Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 3. september 2008 - Bruxelles

15. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0457/2008).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Første del

Spørgsmål nr. 35 af Stavros Arnaoutakis (H-0546/08)

Om: Fødevarekriser i EU og beskyttelse af de europæiske forbrugere

Har Kommissionen efter de gentagne fødevarekriser i Europa truffet konkrete foranstaltninger til at sikre en effektiv beskyttelse af forbrugerne?

  Androula Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takke hr. Arnaoutakis for hans spørgsmål om det altid aktuelle emne fødevaresikkerhed.

Kommissionen har mange metoder til at sikre, at forbrugere og europæiske borgere er beskyttet mod en eventuel fødevarekrise. For det første sørger Kommissionen for, at de kompetente myndigheder i alle 27 medlemsstater straks og samtidigt bliver advaret via det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF).

For det andet gennemfører Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor (FVO) systematiske inspektioner i medlemsstaterne og tredjelande.

For det tredje undersøger Kommissionen nøje al information, der modtages fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), internationale medier eller andre kilder.

Om nødvendigt og især, hvis der er risiko for, at fødevarer eller foder udgør en alvorlig trussel mod den offentlige sundhed, og den risiko ikke kan håndteres effektivt på medlemsstatsplan, iværksætter Kommissionen de nødvendige foranstaltninger på EU-plan.

I tilfældet med ukrainsk solsikkeolie, der var forurenet med mineralolie, modtog RASFF f.eks. underretning fra de kompetente franske myndigheder den 23. april 2008, som blev modtaget af alle medlemsstaterne. Gennem RASFF underrettede Kommissionen straks de andre medlemsstater om episoden, og den 10. juni 2008 udsendte den beslutning 2008/433/EF, der indførte særlige betingelser for import af solsikkeolie, der stammer fra eller er sendt fra Ukraine på grund af risiko for forurening med mineralolie. Der blev desuden iværksat en undersøgelse for at lokalisere kilden til forureningen.

Derudover gør det sporingssystem, som forordning (EF) nr. 178/2002, bedre kendt som forordningen om generel fødevarelovgivning, indeholder bestemmelse om, det muligt at gennemføre målrettede, nøjagtige produkttilbagetrækninger eller -tilbagekaldelser, informere forbrugere og ledere af fødevarevirksomheder på passende vis og evaluere risiciene og undgå unødvendig forstyrrelse af handelen.

Kommissionen kontrollerer også systematisk medlemsstaternes kompetente tilsynsmyndigheders evne til at sikre overholdelse med fødevarelovgivningen, både inden for og uden for EU.

I Malaysia konstaterede Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor f.eks. betydelige problemer med overholdelsen af kravene til eksport af fiskeprodukter. I EU reagerede Kommissionen øjeblikkeligt ved at forbyde import af fisk fra Malaysia. Det er blot ét af mange eksempler på, hvordan Kommissionen effektivt beskytter forbrugerne og forhindrer en fødevarekrise.

Derfor mener Kommissionen, at den eksisterende lovgivning indeholder de mekanismer, der er nødvendige for at kunne håndtere fødevarekriser og beskytte forbrugerne effektivt.

Men samtidig er vi meget opmærksomme på konstant at forbedre kommunikationskanalerne og samarbejdet med medlemsstaterne med henblik herpå. Vi er f.eks. ved at udarbejde nye retningslinjer for brugen af RASFF, som Kommissionen vil indføre inden længe.

  Stavros Arnaoutakis, spørger. - (EL) Hr. formand, fru kommissær! Jeg takker kommissæren for hendes rapport. Lad mig sige, at det, europæiske forbrugere oplever i øjeblikket, er manglende tillid. De er blevet rystet i deres tillid.

Derfor har vi brug for at se fra Kommissionens side, hvilke tiltag der er nødvendige for at informere forbrugerne. Det er meget muligt, at De gør alt det, De sagde, at De ville gøre, og fortjener gratulation herfor. Men i Grækenland havde vi f.eks. den ukrainske solsikkeolie, hvoraf noget blev indtaget af halvdelen af den græske befolkning. Hvordan kan forbrugerne beskyttes, og hvilke tiltag har De i sinde at iværksætte?

  Androula Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand! Lad mig påpege, at det voksende røre, denne sag vækker, og advarslerne udsendt gennem RASFF beviser, at systemet faktisk virker.

I tilfældet med Grækenland og den ukrainske solsikkeolie blev der faktisk udsendt en generel advarsel den 23. april 2008 om, at den forurenede solsikkeolie var på markedet i EU. Den 5. maj 2008, da de schweiziske myndigheder sendte en specifik advarsel til vores center her om, at solsikkeolien var på vej til bl.a. Grækenland, Italien og Tyrkiet, iværksatte de græske myndigheder de nødvendige undersøgelser og begyndte at give os informationerne og trække produkterne tilbage.

Jeg vil dog gerne understrege, at vi ikke må blande de foranstaltninger, Kommissionen har myndighed til at iværksætte og iværksætter, sammen med medlemsstaternes forpligtelser, som er interne sager.

De vil naturligvis spørge mig, om der bliver gennemført nogen form for kontrol. Ja, det bliver der. FVO-tjenesten, som foretager periodiske besøg i forskellige medlemsstater, undersøger, at etaterne fungerer, identificerer eventuelle mangler og påpeger dem for medlemsstaterne. Det sker naturligvis både i Grækenland og andre lande.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, fru kommissær! EU har gjort et fantastisk stykke arbejde med sit jord til bord-system, og forbrugerne bør have tillid til det, men lad mig som tillægsspørgsmål spørge kommissæren: hvad med beskyttelse af EU's producenter? Jeg tror ikke, at vi behandler importerede fødevarer lige så strengt, som vi gør internt. Vi tillader f.eks. brugen af stoffer eksternt, som vi forbyder i EU, og med den nye lovgivning om plantebeskyttelsesmidler vil vi i stigende grad gøre det i kornproduktionen. Fru kommissær! Må jeg bede Dem tage dette specifikke forhold op, for måske spiser vi mad i Europa, som man rent faktisk ikke måtte producere i EU.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne spørge: Hvad er en fødevarekrise? Kan tilstedeværelsen af en usikker fødevare på EU's marked betragtes som en fødevarekrise? I det tilfælde kunne vi tale om legetøjskriser, eftersom det er en kendt sag, at der sælges legetøj, der ikke overholder sikkerhedskravene, foruden en lang række andre usikre produkter. Hvordan kan vi definere en fødevarekrise? Kan det defineres som nådesløst stigende fødevarepriser, der påvirker alle forbrugere?

  Androula Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Lad mig starte med andet spørgsmål og sige, at vi ikke kan kalde det en fødevarekrise, hvis vi finder en defekt vare på markedet. Det kunne være en fødevarekrise, hvis vi tillader denne vare at cirkulere frit i EU. Så ville vi have en krise, fordi vi ville udsætte vores borgeres sundhed for fare.

Men vi forsøger at undgå kriser med det system, der er i kraft, og som vi anvender meget nøje og omhyggeligt. Det er ved flere lejligheder, også for nyligt, lykkedes os at undgå fødevarekriser.

Hvad angår kontrollen med produkter og fødevarer produceret uden for EU må jeg sige, at vi kræver af vores handelspartnere, at de bruger præcis de samme kontroller, som vi bruger på deres internt producerede fødevarer.

Det er f.eks. grunden til, at jeg nævnte Malaysia, hvor vi sendte vores FVO hen, og de fandt ud af, at systemet ikke fungerede ordentligt, og vi forbød import af fisk fra Malaysia. Det samme skete med oksekød fra Brasilien og ved mange andre lejligheder fra Bangladesh.

Så vi kræver af vores partnere, at hvis de gerne vil eksportere til EU, må de overholde de hygiejneregler, der gælder inden for EU.

  Formanden. − Spørgsmål nr. 36 af Bilyana Ilieva Raeva (H-0548/08)

Om: Trafiksikkerhed

Antallet af dræbte og tilskadekomne i vejtrafikken er en betydelig menneskelig, sundhedsmæssig, økologisk, økonomisk, social og demografisk faktor. Dertil kommer de mange forskellige negative konsekvenser, som udgifterne som følge af en sådan tragedie har for livskvalitet, bæredygtig udvikling og den globale opvarmning.

I denne sammenhæng bør der udarbejdes politikker, som tilskynder medlemsstaterne til at holde antallet af trafikofre nede på et niveau, der ikke ligger højere end det gennemsnitlige niveau i EU.

Hvordan forestiller Kommissionen sig, at den vil træffe mere gennemgribende foranstaltninger, såsom fællesskabslovgivning, der udvider de eksisterende fælles standarder - navnlig ved at indføre en fælles EU-indikator med en tærskel for trafikuheld, som skal overholdes strengt af medlemsstaterne?

Hvad er udsigterne til, at Kommissionen undersøger muligheden for at udvikle en ensartet strategi for overvågning, kontrol og sanktioner i hele EU? Kan vi tro på, at en kommende fælles trafiksikkerhedspolitik i EU også vil føre til en fælles vejpatruljeringspolitik, hvilket vil forbedre kvaliteten af kontrol og overvågning af trafiksikkerheden?

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Eftersom hr. Tajani er blevet forsinket af et møde i Ministerrådet, vil jeg med glæde svare fru Raeva, især fordi hendes spørgsmål vedrører et emne, som jeg har haft meget at gøre med selv, og som betyder meget for mig.

I 2001 satte EU sig selv det mål at halvere antallet af ofre for trafikulykker inden 2010. Målet blev anerkendt af Parlamentet og af Rådet. I 2003 var det genstand for et europæisk handlingsprogram for færdselssikkerhed, som definerede 60 foranstaltninger, der havde til formål at tilskynde trafikanter til at opføre sig mere fornuftigt, bruge tekniske fremskridt til at gøre køretøjer sikrere, forbedre vejinfrastrukturer, gøre kommerciel transport sikrere, forbedre behandlingen af ofre og udvikle en analysemetode for ulykkesdata. Der blev etableret en række præstationsindikatorer af Kommissionen til at overvåge ændringer i vejsikkerhedssituationen: antallet af ofre pr. million indbyggere, andelen af brugere af sikkerhedsseler og hjelme, antallet og andelen af alkoholpåvirkede personer, der er involveret i trafikulykker, antallet og andelen af personer, der overskrider fartgrænserne.

Inden for fællesskabslovgivning bør jeg nævne det nye kørekortdirektiv vedtaget af Parlamentet og Rådet den 20. december 2006. Direktivet havde til formål at højne trafiksikkerheden for unge trafikanter og forbedre den frie bevægelighed for borgere i EU. Vi har også et direktiv om sikkerheden af vejinfrastrukturen, der efter aftale blev vedtaget ved førstebehandlingen i juni 2008. Så har vi forslaget til et direktiv om kontrol med trafikforseelser fremsat af Kommissionen i 2008 og i øjeblikket under forhandling i Parlamentet og Rådet.

Kommissionen forsøger også at tilskynde til så stor udveksling af bedste praksis inden for trafiksikkerhed som muligt mellem medlemsstaterne. Som led i indkaldelsen af forslag er den med til at finansiere trafiksikkerhedskampagner og nyskabende projekter på området, som omfatter flere medlemsstater.

Ligeledes yder Kommissionen økonomisk støtte til forskningsplanen for projekter, der sandsynligvis vil styrke vores viden på specifikke områder og medføre yderligere forslag til retsakter på et pålideligt videnskabeligt grundlag. DRUID-projektet (DRiving Under the Influence of Drugs, alcohol and medicines) er ét eksempel på dette, og kampen mod at køre under påvirkning af psykoaktive stoffer prioriteres højere og højere i nye medlemsstater. Sluttelig er et nyt europæisk handlingsprogram under forberedelse til perioden 2010-2020. Handlingsprogrammet vil blive lagt ud til offentlig høring i starten af 2009 og vil derefter gennemgå Kommissionens vedtagelsesproces.

Det var, hvad hr. Tajani ønskede at oplyse som svar på Deres spørgsmål.

  Bilyana Ilieva Raeva, spørger. - (BG) Hr. formand, hr. kommissær! Det er med stor glæde, at jeg gratulerer kommissæren for den indsats, han har præsteret til dato i hans kapacitet af kommissær med ansvar for transport i EU, en indsats, han har ydet de sidste par år. Jeg takker også mange gange for fremlæggelsen af resuméet af den fælles europæiske politik for trafiksikkerhed.

Det er netop i den retning, jeg gerne vil spørge: "Om eksistensen af indikatorer, om den bestemte eksistens af et meget alvorligt initiativ fra Kommissionen om trafiksikkerhed i Europa, hvordan kontrolleres gennemførelsen af disse indikatorer, og hvordan garanteres det reelt, at der vil ske en reduktion i antallet af dødelige tilfælde på mindst 50 % i Europa?" For for et land som Bulgarien er denne indikator for høj. Vi i Europa har med sikkerhed brug for sanktioner i tilfælde af overtrædelse af disse krav.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, fru Raeva! Overvågningen og kontrollen med og straffene for overtrædelser hører tydeligvis under medlemsstaternes kompetence.

Men jeg vil blot minde Dem om, at den 21. oktober 2003 vedtog Kommissionen en anbefaling om håndhævelse på trafiksikkerhedsområdet, som definerer bedste praksis for at kontrollere trafikforseelser, og jeg vil især gerne nævne, at den europæiske trafiksikkerhedsdag giver os lejlighed til at bedømme hver enkelt medlemsstat. Denne bedømmelse fremhæver nogle medlemsstaters bedrifter og andres svagheder. Jeg mener, at den europæiske trafiksikkerhedsdag er en fortrinlig måde til virkelig at kaste lys på de forskellige medlemsstaters præstationer.

Det er sandt, og De gør ret i at påpege det, at vi ikke har opnået de resultater, vi havde håbet på. Vi er bekymret over målet, som var at halvere antallet af ofre inden 2010. I det næste flerårige program, som vil omfatte en 10-årig periode, kan vi måske yderligere stramme betingelserne for medlemsstaterne.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at minde Dem om, hvor stor vigtighed vi tillægger afstemningen om direktivet, som vil gøre det muligt at straffe trafikanter for forseelser begået i en anden medlemsstat end deres egen. I øjeblikket er der for stor straffrihed for førere, som ikke overholder reglerne, når de befinder sig i en anden medlemsstat end deres egen, og jeg tror, det vil være en god måde at få europæiske borgere til at opføre sig bedre på vejene på.

Tak for Deres spørgsmål. Jeg ved, at min efterfølger, hr. Tajani, også er meget engageret i trafiksikkerhed, og jeg kan fortælle, at alle Deres forslag og initiativer vil hjælpe os med at få sat en stopper for denne forfærdelige svøbe.

  Formanden. − Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 37.

Anden del

Spørgsmål nr. 38 af Emmanouil Angelakas (H-0525/08)

Om: Oplysning og uddannelse af unge forbrugere

En stor del af de forbrugere, der erhverver sig varer eller tjenesteydelser, er unge mennesker. De unge forbrugere bliver bombarderet med reklamebudskaber, der på ofte vildledende vis lovpriser skoleartikler, legetøj, beklædningsgenstande, levnedsmidler, drikkevarer, audiovisuelt materiale osv.

Har Kommissionen til hensigt at gennemføre en europæisk kampagne - ud over den allerede eksisterende Europe Diary - med det formål at oplyse og uddanne unge forbrugere om spørgsmål, som angår dem? På hvilken måde og med hvilke midler vil den iværksætte et sådant initiativ? Hvordan og efter hvilken metode vil Kommissionen bearbejde de data om unge forbrugere, der anvendes til resultattavlen for forbrugermarkederne? Hvordan vil den sikre, at disse oplysninger når målgruppen?

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen glæder sig over den bekymring, medlemmet giver udtryk for, og vil gerne henlede hans opmærksomhed på, at eksisterende fællesskabslovgivning om forbrugerrettigheder allerede yder betydelig beskyttelse af unge mennesker. F.eks. har direktivet om urimelig handelspraksis til formål at beskytte forbrugere, herunder unge mennesker, fra metoder, der er til skade for deres økonomiske interesser såsom vildledende reklamer og aggressive metoder. Der tages særligt hensyn til sårbare forbrugere, herunder yngre borgere, når urimelig handelspraksis skal bedømmes. Direktivet indeholder også en sort liste over handelspraksis, som under alle omstændigheder er forbudt i hele EU. F.eks. er reklamer, der indeholder tilskyndelser henvendt direkte til børn om at købe produkter, forbudt i hele EU.

I september 2008 vil Kommissionen lancere en kommunikationskampagne på internettet om direktivet om urimelig handelspraksis. Det er et ganske nyt direktiv, som også er rettet mod unge mennesker. Kampagnen vil benytte sig af en dedikeret hjemmeside med animationer, illustrationer og quizzer for at forklare reglerne i direktivet om urimelig handelspraksis på en mere interessant og interaktiv måde. For at tiltrække forbrugernes opmærksomhed vil der blive offentliggjort bannere og falske reklamer på flere centrale forbrugerhjemmesider. Der vil være protaler for bestemte kategorier af forbrugere såsom unge mennesker, virtuelle fællesskaber, musikhjemmesider og blogs. Oplysningerne vil blive fordelt på internettet i en periode på en måned, og selv om det er vanskeligt at forudsige, hvor længe informationerne vil forblive tilgængelige på partnerhjemmesiderne, forventer vi, at oplysningerne vil være tilgængelige på internettet i mindst et par måneder.

Hjemmesiden dedikeret til direktivet om urimelig handelspraksis, der er ved at blive lavet, vil være tilgængelig for forbrugerne i ubestemt tid. Kommissionen har på nuværende tidspunkt ingen intentioner om at iværksætte en særlig paneuropæisk kampagne for at informere og uddanne unge forbrugere. Men ud over Europe Diary er den også ved at udvikle et webbaseret værktøj ved navn Dolceta til uddannelse af forbrugere. Det indeholder et undervisningsmodul primært rettet mod lærere på primær- og sekundærtrinnet.

Hvad angår forbrugerresultattavlen, skelnes der i den nuværende fase ikke mellem data om forskellige grupper af forbrugere. Det er ikke muligt for resultattavlen detaljeret at behandle alle markeder eller alle de forskellige typer af forbrugere. Men i de tilfælde, hvor vi har specifikke data om yngre forbrugere, f.eks. studerende, såsom Eurobarometer-undersøgelser, vil vi offentliggøre data for denne gruppe.

  Emmanouil Angelakas, spørger. - (EL) Hr. formand, fru kommissær! Tak for det fyldestgørende og detaljerede svar. Det er meget beroligende og tilfredsstillende, at denne kampagne iværksættes på nettet nu, her i september måned.

Lad mig blot stille et supplerende spørgsmål: Overvejer Kommissionen at forbyde tv-reklamer rettet mod børn, som det er sket i nogle medlemsstater, hvor visse tv-reklamer for børn er forbudt indtil efter et bestemt klokkeslæt - kl. 22 eller 23, tror jeg - før hvilket børn ser tv?

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Disse oplysninger er også velkendte i mit generaldirektorat, men faktisk hører dette snarere under min kommissærkollega Viviane Redings område, for det vedrører også informationsfrihed, som meget bredt hører under hendes generaldirektorats aktiviteter.

Men jeg kan sige så meget, at vi har direktivet om fjernsyn uden grænser, som tager sig af sådanne sager, og vi har vores sorte liste i direktivet om urimelig handelspraksis. Grunden til, at vi har sådan noget som en sort liste, er, at hvis der er behov derfor, og hvis vi har beviser nok, kan vi tilføje en praksis til den sorte liste, når vi bliver enige om, at det er noget, vi er nødt til at sætte ind over for og forbyde i hele Europa. Sådanne initiativer skal naturligvis baseres på beviser. Så vi er fuldt ud klar over problemet.

Det er ikke direkte en del af den urimelige handelspraksis, men vi er klar til at se på det, hvis der er en praksis, som vi kunne betragte som berettiget til den sorte eller grå liste, og kommissær Reding gør sit bedste for at sikre, at direktivet om fjernsyn uden grænser tager hånd om sager som denne.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! 55 % af tv-reklamerne for fødevarer reklamerer for usunde fødevarer. 80 % af børn beder deres forældre om præcis de samme mærker fødevarer til morgenmad, som de har set i tv-reklamerne. Mit spørgsmål er: Bør EU flytte fokus fra reklamer, som bestilles af producenter? Kunne vi finde en måde at tilskynde producenterne til at fremstille og efterfølgende reklamere for sundere fødevarer?

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg tror på, at producenter kan tilskyndes til at fremstille sunde fødevarer ved hjælp af markedsinstrumenter. Hvis der er efterspørgsel fra markedet, vil de reagere på den efterspørgsel. Vi kan sige, hvad producenterne skal fremstille, men det er ikke præcis, hvordan Kommissionen bør tackle problemet. Det, vi kan gøre, er at stille oplysningerne 100 % til rådighed på en meget forståelig måde. Det arbejder Kommissionen meget hårdt på, så der findes korrekte oplysninger om fødevarerelaterede produkter.

De siger, at visse reklamer er forkerte eller udsætter børn for fare. Hvis et produkt f.eks. påstår, at det kan helbrede Dem eller pludselig gøre Dem 10 år yngre (hvilket naturligvis ikke er muligt), så falder det ind under mine beføjelser, og jeg kunne gøre noget ved det ved hjælp af direktivet om urimelig handelspraksis. Men bortset derfra, når De taler om den sunde side af mad, må jeg igen minde Dem om, at det falder ind under kommissær Vassiliou arbejdsområde. Hun gør et fortrinligt stykke arbejde med at få fødevarer mærket ordentligt, hvorved forbrugerne kan træffe deres egne beslutninger. Det er, hvad vi arbejder med: at have velinformerede forbrugere, og ved hjælp af den uddannelseskampagne, som mit generaldirektorat også i høj grad er involveret i, kan vi forbedre markedskendskabet.

  Formanden. − Spørgsmål nr. 39 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0530/08)

Om: Forbrugerbeskyttelse og uddannelse

Uddannelsespolitik falder inden for medlemsstaternes ansvarsområde. Imidlertid er produkter relateret til uddannelse og livslang læring handelsobjekter - specielt hvad angår handel over landegrænser - og berører således forbrugere. Kan Kommissionen derfor oplyse, hvordan europæisk politik beskytter forbrugere med hensyn til kvalitet og priser på denne type produkter?

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen har ikke magten til at fastsætte priser eller definere kvaliteten af undervisningsprodukter. Men bortset derfra synes jeg virkelig, at spørgsmålet er ganske relevant. Men forbrugere er i henhold til EU-lovgivning beskyttet mod vildledende eller aggressiv praksis, når de køber undervisningsprodukter.

I henhold til direktivet om urimelig handelspraksis, som jeg netop har omtalt, må handlende ikke vildlede forbrugere med forkerte eller vildledende oplysninger f.eks. vedrørende fordelene ved et produkt, de resultater, der kan forventes ved brugen af det, eller resultaterne af udførte test eller undersøgelser.

Direktivet indeholder også en sort liste over praksisser, der under alle omstændigheder er forbudte: at påstå, at et produkt er blevet godkendt eller støttes af et offentligt eller privat organ (som f.eks. at påstå, at en undervisningsbog er godkendt af undervisningsministeriet, hvis det ikke er tilfældet) er direkte forbudt i hele EU.

Desuden skal handlende give forbrugerne al den information, de behøver for at kunne træffe en informeret beslutning. Kommissionen har f.eks. modtaget en klage vedrørende kurser købt på en engelsksproget hjemmeside, som derefter blev leveret på et andet sprog. Det kan betragtes som vildledende at undlade at informere kunden om kursernes sprog. Det er imidlertid op til de nationale myndigheder og domstole med ansvar for håndhævelse af direktivet om urimelig handelspraksis baseret på EF-traktatens principper om fri bevægelighed at beslutte sag for sag, hvilke oplysninger der er væsentlige i henhold til europæisk lovgivning.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou, spørger. - (EL) Hr. formand, fru kommissær! Jeg takker kommissæren for hendes svar. Prisfordrejning i forhold til produktkvaliteten er et spørgsmål med relevans for forbrugeren. Jeg taler ikke om prisfastsættelsen, men om at definere forholdet mellem pris og produkt baseret på konkurrence, om transport af undervisningsmaterialer fra en medlemsstat til en anden og om grænseoverskridende forbrugerbeskyttelse.

Har De nogen oplysninger om grænseoverskridende beskyttelse, når undervisningsmaterialer transporteres fra en medlemsstat til en anden?

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Hvad angår grænseoverskridende problemer med undervisningsmaterialer, har vi de europæiske forbrugercentre, hvis arbejde er baseret på forordningen om forbrugersamarbejde, og som er gode ambassadører for forbrugerrettigheder over hele Europa.

I tilfælde af en grænseoverskridende uenighed mellem en forbruger og udbyderen af en undervisningsydelse, -bog eller -materiale, kan forbrugeren henvende sig til et forbrugercenter. Hvis forbrugeren ikke kan få sagen løst direkte, kan forbrugercentret i hans land hjælpe ham med at nå frem til en tilfredsstillende løsning i undervisningsydelsens eller -materialets oprindelsesland.

Jeg har ikke en komplet optegnelse over alle de forskellige erfaringer og tilfælde fra de forskellige medlemsstater, men jeg kan fortælle Dem, at disse europæiske forbrugercentre mødes flere gange om året. Det er allerede et meget udbygget og godt netværk, og de fleste centre er meget aktive og i stand til at løse de sager, forbrugere henvender sig med.

Eftersom spørgsmålet drejede sig om undervisningssektoren, kunne man spørge centrene om, hvordan de har løst sådanne sager. Men det grundlæggende princip er det samme, og forordningen fungerer rigtigt godt.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg ville gerne vide, hvordan situationen faktisk ser ud med hensyn til undervisning online. Hvad angår klager, ville det være muligt for Kommissionen at åbne en hjemmeside, der viser, hvilke af de institutioner, som tilbyder fjernundervisning, der er problemer med for at forøge gennemskueligheden?

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Igen og igen har vi problemet med, at mange mennesker i Europa spørger, hvor den europæiske værditilvækst sker. EU er ganske vist ikke ansvarlig for undervisningsmæssige spørgsmål, men vi er ansvarlige for spørgsmål vedrørende kvalitetssikring og forbrugerbeskyttelse. Det er vi også enige om. Ville det ikke være muligt meget bevidst at tage hånd om skoler og måske endda de lavere uddannelsesniveauer her som modtagere i forhold til Kommissionens generelle informationsaktiviteter? Med projekter og konkurrencer kan vi vise, hvordan Europa skaber europæisk værditilvækst her. Derved kunne vi måske - og i forbindelse med det foregående spørgsmål - gøre meget unge mennesker opmærksomme på dette emne.

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg anerkender fuldt ud og med glæde værdien af Deres forslag og bidrag. Hvis jeg skal brede mit svar lidt mere ud, vil jeg gerne sige, at vi er nået til færdiggørelsen af det indre marked, som virkelig er et fundament for EU. Men indtil videre har markedet i høj grad været orienteret mod erhvervslivet og mod at have de rette betingelser for erhvervslivet, og med god grund. Men nu er det nødvendigt at færdiggøre en anden fase af det indre marked, hvor forbrugere føler sig lige velkomne og lige godt beskyttet alle vegne. Det er det 21. århundredes forbrugerpolitik.

Det glæder mig meget at kunne melde tilbage til Dem, at i forbrugerstrategien for 2007-2015 er uddannelse rettet mod at styrke forbrugerne den første og meget grundlæggende søjle. Jeg kan ikke sige mere nu, men vi har værktøjer som Europe Diary, som netop er rettet mod teenagere, og vi har Dolceta, som supplerer lærerbaseret undervisning, men vi afhænger i høj grad på medlemsstaternes indsats.

Vi er nødt til at betragte denne politik ud fra en subsidiaritetssynsvinkel. Der er lande, der er klar til at investere mere i forbrugerbeskyttelse og til at støtte Kommissionens overordnede indsats. Jeg har skrevet til alle de relevante ministre og bedt dem om deres støtte, fordi vi befinder os i en virkelig afgørende fase i forhold til at få et forbrugermarked, der fungerer lige godt over hele Europa.

I fremtiden vil vi tale mere om, hvordan forbrugere har det i dette indre marked. Det er en meget grundlæggende bemærkning. En anden er, at vi er nødt til i højere grad at tackle klager fra forbrugere og at tackle dem bredere. Vi har ikke en fælles base i Kommissionen for klager fra forbrugere. Ligesom Dem modtager vi mange klager, hvoraf nogen er sendt fra Parlamentet til Kommissionen, fra Deres valgkredse, men det, vi er nødt til at bygge videre på, er, hvordan man håndterer de klager. Kommissionen kan ikke gentage en ombudsmands eller en medlemsstats indsats, men hvis der er et vedvarende problem i et eller andet område af forbrugerpolitikken, er vi nødt til at gøre noget ved det, herunder ved hjælp af lovgivning.

Der findes gode eksempler, der viser, at klager fra forbrugere virkelig kan ændre kursen for forbrugerpolitikken. Det, vi forsøger at gøre nu, er at samle sådanne oplysninger ved hjælp af resultattavlen for forbrugermarkeder. Første udgave af resultattavlen for forbrugermarkeder fandt sted i begyndelsen af året. Vi har en særlig, afslørende faktor: klager fra forbrugere. Vi sammenligner medlemsstaterne for at se, hvor mange klager de behandler, og på hvilke områder. Jeg ser meget frem til at modtage oplysningerne fra medlemsstaterne til næste udgave af resultattavlen for forbrugermarkeder i begyndelsen af næste år. Så trin for trin bevæger vi os i retning af ét indre marked for borgerne.

  Formanden. − Spørgsmål nr. 40 af Giovanna Corda (H-0545/08)

Om: Forbrugerklager over internethandel

Resultaterne af en undersøgelse, der for nylig blev foretaget af de europæiske forbrugercentre (CEC), har afdækket, at forbrugere, der handler via internettet, er indblandet i et meget stort antal retstvister (i 2007 var der 2583 tvister og 8834 reklamationer).

I lyset af den eksponentielle udvikling i e-handel, hvad er da Kommissionens holdning til følgende tiltag: At den gennemfører informationskampagner med henblik på at advare forbrugerne om de risici, der er forbundet med denne nye form for handel, og at den etablerer en række hurtige og effektive procedurer med henblik på at løse disse grænseoverskridende retstvister, især hvad angår det stigende antal sager om manglende levering eller forkerte leverancer?

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det handler om internettet, som er et meget vigtigt emne. Internettet giver forbrugerne enorme muligheder. Det giver dem adgang til bedre information og udvider det marked, de kan operere på, så de får adgang til flere leverandører og flere valgmuligheder.

150 millioner EU-borgere - en tredjedel af vores befolkning - handler allerede via internettet. Men den hastige vækst i antallet af EU-borgere, der handler online, modsvares ikke af væksten i antallet af borgere, der handler på tværs af grænser.

Det viser, at Kommissionen gør ret i at tage emnet op, for det er knyttet til forbrugertillid via en række informationstiltag. Her må den digitale onlinebrugervejledning, der er under udarbejdelse af Kommissionen, nævnes. Den bliver offentliggjort på nettet inden udgangen af 2008. Som opfølgning på vejledningen kunne man forestille sig at udarbejde retningslinjer om gennemførsel af lovgivning for urimelig handelspraksis med hensyn til urimelig handelspraksis, der viser sig online.

Et andet værktøj, vi allerede har talt om, er Dolceta, som er rettet mod uddannelse af forbrugere, f.eks. om fjernkøb og forbrugernes klageadgang. Det er afgørende at uddanne unge forbrugere, som er særligt aktive online. Forbrugerdagbogen, der er distribueret i et rekordantal på 2,8 millioner eksemplarer (og disse oplysninger er måske også interessante for hr. Angelakas) i over 18.000 skoler i år, indeholder oplysninger om brug af internettet og klageadgang på tværs af grænser.

Forbrugerpolitikstrategien for 2007-2013 imødeser initiativer i forhold til oplysning af forbrugerne som en del af sine prioriteter - bedre informerede og uddannede forbrugere. De værktøjer, Kommissionen primært bruger til at informere borgere og interessenter om forbrugerpolitik med inden for disse rammer, er en hjemmeside, nyhedsbrevet Consumer Voice samt oplysningskampagner. E-handel er et centralt kampagnetema i nyhedsbrevet i flere nyere medlemsstater.

Hvad angår det andet spørgsmål, som drejer sig om håndhævelse og klageadgang, er Kommissionen overbevist om, at hvis det indre marked skal fungere, skal europæiske forbrugere have tillid til, at de kan gøre deres rettigheder gældende og få afhjulpet klager over hele EU. Klager vedrørende e-handel, herunder klager om manglende levering af produkter eller levering af utilfredsstillende produkter, kan behandles under EU's nuværende klagesystem, der allerede er aktivt for europæiske forbrugere. Dette system omfatter Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre, Kommissionens to henstillinger om alternativ tvistbilæggelse, det nyligt vedtagne mediationsdirektiv og forordningen, der etablerer en europæisk småkravsprocedure.

Kommissionen er også i færd med at overveje, om et EU-initiativ om kollektiv klageadgang for forbrugere er nødvendigt, og i givet fald hvilken type initiativ, det skulle være. Jeg er helt overbevist om, at skærmen er en ny markedsplads.

  Giovanna Corda, spørger. - (FR) Hr. formand, fru kommissær! De har allerede til dels besvaret det spørgsmål, jeg ville stille om problemerne i forbindelse med køb.

Procedurerne er langtrukne, komplicerede og omkostningskrævende. Den skade, der lides, er særligt stor derved, at den ofte påvirker de mest underprivilegerede blandt os.

I betragtning af at der er et juridisk tomrum, tror De da, at europæiske forbrugercentre er i stand til at iværksætte disse procedurer, måske kollektivt, men også individuelt, på vegne af de skadelidte forbrugere?

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det handler ganske enkelt om, at vi er bekymrede over fremtidige muligheder for at offentliggøre klager på en gennemskuelig måde. Hvis grænseoverskridende operationer gentages, får domstolene og anklagemyndighederne også adgang. Tror De, at det er muligt at etablere en database her?

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand, fru kommissær! I kommissærens indlæg henviser hun meget overbevisende til den voksende e-handel, og jeg er ganske sikker på, at denne vækst sker meget hurtigere i de ældre EU-stater. Jeg vil gerne spørge, hvad der gøres for at tilskynde til e-handel i de medlemsstater, der blev medlem af EU i det 21. århundrede, hvordan forbrugernes rettigheder beskyttes, og hvilke foranstaltninger der er under udvikling for at udjævne det forhold? En ting til vedrørende misbrug: Er der flest tilfælde med misbrug i de ældre medlemsstater eller i de nye?

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Forslaget om, at de europæiske forbrugercentre går i retten på vegne af europæiske forbrugere er en idé, vi vil diskutere i vores meddelelse om kollektiv klageadgang inden årets udgang. Indtil videre har jeg koncentreret mig om at undgå forudfattede meninger og have meningsmangfoldighed, før vi når frem til det endelige forslag.

Vi har virkelig brug for at se hele billedet og bruge alle de instrumenter, vi har til rådighed, herunder direktivet om søgsmål, som også er et af de værktøjer, vi kan bruge på tværs af grænserne i Europa.

Jeg er helt enig vedrørende databasen, som jeg fuldt ud støtter. Vi har brug for den for at kunne lave bedre politikker og bedre lovgivning.

Jeg er helt overbevist om, at vi er nødt til at bygge på beviser, når vi foreslår lovgivning eller gennemfører fælles håndhævelsesaktioner.

Jeg vil fortsætte med håndhævelsesaktioner i alle 27 lande samtidig - de såkaldte "sweeps" om emner såsom flybilletter og ringetoner. Hjemmesider er normalt vældig gode klienter i sådanne grænseoverskridende håndhævelsesaktioner.

Hvert land er forskelligt. Vi er nødt til at have stor udbredelse af bredbånd, og vi er nødt til at have mere end en bestemt procentdel af befolkningen, der bruger hvad det nu end er for værktøjer, de bruger til e-handel, som regel internettet. Jeg tror også, at vi kan styrke udbredelsen ved hjælp af samhørighedspolitikken, regionalpolitikken og Samhørighedsfonden. Nye medlemsstater vil have en enestående mulighed for at indhente de øvrige meget hurtigt og nogle gange for at undgå nogle af vores tidligere fejltagelser. De er nødt til bevæge sig i spring.

God, målrettet lovgivning, der er fuldt harmoniseret i alle medlemsstaterne, vil have en kolossal indvirkning i forhold til at styrke både forbrugertilliden og forbrugerstandarden i alle medlemsstater. E-handel er et af de værktøjer, der kan sikre en bedre handel og flere valgmuligheder. Det er ikke blot et markedsværktøj, men også et meget vigtigt demokratisk værktøj.

  Formanden. − Spørgsmål nr. 42 af Colm Burke (H-0537/08)

Om: Resultattavlen for det indre marked

Den fuldstændige gennemførelse af lovgivningen om det indre marked er til fordel for forbrugerne og erhvervslivet overalt i EU. Resultattavlen for det indre marked er en effektiv måde at vise medlemsstaternes resultater vedrørende gennemførelsen af denne lovgivning. Hvordan agter Kommissionen da at orientere forbrugerne og erhvervsliver i fuldt omfang om resultaterne på denne resultattavle?

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke medlemmet for hans positive kommentarer om resultattavlen for det indre marked. Jeg er enig i, at resultaterne fra resultattavlen skal kommunikeres bredt ud. Alle udgaver af resultattavlen kan ses på Europa-hjemmesiden. De er sendt i papirversioner til medlemsstaternes faste repræsentationer og til Kommissionens repræsentationskontorer i de 27 medlemsstaters hovedstæder. Desuden er der uddelt kopier til andre EU-institutioner samt til de nationale administrationer. Efter offentliggørelsen af hver resultattavle udsendes der en pressemeddelelse på 21 sprog, og resultaterne meddeles på en pressekonference for at sikre, at de er let tilgængelige for de nationale medier.

  Colm Burke, spørger. - (EN) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg takker kommissæren for at behandle spørgsmålet. Jeg glæder mig over det arbejde, der er blevet gjort på området, som vedrører hele spørgsmålet om opfattelsen af EU i medlemsstaterne.

I Irland havde vi et særligt problem under debatten om Lissabontraktaten, eftersom vi har en tendens til at skyde skylden på EU, når der dukker noget negativt op. Må jeg nævne et enkelt, typisk eksempel fra et område, hvor vi ikke har noget svar: en medlemsstat, der undlader at handle på baggrund af et EU-direktiv. I Wicklow i mit eget område Cromane var der en sag for omkring otte år siden, hvor der i henhold til et direktiv blev stillet midler til rådighed fra EU til den irske regering, men der blev ikke gjort noget, og som følge deraf er 50 familier nu ude af stand til at udføre deres sædvanlige arbejde, muslingehøst. De lokale aviser skød skylden på EU. Vi har ingen klageadgang…

(Formanden afbrød taleren)

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Vi har en række værktøjer til rådighed for sen gennemførelse af direktiver, som EU-resultattavlen primært tager sig af. Hvis medlemsstaterne fortsat er længe om at gennemføre direktiver, vil vi naturligvis som den ultimative sanktion kunne gå videre med sagen. Men vi forsøger at undgå alt det på følgende måde: Hvis en medlemsstat har svært ved at gennemføre et direktiv, arrangerer vi møder med dem, vi har seminarer, og vi forsøger at behandle specifikke spørgsmål og vanskeligheder, de måske har. Så vi gør vores bedste for at forsøge at få gennemførelserne effektueret så hurtigt som muligt.

Jeg er enig med hr. Burke, når han siger, at det ikke kun gælder i Irland, men også i andre EU-lande. Der er en udtalt tendens til, at alle regeringer selv tager æren for de gode ting, der sker, selv om de måske er inspireret af Europa eller af en idé, der stammer fra Europa. Jeg er sikker på, at dem af os, der har siddet i Irlands parlament eller regering, også ofte har været skyldige i det. Men når der så er det mindste negative, der har noget som helst med Europa at gøre, bebrejder vi naturligvis Europa. Så jeg er enig med hr. Burke i, at der bør være større positivitet omkring de gode ting, vi gør her i Europa.

Når en medlemsstat undlader at handle på et bestemt område, griber vi faktisk til passende handling, men om muligt forsøger vi at undgå disse ting ved at tilskynde medlemsstaterne til at få orden på tingene så hurtigt, som de kan.

  Formanden. − Spørgsmål nr. 43 af Jim Higgins (H-0539/08)

Om: Banksektoren i grænseområder

Kan Kommissionen oplyse, om den vil undersøge spørgsmålet om tillægsgebyrer for kontantautomater, betalings- og kreditkort, der anvendes på tværs af grænserne, navnlig i betragtning af at mange banker driver virksomhed på begge sider af grænsen mellem Nordirland og Republikken Irland?

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Brugere af hæve- og kreditkort i grænseområder kan blive pålagt tre kategorier af gebyrer i forbindelse med kortbetalinger. De er: de sædvanlige gebyrer for brug af kortet uafhængigt af den geografiske lokalitet eller medlemsstat, gebyrer for valutaomregning, hvis betalingen sker mellem medlemsstater, der bruger forskellige valutaer, f.eks. euroen og det britiske pund, og for det tredje gebyrer på salgsstedet ved kontanthævning i en pengeautomat.

Hvis vi ser på den første kategori, dvs. de normale gebyrer for kortbrugere, der er reguleret på europæisk plan, hvad angår betalinger i euro: I henhold til forordning (EF) nr. 2560/2001 om grænseoverskridende betalinger i euro skal gebyrerne for en grænseoverskridende betaling i euro mellem to medlemsstater være de samme som gebyrerne for en tilsvarende betaling i euro i den medlemsstat, hvor kortet er udstedt. Samtidig er betalinger med kort knyttet til konti ført i en anden valuta end euro, f.eks. britiske pund, ikke underkastet disse bestemmelser.

Når der foretages en betaling i euro mellem en medlemsstat i euroområdet, f.eks. Irland, og en ikkeeuro-medlemsstat såsom Det Forenede Kongerige, må der pålægges ekstra gebyrer til dækning af valutaomregningen i forbindelse med kortbetalinger. Betalingstjenestedirektivet regulerer de betingelser, hvorunder valutaomregningen skal tilbydes. Men det er endnu ikke gennemført i medlemsstaterne.

Sluttelig kan kortbetalinger også være underkastet et ekstragebyr på salgsstedet eller et ekstra hævegebyr ved privatejede pengeautomater. Spørgsmålet om at opkræve ekstragebyr eller tilbyde rabat på et givet betalingsinstrument er i henhold til europæisk lovgivning overladt til den handlende. Samtidig er der intet, der forhindrer medlemsstater i at forbyde eller begrænse sådanne ekstragebyrer. Det bekræftes udtrykkeligt i det allerede nævnte direktiv om betalingstjenester på det indre marked.

Derfor har Kommissionen intet juridisk grundlag for at gribe ind i sagen om ekstragebyrer ved grænseoverskridende betalingstjenester i Det Forenede Kongerige og Irland. Kommissionen mener dog, at konkurrence på begge sider af grænsen vil holde omkostningerne på et rimeligt niveau. Hvis markedsaktørerne søger at reducere eller begrænse konkurrencen, skal de kompetente nationale myndigheder gribe ind i borgernes interesse.

  Jim Higgins, spørger. - (EN) Hr. formand! Som jeg selv er kommissæren fuldstændig inde i den irske situation, hvor 18.000 arbejdere dagligt krydser grænsen fra én jurisdiktion til en anden, og hvor 5.200 studerende og 1,7 millioner mennesker enten tager på ferie eller tager ud at handle fra den ene side af grænsen til den anden.

Jeg ved, at kommissæren har sagt, at det er op til de nationale regeringer, og at bankerne ikke er underkastet forordning (EF) nr. 2560/01, men det må da være muligt at indføre bestemmelser, der forbyder disse ekstragebyrer. Et vældig godt eksempel var, da Deres kollega, kommissær Viviane Reding, kommissær for information og medier, indtog en meget stejl holdning over for mobiltelefonselskaberne - og vi kan se resultaterne til fordel for forbrugerne. Det virker forkert, at det skulle få lov at fortsætte, især når der er søsterbanker på hver side af grænsen.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er enig med hr. Higgins i, at spørgsmålet om ekstra eller supplerende gebyrer ved grænseoverskridende ydelser har været årsag til nogen vrede i visse kredse.

Men det er op til de nationale myndigheder at behandle spørgsmålet, for - og det blev udtrykkeligt bekræftet i det nyligt gennemførte direktiv om betalingstjenester - i det kompromis, vi nåede frem til, ønskede de nationale myndigheder, at dette spørgsmål blev overladt til dem. Så de pågældende medlemsstaters nationale myndigheder kan tage spørgsmålet op, hvis de vil, men på det pågældende tidspunkt gik et flertal af medlemsstaterne ikke ind for handling på EU-plan. Der stod sagen på det pågældende tidspunkt. Ligesom alting i det politiske og økonomiske liv er det noget, der måske ændres i fremtiden.

Så sent som under forhandlingen om betalingstjenestedirektivet var der ikke flertal blandt medlemsstaterne for at gøre noget, men hvem ved, hvilke forslag der vil blive fremlagt i fremtiden - måske vil der vise sig et flertal.

  Formanden. − Spørgsmål nr. 44 af Dimitrios Papadimoulis (H-0553/08)

Om: Salg af OTE (den græske telekommunikationsorganisation) og afslag på offentlige overtagelsestilbud

Det græske parlament har ved lov ratificeret aftalen mellem OTE og DT (Deutsche Telekom) uden at tage hensyn til bestemmelserne i direktiv 2004/25/EF⁽¹⁾ om indehavere med minoritetsinteresser. Som argument for dette afslag tog regeringen udgangspunkt i artikel 8, litra g, i lov 3461/2006, som fritager virksomheder, der befinder sig i i en privatiseringsproces, fra kravet om offentlige overtagelsestilbud.

Mener Kommissionen, eftersom den græske stat inden denne aftale kun ejede 28% af OTE, at OTE var en statsejet virksomhed? Hvad er den mindste andel, som staten kan have i en virksomhed, hvis den skal betragtes som et statsforetagende? Medfører denne undtagelse fra loven, at de rettigheder, som indehavere med minoritetsinteresser har, beskyttes? Overholdes principperne om klarhed og gennemsigtighed i forbindelse med offentlige overtagelsestilbud? Har andelshavere i virksomheder i medlemsstaterne, som staten også har andele i, færre rettigheder i forhold til andelshavere i virksomheder, som staten ikke har andele i?

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne understrege, at beskyttelsen af minoritetsaktionærers interesser i børsnoterede selskaber er et af de centrale formål med Fællesskabets regler vedrørende overtagelsestilbud. I tilfælde af ændringer i kontrollen over børsnoterede selskaber skal alle aktionærer behandles lige, og minoritetsaktionærer skal beskyttes. Kommissionen lægger stor vægt på dette grundlæggende princip.

Minoritetsaktionærer i statsejede selskaber, som er børsnoterede, har nøjagtig samme rettigheder som minoritetsaktionærer i privatejede selskaber. Det princip indebærer normalt, at personer, der opnår kontrol med et børsnoteret selskab, skal afgive et obligatorisk købstilbud på kapital ejet af minoritetsaktionærer. Fællesskabsreglerne tillader imidlertid medlemsstaterne at fravige reglen om et obligatorisk bud af hensyn til omstændigheder, der afgøres på nationalt plan.

Grækenland har benyttet sig af denne mulighed. Landets nationale lovgivning foreskriver, at reglen om et obligatorisk bud ikke gælder i bestemte situationer. Det omfatter især tilfælde, hvor et selskab befinder sig midt i privatiseringsprocessen. Denne undtagelse er general af natur, men som sædvanlig ligger djævlen i detaljen.

Kommissionen bestrider ikke, at den græske nationale teleoperatør, OTE, som medlemmet spurgte til, var et statsejet selskab. Selv om staten kun ejede 28 % af selskabet, var det under regeringens fulde kontrol. Det centrale spørgsmål, som sagen her drejer sig om, er, hvor længe en privatiseringsproces kan fortsætte. I OTE's tilfælde lader privatiseringsproceduren til at være lang. Den lader faktisk til at være særdeles lang. Processen, som tilsyneladende stadig er i gang, startede for 12 år siden. Hvor længe kan et selskab holdes ude af anvendelsesområdet for reglen om obligatoriske bud i direktivet om overtagelsestilbud? Den græske tilsynsmyndighed, Hellenic Capital Market Commission, har besluttet, at OTE stadig befinder sig i privatiseringsprocessen, og at det derfor ikke var obligatorisk at afgive et bud.

For at sammenfatte, når medlemsstater fraviger reglen om obligatoriske bud, skal de stadig respektere det overordnede princip om beskyttelse af minoritetsaktionærer og sikre, at de kan nyde fordel af en behandling, der svarer til behandlingen af majoritetsaktionærer. Jeg har endnu ikke set noget til, hvordan de græske myndigheder vil sikre en sådan beskyttelse i den foreliggende sag. Jeg har derfor bedt mine tjenestegrene om at undersøge, om en sådan beskyttelse er opnået, og om reglerne i direktivet om overtagelsestilbud er blevet respekteret af de græske myndigheder i denne sag.

  Dimitrios Papadimoulis, spørger. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Det er netop problemet. Jeg kan ikke forstå, hvad De har ledt efter alle disse måneder. De græske myndigheder omgår artikel 3 og 5 i direktiv 25/2004/EF, de afviser lige behandling og offentlig licitation med den latterlige begrundelse, at et selskab, OTE (Hellenic Telecommunication Organisation), som staten ejer 28 % af, er et statsejet selskab.

Vil Kommissionen fortsat bryde loven ved at omgå direktivet om lige behandling og beskyttelse af små aktionærer? Kommissær McCreevy! Måske har De ikke læst direktiv 25/2004/EF, ligesom De ikke læste Lissabontraktaten.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand!

Som jeg har anført, er vi ved at undersøge græsk lovgivning og dens kompatibilitet med reglerne for det indre marked, især med hensyn til fri bevægelighed for kapital og etableringsfrihed, og om nødvendigt kan vi gå videre med sagen.

I forbindelse med undersøgelsen foregår der tæt koordinering mellem forskellige af Kommissionens tjenestegrene for at sikre, at der sker en gennemgribende analyse af situationen. Jeg kan forsikre medlemmet om, at når undersøgelsen er tilendebragt, vil vi til den tid iværksætte passende foranstaltninger, hvis - og kun hvis - vores undersøgelse beviser, at de græske myndigheder har noget, de skal stå til ansvar for. Det er den korrekte og juridiske måde at behandle enhver medlemsstat på, og det er ikke anderledes nu, hvor vi har med de græske myndigheder at gøre.

Når undersøgelsen er tilendebragt, vil vi træffe de nødvendige beslutninger til den tid og forfølge sagen yderligere, hvis det vurderes nødvendigt på det pågældende stadie.

  Formanden. − Spørgsmål nr. 48 af Georgios Papastamkos (H-0526/08)

Om: Sortehavssynergien

Initiativet om Sortehavssynergien blev indført for et år siden. Mener Kommissionen, at det er lykkedes at skabe en bred, sammenhængende og strategisk tilgang for området? Udgør søforbindelser, vejtransport og korridorer samt samarbejde i energisektoren og fremme af bæredygtig udvikling i denne sammenhæng hovedmålene for EU's initiativer? Hvordan agter Kommissionen at drage nytte af medlemsstaternes (Grækenlands, Bulgariens og Rumæniens) tilstedeværelse i området?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Den 19. juni 2008 vedtog Kommissionen en rapport om det første år af gennemførelsen af Sortehavssynergien. Den beskriver resultaterne inden for en lang række sektorer og fremlægger forslag om udvikling af synergien til en regional samarbejdsproces. Sidstnævnte omfatter fastsættelse af langsigtede, konkrete mål samt udvælgelse af førende lande eller organisationer til at koordinere initiativerne til opfyldelse af disse mål og oprettelse af branchepartnerskaber til at medfinansiere de nødvendige projekter.

Som Kommissionen tidligere har sagt, udgør bilaterale politikker, der anvendes i regionen - primært de europæiske naboskabspolitikker - den strategiske ramme, og Sortehavssynergien supplerer dem på regionalt plan. Naboskabspolitikken hører til på det bilaterale plan, og dette er det første regionale supplement.

De sektorer, der nævnes i Deres spørgsmål, står højt på Kommissionens dagsorden. Disse forslag vil etablere Sortehavspartnerskaber på flere områder, herunder transport og miljø, og medlemsstaterne i regionen er særligt aktive i forhold til at fremme disse initiativer.

Koordinationen mellem Kommissionen og de tre medlemsstater er blevet forstærket både ved at udvikle synergien og gennem arbejdet med Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet (BSEC).

Yderligere fremskridt med synergien kræver aktivt engagement fra et voksende antal medlemsstater og Sortehavspartnere, og medlemsstaterne ved Sortehavet kan spille og spiller en afgørende rolle.

  Georgios Papastamkos, spørger. - (EL) Hr. formand, fru kommissær! Jeg takker kommissæren for svaret. De har virkelig sat Deres personlige præg på Sortehavssynergien, men De er også opmærksom på, at Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet (BSEC) nu er en moden institutionel struktur for regional organisation, dens samarbejde bliver bredere og mere intenst. Det er især tilfældet, fordi Europa og Asien mødes her, og det gør de på mange planer.

Der er en ting, jeg gerne vil vide: Ud over initiativet med Sortehavssynergien, har Kommissionen da til hensigt at planlægge strukturen af interregionale relationer mellem EU og Sortehavslande inden for en snævrere institutionel ramme, så der kan opstå en institutionelt sikret form for interregionalt samarbejde?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Hvad angår Sortehavssynergien, var idéen, at de østlige partnere - alle vores østlige partnere - plus Tyrkiet og Rusland skulle være med, og eftersom de allerede var med i det økonomiske samarbejde i Sortehavsområdet, følte vi, at det var den rigtige måde.

Men De ved også, at Det Europæiske Råd har bedt os om også at etablere et specifikt østligt partnerskab, og det vil vi arbejde på - faktisk vil mine tjenestegrene og jeg sidst på efteråret foreslå noget mere specifikt kun for de østlige partnere, uden Tyrkiet og Rusland. Men jeg ville gerne nævne igen, at jeg var i Kijev den 13./14. februar, hvor det første ministermøde fandt sted. De må forstå, at der var tale om lanceringen af konferencen. Naturligvis tager det altid tid for projekter at blive afsluttet og præstere reelt fremskridt.

De husker, hvor længe vi har arbejdet på Barcelonaprocessen, og De ved, hvor langsomt tingene udvikler sig, så jeg tror, der stadig er plads til Sortehavssamarbejdet på den ene side, men der vil også være dette mere snævre område med det østlige partnerskab.

  Formanden. − Spørgsmål nr. 49 af Robert Evans (H-0533/08)

Om: EU-valgobservationsmissioner

Kommissionen bruger betydelige beløb på valgobservationsmissioner rundt om i verden og udfører derved en betydningsfuld opgave i nogle af de mest udfordrende lande.

Hvilken evaluering på lang sigt af disse missioner kan Kommissionen foretage? Hvordan kan vi bedre hjælpe og støtte landene for at afhjælpe de mangler, der konstateres ved et givet valg, således at man kan bistå med forberedelserne til det næste valg?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er enig med hr. Evans i, at udgifterne til EU-valgobservationsmissioner (EOM'er) overalt i verden er givet godt ud. I de seneste otte år har EU-observatører rapporteret fra afgørende valg, hvorved de har medvirket til at reducere konflikter vedrørende valgresultater eller sætte fokus på områder, hvor der er et presserende behov for valgmæssige og politiske reformer. Som sådan vil disse resultater have en langsigtet effekt.

EU opfattes nu i vid udstrækning som en af de mest troværdige internationale valgobservatører. Jeg ved, at hr. Evans netop selv for nylig er vendt hjem fra valgene i Sri Lanka. Han har sikkert også nogle personlige tanker om, hvad der fungerede, samt måske om fremtidige tiltag. Kommissionen vil derfor fortsat prioritere EU-valgobservationsmissionerne, og så længe jeg er her, vil jeg forsøge at gøre det.

Når det så er sagt, kan valgobservationer ikke stå alene. Valgobservation er ikke et mål i sig selv men skal også bidrage til at afhjælpe mangler i valgrammerne samt til på længere sigt at udløse institutionelle og demokratiske reformer.

Valgobservationsmissionernes rapporter er et vigtigt indgangspunkt for at tage fat på mangler i de valgmæssige rammer. De har pr. definition et langsigtet perspektiv. Valgobservationsmissionernes henstillinger identificerer normalt muligheder for valgmæssige ændringer - f.eks. i lovgrundlaget eller i forvaltningen af valgene. De er i stigende grad indlejret i en bredere valgstøttestrategi, hvilket styrker den langsigtede effekt.

Med henvisning til andre nylige valgobservationsmissioner kan jeg bekræfte, at vi f.eks. i Rwanda, Cambodja og Yemen har støttet de respektive valgkommissioner. Disse projekter var en direkte følge af tidligere EU-valgobservationsmissioner, der havde identificeret en række mangler i de valgmæssige rammer. Men i samme forbindelse har Kommissionen også i de seneste år øget de finansielle bidrag til valgbistand ganske betydeligt i overensstemmelse med valgobservationsmissionernes henstillinger. Det drejer sig om 400 millioner euro siden år 2000, så det er et ganske stort beløb.

Der udføres også et værdifuldt stykke arbejde med at bane vejen for valgreformer som opfølgning på EU-valgobservationsmissionerne af Kommissionens delegationer i landet samt selvfølgelig af de ledende observatører, når de vender tilbage til landet for at præsentere deres endelige rapport.

Da valgreformer ofte er meget politiske af natur, sker det ikke altid særligt let, og det kræver forskellige aktører og et fortsat engagement. Ud over at være ledende observatør kan Europa-Parlamentet efter min mening - og den gør det også ganske ofte - spille en relevant rolle ved at tage fat på valgreformer i opfølgningen på valgobservationsmissionerne.

Jeg vil derfor opfordre Parlamentets regelmæssige delegationer til et land til også at involvere sig mere i sagen ved at se på mangler i valgrammerne i forbindelse med bredere institutionelle og demokratiske ændringer. Det har været indholdet af et første seminar mellem Kommissionen og Parlamentet, og der bliver endnu et seminar senere på året - vist nok i december - mellem Kommissionen og Parlamentet.

  Robert Evans, spørger. - (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren og giver hende ret i, at valgobservationerne er noget af det mest nyttige arbejde, som EU udfører. Det er et højt profileret arbejde i disse lande, og i næsten alle tilfælde er pengene givet godt ud. Jeg har været meget stolt over at deltage i en række valgobservationsmissioner i årenes løb - senest i Pakistan. Jeg har faktisk været i Sri Lanka i forbindelse med et delegationsbesøg.

Mon jeg kan skubbe lidt til kommissæren på et enkelt punkt? I perioden på 4-5 år mellem én valgobservationsmission og den næste tilbyder EU der konkret hjælp og stiller forslag til at afhjælpe mangler på områder, hvor der kan være behov for forbedringer, og hvor vi kan tilbyde idéer, støtte eller måske finanser for at sikre, at disse lande ikke gentager fejl fra tidligere valg?

  Martin Callanan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg er helt enig med hr. Evans i værdien af valgobservationsmissionerne. Jeg var også beæret over at blive udnævnt af kommissæren til ledende observatør under de nylige valg i Cambodja. Efter min mening var disse missioner - i lighed med alle andre valgobservationsmissioner - en meget nyttig hjælp for de cambodjanske myndigheders gennemførelse af deres valgmissioner.

Jeg vil anmode kommissæren om at se på de ressourcer, hun råder over, med henblik på om muligt at gennemføre endnu flere af disse missioner fremover, da jeg også ser dem som en utrolig værdifuld opmærksomhedsskabende foranstaltning. De påskønnes i høj grad af de pågældende lande samt af statsoverhovederne i de forskellige missioner.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne sige, at langsigtede henstillinger og henstillinger til næste valg er netop det område, vi alle bør samarbejde mere om.

Det bør vi, fordi nogle lande har fulgt henstillingerne, mens andre ikke har gjort det, og henstillingerne bør i højere grad indgå i vores landerapporter og i de evalueringer, der foretages af delegationerne og af Europa-Parlamentets delegationer.

Her kommer mit svar på det andet spørgsmål. Hvis der var et langt større budget, ville vi besøge langt flere lande, men jeg er nødt til at foretage et valg. Jeg forsøger at vælge i henhold til budgettet, der gælder for Afrika, Asien, Latinamerika samt - så længe vi bliver inviteret - Maghreblandene og de arabiske lande, hvor vi efter min mening bør komme oftere, fordi vi har en vældig god status på grund af vores principielle objektivitet.

  Formanden. − Spørgsmål nr. 50 af David Martin (H-0543/08)

Om: Israels tilbageholdelse af palæstinensiske skattemidler

Hvad har Kommissionen gjort for at standse Israels tilbageholdelse af palæstinensiske skattemidler?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg går ud fra, at hr. Martin tænker på forsinkelsen i den månedlige overførsel af toldindtægter, som Israel opkræver på vegne af Den Palæstinensiske Myndighed. Den seneste forsinkelse fandt sted i juni måned, og den fulgte næsten lige efter udsendelsen af et brev fra den palæstinensiske premierminister Fayyad, hvori han protesterede over de igangværende drøftelser om den videre udvikling af forbindelserne mellem EU og Israel.

Dengang blev forsinkelsen i overførslen af skatte- og toldindtægter taget op på allerhøjeste niveau, og jeg tog også selv sagen op med udenrigsministeren.

Jeg bad Israel om at overføre det skyldige beløb til palæstinenserne, og overførslen fandt i sidste ende sted en uge senere end normalt.

Siden da har Kommissionen ikke modtaget flere indberetninger om forsinkelser i overførsler af skattemidler.

  David Martin, spørger. - (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for hendes svar og for hendes indsats, der fandt sted, efter at jeg skrev mit spørgsmål ned. Hun vil forstå, at der går lang tid, fra man stiller et spørgsmål, til man får svar.

Men jeg vil gerne gentage, at pengene tilhører Palæstina. Der er under ingen omstændigheder tale om beløb, som Israel kan tilbageholde. Hvis de gør det, er det ensbetydende med tyveri - hvis ikke af pengene så af renterne. Det bruges regelmæssigt som afpresning af palæstinenserne, og jeg håber, at Kommissionen fortsat vil presse israelerne til at frigive disse penge til palæstinenserne, så snart de forfalder, i stedet for at bruge dem som endnu et politisk redskab.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det er godt, at dette problem åbenbart kunne løses hurtigt og præcist. Jeg har blot ét spørgsmål. Ved mange lejligheder havde vi dengang problemer med, at Den Palæstinensiske Myndighed brugte penge på en måde, der kunne være i strid med donorernes hensigt. Er disse problemer også blevet løst i mellemtiden?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som svar på den første kommentar vil jeg sige, at der i de seneste år bestemt har været lange forsinkelser med hensyn til de palæstinensiske penge - og jeg giver Dem ret i, at det er palæstinensernes penge - men jeg har altid forsøgt, når det var nødvendigt - og meget ofte bad palæstinenserne mig om at gøre det - at intervenere personligt for at få pengene frigivet. Det kunne tage lang tid, og i perioder var det virkelig meget vanskeligt, men jeg blev ved med at prøve. Jeg er enig i, at det også skal gøres i fremtiden.

(DE) Hr. formand! Jeg kan forsikre hr. Rack om, at den metode, hvormed vi sender vores penge til palæstinenserne - tidligere gennem den såkaldte midlertidige internationale mekanisme (TIM) og nu gennem det finansielle instrument PEGASE - er designet til at give os fuld kontrol. Efter min mening fungerer den også sådan.

For resten har selv israelerne nu brugt denne enkelte konto i finansministeriet til overførsel af israelske penge. Med Salam Fayyad som både finansminister og premierminister har vi også en person, der har det internationale samfunds tillid. Vi har imidlertid i hovedsagen gennemført vores egne inspektioner, og jeg ofrer sagen stor opmærksomhed, for så vidt som det er mig muligt. Min delegation her opbygget sit eget system og sit eget hold her, så der ikke opstår uregelmæssigheder.

  Formanden. − Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

(Mødet udsat kl. 19.10 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

(1) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.