynde med at sige til formanden for Rådet, at de 8.500 palæstinensere fra de besatte palæstinensiske områder, som ifølge Amnesty International tilbageholdes i israelske fængsler, rent faktisk holdes tilbage i strid med artikel 76 i Genèvekonventionen, og at mange af fangerne er afskåret fra at få familiebesøg på grund af de restriktive rejsetilladelser. Selv om det er Israels ansvar at sikre, at de palæstinensiske indsatte får besøg i henhold til de internationale menneskerettighedsstandarder, afholder det internationale samfund, via den Internationale Røde Kors Komité, udgiften for de besøg, der gives tilladelse til. Derfor gør Parlamentet rigtigt i at bede Det Europæiske Råd om at skride til handling.

Ligesom kommissær Ferrero-Waldner har jeg mødt fru Barghouti, og også jeg takker kommissæren for den direkte reference til vores parlamentariske kolleger fra Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, som er blandt de fængslede.

Selv om jeg er enig med hr. Mladenov og hr. Tannock i, at der sker et tilsvarende brud på folkeretten, når israelske statsborgere bortføres og nægtes familiebesøg, smerter det mig, at hr. Tannock prøver at fremstille min medspørger, fru Morgantini, som en, der ønsker Israel tilintetgjort, når hun og jeg kæmper for menneskerettigheder og opretholdelse af humanitær folkeret.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE). - (FR) Hr. formand! Det ekstremt vanskelige spørgsmål om, hvordan vi bevarer vores demokratiske værdier i kampen mod terror, er den egentlige drivkraft i dagens debat. Desværre har jeg ikke tid til at tage fat på de punkter, der er blevet rejst i vores kollegers tekster, selv ikke de skrevne, og jeg vil ikke gentage min kollega, hr. Mladenovs kommentar om Israels højesteret.

Jeg vil dog kommentere spørgsmålet om mindreårige. Ja, mindreårige sidder fængslet. Der er hovedsageligt tale om teenagere, som Hamas manipulerer og sender i døden bevæbnet med granater eller bælter fyldt med sprængstof. De og mine kolleger har nævnt folkeretten. Også den fordømmer rekrutteringen af børnesoldater. Det er altid et udtryk for svigt, når et samfund fængsler unge mennesker. Israel er forpligtet til at møde denne udfordring i overensstemmelse med folkeretten, men den virkelige tragedie er, at freden er gået tabt for en hel generation af palæstinensere.

Blot et par ord om Gilad Shalit. Jeg vil mene, at det er korrekt at sige, at han er en fange, som er både israelsk og fransk statsborger. Han fortjener mere end den dadelværdige vanrøgt, som nogle af mine kollegers selvmodsigende harme har fordømt ham til. For ikke at nævne den globale politiske sammenhæng, som ministeren og kommissæren henviste til.

Hr. formand! Jeg vil slutte af med den meget skrøbelige, men reelle, våbenhvile, der indfinder sig på flere fronter. Jeg vil bare generelt udtrykke min kritik af, at nogle her ved hver møde er meget opsatte på at tale om, hvordan en demokratisk stat bør organiseres.

 
  
MPphoto
 
 

  Caroline Lucas (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi her i Parlamentet fordømmer de israelske myndigheders systematiske krænkelser af det palæstinensiske folks menneskerettigheder.

Besættelsen, adskillelsesmuren, belejringen af Gaza - listen er lang. I dag koncentrerer vi os om de palæstinensiske fangers forfærdelige situation, heriblandt 44 medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd. De er vores kolleger, vores partnere, som stadig vansmægter i fængslet uden sigtelse og uden rettergang.

Mit spørgsmål er følgende: Hvornår skrider Det Europæiske Råd til handling? Hvor mange flere overtrædelser af folkeretten skal der til? Hvor mange flere palæstinensere skal arresteres, fængsles og tortureres, før EU holder op med bare at tale om menneskerettigheder og begynder at gøre noget for at forsvare dem?

At overveje at styrke forbindelsen mellem EU og Israel på dette tidspunkt udviser total ligegyldighed over for vores ansvar for det palæstinensiske folk. At man er ude af stand til at påberåbe sig artikel 2 i associeringsaftalen udviser den sørgeligste politiske fejhed.

Vores udestående er ikke med israelske folk, der ligesom os fordømmer de israelske myndigheder. Lige nu og her er mit udestående ikke engang med Israel. Det er med Det Europæiske Råd og dets groteske mangel på politisk lederskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Chris Davies (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg er helt enig med Caroline Lucas. Det er ironisk, at vores næste debat handler om Zimbabwe. Mugabe var utilfreds med et valgresultat og har siden fikset det. Nu arresterer han parlamentarikere for at opnå en ny balance, men det går kun værre. Vi kommer til at fordømme ham på det kraftigste.

Det kan selvfølgelig ikke helt sammenlignes, men for to og et halvt år siden betalte vi for gennemførelsen af valget i Palæstina. Israel brød sig ikke om resultatet, og derfor nægtede vi at anerkende den nye regering. Siden hen har Israel arresteret flere end 40 parlamentarikere, folk, som tilhører det forkerte parti, folk, som ikke havde grebet til våben, men som havde sat kryds på stemmesedlen.

Vi vil ikke indføre sanktioner. Vi vil i stedet indgå et tættere samarbejde med Israel. Derfor, kommissær og minister, er selvmodsigelserne tydelige. De siger, De har en velafbalanceret tilgang, men hvor er beviset på, at vi opnår noget med den tilgang?

 
  
MPphoto
 
 

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg holder ikke hånden over Israel, men det er meget uhensigtsmæssigt, at Europa-Parlamentet udser sig den ene part - Israel - i en kompleks konflikt, hvor krænkelsen af menneskerettigheder nødvendiggør en velafbalanceret tilgang. En debat, som kun omhandler Israels handlinger, er også meget dårlig timing.

Har vi glemt, at det er vores altoverskyggende mål at tilskynde parterne til at indgå en fredelig tostatsløsning? Vi bliver kun hørt af begge parter og har bedre mulighed for at gøre vores indflydelse gældende, hvis vores kritik er præcis, konstruktiv og upartisk.

Jeg synes, at dette lykkedes Human Rights Watch og FN's Martin Scheinin. Sidstnævnte påpeger betydningen af Israels højesterets afgørelser, hvilke er fuldstændig fraværende i de mundtlige spørgsmål. Selv John Dugard påpegede i sin rapport, at han var dybt bekymret over og fordømte palæstinensernes krænkelser af deres landsmænds menneskerettigheder og af israeleres menneskerettigheder. Det nævnes slet ikke.

Jeg beklager, at Israel stadig er afhængig af de nødbestemmelser fra 1945, som de arvede fra den britiske kolonimagt, men det er værd at bemærke, at de er blevet anvendt over for såvel jødiske terrorister i Hebron som over for palæstinenserne.

 
  
MPphoto
 
 

  John Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det er ikke et spørgsmål om, hvor mange terrorister der er blevet arresteret, anklaget, dømt og fængslet. Det er ganske enkelt et spørgsmål om individer, som pågribes og tilbageholdes. Og det er ikke mindst et spørgsmål om børn, ikke børnesoldater - der er rigtignok børn, der har kastet med sten og lignende - men børn.

Forestil Dem, at dette Parlament var fyldt med børn. Tag halvdelen af dem, kom poser over hovedet på dem, bind deres hænder på ryggen, før dem bort uden at fortælle deres forældre hvorhen, sæt dem i fængsel, sæt dem ind i rum på 1,5 m2 uden vinduer, tænd lyset, sørg for, at de ikke får adgang til en læge, at de ikke får besøg udefra og så videre, og ikke får lov at skifte tøj. Det er det, vi snakker om. Det er, hvad FN's konvention om barnets rettigheder burde handle om.

Min bøn til Israel er: For guds skyld, I får ikke venner på den måde. Jeg beder jeg, Israel: Slip børnene fri!

 
  
MPphoto
 
 

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (EN) Hr. formand! Det er præcis, fordi nogle af os mener, at Israel er et demokrati - en demokratisk stat - og fordi EU behandler staten som et demokrati, at vi forpligter den til at overholde retssikkerheden. Hvis Israel ikke var en demokratisk stat, ville vi ikke forpligte den til at overholde retssikkerheden.

Højesteret kan ikke hjælpe dem, der er helt uden for det juridiske system. Vi kender højesterettens holdning, men den gælder kun for dem, som kan komme for højesteretten. Når man er under administrativ tilbageholdelse, og man ikke har adgang til nogen retsinstanser overhovedet, er der ingen højesteretsafgørelse, som kan beskytte en.

Konflikten kan ikke bruges som argument for sådanne krænkelser. Det er ikke en afbalanceret tilgang at være neutral og behandle disse personer, som om de ikke eksisterede. De er tilbageholdt uden kaution, uden retspleje, deres familier er helt ude af sig selv, tit og ofte bliver deres huse ødelagt og deres familier straffet for deres ugerninger eller dem, de beskyldes for, og det fortjener en reaktion fra EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Frieda Brepoels (PPE-DE). - (NL) Jeg vil minde hr. Tannock om, at dette spørgsmål ikke blev stillet af fru Morgantini alene, men også af to af Parlamentets næstformænd, som tilhører PPE-DE-Gruppen, hr. McMillan-Scott og fru Kratsa-Tsagaropoulou og af hr. Bowis, hr. Kasoulides og jeg selv. Så er det blevet præciseret. Som medlem af Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Det Palæstinensiske Lovgivende Råd har jeg ved flere lejligheder personligt oplevet, hvordan det er at være afskåret fra at møde sine demokratisk valgte kolleger, fordi de er fængslet.

Med hvilke ord skal man beskrive de mange kvinder og børn, der sidder rundt omkring i forskellige fængsler uden for de palæstinensiske områder, hvilket gør det stort set umuligt for dem at få besøg af deres advokater og familier? Alle har nævnt deres levevilkår og manglen på lægehjælp. Hvor længe vil det internationale samfund og EU tolerere det? Jeg vil opfordre Kommissionen og Rådet til at få bragt denne uacceptable situation under kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernard Lehideux (ALDE). - (FR) Hr. formand! Jeg har blot to kommentarer.

Den første er, at visse problemer opfattes på en temmelig ejendommelig måde her i Parlamentet. Det er altid de samme personer, som fordømmes og omtales. Hvis man her i Parlamentet forsøgte at fordømme Cuba, fordi der sidder politiske fanger i landets fængsler, ville man få et billede af, hvordan menneskerettigheder håndteres i Europa-Parlamentet.

Min anden kommentar er, at der findes en løsning, som sikrer, at Israel omsider løslader dem, som skal løslades. Det er ved at stoppe angrebene, bombardementerne af israelske landsbyer, drabene på børn, angrebene med automatiske gravemaskiner og ved at sikre, at der ikke sendes børn ind i Israel med lommerne fulde af dynamit. Så vil Israel løslade fangerne!

 
  
MPphoto
 
 

  Antonio López-Istúriz White (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Fru Morgantinis ord er meget bevægende, og vi har stor sympati for disse behørigt dokumenterede sager om påståede krænkelser af palæstinensiske fangers menneskerettigheder. Jeg har omhyggeligt valgt formuleringen "behørigt dokumenterede", fordi nogle af mine venstreorienterede kolleger har rettet meget alvorlige og uacceptable anklager mod staten Israel. Er de nogensinde blevet beskyldt for at myrde kvinder og børn eller opføre sig som nazister? Er det sådan, at vi hjælper fredsprocessen på vej?

Fru Morgantini, jeg ved, at Deres initiativ er baseret på en bestemt og hjertegribende sag, og at Deres intentioner er gode. Men nogle af Deres venstrefløjskolleger har endnu en gang benyttet lejligheden til at forsøge at knuse og ydmyge det israelske folk.

Der er åbenlyst stadig behov for at udrydde den sovjetiske antisemitisme, som endnu præger nogle af Deres kollegers tankegang her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, kommissær, mine damer og herrer! Jeg skal gøre det kort, eftersom jeg formulerede de væsentlige punkter i min åbningstale. Den debat, vi har haft, har været meget bevægende på visse områder. Jeg kan forsikre Dem om, at Rådet er opmærksom på de nævnte forhold, og at det fortsat vil udtrykke dets bekymring og påberåbe sig folkerettens instrumenter.

Formandskabet vil fortsat rejse spørgsmålet i de politiske kontaktforløb, der finder sted mellem EU og Israel under vores formandskabsperiode. Vi bemærker også, at den igangværende politiske proces kun kan udvikle sig, hvis tilliden i befolkningen øges. Udøvelsen af koloniseringsprocessen, den vedholdende terror og vold og de palæstinensiske indsattes skæbne står i vejen for fredsindsatsen, og det samme gør situationen med de israelere, som holdes fanget af terrorgrupper. Jeg tænker især på Gilad Shalit.

Jeg vil slutte af med en optimistisk bemærkning: Det, jeg ville gøre klart for Parlamentet, er, at EU spiller en vigtig rolle i denne proces på grund af unionens position som medlem af kvartetten, dens status som primær finansieringskilde og dens støtte til de palæstinensiske myndigheder og desuden i dens skikkelse af en af Israels største partnere EU har altid anerkendt, at Israel har ret til føle sig sikker inden for anerkendte grænser, i sameksistens med Palæstina, som jeg sagde i min introduktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted ved plenarmødet i september.

 

16. Situationen i Zimbabwe (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Zimbabwe.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Efter præsidentvalget for nylig i Zimbabwe blev Robert Mugabe genvalgt som landets præsident i de næste fem år. Den anden valgrunde fandt sted efter, at den eneste anden kandidat, Morgan Tsvangirai, trak sig ud af valgkampen, hvorefter hr. Mugabe vandt valget med 85 % af de afgivne stemmer. Valget er beskrevet som en hån imod demokratiet af mange statsledere, herunder afrikanske ledere, og FN's generalsekretær, som betragter valget som ugyldigt.

Umiddelbart efter edsaflæggelsen rejste hr. Mugabe til Sharm el-Sheikh for at deltage i Den Afrikanske Unions topmøde den 30. juni og 1. juli i år. Nigeria indledte på topmødet en ophedet diskussion om valget. Der blev vedtaget en resolution, hvor den store bekymring, som situationen i Zimbabwe har givet anledning til, blev understreget, og hvor der blev lagt vægt på de kritiske rapporter, som er udarbejdet af valgobservatører fra Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC), Den Afrikanske Union og Det Panafrikanske Parlament, samt de mange voldshandlinger og tab af menneskeliv.

I beslutningen blev hr. Mugabe og hr. Tsvangirai opfordret til at indlede en dialog af hensyn til befolkningen i Zimbabwe med henblik på at danne en national enhedsregering og støtte SADC's forligsmission.

Det internationale samfund mobiliserer sine kræfter i lyset af denne udvikling. USA har fremlagt et beslutningsforslag til FN's Sikkerhedsråd med en opfordring til at pålægge sanktioner over for Zimbabwe - våbenembargo, indefrysning af aktiver og rejseforbud. Beslutningsforslaget indeholder endvidere et bilag med en liste over de 14 personer, der skal pålægges sanktioner, herunder hr. Mugabe og andre politikere, hvoraf flertallet allerede indgår i den europæiske liste over sanktioner vedtaget i 2002.

Canada har endvidere intensiveret de foranstaltninger, som landet har truffet, og Det Europæiske Råd erklærede på mødet den 20. juni, at EU er indstillet på at vedtage supplerende foranstaltninger, som vil blive undersøgt yderligere af kommissær Michel den 22. juli. EU-formandskabet fordømte stærkt den anden valgrunde som værende en hån imod demokratiet umiddelbart efter gennemførelsen, dvs. den 29. juni, og formandskabet understregede på vegne af EU i en ny erklæring i juli, at det ikke ville acceptere resultatet af den ugyldige afstemning den 27. juni, og at den eneste løsning var en overgangsløsning baseret på resultaterne af den første valgrunde.

Det er ligeledes vigtigt, at Afrika giver udtryk for sin bekymring efter krisen på regionalt plan, og at de foranstaltninger, der træffes af Den Afrikanske Union især og SADC, støttes. Man skal sikre, at især principperne i Den Afrikanske Unions charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder følges. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis Den Afrikanske Union og FN er involveret i denne proces med henblik på at supplere SADC's regionale perspektiv med et afrikansk og internationalt perspektiv.

I resolutionen opfordrede Den Afrikanske Union endvidere indtrængende de pågældende stater og partier til at undlade at træffe foranstaltninger, der kan mindske mulighederne for dialog. Det er det signal, der er sendt til EU. EU vil ikke desto mindre ikke undlade at udvide listen over personer, der er ansvarlige for voldshandlinger, og som skal pålægges sanktioner ved visumforbud og indefrysning af aktier. EU skal endvidere sikre, at der fastlægges restriktioner for de planlagte undtagelser fra visumforbud, og at der pålægges nye sanktioner, især økonomiske sanktioner. Alle modforanstaltninger vil naturligvis være afhængige af, hvordan forhandlingerne skrider frem.

Forhandlingerne mellem de to parter skal indledes hurtigst muligt. Jeg tror, at kommissæren er enig, selv om resultatet af forhandlingerne er usikkert. Forhandlingerne skal efter vores opfattelse være baseret på resultatet af den første valgrunde den 29. marts, der bedst afspejler holdningen hos befolkningen i Zimbabwe. Den anden valgrunde var derimod en hån imod demokratiet. Enhver form for forlig kan være en overgangsforanstaltning med henblik på at afholde et frit, demokratisk og gennemsigtigt valg som fastsat af hr. Mugabes modstander, Morgan Tsvangirai.

Endelig ønsker jeg at nævne, at man på det sidste møde i G8-topmødet, der netop er afsluttet, foreslog, at der træffes supplerende økonomiske foranstaltninger rettet imod de personer, som er ansvarlige for voldshandlingerne på tidspunktet for det seneste valg. Det er situationen, og vi skal fortsat opretholde presset for at sætte en stopper for denne uacceptable lovovertrædelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glæder mig at kunne være til stede i dag og udveksle synspunkter om fremtidige tiltag og tanker om den rolle, vi kan spille med henblik på at støtte alle bestræbelser på at finde en løsning på krisen, der vil blive accepteret af alle de vigtigste politiske aktører, og ikke mindst en varig løsning, der kan bidrage til en ny æra med fremgang for et land og en befolkning, som har stærkt brug for det.

Kort før mødet i dag havde jeg mulighed for at tale med hr. Ping, formanden for Kommissionen under Den Afrikanske Union, og for ca. en halv time siden havde jeg en længere samtale med oppositionslederen, hr. Tsvangirai. Jeg er derfor i besiddelse af nye oplysninger, som naturligvis endnu ikke er fuldt ud bekræftet, men som i det mindste er mere detaljerede og opdaterede oplysninger, der kan kaste lys over sagen.

Jeg ønsker for det første at understrege, at jeg er dybt bekymret over situationen. Som jeg har nævnt offentligt både før og efter valget, beklager jeg dybt, at der blev afholdt en ny valgrunde i forbindelse med præsidentvalget, der, som ministeren sagde, fandt sted trods de mange appeller fra det internationale samfund, herunder appeller fra Zimbabwes afrikanske partnere, om at udsætte valgrunden. Naturligvis påvirkede de ekstreme politiske voldshandlinger og den systematiske intimidering valget og fratog valget al legitimitet og troværdighed.

Jeg har ligesom EU-formandskabet gentagne gange offentligt udtalt, at det i lyset af de betingelser, hvorunder den anden valgrunde fandt sted, er helt umuligt at tildele den præsident, der blev valgt under denne valgrunde, nogen form for legitimitet. Der skal foretages en ny valgrunde Det skal gentages igen og igen, at det er en sejr, der er vundet uretmæssigt, og som er milevidt fra den demokratiske renæssance-ånd, som præger Afrika i dag. På Den Afrikanske Unions topmøde, der blev afholdt i Egypten, og som præsident Mugabe deltog i, oplevede man en meget anspændt og følelsesladet debat mellem de afrikanske ledere, en debat, der er beskrevet som ude fortilfælde.

I Den Afrikanske Unions resolution kritiseres præsident Mugabe, og han opfordres til at indgå en politisk aftale med Morgan Tsvangirai, lederen af oppositionsbevægelsen for demokratisk forandring (MDC), med henblik på at danne en national enhedsregering. Derudover opfordrede Den Afrikanske Union SADC til at fortsætte afhjælpningsindsatsen for at opnå politisk enighed. Der er ingen tvivl om, at resolutionen er utilstrækkelig. Især kan vi kritisere Den Afrikanske Union for ikke at vise en klar holdning til gyldigheden af valget af præsident Mugabe, men vi må erkende, at beslutningen under disse omstændigheder er et betydeligt resultat. Der er naturligvis lang vej endnu. Det er vigtigt, at Den Afrikanske Union og SADC fremlægger konkrete beviser på deres vilje til at finde en politisk løsning.

Ud fra denne betragtning har EU og andre internationale aktører tydeligt tilkendegivet, hvad de forventer. Den politiske aftale kan udelukkende indgås på grundlag af den første valgrunde, som afspejlede holdningen hos befolkningen i Zimbabwe - tilkendegivet frit og demokratisk. Resultaterne af den anden valgrunde må ikke være udgangspunktet for mægling, for forhandling. Efter vores opfattelse skal den politiske løsning med andre ord involvere en koalitionsregering med hr. Tsvangirai i spidsen som premierminister med udvidede beføjelser på grundlag af det flertal, som han har i Parlamentet.

Hvad angår EU er alle muligheder stadig åbne. For det første er vi villige til at støtte indsatsen fra Den Afrikanske Union og SADC, og vi forventer håndgribelige fremskridt i løbet af de næste to uger.

Hvis der indgås en konstruktiv politisk aftale, som afspejler resultaterne af den første valgrunde, er vi som nævnt tidligere villige til gradvist at indgå i forhandlinger med Zimbabwe. Vi er derudover villige til at indlede forhandlingerne straks. Jeg vil minde om, at jeg, da programmet for den 10. europæiske udviklingsfond blev udarbejdet, sikrede mig, at arbejdet blev udført som om demokratiet var genoprettet i Zimbabwe, for at undgå at straffe befolkningen i Zimbabwe for den tragiske situation, som de befinder sig i.

Med hensyn til de to samtaler, jeg har haft i eftermiddag, i forbindelse med dette møde i Parlamentet. Jeg havde først en samtale med hr. Ping. Hvad er problemet? Problemet i dag er, at alle medlemmer af Den Afrikanske Union er enige om, at de skal støtte forhandlingerne mellem hr. Mugabe og hr. Tsvangirai, og at de grundlæggende principper naturligvis skal være, at regeringen ledes af oppositionspartiets leder, hr. Tsvangirai, samt at regeringen evt. skal baseres på koalition, hvor hr. Tsvangirais parti, som har flertallet i parlamentet, naturligvis skal spille en dominerende rolle, og hvor regeringen skal have endelige og omfattende beføjelser, hvad angår udøvende beslutninger.

Jeg formoder, at alle er klar over, at denne tilgang diskuteres i øjeblikket. Situationen kompliceres yderligere af, at hr. Tsvangirai har givet udtryk for en vis tvivl om, hvorvidt mæglingen er afbalanceret, og han ønsker naturligvis at skabe et grundlag for mægling, etablere faste rammer og støtte, som gør det muligt at skabe en balance. Jeg foretager ikke en bedømmelse i denne sammenhæng, det er blot en beskrivelse af situationen. Hr. ping har forsikret mig om, at indsatsen - ikke hele mæglingsindsatsen, men indsatsen generelt - har til formål at forberede udviklingen og at det, hvis alt går vel, vil være muligt at skabe basis for fremskridt i løbet af de næste par dage.

Jeg havde derefter en lang samtale med hr. Tsvangirai. Han bekræftede, at han støttede idéen om oprettelsen af en regering, der inkluderer medlemmer af Zimbabwe African National Union Patriotic Front (ZANU-PF), men han ønsker naturligvis at have det sidste ord i udnævnelsen af de personer, der skal indgå i regeringen. Selv om det ikke er den måde, han har formuleret det på, ligner det lidt situationen i Kenya, selv om (og jeg er enig i det synspunkt) de to situationer ikke kan sammenlignes. Men det er ikke de samme situationer. Mange udnytter, at situationerne sammenlignes, men hvis man betragter dem objektivt, og hvis mænd og kvinder er forskellige, er situationerne også forskellige.

Derudover ønsker hr. Tsvangirai et permanent forhandlingsteam, dvs. et team, der styrer mæglingen, som naturligvis skal sikre, at der skabes en balance. Han ønsker naturligvis, at det pågældende team hører under Den Afrikanske Unions og FN's auspicier, som ministeren erklærede. Han forekommer mig at være rimeligt optimistisk - han mener, at der er mulighed for fremskridt. Han opfatter naturligvis spørgsmålet om sanktioner som relevant, og han understregede noget, som jeg tror, at vi alle kan være enige om, nemlig at sanktionerne, hvis de pålægges, skal finde anvendelse på enkeltpersoner og naturligvis hverken påvirke befolkningen direkte eller indirekte.

Det er min klare fornemmelse, at Den Afrikanske Union er helt bevidst om sit ansvar. Den Afrikanske Union er aktivt involveret, og den vil forsøge at finde en løsning gennem mægling, der, som ministeren understregede, tager højde for nødvendigheden af at overføre resultatet af første valgrunde til udøvende beføjelser, da det er det eneste resultat, der yder legitimitet til de personer, som drager fordel heraf.

 
  
  

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Michael Gahler, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Situationen i Zimbabwe har nået et absolut lavpunkt i politisk, økonomisk og humanitær sammenhæng. Befolkningen er gidsler i et regime, der ikke ønsker at opgive magten, da kliken omkring præsidenten, militæret og den hemmelige efterretningstjeneste fortsat ønsker at nyde godt af landets ressourcer på bekostning af befolkningen. For at opnå dette støtter de militser og misbruger politiet og militæret, der terroriserer befolkningen overalt i landet.

Ifølge SADC var selv parlamentsvalget den 29. marts ikke frit eller retfærdigt. Intimideringen af befolkningen i hele landet i forbindelse med valget, hvor mange blev dræbt og mange tusinde sårede og forfulgt, medførte, at det var umuligt for vinderen af den første valgrunde, Morgan Tsvangirai, at sende sine vælgere ud for at stemme, da de ville blive straffet for det. Lederen af den panafrikanske parlamentsvalgobservationsmission, Marwick Khumalo, og SADC's mission har vurderet begivenhederne den 27. juni og er nået frem til følgende konklusion:

(DE) Konklusionen er, at atmosfæren i landet ikke skaber mulighed for at gennemføre et frit og retfærdigt valg. Valget afspejlede ikke holdningen hos befolkningen i Zimbabwe.

(DE) Det, der er vigtigt nu, er at finde en overgangsløsning, som kan skabe rammerne for at danne en legitim regering og præsident. AU og SADC spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. Præsident Mbeki har desværre ikke opnået resultater i årene med "stille diplomati". Konfliktens parter har stadig heller ikke tillid til ham, og han ved selv bedst hvorfor.

Jeg ønsker indtrængende at opfordre de politiske partier i Sydafrika til selv at tage initiativ. Jeg ønsker at opfordre kollegerne i Sydafrika til at træffe en beslutning i parlamentet om at indefryse konti og aktiver for de personer, der har profiteret på Mugabes regime i Sydafrika. De skal nægte at lade Grace Mugabe og andre personer shoppe i Cape Town eller Sandton, mens befolkningen sulter. Jeg anmoder dem om at vise solidaritet med de 3 millioner indbyggere fra Zimbabwe i deres land, der vil vende hjem, så snart Mugabes regime stopper og dermed også gøre plads til millioner af arbejdsløse sydafrikanere. Det er lykkedes os at presse europæiske virksomheder til at trække sig tilbage fra Zimbabwe, da deres aktiviteter i landet medvirker til at stabilisere regimet.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Hutchinson, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. minister, hr. kommissær! Præsident Mugabe har foretaget utrolige voldshandlinger og udvist en skandaløs foragt for de mest grundlæggende menneskerettigheder i sin magtovertagelse, og han har taget en allerede udpint befolkning som gidsel.

Socialdemokraterne fordømmer voldshandlingerne og vil ikke anerkende gyldigheden af Mugabes regering. Men det er først og fremmest befolkningen i Zimbabwe, som Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet tænker på. De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation har beregnet, at 5 millioner borgere i Zimbabwe risikerer at lide under den alvorlige hungersnød i starten af 2009.

Vi ved endvidere, at en tredjedel af befolkningen i Zimbabwe allerede overlever takket være international støtte. Det er derfor af afgørende betydning, at Kommissionen, Rådet, medlemsstaterne og det internationale samfund lægger maksimalt pres på myndighederne i Zimbabwe for at opnå fri adgang for den internationale humanitærhjælp til de mest sårbare dele af befolkningen. Dette forhold skal understreges så meget som muligt, da Mugabes nuværende position er dybt kriminel.

Hvis vi i denne sammenhæng anmoder EU og det internationale samfund om at pålægge hårde sanktioner med hensyn til Zimbabwe, en mulighed, som De nævnte, hr. minister, ønsker vi også at understrege, at sanktionerne ikke skal påvirke befolkningen, men være rettet imod de medlemmer af regimet, der er ansvarlige for krænkelserne af menneskerettighederne og det eksisterende regime i Zimbabwe.

Vi skal naturligvis indtrængende opfordre EU og de regionale organisationer som f.eks. SADC til at tage føringen med Zimbabwes valgte præsident og civilsamfundet med henblik på at finde en løsning på den nuværende krise hurtigt og demokratisk.

Hr. formand, jeg ønsker at rejse et hurtigt spørgsmål om de 200.000 internt fordrevne borgere fra Zimbabwe. Vi ønsker at opfordre vores sydafrikanske naboer og især præsident Mbeki til at handle ansvarligt ved ikke at sende de flygtninge fra Zimbabwe, der har søgt tilflugt i Sydafrika, tilbage.

 
  
MPphoto
 
 

  Fiona Hall, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Befolkningen i Zimbabwe har lidt frygteligt. Valget kom som den sidste dråbe efter års intimidering, brutalitet og økonomisk nedgang. Efter valget er voldshandlingerne fortsat i samme grad. Mindst 90 personer er blevet dræbt efter første valgrunde den 29. marts, og så sent som i mandags blev flere borgere angrebet og bortført fra en lejr for internt fordrevne syd for Harare.

Det er fristende blot at se på i afmagt, men jeg mener, at der er flere foranstaltninger, som EU kan træffe for at finde en løsning på krisen. For det første kan EU tilbyde diplomatisk støtte til de personer, der forsøger at opnå fremskridt, via en overgangsregering, som involverer alle parter i civilsamfundet, og som respekterer resultatet af første valgrunde.

En midlertidig koalitionsregering er en afrikansk tilgang, som har fungeret i en række andre lande som f.eks. Togo og Congo i løbet af årene.

I beslutningsforslaget fremhæves imidlertid præsident Mbekis manglende resultater med sit "stille demokrati", og måske vil en anden afrikansk nabo, der er respekteret af alle parter, være bedre i stand til at føre de pågældende forhandlinger. Og hvis det internationale samfund støtter forhandlingerne, vil det også bidrage til et positivt resultat.

For det andet skal det internationale samfund lægge større pres på Mugabe. Det var meget opmuntrende, at Rusland fulgte anmodningen fra G8-topmødet om at pålægge sanktioner, og jeg bifalder Rådets kommentarer om en række landes stramning af sanktionerne.

For det tredje skal vi til at planlægge hen imod den dag, hvor Zimbabwe vil have en gyldig regering og behov for bred international støtte.

Endelig må vi ikke glemme, at den almindelige borger i Zimbabwe befinder sig i en krisesituation og har brug for grundlæggende hjælp straks blot for at klare sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) EU har i en periode truffet sanktioner over for den socialistiske diktator, hr. Mugabe, men de pågældende sanktioner gennemføres ikke altid konsekvent eller klart og tydeligt. F.eks. havde det portugisiske formandskab tydeligvis ingen problemer med at invitere Mugabe til topmødet mellem EU og Afrika.

EU burde endvidere have protesteret kraftigt imod den groteske omstændighed, at hr. Mugabe deltog i FAO's topmøde i Rom for ikke så længe siden. Rejseforbudet for hr. Mugabe og alle ledende medlemmer af regimet skal være vandtæt og udvides yderligere. Vi skal under alle omstændigheder overveje at udvide de gældende sanktioner over for Mugabes regime generelt. Sanktionerne skal være hårde og utvetydige, og vi skal endvidere lægge pres på Sydafrikas regering, som med sit "stille diplomati" rent faktisk blot har givet Mugabes regime mere tid.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Krisen i Zimbabwe opstod ikke pludseligt og kom heller ikke som en stor overraskelse for den øvrige verden. Det er 16. gang på otte år, at vi har drøftet et beslutningsforslag om Mugabe, som systematisk og overlagt har plyndret sit land, ødelagt økonomien og undertrykt befolkningen i Zimbabwe.

Reaktionen fra det internationale samfund har indtil for nylig været ynkelig. EU pålagde i det mindste målrettede sanktioner - men kunne dog ikke opretholde sanktionerne. Afrikanerne - med et meget lille antal beundringsværdige undtagelser - har blot hyldet Mugabe. De skulle skamme sig.

Hvad skal vi gøre? For det første skal det klarlægges i Rådet, at der ikke er nogen EU-medlemsstater, som vil anerkende Mugabes ulovlige regime. Det glæder mig, at EU har i sinde at udvide sanktionerne.

For det andet skal EU og medlemsstaterne overtale de afrikanske lande, især SADC, til at gennemføre disse sanktioner over for Mugabes regime, hvis problemet ikke løses med forhandlingerne.

For det tredje skal medlemmerne af det stående militære udvalg, der står bag Mugabe, og som går under betegnelsen Joint Operations Committee, orienteres om, at de vil blive holdt ansvarlige for de systematiske uhyrligheder, de har begået imod befolkningen i Zimbabwe. Det er ikke for sent for nogle af de ledende medlemmer af de væbnede styrker og politiet - og ledende embedsmænd i ZANU-PF for den sags skyld - at forlade Mugabe og gå over på de demokratiske kræfters side.

For det fjerde skal Frankrig indkalde til et hastemøde i Menneskerettighedsrådet i Genève for at drøfte situationen i Zimbabwe, og for det femte skal FN træffe strengere foranstaltninger.

Vi skal under alle omstændigheder aktivt opfordre Den Afrikanske Union til at være endnu mere positivt og aktivt involveret i etableringen af en national enhedsregering. Regeringen skal være baseret på resultaterne af valget den 29. marts frem for farcen den 27. juni, som både rådsformanden og Kommissionen har understreget.

Vi har hørt fra talsmanden for MDC, Nelson Chamisa, at der på nuværende tidspunkt ikke er forhandlinger i gang imellem ZANU-PF og MDC. I stedet fortsætter voldshandlingerne. Den Afrikanske Union skal insistere på, at voldshandlingerne skal ophøre, og at der skal udpeges en mægler, bakket op af observatører, som har MDC's tillid.

Mugabe prøver endnu en gang at vinde tid. Forhandlingerne skal være afsluttet inden for en fastsat tidsfrist, og i mellemtiden kunne man jo tilbyde Mugabe en plads på et plejehjem.

 
  
MPphoto
 
 

  Glenys Kinnock (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker ligesom mange andre at understrege, at parlamentet, der blev valgt den 29. marts i Zimbabwe, aldrig har været samlet, og at de valgte parlamentsmedlemmer fortsat chikaneres, intimideres og er ofre for voldshandlinger.

I beslutningsforslaget anmodes der om en stramning af sanktionerne, og vi vil naturligvis også støtte FN's anmodninger om en international våbenembargo, verdensomspændende rejseforbud og indefrysning af aktiver.

Vi ved, hvilke yderligere ledere, som sanktionerne skal rettes imod, og vi ved, hvem håndlangerne og medløberne er. Det er Chihuri, politichefen, Shiri, chefen for luftvåbenet, Gono, direktøren for centralbanken, Chinamasa, justitsministeren og Bonyongwe, chefen for efterretningstjenesten Central Intelligence. Der kan og skal pålægges sanktioner over for alle disse personer. I vores beslutning beskrives de forudsætninger, der er fastsat af MDC.

Alle forhandlinger skal være baseret på resultatet af valget den 29. marts, som MDC vandt, og ikke valget i juni, der var en farce.

Der skal etableres en overgangsordning, som skal kunne resultere i en ny forfatning - ingen har nævnt dette, men det er, hvad Morgan Tsvangirai ønsker - efterfulgt af et nyt valg. Han siger meget tydeligt, at han ikke ønsker aftaler baseret på magt og uddelegering af magt.

Som Geoffrey van Orden har nævnt, er der ingen forhandlinger i gang, så vi skal ikke miste modet på grund af den nuværende situation.

Der skal udpeges endnu en mægler. Det fremgår tydeligt, at hr. Mbeki ikke er i stand til at klare det alene, og vi opfordrer derfor til, at der udpeges en person fra Den Afrikanske Union. Den udpegede person skal være på lige fod med hr. Mbeki, og man kan på dette tidspunkt forestille sig hr. Chissano og hr. Kufuor.

Endelig skal der sættes en stopper for den fortsatte brutalitet og vold og de grusomheder, der har fundet sted, og det internationale samfund skal derfor handle hurtigt af hensyn til befolkningen i Zimbabwe, der lider.

 
  
MPphoto
 
 

  Eoin Ryan, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Zimbabwe, der en gang var forbundet med forhåbninger, og som var et eksempel på afrikansk selvstændiggørelse og førende blandt de afrikanske stater, er nu epicentret for afrikansk fortvivlelse og håbløshed. Befolkningen i Zimbabwe fortjener bedre, og borgerne skal have bedre forhold. Men forholdene vil kun blive bedre, hvis der sættes en stopper for Robert Mugabes regime, da han er en morderisk forbryder.

Det internationale samfund skal være målrettet i forhold til Mugabes tyranniske regime. Det glæder mig, at FN's Sikkerhedsråd overvejer at pålægge yderligere sanktioner over for regeringslederne i Zimbabwe, herunder gennemførelse af en våbenembargo. Hvordan kan det lade sig gøre, at et land med 5 millioner indbyggere, der er afhængige af fødevarebistand, og som har en inflation på over 10 milliarder procent, hvor et brød nu koster over 1 milliard ZWD, stadig har en af de største hære i det afrikanske kontinentet og er totalt oversvømmet med våben? Det er helt ufatteligt.

Præsidentvalget, der blev afholdt for nylig, er ugyldigt. Mugabes brutale regime har resulteret i, at 90 personer er dræbt, 3.500 er sårede, og yderligere 200.000 personer er internt fordrevet under valgkampen. Det viser ikke ligefrem, at der er tale om et frit, retfærdigt og gennemsigtigt demokratisk valg.

Sydafrika og andre afrikanske lande skal lægge stort pres på Robert Mugabe. Nelson Mandela havde ret, da han udtalte, at lederskabet i Zimbawe har været tragisk forfejlet. Sydafrika har stor indflydelse på Mugabes regering, og Sydafrika skal vise et stærkt og beslutningsdygtigt lederskab i forbindelse med dette spørgsmål af hensyn til befolkningen i Zimbabwe og befolkningen i Afrika generelt, der blot kan se til, mens Mugabe ødelægger landet.

 
  
MPphoto
 
 

  Josep Borrell Fontelles (PSE). - (ES) Hr. formand! Da jeg ikke ønsker at gentage, hvad mine kolleger allerede har sagt, vil jeg koncentrere mig om parlamentets åbning.

Ved valget i marts vandt oppositionen med et flertal, og den 17. juli var regeringen i Zimbabwe stadig ikke dannet. Vi skal som EU-parlamentarikere fokusere vores indsats på at sikre, at der dannes en regering, hvor løftet om demokrati i et parlament med et oppositionsflertal kan blive indfriet. Processen skal sparkes i gang. Efter det ugyldige præsidentvalg skal vi gøre alt for at sikre, at valgprocessen, der gav oppositionen et anerkendt flertal, resulterer i et velfungerende parlament.

Det næste punkt vedrører mægleren. Det fremgår tydeligt, at Sydafrika ikke kommer videre i mæglingsprocessen - for at sige det mildt. Det er uhyre vigtigt, at en anden mægler støtter - hvis denne ikke ligefrem skal erstatte - den sydafrikanske præsident. Ellers vil mæglingsprocessen give indtryk af at være en korrupt mekanisme, der ligger under for Zimbabwes regering.

 
  
MPphoto
 
 

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det er ikke længere blot Mugabe og hans regime, der overvåges. På grund af Mugabes frygtelige handlinger og hele denne tragiske farce fordømmes han allerede i den internationale offentlige opinion. Det er det internationale samfund, der overvåges nu. Det er Thabo Mbeki, det er SADC og AU, det er Kina, det er EU og FN, der overvåges. Befolkningen i Zimbabwe, Tsvangirai og MDC fortjener al vores støtte og solidaritet i denne vanskelige tid. Vi bør invitere Morgan Tsvangirai til at deltage i et møde i Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget i juli eller september.

Vi modtager forsat frygtelige nyheder fra Zimbabwe om voldshandlinger. Vi skal løse problemerne. Morgan Tsvangirai og MDC-flertallet fortjener ikke blot medfølende ord eller andre former for trøst, men støtte til at danne en regering baseret på resultatet af valget den 29. marts. Det vil være meget beklageligt og flovt for det internationale samfund, hvis det ikke lykkes at gennemføre en overgangsordning. Jeg håber, at det lykkes.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Hr. Mugabes regime bærer ikke blot ansvaret for valgsvindel, men også for de vilkårlige arrestationer og tortur og mord på mange hundrede borgere i Zimbabwe gennem mange år.

Indtil nu har beslutninger og sanktioner tilsyneladende ikke været effektive. Jeg mener, at tiden er inde til at bringe hr. Mugabe for en international domstol, anklaget for forbrydelser mod menneskeheden. Jeg ved, at Zimbabwe ikke har undertegnet konventionen forbundet med Den Internationale Domstol i Haag, men jeg er sikker på, at man kan finde en eller anden procedure med et internationalt retsgrundlag, det kan kommissær Michel eller rådsformanden måske oplyse os om.

Efter min opfattelse vil denne afrikanske diktator og hans håndlangere først føle sig tvunget til at tænke og være modtagelige for fornuft, når vi træffer drastiske foranstaltninger, som i sidste ende vil sætte en stopper for disse forbryderes tilstedeværelse i Zimbabwe og det internationale samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg ønsker at opfordre Kommissionen til at overveje og foreslå foranstaltninger, der vil være effektive i forhold til hr. Mugabe, som fortsat bruger vold og totalt har afvist resultatet af valget i marts. På nuværende tidspunkt er vi praktisk taget magtesløse, og det eneste redskab vi har tilbage er ord. Jeg ønsker indtrængende at opfordre til, at man overvejer, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at bringe Mugabe for en domstol og opnå fred i Zimbabwe samt skabe reelle muligheder for, at befolkningen kan nyde godt af de borgerlige frihedsrettigheder, som den har ret til.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Zimbabwe har brug for international bistand og støtte, men landet skal også selv gennemføre reformer. EU, Den Afrikanske Union og Sydafrika skal opfordre til, at der indledes en dialog mellem regeringspartiet og oppositionen. Zimbabwe skal omsider tage skridt i retning af demokrati og udpege en national enhedsregering. (…) FN-initiativ, ifølge hvilket der skal pålægges en våbenembargo i Zimbabwe, og hvor aktiverne for de personer, der er tættest på Mugabe, skal indefryses. Der skal straks træffes foranstaltninger for at gøre det muligt for de humanitære organisationer at yde en indsats. En løsning kan være, at ikkestatslige organisationer yder støtte til de regioner, der har størst behov herfor.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Mugabe lytter ikke, og det er det, der er tragisk, for hvis han lyttede, ville han gøre det rette og acceptere resultatet af valget i marts og leve med det. Noget af det mest beklagelige har dog været, at Mugabe deltog i verdenstopmødet om fødevarer, hvor han fik lov til at føre sig frem, selv om han er årsag til nogle af de største fødevareproblemer i sit eget land og kontinent.

Jeg talte med en landmand fra Zimbabwe i sidste uge under en konference i Bruxelles, og den skade, som fødevareproduktionsgrundlaget i Zimbabwe har lidt, er ganske forfærdelig. Andre har udtalt, at det er frygteligt, at et land kan være bevæbnet til tænderne, og at borgerne lider sult og udsættes for vold, intimidering og tortur.

Sydafrika skal yde en større indsats. Kontinentet skal tydeligt vise sin fordømmelse, og vi skal presse på og anmode og overbevise Sydafrika om, at det er det rette at gøre, for det forventes af det internationale samfund, at det træffer definitive foranstaltninger i en så frygtelig situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Situationen i Zimbabwe er en udfordring for vores samvittighed og handlekraft. På den ene side er der en regering, som benytter sig af vold imod befolkningen, skaber ulidelige forhold, og som har draget fordel af andre afrikanske diktaturers og autokratiers medvirken. På den anden side er der kræfter, som med fredelige midler forsøger at opnå demokrati og respekt for menneskerettigheder. Det drejer sig om borgerne i Zimbabwe, det internationale samfund og naturligvis EU.

Som allerede nævnt kan EU benytte en diplomatisk strategi, pålægge sanktioner, nægte at udstede visa, lægge pres på regionale myndigheder og støtte de personer, der forsvarer demokratiet og menneskerettighederne. Hvad kan vi gøre i Europa-Parlamentet? Vi kan støtte beslutningsforslaget i morgen og opfordre Kommissionen og Rådet til at træffe de pågældende foranstaltninger, men vi kan yde en endnu større indsats. Vi kan også bevise, at vores handlinger følger vores ord og tildele lederen af oppositionen, Morgan Tsvangirai, Sakharov-prisen. Vi skal som medlemmer af Parlamentet tackle udfordringerne. På denne måde vil vi have mulighed for at støtte kampen og samtidig bidrage til opnåelsen af en demokratisk og fredelig sejr.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, hr. Michel, mine damer og herrer! Synspunkterne i forhandlingen har været klare og tydelige, og det er de konklusioner, som vi må drage deraf, også. Der er talt med store bogstaver, og det er, som det skal være, da EU kun kan acceptere én løsning, nemlig at ønsket hos befolkningen i Zimbabwe, som tydeligt fremgik af første valgrunde, respekteres, og at resultatet af den første valgrunde er grundlaget for en politisk aftale.

Vi vil sammen med Kommissionen undersøge situationen i Zimbabwe på Rådets næste møde den 22. juli. Vi vil tage højde for de synspunkter, der er fremlagt i dag, og de forslag, som er stillet - ikke til Frankrig, hr. Van Orden, men til formanden for Rådet, da Frankrig ikke har nogen beføjelser som landet Frankrig, men blot er i besiddelse af det mandat, som er tildelt i EU-sammenhæng - herunder Deres forslag om, at Rådet skal anmode om et hastemøde i Menneskerettighedsrådet i Genève, forudsat naturligvis at det kan lade sig gøre.

Vi ønsker at følge hr. Michels henstillinger, som altid er fornuftige og baseret på erfaring, vedrørende vores fortsatte mæglingsindsats. Jeg mener, at vi i forhold til denne indsats ikke kan kræve mere end det, som hr. Tsvangirai selv anmodede hr. Michel om på mødet, og det er efter min opfattelse det synspunkt, som vi skal arbejde ud fra.

EU, Rådet og Kommissionen skal være i løbende kontakt med de involverede, SADC, Den Afrikanske Union og Sydafrika - og jeg ønsker endnu en gang at byde den sydafrikanske delegation, der er til stede i dag, velkommen - og vi skal naturligvis også tage højde for den beslutning, som Parlamentet vil stemme om i morgen, i den indsats, som Rådet yder.

Jeg har ikke mere at tilføje, og for ikke at spilde kommissærens tid vil jeg give ordet til hr. Michel, der med sin erfaring og dygtighed vil tale om spørgsmålet.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil fatte mig i korthed. Hr. Jouyet og de øvrige talere har sagt det hele.

Jeg kan naturligvis kun tilslutte mig de fremlagte synspunkter, især synspunkterne fra hr. Van Orden og fru Kinnock, men jeg vil samtidig tilføje, at Kommissionens mulighed for at gribe ind naturligvis grundlæggende er i diplomatisk sammenhæng, men måske kan vi også forberede de foranstaltninger, som vi skal træffe, hvis - og det er naturligvis det, vi håber på, og som vi vil arbejde hårdt på at opnå - mæglingsprocessen skal lykkes i forhold til dannelse af en regering med hr. Tsvangirai i spidsen.

Jeg er derfor helt enig med synspunkterne fra hr Van Orden, fru Kinnock og alle de øvrige talere, fru Hall, hr. Hutchinson og hr. Gahler - jeg håber, at jeg ikke har udeladt nogen. Der er kun ét punkt, som jeg ikke er enig i. De ved, at jeg har for vane at tale ærligt. Jeg er ikke enig i, at vi skal fordømme det portugisiske formandskab for at have organiseret et topmøde i Lissabon, som vi har ventet på i årevis, og som blev udskudt på grund af spørgsmålet om Zimbabwe.

Topmødet mellem EU og Afrika var meget forsinket, og det var på tide at gøre noget. Vi er helt klar over, at hr. Mugabes tilstedeværelse var sikret, da Den Afrikanske Unions ikke ønskede at blive begrænset af den anden part, dvs. EU, i relation til de personer, som AU ønskede at invitere. Jeg mener derfor, at kritikken er urimelig.

Jeg ønsker endvidere at understrege den særligt vanskelige situation, som Sydafrika befinder sig i. I Sydafrikas position er det ikke lettere for Sydafrika at handle, end det er for præsident Thabo Mbeki at spille rollen som mægler. Alle er helt klar over, at Sydafrika er det første land, der i dette tilfælde vil kunne mærke virkningerne af krisen i Zimbabwe - eller snarere af den manglende håndtering af krisen. Jeg ønsker derfor at bede Dem om at betragte situationen fra Sydafrikas synspunkt i forhold til de vanskeligheder, som landet oplever. Jeg mener endvidere, at Sydafrika gennemfører mæglingsprocessen så samvittighedsfuldt, som det er muligt.

Jeg deler naturligvis alle talernes synspunkter i dag om, at mæglingsprocessen skal udvides, ikke blot for at lette Sydafrikas position, men også for at give de forskellige parter, der er involveret i at finde en løsning på krisen, en mere afbalanceret opfattelse af situationen.

Endelig ønsker jeg at tale om et af de spørgsmål, der blev rejst. I øjeblikket er vi i færd med at udarbejde en reel pakke for udviklings- og humanitærhjælp for at sikre, at hr. Tsvangirai modtager støtte, hvis han kommer til magten, således at befolkningen i Zimbabwe kan bevare håbet og troen på denne regeringsændring og måske også fremme - lokalt - ønsket om regeringsændringen med støtte fra den offentlige og lokale opinion og naturligvis fra det aktivt involverede internationale samfund.

Jeg ønsker at nævne et sidste punkt om Den Afrikanske Union. Jeg vil argumentere til fordel for lidt større forståelse. Hvad er Den Afrikanske Unions problem? Som jeg nævnte tidligere, er Den Afrikanske Unions problem, at den skal jonglere med to forskellige holdninger. På den ene side er der en meget tydelig kritisk holdning over for Zimbabwe og præsident Mugabe, og på den anden side er der troen på, at der er behov for mere fleksibilitet, og at der ikke skal pålægges sanktioner, fordi det ikke vil nytte noget. Det er således ikke let at opnå konsensus inden for Den Afrikanske Union. Vi skal erkende denne omstændighed, og derfor skal vi også fortolke Den Afrikanske Unions møder ud fra dette perspektiv og i denne sammenhæng.

Jeg må imidlertid sige, at de oplysninger, som jeg netop har modtaget, skaber forhåbninger om muligheden for fremskridt med henblik at opnå enighed, og Den Afrikanske Union vil være i en position, hvor den kan stille hensigtsmæssige og effektive forslag om, hvordan man kommer ud af denne krise, der er dybt beklagelig, og som er en dyb fornærmelse imod de personer i Afrika, der støtter demokratiet, og som arbejder for fremskridt.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg har modtaget to beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 10. juli 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Colm Burke (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Valget i Zimbabwe for nylig var en farce, hvor Mugabe var den eneste kandidat efter, at han havde intimideret Tsvangirai og andre medlemmer af MDC, indtil de trak sig ud af valget. Der skal afholdes et nyt valg i Zimbabwe helt uden statsstøttet vold, intimidering og mord.

Jeg bifalder beslutningen, der blev truffet i går på G8-topmødet, om at vedtage økonomiske og andre sanktioner over for medlemmer af Zimbabwes regering. Det er meget positivt, at der har været enighed på dette plan, selv fra Rusland, om stærk fordømmelse af Mugabes regime. Der vil sandsynligvis blive udarbejdet en resolution fra FN's Sikkerhedsråd, hvori det konkluderes, at Zimbabwe nu er en trussel imod den internationale fred og sikkerhed. Jeg ønsker indtrængende at opfordre Kina til ikke at blokere for dette vigtige tiltag i den kommende uge.

Jeg beklager, at Den Afrikanske Union ikke yder en stor nok indsats for at isolere Mugabe, da jeg mener, at AU sammen med Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab og Det Panafrikanske Parlament er de vigtigste fora, som skal gøre alt for at komme af med denne despot. Krænkelserne af menneskerettighederne, der fortsat foretages af regeringen i Zimbabwe, tangerer forbrydelser mod menneskeheden, og FN's Sikkerhedsråd skal også derfor overveje at bringe medlemmer af regeringen for Den Internationale Straffedomstol i den nærmeste fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Valget i Zimbabwe for nylig var helt ugyldigt og udemokratisk og resulterede i bred kritik og fordømmelse fra det internationale samfund.

Selv om situationen i Zimbabwe har skabt bekymring i et stykke tid efterhånden, har det ugyldige valg og beviserne på regeringens brutale voldshandlinger over for støtter af Tsvangirais oppositionsparti, MDC, bragt krisen op på et helt andet plan.

Zimbabwe befinder sig nu i en meget alvorlig situation. Ud over den politiske krise har de mange års dårlig ledelse fra Mugabes regime efterladt landets økonomi i ruiner og landets valuta næsten uden værdi. Levealderen for både mænd og kvinder er under 40 år, og begivenhederne for nylig har fået mange borgere til at forlade landet og søge tilflugt i de afrikanske nabostater, som medfører et øget pres på hele regionens stabilitet.

Jeg bifalder beslutningsforslaget, hvori EU understreger sin afvisning af valgresultaterne i Zimbabwe som følge af den udemokratiske gennemførelse og valgets ugyldighed. I beslutningen fordømmes endvidere de politiske voldshandlinger, som Mugabes regering har foretaget, og der anmodes om, at man pålægger sanktioner over for de personer, der støtter regeringen, både inden for og uden for Zimbabwe.

 
  

(1)Se protokollen


17. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0168/2008).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

 
  
  

Spørgsmål nr. 43 af Georgios Papastamkos (H-0455/08)

Om: Automobilindustriens resultater, hvad angår CO2-emissioner

Er Kommissionen tilfreds med den europæiske automobilindustris hidtidige resultater på området for mindskelse af kuldioxidemissioner og brændstofforbrug? Mener Kommissionen, at dens initiativ til revision af direktivet om mærkning på biler (adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler - 1999/94/EF(1)) i forbindelse med de ovennævnte resultater udgør en erkendelse af, hvor ineffektiv Fællesskabets bestående reguleringsramme for automobilindustrien er?

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand! Spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt Kommissionen mener, at den europæiske automobilindustris mindskelse af kuldioxidemissioner har været tilfredsstillende. Svaret er nej, og derfor har vi foreslået den obligatoriske reduktion inden 2012.

Den anden del af spørgsmålet er, om initiativet til revision af direktivet om mærkning på biler udgør en erkendelse af, hvor ineffektiv Fællesskabets bestående reguleringsramme for automobilindustrien er. Svaret er ja, og derfor foreslår vi en revision.

Jeg kunne begrænse mig til disse to enkle svar, men jeg vil gerne uddybe det.

Vi har foreslået den obligatoriske grænse for kuldioxidemissioner på 120 g i 2012 i henhold til strategien for kuldioxid og biler. Dette vil blive gennemført ved hjælp af forbedringer af bilmotorteknologi, hvilket vil bringe tallet ned på 130 g/km, og endvidere gennem andre teknologier til 120 g/km.

Jeg bør nævne, at der blev indgået en frivillig aftale mellem bilfabrikanter og den europæiske automobilindustri samt den japanske og koreanske automobilindustri om, at biler ikke må udlede mere end 140 g CO2/km i 2008. Desværre blev dette mål ikke opfyldt, da emissionerne i 2006 var på 160 g, mens de i 2007 var på 159 g i henhold til de seneste tal. Forbedringen med et gram er selvfølgelig langtfra tilfredsstillende.

Vi håber, at Parlamentet og Rådet under den fælles beslutningsprocedure vil godkende Kommissionens forslag, således at vi får biler, der forbruger mindre energi og mindre brændstof samt udleder mindre kuldioxid. Når der forbruges mindre energi og mindre brændstof, kommer forbrugerne til at nyde godt af store besparelser, særlig med de nuværende brændstofpriser.

Med hensyn til mærkning og information til forbrugerne vil vi sidst på året stille et forslag til, hvordan den relevante forbrugerinformation skal anføres.

Jeg kan nævne, at Parlamentet har vedtaget en beslutning om dette emne. Der er nogle meget positive punkter i den, men der er andre, jeg ikke kan tilslutte mig, f.eks. at vi bør følge eksemplet med tobaksreklame i forbindelse med biler. Der er tale om to forskellige tilfælde, og derfor vil vi ikke følge eksemplet med, at der skal afsættes en obligatorisk del til information i reklamer.

Der er andre måder at informere forbrugerne, da de, når de køber en bil, går til en forhandler og de får oplysninger om kuldioxidemissioner og også om brændstofforbrug gennem de brochurer og skilte, forhandleren har.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! G8-medlemmerne foreslår en mindskelse på 50 % af kuldioxidemissioner i 2050. De lande, der er de nye vækstlande, og som udvikler sig hurtigt, nemlig Kina, Indien, Brasilien, Mexico og Sydafrika, synes ikke at reagere på dette forslag.

Tror De, at denne holdning vil påvirke forhandlingerne om tiden efter Kyoto? Hvad er udsigterne for de vigtige forhandlinger om tiden efter Kyoto i fortsættelse af dette G8-forslag?

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand! Spørgsmålet fra hr. Papastamkos har selvfølgelig slet ingen forbindelse med det første spørgsmål, vi drøftede, vedrørende biler, men det er stadig meget vigtigt og aktuelt i lyset af drøftelserne på G8-møderne i går og i dag, og de beslutninger, der blev truffet.

Det er et positivt skridt, at G8-landene, som omfatter de otte største økonomier i verden, er blevet enige om at reducere kuldioxidemissionerne med 50 % i 2050. Det er selvfølgelig, som jeg sagde tidligere, kun et halvt skridt, da der ikke var enighed om midtvejsmål for 2020, hvilket ville have været nødvendigt for at indgå en international aftale til effektiv bekæmpelse af klimaændringer.

Jeg tror, at spørgsmålet om de andre store lande, de nye store vækstøkonomier såsom Kina og Indien også skal tages op og drøftes. Selvfølgelig kræver en effektiv løsning på klimaændringerne, at disse lande deltager, f.eks. ved hjælp af foranstaltninger til mindskelse af stigningstakten i kuldioxidemissionerne, men altid i overensstemmelse med FN's princip om fælles, men differentieret ansvar.

Jeg tror, at man vil nå til enighed både om det langsigtede mål, hvor der er generel konsensus, og om målene på mellemlang sigt, da denne enighed er væsentlig for at opnå det ønskede resultat i 2009 i København.

 
  
MPphoto
 
 

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil vende tilbage til biler. Da målet på 120 g blev fastsat, var der en række spørgsmål om, hvorvidt disse 120 g skulle betragtes som et gennemsnit i forhold til hele industrien og i forhold til tilsvarende målinger.

Er disse spørgsmål alle blevet afklaret, eller kan vi forvente, at der findes en løsning på dem tids nok til, at industrien vil være i stand til at reagere, hvis det er nødvendigt i de korte tidsrum, der er fastsat?

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg er interesseret i at vide, om det ikke kan betale sig at indføre incitamenter til at fjerne gamle biler fra markedet, da de har det højeste brændstofforbrug og det højeste CO2-emissionsniveau. Vil De overveje en incitamentordning på dette område?

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er meget interessant, at afgiftsincitamenter blev understreget i konklusionerne fra G8-mødet. I EU kunne afgiftsincitamenter være af stor betydning med henblik på at fremme køb af biler, som er renere. En række lande indfører sådanne foranstaltninger - Frankrig er et nyligt eksempel, og det ser ud til at have givet bedre resultater end forventet.

Vi er positive med hensyn til, om industrien vil være i stand til at nå målet på 120 g i 2012. Det bør understreges, at den har kendt til dette mål siden 1995, og den havde en frivillig aftale om at nå 140 g pr. kilometer i 2008. I henhold til vores konsekvensanalyse og til det udgiftsoverslag, industrien har givet os, vil den kunne nå målet til tiden.

Ifølge King-rapporten, som er en meget vigtig og interessant undersøgelse, der er udført for det britiske transportministerium, står det helt klart, at det er teknologisk og økonomisk gennemførligt at nå dette mål i 2012. Selvfølgelig skal der tages hensyn til industriens bekymringer og den enkelte automobilindustris særlige problemer. Det er under alle omstændigheder op til Dem her i Parlamentet og Rådet at nå frem til løsninger, som både medvirker til at nå vores miljømål og også sikrer den europæiske automobilindustris konkurrenceevne. Vi tror, at dette forslag vil være et incitament til automobilindustrien, og det får fordelen ved at være først og vil også medvirke til, at de europæiske forbrugere sparer penge ved at bruge mindre på energi, særlig med de nuværende meget høje oliepriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 44 af Johan Van Hecke (H-0470/08)

Om: Politikken vedrørende biobrændstoffer

Kommissæren har tidligere givet udtryk for, at Den Europæiske Union bør revidere sine prioriteringer vedrørende biobrændstoffer, hvis det viser sig, at de har uheldige konsekvenser for fødevareforsyningen i fattige lande. Men ifølge hans kollega Mariann Fischer Boel er de følger, som politikken vedrørende biobrændstoffer har for fødevarepriserne, ikke så alvorlige.

Ifølge FN's særlige ordfører Jean Ziegler er den omfattende produktion af biobrændstoffer dog en forbrydelse mod menneskeheden i betragtning af konsekvenserne for fødevarepriserne overalt i verden. Også FAO konstaterer, at biobrændstoffernes hurtige fremkomst har fået priserne på en række landbrugsafgrøder til at gå kraftigt i vejret og dermed har bidraget til den nuværende fødevarekrise.

Ifølge OECD vil landbrugspriserne stige yderligere de kommende år. Hvornår vil det stå klart for kommissæren, om dette har skadelige følger eller ej? Agter Kommissionen at undersøge sagen, og hvornår vil kommissæren i bekræftende fald kunne fremlægge en evaluering?

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! EU er blevet enig om et mål på 10 % for fornyelige brændstoffer inden for transportsektoren inden 2020. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi siger "fornyelige", da det ikke kun drejer sig om biobrændstoffer, men også om ethanol eller biodiesel. Det kunne også være elektriske biler, så det er nødvendigt at skelne.

Vi er nødt til at sige, at en så lang gennemførelsestid gør det usandsynligt, at dette kan have haft den indvirkning på prisniveauet, vi oplever i dag. I henhold til vores beregninger kan det i 2020 betyde en stigning i priserne på korn på 3-6 %, på raps på omkring 8-10 % og solsikkefrø på 15 % i forhold til priserne i 2006, idet der forudsættes en andel på 30 % fra andengenerationsbiobrændstoffer.

Jeg kan konstatere en del tøven blandt parlamentsmedlemmerne. Et af de ærede medlemmer synes ikke at være enig, men jeg tror, at man skal tage i betragtning, at en stor del af de nuværende stigninger i fødevarepriserne stammer fra de høje oliepriser. Der foreligger mange beregninger og konsekvensanalyser fra OECD, og ifølge den seneste indebærer en anslået oliepris på 130 euro pr. tønde en stigning i afgrødepriserne på 9-13 %. Dette er således forbundet med den stigende oliepris og ikke debatten om vedvarende energi.

Det er efter min mening også klart, at virkningen bliver begrænset gennem den forhåbentlig stigende anvendelse af andengenerationsbiobrændstoffer, som EU's politikker fremmer.

Andengenerationsbiobrændstoffer fremstilles af råvarer, som ikke er fødevareafgrøder, og de kan fremstilles af ikke blot specielle energiafgrøder, men også af kilder såsom genbrugt vegetabilsk olie, animalsk fedt, biprodukter fra skovbrugsindustrien, rester fra skovbrug og fast affald såsom græsser.

I Kommissionens forslag fra den 23. januar i år til et direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder anførte Kommissionen, at den bl.a. vil overvåge ændringer i råvareprisen, som er forbundet med anvendelsen af biomasse til energi, og eventuelle tilknyttede positive og negative virkninger på fødevaresikkerheden.

Endvidere foreslår Kommissionen at udarbejde en rapport hvert andet år om bl.a. virkningen af den europæiske politik for biobrændstoffer på, om der er fødevarer til rådighed i eksportlande, om befolkningen i udviklingslandene har råd til disse fødevarer og om andre udviklingsspørgsmål.

Kommissionen har fremlagt sin holdning til årsagen til den nylige stigning i fødevarepriserne i meddelelsen "Tackling the challenge of rising food prices: directions for EU action".

I betragtning af omskifteligheden og kompleksiteten i den nuværende prisudvikling vil Kommissionen nøje overvåge prisudviklingen inden for EU og internationalt og vil sidst på året redegøre for udviklingen i situationen.

Som nævnt i meddelelsen viser Kommissionens analyser, at, selv om efterspørgslen efter landbrugsprodukter også er påvirket af biobrændstofmarkedet, har den nuværende europæiske biobrændstofproduktion kun lidt indflydelse på de nuværende globale fødevarepriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Johan Van Hecke (ALDE). - (NL) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for hendes svar. For halvandet år siden var biobrændstoffer stadig en vidunderhjælp i bekæmpelsen af den globale opvarmning. Nu begynder de at blive nedvurderet, og jeg bemærker, at Kommissionen støtter energiministrenes kovending sidste weekend - selv om den uden tvivl vil benægte det.

Mit spørgsmål - kommissæren har bombarderet os med tal her - er, om Kommissionen er enig i Verdensbankens undersøgelse, i hvilken det anføres, at 75 % af biobrændstofferne er ansvarlige for 75 % af stigningerne i fødevarepriserne over hele verden. FAO når frem til lignende konklusioner, og FN's særlige rapportør, hr. Ziegler, beskriver den massive produktion af biobrændstoffer som en forbrydelse mod menneskeheden.

Kan fru Fischer tilslutte sig Verdensbankens, FAO's og FN's holdning?

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først og fremmest synes jeg, at vi kan se, at vedvarende energi og biobrændstoffer for nylig er blevet gjort til syndebuk for stigende priser inden for landbrugsvaresektoren. Der er selvfølgelig forskellige grunde til prisstigningerne. De ugunstige vejrforhold i visse dele af verden har haft en stor indflydelse - næsten fire gange så stor som indflydelsen fra biobrændstoffer.

For det andet har vi oplevet en stor efterspørgsel fra Asien. I Kina og Indien begynder de nu at spise kød, hvilket betyder, at de er nødt til at importere meget mere korn end før i tiden.

For det tredje er der spekulation. Investorer flytter deres penge væk fra aktier og mursten og over i landbrugsvarer, guld og sølv. Det er indlysende.

Nogle lande har lukket deres grænser for eksport af landbrugsvarer, og dette har også været en medvirkende årsag. Hvad angår USA, har den omstændighed, at amerikanerne nu i stort omfang er begyndt at bruge majs til bioethanol haft indvirkning på majssektoren. Selvfølgelig påvirker det verdensmarkedsprisen for majs. Men i Europa anvender vi under 1 % af vores produktionsområde til vedvarende energi, og det kan ikke have indflydelse på det nuværende prisniveau.

Det, der er vigtigt, er, at vi producerer de vedvarende energier på en bæredygtig måde, og at vi anvender visse kriterier på de forskellige typer vedvarende energi. Vi har klart og tydeligt sagt, at CO2-emissionerne skal reduceres med mindst 35 %, og vi er indstillet på at gå længere. 50 % er f.eks. blevet nævnt som et tal, der skal indføres i 2015.

Vedrørende det ærede medlems spørgsmål om Verdensbankens undersøgelse skal jeg først sige, at den endnu ikke er blevet offentliggjort. Der er sivet en piratkopi ud. Det er derfor svært for Verdensbanken at kommentere noget, som endnu ikke er blevet offentliggjort. Men jeg vil sige, at jeg personligt gerne ser en forpligtelse og en bekræftelse fra Verdensbanken om, at de vil stå ved de 75 %. Jeg tror ikke, at 75 % er et tal, der kan forsvares. Det gælder ikke engang kornpriser, men fødevarepriser. Når man ved, at med hensyn til fødevarer, f.eks. brød, kan kun højst 10 % af brødets værdi relateres til hveden, kan jeg simpelthen ikke forestille mig, hvordan tallet på 75 % kan være rigtigt.

Det ville glæde mig meget at vende tilbage til Parlamentet for at diskutere det, når rapporten er blevet offentliggjort, og vi har et solidt grundlag for at drøfte det, og ikke blot rygter, som er kommet frem i én enkelt avis, da man lod det sive ud.

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand, fru kommissær! Jeg beundrer Deres stædighed med at holde fast ved den samme linje vedrørende biobrændstoffers ringe indvirkning på fødevarepriserne, men hvor længe kan De mon fastholde det? Som De er blevet gjort opmærksom på, er De meget ude af trit med andre eksperter over hele verden. De har hørt om FAO og tilsyneladende også om Verdensbanken.

De har gentaget flere gange, at vi kun anvender 1 % af vores produktion til biobrændstoffer. Det kan godt være, men her i Europa er vi meget afhængige af import af foderstoffer fra Nord-, Syd- og Mellemamerika - og det er her virkningen på fødevarepriserne kommer fra. Det er kravet om at være rustet til det og så hurtigt, som vi kan, gå over til anden generation, ja, endog tredje generation, som Kommissionen bør fokusere på.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Hr. formand! Det forekommer mig, at hvis argumentet vedrører gennemførelsestiden, er oliepriserne udelukket fra at være en årsag til stigende fødevarepriser snarere end biobrændstoffer, men vil kommissæren opfordre Verdensbanken til at offentliggøre resultatet? Agter kommissæren at skrive til den og anføre, at vi ønsker denne rapport offentliggjort, således at vi alle kan debattere argumentationen i den? På grundlag heraf synes Kommissionen så ikke, at vi i mellemtiden skal slå til lyd for et moratorium for alle nye biobrændstofprodukter, som ikke er baseret fuldt ud på ikkespiselige biprodukter fra fødevarer og levnedsmiddelforarbejdning?

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som svar til hr. Allister vil jeg sige, at når vi taler om EU's afhængighed af foderstoffer, har De fuldstændig ret, vi er afhængige, særlig af import af sojabønner. Derfor har vi løbende diskussioner om, hvorvidt det er muligt at finde en løsning på gmo-problemet med henblik på at sænke prisen på importerede sojabønner. Det er langt den største og vigtigste afgrøde for svinekødsindustrien.

Jeg havde håbet, at jeg kunne overbevise de ærede medlemmer om, at vi faktisk gør meget for at fremskynde og investere i andengenerationsbiobrændstoffer, da jeg er enig med Dem alle i, at den første generation ikke er en langsigtet løsning. Men vi har brug for den første generation som et trin på vejen til den anden generation. Hvis vi nu sender et klart budskab om, at vi ikke længere vil holde fast ved vores mål på 10 %, kan jeg forsikre Dem om, at alle investeringer inden for EU vil forsvinde og blive flyttet til Sydamerika, og vi bliver nødt til at importere al vores biobrændstof fra Brasilien, og den er produceret af sukkerrør. Derefter bliver vores afhængighed - som vi ønsker at se den - meget sværere at imødekomme.

I forbindelse med den endnu ikke offentliggjorte rapport fra Verdensbanken - jeg går ud fra, at vi er enige om, at den endnu ikke er offentliggjort, den er sivet ud - sad cheføkonomen fra Verdensbanken tilfældigvis den morgen, vi fik pressemeddelelsen om de 75 %, på mit kontor, og han kunne ikke bekræfte de 75 %.

Derfor er jeg sikker på, vi vil vende tilbage til dette spørgsmål, og det vil glæde mig meget, som jeg sagde tidligere, at drøfte det på det solide grundlag, som en offentliggjort rapport er.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 45 af Paulo Casaca (H-0479/08)

Om: Henrettelse af den egentlige gerningsmand til angrebet på FN

Ifølge eNewsletter Hands off Cain, nr. 107 af 6. juni, bekræftede Leandro Despouy, FN's særlige ordfører for dommeres og advokaters uafhængighed FN's overbevisning om, at de irakiske myndigheders henrettelse af Awraz Abdel Aziz Mahmoud Saeed som den egentlige gerningsmand til angrebet på FN's kontor i Baghdad i august 2003, som bl.a. Sérgio Vieira de Mello, FN's særlige repræsentant for Irak, blev offer for, forhindrede, at det internationale samfund fik at vide, hvem der i realiteten stod bag dette angreb.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke skridt den har taget for at give udtryk for Den Europæiske Unions generelle modstand mod dødsstraf?

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at klarlægge årsagerne til den hurtige henrettelse af Awraz Abdel Aziz Mahmoud Saeed til trods for de udtrykkelige appeller fra FN, der legitimt ønskede efterforskning for at finde frem til årsagerne til angrebet på FN og hvem der stod bag?

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Sammen med medlemsstaterne er Kommissionen verdens førende institutionelle aktør og donor i forbindelse med bekæmpelsen af dødsstraf. Dens aktiviteter på dette område er i allerforreste linje i EU's eksterne politikker for menneskerettigheder. De generelle principper for EU's politik over for tredjelande vedrørende dødsstraffen, som blev vedtaget i 1998 og revideret i 2008, fastsatte kriterierne for at udstede demarcher og fastsætte de standarder, der bør anvendes. Afskaffelse af dødsstraffen er en af de tematiske hovedprioriteter, når der ydes hjælp inden for rammerne af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder. Siden 1994 har Kommissionen finansieret ca. 30 projekter over hele verden med en monetær værdi på omkring 15 millioner euro. Kommissær Ferrero-Waldner gav kategorisk udtryk for hendes modstand mod dødsstraf, uanset om den rent faktisk anvendes i praksis eller er fastsat ved lov, i en offentlig erklæring den 10. oktober 2007 i anledning af den internationale dag mod dødsstraf og ved andre efterfølgende lejligheder.

Kommissionen er bekendt med hændelsen, som er genstand for det brev, parlamentsmedlemmet har skrevet. Irak er et af de lande, til hvilke Kommissionen ofte sender demarcher vedrørende anvendelse af dødsstraf. I dette særlige tilfælde blev demarchen sendt i juni 2007. Både EU og Kommissionen har gentagne gange opfordret den irakiske regering og den irakiske højesteret til at afskaffe dødsstraffen og at lempe alle dødsdomme, som er blevet afsagt, men endnu ikke udført. Endvidere har de opfordret den irakiske regering til snarest muligt at indføre et moratorium for alle henrettelser. Det er overflødigt at sige, at i forbindelse med bombeangrebet på FN's hovedkvarter den 19. august 2003 ville et moratorium have gjort det muligt at gennemføre et nærmere krydsforhør af alle personer, som kunne have tilvejebragt det potentielle bevis, der var nødvendigt for at sikre, at ingen gerningsmand til dette angreb forbliver ustraffet. Kommissionen er bestemt foruroliget over, at denne sag blev behandlet så hurtigt. Vores primære mål er imidlertid at slå til lyd for afskaffelse af dødsstraffen generelt. Kommissionen arbejder fortsat tæt sammen med EU-medlemsstaterne med henblik på at give udtryk for vores holdning til og utilfredshed med Irak.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand! Det problem, der rejses her, er imidlertid, at den irakiske regering forhindrede en efterforskning af mordet på Sérgio Vieira de Melo på samme måde, som den gjorde i andre tilfælde. Jeg har her et eksemplar af et tidsskrift, som er udgivet for nylig, i hvilket Zenaib Ahmed optræder. Jeg har inviteret ham til at tale her i Parlamentet om massehenrettelserne på irakiske hospitaler, som sker udelukkende af etniske grunde.

I lyset af denne situation, som er meget værre end situationen på Vestbalkan, ønsker jeg at vide, hvornår det internationale samfund og Kommissionen vil anmode om, at en international domstol undersøger og dømmer drabet på 10- eller hundredetusinde mennesker i Irak.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla . - (CS) Hr. formand, hr. Casaca! selvfølgelig undersøger Kommissionen og EU generelt alle muligheder, vi har til rådighed, således at vi kan styrke vores evne til gradvist at begrænse og afskaffe brugen af dødsstraf, særlig på de områder, hvor den hyppigst anvendes, og det omfatter selvfølgelig også Irak.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 46 af Claude Moraes (H-0427/08)

Om: Det horisontale antidiskriminationsdirektiv

Europa-Kommissionen har bebudet, at det nye horisontale direktiv, som forbyder forskelsbehandling, vil blive fremlagt i løbet af indeværende forår.

Hvad er den seneste udvikling med hensyn til direktivets anvendelsesområde? Vil der komme et vidtrækkende direktiv, som omfatter ALLE de resterende grunde i Amsterdamtraktatens artikel 13, nemlig alder, handicap, religion eller tro samt seksuel orientering, hvilket et flertal i Europa-Parlamentet har støttet?

Kan Europa-Kommissionen i modsat fald gøre rede for sine grunde og opridse en detaljeret handlingsplan for de kommende måneder?

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! I sidste uge vedtog Kommissionen et forslag til et direktiv, som forbyder forskelsbehandling på grundlag af alder, handicap, seksuel orientering og religion eller tro ud over arbejdspladsen. Forskelsbehandling af disse grunde på arbejdspladsen er allerede omfattet af direktiv 2000/78/EF. På denne måde har vi opfyldt den forpligtelse, vi indgik her i begyndelsen af vores mandatperiode. Vi har imødekommet Deres gentagne opfordringer til at stille et sådant forslag, som sidst kom til udtryk under mødeperioden i maj. Forslaget til direktiv er baseret på principper, som medlemsstaterne allerede har vedtaget i eksisterende direktiver. Det indeholder f.eks. bestemmelser, der skal sikre beskyttelse af ofre for forskelsbehandling, og for hvordan man skal behandle chikane og viktimisering, samt bestemmelser vedrørende oprettelse af ligestillingsmyndigheder. Som jeg sagde tidligere, fastsættes der i direktivet bestemmelser om beskyttelse mod forskelsbehandling på grundlag af fire primære årsager, men selv om de alle fire tillægges samme betydning, indebærer det ikke, at bestemmelser vedrørende alle disse typer forskelsbehandling er ligestillede.

I forslaget til direktiv tages der derfor hensyn til særegenskaberne i forbindelse med den enkelte grund til forskelsbehandling, således at direktivet bliver så effektivt som muligt. Det gør det særligt muligt, afhængigt af sammenhængen, at tage hensyn til alderen og at tage alder og handicap i betragtning i forsikrings- og banksektoren, hvis det er hensigtsmæssigt og rimeligt, og jeg understreger ordene hensigtsmæssigt og rimeligt. Dette må aldrig betyde forsætlig udelukkelse af ældre eller handicappede fra disse sektorer. Hvis der er tale om handicap, er princippet om ligebehandling en positiv forpligtelse til at sørge for, at handicappede har generel adgang, og til at gennemføre passende tilpasninger i de enkelte tilfælde. Sådanne foranstaltninger er ikke en uforholdsmæssig byrde. I forslaget til direktiv angives det klart, at der skal tages hensyn til den pågældende organisations størrelse, art og ressourcer, de anslåede udgifter, varer og tjenesteydelsers livscyklus og de eventuelle fordele ved, at handicappede får adgang. Forslaget er et vigtigt skridt hen imod at lukke et kæmpestort hul i antidiskriminationslovgivning.

Selvfølgelig er vi klar over, at beskyttelsen mod forskelsbehandling på grundlag af køn uden for arbejdspladsen endnu ikke er så god som beskyttelsen mod forskelsbehandling på grundlag af race. Det skyldes, at direktiv 2004/113/EF ikke omfatter uddannelsesområdet, som det fremgår af begrundelsen til dette forslag. Vi mener, at det er for tidligt at foreslå ændringer til det nævnte direktiv, da gennemførelsesperioden først sluttede for nylig. Når vi udarbejder gennemførelsesrapporten i 2010, kan vi imidlertid foreslå ændringer til direktivet, hvis det er nødvendigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Claude Moraes (PSE). - (EN) Hr. formand, hr. kommissær! Dette er et eksempel på et spørgsmål, der blev stillet for et par uger siden, og som der heldigvis kom et positivt svar på den 1. juli med Deres meddelelse. Det tjener Dem personligt til ære, at De har været forkæmper for dette i Kommissionen og har lyttet til afstemningen i Parlamentet.

Jeg vil bede Dem og Kommissionen om at blive ved med at være årvågne, således at man ikke af en hvilken som helst grund forsøger at fravige og indføre undtagelser fra princippet om ligebehandling. De skal være baseret på nødvendige grunde og på ægte subsidiaritetsprincipper, da vi har oplevet, at gennemførelsen af beskæftigelsesdirektivet og racelighedsdirektivet i national lovgivning ikke har været fuldstændig, og vi skal sikre, at denne gode pakke bliver lov i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla. - (CS) Hr. formand! Det er indlysende, at et sådant direktiv, som er vidtrækkende og beskytter EU's grundlæggende værdier, ofte opfattes forskelligt, og at det af forskellige grunde ofte udsættes for pres for at begrænse dets effektivitet. Da Kommissionen er fuldt ud klar over dette, har den udarbejdet dette komplekse forslag, som vi selvfølgelig er indstillet på at forsvare under de yderligere etaper mod uberettigede krav.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil bede kommissæren om at kommentere forlydender i britiske aviser. Antidiskriminationslovgivning finder ifølge pressen tilsyneladende for øjeblikket ikke anvendelse på arbejdstagere, som er ude ovre pensionsalderen, og personer, der er i pensionsalderen eller ældre, fyres lovligt. Har kommissæren planer om at gøre noget ved den britiske regerings forskelsbehandling af ældre arbejdstagere?

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla. - (CS) Hr. formand! Generelt beskytter det direktiv, der beskytter personer i arbejdsstyrken, dem også mod forskelsbehandling på grundlag af alder. Jeg kan ikke specielt kommentere forlydendet i den britiske avis, da det som altid er bestemt af de specifikke omstændigheder i det særlige tilfælde. Jeg kan kun med sikkerhed sige, at i denne forbindelse er der ingen undtagelser i direktivet, i henhold til hvilke beskyttelsen ikke gælder ud over en vis alder.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 47 af Brian Crowley (H-0433/08)

Om: Supplerende pensioner og mobilitet inden for EU

Nu om dage medfører skifte af job eller land ofte, at man mister optjente arbejdsmarkedsrelaterede pensionsrettigheder i visse medlemsstater. Ifølge direktivet om overførsel af pensionsrettigheder (2005/0214(COD)), der blev foreslået i oktober 2005 og nu er ændret, skal dette direktiv skabe mere fleksible betingelser for erhvervelse af pensionsrettigheder og for karensperioder (som f.eks. forskellige venteperioder før erhvervelse af rettigheder), mere fleksible betingelser for bevarelse af hvilende pensionsrettigheder (som f.eks. pensionsrettigheder, der med tiden mister værdi) og desuden forbedre informationen til arbejdstagerne om, hvordan mobilitet kan få indflydelse på supplerende pensionsrettigheder.

Kan Kommissionen oplyse, hvornår den forestiller sig, at der opnås enighed om dette direktiv og om en tidsplan for direktivets gennemførelse med henblik på, at EU-borgerne kan bevæge sig frit inden for EU uden også at skulle bekymre sig om pensioner?

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand! Jeg er glad for, at De har stillet dette væsentlige spørgsmål, og jeg glæder mig over Parlamentets indsats for at gøre fremskridt. Jeg glæder mig selvfølgelig også over det slovenske formandskabs og andre formandskabers indsats for at nå til enighed. Trods dette er det skuffende, at man endnu ikke er nået til enighed. Det skyldes, at der endnu ikke er fundet en løsning på problemet med at afskaffe hindringerne for arbejdstageres frie bevægelighed på grund af supplerende pensionsordninger, som er kernen i problemet. I verden af i dag, som er i konstant forandring, er det vigtigere end nogensinde før let at kunne skifte job eller at kunne ansætte den rigtige person med de nødvendige kvalifikationer. Endvidere er fremme af arbejdsstyrkens tilpasningsevne, fleksibilitet på arbejdsmarkedet og modernisering af de sociale sikringssystemer de grundlæggende elementer i Lissabonstrategien. Det er klart, at hvis vi forventer, at borgerne skal være mere effektive, skal vi sørge for, at de ikke bliver straffet for det ved at miste det sociale sikkerhedsnet.

De supplerende pensionsordninger er et typisk eksempel på flexicuritystrategien, som Kommissionen slår til lyd for. Kommissionen har meget ihærdigt forsøgt at løse problemet med supplerende pensioner, men på trods heraf er der desværre endnu ikke fundet et kompromis. Når dette er sagt og i betragtning af, hvor stor betydning, dette spørgsmål har med hensyn til arbejdstageres sociale rettigheder generelt, for udviklingen af pensionsordninger og for at finde den rette løsning på problemet med befolkningens aldring, er Kommissionen indstillet på at gå videre, og den vil ikke slappe af, før der er fundet et kompromis, som kan danne grundlag for den samlede løsning. Selv om vi endnu ikke har nået målet, (da beslutningen skal være enstemmig, og Rådet endnu ikke har vedtaget en enstemmig holdning), arbejder Kommissionen videre hen imod målet om at forbedre situationen i forbindelse med supplerende pensioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for hans svar. De nævnte to punkter, som efter min mening er væsentlige inden for dette komplekse spørgsmål, nemlig for det første tanken om flexicurity og for det andet Lissabondagsordenen om at skabe en anden frihed inden for EU's indre marked - arbejdstagernes frie bevægelighed.

På mange måder forhindrer den manglende pensionsmæssige mobilitet mange mennesker i at tage, hvad der kunne være bedre betalte job på andre områder, fordi de ikke kan overføre pensionsrettigheder, ja, endog fastfryse pensionsrettigheder i deres hjemland.

Måske kunne De sige os som led i den sociale pakke, De nu fremlægger, og som med rette hilses velkommen af mange, hvor vi kan trykke på knapperne for at sikre, at vi kan få medlemsstaterne - dem, der blokerer for dette - til at tilslutte sig det ideelle.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla. - (CS) Hr. formand! Det eneste, jeg kan gøre, er kort at sige, at hr. Crowley gav os en næsten perfekt analyse af problemet. Ja, det er sådan, det virkelig er. Derfor vil vi også blive ved med at være aktive. Det er ikke et spørgsmål, Kommissionen betragter som afsluttet.

 
  
MPphoto
 
 

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! De gjorde ret i at gøre opmærksom på problemet, og at hovedårsagen til, at problemet ikke kan løses, er, at medlemsstaterne på grund af princippet om enstemmighed ikke kan rokkes ud af stedet. Somme tider er det nødvendigt at behandle barske kunder på en barsk måde. Er det ikke på høje tid med den nuværende debat om det indre marked rent faktisk at nævne de pågældende medlemsstater ved navn og udstille dem for at sikre, at i det mindste nogle medlemsstater tager den katastrofale måde, de af og til har opført sig på tidligere, op til fornyet overvejelse, og at de ændrer deres holdning?

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla. - (CS) Hr. formand! De har fuldstændig ret. Alle grundlæggende politiske idéer bliver drøftet i Rådet, og disse drøftelser foregår ikke for lukkede døre. Det er gradvist lykkedes alle medlemsstater at give udtryk for deres holdning, og kun Tyskland gav ikke sit samtykke. Sådan er situationen, men som jeg allerede har sagt, betyder det ikke, at vi er nået til vejs ende. Vi vil se på andre måder og muligheder for at opnå enstemmighed. Jeg vil understrege, at selvfølgelig er ordningerne forskellige i de enkelte medlemsstater, og selvfølgelig er beslutningerne vedrørende ordningerne ikke blot mindre tekniske spørgsmål. Derfor forstår jeg til fulde, at medlemsstaterne tager dette spørgsmål alvorligt, men som jeg allerede har sagt, er det sådan situationen er for øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 48 af Robert Evans (H-0443/08)

Om: Lægehjælp i EU

Kan Kommissionen redegøre for, præcis hvilke rettigheder EU-borgere har med hensyn til lægehjælp, når de rejser til en anden medlemsstat? Gælder den hjælp, som det europæiske sygesikringskort giver adgang til, alle aldersbetingede sygdomme?

Da metoderne til finansiering af sundhedsydelser er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat ønskes følgende oplyst: Hvilke procedurer findes der til sikring af et rimeligt og retfærdigt system, der yder den rette støtte til alle de personer, der har behov for det?

Hvilke foranstaltninger er truffet for de personer, der rejser til skattely som Andorra, Kanaløerne, Liechtenstein osv., der er omkranset af EU-medlemsstater, men ikke selv har status som EU-territorium?

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! En indehaver af det europæiske sygesikringskort anses for at være forsikret i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, han er rejst ind i. I henhold til artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71 er dette kort gyldigt for et midlertidigt ophold, hvad enten formålet er turisme, arbejde eller studier.

Hvis indehaveren af kortet har behov for behandling under opholdet, giver kortet ham ret til at få denne behandling fra lægepersonale. Det europæiske sygesikringskort dækker indehaverne i forbindelse med "væsentlig behandling".

Dette begreb, som afhænger af patientens sundhedstilstand og af opholdets forventede længde, blev defineret af Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring i 2004. Den pågældende behandling er en behandling, en person, som opholder sig midlertidigt på et andet lands område, skal have, således at personen ikke er i fare for at dø eller bliver tvunget til at vende tilbage til hans oprindelsesland før tiden for at modtage den nødvendige behandling.

Lægepersonale skal anvende disse kriterier i hvert enkelt tilfælde, idet de skal tage hensyn til patientens sundhedstilstand og opholdets længde. Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring vedtog også retningslinjer, der har til formål at sikre, at alle aktører (sundhedssektoren, forsikrede personer og sygeforsikringsselskaber) fortolker begrebet på den samme måde. Retningslinjerne er tilgængelige på EU-portalen.

Både en pensionist, der tilbringer tre måneder hos sine børn, og en studerende, som gør brug af Erasmus-programmet, har derfor adgang til ikke blot den nødvendige lægebehandling, men også til den behandling, der ville blive tilbudt i den samme situation til personer med bopæl i den pågældende medlemsstat.

I ordningen for lægehjælp i henhold til artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71 fastsættes bestemmelser for lægehjælp og betaling herfor i overensstemmelse med lovgivningen i det land, i hvilket patienten opholder sig midlertidigt. Det betyder, at personer, der opholder sig midlertidigt i landet, har adgang til lægehjælp på de samme betingelser som personer, der er omfattet af sygesikringssystemet i det pågældende land.

Artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71 finder også anvendelse på landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, herunder Liechtenstein og Schweiz. Forhandlinger vedrørende Andorra er endnu ikke afsluttet med et vellykket resultat.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford, stedfortræder for spørgeren. - (EN) Hr. formand! Desværre har hr. Evans været nødt til at tage tilbage til Det Forenede Kongerige. På hans vegne takker jeg kommissæren for hans svar på spørgsmålet.

Med det stærkt stigende antal grænseoverskridende ægteskaber - næsten et ud af fem par kommer nu fra to medlemsstater - og med den voksende procentdel af par og enkeltpersoner, der ude over pensionsalderen, og som rejser rundt i EU, mener Kommissionen så ikke, at ulige behandling vil føre til sundhedsflygtninge i stedet for de mere almindeligt udtænkte sundhedsturister i EU, hvis den ikke træffer omgående foranstaltninger i den forbindelse?

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla. - (CS) Hr. formand! De stillede flere spørgsmål, og det enkelte spørgsmål kræver et komplekst svar. Jeg vil give et forenklet svar på det første spørgsmål. I morges drøftede vi forordning (EF) nr. 883/2004, der vil ændre forordning (EØF) nr. 1408/71 væsentligt, og som afgjort vil forbedre mange menneskers situation netop i forbindelse med grænseoverskridende kontakt. Vedrørende Deres spørgsmål om sundhedsturisme er det efter min mening et meget vagt begreb. Det er så vagt, at det er farligt. Da det kan blive et meget udbredt fænomen, skal vi meget nøje definere, hvad sundhedsturisme betyder. Jeg mener imidlertid ikke, at sundhedsturisme er særligt almindeligt, da mennesker med virkelig alvorlige sygdomsproblemer forsøger at blive i deres eget miljø, og også fordi de enkelte medlemsstaters systemer grundlæggende ikke er særlig forskellige. Forordning (EØF) nr. 1408/71 og den kommende forordning (EF) nr. 883/2004 omfatter langt de fleste tilfælde i forbindelse med turisme, men ikke sundhedsturisme. De vedrører primært personer, som er taget ud at rejse, og derefter er der sket dem noget, mens de var væk hjemmefra. Der er hundredetusinde, ja, måske op til en million tilfælde hvert år. Løsningerne er tilstrækkelige og har ikke en negativ indvirkning på sundhedssystemernes stabilitet. Med hensyn til om Kommissionen agter at indføre forbedringer på dette område, er denne hensigt konkret, som f.eks. ændringsforslagene fra min kollega, fru Androulla Vassiliou, viser. Jeg tror, at der bliver mulighed for en nærmere drøftelse af grænseoverskridende behandling og relaterede spørgsmål, men på dette stadium vil jeg endnu en gang tage afstand fra den såkaldte sundhedsturisme. Jeg tror, at det er et ret vagt koncept, som kan fremkalde reaktioner, der ikke er passende i forhold til situationen.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Da den tid, der er afsat til spørgsmål til kommissær Špidla, er udløbet, vil spørgsmål nr. 49-54 blive besvaret skriftligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 55 af Eoin Ryan (H-0439/08)

Om: Små og mellemstore virksomheders indberetningsbyrde

Forespørgeren glæder sig over, at Kommissionen for nylig har taget initiativ til at begrænse den byrde med indberetning af statistiske data, der påhviler virksomhederne, navnlig små og mellemstore virksomheder. Imidlertid vil der stadig påhvile små og mellemstore virksomheder store indberetningsbyrder, f.eks. momsindberetning, som koster mange mandetimer og stiller små virksomheder ugunstigt i konkurrencemæssig henseende. Har Kommissionen flere forslag under forberedelse, som vil begrænse bureaukratiet og indberetningsbyrden for små og mellemstore virksomheder?

 
  
MPphoto
 
 

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, hr. Ryan! Jeg er Dem meget taknemmelig for dette spørgsmål, fordi det drejer sig om et problem, som Kommissionen har været meget optaget af i årevis, nemlig hvordan man kan begrænse unødvendigt bureaukrati for små og mellemstore virksomheder i Europa. Det glæder mig at kunne fortælle Dem, at vi rent faktisk har gjort store fremskridt på dette område, og jeg er fuldt og fast overbevist om, at vi er ved at få et egentlig gennembrud.

Grundlæggende har vi identificeret europæiske virksomheders udgifter til bureaukrati som udgifter forbundet med indberetning, dokumentation og information. Vi er for øjeblikket ved at måle disse udgifter i det største projekt af sin art hidtil. Det betyder, at vi slår fast, hvilke udgifter disse regler rent faktisk medfører for virksomheder, således at vi kan se, hvor udgifterne kommer fra, og om de kan begrænses.

De kan forvente en lang række forslag fra Kommissionen fra september i år på grundlag af resultaterne af målingerne og screeningen af alle de eksisterende regler. Vi forventer, at dette vil gøre det muligt for os at stille så mange forslag inden udgangen af 2009, at europæiske virksomheders udgifter til bureaukrati vil falde med 25 % i 2012. Vi antager, at det vil udløse en vækst på 1,4-1,5 % i hele det europæiske BNP. Så De kan se, at der virkelig er tale om et betydeligt omfang.

De nævnte derefter et særligt problem, som imidlertid adskiller sig fra spørgsmålet om normale udgifter til bureaukrati. Det er den byrde, der pålægges små virksomheder, særlig i forbindelse med opfyldelse af skattekrav - og som bekendt har EU meget begrænsede beføjelser i den forbindelse. Vi ved fra alle vores undersøgelser, at virksomhederne selv føler, at de finansielle myndigheders krav udgør langt den største og tungeste byrde, så dette er et område, hvor det virkelig er op til medlemsstaterne at forenkle forholdene.

Vi har trods alt kun beføjelser på omsætningsskatområdet, og selv på dette område er de meget begrænsede. Kommissionen har imidlertid stillet ét meget vigtigt forslag, som vil være til stor hjælp for små og mellemstore virksomheder. Det går ud på at forhøje den grænse væsentligt, over hvilken de skal indberette omsætningsskat på forhånd, dvs. at blive momsregistreret. Den nuværende grænse er 20.000 euro, og vi ønsker at forhøje den til 100.000 euro, hvilket ville befri næsten alle meget små virksomheder og særlig nystartede virksomheder fra denne tunge byrde.

Jeg er desværre nødt til at sige, at medlemsstaterne hidtil ikke har været villige til at acceptere dette forslag. Jeg håber, at den Small Business Act, Kommissionen forelagde for et par dage siden, og i hvilken vi igen tog spørgsmålet op, vil lægge mere pres på de medlemsstater, som skaber problemer her, og jeg er Parlamentet meget taknemmelig for dets talrige tegn på støtte i den forbindelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren, og jeg ser frem til meddelelserne i september. Efter min mening er nogle af de administrative byrder, særlig på små og mellemstore virksomheder, uden tvivl kæmpestore, og de har meget ofte ikke arbejdskraft til at klare dem. Men kan De uddybe grænsen på 100.000 euro yderligere? Vil de bekendtgøre det, eller vil De navngive de lande, der modsætter sig det, og udstille dem? Kan de give os flere oplysninger om grænsen?

 
  
MPphoto
 
 

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, hr. Ryan! Som jeg sagde, er det et officielt forslag, som Kommissionen blev enig om allerede i 2004. Siden da har Rådet stadig ikke vedtaget forslaget. Jeg gjorde opmærksom på, at vi nu har stillet forslaget igen i forbindelse med Small Business Act. Det betyder i grunden, at vi fremlægger det igen. Det er ikke en meddelelse. Det er noget, Kommissionen allerede har foreslået. Den anser det for at være nødvendigt. For lidt siden nævnte hr. Špidla i forbindelse med et andet svar behovet for enstemmighed vedrørende visse emner. Her har vi også brug for enstemmighed, og det opnåede vi desværre ikke. Jeg er sikker på, at jeg ikke behøver at fortælle Dem, som repræsenterer Irland, at en lang række medlemsstater betragter skattespørgsmål i EU som et tabuemne.

 
  
MPphoto
 
 

  Wiesław Stefan Kuc (UEN). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg har følgende anmodning. Hvis De skal undersøge alt dette, kan De så se på de indirekte omkostninger i forbindelse med drift af små og mellemstore virksomheder? Vil De se på den to år gamle rapport fra Verdensbanken, som analyserede disse omkostninger. I rapporten anføres det, at f.eks. Polen har meget lave sagsomkostninger, men det passer ikke i virkeligheden. Jeg har også en relateret anmodning, som ikke rigtigt er et spørgsmål. I stedet for at se på, hvad de ansatte siger, kan De så undersøge passende, hvad de egentlige omkostninger er, f.eks. alle de frimærker, der skal betales, og alle de dokumenter, der skal indsendes? Der er så mange af den slags ekstra omkostninger.