Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 3. september 2008 - Bruxelles

19. Godstransport i Europa (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Michael Cramer for Transport- og Turismeudvalget om godstransport i Europa (2008/2008(INI)) (A6-0326/2008).

  Michael Cramer, ordfører. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke skyggeordførerne varmt i forbindelse med betænkningen om godstransport i Europa samt sekretariatet i Transport- og Turismeudvalget, navnlig hr. Catot. Samarbejdet har været frugtbart, ikke mindst fordi det viste, at betænkningen var blevet enstemmigt vedtaget i udvalget uden nejstemmer eller medlemmer, der undlod at stemme.

Europas borgere lider i stigende grad under byrden fra en voksende godstrafik, navnlig på vejene. Min betænkning forsøger at bringe lastbilens svøbe under kontrol. Kommissionen har klare målsætninger for sin handlingsplan om godstransport, som den vil introducere snart.

Man afviser enstemmigt det uafhængige godsjernbanenetværk i Europa. Selv om det er en behagelig drøm, så fungerer den blandede trafik i de fleste lande, dvs. gods- og passagertog kører på samme spor. Derfor skal anvendelsen af den eksisterende infrastruktur forbedres ved enhver teknisk og logistisk lejlighed, og den skal naturligvis udvides, hvor det er nødvendigt.

Betænkningen om Kommissionens tanke om grønne korridorer har givet et bedre grundlag. Transporten bør lægges over på miljøvenlige transportmidler for at mindske ikke bare antallet af ulykker, trafikpropper og støj, men også luftforureningen og overgreb på landskabet. Vedvarende energiformer bør spille en vigtig rolle, og vind- og solenergi nævnes eksplicit i betænkningen.

Betænkningen accepterer princippet om, at brugeren og forureneren betaler, for alle transportmidler, og den sender dermed også et klart budskab i debatten om eurovignetten. Transport med stærkt forurenende lastbiler bør ikke længe subsidieres, og de eksterne omkostninger skal internaliseres fuldstændigt.

(Tilråb)

... og navnlig for fly.

Det er fortsat et centralt mål at flytte godstrafikken fra vej til jernbane. Derfor kræver betænkningen, at mindst 40 % af EU's transportmidler investeres i jernbanerne. Kun omkring 17 % af godset transporteres med jernbane i Europa. I motorvejenes eget land, USA, ligger denne andel på 40 %. EU vil kun kunne håndtere den voksende godsmængde, hvis det forbedrer sin jernbaneinfrastruktur. Medlemsstaternes transportministre opfordres til snarest at se ud over de nationale perspektiver og foretage de nødvendige investeringer for Europa i deres egne lande.

Det er også vigtigt, at de forskellige transportmidler forbindes indbyrdes. Det er ligeledes nødvendigt med et standardfragtdokument for forsendelse med skib, jernbane, lastbil og fly, et europæisk søtransportområde uden barrierer, en ikke kun europæisk, men verdensomspændende standard for intermodale lasteenheder og navnlig en bedre forbindelse mellem sø- og flodhavne og baglandets vej- og jernbanenet.

Trods den enstemmige vedtagelse har min gruppe stillet ændringsforslag, fordi nogle af afstemningerne i udvalget var meget tætte. Det vigtigste ændringsforslag vedrører opfordringen til Kommissionen om at specificere de områder i det europæiske godsjernbanesystem, hvor der er størst trafikpropper og problemer. En sådan analyse er nødvendig for hurtigt at kunne gøre noget ved de svage steder i jernbanenettet og dermed øge kapaciteten. Kommissionen har selv været meget positiv over for denne idé, og jeg håber, der vil blive flertal for den i morgen ved afstemningen i plenum.

Endnu en gang mange tak til alle medlemmerne, og tak for Deres opmærksomhed.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! I en serie på fire meddelelser, som blev vedtaget i 2007 og 2008, udviklede Kommissionen sin strategi til at forbedre præstationen for godstransportsystemerne i Europa. Det drejer sig om følgende meddelelser: for det første "EU's dagsorden for godstransport: Øget effektivitet, integration og bæredygtighed i godstransporten i Europa", for det andet "Handlingsplan for godstransportlogistik", for det tredje "Et banenet med fortrinsret for godstrafik" og for det fjerde "Flerårige kontrakter om jernbaneinfrastrukturens kvalitet".

Det glæder mig meget at se, at alle disse meddelelser nu er blevet genstand for et beslutningsforslag i Parlamentet. Det viser, hvilken betydning Parlamentet tillægger dette spørgsmål.

Jeg vil gerne takke ordføreren hr. Michael Cramer for hans arbejde og alle de medlemmer, som har bidraget til det.

Udtrykt i t pr. km forudså hvidbogen fra 2001 en vækst på 50 % i godstransporten i Europa fra 2000 til 2010. Kommissionen vil ajourføre dette skøn til næste år, men det er allerede klart, at det var ret præcist. De største udfordringer som følge af denne vækst, nemlig kampen mod trafikpropper og klimaændringen, reduktionen af forurenende emissioner og energiforsyningssikkerhed er mere aktuelle i dag end nogensinde.

Derfor bør valget af transportmiddel styres i retning af det mindst forurenende, selv om hvert enkelt transportmiddel, også vejtransporten, bør benyttes i de tilfælde, hvor det er mest effektivt og hensigtsmæssigt.

Der er også behov for at forbedre effektiviteten i det europæiske transportsystem ved at gennemføre foranstaltninger, der sigter mod at indføre informationsteknologi i stor stil, administrative forenklinger samt en forbedret service.

Det glæder mig, at forslaget til betænkning opfordrer Kommissionen til at følge en politik for godstransporten, som lægger større vægt på bæredygtighed. Vi ønsker at skabe et transportsystem, som er pålideligt, effektivt og levedygtigt, økonomisk såvel som miljømæssigt. Her er jeg overbevist om, at samordnet modalitet - dvs. rationel og optimal brug af alle transportmidler alene og i kombination - skal være en central rettesnor for vores overvejelser og handlinger.

Desuden skal de forskellige transportmidler opfylde en række præstationskriterier, som er vigtige for konkurrenceevnen. Navnlig er præcision, regelmæssighed, pålidelighed, høj kvalitet, tilstrækkelig kapacitet, interoperabilitet og transnational koordination i internationale korridorer nogle af nøgleordene for et sæt af tjenester, som sætter kunden i centrum. Det er gennem specifik, øjeblikkelig handling til kontrollerede omkostninger, som de forslag, der findes i Deres beslutning, kombineret med andre europæiske initiativer som grønbogen om fremtiden for TEN-T, at vi vil kunne øge effektiviteten i det europæiske transportsystem.

  Georg Jarzembowski, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Min gruppe støtter initiativbetænkningen fra Transport- og Turismeudvalget med dens mangefacetterede forslag for godstransporten i Europa. Rammebetingelserne for en miljøvenlig godstransport, som er skræddersyet til markedets behov, er afgørende for vækst og beskæftigelse i EU.

Jeg må imidlertid også sige, at EU og medlemsstaterne opfordres til at øge deres indsats betydeligt med hensyn til at udvikle og opgradere effektive transportstrukturer. Det vil vi minde Kommissionen om, når vi gennemfører den økonomiske midtvejsevaluering. Det hjælper ikke noget med flotte taler, hvis ikke der stilles midler til rådighed til at opgradere de transeuropæiske net. Opgraderingen af transportinfrastrukturen gælder navnlig for jernbanetransport. Prioriteringen her er at opgradere de mest anvendte jernbanekorridorer og udstyre dem med ERTMS, det grænseoverskridende europæiske kontrolsystem for jernbanetrafik, så vi hurtigt kan flytte godstransporten fra vej til jernbane. Men for at sige sandheden, hr. kommissær, da De opstillede listen over forslag om godstjenester - jeg husker stadig, at Neil Kinnock allerede havde idéen om separate net for godstransport - byggede De endnu en gang på Kommissionens forslag om et jernbanenet, som prioriterer gods. Siden da har ingen i Kommissionen talt om dette, fordi både De og vi ved, at der ikke er penge nok til at opføre et ekstra jernbanenet ved siden af et almindeligt, hensigtsmæssigt udviklet system, som er skræddersyet til markedets behov. Derfor bør De i Kommissionen sige sandheden, nemlig at idéen om separate godsnetværk er død. Lad os udvikle hensigtsmæssige, duale netværk, som primært er til passagertog om dagen og primært til godstog om natten. Så må vi løse problemet med støjen, for i byer i Tyskland og andre steder og langs Rhinen går støjen om natten virkelig borgerne på nerverne og forhindrer dem i at sove. Lad os derfor tale om praktiske støjdæmpende foranstaltninger på jernbanerne, på de transeuropæiske net og i den duale brug af jernbanenettet.

Det er imidlertid endnu mere vigtigt, at vi gør noget fornuftigt med hensyn til logistikken. Det fremhæves slet ikke nok i betænkningen, hr. Cramer. Det er vigtigt, at medlemsstaterne og EU arbejder mere effektivt sammen med industrien og transportvirksomhederne for at udnytte fragtlogistikken bedre. Det er naturligvis primært virksomhedernes opgave at anvende logistikken. De ved bedst, hvordan den skal bruges. Imidlertid kan EU og medlemsstaterne bidrage ved at fjerne unødvendige nationale begrænsninger og - her er jeg helt enig med hr. Cramer - ved at udarbejde standardtolddokumenter, så logistikken kan udnyttes bedre. Lad os derfor opgradere infrastrukturen nationalt og lad os samarbejde med industrien om at finde den bedste brug af transportlogistikken.

  Inés Ayala Sender, for PSE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Jeg vil begynde med at takke Kommissionen for logistikhandlingsplanen, som har taget hensyn til de fleste af Europa-Parlamentets tidligere forslag. I denne forbindelse takker jeg også ordføreren, hr. Cramer, for hans vilje til konstruktiv dialog, som har gjort det muligt at opnå en integrerende tekst, hvori logistikken ikke kun bør bidrage til bæredygtighed for transporten i almindelighed, og for varer i særdeleshed, men også for at forbedre mobiliteten ved hjælp af inddragelse af logistiske løsninger for alle transportmidlerne og støtte til grønne korridorer som modeller for mobilitet og co-modalitet.

Jeg glæder mig også over, at man fremhæver udnyttelsen af de eksisterende og konventionelle jernbanenetværk, som bliver frigjort med fremgangen inden for befordring af passager med højhastighedstog, og som specifikt kan anvendes til godstransport.

Jeg synes også, at det er vigtigt, at man har inddraget de interne logistikplatforme og tørdokke, samt at man fremmer den urbane logistik ved hjælp af en beslutsom styrkelse af logistikaspektet i det interessante Civitas-program, hvilket vi hilser velkommen.

Vi takker også hr. Cramer for den vægt, han har lagt på den logistiske faktor i forbindelse med de prioriterede grænseoverskridende jernbanekorridorer, hvor jeg er nødt til at nævne den linje, der omfatter den centrale strækning i Pyrenæerne, som i fremtiden vil fungere som link mellem de spanske logistiske platforme som f.eks. Plaza og platformene i Sydfrankrig.

Jeg vil slutte med at henlede Kommissionens opmærksomhed på forslaget om ved udgangen af i år at have opnået et program om et styrket samarbejde mellem medlemsstaternes nationale logistikplaner, hvilket vil bidrage til at få udformet mere effektive modeller til at afbøde den aktuelle knaphed på ressourcer og håndtere behovene inden for en central sektor på nuværende tidspunkt og under de nuværende konjunkturer, hvor brændstofpriserne, kravene om bekæmpelse af klimaændringerne, de fjerntliggende områder, der skyldes udvidelsen og de farlige arbejdsforhold inden for sektoren gør det endnu mere presserende at anvende intelligente, innovative og attraktive løsninger, hvilket vi kun kan få ved hjælp af en ambitiøs europæisk logistisk handlingsplan.

Derfor støtter min gruppe hr. Cramers betænkning samt ændringsforslag 4 om flerårige aftaler.

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Fru formand! Varer slæbes i forskellige faser af produktionsprocessen til et sted, der ligger langt væk, hvorefter de i sidste instans som forarbejdede produkter ender et helt andet sted. Ofte sker denne transport på den mest miljøuvenlige måde, nemlig med lastbil ad de stadig mere tætbefærdede motorveje. Den enorme vækst inden for godstransport, som stadig fortsætter, forårsages af de stadig lavere omkostninger i forbindelse med den. Dette er hverken godt for miljø, sikkerhed, arbejdsomstændigheder eller dyrevelfærd. Min gruppe foretrækker derfor en begrænsning af væksten inden for transport og så vidt muligt overførsel af den nødvendige resterende transport til jernbane og indlandssejlads. I moderat form genfinder vi dette ønske i Kommissionens forslag og i ordføreren, hr. Cramers, supplerende forslag.

Vi gør imidlertid indvendinger imod, at godstransport evt. får forrang frem for passagerbefordring. Væksten inden for godstransporten kræver om nødvendigt supplerende infrastruktur, for at den ikke forstyrrer passagerbefordringen. Desuden gør jeg opmærksom på problemerne med indførelsen af det ensartede europæiske sikkerhedssystem ERTMS. Investeringer heri er nyttige for fremtiden, men forårsager problemer på kort sigt.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand! Jeg vil begynde med at takke hr. Cramer for hans arbejde som ordfører. Betænkningen er udmærket. Jeg vil dog fremhæve følgende punkter i den.

Godstrafikken skal være fri, ærlig og ren, og det arbejder vi hårdt på her i Parlamentet. Tidligere i år så det ud til, at vi kunne se en ende på begrænsningen af cabotage. Det var en god begyndelse. Denne betænkning fortsætter i den retning, og det er glimrende. Med rette gør ordføreren opmærksom på, at bymæssig godslogistik har brug for en specifik tackling. Det er af største betydning, at de europæiske byer bliver renere. Jeg synes derfor, at automatiseret hastighedsstyring i byer er et udmærket middel, og jeg håber, at Kommissionen vil støtte foranstaltninger og stille forslag, som sikrer, at godstransporten i byerne ikke konstant behøver at bremse og accelerere. På den måde gør vi godstransporten hurtigere og renere.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Fru formand! EU's økonomiske udvikling og konkurrenceevne afhænger af en effektiv godstransport. Vi må udvikle jernbaneinfrastrukturen, søfartskorridorerne, havneinfrastrukturen og den samordnede modalitet. Det er en vigtig del af den logistiske infrastruktur at forbedre forbindelserne mellem sø- og flodhavne og jernbane- og vejnettet i baglandet.

Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse har givet EU adgang til Sortehavet. Donau er nu en vandvej, som næsten fuldstændigt ligger i EU. Det betyder nye muligheder for den europæiske godstransport. Ikke desto mindre vil jeg understrege, at effektiv godstransport kræver afbalanceret brug af alle transportformer, afhjælpning af trafikpropper, forenklede procedurer, lovgivningsmæssig stabilitet, investeringer i logistiske systemer og intelligente transportsystemer som Galileo, men navnlig sikker transport.

Medlemsstaterne anvender ikke i tilstrækkelig grad programmer som Naiades og Marco Polo til at forbedre godstransporten. Ikke desto mindre henleder jeg Kommissionens opmærksomhed på de barrierer, som nogle vejtransportører møder, og her mener jeg rumænske, når de skal ind på visse medlemsstaters territorier.

  Michael Cramer, ordfører. - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Vi skal naturligvis også se på vores egne svagheder. Vi kan ikke blive ved med at tale om bæredygtig transport om søndagen og så gøre det modsatte fra mandag til fredag. Det ser ud til at være tilfældet, når 60 % af midlerne til transport i Kommissionen går til vejene som medfinansiering og kun 20 % til miljøvenlige jernbaner.

Man kan sige, at transport i Europa er for billig, og at miljøvenlig transport er for dyr. Det har også noget at gøre med rammebetingelserne. Vi har f.eks. et obligatorisk jernbanebompengesystem for hver enkelt medlemsstat. Det gælder for hvert lokomotiv og hver kilometer spor, mens bompenge i den miljøskadelige vejtransport er frivillig, beløbet er begrænset og kun gælder for motorveje, og normalt kun for lastbiler over 12 t. Vi bliver nødt til at ændre disse uretfærdige rammebetingelser, ellers vil vi aldrig kunne løse hverken klimaproblemer eller transportproblemer. Prognoserne forudser en stigning i trafikken. Men hvorfor er den stigende? Fordi den ingenting koster.

Der kunne nævnes adskillige eksempler. Jeg vil gerne nævne et eksempel fra Deres hjemland. Det Forenede Kongerige eksporterer hvert år 1,5 millioner t svinekød. Hvis man ser på handelsbalancen, viser det sig, at Det Forenede Kongerige også importerer 1,5 millioner t. svinekød. Det kunne vi eliminere. Vi kunne eliminere denne transport og bruge den kapacitet, som vi klart har brug for, til at gøre det. Derfor må vi i Europa eliminere en masse nonsens i forbindelse med transportkapacitet, og så skal vi flytte transporten over på miljøvenlige transportmidler og gøre den effektiv, så vi kan garantere mobilitet og forsyne folk med varer, men også beskytte miljøet, for det er vigtigt i dag.

Uden et sundt miljø vil hverken vi eller vores børn og børnebørn få den fremtid, vi alle ønsker.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 4. september.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Gábor Harangozó (PSE), skriftlig. - (HU) Det er nødvendigt med en betydelig forbedring af den bæredygtige og effektive godstransport, for transportsektoren står for en stor andel af EU's CO2-emissioner. Da der forventes en betydelig vækst i sektoren, bør en forbedret effektivitet og bæredygtighed ses som en mulighed for at udvikle dens økonomiske konkurrenceevne og skabe adskillige job.

EU bør derfor afsætte tilstrækkelige ressourcer til at opnå den ambitiøse målsætning om bedre mobilitet, intermodalitet mellem transportformer, energieffektivitet, reduceret olieforbrug og reduceret forurening. Vi hilser derfor den strategiske model i den foreslåede handlingsplan for godstransport og dens målsætninger velkommen, nemlig at fokusere på godskorridorer med en kombination af de forskellige transportmidler, at fremme innovative teknologier og infrastrukturer, en mere effektiv forvaltning af godstransporten og at gøre andre transportmidler end vejtransport mere attraktive. For at sikre, at en bæredygtig europæisk transportpolitik kan blive en succes, må vi naturligvis huske på, at det er vigtigt at skabe synergi og komplementaritet med andre europæiske politikker, f.eks. energi- og miljøpolitikken.

Grænseoverskridende harmonisering af nationale regler og synergi med de andre relaterede politikområder er nødvendige forudsætninger for at opnå målsætningerne om bæredygtig og effektiv godstransport.