Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 3. september 2008 - Bruxelles

10. Stemmeforklaringer

Stemmeforklaringer orales

Situationen i Georgien (B6-0402/2008)

  Michl Ebner (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for beslutningen og takker frem for alt også hr. Elmar Brok for hans bestræbelser på at skabe en bred konsensus.

Jeg tror, at vi til trods for nødvendigheden af en dialog med Rusland alligevel må sørge for, at vi energipolitisk ikke bliver helt eller næsten helt afhængige af Rusland, fordi det også i betydelig grad mindsker muligheden for en diskussion. Man må heller ikke glemme, at Georgiens militære reaktion er et svar på en langvarig og i den senere tid intensiv provokation fra de separatistiske kræfters side, og at denne foranstaltning til selvforsvar har været en anledning for Rusland til at marchere ind i Georgien. Ikke desto mindre bør vi give en fredelig løsning på konflikten højeste prioritet, og jeg ønsker for alle, der har med dette at gøre, at de hurtigst muligt opnår et positivt resultat, så Krim, Letland, Litauen og Kasakhstan ikke bliver de næste efter Sydossetien.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Europæiske politikere bryder nu lang tids tavshed og beskriver Ruslands handlinger i Georgien som uforholdsmæssige. Nej, det handler om, at russernes rettigheder i andre lande beskyttes ved hjælp af militære angreb. En række EU-lande, der blokerede Georgiens og Ukraines muligheder for at tiltræde NATO, har givet Rusland mulighed for at gennemføre sin aggressive strategi for indlemmelse af territorier. De fleste EU-lande er afhængige af import af energi fra Rusland, og de er således bange for, at der lukkes for gashanen. Dette giver Rusland mulighed for at påtvinge hele EU helt urimelige betingelser. Jeg stemte for beslutningen, selv om jeg mener, at Kommissionens og Europa-Parlamentets holdning til de fremtidige forbindelser med Rusland ikke er blevet tilstrækkelig klart defineret.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg mener, at vi bør ophæve visumlettelsesaftalen, trække Ruslands "fredsbevarende" enheder tilbage og erstatte dem med internationale enheder og for det tredje afbryde forhandlingerne om partnerskab og samarbejde med Rusland. Jeg mener desuden, at Europa bør vedtage en fælles og klar holdning til situationen i Georgien og ikke vende det blinde øje til Ruslands grove angreb på en nabostats suverænitet og integritet.

Moskva brød internationale aftaler, da dens tropper i begyndelsen af august gik over grænsen ind i Georgien, en grænse, der tidligere er blevet anerkendt af Moskva. De russiske tropper gik ikke blot ind i Sydossetien, men trængte længere ind i landet.

Jeg fordømmer på det kraftigste Ruslands anerkendelse af Abkhasiens og Sydossetiens uafhængighedserklæring. Vi må ikke glemme, at samtidig med at nogle fejrer deres uafhængighed, er Georgien i sorg over de uskyldige mennesker, der mistede livet eller deres hjem i forbindelse med de russiske troppers invasion. Det er min klare holdning, at EU som en del af det internationale samfund skal lægge pres på for at sikre Georgiens territoriale integritet.

Den Slovakiske Republik støttede princippet om territorial integritet i forbindelse med Kosovo og anerkender fortsat ikke Kosovos adskillelse fra Serbien. I samme ånd anerkender jeg heller ikke de georgiske regioners og Sydossetiens uafhængighed.

  Toomas Savi (ALDE). - (EN) Hr. formand! Som en af forslagsstillerne til beslutningsforslaget om situationen i Georgien stemte jeg for ændringsforslag 1, hvori Den Internationale Olympiske Komité opfordres til seriøst at overveje om dens beslutning om, at De Olympiske Vinterlege i 2014 skal afholdes i Sochi, stadig er gyldig i betragtning af de nylige begivenheder i nærheden af de fremtidige olympiske faciliteter. Det ville være meget uansvarligt, hvis IOC bragte de olympiske atleter i livsfare i en sådan ustabil region.

Jeg behøver ikke at minde Dem om, at 11 olympiske atleter blev dræbt i München den 5. september 1972. Jeg var til stede som læge for det sovjetiske olympiske hold, og jeg husker den indvirkning, som disse tragiske begivenheder havde på den olympiske ånd. Dette må aldrig ske igen.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg sætter hr. Schulz meget højt, men hans erklæring i dag kan jeg ikke acceptere. Præsident Medvedev har i morges kaldt den demokratisk valgte georgiske præsident Saakasvili et politisk lig. Det ville være uhyrligt allerede ud fra demokratiske synspunkter. Men når man husker på, at hr. Medvedev repræsenterer et regime, som har ladet forgængeren Zviad Gamsachurdia myrde, som har ladet den tjetjenske præsident myrde, og som nu har ladet en ingusisk borgerrettighedsforkæmper myrde, så er det næsten en fysisk trussel.

Hvad enten man kan lide hr. Saakasvili eller ej, i denne situation bliver vi nødt til at støtte den valgte repræsentant for det georgiske folk, som er blevet offer for en imperialistisk handling, og som man i øjeblikket forsøger at strangulere. Derfor finder jeg det ubetinget nødvendigt, at vi i vores beslutning, som jeg glæder mig over, går et skridt videre og udstationerer europæiske fredstropper i Georgien. Det kræver hverken et mandat fra FN eller OSCE, for Georgien er et suverænt land og har bedt os om en europæisk tilstedeværelse. Desuden må vi sørge for, at dette land kan overleve i frihed, for at organisere russiske tropper som fredstropper, som FN og OSCE har gjort, det er at sætte brandstifteren til at slukke branden!

  Bogdan Pęk (UEN). - (PL) Fru formand! Denne beslutning om Georgien er vigtig, og jeg stemte for, selv om jeg mener, at EU, der blev sat på alvorlig prøve i forbindelse med begivenhederne i Georgien, ikke bestod prøven. Hovedårsagen til, at EU ikke bestod prøven, er efter min opfattelse, at en række meget vigtige tyske interesser står på spil, navnlig den tyske venstrefløjs og forbundskansler Schröders interesser. Hr. Schulz gav klart udtryk herfor i dag.

EU er nødt til at forstå, at den baltiske rørledning kan være årsagen til den afpresning, som Litauen, Letland, Estland, Polen og Belarus rent faktisk udsættes for. Vi skal af med denne rørledning, og på trods af sine udtalelser skal EU nu endelig tage stilling til en fælles energipolitik, der ikke under nogen omstændigheder bør levne plads til den baltiske rørledning, selv om dette er i strid med visse tyske interesser. Tyskerne er nødt til at erkende, at de kan være med til at skabe et forenet EU og udtale sig ærligt, og at der i modsat fald er tale om en hyklerisk adfærd og prioritering af egne interesser på bekostning af EU's interesser.

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for beslutningen, selv om det også har været med en vis uro. Krigen mellem Rusland og Georgien har tydeligt vist forskellene i krisehåndtering. Georgien har forskellige uløste problemer. Men Rusland handler i den sædvanlige tradition, vi kender fra halvasiatiske regimer, med rænker, provokation og krigerisk brutalitet. Dette er ikke kun til fare for Kaukasus eller Ukraine, men også for os selv.

Vores styrke er menneskerettighederne, demokratiet, retsstatsprincippet og den frihed, vi har tilkæmpet os i fællesskab, friheden for afhængighed og tvang. Disse værdier er det meget vigtigt, at vi forsvarer med en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Den britiske konservative delegation støttede beslutningsforslaget om situationen i Georgien, der generelt er afbalanceret. Vi har imidlertid indvendinger mod punkt 19, hvori Parlamentet opfordrer til, at der etableres en militær FSFP-mission i Georgien - selv om vi ikke ser noget videre kontroversielt i en civil EU-overvågningsmission.

Vi mener ligeledes, at punkt 30, hvori det anføres, at Lissabontraktaten vil styrke EU's position og således gøre det nemmere at håndtere denne krise, er ubegrundet. Vi støtter en mere håndfast fælles ekstern energiforsyningspolitik inden for rammerne af FUSP med hensyn til import af russisk olie og gas, men vi kan ikke se, hvilken forskel Lissabontraktaten ville have gjort i forhold til håndteringen af krisen. Det handler ikke om EU's globale svaghed på det udenrigspolitiske område, men om Ruslands brutalitet og revanchisme i Sydkaukasus.

  Richard Falbr (PSE). - (CS) Hr. formand! Jeg undlod at deltage i afstemningen, da svaret på spørgsmålet, om det er rigtigt, at georgierne angreb en sovende by med raketkastere, er ja.

Fælles referenceramme for europæisk aftaleret (B6-0374/2008)

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! Vi vil også gerne have svar på det spørgsmål, hr. Lehne gerne vil stille Kommissionen. Faktisk mener vi, at problemerne med aftaleret i Europa bør besvare to vigtige behov, som går hånd i hånd. Det første er behovet for klarhed og enkelhed, det andet er behovet for sikkerhed. Det glæder os, at ordføreren har taget højde for det fremragende stykke arbejde, som "Société de legislation comparée" har udført, og vi håber at dette arbejde udføres med reference til vores fælles arv, romerretten. Reglerne om aftalefrihed, reglerne om gyldighed, om mangler ved samtykket og om offentliggørelse har været fastsat i vores civilisation gennem umindelige tider. Det er dem, vi skal referere til, vores civilisations fælles retlige arv.

Vi håber også, at en ensretning af lovvalgsreglerne, for at sikre transaktionerne, kommer til at gå forud for en ensretning af de materielle bestemmelser. Indgåelse af aftaler mellem personer på forskellige steder, og særlig det vanskelige spørgsmål om vejledende bud, eller tilbud, og accept, procedurer, tidspunkt og dokumentation kan alt sammen ensrettes uden nødvendigvis at samle vores forskellige lovgivningers materielle bestemmelser.

Betænkning af Proinsias De Rossa (A6-0289/2008)

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! For et par dage siden var der på en lille sardisk ø nogle separatister fra Sardiniens uafhængighedsparti, som med fredelige metoder og for at beskytte miljøet udråbte eksistensen af en ny republik med det polynesiskklingende navn "Republikken Maluventu". Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at formanden allerede har modtaget chartret, som er inspireret af FN's charter og det ukrænkelige princip om befolkningernes ret til selvstyre. Europa er altid solidarisk med dem, der slås for frihed med fredelige og demokratiske metoder! Hurra for det sardiske folks kamp for selvstyre!

Betænkning af Iratxe García Pérez (A6-0325/2008)

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod García Pérez-betænkningen, selv om jeg er overbevist om, at mænd og kvinder selvfølgelig er ligeværdige og selvfølgelig skal have lige løn for lige arbejde. Vi glemmer stadig alt for ofte, at mænds og kvinders ligeværdighed er en af de ting, vi klart har opnået i Europa af i dag, i den europæiske verden og i den vestlige verden, og at dette princip overhovedet ikke følges i adskillige andre dele af verden. Det må vi aldrig glemme.

Men det er blot ét aspekt af denne betænkning. Betænkningen er endvidere fyldt med en masse andre ting, som jeg er fundamentalt uenig i, såsom støtten til de evindelige valgkvoter for kvinder. Som om kvinder ikke var selvhævdende og ikke af egen kraft og med deres egne kapaciteter kunne opnå stillinger. Jeg er også uenig i den evindelige støtte til abort. Jeg undrer mig over, hvad den har med denne betænkning at gøre.

Af alle disse og mange andre grunde har jeg derfor alligevel stemt imod García Pérez-betænkningen.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Af en eller anden mærkelig årsag brød jeg med min hidtidige praksis i Parlamentet i dag ved ikke at stemme imod en betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, idet jeg undlod at deltage i afstemningen.

Jeg har tidligere altid stemt imod disse betænkninger, fordi de normalt er det rene sludder og vrøvl. Idet jeg er en gift mand med to piger, forsøger jeg at læse hvert eneste ord i disse betænkninger og gætte mig frem til deres egentlig betydning.

Jeg er betænkelig ved det udvalg, der producerer disse dokumenter - jeg mener egentlig ikke, at vi har brug for et kvindeudvalg i Parlamentet, da vi har Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

En række udtryk i denne betænkning - f.eks. "feminiseringen af fattigdom" - er fuldstændig meningsløse, men de lyder godt for den politisk korrekte brigade, som huserer derude.

Gad vide, hvad udvalget mener om dem, der bryder igennem glasloftet, f.eks. en mor til fem, hvis yngste datter lider af Downs syndrom, og hvis ældste datter måske er fem måneder henne - som den amerikanske vicepræsidentkandidat Sarah Palin? Jeg tror ikke, at udvalget bryder sig om, at hun har brudt igennem glasloftet. Jeg undlod imidlertid at deltage i afstemningen om denne betænkning.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Selv om jeg går ind for lige rettigheder, stemte jeg imod beslutningen om ligestilling mellem kvinder og mænd. Denne beslutning omfattede en række kryptiske pro abort-punkter og er således i strid med subsidiaritetsprincippet på dette område. Idet ændringsforslag 2 - et ændringsforslag, der ophæver disse punkter - blev forkastet under afstemningen, var jeg nødsaget til at stemme imod beslutningen som helhed. Det er en skam, at Europa-Parlamentet krænker de grundlæggende principper for EU's funktionsmåde på denne letsindige måde.

Kloning af dyr til fødevareforsyning (B6-0373/2008)

  Hynek Fajmon (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg stemte imod forbuddet mod kloning. Et forbud mod kloning er et angreb på den frie videnskabelige forskning og virksomhedernes frihed. Det vil ikke være til EU's fordel at begrænse disse frihedsrettigheder, idet endnu flere videnskabsfolk vil flygte til USA og andre lande verden over, der ikke har indført sådanne forbud. Et forbud mod handel med sådanne produkter vil således skabe flere handelstvister i Verdenshandelsorganisationen. Vi ønsker ikke en sådan udvikling.

De sundhedsmæssige og andre risici ved kloning skal vurderes nøje i overensstemmelse med gældende processer og procedurer, og resultaterne skal offentliggøres. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet gennemførte en videnskabelig høring om dette spørgsmål i første halvdel af 2008, og høringsresultaterne begrunder ikke et forbud mod kloning.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod beslutningen om forbud mod klonede dyr i vores fødevarekæde, idet Parlamentets holdning ikke er forsvarligt videnskabelig funderet. Hvad enten der er tale om en lovgivningsmæssig afstemning, en beslutning om en skriftlig forespørgsel eller en initiativbetænkning, devalueres beslutninger truffet af Europa-Parlamentet ved afstemninger i plenarforsamlingen alvorligt, hvis de ikke holder i forbindelse med en faglig evalueret videnskabelig undersøgelse. Der kan således med rette rejses tvivl om troværdigheden og integriteten af vores arbejde.

Betænkning af Eva-Britt Svensson (A6-0199/2008)

  Ivo Strejček (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod Svensson-betænkningen, og jeg er glad for at få lejlighed til at forklare hvorfor.

Jeg har følgende bevæggrunde. For det første er hverken forbrugerne eller lovgiverne alvidende, og derfor er reklame af afgørende betydning på handelsområdet. For det andet skal den enkelte reklame (desværre eller heldigvis) være påtrængende, tiltrækkende, slående og virke som blikfang. Dette skyldes, at der altid er mindst et par producenter, der sælger det samme produkt, og de ønsker begge at sælge netop deres produkt. For det tredje er fru Svensson opmærksom på disse principper og forsøger at forbedre markedskræfterne gennem kunstige lovgivningstiltag, der vil skade og forvride de naturlige markedskræfter, der er baseret forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Derfor stemte jeg imod.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Hvis jeg skulle sammenfatte, hvorfor jeg har stemt imod Svensson-betænkningen, kunne jeg ganske enkelt sige, at betænkningen i mine øjne er noget værre sludder. Det er den hundrede og syttende betænkning, hvori Parlamentet, som jo officielt anses for at forsvare de europæiske borgeres frihed, opfordrer til en begrænsning af friheden og til censur. Adskillige bestemmelser i Svensson-betænkningen, såsom punkt 14 om censur, ser ud, som om de kommer direkte fra "Fahrenheit 451", den bog, som skitserer en verden, hvor bøger er forbudt, og hvor kritiske tanker undertrykkes.

Jeg er under alle omstændigheder meget kritisk, hvad angår Europa-Parlamentet. Men det skal da også passe lidt på, at det ikke gør sig selv håbløst latterligt og bliver en slags klon af den Øverste Sovjet.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske fru Svensson. Hendes betænkning er en af de mest nedladende, intervenerende og politisk korrekte tekster i hele denne valgperiode. Det ser ud, som om hun er overbevist om, at reklame og marketing er ét stort komplot, der lige fra et barns første socialiseringsår kan bidrage til forskelsbehandling på grund af køn, hvilket forstærker fastholdelsen af livslange uligheder mellem kvinder og mænd. Det er ikke noget, jeg selv finder på. Det meste af den sætning kommer ordret fra tekstens betragtning M.

Selvfølgelig opfordrer betænkningen til mere lovgivning og til oprettelse af instanser, som specifikt skal beskæftige sig med at overvåge overholdelsen af alle disse nye regler. Jeg havde nær sagt job til mændene, hvis dette udtryk ikke var så frygteligt kønsfølsomt. Det værste er punkt 14 i teksten, som opfordrer til at fjerne såkaldte kønsstereotype budskaber fra lærebøger, legetøj, tv- og computerspil, internettet og reklamer. Det er altså censur. Jeg ved ikke, om udtrykket lærebøger også gælder litteratur, men hvis det er tilfældet, kan vi med det samme begynde at brænde Shakespeares bøger på gaden.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod denne betænkning, hvilket er typisk for mig. Jeg vil gerne redegøre nærmere for nogle af årsagerne hertil.

Jeg har meget stor respekt for ordføreren, fru Svensson, der har gjort et stort stykke arbejde på dette område og er en af de stærkeste kvindelige rollemodeller i Europa-Parlamentet. Visse punkter i betænkningen - hvoraf nogle blev forkastet - var næsten ikke til at tro på. Der blev stillet krav om et tankepoliti på ligestillingsområdet i punkt 9. Der blev sat spørgsmålstegn ved de traditionelle kønsroller i punkt 13, og i punkt 14 blev der nærmest givet udtryk for had til nye billeder på internettet.

Mandlige og kvindelige former er altid blevet anvendt inden for reklame. De mandlige former er normalt pænere end mine, og de kvindelige former er normalt pænere end f.eks. nogle af medlemmerne af Europa-Parlamentet. Sådan er reklame. Selv Kommissionen anvender billeder af mænd og kvinder, der ser lidt bedre ud end gennemsnittet - se blot Kommissionens websted eller de reklamer, som Kommissionen hænger op på sine bygninger.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Amalia Sartori (A6-0140/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme for betænkningen, da den tager sigte på en global harmonisering af klassificering, mærkning og emballering af kemikalier. Dette kan bidrage til en mere sikker kemikaliehåndtering, hvilket har en positiv indvirkning på miljøet og sundheden.

Vi havde dog gerne set en mærkning af kemikalier i den såkaldte kategori 5.

Disse kemikalier findes ofte i husholdningen og er ofte årsag til forgiftning af børn.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Spørgsmålet om kemiske stoffer og deres rolle i menneskers liv er blevet behandlet i internationalt regi siden 1980 - i første omgang i Den Internationale Arbejdsorganisation og siden hen i FN, som vedtog et globalt harmoniseret system for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS - Globally Harmonised System of Classification and Labelling of Chemicals) i december 2002, der blev revideret i 2005.

Disse beslutninger har haft en indvirkning på fællesskabsplan gennem vedtagelsen af en række dokumenter.

Vi drøfter i dag forslaget til en forordning om klassificering og mærkning af stoffer og blandinger, der har til formål at gennemføre de internationale kriterier for klassificering og mærkning af farlige stoffer og blandinger, der er opnået enighed om i De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd, også kendt som det globale harmoniserede system (Globally Harmonised System - GHS), i EU.

Formålet med dette system er at fokusere på beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet uden at hindre den frie bevægelighed for stoffer og blandinger gennem fastsættelse af klassificerings- og oplysningskriterier, herunder krav til mærkning og datasikkerhedsblade. Det handler om opretholdelse af sikkerheden for transport af farligt gods og forebyggelse af hensyn til forbrugernes, arbejdstagernes og miljøets sundhed og sikkerhed. Vi stemte derfor for disse betænkninger.

  Marian Zlotea (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Kemikalier produceres og markedsføres globalt, og de udgør samme risiko overalt i verden. Stoffer, der anses for at være farlige i ét land, kan være underlagt en helt anden ordning i et andet land. Der bør ikke være forskellige beskrivelser af det samme produkt i forskellige lande.

Ud over behovet for oplysning er forbrugerbeskyttelse det primære mål med GHS (det globale harmoniserede system). Den nye lovgivning inden for klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger skal sikre en bedre beskyttelse af menneskets helbred og miljøet. Efter min mening er man nået frem til kompromiser, der indeholder gode løsninger for forbrugersundheden. De professionelle brugere af kemikalier samt forbrugere i hele verden kan nyde godt af en global harmonisering.

Fuldbyrdelsen af denne betænkning vil sikre øget beskyttelse af folk, der bruger farlige stoffer, og virksomhederne bliver mere effektive og reducerer antallet af ulykker. Brugen af sådanne farlige stoffer skal gøres mere sikker, og brugerne skal have korrekte, fyldestgørende og præcise oplysninger, der sikrer en bedre forbrugerbeskyttelse.

Betænkninger af Amalia Sartori (A6-0140/2008) (A6-0141/2008) (A6-0142/2008)

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Sartori-betænkningen vedrører en række vigtige spørgsmål, der berører alle vores borgere. Kemikalier fremstilles og handles globalt, og de er forbundet med de samme farer over alt. Derfor bør klassificeringen og mærkningen af farlige stoffer harmoniseres på passende vis. Den pakke, der er blevet skabt enighed om i dag, er et fornuftigt kompromis indgået mellem politiske grupper og institutioner, og jeg kunne derfor støtte den.

Betænkning af Anja Weisgerber (A6-0201/2008)

  Sylwester Chruszcz (NI), skriftlig. − (PL) I betænkningen lovliggøres produktionen af brintdrevne køretøjer. Dette er et af de få dokumenter med en velovervejet tilgang til spørgsmålet om alternative brændstoffer til biler. Det er navnlig prisværdigt, idet der er tale om en fuldstændig ny teknologi, som er helt uskadelig for miljøet, idet forbrændingsgasserne er vand. Jeg er ikke i tvivl om, at dokumentet er inspireret af den fabrikant, der har fremstillet den bil, som Hans-Gert Pöttering kører rundt i, men jeg stemte med velberåd hu for betænkningen.

  Hanne Dahl (IND/DEM), skriftlig. − JuniBevægelsen vurderer brændselsceller med brint som energibærer lavet på vedvarende energi - sol, vind og bølgekraft - som et system til transport, fordi det er en ren forbrænding, dvs. ingen partikelforurening, samtidig med at drivmidlet kan laves på vedvarende energi. Alt i alt har brintkøretøjer dog en meget lav energieffektivitet på 20 % fra kilde til hjul. Dette overgås langt af elkøretøjer på computerstyrede litiumbatterier, der har energieffektivitet på 80-90 %, samtidig med at millioner af batterier kan løse den vedvarende energis lagringsproblemer. Vi vil derfor arbejde for, at Kommissionen tager skridt til at fremme dette alternativ.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. − (EN) Denne betænkning udfylder hullerne på indre marked for brintdrevne køretøjer med hensyn til kravene til forbrugerbeskyttelse.

Der er et presserende behov for at inkorporere brintdrevne køretøjer i EU's ramme for typegodkendelse og således fremme forskningen i og udviklingen af denne miljøvenlige teknologi på hele det indre marked.

Der er desuden blevet indført tekniske specifikationer for at sikre pålideligheden og sikkerheden af brintdele og -systemer såvel som krav om mærkning med henblik på at sikre en klar identificering af brintdrevne køretøjer, hvilket er af stor betydning i tilfælde af en ulykke.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for Weisgerber-betænkningen. Brints potentiale som en ren kraftform har længe været anerkendt, og teknologierne på dette området forbedres løbende. Brintkraft kan imidlertid kun være virkelig effektiv som en ren og grøn energi, hvis brinten produceres på en bæredygtig måde og ideelt set på grundlag af vedvarende energikilder, og dette er blevet understreget i den endelige betænkning.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for Anja Weisgerbers betænkning om typegodkendelse af hydrogendrevne biler.

Støtten til alternative og miljøvenlige brændstoffer i EU er et vigtigt skridt, der ubetinget skal støttes i vores tid. Hydrogendrevne biler er en mulighed, men de må garantere en høj grad af sikkerhed og miljøbeskyttelse. For at det kan ske, kræves der ensartede betingelser for typegodkendelsen i EU. Uden en typegodkendelse af hydrogendrevne biler, der gælder for hele EU, er der risiko for, at medlemsstaternes individuelle godkendelser forvrider konkurrencen, og at det ikke længere er lukrativt for virksomhederne at investere i hydrogendrevne biler.

Et ensartet typegodkendelsessystem giver borgerne den beskyttelse, der ligger i et direktiv for hele EU, og fremmer den vigtige udbredelse af miljøvenlige biler.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over Anja Weisgerbers betænkning om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer. Betænkningen er et positivt skridt, der medvirker til at tilskynde industrien til at intensivere forsknings- og udviklingsindsatsen. Det vil i høj grad bidrage til opfyldelsen af Europas klimaændringsmål at fremme indførelsen af brintdrevne køretøjer på det indre marked. Jeg stemte for henstillingerne i betænkningen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Hydrogen som brændstof til biler er visselig en teknik med fremtidspotentiale, som imidlertid slet ikke er færdigudviklet endnu. Til anskaffelsesomkostninger, der endnu ikke kan finansieres, kommer store udgifter til produktion og oplagring af hydrogenet. Og selv om bilerne i sig selv ikke producerer nogen skadelige udstødsgasser, er det endnu uklart, hvordan man kan producere hydrogen så energibesparende og CO2-frit som muligt.

I sidste ende ved vi endnu ikke, om batteridrevne biler eller brændselscelledrevne biler vinder indpas. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi støtter alternative teknologier for at mindske vores afhængighed af fossile energiformer. Derfor har jeg også stemt for Weisgerbers betænkning.

  Eluned Morgan (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da denne lovgivning vil bane vej for masseproduktion af disse biler og give europæiske bilister reelle alternativer i den nærmeste fremtid. Denne nye lovgivning vil medvirke til at sætte skub i udviklingen af disse køretøjer og samtidig sikre, at de er pålidelige og sikre, og foranstaltningerne i denne betænkning vil sikre en maksimal udnyttelse af de miljømæssige fordele ved brintdrevne køretøjer.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. − (RO) Udvikling af brintdrevne motorer til køretøjer er en garanti for udviklingen af miljøvenlige transportmidler i fremtiden og beskyttelsen af folkesundheden. For at opnå de miljømæssige fordele ved brug af brintdrevne køretøjer bør disse køretøjer produceres på en bæredygtig måde, hvilket i sig selv vil forbedre støjniveauet og luftkvaliteten.

Denne forordning vil sikre, at brintbaserede systemer er lige så sikre som de konventionelle fremdriftsteknologier, og medvirke til at tilskynde industrien til at producere køretøjer af denne type. Det er nødvendigt at etablere en passende ramme for at fremskynde markedsføringen af køretøjer med innovative fremdriftsteknologier, således at transportindustrien kan yde et betydeligt bidrag til en renere og mere sikker fremtid.

I lyset af de globale problemer som følge af klimaændringer og knapheden på energikilder bør brintdrevne køretøjer fremmes globalt, navnlig i lande under udvikling såvel som i USA, for at sikre en bedre miljøbeskyttelse mod den globale opvarmning.

Derfor stemte jeg for dette forslag til forordning, der er et første skridt mod et renere Europa.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. − (EN) I lyset af de nuværende og fremtidige problemer forbundet med benzindrevne køretøjer står det klart, at udviklingen af alternativer er af afgørende betydning. Vedtagelsen af nærmere bestemmelser på dette område er et stort fremskridt. Sammenhængen mellem det samlede olieforbrug ved bilkørsel og stigningen i luftvejssygdomme samt en tilsvarende stigende forurening skal afspejles i udformningen af den næste generation af motorkøretøjer.

Muligheden for at generere brint på grundlag af elektricitet rejser mere generelle spørgsmål, herunder hvordan energien til generering af den oprindelige elektricitet skal lokaliseres. Denne betænkning bidrager imidlertid til at lede debatten og industrien bag fremtidens bil i den rigtige retning.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. − (PL) Det er almindelig anerkendt, at brint er det miljømæssigt "reneste" og mest acceptable brændstof, idet forbrændingen i luft eller ilt udelukkende producerer vand.

Til trods for de store problemer, der er forbundet med lagring af brint og påfyldning af brint i brændselstanke, peger den endeløse indsats, der pågår i forskningscentre over hele verden, på, at dette er fremtidens brændstof. Som brændstof vil brint give os en miljøvenlig, sikker og vedvarende energikilde.

Indførelsen af EU-kriterier for typegodkendelse af brintdrevne køretøjer er af afgørende betydning for et velfungerende indre marked og for sikringen af et højt sikkerheds- og beskyttelsesniveau for miljøet.

Situationen i Georgien (B6-0402/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer for denne beslutning, da jeg ønsker en hurtig og fredelig løsning på denne yderst alvorlige krise. Jeg tror, at det er nødvendigt at understrege to aspekter, og det er dels det urørlige princip om, at de forskellige landes territoriale integritet er ukrænkelig, og dels behovet for en fuldstændig respekt for de pågældende mindretals rettigheder.

Efter begivenhederne i Kosovo er der naturligvis ingen tvivl om, at det internationale samfunds stemme er meget svagere og meget mindre troværdig, men vi skal øge den diplomatiske indsats for at nå frem til en troværdig og konkret løsning. Mens regeringerne i hele verden arbejder på dette, er det dog nødvendigt at gribe ind for at tackle den stadig mere omfattende humanitære krise, der skyldes tilstedeværelsen af et stadig større antal flygtninge. EU bør oprette en taskforce, der mindsker lidelserne hos de hundredtusinder af mennesker, der er i nød.

Jeg har været i kontakt med den internationale UNICEF-repræsentant, der bekræfter situationens alvor. Jeg håber, at Kommissionen vil gøre sin del, sådan som den har gjort ved andre lejligheder.

  Giorgos Dimitrakopoulos (PPE-DE), skriftlig. - (EL) Medlemmerne af Europa-Parlamentet fra Nyt Demokrati (ND) har besluttet at afholde sig fra at stemme ved den endelige afstemning om beslutningen om situationen i Georgien. Denne beslutning blev truffet, fordi det endelig forslag til beslutning, der blev sat til afstemning, var formuleret på en sådan måde, at den balance, der var i de oprindelige beslutningsforslag, ikke længere var til stede.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg vil stemme for denne fælles beslutning, da det er vigtigt, at Unionen sender et stærkt budskab til Ruslands ledere. Kritikken af de georgiske lederes rolle i og delvise ansvar for udløsningen af krisen er imidlertid ikke tilstrækkelig hård. Med den nuværende ledelse har Georgien efter min opfattelse bestemt ikke kurs mod et NATO-medlemskab i en overskuelig fremtid.

For det andet øger denne krise behovet for en europæisk fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jo før dette element i Lissabontraktaten gennemføres, jo bedre.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Situationen i Georgien, og hvordan man skal forholde sig til den, er udenrigspolitiske spørgsmål. Junilistens holdning er, at hverken Europa-Parlamentet eller nogen anden EU-institution skal udtale sig i sådanne spørgsmål, da udenrigspolitik skal føres på nationalt plan, ikke på EU-plan.

Ikke særligt overraskende benytter Europa-Parlamentet lejligheden til at øve propaganda for en forstærket fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og - hvilket er endnu værre - en gennemførelse af Lissabontraktaten. Vi ser allerede i dag, hvordan forskellige medlemsstater har forskellige holdninger til Georgien. Det er altså ikke ønskværdigt, at EU skal tale med én stemme, da dén stemme uundgåeligt vil komme til at tale i strid med mange medlemsstaters holdninger. De talrige referencer til NATO er også meget problematiske, da der er lande, som er medlem af EU, men ikke NATO.

Situationen i Georgien er meget alvorlig, ikke mindst med tanke på alle de civile ofre i konflikten. EU skal dog ikke føre udenrigspolitik, og derfor har vi stemt nej til beslutningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Beslutningen, der blev vedtaget af et flertal i Europa-Parlamentet, og som vi stemte imod, er en fast bestanddel af den antirussiske kampagne, der føres af dem, der anvender denne strategi i et forsøg på at dække over deres eget dybe ansvar for den forværrede internationale situation og som påskud for farlige nye skridt som led i optrapningen af konfrontationen.

Det nævnes bl.a. ikke i beslutningen, at den grundlæggende årsag til den nuværende internationale situation og situationen i Kaukasus er det nye våbenkapløb og militariseringen af de internationale forbindelser, som USA og NATO står i spidsen for (baseret på et offensivt strategisk koncept og udvidelse til Ruslands grænser), stationeringen af nye amerikanske baser og missiler i Europa og den voksende militarisering på dette kontinent, angrebet på og opdelingen af Jugoslavien og anerkendelsen af den serbiske provins Kosovo i strid med folkeretten, angrebene på og besættelsen af Afghanistan og Irak, dvs. imperialisme (og uoverensstemmelser mellem de kapitalistiske lande).

Nogle af de personer, der nu kræver, at folkeretten og principperne om territorial integritet, suverænitet og staternes uafhængighed respekteres, er de selvsamme personer, der var fortalere for og støttede angrebene på Jugoslavien eller Irak. Hvilket hykleri!

Hvis vi skal skabe fred og sikre menneskehedens fremtid, skal vi respektere de principper, der er fastlagt i § 7, stk. 1-3, i den portugisiske forfatning.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg er tilfreds med, at min egen gruppes ændringsforslag blev vedtaget. Vi har opfordret de russiske og georgiske myndigheder til at fremlægge oplysninger om de områder, hvor der blev nedkastet klyngebomber under konflikten, med henblik på at fremskynde iværksættelsen af minerydningen.

Parlamentet har fordømt brugen af magt, og mener ikke, at konflikterne i Kaukasus kan løses gennem vold. En hurtig minerydning vil forhindre yderligere dødsfald blandt civilbefolkningen.

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. - (LT) Jeg stemte for ændringsforslag 2 og 5, da Rusland efter min opfattelse stiller krav om genoprettelse af det tidligere Sovjetunionens territoriale grænser gennem forskellige midler. Gennem sine handlinger i Georgien har Rusland endnu en gang vist, at Rusland er parat til at invadere og besætte en suveræn stats territorium under påskud af at ville forsvare sine borgeres rettigheder. EU bør efter min mening gøre det helt klart i sin udtalelse, at Ruslands ekspansionsplaner er umotiverede, navnlig i forhold til de baltiske lande.

Jeg stemte imod den sidste del af sætningen i punkt 27, da jeg ikke mener, at EU kan eller har ret til at afgøre, om Georgien fortsat har kurs mod et NATO-medlemskab. Vi kan kun påpege den kendsgerning, at NATO bekræftede Georgiens mulighed for at blive medlem af denne organisation den 3. marts 2008. Det er imidlertid op til den suveræne stat Georgien at træffe denne afgørelse.

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. − (PL) Jeg stemte for beslutningen om situationen i Georgien. Det gjorde jeg ikke, fordi det er en ideel beslutning. Jeg er ikke i tvivl om, at vores beslutning kunne have været bedre. Jeg var i tvivl, om jeg skulle støtte forslaget til beslutning.

Min tvivl blev vækket af hr. Schulz lige før afstemningen. Han beklagede sig over, at der ikke blev rettet kritik mod den georgiske præsident i beslutningen. Denne bemærkelsesværdige udtalelse overbeviste mig om, at beslutningen kunne have været meget værre, og at den prorussiske lobby i Europa-Parlamentet kunne have væltet beslutningen. Med sine udtalelser undervurderede hr. Schulz Parlamentets enighed omkring krisen i Kaukasus. Det står nu klart, at det ville have været bedre, hvis Europa-Parlamentet havde afholdt et ekstraordinært møde om Georgien på et tidligere tidspunkt. Det er en skam, at vi ikke fremlagde vores holdning under et rådsmøde. Det er en skam, at vi ikke fremlagde vores betragtninger og vores synspunkter inden medlemsstaternes stats- og regeringschefers møde.

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) Ved at indtage en utvetydig holdning over for Rusland og involvere Europa i løsningen af konflikten igangsætter Rådet og flertallet i Parlamentet en proces, som er lige så farlig som den, der kastede kontinentet ud i Første Verdenskrig.

Processen er et resultat af de dårligt forberedte udvidelser mod øst, som bringer os tættere på konfliktområderne på Balkan og i Kaukasus. Hvilke konsekvenser vil det få, hvis Tyrkiet, som grænser op til Irak og Iran, bliver medlem? Vores regeringer har endvidere åbnet Pandoras æske ved at anerkende den serbiske provins Kosovos uafhængighed og udfordret ikke blot Georgiens, men størstedelen af de europæiske staters, territoriale integritet, mod øst som mod vest.

Hvis Georgien, sådan som man håber hos Socialdemokraterne, De Liberale, De Kristelige Demokrater og De Grønne, tiltræder NATO og bliver medlem af et EU styret af Lissabontraktaten, indtræder vores nationer i en konflikt med Rusland.

Bruxelles' Europa betyder krig. Det er mere end nogensinde før - i lyset af Kinas stigende magt og truslen fra islamismen - på høje tid at bygge et andet Europa, et Europa med suveræne stater, som er forbundet med Rusland af den civilisation, som udgør vores græske og kristne arv.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over, at det franske formandskab greb hurtigt ind for at finde en løsning på konflikten mellem Georgien og Rusland. Selv om Tbilisis militære engagement i Sydossetien kan kritiseres, er Moskvas gengældelsesaktion uforholdsmæssig og en klar krænkelse af Georgiens territoriale integritet. Europa-Parlamentet bør sende et klart budskab til de russiske ledere om, at deres handlinger er uacceptable. Jeg stemte derfor for beslutningen.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Der er al mulig grund til at give humanitær bistand til Georgiens befolkning og til at fordømme militære interventioner i det ikkeomstridte område og Ruslands anvendelse af klyngebomber. Hvad jeg afviser i dette beslutningsforslag er, at vi tager parti for Georgien og forsøger at straffe og isolere Rusland og lade NATO omringe Rusland på grund af dets anerkendelse af Abkhasiens og Sydossetiens uafhængighed.

En meget stor del af de nuværende stater i Europa er faktisk opstået gennem løsrivelse fra en anden stat, en ensidig uafhængighedserklæring og andre staters anerkendelse i sidste instans. De fleste europæiske stater opstod efter 1830, især i bølger efter 1918 og 1991. Kosovo var det seneste eksempel på dette. Der er ikke nogen som helst grund til at erklære, at Kosovos opståen er en undtagelse, eller til at foregive, at dette var sidste gang, at der kommer en ny stat.

Det er aldrig den sidste gang. Så længe der er regioner, hvor flertallet af indbyggerne betragter den regerende stat som nytteløs eller endog truende, fordi de erfarer denne som en udenlandsk dominans, vil der fortsat opstå nye stater. Lad os erkende, at indbyggerne i Abkhasien og Sydossetien ikke ønsker at være underordnet Georgien.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Rusland er ikke kun vigtig for EU som leverandør af energi, men også som modvægt til USA's stræben efter verdensherredømmet. Ikke blot af disse grunde, men også for ikke at sætte sin troværdighed på spil, er det vigtigt, at EU spiller en neutral mæglerrolle mellem Georgien og Rusland.

I mange tidligere Sovjetstater som f.eks. Ukraine bor der overordentligt store russiske befolkningsgrupper. Derfor er det mere end forståeligt, at Kreml føler sig særlig ansvarlig for disse russiske befolkningsgrupper. EU kunne hjælpe med at forhandle en løsning, der er acceptabel for alle sider, f.eks. tale for generøse minoritetsrettigheder til de russere, der lever i det postsovjetiske område, hvilket også ville leve op til EU's menneskerettighedsmål, der så ofte citeres. I så henseende foretrækker jeg den position, der blev resultatet på det særlige topmøde, og er imod den vasalholdning, som den foreliggende betænkning har over for USA, hvorfor jeg også har stemt imod betænkningen.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I den fælles beslutning fastholdes EU's politik, der har til formål at udnytte krisen i Kaukasus. Det er et forsøg på at optrappe EU's intervention og tilstedeværelse i denne centrale region. Under dække af at ville skabe fred foreslår EU en række foranstaltninger med det formål at styrke sin position og intervention i Kaukasus. Beslutningen er provokerende, idet der ikke gives udtryk for fordømmelse af de brutale angreb og mordet på tusindvis af civile, der er blevet begået af den georgiske regering, som er underlagt EU's og NATO's indflydelse. Der gives tværtimod udtryk for fuld støtte til Georgiens politik og optagelse i NATO. Fordømmelsen af Sydossetiens og Abkhasiens løsrivelse er mildt sagt latterlig hyklerisk i lyset af opdelingen af Jugoslavien og den seneste EU-afgørelse om Kosovo.

I en situation præget af en lang række konflikter og rivalisering mellem EU, USA og Rusland er Europa-Parlamentets beslutning næsten identisk med den amerikanske politik, idet der ensidigt tages parti mod Rusland for at opnå en bedre forhandlingsposition og således sikre sig en andel af de eurasiske markeder og velstandsskabende ressourcer.

Imperialisternes optrapning af konflikten og rivaliseringen og Ruslands forsøg på at styrke sin stilling i den imperialistiske pyramide skaber nye farer for befolkningen i Kaukasus og de omkringliggende områder. Befolkningen kan og skal deltage i kampen mod imperialismen.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I lighed med Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre som helhed stemte jeg imod beslutningen om situationen i Kaukasus, da der tegnes et skævt billede af krisen ud fra en pro-Bush holdning, og hvad der tjener egne interesser. Det værste og mest provokerende aspekt i beslutningen er, at der ikke rettes den mindste kritik mod den opportunistiske strategi, der er blevet anvendt af den georgiske premierminister Saakashvili, der udløste krisen for ikke at mishage sine amerikanske protektorer. Den holdning, der er blevet indtaget af et flertal i Europa-Parlamentet, er i direkte strid med den holdning, som de selvsamme politiske kræfter indtog for seks måneder siden til spørgsmålet om Kosovo.

Stabiliteten i Kaukasus kan ikke sikres gennem en politik, hvor vi spiller andenviolin i forhold til USA, der lukker øjnene for de faktiske forhold og selv fører en tostrenget politik.

  Ioan Mircea Paşcu (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for ændringsforslag 2, da jeg mener, at det er uacceptabelt at ændre grænser under påskud af at ville "beskytte" mindretal i nabolande. Jeg stemte også for henvisningen til, at Georgien var blevet lovet optagelse i NATO på topmødet i Bukarest, og at Georgien er på rette vej. Det gjorde jeg af følgende årsager:

a. Det er rigtigt. Georgien blev forsikret om, at landet ville blive optaget i NATO, og det er officielt indskrevet i slutkommunikéet fra NATO-topmødet i Bukarest.

b. I forbindelse med den seneste konflikt med Rusland har mindst én vigtig europæisk leder sagt, at Georgiens ønske om optagelse i NATO vil blive opfyldt.

c. EU er forpligtet til at garantere Georgiens sikkerhed, uafhængighed og territoriale integritet i henhold til den partnerskabsaftale, som EU indgik med Georgien inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik, og eftersom EU ikke har mulighed herfor - da EU ikke er opbygget med dette for øje - er den eneste institution, der kan gøre dette, NATO, som de fleste af EU-landene også er medlem af.

  Béatrice Patrie (PSE), skriftlig. - (FR) Selv om den beslutning, der blev vedtaget i Parlamentet, ikke er perfekt, fortjener den støtte i den udstrækning, at den bekræfter Europas sammenhold i forbindelse med løsningen af situationen i Georgien.

Denne komplicerede krise er bevis på, hvor vigtigt det er for EU at udvikle en ordentlig regional strategi for Kaukasus og Rusland. EU ville således gøre klogt i at fremsætte et forslag om at afholde en international konference som Helsinkikonferencen, som affødte OSCE i 1975.

Indtil videre er det nødvendigt at sikre, at den begrundede betænkning om forhandlinger om at styrke partnerskabet mellem EU og Rusland nævner behovet for at bygge en afbalanceret dialog med landet, som omfatter alle emner af fælles interesse, herunder demokratiske værdier og energiaspektet.

I den henseende er det ærgerligt, at Europa-Parlamentet ikke fremsætter en klarere opfordring til en revision af vores energistrategi, som, ud over den meddelte diversificering af vores forsyningskilder, også burde omfatte udvikling af vedvarende energi og energibesparelse.

  Gilles Savary (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg undlod at deltage i afstemningen om Europa-Parlamentets beslutning om begivenhederne i Sydossetien og Abkhasien, fordi Parlamentet anlagde en ensidig og uafvejet holdning til Kosovos ensidige erklæring om uafhængighed af et normaliseret, demokratisk Serbien.

Parlamentet fandt det ikke hensigtsmæssigt tage en tilsvarende beslutning om Kosovo i henhold til de samme principper om respekt for international ret og de nationale grænsers integritet, som det i dag påberåber sig til at fordømme Moskvas anerkendelse af Ossetiens og Abkhasiens uafhængighed. Vi kender alle forklaringen. Vi ønskede ikke at kritisere de vestlige lande - som hurtigt anerkendte Kosovos ensidige og illegale erklæring om uafhængighed - for de ting, som vi i dag med rette kritiserer Rusland for.

Hvis Georgiens regerings militære initiativer, ligesom Ruslands, på det stærkeste bør fordømmes og bør bane vejen for en diplomatisk løsning og international mægling, kan EU ikke tillade sig at anvende forskellige målestokke på de mange "frosne konflikter" i kølvandet på den kolde krig.

Intet ville være værre for Europas sikkerhed, end hvis EU, i denne del af verden som den har gjort i andre dele, forvekslede alliancer og loyalitet over for Bushregeringens "forbrydelsesskabende" politik.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Selv om jeg kan støtte mange af de synspunkter, der gives udtryk for i beslutningen - navnlig holdningen til Sydossetiens og Abkhasiens endelige status og kravet om tilbagetrækning af de russiske styrker fra selve Georgien - indeholder den også mange lidet formålstjenlige elementer.

EU kunne spille en nyttig rolle ved at sende civile observatører og kontrollanter og yde humanitær bistand. EU bør imidlertid ikke forsøge at udnytte krisen i Georgien til egne formål ved at stille krav om en styrkelse af EU's forsvars- og sikkerhedspolitik, ved at udsende observatører under ESFP eller ved at promovere den forkastede Lissabontraktat. Det var endvidere skuffende, at sætningen "at Georgien fortsat er på vej til at blive medlem af NATO" udgik i forbindelse med afstemningen. Jeg undlod derfor at deltage i afstemningen om denne beslutning.

  Glenis Willmott (PSE), skriftlig. − (EN) Medlemmerne af Europa-Parlamentet fra Labour-Partiet glæder sig over denne beslutning, der viser en stærk og klar enighed mellem EU-medlemsstaterne og Europa-Parlamentet omkring dette meget vigtige spørgsmål. Vi sørger over de tragiske dødsfald i denne konflikt og fordømmer de voldelige handlinger på begge sider. Vi støtter tiltag, der fremmer en varig fred, humanitær bistand til ofre og genopbygning.

Vi undlod at stemme om sidste del af sætningen i punkt 27, da vi er klar over, at formålet med denne beslutning er at løse situationen i Georgien. En drøftelse af et fremtidigt medlemskab af en ekstern organisation såsom NATO vil blot aflede fokus fra dette vigtige mål.

Vi støtter helhjertet kravet i beslutningen om at sikre en varig løsning på konflikten på grundlag af den sekspunktsaftale, der blev forhandlet på plads af EU, og vi opfordrer Rusland til at handle beslutsomt for at opfylde alle de aftalte betingelser i denne våbenhvileaftale, således at forhandlingerne om partnerskabsaftalen mellem EU og Rusland kan blive genoptaget.

  Vladimír Železný (IND/DEM), skriftlig. − (CS) Jeg undlod at deltage i afstemningen om Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Georgien, ikke fordi jeg ville have sået tvivl om legitimiteten af Georgiens holdning, men tværtimod fordi jeg ville have støttet Ruslands forkerte og aggressive foranstaltninger. Som det ofte har været tilfældet på det sidste, har en række eurofederalistiske medlemmer endnu en gang misbrugt konflikten i Georgien og beslutningen desangående til at stille krav om en hurtig ratifikation af Lissabontraktaten. Jeg undlod at deltage i afstemningen på grund af denne uanstændige adfærd.

  Marian Zlotea (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Det Europæiske Råd viste og bekræftede på sit ekstraordinære møde den 1. september, at EU står sammen, hvilket er et fremskridt i forhold til 2003, hvor situationen i Irak skabte tvivl om EU's sammenhold.

Europa er nødt til fortsat at udtrykke sin solidaritet og insistere på, at Rusland skal overholde internationale love og standarder. I den beslutning, som vi vedtog i dag, fremhæves det, at partnerskabet mellem EU og Rusland skal tage udgangspunkt i gensidig overholdelse af de grundlæggende standarder for det europæiske samarbejde.

Rusland undlader fortsat at opfylde en række betingelser i våbenstilstandsaftalen, en adfærd, der skal imødegås gennem fælles politisk og økonomisk pres for at få Rusland til at trække alle tropper tilbage fra det georgianske territorium og reducere Ruslands militære tilstedeværelse i Sydossetien og Abkhasien.

Det er yderst vigtigt at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at opretholde bistanden til fordrevne ofre i denne konflikt. Europa bør stå sammen og reagere med beslutsomhed på disse foruroligende begivenheder, som Rusland har ansvaret for. Europa er nødt til at finde alternative energikilder og styrke den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik som fastsat i Lissabontraktaten med henblik på at beskytte sig mod problemer af denne karakter i fremtiden.

Fælles referenceramme for europæisk aftaleret (B6-0374/2008)

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for beslutningen fra Retsudvalget. Den fælles referenceramme vil være en vigtig retlig udvikling, og vi ved endnu ikke, hvordan denne vil blive udformet. Det er af afgørende betydning, at Europa-Parlamentet og aktører i alle lande og retssystemer holdes fuldt underrettet om enhver fremtidig udvikling.

Betænkning af Proinsias De Rossa (A6-0289/2008)

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. − (EN) På trods af den komplicerede titel vedrører denne betænkning en klage fra 2001 om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side i forbindelse med den tyske regerings mangelfulde anvendelse af arbejdstidsdirektivet. Sagen blev henvist til Europa-Parlamentet gennem en særlig beretning fra Den Europæiske Ombudsmand.

En særlig beretning til Europa-Parlamentet er det sidste skridt, som Ombudsmanden kan tage for at opnå et tilfredsstillende svar på vegne af en borger. I min betænkning udarbejdet på vegne af Udvalget for Andragender støttes Ombudsmandens konklusion om, at Kommissionens undladelse af at behandle andragerens klage i næsten otte år er et tilfælde af fejl eller forsømmelse.

Betænkningen vedrører ikke indholdet i selve arbejdstidsdirektivet, og derfor blev et ændringsforslag vedrørende dette direktiv forkastet med henvisning til, at det ikke var relevant for denne betænkning.

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen om Kommissionens afvisning af at behandle en tysk læges klage over den tyske stats krænkelse af arbejdstidslovgivningen understreger, at EU er præget af klasseskel. Kommissionen reagerer med lynende hast, når kapitalens interesser står på spil. Den tvinger medlemsstaterne til at overholde fællesskabslovgivningen, men når arbejdstagerne klager over krænkelser af deres rettigheder, ignorerer Kommissionen deres klager.

Kommissionens provokerende holdning er en naturlig konsekvens af EU's folkefjendske politik, der fremmer en tilbagevenden til middelalderlige vilkår for arbejderklassen med det formål at fastholde de europæiske monopolers indtjening. I denne forbindelse vedtog Rådet (arbejds- og socialministrene) i juli en ændring af EU's arbejdstidsdirektiv. Denne arbejderfjendske parodi opdeler begrebet arbejdstid i aktiv og inaktiv arbejdstid - den inaktive arbejdstid betragtes ikke som betalt arbejdstid - og giver arbejdsgiverne ret til at beskæftige deres arbejdstagere i op til 13 timer om dagen, 65 timer om ugen uden nogen form for overarbejdsbetaling.

Arbejderklassens og arbejdstagernes rettigheder sikres ikke ved at klage til Kommissionen, men ved at stå sammen og intensivere klassekampen mod kapitalen og EU med det formål at vælte denne politik.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at arbejdstider skal reguleres på nationalt plan. Denne betænkning bør derfor ikke behandles i Europa-Parlamentet, selv om det formelt handler om Kommissionens behandling af en overtrædelsessag.

Subsidiaritetsprincippet, som hyldes i alle tænkelige højtidelige sammenhænge, er her et fundamentalt princip. Når Europa-Parlamentets flertal kommer ind på detaljerne, forholder det sig præcis modsat: Der er egentlig ingenting, der kan overlades til medlemsstaterne. Arbejdstidsdirektivet er i sig selv en klar overtrædelse af subsidiaritetsprincippet. Landene har forskellige erhvervsstrukturer. Nogle lande har en tung procesindustri, andre har en let industri, og andre igen har meget turisme og sæsonbetonede sektorer, og den offentlige sektor er bygget forskelligt op. Det er derfor yderst upassende at forsøge at regulere arbejdstiderne for hele EU, og der er heller ingen grund til det. De, som argumenterer for det, siger, at vi ellers får problemer med social dumping i EU. Det er en enormt grov anklage mod de lande, vi har accepteret som medlemmer af EU, som alle opfylder Københavnskriterierne, og som alle er retsstater med fri organisationsret.

Denne betænkning er endnu et forsøg fra EU's side på at blande sig i arbejdstidsanliggender, som er medlemslandenes ansvar. Vi har stemt nej med henvisning til subsidiaritetsprincippet.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg støttede De Rossa-betænkningen og håber, at Kommissionen følger Ombudsmandens henstillinger vedrørende retsstatsprincippet og princippet om god forvaltning fuldt ud.

Betænkning af Iratxe García Pérez (A6-0325/2008)

  Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg og mine britiske konservative kolleger støtter fuldt ud princippet om lige muligheder mellem kvinder og mænd. Vi er enige i en række aspekter i denne betænkning som f.eks. behovet for at gøre større fremskridt med hensyn til at mindske lønforskellen mellem kvinder og mænd og fremme iværksætterånden blandt kvinder og betydningen af politikker på nationalt niveau, der søger at fremme en bedre balance mellem arbejds- og privatlivet. Som påpeget af vores skyggeminister for kvindeanliggender er de konservatives tilgang til ligestilling mellem kvinder og mænd baseret på en tro på lige muligheder og en retfærdig behandling i juridisk, kommerciel, social og politisk henseende.

Vi er imidlertid bekymret over visse aspekter i betænkningen som f.eks. kravet om, at der skabes nye retsgrundlag i EU-lovgivningen og træffes afgørelse om "at overdrage Fællesskabet fuldstændige beføjelser vedrørende politikker". Vi kan heller ikke støtte etableringen af det omkostningskrævende europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder, der henvises til i betænkningen. Det må være et anliggende for de enkelte medlemsstater.

Af disse grunde har vi besluttet at undlade at deltage i afstemningen om denne betænkning.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning, som var baseret på min spanske kollega Iratxe Garcia Pérez' betænkning om ligestilling mellem mænd og kvinder. Vi er mere end nogensinde nødt til at tage højde for spørgsmålets tvedelte karakter, idet der på den ene side sikres ligestilling på alle politiske områder (integrering af ligestillingsaspektet), mens der på den anden side gennemføres målrettede foranstaltninger for at mindske forskelsbehandlingen af kvinder, herunder bevidstgørelseskampagner, udveksling af bedste praksis, dialog med borgerne og offentlig-private partnerskabsinitiativer. Alle emner er vigtige: ligeløn, deltagelse i beslutningsprocesser, særlig offentlige beslutninger, forening af arbejds- og privatliv og vold mod kvinder. Ligestilling mellem mænd og kvinder er et vigtigt område, som der allerede er blevet gjort meget inden for, men som de humanistiske politiske kræfter for fremskridt bør rette deres fulde opmærksomhed mod, og som bør debatteres overalt, herunder i interkulturel dialog.

  Koenraad Dillen, Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) Der sker nogle gange heldige, måske endda morsomme, sammentræf. Vi benytter den mulighed, vi har fået med denne årlige betænkning om ligestilling mellem mænd og kvinder, som kommer på samme tid som det franske EU-formandskab, for at fremhæve et marginalt, men underholdende, punkt, som i værste fald er en mangel på takt og i bedste fald er en perfekt anvendelse af princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, altså at der ikke diskrimineres mellem dem.

For nogle få dage siden, da hr. Sarkozys formandskab begyndte, hvilket var genstand for stor mediebevågenhed, fik parlamentsmedlemmerne en gave. I den gratis dokumentmappe lå der sandelig et slips.

Ud af de 785 parlamentsmedlemmer er næsten en tredjedel kvinder. Var de ikke også berettiget til en lille personlig gave, eller skal vi uddrage af det, at kvinder også skal bære slips?

Det lader til stadig at være sådan, at, mens der foregår store debatter om kvinders rolle og position i det politiske liv, får flabetheden stadig meget ofte overtaget over høfligheden.

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Vi kan ikke stemme for betænkningen om ligestilling mellem kvinder og mænd - 2008, idet formålet er at overbevise kvinder om, at det er et nødvendigt onde at slå sig til tåls med fleksible arbejdsmarkedsforhold og en reduktion og kommercialisering af de sociale fordele, som arbejderklassefamilien stadig måtte have, således at kvinder tilpasser sig EU's politik om forening af familie- og erhvervsmæssige forpligtelser.

Der følges ikke op på gyldige konklusioner vedrørende lønforskellen mellem mænd og kvinder, og der fremsættes heller ingen forslag til bekæmpelse heraf. Der fremsættes blot en række opfordringer, herunder om indførelse af en international dag for lige løn. De foreslåede foranstaltninger til bekæmpelse af bl.a. kønsstereotyper og lige repræsentation i beslutningstagningen og udryddelse af enhver form for kønsbaseret vold er et skridt i den rigtige retning, men vil fortsat være ønsketænkning, så længe der ikke gøres op med den grundlæggende årsag til disse vilkår og fastholdelsen heraf, nemlig det kapitalistiske system, der fører til og forværrer forskelsbehandling og uligheder.

Hvis vi skal have reel lighed, er det nødvendigt at kæmpe for at ændre magtbalancen. En sådan politik er til fordel for arbejdstagerne og vil vælte EU's strategi. Vi bør ligeledes bekæmpe kapitalens utilbørlige fortjenester og det forhold, at arbejdsgiverne ikke drages til ansvar. Der kan ikke træffes effektive foranstaltninger, hvis der ikke sker en styrkelse af folkebevægelsen i de enkelte lande, og hvis der ikke fastsættes mål for gennemgribende ændringer helt ind i magtens cirkler.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for García Pérez' betænkning om ligestilling mellem kvinder og mænd - 2008, da jeg mener, at det er af afgørende betydning for skabelsen af et mere retfærdigt samfund og en afgørende faktor for EU's økonomiske vækst, velstand og konkurrenceevne at mindske forskellene mellem mænd og kvinder.

Jeg vil gerne fremhæve ordførerens forslag om at styrke den europæiske lovgivning om ligestilling mellem mænd og kvinder. På trods af de tiltag, der er blevet gjort på dette område, har der ikke været betydelige fremskridt på europæisk plan, navnlig med hensyn til lønforskellene mellem kvinder og mænd, kvinders deltagelse i beslutningstagningen, bekæmpelse af vold mod kvinder, adgang til uddannelse og livslang læring og endog forening af arbejds-, familie- og privatlivet.

Jeg beklager imidlertid, at ændringsforslag 1 er blevet vedtaget, således at den vigtige opfordring til Kommissionen og Rådet om at skabe et klart retsgrundlag for bekæmpelse af enhver form for vold mod kvinder udgår.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Denne betænkning understreger vigtige aspekter af de former for forskelsbehandling, der fortsat sker i samfundet, med særlig fokus på arbejde, lønninger, fattigdom, pensioner og reformer. Den berører også spørgsmålet om vold mod og handel med kvinder, uddannelse og efteruddannelse, manglende sociale faciliteter og adgang til pasningsordninger for børn og andre plejekrævende personer og fremme af kvinders seksuelle og reproduktive sundhed.

Der er imidlertid fortsat en række modsætninger, f.eks. i forbindelse med de tiltag, der foreslås på beskæftigelsesområdet, hvor vores forslag blev forkastet, selv om et andet forslag, der sikrer vigtige aspekter for kvinder, blev vedtaget. Jeg tænker på følgende forslag, der nu er indarbejdet i Europa-Parlamentets endelige beslutning: "… opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at sikre overholdelsen af de sociale normer og et arbejde, hvor lønmodtagerens rettigheder respekteres, i de forskellige sektorer, således at arbejdstagere og især kvinder sikres anstændige lønninger, ret til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, social beskyttelse og fagforeningsfrihed, hvilket bidrager til at bringe forskelsbehandlingen mellem kvinder og mænd på arbejdspladsen til ophør".

Derfor stemte vi for betænkningen, selv om vi beklager, at andre positive forslag blev forkastet.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten tager stærkt afstand fra alle former for diskriminering. EU er en værdiunion, og medlemslandene skal behandle samtlige grupper i samfundet retfærdigt og sidestillet.

Betænkningen indeholder dog et forslag, som vi tager stærkt afstand fra, nemlig at Europa-Parlamentet skal opfordre Kommissionen og Rådet til at træffe beslutning om en fuldstændig overdragelse af spørgsmål om indvandring og asyl til Fællesskabet. Disse spørgsmål skal varetages af de respektive medlemslande.

Derudover indeholder betænkningen mange holdninger til, hvordan ligestilling skal opnås. Der foreslås bl.a. arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, informationskampagner, dialog med borgerne, kvoteordninger, lønudligning, foranstaltninger til bekæmpelse af beskæftigelsesmæssig segregation inden for undervisningssektoren og forbedring af barselsforholdene for kvinder med egen virksomhed. I betænkningen bifaldes desuden oprettelsen af Det Europæiske Institut for Ligestilling, og det foreslås, at EU's institutioner og medlemsstater skal indføre en særlig international dag for ligeløn.

Ligestilling mellem mænd og kvinder skal være et mål for alle medlemslande. Det skal dog afgøres på nationalt plan, hvilke politiske foranstaltninger der skal anvendes for at opnå målet. De internationale samordninger, der er ønskværdige, bør ske på globalt plan, fortrinsvis i FN-regi. Vi har således valgt at stemme nej til denne betænkning.

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter generelt helhjertet de fleste punkter i denne betænkning. Jeg har imidlertid et problem med punkt 9. Jeg mener, at ordlyden i punkt 9 bør modificeres ved at understrege, at nationale lovgivningsprocesser skal respekteres i forbindelse med abortspørgsmålet.

Irland har en protokol til Maastrichttraktaten om dette spørgsmål, og abortspørgsmålet henhører desuden ikke under EU's kompetence. Det er op til den enkelte medlemsstat at vedtage sin egen lovgivning på dette område, og Parlamentet skal derfor respektere subsidiaritetsprincippet. Teksten er desværre ikke klar på dette område.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) García Perez-betænkningen omhandler en lang række vigtige spørgsmål vedrørende ligestilling mellem kønnene, social retfærdighed og grundlæggende rettigheder. Et spørgsmål, der vækker stigende bekymring i hele Europa, er menneskehandel, som skaber ofre både i og uden for EU. Hvis vi skal bekæmpe alvorlig organiseret kriminalitet af denne karakter, er det nødvendigt med en grænseoverskridende tilgang under inddragelse af flere instanser, og EU har helt klart en rolle at spille på dette område.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Selv om der er sket fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kvinder og mænd i Europa, har vi langt fra fuld ligestilling. I betænkningen fremhæves en række områder, som Kommissionen bør være opmærksom på, som f.eks. jobkvalitet og behovet for bedre instrumenter til bekæmpelse af vold mod kvinder. Jeg støtter også opfordringen til medlemsstaterne om snarest muligt at ratificere Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel. Jeg stemte for Iratxe García Pérez' betænkning om ligestilling mellem kvinder og mænd - 2008.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over betænkningen om ligestilling mellem kvinder og mænd - 2008, og støtter mange af punkterne.

Jeg undlod imidlertid at deltage i den endelige afstemning, da ændringsforslag 2 blev forkastet. Ordlyden i dette ændringsforslag var efter min mening bedre end det oprindelige punkt.

  Eluned Morgan (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning om bekæmpelse af ulighed mellem kvinder og mænd. Det er indlysende, at kvinder ikke har de samme karrieremuligheder som mænd. Udearbejdende mødre vil aldrig blive i stand til at skabe balance mellem familie- og arbejdslivet uden stærkere forældrerettigheder for både mænd og kvinder.

Derfor støtter jeg fuldt ud kravene om forlængelse af barselsorloven, herunder navnlig øgede incitamenter for fædre til at tage forældreorlov og fleksible arbejdsforhold. Vi kan kun bekæmpe ulighed mellem mænd og kvinder, hvis disse rettigheder sikres. Kvinder vil aldrig opnå reel lighed, før mænd påtager sig en rimelig andel af ansvaret for børnepasning og husholdningen ligesom min fantastiske mand. Han laver mad og køber ind, men han er ikke så god til at rede seng!

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. − (RO) Som skyggeordfører fra PSE-Gruppen i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender stemte jeg for denne betænkning, da den efter min opfattelse er meget vigtig, navnlig henset til forslagene om ligebehandling af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. Jeg vil i denne forbindelse gerne understrege betydningen af punkt 42 i betænkningen, hvori Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at udvikle en række kvantitative og kvalitative indikatorer og kønsbaserede statistikker, der er pålidelige, sammenlignelige og tilgængelige, og som skal anvendes under opfølgningen af gennemførelsen af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse.

Da en af de afgørende faktorer for at kunne øge beskæftigelsen er forening af arbejds- og familielivet, vil jeg også gerne nævne punkt 34, hvori Kommissionen opfordres til at indhente oplysninger og informere om bedste praksis med hensyn til at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) Europa-Parlamentet må jo tro, at dets medlemmer lider af Alzheimers sygdom! Hvert år på omkring samme tid er der to forskellige betænkninger, der dukker op: en om menneskerettigheder i EU og en om ligestilling mellem mænd og kvinder.

Selv om indholdet i den første kan variere en smule fra år til år, er dette tydeligvis ikke tilfældet for den anden.

For at finde bevis for dette, behøver man blot at læse de foregående - Kauppi-betænkningen i 2007 eller Estrela-betænkningen i 2006 om ligestilling mellem mænd og kvinder. De optegner de samme udfordringer, vi skal imødegå, melder om de samme uligheder og fremsætter de samme anbefalinger. Konkluderer vi, at der ikke er sket nogen forandringer? Nej, for der er sket fremskridt inden for beskæftigelse og kvinders deltagelse i beslutningstagning på lokalt, nationalt og europæisk plan.

Det handler simpelthen om, at vi eurokrater, ansporet af kvindelobbyerne - og her tænker jeg især på den magtfulde Europæiske Kvindelobby - ikke er tilfredse med fremskridtet; de ønsker og forfægter endnu større ligestilling, endnu større lighed mellem kvinder og mænd, til det er helt absurd.

Skal vi tilslutte os denne forcerede ligestilling, som opnås gennem obligatoriske, diskriminerende og mindretalsorienterede kvoter?

Det mener jeg ikke. Kampen mellem kønnene behøver ikke finde sted.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Iratxe García Pérez' betænkning om ligestilling mellem mænd og kvinder fra 2008 var egentlig ganske udmærket. Den indeholder mange vigtige punkter, ikke mindst kvinders (og mænds!) mulighed for at kombinere arbejdsliv og familieliv og betydningen af generøse forældreforsikringer.

At teksten indeholder en del varm luft og gentagelser, ville jeg kunne leve med. Men værre er det med punkt 4, hvor man ønsker at skabe et retsgrundlag på EU-plan for "enhver form for vold mod kvinder". Hensigten er der ikke noget i vejen med, og havde det drejet sig om menneskehandel, som er grænseoverskridende, havde det ikke været noget problem. Men her ønsker man "at overdrage Fællesskabet fuldstændige beføjelser vedrørende politikker" på et område, som først og fremmest henhører under det nationale kompetenceområde, og det er mere bekymrende.

Årsagen til, at jeg til sidst valgte at undlade at stemme, var dog den anden sætning i punkt 6, hvor man opfordrer til valgkvoter. Det er noget, jeg helst ikke vil se på nationalt plan, og da absolut ikke, når det bliver indført som et diktat fra Bruxelles.

Betænkning af Eva-Britt Svensson (A6-0199/2008)

  Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg og mine britiske konservative kolleger støtter fuldt ud princippet om lige muligheder mellem kvinder og mænd. Vi støtter det grundlæggende princip i betænkningens punkt 1, hvori det understreges, "at det er vigtigt, at kvinder og mænd får samme muligheder for at udvikle sig som individer uanset køn".

Vi mener imidlertid, at konklusionerne og tilgangen i denne betænkning er alt for præskriptive og håndfaste. Vi mener ikke, at EU bør have større beføjelser på dette område. Det er op til den enkelte medlemsstat at træffe afgørelse om sådanne spørgsmål.

Vi støtter ikke tilgangen i betragtning I, hvori der henvises til, "at kønsstereotype reklamer således afspejler den ulige fordeling af magt mellem kønnene". Sådanne udtalelser fremmer ikke en sund debat om ligestilling. Vi kan heller ikke støtte tankegangen bag f.eks. betragtning F og G. Betænkningens krav om "nultolerance" er for upræcise og kunne føre til dårlig lovgivning, hvis de blev gennemført.

Af disse grunde har vi besluttet at stemme imod denne betænkning.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for fru Svenssons betænkning om, hvordan markedsføring og reklame påvirker ligestillingen mellem mænd og kvinder, da jeg er enig i, at det er nødvendigt at udvikle en "adfærdskodeks" for reklamer, der er gældende i alle medlemsstaterne, og som garanterer overholdelsen af princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmper kønsstereotyper.

Jeg mener, at reklame- og markedsføringsbudskaber er en alvorlig kilde til fremme af kønsstereotyper, der begrænser såvel kvinders som mænds frihed i deres forskellige dimensioner og roller livet igennem, og at de har en negativ indvirkning på deres rolle i samfundet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Denne betænkning, der er udarbejdet af vores svenske kollega i Europa-Parlamentet, fru Svensson, fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, har givet os mulighed for at tage generelt positiv stilling til, hvordan markedsføring og reklame påvirker ligestillingen mellem mænd og kvinder.

Som påpeget af ordføreren er selve formålet med reklamer at påvirke os alle - kvinder såvel som mænd. De forskellige valg, som vi træffer i livet, er påvirket af en lang række forskellige faktorer, herunder vores socialklasse, køn, og de billeder og opfattelser af køn og kønsroller, der via uddannelse, medier og reklamer hele tiden omgiver os.

Det er derfor fortsat vigtigt at bekæmpe de kønsstereotyper, der stadig hersker i vores samfund på trods af forskellige fællesskabsprogrammer til fremme af ligestilling mellem kønnene.

Som understreget i betænkningen bør skolesystemet spille en grundlæggende rolle for udviklingen af børns kritiske sans over for billeder og medierne generelt for at forhindre de katastrofale virkninger af forekomsten af kønsstereotyper i markedsføring og reklamer.

Der skal imidlertid også træffes positive foranstaltninger til fremme af bedste praksis inden for reklame, og der peges på en række foranstaltninger af denne art i den beslutning, der nu er blevet vedtaget.

  Petru Filip (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Jeg besluttede. at det var mest hensigtsmæssigt at undlade at deltage i afstemningen, idet betænkningens indhold efter min mening er usammenhængende. For at sige det mere klart drøfter vi et reelt problem, der efter min mening imødegås uden den fornødne præcisering. Det er ikke tilstrækkeligt at understrege, at "kønsstereotyper bør udryddes".

Jeg mener ikke, at det handler om at "tildele priser for lighed mellem kønnene til medier og reklamefolk", hvilket foreslås i en række punkter i betænkningen (punkt 9 og 27), idet det ville være mere hensigtsmæssigt at udarbejde specifikke fællesskabsbestemmelser og programmer, der overflødiggør sådanne priser. Da de forskellige former for reklamevirksomhed i dagligdagen har en betydelig og øjeblikkelig sociokulturel indvirkning, skal der indføres et ensartet og sammenhængende retsgrundlag for denne virksomhed.

Derfor tilvejebringer en beskrivende referenceramme for et sådant aktuelt og vigtigt spørgsmål (som Svensson-betænkningen) ikke overbevisende argumenter til støtte for betænkningen, og den er ikke en klar og målrettet tilgang til de foreslåede løsninger.

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. − (EN) Jeg mener, at reklamer er et virkningsfuldt redskab, der skaber identitet, værdier, tro og holdninger, der utvivlsomt har en indvirkning på den offentlige adfærd. På den anden side kan ukontrollerbare reklamer - f.eks. reklamer for seksuelle ydelser i aviserne - påvirke kvinders selvværd negativt, navnlig teenagere og de, der er modtagelige for spiseforstyrrelser.

Vi er nødt til at sikre, at vores børn beskyttes mod skadelige påvirkninger, og i denne forbindelse må vi ikke undervurdere betydningen af skolen og uddannelse. Jeg støtter også opfordringen til Kommissionen og medlemsstaterne om at udvikle en "adfærdskodeks" for reklamer baseret på princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. − (FI) Jeg stemte imod fru Svenssons betænkning i overensstemmelse med vores gruppes holdning.

Selv om betænkningen om, hvordan markedsføring og reklame påvirker ligestillingen mellem mænd og kvinder, indeholdt mange gode idéer, som jeg støtter fuldt ud, herunder at lære børn at bruge deres kritiske sans i forhold til medierne og at lære borgerne at forholde sig kritisk til kønsstereotyper, mente jeg, at den generelt gik for langt. Forslaget om at udvikle en adfærdskodeks på EU-plan og oprette et tilsynsorgan, som borgerne kan klage til over kønsstereotyper inden for markedsføring og reklame, er præcis den form for formynderisk politik, der skaber fjendtlighed mod EU.

Markedsføring og reklame er vigtige kommunikationsmidler, og hvis producenternes produkter skal kunne konkurrere på markedet, skal der naturligvis anvendes virkemidler i reklamer, der fanger folks opmærksomhed. Jeg er imidlertid af den opfattelse, at regler for markedsføring og reklame bør indføres på nationalt niveau, og at en kritisk indstilling til medierne og en sund kritisk indstilling til kønsstereotyper grundlægges gennem uddannelse og i opdragelsen.

  Roselyne Lefrançois (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, som understreger den rolle, som markedsføring og reklame spiller for skabelsen og fastholdelsen af kønsstereotyper, og foreslår en række måder, hvorpå disse kan bekæmpes.

Oplysningskampagner forekommer mig f.eks. at være en nyttig foranstaltning, særlig rettet mod børn, som udgør en særligt sårbar gruppe. Eksponering fra en meget ung alder for kønsstereotyper i medierne bidrager faktisk i stort omfang til fastholdelse af livslang ulighed mellem mænd og kvinder, hvilket er grunden til, at det er så vigtigt at udvikle børns kritiske sans over for disse billeder og over for medierne generelt.

Jeg deler ligeledes idéen om, at markedsføring og reklame bærer en stor del af ansvaret for stigningen i antallet af personer, der lider af spiseforstyrrelser, og man bør derfor være mere påpasselige med hensyn til valg af kvindelige rollemodeller.

Det er imidlertid beklageligt, at forslaget om eksplicit at integrere bekæmpelse af kønsstereotyper i eksisterende eller kommende adfærdskodekser, ved at pålægge dem, som arbejder inden for de pågældende områder, ansvaret for, at forpligtelserne overholdes, ikke blev støttet af flertallet.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for Eva-Britt Svenssons betænkning om reklame, der stadig er diskriminerende.

Den stereotypisering af kønnene, som vi har i dag, er til trods for allerede trufne foranstaltninger stadig et vigtigt emne i samfundet. Især reklamerne har en tendens til at reproducere fastlåste stereotyper af mænd og kvinder. Og det er især børn og unge, der identificerer sig med figurerne i reklamen og dermed overtager de viste klichéer. Dette bør under alle omstændigheder forhindres, så de opvoksende generationer kan håndtere kønnenes ligestilling mere uproblematisk. Jeg mener, at særlige uddannelsesprogrammer om kønnenes ligestilling er en god løsningsmodel. Frem for alt bør den allestedsnærværende stereotypisering også fjernes fra lærebøger.

Sammenfattende kan man sige, at alle borgere konfronteres med reklame i deres dagligdag, og at reklamen derfor skal indeholde gode rollemodeller. Betænkningen baner vejen mod det opstillede mål.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I Parlamentet har vi haft den dårlige vane at producere initiativbetænkninger om ubetydelige emner og emner, der i virkeligheden burde være underlagt subsidiaritetsprincippet. EU skulle med andre ord undgå at blande sig i anliggender, der henhører under medlemsstaternes suverænitet, og som løses bedre på nationalt plan.

Betænkningen er uacceptabel, sådan som den blev vedtaget af et flertal af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling.

Lad mig påpege, at vi naturligvis er bekymrede over de kønsstereotyper, der fremstilles i nogle reklamer.

Naturligvis er vi imod reklame for seksuelle tjenester, som forstærker stereotypen af kvinder som objekter.

Naturligvis ønsker vi at beskytte børn mod reklamer, der ansporer til bl.a. vold og sexisme.

Naturligvis er vi klar over betydningen af etiske regler og adfærdskodekser, men det er ikke Kommissionens opgave at pålægge medlemsstaterne disse.

Reklamerne bør respektere værdier, som er vigtige for os, men de skal også have lov til at eksistere og spille deres rolle i markedsøkonomien uden at blive anklaget for alskens onder, hvilket er ordlyden i denne betænkning.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Udkastet til betænkning indeholder mange forskellige holdninger og ønsker. Vi vil dog gerne understrege, at Europa-Parlamentet ikke kan løse nogen problemer på dette område, og lovgivning på EU-plan er heller ikke den rette vej.

Endelig mener vi, at det er gennem opinionsdannelse og debat i medlemslandene, at man kan fjerne annoncer og reklamer for seksuelle tjenester i dagsaviserne. Ved hjælp af trusler fra forbrugerne om en købsboykot kan aviser tvinges til at sanere annoncer, og hoteller kan tvinges til at blive pornofrie. Men det kræver, at opinionen bygges op nedefra - ikke gennem foranstaltninger på EU-plan.

Vi har med en vis betænkelighed stemt ja til betænkningen som helhed, men vil gerne understrege, at vi gør det, fordi vi mener, at mange værdier og krav heri er så vigtige, men vejen til at nå disse mål er der delte meninger om.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over Eva-Britt Svenssons betænkning om, hvordan markedsføring og reklame påvirker ligestillingen mellem mænd og kvinder. Den moderne markedsførings globale karakter kræver en samordnet europæisk indsats for at tilskynde annoncørerne til at bryde med kønsstereotyper. Den selvregulerende praksis i Det Forenede Kongerige er allerede meget streng, og jeg håber, at andre medlemsstater vil være åbne for at træffe lignende foranstaltninger. Jeg stemte derfor for betænkningen.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. − (RO) Jeg stemte for betænkningen, da det understreges meget klart, at der skal gøres en indsats for at reducere den negative indvirkning af markedsføring og reklame på ligestillingen mellem mænd og kvinder lige fra et barns første socialiseringsår.

Dannelsen af stereotype opfattelser og fordomme i en tidlig alder bidrager på afgørende vis til kønsdiskrimination og øger i sig selv ulighederne mellem mænd og kvinder hele livet igennem.

Vi kan næppe forhindre, at børn udsættes for en informationseksplosion. Det fremgår af en nylig undersøgelse fra primo 2008 i Rumænien, at de største forbrugere af reklamer er børn på seks år.

Jeg glæder mig over forslaget om at etablere en særlig afdeling for ligestillingsspørgsmål i de nationale medietilsynsorganer i medlemsstaterne, men det er yderst vigtigt, at de har en dobbelt rolle, idet de skal gennemføre løbende, systematisk tilsyn med kønsrelaterede billeder i massemedierne samt overvåge deres informationsmedier. Såfremt dette ikke er et krav, vil vores initiativer være nytteløse.

  Teresa Riera Madurell (PSE), skriftlig. - (ES) Jeg har stemt for en god betænkning om et vigtigt emne, nemlig reklame og markedsføring, to stærke instrumenter, der kan medvirke til effektivt at få fjernet de kønsstereotype opfattelser.

Alle de europæiske institutioner bør fastsætte mekanismer til at sikre, at disse instrumenter bliver anvendt positivt til fordel for ligestilling mellem mænd og kvinder og giver et billede af kvinder, der er i overensstemmelse med virkeligheden.

Den forpligtelse, som alle de offentlige myndigheder har påtaget sig for at udrydde vold mod kvinder, og den rolle, som reklame og markedsføring spille i denne proces, fortjener særlig opmærksomhed.

Når ret skal være ret, er der mange erhvervsfolk, der handler sådan allerede, men betænkningen understreger, at der stadig er meget at gøre, hvorfor det er nødvendigt at etablere mekanismer, der sikrer, at disse målsætninger bliver nøje overholdt, og at der findes midler til at komme med et effektivt svar på anmeldelserne.

Det nye europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder burde råde over midler til at kunne udøve en nøje overvågning af billederne og sproget for at få udryddet de voldelige billeder og de billeder, der på en subtil måde hentyder til kvinder som personer, der kan kontrolleres og ejes, og som man derfor kan begå overgreb imod.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Eva-Britt Svenssons betænkning gav anledning til en del hovedbrud inden afstemningen. I sin oprindelige form var betænkningen fyldt med omfattende generaliseringer og - efter min mening - overdrivelser. Den sammenblandede fuldstændig medier og reklame, adfærdskodekser og lovforslag, egenregulering og nye myndigheder.

Den betænkning, som var tilbage efter afstemningen, var dog en helt anden. De værste overdrivelser var væk, og tilbage stod en ganske fornuftigt præsenteret problemstilling, der går ud på, at reklamer indimellem, men ikke altid, er karikerede og kønsstereotype. Jeg synes slet ikke, det er problematisk at give udtryk for bekymring over, hvilket indtryk børn og unge piger får, ikke mindst når det handler om billeder af ekstremt magre kvinder. Betænkningen var ikke helt fri for socialistiske undertoner, men problemet er virkeligt - ikke ideologisk. Derfor stemte jeg ja til sidst.

  Thomas Ulmer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt imod denne initiativbetænkning, fordi den griber for meget ind i ytringsfriheden og ligner censur med diktatoriske midler. Alle spørgsmål om reklamens lovlighed og etik er allerede reguleret tilstrækkeligt på nationalt niveau. EU er ikke kaldet til at begrænse ytringsfrihedens og reklamefrihedens mangfoldighed. Heldigvis drejer det sig her kun om en initiativbetænkning.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. − (SK) Jeg stemte for vedtagelsen af denne beslutning.

Den er blevet udarbejdet i samarbejde med Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og er et kompromis indgået med henblik på at sikre en bredere opbakning til betænkningen. Formålet med denne betænkning var at anvende lovgivningen til at regulere alle livets aspekter, selv om den er centralistisk på visse områder. Jeg er på den anden side sikker på, at Europa-Parlamentets medlemmer har pligt til at gribe ind og fremme og støtte samfundets vel i muligt omfang. Vi har pligt til at kræve et forbud mod sexistiske billeder, der krænker kvinders værdighed. At stille krav om, at de unge vejledes i forhold til medierne er også et led i denne strategi.

I betænkningen henvises der endvidere til beskyttelsen af børn. Reklamer med voldelige og seksuelle undertoner har en alvorlig indvirkning på børn og skaber urealistiske forestillinger. Vi skal under alle omstændigheder være på vagt. Intet europæisk direktiv kan ændre mænds og kvinders natur. Inden vi stiller krav om udryddelse af fastlåste kønsrollemønstre, skal sociologer og psykologer gennemføre en grundig analyse af, hvorledes dette vil berøre fremtidige generationer.

Uafhængige eksperters analyser bliver ofte ikke offentliggjort, idet de går imod politiske synspunkter. Vi kan ikke ændre naturens love gennem en parlamentarisk beslutning. Hvis Parlamentet ønsker at vinde respekt, skal det tværtimod tage mere hensyn til naturens love.

Betænkningen om, hvordan markedsføring og reklame påvirker ligestillingen mellem mænd og kvinder, er langtfra en god betænkning, men den rejser en række spørgsmål, som Parlamentet gerne vil undgå.

  Vladimír Železný (IND/DEM), skriftlig. − (CS) Jeg stemte imod betænkningen og imod de fleste af de stillede ændringsforslag, der gennem planlagte fælles foranstaltninger på seks prioriterede områder har til formål at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd inden for reklame og at regulere den måde, hvorpå reklamer understøtter og styrker visse former for diskriminerende stereotype opfattelser, der har en negativ indvirkning på ligestillingen mellem kvinder og mænd.

Jeg stemte imod, fordi denne betænkning udgør en alvorlig trussel mod og navnlig en farlig indblanding i et område, hvor der hersker udpræget individuelle og forskellige kulturer i de enkelte medlemsstater. Noget, der anses for at være pinligt og uacceptabelt i et land, anses måske for at være sjovt eller morsomt i et andet land. Et forsøg på at indføre europæisk lovgivning om fremstillingen af de to køn i reklamer ville skabe en form for homogen steril stereotype. Denne betænkning indeholder en række omfattende forslag, der rækker langt ud over EU's kompetence. Medlemsstaterne har en række selvregulerende organer, f.eks. reklameråd, inden for rammerne af hvilke de nationale reklamebrancher gradvis udvikler og tilpasser acceptable modeller for reklameaktiviteter.

I lyset af reklamebranchens særlige nationale karakter egner den sig til selvregulering, der i langt højere grad afspejler nationale kulturelle traditioner, skikke og modeller. Denne bør aldrig erstattes af en ensartet og homogen ekstern regulering, der fundamentalt kan skade reklamebranchen, der er en fuldstændig legitim og meget vigtig sektor i de nationale økonomier.

Kloning af dyr til fødevareforsyning (B6-0373/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Denne beslutning er udarbejdet på grundlag af en vigtig debat om kloning af dyr til fødevarer og de mulige følgevirkningerne af kloning for den genetiske mangfoldighed inden for husdyrbestandene, fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd og miljøet. Det hersker tydeligvis fortsat stor tvivl på dette område, og der mangler undersøgelser med klare og præcise konklusioner om følgevirkningerne, hvilket udgør en alvorlig trussel mod landbrugsproduktionens ansigt udadtil i EU-landene.

Derfor besluttede Europa-Parlamentet på forslag af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter at opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag om at forbyde kloning af dyr til fødevareformål, opdræt af klonede dyr eller disses afkom, omsætning af kød eller mejeriprodukter stammende fra klonede dyr eller disses afkom og import af klonede dyr eller disses afkom og kød eller mejeriprodukter stammende fra klonede dyr eller disses afkom.

Vi mener, at der er tale om et sundt forslag på nuværende tidspunkt, hvor der tages hensyn til forsigtighedsprincippet, og vi stemte derfor for forslaget.

  Petru Filip (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Jeg stemte for forslaget af følgende doktrinære og praktiske grunde. For det første er enhver form for kloning af både mennesker og dyr i strid med det kristne princip og doktrin, der danner grundlag for Det Europæiske Folkeparti.

Ud fra et etisk synspunkt er der stadig en række kontroversielle spørgsmål, der skal drøftes og afklares fuldt ud. Med hensyn til de praktiske aspekter er vi endnu ikke i stand til at vurdere følgerne af kloning præcist.

Der er desuden også problemet med den manglende mulighed for at kontrollere adgangen til og opfølgningen på disse animalske produkter, når de optages i det kommercielle system. Jeg mener derfor, at det på indeværende tidspunkt er bedst at forbyde kloning af dyr til fødevarer.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) I lyset af den videnskabelige usikkerhed og de etiske problemer støtter jeg fuldt ud opfordringen til Kommissionen om at fremsætte forslag om at forbyde kloning af dyr til fødevarer.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Kloning af dyr til fødevarer indebærer efter min opfattelse en række risici for menneskers sundhed og for dyrevelfærden. Jeg er ikke overbevist om, at det er til de europæiske borgeres fordel at anvende denne form for teknologi til fødevareformål. Jeg stemte derfor for kravet om et forbud mod kloning af dyr til fødevarer.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over forhandlingen om kloning. Jeg undlod at deltage i den endelige afstemning om beslutningen om kloning af dyr til fødevarer, da jeg er betænkelig ved et direkte forbud som foreslået i beslutningen.

Der er indtil videre blevet rejst en række spørgsmål om følgevirkningerne af kloning for dyrevelfærden, og disse skal besvares. Der er tilsyneladende ikke problemer med fødevaresikkerheden.

Vi skal imidlertid have mere nøjagtige og videnskabelige oplysninger og rådgivning, inden vi træffer afgørelse om et forbud. Derfor afventer jeg med interesse et forslag fra Kommissionen på dette område, hvori der tages hensyn til henstillingerne fra EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) og EGE (Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi).

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) For blot 12 år siden vakte en ny teknik, der tilsyneladende er forbundet med høje dødsrater og betragtelig lidelse, for verdensomspændende forbløffelse med kloningen af fåret Dolly. Og straks gned hele industrisektorer sig i hænderne og drømte om "sundt" klonet svinekød beriget med Omega-3-fedtsyrer. Og angiveligt kom dette dyreplageri sågar svinene til gode, fordi de jo også ville blive sundere. Og naturligvis ville også svineavlerne profitere, fordi de ville få færre økonomiske tab.

Det hele minder slående om diverse tillokkende genteknologier, hvor en lang række landmænd blev drevet ud i fallit, fordi såsæden kun kunne anvendes én gang, og de ikke havde råd til ny såsæd. Og det minder om hele flokkes pludselige, unaturlige dødsfald, efter at de havde indtaget genteknologisk modificerede foderstoffer.

På nuværende tidspunkt er langtidsfølgerne af radioaktiv bestråling eller endog genteknologi endnu ikke afklaret tilstrækkeligt, for slet ikke at tale om virkningerne af kloningen. Helt bortset fra krydsreaktionerne. Hvad sker der, hvis et klonet dyr opfodres med genteknologisk modificeret foder, og hvilke virkninger har dette så på mennesker? Frankenstein om igen! Derfor stemmer jeg imod ved denne afstemning.

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Kloning af dyr til fødevarer er et aktuelt emne i øjeblikket. Jeg er generelt ikke imod kloning med henblik på udvikling af videnskabelig forskning og opdræt af dyr. Af hensyn til dyrevelfærden og fødevaresikkerheden er jeg imidlertid fuldstændig imod, at klonede dyr optages i fødevarekæden.

Forskningsresultater og tidligere erfaringer har vist, at klonede dyr er mere modtagelige over for sygdomme, og at de har en reduceret forventet levealder. Selv om jeg ikke ønsker at stå i vejen for forskning, er det klart, at vi endnu ikke kender alle følgevirkningerne af kloning for dyrevelfærden og fødevaresikkerheden.

Derfor bør der indføres klare kriterier og kontrolforanstaltninger for at sikre, at klonede dyr ikke optages i fødevarekæden. Selv om jeg ved, at det er et følsomt spørgsmål, mener jeg, at vi bør være lidt forsigtige. Produktkvalitet, dyrevelfærd og miljøhensyn bør fortsat være vores prioritet i forbindelse med fødevareproduktion.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer for hr. Parishs beslutning om kloning af dyr til fødevareforsyning. Jeg er enig i de begrundelser, som den bygger på, og i de bekymringer, som man giver udtryk for i beslutningen.

Det er rigtigt, at de mest "revolutionære" innovationer før i tiden blev betragtet med skepsis, og at de kun medførte fordele på lang og mellemlang sigt. Det er også rigtigt, at det spørgsmål, som denne beslutning drejer sig om, kunne falde ind under denne kategori. Vi er dog nødt til at tage alvorligt højde for de farer, som kloning af dyr til fødevareforsyning indebærer på tre vigtige fronter, nemlig fødevaresikkerhed, de klonede dyrs sundhed og disse dyrs genetiske og zootekniske diversitet. Disse aspekter hænger naturligvis sammen med hinanden. Derfor bifalder jeg initiativet og regner med, at der vil blive truffet foranstaltninger for at beskytte både den menneskelige sundhed ved at bevare kvaliteten af den mad, vi spiser, og dyresundheden.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. − (SK) Jeg stemte for denne beslutning. Forbrugerne i EU-medlemsstaterne skal beskyttes mod de potentielle negative indvirkninger på deres helbred af produkter, der klones til fødevareformål. Det handler om forsigtighedsprincippet, der bør anvendes korrekt. Parlamentet understreger mange fordele ved et landbrug af høj kvalitet, som jeg støtter.

Jeg er imidlertid overrasket over den triste kendsgerning, at Parlamentet stemte imod kloning af dyr, men støtter kloning af mennesker til forskningsformål, der indebærer forsøg med menneskelige embryonale stamceller. En række projekter af denne art, der involverer kloning af mennesker, finansieres allerede under det syvende rammeprogram for forskning. Vi destruerer menneskeliv alene i forskningsøjemed.

Disse forsøg finansieres også med skatteborgernes penge, selv i stater hvor kloning betragtes som en forbrydelse. Den europæiske lovgiver er tilsyneladende mere bekymret over kloning af dyr til fødevarer end optaget af at beskytte mennesker mod videnskabelig forskning.

(Mødet udsat kl. 13.10 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand