Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 2. september 2008 - Bruxelles

16. Ligestilling mellem mænd og kvinder: Markedsføring og reklame (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Eva -Britt Svensson for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om hvordan markedsføring og reklame påvirker ligestillingen mellem mænd og kvinder (2008/2038(INI).

  Eva-Britt Svensson, ordfører. - (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke mine kolleger i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og navnlig skyggeordføreren for nogle fremragende og konstruktive bidrag til betænkningen.

Formandskabet for Rådet har fremhævet vigtigheden af at bekæmpe kønsstereotyper. Det er et af formandskabets seks prioriterede områder. Derfor anser jeg det for vigtigt, at også vi her i Parlamentet giver vores syn på problemet med kønsstereotyper og på, hvordan de påvirker ligestillingen mellem kvinder og mænd.

For at undgå eventuelle misforståelser vil jeg anføre særskilt og være meget tydelig omkring, at jeg i betænkningen absolut ikke anbefaler nogen ny lovgivning på området, hverken på EU-plan eller på nationalt plan. De foranstaltninger, jeg foreslår, vedrører nationale, selvregulerende organer, som allerede findes, og som repræsenterer producenter, annoncører og forbrugere. Disse organer bør arbejde på at øge bevidstheden om betydningen af kønsstereotyp reklame. Medlemsstaterne bør også sørge for, at der findes organer, som offentligheden kan rette klager til. Jeg mener desuden, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, som er ved at blive etableret, bør forske i, hvordan ligestillingen påvirkes af denne form for reklame. Vi har brug for at vide mere.

Hvorfor er dette da så vigtigt? Det er det, fordi der er reklame overalt: i vores hjem, i det offentlige rum, i aviser, i medierne osv. Selvfølgelig bliver vi påvirket, uanset om vi er klar over det eller ej. Virksomhederne ville ikke bruge flere milliarder på reklame, hvis den ikke havde nogen effekt.

Reklame og markedsføring handler i dag ikke kun om, at man forsøger at sælge en vare eller et produkt, men om at sælge en hel livsstil, en form for kultur. Man skal altså være på en bestemt måde og agere på en bestemt måde for at leve op til forventningerne inden for forskellige normer. Det er særlig vigtigt, at vi modarbejder dette fænomen, når det påvirker unge mennesker, som søger deres voksenidentitet, fremtidige uddannelsesveje osv. Jeg ønsker, at alle mennesker skal have mulighed for at vælge, uden at de bevidst eller ubevidst bliver påvirket af forskellige kønsstereotype normer.

I dag er det umuligt for en annoncør at reklamere for et produkt, som skærper miljøproblemerne eller fremskynder klimaændringerne. Jeg har en vision om, at det i fremtiden skal være lige så umuligt at sælge produkter, der har et kønsdiskriminerende eller kønsstereotypt budskab.

Jeg er også overbevist om, at med den øgede bevidsthed om reklamens betydning vil forbrugerne, både mænd og kvinder, begynde at nægte at købe produkter, hvor der anvendes denne form for reklame. Jeg er desuden lige så overbevist om, at forbrugerne vil foretrække virksomheder, producenter, som har en bevidst reklamepolitik, og som ikke tillader kønsstereotyp reklame. Dette vil blive en vigtig succesfaktor for virksomheder og annoncører, der viser deres ansvarlighed ved at påvirke og bidrage til øget ligestilling. Det er jo det mål, vi alle siger, vi har. Det her er én faktor ud af rigtig mange, men det er en betydningsfuld faktor.

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak til Parlamentet og ordføreren, fru Svensson, fordi de har taget fat om det meget vanskelige emne, hvordan markedsføring og reklame påvirker ligestillingen mellem mænd og kvinder.

Reklame spiller en vigtig rolle i mediernes finansiering. Den reducerer forlagsprisen på blade og aviser og sikrer, at en masse audiovisuelt indhold stilles gratis til rådighed for forbrugerne. Dette er vigtigt for ytringsfriheden og for mangfoldigheden, et emne, som ofte er blevet drøftet her i Parlamentet.

I årenes løb har vi oplevet en ophobning af reklameforbud og -kontroller - cigaretter, alkohol, fedtholdige fødevarer - og snart kommer der nye regler om, hvordan bilfabrikanter må reklamere for CO2-emissioner. Reklame er et blødt mål, for det er meget lettere at regulere reklamen end at tage fat på de underliggende problemer, der som regel er mere komplekse - men den betænkning, vi diskuterer i aften, taler for yderligere kontrol med reklame, denne gang på baggrund af det subjektive område kønspolitik.

Som mediekommissær anerkender jeg de underliggende politikområder, men jeg gad også vide, hvilken indvirkning disse områder vil få, hvis de bliver gennemført på en hel branche og på offentligheden. Da det er blevet vanskeligere at gøre reklame, fordi der er færre penge, samt på grund af alle forbuddene, har annoncørerne reduceret reklamens rolle i deres markedsføringsudgifter. Der findes andre måder at markedsføre produkter på uden at gøre reklame i medierne, f.eks. salgsfremmende foranstaltninger. Det er til stor skade for mediepluralismen, fordi størstedelen af den trykte presse - aviserne og bladene - ikke tjener nok til, at de fortsat kan blive udgivet.

Betænkningen tager ikke højde for de positive aspekter, der støtter betænkningens mål om at beskytte borgerne. Lad mig give et par eksempler. Artikel 3 i direktivet om audiovisuelle medietjenester indeholder en stærk formulering om menneskelig værdighed og ikkediskrimination i forbindelse med audiovisuel reklame. Jeg kan forsikre Dem, at Kommissionen nok skal sørge for, at medlemsstaternes gennemførelse af dette direktiv afspejler det, som den lovgivende myndighed ønskede.

Betænkningen pointerer heller ikke den værdifulde rolle, som selvregulering har spillet. Lad mig også give et eksempel på det. De bør være opmærksom på, at der er blevet sat udmærket ind over for tilfælde af, og jeg citerer, “kritisable stereotyper”, og jeg skal give Dem et meget konkret eksempel. Modeindustrien har stoppet sine pornochic-kampagner, der stemplede kvinder som rene sexobjekter. Så der findes lovgivningsmæssige foranstaltninger til at løse problemerne.

Vi bør i den forbindelse have en meget realistisk tilgang. Reklame er et kortvarigt medie, som man ser flygtigt på en side eller i et 30-sekunders videspot. Det, som betænkningen kalder stereotyper, er måske bare en hurtig måde, hvorpå et produkt knyttes til en bestemt gruppe forbrugere. De kan også afspejle dårligt kreativt arbejde. På den anden side findes der god reklame og dårlig reklame, og som mediekommissær er jeg nødt til at acceptere, at ytringsfriheden også indbefatter retten til at fejle - endda til at fejle godt og grundigt - også selv om vi ikke bryder os om det. Hvis jeg bad plenarforsamlingen her om at træffe en beslutning om det, så tror jeg ikke, at retten til at fejle ville blive hindret.

Som det erkendes i betænkningen, findes der ingen grundlæggende forskning, der forbinder brugen af stereotyper med manglende ligestilling mellem kønnene. Til politiske beslutningsprocesser kræves et solidt bevisgrundlag, ikke kun stærke synspunkter, og det er det, vi baserer vores politiske forslag på, og derfor støtter Kommissionen de positive anbefalinger i Europa-Parlamentets betænkning. Udveksling af bedste praksis mellem kontrolorganerne er f.eks. noget, vi altid støtter. Uddannelse, forskning og yderligere debat bør helt sikkert fortsat finde sted.

Jeg vil gerne påpege, at jeg nu i ni år som mediekommisær har talt for, at der skal undervises i mediekundskab i skolerne. Jeg mener, at det vigtigste vil være, hvis vi kunne få de unge til at være kritiske i deres vurdering, så de vil kunne fortolke reklamerne og afvise de dårlige reklamer, noget, der virkelig ikke hører hjemme i vores samfund. Jeg vil gerne, at vi koncentrerer os om bedste praksis; f.eks. kan jeg godt lide de spanske reklamepriser, der håndterer kønsspørgsmålene på en god måde. Det er den rigtige måde at gøre det på, og vi bør således trække det positive frem og se, om vi kan gøre yderligere fremskridt, for det er umagen værd at kæmpe for dette her.

  Esther Herranz García, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Sand frihed hører op der, hvor andres frihed begynder, og jo friere medierne er, jo friere er samfundet. Tabet af frihed begynder netop med censur af reklame og fortsætter ind i det redaktionelle indhold.

Derfor har Det Europæiske Folkeparti indgivet ændringer til denne betænkning for at rette op på en række totalitære vildfarelser, som er i modstrid med princippet om et frit samfund.

Europæisk markedsføring og reklame praktiserer allerede selvregulering, og der er tilstrækkeligt med lovgivning i medlemsstaterne. Markedsføring og reklame findes ikke kun i mediernes verden; de er en del af vores dagligdag, og heldigvis arbejder der nogle fremragende fagfolk inden for de pågældende fagområder, som for det meste er bevidst om den indflydelse, de har på den sociale balance. Derfor vil Det Europæiske Folkeparti stemme imod de ændringer og afsnit, som kommunisterne er kommet med, da de fremsætter bagtalelser om omfattende chauvinisme og kønsdiskrimination hos dem, der arbejder i sektoren, og det er en vildfarelse.

I Det Europæiske Folkeparti tror vi på ligestilling mellem mænd og kvinder, men vi mener, at den skal gøres gældende, uden at alle andre bringes i miskredit. Vi er af den opfattelse, at børn og unge skal beskyttes, og at børn og unge mennesker skal opfostres af deres familie og samfundet som ét. Opfostres med værdier, som hjælper dem til at blive bedre mennesker.

Jeg mener, at den sekteriske anvendelse af ligestilling, som er formålet med denne betænkning, er en alvorlig fejltagelse, og det vil Det Europæiske Folkeparti naturligvis ikke tillade. Vi håber oprigtigt, at vores ændringer vil blive vedtaget, så vi kan støtte betænkningen. Ellers vil jeg undlade at stemme ved den endelige afstemning af respekt for medlemsstaternes nærhedsprincip og af respekt for fagfolkene inden for markedsførings- og reklameindustrien.

Jeg tror ikke, det vil være gavnligt for os at kritisere national lovgivning og overskride Parlamentets beføjelser, for det vil mindske vores troværdighed fremover.

  Bernadette Vergnaud, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Denne betænkning er ikke så søvndyssende, som det sene tidspunkt, hvor den bliver debatteret, kunne antyde, og jeg vil gerne takke fru Svensson for det arbejde, hun har udført, og for hendes samarbejde.

Markedsføring og reklame findes overalt i vores samfund og bidrager til dannelsen af sociale begreber, der sommetider har uønskede bivirkninger, i form af diskrimination eller tilbagegang til forenklede kønsstereotyper. Reklame er helt afgjort også en kilde til kreativitet og anvendes sommetider tilsigtet med sigte på at være humoristisk. Men annoncørerne må ikke glemme, at de har en vigtig pædagogisk rolle at spille, at vi skal udvikle de unges kritiske sans med henblik på at eliminere enhver form for diskrimination som følge af, hvad der ind imellem er nedværdigende kønsbaserede billeder, som kunne bringe den enkeltes værdighed i fare.

Formålet med denne betænkning er ikke at sætte spørgsmålstegn ved den redaktionelle eller den kreative frihed, men at tilskynde aktørerne inden for sektoren til at forbedre de eksisterende selvregulerende systemer, at samarbejde med de kompetente myndigheder om at forbedre reglerne for god praksis og at være bevidst om deres ansvar, ikke blot med hensyn til ligestilling mellem kønnene, men også med hensyn til den fysiske og mentale sundhed, som nogle gange er truet af det pres, der kommer af de skønhedskriterier, der fastsættes som den ønskelige standard.

Derfor beder jeg medlemmerne forkaste de mange ændringer, som søger at slette dele af teksten, da teksten ellers vil miste hele sin substans.

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg kan nikke genkendende til det problem, som ordføreren beskriver. Jeg kan lige se for mig, at der kom en rekognosceringsmission fra planeten Mars. De kommer til jorden, og som forberedelse ser de alene på reklamer for at danne sig et billede af menneskene på jorden. Derpå kommer de her og ser til deres overraskelse, at kvinder ikke kun interesserer sig for rengøringsmidler og ikke bare sidder hele dagen og venter på, at deres mænd kommer hjem fra arbejde, men at kvinder er selvstændige og intelligente, at de tjener deres egne penge og således også er forbrugere, og at der i øvrigt også findes andre typer familier på jorden, som man aldrig ser i reklamerne, som f.eks. familier med kun en forælder, homoseksuelle par med børn, indvandrerfamilier eller f.eks. personer i kørestol eller med talefejl. Dem ser man aldrig i reklamerne. Så for så vidt er jeg enig med ordføreren.

Men når det er sagt, er jeg enig med kommissær Reding og tillige min kollega fra EPP: Der er stadig noget, der hedder ytringsfrihed. Jeg mener derfor ikke, at vi på nogen måde skal gribe ind i reklamernes indhold. Det er bedre med bedste praksis. Her må jeg naturligvis ikke nævne nogen mærker, men jeg har et italiensk modemærke i tankerne, som nu i 20 år har brudt med tabuer, og også på andre produkter.

Denne betænkning er i øvrigt alt for bred, for dens titel er “markedsføring og reklame”, men den handler også om skolebøger, tv, internet, computerspil og meget andet. Jeg mener oprigtigt talt, at EU skal holde fingrene væk herfra.

Desuden står der også noget om reklame for sextjenester. Det har da overhovedet ikke noget med sagen at gøre. Smag og moral kan være forskellig, og jeg mener ikke, vi skal indføre dette ensartet fra EU.

Endelig, hvis man ser på det billede, som reklamerne nu i 50 år har skitseret af kvinder, må jeg med tilfredshed konstatere, at vi kvinder er meget klogere, end vi tror. Vi lader nemlig overhovedet ikke reklamerne forhindre os i at blive selvstændige alligevel.

Endelig, hvis vi virkelig ønsker at gøre noget, har jeg to konkrete forslag. For det første, hvis vi ikke bryder os om reklamerne, så lad os strejke som forbrugere, og for det andet foreslår jeg, at der på en af de fire topposter i EU udnævnes mindst én kvinde.

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg ønsker at gøre opmærksom på, at der såvel i fjernsynet, herunder ikkekommercielt fjernsyn, som på reklametavler findes reklamer, hvis indhold eller form nedværdiger de personer, der optræder i reklamen. De pågældende personer er normalt - men ikke altid - kvinder. De fratages deres værdighed, behandles som objekter, fremstilles, som om de befinder sig på et lavere intellektuelt niveau, eller som om de kun er interessante i kraft af deres seksualitet, og dette medfører et lavt selvværd hos forudsætningsløse personer, der udsættes for den slags materiale. Det nedsætter deres bestræbelser på at gennemføre deres livsplan og begrænser deres ambitioner. Reklamer som disse påvirker først og fremmest unge mennesker, hvilket kan gøre virkningen endnu voldsommere. Det er en af de mange følger af den allestedsnærværende forbrugerisme. For mange mennesker er indtjening - selv hvis den skaffes ved uanstændige metoder - vigtigere end at behandle mennesker som personer, der har en værdi i sig selv, som der skal værnes om. Det er derfor vigtigt, at reklamer af denne slags reguleres af lovgivningen.

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Ligestilling mellem kvinder og mænd er en del af EU’s værdier og mål. EU agter at tilvejebringe denne ligestilling på alle områder. Det er utænkeligt, at reklameverdenen skulle være undtaget herfra. Derfor bifalder jeg betænkningen af fru Svensson, som har taget fat om dette vigtige spørgsmål og præsenteret en afbalanceret betænkning. De skal have oprigtigt tak.

Reklame påvirker os ubevidst. En vigtig faktor er f.eks. den måde, hvorpå den skaber kønsstereotyper. Diskrimination i reklame er i modstrid med målet om ligestilling. EU gør ikke nok for at eliminere kønsdiskrimination i medierne. Vi må derfor gøre det klart, at Europa er et værdiernes Europa. Vi ønsker ingen kvindefjendtlig reklame, ingen reklamer, der degraderer kvinder til objekter, eller som svælger i grove klichéer om kvinder. Det samme gælder naturligvis reklamer om mænd.

Det ville glæde mig, hvis reklamen derimod bidrog til at vende op og ned på vores fortærskede rolleforståelse, vores billeder af mænd og kvinder. Men beklageligvis har man i reklameindustrien trukket fronterne op over for noget, som egentlig burde være en selvfølge, nemlig respekt, og frem for alt respekt for kvinder. Jeg kan ikke forstå, hvorfor reklameindustrien rejser sådan en storm i et glas vand. Jeg kalder det en storm i et glas vand, netop fordi det desværre lader til at være faldet i ørerne hos mange af de kvindelige medlemmer her i Parlamentet.

Alligevel kan vi egentlig godt blive enige om følgende grundprincipper: Vi har brug for mere opmærksomhed på diskrimination i medierne, og vi har brug for nationale overvågningsmyndigheder, som man kan rette klager til. Noget lignende findes i øvrigt allerede i mange medlemsstater. Derfor forstår jeg ikke rigtig, hvad folk hidser sig op over. Jeg havde endda gerne set, at vi var gået længere i denne betænkning. Derfor håber jeg, at vi virkelig kan blive enige om at støtte det, vi har på dagsordenen, for vi har brug for denne betænkning som grundlag, og vi bør ikke udvande den yderligere.

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Trods de mange positive aspekter i betænkningen, der skaber opmærksomhed omkring den negative indflydelse fra medier, markedsføring og reklame, som karikerer og objektiverer mennesker, diskriminerer dem og fratager dem deres værdighed, er jeg alligevel nødt til at protestere mod nogle af dens argumenter, som er manipulatoriske og har til formål at skabe et moderne egalitært samfund blottet for etiske modeller. Forskellige hormon- og psykologbehandlinger gør det ganske rigtigt muligt at lave forsøg med mennesker, men sådanne forsøg medfører alvorlige traumer og skulle forbydes, ligesom forsøg med dyr er reguleret.

Såvel mandighed som kvindelighed - de to former, som udgør menneskets legemlige konstitution - er personlighedsdannende elementer. Det er umuligt at bytte rollerne om, eftersom de indprentet i den menneskelige natur. Det er meget godt at skabe opmærksomhed omkring reklamens indflydelse, men det ville være bedre at postulere etisk og juridisk kontrol med udgangspunkt i en forudgående accept af et universelt værdisystem, som bygger på - allerbedst - guddommelig lov.

  Edit Bauer (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Nogle gange er vi ikke engang klar over, at følgerne af reklamepolitikken har vidtrækkende konsekvenser for bevarelsen af stereotyper, som udgør en næsten uoverkommelig hindring for de ændringer, der er nødvendige, hvis vi skal nå de fastsatte målsætninger, herunder Lissabonmålsætningerne.

Men desuagtet kan vi også anføre, at reklame som sådan har sine særdeles gode sider. Vi bør indse, at reklamepolitik, navnlig med hensyn til mænd og kvinder, bremser processen til harmonisering af arbejds- og familielivet, da der meget ofte tegnes et billede af en kvinde, der lykkeligt og smilende har styr på alle de - ofte indbyrdes modstridende - opgaver, som følger af hendes forskellige sociale roller, og som meget ofte udføres under et stort tidspres.

Problemet er ikke kun, at forældede stereotyper om mandens og kvindens roller opretholdes, men tillige at de forstærkes yderligere, for eksperterne varskor, at reklame ikke kun forstærker, men ligeledes skaber forventninger. Et af de mest forbløffende tegn på dette er antallet af piger, der lider af anoreksi.

Eftersom markedsføring og reklame bruger eller misbruger eksisterende stereotyper, er det formålsløst, at Det Europæiske Råd vedtager resolutioner til bekæmpelse af stereotyper, da de vil være fuldstændig virkningsløse.

Men løsningen vil afgjort ikke være et eller andet specifikt europæisk adfærdskodeks. Problemet med markedsføring og reklame kan ikke tilskrives mediet som sådan. Det er en skam, at betænkningen i sit forsøg på at løse problemet vælger en vej, som enten ikke vil kunne gennemføres i praksis eller ikke vil nå målsætningen.

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE). - (BG) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg finder betænkningen meget vigtig og meget nødvendig. Det miljø, der til stadighed omgiver os, har usædvanlig stor betydning for holdningsdannelse, adfærd og problemtilgang, herunder ligestilling. Markedsføring, reklame, medier, internet og tv kan for alvor fremkalde en positiv og en meget negativ holdning til begrebet ligestilling mellem kønnene.

Hvis vi ikke begrænser handlefriheden for de medier, organisationer og institutioner, der beskæftiger sig med markedsføring og reklame, hvis vi ikke indfører censur, så bør vi overveje de negative konsekvenser og tage stærk afstand fra, at kvinder sættes i et dårligt lys som nogen, der ansporer til vold, fra kønsdiskrimination og fra, at de vises i en kombination af “frække” kvindebilleder og endnu frækkere, fristende alkoholiske drikke. Er det ikke ydmygende?

Da vi ser ligestilling som et partnerskab, mener vi, at markedsføringens og reklamens tolerance over for disse problemer gælder lige så meget for mænd. Reklame og markedsføring bør bidrage til forståelsen af ligestilling og afspejle etiske modeller for ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke forvrænge ligestillingsfilosofien med indtjening for øje. Markedsføring og reklame bør således skabe et miljø, der fremmer social forståelse og sociale muligheder.

Betænkningen fremhæver et behov for, at principperne for ligestilling mellem kønnene udbredes i medierne ved hjælp af programmer og materialer rettet mod forskellige aldersgrupper, og at der udbredes god praksis, som bygger på respekt og anerkendelse af forskellen mellem kønnene, og ikkediskrimination. Dette vil skabe en ligestillingskultur og dermed ligestilling.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Reklame er en fast bestanddel af vores liv og har en ubestridelig indflydelse på offentlighedens adfærd og dannelsen af den offentlige mening.

I betænkningen fremfører ordføreren, fru Svensson, argumenter, som jeg er enig i. Det drejer sig hovedsagelig om argumenter, der indikerer et behov for at beskytte børn og unge mod negativ reklame. Reklame for salg af sekstjenester og prostitution ødelægger børn allerede i en ung alder.

Jeg har en anden holdning end ordføreren, når det handler om, hvordan det angivne mål kan indfris. Det er vanskeligt for os på europæisk plan at gribe ind i mediefriheden og undlade at rette os efter nærhedsprincippet. Jeg tror ikke, det vil lykkes os at vedtage et europæisk etisk kodeks på området for markedsføring og reklame.

Vores bekymringer for den unge generation skal angribes hovedsagelig af forældre og lærere. Jeg er overbevist om, at hovedansvaret ligger hos forældre og lærere, som vil kunne lære børnene at anvende fjernsynet og den ny teknologi fornuftigt og ansvarligt.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Resolutionen lægger for stor vægt på problemet med manglende ligestilling mellem mænd og kvinder og på kønsstereotyper. Negativ stereotypering skal nævnes, og manglende ligestilling er et væsentligt element i dårlig reklame, men det er ikke det eneste.

For det første viser en række psykologiske forsøg, at fjernsynet og de øvrige medier lærer børn - især børn, men også voksne - at være aggressive og at have en negativ holdning og en negativ adfærd. I forbindelse med det, som kommissær Reding sagde om undervisning i skolerne, finder jeg det som psykolog væsentligt, at forskningen viser, at folk tror fuldt og fast på, at fjernsyn og især reklame ikke påvirker dem så meget, som de i virkeligheden gør. Markedsføring og reklame i medierne bevæger sig mellem at være oplysende, salgsfremmende og manipulerende. Problemet består i at kunne skelne det ene fra det andet. Hvis den fri reklame ikke overholder moralske, sociale og psykologiske principper, er den skadelig. Det er sandsynligvis det allervigtigste argument.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne foreslå nogle praktiske måder, hvorpå vi kunne angribe problemet med den negative indflydelse, som reklame vedrørende ligestilling mellem kønnene har i Europa.

I den gældende europæiske lovgivning er oprindelseslandet et centralt spørgsmål. Dette gælder også for reklame, således at en produktion, der er godkendt af en national transmissionskomité i en medlemsstat skal godkendes, før den transmitteres i alle andre medlemsstater.

Vi har for nylig grebet ind over for tydelige eksempler på kønsdiskrimination promoveret af reklameproduktioner, der ikke kunne forhindres i at blive transmitteret i EU-landene. Jeg mener således, at der bør indføres foranstaltninger til undtagelse fra oprindelseslandsprincippet, når det konstateres, at den europæiske pagt om ligestilling mellem kønnene krænkes af anstødelige medieproduktioner. Da vi diskuterer et område, der falder inden for Fællesskabets kompetence, nemlig handel med audiovisuelle tjenester, mener jeg, der bør indføres bøder, som skal håndhæves af Kommissionen, til producenter, der promoverer diskriminerende billeder via reklame.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Vi går ind for både markedsøkonomi og konkurrenceevne. Så vi ønsker, at sandheden skal frem på baggrund af en sund konkurrence - produkterne bør konkurrere ud fra egentlige kendsgerninger.

Frihed er ikke lig med uansvarlighed, og reklame er ikke noget kneb, som tillader hvem som helst at prale af deres produkter. Vi talte i morges om at sætte ind over for diskrimination, og det er højst mærkværdigt, at de, der går ind for at afskaffe diskrimination, ikke ønsker at beskytte den menneskelige værdighed ved at indføre selvregulering på reklame.

Jeg vil gratulere kommissæren, for hun har ofte gennem sine forslag vist, at hun træffer foranstaltninger til at beskytte mindreårige og til at sikre værdier ved hjælp af medierne og navnlig den moderne teknologi.

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg støtter den holdning, at forældre og værger bærer et stort ansvar i deres samvær med børn. Forretningslivet betragter og behandler i dag børn som vigtige forbrugere. Derfor er det nødvendigt at forberede dem allerede i en ung alder på, hvilken magt reklamen egentlig har, og hvor dårlig indflydelse den kan have. Jeg synes dog ikke om, at vi skal regulere den på ensartet vis over hele Europa.

Som kommissæren også siger, må vi i uddannelsessystemet forsøge at vise børnene vej allerede i en meget ung alder og derved gøre dem opmærksomme på såvel de muligheder som de risici, der ligger i reklamen.

  Eva-Britt Svensson, ordfører. - (SV) Hr. formand! Mange tak for debatten. Jeg vil gerne præcisere en ting: Betænkningen er fra Den Samlede Europæiske Venstrefløj og intet andet. Hvad ændringsforslagene angår, vil jeg gerne minde om, at 53 ændringsforslag fra de forskellige politiske grupper er vedtaget i udvalget, heriblandt fire ændringsforslag fra fru Herranz García.

Ytringsfriheden er blevet nævnt. Det siger sig selv, at ytringsfriheden er ukrænkelig. Der er intet i betænkningen, der vedrører nogen ny lovgivning, hverken på EU-plan eller i medlemsstaterne. Det er et nationalt anliggende. Det, vi gør i betænkningen, er at betone de organer, som allerede findes, selvregulerende og fælles organer, hvor producenter, annoncører og forbrugere sammen finder frem til de bedste metoder.

Kommissionen taler om, at der er brug for mere grundlæggende forskning i, hvordan ligestillingen er påvirket. Det er jeg enig i, og derfor er dette betonet i betænkningen. Vi må have mere forskning. Vi må foranledige kritisk tænkning! Det er præcis det, betænkningen handler om. At øge bevidstheden og dermed den kritiske tænkning.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 3. september 2008 kl. 11.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Zita Gurmai (PSE), skriftlig. - (HU) Kampen mod stereotyper er et af de seks prioriterede områder i ligestillingskøreplanen for 2006-2010.

Det er et anliggende af principiel betydning, hvis praktiske følger er enormt vidtrækkende og gennemgribende, da stereotyper skaber en urimelig situation for kvinder og udgør en væsentlig barriere for deres succes, hvadenten det gælder jobsøgning, arbejdsplads, karriereudvikling, deltagelse i beslutningsprocesser eller balance mellem arbejds- og privatliv. Stereotyper skaber og opretholder uligheder på alle livets områder, hvilket gør usigelig skade på hele samfundet og gør bestræbelserne på at skabe ligestilling mindre effektive.

Det er min holdning, at der er brug for en velorganiseret og koordineret indsats og kampagner mod stereotyper, hvori vigtige elementer er den sociale bevidsthed, der begynder i barndommen, uddannelsessystemet og anvendelsen af en forsvarlig praksis.

Den markedsføring og reklame, der optræder i medierne, har en vigtig betydning for det billede, der dannes af kvinder - det negative billede bidrager væsentligt til opretholdelsen af den urimelige situation, og samtidig kan denne tendens vendes, hvis man viser virkeligheden, mulighederne og kundskaberne på en realistisk måde. Vi må derfor arbejde på at udfærdige disse mulige redskaber og foranstaltninger, hvormed vi kan fremhjælpe en positiv forandring. Tilsvarende er det afgørende, at den eksisterende lovgivning anvendes behørigt.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN), skriftlig. - (PL) Eva-Britt Svenssons betænkning om, hvordan markedsføring og reklame påvirker ligestillingen mellem kvinder og mænd, er et af de dokumenter, som tager sigte på intervention i anliggender, der i betragtning af de problemer, EU står over for i øjeblikket, ikke er særlig vigtige. I nogle henseender er betænkningen ganske simpelt ikke seriøs.

For ordføreren er kønsstereotyper et større problem end forråelsen af mediernes indhold, især når det gælder børn. I betragtning af de eksisterende reklamekodekser, der gælder i medierne, er det overdrevet at påstå, at reklame fremkalder had på baggrund af køn. Betænkningen nævner ikke det voksende problem med kønsdiskriminering blandt EU-borgere af den muslimske tro. Jeg er bange for, at den muslimske presse ikke overvåges med hensyn til ligestilling mellem kvinder og mænd.

Det er et særdeles alvorligt problem at løse for EU’s medlemsstater. De karakteristiske relationer, der hersker på området for ligebehandling af mænd og kvinder i det traditionelle, historiske europæiske samfund, kræver ingen intervention på nuværende tidspunkt. Enkeltstående tilfælde af degenereret adfærd på dette område kan bekæmpes med den eksisterende lovgivning.