Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 2. september 2008 - Bruxelles

6. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning af Sylvia-Yvonne Kaufmann (A6-0292/2008)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg kunne ikke give min forklaring på grund af støjen, så det vil jeg gøre nu. Jeg stemte for Kaufmann-betænkningen, fordi det skal påpeges, at det europæiske retlige netværk er en nødvendighed, eftersom det har fungeret effektivt i løbet af de sidste 10 år sammen med systemet med retshjælp. Nu er det et spørgsmål om at skelne klart imellem netværket og Eurojust. Begge institutioner er berettigede. Målet er, at Eurojust og det europæiske retlige netværk supplerer hinanden eller evt. samarbejder og dermed garanterer medlemsstaternes sikkerhed.

Betænkning af Armando França (A6-0285/2008)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Fuldbyrdelse af afgørelser in absentia er nyttesløs for os i EU, hvis vi har et glimrende politisamarbejde, men retsforfølgelsessystemet ikke fungerer godt nok.

Her mener jeg, at vores beslutning har lukket et hul. De offentlige anklageres gensidige anerkendelse af domme vil betyde, at domme i straffesager, herunder domme afsagt in absentia, kan fuldbyrdes i andre lande. Det er et vigtigt skridt til at give retsmyndighederne mulighed for at bistå politimyndighederne i deres arbejde.

Betænkning af Mihael Brejc (A6-0208/2008)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Formålet med Brejc-betænkningen er at give os midler til at sikre, at visuminformationssystemet omsider bliver anvendt og kontrolleret, når tredjelandsstatsborgere rejser ind i Schengenområdet. Vi ved, at mange mennesker opholder sig ulovligt i EU, fordi deres visum er udløbet eller er annulleret. Gennem dette samarbejde mellem Schengensystemet og visuminformationssystemet skaber vi betingelser for, at vi kan bringe visummisbruget i EU til ophør og sikre, at personer, der rejser ind i eller ud af EU, juridisk set er berettigede til det.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har naturligvis ligesom de fleste andre, formoder jeg, ikke noget imod, at Schengenlandenes visuminformationssystem bliver forbedret, men det, der står i denne betænkning, er for absurd til, at det kan udtrykkes i ord. Visumsystemet skulle faktisk gøres mere fleksibelt på grund af ventetider ved grænserne! Alle, der nogensinde har rejst, ved, at der er nødt til at være ventelister, og at de af og til er nødvendige. Jeg spekulerer på, hvilken vurdering der skal til, for at grænsevagter beslutter, hvornår der er fare på færde, og hvornår der ikke er det. Hvem ved, hvor terrorister og andre risici kommer fra?

Jeg har heller ikke noget problem med, at vi bliver endnu mere gammeldags på dette område. Europæiseringen af vores grænsekontroller er gennemført tankeløst, uden forberedelser og under pres fra ideologiske ekstremister, som mener, at borgernes sikkerhed er mindre betydningsfuld end det store ideal i form af den nye europæiske sovjetunion.

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg tager ordet - som altid ved disse lejligheder - for at påpege, at harmoniseringen af den europæiske politik inden for retlige og indre anliggender bygger på et meget spinkelt retsgrundlag. Meget af det, der står i de betænkninger, som vi netop har stemt om - Kaufmann-, França-, Brejc-, Weber- og Lambert-betænkningen - har til formål at styrke politiske områder, initiativer og, for Eurojusts vedkommende, en hel institution, som ikke har noget egentligt retligt mandat. Det er rigtigt, at den europæiske forfatning eller Lissabontraktaten ville have givet et sådant mandat, men det er også rigtigt - hvilket synes at være nødvendigt at minde Parlamentet om med jævne mellemrum - at forfatningen blev forkastet tre gange, nemlig af 55 % af de franske vælgere, af 62 % af de nederlandske vælgere og af 54 % af de irske vælgere.

Evnen til at have monopol på strafferetlig tvang gennem et strafferetligt system er måske den vigtigste statsattribut. Vi kan definere en stat som et territorium med vedtagne regler, der håndhæves af en fælles myndighed. Hvis EU ønsker at give sig selv den vigtigste statsattribut, bør det anstændigvis først anmode om befolkningernes tilladelse ved folkeafstemninger. Pactio Olisipiensis censenda est!

Betænkning af Renate Weber (A6-0293/2008)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Denne betænkning drejer sig om styrkelse af Eurojust. Det er endnu en række instrumenter, som har til formål at intensivere og effektivisere politisamarbejdet. Det er blevet tydeligt, at rigtig mange institutioner er involverede i retligt samarbejde i et givet land. Vores forslag om at oprette et koordineringssystem i og mellem medlemsstaterne er derfor meget fornuftigt, ganske enkelt fordi det garanterer effektivt samarbejde, navnlig i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og andre former for organiseret kriminalitet.

En særligt opmuntrende foranstaltning, som jeg vil fremhæve, er, at der skal indføres retsembedsmænd, der fungerer som forbindelsespersoner, i lande uden for EU svarende til det, vi allerede har inden for politiet, så samarbejdet med de pågældende lande kan forbedres tilsvarende. Kort sagt vil dette system give os mulighed for at opbygge endnu en sikkerhedszone for at beskytte EU.

Betænkninger af Jean Lambert (A6-0287/2008) og Sharon Bowles (A6-0312/2008)

  David Sumberg (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil allerførst sige, at det er mig en stor glæde at se Dem føre forsædet her i Bruxelles i en hel mødeperiode. Et lille skridt for hr. McMillan-Scott, men muligvis et stort skridt for Europa-Parlamentet. Hvem ved? Lad være med at holde vejret.

Jeg har taget ordet for at tale om Lambert-betænkningen - og også om Bowles-betænkningen, hvis De tillader det. Lambert-betænkningen er efter min opfattelse vanskelig at støtte. Den indeholder henvisninger til idéen om at fordele ulovlige indvandrere blandt langt størstedelen af EU’s medlemsstater, hvilket efter min mening er fuldstændig uigennemførligt. For Det Forenede Kongerige er det vigtigere, at vi befinder også i den enestående eller næsten enestående situation (for Cypern er i samme situation), at vi er en ø. Derfor mener jeg, at det er vigtigt for Det Forenede Kongerige at bibeholde kontrollen med sine egne grænser, så de kontrolleres af Det Forenede Kongeriges myndigheder og ikke af EU, som har lange og utætte grænser. Derfor mener jeg, at Lambert-betænkningen er uacceptabel på det grundlag.

Bowles-betænkningen er uacceptabel, fordi det, til trods for visse gode hensigter, antydes, at skattely er årsagen til den høje beskatning, som mange af os udsættes for. Men grunden til, at vi udsættes for høj beskatning i Det Forenede Kongerige, er, at vi har en Labourregering, der er opsat på at øge skatteindtægterne på den britiske befolknings og de britiske skatteyderes bekostning.

Kernen i høj beskatning er og bliver et nationalt anliggende, og de nationale regeringer må tage ansvaret for den. Den skal ikke være EU’s ansvar.

Betænkning af Jean Lambert (A6-0287/2008)

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Ordføreren, fru Lambert, har ret i, at Dublinmålene for asylshopping aldrig er nået, tværtimod. Det er rigtigt. Det er også rigtigt, at systemet uvægerligt lægger en urimeligt tung byrde på medlemsstaterne ved EU’s grænser. Derfor skal opfordringen til at støtte disse stater bifaldes.

På den anden side mener jeg, at der mangler en række vigtige ting i betænkningen, og jeg er overhovedet ikke enig i de fleste af ordførerens antagelser og mål, tværtimod. F.eks. fremgik det allerede af Kommissionens vurdering, at titusindvis af asylansøgere skjuler sig på grund af Dublinsystemet, og alligevel argumenterer ordføreren imod tilbageholdelse. Det kan ikke blive mere alvorligt. EU’s medlemsstaters tætte samarbejde om asyl kan muligvis betale sig, men så er det nødvendigt at droppe en lang række politisk korrekte idéer, som denne betænkning er fuld af.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Det er umuligt at sammenfatte alle problemerne med Lambert-betænkningen på et minut, så jeg vil begrænse mig til et par ting. Hvad angår beskyttelse af børn, står der i betænkningen, at tvivlen i tilfælde af usikkerhed ved bedømmelse af alder bør komme barnet til gode. Det lyder godt, men i virkeligheden er det en direkte invitation til endnu mere udbredt svig med identitetspapirer.

Der står også i betænkningen, at definitionen af et familiemedlem er for snæver, hvilket igen er en åben invitation til yderligere misbrug. I f.eks. Afrika er næsten alle i familie med alle, og hvis vi skal tage hensyn til det, kan vi lige så godt lukke alle ind med det samme.

I betænkningen gives der også udtryk for modstand imod, at medlemsstaternes politi og retshåndhævende myndigheder får adgang til Eurodacdatabasen, fordi, og jeg citerer, “dette også vil øge risikoen for, at asylansøgere stigmatiseres”. Det er en absurd idé, især fordi Eurodac kan indeholde en masse oplysninger, der kan bidrage til bekæmpelse af ulovlig indvandring, international kriminalitet og terrorisme.

Betænkning af Sharon Bowles (A6-0312/2008)

  Christoph Konrad (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Bowles-betænkningen indeholder en undersøgelse af problemet med momssvig - og med god grund, for den beløber sig til 20 milliarder euro om året. Jeg støtter forslagene om dette. Det er imidlertid vigtigt at påpege, at vi må have en systemændring - en strukturreform - på dette område. Det, vi har hørt fra Kommissionen i denne forbindelse, har aldrig været andet end en hensigtserklæring om at intensivere det mellemstatslige samarbejde på dette område og at iværksætte evaluering, forskning osv.

I betragtning af svigets omfang er det på høje tid, at Kommissionen opgiver sin passive holdning og støtter de reformvenlige medlemsstater, der faktisk ønsker at indføre denne “reverse-charge”-procedure. Dette er også en opfordring til hr. Kovács til langt om længe at tage dette problem op til fornyet overvejelse. Jeg håber, at vi modtager et fornuftigt forslag, før denne valgperiode er slut, og at den østrigske og den tyske regerings forslag støttes.

  Ivo Strejček (PPE-DE). - Hr. formand! Jeg stemte imod Bowles-betænkningen.

Jeg vil understrege tre ting. For det første opfordres der til bedre samarbejde på skatteområdet. Jeg mener, at det er skadeligt for skattekonkurrencen, og skattekonkurrence er sund og frugtbar. For det andet kan skattesvig ikke bringes til ophør med mindre konkurrence, men med fuldstændig afskaffelse af skattefritagelser. For det tredje bør momssvig bringes til ophør ved, at momssatserne harmoniseres, hvilket hurtigt vil medføre en begrænsning i antallet af fritagelser og huller.

I Bowles-betænkningen anvises der andre midler. Det er grunden til, at jeg stemte imod den.

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Som jeg sagde i går, er jeg imod alle former for skattesvig, og jeg anmodede Kommissionen og Rådet om omgående at skride ind for at afhjælpe de katastrofale virkninger af momsunddragelse. Tabene er vurderet til 20 milliarder euro årligt, dvs. næsten en femtedel af EU’s budget.

Jeg nævnte en model, som RTvat har udviklet og forelagt for Parlamentet, der ville reducere momsunddragelsen med ca. 275 millioner euro pr. dag og ville mindske den administrative byrde, navnlig for SMV’er. Jeg mener, at Kommissionen bør undersøge disse forslag, for modellerne findes. Der skal selvfølgelig være politisk vilje til at indføre dem.

Jeg kunne alligevel ikke stemme for betænkningen, fordi min gruppes ændringsforslag - bl.a. ændringsforslaget om, at sund skattekonkurrence vil bidrage til at fastholde og øge medlemsstaternes skatteindtægter, og ændringsforslaget om ikke at udvide rentebeskatningsdirektivets anvendelsesområde - ikke blev vedtaget. Vi er imidlertid stærke modstandere af, at rentebeskatningsdirektivets anvendelsesområde udvides til at omfatte alle retlige enheder og alle indtægtsskabende kilder.

I denne forbindelse må vi ikke glemme, at for meget skat fører til mindre skat, og at de medlemsstater, der går ind for den type foranstaltninger, bør være årvågne, for folk i Macao, Singapore og Hongkong gnider sig allerede i hænderne ved tanken om, at vi går i den retning. Det er grunden til, at jeg ikke stemte for betænkningen, for jeg ønsker, at dette skal være klart og tydeligt.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til Bowles-betænkningen om det nødvendige i, at der udvikles en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig. Når man læser det, synes man, at det må være meget vanskeligt at være imod betænkningen eller endog dele af den.

Sandheden er, at selv om jeg fuldt ud støtter en samordnet tilgang til bekæmpelse af skattesvig - og der kræves seriøse undersøgelser og samordning på dette område - er ethvert forslag om tilnærmelse af skattesatser og/eller mindre skattekonkurrence over hele EU-27 som en del af løsningen i forbindelse med bekæmpelse af skattesvig helt uacceptabelt.

Jeg er ikke sikker på, om Europa - eller Kommissionen - forstår den skade, det forvolder i medlemsstaterne, at der hele tiden henvises til centralisering, kontrol og begrænsning af medlemsstaternes beføjelser på skatteområdet på alle mulige måder. Det var et enormt vigtigt emne - omend et irrelevant emne for Lissabontraktaten - under debatten i forbindelse med folkeafstemningen i Irland den 12. juni. Gid, vi havde kunnet, men vi kunne ikke overbevise dem, der frygtede Europa - eller de europæiske institutioners ønske om at kontrollere skatten centralt i forskellig grad af forskellige grunde - om, at Lissabontraktaten ikke støttede det begreb. Sørg nu for ikke at forkludre noget på netop dette område.

Betænkning af Sylvia-Yvonne Kaufmann (A6-0292/2008)

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg stemte ikke imod Kaufmann-betænkningen, selv om jeg slet ikke er overbevist om, at europæiseringen af vores retssystemer eller oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed nødvendigvis er den rigtige metode til at forbedre politiets og retsvæsenets funktion eller retsforfølgelsen af grænseoverskridende kriminalitet. Tværtimod.

Jeg opfordrer imidlertid til et vidtrækkende og tættere samarbejde mellem alle suveræne europæiske sikkerhedstjenester, og i den henseende kan jeg i det store og hele støtte en række henstillinger, forbedringer i Kaufmann-betænkningen, forbedringer af det europæiske retlige netværk. Alt dette må imidlertid ikke føre til et overbetalt og arrogant europæisk retssystem, der, som vi har set det i de seneste måneder, er afskåret fra den virkelige verden og blander sig på en måde, der går langt ud over det nødvendige samarbejde mellem suveræne medlemsstater. Derfor undlod jeg at stemme ved den endelige afstemning om Kaufmann-betænkningen.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Katerina Batzeli (A6-0274/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den lovgivningsmæssige beslutning på grundlag af betænkningen af det græske parlamentsmedlem Katerina Batzeli, hvor forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1719/2006/EF om oprettelse af programmet “Aktive unge” for perioden 2007-2013 godkendes under førstebehandlingen ved den fælles beslutningsprocedure. Jeg bifalder og støtter de ændringsforslag, der har udskiftet rådgivningsproceduren med et krav om, at Kommissionen ufortøvet informerer Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om alle foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre afgørelsen uden bistand fra et udvalg, så afgørelser om udvælgelse kan gennemføres hurtigere og mere effektivt.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg stemte for fru Batzelis betænkning, og jeg bifalder stærkt den betydelige forhøjelse af de relevante midler. Programmet “Aktive unge” har i de senere år været et vigtigt instrument til inddragelse af EU’s nye generation i det store europæiske projekt. Programmet bidrager derfor væsentligt til at bringe den nye generation tættere på Europa og give dem mulighed for at deltage i flere virkelig interessante politiske og kulturelle initiativer. Kommissionen gør ret i at følge denne kurs. Som ung repræsentant i Parlamentet og med mit kendskab til hr. Figel’s engagement og mål er jeg ikke i tvivl om, at det nye program for perioden 2007-2013 bliver en succes.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. - (BG) Programmet “Aktive unge” er et redskab, der hjælper os med at engagere vores børn i konstruktive aktiviteter, hvorigennem de kan udvikle en ånd af lederskab, solidaritet og tolerance. Samtidig er det den bedste måde, hvorpå vi kan vise de unge, at vi ønsker, at deres problemer bliver løst, og kan vænne dem til tanken om et fælles europæisk hjem! Derfor har en høj grad af effektivitet i forbindelse med forvaltningen af de midler, der er afsat til Europas ungdom, stor betydning for EU’s fremtid.

Tilskyndelse til initiativ, begrænsning af den administrative byrde og en højere grad af gennemsigtighed er nogle af Parlamentets vigtigste prioriteringer. Fru Batzeli foreslår løsninger, der mindsker den tid, det tager, før udvalgte projekter modtager finansiering, og det er et godt tegn for unge. Samtidig fastholder ændringsforslagene Europa-Parlamentets beføjelse til at kontrollere anvendelsen af fællesskabsmidler. Det er grunden til, at jeg stemte for betænkningen om ændringer af programmet “Aktive unge”.

Jeg lykønsker ordføreren med det fremragende arbejde.

  Neena Gill (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte med glæde for denne betænkning, fordi jeg mener, at programmet “Aktive unge” er et glimrende initiativ. Ordninger som disse bliver afgørende for, at der kan tilskyndes til et stigende engagement mellem unge og Europa.

Dette engagement er stærkt tiltrængt. Gang på gang hører jeg mine vælgere sige, at EU ikke gør noget for dem. Uden midler til civilsamfundsprogrammer får de, der tror på betydningen af det europæiske projekt, vanskeligt ved at tilbagevise kritik om demokratiske underskud og institutioner, der ikke er lydhøre.

Denne negative holdning er særligt fremherskende blandt de unge. Hver gang jeg besøger skoler i min valgkreds, slår deres kyniske holdning til EU’s rolle mig. Derfor repræsenterer en betænkning som denne et rettidigt svar på et presserende - og stigende - problem.

Betænkningen har imidlertid mødt modstand fra panikmagere, der hævder, at den vil styrke Kommissionen. Det, der står klart, er, at alle oplysninger skal være objektive, hvis det skal være effektivt. Men jeg vil gerne spørge medlemmerne, hvordan styrkelse af civilsamfundet og af de unges rolle på nogen måde kan give Kommissionen mere magt.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Kultur drejer sig om grundlæggende langsigtede spørgsmål, der berører lande og civilisationer. Netop derfor mener Junilisten, at kulturpolitikken skal føres af politikere, som står borgerne nær, og derfor hovedsageligt bør føres på nationalt plan. Vi mener, at kulturprogrammer har modtaget alt for store bevillinger i EU’s budget til noget, der i alt væsentligt bør påhvile medlemsstaterne. Vi går generelt ind for flere midler til kultur, men vi er imod, at EU-institutionerne, som er langt væk fra borgerne, tildeler flere midler.

Ved afstemningen om de fire betænkninger af fru Batzeli i dag skulle vi bare tage stilling til ændringsforslag af mere teknisk karakter om strukturen for gennemførelsen af programmerne. Vi valgte imidlertid at stemme imod disse betænkninger for at markere, at vi er modstandere af, at så store kulturelle investeringer foretages på EU-plan.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder Katerina Batzelis betænkning om programmet “Aktive unge”. Tilskud, der ydes gennem programmet, giver unge europæere mulighed for fuldt ud at udnytte de muligheder, som EU tilbyder. Betænkningen tager sigte på at reducere bureaukratiet og forenkle beslutningstagningen i forbindelse med afgørelser om tildeling af støtte. Derfor støtter jeg henstillingerne i den.

Betænkning af Katerina Batzeli (A6-0273/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den lovgivningsmæssige beslutning på grundlag af betænkningen af det græske parlamentsmedlem Katerina Batzeli, hvor forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1855/2006/EF om oprettelse af kulturprogrammet (2007-2013) godkendes under førstebehandlingen ved den fælles beslutningsprocedure. Jeg bifalder og støtter de ændringsforslag, der har udskiftet rådgivningsproceduren med et krav om, at Kommissionen ufortøvet informerer Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om alle foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre afgørelsen uden bistand fra et udvalg, så afgørelser om udvælgelse kan gennemføres hurtigere og mere effektivt.

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den tager sigte på at begrænse den tid, det tager at træffe afgørelser om tildeling af europæisk støtte gennem kulturprogrammet for perioden 2007-2013.

Erfaringerne fra de senere år har vist, at proceduren for tildeling af støtte gennem denne mekanisme er temmelig langvarig, og de europæiske kulturelle aktører kan have økonomiske problemer af denne grund.

I betragtning af at de kulturinstitutioner og kunstnere, der søger disse midler, ofte befinder sig i en vanskelig økonomisk situation, bifalder jeg ethvert tiltag, der kan lette adgangen til europæiske midler.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Katerina Batzelis betænkning om kulturprogrammet for perioden 2007-2013 strømliner den proces, hvorved der træffes afgørelse om tildeling af økonomisk støtte gennem programmet. En effektivisering af processen vil være til fordel for programmer som Europæiske Kulturhovedstæder. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. - (PL) De betænkninger af Katerina Batzeli, der er sat under afstemning, og som vedrører programmet “Aktive unge” (2007-2013), kulturprogrammet (2007-2013), programmet “Europa for Borgerne” (2007-2013) og handlingsprogrammet for livslang læring, viser, at de procedurer, der følges i forbindelse med vedtagelse af flerårige programmer inden for kultur, ungdomsuddannelse og aktivt medborgerskab tydeligvis vanskeliggør forberedelsen og gennemførelsen af disse programmer. Spørgsmålet er, om det skyldes Kommissionens bureaukratiske fremgangsmåde eller manglende forståelse af, hvor vigtigt aktivt medborgerskab er.

Kultur og uddannelse kan ikke underkastes bureaukrati. Derfor har Kultur- og Uddannelsesudvalget gentagne gange opfordret til “en hurtig, effektiv og gennemsigtig beslutningsprocedure, der vil sikre både indsigelsesretten og retten til information”. Uden hurtige beslutninger vil de ønskede virkninger ikke kunne mærkes. Disse forhold berettiger fuldt ud til, at betænkningerne støttes, navnlig eftersom kultur i videste forstand er nationernes rigdom og garantien for deres udvikling og beståen.

Betænkning af Katerina Batzeli (A6-0275/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den lovgivningsmæssige beslutning på grundlag af betænkningen af det græske parlamentsmedlem Katerina Batzeli, hvor forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1904/2006/EF om programmet “Europa for Borgerne” til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013) godkendes under førstebehandlingen ved den fælles beslutningsprocedure. Jeg bifalder og støtter de ændringsforslag, der har udskiftet rådgivningsproceduren med et krav om, at Kommissionen ufortøvet informerer Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om alle foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre afgørelsen uden bistand fra et udvalg, så afgørelser om udvælgelse kan gennemføres hurtigere og mere effektivt.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Som det gælder for de foregående betænkninger, er jeg overbevist om denne. Jeg støtter fru Batzelis arbejde og stemmer for betænkningen.

Programmet “Europa for Borgerne” har i de senere år været vigtigt for at løse den vanskelige opgave med at bringe Europa tættere på borgerne. Tidligere er EU alt for ofte blevet betragtet som en fjern og bureaukratisk enhed uden indsigt i borgernes hverdag.

I dag har vi, fordi plenarmødet undtagelsesvist holdes i Bruxelles, mulighed for at sende et signal, som de europæiske borgere vil bifalde stærkt: Lad os begynde at tale om kun at have et hjemsted for Europa-Parlamentet i Bruxelles. Borgerne bliver mere og mere forvirrede over denne månedlige “flytning”, som kræver stadig større organisatoriske krumspring og økonomiske udgifter. Lad os begynde at diskutere dette spørgsmål uden tabuer.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder forslagene om at begrænse bureaukratiet i beslutningsproceduren for programmet “Europa for Borgerne”. En mere effektiv beslutningsprocedure i forbindelse med tildeling af støtte til venskabsbyer og til civilsamfundet vil forbedre EU’s mulighed for at tilskynde borgerne til at engagere sig i Europa. Med tanke på det stemte jeg for Katerina Batzelis betænkning om programmet “Europa for Borgerne” til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013).

Betænkning af Katerina Batzeli (A6-0276/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den lovgivningsmæssige beslutning på grundlag af betænkningen af det græske parlamentsmedlem Katerina Batzeli, hvor forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1720/2006/EF om et handlingsprogram for livslang læring godkendes under førstebehandlingen ved den fælles beslutningsprocedure. Jeg bifalder og støtter de ændringsforslag, der har udskiftet rådgivningsproceduren med et krav om, at Kommissionen ufortøvet informerer Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om alle foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre afgørelsen uden bistand fra et udvalg, så afgørelser om udvælgelse kan gennemføres hurtigere og mere effektivt.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Programmet for livslang læring bidrager til at finansiere uddannelsesordninger som Erasmus. Det er gennem den slags ordninger, at folk over hele Europa ikke bare oplever Europas kulturelle rigdom, men også de utallige uddannelsesmuligheder, som Europa tilbyder. Derfor stemte jeg for Katerina Batzelis betænkning om et handlingsprogram for livslang læring.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det virker mod hensigten, at vi på den ene side tilskynder vores egen befolkning til at lære og på den anden side har planer om et blåt kort, da stigningen i atypisk beskæftigelse og det stærkere konkurrencepres allerede har betydet, at god basisuddannelse og videregående uddannelse ikke længere beskytter mod arbejdsløshed.

Der er rigeligt med velkvalificerede mennesker, som får afslag fra virksomheder, ganske enkelt fordi disse er ude på at ansætte de billigste indehavere af ph.d.- eller mastergrader i McJob eller ikke længere ønsker at tilbyde noget andet end atypiske ansættelseskontrakter.

Der er et grundlæggende behov for at iværksætte uddannelsesoffensiver for at bringe den mangel på uddannet arbejdskraft, som udnyttes til at begrunde den aktuelle situation, til ophør. Hvis det viser sig at være umuligt, bør en model med sæsonmigranter prioriteres. Det vil forhindre flere bølger af masseindvandring.

  Dumitru Oprea (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for fru Batzelis betænkning af flere grunde.

Det er velkendt, at EU prioriterer uddannelse og erhvervsuddannelse højt for at nå Lissabonmålene. Målet med programmet for livslang læring bør være at opretholde et fleksibelt og selvstændigt videnbaseret samfund med en kraftig økonomisk og kulturel udvikling af høj kvalitet, alt sammen i en ånd af stærk(ere) social samhørighed. Derfor bør livslang læring omfatte alle sociale faktorer.

Som alle andre programmer i den størrelsesorden bør dette program naturligvis være klart, sammenhængende, regelmæssigt overvåget og vurderet efter hver gennemførelsesfase for at give mulighed for tilpasninger, navnlig hvad angår rækkefølgen i gennemførelsen af foranstaltningerne.

Ikke desto mindre bør programmerne for livslang læring også fokusere på modne mennesker. For det meste lægges der vægt på uddannelse i den første del af livet, og senere hen bliver den enkeltes viden begrænset. Derfor bør alle borgere tilskyndes og motiveres til at deltage i en form for livslang læring, som kan sikre mulig beskæftigelse på arbejdsmarkedet uanset alder.

Det er endnu vigtigere set i lyset af statistikkerne om den aldrende arbejdsstyrke og faldet i den erhvervsaktive befolkning.

  Mihaela Popa (PPE-DE), skriftlig. - (RO) I dag står hele Europa over for en række væsentlige og dramatiske ændringer for borgere i alle aldre.

Betydningen af uddannelse og erhvervsuddannelse for Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse anerkendes, og Det Europæiske Råd har gentagne gange fremhævet, hvor vigtig uddannelse og erhvervsuddannelse er for EU’s langsigtede konkurrenceevne.

I dag kan vi ikke længere regne med, at folk hele livet igennem forbliver i den samme erhvervssektor eller på det samme sted. Deres faglige udvikling vil være uforudsigelig, og de får brug for en lang række almindelige færdigheder for at kunne tilpasse sig.

For at forberede dem på livet og samfundet bør skolerne motivere dem til livslang læring, et omfattende EU-program med udgangspunkt i, at folk i alle aldre kan lære noget og dermed kan forblive livlige og aktive samfundsborgere.

Det er grunden til, at jeg uden tøven stemte for denne betænkning, for det er nødvendigt at udvikle programmer til disse formål, og her tænker jeg især på de nye EU-medlemsstater.

Betænkning af Jacek Saryusz-Wolski (A6-0306/2008)

  Marian Zlotea (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side trådte i kraft den 1. juli 1999 før Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU. Protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen skulle udarbejdes for at give de nye medlemsstater (Rumænien og Bulgarien) mulighed for at tiltræde denne aftale.

Jeg mener, at Parlamentet bør tage flere initiativer af denne art i betragtning af de partnerskabsaftaler, der er indgået med andre lande i området. Situationen i området i år kræver, at der etableres et partnerskab mellem EU og Aserbajdsjan, så Europa kan fortsætte sine energiprojekter.

EU bør være særligt opmærksomt på Aserbajdsjan, også i betragtning af landets meget afbalancerede politik og mulighed for at bidrage til, at EU kan gennemføre sine energiprojekter.

Betænkning af Helmuth Markov (A6-0281/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Efter folkeafstemningen i Montenegro den 21. maj 2006 om landets uafhængighed, hvor flertallet (55,4 %) stemte for et uafhængigt Montenegro, udråbte det montenegrinske parlament den 3. juni 2006 Montenegro til en selvstændig stat i henhold til folkeretten. Serbien anerkendte Montenegros uafhængighed den 5. juni 2006, og det serbiske parlament vedtog en beslutning, hvor Serbien blev efterfølgeren for Statsunionen Serbien og Montenegro, som var det nye navn på Forbundsrepublikken Jugoslavien i henhold til forfatningschartret af 4. februar 2003. Det er på den baggrund, at jeg stemte for Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning, hvor forslaget til Rådets afgørelse om Montenegros særskilte hæftelse og om forholdsmæssig nedsættelse af Serbiens hæftelse med hensyn til de langfristede lån, som Fællesskabet har ydet Statsunionen Serbien og Montenegro (tidligere Forbundsrepublikken Jugoslavien) godkendes efter høringsproceduren.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemmer for Helmuth Markovs betænkning. Jeg mener, at det er helt afgørende for stabiliteten og sikkerheden i Europa, at vi gør alt for at hjælpe både Serbien og Montenegro med at komme sig over de økonomiske og sociale omvæltninger, der fandt sted i forbindelse med opdelingen af Jugoslavien og de efterfølgende katastrofale krige.

Jeg håber især, at infrastruktur og transport får en fremtrædende plads. Hvis vi skal være realistiske i vores ønsker for de to lande, er denne aftale afgørende, og den bør støttes stærkt. Det er mit håb, at både Serbien og Montenegro engang i fremtiden kan tiltræde EU.

Denne aftale er det første skridt til, at disse forhåbninger kan indfries.

Betænkning af Neil Parish (A6-0311/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) På grundlag af betænkningen af min gode britiske kollega Neil Parish stemte jeg for den lovgivningsmæssige beslutning, hvor forslaget til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning fra juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter godkendes efter høringsproceduren. Rådets forordning af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter træder efter planen i kraft som et obligatorisk krav fra den 1. januar 2009. Formålet med forslaget er at udskyde den obligatoriske anvendelse af EU-logoet, indtil et nyt logo kan udformes, for at forhindre, at forbrugerne vildledes af, at EF-logoer udskiftes efter kort tid, og at der skabes yderligere finansielle byrder for de erhvervsdrivende, der skal ændre deres emballager og trykte materialer med meget kort varsel. Derfor foreslås det at udskyde den obligatoriske anvendelse af EU-logoet til den 30. juni 2010.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter betænkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter. Jeg er ikke helt overbevist om, at det altid er det bedste med al magt at maksimere økologisk produktion og forbrug. Jeg mener, at videnskaben har forbedret fødevareproduktionen og fødevaresikkerheden på nogle vigtige områder. Mit eget forbrug afspejler denne overbevisning. Alligevel har de, der har mere fundamentalistiske synspunkter, ret til at være forvissede om, at “økologisk” virkelig er økologisk og ikke bare er en etiket, der bruges til at snyde godtroende og dårligt oplyste forbrugere til at betale overpris for varen.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Efterspørgslen efter økologisk producerede fødevarer og andre varer er stor og stigende, og for at denne efterspørgsel kan dækkes, skal forbrugerne naturligvis kunne identificere disse produkter på markedet. Der kræves altså mærkning, hvis markedet skal fungere på dette område.

Vi har imidlertid tidligere stemt imod EU-mærkning af økologiske produkter, fordi det er vores overbevisning, at markedskræfterne med bevidste europæiske forbrugere i spidsen selv kan klare denne opgave. Hvis der kræves politisk regulering i forbindelse med mærkning af økologiske produkter, bør den foregå på nationalt plan.

Under afstemningen om denne betænkning blev vi dog kun stillet over for spørgsmålet om at udskyde den obligatoriske anvendelse af EU-logoet på økologiske produkter. Vi stemte for dette forslag.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Parish-betænkningen om godkendelse af Kommissionens forslag om at udskyde den obligatoriske brug af EF-logoet for økologiske produkter. Det skal imidlertid bemærkes, at frivillig brug af et sådant logo ikke er forbudt, og der bør tilskyndes til alle skridt af den art, som er til gavn for forbrugerne.

Betænkning af Philippe Morillon (A6-0315/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi stemte for betænkningen, fordi de ændringer, som Parlamentet foreslår, vil betyde, at Europa-Parlamentet skal godkende aftalers indgåelse. Vi går ind for en gennemgribende revision af EU’s fiskeriaftaler og ser dette som et positivt første skridt, der giver os større muligheder for at få indflydelse.

Vi tager de videnskabelige rapporter, der viser, at havene bliver tømt for fisk, meget alvorligt. Derfor mener vi heller ikke, at EU’s fiskeriaftaler på lang sigt er et fornuftigt middel til at bekæmpe fattigdom og støtte udvikling. Vi vil ændre EU’s fiskeripolitik, så den fører til genopbygning af fiskebestandene. Gennem ændringer af EU’s handels- og bistandspolitik og forskellige former for partnerskab vil vi også støtte bæredygtig udvikling i de lande, hvor fiskeriaftalerne med EU i dag er en vigtig indtægtskilde.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede Morillon-betænkningen om fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean. Jeg mener, at fiskerinationer bør kontrollere deres eget fiskeri og samarbejde internationalt gennem regionale fiskeriorganisationer.

EU har en kystmæssig interesse i Det Indiske Ocean og skal derfor opfylde forpligtelserne i henhold til FN’s havretskonvention. Jeg glæder mig imidlertid til den dag, hvor Frankrig og andre EU-medlemsstater har direkte kontrol over deres egne fiskeriinteresser.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Europa-Parlamentet har netop godkendt fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean, som Det Europæiske Fællesskab undertegnede i 2006. Da Fællesskabet har fiskeriinteresser i området på grund af øen Réunion, var det i medfør af FN’s havretskonvention forpligtet til at samarbejde med andre berørte parter om forvaltning og bevarelse af regionens ressourcer.

Denne nye regionale fiskeriorganisation etablerer en specifik institutionel ramme, hvor hjørnestenen er den stående videnskabelige komité, som har til hovedopgave at foretage en videnskabelig vurdering af fiskeriressourcerne og fiskeriets påvirkning af havmiljøet under hensyntagen til områdets miljømæssige forhold. Aftalen støtter også samarbejde om videnskabelig forskning.

På baggrund af disse videnskabelige henstillinger vil parterne være godt rustet til at udarbejde de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er bedst egnede til at løse problemerne i området. Aftalen markerer et reelt skridt til fremme af fiskeriressourcer og bæredygtig udvikling.

Betænkning af Kyösti Virrankoski (A6-0328/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning på grundlag af betænkningen af min kollega Kyösti Virrankoski om forslag til EUs ændringsbudget nr. 5/2008 (FFÆB 5/2008), som dækker revisionen af overslaget over traditionelle egne indtægter (dvs. told, landbrugsafgifter og sukkerafgifter) og moms- og BNI-grundlaget samt opførelsen på budgettet og finansieringen af budgetkompensationen til Det Forenede Kongerige, som ændrer den måde, hvorpå bidragene til de egne indtægter på EU’s budget fordeles på medlemsstaterne.

Betænkning af Sylvia-Yvonne Kaufmann (A6-0292/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den lovgivningsmæssige beslutning på grundlag af betænkningen af det tyske medlem Sylvia-Yvonne Kaufmann, hvor en række medlemsstaters initiativ til at styrke det europæiske retlige netværk godkendes under høringsproceduren. I beslutningen opfordres både Rådet og Kommissionen allerførst til at prioritere fremtidige forslag om ændring af initiativets indhold efter proceduren om uopsættelighed i overensstemmelse med Lissabontraktaten, når den er trådt i kraft. Jeg går ind for, at “databeskyttelseselementet” styrkes, og at det europæiske retlige netværks kontaktpunkter skal give Eurojusts nationale medlemmer visse oplysninger. Jeg er især tilfreds med henvisningen til den fremtidige rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

  Koenraad Dillen, Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) For en gangs skyld vil Bruxelles tage det ind ad vinduet, som franskmændene, nederlænderne og irerne smed ud ad døren ved folkeafstemningerne i 2005 og 2008: oprettelsen af en fælles europæisk anklagemyndighed.

Fristelsen er for stor for vores proeuropæiske troldmands lærling. Enhver indsigelse, forkastelse og lovlig modstand fra Europas befolknings side skal med vold og magt overvindes og ignoreres for at gøre alle retlige og sikkerhedsmæssige spørgsmål samt spørgsmål om indvandring til fællesskabsanliggender.

Europa tager alvorligt fejl. Det påkrævede retlige samarbejde, politisamarbejde og endog samarbejde i kriminalsager mellem medlemsstaterne må ikke føre til, at de underkastes en overnational retsorden, som er blevet etableret til trods for alle de forskelle, der er mellem medlemsstaternes retssystemer og retstraditioner.

Vi afviser denne overnationale retsorden, der ville være i strid med netop de principper og værdier, vi sætter højt.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer for fru Kaufmanns betænkning om det europæiske retlige netværk. Jeg er enig i dens indhold og mål, som er at styrke de eksisterende strukturer og koordinere deres indsats. De seneste års store ændringer i forbindelse med det retlige samarbejde i straffesager har gjort det nødvendigt at indføre og styrke strukturer, der kan yde bistand og fremme koordinering på europæisk plan.

Til trods for at man er begyndt at følge princippet om gensidig anerkendelse, er der stadig mange praktiske vanskeligheder og flere og flere meget komplicerede grænseoverskridende sager, som i stigende grad kræver, at de kompetente nationale myndigheder får bistand og støtte.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg er modstander af, at religion, seksuel orientering, politisk tilhørsforhold osv. betragtes som relevante oplysninger, der skal udveksles mellem myndighederne, men i denne betænkning nævnes dette kun i forbindelse med yderligere sikkerhedsgarantier og som et forsøg på at stramme den gældende lovgivning. Derfor stemmer jeg for.

Betænkning af Armando França (A6-0285/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for denne lovgivningsmæssige beslutning på grundlag af betænkningen af det portugisiske medlem Armando França om støtte til initiativet fra en række medlemsstater (Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland) til at ændre en række rammeafgørelser (2002/584/RIA om den europæiske arrestordre, 2005/214/RIA om gensidig anerkendelse på bødestraffe, 2006/783/RIA om princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation og 2008/..../RIA om princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager) for at åbne mulighed for fuldbyrdelse af afgørelser in absentia. Jeg støtter forslaget om en række retssikkerhedsgarantier, der kan styrke rettighederne for personer, som er dømt in absentia, og bestræbelserne på at fjerne forskellige fremgangsmåder med hensyn til grunde til at nægte anerkendelse af den type afgørelser.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for hr. Franças betænkning om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager, fordi jeg mener, at det er vigtigt at fastsætte ensartede regler om gensidig anerkendelse af afgørelser afsagt in absentia.

Jeg lykønsker ordføreren med de forslag, der er stillet i betænkningen, som efter min opfattelse er afgørende for harmoniseringen af retssikkerhedsgarantierne i samtlige medlemsstater og for styrkelsen af beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, f.eks. retten til forsvar og retten til at få sin sag behandlet ved en domstol.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter denne betænkning om gensidig anerkendelse af domme i straffesager. Jeg mener, at personer, der er dømt for forbrydelser, ikke må kunne gemme sig i EU’s sprækker. Enhver, der er dømt i en medlemsstat, skal betragtes som skyldig over hele EU. Hvis vi tvivler på domstolenes uafhængighed og integritet i en EU-medlemsstat, bør dens medlemskab suspenderes. Ligesom vi ikke ser forskelligt på kriminelle i Manchester og London, skal vi heller ikke gøre det i Madrid og Lissabon.

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Jeg stemte imod França-betænkningen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager, fordi den tager sigte på at harmonisere strafferetten på EU-plan.

Jeg mener, at strafferetten henhører under medlemsstaternes og ikke EU’s kompetenceområde. Derfor bør den ikke harmoniseres.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Jeg stemte imod hr. Franças betænkning om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager, fordi den tager sigte på at harmonisere strafferetten på EU-plan. Jeg mener, at strafferetten henhører under medlemsstaternes og ikke EU’s kompetenceområde. Jeg går naturligvis ind for, at tiltalte skal repræsenteres ordentligt, men der er ingen grund til harmonisering.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Gensidig anerkendelse er hjørnestenen i det retlige samarbejde på europæisk plan, og enhver præcisering af instrumenterne til håndhævelse af dette princip skal bifaldes.

Den beslutning, der blev vedtaget i dag, er betimelig. Jeg vil imidlertid gøre opmærksom på et andet problem, nemlig den måde, hvorpå nogle medlemsstater gennemfører vigtige instrumenter, f.eks. den europæiske arrestordre.

I januar 2007 udstedte de rumænske myndigheder en europæisk arrestordre på den tjekkiske borger František Příplata, som var idømt otte års fængsel for tilskyndelse til alvorlig kriminalitet i sagen om mordet på en rumænsk fagforeningsleder i 2000. Men Tjekkiet, på hvis territorium morderen opholder sig, håndhæver kun udleveringsproceduren for forbrydelser begået fra og med den 1. november 2004.

Som følge heraf er den dømte ikke blevet udleveret otte år efter, at forbrydelsen blev begået, og fuldbyrdelsen af dommen er endnu ikke påbegyndt.

Jeg mener, at medlemsstater, der opfatter håndhævelsen af de retlige samarbejdsinstrumenter på denne måde, alvorligt bør overveje muligheden for at fastholde den type forbehold.

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for Armando Franças betænkning om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation og rammeafgørelse 2008/..../RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i EU.

Der er stadig flere tilfælde af, at farlige kriminelle udnytter den frie bevægelighed og afskaffelsen af grænserne i EU til at undgå fuldbyrdelsen af en dom.

Jeg støtter denne betænkning uforbeholdent, fordi den sikrer en ensartet regulering af afgørelser in absentia, og det er overordentligt vigtigt for at forhindre, at personer, der opholder sig i en anden EU-medlemsstat for at undgå fuldbyrdelsen af en dom, blokerer retssystemet.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Parlamentets ændringsforslag vedrører øget beskyttelse af den enkelte og tager dermed sigte på at forbedre de eksisterende retlige rammer. Derfor stemmer jeg for den.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter fuldt ud initiativet til at ændre bestemmelserne om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser.

Alt skal sættes ind på at effektivisere det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne mest muligt. Samtidig skal vi forsøge at sikre, at alle borgerrettigheder, herunder de grundlæggende rettigheder til forsvar i straffesager, respekteres fuldt ud.

Efter min opfattelse vil de foreslåede ændringsforslag ikke blot lette samarbejdet mellem domstolene betydeligt, de vil frem for alt bidrage til at håndhæve borgernes rettigheder på retsplejeområdet over hele EU, navnlig retten til forsvar og retten til at få en sag genoptaget.

Betænkning af Ioannis Gklavakis (A6-0286/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) I denne initiativbetænkning fremhæves fiskeri og akvakultur i forbindelse med integreret kystzoneplanlægning i Europa.

Økologisk bæredygtig forvaltning af vand- og fiskeressourcerne er naturligvis vigtig for at beskytte det miljø, vi lever i. Desværre udelades de problemer, som fiskerisektoren i EU medfører, af betænkningen. Derfor har vi valgt at undlade at stemme. Overkapaciteten i EU’s fiskerflåder fører til alt for store fangster. Det truer det marine økosystem og bestandene af spisefisk.

Vi ønsker en kraftig reduktion i antallet af fiskerfartøjer og fiskekvoter, som fastsættes på biologisk sikre og videnskabelige grundlag. De arbejdstagere, der bliver ramt af omstruktureringen, skal naturligvis tilbydes arbejdsmarkedsuddannelse og rimelig økonomisk støtte for at kunne tage arbejde i andre dele af økonomien, som har brug for arbejdskraft.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for hr. Gklavakis’ betænkning om fiskeri og akvakultur i forbindelse med integreret kystzoneplanlægning (ICZM) i Europa, og jeg lykønsker ham med kvaliteten af betænkningen. Det gør jeg, fordi den økonomiske og sociale betydning af disse aktiviteter for kystområder understreges, og fordi der opfordres til, at de modtager støtte inden for ICZM’s rammer. Af samme grund er det afgørende for de nationale og regionale regeringer i regionerne i den yderste periferi at udforme strategier for integreret kystzoneplanlægning med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling af kystområderne.

Jeg støtter også stærkt ordførerens forslag om at anvende Den Europæiske Fiskerifond til langsigtet støtte til foranstaltninger inden for ICZM’s rammer, eftersom den støtter handlinger, der bidrager til bæredygtig udvikling af fiskeriområder i en tværgående tilgang til alle maritime aktiviteter, der foregår i disse områder.

Endelig er det vigtigt at understrege, at regional planlægning indtil videre har været fokuseret på landområder og ikke har taget højde for betydningen af den kystmæssige udvikling for andre aktiviteter på havet. Dette har resulteret i nedbrydning af marine habitater, og det er grunden til, at en ny tilgang er afgørende.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) I Gklavakis-betænkningen fremhæves fiskeriets betydning for kystsamfundene og bevarelsen af kulturelle traditioner med rette. Alt for ofte overses dette meget menneskelige aspekt ved fiskeindustrien under gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik. I betænkningen bemærkes det med rette, at det er nødvendigt, at organerne på europæisk, nationalt og regionalt plan samarbejder om kystforvaltning, og jeg mener, at kystområderne og -nationerne i den forbindelse skal føre an med EU som mægler.

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN), skriftlig. - (IT) Fiskeri og akvakultur er to af de hovedaktiviteter, der ligger til grund for den økonomiske og sociale udvikling af kystområderne i EU. Derfor er det nødvendigt at forvalte dem med henblik på at sikre bæredygtig udnyttelse af fiskeriet og samtidig dække den stigende efterspørgsel efter fiskerivarer.

Som følge heraf må EU’s medlemsstater gennemføre en række foranstaltninger, der tager sigte på at beskytte kystområderne og fremme et rent havmiljø. Mange kystprocessers grænseoverskridende natur nødvendiggør samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem dem og tilgrænsende tredjelande.

En af disse foranstaltninger vedrører planlægning af indkvarteringsområder til turistformål. For mange regioner yder turistindustrien et væsentligt bidrag til det lokale BNP. Jeg mener imidlertid, at vi bør støtte miljørigtig turisme, dvs. en form for turisme, der er velegnet til området og i overensstemmelse med miljøbeskyttelsespolitikkerne.

Der er også behov for at koordinere de industrielle aktiviteter. Bare tænk på, hvor vigtig en effektiv fælles politik for spildevandshåndtering er for at sikre, at en vigtig økonomisk aktivitet kan forenes med behovet for og pligten til at bevare havmiljøet.

Kystfiskeri af mindre omfang er en meget vigtig indtægtskilde for tusindvis af familier og holder liv i en flere hundrede år gammel tradition, som Europa efter min opfattelse bør støtte og bevare.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer for Gklavakis-betænkningen, som understreger behovet for en europæisk kystzonestrategi af hensyn til bæredygtig udvikling.

En integreret kystzoneforvaltningsstrategi kan faktisk skabe en passende ramme for bæredygtig udnyttelse af disse områder og de aktiviteter, der foregår i dem. Jeg støtter fuldt ud udføreren i, at der er behov for langsigtet planlægning, som inddrager alle de berørte sektorer.

Det synspunkt bifalder jeg, og jeg vil også understrege, at dette bare skal være indledningen til et større fokus på sektoren. Jeg opfordrer Kommissionen til at føre en fornuftig politik på dette område.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg undlod at stemme om denne betænkning, fordi jeg går ind for bæredygtigt fiskeri overalt, og jeg støtter Irlands kystsamfund og fiskere. Den fælles fiskeripolitik har, selv om den fokuserer på begge disse mål, ført til det modsatte, nemlig ødelæggelse af havmiljøet, nedgang i fiskebestandene og forværring af havmiljøet.

Betænkning af Mihael Brejc (A6-0208/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) På baggrund af betænkningen af min gode slovenske kollega Mihael Brejc stemte jeg for den lovgivningsmæssige beslutning, hvor forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 med hensyn til anvendelse af visuminformationssystemet (VIS) inden for rammerne af Schengengrænsekodeksen godkendes under førstebehandlingen ved den fælles beslutningsprocedure. I betragtning af de europæiske borgeres forventninger til indre sikkerhed støtter jeg fuldt ud de ændringer af Schengengrænsekodeksen, der kræves for at garantere effektiv anvendelse af visuminformationssystemet ved vores ydre grænser. Målet med dette forslag til forordning er at fastsætte fælles regler for tvungen anvendelse af visuminformationssystemet (dvs. en systematisk søgning ved hjælp af visummærkatens nummer kombineret med verifikation af fingeraftryk) ved de ydre grænser og dermed fortsat udvikle et integreret grænseforvaltningssystem i EU.

  Koenraad Dillen, Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) Selv om Europa gerne ville kunne prale med det modsatte, har det ikke gjort nogen fremskridt på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Tværtimod har ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser efter gennemførelsen af den beklagelige Schengenaftale ført til en eksplosion i den organiserede kriminalitet og alle former for smugleri.

EU, som er en ægte troldmandens lærling, hvad angår sikkerhed, med metoder, der alt for ofte udgør en trussel mod staternes og deres befolkningers sikkerhed, har påtvunget os dette område med usikkerhed og begrænset frihed og retfærdighed.

Schengengrænsekodeksen vil ikke hjælpe, for det er selve grundlaget for Schengenaftalen, der er mangelfuldt og uacceptabelt.

Fælles sikkerhed vil kun fungere, hvis alle EU’s medlemsstater igen får fuld suverænitet til at forvalte deres egne grænser og deres egen indvandringspolitik. Topmålet af absurditet er nået, når der nu overføres endnu flere beføjelser til et EU, som allerede er lammet.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemte for Mihael Brejcs betænkning om anvendelse af visuminformationssystemet inden for rammerne af Schengengrænsekodeksen.

De fælles regler for Schengenområdets ydre grænser skal ændres, og anvendelsen af visuminformationssystemet skal gøres mere effektiv og ensartet. Disse ting skal gøres meget velovervejet og omhyggeligt, eftersom beskyttelse af personoplysninger og menneskerettigheder altid er af største vigtighed og skal respekteres.

Almindelig kontrol af fingeraftryk ved grænserne ved hjælp af visuminformationssystemet vil føre til urimeligt lange køer og store forsinkelser ved grænseovergangene, selv for personer, der ikke behøver visum.

Nu foreslås der i betænkningen kun søgning i informationssystemet ved stikprøver. Grænsevagterne vil vedblive med at kontrollere, om de rejsende opfylder alle krav til indrejse i EU, men de kan også selv beslutte, om de tillige vil foretage en søgning i VIS. Denne tilgang vil stadig garantere et meget højt sikkerhedsniveau, men vil betyde, at folk ikke skal vente ved grænseovergangene længere end højst nødvendigt.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Med styrkelsen af visuminformationssystemet vil vi helt sikkert fremover blive i stand til lettere at bekæmpe svig, og derfor skal dette hilses velkommen - på den betingelse, at databeskyttelsen er sikret. Når det fremover bliver nødvendigt at gemme fingeraftryk og ansigtsfotos ved tildeling af Schengenvisa, vil det medføre omfattende ændringer på ambassaderne. Man taler i Tyskland om, at visse ambassader ikke har den personalemæssige og pladsmæssige kapacitet til dette. Den overdragelse af datalagring til eksterne firmaer, der diskuteres som en mulig løsning, er dog højst betænkelig. Det ville åbne et nyt potentiale for kommende visumskandaler.

Visuminformationssystemet har positive aspekter, men er som helhed endnu ikke tilstrækkeligt gennemtænkt, hvorfor jeg heller ikke kan stemme for betænkningen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer for Brejc-betænkningen. Jeg støtter forslaget og målet med det. I visse perioder er vores grænser fyldt med mennesker, der ønsker at rejse ind i Schengenområdet.

Med forslaget indføres der en lempelse af det normale kontrolsystem, men det har også til formål at beskytte rejsende og spare dem for lange ventetider ved grænserne på grund af disse kontroller. Undtagelsen bør imidlertid vedblive med at være en undtagelse og må ikke blive reglen, og jeg er enig i, at undtagelsens varighed og hyppighed bør begrænses mest muligt. Alt i alt bifalder jeg i den forbindelse indførelsen af specifikke betingelser for anvendelse af undtagelsen.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg går ind for at ændre forordning (EF) nr. 562/2006 med hensyn til anvendelse af visuminformationssystemet (VIS) inden for rammerne af Schengengrænsekodeksen.

Jeg mener, at det er unødvendigt og for tidskrævende at gennemføre kontroller af tredjelandsstatsborgere, der har visum, hver gang de krydser grænsen. Det fører til alt for lange ventetider ved grænseovergangene.

En begrænsning af antallet af grænsekontroller vil efter min opfattelse ikke påvirke sikkerhedsniveauet i EU. Derfor mener jeg, at en begrænsning af de kontroller, som den ansvarshavende grænsevagt udfører, til stikprøvekontroller i VIS er den rigtige løsning.

  Marian Zlotea (PPE-DE), skriftlig. - (RO) I dag stemte jeg for Brejc-betænkningen, fordi anvendelsen af visuminformationssystemet (VIS) er afgørende for effektiviteten af kontrollen ved de ydre grænser. Grænsevagterne bør systematisk søge i visuminformationssystemet, når det drejer sig om personer, der har visum, for at garantere grænsesikkerheden.

Udvidelsen af Schengenområdet har ophævet grænserne i EU. Tredjelandsstatsborgere kontrolleres stadig kun en enkelt gang ved indrejsen. 50 % af de ulovlige indvandrere rejser lovligt ind i EU, men overskrider opholdsperioden, fordi der ikke findes noget visumkontrolsystem.

Vi ønsker, at Europa skal være sikrere, og samtidig ønsker vi at byde turister og forretningsrejsende velkommen. Det ændringsforslag, som Europa-Parlamentet vedtog i dag, er til fordel for EU’s borgere og tredjelandsstatsborgere, som ikke behøver visum, for på denne måde vil køerne ved grænseovergangene blive betydeligt kortere.

Betænkning af Renate Weber (A6-0293/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) På baggrund af betænkningen af det rumænske parlamentsmedlem Renate Weber stemte jeg for Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning, hvor initiativet fra en række medlemsstater (Belgien, Tjekkiet, Estland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Sverige) til styrkelse af Eurojust støttes. Jeg går ind for, at forslagets “databeskyttelseselement” styrkes, og at Europa-Parlamentet skal have flere oplysninger, så det bedre kan overvåge de opgaver og pligter, der påhviler Eurojust, som blev oprettet i 2002 som et EU-organ med status som juridisk person, der skal fremme og forbedre koordineringen og samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente judicielle myndigheder. Af Eurojusts erfaringer fremgår det klart, at dets operationelle effektivitet skal forbedres ved at sikre, at de nationale medlemmer har samme status. Jeg støtter også krisekoordineringscellen, de nationale koordineringssystemer, partnerskabet med de øvrige sikkerheds- og beskyttelsesinstrumenter i Fællesskabet (Europol, Frontex, OLAF) og Europols mulighed for at udstationere forbindelsesanklagere/-dommere i tredjelande.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg bifalder vedtagelsen af fru Lamberts betænkning om evaluering af Dublinsystemet. I betænkningen nævnes det med rette, at målene for Dublinsystemet i vid udstrækning er blevet opfyldt, men at det på grund af mangel på nøjagtige data ikke har været muligt at vurdere omkostningerne i forbindelse med systemet. Der er stadig visse problemer med både den praktiske anvendelse af systemet og dets effektivitet.

Betænkningen indleder debatten om den fremtidige europæiske asylpolitik, som blev lanceret i juni 2007 med offentliggørelsen af en grønbog.

I betænkningen påpeges det, at følgende aspekter af systemet bør tydeliggøres eller ændres: Overholdelsen af det grundlæggende non refoulement-princip. Ansøgerne skal modtage alle relevante oplysninger om Dublinsystemet på et sprog, som de forstår, og de skal have adgang til juridisk bistand under hele forløbet. De skal endvidere have ret til at indgive en opsættende appel af enhver beslutning om overførsel. Kriterierne for afgørelse af mindreåriges alder skal harmoniseres. Der bør udvikles mekanismer, så overførsler til lande, som tydeligvis ikke respekterer ansøgernes rettigheder, sættes i bero.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Under påskud af at styrke Eurojusts operationelle kapacitet i kampen mod forskellige former for kriminalitet er det hovedformålet med dette forslag at lefle for tankepolitiets fortaleres besættelse af politisk korrekthed.

Den slet skjulte hensigt er at overvåge alle ytringer under trussel om straf, uanset om de fremsættes skriftligt eller mundtligt på møder. Flere talere i Parlamentet har allerede opfordret til, at der vedtages et rammedirektiv om, at påståede racistiske og fremmedhadske handlinger skal fordømmes som strafbare handlinger og, med henblik på at sikre hurtig omsættelse af et sådant direktiv til national ret, om at oprette en fælles europæisk anklagemyndighed - EU’s nye Torquemada for “politisk korrekthed”.

Desværre er det sådan, at jo flere beslutningsbeføjelser Europa-Parlamentet, en institution, der udråber sig selv til demokratiets tempel, får, desto flere grundlæggende frihedsrettigheder - navnlig forsknings-, menings- og ytringsfriheden - bliver trådt under fode. I virkeligheden er dette totalitære Europa langt farligere end de “monstre”, som det hævder at bekæmpe. Hovedmålet for fortalerne for den euroglobalistiske og immigrationistiske ideologi er at slippe af med besværlige modstandere ved at vedtage undertrykkende europæisk straffelovgivning.

Det vil vi ikke acceptere.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Rådets forslag og den dermed forbundne betænkning om ændring af Eurojustafgørelsen giver endnu større magt til denne undertrykkende EU-mekanisme.

Eurojusts kompetence udvides til næsten alle strafferetlige områder og dets beføjelser til at skride ind over for nationale retslige myndigheder er blevet styrket. Overførsel af information og personoplysninger (herunder dna-oplysninger) fra en medlemsstat til Eurojust bliver obligatorisk, og der oprettes et netværk af nationale Eurojustsammenslutninger. Eurojust får tættere forbindelser med tredjelandes og EU’s øvrige undertrykkende mekanismer (det europæiske retlige netværk, Frontex). Styrkelsen af Eurojust afstiver Europol og forhøjer generelt antallet af registrerede oplysninger om EU’s ansatte og udlændinge. Det understøttes af ajourføringen af Schengen- og VIS-overvågningssystemerne og af, at Prümaftalen indarbejdes i fællesskabsretten. Bag påskuddene om terrorisme og organiseret kriminalitet ligger der er forsøg på at væbne kapitalisterne mod den intensiverede folkelige reaktion, der er fremkaldt af EU’s politik og medlemsstaternes regeringer. Den voldsomme vækst i undertrykkelsesmekanismer på nationalt plan og EU-plan udstiller EU’s reaktionære karakter yderligere og ansporer mere end nogensinde befolkningen til at gøre modstand og omstyrte denne imperialistiske struktur.

Betænkning af Jean Lambert (A6-0287/2008)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (EN) De maltesiske øer udgør EU’s sydlige grænse. Da de ligger midt i Middelhavet, modtager de uforholdsmæssigt mange ulovlige indvandrere. Størstedelen ansøger om asylstatus.

Frontex - som regeringsrepræsentanter hyldede som en løsning, der kunne indskrænke antallet af ulovlige indvandrere - har været en total fiasko.

Vi har anmodet om deling af byrden, men har næsten ikke fået nogen reaktion. Nu, hvor denne valgperiode går ind i sit sidste år, foreslår vi mekanismer til deling af byrden. Endelig anerkender vi behovet for at “bidrage til at lette den uforholdsmæssigt tunge byrde, der vil kunne påhvile visse medlemsstater, navnlig medlemsstater med ydre grænser”.

Det er meget positivt, at vi har erkendt nødvendigheden af “at indføre mekanismer i Dublinforordningen med henblik på at rette op på de negative følger af dens anvendelse for de små medlemsstater med ydre grænser, indtil der er blevet indført europæiske mekanismer til deling af byrderne”, for det drejer sig om Malta, selv om det ikke udtrykkes eksplicit.

EU har ikke levet op til sin solidaritetsånd i denne sag. Det er på tide, at vi dropper retorikken og tager fat på det væsentlige.

EU må erkende, at dets mindste stat ikke kan vedblive med at absorbere de mange indvandrere, der søger tilflugt og asyl.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af det britiske medlem Jean Lambert om Dublinsystemet, og jeg bifalder min ven Patrick Gauberts arbejde. Han var ordfører for PPE-DE-Gruppen. Formålet med Dublinsystemet er at fastsætte, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en af EU’s medlemsstater, Norge eller Island. Selv om målene med Dublinsystemet, navnlig oprettelsen af en klar og levedygtig mekanisme til at fastsætte, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, i det store og hele er nået, er der stadig problemer med systemets effektivitet og dets anvendelse i praksis samt omkostningerne, som ikke er blevet vurderet. Alt dette viser, at der er et påtrængende behov for en europæisk indvandrings- og asylpolitik, og jeg bifalder det arbejde, der er udført af den nuværende rådsformand med ansvar for dette område, min ven Brice Hortefeux, som er fransk minister for indvandring, integration, national identitet og solidarisk udvikling, og som netop har været vært for den europæiske ministerkonference om asylret den 8.-9. september 2008 i Paris.

  Jan Březina (PPE-DE), skriftlig. - (CS) Jeg stemte imod betænkningen om evaluering af Dublinsystemet, fordi jeg mener, at den ikke vil forbedre systemet, men tværtimod vil skabe hindringer for dets effektive funktion.

Jeg mener især, at det er vigtigt at advare imod indførelsen af en automatisk ret til at indgive en appel med opsættende virkning i forbindelse med en beslutning om at overføre en asylansøger til en anden medlemsstat. Desuden vil den meget kvalificerede holdning om anvendelse af interneringscentre til overførsel af asylansøgere til den stat, der er ansvarlig for at behandle asylansøgningen, bestemt ikke bidrage til at forbedre systemets effektivitet, men tværtimod drage det i tvivl og gøre det uklart.

Således har betænkningen faktisk tendens til at fjerne eller i det mindste svække de redskaber, hvormed medlemsstaterne kan sikre, at deres afgørelser kan håndhæves inden for rammerne af Dublinsystemet, og det er uacceptabelt. Det er forkert, fordi det udefinerede menneskelige aspekt ved behandling af asylansøgninger ikke må føre til, at medlemsstaternes afgørelser bare forbliver på papiret, hvis ansøgerne ikke samarbejder.

Jeg forstår ikke opfordringen til, at der indføres europæiske mekanismer til deling af byrden, for jeg mener, at de eksisterende mekanismer til økonomisk kompensation af de stater, der får flest asylansøgninger, er tilstrækkelige, og der er ingen grund til at gribe ind i medlemsstaternes suverænitet på asylområdet gennem yderligere lovgivning.

  Koenraad Dillen, Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) Det er med en vis ironi, at vi konstaterer, at den massive tilstrømning af indvandrere til en EU-medlemsstat for første gang betegnes som en “byrde” i en betænkning fra Europa-Parlamentet.

Skulle indvandring ikke snarere være en mulighed, der er til fordel for alle Europas borgere?

Der må ikke herske tvivl om, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved det absurde ved forpligtelsen til at modtage asylansøgere og den strenge overholdelse af princippet om non-refoulement. I betænkningen sættes der kun fokus på Dublinsystemets svagheder, hvad angår afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Det er selvindlysende i betragtning af de stadig større migrationsstrømme til lande, der for størstedelens vedkommende befinder sig i EU’s sydlige periferi.

Endnu en gang foreslås der i betænkningen en uholdbar løsning på de tekniske og menneskelige problemer forbundet med migrationsbølger. Oprettelsen af et fælles asylsystem, som er dømt til at være ineffektivt i et EU under konstant udvidelse og med porøse grænser, er ikke det, der er behov for. Tværtimod skal medlemsstaterne have ret til at træffe deres egne afgørelser om indvandring og forvaltning af deres grænser.

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Dublinsystemet har i praksis vist sig at være en mekanisme, der fremmer EU’s overordnede flygtningefjendtlige politik. De forskellige uretfærdigheder ved dets anvendelse, der er redegjort for i betænkningen, bekræfter dets reaktionære karakter.

EU, som har en stor del af ansvaret for, at der er hundredtusindvis af flygtninge, fordi det har støttet folkefjendske regimer og fremmanet interne stridigheder, krige og imperialistiske interventioner i stedet for at sørge for asylofrene og respektere deres rettigheder, har i de senere år gradvist strammet sin holdning til dem.

Et aspekt ved dette er den uacceptable skubben frem og tilbage med asylansøgere mellem EU’s medlemsstater. Det er godkendt i Dublinforordningen og blev gennemført gennem oprettelsen af Frontex til afvisning af flygtninge ved EU’s grænser, gennem det nye direktiv om, at de kan tilbageholdes i op til 18 måneder, gennem godkendelsen af, at Eurodac nu også kan bruges til andre formål, f.eks. til at registrere dem, og gennem den umenneskelige behandling i almindelighed.

Derfor står det klart, at vi må kæmpe hårdt for at få ophævet denne forordning og EU’s flygtningefjendtlige politik i almindelighed. Vi skal respektere asylansøgeres ret til at flygte til det land, de finder mest egnet, og vi skal sørge for, at medlemsstaterne overholder Genèvekonventionen fra 1951.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi mener, at betænkningen indeholder positive elementer i vurderingen af Dublinsystemet i forbindelse med asylansøgninger i signatarstaterne.

Vi støtter bl.a. den kritiske holdning til overførsel af asylansøgere til medlemsstater, der ikke kan garantere en fuldstændig og retfærdig behandling, og til den restriktive definition af familiemedlemmer samt påpegningen af, at en udvidelse af adgangen til Eurodacdatabasen medfører en risiko for, at oplysninger kan blive videregivet til tredjelande.

Vi støtter også de forslag, der sikrer, at asylansøgerne har ret til at indgive en appel med opsættende virkning i forbindelse med en beslutning om at overdrage ansvaret til en anden medlemsstat, værner om princippet om non-refoulement og princippet om, at en ansøgning aldrig bør lukkes af proceduremæssige årsager, og beskytter familiesammenføring og princippet om barnets tarv (bedømmelse af alder, ikketilbageholdelse, definition af familiemedlemmer osv.).

Vi er imidlertid uenige i klassificeringen og accepten af gældende instrumenter på EU-plan og støtten til, at asylpolitikken skal gøres til et fællesskabsanliggende. Det er en føderalistisk tilgang, som efter vores opfattelse er årsagen til de tilbageskridt, der for øjeblikket rammer asylansøgere på EU-plan. Derfor undlod vi at stemme.

  Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Jeg stemte for Jean Lamberts initiativbetænkning (A6-0287/2008) om Dublinsystemet, selv om den indeholder holdninger, som jeg ikke deler. Grunden til, at jeg stemte for, er, at jeg er enig i den stærke kritik i betænkningen af, hvordan de nuværende EU-bestemmelser underminerer asylansøgernes rettigheder, f.eks. ved at overføre asylansøgere til medlemsstater, der ikke kan garantere en fuldstændig og retfærdig behandling. Jeg er imidlertid modstander af fuldstændig harmonisering af EU’s asylpolitik.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for fru Lamberts betænkning om evaluering af Dublinsystemet. Jeg vil især fremhæve de afsnit, hvor det understreges, at barnets tarv altid er det vigtigste i beslutninger vedrørende børn.

I Skotland har vi en kedelig situation på interneringscentret Dungavel, hvor asylansøgeres børn på det nærmeste sidder fængslet. En sådan praksis kan aldrig betegnes som værende barnets tarv, og jeg støtter den skotske regerings bestræbelser på at lukke den pågældende institution og bringe ansvaret for indvandring tilbage under skotsk kontrol.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det er vigtigt, at nogle bestemmelser om asylproceduren præciseres, også bestemmelser om, hvem der har ansvar for at sætte en stopper for, at der indgives asylansøgninger i flere medlemsstater. Mens Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer til øget beskyttelse af børn i asylprocedurer, dukker flere og flere uledsagede børn op ved EU’s ydre grænser i et forsøg på at udnytte den særlige beskyttelse, de får mod udvisning og refoulement. Gang på gang sætter de livet på spil i jagten på nye flugtveje.

Hvis de bestemmelser, som vi har indført som beskyttelsesforanstaltninger, nu udvikler sig til incitamenter til stadig flere nye former for risikofyldt adfærd, må vi overveje nye strategier.

Den aktuelle betænkning indeholder nogle byggesten, men som helhed mener jeg ikke, at den er vidtgående nok, og derfor kunne jeg ikke støtte den.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg stemte for Lambert-betænkningen om evaluering af Dublinsystemet. I betænkningen udtrykkes der bekymring over systemets mangler, og Kommissionen opfordres til at træffe foranstaltninger over for stater, der ikke garanterer en fuldstændig og retfærdig behandling af de asylansøgninger, de modtager.

Efter det uacceptable forslag til direktiv om non-refoulement, der blev vedtaget i juni, understreger Europa-Parlamentet i dag, at asylansøgere har rettigheder i henhold til den europæiske lovgivning, og at medlemsstaterne har forpligtelser.

Grækenland krænker systematisk asylansøgeres grundlæggende rettigheder. Det har uacceptable forhold på modtagelsescentrene og er et af de lande, der godkender færrest ansøgninger. Visse medlemsstater har allerede nægtet at gennemføre Dublinforordningen, når Grækenland har ansvaret, og flere overvejer at gøre det samme. Vi opfordrer Kommissionen til at foreslå omfattende og effektive foranstaltninger til at sikre, at de græske myndigheder behandler asylansøgninger korrekt.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. - (RO) Asyllovgivning og praksis varierer stadig fra medlemsstat til medlemsstat, og asylansøgerne behandles forskelligt fra det ene land til det andet.

Dublinsystemet vil altid medføre utilfredsstillende resultater ud fra såvel et teknisk som et menneskeligt synspunkt, og asylansøgere vil fortsat have gyldige grunde til at ønske at indgive deres ansøgning i en bestemt medlemsstat for at kunne drage fordel af den mest fordelagtige nationale beslutningstagning, medmindre man når frem til et tilfredsstillende og konsekvent beskyttelsesniveau i hele EU.

De mange tilfælde af flere ansøgninger på en gang og de få overførsler, der finder sted, viser, at der er mangler ved Dublinsystemet, og at det er nødvendigt at skabe et fælles europæisk asylsystem.

Gennemførelsen af Dublinforordningen kan føre til ulige ansvarsfordeling i tilfælde, hvor mennesker anmoder om beskyttelse, til skade for nogle medlemsstater, der udelukkende på grund af deres geografiske beliggenhed er særligt udsatte for migrationsstrømme.

Af Kommissionens evaluering fremgår det, at de 13 medlemsstater ved EU’s ydre grænser i 2005 skulle håndtere de voksende udfordringer i forbindelse med Dublinsystemet, og derfor bragte Dublinsystemets kriterium om det første indrejseland medlemsstaterne med ydre grænser i en meget vanskelig situation.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) I denne initiativbetænkning sættes der fokus på muligheden for at forbedre og øge beskyttelsen af asylansøgere, men jeg tager afstand fra påstanden om, at et fælles asylsystem vil løse problemet.

Alligevel stemmer jeg for betænkningen, for størstedelen af den er positiv for asylansøgerne, og det er dem, den drejer sig om.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) I dag har Europa-Parlamentet vedtaget en betænkning, hvor svaghederne ved det nuværende Dublinsystem påpeges tydeligt og kritisk. Der hersker ingen tvivl om, at vi må have en fælles migrations- og asylpolitik på EU-plan i et stadig mere grænseløst Europa. Spørgsmålet er bare, hvordan det skal ske.

Folkepartiet er enigt i en stor del af kritikken og mener, at det er på sin plads at sende et tydeligt signal om, at der skal ske en ændring i mere menneskelig retning. Derfor stemte jeg for med visse forbehold.

I ændringsforslag 5 kritiseres visse lande for systematisk at tilbageholde asylansøgere. Jeg mente, at denne kritik skulle fastholdes, ikke mindst fordi Sverige er et af de lande, der historisk set har gjort sig skyldig i netop dette. Jeg er derimod ikke enig i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstres forslag om helt at forbyde anvendelse af tilbageholdelse, selv om jeg mener, at det kun er noget, der bør anvendes som en sidste udvej. Jeg undlod at stemme i forbindelse med ændringsforslag 6 om at indføre “en proaktiv pligt til at finde frem til familiemedlemmer for organisationer som Røde Kors og Røde Halvmåne”. En sådan pligt kan kun pålægges en myndighed og bør ikke pålægges en civil organisation. Da der hverken i den oprindelige tekst eller i ændringsforslaget var nogen anden mulighed, undlod jeg at stemme.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. - (DA) Selv om Jean Lamberts betænkning om evaluering af Dublinsystemet (A6-0287/2008) indeholder synspunkter og forslag, som jeg ikke deler, valgte jeg at stemme for betænkningen ved den endelige afstemning. Det gjorde jeg først og fremmest for at udtrykke min tilslutning til betænkningens klare kritik af den måde, som de eksisterende EU-regler undergraver asylsøgeres rettigheder på, f.eks. ved at tilskynde til overførsel af asylansøgere til medlemsstater, der ikke kan garantere en fuldstændig og retfærdig behandling af deres ansøgninger.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Aftalerne om Dublin II er baserede på en politisk forestilling om, at de 27 medlemsstater har tillid til hinanden, hvad angår behandling af asylansøgninger, og at samtlige medlemsstater påtager sig deres ansvar på samme principfaste måde.

Jeg undersøgte selv modtagelsen af tjetjenske flygtninge i Polen, fordi en række tjetjenske flygtninge blev sendt tilbage til Polen fra Belgien på grundlag af Dublin. Der var stærke protester. Derfor foretog jeg selv en undersøgelse. De kan se billederne på min hjemmeside.

Så længe der ikke er et tilstrækkeligt og konsekvent beskyttelsesniveau i samtlige 27 medlemsstater, er Dublin II efter min mening ikke meget andet end en politisk forestilling, der skaber stor uretfærdighed. Jeg så selv i Polen, at Dublinbestemmelsernes grundlæggende principper ikke bliver overholdt. Kvaliteten af modtagelsen, modtagelsen af børn og de manglende uddannelsesmuligheder, de uhygiejniske forhold, som flygtningene må leve under, den manglende sundhedspleje: Det varierer alt sammen meget fra den ene medlemsstat til den anden.

I Lambert-betænkningen kortlægges disse problemer med udgangspunkt i en korrekt vurdering, og der foreslås løsninger på en række områder. Den fortjener vores fulde støtte.

Betænkning af Nickolay Mladenov (A6-0249/2008)

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) En af følgerne af den frie bevægelighed for personer i EU er væksten i den grænseoverskridende biltrafik. Det skaber behov for, at der fastsættes bestemmelser på europæisk plan om motorkøretøjsforsikring for at beskytte ofre for trafikuheld effektivt.

Effektiviteten af ordningen med skadebehandlingsrepræsentanter, som er etableret af forsikringsselskabet i ofrets bopælsland, er specielt vigtig for, at dette mål kan nås. Det er skadebehandlingsrepræsentantens pligt at informere ofret om, hvordan han kan gøre sit krav gældende over for en udenlandsk statsborger, og det vil øge forbrugernes tillid, hvis de oplysninger, der står til rådighed forud for indgåelsen af forsikringsaftalen, omfatter udførlige informationer om, hvordan ordningen med en skadebehandlingsrepræsentant virker, hvordan den anvendes, og hvilke fordele den indebærer for ofret.

Et andet vigtigt spørgsmål, som ordføreren rejser, er, om retshjælpsforsikring skal være obligatorisk i samtlige medlemsstater. Jeg støtter ham i, at det eksisterende frivillige system bør bibeholdes. Forbrugernes øgede tillid som følge af et obligatorisk system ville blive opvejet af større omkostninger ved selve forsikringen og forsinkelser som følge af sagsbehandlingen ved domstolene. Det er ikke desto mindre afgørende, at der omgående træffes foranstaltninger vedrørende adgangen til retshjælpsforsikring, navnlig i de nye medlemsstater.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) I Mladenov-betænkningen tildeles forbrugerorganisationer med rette en fremtrædende plads i forbindelse med evaluering af motorkøretøjsforsikring. Forbrugerorganisationer spiller bestemt en vigtig rolle på dette område sammen med EU’s institutioner, medlemsstaterne og forsikringsbranchen selv.

  Arlene McCarthy (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg takker hr. Mladenov, som er ordfører for vores udvalg.

Denne betænkning om visse spørgsmål vedrørende motorkøretøjsforsikring er et godt eksempel på, hvordan Europa skaber praktiske og pragmatiske fordele ved EU-medlemskab for borgerne.

Med 1,2 millioner trafikuheld i Europa hvert år bliver nogle borgere desværre ofre for et sådant uheld som førere, passagerer eller fodgængere.

Mange mennesker er imidlertid ikke klar over, at der findes EU-lovgivning, som kan bidrage til at få anerkendt forsikringskrav, uden at det er nødvendigt at kommunikere med et udenlandsk forsikringsselskab på et fremmedsprog.

Denne EU-lovgivning findes for at give borgerne mulighed for at tage hjem og få kravet afviklet hurtigt og nemt på deres eget sprog.

Det fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv sikrer også bistand til ofre for trafikuheld med bestemmelserne om oprettelse af informationscentre i samtlige medlemsstater.

Da lovgivningen ikke på nuværende tidspunkt indeholder bestemmelser om obligatorisk dækning af sagsomkostninger, bør borgerne overveje, om de vil tegne en retshjælpsforsikring.

Som Parlamentets ordfører om mægling håber jeg naturligvis, at parterne vil anvende alternative tvistbilæggelsesordninger, så de undgår omkostninger og forsinkelserne ved retssager.

Det er med konkrete og praktiske foranstaltninger som denne, at vi kan vise Europas værdi for borgerne.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) I 2003-2005 blev ca. 17.000 borgere fra tredjelande sendt til en anden EU-medlemsstat for at få deres asylansøgning behandlet der. 12 % af disse ansøgninger kom fra personer, der allerede havde ansøgt om asyl.

For øjeblikket varierer mulighederne for at få asyl betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden. Det fremgår tydeligst af eksemplet med irakerne. I Tyskland har de 75 % chance for asyl, mens de i Grækenland har knap 2 %.

Det ville være til fordel for EU at bringe fænomenerne “flygtninge i kredsløb”, dobbelt migration og samtidig indgivelse af asylansøgninger i flere forskellige lande til ophør ved at indføre et system, hvor en medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.

Betænkning af Sharon Bowles (A6-0312/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Skattesvig forårsager store økonomiske tab for medlemsstaterne og mindsker mulighederne for at opretholde og udvikle kvaliteten af de tjenesteydelser, som vi finansierer over skatten.

Vi undlod dog at stemme ved den endelige afstemning på grund af flere ændringsforslag, hvor skattekonkurrence mellem medlemsstaterne ses som noget positivt, og hvor holdningen til skattelys skadelige virkninger på medlemsstaternes økonomier nedtones.

Vi valgte også at stemme imod formuleringen i andet afsnit af punkt 3, som giver et lidt for positivt indtryk af tilnærmelse af medlemsstaternes satser.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning om initiativbetænkningen om en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig udarbejdet af det britiske medlem Sharon Bowles som svar på en meddelelse fra Kommissionen om emnet. I 2004 tegnede skatteindtægterne, dvs. skatter, afgifter og lovbefalede bidrag til sociale sikringsordninger, sig for 39,3 % af EU’s BNP svarende til 4.100 milliarder euro. Der foreligger kun få overslag over de skatter, der ikke oppebæres som følge af skattesvig. De skønnes at udgøre ca. 2-2,5 % af BNP. Selv om beskatning er et nationalt ansvar, er skattesvig en hindring for det indre markeds effektive funktion, fordi det forvrider konkurrencen mellem skatteyderne. Der hersker ingen tvivl om, at bekæmpelse af skattesvig har en europæisk dimension på grund af den internationale globalisering af økonomien.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemte imod den endelige beslutning, fordi flertallet i Europa-Parlamentet overser de virkelige årsager til størstedelen af skattesviget - eksistensen af skattely - selv om der er nogle positive forslag, som vi stemte for.

Selv om udvalgets betænkning indeholder nogle positive forslag, navnlig udtrykkelige henvisninger til skattely og deres større ansvar for skattesvig og udhuling af beskatningsgrundlaget, som mindsker de offentlige indtægter og nedsætter staternes evne til at iværksætte sociale støttepolitikker, blev flere af disse holdninger forkastet eller udvandet under afstemningen på plenarmødet.

Europa-Parlamentets politiske flertal ønsker egentlig ikke at lukke de skattely, der skjuler store formuer og enorme aktieindtægter fra forskellige mere eller mindre lyssky handler. De ønsker at give næring til et af centrene for kapitalismens skandaløse profitter, selv om det er ensbetydende med lavere indtægter for staterne og færre muligheder for at føre offentlige politikker til gavn for arbejderne og befolkningen.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Fru Bowles’ betænkning er typisk for Europa-Parlamentet: Der foreslås løsninger på problemer, som ikke ville eksistere uden Bruxelles’ Europa, løsninger, der desuden bare ville forværre disse problemer eller skabe nye.

I dette tilfælde omfatter de løsninger, der foreslås for at forbedre bekæmpelsen af skattesvig, udskrivning af skat i oprindelseslandet og etablering af et clearinginstitut, der ville gøre den enkelte medlemsstats skatteindtægter afhængige af overførsler foretaget af andre medlemsstater. Andre løsninger går ud på at opkræve moms til den importerende medlemsstats sats (i stedet for det eksisterende fritagelsessystem) eller at anvende “reverse-charge”-mekanismen. Begge forslag vil, hvis de bliver vedtaget, ende med at påføre virksomhederne uoverstigelige administrative og fiskale byrder. Desuden ville alle skatteforvaltninger få direkte adgang til elektronisk lagrede data om skatteydere i andre medlemsstater. Beskatningen af opsparing og strafferetten om svig ville blive standardiseret. En række reducerede momssatser ville blive afskaffet.

Alt dette viser tydeligt, at det virkelige mål ikke så meget er at bekæmpe svig, der er et reelt og alvorligt problem, men snarere er at bringe medlemsstaternes fiskale suverænitet til ophør.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Bekæmpelse af skattesvig skal naturligvis støttes fuldt ud. Derfor har vi stemt for beslutningsforslaget som helhed, selv om det indeholder mange elementer, der ikke er gennemtænkte og er uden hjemmel. I punkt 3 står der, at “hvis et momssystem baseret på princippet om oprindelsesbeskatning skal kunne fungere, er der behov for en vis tilnærmelse af medlemsstaternes satser for at undgå skattekonkurrence”. Vi vil ikke støtte den formulering.

En tilnærmelse af medlemsstaternes moms- og skattesystemer er et meget farligt skridt væk fra national selvbestemmelse på et af de mest grundlæggende politiske områder. Europa-Parlamentet må ikke fremkomme med den slags bombastiske udtalelser om sådan et vigtigt anliggende.

Skattekonkurrence er også fordelagtig ved, at lande kan klø på og udvikle mere effektive skatter og andre muligheder for finansiering af de offentlige udgifter, forudsat at de ikke er underlagt uigennemtænkt EU-lovgivning.

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud bekæmpelse af skattesvig, og jeg erkender, at det kræver et tæt samarbejde mellem de administrative myndigheder i den enkelte medlemsstat og Kommissionen.

Jeg støtter imidlertid ikke slutningen i begrundelsen om, at indførelsen af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag på nogen måde er nødvendig for at bekæmpe skattesvig. På nuværende tidspunkt er det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kun et teknisk forslag, der er ikke foreslået nogen meddelelse, og derfor er det for tidligt at antage, at det kan bidrage til bekæmpelse af skattesvig.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for betænkningen om en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig (2008/2033(INI)).

Sharon Bowles påpeger med rette, at afgiftssvig har alvorlige konsekvenser for de nationale budgetter. Det fører til overtrædelse af princippet om retfærdig beskatning og vil sandsynligvis medføre konkurrenceforvridninger.

Skævheder forårsaget af momssvig påvirker den generelle balance i ressourcesystemet. Ifølge flere kilder strækker momstab sig fra 60 til 100 milliarder euro årligt i hele EU, hvilket medfører et øget behov for at anvende medlemsstaternes egne ressourcer på baggrund af bruttonationalindkomsten (BNI).

Jeg støtter Sharon Bowles’ initiativ. De problemer, som momssvig forårsager, skal løses. For at sikre at Fællesskabet fungerer efter hensigten, må vi sørge for, at ressourcesystemet er retfærdigt og gennemskueligt.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Efter i 10 år at have snakket udenom kan vi stadig ikke blive enige om effektive metoder til at sætte en stopper for momssvig - som dog udgør skatteunddragelser svarende til 2-2,5 % af Europas BNP.

“Reverse-charge”-systemet ser ganske godt ud på papiret, men synes stadig at være for uudviklet, og det er grunden til, at de fleste opfordringer, vi har hørt, stadig drejer sig om bedre samarbejde mellem medlemsstaterne.

Navnlig hvad angår svig, findes der nogle medlemsstater med en påfaldende tilbøjelighed til svig og med slappe kontroller, samtidig med at der er en uacceptabel laissez faire-holdning til inddrivelse. Jeg mener ikke, at Parlamentets betænkning indeholder noget bestemt budskab eller nogen nye løsninger, og derfor undlod jeg at stemme.

  John Purvis (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Den britiske konservative delegation beklager, at den ikke kan støtte fru Bowles’ betænkning. Vi erkender, at skattesvig er et alvorligt problem, som skal løses omgående, og navnlig at der skal findes en løsning på såkaldt karruselsvig ved momsberegning.

Alligevel får den manglende støtte til skattekonkurrence og suverænitet på skatteområdet, den urealistiske tilgang til skattely og den manglende anerkendelse af den direkte forbindelse mellem høj beskatning og skatteunddragelse i betænkningen os til at anmode om, at EU tænker sig meget grundigt om, før det foreslår skatteforanstaltninger, der muligvis bare skaber kapitalflugt, modvirker udefra kommende investeringer eller endog tilskynder til yderligere skattesvig.

  Eoin Ryan (UEN), skriftlig. - (GA) Jeg støtter med glæde denne betænkning, hvor det erkendes, at det er helt påkrævet at udvikle en strategi for bekæmpelse af skattesvig. Selv om gennemførelsen af effektive politikker mest er op til medlemsstaterne, kræves der samarbejde på europæisk plan. Der må ikke lægges en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde på virksomhederne, navnlig de små og mellemstore virksomheder, og som følge af forholdene omkring Kommissionens politik skal bureaukratiet begrænses.

Jeg støttede ordførerens ændringsforslag, hvor betydningen af fair skattekonkurrence for EU’s økonomi understreges. Jeg er skuffet over, at den selvsamme ordfører henviste til det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (CCCTB) i begrundelsen. CCCTB er endnu ikke undersøgt tilstrækkeligt til at garantere, at et sådant beskatningssystem vil have en positiv indvirkning, og meget tyder på, at det modsatte vil være tilfældet. Dette udsagn er baseret på det rene gætteri, og da det kun forekommer i begrundelsen, kan vi ikke stemme om det. Derfor vil jeg benytte lejligheden til at give udtryk for min skuffelse og mine forbehold.