Forhandlinger

Onsdag den 3. september 2008 - Bruxelles

4. Hydrogendrevne køretøjer (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Anja Weisgerber for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF (KOM(2007)0593 - C6-0342/2007 - 2007/0214(COD)) (A6-0201/2008).

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Det drejer sig endnu en gang om fremtidens bil. Et emne, der jo allerede i anden forbindelse har beskæftiget Europa-Parlamentet intensivt i denne uge.

I dag taler vi om en teknisk mulighed, der kunne hjælpe os til at løse de miljøproblemer, der forårsages af biler. Jeg gentager: en mulighed, der kunne hjælpe os. Vi ved ikke, om denne mulighed kan realiseres bredt, men vi bør udnytte chancen. Det er, hvad det drejer sig om.

Vi er jo alle enige om, at bæredygtig mobilitet er en af de centrale udfordringer i de kommende år, som vi er nødt til at løse. Vi vil ikke begrænse Europas borgeres ret til individuel mobilitet. På den anden side kan der ikke herske nogen tvivl om, at denne ret til individuel mobilitet - altså i klartekst retten til at køre bil, at eje og benytte en bil - skal udøves på en måde, der ikke ødelægger vores miljø, dvs. vi har brug for biler, der er miljøvenlige.

I øvrigt er det ikke blot nødvendigt af hensyn til miljøet, men også økonomisk bliver det stadig vigtigere. Den traditionelle forbrændingsmotor er ikke længere tidssvarende, fordi brændstofforbruget er så stort, og vi må gøre en indsats for at reducere forbruget af fossile brændstoffer overalt, hvor det forekommer.

I denne forbindelse må vi derfor også stille spørgsmålet om, hvorvidt vi kan lette udviklingen af hydrogendrevne biler. Kommissionens forslag om en forordning om typegodkendelse af hydrogendrevne biler følger denne grundtanke.

Indledningsvis vil jeg gerne takke ordføreren, fru Weisgerber, for det konstruktive og vellykkede arbejde med dette forslag. Det glæder mig, at der ved hjælp af fru Weisgerbers indsats har kunnet opnås enighed ved førstebehandlingen.

Endnu ved vi ikke, hvilken teknologi der er bedst til en bæredygtig mobilitet. Man bliver hver dag konfronteret med ny viden i aviser og fjernsyn. Nogle taler om brændselsceller, andre om elbiler, og andre igen om innovative højeffektive batterier. Der findes flere muligheder, der konkurrerer med de hydrogendrevne biler, i hvert fald elmotorer og brændselsceller.

Det er vores opgave under nøje overholdelse af den teknologiske neutralitet at fastlægge de nødvendige sikkerhedsbestemmelser for lovende teknologier. Hertil hører ligeledes hydrogen. Hydrogen kan erstatte konventionelt brændstof og reducere de uheldige virkninger af vejtransporten på miljøet betragteligt. Men jeg vil i parentes bemærket tilføje, at alle disse overvejelser kun giver mening, hvis vi kan fremstille hydrogen på en miljøvenlig måde. Hvis hydrogen fremstilles med snavset energi, flytter vi bare problemet.

Med den foreslåede forordning integreres hydrogendrevne biler i det europæiske typegodkendelsessystem. Hydrogendrevne biler behandles dermed på samme måde som traditionelle biler, således at det er nok med én godkendelse i hele EU. Denne godkendelsesproces er mindre tung og væsentligt billigere. Producenter kan klare alle formaliteter på ét og samme kontor og dermed opnå betydelige besparelser. Dette styrker den europæiske industris konkurrenceevne og betyder færre administrative omkostninger.

Hydrogen har andre egenskaber end konventionelle brændstoffer som benzin og diesel. Forslaget fastsætter derfor først og fremmest de nødvendige sikkerhedskrav. Vi må især sikre, at hydrogenet kan oplagres på en absolut sikker måde i bilen. Med denne forordning opnår vi, at alle hydrogendrevne biler, der tages i drift i EU, er lige så sikre som konventionelt drevne biler. Den skal også bidrage til at øge offentlighedens tillid til en uvant ny teknologi. Forslaget indfører også et system til identificering af bilerne, så redningstjenester uden videre kan identificere hydrogendrevne biler.

Det tætte samarbejde mellem parlamentet, Rådet og Kommissionen har haft en positiv effekt på forhandlingsresultatet. Jeg kan derfor kun være enig i alle ændringsforslag, som Deres ordfører, fru Weisgerber, har stillet.

  Anja Weisgerber, ordfører. - (DE) Fru formand, hr. kommissær Verheugen, mine damer og herrer! De fossile energiformer holder ikke evigt. Efterspørgslen stiger og dermed også priserne. Det kan vi konstatere hver dag på tankstationen. Forventningen om, at olie, naturgas og kul slipper op i fremtiden, er én af årsagerne til de stigende priser. Derfor må vi allerede i dag forske i teknologier, der kan erstatte de fossile energiformer i fremtiden.

Et af disse alternativer er hydrogenteknologien, som hr. kommissær Verheugen netop med rette har understreget, kun er ét alternativ, men det er dog et alternativ. Naturligvis er hydrogendrevne biler endnu ikke klar til at blive markedsført. Alligevel gennemføres der forskellige støtteprojekter, der skal ændre dette. EU's highways-projekt er netop afsluttet med en opmuntrende rapport.

EU's forskningsministre har i februar indgået et langsigtet offentlig-privat forskningssamarbejde. Dette har sat sig som mål fra 2015 til 2025 at opnå, at hydrogen- og brændselscelleteknologien bliver klar til markedsføring. Til dette formål skal der i de kommende år investeres i alt ca. 940 millioner euro i dette forskningsprogram, hvoraf offentlige organer yder halvdelen, og den anden halvdel ydes af private investorer.

Vi ser, at scenen er sat for markedsføringen af hydrogendrevne biler. De stadig høje priser på brændselsceller kan ikke være noget effektivt argument imod hydrogenteknologien. Det er nemlig det samme ved alle fremtidsteknologier. Det første digitale kamera med 0,5 megapixel blev udviklet for år tilbage til rumfarten og har kostet ca. 10 millioner euro. I dag ejer næsten alle et digitalt kamera.

Med den foreliggende forordning findes der fremover for første gang harmoniserede tekniske forskrifter på europæisk niveau for godkendelsen af hydrogendrevne biler. Ensartede kriterier er nødvendige for at fremme udbredelsen af denne teknologi og samtidig at garantere et højt sikkerheds- og miljøbeskyttelsesniveau.

Hydrogendrevne biler er i øjeblikket ikke omfattet af EF-typegodkendelsessystemet. Derfor kan medlemsstaterne give individuelle godkendelser til sådanne biler. I visse medlemsstater findes der en tilsvarende praksis, i andre er det helt ukendt. Ved denne godkendelsespraksis er der netop en risiko for, at hver enkelt medlemsstat opstiller sine egne godkendelsesbetingelser, og at det indre marked ødelægges. Dette ville resultere i for høje omkostninger for producenterne og i sikkerhedsrisici.

Hydrogen er en af fremtidens energiformer. Derfor er det vores opgave, som vi i dag udfører ved at vedtage denne forordning, med ensartede godkendelseskriterier at fastlægge de politiske rammebetingelser for anvendelsen af denne fremtidsteknologi. Det glæder mig, at det på tværs af grupperne er lykkedes at opnå enighed ved førstebehandlingen, og at vi også har haft et så fint samarbejde med Rådet og Kommissionen. Min tak for det fine samarbejde går derfor især til skyggeordførerne, og jeg vil især også nævne hr. Bulfon og hr. Manders. Herigennem er det blevet muligt at opnå enighed ved førstebehandlingen. I den forbindelse var vi især fokuseret på spørgsmålet om mærkningen af hydrogendrevne biler.

Hydrogendrevne biler er præcis lige så sikre som diesel- eller benzindrevne personbiler. I henhold til forordningen skal de bestå præcis lige så strenge sikkerhedstest som alle andre biler. Men det er fornuftigt, at redningsmandskabet på et uheldssted ved, at de har at gøre med en hydrogendrevet bil, så de kan tage hensyn til visse forhold. Men hydrogendrevne biler må heller ikke uberettiget sættes i en gavestok på grund af dette. For som sagt er hydrogendrevne biler lige så sikre som biler drevet med andre brændstoffer. Det er et vigtigt budskab, som jeg også gerne vil bringe.

Derfor foreslår vi, at hydrogendrevne biler først får en diskret mærkning på de hydrogenførende komponenter. Men vi har sammen med Kommissionen og Rådet også forbedret Kommissionens tekst og erstattet ordet "mærkning" med "identifikation", for på lang sigt bør og kan denne mærkning erstattes af en elektronisk identifikation. Det drejer sig herved om et intelligent alarmeringssystem kaldet eCall.

Der blev også rejst andre spørgsmål. Til slut vil jeg kort blot nævne spørgsmålet om infrastrukturen for hydrogentankstationer. Jeg ser nu frem til den animerede diskussion og er spændt på Deres indlæg.

  Alojz Peterle, ordfører for udtalelsen fra udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. − (SL) Fru formand! Jeg vil gerne takke min kollega, dr. Weisgerber, for hendes fremragende betænkning og udtrykke min tilfredshed med, at det er lykkedes os at nå til bred enighed med Rådet så hurtigt. Denne forordning bringer os på overbevisende vis på linje med de nye energi- og miljøpolitikker, der helt sikkert også vil have en positiv indvirkning på folkesundheden. Jeg er enig med kommissæren i, at vi er nødt til at udnytte denne mulighed fuldt ud. Denne forordning er et af de første skridt. Den er en del af løsningen på de nuværende energi- og miljøproblemer, hvor brint er en af de vigtigste faktorer. Der er ikke tale om kun at anvende brint, men om også at anvende brint, og ikke blot i enkelte medlemsstater, men i hele EU.

Det er meget vigtigt at sikre den rigtige dynamik, og at betingelserne for gennemførelsen er til stede. Vi bør i denne forbindelse også tage hensyn til alle de aspekter, som vores borgere lægger vægt på, først og fremmest infrastrukturen. Udviklingsdynamikken, navnlig problemet med den hurtige udvikling af nye teknologier, er meget vigtig i denne ualmindelig krævende energisituation. De nye teknologier indebærer efter min opfattelse store muligheder, idet de muliggør en decentraliseret produktion af brint. Hvis der anvendes solenergi, er det desuden rent faktisk muligt at sprede produktionen og reducere afhængigheden af de energikilder, som vi kender i dag. Kommissionen kan efter min opfattelse fremme og fremskynde denne udvikling med gode resultater.

  Malcolm Harbour, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne på ny takke Anja Weisgerber som ordfører på vegne af udvalget, og naturligvis også som medlem af min egen gruppe. Hun har efter min opfattelse endnu en gang vist, at hun mestrer komplekse, tekniske sager, og har også arbejdet meget effektivt med en række af emissionssagerne som ordfører for udtalelsen. Det glæder mig imidlertid, at hun nu har sin egen betænkning, og jeg ønsker hende tillykke med hendes meget grundige tilgang til denne vigtige opgave. Jeg ved, hvor stort et arbejde, der ligger bag, idet jeg selv var ordfører på det overordnede typegodkendelsesdirektiv.

Jeg vil også gerne takke Günter Verheugen og hans hold i Kommissionen, der har arbejdet meget hurtigt og betids med udarbejdelsen af dette vigtige forslag, der rent faktisk vil sikre, at de særlige krav for brintdrevne køretøjer inkorporeres i rammedirektivet om typegodkendelse. Dette viser efter min opfattelse i øvrigt vigtigheden af endelig at have vedtaget denne fælles ramme for typegodkendelse af motorkøretøjer, og at vi har fleksibilitet til at reagere og inkorporere dette nye udviklingstiltag i rammedirektivet.

I denne forbindelse ønsker jeg blot at understrege de aspekter, som en række kolleger allerede har været inde på, men navnlig fra min synsvinkel, idet jeg har samarbejdet med Kommissionen som medlem af Europa-Parlamentet i CARS 21-ekspertgruppen, der blev oprettet med det formål at indføre en konkurrencevenlig lovramme for automobiler i det 21. århundrede - forkortet CARS 21 - og dette er helt klart et forslag tilpasset det 21. århundrede. Det vigtigste er imidlertid, at det sikrer fremstillingsindustrien - ikke blot de store fabrikanter, men også de mange virksomheder, der er involveret i udviklingen af de systemer og komponenter, der vil medvirke til at fremme brintdrevne køretøjer - en klar lovgivningsramme for deres arbejde. De behøver ikke at vente på den. Det er en enorm fordel, og det betyder, at vi vil få én ramme i Europa - én ramme - og det betyder, at køretøjer kan sælges i alle andre lande, hvis disse krav opfyldes.

Men det er rent faktisk ikke tilstrækkeligt, og det glæder mig, at Anja Weisgerber i sin betænkning specifikt har opfordret Kommissionen til at love, at den vil arbejde for at gøre sikkerhedskravene for brintdrevne køretøjer globale. Der arbejdes med standarder for brintkøretøjer verden over. Det er det helt rigtige tidspunkt at behandle dette spørgsmål i den globale arbejdsgruppe vedrørende køretøjer, da vi bør slå ind på den kurs, som vi ønsker at følge, fra starten og indføre disse globale standarder for brintdrevne køretøjer. Vi ønsker samtidig, at Europa kommer til at føre an i udviklingen af disse teknologier, og vi kan opfylde begge målsætninger på grundlag af dette forslag.

  Wolfgang Bulfon, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! En ensartet godkendelsesprocedure for hydrogendrevne biler i hele EU vil i det mindste fjerne en hindring for udvikling af miljøvenlige mobilitetsformer. Netop på området for den offentlige nærtrafik findes der allerede nogle meget lovende projekter, der baner vejen for en standardmæssig anvendelse af hydrogendrevne personbiler. I den forbindelse må man dog også stille spørgsmålet om, hvordan hydrogenet udvindes. Om CO2-balancen falder positivt ud, afhænger jo meget stærkt af, hvordan hydrogenet fremover produceres. Det nytter ikke noget, hvis der opstår mere CO2 ved produktionen, end der spares ved hydrogendriften. Men samtidig må vi også sørge for, at den tilsvarende infrastruktur af tankstationer etableres, for også en hydrogendrevet bil skal tankes. Her må frem for alt medlemsstaterne komme på banen.

Med de klare retningslinjer i denne betænkning skaber vi en lovgivningsmæssig ramme, som muliggør videreudviklingen af denne fremtidsorienterede teknologi og mange andre innovationer. Parlamentets formand, hr. Pöttering, kunne af egen erfaring fortælle om hydrogendrevne biler. Det ville måske i det mindste være værd at overveje at udnytte hans erfaringer og tilpasse parlamentets bilpark tilsvarende. Det er en idé, der i det mindste bør overvejes.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke fru Weisgerber hjerteligt for det venlige samarbejde ved sammenstillingen og udarbejdelsen af denne betænkning.

  Vladko Todorov Panayotov, for ALDE-Gruppen. - (BG) Fru formand! Inkorporeringen af brintdrevne køretøjer i EU's overordnede normative ramme er af særlig vigtighed, da de nuværende lovfæstede procedurer for typegodkendelse ikke sikrer, at køretøjer af samme kvalitet kan frigives på hele EU's marked.

Vedtagelsen af en EU-forordning vil sikre, at alle brintdrevne køretøjer frigivet på markedet fremstilles, testes og identificeres i overensstemmelse med en fælles standard, og at disse køretøjers sikkerhedsniveau er mindst lige så højt som konventionelle køretøjers sikkerhedsniveau. Den fælles forordning vil også sikre en tilpasning af den energibæredygtige indførelse af brint som brændstof, således at den samlede miljømæssige besparelse ved at indføre brint som brændstof til motorkøretøjer er positiv. Den europæiske forordning bør også omfatte fælles krav vedrørende overvågning af disse motorkøretøjer og den nødvendige infrastruktur - tankstationerne.

Vedtagelsen af en EU-forordning vil også sikre anvendelsen af de fælles standarder i forbindelse med produktion og udnyttelse af brintdrevne køretøjer fremstillet i tredjelande - USA og de asiatiske lande - og vil fremme Europas interesser.

Jeg vil gerne understrege, at såfremt EU ikke træffer foranstaltninger, vil medlemsstaterne vedtage forskelligartede standarder for brintdrevne køretøjer, hvilket vil få negativ indvirkning på det indre marked, mindske omkostningsbesparelserne i forbindelse med masseproduktion og forsinke udviklingen af køretøjerne.

Når kravet om én samlet godkendelse for hver køretøjstype forud for frigivelse på EU's marked træder i kraft, bør EU-medlemsstaterne åbne op for brintdrevne biler. Denne godkendelsesprocedure vil fremskynde indførelsen af denne miljøvenlige teknologi som drivmiddel til køretøjer, og de miljømæssige fordele ved brintdrevne køretøjer vil således vise sig hurtigere.

Sidst, men ikke mindst, vil der blive sat yderligere skub i investeringerne i produktionen af brintdrevne køretøjer og materialer til fremstilling heraf og midlerne til overvågning, hvilket vil fremme en hurtigere indførelse af brintteknologi i EU-landene.

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand, hr. kommissær! Indførelsen af brintdrevne køretøjer vil få indvirkning på beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed og på drivhuseffekten og har politisk og økonomisk betydning som følge af manglen på traditionelle kulbrintebrændstoffer. Det vigtigste tiltag, der skal gøres for at sikre, at de kan indføres, er at vedtage en forordning om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer. Jeg har to bemærkninger til forslaget til forordning og ændringsforslagene.

For det første omfatter forslaget intet krav om kontrol af instrukserne vedrørende service og brug i forbindelse med typegodkendelsesproceduren. Hydrogenbrændstof, der har en meget høj energiværdi, er et særligt farligt produkt, og det vil være første gang, at brugerne af køretøjerne skal håndtere denne brændstoftype.

For det andet bør det anføres i forslaget, at forordningen skal revideres senest et år efter vedtagelsen, således at der kan tages hensyn til erfaringerne med forordningen og fastlagte internationale standarder på dette område.

Gruppen Union for Nationernes Europa støtter indførelsen af forordningen. Jeg takker fru Weisgerber for en saglig betænkning.

  Jaromír Kohlíček, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Da jeg læste begrundelsen i den omhandlede forordning, blev jeg ubehageligt overrasket. På den ene side giver brint mulighed for lagring af energi, og på den anden side eliminerer den faktisk en væsentlig del af emissionerne. I henhold til direktivet skal kategoriseringen imidlertid ske på grundlag af traditionelle systemer. Mere enkelt sagt er der tale om forbrænding af brint.

Ud over problemet med forbrænding af blandinger af brint og metan, et område, som jeg ved noget om, idet min afhandling handlede om forbrænding, vil almindelige motorer også skulle bruge urinstof for at sikre rene forbrændingsprodukter i overensstemmelse med kravene i Euro 5 og 6 om reduktion af emissionen af nitrogenoxider.

En af EU's målsætninger er at øge anvendelsen af brint inden for transport i nærmeste fremtid, og den skal øges kraftigt inden 2020. Det er korrekt, at de tekniske problemer forbundet med lagring og håndtering af brint nødvendiggør klare, ensartede bestemmelser, herunder mærkning af brintbaserede systemer. Jeg er helt enig med ordføreren på dette område. Jeg vil også gerne understrege, at mange lande forbyder parkering af køretøjer med trykbeholdere i lukkede rum, navnlig underjordiske parkeringshuse. En enkel mærkning er også af afgørende betydning i denne forbindelse.

Brintbrændselsceller er et af de lovende eksperimentelle systemer til fremdrift af køretøjer. Mange byer i EU har gennem lang tid benyttet busser baseret på denne energikilde. Efter min opfattelse vil denne forordning sikre harmoniseringen af de grundlæggende krav til udstyr i brintdrevne motorkøretøjer. Jeg håber, at den vil sikre en bedre ramme for den fortsatte hurtige udvikling og operationelle kontrol af de forskellige dele i brintsystemer til køretøjer. Den bør navnlig sætte et betydeligt skub i den praktiske anvendelse af brintceller, men brint skal ikke anvendes generelt i "traditionelle systemer", med andre ord i forbrændingsmotorer, da det efter min opfattelse ikke giver nogen mening. Med dette forbehold anbefaler jeg på vegne af GUE/NGL-Gruppen varmt medlemmerne at stemme for betænkningen.

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Fru Weisgerbers betænkning er et mønstereksempel på, hvordan den europæiske politik tilpasser sig de ændrede markeder og tidligt og proaktivt skaber standarder og retsgrundlag for teknologiske innovationer. Rådet vil om nogle få måneder beskæftige sig med standardiseringen og drage konklusioner på basis heraf. I denne diskussion vil det også spille en rolle, hvor hurtigt standarder reagerer på det teknologiske fremskridt, hvor hurtigt lovgiverne reagerer på det teknologiske fremskridt, og hvor hurtigt standarderne tilpasser sig de økonomiske realiteter. Jeg tror, at Europa med den foreliggende betænkning om typegodkendelse af hydrogendrevne biler kan sætte sig i spidsen for en ensartet regulatorisk platform for udvikling af hydrogendrevne biler.

Man har med rette gjort opmærksom på, at det endnu ikke kan konstateres, om udnyttelsen af hydrogen som brændstof til biler i sidste ende opfylder princippet om bæredygtighed og vil være miljømæssigt bæredygtig. Men det kan heller ikke udelukkes i dag. Derfor tror jeg, at vi med denne betænkning skaber et godt grundlag for den videre forskning og for de førende forskningsinstitutter på det europæiske indre marked samt frem for alt for de førende virksomheder. Det er særligt vigtigt, også på baggrund af diskussionen om CO2-politikken i forbindelse med biler og ønsket om, at der her skal opnås en mere klar opdeling af de forskellige teknologier for i sidste ende virkelig at få klarhed over, hvilken bil, hvilken motorteknik, der er mest velegnet for miljøet og menneskene.

Set på baggrund af det indre marked tror jeg, at vi især skal hilse denne betænkning velkommen, fordi der først ved hjælp af en harmonisering af godkendelsen af hydrogendrevne biler i de forskellige EU-medlemsstater kan opstå et virkelig integreret indre marked, og dette markeds synergieffekter dermed også kan udnyttes. Lig før blev der også gjort opmærksom på, at der naturligvis til syvende og sidst også bør skabes en global typegodkendelse på dette grundlag. Vi håber, at det lykkes. Jeg ønsker Dem held og lykke med det!

  Arlene McCarthy (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Weisgerber, og skyggeordførerne for udarbejdelsen af denne betænkning og for forhandlingen af en meget god aftale med Rådet og Kommissionen, hvor der er blevet taget hensyn til Parlamentets prioriteter. På et tidspunkt, hvor benzinpriserne i Europa er blevet fordoblet, og hvor borgerne i Europa og resten er verden bliver stadig mere bekymret over følgerne af klimaændringerne, har vi helt klart brug for et nyt håb om fremtidige brændstoffer.

Denne europæiske lovgivning om brintdrevne biler kan bane vej for masseproduktion af disse biler og give europæiske bilister reelle alternativer i en ikke alt for fjern fremtid. F.eks. er salget af køretøjer med alternative brændstoffer alene i Det Forenede Kongerige steget fra blot nogle få hundrede om året i 2000 til over 16.000 sidste år. Salget af elektriske biler og andre alternative biltyper er steget drastisk, men brintbiler er endnu ikke sat i masseproduktion. Jeg mener, at denne nye lovgivning vil sætte skub i udviklingen af disse køretøjer og samtidig sikre, at de er pålidelige og sikre. Ved hjælp af denne lovgivning forventes det nu, at der vil blive igangsat en masseproduktion i Europa inden 2015, og at brintdrevne køretøjers andel af EU's samlede bilpark vil udgøre omkring 5 % inden 2025.

De miljømæssige fordele ved brintdrevne biler vil afhænge af den anvendte energikilde til produktion af brint. Disse køretøjer kan reducere luftforureningen forårsaget af benzin og vil reducere vores olieafhængighed, men de vil kun medvirke til at bekæmpe den globale opvarmning, hvis brinten produceres på en bæredygtig måde. Derfor støtter jeg fuldt ud de ændringsforslag, som fru Weisgerber har forhandlet for at sikre, at brintbrændstoffet produceres på en bæredygtig måde og i videst muligt omfang på grundlag af vedvarende energikilder.

Det er vigtigt at understrege, at brintdrevne biler kan være fuldt ud lige så sikre som køretøjer, der fremdrives af benzin, og at redningsfolk skal vide, hvad de har med at gøre i tilfælde af en ulykke. Derfor har fru Weisgerber sikret, at redningstjenesterne nemt vil kunne identificere disse køretøjer. Denne lovgivning sikrer det, som kun EU kan sikre på et stærkt indre marked, nemlig et europæisk marked for varer med fælles regler og høje sikkerhedskrav. Dette marked vil være i stand til at producere fremtidens brintbiler, og denne lovgivning vil efter vedtagelsen i dag efter min mening være af afgørende betydning for opfyldelsen af dette mål.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! Kommissionens forslag om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer er meget vigtigt for løsningen af problemerne forbundet med søgningen efter alternative køretøjsbrændstoffer, miljøbeskyttelse, klimaændringer og menneskers sundhed. Jeg vil gerne gøre opmærksom på nogle få aspekter, der er af stor betydning for udviklingen af brintdrevne køretøjer.

For det første er det største problem i forbindelse med brintdrevne køretøjer ikke selve fremstillingen af køretøjet, men brændstofpåfyldningen. Der er indtil videre kun omkring 40 brinttankstationer i hele Europa. Der er f.eks. to tankstationer af denne type i Frankrig og en i Spanien, hvorimod der ikke er nogen i alle de nye medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 og 2007. I USA er der kun et stort antal i Californien. Jeg er derfor enig med ordføreren i, at det er nødvendigt at etablere et standardiseret net af tankstationer for brintdrevne køretøjer i hele Europa hurtigst muligt. Hvis der ikke etableres en tilstrækkelig infrastruktur, vil brintdrevne biler fortsat være et sjældent fænomen.

For det andet er brint udelukkende en energibærer og ikke en energikilde, og det er derfor vigtigt, at hydrogenbrændstoffet produceres på en bæredygtig og miljøvenlig måde. Vi skal være mere aktive inden for videnskabelig forskning, der kan nedbringe anvendelsen af fossile brændstoffer og pege på alternative metoder til opsplitning af vand i brint og ilt. En sådan metode kunne være fotolyse, selv om der stadig skal udføres grundig videnskabelig forskning på dette område. Hvis brintproduktionen blev forureningsfri, kunne man desuden anvende brint på andre områder end transport.

For det tredje er jeg enig i Kommissionens forslag om at anvende blandinger af naturgas og brint, men kun som et overgangsbrændstof og kun i lande, der har en velfungerende naturgasinfrastruktur. Jeg vil også gerne understrege, at USA og Canada fører an i udviklingen og fremstillingen af brintdrevne køretøjer, og at Japan er ved at indhente dem, og vi bør ikke sakke endnu længere agterud.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Fru formand! En fremtid med brintdrevne biler er et spændende perspektiv. Selv om der fortsat vil gå lang tid, før denne teknologi bliver udbredt, er det imidlertid yderst vigtigt, at bestemmelserne om typegodkendelse af disse biler harmoniseres nu.

Hovedformålet med den lovgivning, som vi behandler i dag, er at indføre EU-kriterier for typegodkendelse af brintdrevne køretøjer for at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten. De forskellige kriterier for typegodkendelse i de enkelte medlemsstater er i øjeblikket til hinder for dette markeds funktion og skaber unødvendige stigninger i produktionsomkostningerne, bringer sikkerheden i fare og - hvilket vi ikke må glemme - udgør en betydelig hindring for udviklingen af brintteknologi i EU. Vi må navnlig ikke forpasse denne lejlighed, idet vi navnlig kan gøre os forhåbninger om at finde en erstatning for olie i transportsektoren gennem en satsning på brint ud over biobrændstoffer og elektricitet. Det vigtigste er imidlertid måske, at der ikke udledes carbondioxid ved brintforbrændingen, et stof, der stadig er skadeligt for miljøet, men vand, med den naturlige konsekvens, at luftforureningen formindskes og CO2-emissionerne reduceres, hvilket der er meget stor fokus på, ikke mindst i Europa-Parlamentet.

Det er indlysende, at opfyldelsen af alle disse målsætninger afhænger af udbredelsen af disse teknologier, der bl.a. afhænger af etableringen af et net af tankstationer for brintdrevne køretøjer, hvilket med rette understreges af ordføreren, som jeg ønsker tillykke med en fremragende betænkning. Disse stationer bør etableres samtidig i alle medlemsstaterne, således at alle europæiske forbrugere har adgang til disse. Jeg håber også, at køretøjsfabrikanterne vil imødegå en stigende forbrugerefterspørgsel efter brintdrevne biler, således at det indre marked kan fungere efter hensigten på dette område.

  Matthias Groote (PSE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, fru ordfører, mine damer og herrer! Jeg tror, at dette er et godt eksempel på, at politik er handlekraftig, fordi typegodkendelser for hydrogendrevne biler fremover vil være mulige, selv om teknologien endnu ikke er til rådighed.

Vi taler meget om at reducere CO2-emissionerne på transportområdet, især fra bilerne. Dette kunne være en mulighed for at reducere CO2-emissionerne. Men i den forbindelse er det vigtigt - jeg er medlem af Miljøudvalget og var den ansvarlige skyggeordfører - at vi så genererer hydrogenet af vedvarende energiformer. Det giver også mulighed for at oplagre energi fra vedvarende energikilder. Det kunne vi så udnytte inden for transportsektoren, hvilket ville være en god løsning. Det er vigtigt, at vi holder os det for øje fremover.

Men det er også vigtigt, at vi skaber en infrastruktur af tankstationer. Vi ser det i forbindelse med de biler, der drives med komprimeret naturgas, hvor infrastrukturen stadig er meget ufuldstændig. Bilerne er til rådighed, men kunderne, bilisterne, er stadig tilbageholdende med at købe disse biler, fordi disponibiliteten ikke er garanteret. Det bør vi ubetinget fokusere på i den kommende diskussion.

  Bogusław Liberadzki (PSE). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at lykønske ordføreren og Kommissionen med et initiativ, der har til formål at finde frem til nye kraftkilder til køretøjer og nye kilder til udvinding af energi.

Der er tre vigtige målsætninger. For det første vores fortsatte bestræbelser på at gøre os fri af vores olieafhængighed. Den anden målsætning vedrører CO2-emissioner. Endelig - og denne målsætning er vigtig - er den tredje målsætning at stabilisere og reducere omkostningerne ved brug af køretøjer for dem, der bruger dem.

Efter min opfattelse dækker dette dokument følgende tre områder. Det første område er mærkning af brintdrevne køretøjer, og det andet område er krav vedrørende tankstationer (placering og etablering). Endelig er det tredje område, der efter min mening er vigtigt, brintdrevne køretøjers sikkerhed. Med denne forordning indføres der for det første en lovramme med bestemmelser om, hvordan vi skal udnytte denne energi, og for det andet indføres der krav til infrastruktur, således at de grundlæggende forudsætninger for udvikling af den nye teknologi opfyldes i alt væsentligt.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Fru formand! I transportsektoren bør der gøres en vedvarende indsats for at indføre køretøjer med alternative brændstoffer på markedet, der bidrager til en betydelig forbedring af luftkvaliteten i bymiljøet.

Fælles standarder for godkendelse af brintdrevne motorer er nødvendige, hvis vi skal garantere en sikker anvendelse af brint til fremdrift af køretøjer. Køretøjer, uanset om de anvender brint i brændselsceller eller forbrændingsmotorer, udleder ikke CO2 eller drivhusgasser. Typegodkendelsen af brintdrevne motorkøretøjer er baseret på specifikationen og opfyldelsen af de tekniske krav til brintdele.

På grund af brintens egenskaber skal redningstjenester træffe særlige forholdsregler i forbindelse med brintdrevne køretøjer. Jeg vil gerne understrege, at medlemsstaterne er nødt til at investere i den nødvendige infrastruktur til lagring og distribution af alternative brændstoffer. Uden sådanne investeringer vil der ikke blive produceret væsentligt flere af disse mindre forurenende køretøjer.

  Bogusław Liberadzki (PSE). - (PL) Fru formand! Da jeg ønskede at holde mig inden for min taletid på et minut, fik jeg ikke understreget et vigtigt punkt, som jeg gerne vil fremdrage som en fordel ved løsningen. Vi foreslår en meget fremsynet løsning og skaber betingelser for modernitet. Denne løsning vil muligvis også skabe incitamenter til at udvikle endnu flere teknologier, og jeg vil derfor gerne udtrykke min anerkendelse over for kommissær Verheugen og Kommissionen.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er glad for at kunne konstatere, at denne forhandling jo i flere henseender har vist en bred konsensus. For det første en bred konsensus om, at hydrogenteknologien er et interessant muligt bidrag til løsningen på vores energiproblemer, for det andet en konsensus om, at hydrogenteknologien også er en mulig interessant valgmulighed inden for vejtransport, og for det tredje en meget bred konsensus om, at hele hydrogenteknologien naturligvis kun giver mening, hvis miljøbalancen er positiv, altså ved produktion af hydrogen fra rene energikilder. Det er et meget vigtigt resultat.

Jeg vil også informere Dem om, at Kommissionen i det syvende forskningsrammeprogram jo især har fokuseret på udviklingen af hydrogenteknologien. I et fælles teknologisk initiativ er der 800 millioner euro til rådighed for forskningen inden for hydrogenteknologien - på ingen måde kun til biler. Jeg vil gerne undgå, at man får det indtryk, at vi spenderer 800 millioner euro for at lade hydrogen udforske som brændstofteknologi. Det er kun en del af projektet. Alt i alt drejer projektet sig om at skabe et klart grundlag for at vurdere, om hydrogen faktisk kan bidrage til at reducere CO2-emissionerne drastisk i vores samfund.

Jeg har selv den fordel - ligesom parlamentets formand, hr. Pöttering - at jeg en tid har kunnet benytte en bil, der drives med hydrogen. Mit personlige indtryk var, at de tekniske problemer, der er forbundet med anvendelsen af hydrogen i biler, i det væsentlige er løst. Teknologien findes altså. Det kan lade sig gøre. Det, der fuldstændig mangler - og det er der jo flere gange blevet gjort opmærksom på her - er infrastrukturen.

Jeg kunne forestille mig, at vi efter vedtagelsen af dette forslag og det incitament, der jo også ligger heri for industrien, fremover må beskæftige os med spørgsmålet om, hvilket også blev taget op i denne drøftelse af hr. Bulfon, hvorvidt ikke de, som f.eks. parlamenterne, dette parlament, nationale parlamenter, regeringer, også Kommissionen, der driver de større vognparker, der i det væsentlige anvendes i nærtrafikken, ikke burde gå foran med et godt eksempel, så snart mulighederne tillader det, og ved hjælp af en tilsvarende anskaffelsespolitik bør gøre lanceringen af sådanne biler på markedet lettere. Endnu er det stadig fremtidsmusik, men det er noget, man bør overveje på det givne tidspunkt.

Lad mig endnu en gang takke ordføreren for hendes fremragende arbejde og alle talere fra grupperne og udvalgene, der har vist, at vi her har en fælles vision om, hvordan bilens fremtid kunne se ud i Europa.

  Anja Weisgerber, ordfører. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Mange tak for de meget interessante indlæg. Jeg vil endnu en gang udtrykkeligt takke skyggeordførerne, Kommissionen, repræsentanterne for Rådet og også medarbejderne for det fine samarbejde. Det har været forudsætningen for, at vi kunne nå til politisk enighed ved førstebehandlingen.

Vi har set, at hydrogen er en fremtidsteknologi. Hydrogen kan være en del af svaret på udfordringerne i form af klimaændringerne og reduktionen af emissionerne. Hydrogen er et rent alternativ til fossile brændstoffer, og samlet set er anvendelsen af hydrogen bæredygtig, hvis denne energiform, hvilket er blevet sagt med rette, udvindes af vedvarende energiformer eller atomenergi. Det er i denne retning, vi må bevæge os i de kommende år.

Idéen om at have et hydrogenkredsløb, der er helt frit for skadelige stoffer, og hvor hydrogenet i sidste ende udvindes af vedvarende energiformer og derefter fordamper som vand, fascinerer mig. Det er virkelig en meget fascinerende ting. Jeg har også allerede længe før min tid i Europa-Parlamentet støttet denne teknologi frivilligt.

I dag har vi fastlagt de lovgivningsmæssige retningslinjer. Vi har skabt de nødvendige forudsætninger for, at vi til syvende og sidst får en ensartet godkendelsesforordning. Dermed har vi også vist vejen for en international godkendelsesforordning og angivet retningen på forsknings- og udviklingsområdet.

Teknologien findes, som kommissær Verheugen med rette har sagt. Nu skal vi afklare de andre infrastrukturelle spørgsmål. Også spørgsmålet om tankstationsinfrastrukturen vil blive behandlet i et offentlig-privat partnerskab. Måske kan vi så sørge for, at det ikke bliver i en alt for fjern fremtid, at vi på gader og veje kan se hydrogendrevne biler, der ikke blot er prototyper.

Endnu engang tak for det gode samarbejde!

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Reserverne af råmaterialer til produktion af traditionelle kulbrintebrændstoffer svinder konstant, og spørgsmålet om forskning i og udvikling af nye alternative drivsystemer i motorkøretøjsindustrien er således yderst presserende.

Inden for rammerne af det syvende rammeprogram blev der allokeret 800 millioner euro til forskning i brintteknologi. Forskningsresultaterne viser, at brint er et ideelt alternativ til traditionelle fossile brændstoffer. Anvendelsen af brint som et fremtidigt brændstof i vejkøretøjer er en yderst gunstig løsning for miljøet, idet der ikke udledes kulstoffer og drivhusgasser. De første bilprototyper er allerede blevet testet med et positivt resultat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

For at sikre det indre markeds funktion samt et højt sikkerhedsniveau for befolkningen og miljøet skal der fastsættes europæiske regler for udvikling af brintdrevne motorkøretøjer. Ensartede godkendelsesregler i hele EU er en minimumsforudsætning for markedsføring af brintdrevne køretøjer. En vellykket indførelse af nye teknologier afhænger også af rettidig etablering af et passende net af tankstationer for brintdrevne køretøjer.

Forhandlingen i dag vil efter min opfattelse øge de europæiske forbrugeres tillid til brugen af nye teknologier i motorkøretøjsindustrien og øge sådanne køretøjers udbredelse på det europæiske marked.

Jeg er overbevist om, at EU kun vil kunne klare sig i konkurrencen med USA, Japan og Korea, hvor der har været en betydelig aktivitet på dette område, hvis EU er teknisk velforberedt. I lyset heraf mener jeg, at der er tale om et meget positivt initiativ.

(Mødet udsat kl. 11.00 og genoptaget kl. 11.30)

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand