Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 10. juli 2008 - Strasbourg

10. Quorum

  Formanden. - Det glæder mig, at formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender er til stede, eftersom vi har et vanskeligt problem, der skal løses. Kære Jo, hvis De vil vende tilbage til Deres plads, vil jeg forklare det problem, som vi står over for.

I forretningsordenens artikel 149 står der, at vi kan fastslå, om det fornødne antal medlemmer er til stede. Som De ved, er der altid et stort antal medlemmer til stede i Parlamentet, når Parlamentets dagsorden skal vedtages, og når protokollen skal godkendes, og derfor er der i sådanne tilfælde ikke brug for at fastslå, om det fornødne antal medlemmer er til stede. I forretningsordenens artikel 149, stk. 3, står der dog, at det efter forudgående anmodning fra mindst 40 medlemmer skal fastslås, om det fornødne antal medlemmer er til stede.

Jeg har modtaget en skriftlig anmodning fra 40 medlemmer, som vil have os til at konstatere, om det fornødne antal medlemmer er til stede. Derfor mener jeg naturligvis - hr. Posselt, vær venlig at lade mig forklare, hvad det drejer sig om - at der rent faktisk foreligger en forudgående anmodning, som tydeligt er blevet fremsat.

Problemet er, at derefter er forretningsordenens bestemmelser meget mere uklare. Der står ikke nogen steder, at de 40 medlemmer skal være til stede i salen for at fremsætte anmodningen om en konstatering af, om det fornødne antal medlemmer er til stede, men det udelukkes heller ikke. Det er derfor op til formanden at vurdere. Vi har undersøgt sagen, og ved tidligere lejligheder har mødeformanden altid været af den opfattelse, at de 40 medlemmer skulle befinde sig i salen, hvilket er i tråd med forretningsordenens artikel 149, stk. 4, hvor der står, at de 40 medlemmer skal medregnes ved optællingen af det beslutningsdygtige antal medlemmer. Det betyder, at de 40 medlemmer er nødt til at være til stede.

Dette er dog formandens vurdering, og her skal man også tage hensyn til anmodningens ordlyd. Den drejer sig om afstemningen om uopsættelige spørgsmål, og det er alle de uopsættelige spørgsmål og ikke bare et enkelt af dem. Hvis vi betragter anmodningen om en fastlæggelse af, om det fornødne antal medlemmer er til stede, som antagelig, og hvis det fornødne antal medlemmer ikke er til stede, vil alle de uopsættelige spørgsmål blive droppet, og de kan som bekendt ikke udsættes. Det betyder, at vi ikke kommer til at stemme om Kashmir, dødsstraffen eller Bangladesh. Hvis vi ikke stemmer om dem, kan vi ikke udsætte dem til næste møde. Parlamentet vil således ikke kunne udtale sig om disse spørgsmål, der anses for at være uopsættelige.

Før jeg udtaler mig, vil jeg således navnlig gerne høre, hvordan formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ser på dette. Hr. Leinen! Bør jeg efter Deres mening sige, at de 40 medlemmer, der har indgivet anmodningen, skal være til stede her i salen, sådan som det indirekte fremgår af forretningsordenens artikel 149, stk. 4, eller kan jeg beslutte, at en forudgående skriftlig anmodning i sig selv er tilstrækkelig, sådan som det indirekte fremgår af forretningsordenens artikel 149, stk. 3? Jeg vil lytte opmærksomt til Deres svar.

  Jo Leinen, formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. - (DE) Hr. formand! Jeg har lige slået det op, og det er rigtigt, at der i forretningsordenens artikel 149, stk. 3, står, at 40 medlemmer i fællesskab kan anmode om, at det fastslås, om det fornødne antal medlemmer er til stede. Det fornødne antal medlemmer er til stede, hvis en tredjedel af parlamentsmedlemmerne er til stede i salen. Formanden efterkommer denne anmodning ved at fastlægge, hvorvidt det fornødne antal medlemmer er til stede.

Så er der stk. 4, som De nævnte, og her står der, at de "medlemmer, der har anmodet om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, medregnes ved optællingen af de tilstedeværende (...), selv om de ikke længere er til stede i mødesalen". Vi befinder os i øjeblikket i et møde, der er blevet genoptaget, og efter min mening bør de medlemmer, der var til stede, og som ønskede en fastlæggelse af det fornødne antal medlemmer, tælles med som tilstedeværende, selv om de ikke deltager i plenarmødet her i eftermiddag. Det er sådan, jeg forstår stk. 4.

Jeg kan forstå, at De har modtaget en anmodning fra 40 parlamentsmedlemmer om her i eftermiddag at konstatere, om det fornødne antal medlemmer er til stede eller ej. En tredjedel af 785 er lidt over 200, og hvis De ser Dem omkring, kan De se, at der er under 30 medlemmer til stede. Uanset hvad vi gør, er det usandsynligt, at vi når op på 200 her i eftermiddag, medmindre alle møder op.

Hr. formand! Vi kan godt diskutere dette spørgsmål, men hvis De beslutter, at antallet af tilstedeværende medlemmer ikke når op på en tredjedel, kan vi ikke stemme. Det står der i forretningsordenen.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Hr. Leinen! Jeg har lang erfaring med disse forhandlinger om aktuelle og uopsættelige spørgsmål. I gamle dage blev de holdt om fredagen, og siden blev de flyttet til torsdag eftermiddag. Alle grupperne prøvede med jævne mellemrum dette trick med en sådan anmodning, hvis der var et uopsætteligt spørgsmål, som de ikke brød sig om, sådan som det er tilfældet med Kashmir her.

Derfor blev forretningsordenen ændret, og der blev indført en bestemmelse om, at 40 medlemmer - det er måske ikke formuleret særlig klart, men det var hensigten med reformen - skal være til stede i salen og bestride beslutningsdygtigheden. Denne bestemmelse blev indført, fordi vi var klar over problemet, og siden da har der aldrig været det fornødne antal medlemmer til stede i salen til at anmode om, at det fastlægges, om Parlamentet er beslutningsdygtigt. Derfor var denne beslutningsdygtighed altid dømt til at eksistere.

Efter min mening er det vigtigt at huske denne bestemmelses lovgivningsmæssige hensigt. Jeg er sikker på, at det kan slås op i udvalgets og plenarforsamlingens protokoller. Hensigten med reformen var at gøre spørgsmålet om beslutningsdygtighed afhængigt af et antal medlemmer, der var stort nok til at forhindre det i at blive en hyppig selskabsleg, eftersom dette næsten ville have ødelagt disse forhandlinger. Det var for at bevare dem, at vi i sin tid indførte det beslutningsdygtige antal på 40 medlemmer.

Hvis vi nu når op på disse 40 underskrifter, giver reformen dog ikke længere mening.

  Pierre Pribetich (PSE). - (FR) Hr. formand! De bad om hr. Leinens mening først for at finde ud af, hvordan vi ser på dette spørgsmål. Som min kollega allerede har sagt, er det rigtigt, at det virker en lille smule som en forhalingsmanøvre. Der er med andre ord 40 parlamentsmedlemmer, som af personlige grunde ikke var i stand til at deltage i dette møde, og som forsøger at iværksætte foranstaltninger og procedurer for at forhindre en uopsættelig forhandling i at finde sted her i eftermiddag. Jeg mener faktisk, at vi i stedet for at holde os strengt til bestemmelserne burde se på ånden i forretningsordenen.

Ånden i forretningsordenen er faktisk at sikre, at de mennesker, der fremsætter denne anmodning om en konstatering af beslutningsdygtighed, i det mindste er til stede, så de selv kan se, at der ikke er noget beslutningsdygtigt antal. Ellers tror jeg, at denne anmodning enten er en politisk eller taktisk manøvre, og den er under alle omstændigheder forsinkende. Jeg ville nødig have, at vi ved at følge bestemmelserne nøje kom til at stå i en situation, hvor de uopsættelige forhandlinger, der regelmæssigt afholdes torsdag eftermiddag, og som er vigtige, ender med at blive "undgået", hvilket ikke ville fremme Parlamentets arbejde.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg synes, at talerne før mig kom med nogle gode pointer. Jeg tror, at jeg forstod hr. Leinens fortolkning af forretningsordenen således - og han må korrigere mig, hvis jeg tager fejl - at medlemmerne i det mindste skulle være til stede ved mødets begyndelse, selv om de går senere. Enhver anden fortolkning ville så afgjort være et rent tagselvbord, eftersom folk, der er fraværende, kan fremsætte en anmodning om konstateringen af, at det fornødne antal medlemmer ikke er til stede, men de har jo selv været med til at sørge for, at det fornødne antal medlemmer ikke er til stede! Jeg kan ikke se, hvordan man med rette kan konkludere, at folk kan holde sig helt væk og så sige, at resten af os ikke udgør et beslutningsdygtigt antal.

Den anden kendsgerning er ærligt talt vores vaner torsdag eftermiddag. Vi ved, at der aldrig er et beslutningsdygtigt antal til de uopsættelige forhandlinger, og hvis man pludselig påberåber sig dette nu, har vi måske et problem med forretningsordenen, som vi er nødt til at løse. Hvis De vil skyde den uopsættelige forhandling ned her i eftermiddag, kunne De lige så godt skyde alle uopsættelige forhandlinger torsdag eftermiddag ned.

Min grundlæggende pointe er, at hvordan kan vi fortolke forretningsordenen således, at 40 fraværende personer kan bestemme, at resten af os ikke udgør et beslutningsdygtigt antal, og sørge for, at vi ikke udgør et beslutningsdygtigt antal?

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Det er ikke første gang, at vi har set denne taktik, og jeg vil gerne henlede parlamentsmedlemmernes og Præsidiets opmærksomhed på, at alle verdens parlamenter har to ting, nemlig regler og bestemmelser, men de har også parlamentarisk skik og brug, nemlig den etablerede praksis. Dette finder sted i alle verdens parlamenter, og det er almindelig praksis for os at afholde disse forhandlinger om torsdagen, ligesom de tidligere fandt sted fredag morgen. Det er noget, vi alle sammen er klar over.

Den taktik, som vi er vidner til nu, er naturligvis urimelig, og jeg mener ikke, at man kan tage hensyn til en anmodning fra medlemmer, der ikke er til stede i salen. Desuden vil jeg gerne opfordre de medlemmer, der har mest erfaring med at udarbejde ændringsforslag til forretningsordenen, nemlig hr. Leinen og hr. Corbett, til at udarbejde et ændringsforslag til denne artikel, så der kommer til at stå, at hvis der fremsættes en anmodning om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, og hvis den person, der har fremsat anmodningen, ikke er til stede i mødesalen på det tidspunkt, hvor optællingen foretages, mister vedkommende sin diæt for den pågældende dag, og alle de, der ikke er til stede i mødesalen, mister, hvis det fornødne antal medlemmer ikke er til stede, halvdelen af deres diæt den pågældende dag. Så kan vi sætte en stopper for den type taktik én gang for alle. Det er et urimeligt angreb på den måde, som Parlamentet arbejder på, og navnlig på den måde, som arbejdet foregår på i Strasbourg.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg er ikke jurist, men det forekommer mig ikke at være en anstændig opførsel, som de, der har fremsat anmodningen, har udvist. Det er det ene problem. Det andet problem er, at hvis nogen er fraværende, er der ingen grund til at være i tvivl om, hvorvidt der er beslutningsdygtighed eller ej. Det tredje problem er, at denne tilgang til menneskerettighedsspørgsmål, som er særligt vigtige for os, samt dette fravær og forsøg på at afbryde forhandlingerne, efter min mening er forkasteligt. Jeg mener, at lovgivningens ånd må være vigtigere end dens bogstav.

  Esko Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Hr. formand! Dette spørgsmål bør behandles i henhold til Parlamentets forretningsorden, og efter min mening er hr. Leinen ikke kompetent til at fortolke forretningsordenen, eftersom det ikke kun tilkommer ham at fortolke dens bestemmelser.

Efter min opfattelse er det Dem, hr. formand, der skal tage ansvaret for, hvordan vi skal gå frem i dette spørgsmål, og derefter bør den løsning, De vælger, undersøges af Den Juridiske Tjeneste og formændene, for ellers får vi ikke skabt klarhed i denne sag.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Jeg tror, at hr. Leinen sagde, at De skulle sikre Dem, at de 40 medlemmer blev talt i starten, dvs. tidligere i dag. Dette skete ikke. Har formanden talt de 40 medlemmer, som fremsatte denne anmodning, tidligere i dag? Det har han naturligvis ikke. Derfor er hr. Leinens bemærkning om, at dette er i tråd med stk. 4, ikke gyldig i dette tilfælde.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Der er ingen tvivl om, at dette er en procedure, som ikke burde finde sted, men vi er også rationelle mennesker. Vi har alle sammen øjne i hovedet, og jeg må helt ærligt sige, at det beslutningsdygtige antal medlemmer ikke er til stede. Det kan vi alle sammen se. Der er ingen grund til, at vi bilder os selv noget ind. Vi kan ikke komme med fortolkninger, som er i strid med forretningsordenen og lovgivningen. På den anden side er dette spørgsmål så vigtigt, at vi ikke kan ignorere det. Derfor vil jeg fremsætte en specifik anmodning om, at denne forhandling bliver afholdt, men det skal være for at stille ændringsforslag til forretningsordenen og ikke for at komme med fortolkninger, der er i uoverensstemmelse med ånden i forretningsordenen. Hvis vi bryder forretningsordenens regler og lovgivningen, betyder det, at vi selv gør noget, der ikke er godt for demokratiet, og at vi selv krænker demokratiet.

  Neena Gill (PSE). - (EN) Hr. formand! Spørgsmålet om beslutningsdygtighed har faktisk ikke noget med denne forhandling at gøre. Forhandlingen kan sagtens finde sted. Spørgsmålet om beslutningsdygtighed har med afstemningen at gøre. Jeg er overrasket over, at vi rent faktisk drøfter dette spørgsmål nu, eftersom beslutningsdygtighed reelt er noget, der er nødvendigt for afstemningen.

Jeg er enig med alle mine kolleger i, at disse uopsættelige spørgsmål er meget vigtige, men der er næsten ingen mennesker her i salen. Sidste gang var der 58 ud af 785 medlemmer, som stemte her i Parlamentet. Jeg mener bestemt ikke, at det øger Parlamentets troværdighed, når så få medlemmer stemmer og deltager i vigtige spørgsmål. Derfor vil jeg kraftigt opfordre Dem til at træffe en beslutning om afstemningen. Problemet er nemlig, at det ikke er acceptabelt, at der aldrig er beslutningsdygtighed.

Vi mener, at disse uopsættelige spørgsmål er vigtige. Vi skal sørge for, at medlemmerne er til stede. Vi forsøger at sikre, at folk dukker op for at stemme om disse uopsættelige spørgsmål. Det er ikke i orden, at vi bliver ved med at vedtage uopsættelige spørgsmål, når det fornødne antal medlemmer ikke er til stede.

  Jo Leinen (PSE). - (DE) Hr. formand! Hr. Onesta spurgte mig, hvordan jeg fortolker forretningsordenens artikel 149, stk. 4. Jeg kan forstå, at hr. Posselt og andre mener, at vi skal handle alligevel, selv om vi ikke overholder forretningsordenen. Jeg glæder mig over medlemmernes diskussion, for enten har vi en forretningsorden, som vi skal overholde, eller også behøver vi ikke at overholde bestemmelserne og har derfor heller ikke brug for en forretningsorden.

Det kan godt være, at jeg er formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, men det var medlemmer før mig, der lavede denne regel og fik den vedtaget på plenarforsamlingen med absolut flertal. Stk. 4 er ret klart. Der står følgende: "Medlemmer, der har anmodet om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, medregnes ved optællingen af de tilstedeværende (...), selv om de ikke længere er til stede i mødesalen". Der er ikke noget at være i tvivl om. Hvis 40 medlemmer, der var til stede på mødet i Strasbourg, anmoder om, at det fastlægges, om det fornødne antal medlemmer er til stede, vil de blive tilføjet til antallet af tilstedeværende. Sådan fortolker jeg det.

Hvis De ønsker, at det skal være anderledes, er De nødt til at ændre stk. 4, men lige nu står der, hvad der står. Hr. Posselt! Enhver, som læser dette stykke, vil forstå det på denne måde. Der er ingen andre måder at forstå det på.

Derfor er det nu op til Dem at træffe en beslutning, hr. formand.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Hr. Leinen beskyldte mig for at foreslå, at vi ignorerer forretningsordenen. Jeg var til stede, da den blev vedtaget, og det var De ikke. Baggrunden var naturligvis, at der før i tiden var 40 medlemmer, som kom ind i salen og anmodede om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer var til stede, hvorefter de gik igen. Det er det, som forretningsordenens artikel drejer sig om.

  Formanden. - Jeg har lyttet meget opmærksomt til Dem og vil nu komme med en fortolkning. Anmodningen fra de 40 parlamentsmedlemmer er formuleret således, at man ikke kun nævner Kashmir-spørgsmålet, men alle de uopsættelige spørgsmål, dvs. alle de uopsættelige spørgsmål her i eftermiddag, herunder dødsstraffen. Det er et vigtigt spørgsmål. Fru Gill har ret, vi kan afholde forhandlingerne uden problemer. Problemet vedrører udelukkende afstemningen, men jeg ville gerne have denne debat fra starten, så der ikke var nogen uklarhed her i eftermiddag.

Jeg tror, at grunden til, at Parlamentet gjorde sig den ulejlighed at udarbejde forretningsordenens artikel 149, stk. 4, hvor der står, at de medlemmer, der har bedt om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, skal tælles med i henhold til stk. 2, selv om de ikke er til stede i salen, sådan som hr. Posselt sagde. Jeg tror udelukkende, at denne bestemmelse blev udarbejdet for at forhindre medlemmerne i at forlade salen ved optællingen, hvilket betyder, at de var til stede ved optællingens start.

Eftersom jeg ikke kan se, at de 40 parlamentsmedlemmer er til stede ved optællingens start - medmindre de, som fru Gill siger, alle er til stede ved afstemningstiden senere, hvilket vi vil kontrollere, og der vil i så fald foreligge en anmodning om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede - vil jeg følge præcedens fra de andre mødeformænd, der ligesom jeg har stået over for dette problem, og sige, at anmodningen om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, ikke kan efterkommes, eftersom de 40 parlamentsmedlemmer, der fremsatte anmodningen, ikke er til stede.

Når det er sagt, henledte hr. Leinen med rette vores opmærksomhed på, at den måde, som stk. 4 er formuleret på, kan skabe forvirring. Derfor mener jeg, at det er et glimrende tidspunkt - og det er ikke mig, der beslutter dette, men de kompetente organer - for det udvalg, som De er formand for, hr. Leinen, til meget hurtigt at finde ud af, hvorvidt der i stk. 3 står, at medlemmerne skal være til stede, når de fremsætter deres anmodning om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, og om medlemmerne skal være til stede, når optællingen er foretaget og ved optællingens start. Jeg tror, at en sådan fortolkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vil få os ud af denne vanskelige situation.

Hvad dagen i dag angår, vil vi dog - i betragtning af forhandlingernes vigtighed, i betragtning af de holdninger, som De har givet udtryk for, og som i høj grad underbygger det, jeg lige har sagt, og på baggrund af de tidligere beslutninger - afholde vores forhandlinger, og når det gælder afstemningen, vil jeg, hvis de 40 parlamentsmedlemmer ikke er til stede, ikke bede om en konstatering af, om det fornødne antal medlemmer er til stede. Forhandlingerne kan således begynde.