Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 4. september 2008 - Bruxelles

4. Midtvejsevaluering af den europæiske handlingsplan for sundhed og miljø 2004-2010 (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Frédérique Ries for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om “Midtvejsevaluering af den europæiske handlingsplan for sundhed og miljø 2004-2010” (2007/2252(INI) (A6-0260/2008).

  Frédérique Ries, ordfører. - (FR) Fru formand, fru minister - tak, fordi De tydeligvis skyndte Dem for at nå frem til denne forhandling til tiden - hr. Dimas, mine damer og herrer! Sundhed og miljø er ikke altid nogen nem kombination, navnlig her i starten af det 21. århundrede. Borgerne bliver i dag udsat for mange former for forurening, ofte på samme tid, og det uanset om de bor i byen eller på landet, ved havet eller i bjergene.

Derfor er det alt andet end tilfældigt, at seks ud af 10 europæere mener - ifølge de seneste tal fra Eurostat - at det er meget sandsynligt eller relativt sandsynligt, at miljøforureningen er skadelig for deres sundhed, og ligeledes - hvilket er vigtigt - at EU ikke er tilstrækkeligt aktiv på området, og det er netop, hvad vores forhandling drejer sig om her til morgen.

Først vil jeg gerne takke mine kolleger og navnlig skyggeordførerne for denne betænkning, fru Ferreira, professor Trakatelllis, fru Breyer, fru Belohorská og fru de Brún, for det glimrende samarbejde, som vi har haft, lige siden arbejdet med dette spørgsmål gik i gang, nemlig helt tilbage i 2003. Det var således i 2003, at Kommissionen tog det første skridt med det, der dengang hed SCALE-initiativet, hvor man fokuserede på børns sundhed, og året efter iværksatte man den handlingsplan, der løber indtil 2010. Det er et initiativ, som vi anser for at være utilstrækkeligt, og jeg må sige, at Parlamentets plenarforsamling i februar 2005 vedtog en temmelig kritisk beslutning på baggrund af den simple konstatering, at en handlingsplan ikke reelt kun kan have det formål at sørge for flere oplysninger og mere forskning, selv om det selvfølgelig også er vigtigt. Derfor var vi skuffede, og det var vi så meget desto mere, fordi der samtidig var en lang række medlemsstater, ikke mindst Frankrig med sin nationale sundheds- og miljøplan, men også mange delstater i Tyskland, Belgien, Luxembourg, Nederlandene og en lang række andre lande, der selv udarbejdede ambitiøse nationale planer.

Hvor langt er vi nået tre år senere med at reducere de sygdomme, der skyldes forurening? Det lader ikke til, at vi på fællesskabsplan er nået særlig langt, og derfor vil jeg nu komme ind på midtvejsevalueringen og dens kontekst. Der er ganske vist ingen tvivl om, at EU - og det har vi sagt flere gange - kan prale med at have opnået gode resultater, når det gælder bekæmpelsen af forskellige former for forurening. Det er umuligt at nævne dem alle her, men der er bl.a. tale om den nye lovgivning om luftkvaliteten - som i høj grad skyldes Deres indsats, hr. kommissær - pesticidpakken, som er lige på trapperne, og så naturligvis Reach-initiativet, som indebærer en kontrol af over 10.000 kemiske stoffer og en planlagt erstatning af de mest problematiske af dem. Jeg vil også gerne nævne et andet vigtigt aspekt, nemlig at Kommissionen i løbet af de sidste tre år har finansieret over 38 projekter inden for sundhed og miljø i forbindelse med det sjette rammeprogram for forskning til et samlet beløb, der anslås at ligge på over 200 millioner euro. I andre henseender - og i betragtning af vanskeligheden med at vurdere denne plan, der hidtil ikke har levet op til sit navn - må jeg sige, at det overordnede indtryk er lidt blandet.

I vores forslag til beslutning i dag fokuserer vi således på nødvendigheden af at genindføre forsigtighedsprincippet, som jeg ved, at ministeren også går ind for. Ligesom hende mener jeg ærligt talt, at vi er nødt til at genoptage og genoplive dette princip, der som sagt snarere er et handlingsprincip end et undladelsesprincip, og sikre, at det anvendes som en del af fællesskabspolitikken, sådan som der står i traktatens artikel 174, stk. 2, og sådan som det fremgår af Domstolens konstante retspraksis. I den forbindelse mener jeg også, at det er vigtigt at stræbe efter en omvendt bevisbyrde - og det er formålet med punkt 13 i vores beslutning - for alle produktlovgivninger, for det er kun rimeligt og logisk, at det er producenternes og importørernes ansvar at påvise, at et markedsført produkt er uskadeligt. Jeg vil gerne tilføje, at det er, hvad forbrugerne - måske med urette - allerede tror.

Det andet bekymrende aspekt, som er lige så vigtigt, er det, der er omhandlet i punkt 23-25 i vores betænkning, nemlig spørgsmålet om klimaændringerne. Vi har behandlet dette vigtige spørgsmål i tæt samarbejde med WHO's eksperter. Det fænomen, som disse eksperter oftest beskriver, er den øgede intensitet og hyppighed af hedebølger. Vi må ikke glemme, at der efter hedebølgen i sommeren 2003 blev registreret over 70.000 yderligere dødsfald i ca. 10 europæiske lande. En systematisk indførelse af forebyggende foranstaltninger - reduceret varmeeksponering, et advarselssystem og naturligvis bistand til ældre mennesker - er efter vores mening nødvendig. Jeg vil ligeledes gerne understrege, at temperaturstigningen også får visse virustyper til at dukke op, f.eks. den chikungunyavirus, der ramte Italien i 2007, og der var bestemt ikke tale om et bifænomen - i det mindste ifølge eksperterne - men måske om en forløber for en lang række pandemier i Europa. Det kræver naturligvis også en reaktion, som er på højde med problemet, og det kræver som minimum en ordentlig koordination mellem Kommissionen, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme i Stockholm og de forskellige europæiske hovedstæder.

Jeg vil afslutte min redegørelse med at sige noget om det, der på sundhedsområdet har været en føljeton eller en saga i sommeren 2008, i hvert fald i en lang række lande, bl.a. Frankrig og Belgien, nemlig den bølge af informationer, artikler og - for det meste modstridende - undersøgelser om mobiltelefoners dokumenterede eller ikke dokumenterede sundhedsrisiko og særligt om den trussel, som de udgør for de mest sårbare grupper, navnlig børn. Her var den meget - og måske overdrevent - mediebevidste David Servan-Schreiber ikke den første, der ringede med alarmklokkerne. Det, som vi konstaterer i punkt 21 og 22 i vores beslutning, er enkelt, nemlig at alle disse undersøgelser tilsyneladende viser, at elektromagnetiske felter har en indvirkning på den menneskelige sundhed. Desuden skal det understreges, at eksponeringsgrænserne ikke er blevet ændret siden 1999 og derfor stadig udgør den officielle EU-standard, samtidig med at forskerne er fuldstændigt uenige om, hvorvidt GSM-bølger udgør en sundhedsrisiko.

Den videnskabelige usikkerhed vil fortsætte et stykke tid endnu. Der kommer et tidspunkt, hvor politikerne er nødt til at tage en beslutning, og det er det, vi gør med det forslag til beslutning, som vi forelægger for Dem i dag.

  Nathalie Kosciusko-Morizet, formand for Rådet. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, fru Ries, mine damer og herrer! De europæiske borgere i alle lande er med rette bekymrede over miljøkvaliteten, og de er i stadig større grad bekymrede over sammenhængen mellem miljø og sundhed.

Miljøministrene havde lejlighed til at beskæftige sig med dette spørgsmål i december sidste år, og det er noget, som Rådet nu lægger større og større vægt på. Der er tale om en lang række forskellige sygdomme, men kendsgerningerne og sammenhængen mellem forurening og sundhed er stadig ikke ordentligt fastlagt. Det, vi taler om her, er luftvejssygdomme, astma, allergi, kræft og endokrine forstyrrelser, navnlig dem, der rammer de mest sårbare befolkningsgrupper - sådan som fru Ries mindede om - f.eks. børn, gravide kvinder, ældre mennesker og ugunstigt stillede personer.

EU's nye strategi for at fremme bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af stats- og regeringscheferne i juni 2006, gør med rette offentlig sundhed til en af de vigtigste udfordringer, vi står over for. Målsætningen er at fremme sundhed uden diskrimination og at forbedre beskyttelsen mod de sundhedsrisici, vi ser nu. Alt dette skal opnås - og det vil jeg komme tilbage til - ved hjælp af en omfattende forebyggelse.

Vi skal forbedre situationen på flere områder, som alle blev nævnt. Der skal være et bedre samarbejde mellem sundhedssektoren og miljøsektoren, som desværre nogle gange har en tendens til at gå i hver sin retning. Vi skal forbedre miljøkvaliteten, og det er det, som vi gør nu, navnlig i kraft af vores arbejde med IPPC-direktivet og det foreslåede direktiv om jordkvalitet, som vi skal tale om lige om lidt. Som det er nu, er det desuden nødvendigt, at Fællesskabets ekspertise på dette område forbedres. Så er der det arbejde, som vi gør i fællesskab på internationalt plan, ikke mindst i Verdenssundhedsorganisationen. Endelig er der den målsætning, som vi forfølger på en meget konkret måde, nemlig målsætningen om at forbedre miljøaspektets medtagelse i alle relevante politikker, planer og programmer, navnlig i forbindelse med det sundheds- og miljøprogram, der omfatter perioden 2004-2010. Det er kort sagt vigtigt at få en god afslutning på denne midtvejsevaluering, så vi sikrer, at de foranstaltninger, der træffes, er så effektive som muligt.

Ligesom fru Ries vil også jeg gerne understrege nødvendigheden af forebyggende foranstaltninger på alle de forskellige områder, hvor der skal gøres en indsats, og på alle de punkter, som De nævnte i Deres arbejde.

I sine konklusioner fra december sidste år gav Rådet - ligesom Parlamentet gør i dag - udtryk for den opfattelse, at vi skal handle hurtigst muligt. Vi skal handle hurtigt, og vi skal handle, inden begivenhederne sker. Vi skal handle efter forebyggelses- og forsigtighedsprincipperne, og det er så afgjort ensbetydende med, at der skal udvikles nye redskaber for at foregribe og analysere potentielle trusler, lige så snart de opstår, eller lige så snart der opstår en mistanke, hvorefter de forskellige problematikker skal ses på forskellig baggrund, f.eks. klimaændringer eller biosikkerhed, som begge er områder, der har med den menneskelige sundhed at gøre.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! For omkring et år siden nu vedtog Kommissionen midtvejsevalueringen om den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010. Denne evaluering er en rapport om indførelsen af handlingsplanen indtil nu.

Jeg glæder mig over, at Parlamentets reaktion på midtvejsevalueringen har været positiv, og at den sammen med Kommissionen ser det gensidige samspil mellem miljø og sundhed som meget vigtigt. Jeg er særligt glad for, at det franske formandskab både i dag og via ministeren ved tidligere lejligheder har vist fuld opbakning til dette emne, som er så vigtigt for de europæiske borgere.

Som De er bekendt med, er formålet med den europæiske handlingsplan for forholdet mellem miljø og sundhed at forbedre tilvejebringelsen af information og fremme forskning om miljøet og menneskelig sundhed for bedre at forstå de trusler og risikofaktorer, miljøet udgør for den menneskelige sundhed.

Planen dækker 13 specifikke foranstaltninger for perioden 2004-2010. Den blev udarbejdet efter omfattende høringer af eksperter og organer, som arbejder i den europæiske miljø-, sundheds- og forskningssektor.

I handlingsplanen lægges der vægt på den afgørende vigtighed af tæt samarbejde mellem miljø-, sundheds- og forskningsorganer på både nationalt og europæisk plan. Dette samarbejde er væsentligt i forhold til på bedst måde at håndtere den gensidige indvirkning, som miljø og sundhed har på hinanden.

Fire år efter vedtagelsen af handlingsplanen glæder det mig at meddele, at dette tætte samarbejde mellem de forskellige organer nu er blevet konsolideret. Dette er tydeligvis en meget positiv udvikling ifølge sidste års midtvejsevaluering.

Lad mig give Dem et konkret eksempel. Medlemsstaterne arbejder nu sammen for at koordinere en europæisk tilgang til bioovervågning af mennesker. Dette omhandler udviklings-, sundheds- og miljøministrene.

Jeg tror, at det er vigtigt at tilføje, at efter godkendelsen af sidste års situationsrapport påtog Kommissionen sig også andre vigtige aktiviteter, særligt vedrørende bioovervågning af mennesker, forholdet mellem klimaændringer og sundhed, indendørsluftkvalitet, forskning om miljøet og sundhed og elektromagnetiske felter. Jeg er derfor glad for, at disse emner er medtaget i Parlamentets betænkning.

Lad mig kort uddybe den nye udvikling. Kommissionen vedtager nu en bredere tilgang til spørgsmålet om indendørsluftkvalitet. Denne tilgang svarer også til Parlamentets beslutning af 2005. Der er påbegyndt mange aktiviteter, som går ud over de specifikke mål i handlingsplanen. F.eks. er nye forskningsprojekter blevet finansieret af Kommissionen, en arbejdsgruppe bestående af eksperter er blevet oprettet, og en grønbog om tobaksrøg og videnskabelige udtalelser er blevet godkendt. Det, der fortsat skal besluttes, er det retlige grundlag til at håndtere spørgsmålet om indendørsluftkvalitet på den bedst mulige måde.

Med hensyn til bioovervågning af mennesker fortryder Kommissionen, at forslaget, som blev stillet af konsortiet af 24 medlemsstater, ikke blev bedømt egnet til støtte på baggrund af det syvende rammeprogram. I alle tilfælde vil en ny opfordring til at fremsætte forslag om bioovervågning af mennesker blive offentliggjort i denne måned.

I mellemtiden vil Kommissionen fortsætte det forberedende arbejde på et pilotprojekt inden for rammen af et ERA-NET-netværk og inden for rammen af en administrativ ordning med Det Fælles Forskningscenter i Ipra i tæt samarbejde med medlemsstaterne.

Hvad angår elektromagnetiske felter, udfører Kommissionen kontinuerlig overvågning af forskningsudviklingen gennem Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (VKNNIS) og gennem MNT-netværket for elektromagnetiske felter, et projekt i det sjette rammeprogram.

Kommissionen fremmer udvikling inden for de vigtigste emneområder for at afgøre, om de eksponeringsgrænseværdier, som er fastlagt i Rådets henstilling, bør revideres. Kommissionen bad for nylig hver Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici om at overveje dens holdning på baggrund af de nyeste data og beretninger.

Forholdet mellem klimaændringer og sundhed er tydeligvis et emne af stigende betydning ifølge midtvejsevalueringen. Forholdet vil blive omhandlet i hvidbogen om klimatilpasning, som meget snart skal vedtages.

Disse udviklinger viser, at Kommissionen lægger stor vægt på et endnu højere niveau af sundhedsdimensionens inkorporering i europæisk miljøpolitik. Nyere lovgivning, såsom lovgivningen om kemikalier, Reach og det nye direktiv om luftkvaliteten, styrker miljø- og sundhedsbeskyttelsen og er eksempler på en gensidig gavnlig måde at tage sig af miljø og sundhed på i de europæiske borgeres interesse.

Lad mig afslutningsvis takke ordføreren, fru Ries, for hendes betænkning, hendes fremragende arbejde og den store interesse, hun har vist for emnet om forholdet mellem miljø og sundhed. Jeg vil også gentage Kommissionens udtrykkelige vilje til at fortsætte sine bestræbelser i forbindelse med handlingsplanen for miljø og sundhed. Kommissionen er fast besluttet på at udforme en effektiv miljølovgivning og sikre den korrekte gennemførelse af eksisterende lovgivning for at beskytte både miljøet og de europæiske borgeres sundhed.

Med dette for øje vil Kommissionen spille en aktiv rolle i forberedelserne til den femte ministerkonference om miljø og sundhed, som er planlagt til at blive afholdt i juli 2009.

  Françoise Grossetête, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Først vil jeg gerne byde fru Kosciusko-Morizet velkommen. Vi kender hendes overbevisning og beslutsomhed i disse spørgsmål. Jeg vil ligeledes gerne byde kommissæren velkommen, og naturligvis vil jeg lykønske Frédérique Ries med det glimrende arbejde, hun har udført på et område, der er særligt vigtigt, og som borgerne lægger stor vægt på. Hippokrates sagde engang, at for at studere medicin er man nødt til at studere klimaet. Selv om vi selvfølgelig anerkender den indsats, som Kommissionen har gjort siden iværksættelsen af handlingsplanen for sundhed og miljø i 2004, er det beklageligt, at den ikke er baseret på en egentlig forebyggelsespolitik, der tager sigte på at reducere de sygdomme, som er forbundet med miljøfaktorer, og hvor man forfølger en klar målsætning, som man har sat tal på. Da man talte om klimaændringerne for 10 år siden, blev sundhedsrisiciene så at sige aldrig nævnt. I dag ændrer hyppigheden af hedebølger, oversvømmelser, skovbrande og naturkatastrofer af enhver art i EU fremkomsten af de sygdomme, der skyldes bakterier og virus, og som overføres af visse insekter. Derfor er vi nødt til bedre at forstå de konsekvenser, som dette kunne have for sundheden, navnlig for de mest sårbare personer, så vi bedre bliver i stand til at styre disse risici. Mens programmet “Sundhed 2008-2013” navnlig har den målsætning at gøre noget ved de faktorer, der traditionelt har indflydelse på sundheden, såsom ernæring, tobaksrygning, alkoholforbrug og narkotikamisbrug, skal handlingsplanen for perioden 2004-2010 fokusere på visse nye sundhedsudfordringer og tage de afgørende miljøfaktorer op, der påvirker den menneskelige sundhed. Her tænker jeg på luftkvaliteten, elektromagnetiske bølger - et emne, man allerede har været inde på - nanopartikler, farlige kemiske stoffer, som vi så i Reach-initiativet, stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske og endokrinforstyrrende, samt de sundhedsrisici, som klimaændringerne medfører, og som jeg allerede har talt om. Jeg vil ligeledes gerne minde om, at luftvejssygdomme ligger på andenpladsen, når det gælder dødsårsag, indvirkning, forekomst og omkostninger i EU, at de er den vigtigste dødsårsag hos børn under fem år, og at de fortsat udvikler sig, navnlig på grund af den udendørs og indendørs luftforurening.

Når det gælder sundhed i bymiljøer og ikke mindst luftkvaliteten indendørs, bør Kommissionen gøre en større indsats for at bekæmpe indendørs forurening, eftersom europæerne gennemsnitligt bruger 90 % af deres tid på at opholde sig indendørs. Dette spørgsmål, nemlig forbindelsen mellem miljø og sundhed, er således særligt vigtigt og følsomt, og det er tvingende nødvendigt at finde en passende løsning på det for borgernes skyld.

  Anne Ferreira, for PSE-Gruppen. - (FR) Fru formand, fru Kosciusko-Morizet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil også jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med det arbejde, som vores kollega har udført, og med hendes beslutsomhed i dette spørgsmål. Det er en beslutsomhed, som jeg deler, eftersom sammenhængen mellem sundhed og miljø - der nu i stor udstrækning er anerkendt - kræver en reaktion i form af vores politiske indsats.

Det er således vigtigt, at vi gør fremskridt, så vi får den størst mulige viden på dette område, og det er ikke mindst vigtigt, at vi iværksætter nogle foranstaltninger, der gør det muligt at begrænse miljøets negative indvirkninger på den menneskelige sundhed.

De forskellige områder er blevet klart identificeret og er omfattet af handlingsplanen. Det var nødvendigt at tage højde for klimaændringernes konsekvenser og at foreslå en en evaluering af sundhedsrisiciene, og det var lige så nødvendigt at medtage andre faktorer såsom elektromagnetiske felter.

Jeg glæder mig ligeledes over, at betænkningen indeholder en henvisning til Det Europæiske Miljøagenturs rapport fra 2007, som viser, at luftforurening - navnlig i forbindelse med fine partikler og ozon på jordniveau - udgør en betydelig trussel for børns korrekte udvikling og reducerer den forventede levetid i EU.

Jeg beklager dog, at problemerne i forbindelse med sundhed på arbejdspladsen ikke blev medtaget i teksten. Jeg minder om, at flere millioner mennesker i dag lider af sygdomme, som skyldes deres arbejdsmiljø, og som har forskellige årsager, f.eks. stress, arbejdsbyrde, forskellige forurenende stoffer og bevægeapparatsygdomme som følge af dårlig ergonomi på arbejdspladsen. Jeg håber, at andre udvalg vil beskæftige sig seriøst med denne problematik.

Som Frédérique Ries sagde, er det største problem også, at vi sakker bagud. Det forekommer mig ikke, at Kommissionen har gjort en tilstrækkelig indsats for at opfylde de målsætninger, den havde sat sig. Jeg vil nævne et eksempel, nemlig spørgsmålet om nanopartikler, som er genstand for en lang række rapporter i øjeblikket, og som rejser en masse spørgsmål.

I Kommissionens meddelelse fra 2007 står der således om målsætningerne for 2004-2006, at Kommissionen ville beskæftige sig med “mulige miljø- og sundhedsvirkninger af nanopartikler”. Hvad perioden 2007-2010 angår, vil man foretage undersøgelser af de potentielle risici, som nanopartikler indebærer for menneskers sundhed. Tre år til at beskæftige sig med spørgsmålet og tre år mere til at foretage undersøgelser - jeg tror godt, at vi kunne have været mere effektive.

Der er uden tvivl nogle årsager til denne svaghed, nemlig manglen på menneskelige og finansielle ressourcer. Men hvordan kan EU være troværdigt, hvis det ikke overholder sine egne løfter? Vi ved, at europæerne er klar over merværdien af den europæiske dimension i disse spørgsmål, så lad os ikke skuffe dem.

Til sidst vil jeg stille et spørgsmål til Rådet og Kommissionen. Hr. kommissær! De talte om et samarbejde mellem tjenestegrenene og forskningsteamene, hvilket er en god ting. Eksisterer der ligeledes en koordinering mellem de forskellige nationale planer for sundhed og miljø, som er udarbejdet af regeringerne, og den europæiske handlingsplan? Endelig vil jeg spørge Dem, fru minister - når De tager ordet igen - om Frankrig f.eks. har knyttet sine bestræbelser til de bestræbelser, som det gjorde i forbindelse med Grenellemiljødebatforummet?

  Lena Ek, for ALDE-Gruppen. - (SV) Fru formand! Jeg siger normalt, at EU skal blive mere snævert, men skarpere, med andre ord at vi skal fokusere vores handlinger, mens vi også respekterer subsidiaritet. Denne handlingsplan er præcis den slags område. Jeg vil gerne nævne et par ting, som vores ordfører, fru Ries, behandler i sin betænkning. Hendes kritik af manglen på kvantificerede mål og indikatorer er meget alvorlig. Vi må udvide handlingsplanen. Kritikken fra fru Ries og flere andre medlemmer af, at der ikke er nok præventive foranstaltninger, er alvorlig. Den handler om dette materiale, og vi må tage det i betragtning i vores løbende arbejde.

Jeg vil især gerne belyse tre område: svage grupper, endemisk sygdom og sammenhængen mellem klima og sundhed. Vi skal blive bedre til at se forskellene i behandlingen og medicineringen af voksne og børn og mænd og kvinder. Det er en skandale, at det stadig ikke er indlysende og ikke allerede er blevet gennemført inden for medicinsk forskning og behandling.

Den indsats, der er gjort i forhold til patientmobilitet på det indre marked, er utrolig vigtig for forskellige patientgrupper, f.eks. dem med nakkeskader, hvor der findes forskellige behandlingsstandarder i forskellige medlemsstater.´

Jeg glæder mig over det franske formandskabs fokus på Alzheimers sygdom, som er en af vores store endemiske sygdomme, men vi har også brug for en koordineret tilgang til diabetes, astma og gigt for at nævne nogle få eksempler. Det samme er tilfældet med arbejdsmiljørelaterede skader.

Vi er nu vidne til en tendens i Europa og i resten af verden med flere pandemier og større spredning af vira, bakterier og parasitter på en måde, som ikke er set i meget lang tid. Meget af dette er naturligvis forbundet med klimaændringerne.

Bakterier, der er resistente over for antibiotika, betyder, at medicin og behandlinger ikke virker, og dette er et af vores mest akutte sundhedsproblemer. Det er en skam, at udviklingen af ny antibiotika stort set er blevet tvunget i knæ i de store medicinalvirksomheder. Jeg håber, at formandskabet og Kommissionen vil håndtere dette meget alvorlige og store problem så snart som muligt!

Vi har også brug for en analyse af forskellige klimaændringsscenarier. Hvilken indvirkning vil en global temperaturstigning på 2º, 4º eller endnu mere have på sundheden i Europa? Der er ikke noget tilgængeligt materiale om det i dag. Hvis vi er i stand til at træffe konkrete og gode beslutninger om klimaændringspakken, har vi også behov for pålideligt materiale om de forskellige klimascenarier, som vi vil skulle håndtere i fremtiden.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Jeg tager ordet på vegne af UEN-Gruppen i forhandlingen om en evaluering af handlingsplanen for sundhed og miljø for 2004-2010. Jeg vil gerne gøre opmærksom på følgende forhold:

For det første: De velbegrundede krav til forbedring af miljøets tilstand og modvirkning af klimaændringerne medfører flere finansielle investeringer, hvilket sætter de offentlige myndigheder og økonomiske enheder i de nye medlemsstater i en særlig vanskelig situation. De er hovedsageligt nødt til at fokusere på at indhente det, de er bagefter rent udviklingsmæssigt i forhold til EU's mest udviklede lande.

For det andet: EU forsøger at være leder på dette område, f.eks. i forbindelse med reduceringen af CO2-emissioner, men Kommissionen har fordelt emissionsgrænserne uden hensyntagen til forsinkelser i de forskellige medlemslandes udviklingsniveau. I denne situation har f.eks. mit land - Polen - fået nedsat grænsen for emission af CO2, og det har til gengæld medført en prisstigning på elektricitet på mere end 10 procent. Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan elpriserne vil stige efter 2013, når kraftværkerne skal købe alle emissionsrettigheder på det fri marked. Det velbegrundede krav om at begrænse CO2-emissionerne for at forhindre klimaændringerne bliver derfor mere og mere uudholdeligt for energiforbrugerne og medfører større utilfredshed i samfundet.

For det tredje: Betænkningens velbegrundede krav til sundhedsbeskyttelse medfører også større finansielle investeringer, hvilket især er svært for landene med et lavt udviklingsniveau. Allerede nu har de store problemer med at finansiere helt grundlæggende sundhedsydelser for borgerne. Jeg vil sluttelig gerne lykønske fru Ries med den meget komplekse og dybtgående betænkning om miljøets indvirkning på menneskers helbred.

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Vi er halvvejs gennem handlingsplanen, og derfor er tiden inde til at gøre status. Og vi må spørge os selv: Er der synlige resultater?

Kommissionen læner sig tilfreds tilbage. Men hvis den luft, vi indånder, og det vand, vi drikker, gør os syge, er det på høje tid, at Europa går forrest i den globale, nye håndtering af sådanne sundhedsrisici. Derfor må handlingsplanen ikke blot være staffage i forhold til den eksisterende EU-politik, men skal derimod sætte nye standarder.

Jeg bifalder, at Miljøudvalget har indtaget en meget kritisk holdning til handlingsplanen og krævet væsentlige forbedringer. Vi er fuldstændig overbevist om, at handlingsplanen er dømt til at mislykkes, hvis den ikke er baseret på en aktiv, forebyggende politik. Og der er én ting, der skal stå klart: Uden klare kvantitative mål forbliver planen en tandløs tiger.

Det glæder os, at også Miljøudvalget skriver med grønt, især hvad angår nanoteknologi. Det står klart, at der ikke er taget tilstrækkeligt højde for de eventuelle nye risici i handlingsplanen. Det er ligefrem en skandale, at Kommissionen stadig stikker hovedet i busken, når det drejer sig om de risici, der er forbundet med nanoteknologien, og påstår, at den eksisterende lovgivning er tilstrækkelig. Vi ved, at det modsatte er tilfældet. Nanoteknologien udøves nærmest uden noget lovgivningsgrundlag.

Så er der elektrosmog. Også her ved vi, at elektromagnetisk stråling udgør et stort og stadig stigende problem. Derfor kan det ikke være rigtigt, at vi som medlemmer af Europa-Parlamentet udvander de grænseværdier, der i forvejen er alt for høje. Og så er der den indendørs luftkvalitet. EU har sat nogle milepæle i forbindelse med beskyttelse mod fine partikler, men vi tilbringer størstedelen af vores tid i lukkede rum. Det må Kommissionen ikke længere lukke øjnene for.

Vi kræver af Kommissionen, at den fremsætter nogle klare lovgivningsforslag til forbedring af luftkvaliteten på alle relevante områder i forbindelse med byggeprojekter, møbellim osv.

Det er en hjertesag for os, at der i højere grad også tages højde for beskyttelse af mere sårbare grupper, f.eks. børn og gravide, og at forsigtighedsprincippet er ledestjernen i alle anliggender. Vi kunne selvfølgelig godt have ønsket os endnu mere, men vi håber ikke, at Kommissionen stopper her, og at der indtræder en stilstand, men at vi derimod kan tage et skridt fremad.

  Bairbre de Brún, for GUE/NGL-Gruppen. - (GA) Fru formand! Jeg glæder mig over betænkningen fra fru Ries.

Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til igen fuldt ud at forpligte sig til målene i den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed og yderligere at optrappe planen ved at gøre den mere ambitiøs og mere i overensstemmelse med vores behov. Jeg glæder mig særligt over det, som kommissær Dimas sagde. Stigningen i forekomsten af bestemte former for kræft viser os, at vi ikke kan tåle at hvile på laurbærrene.

Jeg ønsker særligt at identificere handling på området for mental sundhed som værende yderst vigtig. Dårlig mental sundhed er en alvorlig risikofaktor for selvmord i Irland, og selvmord er i sig selv den største dødsårsag blandt unge. EU bør give mere støtte til udviklingen af tilstrækkelige præventive strategier og enhver foranstaltning på EU-plan eller internationalt plan for at bidrage til at fremme, at mental sundhed ville blive varmt modtaget.

Jeg støtter også opfordringen til handling vedrørende indendørsluftkvalitet og sikkerhed med hensyn til kemiske forbindelser, som bruges til udstyr og møbler. Kommissionen har truffet nogle vigtige foranstaltninger, men vi har brug for en omfattende politik om indendørsluftkvalitet i lyset af omfanget af luftvejssygdomme i EU.

Vi skal også bidrage med støtte til vores SMV'er for at sikre, at de kan overholde miljø- og sundhedsbestemmelserne, og for at iværksætte tiltag til at forbedre den indvirkning, de har på miljøet. I min valgkreds blev et fantastisk projekt vedrørende dette emne støttet af Interreg.

Vores klima ændrer sig, og dette bringer nye udfordringer med sig, både på området for sundhed og miljø. De nye trusler for vores klima og vores sundhed, som er forårsaget af klimaændringer, skal mødes direkte og på en effektiv måde.

Der er blevet gjort meget, men flere ambitioner og fornuftige konkrete tiltag er den besked, som jeg vil give Kommissionen i dag!

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Fru formand! Tak, fru kommissær, og tak til Dem, hr. minister, fordi De kommer og lytter til vores holdninger. Tak til ordføreren, Frédérique Ries, for at have udarbejdet denne betænkning. Dette er et meget ambitiøst program, som er meget svært, endda umuligt, at vurdere. Desuden vurderer vi gennemførelsen af ambitiøse mål i det meget forskelligartede miljø bestående af 27 medlemsstater med forskellige sundhedssektorer og forskellige naturlige miljøer.

En af de mest alvorlige bekymringer fremover er kræft. Vi har ofte stået over for fremtidsforudsigelser, som er meget truende. Der er statistikker, der viser, at denne sygdom resulterer i et stort befolkningstab, primært af personer i arbejds- eller pensionsalderen. I mange tilfælde er miljøets indvirkning på befolkningens sundhed tydeligt blevet demonstreret.

Ikke mindre vigtigt - og betænkningen støtter mit fokus på dette - er informationsmængden til befolkningen, både vedrørende miljøets indvirkning på sundheden og forekomsten af alvorlige sygdomme samt vedrørende forskellige ngo'ers evne til at støtte disse aktiviteter.

Der er to sider af enhver sag: På den ene side spiller informationsmængden fra EU og lokale organer en vigtig rolle, men på den anden side er det meget vigtigt for befolkningen at have adgang til og vide, hvordan man får sådanne oplysninger og kendsgerninger, og hvordan man håndterer dem.

Forebyggelse er kun effektiv, hvis den forstås og tolkes rigtigt, og hvis disse vilkår er mødt, er det også muligt at overvåge reaktionen i rigtige tal. Det er muligt at vurdere planen på kort sigt, men hovedkonsekvenserne af gennemførelsen af disse værktøjer kan bedst observeres og kvantificeres på lang sigt.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Selv om denne evaluering er meget velkommen, tror jeg, at vi også har brug for mere oprigtighed i forhandlingen, og vi må acceptere, at vi ikke kan beskytte folk - vores borgere - mod sig selv, og vi bør heller ikke forsøge at lovgive om alle livets risici. Vi risikerer at miste den brede opbakning til EU-projektet, hvis vi efterlader det indtryk, at vi har en mission om at regulere alle aspekter af livet - og det er indtrykket blandt EU-borgerne i øjeblikket. Vi skal gøre os meget umage med at kommunikere ud, hvad EU-projektet helt præcis går ud på.

Jeg vil også gerne forsikres om, at hovedparten af denne plan ikke kun er projekter, der allerede er planlagt, med ny indpakning eller præsentation. Vi har brug for en bedre gennemførelse af eksisterende EU-lovgivning på medlemsstatsniveau og en bedre opfølgning og håndhævelse fra Kommissionens side. For mit vedkommende er en bedre vurdering og ikke mindst forhandling om den eksisterende lovgivnings gennemførelse og effektivitet en prioritet.

Klima- og energipakken skal have den højeste prioritet i forhold til ny lovgivning i Parlamentet. Klimaændringer kommer til at påvirke sundhedstilstanden på mange måder, herunder igennem fejlernæring, der skyldes mangel på mad i visse dele af verden, døde og tilskadekomne på grund af ekstremt vejr, f.eks. hedebølger, oversvømmelser, storme og brande og medfølgende sociale problemer, en øget byrde på grund af en række diarréfremkaldende sygdomme, en stigning i antallet af personer med hjerte-lunge-sygdomme, alvorlige problemer med mangel på vand - over 40 % af verden vil i en vis udstrækning have problemer med mangel på vand inden for 10 år - og drikkevand. Jeg hilser det meget velkommen, at denne beslutning om midtvejsevalueringen anerkender klimaændringernes indvirkning på sundhedstilstanden, og jeg bifalder den for dette.

Et andet punkt vedrørende et meget alvorligt emne - som egentlig stadig får en stedmoderlig behandling i forhold til, hvordan vi behandler på det på europæisk niveau og medlemsstatsniveau - er hele området for mental sundhed i Europa. Hver fjerde europæer vil på et eller andet tidspunkt i livet få problemer med den mentale sundhed. I Irland alene anslås det, at den dårlige mentale sundhedstilstand koster op til 4 % af vores bruttonationalprodukt, og tragisk nok var der over 460 selvmord sidste år alene - registrerede selvmord. Det er en stigning på 12 % i forhold til året før i 2006 - og det er i Irland, et land, som ligger så højt på listen over det bedste sted at leve, efter Luxembourg mener jeg. Jeg ved ikke, hvem der opstiller kriterierne for disse lister, men vi må sætte spørgsmålstegn ved dette.

Problemet med den mentale sundhed i Europa og de forventede problemer fortjener opmærksomhed og tilstrækkelige forebyggelsesstrategier på dette meget vigtige område. Ordførerens forudsigelse om, at handlingsplanen kun kan slå fejl, helt eller delvis, er bekymrende, og jeg vil gerne have Kommissionen - men også formandskabet - til at forsikre, at dette ikke er tilfældet.

  Evangelia Tzambazi (PSE). - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg lykønsker ordføreren med hendes omfattende og sammenhængende betænkning, som objektivt vurderer fremskridtet for gennemførelsen af den europæiske handlingsplan 2004-2010, mens den samtidig er opmærksom på mangler og nye data.

Lad mig udpege nogle emner vedrørende indendørsluftkvalitet og dens indvirkning på menneskelig sundhed, særligt på de mest udsatte grupper såsom børn og ældre. I betragtning af at vi bruger 90 % af vores tid indenfor, bør Kommissionen straks gå i gang med udarbejdelsen af en strategi på dette område, som både fokuserer på at opstille retningslinjer og beskytte borgerne, som bliver udsat for flere forskellige former for biologisk og kemisk forurening.

Det er altafgørende, at der bliver fastsat en passende ramme til at mindske eksponeringen for kemikalier. Særligt skal der lægges vægt på forholdene i offentlige bygninger, kontorer og skoler, så vi kan beskytte de mest sårbare.

  Janusz Wojciechowski (UEN). - (PL) Fru formand! Forbindelsen mellem miljø og sundhed er indlysende, og forbindelsen mellem miljø og landbrug er lige så indlysende, eftersom en klog, rationel landbrugspolitik er god for miljøet.

Vi møder desværre forhold inden for landbruget, der udgør en trussel for miljøet: De små familiebrug bukker under, og der forekommer en meget negativ proces med oprettelse af storlandbrug. Ja, man kan ligefrem tale om en industrialisering af det europæiske landbrug, og det er meget dårligt for landbruget. Landbrugspolitikken skal i højere grad beskytte de små familiebrug, for de er mest miljøvenlige.

Den større og større ekspansion af gmo-teknologier, der finder sted på trods af mange alvorlige advarsler om de negative konsekvenser af gmo-dyrkning for miljøet, menneskers og dyrs helbred, udgør også en fare. EU skal udvise forsigtighed med hensyn til gmo. Jeg støtter meget fru Ries' betænkning og vil gerne ønske hende tillykke med den meget gode betænkning.

  Satu Hassi (Verts/ALE). - (FI) Fru formand, mine damer og herrer! Min dybeste tak til ordføreren, fru Ries, for hendes fremragende arbejde. Desværre er jeg enig i den kritik, som mange her har udtalt om selve programmet. Det afhænger af eksisterende foranstaltninger, ikke af at vise vejen frem.

Igen og igen bliver forsigtighedsprincippet ignoreret, når folk bliver begejstrede over nye forskningsresultater. Dette er også tydeligt nu med hensyn til nanomaterialer og elektromagnetiske felter. Nanomaterialer bliver et mere og mere almindeligt fænomen selv i forbrugerprodukter, men lovgivningen halter bagefter, selv om forskere advarer om, at nanomaterialer kan blive et sundhedsproblem på linje med asbest, medmindre vi tager risikoen alvorligt. Det samme er tilfældet med elektromagnetiske felter, som hundredmillioner af mennesker er udsat for, selv om vi ved meget lidt om deres indvirkning. I visse lande, såsom Italien, er der en 500-meters sikkerhedszone mellem basisstationer og skoler, mens der i Finland er basisstationer selv på skolernes tage. Der er omgående brug for nye europæiske normer i forhold til dette, som tager videnskabelige resultater i betragtning.

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er helt enig i fru Ries' vurdering af handlingsplanen for miljø og sundhed. Ligesom ordføreren mener jeg, at planen er umulig at vurdere og er dømt til at fejle. Nogle af dens mål, såsom forebyggelse af selvmord eller en kommunikationsstrategi om indvirkningen af klimaændringer på menneskers sundhed, er forbløffende. Planen er dårligt begrundet, både finansielt og særligt ud fra et organisatorisk perspektiv. De foranstaltninger, der skal gennemføres, er vage og giver anledning til tvivl og spørgsmål mere end svar. Dokumentet kopierer også Verdenssundhedsorganisationens lignende plan.

Den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed er desværre blot endnu en genstand for berettiget kritik som et spild af skatteydernes penge og meningsløs bureaukrati i Bruxelles. Jeg mener, at Kommissionen straks bør standse gennemførelsen af denne plan, samarbejde tættere med Verdenssundhedsorganisationen og bestemt ikke bekendtgøre endnu en fase af sundhedsplanen på europæisk plan.

  Edite Estrela (PSE) . - (PT) Fru formand! Jeg vil begynde med at lykønske fru Ries med hendes indsats. Forbindelsen mellem et dårligt miljø og sundhedsrisici er i dag klar for alle. Der er flere sygdomme, der skyldes miljøfaktorer og klimaændringer, f.eks. åndedrætssygdomme, allergier og cancer.

Den globale opvarmning forårsager nye pandemier. Undersøgelser har vist, at tørke og oversvømmelser dræber flere mennesker end nogen andre former for naturkatastrofer. Den dårlige kvalitet i skolerne og sundhedsvæsenet giver også anledning til alvorlige problemer.

Vi får stadig flere syge som følge af forureningen omkring de store byer og inde i bygningerne på grund af forureningen af vandet og endog grundvandet, hvilket skyldes forureningen af landbrugsjorden med plantebeskyttelsesmidler og den manglende behandling af spildevandet og byaffaldet. Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at undgå problemer i fremtiden.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Der kan overhovedet ikke sættes en finger på fru Ries' betænkning, navnlig fordi ordføreren følger gennemførelsen af Kommissionens planlagte foranstaltninger med nøje og utrættelig opmærksomhed, også ved at stille spørgsmål, og fordi hun beder om en yderligere indsats i den ønskede forebyggende strategi, der skal være kendetegnende for EU's politiske handlinger.

Jeg bifalder ligeledes anmodningen til Kommissionen om at udarbejde en grønbog om luftkvaliteten indendørs, og jeg vil gerne fremhæve ordførerens lydhørhed, når det gælder den indvirkning, som elektromagnetiske felter har på den menneskelige sundhed.

Jeg er kort sagt enig i alt det, som fru Ries siger, og jeg håber, at denne betænkning får den bredest mulige opbakning i Parlamentet.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Fru formand! Klimaændringer har betydelig indvirkning på menneskets sundhed ved den hastige formering af visse smitsomme og parasitiske sygdomme, primært forårsaget af temperaturstigningen.

Hyppigheden af hedebølger, oversvømmelser og brande på udyrket jord kan føre til forekomsten af andre sygdomme, utilstrækkelige hygiejneforhold og dødsfald.

Om sommeren har Rumænien i stigende grad haft perioder med varmt vejr, oversvømmelser og stormvejr. Denne sommers oversvømmelser efterlod tusindvis af rumænere uden husly og med dårlige hygiejneforhold.

Jeg anmoder Kommissionen om at give passende finansiel støtte til Rumænien for at mindske disse naturkatastrofers følger.

Reduceringen af emissioner fra transport, som er ansvarlig for 70 % af byforureningen, skal bidrage til en forbedring af luftkvaliteten. Direktiver, såsom dem om brændstofskvalitet, reduktion af bilemissioner og fremme af økologiske køretøjer til bytransport, skal bidrage til at mindske miljøforureningen.

Ikke desto mindre er det vigtigt at overvåge gennemførelsen og de opnåede resultater.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE). - (RO) Fru formand! Den internationale bioinitiativsrapport om elektromagnetiske felter og deres indvirkning på menneskets sundhed udtrykker bekymring og finder, at de gældende grænseværdier, hvad angår beskyttelse mod ikkeioniseringsstråling, er forældet, og der er behov for øjeblikkelig handling for at mindske menneskers eksponering for strålingen, der kommer fra det udstyr, som benyttes af mobiltelefonoperatører.

Videnskabelige undersøgelser har vist, at disse strålinger skaber helbredsproblemer, såsom søvnforstyrrelser, børneleukæmi, betydelig stressforøgelse, og at brugen af mobiltelefoner i 10 år fordobler risikoen for hjernekræft. Den nye handlings- og sundhedsplan skal tage hensyn til disse trusler, som stiger på grund af forekomsten af nye teknologier og vinder indpas i landdistrikter og udviklingslande.

Vi skal fortsætte forskningen på dette område vedrørende mental sundhed, såsom stress og depression, for at fastslå, om de rent faktisk kan forbindes med ikkeioniseringsstråling.

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne ønske ordføreren tillykke med denne betænkning, der er af så stor vigtighed for os alle, for enhver europæer. Jeg vil gerne rette opmærksomheden mod et spørgsmål og fremhæve betydningen af bioovervågning, altså en strategi, der måler forholdet mellem miljøforurening og vores, europæernes, helbred. Man skal ikke være tilbageholdende med pengene til denne strategi. Man skal investere i forskning, men det er også nødvendigt at føre forskningen ud i livet. Og så længe vi ikke er sikre på, hvor negative følger et bestemt miljøelement har for vores helbred, skal vi ikke alene snakke om forsigtighedsprincippet, men ligeledes anvende det. Dette princip forhindrer, at flere sygdomme opstår, at flere typer allergi opstår. Det forbedrer europæernes liv og virke. Jeg synes, EU skal gøre mere for de miljøbetingede sygdomme, samt at EU skal handle mere effektivt for borgerne. Det forventer jeg ligeledes af Kommissionen.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren, fru Ries, med hendes betænkning, som beskriver omfanget af handlingsplanens gennemførelse og indeholder mange anbefalinger til den næste fase.

Jeg glæder mig over de tiltag, som Kommissionen har introduceret med det formål at forbedre indendørsmiljøet. Som læge anser jeg dette skridt for at være meget vigtigt. Vi bruger alle størstedelen af vores tid i lukkede rum - på kontorer, i skoler og i hjemmet. Et højt forureningsniveau kan føre til astmatiske sygdomme, allergier og endda kræft. Jeg støtter derfor forslaget om at offentliggøre en grønbog og vedtage en ordentlig europæisk strategi på dette område.

Jeg mener også, det er vigtigt at henlede vores opmærksomhed på elektromagnetisk stråling. Tekniske fremskridt kan, når de bruges ukorrekt eller overdrevent, udgøre en klar sundhedsrisiko, uanset om det er i form af uregelmæssige søvnmønstre, Alzheimers, leukæmi eller andre sygdomme. Det europæiske Fællesskab skal derfor være endnu mere aktivt engageret og vedtage en udtalelse med respekt for denne moderne trussel samt træffe praktiske foranstaltninger.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Fru formand! Jeg vil gerne tilføje, at EU's befolkning bliver ældre, og jeg mener, at den europæiske miljø- og sundhedsplan bør tage sig af de problemer, som ældre mennesker har.

Ikke desto mindre er 2010-pespektivet ikke særlig tæt på. Jeg tror, der er behov for et langsigtet perspektiv og en passende strategi. Vi bør heller ikke glemme, at fødselstallet er faldet i de seneste år. I nogle medlemsstater er børnedødeligheden høj. EU's økonomiske bæredygtighed er baseret på en ung og sund europæisk befolkning, og derfor skal EU komme med en konkret handlingsplan for at sikre den naturlige vækst, som Fællesskabet har brug for.

Jeg slutter med at minde Dem om behovet for at foretage epidemiologiske undersøgelser under Kommissionens beskyttelse for at fastslå indvirkningen af elektromagnetisk stråling på menneskets sundhed.

  Nathalie Kosciusko-Morizet, formand for Rådet. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne understrege, at mange af parlamentsmedlemmerne i denne debat valgte også at komme ind på andre miljøproblematikker, og det gjorde de efter min mening med rette, for på den måde beder De os faktisk om en bedre koordinering og en bedre integration mellem de forskellige miljøpolitikker. Jeg noterede mig f.eks., at klimaændringerne blev nævnt af fru Ek, af fru Ţicǎu og endda af hr. Kuźmiuk, selv om hans tale gik i en anden retning, at hr. Wojciechowski kom ind på landbrugsproblematikkerne, og at fru Estrela nævnte direktivet om byspildevand. Alle disse ting hænger sammen, og deres tilsyneladende komplekse karakter bør give os en yderligere grund til at uddybe disse spørgsmål om miljø og sundhed. Ja, fru Doyle, formandskabet er helt indstillet på at gå i denne retning. Det skal ske gennem de direktiver, som vi arbejder på i øjeblikket, nemlig IPPC-direktivet, forslaget til et jorddirektiv og klima- og energipakken, eftersom jeg mindede om sammenhængen med klimaændringerne. Ved hjælp af disse direktiver tager vi på en måde nogle spørgsmål og forbindelser med forskellige kendte sygdomme op, f.eks. kræft, som fru Belohorská var inde på.

Der er dog også opstået en lang række nye problematikker, som flere af talerne var inde på. Problemet med elektromagnetiske bølger er allerede blevet undersøgt - her tænker jeg navnlig på Interphoneundersøgelsen - men der kommer også hele tiden nye teknologier på markedet, og de tvinger os under alle omstændigheder til at have en ekstremt langsigtet indfaldsvinkel. Jeg tænker ligeledes på luftkvaliteten indendørs, der er et emne, som flere af Dem var inde på, og som faktisk er et emne, der ikke bør betragtes som nyt, eftersom det altid har eksisteret, men er meget mindre dokumenteret end luftkvaliteten udendørs, selv om vi tilbringer 90 % af vores tid indendørs.

Fru Ferreira spurgte mig, om der er en sammenhæng, f.eks. på nationalt plan i Frankrig, mellem Grenellemiljødebatforummet og den europæiske handlingsplan. I Grenellemiljødebatforummet har vi arbejdet meget med miljøsundhedsspørgsmål, og vi stødte på de samme problemer som dem, De nævnte på den ene eller den anden måde. Først har vi de kendte sygdomme, som er veldokumenterede, og som vi skal nå videre med. Det gælder navnlig miljøbetingede kræftsygdomme. Herefter har vi alle de nye problemer, der opstår, og hvor vi kan gå meget længere. I Grenellemiljødebatforummet har vi f.eks. sørget for en klassificering af alle nanopartikler, for en obligatorisk deklaration af alle markedsførte nanopartikler, for en bedre regulering og bedre overvågning af luftkvaliteten indendørs og for en bedre regulering af alt indendørs udstyr og møbler, som i nogle tilfælde giver problemer med luftkvaliteten inden døre.

Fru Ferreira! De spurgte også, om der eksisterer en koordinering mellem de nationale planer for sundhed og miljø og den europæiske handlingsplan. Det er klart, at en betænkning som denne rejser dette spørgsmål. Vi befinder os i en fase, hvor den enkelte medlemsstat udarbejder en plan, der er baseret på denne medlemsstats særlige problematikker. Når det er sagt, tror jeg, at en eventuel koordinering kunne finde sted efter denne første fase, og det ville udgøre grundlaget for næste etape i processen. Jeg vil slutte af med at sige - med et smil på læben og uden at fornærme de mænd, der også er til stede, og som jeg gerne vil takke for deres deltagelse - at det navnlig var kvinder, der talte her til morgen, og det er efter min mening ikke et udtryk for et problem, men snarere for en mulighed og måske også for et håb.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg takker for den konstruktive diskussion, vi har haft om det vigtige emne om forholdet mellem miljø og sundhed. Jeg tror, at denne diskussion har været en meget brugbar mulighed for at udveksle holdninger om det fremskridt, der er sket, og den forskning, der er udført inden for hovedområderne, med det formål at fastslå, om de eksponeringsværdier, som er fastlagt i Rådets henstilling, skal revurderes.

Kommissionen bad for nylig sine videnskabelige udvalg om de senest identificerede sundhedsrisici med henblik på at revurdere sin holdning for at tage hensyn til den nyeste information i rapporten.

Den seneste udvikling og de initiativer, som Kommissionen har taget i forbindelse med de særlige områder for miljø- og sundhedsforholdet, er meget vigtige. De viser, at sideløbende med samarbejdet, som udvikler sig på mellemlang og lang sigt mellem miljø-, sundheds- og forskningssektorer, er det muligt at træffe øjeblikkelige foranstaltninger til yderligere at indbefatte sundhedsdimensionen i miljøpolitikken til fordel for både miljøet og sundheden.

Nu til den koordinering, som en af talerne nævnte. Koordinering mellem de forskellige nationale miljø- og sundhedshandlingsplaner opnås først gennem forummet om miljø og sundhed under Kommissionens auspicier og dernæst gennem Verdenssundhedsorganisationen, hvor Kommissionen aktivt deltager i relevante aktiviteter.

Hvad angår nanomaterialer, vedtog Kommissionen for seks uger siden, den 17. juni 2008, en meddelelse om EU-lovgivningens anvendelsesområde på nanomaterialer, som understreger vigtigheden af at anvende forebyggelsesprincippet på dette område.

EU-lovgivningen henviser måske ikke direkte til termen “nanomaterialer”, men det bør accepteres, at EU-lovgivningen i vid udstrækning ikke dækker de risici, der er forbundet med nanomaterialer. Kommissionen har selvfølgelig konkluderet, at håndhævelse af den gældende lovgivning skal optrappes, og at de relevante tekster, såsom specifikationer og tekniske instruktioner, skal revideres, så de bedre kan anvendes i forbindelse med nanomaterialer. Kommissionen vil selvfølgelig også fortsætte med at støtte relevant forskning for at udfylde de eksisterende videnhuller.

Forholdet mellem klimaændringer og sundhed er klart et af de vigtigste emner i henhold til midtvejsevalueringen, og det glæder mig, at det er blevet understreget af mange talere i dag. Dette emne skal dækkes i hvidbogen om tilpasning til klimaændringerne, som snart skal vedtages.

Med hensyn til kommentaren fra vores polske medlem, som ikke direkte er relevant for det emne, der er til diskussion, men som er meget væsentligt i forbindelse med energi- og klimaændringspakken, vil jeg gøre det helt klart, at enhver stigning i elpriserne i Polen og andre lande, hvor elpriserne bliver reguleret, ikke vil skyldes indførelsen af auktionering i forbindelse med det europæiske system for drivhusgasemissionsrettigheder. Stigningen vil ske på baggrund af behovet for yderligere investeringer i energisektoren. Stigningen vil også opstå som følge af liberaliseringen i energisektoren og ensretningen af EU-energimarkedet.

Deltagelse i emissionshandelsordningen for at bekæmpe klimaændringer vil udgøre ca. 15 %, og det skal bemærkes - og jeg må understrege dette, fordi jeg for nylig i mange aviser har læst en udtalelse fra polske tjenestemænd om, at det vil skabe et økonomisk problem i Polen osv. - jeg skal bestemt gøre det fuldstændig klart, at hvor mange penge, der end er behov for til købet af CO2-emissionsrettigheder, vil de penge blive i det berørte land, f.eks. Polen. Ikke bare det, men Polen vil få den yderligere fordel af ca. 1 million euro, der kommer fra omfordelingen, som vil skyldes auktioneringen af rettigheder i de EU-lande, hvis indkomst pr. indbygger er over EU-gennemsnittet.

De bekymringer er derfor ubegrundede. Polen kan kun drage fordel af systemet og pakken, som skal diskuteres i Europa-Parlamentet og Kommissionen.

Handlingsplanen er en effektivt måde til at samle alle involverede agenter i miljø-, sundheds- og forskningssektorerne på medlemsstats- og fællesskabsplan med henblik på endnu mere effektivt at tage hensyn til miljø- og sundhedsforholdet i formuleringen af en miljøpolitik.

Dette mål skal forfølges endnu mere intenst med samarbejde fra alle interesserede parter og Europa-Parlamentets støtte. Endnu en gang vil jeg gerne understrege, at jeg er glad for det samarbejde, vi har, og for støtten fra det franske formandskab.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

  Frédérique Ries, ordfører. - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle de parlamentsmedlemmer, der er til stede her, for kvaliteten af denne forhandling. Jeg tror, at det er et spørgsmål, der ligger europæerne meget på sinde, og som har en central plads i “befolkningernes Europa”. Dette er vigtigt. Jeg vil gerne takke alle parlamentsmedlemmerne for deres omfattende støtte og også for deres forslag, der for størstedelens vedkommende er meget ambitiøse. Jeg vil ikke nævne dem alle sammen her, for det har ministeren og kommissær Dimas allerede gjort.

Jeg vil gerne komme meget specifikt ind på spørgsmålet om elektromagnetiske felter igen.

Fru Kosciusko-Morizet nævnte Interphoneundersøgelsen, og vi fokuserer meget på dette problem. De fuldstændige resultater af denne undersøgelse er ikke blevet offentliggjort, og det er netop, fordi nogle anser dem for at være modstridende, selv om en række eksperter, der har været involveret i undersøgelsen, og som arbejder i Israel, nu har understreget sammenhængen mellem eksponering for GSM-bølger og forekomsten af kræft i ørespytkirtlen. Vi har således brug for dokumentation, før vi kan handle. Som jeg sagde lige før, er politikerne nødt til at træffe en beslutning, så længe der stadig hersker videnskabelig usikkerhed.

Til sidst vil jeg her på plenarmødet minde om vores ændringsforslag 1, som jeg beder Dem om at støtte, eftersom det er stillet af de fleste grupper i Parlamentet. Det drejer sig reelt om at bekræfte, at når teknologierne udvikler og ændrer sig, sådan som det er tilfældet her, bør eksponeringstærsklerne ligeledes ændres, for ellers hjælper vi ikke de forbrugere, der måske er i farezonen. Jeg håber af hele mit hjerte, at det franske formandskab vil støtte dette ændringsforslag til henstillingen af 1999.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. - (HU) Ries-betænkningen handler om vigtige spørgsmål i forbindelse med midtvejsevalueringen af den europæiske miljø- og sundhedshandlingsplan. Inden for dette område vil jeg gerne tale om spørgsmålet om rent vand. I Ungarn og mange andre medlemsstater betyder klimaændringerne dybest set ekstrem nedbørsdistribution.

Der er skiftevis oversvømmelser og tørre måneder, og dette kræver en ny vandforvaltningsstrategi. Vi skal forvalte hver eneste dråbe rent vent på en ansvarlig måde. Dette kan kun opnås gennem samarbejde på EU-plan, og betydelige fællesskabsressourcer skal senest i budgetperioden, der starter i 2013, gøres tilgængelige til vandforvaltning. At sikre sundt drikkevand i hele EU og at anvende helsebringende kilder og geotermisk energi som varmekilder er relateret til dette.

Flere tusinde europæiske borgere er døde af hedebølger i byerne, og at mildne disse kræver også vand. Ved at anvende udviklingsverdenens vandprojekter kan vores enestående eksperter hjælpe inden for rammen af EU-projekter. Lad os ikke glemme, at rent vand måske er den vigtigste skat i det 21. århundrede!

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg ser det som belejligt i betænkningen at inkludere en henvisning til Kommissionens og medlemsstaternes forpligtelse til at støtte miljø- og sundhedshandlingsplanen for børn i Europa. Europæiske børns sundhed er et emne, der har brug for al behørig opmærksomhed med henblik på de alvorlige problemer, som alle medlemsstater står over for.

Jeg vil gerne oplyse Dem om nogle bekymrende statistikker, som er blevet registreret i de rumænske skoler i år. En ud af fire elever lider af en kronisk sygdom. Ifølge en officiel rapport er hovedårsagen utilstrækkelig ernæring, mangel på fysisk aktivitet og for tunge skoletasker. De hyppigste sundhedstilstande er synsproblemer, forsinket vækst, rygmarvsmisdannelse, talefejl og blodmangel.

Mange elever og børn under skolealderen er overvægtige, og fedme er fremkaldt af fastfoodernæring. Ud over det faktum at de bor i et naturligt miljø, som i stigende grad er farligt for deres helbred, lader det til, at det sociale miljø, som børnene udvikler sig i, heller ikke er det mest egnede. Af denne årsag mener jeg, at hele Europa meget alvorligt bør overveje børnenes helbredsproblemer, før vi kommer i en situation, hvor vi spekulerer over, hvordan Europa vil se ud i morgen.

  Bogusław Rogalski (UEN), skriftlig. - (PL) Hr. formand! EU prioriterer, at menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet skal overholdes, og indfører restriktive foranstaltninger, kaldet sanktioner, hvis det er nødvendigt for at håndhæve de nævnte målsætninger. Man bør overveje at anvende sanktionsredskabet, når sikkerheden og de civile rettigheder krænkes alvorligt, eller når aftalte eller diplomatiske handlinger ikke er effektive.

Det bør også være i orden at indføre sanktioner, når der udøves uoprettelig skade på miljøet, da det er til fare for sikkerheden og herved alvorligt krænker menneskerettighederne. Man må ikke anvende “dobbelte standarder”, altså manglende sammenhæng og lighed i forbindelse med pålægning og håndhævelse af sanktioner. De mest anvendte sanktioner i EU udgøres af forbud mod udstedelse af visa og våbenembargo. Disse sanktioner indgår også som instrumenter i kampen mod terrorisme.

Proceduren med at udarbejde sorte lister med navne på institutioner og enheder, der er forbundet med terrorvirksomhed, er en vigtig del af EU's antiterrorpolitik.

Det er nødvendigt at koordinere internationale tiltag for at øge effektiviteten af de anvendte sanktioner.

EU skal fortsat anvende målrettede, intelligente sanktioner for at løse konkrete problemer samt minimere de humanitære konsekvenser eller skadelige følger for personer, sanktionerne ikke var rettet imod.